I N T E R N A T I O N A L M E T R I C E D I T I O N

nr. 2 40. argang d. 19. november 2012

Om Mads FøkMads Føk er et uafhængigt kommunikationsorgan for de studerende ved mat-fys-faggruppenpa Aarhus Universitet. Mads Føk finansieres af Studienævnet for 2-fagsuddannelser og ud-kommer 4 gange om aret. Mads Føk er et blad skrevet af studerende til studerende.

Uopfordrede indlæg modtages meget gerne. Ren tekst eller LATEX foretrækkes. Indlæggenema gerne fremsta anonyme i bladet, men redaktionen skal vide, hvem der har skrevet dem.Skriv derfor navn og kontaktadresse pa de indlæg, du afleverer. Indlæg kan ogsa afleveres iMads Føks postboks pa Matematisk Informationskontor, til et af de nedenstaende redaktions-medlemmer men helst sendes direkte til indlaeg@madsfoek.dk. Hvis man vil være sikkerpa, at indlægget kommer med i det først kommende nummer, skal det afleveres før deadline,som kan findes pa vores hjemmeside madsfoek.dk.

Vil du være med til at lave Mads Føk kan du bare møde op til redaktionsmøde. Tidspunkterfor disse findes ogsa pa hjemmesiden. Mads Føk har kontor i B1.29 (Radet), og kan her træffestil redaktionsmøderne.

Indholdfortegnelse

Den har forsiden pa bagsiden 2Leder 3Fra Studenterradet 4Bukkake 6Interview 7

Hetz 12Interview fra gamle dage 13Tegneserie 19Regnecentralen 21Horoskoper 22

Redaktionen denne gang:Magnus Dahl Fys Ansvarshavende ChefredaktørMads Raunbak Fys Uansvarlig ChefredaktørNiels Jakob Søe Loft Fys BlækkrigerChristina Gøttsche It Frilanser med spid?Jeppe T. Kristensen Fys Clark KentSara Mia Christiansen Fys Japansk astrolog

2

leder

LederVi vil indlede lederen med et minuts stilhed foralle de lækre ænder, der i disse dage finder de-res andeligt i de sma hjem rundt omkring i detganske land. (Var De faktisk stille i et minut?)Dette arlige andemord, som straf til en flok gæsfra 300-tallet, er i øvrigt kun opvarmning til detvanvittige juleblodbad mod andefugle. Vi brin-ger maske en opskrift senere i bladet.

Nok om død og ødelæggelse. Mørket erover os. Alt kan ske pa de dystre efterarsaftener,nar man sidder foran kaminen med en romtod-dy og det nye Føk. Hyg Dem med Sudoku

Romæno eller den hæsblæsende fortsættelse tilThe Call of Calculus. Resten af bladet er spækketmed en artikel, der (i andledningen af Føks 40ars jubilæum) følger op pa et interview, som viallesammen nød at læse i efteraret 1985. Vi brin-ger naturligvis ogsa et genoptryk til de, der harglemt det eller ikke var født.

Vi vil gerne takke Solstralen, som vil takkeRiot Games for en kode til et eller andet gejl1 tilLeague of Legends. Koden er gemt et sted i bla-det, og kan kun bruges en gang. Først til møllekære læsere..

1Noget FEDT gejl.

side 3

Fra Studenterradet

Studenterradets nye hold tiluniversitetsbestyrelsesvalget

Efter er et ars hardt arbejde, er det nu igen blevet tidtil valg til universitetsbestyrelsen. Vi, Benjamin Bil-de Boelsmand og Heidi klokker, melder os klar somdet nye hold for Studenterradet.

Sidste ar brugte op mod 9000 studerendederes stemme til universitetsvalget. Universi-tetsvalget er saledes en unik mulighed for atsnakke studenterpolitik pa hele universitetet,og for at man som studerende kan tage stil-ling til, hvad der kan forbedre vores hverdag.Vi glæder os derfor meget til at diskutere poli-tik og fortælle om Studenterradets ideer for detnæste bestyrelsesar: Vi vil som spidskandidaterkæmpe for aktiv medbestemmelse i din hver-dag, flere undervisningstimer, efteruddannelseaf undervisere, kollegier pa kommunehospita-let og en bedre kvote2.

Vi, Benjamin og Heidi, har begge væretstudenterpolitisk aktive i mange ar. Benjaminhar en lang erfaring i studenterpolitik, der star-tede som elevradsformand i folkeskolen oggymnasiet, og er kulmineret med pladsen iuniversitetsbestyrelsen ved sidste ars universi-tetsvalg og hans tid som næstformand for Stu-denterradet ved Aarhus Universitet fra marts2010-marts 2011. Benjamin har derudover væretaktiv i Danske Studerendes Fællesrad den na-tionale interesseorganisation for studerende pavideregaende uddannelser i Danmark. Heidistartede som aktiv i Statsradet pa Statskund-skab, og har siden været aktiv i Studenterradetsforretningsudvalg, AU Forum for Uddannelse,

Dansk Center for Undervisningsmiljø og harlavet uddannelsespolitik i landsorganisationenDanske Studerendes Fællesrad. Vi har saledesbegge indsigt og viden om studenterpolitiskeproblemstillinger pa universitetet, i bestyrelsenog pa landsplan. Kort sagt har vi centrale erfa-ringer, der gør os i stand til sammen at kunnerepræsentere de studerendes interesser i besty-relsen.

Vi gar til valg som Studenterradets samle-de hold til universitetsbestyrelsen. Vi gar der-for ogsa til valg pa vegne af Studenterradetog med organisationens vedtagne politik somgrundlag. Pa den baggrund kæmper vi samletfor bedre vilkar for bedre uddannelser: Vi vilkæmpe for et universitet, hvor der er ordent-lige vilkar for at kunne studere. Der skal væreklare demokratiske rammer, og studerende skalkunne sige fra, nar ledelsen beslutter at nedlæg-ge IT-systemer eller flytter den lokale fredags-bar. Derudover skal vi sikres mindst 12 timersundervisning om ugen pa bacheloren, og voresundervisere, skal have gode kompetencer til atundervise. I kan læse mere om vores politik ogpersoner pa stem-sr.dk.

Vi glæder os rigtig meget til at møde jerrundt omkring pa gangene og i kantinen. Her erI ogsa mere end velkommen til at stoppe os ogdiskutere eller spørge, hvis der er noget I gernevil vide.

Kærligst Benjamin og Heidi

Hetz:Mathias Veje: Jeg ville sa gerne væreklædt ud som Anna og Lotte lige nu.

Hetz:Fuld tutor: Du drikker ingenting! Duer bagud!Marginalt mindre fuld tutor: Jeg erikke bagud! Jeg er ansvarlig!

Hetz:Mathilde: Hvis tingene er gratisbehøver jeg jo ikke at have stil.

Hetz:Mathilde: Jeg har aldrig følt mig saafslappet som, nar jeg ser pa de herkugler her. Ej, det var rart.

side 4

Benjamin Bilde Boelsmand er 25 ar gammel og læser Historie. Heidi Klokker er 23 ar gammel og læserStatskundskab.

Hetz:Klaus Thomsen (i mobilsamtale): Jeghar ikke tid til at snakke, for jeg erfaktisk i færd med at forelæse.

Hetz:Simon Fredsgaard: Vi bruger baredet kolera fra sidste opgave til at løsec) i denne opgave.

Hetz:Georg Bruun: Nar den er 0 i nul oguendelig, hvor er sa maksimum?Jacob: En halv uendelig.

Hetz:Emilie: Skal i pa kammeret bagefter?Jens: Kammeret, hvad er det for no-get? Maske et hemmeligt værtshusnede i byen eller hvad?

Hetz:Nicholas: Mangler du ikke et er-lig-med-hedstegn?

Hetz:Line: De første dyr pa manen var dahunde, ikke?

Hetz:Jacob Esmann Poulsen: I hvilken boger det gay at høre Katy Perry?

Hetz:Mathilde: Jeg har slet ikke lyst til attabe mig igen. Nar jeg sjipper sa hop-per mine bryster! Wohooo!

Hetz:Sofie: Mmm, bryster. Det er de glade-ste fedtdepoter der findes!

side 5

Romersk puzzle

Hetz:Frederik: Det er sadan en dør hvorder er udenfor pa den ene side og in-denfor pa den anden.

Hetz:Tilfældig rus til anden rus: Hvornarer det man far det der studiejob,sadan cirka?

Hetz:Tihi-Teemo: Dude! jeg har faet enFull-Metal Rammus skin kode!Nerf Master: Fedt! Hvad er koden?Tihi-Teemo: KP9RLYRKD7C6... Ohfuck.

Hetz:Thorbjørn og Louis : Hvordan far viden ind i hullet? ... Tror du ikke deter lettest hvis vi knækker den først?

Hetz:Kenn: Kom nu Philip, rigtige mændfaceraper.

Hetz:Dmitri Fedorov: 2 is a normal 3D ten-sor, like... there are some 3D tensors,I’m sure.

Hetz:Lars S.: Uuh, det har en fantastiskmappestruktur!

Hetz:Mai Olsen: Usually I think danishfruits as poisoness.

Hetz:Sara Mia (læser til AMO eksamen):Har hydrogen kun en elektron?

Hetz:Jacob: Det er ikke noget værre end atprøve at sove nar man er vagen.

side 6

Interview

Geninterview med HolgerI anledning af Mads Føks 40-ars jubilæum harvi kigget arkiverne igennem og kigget pa nogleaf de bedste ting, der har været igennem arene.I et blad fra den 16. november, 1985 faldt viover et interview med en af calculusforelæser-ne, nemlig Holger Andreas Nielsen.

Lidt hurtig hovedregning siger, at der ergaet 27 ar (883.008.000 sekunder, red.) sidendengang. Det kunne være interessant at snak-ke med ham igen og høre ad, hvordan tingenehar ændret sig. Mads Føk snakkede med hamden 7. november i ar. Efter dette interview erdet gamle interview gengivet, hvis man skullevære interesseret. Vi vil gerne takke Holger forsin tid.

Hvem er Holger Andreas?

Mads Føk: Hvem er Holger Andreas? Hvad la-ver du nu?Holger: Altsa de sidste ar der har jeg brugt rig-tig meget tid pa calculus. Sa der har været min-dre tid til forskning og faktisk ogsa undervis-ning pa anden del. Det har heller ikke været sameget de senere ar.MF: Er det sa mest calculus, du har haft medat gøre, eller har du ogsa haft andre fag, du harundervist i?Holger: Ja altsa de senere 10 ar (315.360.000 se-kunder, red.) der har det været calculus og sanogle enkelte andendelskurser. Før den tid harjeg været igennem... sadan dengang jeg startedemed Mat1, det var der, jeg startede pa første deli ’85. Sa har jeg ogsa været igennem MatA ogMatβ og Matα og en lang række af kurser. Dethar været et bredt udvalg af kurser pa første ogandet studiear.MF: Sa dengang hed det Mat1. Hvordan er detanderledes i forhold til calculus 1?Holger: Der er ikke nogen sammenhæng i ogfor sig fordi calculus er et fælles kursus, sommere erstatter det, der hed matematik A, somvar for biologer, geologer og nogle kemikere.

Det var et fælles indgangskursus, hvorimodMat1 svarer til de kurser i matematik, der hed-der matematisk analyse og introduktion til ma-tematisk analyse.MF: Synes du, calculus er en god made at intro-ducere folk pa, nar der nu er folk fra forskelligestudieretninger?Holger: Ja, jeg synes, at de fordele, der er ved athave en fælles indgang, de overstiger sa at sigede ulemper, der jo er ved at i og med det jo ersvært, nar bredden er sa stor og interessen formatematik bliver sa spredt. Dem, der er godetil matematik, de far det sa lidt nemt, og dem,som er knap sa gode, far en god introduktion.Jeg synes fordelene er større end ulemperne.MF: Dengang svarede du, at du gerne ville la-ve noget mere konkret. Du sagde ogsa, at medalderen, du er gaet hen imod noget mere kon-kret og du arbejdede med algebraisk geometridengang.Holger: Ja, pa et meget abstrakt niveau. De se-neste andendelskurser, jeg har holdt i algebra-isk geometri, de har været mere konkrete, hvorman faktisk risikerer at se et polynomium i medtal og sadan.MF: Du sagde ogsa dengang, at hvis du skullevælge et bifag, sa skulle det være i noget fysikeller datalogi. Har du stadig noget interesse i deto ting?Holger: Ja ja, jeg har en fysikbog, jeg stadigkan prøve at læse lidt i. En gammel russisk fy-sikbog, dog pa engelsk, men den prøver jeg atbladre i. Jeg er bare ikke naet ret langt. Det tagersin tid.MF: Der var noget matematik, du ikke havde sagod forstaelse for dengang, nemlig statistik. Erdu blevet klogere pa det nu?Holger: Ifølge Anders Holst er jeg habløs til sta-tistik, sa det ma vi tage for gode varer.MF: Hvad med fritidsinteresser? Er du stadigglad for spændingsromaner?Holger: Mærkeligt nok troede jeg egentlig, atman fik bedre tid med alderen, men nu har er-

side 7

Interview

faringen vist mig, at man far mindre tid medalderen af en eller anden grund. Det bliver ikketil stort set andet end arbejde.MF: Bliver der tid til en øl en gang imellem?Holger: Ja ja, en gang imellem kan man jo godt.MF: Hvad med familie?Holger: Det er det samme. Eller, jeg har faetbørnebørn.MF: Er det to kommende matematikere?Holger: Det ved jeg ikke rigtig.MF: Følger dine to børn dine fodspor?Holger: Joeh, det gør de faktisk. Den ene er ud-dannet her og den anden pa handelshøjskolen.Hun tog matematik-økonomi.

Kunsten at forelæse

MF: Hvor længe har du forelæst efterhanden?Holger: Jeg forelæste første gang i anden del i...jeg tror, det var i ’75, og det gjorde jeg i de første10 ar. De første ar i Mat1 var ogsa svært, sa detlavede jeg ikke ret meget andet. Det var jo etstort kursus. Der skal man tænke pa, at nogle afmatematikkurserne har de her meget store ek-saminer, som tager op mod en maned. Bade forskriftlig og mundtligt.MF: Hvad er det sjoveste at forelæse i?Holger: Det sjoveste er nok at skifte lidt. Det ernok det største minus ved calculus for mig, atdet kun har været minimale ændringer i 10 ar.MF: Sidder det meste pa rygraden sa?Holger: Nej, det er samænd nyt hvert ar.MF: Du fulgte en Birgers noter dengang. Nu madu vel efterhanden snart have dine egne.Holger: Ja, jeg har lavet flere forskellige notesæti tidens løb, og lige for tiden bruger vi i calculuset notesæt, jeg har lavet med Hans Anton. Deter helt anderledes end tidligere lavet. Det serdog ud til i evalueringerne, at de studerende ernogenlunde tilfredse med det.MF: De studerende kan godt følge med icalculus sa? Der er ikke sa mange, der blivertabt?Holger: Nej, det synes jeg ikke. Det ser ud til,det hænger lidt ved.

MF: Hvordan handterer du, hvis der er nogen,der ikke kan følge med? Dengang nævnte duogsa, at du kunne mærke, hvis folk ikke varmed, eksempelvis til uniform konvergens?Holger: Jeg tror, jeg er blevet lidt mere tykhu-det. Jeg synes ikke, jeg efterhanden kan mærkedet.

Matematikundervisningen overordnet set

MF: Har du været instruktor i nogle ting?Holger: Jeg har været det, men ellers er det mestnede i matematiklaboratoriet, jeg har været padet sidste. Det er meget lærerigt. Der snakkerfolk pa en eller anden made mere frit, end degør til øvelser. Sa far man indblik i, hvor megeteller hvor lidt, de kan.MF: Synes du, at teoretiske øvelser, laboratorietog forelæsningerne alle sammen er vigtige forforstaelsen af et matematikemne?Holger: Ja, det er det. Laboratoriet har udvikletsig til at det er systematiseret hjemmearbejde.Jeg tror det hjælper en del til at da far lavet me-re. I sidste ende er det jo sadan, at jo mere tidman beskæftiger sig med det, jo mere far manud af det.

side 8

Interview

MF: Dengang snakkede du om, at for at faforstaelsen af et emne, sa skal man først lære ensætning og bruge den. Sa kan forstaelsen kom-me efterhanden. Ser du stadig pa det pa denmade?Holger: Ja. Som jeg kan se det, sa er matemati-kundervisning noget af den største pædagogi-ske bedrift, der er gjort. F.eks. sa det, som Archi-medes kunne i oldtiden, det kan vi præsenterefor en calculusstudent, sa de kan finde volumenaf kugler, kegler, kiler og andet. Pa den made,som man har bygget matematik siden oldtiden,sa har vi formaet nu at give det til en langtstørre kreds end tidligere. Som jeg altid siger, saskal man øve sig, øve sig og atter øve sig. Detskal veksle mellem teoretiske overvejelser, op-gaver og ogsa anvendelser, hvor man kombine-rer matematikken og noget andet. Sa det holderstadigvæk. Der er ikke nogen, der har fundet engenvej.MF: Har den made, du forelæser pa, ændret sigmeget over arene?Holger: Bade ja og nej. Det har ændret sig med,at jeg bruger slides, men de er stadig bygget opsadan at det er nogenlunde det, jeg vil skrive patavlen star pa slidesne.MF: Under forelæsninger er der jo mange for-skellige retninger (fysikere, matematikere osv.).Far du tit nogle spørgsmal, du ikke lige kan sva-re pa?Holger: Nej, jeg synes, det er svundet ind medde vanskelige spørgsmal. Det hænger nok ogsasammen med, at det er calculus og ikke Mat1.MF: Far du nogle gange nogle lidt nemmespørgsmal, som du tænker, at det burde de vi-de?Holger: Det er ikke noget jeg oplever til forelæs-ningerne, men nede i matlab har jeg da somme-tider faet nogle spørgsmal, som jeg nok synes,de burde vide. For eksempel hvordan man fin-der det i bogen ved at sla op i stikordsregisteret.Det ser ud til at være et mysterie for flere.MF: Hvad forventer du af folk inden forelæs-ningen? Skal de lige have skimmet tingeneigennem inden?

Holger: Nej, altsa som det er nu, sa er forelæs-ningerne præsenteret sadan, at de ikke forven-tes at have set pa det, før de kommer. De ma dagodt kigge op fra Facebook en gang imellem.MF: Føler du, at der er mange, der ikke følgersa meget med i forelæsningen, som man burde.Holger: Ja, jeg tror, der er en del, der har gangi andre ting. I ’85 var det mest vilde nok dem,der kastede guldkarameller. Det havde jeg ikkeset.MF: Hvad var det for en anledning?Holger: For at ramme nogen foran vel. Jeg trorikke, der var nogen speciel anledning.MF: Hvordan handterer man som forelæser, atmaske halvdelen ikke følger med?Holger: Hvis man er oplagt, kan man altidfortælle en lille anekdote. Det plejer at hæve in-teressen ud i rummet frem for ind i skærmen. Erman ikke lige sa oplagt, sa er der altid at fortæl-le lidt om eksamen. Det plejer ogsa at fa ørernetil at stritte, hvis man lige siger, der er et par go-de tips til eksamen. Det er sadan en lille godbid,som mange springer pa.MF: Hvad tænker du, de skal tage med efter enforelæsning?Holger: Det er jo sadan set første læsning, sa nuskulle de gerne være lidt orienteret i emnet ogvære parat til at løse nogle opgaver.MF: Dengang sagde du, at de studerende fandtdet sjovt, hvis du tabte traden.Holger: Det synes de stadig er sjovt.MF: Gør du ogsa?Holger: Ja. Det sker jo. Jeg tror endda, det sketei sidste uge, hvor jeg matte erkende, at det ikkevar helt gennemtænkt.

Den studerende og forelæseren imellem

MF: Nu har du efterhanden eksamineret et pargange. Dengang sagde du ogsa, at du godt kun-ne være overbærende med de studerende til ek-samen, der star og famler ved tavlen. Er det detsamme i dag?Holger: Ja, det er blevet videreudviklet. Nu erjeg meget overbærende.

side 9

Interview

MF: Maske især ogsa til lineær algebra? Der erjo ogsa fysikere og andre retninger, som ikke li-ge synes at matematisk bevis lige er dem.Holger: Der er en kæmpe forskel. Lineær al-gebra er et semester. I tiden med matematik 1,var det 2 semestre og dobbelt. Det man var tilmundtlig eksamen i, var jo sa 4 gange sa me-get til lineær algebra. Sa blev man godt nok deltop i analyse og op i lineær algebra hver mor-gen, men det vidste man ikke, før man mødteom morgenen. Det vil sige dengang, at der var32 spørgsmal i lineær algebra og 32 i analyse,sa 64 spørgsmal, man skulle være forberedt pa.Sa havde de ogsa skriftlig, sa man vidste paforhand, hvad de havde faet i skriftlig, og sakrydsede man fingre for, at de ikke trak et afde sidste spørgsmal.MF: Det lyder som om, at det er i dag er blevetmere lige til.Holger: Ja, forskellen er jo i dag, at de studeren-de er meget mere foreredt, fordi det er megetmindre pensum. For en almindelig studerendekan man ikke sige, de er uforberedt pa noget.Der kommer selvfølgelig en fuldstændig ufor-beredt en ind. Men vi far ikke nogen ind som salige har et hul et eller andet sted. Pa den madeer det blevet meget nemmere at eksaminere.MF: Hvordan har du det med at eksaminere?Nogle kan være lige sa nervøs pa de studeren-des vegne, som de studerende selv er.Holger: Det gar meget fint. Vi tager det roligt ogtager en humoristisk tilgang. Det synes jeg ogsavirker nogenlunde beroligende.MF: Synes du, at calculus er uddybende nok forde forskellige studieretninger?Holger: Fysikere og dataloger kunne nok godtbruge lidt mere og biologerne mener de kunnebruge lidt mindre. Men det er som sagt nogleaf de afvejelser og fælles tilgang. Nu skal manogsa tænke pa, det kun er 2 kvarterer, sa det erkun 10 af de studiepoint, sa det er jo meget lidt.Jeg synes ikke, at der er grund til at gøre detspecifikt for fysikere osv. Sa er vi tilbage i dengamle skure igen.MF: Hvad startede du pa dengang?

Holger: Jeg startede pa matematiklinjen udenbifag. Det var pga. mangel af matematiklærer,man havde lavet en ren matematik linje.MF: Arbejder I pa at ændre calculus pa nogenmade?Holger: Der har været en arbejdsgruppe, somarbejder pa maske at lave noget øvelsesmateria-le, som er fagspecifikt. De har haft et møde i juli,men der er ikke fulgt op pa det endnu. Det varsa meningen, at arvtagerne skulle komme mednoget materiale, der kunne bruges. Det er sværtfor os at gætte her, hvad de bruger af matema-tik pa i biologi, sa det er bedre, de kommer mednoget, hvor de bruger en differentialligning el-ler noget.MF: Synes du at det kan være svært, nar der ersa mange forskellige studieretninger, at undgaat noget bliver for specifikt?Holger: Nej, det er jo sadan, at hvis man tageren differentialligning, sa kan den jo bade brugesi biologi, i økonomi, i fysik og kemi, i astronomiog i ingeniørvidenskaberne. Det er den sammedifferentialligning men fortolket forskelligt. Detsamme med et lineær ligningssystem, som kanfortolkes vidt forskelligt, men den underliggen-de matematik er dog den samme. Der er pa detfælles, vi sætter ind.MF: Vil du gerne blive ved med at undervisei calculus, eller vil du gerne undervise i andrekurser?Holger: Jeg synes nok, at der godt kunne bru-ges lidt nyt blod, og det tror jeg da ogsa er pavej.

Det store perspektiv

MF: Hvad har du af planer i fremtiden?Holger: Jeg havde egentlig planer, i og for sigom noget af det konkrete og give noget kur-sus i analytisk geometri i retning af keglesnit.Altsa hyperbler, ellipser og parabler. Det kun-ne Newton udvide til 3. gradspolynomier. Nor-malt er keglesnit beskrevet ved 2. gradspoly-nomier i x og y. Sa kan man ogsa lave et 3.gradspolynomier i x og y, og sa kan man spørgeom, hvor mange forskellige, der sa er, hvis man

side 10

Interview

snakker om hyperbler, ellipser og parabler. Saer der noget degenereret 2 linjer, der skærer hin-anden. Nar man kommer op i grad 3, er der lidtusikkerhed. Newton fandt hundrede og nogleog tyve forskellige, og nogle har senere pastaet,at de har fundet 170. Det lyder sadan megetkonkret. Hvis jeg far lidt mere tid har jeg linetop, det der skal bruges.MF: Hvad synes du, den største forskel, du hararbejdet her, er i forhold til dengang og nu?Holger: Der er selvfølgelig, at nu laver man selvsin tekstbehandling. Det gør, at det ikke er satung en proces. Dengang skulle det være megetpræcist. Det andet er mest en praktisk ting, menellers er der ogsa med at litteratursøge, som erblevet meget nemmere, fordi det kan man gørepa nettet. Der er meget hurtigere tilhgang, ogdet er meget nemmere at fa oversigt. Det er nokden største forskel. Jeg har ikke brugt matema-tikprogreammer, men det er der nogle, der har.MF: Nogle har sagt, at man ikke laver rigtig ma-tematik, nar man bruger matematik, nar manbruger en computer. Synes du, det er rigtig ma-tematik?Holger: Det synes jeg da. Der er ogsa eksemplerpa polynomier, hvor nogle computerprogram-mer hjælper en med at eksperimentere, og sahar man en systematik med sine eksperimenter.Det er jo kommet for at blive.MF: Synes du, de studerende har ændret sig?Holger: Ja, ordenen med det skriftlige arbejdesynes jeg er blevet bedre. De seneste ar synesjeg eksamensopgaverne er meget mere syste-

matisk. Man ser, nar man retter sadan en 300opgaver, sa er der 2-3, hvor opgaverne ikke stari rækkefølge. Med Mat1 og 2 stod opgaverneind i hinanden. Det vil sige, man ikke kunnerette en opgave færdig før man havde læst helesættet igennem, fordi der pa bagsiden stod no-get til opgave 1. Der ma jeg sige, at de senestear er sadan, at nar man er færdig med opgave 1,kan man give point, fordi det er helt usandsyn-ligt, der kom noget. Det er jo træls at give pointog sa ga tilbage og rette pointene, nar man sid-der med sadan en stak foran sig. Det varer jogodt en uge, for at stakken er blevet lige.MF: Sa det er nemmere at rette opgaver i dag?Holger: Ja, det synes jeg. Jeg tror, det hængersammen med, at der er meget mere skriftlig ar-bejde i gymnasiet, hvor de øver sig i at fa bedresystematik. Og sa var der det der med – men deter nok ikke en forskel, det hænger sammen medde kortere kurser – at nar jeg har eksamineret if.eks. introduktion til matematisk analyse, derer 6 spørgsmal, og det er et kvarterskursus, sader synes jeg, de kan de 6 spørgsmal udenad.MF: Man kan godt mærke, nar man har op til 13spørgsmal, sa kan man godt mærke, man bru-ger lang tid pa det.Holger: Jojo, det er svært at holde sammen padet dobbelte.MF: Læser du Mads Føk nogle gange?Holger: Ja, en lille smule. Jeg tager det gerne,nar der er pause i forelæsningen. Sa laner jeg etned, som jeg kigger i.

Hetz:Martin Henriksen: Det eneste der erfarligt ved de der e-cigeratter er atman far vand i lungerne.

Hetz:Patrick Princess: Du er jo en tøs, fordidu ikke vil have dit brysthar vokset,sa vi ligner rigtig abba tøser!

Hetz:J .K.: Piger har da ikke menstruationi skoven.

Hetz:Philip Tchernavskij: Jeg har det somhønen i et æg.

Hetz:Philip: Kenn, du skal hetze mig fordet er smagløst at hetze sig selv. Menjeg skal nok fortælle dig hvad du skalskrive.

side 11

Hetzmaskine

HetzHetz dine medstuderende og giv dem deres 15 minutters berømmelse! Hetz

dem pa http://www.madsfoek.dk/hetz/ før de hetzer dig!

Hetz:Bent Ørsted: Hvis jeg skulle tilbrin-ge seks maneder pa en øde ø, vil-le jeg tage fouriertransformationermed. Det kunne jeg fundere længeover - fx; hvad laver pi der? Der erjo ingen cirkler.

Hetz:Rav: Thousand Island er dressingenssvar pa en NAND-gate, man kan la-ve alle andre dressinger udelukken-de ved brug af den.

Hetz:Daniel(Datalog): Der er kun 1 data-matiker med pa vores rustur.Jens: Jan og hvem mere?

Hetz:Søren: Astrologer og astronomer er joogsa næsten det samme.

Hetz:Erik: Min roomie har tager elektrici-teten med sa jeg kunne ikke oplademin telefon.

side 12

Interview fra gamle dage

side 13

Interview fra gamle dage

side 14

Interview fra gamle dage

side 15

Interview fra gamle dage

side 16

Interview fra gamle dage

side 17

Interview fra gamle dage

side 18

Tegneserie

side 19

Tegneserie

side 20

Regnecentralen

Lidt om RegnecentralenDer er klassisk musik i højttalerne, klokken har ligerundet midnat, det er tirsdag og regnen trommerstille pa ruden. Der sidder to mennesker i hver deressofa, den ene slubrer den sidste tar kaffe i sig. Denanden sukker sagte da musikken stopper og LP’enskal vendes.Ovennævnte lyder som starten pa en britiskroman. Lige om lidt kommer Sherlock Holmeshoppende med Watson i hælende mens han ex-centrisk kaster vilde konklusioner om sig.I virkeligheden befinder vi os i Regnecentralenpa Datalogisk Institut. Her er ingen Holmes,ingen Watson. Til gengæld er der masser afdatalogi- og it-studerende fra instituttet – ogdet er netop det det hele handler om.

Regnecentralen er de studerendes lokale.Et fristed, om man vil. Regnecentralen er ik-ke opstaet fordi vi mangler et sted for fest ogfredagsbar, men for at fa et sted hvor man kanga hen nar man har lyst til at snakke med hin-anden og hygge om en kop et-eller-andet, etspil, noget mad, en aflevering, ja listen fort-sætter. Regnecentralen er ogsa en kultur og vilforhabentlig være en kulturskaber pa instituttetde næste mange ar. Lad os starte med at ud-forske Regnecentralen fra et fysisk perspektiv,nemlig selve lokalet.Regnecentralens lokale indeholder to store,bløde sofaer, en reol med bøger, et stereoan-læg ved navn “Philip”, en enorm potteplante,tre borde med tilhørende stole, to gamle bord-lamper, en gulvlampe og to knagerækker.Dertil hører et lille industrikøkken med kom-fur, køleskab, vask og opvaskemaskine. Der errigeligt med krus, glas og køkkenudstyr, samtet udvalg af fælles madvarer. Hvis du et kortøjeblik forestiller dig et velfungerende kolle-giekøkken, sa ser du omtrent et billede af Reg-necentralens køkken.

Nar et lokale som dette star abent døgnet rundt,opstar en spøjs kultur. Folk kommer renden-de for at hente en kop kaffe eller varme deres

frokost. Andre mødes for at arbejde pa et fri-tidsprojekt. Andre bager brød, drikker en øleller hyggesnakker. Om fredagen fyldes lokaletmed folk der lige skal slappe af før de tager ifredagsbar. Det er det perfekte sted at arbejdenar du i virkeligheden ikke har lyst til at arbej-de. Det perfekte sted at mødes, bade pa tværsaf argange, hold og interesser.Det er den kultur Regnecentralen har skabt.Datalogisk Institut er ikke et asocialt sted – ogdataloger og it’ere er pa ingen made asociale.Den cola-drikkende, pizza-spisende datalog-stereotype findes, ingen tvivl om det. Men lige-som alle andre studier bestar Datalogisk Insitutaf en bred vifte af mennesker med forskelligebaggrunde og forskellige forudsætninger. Videler fælles interesser for de kræfter der ligger ien computer, den teori der star bag, hvordan encomputer kan bruges til at forbedre hverdagen,hvordan vi kan gøre brug af indbygget tekno-logi i dagligdags-objekter og mange andre ting.Men hey, derfor kan man jo godt være et heltnormalt menneske! Sa normal som man nu kanvære nar man gar pa uni ;-)

Hvad er konklusionen? Er et lokale svaretpa alle sociale vanskeligheder? When will pigsfly? ”Jeg ved det sgu ikke!”, siger Dan ”Mendet fungerer pa Datalogi og jeg tror det villefungere pa mange andre studier ogsa. Sa kon-klusionen ma være, at vi har et federe liv medRegnecentralen pa Datalogisk Insitut. Maskefar det frafaldsprocenten til at ga ned, whoknows?”Hvis du er Datalog eller it’er sa tag at kig for-bi Regnecentralen. Tag en snak med de ældrestuderende. Dan fortæller: ”Vi kan maske ikkefortælle dig specielt meget om de kurser vi harhaft – dem har vi nok glemt alt om. Men vi vedalligevel 1 eller 10 ting om at ga pa uni”.

Dan Søndergaard og Christina Gøttsche

side 21

Horoskoper

Horoskoper

Vædder

Julen nærmer sig og du er i tvivl om hvordanden handteres bedst. Her kan det oplyses atden handteres bedst ved at spise rigeligt medsmakager og drikke gløg med made. Pas pa demange udklædte mænd, som sniger sig i diver-sre indkøbscentre, og vil have dig til at side paderes skød. Deres latter kan føre til ubehageligedrømme.

Tyren

Du vil i den nærmeste fremtid opleve ny energiudsendt i form af Hawking-straling. Brug den-ne ekstra energi til at overveje hvad der skermed metrikken nar du bevæger dig tæt pa be-givenhedshorisonten. Pas dog pa, for hvis dukommer pa den anden side af begivenhedsho-risonten er der ingen vej tilbage, du vil bliveopslugt af det ukendte.

Tvillingen

Du vil sende mange flaskeposter i den nærme-ste tid. Husk at skrive korrekt adresse for atvære sikker pa de nar frem til rette modtager.

Krebsen

Du bruger meget tid pa at overveje hvilke kur-ser du skal tage senere pa din uddannelse. Deter godt at overveje. Fortsæt med dette.

Løven

Fa talt ud med din onde bror, da han vil overta-ge din position i familien. Hvis du ikke far taltud med din onde bror, vil han bliver leder af enbande, hvilket vil fa fatale konsekvenser for digog din familie.

side 22

Horoskoper

Jomfruen

Du mangler inspiration. Brug googlessøgemaskine til at finde nærmeste butik.

Vægten

Du koder som aldrig før. Du bliver fortvivletsom aldrig før, men fat mod. Pa et tidspunktvil din kode virke, men det kan være uklarthvorfor den virker. Dette er et af livets storespørgsmal og kræver en større astrologisk ana-lyse at besvare.

Skorpionen

Undga at tage til Randers, da familiefædre herer ude efter dig. Familiefædrene frygter for de-res børn og ægtefæller, og lader deres frustra-tioner ga udover dig. Tag derimod til Næstvedhvor en større tolerance findes.

Skytten

Dit hjem trænger til et frisk pust. Aben da vin-duerne, men sørg først for at der ikke ligger løse

papirer osv. i nærheden. Dette er ikke optimaltfor den gode Feng Shui karma du har brugt denseneste tid pa at opbygge.

Stenbukken

Overspringshandlinger er der nok af. Dette vilikke ændre sig. Dog er det en god ide at læreat handtere disse overspringshandlinger. Hvor-dan de handteres er dog stadig uklart.

Vandmand

Romantik er ikke noget for dig. Oplys din part-ner om dette. Algebra er derimod noget for dig.Hvis du ikke allerede har algebra bør du over-veje at bruge din ’fritid’ pa at forsta det dybere.Dette vil komme dig til gavn senere i livet, f.eks.nar du skal købe din første bil.

Fisk

Begynd pa vinterbadning sa du ikke udtørrer.

Hetz:Jakob: Ved du hvad der kunne væresjovt? At drugrape sine mandligevenner.. med viagra!

Hetz:Solstralen: Kinetisk energi er renluksus.

Hetz:Sølvræven: Wunderbaum, er det etgrantræ?

Hetz:Lars Bojer Madsen: Hvis man ikkeved noget om ting pa mikroskopiskniveau, sa er det altid en god ide atsmadre noget ind i det.

Hetz:Lars Bojer Madsen: Det jeg gør nu ersadan lidt ulækkert matematisk set...

Hetz:Mick: Hvordan udtaler man egentligbeta?

Hetz:Sarah Garney: Jeg spiste sa meget ri-sengrød, at jeg fik ondt i ørene.

Hetz:Mikkel (Jeppes bror): NedenunderNBI (Niels Bohr Instituttet) har deogsa en kæmpe kælling.

Hetz:Emma: Er der nogen der støvsuger?Lau: Det er min computer.

side 23

KalenderenOnsdag d. 21/11-2012 TK holder BODYCRASHING, medbring regnslag.

Torsdag d. 29/12-2012 Sidste dag for at stemme til universitetsvalget.

Onsdag d. 12/12-2012 Mindedag for The Order of the Dragon, skabt af Sigismundaf Luxemborg

Onsdag d. 19/12-2012 Q2 er slut, husk at lægge bøgerne væk mens du pakker gaverop.

Onsdag d. 19/12-2012 TK Julefest, for at fejre at Q2 er ovre.

Torsdag d. 27/12-2012 Eksamensperioden is go!

Tirsdag d. 15/12-2012 Saras storesøster har fødselsdag. Hun bliver 27. TILLYKKE!

Lørdag d. 21/01-2012 National Hug Day i USA. Pa dansk giv-en-krammer dag.

Mandag d. 28/01-2012 Q3 begynder. Power-rangers genopstar pa sigt.

By the third trimester there will be hundreds of babies inside you.http://xkcd.com/605/

ISSN: 1399-8560