Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Hvad i alverden gør vi med udkanten?
Ved: Lektor Lea Holst Laursen
Event: Forvaltningskonference
Tid: 22. august 2012
Sted: Hotel Nyborg Strand
- Problemer, udfordringer og eksempler
Navn: Lea Holst Laursen Profession: Lektor, Ph.D., Civilingeniør i urban design Ansat: Institut for Arkitektur, Design og Medie Teknologi, Aalborg Universitet Forsker indenfor: Shrinking Cities, Danske yderområder, regional udvikling, steder og mobilitet, steds- og landskabsudvikling
H V E M E R J E G ?
HVORFOR STÅR VI OVERFOR DISSE PROBLEMER MED FORFALD OG FRAFLYTNING HVORDAN ARBEJDES DER MED PROBLEMET
H V A D V I L J E G T A L E O M !
PÅ DEN ENE SIDE HAR VI STORE MEGA-BYER DER VOKSER OG VOKSER
PÅ DEN ANDEN HAR VI BYER DER LIDER AF TILBAGEGANG I BEFOLKNING OG ØKONOMI
T I L B A G E G A N G E N G L O B A L T E N D E N S
Shrinking Cities stammer fra det Tyske Schrumpfende Städte og dækker byer der lider af tilbagegang i økonomi og befolkningstal – hvilket resulterer i et overskud af bebyggede strukturere 4 overordnede årsager:
– De-industrialisering – Forandring i de urbane strukturer (suburbanisering og centralisering) – Demografisk forandringer – Politiske forandringer
Skrump er tilstede i mange urbane skalaer – regioner; by, bykvarterer, landsbyer
BALTIMORE DETROIT MANCHESTER HALLE NEUSTADT THISTED
4 F O R M E R F O R S K R U M P
DEMOGRAPHICAL SHRINKAGE ECONOMICAL SHRINKAGE
SOCIO-CULTURAL SHRINKAGE PHYSICAL SHRINKAGE
U D K A N T S D A N M A R K – R U R A L S K R U M P
Bysamfund der bliver overflødige pga. : Unge søger væk Nedgang i de primære erhverv
Lukning af produktionsarbejdspladser
Viden og intellektuelle kvalifikationer er i stigende grad blevet en direkte produktionsfaktor
ØST/CENTRAL: - Indeholder 2/3 af den danske befolkning - Indeholder Danmarks 4 største byer
VEST/SYD/NORD: - Dækker 1/5 af det danske areal, men kun 7% af den danske befolkning bor her
Vækst og tilbagegang side om side – fraflytning fra gårde, landsbyer og mindre byer, mens de større byer vokser
÷
Ø S T T Y S K L A N D - R E G I O N / B Y S K R U M P
Byer der er blevet overflødige pga. : Murens fald og genforeningen af Øst- og Vesttyskland Konkurrence problemer og fabrikker der lukker ned Et massivt boom i forstadsbyggeri Meget lav fødselsrate
H A L L E / H A L L E N E U S T A D T
To byer i en Har siden 1980 mistet 26% af befolkningen 21% arbejdsløshed i 2006 Fra 1989 -1994 faldt fødselsraten med 60%
Kvarterer der er blevet overflødige pga. : bilens indtog og den massive suburbanisering de amerikanske RUST BELT byer oplevede massiv deindustrialisering midtbyerne havde ry af at være overbefolkede og forurenede etniske problemer – midtbyerne blev befolket med (fattige) afro-amerikanere og de (rige) ”hvide” flyttede ud
U S A - M I D T B Y / B Y O M R Å D E S K R U M P
VOKSENDE BYKVARTER
VOKSENDE METROPOL
MIDTBY SKRUMP
Vækst og tilbagegang i Baltimore: Baltimore en doughnut city – en by med “hul i midten” Bymidten har mistet ca. 1/3 af befolkningen siden 1950, mens Baltimore-Towson Metropolitan har oplevet befolkningsvækst på 4% fra 2000-2005 I 2006 levede 19,5% af midtbyens befolkning under fattigdomsgrænsen Baltimore er rangeret som USA’s 2. farligste by
FORFALD AF BOLIGER, VESTERVIG (THISTED KOMMUNE)
I D A N M A R K S E R D E T S Å D A N U D !
MERE FORFALD AF BOLIGER, VESTERVIG (THISTED KOMMUNE)
I D A N M A R K S E R D E T S Å D A N U D !
ØSTTYSK PLATTENBAU I FORFALD, HALLE NEUSTADT (ØSTTYSKLAND)
I T Y S K L A N D S E R D E T S Å D A N U D !
FORFALD AF BOLIGER I MIDTBY, HALLE (ØSTTYSKLAND)
I T Y S K L A N D S E R D E T S Å D A N U D !
TOMME GADER I DE GAMLE ARBEJDERKVARTERE (DOWNTOWN BALTIMORE)
I U S A S E R D E T S Å D A N U D !
TOMME, FORFALDNE OG NEDBRÆNDTE BYGNINGER (DOWNTOWN BALTIMORE)
I U S A S E R D E T S Å D A N U D !
• at alderssammensætningen bevæger sig i retning af flere plejekrævende ældre - i Halle vil 60% af den tilbageværende befolkning i 2050 være ældre over 60 år gamle
K O N S E K V E N S E R N E
• at alderssammensætningen bevæger sig i retning af flere plejekrævende ældre - i Halle hvor 60% af den tilbageværende befolkning i 2050 vil være ældre over 60 år gamle
• at antallet af unge falder og dermed børnetallet - kun 5 ud af en gymnasieklasse i Thisted vender tilbage efter endt videregående uddannelse - at fødselstallet pr kvinde i Tyskland kun er 1.35
K O N S E K V E N S E R N E
• at alderssammensætningen bevæger sig i retning af flere plejekrævende ældre - i Halle hvor 60% af den tilbageværende befolkning i 2050 vil være ældre over 60 år gamle
• at antallet af unge falder og dermed børnetallet - kun 5 ud af en gymnasieklasse i Thisted vender tilbage efter endt videregående uddannelse - at fødselstallet pr kvinde i Tyskland kun er 1.35 • Stort overskud af bebyggede strukturer
- 1.3 million tomme huse i Tyskland (hovedsaglig i Østtyskland) -12.000 tomme huse og 14.000 tomme grunde blev der registreret i 2000 i Baltimore -at der i Danmark er ca. 10.000 tomme boliger
K O N S E K V E N S E R N E
• at alderssammensætningen bevæger sig i retning af flere plejekrævende ældre - i Halle hvor 60% af den tilbageværende befolkning i 2050 vil være ældre over 60 år gamle
• at antallet af unge falder og dermed børnetallet - kun 5 ud af en gymnasieklasse i Thisted vender tilbage efter endt videregående uddannelse - at fødselstallet pr kvinde i Tyskland kun er 1.35 • Stort overskud af bebyggede strukturer
- 1.3 million tomme huse i Tyskland (hovedsaglig i Østtyskland) -12.000 tomme huse og 14.000 tomme grunde blev der registreret i 2000 i Baltimore - at der i Danmark er ca. 10.000 tomme boliger
• Derudover: forringet offentlig service; billige huse, stor arbejdsløshed
K O N S E K V E N S E R N E
Stor bredde i eksemplerne – fra store saneringsprojekter til små lokale projekter og de giver intet entydigt svar
E K S E M P L E R F R A B A L T I M O R E O G H A L L E
N E D R I V N I N G - B A L T I M O R E
S A N E R I N G / R E V I T A L I S E R I N G
BALTIMORE INNER HARBOR
“…..but urban development in the United States is, in its first instance, a process of capital investments” (Beauregard 1993: 22)
I 1970’erne/80’erne blev mange amerikanske midtbyer saneret; hvor målet var fornyet vækst I en amerikansk kontekst er Baltimore kendt for dens sanering af især havnefronten og de omkringliggende områder
CHARLES CENTER (start 1959) Det første revitaliseringsprojekt i havneområdet Et private-public partnerskab mellem lokale forretningsmænd og kommunen Indeholder: kontorer, forretninger, restauranter, lejligheder og kultur Mixer nyt og gammelt - bevaret 5 eksisterende bygninger og indlejret dem i nyt center Centeret har givet en stigning i antal jobs fra 12000 ansatte i området til 17000 ansatte
S A N E R I N G - B A L T I M O R E I N N E R H A R B O R
Charles Center er vellykket indlejret i byen og har en fremtrædende arkitektur, hvor denne del af Charles Center er designet af Mies van der Rohe
THE INNER HARBOR (1980 og op til idag) Et kontor-, handels- og leisureområde udviklet som et privat-public partnerskab, samt støttet af staten
S A N E R I N G - B A L T I M O R E I N N E R H A R B O R
ORIOLE PARK & M&T BANK STADIUM
Restaurant og handel Handel, cafe mm
mellem dødt kontorområde og aktivt public space
S A N E R I N G - B A L T I M O R E I N N E R H A R B O R
Den sammenbindende faktor er en bred promenade kun for gående
EBDI – EAST BALTIMORE DEVELOPMENT INC. (2003 - ) Non-profit private-public partnerskab Budget; 800 millioner dollars Transformation af ca. 35 ha stort arbejderkvarter nær sygehuset Johns Hopkins udnyttet synergi effekten med Johs Hopkins hospitalet Nye miks-indkomst boliger og kontor lokaler til Johns Hopkins hospitalet (bl.a. til en stort bioteknologi /medicinerpark), ny skole, et sundhedscenter, handels og rekreative faciliteter, samt et letbanestop
S A N E R I N G - E A S T B A L T I M O R E D E V E L O P M E N T I N C .
Lokale NGO’ere, foreninger og organisationer der laver stedsspecifikke initiativer med fokus på bæredygtighed og livskvalitet Vigtigheden af lokal forankring og skabelsen af ejerskab – bruger borgerinddragelse og frivilligt arbejde Grupperne består ofte af både fagpersoner og lokale – eksperten og sjælen
B O T T O M U P S T R A T E G I E R
NDC - NEIGHBORHOOD DESIGN CENTER (1968 -) Non-profit organisation Mål: at forbedre livskvaliteten og bostandarden for lav-indkomst områder ved at tilbyde pro-bono design og planlægnings løsninger Hjælper til med at renovere parker, huse, lejligheder, skoler og omdanne tomme områder til rekreative formål
B O T T O M U P S T R A T E G I E R
Øverst: NDC hjælper med at renovere gamle nedslidte rækkehuse til nye hjem for lav-indkomst familier Til venstre: Arbejder med sikkerhed i byområder - Eks. Harlem Park Safety Plan hvor sikkerheden forbedres igennem forbedring af de offentlige rum
PARKS & PEOPLE (1984) NGO nonprofit organisation der arbejder med parker og rekreative områder – især begrønning af tomme grunde i byen Konceptet: adopt-a-lot (adopter en grund) – et lokalsamfund adopterer en tom grund og transformere den til et brugbart åbent areal; eks. En grøntsags og blomster have En etårig kontrakt, der låner grunden fra kommunen
B O T T O M U P S T R A T E G I E R
Et “læringsperskepktiv”, hvor lokalsamfundet bliver introduceret til fællesskab, sammenhold, fælles projekter, bæredygtighed, mm Urban farming - En strategi hvor landskabet tager over – fra tæt by til landskabelig by
B O T T O M U P S T R A T E G I E R
N E D R I V N I N G - H A L L E
Husene erstattes ikke af nye huse, men af parker og grønne områder i håb om at dette gør den resterende boligmasse mere attraktiv at bo i I 1993 var der 340 ha udlagt til parker og grønne områder – i 2004 var dette steget til 472 ha Udfordring i forbindelse med efterudvikling er: ejerskab; tekniske systemer, faldende grundværdi, retslige konsekvenser
STADTUMBAU OST (2002-2016) Finansieret af den tyske stat og bundesländer I perioden 2002-2009 brugte programmet 2.5 milliarder Euro på revitalisering af byområder og nedrivning af forladte bygninger (300.000 boenheder er fjernet) Målet er at fjerne overflødige bygninger og dermed komprimere byerne og arbejde bevidst med tekniske, sociale, infrastrukturelle og kulturelle aktiviteter
N E D R I V N I N G & S A N E R I N G
I Halle er der blevet fjernet 20.000 boenheder
IBA STANDTUMBAU 2010 Et eksperimenterende forskningsprojekt I Saxen-Anhalt regionen Fokus er at det ikke er nok bare at fjerne overflødige bygninger, men at de udsatte byer skal redefinere sig selv (ny profil/identitet) En strategisk iscenesættelse af en bys muligheder - Skabe en ny identiet som man brander sig på 18 deltagende byer der arbejder indenfor 4 kategorier: arkitektonisk/rumlige aspekter; sociokulturelle aspekter; infrastruktur og økonomi
B Y P R O F I L E R
HALLE Koncept: dobbelt byen De to bydele Halle og Halle Neustadt sammentænkes og udvikles til en sammenhængende by
B Y P R O F I L E R
1200m2 stor skate bane i Halle Neustadt som attraktor
Brobygning og marina ved Saline-Island
MediaCity – tv-stationen MDR’s hovedsæde, samt forskellige firmaer indenfor digitale medier, rekalme, radio og tv BioCity: forskningsinstitutuioner og private firmaer indenfor bio-teknologi SportCity: forsøger at samle store sportsevents (eks. Et forsøg på ol-værtskab)
B Y P R O F I L E R I L E I P Z I G
COLORADO NEUSTADT Det tyske bidrag til arkitektur biennallen I Venedig lavet af Raumlabor-Berlin Strategi for Halle Neustadt Projektet ligger vægt på en analyse af de fysiske strukturer sammenholdt med borgerinddragelse af beboerne (og dermed delagtigøre beboerne I hvad der skal ske) Laver en ny strategi/procesplan for bydelen, hvor byen inddeles i nye strukturer og områder En åben plan - Beboerne vælger i hvilke områder der skal laves interventioner: eks installation der skaber identitet og events som teater festival og “Hotel Neustadt”
M I D L E R T I D I G E K U L T U R S T R A T E G I E R
THE SHRINKING CITIES PROJECT (2002-2008) Finansieret af den Tyske kulturstiftelse Udforsker nye tiltag i shrinking cities igennem kultur og arkitektur Genbrug/omdannelse af de tomme strukturer Finder de lokale ressourcer til videreudvikling
M I D L E R T I D I G E K U L T U R S T R A T E G I E R
BAU AN (urban farming) Genbruge gamle plattenbau bygninger til champignon produktion
Nedrivning – men derefter hva’ så? Sanering – men er der økonomi til store revitaliseringsprojekter? Begrønning – tanken om mere grønne byer? By/område profilen - mulighed for at skille sig ud? Eksperimenterende kulturstrategier – er det mere end en event?
P R O B L E M E R N E O G U D F O R D R I N G E R N E
Realistisk men positive (realiteten er at folk flytter væk – så vi skal minimere det byggede areal men samtidig skal vi være klar til at investere i nye bytyper ) Tænke udvikling & afvikling (udvikle de steder der har et potentiale og afvikle de steder hvor mulighederne synes meget få/ingen)
P R O B L E M E R N E O G U D F O R D R I N G E R N E
1. Planlægning af det bebyggede: væk med helhedstanken og gennemgribende masterplaner og i stedet tænke i en mere proces orienteret planlægning, hvor der arbejdes:
i nedslag (strategiske udvalgte fokus/fortætningszoner) nye samarbejder mellem lokale og professionelle
P R O B L E M E R N E O G U D F O R D R I N G E R N E
1.Planlægning af det bebyggede: væk med helhedstanken og gennemgribende masterplaner og i stedet tænke i en mere proces orienteret planlægning, hvor der arbejdes:
i nedslag (strategiske udvalgte fokus/fortætningszoner) nye samarbejder mellem lokale og professionelle
2. Byen som leve rum: Fokus på hverdagslivet– hvordan er det at bo og hvordan kan vi forbedre dette
P R O B L E M E R N E O G U D F O R D R I N G E R N E
1.Planlægning af det bebyggede: væk med helhedstanken og gennemgribende masterplaner og i stedet tænke i en mere proces orienteret planlægning, hvor der arbejdes:
i nedslag (strategiske udvalgte fokus/fortætningszoner) nye samarbejder mellem lokale og professionelle
2. Byen som leve rum: Fokus på hverdagslivet– hvordan er det at bo og hvordan kan vi forbedre dette 3. Social kapital og stedes potentialer: Udnytte stedets karakteristika og befolkningens ressourcer
P R O B L E M E R N E O G U D F O R D R I N G E R N E
1.Planlægning af det bebyggede: væk med helhedstanken og gennemgribende masterplaner og i stedet tænke i en mere proces orienteret planlægning, hvor der arbejdes:
i nedslag (strategiske udvalgte fokus/fortætningszoner) nye samarbejder mellem lokale og professionelle
2. Byen som leve rum: Fokus på hverdagslivet– hvordan er det at bo og hvordan kan vi forbedre dette 3. Social kapital og stedes potentialer: Udnytte stedets karakteristika og befolkningens ressourcer Behov for nye værktøjer der arbejder i krydsfeltet mellem sociokulturelle, politisk-økonomiske og fysiske strukturer
P R O B L E M E R N E O G U D F O R D R I N G E R N E
TAK FOR NU!