Høringssvar vedr. nedrivning af blokke i Gellerup

Århus, 5. maj 2010. Til Århus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Århus C

Høringssvar : Stort flertal imod nedrivning af boliger i Gellerup. Vi beboere i Brabrand Boligforening, Afd. 4 Gellerupparken, forstår ikke, at man i dagens Danmark vil være bekendt at nedrive gode familieboliger. Som aktive borgere der ønsker demokratisk indflydelse, har vi undersøgt hvor mange der støtter nedrivning af boligblokke som jo er et centralt element i Helhedsplanen. Dette høringssvar viser hvad borgerne i Gellerupparken mener om nedrivning. Vi har indsamlet underskrifter hos alle lejemål i Gellerupparken, som består af i alt 1776 lejemål. Det har været et stort arbejde, men resultatet foreligger nu. Således har 1155 lejemål sagt nej til nedrivning, 77 har sagt ja og 544 kunne ikke træffes hjemme eller lejligheden var tom. Det betyder at i 65 % af lejemålene har beboere sagt nej og kun 4 % sagt ja til nedrivning. Hvis vi går ud fra den samme høje andel siger nej hvor folk ikke var hjemme, bliver nej-procenten endnu højere. Der er altså et massivt flertal imod nedrivning, og vi mener det er et alvorligt demokratisk problem hvis man ikke respekterer dette. Vi forventer derfor at både borgmester Nikolai Wammen, byrådspartierne, Brabrand Boligforening og afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken forholder sig til dette resultat .Vil man forbedre livet for beboerne i Gellerup, er der brug for en helhedsplan, som handler om at imødekomme behov for de mennesker, som bor i området. Den fremlagte helhedsplan handler om at fjerne os fra et område, som mange er tilfredse med at bo i. Og mange Gellerup borgere vil ikke have råd til at købe en bolig her, hvis man gennemfører salg af boliger. Mange er også fordrevet flere gange fra deres hjem, og nu bliver de fordrevet fra deres bolig i et demokratisk land. Vi vil derfor bede jer ændre helhedsplanen, så Gellerup borgere ikke bliver tvunget ud af deres boliger, og så vi får en socialt ansvarlig helhedsplan, til gavn for os, der bor her nu. På vegne af Protestgruppen mod nedrivning. Turan Saleh Kontaktperson er: Turan Saleh, Dortesvej 35 2th, 8220 Brabrand. Tlf: 52453398

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 14

Sara Hammouda

17-03-2010 17:27

To: <[email protected]>cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): NejDigital signatur: Nej

Bemærkninger:

på Wed, 17 Mar 2010 17:27:19 +0100 -----

Til: <[email protected]>Vedr.: Gellerup helhedsplanen

Hej Min familie og jeg er bekymrede beborer i Gellerupparken, der ikke kan på nogen måder acceptere helhedsplanen.Vi kan ikke se nogen grund til at ændre området, da vi føler os tryge og rolige sådan som det ser ud nu. Vi har prøvet at se på helhedsplanen positivt, men vi ser ingen grund til at vi efter at have boet i området i mere end 10 årskal tvinges ud af vores lejlighed fordi den bliver berøret af renoveringen. Vi er stærkt imod planen og vil på ingen måde acceptere atforlade vores lejlighed hvis planen går igennem. HilsenAbdul Salam Hammouda og Houda Rachid

Hotmail: Trusted email with Microsoft’s powerful SPAM protection. Sign up now.

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 18

farah m

18-03-2010 17:01


Subject:




Bemærkninger:

2010 17:01:25 +0100 -----

Til: <[email protected]>Vedr.: Imod planen

Hej. Jeg bor i gellerup og det gør min familie også. Jeg har kigget på brochen da den blev sendt for helhedsplanen og er stridt imod den. Jeg er meget glad for at bo i gellerup og det gøre min familie også. vi vil ikke flytte fra vores blok. Det er rigtigt at der er tryghedsgaranti i hele planen, men vi føler alligevel at vi er ikke trygge når vi snakker om planen og snakker om at flytte fra vores blok og lejlighed. vi har boet i gellerup lige siden mine forældre kom til Danmark, jeg og min familie håber på at blive stadig boende nu og i fremtiden. Med venlig hilsen Farah miariDortesvej 29 1.tv8220 brabrand

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 19

Mohammad Saleh

23-03-2010 19:36


Subject: Gellerup




_-----

Til: <[email protected]>Hej Jette Jeg bor i bentesvej 3, 2 tv. i gellerupparken. Jeg vil meget gerne sige at jeg vil stemme på Forslag nr. 2 i Forslaget til dispositionsplan for Gellerupparken, da det vil være hensigtmæssig plan for mig, idet jeg bliver ikke tvanget til at flytte fra. Med venlige hilsen Mohammad Saleh

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 20

Høringssvar til helhedsplanen Gellerup – Toveshøj

Som opvokset i Brabrand har jeg kendt til området, næsten siden det blev opført. Jeg har i flere perioder været bosiddende i begge afdelinger. De sidste 12 år har jeg været beboer i en af naboafdelinger til afdeling 4. Selve udvikler i området har derfor altid ligget mig meget på sinde.

Der sker mange ting i Gellerup. I nogle tilfælde er området gjort til syndebuk for mange ting. Her har pressen en stor del af ansvaret. Når der har været problemer i andre ”Ghetto-området i landet er Gellerup ofte blevet inddraget uden at have forbindelse. Det seneste eksempel har været bandekrigen. Mig bekendt har der ikke været nogen episoder som kan henvise til denne konflikt i Gellerup.

Når ovenstående er sagt må man også erkende det er et område med store problemer. Problemerne er blevet større med tiden. Fra at være et dynamisk og udadvendt område, hvor beboerne kom fra mange forskellige samfundslag og etnicitet har det udviklet sig til en indelukket bydel som har nok i sig selv, og ikke vil indse at den er en del af den øvrige by.

Det kan skyldtes mange ting. Der har i årene været igangsat mange forskellige gode projekter. Når projektperioderne er blevet afsluttet er der ikke sket mere, og pengekasse lukket. Det har givet en bitterhed og mange beboere har følt sig svigtet.

Et andet problem har været og er dårlig integration. Der er både fra den enkelte beboeres side og fra samfundet. Uanset om man vil det eller ej, er den store koncentrationen af anden etnicitet og kultur et problem for Gellerup.

Det overordnede billede af helhedsplanen kan jeg absolut tilslutte mig. Det er flot gennemtænkt arbejde fra Brabrand Boligforening og Aarhus kommune.

Jeg har følgende ideer/ ønsker til planen:

1). Blokkene som ligger på tværs ved Lottesvej nedrives i alt 4 blokke eller omdannes til højhuse med mindre brede. De nuværende blokke skygger for bagved liggende blokke som er på langs. Netop dette område er i blandt de mest ”skumle” i og indelukket i hele afdeling IV

2). På Toveshøj ved Janesvej er problematikken den samme som omkring Lottesvej. De tværgående blogge skygger, skærmer for solen og isolere området. Derfor skal de tværgående blokke fjernes.

3) Beboerne i hele området skal tilbydes anden bolig andre steder i Århus. Når personerne fraflytter skal lejlighederne stå tomme, ind til beboersammensætningen er ændret og mere ligner det øvrige samfund. Når sammensætningen er ”normaliseret” kan lejlighederne igen sætte til leje. På den måde sikre man bedre integration for området, for Aarhus og samfundet som helhed.

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 23

4) Alle ønsker om en moske i området bør afvises . Afvisningen skal ikke ske af principielle årsager. Med moske i Gellerup vil det være meget svært at få ændret beboersammensætningen. Nogle vil ikke flytte frivilligt og området vil ikke tiltrække nye resursestærke danske familier. Gellerup vil ganske enkelt blive fravalgt. Det er et faktum om man kan lide det eller ej.

Med håb om en god fremtid for Gellerup

Lars Jakobsen

Astridsvej 7,7-6

8220 Brabrand

”Forslaget til dispositionsplan for Gellerup og Toveshøj – ny multifunktionel bydel i Århus” Jeg er imod at der rives blokke ned, omdannes blokke og sælges boliger i Gellerup, da det er et unikt byggeri med gode store lejligheder. I stedet burde bygningerne bevares netop fordi det er et unikt byggeri tænkt som en helhed med skole, daginstitutioner, teater, butikker, grønne områder med store træer der når op til boligerne, også i de store blokke. De mange træer og buske med dertilhørende fugleliv gør området smukt. At fjerne træer og buske med henblik på at børn og unge ikke skal kunne gemme sig der er meget kortsigtet tænkt, da de altid vil finde måder at klare sig på, både med og uden beplantning. De store lejligheder er meget velegnede til børnefamilier, og derfor er der mange børn herude, hvilket er et stort plus for området. I kunne i stedet bruge pengene til at give børnene en god, varig start. Jeg er imod at der kommer en bygade i Gellerup, fordi trafikken vil ødelægge de grønne områder i deres helhed. I stedet kunne der dannes en gågade. Det er netop godt at bo her fordi der ikke kører biler. Hvis jeg ønskede en bygade ville der være nok af muligheder inde i byen. Jeg holder meget af den brede gangsti der går fra Bazar Vest via Bentesvej ned til City Vest. Jeg ønsker at vandløbet og springvandet gendannes. Den løb bagved de store blokke. Med venlig hilsen Bente Lund Gudrunsvej 64, 4. tv. 8220 Gellerup

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 31

Camilla Maria Løvhøj Pedersen

06-05-2010 11:05


Subject:




Bemærkninger:

Til: <[email protected]>Vedr.: høringssvar til Helh edsplanen i Gellerup

Nye tiltag som støtter op om sociale og kulturelle forhold - på foranledning af os beboerne er hjertlig velkomne.Men helhedsplanen er etnisk, kulturelt og økonomisk diskriminerende.Nedbringning og salg af almennyttige boliger resulterer reelt i tvangsflytning af beboere.For de borgerlige politikere er planen et grundlæggende ideologisk angreb på de almennyttige boliger, som skal dæmme op for en liberalisering af boligområdet. Det er pakket ind i en værdipolitisk retorik om integration og anti ghetto-ficering - men reelt vil planen give færre rettigheder til de mindst mobile, socialt og økonomisk lave klasser. Integration kan ikke ske igennem tvang - det skaber blot yderligere undertrykkelse.Derfor et nej til helhedsplanen. Camilla Maria Løvhøj PedersenLottesvej 10 1. mf8220 Brabrand.

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 43

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 44

1

Høringssvar/indsigelse vedr. ”Forslag til dispositionsplan for Gellerup + Toveshøj” – Helhedsplanen ”Nu er det jo ikke for at genere jer, at vi jævner jeres hjem med jorden, bygger det om eller sælger det og tvangsflytter jer til en anden lejlighed. Vi gør det i godhedens navn. Vi gør det, fordi vi ved bedst. Vi gør det, fordi vi bedre end I selv ved, hvad I har brug for og hvad, der er godt for jer. Og skulle I selv mene noget andet, har det ingen værdi. Det bliver sådan her, og stemmer I imod lige netop dette, vil det gå dramatisk ned ad bakke for Gellerup”. Og her tegnes så en brat nedadgående kurve i luften. Sådan ca. kan det politiske flertal i Århus Byråds budskab til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj opsummeres. Sådan behandler man kun samfundets mest udsatte og udstødte – og sådan udstøder man yderligere de udstødte! Vi ville aldrig drømme om at tvangsflytte etniske danskere ud af deres hjem, for at gøre plads til borgere fra Gellerup. Der er altså tale om åbenlys klokkeren diskrimination. Min baggrund for at skrive dette høringssvar er, at jeg nu på 4. år bor i Gellerupparken, hvilket jeg er særdeles glad for. Jeg nyder dagligt godt af min store lyse lejlighed, mine vidunderlige altaner, lys og plads mellem blokkene, vores grønne områder og frihed fra trafik. Endvidere er den store gæstfrihed, varme, nærhed og mangfoldighed blandt mine naboer en meget stor berigelse. Det mærkes imidlertid også, at jeg bor i et af landets fattigste områder, og at en del mennesker her bærer på en stor smerte – ikke mindst fra den tiltagende diskrimination, fordømmelse og fortolkningsvold, der så massivt rammer vores etniske minoriteter og især muslimer. Til eksempel minder jeg blot om, at en undersøgelse indenfor de sidste par år har vist, at 80 % af landets arbejdsgivere i større eller mindre grad tager etnisk baggrund i betragtning, når praktikpladser skal besættes. Projektets forudsætninger Jeg har intetsteds set en tilbundsgående og sammenhængende analyse og fremstilling af netop Gellerups problemer. I stedet henvises til udvalgte udenlandske erfaringer, der menes at underbygge og begrunde planerne om udtynding og spredning, samt konklusioner fra Programbestyrelsen. Der gøres flere steder tilløb til beskrivelse af de problemer, som man med helhedsplanen har til hensigt at løse, men der er fortsat tale om forholdsvis spredte fægtninger og temmeligt overfladiske betragtninger. På den baggrund, vil man altså nu investere en milliard kr., ødelægge værdier for millioner og anvende magt og tvang overfor mennesker. Det finder jeg risikabelt og overordentligt kritisabelt. Eksempelvis er helt grundlæggende begreber som ”ghettoisering” og ”parallelsamfund” ikke præcist defineret. De kan dække over alt fra en bekymring i forhold til negativ social arv til Gellerup som muslimsk besat område. At det er et problem, at ”indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund” (jf. Programbestyrelsen) og religiøse minoriteter (jf. Venstre i Århus Kommune) bor sammen, er en antagelse, som jeg endnu kun har set overfladisk begrundet, og som

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 46

2

implementerer diskussionen om pluralistisk integration overfor assimilation, som vi ikke har taget. Andre steder i verden, griber man det anderledes an. Min personlige erfaring er, at selve det at anskue det som et problem, netop skaber problemet: ”Hvorfor er jeg ikke OK, som jeg er?” Fælles for de fremsatte betragtninger er, at de overvejende søger efter årsagerne til selve ”ghettoen” og dens problemer INDE i ”ghettoen”, hvorfor det er den og de mennesker, der bor der, der skal gøres noget ved. Og når DE nu har isoleret sig, når DE nu ikke vil ”integreres” (hvilket jeg heller ikke har set defineret) – så må vi tvinge dem. For hvis det er sandt, at det er arkitekturen og ikke menneskene, der er noget galt med, så var der godt nok mange boligområder med blinde veje i dette land, hvor vi nødvendigvis måtte gribe til ”radikale forandringer”. Majoritetssamfundet har skabt ”ghettoen” Men hvis vi nu i stedet fokuserer på helheden og det fælles ansvar og anskuer ”ghettoen” som et sted, der langt hen ad vejen bebos af samfundets udstødte, så må vi nødvendigvis søge at afdække eksklusionsmekanismerne for at løse problemerne frem for at placere al skyld, ansvar og årsagsforklaring i ”ghettoen” og blandt dens beboere. For mennesker, der trives, har det godt og oplever reel anerkendelse og vilje til inklusion, har overskud til at åbne sig og tage del. Det er almenmenneskeligt. Læs eller genlæs blot Århus Kommunes/Børn og Unges glimrende lille folder ”Ny viden om mobning”. Her et par udvalgte citater: ”Utryghed, mobning, skæld-ud, skænderier og konflikter aktiverer hjernens alarmcentrat – det fører til vrede, frygt og tristhed.” ”I et utrygt fællesskab producerer man foragt i stedet for værdighed. Det kan foregå meget voldsomt, men ofte produceres foragten også i de mange små detaljer i hverdagen.” I det lys kan man forstå den ofte påståede manglende vilje til ”integration” og det vi helt fejlagtigt betegner som ”omvendt racisme”. Se nu er det jo ikke sådan, at ”den mobbede” alene er et offer og uden ansvar! Men gennemføres helhedsplanen i dens nuværende form, svarer det til, at lederen på en arbejdsplads eller læreren i en skoleklasse allierer sig med mobberne og bliver rollemodeller i en diskriminerende kultur, hvor det er OK at fratage enkelte grupper og individer basale rettigheder, som flertallet har, og han/hun gør sig desuden til den, der udfører denne kultur i praksis. Blot har dette langt mere vidtrækkende konsekvenser på et samfundsmæssigt plan: Flertallet af århusianerne mener nu tilsyneladende, at det er OK at tvinge folk ud af deres hjem – så længe det er de brune (muslimer) fra Gellerup. Men som de afsluttende ord i folderen lyder:

3

”Robusthed kan kun trænes i et trygt fællesskab, hvor man aktivt bliver værdsat, som den man er.” Man kan muligvis med nogen held åbne et boligområde arkitektonisk, hvis beboerne ønsker det. Men man kan ikke tvinge et menneske til at åbne sig, hvis lukkethed netop er et forsvar mod den smerte, der er forårsaget af, at vi har ”ghettoiseret” det i vores fordømmende tænkning og diskriminerende regler og tiltag. Et forsøg på at opløse den ”fysiske ghetto” gør ikke unge mænd mindre aggressive, så længe de på forhånd er dømt forkerte for at være det, de er. Unge kvinder vil fortsat have aftener, hvor de græder sig i søvn, fordi de dagligt bliver mødt med vendte øjne eller direkte hadefulde kommentarer om deres tørklæde, eller fordi de har valgt at undertrykke en væsentlig del af sig selv og tage det af i et forsøg på at blive en del af fællesskabet. Børn vil fortsat smide deres tasker i min entré og sammenbidte fortælle mig, at en klassekammerat igen har mødt dem med en kommentar som ”Hvorfor skal I have en moské? Det er da vores land!”, mens læreren igen var tavs. Andre børn vil fortsat med et nedslået blik og tårer i øjnene sige ”Jeg er jo bare gæst” eller med vrede og eftertryk sammenbidt understrege, at ”Jeg er araber”, ”Jeg er tyrker”, ”Jeg er somalier” osv. Udslag af foragt for andre og social kontrol vil fortsat forekomme, så længe disse mennesker udsættes for så massiv foragt. Mænd vil fortsat være fortvivlede over, at de dårligt kan forsørge deres familie, og kvinder vil fortsat være ulykkelige over, at de ikke har råd til at købe vintertøj til deres børn. For det er sådan, vi har SKABT ”ghettoen”. Helhedsplanen i dens nuværende form nedbryder alene dens fysiske manifestationer, mens den i sig selv indebærer og fremmer yderligere ”ghettoisering”. Den politiske aftale De oprindelige parallelopdrag og stadsarkitektens konklusioner på samme viser, at det er muligt at åbne området og endda skabe en multifunktionel bydel fuldstændigt uafhængigt af nedrivning af vores gode blokke og udtynding af områdets nuværende beboere. Endvidere er en moské nævnt som en mulig ”dynamo” i forslagene fra begge de rådgivergrupper, der blev udvalgt til at fortsætte arbejdet. Heri ligger ikke bare en mulighed for en kulturel berigelse, men jf. ovenstående også en helt central og meget betydningsfuld anerkendelse: Et klart, høj og tydeligt formuleret ønske om, at områdets mange muslimer får et smukt og værdigt bedehus! Så med den politiske aftale om grundlaget for dispositionsplanen med dens krav om nedlæggelse af op til 31 % af vores familieboliger og moskéen skrevet ud, er den diskriminerende, nedværdigende og ekskluderende tænkning ikke alene tydeliggjort. I forlængelse af den kombinerede udlejning kræves den gennemført vha. en direkte tvangsmæssig indgriben i vi beboeres liv.

4

Dette er ikke et demokratisk samfund værdigt. Og samtidig producerer vi for fuld udblæsning yderligere utryghed, frygt, foragt, vrede, indadvendt og udadrettet destruktiv adfærd og fuldstændig retfærdig og naturlig lodret modstand, alt imens det omgivende samfund yderligere bekræftes i de fordomme, der retfærdiggøres over aftensmaden og udmøntes i vores stadigt mere racistiske adfærd overfor ”de andre”. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at partiet Venstre insisterer på at sælge ud af helt grundlæggende liberale frihedsværdier, og at et parti som Socialdemokratiet er klar til i bred forstand at ”sælge ud” af almennyttige boliger. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at det store flertal tilsyneladende ikke tager deres viden om helt basale almenmenneskelige forhold og mekanismer og grundlæggende humanistiske værdier i betragtning i denne sag – og jeg finder det dybt bekymrende, at stort set ingen med indflydelse taler imod denne omfattende diskrimination og de autoritære udmeldinger, der lukker af for en konstruktiv og udviklende meningsudveksling. Sig ja til diskrimination – ellers går det grueligt galt! Der er en stadigt mere omsiggribende tendens i det danske samfund til, at vi tilsidesætter både viden og værdier, når noget vedrører etniske, kulturelle og religiøse minoriteter. Oftere og oftere søger vi forklaringer på ellers velkendte fænomener hos ”de andre” i en kollektiv men ikke tydeliggjort og måske derfor ubevidst forståelse af, at disse menneskers ”helt særlige kultur” og måske endog særlige natur er årsagen til de problemer, vi kender. Dette er jo imidlertid fordomme, som hører en anden tidsalder til, og som bliver til racisme, når de udøves med (politisk) magt. Jeg finder det endvidere økonomisk fuldstændigt uforsvarligt at bruge både skatteborgernes og beboernes penge på at rive boligblokke ned, der er så gode, at en familielejlighed er vurderet til min. 1 million kr., ligesom det er den omvendte verden, at omdanne boliger til erhverv for udtyndingens skyld, frem for at vurdere behovet for erhverv. Jeg opfordrer derfor til, at vi besinder os på vores grundlæggende værdier, vores demokratiske traditioner, vores brugbare faglige viden og almenmenneskelige indsigt, og at politikerne fra både kommune og boligforening på den baggrund smøger ærmerne op og genforhandler det politiske grundlag. Mulige alternativer På baggrund af ovenstående skulle det gerne fremgå, at jeg mener, at det eneste bæredygtige alternativ er at udarbejde et nyt forslag, der tager sit udgangspunkt i beboernes ønsker og ideer, og som aktivt inddrager os i en udviklende og demokratisk proces. Jeg ser ikke andre muligheder end et forslag, der er baseret på og aktivt inddrager de mange kvaliteter og ressourcer, som området rummer, et forslag, der er baseret på anerkendelse, og som har som mål at gøre noget godt for og sammen med de nuværende

5

beboere. Al egentlig udvikling kommer indefra og forudsætter et anerkendende og trygt miljø. I kort form er nogle af mine overvejelser følgende: Fysiske ændringer i Gellerup kan grundlæggende ikke ændre på samfundets eksklusionsmekanismer, fattigdomsproblemer og psykosociale problemer. Men i håb om at førstehåndskendskab og personlige oplevelser delvist kan afhjælpe frygt og fordomme hos majoritetsbefolkningen, og delvist afhjælpe de destruktive følelser, den negative selvopfattelse, og den til tider generaliserende opfattelse af etniske danskere, der er opstået hos nogle beboere som konsekvens af vores ekskluderende samfund, kan der muligvis være fordele ved en åbning af området:

Arkitektonisk i form af nogle få stille sikre veje eller blot adgang for offentlig transport. Dette kan gøres relativt billigt og uden at rive ned

Tilføjelse af funktioner, der tiltrækker borgere fra resten af landsdelen f.eks. et fantastisk wellness-center, offentlige arbejdspladser, et kultuhus, uddannelsesinstitutioner, festplads med kulturelle arrangementer, café, restaurant galleri eller lignende på toppen af en blok på Gudrunsvej med byens bedste udsigt osv. Gerne inde i bebyggelsen

Nybyggeri i respekt for de grønne områder Et mindre prisbilligt hotel evt. med unge rejsende fra hele verden som

målgruppe Desuden bør Gellerup naturligvis huse en moské med et tilhørende kulturcenter, der kan formidle kulturforståelse, og som vil være en attraktion for hele Danmarks befolkning. Udgangspunktet er den holdning, at det vil være godt for Danmark og Gellerup, hvis vi etniske danskere får anledning til at integrere os noget mere med vores nye medborgere. Af andre eksisterende og nye forslag kan fremhæves:

Renovering og udbygning af alle vores grønne områder, som giver værdighed og trivsel for både børn, unge og voksne

Renovering af vores lejligheder, så de bliver helt tidssvarende og skåner miljøet (der kan renoveres meget, for det det koster at rive ned)

Nybyggeri på højre side af en ny hovedgade ved den nuværende sti. Der kan skabes megen plads ved at fjerne en del af den nuværende ”kælkebakke”

Ombygning af enkelte lejligheder i stueetagen i blokke, der ligger ud mod en ny hovedgade med det formål at skabe et butiks-, café- og restaurantmiljø omkring et nyt torv og give gode muligheder for iværksættere, hvis der er behov

Nyt almennyttigt byggeri i en anden del af byen, der gives som et tilbud og hvortil beboere fra Gellerup-Toveshøj har fortrinsret

En ny folkeskole og et sundhedscenter

Den sociale indsats bør tænkes direkte ind i planen og der bør skabes flere tilbud til ikke bare børn og unge men også hele familier. At være en god rollemodel som forælder handler ikke blot om tilknytning til arbejdsmarkedet – det handler først og fremmest om at have overskud til at tage sig godt af sine børn.

6

Der bør satses på lokale ansættelser og målrettet og løbende opkvalificering af frivillige lokale ressourcepersoner – evt. kan der gives huslejenedsættelse mod forpligtigelse til at deltage i uddannelse og frivilligt arbejde. Social status er i denne sammenhæng underordnet. I det nye forslag bør det endvidere tydeliggøres, hvad der reelt er økonomi til at gennemføre med det nuværende budget, og hvad der er målsætninger og hensigtserklæringer. Vi beboere har ret til at vide, hvad vi reelt stemmer om. I håb om et nyt inkluderende og økonomisk og socialt ansvarligt forslag i respekt for beboerne i Gellerup og Toveshøj og vores grundlæggende demokratiske værdier Pia Bjerre Christensen Bentesvej 69, 1. tv. 8220 Brabrand

Solveig Munk

06-05-2010 22:38

To: [email protected]:

Subject:




Bemærkninger:

Til: [email protected].: Høringssvar Dispositionsplan Gellerup

HØRINGSSVAR - DISPOSITIONSPLAN GELLERUP Når man læser de fremlagte dispositionsplansforslag, ses det, at over halvdelen af de boliger, der i dag findes i Gellerup er bragt i forslag til nedrivning, salg eller ombygning. Det er således ikke uden grund, at rigtig mange beboere i Gellerup føler sig utrygge, ikke oplever at planen er for dem og oplever at blive kørt over af denne bulldozerpolitik. Formålet med planen er da også at opnå en anden befolkning i Gellerup end den, der i dag bebor området. Jeg mener man begår en stor fejl med dette formål og de afledte nedrivninger og salg. Kunne man forestille sig en tilsvarende dispositionsplan for Skåde Bakker ? Nej vel. Er det mon fordi der ikke er en ensidig befolkningssammensætning i Skåde Bakker ? Nej det er det ikke. Tværtimod er befolkningssammensætningen i Skåde Bakker vel endnu mere ensidig end i Gellerup, hvor befokningssammensætningen er særdeles multietnisk. Hvordan kan det være, at man så ikke starter korstoget med beboersammensætningsændringer i Skåde Bakker ? Jeg protesterer mod dispositionsplanens talen ned til, diskrimination af og ringeagt for Gellerups nuværende beboere At benævne Gellerup som en "ghetto" er et led i denne ringeagt og nedladenhed. Definitionen på en ghetto stammer fra krigens Berlin hvor en nationalitet bestående af jøder, blev tvunget til at bo et bestemt sted. Ingen der bor i Gellerup, er tvunget til at bo der. Folk bor der, fordi de har valgt at bosætte sig der og der bor ikke en nationalitet, men en sand mangfoldighed af mange forskellige nationaliteter. Lad os få respekt for og anerkendelse af dette som en kvalitet frem for et problem.Lav en dispositionsplan der bygger på denne rigdom i stedet for at modarbejde den. Lad være med at rive ned og sælge. De beboergrupper, der bor der nu, vil ikke have råd til at bo der i fremtiden, hvis boligerne kapitaliseres. Hvis antallet af familieboliger nedsættes, vil mange ikke kunne bo der med deres familier. Moderniser og forny boliger og udearealer, så området bliver endnu mere attraktiv for nuværende og kommende lejere. Mange, der bor I Gellerup er fattige og har ikke råd til at vedligeholde og modernisere deres boliger. Efter mange års slid på boliger og udearealer trænger der til en kærlig hånd. Her synes jeg, vi skal række området en økonomisk håndsrækning. Jeg besøger jævnligt Gellerupparken og nyder altid den høje himmel, lyset, luften, de grønne

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 47

områder, boldbaner, de bilfrie og rolige stier og de store lejligheder, der er meget velegnede for familier med børn. Alt sammen noget som vi, der bor i Århus Midtby gerne vil have mere af her, hvor vi bor. Jeg synes, det er synd og skam at dispositionsplanen vil ændre Gellerupparken så disse værdier ikke mere vil være der. Det vil dispositionsplanen gøre ved at fortætte bebyggelsen, ved at skære antallet af familieboliger ned til 30 % og ved at lade området gennemskære af veje til kørende biler og busser, så vi der bor uden om Gellerup, nu kan køre i bil gennem området og se hvem, der bor der - som i en anden dyrepark. Jeg mener, det vil være en stor skam at ødelægge området med gennemkørende trafik. Hvem er det overhovedet man forestiller sig vil bo der ? På de Bynære Havnearealer som dog stadig anses for attraktive kan næsten ingen lejligheder sælges. Hvordan i al verden skulle det så kunne lade sig gøre at tiltrække købere til Gellerup, som i mange år er blevet dæmoniseret af omverdenen ? At der ikke er indtænkt og planlagt etablering af en folkeskole og daginstitutioner i dispositionsplanen, mener jeg, er en stor mangel. Hvis man skal gøre sig håb om at tiltrække børnefamilier til området, er det alt afgørende at området etableres, så der er fremragende faciliteter som skole, daginstitutioner, forsamlingslokaler og bilfrie grønne områder i nærmiljøet. Etableringen af forretninger og arbejdspladser i Gellerup er et prægtigt initiativ, men kan etableres uden at nedrive og sælge boliger. Man behøver dog ikke kigge sig langt omkring i byen for at konstatere, at der ikke vil være kundeunderlag til flere butikker end de, der i dag findes i Bazar Vest og City Vest. Ang. arbejdspladser er de planlagte arbejdspladser til området ikke nogen, som de nuværende beboere, har kvalifikationer til at arbejde i, hvilket jeg mener, må være et must at de skal være. Flere arbejdspladser, uddannelses- og fritidsmuligheder for nuværende beboere i Gellerup. At etablere virksomheder og kuturinstitutioner i området som kan anvendes som arbejdsplads for beboerne og samtidig tiltrække besøgende og turister til området er en god ide som dog kræver, at byens borgere og poltikere viser en helt anden vilje, når der projekteres end tilfældet er i dag. Jeg kunne ønske mig, at der ville være vilje til at tænke Gellerup, og ikke altid Århus Midtby, når prestigeprojekter sættes i søen. Det ville også hjælpe på trangheden her i midtbyen, hvor jord og himmel er i konstant fare for at blive bebygget. Hvorfor ikke placere et Multimediehus og en udvidelse af Botanisk Haves Væksthus i Gellerup ? Det er på tide, at beboernes protester mod dispotionsplanen tages alvorligt af byens byråd, ved at der udarbejdes en plan B, hvor de nuværende beboeres ønsker indarbejdes - herunder placering af en moské. Vi kan ikke være andet bekendt og det vil være dumt at lade være. Venlig hilsenSolveig MunkMejlgade 91, 1. th.8000 Århus.

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 48

Høringssvar vedrørende Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj

Som beboer i Gellerupparken vil jeg gerne bidrage til høringen omkring helhedsplanen ved

at foreslå, at der udover det allerede udpegede areal til moskebyggeri syd for GLOBUS1

også peges på, at det alternativt skal være muligt at bygge en moske på Nordgårdskolens

sydlige areal ned mod Gellerup Kirke. Således som det er foreslået i et af de fire

oprindelige rådgiverforsalg i forbindelse med workshoppen i GLOBUS1 i efteråret 2008.

Begrundelsen for at stille dette forslag er, at jeg oplever ønsket om en moske som

værende meget stort blandt mange af mine naboer.

Et moskebyggeri er ikke en del af helhedsplanen, men i forbindelse med helhedsplanen,

som senere bliver en indskrevet som en del af kommuneplanen, mener jeg, at det vil være

relevant at overveje at pege på flere områder, hvor der kan åbnes mulighed for byggeri af

en moske. Så det på sigt kan gøre det muligt for de muslimske samfund at købe jord til at

bygge en moske på.

Jeg mener også, at et moskebyggeri skal kunne placeres på det sted, hvor de muslimske

samfund ønsker det, hvad enten det er på det nuværende udpegede motorvejsareal eller

på området ved Nordgårdskolen.

Et tredje forslag til en mulig placering af et moskebyggeri kunne være arealet syd for

Silkeborgvej vest for ringvejen. Arealet har i forbindelse med arkitektkonkurrencen og

rådgiverfirmaernes bud på en helhedsplan for Gellerup flere gange været bragt i spil som

en mulig placering for en kommende multiarena eller et andet stort anlagt arkitektonisk

bygningsværk.

Med venlig hilsen

Helle Hansen

Gudrunsvej 76, 7. th.

8220 Brabrand

azta211

Maskinskrevet tekst

Bilag B - 50

Forslag til dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj BILAG B Bemærkninger på SMS

B-54. Ove Larsen: Jeg er meget positiv. Det er nødvendigt at lave en stor ændring der, for at få ændret områdets karakter. B-55. Israa Maarouf Hvis I var os, ville i da ikke føle, at i blev snydt? 1+0 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget demokrati værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja så det kan blive et nej! VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1. B-56. Diana Taysir Radwan (3xSMS) Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1.- hvorfor er den ikke med i planen? Hvorfor ignorerer i de flere tusinde mennesker, der ønsker en moske syd for Globus 1? Hvis I var os, ville i da ikke føle, at i blev snydt? 1+0 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget demokrati værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja så det kan blive et nej! VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1. B-57. Maysaa Hassanein - Jeg synes at helhedsplanen er en meget flot ide. Brabrand bliver mere tiltrækkende for resten af Århus. Samtidig bliver der flere jobmuligheder for indvandrere. Vi får også flere danske arbejdspladser. B-58. Dima Taha - Hvorfor ignorer I de tusinde mennesker, der ønsker en moske syd for Globus 1? Er demokrati kun for magthaverne, eller tæller vores mening også. B-59. Lise Holst Nielsen Jeg synes rigtig godt om, at der nu via helhedsplanen kan blive gjort noget godt for Gellerup. Jeg tror på en åbning af området og er med på, at der bliver væltet blokke der, hvor det er nødvendigt for at lave en bygade - stemmer altså for forslag 1. Hvad med at lave forslag om moske ved Nordgårdskolen - så tror jeg, I kan få planen solgt herude. God arbejdslyst! B-60. Nour Arafat Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moské forkastet med et pennestrøg - hvor meget demokrati værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej! VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKÉ SYD FOR GLOBUS 1. B-61. Sune Vester - Jeg stemmer ja for helhedsplanen B-62. - Ja ja til ændring inden vi også bliver ghetto her B-63. Miriam Sidawi Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1, hvorfor er den ikke med i planen? B-64. Wali El-Saleh Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1, hvorfor er den ikke med i planen? B-65. Afaf Zeid Vi blev lovet, at vi kunne bygge en moske ved Globus 1, hvorfor er den ikke med i planen?

54-65


B-66. Asmaa Keiss Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-67. Iman Yacoub Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-68. Nesrin El-batran Vi vil gerne, at vores moske kan blive set af de mennesker, der ikke bor i Gellerup, for vi kan blive hverdag for alle ikke muslimer. Tillad byggeriet af en moske syd for Globus 1! B-69. Manal Walid El-Saleh Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-70. Sally Hamid Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-71. Lana Hamid Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-72. Worud Mahmoud Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-73. Toqa Zeid Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-74 Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-75. Khulud R. Hamad Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-76. Houda Zeid Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-77. Hanan Hassoun Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.!

66-77


B-78. Fatima Kayed Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1.! B-79. Nadia Walid El-Saleh Vi vil gerne, at der bygges en smuk moske ved Åby Ringvej syd for Globus 1 - hvorfor er I imod det? B-80. Genan Kais Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-81. Samah Hammoude Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-82. Fatina Maarouf Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg - hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS 1! B-83. Suzan Yacoub Hvorfor ignorerer I de flere tusinde mennesker, der ønsker en moske syd for Globus 1? B-84. Ali Osman Er demokrati kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1. Ja til moskeen i Gellerup. B-85. Mohammad Danial Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus 1. B-86. nej til nedrivning i Gellerup :-) B-87. Aasim Selaiman Ja til en moske i helhedsplanen. B-88. Selma Bulak Ja til en moske i helhedsplanen. B-89. Cihad Ata Ja til en moske i helhedsplanen. B-90. Karin Holt Nej til nedrivninger i Gellerup. Ja til en moske i helhedsplanen! B-91. Anna NielsenJeg synes bare I lader som om, i er interesserede i vores meninger, i er uden videre begyndt at fælde vores flotte træer så områderne ser golde og triste ud, når vi havde ventet på at nyde at se de grønne nyudsprugne trætoppe til foråret! I tænker kun profit og I har brudt løftet om en moske, og I jager familier ud af deres hjem. I er pengegriske og fremmedfjendtlige! Simpelthen svineri!

78-91


B-92. Mohammed Hamid Ja til en moske i helhedsplanen. B-93. Ram A. Jeg synes I skal bygge et kvindehus med aktiviteter. Og børne lukket legeplads og supermarked. B-94. Samsor Shirzoi Ja til en moske i helhedsplanen. B-95. Rahmatullah Joya Ja til en moske i helhedsplanen. B-96. Allan Fisker (3xSMS) Før der bygges er der sager der bør ordnes men som er meget forsømt. Hvorfor går der år imellem at tagrender tømmes? Her er det 3 jeg mener 4 siden trappetårnet fik tagrender renset. Afløb stoppet af skidt. Kloakker langs Bentesvej blev ikke renset efter jordkørsel i forbindelse med skraldsug og er fyldt af jord. Al vand skal løbe med blokkene. Første kloak v. 21 er sunket i et hul på andet år. Koakrist ved 27 er farlig på andet år. Drop de røde affaldsbeholdere uden for dørene på gangbroerne. Der er kun en metalspand på trappetårnet på Toveshøj og der er ikke meremiljøsvineri der. De bruges her til både køkkenaffald og reklamer. De koster ca 3200 kr stk og bliver sparket ned på stribe eller afbrændt. Sæt faste håndtag på skaktlågerne overalt. Mange glemmer hvor nøglen er og lader personalet tage skrallet. Håndtagene sparer sig selv ind og giver et renere Gellerup. Sørgeligt for fuglelivet og for klimaet samt udseende at Gellerup (REGNSKOV) er fældet det var smukt med træerne. Jeg ved godt man kalder dem buske. Træerne optog CO2. B-97. Kirsten Raahede Jeg synes, at der på de grønne arealer lige syd for Globus 1 skal være flere sportsaktiviteter. Det kunne for eks være indendørs tennisbaner. B-98. Susanne Ebbesen Jeg synes, at der syd for Globus 1 skal være flere sportsfaciliteter. Det kunne evt være indendørs tennisbaner. B-99. Mette Bjerre Christensen Høringssvar vedr. Helhedsplanen i Gellerup: NEJ tak til nedrivninger og salg! JA tak til moske, uddannelsesmuligheder for de unge i området og forskønnelse af området. Gør gerne Gellerup til et endnu bedre sted for alle os, der bor her nu!

93-100

Documents

Høringssvar vedr. nedrivning af blokke i Gellerup