52
CASES OG HOLDNINGER 2011 Holdninger styrer!

Holdninger styrer

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Public udgiver cases og holdninger 2011

Citation preview

Page 1: Holdninger styrer

C A S E S O G H O L D N I N G E R 2 0 1 1

Holdninger styrer!

Page 2: Holdninger styrer
Page 3: Holdninger styrer
Page 4: Holdninger styrer
Page 5: Holdninger styrer

Danskerne er gennem de sidste 30 år gentagne gange kåret som

verdens lykkeligste folk. Samtidig er forbruget af lykkepiller

de seneste 10 år steget med 96,2 %.

Page 6: Holdninger styrer

Fest,farligfødevarerfræk?

Lort, lagkage,ligestilling,livet?

60 % af de danske kvinder laver mere i hjemmet end deres mandlige partner. I 30 % af forholdene laves der lige meget, og i 10 % laver mændene mest. 86 % af mændene er tilfredse med denne arbejdsfordeling.

Page 7: Holdninger styrer

Handlinger styres ofte af holdninger. Så hvis man vil have mennesker til

at handle på en ny måde, er man nødt til at se på, hvorfor de gør, som de gør.

Det er ikke nogen nem opgave. Mange af vores holdninger er nemlig ikke

bevidste. De er produkter af vores opdragelse, vores uddannelse og den

kultur, vi er vokset op i.

Denne bog handler om nogle af de holdninger, vi har været med til at

flytte de sidste par år – hvad enten det har drejet sig om kampagner, som skal

få mennesker til at revurdere, hvor de køber deres morgensnegl, hvordan de

passer på miljøet eller får deres børn til at bevæge sig mere. Det er ofte kam-

pagner med stor relevans for samfundet som helhed – og med budskaber, der

har banet vejen for varer og services.

Det er vores erfaring, at de fleste holdninger stikker dybt, og at man

kommer længst, når man kender og forstår et menneskes bevæggrunde.

Vi tror ikke, man på længere sigt kan forføre mennesker til at tænke i nye baner.

Det kræver både forståelse, indsigt og respekt at flytte varer, vaner og meninger.

Men vi i lever i en kompleks verden med store udfordringer, hvor selv

de største er for små til at løfte opgaven alene. Derfor har vi specialiseret os i

partnerskaber – både i forhold til vores daglige arbejde, og når det kommer til

kampagnerne, som ofte har flere afsendere. Én har troværdigheden, en anden

pengene, indsigten eller den direkte kanal til målgruppen. Vi har ideerne,

erfaringen og evnen til at få selv meget forskellige partnere til at finde sam-

men om dagsordensættende kommunikation.

Vi håber, denne bog vil give dig et større indblik i, hvordan vi tænker

kommunikation.

Holdninger styrer!

Page 8: Holdninger styrer

Spørger man danske forbrugere, så fortæller kun hver tiende, at de køber æg fra burhøns, men spørger man branchen, så udgør æg fra burhøns over halvdelen af markedet.

Sol, salmonella,syg,sulten?

Page 9: Holdninger styrer

7 Holdninger styrer

10 Borger.dk

14 Sundhedsstyrelsen

16 Forsvarets uddannelser

20 Det Kriminalpræventive Råd

22 Allerød Kommune

24 NemID

26 Bagerkæden ”Det Rene Brød”

28 Vejdirektoratet

30 Elsparefonden

32 Miljøstyrelsen

34 Industriens Branchearbejdsmiljøråd

39 Respekt er den bedste rambuk

40 Dit selskab gør os klogere

43 Vi løser opgaver

44 Nye tider, nye medier

47 Kontakt

48 Referenceliste

Indhold

Page 10: Holdninger styrer

10

Det er de færreste borgere, der oplever det at kommunikere med det offent-

lige som en spændende og berigende oplevelse. Heller ikke selv om skranken

og køerne er byttet ud med digital adgang via computeren 24/7. Derfor har

vi ikke just vinden i ryggen, da vi sammen med syv offentlige myndigheder

prøver at finde afsættet for en fælles informationskampagne, der skal for-

tælle, at borger.dk gør det 100 gange nemmere at kommunikere med stat,

regioner og kommuner.

Men det er faktisk sådan, det er: Med den nye digitale signatur

NemID, nøglekortet og en selvvalgt kode er der adgang til en lang række

services på borger.dk. Udfordringen er at komme ind bag fordommene om, at

det er besværligt og tager lang tid.

Værktøjet bliver en enkel fortælleramme, der er relevant for danskere

i alle aldre. En ramme, der ikke handler om teknologi – men om de vende-

punkter, vores liv dybest set består af: fødsler, skilsmisser, flytning, pension

og skattesager. Det er både spændende og nærværende for alle.

Hverdagens små dramaer bliver foldet ud i en film samt i en stor print-

og onlinekampagne. Derudover etablerer vi et omfattende netværk af ambas-

sadører og frontløbere, der får en værktøjskasse til selv at skabe supplerende

kommunikation og events.

Kampagnen formår at flytte en i forvejen høj kendskabsgrad til

borger.dk fra 75 % til 85 % samt at skabe en signifikant stigning i antallet af

besøgende.

Kan man ligefrem gøre ”offentlig digital selvbetjening” spændende?

B O R G E R . D K

Page 11: Holdninger styrer

Digitale selvhjælpsløsninger på borger.dk står ikke højt på listen over spændende samtaleemner. Derfor tager kampagne-

universet og annoncen her udgangspunkt i de hverdagsdramaer, der optager os, og som ligger bag vores behov for at have

kontakt med det offentliges digitale ydelser.

ER DUBORGER I DKFÅR DU 1,9 BØRNOg det er bare én ting, der er blevet 100 gange nemmere med borger.dk

Med til de kære små hører en del, der skal ordnes: Man skal navngive og låne bøger om børneopdragelse på biblioteket. Man skal søge om dagpleje, vuggestue og børnehave. Man skal måske giftes, flytte og søge boligsikring. Ja, listen er lang, men du kan heldigvis ordne det hele på borger.dk. Her springer du skranker og ventetid over og klarer tingene med NemID, din nye digitale adgang til din netbank og det offent-lige. Så det er altså blevet rigtig meget nemmere, ligegyldigt om du får 1,9 eller flere børn.

Page 12: Holdninger styrer

Digitale bannere giver med en flytbar curser bruger-

en mulighed for at tage på rundtur i det offentliges

digitale services lige fra dåb og skole til vielse, skat

flytning og pension. Banneret linker fra det valgte

tema direkte over til et uddybende landingsite med

information om emnet.

Et tv-spot fortæller historien om en lille

familie, der oplever alt fra arbejdsløshed

til flytterod, fødsel, pension og dødsfald

på bare 50 sekunder … Alt sammen

anledning til at besøge borger.dk og det

offentliges selvhjælpsløsninger.

Page 13: Holdninger styrer

13

ER DU BORGER I DK FLYTTER DU 11,4 GANGE Og hver gang er der 117 ting, der skal ordnes ...

Når man flytter, står man i flytterod - ofte helt op til halsen. Og før der er orden i sagerne igen, skal du ændre folke-registeradresse, skifte læge, ændre i forskudsopgørelsen, finde en ny skole til børnene og så videre. Den gode nyhed er, at du kan ordne det hele ét sted: På borger.dk. Her kan du med få klik ændre såvel folkeregisteradresse som alt det andet. Borger.dk er nemlig stedet, hvor du møder alle offentlige myndigheder. Start med at springe flyttemapper og blanketter over og skift folkeregister-adresse med NemID, din nye personlige adgangskode til det offentlige. Så er du godt på vej ...

ER DU BORGER I DKER DU MED 50,4 % SIKKERHED EN KVINDEHvis du vil være helt sikker, kan du bare gå ind på Min Side

Min Side er nemlig det sted på borger.dk, hvor du finder oplysninger om dig selv. Her har kun du adgang, og må-ske vil du gerne vide, hvad det offentlige ved om dig. Min Side er også vældig praktisk. Her kan du helt uden ven-tetid ordne mange af de personlige ting, der før krævede papirer, skranker og stempler. Pengesager som skat, SU og ATP klarer du nemt her med din nye NemID. Prøv selv at gå ind på Min Side på borger.dk

Fremfor at beskæftige sig med de teknologiske landevindinger ved

de nye digitale selvhjælpsløsninger tager annoncer i borger.dk-

kampagnen udgangspunkt i borgernes helt analoge liv.

Page 14: Holdninger styrer

14

Der var engang, hvor børn ikke kunne se en grøn plet uden at begynde at spille

foldbold – og hvor asfalten lagde krop til uendelige hinkeruder og sjippetove.

I dag sidder børn ved computeren. Og der sidder de så godt, at

Sundhedsstyrelsen i en kampagne har besluttet at informere dem og deres

forældre om, at man skal røre sig mindst 60 minutter hver dag. Ud over at

støtte forældrene og påvirke kommunerne til at iværksætte nye tilbud handler

kampagnen også om at få børnene til at se, at det faktisk er sjovt at bevæge sig.

De skal drives af lyst og ikke af forældrenes hævede pegefingre.

Det logiske sted at starte er selvfølgelig dér, hvor børnene hygger sig

bedst: foran computeren. En webapplikation, hvor børnene kan forvandle

sig selv og deres venner til dansende hamstre, bliver lokkemidlet til at

trække børnene ind på hjemmesiden. Strategien lykkes, og de små hjemme-

lavede film bliver spredt viralt. Filmene giver forældre og børn en lejlighed

til at tale bevægelse – og til at bruge de mange inspirationsmuligheder, sitet

også rummer. Kampagneevalueringen viser, at tre ud af fire i målgruppen

har hørt om kampagnen, og at den har givet 45 % lyst til at bevæge sig mere.

Intet er mindre motiverende end en forælder med hævet pegefinger

S U N D H E D S S T Y R E L S E N

Page 15: Holdninger styrer

I webapplikationen ”The Hamster Show” følger vi to venner, som

er blevet castet i rollerne som hamstere i den seneste Get moving-

kampagne for Sundhedsstyrelsen. Brugeren kan i tre små ani-

merede film sætte sit eget ansigt eller et par af vennernes ind på

de to figurer, der iført hamsterkostumer skal præsentere sloganet

”Get moving! 60 minutter om dagen”. Det viser sig at give store

problemer, da den ene hamster bruger ret uortodokse metoder …

Prøv selv på www.getmoving.dk.

Page 16: Holdninger styrer

16

Forsvaret har ikke svært ved at tiltrække unge. Men i takt med det voksende

antal internationale og tilsvarende komplekse opgaver, bliver det stadig vigtigere

at tiltrække de helt rigtige profiler. Public har i samarbejde med forsvaret

beskrevet den fælles stemme eller den historie, der udgør rekrutteringsplat-

formen for alle tre værn: hæren, flyvevåbnet og søværnet.

Forsvaret ligner ikke nogen anden uddannelsesinstitution – hverken

fysisk eller mentalt. Her har et klasseværelse som regel ikke fire vægge, men

kan lige så godt være et åbent hav, en grøft eller himlen over det hele. Bøger-

nes teorier prøves af i virkeligheden, og de unge lærer at samarbejde, at lede

og at forudse konsekvenserne af deres handlinger.

Det er denne særlige måde at lære på – vekselvirkningen mellem teori

og praksis – og de helt anderledes undervisningslokaler, som er den gennem-

gående historie i kommunikationen for forsvarets uddannelser.

Kommunikationen udmønter sig i overordnet branding og specifikke

rekrutteringsopgaver, når der f.eks. skal skaffes kandidater til frømandskorp-

set, sprogofficersuddannelsen eller til flyvevåbnet. Og da målgruppen er unge

mænd og kvinder i alderen fra 18 til 26 år, indeholder mediepaletten både

web- og mobilapplikationer samt sociale medier og tv.

Opgaver fra Forsvarets Rekruttering løses i et konsortium bestående af

Public og RelationshusetGekko. Det sikrer den største effekt gennem synergi

på alle platforme.

Bliver man klogere af at tage sin uddannelse i uniform?

F O R S V A R E T S U D D A N N E L S E R

Page 17: Holdninger styrer

Har du viljen?Test dig selv påelitestyrken.dk

JÆGERKORPSET, FRØMANDSKORPSET OG SIRIUSPATRULJEN SØGER NYE ASPIRANTER

ENDNU EN DAG PÅ KONTORET

Ansøg inden 15. august 2011www.elitestyrken.dk

ELITETESTEN

Jægerkorpset, Frømandskorpset og siriuspatrulJen søger nye aspiranter

endnu en dag på kontoret

Har du vilJen?test dig selv påelitestyrken.dk

Ansøg inden 15. august 2011www.elitestyrken.dk

elitetesten

Jægerkorpset, Frømandskorpset og siriuspatrulJen søger nye aspiranter

endnu en dag på kontoret

Har du vilJen?test dig selv påelitestyrken.dk

Ansøg inden 15. august 2011www.elitestyrken.dk

elitetesten

ELITETESTEN

En rekrutteringskampagne for forsvarets

tre eliteuddannelser viser på annoncer og

plakater reelle eksempler på elitesoldatens

hverdag. Kampagnen omfatter også online-

bannere, Facebook og trafikreklamer, hvor

målgruppen udfordres til at teste sig selv på

kampagnesiden Elitestyrken.dk.

Resultatet af kampagnen overstiger målsæt-

ningen og skaffer en solid base af ansøgere

til eliteuddannelserne.

Page 18: Holdninger styrer

Kommunikationskonceptet tager udgangspunkt i de omgivelser, der gør forsvarets uddannelser til en anderledes

måde at lære på. Sproget er dagligdags, moderne og afslappet – renset for militærfloskler.

PÆNT STOREUNDERVISNINGS

LOKALER

Page 19: Holdninger styrer

19F O R S V A R E T S U D D A N N E L S E R

Page 20: Holdninger styrer

20

Hvert år bliver ca. 40.000 unge mellem 16 og 24 år udsat for fysisk eller

psykisk vold fra den, de burde føle sig allermest tryg ved: nemlig deres kæreste.

For de fleste er det en skamfuld hemmelighed, som de ikke deler

med nogen. Det er baggrunden for det univers, som Det Kriminalpræventive

Råd i samarbejde med Ligestillingsafdelingen og Public skabte for de unge i

2009. Et univers, baseret på andet og mere end velmenende råd fra forældre

og lærere – eller fiktive historier fra skønlitteraturen.

Ditforhold.dk giver de unge mulighed for at lytte til podcasts om

emnet, teste deres kæresteforhold og dele deres personlige historier med

hinanden. Sitet italesætter det, der ikke kan siges, og åbner for erkendelsen

af, at man som voldsramt kæreste ikke er alene.

Sitet tilbyder rådgivning og information via en erfaringsdatabase,

skabt af de unge selv. Via konkurrencer på skolerne bliver de unge også

opfordret til at sætte lyd, ord eller penselstrøg på deres tanker om kæreste-

vold. Samtidig sætter en række unge ambassadører spot på emnet. Senest

MTV-værterne Christine Milton og Mattias Hundebøll, som bringer emnet

ind i den bedste sendetid.

De første ni måneder får ditforhold.dk 50.000 besøg, og mange unge

vælger fortsat at dele deres personlige historier her.

Kærestevold gør mere ondt, hvis man ikke taler om det

D E T K R I M I N A L P R Æ V E N T I V E R Å D

Page 21: Holdninger styrer

På sitet kan de unge lytte til podcasts om kærestevold,

teste deres kæresteforhold og dele deres personlige

historier med hinanden. Kendskabet til sitet skabes

overvejende gennem netværk og PR. Kampagnelogoet

til ditforhold.dk er gennemgående og skaber den røde

tråd i kampagnen fra site, events og undervisnings-

materiale til gimmicks og mediasamarbejdet med MTV.

Page 22: Holdninger styrer

22 A L L E R Ø D K O M M U N E

Set i gennemsnit bliver danskerne tungere og tungere. Men mange af de

ældste danskere har faktisk det modsatte problem: I takt med, at alderen

stiger, bliver appetitten mindre, og så falder vægten pludselig ned under det

anbefalede BMI.

I samarbejde med Mad og Måltider, der leverer mad til beboere på

plejecentre i Allerød Kommune, har Public lagt en strategi, der handler om at

”nøde” de ældre til at nyde maden. Løsningen er at friste med menukort, der

tilbyder små, lækre mellemmåltider fra mormors køkken, når det er bedst.

Menukortene præsenterer køkkenets tilbud i en visuel form, der

taler til sanserne. Både den færdige anretning, tilberedning og råvarer

bliver præsenteret i delikate fotos sammen med små anekdoter om retten

og dens oprindelse.

Med menukortene følger en krydderikasse, hvor de ældre selv kan gå

på opdagelse i de dufte og krydderier, som indgår i retterne.

Visuelt afspejler menukort og krydderikasse den ånd, køkkenet ønsker

at stå for. Nemlig ærlig mad, der vækker genkendelsens glæde og møder de

ældres ønsker.

Allerøds ældre får ny appetit på livet

Page 23: Holdninger styrer

Kardemomme, vanilje, kaffe og

stjerneanis er nogle af de dufte,

som indgår i krydderikassen på

plejecentret Engholm i Allerød.

Duftene skal – sammen med

et indbydende sæsonbestemt

menukort over køkkenets retter

– vække minder og appetit hos

småtspisende og undervægtige

ældre i kommunen.

Page 24: Holdninger styrer

24 N E M I D

Som de første i verden går det offentlige og alle banker og sparekasser i

Danmark sammen om et nyt fælles log-in. Med NemID får danskerne med ét

slag adgang til både banker, borger.dk og virk.dk ved hjælp af et nøglekort og

et kodeord.

I en verden, hvor de teknologiske nyheder nærmest står i kø, tænker vi

måske ikke så meget over, hvor stor en opgave, der er løst. Men faktisk er der

tale om et stykke digitalt infrastruktur på linje med Dankortet. Og selv om det

også i sin tid måtte leve med en kølig modtagelse, har næsten alle danskere i

dag et Dankort i tegnebogen.

Nu er opgaven at sælge ideen ind via en sammenhængende kampagne

med omfattende massekommunikation, dialog, PR, netværkskommunikation

og medieindkøb. Det er en spændende opgave, men hos Public er vi også

klar over, at den ikke bliver nem. Forgængeren – den digitale signatur – er

ikke just blevet modtaget med kyshånd. Og eftersom den udgør grundlaget

for borgernes hidtidige erfaringer med offentlige adgangskoder, bliver det en

opgave op ad bakke.

Modtagernes skepsis kan dog ikke ændre på, at NemID vitterligt er en

stor nyhed. Derfor beslutter Public at lancere NemID på linje med andre store

danske ideer, der er blevet en naturlig del af vores hverdag. Som Storebælts-

broen, gæret og Arne Jacobsens ægget.

Efter bare tre måneder viser en måling, at kendskabet til det nye

produkt er helt oppe på 97 %.

Den mest uvelkomne digitale nyhed siden Dankortet

Page 25: Holdninger styrer

DET SKAL VÆRE NEMMEREAT VÆRE PÅ NETTET I DANMARK

NemID KOMMER OGSÅ TIL DIN POSTKASSE. BARE VENT.

En landsdækkende dagbladskampagne forbereder

borgerne på NemID’s ankomst.

NemID er skabt i samarbejde mellem bankerne og det offentlige i Danmark

DET SKAL VÆRE NEMMEREAT VÆRE PÅ NETTET I DANMARK

Glæd dig til NemID – din nye digitale adgang til bankerne, det offentlige og mange andre services fra enhver computer med netadgang

Har du råd til nyeste model? Nu kan du tjekke din bankkonto fra hotellets lobby,

inden du kaster dig over parisermodellerne. Eller du kan melde flytning, når du er

på biblioteket sammen med barnebarnet. Med NemID bliver det nemmere for de

fleste at få hurtig og sikker adgang til alle de mange services. Og det kan ske fra

en hvilken som helst computer med netadgang.

Det eneste, du skal huske, er din personlige adgangskode og dit nøglekort.

NemID bliver automatisk sendt til alle netbankkunder inden årets udgang.

Få mere at vide på www.nemid.info

Nu INDfører vI frIt computervalG I hele DaNmark.

I tv-kampagnen placeres NemID som det seneste i

rækken af gode danske ideer og kommer således i

selskab med Sydney Operahus, Cirkeline, smørrebrød

og Arne Jacobsens Ægget.

En massiv digital onlinekampagne fungerer dels ved at udbrede kendskabet til NemID og giver samtidig mulighed for at

komme videre til et landingsite med flere informationer.

NemID er skabt i samarbejde mellem bankerne og det offentlige i Danmark

DET SKAL VÆRE NEMMEREAT VÆRE PÅ NETTET I DANMARK

NemID giver dig adgang til netbank, det offentlige og meget mere med én kode

EN koDE. Et NøglEkort. MassEr af MulIghEDEr.

I løbet af få måneder dumper NemID ind ad brevsprækken. Og det åbner

nye muligheder for dig. Med NemID får du adgang til netbank fra alle

computere. Derudover kan du købe medicin, ændre din forskudsopgørelse

og få adgang til en lang række andre offentlige og private digitale services

med den samme adgangskode og dit nøglekort. Det eneste, du behøver

at gøre, er at acceptere NemID til mere end netbank.

Læs mere på www.nemid.info

Page 26: Holdninger styrer

26

Bagermester Johannes Hessellund har fire økologiske bagerier i København

og er som regel en glad mand. Men da datoen for åbningen af hans nye bageri

på Nørrebrogade nærmer sig, får han alligevel rynker i panden.

For butikken skal åbne midt i et større facaderenoveringsarbejde – og

hvordan skal gamle og nye kunder så overhovedet opdage, hvad han har på

hylderne, når butikken er skjult bag et stillads?

Hos Public mener vi, at økologi er interessant og sundt og godt i det

hele taget. Men lige så vigtigt er det, at bageren, hvor man køber brødet, er i

godt humør ... Ikke mindst om morgenen, hvor man som kunde måske selv

har fået det forkerte ben ud af sengen. Derfor blev vi enige med Johannes om

at “flashe” det gode humør meget synligt i gadebilledet og lade butikken åbne

med et kæmpebanner over hele stilladset samt plakater og flyers med den

gamle klassiker: ”Her ligger der snegle og boller i vinduet”.

Kunderne væltede grinende ind i butikken – og hvor det tidligere var

“økosegmentets” foretrukne butik, så blev det hurtigt den foretrukne i det hele taget.

Om det er børneremsen, de lystige snegle, økologien eller det nye

inventar kreeret af Christianias kvindesmedie, der giver travlhed i butikken, er

svært at sige. Men bagermesteren får så forrygende en start, at han kort efter

kan åbne endnu en butik på Nørrebrogade.

Skal økologi være helligt eller i højt humør?

B A G E R K Æ D E N ” D E T R E N E B R Ø D ”

Page 27: Holdninger styrer

Stilladsbanneret gav genlyd på hele Nørrebrogade, skaffede nye kunder i bagerbutikken og gav

anledning til at åbne endnu en bagerbutik.

Page 28: Holdninger styrer

28

Med København som vært for Klimatopmødet COP15 forudser Vejdirekto-

ratet, at VIP-kørsler, demonstrationer, afspærringer, aflysninger og omlæg-

ninger i den kollektive trafik risikerer at få trafikken til at gå i hårdknude.

Derfor vil Vejdirektoratet gerne udbrede kendskabet til Trafik-TV, som kan

give trafikanter og rejsende et samlet trafikalt overblik.

Første del af opgaven foregår bag kulisserne. Den handler nemlig om

at få politiet, de kollektive transportselskaber samt Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune til at forpligte sig til løbende at melde ind til

Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.). Public koordinerer dette

samarbejde, og herefter er det T.I.C.’s opgave at redigere indmeldingerne og

formidle dem via Trafik-TV under COP15.

Jo flere steder, man kan se Trafik-TV, jo bedre. Derfor laver Public

aftaler om at gøre Trafik-TV tilgængeligt i en lang række digitale nyhedsme-

dier, bl.a. på hjemmesiderne for alle de større aviser. Aktiviteterne understøt-

tes af en onlinekampagne, der gør borgerne opmærksomme på fordelene

ved Trafik-TV. Og dem kan målgruppen godt få øje på. F.eks. ændrer 2/3 af

pendlerne mindst én gang transportplanlægning på baggrund af Trafik-TV, og

82 % erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse med Trafik-TV.

Kunsten at få Obama og alle os andre hurtigt igennem trafikken

V E J D I R E K T O R A T E T

Page 29: Holdninger styrer

SMS ”TrafikTV” Til 1245 OG fÅ OVErBlik

nu skal man ikkE længErE hEddE obamafor at blivE EkskortErEt gEnnEm byEn.

SMS ”TrafikTV” Til 1245 OG fÅ OVErBlik

klik til trafik-tv og sE hvordandu styrEr udEn om kaos.

En onlinekampagne forbereder borgerne på den trafikale situation under COP15 og viser vejen til Trafik-TV, som

udbredes i et koordineret samarbejde med relevante mediepartnere.

Page 30: Holdninger styrer

30

De fleste forbrugere tænkte først og fremmest på at undgå ”sort skærm”, da

vi skulle sige farvel til det analoge tv-signal - og var derfor optaget af at sætte

sig ind i nye begreber som f.eks. ”digitale tv-bokse”. Så da Elsparefonden

(Go’ Energi) ønskede sig en oplysningskampagne, der opfordrede forbrugerne

til at tænke miljørigtigt i forbindelse med anskaffelsen af de nye bokse, var der

god grund til at frygte, at det ville være lidt mere information, end de fleste

kunne kapere.

Men med en strategi, der kommunikerede så enkelt og så lidt tekno-

logisk som muligt på et tidspunkt, hvor luften var fuld af meget komplicerede

budskaber, lykkedes det at få opmærksomheden og sprænge barometeret for

relevans hos forbrugerne.

En animeret reklamefilm dramatiserer og viser med overdimensio-

nerede pixels den ultimative konsekvens af tv-boksenes store strømforbrug

– med mindre man altså vælger en model mærket med Elsparemærket.

Historien understøttes af børnesangen ”Langt ude i skoven”, der med en ny

miljørigtig tekst bliver sunget af Julie Berthelsen.

Med hele 55 % sætter filmen i 2009 en historisk rekord i Markedsfø-

rings ”online karakterbog” på målepunktet ”Personal Relevance” – altså om

seerne finder, at reklamefilmen er relevant for dem.

Sig det med børnesang og klodserog få opmærksomheden!

E L S P A R E F O N D E N

Page 31: Holdninger styrer

En animeret reklamefilm med overdimensionerede pixels fortæller histo-

rien om, hvordan digitale bokse uden Elsparemærket kan få indflydelse

på den globale opvarmning – så pingvinerne skyller helt ind i stuen.

Den dansk/grønlandske sangerinde Julie Berthelsen synger teksten til

”Langt ude i skoven”, og musikken er komponeret af Madness4Real.

Værten på tv siger

det hver da

g:

Så kommer der en ny boks, som suger strøm ud og forurener

så sneen fjernes fra vores tv og fra naturenså isen smelter helt ind i stuen

Melodi: La

ngt ude

i skoven

lå et lil

le bjerg

Klimaet skal vi alle ta’ os af

Det er sgu da langt ude i skoven

Page 32: Holdninger styrer

32

Selvgjort er velgjort. 75 % af danskerne er så glade for at gøre det selv, at

de foretrækker at tage sig af små og store projekter i hjemmet. Men ud over

glæden ved at præstere en hylde eller en havestue på egen hånd, er den store

motivation at spare penge. Og det går ud over miljøet og sundheden.

Derfor ønsker Miljøstyrelsen at gøre opmærksom på, at der rent

faktisk findes miljøvenlige byggeprodukter, og den opgave blev Public bedt

om at løse.

Analyser viser, at miljø og sundhed kun meget sjældent indgår i

valgkriterierne, når danskerne går i byggemarkedet. Her rangerer pris på

førstepladsen og kvalitet som nr. to. Opgaven var derfor at få lagt miljø og

sundhed ind som et ekstra led i ligningen. Derfor beslutter vi at informere

netop dér, hvor beslutningen bliver truffet – i byggemarkedet.

På Miljøstyrelsens vegne får Public etableret et samarbejde med de

store byggemarkedskæder Silvan, Bygma, XL-Byg, Johannes Fog og Bauhaus.

Her kan målgruppen blive klogere og øjeblikkeligt omsætte deres nye

viden til grøn handling i den periode, kampagnen kører. Samtidig udvikles

en mobil værktøjskasse i form af en applikation til smartphones, som

indeholder enhver gør det selv-mands foretrukne værktøjer, lige til at tage

med i lommen.

Med få, klare budskaber og en række opsigtsvækkende elementer

får kampagnen 30 % af målgruppen til at erklære, at de har fået ny viden,

mens over 90 % siger, at de allerede nu eller fremover vil følge kampag-

nens anbefaling.

Gør det selv lidt grønnere

M I L J Ø S T Y R E L S E N

Page 33: Holdninger styrer

Ny viden på et øjeblik – og når det er allermest

relevant. Med få enkle råd sætter kampagnen det

miljøbevidste gør det selv-arbejde på dagsordenen

i byggemarkedernes butikker og tilbudsaviser

med en digital værktøjskasse til telefonen og med en

gør det selv-skabelon til hjemmets værktøjskasse.

Page 34: Holdninger styrer

34

27 % af alle arbejdsulykker starter med, at der er én, der snubler, falder eller

styrter. Det går ud over næsten 8.000 mennesker hvert år – plus de arbejds-

pladser, der savner deres medarbejdere, mens de er sygemeldte. Det beslutter

Industriens Branchearbejdsmiljøråd at gøre noget ved i samarbejde med Public.

Problemet er ikke kun manglende viden. Både virksomheder og

ansatte ved, at der findes ”Regler for sikker adfærd på arbejdspladsen”. Og de

har også en ide om, hvad reglerne går ud på. Men i stedet for at gentage, hvad

den enkelte kan gøre for at undgå ulykker, baseres kampagnen på en almen

indsigt: Nemlig, at de fleste tilsyneladende går rundt med den ide, at ulykker

er noget, der først og fremmest rammer andre.

Det bliver derfor kampagnens omdrejningspunkt at hjælpe de stakkels

kolleger, der risikerer at falde over en ledning, skride i en oliepøl eller falde

ned af en stige.

Kampagnen er synlig overalt i virksomhedernes hverdag, og budskabet

er klart: Det er en fælles sag at få ryddet op! Kampagnen skaber stor opmærk-

somhed og god stemning i virksomhederne, som oplever, at de nu arbejder

sammen om at løse et alvorligt problem.

Ulykker sker kun for de andre

I N D U S T R I E N S B R A N C H E A R B E J D S M I L J Ø R Å D

Page 35: Holdninger styrer

PAS PÅ DINE KOLLEGERFALDULYKKER SKER ALTID KUN FOR DE ANDRE

AV FOR EN SNUBLER!

Voksne mænd og damer græder ikke, når de slår sig, men på plakater og informationsmateriale fra

Industriens Branchearbejdsmiljøråd får tårerne frit løb.

Page 36: Holdninger styrer

PAS PÅ DINE KOLLEGERFALDULYKKER SKER ALTID KUN FOR DE ANDRE

AV FOR EN SNUBLER!

Page 37: Holdninger styrer

37I N D U S T R I E N S B R A N C H E A R B E J D S M I L J Ø R Å D

PAS PÅ DINE KOLLEGERFALDULYKKER SKER ALTID KUN FOR DE ANDRE

AV FOR EN SNUBLER!

Page 38: Holdninger styrer

Islam, Bo Bedre, 9/11, ferie?

63% a f danskerne svarer i en undersøgelse, at de er bange for, at der på et tidspunkt vil blive lavet muslimsk relateret terror i Danmark.

75-80 % af alle købsbeslutninger tages af kvinder, mens 91,6 % af de kreative direktører i reklamebranchen, som skal påvirke kvindernes købsbeslutning, er mænd.

Kone,kæreste,kælling,kvinde?

Page 39: Holdninger styrer

39

Du har netop set en række eksempler på kampagner, vi har udviklet.

Alle løsningerne er vidt forskellige, men de bygger på samme fundament:

Nemlig respekt for dem, de taler til.

For at få øjenkontakt og ørenlyd skal man forstå, hvad der betyder

noget for de mennesker, man vil kommunikere med. Man skal ind bag bar-

riererne, og det kræver viden, analyse og indsigt. Vejen til indsigt kan være

forskellig. I nogle tilfælde kræver den omfattende research, i andre tilfælde

kan man trække på almen viden og mavefornemmelse.

Vores erfaring har selvfølgelig givet os en række metoder og værk-

tøjer, som hurtigt giver os adgang til de udfordringer, der ligger i den enkelte

opgave. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, men

på den anden side kan engagerende kommunikation heller ikke udvikles ved

at følge en fast skabelon. Derfor foretrækker vi at møde både mennesker og

opgaver individuelt.

Uanset forskelligheden er vores slutmål altid en enkel ide. Hvor

indsigten baner vejen til målgruppens hjerner, er kreativitetens fornemste

opgave at skyde genvej til hjertet. Det betyder også, at kreativitet aldrig må

være en omvej, der sinker vejen til budskabet. Målet er at udnytte de få sekun-

ders opmærksomhed, vi har, optimalt. Uanset om mediet er tv, et banner, en

annonce eller en hyldesvirper.

Respekt er den bedste rambuk

P U B L I C

Page 40: Holdninger styrer

40

Hos Public er samarbejde kernen i alt. Vi tror på at dele viden med vores

kunder og på at være fælles om at lægge grundlaget for kommunikationen.

Hvor mange, vi sidder om bordet, er forskelligt fra opgave til opgave.

Nogle gange er der brug for mange hoveder, andre gange er det bedre med

en lille, tæt gruppe.

Men uanset antallet af mennesker, er det vigtigt, at vi kender

hinanden så godt, at alle føler sig trygge i hinandens selskab. Der skal være

tillid til, at problemstillinger, dilemmaer og usikkerheder kommer på bordet

– helst så tidligt i processen som muligt.

At få de rigtige svar kræver, at man stiller de rigtige spørgsmål. Derfor

lægger vi stor vægt på at diskutere briefingen med dig. Når vi er enige om,

hvad kernen i opgaven er, formulerer vi en debrief, som bliver springbrættet

for det videre arbejde. I den efterfølgende proces, hvor vi lægger grunden til

strategien, ideen og mediaanbefalingen, sparrer vi åbent og ærligt undervejs.

Når en kampagne er eksekveret, produceret og målt på effekt, tager

vi initiativ til at tale om, hvordan samarbejdet er gået. Ikke for at være

høflige, men for at lære til næste gang. Vi er mennesker, og der skal være

plads til vores forskelligheder, selv når formålet med samarbejdet er at være

stringent faglige.

Dit selskab gør os klogere

P U B L I C

Page 41: Holdninger styrer

Danskerne kan lide det fremmede, for tre ud af fire af os planlægger at rejse til udlan-det mindst én gang i år. På hjemmefronten viser en meningsmåling til gengæld, at 72 % af danskerne mener, at udlændinge ’overvejende’ skal leve efter danske normer.

Tøser,trussel,tandbøjle,teenager?

Page 42: Holdninger styrer

I de nye medier har modtageren magten som aldrig før

Kun 13 % af den danske befolkning står i Donorregisteret, mens 70 % hævder, at de gerne vil være registrerede organdonorer allerede fra fødslen.

Pacemaker,pludselig,patolog,privatsag?

Page 43: Holdninger styrer

43

Der er stort set ikke den kommunikationsopgave, vi ikke har prøvet kræfter

med de sidste 20 år. Fra analyse, strategi og branding over CSR og social

marketing til PR og events. Og vi kunne fortsætte med dialog, webstrategi,

applikationer, mediaanalyse og -rådgivning – og så selvfølgelig design-

opgaver fra logo til brugerinterface.

Men det korte af det lange er, at vi elsker kommunikation og alle de

discipliner, der hjælper med at finde den korteste og mest effektive vej til

målgruppens hjerter.

Det betyder også, at en kampagne fra vores hånd kan have mange

forskellige udtryk. Alt efter målgruppen og økonomien kan en kampagne

bestå af alt fra film over mobilapplikationer til workshops eller en tatovering.

Vi bevæger os med samme sikkerhed i old school som nye digitale medier og

edutainment, hvor leg og læring mødes.

Hvad, du vil bruge os til, er op til dig. For nogle kunder er vi et full-

service bureau, mens andre bruger os som designbureau eller management-

konsulenter, der hjælper med strategi- og forretningsudvikling. Endelig er der

dem, der blot har brug for en god ide til en enkelt opgave. Vi er ikke religiøse

i forhold til, hvordan et forløb ideelt skal være. Til gengæld går vi rigtig meget

op i, at slutresultatet bliver godt.

Vi løser store opgaver. Og små. Og dem midt imellem.

P U B L I C

Page 44: Holdninger styrer

44

Den digitale revolution har rystet det klassiske mediabillede. Og det har

– med rette – gjort mange utrygge i forhold til, hvad der virker og ikke virker.

Public har arbejdet med digitale medier i mange år, og noget af det

første, vi erfarede, var, at modtageren har magten som aldrig før. Med ét

klik vælger modtageren suverænt tid, sted, medie og emne. Men fanger man

interessen, får man til gengæld mulighed for at komme rigtig tæt på.

Som afsender må man se på hele pakken af kanaler, så man kombine-

rer personlig dialog med massekommunikation og PR, der skaber opmærk-

somhed om emnet. Den mediastrategiske udfordring handler om at dosere de

forskellige ingredienser, så du får mest effekt for pengene. Nogle gange kan en

mobilapplikation have samme effekt som en storstilet filmproduktion.

Andre gange løser den slet ikke opgaven. Det kommer helt an på udfordringen.

Public udvikler sammenhængende strategier og koordinerer og projekt-

leder indsatsen fra indledende analyse til eksekvering.

I de nye medier har modtageren magten som aldrig før

P U B L I C

Page 45: Holdninger styrer

Farmor,fortid,familie,fjernsyn?

Ni ud af ti danskere over 70 har en mobiltelefon, som de bruger aktivt, og 40 % af de 65-89-årige benytter internettet. Disse tal er hurtigt voksende.PS. I øvrigt har 44 % af kvinder over 70 fortsat lyst til sex, og 22 % har fortsat regelmæssigt samleje.

Page 46: Holdninger styrer

Tyrol,tik,tak,træhytte,tid?

86 % af den kinesiske arbejdsstyrke føler sig meget stresset, mens 13 % af danskerne giver udtryk for at være meget stressede i hverdagen. Kinas økonomiske vækst lå i 2010 over 10 %, mens den i Danmark lå på 1,3 %.

Page 47: Holdninger styrer

47

Nu har du mødt nogle af de holdninger, vi har hjulpet med at flytte – og nogle

af dem, vi selv står for. Men i stedet for at tale om os selv, vil vi hellere tale om

dig og dine holdninger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Public

Kontaktdirektør Jan Nielskov

Telefon 3520 1633

Kreativ direktør Hanne Schmidt

Telefon 3520 1638

Administrerende direktør Søren Grinsted

Telefon 7022 2535

Tak for din tid!

P U B L I C

Page 48: Holdninger styrer

Referenceliste

Side 5: Lægemiddelstyrelsen og University of Leicester.

Side 6: Foto: Lena Granefelt/Johnér, Megafon for Dansk Sygeplejeråd og idenyt.dk.

Side 8: Interresearch og Landbrug og Fødevarer.

Side 27: Foto: Anders Pollas.

Side 38: Foto: Johan Willner/Johnér, Nordea, Institut for fremtidsforskning

og DRRB’s bureauoversigt.

Side 41: Foto: Hasse Bengtsson/Johnér, B.T. og tic.travel.

Side 42: Foto: SPL/Scanpix, Donorregistret, Rambøll, Etik.dk og Catinét.

Side 45: Foto: Frederik Nyman/Johnér, Videnscenter på Ældreområdet,

Dansk Statistik og Ældres seksualitet og kærlighedsliv.

Side 46: Foto: Alexander Crispin/Johnér, Gyldendal, DSA,

Beskæftigelsesministeriet og Udenrigsministeriet.

Page 49: Holdninger styrer
Page 50: Holdninger styrer
Page 51: Holdninger styrer