Bevaringsværdige bygningeri landdistrikterne

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGER

1

Bevaringsværdige BygningerI landdistrikterne

2

Forord

Indledning

Præsentation af kommunerne

Esbjerg Kommune – Overskud gennem bevaring

Kerteminde Kommune – Bevaring starter nedefra

Næstved Kommune – Ny bevaringsstrategi

Aktører

Kommunernes udfordringer

Løsningsforslag

Foreningen Bevaringsværdige Bygningers forslag

Afslutning

Litteratur

Indholdsfortegnelse

Forord 5

7

Foreningen Bedre Byggeskik 13

15

Facaderne 23

Taget 31

Vinduer, døre og kviste 36

Udvendige detaljer og nære omgivelser 39

Indvendige overflader 45

Køkken og bad 53

59

Efterskrift 60

Indholdsfortegnelse

Bevaringsværdige Bygninger I landdistrikterne

© Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, 2011

Tekst: Marie Bisschop-ThomsenGrafisk tilrettelæggelse: Sille Jensen ElsloTrykt i Danmark, 2011ISBN 978-87-994598-0-3

Fotos:

Hvis intet andet er nævnt, tilhører billederne Foreningen Bevaringsværdige Bygninger.

Følgende fotografer har været venlige at udlåne deres billeder:

Leif Bisschop-Larsen: side 6, 38 og 56

Torben Lindegaard: side 11, 18, 20, 21, 27, 29, 44, 45, 49, 51, 52, 54 og 57

Lars Hansen: side 23 og 28

DN Kerteminde: side 24

Visit Kerteminde: side 7, 12, 22, 24, 25, 26 og 50

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger vil gerne takke Esbjerg Kommune, Kerteminde

Kommune og Næstved Kommune for at være fokuskommuner i undersøgelsen samt deres medar-

bejdere for velvilligt at stille op til interview. Endvidere en stor tak til Claus de Neergaard og Niels

Iuel Reventlow for at dele deres erfaringer med istandsættelse og udlejning af bevaringsværdige

bygninger og bevaringsforeningerne Ribe Gammelt Præg, Bevarings- og Miljøforeningen for

Kerteminde og Næstved Bevaringsforening, for at dele deres erfaringer med arbejdet med beva-

ring af den byggede kulturarv.

For tålmodig gennemlæsning af tekst og indsigtsfulde kommentarer gennem tilblivelsen af under-

søgelsen skal foreningens næstformand Birthe Iuel have stor tak.

Til slut skal de utrættelige korrekturlæsere, Johan Hage og Jacob Bisschop-Thomsen også tildeles

tak for hjælpen.

54

ForordDenne publikation belyser de problemer og løsningsmuligheder borger

og myndighed står overfor i arbejdet med de bevaringsværdige bygnin-

ger. Der er mangesidede interesser på spil og mange holdninger til, hvor-

dan den byggede kulturarv beskyttes til fællesskabets bedste. De gode

intentioner er hos de mange, ansvaret hos en del færre.

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger repræsenterer ejerne og de-

res interesser. I min egenskab af formand for foreningen er det mit håb,

at nå ud til så mange som muligt med den information og viden som her

præsenteres.

Forbedres ejernes vilkår er det til gavn for hele samfundet, som kom-

mer til at stå med en bevaringsværdig bygningsmasse, som æstetisk er

nationen værdig og til gavn.

Samarbejde er fremtidens kodeord, ikke kun mellem ejer og myndig-

hed, men mellem alle aktører inden for området. Dette samarbejde skal

bygges op omkring vidensdeling og fra myndighedernes side støttes og

tages alvorligt.

Det er myndighedernes ansvar, at der ydes ejerne optimale økonomiske

vilkår samt at der tænkes langsigtet. Husk på, at både bygninger, sam-

fund og ejernes situation skal optimeres til fælles bedste.

Alle er tjent med at den bevaringsværdige bygningsmasse identificeres,

bevares og at ejerne som følge heraf opnår bedst tænkelige vilkår.

Der kan ikke rettes nok tak til Grundejernes Investeringsfond,

Nykredits Fond og Bygnings Frednings Foreningen BYFO for at yde støtte

til projektet og publikationen.

Jan Martens

Formand

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger

76

IndledningDe bevaringsværdige bygninger er ikke kun et væsentligt aktiv for ejerne,

men for os alle sammen. De har betydning for vores hverdag, fordi vi alle

sammen enten færdes i eller blandt dem, og for kommunerne har de stor

betydning i bestræbelserne på at skabe vækst, fordi bygningerne repræ-

senterer en værdi, der tiltrækker og fastholder nye borgere, erhvervsliv og

turister.

Det har mange kommuner allerede indset. Det er derfor vigtigt, at den

enkelte kommune skiller sig ud i forhold til andre kommuner, er sig sine

særlige stedbundne kvaliteter bevidst og ikke mindst formår at kommuni-

kere dem til omverdenen.

Ligeså vigtigt er det naturligvis, at kulturarven er intakt, at den er til

stede og kan ses og opleves.

Ejerne har hovedansvaret for de bevaringsværdige bygninger og uden

dem – ingen bevaringsværdige bygninger. Som ejer af et bevaringsvær-

digt hus har man ansvaret for et stykke af vores fælles kulturarv. Det

kræver en ekstra indsats, det kræver særlig viden og ikke mindst vilje til

at prioritere de midler, der skal til for at bevare husenes særlige karakter.

Men kommunalbestyrelsen har også et ansvar, og ønsker den ligefrem

at profitere af ejernes indsats, må den hjælpe til – både med planlægning,

rådgivning og økonomisk støtte.

Overblik og fokus

Vil man have lokalpolitikerne til at fokusere på de bevaringsværdige byg-

ningers betydning må man åbne deres øjne for, hvordan bygningerne kan

indgå som en væsentlig del af kommunens strategi. Det er derfor nødven-

digt at skaffe sig et overblik over placering og antal.

Mange kommuner har allerede et vist overblik over deres bevarings-

værdige bygninger i købstæderne og de større byer. Dog er landsbyer,

husmandssteder, landbrugsbygninger osv., sjældent beskyttet af de kom-

munale planlægningsredskaber, endsige at de overhovedet har kommunal

bevågenhed.

98

Dette faktum er naturligvis ikke et udslag af ligegyldighed fra kommu-

nalbestyrelsens side, men snarere et prioriteringsspørgsmål i knaphed på

både tid og penge. Da større befolkningstæthed naturligt øger opmærk-

somheden på bevaringsproblematikken, starter planlægningen i byom-

råderne. Det er imidlertid en farlig prioritering på lang sigt at overlade

bygningskulturen i landdistrikterne til sig selv. Et købstadsområde med

mange bygninger kan til en vis grad bedre tåle forandringer på de enkelte

huse, uden at det arkitektoniske helhedsindtryk forsvinder eller at kultur-

miljøet går tabt. Taler vi derimod om et fint lille kulturmiljø, på ganske få

huse placeret om landsbyens gadekær, vil dette være langt mere sårbart

overfor skæmmende ændringer eller nedrivning.

BYFOs undersøgelseBygnings Frednings Foreningen, BYFO, besøgte i 2007/08 bevarings-

værdige udlejningsboliger under en række danske godser og herregårde.

Udgangspunktet for denne undersøgelse var en antagelse om, at de byg-

ningskulturelle værdier på de bevaringsværdige bygninger forringes ved

istandsættelse. Dette skyldes ejernes manglende muligheder for en fremti-

dig forrentning af den investerede kapital.

Det drejer sig både om manglende kvalitet i materialevalg og istand-

sættelsesløsninger, men også om at arkitektoniske detaljer uden funktion

fjernes eller forsvinder. Detaljer, som vidner om den tid eller den egn hu-

set er opført i, spares væk, fordi den øgede bygningskulturelle værdi el-

ler herlighedsværdi ikke giver lovhjemmel til en højere husleje. Selv om

husene tilsyneladende undergår en istandsættelse, er der både tale om

generelle »værdiforringende bygningsforbedringer« og så det som BYFO

benævner det »bygningskulturelle saneringstab«.

Det bygningskulturelle saneringstab er ikke kun et fænomen, der gør

sig gældende for bevaringsværdige udlejningsejendomme under herre-

gårde og godser. Den problemstilling oplever alle ejere og udlejere af et

bevaringsværdigt hus at skulle tage stilling til i såvel den løbende ved-

ligeholdelse som ved større istandsættelser. Det samme gælder begrebet

værdiforringende bygningsforbedringer, hvor f.eks. energirenovering af

de bevaringsværdige bygninger på den ene side udgør en stor trussel

for opretholdelsen af bevaringsværdierne og på den anden side ikke kan

bære en husleje, der kan forrente investeringen i bygningerne.

De nye krav til energimærkning kan nemt ende med at udgøre en al-

vorlig trussel mod de bevaringsværdige huse. Som eksempel kan nævnes,

at bevaringsværdige huses småsprossede vinduer med forsatsvinduer ikke

kan leve op til samme standarder som lavenergiruder.

Foreningen Bevaringsværdige Bygningers pilotundersøgelseForeningen Bevaringsværdige Bygninger har i en landsdækkende under-

søgelse afdækket støttemulighederne til bevaringsværdige bygninger i

landets kommuner. Baggrunden for undersøgelsen var en begrundet an-

tagelse om, at flere kommunalbestyrelser de senere år har nedlagt deres

bygningsforbedringsudvalg og dermed fjernet den eneste mulighed for en

mere formaliseret økonomisk støtte til de bevaringsværdige bygninger.

Undersøgelsen resulterede i en oversigt over, de kommuner, der ydede

direkte tilskud til de bevaringsværdige bygninger, og de, der ikke ydede

tilskud til bygningerne.

Undersøgelsen viste, endvidere at visse kommunalbestyrelser vælger at

yde indirekte tilskud til de bevaringsværdige bygninger gennem et bidrag

til den lokale bevaringsfond eller forening, der så efterfølgende uddeler

støttemidlerne.

1110

Konklusionen af den indledende undersøgelse bekræftede os i, at mu-

ligheden for at opnå økonomisk støtte til istandsættelse af bevaringvær-

dige bygninger i dag er meget lille. I betragtning af en forventning om at

kommunalbestyrelserne på landsplan fremover vil have et generelt øget

fokus på landdistrikternes bevaringsværdige bygninger, udgør den mang-

lende prioritering af økonomisk støtte til disse bygninger et uforståeligt

paradoks for foreningen.

Pilotundersøgelse

I et forsøg på at få et overblik over, hvordan de bevaringsværdige byg-

ninger prioriteres og håndteres i kommunerne, gennemførte Foreningen

Bevaringsværdige Bygninger en pilotundersøgelse af kommunerne

Halsnæs og Vordingborg i efteråret 2010. Undersøgelsen fokuserede på

• rammebetingelserne for ejerne af de bevaringsværdige bygninger

• kommunalbestyrelsens håndtering af ejer- og borgerinddragelse

• den valgte planstrategi, og dennes udarbejdelse og implementering

De to kommuner var valgt, fordi de begge havde status som kulturarvs-

kommuner og derfor måtte antages at have fokus på bygningskulturen

med en formuleret planstrategi. Det viste sig at holde stik for begge kom-

muners vedkommende.

Pilotprojektet gav et udmærket indtryk af kommunernes fokusområder og

udgjorde herefter grundlaget for en mere omfattende undersøgelse af:

• kommunalbestyrelsens prioritering og håndtering af de bevarings-

værdige bygninger i landdistrikterne

• metoder til motivering af ejerne til at deltage aktivt i bevaringen af

bygningerne

Uden ejerne spiller klaveret ikkeDet er ikke hensigtsmæssigt at formulere bevaringspolitik uden at ind-

drage ejerne. Tager disse ikke ejerskab til planerne, risikerer man en mod-

vilje, som kan betyde, at der ikke tages ordentligt hånd om bygningerne

og at kulturmiljøerne bliver negligeret.

En lokalplanlægning, der med udgangspunkt i borgerne, ejerne og bru-

gerne af bygningerne, inddrager dem og skaber en voksende bevidsthed

om, bygningskulturens værdier, er et uvurderligt værktøj for alle parter.

Det er dog langt fra uden omkostninger for kommunalbestyrelsen at

satse på kulturarven, ligesom det heller ikke er uden omkostninger at op-

starte og videreføre en intensiv ejer og borgerinddragelse. Men det har

ofte den effekt, at det ikke alene skaber trivsel for de mennesker, der al-

lerede bebor området, det skaber også øget vækst. Unikke lokale fortæl-

linger er med til at skabe vækst for eksisterende virksomheder samtidig

med, at det bliver lettere at tiltrække nye virksomheder og kvalificeret

arbejdskraft.

Ydermere kan ejer- og borgerinddragelse fungere som katalysator for

ildsjæle og generel øget interesse. Det er en selvforstærkende effekt, der

breder sig som ringe i vandet og er med til at skabe en levende forank-

ring og en fortsat proces omkring benyttelse af kulturarven.

1312

Præsentation af kommunerne

Til undersøgelsen af forholdene for de bevaringsværdige byg-ninger i landdistrikterne, er der taget udgangspunkt i tre fo-kuskommuner, der i deres arbejde med de bevaringsværdige bygninger forholder sig forskelligt, og arbejder med hver de-res løsningsforslag.

Q

Q

Q

Esbjerg kommune: Kommunen har gen-

nem sin støtte til og samarbejde med Esbjerg

Bevaringsfond mulighed for at yde økonomisk støtte

til ejere af bevaringsværdige bygninger.

Kerteminde kommune: Den mindste

kommune i undersøgelsen, både befolknings – og

arealmæssigt. Kerteminde kommune udmærker sig

ved at arbejde meget intensivt med ildsjæle og det

engagement der ligger hos borgerne.

Næstved kommune: Næstved er en af de

kommuner der pga. af besparelser netop har nedlagt

sit bygningsforbedringsudvalg og derfor er tvunget

til at tænke i nye baner omkring sin bevaringsindsats.

Kommunerne ligger spredt i landet med forskellige nærhed til større byer og der er er stor forskel på antal-let af lokalt forankrede større virksomheder med tilhø-rende arbejdspladser. De tre kommuner giver således et billede af de danske kommuner og deres forskellige udfordringer i arbejdet med de bevaringsværdige byg-ninger i landdistrikterne.

Bevaring gennem benyttelse

Lige så vigtigt som det er at bevare, lige så vigtigt er det at benytte og

skabe blivende værdier i lokalsamfundet. Værdier som alle borgere kan

se nytten af at arbejde videre med og beskytte. Et nyttigt redskab i denne

sammenhæng er at skabe nye fortællinger, som lokalsamfundet kan leve

videre på. Dermed ikke sagt, at de gamle fortællinger ikke er væsentlige,

tværtimod. Et områdes historie, det fundament nutiden bygger på, er vi-

talt for at de nye fortællinger fæstner sig i befolkningen.

De næste tre afsnit beskriver hvordan de tre fokuskommuner på for-

skellig vis har valgt at gribe arbejdet med kulturarven og de bevarings-

værdige bygninger an. Præsentationen af de tre kommuner anskueliggør

kommunernes forudsætninger, deres særlige problemstillinger og de plan-

strategiske løsningsforslag kommunalbestyrelsen arbejder ud fra. Endelig

er der også en beskrivelse af de forskellige interessenter eller aktører, som

har interesse i kulturarven og forvaltningen af denne.

1514

FakTa oM koMMuNENpr. 1.1.2011

• Areal: 752,7 km²

• Indbyggere: 115.114

• Bevaringsværdige bygninger

(1-5): ca. 6.000

Esbjerg Kommune – Overskud gennem bevaring

Esbjerg kommune er i forbindelse med kommunesammenlægningerne

skabt ud fra de tidligere Esbjerg, Ribe og Bramming Kommuner. Særligt

de gamle Esbjerg og Ribe Kommuner havde en lang tradition for byg-

ningsbevaring og for at yde økonomisk støtte til forbedringsarbejder på

bevaringsværdige huse. En tradition der er ført videre i den nye Esbjerg

Kommune.

Esbjerg Kommune ligger ud til vadehavet og er historisk og kulturelt

formet af områdets naturkræfter. Samtidig har den geografiske nærhed

til Tyskland og resten af Europa haft stor indflydelse. Samlet set har dette

været med til at give området omkring vadehavet et særpræg, der adskil-

ler sig fra resten af Danmark.

Esbjerg Kommune rummer mange kulturhistoriske elementer, som

fortæller væsentlige dele af den nationale såvel som den lokale historie.

Kulturhistorien er et fint samspil mellem bygningerne, det menneskeskab-

te landskab og naturen.

Området har oprindeligt haft handel og landbrug som sin primære ind-

tægtskilde og har i perioder været meget velstående. Det ses på bygnings-

kulturen, der i sin arkitektur bærer præg af den europæiske indflydelse

samt det faktum, at folk har haft råd til at bygge lidt større og bedre. Det

har været med til at skabe smukke landsbyer, hvis kvaliteter har kunnet

holde sig frem til i dag.

De tidligere Esbjerg og Ribe Kommuner har udarbejdet kulturmiljøatlas

og Bramming Kommune har lavet en mindre fotoregistrering af kommu-

nens bevaringsværdier. Derudover, er der for området lavet en registre-

ring af bevaringsværdige kulturmiljøer, foranlediget af det tidligere Ribe

Amt og i 2007 blev der udarbejdet et kulturarvsatlas på tværs af flere

kommuner over hele vadehavet.

I Esbjerg Kommunes arbejde med kulturarven har det derfor været af-

gørende at få sammenkædet disse tre former for registranter, samt afkla-

ret de værdier, som repræsenteres i dem. Ligeledes har det været væsent-

1716

Smidig forvaltning

Kommunalbestyrelsen har et stort ønske om at kunne skabe en smidigere

forvaltning, både hvad angår kommuneplaner og specielt lokalplaner.

Kommunalbestyrelsen mener, at lokalplaner ofte har tendens til at fast-

fryse et område og at det er alt for bekosteligt at ændre dem, selv om det

ville være tilrådeligt. Særligt i forhold til den nye overordnede kommune-

planstrategi kan de gamle lokalplaner være en hindring.

Løsningen kunne være et planlægningsredskab, der er mere smidigt

end lokalplanerne, men har retsvirkning som disse. Kommunalbestyrelsen

har arbejdet med at skabe planer for en udpeget del af kommunens lands-

byer. Disse planer kan bruges i både kommunalbestyrelsens og planafde-

lingens fremtidige arbejde med lokalområdet, men også borgernes eget

arbejde med landsbyen. Desværre mangler registreringen retsvirkning og

fungerer derfor kun som et værktøj til formidling og borgerinddragelse.

Derudover kan borgerne bruge registreringen til at opnå viden om og va-

retage driften og vedligeholdelsen af deres landsby.

Affolkning

Spørger man kommunalbestyrelsen, er Esbjerg Kommune et attrak-

tivt område at bo i, men også her mærkes affolkningen af landsbyerne.

Smukke landsbyer, der rummer store kulturarvsfortællinger, men som

ikke ligger optimalt i forhold til transport og arbejde, bliver efterhånden

affolket. Som mange andre kommuner, har Esbjerg Kommune også det

problem, at landsbyerne har svært ved at fastholde borgere, der skaber liv

og videreudvikler landsbyerne.

Kommunalbestyrelsen har valgt, at opprioritere denne problemstilling,

dels gennem arbejdet med ejere og borgere i landsbyplanprojektet og dels

ved at yde økonomisk tilskud.

Kommunens andre interessenterEsbjerg Bevaringsfond

For Esbjerg Kommunes borgere er situationen den heldige, at kommu-

nen har en bevaringsfond, hvorfra der kan søges støtte til bygningsfor-

ligt for kommunalbestyrelsen at afgøre, hvordan kommunen i fremtiden

skal vægte arbejdet med kulturmiljøet.

Kulturarven som et aktiv

Ribe by fik allerede i 1960’erne en restriktiv bevarende lokalplan for den

gamle middelalderbykerne, som har været med til at sikre, at byen i dag

fremstår historisk intakt og velbevaret. Resultatet af denne politik kan

måles helt konkret på mængden af turister i byen, hvilke typer erhverv

byen tiltrækker, samt hvilke mennesker der flytter til byen. Alt sammen et

positivt forbillede for andre byer og områder.

Esbjerg Kommunes landsbyer nyder stor anerkendelse for at være vel-

bevarede brikker i fortællingen om vadehavslandet. Opmærksomheden

kommer ikke kun fra Danmark, men tillige fra resten af Europa og spe-

cielt de lande, der er en del af vadehavsområdet.

Kommunens problemstillingerOverblik

Kommunalbestyrelsen arbejder på, at skabe overblik over den nye kom-

munes bevaringsinteresser og kulturarv, så der kan skabes ens retnings-

linjer for hele Esbjerg Kommune. Man er således i gang med at opdatere

de eksisterende atlas for at sikre, at bygningerne stadig eksisterer, er i

samme stand og ligger på den noterede placering.

Samtidig arbejder kommunalbestyrelsen sammen med Esbjerg

Bevaringsfond på at tydeliggøre de ønskede mål for bevaringsindsatsen.

Når der ligger en klar handlingsplan, vil det gøre det lettere for ejerne

og de øvrige borgere at forholde sig til deres bygninger og kulturmiljø.

Samtidig vil det være lettere for kommunalbestyrelsen at afdække, hvor-

dan kulturarven kan være gavnlig for hele kommunen.

Det er kommunalbestyrelsens forventning, at sagsbehandlingen af

byggesager kan gennemføres hurtigere og bedre, når der ligger en re-

gistrering af alle bevaringsværdige bygninger, og man har en plan for

bevaringsindsatsen.

koMMuNENS proBlEMSTIllINgEr

• Overblik• Smidigere forvaltning• Affolkning

1918

bedrende tiltag. Det kunne f.eks. være til udskiftning af termoruder fra

1970’erne til vinduer, der er i overensstemmelse med husets oprindelige

arkitektur. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, hvilket incitament

det er for ejerne at kunne søge direkte støtte til den merudgift, det er at

udføre arbejdet på en særlig måde i særlige materialer.

Udover at bevillige direkte støtte til bygningsforbedrende tiltag, arbej-

der bevaringsfonden med langsigtede målsætninger for oplysningsind-

satsen blandt kommunens borgere samt præmiering af bygninger, hvor

ejerne har demonstreret en særlig bevaringsindsats. Det gør bevaringsfon-

den til et aktiv for kommunalbestyrelsen i arbejdet med at formidle kul-

turarven og bevaringsarbejdet til ejere og øvrige borgere.

Lokalråd/landsbyråd

For at have et fast ankerpunkt i kontakten med borgerne, herunder ejerne,

har kommunalbestyrelsen oprettet lokalråd rundt omkring i kommunen.

Lokalrådene er første kontaktflade i arbejdet med kulturarven, og det er

også her arbejdet med landsbyplanerne starter.

Den positive effekt af rådene er, at kommunalbestyrelsen har en fast

kontaktgruppe, og det samme har borgerne, Det gør kommunikationen

lettere og mindre omkostningstung. Samtidig er rådene med til at skabe

sammenhold i landsbyerne og udgør et forum for drøftelser og udveksling

af idéer. Det er med til at sikre aktiviteter og nye projekter i kommunens

lokalområder.

Planarbejdet Kulturturisme

Områdets unikke bygningskultur indgår som et væsentligt element i kom-

munalbestyrelsen ønske om at udvikle kulturturismen, som kan være med

til at styrke livet i de bevaringsværdige landsbyer og på de enkeltliggende

gårde. Samtidig påvirker kulturturismen områdets kultur og identitet,

og derfor er det en væsentlig overvejelse fra kommunalbestyrelsen side,

hvordan denne udvikling kan styres i den ønskede retning.

OECD* har afdækket betydningen af kulturturisme og fundet frem til,

at kulturturister bidrager med langt flere penge end almindelige turister,

samtidig med at de tilfører midler til det eksisterende bygnings- og kul-

turmiljø. Kulturturisme er i kraftig vækst i mange andre lande, men er ge-

nerelt ikke i fokus i Danmark – endnu.

Planafdelingen i Esbjerg kommune arbejder netop nu, med et projekt,

der skal afdække, hvordan kommunen tiltrækker flere kulturturister. Som

et middel hertil ønsker kommunalbestyrelsen at udleje eller formidle ud-

lejning af huse i vadehavslandsbyerne. I den forbindelse arbejdes med at

skabe fundament for en tilstrækkelig husleje, der kan finansiere bygnin-

gernes vedligeholdelse, så bevaringsværdierne opretholdes.

Ejerne med på råd

For at gøre arbejdet med de bevaringsværdige bygninger helstøbt har det

været kommunalbestyrelsens strategi, ikke at træffe beslutninger henover

hovedet på borgerne og ejerne af bygningerne, men tage dem med på

råd. Herved opnår kommunalbestyrelsen velvilje, der er med til at frigøre

kræfter til andre elementer af bevaringsstrategien.

NøglrorD I plaNarBEJDET

• Kulturturisme• Ejerne tages med på råd• Samspillet mellem kultur-

og naturarv

*OECD: The Impact of Culture on Tourism, 2009.

Kulturturisme udgør på verdensplan ca. 40 pct. af alle

turister, men kun omkring 4 pct. i Danmark.

2120

Kommunalbestyrelsen har også arbejdet ud fra en filosofi om, at ejerne

og brugerne er eksperter, når det drejer sig om viden om bygningerne.

Det betyder dog ikke, at der ikke er brug for vejledning og uddannelse i

vedligeholdelse og renovering af bygningerne.

Kommunalbestyrelsen lægger et stort arbejde i vejledning af ejere og

øvrige borgere, både i byggeskik og -teknik samt historie. Der er tidligere

udarbejdet forskellige skriftlige vejledninger i byggeskik og vedligehol-

delse. Erfaringerne fra disse vejledninger har vist, at ejerne værdsætter

vejledning og ønsker at følge denne, men økonomisk kan det være umu-

ligt. I den henseende stilles ejere af bevaringsværdige bygninger i Esbjerg

Kommune som allerede nævnt bedre end flertallet, da de har mulighed for

at søge penge i Esbjerg Bevaringsfond.

Samspillet mellem kultur- og naturarv

Esbjerg Kommune har, som tidligere nævnt, ikke kun bygningskulturelle

værdier. Kommunen rummer generelt en stor kulturarv, samt en unik na-

tur. Det er derfor kommunalbestyrelsens bevidste strategi at arbejde aktivt

med samspillet mellem kultur- og naturarven.

2322

Kerteminde Kommune– Bevaring starter nedefra

Kerteminde Kommune er den mindste kommune i projektet og er dannet

af de gamle Kerteminde, Langeskov og Munkebo Kommuner. Kommunen

er blevet formet af sin nære tilknytning til vandet såvel som den omgi-

vende natur. Området er præget af fjorde, øer, strandenge og skov; en

mere mangfoldig natur end mange andre steder i Danmark, der er så tæt

beboet.

Kerteminde er en gammel købstad, hvis status har været med til at

sætte sit præg på byen og det omkringliggende land. Byen ligger ved det

smalle sund, der forbinder Storebælt med Odense fjord og har oprinde-

ligt udgjort Odenses havn. I gensidig forståelse af byens betydning for

både borgere og turister har Kertemindes bevaringsværdige bygninger og

bymiljøs udseende og vedligeholdelse længe været underlagt strenge be-

stemmelser. Disse bestemmelser har været med til at bevare byen smuk og

helstøbt.

Kerteminde Kommune udmærker sig ved at have markante kul-

turhistoriske spor i landskabet, fra meget forskellige tidsperioder.

Munkebo var oprindeligt et fiskerleje med rødder tilbage til middelal-

derens munke. I 1950’erne blev byen markant udbygget med arbejder-

boliger til Lindøværftet og rummer en unik fortælling om den danske

industrialisme.

Stationsbyen Langeskov har udviklet sig af to omgange, der hver for-

tæller deres del af historien. Første gang i 1860’erne da jernbanen blev

anlagt, og byen voksede i kraft af denne og 100 år senere i 1960’erne, da

parcelhuse og ny industri kom til området. Motorvejen tværs over Fyn

har også været med til at påvirke udviklingen af Langeskov.

Kerteminde Kommune har mange godser, som sætter deres præg på

både landskab og bygningskultur. På forskellig måde, har kommunalbe-

styrelsen formået at opnå et frugtbart samarbejde med ejerne, hvilket har

været med til at styrke kommunen. Godserne er med til at sikre arbejds-

pladser og bygningskultur i kommunen, samtidig med at deres kulturhi-

FakTa oM koMMuNEN

pr. 1.1.2011

• Areal: 205 km²

• Indbyggere: 24.000

• Bevaringsværdige bygninger:

ca. 2.000

2524

storie udgør en væsentlig del af kommunens identitet.

Kerteminde Kommune kendetegnes ved, at mange af borgerne er pend-

lere, der arbejder i andre kommuner. Det er et aktivt valg for borgerne at

bo i kommunen, og hvis ikke forholdene i kommunen lever op til de øn-

skede krav, flytter borgerne til et mere attraktivt område.

Kommunalbestyrelsen har valgt at bygningskulturen, kulturmiljø-

erne og miljøet generelt, både naturen og klimaet, skal have en væsent-

lig plads i markedsføringen af kommunen overfor potentielle tilflyttere.

Kommunalbestyrelsens målsætning er at tiltrække mange forskellige

mennesker, der hver på deres måde kan bidrage til området. Samtidig skal

kommunen naturligvis også være et godt sted at leve for de borgere, der

allerede bor her.

ProblemstillingerRammen om det gode liv

Kommunalbestyrelsen i Kerteminde Kommune har arbejdet meget med,

at skabe rammen om det gode liv, både for fastboende og turister. Mange

af kommunens borgere er tilflyttere og pendlere og særligt denne gruppe

flytter efter rammebetingelserne. Mulighederne skal være til stede for at

skabe det ønskede liv.

Den afgørende problematik i denne sammenhæng er, at ikke alle øn-

sker de samme rammer. Hvis forholdene tilpasses for meget til turisme,

vil det ofte gå ud over de fastboende. Kommunalbestyrelsen skal derfor

vedtage en prioritering af rammebetingelserne, der efterfølgende kan ar-

bejdes ud fra.

Kommunalbestyrelsen har valgt, at kulturarven og naturen skal være

to afgørende faktorer i disse rammer, men med sikringen af disse er arbej-

det ikke gjort. Næste problem er at sikre, at borgerne får rodfæste i lokal-

samfundet ved at skabe tilhørsforhold og loyalitet. Her kan kommunens

mange foreninger og ildsjæle være et uvurderligt redskab. De bliver den

dør, gennem hvilken kommunalbestyrelsen kan kommunikere med ejere

og borgere og understøtte opbygningen af lokalsamfundene.

Tilhørsforhold

Med øget tilhørsforhold følger en anden positiv problemstilling: Der

stilles krav. Når folk tager ejerskab, opstår der virkelyst og kreativitet.

Desværre er dette ikke altid foreneligt med de forskellige planer, regler

og den lovgivning kommunalbestyrelsen skal overholde. Det kan skabe

problemer, hvis borgerne, herunder ejerne for eksempel ikke forstår ratio-

nalet bag kommunalbestyrelsens afslag. Der arbejdes derfor med at skabe

alternative løsninger på borgernes ansøgninger, så afslag eventuelt helt

kan undgås.

Kommunalbestyrelsen i Kerteminde Kommune har indset nødvendighe-

den af, at planstrategien følges op med en strategi for kommunikationen

med borgerne, så disse ikke ender med at opfatte sig selv som problemer

i kommunalbestyrelsens arbejde, men som en del af løsningen og et aktiv

for kommunen. En positiv, deltagende kommunikation, der skaber lige-

værd mellem borger og kommunalbestyrelse er ikke noget, der kommer af

sig selv. Det kræver et vedvarende arbejde, særligt fra kommunalbestyrel-

sens side, da denne naturligt sidder i en magtposition.

Funktionstømte bygninger

Kerteminde Kommune har valgt, at bygningskulturen skal være en del af

den kulisse, der skaber rammerne om det gode liv i kommunen. Det be-

tinger dog, at bygningerne har en funktion. I modsat fald forfalder de og

går til. I takt med landbrugets ændrede struktur har funktionstømte land-

brugsbygninger, med deraf følgende forfald, således i mange år udgjort et

problem.

Særligt godserne med deres store bygningsmasse har været udsatte,

ikke kun i forhold til deres driftsbygninger, men også i forhold til deres

store mængde af udlejningsboliger. Udlejning af godsernes tidligere med-

arbejderboliger er medvirkende til, at godserne på længere sigt kan opret-

holde en rimelig bevaringsstandard på deres bygninger, men det er ikke

problemfrit.

Det største problem er, de strenge restriktioner lovgivningen lægger på

huslejens størrelse, der ofte gør det umuligt for udlejer at få dækket sine

proBlEMSTIllINgEr

• rammen om det gode liv• tilhørsforhold• funktionstømte bygninger• ligevægt mellem interessenter

2726

udgifter til en bevaringsmæssig korrekt vedligeholdelse af husene. Derfor

bliver det ved istandsættelserne kompromisets ædle kunst, der bestemmer,

og i sidste ende bliver det som regel bevaringsværdierne, der taber.

Når bevaringsværdierne går tabt, bliver det sværere at tiltrække et

ressourcestærkt klientel, der er et aktiv for området og som både vil og

kan passe husene, fordi de prioriterer herlighedsværdierne ved at bo i

enkeltliggende huse omgivet af en smuk natur – til trods for den høje

varmeregning.

Ligevægt mellem interessenter

Kerteminde Kommune har mange og forskellige interesser i spil, når det

handler om benyttelsen af området. Det drejer sig om både industri og

landbrug, turisme, kulturarv og naturfredning, hvis interesser langt fra

altid er sammenfaldende. Det er derfor nødvendigt med en handlingsplan

for vægtning og prioritering af disse interesser for at undgå negativ sy-

nergi, som bestemt ikke bidrager positivt til et område. De konflikter, der

kan opstå, vil bidrage til at modarbejde andre forsøg på øget tilflytning.

Kommunalbestyrelsen arbejder målrettet med at finde en balance, der

tilgodeser de planstrategier, der er lagt for kommunen, samtidig med at

der ikke er en gruppe borgere, der føler sig forfordelt.

Kommunens interessenterIldsjæle

Kerteminde Kommunes bevaringsforening, Bevarings- og Miljøforeningen

for Kerteminde, er meget aktiv. Den arbejder målrettet med at udbrede

kendskabet til de bevaringsinteresser, der findes i kommunen. Foreningen

præmierer årligt gode eksempler på smuk bevaring. Foreningen er et af

eksemplerne på de mange frivillige kræfter, der eksisterer i kommunen

og som kommunalbestyrelsen gør et stort arbejde for at arbejde sammen

med, støtte og vejlede.

Kommunens frivillige ildsjæle er med til at opretholde mange små for-

eninger rundt om i landsbyerne. Det skaber sammenhold og mulighed

for aktiviteter og projekter, som ellers ikke ville blive til noget. Det er alt

sammen med til at vedligeholde de skabende kræfter og aktiviteter i lo-

kalsamfundene. Samtidig åbner kontakten til ildsjælene og foreningerne

en dør for kommunalbestyrelsen, igennem hvilken den lettere kan kom-

munikere direkte til sine borgere.

Godserne

Kommunens godser optager en stor del af jordarealet og har en betydelig

rolle i at skabe rammerne for naturen og kulturen. Der er forskel på, hvil-

ket erhverv godserne prioriterer som deres hovederhverv og dermed også,

hvordan de forholder sig til kulturarven. Kommunalbestyrelsen har valgt,

at godserne skal spille en aktiv rolle i kommunens rammer og derfor er

samarbejdet med disse en stor nødvendighed for at gennemføre kommu-

nens planstrategi.

To af kommunens godser indgår i projektet »Fremtidens Herregård«, og

har startet nye tiltag som skal revitalisere godserne. Herigennem skabes

en ny dynamik og nye muligheder for erhverv i kommunen.

2928

Turister

Som fremtidig indtægtskilde for kommunen, har kommunalbestyrelsen

valgt at prioritere turismen højt. Man vil forsøge at fremme turismen

med udgangspunkt i kultur- og naturarven på et bæredygtigt grundlag,

både hvad angår de lokale ressourcer og klimaet generelt. Et bæredygtigt

grundlag for lokalsamfundet skal sikre en balance mellem de forskellige

interesser, så lokalsamfundene ikke kvæles i turismen.

Målet er at tiltrække flere helårsturister, samtidig med at der skabes

større opmærksomhed om de mange muligheder, der findes for turisterne,

natur, kulturarv, kunst, m.m.

PlanarbejdetKerteminde Kommune har stor erfaring med bygningsbevaring og både

kommunalbestyrelsen og borgerne kender de problemer, der kan opstå i

forbindelse med lokalplaner. Kommunalbestyrelsen har derfor arbejdet

meget med ejer og borgerinddragelse og med at skabe en opmærksomhed

for kulturarven, der starter med og bygger på kommunens græsrødder.

Et af de benyttede redskaber er lokalrådene, hvor ejere og borgere i

lokalområderne selv er med til at bestemme, starte projekter og afklare

problemstillinger. Lokalrådene, der har sine rødder ude, hvor borgerne

bor, har været en afgørende metode for kommunen til at få borgerne,

herunder også ejerne i tale. Kommunen møder her borgerne i øjenhøjde

og lader dem være eksperter, for så vidt angår deres eget område og egne

hjem.

Lokalrådene er et eksempel på, hvordan kommunalbestyrelsen som en

bevidst strategi arbejder med de store ressourcer, der gemmer sig hos bor-

gerne. At aktivere et områdes ildsjæle er ikke omkostningsfrit, men afka-

stet er investeringen værd. Kerteminde kommunalbestyrelse har erfaret, at

støtte og opbakning til områdets ildsjæle, kan starte mange projekter, som

borgerne ellers frygter, ikke vil blive realiseret. Derfor er opbakning fra

kommunalbestyrelsen blevet en fast politik.

Gennem ildsjælenes arbejde skabes et fundament, som kommunalbe-

styrelsen kan arbejde videre med i gennemførelsen af de andre målsæt-

ninger i planstrategien. Ildsjælene skaber oplevelser i lokalområderne og

sikrer en identitetsskabelse for borgerne gennem disse. Samtidig startes

en selvforstærkende proces, hvor flere tør og vil bidrage til fællesskabet i

deres fritid.

Kerteminde kommunalbestyrelse har undervejs i deres planstrategi set

på de bagvedliggende faktorer. Hvad er rammebetingelserne og hvordan

skabes disse? Derfor består kommunalbestyrelsens planstrategi af langsig-

tede målsætninger, der kræver investeringer, for at skabe vækst.

Hverken investering i kulturarven eller klimaet er kortsigtede investe-

ringer, men som undersøgelser fra OECD (se side 19) også viser, er det

investeringer med et godt afkast. Ved at satse på rammebetingelserne,

skabes mulighederne for en bæredygtig udvikling, der skaber yderligere

fremgang og rammer for det gode liv i fremtiden.NøglEorD I plaNarBEJDET

• Ildsjæle• Sundhed og identitet• Oplevelser• Bæredygtig udvikling

3130

Næstved Kommune– Ny bevaringsstrategi

Næstved Kommune består efter kommunesammenlægningen af de tid-

ligere Fladså, Suså, Næstved, Fuglebjerg og Holmegård Kommuner. Ud

over Næstved by, rummer kommunen et par større stationsbyer og byer

samt en del mindre landsbyer.

Rent geografisk ligger kommunen i gammelt moræne- og ådals-

landskab, der skaber et kuperet terræn med markante højderygge og

dalsænkninger.

Kommunen består af en del landbrugsjord samt skovområder og af-

grænses mod vest af vand. Mod nord afsluttes kommunen af Tystrup sø.

Rekreativt og turistmæssigt er vand et af de elementer, der naturligt til-

trækker mennesker og derfor har området omkring Enø og Karrebæk til-

trukket sig opmærksomhed.

Udover byer og landsbyer, har kommunen også en del godser og herre-

gårde, der præger landskabet med deres markante bygninger og jordtillig-

gender. Derudover ejer godserne en del af de bevaringsværdige bygnin-

ger, der ligger i landdistrikterne.

Der er udarbejdet kommuneatlas for de tidligere Fladså, Suså og

Næstved Kommuner, af hvilke det fremgår, hvilke bygninger der i sin tid

blev SAVE-registreret. Det er de registreringer, der i dag ligger til grund

for meget af kommunens arbejde med lokalplaner og bygningskultur.

To af de tidligere kommuner, der i dag udgør Næstved Kommune,

har ikke fået udarbejdet atlas, og for disse områder er der ikke

på samme måde overblik over de bevaringsværdige bygninger.

Kommunalbestyrelsen ønsker ikke at afse midler til at udarbejde et nyt

samlet kommuneatlas efter SAVE-metoden. Derfor har kommunalbestyrel-

sen i stedet udarbejdet en oversigt over 100 kulturmiljøer, som skal priori-

teres i planarbejdet.

De fem gamle kommuner udgør en kulturhistorisk helhed, hvor mange

af de bygningsmæssige træk går igen – dog lokalt med store forskelle på

de enkelte landsbyer, som særligt landskabets foranderlighed er årsag til.

FakTa oM koMMuNEN

pr. 1.1.2011

• Areal: 681 km²

• Indbyggere: ca. 80.000

• Bevaringsværdige bygninger

(1-9): 9.641

3332

For eksempel ses nogle af landsbyerne placeret på skrænterne ned mod

åerne, i forhold til højderyggen, der gennemskærer hele kommunen fra

Nordvest til Sydøst eller ud til vandet og har fiskeriet som fokus.

Kommunalbestyrelsen nedlagde i 2010 kommunens bygningsforbed-

ringsudvalg, som et led i generelle besparelser. I de år udvalget eksiste-

rede, arbejdede det med støtte til ejere af fredede- og bevaringsværdige

bygninger, både i form af faglig vejledning og økonomisk støtte. I forbin-

delse med nedlægningen af udvalget er også muligheden for økonomisk

støtte forsvundet. Der er dog stadig mulighed for at henvende sig til kom-

munens planafdeling om faglig støtte, hvilket vægtes højt i et forsøg på

at uddanne befolkningen i god byggeskik.

proBlEMSTIllINgEr

• opmærksomhed og interesse

hos borgerne og politikerne

• borgerinddragelse

• nye værktøjer

Kommunens problemstillingerTidligere har såvel manglende interesse hos befolkningen som mangel på

politisk opbakning betydet et manglende fokus på området. Den primære

problemstilling hos Næstved Kommune har derfor været at skabe op-

mærksomhed om bygningskulturen og kulturarven generelt.

Efterhånden som kommunalbestyrelsen har fokuseret på området, har

denne problemstilling ændret sig. Fra borgernes side mangler der dog sta-

dig en del opmærksomhed, hvilket delvist skyldes samkøringen ved kom-

munesammenlægningen, hvor borgerne skal opdage, at de er en del af

en hel ny kommune. Kommunalbestyrelsen arbejder derfor med at finde

værktøjer til borgerinddragelse og oplysning, som den kan gøre brug af

både i forvaltning og udnyttelse af kulturarven.

Kommunalbestyrelsen efterlyser et alternativt redskab til SAVE, der

er mindre omkostningstungt og mindre gennemgribende, men som sta-

dig giver overblik over bevaringsmæssige og kulturhistoriske interesser.

Kommunalbestyrelsen har i et forsøg på at skabe et sådant værktøj udar-

bejdet en oversigt over kommunens 100 kulturmiljøer. Dette arbejde har

dog ikke retsvirkning på samme måde som en lokalplan og er derfor mest

at regne som et værktøj til at skabe overblik og oplysning.

Kommunens andre interessenterNæstved Kommune er på sin vis startet forfra i arbejdet med bygnings-

kulturen, og kommunalbestyrelsen er derfor i en afprøvende fase, hvor

forskellige redskaber vurderes i forhold til deres mulige effekt på om-

rådets specifikke problemer. Et af de primære redskaber er et øget sam-

arbejde med Næstved Museum, der bl.a. har været med til at udarbejde

oversigten over de 100 kulturmiljøer.

Næstved Museum værdsætter denne mulighed for at dele ud af muse-

ets faglighed og for at være med til at sikre de bevarings- og kulturarvs-

værdier, der findes i kommunen. Desværre er det alt for tydeligt, at byg-

ningskulturen har lidt under manglende opmærksomhed fra både kom-

munalbestyrelse og borgere.

3534

Museet er af den opfattelse, at det er nødvendigt at skabe en øget be-

vidsthed blandt borgerne om de værdier, kommunen rummer. De kan

være store som små, skjulte som tydelige, men fælles for værdierne er,

at kendskabet til dem skal udbredes. Hvis ikke borgerne kender kulturhi-

storien og de værdier, den rummer og kan bibringe nutiden, vil den ikke

have betydning. Museet har manglet effektive muligheder for at kom-

munikere sin viden, hvilket et samarbejde med kommunalbestyrelsen og

planafdelingen kan bidrage til at ændre.

I kommunen findes Næstved Bevaringsforening, der har til huse i

Næstved og i sit arbejde derfor traditionelt kun har fokuseret på Næstved

by. Foreningen har ikke umiddelbart planer om aktivt at arbejde for at

udvide foreningens arbejde og interesser til hele den nye storkommune,

selv om det er vigtigt, at alle kommunens borgere tilføres viden om

bygningskulturen.

Planarbejdet For at værne om nogle af kommunens sårbare bygningsmiljøer er kom-

munalbestyrelsen gået i gang med at udarbejde bevarende lokalplaner.

I fremtiden vil dette arbejde tage sit udgangspunkt i de 100 registrerede

kulturmiljøer, som er blevet sikret en særlig bevågenhed. På samme måde

er det kommunalbestyrelsens hensigt, at oplysningsarbejdet omkring

kommunens værdier skal tage sit udgangspunkt i registranten.

For at gøre arbejdet mere vedkommende og interessant for borgerne

har en del politikere valgt at fungere som guide på rundvisninger til

lokaliteterne.

I kommunalbestyrelsens planarbejde gennemføres de obligatoriske hø-

ringsrunder og borgermøder, mens en løbende inddragelse af borgerne

med udgangspunkt i det indledende arbejde omkring et projekt ikke er

en del af kommunalbestyrelsens almindelige procedure i forbindelse med

disse projekter. Den ekspertise borgerne, herunder ejerne kunne bidrage

med, bliver således ikke udnyttet til fulde i de forskellige projektfaser.

Kommunalbestyrelsen har i arbejdet med øget borgerinddragelse opret-

tet 16 lokalråd, hvor borgerne og ejerne i kommunen kan give deres me-

ning til kende. Kommunalbestyrelsen benytter ikke disse lokalråd specifikt

i arbejdet med at bevare bygningskulturen i kommunen.

En del af kommunens bevaringsværdige bygninger ligger spredt i land-

områderne uden for byer og landsbyer. Disse bygninger falder ind under

kommuneplanen, men det er ikke muligt at lave lokalplaner for at sikre

dem beskyttelse. Derfor er kommunalbestyrelsens bedste redskab at skabe

en generel opmærksomhed hos ejerne og kommunens øvrige borgere om-

kring den bygningskultur kommunen rummer. Hvis denne opmærksom-

hed vækkes i tilstrækkelig grad, vil det overflødiggøre en del kommune-

og lokalplanarbejde og tillige gøre det resterende nødvendige arbejde let-

tere og mindre omkostningstungt.

NøglEorD I plaNarBEJDET

• lokalplaner• borgerhøringer og lokalråd• opmærksomhed og information

3736

AktørerUndersøgelsen af de tre fokuskommuner har afdækket seks afgøren-

de aktører, som har indflydelse på hvilke problemstillinger omkring

kulturarven, der findes i kommunerne. Aktørerne har forskellige

interesser i kulturarven og ud fra disse kan de både være en del af

udfordringen og løsningen på, hvordan de bevaringsværdige byg-

ninger bedst bevares.

Som ejer af et bevaringsværdigt hus, kan man komme i den situation, at

der bliver stillet krav fra omgivelserne til brugen og vedligeholdelsen af

bygningen. Dette kan være med til at skabe fordyrende og besværende

forhold for ejeren.

For så vidt man som ejer bor i den rigtige kommune, vil der være mulig-

hed for økonomisk støtte til særlige vedligeholdelsesarbejder, men situa-

tionen er alt for ofte den modsatte; fordyrende krav til istandsættelser fra

kommunalbestyrelsen og ingen mulighed for støtte.

Ejere, der udlejer deres bevaringsværdige bygninger, har bl.a. grundet

Lejeloven svært ved at få forrentet de ekstra udgifter til vedligeholdelse

og istandsættelse, som sikrer de bygningskulturelle værdier.

Kommunalbestyrelsen leverer de overordnede visioner og regler for kom-

munens borgere ved fortolkning af planloven. Den skaber rammebetin-

gelserne for borgernes liv og ageren i og på deres ejendomme – som ejer,

lejer eller erhvervsdrivende. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at be-

vare overblikket og sikre borgerne varige løsninger samt sikre bevaringen

af den byggede kulturarv.

Samtidig sidder kommunalbestyrelsen med redskaberne til at løse de inte-

ressekonflikter, der kan opstå mellem aktørerne. Den rolle kan imidlertid

være svær at udfylde, hvis kommunalbestyrelsen selv bliver for indblan-

det i konflikterne.

Lejerne har indflydelse på lokalsamfundet og på skabelsen af de generelle

rammer for det levede liv i kommunen. Samtidig har lejerne indflydelse

på ejerne af de huse de bebor, gennem de krav lejerne stiller. Dette hand-

ler både om krav til vedligeholdelsen af huset, men i lige så høj grad om

villigheden til at ville betale mere for bevaringsværdierne.

En blandet og broget flok, der dækker et bredt spekter. Kernen er ildsjæ-

lene, der som oftest holder liv i foreningerne. En kommunes ildsjæle kan

være en uvurderlig kilde til virkelyst, aktiviteter, samarbejde og viden, så-

fremt man som kommune forstår at aktivere dem.

En af de vigtige aktører inden for denne gruppe, er bevaringsforenin-

gerne. Bevaringsforeningerne har potentiale til at blive en værdifuld sam-

arbejdspartner for kommunalbestyrelsen bl.a. i forhold til registreringen

af de bevaringsværdige bygninger, hvis kommunalbestyrelsen forstår at

samarbejde.

Mange af landets kommunalbestyrelser har opbygget et solidt samarbejde

med museerne, for at få adgang til den viden og ekspertise, de ligger inde

med om kulturarven og historien. Museerne bliver en samarbejdspartner i

registreringen og forvaltningen af kulturarven. Museet får på den anden

side mulighed for at nå en større gruppe borgere, særligt de, der normalt

ikke ville besøge museerne. Men samarbejdet behøver ikke stoppe her,

museerne kunne også samarbejde med ejerne og foreningerne i lokalsam-

fundene, for at udbrede viden om og forståelse for kulturarven.

Turismen er en væsentlig kilde til indtægt for et område. Derfor er det

væsentligt, at turismen indpasses som en varig del af planstrategien i

kommunen.

En stadigt stigende gruppe turister rejser efter kultur, den såkaldte kultur-

turisme, og her bliver kulturarven et væsentligt aktiv for kommunerne.

Derfor er det vigtigt, at turismen ikke ødelægger den kulturarv og det lo-

kalsamfund, der udgør grundlaget for oplevelsen.

* Ejerne

* Lejerne

* Lokale foreninger

* Museerne

* Turister

* Kommunalbestyrelsen

3938

Kommunernes udfordringer

Denne undersøgelse tager udgangspunkt i kommunernes knaphed på

økonomiske ressourcer. Derfor er det nødvendigt med kreative forslag og

alternative løsninger på udfordringerne. Inden for arbejdet med bevaring

af kulturarven i kommunerne giver aktørernes forskellige forudsætninger

anledning til forskellige udfordringer for arbejdet.

Udfordringer

· overblik· smidigere forvaltning· nye værktøjer

· borgerinddragelse· ildsjæle· dialog· udgifter for ejerne

· vidensformidling· information· museerne

· forankring· ildsjæle· aktiviteter· ejerskab

· rammebetingelserne· det gode liv· funktionstømte bygninger· affolkning

4140

Overblik

I 2007 trådte kommunalreformen i kraft og som følge af den blev en

stor del af landets kommuner lagt sammen til færre og større enheder.

Sammenlægningen var på alle måder en udfordring, herunder også for

arbejdet med registrering og administration af de bevaringsværdige byg-

ninger. Mange kommuner havde ikke udarbejdet kulturarvsatlas, og i de

kommuner, hvor man havde kulturarvsatlas, var det måske ikke blevet

opdateret. Med sammenlægningerne er der opstået et behov for at få et

samlet overblik over kulturarven og de bevaringsværdige bygninger.

For de tre fokuskommuner i denne undersøgelse, er arbejdet med at

skabe overblik stadig en udfordring.

I den forbindelse har fokuskommunerne efterlyst et mere smidigt værk-

tøj end det oprindelige SAVE-registreringssystem. Selv om systemet bi-

drager med værdifuld og dybdegående viden om og registrering af beva-

ringsværdierne, finder kommunerne det for dyrt og tungt at administrere.

Kommunalbestyrelserne ønsker derfor ikke at udarbejde kulturarvsatlas

for de ny kommuner eller for de områder i kommunen, som ikke allerede

har et atlas. Kommunernes forvaltning har på den anden side behov for

de oplysninger, kulturarvsatlasserne indeholder. Udover at kunne registre-

re kommunens bygninger enkeltvis, skal det ny registreringssystem kunne

afdække de fællestræk kommunens kulturarv rummer.

Ud over det samlede overblik specifikt på bygningsmasse og kulturmil-

jøer har kommunalbestyrelserne også haft udfordringen med samkøring

og nyskabelse af planstrategierne. Her kan gamle lokalplaner ikke umid-

delbart integreres i de nye planer.

Lokalplaner er kommunalbestyrelsens værktøj til at sikre en retslig

virkning af planstrategierne for arbejdet med at sikre bevaring og udvik-

ling i lokalområderne, men det er et stift redskab. Når det gælder bygnin-

gerne i landdistrikterne og særligt de enkeltliggende bygninger udarbej-

des der stort set aldrig lokalplaner.

Rammebetingelserne

Det er både kommunalbestyrelsens og borgernes ansvar at skabe ramme-

betingelserne for borgere og erhvervsliv i en kommune. Umiddelbart kun-

ne det se ud som om, det er kommunalbestyrelsen, der gennem planloven

skaber rammerne for, hvordan livet kan leves på landet, men erfaringen

fra denne undersøgelse viser, at dette ikke er så entydigt. Både ejerne af

de bevaringsværdige bygninger, de lokale ildsjæle og det lokale erhverv

har en rolle i skabelsen af rammebetingelserne og særligt i, hvordan der

bliver fyldt liv i rammerne.

Rammebetingelserne har stor betydning for arbejdet med at sikre de

bevaringsværdige bygninger. Opgaven er, at skabe rammer i kommunen,

hvor kulturarven er en aktiv del af den ønskede kulisse, for på denne

måde at tiltrække beboere, der ønsker denne som ramme for deres hjem.

Er disse betingelser ikke til stede, vil bygningerne forfalde, blive revet ned

eller bygget om, så der til sidst ikke er nogen bygningskultur tilbage.

For nogle kommuner kan opgaven synes uoverskuelig, fordi forfaldet

allerede er sat ind. Borgerne har ikke den nødvendige økonomi, til at be-

vare bygningerne og tiltag fra kommunalbestyrelserne bliver mødt med

skepsis og modstand. Hvis de tilbageværende bevaringsværdige bygnin-

ger skal sikres, kan lokalplaner synes som eneste vej frem, men der findes

andre løsninger til at vende processen. Det er påkrævet med en oppriori-

tering af området fra kommunalbestyrelsens side, samt villighed til at yde

økonomisk og rådgivningsmæssig støtte.

Inden for de overordnede rammer kan borgerne selv være med til at

skabe de gode rammer for det liv, de vil leve. Problemet her ligger i at

aktivere borgerne, og her kan bevaringsforeningerne eller andre interesse-

organisationer og foreninger være med til at gøre en indsats. Det samme

kan museerne og det lokale erhvervsliv.

Det handler med andre ord om at skabe borgerinddragelse og aktivere

de kræfter, der gemmer sig i lokalsamfundet. Ildsjæle er ikke altid selv-

startende, til tider kræver det støtte og tillid før de ulmende gløder bliver

til et rigtigt bål.

4342

Borgerinddragelse

Borgerne får let den opfattelse af borgerinddragelse, at kommunalbesty-

relsen kun overholder lovgivningens minimumskrav vedrørende borger-

høringer. Mange mener ligefrem, at borgerhøringer er overflødige, og at

kommunalbestyrelsen alligevel tager beslutninger hen over hovedet på

borgerne.

Når arbejdet med eksempelvis en bevarende lokalplan først er nået til

høringsrunden, er det ofte mere end almindeligt svært for borgerne at få

lydhørhed for deres idéer og ønsker. Derfor kan man som kommunalbe-

styrelse opleve, at inddrages borgerne først på dette tidspunkt i processen,

bliver konsekvensen store indsigelser, og der kan opstå så meget mod-

stand, at forslaget må tages af bordet.

Hvordan resultatet af borgerinddragelse bliver positivt og hvilke afledte

positive effekter en vellykket borgerinddragelse kan give i form af f.eks.

aktivering af lokale ildsjæle, omtales i et senere afsnit.

Da lokalplanerne ofte indeholder detaljerede beskrivelser af de restrik-

tioner, områdets bevaringsværdige bygninger underlægges, er det alfa

og omega at inddrage ejerne allerede på idestadiet. Det kan være svært

at undgå, at ejerne opfatter de bevarende lokalplaner som en slags de

facto fredninger af klimaskærmen. Da lokalplanerne oven i købet kræver

særlige og ofte fordyrende løsninger anvendt, uden at der til planerne er

tilknyttet nogen form for økonomi fra kommunen, er det væsentligt for

planernes succes, at ejerne tager ejerskab til disse.

Der er rundt om i landet eksempler på, at kommunalbestyrelserne har

haft succes med sine lokalplaner, fordi ejerne har været inddraget fra

starten og fordi ejerne har set værdien i, at et lokalområdes bygningskul-

tur beskyttes mod svækkelse af bevaringsværdierne, endda med afsmit-

tende virkning på områdets huspriser.

I modsat fald oplever man en sådan modvilje mod lokalplanernes ind-

hold fra ejernes side, at der ikke søges om tilladelse hos kommunen til at

foretage bygningsændringer, at disse udføres på en for husets arkitektur

uhensigtsmæssig måde, og at bygningskulturen i et helt område svækkes

– med afsmittende effekt på efterspørgslen efter boligerne i området.

Vidensformidling

Den væsentligste årsag til forringelse af de bevaringsværdige bygningers

arkitektur er uden tvivl manglende viden om stilhistorie og materiale-

kendskab. Det er derfor essentielt, at den viden, de forskellige aktører lig-

ger inde med, frigives og formidles indbyrdes, men ikke mindst til ejerne.

Ejerne har hovedansvaret for bygningerne, og således også den økono-

miske byrde. Det er derfor vigtigt, at de øvrige aktører respekterer ejerne i

deres bestræbelser på at rådgive og vejlede disse i korrekt vedligeholdelse

af bygningerne. Det er på den anden side lige så vigtigt, at ejerne forstår

at tage imod denne rådgivning samt tager ansvar, ikke blot for egne byg-

ninger men et helt områdes bygningskultur. Det skaber fællesskab og for-

ankring i sådanne områder.

Der findes viden om, hvordan de bevaringsværdige huse skal behand-

les hos ejerne selv, hos museerne, hos de lokale bevaringsforeninger og

hos kommunerne. Desværre er denne viden gået tabt hos mange hånd-

værkere, som ofte er ejernes reelle rådgivere.

Forankring

Når borgerinddragelsesprocesserne og de andre tiltag er i fuld gang, op-

står den sidste udfordring, som vil være forskellig fra kommune til kom-

mune alt efter, hvor stor udskiftning af borgere der er i et område.

Forankring handler om at videregive viden, forståelse og tilhørsforhold

til nye borgere og næste generation. Hvis denne proces mislykkes, vil alt

andet arbejde være spildt. Kulturarven er kun noget i kraft af den betyd-

ning, den har for lokalsamfundet, og derfor er det essentielt, at borgerne

i landdistrikterne tager ejerskab til deres egen kulturarv og derved skaber

en vedvarende og dog foranderlig lokalkultur.

Den sværeste viden at fastholde, er den, der går i arv. Hvordan fasthol-

des unges opmærksomhed længe nok til at fortælle om de værdier, lands-

byen eller kommune rummer og hvordan disse sikres for eftertiden? Den

erfaringsbaserede viden har ikke længere den samme vægt som for 50 år

siden, og det gør betydningen af en løbende forankringsproces des mere

væsentlig.

4544

LøsningsforslagSelv om undersøgelsen af de tre fokuskommuner viser, at udfordringerne

ved at inddrage kulturarven aktivt i kommuneplanlægningen kan virke

uoverskuelig for kommunalbestyrelserne, og selv om der er stor forskel

på, hvor længe de enkelte kommuner har arbejdet aktivt med kulturarven,

har det alligevel været muligt at få øje på fælles træk hos de tre kommu-

ner i løsningen af de mangesidede problemer og interesser, de forskellige

aktører repræsenterer.

LøsningsforslagSamarbejde

Der er mange interessenter og aktører, der har ideer og holdninger til

kommunens planstrategi, og det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen

forstår, at de har et stort ansvar for, at der indledes et reelt samarbejde

med disse grupper i den indledende fase.

Samarbejde er altafgørende, hvis planarbejdet skal forløbe gnidnings-

frit og uden de store problemer. Med et godt samarbejde vil vejen være

banet for de indledende faser af borgerinddragelsen, en aktivering af

ildsjæle og dermed i sidste ende til en forankret og tilpasset lokalkultur.

Kerteminde Kommune er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet mel-

lem kommunalbestyrelsen og foreningslivets ildsjæle kan generere aktivi-

teter og ejerskab til gavn for kulturarven og lokalsamfundet.

Vil kommunalbestyrelsen sikre sig et godt samarbejde med ejerne, kræ-

ver det forståelse for deres problemstillinger. Ejerne er i første omgang

optaget af ejendomsretlige forhold og de økonomiske forpligtelser vedrø-

rende deres ejerskab. Forkert eller manglende vedligeholdelse skyldes som

oftest manglende viden om bygningens kvaliteter. De fleste ejere er reelt

optaget af at passe på deres hus.

Det frugtbare samarbejde starter med information og ligestilling. Et

åbent informationsflow, hvor alle parter bliver hørt og taget seriøst ska-

ber tillid. Det er imidlertid uomtvisteligt, at kommunalbestyrelsen sidder

i en magtposition, som kan virke demotiverende og intimiderende på de

løSNINgSForSlag

• Samarbejde• Borgerinddragelse• Planredskaber• Kulturturisme

4746

øvrige parter. Det er væsentligt for det videre forløb, at dette magtforhold

opblødes.

I Kerteminde Kommune starter processen nedefra. Gennem lokalråd,

samarbejde med foreninger og respektfuld deltagelse i borgernes egne

projekter, skaber kommunalbestyrelsen et positivt miljø, hvor kommunens

ildsjæle og kreative kræfter får gode udfoldelsesmuligheder.

Samarbejde handler om, som kommunalbestyrelse at gribe de mu-

ligheder, der findes i kommunen. Det er Esbjerg Kommune et godt ek-

sempel på. Kommunalbestyrelsen har et tæt samarbejde med Esbjerg

Bevaringsfond og har herigennem mulighed for at yde støtte til ejerne af

de bevaringsværdige bygninger. Dette udgangspunkt kan forebygge man-

ge problemer, både i forbindelse med samarbejdet omkring lokalplaner og

formidlingen af kommunens bevaringsværdier.

kommunal-bestyrelsen

ildsjæleejere

erhverv

lokalsamfundetkulturarven

bevaringsværdige bygninger

Samarbejde ogborgerinddragelse

opbakningstøtte

vejledning

VÆKST

energitid

ressourcerkreativitet

Borgerinddragelse

Et væsentligt redskab til at få det gode samarbejde i kommunen til at

fungere, er naturligvis at inddrage ejere og øvrige borgere. Denne øvelse

er ikke ukompliceret og giver mange kommunalbestyrelser problemer. Det

er afgørende, hvornår borgerne inddrages i processen, og hvordan dialo-

gen mellem kommunens aktører forløber.

Ejere og borgere inddrages alt for ofte for sent i et projektforløb.

Borgere er en uhomogen og uhåndterlig størrelse, derfor bliver planarbej-

det lettere for kommunens medarbejdere, hvis borgerne først inddrages

sidst i forløbet. Dette er ikke befordrende for arbejdsprocessen, da borger-

ne opfatter dette som manglende lyst hos kommunalbestyrelsen til at lytte

og efterfølgende ændre i planlægningen.

4948

Desuden vil mange frugtbare løsninger og idéer samt mange borgeres

positive energi på denne måde gå tabt.

Dialogen ændres til ren information, hvor kommunalbestyrelsen informe-

rer sine borgere, om dens planer, og dernæst kan borgerne fremkomme

med deres indsigelser. Det er ikke dialog. Dialog er en løbende proces,

hvor idéer og holdninger udveksles.

Når borgerinddragelsen og samarbejdet fungerer optimalt, vil det skabe

nye kræfter i kommunen. Kræfter der tør og evner at skabe, udvikle og

videreføre de grundlæggende værdier i lokalsamfundet. Se diagram på

side 47.

Ildsjæle er en af de vigtigste ressourcer for en kommune. De findes

blandt ejere, erhvervsdrivende, foreninger eller kreative borgere. Fælles

for den gruppe er, at de ofte har brug for støtte for at udfolde sig. Hvis de

opfatter kommunalbestyrelsen som en positiv samarbejdspartner, der støt-

ter op om projekter og idéer, bliver incitamentet for udfoldelse større.

Alternative planredskaber

I mange år har et af kommunalbestyrelsernes primære planredskaber væ-

ret først kommuneatlasserne og senere kulturarvsatlasserne. De har givet

viden og overblik samt skabt opmærksomhed om kommunens kulturarvs-

værdier. Et kulturarvsatlas kan danne grundlag for lokal- og kommune-

planer med dets viden om bygninger og kulturarv.

Det er imidlertid dyrt og ressourcekrævende at få udarbejdet et kultur-

arvsatlas og derfor udarbejdes de ikke længere.

I flere kommuner giver kommunalbestyrelsen udtryk for ønske om, at

der udvikles et nyt, mindre ressourcekrævende registreringsredskab, der

kan skabe det samme overblik over kommunernes kulturarv.

For ejerne er det væsentligt, at der er mulighed for udpegning af de-

res bevaringsværdige bygninger, da det letter processen med skattefrita-

gelse af eventuelle private fondsmidler, der opnås til vedligeholdelse af

bygningerne.

COWI arbejder, som rådgivende virksomhed for øjeblikket med et pro-

jekt til udvikling af et registreringsredskab, der løbende kan bruges til

sagsbehandling i kommunerne. Projektet tager udgangspunkt i SAVE-

metodens oprindelige registreringsmetode, hvor der først skabes et for-

holdsmæssigt overblik over kommunens kulturarv, dernæst beskrives

kulturmiljøerne og kommunens generelle lokalhistorie afdækkes. Derefter

udarbejdes en skala, med konkrete eksempler på bygninger i de enkelte

SAVE-kategorier og med udgangspunkt i denne skala kan resten af kom-

munens bygninger så relativt let registreres.

COWI’s redskab, giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at skabe et

forholdsmæssigt overblik over kommunens kulturarv og kulturmiljøer.

Det specificeres, i hvilke områder der findes særlige bevaringsinteres-

ser og hvilke typer af bygninger, der kan udpeges. Samtidig udarbejdes

en skala, hvor eksempler på bygninger i de forskellige SAVE-kategorier

anføres.

Den store og afgørende forskel mellem den oprindelige SAVE-

registrering og COWIs redskab er fraværet af en samlet registrering over

alle kommunens bygninger. I stedet vil kommunalbestyrelsens medarbej-

dere forholde sig løbende til byggesager ved at holde bygningen op mod

skalaen. Den efterfølgende sagsbehandling tager udgangspunkt i en kon-

kret vurdering efter SAVE-metoden.

Om nødvendigt vil denne løbende registrering også kunne danne

baggrund for lokalplaner samt opdatering af evt. eksisterende atlasser.

Endvidere har denne skalaregistrering den fordel, at opgaven kan uddele-

geres til f.eks. lokale interesseorganisationer eller ildsjæle, som med ska-

laen i hånden kan registrere kommunens bygninger.

Endelig kan dette redskab suppleres, med mere moderne teknologi, så-

som satellitfotos og håndholdte computere. Derved kan en del grovsorte-

ring foretages ved skrivebordet og registreringen bliver direkte indtastet

digitalt, i stedet for, først at skulle ned på papir og efterfølgende tastes

ind. Digitalkameraer er ligeledes en metode til at effektivisere registrering,

da det kan overføres direkte til digitale registre.

5150

Kulturturisme

OECD* har på baggrund af en rapport fra 2009 offentliggjort en række tal

vedrørende kulturturisme. Det fremgår, at kulturturisme er en stærkt vok-

sende faktor inden for turismen generelt, samt at kulturturisme er en pro-

fitabel investering. På verdensplan hedder det, at ca. 40 pct. af alle turi-

ster i dag er kulturturister, for Danmark ligger tallet ifølge dansk turistråd

kun på 4 pct. Samtidig er kulturturister den gruppe turister, der bruger

flest penge. Rapporten viser, at investeringer i kulturturisme kommer op

til 7 gange igen (tal fra Norge).

I Danmark er der kun lidt fokus på kulturturisme og mange af de til-

bud, der findes til turisterne, tager udgangspunkt i alt for danske forud-

sætninger, der ikke gør det muligt for turister fra andre lande, at identifi-

cere sig med dem.

I modsætning til Italien eller Frankrig har Danmark ikke en lang række

monumenter på UNESCO’s verdensarvsliste, men vi har noget, der i frem-

tiden kan vise sig at blive mere værd, hvis modet til investeringer eksi-

sterer. Danmark rummer den lille unikke lokale fortælling, der kan løftes

ud af andedammen og op på et globaliseret niveau. På den måde vil det

være muligt at skabe en identifikationsflade for internationale turister.

Vi ynder at tænke Danmark som en lille selvstændig ø, men i realite-

ten er langt de fleste danske historier bundet op på en større international

sammenhæng, særligt med resten af Europa. Denne sammenhæng kan

udnyttes, så den danske fortælling bliver mere relevant, men uden at mi-

ste sit lokale præg.

*OECD: The Impact of Culture on Tourism, 2009.

5352

Foreningen Bevaringsværdige Bygningers forslag

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger arbejder for at skaffe ejerne ju-

ridiske og økonomiske vilkår, så de kan leve op til deres ansvar som ejere

og brugere af en meget væsentlig del af vores kulturarv. For ejerne, som

for alle andre borgere er det væsentligt, at der tages hånd om den byg-

gede del af kulturarven. Foreningen støtter kommunerne i forsøgene på

at bruge kulturarven strategisk. Ejerne er opmærksomme på, at velholdte

bygninger og bymiljøer med bevaringsværdierne i behold skaber højere

livskvalitet og – ikke mindst har afsmittende effekt på ejendomspriserne.

Ejerne af de bevaringsværdige bygninger har imidlertid også et ønske

om, at respekten for den private ejendomsret opretholdes. Samfundet på-

lægger ejerne en årlig skat af ejerskabet af deres ejendomme og ejerne

ønsker til gengæld selv at kunne disponere disse.

Ejerne har altså særinteresser, som ikke nødvendigvis er i konflikt med

det øvrige samfunds interesser, men konflikter kan opstå, hvis kommu-

nalbestyrelsen i planlægningen griber ind i ejernes råderet og samtidig

pålægger ejerne ekstra omkostninger. Der ydes ikke erstatning for kom-

munalbestyrelesens indgreb i den private ejendomsret.

Tre forslag til bedre bygningsbevaring

• Ejernesommedspillerogekspertiplanlægningen

• Ensartethedisagsbehandlinglandetover

• Økonomiskkompensationernødvendig

Ejerne som medspiller og ekspertI flere og flere kommuner får kommunalbestyrelsen øjnene op for, at

ejerne er en vigtig medspiller i forvaltningen af kulturarven, men de er

ikke kun medspillere, de er også aktive igangsættere og projektskabere.

Derudover er de ofte kilde til viden om bygningerne og lokalsamfundet.

Endelig er ejerne med til at skabe positiv forankring i lokalsamfundet,

fordi de tager ejerskab til den lokale kulturarv.

5554

Kommunalbestyrelsen kan vælge to forskellige tilgange til ejerne

af de bevaringsværdige bygninger i bestræbelsen på at højne det byg-

ningskulturelle niveau – at være positiv medspiller eller tilsynsførende

myndighed.

Da kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret overfor de beva-

ringsværdige bygninger, har den naturligvis også tilsynet med disse. I

hvor høj grad kommunalbestyrelsen har succes med denne rolle, afhæn-

ger af kvaliteten af dialogen med ejerne.

Hos de tre fokuskommuner ses forskellige løsninger, men fælles for

dem er at rådgivning og seriøsitet i behandlingen af borgerne prioriteres

højt. Især er kvalificeret faglig rådgivning afgørende for, om sagsbehand-

leren eventuelt kan undgå at måtte give afslag på en byggesagsansøg-

ning, fordi der opbygges et tillidsforhold parterne imellem.

Kommunalbestyrelsen kan henvende sig i åben dialog til borgerne for

at benytte sig af deres viden samt lytte til deres ønsker og holdninger.

Ejerne skal forholde sig til bygningskulturen hver dag samt leve med de

overordnede rammebetingelser og oplever derfor problemstillinger, kom-

munalbestyrelsen og dens medarbejdere måske ikke er opmærksomme på.

Det er vigtigt at kommunalbestyrelsen anerkender dette faktum og reelt

forholder sig til det.

EnsartethedAdministration

Administrationen af de bevaringsværdige bygninger ligger ude hos den

enkelte kommunalbestyrelse. Dem er der 98 af og derfor er det svært at

opnå ensartet sagsbehandling af byggesagerne. Ejere hvis bygninger, lig-

ger på hver side af en kommunegrænse, kan opleve meget forskellige reg-

ler og sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen har enerådende beslutnings-

kompetence i forhold til bygge- og nedrivningstilladelser, og der er ikke

nogen formel klageinstans.

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger støtter sine medlemmer i, at

man må kræve lighed for loven og at man derfor med to nogenlunde ens

bevarende lokalplaner må kunne forvente samme administrationsprak-

sis. Er dette ikke tilfældet, bør kommunerne overveje at etablere et fæl-

les klageorgan, til hvilket ejerne kan klage over kommunalbestyrelsernes

afgørelser.

Planloven

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger hilser en nylig lempelse af

Planloven velkommen. Kommunalbestyrelsen kan fremover i sin admini-

stration afvige fra lovens bestemmelser, hvis det kan godtgøres, at det har

positiv effekt på lokalsamfundet og ikke skader andre forhold, der skal

beskyttes, såsom miljøet eller kulturarven.

Man har blandt andet lempet reglerne, så der lettere kan indrettes er-

hverv i funktionstømte landbrugsbygninger, ligesom kreative ideer til

udnyttelsen af de bevaringsværdige bygninger, som samtidig kan skabe

forbedrede erhvervsmuligheder i lokalsamfundene, hilses velkommen.

Lejeloven

Lejelovens intentioner virker desværre ikke befordrende for hverken kom-

munernes eller ejernes bestræbelser på at bevare de bygningskulturelle

værdier. Udover det almindeligt anerkendte saneringstab ved istandsæt-

telse af bevaringsværdige ejendomme, må ejeren bære det bygningskul-

turelle saneringstab, som lejelovens regler for fastsættelse af husleje, stort

set altid forhindrer udlejer i at få forrentet. Lejeloven er dermed en med-

virkende årsag til at udlejningsejendomme i blandt andet landdistrikterne

udsættes for værdiforringende bygningsforbedringer, fordi de omkost-

ningskrævende bygningskulturelle detaljer som konsekvens af reglerne

sjældent omfattes af en renovering.

På diagrammet til højre er det bygningskulturelle saneringstab illustre-

ret i forhold til ejerens mulighed for at få istandsættelsesudgifter ind gen-

nem husleje.

Især på landets herregårde er der til de tidligere medarbejderboliger

knyttet store bygningskulturelle og naturmæssige herlighedsværdier,

som ofte er meget vedligeholdelseskrævende. Disse huse er eftertrag-

tede blandt ressourcestærke borgere, men det er imidlertid ikke tilladt

det almindelige saneringstab

det bygningskulturelle saneringstab

dækkes af almindelig husleje

5756

at fastsætte huslejen med udgangspunkt i hverken efterspørgsel eller

finansieringsomkostninger.

En undtagelse af de bevaringsværdige udlejningsejendomme i land-

distrikterne fra Lejelovens bestemmelser ville gavne bevaring af de byg-

ningskulturelle værdier.

Statens indsatspulje

Statens indsatspulje – også kaldet nedrivningspuljen, giver støtte til ned-

rivning af funktionstømte bygninger, men midlerne kan tillige bruges

sammen med byfornyelsesmidler til opdatering af bevaringsværdige ejen-

domme, så disse gøres tidssvarende. Da denne ordning desværre ikke er

landsdækkende, skal Foreningen Bevaringsværdige Bygninger hermed

opfordre til at der arbejdes herfor. Midlerne kunne i højere grad end hidtil

være et bidrag til en opprioritering af kulturarven og lette den økonomi-

ske byrde, så denne ikke udelukkende løftes af ejerne.

Økonomisk kompensationEn bevaringsværdig bygning, der omfattes af en detaljeret bevarende lo-

kalplan, kan betragtes som værende omfattet af en de facto fredning af

klimaskærmen. Ejeren har ikke længere den fulde råderet til at disponere

sin bygning udvendigt og kan pålægges at anvende særlige materialer,

der ofte er fordyrende i forhold til de materialer, han eller hun ellers kun-

ne have valgt.

Tidligere havde mange kommuner oprettet bygningsforbedringsudvalg,

der gav mulighed for at støtte istandsættelsesarbejder på bygningerne. På

nær nogle ganske få, er stort set alle disse udvalg nedlagt.

I modsætning til de fredede bygningers ejere har de fleste ejere af be-

varingsværdige bygninger således ikke mulighed for at søge økonomisk

støtte til f.eks. istandsættelsesarbejder, som nyt tag, renovering af vinduer

eller døre.

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger er af den opfattelse at opga-

ven med at bevare den byggede del af vores bygningskultur ikke er ejer-

nes opgave, alene. Sammen med mere rådgivning må det øvrige samfund

bidrage med økonomisk støtte til de opgaver, der ligger udover, hvad man

kan betragte som almindelig vedligeholdelse i gængse materialer.

For de fredede bygninger har der i mange år eksisteret en ordning,

hvorefter ejerne kunne fratrække istandsættelsesomkostninger til byg-

ningerne i deres indkomst. Udover mulighed for at anvende denne

ordning har det været muligt at søge om grundskyldsskattefritagelse,

såfremt ejeren gav afkald på muligheden for at søge om nedrivnings-

tilladelse. Endelig kan ejerne også ansøge om direkte støttemidler fra

Kulturarvsstyrelsen, midler som også de bevaringsværdige bygninger har

adgang til at ansøge om, men som praksis har vist kun bevilges de fre-

dede bygninger.

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger foreslår derfor, inspireret

af de fredede bygninger, en skattefradragsordning evt. kombineret med

grundskyldsfritagelse.

Skattefradraget kunne opnås efter ansøgning og godkendelse af ethvert

byggeprojekt hos den lokale kommune. Bortset fra at udgøre et incita-

ment til højnelse af den lokale bygningskultur, ville sidegevinsten utvivl-

somt være nedsættelse af sort arbejde. Endnu en fordel ved skattefradrag

frem for direkte støttemidler er, at ordningen vil være mindre bureaukra-

tisk og dermed billigere at administrere.

Forudsætningen, for at en sådan ordning kan fungere efter hensig-

ten, er, at ejerne har sikkerhed for, at deres bygninger bliver udpeget og

registreret.

5958

Erfaringerne viser oven i købet, at i de kommuner,

hvor det er muligt for ejerne at få støtte, oplever kom-

munalbestyrelsen en langt større forståelse og velvilje hos

ejerne. Ejerne medvirker således positivt til udviklingen af

lokalsamfundet.

Især landdistrikterne er særligt udsatte områder med

stor fraflytning i disse år. Ikke desto mindre kan landdi-

strikterne med deres gårde, landsbyer og enkelthuse ud-

gøre katalysatorer for revitalisering af et helt område, hvis

kommunen inddrager områderne i sin planstrategi. Men

som allerede sagt – det er ikke nok med god vilje – der må

handling bag og vises vilje til at prioritere området med

økonomi, en økonomi der er tilstrækkelig stor til at udgøre

det incitament, der skal løfte arbejdet med den byggede

kulturarv til et højere niveau.

AfslutningForeningen Bevaringsværdige Bygninger ønsker med denne

publikation at medvirke til at bygningskulturen rundt om

i landet og ikke mindst i landdistrikterne kan bidrage til at

skabe vækst og velfærd for ejerne, alle lokalområdets øv-

rige beboere samt de, der kunne tænke sig at flytte til om-

rådet, borgere som erhvervsvirksomheder.

Det er håbet, at andre kommuner og interessenter, vil

finde inspiration og ny viden i denne publikation. Er man

åben for andre muligheder og villig til at gå nye veje, kan

der opstå en dynamik, der på lang sigt kan være med til at

sikre overlevelse og vækst i en kommune.

Forudsætningen, for at dette lykkes, er, at de, der ejer

husene og har hovedansvaret, føler sig respekteret og taget

alvorligt. Samtidigt vil en øget formidlingsindsats fra kom-

munerne om de bygningskulturelle kvaliteter som de beva-

ringsværdige bygninger indeholder, bidrage til at uddanne

ejerne til at indgå som kvalificerede medspillere i kommu-

nalbestyrelsens byggesagsbehandling.

Kommunens forskellige aktører må udvise åbenhed over-

for hinandens forslag og holdninger, da ekspertise tilegnes

gennem øget viden. Derudover kræves tillidsfuldt samar-

bejde og god vilje. Nogen må imidlertid betale eller i hvert

tilfælde bidrage med støtte til den indsats, en særlig gruppe

af befolkningen yder for vores fælles kulturarv.

Øget vækst og fremgang i en kommune kommer alle

dens borgere, og dermed også ejerne til gode. Problemet

ligger i, at kommunalbestyrelsen for at opnå sine resulta-

ter stiller særlige krav til en bestemt gruppe borgere. Disse

borgere mister en del af muligheden for selv at disponere

deres private ejendom samtidig med at vedligeholdelsen og

istandsættelsen af bygningen bliver dyrere.

60

Litteraturliste

Litteratur

100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune. Outzen, Susanne, Næstved Kommune, 2010.

6 Gode grunde til at bruge bygningskulturarven i kom-munen , Dansk Bygningsarv A/S. Kulturarvsstyrelsen og Realdania, 2010.

Hvidbog – Fremtidens Herregård. Dansk Bygningsarv A/S, Realdania og Dansk Bygningsarv, 2009.

Den bevaringsværdige bolig på land og i by. Hartmann, Sys og Allan Tønnesen, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1984.

Bevaringsværdige bygninger – Sikring af bevaringsværdier. Socialministeriet, Socialministeriet, 2006.

Bygningsbevaring. Rapport fra udvalget om bygningsbevaring, Kulturministeriet & Kulturarvsstyrelsen, 2009.

Gamle huse – nye tider. Bevarings- og Miljøforeningen for Kerteminde, Kerteminde Kommune, 2001.

Kommune – Kend din Kulturarv! Støvring, Charlotte og Kulturarvsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Realdania, 2010.

Landbygninger i Esbjerg Kommune. Esbjerg Museum, Esbjerg Museum, 1985.

Vadehavet – Kulturarvsatlas 2007. Kulturarvsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, 2007.

Kommuneatlas

Esbjerg Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet & Planstyrelsen, 1992.

Fladså Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1991. Miljøministeriet Planstyrelsen, 1991.

Næstved Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1991. Miljøministeriet Planstyrelsen, 1991.

Ribe Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990. Miljøministeriet & Planstyrelsen, 1990.

Suså Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990. Miljøministeriet Planstyrelsen, 1990.

Vordingborg Kommune, Bevaringsværdier i byer og byg-ninger 1995. Miljø – og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1995.

Hjemmesider

Bygningskultur Danmark: www.bygningskultur.dk

Bygningskultur 2015: www.bygningskultur2015.dk

Bygnings Frednings Forening: www.byfo.dk

Esbjerg Kommune: www.esbjerg.dk

Halsnæs Kommune: www.halsnaes.dk

Kerteminde Kommune: www.kerteminde.dk

Kommunernes Landsforening: www.kl.dk

Kulturarvsstyrelsen: www.kulturarv.dk

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:

www.byogland.dk

Næstved Kommune: www.naestved.dk

Vordingborg Kommune: www.vordingborg.dk

BE

VA

RIN

GS

Væ

RD

IGE

By

GN

ING

ER

I LA

ND

DIS

TR

IKT

ER

NE

Bevaringsværdige bygningeri landdistrikterne

Publikationen er udgivet med støtte fra:

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger

BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGER

Borgergade 111 · 1300 københavn ktlf.: 31 22 32 98 · www.bev.dk

ISBN 978-87-994598-0-3