I samme båd

Hannelore Dörner

I samme bådJorden rundt med familien

Frydenlund

Hannelore Dörner

I samme bådJorden rundt med familien

Frydenlund

14 I samme båd Kapitel 2 · Blide bakker og barske bølger 15

Kapitel 2

Blide bakker og barske bølger

Skotland, Irland og Biscayen

Før vi kan nå at stave til kvalme, er besætnin-gen søsyg igen. Bølgerne uden for Peterheads molehoveder er stejle og uregelmæssige og skyerne hænger lavt. Vi forsøger at trøste un-gerne med, at der er fladt vand igen, når vi har overstået denne ene nat på Nordsøen.

U

»Hold jer i fire sømils afstand af Rattray Head«, har havnefogeden advaret. Skotlands forblæste nordøstlige hjørne er berygtet for farlige strømforhold, der kan give en grim sø. Turen over Nordsøen har lagt en dæmper på planerne om at sejle nordpå til Orkneyøerne og videre vest om Skotland og Irland. Nu put-ter vi os ind i det beskyttede farvand i Den kaledoniske Kanal og sejler videre ned øst om Irland.

Det er ved at blive mørkt, og aftensmaden er spist og kommet op igen. Jens og Caroline bliver puttet med redningsveste inden for ræk-kevidde i fodenden af køjerne. Jeg tager den første vagt. Det hjælper på søsygen at sidde ved roret og kigge ud over vandet. Der skal lægges

Den kaledoniske Kanal

Dublin

Kinsale

La Coruña

Jonna i tal

S/Y JonnaSagitta 35, sloop riggetByggeår: 1972Længde (overalt) 10.45 meterBredde: 3,05 meterDeplacement: 5 tonDybgang: 1,85 meterSejlareal: 61 m2, Sejl: storsejl med tredje reb,

rullegenoa, genakker, stormfok Motor: Yanmar, trecylinder, 27 HK, 55A Hitachi-generator.


Kapitel 2

Blide bakker og barske bølger

Skotland, Irland og Biscayen

Før vi kan nå at stave til kvalme, er besætnin-gen søsyg igen. Bølgerne uden for Peterheads molehoveder er stejle og uregelmæssige og skyerne hænger lavt. Vi forsøger at trøste un-gerne med, at der er fladt vand igen, når vi har overstået denne ene nat på Nordsøen.

U

»Hold jer i fire sømils afstand af Rattray Head«, har havnefogeden advaret. Skotlands forblæste nordøstlige hjørne er berygtet for farlige strømforhold, der kan give en grim sø. Turen over Nordsøen har lagt en dæmper på planerne om at sejle nordpå til Orkneyøerne og videre vest om Skotland og Irland. Nu put-ter vi os ind i det beskyttede farvand i Den kaledoniske Kanal og sejler videre ned øst om Irland.

Det er ved at blive mørkt, og aftensmaden er spist og kommet op igen. Jens og Caroline bliver puttet med redningsveste inden for ræk-kevidde i fodenden af køjerne. Jeg tager den første vagt. Det hjælper på søsygen at sidde ved roret og kigge ud over vandet. Der skal lægges

Den kaledoniske Kanal

Dublin

Kinsale

La Coruña

Jonna i tal

S/Y JonnaSagitta 35, sloop riggetByggeår: 1972Længde (overalt) 10.45 meterBredde: 3,05 meterDeplacement: 5 tonDybgang: 1,85 meterSejlareal: 61 m2, Sejl: storsejl med tredje reb,

rullegenoa, genakker, stormfok Motor: Yanmar, trecylinder, 27 HK, 55A Hitachi-generator.


kræfter i at holde rorpinden i den urolige sø og kraftige vind. Larmen fra vind og bølger kan ikke overdøve en bankende lyd fra roret, der i små dunk forplanter sig til vores luffeklædte hænder på rorpinden. Vi tør slet ikke tænke på, hvad der kan ske, hvis vi taber roret.

Niels skutter sig og stikker hovedet ned i kraven på sin søjakke, da han kommer op for at overtage vagten. Der er hundekoldt, så koldt at jeg kun skræller det yderste lag våde tøj af, før jeg kryber ind under dy-nen i køjen. Jeg prøver at ignorere kvalmen, der dog ender med at vinde over trætheden. Jeg må kaste mig op af lugen og når rælingen i tide.

»Pas på, at du ikke falder ud over«. Niels har et solidt tag i ryggen af min T-shirt, mens han med den anden hånd styrer båden. Nu er der ingen problemer med at sove mere, men tæerne når aldrig at tø helt op, inden næste vagt truer i den ti grader kolde sommernat.

U

Op ad formiddagen næste dag ankommer vi til Inverness, stadig i Skot-land, der ligger lige efter den første sluse i den nordlige ende af Den kale-doniske Kanal. Roret holdt, og det viser sig, at bolten mellem rorpinden og rorstammen bare skal strammes. Gudskelov skal vi i de næste uger sejle i et noget mere beskyttet farvand end Nordsøen.

»I er på vej den rigtige vej«, kommer det godmodigt fra en garvet gut i en lille rød båd med dansk flag. I Inverness møder vi Hans Kokholm fra Nykøbing Mors, der er på vej hjem fra sin jordomsejling. Hans giver vores drøm kunstigt åndedræt med historier fra farvande, hvor tem-

peraturen ikke går ned under ti grader om natten, og hvor vinden ikke altid er imod.

Hans griner, da vi fortæller ham om vores endnu ikke færdige båd-projekt: »Jeg er heller ikke færdig med min båd endnu, og jeg har sejlet i fire år«.

Inden vi sejler over Biscayen, skal vi have monteret plexiglasplader uden på vores vinduer i kahytten. Gummipakningerne, der holder ru-derne på plads, er 30 år gamle og møre. Vinduerne vil sikkert ikke kunne modstå en af Biscayens berygtede sydvestenstorme.

Ind til videre er der dømt fladt vand med kig til grønne bakker med græssende får og køer. Der er 29 sluser i Den kaledoniske Kanal, og Jens og Caroline løber fra sluse til sluse og hjælper med de lange fortøjninger. De er ved at ende i slusen, fordi de slås om at fange den første fortøjning, der bliver kastet op.

De gamle sluser er godt pakkede med motor- og sejlbåde, og der er god tid til at få sig en snak, mens der bliver lukket vand ind i kamrene. I flere dage følges vi med en stor amerikansk skonnert, der er på samme vej som os. Vi bliver inviteret på drinks på Bonnie Lynn i Caribien til jul. En meget eksotisk og lidt fantastisk tanke, der er svær for alvor at forholde sig til her i den kølige skotske sommer.

U

De sidste uger har vi investeret i fiskegrej, hvor vi har kunnet komme til det. Vi kunne have købt fisk til middag hver dag i månedsvis, men for de penge har vi nu købt fiskestænger, liner og blink. Så nu skal investerin-gen hentes hjem. Det står Jens og Caroline for. De første fisk på krogen er så små, at selv havnekatten i Oban ikke gider værdige dem et blik. Fisk på over 15 centimeter får lov at ende på panden, hvor fileterne må skubbes rundt, så smørret ikke brænder på.

Niels ved roret.

Første skoledag ringes

ind på Det Irske Hav.


kræfter i at holde rorpinden i den urolige sø og kraftige vind. Larmen fra vind og bølger kan ikke overdøve en bankende lyd fra roret, der i små dunk forplanter sig til vores luffeklædte hænder på rorpinden. Vi tør slet ikke tænke på, hvad der kan ske, hvis vi taber roret.

Niels skutter sig og stikker hovedet ned i kraven på sin søjakke, da han kommer op for at overtage vagten. Der er hundekoldt, så koldt at jeg kun skræller det yderste lag våde tøj af, før jeg kryber ind under dy-nen i køjen. Jeg prøver at ignorere kvalmen, der dog ender med at vinde over trætheden. Jeg må kaste mig op af lugen og når rælingen i tide.

»Pas på, at du ikke falder ud over«. Niels har et solidt tag i ryggen af min T-shirt, mens han med den anden hånd styrer båden. Nu er der ingen problemer med at sove mere, men tæerne når aldrig at tø helt op, inden næste vagt truer i den ti grader kolde sommernat.

U

Op ad formiddagen næste dag ankommer vi til Inverness, stadig i Skot-land, der ligger lige efter den første sluse i den nordlige ende af Den kale-doniske Kanal. Roret holdt, og det viser sig, at bolten mellem rorpinden og rorstammen bare skal strammes. Gudskelov skal vi i de næste uger sejle i et noget mere beskyttet farvand end Nordsøen.

»I er på vej den rigtige vej«, kommer det godmodigt fra en garvet gut i en lille rød båd med dansk flag. I Inverness møder vi Hans Kokholm fra Nykøbing Mors, der er på vej hjem fra sin jordomsejling. Hans giver vores drøm kunstigt åndedræt med historier fra farvande, hvor tem-

peraturen ikke går ned under ti grader om natten, og hvor vinden ikke altid er imod.

Hans griner, da vi fortæller ham om vores endnu ikke færdige båd-projekt: »Jeg er heller ikke færdig med min båd endnu, og jeg har sejlet i fire år«.

Inden vi sejler over Biscayen, skal vi have monteret plexiglasplader uden på vores vinduer i kahytten. Gummipakningerne, der holder ru-derne på plads, er 30 år gamle og møre. Vinduerne vil sikkert ikke kunne modstå en af Biscayens berygtede sydvestenstorme.

Ind til videre er der dømt fladt vand med kig til grønne bakker med græssende får og køer. Der er 29 sluser i Den kaledoniske Kanal, og Jens og Caroline løber fra sluse til sluse og hjælper med de lange fortøjninger. De er ved at ende i slusen, fordi de slås om at fange den første fortøjning, der bliver kastet op.

De gamle sluser er godt pakkede med motor- og sejlbåde, og der er god tid til at få sig en snak, mens der bliver lukket vand ind i kamrene. I flere dage følges vi med en stor amerikansk skonnert, der er på samme vej som os. Vi bliver inviteret på drinks på Bonnie Lynn i Caribien til jul. En meget eksotisk og lidt fantastisk tanke, der er svær for alvor at forholde sig til her i den kølige skotske sommer.

U

De sidste uger har vi investeret i fiskegrej, hvor vi har kunnet komme til det. Vi kunne have købt fisk til middag hver dag i månedsvis, men for de penge har vi nu købt fiskestænger, liner og blink. Så nu skal investerin-gen hentes hjem. Det står Jens og Caroline for. De første fisk på krogen er så små, at selv havnekatten i Oban ikke gider værdige dem et blik. Fisk på over 15 centimeter får lov at ende på panden, hvor fileterne må skubbes rundt, så smørret ikke brænder på.

Niels ved roret.

Første skoledag ringes

ind på Det Irske Hav.


Sejlads i Skotland skal planlægges nøje. I vær-ste fald kommer vi til at sejle baglæns, hvis vi kommer af sted på det forkerte tidspunkt. Der er stærk strøm i de smalle og klippefyldte far-vande. Det er ikke ualmindeligt, at vandstan-den kan variere op til tre meter.

Vi konsulterer de lokale og tidevandstabel-len og får den upopulære melding, at bedste tidspunkt for afgang mod Skotlands syd-spids er kl. 4 om morgenen. Vi skal passere de strømfyldte Sound of Luing og Sound of Jura. Det regner, og vi kan lige akkurat se de uoply-

ste bøjer, der markerer klipper og skær. Vi ræser af sted med syv knobs medstrøm og er taknemmelige for, at strømmen ikke er imod os. Nor-malt sejler vi små fem knob, ca. ni kilometer i timen.

Vi tager Skotland og Irland i små overskuelige hop. Skotland er land-lig idyl og rustikke landsbyer på en grøn og klippefyldt kyst. Her er der ikke meget andet at få end et lille udvalg af rynkede grøntsager og et meget velassorteret sortiment af kiks og chips. I den lokale grillbar er der fish and chips og friturestegt Marsbar på menuen.

Skyer hænger tungt hele horisonten rundt. Vi er på vej fra Skotland til Dublin i Irland, en tur på små to døgn. Tågen rammer os i tusmørket. Niels rumsterer med opvasken nede i kahytten og Caroline, Jens og jeg koncentrerer os om at holde udkig i cockpittet. Pludselig kommer et par lanterner ud af tågen kun 50 meter foran os. Det er en fiskerbåd, der passerer. Efter en time bliver sigtbarheden igen bedre, og vi kan begynde at se fyrene på den irske østkyst. Det ser dramatisk ud, når lyset fra fy-rene fejer hen over vandet i tågen.

U

Når mørket falder på omkring én, og man er i en sejlbåd på havet, så føler man sig som en lille kompakt enhed i en stor verden. Selvom havet kan være utrygt og farligt, så spreder der sig en tryg og hyggelig stem-ning om bord.

Niels putter ungerne midtskibs, normalt sover de i forkahytten. De skutter sig under de varme dyner og nyder at have fået det tunge søtøj af.

Niels og jeg kigger langt efter køjerne. Forude venter en kold og våd nat med to gange halv-anden times søvn. På grund af den ringe sigt-barhed bliver vi sammen i cockpittet de første par timer. Vi står natten igennem på pulver-suppe og chokoladekiks og to fleecetæpper over søtøjet.

Vores tidsplan ånder os tungt i nakken. Midt i august skal vi ligge ved den sydirske kyst klar til at vente på et godt vejrvindue til at sejle over Biscayen. Jo senere vi kommer af

sted mod Spanien, desto større er risikoen for, at vi får dårligt vejr på turen over den berygtede bugt.

U

Vi har endnu langtfra vænnet os til vores nye tilværelse som bådsigøjne-re. Nu skal hverdagen til at begynde. En hverdag, hvor vi skal være hin-andens skolekammerater, lærere, kolleger, pædagoger og venner. Det er noget af en udfordring, når vi kommer fra en hverdag, hvor det at være sammen er en luksus efter de daglige otte-ti timer i hver vores verden.

Første skoledag bliver ringet ind på Det Irske Hav på vej til Dublin. Det er 10. august, og havet er i dagens anledning helt fladt, og solen skinner. Vi må sluge en klump, da vi afsynger slagsangen hjemmefra: Tårbæk Skole den er go’. Jens og Caroline savner deres klassekammerater og lærere, men som Jens kommenterer: »I det mindste er jeg den bedste i klassen nu«.

U

Nu er Niels normalt ikke den, der bliver søsyg og slet ikke i magsvejr. Men et stoppet toilet kan få selv den sejeste sømand til at blive grøn i hovedet. Toiletpumpen er gået i stykker, og Niels har tilbragt den sidste time i det lille indelukke på toilettet med at skille pumpen ad. Med grøn væmmelse malet i ansigtet kommer han op med det ækle indhold fra slanger og pumpe. Resten af besætningen synes situationen er ret sjov bortset fra det faktum, at vi nu skal skide i en spand. Det er noget af en balancegang og koldt og besværligt. Der skal findes en ny pumpe til toilettet i Dublin.

U

Vi lægger til i hjertet af den irske hovedstad ved Dublin Docklands. Det er sent, men vi må op og snuse til det pulserende liv i gaderne. Vi har ikke gået mange meter, før Jens og Caroline kommenterer, hvor smarte folk ser ud. Niels og jeg kan mere se forskellen fra det skotske højland på folks livmål.

Første morgen i Dublin vågner vi og tror, at det stormer, indtil vi op-dager, at det er morgentrafikken, der bruser af sted. Efter en måned på landet og havet nyder vi storbyen med dens butikker, cafeer og restau-ranter. På mange måder minder Dublin om New York, både i arkitektu-ren og i det liv, der er hele døgnet. Lonely Planet beskriver byen som »the most vibrant city in Europe«.

Ingen af os har lyst til at forlade Dublin, men vi må videre sydpå for at være klar til tu-ren over Biscayen. Storbyen repræsenterer det trygge, alt det vi kender. Foran os ligger det ukendte og utrygge, udfordringen. Turen over Biscayen lurer som en nervøs klump i maven.

Havnemyndighederne i Dublin giver os besked på at holde os helt ude i styrbord side på vej ud af den trafikerede havn. Det er lige ved at koste os masten: Pludselig ser jeg to stål-kabler hænge ned fra en af de store kraner på

De gamle vinduer skal

forstærkes med plexiglas

inden Biscayen.

Jens har styretjansen.

Caroline styrer rundt om

Irlands sydøstlige hjørne.


Sejlads i Skotland skal planlægges nøje. I vær-ste fald kommer vi til at sejle baglæns, hvis vi kommer af sted på det forkerte tidspunkt. Der er stærk strøm i de smalle og klippefyldte far-vande. Det er ikke ualmindeligt, at vandstan-den kan variere op til tre meter.

Vi konsulterer de lokale og tidevandstabel-len og får den upopulære melding, at bedste tidspunkt for afgang mod Skotlands syd-spids er kl. 4 om morgenen. Vi skal passere de strømfyldte Sound of Luing og Sound of Jura. Det regner, og vi kan lige akkurat se de uoply-

ste bøjer, der markerer klipper og skær. Vi ræser af sted med syv knobs medstrøm og er taknemmelige for, at strømmen ikke er imod os. Nor-malt sejler vi små fem knob, ca. ni kilometer i timen.

Vi tager Skotland og Irland i små overskuelige hop. Skotland er land-lig idyl og rustikke landsbyer på en grøn og klippefyldt kyst. Her er der ikke meget andet at få end et lille udvalg af rynkede grøntsager og et meget velassorteret sortiment af kiks og chips. I den lokale grillbar er der fish and chips og friturestegt Marsbar på menuen.

Skyer hænger tungt hele horisonten rundt. Vi er på vej fra Skotland til Dublin i Irland, en tur på små to døgn. Tågen rammer os i tusmørket. Niels rumsterer med opvasken nede i kahytten og Caroline, Jens og jeg koncentrerer os om at holde udkig i cockpittet. Pludselig kommer et par lanterner ud af tågen kun 50 meter foran os. Det er en fiskerbåd, der passerer. Efter en time bliver sigtbarheden igen bedre, og vi kan begynde at se fyrene på den irske østkyst. Det ser dramatisk ud, når lyset fra fy-rene fejer hen over vandet i tågen.

U

Når mørket falder på omkring én, og man er i en sejlbåd på havet, så føler man sig som en lille kompakt enhed i en stor verden. Selvom havet kan være utrygt og farligt, så spreder der sig en tryg og hyggelig stem-ning om bord.

Niels putter ungerne midtskibs, normalt sover de i forkahytten. De skutter sig under de varme dyner og nyder at have fået det tunge søtøj af.

Niels og jeg kigger langt efter køjerne. Forude venter en kold og våd nat med to gange halv-anden times søvn. På grund af den ringe sigt-barhed bliver vi sammen i cockpittet de første par timer. Vi står natten igennem på pulver-suppe og chokoladekiks og to fleecetæpper over søtøjet.

Vores tidsplan ånder os tungt i nakken. Midt i august skal vi ligge ved den sydirske kyst klar til at vente på et godt vejrvindue til at sejle over Biscayen. Jo senere vi kommer af

sted mod Spanien, desto større er risikoen for, at vi får dårligt vejr på turen over den berygtede bugt.

U

Vi har endnu langtfra vænnet os til vores nye tilværelse som bådsigøjne-re. Nu skal hverdagen til at begynde. En hverdag, hvor vi skal være hin-andens skolekammerater, lærere, kolleger, pædagoger og venner. Det er noget af en udfordring, når vi kommer fra en hverdag, hvor det at være sammen er en luksus efter de daglige otte-ti timer i hver vores verden.

Første skoledag bliver ringet ind på Det Irske Hav på vej til Dublin. Det er 10. august, og havet er i dagens anledning helt fladt, og solen skinner. Vi må sluge en klump, da vi afsynger slagsangen hjemmefra: Tårbæk Skole den er go’. Jens og Caroline savner deres klassekammerater og lærere, men som Jens kommenterer: »I det mindste er jeg den bedste i klassen nu«.

U

Nu er Niels normalt ikke den, der bliver søsyg og slet ikke i magsvejr. Men et stoppet toilet kan få selv den sejeste sømand til at blive grøn i hovedet. Toiletpumpen er gået i stykker, og Niels har tilbragt den sidste time i det lille indelukke på toilettet med at skille pumpen ad. Med grøn væmmelse malet i ansigtet kommer han op med det ækle indhold fra slanger og pumpe. Resten af besætningen synes situationen er ret sjov bortset fra det faktum, at vi nu skal skide i en spand. Det er noget af en balancegang og koldt og besværligt. Der skal findes en ny pumpe til toilettet i Dublin.

U

Vi lægger til i hjertet af den irske hovedstad ved Dublin Docklands. Det er sent, men vi må op og snuse til det pulserende liv i gaderne. Vi har ikke gået mange meter, før Jens og Caroline kommenterer, hvor smarte folk ser ud. Niels og jeg kan mere se forskellen fra det skotske højland på folks livmål.

Første morgen i Dublin vågner vi og tror, at det stormer, indtil vi op-dager, at det er morgentrafikken, der bruser af sted. Efter en måned på landet og havet nyder vi storbyen med dens butikker, cafeer og restau-ranter. På mange måder minder Dublin om New York, både i arkitektu-ren og i det liv, der er hele døgnet. Lonely Planet beskriver byen som »the most vibrant city in Europe«.

Ingen af os har lyst til at forlade Dublin, men vi må videre sydpå for at være klar til tu-ren over Biscayen. Storbyen repræsenterer det trygge, alt det vi kender. Foran os ligger det ukendte og utrygge, udfordringen. Turen over Biscayen lurer som en nervøs klump i maven.

Havnemyndighederne i Dublin giver os besked på at holde os helt ude i styrbord side på vej ud af den trafikerede havn. Det er lige ved at koste os masten: Pludselig ser jeg to stål-kabler hænge ned fra en af de store kraner på

De gamle vinduer skal

forstærkes med plexiglas

inden Biscayen.

Jens har styretjansen.

Caroline styrer rundt om

Irlands sydøstlige hjørne.


kajen. Jeg når med nød og næppe at styre Jonna udenom, så riggen ikke bliver flået af.

En enkelt fejltagelse kan få store konsekvenser i vores nye liv. Det er skræmmende at være så afhængig af udstyr og grej og af elementerne. Vores sårbarhed er også vores styrke. Vi er nødt til at være på hele tiden, og det giver en kant til hverdagen. Vi føler i den grad, at vi lever.

U

Midt i august ankommer vi til Kinsale på Irlands Sydkyst. Ungerne mø-der med det samme tre børn fra den norske båd Christiania. Det er en gammel redningsbåd, der for nogle år siden sank og siden blev hævet op fra 500 meter vand i Nordsøen.

Ungerne fisker på livet løs, og der landes et foruroligende antal små makreller, der skal omsættes til frokoster og forretter. Christiania er også på vej sydpå, og vi må vinke farvel til dem to dage senere. Niels er små-syg, og båden er ikke klar til en tur over Biscayen. Toiletpumpen er sta-dig ikke ankommet fra Dublin.

Efter en lille uge er Jonna omsider klar til de store bølger. Toiletpum-pen og plexiglasforstærkning på vinduerne er monteret, men nu ligger resterne af orkanen Irene og lurer vest for Irland. Vi væbner os med tålmodighed og tænker med misundelse på vores nye norske venner, der nok snart er i La Coruña. Orkan eller ej, ungerne vil bare af sted, så vi kan nå at indhente de tre norske fjeldaber fra Christiania i Spanien. Legekammerater er en mangelvare i vores nye liv.

U

Midt på eftermiddagen 25. august er tidspunktet kommet. Vi stikker ud i solskin, men der er efterår i luften. Vindmåleren viser 13 m/s, og fri af Irlands kyst får vi en lille smag på Biscayens berygtede bølger. De er tre-fire meter høje, og engang imellem kommer der en rullende, der kan få det til at gibbe i maven. De kvindelige besætningsmedlemmer må overgive sig trods søsygepiller, og Jens og Niels har også et mistænkeligt grønt skær i ansigtet. Vi styrer 179 grader, næsten stik syd – som Caro-line siger: »S for Spanien». Vi glæder os til rigtig sol og sommer og til at skrælle den tro fleecesweater og gummistøvlerne af. Men det er der ingen, der tænker på nu. Vi er hurtigt dyngvåde og har nok at gøre med at koncentrere os om at beholde maveindholdet indenbords.

Niels overvinder sig selv og går ned og sætter vand over til en gang tortellini. Caroline brækker sig både før og efter maden. Vi putter Jens og Caroline – ingen orker at tænke på at børste tænder eller vaske salt-kagerne af ansigtet. Det er slemt nok at skulle mande sig op til at komme ud at tisse. For at få selebukserne ned skal det meste af tøjet af, mens man prøver at holde balancen i det lille indelukke. Søsygen når rigtig at tage fat, når det er lykkedes at lande på brættet, og indholdet af toilet-kummen skvulper op under lårene, mens man krampagtigt forsøger at holde sig fast i håndtagene på hver side af toilettet.

U

Søsyge

Den er sikker hver gang. Er der bølger, når vi begynder en længere tur efter nogle dage i land, så bliver vi søsyge – alle med undtagelse af Niels. Det første halve år hænger vi ud over søgelænderet med kram-petrækninger i kroppen og mavens indhold på vej ud gennem mund og næse, mens vi overvejer, om det ikke ville være nemmere at kaste sig med ud over.

Efter de første måneders sejlads brækker vi os som regel ikke læn-gere. Søsygen er mere en tilstand af sløvsind og utilpashed, det første døgn til søs efter nogle dage i land. Hvis ungerne ikke hænger sløvt i cockpittet med øjnene stift rettet mod horisonten, så ligger de i kø-jerne midtskibs. Jeg plejer min søsyge med ryggen lænet mod glasfi-beren ved lugen og øjnene lukket eller fikseret på horisonten.

Niels trækker læsset om bord det første døgn til søs. Han kan stege bacon i høj søgang uden det mindste sug i mellemgulvet. Han nøjes dog med at servere tørre kiks, og hvad vi ellers måtte ønske i vores tilstand af sløv selvmedlidenhed.

U

Søsyge opstår, når hjernen får for mange modsatrettede beskeder om de omgivelser, vi befinder os i. Hjernen modtager beskeder fra øj-nene, ligevægtsorganet i øret og nerveceller i hele kroppen. Kommer der for mange beskeder, og passer de ikke sammen, så resulterer det i træthed, kvalme og opkastning – altså søsyge. Nogle mennesker er bedre til at sortere i disse signaler end andre og bliver derfor ikke søsyge.

Vi har eksperimenteret med søsygepiller, armbånd, der trykker de rigtige steder, og ingefær. Ingefær var det mest virksomme, nok mest fordi den kom i form af kiks. Vores erfaring er, at der ingen genveje er, når det gælder søsyge. Tid er den bedste faktor. Har man overstået det første døgn til søs i høj søgang uden at overgive sig, så kan man begynde at finde broderiet, bøgerne og bageformene frem.

Man kan gøre meget for at holde søsygen nede, så den kun optræ-der som træthed. Man skal sørge for at være udhvilet og have mad i maven. Frisk luft og kig til horisontlinjen er også god medicin mod kvalme. Når øjet kan fortælle hjernen, hvordan båden bevæger sig, så går det hele meget bedre. Hvis man derimod forsøger at læse, skrive, lave mad eller i det hele taget gøre ting, der kræver koncentration, så springer koldsveden frem, kvalmen ruller op fra mellemgulvet, og det bliver meget presserende at komme op og en tur ud over søge-lænderet.

U

Det tog Jens og Caroline ét år at udvikle deres bedste råd mod søsyge. En tur på langs i køjen midtskibs med en god film på laptoppen på bordet foran dem.


kajen. Jeg når med nød og næppe at styre Jonna udenom, så riggen ikke bliver flået af.

En enkelt fejltagelse kan få store konsekvenser i vores nye liv. Det er skræmmende at være så afhængig af udstyr og grej og af elementerne. Vores sårbarhed er også vores styrke. Vi er nødt til at være på hele tiden, og det giver en kant til hverdagen. Vi føler i den grad, at vi lever.

U

Midt i august ankommer vi til Kinsale på Irlands Sydkyst. Ungerne mø-der med det samme tre børn fra den norske båd Christiania. Det er en gammel redningsbåd, der for nogle år siden sank og siden blev hævet op fra 500 meter vand i Nordsøen.

Ungerne fisker på livet løs, og der landes et foruroligende antal små makreller, der skal omsættes til frokoster og forretter. Christiania er også på vej sydpå, og vi må vinke farvel til dem to dage senere. Niels er små-syg, og båden er ikke klar til en tur over Biscayen. Toiletpumpen er sta-dig ikke ankommet fra Dublin.

Efter en lille uge er Jonna omsider klar til de store bølger. Toiletpum-pen og plexiglasforstærkning på vinduerne er monteret, men nu ligger resterne af orkanen Irene og lurer vest for Irland. Vi væbner os med tålmodighed og tænker med misundelse på vores nye norske venner, der nok snart er i La Coruña. Orkan eller ej, ungerne vil bare af sted, så vi kan nå at indhente de tre norske fjeldaber fra Christiania i Spanien. Legekammerater er en mangelvare i vores nye liv.

U

Midt på eftermiddagen 25. august er tidspunktet kommet. Vi stikker ud i solskin, men der er efterår i luften. Vindmåleren viser 13 m/s, og fri af Irlands kyst får vi en lille smag på Biscayens berygtede bølger. De er tre-fire meter høje, og engang imellem kommer der en rullende, der kan få det til at gibbe i maven. De kvindelige besætningsmedlemmer må overgive sig trods søsygepiller, og Jens og Niels har også et mistænkeligt grønt skær i ansigtet. Vi styrer 179 grader, næsten stik syd – som Caro-line siger: »S for Spanien». Vi glæder os til rigtig sol og sommer og til at skrælle den tro fleecesweater og gummistøvlerne af. Men det er der ingen, der tænker på nu. Vi er hurtigt dyngvåde og har nok at gøre med at koncentrere os om at beholde maveindholdet indenbords.

Niels overvinder sig selv og går ned og sætter vand over til en gang tortellini. Caroline brækker sig både før og efter maden. Vi putter Jens og Caroline – ingen orker at tænke på at børste tænder eller vaske salt-kagerne af ansigtet. Det er slemt nok at skulle mande sig op til at komme ud at tisse. For at få selebukserne ned skal det meste af tøjet af, mens man prøver at holde balancen i det lille indelukke. Søsygen når rigtig at tage fat, når det er lykkedes at lande på brættet, og indholdet af toilet-kummen skvulper op under lårene, mens man krampagtigt forsøger at holde sig fast i håndtagene på hver side af toilettet.

U

Søsyge

Den er sikker hver gang. Er der bølger, når vi begynder en længere tur efter nogle dage i land, så bliver vi søsyge – alle med undtagelse af Niels. Det første halve år hænger vi ud over søgelænderet med kram-petrækninger i kroppen og mavens indhold på vej ud gennem mund og næse, mens vi overvejer, om det ikke ville være nemmere at kaste sig med ud over.

Efter de første måneders sejlads brækker vi os som regel ikke læn-gere. Søsygen er mere en tilstand af sløvsind og utilpashed, det første døgn til søs efter nogle dage i land. Hvis ungerne ikke hænger sløvt i cockpittet med øjnene stift rettet mod horisonten, så ligger de i kø-jerne midtskibs. Jeg plejer min søsyge med ryggen lænet mod glasfi-beren ved lugen og øjnene lukket eller fikseret på horisonten.

Niels trækker læsset om bord det første døgn til søs. Han kan stege bacon i høj søgang uden det mindste sug i mellemgulvet. Han nøjes dog med at servere tørre kiks, og hvad vi ellers måtte ønske i vores tilstand af sløv selvmedlidenhed.

U

Søsyge opstår, når hjernen får for mange modsatrettede beskeder om de omgivelser, vi befinder os i. Hjernen modtager beskeder fra øj-nene, ligevægtsorganet i øret og nerveceller i hele kroppen. Kommer der for mange beskeder, og passer de ikke sammen, så resulterer det i træthed, kvalme og opkastning – altså søsyge. Nogle mennesker er bedre til at sortere i disse signaler end andre og bliver derfor ikke søsyge.

Vi har eksperimenteret med søsygepiller, armbånd, der trykker de rigtige steder, og ingefær. Ingefær var det mest virksomme, nok mest fordi den kom i form af kiks. Vores erfaring er, at der ingen genveje er, når det gælder søsyge. Tid er den bedste faktor. Har man overstået det første døgn til søs i høj søgang uden at overgive sig, så kan man begynde at finde broderiet, bøgerne og bageformene frem.

Man kan gøre meget for at holde søsygen nede, så den kun optræ-der som træthed. Man skal sørge for at være udhvilet og have mad i maven. Frisk luft og kig til horisontlinjen er også god medicin mod kvalme. Når øjet kan fortælle hjernen, hvordan båden bevæger sig, så går det hele meget bedre. Hvis man derimod forsøger at læse, skrive, lave mad eller i det hele taget gøre ting, der kræver koncentration, så springer koldsveden frem, kvalmen ruller op fra mellemgulvet, og det bliver meget presserende at komme op og en tur ud over søge-lænderet.

U

Det tog Jens og Caroline ét år at udvikle deres bedste råd mod søsyge. En tur på langs i køjen midtskibs med en god film på laptoppen på bordet foran dem.


Så begynder nattevagterne! To timer ved roret afløst af to timer i skip-perkøjen, hvor man bliver kastet rundt af bådens urolige bevægelser. Jeg når aldrig helt at få varmen, inden alarmen igen vækker mig, fordi jeg nu må iklæde mig polaroutfittet og bevæge mig op til Niels, der sidder helt paralyseret af kulde og træthed i cockpittet. Sådan fortsætter det hele den lange nat. Vi sidder og håndstyrer, fordi vi ikke tør overlade roret til frøken Mathiesen, vores selvstyrer, og der skal trækkes til.

Hele det første døgn i Biscayen ser vi kun én fiskerkutter, men der skal alligevel holdes udkig. Med jævne mellemrum må vi op at stå for at se, om der er et skib under sejlet. Bølgerne kommer ind fra siden og er store – så store, at jeg i perioder vælger at ignorere dem i mørket. Om natten alene i cockpittet forstørres alt. Bådens bevægelser kan så let som ingenting kaste én over i den anden side af cockpittet. Vi har livliner på, men sådan en flyvetur kan give nogle gevaldige blå mærker. Kulden og søsygen gør det til en kraftanstrengelse at tage sig sammen til at rejse sig og læne sig ind over roret for at få fuldt udsyn under sejlet.

U

Efter et døgn på Biscayen går vinden i syd og vi har 12 m/s direkte i snuden. Vi har konstant vand på fordækket og i cockpittet. Mandskabet sidder gennemblødte og stener og drømmer om Spanien. Jens sidder ubevægelig i sit hjørne, agter i styrbord side, og skuer ud over de grå vandmasser. Sådan har han siddet i timer på trods af, at han må indkas-sere den ene kolde sø efter den anden. Moralen holdes oppe af delfin-flokke, der kigger forbi næsten en gang i timen. Jens og Caroline er ved at falde over bord af begejstring, hver gang de dejlige dyr dukker op.

Et tjek i forkahytten bekræfter de værste anelser – vandet står ind af ventilatoren. Når Jonna stikker snuden i en bølge, står saltvand ind i kø-jerummet i en vandslangetyk stråle. Niels påstår, at det er helt o.k. Jens og Carolines madrasser er gennemblødte af saltvand og den engangsble, vi har sat op i skakten, er for længst dumpet ud, tung og våd. Vi tørrer nødtørftigt op, propper en ny ble størrelse 5-7 kg op og håber, at vejrud-sigten holder stik. Den lover mindre vind, drejende i sydøst.

Tredje dag byder på halvvejsfest, skønsang fra Højskolesangbogen og mindre vind – oven i købet fra en bedre retning. Vi vågner langsomt op af vores dvaletilstand af søsyge og kulde. Temperaturen er steget, især er forskellen tydelig om natten. Vi har nu sejlet 250 sømil, ca. 500 kilo-meter. Vi forsøger os udi gymnastiske øvelser for at afhjælpe siddesår. Vi må dog hurtigt opgive, da vi er ved at blive knust mod løjbommen. Bølgerne er stadig store og ikke særligt regelmæssige.

Sidst på dagen falder vinden yderligere og vi må tænde for motoren. Niels og jeg spejder ængsteligt horisonten rundt efter mørke skyer eller andre tegn på uvejr. Vi har svært ved at tro, at vi slipper for mere hårdt vejr. Vi sejler med følelsen af, at vi kan ryge ud i noget rigtig slemt – vi er trods alt på Biscayen.

Fjerde dag på havet har selv Caroline søben. Hun tilbringer dagen nede i kahytten med at spille gameboy og med at dekorere et stykke køk-kenrulle. Det består i at give hver prik, der er stanset ind i papiret, en lille

prik med en tusch. Det tager tre timers ihærdigt arbejde og en tilstand af stor kedsomhed.

Vi er kommet til julesangene i repertoiret, og vi læser Astrid Lind-gren. Det utrolige er sket: Vi er snart i Spanien, og det ser ud til, at vi klarer den uden at løbe ind i en ikke-varslet orkan.

Efter en sindsoprivende nat, først med fuldstændigt mørke og senere med en stor spansk fiskeflåde rundt om os, vågner vi op til højt solskin og perfekt vind agten for tværs. Vi bruser mod den spanske kyst med syv til otte knob, og vi må knibe os selv i armen, da en stor flok delfiner i formationer på fem og fem kommer ud af den blå bølge mod os. Det kan man kalde en velkomst. Vi har ikke været tættere på drømmen end lige nu.

Op ad formiddagen ryger først søtøjet, så støvler og fleece. Solen brænder mod huden. Niels sidder lykkelig og lettet ved roret, og un-gerne spejder efter land og spørger for gud ved hvilken gang: »Hvornår er vi der?«.

Der er koldt og vådt på

Biscayen.


Så begynder nattevagterne! To timer ved roret afløst af to timer i skip-perkøjen, hvor man bliver kastet rundt af bådens urolige bevægelser. Jeg når aldrig helt at få varmen, inden alarmen igen vækker mig, fordi jeg nu må iklæde mig polaroutfittet og bevæge mig op til Niels, der sidder helt paralyseret af kulde og træthed i cockpittet. Sådan fortsætter det hele den lange nat. Vi sidder og håndstyrer, fordi vi ikke tør overlade roret til frøken Mathiesen, vores selvstyrer, og der skal trækkes til.

Hele det første døgn i Biscayen ser vi kun én fiskerkutter, men der skal alligevel holdes udkig. Med jævne mellemrum må vi op at stå for at se, om der er et skib under sejlet. Bølgerne kommer ind fra siden og er store – så store, at jeg i perioder vælger at ignorere dem i mørket. Om natten alene i cockpittet forstørres alt. Bådens bevægelser kan så let som ingenting kaste én over i den anden side af cockpittet. Vi har livliner på, men sådan en flyvetur kan give nogle gevaldige blå mærker. Kulden og søsygen gør det til en kraftanstrengelse at tage sig sammen til at rejse sig og læne sig ind over roret for at få fuldt udsyn under sejlet.

U

Efter et døgn på Biscayen går vinden i syd og vi har 12 m/s direkte i snuden. Vi har konstant vand på fordækket og i cockpittet. Mandskabet sidder gennemblødte og stener og drømmer om Spanien. Jens sidder ubevægelig i sit hjørne, agter i styrbord side, og skuer ud over de grå vandmasser. Sådan har han siddet i timer på trods af, at han må indkas-sere den ene kolde sø efter den anden. Moralen holdes oppe af delfin-flokke, der kigger forbi næsten en gang i timen. Jens og Caroline er ved at falde over bord af begejstring, hver gang de dejlige dyr dukker op.

Et tjek i forkahytten bekræfter de værste anelser – vandet står ind af ventilatoren. Når Jonna stikker snuden i en bølge, står saltvand ind i kø-jerummet i en vandslangetyk stråle. Niels påstår, at det er helt o.k. Jens og Carolines madrasser er gennemblødte af saltvand og den engangsble, vi har sat op i skakten, er for længst dumpet ud, tung og våd. Vi tørrer nødtørftigt op, propper en ny ble størrelse 5-7 kg op og håber, at vejrud-sigten holder stik. Den lover mindre vind, drejende i sydøst.

Tredje dag byder på halvvejsfest, skønsang fra Højskolesangbogen og mindre vind – oven i købet fra en bedre retning. Vi vågner langsomt op af vores dvaletilstand af søsyge og kulde. Temperaturen er steget, især er forskellen tydelig om natten. Vi har nu sejlet 250 sømil, ca. 500 kilo-meter. Vi forsøger os udi gymnastiske øvelser for at afhjælpe siddesår. Vi må dog hurtigt opgive, da vi er ved at blive knust mod løjbommen. Bølgerne er stadig store og ikke særligt regelmæssige.

Sidst på dagen falder vinden yderligere og vi må tænde for motoren. Niels og jeg spejder ængsteligt horisonten rundt efter mørke skyer eller andre tegn på uvejr. Vi har svært ved at tro, at vi slipper for mere hårdt vejr. Vi sejler med følelsen af, at vi kan ryge ud i noget rigtig slemt – vi er trods alt på Biscayen.

Fjerde dag på havet har selv Caroline søben. Hun tilbringer dagen nede i kahytten med at spille gameboy og med at dekorere et stykke køk-kenrulle. Det består i at give hver prik, der er stanset ind i papiret, en lille

prik med en tusch. Det tager tre timers ihærdigt arbejde og en tilstand af stor kedsomhed.

Vi er kommet til julesangene i repertoiret, og vi læser Astrid Lind-gren. Det utrolige er sket: Vi er snart i Spanien, og det ser ud til, at vi klarer den uden at løbe ind i en ikke-varslet orkan.

Efter en sindsoprivende nat, først med fuldstændigt mørke og senere med en stor spansk fiskeflåde rundt om os, vågner vi op til højt solskin og perfekt vind agten for tværs. Vi bruser mod den spanske kyst med syv til otte knob, og vi må knibe os selv i armen, da en stor flok delfiner i formationer på fem og fem kommer ud af den blå bølge mod os. Det kan man kalde en velkomst. Vi har ikke været tættere på drømmen end lige nu.

Op ad formiddagen ryger først søtøjet, så støvler og fleece. Solen brænder mod huden. Niels sidder lykkelig og lettet ved roret, og un-gerne spejder efter land og spørger for gud ved hvilken gang: »Hvornår er vi der?«.

Der er koldt og vådt på

Biscayen.

24 I samme båd Kapitel 3 · Behårede griseører og søben 25

Midt på eftermiddagen går vi ind bag den en kilometer lange atlan-terhavsmole i La Coruña og i havn i Real Club Nautico – fire døgn og to timer efter afgang fra Kinsale i Irland.

»Nogle gange må man gøre ting, man egentlig ikke tør, for ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort« (Astrid Lindgren: Brød-rene Løvehjerte). Sådan føler vi lige præcis, at det forholder sig. Vi har overvundet os selv og gjort noget, vi ikke vidste, om vi kunne klare.

U

Længe inden fortøjningerne er fastgjorte, har børnene kastet sig i land. De har spottet det norske skib Christiania og dets besætning af skønne unger. Gensynsglæden er stor. Der bliver fisket og harpuneret fisk. Det er mest karper, det går ud over. Så der er heldigvis ikke flere makreller til middagsbordet. Der bliver klatret i riggen på det stolte gamle træskib og holdt pandekagefest. Det vrimler med norske unger.

Syv norske sejlbåde med børn om bord, der alle er på vej til Caribien, ligger i den gamle marina Real Club Nautico i La Coruña. Jens og Ca-roline er lykkelige over at finde børn ‘i samme båd’ som dem selv. De har opdaget, at de ikke er alene om at skulle leve i smalle køjer med et minimum af legetøj, lide af søsyge og kedsomhed på havet og undvære vennerne derhjemme.

Kapitel 3

Behårede griseører og søben

Spanien og Portugal

»Hvad er der sket?«, spørger vores svenske sejlernabo bekymret og peger på Jens og Carolines dyngvåde madrasser, der ligger til tørre på dækket. Fire dages solskin skal der til for at få madrasserne tørre igen. Vi må have lukket den utæthed i ventilatoren i dækket inden næste tur.

Fortøjningerne når næsten at gro fast i La Coruña; vi ender med at blive i ti dage. Vi kan ikke få nok af solen, stranden, cafeerne og tapa-serne, men det allerbedste er næsten marinaens vaskemaskine. Det er en uhørt luksus med en vaskemaskine, når garderobeskabet er fyldt med beskidt og vådt tøj – og hylderne i børnenes kahyt bugner af tøj gennemblødt af saltvand. Litervis af havvand og snask fra turen over Biscayen er tørret op under gulvbrædderne, og vi er ved at være klar til søgang igen.

U

Næste mål er Camariñas, en lille flække 50 sømil længere nede ad kysten, der kaldes Costa del Morte, dødens kyst. Vi stikker ved tretiden om nat-ten for at udnytte et roligt vejrvindue. Der er livlig trafik af især fisker-både. Vi skiftes til at stå ved roret og til at blunde i læ af sprayhooden.

Når en af fiskerbådene kommer for tæt på, er det op og hjælpe med at vurdere situationen. Det kan være meget svært at se, hvad der foregår, når navigationslanternerne konstant skifter fra rødt til grønt og tilbage. Der er ikke andet at gøre end at være klar til en undvigemanøvre og så ellers satse på, at fiskerbåde heller ikke er interesseret i en kollision.

U

Kaptajnen er lettet – Bi-

scayen viser sig fra sin

venlige side på de sidste

sømil, indtil Spanien

endelig er i sigte. Vi fejrer

ankomsten med pande-

kagefest på Jonna.

Herefter er det godt at

sove på fladt vand efter

Biscayens rutsjeture.

Udsmykning på lygte-

pæle i La Coruña.

Lissabon

Madeira

Tenerife

24 I samme båd Kapitel 3 · Behårede griseører og søben 25

Midt på eftermiddagen går vi ind bag den en kilometer lange atlan-terhavsmole i La Coruña og i havn i Real Club Nautico – fire døgn og to timer efter afgang fra Kinsale i Irland.

»Nogle gange må man gøre ting, man egentlig ikke tør, for ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort« (Astrid Lindgren: Brød-rene Løvehjerte). Sådan føler vi lige præcis, at det forholder sig. Vi har overvundet os selv og gjort noget, vi ikke vidste, om vi kunne klare.

U

Længe inden fortøjningerne er fastgjorte, har børnene kastet sig i land. De har spottet det norske skib Christiania og dets besætning af skønne unger. Gensynsglæden er stor. Der bliver fisket og harpuneret fisk. Det er mest karper, det går ud over. Så der er heldigvis ikke flere makreller til middagsbordet. Der bliver klatret i riggen på det stolte gamle træskib og holdt pandekagefest. Det vrimler med norske unger.

Syv norske sejlbåde med børn om bord, der alle er på vej til Caribien, ligger i den gamle marina Real Club Nautico i La Coruña. Jens og Ca-roline er lykkelige over at finde børn ‘i samme båd’ som dem selv. De har opdaget, at de ikke er alene om at skulle leve i smalle køjer med et minimum af legetøj, lide af søsyge og kedsomhed på havet og undvære vennerne derhjemme.

Kapitel 3

Behårede griseører og søben

Spanien og Portugal

»Hvad er der sket?«, spørger vores svenske sejlernabo bekymret og peger på Jens og Carolines dyngvåde madrasser, der ligger til tørre på dækket. Fire dages solskin skal der til for at få madrasserne tørre igen. Vi må have lukket den utæthed i ventilatoren i dækket inden næste tur.

Fortøjningerne når næsten at gro fast i La Coruña; vi ender med at blive i ti dage. Vi kan ikke få nok af solen, stranden, cafeerne og tapa-serne, men det allerbedste er næsten marinaens vaskemaskine. Det er en uhørt luksus med en vaskemaskine, når garderobeskabet er fyldt med beskidt og vådt tøj – og hylderne i børnenes kahyt bugner af tøj gennemblødt af saltvand. Litervis af havvand og snask fra turen over Biscayen er tørret op under gulvbrædderne, og vi er ved at være klar til søgang igen.

U

Næste mål er Camariñas, en lille flække 50 sømil længere nede ad kysten, der kaldes Costa del Morte, dødens kyst. Vi stikker ved tretiden om nat-ten for at udnytte et roligt vejrvindue. Der er livlig trafik af især fisker-både. Vi skiftes til at stå ved roret og til at blunde i læ af sprayhooden.

Når en af fiskerbådene kommer for tæt på, er det op og hjælpe med at vurdere situationen. Det kan være meget svært at se, hvad der foregår, når navigationslanternerne konstant skifter fra rødt til grønt og tilbage. Der er ikke andet at gøre end at være klar til en undvigemanøvre og så ellers satse på, at fiskerbåde heller ikke er interesseret i en kollision.

U

Kaptajnen er lettet – Bi-

scayen viser sig fra sin

venlige side på de sidste

sømil, indtil Spanien

endelig er i sigte. Vi fejrer

ankomsten med pande-

kagefest på Jonna.

Herefter er det godt at

sove på fladt vand efter

Biscayens rutsjeture.

Udsmykning på lygte-

pæle i La Coruña.

Lissabon

Madeira

Tenerife

84 I samme båd Kapitel 9 · Vulkaner og hvedebrødsdage 85

Hvad nu? Vi har lige checket ind og er ved at tage tårevædet afsked med Niels.

Der står en hel kødrand og kigger anklagende på vores store taske. »Åbn!«, kommanderer en strengt udseende herre i uniform og får mig straks til at føle mig som et specielt ondskabsfuldt medlem af al-Qaida. Først ved jeg ikke, hvad det er, de vil have mig til at finde i tasken med ungernes tøj og gamle skolebøger. Åh nej, konkylier! Hvor dum kan man være! Det meste af vores konkyliehøst fra Caribien ligger i tasken, og selvom jeg har mange gode forklaringer og stempler i passet, er der ingen kære mor. Aflever! Jeg er nu stemplet som nationens og naturens fjende nr. et på Galapagos, de fortryllede øer.

Kapitel 9

Vulkaner og hvedebrødsdage

Turens længste stræk og Marquesas

Galapagos’ historie er én lang fortælling om desperate sømænd, pirater og hvalfangere, der gennem århundreder forgæves søgte efter vand på øerne. Nogle få var heldige at finde en godt skjult kilde på Chatham, an-dre måtte nøjes med at suge på kaktusblade eller på afrevne lemmer fra havleguaner. Indtil 1994 drak indbyggerne på Galapagos salt brakvand. I dag kan de købe ferskvand fra øernes afsaltningsanlæg, der omdanner saltvand til ferskt drikkevand.

Vores vandtanke er helt tomme, så vi bugserer elleve 20-litersdunke ud på båden. Først læsser vi dem op på ladet af en taxa, der kører os ned til kajen, hvor vi prajer en vandtaxi. Vandtaxachaufføren er en mand, der kan sit fag. I den store dønning holder han stævnen af jolle op mod de slibrige stentrapper, der udgør landgangen. Bådens bund skraber hjer-teskærende imod stenene, hver gang en dønning rammer kajen. Vandet skyller om benene på os, mens vi så hurtigt som muligt tumler de 20 kg tunge dunke om bord. Pyh, nu mangler vi bare at få dem fra vandtaxaen op på Jonnas dæk. Det går fint – med et par solide sorte mærker på glas-fiberen fra taxiens bildækfendere.

U

Niels og jeg er ved at være klar til at krydse verdens største ocean. Jens og Caroline er på vej til Danmark på sommerferie. De støder til os igen på den anden side af det store ocean, i Nuku Hiva på Marquesas Øerne. Vi glæder os til at krydse Stillehavet alene og ungerne til at besøge familie og venner i Danmark.

Marquesas

Galapagos

Havleguan på San Chri-

stobal, Galapagos.


Hvad nu? Vi har lige checket ind og er ved at tage tårevædet afsked med Niels.

Der står en hel kødrand og kigger anklagende på vores store taske. »Åbn!«, kommanderer en strengt udseende herre i uniform og får mig straks til at føle mig som et specielt ondskabsfuldt medlem af al-Qaida. Først ved jeg ikke, hvad det er, de vil have mig til at finde i tasken med ungernes tøj og gamle skolebøger. Åh nej, konkylier! Hvor dum kan man være! Det meste af vores konkyliehøst fra Caribien ligger i tasken, og selvom jeg har mange gode forklaringer og stempler i passet, er der ingen kære mor. Aflever! Jeg er nu stemplet som nationens og naturens fjende nr. et på Galapagos, de fortryllede øer.

Kapitel 9

Vulkaner og hvedebrødsdage

Turens længste stræk og Marquesas

Galapagos’ historie er én lang fortælling om desperate sømænd, pirater og hvalfangere, der gennem århundreder forgæves søgte efter vand på øerne. Nogle få var heldige at finde en godt skjult kilde på Chatham, an-dre måtte nøjes med at suge på kaktusblade eller på afrevne lemmer fra havleguaner. Indtil 1994 drak indbyggerne på Galapagos salt brakvand. I dag kan de købe ferskvand fra øernes afsaltningsanlæg, der omdanner saltvand til ferskt drikkevand.

Vores vandtanke er helt tomme, så vi bugserer elleve 20-litersdunke ud på båden. Først læsser vi dem op på ladet af en taxa, der kører os ned til kajen, hvor vi prajer en vandtaxi. Vandtaxachaufføren er en mand, der kan sit fag. I den store dønning holder han stævnen af jolle op mod de slibrige stentrapper, der udgør landgangen. Bådens bund skraber hjer-teskærende imod stenene, hver gang en dønning rammer kajen. Vandet skyller om benene på os, mens vi så hurtigt som muligt tumler de 20 kg tunge dunke om bord. Pyh, nu mangler vi bare at få dem fra vandtaxaen op på Jonnas dæk. Det går fint – med et par solide sorte mærker på glas-fiberen fra taxiens bildækfendere.

U

Niels og jeg er ved at være klar til at krydse verdens største ocean. Jens og Caroline er på vej til Danmark på sommerferie. De støder til os igen på den anden side af det store ocean, i Nuku Hiva på Marquesas Øerne. Vi glæder os til at krydse Stillehavet alene og ungerne til at besøge familie og venner i Danmark.

Marquesas

Galapagos

Havleguan på San Chri-

stobal, Galapagos.


Inden vi stikker, smutter vi lige forbi øen Isabela, hvor vi ligger gan-ske ureglementeret i tre dage. Havnefogeden i Villamil vender som regel det blinde øje til og ignorerer de sejlere, der ulovligt vælger at afslutte deres besøg på Galapagos her.

U

Ankerpladsen, der er én af de smukkeste, vi har ligget på, er beskyttet mod havet af et sort lavarev med pingviner, hajer, havleguaner og sølø-ver. Her bruger vi de sidste tætpakkede dage inden afgang på at forstær-ke og reparere sejl og tjekke motor og rig. Alt skal være i orden; foran os ligger en tur på 3000 sømil.

Dagen inden afgang er vi på hesteryg på sightseeing på verdens an-denstørste vulkan. Sidste gang, den var i udbrud, var i oktober 2005. Julio, byens bager, er vores guide. Vi er ni stivlemmede sejlere på jagt efter den sidste adspredelse inden ugers inaktive vuggen på Stillehavets bølger.

Efter halvanden times ridt opad når vi det enorme vulkankraters rand og kan på den ene side kigge ud over en lavamark på 12 kilometer i diameter. På den anden side af højderyggen strækker lavaen sig så langt øjet rækker. Vi forlader hestene og begiver os på gåben ned i den sorte og røde lavaørken. Lavaen reflekterer varmen fra den brændende mid-dagssol, og svovldampe kildrer os i næsen. Det eneste, der kan overleve her, er skildpadder og øgler. Tres ecuadorianske soldater måtte reddes ud med helikopter, da de fik til opgave at forcere Isabelas lavaørken. De skulle tilbagelægge en strækning på 60 km, men for vild; én soldat over-levede ikke strabadserne.

U

Næste morgen er vi klar til afgang. Det er 14. maj og Jonna stævner ud fra Villamil, Galapagos, lastet med dusinvis af ulæste bøger og masser af ideer til småprojekter om bord … der skulle nødigt blive for megen lediggang. Vi er ivrige efter at komme af sted og regner med at passagen over Stillehavet kommer til at tage os otteogtyve til tredive dage.

De første dage er vinden ustabil, men vi har medstrøm, så vi skyder en god fart. Vi reber op og ned, sætter genakker og kører for motor. Vi skal lige vænne os til at have sø igen efter et næsten fladt ocean fra Pa-nama til Galapagos.

Fjerde dag om morgenen opdager Niels, at én af kordelerne på bag-bord indervant er gået. Skaden er svær at få øje på, så den kan have været der længe. Vanten er en stålwire, der består af nitten kordeler. Jonnas rig består af fem stålwirer, der holder masten på plads. Knækker bare én af dem, er der fare for, at masten også knækker. Stemningen er lidt trykket, men vi bliver enige om at sejle lidt mere konservativt, så vi ikke belaster riggen for meget.

Vi er ved at blive eksperter i at håndtere vores genakker, en asym-metrisk spiler. Vi har dage med meget lidt vind og skyder alligevel en god fart med den store ballon oppe. Eneste problem er, at man skal hol-de godt øje med vejret. Kommer der en byge med megen vind, går det pludselig alt for hurtigt, og vi risikerer at overbelaste riggen.

Vi fisker og fisker og får også bid, men enten æder monstrene hele linen, eller de ødelægger fiskehjulet. Det er vores sjette dag på det blå ocean, og vi er snart kvartvejs.

Vi må nøjes med pizza til middag i dag, og det bliver noget af en naturoplevelse. Melet vrimler med små brune biller og deres larveagtige efterkommere. Første indskydelse er at kaste hele posen i havet, men der er lidt for langt til den nærmeste købmand til den slags overvejel-ser. Tappert hjælpes vi ad med at si det krablende indhold ud af melet. Hver skefuld åbenbarer tolv til femten ’væmlinge’, som ryger udenbords. Anden omgang gennem sien giver kun en fangst på fem-seks dyr, mest larver. Pizzaen er der ikke noget i vejen med – med eller uden kød.

Så har vi tilbagelagt en fjerdedel af turen. Hvis vi holder gennemsnittet, når vi til Nuku Hiva på fireogtyve dage. En af Niels’ yndlingsbeskæfti-gelser er at udregne estimerede ankomsttider alt efter fart. Jeg har ham mistænkt for at tro, at han ved hjælp af alle sine udregninger mirakuløst bringer os hurtigere frem.

Nattevagterne begynder at trække tænder ud! Vi har hver to treti-mers vagter på en nat. Vi har efterhånden udviklet et had-forhold til vores skramlende æggeur, der fire gange i timen sender os på udkig efter noget, der ikke er – nemlig trafik! Nogle sejlere vælger helt at lade være med at holde udkig, når de sejler i havområder med meget lidt trafik som her i Stillehavet. Først syvende nat ser vi lysskæret fra noget, vi forestiller os er en japansk fisker, der er i færd med at støvsuge oceanet for tun.

Om bord på Jonna er vi gode til at holde udkig om natten. Om dagen tager vi ofte os selv i ikke at være helt så opmærksomme, som vi burde være. Der er så meget andet at koncentrere sig om.

Nedbrud og slid på grej

Vi holdt halvvejsfest for to dage siden, og i dag er der kortvendingsfest. Nu begynder vi at plotte positioner ind på den side af det store søkort, hvor Marquesas ligger. Vi er nået til dag femten.

Jonna for anker på Isa-

bela.

Alle bananer modnes

på én gang. Der er til

et par banankager og

smoothies.

Mahi-mahien skal hur-

tigt svinges indenbords,

så den ikke hopper af.

Der er nok mad til to

personer i et par dage.


Inden vi stikker, smutter vi lige forbi øen Isabela, hvor vi ligger gan-ske ureglementeret i tre dage. Havnefogeden i Villamil vender som regel det blinde øje til og ignorerer de sejlere, der ulovligt vælger at afslutte deres besøg på Galapagos her.

U

Ankerpladsen, der er én af de smukkeste, vi har ligget på, er beskyttet mod havet af et sort lavarev med pingviner, hajer, havleguaner og sølø-ver. Her bruger vi de sidste tætpakkede dage inden afgang på at forstær-ke og reparere sejl og tjekke motor og rig. Alt skal være i orden; foran os ligger en tur på 3000 sømil.

Dagen inden afgang er vi på hesteryg på sightseeing på verdens an-denstørste vulkan. Sidste gang, den var i udbrud, var i oktober 2005. Julio, byens bager, er vores guide. Vi er ni stivlemmede sejlere på jagt efter den sidste adspredelse inden ugers inaktive vuggen på Stillehavets bølger.

Efter halvanden times ridt opad når vi det enorme vulkankraters rand og kan på den ene side kigge ud over en lavamark på 12 kilometer i diameter. På den anden side af højderyggen strækker lavaen sig så langt øjet rækker. Vi forlader hestene og begiver os på gåben ned i den sorte og røde lavaørken. Lavaen reflekterer varmen fra den brændende mid-dagssol, og svovldampe kildrer os i næsen. Det eneste, der kan overleve her, er skildpadder og øgler. Tres ecuadorianske soldater måtte reddes ud med helikopter, da de fik til opgave at forcere Isabelas lavaørken. De skulle tilbagelægge en strækning på 60 km, men for vild; én soldat over-levede ikke strabadserne.

U

Næste morgen er vi klar til afgang. Det er 14. maj og Jonna stævner ud fra Villamil, Galapagos, lastet med dusinvis af ulæste bøger og masser af ideer til småprojekter om bord … der skulle nødigt blive for megen lediggang. Vi er ivrige efter at komme af sted og regner med at passagen over Stillehavet kommer til at tage os otteogtyve til tredive dage.

De første dage er vinden ustabil, men vi har medstrøm, så vi skyder en god fart. Vi reber op og ned, sætter genakker og kører for motor. Vi skal lige vænne os til at have sø igen efter et næsten fladt ocean fra Pa-nama til Galapagos.

Fjerde dag om morgenen opdager Niels, at én af kordelerne på bag-bord indervant er gået. Skaden er svær at få øje på, så den kan have været der længe. Vanten er en stålwire, der består af nitten kordeler. Jonnas rig består af fem stålwirer, der holder masten på plads. Knækker bare én af dem, er der fare for, at masten også knækker. Stemningen er lidt trykket, men vi bliver enige om at sejle lidt mere konservativt, så vi ikke belaster riggen for meget.

Vi er ved at blive eksperter i at håndtere vores genakker, en asym-metrisk spiler. Vi har dage med meget lidt vind og skyder alligevel en god fart med den store ballon oppe. Eneste problem er, at man skal hol-de godt øje med vejret. Kommer der en byge med megen vind, går det pludselig alt for hurtigt, og vi risikerer at overbelaste riggen.

Vi fisker og fisker og får også bid, men enten æder monstrene hele linen, eller de ødelægger fiskehjulet. Det er vores sjette dag på det blå ocean, og vi er snart kvartvejs.

Vi må nøjes med pizza til middag i dag, og det bliver noget af en naturoplevelse. Melet vrimler med små brune biller og deres larveagtige efterkommere. Første indskydelse er at kaste hele posen i havet, men der er lidt for langt til den nærmeste købmand til den slags overvejel-ser. Tappert hjælpes vi ad med at si det krablende indhold ud af melet. Hver skefuld åbenbarer tolv til femten ’væmlinge’, som ryger udenbords. Anden omgang gennem sien giver kun en fangst på fem-seks dyr, mest larver. Pizzaen er der ikke noget i vejen med – med eller uden kød.

Så har vi tilbagelagt en fjerdedel af turen. Hvis vi holder gennemsnittet, når vi til Nuku Hiva på fireogtyve dage. En af Niels’ yndlingsbeskæfti-gelser er at udregne estimerede ankomsttider alt efter fart. Jeg har ham mistænkt for at tro, at han ved hjælp af alle sine udregninger mirakuløst bringer os hurtigere frem.

Nattevagterne begynder at trække tænder ud! Vi har hver to treti-mers vagter på en nat. Vi har efterhånden udviklet et had-forhold til vores skramlende æggeur, der fire gange i timen sender os på udkig efter noget, der ikke er – nemlig trafik! Nogle sejlere vælger helt at lade være med at holde udkig, når de sejler i havområder med meget lidt trafik som her i Stillehavet. Først syvende nat ser vi lysskæret fra noget, vi forestiller os er en japansk fisker, der er i færd med at støvsuge oceanet for tun.

Om bord på Jonna er vi gode til at holde udkig om natten. Om dagen tager vi ofte os selv i ikke at være helt så opmærksomme, som vi burde være. Der er så meget andet at koncentrere sig om.

Nedbrud og slid på grej

Vi holdt halvvejsfest for to dage siden, og i dag er der kortvendingsfest. Nu begynder vi at plotte positioner ind på den side af det store søkort, hvor Marquesas ligger. Vi er nået til dag femten.

Jonna for anker på Isa-

bela.

Alle bananer modnes

på én gang. Der er til

et par banankager og

smoothies.

Mahi-mahien skal hur-

tigt svinges indenbords,

så den ikke hopper af.

Der er nok mad til to

personer i et par dage.


En typisk himmel med

passatskyer. Sådan ser

de fleste dage ud på Stil-

lehavet.

Jeg skifter forsejlet ma-

nuelt efter rullefokken

er gået i stykker.

Niels reparerer spiler-

stagen. 24 dage til søs

slider på udstyret.


En typisk himmel med

passatskyer. Sådan ser

de fleste dage ud på Stil-

lehavet.

Jeg skifter forsejlet ma-

nuelt efter rullefokken

er gået i stykker.

Niels reparerer spiler-

stagen. 24 dage til søs

slider på udstyret.


Byger med heftig vind og regn ruller ind over os. Klokken er 23, og min nattevagt er lige begyndt. Der er buldermørkt, kun de hvide skum-toppe og morilden lyser op og i ny og næ en stjerne. Bølgerne er store vandbjerge – sorte og mægtige ruller de ind bagfra. Igen og igen rejser der sig en mur bag Jonna. I sidste øjeblik synes den at beslutte sig for at smutte ind under båden i stedet for at fortsætte hen over.

Jeg er ikke bange, men lysvågen. Man vænner sig gradvist til de store bølger, til vinden og til mørket. Jeg er ikke bange for at være ude på de store oceaner i en lille sejlbåd, men jeg er ofte nervøs for om grejet, sej-lene og riggen kan holde til belastningen.

Efter tre timers vagt er det endelig min tur til igen at ligge trygt i slingrekøjen i kahytten. Det tager sin tid at finde en stilling, hvor man ikke bliver kastet rundt. Arme og ben skal placeres vinkelret på krop-pen.

Efter to timers urolig søvn kalder Niels mig op, så vi sammen kan rulle genuaen ind til krydsfok. Vi har allerede to reb i storsejlet. Vi be-slutter os hurtigt for at rulle forsejlet helt ind. Det blæser 15 m/s. Der er så meget pres på sejlet, så vi ikke kan rulle sejlet ind fra cockpittet. Niels må på fordækket for manuelt at rulle det ind. Det ser vildt ud, som han hænger deroppe i sin livline og prøver at styre det store sejl. Der kommer vindlommer og hele riggen rykker og giver sig. Pludselig ruller sejlet helt ud. »Hvorfor har du ikke sat den fast?!«, brøler Niels desperat. Tromlen, som ruller sejlet ind, er gået i stykker, og nu er der for alvor dramatik på fordækket. De alt for mange kvadratmeter sejl blafrer ude af kontrol i den mørke nat. Vinden hyler, og båden skøjter ned af de store søer. Niels klamrer sig af al magt til sejlet, mens jeg iført livline får kantet mig op til masten. Langsomt får vi firet forsejlet ned, mens Niels møjsommeligt samler det til noget håndterbart på fordækket.

Flyvefiskene, der dukker op ud af de sorte bølger, kigger på, mens vi i lyset fra dækslampen kravlende på alle fire får bundet sejlet fast til sø-gelænderet. Svedende og udmattede sidder vi og puster i cockpittet. Nu sejler vi stille og roligt, som om intet var hændt. Jonna er klædt rigtigt på med kun et lille storsejl.

U

Vi er noget rystede over alt det grej, der er gået til på denne tur. På godt tre uger sejler vi, hvad der svarer til ti sæsoner for en gennemsnitssejlbåd i Danmark. Der er et enormt slid på udstyret.

Ofte er det ikke dage med megen vind, der slider mest, men de dage hvor vinden er for svag til at hamle op med bølgerne. Det gør ondt langt ind i sjælen, når sejlene banker og blafrer, og når bølgerne slår vinden ud af sejlene. Bliver det helt slemt, piller vi kludene ned og tænder motoren, men på en 3000 sømil lang tur er der grænser for, hvor meget motorkør-sel vi har diesel til.

Via vores kortbølgeradio med e-mail har vi hver dag kontakt med Jens og Caroline hos farmor og farfar. Først handlede mailene mest om mad. Nu ligner de mere en bestillingsliste til en marinabutik. Der bliver overvægt, når de fire flyver til Nuku Hiva om et par uger. Vi er heldige, andre sejlere må vente i uger, måske måneder, på at få udstyr sendt frem til afsidesliggende steder – eller klare sig uden.

Vi klarer os fint uden rullefokken. Det er bare mere besværligt, når man er en doven sejler og helst vil nøjes med at hive i et tov fra cockpit-tet. Nu får vi til gengæld masser af tiltrængt motion. Op med genuaen, ned med genuaen. Op med krydsfokken, ned med krydsfokken. Vi sejler særdeles konservativt – ikke flere nedbrud, tak! Sidste tredjedel af turen har vi en sejlføring, som ville passe til kuling i Nordsøen. Krydsfok og to reb i storsejlet.

Langt de fleste dage har dog vi magsvejr. Blå himmel med små lette passatskyer og et blåt hav, der reflekterer solen med tusindvis af små spejl. Vi har besøg af delfiner og en havskildpadde. Hver eneste dag på hele turen ser vi fugle. Ufatteligt, hvad de laver helt herude, og hvordan de finder ind til land, når de skal yngle. Om natten får vi besøg af fly-vefisk, der lander med smæld i cockpittet og giver os et chok og en ram lugtoplevelse.

Uden børn om bord

Vi bruger timer på at lave lækre middage til hinanden – og på at snakke om, hvad vi skal finde på at kreere til næste måltid. Aftensmaden har vi droppet, vi propper os i stedet med slik og chips. Det er én af fordelene ved ikke at have ungerne med. Vi ønsker dem endnu ikke tilbage på båden, selv om vi savner dem. Livet er noget lettere om bord, når man ikke skal slås om computertid og plads i kahyttens køjer med ungerne. Der er heller ikke noget krav om faste madtider eller underholdning og ingen småskænderier – næsten ingen …

Frisk vind og blå bølger.

Niels har ruttet med

ferskvandet og vasket

underbukser.

Passatvinden blæser

friskt og slider på Dan-

nebrog.


Byger med heftig vind og regn ruller ind over os. Klokken er 23, og min nattevagt er lige begyndt. Der er buldermørkt, kun de hvide skum-toppe og morilden lyser op og i ny og næ en stjerne. Bølgerne er store vandbjerge – sorte og mægtige ruller de ind bagfra. Igen og igen rejser der sig en mur bag Jonna. I sidste øjeblik synes den at beslutte sig for at smutte ind under båden i stedet for at fortsætte hen over.

Jeg er ikke bange, men lysvågen. Man vænner sig gradvist til de store bølger, til vinden og til mørket. Jeg er ikke bange for at være ude på de store oceaner i en lille sejlbåd, men jeg er ofte nervøs for om grejet, sej-lene og riggen kan holde til belastningen.

Efter tre timers vagt er det endelig min tur til igen at ligge trygt i slingrekøjen i kahytten. Det tager sin tid at finde en stilling, hvor man ikke bliver kastet rundt. Arme og ben skal placeres vinkelret på krop-pen.

Efter to timers urolig søvn kalder Niels mig op, så vi sammen kan rulle genuaen ind til krydsfok. Vi har allerede to reb i storsejlet. Vi be-slutter os hurtigt for at rulle forsejlet helt ind. Det blæser 15 m/s. Der er så meget pres på sejlet, så vi ikke kan rulle sejlet ind fra cockpittet. Niels må på fordækket for manuelt at rulle det ind. Det ser vildt ud, som han hænger deroppe i sin livline og prøver at styre det store sejl. Der kommer vindlommer og hele riggen rykker og giver sig. Pludselig ruller sejlet helt ud. »Hvorfor har du ikke sat den fast?!«, brøler Niels desperat. Tromlen, som ruller sejlet ind, er gået i stykker, og nu er der for alvor dramatik på fordækket. De alt for mange kvadratmeter sejl blafrer ude af kontrol i den mørke nat. Vinden hyler, og båden skøjter ned af de store søer. Niels klamrer sig af al magt til sejlet, mens jeg iført livline får kantet mig op til masten. Langsomt får vi firet forsejlet ned, mens Niels møjsommeligt samler det til noget håndterbart på fordækket.

Flyvefiskene, der dukker op ud af de sorte bølger, kigger på, mens vi i lyset fra dækslampen kravlende på alle fire får bundet sejlet fast til sø-gelænderet. Svedende og udmattede sidder vi og puster i cockpittet. Nu sejler vi stille og roligt, som om intet var hændt. Jonna er klædt rigtigt på med kun et lille storsejl.

U

Vi er noget rystede over alt det grej, der er gået til på denne tur. På godt tre uger sejler vi, hvad der svarer til ti sæsoner for en gennemsnitssejlbåd i Danmark. Der er et enormt slid på udstyret.

Ofte er det ikke dage med megen vind, der slider mest, men de dage hvor vinden er for svag til at hamle op med bølgerne. Det gør ondt langt ind i sjælen, når sejlene banker og blafrer, og når bølgerne slår vinden ud af sejlene. Bliver det helt slemt, piller vi kludene ned og tænder motoren, men på en 3000 sømil lang tur er der grænser for, hvor meget motorkør-sel vi har diesel til.

Via vores kortbølgeradio med e-mail har vi hver dag kontakt med Jens og Caroline hos farmor og farfar. Først handlede mailene mest om mad. Nu ligner de mere en bestillingsliste til en marinabutik. Der bliver overvægt, når de fire flyver til Nuku Hiva om et par uger. Vi er heldige, andre sejlere må vente i uger, måske måneder, på at få udstyr sendt frem til afsidesliggende steder – eller klare sig uden.

Vi klarer os fint uden rullefokken. Det er bare mere besværligt, når man er en doven sejler og helst vil nøjes med at hive i et tov fra cockpit-tet. Nu får vi til gengæld masser af tiltrængt motion. Op med genuaen, ned med genuaen. Op med krydsfokken, ned med krydsfokken. Vi sejler særdeles konservativt – ikke flere nedbrud, tak! Sidste tredjedel af turen har vi en sejlføring, som ville passe til kuling i Nordsøen. Krydsfok og to reb i storsejlet.

Langt de fleste dage har dog vi magsvejr. Blå himmel med små lette passatskyer og et blåt hav, der reflekterer solen med tusindvis af små spejl. Vi har besøg af delfiner og en havskildpadde. Hver eneste dag på hele turen ser vi fugle. Ufatteligt, hvad de laver helt herude, og hvordan de finder ind til land, når de skal yngle. Om natten får vi besøg af fly-vefisk, der lander med smæld i cockpittet og giver os et chok og en ram lugtoplevelse.

Uden børn om bord

Vi bruger timer på at lave lækre middage til hinanden – og på at snakke om, hvad vi skal finde på at kreere til næste måltid. Aftensmaden har vi droppet, vi propper os i stedet med slik og chips. Det er én af fordelene ved ikke at have ungerne med. Vi ønsker dem endnu ikke tilbage på båden, selv om vi savner dem. Livet er noget lettere om bord, når man ikke skal slås om computertid og plads i kahyttens køjer med ungerne. Der er heller ikke noget krav om faste madtider eller underholdning og ingen småskænderier – næsten ingen …

Frisk vind og blå bølger.

Niels har ruttet med

ferskvandet og vasket

underbukser.

Passatvinden blæser

friskt og slider på Dan-

nebrog.


Jonna er også blevet et noget mere roman-tisk skiv med bare Niels og mig om bord. Kys-sefrekvensen er steget, nu hvor der ikke er nogen til at råbe »Ahhdd!«, og vi føler, at vi er på bryllupsrejse. Der er rig mulighed for at genopdage hinanden, når man har en måned alene sammen.

U

Nu er der to dage til land. Vi har snart kryd-set det længste stræk på verdens største ocean. Der, hvor kortfirmaet har rigeligt plads til at printe sit logo. Det er dag treogtyve, og vi er ved at være godt metaltrætte. Jeg kan næsten ikke få benene ud over køjekanten om mor-genen og første sejlskift kræver stor overvin-delse.

De sidste to dage bruger jeg på at læse Ro-bin Knox Johnson. Klassikeren om at sejle jorden rundt non-stop, alene syd om Afrika, Australien og Kap Horn i, hvad man i sejler-kredse kalder ’de brølende fyrrer’, som refere-rer til området mellem den 40. og 50. længde-grad, hvor der altid er hårdt vejr. Bogen sætter vores lille champagnegalop i relief.

U

Land! Vi kan se land! Nuku Hivas dramatiske skyline dukker frem under tunge grå skyer. Takkerne fra klippeformationerne forsvinder igen og igen i regntykningen. De sidste træge sømil er næsten ikke til at bære; skydækket bliver tungere og tungere, og grå masser ruller ind bagfra.

Vi har kun vores lille reservekrydsfok oppe. Vindmåleren viser 15 m/s. Vi er tæt på land nu, men sigtbarheden er lig nul, så vi beslutter at vende om og gå op i vinden. Regnen pisker i kaskader og jævner det øverste af de stejle bøl-ger. Vinden hyler, og måleren viser 23 m/s. Der er grønt vand på fordækket, og vi kan høre ting blive kastet rundt i kahytten. Det er næ-sten ikke til at holde ud; så tæt på, og så ligger vi underdrejet et par sømil fra mål.

Efter en times uvejr med vindstyrke af stor-mende kuling og to forsøg på at nå ind bag de to skærmende klippeformationer ved mun-dingen af Taiohae Bay, lykkes det endelig. Det er 7. juni, og vi er landet efter fireogtyve dage

på havet. Om fire dage kommer Jens og Caroline sammen med farmor og farfar. Vi glæder os vanvittigt til at se dem, men først skal vi i land og have en stor bøf og en drink eller to.

U

»Kan du li’ den?«. Niels krænger sin pink hawaiiskjorte ned over skul-deren og blotter en hævet tatovering på overarmen. »Hjælp, den er jo stor!«. Jeg må dog indrømme, at den geometriske havskildpadde er flot. Niels har presset mig i snart to år for at få lov til at få en diskret lille ta-tovering, når vi kom til Marquesas Øerne. Tatovørerne i Nuku Hiva er verdensberømte for deres kunst, så selv om operationen foregår i en car-port med bedstemor, børn og hund som tilskuere, så er resultatet prof, og scooterturen til og fra tatovørens hjem er oven i købet med i prisen.

U

Fireogtyve dage på havet har sat sine spor på Jonnas skrog. Vandlinjen ligner et forskningsprojekt i hurtigt groende alger og lange rurgevæk-ster, der bedst kan beskrives som en regnorm med en usoigneret store-tånegl i spidsen, en såkaldt langhals. Fælles for de grønne, lilla og brune gevækster på skroget er, at de kun går af med udøvelse af en anseelig mængde vold.

Taiohaebugten i Nuku Hiva indbyder ikke ligefrem til vandgang for at skrubbe båd. Vandet er grumset og mudret pga. regnvand, der skyller sand og mudder ud i bugten, og ifølge opslagstavlen på havnen holder en tre meter lang haj til på stedet. Alger og langhalse, der har vokset sig fast på den lange tur over Stillehavet, skal gnubbes, skrabes og rykkes af fra gummibåden, og det er noget af et koordineringsarbejde. Døn-ningen står ind i bugten og gør ankerpladsen til den mest urolige, vi har oplevet på turen. Gummibåden hopper og danser i utakt med bådens rullen. Efter en halv times skrubben og gnubben må jeg opgive projek-tet. Jeg er søsyg og har ikke haft det så dårligt siden Nordsøen. Niels in-

Kulingen har lagt sig, og

endelig kan vi gå ind i til

Taiohae.

Yes, vi klarede det.

Turens længste stræk.

Om et par dage er vi

fremme. Det kan man se

på frugtnettet i kahytten.

Vandlinjen efter 24

dage på havet. Langhalse

elsker farten gennem

vandet. Der skal knofedt

til for at få dem skrabet

af.

Når vi nærmer os

land, trækker skyerne

ofte sammen.


Jonna er også blevet et noget mere roman-tisk skiv med bare Niels og mig om bord. Kys-sefrekvensen er steget, nu hvor der ikke er nogen til at råbe »Ahhdd!«, og vi føler, at vi er på bryllupsrejse. Der er rig mulighed for at genopdage hinanden, når man har en måned alene sammen.

U

Nu er der to dage til land. Vi har snart kryd-set det længste stræk på verdens største ocean. Der, hvor kortfirmaet har rigeligt plads til at printe sit logo. Det er dag treogtyve, og vi er ved at være godt metaltrætte. Jeg kan næsten ikke få benene ud over køjekanten om mor-genen og første sejlskift kræver stor overvin-delse.

De sidste to dage bruger jeg på at læse Ro-bin Knox Johnson. Klassikeren om at sejle jorden rundt non-stop, alene syd om Afrika, Australien og Kap Horn i, hvad man i sejler-kredse kalder ’de brølende fyrrer’, som refere-rer til området mellem den 40. og 50. længde-grad, hvor der altid er hårdt vejr. Bogen sætter vores lille champagnegalop i relief.

U

Land! Vi kan se land! Nuku Hivas dramatiske skyline dukker frem under tunge grå skyer. Takkerne fra klippeformationerne forsvinder igen og igen i regntykningen. De sidste træge sømil er næsten ikke til at bære; skydækket bliver tungere og tungere, og grå masser ruller ind bagfra.

Vi har kun vores lille reservekrydsfok oppe. Vindmåleren viser 15 m/s. Vi er tæt på land nu, men sigtbarheden er lig nul, så vi beslutter at vende om og gå op i vinden. Regnen pisker i kaskader og jævner det øverste af de stejle bøl-ger. Vinden hyler, og måleren viser 23 m/s. Der er grønt vand på fordækket, og vi kan høre ting blive kastet rundt i kahytten. Det er næ-sten ikke til at holde ud; så tæt på, og så ligger vi underdrejet et par sømil fra mål.

Efter en times uvejr med vindstyrke af stor-mende kuling og to forsøg på at nå ind bag de to skærmende klippeformationer ved mun-dingen af Taiohae Bay, lykkes det endelig. Det er 7. juni, og vi er landet efter fireogtyve dage

på havet. Om fire dage kommer Jens og Caroline sammen med farmor og farfar. Vi glæder os vanvittigt til at se dem, men først skal vi i land og have en stor bøf og en drink eller to.

U

»Kan du li’ den?«. Niels krænger sin pink hawaiiskjorte ned over skul-deren og blotter en hævet tatovering på overarmen. »Hjælp, den er jo stor!«. Jeg må dog indrømme, at den geometriske havskildpadde er flot. Niels har presset mig i snart to år for at få lov til at få en diskret lille ta-tovering, når vi kom til Marquesas Øerne. Tatovørerne i Nuku Hiva er verdensberømte for deres kunst, så selv om operationen foregår i en car-port med bedstemor, børn og hund som tilskuere, så er resultatet prof, og scooterturen til og fra tatovørens hjem er oven i købet med i prisen.

U

Fireogtyve dage på havet har sat sine spor på Jonnas skrog. Vandlinjen ligner et forskningsprojekt i hurtigt groende alger og lange rurgevæk-ster, der bedst kan beskrives som en regnorm med en usoigneret store-tånegl i spidsen, en såkaldt langhals. Fælles for de grønne, lilla og brune gevækster på skroget er, at de kun går af med udøvelse af en anseelig mængde vold.

Taiohaebugten i Nuku Hiva indbyder ikke ligefrem til vandgang for at skrubbe båd. Vandet er grumset og mudret pga. regnvand, der skyller sand og mudder ud i bugten, og ifølge opslagstavlen på havnen holder en tre meter lang haj til på stedet. Alger og langhalse, der har vokset sig fast på den lange tur over Stillehavet, skal gnubbes, skrabes og rykkes af fra gummibåden, og det er noget af et koordineringsarbejde. Døn-ningen står ind i bugten og gør ankerpladsen til den mest urolige, vi har oplevet på turen. Gummibåden hopper og danser i utakt med bådens rullen. Efter en halv times skrubben og gnubben må jeg opgive projek-tet. Jeg er søsyg og har ikke haft det så dårligt siden Nordsøen. Niels in-

Kulingen har lagt sig, og

endelig kan vi gå ind i til

Taiohae.

Yes, vi klarede det.

Turens længste stræk.

Om et par dage er vi

fremme. Det kan man se

på frugtnettet i kahytten.

Vandlinjen efter 24

dage på havet. Langhalse

elsker farten gennem

vandet. Der skal knofedt

til for at få dem skrabet

af.

Når vi nærmer os

land, trækker skyerne

ofte sammen.


sisterer på at få mig med i land: »Det eneste effektive middel mod søsyge er at komme i land«.

U

Vi har været landfaste i fire dage og i dag kommer Jens og Caroline til-bage efter en måneds ferie i Danmark. Nu glæder vi os til at få dem om bord igen. Det har været skønt at være alene i en måned, men nu savner vi dem, og det er ikke rigtig sjovt at være bare os to længere.

Farmor og farfar bringer ungerne hele vejen fra Danmark tilbage til båden. Jordomsejlingens længste tur er overstået, og foran ligger øhop mellem atoller og Stillehavsøer.

Vi har lejet en firhjulstrækker for at kunne hente de fire i lufthavnen. På Nuku Hiva er der hverken shuttlebusser eller offentlige transport-midler. En guidebog beskriver turen til lufthavnen som »bumpy«. Vi kører af sted timer før, flyet fra Tahiti skal lande på den anden side af øen, og morer os over, at guiden er så uddateret. Vi har ikke set finere veje siden Europa. Det ændrer sig nu brat, asfaltvejen stopper og bliver til et smalt, mudret spor.

»Hvordan får man den i four-wheel?«. Niels sidder og sveder over den franske gearstang. Vi er skredet ud én gang, og der er langt ned. Nu regner det naturligvis, og en tæt tåge ruller ind over bjerget. Sigtbar-heden er elendig, og vi krydser fingre for, at vi ikke møder modgående trafik. I en time skrider og humpler vi af sted med hjertet oppe i halsen. Vejen er ikke bare bumpy, den er livsfarlig med store vandhuller, smat,

nedfaldne klippeblokke og svimlende kig til afgrunden.

Fest – og så videre

Der er de! To lyshårede unger, der forvent-ningsfulde hopper ud af flyet iført bamser og store rygsække. Tænk, at vi kunne undvære dem så længe! Farmor tæller efter: elleve en-heder bagage. Ja, det skulle være der alt sam-men. Kufferter, der ikke er til at rokke, fordi der gemmer sig en halv rig og andet meget velkomment bådudstyr, vi ellers skulle have ventet på i måneder.

Trods den lumre varme, flere dages rejsen og, for at sætte trumf på, en lille glidetur i bil til Baie de Taiohae med dødsangsten bankende i brystet, så kaster bedsteforældrene sig uden tøven ud i en animeret byfest.

Vi spiser frokost på markedspladsen til øre-døvende polynesisk live-musik. Der er danse-show, potent og aggressivt udført af unge po-lynesiske fyre. Der er konkurrencer i, hvem der hurtigst kan kløve og udhule kokosnødder. Deltagerne ænser ikke, at de skærer sig, så blodet farver mudderet og det hvide kokoskød rødt.

Jens og Caroline er over alle bjerge. De har fundet sammen med nogle amerikanske sejlerbørn. Pigerne sjipper med de lokale børn. Drengene tager sig i stedet en mudderkamp med en overmægtig polynesisk hær og må trække sig, da der bliver blandet sten i mudderet.

U

Vi sejler videre til Oa Pou, en tur på bare fem timer. Baie d’Hakahau er beskyttet af en solid havnemole, der får ankerpladsen til at synes som et stuegulv. Nu kan vi endelig få udskiftet stag, uden at masten lider for megen overlast, og skrubbet Jonnas vandlinje. Jens og Caroline jubler, da de genfinder brasilianske venner, de ikke har leget med siden Panama. Sammen med Divas tre drenge gør de havnebassinet usikkert, og om aftenen holder de filmaftener på skift på Jonna og Diva.

Jeg leger vaskekone og frådser i den grad med ferskvandet på ka-jen. Ikke siden Jamaica for flere måneder siden har der været så rige-lige mængder friskt, rindende vand. Det er godt nok ikke drikkevand, men hvad gør det, når man kan få vasket alle kludene og fyldt tanke og dunke, inden vi drager mod Tuamotu-atollerne, hvor der sandsynligvis ikke er vand at få. Vand er en mangelvare på atollerne, hvor regn ofte er eneste vandkilde.

U

Taiohaebugten er åben

for en konstant stille-

havsdønning.

Det giver god motion at

trække ankeret manuelt

med 40 meter jernkæde

og et 20 kg anker.

Jens og Caroline bader

med legekammerater

fra den brasilianske båd

Diva.


sisterer på at få mig med i land: »Det eneste effektive middel mod søsyge er at komme i land«.

U

Vi har været landfaste i fire dage og i dag kommer Jens og Caroline til-bage efter en måneds ferie i Danmark. Nu glæder vi os til at få dem om bord igen. Det har været skønt at være alene i en måned, men nu savner vi dem, og det er ikke rigtig sjovt at være bare os to længere.

Farmor og farfar bringer ungerne hele vejen fra Danmark tilbage til båden. Jordomsejlingens længste tur er overstået, og foran ligger øhop mellem atoller og Stillehavsøer.

Vi har lejet en firhjulstrækker for at kunne hente de fire i lufthavnen. På Nuku Hiva er der hverken shuttlebusser eller offentlige transport-midler. En guidebog beskriver turen til lufthavnen som »bumpy«. Vi kører af sted timer før, flyet fra Tahiti skal lande på den anden side af øen, og morer os over, at guiden er så uddateret. Vi har ikke set finere veje siden Europa. Det ændrer sig nu brat, asfaltvejen stopper og bliver til et smalt, mudret spor.

»Hvordan får man den i four-wheel?«. Niels sidder og sveder over den franske gearstang. Vi er skredet ud én gang, og der er langt ned. Nu regner det naturligvis, og en tæt tåge ruller ind over bjerget. Sigtbar-heden er elendig, og vi krydser fingre for, at vi ikke møder modgående trafik. I en time skrider og humpler vi af sted med hjertet oppe i halsen. Vejen er ikke bare bumpy, den er livsfarlig med store vandhuller, smat,

nedfaldne klippeblokke og svimlende kig til afgrunden.

Fest – og så videre

Der er de! To lyshårede unger, der forvent-ningsfulde hopper ud af flyet iført bamser og store rygsække. Tænk, at vi kunne undvære dem så længe! Farmor tæller efter: elleve en-heder bagage. Ja, det skulle være der alt sam-men. Kufferter, der ikke er til at rokke, fordi der gemmer sig en halv rig og andet meget velkomment bådudstyr, vi ellers skulle have ventet på i måneder.

Trods den lumre varme, flere dages rejsen og, for at sætte trumf på, en lille glidetur i bil til Baie de Taiohae med dødsangsten bankende i brystet, så kaster bedsteforældrene sig uden tøven ud i en animeret byfest.

Vi spiser frokost på markedspladsen til øre-døvende polynesisk live-musik. Der er danse-show, potent og aggressivt udført af unge po-lynesiske fyre. Der er konkurrencer i, hvem der hurtigst kan kløve og udhule kokosnødder. Deltagerne ænser ikke, at de skærer sig, så blodet farver mudderet og det hvide kokoskød rødt.

Jens og Caroline er over alle bjerge. De har fundet sammen med nogle amerikanske sejlerbørn. Pigerne sjipper med de lokale børn. Drengene tager sig i stedet en mudderkamp med en overmægtig polynesisk hær og må trække sig, da der bliver blandet sten i mudderet.

U

Vi sejler videre til Oa Pou, en tur på bare fem timer. Baie d’Hakahau er beskyttet af en solid havnemole, der får ankerpladsen til at synes som et stuegulv. Nu kan vi endelig få udskiftet stag, uden at masten lider for megen overlast, og skrubbet Jonnas vandlinje. Jens og Caroline jubler, da de genfinder brasilianske venner, de ikke har leget med siden Panama. Sammen med Divas tre drenge gør de havnebassinet usikkert, og om aftenen holder de filmaftener på skift på Jonna og Diva.

Jeg leger vaskekone og frådser i den grad med ferskvandet på ka-jen. Ikke siden Jamaica for flere måneder siden har der været så rige-lige mængder friskt, rindende vand. Det er godt nok ikke drikkevand, men hvad gør det, når man kan få vasket alle kludene og fyldt tanke og dunke, inden vi drager mod Tuamotu-atollerne, hvor der sandsynligvis ikke er vand at få. Vand er en mangelvare på atollerne, hvor regn ofte er eneste vandkilde.

U

Taiohaebugten er åben

for en konstant stille-

havsdønning.

Det giver god motion at

trække ankeret manuelt

med 40 meter jernkæde

og et 20 kg anker.


med legekammerater

fra den brasilianske båd

Diva.

96 I samme båd Kapitel 10 · Kokosnødder og sydhavsøer 97

Efter små to uger på Marquesas Øerne er vi på vej videre. Vi er smerte-ligt klar over, at vi går glip af en masse, men det er svært at argumentere med vores stramme tidsplan. Vi skal krydse Det Indiske Ocean inden midten af november, hvis vi ikke vil risikere at ramme orkansæsonen, inden vi når Afrika. Dvs. små fem måneder til at nå igennem tolv natio-ner, Stillehavet og Det Indiske Ocean og det med en gennemsnitshastig-hed på ti km i timen.

Kapitel 10

Kokosnødder og sydhavsøer

Tuamotu-atollerne

»Mand, det er jo derfor, vi sejler jorden rundt«, kommer det fra Niels, der står ved roret. Vi spejder ind på de palmeklædte øer, motuer, der markerer indgangen til passet på Tuamotu-atollen Kauehi. Morgenso-len skinner fra en skyfri himmel, og søen uden for atollen er rolig. Vi bli-ver enige med os selv om at forsøge at gå ind, selv om der er halvanden time til helt optimale strømforhold.

Langsomt nærmer vi os passet til atollen. Ungerne og jeg holder ud-kig i stævnen. Ingen siger en lyd. Forude ser vi hidsigt piskende strøm-hvirvler, men vi fortsætter. Niels står foroverbøjet og anspændt ved roret i cockpittet. Han skal både kunne følge med på instrumenterne under sprayhood’en og samtidig holde øje med bådens placering i det smalle løb. Jo længere vi kommer ind i passet, desto mere gas må han give mo-toren. Jonna arbejder for fulde omdrejninger mod strømmen. Hun går seks knob, men der er fire knobs strøm imod os, så vi snegler os gennem det farlige pas med kun to knob. Vandet pisker, og kompaskursen, der burde være 45, svinger mellem 70 og 350 grader. Det er svært at holde sig i midten af løbet.

Søkortene over Tuamotu-atollerne er unøjagtige og ofte forskudt flere sømil i forhold til de faktiske GPS-positioner. Så selv i dag er det vigtigt at have godt vejr og god sigt, når man nærmer sig de lave øer.

Atollerne er skabt af bittesmå koraldyr. Gennem millioner af år vok-sede vulkaner op af havets overflade og dannede øer. I øernes periferi byggede dyrene koralrev op i ringe om øerne. Da vulkanerne sank ned

Vi forlader Marquesas

Øerne for at sejle til Tua-

motu Atollerne, en tur på

fem dage.

Tuamotu

Marquesas


Efter små to uger på Marquesas Øerne er vi på vej videre. Vi er smerte-ligt klar over, at vi går glip af en masse, men det er svært at argumentere med vores stramme tidsplan. Vi skal krydse Det Indiske Ocean inden midten af november, hvis vi ikke vil risikere at ramme orkansæsonen, inden vi når Afrika. Dvs. små fem måneder til at nå igennem tolv natio-ner, Stillehavet og Det Indiske Ocean og det med en gennemsnitshastig-hed på ti km i timen.

Kapitel 10

Kokosnødder og sydhavsøer

Tuamotu-atollerne

»Mand, det er jo derfor, vi sejler jorden rundt«, kommer det fra Niels, der står ved roret. Vi spejder ind på de palmeklædte øer, motuer, der markerer indgangen til passet på Tuamotu-atollen Kauehi. Morgenso-len skinner fra en skyfri himmel, og søen uden for atollen er rolig. Vi bli-ver enige med os selv om at forsøge at gå ind, selv om der er halvanden time til helt optimale strømforhold.

Langsomt nærmer vi os passet til atollen. Ungerne og jeg holder ud-kig i stævnen. Ingen siger en lyd. Forude ser vi hidsigt piskende strøm-hvirvler, men vi fortsætter. Niels står foroverbøjet og anspændt ved roret i cockpittet. Han skal både kunne følge med på instrumenterne under sprayhood’en og samtidig holde øje med bådens placering i det smalle løb. Jo længere vi kommer ind i passet, desto mere gas må han give mo-toren. Jonna arbejder for fulde omdrejninger mod strømmen. Hun går seks knob, men der er fire knobs strøm imod os, så vi snegler os gennem det farlige pas med kun to knob. Vandet pisker, og kompaskursen, der burde være 45, svinger mellem 70 og 350 grader. Det er svært at holde sig i midten af løbet.

Søkortene over Tuamotu-atollerne er unøjagtige og ofte forskudt flere sømil i forhold til de faktiske GPS-positioner. Så selv i dag er det vigtigt at have godt vejr og god sigt, når man nærmer sig de lave øer.

Atollerne er skabt af bittesmå koraldyr. Gennem millioner af år vok-sede vulkaner op af havets overflade og dannede øer. I øernes periferi byggede dyrene koralrev op i ringe om øerne. Da vulkanerne sank ned

Vi forlader Marquesas

Øerne for at sejle til Tua-

motu Atollerne, en tur på

fem dage.

Tuamotu

Marquesas


igen, fortsatte koraldyrene med at bygge revene op mod sollyset. Tilbage blev ringe af koraller med lavvandede laguner i midten.

Nogle af koralringene er brudte, så der er et pas ind til lagunen. Mange af hullerne i atolringene er så smalle, at selv små både ikke kan passere og komme ind bag revet. Andre steder er passene bredere og så dybe, at sejlbåde kan sejle igennem og komme i læ for Stillehavets store sø og dønning.

Det er ikke ufarligt at sejle gennem passet til en atol. Strømmen kan være voldsom og er næsten altid imod, når man sejler ind. Det skyldes, at Stillehavet skyller ind over de lave motuer, øerne af koral, der om-kranser lagunen. Vandet skal ud igen og strømmer derfor ud gennem passet og skaber modstrøm for både, der skal ind.

Strømmens kraft varierer med tidevandet, så det er vigtigt at time ankomsttidspunktet, hvilket kan være svært, når turen fra Marquesas Øerne tager fem døgn. Sidste nat sejler vi tålmodigt for reducerede sejl, så vi ikke ankommer for tidligt. Vi har planlagt at anduve passet en time efter lavvande, hvor der er mindst mulig strøm.

Først få sømil før vi når Kauehi, dukker konturen af palmer op i hori-sonten. Selve atollen stikker højst et par meter op over havets overflade. Det er umuligt at se, hvor passet ind til den beskyttede lagune er. Gud ske lov har vi en nøjagtig GPS-position på passet og kan navigere efter vores instrumenter.

U

»Det er det mest nervepirrende, jeg har været med til!«, udbryder Niels. Vi er sluppet helskindet gennem strømhvirvlerne i passet og ligger nu pludselig på helt fladt vand. Det er forunderligt efter fem dage på det store ocean. Vi befinder os i en helle midt i Stillehavet. Her er mere roligt end på Limfjorden en stille dag. Vi tøffer de fem sømil op til den nord-lige ende af atollen og kaster ankeret ud for kirken og den lille landsby med hundredeogtolv sjæle.

Det er fantastisk at ankomme til et nyt sted efter dage på havet. San-serne bombarderes af indtryk. Vi suger dem nysgerrigt til os, under-stimulerede som vi er efter ensformige dage med evindelig blå bølger og blå himmel. Vi indtager farverne, lugtene, lydene, konturerne på land, palmerne og det usandsynligt turkise vand på ankerpladsen foran byen.

Kauehi City, som en humoristisk sjæl har skrevet med blå maling på en afskallet husmur, er spredte huse, de fleste uden ruder i vinduerne. Folk sidder udenfor og vinker eller nikker smilende. Krabber forsvinder sidelæns ned i deres huller i koralsandet, når vi kommer for tæt på med vores klipklapper. En gruppe mænd spiller pétanque på vejens koral-sand. Overalt ligger der kokosnødder.

Kokospalmer er det eneste, der kan gro på de salte og solrige atoller. Folk her lever på en diæt af kokos og fisk. Alt andet skal transporteres fra Tahiti og bliver derfor meget dyrt. Udvalget hos den lokale købmand er derefter. Mad på dåse, ris, mel og kiks. I købmandens køleskab fin-der vi et par limefrugter og en lille pose tomater. Vi er parate til at give

næsten hvad som helst for lidt vitaminer, men købmandens kone vil ikke sælge til os. »C’est privée«, forklarer hun undskyldende.

Paradis

Jens sidder i masten og holder udkig efter ko-ralknolde. Vi er på vej til en ankerplads i den sydlige ende af atollen og nærmer os palme-klædte motuer. Vores søkort er tegnet efter satellitbilleder af atollen og er derfor ikke helt pålidelige. Vi lister os af sted, og Jens dirigerer fra masten: »Der er noget mørkt til styrbord«. Koralknoldene, der kan rejse sig i tårne tyve meter op fra havbunden, er knivskarpe og kan flå båden op.

Vi har nået vores drømmes mål og er nu havnet i Bountyland sammen med Jade fra Hongkong, Blue Marlin fra Norge og Sumé med en engelsk/dansk besætning. I aften skal der være bålfest på stranden foran ankerplad-sen.

Ungerne samler kokosskaller og visne pal-megrene til bålet, mens solens sidste stråler farver alt lyserødt. De voksne har under op-bud af store mængder fantasi fremtryllet retter på dåsemad og langtidsholdbare kulhydrater. Børnene guffer kyllingepølse varmet i egen lage – og dåse. Uhm! Jade tager prisen med conch-suppe: suppe lavet på hjemmefanget kæmpekonkylie. Frugt og grønt er for længst sluppet op på bådene, så det er forsyningerne fra Panamas veludrustede supermarkeder, der bliver disket op med. Desserten står Jens for: kokosnød ristet i egen skal i gløderne fra bålet. Efter tyve minutter rages nødden ud af ilden og rulles ned i strandkanten, hvor den sprut-tende køles af. Himmelsk!

I baggrunden bruser Stillehavets dønning mod koralrevet. Vi har fået et kongemåltid – det samme har eremitkrebsene. De har inva-deret børnenes efterladte tallerkener i sandet. Det vrimler med omvandrende konkylier i alle størrelser. Vis mig den konkylie, der ikke har en beboer, så bliver den straks en del af Caroli-nes muslingesamling.

Skipper styrer koncentre-

ret gennem strømhvirv-

lerne i det smalle pas ind

til Kauehi.

Caroline og Jens holder

udkig på vej gennem pas-

set ind til atollen Kauehi.

Jonna for anker ud for

landsbyen i Kauehi.


igen, fortsatte koraldyrene med at bygge revene op mod sollyset. Tilbage blev ringe af koraller med lavvandede laguner i midten.

Nogle af koralringene er brudte, så der er et pas ind til lagunen. Mange af hullerne i atolringene er så smalle, at selv små både ikke kan passere og komme ind bag revet. Andre steder er passene bredere og så dybe, at sejlbåde kan sejle igennem og komme i læ for Stillehavets store sø og dønning.

Det er ikke ufarligt at sejle gennem passet til en atol. Strømmen kan være voldsom og er næsten altid imod, når man sejler ind. Det skyldes, at Stillehavet skyller ind over de lave motuer, øerne af koral, der om-kranser lagunen. Vandet skal ud igen og strømmer derfor ud gennem passet og skaber modstrøm for både, der skal ind.

Strømmens kraft varierer med tidevandet, så det er vigtigt at time ankomsttidspunktet, hvilket kan være svært, når turen fra Marquesas Øerne tager fem døgn. Sidste nat sejler vi tålmodigt for reducerede sejl, så vi ikke ankommer for tidligt. Vi har planlagt at anduve passet en time efter lavvande, hvor der er mindst mulig strøm.

Først få sømil før vi når Kauehi, dukker konturen af palmer op i hori-sonten. Selve atollen stikker højst et par meter op over havets overflade. Det er umuligt at se, hvor passet ind til den beskyttede lagune er. Gud ske lov har vi en nøjagtig GPS-position på passet og kan navigere efter vores instrumenter.

U

»Det er det mest nervepirrende, jeg har været med til!«, udbryder Niels. Vi er sluppet helskindet gennem strømhvirvlerne i passet og ligger nu pludselig på helt fladt vand. Det er forunderligt efter fem dage på det store ocean. Vi befinder os i en helle midt i Stillehavet. Her er mere roligt end på Limfjorden en stille dag. Vi tøffer de fem sømil op til den nord-lige ende af atollen og kaster ankeret ud for kirken og den lille landsby med hundredeogtolv sjæle.

Det er fantastisk at ankomme til et nyt sted efter dage på havet. San-serne bombarderes af indtryk. Vi suger dem nysgerrigt til os, under-stimulerede som vi er efter ensformige dage med evindelig blå bølger og blå himmel. Vi indtager farverne, lugtene, lydene, konturerne på land, palmerne og det usandsynligt turkise vand på ankerpladsen foran byen.

Kauehi City, som en humoristisk sjæl har skrevet med blå maling på en afskallet husmur, er spredte huse, de fleste uden ruder i vinduerne. Folk sidder udenfor og vinker eller nikker smilende. Krabber forsvinder sidelæns ned i deres huller i koralsandet, når vi kommer for tæt på med vores klipklapper. En gruppe mænd spiller pétanque på vejens koral-sand. Overalt ligger der kokosnødder.

Kokospalmer er det eneste, der kan gro på de salte og solrige atoller. Folk her lever på en diæt af kokos og fisk. Alt andet skal transporteres fra Tahiti og bliver derfor meget dyrt. Udvalget hos den lokale købmand er derefter. Mad på dåse, ris, mel og kiks. I købmandens køleskab fin-der vi et par limefrugter og en lille pose tomater. Vi er parate til at give

næsten hvad som helst for lidt vitaminer, men købmandens kone vil ikke sælge til os. »C’est privée«, forklarer hun undskyldende.

Paradis

Jens sidder i masten og holder udkig efter ko-ralknolde. Vi er på vej til en ankerplads i den sydlige ende af atollen og nærmer os palme-klædte motuer. Vores søkort er tegnet efter satellitbilleder af atollen og er derfor ikke helt pålidelige. Vi lister os af sted, og Jens dirigerer fra masten: »Der er noget mørkt til styrbord«. Koralknoldene, der kan rejse sig i tårne tyve meter op fra havbunden, er knivskarpe og kan flå båden op.

Vi har nået vores drømmes mål og er nu havnet i Bountyland sammen med Jade fra Hongkong, Blue Marlin fra Norge og Sumé med en engelsk/dansk besætning. I aften skal der være bålfest på stranden foran ankerplad-sen.

Ungerne samler kokosskaller og visne pal-megrene til bålet, mens solens sidste stråler farver alt lyserødt. De voksne har under op-bud af store mængder fantasi fremtryllet retter på dåsemad og langtidsholdbare kulhydrater. Børnene guffer kyllingepølse varmet i egen lage – og dåse. Uhm! Jade tager prisen med conch-suppe: suppe lavet på hjemmefanget kæmpekonkylie. Frugt og grønt er for længst sluppet op på bådene, så det er forsyningerne fra Panamas veludrustede supermarkeder, der bliver disket op med. Desserten står Jens for: kokosnød ristet i egen skal i gløderne fra bålet. Efter tyve minutter rages nødden ud af ilden og rulles ned i strandkanten, hvor den sprut-tende køles af. Himmelsk!

I baggrunden bruser Stillehavets dønning mod koralrevet. Vi har fået et kongemåltid – det samme har eremitkrebsene. De har inva-deret børnenes efterladte tallerkener i sandet. Det vrimler med omvandrende konkylier i alle størrelser. Vis mig den konkylie, der ikke har en beboer, så bliver den straks en del af Caroli-nes muslingesamling.

Skipper styrer koncentre-

ret gennem strømhvirv-

lerne i det smalle pas ind

til Kauehi.

Caroline og Jens holder

udkig på vej gennem pas-

set ind til atollen Kauehi.

Jonna for anker ud for

landsbyen i Kauehi.


Jens spejder efter ko-

ralknolde fra masten på

vej ind mod Kauehi.

Niels og Jens ser VM i

fodbold hos købmanden

på Kauehi.

Kauehi var alt det, vi

havde drømt om.


Jens spejder efter ko-

ralknolde fra masten på

vej ind mod Kauehi.

Niels og Jens ser VM i

fodbold hos købmanden

på Kauehi.

Kauehi var alt det, vi

havde drømt om.


Vi er vel nærmest lykkelige, vi fire familier på stranden, og børnene falder én efter én om på håndklæder og sharoner, mens de voksne får sig en sidste dåseøl fra Sumés uudtømme-lige Panama-lager.

Kauehi er alt det, vi har drømt om, en atol ville være. Billedskønne ankerpladser, turkist vand, palmeklædte øde øer, fantastisk snork-ling og selskab af gode sejlervenner.

U

Næste formiddag efter en hurtig gang skole kaster vi snorkelgrej i gummibåden og ta-ger på tur på et af de lavvandede rev mellem øerne. Der er babyhajer, muræner, søpølser og krabber. Efter turen på revet snorkler vi inde i lagunen. Jens er som sædvanlig først i vandet iført skarpladt harpun – bare for en sikkerheds skyld; man kan ikke spise fiskene i lagunen, de kan have den dødsensfarlig fiskeforgiftning, ciguatera.

U

Det er Carolines store dag. Drømmen er at fin-de en sort perle i en musling. Det næstbedste er at købe én! Vi har en aftale med købmanden om at se hans perlefarm i den nordlige ende af øen. Med dollars i pungen og store forventnin-ger sætter hun sig op på ladet af købmandens minilastbil. Nu skal der handles.

Vi får hele turen på atollens største perle-farm. Caroline føler sig uden tvivl som verdens heldigste pige, da købmanden lægger nogle meget små ægte perler i hånden på hende. Vi har lige set ham fiske dem ud af perlemus-linger for øjnene af os. »Må jeg bare sådan få dem!?«.

Japanske teknikere bliver fløjet ind til den lille atol tre-fire gange om året. Med fine kirurgiske indgreb lægger de en moderperle ind i muslin-gen, som så bliver hængt ud i lagunens klare vand et års tid. Her danner muslingen, ved hjælp af solens stråler og refleksioner fra vandet, et lag rundt om den indlagte kugle – et voilá, sådan får man en sort perle.

Fruen breder en hvid dug ud på et stort bord og med en fejende be-vægelse tømmer købmanden indholdet af to poser med perler ud på bordet. En bunke med anden sortering og én med tredje sortering. Ca-rolines øjne stråler, og hun udvælger med stor andagt og omhyggelighed fire perler. »Hvad vil du bruge dem til?«. »Ikke noget. De skal bare være min skat!«. Købmanden er ikke blind for ungens begejstring og lægger en lille håndfuld små perler oven i handelen.

Fiskeforgiftning (ciguatera)

Fisk fanget i nærheden af tropiske koralrev risikerer at have giften ciguatoksin i sig. De farvestrålende småfisk ved revene bliver spist af større rovfisk som barracuda, grou-per og jack, og da giften ophobes i rovfiske-ne længere oppe i fødekæden, er der større sandsynlighed for, at fisken er giftig, desto større og ældre den er.

Det er ikke muligt at se på en fisk, om den er inficeret. Anbefalingen er at lade være med at spise revfisk og at holde sig fra de store rovfisk som barracuda, tun, wahoo og mahi-mahi, hvis de er fanget tæt på land.

Har man spist fisk med ciguatoksin risi-kerer man at få ciguatera, en kraftig fiske-forgiftning. Ikke nødvendigvis første gang man spiser en inficeret fisk, men når man har spist så mange fisk, at der er nok toksin ophobet i kroppen. Symptomerne er kraf-tige ledsmerter, opkastning og diarré. Blod-tryk og puls kan falde så meget, at man skal på hospitalet. Man vil i et stykke tid efter an-grebet have delvise lammelser. Det kan tage flere måneder, før man er ovre sygdommen. Det bedste råd er at snakke med de lokale, for de ved besked om, hvilke fisk man skal undgå. Fisk, der er farlige at spise i én atol, kan være helt ufarlige i naboatollen.

Ciguatera er ikke dødelig undtagen i eks-treme tilfælde eller ved stærkt overfølsom-me mennesker.

Jens, Caroline og Niels

svømmer i lagunen på

Kauehi.


Vi er vel nærmest lykkelige, vi fire familier på stranden, og børnene falder én efter én om på håndklæder og sharoner, mens de voksne får sig en sidste dåseøl fra Sumés uudtømme-lige Panama-lager.

Kauehi er alt det, vi har drømt om, en atol ville være. Billedskønne ankerpladser, turkist vand, palmeklædte øde øer, fantastisk snork-ling og selskab af gode sejlervenner.

U

Næste formiddag efter en hurtig gang skole kaster vi snorkelgrej i gummibåden og ta-ger på tur på et af de lavvandede rev mellem øerne. Der er babyhajer, muræner, søpølser og krabber. Efter turen på revet snorkler vi inde i lagunen. Jens er som sædvanlig først i vandet iført skarpladt harpun – bare for en sikkerheds skyld; man kan ikke spise fiskene i lagunen, de kan have den dødsensfarlig fiskeforgiftning, ciguatera.

U

Det er Carolines store dag. Drømmen er at fin-de en sort perle i en musling. Det næstbedste er at købe én! Vi har en aftale med købmanden om at se hans perlefarm i den nordlige ende af øen. Med dollars i pungen og store forventnin-ger sætter hun sig op på ladet af købmandens minilastbil. Nu skal der handles.

Vi får hele turen på atollens største perle-farm. Caroline føler sig uden tvivl som verdens heldigste pige, da købmanden lægger nogle meget små ægte perler i hånden på hende. Vi har lige set ham fiske dem ud af perlemus-linger for øjnene af os. »Må jeg bare sådan få dem!?«.

Japanske teknikere bliver fløjet ind til den lille atol tre-fire gange om året. Med fine kirurgiske indgreb lægger de en moderperle ind i muslin-gen, som så bliver hængt ud i lagunens klare vand et års tid. Her danner muslingen, ved hjælp af solens stråler og refleksioner fra vandet, et lag rundt om den indlagte kugle – et voilá, sådan får man en sort perle.

Fruen breder en hvid dug ud på et stort bord og med en fejende be-vægelse tømmer købmanden indholdet af to poser med perler ud på bordet. En bunke med anden sortering og én med tredje sortering. Ca-rolines øjne stråler, og hun udvælger med stor andagt og omhyggelighed fire perler. »Hvad vil du bruge dem til?«. »Ikke noget. De skal bare være min skat!«. Købmanden er ikke blind for ungens begejstring og lægger en lille håndfuld små perler oven i handelen.

Fiskeforgiftning (ciguatera)

Fisk fanget i nærheden af tropiske koralrev risikerer at have giften ciguatoksin i sig. De farvestrålende småfisk ved revene bliver spist af større rovfisk som barracuda, grou-per og jack, og da giften ophobes i rovfiske-ne længere oppe i fødekæden, er der større sandsynlighed for, at fisken er giftig, desto større og ældre den er.

Det er ikke muligt at se på en fisk, om den er inficeret. Anbefalingen er at lade være med at spise revfisk og at holde sig fra de store rovfisk som barracuda, tun, wahoo og mahi-mahi, hvis de er fanget tæt på land.

Har man spist fisk med ciguatoksin risi-kerer man at få ciguatera, en kraftig fiske-forgiftning. Ikke nødvendigvis første gang man spiser en inficeret fisk, men når man har spist så mange fisk, at der er nok toksin ophobet i kroppen. Symptomerne er kraf-tige ledsmerter, opkastning og diarré. Blod-tryk og puls kan falde så meget, at man skal på hospitalet. Man vil i et stykke tid efter an-grebet have delvise lammelser. Det kan tage flere måneder, før man er ovre sygdommen. Det bedste råd er at snakke med de lokale, for de ved besked om, hvilke fisk man skal undgå. Fisk, der er farlige at spise i én atol, kan være helt ufarlige i naboatollen.

Ciguatera er ikke dødelig undtagen i eks-treme tilfælde eller ved stærkt overfølsom-me mennesker.

Jens, Caroline og Niels

svømmer i lagunen på

Kauehi.

104 I samme båd Kapitel 11 · Englesang i paradis 105

1. juli har vi været undervejs i et år. I dagens anledning er vores skam-fuldt pjaltede og falmede Dannebrog, der har siddet på agterstaget i et år, blevet udskiftet med et smældende og smukt rød-hvidt eksemplar af slagsen. Det pyntede! Man bliver så patriotisk langvejs hjemmefra.

Senere samme morgen sidder vi forventningsfuldt bænket foran skærmen hjemme hos købmanden. Vi skal se fodboldlandskamp. Klip-klapperne er parkeret udenfor på måtten, og vi sidder med de bare fød-der på rummets kølige fliser. Et mylder af aggressive myg æder vores lægge. Et myggeblus ulmer på gulvet og uden for det åbne vindue står en tønde med brændende kokosnødder. Røgen bølger ind i rummet med det formål at holde de insisterende myg på afstand. Spørgsmålet er, om røgen generer myggene eller menneskene mest … Købmanden sidder på dobbeltsengen iført dykkerkniv på de kraftige polynesiske lægge og tatoveringer på overarmen med inskriptionen, Tiaihau, fredsvogteren. Bedstefar, i sin plastikstol, mæler ikke et ord under hele kampen, heller ikke da Frankrig scorer til 1-0. Vi er meget frankofile i dagens anledning og hepper alt, hvad vi kan.

Eftermiddagen bruger vi på vores øde Robinson Crusoe-ø i den syd-lige ende af atollen. Vi sejler ned for at snorkle efter conch, spiselige kæmpekonkylier. Vi finder dem på seks til syv meter vand, og Niels og Jens dykker ned for at samle dem op fra havbunden én efter én. Det pres-ser voldsomt for ørerne, når man ikke helt har styr på trykudligningen på vej ned. Iført hammer og kniv får vi dyrene ud af konkylien, der er hård som beton. Det foregår i strandkanten på store flade koralblokke. Vi har lært tricket af en engelsk sejler, hvis mantra er: »I love free food!«. Det gør vi også, især marineret i hvidløg og olivenolie.

Kapitel 11

Englesang i paradis

Bora Bora og Aitutaki

»I er på vej lige imod det!«, advarer vores vejrmand på det daglige ra-dionet, ’coconut net’. Hver morgen checker sejlere, der befinder sig i det østlige Stillehav, ind på nettet og giver deres positioner og rapporterer om vejrforhold. Jeff, der selv sejler, giver den som amatørmeteorolog og kommer med sit bud på en vejrudsigt. I dag er der dårligt nyt til os. Vi er på vej mod et frontsystem med meget kraftige vinde på sydsiden – en såkaldt ’squash zone’ mellem lavtryk og højtryk.

En new zealandsk vejrguru har advaret mod at være i området. »Avo-id!« har han skrevet i sin ugentlige vejrudsigt, som vi får tilsendt på e-mail. Vi har forladt Fransk Polynesien og er på vej mod Aitutaki i Cook Islands. Vi er én dag ude og mangler tre-fire dage, inden vi er fremme. Vejret har været dårligt i flere uger. De tre dage, vi var på Bora Bora, hang skyerne lavt over den smukke grønne vulkanø. Danseshows og ro-konkurrencer, der blev afholdt i forbindelse med den franske national-dag den 14. juli var ved at drukne i regnskyl.

Vi må holde vores stramme tidsplan. En frontpassage i Stillehavet er at foretrække frem for en cyklon i Det Indiske Ocean. Hvis vi ikke kom-mer ud af Stillehavet i tide, risikerer vi at ramme orkansæsonen både i Stillehavet og efterfølgende også i Det Indiske Ocean. Vi har ikke tid til at vente på et perfekt vejrvindue.

Jens og Niels i cockpittet.

Caroline i gummibåden.

AitutakiFiji

TuamotuBora Bora

104 I samme båd Kapitel 11 · Englesang i paradis 105

1. juli har vi været undervejs i et år. I dagens anledning er vores skam-fuldt pjaltede og falmede Dannebrog, der har siddet på agterstaget i et år, blevet udskiftet med et smældende og smukt rød-hvidt eksemplar af slagsen. Det pyntede! Man bliver så patriotisk langvejs hjemmefra.

Senere samme morgen sidder vi forventningsfuldt bænket foran skærmen hjemme hos købmanden. Vi skal se fodboldlandskamp. Klip-klapperne er parkeret udenfor på måtten, og vi sidder med de bare fød-der på rummets kølige fliser. Et mylder af aggressive myg æder vores lægge. Et myggeblus ulmer på gulvet og uden for det åbne vindue står en tønde med brændende kokosnødder. Røgen bølger ind i rummet med det formål at holde de insisterende myg på afstand. Spørgsmålet er, om røgen generer myggene eller menneskene mest … Købmanden sidder på dobbeltsengen iført dykkerkniv på de kraftige polynesiske lægge og tatoveringer på overarmen med inskriptionen, Tiaihau, fredsvogteren. Bedstefar, i sin plastikstol, mæler ikke et ord under hele kampen, heller ikke da Frankrig scorer til 1-0. Vi er meget frankofile i dagens anledning og hepper alt, hvad vi kan.

Eftermiddagen bruger vi på vores øde Robinson Crusoe-ø i den syd-lige ende af atollen. Vi sejler ned for at snorkle efter conch, spiselige kæmpekonkylier. Vi finder dem på seks til syv meter vand, og Niels og Jens dykker ned for at samle dem op fra havbunden én efter én. Det pres-ser voldsomt for ørerne, når man ikke helt har styr på trykudligningen på vej ned. Iført hammer og kniv får vi dyrene ud af konkylien, der er hård som beton. Det foregår i strandkanten på store flade koralblokke. Vi har lært tricket af en engelsk sejler, hvis mantra er: »I love free food!«. Det gør vi også, især marineret i hvidløg og olivenolie.

Kapitel 11

Englesang i paradis

Bora Bora og Aitutaki

»I er på vej lige imod det!«, advarer vores vejrmand på det daglige ra-dionet, ’coconut net’. Hver morgen checker sejlere, der befinder sig i det østlige Stillehav, ind på nettet og giver deres positioner og rapporterer om vejrforhold. Jeff, der selv sejler, giver den som amatørmeteorolog og kommer med sit bud på en vejrudsigt. I dag er der dårligt nyt til os. Vi er på vej mod et frontsystem med meget kraftige vinde på sydsiden – en såkaldt ’squash zone’ mellem lavtryk og højtryk.

En new zealandsk vejrguru har advaret mod at være i området. »Avo-id!« har han skrevet i sin ugentlige vejrudsigt, som vi får tilsendt på e-mail. Vi har forladt Fransk Polynesien og er på vej mod Aitutaki i Cook Islands. Vi er én dag ude og mangler tre-fire dage, inden vi er fremme. Vejret har været dårligt i flere uger. De tre dage, vi var på Bora Bora, hang skyerne lavt over den smukke grønne vulkanø. Danseshows og ro-konkurrencer, der blev afholdt i forbindelse med den franske national-dag den 14. juli var ved at drukne i regnskyl.

Vi må holde vores stramme tidsplan. En frontpassage i Stillehavet er at foretrække frem for en cyklon i Det Indiske Ocean. Hvis vi ikke kom-mer ud af Stillehavet i tide, risikerer vi at ramme orkansæsonen både i Stillehavet og efterfølgende også i Det Indiske Ocean. Vi har ikke tid til at vente på et perfekt vejrvindue.

Jens og Niels i cockpittet.

Caroline i gummibåden.

AitutakiFiji

TuamotuBora Bora

118 I samme båd Kapitel 13 · Revmareridt og hvaler 119

Endelig er det muligt at lande ved kajen igen. Vi får overtalt Aycha og Levent til at komme med i land. De er helt nede og søsyge og har mest lyst til at forsøge at stikke mod Tonga igen. Med deres påhængsmotor og vores gummibåd laver vi en vellykket landing og ender med at få en fantastisk dag på Niue. Efter neskaffe på Crazy Uga gør vi det meste af øen i et lejet folkevognsrugbrød. Vi snorkler i grotter og huler, hvis skønhed giver os åndenød, ser lyserøde koraller, giftige søslanger og far-vestrålende fisk.

Vi får provianteret, og formanden for Niue Yacht Club sørger for, at vi får repareret vores påhængsmotor for den fyrstelige sum af 40 kr. Niue Yacht Club har ingen lokale bådejere, men masser af aktive medlemmer. En af dem har forsøgt at fylde vores gasflasker vha. en haveslange, og vi får ikke lov til at betale for de delvist fyldte flasker.

På benzinstationen tager mutter os med hjem, så vi kan vælge nogle af hendes flotte salathoveder. Vi har ikke set grøn salat i måneder, og da hun hører, at vi kommer fra en båd, siger hun: »Tag én mere«.

Næste morgen er der afgang mod Kingdom of Tonga. Kongeriget lig-ger kun to dage længere mod vest, og vi har besluttet os: Vi tager gennem Det Røde Hav! Dermed har vi hele fjorten dage til at besøge Tonga.

Gratis trådløst internet og to dages ufrivillig internering på båden har givet os mulighed for at undersøge de faktiske tal for piratangreb på sejlbåde i Det Røde Hav. Der findes ikke meget statistik på området, men på langturssejlernes internationale hjemmeside, www.noonsite.com, finder vi tal, der peger på, at omkring én ud af hundrede både, der går gennem området, er udsat for ubehagelige oplevelser.

Oplevelserne er ikke nødvendigvis piratangreb, men nærmere et uheldigt møde med fiskere. Når vi nærlæser rapporterne om formodede piratoverfald, er der ofte våben involveret – også fra sejlbådens side. Et skarpladt våben er helt sikkert ikke den mest diplomatiske gestus over for fattige fiskere, der måske bare vil tigge lidt mad eller søge lidt adspre-delse fra den ensomme tjans på havet.

Kapitel 13

Revmareridt og hvaler

Tonga

Alle er på dæk, der er set hvaler. Om bagbord ligger Tongas limstensøer, grønne og frodige. Vi er kommet i læ for de store bølger på nordsiden af Vava’u øgruppen. Vandoverfladen bliver brudt af blåst fra pukkelhvaler, og vi spejder for at se mere af de store dyr.

August er højsæson for hvaler ved Tonga. Pukkelhvalerne kommer til området for at føde deres unger og for at begynde den næste parrings-sæson. På afstand ser vi en pukkelhvals gråblå ryg bryde vandoverfladen i en langsom elegant bevægelse. Morgensolen skinner os i øjnene, mens vi forsigtigt navigerer ind mellem småøer og uden om lumske rev. Om en time er vi helt i læ i havnen i Neiafu, der bliver anset for at være en af de sikreste naturhavne i Stillehavet.

Det har taget os to dage at sejle fra Niue til Tonga. Vi har haft masser af vind og en mægtig sø. Vi har dystet med tyrkiske Yol og norske Hip-pocampus og tabt stort med hensyn til fart, men udkonkurrede dem i størrelse på fiskefangst, en 107,5 cm lang mahi-mahi.

Jonna hører til blandt de mindste både, der sejler rundt i Stillehavet. De fleste både er over 40 fod, Jonna måler 35 fod, altså ca. 10 meter. En sejlbåds vandlinje er bestemmende for bådens fart, så vi sejler langsom-mere end de fleste. Det har naturligvis intet at gøre med vores sejlerev-ner …

Vi forlader Niue om morgenen flere timer før Yol og Hippocampus. Allerede samme dag indhenter og overhaler de os. For første gang i Stil-lehavet har vi sejlbåde inden for synsvidde til søs. Den eneste trafik, vi

Caroline nyder turen

rundt til Niues limstens-

grotter efter to dage i

kuling på ankerpladsen.

NiueFiji

Tonga


Endelig er det muligt at lande ved kajen igen. Vi får overtalt Aycha og Levent til at komme med i land. De er helt nede og søsyge og har mest lyst til at forsøge at stikke mod Tonga igen. Med deres påhængsmotor og vores gummibåd laver vi en vellykket landing og ender med at få en fantastisk dag på Niue. Efter neskaffe på Crazy Uga gør vi det meste af øen i et lejet folkevognsrugbrød. Vi snorkler i grotter og huler, hvis skønhed giver os åndenød, ser lyserøde koraller, giftige søslanger og far-vestrålende fisk.

Vi får provianteret, og formanden for Niue Yacht Club sørger for, at vi får repareret vores påhængsmotor for den fyrstelige sum af 40 kr. Niue Yacht Club har ingen lokale bådejere, men masser af aktive medlemmer. En af dem har forsøgt at fylde vores gasflasker vha. en haveslange, og vi får ikke lov til at betale for de delvist fyldte flasker.

På benzinstationen tager mutter os med hjem, så vi kan vælge nogle af hendes flotte salathoveder. Vi har ikke set grøn salat i måneder, og da hun hører, at vi kommer fra en båd, siger hun: »Tag én mere«.

Næste morgen er der afgang mod Kingdom of Tonga. Kongeriget lig-ger kun to dage længere mod vest, og vi har besluttet os: Vi tager gennem Det Røde Hav! Dermed har vi hele fjorten dage til at besøge Tonga.

Gratis trådløst internet og to dages ufrivillig internering på båden har givet os mulighed for at undersøge de faktiske tal for piratangreb på sejlbåde i Det Røde Hav. Der findes ikke meget statistik på området, men på langturssejlernes internationale hjemmeside, www.noonsite.com, finder vi tal, der peger på, at omkring én ud af hundrede både, der går gennem området, er udsat for ubehagelige oplevelser.

Oplevelserne er ikke nødvendigvis piratangreb, men nærmere et uheldigt møde med fiskere. Når vi nærlæser rapporterne om formodede piratoverfald, er der ofte våben involveret – også fra sejlbådens side. Et skarpladt våben er helt sikkert ikke den mest diplomatiske gestus over for fattige fiskere, der måske bare vil tigge lidt mad eller søge lidt adspre-delse fra den ensomme tjans på havet.

Kapitel 13

Revmareridt og hvaler

Tonga

Alle er på dæk, der er set hvaler. Om bagbord ligger Tongas limstensøer, grønne og frodige. Vi er kommet i læ for de store bølger på nordsiden af Vava’u øgruppen. Vandoverfladen bliver brudt af blåst fra pukkelhvaler, og vi spejder for at se mere af de store dyr.

August er højsæson for hvaler ved Tonga. Pukkelhvalerne kommer til området for at føde deres unger og for at begynde den næste parrings-sæson. På afstand ser vi en pukkelhvals gråblå ryg bryde vandoverfladen i en langsom elegant bevægelse. Morgensolen skinner os i øjnene, mens vi forsigtigt navigerer ind mellem småøer og uden om lumske rev. Om en time er vi helt i læ i havnen i Neiafu, der bliver anset for at være en af de sikreste naturhavne i Stillehavet.

Det har taget os to dage at sejle fra Niue til Tonga. Vi har haft masser af vind og en mægtig sø. Vi har dystet med tyrkiske Yol og norske Hip-pocampus og tabt stort med hensyn til fart, men udkonkurrede dem i størrelse på fiskefangst, en 107,5 cm lang mahi-mahi.

Jonna hører til blandt de mindste både, der sejler rundt i Stillehavet. De fleste både er over 40 fod, Jonna måler 35 fod, altså ca. 10 meter. En sejlbåds vandlinje er bestemmende for bådens fart, så vi sejler langsom-mere end de fleste. Det har naturligvis intet at gøre med vores sejlerev-ner …

Vi forlader Niue om morgenen flere timer før Yol og Hippocampus. Allerede samme dag indhenter og overhaler de os. For første gang i Stil-lehavet har vi sejlbåde inden for synsvidde til søs. Den eneste trafik, vi

Caroline nyder turen

rundt til Niues limstens-

grotter efter to dage i

kuling på ankerpladsen.

NiueFiji

Tonga


har haft de sidste næsten 5000 sømil, er en håndfuld fiskerbåde. Stille-havet er ufatteligt stort og meget øde.

2. august krydser vi datolinien og hopper fluks videre til den 3 … det er også en måde at formøble vores i forvejen sparsomme tid på.

Kirke, kongerige og kommunisme

I Tonga kaster vi os grådigt over civilisationens glæder efter at have væ-ret afskåret fra den slags siden Panama for mere end tre måneder si-den. Stillehavets bedste cappuccinoer og milkshakes på Café Aquarium, lækkert hjemmebagt brød hos den lokale østriger, rene håndklæder og trådløst internet.

Det bedste er dog gensynet med australske Rikili med deres tre piger: Bianca, Elsa og Jade på 9, 13 og 15 år. Vi har ikke set dem siden Marque-sas-øerne, så der er meget at indhente. Der bliver festet, hængt ud, leget og snorklet. Børnene er sammen dag og nat. Til sidst taler Caroline en-

gelsk, når hun søvndrukkent står op for at tisse om natten. Niels skum-ler lidt den nat, Bianca og Caroline kommer ind med hele menageriet af bamser og tæpper for at overtage vores køjer. Det regner udenfor i cockpittet, hvor de sov. Niels tilbringer resten af natten på dørken klemt inde under bordet.

Det fantastiske ved Vava’u-øgruppen på Tonga er, at man har et utal af ankerpladser inden for ganske få sømil, alt sammen uden at skulle ud på det store vand igen. Vi kan vælge mellem sandstrand eller klip-peskrænter, beboet eller ubeboet, kokospalmer eller ufremkommelig urskov. Der er ankerpladser for enhver smag.

Sammen med fire andre både tøffer vi til Port Morell, hvor der er snorkling, sandstrand og en landsby i gummibådsafstand. En familie i landsbyen arrangerer et tongansk festmåltid for os i deres hjem ved stranden. Ved et langbord er der dækket op med fade lavet af store muslingeskaller og udhulede kokosnødder. Der er papaya og rå fisk i kokosmælk, en lille helstegt pattegris, krabbesalat, kylling, pakker af bananblade med forskellige småretter og frisk frugt i udhulede bam-

Bål og snobrød med børn

fra australske Rikili og

amerikanske Conver-

gence.

Filmaften på Jonna.

Limstensø, Tonga.

Jeg på vores uundværlige

landgangsfartøj.


har haft de sidste næsten 5000 sømil, er en håndfuld fiskerbåde. Stille-havet er ufatteligt stort og meget øde.

2. august krydser vi datolinien og hopper fluks videre til den 3 … det er også en måde at formøble vores i forvejen sparsomme tid på.

Kirke, kongerige og kommunisme

I Tonga kaster vi os grådigt over civilisationens glæder efter at have væ-ret afskåret fra den slags siden Panama for mere end tre måneder si-den. Stillehavets bedste cappuccinoer og milkshakes på Café Aquarium, lækkert hjemmebagt brød hos den lokale østriger, rene håndklæder og trådløst internet.

Det bedste er dog gensynet med australske Rikili med deres tre piger: Bianca, Elsa og Jade på 9, 13 og 15 år. Vi har ikke set dem siden Marque-sas-øerne, så der er meget at indhente. Der bliver festet, hængt ud, leget og snorklet. Børnene er sammen dag og nat. Til sidst taler Caroline en-

gelsk, når hun søvndrukkent står op for at tisse om natten. Niels skum-ler lidt den nat, Bianca og Caroline kommer ind med hele menageriet af bamser og tæpper for at overtage vores køjer. Det regner udenfor i cockpittet, hvor de sov. Niels tilbringer resten af natten på dørken klemt inde under bordet.

Det fantastiske ved Vava’u-øgruppen på Tonga er, at man har et utal af ankerpladser inden for ganske få sømil, alt sammen uden at skulle ud på det store vand igen. Vi kan vælge mellem sandstrand eller klip-peskrænter, beboet eller ubeboet, kokospalmer eller ufremkommelig urskov. Der er ankerpladser for enhver smag.

Sammen med fire andre både tøffer vi til Port Morell, hvor der er snorkling, sandstrand og en landsby i gummibådsafstand. En familie i landsbyen arrangerer et tongansk festmåltid for os i deres hjem ved stranden. Ved et langbord er der dækket op med fade lavet af store muslingeskaller og udhulede kokosnødder. Der er papaya og rå fisk i kokosmælk, en lille helstegt pattegris, krabbesalat, kylling, pakker af bananblade med forskellige småretter og frisk frugt i udhulede bam-

Bål og snobrød med børn

fra australske Rikili og

amerikanske Conver-

gence.

Filmaften på Jonna.

Limstensø, Tonga.

Jeg på vores uundværlige

landgangsfartøj.


busgrene. Udenfor på stranden leger ungerne med landsbyens børn i måneskinnet.

Tidligt næste morgen er vi tilbage i lands-byen igen, nu i søndagstøjet. Vi skal i kirke, og der er ikke færre end fire i den lille landsby. Vi vælger den største og ældste, som ligger på en bakketop med udsigt til grønne engdrag, der fungerer som veje mellem husene i lands-byen. Lykkelige grise mosler rundt i græsset og i skovbrynet uvidende om, at de måske ender på bordet næste lørdag, når der igen er ’tongan feast’.

Mænd og kvinder er klædt i sort med en flettet bastmåtte om livet. Den traditionelle beklædning er smuk, men bastmåtterne gør ikke noget for figuren hos de i forvejen noget firskårne tonganere. Igen bliver vi bjergtaget af sangen i kirken. Selvom der kun er tyve-tredive kirkegængere i det store kirkerum, fyldes kir-ken med mangestemmig sang. Når der er en pause i sangen, og præsten taler for en stund, kan vi høre flerstemmig sang eller en agiteret præst råbe sit budskab ud i én af de andre kir-ker. Lur mig, om der ikke kører en dyst om den skønneste sang og inderligste prædiken.

Efter tre gudstjenester er der kava-drikning sidst på dagen. I dag foregår det i præstens hus, og vores tyrkiske venner på Yol har scoret os en invitation til at være med. Kava-drikning er traditionelt en mandeting, så jeg undslår mig og lader Niels, Aycha og Levent om at nyde den let euforiserende og sløvende drik i sel-skab med landsbyens mænd.

U

Tradition og kultur i Tonga påbyder naboer og familie at hjælpe dem, der trænger. Har man brug for noget, tager man det, om det er taro-rod, papaya, bananer eller en lastbil for en dag.

Af tilflyttere til Tonga får vi historier om græsslåmaskiner, man som ejermand må spørge om at kunne låne tilbage, når man selv får brug for den. Et yachtudlejningsfirma måt-te gå i rette med rengøringspersonalet, fordi de tog den mad, der var indkøbt til kunder, der havde lejet bådene. »Jamen, jeg havde brug for det …«, var begrundelsen. Svært at få en for-retning til at køre, når man ikke kan påberåbe

sig den hellige ejendomsret. Anvendt kommunisme, der tilsyneladende fungerer i kongedømmet Tonga. Den royale familie sidder tungt på vær-dierne og det meste af jorden på de 169 øer, som udgør Tonga.

Langt de fleste butikker i Neiafu er ejet af udlændinge. Kineserne dri-ver med hård hånd små supermarkeder med dyre varer, der næsten alle har overskredet sidste salgsdato. En australier og en østriger sælger brød af mel, de selv importerer fra Fiji til priser, almindelige tonganere ikke kan komme i nærheden af. ’Pete the meat’ importerer ferskt kød, som han sælger fra sin garage, der er udrustet med store rustne kummefry-sere. »Selvfølgelig har jeg hakket kød!«, siger den joviale australier, mens han griber sit brækjern og går i gang med at hugge en ubestemmelig klump fri af en isblok med brunt blod.

Det grå kød har tydeligvis været tøet og frosset flere gange. Men vi har ikke fået kød i mange uger, så det glider ned, hårdt stegt og pakket ind i hjemmebagte boller med masser af ketchup. Vi er forargede over den elendige kvalitet af mad, der bliver eksporteret til Tonga fra især New Zealand og solgt til horrible priser.

U

Tonga er ren ferie. Fredfyldte dage med skole for børnene om mor-genen. En dag er alle unger inviteret i skole på den amerikanske båd, Convergence, hos Kent Harris. Undervisningen er vist mest svømning og kajakroning.

Ved lavvande tripper vi forsigtigt rundt om små øer på skarpe koral-ler. Vi klatrer op på bakketoppe for at beundre udsigten over frådende, hvide rev, blåt vand og grønne øer og husker at samle et par kokosnød-der op til at riste på aftenens bål på stranden.

Vi flytter os et par sømil hver eller hver anden dag – til et nyt lille stykke af paradis. Vejret er om muligt et endnu mere populært emne blandt os sejlere, end det er derhjemme. »Har du set den og den vejr-

Traditionel kavace-

remoni.

Kavadrik.

Fejlernæring og dia-

betes er et stort problem

på Tonga.

Kvinder og børn i søn-

dagstøjet.


busgrene. Udenfor på stranden leger ungerne med landsbyens børn i måneskinnet.

Tidligt næste morgen er vi tilbage i lands-byen igen, nu i søndagstøjet. Vi skal i kirke, og der er ikke færre end fire i den lille landsby. Vi vælger den største og ældste, som ligger på en bakketop med udsigt til grønne engdrag, der fungerer som veje mellem husene i lands-byen. Lykkelige grise mosler rundt i græsset og i skovbrynet uvidende om, at de måske ender på bordet næste lørdag, når der igen er ’tongan feast’.

Mænd og kvinder er klædt i sort med en flettet bastmåtte om livet. Den traditionelle beklædning er smuk, men bastmåtterne gør ikke noget for figuren hos de i forvejen noget firskårne tonganere. Igen bliver vi bjergtaget af sangen i kirken. Selvom der kun er tyve-tredive kirkegængere i det store kirkerum, fyldes kir-ken med mangestemmig sang. Når der er en pause i sangen, og præsten taler for en stund, kan vi høre flerstemmig sang eller en agiteret præst råbe sit budskab ud i én af de andre kir-ker. Lur mig, om der ikke kører en dyst om den skønneste sang og inderligste prædiken.

Efter tre gudstjenester er der kava-drikning sidst på dagen. I dag foregår det i præstens hus, og vores tyrkiske venner på Yol har scoret os en invitation til at være med. Kava-drikning er traditionelt en mandeting, så jeg undslår mig og lader Niels, Aycha og Levent om at nyde den let euforiserende og sløvende drik i sel-skab med landsbyens mænd.

U

Tradition og kultur i Tonga påbyder naboer og familie at hjælpe dem, der trænger. Har man brug for noget, tager man det, om det er taro-rod, papaya, bananer eller en lastbil for en dag.

Af tilflyttere til Tonga får vi historier om græsslåmaskiner, man som ejermand må spørge om at kunne låne tilbage, når man selv får brug for den. Et yachtudlejningsfirma måt-te gå i rette med rengøringspersonalet, fordi de tog den mad, der var indkøbt til kunder, der havde lejet bådene. »Jamen, jeg havde brug for det …«, var begrundelsen. Svært at få en for-retning til at køre, når man ikke kan påberåbe

sig den hellige ejendomsret. Anvendt kommunisme, der tilsyneladende fungerer i kongedømmet Tonga. Den royale familie sidder tungt på vær-dierne og det meste af jorden på de 169 øer, som udgør Tonga.

Langt de fleste butikker i Neiafu er ejet af udlændinge. Kineserne dri-ver med hård hånd små supermarkeder med dyre varer, der næsten alle har overskredet sidste salgsdato. En australier og en østriger sælger brød af mel, de selv importerer fra Fiji til priser, almindelige tonganere ikke kan komme i nærheden af. ’Pete the meat’ importerer ferskt kød, som han sælger fra sin garage, der er udrustet med store rustne kummefry-sere. »Selvfølgelig har jeg hakket kød!«, siger den joviale australier, mens han griber sit brækjern og går i gang med at hugge en ubestemmelig klump fri af en isblok med brunt blod.

Det grå kød har tydeligvis været tøet og frosset flere gange. Men vi har ikke fået kød i mange uger, så det glider ned, hårdt stegt og pakket ind i hjemmebagte boller med masser af ketchup. Vi er forargede over den elendige kvalitet af mad, der bliver eksporteret til Tonga fra især New Zealand og solgt til horrible priser.

U

Tonga er ren ferie. Fredfyldte dage med skole for børnene om mor-genen. En dag er alle unger inviteret i skole på den amerikanske båd, Convergence, hos Kent Harris. Undervisningen er vist mest svømning og kajakroning.

Ved lavvande tripper vi forsigtigt rundt om små øer på skarpe koral-ler. Vi klatrer op på bakketoppe for at beundre udsigten over frådende, hvide rev, blåt vand og grønne øer og husker at samle et par kokosnød-der op til at riste på aftenens bål på stranden.

Vi flytter os et par sømil hver eller hver anden dag – til et nyt lille stykke af paradis. Vejret er om muligt et endnu mere populært emne blandt os sejlere, end det er derhjemme. »Har du set den og den vejr-

Traditionel kavace-

remoni.

Kavadrik.

Fejlernæring og dia-

betes er et stort problem

på Tonga.

Kvinder og børn i søn-

dagstøjet.


fax?«, eller »Der er en ny front på vej!«. En ofte hørt bemærkning denne sæson i Stillehavet.

Der er forudsagt nordlige vinde i stedet for de normale sydøstlige. Sammen med Rikili og Convergence tuller vi til Nuapapu, hvor anker-pladsen er helt beskyttet for vinde fra nord. Der ligger i forvejen tre til fire andre både.

Der er drinks på Jonna, piña coladas, som ender i en improviseret middag for tolv. I tusmørke stiger fuldmånen op over sorte palmesilhu-etter og spejler sig i vand, der ligner chokoladefondue. Vi er enige om, at vi ikke har ligget så sikkert siden marinaen i Panama. Da gæsterne forlader skuden, kan vi i månelyset stadig se havbunden, der er ni meter nede.

U

Klokken 6.50 næste morgen bryder helvede løs. Vinden hyler, og regnen pisker vandret. Jonna hugger i ankerkæden. Søvndrukne tumler vi op i cockpittet. Den er helt gal! Vi er drejet hele vejen rundt og ligger nu alt for tæt på revet. Vinden er imod alle forventninger gået i syd, og på få minutter er søen pisket stejl og sprøjter arrigt ind på revet.

Vi skal have ankeret op med det samme. Jeg har fået tændt motoren og står ved roret. Det giver et ryk i rorpinden … vi er gået på revet. Det er en grim lyd. Vindmåleren viser 40 knob lige imod. Jeg giver motoren gas, og Niels flår i lange tag ankeret op.

Pludselig har jeg ingen styrefart. »Motoren virker ikke!«, råber jeg til Niels. Vi driver tilbage mod revet. Niels kommer springende ned i cockpittet: »Vi skal have forsejlet op!«. Vi er nødt til for sejl at krydse op mod vinden for at komme væk fra revet. Niels overtager roret og råber kommandoer til Jens og mig. Jens ser chokeret ud og vil bakke tilbage i læ i kahytten, men nu er der brug for alle hænder.

Med angsten oppe i halsen får vi rullet forsejlet ud og prøver at kom-me væk fra revet. På første kryds går vi væk fra de andre både på anker-pladsen, der også er ved at gøre klar til at få anker op. Vi kommer bare ikke væk fra revet. Med kun forsejlet oppe kan vi ikke tage nok højde. Vi klarer kun lige at sejle parallelt med det skummende rev. Efter 500 meter må vi vende tilbage mod ankerpladsen, for et andet rev truer. Desperate prøver vi at få storsejlet klar, så vi kan komme væk. Der er dækken på, og skødet er ikke fastgjort. Det blev fjernet for at gøre plads til festen aftenen før. Vi krænger voldsomt, og snorkeludstyr og sko rutsjer i van-det, men det er der ikke tid til at bekymre sig om. Vi er heldige, hvis vi redder Jonna!

Vi går bag om Rikili, hvor Blake og Kerrie kæmper med at få deres anker op. Nu skal der vendes; vi går op i vinden til en stagvending, men har ikke styrefart nok til at komme rundt. Til vores rædsel kan vi se, at vi bliver presset ned mod én af de andre både. Vi prøver i stedet lynhurtigt at vende båden den anden vej rundt – en såkaldt bomning. Men Jonna kan ikke komme hurtigt nok rundt; vi vil ramme båden!

I nogle meget lange sekunder ser vi Chameleon komme tættere og tættere på. Manden, der står i stævnen ved sit ankerspil, har rædslen malet i ansigtet.

Vi rammer deres stævn med vores og undgår med nød og næppe at rive hele siden op. Niels kan styre Jonna ned langs Chameleon og for-hindrer, at vores agterstag bliver flået af. Der er ikke tid til at se tilbage for at vurdere skaden. Vindmøllen falder i vandet, og gummibåden vender bunden i vejret. Vi får endelig storsejlet op i tredje reb, kan tage højde og komme væk fra det farlige rev.

Forsejlet er gået i stykker, en af syningerne i sejlet er gået. Vi får rullet det blafrende sejl ind over hullet i sejldugen, og Niels får vindmøllen op og gummibåd med påhængsmotor vendt. Årerne er væk. Vinden flipper båden over én gang til, og den er tung at få vendt.

Vi er rystede, men nu kan vi se, at vi klarer den. Alt på båden er kaos. Kahytten flyder med vådt grej, vi har kastet ned i læ, bøger, senge-tøj, potter og pander. Caroline er heldigvis på Rikili, hvor hun har sovet.

Motoren kører stadig til ingen nytte. Først i vindlæ af en ø trækker den igen. Der er ikke noget i vejen med dens 27 hestekræfter. De kunne bare ikke hamle op med stormende ku-ling.

To timer senere kaster vi anker ved Va-kaeitu, udmattede og lettede. Vi er os smerte-ligt bevidste, at vi har meget at lære. Som en

Bedragerisk stilhed før

uventet storm.

Kaos i kahytten efter

revmareridt på Tonga.


fax?«, eller »Der er en ny front på vej!«. En ofte hørt bemærkning denne sæson i Stillehavet.

Der er forudsagt nordlige vinde i stedet for de normale sydøstlige. Sammen med Rikili og Convergence tuller vi til Nuapapu, hvor anker-pladsen er helt beskyttet for vinde fra nord. Der ligger i forvejen tre til fire andre både.

Der er drinks på Jonna, piña coladas, som ender i en improviseret middag for tolv. I tusmørke stiger fuldmånen op over sorte palmesilhu-etter og spejler sig i vand, der ligner chokoladefondue. Vi er enige om, at vi ikke har ligget så sikkert siden marinaen i Panama. Da gæsterne forlader skuden, kan vi i månelyset stadig se havbunden, der er ni meter nede.

U

Klokken 6.50 næste morgen bryder helvede løs. Vinden hyler, og regnen pisker vandret. Jonna hugger i ankerkæden. Søvndrukne tumler vi op i cockpittet. Den er helt gal! Vi er drejet hele vejen rundt og ligger nu alt for tæt på revet. Vinden er imod alle forventninger gået i syd, og på få minutter er søen pisket stejl og sprøjter arrigt ind på revet.

Vi skal have ankeret op med det samme. Jeg har fået tændt motoren og står ved roret. Det giver et ryk i rorpinden … vi er gået på revet. Det er en grim lyd. Vindmåleren viser 40 knob lige imod. Jeg giver motoren gas, og Niels flår i lange tag ankeret op.

Pludselig har jeg ingen styrefart. »Motoren virker ikke!«, råber jeg til Niels. Vi driver tilbage mod revet. Niels kommer springende ned i cockpittet: »Vi skal have forsejlet op!«. Vi er nødt til for sejl at krydse op mod vinden for at komme væk fra revet. Niels overtager roret og råber kommandoer til Jens og mig. Jens ser chokeret ud og vil bakke tilbage i læ i kahytten, men nu er der brug for alle hænder.

Med angsten oppe i halsen får vi rullet forsejlet ud og prøver at kom-me væk fra revet. På første kryds går vi væk fra de andre både på anker-pladsen, der også er ved at gøre klar til at få anker op. Vi kommer bare ikke væk fra revet. Med kun forsejlet oppe kan vi ikke tage nok højde. Vi klarer kun lige at sejle parallelt med det skummende rev. Efter 500 meter må vi vende tilbage mod ankerpladsen, for et andet rev truer. Desperate prøver vi at få storsejlet klar, så vi kan komme væk. Der er dækken på, og skødet er ikke fastgjort. Det blev fjernet for at gøre plads til festen aftenen før. Vi krænger voldsomt, og snorkeludstyr og sko rutsjer i van-det, men det er der ikke tid til at bekymre sig om. Vi er heldige, hvis vi redder Jonna!

Vi går bag om Rikili, hvor Blake og Kerrie kæmper med at få deres anker op. Nu skal der vendes; vi går op i vinden til en stagvending, men har ikke styrefart nok til at komme rundt. Til vores rædsel kan vi se, at vi bliver presset ned mod én af de andre både. Vi prøver i stedet lynhurtigt at vende båden den anden vej rundt – en såkaldt bomning. Men Jonna kan ikke komme hurtigt nok rundt; vi vil ramme båden!

I nogle meget lange sekunder ser vi Chameleon komme tættere og tættere på. Manden, der står i stævnen ved sit ankerspil, har rædslen malet i ansigtet.

Vi rammer deres stævn med vores og undgår med nød og næppe at rive hele siden op. Niels kan styre Jonna ned langs Chameleon og for-hindrer, at vores agterstag bliver flået af. Der er ikke tid til at se tilbage for at vurdere skaden. Vindmøllen falder i vandet, og gummibåden vender bunden i vejret. Vi får endelig storsejlet op i tredje reb, kan tage højde og komme væk fra det farlige rev.

Forsejlet er gået i stykker, en af syningerne i sejlet er gået. Vi får rullet det blafrende sejl ind over hullet i sejldugen, og Niels får vindmøllen op og gummibåd med påhængsmotor vendt. Årerne er væk. Vinden flipper båden over én gang til, og den er tung at få vendt.

Vi er rystede, men nu kan vi se, at vi klarer den. Alt på båden er kaos. Kahytten flyder med vådt grej, vi har kastet ned i læ, bøger, senge-tøj, potter og pander. Caroline er heldigvis på Rikili, hvor hun har sovet.

Motoren kører stadig til ingen nytte. Først i vindlæ af en ø trækker den igen. Der er ikke noget i vejen med dens 27 hestekræfter. De kunne bare ikke hamle op med stormende ku-ling.

To timer senere kaster vi anker ved Va-kaeitu, udmattede og lettede. Vi er os smerte-ligt bevidste, at vi har meget at lære. Som en

Bedragerisk stilhed før

uventet storm.

Kaos i kahytten efter

revmareridt på Tonga.


ven bemærker: »Man kan ikke tage noget for givet i Stillehavet!«. I en uge har vi det, som om vi har fået tæv, helt bogstaveligt, og den umid-delbare lettelse over at have klaret at redde os selv og båden afløses af selvransagelse. Vi skal til enhver tid være ship-shape, altså sejlklare, ikke noget med løse skøder og snorkelgrej flydende på dækket. Det er også sidste gang, at vi ligger så tæt på et rev.

Nu skinner solen, og vinden er faldet. En engelsk sejler, vi aldrig har mødt, kommer uopfordret over og fikser vores druknede påhængsmo-tor. Rikili kommer med moralsk støtte og tykke pandekager tunge af sirup.

Vi gyser ved tanken om, hvad der kunne være sket. I bedste fald var vores eventyr bare sluttet halvvejs rundt om jorden med os fire ’wanna-be-jordomsejlere’ på et fly tilbage til Danmark et år før tiden.

Patricia og David fra Chameleon tager skaden på deres nymalede båd forbavsende fattet. I løbet af den næste uge lærer vi dem at kende over forsikringspapirer og bådsnak. De har fået to grimme skrammer i glas-fiberen og et par på sjælen.

En måned senere fortæller de i en mail, at den uventede vind, der fik mange både i problemer og et stort dykkerskib på et rev, var et lokalt fænomen. Vinden skyldtes et undersøisk vulkanudbrud på Home Reef syd for Tonga. Varm luft fra udbruddet faldt ned over Vava’u gruppen og forårsagede stormvejr.

U

Efter tre omankringer og en urolig nat er vi enige om, at vi har fået nok af Tongas skønne, men svigefulde ankerpladser. Vi vil tilbage til Neiafu og ligge ved en sikker bøje med store, varme, stærke cappuccinoer lige inden for rækkevidde.

Sådan kan skole også se

ud i Kingdom of Tonga.


ven bemærker: »Man kan ikke tage noget for givet i Stillehavet!«. I en uge har vi det, som om vi har fået tæv, helt bogstaveligt, og den umid-delbare lettelse over at have klaret at redde os selv og båden afløses af selvransagelse. Vi skal til enhver tid være ship-shape, altså sejlklare, ikke noget med løse skøder og snorkelgrej flydende på dækket. Det er også sidste gang, at vi ligger så tæt på et rev.

Nu skinner solen, og vinden er faldet. En engelsk sejler, vi aldrig har mødt, kommer uopfordret over og fikser vores druknede påhængsmo-tor. Rikili kommer med moralsk støtte og tykke pandekager tunge af sirup.

Vi gyser ved tanken om, hvad der kunne være sket. I bedste fald var vores eventyr bare sluttet halvvejs rundt om jorden med os fire ’wanna-be-jordomsejlere’ på et fly tilbage til Danmark et år før tiden.

Patricia og David fra Chameleon tager skaden på deres nymalede båd forbavsende fattet. I løbet af den næste uge lærer vi dem at kende over forsikringspapirer og bådsnak. De har fået to grimme skrammer i glas-fiberen og et par på sjælen.

En måned senere fortæller de i en mail, at den uventede vind, der fik mange både i problemer og et stort dykkerskib på et rev, var et lokalt fænomen. Vinden skyldtes et undersøisk vulkanudbrud på Home Reef syd for Tonga. Varm luft fra udbruddet faldt ned over Vava’u gruppen og forårsagede stormvejr.

U

Efter tre omankringer og en urolig nat er vi enige om, at vi har fået nok af Tongas skønne, men svigefulde ankerpladser. Vi vil tilbage til Neiafu og ligge ved en sikker bøje med store, varme, stærke cappuccinoer lige inden for rækkevidde.

Sådan kan skole også se

ud i Kingdom of Tonga.

128 I samme båd Kapitel 14 · Karry og kannibaler 129

Vi gennemgår riggen og motoren, reparerer sejl og sprayhood. Gøre-mål på båden er ren terapi for vores flossede nerver. I takt med at Jonna bliver ship-shape til turen til Fiji, fortager ømheden i vores muskler sig, og skrammer og blå mærker forsvinder langsomt. Eneste blivende sou-venir er en temmelig bøjet prækestol, stålgelænderet i stævnen.

Tonga ender dog ikke i ren arbejdslejr og revmareridt. Vi får set hva-ler helt tæt på. De mange tons tunge dyr springer ud af vandet og slår med de svagt rosa haler. Andre gange nøjes de med bly at vise deres smukke rygstykker. Niels og Caroline er ikke til at få ned igen efter at have svømmet med en legesyg hval i det kolde, grå vand. Jens skal ikke nyde noget, og hver gang jeg hopper i, forsvinder de desværre.

Kapitel 14

Karry og kannibaler

Fiji

GPS’en fortæller os, at vi er i Sydhavet, men det føles som Biscayen en efterårsdag. Vi hundefryser og er krøbet i fuldt søgear, mugne gummi-støvler inklusive, der ikke har været i brug i et år. Vi er på vej fra Tonga til Fiji, en tur på fire dage.

Der er gået en uge siden vores eventyr på revet, og vi er langsomt ved at få skuldrene ned på plads, ligesom de blå mærker er falmede til gult. Sammen med fire andre både har vi ventet en lille uge på et tåleligt vejr-vindue. Yol, Shine og Foxtrot mistede tålmodigheden og stak ud i 17-18 m/s – fra den forkerte retning. De fik ødelagt sejl og andet grej og måtte ændre kurs.

Vi nyder til gengæld lyden af vindens tuden i riggen og tanken om, at vi er beskyttet af land til alle sider på ankerpladsen i Neiafu. Først da vinden falder til 14-15 m/s slipper vi vores tag i ankerbøjen og stikker sammen med Rikili. Vi er spændte på at se, hvor høje bølgerne er, når vi kommer fri af Tongas læ, og vi krydser fingre for, at vi ikke støder ind i områder med lavasten, der flyder i vandoverfladen.

Flere sejlbåde har rapporteret om store områder med et op til 20 cm tykt lag pimpsten. Nogle har fået skrællet det yderste lag gelcoat af skro-get, andre er sluppet med ridser på vandlinjen. Pimpstenen kommer fra samme undersøiske vulkanudbrud, som gav os nærkontakt med revet i Tonga.

Den første dag har vi fem meter høje bølger og vinden svinger fra 2 til 17 m/s. Vi skifter sejl i én uendelighed. Vi er rørende enige om, at det er

Fiji

Vanuatu

AustralienTonga

128 I samme båd Kapitel 14 · Karry og kannibaler 129

Vi gennemgår riggen og motoren, reparerer sejl og sprayhood. Gøre-mål på båden er ren terapi for vores flossede nerver. I takt med at Jonna bliver ship-shape til turen til Fiji, fortager ømheden i vores muskler sig, og skrammer og blå mærker forsvinder langsomt. Eneste blivende sou-venir er en temmelig bøjet prækestol, stålgelænderet i stævnen.

Tonga ender dog ikke i ren arbejdslejr og revmareridt. Vi får set hva-ler helt tæt på. De mange tons tunge dyr springer ud af vandet og slår med de svagt rosa haler. Andre gange nøjes de med bly at vise deres smukke rygstykker. Niels og Caroline er ikke til at få ned igen efter at have svømmet med en legesyg hval i det kolde, grå vand. Jens skal ikke nyde noget, og hver gang jeg hopper i, forsvinder de desværre.

Kapitel 14

Karry og kannibaler

Fiji

GPS’en fortæller os, at vi er i Sydhavet, men det føles som Biscayen en efterårsdag. Vi hundefryser og er krøbet i fuldt søgear, mugne gummi-støvler inklusive, der ikke har været i brug i et år. Vi er på vej fra Tonga til Fiji, en tur på fire dage.

Der er gået en uge siden vores eventyr på revet, og vi er langsomt ved at få skuldrene ned på plads, ligesom de blå mærker er falmede til gult. Sammen med fire andre både har vi ventet en lille uge på et tåleligt vejr-vindue. Yol, Shine og Foxtrot mistede tålmodigheden og stak ud i 17-18 m/s – fra den forkerte retning. De fik ødelagt sejl og andet grej og måtte ændre kurs.

Vi nyder til gengæld lyden af vindens tuden i riggen og tanken om, at vi er beskyttet af land til alle sider på ankerpladsen i Neiafu. Først da vinden falder til 14-15 m/s slipper vi vores tag i ankerbøjen og stikker sammen med Rikili. Vi er spændte på at se, hvor høje bølgerne er, når vi kommer fri af Tongas læ, og vi krydser fingre for, at vi ikke støder ind i områder med lavasten, der flyder i vandoverfladen.

Flere sejlbåde har rapporteret om store områder med et op til 20 cm tykt lag pimpsten. Nogle har fået skrællet det yderste lag gelcoat af skro-get, andre er sluppet med ridser på vandlinjen. Pimpstenen kommer fra samme undersøiske vulkanudbrud, som gav os nærkontakt med revet i Tonga.

Den første dag har vi fem meter høje bølger og vinden svinger fra 2 til 17 m/s. Vi skifter sejl i én uendelighed. Vi er rørende enige om, at det er

Fiji

Vanuatu

AustralienTonga

190 I samme båd Kapitel 22 · Pirat eller fisker 191

Munnar ligger og putter sig mellem tre guddommelige bakketoppe. Én med et hinduistisk tempel, en anden med en moské og den tredje med en lyseblå katolsk kirke på toppen. Vores lille hotel ligger og putter sig bag den blå kirke.

For første gang i halvandet år ser vi hjemlige gevækster som roser og løjtnantshjerte, og kulden napper os i de bare tæer og fingre, som var det en sprød majmorgen derhjemme. Jeg har lokket Niels med på morgentur i teland.

Disen letter og temarkernes buske danner stramme organiske møn-stre på skrænterne. Saftigt grønne buske med krogede gamle ben bliver holdt unge af teplukkere, der smyger sig ad labyrinter og læner sig ind over for at nippe de fine topskud.

Det er et sjældent syn at se noget så velordnet og smukt i Indien. Inderne selv er et studie i nystrøget, velsoigneret renskurethed. De ser deres krop som et tempel, men alt det udenom er der andre, der må tage sig af.

Der er skrald overalt. Bjergskråninger, flodbredder og fortove fun-gerer som selvbestaltede lossepladser. Det tager os et par dage at finde ud af systemet og endnu længere tid at vende os til, at der ikke er noget system, men at man bare dumper sin skraldepose, hvor det er nemmest. Vi fandt aldrig selv en offentlig skraldespand eller container i Cochin, men dumpede vores skrald ved kajen i en slimet, ildelugtende bunke.

U

Vi er ved at gøre klar til afgang mod Det Røde Hav. Dagligt fylder vi vand på tanken hentet på Bolgatty Island ved et statsejet luksushotel. Vagterne ved bådebroen ryster på hovedet af vores umage arsenal af dunke, og bådladninger af indiske turister følger interesseret den møj-sommelige proces, det er at få de mange liter i gummibåden.

»What’s your name, where’re you from, what’s your study?«. Jens ser mere og mere utilnærmelig og sur ud, som han sidder der i gummibå-den bag hat og solbriller og skal tage imod vanddunkene. Igen og igen bliver han bombarderet med de samme tre spørgsmål af folk, der hæn-ger ud over rækværket og stirrer ned på ham.

For en gangs skyld er rollerne byttet om: Vi sejlere er én af turistat-traktionerne i havnen i Cochin. Flere gange dagligt lægger turbåde fyldt med glade turister vejen forbi ankerpladsen. De går tæt på bådene og kigger, med indisk ligegyldighed over for privatsfære, direkte ned i vores dagligstue, mens folk hujer, pifter og knipser løs. I begyndelsen smiler og vinker vi tilbage, men som dagene går, bliver det sværere at være jovial turistattraktion.

Vi har fået Cochin og Indien ind under vores klistrede hud, hvor støv og skidt dagligt farver gråtoner på hals og albueled. De ekstravagante farver, det påtrængende lydniveau og lugtene, hvoraf et par har efterladt et blivende indtryk. Foran os ligger en lang rejse – vores sidste oceank-ryds på denne tur. Der er 1880 sømil til Aden i Yemen. Det svarer til at krydse Atlanterhavet.

Kapitel 22

Pirat eller fisker

Det Arabiske hav

Det er ni måneder siden, vi sidst har haft båden på land, det var i Pa-nama, og rurer, et gulvtæppe af genstridige brungrønne gevækster og lange græsgrønne havfruehår, har indtaget bunden af båden. Begronin-gerne skal væk, så vi lettere glider gennem vandet og ikke mister fart.

Det er utænkeligt at hoppe i Cochins havnevand for at bekrige det fremskredne marinebiologiske projekt. Vi ville selv ende som et interes-sant studie i overfladegevækster og hudsygdomme. Vi tøffer fem sømil ud fra kysten, til vandet ikke længere er mudret og ugennemsigtigt, og lader os drive, mens vi alle fire angriber den uønskede natur med nyind-købte paletknive i jern og træ, skurebørster og -svampe.

Vi pruster og stønner som en hvalroskoloni, mens vi med én hånd gnubber, skraber og hakker, og med den anden forsøger at holde fast i båden, der ruller voldsomt i dønningen. Efter halvanden time overla-der jeg Niels at få de sidste kvadratcentimeter betonhårdt rurtæppe af Jonnas runde rumpe. Jeg er blevet søsyg af de uvante bevægelser – eller også, overvejer jeg melodramatisk, har jeg fået hjernerystelse af at få skroget i hovedet.

Svimle og rundt på gulvet får vi gummibåden halet på dæk, vasket og pakket sammen. Niels surrer landgangsfartøjet, mens jeg brækker mig, og så er det op med alle sejl og kurs mod vest og Den Arabiske Halvø. Det bliver godt med to-tre ugers afslapning på havet.

U

Nishtun

Oman

Yemen

Somalia

Indien


Munnar ligger og putter sig mellem tre guddommelige bakketoppe. Én med et hinduistisk tempel, en anden med en moské og den tredje med en lyseblå katolsk kirke på toppen. Vores lille hotel ligger og putter sig bag den blå kirke.

For første gang i halvandet år ser vi hjemlige gevækster som roser og løjtnantshjerte, og kulden napper os i de bare tæer og fingre, som var det en sprød majmorgen derhjemme. Jeg har lokket Niels med på morgentur i teland.

Disen letter og temarkernes buske danner stramme organiske møn-stre på skrænterne. Saftigt grønne buske med krogede gamle ben bliver holdt unge af teplukkere, der smyger sig ad labyrinter og læner sig ind over for at nippe de fine topskud.

Det er et sjældent syn at se noget så velordnet og smukt i Indien. Inderne selv er et studie i nystrøget, velsoigneret renskurethed. De ser deres krop som et tempel, men alt det udenom er der andre, der må tage sig af.

Der er skrald overalt. Bjergskråninger, flodbredder og fortove fun-gerer som selvbestaltede lossepladser. Det tager os et par dage at finde ud af systemet og endnu længere tid at vende os til, at der ikke er noget system, men at man bare dumper sin skraldepose, hvor det er nemmest. Vi fandt aldrig selv en offentlig skraldespand eller container i Cochin, men dumpede vores skrald ved kajen i en slimet, ildelugtende bunke.

U

Vi er ved at gøre klar til afgang mod Det Røde Hav. Dagligt fylder vi vand på tanken hentet på Bolgatty Island ved et statsejet luksushotel. Vagterne ved bådebroen ryster på hovedet af vores umage arsenal af dunke, og bådladninger af indiske turister følger interesseret den møj-sommelige proces, det er at få de mange liter i gummibåden.

»What’s your name, where’re you from, what’s your study?«. Jens ser mere og mere utilnærmelig og sur ud, som han sidder der i gummibå-den bag hat og solbriller og skal tage imod vanddunkene. Igen og igen bliver han bombarderet med de samme tre spørgsmål af folk, der hæn-ger ud over rækværket og stirrer ned på ham.

For en gangs skyld er rollerne byttet om: Vi sejlere er én af turistat-traktionerne i havnen i Cochin. Flere gange dagligt lægger turbåde fyldt med glade turister vejen forbi ankerpladsen. De går tæt på bådene og kigger, med indisk ligegyldighed over for privatsfære, direkte ned i vores dagligstue, mens folk hujer, pifter og knipser løs. I begyndelsen smiler og vinker vi tilbage, men som dagene går, bliver det sværere at være jovial turistattraktion.

Vi har fået Cochin og Indien ind under vores klistrede hud, hvor støv og skidt dagligt farver gråtoner på hals og albueled. De ekstravagante farver, det påtrængende lydniveau og lugtene, hvoraf et par har efterladt et blivende indtryk. Foran os ligger en lang rejse – vores sidste oceank-ryds på denne tur. Der er 1880 sømil til Aden i Yemen. Det svarer til at krydse Atlanterhavet.

Kapitel 22

Pirat eller fisker

Det Arabiske hav

Det er ni måneder siden, vi sidst har haft båden på land, det var i Pa-nama, og rurer, et gulvtæppe af genstridige brungrønne gevækster og lange græsgrønne havfruehår, har indtaget bunden af båden. Begronin-gerne skal væk, så vi lettere glider gennem vandet og ikke mister fart.

Det er utænkeligt at hoppe i Cochins havnevand for at bekrige det fremskredne marinebiologiske projekt. Vi ville selv ende som et interes-sant studie i overfladegevækster og hudsygdomme. Vi tøffer fem sømil ud fra kysten, til vandet ikke længere er mudret og ugennemsigtigt, og lader os drive, mens vi alle fire angriber den uønskede natur med nyind-købte paletknive i jern og træ, skurebørster og -svampe.

Vi pruster og stønner som en hvalroskoloni, mens vi med én hånd gnubber, skraber og hakker, og med den anden forsøger at holde fast i båden, der ruller voldsomt i dønningen. Efter halvanden time overla-der jeg Niels at få de sidste kvadratcentimeter betonhårdt rurtæppe af Jonnas runde rumpe. Jeg er blevet søsyg af de uvante bevægelser – eller også, overvejer jeg melodramatisk, har jeg fået hjernerystelse af at få skroget i hovedet.

Svimle og rundt på gulvet får vi gummibåden halet på dæk, vasket og pakket sammen. Niels surrer landgangsfartøjet, mens jeg brækker mig, og så er det op med alle sejl og kurs mod vest og Den Arabiske Halvø. Det bliver godt med to-tre ugers afslapning på havet.

U

Nishtun

Oman

Yemen

Somalia

Indien


»Det er underligt at vaske sin diller på 4000 meter dybt vand«, filoso-ferer Jens. Vi er fire dage ud for Indiens kyst og er hoppet i et blikstille Indisk Ocean. Ungerne, der hænger efter båden i et langt tov, er ikke til at få op igen, men hva’ – det meste af dagen har vi gjort en til to knob, så en halv time fra eller til uden sejl oppe gør ikke den store forskel på tidsregnskabet.

Vi kan høre deres prusten, men ikke se delfinerne, der boltrer sig om båden. Nætterne er kulsorte og uden måne. Jens og Caroline kommer op og fortæller om delfinernes snak, der kan høres gennem glasfiberen. Sød musik at falde i søvn til.

Vi har fået lidt mere vind, men det går stadig langsomt fremad, for strømmen er imod. Vi gør omkring tre knob og regner ud, at turen over Det Arabiske Hav vil tage os 22 dage med den fart.

Det store ocean trækker vejret i en langsom dønning. Der er fordele ved ikke at have vind, så er der heller ingen sø. Genakkeren er oppe om dagen, men når natten slukker lyset, falder vores mod, og vi bytter gerne farten fra det store sejl med trygheden ved de mindre. Det er lettere at håndtere storsejl og forsejl alene og søvnig på nattevagterne, skulle der komme en uventet byge.

U

De har kurs lige imod os! Med bankende hjerter ser vi en stor gul fisker-båd komme nærmere. De har ændret kurs og styrer målbevidste imod os. Alle pirathistorierne dukker op, selvom vi stadig har små 1000 sømil til det berygtede område i Aden Golfen, også kaldet piratkorridoren.

Jeg tager roret. Den store fiskerbåd er nu helt tæt på, og fire mand gestikulerer ivrigt i stævnen. Jeg koncentrerer mig om at holde kurs – og vind i genakkeren, der stikker ud som en stor ballon i bagbord side.

Vi har fundet de store smil frem, og alle mand er på dæk. En fisker holder en tun op. Ja, den vil vi gerne have, og Niels roder smøger frem som bytte. Kaptajnen på fiskerkutteren hænger ud af styrehuset. Moto-ren brøler, da han manøvrerer den store båd faretruende tæt på vores agterende. Propellen klipper den 100 meter fiskeline, vi trawler efter båden. Til gengæld lander en tun tungt i cockpittet og Niels rækker to pakker smøger den anden vej i et net.

En time senere kommer endnu en fiskerbåd forbi og vil bytte fisk for sprut, cigaretter eller mad. Vi har ikke plads til mere fisk i køleskabet, men kaster nogle pakker kiks over på dækket mellem deres net.

Vi vil helst have oceanet helt for os selv, men flere nætter har vi lys fra fiskerbåde. Vi navigerer i respektfulde buer uden om bådene, der ligger og trækker kilometerlange net op. Nettene er markerede af små bøjer, man kan se om dagen, men om natten er det umuligt at se, hvor de lange flydenet stopper.

I flere timer har jeg haft lysene fra en fiskerbåd om bagbord og har endelig passeret skibet med et par sømil. Autopiloten er tilbage på kurs, og jeg går ned for at skrive. Pludselig skramler noget mod siden af bå-den. Båden giver sig, og vandgeneratoren og vindroret skramler hjerte-skærende.

Jeg sprinter op, mens jeg råber på Niels. Det lyder, som om at det hele er blevet flået af agterperronen. Vi slipper dog med skrækken; vandge-neratoren, der laver strøm, er knækket, men vindroret, der har styret båden for os det meste af turen, er uskadt.

Det, vi frygter mest på havet, er menneskeskabte forhindringer i van-det. Fiskerbåde, der ikke har lys på, umarkerede net og trawl, der kan ødelægge ror og skrue. Pirater og hårdt vejr har vi en mulighed for at reagere på, men net og liner er en konstant trussel i Det Arabiske Hav selv hundredvis af sømil fra land.

Vores chancer for at nå helt til Aden uden stop er ikke blevet bedre af, at vores vandgenerator, der producerer gratis energi til os, nu ikke virker mere. Vi er nødt til at bruge vores kostbare diesel på at lade batterierne op for at have strøm til lanterner, navigationsinstrumenter og køleskab.


på flere kilometer dybt

vand.

Jens har fundet sig en

god plads i skyggen af

genakkeren.


»Det er underligt at vaske sin diller på 4000 meter dybt vand«, filoso-ferer Jens. Vi er fire dage ud for Indiens kyst og er hoppet i et blikstille Indisk Ocean. Ungerne, der hænger efter båden i et langt tov, er ikke til at få op igen, men hva’ – det meste af dagen har vi gjort en til to knob, så en halv time fra eller til uden sejl oppe gør ikke den store forskel på tidsregnskabet.

Vi kan høre deres prusten, men ikke se delfinerne, der boltrer sig om båden. Nætterne er kulsorte og uden måne. Jens og Caroline kommer op og fortæller om delfinernes snak, der kan høres gennem glasfiberen. Sød musik at falde i søvn til.

Vi har fået lidt mere vind, men det går stadig langsomt fremad, for strømmen er imod. Vi gør omkring tre knob og regner ud, at turen over Det Arabiske Hav vil tage os 22 dage med den fart.

Det store ocean trækker vejret i en langsom dønning. Der er fordele ved ikke at have vind, så er der heller ingen sø. Genakkeren er oppe om dagen, men når natten slukker lyset, falder vores mod, og vi bytter gerne farten fra det store sejl med trygheden ved de mindre. Det er lettere at håndtere storsejl og forsejl alene og søvnig på nattevagterne, skulle der komme en uventet byge.

U

De har kurs lige imod os! Med bankende hjerter ser vi en stor gul fisker-båd komme nærmere. De har ændret kurs og styrer målbevidste imod os. Alle pirathistorierne dukker op, selvom vi stadig har små 1000 sømil til det berygtede område i Aden Golfen, også kaldet piratkorridoren.

Jeg tager roret. Den store fiskerbåd er nu helt tæt på, og fire mand gestikulerer ivrigt i stævnen. Jeg koncentrerer mig om at holde kurs – og vind i genakkeren, der stikker ud som en stor ballon i bagbord side.

Vi har fundet de store smil frem, og alle mand er på dæk. En fisker holder en tun op. Ja, den vil vi gerne have, og Niels roder smøger frem som bytte. Kaptajnen på fiskerkutteren hænger ud af styrehuset. Moto-ren brøler, da han manøvrerer den store båd faretruende tæt på vores agterende. Propellen klipper den 100 meter fiskeline, vi trawler efter båden. Til gengæld lander en tun tungt i cockpittet og Niels rækker to pakker smøger den anden vej i et net.

En time senere kommer endnu en fiskerbåd forbi og vil bytte fisk for sprut, cigaretter eller mad. Vi har ikke plads til mere fisk i køleskabet, men kaster nogle pakker kiks over på dækket mellem deres net.

Vi vil helst have oceanet helt for os selv, men flere nætter har vi lys fra fiskerbåde. Vi navigerer i respektfulde buer uden om bådene, der ligger og trækker kilometerlange net op. Nettene er markerede af små bøjer, man kan se om dagen, men om natten er det umuligt at se, hvor de lange flydenet stopper.

I flere timer har jeg haft lysene fra en fiskerbåd om bagbord og har endelig passeret skibet med et par sømil. Autopiloten er tilbage på kurs, og jeg går ned for at skrive. Pludselig skramler noget mod siden af bå-den. Båden giver sig, og vandgeneratoren og vindroret skramler hjerte-skærende.

Jeg sprinter op, mens jeg råber på Niels. Det lyder, som om at det hele er blevet flået af agterperronen. Vi slipper dog med skrækken; vandge-neratoren, der laver strøm, er knækket, men vindroret, der har styret båden for os det meste af turen, er uskadt.

Det, vi frygter mest på havet, er menneskeskabte forhindringer i van-det. Fiskerbåde, der ikke har lys på, umarkerede net og trawl, der kan ødelægge ror og skrue. Pirater og hårdt vejr har vi en mulighed for at reagere på, men net og liner er en konstant trussel i Det Arabiske Hav selv hundredvis af sømil fra land.

Vores chancer for at nå helt til Aden uden stop er ikke blevet bedre af, at vores vandgenerator, der producerer gratis energi til os, nu ikke virker mere. Vi er nødt til at bruge vores kostbare diesel på at lade batterierne op for at have strøm til lanterner, navigationsinstrumenter og køleskab.


på flere kilometer dybt

vand.

Jens har fundet sig en

god plads i skyggen af

genakkeren.


Pitstop

Havet er fuldt af liv. Fiskene springer ud af vandet rundt om os; en ly-sende blå og grøn mahi-mahi svømmer langs båden og kigger nysgerrigt op på os. En anden dag er det blikstille ocean fuldt af gennemsigtige babyblæksprutter og små rødbrune krabber, der klipper ringe i vand-spejlet med deres små klosakse.

På trods af vores sneglefart gennem vandet fanger vi en gulfinnet tun. Caroline spiser af det lyserøde kød, mens Niels stadig er i gang med at rense fisken. Små sølvfarvede fisk vælter ud af maven på tunen, der lige fik hapset en lækkerbisken for meget, vores uimodståelige blæksprut-temadding med sølvglimmer.

U

Kaptajnen regner på vores dieselforbrug. Vi ligger mellem Somalia og Yemen ud for Suqutra, en ø ved indgangen til Aden Golfen. Farvandet er berygtet for pirateri. Vi har været på havet i fjorten dage og har stadig næsten 700 sømil eller mindst seks døgns sejlads, før vi når Aden ved indgangen til Det Røde Hav.

Vi kan bare ikke nå til Aden med den diesel, vi har om bord, og vi har ikke lyst til at ligge og drive uden vind her ved indsejlingen til Det Røde Hav. En velfodret dieselmotor er et must i et område med tung trafik og rygter om pirater. Den smule vind, vi har, giver os en fart på to til tre knob, hvis vi er heldige.

Efter megen snak frem og tilbage beslutter vi os for at gå til Nishtun, en havn i det østlige Yemen for at få diesel. Vi aner ikke, hvordan vi vil blive modtaget, for det er ikke en havn, der har status som ’port of entry’, dvs. en havn, hvor man kan få ordnet immigrations- og toldfor-maliteter.

Disede bjerge dukker op på horisonten, og vi får vind til at sejle. To speedbåde kommer med høj fart lige imod os. Fiskerbåde, håber vi, mens alle beretninger om hurtigtgående speedbåde med bevæbnede pi-rater om bord myldrer rundt i hovedet på os.

Det er fiskere fra Nishtun, som gestikulerer efter det sædvanlige: ciga-retter, mad og vand. Vi prøver at forklare de trængende, at vi har meget lidt vand tilbage, og at de sandsynligvis er hurtigere inde i Nishtun end vi. De smiler og vinker og er smuttet igen.

Jo tættere vi kommer på land, desto mere hyler vinden. Vi er på vej ind i en bugt med golde, brune bjerge på begge sider. Brændingen bry-der dramatisk på sorte sten, der rager op af vandet. Det er svært at fore-stille sig, at der skulle ligge en beskyttet havn i bunden af bugten, hvor søen skyller ind.

En kampestensmole dukker op og bag den fredeligt og fladt vand i et lille havnebassin fyldt med fiskejoller. Vi cirkler forsigtigt i det snævre bassin, mens vi overvejer, hvor der er plads til at droppe ankeret. Al ak-tivitet i havnen er stoppet; folk, dvs. mænd og drenge, følger nøje vores manøvre mellem fiskerbåde, bøjer og ankerliner.

Inden vi får bundet ankeret frit, bliver vi til vores store lettelse vinket over til en slidt betonkaj, hvor der ligger tre større fiskerbåde. Det er ved at gå galt, da jeg springer i land med fortøjningen i uvant kostume, lang kjole, der ikke giver den store bevægelsesfrihed. Velkommen til Arabien og en meget varm og upraktisk mode forbeholdt kvinder …

U

Det føles trygt og godt at ligge bag en massiv kampestensmole, mens vinden hyler i riggen – og det bliver ikke dårligere af, at molen er dansk bygget. Allerede inden vi er færdige med at fortøje Jonna, vrimler det med mænd i lange saronger og palæstinensertørklæder om hovedet. De siger, at de er politi og toldmyndighed. Der er nogen forvirring om, hvad de skal stille op med os, men de vil meget gerne tjekke vores papirer.

Niels klarer de officielle handlinger i cockpittet, mens jeg iført tør-klæde og bare tæer serverer lemonade og kiks fra kabyssen. Vi forklarer, at vi er på vej til Aden, men mangler diesel. Kommunikationen går lidt trægt. Politimanden fører ordet, da han er den eneste, der kan lidt en-gelsk. Vi kan ikke checke ind, men vi får lov at overnatte og købe diesel. Han forsikrer os: »I får ingen problemer her – det her er et ordentligt sted«. Vi stirrer fascinerede på mandens deforme kind, en golfboldstor kugle af grønne khatblade truer med at poppe ud af mundvigen, når han taler. Politimanden kigger undrende og mistroisk på os, da vi for-klarer, at vi også gerne vil have lov at gå en tur og opleve Nishtun by: »Hvorfor er I dog interesseret i at se byen? Der er ikke noget at se«.

Vores og bådens data bliver nedfældet i et laset kladdehæfte. Der er ingen officielle papirer at udfylde, og vi er ikke helt trygge, da de turban-klædte mænd forlader båden med vores pas og bådpapirer. Vi er blevet lovet 200 liter diesel og en bevæbnet politimand, der skal passe på os under vores bytur i morgen.

Fiskere eller pirater? Vi

får en tun for to pakker

cigaretter.


Pitstop

Havet er fuldt af liv. Fiskene springer ud af vandet rundt om os; en ly-sende blå og grøn mahi-mahi svømmer langs båden og kigger nysgerrigt op på os. En anden dag er det blikstille ocean fuldt af gennemsigtige babyblæksprutter og små rødbrune krabber, der klipper ringe i vand-spejlet med deres små klosakse.

På trods af vores sneglefart gennem vandet fanger vi en gulfinnet tun. Caroline spiser af det lyserøde kød, mens Niels stadig er i gang med at rense fisken. Små sølvfarvede fisk vælter ud af maven på tunen, der lige fik hapset en lækkerbisken for meget, vores uimodståelige blæksprut-temadding med sølvglimmer.

U

Kaptajnen regner på vores dieselforbrug. Vi ligger mellem Somalia og Yemen ud for Suqutra, en ø ved indgangen til Aden Golfen. Farvandet er berygtet for pirateri. Vi har været på havet i fjorten dage og har stadig næsten 700 sømil eller mindst seks døgns sejlads, før vi når Aden ved indgangen til Det Røde Hav.

Vi kan bare ikke nå til Aden med den diesel, vi har om bord, og vi har ikke lyst til at ligge og drive uden vind her ved indsejlingen til Det Røde Hav. En velfodret dieselmotor er et must i et område med tung trafik og rygter om pirater. Den smule vind, vi har, giver os en fart på to til tre knob, hvis vi er heldige.

Efter megen snak frem og tilbage beslutter vi os for at gå til Nishtun, en havn i det østlige Yemen for at få diesel. Vi aner ikke, hvordan vi vil blive modtaget, for det er ikke en havn, der har status som ’port of entry’, dvs. en havn, hvor man kan få ordnet immigrations- og toldfor-maliteter.

Disede bjerge dukker op på horisonten, og vi får vind til at sejle. To speedbåde kommer med høj fart lige imod os. Fiskerbåde, håber vi, mens alle beretninger om hurtigtgående speedbåde med bevæbnede pi-rater om bord myldrer rundt i hovedet på os.

Det er fiskere fra Nishtun, som gestikulerer efter det sædvanlige: ciga-retter, mad og vand. Vi prøver at forklare de trængende, at vi har meget lidt vand tilbage, og at de sandsynligvis er hurtigere inde i Nishtun end vi. De smiler og vinker og er smuttet igen.

Jo tættere vi kommer på land, desto mere hyler vinden. Vi er på vej ind i en bugt med golde, brune bjerge på begge sider. Brændingen bry-der dramatisk på sorte sten, der rager op af vandet. Det er svært at fore-stille sig, at der skulle ligge en beskyttet havn i bunden af bugten, hvor søen skyller ind.

En kampestensmole dukker op og bag den fredeligt og fladt vand i et lille havnebassin fyldt med fiskejoller. Vi cirkler forsigtigt i det snævre bassin, mens vi overvejer, hvor der er plads til at droppe ankeret. Al ak-tivitet i havnen er stoppet; folk, dvs. mænd og drenge, følger nøje vores manøvre mellem fiskerbåde, bøjer og ankerliner.

Inden vi får bundet ankeret frit, bliver vi til vores store lettelse vinket over til en slidt betonkaj, hvor der ligger tre større fiskerbåde. Det er ved at gå galt, da jeg springer i land med fortøjningen i uvant kostume, lang kjole, der ikke giver den store bevægelsesfrihed. Velkommen til Arabien og en meget varm og upraktisk mode forbeholdt kvinder …

U

Det føles trygt og godt at ligge bag en massiv kampestensmole, mens vinden hyler i riggen – og det bliver ikke dårligere af, at molen er dansk bygget. Allerede inden vi er færdige med at fortøje Jonna, vrimler det med mænd i lange saronger og palæstinensertørklæder om hovedet. De siger, at de er politi og toldmyndighed. Der er nogen forvirring om, hvad de skal stille op med os, men de vil meget gerne tjekke vores papirer.

Niels klarer de officielle handlinger i cockpittet, mens jeg iført tør-klæde og bare tæer serverer lemonade og kiks fra kabyssen. Vi forklarer, at vi er på vej til Aden, men mangler diesel. Kommunikationen går lidt trægt. Politimanden fører ordet, da han er den eneste, der kan lidt en-gelsk. Vi kan ikke checke ind, men vi får lov at overnatte og købe diesel. Han forsikrer os: »I får ingen problemer her – det her er et ordentligt sted«. Vi stirrer fascinerede på mandens deforme kind, en golfboldstor kugle af grønne khatblade truer med at poppe ud af mundvigen, når han taler. Politimanden kigger undrende og mistroisk på os, da vi for-klarer, at vi også gerne vil have lov at gå en tur og opleve Nishtun by: »Hvorfor er I dog interesseret i at se byen? Der er ikke noget at se«.

Vores og bådens data bliver nedfældet i et laset kladdehæfte. Der er ingen officielle papirer at udfylde, og vi er ikke helt trygge, da de turban-klædte mænd forlader båden med vores pas og bådpapirer. Vi er blevet lovet 200 liter diesel og en bevæbnet politimand, der skal passe på os under vores bytur i morgen.

Fiskere eller pirater? Vi

får en tun for to pakker

cigaretter.


Da vi forsøger os med en spadseretur i skumringen, bliver vi passet op af en kalashnikovbevæbnet vagt. Han vil se papirer, fremgår det af hans kropssprog og sikkert også af de gloser, der kommer ud af munden på ham.

Vi har ikke vores pas, men er så opsatte på at gå en tur efter femten dage på havet, at vi ville kunne overtale selv den mest nidkære vagt til at slippe os fri. En mand fra den kødrand, der har samlet sig om os, lover at eskortere os rundt på havnen – kun på havnen!

Vi trykker næve med den fede kantineejer, der kan veksle dollars, be-undrer de store tun, der ligger som strandede hvaler på kajen klar til at blive til dåsemad på den lokale kinesiske fabrik. Imamen kalder til bøn, og vores guide forsvinder ind i havnens moské for at bede aftenbøn. Al-lah er stor – og vigtigere end et par vildfarne turister.

Der er naturligvis ikke diesel som lovet næste morgen klokken otte – eller klokken tolv. Niels prøver at fremskynde processen ved at tage ophold på kajen i den bagende sol sammen med vores insisterende gule dieseldunke.

Havnemester Yakob kommer med slæng forbi til improviseret kaf-feslabberads. Direkte adspurgt mener han, at det kunne være en god ide at pille det danske flag ned pga. Muhammed-tegningerne. »Hvad med dieselen?«, vil Niels vide. »I eftermiddag – inshallah!«.

Så sker der endelig noget! Over middag bli-ver Niels og dieseldunke hentet af Faisal fra politiet. En halv time senere er Niels tilbage – uden diesel. Tankstationen er løbet tør for diesel og nye forsyninger ventes i løbet af ef-termiddagen. Inshallah!

Vi beslutter os for at få det bedste ud af ventetiden. Tid til sightseeing i Nishtun. En venlig politimand med kashmirtørklæde og kalashnikov draperet over skulderen eskorterer os. Vinden fyger ind fra et blåt hav og store havmåger letter fra stranden, når Caroline kommer hvirvlende. I baggrunden rejser gråbrune bjerge sig golde og mægtige. Det eneste grønne er et par pletter med støvede dadelpalmer i udkanten af byen.

Efter et lille døgn i Yemen ser vi den første kvinde, tror vi nok … En skikkelse indhyllet i flagrende sorte gevandter forsvinder som et mørkt spøgelse mellem de tilknappede Hodja fra Pjort-huse. Her er tagterras-ser og smukke geometriske udsmykninger, men de fleste huse er rå kas-ser af beton eller mudder, hvis eneste pynt er små skydeskår af vinduer.

Byen virker forladt i den flimrende hede, men langsomt kommer der mere liv. Drenge på blanke cykler hvirvler støv op i hovedgaden, og et par kameler vender værdigt hovedet efter os. Ser man godt efter, åben-barer mørke døråbninger varer på hylder.

Vi kan få, hvad hjertet begærer af dåsefrugt, saftevand, kiks og sæbe. Ingen æg, brød, frisk frugt eller grønt. Et par rådnende tomater og plet-tede kartofler er Nishtuns skuffende udvalg af friske vitaminer. Godt, at der kun er fem dage til Aden, hvis det altså lykkes os at få diesel.

Tilbage på havnen bliver vi venligt, men resolut gennet om bord på båden, og resten af dagen og aftenen sørger en vagt for, at vi ikke forla-

Caroline nyder at kunne

bevæge sig frit efter 15

dage til søs og føler sig

ikke hæmmet af vores

kalashnikovbevæbnede

betjent.

Kamel i Nishtun.


Da vi forsøger os med en spadseretur i skumringen, bliver vi passet op af en kalashnikovbevæbnet vagt. Han vil se papirer, fremgår det af hans kropssprog og sikkert også af de gloser, der kommer ud af munden på ham.

Vi har ikke vores pas, men er så opsatte på at gå en tur efter femten dage på havet, at vi ville kunne overtale selv den mest nidkære vagt til at slippe os fri. En mand fra den kødrand, der har samlet sig om os, lover at eskortere os rundt på havnen – kun på havnen!

Vi trykker næve med den fede kantineejer, der kan veksle dollars, be-undrer de store tun, der ligger som strandede hvaler på kajen klar til at blive til dåsemad på den lokale kinesiske fabrik. Imamen kalder til bøn, og vores guide forsvinder ind i havnens moské for at bede aftenbøn. Al-lah er stor – og vigtigere end et par vildfarne turister.

Der er naturligvis ikke diesel som lovet næste morgen klokken otte – eller klokken tolv. Niels prøver at fremskynde processen ved at tage ophold på kajen i den bagende sol sammen med vores insisterende gule dieseldunke.

Havnemester Yakob kommer med slæng forbi til improviseret kaf-feslabberads. Direkte adspurgt mener han, at det kunne være en god ide at pille det danske flag ned pga. Muhammed-tegningerne. »Hvad med dieselen?«, vil Niels vide. »I eftermiddag – inshallah!«.

Så sker der endelig noget! Over middag bli-ver Niels og dieseldunke hentet af Faisal fra politiet. En halv time senere er Niels tilbage – uden diesel. Tankstationen er løbet tør for diesel og nye forsyninger ventes i løbet af ef-termiddagen. Inshallah!

Vi beslutter os for at få det bedste ud af ventetiden. Tid til sightseeing i Nishtun. En venlig politimand med kashmirtørklæde og kalashnikov draperet over skulderen eskorterer os. Vinden fyger ind fra et blåt hav og store havmåger letter fra stranden, når Caroline kommer hvirvlende. I baggrunden rejser gråbrune bjerge sig golde og mægtige. Det eneste grønne er et par pletter med støvede dadelpalmer i udkanten af byen.

Efter et lille døgn i Yemen ser vi den første kvinde, tror vi nok … En skikkelse indhyllet i flagrende sorte gevandter forsvinder som et mørkt spøgelse mellem de tilknappede Hodja fra Pjort-huse. Her er tagterras-ser og smukke geometriske udsmykninger, men de fleste huse er rå kas-ser af beton eller mudder, hvis eneste pynt er små skydeskår af vinduer.

Byen virker forladt i den flimrende hede, men langsomt kommer der mere liv. Drenge på blanke cykler hvirvler støv op i hovedgaden, og et par kameler vender værdigt hovedet efter os. Ser man godt efter, åben-barer mørke døråbninger varer på hylder.

Vi kan få, hvad hjertet begærer af dåsefrugt, saftevand, kiks og sæbe. Ingen æg, brød, frisk frugt eller grønt. Et par rådnende tomater og plet-tede kartofler er Nishtuns skuffende udvalg af friske vitaminer. Godt, at der kun er fem dage til Aden, hvis det altså lykkes os at få diesel.

Tilbage på havnen bliver vi venligt, men resolut gennet om bord på båden, og resten af dagen og aftenen sørger en vagt for, at vi ikke forla-

Caroline nyder at kunne

bevæge sig frit efter 15

dage til søs og føler sig

ikke hæmmet af vores

kalashnikovbevæbnede

betjent.

Kamel i Nishtun.

198 I samme båd Kapitel 23 · Gennem piratkorridoren 199

der vores flydende hjem. Kajen – og en afghansk fiskerkutter, der ligger bag os – vrimler med politi og militær.

Vi er ved at opgive håbet om at kunne sejle videre tidligt næste mor-gen, da dieseldunkene pludselig dukker fyldte op på ladet af en rampo-neret pickup truck. Nu mangler vi bare vores pas og papirer. Klokken 20 i aften, får vi at vide … inshallah!

Efter femten nætter med nattevagter er det svært at holde sig vågen efter ni. Der er stadig gang i gaden på fiskerbåden ved siden af. Foruden et mylder af politi og militær er der nu også kommet tv på. Fiskerkut-teren bliver endevendt, og vi er ved at revne af nysgerrighed efter at vide, hvad der foregår. Til vores store ærgrelse taler vagten på kajen ikke engelsk.

Passene er stadig ikke kommet, men nu har Niels fået fat i Faisals overordnede. Han lover os, at papirerne vil være der næste morgen.

Høj råben på kajen efterfulgt af buldren af støvler, der lander tungt på dækket, vækker os brutalt omkring midnat. Forskræmte og forvir-rede vælter vi ud af køjerne. Måske er det vores tur til at blive gennem-søgt! Det er Faisal og en vagt med automatvåben, der har indtaget vores cockpit. De har medbragt pas og papirer. Faisal får 20 $ for sit besvær og forlanger 20 $ ekstra, fordi vi ikke er i stand til at kopiere et udklare-ringsdokument fra Indien. Stemningen er ikke behagelig, og der bliver råbt højt på arabisk. Faisal må nøjes med de 20 $, og vi er glade, da de to herrer forsvinder i mørket på kajen.

Resten af natten sover vi dårligt og er glade, da det første lys farver himlen lyserød, og vi kan komme af sted. Nishtun var et interessant be-kendtskab de seksogtredive timer, det varede. Et bekendtskab, vi nødigt ville have undværet, men det hjælper at have et fælles sprog, så man kan kommunikere.

Et par uger senere møder vi en mand i Yemens hovedstad, Sana’a, der fortæller os, at den afghanske fiskerkutter i Nishtun var big news i landet, da der angiveligt blev fundet narko om bord.

Kapitel 23

Gennem piratkorridoren

Yemen

»Sailing vessel, sailing vessel – this is coalition warship!«.Vi er på vej mod Aden langs den yeminitiske kyst, en strækning, der

er berygtet for pirateri. På radioen hører vi krigsskibe fra koalitionsstyr-kerne kalde andre sejlbåde og kommercielle skibe, der ligger længere ude i Adengolfen, strædet mellem Somalia og Yemen. Det er betryggende at høre, at der er andre skibe i farvandet. Skibe, der i løbet af nogle timer ville kunne komme til undsætning, skulle uheldet være ude.

Før afgang fra Indien var vi i mailkontakt med koalitionsstyrkernes hovedkvarter i Bahrain. Vi oplyste om bådens data, hvor mange vi var om bord og om, hvornår vi havde tænkt os at sejle i Adengolfen, også kaldet piratkorridoren. Vi fik en formel, men beroligende mail fra en officer, der skrev, at styrkerne patruljerede i området, og at de lyttede på de forskellige nødfrekvenser.

Vi er spændte på turen, men ikke bange. Siden vi besluttede os for at sejle gennem Det Røde Hav, i stedet for den meget længere tur syd om Afrika, har vi nærlæst rapporter om formodede piratangreb i området. På www.noonsite.com, et internationalt website for langturssejlere, er der kun to til tre rapporter årligt fra sejlere, der har haft ubehagelige oplevelser i området. Langt de fleste af historierne ville man i andre far-vande beskrive som ubehagelige oplevelser med fiskere – og ikke som piratangreb.

For at sikre os mod eventuelle pirater har vi gemt vores computer væk sammen med den håndholdte GPS, kamera, kontanter og kredit-

To piger i Nishtun.

Aden

Sana’a Nishtun

Somalia

198 I samme båd Kapitel 23 · Gennem piratkorridoren 199

der vores flydende hjem. Kajen – og en afghansk fiskerkutter, der ligger bag os – vrimler med politi og militær.

Vi er ved at opgive håbet om at kunne sejle videre tidligt næste mor-gen, da dieseldunkene pludselig dukker fyldte op på ladet af en rampo-neret pickup truck. Nu mangler vi bare vores pas og papirer. Klokken 20 i aften, får vi at vide … inshallah!

Efter femten nætter med nattevagter er det svært at holde sig vågen efter ni. Der er stadig gang i gaden på fiskerbåden ved siden af. Foruden et mylder af politi og militær er der nu også kommet tv på. Fiskerkut-teren bliver endevendt, og vi er ved at revne af nysgerrighed efter at vide, hvad der foregår. Til vores store ærgrelse taler vagten på kajen ikke engelsk.

Passene er stadig ikke kommet, men nu har Niels fået fat i Faisals overordnede. Han lover os, at papirerne vil være der næste morgen.

Høj råben på kajen efterfulgt af buldren af støvler, der lander tungt på dækket, vækker os brutalt omkring midnat. Forskræmte og forvir-rede vælter vi ud af køjerne. Måske er det vores tur til at blive gennem-søgt! Det er Faisal og en vagt med automatvåben, der har indtaget vores cockpit. De har medbragt pas og papirer. Faisal får 20 $ for sit besvær og forlanger 20 $ ekstra, fordi vi ikke er i stand til at kopiere et udklare-ringsdokument fra Indien. Stemningen er ikke behagelig, og der bliver råbt højt på arabisk. Faisal må nøjes med de 20 $, og vi er glade, da de to herrer forsvinder i mørket på kajen.

Resten af natten sover vi dårligt og er glade, da det første lys farver himlen lyserød, og vi kan komme af sted. Nishtun var et interessant be-kendtskab de seksogtredive timer, det varede. Et bekendtskab, vi nødigt ville have undværet, men det hjælper at have et fælles sprog, så man kan kommunikere.

Et par uger senere møder vi en mand i Yemens hovedstad, Sana’a, der fortæller os, at den afghanske fiskerkutter i Nishtun var big news i landet, da der angiveligt blev fundet narko om bord.

Kapitel 23

Gennem piratkorridoren

Yemen

»Sailing vessel, sailing vessel – this is coalition warship!«.Vi er på vej mod Aden langs den yeminitiske kyst, en strækning, der

er berygtet for pirateri. På radioen hører vi krigsskibe fra koalitionsstyr-kerne kalde andre sejlbåde og kommercielle skibe, der ligger længere ude i Adengolfen, strædet mellem Somalia og Yemen. Det er betryggende at høre, at der er andre skibe i farvandet. Skibe, der i løbet af nogle timer ville kunne komme til undsætning, skulle uheldet være ude.

Før afgang fra Indien var vi i mailkontakt med koalitionsstyrkernes hovedkvarter i Bahrain. Vi oplyste om bådens data, hvor mange vi var om bord og om, hvornår vi havde tænkt os at sejle i Adengolfen, også kaldet piratkorridoren. Vi fik en formel, men beroligende mail fra en officer, der skrev, at styrkerne patruljerede i området, og at de lyttede på de forskellige nødfrekvenser.

Vi er spændte på turen, men ikke bange. Siden vi besluttede os for at sejle gennem Det Røde Hav, i stedet for den meget længere tur syd om Afrika, har vi nærlæst rapporter om formodede piratangreb i området. På www.noonsite.com, et internationalt website for langturssejlere, er der kun to til tre rapporter årligt fra sejlere, der har haft ubehagelige oplevelser i området. Langt de fleste af historierne ville man i andre far-vande beskrive som ubehagelige oplevelser med fiskere – og ikke som piratangreb.

For at sikre os mod eventuelle pirater har vi gemt vores computer væk sammen med den håndholdte GPS, kamera, kontanter og kredit-

To piger i Nishtun.

Aden

Sana’a Nishtun

Somalia

236 I samme båd Sømandssprog 237

Nyttige hjemmesider Sømandssprog

Cockpit Udendørs opholdsareal, hvorfra man styrer båden.

Dørk Bådens gulv under dæk.

Genakker Et letvejrssejl med stort sejlareal. Sejlet ligner en spiler, men er asymmetrisk og lettere at styre for en lille eller urutineret besætning.

Genoa Forsejl.

Hæk Agterenden af en båd.

Kordel Det enkelte wire i en spundet stålwire. Et stag eller en vant udgøres af flere kordeler, der er snoet sammen til en wire.

Ligge for svaj Ligge for anker.

Læns Når vinden kommer lige bag fra.

m/s Meter i sekundet. Den måleenhed man i Danmark an-giver vindhastigheder i.

Pøs En spand.

Rig Masten og det, der holder masten stående, vanter og stag.

Ship-shape Båden er klar til søgang. Alt er stuvet bort eller surret fast.

Slingrekøje En form for afspærring, der forhindrer, at man ikke falder ud af køjen under søgang. Det er typisk et stykke kraftigt lærred, der bliver bundet fast på køjen.

Sprayhood En form for kaleche, der skærmer cockpittet mod skumsprøjt.

Stævn Forenden af en båd.

Søben Den tilstand, man befinder sig i, når man ikke længere er søsyg.

Søgelænder En lystbåds ræling. Typisk en stålwire, der går hele ve-jen rundt om båden.

Sømil Den enhed man måler distancer i til søs. Længden af en sømil er fastsat til 1852 meter.

Vant Stålwire, der holder masten oppe.

Crusing guides

www.bluewaterweb.comwww.landfallnavigation.comwww.bookfinder.comHer kan man finde cruising guides, dvs. sejler-guides til alverdens lande og de syv have.

Erfaringsudveksling

www.cruiser.co.za www.cruiserslog.comWebsites, der knytter langturssejlere sammen, så de kan udveksle erfaringer om steder, ruter, udrustning etc.

Magasiner

www.cruisingcompass.comWebsitet for et af de bedste internationale lang-turssejlerblade: Blue Water Sailing.

Organisationer

www.ftlf.dkSom dansker kan det anbefales at blive medlem af Foreningen til Langturssejladsens Fremme (FTLF). Her er også en lang liste af hjemmesider på danske langturssejlere.

www.ssca.orgSeven Seas Cruising Association er en interna-tional langturssejlerorganisation med et inspire-rende medlemsblad og netværk til langturssej-lere i hele verden.

Ruteplanlægning

www.noonsite.comDet bedste website til generel ruteplanlægning og information om de lande, man kommer til: Er der visumpligt? Hvordan funger ind- og ud-klarering? Er der fare for pirateri? etc.

Søkort

www.tidesend.comwww.shom.frwww.chartsales.co.ukHvis man er til papirkort, så er disse websider gode at finde alverdens søkort på.

236 I samme båd Sømandssprog 237

Nyttige hjemmesider Sømandssprog

Cockpit Udendørs opholdsareal, hvorfra man styrer båden.

Dørk Bådens gulv under dæk.

Genakker Et letvejrssejl med stort sejlareal. Sejlet ligner en spiler, men er asymmetrisk og lettere at styre for en lille eller urutineret besætning.

Genoa Forsejl.

Hæk Agterenden af en båd.

Kordel Det enkelte wire i en spundet stålwire. Et stag eller en vant udgøres af flere kordeler, der er snoet sammen til en wire.

Ligge for svaj Ligge for anker.

Læns Når vinden kommer lige bag fra.

m/s Meter i sekundet. Den måleenhed man i Danmark an-giver vindhastigheder i.

Pøs En spand.

Rig Masten og det, der holder masten stående, vanter og stag.

Ship-shape Båden er klar til søgang. Alt er stuvet bort eller surret fast.

Slingrekøje En form for afspærring, der forhindrer, at man ikke falder ud af køjen under søgang. Det er typisk et stykke kraftigt lærred, der bliver bundet fast på køjen.

Sprayhood En form for kaleche, der skærmer cockpittet mod skumsprøjt.

Stævn Forenden af en båd.

Søben Den tilstand, man befinder sig i, når man ikke længere er søsyg.

Søgelænder En lystbåds ræling. Typisk en stålwire, der går hele ve-jen rundt om båden.

Sømil Den enhed man måler distancer i til søs. Længden af en sømil er fastsat til 1852 meter.

Vant Stålwire, der holder masten oppe.

Crusing guides

www.bluewaterweb.comwww.landfallnavigation.comwww.bookfinder.comHer kan man finde cruising guides, dvs. sejler-guides til alverdens lande og de syv have.

Erfaringsudveksling

www.cruiser.co.za www.cruiserslog.comWebsites, der knytter langturssejlere sammen, så de kan udveksle erfaringer om steder, ruter, udrustning etc.

Magasiner

www.cruisingcompass.comWebsitet for et af de bedste internationale lang-turssejlerblade: Blue Water Sailing.

Organisationer

www.ftlf.dkSom dansker kan det anbefales at blive medlem af Foreningen til Langturssejladsens Fremme (FTLF). Her er også en lang liste af hjemmesider på danske langturssejlere.

www.ssca.orgSeven Seas Cruising Association er en interna-tional langturssejlerorganisation med et inspire-rende medlemsblad og netværk til langturssej-lere i hele verden.

Ruteplanlægning

www.noonsite.comDet bedste website til generel ruteplanlægning og information om de lande, man kommer til: Er der visumpligt? Hvordan funger ind- og ud-klarering? Er der fare for pirateri? etc.

Søkort

www.tidesend.comwww.shom.frwww.chartsales.co.ukHvis man er til papirkort, så er disse websider gode at finde alverdens søkort på.

238 I samme båd Vindstyrketabel 239

Vindhastighed / vindstyrke angivet i:Vindstyrkens angivelse i ord:

Vindens virkninger Omtr. bølgehøjde i meter på åbent havMeter pr. sek. Knob (sm/t) Beaufort Signatur På havet På land

0 - 0,2 Under 1 0 Stille Vandfladen spejlblank Ingen –

0,3 - 1,5 1 - 3 1 Næsten stille Små krusninger Vimpler og løv rører sig svagt 0,1

1,6 - 3,3 4 - 6 2 Svag

vind

Korte småbølger Vimpler løftes. Flag rører sig 0,2

3,4 - 5,4 7 - 10 3 Let Enkelte hvide skumtoppe Vimpler strækkes. Flag løftes 0,6

5,5 - 7,9 11 - 16 4 JævnLange bølger, hyppige skumtoppe

Flag strækkes. grene bevæger sig 1,0

8,0 - 10,7 17 - 21 5 Frisk Overalt hvide skumtoppeTykke grene bevæger sig. Støv fyger

2,0

10,8 - 13,8 22 - 27 6 Hård Store bølger. Skumsprøjt Blæsten hviner i ledninger 3,0

13,9 - 17,1 28 - 33 7 Stiv

kuling

Bølgerne tårner op, toppene brydes, skumstriber og -sprøjt overalt

Det er trættende at gå mod vinden

4,0

17,2 - 20,7 34 - 40 8 Hård Besværligt at gå i det fri 5,5

20,8 - 24,4 41 - 47 9 StormendeHøje bølger. Toppene »brækker«

Vinden rusker i træer og huse 7,0

24,5 - 28,4 48 - 55 10 StormBrådsøer. havet næsten hvidt

Der opstår skader på huse og i naturen

9,0

28,5 - 32,6 56 - 63 11 Stærk storm Overalt frådende skum 12,5

32,7 og derover

64 og derover

12 OrkanLuften fyldt med skum og sprøjt

14,0

1 knob = 1 sømil pr. time = ca. 1,85 km pr. time

Vindstyrketabel

238 I samme båd Vindstyrketabel 239

Vindhastighed / vindstyrke angivet i:Vindstyrkens angivelse i ord:

Vindens virkninger Omtr. bølgehøjde i meter på åbent havMeter pr. sek. Knob (sm/t) Beaufort Signatur På havet På land

0 - 0,2 Under 1 0 Stille Vandfladen spejlblank Ingen –

0,3 - 1,5 1 - 3 1 Næsten stille Små krusninger Vimpler og løv rører sig svagt 0,1

1,6 - 3,3 4 - 6 2 Svag

vind

Korte småbølger Vimpler løftes. Flag rører sig 0,2

3,4 - 5,4 7 - 10 3 Let Enkelte hvide skumtoppe Vimpler strækkes. Flag løftes 0,6

5,5 - 7,9 11 - 16 4 JævnLange bølger, hyppige skumtoppe

Flag strækkes. grene bevæger sig 1,0

8,0 - 10,7 17 - 21 5 Frisk Overalt hvide skumtoppeTykke grene bevæger sig. Støv fyger

2,0

10,8 - 13,8 22 - 27 6 Hård Store bølger. Skumsprøjt Blæsten hviner i ledninger 3,0

13,9 - 17,1 28 - 33 7 Stiv

kuling

Bølgerne tårner op, toppene brydes, skumstriber og -sprøjt overalt

Det er trættende at gå mod vinden

4,0

17,2 - 20,7 34 - 40 8 Hård Besværligt at gå i det fri 5,5

20,8 - 24,4 41 - 47 9 StormendeHøje bølger. Toppene »brækker«

Vinden rusker i træer og huse 7,0

24,5 - 28,4 48 - 55 10 StormBrådsøer. havet næsten hvidt

Der opstår skader på huse og i naturen

9,0

28,5 - 32,6 56 - 63 11 Stærk storm Overalt frådende skum 12,5

32,7 og derover

64 og derover

12 OrkanLuften fyldt med skum og sprøjt

14,0

1 knob = 1 sømil pr. time = ca. 1,85 km pr. time

Vindstyrketabel

Documents

I samme båd