Embed Size (px)
DESCRIPTION
Denne brochure henvender sig til forældre med børn, der har kræft. Den omhandler de kostråd, som vi anbefaler til syge, småtspisende børn, og indeholder en række gode råd og idéer til, hvordan man kan hjælpe barnet med at spise så meget og så godt som muligt. Rådene stammer fra mange års arbejde med at rådgive børn med kræft på Rigshospitalet.
Citation preview
Mad til børnmed kræft – en vejledning til forældre
2
Indhold Indledning 3
Kostråd til raske børn 4
Kostråd til syge børn med nedsat appetit 5
Fire gode råd når dit barn har mistet appetitten 8
Sådan energiberiger du maden 13
Eksempler på dagskost 16
Når det kniber med appetitten 17
Forstoppelse 19
Mundbetændelse 19
Sejt spyt og mundtørhed 20
Prednisonbehandling 21
Sondemad 23
3
IndledningDen behandling, dit barn får for sin kræftsygdom, påvirker ofte appetitten.
Mange børn mister lysten til mad, får kvalme, og nogle kaster op. Maden
smager pludselig anderledes, kød smager f.eks. af metal, og tærsklen for
sødt og surt ændrer sig. Lugtesansen bliver også påvirket, og mange børn
får kvalme ved lugten af mad.
De dage, barnet får kemoterapi, er appetitten ofte særligt dårlig. Det er
derfor vigtigt at ”tanke op” imellem behandlingerne, så dit barn taber så lidt
som muligt i kropsvægt. Det er nemmere at forebygge en vægtnedgang,
end at reparere bagefter.
Hvis dit barn spiser dårligt i en længere periode, kommer det i en dårlig
ernæringstilstand og bliver træt, og modstandskraften mod infektioner
nedsættes. Det er derfor vigtigt at sørge for, at barnet i disse perioder får så
meget at spise som muligt. Man opnår dog ikke meget ved at presse barnet,
snarere tværtimod. I stedet har det ofte god effekt at servere det, barnet
har lyst til, servere hyppige måltider og forsøge at sikre, at det barnet
spiser, indeholder så meget energi som muligt.
Denne brochure giver dig nogle forslag til, hvad du i forskellige situationer
kan tilbyde dit barn. De bygger på erfaringer fra mange års arbejde på
Rigshospitalets afdeling for børn med kræft. Forslagene vil ikke være dæk-
kende for alle børn i alle situationer – nogle kan du bruge direkte, andre kan
måske være en inspiration for dig. Det er dig, der kender dit barns behov,
vaner og lyster.
Hvis du har problemer med at få dit barn til at spise, eller hvis barnet taber i
vægt, kan du få individuel rådgivning af afdelingens diætister.
4
Raske børn skal spise svarende til de officielle anbefalinger for sund kost
til børn. Børn op til 2 år skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
ernæring til spædbørn og småbørn. Fra 2 år og opefter følges de 10 kost-
råd fra Fødevarestyrelsen:
Kostråd tilraske børn
• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grøntsager
• Spismerefisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker
• Drik vand
5
Som udgangspunkt skal barnet tilbydes mad svarende til de officielle
anbefalinger. Der vil dog være behandlinger, som er så hårde ved krop-
pen, at barnets appetit daler. En kost, som lever op til de nationale
anbefalinger, fylder og mætter meget, og børn skal derfor spise ret
store mængder mad for at få dækket deres energibehov. Hos børn
med nedsat appetit og dermed et mindre indtag af mad gælder derfor
andre kostråd.
Når syge børn ofte er småtspisende, bør de spise en kost, som tilgode-
ser, at de kan få dækket deres energibehov gennem den lille mængde
mad, som de spiser. Derfor er de kostråd, som vi her anbefaler, lidt
anderledes end de råd, som gælder for raske børn.
Børn har forskellige energibehov afhængig af deres alder, køn, vægt og
fysiske aktivitet.
Energien fra mad er kroppens brændstof, og den findes i de energi-
givende næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat.
RaSkE BøRNS ENERgIBEHov
Børn har behov for meget energi gennem kosten, fordi de vokser, og
fordi de ofte bevæger sig meget i løbet af dagen. Derfor skal børn spise
større mængder mad i forhold til deres vægt end voksne for at få
dækket deres energibehov. Jo mindre børn er, des mere skal de spise i
forhold til deres vægt.
SygE BøRNS ENERgIBEHov
Det er vigtigt, at dit barn får dækket sit energibehov under sygdom.
Selv om syge børn ofte er mindre aktive end raske børn, har de stadig
brug for meget energi. Nogle sygdomme kan medføre, at barnet har et
øget behov for energi, og har et barn først tabt noget af sin kropsvægt,
skal det bruge ekstra energi til at tage på igen.
PRotEINER
Under sygdom er proteiner vigtige næringsstoffer, fordi de fungerer
som byggemateriale i kroppen. Proteiner findes i de fleste madvarer,
men især i dem, som stammer fra dyreriget f.eks. kød, fisk, mælk, æg
og ost.
Hvis børn får tilstrækkelig energi gennem kosten, får de næsten altid
også protein nok. Det gælder især mindre børn dvs. op til en vægt på
15-20 kg. Derfor skal syge børn have dækket deres energibehov. Hvis
det ikke dækkes, vil kroppen ikke kunne udnytte proteinerne, da den så
vil bruge proteinerne som energi i stedet for.
Kostråd til syge
børn med
nedsat appetit
6
Hvis et barns kost er meget ensidig og mest består af proteinfattige mad-
varer som f.eks. frugt og grøntsager, kan proteinindtaget blive for lavt.
Der bør i kosten til børn derfor indgå nogle af de gode proteinrige
levnedsmidler som f.eks. kød, fisk, mælkeprodukter, æg eller ost. Det
gælder især for større børn, som ikke spiser nær så meget i forhold til
deres vægt som små børn og derfor har brug for lidt mere protein
gennem kosten.
FEDt – DEN StøRStE ENERgIkILDE
Fedt er et næringsstof, som hovedsageligt bruges til at forsyne krop-
pen med energi.
Fedt er den største kilde til energi i kosten, da det giver næsten dobbelt
så meget energi pr. gram som kulhydrat og protein. Når et barn ikke
spiser ret meget mad og samtidig har brug for meget energi, er det en
god idé, at kosten har et højere indhold af fedt. På den måde kan barnet
få mere energi i en mindre mængde mad. Dit barn kan nøjes med
mindre mængder mad, hvis kosten har et højt fedtindhold.
MættEt og UMættEt FEDt
Der findes to hovedtyper af fedt – det mættede og det umættede fedt.
Det mættede fedt er det såkaldte ”usunde” fedt, som især findes i
madvarer fra dyreriget f.eks. i smør, hårde margariner, kød, ost og fede
Kan børnfå for lidtprotein?
7
mælkeprodukter. Det umættede fedt er det ”sunde” fedt, som især
findes i madvarer fra planteriget f.eks. i olie, bløde margariner, nødder,
avocado og fede fisketyper.
Når et barns kost har et højt indhold af fedt, er det en god idé, at kosten
indeholder meget af det umættede fedt.
vItaMINER og MINERaLER
vitaminer og mineraler giver ikke energi, men har en række opbyggende
og regulerende funktioner i kroppen. Det er livsvigtige næringsstoffer,
som dagligt skal tilføres kroppen i små mængder, og de findes i de
fleste madvarer, dog i varierende mængde. Der findes forskellige vita-
miner og mineraler med hver deres specielle funktioner.
EN DagLIg vItaMIN-MINERaLPILLE
Det syge barn spiser ofte mindre og måske mere ensidigt under kemo-
terapibehandling, og derfor anbefaler vi, at alle børn får en børne-
vitamin-mineralpille dagligt for at sikre et tilstrækkeligt indtag.
Bemærk at vitamin-mineralpillen skal være uden jern, hvis barnet mod-
tager blodtransfusioner, som indeholder jern. Pillen skal knuses, hvis
barnet er under 1 ½ år. Hvis barnet er under 1 år, skal vitamin-mineral-
tilskuddet være i dråbeform.
8
1.
Fire gode råd når dit barn har mistet appetitten
SygE BøRNS LIvREttER
alle børn har særlige madvarer og retter, som de foretrækker. Når dit barn er sygt, og appetitten er lille, kan
det have særlig stor betydning for dit barn at få en bestemt slags mad. Syge børn vil som regel helst spise
mad, som de kender, og foretrækker ofte mad med en mild smag frem for stærk mad.
BøRNEvENLIg MaD
Spaghetti og kødsovs Boller i karry
kyllingelår Pølser med brød
Pizza Risengrød med kanelsukker
Lasagne Jordbærgrød
Burger Pandekager
Frikadeller Morgenmadsprodukter fx Corn Flakes eller Chokopops
kartoffelmos
SPECIELLE øNSkER
Dit barn kan også have specielle ønsker til maden. Det kan være at få serveret de forskellige madvarer hver
for sig eller at få bestemte mærker af f.eks. morgenmadsprodukter. Eller måske vil dit barn ikke have visse
madvarer som f.eks. løg eller champignon i en madret. For at få dit barn til at spise, er det en god idé at prøve
at opfylde barnets ønsker til maden.
BLIvER MaDEN FoR USUND?
Som forælder kan du være bekymret for, at maden bliver for usund, hvis dit barn selv får lov til at bestemme.
Dette kan selvfølgelig være et problem. Den bekymring er naturlig, men i en situation, hvor dit barn er
småtspisende, er den bedste mad for barnet den mad, som bliver spist. Det er desuden erfaringen, at børn
sjældent vælger en meget ensidig kost i længere tid ad gangen.
Lad dit barn spise sine
livretter
Syge børn spiser mest, hvis de kan
spise den mad, som de har lyst til, og på de tidspunkter, hvor
lysten melder sig.
9
2.Giv dit barn mange små
måltider
Småtspisende børn kan spise mere,
hvis dagens mad fordeles ud på mange
små måltider.
MaNgE SMå I StEDEt FoR Få StoRE
vores traditionelle måltidsmønster er bygget op om tre store hovedmåltider – morgenmad, frokost og aftens-
mad. Skal dit barns dagskost fordeles ud på tre måltider, bliver hvert måltid forholdsvis stort. Da det kan være
vanskeligt for et småtspisende barn at spise store portioner, har dit barn bedre mulighed for at spise nok, hvis
maden bliver serveret som 5-6 måltider i løbet af dagen.
SMåt og INDByDENDE
Når appetitten er lille, kan en tallerken fyldt med mad virke uoverskuelig. Det kan derfor gøre en stor forskel, at
maden serveres appetitligt i små portioner. kom kun lidt på tallerknen, eller lad dit barn øse op selv. Mange børn
er glade for at spise af en børnetallerken.
SNaCkS I LøBEt aF DagEN
Små mellemmåltider og snacks er gode, fordi de kan bidrage til dit barns energiindtag. Det er derfor en god idé,
at du ofte tilbyder dit barn små mellemmåltider og sørger for, at der er snacks, som dit barn kan småspise i løbet
af dagen.
IDEER tIL SNaCkS og MELLEMMåLtIDER
Rosiner, nødder og alle former for tørret frugt frarådes pga. risiko for gærsvampe.
BRUg FRySEREN
Når dit barn kun spiser lidt ad gangen, kan det være en god idé at fryse maden i små portioner, som kan varmes
op, når lysten melder sig. Børn er ofte glade for bagværk, som er meget velegnet til frysning. Bag f.eks. en stor
portion boller, pølsehorn eller kanelsnegle og læg dem i fryseren enkeltvis i små fryseposer.
Frugtyoghurt
Energidrikke
Pandekager, vafler
og æbleskiver
kiks med smør,
nutella, ost m.m.
Smoothies
Pizzasnegle
Frugtgrød
Marcipanbrød
Chokolade
ostehaps
Chips
kage
Popkorn
kanelgifler
Pølsehorn
Hvedeboller
Drikkeyoghurt
koldskål
10
EN MINDRE MæNgDE MaD
Når maden er energirig, indeholder den meget energi i forhold til dens
vægt. Hvis energiindholdet pr. gram mad fordobles, betyder det, at dit
barn kun behøver at spise en halvt så stor mængde.
MaDvaRER MED MEgEt ENERgI
Du kan med fordel vælge madvarer med et højt energiindhold til dit
barn. Da fedt er den mest koncentrerede energikilde, er madvarer med
et højt fedtindhold mest energirige. Sukkerholdige madvarer indeholder
også meget energi.
ENERgIRIgE MaDvaRER
olier og avocado
Flydende og smørbare plantemargariner og smør
Mayonnaise, remoulade og pesto
Fede mælkeprodukter som ost, sødmælk, piskefløde og
cremefraiche (38 %)
kød som f.eks. pølse og bacon
Fede fisk som laks, sild, makrel og tun i olie (på dåse)*
æg, især æggeblomme
kager, flødeis, chokolade og marcipan*ikke til børn under 3 år
3.Giv dit barn
energirig mad
Småtspisende børn har bedre mulighed for at spise nok,
hvis den mad, som de spiser, er fyldt med kalorier.
BRUg EkStRa FEDtStoF
Når du laver mad til dit barn, kan du øge energiindholdet ved at tilsætte
maden ekstra fedtstof i form af olie, forskellige blandingsmargariner,
smør eller fede mælkeprodukter som piskefløde. På den måde opnår du,
at hver bid, dit barn spiser, er så energirig som muligt.
tILBEHøR gIvER ogSå goD ENERgI
Fedtstof og pålæg på brødet
ketchup og ristede løg til pølsen
Mayonnaise på æggemaden
Remoulade til fiskefileten
Sovs eller olie på kartofler, ris og pasta
Dressing på salaten
Sukker på havregryn
kanelsukker og en smørklat i grøden
Flødeskum i kakao, på øllebrød, frugtgrød og is
ENERgIFattIgE MaDvaRER
til de energifattige madvarer hører især de madvarer, som har et højt
indhold af vand og fibre f.eks. frugt, grøntsager og groft brød. Mange
madvarer findes som light-produkter eller i varianter med forskellige
energiindhold. Du bør altid vælge det mest energirige til dit barn f.eks.
sødmælk frem for let- og skummetmælk, tun i olie frem for tun i vand,
ymer frem for ylette osv. Light-produkter bør derfor undgås til dit barn.
væSkEBEHov
Børn har brug for meget væske i løbet af en dag. Hvor
meget væske dit barn har brug for, er afhængig af
alder, størrelse, aktivitetsniveau m.m. Når dit barn er
sygt, kan det have et betydeligt større væskebehov
end normalt, især hvis barnet kaster op, har diarré
eller feber. Det skal du snakke med en læge eller
sygeplejerske om.
ENERgIHoLDIgE DRIkkEvaRER
Dit barn kan drikke sig til meget energi i løbet af en
dag, hvis det drikker energiholdige drikkevarer. vand,
light-sodavand og te uden sukker/mælk indeholder
ingen energi.
HJEMMELavEDE ERNæRINgSDRIkkE
Du kan selv lave en energidrik til dit barn.
Hjemmelavede energidrikke eller smoothies laves
som f.eks. koldskål, milkshake og kakaomælk af
energirige ingredienser som mælkeprodukter, is,
pasteuriserede æggeblommer og sukker. Du kan
også lave en energi-smoothie. Den kliniske diætist på
afdelingen har opskrifter på disse drikke.
ERNæRINgSDRIkkE
Småtspisende børn kan også have glæde af tilskuds-
drikke evt. som mellemmåltider. tilskudsdrikke er
industrielt fremstillede drikke, som har et højt ind-
hold af energi og næringsstoffer. De fås i små plast-
flasker eller i brikker med sugerør og er enten saft-
eller mælkebaserede. Drikkene findes med smag af
f.eks. kakao, vanilje og forskellige frugter. Hvis dit
barn har behov for tilskudsdrikke derhjemme, får I
en grøn recept, der giver 60 % tilskud til prisen. Spørg
på afdelingen og lad dit barn prøve forskellige slags.
Mælk
Drikkeyoghurt
Sodavand
kakaoletmælk
Ernæringsdrikke
Saftevand
koldskål
Juice
Milkshake
Smoothies
Iste
kakao med flødeskum
eller vanilleflødeis
FoRSLag tIL DRIkkEvaRER SoM
gIvER ENERgI
4.Lad dit barn
drikke sig til energi
Mange drikkevarer indeholder energi, og
det er ofte lettere for et småtspisende
barn at drikke sig til energi end at spise
sig til den.
13
Når du laver mad til dit barn, kan du sørge for, at der er meget energi i maden ved at energiberige den
– dvs. tilsætte ekstra energirige ingredienser.
INgREDIENSER tIL ENERgIBERIgELSE
til at energiberige maden skal du bruge mere fedtstof som olie, blandingsmargarine, smør samt fede mælke-
produkter f.eks. piskefløde, ost og cremefraiche (38 %). Herudover kan du berige med fødevarer som f.eks.
bacon, kokosmælk, mayonnaise, sukker, chokolade og marcipan.
væLg oLIE og BLøDE MaRgaRINER
I madlavning har du ofte valget mellem at anvende olie, margarine eller smør. Hvor det ikke har betydning
for smag og konsistens, er det en god idé at vælge olie og bløde margariner i stedet for smør og hårde marga-
riner – så får dit barn mere af det umættede fedt. olivenolie kan have en kraftig smag, som kan smage
igennem, hvis der bruges store mængder. Rapsolie er mere neutral i smagen, valnødolie har en optimal
sammensætning af fedtsyrer, og kan anbefales eksempelvis til salater.
ENERgItILSkUDSPULvER
Du kan også bruge et energitilskudspulver, kaldet dextrinmaltose, til at berige mad- og drikkevarer.
Dextrinmaltose er et kulhydratpulver, der giver energi som sukker, men som kun har en meget svag sød smag.
Pulveret kan derfor bruges i større mængder end sukker, uden at smagen ændres. Dextrinmaltosen kan
tilsættes al slags mad, men er særlig velegnet til at energiberige drikkevarer. Snak med den kliniske diætist
om anvendelse af dextrinmaltose.
Når du energiberiger maden, skal du tilsætte ingredienserne med forsigtighed. Beriges maden så meget, at
den ændrer udseende, smag eller konsistens, går det måske ud over dit barns lyst til at spise den. Prøv dig
frem med små mængder ad gangen.
EFFEktEN aF ENERgIBERIgELSE
Disse to portioner kartoffelmos har det samme energiindhold:
150 g kogte kartofler 45 g kartofler rørt med ½ dl sødmælk,
Rørt med ½ dl skummetmælk ½ spsk. olie og ½ spsk. piskefløde
Sådanenergiberigerdu maden
14
køD og FISk
Steg kød og fisk i rigeligt fedtstof.
Panering suger ekstra fedtstof.
kylling i ovnen med olie eller smeltet fedtstof.
Brug kødsaft fra steg, fars eller lignende til sauce.
I fars kan væske som f.eks. mælk, bouillon eller vand
erstattes med piskefløde.
gRøNtSagER
Steg grøntsager i rigeligt fedtstof.
Lav stuvninger med ekstra fedtstof, sødmælk eller piskefløde.
Servér kogte grøntsager med lidt olie eller smeltet fedtstof.
gRyDEREttER
Svits kød og grøntsager i rigeligt fedtstof.
Jævn gryderetter med piskefløde, cremefraiche (38 %)
eller evt. kokosmælk.
Bacon beriger gryderetter og giver ekstra smag.
SUPPER
Svits grøntsager i rigeligt fedtstof.
tilsæt piskefløde til suppe.
Legér suppe med æggeblomme.
kaRtoFFELREttER
Lav kartofler som flødekartofler eller brasede på panden.
vend kartoffelbåde i rigeligt olie og steg dem i ovnen
til de er sprøde som pommes frites.
Rør kartoffelmos med piskefløde og tilsæt lidt fedtstof
og evt. pasteuriserede æggeblommer.
Bag berigede kartoffelmoskager i ovnen.
RIS og PaSta
ved kogning af ris, svits kort risene i olie inden vandet
hældes ved.
tilsæt en teske fedtstof til kogte ris eller pasta.
Forslag tilenergiberigelse af retter
15
SaUCE
tilbered brun og lys sauce, karrysauce, bechamelsauce m.m.
af en opbagning med rigeligt fedtstof og sødmælk.
tilsæt piskefløde eller cremefraiche (38 %) til saucen.
anvend rigeligt smør og sødmælk til sauce lavet af breve
f.eks. Bearnaise og Hollandaise.
tilsæt smørklatter til saucen før servering.
tilsæt olie til tomatsauce f.eks. til pasta eller pizza.
gRøD
Smør bunden af gryden med fedtstof før kogning af grød.
kog grød af ris, mel og korn på sødmælk og evt. lidt piskefløde.
tilsæt en teske fedtstof til den færdige grød.
Server grød med kanelsukker, smørklat, fløde eller syltetøj.
Server frugtgrød med piskefløde, flødeskum, sødmælk
eller cremefraiche (18 eller 38 %).
BagvæRk
tilsæt ekstra fedtstof til dejen.
anvend fede mælkeprodukter som sødmælk, piskefløde,
cremefraiche og kvark (45+).
anvend æg eller æggeblomme.
tilsæt ekstra fedtstof, chokolade eller reven marcipan
ved bagning af f.eks. boller og horn.
16
Eksempler på dagskost
Dagskost til 3-årig dreng Dagskost til 8-årig pige
MoRgEN MoRgEN
1 dl havregrød kogt på sødmælk med 1 tsk. smør 1½ dl cornflakes med ½ dl sødmælk
og 1 tsk. kanelsukker og 1 tsk. sukker
1 glas juice /smoothie 1 glas juice/smoothie
FoRMIDDag FoRMIDDag
1 glas sødmælk ½ bolle m/smør og 1 skive ost 45+
1 glas kakaomælk
FRokoSt
½ skive rugbrød med fedtstof FRokoSt
Makrel i tomat og mayonnaise ½ skive rugbrød med fedtstof
1 ostehaps ½ æg og mayonnaise
1 glas juice ½ avocado
1 glas sødmælk
EFtERMIDDag
1 dl yoghurt med 1/2 banan EFtERMIDDag
1 glas saftevand 1 lille stykke sandkage
1 glas saftevand
aFtENSMaD
1 dl kogt pasta med 1 tsk. olie og ½ dl kødsovs aFtENSMaD
1 glas sødmælk 1 frikadelle med 1 dl flødekartofler og ½ dl ærter
1 glas sødmælk
aFtEN
Frugt med creme/is aFtEN
Frugt med creme/is
1 glas juice
Følgende er eksempler på, hvordan en dagskost med børnevenlige mad- og drikkevarer
kan dække syge børns energi- og proteinbehov.
17
Når det knibermed appetittenNår det kniber med dit barns appetit, er der god grund til at gøre noget ekstra ud af maden og den gode
stemning ved måltidet.
MaD ER MERE END BaRE MaD
Mad handler om mere end blot at få dækket kroppens energibehov. Det at spise drejer sig i lige så høj
grad om følelser, livskvalitet, socialt samvær, tryghed og hygge. Selvom dit barns appetit og lyst til mad
i perioder er meget lille, er det vigtigt, at dit barn fortsat forbinder det at spise med noget positivt, rart
og trygt.
gøR MåLtIDEt tIL EN HyggEStUND
Da en god appetit almindeligvis forbindes med sundhed og trivsel, kan det som forælder være meget
bekymrende, når ens barn ikke vil eller kan spise. Det er dog vigtigt, at barnet ikke presses til at spise, da
det ofte medfører, at barnet helt mister lysten til mad. Stemningen ved måltidet kan nemt påvirke et
sygt barns appetit, og det er derfor en god idé at prøve at skabe hygge og ro, når dit barn skal spise.
Hygge og ro omkring spisningen stimulerer appetitten.
HJæLP aPPEtIttEN På vEJ
Det kan have en positiv effekt på appetitten, hvis dit barn kan være med til at lave mad, dække bord
eller vælge, hvad der skal være på menuen. Mange børn synes, at det er sjovt og hyggeligt at lave mad
sammen med mor og far, og ofte er det nemmere for barnet at spise den mad, som det selv har været
med til at forberede. Frisk luft og fysisk aktivitet kan også fremme appetitten.
18
Hvis appetitten helt er forsvundetNår dit barn har det skidt og slet ikke har lyst til mad, kan det være
meget vanskeligt at motivere det til at spise. Barnet kan ikke sige, hvad
det eventuelt kunne have lyst til, og bliver endnu mere appetitløst, hvis
du kommer med en masse forslag. Det kan i en sådan situation være en
god idé, hvis du prøver at servere en lille portion af den mad, som du
ved, dit barn plejer at være glad for.
Hvis du har problemer med at få dit barn til at spise, eller hvis barnet
taber sig, kan du få individuel rådgivning af afdelingens diætister.
kvaLME
I forbindelse med kemoterapibehandling vil dit barn få behandling mod
kvalme. En optimal kvalmebehandling er en forudsætning for, at dit
barn kan spise. Børn, der har kvalme, spiser ikke.
De fleste børn foretrækker ”neutral” mad i forbindelse med deres kemo-
terapibehandling. Risengrød, spaghetti, ris, kartoffelmos, pandekager,
æbleskiver og surmælksprodukter.
• Hvis lugten af varm mad giver dit barn kvalme, så server kold mad i
stedet. Det er ligeså godt
Når dit barn har kvalme, kan det være en god idé at tilbyde:
• Syrlige drikke f.eks. æblejuice
• ”Syrligt slik” f.eks. syrlige bolsjer eller vingummi med frugtsmag
• Sodavand, specielt cola kan dæmpe kvalmen
Når dit barn har dårlig appetit, kan følgende ofte være en hjælp:
• Server maden i små portioner
• Lad barnet spise umiddelbart efter søvn/hvile, da det ofte er på dette
tidspunkt, at barnet er mest sulten
• Frisk munden med tandbørstning
• vær opmærksom på, at en hyggelig spisesituation øger appetitten
• Sørg for, at dit barn sidder godt og har god tid til at spise
• Lad barnet slappe af efter maden – læs evt. en historie
• Lad barnet sidde oprejst efter måltidet
19
FoRStoPPELSE
Hvis dit barn har forstoppelse så prøv at tilbyde følgende:
• Surmælksprodukter med gavnlige mælkesyrebakterier
• Udblødte svesker og sveskejuice
• grøntsager og frugt for at give tilstrækkeligt med fibre. ofte vil barnet
være forstoppet og samtidig have dårlig appetit. Det kan derfor være
svært at få barnet til at spise mad med mange fibre og lykkes
dette, vil man ofte få det problem, at barnet kommer til at mangle
energi. For lidt væsketilførsel og for lidt fiber i kosten kan forværre
forstoppelse
• Forstoppelse kan være en bivirkning til behandlingen. Movicol og
anden medicin kan være nødvendig for at afhjælpe forstoppelsen.
tal også med en læge eller sygeplejerske om problemet
Sørg også for:
• at dit barn drikker mest muligt
• at dit barn rører sig mest muligt
MUNDBEtæNDELSE
Hvis dit barn får svamp eller betændelse i munden, kan det gøre ondt
at spise, og du kan med fordel vælge følgende levnedsmidler:
• Blød mad, grød, kartoffelmos, spaghetti og ekstra sovs
• æg og æggeretter, f.eks. omelet
• Mad med neutral smag, dvs. uden stærke krydderier
• kold mad kan virke smertelindrende, f.eks. flødeis og sodavandsis
Det kan måske også hjælpe at
• give lokalbedøvende medicin – plejepersonalet kan vejlede dig
• Bruge sugerør
• Undgå syrlige levnedsmidler såsom frugtjuice og syrlige frugter
20
SEJt SPyt og MUNDtøRHED
Maden føles mere tør og svær at synke. Det kan derfor hjælpe at:
• Spise/drikke syrligt mad: Frugt (vindruer, ananas, mandariner, syrlige
æbler, appelsiner, citroner og grapefrugt), grød (æble, hindbær eller
solbær) sodavand (appelsin, citron eller grape)
• Spise syrlige bolsjer og vingummi med frugtsmag
• Skylle munden med afkølet saltvand – 2 tsk. salt i 1 liter vand
• Sutte på en citron eller appelsinskive
• Spise blød mad som grød og mos med ekstra væske eller sovs
21
Mange børn, som bliver behandlet med prednison eller anden steroid i
længere tid, får en stor appetit. appetitten kan være så stor, at barnet ikke
kan tænke på andet end mad og kan spise hele dagen og natten med!
Som forældre er man glad, når ens barn spiser, men du bør tænke over, hvad
dit barn spiser, ellers tager det så meget på i vægt, at det bliver et problem.
Man ved nemlig, at denne vægtøgning kun sætter sig som fedt, hvorimod der
ikke sker nogen forøgelse af muskelmasse.
kaLktILSkUD tIL BøRN, DER FåR PREDNISoNBEHaNDLINg
Børn over 1 år, der er i prednisonbehandling, skal have 2 kalktabletter
(800-1000 mg) med D-vitamin (10 g pr. tablet). Hvis de har et stort indtag
(>750 ml) af mælkeprodukter inkl. sondeernæring, nedsættes kalcium-
tilskuddet, men der skal fortsat suppleres til samme niveau D-vitamin, evt.
som dråber.
Børn under 1 år får sædvanligvis dækket deres kalk- og D-vitamin behov via
kosten og det anbefalede D-vitamintilskud.
Prednison-behandling
• tilbyd mad, der giver god mæthedsfornemmelse, f.eks. gulerødder, groft brød og kartofler
• Forsøg at tilberede den mad, dit barn vil have, så magert som muligt, dvs. spar på fedtstof og brug magert fjerkræ og kød med max. 10 % fedt, f.eks. kylling uden skind, hakket kød og kød uden synligt fedt
• Lav sovs af bouillon jævnet med mel eller maizena. krydderier kan pifte sovsen op
• Brug magert pålæg max. 10 % fedt, f.eks. fedtreduceret leverpostej, skinke og saltkød
• Lav ”favoritmaden” i store portioner til fryseren, så du nemt kan give dit barn den mad, det ønsker
• Server små måltider
• vand giver mæthedsfornemmelse, derfor er det godt at drikke før måltidet
22
Sondemad kan være en mulighed, hvis dit barn i perioder under behandlingen har så lidt appetit, at det taber i vægt på trods af, at kosten er beriget. Dit barn kan også
have betændelse i munden, der næsten gør det umuligt at spise pga. smerter.
23
Det kan være svært at acceptere, at ens barn skal have
sondemad, men her er det vigtigt at tænke på det som en
del af behandlingen, for at barnet kan komme til kræfter
igen. Du vil i så fald opleve, at det er en lettelse for jer alle
ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt dit barn får nok
at spise, for du ved, at sondemaden giver de nødvendige
næringsstoffer, og I får energi til at tænke på andre ting.
SoNDEMaD og MåLtIDER
Hvis dit barn får lagt en sonde, kan det stadig spise og
drikke, hvad det har lyst til. Selv om dit barn kun spiser få
bidder, er det vigtigt, at det fortsat deltager i familiens
måltider. Sondemaden kan enten gives som måltider, dvs.
5-6 gange om dagen, eller man kan lade sondemaden
løbe langsomt ned i maven, eksempelvis om natten. Hvil-
ken løsning, der vælges, afhænger af den enkelte situa-
tion. Når dit barn igen begynder at spise, nedtrappes son-
demaden, og når barnet spiser tilstrækkeligt, fjernes den.
Man skal være klar over, at giver man en større andel af
det samlede energibehov som sondemad, kan man tage
den appetit barnet har, så det i perioden næsten ingenting
spiser selv. Når man trapper ud af sondemaden, kommer
appetitten tilbage.
aNLæggELSE aF SoNDE
Der er to muligheder, hvis dit barn skal have en sonde:
nasalsonde eller gastrostomisonde (PEg-sonde). Hvilken
løsning, der er den bedste for dit barn, afhænger af syg-
dommens art, behandlingstiden samt et eventuelt vægt-
tab, og det er en lægefaglig vurdering.
NaSaLSoNDE
Skal dit barn have en nasalsonde, lægges en tynd slange
gennem barnets næse og hals ned til maven. Det kan
være forbundet med et vist ubehag at få lagt sonden,
men efter ganske få timer generer den ikke mere.
Nasalsonder anvendes især til børn, som har brug for
sondemad i en kortere periode.
gaStRoStoMISoNDE (PEg-SoNDE)
Skal dit barn have en gastrostomisonde, placeres sonden
direkte gennem maveskindet ind til mavesækken.
anlæggelsen af sonden sker i fuld bedøvelse og varer ca.
15 min. gastrostomisonden overvejes til børn, som har
brug for sondemad i en længere periode.
PaRENtERaL ERNæRINg
I nogle tilfælde er det ikke muligt at ernære et barn ved
hjælp af en sonde. I disse tilfælde har man en anden
måde at give ernæring på kaldet parenteral ernæring.
Her gives ernæring i flydende form direkte ind i blodåren.
Det er lægen, der ordinerer den parenterale ernæring.
Sondemad
Denne brochure henvender sig til forældre med børn, der har kræft. Den omhandler de kostråd,som vi anbefaler til syge, småtspisende børn,og indeholder en række gode råd og idéer til,hvordan man kan hjælpe barnet med at spise så meget og så godt som muligt.Rådene stammer fra mange års arbejde medat rådgive børn med kræft på Rigshospitalet.
Udarbejdet af:
BørneErnæringsEnheden, Rigshospitalet:
Ledende klinisk diætist, cand. scient. karin kok
klinisk diætist karen Noes Pedersen
klinisk diætist, cand. scient. Linda Lund tietze
Mad til børn med kræft
Udgivet af Børnecancerfonden/januar 2016
Layout og design: Sunrise Reklamebureau a/S
Tryk: Hillerød grafisk
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Billedmateriale må kun anvendes efter tilladelse fra Børnecancerfonden.
Eksemplarer af denne publikation kan bestilles ved henvendelse til:
Børnecancerfonden
Dampfærgevej 22
Postboks 847
2100 københavn ø
t: 3555 4833
w: boernecancerfonden.dk
SE-nr.: 18 40 34 98
