32. ÅRGANG NR 2. 2012

HUNDENYT

DcH Aabenraa

Vi træner ikke hunde – Vi træner hundenes mennesker!

Danmarks civile hundeførerforening, Aabenraa afdeling

Find os på facebook: DcH-Aabenraa

I dette blad: Portræt af et hold- Agilityholdet

2

:

Adresseændring: Husk at meddele ændringer ved-

rørende ny adresse, telefonnummer eller e-mail til

Tove som bestyrer medlemslisten

tlf: 74 66 65 00 / e-mail: tes@lite.dk

Redaktionen på Hundenyt:

Vi er tre, der har slået os sammen og laver Hundenyt .

Bladet er kun interessant hvis I hjælper til!

Så husk derfor, at hvis du har historier, billeder,

nyheder, gode ideer, kommentarer eller andet

så kontakt en af os:

Gitte Bielefeldt: e-mail: til@gittebi.dk

Katharina Gaca: e-mail: kasia@agroconsulting.dk

Pernille Jørgensen: e-mail: sheena@mail.dk

Blad nr.: 1 Dead line: 20. Januar Udkommer : Februar

2 20. Marts April

3 20. Maj Juni

4 20. august September

5 15. oktober November

Da vi ofte har en del på venteliste, vil nedenstående blive fulgt:

Såfremt en hundefører ikke har været til træning 3 på hinanden følgende

træningsdage uden at melde afbud, kan en hundefører fra ventelisten

evt. optages på holdet.

Den udeblevne hundefører kan derfor ikke forvente at fortsætte på

samme hold.

HUSK AT MELDE AFBUD TIL DIN TRÆNER.

Kontonummer DcH Aabenraa:

Sydbank: reg. nr. 7910 konto nr. 1058281

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

SIDE

Oplysninger 2

Indholdsfortegnelse 3

Nyt fra bestyrelsen 4

Positiv forstærkning 6 – 7

Portræt af agilityholdet 8—9 - 10

Nye rejseregler for hunde 12

Tag ud og gem: Når hunden er syg 13-14-15-16-

Konkurrenceresultater 18

Er par hyggelige og gavnlige foredrag i vintermørket

20—21

Velkommen til nye medlemmer 25

Tillykke og tak 26

Kalender 27

Telefonliste 28

4

Dyrskueforeningen er i gang med at få opført et nyt hus på Dyrskue-

pladsen. Dyrskueudvalget vil kontakte DcH Aabenraa, når huset er

færdigbygget.

Bestyrelsen synes dog at vi trænger til ”tag over hovedet”: Indtil vide-

re har vi lejet jagtforeningens klubhus på Dyrskuepladsen foreløbig for

6 mdr. fra 1. april.

Aftalen er, at vi må benytte huset mandag, tirsdag og onsdag.

Der må IKKE tændes for el- varmen, der er en gasvarmer, som må

benyttes. Vi skal selv sørge for gas.

Den der sidst forlader huset skal kontrollere, at der er ryddet op, ter-

mokander tømt, slukket for kaffemaskine, gas o.s.v. og låser.

Der er tæpper på gulvet i opholdsrummet, så der bliver sat over-

trækssko, som skal bruges hvis fortøjet er mudret.

Hunde må ikke komme ind.

Vi skal sørge for rengøring, så der bliver lavet en turnusordning som

skal overholdes.

Der kommer en kasse, som kan bruges til blade o.s.v. og låget kan

bruges som opslagstavle.

Pengekasse og slik skal opbevares i kassen.

Vi får et eller to skabe til vores engangskrus, tallerkner, bestik o.s.v.

Vi sætter skilt på lågen.

Øl og vand står foreløbig lige indenfor døren i rummet til højre. Dåse

øl og dåse vand er ikke vores.

Vi håber I også vil glæde jer til igen at have adgang til et lille køkken,

hvor vi kan lave og sælge kaffe / te, sodavand, øl og lidt slik og kom-

me ind til hyggeligt samvær efter træning.

Der er også toilet i huset.

Nyt fra bestyrelsen

5

6

Positiv forstærkning Af Pernille Jørgensen

Det er det vi bruger når vi træner hunde - belønning for veludført ar-

bejde. Og det virker!!! Vi får glade og samarbejdsivrige hunde, som

vil prøve på at få lov til at gøre ” det der, der gav en eller anden form

for belønning”. Hvad der bruges til at belønne med er i denne sam-

menhæng ganske underordnet!

Det er ikke kun hunde der har det sådan! Vi mennesker er nøjagtig

lige så opsatte på anerkendelse af en eller anden art. Der skal ofte

ikke mere til end det enkle ord ”tak” til at vi føler vores indsats aner-

kendt og værdsat og er klar til at yde en indsats endnu en gang.

Det gælder ikke mindst når der er tale om frivilligt foreningsarbejde.

Der er det ofte en mindre gruppe, der sørger for at det hele kører på

skinner for foreningens medlemmer . Ofte er medlemmerne da også

glade for alle de forskellige tiltag der bliver gjort for at det skal være

en god oplevelse at være medlem af netop den forening, men de

glemmer at fortælle det til dem der tager slæbet. Det drejer sig om

alle poster i fællesskabet, der er ingen indsats der er for lille til at ud-

løse det lille ord ”tak”!

Du har en træner, der troligt møder op uge efter uge, for at hjælpe

dig og din hund til at nå dine mål for din træning. Vi har en bestyrel-

se, der bruger megen tid og energi for at vi har en god klub. Der er

måske en af dine holdkammerater, der tilsidesætter sin egen hund for

en kortere tid for at være til rådighed for dig som figurant eller spor-

lægger. Selvfølgelig er du glad for det, men husker du at sige det?

Vi går nu ind i konkurrencesæsonen. Der vil være rigtig mange men-

nesker involveret i sådan en konkurrenceafholdelse. Det er forenings-

medlemmer, der siger ja til at bruge en dag eller måske en hel week-

end på, at du og de andre konkurrence deltagere kan gå og hygge jer

med jeres hunde og få gode oplevelser. Uden deres indsats kan vi ik-

ke afholde konkurrencer!!

7

Det mindste du kan gøre, er at vise at du værdsætter deres indsats

og er positiv, ”opfører dig ordentligt” og sige pænt tak til de menne-

sker, som har ofret deres tid på dig uden at få andet for det end et

par sodavand, frokost og kaffe i løbet af dagen!

Når jeg siger ” opfører dig ordentlig” er det for at minde dig om, at

hvis hunden ikke lige gør som forventet, er det hverken figurantens,

sporlæggerens eller dommerens skyld. Det er i øvrigt heller ikke hun-

dens skyld – og så er der jo kun spejlet tilbage.

Det kan være at øvelsen ikke er trænet færdig endnu. Der var nogle

variationer du havde glemt at træne eller du var måske bare for ner-

vøs i dag og dette kunne hunden aflæse og blev lidt usikker på opga-

ven.

En sådan konkurrencedag skal du ikke være for nærig med ordet tak.

Figuranten brugte sin dag på dig uanset og hunden sagde ”vov” eller

ej. Dommeren stod der hele dagen for dig og de andre hundeføreres

skyld. Sporlæggeren har vadet rundt på marken ind til flere gange for

at lægge dit spor – (om hunden kom rundt, er et spørgsmål om hvor-

dan du har trænet). Køkkenpersonale, beregnere mm., har fravalgt

andre ting for at du kan få en god konkurrencedag!!!!

Det mindste du skylder dem er en TAK!!

8

Portræt af agilityholdet

Af Tove Pedersen, træner på agiltyholdet

Agility er en sport for alle hunde. I sin ideelle udførelse kræver sporten

harmoni og fuldstændig forståelse mellem hund og fører. Det er derfor

nødvendigt med en ballast af lydighed og kontakttræning, før man be-

gynder at deltage i denne sportsgren.

Vi har et agilityhold på ca. 22 hunde som vi har fordelt på 3 hold. Vi er 4

agilitytrænere og ofte er vi 2 trænere på hvert hold.

Vi har opdelt hundene i grupperne nybegynder, begynder, øvede og

konkurrencehold.

I agility har vi ikke som i lydigheder forskellige klasser. Når man starter

i konkurrence skal alle forhindringer være indlært og man starter så i

klasse 1 med mulighed for oprykning til klasse 2 og klasse 3. Det er ti-

den for gennemløbet samt de fejl eller vægringer undervejs der giver

det endelige resultat

Derfor har vi en lang indlæringsperiode for at få indlært alle forhindrin-

ger og få lært hundeførerne, hvordan man får hunden rundt over de for-

skellige forhindringer på den hurtigste tid.

Vi har mange forskellige racer til agility. Nogle er selvfølgelig mere eg-

net end andre det kan man jo også se, hvis men tager til de store offici-

elle konkurrencer. Det har selvfølgelig noget at gøre med hundens byg-

ning. Men tager man lidt forholdsregler kan stort set alle hunde have

fornøjelse af agility på hyggeplan.Sværhedsgraden er ens for alle hunde,

men det er højden på hunden der afgør hvor højt der skal springes.

D.v.s. om hunden skal springe som lille, mellem eller stor.

For små hunde er skulderhøjden max. 34,99 cm og her er springhøjden

25-35 cm. I denne gruppe har vi bl.a. yorkshire terrier, cavalier king

charles, Lhasa apso, Westhi og de mindste sheltier.

I mellemklassen er skulderhøjde mellem 35-42,99 cm her har vi bl.a.

sheltie og breton og de mindste Islandske Fårehunde og springhøjde er

35-45 cm.

Og de store med skulderhøjde over 43 cm her har vi bl.a. border collie,

appenzeller sennen, belgisk hyrdehund, kleine münsterland, blandings-

hunde og islandsk fårehund og de har en springhøjde på 55-65 cm. Ofte

hører vi dem med små eller mellem hunde sige at deres hund da sag-

tens kan springe højere. Ja det kan de sikkert, men så må de gøre det

hjemme i haven eller andre steder, for vi vil ikke have at hundene skal

lide overlast i træningen.

9

Vi skal huske på, at det er mange spring og belastninger vi udsætter hun-

den for i den tid vi træner, og reglerne om springhøjder for de enkelte stør-

relser er fastlagt som standarder.

Der er dog også hundefører, som går den modsatte vej. Det er dem med

hunde, som ligger lige på kanten til stor eller mellem. De hundeførere, som

ved, at de ikke skal deltage i officielle konkurrencer vælger ofte, at træne

på den mindst af højderne. De gør dette for ikke at belaste hundene mere

end højst nødvendigt. Det accepter vi selvfølgelig som trænere, da vi også

er interesseret i, at hunden holder længst muligt.

Der er mange forhindringer og agility består af 2 baner, en springbane som

består af spring, slalom, hjul, længdespring, tunnel, pose og hvis disse

kombineres med forhindringer som balance, A-bræt og vippe har vi en agili-

tybane. På de sidste forhindringer er der nogle kontaktfelter som skal berø-

res af mindst en hundepote.

Når vi starter nyt hold indlærer vi forhindringer så hunden bliver fortrolig og

hundeførere får også lært de forskellige forhindringer. Ofte kan det være

svært at huske hvad de hedder, for der er jo også en hund der skal følge

med. I starten løber hundeførerne med hunden i snor og noget vi arbejder

meget med er, at hunden skal kunne arbejde på såvel højre som venstre

side af hundefører og forstå de signaler som hundefører skal bruge for at få

hunden til at gøre det den skal. Et meget vigtigt ord er hundens navn og

selv det kan være svært at huske, når der både skal startes, løbes og over

spring og måske videre ind i en tunnel.

Og indimellem har vi nogle frustrerede hundeførere og det er specielt dem

som har gået til lydighed og hunden er en ”plads” hund så kan det være

svært at skulle arbejde med hunden på den anden side. Men til agility er

det ikke nødvendigt at have en hund der kan gå på plads, men langt vigti-

gere at have en lydig hund som kan lide at være fri, løbe, arbejde på af-

stand og holde kontakten med fører.

Fortsættes på næste side

10

I næste blad: portræt af Monas hold

Vi har rigtig mange sjove episoder på vores hold. Vi syntes jo det er rig-

tig dejligt at hunden har et navn, speciel i starten, så vi kan lære at hu-

ske navnene, men vi har rigtig mange hunde der hedder ”kom” eller

”her” og det gælder såmænd også dem der går ud i konkurrence. Og

måske skulle vi stille krav til hundeførerne om at de skal gennemgå et

motorik kursus. For der er mange flagrende arme og mærkelige piruet-

ter for de tobenede og indimellem har vi også nogle små styrt. Nogle

gange står der også forhindringer i hundeførers løberetning, det er ikke

nemt at holde øje med både hund og forhindringer. Hundeførers krops-

sprog betyder rigtig meget og at kommandoerne kommer rettidigt.

Vores hunde må heller ikke være sarte for vores træningsplads om vin-

teren er i en ridehal. Og her er ikke kun heste også hestepærer. Der er

også høns, katte og rideskolens egne hunde. Men hønsene går i seng

inden vi er færdige eller de sidder i hvert fald højt til vejrs på nogle rør

måske sidder de og kigger agility.

I sommerhalvåret træner vi selvfølgelig udendørs. Vi træner nogle gan-

ge på hele baner og andre gange sektioner for at få indlært nye vendin-

ger. Noget der er meget vigtigt er at få fart på hunden. Det er en god

måde at få aktiveret hunden på og for langt de fleste er det vist også

sjovt for både hund og fører.

Efter en times træning er det som oftest både trætte hunde og hundefø-

rer vi sender hjem. Men alle stiller med glæde og forventning til næste

træning.

11

Din lokale havemand, Henrik Havemand Rasmussen

Trænger din have til beskæring,

havepleje eller et nyt anlæg?

Så ring til: Henrik Havemand

mobil: 23 48 88 24

Bøgeparken 33, 6230 Rødekro

henrikhavemand@gmail.com

Jeg kommer gerne forbi til en uforplig-tende snak om netop dine haveopgaver.

12

Nye rejseregler for hunde

Af Pernille Jørgensen

Sverige, England, Irland, Finland, Malta og Norge

Fra 1. januar 2012 ændres rejsereglerne for disse lande.

Sverige (og transit gennem Sverige til Bornholm). Kravet om blodprøve for

rabiesantistoffer og ormekur falder bort fra 1.januar 2012. det vil sige at

danske hunde og katte som skal til Sverige fra 1.januar 2012 skal leve op

til følgende:

gyldig ID-mærkning

gyldig rabiesvaccination – obs. vær opmærksom på at svenskerne kun

accepterer dyr som tidligst er vaccineret mod rabies når de er 3

mdr. gamle.

Særlige regler for hvalpe der er mindre end 3. måneder gamle.

Norge:

Gyldig ID-mærkning. Læsbar tatovering for dyr mærket før 3. juli 2011

eller mikrochip. Ejer skal selv undersøge om der forefindes scanner

på toldstedet, der ønskes benyttet.

Dyret skal ledsages af et EU-pas udstedt af en autoriseret dyrlæge.

Hunden, der skal til Norge, skal ormebehandles mod bændelorm af en

dyrlæge i løbet af de sidste 10 dage før indførsel til Norge. Dette

skal dokumenteres i passet.

Dyret skal rabiesvaccineres med en inaktiveret vaccine i

henhold til vaccineproducentens anbefaling. Vaccinen

skal være mindst 21 dg. gammel og være foretaget

efter chipmærkning.

Særlige regler for hvalpe mindre end 3 mdr.

England, Irland, Malta, Finland og Skotland

Nye krav fra 1. januar 2012 ved rejse til UK.

Fra 1.januar 2012 skal hunde, katte og fritter, der skal med

til UK opfylde disse krav:

Gyldig id-mærkning med mikrochip.

Gyldig rabiesvaccination – skal være foretaget efter mikrochippens

isættelse – og dere skal være gået mindst 21 dage efter vaccinatio-

nen.

EU kæledyrspas

OBS – dyret skal indføres til UK via en godkendt rute.

Behandling mod bændelorm 1-5 dage før indrejse.

Der er ikke længere krav om behandling for flåter.

Se i øvrigt www.defra.gov.uk/pets for yderligere oplysninger.

13

Hvornår er hunden syg?

-og hvornår skal der gøres noget ved det?

Af Pernille Jørgensen

Dette er første del af en lille serie om hundens ve og vel.

Er hunden syg? Det er et spørgsmål som de fleste hundeejere må stille sig

selv mindst én og ofte flere gange i hundens liv, det er svært, men en en-

kelt ting der kan gøre livet lidt nemmere er at vide ” Hvordan er min

”normale” hund??” Ja, det lyder simpelt, men rent faktisk er der rigtig

mange hundeejere, der ikke kender noget til deres egen hunds normal-

vægt, normale legemets temperatur, normale puls, åndedræt frekvens og

normal farve på slimhinderne.

Og hvis du ikke ved hvordan din hund har det, når den er rask – hvordan

kan du så se, hvornår den er syg!!!

Lad os starte med den mest simple størrelse: Hundens temperatur. Har

hunden feber eller er den måske ved at gå i shock? Det er ikke nok bare at

mærke om snuden er kold og våd eller ej. Det er en gammel og enormt

sejlivet overtro, at du kan måle/mærke hundens temperatur ved at mærke

den på næsen!!! Temperatur måles med et termometer i endetarmen!

Normaltemperaturen ligger mellem 37,5 og 39,0. Den er afhængig af hun-

dens størrelse, alder mm. Til gengæld er den ret stabil for den enkelte

hund, så hvis en hund normalt ligge på 37,9 og pludselig måles til 38,9,

skal du så hundeejer være ekstra opmærksom og måske kontakte dyrlæge

hvis der findes andre symptomer.

En ting er at hunden kan have en højere temperatur end normalt. Det kan

være tegn på infektion af en eller anden art og kan ofte klares med en tur

til dyrlægen og en kur på antibiotika. Er temperaturer nær de 40 eller der-

over ville jeg kontakte dyrlægen – også i vagten!!

Fortsættes på næste side

14

Hvis temperaturen derimod

ligger under hvad den plejer,

kan det være noget mere pro-

blematisk. Med mindre det er

en drægtig tæve tæt på ter-

min, må man godt handle hur-

tigt. Temperaturfald til under

de 37 kunne være tegn på for-

giftning, indre blødning, chok

og andre alvorlige sager!!

Der skal ikke bruges specielle

termometre til hund, om du

bruger digital eller kviksølvs-

termometer er et tempera-

mentsspørgsmål, hunden sy-

nes det er træls uanset hvad –

men for din egen og hundens

skyld, skal du sikre dig at du

har et termometer i hundens

1.hjælpskasse – i tilfælde

af…..

Den næste størrelse du kan måle på din hund er hundens puls. Pulsfre-

kvensen svarer nogenlunde til hjertefrekvens, og hvis hunden ligger rolig

og afslappet er det nemmest at lægge en hånd på brystkassen lige bag

ved venstre albue. Her er din hånd tæt på hjertet og du vil kunne mærke

hjerteslaget, med mindre din hund har umanerligt meget pels eller er for

tyk.

Er din hund ophidset, forpustet eller besværet ved vejrtrækning, eller er

pulsen meget svag kan det være meget svært at mærke hjertet og du

må derfor tage pulsen andetsteds.

Det gør du ved at lægge din hånd i lysken med fingrene på indersiden af

låret. Mange hunde bryder sig ikke om at blive ”taget i lysken” og skal

derfor tilvænnes dette. Du vil da kunne mærke pulsen på samme må som

nok du føler pulsen på dig selv.

Hunden normalpuls er ligesom temperaturen afhængig af størrelse m.m.,

men ligger mellem 80 og 100 slag i minuttet. Når du mærker puls, skal

du ikke alene tælle hvor mange slag i minuttet, men også få en fornem-

melse af ”hvordan det føles” i styrke.

I ulykkestilfælde skal du specielt være opmærksom på, om pulsen er æn-

dret i styrke eller hastighed. Det kan være tegn på chok, forblødning,

stress mm.

Hundens vejrtrækning er selvfølgelig også vigtig! Trækker den ikke vej-

ret, skal der gøres noget her og nu, men du skal være opmærksom på, at

de kan klarer sig med en relativ lav frekvens.

15

Åndedrætsfrekvensen måles ved at tælle hvor mange gange brystkas-

sen bevæger sig op og ned i løbet af et minut. Det kan være vanskeligt

at se, hvis det er meget svage patienter med en svag vejrtrækning. Er

man i tvivl om hunden trækker vejret, kan man prøve at holde et hår

foran næseborene, for at se om dette bevæger sig.

Den normale vejrtrækning har en frekvens omkring 15 gange i minuttet,

men vil være forøget i tilfælde at ophidselse og stress, smerte og angst.

Derfor vil de fleste hunde i forbindelse med skader have en forøget vejr-

trækningsfrekvens.

Er hunden derimod bevidst-

løs, af den ene eller anden

årsag, finder du en nedsat

frekvens.

For at få en fornemmelse af

din egen hunds vejrtræk-

ningsfrekvens, kan du tælle

hvor mange gange brystkas-

sen bevæger sig, når den

alligevel ligge der på gulvet

og sover - og regne med at

den er lidt højere når hun-

den er vågen og aktiv.

Den sidste ting du kan ”måle” og forholde dig til på din hund, er farven

på slimhinderne. Det er nemmest at løfte læberne og se ind på tandkø-

det. Det skal være lyserødt og blankt, uden voldsomme kartegninger.

Det kan være lidt vanskeligt hvis hunden har meget pigment, men prøv

at finde et sted uden. Det er ikke alle hunde, der er vant til, at man ro-

der dem i munden, men det kan læres, og det at se på slimhinder er

kun en af mange gode grunde til at lære hunden dette lille nummer.

Er slimhinden meget bleg, er det tegn på at blodgennemstrømningen i

slimhinden er meget ringe, hvilket kan skyldes blodtab, chok eller andre

kritiske tilstande. Er den voldsom rød, kan det bl.a. være tegn på for-

giftning og er farven mod det blållige er det tegn på dårlig iltning af blo-

det eller iltmangel.

ALTSÅ: undersøg din hund og lær den at blive undersøgt. Du skal

vide hvordan din hund ser ud, når den er rask og din hund skal lære, at

det der med at blive håndteret og undersøgt er ok. Det gør alting meget

lettere, hvis du skulle komme i ulykkesituation og gør i øvrigt også de

”almindelige” dyrlægebesøg nemmere for alle parter.

16

Som hundeejer bør du som minimum have en 1.hjælpspakke/kasse til

din hund. I går ture i skov, måske på strand og i byen. Alle steder kan

din hund få større eller mindre skader og derfor er det en stor hjælp,

hvis du har ”udstyret” tilgængeligt, hvis skaden skulle ske!

Din hunds førstehjælpskasse bør indeholde:

Snudesnor. Er hunden skadet og har smerter, er risikoen for

at den bider fra sig når du vil hjælpe den, meget stor. Derfor

skal kassen indeholde en blød mundkurv eller snudesnor til

at ”lukke munden” på hunden, således at du ikke også bliver

skadet/ bidt.

Vat er uundværligt i en førstehjælpskasse. Bruges ved vask

eller anlæggelse af forbindinger.

Gazebind, gerne elastisk, til forbinding

Hvis muligt også gerne elastikbind eller Vet-tape

Klorhexidin til rensning af sår mm.

Pincet, til brug ved fjernelse af torne eller glasskår i pote

el.lign.

Flåtfjerner, findes i mange forskellige udgaver. Find den mo-

del du har det bedst med. Flåter er efterhånden meget al-

mindelige i Danmark og flåter kan overfører en række syg-

domme.

Førstehjælpskasse og hus-apotek til hund Af Pernille Jørgensen

17

18

Konkurrenceresultater

25.03 Haderslev 01.04 Esbjerg

E Marlene Hoffmann 339,34

Flemming Cornelsen 319,60 327,65

B Cian Nielsen 152,30

Aase 121,25

Hundefører Hund Aaben-

raa

Toft-

lund

Haders-

lev

Matchpo-

int

place-

ring

D Lasse Nygaard Char-

lie 62,55

Jan Lock Kurt 50,75

Jens Knudsen Freja 44,00

C1 Rena Stock Aslan 111,00

Klaus Jensen Mille 73,00

Solveig Svensson Tantor 64,95

C2 Maria Lauridsen Balou 110,75

Lars Christensen Bella 85,75

Else Maris Schmidt Diva 84,60

B1 Aase Duus Zanto 143,20

Bente Laugesen Fred-

die 92,25

Jutta Drath Liva 87,85

B2 Michaela Hoeck Thais 162,80

Cian Nielsen Mille 145,25

Pia Hinze Zika 93,70

19

20

Er par hyggelige og gavnlige foredrag i

vintermørket Af Jonna Søberg Hansen

Nu er foråret snart på vej, og godt for det, for vintertræning ER nu ikke

det jeg foretrækker ;-) Godt nok har vi en fin ridehal, som vi træner agility

i om vinteren, men det er nu hyggeligere uden for i godt vejr.

Men for at bruge vinterhalvåret bedst muligt, har vi på agilityholdet i år

brugt et par træningsaftener på at lære lidt om de forskellige racer og om

opvarmning af vores hunde.

Det var godt at se den gode tilslutning til disse arrangementer, selvom de

var uden hund ;-)

Foredrag om racer:

Først havde vi en aften hvor Gitte Bielefeldt holdt et foredrag om de for-

skellige racer, som træner på agility holdet. Lidt om racernes baggrunde,

altså hvad de i sin tid har været brugt til, og hvorfor de agerer som de gør

på træningsbanen. For uanset hvordan vi vender og drejer det, så har alle

racer hver deres specielle arbejdsmåde, som det faktisk har taget mange,

mange generationer at oparbejde. En forståelse at hundenes oprindelige

arbejdsopgaver kan være med til at forstå, hvorfor hunden opfører sig

som den gør samt give et fingerpeg om, hvad der kan være med til at mo-

tivere hunden.

Foredrag om opvarmning:

En anden træningsaften havde vi Pernille Jørgensen til at fortælle om hun-

dens anatomi samt vigtigheden af opvarmning. I mange andre sportsgrene

er det en selvfølge, at man varmer lidt op inden man går i gang. Det har

ikke altid været kutyme i agility, men det går heldigvis bedre og bedre.

Der skal egentlig ikke så meget til; en lille gå/luftetur, lidt ottetaller rundt

om benene, rundkreds omkring sig selv (til begge sider), trille (til begge

sider), lidt let traven rundt, få hunden til at bakke og hvad man ellers kan

finde på af små ”cirkuskunster”, så

der kommer lidt gang i alle musk-

ler. Disse øvelser er jo så samtidigt

også med til, at skabe kontakt

mellem dig og din hund, så I sam-

men kan præstere noget på banen.

Når træningen er slut, er det en

god ide, at lufte hunden lidt og

gerne strække den lidt igennem.

Dette kræver lidt øvelse, men når

hunden først har lært det, gør den

det næsten af sig selv.

21

Med lidt omtanke kan

din hund holde læn-

ge:

Tja, nu har jeg så

været med på agility-

banen siden- ja vist

96 - så der er sket

meget siden da. Jeg

har altid ”leget” med

mine hunde inden

træning. Måske har

jeg ikke tænkt så me-

get over det, men

”bare” ønsket lidt

kontakt med dem.

Jeg har bl.a. brugt nogen af de før omtalte cirkuskunster og lidt løb frem

og tilbage med retningskift. Men noget må jeg ha’ gjort rigtigt, for i skri-

vende stund er min ældste hund Barki, Islandsk Fårehund, på lige akku-

rat 11 år stadig med til træning, og han ELSKER det lige så højt som han

altid har gjort. Godt nok træner han ikke en hel time mere og jo jo han

træner på seniorhøjde (lille højde) og ja, han er ikke så hurtig som han

har været, men han er med og løber glad og tilfreds. Ja, nogen gange

tror han vist stadig at han er 4 år endnu og jeg nænner ikke at fortælle

ham andet ;-)

Barki har faktisk været med til mange konkurrencer og er et par gange

blevet nummer 5 til DM, så det kan godt lade sig gøre at passe på sin

hund selvom, selvom man gerne vil være med ”hvor der sker noget”.

Så husk det nu:

Alle racer er mere eller minde forskellige. Forhåbentligt har du sat dig ind

i din hunds race inden du købte den, men ellers kan det være en fordel at

gøre det, så du ved hvorfor den opfører sig som den gør. Accepter din

hunds fordele og ulemper og accepter de andre hundes raceegenskaber

selvom de er forskellige fra din hunds. Nogen kan lide det ene og andre

det andet - sådan er det, men der skal være plads til alle på holdet.

Og husk så at varme din hund og dig selv lidt op inden træning, så vi

undgår skader og du har en god og sund hund i mange år fremover. Der

skal faktisk ikke så meget til :-)

Tak for et par hyggelige aftener til Gitte og Pernille. Jeg er sikker på, at

alle fik lært lidt nyt, som kan komme dem selv og deres hunde til gavn.

22

Hundesvømning fordi:

Det er sjovt

Skånsom genoptræning

Motion

Konditionstræning

Alternativ hundetræning

Vandtilvænning under trygge forhold

Vandapportering

www.Hellevadhundesvommehal.dk

23

Aktivering af børn og hunde Fotos af Jonna Søberg Hansen

Jonnas to hunde Barki og Charmor løber ikke kun aglity. De kan bl.a. også

gynge og trække børnenes legevogn :-)

24

AABENRAA

Haderslevvej 12

6200 Aabenraa

Tlf. 74 62 22 22

ÅBEN ALLE UGENS DAGE

25

Fører

Anita Nissen med Konya Schæfer

Claudia Zachariassen med Meilo Stabyhound

Rasmus Christensen med Cosmo Lab/old.eng.Sheepsog

Linda Hyldeborg med Happy Cocker speniels

Susanne Wrang med Freja Brun labrador

Eva Matzen med Bella Berner sennen

Hans Chr. Hansen med Max Border collie

Hans Jørgen Christensen med Aiko Border collie

Tina Nissen med Molly Labrador

Michael Andersen med Charlie Cocker speniels

Birthe Schemel med Balou Border collie

Mette Bork med Marta Berner sennen

Velkommen til nye medlemmer

26

Tillykke og tak m.m.

Et forsinket tillykke til Tina og Michael Bork med Oskar

født 30.11

Tillykke til Morten og Mulan med førstepladsen i IPO i

udtagelseskonkurrence til DM i schæferhundeklubben

Tillykke til Rene Stock med ½ oprykning til B

Tillykke til Maria Lauridsen med ½ oprykning til B

Tillykke til Michaela Hoeck med ½ oprykning til A

27

28

BESTYRELSE, UDVALG OG TRÆNERE

Formand:

Uwe Petersen, Stubbæk Vestergade 5 , Aabenraa puk5@mail.dk 7461 3816

Næstformand:

Birgit Boisen, Lille Bjerggade 6a, 6200 Aabenraa birgit.boisen@privat.dk 3031 7980

Kasserer:

Tove Sørensen, Søparken 65, 6230 Rødekro tes@lite.dk 7466 6500

Sekretær:

Tove Petersen, Nørreskovparken 99, 6200 Aabenraa makiwi@webspeed.dk 2248 1910

Bestyrelsesmedlem:

Sanne Beenfeldt, Søgård Ringvej 27, Aabenraa sannegert6200@live.dk 4068 8066

Suppleanter bestyrelse:

Mette Møbjerg Nissen, telf. 2447 0013 og Klaus Jensen, telf. 2366 1669.

Initiativudvalg: Ledig. Har du lyst?

PR: Flemming Cornelsen 7466 2914

Hundenyt: se side 2

Annoncer: Katharina Gaca kasia@agroconsulting.dk 2267 0154.

Uddannelse. Pernille sheena@mail.dk 7466 4521

Hundekonsulent: Gitte Bielefeldt 2420 8837 og Katharina Gaca 2267 0154

Hjemmeside: Www.dch-aabenraa.dk

Trænere:

Pernille Jørgensen 7466 4521 Winnie Unger Stub 2145 0050

Tove Sørensen 7466 6500 Marlene Hoffmann 3082 1406

Birgit Boisen 3031 7980 Inger Lykke Hansen 3029 0382

Gitte Bielefeldt 2420 8837 Tove Petersen 2248 1910

Ove Jessen 2128 2745 Kim Hansen 2162 1563

Mona Nielsen 2213 2941 Anita Ravn - Petersen 2395 1681

Kjeld Jessen 2979 2011 Gitte Jensen, træneraspirant 2464 2854

Rudi Schulz 2487 7291 Hans Henrik Jepsen, træneraspirant 5194 6614

Tommas Holm 30 33 89 88 Bente Laugesen, hjælpetræner 2855 5671

Mona Raeder 28 26 66 27