Helse 20150805

Udgave 07 / august 2015

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Mor besluttede sig for at dø

Nyt om tarmkræft-screening

Danmarks mest laest e sundheds-magasin


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse



Danmarks mest laest e sundheds-magasin

STORT TEMA:Demens

OPSKRIFTER:TAB DIG MED LÆKKER MAD3

DOPINGRisiko eller realitet for træningsglade danskere?

2 helse / august 2015

THE DERMATOLOGYFOUNDATION

Til dig, som går op i hudpleje - og vil se resultater.

NeoStrata Skin Active er baseret på en sammensætning af unikke, viden-skabeligt udviklede ingredienser. Patenteret NeoGlucosamineTM stimulerer dannelsen af naturlig hyaluronsyre. Rynker og fine linjer reduceres indefra og ud. Minimerer også pigmentpletter. Du bliver begejstret for resultatet!

NeoStrata Skin Active er en avanceret og omfattende antiagingserie, som fjerner alle synlige tegn på aldrende hud.

Antiaging-produkter,som virkelig holder,

hvad de lover.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 47 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

De effektive hudplejeprodukter fra NeoStrata er baseret på de verdenspatenterede produkter, der er udviklet af de to professorer Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu fra Princeton i USA. De har udført forskning og udvikling gennem mere end 40 år. Det er din tryghed.

De har over 120 patenter – derfor er der ingen, der overgår NeoStrata. Du får et resultat, som er enestående.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

helse / august 2015 3

Demens indefra

Side 26

Præstationsmotion og doping-

miljøer. Er der en sammenhæng?

Side 56

nummerHelse / Udgave 07 / august 2015

Til min mors begravelse sagde præsten: ”Det er dejligt at vide, man stadig kan dø af ulykkelig kærlighed.” Og det synes jeg også.Bodil Jørgensen

Tema om

demens

Opskrift er

helse: indhold

På vej ud af demensmørket22

Doping:Risiko eller realitet60

Alderen ødelægger frugtbarheden42

Vil du screenes for kræft?50

Spis lækker mad – og tab dig52

08

Tarmkræftscreening

koster liv og penge

Side 46

Alderen er ikke det

eneste, der kan trykke, når

man ønsker en graviditet.

Side 44


Stort tema om demens

8 Bodil Jørgensen

22 På vej ud af demens-mørket

25 Demens indefra

28 Dans kan aktivere hukommelsen hos demente

30 Hvad kan du selv gøre for at undgå demens?

Sundhed.dk:

36 Ved du hvem, der har set dine sundhedsoplysninger?

Artikelserie: Graviditet og børn42 Alderen ødelægger frugtbarheden

Artikelserie: Tarmkræftscreening

46 Tarmkræftscreening koster liv og penge

Fokus på doping

56 Præstations-motion og dopingmiljøer. er der en sammenhæng?

60 Risiko eller realitet?

62 Det handler om at være tro mod sig selv

Hver gang i helse Nyt fra Danske Regioner 20 Hjernegymnastik 21 Synspunkt 32 Konkurrence 33 Tandhelse 34 Brevkasse 51 Opskrifter 52 Konsultation 55 Næste nummer 66


helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: forebyggelsenyheder

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.


Nyt om tarmkræft- screening

Danmarks mest laeste sundheds-magasin


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: forebyggelsenyheder

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse



Danmarks mest laeste sundheds-magasin

STORT TEMA:Demens

OPSKRIFTER: TAB DIG MED LÆKKER MAD3

DOPINGRisiko eller realitet for træningsglade danskere?

helse Nr. 07 / 201561. årgangISSN 0018-0149

ForsidefotoLars H. Laursen

Design og produktionMediegruppen as 3751

TrykStibo Graphic

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal ifl g. Gallup: 406.000

AbonnementFå HELSE direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

HELSE årsabonnementkoster 289,- for 10 numre.

Fokus på

doping

Motion er sundt.

Bekymrende er det blot,

hvis man bliver fristet til at

speede op for resultaterne

ved at benytte doping.

Side 38

nummerhelse: indhold

+


Sådan kan du støtte din kropDet er muligt at støtte kroppen og dermed sikre sig et godt, aktivt liv. Ny forskning viser, at det kan betale sig at lave relevant forebyggelse med de to livsvigtige stoffer, selen og coenzym Q10.

To store dansk/svenske undersøgelser, KiSel-10 og Q-Symbio, har fremlagt gode beviser for stoffernes forebyggende og behand-lende virkning. Produkterne brugt i undersøgelserne er fra det danske lægemiddelfirma Pharma Nord og er et resultat af mere end 25 års forskning, som har bragt Danmark i front indenfor Q10- og selen-forskningen.

Vær med i konkurrencen om et års forbrug af Bio-Quinone Q10 Gold og Bio-SelenoPrecise (kosttilskud). Se mere på www.pharmanord.dk/helseLæs mere om de to undersøgelser eller tilmeld dig Pharma Nords nyhedsbrev på www.pharmanord.dk og få løbende information om kosttilskud, der virker.Bio-Qinon Q10 30 mg. Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre- og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Læs indlægssedlen omhyggeligt. SelenoPrecise 100 µg depottabletter. Dosering: Voksne: 1-2 tabletter dagligt i forbindelse med et måltid. Må ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Bør kun efter aftale med læge anvendes af gravide eller ammende. Kan tages forskudt for måltider, men det anbefales at tage tabletterne med et glas vand i forbindelse med et måltid. Bivirkninger: Almindelige er mavesmerter, diarré, forstoppelse, kvalme eller fordøjelsesbesvær - typisk af mild og kortvarig karakter. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

DK_

Sele

noPr

ecis

e_Q

10_A

D_H

else

_210

x275

_051

5


Jette Warrer Knudsen, redaktør

UdgiverForlaget MediegruppenHorsensvej 72A7100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktion

Jette Warrer Knudsen, redaktør

Morten GrønbækProfessor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Susanne LunnPsykolog og lektor vedKøbenhavns Universitet

Lene AgersnapPraktiserende læge

Vibeke PilmarkFysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt AndersenLektor ved institut for idræt og ernæring vedKøbenhavns Universitet

Lotte Stig NørgaardLektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

[email protected]

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

helse: leder

helse

Aftamed® Teething er en gel til smerter i munden hos spædbørn i forbindelse med tandfrembrud. Aftamed® Teething lægger en usynlig, stærk og fleksibel hinde på gummerne, hvilket resulterer i umiddelbar smertelindring.

Hurtig lindring af smerter og inflammationer i munden Klinisk testet på spædbørnIndeholder ikke alkohol

Hurtig lindring av smerte og tannkøttbetennelseKlinisk testet på barnIndeholder ikke alkohol

Førstehjælpen, der

klarer det meste!

• Umiddelbar smertelindring

• Aftamed Teething® er testet på børn

• Eneste produkt med klinisk dokumenteret effekt

• Kan anvendes fra 3 måneder

www.navamedic.com

NYHED





klarer det meste!





www.navamedic.com

NYHED

Mest af alt holder jeg af hverdagen

Sommeren 2015 er ved at være godt brugt, og de fl este af os er vendt hjem efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi skal igen til at vænne os til hverdagslivet, som vi langtfra altid synes er eksotisk. Men, når vi kommer hjem efter ferie langt væk fra dag-ligdagen, så sker det, at hverdagens værdi pludselig går op for os. Vi opgraderer hverdagen for en kort stund. Lad os gøre den stund længere, så vi kan strække ferievitaminernes virkning længst mu-ligt i hverdagen. Dem er der jo som bekendt fl est af. Og som dig-teren Dan Turèll beskrev det: ”Mest af alt holder jeg af hverdagen.” Den hverdag, som pludselig betyder alt for os, når den bliver taget fra os. I den nye udgave af HELSE har vi et stort tema om demens, som op mod en halv mio. af os er påvirket af. Enten som demens-ramt eller som pårørende. Læs skuespiller Bodil Jørgensens gribende fortælling om sin mor, der i en tidlig alder blev dement. En kærlighedshistorie af de helt store. På sin færd ind i mørket, gik Bodil Jørgensens mor, Rigmor, på et tæppe, vævet af stor, vaskeægte kærlighed. For som den folkekære skuespiller siger: ”Det er vigtigt, der er nogle, som bliver ved med at gide kende én. Det er afgørende for den, der er ramt.”

God sensommer og læselyst med HELSE

Lad os strække ferievitaminernes virkning længst muligt i hverdagen. Dem er der jo som bekendt fl est af

helse: xxxxxx






klarer det meste!





www.navamedic.com

NYHED





klarer det meste!





www.navamedic.com

NYHED


helse: interview

Det var nok for min far, når mor kiggede ham ind i øjnene, kendte ham og genkendte ham, og han havde hendes fulde tillid.


- Det værste ved demens er, at

det er uopretteligt.


helse: interview

Mor besluttede sig for at døSkuespilleren Bodil Jørgensens mor fik konstateret demens i 2001. Kærligheden og omsorgen fra især hendes mand holdt hende i live og glad til det sidste. Men da Bodils far døde, 11 år senere, besluttede moren sig for heller ikke at leve længere og nægtede at tage føde til sig. Som pårørende var det et både smukt og tragisk forløb at være vidne til, fortæller Bodil Jørgensen.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen



helse: interview

For to et halvt år siden døde Bodil Jørgensens mor efter mere end ti år som demenspatient. Hun besluttede sig for at holde op med at leve, to måneder efter hendes livs-

lange kærlighed døde af en hjerneblødning. For det var kærlig-heden og den aldrig svigtende støtte fra ægtemanden, der gav Rigmor Eskesen, som hun hed, livsgnist lige til det sidste.

– Det var smukt midt i al elendigheden, siger Bodil Jør-gensen, der selv mærkede, hvor vigtig familiens støtte var, da hun sidste år kom alvorligt til skade under fi lmindspilninger.

Bodil Jørgensen voksede op på en gård i Vejen sammen med sin storesøster, Kirsten, og sin lillebror, Anders. Hendes lillebror er journalist, og hendes storesøster er læreruddan-net men arbejder i dag som organist ved tre små, jyske landsbykirker. Moderen var den eff ektive bondedatter med lærerjob, køkkenhave og stort hus samt en evig dårlig sam-vittighed over, at hun som den ene af to i søskendefl okken på syv, havde fået lov til at læse videre. Bodils far, Frede Jør-gensen, der også var lærer, var den upraktiske, drømmeren, og børnene havde mange pligter derhjemme.

– Jeg husker mor som travl. Vi havde tit gæster, og hun havde også den egenskab, at hun tog sig af de svage. F.eks. havde hun elever hjemme og gav dem timer i ekstralæsning uden at sige det højt. Hun var også typen, der ikke kunne lide at lade sig varte op på et hotel, så hun redte selv sin seng og ryddede op efter sig efter morgenbuff et’en. Hun var ret enestående, og hun havde altid tid til alle. Samtidig kun-ne min far provokere hende med sin langsommelighed, når vi skulle ud af døren, og når han kørte bilen, sagde hun: ”Kør nu, den bli’r ikke grønnere,” hvis han ikke trådte på speede-ren i det sekund, lyssignalet skiftede. Mor kørte i øvrigt bil meget bedre end far, siger Bodil Jørgensen.

De første tegn på moderens begyndende demens viste sig ved, at hun blev glemsom.

– Hun begyndte at spør-ge om det samme fl ere gan-ge. F.eks. kunne hun spørge min søn Johannes: ”Hvad er du så i gang med nu?” Og fem minutter efter spurgte hun igen. Hun begyndte også at gå og fl ytte rundt på tingene derhjemme. Min far var lynende klar i hovedet og opmærksom på de små ændringer, så han fi k hende til lægen. Hun blev scannet i hjernen, og sådan konstate-rede de demensen.

Det viste sig, at Bodil Jør-gensens mor havde en de-mens type, der hedder af-smalning af hjernebarken. I begyndelsen klarede Bodils forældre sig derhjemme. Fre-de overtog madlavningen, for pludselig kunne moren ikke huske, om smørret skulle i før melet, når hun lavede sovs. Men det blev sværere, da Fre-de faldt ned af en stige og blev sengeliggende en læn-gere periode. Moren kunne fi nde på at stå op om natten og tænde for kaff emaskinen, selv om der ikke var vand på, og bundet til sengen kunne

Kort om Bodil

• Født den 3. juni 1961.

• Læste engelsk

litteratur ved Aarhus

Universitet 1980-1983.

• Statens Teaterskole i

København 1986-1990.

• Gift med filmfotograf

Morten Søborg.

• Børn: Johannes, 18,

Østen, 14 og Rigmor, 7.

i

Anti-Acne & Anti-Age

www.beaute-pacifique.com

- Bekæmper fedtet og uren hud

- forstærker hudens taBte struktur - reparerer solens skadevirkninger

super3 Booster

indeholder 3 effektive a-vitamin typer.gendanner taBt collagenstruktur og

stimulerer produktionen af collagen og elastin. nedsætter hudens produktion af

fedtstof og indeholder propolis til Behandling og foreByggelse af uren hud

- også hos unge.

crème métamorphique

indeholder 2 effektive a-vitamin typer

der mindsker og foreBygger alderstegn.forstærker og forynger hudens collagenstruktur.

HUSK! du kan altid få ultralydscannet

din hud, og få råd og vejled-ning i produkter netop til din hud når en af vores rådgivere

besøger en forhandler nær dig! Se hvor på


Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

a-vitamin_210x275.indd 1 26/06/15 08.01

Både Bodil Jørgensens

mor og mormor fi k også

demens, og sygdommen

kan være arvelig, men

det er ikke noget, hun går

rundt og bekymrer sig

over.

helse: xxxxxx


Anti-Acne & Anti-Age


- Bekæmper fedtet og uren hud

- forstærker hudens taBte struktur - reparerer solens skadevirkninger

super3 Booster

indeholder 3 effektive a-vitamin typer.gendanner taBt collagenstruktur og

stimulerer produktionen af collagen og elastin. nedsætter hudens produktion af

fedtstof og indeholder propolis til Behandling og foreByggelse af uren hud

- også hos unge.

crème métamorphique

indeholder 2 effektive a-vitamin typer

der mindsker og foreBygger alderstegn.forstærker og forynger hudens collagenstruktur.

HUSK! du kan altid få ultralydscannet

din hud, og få råd og vejled-ning i produkter netop til din hud når en af vores rådgivere

besøger en forhandler nær dig! Se hvor på


Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

a-vitamin_210x275.indd 1 26/06/15 08.01


faren ikke gribe ind. Med tiden blev det for farligt, og Rigmor, der på det tids-punkt kun var midt i tresserne, kom på afl astning på et plejehjem.

– Det var det værste, vi oplevede. Hun forstod det ikke. Men med tiden vænnede hun sig til det og begyndte at tænke, hun var tilbage på seminariet. Eller måske på højskolen.

Moderen faldt, brækkede lårbenet og kom i kørestol, og da hun ikke kunne indgå i et genoptræningsforløb, kom hun aldrig hjem igen.

– Far solgte vores hjem, købte en lil-le lejlighed og viede sit liv til at besøge mor. Han redte hendes hår, strøg hen-des tøj, og hans omsorg og kærlighed til hende vil jeg altid bære med mig. Jeg kunne godt have undt dem en al-

helse: interview

derdom sammen, men når nu situationen var, som den var, fi k far også noget ud af det. Han kør-te hende rundt i Vejen, hen til kirkegården, hvor han viste hende deres gravplads og sagde: ”Der skal vi ligge de næste 1000 år.” Og til Bager Chris-tensen, hvor de sad og fi k en bikube, en marengs med fl ødeskum, som vi også havde fået ind i mel-lem i vores barndom. Han var ligeglad, om folk kiggede, når hun sad og hang i kørestolen.

Til Bodils forældres guldbryllup i 2003 havde hendes far lejet selskabslokaler, og han dansede med sin kone og fejrede den store dag.

– Mor elskede musik, sange og salmer. Han købte bånd, som de sad og hørte sammen, eller han spillede harmonika for hende. Alt det gjorde, at man kunne holde ud at se det forfald, hun gik igennem. Som pårørende må man holde fast i, at der er en kerne, og den bliver ved med at være der. Det gjorde den også i mor. Far begyndte at

Priser

2013:

Robert for bedste

kvindelige hovedrolle i

Hvidsten Gruppen.

2011:

Robert for bedste

kvindelige birolle i

Smukke mennesker.

2010:

Teaterpokalen for sin

rolle i Wienerballader.

2001:

Robertnomineret for

bedste kvindelige

hovedrolle i Fruen på

Hamre.

2000:

Robertnomineret for

bedste kvindelige

birolle i Klinkevals.

1999:

Bodil for bedste


Idioterne.

1999:

Robert for bedste


Idioterne.

Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu eller 70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabatter ved 2 voksne.Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.399,-Pris uden rejsekode 1.549,-

Pris fra 1.10.: 1.349,-



Pris fra 27.9.: 1.399,-

• 3overnatninger• 3xmorgenbuffet• 2x2-rettersmiddag• Happyhouribaren hver dag kl. 17-18• 25%rabatpåbowling• 10%rabatpågreenfee• Rabatpåentretil vandland, Ozeaneum og Meeresmuseum Stralsund

• 5overnatninger• 5xmorgenbuffet• 5x3-rettersmiddag• 1velkomstdrink• 1xvinsmagning• 20%rabatpåbilletter til KD Köln-Düsseldorfers rutebåde på Mosel og Rhinen(t.o.m.september)

Hotel Alte Dorfschänke HHHMosel slynger sig gennem et af de smukkeste flodlandskaber i verden, hvor borgruiner på ensomme bjerg-toppe troner over frodige vinterrasser og sejlbåde på evig fart langs flodens blå bånd. Mellem Trier og Koblenz fly-der Mosel bugtende gennem den ene traditionsrige vinby efter den anden. Og her ligger den lille middelalderby Kinderbeuern i en dalsænkning oppe i højderne med de bløde, grønne bjerge på den ene side og vinterrasserne ned mod floden på den anden.

Hotel Fuglsøcentret Hotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området, der for nylig er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilometer fra Fuglsø Strand. Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger ved Fuglsø Vig. Besøg f.eks. også Ebeltoft (15 km) eller Århus (48 km).

6dagepå3-stjernethoteliKinderbeuern,Tyskland 3dagepåhotelpåDjursland

Stralsund og Rügen4 dage på 4-stjernet hotel i Nordtyskland

Mosel med vinsmagning Miniferie i Mols Bjerge

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Søndage frem til 25.10. og 25.7.2015.

Ankomst Valgfri frem til 16.10. samt torsdage og fredage 22.10.-11.12.2015.

REJSEKODE:HELSE

Arcona Hotel Baltic HHHHHotellet ligger få skridt fra altstadt og havne-fronten i hansestaden Stralsund. Det bringer jer lige ind i centrum af den tyske østersøkysts legendariske stemning, hvor det maritime miljø og går hånd i hånd med 800 års historie. Byens imponerende silhuet af gotiske tårne våger over bindingsværksidyl, men også shoppingmulighe-derne og udelivet på byens cafeer er af en an-den verden. Samtidig er Stralsund porten til den smukke ø Rügen med stejle kridtklinter, lange strandpromenader og mondæne, gamle bade-byer. Tag turen over broen eller med båd fra hav-nefronten og oplev f.eks. vendernes borg Kap Arkona eller den 117 meter høje Königsstuhl.

Arcona Hotel Baltic

Ankomst Valgfri frem til 21.12. og 26.-28.12.2015.

4 overnatninger inkl. 2x2-rettersmiddagfra1.649,-


799,-Pris uden rejsekode 949,-

• 2overnatninger• 2xmorgenbuffet• 2x2-retters middag/buffet• Friadgangtilgolfbane samt sportshaller med badmintonbaner • FriWi-Fi

Brug rejsekoden HELSE påwww.happydays.nuogse flere opholdsmuligheder.

Enkeltværelse uden tillæg –inkl. 1 barn gratis!

- Det er hårdt, når det går op for de pårørende til en dement, hvad man har med at gøre. Min mor troede

ind i mellem, min søn Johannes var en pige, og at jeg var hendes søster.


Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu eller 70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabatter ved 2 voksne.Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.



Pris fra 1.10.: 1.349,-



Pris fra 27.9.: 1.399,-

• 3overnatninger• 3xmorgenbuffet• 2x2-rettersmiddag• Happyhouribaren hver dag kl. 17-18• 25%rabatpåbowling• 10%rabatpågreenfee• Rabatpåentretil vandland, Ozeaneum og Meeresmuseum Stralsund

• 5overnatninger• 5xmorgenbuffet• 5x3-rettersmiddag• 1velkomstdrink• 1xvinsmagning• 20%rabatpåbilletter til KD Köln-Düsseldorfers rutebåde på Mosel og Rhinen(t.o.m.september)

Hotel Alte Dorfschänke HHHMosel slynger sig gennem et af de smukkeste flodlandskaber i verden, hvor borgruiner på ensomme bjerg-toppe troner over frodige vinterrasser og sejlbåde på evig fart langs flodens blå bånd. Mellem Trier og Koblenz fly-der Mosel bugtende gennem den ene traditionsrige vinby efter den anden. Og her ligger den lille middelalderby Kinderbeuern i en dalsænkning oppe i højderne med de bløde, grønne bjerge på den ene side og vinterrasserne ned mod floden på den anden.

Hotel Fuglsøcentret Hotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området, der for nylig er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilometer fra Fuglsø Strand. Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger ved Fuglsø Vig. Besøg f.eks. også Ebeltoft (15 km) eller Århus (48 km).

6dagepå3-stjernethoteliKinderbeuern,Tyskland 3dagepåhotelpåDjursland

Stralsund og Rügen4 dage på 4-stjernet hotel i Nordtyskland

Mosel med vinsmagning Miniferie i Mols Bjerge

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Søndage frem til 25.10. og 25.7.2015.

Ankomst Valgfri frem til 16.10. samt torsdage og fredage 22.10.-11.12.2015.

REJSEKODE:HELSE

Arcona Hotel Baltic HHHHHotellet ligger få skridt fra altstadt og havne-fronten i hansestaden Stralsund. Det bringer jer lige ind i centrum af den tyske østersøkysts legendariske stemning, hvor det maritime miljø og går hånd i hånd med 800 års historie. Byens imponerende silhuet af gotiske tårne våger over bindingsværksidyl, men også shoppingmulighe-derne og udelivet på byens cafeer er af en an-den verden. Samtidig er Stralsund porten til den smukke ø Rügen med stejle kridtklinter, lange strandpromenader og mondæne, gamle bade-byer. Tag turen over broen eller med båd fra hav-nefronten og oplev f.eks. vendernes borg Kap Arkona eller den 117 meter høje Königsstuhl.

Arcona Hotel Baltic

Ankomst Valgfri frem til 21.12. og 26.-28.12.2015.

4 overnatninger inkl. 2x2-rettersmiddagfra1.649,-


799,-Pris uden rejsekode 949,-

• 2overnatninger• 2xmorgenbuffet• 2x2-retters middag/buffet• Friadgangtilgolfbane samt sportshaller med badmintonbaner • FriWi-Fi

Brug rejsekoden HELSE påwww.happydays.nuogse flere opholdsmuligheder.

Enkeltværelse uden tillæg –inkl. 1 barn gratis!


helse: interview

tale meget om, hvordan de havde mødt hinan-den, og historierne voksede inde i ham. Når han fortalte, sad mor og lyttede og smilede, det var virkelig rørende at overvære.

Puttede med dukkerNår Frede kom til Sjælland for at besøge børn og børnebørn, blev han altid kun en dag eller to. Og han sagde nej tak til invitationer fra vennerne om at rejse med til Berlin og Provence.

– Det var nok for ham, når mor kiggede ham ind i øjnene, kendte ham og genkendte ham, og han havde hendes fulde tillid. Og han ville ikke gå glip af sine to daglige besøg hos hende for at tage ud at rejse. For som han sagde: ”Det skulle lige pas-se, jeg ikke kunne følge hende det sidste stykke.”

Det kom han stik imod al forventning ikke til.Bodil fortæller, at moderen ikke blev aggressiv,

som nogle demenspatienter kan blive. Og hendes omsorgsgen var noget af det allersidste, der røg. For en dag, Bodil kom på plejehjemmet og blev overmandet af sorg over moderens tilstand, var det Rigmor, der trøstede Bodil.

– Hun havde mine og min søster Kirstens duk-ker stående, og hun puttede med dem. Min far sagde, hun nok troede, det var hendes søskende eller os. Og hun nød at få besøg af min datter. Så sad de to Rigmødre der. De havde noget sammen. De var på samme stadie på en eller anden måde.

Bodils forhold til moderen var tæt i opvæksten, men det blev endnu tættere, da hun selv blev mor.

– Man ringer hjem og spørger om alt muligt, især første gang, man skal være mor. Det er alli-gevel meget, de mødre går og ved. Når jeg var på turné, tog mor og far med, og så passede de Jo-hannes og senere også Østen.

I slutningen af november blev Bodil Jørgensens far ramt af en hjerneblødning og døde. I begyndel-sen af januar året efter mistede hun også sin mor.

– Far døde før hende, og det var ikke planen, hun forstod jo ikke, hvorfor han pludselig ikke kom mere. Hun havde et ungdomsbillede af ham stående på sit værelse, og hun pegede på det og spurgte: ”Hvor er han?” En morgen besluttede mor sig for at holde op med at spise og drikke, og det var et helt klart valg, hun tog. Hun forstod nok ikke helt, han var død, selv om hun var med til hans begravelse, i øvrigt i den kirke, hvor de var blevet gift. Men hun kunne fornemme salmerne. Mindre end to måneder efter var vi til begravelse igen. Til min mors begravelse sagde præsten: ”Det er dejligt at vide, man stadig kan dø af ulykkelig kærlighed.” Og det synes jeg også.

Blå bog – et lille udpluk

• ”Kun en pige”, 1995.

• ”Idioterne”, 1998.

• ” Klinkevals” og ”Juliane”,

1999-2000.

• ”De grønne slagtere”, 2003.

• ”Krøniken”, DR1, 2003-2006.

• ”Jul i Valhal”, DR1, 2005.

• ”Rytteriet”, DR2, 2010.

• ” Lykke – en depressionskomedie”,

DR1, 2011.

• ”Hvidsten Gruppen”, 2012.

• ”Den skaldede frisør”, 2012.

• ”Badehotellet”, TV 2, 2014.

• ” Tam tam i Glassalen”,

Tivoli 2014 og 2015

Bodil Jørgensen strækker sig lidt, hun har stadig mén efter den forfærdelige ulykke, hun var ude for sidste år un-der optagelserne til en Far til fi re-fi lm. En traktor væltede ned over hende på en skrænt, og hun lå på hospitalet i fl ere uger i livsfare med lunger, der var tæt på at kollapse samt brækkede ribben og hofte.

Selv om hun er kommet stort set helskindet ud af ulyk-ken, er det blevet for besvær-ligt at bo i de to sammenlagte andelslejligheder på det mangfoldige Nørrebro lige op ad Nørrebroparken. Primært fordi der er bad i kælderen, og Bodils mand døjer også med rygproblemer. Bodil er ikke meget for at skulle fl ytte, men lejlighederne er solgt, og fa-milien har købt rækkehus i Lundtofte ved Kgs. Lyngby. En stor omvæltning men med praktiske fordele.

– Der er stort badeværel-se med siddebadekar og en lille have, siger Bodil, der også har sommerhus ved Hornbæk i Nordsjælland og et enkelt men smukt belig-gende delehus i italienske Li-guriens bjerge. Hun tager en tår kaff e og vender tilbage til sin tid på hospitalet.

– Min mand var der hver dag, lige som min far var der for min mor. Han kom tidligt om morgenen og bare var der. Børnene kom også hver dag. Det hjælper på livslysten. Vi lever jo i en tid, hvor vi skal realisere os selv og ken-de os selv, før vi kan hjælpe andre, og det kan være svært at ofre noget vigtigt for den ramte. Men det er vigtigt, der er nogle, som bli-ver ved med at gide kende én. Det er altafgørende for den, der er ramt.

NATURLIG BEHANDLING OG FORE-BYGGELSE

i say: kan købes på apoteket eller online på www.apoteket-online.dk, www.apotekeren.dk og www.webapoteket.dkDistribueres i Danmark af Pharmaforce. Mere info på pharmaforce.dk eller 70 27 27 47. isaymedical.dk

i say: NATURLIG INTIMSERIEBASERET PÅ TRANEBÆR

PLEJ UNDERLIVET - HELE LIVET

* Produkterne er godkendt af de europæiske myndigheder som medicinsk udstyr til selvbehandling.

i say: GEL MOD VAGINAL TØRHED

• Hygiejnisk doseringspumpe med vandbaseret, fugtgivende gel

• Giver øjeblikkelig lindring og forebygger irritation og kløe

• Genopbygger den naturlige fugt og balance i skeden

• Kan bruges til daglig behandling af tørhed og som glidegel

i say: INTIMSERVIETTER

• Opfriskende vådserviet der er nem at bruge

• Kan anvendes af alle efter behov

• Praktisk Dankort-størrelse til lomme eller taske

• pH neutrale intimservietter, der er pakket enkeltvis

i say: INTIM MOUSSE

• Skånsom skumvask

• Rengør og forebygger ubalance

• Nem at skylle af

• Naturlig og forfriskende

BEHANDLING OG FORE-BYGGELSE

af tørhed og som glidegel

i say: URINVEJSINFEKTION* + HJEMMETEST TIL URINVEJSINFEKTION

• Vegetabilske kapsler til at sluge

• Virker ved at danne en fysisk barriere omkring bakterierne, så de ikke længere kan formere sig eller inficere blæren

• Bakterierne udskilles med urinen, og kroppen begynder sin naturlige heling

• Kan bruges af voksne og børn fra 12 år

i say: VAGINAL INFEKTION* + HJEMMETEST TIL VAGINAL INFEKTION

• Lille, fiks stikpille

• Kan bruges af alle kvinder over 16 år

• Virker både mod svampeinfektion og bakteriel infektion ved at skabe et miljø, hvor svampe og bakterier ikke kan leve

• Forebygger tilbagefald ved at normalisere skedens pH-balance

NYHED

TIL DAGLIG

PLEJE OG

OMSORG

i say: Ingen hormoner,ingen parabener, ingen parfume og ikke testet på dyr

i say: INTIM MOUSSE

• Skånsom skumvask


helse: nyt

Ny graviditetstest fra apoteketTo blå streger kan være lykken for nogle – mens en enkelt kan skabe lettelse hos andre. Fælles for brugen af graviditetstest er, at man gerne vil have det rigtige svar så hurtigt som muligt.

Apotekets Graviditetstest er blevet optimeret, så den giver et over 99 pct. nøjagtigt svar i løbet af to minutter fra den dag, hvor menstruationen var ventet. Det sker ved at registrere graviditetshormonet HCG i urinen. Men da hormonet øges hurtigt i starten af en graviditet, kan testen benyttes op til fire dage før ventet menstruation. Her er nøjagtigheden dog lavere, og derfor vil det være en god idé at tage testen flere gange.

Apotekets Graviditetstest fås som både enkeltpakket og 2 stk. pakning til hhv. kr. 66,95 og kr. 96,95. www.apotekernes.dk

Nye film hjælper mennesker med demens

Liv i minderne er nyskabte film for men-nesker med demens, udviklet af Retro-spect Film i samarbejde med eksperter. Og ifølge en rapport fra Socialstyrelsen har de nye film opnået fine resultater. Filmene er specielt udviklet til at prikke til erindringerne og påvirke daglige hand-linger, som styrker omsorgen mellem borger, personale og pårørende. Filmene gør det bl.a. muligt at reducere agiteret adfærd og mængden af beroligende me-dicin. Konceptet bliver nu videreudviklet i både Norge og Sverige. Herhjemme er en onlineløsning på vej, også til nye film. Læs mere på: www.demensfilm.dk

LIVETS OLIE MED STYRKET Ø-CERTIFIKATOil of Life Standard, Omega 3-6-9 plus GLA, vegetabilsk hørfrøolie og kæmpe-natlysolie i vegetabilske kapsler er nu blevet samlet økologisk certificeret, så det

både har et EU certifikat og det danske rød-hvide Ø-mærke.

Livets Olie Standard er en blanding af hørfrø- og kæmpenatlysolie. De to planteolier har den optimale blanding af Omega 3-6-9 og GLA/gam-malinolensyre. 60 kapsler a 500 mg pr. pakke. Se forhandlerliste på www.dinsundhed.net eller kontakt pr. tlf. 32 62 00 20

Et nyt univers - når man er gravid og nybagt morAt vente barn og blive mor betyder også, at man nu skal forholde sig til et helt nyt univers af plejeprodukter og praktiske hjælpemidler. Her er apoteket et godt udgangspunkt med effektive og gen-nemtænkte bud på lettelser i hverdagen.

En af nyhederne er Apotekets Jojo-ba Maveolie – en 100 pct. ren vegeta-bilsk olie, der genopretter hudens na-turlige fugtbalance og gør huden blød og mere elastisk. Den lindrer kløe og irritation og beskytter huden mod ud-tørring. Ideel til hele kroppen og god til massage. Svanemærket og Astma- Allergi deklareret.

100 ml. Vejl. pris kr. 97,00. www.apotekernes.dk

Ny aktiv natcreme fra NeoStrataDermal Replenishment er en intensivt genfugtende natcreme, som indgår i NeoStratas antiaging serie, Skin Active. Produktet anbefales især til hudtyper, som har brug for ekstra fugt, men hvor det stadig er hensigten at opnå en maksimal antiaging-effekt. Cremen er også perfekt til personer med særligt sensitiv hud, som ikke kan bruge alt for ”aktive” produkter, men som alligevel ønsker en opti-mal antiaging-hudpleje.

Patenteret NeoGlukosamin™, som findes naturligt i huden og i cremen, har vist sig at kunne genopbygge og styrke hudens underliggende støt-testruktur. NeoGlukosamin har desuden en mildt eksfolierende effekt, som hjæl-per til med at minimere ujævn pigmentering og pletter, som skyldes solen.

Dermal Replenishment, 599,00 kr. 50 g. www.exuviance.dk

helsenyt


Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Slut med ømme fødder

NYHED

?

LunaminoGodnat og sov godtLunamino er et innovativt og nyt sovemiddel der indeholder ami-nosyren L-trypthofan kombineret med velkendte urter. L-trypthofan virker som byggesten til dannelsen af kroppens eget søvnhormon, melatonin.

Lunamino

Cyna� oraFordøjelse og oppustethedFremmer fordøjelsen og modvirker oppustethed og ubehag efter et måltid.

melatonin.

Cyna� ora

Kolesterol er en nødvendig byggesten for mange af kroppens hormoner, men med alderen vil mange opleve, at niveauet i blo-det har tendens til at blive for højt. Dette kan skyldes, at vi spiser forkert, dyrker for lidt motion – og for andre er det genetisk betinget.

kan skyldes, at vi spiser forkert, dyrker for lidt motion – og for andre er det genetisk

Lipinorm er et nyt produkt der indeholder en kombination af rød gær-ris, artiskok og thiamin. Rød gær-ris indeholder stoff et Monacolin K der påvirker kroppens stof-skifte og nedsætter produktionen af kole-sterol. Monacolin K har for nyligt fået EU´s godkendelse for at det medvirker til at be-vare et normalt kolesterolniveau.

Indholdet af thiamin bidrager desuden til at bevare en normal hjertefunktion.

godkendelse for at det medvirker til at be-godkendelse for at det medvirker til at be-vare et normalt kolesterolniveau. vare et normalt kolesterolniveau.

Indholdet af thiamin bidrager desuden til at Indholdet af thiamin bidrager desuden til at Indholdet af thiamin bidrager desuden til at bevare en normal hjertefunktion.bevare en normal hjertefunktion.bevare en normal hjertefunktion.

Kan købes hos:Cyna� oraFordøjelse og oppustethedFordøjelse og oppustethedFremmer fordøjelsen og modvirker oppustethed og ubehag efter et måltid.

Cyna� oraKan købes hos:

Læs mere om produkterne på www.mezina.dk

LunaminoGodnat og sov godtGodnat og sov godtLunamino er et innovativt og nyt sovemiddel der indeholder ami-nosyren L-trypthofan kombineret med velkendte urter. L-trypthofan virker som byggesten til dannelsen af kroppens eget søvnhormon, melatonin.

Lunamino

melatonin.

Kolesterol er en nødvendig byggesten for mange af kroppens hormoner, men med alderen vil mange opleve, at niveauet i blo-det har tendens til at blive for højt. Dette kan skyldes, at vi spiser forkert, dyrker for

Kolesterol er en nødvendig byggesten for mange af kroppens hormoner, men med alderen vil mange opleve, at niveauet i blo-det har tendens til at blive for højt. Dette kan skyldes, at vi spiser forkert, dyrker for

Lipinorm er et nyt produkt der indeholder Lipinorm er et nyt produkt der indeholder en kombination af rød gær-ris, artiskok en kombination af rød gær-ris, artiskok og thiamin. Rød gær-ris indeholder stoff et og thiamin. Rød gær-ris indeholder stoff et Monacolin K der påvirker kroppens stof-Monacolin K der påvirker kroppens stof-skifte og nedsætter produktionen af kole-skifte og nedsætter produktionen af kole-

Normalt kolesterolniveau og hjertefunktion

Undgå synlige tis-uheld – Smarte og behagelige

underbukser til skolebørn

dryandcool.dk

Underbukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to (ca. 75-100 ml.). De kan vaskes på 60 grader.

Annonce Helse 87x115 mm_valgt.indd 1 24/06/14 10.33


helse: nyt

Proteiner med Team DanmarkProteiner er en vigtig del af en aktiv livsstil. Derfor lancerer Arla en ny protein-serie, anbefalet af diætister fra Team Danmark. Arla Protein kommer også dansk idrætsliv til gode i form af et beløb til både bredde- og eliteidrætten for hvert produkt, der bliver solgt.Mere info: www.arla.dk/produkter/brands/arla-protein

Olie-klassiker still going strongUdo´s Choice hitter stadig, som ét af de mest anerkendte olieprodukter på det danske marked. Den økologi-ske olieblanding er en kilde til et højt indhold af Omega-3-fedtsyrer og fl erumættet fedt, der opfylder kroppens behov for essentielle fedt-syrer. Mere info: forhandles i Matas og helsekost butikker. Mere info: www.panacea.dk, tlf.: 48277110

Trone Danmark har designet en gyngestol, som er særlig ideel til ple-jehjem, hospitaler, sanse/terapi rum eller dagligstuen. Den vuggende gyngebevægelse er god for blodomløbet og koncentrationen, og den virker beroligende på brugeren af stolen. Pris inkl. levering og monte-ring. Stort udvalg af farver

Med Microfi ber betræk: Kr. 4.660,00 - kunstlæder/PU betræk, kr. 5.892,00. Læs mere på www.gyngestol.com

Sælges hos Trone Danmark [email protected] tlf.: 32110090. Anbefales og forhandles også af Alzheimerforeningen (netbutik.)

Brug de gode minder!Hos Dansk Center for Reminiscens har man i 20 år udviklet materiale til at vække og stimulere erindringer hos de-mensramte. Det er bl.a. erindringskasser og spil, som anvendes på hundredvis af institutioner herhjemme. Til hjemme-boende demensramte fås digitale og gratis erindringskasser. Yderligere oplysninger: www.reminiscens.dk eller på tlf.: 60701423

ROSMARIN-EKSTRAKT FULD AF STÆRKE ANTIOXIDANTERDer fi ndes mange antioxidanter, der bekæmper skader, f orårsaget af frie radikaler. Ikke alle er lige gode. Men rosmarinekstrakt fra Naturdrogeriet indeholder 20 antioxi-danter, som beskytter mod kroniske sygdomme, herunder

Alzheimers. Forsøg tyder på, at det er antioxidanten rosmarinsyre, der beskytter hjernecellerne mod

demens. 120 stk kapsler kr. 189,50. Kan købes på apoteket, i Matas eller helsekostforretninger

Meditativ farvelægningGiv dig selv tid til fordybelse med de fascinerende kaleidoskopiske mandalas. At farvelægge en mandala er meditation i bevægelse. Mærk, hvordan tankemylderet stopper, og roen sænker sig, i takt med, at de smukke mønstre får liv. Kaleido Mandalas er netop udkommet og kan købes hos alle boghandlere.

Baby-Me-Now fra SolarayDet er vigtigt, at din krop ikke er drænet for vitaminer og mineraler, hvis du ønsker at blive gravid. Når du er blevet gra-vid og efterfølgende ammer dit barn har din krop også brug for ekstra hjælp. Baby-Me-Now fra Solaray indehol-der alle de nødvendige vitaminer og mineraler, som f.eks. folsyre, calcium, jern, zink og B-vitaminer.

Mere info: www.naturenergi.dk eller på tlf.: 48161213

helsenyt

ROSMARIN-EKSTRAKT FULD AF STÆRKE ANTIOXIDANTERDer fi ndes mange antioxidanter, der bekæmper skader, f orårsaget af frie radikaler. Ikke alle er lige gode. Men rosmarinekstrakt fra Naturdrogeriet indeholder 20 antioxi-danter, som beskytter mod kroniske sygdomme, herunder

Alzheimers. Forsøg tyder på, at det er antioxidanten rosmarinsyre, der beskytter hjernecellerne mod

Gyngestol designet til mennesker med demens

Proteiner er en vigtig del af en aktiv livsstil. Derfor lancerer Arla en ny protein-serie, anbefalet af diætister fra Team Danmark. Arla Protein kommer også dansk idrætsliv til gode i form af et beløb til både bredde- og eliteidrætten for hvert produkt, der bliver solgt.Mere info: www.arla.dk/produkter/brands/arla-protein

Olie-klassiker still going strongUdo´s Choice hitter stadig, som ét af de mest anerkendte olieprodukter på det danske marked. Den økologi-

der alle de nødvendige vitaminer og mineraler, som f.eks. folsyre, calcium, jern, zink og B-vitaminer.

eller på tlf.: 48161213

nyt


DRILLER MAVEN?SylliFlor® er et sprødt fi berdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis.

Syll iFlor® forhandles på apoteket, i helsekost og på www.biodanepharma.com

Prøv forskellen, bestil gratis vareprøver på: www.syl l i f lor.dk · Tlf . : 75 555 777

Sådan virker SylliFlor®: Ved indtagelse med væske svulmer f ibrene i Syl l iFlor® op og giver fylde i mave og tarm. De gavnl ige f ibre st imulerer og smører tarmen, og hjælper t i l en blød og regelmæssig afføring.

Tasty fibres from Psyllium husks

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på

[email protected]. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på [email protected]

180x115_Arveannonce_2015.indd 1 13/01/15 12.26

helse: nyt fra Danske Regioner

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegionerFå mere ud af lægebesøgetVidste du, at du kan bestille tid hos lægen, stille spørgs-mål og forny recepter over internettet? En ny undersø-gelse viser, at alt for få danskere har kendskab til de di-gitale løsninger, som deres praktiserende læge tilbyder. Derfor skal en ny kampagne sætte fokus på det gode lægebesøg og udbrede kendskabet til de digitale tilbud. I en travl hverdag kan man sparre meget tid, hvis man er opmærksom på alle de muligheder, lægerne tilbyder. Kampagnen er sat i værk som et samarbejde mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisati-on, PLO.

Kilde: Danske Regioner

Borgerne skal i centrum i sundhedsvæsenetEn ny aftale, Borgernes Sundhedsvæsen, sætter konkrete initiativer i værk, der skal kickstarte en kulturforandring i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har de senere år forbedret eff ektivitet og kvalitet af en lang række behand-linger, men der er stadig for lidt, der sker på patienternes præmisser. Danske Regioner har med input fra borger-møder i alle regioner og i samarbejde med en række per-sonale- og patientforeninger indgået en aftale med 33 konkrete indsatser, der skal sikre, at patienterne i højere grad føler sig set, hørt og inddraget i beslutninger om be-handlingen.

Kilde: Danske Regioners analysemagasin REGIO

HUSK AT TJEKKE DIGITAL POST FRA SYGEHUSENESygehusene sender fl ere og fl ere breve digitalt. Læs din digitale post ved at logge ind med NemID på www.bor-ger.dk eller www.e-Boks.dk. Opgiv e-mailadresse og mo-bilnummer, så får du besked om ny Digital Post. Du kan hjælpe dine børn eller forældre med Digital Post, f.eks. med at oprette sms eller e-mail besked ved ny Digital Post eller ved at få læseadgang. Har du spørgsmål til Digital Post, så gå ind på www.borger.dk eller kontakt Borgerservice eller biblioteker i din kommune. Læs om din regions udsendel-se af Digital Post på regionens hjemmeside.

Kilde: Danske Regioner

De intelligente ambulancer kører snart i hele DanmarkDanske ambulancer vil snart kunne sende patientdata såsom blodtryk, temperatur og iltmætning direkte til landets akutmodtagelser. Det giver læger og sygeplejer-sker mulighed for at starte den rette behandling, så snart ambulancen ruller ind på akutmodtagelsen. Tidli-gere har man overleveret en håndskreven journal ved ambulancens ankomst, men den nye digitale teknologi vil spare tid både på ulykkesstedet og ved ankomst på akutmodtagelsen. Det giver bedre muligheder for at redde fl ere liv, forkorte sygdomsforløb og forbedre pa-tienternes behandling, når læger og sygeplejersker kan følge med i patientens tilstand allerede i ambulancen.


helse: xxxxxx


Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen

om de bedste plejeprodukter til dine fødder fra Cosborg til en værdi af 278 kroner. Send svaret

til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”august”. Vinderen trækkes den 1. august. Vinderen får direkte besked

og off entliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende

præmien til dig, hvis du er den heldige.

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den svære

Vind

Sudoku

helse / august 2015 21helse / august 2015 21


helse: tema

På vej ud af demens- mørketHidtil har de ca. 90.000 danskere, der er ramt af de-mens-sygdomme, ikke kunnet blive helbredt for den frygtede sygdom. Men ny forskning giver håb for en fremtidig kur.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

Vi frygter det alle. At miste et el-sket menneske, mens det stadig lever. At se den elskede forsvin-

de ind i mørket uden at kunne nå det. At se en nær pårørende blive fortæret af demens, uden at vi kan gøre andet end at være magtesløse.

Demens er en frygtet sygdom. Ca. 90.000 danskere er ramt, og mange af os vil blive det i de kommende år. Fak-tisk vil hver 5. af os udvikle demens. I dag er op mod en halv mio. danskeres hverdag påvirket af de store udfordrin-ger, som demens giver. Enten som pa-tient eller pårørende.

Gennembrud måske på vejI de sidste 15 år er der ikke sket meget

på den medicinske front. Der er ikke kommet nye behandlinger til, og den eksisterende medicinske be-handling kan ikke helbrede men kun udsætte sygdommen. Men der er ved at ske noget. Forskere over hele verden og dermed også i Dan-mark er i fuld gang med at finde frem til nye behandlingsmetoder, som kan spore demens-sygdom-mene, inden de første symptomer viser sig. Hjerneskanning og en be-handling, der stopper og nedbryder de skadelige proteiner, som øde-lægger nervecellerne i hjernen og udvikler demens, er nogle af de be-handlinger, som giver størst håb for fremtiden. Samtidig ved forskerne

Tema om DEMENS

+

Demens-sygdomme blander sig sammen

Blandingsformer af demens – f.eks. vaskulær demens med samtidig Alzheimers –

er hyppige og kan være svære at afgrænse fra specifikke demenssygdomme.

Undersøgelser af hjerner fra afdøde demente tyder på, at blandingsformer – f.eks.

af Alzheimers sygdom og samtidig vaskulær demens eller Lewy body demens –

forekommer hyppigere end de ”rene” former af Alzheimer eller vaskulær demens.


helse: tema


nu, at vores livsstil og kostvaner har stor betydning for, om vi vil udvikle demens eller ej. Derfor vil vi i de kom-mende år se, at forskningen både går i retning af at finde de rette lægemid-ler, og vores livsstil og kost vil komme til at spille en større rolle, både når det gælder forebyggelse, men også når vi har fået en demens-diagnose.

– Problemet er i dag, at demens typisk har været i udvikling i 20 til 30 år, før de første mærkbare symptomer melder sig hos den enkelte. Når be-handlingen begynder, er sygdommen derfor ret langt fremme, forklarer pro-fessor Steen Hasselbalch, Hukommel-sesklinikken, Rigshospitalet.

– Den medicinske behandling, vi kan tilbyde i dag, er kun symptomlin-drende. Den ændrer ikke sygdommen, som fortsætter inde bag ved. Og efter et par års behandling, slår den ud for fuld kraft, siger Steen Hasselbalch. D esuden er der nogle demenssygdom-me, som medicinen ikke virker på.

Demens i talOp imod

90.000 danskere menes at have en demens-

sygdom. Heraf menes omkring

50.000 at have Alzheimers sygdom

Mindst

1.500 mennesker under 65 år har

en demenssygdom

Omtrent

15.000 nye tilfælde af demens

konstateres hvert år

Op imod

300.000-400.000

danskere er nære pårørende

til en person, der lider af en

demenssygdom

Omkring

15 pct. af personer med demens får en

uspecifik demens-diagnose

Knap

20.000 borgere indløste medicin mod

Alzheimers sygdom i 2012

De direkte omkostninger ved

demens menes at andrage omkring

24 milliarder kr. om året

Kilde: Videnscenter for Demens

Skadelige proteiner æder hjernen opNøglen til at finde en kur mod demens ligger i at finde lægemidler, som kan bremse eller nedbryde de proteiner, som er skyld i, at hjernen så at sige mudres til i takt med, at proteinerne beta-amyloid og tau æder sig igennem hjernecellerne og giver Alzheimers, der er den mest ud-bredte demens-sygdom.

Samtidig med at nye behandlinger er under afprøvning, så er forskere ved at udvikle nye skannings-metoder af hjer-nen, så de allertidligste ændringer i hjer-nen kan spores, og en effektiv behand-ling kan begynde.

– For at kunne kurere demens er det nødvendigt, at vi begynder behandlingen 20 år før, vi gør i dag. Vi skal sætte ind net-op dér, hvor de første bittesmå ændringer i hjernen begynder. Og mange år før, de første symptomer viser sig, understreger Steen Hasselbalch, der vurderer, at sand-synligheden for, at vi får en behandling, der kan bremse demensudviklingen i løbet af en overskuelig fremtid, er ret stor.

helse: tema

Alzheimer

Rask hjerne

Rask hjerne

Mild Alzheimer Svær Alzheimer

Svær Alzheimer Alzheimerceller

Dement hjerne - sammenlignet med et normalt tværsnit. © 2015 Alzheimer’s Association®. www.alz.org®. All rights reserved. Illustrations by Stacy Jannis.


helse: tema

Demens indefraAstrid og Marie er søskende, og mødes hver søndag til te hos deres bror Thorvald. Det plejer at være hyggeligt. Men noget er galt med Astrid.

Af: Lise Baltzer / Foto: Colourbox

Hvordan gik det egentlig med din nye havemand? Kom han i ons-dags, eller hvad? spørger Thor-

vald, og kigger over på Marie.– Onsdag … onsdag … onsdag …?

Eller var det tirsdag? Nej, du har ret: Han var der i onsdags. Han var god – fi k i hvert fald bugt med al ukrudtet, svarer Marie.

Marie kan ikke umiddelbart huske, om hendes havemand var der tirsdag eller onsdag. Men det bekymrer hende ikke. Hun har altid haft mange ting i hovedet og har aldrig hængt sig i detal-jer. Det, at hun har glemt dagen, er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er noget galt. Det ser imidlertid mindre godt ud for hendes ældre søster Astrid.

– Og så var han jo ude hos dig og Bent i torsdags, ikke Astrid? spørger Thorvald, mens han skænker te.

– Var I tilfredse med ham, dig og Bent?

– Tilfredse med hvem?” spørger Astrid. Hun ved ikke, hvad det er for en ”ham”, Thorvald taler om.

– Ja, havemanden, selvfølgelig, siger Thorvald lidt irriteret:

– Det var jo ham, vi lige snakkede om. Marie var godt tilfreds, hvad med dig? Thorvald er irriteret, fordi han tæn-ker, at Astrid ikke har hørt efter, hvad han sagde lige før.

Astrid sænker blikket, og rører lang-somt rundt i sin te. Hun ligner et barn, som læreren netop har udstillet foran hele klassen, og sådan føler hun sig også. Følelsen er skam: Hun kan forstå, at de lige har snakket om noget med en mand, som hun burde kunne huske. Men hun kan ikke huske, hvilken mand – og faktisk kan hun heller ikke huske, at hun overhovedet har hørt ordet ”mand” her ved tebordet, uanset at hun forsøger at tænke efter.

– Ja, ja. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger Astrid omsider, og smiler afværgende. Det er en sætning, som – fornemmer hun – måske vil passe ind, fordi den passer til rigtig meget. Men hun er ikke sikker: Det kan også være, at sætnin-

Tema om DEMENS

gen er helt ude i skoven. Hun skæver nervøst til Maries reaktion, men Marie fortrækker ikke en mine.

– Ja, sådan kan man da også sige det, konstaterer Thorvald tørt:

– Du lyder ikke helt tilfreds, må jeg sige!

– Jo, jo, det er skam en dejlig te, for-sikrer Astrid, og den her gang føler hun sig endelig sikker på, at hun har ramt plet med sin sætning. Thorvald havde sagt ordet ”tilfreds”, og hun er absolut tilfreds med teen – den er dejlig.

Svækket hukommelseSvækket hukommelse er som regel et af de første symptomer på demens. Alle kan glemme, for vores hukommel-se er ikke ufejlbarlig. Det er det, der sker for Marie. Hun kan ikke umiddel-bart huske, hvilken dag havemanden havde været der. Det kan være fordi, at hendes dage som pensionist ligner hinanden, men det kan også være for-di, det ikke har den store betydning for hende.


helse: tema

Astrid derimod kan ikke huske, at hun har haft besøg af en havemand. Men ikke nok med det. Hun kan heller ikke huske, at havemanden er blevet nævnt i samtalen. Derfor ved hun ikke, hvad Thorvald refererer til, og hun har generelt svært ved at følge med og del-tage i samtaler.

Men hvad er hukommelse egentlig, og hvordan rammer demens hukom-melsen?

Forskellige typer af hukommelseHukommelse er ikke én ting. Vi har fl ere forskellige ”hukommelses-systemer”, og de kan rammes forskelligt i forbindelse med demens. Forskere skelner mellem episodisk, semantisk og procedural hu-kommelse.

Episodisk hukommelseDen episodiske hukommelse består af specifi kke, personligt bundne erindringer. Det er den form for hukommelse, vi træk-ker på, når vi skal huske, hvad en person f.eks. har sagt i en samtale. Det er også den form for hukommelse, som Astrid havde haft brug for, da hun skulle huske ”det dér med havemanden.” Den episodi-ske hukommelse er noget af det første, der forringes i Alzheimers sygdom.

De oplevelser, vi har haft tidligt i livet – barndom, ungdom og den tidlige voksen-alder – sidder bedre fast i vores erindring. Det er minder, som vi har tænkt på man-ge gange gennem livet, og som vi måske også har snakket om mange gange. Der-

for har de indprentet sig dybt. Astrid har således endnu ikke glemt, at hun sidder sammen med sine to søskende, og hun vil sandsynligvis også kunne huske nogle af de ting, de oplevede som børn. Efter-hånden udviskes erindringerne fra ”gam-le dage” imidlertid også.

Semantisk hukommelseSemantisk hukommelse består af det, vi med et andet ord kalder ”almen viden”. Eksempler er navne på ting, personer, begreber – og den mere generelle viden om verden. Den semantiske hukommel-se minder med andre ord om et biblio-tek eller leksikon af viden. Hvis Astrids semantiske hu-kommelse alle-rede er meget svækket, er det slet ikke sikkert, at hun ”ved” præcis, hvad en ”havemand” er for noget. Der dukker måske ikke nogle relevante indre billeder op, og det kan være, at hun for sit indre blik ser en havenisse eller noget helt andet, som imidlertid ikke ”virker rigtigt”. Svækkelse af den semantiske hukommelse forekommer især i forbin-delse med Alzheimers sygdom, mens den ved andre demenssygdomme fore-går langsommere, og desuden bliver mindre udtalt.

Procedural hukommelseProcedural hukommelsen er den form for hukommelse, man bruger, når man skal udføre praktiske, dagligdags hand-linger. Det kan være at børste tænder, vaske op eller snøre sit snørebånd. Det er den form for hukommelse, som Astrid bruger, da hun rører rundt i sin te. Hun ved godt, hvad man bruger en ske til. Hvis hun ikke havde haft adgang til sin procedurale hukommelse, ville hun måske i stedet være begyndt at bide i skeen, eller røre rundt med den forkerte ende. Den procedurale hu-kommelse er en form for hukommelse, der bygger på vaner og rutiner, og det man kunne kalde automatiske proces-

Er der noget galt? Mangler du noget, spørger Marie, men Astrid ryster på hovedet, og piller videre.

ser. Disse mere praktiske færdigheder svækkes som regel først sent i syg-domsforløbet.

Tilbage til te-selskabetLad os vende tilbage til te-selskabet, der er ved at være til ende. De tre søskende står alle tre i entréen, og Astrid og Marie skal til at tage afsked med Thorvald.

– Gider du ikke lige række mig den trøje – jeg går med ud, siger Thorvald til Astrid, der står foran stumtjeneren. Astrid kigger forvirret på Thorvald, og vender sig derefter ganske rigtigt mod stumtje-neren. Der hænger tre jakker, et tørklæde og noget ”uldent noget”, som hun ikke

lige kan huske navnet på, og pludselig bliver hun i tvivl om, hvad det var, Thorvald egentligt bad om. Hun får øje på en pa-raply: Måske har det no-get med den at gøre?

– Vi har ikke hele da-gen, Astrid, siger Thor-

vald, og blinker til Marie i et halvklodset forsøg på at virke munter.

– Jeg er så træt af dig, og de her kaf-fe-te-selskaber! ryger det arrigt ud af munden Astrid. Hun plejer ellers at tage sin lillebrors bemærkninger med et overbærende skuldertræk.

Aggression og uroPersoner med demens kan blive aggres-sive både sprogligt og fysisk. Det skyldes ikke sjældent, at personen med demens er vred, bange eller føler sig utilstrækkelig og afmægtig. Det sidste er det, der sker for Astrid her. Hun føler sig rettet på og utilstrækkelig – stillet over for det, der for andre ligner en simpel anmodning, men som for hende er ekstremt kompliceret, fordi det kræver adgang til nogle hukom-melsessystemer, hun ikke kan ”få fat i”. Nogle demente lader også deres aggres-sion gå ud over tilfældige mennesker, og det kan skyldes alt fra deciderede vrang-forestillinger til mistolkninger.

– Ja, ja, godt ord igen, siger Thor-vald, og klapper Astrid på skulderen.

– Jeg tror ikke, at Thorvald mente det så slemt, støtter Marie op, mens


helse: temahelse: tema

hun sender et meget bestemt blik i ret-ning af Thorvald. Det er som om, at han ikke har forstået, at hans søster er dement. Eller rettere: Som om, at han ikke rigtig tør forstå det.

Astrid føler sig fl ov igen. Hun kan forstå på stemningen, at hun har såret nogen, eller i hvert fald ”gjort noget for-kert”, men hun kan ikke få mening i, hvad der er sket, hvorfor og hvordan. Der mangler en sammenhængende ”historie” inde i hendes hoved, hvor A førte til B, der førte til C. I stedet er der bare den navnløse, fl ove fornemmelse.

På vej hjem i bilen sidder Astrid og piller uroligt ved sikkerhedsselen, og lidt senere åbner og lukker hun hand-skerummet fl ere gange i træk.

– Er der noget galt? Mangler du no-get, spørger Marie, men Astrid ryster på hovedet, og piller videre.

Indeni er Astrid urolig, fordi hun sy-nes, at det hele er så kompliceret, og på en måde fi nder hun en form for ro i, at

hun trods alt kan håndtere sikker-hedsselen, og overskue handske-rummet. For nogle demente drejer uro og handletrang sig om at forsø-ge at genskabe en form for mening og følelse af at kunne klare en kao-tisk og uforståelig verden.

Fremtiden for AstridInd imellem bliver demens kaldt ”de pårørendes sygdom”, hvilket refere-rer til, at det er vanskeligt at være pårørende til et menneske, hvor ba-sale mentale færdigheder, vi normalt tager for givet, gradvist forsvinder. Et stykke hen ad vejen er demens imid-lertid også ”den enkeltes sygdom”, og – udover ovenstående – ofte for-bundet med reel depression, angst og andre psykiske vanskeligheder.

Mere om, hvordan demens opleves indefra:”On Pluto” af Greg O’Brien.

Til borgere med en demenssygdom i tidligt stadie • Hvis borgeren forlader et geografisk ”nærområde”, får tryghedscentralen besked • Tryghedscentralen logger sig på et system, så de kan se, hvor borgeren befinder sig

Mere info på tlf. 87 93 50 00 eller via: www.tunstall.dk

GPS: kun 80g

Camilla snakker med pårørende

GPS med kontakt til døgnbemandettryghedscentral

GPS: kun 80g


Dans kan aktivere hukommelsen hos dementeDen gamle Søren og Mette læsebog. Æselspillet, et hit fra ungdommens jukeboks. En sving-om-dans på gulvet. Alt sammen kan være terapi, som her og nu får den demente til både at huske lidt bedre og ikke mindst til at få mere ro indeni.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Nicoline Wolter og Susanne Rishøj

Nutidens demens-behandling bruger efterhånden mere og mere erindringsterapi, som har

vist sig at være særdeles god til at gøre en positiv forskel for den demente og dermed de pårørende i en dagligdag, der ellers kan være meget tung.

– Erindringsterapi er identitetsskabende og gi-ver fylde og værdi i den dementes tilværelse. Den demente bliver igen en person, der oplever at kunne gøre nogle ting, si-ger professor i psyko logi Dorthe Berntsen, Aarhus Universitetet. Hun har bl.a. stået bag et forsk-ningsprojekt, hvor en erindringsstue i Den Gamle By i Aarhus blev brugt i en undersøgelse af hvordan enkle og enkle og konkrete oplevelser og ting fra den dementes barndom og tidligste ungdom, igen kan åbne op og aktivere dele af hukommelsen igen..

– De tidligste erindringer er bedst be-varet. Derfor er ledetråde til den tid mest eff ektive, forklarer Dorthe Berntsen.

– Det handler om at lære at spørge, ofte ved hjælp af genstande, så det bliver konkret og genkendeligt for den demen-

te. Det er en spørge-teknik, som både fag-personale og pårørende med fordel kan bruge, siger Dorthe Berntsen og til-føjer, at der internationalt er en bevægel-se i gang i retning af erindringsterapi også kaldet reminiscens. Der er simpelt-hen kommet mere fokus på at bruge dans, musik og eff ekter fra barn- og ung-

dommen i den terapi, som i dag bliver til-budt demente.

By-kvarter indrettet til dementeOmgivelser og rammer, der er skrædder-syet til, at en dement hjerne kan fungere optimalt, er også ved at vinde indpas.

Seneste udspil er, at Odense Kom-mune har besluttet at indrette et helt by-kvarter til demente borgere.

– Jeg tror bestemt, at der er en gry-ende forståelse for, at indretningen kan hjælpe den demente med at nå ind til bevarede færdigheder, vurderer Dorthe Berntsen.

Tema om DEMENS

Erindringsdans på plejecentret Fuglsanggården i Grenaa.

helse: tema


helse: tema

Hun mener, at det er vigtigt, at erindringsterapi bliver tænkt ind i fremtidens byggeri af plejecentre. –Det er stort set ikke sket hidtil, siger Dorthe Berntsen.

– Miljøet skal rumme genkendelig-hed og ledetråde til hukommelsen, gennem maden, møbleringen og akti-viteterne, siger hun.

Professor Steen Hasselbalch, Hu-kommelsesklinkikken, Rigshospitalet, mener også, at indretningen betyder meget, og at særlige by-kvarterer og områder, hvor demente kan færdes frit, har meget godt at bringe demente og deres pårørende.

– Men jeg kan også godt blive lidt bekymret for, at vi så tror, at alle de-mente kan få en normaliseret hverdag og være selvhjulpne. Men demens er en alvorlig hjernesygdom, og de fl este med den diagnose vil stadig have be-hov for meget faglig ekspertise og støt-te i hverdagen for at kunne klare sig.

Til dig og dine pårørende, hvis du har fået en demens-diagnose

• Når du har fået en demens-diagnose, skal du ikke bare aff inde dig med diagnosen. Sørg for at

få at vide, hvilken demens-sygdom, du har. De forskellige typer af demens udvikler sig forskel-

ligt, så det er vigtigt at vide, hvilken demens-form, du har.

• Sæt dig sammen med dine pårørende og bliv enige om, hvem der skal vide, at du har fået en

demens-diagnose. Mange prøver at holde det hemmeligt, men det er en dårlig idé, som kan

skabe rygter. Vær åben om din situation, og folk er som regel forstående og hjælpsomme.

• Overvej om du kan give dine pårørende fuldmagt til din e-post. Giv ikke bare dit nøglekort til

dem. Du får bedre hjælp og støtte, når dine pårørende har et overblik over din post og evt.

opkrævninger.

• Giv også dine pårørende en bankfuldmagt, som de ikke skal aktivere, før du evt. bliver så syg,

at du ikke kan overskue dine bankforretninger.

• Sociale relationer er vigtige. Undgå at isolere dig. Det er vigtigt, at din familie og venner ved,

at selv et kort besøg og gåtur gør en stor forskel.

• Få tjek på de lokale tilbud i din kommune.

• Meld dig ind i f.eks. Alzheimerforeningen eller Ældresagen, som også har tilbud til din familie.

• Få allerede tidligt i forløbet styr på, hvor du kan få en aflastningsplads. Det giver mere over-

skud til både dig og din familie.

Kilde: Gunhild Waldemar, professor, overlæge og centerleder for Nationalt Videnscenter for Demens.

Læs mere på: www.alzheimer.dk

!

Wellness Nordic’s komfortable Fiberdynen fungerer som vægtdyne, men opleves også som ’klassisk’ dyne. Den giver brugeren en unik

og behagelig oplevelse af varme, tryghed, dyb afslapning og øget ro – og ikke mindst følelsen af at blive ’omsluttet’. Den luftige

og åndbare Fiberdynen beroliger og giver bedre søvnkvalitet. Den er et unikt tilbud til f.eks. urolige eller angste

patienter, der savner en større følelse af fred, tryghed og omsorg under søvn/hvile.

Fiberdynen – en blød vægtdyne, der giver tryghed

Test Wellness Nordic’s nye Fiberdynen!

Kan bl.a. gavne personer med: Motorisk uro, ADHD, søvnbesvær, psykoser, autisme spektrum forstyrrelse, uro/angst og demens.

Flere vægte: Voksne: 150 x 200 cm (vægt 4-14 kg). Børn: 100 x 125 cm (vægt 2,3-5 kg.)

Sikre materialer: Fremstillet af flamme beskyttet Trevira CS med indhold af polyesterfibre.

Nem vedligeholdelse: Vaskes i alm. vaske maskine. Kan med lynlås deles i to til evt. vask ad to omgange. Kan tørretumbles ved lav varme.

PRØV DEN! Kontakt os for aftale om gratis testperiode på 3169 0493 eller

[email protected]

1853Læs mere om eller køb Fiberdynen på:

www.wellnessnordic.dk/Fiberdynen

www.wellnessnordic.dk

1853_Annonce_DK_fiberdyne_180x115+5.indd 1 19/03/15 11.03


Hvad kan du selv

gøre for at undgå demens?

Middelhavskost med masser af grøntsager, sunde olier og fisk koblet sammen med fysisk og mental aktivitet er med til at

forebygge demens.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

Tema om DEMENS

helse: tema



helse: tema

Sund livsstil med regel-mæssig motion har fået en styrket position inden

for den nyeste demens-forsk-ning. For samtidig med, at den medicinske forskning fylder meget i bestræbelserne på at fi nde en behandling, som kan helbrede demens, så går forsk-ningen også mere og mere i en livsstilsrelateret retning.

– Jo bedre du passer på dit blodtryk og kolesterol i blodet, jo mindre risiko er der for at blive dement, siger pro-fesssor Steen Hasselbalch, Hukommelsesklinikken, Rigs-hospitalet.

– Din kost og livsstil bety-der meget for, hvor stor din risiko er for at blive dement. Forskningen har også vist, at den livsstilsrelaterede diabe-tes 2 øger riskoen for at blive dement, tilføjer han.

Et stort dansk registerstudie bekræfter, at såvel depression som type 2 diabetes hos mid-aldrende hver for sig øger risi-koen for at udvikle demens i alderdommen. Størst er risiko-en, hvis man lider af både de-pression og diabetes.

Middelhavskost – det rigtige valg– Det bedste, du kan gøre er at lægge din kost om til mid-delhavskost med masser af

fede fi sk, der er rig på Omega 3, andre sunde umættede fedt-syrer og grøntsager. En sund kost har vist sig at have en gavnlig virkning på forebyggelse af demens, siger Steen Hasselbalch.

For fed kost og overvægt samt mangel på motion kan føre til hjertekar-sygdomme, som også har vist sig at være en alvorlig risko-faktor i forhold til at blive dement.

– Blodpropper i hjernen forøger risikoen for at udvikle en demens-sygdom ganske betydeligt, påpeger Steen Hassel-balch. Det samme gør stress og depression.

– Men her mangler vi at fi nde ud af, hvorfor det forholder sig sådan, oplyser Steen Hasselbalch.

Fitness for både krop og hjerneBåde fysisk og mental aktivitet er yderst vigtige hjælpere til at holde demens-sygdomme fra livet. Men også, når demensen har fået fat. Ny dansk forskning, som Steen Hasselbalch har stå-et i spidsen for i et samarbejde med otte af landets hukommel-sesklinikker, har vist, at moderat til hård konditionstræning kan mindste symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløs-hed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzhei-mer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondi-tion og fysiske funktion blev øget i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning.

Det er også vigtigt at holde sin hjerne fi t og ikke mindst sine sociale relationer. Det kan være en udfordring, hvis en ny tilværelse som pensionist venter lige om hjørnet.

En undersøgelse fra 2014 viser, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet ofte bliver ledsaget af en forringelse af hu-kommelsen og koncentrationsevnen på knap 10 pct. Hjer-nen ældes så at sige hurtigere end ellers. Den accelererede mentale aldring svarer til, at hjernen allerede 12 til 16 måne-der efter arbejdsophøret er blevet ca. tre år ældre. Derfor er det vigtigt at holde gang i hjernen med f.eks. kurser, for-eningsarbejde eller socialt samvær.

I det hele taget er det vigtigt, at både du og dine pårørende er opmærksomme på både mentale og fysiske ændringer.

Forvarsler om demensÆldre med nedsat hørelse har 28 pct. højere risiko for senere

udvikling af demens end æl-dre med normal hørelse. De har også en hurtigere forvær-ring af deres kognitive funkti-onsniveau gennem årene. Det er imidlertid uklart, om dårlig hørelse skal opfattes som en risikofaktor for demens, eller om dårlig hørelse og demens afspejler en fælles sygdoms-proces i hjernen.

Irritabilitet, nedtrykthed og forstyrrelser i døgnrytmen kan være tidlige symptomer på demens. Symptomerne ses også hos mange ældre, der ikke udvikler demens, men er væsentligt hyppigere og mere udtalte hos ældre, der senere får en demens-diagnose.

Så derfor er det vigtigt, at de psykiske symptomer ikke bliver overset som noget forbi-gående, selvom de godt kan være det og ikke nødvendigvis er et forvarsel om demens.

mentale aldring svarer til, at hjernen allerede 12 til 16 måne-der efter arbejdsophøret er blevet ca. tre år ældre. Derfor er

I det hele taget er det vigtigt, at både du og dine pårørende

Ældre med nedsat hørelse har 28 pct. højere risiko for senere

En sund kost har vist sig at have en gavn-lig virkning på fore-byggelse af demens

Ledsagerkald for demente. Systemet gør, at plejere eller pårørende ikke længere i samme grad behøver at overvåge døre og udgange i boligen. En brik i skoene giver besked om, at han/hun er på vej ud.

Komfurvagt. Når der monteres og installeres komfurvagt, er det typisk fordi demenspatienten har så nedsat hukommelse, at det ikke længere er forsvarligt for vedkommende at benytte komfuret selv, uden en form for sikkerhed.

Trædemåtte. En trædemåtte benyttes til at overvåge om demens patienten utilsigtet står ud af sengen.

Sengevagt. Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel sengevagt, giver personalet på plejehjemmet, eller personalet tilknyttet boligen besked om, at borgeren forlader sin seng.

HJÆLPEMIDLER TIL DEMENTE

Kontakt os om hjælpemidler til demente i hele Danmark: tlf. 65 31 06 51 eller på www.fl t.dk


helse: klumme

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2015. I denne måned er det forfatter og maratonløber Henrik Brandt, der er kendt som ”Mr. Great Wall.” Som den eneste i verden har Hen-rik Brandt løbet maraton på Den Kinesiske Mur 16 gange. De fem med pacemaker.

Forfatt er og

maratonløber

Henrik Brandt

At snyde i sport har aldrig givet den sto-re mening for mig. Med min forstand kan jeg godt forstå fristelsen, når der er

store penge på spil. Men glæde og personlig tilfredsstillelse må være svær at føle, når ge-vinsten er hentet ved bedrag. På væggen i mit kontor er udspændt en stålwire fyldt med medaljer, jeg hver især har kæmpet mig til og fået overrakt med ære. At modtage en medal-je ved ”urent trav” ville aldrig kunne give mig den følelse, som jeg får ved at have kæmpet mig til hæderen på ærlig vis.Jeg er født i 1959 og er maratonløber, absolut på motionsplan. Den sport, jeg hidtil kun havde haft hovedrys-ten til overs for, blev ved en forunderlig tilfæl-dighed min skæbne, da jeg i en alder af 40 år løb mit livs første maraton på den kinesiske mur. Siden har sporten i almindelighed og The Great Wall Marathon i særdeleshed været en stor del af mit livs kærlighed.

Jeg er den eneste i verden, der har løbet The Great Wall Marathon hver gang, det har været afviklet. I maj gennemførte jeg løbet for 16. gang. Jeg har løbet maraton på alle verdens syv kontinenter.

Det skal erkendes, at jeg har været i krise fl ere gange. Jeg har været tæt på tidsgrænser, løbet i dårlig form og deltaget på tidspunkter, hvor skader og sygdom har ligget tæt på.

Man skal ikke forklejne træningsprogram-mer, kostplaner og fornuftig livsførelse i det hele taget. Udover dette har jeg en ”hemme-lighed”: I 2014 udgav jeg bogen, Hvad du ikke har i benene, må du have i hovedet.

Det sidder i hovedet – den mentale ”doping”

For mig bety der fokusering, viljest yrke og tro på mig selv mere end alverdens traening

Bogen er ikke en traditionel løbebog, men en personlig beskri-velse af de mest fantastiske rejser på hele kloden. Den er fyldt med anekdoter, billeder, og ikke mindst den gode morale om, at intet er umuligt for den, der bærer viljen i sit hjerte.

For mig betyder fokusering, viljestyrke og tro på mig selv mere end alverdens træning. Ønsker man at spise en elefant, er det en god idé at gøre det i små bidder. Sådan er det med målsætning i det hele taget.

Da jeg i maj i år stod ved startsnoren til det årlige maraton i Kina, havde jeg ikke løbet i to måneder pga. en skade i baglåret. Men jeg gennemførte det i skarpt trav fra start til mål. Det var vir-kelig hovedet, der bragte mig igennem, og det endda i en relativt fl ot tid.

I juni 2013 mistede jeg uden varsel pludselig bevidstheden. Efterfølgende skete det to gange mere, og jeg måt-te på hospitalet. Det var hjertet, der havde tabt slag, og inden jeg fi k set mig om, var jeg pacemaker-patient.

- Der kan du se, hvad du har ud af alt det sport, du dyrker, tordnede mine børns mormor.

På ingen måde er jeg holdt op med at dyrke sport, og jeg er ganske uenig i mormoderens teori. Tværtimod tror jeg, at netop min fysiske form kan være årsagen til, at jeg slap nådigt igennem dette sygdomsforløb.

Jeg har nu løbet fem maraton med pacemaker. Dette gør mig nu hverken unik eller speciel. På mine rejser rundt i verden har jeg mødt løbere, der var ramt af astma, sklerose, kræft, blinde, døve, hjertetransplanterede og benamputerede. Budskabet er ikke, at man kan løbe maraton efter enhver personlig krise. Bud-skabet er, at man kan komme videre med den rette personlige målsætning. Der er altid en vej mod det, man søger, hvad enten det er inden for sport, karriere, interesser, familie eller kærligheds-livet. If you can dream it, you can do it!


Synspunkt

helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 1. august 2015.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Doro Liberto® 820 smartphone - Alt, hvad du behøver. Hverken mere eller mindre.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

HVAD HEDDER SMARTPHONEN, SOM DU KAN VINDE MED HELSE?

Doro Liberto® 820?

Fino Smart 600?

HVAD KENDETEGNER SMARTPHONEN?

Nem navigation

Små ikonoer

HVOR MANGE HELSE-LÆSERE KAN VINDE SMARTPHONEN?

3

1

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 1. august 2015:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

HVOR MANGE HELSE-LÆSERE KAN VINDE

HELSE”


Tre af HELSE´s læsere kan blive den heldige vinder af telefonen, som koster 2199 kr. i vejl. udsalgspris

Doro Liberto® 820 er en smartphone, der kan alt det en moderne Smartphone skal kunne, men på en meget nemmere måde. Få adgang til kontakter og funktioner direkte fra startskærmen, og lad den indbyggede assistent hjælpe dig videre. Med sit stilfulde design, som beskytter skærmen mod ridser, får du en telefon, der ligger godt i hånden. Føl dig mere sikker med tryghedsfunktioner som vores tryghedsalarm med GPS position. Telefonen gør det også nemt at tilføje fl ere

apps direkte fra Google Play™ og at opdate-re og tilpasse indstillinger og indhold via pårørende og venners egen smartphone. Læs meget mere på www.doro.dk

Din nye smartphone er nem at bruge:• Store, tydelige ikoner og tekst sikrer

nem navigation • Fysiske knapper til Indstillinger,

Startskærm og Tilbage • Indbygget assistent, der hjælper og guider

dig trin for trin med at bruge telefonen.• 100 pct. Smartphone – 100 pct.

brugervenlig

Samlet vaerdi 6.597,-

34 helse / august 201534 helse / august 201534 helse / august 2015

helse: TandHelse i samarbejde med De Off entlige Tandlæger

Seksårstanden bryder frem bag den bageste lille mælkekindtand, som barnet har. Nogle børn mærker, at

der sker noget i gummen og kan fortæl-le det selv, mens det hos andre går ube-mærket hen. Barnet har ikke tidligere tabt en mælketand. Da det sker helt ba-gest i tandrækken hos et forholdsvist lil-le barn, kan det være svært at se, at tan-den er ved at bryde frem. I starten er tanden dækket af en tandkødslap, hvor der kan samle sig en masse bakterier og gamle madrester. Det tager tid for tanden at bryde helt frem og komme i samme niveau som de øvrige tænder.

KonsekvensI frembrudsperioden er seksårstanden ikke på niveau med de øvrige tænder.

Pas på 6-årstanden – den skal holde hele livet

I frembrudsperioden er seks-årstanden ikke på niveau med de øvrige tænder. Derfor er det vigtigt at bruge en børste-metode, så man rammer tan-den. Uanset teknik skal man anvende voksentand pasta med en mængde, der svarer til barnets lillefi ngernegl.

+

De Off entlige Tandlæger anbefaler

• Det er en god idé at gøre

det til en vane, når man

børster tænder på sit

barn, altid at se efter om

seksårstanden skulle

være i frembrud.

• Børst tanden med den

teknik, der er beskrevet i

artiklen, indtil tanden er

brudt helt frem.

• Det er vigtigt at bruge

voksentandpasta, men i

en mængde, der svarer til

barnets lillefingernegl.

• Vi anbefaler, at en voksen

børster barnets tænder

indtil tolvårsalderen, da

den motoriske evne og

evnen til systematik ikke

er færdigudviklet før det-

te tidspunkt.

• Hvis man som voksen er i

tvivl om noget, er det vig-

tigt at kontakte barnets

tandlæge, der kan give

gode råd om tandbørst-

ning, tandpasta, eventuel-

le særlige forebyggelses-

tiltag og andet.

Seksårstanden er den første blivende kindtand, et barn får. Tanden bryder som regel frem, når barnet er seks år, men den kan komme før eller senere. Den skal, fra den første lille top af tanden bryder frem, børstes

grundigt. Det er vigtigt at huske på, at den tand er den første af barnets kindtænder, og den skal holde hele livet.

Af: DOFT, Anne Mønster, distriktstandlæge i Fredensborg Kommunale Tandpleje / Foto: Colourbox

Derfor er det vigtigt at bruge en børstemetode, så man rammer tanden. Det gøres bedst ved at børste på tværs med en almindelig børste eller ved at bruge en solobørste. Uanset teknik skal man anvende vok-sentandpasta med en mængde, der svarer til barnets lillefi ngernegl. De øvrige tænder børstes som nor-malt. Nogle gange er tanden meget ujævn på tygge-fl aden, og det gør den svær at holde ren. I disse tilfæl-de kan tandlægen lakere tanden med en klar plast, der udfylder ujævnhederne, hvilket letter rengøringen og nedsætter risikoen for at udvikle et hul.

I andre tilfælde er tanden dannet med nogle misfarvninger af tanden og/eller defekter. Typisk er tænderne mere kuldefølsomme og kan i områder med misfarvninger have tendens til at knække. Hvis man bemærker dette på barnets seksårstand, skal man kontakte barnets tandlæge.

Kilde: De Off entlige Tandlæger.

34343434343434 helsehelsehelsehelsehelsehelsehelse / august 2015/ august 2015/ august 2015/ august 2015/ august 2015/ august 2015/ august 2015

I frembårstanden ikke på niveau med de øvrige tænder. Derfor er det vigtigt at bruge en børste-metode, så man rammer tan-den. Uanset teknik skal man anvende voksentand pasta med en mængde, der svarer til barnets lillefi ngernegl.

zendium har to typer tandpasta specielt udviklet til børn. ”Kids” er til mæl-ketænder, og ”Junior” er tandpastaen til børn, der er midt i at skifte tænder. Den børnevenlige tandpastasmag er med til at gøre tandbørstningen lidt sjovere. For begge produkter gælder, at vi bruger ekstra milde ingredienser velegnet til de følsomme børnemunde. Vi tilsætter kun lige den mængde fluor, slibe- og skummemiddel, der skal til for at holde mælketænder og blivende tænder rene og sunde.

VÆLG EN MILD OG EFFEKTIV TANDPASTA TIL DIT BARNS TANDPLEJE!

zendium er mild og effektiv beskyttelse med enzymer, der beskytter mundens eget forsvar. Læs mere om zendiums børnevarianter på www.zendium.dk

VÆLGER DU DEN HELT RIGTIGE

TIL DIT BARN?

Kids0-5 år

MED ENZYMER,der styrker mundens naturlige

forsvar samt 1000 PPM natriumfluorid, der forebygger

huller i tænderne.

Junior5+ år

MED ENZYMER OG PROTEINER,

der styrker mundens naturlige forsvar samt 1450 PPM

natrium fluorid, der forebygger huller i tænderne.

Vidste du, at i 6-års-alderen får dit barn sin første blivende kindtand? Dit barn har brug for

hjælp til at børste den ren!Er du i tvivl så spørg på

tand klinikken.

der styrker mundens naturlige forsvar samt 1000 PPM

natriumfluorid, der forebygger

liathans

enreklame.dk

12451_zendium_Ann_Børn_210x275.indd 1 30/06/15 12.16


helse: sundhed.dk

Ved du, hvem der har set dine

sundhedsoplysninger?

På sundhed.dk kan du og dine behandlere se nogle af dine personlige sundhedsdata – men ved du,

hvem der har kigget med?

Af: Ursula Holton / Foto: Colourbox

Hver gang en sundhedsfaglig ser dine data, efterlader det spor i funktionen, ’Min log’ på sundhed.dk. Her kan du

altid holde øje med, hvem der har set dine oplysninger.

De senere år er sundhedsvæsenet blevet digitalt. I hvert fald så digitalt, at de fleste af os har vinket farvel til krøllede henvisningssedler, glemte papirrecepter og støvede journal-ud-skrifter. I Sundhedsjournalen på sundhed.dk har du og dine behandlere adgang til dine person-lige sundhedsdata, som f.eks. journal-notater, medicinoplysninger og laboratoriesvar. Men spekulerer du nogensinde over, hvem der egentlig kigger i din sundhedsjournal?

Følg med i ’Min log’I funktionen ’Min Log’ på sundhed.dk kan du selv holde øje med, hvem der har set dine oplysninger, hvilke oplysninger de har været inde på, og hvornår. Når en behandler i sund-hedsvæsenet eller på apoteket slår op i dine personlige sundhedsdata via sundhed.dk, registreres det nemlig her.

Desværre kender kun 14 pct. af befolkningen til denne mulighed. Dermed er funktionen den mindst kendte funktion blandt sundhed.dk’s

mange personlige tjenester, og det er ærgerligt, da en del af os faktisk bekymrer os om beskyttelsen af sund-hedsoplysninger – også flere end dem, der på nuværende tidspunkt bruger ’Min log’.

Giver ekstra tryghedDet er kun dine behandlere, som ifølge loven må gå ind på dine sundhedsdata. For at se dine oplysninger skal den sundhedsfaglige have den rigtige auto-risation og kende dit CPR-nummer. Endelig kræver det, at den sundheds-faglige har dig i aktuel behandling – eller har dit udtrykkelige samtykke. I en akutsituation, hvor du eksempelvis bringes bevidstløs ind på sygehuset, kan lægen dog ekstraordinært få ad-gang til dine sundhedsoplysninger – uden dit samtykke.

Har du en læge i din omgangskreds, som kender dit CPR-nummer, vil han altså praktisk talt – men ulovligt – kun-ne tjekke dine oplysninger. Der er få kendte eksempler på misbrug – men de er der. På fem år er der f.eks. i Region

Sådan tjekker du selv, hvem der har set dine sundhedsdata

• Gå ind på sundhed.dk

• Log på med NemID eller

nøglefil

• Vælg fanen Min Log

• Vælg den ønskede

periode (op til 2 år) og

vær opmærksom på

navne eller steder, du

ikke kan genkende fra

dit behandlingsforløb.


+

helse: sundhed.dk

Midtjylland blevet fyret eller givet skriftlig advarsel til tre ansatte, fordi man opdagede, at de uberettiget havde været inde og kigge i patient-journaler eller medicinoplysninger. ’Min Log’ kan give dig ekstra tryghed og vished for, at de behandlere, der har set dine oplysninger, også har ret til det.

Stikprøver som kontrolDet er dog ikke sådan, at du som patient skal agere enlig politibetjent. Regionerne og de data-ansvarlige, f.eks. National Sundheds-it, holder nemlig også øje med, at reglerne overholdes. Der tages løbende stik-prøver, og hvis der opdages noget uregelmæssigt bliver forholdet un-dersøgt. Opdager du selv noget, du undrer dig over, kan du tage kontakt til E-journal-teamet i din region.

FIND 3 FEJLKan du finde de krav, som ikke skal være opfyldt?

Den sundhedsfaglige skal:

a) have et medarbejdercertifikat.

b) have samtykke fra din bedste ven for at kunne se dine data.

c) have den rigtige autorisation og kende dit CPR-nummer.

d) logge på journalsystemet.

e) have dig i aktuel behandling.

f) kun lave opslag i sundhedsjournalen i tilfælde, hvor det er relevant for

den pågældende behandling.

g) bruge dit kontonummer for at kunne se alle dine oplysninger.

h) have været sundhedsfaglig i mindst 10 år for at få adgang til dine data.

Find fejlene nederst på siden

Ekstra sikkerhed i behandlingen

Vidste du at lægen i Sundhedsjournalen:

• let kan danne sig et overblik over din sygdoms-

historie, hvis du f.eks. får et ildebefindende i en

anden del af landet

• kan se dine oplysninger fra tidligere sygehus-

besøg, hvis du lige har skiftet læge, og lægen

derfor ikke kender din sygdomshistorik

• kan se målinger fra sygehuset, som kan

være vigtige, når lægen f.eks. skal justere din

medicindosis

De forkerte svar er: b, g og h

Quiz

+


helse: nyt

Equazen Eye Q fiskeolie er en anderledes olie med et specielt afbalanceret indhold af essentielle fedtsyrer.

Erfaringer viser, at Equazen Eye Q for nogle har bety-det, at de er blevet mere opmærksomme og koncen-treret, og sågar har nogle fået en pænere håndskrift.

Mere info: www.novasel.dk

Nyt fra Kitchen4kidsOnline butikken Kitchen4kids er en spænden-de inspirationskilde, skræddersyet til de mind-ste. Og virksomheden bygger hele tiden på sin palette af tilbud om hjælp til finurligheder og gode oplevelser for børn i køkken og have.

Seneste online tilbud er Kitchen4kidsPlay om legemad og legekøkken og Kitchen4kids-Party om fødselsdagsfest udstyr. Dit barn kan også designe sin egen madkasse og få sjove former til æg til madpakken.Mere info: www.kitchen4kids.dk

Luse-epidemi efter ferienErfaringen viser, at det særligt er lige efter sommerferien, at lus slår sig ned i skolebørnenes hår og hovedbund

Tal fra Statens Institut for Folke-sundhed viser, at mere end 150.000 børn får lus over en periode på syv måneder – og, at det på nogle klasse-trin er tæt på hver 5. dreng og hver 3. pige, der på lidt over et halvt år op-lever at få lus. Farmakonom, Marie Sejlund fra Budolfi Apotek i Aalborg har skrevet hovedopgave om lus. Hun anbefaler en forebyggende spray, så luseproblemet helt undgås. Det kunne f.eks. være Linicin.

Mere info: www.apotekernes.dk

SIKKER SKOLESTARTDet er individuelt, hvornår børn kan håndtere forskellige situationer i trafikken. Men en ting er sikkert. Børn har brug for tid og træning til at lære, hvordan de skal færdes sikkert i trafikken. Det kan de ikke lære på bagsædet af en bil eller ved at læse om det i en bog. Dit barn skal ud i trafikken sammen med dig.

Se trafikken i børnehøjde, så får du et bedre indtryk af, hvad der som barn kan være svært at overskue i trafikken.

Læs mere på www.sikkertrafik.dk/skolestart, www.sikkertrafik.dk/skolestart

Nem aftensmad til dørenKokkene hos Kokkens Hver-dagsmad laver aftensmaden klar til dig og pakker det i bok-se til mandag til torsdag, ved-lægger en serveringsvejled-ning og kører ”Kokkekassen” hjem til din dør.

Rester fra aftensmåltidet er perfekte til madpakken næste dag. Læs mere på: www. kokkenshverdagsmad.dk.

Inspiration til sjove og sunde madpakkerMadpakken må gerne være lidt magisk – ja nærmest uimodståelig, så den bli-ver spist med glæde og fornøjelse.

Derfor har Tulip udtænkt en serie sjove madpakker, der både er en fryd for øjet og ganen – som var de drysset med lidt magi.

Opskrifterne finder du ved pålægs-køleren eller på www.pålægpåbordet.dk

helsenytFiskeolie skærper koncentrationen

helse: xxxxxx


LACTOCARE BABY – 2i1 tilskud af mælkesyrebakterier og D vitamin (0-24 måneder)Lige som voksne har baby-maver brug for gode tarmbakterier, der hjælper med at omsætte maden til den energi og de næringsstoffer, kroppen har brug.

Veldokumenterede stammer.Lactocare Baby giver dit barn et tilskud af mælkesyrebakterier fra 2 veldokumenterede stammer. Lactocare Baby er 100% fri for laktose og animalsk gelatine og kommer i en specialdesignet emballage, der beskytter bakterierne og gør det nemt at dosere.

Med D vitamin for vækst og knogleudvikling.For at fremme dit barns normale vækst og knogleudvikling er mælkesyrebakterierne tilsat D-vitamin. D-vitamin er nødvendig for barnets normale vækst og knogleudvikling. Bare 5 dråber sikrer dit barn de anbefalede 10 mikrogram D-vitamin. Få mere at vide på dit apotekt eller på lactocare.dk Dosering: 5 dråber dagligt. Giver dit barn den anbefalede daglige dosis D-vitamin.

25086_Annonce_Baby_DK_210x275.indd 1 12/05/15 13.40

helse: artikelserie

Spis dig til en graviditetHvis du har svært ved at blive gravid, kan årsagen være, at din krop er i uba-lance for en række vigtige vitaminer og mineraler. Ernæringsterapeut Nanna Ewald Stigel har skrevet en bog med nye vinkler på fertilitet og ernæring. Her deler hun 10 gode råd med dig, der brændende ønsker at blive gravid.

Af: Nanna Ewald Stigel / Foto: Mathilda Norah Yokelin

Spis hele og friske fødevarer.

Skru gevaldigt op for nærings-stofferne i din frugtbare mad. Som ho-vedregel skal det, der finder vej til din tallerken, være noget, din oldemor kun-ne genkende som mad.

Brug tallerken-fordelingen i bogen

som pejlemærke for dine måltider.

Så du til alle måltider får masser af vita-miner, mineraler og fibre fra frisk grønt, bær og lidt frugt. Gode fedtsyrer fra koldpressede olier, nødder, kerner, avo-kado og oliven. Samt kvalitetsprotein fra kød, fisk (ikke de store rovfisk!), skal-dyr og bælgfrugter. Med tallerken-for-delingen får du alle de næringsstoffer, du har brug for og passer godt på dit blodsukker - det er nemlig overordent-ligt vigtigt for harmoniske hormoner.

Farvel til de raffinerede kulhydrater

og forarbejdede fødevarer.

Tag kærlig afsked med mad, der har været igennem alt for mange industria-liserede processer. Dvs. sukker, hvidt mel, hvide ris, hvid pasta, alt godt fra frituregryden, ødelagte fedtstoffer, då-semad, færdigretter af mistænkelig her-komst, fast food, junkfood mv.

Spis varieret!

Og gerne efter årstiderne. Det ly-der nærmest gammeldags, men det er ikke desto mindre supervigtigt. Store undersøgelser af danskernes kostvaner peger på stor ensidighed i kosten, og de fleste af os elsker vaner, men variation er nøglen til at få alle de vitaminer, mi-neraler og sporstoffer, vi har brug for.

Gå efter det røde Ø-mærke.

Forkæl din krop med økologiske og biodynamiske råvarer. Det er en god investering i dig selv og i dit kommen-de barn. For udover at have et højere og bedre næringsindhold er økologiske og biodynamiske fødevarer fri for GMO, pesticider, medicinrester, miljøgifte og andre uhyggeligheder, der er en dræ-ber for fertiliteten, og som også ser ud til at have negative konsekvenser for både miljøet og vores børn. Vær også opmærksom på, hvordan din mad er emballeret. Der kan være hormonfor-styrrende stoffer i emballagen.

Spis regelmæssigt:

3 hovedmåltider som hovedregel.

Nogle har behov for et eller to mellem-måltider i løbet af dagen, men de fleste fungerer fint med tre hovedmåltider. Afprøv, hvad der virker for dig. Til gen-gæld skal du undgå små-spiseri uden for måltiderne. Det gælder også kalo-rieholdige drikkevarer samt tyggegum-mi, pastiller og det, der ligner.

Spis, til du ikke længere er sulten.

Og spis nok, så du kan holde dig til næste måltid. Jeg siger ikke, det er nemt. For mange kan det være særde-les udfordrende. En hjælp kan være at tage tre dybe vejrtrækninger inden mål-tidet, at sidde ned, når du spiser og ikke mindst at undgå at se fjernsyn, tale i te-lefon eller gå på internettet, mens du spiser. Til gengæld er godt menneskeligt selskab helt fint.

Undgå fertilitetsrøvere/stimulanser.

Kvit tobakken og alkoholen helt. Og skær ned for kaffen eller drop den.

Nanna Ewald Stigels 10 frugtbare kostråd:

1

2

3

4 6

7

8

5


Ar

tikelserie

Graviditet


HUSKFor manden er særligt selen,

Q10, zink og C-vitamin vigtigt.

For kvinden er særligt E-vitamin,

zink og selen vigtigt.

Det er vigtigt, at du læser vare-

deklarationen på alle dine kost-

tilskud og lægger sammen, hvor

meget af de forskellige vitami-

ner, du får i alt. Især skal du som

kvinde være opmærksom på, at

du ikke får for meget A-vitamin.

Men du må heller ikke få for lidt.

Kilde: Nanna Ewald Stigel

9

10Begræns eller udeluk fødevarer, der kan

drille fertiliteten.

Udover alle de fødevarer, der har været igennem kemiske proces-

ser eller har været en tur i frituregry-den, er der fødevarer, der kan drille ferti-liteten. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er sådan for dig. Det er en individuel af-vejning, men jeg anbefaler altid, at du udelukker mælk og gluten i en periode, hvis du oplever uforklarlig barnløshed el-ler har infl ammatoriske eller autoimmu-ne lidelser.

Suppler med kosttilskud.

Sørg for som minimum at tage en god multivitamin- og mineralpille med minimum 400 mcg aktivt folat (hvis din multivitamin indeholder folin-syre, vil jeg anbefale, at du og din part-ner supplerer med tilskud af aktive methylerede) B-vitaminer. Disse fås i skrivende stund ikke i Danmark.

+

Bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet.

Forfatter Nanna Ewald Stigel.

Bogen udkommer den 25. august på forlaget Peoples Press.

Vejledende pris: 299,95 kr.

helse: artikelserie


Få nye venner og ny energi ...med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum

Livsstilshøjskolen Gudum • Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 [email protected] • www.livsstilshojskolen.dk

Du kan ændre dit liv med et højskoleopholdVi har varmt socialt samvær, spændende almendannende fag, elevator, bus til døren, gratis Wi-Fi og eneværelser.

FOKUSpå kost, motionog psykologi

Lær blandt andet om:• at fi nde ro• at fi nde din indre styrke• at fi nde livsglæde• at håndtere stress• at ændre din livsstil Lange kurser på 6 til 25 uger med nyt optag hver 6. uge.Start 9. aug., 17. sept. el. 8. nov.

Vi har også sommerkurser på én uge.


helse: artikelserie

Alderen ødelægger frugtbarhedenRygning, overvægt, alkohol og for lidt motion kan alt sammen være med til at gøre kvinder mindre frugtbare, men alderen er skyld i langt de fleste problemer med barnløshed.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Mediegruppen

Mange kvinder bruger i dag de-res mest frugtbare år på at tage en uddannelse, skabe en karri-

ere og søge efter en livsledsager. Men når de tre ting er på plads, er der flere og flere, som oplever, at drømmen om børn ikke går i opfyldelse. For mens vo-res livsvilkår og forventninger har æn-dret sig drastisk de seneste par hundre-de år, så har vores biologi ikke ændret sig nævneværdigt i mange tusinde år.

– De æg, en kvinde har til rådighed, og som potentielt set kan blive til børn, blev dannet allerede i det tidlige foster-

stadie, mens kvinden lå i sin mors mave. Allerede når pige-fosteret er om-kring otte til tolv uger, er alle de æg, som en dag kan gøre hende til mor, dannet, forklarer tidligere professor Svend Lindenberg, som i dag driver Copenhagen Fertility Center.

Selv om mange kvinder får deres menstruation til de er omkring 50 år, så er sandsynligheden for at blive gravid meget lille, når man er omkring 40 år eller ældre.

Frugtbarheden falder hurtigt– Æggene bliver gamle, og det betyder, at de ikke har så god en kvalitet, som de har i de unge år. Og der kommer ikke flere, uanset hvad man gør, siger Svend Lindenberg.

En kvindes frugtbarhed er højest i be-gyndelsen af 20’erne, hvor hendes æg har en god kvalitet og kroppen er ud-vokset, så den kan bære en graviditet. Allerede omkring de 30 år er frugtbar-heden nedsat, og omkring de 35 år er frugtbarheden så nedsat, at det kan bli-ve svært at blive gravid på naturlig vis.

Selv om vi i dag har højt udviklede metoder til rådighed, så er behandlinger-

+

Fertilitetsbehandling er ikke en garanti

Selv om fertilitetsbehandling de senere

år er blevet mere avanceret, så kan man

ikke vide sig sikker på at få et barn, selv

om man får hjælp. Chancen får en vellykket

graviditet afhænger af årsagen til

problemerne, men gennemsnitligt falder

chancerne for en succesfuld fertilitets-

behandling med alderen. Internationalt

set er sandsynligheden for succes:

40 % for kvinder, der er yngre end 35 år.

31 % for kvinder, der er 35–37 år.


12 %

for kvinder, der er 41–42 år.


2 % for kvinder, der er 44 år eller ældre.

Kilde: http://www.cdc.gov

+

Flere kvinder over 40 får børn

I 2014 blev der født 2.223 børn af kvin-

der, som var 40 år gamle eller ældre.

Til sammenligning blev der i 1994 født

974 børn af kvinder i denne alders-

gruppe.

Kilde: Danmarks Statistik

Artikelserie Graviditet


helse: artikelserie

ne ikke en garanti for en vellyk-ket graviditet, understreger Svend Lindenberg.

– De kvinder, som kommer på vores klinik, har en gen-nemsnitsalder på 38 år, og jeg vurderer, at omkring halvde-len kunne være blevet gravide på naturlig vis, hvis de ikke havde ventet så længe. Men det er ikke kun kvindernes skyld. Der er meget i vores samfund, uddannelsessystem og arbejdsliv, som gør det svært for kvinderne at træff e beslutningen om at få børn tidligere.

En af de andre udfordringer med frugtbarheden midt i livet

er, at der også er fl ere, som har sygdomme eller er overvægti-ge, når de er omkring de 40 år. Det kan både føre til en mere kompliceret graviditet eller være en risiko for barnet, lige-som der er fl ere kromosom-fejl i æggene, som fører til eksem-pelvis aborter eller børn med Downs syndrom. Men er man en sund og rask kvinde på 40, som bliver gravid, er Svend Lin-denberg ikke i tvivl om sin an-befaling:

- Så skal man bare være glad og nyde det, for det er højst sandsynligt et dejligt og raskt barn, der er i vente.

Birkesød tyggegummi• Xylitol mindsker plak og tørhed i munden• Xylitol bidrager til vedligeholdelse af mineralerne

(bl.a. calcium og fosfor) i tænderne Med smag

af pebermynte

ice menthol og

spearmint.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.


helse: artikelserie

Er graviditeten blokeret?Alderen er ikke det eneste, der kan trykke, når man ønsker en graviditet. Selv om din menstruation kommer måned efter måned, kan arvæv, forstoppelse eller infektioner ødelægge den proces, som får en graviditet til at lykkes.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Scanpix

Har du udfordringer med frugtbar-heden, så er det mest almindelige at søge hjælp hos lægen, og det er

også et rigtig godt sted at begynde. Men lægen er ikke den eneste, der kan hjælpe. HELSE har besøgt fysioterapeut Anne Marie Jensen, som har specialiseret sig i manuel fertilitetsbehandling.

– Hos lægen bliver kvinder og mænd undersøgt for at afklare om kemien og biologien er til stede for at skabe en gravi-ditet. Altså om kvinden har de rette hor-moner i kroppen, om hun har æg, om manden har en tilfredsstillende sædkvali-tet og så videre. Men nogle gange stam-mer problemerne et helt andet sted fra.

Diskusprolaps, forstoppelse eller en dårlig holdning er nogle af de ting, som kan blokere for en graviditet. Lyder det underligt? Det er det slet ikke, men det kræver, at vi tænker over, hvordan en graviditet helt mekanisk bliver til.

Graviditet – som en mekanisk procesEn graviditet er ofte et resultat af en stor kærlighed og en næsten ubegribelig bio-logi, men det er også et resultat af en fa-scinerende mekanisk proces.

I begyndelsen skal et æg modnes i den ene af de to æggestokke. For at ægget modnes rigtigt, skal det have næring fra blodet. Det kræver, at der er det rette tryk-

forhold mellem ægget og de omkring-liggende blodkar, så næringen kommer ind ægget, og affaldsstoffer transporte-res væk. Når ægget er modnet, skal det løsnes fra æggestokkene og opfanges af æggeledernes fang-arme og føres via æggelederne frem til livmoderen. Æggeledere og livmoder er organ- muskulatur, som skal kunne bevæge sig for at udføre deres funktioner. Ægge-ledere er små kanaler med indvendige fimrehår, som bevæger sig i bølgende bevægelser for at opfange ægget og føre det videre til livmoderen. Ægget bliver ført gennem æggelederne med nogle peristaltiske bevægelser, som vi kender dem fra tarmene. Man kan sige, at ægget bliver masseret frem til livmo-deren.

Livmoderen er i sig selv også et fa-scinerende organ. Den ligger lige oven på blæren og bliver derfor skubbet til flere gange om dagen, når blæren fyl-des og tømmes, ligesom afføring i tar-men skubber til livmoderen, æggelede-re og æggestokke. Derudover bygges livmoderen op hver måned for at gøre sig klar til et eventuelt befrugtet æg. Kommer der ikke et befrugtet æg og sætter sig fast, får kvinden sin menstru-ation, hvor livmoderen trækker sig helt sammen og udstøder slimhinden. En

Sådan arbejder fysioterapeuten med infertilitet

Der er flere forskellige fysiotera-

peutiske metoder til at arbejde

med infertilitet. Anne Marie Jen-

sen arbejder især med Mojzisova-

metoden. Mojzisova-metoden er

traditionel fysioterapi, hvor man

har overført den viden, man har

om muskler i resten af kroppen,

til musklerne i underlivet. Den

består meget af øvelser og under-

visning af kvinderne.

Til behandling af arvæv er hun

inspireret af Wurns – et ameri-

kansk par, som har gode resulta-

ter af at løsne arvæv. Behandlin-

gen består primært af en særlig,

lidt hårdhændet massage, som

blødgør og løsner vævet.

Der er i dag uddannet fysioterapeu-

ter i alle regioner, så man kan få

manuel fertilitetsbehandling over

hele landet – dog endnu ikke på

Bornholm, Færøerne og Grønland.

Artikelserie Graviditet



helse: artikelserie

sammentrækning af så kraftig en mu-skel, at mange kvinder oplever smerter i forbindelse med menstruationen.

For at disse processer skal kunne finde sted, skal alle organerne kunne udfylde deres funktion. Det kræver, at organerne kan bevæge sig og glider smidigt mod hinanden, at blodtilførslen giver tilstræk-kelig næring, at affaldsstoffer bliver trans-porteret væk fra organerne, og at nerve-forbindelserne ikke er klemt eller beska-diget. Det er processer, som almindeligvis fungerer helt automatisk ligesom vores hjerte, nyrer og lever.

Organerne skal bevæge sig fritAnskuet fra denne vinkel bliver det tydeligt, hvordan forplantningen ikke bare er afhængig af et æg og en sæd-celle, men også er afhængig af, at or-ganerne kan bevæge sig frit inde i kvinden, og det er her, at Anne Marie Jensen og hendes kolleger inden for fysioterapien kan hjælpe med manuel fertilitetsbehandling. Svær forstoppelse kan betyde, at tarmen hele tiden pres-

ser på livmoderen, eller en diskusprolaps i ryggen kan trykke på de nerver, som sikrer den rette kommunikation mellem underlivet og hjernens centre.

– Det er en dimension, som sjældent er med i den konventionelle behandling af barnløshed, men der er lavet nogle rigtig gode studier, som viser meget gode resultater af, at man får løsnet arvæv og blokeringer i nakken, ryggen, hofterne og bækkenet, fortæller Anne Marie Jensen.

Der findes flere forskellige manuelle behandlinger, men fælles for dem er, at de arbejder med øvelser, massage og laserbehandlinger, som skal løsne eventu-elle blokeringer af de processer, som graviditeten kræver.

– Der er mange, som har problemer med, at væv er vokset sammen efter ska-der, operationer eller infektioner. Arvæv er stift og forhindrer den bevægelighed, som er nødvendig for, at organerne fungerer optimalt. Det kan være et kejsersnit, en blindtarmsoperation eller klamydiainfek-tion for flere år siden, som giver arvævet, siger Anne Marie Jensen.

Svær forstoppelse kan betyde, at tarmen hele tiden presser på livmoderen, eller en diskusprolaps i ryggen kan trykke på de nerver, som sikrer den rette kommu-nikation mellem underlivet og hjernens centre.Anne Marie Jensen, fysioterapeut.

÷

Husk: Der er som regel en årsag, hvis I ikke er i stand til at få børn, men hos 10 til 15 pct. kan man

ikke påvise årsagen.

+

Mænd kan også være ufrugtbare

Selv om de processer, som foregår

i kvinden i forbindelse med en gra-

viditet, er mange og komplicerede,

så findes årsagen til ufrivillig barn-

løshed lige så ofte hos manden.

Nedsat sædkvalitet hos manden

er en af de hyppigste årsager til

infertilitet. Nogle gange er der en

mistanke i forvejen, for eksempel

hvis testiklerne ikke var på plads i

pungen ved fødslen (kryptorkis-

me). Men oftest kommer det som

en overraskelse for manden. Man-

ge undersøgelser peger på, at sæd-

kvaliteten generelt er faldende i vo-

res vestlige verden, men det er

usikkert, hvad dette skyldes. Flere

forhold mistænkes, herunder kost,

forurening og påvirkning af de så-

kaldte ”hormonforstyrrende stof-

fer”, som desværre findes rigtig

mange steder i vores omgivelser.

Risikoen for nedsat sædkvalitet er

øget, hvis der tidligere har været

sygdomme i testiklerne eller pun-

gen, såsom fåresyge eller betæn-

delse i bitestikler i forbindelse med

klamydiainfektion. Testikler, der

ikke var på plads i pungen ved

fødslen, og meget små testikler

(som en ært eller en mandel) tyder

på nedsat sædkvalitet eller sågar

ophævet sædproduktion. Sjældne-

re årsager er bl.a. kromosomfejl,

sædudtømmelse i urinblæren,

mangel på dannelse af sædceller

og antistoffer mod sædcellerne.



helse: artikelserie

Eksperter advarer:

Tarmkræftscreening koster liv og pengeFlere eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om regeringens tarmkræftscreenings-program er pengene værd og frygter, at screeningerne skader mere, end de gavner.

Af: Mette Sørensen og Cecilie Agertoft / Foto: Colourbox/modelfoto

For knap et år siden startede regerin-gen på opfordring fra Sundhedssty-relsen et omfattende tarm-

kræftscreeningsprogram. Det betyder, at alle i alderen 50 til 74 år inden 2018 skal tilbydes en gratis screening for tarm-kræft.

Flere ældre end forventet har valgt at deltage i programmet, men trods den store tilslutning, er en række eks-perter skeptiske.

– Man bruger ressourcer fra sund-hedsvæsnet til at undersøge raske mennesker. Man sygeliggør nogle, som ikke skulle have været behandlet. Og der er endda en lille risiko for at skade dem, der får foretaget en kikkertunder-søgelse, siger Ole Hartling, som er overlæge ved Vejle Sygehus og tidlige-re formand for Det Etiske Råd.

Sundhedsstyrelsen forventer, at screeningerne årligt vil afværge 150 dødsfald relateret til tarmkæft, som er den tredje hyppigste kræftform i Dan-mark. John Brodersen, der er special-læge, lektor ved Københavns Universi-tet og ph.d. i medicinsk screening, tvivler dog på, at forudsigelsen holder stik.

– Det er for højt sat, at man med screeningerne kan undgå, at 150 men-

nesker dør af tarmkræft. Man kan nok nærme-re undgå et sted mellem 0 og 120 dødsfald, siger han.

For mange fejldiagnoserScreeningen foregår med aff øringsprøver, da de kan vise, om der er skjult blod i aff ø-ringen. Hvis der er blod i aff øringen, kan det være tegn på tarmkræft, og så skal man have foretaget en kikkertundersøgel-se, som i mange tilfælde vil fi nde polypper, der kan udvikle sig til kræft. Men polypper udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft, og derfor bliver mange fejldiagnostice-ret. Det er ifølge Ole Hartling problematisk, fordi man-ge raske mennesker vil blive behandlet som patienter.

Oplevelsen af at være patient kan påvirke psyken ne-gativt, siger Tho-mas Ploug, som er professor i fi losofi ved Aalborg Uni-versitet og med-lem af Det Etiske Råd.

– Hvis man re-gelmæssigt bliver

program er pengene værd og frygter, at screeningerne skader mere, end de gavner.

nesker dør af tarmkræft. Man kan nok nærme-re undgå et sted mellem 0 og 120 dødsfald,

For mange fejldiagnoserScreeningen foregår med aff øringsprøver, da de kan vise, om der er skjult blod i aff ø-ringen. Hvis der er blod i aff øringen, kan det være tegn på tarmkræft, og så skal man have foretaget en kikkertundersøgel-se, som i mange tilfælde vil fi nde polypper, der kan udvikle sig til kræft. Men polypper udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft, og derfor bliver mange fejldiagnostice-ret. Det er ifølge Ole Hartling problematisk, fordi man-ge raske mennesker vil blive behandlet som

Oplevelsen af at være patient kan påvirke psyken ne-gativt, siger Tho-mas Ploug, som er professor i fi losofi ved Aalborg Uni-versitet og med-lem af Det Etiske

– Hvis man re-gelmæssigt bliver

Artikelserie

Tarmkraeft -screening

Skal – skal ikke? Mange danskere er i tvivl

om, de skal sige ja til tarmscreening


helse: artikelserie

indkaldt til tarmkræftscreening, kan det medføre alt fra ængstelse og lede til søvnløshed. Sundhedsvæsenets screeningsprogrammer kan derfor have meget negative konsekvenser for folks livskvalitet, siger han.

Sundhedsstyrelsen gør i en informati-onspjece om tarmkræftscreeningspro-grammet også opmærksom på nogle af ulemperne, som kan være forkerte prø-vesvar, overbehandling og komplikatio-ner ved kikkertundersøgelserne.

Flere end forventet kan dø af tarmkræftscreeningerLigesom Ole Hartling mener John Bro-dersen, at screeningsmetoden er for upræcis og risikabel, fordi den sender for mange til kikkertundersøgelser, som ifølge ham ikke er ufarlige.

– Den er problematisk, fordi mange mennesker har blod i aff øringen og derfor skal igennem en kikkertunder-søgelse, som kan slå dem ihjel, siger han.

En kikkertundersøgelse kan i få til-fælde være forbundet med gener, og derudover risikerer én ud af 14.000 at dø af kikkertundersøgel-sen, fremgår det af en vurdering, som overlæge og tarm-kræftscreeningschef for Region Ho-vedstaden, Morten Rasmussen, står

bag. Screeningerne kan altså koste en til to mennesker livet om året.

Pengene bliver brugt på raske menneskerScreeningsprogrammet koster årligt

skatteborgerne mange millioner kroner. Beløbet, som stiger hvert år, startede i 2014 på 220 millioner kroner og ender i 2023 på 391 millioner kr.

Hvis programmet forhindrer 150 dødsfald om året, svarer det til, at man årligt bruger mellem 1,5 og 2,1 mio. kr. pr. person, man redder. Om pengene er forsvarligt givet ud, er der delte menin-ger om.

John Brodersen mener, at ressour-cerne bliver prioriteret forkert, når mange raske mennesker, på grund af upræcise aff øringsprøver, skal have fortaget kikkert-undersøgelser, for der skal både sættes penge og tid af til det.

– Vi kan se, at de mennesker, som rent faktisk fejler noget, ikke kan få en tid til kikkertundersøgelser, fordi screeningsdeltagerne optager tiderne. Man favoriserer simpelthen raske men-nesker på bekostning af de syge, siger han.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, ser anderledes på sagen. Han mener, at der er brug for fl ere pen-ge til screeningerne.

– Der er ingen tvivl om, at tarm-kræft-screeningsprogrammet var un-derfi nansieret, når man ser på, hvor mange der skal til en kikkert-undersø-gelse, siger han.

Men de afsatte penge til tarm-kræft-screeningsprogrammet rammer, ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjell-berg, et passende niveau. I hvert fald hvis programmet lever op til forvent-ningerne.

Vi kan se, at de mennesker, som rent faktisk fejler noget, ikke kan få en tid til kikkert-undersøgelser, fordi screeningsdeltagerne optager tiderne. Man favoriserer simpelthen raske mennesker på bekostning af de syge.John Brodersen, speciallæge

indkaldt til tarmkræftscreening, kan det medføre alt fra ængstelse og lede til søvnløshed. Sundhedsvæsenets screeningsprogrammer kan derfor have meget negative konsekvenser for folks livskvalitet, siger han.

onspjece om tarmkræftscreeningspro-grammet også opmærksom på nogle af ulemperne, som kan være forkerte prø-vesvar, overbehandling og komplikatio-ner ved kikkertundersøgelserne.

Flere end forventet kan dø af tarmkræftscreeningerLigesom Ole Hartling mener John Bro-dersen, at screeningsmetoden er for upræcis og risikabel, fordi den sender for mange til kikkertundersøgelser, som ifølge ham ikke er ufarlige.

mennesker har blod i aff øringen og derfor skal igennem en kikkertunder-søgelse, som kan slå dem ihjel, siger han.

bag. Screeningerne kan altså koste en til to mennesker livet om året.

Pengene bliver brugt på raske menneskerScreeningsprogrammet koster årligt

– Screeningsprogrammet mod tarmkræft er dyrt, men hvis det virker på den måde, som man lægefagligt har vurderet, er det forsvarligt nok at poste de penge i det, som man har gjort. Men viser det sig, at lægerne kun kan redde 25 eller 50 mennesker om året, er det ud fra et sundhedsøko-nomisk perspektiv problematisk, siger han.

Også socialdemokraternes sund-hedsordfører Flemming Møller Mor-tensen mener, at de afsatte penge til tarmkræft-screeninger er godt givet ud:

– Programmet er helt i orden, for udgangspunktet er, at vi vil forebygge, at borgerne udvikler tarmkræft, som de kan få mange gener af og dø af, si-ger han.

EU sætter screeningsdagsordenDet er ikke kun danskerne, der i stigende grad skal forholde sig til kræftscreenings-invitationer. De euro-pæiske lande er ramt af en bølge af kræftscreeninger, der er målrettet et bredt udsnit af befolkningen. Først for brystkræft, så for livmoderhalskræft og nu for tarmkræft.

I 2003 besluttede alle sundheds-ministre i EU enstemmigt at lave guide lines for, hvordan man bedst muligt opdager og behandler kræft. Det europæiske fokus på kræft skyldes ifølge rapporten Cancer Screening in the European Union, at kræft er den næst hyppigste sygdom, som forår-sager dødsfald i EU.

– For patienter kan screening og diagnose afgøre forskellen mellem liv og død. Det er derfor vigtigt, at ret-ningslinjerne og standarderne for bedste praksis i tarmkræft-screening bliver overholdt i hele EU, udtalte John Dalli fra Den Europæiske Kom-mission for Sundhed og Forbrugerpo-litik i en pressemeddelelse tilbage i februar 2011.


”Kræftscreening gjorde mig nervøs”For Birgit var tanken om ikke at se sine børnebørn det værste ved frygten for at have tarmkræft. Frygten for at dø nagede 63-årige Birgit, da hun blev indkaldt til en kikkertundersøgelse som en del af en tarmkræftscreening.

Af: Mette Sørensen og Cecilie Agertoft / Foto: Privat

I sit røde murstenshus i Val-by tænder Birgit sin com-puter. Det er dagen før ju-

leaften. Hun tjekker dagligt sin e-mail. Men denne for-middag giver en mail fra regi-onen hende en klump i hal-sen. Hun overvejer nøje, om hun skal åbne mailen, eller vente til hendes mand er hjemme fra arbejde.

- Tag dig sammen Birgit, siger hun til sig selv og åb-ner mailen. Mens hun læser mailen, triller tårerne ned ad hendes kinder. Hun er lettet og samtidig så glad, at hun danser. Mailen indeholder prøvesvarene fra den kikker-tundersøgelse, hun har fået foretaget på Amager Hospi-tal. Der står sort på hvidt, at hun ikke har tarmkræft.

Omkring en måned forin-den, i starten af december 2014, havde Birgit modtaget et brev med opfordring til at lade sig screene for tarm-kræft. På grund af sin alder er hun nemlig en del af den

befolkningsgruppe, der kan få en gratis tarmkræftscreening.Screeningerne foregår med aff øringsprøver, da de kan

vise, om der er skjult blod i aff øringen. Hvis der er blod i af-føringen, skal man have foretaget et yderligere tjek, der fore-går ved en kikkertundersøgelse.

Selvom Birgit synes, at screeningen var grænseoverskri-dende, var hun aldrig i tvivl om, at hun ville tage testen. Den viste, at der var skjult blod i hendes aff øring, og derfor blev hun indkaldt til en kikkert undersøgelse.

- Da jeg fi k at vide, at lægerne skulle tjekke mig igen, fandt jeg ud af, at jeg var sårbar. Da jeg først tænkte på, om jeg måske havde kræft, fortsatte tankestrømmen videre til, ”hvad nu hvis jeg ikke overlever sygdommen?”, siger Birgit.

Kræftpatient uden kræftPå et år skal cirka 22.000 danskere have foretaget en kikker-tundersøgelse, og heraf vil cirka 2.000 blive diagnosticeret med kræft. Det fremgår af en vurdering, som overlæge og tarmkræft screeningschef for Region Hovedstaden, Morten Rasmussen, har skrevet om det screeningsprogram, der tråd-te i kraft sidste forår.

Det betyder, at der er 20.000 mennesker om året, der bli-ver sygeliggjort uden grund, påpeger overlæge ved Vejle Sy-gehus og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling. Han mener ikke, at måden man screener for tarmkræft på, er god nok.

- Det gælder kræft screeninger generelt, at diagnosen skal være præcis. Og det er den ikke her. Den første screenings-undersøgelse, hvor man tjekker for blod i aff øringen, er upræcis, siger han.

helse: artikelserie


Ar

tikelserie


Blod i aff øringen kan være tegn på kræft, men er det ikke nødvendigvis. Alligevel bliver alle deltagere med blod i aff ø-ringen sendt videre til en kik-kertundersøgelse.

Ved kikkertundersøgelsen vil mange få at vide, at de har polypper, som måske udvik-ler sig til kræft, og derfor skal polypperne fj ernes ved et indgreb. Men det er, ifølge Ole Hartling, problematisk:

- En polyp kan godt have celler, der ligner kræft, men som ikke er brudt ud og må-ske aldrig gør det. Men kal-der man det kræft, skal det behandles. Og så er man pludselig kræftpatient.

Daglig frygt for kræftUnder Birgits kikkertunder-søgelse fandt lægen også polypper, som han fj ernede. Alligevel følte hun ikke, at hun blev stemplet som kræftpatient.

- Jeg så ikke mig selv som syg, for jeg havde ikke haft


gener eller set blod. Selvføl-gelig blev jeg da bange og tænkte hver dag på, om jeg havde kræft. Jeg trøstede mig ved, at lægen havde sagt, at det hele så fint ud.

- Men samtidig tænkte jeg, at det siger han nok til alle sine patienter, fortæller hun.

I fremtiden skal Birgit regel-mæssigt undersøges for tarm-kræft. Men de kommende screeninger skræmmer hende ikke, for ud over ubehag ved at drikke udrensende væsker, der smagte af opvaskesæbe, hav-de hun ingen ubekvemmelig-heder ved indgrebet.

Hvad med børnebørnene?Det kan have skadelige bi-virkninger, når deltagerne i en screening bliver sendt vi-dere til kikkertundersøgelser, mener Thomas Ploug, som er professor i filosofi ved Aalborg Universitet og med-lem af Det Etiske Råd.

- Hvis man regelmæssigt får indkaldelser til en tarm-kræftscreening, kan det medføre ængstelse og søvn-løshed. Sundhedsvæsenets screeningsprogrammer kan derfor have meget negative konsekvenser for folks livs-kvalitet, siger han.

Birgit oplevede ikke, at frygten for kræft var så vold-som, at den gik udover hen-des nattesøvn. Angsten og de bange tanker kom i løbet af dagen, når hun strøg tøj eller havde andre rolige stunder til eftertænksomhed.

- Der går en hel masse igennem en, når man har nået min alder og har børn og børnebørn, siger hun og holder en pause.

I stuen vidner en barne-stol i træ om, at børnebør-nene ikke er sjældne gæster i huset. Hun gnider en tåre væk fra sit øje og fortsætter:

– Tanken om, hvis det hele gik galt. Jeg var bange for, at jeg ikke skulle opleve mit barnebarns konfirmation.

Birgit havde fået at vide, at der kunne gå op til fire uger, før hun fik resultaterne fra kikkertundersøgelsen, men ventetiden var kort. De gode nyheder kom allerede før jul, og det er Birgit tak-nemmelig for, da hun ellers ville have været påvirket af bekymringerne i juledagene.

- Jeg havde nok ind imel-lem, når vi sad med julema-den, kigget rundt om bordet og tænkt, om det mon var sidste jul med familien, siger hun.

- En polyp kan godt have celler, der ligner kræft, men som ikke er brudt ud og måske aldrig gør det. Men kalder man det kræft, skal det behandles. Og så er man pludselig kræftpatient.Ole Hartling

helse: artikelserie


Sunde og stærke led En trillebør skal smøres engang imellem for at køre gnidningsløst. Det samme gælder for din krops led.

Den elastiske del af dine led består af brusk. Bruskvævet sørger for, at leddenes bevægelser glider, som de skal. Efter mange års brug bliver bruskvævet dog mere og mere slidt, hvilket kan begrænse dine fysiske udfoldelsesmuligheder. Det er ikke så let at være aktiv og rørig, når der er grus i maskineriet.

NutriLenk Gold er et naturprodukt, der inde-holder et specielt udtræk af � skebrusk, samt en unik kombination af vig-tige næringsstoffer*, der virker som byggesten for brusken i dine led.Når du vedligeholder dine led med NutriLenk Gold, øger du smidigheden og bevægeligheden, så du fortsat kan være fysisk aktiv uden at have knas med leddene.

Læs mere om NutriLenk Gold på www.mezina.dk

Kan købes hos:*NutriLenk Gold indeholder bl.a. vitamin C der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.


helse: artikelserie

Vil du screenes for tarmkræft?Af: Mette Sørensen og Cecilie Agertoft / Foto: Cecilie Agertoft

EN TEST GØR MIG IKKE SYGPeter Vincent, 65 år:

– Jeg vil helt sikkert tage imod tilbuddet om en tarm-kræftscreening. Tarm-kræft er jo en ret hyp-pig sygdom, så det er en god idé at lade sig screene. Jeg er fuld-stændig ligeglad med, at det er en aff ørings-test. Skulle det kom-me til en kikkertun-dersøgelse, så hopper jeg også med på den. Jeg føler mig ikke sy-geliggjort af screenin-ger.

ALLE DE TJEK GØR MIG VANVITTIGBirgit NybroePedersen, 70 år:

– Det kommer an på, hvordan jeg har det i det øjeblik, invitatio-nen kommer ind ad døren. Men jeg tvivler på, at jeg vil tage tes-ten, for jeg bliver tos-set i hovedet af alle de tjek. Man kan hurtigt føle sig syg både fysisk og mentalt, når man render til screeninger for det ene og det an-det. Hvis jeg virkelig skulle blive syg, ville jeg kontakte min læge.

ALDRIG MERE KIKKERTUNDER-SØGELSEEvy Stauning, 60 år:

– Når jeg får invitatio-nen, vil jeg gerne tage selve screeningstes-ten, men hvis jeg skal have foretaget en kik-kert-undersøgelse, si-ger jeg nej tak. Jeg har allerede fået fore-taget en kikkert-un-dersøgelse og fået fj ernet en polyp. Det aff øringsmiddel, jeg skulle drikke inden, var frygteligt, og det gav mig hudgener.

SKABER UNØDIG FRYGTDavid Hayes, 65 år:

– Jeg har modtaget screeningsbrevet, men smed testen ud. Jeg gider ikke alle de der forebyggelsestest. Hele processen ved tarmkræft- screening er for meget og giver folk alt for mange be-kymringer. Desuden har jeg set så mange, der bliver fejlbehand-let, så jeg stoler ikke helt på, at alle be-handlingerne virker.

SKULLE SAMLE MOD TIL MIGLotte Sterne, 57 år:

– Jeg har taget testen, men den lå længe uåbnet, for jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle gribe det an. Men da min veninde fortalte mig, at man kan ende med en sto-mi-pose, hvis man får tarmkræft, tog jeg te-sten. Jeg fi k svar på testen efter to dage, og jeg var egentlig ikke nervøs i mellem-tiden. Derfor tager jeg gerne testen, når den kommer.


Alle danskere mellem 50 og 74 år inviteres frem til 2018 til en gratis tarmkræft-screening. Med brevet

følger der et kit, så den enkelte selv kan sende sin aff øring til nærmeste hospital

og få svar på, om der er tegn på tarm-kræft. Er man i risikogruppen, bliver man indkaldt til en kikkertundersøgelse. Den enkelte bestemmer selv, om kittet skal

pakkes ud eller smides i skraldespanden. HELSE har spurgt fem danskere, der enten har eller kommer til at modtage brevet, om de vil screenes for tarmkræft.

Artikelserie


helse: brevkasse

brev kassen

Kære ”bekymrede mor”Det er helt forståeligt, at du bliver bekymret over ikke at kunne tale med din datter om de ting, du fi nder vigtige og især, når du har på fornemmel-sen, at der er noget, som hun føler sig presset og ked af. Der behøver imidlertid ikke at være grund til bekymring. Det er positivt, at din datter virker glad, og det er, som du sikkert ved, helt naturligt, at unge ikke øn-sker forældres indblanding i, hvordan de skal leve deres liv, og hvilke vær-dier, de skal have. En af de svære ting som forældre til børn i din datters alder er på den ene side ikke at skulle blande sig, på den anden side at skulle holde øje med, om de trives og stå til rådighed, når de har brug for det. I dit tilfælde vil jeg råde dig til at være opmærksom på, om hendes forhold til kamme-rater har ændret sig. Om hun tidligere har været mere social, men nu har trukket sig. Jeg ville også være op-mærksom på, hvor meget hun motionerer og i den forbindelse, om hun har tabt sig og ændret spiseva-ner og f.eks nu kun vil spise noget, der er sundt. At trække sig fra kammerater, at motionere meget, begrænse sin spisning og stille store krav til sig selv kan være tegn på en begyndende spisefor-styrrelse, som man skal søge professionel hjælp for, i første omgang hos ens praktiserende læge. Men jeg vil også understrege, at det selvfølgelig ikke behøver at være et problem at stille store krav til sig selv og være dygtig i skolen. Det er på mange måder en ønskesituation for forældre. Men det kan også være en anledning til at rette opmærksomhe-den på jeres egen familiekultur. Det er ikke ualmin-deligt, at børn kan føle sig presset af dygtige ældre søskende og/eller forældre, selvom man slet ikke selv synes, at man presser dem.

Mange hilsner og ønsker om det bedste,

Susanne Lunn

Spørg HELSE

virker glad, og det er, som du sikkert ved, helt naturligt, at unge ikke øn-sker forældres indblanding i, hvordan de skal leve deres liv, og hvilke vær-dier, de skal have. En af de svære ting som forældre til børn i din datters alder er på den ene side ikke at skulle blande sig, på den anden side at skulle holde øje med, om de trives og stå til rådighed, når de har brug for det. I dit tilfælde vil jeg råde dig til at være opmærksom på, om hendes forhold til kamme-rater har ændret sig. Om hun tidligere har været mere

har trukket sig. Jeg ville også være op-mærksom på, hvor meget hun motionerer og i den forbindelse, om hun har tabt sig og ændret spiseva-ner og f.eks nu kun vil spise noget, der er sundt. At trække sig fra kammerater, at motionere meget, begrænse sin spisning og stille store krav til sig selv kan være tegn på en begyndende spisefor-styrrelse, som man skal søge professionel hjælp for, i første omgang hos ens praktiserende læge. Men jeg vil også understrege, at det selvfølgelig ikke behøver at være et problem at stille store krav til sig selv og være dygtig i skolen. Det er på mange måder en ønskesituation for forældre. Men det kan også være en anledning til at rette opmærksomhe-den på jeres egen familiekultur. Det er ikke ualmin-deligt, at børn kan føle sig presset af dygtige ældre søskende og/eller forældre, selvom man slet ikke selv

Kære HELSEJeg er mor til en ung pige på 16 år. Hun er nok én af de meget

omtalte 12-tals-piger, som ikke rigtig kan føle sig tilfreds, med mindre hun får topka-rakterer i skolen. Min datter har en presset hverdag med skole, lektier og et fritidsar-bejde som kassedame i Føtex. Hun bruger også meget tid på at træne i fi tnesscentret.

Hun er ikke meget sammen med venin-der og venner. Det bruger hun Facebook og Instagram til, siger hun. Hun virker glad og veltilpasset, og efter sommerferien begyn-der hun på gymnasiet. Vi har altid haft en tæt kontakt til hinanden, men det er, som om hun trækker sig tilbage, når jeg gerne vil diskutere værdier med hende, og tale om, hvad der betyder mest i livet. Jeg frygter, hun reelt er ensom og ulykkelig, og at hun på et tidspunkt går psykisk ned på hele ti-den at skulle præstere. Hvad skal jeg gøre?

Venlig hilsen

”En bekymret mor”

Lotte Stig NørgaardFarmaceut og lektor ved Institut for Farmaci

Susanne LunnPsykolog og lektor

Vibeke PilmarkFysioterapeut

Lene AgersnapPraktiserende læge

Jens Rikardt AndersenOverlæge og lektor ved institut for idræt og ernæring

Morten GrønbækProfessor i folkesundhed

Susanne Lunn er psykolog og lektor ved Institut

for Psykologi ved Københavns Universitet.

Hun har især forsket i spiseforstyrrelser,

psykoterapi og psykoanalyse

Hvad vil du gerne vide?

Hvad vil du gerne vide om sundhed, fore-

byggelse, behandling og sygdomme? I

HELSEs redaktionsgruppe sidder sund-

hedsfaglige eksperter, som gerne deler ud

af deres viden. Har du et spørgsmål, så

send det til [email protected], så kan det

være, at det bliver dit spørgsmål, som vi

besvarer i næste udgave af HELSE.

?



helse: opskrifter

Spis lækker mad

Opskrifterne i den nye kogebog, Rigtig Mad, forklarer, hvorfor vi ikke skal være så bange for mættet fedt, men i højere grad være varsom med raffinerede kulhydrater, som kan bidrage til hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt.Her får du tre udvalgte opskrifter fra kogebogen, hvor forfatterne Thomas Rode Andersen, Thilde Jo Maarbjerg og Arne Astrup tilbyder god og lækker mad, der giver dig et stabilt blodsukker og booster dine naturlige væksthor-moner, så du kan holde din krop ung.



helse: opskrifter

Fennikelbouillon med laks og kørvel

4 personer – forret

500 g fersk laks – skær i pæne tern på

ca. 2 cm

Skal og saft af 1 økologisk lime

2 fennikler – befri for stokkene. Gem

gerne det grønne, hvis der er noget.

Halver og skil dem ad i lagene og skær i

trekanter

4 zittauerløg – pil og del i seks fra

top til rod

2- 3 fed hvidløg – pil og snit fint

1 bouquet garni (et bdt blandede, friske

krydderurter)

1 spsk fennikelfrø

1 stjerneanis

1 l fiske-, kyllinge- eller grøntsagsfond

Det hvide af 1 porre – skåret i ringe

1 bdt kørvel – pluk bladene af og brug

stilkene i bouquet garni’en, hak bladene

groft

God olivenolie

Uraffineret havsalt

Friskkværnet sort peber

Grej

1 grydeske

1 skarp kniv

1 stor, tykbundet gryde

Sådan gør du:

Krydr lakseternene omhyggeligt med

salt, peber og limeskal.

Kom fennikeltrekanter, løg, hvidløg,

bouquet garni, limesaft, fennikelfrø,

stjerneanis og porreringe i en gryde.

Dæk grøntsagerne med fonden, kog op

og skru ned og lad suppen simre i ca. 15

minutter.

Kom lakseternene i suppen, sluk for

varmen og lad fisken trække i bouillo-

nen i 5-6 minutter.

Smag til med salt og peber.

Pluk kørvelblade over anretningen

og dryp med olivenolie.

Tip Du kan sagtens bruge andre typer af fisk end laks. Sørg blot for ikke at tilberede fisken for meget.

4 personer – middagsret

2 spsk grofthakket frisk merian

2 spsk grofthakket frisk timian

2 spsk grofthakket frisk rosmarin

½ dl jomfruolivenolie

1 lammehals på ca. 1 kg

8 store tykke porrer – skær den

grønne top af, så du har et hvidt

stykke på ca. 8 cm

3 fed hvidløg – pil og snit fint

Lidt stødt muskatblomme

Klaret smør, kyllinge-, svine-

eller andefedt

Uraffineret havsalt


Grej

1 ildfast fad

1 skarp kniv

1 skarp kniv

1 stegegryde eller

Römertopf-stegeso

1 stor gryde

Porre-”canneloni” med lammehals

Sådan gør du:

Bland krydderurter, salt, peber og olivenolie og gnid halsen ind i

blandingen. Kom halsen i en stegegryde eller Römertopf-stegeso

og giv den ca. 12 timer ved 100 grader. Tag halsen ud, lad den køle

lidt af og pluk kødet af.

Sigt stegeskyen og bland den med kødet.

Kom porrestykkerne i en gryde, dæk med vand, tilsæt lidt salt

og bring i kog. Skru ned for varmen, småkog porrestykkerne i

4-5 minutter, tag dem op og afkøl dem i koldt vand.

Hæld vandet ud og tør gryden af.

Tryk de midterste lag ud af porrerne med pegefingeren, så du

står med 8 porrerør. Gem dem.

Snit porreindmaden, du har presset ud, og evt. lidt af

de grønne toppe fint.

Sæt gryden over varmen med et par skefulde fedtstof og sauter

heri de snittede porrer med hvidløg og muskatblomme.

Læg låg på gryden, skru helt ned for varmen og lad de snittede

porrer blive helt møre.

Tilsat det plukkede kød fra halsen og rør det omhyggeligt sam-

men og smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 150 grader.

Kom blandingen i porrerørene og anbring dem side om side i et

ildfast fad.

Sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter.

Server gerne en fyldig salat til. Hjertesalat, spidskål, fintsnittet

rosenkål og syrlige æbler med masser af estragon vil være skønt.

Tip Du kan sagtens tilberede lammehalsen og plukke kødet af i god tid i forvejen


4 personer – middagsret

500 g friskfileteret torsk, kulmule

eller lyssej. Skær i tern, drys med

salt og peber og sæt i fryseren i

20 minutter før brug

1 spsk dijonsennep

1-2 zittauerløg – pil og riv på et

groft rivejern

3 friske æg

Klaret smør

Uraff ineret havsalt


Glaskålssalat

2-3 glaskål – skræl og skær i

pæne, ensartede stænger

2-3 hjertesalt – pluk bladene, flæk

de største af dem og hjerterne

½ bdt bredbladet persille –

pluk bladene af og skyl dem

omhyggeligt

God mild, koldpresset olivenolie

Uraff ineret havsalt


Muslinger

2 kg blåmuslinger – skrub om-

hyggeligt og befri for ”skæg”. Det

er den lille tot, der stikker ud mel-

lem skallerne, og som muslinger

bruger til at hæfte sig fast på

sten med. Tag godt fat i den med

fingrene og træk til. Kasser de

muslinger, der er beskadigede,

og dem, der ikke hurtigt lukker

sig ved et let bank mod bordet

1 zittauerløg – pil og snit

2 fed hvidløg – flæk

Saft af 1 økologisk citron

Bouquet garni. En bouquet garni

er et bundt aromatiske krydder-

urter bestående af friske laur-

bærblade, timiankviste, rosma-

rinkviste og persillestilke, der er

bundet sammen med køkken-

garn, så den nemt kan fiskes op,

når den har tjent sit formål: at

give smag.

Bogen

Rigtig Mad

Forfattere: Thomas Rode,

Arne Astrup og

Thilde Jo Maarbjerg

Omfang: 272 sider

Forlag: Politikens Forlag

Vejl. pris: 300 kr.

helse: opskrifter

Muslingefrikadeller med glaskålssalat

Grej

1 blender

1 god slip let-pande

1 gryde

1 grydeske

1 lille skarp kniv

1 rivejern

Sådan gør du:

Kom det letfrosne fiskekød, æg

og sennep i en blender og blend

til en glat fars.

Vend løg i farsen.

Hak de afkølede muslinger, kom

dem i farsen og smag til med

salt og peber.

Form farsen til frikadeller ved

hjælp af en ske.

Sæt frikadellerne i det klarede

smør på en varm pande og steg

dem flotte og gyldne, 3-4 minut-

ter på hver side.

Server glaskålen sammen med

fiskefrikadellerne.

GLASKÅLSSALAT

Skræl glaskålene, skær dem i

pæne, ensartede

stænger og kom dem i gryde.

Tilsat muslingesaft og olivenolie

og damp glaskålsstængerne

netop møre.

Vend glaskålsstængerne med

persille- og hjertesalatblade.

Krydr med salt og peber.

MUSLINGER

Kom muslingerne i en gryde

sammen med løg, hvidløg og

bouquet garni og pres citron-

saft ud over.

Læg låg på gryden og damp

muslingerne, indtil de er faste

og nemt lader sig pille ud af

skallerne.

Stil dem til afkøling og

sigt saften og gem den.

Ti p Smag gerne farsen til med en knivspids reven muskatblomme samt evt. masser af hakkede friske krydderurter, f.eks dild.


helse: konsultation

Han er spinkel og går lidt foroverbøjet, som den gamle mand han er, men hans vagtsomme øjne røber en tilstedeværelse og opmærksomhed, der minder mig om hans hidtil så aktive liv.

Han har haft en karriere i udlandet og været vant til at have mange bolde i luften. Efter han er stoppet med at arbejde, har han kastet sin kærlighed over sin koloni-have, hvor han normalt tilbringer det meste af sin tid. Nu er han dog det sidste halve år blevet så dårligt gående, at det ikke længe-re kan lade sig gøre. Han sidder det meste af tiden derhjemme og er gået helt i stå. Han kan ikke holde ud at komme ud i koloni haven for at blive mindet om, hvad han ikke har nået siden sidst.

Jeg har set ham fl ere gange i foråret og forsøgt at hjælpe ham. Han er udredt med psykometriske test og scorer, hvad der svarer til en middelsvær depression. Han er henvist til psykolog, og der er startet antidepressiv medicin for fem uger siden. Han kommer i dag til en samtale om, hvordan det går.

Jeg spørger ham, hvordan det er gået siden sidst. Hans bevæger sig lidt i stolen og svarer: ”Jeg vil ikke have det skidt – jeg har købt pillerne, men jeg kunne ikke få mig selv til at tage dem, til gengæld har jeg en anden plan. En veninde har sagt til mig, at jeg trænger til selskab, og at jeg skal have en kat”.

Jeg spørger ham, om han tror, hun har ret, og han fortæller, at han føler sig en-som, men samtidig er en enspænder og derfor er blevet varm på ideen om en kat.

Peddersen og Findus

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

Han går mere oprejst og hurti gere end sidst . Jeg er spaendt på at høre, hvad han har at fortaelle.

Vi bliver enige om at skifte medicinen ud med katten og mødes igen efter fi re uger.

Han går mere oprejst og hurtigere end sidst. Jeg er spændt på at høre, hvad han har at fortælle. Han holder øjenkontakt, mens han sætter sig i stolen og smiler. Jeg spørger ham, hvordan det går og oplever, at jeg begynder at smile, mens han fortæller. Jeg kommer til at tænke på ”Ped-dersen og Findus,” der er en fi n børnefortælling, som jeg har læst mange gange for mine børn. Historien handler om en ensom mand, der bor alene på landet. Han får besøg af nabo-konen, der giver ham en kattekilling, og historien handler om, hvordan han og katten oplever spændende eventyr på den lille gård. Min patient fortæller, hvordan han snakker med katten hele tiden. Hvordan den ikke kan lade ham være. Det er unødvendigt at spørge, men jeg spørger alligevel om, hvordan han har det. Han siger, at han har det godt igen, og at han bestemt ikke har brug for pillerne.

Det er svært at udrede og behandle depression. Ca. 20 pct. af de patienter, der henvender sig til deres praktiserende læge, menes at have en depression. Kun ca. halvdelen opda-ges, og et tilsvarende antal får diagnosen depression uden at have en depression.

Min patient har en god grund til at gøre, som han gør. Han reagerer naturligt på en unaturlig situation. Han har ikke længere mulighed for at dyrke sin hobby. Han har oplevet at miste det, der er med til at skabe mening og sammenhæng i hans liv, og har i den forbindelse udviklet symptomer, der kan minde om en depression.

Jeg giver ham ret i, at han ikke har brug for pillerne og si-ger til ham, at han har en indsigtsfuld veninde, og at han må hilse og rose hende for at kunne se, hvad han havde brug for. Han rejser sig og siger, at det skal han nok, men nu må han altså hjem og se, hvordan det går med katten.


helse: fokus

Præstations- motion og

dopingmiljøer Er der en sammenhaeng?

Fokus på

doping



helse: fokus

Ingen tvivl - motion er sundt. Bekymrende er det blot, hvis man bliver fristet til at speede op for resultaterne ved at benytte doping.

Af: Mette Bernt / Foto: Scanpix/Iris

Lige nu er muskelstærke kropsidealer og ekstremt udholdende supermotionister to tydelige tenden-ser på motionsområdet. Den ene tendens hører til i

fitnessmiljøerne, mens vi især møder supermotionister-ne ved sportsevents som maratonløb og triatlon-kon-kurrencer. På mange måder to forskellige verdener med forskellige udfordringer i forhold til doping. Her har især førstnævnte gennem de seneste år haft stor politisk be-vågenhed.

Politisk fokusFra politisk side har man i 2012 besluttet at arbejde med otte tiltag i relation til bekæmpelse af doping i motions- og fitnesscentre. Tiltagene har blandt andet fokus på at gøre det tydeligt, hvilke stoffer der er ulov-lige, når man træner i motions- og fitnesscentre, at gøre det nemmere at udelukke dopingsanktionerede på tværs af centrene og at give især unge mere mål-rettet oplysning. Om tiltagene har haft effekt, vil en evaluering, som Kulturministeriet har bestilt hos Idrættens Analyseinstitut, vise her i 2015.

Endnu et tiltag er, at sundhedsministeren og kultur-ministeren i december 2014 udpegede fire antidoping-kommuner til en lokalt forankret indsats, der skal fore-bygge og bekæmpe dopingmisbrug. Indsatsen får støtte fra satspujlemidler i 2015-17. Målgruppen er de 13-25-årige, og indsatsen sker i samarbejde med blandt andet Anti Doping Danmark, skoler, ungdomsuddan-nelser, ungdomsklubber, idrætsforeninger samt moti-ons- og fitness centre.

Vær forsigtig med net-produkterEn oplysningsindsats, rettet mod især de unge, giver god mening, fordi de styrende kropsidealer kan give argu-menter for at tilføre kroppen det, der giver hurtige resul-tater. Udvalget af proteinpulver, -barer og -drikke er enormt. At de er lovlige, betyder ikke, at forbruget af dem ikke kan have uheldige konsekvenser.

– Når unge mennesker bevæger sig ned ad kosttil-skudsvejen, er der en risiko for, at de nedsætter deres

8 tiltag

i bekæmpelsen af doping i

motions- og fitnesscentre

1Forenklet liste over ulovlige

stoffer for de kommercielle

motions- og fitnesscentre

2Analyse og laboratorier

3Udveksling af oplysninger,

indførelse af fælles register

over dopingsanktionerede

4Fælles appelinstans

5Særskilt ordning for centre

uden risikoprofil

6Mere fleksible ordninger for

mindre centre

7Forbedret oplysningsindsats

8Fremtidige overvejelser

om finansieringen af

antidoping-området

Kilde: kum.dk


helse: fokus

tolerancetærskel og vænner sig til at benytte diverse hjælpemidler for at nå deres mål, og det er en dårlig vej, siger Christina Friis Johansen, som i stedet anbefaler en sund og varieret kost.

Tilliden til varedeklarationen er endnu en årsag til, at man i Anti Doping Dan-mark ser kosttilskuddene som et dårligt valg. Her peger Christina Friis Johansen på, at man især skal være påpasselig med produkter købt over internettet eller i udlandet, hvor der kan være andre krav til varedeklarationer. Det betyder, at man i god tro kan tage et kosttilskud, som in-deholder stoffer fra dopinglisten.

Der er ingen tvivl om, at antallet af fit-nesscentre er stigende. Samme ten-dens er tydelig, når vi ser på antallet af maratonløb og triatlonkonkurrencer. I rapporten “Supermotionisme”, som Vi-densråd for forebyggelse udgav i maj 2014, fremgår det, at voksne danskeres deltagelse i idræt og motion over en årrække har været stigende. 64 pct. af voksne danskere motionerer regel-mæssigt. Samtidig deltager flere og fle-re i udholdenhedsidræt som f.eks. ma-raton og triatlon, hvilket i rapporten bliver eksemplificeret med, at antallet

af deltagere i Copenhagen Mara thon er mere end tidoblet fra 1980 til 2013.

Supermotionister er ikke nødvendigvis unge mennesker. De har måske både børn og karriere - og dermed en travl hverdag, hvor de skal presse hårde træningspas ind flere gange ugentligt. Men giver det ikke anledning til opmærksomhed? Hos Anti Doping Dan-mark er svaret, at der er stor forskel på fitness-miljøerne og miljøerne for supermotionisme, men som ved andre idrætsgrene samarbejder man med idrætsforeningerne ved eksempel-vis konkurrencer, hvor mange supermotioni-ster deltager - måske sammen med elite-sportsudøvere på højt plan. Deltager man eksempelvis i Copenhagen Marathon, vil man derfor kunne blive udtaget til dopingkontrol og blive udelukket, hvis man bliver testet po-sitiv.

Rådgivning lige så vigtig som kontrolPå Anti Doping Danmarks hjemmeside finder man statistikker baseret på dopingkontroller inden for foreningsidrætten og fitnesscentre. Bemærkningen er dog, at man skal være var-som med at konkludere noget om udbredel-sen af doping alene på baggrund af statistikker.

For ét er, hvor mange man tester positive i dopingkontroller. Noget andet er, hvor man-

Reglerne for doping

Det kan være vanskeligt at

få overblik over lovgivning,

regler, programmer og for-

skellige kodeks inden for

antidoping-området.

Overordnet er det World

Anti-Doping Agency

(WADA), der fastsætter

de internationale anti-

doping-regler. De gælder

for alle eliteidrætsudøvere

over hele verden. Disse

regler gælder også for

foreningsbaseret konkur-

renceidræt i Danmark, med

mindre, man udelukkende

dyrker motionsidræt

under Danmarks Idræts-

forbund, Danmarks

Firmaidrætsforbund og

DGI. Her gælder Doping-

reglement for motions-

idræt.

Reglerne er ændret pr.

1. januar 2015, hvilket blandt

andet betyder, at det giver

op til 4 års udelukkelse, hvis

man bliver testet positiv

som konkurrenceudøver.

Er man motionist, bliver

man udelukket fra at dyrke

sport som udgangspunkt i

2 år.

Er du i tvivl om reglerne,

eller om, hvornår du er

motionist, og hvornår du

er konkurrenceudøver, kan

du finde mere information

på antidoping.dk.

§

Det er generelt pokkers svært at få folk til at svare ja på spørgsmålet, hvor-vidt de bruger doping, i en spørge skemaundersøgelse eller andre undersøgelser.


helse: fokus

+

Anti Doping Danmark

Anti Doping Danmark er oprettet som en

selvejende institution under Kulturmini-

steriet efter “Lov om fremme af dopingfri

idræt”, der trådte i kraft 1. januar 2005.

Fokus er blandt andet oplysning, hold-

ningsbearbejdning, forskning og at

opstille rammer for en eff ektiv doping-

kontrol i idrætsmiljøer.

Anti Doping Danmarks indsats er mål-

rettet både konkurrenceudøvere og

motionister i såvel den idræt, der er

organiseret i foreninger, som i den

idræt, der finder sted i eksempelvis

kommercielle idrætscentre.

ge, der benytter sig af forbudte stoff er. Her gælder det, som Christina Friis Jo-hansen formulerer det:

– Det er generelt pokkers svært at få folk til at svare ja på spørgsmålet, hvor-vidt de bruger doping, i en spørgeske-maundersøgelse eller andre undersø-gelser.

Lige så vigtig som kontrol, er rådgiv-ningen i hele antidopingarbejdet, og Malene Radmer Johannisson, forebyg-gelseskonsulent i Anti Doping Dan-mark, fremhæver her, at man over for eksempelvis unge, der kommer i fi tnes-smiljøerne, ikke kan massekommunike-re sig ud af en dopingproblematik. Et vigtigt fokus for Anti Doping Danmark er derfor at gå ud og tale med idræts-foreninger, fi tnesscentre - både de for-eningsbaserede og de kommercielle, hvor man har adgang. Dialogen om, hvad det er for et miljø, de gerne vil

fremme, er vigtig, fordi det gør en forskel, hvilke signaler de sender, hvordan de rådgiver, og hvad de gør, hvis de ser noget. Et fokus, som gør, at Anti Doping Danmark er langt mere end det, vi kunne for-vente af en kontrollerende politi-myndighed.

– Vi vil hellere være som Nat-teravnene, som kommer og hjæl-per med at skabe et godt miljø. Man kan også som motionist få rådgivning hos os, og vi synes ikke ondt om dem, der doper sig. De fl este fi tnessaktive træner i fi tness-centre, som samarbejder med os, og uanset politiske beslutninger og statistikker, kan vi ikke lave en god indsats, hvis vi ikke har opbakning i centrene og foreningerne, siger Malene Radmer Johannisson.

HIKE

SPORT

sportspharma.dk tel. 7584 0533

Vi hjælper folk - med at være i bevægelse!Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, lår, hofte og ryg.

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig person-lig og individuel anatomisk støtte til dine fødder.

Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-evne og er med til at forebygge skader.EVERYDAY

Se alle forhandlere i hele Danmark

sportspharma.dk


helse: fokus

Risiko eller realitet?

Doping frister med bedre resultater på kortere tid. Men hvad er risikoen - og er der

tale om mere end blot formodninger?Af: Mette Bernt / Foto: iStock

Fokus på doping



helse: fokus

Har man et misbrug af alkohol el-ler stoffer, kan man komme i be-handling. Samme gælder ved lu-

domani. Googler man behandling af doping, dukker der til gengæld umiddel-bart ikke noget op. Er det fordi, doping ikke er så farligt og misbruget minimalt?

Blodpropper og barnløshedSvaret er nej hos både forebyggelses-konsulent i Anti Doping Danmark Ma-lene Radmer Johannisson og bestyrel-sesmedlem Kim Dalhoff, der som professor og overlæge på Klinisk Farma-kologisk Afdeling på Bispebjerg Hos pital har ansvaret for lægemiddelforgiftnin-ger på Giftlinjen.

Begge peger på, at der kan være et dopingmisbrug blandt motionister, der er større end det, man har tal for, og her er anabole steroider det, man ser hyppigst i fitnessmiljøerne. Et fristende stof, der gør, at man kan opbygge musklerne hurtigt og øge fedtfor-brændingen. Samtidig er anabole steroider et stof, der har givet anledning til jokes om kvin-der med skæg og dybe stemmer og mænd med bryster. En realistisk konsekvens, fordi man kunstigt til-fører kroppen hormonet tes tosteron.

– Når man bruger anabole steroider, forstyrrer man kroppens egen hormon-balance. Man tilfører mandekroppen ekstra testosteron, og den producerer selv mindre, hvilket påvirker sædpro-duktionen negativt, siger Malene Rad-mer Johannisson og understreger, at det er individuelt og bl.a. er afhængig af forbruget, om sædproduktionen bli-ver normal igen, når man stopper med at tage stoffet.

Humørsvingninger, depressioner, selvmord, kriminalitet, fængselsdomme og aggressivi-tet hører derudover

brug af bl.a. anabole steroider, så ja, der er en risiko, siger Kim Dalhoff.

Farlig cocktailEr man først inde på den vej, der hedder, at man tilfører kroppen stoffer, som gør, at man hurtigere skaber resultater, er det ikke ualmindeligt, at der er flere stoffer i spil. Et faktum, som giver hele dopingpro-blematikken et hak i den forkerte retning.

– På Giftlinjen får vi personer ind med akutte forgiftninger. Efter, at de er grundigt undersøgt, har personalet en

samtale med dem om det uhen-sigtsmæssige i deres misbrug.

Desværre handler det ikke altid kun om eksempelvis anabole

steroider. Der er flere tilfæl-de, hvor motionister kombi-nerer med amfetamin, koka-

in og anden medicin i overdo-sering. Det gør det

ekstra farligt, siger Kim Dalhoff.

Måden, de forskellige stoffer bliver solgt på, er derudover ikke blot ulovlig:

– Langt de fleste af de steroider, der bliver solgt på det sorte marked, er pro-duceret under tvivlsomme hygiejniske forhold, og de bliver taget ureguleret og ofte i høje doser. Det gør det ikke mindre farligt, siger Malene Radmer Johannisson, som afslutter med ønsket om, at der var en større dataindsamling på området, fordi manglen på doku-mentation gør, at der er alt for mange “mørketal”.

På Giftlinjen får vi med jævne mellemrum per-soner ind med hjerte-problemer og blodprop-per i hjertet som følge af et langvarigt forbrug af bl.a. anabole steroider, så ja, der er en risikoKim Dalhoff

med til listen af muli-ge negative konsekven-

ser. Samtidig er der en fare for at udvikle afhængighed.– Har man først taget anabole

steroider, bliver det ikke det samme at træne igen uden. Man får meget hur-tigt en synlig effekt og måske en følelse af uovervindelighed. Kombineret med anerkendelsen fra omverdenen, er ve-jen til næste kur måske ikke så lang. Opturen kan derfor meget hurtigt blive erstattet med en nedtur, når man ikke tager stoffet, og så kan man få lyst til at fortsætte, siger Malene Radmer Johan-nisson.

Men kan man dø af det? Lytter man til Kim Dalhoff, er risikoen til stede:

– På Giftlinjen får vi med jævne mel-lemrum henvendelser om personer, der kommer på hospitalet med hjerte-problemer og mistanke om blodprop i hjertet som følge af et langvarigt for-

+

Tjek dit fitnesscenter

For kommercielle fitnesscentre er det

lovpligtigt at skilte med, om de samar-

bejder med Anti Doping Danmark. Du

kan tjekke det ved at se, om de har en

sur eller glad smiley.


62 helse / august 201562 helse / august 2015

Det handler om at være tro

mod sig selvEff ektiv træning er sammen med varieret kost, visualiseringer og

venskaber vejen til høj præstation for Lillan Sindahl Glümer. Med fl ere podiepladser deler hun her ud af sine erfaringer.

Af: Mette Bernt / Foto: Privat

helse: fokus

Fokus på doping


helse: fokus

Frem til 2010 var Lillan fl ittig moti-onsløber, havde løbet maraton og ellers bare cyklet til arbejde, men så

oplevede hun den første ironman i Kø-benhavn.

– Jeg blev så fascineret af stemnin-gen, stillede op i 2011 og vandt i min aldersgruppe, siger hun.

Siden er det blevet til medaljer ved såvel DM som EM på ironmandistan-cen, og to gange har Lillan kvalifi ceret sig til Hawaii. Motion er blevet til kon-kurrence, og hver uge står den på træ-ning. Lillan er ikke stødt på doping i de miljøer, hvor hun træner, men siger, at det fi ndes sikkert i triatlonverdenen. Det interesserer hende bare ikke.

– Det vigtigste for mig er at være tro mod sig selv og sporten. Det tager år at blive god, og det er det interessante, si-ger hun.

Hvad er godt for mig?Ud over at planlægge en træning, hvor re-stitutionen er central, har Lillan fokus på sin kost – uden dog at være fanatisk.

– Jeg tænker på at give mig selv det, der gør, at jeg får noget ud af træningen. Krop-pen skal ikke bruge unødvendig energi på at nedbryde noget, den ikke har brug for, siger hun.

Derfor spiser hun masser af grøntsager, bær og broccoli. Sidstnævnte bilder hun sig ind, at hun er ret vild med, men måske kun fordi hun ved, det er kernesundt. Det bliver også til gode fedtstoff er fra f.eks. nødder og fi sk. Og så går hun ikke udenom brød og pasta, fordi hun kan mærke, at hendes krop er god til at omsætte det til energi. Op til en konkurrence forandrer hun ikke sin kost væsentligt og siger:

– Er det varmt, spiser jeg en is aftenen før, fordi fedt og kulhydrat er godt at arbej-

Lillan Sindahl Glümers præstation

• Tredobbelt Danmarksmester

på den lange distance i 2011,

2012, 2013.

• Europamester (halve distance)

i 2013.

• Europamester (lange distan-

ce) 2014.

• Hawaii i 2013 og 2014.

• Kvalificerede sig til VM i Østrig

i august med en 2. plads (efter

et voldsomt styrt) ved verdens

største halve Ironman på

Mallorca i maj 2015.

i

nyhed

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

med valleprotein

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® forhandles hos


helse: fokus

de med for kroppen. Kaffe går jeg uden om i ugen op til, fordi jeg sover bedre uden. Så sørger jeg for ikke at være sul-ten, fordi det er ikke godt for kroppen at mærke sult op til et løb.

Visualiseringer virkerEr der noget, der virkelig er præstati-onsfremmende for Lillan, er det visuali-seringer. I dagene op til et løb visualise-rer hun, hvad der skal ske. Hun lægger sig og tænker i scenarier: Hvordan er det at være i skiftet, når hun skal have svømmedragten af og op på cyklen, hvordan føles det at ligge i bøjlen, når hun cykler, hvad skal hun tage af energi på turen, og hvilke væskedepoter skal hun stoppe ved.

– Visualiseringerne er vigtige for mig. De gør, at jeg har skabt en tryghed for mig selv, og at jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, så jeg på dagen kan levere det, jeg skal, siger Lillan.

Fællesskab motivererSom triatlet skal man kunne træne ale-ne, fordi man kæmper alene. Trods det, er venskaber og fællesskab noget af det, der betyder mest for Lillan under træning og til konkurrencerne.

– Det er vigtigt at træne sammen med nogle, der har samme ambitions-niveau som en selv, for der er dage, hvor det bare er op ad bakke, siger hun og fortsætter:

– Og så handler min sport for mig i bund og grund om oplevelser, som jeg kan dele med andre. Det er først, når oplevelsen bliver til fortællinger, at den virkelig betyder noget for mig.

5 gode rådtil at forberede en stor præstation

1Få sovet og hvilet

2 Visualisér

3Få meget væske og sørg for ikke at

blive sulten i ugen op til

4 Gør det, der virker, frem for at

gøre det, andre folk fortæller,

at man skal

5Spis is aftenen førl

+

I dagene op til et løb visualiserer Lillan, hvad der skal ske.

NORDIC

Kender du det?

Hedeture, humørsvingninger og søvnløse nætter

Kosttilskuddet Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen som ofte medfører he-deture, dårlig søvn, træthed, humørsvingninger og følelsen af ikke rigtig at være oplagt. Melbrozan findes i to varianter:

Melbrozan Classic indeholder en unik kombination af naturligt pollenekstrakt, gelée royale samt Acerola. Melbrozan PLUS har et højt indhold af rødkløver som er specielt effektivt mod hedeture

Melbrozan indeholder også:• D-vitamin, der bidrager til at vedligeholde normale knogler, • Vitamin B6 og vitamin B12, der mindsker træthed og og regulerer hormonaktiviteten • Vitamin B2 og biotin der vedligeholde normale slimhinder og en normal hud • Vitamin E, der beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Melbrozan forhandles hos Matas i helsekostbutikker og på apoteket

Priser vejl. udsalg:120 kapsler Melbrozan Classic: kr. 329,-60 kapsler Melbrozan Plus: kr. 329,-

Kundeinformation: Medic Danmark - tlf. 4611 6669 - www.medicdanmark.dk

Helside Helse juli 2015.indd 1 01-07-2015 09:25:17

helse: næste nummer

næste nummerHELSE / Udgave 08 / september 2015

Hun var hele Danmarks fi tness-ikon, da hun pludselig blev ramt af brystkræft for fi re år siden.

HELSE har mødt Charlott e Bircow Naess-Sch midt

Ud-kommer 11. sept.

2015

Et nyt øje.

Hvordan får du det?

Charlotte Bircow Naess-Schmidt fortæller åbent om, hvordan kræftsygdommen ændrede hendes liv, som i dag er meget mere end balder af stål.

Stort tema om vores øjne og ører.Hvad sker der, når vi mister synet eller vores hørelse? Hvad betyder sanse-tabet for vores sociale liv, og hvordan kommer vi videre?

Fokus på kræft Hvordan kommer du videre, hvis du ikke bliver erklæret rask efter endt kræftbehand-ling? Flere lever i dag i man-ge år med deres kræftsyg-dom. Vi sætter fokus på, hvordan man lever et godt og rigt liv med kræft i krop-pen.

Arti kelserie om hoft erNye behandlingsmuligheder, hvis din hofte driller

Gener og traumer eft er fødslenLæs om, hvordan du kan få hjælp.

Efterveer?

Foto: David Leth Willams/STF



Gener og traumer eft er fødslenLæs om, hvordan du kan få hjælp.

BEAUTÉ PACIFIQUEAMBULATORIET

HUDDIAGNOSTIK & KOSMETISK BEHANDLING

-her reparerer vi huden

minhudlæge.dkGå til hudlægen når det passer dig

Slip for henvisning, ventetid og transport

En konsultation koster 250 DKK. En opfølgende konsultation koster 200 DKK pr. gang. Når du har besvaret spørgsmålene i App’en vil du indenfor 48 timer

modtage diagnose og behandlingsforslag på din e-mail.

v/Speciallæge i Dermatologi, ph.d. Søren Frankild · Beauté Pacifique Ambulatoriet · Email: info@minhudlæge.dk · Tlf. 98 57 21 00

Hvad får jeg ud af en konsultation

Konsultation af speciallæger i hudsygdomme

Personlig journal med diagnose og behandlingsvejledning

Recept sendes til dit apotek

Din journal kommer som mail eller hentes på sundhed.dk

med dit Nem-id.

✓

210x275 Min hudlæge annonce.indd 1 24/06/15 08.52


helse: xxxxxx

Når alarmen går, ved vi hvorfor!Verisure har hjulpet familier med at øge deres tryghed med smarte privatalarmer i mere end 25 år. Alle vores alarmer har forbindelse til vores kontrolcentral. Når der sker noget sidder vores alarmoperatører klar til hurtigt at iværk-sætte den rette respons - og det sker hurtigere end 20 sekunder.

Vidste du, at hvert 14. minut sker et indbrud i en villa eller lejlighed et sted i Danmark?Kilde: Bygger på statistik fra Det Kriminalpræventive Råd

Mange venter med at få alarm til efter, de har haft indbrud.

Lad det ikke ske for dig!

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50

Find prisen på din privatalarm!Gennemgå testen - på www.verisure.dk

Documents

Helse 20150805