16
3 AKTIVITETER OG KAMPAGNER | SLøJFEN Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I december 2011 SåDAN FåR VI FAT I UNGE FRIVILLIGE side 6 – 7 MALENE OG METTE HAR KREERET PRODUKTSERIE TIL KRæFTENS BEKæMPELSE KURSUSKATALOGET 2012 ER NU På GADEN – LæS DET HER KREATIVT FRIVILLIGT ARBEJDE side 8 – 9

i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

3aktiviteter og kampagner |

Sløjfenkræftens bekæmpelse i blad for frivillige i december 2011

Sådan får vI fat I unge frIvIllIge

side 6 – 7

malene og mette har kreeret produktSerIe tIl

kræftenS bekæmpelSe

kurSuSkataloget 2012

er nu på gaden – Læs det her

kreatIvt frIvIllIgt

arbejde

side 8 – 9

Page 2: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

| leder2

Sløjfen53Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse

redaktionKarin Mejding, forebyggelse,Anne frøkiær, frivilligindsats,iben Bøgh nielsen,Patientstøtte og lokal indsatsrebecca vang, redaktør, frivilligindsats

Kontakt redaktionen på 35 25 79 71E-mail: [email protected] Ønsker du at læse Sløjfen på nettet: www.cancer.dk/frivillig

Bliv inspireret og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt

læs og forstå om kræftplan 3

I Danmark er vi desværre indehavere af en trist statistik. Vi har 10 procent ringere overlevelse i forhold til de øvrige nordiske lande, når det kommer til kræft. Går vi senere til læge? Er de praktiserende læger for tilbageholdende? Eller er der for lidt kapacitet på sygehusene? Svaret er ikke enkelt, men i Kræftplan 3 kan man læse, hvad Danmark vil gøre for at ændre den triste statistik. Kræftens Bekæmpelse har heldigvis fået lov at sætte sit tydelige præg. Vores budskaber om forebyggelse, tidlig diagnostik og forskning er blevet hørt.

Kræftplan 3 blev vedtaget sidste år, og nogle af konklusionerne lyder: • Dødelighedenblandtkræftpatienterskalsænkes.Detskerblandt andet med en landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft, som fremover bliver tilbudt alle danskere mellem 50 og 74 år. • Derskalgennemføreslandsdækkendeinformationskampagnerfor at få flere til at droppe cigaretterne. • Ogsåerderafsatetstortmillionbeløbtiletnytvidenscenterfor palliation og rehabilitering.

Kræftplan 3 strækker sig over perioden 2011-2014 og udstikker ram-merne for den kræftpolitiske indsats. Med Kræftplan 3 investeres der 810 millioner kroner på kræftområdet over de næste fire år, hvilket vi naturligvis er glade for.

Og nu skal vi i gang med at rulle planen ud over hele landet. I den forbindelse spiller alle – også frivillig en meget stor rolle. Her kommer et par eksempler på det arbejde, vi kan gå i gang med.

For det første kan regionsudvalgene undersøge, om der planlægges eller er indført diagnostiske pakker, som der står i Kræftplan 3. I kan

også overvåge, om der er eller planlægges etablering af diagnostiske centre i regionen.

For det andet er en oplagt opgave på området for tarmkræftscree-ning at gå i dialog med regionen om gennemførelse af screenings-programmet. Og herefter følge etableringen af de regionale screenings-sekretariater, som varetager praktiske opgaver og koordination.

For det tredje skal regionerne have organisatoriske forløbskoordi-natorer på sygehusniveau. De skal sikre løbende koordinatorer af for- løb både internt og mellem sygehuse. I den forbindelse kan regions- udalgene se på, om der er organisatoriske forløbskoordinatorer på regionens sygehuse. Og undersøge hvordan koordinationen mellem regionens egne sygehuse og de øvrige regioner ser ud.

Med andre ord: Der er nok at lave, men jeg er sikker på, at vi sam-men kan løfte opgaven. Rigtig god arbejdslyst og husk at regionskon-sulenter, samt vi på Strandboulevarden altid er klar til at hjælpe.

Kræftplan 3 skal rulles ud. Men hvad dækker 3-tallet over? Og hvad betyder kræftplanen for det frivillige politiske arbejde i Kræftens Bekæmpelse? Administrerende direktør leif vestergaard Pedersen giver dig en lynguide til Kræftplan 3. det vigtigste er: der er rigeligt at lave for frivillige, så det er bare med at komme i gang.

artikler til SløjfenSend en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til [email protected]. Send også gerne foto.

modtag frivillignytdu har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. Frivillignyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktivit eter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse.

layout: Quote grafik forsidefoto: das Bürotryk: litotryk København A/S oplag: 3.450

LEIF VESTERGAARD PEDERSEn

Page 3: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

3seneste nyt |

22,5 millioner kroner til brystkræftsagen

Hvem skal have Kræftens Bekæmpelses hæderspris 2012?

Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne kampagne kulminerede lørdag den 29. oktober med det store indsamlingsshow BrystGalla. Showet satte punktum for en succesfuld brystkræftmåned, og aftenens ind-samlingsresultat lød på 22,5 millioner kroner.

I hele oktober har man kunnet købe mange forskellige produkter, herunder årets Støt Brysterne-armbånd, der indbragte 3,3 millioner kroner. En lang række virksomheder har solgt produkter til fordel for brystkræftsagen for i alt 3,4 millioner kroner. Og så blev der holdt Lyserød Lørdag den 8. oktober, hvor 160 kampagneledere og en

lang række frivillige malede over 100 byer lyserøde og indsamlede 2,2 millioner kroner.

Alle de indsamlede penge går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft inden for forskning, støtte og rådgivning til patienter og pårørende samt forebyggelse.

I år blev der indsamlet 22,5 millioner kroner. 2010 blev der i alt indsamlet 21,2 millioner kroner. Det er ottende år, at Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne finder sted.

Kræftens Bekæmpelse uddeler hvert år en hæderspris på den internationale kræftdag den 4. februar 2012. Prisen tildeles en person, en afdeling, en gruppe eller andre, som har gjort en særlig indsats inden for kræftområdet.

Med prisen ønsker Kræftens Bekæmpelse at fremhæve den særlige indsats og det enestående eksempel, der kan inspirere andre til at give kræftpatienter optimal behandling, pleje og omsorg.

Hædersprisen er på 50.000 kroner og bliver overrakt i forbindelse med en særforestilling af Henrik Ibsens Gengangere i Det kongelige Teaters Skuespilhus. Sidste år gik prisen til professor og overlæge Ole Mogensen fra Odense Universitetshospital.

af Heidi Hermansen | projektleder

af kurt damsgaard | kommunikationscHef

foto

: Tv

3

Page 4: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

4 | stafet for livet

En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter, der har deltaget i Stafet for livet, og som nu har sagt ja til at give Kræftens Bekæmpelses frivillige en hjælpende hånd. det kan for eksempel være som foredragsholder eller ekspert.

af julie giese | praktikant i frivilligindsats

Stafet For Livet har dannet et netværk af Fighterambassadører. 22 tidligere og nu-værende kræftpatienter står frem og fortæller deres historier og videregiver deres erfarin- ger. Deres mål er at give håb til kræftpatien- ter.

Frivillige i Kræftens Bekæmpelse kan få hjælp af Fighterambassadørerne i deres arbejde. Det kan for eksempel være til møder eller som foredragsholdere. Her kan fighterne fortælle om deres oplevelser ved Stafet For Livet og om, hvilken betydning hjælp og støtte har haft for dem i deres sygdomsforløb.

Hvordan kan jeg komme i kontakt med fighterambassadørerne?Måske du har idéer til, hvordan du kan samarbejde med Fighter-ambassadørerne? Hvis du vil have flere informationer om Fighter-ambassadørerne og hvad, de kan bidrage med, så kontakt netværkslederne på [email protected]

”sygdommen rammer ikke kun efter køn og levevis. derfor vil jeg gerne hjælpe””Jeg har selv i mit forløb manglet nogen, der kunne fortælle mig om deres kræftrejse – en der kunne vise, at der er lys for enden af behandlingen og mulighed for et liv på den anden side. Det har været svært at være yngre, og jeg har i høj grad manglet ligestillede, både aldersmæssigt og diagnosemæssigt. Jeg vil ger-ne hjælpe med at formidle, at denne sygdom ikke kun vælger efter køn og levevis, men også rammer ganske almindelige mennesker, som spiser økologisk og går i fitness center. Derud-over vil jeg gerne støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde, både med at skaffe økonomisk støtte, men også med formidling.”Fighterambassadør Mette Nygaard, Odense

”jeg vil gernebruges som støttepille””Jeg vil bare gerne give håb til andre kræftpa-tienter, jeg lever jo stadig 3 år efter diagnosen, og jeg kender mange, der har fået diagnosen for 10 år tilbage, som har et helt normalt liv. Det var kendskabet til dem, der gav mig vilje og håb, og derfor må andre gerne bruge mig som støttepille.”Fighterambassadør Anne Marie Bruun Andersen, Vejen

Nyt Netværkaf fighterambassadører

Hvorfor har du meldt dig som fighter-ambassadør?

Mette n

ygaard

Ann

e M

arie

Bru

un

Page 5: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

5rådgivning |

Hver anden torsdag leder line Smed dawids en sorggruppe for efterladte med hjemmeboende børn. Helt frivilligt. Hvorfor? fordi hun selv stod i situationen for 7 år siden og nu gerne vil hjælpe andre. af rebecca vang | kommunikationskonsulent

Det er ikke for nybegyndere at miste sin mand eller kone. Hverken i en ung eller høj alder. når man så oven i købet har hjemmeboende, mindreårige børn, kan situationen virke endnu mere uoverskuelig.

For syv år siden stod Line Smed Dawids i den situation, da hendes mand døde af lungekræft. Deres piger var 6 og 7 år.

”At skulle fortælle sine små børn, at far skal dø eller er død, er det allermest smertefulde, jeg nogensinde har været ude for,” fortæller hun fra hjemmet i Fredensborg, hvor to teenage-piger i dag huserer.

Line Smed Dawids, der er familieterapeut og ansat som familiegruppeleder i Børns Vilkår, fik bearbejdet sorgen efter sin mand – og har nu lært at leve med tabet på en god måde. I dag bruger hun hver anden torsdag på at lede en gruppe for efterladte med hjemmeboende børn på kræft-rådgivningen i Hillerød. For at hjælpe andre gennem en svær tid og for at blive klogere på sig selv.

”Jeg ved, hvad de går igennem, for jeg har jo selv været der. Derfor siger jeg også altid ”vi” i stedet for ”I”. De efterladte har en ting til fælles: De vil det bedste for deres børn, men det handler jo også om, at de selv skal fungere. Forældrene er fundamentet for, at barnet fungerer, så derfor skal man som efterladt tage sin egen sorg alvorligt,” siger Line Smed Dawids, der som frivillig har stået i spidsen for sorggruppen de seneste to et halvt år.

klæder hinanden påLine Smed Dawids understreger, at det ikke er hende som sorggruppeleder, der sætter hele dagsordenen. Hun indleder den to timer lange session med et kort oplæg om, hvordan man for eksempel sørger for at få tanket op i hverdagen, om ensomhed og eneansvar eller om, hvordan børn reagerer i

sorg. Men herefter definerer deltagernes historier resten af snakken.

”Ved at være med i sorggruppen hører de historier, som giver mening i den situation, de er i. De bliver for eksempel bekræftet i, at deres barn reagerer helt normalt. De klæder hinanden på og bliver støttet og viderudviklet, så de kan være om deres børn bedst muligt,” fortæller Line Smed Dawids, der fortæller meget lidt om sin egen situation i gruppen.

”Sorg er jo så individuelt og noget af det, jeg gjorde for syv år siden, giver måske mening for nogen og ingen mening for andre. Det væsentligste er sådan set, at jeg selv har været i den situation. At jeg VED, hvad de snakker om”.

Og det er netop fordelen ved at have en som Line Smed Dawids til at lede gruppen, fortæller Else Carlstedt, der er rådgivningsleder i Hillerød.

”Lines egne erfaringer, hendes faglige kvalifikationer og imødekommende, vidende personlighed er afgørende for gruppens succes. Line ved, hvad det kan betyde at miste sin partner – børnenes far, mens børnene er små. Line kender de udfordringer, det kan indebære. Desuden har Line lagt sine

oplevelser noget på afstand, og det er væsentligt for at kunne lytte og reflektere i forhold til andre i en tilsvarende livssituation,” siger Else Carlstedt.

af fighterambassadører”Jeg ved, hvad de går igennem, for jeg har jo selv været der”

gruppe for efterladte med hjemmeboende børn –– Gruppen består af 4-8 personer og løber over seks gange–– Efter de seks gange kan deltagerne få yderligere seks gange hvis der er behov for det–– Gruppen er for både mænd og kvinder–– Inden en ny gruppe begynder, tager Line Smed Dawids en personlig snak med deltagerne

”Det er naturligvis bevægenDe at være til steDe i sorggruppen, men Det er alt-så ikke kun Cleenex Det hele. vi griner også og minDes kærligheDen” Line Smed Dawids, frivillig sorggruppeleder i Hilerød

Page 6: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

6 | forebyggelsen

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse få flere unge frivillige? Og hvilke opgaver skal unge løse? de spørgsmål er ansatte og frivillige i fuld gang med at besvare. for kun derved kan det frivillige foreningsarbejde eksistere mange år endnu.

af karina nielsen | pr-frivillig

Skal vi være synlige i frikvartererne? Eller på fodboldbanen?

Gennemsnitsalderen for en frivillig i Kræftens Bekæmpelse ligger på 57 år. Det er ikke alarmerende, og det frivillige arbejde er ikke i krise. Men på et tidspunkt bliver foreningen nødt til at få flere unge om bord. Derfor er ansatte og frivillige i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi bliver bedre til at rekruttere unge frivillige. Blandt andet er der blevet afholdt temadag om emnet.

unge quit coachesForebyggelsesafdelingen har flest erfaringer med at arbejde målrettet med unge frivillige. Et eksempel er kampagnen ”Røgfri unge i kom-munen”, der stiler mod at komme i kontakt med folkeskoleelever. Kampagnen foregår ved, at der i frikvarteret bliver sat en bod op, hvor eleverne kan spørge de såkaldte ”quit coaches” om rygning og rygestop. En quit coach er ung og uddannet af Kræftens Bekæmpelse. Han eller hun kan guide andre unge gennem for eksempel en kuliltemåling og svare på de vigtigste spørgsmål om rygning og rygestop.

”Og så kan eleverne prøve at trække vejret gennem et sugerør, så de kan forestille sig, hvordan det er at leve med lungekræft. Det vigtigste er, at det hele foregår på en meget uformel måde, og at det er unge, der taler med andre unge om emnet. Det virker bare bedre, end at en lærer står og forklarer,” siger Poul Dengsø, der er projektleder på ”Røgfri unge i Kommunen”.

vi er i samme bådSamme opfattelse har man i komiteen for Sundhedsoplysning. Her oprettede man for snart 20 år siden Ung Dialog, der består af frivillige gymnasielever og lønnede studerende på videregående uddannelser. De afholder dialogmøder med elever i folkeskolens 6.-10.klasser om emner som sex, kærester, følelser, fester, alkohol og rygning. Sidste år afholdt komiteens frivillige ikke færre end 329 møder i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

En af dem, der tager ud på folkeskoler og taler med eleverne om de svære emner, er Maria Hansen.

”Jeg får ofte at vide, at det er nemmere at tale med mig, fordi jeg kommer udefra. Eleverne stoler på mig og føler på en måde, at vi er i samme båd,” siger hun.

når Maria Hansen er på besøg på skolerne, bruger hun ofte de såkaldte situationskort. En af eleverne læser teksten på kortet op. Der kan for eksempel stå: ”Du er taget med en ven hjem til hans venner. En af dem tager en vandpibe frem, og alle de andre begynder at ryge. Hvad gør du?”. Det får snakken i gang.

På www.frivilligraadet.dk er der værktøjskasse til jer, som gerne vil blive bedre til at rekruttere og fastholde unge i det fri- villige arbejde.

en tredjedel af de unge arbejder frivilligt

• Knaptentredjedel(29%)afalleungeialderen16-25årdeltager ifrivilligt.Deterlidtmindreendbefolkningengenerelt,hvor35% deltager i frivilligt arbejde. • Ungemændogkvindermellem16og25årerstortsetligeengage- retifrivilligtarbejde.28%afdeungemænderengageret,mens 29%afdeungekvindererengageret.• 4%afungemellem16-25årerfrivilligeindenforsocialogsund- hedsområdet • 14%afdeungefrivilligemellem16-25årbeskæftigersigmed praktisk frivilligt arbejde • 13%afdeungefrivilligebeskæftigersigmeduddannelse–f.eks. som instruktør eller træner

Kilde: Torben Fridberg. Frivilligt arbejde og de unge I: Det frivillige Danmark.

Syddansk Universitet, 2008.

Page 7: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

7forebyggelsen |

4 personer (ca. 16 stk.) 80 g hvedemel 40 finvalsede havregryn 40 g groft rugmel 2 æg 3dlmælk(gernekærnemælk)1 spsk. sukker 2 tsk. bagepulver m. top 20 g smør samt En knivspids salt

Æg, mælk og sukker piskes sammen. Smørret smeltes på panden og hældes langsomt i dejen under omrøring. Mel, havregryn, bagepulver og salt blandes for sig og røres derefter i dejen. Kom ca. ½ dl dej på panden ad gangen, så fås omtrent 16 små luftige pandekager. Serveres med fx skyr, sirup og bær.

Til denne morgenmad deluxe vil frisk frugt, en fuldkornsbolle eller en skive ristet rugbrød med lidt god ost gøre sig godt.

Find flere lækre opskrifter på www.fuldkorn.dk

fuldKOrnSpandekager

Har du gode ideer til, hvordan vi bliver bedre til at rekruttere unge

så send dem til [email protected]

Sådan får vi fat i unge frivillige

netværk, netværk, netværk! For at rekrut-tere og ikke mindst fastholde unge frivillige skal man sørger for et netværk mellem yngre frivillige, så man ikke sidder alene i en lokal-forening med en gennemsnitsalder på 80.

Kendte ambassadører

Sjove Facebook-kampagner med et konkret budskab og en konkret opgave. Det kunne for eksempel være sjove statusopdate-ringer, der handler om, hvad du kan gøre for at unge til at droppe smøgerne. Eller hvad man kan gøre for at unge ikke går i solarium.

Tankevækkende småfilm og video om at være frivillig, man kan fange med sin QR-scanner, når man keder sig i bussen/toget.

Det handler om at lave nogle tiltag der er spræl i, og hvor unge kan se, der er selvudvik-ling. Det kunne for eksempel være ved at lave rygestopevents, hvor unge møder andre unge og forinden er blevet klædt på af os til at kom-munikere adfærdsforandring. På den måde får de kompetencer, som flere af dem direkte kan bruge senere og skrive på CV’et.

Unge ønsker en afgrænset opgave eller en fagligt udfordrende opgave, hvis man for ek-sempel er studerende eller veluddannet. På den måde kan de også bruge det frivillige arbejde på deres cv. Det er jo en hjælp i disse trange tider.

Det handler om at være til stede på ud-dannelsesmesser. KB kunne få en stand, hvor der blev reklameret for at blive frivillig. Det

giver også point i forhold til at optimere sin ansøgning til en videregående uddannelse at lave frivilligt arbejde, så lad os udnytte det.

Vi skal bruge vores online medier meget mere. Vi skal fortælle de gode historier om unge frivillige.

Involver forældrene og lad dem være formidlere af budskabet. Det kan for eksempel være tilfældet med oplysningsarbejdet i forbin-delse med HPV-vaccinen.

Annoncer fx i studiekalendere og andet studiemateriale på korte såvel som lange ud-dannelser.

gode ideer fra Kræftens Bekæmpelses ansatte

2

1

3

4

5

6

7

8

9

10

MAdHJØrnET

Page 8: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

8 | patientstøtte

derfor har kræftramte behov for hjælp og støtte

– mange kræftramte føler, at

det er svært at tale med fami-

lien, og der kan professionel

rådgivning være en mulighed

– hver femte kræftpatient

udvikler en behandlings-

krævende depression

– Det første år efter en alvorlig

kræftdiagnose har kræftpatien-

ter dobbelt så stor risiko for at

blive indlagt med depression

end andre danskere

Page 9: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

9patientstøtte |

9

for et år siden sagde designerne Malene Helbak og Mette Scherning ja til at arbejde frivilligt for Kræftens Bekæmpelse. det har resulteret i en produktserie, der støtter rådgivningsarbejdet. af iben bøgH nielsen | kommunikationsmedarbejder | foto: emil Hornstrup jakobsen, das büro

Tegnestuen er et laboratorium for designerne Malene Helbak og Mette Scherning. Overalt på hylder og borde optager farverige prøve-tryk, skitser, smykker og krus pladsen. nogle produkter er færdige og klar til at blive sendt af sted. Andre er stadig på tegnebrættet og mangler at få den helt rigtige form og farve. Det seneste skud på stammen er et krus, en vase/lysestage og to sæt øreringe, som desig-nerne har udviklet til Kræftens Bekæmpelse.

glade for at bruge deres evnerMalene Helbak og Mette Scherning har stor respekt for frivillige, som er i kontakt med kræftramte. Mødet med personer, som er alvorligt syge, mener de, er en sværere opgave, end den de har kastet sig over. Selv bruger de deres kreative og professionelle evner til at støtte kampen mod kræft:

”Det handler om at hjælpe med det, man er bedst til, så kan Kræftens Bekæmpelse komme længere i deres arbejde,” siger Mette Scherning og Malene Helbak fortsætter:

”Vi føler faktisk ikke, at vi laver et ekstra stykke arbejde. Det her laver vi til daglig, så det er ikke svært. Det er det, vi kan.”

De to designere har ikke selv haft kræft tæt inde på livet, men kræftsagen betyder meget for dem, fordi det er en sygdom, der kan ramme alle uanset alder og køn.

en kampagne om livetSamarbejdet med designerne er en del af Kræf-tens Bekæmpelses nye kampagne Livet, som skal synliggøre de mange rådgivningstilbud til kræftramte. Symbolet på Livet er en hjertefor-met blomst, som Malene Helbak har designet.

”De to blade former tilsammen et hjerte, det basale i livet. Frøet er lig med vækst – livet

der ligger og venter på at spire.” Blomsten er dekoreret på en vase/lysestage,

et krus og to sæt øreringe, da disse produkter sælger godt og kan kombineres med andre ting.

”Det er vigtigt for os, at tingene kan stå alene. Man behøver ikke at have 12 krus, man kan sagtens bare købe et enkelt og mixe med ting, man har i forvejen. Man må selvfølgelig gerne købe 12,” siger Malene Helbak.

dansk design og kvalitetDesignerne sætter pris på godt håndværk, og det er noget, der tager tid. Deres produkter bliver formet og dekoreret i hånden, og det gør, at farver og mønstre kan variere fra del til del. Det gør hvert eksemplar unikt. At tænke i god håndværksmæssig kvalitet er meget oppe i tiden, mener Malene Helbak.

”Der er meget fokus på, at man som for-bruger tænker over, hvad man køber, så man undgår den der køb-og-smid-væk-kultur. De produkter, vi har designet, kan holde i rigtig mange år.”

Da alle produkterne er af god kvalitet og i sig selv et lille kunstværk, er de oplagte at give til en, man holder af.

”Hvis man i forvejen skal give en gave, kan man købe et produkt fra Livet og dermed

både støtte og give en gave,” fortæller Mette Scherning.

designernes håbVed at købe et af produkterne er man med til at sikre, at kræftramte kan få gratis hjælp. Designerne håber da også, at der kommer en stor posen penge ind, men de har også et andet håb. ”Det kunne være dejligt, hvis pro-dukterne sætter snakken om kræft i gang. Hvis man ser sin veninde med øreringene, kan det være, man spørger, hvor hun har købt dem. Så bliver øreringene pludselig en indgangsvinkel til at tale om kræft, som er et svært emne for mange. På den måde bliver køberen en form for ambassadør for kræftsagen,” fortæller Malene Helbak.

vidste du, at• Hver tredje dansker får kræft• Kræft påvirker hele familien, også dem der er tæt på den syge • Hver fjerde kræftramte kender ikke til Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud• Man kan møde os på telefonen, på nettet og 30 steder i landet – det er gratis• Kræftens Bekæmpelse har næsten 87.000 kontakter med kræftramte hvert år, og fire ud af fem føler sig mere afklarede med deres situation bagefter• Rådgivning er alt lige fra samtaler og kost- vejledning til havkajak og hård fysisk træning

designere

Du kan læse mere og købe produkterne på www.cancer.dk/livet. Krus: 135 kr. Vase/lysestage: 245 kr. Øreringe og ørestikkere pr. sæt: 275 kr. Derudover er der lavet en T-shirt: 149 kr.

arbejder frivilligt

Page 10: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

10 | gode råd til det frivillige arbejde

Sophie frandsen og Marie Palle er Pr-frivillige i Område Hovedstadens Pr-team, der rykker ud, når andre frivillige har behov for hjælp til markedsføring og Pr. af marie tygesen | kommunikationskonsulent | foto: jesper bolo petersen

Studiejob, praktik, kandidatuddannelse i politisk kommunikation og ledelse. Der er nok at se til for Sophie Frandsen og Marie Palle.

Men der er også tid til at være PR-frivillig hos Kræftens Bekæmpelse. Siden februar 2011 har Sophie og Marie været to af de 15 PR-frivillige i Område Hovedstadens PR-team, for som Marie siger.

”Jeg tror ikke, jeg kunne hjælpe kræftpatienter direkte – Det er jeg slet ikke stærk nok til. Som PR-frivillig kan jeg bruge min faglighed, og derigennem hjælpe indirekte.”

vinkel og aktualitetOg ingen tvivl om, at Sophie og Maries arbejde hjælper. Deres første opgave var markedsføring af generalforsamlingen i Allerød Lokalfor-ening, hvor de skrev en artikel til Allerød Lokalavis.

”Vi gør meget ud af at finde en vinkel og gøre emnet aktuelt. I Allerød fokuserede vi på oplysningsvinklen, og tonede det med general-forsamlingen lidt ned. Generalforsamlingen lå i foråret så for at give det aktualitet, trak vi solkampagnen med ind.”

Udover markedsføring af generalforsamlingen har Sophie og Marie hjulpet andre lokalforeninger med annoncer, artikler og pjecer. Og de har mange idéer til, hvordan man kan markedsføre sine aktiviteter lokalt.

vær synlige og brug nettet”Synlighed er buzzwordet,” fortæller Marie.

”Vi oplevede, at en lokalavis var i tvivl om, hvem de skulle kon-takte, hvis de skulle have fat i Kræftens Bekæmpelse lokalt. Jeg tror, det er en god idé at have en frontfigur, så lokalavisen aldrig er i tvivl om, hvem de skal kontakte.”

Men også sproget er centralt, supplerer Sophie. ”Selv om emnet – kræft – er tungt, skal formidlingen stadig være

lettilgængelig.”Og så skal man bruge nettet. ”Brug Facebook. Det er hurtigt, enkelt og billigt. Men man skal

samtidig huske dialogen og opfølgningen – f.eks. skal man svare folk på Facebook.”

”jeg var frygtløs”Og heldigvis har Kræftens Bekæmpelse ikke set det sidste til Sophie og Marie, der fremadrettet også gerne vil involveres i større events og kom-munikation på et mere overordnet og strategisk niveau. For det giver god erfaring at være PR-frivillig, fortæller Marie.

”nu ved jeg, hvordan man skriver til en lokalavis, og hvordan man tager kontakten. Da mit arbejde bad mig ringe til en avis … jeg var frygtløs!”

pr-PATrulJEn ryKKEr ud

Foto: Jesper Bolo Petersen

Page 11: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

11gode råd til det frivillige arbejde |

Overvej hvem målgruppen erEr det patienter, pårørende eller borgere i al almindelighed? Målgruppen bestemmer, hvordan I skal fortælle om jeres arrangement

Skriv direkte til målgruppen Kommunikér direkte til modtageren. Skriv for eksempel ”Er du pårø-rende til en kræftpatient, så har vi et tilbud til dig” eller ”Få hjælp til at tackle hverdagen med en kronisk kræftsyg”

Brug lokalpressenKontakt lokalavisen og spørg om de vil bringe en note om arrangemen-tet. De er ofte pressede på tid, så I kan tilbyde at skrive et udkast til teksten

Brug Facebook Lav en ”event” og invitér mulige deltagere

Vær ikke bange for gentagelser Det er kun godt, hvis man læser og hører om arrangementet fra flere sider

1

2

3

4

5

Kommunikationsrådgiver Anne-Sophie lahme fra Kommunikationsbureauet lahme fortæller, hvordan i nemmest når ud til et publikum, når i afholder arrangementer

Markedsføring – Hvordan?

Hvor kan jeg få hjælp til markedsføring?

Du kender det måske. I har lavet et fantastisk arrangement og knoklet for at få det til at fungere. Men så kommer dagen, og der dukker kun halvt så mange op, som I havde håbet. Det store spørgsmål er – Hvor-dan markedsfører man sine arrangementer og aktiviteter?

Bestil et kursus i PR og webSe i Kursushæftet, hvordan du bestiller et kursus i PR og web

Få hjælp fra PR-patruljen I område Hovedstaden kan du få hjælp fra PR-patruljen. Kontakt områdekonsulent Jakob Guldberg Madsen på [email protected]

Se videoen9. december udsender Frivilligindsats en video-guide til, hvordan du kan bruge Facebook

Foto: Privatfoto

5 tIpS – få diT ArrAngEMEnT ud OvEr rAMPEn

Page 12: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

12 | kræftens bekæmpelse

af rebecca vang | kommunikationskonsulent

et par gode råd og et vink med en vognstang til formændene

Erling Løfbjerg, Frederikssund Lokalfor-ening: ”Vi vil gøre noget for kræftsagen, være synlige i lokalområdet og øve indflydelse alle de steder, vi kan.”

Susanne Ulk, Faxe Lokalforening: ”Vi vil få sat overlæggeren der, hvor den skal være i for-hold til det, vi kan og vil og – lige lidt over.”

Grethe Kristensen, Haderslev Lokalforening: ”Vi vil være synlige og gøre vores indflydelse gældende. Også politisk.”

Lone Maagaard, Viborg lokalforening: ”Vi har fokus på kommunikationen mellem borger og politik. Og så naturligvis at hjælpe kræftpa-tienter.”

Claus Foged, Hjørring lokalforening: ”Vi skal være vagthund over for kommunen og fortælle dem, hvad de kan gøre bedre.”

Hvordan ser fremtidens lokalforening ud? Sådan lød det store spørgsmål, som næsten 80 lokalforeningsformænd forsøgte at besvare på den første formandskonference i Kræftens Bekæmpelses historie. Også en tidligere socialminister, en generalsekretær og en præst kom med deres bud – og kritik.

Der blev uddelt kærlig kritik, et par lussinger og svar på tiltale på den første formandskonference i Kræftens Bekæmpelse.

Benedicte Kiær, der er tidligere socialminister for de konservative, Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl og frimenighedspræst i Rødding, Mette Geil kom med indspark til debatten. Og det gik ikke stille for sig. For eksempel fortalte Benedikte Kiær om den gang for fire år siden, da en af hendes pårørende fik kræft.

”Jeg vidste ikke, hvor jeg kunne få hjælp. Men jeg havde virkelig be-hov for at tale med nogen, der ikke var inden for systemet. Mit budskab til Kræftens Bekæmpelse er, at I skal blive mere synlige i lokalsamfun-det, og så synes jeg, I skal få en ungdomsafdeling. Det giver dynamik og nytænkning,” lød det fra den tidligere minister.

lad os samarbejde på tværs Røde Kors var repræsenteret ved generalsekretær Anders Ladekarl, og

også han opfordrede Kræftens Bekæmpelse til at blive endnu mere synlig i lokalområdet.

”Der er ingen politikere, der lukker ørerne, når I udtaler jer. Men I har potentiale til meget mere. En mulighed kunne være at samarbejde med Dansk Røde Kors om vores vågetjenester. I er som frivillige yderst kvalificerede til at møde patienter med kræft. I kan give omsorg i et samfund, der bliver mere og mere mekaniseret. ”

Frimenighedspræst i Rødding, Mette Geil satte en fed rød streg under de lidt kritiske røster.

”Jeg mangler noget spræl. Både omkring foldere og stativer, men jeg mangler også at se Kræftens Bekæmpelse som en organisation, hvor jeg kan være aktiv – lige som i alle andre organisationer. Derfor er mit forslag, at I skynder jer at oprette vågetjenester, for det er jo det, frivil-lige kan.”

formænd-enes svar på tiltale

H vad er visionen for jeres arbejde?

Page 13: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

13kræftens bekæmpelse |

Erling Løfbjerg: ”Det handler om at være vagthund. Vi forsøger at gå og skubbe lidt alle de steder, vi kan. Vi opsøger kommunen, holder planlagte møder med dem, og på dags-ordenen er blandt andet rehabilitering og sundhedsplaner.”

Susanne Ulk: ”Det er vigtigt med gensidig respekt. Til at begynde med fandt vi hele klagelisten frem og tænkte, at vi ville præsentere den for kommunen. Men faktum er, at de ikke har nogen penge men gerne vil samarbejde. Det er også vigtigt at finde det rigtige tidspunkt for møder med kommunen. Det dur jo ikke at komme en måned efter, at kommunen har taget stilling til rehabilitering.”

Grethe Kristensen: ”Vi opsøger embedsmænd og politikere, og derigennem er det lykke-des os at få et godt samarbejde med forebyggelsesudvalget omkring solpolitik og rehabili-tering.”

Lone Maagaard: ”Vi kender efterhånden politikerne og dem i forvaltningen, og så er det bare nemmere. Vi fik for eksempel at vide, da sundhedspolitikken var på vej, så vi kunne nå at sende et høringssvar.”

Claus Foged: ” Vi har to tidligere socialudvalgsformænd i vores bestyrelse. Jeg har selv været ansat i kommunen og kender den indefra. Det hjælper naturligvis.”

Erling Løfbjerg: ”Vi vil gerne have flere mænd i bestyrelserne og meget gerne flere unge med i aktiviteterne.”

Lone Maagaard: ”Vi vil gerne gøre endnu mere i forhold til patientstøtte. Vi er ikke sygeplejersker, men vi kan sagtens bruge vores hænder.”

Grethe Kristensen: ”Vi vil gerne rekruttere nogle unge – vi havde på et tidspunkt en stand, hvor vi havde en ung med fra Vidunderlivet. Hvis vi har nogle andre aldersgrupper med ude på en stand, får vi kontakt til flere målgrupper.”

Claus Foged: ”For os handler det om at få fat på mændene og få kontakt til de etniske grupper. I Hjørring er der ca. 1000 borgere som er fra lande uden for Europa – de får også kræft og har brug for støtte.

H vordan får man et godt samarbejde med kommunen?

H vilke planer har i for fremtiden?

Juletid er hyggetid. Det er tiden, hvor vi er sammen med nære og kære og nyder den søde julestemning. Vi har derfor sørget for, at der er masser af nyheder i netbutikken, så det er nemt at sprede juleglæde blandt familie og venner. Her kan du både finde julepynt til hjemmet, søde adventsgaver og fine værtindegaver til julens mange sammenkomster. Og med gaver fra netbutikken glæder man flere end blot modtageren, da man ved at købe i netbutikken støtter vores fælles kamp mod kræft. Vi ønsker alle en glædelig jul. Se hele udvalget i netbutikken på www.købogstøt.dk

Juleflag

10 søde og festlige danne-

brogsflag i bomuld og

stofsnor.

Pris: 79,- kr.

Hjerteøreringe

Yndige ørestikkere besat

med skinnende similisten

i gun-farvet.

Pris: 119,- kr.

Vanter

Dejlige varme vanter i

koksgrå strik, one-size.

Pris: 99,- kr.

Hjertebroche

Unik broche med fine

krystal sten og perler.

Pris: 99,- kr.

Kagedåse med småkageforme

Sjov kagedåse til ægte jule-

hygge, med 7 søde småkage-

forme.

Pris: 89,- kr.

Jul i netbutIkkennETBuTiK

Page 14: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

frivilligpris til inger stadVesthimmerlands Kommune har for første

gang uddelt en frivilligpris. Den gik til Inger

Stad, Aalestrup, som igennem mere end 25 år

har været frivillig i Kræftens Bekæmpelse. Inger

Stad har været indsamlingsleder, formand for

både samarbejdsudvalg og Lokalforening og

været med til at stifte ”Cafe Gnisten”, der er

et tilbud om fysisk træning og sociale aktivite-

ter for personer, som har eller har haft kræft.

Her er Inger selv frivillig og koordinator for de

øvrige frivillige.

Ud over æren fulgte en check på 3000 kr.

Inger har doneret pengene til ”Støt Brysterne”.

Inge Kragelund, Lokalforeningen Vesthim-merland. Kontakt: 98645360

en aften om prostatakræftOnsdag den 9. november havde KB’s Net-

værkscafe i Nykøbing Falster, i samarbejde

med Propa, arrangeret en aften om prosta-

takræft. Der var fuldt hus med 40 tilmeldte,

og allerede inden arrangementet viste det

sig, at det var nødvendigt at holde endnu en

aften om prostatakræft. Svend Ejvin Jensen,

der er formand for Propa i region Sjælland,

indledte aftenen med at fortælle om Propa’s

organisation og målsætning, samt om den nye

strålekanon på Næstved Sygehus. Herefter blev

Propa’s nye film om prostatakræfts faser og

behandlingsmuligheder vist. Blandt deltagerne

var også en række hustruer, hvilket vi synes

er meget positivt. Vi frivillige i den lokale net-

værkscafe håber med arrangementet at have

skabt interesse for etablering af en aktiv afde-

ling af Propakræftforeningen på Lolland-Falster.

Behovet synes umiddelbart at være til stede.

Mogens Klarskov, Nykøbing Falster Lokalforening – kontakt: [email protected], 24489427/43

700 elever hørte på chris macdonaldFor første gang var Kræftens Bekæmpelse i

Rudersdal inviteret med til en dag om sundhed

og rusmidler for alle kommunens 8. klasses

elever. Vores opgave var at oplyse om faren

ved rygning og uddele informationsbrochurer

og postkort. Chris MacDonald holdt foredrag

om emnet ”Strong body – strong mind”, og

ca. 700 elever hørte ham tale om livsglæde,

sund kost, motion, alkohol og rusmidler, nød-

vendig søvn og hviletid. Chris MacDonald kom

også ind på faren ved at begynde med at ryge

i smug som ung. En del elever fortalte os til

arrangementet, at de holder sig langt væk fra

røg, hvilket vi naturligvis er glade for.

Sri Sai Das, Rudersdal Lokalforening – kontakt: [email protected], 30357324

cykelmesse med fokus på hudkræftRudersdal lagde i år asfalt og målstreg til

VM-ruten i landevejscykling. Men cykling er

mere end landevejscykling, og den 17. og 18.

september kunne man opleve cykling i alle

dens afskygninger i Birkerød Idrætscenter.

Som den eneste sociale forening var Kræftens

Bekæmpelse inviteret med på messen, og for

at sætte fokus på hudkræft stillede vi op med

temaet ”cyklister og sol.” Vi havde for eksem-

pel en hudpen med, som viser, hvor meget sol

din hud kan tåle, før den bliver rød. En række

personer kom for at få målt deres hudtype.

Sri Sai Das, Rudersdal Lokalforening – kontakt: [email protected], 30357324

lyserød Wellnes i guldborgsundLyserød Lørdag i Nykøbing blev for 50 bryst-

opererede kvinder fejret med 2½ times hygge

i Nykøbing svømmecenter. Bag arrangementet

stod Rehabiliteringscenteret, Svømmecentret

og Kræftens Bekæmpelse. På programmet var

svømning i sportsbassin, aquafit i varmtvands-

bassin, boblebad, sauna-gus og sandwich,

vand og frugt. Det hele var naturligvis gratis

for damerne, der oven i købet fik en lille gave-

pose med hjem.

Jette Larsen, Nykøbing Falster Lokaludvalg – kontakt: [email protected], 5485 0052

når man er alt for ung til at få kræftSom 16-årig blev

Mette de Fine

Licht ramt af en

alvorlig kræftsygdom. Forleden fortalte hun om

kemobehandlingen og livet efter sygdommen.

Det skete på Haraldslund Vand- og Kulturhus

Page 15: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

15landet rundt |

i Aalborg. Mette de Fine Licht har haft galope-

rende knoglekræft i højre ben: ”Det var skræm-

mende at blive mødt af skaldede og sygeligt

tynde mennesker samt pårørende, som var

kede af det,” fortæller Mette, der på en måned

tabte 10 kilo, led af kvalme, svingende blodtal

og bare kunne se på, mens håret begyndte at

falde af. I dag er Mette 25 år, og hun har sta-

digvæk ikke vænnet sig til, at hun ikke kan være

aktiv som tidligere pga. metalprotesen i sit ben.

I dag arbejder hun som forfatter og har skrevet

bogen ”Viljepigen” om sit kræftforløb.

Mona Svendsen, Kræftens Bekæmpelse Aal-borg. Kontakt: [email protected], 22288400

mette malede fredericia lyserød 21-årige Mette

Juul Jensen er

butikselev hos

Cykelservice i

Fredericia. På trods af sin unge alder har hun

rigtig mange kontakter til byens forretningsliv,

og dem har hun udnyttet som kampagneleder

til dette års Lyserød Lørdag. Hun har fået flere

forretninger til at pynte vinduerne lyserøde og

fået indehaverne til at give bidrag til Lyserød

Lørdag i forbindelse med salget. Derudover

sørgede Mette Juul Jensen for dans på Rådhus-

pladsen, en stand med oplysning om bryst-

kræft, armbånd og T-shirts.

Annemarie Mogensen, Fredericia Lokal-forening. Kontakt: [email protected]

mindeord for ingrid fossar larsenDet er med stor sorg, at vi har modtaget med-

delelsen om, at vores mangeårige formand

Ingrid Fossar Larsen (bedre kendt som Tulle)

er død torsdag den 27. oktober 2011. Tulle

havde på mange måder viet sit liv til at vinde

kampen over kræften: både i sit professionelle

virke, hvor hun arbejdede i dyrestaldene i

Kræftens Bekæmpelse og i fritiden – og efter

sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for

et par år siden som særdeles aktivt medlem

af lokalforeningen i Fredensborg; de sidste år

som formand. Så meget desto mere sørgeligt,

at det var netop den sygdom, som Tulle alt for

tidligt tabte kampen til. Tulle efterlader et stort

tomrum i vores lokalforening. Tulle formåede

at holde utrolig mange bolde i luften og gjorde

en kæmpe indsats for at få profileret kræftsa-

gen og få sat den på den politiske dagsorden i

lokalområdet. Ære været hendes minde.

Louise Brouer, Fredensborg Lokalforening.

talkshowet meyerheim gæstede maribo Tidligere forsvarsminister Søren Gade, sanger-

inde Anne Herdorf og TV-lægen Peter Qvortrup

Geisling var gæster i Meyerheims sofa, da den

kendte tv-vært kiggede forbi Maribo med sit

show. I løbet af aftenen blev der både plads til

dybe samtaler om deres liv og sjove anekdoter.

Efter kaffen kom Anne Herdorf igen på podiet

og sang en række sange – blandt andet en

duet med Peter A.G. med sangen ”Skibet skal

sejle i nat”. Overskuddet for arrangementet gik

ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

aalborg til kamp mod brystkræftNordkraft dannede rammen om Lyserød

Lørdag i Aalborg. I Nordkrafts Kedelhal var

der opstillet forskellige boder med smykker,

blomster, alternativ behandling, øl, lækkert

brød, tøj, kosmetik, keramik og glaskunst.

Skuespiller Anne Kejser indledte Lyserød Lør-

dag arrangementet med at holde åbningstalen.

Hun talte om vigtigheden af at støtte og skabe

opmærksomhed omkring brystkræftsagen,

da der stadig er alt for mange kvinder, som

rammes af sygdommen i dag. Resten af dagen

var der fuldt program med blandt andet dans,

zumba, foredrag, sang og hårstyling. Udover

basaren i Nordkraft var der arrangeret diverse

støttearrangementer forskellige steder i byens

centrum, og to kvinder i lyserødt suste rundt

på en smart lyserød scooter og uddelte støt-

teprodukter fra Kræftens Bekæmpelse.

Mona S. Svendsen, Kræftens Bekæmpelse Aalborg. Kontakt: [email protected], 22288400

Zumba til fordel for kræftsagenLejre lokalforening afholdt to succesfulde ar-

rangementer på Lyserød Lørdag: først to timers

zumba og derefter to timers koncert. Zumba-

eventen foregik i Hvalsø Hallen med diskotek,

lysshow og otte toptunede Zumba-instruktører,

der sparkede gang i festen med ca. 175 del-

tagere. Efter en halv times pause startede

eftermiddagens koncert med meget talent-

fulde børn og unge fra Lejres musikskole, der

spillede klaver og violin. Derefter sang Miriam

sig ind i alles hjerter med varme og rørende

tekster, og til slut spillede Mig og Bonden en

række af Shubiduas bedste numre og fik alle

til at synge med. Ved begge arrangementer

blev der afholdt lotterier med sponserede præ-

mier fra Lejres erhvervsliv, og ved koncerten

blev der også solgt hjemmebagte (lyserøde)

kager samt varme og kolde drikke. Alle del-

tagere var fælles om at støtte brysterne, og

begge arrangementer blev en succes.

Mia Winkelmann, Lejre Lokalforening. Kontakt: [email protected]

Page 16: i december 2011 Sløjfen - Frivillig.dk€¦ · 4 | stafet for livet En ny type frivillig har set dagens lys: fighterambassadører. det er tidligere og nuværende kræft-patienter,

Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø

Magasinpost IDNR 12757

”Jeg dur ikke til at sidde i en lænestol og gro fast”

Den 80-årige vestjyde har de seneste 21 år været aktivt bestyrel-sesmedlem i Kræftens Bekæmpelse i Hvide Sande. Hun har arrangeret landsindsamling, stået på et utal af stande, deltaget i et hav af be-styrelsesmøder som næstformand og arrangeret Lyserød Lørdag. Det sidste har hun gjort så godt, at lokalforeningen forleden kunne sende næsten 300.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Det er det

største beløb, der er blevet indsamlet til Lyserød Lørdag. Konceptet er enkelt. 60 mænd – deriblandt borgmesteren og et fol-

ketingsmedlem – gennemfører et time langt sponsorløb. Iført T-shirts og Lyserød butterfly. Deltagerne skaffer selv sponsorer, der betaler pr. omgang, mændene løber. Efter en time bliver det til et fornemt beløb til kræftsagen.

“Derudover har vi fået sponsoreret fisk til maden, og borgerforenin-gen tilbereder dem. Og alle byens butikker bakker op om arrangemen-tet ved at købe en sponsorpakke og lave forskellige aktiviteter under temaet Lyserød Lørdag. Det er sådan noget, man kan gøre i en lille by, hvor alle kender alle,” siger Mary Søegaard, der siden 1968 har langet

fisk over disken i Hvide Sande Røgeri og derfor også kender byens beboere.

For få at siden slap hun dog tøjlerne og overlod forretningen til sin søn og en medarbejder. Men det fik ikke vestjyden til at sætte sig ned og slappe af.

”Jeg dur ikke til at sidde i en lænestol og gro fast. Det handler jo om at holde sig i gang. Både fysisk og mentalt. At arbejde frivilligt giver mig en tilfredsstillelse, og hvis man kan hjælpe, er det lønnen værd i sig selv. Og jeg ved jo, at pengene til for eksempel forskning gør en forskel.”

Mary Søegaard har selv været ramt af æggestok-kræft, men det er faktisk ikke den væsentligste årsag til, at hun har viet størstedelen af sit frivillige virke til Kræftens Bekæmpelse. Som 14-årig mistede hun sin mor, der døde af knoglekræft.

”Jeg kan huske, at jeg som barn gik rundt og solgte små sløjfer for Kræftens Bekæmpelse. Jeg har altid haft interesse for sagen og har altid gerne villet hjælpe,” siger Mary Søegaard.

Stærkest står den årligt tilbagevendende landsindsamling, hvor trofa-ste indsamlere mødes ved røgeriet og slutter i banken. Men hvor mange timer hun bruger på det frivillige arbejde – som også tæller frivilligt arbejde til byens sildefestival, hos Terre Des Hommes og hjælper ved arrangementer ved Anker Fjord Hospice – det vil hun ikke ud med.

”Åh, det tænker jeg altså ikke på. Det er jo ikke det, det handler om.”

Slår man op i ordbogen under ordet ildsjæl, lyder det: ”En ildsjæl er en person som, ofte ulønnet, arbejder begejstret og ivrigt for en sag.” En kortere, men bestemt lige så korrekt forklaring, er Mary Søegaard. af rebecca vang | kommunikationskonsulent

I hvert nummer af Sløjfen tegner vI et portræt af en frIvIllIg. har du Ideer tIl en frIvIllIg, der har gjort en SærlIg

bemærkelSeSværdIg IndSatS, hører vI meget gerne fra dIg på [email protected]

MånEdEnS frivillig