TEMA: DET GODE LIV

Højt til loftetude på landet!

NR. 1

| 201

3

Psykiatrisygehuset - attraktiv nytænkning

Derfor bor vi her! Vi har spurgt borgerne

Hvor går vi hen? Idéer til en kollegatur

NUSLAGELSEONLINE-MAGASIN

OM DET GODE LIV

I SLAGELSE KOMMUNE

Velkommen til Slagelse.nu!

Lige nu sidder du og læser Slagelse.nu. Det er det første af i alt syv e-magasiner, som vi vil udgive det kommende halvandet år. Formå-let er at fortælle dig, som overvejer at flytte til Slagelse Kommune, lidt om kommunen, og samtidig give dig mulighed for at stifte be-kendtskab med nogle af dem, som allerede bor her.

I de kommende numre af Slagelse.nu vil vi sætte fokus på forskel-lige facetter af livet i Slagelse Kommune. Du kan således forvente at kunne læse mere om blandt andet, hvilke uddannelsesmuligheder der er i Slagelse, hvilket kulturliv du bliver mødt af, og hvilke fritids-muligheder du og din familie vil få - hvis I bliver en af os.

I den første udgave af Slagelse.nu vil vi starte med at præsentere vores kommune. Vi er en kommune med lidt af det hele. Vil du bo tæt på havet, så har vi 180 kilometer kyst, er du til det stille ø-liv, så har vi både Agersø og Omø, og er du mere til det aktive byliv, så har vi tre skønne købstæder med hver deres særpræg. I det her num-mer kan du møde borgere fra alle dele af kommunen, som fortæl-ler, hvorfor de elsker det sted, de bor.

Vi håber, at det alt sammen vil give dig et godt grundlag for at træffe en beslutning, når du skal beslutte dig for, hvor du vil bo i fremtiden.

Borgmester Lis Tribler

LEDE

R: B

ORGM

ESTE

R LIS

TRIB

LER

SLAGELSE.NU

Udgives af: Slagelse Kommune

Redaktion:Slagelse KommunePlan og ErhvervsudviklingTlf.: 58 57 90 92plan@slagelse.dk

Skribenter:Hanne Juhl, Crela KommunikationRené Madsen, Slagelse KommuneSabrina Spangsdorf, Slagelse KommuneOle Lund Sørensen,Slagelse Kommune

Layout:Ole Lund Sørensen, Slagelse KommuneUlla Otbo, Slagelse Kommune

Foto og illustrationer:Evan Hemmingsen, Evan FotoKarlsson ArkitekterColourbox

Velkommen til Slagelse.nu!

Hvor går vi hen?

Psykiatrisygehuset i Slagelse

De rigtige huse ligger i Slagelse Kommune

Jeg gider ikke bo i Korsør

Idéerne og engagementet blomstrer i Skælskør

- men kom på andre tanker

- mener den lokale ejendomsmægler

- attraktiv nytænkning

- siger Metha Molsted, en af byens aktive borgere

- her får du seks forslag til en tur med kollegaene, familien eller vennerne

6

10

20

26

28

V E L KO M M E N T I L V E S T S J Æ L L A N D

SLAGELSE

32.133 indbyggere i Slagelse (2012)

Slagelse ligger ved motorvejen E20

18 km til Storebæltsbroen

Fra Slagelse Station til Københavns Hovedbanegård er der 92 km (ca. 1 time i bil og lidt under 1 time med tog)

Fra Slagelse Station til Slagelse sygehus er der 2 km

KORSØR

14.538 indbyggere i Korsør (2012)

Korsør ligger ved motorvejen E20

Fra Korsør til Station til Københavns Hovedbanegård er der 108 km (ca.1 time og 10 min. i bil og lidt mindre med tog)

Fra Korsør Station til Korsør centrum er der 3 km

Fra Korsør Station til Slagelse Station er der 16 km (bus to gange i timen og tog mindst to gange i timen)

SKÆLSKØR

6.385 indbyggere i Skælskør (2012)

Fra Skælskør til København er der 110 km (ca. 1 time og 15 min i bil)

Fra Skælskør Station til Korsør Station er der 19 km (16 km til Korsør centrum)

Fra Skælskør station til Slagelse Station er der 20 km (bus to gange i timen på hverdage)

04-05

SLAGELSE

KORSØR

SKÆLSKØR

SLAGELSE KOMMUNE

77.167 indbyggere (2013)

567,34 km2

136 indbyggere pr. m2

180 km kystlinje

Oprindelig fire kommuner: Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj

Kommuneskat: 24,7%

Grundskyldspromille: 25,9

Kunstnerne strømmer til Skælskør, som også er hjemsted for et rigt kulturliv. Det er engagerede borgere, som står

bag det meste. En af dem er Metha Molsted.

Idéerne og engagementetblomstrer i Skælskør

Bestikket skal man selv have med. Det samme gælder tallerknerne. Og pap. Det er bandlyst. Hver sommer samles op til et par hundrede borgere fra Skælskør til fællesspisning rundt om et veldækket bord ude i det fri. Spis Ude hedder arrangemen-tet, som samler borgere fra hele Skælskør til fæl-lesspisning under åben himmel.

”Når man kommer, går man rundt og giver hånd til alle, og så sætter man sig og spiser. Og hvis regnen kommer, så tager man paraplyen frem. Der er en fantastisk stemning, og det startede, fordi der var nogle stykker, som fik den ide, at de ville lave nogle udendørs spisearrangementer med lokale råvarer, og så lavede de en forening. Det er for mig typisk Skælskør,” fortæller Metha Molsted, som bor i Skælskør.

Spis Ude er bare et eksempel på de mange arrangementer, tiltag og initiativer, som er med til at skabe liv i Skælskør, og det er en de vigtigste grunde til at Metha Molsted elsker sin hjemby.

10 minutter fra naturen”Der sker rigtig meget i både kultur og sportsverdenen. Der er masser af aktive folk. Man mærker det i og med, at der en leben og aktivitet i hele byen. Der foregår så meget, at man slet ikke kan overkomme at deltage i det hele,” siger Metha Molsted.

Fra sit køkkenvindue kan hun skimte havnen, hvor lystsej-lerne om sommeren lægger til. Hun bor i den ældre del af byen, hvor de gamle bevaringsværdige huse ligger tæt. Hun bor centralt, men stadigvæk tæt på naturen.

”Der er jo ingen steder, hvor man bor længere end 10 mi-nutter fra dejlig natur. Hvis man går fem minutter, så kan

man få udsyn til vand. Jeg tror faktisk også, at det påvir-ker mennesker at bo tæt på naturen, og for mig person-ligt betyder det, at jeg er ude at gå hver dag,” siger Metha Molsted.

Hun er født og opvokset i Skælskør, men forlod byen i en årrække for blandt andet at uddanne sig til lærer. Og da hun vendte tilbage, var det med en vis skepsis.

”Jeg var sidst i tyverne, og jeg tænkte, der foregår ikke no-get i Skælskør. Men det pas-ser ikke, når jeg tænker tilba-

ge, for der skete masser. Der var både sejlklubben, hvor jeg var hele sommeren og badmintonklubben, hvor jeg brugte hele vinteren, så der var et stort foreningsliv allerede den-gang,” fortæller Metha Molsted.

Kunstnere fra hele verdenSiden dengang er der ikke blevet mindre at lave i Skælskør. De senere år er Skælskør også blevet centrum for et rigt kunstnerliv. Hvert år kommer kunstnere fra hele verden til det internationale keramikcenter Guldagergaard for at ar-bejde med deres kunst. Metha Molsted har selv været en af initiativtagerne til Guldagergaard, og senest har hun været med til at etablere projektet KIT, hvor det indtil videre er lykkedes at få 11 kunstnere til at slå sig ned med deres værk-sted i Skælskør.

”Det betyder, at man reelt kan møde mennesker fra hele verden, når man går en tur i byen, og med KIT har vi fundet en ny måde at udnytte lokaler, som tidligere har huset butik-ker og lokale virksomheder,” siger hun.

Engagementet blomstrer i SkælskørDet er både keramikere, billedkunstnere og skulptører, som er kommet til byen, og inden længe forventer Metha Mol-sted også, at en glaspuster vil slå sig ned i Skælskør. Fælles for både KIT, Guldagergaard og mange af arrangementerne og initiativerne i Skælskør er, at det er frivillige og engage-rede borgere, som gør det muligt. Biografen bliver drevet af en forening, og når borgerne samles til fællesspisning under åben himmel, så er det også frivillige, der gør det muligt. ”Ideerne og engagementet blomstrer her i byen, og det gode ved Skælskør er, at der er så mange forskellige, som sætter ting i gang. Man kan være helt sikker på, at når man får en god ide og går sammen med nogen, så bliver det bak-ket op,” slutter Metha Molsted.

06-07

Slagelse liggerdejligt centralt

Troels, cand. jur. på 28 år, er en af de unge tilflyttere. Han blev færdig med sin uddannelse i 2012. Og drømme-jobbet som advokatfuldmægtig fandt han i Slagelse hos thurø wegener Advokater.

”Jeg valgte at flytte til byen på grund af arbejde. Jeg vil gerne bo tæt på mit arbejde, da det dels fylder meget af min tid, men det gør også hverdagen me-get nemmere at bo tæt på”, fortæller Troels. Kæresten, Sarah, kommer også snart til byen. Hun er ved at gøre sit semester på jura-studiet i Århus færdigt og plan-lægger at pendle fra Slagelse til

Slagelse er en af de få kommuner i Region Sjælland, som oplever, at et stigende an-tal unge flytter til kommunen. Det skyldes de mange uddannelsesinstitutioner, men også at kommunen har en hel del arbejdspladser indenfor den offentlige sektor og konsulent- og servicebranchen.

Århus den sidste del af uddannelsen. ”Slagelse ligger dej-ligt centralt i forhold til både Jylland og København. Vi har begge familie i Jylland og har en del venner i København, så det er helt perfekt at bo midt imellem”, siger Sarah.

Danmarks mest servicemindede by”Slagelse er en hyggelig by. Den har en god størrelse, og der er de ting, som der skal være. Vi er begge blevet posi-tivt overrasket over, hvor gode indkøbsmuligheder der er. Vi bor centralt og kan vælge og vrage mellem alt fra Aldi til Bilka og Irma til Rema1000”. Især Sarah er blevet glad for de mange shoppingmuligheder med stort shoppingcenter og flere gågader lige midt i byen.

Shoppingcentret, som hedder Vestsjællandscentret, er unikt i den forstand, at det ligger midt i centrum af byen. Bygget i 1969 i en tid, hvor alle andre byggede indkøbscentre uden for byerne. Sammen med de mange butikker i gågaderne har centret været med til at gøre Slagelse til en alsidig han-delsby, som trækker kunder fra hele oplandet. I 2012 blev byen kåret som ’Danmarks mest service-mindede by’ foran 21 danske byer.

Store pladser til fest og hygge”Schweizerpladsen er flot og hyggelig med masser af cafeer”, understreger Troels. ”Generelt er området fra stationen og op mod centrum fyldt med små gader, butikker og spiseste-der. Endelig er der Slagelse Tennisklub, som ligger tæt ved sygehuset. Jeg har været ude og se deres faciliteter og blev meget imponeret, så det skal ikke vare alt for længe, før jeg skal ud og svinge ketsjer og bolde derude”, fortæller Troels.

Slagelse by rummer en del større pladser, hvor der hele året er en række arrangementer. På Schweizerpladsen, hvor Christian den 9.’s statue står og skuer ud over byen, afhol-des der om sommeren bl.a. Slagelse Festuge, Sct. Michaels Nat, og når der er landskampe, kommer storskærmen op.

Når der ikke er store arrangementer, er der udeservering fra de mange restauranter og caféer på pladsen, og i december er der udsmykning med lys i alle træerne samt selvfølgelig et stort juletræ, oftest doneret af lokale borgere.

”Udover den centrale placering, så ligger byen lige op af skov og natur. Det sætter jeg stor pris på”, siger Troels

Troels fremhæver også de mange muligheder i fritiden, no-get han selv ser frem til som aktiv motionist. ”Jeg løber en del, og så glæder jeg mig til at få mountainbiken ud at køre. Jeg skal helt sikkert ud og prøve kræfter med bakkerne ved Musholm Bugt og stierne ude ved golfbanen”.

08-09

Michael Werchmeister

Men hvad betyder psykiatrisygehuset for kommu-nen? Hvad kan vi forvente af det færdige resultat? Til at belyse nogle af de spørgsmål, der opstår i kølvandet på byggeriet og på flytningen af så stor en del af psykiatrien til Slagelse Kommune, har vi talt med Region Sjællands psykiatridirektør Mi-chael Werchmeister og sekretariatsleder i Slagelse Kommunes udviklingssekretariat Benedict Moos.

En god samlingMichael Werchmeister er ikke i tvivl om, at den samling, der finder sted inden for psykiatrien med byggeriet af det nye psykiatri sygehus, udeluk-kende skal ses som noget positivt. Den er da også blevet til på baggrund af grundige analyser. ”Vi

Psykiatrisygehus Slagelse – attraktiv nytænkning

På det store område, der grænser op til Slagelse Sygehus, er de første spadestik for længst taget til Danmarks største psykiatribyggeri i 100 år. Det er et ambitiøst projekt, der med udgangen af 2014 vil danne rammen om et helt nyt liv for såvel patienter, som medarbejdere og Slagelse Kommune.

ILLU

STR

ATIO

N:

Karlss

on A

rkite

kter

Patienter i fokus”Jeg vil gerne understrege, at når vi i dag taler om psy-kiatrien, er det behandlingspsykiatri og ikke blot opbe-varingspsykiatri. Det er en væsentlig forskel i forhold til, hvordan psykiatrien fungerede før i tiden”, siger Michael Werchmeister. ”Når det er sagt, vil det nye psykiatrisy-gehus blive et sted, hvor langt de fleste patienter kan klare sig med en kort indlæggelse. Andre kan være nødt til at bo der i meget lang tid”.

For patienterne vil det nye, moderne, tidssvarende syge-hus betyde, at det bliver åbent, lyst og venligt - et rart sted at være. Det ligger ved grønne områder, og arki-tekterne har også formået at få det grønne integreret i selve bygningen. Der er fysisk en overskuelighed og en åbenhed med blandt andet glasvægge og atriumgårde. Værelser, opholdsstuer og alle andre lokaler er indrettet sådan, at de psykiatriske patienter har så optimale for-hold som muligt. Michael Werchmeister fortæller videre, at samlingen af en række regionsfunktioner vil betyde, at man kan sikre patienterne den bedste behandling i forhold til de en-kelte psykiatriske områder.

Benedict Moos fokuserer på patienterne i forhold til, at der skal være et tæt samarbejde med kommunen i hele forløbet. Fra en psykisk lidelse bliver ’opdaget’ af ek-sempelvis en praktiserende læge, over indlæggelse til udskrivning. ”Især rehabilitering er kommunens ansvar, hvor der skal være et godt samarbejde, så en patient ikke efter endt behandling udskrives til ingenting”, mener Benedict Moos. Her er der en god mulighed for Slagelse Kommune til at indgå i et attraktivt samarbejde, der må-ske i sidste ende kan give en samfundsmæssig gevinst. Medarbejderne i fokus Psykiatridirektør Michael Werchmeister retter

Psykiatrisygehus Slagelse – attraktiv nytænkning

10-11

fandt ud af, at der var store udfordringer på psykiatri-området”, fortæller Michael Werchmeister. ”I Region Sjælland var der f.eks. sengeafsnit 12 forskellige ste-der, og det var alt for mange”.

Man fandt frem til, at Slagelse var det bedste sted at samle de fire sengeenheder fra Nykøbing Sjælland, Holbæk, Dianalund og Slagelse. ”Denne samling vil fremadrettet gøre behandlingen i psykiatrien bedre, fordi sygehuset er større, der er flere ressourcer, det er nyere, og dermed er der basis for nytænkning, både fysisk, professionelt og menneskeligt. Det er ambitio-nen, at det skal være moderne og tidssvarende med inspiration hentet fra de bedste steder i udlandet”.

Og fordelen i at det psykiatriske sygehus ligger som nabo til det somatiske sygehus er heller ikke til at tage fejl af, mener Michael Werchmeister. Sygehusene kan på den måde være til gavn for hinanden såvel som pa-tienterne.

Sammenhæng mellem sygehus og bySlagelse Kommune afsluttede i oktober 2012 et toårigt projekt, sygehussekretariatet, som Benedict Moos var tilknyttet. ”Vi varetog alt for kommunen i forhold til det nye sygehusbyggeri, og noget af det vigtigste i den sammenhæng var at få integreret de store nye bygninger i byen”, siger Benedict Moos. Integratio-nen betyder, at man skal sikre sig, at både Slagelse Sygehus og Psykiatrisygehus Slagelse ikke blot bliver nogle store bygninger, der ligger i udkanten af byen. ”Vi skal prøve at skabe en sammenhæng, således at psykiatrisygehuset også kan være til gavn for detail-handlen i byen, og at både patienter, pårørende og medarbejdere på sygehuset nemt og naturligt kan gøre brug af de tilbud, Slagelse har”, fortæller Bene-dict Moos videre.

Benedict Moos

også sit fokus mod medarbejderne på psykiatrisyge-huset, der ifølge ham vil få en større sikkerhed, bed-re arbejdsmiljø, mere fællesskab og basis for faglig udvikling og sparring med kolleger med forskellige kompetencer. Tilrettelæggelsen af behandlingen gør, at medarbejderne allerede nu er i gang med at nytænke arbejdsgangene, så de kan møde patienter-ne på en anden og bedre måde.

Selve bygningen giver også optimale muligheder. For eksempel er der fælleskontorer for personalet, og når patient og behandler mødes, er det i de nye dertil indrettede samtalerum. ”Alle steder i det nye psykiatrisygehus er helbredel-se i højsædet, og vi glæder os meget til, at det tages i brug om små to år”, slutter Michael Werchmeister.

Slagelse Kommune i fokusBenedict Moos fastslår flere gange, at det er rigtigt positivt for Slagelse Kommune, at det nye psykiatri-sygehus bliver bygget. ”Uanset de samfundsmæssi-ge forhold vil der være 400-500 arbejdspladser – de

forsvinder ikke, og de vil være med til at gøre arbejds-markedet mere robust, både for folk uden uddannelse samt for dem med korte, mellemlange og lange ud-dannelser”, siger Benedict Moos.

”Psykiatrisygehuset er en vidensvirksomhed, som vil tiltrække arbejdskraft. Desuden vil der med disse faci-liteter og dette videnscenter indenfor det psykiatriske behandlingsområde være en mulighed for at brande Slagelse Kommune. Der er potentiale for at tiltrække international bevågenhed, også i form af f.eks. uden-landske forskere, hvilket i høj grad kan sætte kommu-nen på landkortet”, mener Benedict Moos.

Endelig kan det nye Psykiatrisygehus Slagelse få en betydning for både handelslivet og erhvervslivet i kommunen. ”Medarbejdere og pårørende skal have steder at købe ind, og der vil eventuelt komme tilflyt-tere i form af medarbejdere, der flytter med fra de nuværende psykiatrisygehuse”, siger Benedict Moos. Der kan også være basis for at få mere uddannelse og internationale forskere til Slagelse Kommune, hvis det nye psykiatrisygehus bliver universitetssygehus. Endelig kan et moderne, tidssvarende psykiatrisk sy-gehus tiltrække andre vidensvirksomheder til byen el-ler virksomheder inden for f.eks. medicinalindustrien. ”Opførelsen af Psykiatrisygehus Slagelse er i høj grad et positivt tiltag for Slagelse Kommune”, fastslår Benedict Moos.

12-13

VIDEO: Første spadestik

ILLU

STR

ATIO

N:

Karlss

on A

rkite

kter

Illustrationsplan: Karlsson Arkitekter

Psykiatrisygehuset – en vigtig del af byen

< Kalundborg

< Korsør

14-15

PSYKIATRISYGEHUSET

SLAGELSE STATION

BYMIDTEN

< Odense E20 K

øbenhavn >

Afkørsel 39

Psyikatrisygehuset - skoven: Ca. 5 min. til fodsPsyikatrisygehuset - bymidten: Ca. 10 min. til fodsPsykiatrisygehuset - stationen: Ca. 15 min. til fodsPsykiatrisygehuset - motorvej, mod vest: Ca. 2 min. i bilPsykiatrisygehuset - motorvej mod øst: Ca. 5 min. i bilPsyikatrisygehuset - stranden: Ca. 20 min. i bilPsykiatrisygehuset - Skælskør: Ca. 20 min. i bilPsykiatrisygehuset - Korsør: Ca. 15 min. i bilPsykiatrissygehuset - København: Ca. 1 time i bilPsykiatrisygehuset - Nykøbing Sj.: Ca. 1 tm. 20 min. i bil

Afkørsel 38

Station

Busterminal

Syddansk Universitet

Vestsjællandscentret

Caféer

Bibliotek

Musikhus

Biograf

Sorø >

Holbæk >< Nykøbing Sj.

Næstved >< S

kæls

kør

Når færgeklappen lukker i Stigsnæs, og færgen sætter kurs mod Omø, så er Jonna Andersen hjemme. Hver dag pendler hun mellem sit hjem på Omø og sit job i Slagelse. Men selv om hun bruger over tre timer på transport hver dag, så tæller de sidste 50 minut-ter på færgen ikke rigtig.

”Jeg tænker meget, at når jeg lander på færgen, så er jeg hjemme, fordi jeg kan mærke, hvordan skuld-rene sænker sig, og jeg kan arbejde eller sove, jeg kan snakke og jeg kan sidde ude, når vejret er til det, så det er ikke noget problem med en færgetur,” siger Jonna Andersen.

Hun bestrider et lederjob i Slagelse. De sidste 12 år har hun boet på Omø og pendlet til arbejde i blandt andet Ringsted, Køben-havn og nu Slagelse.

Det er ikke nogetproblem med en færgetur

Hver dag tager Jonna Andersen færgen til arbejde. Hun bor på Omø ude i Storebælt. Det er roen, naturen og sammenholdet, som fik hende til at slå sig ned på Omø.

16-17

”Man kan sagtens bo på en ø og have en karriere. Nogen synes jo næsten, det er uoverskuelig, hvis man har fem kilome-ter til arbejde. Men det kan man godt, hvis man vil, og for mig har det været vig-tigt at bruge min uddannelse og de kom-petencer, jeg har”, siger Jonna Andersen.

Til stede på den gode mådeOmø er den mindste af Slagelse Kommu-nes to øer. Den ligger cirka 14 kilometer sydvest for Skælskør og er hjemsted for cirka 150 beboere. De har cirka fire en halv kvadratkilometer at boltre sig på, og en stor del af de kvadratkilometer er fyldt med strand og smuk natur. Og det er naturen og den ro, den giver, som Jon-na Andersen holder af.

”Når det er mørkt, er det bare mørkt. Der er bare fuldstændig ro. Og det eneste du kan høre, det er havet, der buldrer. Det giver mig ro i sjælen, at jeg kan mærke, at jeg er til stede på den gode måde. Der er ikke det der med, at nu skal du nå det og det og det. Du når det, du når”, siger Jonna Andersen.

For Jonna Andersen startede forelskel-sen i Omø, da hun var barn. Hendes far var født og opvokset på øen, og derfor har hun besøgt øen et utal af gange som både barn og voksen. Derfor var det næ-sten også som at komme hjem, da hun endelig flyttede til øen.

Holder øje med hinanden”Der, hvor jeg har boet tidligere, havde

jeg ikke nogen tætte relationer til mine naboer. Jeg forholdt mig ikke til, om de var syge, eller hvor de var henne. Jeg skænkede det ikke en tanke, for det var ikke mit ansvar - jeg boede der sådan set bare. Her på Omø, der lever jeg. Det er mit liv, og ja jeg interesserer mig for, hvad der sker på øen”, siger Jonna Andersen.

Hun bor på havnen sammen med sin mand og hund og kat. Deres fiskerhus ligger ikke langt fra øens eneste restaurant, Morfar. Der-udover har øen også en skole, en køb-mand og en kirke. Det er et lille samfund, hvor alle kender alle, og hvor der altid er en, der har set, hvor hunden er gået hen, når den går tur med sig selv.

”Vi holder øje med hinanden, men det er på den gode måde. Det er ikke den der nyfigne måde. Men du kan også være fuldstændig dig selv, hvis det er det, du har lyst til. Der er nogen, som jeg aldrig har snakket med, fordi de holder sig for sig selv, og det bliver også respekteret”, siger Jonna Andersen.

Sindssygt mange foreningerDet kan måske lyde som en ø, hvor der aldrig sker noget og intet er at foretage sig. Men det kunne ikke være mere for-kert. Revyen, fællesspisning i aktivitets-huset og foreningen Mænd for finere madlavning er bare nogle få eksempler

på de arrangementer, som samler bebo-erne.

”Folk spørger os ofte, hvad vi laver om vinteren. Der har vi travlt, for vi har sindssygt mange foreninger. Du kan gå til noget hver dag, så der er nok at tage sig til”, siger Jonna Andersen.

Øens beboere er sammensat af alt fra landmænd og fiskere til førtidspensio-nister og pendlere. Der er stadig Omøer, som har boet på øen hele livet, i blandt dem, men flertallet kommer ’over fra’.

”Der er en overvægt af tilflyttere, og vi har det slet ikke sådan, at man skal have boet på Omø i 50 år for at blive en del af fællesskabet. Alle er velkomne”, siger Jonna Andersen.

Det vidste du nok ikke...?!Finurlige facts om Slagelse Kommune

Ib Glindemann, dansk jazzmusiker,

komponist og orkesterleder, blev født

i Slagelse i 1934. Som barn gik han

i bad på Badeanstalten, som var en

offentlig badeanstalt for familier

uden eget bad, og blev skrubbet på

ryggen med træuld.

I dag er Badeanstalten spillested og

en del af Slagelse Musikhus

TV-serien Matador foregår i Korsbæk. Korsbæk er en fiktiv by, angiveligt sammensat af bynavnene Holbæk og Korsør

Verdens ældste biograf lig-

ger i Korsør. Den blev ind-

viet den 7. august 1908 og

fungerer stadig som biograf

i den samme bygning og med

samme interiør. Kun teknik-

ken er skiftet ud, så der i

dag kan vises film digitalt,

i HD og i 3D. Korsør Bio-

graf blev optaget i Guin-

ness Rekordbog i 2008.

H.C. Andersen boede i

Slagelse fra han var 17 til han

var 21 år og fik sin uddannelse

på latinskolen. Latinskolen

findes stadig i centrum af Sla-

gelse, og foran bygningen kan

man se en skulptur med hans

høje hat og stok

18-19

Slagelse er den 8. største by i Region Sjælland med 32.000 indbyggere

Slagelse Kommune har en kyststrækning

på hele 186 km med fler

e gode strande.

I Skælskør ligger Det Internationale Keramiske

Center Guldagergaard

I Skt. Povls Kirke i Korsør har man to meget specielle alterlysestager. De store lysestager står nemlig på 4 dødningeho-veder støbt i messing, som ser temmelig uhygge-lige ud, når man kommer tæt på.

Guldagergaard er Nord-europas eneste center for keramisk kunst og tiltrækker kunstnere fra hele verden. Kunstnerne har mulighed for at bo på Guldagergaard i op til 2 måneder, mens de arbejder på og udvikler deres kunst. Kun de allerbedste kunstnere i verden får en plads på Guldagergaard. Centret har en helt unik keramisk kunstsamling, som er åben for publikum.

Slagelse Kommune er en af de få kommuner i Danmark, som har en børnehave, der er døgn-åbent for de forældre, som har aften- og natarbejde. Kommu-nen har desuden pasningsga-ranti for alle børn fra de er 26 uger til de går i 4. klasse.

FOTO: Ulla Otbo

FOTO: Lene Pedersen

De rigtige huse ligger i Slagelse Kommune

Hvorfor vælge at flytte til Slagelse Kommune? Hvad har Slagelse, som andre kommuner ikke har? Den overvejelse er der sikkert mange tilflyttere, der har haft, inden de valgte Slagelse Kommune som bopæl.

20-21

Hvorfor flytte til Slagelse Kommune?Spørger man ejendomsmægler Anja Nordby, så er svaret ganske enkelt: ”En god beliggenhed, optimal infrastruktur for pendlere, masser af natur og ’de rigtige huse’. Slagelse ligger optimalt i forhold til de større byer som Odense og København, både når det gælder tog og motorvej. En time, så står man i centrum af København. Faktisk har vi solgt huse til familier, hvor den ene arbejder i Fredericia og den an-den på Sjælland”.

”Men det er også nemt at komme til større arbejds-pladser andre steder. Vi oplever, at en meget stor del af tilflytterne til Slagelse er pendlerfamilier, hvor far f.eks. arbejder på Novo Nordisk i Kalundborg og mor hos en mindre virksomhed i Sorø, og så er Slagelse knudepunktet midt imellem, som gør at både arbejds-liv og familieliv kan hænge sammen”, fortæller Anja.

”En anden målgruppe, som vi også ser rigtig mange af blandt tilflytterne, er dem, som har været i Køben-havn eller Århus for at læse og vælger at flytte tilbage til netværk og familie, når de har fået eller planlægger børn. Og så er der jo heldigvis ikke langt til de andre byer, hvor arbejdet typisk er”, siger Anja Nordby.

De rigtige huseHvad er det så der hitter i Slagelse? Man hører jo som regel, at boligerne og boligkvartererne ligner hinanden i de fleste sjællandske kommuner, så hvad finder man i Slagelse Kommune, som der ikke er an-dre steder?

”De rigtige huse”, lyder svaret fra Anja Nordby. Og det kræver vist en forklaring, for hvad er et rigtigt hus? ”Parcelhuset er stadig danskernes største drøm, og topscoreren af dem alle er, at bo i en stor gammel villa, gerne en klassisk patriciervilla. Og dem har vi mange af i Slagelse by. De findes selvfølgelig også an-dre steder, men i Slagelse er de koncentreret om bo-ligkvarterer med hver deres unikke kendetegn. Og så har vi et godt niveau på huspriser, som gør de gamle villaer særligt attraktive”.

Det er dog ikke kun ’de rigtige huse’, der trækker til-flytterne til. ”Slet ikke”, fortæller Anja videre. ”Dem, som vil bo i en større by, vælger Slagelse. Men der er også efterspørgsel på 70’er boliger med kant, og dem finder vi bl.a. i Korsør og i enkelte landsbyer. Og så er et hus ved vandet eller med vandudsigt utroligt populært. Den slags huse har vi mange af, da Slagelse

kulturarrangementer udenfor København”. Kultur og fest i centrum er jo meget godt, men hvad med dem, som er mere til rolige omgivelser og nærhed med na-boen? ”De vælger typisk at bo i en af de mindre lands-byer. Slagelse Kommune har en del landsbyer med 400-2.500 indbyggere, og som både har skoler, dagin-stitutioner, indkøb og alt det, der skal være til en fami-lie. Og flere af landsbyerne har et aktivt foreningsliv eller egentlige lokalråd eller beboerforeninger, som sørger for at skabe liv og aktivitet. Det gør en forskel for tilflytterne, at de føler sig velkomne og bliver ind-draget i lokalsamfundet”, slutter Anja Nordby.

Kommune har en lang kystlinje, og derudover har vi jo både Korsør Nor og Skælskør Nor, som giver endnu flere mulighed for at bo med vandudsigt. Og selv om det ikke er helt billigt, så er det dog langt mere opnå-elige priser end mange andre steder på Sjælland”.

Kulturnat og aktive landsbyerPå Vestsjælland praler man ikke så meget med det, man har; man er meget beskeden. ”Men vi kan sagtens være stolte af især de mange kulturarrangementer”, fastslår Anja. ’Sct. Michaels Nat (Kulturnatten) og Slagelse Festuge hører faktisk til nogle af de største

P R I S E R PÅ E J E R B O L I G E R I S L A G E L S E KO M M U N E :

| Slagelse Kommune | Holbæk Kommune | Sorø Kommune | Roskilde Kommune | Næstved Kommune |

11.014 kr./m2 12.483 kr./m2 11.069 kr./m2 20.059 kr./m2 10.507 kr./m2

GENNEMSNIT

Et hus på 150 m2 koster i gennemsnit mellem 1 mio. kr. og 2,5 mio. kr. - afhængig af beliggenhed, indretning og alder.

Slagelse Kommune er blandt de kommuner, der har den laveste m2-pris for ejerlejligheder og rækkehuse.

Prisniveauet er højere i Slagelse by end i Korsør, Skælskør og de mindre byer.

Vera Thorup og Trine Nielsen, 13 og 15 år, har boet i Slagelse Kommune altid:

- Vi synes, der bor rigtig mange venlige mennesker i kommunen, og der er et godt sammenhold. Der er også mange muligheder for folk i alle aldre. For os unge er der masser af gode butikker, caféer, biografer og f.eks. fester i Badean-stalten ved Musikhuset. Det er et dejligt sted at vokse op som barn og ung!

Aase Sundahl, 76 år, har boet i Slagelse Kommune i 32 år:

- Jeg synes, det er dejligt at man kan bo centralt, så man kan kom-me hurtigt op i byen og til torve-dage og den slags. Ligeledes har jeg altid været glad for – og taget aktivt del i – kommunens kultur-og foreningsliv. Her er masser af muligheder for at møde nye mennesker og få opbygget gode venskaber uanset alder!

Claus Hansen, 53 år, har boet i Slagelse Kommune i 30 år:

- Jeg synes allerbedst om livet i Slagelse Kommune. Det er både torvelivet, kulturlivet og selve området i og omkring kommunen, hvor jeg synes, der er mange muligheder. Der bør måske gøres lidt mere ud af livet på torvene med f.eks. flere aftenarrangementer, der kunne lokke folk til – også ude fra som-merhusområderne!

22-23

Hvad siger borgerne?Hvad er godt ved at bo i Slagelse Kommune?

FOTO: Kirsten Gade

Go’ sommer i Slagelse Kommune

Storebæltsbroen er Slagelse Kommunes vartegn og har bl.a. stået model til kommunens logo. Broen er nok det mest fotograferede motiv uden for Køben-havn. Der findes i hvert fald mange flotte billeder af den. Vi vil gerne dele nogle af dem med jer, så i hver udgivelse af Slagelse.nu præsenterer vi et af dem - og tilføjer lidt facts om ’vores’ bro.

BROFAKTA:

Opført: 1988-98Designet af: Arkitektfirmaet Dissing + WeitlingTunnel indviet: 1. juni 1997Broen indviet: 14. juni 1998Længde i alt: 18 kmHøjbroen (vestbroen), længde: 6.790 mLavbroen (østbroen), længde: 6.611 mTunnel, længde: 8.024 mPris (1988-priser): 21,4 mia. kr.(Kilde: www.storebaelt.dk)

24-25

Der er altså heller ikke helt tosset i Korsør – lige meget hvilke fordomme, der gennem tiderne er blevet klistret på den mellemstore, vestsjæl-landske købstad. Byen har den robuste charme, der følger med, når man er en aktiv havneby. Her er måske knapt så ’nydeligt’ som i Skælskør, og her er ikke helt så meget ’handelsby’ som i Slagel-se. Med en finurlig blanding af et dynamisk, mari-timt præget byliv, et rigt kultur- og foreningsliv og en fantastisk natur lige uden for døren, er Korsør helt sin egen.

Helt ude på kantenDet var da også her, i naturen lige uden for døren, vi mødte familien Højberg Heilmann: Helt ude på kan-ten af Sjælland, med en fantastisk udsigt over byen og Storebælt med Langeland og Fyn i baggrunden og kun et par minutter over til skoven. Her oppe på klinten tæt på deres hus lufter de dagligt deres hund, Aslan. Per er designchef på Berlingske, Charlotte er fysiotera-peut og driver sin egen virksomhed, Mammafit. Deres to børn, Felix og Sille, er også med og lader til at nyde naturen lige så meget som forældrene.

”Det er fedt, at man kan mødes med vennerne på stranden”, fortæller Felix. ”Ja”, tilføjer Sille, ”og man kan gå ture og cykle – og vennerne er jo næ-sten alle sammen tæt på, for byen er ikke så stor”! De to teenagere blev da også hurtigt enige om, at skulle de få behov for lidt ekstra, så ligger Slagelse jo kun et øjeblik væk.

Fint for pendlereNetop Korsørs gode beliggenhed i forhold til både Slagelse og trafikforbindelserne mod hovedstads-området betyder noget for især Per, der arbejder i København: ”Jeg tager normalt toget. Det giver mig en god times tid, hvor jeg kan sidde og slappe af eller arbejde”, fortæller Per. ”Mit – og mange andres job – findes bare ikke i Korsør, og det med at pendle kan man sagtens vænne sig til. Hvad det angår, ligger Korsør jo fint”.

Der er to afgange fra Korsør Station i timen i beg-ge retninger, så både Fyn/Jylland og store dele af Sjælland kan nås inden for en rimelig tid. Dertil kommer så en lang række busafgange til nabo-byerne, ikke mindst Slagelse, og langt de fleste standser ved busterminalen centralt i bymidten.

Jeg gider simpelthenikke bo i Korsør!

For snart 20 år siden skulle der en del overtalelse til, før Per Heilmann sagde ja til at slå sig ned i Korsør. Men hans kone, Charlotte, fik ham overbevist. I dag er der ingen af dem, der fortryder – og de har svært ved at se familien bo andre steder!

Modsat Per, behøver Charlotte ikke at pendle. Hendes virk-somhed holder nemlig til i huset, hvor familien bor. Her-fra kan hun let køre ud for at betjene de hold af nybagte mødre, hun som fysioterapeut træner rundt omkring på Vestsjælland. ”En vigtig del af mit træningskoncept går ud på at bevæge sig i naturen – og her i Korsør kan jeg finde masser af inspiration til mit arbejde”, fortæller Charlotte og tilføjer med et smil: ”Jeg føler mig heldig, at vi kan bo sådan et sted”!

Herlighedsværdi der er til at betaleDet er nok heromkring, at du som læser tænker, at ’ja-ja, bare man har penge nok, kan man jo sagtens bo lige ud til vandet og tæt på naturen – og alt er idyl’. I praksis forholder det sig bare sådan, at Korsør ikke kun er for de få udvalgte! Udbuddet af boliger er stort, og rigtig mange af dem lig-

ger naturskønt, hvad enten der er tale om en lejlighed i et almennyttigt byggeri eller en arkitekttegnet villa med fød-derne i vand. Men vi er altså på det vestlige Vestsjælland, og her er priserne bestemt til at have med at gøre – ikke mindst når man regner herlighedsværdien med. Her er plads til alle slags mennesker, og det er med til at give byen sin særlige dynamik!

”Ja, det er da ingen hemmelighed, at prisen var med til at afgøre, at vi valgte Korsør”, siger Per, der samtidig afslører, at de skam havde kigget efter hus mange steder på Sjælland! ”Vi kunne simpelthen ikke finde noget, der lå så perfekt i forhold til omgivelserne og alligevel i en relativ stor by egnet til pendlere – til den pris. Så nu gider jeg godt bo i Korsør”, slutter han.

26-27

Hygge i havnen

Når vejret er godt, og solen glimter i vandet i Skælskør Havn, kan du være ret sikker på, at der er rift om bordene på Café Solsikken midt i byen. På den sto-re terrasse på kajkanten kan I stort set dyppe fødderne i vandet, mens I nyder kaffen eller en is! Bagefter kan I nyde li-vet på en sejltur i fjorden med Skælskør V - måske endda kombineret med en køretur i en veteranbus. Der sker noget i Skælskør!

I kan også vælge at besøge en af kom-munens to golfbaner. Her kan alle være med, hvad enten du allerede spiller el-ler aldrig har rørt en golfkølle. Trelle-borg Golfklub uden for Slagelse er en sand mesterskabsbane og en af landets nyeste. I Korsør Golfklub kan du til gen-gæld spille på en af landets allerældste baner, der ligger smukt i Tårnborgpar-ken med en fantastisk udsigt over byen, Korsør Nor og Storebælt.

Hver sommer fra juni til august er der gratis picnickoncerter i Slagelse Kom-mune. Nogle af områdets bedste bands lægger vejen forbi og hygger om de mange gæster, der deltager i de po-pulære arrangementer. Madkurve og campingstole står skulder ved skulder hver tirsdag aften på Fæstningen i Kor-sør, om onsdagen i Anlægget i Slagelse og den første søndag i måneden i par-ken ved Guldagergaard i Skælskør.

Spil golf Koncerter i det fri

Hvor går vi hen?

Værsgo’ - her er seks snapshots fra steder, hvor du kan hygge dig med venner, kollegaer eller familien... og vi har mange flere af dem i fotoalbummet!

28-29

Slagelse Festuge løber af stabelen hvert år i juni og er en stor begivenhed, de fleste lokale ser frem til. Festugen byder på underholdning og aktiviteter fra flere scener rundt omkring i byen, og alle gør sig umage for at holde fest og skabe god stemning fra morgen til aften. I år kigger bl.a. Shaka Loveless, De Glade Sømænd, Peter A.G., Nabiha, Infernal og mange andre gode navne forbi scenerne i Sla-gelse midtby.

Schweizerpladsen blev bygget om for nogle år siden og er Slagelses hygge-krog og mødested, hvor flere caféer, spisesteder og en populær irsk pub ska-ber en afslappet stemning året rundt. I sommerhalvåret står parasoller og café-borde tæt, i december lyser byens store juletræ pladsen op, og ind i mellem læg-ger Schweizerpladsen gulv til bl.a. kon-certer, oktoberfest, motorcykeltræf og fodbold på storskærm.

Når du bor i Slagelse Kommune har du aldrig langt til stranden. Kobæk ved Skælskør, Ceres-stranden i Korsør og Storebæltskysten med bl.a. Stillinge og Kobæk Strand er nogle af de foretrukne, og på de helt gode dage, er stemningen nærmest sydlandsk, og caféer og ishuse er velbesøgte. Kysterne er vestvendte, så mange benytter lejligheden til en tur i bølgerne om aftenen, mens solen er på vej ned.

Den store byfest

Plads til at mødes

Tag på stranden

Hvor går vi hen?

Værsgo’ - her er seks snapshots fra steder, hvor du kan hygge dig med venner, kollegaer eller familien... og vi har mange flere af dem i fotoalbummet!

Men hvordan er det at bo på landet og være en del af et lille landsbysamfund? Er det bedre end at bo i byen og hvis ja, hvorfor? Til at belyse disse spørgsmål har vi talt med bestyrelsesmedlem i Rude Beboerforening Merete Petersen og for-manden for Hejninge-Stillinge Lokalråd Lars Schou Pedersen.

Et fællesskab for beboerneFra begge landsbysamfunds side er der enighed om, at en beboerforening eller et lokalråd er med til at samle beboerne

Der er højt til loftetude på landet

Mange, der bor i byområder, drømmer om det frie liv på landet. I Slagelse Kommune er der

rig mulighed for at gøre den drøm til virkelighed – og er man først én gang flyttet ud på

landet, kan det være svært at flytte derfra igen.

i området. ”I Rude er der omkring 120 husstande og 75 af dem er medlem af beboerforeningen”, fortæller Merete Petersen. ”Man skal aktivt melde sig ind – vi har fået lavet en folder om beboer-foreningen, som vi lægger i postkassen til nytilflyttere. Så kan man selv bestemme, om man har lyst til at være medlem”.

I Lars Schou Pedersens område ser det lidt anderledes ud. ”Det er sådan, at hvis man bor i sognet – eller blot har bolig i sognet, såsom et sommerhus – er man automatisk medlem af lokalrådet”, siger han. ”Som formand synes jeg, det er væsentligt, at jeg kan repræsentere hele landsbyen, alle beboerne, især i forhold til beslutningstagere i kommunen”.

Begge er dog enige om, hvad det giver at have en beboerforening eller et lokalråd. ”Vi forsøger at afholde én aktivitet om måneden, så der hele tiden sker noget”, siger Merete Petersen. Landsbyens be-boere lærer også hinanden bedre at ken-de ved at deltage i aktiviteterne. F.eks. har vi fastelavn, sommerfest, august-marked, friluftsgudstjeneste, foredrag, fællesspisning og adventsarrangement.

Jeg synes, at beboerforeningen har gjort noget godt for Rude. Der er i hvert fald altid god opbakning blandt beboerne til arrangementerne”, siger Merete Petersen.

”Vores lokalråd har to forpligtel-ser, nemlig at udgive beboerbladet 2Sogne, som udkommer seks gange årligt, samt at vedligeholde minde-stenen fra 2. Verdenskrig”, fortæller Lars Schou Pedersen. ”Resten af akti-viteterne finder vi selv på, og det kan være alt fra fastelavnsfest til foredrag, vinsmagning og grillaften. Der er altid mange mennesker, der bakker op om initiativerne, og alle er meget glade for beboerbladet, som også indehol-der vores kirkenyt”.

Man sku’ altid bo på landet Merete Petersen og Lars Schou Pe-dersen er også enige om, hvor dej-ligt det er, at bo på landet. ”Der er et stort sammenhold blandt beboerne i Rude”, mener Merete Petersen. ”Her tager man sig af hinanden og hjæl-per hinanden, hvis der er nogen, der har brug for det. Vi kender også hin-

anden godt her i landsbyen, fordi vi snakker med hinanden. Når man går tur og møder nogen, stopper man op og snakker”.

”Herude på landet lægger vi vægt på nærheden og sammenholdet med de mennesker, vi bor iblandt”, fortæller Lars Schou Pedersen. ”Vi stopper op og hilser på hinanden, snakker med hinanden. Det giver en god tryghed, og man kan altid få hjælp, hvis man har brug for det”.

”Det betyder også meget, at vi er tæt på naturen”, siger Merete Petersen. ”Her er masser af frisk luft, skov og strand. Det giver gode muligheder for udendørs aktiviteter, og f.eks. cykler medlemmerne i vores lokale cykel-forening mange gode ture. Man kan sige at, på landet er der ’højt til loftet’ i mere end én forstand”. Lars Schou Pedersen tilslutter sig dette. ”Og så er der et sammenhold, der også giver sig til udtryk i de mange foreninger, der er i et landsbysamfund – der er ligesom tradition for, at når man bor på landet, mødes man i foreninger-

30-31

Lars Schou Pedersen

ne, for vi kan, om nogen, stå sammen”, siger Lars Schou Pedersen. ”Alle bakker op, støtter og engagerer sig. På den måde er vi, der bor i et landsbysam-fund, utroligt privilegerede, synes jeg”.

Alle er velkomneI Rude bliver der ikke gjort noget spe-cielt for at tage imod nytilflyttere, ud over at beboerforeningens folder bli-ver lagt i tilflytternes postkasse. ”Men Rude er en landsby, og hvis man går eller cykler en tur, taler man med hin-anden, når man mødes”, siger Merete Petersen. ”Det gør vi også med ny-tilflyttere, for vi vil selvfølgelig gerne have, at de skal føle sig velkomne her i vores lille samfund”.

Lars Schou Pedersen er af samme me-ning. ”Helt naturligt byder man nok til-flyttere bedre velkommen herude på landet end man gør i byerne, siger han også. Vi har talt om, hvorvidt lokalrå-det skal byde nye beboere velkommen, men det vil kræve for meget at holde

øje med, hvornår der kommer tilflyt-tere i vores store område. Og som for-mand for lokalrådet er jeg meget op-mærksom på ikke at forskelsbehandle. Det er vigtigt, at lokalrådet ikke virker som en lukket forening, men som et tilbud til alle os, der er så heldige at bo i Hejninge og Stillinge sogne”, fastslår Lars Schou Pedersen.

Drømmen om at flytte på landetDer er måske flere overvejelser at gøre sig end først antaget, når man får lyst til at rive teltpælene op og flytte på landet. Ifølge Lars Schou Pedersen kræver det først og fremmest, at man er åben. ”Hvis man skal have noget godt ud af at bo på landet, skal man være åben og klar til at involvere sig”, siger han. ”F.eks. ved at være opsø-gende i forhold til foreningslivet. Når man har børn, går det ofte nemmere, fordi man møder andre gennem skole osv. Dermed kræver det en god por-tion åbenhed, initiativ og imødekom-menhed at flytte på landet – men en vis ydmyghed også”.

Merete Pedersen mener også, at man skal gøre sig klart, at man skal være mere mobil, når man bor på landet.

”Her i Rude har vi eksempelvis ingen butikker, så man skal gerne have to bi-ler”, siger hun. ”Omvendt ligger lands-byen centralt, når man skal køre til sit job – uanset om man arbejder i Slagel-se, Skælskør eller Næstved”. ”Det gode ved at bosætte sig i en landsby er, at man kommer hinanden mere ved”, siger Merete Pedersen videre. ”Man snakker med og lærer mange at kende. Der er et helt specielt sammenhold, når man bor på landet. En stor del af beboerne har også boet her i mange år, så hvis du flytter til Rude, kan du godt regne med at blive boende”!

”Når det om åbenheden er sagt, er der en stor rummelighed herude på landet”, fortsætter Lars Schou Pe-dersen. ”Efter min mening kan vi i et landsbysamfund mangle lidt af den brogede mangfoldighed, som tit gør sig gældende i byerne. Derfor er vi eks-tra åbne og imødekommende overfor tilflyttere, tror jeg. Erfaringen er også, at har man først valgt at bosætte sig på landet, bliver man her. Så er man en del af vores lille samfund, og det er slet ikke så ringe endda”, slutter Lars Schou Pedersen.

32-33

Slagelse.nu udkommer hver 3. måned fra maj 2013.

Hvis du gerne vil modtage magasinet, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det sendt direkte til din mailboks.

Klik for at tilmelde dig nyhedsbrevet Slagelse.nu

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Et billede siger mere end 1000 ord.

Send os dit bedste foto, som fortæller, hvad Slagelse Kommune er og vær med i konkurrencen om et foto-gavekort på 1.000 kr.

Send det til sabri@slagelse.dk senest den 1. september 2013.

Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer i mailen, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder. Slagelse Kommune forbeholder sig retten til at bruge alle billeder vederlagsfrit.

Vi trækker lod blandt de bedste billeder, og vinderen offentliggøres i næste nummer af Slagelse.nu.

SKYD ET GODT FOTO OG VIND!

Slagelse.nu udgives næste gang i september 2013

slagelse.dk