Hygiejniske principper i Kæbekirurgisk Afdeling · Web viewOvertandlæge Hans Jørgen Hansen (i den afsluttende fase af projektet). 2. Problembeskrivelse I dette afsnit fremføres

Hygiejniske principper for Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, 2003

Indholdsfortegnelse1. Indledning s. 3

2. Problembeskrivelse s. 3

2.1 De fysiske rammer s. 4

2.2 Interessenter s. 4

2.2.1. Interne interessenter s. 4

2.2.2. Eksterne interessenter s. 6

3. Målsætning for de hygiejniske principper s. 7

4. Metodevalg s. 8

5. Præsentation af teori s. 8

5.1 Forberedelse til konsultation i ren zone og forberedelse til behandling

i steril zone s. 9

5.2 Personalets påklædning og adfærd i ambulatorium og på operationsstuen s. 10

5.2.1. Personalet som smittekilde s. 10

5.2.2. Uniformshygiejne s. 11

5.2.3. Mundbind/Maske s. 11

5.2.4. Hovedbeklædning s. 12

5.2.5. Fodtøj s. 12

5.2.6. Smykker og make-up s. 13

5.3. Håndhygiejne s. 13

5.3.1. Almindelig håndvask s. 14

5.3.2. Hånddesinfektion s. 14

5.3.3. Kirurgisk håndvask s. 15

5.3.4. Kirurgisk hånddesinfektion s. 15

5.3.5. Handsker s. 16

5.4. Præoperativ mund- og huddesinfektion. s. 16

5.4.1. Orale infektioner s. 16

5.4.2. Hudinfektioner s. 18

5.4.3. Desinfektion s. 18

1


5.5. Afdækning s. 19

5.6. Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter s. 19

5.6.1. Rengøring s. 19

5.6.2. Desinfektion s. 20

5.6.3. Sterilisering s. 20

5.7. Indretning af skyllerum og depot s. 24

5.8. Luftkvalitet og ventilation s. 24

5.8.1. Målemetoder s. 24

5.8.2. Ventilation s. 24

5.9. Adfærd s. 26

5.10. Indretning af operationsstuen s. 27

5.11. Soignering af patienten s. 27

5.12. Oprydning på operationsstuen s. 27

5.13. Rengøring af dentale units s. 28

5.14. Den præoperative information til patienten s. 28

5.15. Dokumentation s. 28

5.16. Etik s. 29

5.17. Undervisning og opdatering s. 29

6. Konklusion s. 29

7. Perspektivering s. 30

Referenceliste s. 31

Bilag 1: Afdelingens zoneinddeling

2


1. Indledning

Kæbekirurgisk afdeling er et kombineret operations- og ambulatorieafsnit.Afdelingen varetager diagnostik og behandling af medfødte og erhvervede anomalier, traumatisk betingede læsioner, infektioner og benigne eller maligne sygdomstilstande i tand-, mund-, og kæberegionen.Afdelingen har landsdelsfunktion for kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af vækstbetinget kæbeanomali, samt vestdansk centerfunktion for kæbeledsrekonstruktioner. Optageområdet er fortrinsvis Nordjyllands Amt (ca. 500.000 indbyggere). Årsaktiviteten 2003, omfatter 4000 ambulante besøg, 270 stationære operationer i generel anæstesi og 550 ambulante operationer i lokal anæstesi samt 425 akutte tand- og kæbeskader. Der er normeret 4 stationære senge, som er beliggende i Øreafdelingens sengeafsnit.Den gamle sygehushovedbygning danner rammerne om afdelingen, hvor tandlæger, plejepersonale og sekretærer har deres daglige færden.Afdelingen er under vækst og udvikling, hvorfor personalemængden udvides, samtidig med der planlægges en ombygning af de tildelte lokaliteter. Nyt personale og indretningsplaner har bl.a. inspireret til en analyse af det hygiejniske arbejdsfelt.Sygeplejegruppen har i løbet af efteråret 2001 haft gentagne diskussioner vedrørende hygiejnestandarden i afdelingen. Personalet spurgte sig selv, om man udførte de gode, de rigtige og kloge sygeplejehandlinger i forhold til hygiejnen. Ved den gode, kloge og rigtige handling menes den moralsk/etiske, den rationelle og den juridisk sikre handling.På baggrund af ovenstående nedsatte man, ved et sygeplejefagligt møde i januar 2002, en monofaglig projektgruppe, hvis kommissorium var at analysere og justere eksisterende procedurer. Som metode valgte projektgruppen litteraturstudier med ønsket om, at rutiner fremover skulle begrundes ud fra et teoretisk og veldokumenteret grundlag. Da det hygiejniske arbejdsfelt er sygeplejerskens særlige ansvarsområde, valgte gruppen i første del af projektet at arbejde monofagligt. Senere blev en overtandlæge tilknyttet projektet, for at give et bredere vidensgrundlag og dermed lette den tværfaglige implementering.

Arbejdsgruppens sammensætning:

Sygeplejerske Jette Bruun Sygeplejerske MajLis HelvegOversygeplejerske Anne Dorthe BjerrumOvertandlæge Hans Jørgen Hansen (i den afsluttende fase af projektet).

2. ProblembeskrivelseI dette afsnit fremføres en kortfattet analyse af den sammenhæng problemstillingen indgår i. Indledningsvis beskrives de fysiske rammer. Dernæst kategoriseres de interne (primære) og eksterne (sekundære) interessenter i forhold til projektet, (se figuren næste side).

3


2.1 De fysiske rammer

Kæbekirurgisk Afdeling er indrettet i det tidligere Aalborg Amts sygehus nu Aalborg Sygehus Syd. Sygehusets gamle hovedbygning blev indviet d. 1. april 1911. Efter kommunereformen i 1970 samledes Amtssygehuset og Kommunehospitalet under et i Aalborg Sygehus.I 1978 åbnedes to klinikrum og et skyllerum/teknikrum i “den gamle bygning”. I 1981 blev “Odontologisk afdeling” oprettet i ”klinikken”. I den forbindelse blev der fastansat, en overtandlæge, en sygehjælper og en sekretær. Året efter blev der ansat en afdelingssygeplejerske. Ved kæbekirurgiske operationer og frakturbehandlinger i generel anæstesi lånte man operationsfaciliteter på Øre-, næse-, halsafdelingen. I 1986 fik afdelingen egne operationsfaciliteter, klinik-, røntgen- og depotrum. I perioden indtil 1998 blev aktiviteten øget, hvilket medførte pladsmangel i afdelingen. Derfor udvidede man med yderligere to klinik rum. Afdelingen har siden fungeret uændret i de rammer. Afdelingens navn er i dag ”Kæbekirurgisk Afdeling”.

2.2 InteressenterNedenstående interessentanalyse vil være en beskrivelse af den enkelte interessents forhold til projektets genstandsområde.

Definitioner:Interessent er en deltager eller parthaver i et foretagendeGenstandsområde er en person, ting eller sag som en handling er rettet imod.(Politikkens retskrivningsordbog 1 udgave).

Figur 1. Viser interne og eksterne interessenter.

2.2.1 Interne interessenter En stor del af de kæbekirurgiske patienter er, bortset fra deres kæbekirurgiske diagnose, sunde og raske patienter, som følges i afdelingen igennem flere år. Patienterne kommer og får foretaget operationer i generel- eller lokal anæstesi samt kommer til efterfølgende kontrol i ambulatoriet.Ved operation i generel anæstesi kommer patienterne fra sengeafdelingen eller børneafdelingen; og bliver modtaget på gangen foran operationsstuen. Patienterne er iført hospitalstøj og hue.

Eksterne samarbejdspartnere

Aalborg Sygehus

Patienter Pårørende Kæbekirurgisk

Afdeling

4


I enkelte tilfælde er der pårørende, som følger patienten ind på operationsstuen. Pårørende er iført hospitalstøj, hue og plastovertræk til skoene.Ved operation i lokal anæstesi er patienten iført eget tøj; der udleveres hue og plastovertræk til fodtøjet. Patienterne får endvidere en steril overtrækskittel på, hvis fremmedlegemer skal implanteres.Afdelingen varetager elektive og akutte operationer i dagtiden.

Akutte tand- og traumepatienter undersøges/behandles af vagthavende tandlæge i Skadestuen. Drejer det sig om mere omfattende undersøgelser/behandlinger, tilkaldes plejepersonale fra Kæbekirurgisk Afdeling.

Personale ansat i Kæbekirurgisk AfdelingDe personalegrupper, som har deres gang i afdelingen spænder vidt, både hvad angår uddannelse samt opgaver/funktioner i afdelingen.Personalet opdeles i to grupper:

Personale som har adgang i det sterile område. Personale som ikke har adgang i det sterile område.

(Jævnfør bilag I: ”Afdelingens zoneopdeling”).

Plejepersonalet består af sygeplejersker samt en sygehjælper.Sygeplejerskerne har under deres 3½ års grunduddannelse, modtaget undervisning i faget mikrobiologi samt teoretisk og praktisk undervisning i hygiejne. Sygeplejerskens arbejdsområde er, at assistere i ambulatoriet og/eller ved operation. Sygehjælperen har ligeledes haft undervisning i hygiejne såvel teoretisk samt praktisk under grunduddannelsen. Sygehjælperens opgaver i afdelingen er bl.a. at rydde op, bestille depotvarer hjem, samt være ”usteril hjælper” under operation.Under plejepersonale hører også sygeplejestuderende.

Tandlægerne i afdelingen har forskellige arbejdsopgaver, hvilket hænger sammen med den uddannelsesmæssige baggrund. Den grundlæggende uddannelse på Tandlægeskolen varer 5 år. Uddannelsen indeholder undervisning i teoretisk og klinisk kirurgi og mikrobiologi herunder autoklavering, sterilisation, desinfektion og kirurgisk håndvask. Uddannelsen til kæbekirurg varer yderligere 5 år, hvoraf de 3½ år er på to forskellige kæbekirurgiske afdelinger; og 1½ år i andre specialer. Under uddannelsen skal kæbekirurgen bl.a. deltage i et ugelangt hygiejnekursus vedrørende mikrobiologi, arrangeret af Sundhedsstyrelsen. Til afdelingen er tilknyttet to uddannelsestandlæger. De interne tandlægers arbejdsfelt er i ambulatoriet og/eller på operationsstuerne. Efter dagvagt er tandlægerne vagtbærende.

Afdelingen konsulteres af specialtandlæger (mhp. tandregulering). De deltager i forskellige konferencer, hvor patientbehandlingen planlægges i samarbejde med afdelingens egne tandlæger. Derudover har afdelingen tilknyttet nogle privatpraktiserende tandlæger, der fungerer som tandskadevagt. Disse tandlæger har udelukkende deres gang i skadestuen.

5


Anæstesi personale har deres daglige gang i afdelingen i forbindelse med patienter, der skal i generel anæstesi. Personalet består af både læger, sygeplejersker samt en sygehjælper. Alle har en viden omkring hygiejne og om de forholdsregler, der er i den forbindelse.

Rengøringsassistenten varetager rengøring i hele afdelingen (se bilag 1). Endvidere varetager hun rengøringen udenfor afdelingen i forhal, kælder, omklædning m.m. Ved ansættelse af rengøringspersonale har ansøgere med rengøringserfaring første prioritet. Efter ansættelse tilbydes nyt personale et kursus i rengøring/hygiejne.

Portørerne rekvireres i Portørcentralen. Yngre portører har en 1 årig uddannelse, som indeholder undervisning i basal sygehushygiejne. Øvrige portører tilbydes efteruddannelseskursus. Portørerne fra Portørcentralen har deres gang i hele huset. De henter og bringer patienter fra de forskellige afdelinger, samt henter og bringer operationspatienter til og fra operationsstuen.Portørerne fra Stericentralen kommer flere gange dagligt med rent gods. Brugte instrumenter bringes til Stericentralen i lukkede beholdere.

Sekretærerne i afdelingen har arbejdsfunktioner i sekretariatet på den kliniske gang samt på den tilhørende kontorgang på 1 sal. De har under deres uddannelse modtaget vejledning i sygehushygiejne. Deres arbejdsfelt indbefatter alt kontorarbejde i afdelingen. Ledelses - og samarbejdende instanserAfdelingsledelsen i Kæbekirurgisk Afdeling er repræsenteret ved en administrerende overtandlæge samt en oversygeplejerske. På sygehusledelsens foranledning har afdelingen i 1999 formuleret en målsætning for behandling og pleje i det kæbekirurgiske regi. I formuleringen fremgår, at patienten ved alle kontakter med afdelingen skal have oplevelse af en professionel behandling baseret på højeste faglige standard og med så få forskellige personkontakter som muligt. I den professionelle behandling forudsættes en optimal hygiejne ud fra de rammer og muligheder som afdelingen rummer. Målsætningen er stringent med ”Værdigrundlaget for Kæbekirurgisk afdeling”, udarbejdet år 2002. Værdigrundlaget udtrykker samme vision/ambition.

2.2.2. Eksterne interessenterSygehusledelsen på Aalborg Sygehus er repræsenteret ved en sygehusdirektør, en cheflæge og en chefsygeplejerske. Sygehusledelsen varetager det endelige ansvar for hygiejnen på sygehuset. Det lokale hygiejneudvalg på Aalborg Sygehus er i alle henseender et vejledende, rådgivende og kontrollerende organ, for såvel sygehusledelsen som de kliniske afdelinger.Nedsat til det lokale hygiejneudvalg er, en mikrobiolog, hygiejnesygeplejersker m.fl. Den centrale sterilcentral på sygehuset varetager rengøring og sterilisering af afdelingens instrumenter i henhold til “Dansk standard for sterilisering”, (mere herom i afsnit 5.0).Hygiejneorganisationen er med den nyeste sygehusstruktur under forandring.

Kæbekirurgisk afdeling samarbejder med flere sengeafsnit “i huset”, hovedsaligt med Øre-, næse- halsafdelingen (sengeafsnit, ambulatorium og operationsafsnit). Anæstesiassistancen varetages af personalet på øre-, næse-, halsanæstesiafsnittet. Praksis foregår i et tæt samarbejde med forskellige faggrupper, borgere, myndigheder og organisationer. Befolkningens forventninger om sundhed kombineret med kravet om øget kvalitetsudvikling på sygehusområdet, stiller større og større krav til det kliniske arbejdsområde.

6


Forventninger om effektive patientforløb, herunder undersøgelser, pleje, behandling og service, afspejler sig i forskellige tilfredshedsundersøgelser. Gode, kloge og rigtige handlinger modvirker komplikationer forårsaget af en mangelfuld eller for ringe hygiejnestandard. Som før omtalt har Kæbekirurgisk afdeling en formuleret målsætning, hvor ambitionen er, at opbygge og fastholde en hygiejnisk standard, der lever op til de kvalitetskrav, der generelt stilles til Sygehushygiejne.

Sundhedsstyrelsens (og Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, CAS) udsender jævnligt evidensbaserede anvisninger og retningslinjer på, hvordan praksis bør standardiseres. Disse anvisninger følges på Aalborg Sygehus, således man tilslutter sig ”Dansk standard for sygehus hygiejne”, (herom i afsnit 5.0).

I indkøbsøjemed har Nordjyllands amt nedsat brugergrupper, bestående af fageksperter. Formålet hermed er, at vurdere kvaliteten af de leverandører sygehusene skal lave indkøbsaftaler med. Brugerne får dermed et mandat til at fravælge produkter, der ikke lever op til de gældende krav. Fageksperter har med andre ord kompetence og myndighed til at prioritere ud fra kvalificerede faglige argumenter og dermed sikre at valget af varer foregår på et sagligt- og ikke kun på et økonomiske grundlag. 3.0. Målsætning for de hygiejniske principper

Den hygiejniske standard i Kæbekirurgisk Afdeling er i ovenstående afsnit relateret til afdelingens interessenter og til de fysiske rammer.I afdelingen er der stor vilje og lyst til at følge den generelle udvikling. Dette afspejler sig bl.a. i et stort fagligt engagement, mange relevante kursusansøgninger og et rimeligt kursusbudget i afdelingen.Handlinger har tidligere været begrundet ud fra generelle standarder eller med “erfaring fra tidligere ansættelsessteder”. Der har ikke været en lokal nedskrevet hygiejne standard i afdelingen. Nyansatte har været spørgende i forhold til gældende instrukser, og dette har bl.a. været inspirationskilde til mange refleksioner. Efterfølgende diskussioner om de gode, kloge og rigtige handlinger har skabt et behov for dokumentation af den hygiejniske standard i afdelingen.Med udgangspunkt i ovenstående er der således fremkommet et ønske om en beskrivelse af de hygiejniske principper, der skal fungere som belæg for den hygiejniske standard. En pjece skal derefter angive ”afdelingens hygiejne ABC” – og forhåbentlig skabe stor bevidsthed og sikkerhed i hverdagen i forhold til hygiejnen.Implementering af nye standarder vil sammenholdt med de fysiske rammer være en stor udfordring for alle faggrupper i afdelingen.

Konklusionen på problembeskrivelsen fører frem til hovedmålet:

Kæbekirurgisk afdeling skal udarbejde en evidensbaseret beskrivelse af de hygiejniske principper. Denne skal fungere som dokumentationsmateriale for pjecen:

“ Hygiejne ABC i kæbekirurgisk afdeling”

Pjecen skal fungere som guide for alle, der færdes i afdelingen.

7


Nedenstående ”Sløjfe” illustrerer de vigtige indsatsområder, som gruppen har fundet relevante for nærmere analyse.

Patienten forberedes til afdelingen Patienten forlader afdelingen

Depot forhold Klargøring af stue

Rengøring Personalets uniformering

Instrument håndtering Steril påklædning

Desinfektion Personalet som smittebærere

Sterilisering Håndhygiejne/Hånd desinfektion

Dokumentation Udpakning af sterile utensilier

Ventilation Patientdesinfektion

Adfærd i ”Steril zone”

Figur 2. ”Sløjfen”, viser patientens vej gennem afdelingen.

4.0. MetodevalgI teorifremstillingen indgår primær- og sekundær litteratur.Primærlitteraturen er teori, der fremmer forståelsen af den sammenhæng problemstillingen indgår i. Praksiserfaringer igennem mere end 20 år i Kæbekirurgisk afdeling har, via den tidligere afdelingssygeplejerske, givet et indblik i aktiviteternes og hygiejnens traditions-sammenhænge. Skriftlige materialer omhandlende Aalborg Sygehus har endvidere givet forståelse for det historiske aspekt, der danner konteksten omkring projektets problemstilling og formulering.Sekundær litteraturen er udvalgt videnskabelig teori, der bygger på eksperimentelle forsøgs-opstillinger indenfor naturvidenskaben.Endelig bygger den indhentede teori på forskellige statistiske metoder, der tillader et generali-serbart grundlag for aktuelle rekommandationer.Sluttelig vil der foretages observation i Kæbekirurgisk Afdeling. Observationen vil forårsage en refleksion over nuværende praksis. Den nye erkendelse vil medføre spørgsmål om afdelingen bør ændre nogle praksisrutiner. Traditioner må undersøges og vurderes i forhold til, hvad der er af værdi at bevare, og hvad der må afvises.

5.0. Præsentation af teoriDe hygiejniske principper i Kæbekirurgisk Afdeling skal som tidligere nævnt fungere som belæg for afdelingens hygiejniske standard. Argumentationen bygger på aktuel evidensbaseret litteratur, hvorfor der er anvendt forskellige faglitterære kilder. Jens Scheibel og Tage Justesen behandler hygiejnebegrebet særlig grundigt i artiklen “Kirurgisk aseptik”. Artiklen er fra bogen ”Kirurgisk kompendium”, som må betragtes som hovedkilden, idet den anvendes gennem hele teorifremstillingen.

8


I artiklen fremgår, at den bakterielle forurening kan være endogen eller eksogen. Den endogene forurening stammer fra patienten selv, og er afhængig af patientens almentilstand. Eksogene forureninger er udefra kommende hospitals infektioner.Den eksogene forurening afhænger bl.a. af:

o Operationsvarighedo Den præoperative indlæggelsestido Den kirurgiske tekniko Indsættelse af fremmedlegemero Operationslokalets fysiske forholdo Personalets kompetenceniveauo m.m.

Det præciseres bl.a. i samme artikel, at antibiotika ikke kan erstatte effektiv aseptik, (mere herom senere).

Dansk Standard, (DS) er betegnelsen for standarder udarbejdet på nationalt niveau. Et standardiseringsudvalg, bestående af tandlæger, hygiejnesygeplejerske og en farmaceut, har i samarbejde med Statens Serums Institut (SSI) udgivet DS 2451 - 12:2001. Standarden er en del af DS 2451, der omfatter styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. DS 2451-12 omhandler infektionshygiejnen på tandklinikker, tandpleje, roterende instrumenter og krydskontaminering. DS 2451-12 har sin berettigelse i Kæbekirurgisk Afdeling, idet hygiejne procedurer her bør være realistiske og gennemførlige, således behandlingerne på tandklinikkerne ikke kompromitteres.

I Dansk Standard for “Krav til procedurer på tandklinikker” rapporterer kilder fra udlandet om smittetilfælde af f.eks. tuberkulose, hepatitis og herpesvirus på tandklinikker. HIV smitte fra tandlæge til patient er indrapporteret i et enkelt tilfælde. Alle patienter og alt personale må derfor betragtes som potentielle smittebærere. Tandklinikker, ambulatorier og operationsafdelinger skal derfor indføre infektionshygiejniske systemer for at forebygge infektioner, der kan indebære risiko for patienter og personale i forbindelse med konsultation/behandling.I Nordjyllands Amt fungerer Det amtslige Hygiejneudvalg ved Infektionshygiejnisk Afsnit Aalborg Sygehus. Hygiejneorganisationen har konsulentfunktion og Det amtslige Hygiejne-udvalg ajourfører hygiejniske forholdsregler og udgiver rekommandationer. Rekommandationerne er anvendt som belæg i de kommende afsnit.

5.1. Forberedelse til konsultation i ren zone og forberedelse til behandling i steril zone

Hvert år rammes 100.000 patienter i Danmark af sygehuserhvervede infektioner, hvilket medfører 300.000 ekstra sengedage samt en udgift på mere en 1 mia. kr. årligt.Det er derfor vigtig at gøre sig bevidst om det ansvar, der påhviler den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet om korrekt omgang med hygiejnen.

Patientens almentilstand har stor betydning for det antibakterielle forsvar. Kort præoperativ indlæggelsestid mindsker påførsel af mikroorganismer (m.o.). En korrekt antibiotikaprofylakse vil nedsætte infektionsfrekvensen.

9


I kommende afsnit henvises til zoneopdelingen (bilag 1).

Konsultation i ren zoneVed konsultation i ren zone/blå zone foregår der ingen standardiseret forberedelse af patienten.

Konsultation i steril zoneVed behandling i steril zone/grøn zone foregår der derimod en række forberedelser, idet kimen til sår infektioner overvejende lægges i operationsstuen. Præoperativ hygiejnisk forberedelse består af afvaskning (almindeligt brusebad). Der foreligger ingen dokumentation for en infektionsprofylaktisk effekt af helkropsvask. Patienterne møder med nybørstede tænder og har inden ankomst til afdelingen lavet mundskyl med klorhexidin.Sengen skal være ren og fri for patogene m.o., hvorfor operationspatienterne kommer til afdelingen i en nyvasket seng. Hospitalstøj og linned skal være kimfattig, hvorfor patienttøj og sengelinned er nyskiftet inden patientens afgang fra sengeafdelingen til operationsstuen. Madrassen er fremstillet af et fugtbremsende materiale. Dyner og hovedpuder er vaskbare.

5.2. Personalets påklædning og adfærd i ambulatorium og på operationsstuen

Personalets påklædning og adfærd har en afgørende betydning for smittespredning. Ansatte har derfor et ansvar for, at begrænse smitteoverførsel fra patient til personale og videre til andre patienter, (krydsinfektioner). Det samme gælder smittespredning fra sygehus til privat bopæl og omvendt.

5.2.1. Personalet som smittekildeOmkring 1/3 af alle raske personer er bærere af Staphylococcus aureus. Nogle er intermitterende stafylokokbærere, mens andre er bærere i årevis.Personer med hudinfektioner forårsaget af Staphylococcus aureus og Hæmolytiske streptokokker, gr.A, bør ikke arbejde på en operationsstue. Det samme gælder personale med udbrud af herpeslæsioner på hænderne.

Fakta om personalets hudoverflade:

personalet afgiver 10.000 hudskæl/partikler pr. minut der er størst partikelafgift fra mænd partiklerne er besat med bakterier partikelafgiften øges efter brusebad/karbad i op til to timer partikelafgiften øges efter tøjets friktion mod huden partiklerne spredes i rummet og lander på vandrette flader

10


5.2.2. Uniformshygiejne

Følgende rekommandationer findes i Den amtslige hygiejneudvalgsmappe: arbejdsdragten skiftes dagligt arbejdsdragten skal være lukket arbejdsdragten skal skiftes, hvis den bliver forurenet i løbet af arbejdsdagen arbejdsdragten skal være kortærmet, når der er direkte patientkontakt eller fare for

kontaminering. privat tøj må ikke bruges over arbejdsdragten privat tøj under arbejdsdragten er kun tilladt, såfremt det kan dækkes af arbejdsdragten. bomuldsuniform afgiver flere støvpartikler end uniformer fremstillet af er syntetisk

materiale.

På operationsstuen (grøn zone) gælder samme uniformsrekommandation som i blå zone. Personale, der arbejder ved det sterile felt, iføres steril kittel på stuen. Kitlen må ikke tages af før operationen er afsluttet og en evt. forbinding er lagt på. Forlades operationsstuen inden da, trækkes den sterile kittel af uden for stuen. Den sterile kittel skal være lukket ved ærmerne samt i halsen.Overtrækstøj som f.eks. lægekittel skal hænges udenfor operationsstuen. Dette begrundes med tidligere patient kontakter udenfor grøn zone.Netundertrøje må ikke bæres alene, fordi den er permeabel for hudskæl.

Man kan som alternativ til stofkitler gøre brug af papir engangskitler. Man har ved undersøgelser fundet frem til, at engangskitler reducerer luftens indhold af bakterier med 62 %, i forhold til brug af kitler i bomuld/polyester. Laminerede engangskitler er modstandsdygtige overfor væske og mikrobiel gennemtrængning, hvilket ikke er tilfældet med flergangskitler.Ulempen ved engangstøj er nedsat åndbarhed, samt det økonomiske aspekt, idet engangskitler er dyrere i brug.

5.2.3. Mundbind/maskeMundbind skal bl.a. forhindre, at dråber fra mundhule og næse når operationsfeltet, samtidigt med at vejrtrækningen foregår uhindret. Afgift af bakterier med dråber foregår i forbindelse med hoste og nys, men ikke ved almindelig behersket tale og vejrtrækning.

Mundbindets funktion: Beskytter personalet mod blod/sårsekret. Beskytter patienten. Beskytter sterilt udstyr mod kontaminering.

Mundbindet:

11


Skal anvendes af opererende kirurg og assisterende sygeplejerske, samt det øvrige personale, der befinder sig indenfor ”en arms længde” fra operationsfeltet.

Skal anvendes fra opdækningsstart og indtil operationen er afsluttet, og et evt. plaster er lagt på.

Skal dække mund, næse samt slutte til halsen, således at hagen og evt. skæg er dækket. Må ikke berøres under brug. Må ikke efterlades hængende under hagen, kommes i lommen eller på anden måde

medtages til evt. senere brug. Skal aftages med efterfølgende håndvask. Skal bestå af flere lag (inkl. glasfiberlag) for at modvirke fugtgennemtrængelighed.

Et fugtigt mundbind nedsætter filtrerings evnen, og skal således skiftes efter hver operation.Ansigtsskærm/visir kan erstatte masken, da det har samme barriereeffekt og yder bedre beskyttelse af personalet ved stænk/sprøjt. Briller beskytter ligeledes personalet mod stænk/sprøjt.Ifølge Statens seruminstitut er det ikke muligt at påvise, at mundbind forebygger sårinfektioner.

5.2.4. Hovedbeklædning

Langt hår skal være samlet og opsat. Hår og skæg skal være fuldstændigt tildækket. Hårvækst samler bakterier, og

hovedbeklædningen bør bestå af syntetiske fibre, som kan gøres partikeltætte og samtidig tillade passage af luft og vanddamp.

Operationshuen bør skiftes efter hver operation, idet partikler og bakterier samler sig på huen, og kan drysse ned på operationsfeltet og afdækningen.

Det påhviler det enkelte personalemedlem, at alt hår er dækket. Endvidere forpligter man sig til at påpege, når en kollegas hår er gledet ud under huen.

5.2.5. Fodtøj

Gulvforurening har ikke nogen væsentlig rolle for forekomst af sårinfektioner. Man har fundet, at mindre end 15 % af mikroorganismerne fra gulvet genfindes i luften. Det er ikke muligt at påvise en infektionsforebyggende effekt, ved skift af fodtøj fra ambulatorium til operationsstue. Derimod har man påvist at brug af indendørs fodtøj på ude arealer bør frarådes pga. gadesnavs.Plastovertræk til fodtøj frarådes til personalebrug, pga. hændernes berøring af fodtøjet. Ved mindre operative indgreb, hvor patienterne møder i eget fodtøj, dækker patienterne selv fodtøjet med plastovertræk. Berører personalet fodtøjet udføres håndvask. Vaskbart, skridsikkert fodtøj er af hygiejne- og sikkerhedsmæssige grunde lovbefalet.

5.2.6. Smykker og make-up.

12


Undersøgelser viser, at der ophobes bakterier under ringe og armbånd. Derfor må der ikke bæres ringe, ure eller armbånd i ren- og steril zone. Løsthængende halskæder eller løsthængende ørenringe er ikke tilladt; små ørestiks er tilladt, de skal dog dækkes af operationshuen.Personalet må ikke bruge neglelak, idet det viser sig, at der er gode vækstbetingelser for bakterier i kanten af lakken.

5.3. Håndhygiejne

Håndvask/hånddesinfektion er den vigtigste enkeltstående procedure til forebyggelse af smittespredning. Hovedparten af de mikroorganismer der forbigående befinder sig på hænderne i hudens overfladiske lag, kan fjernes med en passende håndvaskprocedure.

Bakterier på hænderne inddeles i 2 grupper:

Resident flora – personlige fastboende bakterier Transient flora – påførte bakterier med midlertidigt ophold.

Resident flora er fastbunden til huden. De lever og formerer sig i furer, ledbøjninger, fordybninger, sved og talgkirtler, under neglene og neglebåndende. Ved håndvask, kan kun fjernes de bakterier, der er bundet til afvaskede hudceller og disse udgør et begrænset antal. Skal resident flora reduceres væsentligt, må der bruges deinfektionsmidler, for eksempel ethanol 80-85 % evt. med klorhexidin 0,5 % da bakterierne ikke kan overleve kontakt hermed.

Transient flora er bakterieforurening påført huden. Det betragtes ikke som infektion.Bakterierne formerer sig ikke på huden og er så løst bundet til den, at de næsten kan vaskes af med vand og sæbe (97,5 %).

Figur 3. Viser, hvor de fleste urenheder og bakterier sidder på hænderne:

Hænderne har naturlige gemmesteder for bakterier, (se figur 3).

13


En undersøgelse har vist, at der under en negl kan forekomme 8 mill. bakterier, - under en fingerring 200 mill. bakterier. Ved kraftig forurenede opgaver bør der bruges handsker. Huden på hænderne skal holdes hel og smidig ved at pleje med en creme.

Afhængig af hvilken renhedsgrad af hænderne man ønsker, anvendes en af følgende tre typer håndvask:

1. Almindelig håndvask2. Hånddesinfektion3. Kirurgisk håndvask

5.3.1. Almindelig håndvaskFormålet med almindelig håndvask er at fjerne transient flora. Almindelig håndvask kan anvendes i langt de fleste situationer og er hovedmetoden, hvor særlig infektionsrisiko ikke foreligger. Almindelig håndvask fjerner en stor del af den transiente flora; virkningen er kortvarig, hvorfor proceduren må udføres ofte.

Fremgangsmåde:

1. Der anvendes håndsæbe ophængt i magnet eller flydende sæbe i engangsbeholder. 2. Hænderne fugtes, også håndryggen, hvorefter hænderne og håndled indsæbes og

bearbejdes mindst 15 sek., specielt fingerspidser, neglelejer, tommelfingre og mellemrum mellem fingrene skal bearbejdes grundigt.

3. Hænderne afskylles grundigt under rindende koldt vand – også håndryggen.4. Hænderne tørres ved omhyggelig aftrykninger i engangshåndklæder af god kvalitet.5. Hvis ikke vandhanen styres af fotocelle eller ved albue, knæ eller fodbetjening, lukker

man vandhanen med det brugte engangshåndklæde. 6. Smykker på hænderne, ringe, armbåndsure m.v. må ikke bæres, da disse forhindrer en

god håndhygiejne. Modsat risikeres formering af millioner af mikroorganismer i det fugtige varme miljø under disse.

5.3.2. Hånddesinfektion

Formålet med hånddesinfektion er en hurtig, nem og effektiv måde at dræbe residente og transiente bakterier. Hånddesinfektion kan erstatte almindelig håndvask eller supplere almindelig håndvask, hvis hænderne bliver groft forurenede.Hånddesinfektion er mere skånsom, da vand og sæbe udtørrer huden.

Ved hånddesinfektion anvendes:- Sprit 80-85 % ethanol evt. med klorhexidin 0,5 %, der forlænger desinfektionseffekten.

Midlet er tilsat et blødgøringsmiddel f.eks. glycerol. Spritten (ca. 5 ml) indgnides til tørhed opnås. Særlig bør huskes fingerspidser, tommelfingre og mellemrum mellem fingre, (jævnfør figur 3). Den bakteriedræbende effekt sker ved spritfordampningen, hvorfor spritten ikke må aftørres.

5.3.3. Kirurgisk håndvask

14


Formålet ved kirurgisk håndvask er at fjerne transient (overfladisk) hudflora og reducere resident (permanent) hudflora. Kirurgisk håndvask og kirurgisk hånddesinfektion anvendes i de situationer, hvor optimal renhedsgrad er påkrævet dvs. i forbindelse med invasive kirurgiske procedurer og invasive undersøgelsesprocedurer.

Ved dagens første procedure udføres både kirurgisk håndvask og kirurgisk hånddesinfektion.

Ved dagens øvrige procedurer kan kirurgisk håndvask undlades, hvis hænderne er synlig rene, og erstattes at kirurgisk hånddesinfektion.

Til kirurgisk håndvask skal anvendes:- Autosteril, flydende sæbe (uden tilsætning af desinfektionsmidler) fra albuebetjent

dispenseringssystem.

Fremgangsmåde:

1. Hænder og underarme gøres våde op til albuerne under rindende vand. 2. Sæbedispenseren betjenes med albue, sæben fordeles. Om nødvendigt renses negle med

steril neglerenser. 3. Grundig afvaskning med sæbe af hænder og underarme op til albuerne. Vær især

opmærksom på at vaske fingerspidser, tommelfingre og mellem fingrene. Negle, neglefalse og evt. håndflader vaskes desuden med blød steril neglebørste.

4. Skyl grundigt fra hænder mod albuer, med hænderne holdt over albuehøjde. 5. Tør hænderne med rent håndklæde evt. papir. Tør først hænderne, derefter underarmene.

Når huden er tør, foretages hånddesinfektion.

5.3.4. Kirurgisk hånddesinfektionTil kirurgisk hånddesinfektion anvendes som nævnt:

- Sprit (80-85 %), (ethanol evt. med 0,5 % klorhexidin) tilsat et blødgørings middel f.eks. glycerol fra et albuebetjent dispenseringssystem.

Fremgangsmåde:

1. Hænder og underarme indgnides med sprit. Der bruges mindst 2-3 dispenseringer (i alt mindst 10-15 ml. sprit). Det er vigtigt, at desinfektionsmidlet indgnides godt ved neglefalse, mellem fingrene og fingerspidserne. Huden indgnides indtil den føles helt tør.

2. Proceduren gentages. (Ovenstående stammer fra Rekommandation fra Nordjyllands Amt, Hygiejneudvalget).

15


5.3.5 HandskerDer stilles høje krav til handskekvalitet. Ifølge den europæiske komite for standardisering stilles der nogle fastlagte krav til de forskellige typer handsker til medicinsk brug. Producenterne skal dokumentere kvaliteten i forhold til standarden og dermed gøre det lettere for brugerne at vurdere, hvilken kvalitet man køber. Handsker indkøbes centralt via indkøbsafdelingen.

For at leve op til gældende standarder, skal handsken:

være af god kvalitet have en anatomisk korrekt pasform være tæt og stærk være nem at tage på have lavt allergental gerne være pudder fri, da pudderet kan give allergiske reaktioner hos brugeren og

bivirkninger hos patienten

Usterile handsker bruges til at beskytte såvel patienter som personale mod sygdomsfrem-kaldende m.o.

Sterile handsker bruges i forbindelse med kirurgiske indgreb og forudgås af en kirurgisk håndvask og desinfektion eller kun desinfektion.

Skift af handsker foretages ved opståede huller eller perforationer ved indgreb der perforerer handsken, eksempelvis arbejde med spidse knogler eller ståltråd ved lange operationer over 4 timer

Handskeallergi (latex).Latexallergi opstår hos mindre end 1 % af hele befolkningen men 7-10 % af sygehuspersonalet. Erhverver personalet sig en latexallergi, kan det få invaliderende konsekvenser. Allergikere kan anvende latexfri handsker.

5.4. Præoperativ mund- og huddesinfektion Infektioner, orale såvel som ikke orale, opdeles som tidligere nævnt i eksogene som endogene infektioner. Ved infektion forstås mikroorganismernes (m.o.) indtrængen og formering i sundt væv.

5.4.1 Orale infektionerMundhulen eksponeres dagligt med eksogene mikroorganismer, når vi ånder, spiser, kysser osv. Den normale mikroflora tæller således mere end 300 forskellige arter. De fleste er kortvarigt i mundhulen og etablerer sig aldrig i den residente flora. Når der alligevel kan opstå infektioner i slimhinden, skyldes det prædisponerede faktorer.

16


De prædisponerede faktorer er bl.a. lokale traumer (herunder operationssår), patientens almentilstand, om der er iværksat antibiotisk behandling, om den almene mundhygiejne eller om lidelser der disponerer til øget infektionsfrekvens.En ubalance i den iboende flora, kan forårsage vækst af patogene bakterier. En vækst i mundhulen der involverer dybereliggende væv betegnes som endogen infektion. Bakteriesammensætningen er her variabel og kompleks, men består oftest af anaerobe bakterier.Infektiøse agens er typisk mundhulens streptokokker, hvor de alvorligste komplikationer er endocarditis eller infektioner hos patienter med et nedsat immunforsvar f.eks. maligne tilstande.Forskellige undersøgelser påpeger, at endocarditis kan henføres til almindelig ekstraktion/tandrensning/endodontisk behandling. (Nyeste undersøgelser har dog vist, at der ikke er nogen direkte afklaring på denne problemstilling).

Følgende afsnit vil kort beskrive de to store tandsygdomme, caries og parodontitis, begge forårsaget af almindeligt forekommende mundhulebakterier.

Caries.Caries skyldes syreangreb på de hårde tandvæv emalje og dentin. Syren dannes af almindeligt forekommende orale viridans streptococcer (mitis, mutans, salivarius mv.). Disse bakterier kan kolonisere tandoverflader. De er i stand til at omdanne forgærbare kulhydrater som sukker til en klæbrig biofilm, plak. Plakken sidder fast på overflader, hvor der ikke er direkte mekanisk slid, dvs. mellem tænderne, langs tandkødsranden og i furerne på tyggefladerne. Tygning af grove fødeemner, tandbørstning og brug af tandtråd er i stand til at fjerne bakterierne mekanisk. Tandpasta bidrager med flourtilsætning og smagsstoffer samt slibemiddel – calciumforbindelser. Hvis streptococcerne får lov at sidde i fred i deres biofilm og der fortsat tilføres kulhydrater vil bakteriernes stofsskifte resultere i dannelse af syre, som vil påvirke tandoverfladerne og give anledning til opløsning af emaljen. I starten ses dette som hvide streger langs tandkødsranden og i de områder, hvor tænderne støder op mod hinanden. Emaljen består udelukkende af mineral, calciumhydroxylapatit, og kan opløses fuldstændigt af syren.Efter lang tids syrepåvirkning opløses emaljen og på et tidspunkt opstår defekt i overfladen: et hul. Bakterierne trænger i dybden og kan ikke længere fjernes ved tandbørstning. Når defekten når ind til tandbenet, dentinen, kan bakterierne trænge ind i dentinkanalerne og hurtigt nå tandnerven, pulpa. Det kan give smerter, men også forløbe symptomfrit afhængig af bakteriernes art. Efter nogen tid er pulpa nekrotisk og der udvikles en tandrodsbetændelse, apikal parodontit, som kan ses på røntgenbillede.

Parodontitis

Udviklingen af marginal parodontitis er en langt mere kompleks proces end cariesudviklingen. En række ydre forhold spiller ind ved udviklingen af denne sygdom. Patientens alder og helbredstilstand har, som tidligere nævnt, betydning for organismens resistens overfor bakterieinvasionen i tandkød og kæbeknogle. Dårlig mundhygiejne er en forudsætning for udvikling af parodontitis. Almene sygdomme og medicinsk behandling har betydning. Rygning disponerer for udviklingen af parodontitis. Nogle få patienter udvikler imidlertid parodontitis i en ung alder på trods af en perfekt mundhygiejne, dette benævnes juvenil parodotitis, og skyldes muligvis en speciel mikroflora. Under normale betingelser begynder processen med plakansamling langs tandkødsranden. Hvis plakken får fred i længere tid ændrer bakteriesammensætningen sig fra at være streptococcer, som i denne sammenhæng er apatogene, i retning af Gram-negative og anareobe stave, mobile

17


stave. fusiforme spirocheter, sort-pigmenterede stave og mange flere arter af bakterier, som ikke tilhører den normale mundhuleflora. Disse bakterier udskiller enzymer og toksiner, som i første omgang fremkalder en betændelsesreaktion i tandkødet. Tandkødet bliver rødt og blødende: gingivitis. Fortsætter processen begynder en opløsning af tandens støtteapparat: parodontiet. De kollagefibre som forbinder rodoverfladen med kæbeknoglen opløses, og der opstår tandkødslommer. Bakteriebelægningen bevæger sig ned langs rodoverfladen, og bliver mere og mere patogen pga. det anaerobe miljø. Der begynder at dannes tandsten på rodoverfladen, hvori bakterierne retineres. Processen kan forløbe langsomt og symptomfrit over mange år eller hurtigt med abcesdannelse og feber.

5.4.2. Hud infektionerDen hyppigste infektionskilde er patientens normale hud flora. Infektionsrisikoen kan reduceres ved at desinficere patientens hud inden det operative indgreb. Foregår incisionen gennem huden, gøres huddesinfektion omkring incisionsstedet.

Foregår incisionen oralt, desinficeres omkring mund og næse, idet man har til hensigt at dræbe alle m.o. Man bortskaffer ved desinfektionen bakterier, således man undgår, at ”nye bakterier kommer til udefra”. Ved desinficering er det muligt at nedsætte den bakterielle forurening af operationssåret, men eliminere den helt, det kan man ikke

5.4.3. Desinfektion

Huden desinficeres ved forudgående rengøring med vand og sæbe, (foregår enten på sengeafdelingen eller hjemme hos patienten). Hvis hår eller skæg af operationstekniske grunde er til gene, bør der foretages klipning med maskine.Modsat rasering virker klipning skånsom og ikke læderende på huden.

Desinfektionsproceduren foregår med ufarvet klorhexidinsprit 0,5 %. Med gennemvædede tamponer bearbejdes huden, idet den mekaniske effekt er vigtig. Der påbegyndes centralt og man arbejder sig ud perifert for incisionsstedet. Mellem de to påføringer skal desinfektionsmidlet tørre helt for at virke.

Til præoperativ slimhindedesinfektion i mundhulen anbefales som standard klorhexidin 0,2 % mundskyl 10 ml. i 30 sek. Munddesinfektionen foretages inden alle blodige indgreb, og rengøring af tænder, gingiva og mundhule rengøres med minisvamp vædet med klorhexidin 0,2 %. Klorhexidin er stærk basisk og virker bakteriostatisk på gram positive- og gram negative bakterier herunder streptokokker. Klorhexidin har en evne til at danne forbindelse med anioner p.g.a. dens molekylare opbygning - dvs. forbindelse til bakterier, salvimuciner serum og glukoproteiner. Depoteffekten er god (set i saliva 24 timer efter mundskyl). Man bør være opmærksom på midler, der har reducerende virkning på klorhexidin. Her kan nævnes calcium (f.eks. slibemiddel) og natriumdodecyl sulfat (tandpasta detergens). Tilsvarende gælder brug af håndsæbe før brug af klorhexidin til huddesinfektion. Sæberester og tandpasta skal være helt bort skyllet inden brug af klorhexidin.

18


5.5 AfdækningMarkedet tilbyder i dag et komplet program af afdækninger. Disse er udviklet efter gældende europæiske standarder. Standarderne definerer de krav, der stilles til afdækningens egenskaber. En vigtig egenskab er ugennemtrængelighed for væske og bakterier.

Afdækning af patientenI forbindelse med desinficering af operationsområdet samt desinficering af mundhulen afdækkes med sterilt engangsafdækning, således så lille et hudområde som muligt blottes. Der skal skabes et rigeligt stort sterilt område således, at der bliver bevægelsesfrihed for det sterilklædte personale ved operationsfeltet. Herved mindskes risikoen for kontakt med usterile omgivelser. Afdækningen skal holdes tæt og intakt under hele operationen, evt. forstærkes eller skiftes, hvis der er risiko for sterilt brud. Efter operationens ophør destrueres afdækningen i henhold til reglerne om affaldshåndtering.

5.6. Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenterWinerlægen Semmelweis påviste i 1847, at smitte kan overføres fra syge til sunde med personalets forurenede hænder og med inficerede instrumenter. Han indførte derfor desinfektion med klorvand af personalets hænder og af instrumenter i ambitionen om at standse udbredelsen af barselsfeberen. Simmelweis arbejdede antiseptisk, idet antiseptik som tidligere nævnt betyder forebyggelse i forbindelse med sårinfektioner. Der kan herved opnås aseptik, hvilket betyder fri for mikroorganismer (m.o.).En genstand, der er fri for levede m.o., kaldes steril.

Instrumentkategorier og anvisning i forbindelse renhedsgrader:

Instrumenter, der anvendes uden for legemet, skal være rene og evt. desinficerede Instrumenter, der anvendes inde i legemet uden at penetrere slimhinde eller hud, skal være

rene og desinficerede. Instrumenter, der penetrerer hud eller slimhinde, skal være sterile.

5.6.1. Rengøring

Rengøringsprocessen er en afgørende faktor, for at opnå en vellykket desinfektions- eller steriliseringsproces.Rengøringen er en kemisk – fysisk sammensat proces, der skal fjerne organisk og uorganisk stof (blod, pus, sekreter o.l.).Genstanden, der skal rengøres, er bestemmende for rengøringsmetoden. Rengøring bør gennemføres snarest muligt efter indgrebet for at forhindre mikroorganismer formeringsmuligheder i eksempelvis blod og spytrester. Roterende instrumenter, der ikke tåler opvaskemaskine, lægges i renset vand for bl.a., at opløse blodrester. Herefter rengøres de i speciel vaske- og smørremaskine. Ledninger, motorer o.a. rengøres manuelt med sæbevand og sprit. Instrumenter, der kan åbnes, skal rengøres i alle led. Bor og instrumenter med rør og kanaler må efterbehandles efter den maskinelle rengøring. Som supplement hertil bruges ultralydsrenser. Rengøring og desinfektion af lokaler skal foregå i henhold til gældende rekommandation.

19


5.6.2. DesinfektionDesinfektion er ikke så omfattende som sterilisering. Ved desinfektion dræbes eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier, eller nedsætter deres antal, så de ikke frembyder smittefare. Eksempelvis vil man før en operation desinficere patientens hud omkring incisionsstedet.

VarmedesinfektionVarmeresistent udstyr rengøres ved kogning eller ved hjælp er en instrumentvaskemaskine. En vaskemaskine som automatisk rengør og desinficerer instrumenter/udstyr i et lukket system, kaldes en dekontaminator. Dekontaminatoren kan varmedesinficere udstyr ved temperatur på 85o i 5-10 minutter.

Kemisk desinfektionUdstyr, der ikke tåler varme, kan desinficeres kemisk. Producenterne af varmefølsomt medicinsk udstyr vil oftest anbefale specielle kemiske midler til desinfektion. Optisk udstyr og modelmateriale kan ikke varmedesinficeres, hvorfor det desinficeres i væsker, som er registreret og godkendt i henhold til miljølovgivningen i Danmark.

5.6.3. SteriliseringSterilisering er en valideret (gyldig) proces, der skal bortskaffe alle former for levedygtige m.o. Processen kan ikke efterprøves, fordi det er en såkaldt speciel proces. Det er derfor nødvendigt at kunne dokumentere, at de forudgående procestrin er udført på en måde, der sandsynliggør, at slutproduktet er sterilt.Teoretisk kan der ikke opnås 100 % sterilitet, da der ikke kan angives et tidspunkt for, hvornår alle m.o. er dræbt, (se nedenstående kurve). Definitionen på steriliseringsprocessen er, ”at der ikke må findes mere end en levende m.o. på en million enheder”, (med andre ord en statistisk beregnet sterilitetssikkerhed på 1/106 ).

Antal levende

bakterier

Tid

Figur 4. Kurven viser drab af en bakteriekultur, ved f.eks. autoklavering.

Af figuren ses, at den tid der er nødvendig for at opnå sterilitet er afhængig af de to faktorer:

antal m.o. før steriliseringen m.o.`s resistens overfor steriliseringsmetoden.

20


Metoder til sterilisering: kogning tørsterilisering filtrering stråling ultralyd væskesterilisering gassterilisering autoklavering

KogningKogning anvendes kun i nødstilfælde. Ved kogning i 20 minutter, dræbes m.o. undtagen de sporebærende bakterier, (f.eks. tetanus).

TørsteriliseringTørsterilisering betyder sterilisering med varm luft.

Ved tørsterilisering kan genstande steriliseres ved opvarmning i en tørluftovn ved: 160o med en steriliseringstid på 2 timer. 170o med en steriliseringstid på 1 time 180o med en steriliseringstid på ½ time.

Tørsterilisering kan bruges til genstande, der ikke tåler fugtighed.Papiremballage kan ikke anvendes i tørluftovn og ved anvendelse af foliepakker eller metalkassetter, bør man være opmærksom på, at varmeudjævningstiden forlænges.

Filtrering.En del medikamenter kan ikke varmebehandles, hvorfor disse steriliseres gennem et bakterietæt filter.

StrålesteriliseringIoniserede stråler er i stand til at dræbe alle m.o. Der anvendes gammastråling (kortbølget elektromagnetisk stråling). Industrien anvender strålesterilisering. Metoden kræver store og kostbare anlæg og specialuddannet personale.

UltralydMeget hurtige lydsvingninger kan dræbe m.o. i væsker. Det har en stærk rensende effekt som kan udnyttes på metalinstrumenter. Den steriliserende virkning anvendes ikke i praksis.

VæskesteriliseringOptiske instrumenter tåler ikke varme og steriliseres derfor ved neddypning i bl.a. formaldehyd eller glutaraldehyd. Væskerne er giftige og skal opbevares i lukkede beholdere. Efter steriliseringen skal instrumenterne skylles i sterilt vand, inden de kommer i kontakt med patienten.

21


GassterilisationEngangsplastartikler steriliseres vha. etylenoksyd. Gassterilisationen foregår i gaskamre og bør kun anvendes i store velkontrollerede anlæg. Til hospitalsbrug anvendes formalinovne til bl.a. sterilisering af prober (måleudstyr, der ikke tåler varme eller fugt). Metoden er usikker og vanskelig at kontrollere.

AutoklaveringAutoklavering er sterilisering under vanddamp og tryk. Autoklavering er den sikreste steriliseringsmetode. Sterilisering med mættet vanddamp er sikker, fordi dampens evne til at trænge ind i porøse genstande/hulrum og gennem emballage er meget effektiv. Damp har latent varme/kondensvarme, der afgiver energi til godset. Den hurtige varmeoverførsel fra damp til gods, bevirker at der sker en koagulering af proteinerne således m.o. inaktiveres. Det er af fundamental betydning, at der ikke findes luft under autoklaveringsprocessen, da luften giver for lav temperatur.Autoklaven er opbygget som et trykkammer, hvor en vakuumpumpe fjerner luften fra kammeret inden, der lukkes vanddamp ind. Inden autoklaveringen er tilendebragt, sker der en tørring, hvorved tryk og temperatur i autoklavekammeret vil falde.

Ved normalt atmosfærisk tryk (1 atm.) koger vand ved 100o. Ved 2 atm. koger vand ved 121o

Ved 3 atm. koger vand ved 134o

Mættet vanddamp ved 121o i 20 minutter eller 134o i 5 minutter virker sikkert steriliserende på alle m.o.

Figur 5. Diagrammerne illustrerer forskellige autoklaveringsprogrammer.

22


Jævnfør figur kan autoklaver indstilles til forskellige programmer. Man vælger program efter, hvilke varer der skal steriliseres. Autoklaver kan, som det er vist i diagrammet indeholde et nødprogram. Programmet kan i nødstilfælde anvendes til autoklavering af ”tabte instrumenter”. Steriliseringstiden er meget kortvarigt og effekten overfladisk, og bør derfor frarådes. Autoklavens pakning.Da luften er tungere end vanddamp, fortrænges den oppefra og nedefter.Sammenfoldede stykker (afdækning, linned etc.) skal anbringes i lodret position. Skåle og fade skal anbringes med bunden opad. Tunge genstande skal stå forneden i autoklaven, da de kan danne kondensvand, der i såfald vil dryppe ned på det øvrige gods.

Kontrol af autoklaveringsprocessenVed at anvende en Bowie Dick test, kontrolleres om luften er fjernet effektivt fra godset. På et testpapir aflæses, om der utilsigtet har været luftansamlinger i autoklaven under steriliseringen.Sporeprøver er biologiske indikatorer, der indikerer om steriliseringsprocessen er i stand til at dræbe sporer, der er placeret under testkørslen. Testorganismen er Bacilles sterarothermophilus. Termoindikatorer benyttes ved alle autoklavekørsler. Autoklavetape og testindikatorer ændrer farve, når temperaturen er nået op på 120o. Testen angiver således kun, om temperaturen har haft den ønskede værdi, men ikke om øvrige parametre er tilfredsstillende.

Temperatur- og trykdiagrammerStørre autoklaver er udstyret med automatiske skrivere som optegner/udskriver temperatur- og trykparametre under hver kørsel. Der anvendes automatiske skrivere med datoanmærkning som dokumentation for hver enkel kørsel. Dokumentationen opbevares som juridiske belæg for udredning af evt. fejl i autoklaveringsprocesserne.

EmballagenSterilitet forudsætter opbevaring i sterile omgivelser, dvs. de sterile genstande skal være emballeret således, at steriliteten kan opretholdes indtil brug. Containere med udluftningsventil kan anvendes til større instrumentpakninger. Som alternativ kan man vælge non wowen pakke materiale. Materialet indeholder en væskeafvisende, bakterie barriere, som giver passage af damp ved steriliseringen. Samme princip findes ved autoklaveposer, der er fremstillet til autoklavering af enkelte instrumenter.

Emballagen må have følgende egenskaber: den skal være gennemtrængelig for luft og damp den skal kunne holde godset sterilt efter autoklaveringen

Der anbefales pakning i 3 lag. Det yderste lag tjener til støv beskyttelse, og kan være en plasticpose, der tjener som transport lag. Det mellemste lag er sterilt på indvendig side. Dette lag skal være uigennemtrængelig for m.o. under lagringen. Det inderste lag er sterilt på begge sider, og bevirker at godset kan pakkes ud og håndteres i sterilt område med sterile handsker.

23


5.7. Indretning af skylle- og depotrumAfdelingens skyllerum er beregnet til en række forskelligartede opgaver, som er af overvejende uren karakter. Rummet skal være indrettet praktisk, så risiko for smittespredning minimeres. Rengjorte utensilier må ikke opbevares i skyllerum, men skal bringes til rent depot efter rengøringen.Varer der skal autoklaveres bringes til et pakke- og autoklaverum, hvor steriliseringsprocessen foregår. Herefter deponeres varerne i et steril depot.

I det sterile depot må der ikke være synlig rørføring pga. støvansamling. Affaldsopbevaring må ikke finde sted i rummet.Der er stillet krav om overtryksventilation (se næste afsnit), hvorfor døren skal være lukket. Trafikken skal være mindst mulig.Er rummet indrettet med reoler, skal nederste hylde placeres mindst 30 cm. over gulvhøjde, for at undgå at hvirvle støv op på varerne og for at undgå vandstænk fra gulvvask. Der må ikke forekomme synligt støv i rummet, og der foretages rengøring af hylder og gulv med fast interval.Fungerer rummet som et kombineret rent- og sterilt depot, skal de sterile varer opbevares i lukkede skabe eller skuffer.Varernes udløbsdato skal kontrolleres i henhold til sterilcentralens- eller leverandørernes anvisninger. Varerne forbruges i den rækkefølge de tilføres depotet.Ansvarsplaceringen for de modtagne varer i afdelingen ligger hos det personale, der viderebringer det til depotet. Er der anbrud på varerne, returneres de til central depot eller til leverandøren.Afdelingsledelsen har ansvar for afdelingens indretning, og for at varerne er korrekt opbevaret.

5.8. Luftkvalitet og ventilationLuftbåren smitte forårsages af m.o. fra omgivelserne. Bakterier kan via luften få adgang til operationssåret under operationen (eksogen smittekilde).Den hygiejniske luftkvalitet er derfor af afgørende betydning for den peroperativeinfektionsprofylakse.

5.8.1. MålemetoderBakterier i operationsstuens luft stammer bl.a. fra afgivne hudskæl, som personalet afgiver. Bakterier og hudskæl hvirvles rundt i rummet, hvorefter de sedimenteres på vandrette flader, herunder det åbne sår og de sterile instrumenter.

Bakterierne kan registreres/måles vha. en sampler, der indsuger luft til et vækstmedie (en agarplade). Bakterieantallet angives i kolonienheder/m3 = colony forming units CFU.

Luftens kimtal måles dermed i CFU/m 3.

5.8.2. VentilationDer er omvendt proportionalitet mellem antal luftskifte (ventilation) og luftens kimtal. Ved dobbelt luftskifte halveres kimtallet, dette gælder op til 20 luftskifte pr. time.

24


Krav til luftkvaliteten.Hvor mange CFU/m3 man vil tillade, afhænger af hvilke typer kirurgiske indgreb, man vil foretage på den pågældende stue.

a. Konventionel kirurgi er indgreb, hvor man arbejder i kroppens bakterieholdige rum. Det kirurgiske sår kan blive forurenet fra det åbnede hulrum.

b. Særlig følsom kirurgi er indgreb, hvor en eventuel infektion kan være livs/førligheds truende for patienten (f.eks. hofteproteseoperationer eller neurokirurgiske operationer). Man opererer her i ultraren luft.

Der findes ingen international norm for luftkvaliteten på operationsstuer. England tillader højst 180 CFU/m3. Sverige tillader højst 100 CFU/m3. USA tillader højst 20 CFU/m3.

Statens Serumsinstitut i Danmark anbefaler ved konventionelle indgreb: Luftskifte på 10 – 20 pr. time Kimtal på ≤ 35 CFU/m3 på en stue uden aktivitet Kimtal på ≤ 200 CFU/m3 på en stue med aktivitet.

Ved luftskifte på 20 gange pr. time opnås et kimtal på ca. 100 CFU/m3 (med stueaktivitet og 6-7 personer i rummet).På samme stue ses ved luftskifte på 10 gange pr. time et kimtal på ca. 200 CFU/m3.

Ved ultraren luft anbefales kontrol værdier på 10 – 20 CFU/m3. Ved ultraren luft og meget store luftskifte kræves laminar air flow. Disse anlæg har høj effektive filtre og kraftige ventilatorer.

Faktorer der har betydning for god ventilation er derfor: jo flere personer der er på stuen – jo dårligere er luftkvaliteten 17 - 20 gange luftskifte pr. time nedsætter kimtallet tilfredsstillende på en operationsstue,

hvor der udføres konventionel kirurgi

Der påkræves ingen rutinemæssig bakteriologisk kontrolundersøgelser i konventionelt ventilerede operationsstuer. Det kan dog være nyttigt at kontrollere luftkvaliteten ved mistanke om luftbåret smitte/infektionsophobning.Teknisk afdeling udfører ½ årlig kontroleftersyn på ventilationsanlægget, her måles bl.a. antal luftskifte pr. time.

25


5.9. AdfærdPå en operationsafdeling er der visse ”regler”, som skal overholdes. Reglerne gælder for ansatte på afdelingen såvel som for hospitalets øvrige medarbejdere og andre, der har et ærinde på en operationsstue eller i et ambulatorium.

Regler for adfærden på operationsstuen:

Jævnfør forrige afsnit skal antallet af personer på operationsstuen holdes på det lavest mulige, dvs. at der kun skal være det antal personer tilstede, som indgrebet kræver.

Trafikken til og fra operationsstuen skal begrænses mest muligt under indgrebet, således at unødvendige ærinder undgås.

Døren skal holdes lukket og i stedet benyttes samtaleanlæg eller telefon. Skal der bringes ting til stuen, er brug af gennemstiks skab optimalt. Enhver bevægelse af såvel en steril påklædte personer som øvrigt personale bør foregå

roligt. Der rækkes ikke usterilt hen over et sterilt område. Området mellem operationsfelt og

sterilt opdækket operationsbord, må kun passeres af sterilt påklædt personale. Personale, der ikke bærer mundbind, må ikke komme nærmere til operationslejet end

svarende til en armslængde. For sterilt påklædt personale, anser man kun kitlens forside oven over bæltet, samt arme og

hænder for værende sterile. For at undgå at ærmerne kontamineres, er det nødvendigt, at armene hele tiden holdes oven for bæltet, og at albuerne holdes nedad.

Effekter, der falder på gulvet, skal enten blive liggende eller tages op med egnet redskab. Ved spild af blod, pus o.l. på gulvet fjernes dette med Virkon 1 % (Kaliumperoxo-

monosulfat 50 %) Oprydning må ikke finde sted før operationen er afsluttet, og en evt. forbinding er lagt på. Patienten lejres i sin seng, hvor det optimale er at gøre dette udenfor selve operationsstuen.

Er operationslejet ikke flytbar, kan man køre sengen ind til lejet, her forbliver dynen udenfor operationsstuen. Sengen skal være opredt på operationsdagen med rent sengelinned. Patientens seng vil være bakterieforurenet, men i forhold til den patient der ligger i den og det personale, som kører sengen ind på stuen, er mængden særdeles beskeden, når man overholder de ovenfor beskrevne forholdsregler.

Der er ikke dokumenteret nogen infektions risiko/profylaktisk effekt i, at opretholde en bestemt rækkefølge mellem rene og urene operationer. Hensynet til patientens tilstand og operationens sværhedsgrad vægter højere.

5.10. Indretning af operationsstuen

26


Den bakterielle forurening stammer hovedsagelig fra tilstedeværende personers hudoverflade. En normal person afgiver, jævnfør afsnit 5.2.1., ca. 10.000 hudpartikler til omgivelserne hvert minut, hvoraf ca.10 % vil være besat med et større eller mindre antal bakterier. De frigjorte hudpartikler og bakterier spredes jævnt i luften, og sedimenteres herefter i løbet af få minutter på især vandrette overflader. Derfor kan f.eks. operationslampens overside være lige så forurenet som gulvet. Bakterier, der først er sedimenteret på gulvet, hvirvles ikke op igen og spredes i luften. Derimod er der mulighed for, at bakterieholdige partikler fra f.eks. operationslampen eller andre vandrette flader over patientens niveau, vil kunne resedimenteres i såret.

Patientens bidrag til forureningen af operationsstuen, er ikke af særskilt betydning. En uren operation vil ikke ændre bakterieindholdet i luften - hverken kvantitativt eller kvalitativt - i forhold til, hvad man vil finde ved en ren operation med et tilsvarende antal personer i lokalet.

Ved indretning af en operationsstue gælder derfor:

Så få ting som muligt må stå fremme. Vinduer undlades eller må ikke kunne åbnes. Vægfladerne bør være helt glatte, uden steder der kan samle støv og fugt. Bakterier hvirvles ikke op over 30 cm fra gulvhøjde. Alt udstyr bør kunne steriliseres helt eller delvis. De dele som anvendes til flere patienter,

bør være lette at rengøre, og kunne tåle gentagen desinficering og rengøring. Operationsstuens faste inventar bør være indbygget i væggene for ikke at samle støv. Opbevaringsskabene for rene/sterile varer kan indrettes som gennemstiksskabe; således at

man fylder skabene op udefra og tager tingene frem inde fra stuen. Håndvasken skal være placeret på stuen eller lige udenfor.

5.11. Soignering af patientenNår et indgreb er afsluttet, rengør man først såret og derefter huden rundt omkring med sterilt vand (evt. saltvand eller klorhexidinvand). Hvis der skal lægges en forbinding, må patienten ikke komme i kontakt med usterile omgivelser, før denne er lagt.

5.12. Oprydning af operationsstuenHerom gælder følgende retningslinjer:

Oprydningen på en operationsstue må, som før nævnt, ikke påbegyndes før end operationen er slut, og en eventuelt forbinding er lagt på. Den ansvarlige operationssygeplejerske skal inden da, have optalt instrumenter, servietter m.m.

Engangsmateriale såsom knivblade, suturer m.m. kasseres. Snavsede instrumenter fjernes fra stuen og pakkes i grå kasser til Stericentralen. Apparatur rengøres. Alt synligt blod og sekret fjernes. Stuen rengøres og klargøres til næste operation. Stuen skal ikke hvile mellem operationerne.

5.13. Rengøring af dentale units

27


Units er tandklinikkens behandlingsenhed, og denne er opstillet ved hver tandlægestol på undersøgelsesstuerne. Ved skylle- og sugeprocedurer, er arbejdsmetoderne rene men usterile.Dansk Standard stiller krav til etablering af metoder, der skal reducere antallet af m.o. i vandet fra dentale units til et acceptabelt niveau. Kimtallet må ikke overskride tilsvarende brugsvand fra vandhanerne til klinisk brug, og vandet må ikke indeholde patogene m.o. Vandkvaliteten skal undersøges mindst 2 gange årligt.

I henhold til standarden for procedurer på tandklinikker skal: suget skylles igennem ved dagens begyndelse med postevand slanger og filtre desinficeres en gang ugentligt med desinfektionsvæske, f.eks.

dimethyldioctylammoniumchlorid slanger udskiftes hver 3. måned fiberlys sprittes af med hospitalssprit 70 % alle overflader rengøres med sæbevand eller sprit

Rengøring af turbiner, hånd- og vinkelstykker rengøres og autoklaveres på samme vis som øvrige utensilier i afdelingen.

5.14. Den præoperative information til patientenDen præoperative patient modtager information via den præoperative samtale. Ved samtalen deltager foruden patienten, en tandlæge og en sygeplejerske.Den mundtlige information understøttes ved udlevering af et skriftligt vejledningsmateriale. Formålet med en sådan samtale er, at optimere samarbejdet med patienten, herunder de hygiejniske forberedelser til den forestående operation.Der informeres bl.a. om mundhygiejne, og der bliver vejledt i læbepleje med vaselineprodukt, for at undgå revner og sårdannelse på læberne. I informationsmængden indgår samtidig den postoperative mobilisering, kost, mm.

5.15. DokumentationPleje- og behandlingsforløbet følges via patientjournaler, herunder sygeplejecardex. Med god dokumentation sikrer man, at aktiviteterne koordineres faggrupperne imellem. God journalføring/dokumentation kan med andre ord medvirke til at forbedre kontinuitet og sikkerhed for patienten og hermed sikre ”Det gode patientforløb”. Dokumentation er grundlæggende for kvalitetssikring, den understøtter undervisning, ligesom den kan danne udgangspunkt for forskning.Dokumentationsformer skal være systematiseret og struktureret efter samme model, således data nemt kan genfindes og genbruges af personalegrupperne.Med hygiejnen som omdrejningspunkt kan fremhæves det særlige infektionsregistreringsskema, der anvendes på operationsafdelingerne. Skemaet udfyldes rutinemæssigt ved hver operationspatient, der skal i generel anæstesi. Det er derfor muligt at efterforske forskellige infektionsproblemtikker. I tandlæge- og sygeplejejournal kan læses og registreres den eventuelle infektionsudvikling og behandling heraf. Sammenholdt med den tildelte patientpleje og behandling medvirker dokumentationen til ensartethed i hele indlæggelsesforløbet.På flere operationsafdelinger dokumenterer sygeplejepersonalet handlingerne i en sygepleje/stue journal. Denne er bl.a. et redskab til at dokumentere overfor patienter, administratorer og

28


politikere. Dokumentationen og kontrol foregår, bl.a. for at sikre, at der ikke utilsigtet efterlades materialer i operationsfeltet. Instrukser vedr. kontrolforanstaltninger foreskriver, hvordan der i tandlæge/lægejournalen skal fremgå hvilken sygeplejerske, der er ansvarlig for instrumentering og korrekt optælling. Derudover kan dokumentation medvirke i efterforskningen af en opstået sygehusinfektion.Fremtidens krav til alle faggrupper indebærer at arbejdsområderne skal dokumenteres og at det kliniske personale lever op til dokumenterede kvalitetsmål. Hermed opnår man, at en evidensbaseret klinisk praksis afspejler sig den kliniske hverdag - også i et hygiejne perspektiv.

5.16. Etik

Etik kan defineres som læren om den rette handlemåde, eller morallære. (Gyldendal Fremmedordbog).

Etik er ikke kun formuleret i regler og principper, men er forbilleder, man tilegner sig i praksis gennem opdragelse, uddannelse og socialisering i den fagkultur og i det samfund, man er en del af. Etik er altid til stede mellem mennesker, og mellem mennesker og natur. Etik er dermed allestedsnærværende, og derfor altid indbefattet alt professionelt arbejde. Etik er også et spørgsmål om at handle til den andens bedste, som i dette tilfælde er patienten.Det er derfor vigtigt at følge de gældende hygiejniske regler i afdelingen, således at man ikke tilfører patienten unødvendige komplikationer.Er man i tvivl om, hvordan man skal gebærde sig, kan man følge operationssygeplejerskens anvisninger, idet sygeplejersken har en særlig kompetence, herunder viden – og et særligt ansvar i forhold til hygiejnen i afdelingen.

5.17 Undervisning/opdateringHygiejne er sygeplejerskens kerne- og ansvarsområde. Herunder hører også formidling, opdatering samt undervisning.Det er vigtigt, at man i den pågældende afdeling har et introduktionsprogram til studerende og til nyansatte, som klart definerer de gældende hygiejniske principper.Med henblik på opdatering er det den enkeltes ansvar at orientere sig, samt deltage i de forskellige undervisningstilbud der udbydes.Afdelingen modtager kontinuerligt nyt samt revideret informationsmateriale fra Statens Seruminstitut samt fra det amtslige hygiejneudvalg, dette bør diskuteres og efterleves i afdelingen.

6. Konklusion

Da man på sygeplejefagligt møde januar 2002 nedsatte hygiejnegruppen, var målet, at udarbejde en ”Hygiejne ABC i Kæbekirurgisk Afdeling”. Arbejdsgruppen har erkendt, at ”et er teori – et andet er praksis”, idet Kæbekirurgisk Afdeling, som nævnt er beliggende i en gammel bygning, hvor rammerne gør, at det kan være nødvendigt at gå på kompromis i situationer/arbejdsrutiner, der omhandler hygiejnen.Hygiejne handler om vaner. Det er nødvendigt at indøve de gode, kloge og rigtige handlinger. Det er til stadighed nødvendigt at vurdere afdelingens traditioner og praksisrutiner. Det der har værdi må naturligvis bevares, og modsat må rutiner, der ikke er opdateret og velbegrundet afvises.

29


Afdelingen ser frem til ombygningen, som forhåbentlig kan forbedre de hygiejniske forhold, og som kan optimere standarden. Hygiejniske principper vil derfor fungere som et belæg, ikke kun i forhold til pjecen, men også i forhold til at planlægge en indretning, der lever op til gældende Dansk Standard.

7. PerspektiveringDet er arbejdsgruppens ønske og mål, at den færdige ”Hygiejne ABC” skal indgå i afdelingens introduktionsprogrammer. I den pædagogiske dimension indgår de gyldige begrundelser for vore handlinger. Begrundelser for den hygiejniske adfærd kan hentes i denne skrivelse og medvirke i den læring, der skal foregå i Kæbekirurgisk Afdeling.I den ledelsesmæssige dimension indgår beslutningsprocesser, der har afsæt i velbegrundede faglige mål. I begrundelserne forenes den økonomiske dimension med værdier, teorier og metoder, som har udgangspunkt i de gode, kloge og rigtige handlinger.Endelig kan Kæbekirurgisk Afdeling se frem til en akkreditering. Akkreditering er en proces, ved hvilken de centrale og væsentlige strukturer, processer og i nogen grad resultater skal vurderes på baggrund af et sæt standarder. En gruppe under ”Det Nationale Råd for Kvalitetssikring”, har allerede udarbejdet et oplæg til en fælles dansk akkrediteringsmodel, med hvilken alle danske sygehuse skal være akkrediteret inden 2006. Udviklingen går med andre ord hen imod en gennemgang af afdelingen, hvor også hygiejnestandarder evalueres. I dette projekt, vil de hygiejniske principper medvirke som en dokumentation for indsatsen internt i Kæbekirurgisk Afdeling.

Løsningerne er naturligvis dynamiske, hvorfor også denne skrivelse bør gennemgå evalueringer – også inden den kommende akkreditering.

Referenceliste

Aalborg Sygehus Sygehusledelsens ambition for Aalborg Sygehus år 2003.

30


Aalborg Sygehus 1997.

Bakke, Kjell Arne Tett engangstøy hindrer bakteriespredning.Sykepleien. Nr. 7 1994.

Bekhøj, Laura Personalets påklædning og adfærd på operationsstuen.Klinisk sygepleje. Aug. 1992.

Bonnevie, Poul Håndbog for sygeplejersker. Bind 1Baden, Helge Forlaget for faglitteratur. København 1981Riis, Poul

Dahlen, Gunnar Allmænt om orala infektioner.Frandsen, Ellen Tandlægebladet Nr.1. Jan. 2002.

Dansk standard Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren.Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker.1. udgave 2001.

Emilsson, Alborn Klorhexidin inom tandvården.Koch, Josefsson Nordisk forening for handicaptandvård. Marts 1982

Getinge ProgramkombinationB 2103

Gutschik, Erno Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tand-lægepraksis.Tandlægebladet Nr.2. Feb. 2002.

Gyldendals Fremmedordbog Gyldendal. 6.udgave, 3.oplag.

Havstreym, Jeannette Brug af masker på operationsstuen.Tråden Nr.2. Juni 1997.

Hygiejnemanual AIOS- afdelingen. Aalborg sygehus, april 1999.

Hygiejne og hygiejniske principper T-V anæstesi/operation, juni 1996.

Hygiejniske principper for operationsafsnit ASN Aalborg. Sep.1997.

Hygiejniske principper for neurokirurgisk operationsafsnit. ASS Aalborg, Nov.1996.

Hygiejniske principper for operationsafsnit. Hobro Terndrup Sygehus, Nov.2000.

Hygiejne Dårlig sygehushygiejne koster over 1 mia.kr. Sygeplejersken Nr.45/2000.

Jensen, Ingrid Kvalitetssikring af adfærd, påklædning og rengøring på operationsafdeling.Klinisk mikrobiologisk afdeling, Københavns Amt.

Johansson. Sunesson. Operationsteknik.Synnerholm. 1.udgave, 1.oplag, Munksgaard. København 1980

31


Klinidrape Livet er fuld af kompromiser.

Kæbekirurgisk Afdeling Kvalitetsudvikling, visioner og handleplaner i Kæbekirurgisk Afdeling år 2002-2003. Kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus 2002.

Kæbekirurgisk Afdeling Efter operationer i mundhulen. Kæbekirurgisk afdelingAalborg Sygehus. Nov.2001.

Larsen, Fiehn, Andersen. Bakteriæmi med orale bakterier.Gutschink. Tandlægebladet. Nr.18. december 2000.

Martinsen, Kari Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen.1.udgave, 4.oplag, Munksgaard. København 2000.

Nordjyllands Amt Ledelse i Nordjyllands Amt. Personalekontoret, 2001.

Nordjyllands Amt Det amtslige hygiejneudvalg. Okt.2002.

Pedersen, Martha Håndhygiejnekampagne 1993.Nordjyllands Amts hygiejneudvalg.

Petersen, Jens Kølsen Er præoperativ skylning af mundhulen med chlorhexidin engod ide?Tandlægebladet Nr. 18. 1998.

Politikkens Retskrivningsordbog Politikkens Forlag 1. udgave

Poulsen, Kjeld Kirurgiske sår infektioner - er det opnåelige nået?Videnskab og praksis. Ugeskrift for læger 159/19. maj 1997.

Scheel, Merry Elisabeth Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag – etik og

sygepleje, 2.udgave. 5.oplag. Munksgaard. København. 1999.

Scheibel, Jens Kirurgisk kompendium – 12. Kirurgisk aseptik.Justesen, Tage Bind 1, 2.udgave. Nyt nordisk forlag,

Arnold Busck. København 1996.

Scheibel, Thorup, Yttesen. Ventilation på operationsstuer. Juni 1993.

Smith, William Redegørelse fra anæstesiologisk afdeling. ASN Aalborg Sygehus

Statens Seruminstitut Jr.2365 Jan.1993.Jr.3043 Okt.1997.CAS. Råd og anvisninger om desinfektion i Sundheds- sektoren. Statens seruminstitut. 6.udgave 1996.

32

Documents

Hygiejniske principper i Kæbekirurgisk Afdeling · Web viewOvertandlæge Hans Jørgen Hansen (i den afsluttende fase af projektet). 2. Problembeskrivelse I dette afsnit fremføres