Embed Size (px)
Citation preview
It-kompendium forF niveau
Jan ChristiansenMed tak til EUC nordvest for lån og inspiration
Indholdsfortegnelse Emner i pensum niv. F......................................................................................................................................3
Arbejdsmiljø og regler..............................................................................................................................4
Hvem laver disse regler?...........................................................................................................................4
APV - Arbejdspladsvurdering....................................................................................................................5
Psykisk arbejdsmiljø..................................................................................................................................8
Fysisk arbejdsmiljø..................................................................................................................................10
Arbejdspladsens indretning....................................................................................................................11
Arbejdsmiljøloven...................................................................................................................................13
IP-adresse...............................................................................................................................................14
Hjemmesider..........................................................................................................................................15
HTML......................................................................................................................................................15
URL’ens opbygning.................................................................................................................................15
Sti til en internetside..............................................................................................................................17
Browsere................................................................................................................................................17
Internetudbyder.....................................................................................................................................18
Søgetjenester.........................................................................................................................................19
Kildekritik................................................................................................................................................19
Kildeangivelse.........................................................................................................................................20
Ophavsret eller Copyright ©...................................................................................................................20
Den digitale borger.................................................................................................................................20
E-boks.....................................................................................................................................................21
Digital signatur........................................................................................................................................21
Kryptering...............................................................................................................................................21
Firewall...................................................................................................................................................22
Sikkerhedstrusler....................................................................................................................................22
Malware.................................................................................................................................................22
Hvad består en computer af?.................................................................................................................23
Hvordan arbejder en PC?........................................................................................................................23
Computerens sammensætning...............................................................................................................24
RAM........................................................................................................................................................25
Harddisk..................................................................................................................................................26
_____________________________________________________________________
Side af
Arbejdsmiljø på kontorarbejdspladsen
Cache......................................................................................................................................................27
Bussen....................................................................................................................................................28
BIOS........................................................................................................................................................28
Porte.......................................................................................................................................................29
Grafikkort...............................................................................................................................................30
Kabinettet...............................................................................................................................................30
Skærme (flad).........................................................................................................................................30
Input enheder.........................................................................................................................................31
Output enheder......................................................................................................................................32
Styresystemer.........................................................................................................................................35
Hjælpeprogrammer................................................................................................................................35
Tilføjelsesprogrammer............................................................................................................................36
Brugerprogrammer.................................................................................................................................36
Standardprogrammer.............................................................................................................................36
Værktøjsprogrammer.............................................................................................................................37
Virksomhedstilpassede programmer......................................................................................................37
Brancherettede programmer..................................................................................................................37
Egen udvikling.........................................................................................................................................37
Videnssamfundet....................................................................................................................................38
Globalisering...........................................................................................................................................38
Data / Information / Viden.....................................................................................................................39
Data........................................................................................................................................................39
Information.............................................................................................................................................39
Viden......................................................................................................................................................39
Vidensmedarbejder................................................................................................................................39
Krav til videnmedarbejder......................................................................................................................40
Fjernstyring af opgaver...........................................................................................................................41
Transportsystemer.................................................................................................................................41
Overvågning............................................................................................................................................41
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Emner i pensum niv. F
Emner i pensum
Værktøjskasse Windows Stifinder Word Powerpoint Excel
Arbejdsmiljø – kontorarbejdspladsen
Internet
Hardware & Software
IT-samfund
Integration
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Arbejdsmiljø og reglerI dag findes der mange love og regler inden for arbejdsmarkedet, og især arbejdsmiljøområdet er særlig godt reguleret. Arbejdsmarkedet har i samarbejde med ministerier gennem det seneste århundrede været igennem en proces, der har ført til, at ingen i dag kan være i tvivl om, hvad der er, der er godt, og hvad det er, der er skridt for både arbejdsgivere og arbejdstagere.
Alle typer af arbejdspladser er på en eller anden måde underlagt nogle forskellige regelsæt med hensyn til arbejdsmiljøet. I arbejdsmiljøloven er der sat nogle ydre rammer, som fungerer som minimumsregler. Udover love er der lavet vejledninger, der mere nøjagtigt beskriver de enkelte arbejdsområder.
Hvem laver disse regler?Mange har i årenes løb været med til at beslutte, hvad der er godt og skidt for arbejdsgivere og arbejdstagere.
Ministeriet, som tager sig af at arbejdsmiljøområdet er Beskæftigelsesministeriet (www.bm.dk) I dag er ____________________________ beskæftigelsesminister. Ministeriet er det øverste led i kæden, da det er her, man fremlægger sine ønsker til lovgivningen. Disse ønsker samles af forskellige embedsmænd i ministeriet og der udarbejdes lovforslag, som senere kan laves til aktstykker i arbejdsmiljøloven af Folketinget.
Under ministeriet findes Arbejdstilsynet (www.AT.dk) og Bedriftssundhedstjenesten (wwwBST.dk). Mange andre instanser findes også, men vi har her valgt at fokusere på dem, som de væsentligste. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information. Arbejdstilsynet skal altså holde øje med det danske arbejdsmarked for at sikre, at arbejdsmiljø-loven bliver overholdt.
Klager over en arbejdsgiver, skal indgives til Arbejdstilsynet og Arbejdstilsynet fungerer også som vejleder for virksomheder. Overtrædelser af arbejdsmiljøloven stoppes i sidste instans af Arbejdstilsynet, politiet og domstolene.
Bedriftssundhedstjenesten (www.BST.dk) er et privat rådgivningsfirma, som rådgiver og hjælper virksomheder til at skabe et bedre arbejdsmiljø, indenfor sundhed og sikkerhed. Virksomheder kan altså kontakte BST.dk for at sikre sig, at man overholder loven og f.eks. forsøge at blive mere konkurrencedygtig i kraft af f.eks. et godt psykisk arbejdsmiljø.
Nedenfor kan du se, hvilke andre instanser der er med til at påvirke det danske arbejdsmiljø og yder indflydelse på lovgivningen.
_____________________________________________________________________
Side af
Hvad står disse forkortelser for?
It niveau F_____________________________________________________________________
APV - ArbejdspladsvurderingEn arbejdspladsvurdering, i daglig tale kaldet en ”APV”, er et dokument som alle virksomheder og institutioner i Danmark har pligt til at lave mindst hvert 3. år.
En APV er en undersøgelse og vurdering af de fysiske og psykiske forhold på en arbejdsplads. Den udarbejdes i samarbejde mellem ledelse, sikkerhedsrepræsentant og ansatte og den forpligter dem alle til at ændre på de forhold som ikke er i orden.
I praksis foregår det sådan, at de ansatte udfylder et spørgeskema om hvordan de føler det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er på deres arbejdsplads. Ud fra besvarelserne laver ledelsen så en samlet arbejdspladsvurdering for virksomheden.
Den færdige APV bruges til
at synliggøre en virksomheds arbejdsmiljøproblemer At udpege løsningsforslag til problemerne At arbejde systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Hvad beskriver dette flowdiagram?
Svar;
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Opgave:Gå ind på Arbejdsmiljørådets hjemmeside (www.amr.dk) og find ud af følgende:
1. Hvad er Arbejdsmiljørådet og hvad laver de?
2. Arbejdsmiljørådets ”2010 Handlingsplan” sætter fokus på 4 hovedområder indenfor arbejdsmiljø – nævn de 4 områder
Gå ind på Arbejdstilsynet hjemmeside (www.at.dk) og find ud af følgende:
1. Hvad er Arbejdstilsynets vision og mission?
2. Forklar, hvad en Smiley er og hvad de forskellige Smileys betyder?
Svar;
_____________________________________________________________________
Side af
Udsnit af et APV skema
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Arbejdsmiljøcirklen viser, at der er mange ting, der kan påvirke os i vores dagligdag. Alle elementer i arbejdsmiljøcirklen skal påvirke dig positivt, for at du kan have det godt på dit arbejde og i din fritid. I arbejdsmiljøcirklen kan du se hvordan mennesket står i midten og påvirkes, enten positivt eller negativt, af alle de 6 omkringliggende elementer.
Arbejdsmiljø er et stort emne, og derfor har vi på HG valgt at sætte fokus på primært computer-arbejdspladser. Med dette valg går vi derfor i dybden med arbejdsmiljøcirklens 3 emner: Psykisk arbejdsmiljø, Fysisk arbejdsmiljø, og Arbejdspladsens indretning.
Psykisk arbejdsmiljøDet psykiske arbejdsmiljø har betydning for medarbejdernes psykiske og fysiske helbred, deres selvopfattelse og det sociale liv. Det handler derfor om at vide, hvad der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Udover at medarbejderens psykiske tilstand er afhængig af medarbejderens krav til sig selv og til jobbet, er det også afhængig af nedenstående 5 punkter.
MonotomiDet psykiske arbejdsmiljø er afhængigt af, hvor ensformigt arbejdet er. At arbejdet er meget monotomt er navngivet som Ensidigt Gentagende Arbejde (EGA), og EGA giver ofte anledning til et dårligt psykisk arbejdsmiljø, samtidig med at det også kan give et dårligt fysisk arbejdsmiljø.Fremmedgørelse
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Det psykiske arbejdsmiljø er afhængigt af, hvilke muligheder medarbejderen har for indflydelse og kontrol over egen arbejdssituation. Hvis medarbejderen har gode muligheder for at påvirke eget arbejde, føler medarbejderen et ejerskab over sin dagligdag. Har medarbejderen derimod ingen indflydelse på indholdet eller udførelsen af arbejdet, kan medarbejderen føle sig fremmedgjort i forhold til arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø forværres.
FejlDet psykiske arbejdsmiljø er afhængigt af, hvordan fejl håndteres, accepteres og undgås. Vi ved, at det er menneskeligt at fejle, så hvis en virksomhed har en kultur, hvor fejl overhovedet ikke accepteres, vil medarbejderne føle et stort pres og få det dårligt. Virksomheden skal kunne håndtere, at medarbejdere laver fejl, og virksomheden skal arbejde for, at man skal lære af fejl, og ikke skjule/glemme fejl. Herved vil det psykiske arbejdsmiljø blive bedre, da medarbejderne tør tage ansvar og tør udvikle sig og forny sig.
Medarbejderen har naturligvis også selv indflydelse på, hvordan fejl påvirker vedkommendes psykiske arbejdsmiljø, i kraft af de krav den enkelte stiller til sig selv, som nævnt i det indledende afsnit om psykisk arbejdsmiljø.
Fejl kan skyldes mange ting, ikke bare at man ikke lige har fået tænkt sig om da man lavede fejlen, men også ting som manglende viden og manglende kundskaber kan være skyld i fejl. Er ledelsen f.eks. ikke god nok til at informere medarbejderne om hvad der sker i virksomheden, kan medarbejderne komme til at lave fejl, simpelthen fordi de ikke har haft viden nok til at udføre deres arbejde korrekt. Eller det kan være man bliver bedt om at udføre en opgave, som man bare ikke har nok uddannelse til at udføre, eller ikke har den korrekte uddannelse til at udføre.
Derfor er det også vigtigt, at virksomheden er opmærksom på, løbende at informere deres medarbejdere grundigt, og at medarbejdere bliver tilbudt kurser og efteruddannelse til at udføre nye og anderledes opgaver når det er nødvendigt.
StyringDet psykiske arbejdsmiljø er afhængigt af, hvordan styringen i virksomheden foregår. Her kan der være tale om ledelsesform og om medarbejderens mulighed for indflydelse.
Er virksomhedens ledelsesform uhensigtsmæssig, så kan det føre til stress blandt medarbejderne. Hvis man f.eks. overvåges hele tiden, eller hele tiden får at vide hvordan man skal udføre sit arbejde, og ikke har mulighed for at komme igennem med sine meninger og forslag, så vil man hurtigt begynde at føle sig usikker og stresset.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
DeadlinesDet psykiske arbejdsmiljø er afhængigt af, hvordan deadlines opnås og overholdes i en virksomhed.
Det er vigtigt, at virksomheden sætter opnåelige deadlines og løbende holder øje med hvordan arbejdet skrider frem, så man kan sætte ind med ekstra hjælp tidligt, eller reviderer deadline, hvis det viser sig, at en den bliver svær eller helt umulig at nå.
En medarbejder som altid arbejder til stramme deadlines uden mulighed for assistance når det er nødvendigt, vil uvilkårligt få stress.
Opgave:
1. Giv en detaljeret beskrivelse af EGA.
2. Beskriv dit psykiske arbejdsmiljø på EUC Nordvest ved at bruge arbejdsmiljøcirklen.
Svar;
Fysisk arbejdsmiljø Det er godt og grundigt beskrevet, hvordan man skal indrette en arbejdsplads inden for den enkelte branche. Dette finder du i branchevejledningen for dit arbejde. Der er jo selvfølgelig stor forskel på, om du arbejder i en 20 meter høj kran på en byggeplads, eller om du er kunderådgiver i en bank.
Der er selvfølgelig også nogle fælles træk om det fysiske arbejdsmiljø, som vi gennemgår her.
IndeklimaTemperaturen og luften, du arbejder i, betegnes som indeklima. Hvor fugtig er luften, bliver den udskiftet, træk og lignende karakterisere indeklimaet.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
BelysningBelysningen er væsentlig, da gener opstår ved både for meget og for lidt lys. Hvordan lyset er, skær/farve og lignede har også betydning for det kan virke generende på medarbejdere.
Farve Farver har høj signalværdi og det er vigtigt, i forhold til hvem skal komme i lokalet, hvilket arbejde skal udføres osv. Det er også vigtigt at tænke på, om farverne skal ses i dagslys eller kunstigt lys.
StøjDer kan skelnes mellem to slags støj:
- Vedvarende støj, som er mest farlig, da man kan vænne sig til et for højt/generende støjniveau.
- Støj, der opstår en gang imellem.
Udover denne opdeling må virksomheder også opdele støjen i:- Støj, de kan ændre på.- Støj, som de må forholde sig til (f.eks. afskærme sig fra).-
Støj er en stressfaktor, som kan give en masse forskellige gener som f.eks. anspændthed, tinnitus eller humørsvingninger.
Arbejdspladsens indretningSom nævnt under afsnittet ”Hvem laver disse regler” findes der specifikke beskrivelser af arbejdspladser for alle brancher, og det gælder også for computerarbejdspladsen. Vi vil her lave en generel beskrivelse af regler for en computerarbejdsplads.
Der findes en lang række regler for et godt arbejdsmiljø på en computerarbejdsplads, da arbejde foran computeren ellers giver medarbejderne mange gener, typisk på grund af
Uhensigtsmæssig belysning Forkert indretning af arbejdspladsen Forkert arbejdsstilling.
Derfor bør og skal arbejdspladsen indrettes, så medarbejderen får den korrekte arbejdsstilling.
Krav til skærm og tastaturSkærmen skal let kunne indstilles i højden og kunne anbringes i passende synsafstand (skal altså kunne flyttes frem/tilbage), så den kan tilpasses brugerens behov. Skærmen skal også kunne vippes og drejes, hvorved medarbejderen også kan undgå generende reflekser og spejlinger i
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
skærmen. Skærmen må ikke flimre og billedet skal stå stabilt, hvilket stiller krav til antal Hz, som skærmens gendannes med pr. sekund. (at sænke skærmen 25 cm lavere end øjnenes højde, giver færre gener for øjnene)
Tastaturet skal kunne stilles skråt, så medarbejderen kan bruge de mest hensigtsmæssige arbejdsstillinger og – bevægelser, som ikke fremkalder træthed i arme og hænder. Der skal være tilstrækkelig plads foran tastaturet og musen til, at brugeren kan hvile hænder og arme på bordpladen. Tastaturet skal være lavest muligt.
Krav til skrivebordetBordet skal kunne indstilles mellem 60 til 70 cm i højden. Stol og bord bør være tilpasset i højden, så man kan sidde oprejst og afspændt og ved en let foroverbøjet stilling opnå underarmsstøtte på bordpladen med armene bøjet ca. 90 grader i albueleddet.
Krav til stolenStolen skal give mulighed for hyppige arbejdsstillingsskift. Hele sædepartiet skal være understøttet i bredden og stolesædedybden skal være så stor, at 2/3 af låret hviler mod sædet, når man sidder tilbage på stolen og udnytter ryglænet. Sædet må ikke nå ind i knæhaserne, hvor det kan trykke på blodkarrerne. Stolesædets forkant skal være afrundet og skal kunne drejes og vippes. Stolesædet skal kunne indstilles i højden. Ryglænet skal kunne indstilles såvel opad, nedad som fremad og bagud. Det må ikke kunne fjedre, når det er indstillet. Stolehøjden indstilles efter armenes korrekte placering på arbejdsstedet. Fødderne skal have fuld støtte mod gulvet eller evt. mod en skammel. Der skal være så meget plads, at tryk mod benene undgås og således, at man kan skifte benstilling af hensyn til kredsløbet. Ryglænet indstilles ved, at du først sætter dig helt tilbage på stolesædet. Ryglænet indstilles derefter således, at det støtter den nederste del af lænden og korsbenet. Ryglænet skal justeres helt ind i lændesvajet.
Andre kravPrintere og kopimaskiner bør placeres i et separat lokale af forskellige årsager
Varme Støjgener Lugtgener Det fine kulstøv, som laserprintere og kopimaskiner bruger,
kan også giver gener på lang sigt.
De hjælpemidler, der oftest skal benyttes, skal placeres indenfor en afstand på 35-45 cm fra den sænkede albue for at undgå, at belaste skuldre og armmuskler unødigt.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Det bør tilstræbes, at der er samme afstand til
Skærm Tastatur Manuskript – det stykke papir du skal skrive af fra. Afstanden vil normalt ligge mellem
50-70 cm. Afstand til manuskriptet nedsættes med årene (eftersom man bliver ældre!)
ArbejdsmiljølovenArbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes.
Bekendtgørelser: Loven er beskrevet i bekendtgørelser, det også er bindende for borgerne. Igen kan det medføre straf, hvis bekendtgørelserne overtrædes.
AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. De er ikke bindende, og er skrevet af Arbejdstilsynet ud fra love og bekendtgørelser. Følger virksomheder disse vejledninger, overholder de også loven.
Arbejdsmiljøloven findes på dette link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30120Eller søg efter arbejdsmiljøloven på Internettet.
Opgave - www.barkontor.dk1. Indret 1 computerarbejdspladser på et kontor. I må være så kreative, som I har lyst til,
bruge barkontor websiden. Det er her du skal ind > http://common.bar-net.dk/bar-indretning/barkontor.html
2. Lav en beskrivelse af, hvilke regler, jeres kontor overholder. Tag højde for så mange ting som muligt. I vælger selv kontorets størrelse, placering af vinduer, døre og lignende.
Svar;
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Internettet er et verdensomspændende netværk bestående af titusinde af mindre netværk. Det at computerne er samlet i et stort netværk, giver mulighed for at computerne kan kommunikerer indbyrdes på kryds og tværs. Internettet består af millioner og atter millioner af hjemmesider.
IP-adresseFor at sikre at kommunikationen ikke bliver blandet sammen, udviklede man en I nternet P rotokol- adresse (IP-adresse ) . Hensigten med IP-adressen var, at alle enheder på netværket skulle have deres egen unikke adresse. Men på grund af begrænsningen i antallet af IP-adresser i vores nuværende version (IPv4 = Internet Protokol version 4) uddeles der ofte lokale IP-adresser i afgrænsede netværk (Local Area Network), som f.eks. skolens netværk. Et eksempel på en IPv4-adresse: 145.97.39.155. På grund af begrænsningen er udviklingen af IPv6 påbegyndt. Det forventes, at IPv6 i fremtiden vil erstatte IPv4
Opgave - Internet1. Find ud af ca. hvor mange internetbrugere der findes i verden.
2. Find ud af ca. hvor mange IP-adresser der findes i verden.
Svar;
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Hjemmesider En hjemmeside er typisk bygget op med en startside, der oftest gives navnet index, samt et antal af undersider.
HTMLAlle hjemmesider er skrevet i HyperText Markup Language (HTML). HTML gør det muligt, at finde rundt (navigere) mellem siderne vha. hyperlinks. Et hyperlink er en valgfri tekst, der linker til en U niform R esource L ocator (URL – se næste side) eller en internetadresse. En URL kan linke til hvilket som helst sted på internettet.
URL’ens opbygning
URL står for Uniform Ressource Locator, og er det man kalder en præcis internetadresse. Det er altså den adresse du skriver i adressefeltet når du vil til en bestemt side på internettet. URL’en består af følgende elementer;
protokol://subdomæne.domæne.domæneendelse/sti/side
ProtokolNår vi taler om hjemmesider, findes der to protokoller.
http HyperText Transfer Protocolhttps HyperText Transfer Protocol Secure
http benyttes til almindelige hjemmesider, som f.eks. Hr. og Fru Danmarks private, virksomheders
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
og det offentliges hjemmesider.
Https benyttes, som navnet antyder, når der skal være større sikkerhed. Det kunne f.eks. være på ens netbank, Skats Tast selv etc.
Protokoller er egentlige bare en aftale mellem alle webside udbydere om at bruge den samme opbygning af deres data når man udveksler data.
SubdomæneOprindeligt fandtes der kun ét subdomæne, som angav at man var på nettet. Subdomæne betyder faktisk underdomæne, og domænenavn er et unikt navn som f.eks. www.JYSK.dk
www World Wide Web
I dag benyttes subdomæner til at samle flere mindre hjemmesider under et domæne
http://www.tv2.dk Subdomænet www peger oftest på domænet, hvilket vil sige, at man ser den samme hjemmeside uanset om man taster http://www.tv2.dk eller blot http://tv2.dk. Der er fortsat nogle hjemmesider, hvor det er nødvendigt, at taste subdomænet www.
http://sputnik.tv2.dk/ Subdomænet sputnik peger på en hjemmeside på TV2’s hjemmeside. Sputnik er således en mindre hjemmeside på TV2.
http://spil2.tv2.dk/ Subdomænet spil2 peger ligeledes på en mindre hjemmeside på TV2.
DomæneDomænet er det navn man kan købe sig til. Det vil være fornuftigt, at købe sig til et sigende navn, da besøgende så vil have nemmere ved at finde ens hjemmeside. Hvis man f.eks. hedder Bo og har et firma der hedder Alt i El, nytter det ikke meget, hvis ens domæne hedder 123bo1. Bo ville gøre klogt i at vælge f.eks. altiel2 i stedet, da det ville være mere sigende og dermed nemmere at finde frem til.
Domæneendelse Domæneendelsen er ofte en landekode, der viser hvilket land hjemmesiden stammer fra. Har du f.eks. en hjemmeside fra Danmark er domæneendelsen .dk. Men da det i dag er muligt at have en hjemmeside f.eks. i Tyskland med domæneendelsen .dk i stedet for .de, kan man ikke være sikker på hvor hjemmesiden hører hjemme ud fra domæneendelsen. Der er de seneste år kommet mange domæneendelser, som ikke har noget med landkoder at gøre.
1 Dette domæne giver URL’en http://123bo.domæneendelse eller http://www.123bo.domæneendelse 2 Dette domæne giver URL’en http://altiel.domæneendelse/ eller http://www.altiel.domæneendelse/
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
URL’en og IP-adressenEn URL hører sammen med computerens IP-adresse. Når man f.eks. indtaster URL’en http://www.eucnordvest.dk bliver man via en såkaldt Domain Name Server (DNS) sendt videre til IP-adressen 87.116.20.155.
Alt efter hjemmesidens opbygning, er det nogle gange muligt, at indtaste en sti eller side i URL’en så man finder frem til den korrekte underside på hjemmesiden med det samme.
Sti til en internetsideHvis man f.eks. ønsker at gøre brug af Kraks ruteplan, kan man enten indtaste URL’en http://www.krak.dk og herefter klikke på hyperlinket ruteplan. Men man kan også vælge at indtaste URL’en http://www.krak.dk/ruteplan. /ruteplan er altså en sti.
Browsere For at kunne forstå og tolke HTML og dermed se indholdet af en hjemmeside, skal man bruge en browser.
Der findes mange forskellige browsere, de meste almindelige i Danmark er.
Internet Explorer Firefox Netscape Opera Safari
Opgave - browser1: Find ud af hvilken browser der den mest almindelige i Danmark.
Svar;
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
InternetudbyderFor at få adgang til internettet skal man indgå en aftale med en internetudbyder. Herefter har man adgang til internetudbyderens netværk, og via det ud til den resterende del af internettet. Der findes flere forskellige forbindelsestyper. Heriblandt følgende fire forbindelser;
Forbindes til internettet via Maksimal hastighed
ADSL
Telefonledningerne
Ca. 100-1000 Mbit/s
Mobilt
GSM eller 3G net
Ca. 100 Mbit/s
KabelFjernsynsantennen
Ca. 10-100 Mbit/s
FiberFiberkabel
Ca. 1000 Mbit/s
Opgave – Internet hastighed1. Find ud hvad Mega/Bit/Sekund – (M/B/S) betyder og går ud på.
Svar;
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
SøgetjenesterDet siges, at man kan finde alt på nettet, hvis man bare ved hvor man skal lede, med grundet de mange millioner af hjemmesider, kan det være ufatteligt svært at vide hvor man skal lede. Man opfandt derfor søgetjenester, som er hjemmesider, der giver besøgende mulighed for at søge efter andre hjemmesider på internettet. Der findes mange forskellige søgetjenester på nettet, men blandt de mest populære er:
Ens for alle ovenstående, samt mange af de andre søgetjenester på internettet, er, at de indekserer søgeresultatet efter relevans. Det betyder, at jo længere ned i søgeresultaterne man kommer, jo mindre relevans mener søgemaskinen resultatet har – dermed ikke sagt, at det man søger, ikke findes langt nede i søgeresultaterne. Jo mere præcis man kan være i sin søgning jo færre resultater vises. Det er derfor en god ide, at være meget præcis. Hvis det man leder efter ikke bliver fundet, kan man altid slække lidt på præcisionen i sin næste søgning.
Hvis man ønsker at udvide sin horisont vil det være en god idé, at man ikke kun gør brug af en søgemaskine. Dette kan gøres enten manuelt, hvor man f.eks. først søger på Google, herefter Jubii etc.
Opgave ; Finders en søgemaskine der søger på flere af de kendte søgemaskiner på én gang?
Svar; ________________________________________________________________
KildekritikDet er desværre ikke alt materiale, der er lagt på internettet, der er lige godt. Noget var måske korrekt i 2005, da det blev lagt på nettet, men ikke længere i dag. Andet har aldrig været korrekt. Det er derfor vigtigt, at man forholder sig kritisk til det materiale man finder på nettet.
Virker URL’en troværdig? Hvis man leder efter nogle detaljer i skattelovgivningen og finder to hjemmesider, som modsiger hinanden. Den ene hedder http://onkelpeterstipsogtriks.dk, den anden hedder http://skat.dk, så er det oplagt, at man tror på informationerne fra http://skat.dk.
Hvis man ikke kan finde frem til den mest troværdige hjemmeside ud fra URL’en, må man på nettet og lede hjemmeside, der kan bakke den ene eller den anden side op.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
KildeangivelseDet er tilladt at bruge mindre uddrag af tekster fra f.eks. bøger og hjemmesider. I begge tilfælde kræves det at man angiver kilden. Man skal angive følgende:
- Titel- Forfatter- Forlag / websted- Udgivelsesår / dato for besøg på hjemmeside- Sidenummer / underside på hjemmeside
Hvis man gør brug af kilder, skal de alle kunne dokumenteres. Da indholdet på en hjemmeside kan blive ændret fra man skriver sin opgave til man skal dokumentere kilden, kan det være en god idé at gemme hjemmesiden. Brugen af andres materiale uden kildeangivelse, betragtes som snyd og kan føre til, at en opgave ikke godkendes, eller, i yderste konsekvens, kan det føre til udelukkelse fra eksamen i faget.
Ophavsret eller Copyright ©
§1 i loven om ophavsret lyder: Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Den digitale borgerFor kun få år siden, havde man et valg. Vil jeg være en digital borger eller ej? Valget bliver stille og roligt taget fra os. Flere og flere dokumenter kan kun rekvireres digitalt. Hvis man f.eks. er ansat i det offentlige, kan man, som udgangspunkt, ikke modtage sin lønseddel på papir. Man modtager ikke længere forskudsopgørelse og årsopgørelse automatisk, man kan i stedet logge ind på Skat og rekvirere disse. Alt dette er utrolig smart, tidsbesparende, økonomisk fornuftigt og ikke mindst godt for miljøet.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
E-boksEn E-boks er en hjemmeside, der fungere som en elektronisk postkasse, hvor man kan modtage dokumenter fra det offentlige, kontoudskrifter, lønsedler, forsikringspapir m.fl. I stedet for, at modtage en rudekuvert, modtager man i stedet et pdf-dokument i sin e-boks.
E-boks kan sammenlignes med en almindelige mailboks, der er dog en meget stor forskel. Enhver kan oprette en mailadresse og angive sig for at være en anden. Det er ikke muligt med e-boks, da den knytter sig til personens CPR-nr.
Opgave; Hvad kræves for at logge ind på E-boks?
Svar; _________________________________________________________________
Digital signaturFor at få adgang til E-boks, skal man have en digital signatur. En digital signatur er din personlige underskrift på internettet. Den er lige så bindende, som en underskrift på et stykke papir. Med digital signatur kan man også logge på Skat, søge SU, underskrive dokumenter og blanketter online og meget mere. Firmaet DanId driver samt vedligeholder den digital signatur i dag.
KrypteringVed kryptering omdannes den skrevne tekst til det rene volapyk, hvorfor en beskeden er ulæselig, hvis den skulle falder i hænderne på tredjemand, ved de-kryptering gøres teksten atter læsbar. Der findes mange forskellige krypteringstyper bla. udskiftning. Der findes to metoder til udskiftning, monoalfabetisk og polyalfabetisk.
Opgave; Find ud af hvad monoalfabetisk og polyalfabetisk betyder
Svar: ____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
FirewallEn firewall kan anses som en mur der beskytter mod indtrængning samt imod evt. flugtforsøg. Hvis en uautoriseret pakke forsøger at få adgang til computeren stoppes denne af firewallen. Ligesådan vil den stoppe en uautoriseret pakke der forsøger at få adgang ud af computeren. De fleste firewalls er opbygget således, at de vil spørge brugeren, om et program skal autoriseres til at få adgang ud af computeren eller ej. En firewall er som oftest noget software.
Sikkerhedstrusler
MalwareMalware er en fælles betegnelse for alt ondsindet programkode. Herunder findes der f.eks. vira, orme spyware, trojanske heste, hoax og meget andet.
VirusEn virus er et lille program, som har til opgave, at gøre skade på den inficerede computer samt at sprede og formere sig selv. En virus skal aktiveres manuelt, hvilket vil sige, at man selv skal afvikle programmet ved f.eks. at dobbeltklikke på programmet for at afvikle det.
OrmEn orm er meget lig en virus, dog med den meget væsentlige forskel, at de kan sprede sig uden at de er blevet aktiveret. Det kan f.eks. gøres via adressekartoteket eller lignende. Ormene gør brug af sikkerhedsfejl i styresystemet, hvorfor angreb fra orme ofte kan afhjælpes ved, hyppig opdatering af styresystemet.
SpywareSpyware er, som der også ligger i ordet, et program der udspionere aktivitet på den inficerede computer. Det kunne f.eks. være hvilke søgeord med bruger på internettet, hvilke adresser man besøger osv. Herefter aflægger spyware rapport til sin ”skaber”.
Trojanske hesteEn trojansk hest er et program der udgiver sig for at være noget det ikke er. En trojansk hest skaber ofte en bagdør, som giver skaberen fuld adgang til den inficerede computer.
DEFINITION: Hardware betyder udstyr, og er alle de ting, der kan måles og vejes. F.eks. kabinet, harddisk, bundkort, skærm, tastatur. mus. lydkort osv.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Hvad består en computer af?
På billedet næste side, ser du mange af de dele hardware som en computer består af.
Skriv navnet på den korrekte del ud for hvert tal1 7
2 8
3 9
4 10
5 11
6 12
Hvordan arbejder en PC?
En PC kan selvfølgelig ikke forstå vores almindelige sprog, men det betyder ikke, at en PC er noget mystisk. Nu skal du lærer om bit´s og byte – computerens sprog.!
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Man kan forestille sig, at en computer indeholder en masse kontakter som har 2 muligheder. Enten er de tændte, så der løber strøm igennem dem, eller også er de slukkede, så der ikke løber strøm igennem dem. Ligesom når du tænder eller slukker for lyset på en kontakt.
For at computeren kan arbejde, omformer den alle informationerne (strøm eller ingen strøm) til et talsystem som består af ettaller og nuller. Man kalder dette talsystem for det binære (todelte) talsystem.
Sluk Tænd
0” betyder ingen strøm (slukket) og ”1” betyder strøm (tændt), ligesom du kan se på billedet ovenfor. Disse nuller og ettaller kaldes for bits. En bit er den mindste enhed i datasprog.
8 bits = 1 byte
1 byte = et bogstav eks. a P z, et tegn eks. £ @ ? eller et tal eks. 1 4 8
Det vil altså sige, at skal vi skrive f.eks. handelsskole, så skal computeren bruge 12 bytes til det, fordi der er 12 bogstaver
1 KB = 1.024 bytes (Kilo = tusind) 1 MB = 1.048.576 bytes (Mega = million) 1 GB = 1.073.471.824 bytes (Giga = milliard) 1 TB = 1.099.511.627.776 Bytes (Tera = billion)
Computerens sammensætning
BundkortEt bundkort er en printplade hvortil alle andre enheder er tilsluttet. På bundkortet sidder f.eks. CPU, RAM og Cache m.m.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
CPU
CPU betyder central processing unit.
Den er computerens centrale regneenhed og kaldes også processoren og den er faktisk computerens hjerne. Den foretager alle de matematiske beregninger som gør, at alle nuller og ettaller kan blive til noget meningsfyldt på en skærm eller en printer.
Clock frekvensenHastigheden på en CPU, også kaldet clock frekvensen, måles i Mega Hertz og Giga Hertz forkortet som MHz og GHz
HertzMHz udtrykker antallet af svingninger per sekund, som transistorerne i CPU’en foretager.
1 Hertz er lig med 1 svingning per sekund 1 Mega Hertz (MHz) er lig med 1 million svingninger per sekund 1 Giga Hertz (GHz) er lig med 1 milliard svingninger per sekund
Jo flere Hertz en CPU har, jo hurtigere udfører den arbejdet.En 2800 MHz (2,8 GHz) CPU bearbejder altså 2.8 milliarder instruktioner per sekund.
RAM
RAM betyder random access memory = midlertidig hukommelse.
RAM er computerens arbejdslager. RAM kaldes for et dynamisk lager fordi data i det kan ændres.
RAM er et mellemlager mellem CPU’en og harddisken, som bruges fordi det er meget hurtigere end harddisken.
RAM mister alle data når computeren slukkes eller går ned, så husk altid, at gemme dine dokumenter på harddisken.
KapacitetKapaciteten på RAM måles i bytes (MB og GB)Standard er i dag mellem 4GB og 16GB RAM
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
HarddiskEn harddisk er computerens faste lager, også kaldet et statisk lager eller langtidslager, fordi man ikke kan ændre på data direkte på en harddisk.
Der kan kun ændres i de data der er lagret på en harddisk, når dataene hentes op til RAM lageret (når du f.eks. åbner et dokument du tidligere har gemt på harddisken). Der kan de så ændres og derefter gemmes igen på harddisken. Harddisken arbejder tæt sammen med CPU’en!
Harddisken beholder alle data når computeren slukkes eller går ned.
Hvad består en harddisk af?Groft beskrevet består en harddisk af mellem 1 og 6 magnetiske plader samt 1 læsehoved til hver plade.
Pladerne er som regel lavet af et ikke-magnetisk materiale, som er belagt med en tynd film af et magnetisk materiale.
Læsehovederne sidder meget tæt på de magnetiske plader, og harddiske er derfor ekstremt følsomme overfor forurening og stød. Det er fordi stød og forurening kan få læsehovedet til, at ”falde” ned på pladerne og skrabe hen over overfladen, hvorved den tynde magnetiske film ødelægges. Man siger, at læsehovederne laver et ”head crash” (hovedstyrt). Sker det, er harddisken, og dermed de data du har gemt på den, ødelagt.
Dette kan forårsages af mange ting som f.eks. støv, stød (f.eks. hvis man taber den på gulvet), pludselige udsving i strøm (f.eks. lynnedslag) eller bare dårlig kvalitet.
KapacitetKapaciteten på en harddisk måles i GB, f.eks. 500 GB eller 4000 GB = 4 TB (TerraByte)
Opgave; Google også SSD harddisk som vinder mere og mere frem. Hvad er forskellen på en traditionel harddiske og en SSD-harddisk?
Svar; ______________________________________________________________________
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Cache
Cache er et lynhurtigt, mindre mellemlager, som gemmer kopier af de data computeren ”læser” mest fra den almindelige hukommelse, nemlig fra harddisken og RAM-lageret.
Det er hurtigere for CPU’en at ”læse” fra cachen end fra harddisken eller RAM-lageret. Når computeren skal hente fra, eller gemme noget i hukommelsen, så checker den først om der er en kopi i cachen, og hvis der er, så henter eller gemmer computeren i cachen i stedet for i hovedhukommelsen. En stor cache bringer hurtigere data frem på skærmen.
Nedenfor kan du grafisk se, hvor cache hukommelsen sidder, og hvordan den arbejder sammen med de andre lagre.
Ordforklaring:Primary storage = primært (hoved) lager Secondary storage = sekundært (under) lagerMain memory = Primær (hoved) hukommelse Off-line storage = off-line lager Removable media drive = flytbart drev (CD drev, DVD drev, ekstern harddisk)Removable medium = flytbart medium (CD, DVD)
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Bussen
En bus er selvfølgelig ikke en rigtig bus, men derimod et bundt ledninger, der leder data fra et sted i computeren til et andet. Ledningerne er i dette tilfælde printbaner indbygget i bundkortet, der leder data fra den ene enhed til den anden. En printbane er en kobberbane.
Bussen eller systembus forbinder de ting som findes på bundkortet. F.eks. CPU og RAM.
En databus, forbinder de ting som findes på bundkortet, med de ting som sidder udenfor bundkortet, dette sker vi en bred ledning med mange kabler i sig.
KapacitetEn bus kan sammenlignes med en motorvej. Jo flere baner der er på en motorvej, jo bredere er den, og jo flere biler kan der køre på den ad gangen.
På samme måde måles en computer bus på, hvor mange printbaner den har og dermed hvor mange data den kan transportere ad gangen.
Én printbane kan flytte én bit ad gangen. Det vil sige, at en 64 bit bus, har 64 printbaner og derfor kan flytte 64 bit ad gangen. Det startede med en 8 bit bus, så kom en 16 bits, så 32 bit og nu 64 bit bussen den hurtigeste, det svare altså til 8 byte af gangen.
BIOS
BIOS står for basic input output system. BIOS fungerer ligesom en startmotor i en bil!
Når der tændes for en computer indlæses BIOS, inden computeren begynder, at åbne styresystemet (f.eks. Windows eller Linux). BIOS er nemlig en chip, som indeholder et program med oplysninger om opbygningen af enheder i computeren og når computeren tændes, finder og kontrollerer BIOS enheder i computeren, f.eks. tastatur, mus og skærm.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Porte
På bagsiden af en computer sidder der en del porte (stik) til forskellige ledninger og forbindelser. Nedenfor ser du billeder af nogle af portene.
USB porte (der findes version 1, 2 og 3) Bruges til tilslutning af mange vidt forskellige ting, f.eks. mus, digitalt kamera eller Ipod. Versions nummer fortæller om hvor hurtigt data kan flyttes.
PS/2 porte Den grønne er beregnet til mus
Den blå/lilla er beregnet til tastaturDisse porte er ved at være udfasede
LPT1 parallel port Er beregnet til tilslutning af en printer
VGA seriel port Er beregnet til tilslutning af en
skærm
Ethernet/netværksport Bruges til tilslutning af netværk/internet
Firewire port Bruges mest til tilslutning af
digitalt kamera/videokamera
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Grafikkort
Grafikkortet er det man kalder et indstikskort.Det skaber elektriske signaler til skærmen og gør, at vi overhovedet kan se noget på vores skærm. Nye grafikkort indeholder 3D-acceleratorer og MPEG2 eller MPEG4 teknologi.
Kabinettet
Kabinettet, eller centralenheden, som det også kaldes, er en kasse som indeholder det meste af elektronikken i en pc.
Den er via kabler forbundet til de øvrige ydre enheder såsom skærmen, tastatur, mus, printer, scanner, digitalt kamera osv.
Skærme (flad)
Traditionelle fladskærme 19” og opefter
LCD skærme
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Nutidens skærme er baseret på flydende krystaller og kaldes derfor LCD skærme. LCD står for Liquid Crystal Display (flydende krystal forevisning).
OpløsningsevnenOpløsningsevnen er skærmens størrelse (vandret og lodret) udtrykt i pixel, som er små prikker. F.eks. 1600 x 1200 pixels, hvor 1600 er skærmens bredde og 1200 er skærmens højde. Jo flere pixels, jo større opløsningsevne og dermed bedre billedkvalitet.MEN det gør også at Ikoner bliver mindre og måske for nogle næsten for små at se på…!
SkærmstørrelseStørrelsen på en skærm udtrykkes desuden i tommer (f.eks. 19” eller 23”). Denne størrelse måles diagonalt fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne af skærmen. Prøve evt. selv at ændre skærmopløsningen på din skærm (I Windows, højre klik på skrivebord og vælge Skærmopløsning)
FrekvensenFrekvensen er lig med hastigheden for dannelse af billeder. Skærmbilledet opdateres hele tiden, og hastigheden det sker med (hvor tit billedet gendannes) måles i Hertz.
Normal frekvens for de traditionelle skærme var 75 – 85 HzNormal frekvens for LCD skærme er 60 – 70 Hz
Input enheder
Tastatur Mus Track-ball
Joy-stick Mikrofon Web - cam
Digitalt kamera Digitalt videokamera Scanner
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Output enhederOutput enheder er som regel printere. Der findes i dag 3 forskellige overordnede typer printere.
PrinteropløsningFor alle printere gælder det, at udskriftskvaliteten eller opløsningen, som den også kaldes måles i Dpi.
Dpi står for Dots per inch, eller på dansk, punkter per tomme.
Det udtrykkes f.eks. således; 600 gange 600 Dpi.
Jo flere punkter per tomme, jo tydeligere bliver udskriften.
Den bedste opløsning varierer fra printer til printer, og det kommer helt an på hvilken type printer der er tale om.
LaserprinterLaserprinteren bruges af næsten alle moderne virksomheder i dag. Det er fordi det er den printer som har den bedste udskriftskvalitet både i sort/hvid og i farve.
Laserprinteren er billig at købe, den skriver hurtigt, er støjsvag og forholdsvis billig i drift. Dog er laserprintere der kan udskrive i farve, både dyrere i indkøb og i drift, end laser-printere som kun kan udskrive i sort/hvid.
Laserprinter kan udskrive på alle slags papir og kan også udskrive transparenter.Man skal være opmærksom på at en laserprinter udsender giftige ozondampe når den skriver, så den skal placeres på et sted med god ventilation.Laserprinteren fungerer faktisk på nogenlunde samme måde som en kopimaskine. Laserprinteren afsætter med en laser et aftryk på en tromle, som ved hjælp af magnetisme får tonerpulver til at klæbe til papiret. Derefter brændes tonerpulveret fast til papiret ved hjælp af varme og et stort tryk.En laserprinter udskriver typisk med en opløsning på 1200 x 1200 Dpi eller lavere. Normalt vil en udskriftskvalitet på 600 x 600 Dpi være nok.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
BlækprinterBlækprinteren, eller Inkjet printeren, som den også kaldes, er den printer de fleste bruger privat. Det er fordi den er billig og har en rimelig høj udskriftskvalitet.
Desuden kan man i dag købe både specialblæk og specialpapir som gør det muligt, at udskrive rigtige fotos. Man kan også købe blækprintere som er specielt designet til, at udskrive fotos i høj kvalitet. Ulempen ved en blækprinter er, at farvepatronerne til dem er ret dyre at købe.En blækprinter skriver ved hjælp af en dyse som sprøjter blæk ud på papiret. Når papiret kommer ud af printeren er blækket stadigt vådt, og skal derfor tørre i nogle sekunder så det ikke gnidrer eller smitter af.
Matrix printer (findes næsten ikke mere)Matrixprinteren er en forholdsvis gammeldags printer, som skriver ved hjælp af et antal nåle som slår prikker på papiret gennem et farvebånd. Jo flere nåle en matrixprinter har, jo finere bliver udskriftskvaliteten.
Da det der bliver skrevet på en matrixprinter, faktisk bliver trykket ind på papiret, er den også den eneste printer som kan skrive på gennemslagspapir. Derfor bruger nogle få virksomheder den stadig, f.eks. til at udskrive fakturaer, kontoudtog m.v. hvor flere kopier af samme dokument er nødvendigt.Matrixprinteren er billig i indkøb og drift, men er meget støjende, og har en dårlig udskrifts-kvalitet set i forhold til de moderne printere.Matrix printere udskriver typisk med en max. opløsning på 360 x 360 Dpi.Bruges stort set ikke mere.
DEFINITION: Software betyder viden. I computere er deprogrammer som computeren bruger/kører med.F.eks. Windows, Word, Explorer osv.
Når man køber en ”tom” computer, indeholder den kun de programmer, som hjælper computeren med, at starte op, og med at finde og kontrollere ydre enheder, så som mus og tastatur (BIOS).
Hvis ikke man lægger yderligere software på computeren, kan man faktisk ikke rigtigt bruge den til noget!I diagrammet nedenfor finder ud en oversigt over de mest almindelige typer software.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
De 2 overordnede programtyper er styresystemer og brugerprogrammer, og uden disse 2, vil man ikke kunne bruge computeren til meget. Så dem, samt de programtyper, som er knyttet til dem, skal vi nu se lidt nærmere på.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Dette viser billede viser programmer i forhold til hinanden, der er mange måder at opdele og betragte programmer på.
StyresystemerEt styresystem er det grundlæggende software, som sikrer, at computeren kan starte, kommunikere med ydre enheder og køre andre programmer. Et styresystem indeholder også en brugerflade og nogle hjælpeprogrammer.
Styresystemet er et program som indeholder oplysninger om det hardware der er tilsluttet computeren. Både det, som sidder i kabinettet og det der sidder udenfor.
Styresystemet indeholder oplysninger om hvordan det hele virker og hvordan computeren skal tale med det. Desuden styrer styresystemet vores kommunikation med CPU’en, så vi ikke behøver, at kunne ”snakke” ettaller og nuller med computeren. Vi kommunikerer i stedet ved hjælp af tastaturet og musen, og får derved styresystemet til, at udføre nogle handlinger.
HjælpeprogrammerEt hjælpeprogram er et program, som udfører sikkerheds- og vedligeholdelsesopgaver.
Når man køber et styresystem, følger der altid nogle hjælpeprogrammer med. Det kan f.eks. programmer der undersøger computeren for fejl eller virus osv. Eller det kan være et filbehandlingsprogram (f.eks. Windows Stifinder) som hjælper brugeren med, at holde styr på deres filer. Det kan f.eks. også være programmer som hjælper brugeren med, at tage sikkerhedskopier. Der er mange muligheder, men fælles for dem alle er, at de udfører sikkerheds- og vedligeholdelsesopgaver for brugeren.
Man kan også købe sig til yderligere hjælpeprogrammer.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
TilføjelsesprogrammerDer findes forskellige typer af tilføjelsesprogrammer (plug-ins), som tilfører styresystemet og andre eksisterende typer af software f.eks. Explorer nogle oplysninger og funktioner.
DrivereDenne type software installeres for at styresystemet får oplyst, hvordan kommunikationen til de forskellige hardware-enheder skal fungere. Dvs. at en nyindkøbt printer købes med en tilknyttet driver, som skal installeres, før printeren fungerer.
Tilføjelsesprogrammer til Explorer kan tilføje funktioner som f.eks. at kunne afspille Flash, adope og lignende fra internettet.
Eksempler på styresystemer/operativsystemerWindows XP, Windows Vista, Windows 7, 8 og 10, Linux, Mac OS
BrugerprogrammerBrugerprogrammer er software, der har til formål, at løse forskellige opgaver for brugeren.
Når du for eksempel surfer på internettet, spiller spil, eller skriver en afleveringsopgave på en computer, så er det brugerprogrammer der kører. Virksomheder bruger også brugerprogrammer i deres administration (Office pakken) eller til, at styre f.eks. forskellige dele af en produktion.
Brugerprogrammer er opdelt i 5 andre typer programmer, nemlig standardprogrammer, værktøjsprogrammer, virksomhedstilpassede programmer, egen udvikling og brancherettede programmer.
Standardprogrammer Standardprogrammer er programmer, der produceres i mange eksemplarer og har til formål, at dække det samme behov hos mange brugere.
Et eksempel på et standardprogram er f.eks. Microsoft Word 2010 eller 2014 Andre eksempler kunne f.eks. være regnskabsprogrammer eller spil. For disse programmer gælder 80/20 reglen, dvs. at med 20 % af programmet kan man løse 80 % af opgaverne.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
VærktøjsprogrammerVærktøjsprogrammer kan være to ting!
For det første kan det være det man kalder kontorpakker. Det vil sige et antal standard-programmer, som er samlet i én stor pakke. Eksempler på det er Microsoft Office pakken, Open Office og Lotus Notes.For det andet kan det være programmer til, at løse specifikke opgaver for en virksomhed. Det er ikke sikkert, at alle virksomhedens behov bliver dækket af de standardprogrammer den har købt. Virksomheden kan da købe værktøjsprogrammer til, at dække disse behov.Eksempler kan være programmer til f.eks. web-design, DtP (desktop publishing), tegne-programmer eller værktøjsprogrammer til løsning af tekniske opgaver.
Virksomhedstilpassede programmerVirksomhedstilpassede programmer er standardprogrammer der er tilpassede den enkelte virksomhed.
De mest almindelige virksomhedstilpassede programmer er økonomistyringsprogrammer som hjælper virksomheden med, at styre indkøb, lager, produktion og økonomi.
Normalt sælges økonomistyringsprogrammer i moduler, så virksomhederne kan vælge præcist det de har brug for. Nogle virksomheder har brug for finansmodulet, men ikke f.eks. produktionsmodulet og omvendt.
Virksomhedstilpassede programmer kan også være et komplet økonomistyringssystem som f.eks. Axapta, hvor de enkelte moduler, er tilpassede til virksomhedens specifikke behov.
Brancherettede programmerFor nogle virksomheder kan det være rigtigt dyrt at skulle købe og tilpasse de enkelte moduler i f.eks. et økonomistyringssystem. Det kan være, at virksomheden har nogle behov som er helt specielle for den branche den tilhører.
Derfor har nogle brancheforeninger og IT-virksomheder udviklet standardsystemer, som er tilpassede én bestemt branche. En virksomhed kan spare mange penge ved, at købe et brancherettet program, frem for et virksomhedstilpasset program.
Der er f.eks. udviklet programmer specielt til sundhedssektoren, tandlæger, frisører, luftfartsselskaber m.fl.
Egen udvikling I sjældne tilfælde er en virksomhed så specialiseret, at der enten slet ikke findes nogen standardprogrammer den kan bruge, eller de standardprogrammer der findes, skal tilpasses i en sådan grad, at det færdigtilpassede program, for det første ikke vil have meget med det oprindelige program at gøre, og for det andet vil det være enormt dyrt at købe.
I det tilfælde vil en virksomhed måske foretrække, og eventuelt spare penge på, at udvikle deres eget program. Hvis virksomheden er en stor multi-national virksomhed, har de oftest en IT-afdeling med
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
medarbejdere som har nok viden til, at udvikle og teste et helt nyt program. Har virksomheden ikke deres egen IT-afdeling, kan de købe sig til hjælpen i en IT-virksomhed.
Videnssamfundet
DEFINITION: Videnssamfund - Vi kalder vores samfund et IT-samfund, fordi viden og informationer spiller en afgørende rolle. RTS – rette viden på rette sted i rette mængde.
I alle erhverv er det blevet vigtigt at styre data og informationer. I Danmark er den samlede værdi af at styre informationer større end den samlede værdi af at producere varer.
I et IT-samfund har IT direkte indflydelse på din dagligdag og din måde at kommunikere med venner og familie på, og hvordan du kommunikerer med resten af verden. På niveau F skal du kunne vurdere ITs konsekvenser for individ, virksomhed og samfund.
Opgave 11. Beskriv, hvordan du benytter dig af IT i løbet af en dag.
2. Beskriv kort, hvordan teknologien kan hjælpe dig på dit arbejde. (f.eks. skole/fritidsjobs)
Svar;
Globaliseringbetyder, at vi internationalt skaber en fælles kultur og opnår en global forståelse og har stigende økonomisk udveksling mellem lande.
Globaliseringens drivkræfter er informationsteknologi og økonomi. Udviklingen af IT har betydet stigende samhandel mellem lande f.eks. ved hjælp af e-handel, færre import/eksport-barrierer og hurtige transportmuligheder. Hvert land må handle med udlandet for at bestå som samfund.
Globalisering medfører en stærkere konkurrence, hvilket betyder, at jobs skal placeres hvor det er billigst og bedst at udføre dem. Jobs, der er lette at digitalisere, kan placeres i alle lande. Alle lande er nødt til at forholde sig til dette og f.eks. omlægge sin produktion ved outsourcing.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Vi ser i dag, at Danmark ikke kan konkurrere på lønomkostninger, og vi må derfor i stedet for almindelige produktionsvirksomheder satse på jobs, som er svære at digitalisere f.eks. det at skabe ideer, produkter, styring af projekter, behandling af syge, turisme og lign.
Data / Information / VidenInformationer er ikke noget værd i sig selv. Information skal først omdannes til brugbar viden. Virksomheder skal vurdere, hvilke informationer der skal opbevares og hvordan de skal behandles og kommunikeres og dette kalder vi digital informationsbehandling. I denne forbindelse skal vi kunne skelne mellem data, information og viden.
DataData er en repræsentation af en kendsgerning (udenfor sammenhæng), f.eks. din fødselsdato. Data er byggeklodser, som ikke giver mening i sig selv. Din fødselsdato giver ikke mening udenfor sammenhæng. Det kræver f.eks. at blive koblet sammen med dit navn for at blive til en information.
InformationInformation betyder at sammensætte data, så de giver mening. Data gemt i den korrekte sammenhæng i en database er informationer.
VidenViden er at kunne anvende information. Viden betyder, at informationerne er blevet personlige og kan blive udgangspunkt for en handling.
I det digitale samfund kan vi få computeren til at styre fremstillingen af varer, hvorved mennesket bliver fri for en del fysisk arbejde. I stedet skal mennesket så kunne opsamle data omkring fremstillingen, omsætte den til informationer og med den viden, som informationer giver mennesket, skal mennesket blive i stand til at kunne styre og kontrollere arbejdet, som computeren udfører.
Vidensmedarbejder i stedet for fysisk arbejde, skal mennesket nu forarbejde data til informationer, og til viden og foretage handlinger. Det kunne f.eks. være at sidder ved en computer og styre trafikken i en lufthavn, udarbejde virksomhedens budgetter, skabe ideer, osv.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Krav til videnmedarbejderAf en vidensmedarbejder kræves specialviden og viden om computere og forståelse for anvendelse af IT generelt. Arbejdsmarkedet kræver, at du hele tiden holder dig ajour med samfundsudviklingen, med dit faglige niveau og dermed hele tiden fornyer din viden.Arbejdsmarkedet kræver dermed i et begreb: livslang læring.
Informationsteknologisk nytteværdi
Den værdi, som en IT-investering kan give. Værdien skal naturligvis være højere end investeringen. Værdien skabes enten gennem øget omsætning eller øge effektiviteten og dermed spare på omkostningerne.
ITs nytteværdi kunne f.eks. skabes i forbindelse med -forbedrede informationer og dermed en mere målrettet indsats-automatisk modtagelse af ordre via IT-samarbejde på tværs af lande
Opgave 21. Find 4 argumenter for, at IT har en høj nytteværdi for det danske samfund.
2. Diskutér konsekvenserne af at anvende computerteknologi. Både de positive og de negative.
Svar;
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Fjernstyring af opgaverIT har gjort det muligt at fjernstyre mange forskellige opgaver, som kan effektivisere opgaverne i en grad, som vi for få år siden ikke kunne forestille os.Skriv selv eksempler
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_________________________________
TransportsystemerIsær indenfor transport har informationsteknologi har stor betydning, f.eks. til styring af lasning af containerskibe, i lufthavne til f.eks. bagage-behandling og meget mere.Skriv selv eksempler
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_________________________________
OvervågningInformationsteknologi har åbnet uanede muligheder for kontrol. Overvågning er et vidt begreb, som kan strække sig fra almindelig videoovervågning i butikker til overvågning af vores færden både digitalt og ikke digitalt.Skriv selv eksempler
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_________________________________
Opgave 3Brug nedenstående artikel og evt. www.ntoo.dk som inspiration til en diskussion i grupper:
1. Diskuter i grupper, hvilke overvågningssystemer I kan forestille jer, at staten vil kunne tage i brug.
2. Hvad kan tale for og imod, at staten foretager en sådan overvågning.
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau F_____________________________________________________________________
Artikel
Vi er overvågningsregimers vådeste drømAf Rasmus Karkov Torsdag den 6. august 2009, 14:24 Vi går frivilligt rundt med overvågningsregimers vådeste drøm i lommen.Den tornado af private oplysninger som vi mere eller mindre frivilligt har afgivet i de seneste år, er en parentes i forhold til det syndefald af overvågning, som vi frivilligt udsætter os selv for fra nu af.Nu er det ikke blot Googles gemte oplysninger om alle vores søgninger, eller den danske stats logning af al vores elektroniske adfærd eller de oplysninger som andre uploader om os til Facebook, vi skal bekymre os om.Det mener den humanitære gruppe Electronic Frontier Foundation. I rapporten On Locational Privacy, and How to Avoid Losing it Forever advarer EEF mod de forfølgere og overvågere, vi omgiver os med."I løbet af det næste årti vil systemer, der overvåger og gemmer digitale oplysninger om vores færden i det offentlige rum, blive en usynlig og integreret det af hverdagen. Allerede nu ser vi den slags systemer og der vil komme langt flere i fremtiden," skriver EEF i rapporten.Netop nu finder en omfattende overvågning sted i København. Det sker i forbindelse med projektet Real Time Copenhagen, hvor mobiloplysninger bliver brugt til at vise, hvor i byen københavnere og turister befinder sig. Det er et samarbejde mellem Københavns Kommune og MIT, der er indgået uden at spørge borgerne om lov.Den slags overvågning mener EEF, vil blive langt mere udbredt i fremtiden. EEF advarer mod brug af det, man kan kalde The Usual Suspects, som er mobiltelefoner, der fortæller, hvor man er, når de er tændt, hævekort, lokationstjenester, brug af annoncebaseret wifi og elektroniske pendlerkort og parkeringsautomater.Derudover bliver vi overvåget med den teknologi, vi ikke kan undgå, som for eksempel kameraer. EEF opfordrer myndigheder og regeringer til at sørge for ansvarlighed hos sig selv og serviceudbyderne.
http://www.business.dk/article/20090806/techmobil/90806084/?a=rssreader&i=0
_____________________________________________________________________
Side af
It niveau FTietgenskolen
_____________________________________________________________________
Egne Noter
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
______________
_____________________________________________________________________
Side af
