Hjemmeværnet har siden 2003 fået lavet en årlig undersøgelse af dan-

skernes holdninger til hjemmeværnet. SFI har foretaget undersøgelsen

siden 2011, og opgaven indeholder både vejledning i forbindelse med

udformningen af spørgeskemaet, indsamling af data og afrapportering i

rapportform såvel som i form af workshops med udvalgte ansatte i

hjemmeværnet. Dette dokument udgør rapporten for undersøgelsen fo-

retaget i 2012.

København, januar 2013

Der er udbredt tillid i befolkningen til, at hjemmeværnet kan løse sine

opgaver, og tilliden er vokset siden 2004. Mere end 3 ud af 4 (77 pct.) har

i 2012 tillid eller stor tillid til, at hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I

2004 var andelen 63 pct.

Flest finder, at marinehjemmeværnets støtte til søværnet er en vig-

tig opgave. Der ses i 2012 en markant stigning i befolkningens opfattelse af

vigtigheden af hjemmeværnets bidrag til forsvaret både ved uddannelse,

internationale operationer og militære opgaver. 76 pct. synes nu, at hjem-

meværnets støtte til forsvaret med militære opgaver er vigtig. Spørgsmåle-

ne om disse emner er konkretiseret ved eksempler i 2012. Dette ser ud til

at have givet befolkningen et meget bedre indtryk af, hvilket arbejde det

drejer sig om, og heraf en øget positiv holdning til området.

Generelt finder et stort flertal, at hjemmeværnets opgaver med

støtte til politiet er vigtige. Over 90 pct. synes, at støtte i forbindelse med

afspærring, evakuering mv. og støtte ved optræk til terrorangreb er vigtig.

Næsten lige så mange synes, at bevogtning ved trusler om terrorangreb

er vigtig.

Også opgaverne med støtte til Beredskabsstyrelsen har tilslut-

ning fra et stort flertal af de adspurgte, og andelen er stigende over tid.

Eksempelvis synes 93 pct., at indsats i forbindelse med afspærring og

evakuering ved større katastrofer og ulykker samt indsats i forbindelse

med eftersøgning og redningsopgaver er vigtig.

1,2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af hjemmeværnet, og

2,9 pct. overvejer at søge medlemskab. Andelen, der overvejer medlem-

skab, er let stigende over tid, men faldet lidt de seneste par år.

Danskernes hyppigste kilde til viden om hjemmeværnet i 2012 er

tv med 68 pct., dernæst kommer aviser, mens 37 pct. får viden fra samta-

ler med familie og venner.

I 2012 har der været sendt en tv-udsendelse på TV 2 om hjem-

meværnet. Udsendelsen ”Aspiranterne” omhandler et optagelsesforløb

til hjemmeværnets specialenhed SSR. 24 pct. siger, de har set denne serie

eller dele af den, og 1 ud af 3 af disse siger, at det har ændret deres syn på

hjemmeværnet. Alle (97 pct.) har fået ændret deres syn på hjemmeværnet

i mere positiv retning.

Hjemmeværnet har hvert år siden 2003 fået lavet en undersøgelse af dan-

skernes holdninger til hjemmeværnet. Resultaterne er gennem årene ble-

vet brugt blandt andet i hjemmeværnets årsrapport og til at målrette,

skærpe og forbedre hjemmeværnets kommunikation – både med hensyn

til hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering

af frivillige medlemmer. Fordi undersøgelserne er lavet igennem en del år,

giver det også hjemmeværnet mulighed for at få et billede af udviklingen

i danskernes holdninger over tid.

I 2011 og 2012 har SFI Survey stået for hjemmeværnets hold-

ningsundersøgelse. Undersøgelsen er foregået som en telefonundersøgel-

se, hvor SFI’s interviewere via en telefoncentral har ringet og interviewet

et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18 år og opef-

ter. Der er i 2012 gennemført 2.057 interviews.

I 2012 valgte SFI Survey og hjemmeværnet at redigere i spørgs-

målene. Emnerne for spørgsmålene er de samme. Men opbygningen i

mange af spørgsmålene er ændret, således at de indledes med en definiti-

on og evt. eksempler på arbejdet inden for området. Herefter bliver re-

spondenten spurgt om, hvor vigtigt eller relevant han/hun finder, at det-

te arbejde er for hjemmeværnet.

Dette har betydet, at en del spørgsmål er blevet lettere at forstå

og langt mere konkrete for respondenterne. Udviklingen i resultaterne

fra 2011 til 2012 skal ses i dette lys og ikke udelukkende fortolkes som en

reel udvikling. Det er dog SFI Surveys opfattelse, at fordi spørgsmålene

er blevet langt lettere at forstå, er det nye niveau et mere reelt udtryk for

befolkningens opfattelse af hjemmeværnet.

Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der støtter

forsvaret og de civile myndigheder. Hjemmeværnet består af fire værn:

hærhjemmeværnet (herunder politihjemmeværnet), marinehjemmeværnet,

flyverhjemmeværnet og virksomhedshjemmeværnet. Der er ca. 19.000

aktive, frivillige medlemmer og ca. 28.000 i reserven. Hjemmeværnet er

til stede i hele landet. Opgaverne er bl.a. at dirigere trafikken, bevogte

installationer som fx lufthavne, hjælpe fritidssejlere i havsnød, hjælpe

med eftersøgninger, overvåge luft og hav for at bekæmpe forurening og

støtte forsvaret ved internationale missioner.

Såvel form som indhold af undersøgelsen bærer præg af disse

forhold. Spørgsmålene dækker tematisk en bred vifte af hjemmeværnets

opgaver, således at alle værnene også indgår.

Spørgsmålene bliver sammenfattet i tre temaer om ”tillid og bi-

drag”, om ”vigtighed og relevans af hjemmeværnets opgaver” og

om ”medlemskab og information”.

De tre temaer relaterer sig til hjemmeværnets ønske om at kunne

bruge undersøgelsen i arbejdet med kommunikation. Både med hensyn

til hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering

af frivillige medlemmer.

I rapporten gennemgår vi undersøgelsens resultater for hvert af

de tre temaer. Derefter bliver udviklingen i disse spørgsmål vurderet over

tid. Hvilket tidsperspektiv der kan anlægges afhænger af, hvornår

spørgsmålene tidligere har været stillet. Det vil sige, at udviklingen bliver

vurderet i det omfang, det er muligt. Resultaterne er beskrevet i tekst og

understøttet af en figur, der illustrerer konklusionen. Hvert afsnit bliver

afsluttet med en sammenfatning af de væsentligste resultater.

De metodiske forhold, som fx stikprøve, indsamling, bortfald,

repræsentativitet og vægtning af data samt analysemetoder og test, er be-

skrevet i bilag 1.

Mere end 3 ud af 4 danskere (77 pct.) har tillid eller stor tillid til, at hjem-

meværnet kan løse sine opgaver, jf. figur 2.1.

Danskernes tillid til, at hjemmeværnet kan løse sine opgaver, er også ble-

vet undersøgt i de tilsvarende undersøgelser i 2004-2011.

Tilliden til, at hjemmeværnet kan løse sine opgaver, har været

stigende over tid (fra 63 pct. til 77 pct.), dog er der en meget lille nedgang

fra 2011 (79 pct.) til 2012 (77 pct.) jf. figur 2.2. Bevægelsen fra 2011 til

2012 er dog så lille, så det ikke er signifikant.

Det er dog ikke kun andelen, der har tillid eller stor tillid, der stiger over

tid, der ses en stigning i retning af, at flere nærer stor tillid frem for ”bare”

tillid, jf. figur 2.3. Disse forskelle er signifikante (jf. bilag om metode).

Der er således udbredt tillid i befolkningen til, at hjemmeværnet kan løse

sine opgaver, og tilliden er vokset siden 2004.

Det høje niveau af tillid til, at hjemmeværnet kan løse sine opga-

ver, er også afspejlet i spørgsmålene om, hvorvidt hjemmeværnets arbej-

de udgør et relevant bidrag til samfundet.

Generelt synes et flertal af de adspurgte, at hjemmeværnets arbejde i no-

gen grad eller i høj grad udgør et relevant bidrag, jf. figur 2.4.

Mere end 4 ud af 5 (84 pct.) mener, at det arbejde, som hjemme-

værnets frivillige soldater udfører, i høj grad eller i nogen grad bidrager til at

løse relevante samfundsopgaver; 76 pct. mener, at hjemmeværnets frivil-

lige soldater i høj grad eller i nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og

tryghed i Danmark; og knap 2 ud af 3 (62 pct.) mener, at det i høj grad

eller i nogen grad er relevant, at hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne

yde bevæbnet støtte til forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæm-

pelse af terror – i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette

spørgsmål er befolkningen dog mere spredt i deres holdninger, idet nogle

finder opgaven meget vigtig, og nogle finder den slet ikke vigtig.

Der er således generelt opbakning i befolkningen til hjemmeværnets ar-

bejde, om end opbakningen er lavere og mere splittet, når det kræver

bevæbning.

Spørgsmålene om, i hvor høj grad hjemmeværnets arbejde udgør

et relevant bidrag til samfundet, er også blevet stillet i de tilsvarende un-

dersøgelser i 2008-2011.

Andelene, der synes, at hjemmeværnets arbejde udgør et relevant

bidrag til samfundet er generelt højt, jf. foregående afsnit og figur 2.5,

men der ses nogle små bevægelser over tid, jf. figur 2.5 og figur 2.6.

Der ses fra 2011-2012 en stigning i andelen, der synes, at hjemmeværnets

frivillige soldater bidrager til at ”løse samfundsrelevante opgaver” (81-84

pct.) og ”skabe sikkerhed og tryghed” (69-74 pct.). Hvorimod der i for-

bindelse med ”trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror” ses et

meget lille fald (64-62 pct.) fra 2011-2012, jf. figur 2.5.

Opfattelsen af, at hjemmeværnet bidrager til at løse samfundsre-

levante opgaver, er stigende, især er andelen i høj grad stigende. Dette

emne bliver – ligesom i de foregående år – vurderet mest relevant af be-

folkningen.

I forbindelse med at skabe tryghed er i nogen grad stigende, og i

mindre grad samt slet ikke faldende fra 2011-2012. Især holdningen, at

hjemmeværnet i nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed, er på sit højeste

i 2012. Generelt ses en stigende positiv holdning hertil fra 2008-2012.

Andelen, der finder det relevant, at hjemmeværnet er øvet og træ-

net til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror – i de situationer, hvor det

skønnes nødvendigt – er ændret lidt i forhold til 2011. Holdningen i høj

grad er faldet, hvorimod i nogen grad er stigende hos danskerne. Desuden er

holdningen slet ikke relevant faldet, hvorimod i mindre grad er stigende.

Når vi kigger på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af hjem-

meværnets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrette-

de tendenser, hvor opfattelsen af tilliden er stigende, mens opfattelsen af

bidragene varierer lidt mere. Dog mener de fleste danskere, at hjemme-

værnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. Denne opfattelse

har været konstant over tid. De fleste danskere har også tillid til, at

hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden har været stigende over tid.

Undersøgelsen indeholder også en række spørgsmål om, hvor vigtige

forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til hhv. forsvaret, politiet og

beredskabet er, samt om støtten til hhv. forsvaret, politiet og beredskabet

er blevet mere eller mindre relevant over de senere eller seneste par år.

2 ud af 3 (64 pct.) synes, at opgaven med støtte til uddannelse af værne-

pligtige og fastansatte soldater, som skal i international tjeneste, er vigtig

eller meget vigtig. Det samme gælder flyverhjemmeværnets støtte til flyve-

våbnet med fly og bevogtning af militære flyvestationer. 2 ud af 3 (65

pct.) mener, opgaven er vigtig eller meget vigtig, jf. figur 3.1.

I forbindelse med hjemmeværnets støtte ved militære opgaver

synes 3 ud af 4 (76 pct.), at den er vigtig eller meget vigtig.

Flest (81 pct.) synes således, at marinehjemmeværnets støtte til

søværnets overvågning af danske farvande og havne er vigtig eller meget

vigtig, mens opgaverne af international karakter anses for vigtige af fær-

rest (62 pct.).

Spørgsmålene om vigtigheden af hjemmeværnets opgaver med støtte til

forsvaret er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i 2004-2011.

Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgs-

mål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet.

Andelen, der finder hjemmeværnets støtte til hæren, søværnet og

flyvevåbnet ved militære opgaver vigtig, har været stigende i perioden si-

den 2004: i 2004-05 fandt lidt flere end 1 ud af 3 (38 pct.) opgaven vigtig

eller meget vigtig, mens det i 2008-10 var 2 ud af 3 (67 pct.). I 2011 faldt

andelen igen. Men i 2012 steg andelen fra 58 pct. til 76 pct., altså en stig-

ning på 18 procentpoint.

I 2012 ses en markant positiv stigende ændring af danskernes

holdning (vigtig og meget vigtig) til hjemmeværnets støtte til forsvaret. Når

det gælder støtte til deltagelse i internationale operationer, støtte til ud-

dannelse og støtte til marinehjemmeværnet, er der en stigning på ca. 10

procentpoint fra 2011 til 2012. Disse forskelle er signifikante.

Det skal dog bemærkes, at disse spørgsmål er blevet omformule-

ret i 2012. Nu indeholder 4 ud af 5 spørgsmål nye eksempler. Se evt. Bi-

lag om metodearbejdet for flere detaljer vedrørende de nye formuleringer.

Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af hjemmevær-

nets opgaver med støtte til politiet.

Generelt finder et stort flertal af de adspurgte, at hjemmeværnets

opgaver med støtte til politiet er vigtige, jf. figur 3.3.

Næsten alle (93 pct.) anser opgaven med støtte til politiet med af-

spærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker, samt støtte med

færdselsregulering og eftersøgninger, vigtig eller meget vigtig, jf. figur 3.3.

9 ud af 10 (90 pct.) anser opgaven med støtte til politiet, hvis der

er optræk til eller gennemført et terrorangreb, vigtig eller meget vigtig.

87 pct. mener, at opgaven med støtte til politiet med bevogtning

ved trusler om terrorangreb er vigtig eller meget vigtig.

Næsten 3 ud af 4 (74 pct.) mener, at opgaven med støtte til poli-

tiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om

speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs, er

vigtig eller meget vigtig.

7 ud af 10 (70 pct.) anser, at hjemmeværnets bidrag til forebyg-

gelse imod terrorisme er vigtige eller meget vigtige.

Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningen

vil opleve i deres hverdag på landjorden, som anses for vigtige, mens fo-

rebyggelsesopgaverne, terrorisme såvel som overvågning til søs, ikke an-

ses for vigtige af nær så mange.

Spørgsmålene om vigtigheden af hjemmeværnets opgaver med

støtte til politiet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i

2003-2011. Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på

disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har

været stillet.

Også over tid synes et flertal af danskerne, at hjemmeværnets

opgaver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Der tegner sig

dog et blandet billede, jf. figur 3.4.

Andelen, der finder hjemmeværnets støtte til politiet med af-

spærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med

færdselsregulering og eftersøgninger vigtig eller meget vigtig, har været sti-

gende siden 2004, hvor lidt over 2 ud af 3 (68 pct.) fandt opgaven vigtig.

Siden 2008 (der mangler data fra 2009 på dette spørgsmål) finder næsten

alle (93-95 pct.), at opgaven er vigtig eller meget vigtig.

Samme tendens ses for de to opgaver med bevogtning af fx broer, elek-

tricitetsværker, vandværker og radio- og tv-sendere ved trusler om ter-

rorangreb og med det mere generelle bidrag til forebyggelse imod terro-

risme. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtning vigtig eller meget vigtig i 2003 – i

2010 var det næsten 9 ud af 10 (87 pct.). Forebyggelsesopgaven ligger lidt

lavere og stiger fra, at lidt over halvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgaven

vigtig eller meget vigtig til, at 7 ud af 10 (70 pct.) gør det i 2012. Der ses et

knæk i 2011, men dette ser ud til at være rettet op igen.

I 2010-2012 blev der desuden spurgt til vigtigheden af hjemme-

værnets opgave med støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennem-

ført et terrorangreb. Denne opgave ser danskerne i 2010-2011 på samme

måde som opgaven med bevogtning, jf. figur 3.4, hvor det fremgår, at

kurverne ligger oven i hinanden. Andelen, der finder, at opgaven er vigtig

eller meget vigtig, faldt fra 2010 til 2011, men i 2012 stiger den igen med

lidt over 7 procentpoint. Her er det dog værd at bemærke, at formulerin-

gen af dette spørgsmål er ændret, således at der nu gives eksempler på,

hvad dette arbejde indebærer ”fx ved at assistere med afspærringer af gernings-

steder og trafikregulering”. Dette kan have betydning for svarene.

I 2010-2012 blev danskerne også spurgt om vigtigheden af op-

gaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og

tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol

overholdes til søs. Flere og flere danskere synes, at dette er vigtigt eller

meget vigtigt. I 2012 synes endnu flere danskere, at støtten med fartøjer i

forbindelse med regeloverholdelse til søs er vigtig eller meget vigtig, da den

er steget med yderligere ca. 9 procentpoint, jf. figur 3.4.

Opfattelsen af vigtigheden af hjemmeværnets opgaver med støt-

te til politiet har generelt været stigende siden 2003, dog med tendens til

et fald i 2011. Dette fald er svært at forklare. Der kan have været særlige

sager på dagsordenen i 2011, eller det kan skyldes, at indsamlingstids-

punktet har været anderledes. Herudover skal det selvfølgelig bemærkes,

at der i 2012 er indført eksempler på arbejdet omkring spørgsmålene om

terrorisme og terrorangreb. I spørgsmålet om støtte til politiet, hvor der

er optræk til eller gennemført et terrorangreb, findes nu eksemplet ”ved at

assistere med afspærring af gerningssteder og trafikregulering”, og i spørgsmålet

om hjemmeværnets bidrag til forebyggelse imod terrorisme er eksem-

plet ”ved at de frivillige soldater uddannes i at være opmærksomme på ændringer i

deres lokalområde”. Det er derfor lidt for tidligt at sige, om det er en reel

stigende opfattelse af vigtigheden, eller om den ændrede spørgsmålsfor-

mulering har betydning.

Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af hjemmevær-

nets opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen.

Generelt finder et meget stort flertal af de adspurgte, at hjem-

meværnets opgaver med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige, jf.

figur 3.5.

Cirka 86 pct. anser hjemmeværnets generelle opgaver med støtte

til Beredskabsstyrelsen, når de har behov for det, for vigtige eller meget vig-

tige. Når det drejer sig om opgaven med indsats i forbindelse med orka-

ner, oversvømmelser og stormflod, synes 93 pct., at det er vigtigt eller me-

get vigtigt. I forbindelse med hhv. miljø- og olieforurening samt eftersøg-

ninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften anser hhv. 91 pct.

og 93 pct. det for vigtige eller meget vigtige opgaver.

Beredskabsopgaverne er håndgribelige – men ”støtte til Beredskabssty-

relsen” er lidt bredere og mere upræcist formuleret end de øvrige opga-

ver, hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed.

Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opga-

ver, fx i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden

alle har oplevet, vigtige.

Spørgsmålene om vigtigheden af hjemmeværnets opgaver med

støtte til Beredskabsstyrelsen er også blevet stillet i de tilsvarende under-

søgelser i 2003-2011. Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen

over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år

spørgsmålene har været stillet.

Også over tid synes mindst 8 ud af 10 danskere generelt, at op-

gaverne med støtte til beredskabet er vigtige, jf. figur 3.6.

Når det kommer til støtte til Beredskabsstyrelsen i forbindelse med or-

kaner, oversvømmelser og stormflod, mener 9 ud af 10 (93 pct.) i 2012,

at denne opgave er vigtig eller meget vigtig, hvor 83 pct. i 2003 syntes, at det

var vigtigt eller meget vigtigt. Danskernes holdning til vigtigheden af hjem-

meværnets støtte til Beredskabsstyrelsen i forbindelse med miljø og olie-

forurening er i 2012 på 91 pct., altså synes 9 ud af 10 danskere, at dette

er vigtigt eller meget vigtigt. I 2003 mente 81 pct., at det var vigtigt eller meget

vigtigt, altså en stigning på ca. 10 procentpoint.

9 ud af 10 (93 pct.) danskere synes, at støtten til eftersøgninger

og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften er vigtig eller meget vigtig.

Dette er en stigning siden 2004, hvor 79 pct. syntes, at det var vigtigt eller

meget vigtigt. Dette spørgsmål har ikke indgået i undersøgelserne i 2003 og

2005-2007.

Danskernes holdning til det generelle spørgsmål om vigtigheden

af opgaven med støtte til Beredskabsstyrelsen, når de har brug for det, er

den eneste, som er faldende. Spørgsmålet er dog kun stillet siden 2008, så

den tydeligste tendens er et peak i 2010. Ellers virker det som om, at dan-

skernes holdning til hjemmeværnets støtte til Beredskabsstyrelsen er for-

holdsvis stabil mellem 86 pct. og 89 pct. fra 2008 til 2012. Støtte til Bered-

skabsstyrelsen er lidt bredere og mere upræcist formuleret end de øvrige

opgaver, hvilket kan være grunden til den ”lave” holdning til vigtighed.

Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver,

fx i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle har

oplevet, vigtige. Dog skal det pointeres, at vigtigheden er på min. 8 ud af

10 danskere, som synes, at støtten til Beredskabsstyrelsen er vigtig eller meget

vigtig, og generelt set er denne holdning stigende siden 2003.

Kort sagt, et stort flertal af danskerne synes således, opgaverne

med støtte til beredskabet er vigtige, og tallet har været stigende over tid.

I forbindelse med spørgsmålene om vigtighed blev der desuden spurgt,

om respondenterne synes, opgaverne med støtte til forsvaret, hhv. til

politiet og Beredskabsstyrelsen, er blevet mere eller mindre relevant over

de seneste par år.

Cirka 1 ud af 3 af befolkningen (30 pct.) synes, at hjemmeværnets

støtte til forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant, jf. figur 4.1. Færre,

nemlig ca. 1 ud af 5 (22 pct.), synes, den er blevet mindre eller meget mindre

relevant. Cirka halvdelen (48 pct.) synes ikke, at relevansen har ændret sig.

Lidt flere end 2 ud af 5 danskere (43 pct.) finder, at relevansen af

støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere

relevant over de sidste par år, jf. figur 4.1. 14 pct. synes, at den er blevet

mindre relevant. 43 pct. synes ikke, at relevansen har ændret sig.

Lidt mere end 2 ud af 5 (43 pct.) synes, at relevansen af støtten

til redningsberedskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller me-

get mere relevant over de sidste par år, jf. figur 4.1. Kun 1 ud af 10 (10 pct.)

synes, at den er blevet mindre relevant. Knap halvdelen af befolkningen (46

pct.) synes ikke, at relevansen har ændret sig.

Der ses således en tydelig tendens til, at mange synes, at opga-

verne er blevet mere relevante, mens relativt få synes, at opgaverne er blevet

mindre relevante.

Spørgsmålene om udviklingen i relevansen af hjemmeværnets støtte til

hhv. forsvaret, politiet og Redningsberedskabet er også blevet stillet i de

tilsvarende undersøgelser i 2008-2011.

På disse spørgsmål burde man ikke forvente de store udsving

mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til ”de senere år”. Ikke

desto mindre ses der variationer fra år til år. I år 2012 synes knap halvde-

len, at relevansen er hverken mere eller mindre relevant, 43-48 pct., jf. figur 4.1.

Dette er en klar stigning gennem årene (ikke afbildet). På de store linjer

er andelen, der finder, at opgaverne er blevet mere eller meget mere relevante,

dog relativt stabil, bortset fra, at der i 2009 ses et udsving, hvor flere sy-

nes, opgaverne er mindre relevante, hvorefter relevansen får et peak i 2010.

Herefter er den nedadgående, jf. figur 4.2. Men som nævnt stiger andelen,

som synes, at relevansen er hverken eller.

Generelt synes danskerne således, at hjemmeværnets opgaver med støtte

til forsvaret, politiet og beredskabet er relevant. Dog virker det, som om

holdningen til relevansen er faldende siden 2010. Men da denne relevans

hidtil har været meget variabel, ved vi ikke, om faldet er generelt eller

endnu en svingning. Det må tiden vise.

Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvorvidt danskerne

overvejer at søge medlemskab af hjemmeværnet, i hvor høj grad de føler

sig informerede om, hvad hjemmeværnet foretager sig, og hvor de får

deres viden om hjemmeværnet fra.

Undersøgelsen viser, at 1,2 pct. af de adspurgte allerede er medlem af

hjemmeværnet, mens 2,9 pct. overvejer at søge medlemskab, jf. figur 5.1.

Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlem-

skab af hjemmeværnet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgel-

ser i 2004-2011.

Andelen, der allerede er medlem, er næsten konstant siden 2004

– dog er den lidt højere i årene 2008-2009 og 2011 end i de resterende.

Andelen, der overvejer medlemskab, er til gengæld let stigende indtil

2010. For begges vedkommende ser det relativt stabilt ud, jf. figur 5.2.

Det blev også undersøgt, i hvor høj grad danskerne føler sig informeret

om, hvad hjemmeværnet foretager sig.

11 pct. føler sig informeret i høj grad og 29 pct. i nogen grad, jf. fi-

gur 5.3. Et flertal (60 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad infor-

meret om, hvad hjemmeværnet foretager sig.

Spørgsmålene om, i hvor høj grad danskerne føler sig informerede om,

hvad hjemmeværnet foretager sig, er blevet stillet i de tilsvarende under-

søgelser i henholdsvis 2008-2011.

De sidste par år er der en lille tendens til, at antallet, der overve-

jer medlemskab af hjemmeværnet, er faldet lidt, om det er tilfældigt eller

en tendens, er for tidligt at sige. Men det kan være vigtigt at notere sig, at

andelen, der i nogen grad eller i høj grad føler sig informeret om, hvad

hjemmeværnet foretager sig, også er let faldende siden 2008, jf. figur 5.4.

Hvis hjemmeværnet har et mål om, at danskerne skal vide, hvad hjem-

meværnet foretager sig, kunne det være en mulighed at kigge på, om der

er sket ændringer enten i befolkningens forventninger til indhold i in-

formation, i befolkningens kilder til information eller i hjemmeværnets

måde at informere på.

Danskerne har mange forskellige kilder til deres viden om hjemmeværnet,

jf. figur 5.5.

Den hyppigste kilde i 2012 er tv, som 68 pct. af danskerne har

som kilde til deres viden om hjemmeværnet.

Næsten halvdelen (48 pct.) af befolkningen har aviser som kilde,

mens knap 2 ud af 5 (37 pct.) får viden fra samtaler med familie og venner.

Kun 3 ud af 10 (30 pct.) får deres viden fra radio, mens kun en

mindre del af befolkningen får deres viden fra internettet (8 pct.). Kun 7

pct. har viden fra deres værnepligtstid, mens 1,2 pct. har viden fra eget

medlemskab.

Når danskerne får viden om hjemmeværnet via internettet, er det – hvis

de kan huske hvorfra – fx fra nyhedsmediernes sider, hjemmeværnets

egne sider, militærets/forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og

Google.

Spørgsmålet om, hvor danskerne får deres viden om hjemmevær-

net fra, er blevet stillet i den tilsvarende undersøgelse i 2010-2011. I alle

årene får flest deres viden fra tv. Dog ses en nedgang i viden fra aviser,

internet, snak med familie og venner og fra værnepligtstiden, jf. figur 5.6.

I 2012 har der været sendt en tv-udsendelse på TV 2 om hjemmeværnet.

Udsendelsen ”Aspiranterne” omhandler et optagelsesforløb til hjemme-

værnets specialenhed SSR.

I dette års holdningsundersøgelse er der blevet spurgt til, om

danskerne har set denne serie eller dele af den, samt om det har ændret

deres holdning til hjemmeværnet i positiv eller negativ retning.

1 ud af 4 (24 pct.) har set udsendelsen eller dele af den, jf. figur 5.7, og

hele 33 pct. har ændret deres holdning til hjemmeværnet, jf. figur 5.8.

Næsten alle (97 pct.) har fået en meget positiv eller positiv holdning til

hjemmeværnet, jf. figur 5.9.

I dette afsnit opsummeres resultaterne fra undersøgelsen for hvert af de

tre temaer ”Tillid og bidrag”, ”Vigtighed og relevans” samt ”Medlem-

skab og information”.

Mere end 3 ud af 4 danskere (77 pct.) har tillid eller stor tillid til, at

hjemmeværnet kan løse sine opgaver.

Tilliden til, at hjemmeværnet kan løse sine opgaver, har været sti-

gende over tid (fra 63 pct. til 77 pct.), men dog med et lille fald fra

79 pct. til 77 pct. i 2012. Dette udsving er dog så lille, så det kan væ-

re en tilfældighed.

Der er således udbredt tillid i befolkningen til, at hjemmeværnet kan løse

sine opgaver, og tilliden er vokset siden 2004.

Generelt finder et flertal af de adspurgte, at hjemmeværnets arbejde

i nogen grad eller i høj grad udgør et relevant bidrag.

4 ud af 5 (84 pct.) mener, at det arbejde, som hjemmeværnets frivil-

lige soldater udfører, i høj grad eller i nogen grad bidrager til at løse re-

levante samfundsopgaver.

2 ud af 3 (69 pct.) mener, at hjemmeværnets frivillige soldater i høj grad

eller i nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark.

Knap 2 ud af 3 (62 pct.) synes, at det i høj grad eller i nogen grad er re-

levant, at hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet

støtte til forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af ter-

ror – i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette spørgs-

mål er befolkningen dog mere spredt i deres holdninger, idet flere

finder opgaven meget vigtig, og flere finder den slet ikke vigtig.

Der er således generel opbakning i befolkningen til hjemmeværnets ar-

bejde, om end opbakningen er lavere og mere splittet, når det kræver

bevæbning.

Andelen, der finder, at hjemmeværnets arbejde udgør et relevant

bidrag til samfundet, er generel høj, men der ses nogle små udsving

over tid.

Andelen, der synes, at det arbejde, som hjemmeværnets frivillige

soldater udfører, bidrager til at løse relevante samfundsopgaver (i høj

grad eller i nogen grad) er relativt stabil over tid (2008-12).

Andelen, der mener, at hjemmeværnets frivillige soldater bidrager til

at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, er svagt stigende de sene-

ste år.

Andelen, der finder det relevant, at hjemmeværnet er øvet og trænet

i at kunne yde bevæbnet støtte til forsvarets opgaver og støtte til po-

litiet bekæmpelse af terror – i de situationer, hvor det skønnes nød-

vendigt, er lidt højere i 2010 end i årene umiddelbart før (2008-09)

og efter (2011 og 2012).

Når vi ser på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af hjemme-

værnets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettede

tendenser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af relevansen af

bidragene er relativt konstant.

Generelt finder en stigende andel, at hjemmeværnets opgaver med

støtte til forsvaret er vigtige eller meget vigtige.

Mere end 4 ud af 5 (81 pct.) mener, at opgaven med marinehjemme-

værnets støtte til forsvaret af Danmark, herunder støtte til søværnets

overvågning af danske farvande og havne, er vigtig eller meget vigtig.

Mere end 2 ud af 3 (65 pct.) synes, at flyverhjemmeværnets støtte til

forsvaret af Danmark, herunder støtte til flyvevåbnet med fly og be-

vogtning af militære flyvestationer, er vigtig eller meget vigtig.

I de stillede spørgsmål i 2012 er der indført eksempler på arbejdet med

forsvaret. Dette ser ud til at have konkretiseret spørgsmålene for re-

spondenterne, og det er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at mar-

kant flere nu finder nedenstående opgaver vigtige.

Andelen, der synes, at hjemmeværnets støtte til hæren, søværnet og

flyvevåbnet ved militære opgaver er vigtig eller meget vigtig, har været

stigende i perioden siden 2004: I 2004-05 fandt lidt flere end 1 ud af

3 (38 pct.) opgaven vigtig eller meget vigtig, mens det i 2008-10 var 2 ud

af 3 (67 pct.). I 2011 faldt andelen noget, men i 2012 ligger den igen

på et markant højere niveau end 2010.

Andelen, som mener, at støtten ved deltagelse i internationale opera-

tioner og støtten ved uddannelse i forsvaret er vigtig eller meget vigtig,

er steget med ca. 10 procentpoint. Fra hhv. 52 pct. til 62 pct. og fra

55 pct. til 65 pct. Også her er der indført eksempler på arbejdet i

spørgsmålenes formulering.

Generelt finder et stort flertal af de adspurgte, at hjemmeværnets op-

gaver med støtte til politiet er vigtige.

Næsten alle (93 pct.) anser støtten til politiets opgaver med afspær-

ring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtten

med færdselsregulering og eftersøgninger for vigtig eller meget vigtig.

Omkring 9 ud af 10 anser de to opgaver med støtte til politiet, hvis

der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, og støtte med be-

vogtning af fx broer, elektricitetsværker, vandværker og radio- og tv-

sendere ved trusler om terrorangreb for vigtige eller meget vigtige.

3 ud af 4 (74 pct.) finder opgaven med støtte til politiet med fartøjer,

når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscerti-

fikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs, vigtig eller me-

get vigtig.

Opfattelsen af hjemmeværnets bidrag til forebyggelse mod terrorisme

er ligeledes konkretiseret med et eksempel i 2012, og det har medført,

at 70 pct. nu finder denne opgave vigtig eller meget vigtig mod 56 pct. i

2011. Niveauet har dog også ligget i nærheden af 70 pct. i 2010.

Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningen

vil opleve i deres hverdag på landjorden, som anses for vigtige, mens fore-

byggelsesopgaverne – terrorisme såvel som overvågning til søs – ikke

anses for vigtige eller meget vigtige af nær så mange.

Også over tid synes et flertal af danskerne, at hjemmeværnets opga-

ver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Der tegner sig

dog et blandet billede.

Andelen, der finder hjemmeværnets støtte til politiet med afspærring

og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med

færdselsregulering og eftersøgninger vigtig eller meget vigtig, har været

stigende siden 2004 (68 pct.). Fra 2008 (der mangler data fra 2009 på

dette spørgsmål) finder næsten alle (93-95 pct.), at opgaven er vigtig

eller meget vigtig.

Samme tendens ses for opgaven med bevogtning af fx broer, elek-

tricitetsværker, vandværker og radio- og tv-sendere ved trusler om

terrorangreb. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtning vigtig eller meget vig-

tig i 2003. I 2010 og 2012 var det næsten 9 ud af 10 (87 pct.).

Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og stiger fra, at lidt over

halvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgaven vigtig eller meget vigtig, til at

lidt flere end 2 ud af 3 (70 pct.) gjorde det i 2010. Der var en ten-

dens til et knæk i 2011, men i 2012 er niveauet tilbage på 70 pct.

I 2010, 2011 og 2012 blev der desuden spurgt til vigtigheden af

hjemmeværnets opgave med støtte til politiet, hvis der er optræk til

eller gennemført et terrorangreb. Denne opgave ser danskerne på

samme måde som opgaven med bevogtning.

I 2010, 2011 og 2012 blev danskerne også spurgt om vigtigheden af

opgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på van-

det og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr

og alkohol overholdes til søs. Her ser vi en tendens til, at flere og

flere finder denne opgave vigtig.

Opfattelsen af vigtigheden af hjemmeværnets opgaver med støtte til poli-

tiet har generelt været stigende siden 2003.

Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af

hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet.

Generelt finder et stort flertal af de adspurgte, at hjemmeværnets

opgaver med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige.

9 ud af 10 (93 pct.) synes, at opgaven med indsats i forbindelse med

orkaner, oversvømmelser og stormflod er vigtig eller meget vigtig.

Samme andel anser hjemmeværnets opgaver med indsats i forbin-

delse med miljø- og olieforurening (91 pct.) og med indsats i forbin-

delse med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra

luften (93 pct.) for vigtige eller meget vigtige.

Når befolkningen bliver spurgt mere generelt om støtte til Bered-

skabsstyrelsen, når de har behov for det, anser 86 pct. det for en vig-

tig opgave.

Beredskabsopgaverne er håndgribelige, men ”støtte til Beredskabsstyrel-

sen” er lidt bredere og mere upræcist formuleret end de øvrige opgaver,

hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed.

Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og næ-

re opgaver, fx i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efter-

hånden alle har oplevet, vigtige.

Også over tid synes mindst 8 ud af 10 danskere, at opgaverne med

støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige.

Der er en generel tendens til, at andelen, der finder hjemmeværnets

opgaver med støtte til beredskabet vigtige eller meget vigtige, er stigende

over tid. Dette gælder for spørgsmålt om indsats i forbindelse med

orkaner, oversvømmelser og stormflod, hvor flere end 8 ud af 10

(83 pct.) finder opgaven vigtig i 2003, mens det fx er flere end 9 ud af

10 i 2012.

Ligeledes er der en tendens til øget andel af vigtige eller meget vigtige

når det handler om indsats i forbindelse med miljø- og olieforure-

ning, hvor flere end 8 ud af 10 (81 pct.) finder opgaven vigtig i 2003,

mens det fx er flere end 9 ud af 10 (91 pct.) i 2012.

Sidst men ikke mindst gælder samme tendens når det handler om

indsats i forbindelse med eftersøgninger og redningsopgaver til

lands, til søs og fra luften, hvor næsten 8 ud af 10 (79 pct.) finder

opgaven vigtig i 2004, mens det fx er mere end 9 ud af 10 (93 pct.) i

2012.

Et stort flertal af danskerne synes således, at opgaverne med støtte til

beredskabet er vigtige eller meget vigtige, og tallet har været stigende over tid.

Knap halvdelen af danskerne (43 pct.) finder, at relevansen af støt-

ten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere

relevant over de sidste par år. Det er færre end både i 2011 og 2010.

Samme andel af danskerne (43 pct.) synes, at relevansen af støtten til

redningsberedskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller

meget mere relevant over de sidste par år. Kun ca. 1 ud af 10 (11 pct.)

synes, at den er blevet mindre relevant. Næsten halvdelen af befolknin-

gen (46 pct.) synes ikke, at relevansen har ændret sig.

Cirka 1 ud af 3 af befolkningen (30 pct.) synes, hjemmeværnets støt-

te til forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant. Lidt færre (22 pct.)

synes, den er blevet mindre eller meget mindre relevant. Næsten halvdelen

(48 pct. )synes ikke, at relevansen har ændret sig.

Der er således nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt hjemmevær-

nets støtte til hhv. forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet

mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støt-

ten er blevet mere relevant.

På spørgsmålene om relevansen af hjemmeværnets støtte til hhv.

forsvaret, politiet og redningsberedskabet burde man ikke forvente

de store udsving mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig

til ”de senere år” eller ”de sidste par år”.

Ikke desto mindre ses der variationer fra år til år, bl.a. at der i 2012

er flere, som synes, at opgaven med støtte til forsvaret hverken er

blevet mere eller mindre relevant.

1,2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af hjemmeværnet, og 2,9

pct. overvejer at søge medlemskab.

11 pct. føler sig informeret i høj grad og 29 pct. i nogen grad. Et flertal

(60 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad

hjemmeværnet foretager sig.

Andelen, der i nogen grad eller i høj grad føler sig informeret om, hvad

hjemmeværnet foretager sig, er stabil i forhold til sidste år.

Hvis hjemmeværnet har et mål om, at danskerne skal vide, hvad hjem-

meværnet foretager sig, kunne det være en mulighed at se på, om der er

sket ændringer enten i befolkningens forventninger til indhold i informa-

tion, i befolkningens kilder til information eller i hjemmeværnets måde at

informere på.

Danskerne har mange forskellige kilder til deres viden om hjemme-

værnet.

Den hyppigste kilde i 2012 er tv, som 68 pct. af danskerne har som

kilde. Næsten halvdelen (48 pct.) af befolkningen har aviser som kil-

de, mens næsten 4 ud af 10 (37 pct.) får viden fra samtaler med fa-

milie og venner.

Kun lidt flere end 1 ud af 4 (30 pct.) får deres viden fra radio, mens kun

en mindre del af befolkningen får deres viden fra internettet (8 pct.).

Knap 1 ud af 10 (7 pct.) har viden fra deres værnepligtstid, mens 1

pct. har viden fra eget medlemskab.

Andelen, der er informeret gennem tv, er steget i 2012, måske som et

resultat af tv-serien ”Aspiranterne”, der har været sendt på TV 2. Ande-

len, der har viden fra hhv. internettet eller fra værnepligten, har været let

faldende. Når danskerne får viden om hjemmeværnet via internettet, er

det fra nyhedsmediernes sider, hjemmeværnets egne sider og militærets

eller forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google.

Udsendelsen ”Aspiranterne” omhandler et optagelsesforløb til

hjemmeværnets specialenhed SSR. 24 pct. siger, de har set denne serie

eller dele af den, og en tredjedel af dem siger, det har ændret deres syn på

hjemmeværnet. Alle (97 pct.) har fået ændret deres syn på hjemmeværnet

i en mere positiv retning.

De fleste danskere har tillid til, at hjemmeværnet kan løse sine opgaver.

Tilliden har været stigende over tid.

De fleste danskere finder, at hjemmeværnets arbejde udgør et re-

levant bidrag til samfundet. Denne opfattelse har været konstant over tid.

Generelt finder danskerne, at hjemmeværnets opgaver med støt-

te til forsvaret, politiet og beredskabet er vigtige. Flest finder de håndgri-

belige og nære opgaver vigtige, mens forebyggelse ikke opfattes som vig-

tige af nær så mange.

Opfattelsen af vigtigheden af opgaverne relateret til forsvaret er

tydeligt stigende i år, efter at der er blevet tilføjet eksempler på arbejdet i

spørgsmålenes formuleringer.

Der er uenighed i befolkningen om, hvorvidt hjemmeværnets

støtte til hhv. forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere

eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støtten er

blevet mere relevant.

Danskerne føler sig ikke særligt informeret om, hvad hjemme-

værnet foretager sig. Andelen, der føler sig informeret, har været let fal-

dende siden 2008.

Danskerne har mange kilder til deres viden om hjemmeværnet.

De mest anvendte er tv, aviser og samtaler med familie og venner. Ande-

len, der er informeret gennem tv, er steget i 2012, måske som et resultat

af tv-serien ”Aspiranterne”, der har været sendt på TV 2.