Helse 04 2013

Udgave 04 / april 2013

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultationnyheder sundhed


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultationnyheder sundhed

SÅDAN! PASSER DU

SyGE BØRN

OPSKRIFTER:FORRYGENDE

FISK TIL DIG

KENDER DU DIN HJERNE?

Stort tema om

hjertekar-

sygdomme

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Birthe KjaerBirthe Kjaer

Jeg har lærtat sige nej

forebyggelse

Ha’ altid en hjertestarter ved håndenEt elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjerte-stop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

Vi samler Danmarks startere

TrygFo

nden

smba (Tryg

hed

sGru

ppen

smba), Lyn

gby H

oved

gad

e 4. 2. sal, 2

80

0 K

gs. Lyn

gby

helse / april 2013 3

Lær din hjerne

at kende

Side 42

helse: indhold

nummer

Hver gang i helse

Helse / Udgave 04 / april 2013

12 54

Nyt fra Danske Regioner 32 Opskrifter 36 Konsultation 40 Konkurrence 57 Synspunkt 64

Syge børn8

4 forrygende fisk36

Motion mod demens50

Tema om hjertet18

I dett e

Får du det rigtige tilskud

til din medicin?

Side 28

8 Sådan passer du syge børn

Stort tema om hjertekarsygdomme

11 Birthe Kjær: Jeg har lært at sige nej

18 Hjertet: Kroppens motor

22 Behandlingerne er blevet meget bedre

24 Pas på dit kredsløb og hjerte

26 Blodpropper skaber depression hos ægtefæller

28 Medicintilskudsjunglen

30 Kom i form med Helse-Life

34 Vitamin hjælper kalk ind i knoglerne

Fokus på hjernen

42 Kend din hjerne

44 Peter Lund Madsen: Hjernen gør os til mennesker

46 Motionerede sig fra Alzheimer

50 Motion mod demens

54 En hjerneskade er ikke en livstidsdom

58 Sådan bliver du en “nize” forælder

Jeg havde det lidt ligesom Kim Larsen, at min rygning var der sgu ikke nogen, der skulle blande sig i. Birthe Kjær

+

Tema om hjertekar-

sygdomme

Ha’ altid en hjertestarter ved håndenEt elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjerte-stop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

Vi samler Danmarks startere

TrygFo

nden

smba (Tryg

hed

sGru

ppen

smba), Lyn

gby H

oved

gad

e 4. 2. sal, 2

80

0 K

gs. Lyn

gby

Sund mad med fi sk

og krydderurter

Side36

4 helse / april 2013

helse Nr. 04 / 201358. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoBritt Lindemann

Design og produktionMediegruppen as

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker, app store og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 430.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.


helseViden om sundhed

Helse:


helsehelseViden om sundhed

helse

Helse:

Sådan! Passer dU

syge børn

OPskrifter:Forrygende

Fisk til dig

Kender du din hjerne?

Stort tema om

hjertekar-

sygdomme

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Birthe KjaerBirthe Kjaer

Jeg har lærtat sige nej

forebyggelse

Er der mere mellem himmel og jord?

I denne udgave af Helse kan du læse om både hjernen og hjertet. Traditionelt har hjernen og hjertet været symboler på fornuft og følelse. Men når man dis-sekerer dem med henblik på at forstå organerne og deres funktion, så forsvin-

der magien. Så bliver hjertet en pumpe og hjernen en computer. Hjertet slår ikke for dem, vi elsker, men fordi der kommer en elektrisk impuls. Hjernen er et kom-plekst nervesystem, der behandler de sanseindtryk, vi modtager. Den kærlighed, jeg føler til min familie, er simpel kemi.

Eller er den simple kemi, som kærlighed udløser i hjernen, bare det eneste videnskaben ind til videre forstår? Er der måske meget mere mellem himmel og jord, som vi bare ikke kan måle, veje og registrere i vores undersøgelse af verden. Kunne man forestille sig, at der mere end videnskaben kender til?

Egentligt er den tanke ikke så fj ern, for der er meget, som forskerne, læger-ne og videnskabsfolkene ikke ved. Der er funktioner og forbindelser, som de endnu ikke ved præcis, hvordan virker. Det er berigende og godt, at vi ved så meget, som vi gør, for det giver os mulighed for at hjælpe mange mennesker. Men det er også godt, at følelserne ikke bliver negligeret til ren kemi uden indhold.

God fornøjelse med Helse

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Traditionelt har hjernen og hjertet været symboler på fornuft og følelse.Lene Jæger Thomsen, redaktør


THE DERMATOLOGYFOUNDATION


helse: nyt

Liter væske er det daglige behov for både børn og voksne. Undersøgelse fra Institut for Vand og Miljø, DHI, viser, at vand tappet fra de danske vandhaner, er ligeså sundt som de mange forskellige slags mineralvand, der kan købes på fl aske.Kilde: altomkost.dk

Betræk den bitre pilleSmager pillen grimt, eller er overfl aden ru og svær at få ned gennem halsen, så kan du prøve at betrække den med Medcoat. Med-coat er et prisbelønnet svensk produkt, hvor du selv kan forsyne tabletter og kapsler med et tyndt overtræk lige inden indtagelsen. Drageringen maskerer tablettens oprindelige smag og erstatter den med en behagelig citrussmag. Den stimulerer spyt-sekretion og gør overfl aden glat, hvilket medfører at tabletterne er nemmere at sluge. Du kan bruge Medcoat til piller i for-skellige størrelser. Medcoat kan bruges til både børn og voksne. Fås på apoteket.Kilde: Unigroup

Gode venner og ro i klassen giver skolebørn lyst til at læreEn god stemning i klassen giver lyst til at lære. Det er 97 procent af danske skole-børn enige om. En lærer, der respekterer og kan lide børn og unge, er også vigtig, men når de bliver bedt om at prioritere mellem de mange ting, der kan styrke deres lærelyst, er der én topscorer: Ro i klassen. Samtidig siger 11 procent, at de ikke har oplevet ro i klassen inden for den seneste måned. Egmont Fonden har netop dedikeret 70 millioner kroner over de næste fi re år til nytænkning af grundskolen med fokus på netop skolebarnets lyst til at lære.Kilde: Egmontfonden

helsenyt

Kulde og varmeNu har Mentholatum introduceret tre smertelindrings-produkter i Danmark. På redaktionen lider vi heldigvis ikke af mange smerter, men varmeplastret Deep Heat Patch var alligevel lige til at blive forelsket i. Efter lange arbejds-dage var det skønt med varme på de ømme muskler i nakke og skuldre. Metholatum anbefaler deres kølende plaster eller spray til akutte skader. Fås hos Matas.Kilde: Mentholatum

Liter væske er det daglige behov for både børn og voksne. 1 ½

Hyben som pulver og pillerPå Langeland ligger virksomheden Hyben Vital ApS, som gennem de se-neste 25 år har produceret kosttilskud med hyben. I Australien er virksom-hedens produkter blandt de mest solgte natur-produkter mod ledsmerter. I Danmark kan du købe produkterne både som kapsler og pulver under navnet Lito Hyben.Kilde: Hyben Vital ApS

skellige størrelser. Medcoat kan bruges til både børn og voksne. Fås på apoteket.

Hyben som pulver og piller

Ti l akutt eskader

helse / april 2013 7helse / april 2013 7

Hvad synes du om

Vi har oprettet et læserpanel, hvor du kan komme med input, holdninger og forslag. Hvis du melder dig til vores læserpanel, vil du cirka en gang om måneden modtage et elektronisk spørgeskema. Som tak for hjælpen udtræk-ker vi hver måned en lækker præmie blandt alle dem, der har besvaret spørgeskemaet.

helse?

Neovita er en række skønheds- og plejeprodukter, som er rene, naturlige og helt uden parabener og tilsætningsstoff er som mineralolie, paraff in og silikone. Kun ubehandlede, ubestrålede virkestoff er fra naturen anvendes – som f.eks. arganolie, anti-aging fra hibiscus esculentus m.m. sammen med få hightech virkestoff er.

Vinderen får en ansigtsbehandling med Neovita produkter på den nærmeste klinik samt produkter fra Neovita der passer til din hudtype. Find din nær-meste klinik på www.neovita.dk – her kan du også læse mere om produkterne.

Ti lmeld dig

Helses laeserpanel på

www.laeserpanelet.dk

helse: læserpanel


Neovita er en række skønheds- og plejeprodukter, som er rene, naturlige og helt uden parabener og tilsætningsstoff er som mineralolie, paraff in og silikone. Kun ubehandlede, ubestrålede virkestoff er fra naturen anvendes – som f.eks. arganolie, anti-aging fra hibiscus esculentus m.m. sammen med

produkter på den nærmeste klinik samt produkter fra Neovita der passer til din hudtype. Find din nær-meste klinik på www.neovita.dk – her kan du også

Vind en ansigtsbe-handling og skønne produkter1.000,-


helse: aktuelt

Feber og manglende appetit er velkendte tegn på, at et barn ikke har det godt. Det samme er kvalme, op-kastning og smerte. Kroppen sender signaler om, at

den er i gang med at bekæmpe en virus, infektion eller anden tilstand.

Feber fortæller, at immunforsvaret er på arbejdeNår dit barn får feber, er det et sikkert tegn på, at immunforsvaret er aktiveret, og når det sker, stiger temperaturen. Man skal ikke ukritisk ty til at slå feberen ned med paracetamol, vær opmærksom på signalerne. Er der ingen faresignaler, kan det være en god ide at give para-cetamol, så barnet begynder at drikke og spise, og tilstanden kan forbedres. Har barnet smerter, som ved en mellemøre-betændelse, kan det også have behov for smertestillende. Mindre børn kan gives stikpiller, men når de bliver større, så vælg almindelige piller. Tal med apoteket omkring doserin-gen, så børnene ikke får for lidt. Er dit barn under to år, skal du altid kontakte en læge, inden du giver paracetamol.

Børns kroppe er endnu ikke så gode til at regulere tempe-raturen, så ved høj feber gælder det om at give dem lidt tøj på, så de kan komme af med den varme, som feberen giver.

Væske er vigtigSyge børn har ofte ikke lyst til at spise, men der behøver ikke at være fare på færde af den grund – tænk blot på din egen appetit, når du er syg. Det vigtigste er, at dit barn får væske. Når dit barns temperatur bevæger sig op ad, stiger stofskiftet. Derfor er det nødvendigt med ekstra væske og energi, så giv det gerne saftevand med sukker i eller juice. Kaster barnet op, er det en god

overbekymret eller

opmaerksom?

ide at give væske ad fl ere gange i stedet for et helt glas ad gangen, da det lettere giver opkastning.

Har du et spædbarn, du ammer, skal du tilbyde det mælk, så ofte det har lyst og også gerne give kogt koldt vand ved siden af eventuelt med lidt sukker i. Vigtigt: Børn under tre måneder med feber, skal ses af en

læge med det sam-me.

Ret hurtigt kan man se, at et lille barn taber sig, men det vil hurtigt nå op på sin normale

Syge børn Du kender sikkert situationen. Barnet er syg, og du er i tvivl om, hvad der er det mest rigtige at gøre.

Af: Læge Philipp Skafte-Holm, www.sygebørn.dk / Foto: Colourbox

vægt, når det er rask igen. Faktisk kan et barn klare sig 2-3 dage udelukkende med væske – men tilbyd det mad med mellemrum, så det får alt det mad, det har lyst til. Vælg letfordøjeligt mad som yo-ghurt og lyst brød til at be-gynde med. Fiberrig og grov kost er godt for raske børn og voksne, men små syge maver må gerne skånes.

Skal mit barn blive hjemme?Sundhedsstyrelsen har fastsat regler for, hvornår et barn må komme i daginsti-

overbekymret eller

Syge børn

Fakti sk kan et barn klare sig 2-3 dage udelukkende med vaeske – men ti lbyd det mad med mellemrum alligevel,


helse: aktuelt

tution. Reglerne er lavet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme. Der er forskellige regler ved forskellige sygdomme. Ét er dog fælles: Et barn med feber må aldrig komme i daginstitution eller dagpleje – og barnet kan smitte, selv om feberen er slået ned med paracetamol.

Det kan være vanskeligt for forældre at få arrangeret pasning af deres syge barn. Nogle forældre vælger at løse problemet ved at give deres syge barn paracetamol om morgenen, inden det af-leveres i daginstitutionen, og så ringer telefonen op af for-middagen, når medicinens virkning aftager. Et barn bli-ver ikke rask, når det får pa-racetamol. Hvis et barn mø-der i daginstitution/dagpleje uden at være helt raskt, har det på grund af nedsat mod-standskraft en større risiko for at pådrage sig en anden sygdom, og barnet vil samti-dig kunne smitte de andre børn i pasningsordningen. Det er synd både for barnet og for de andre børn.

Hovedreglen er, at syge børn ikke må komme i dag-institution, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Det vil i de fl este tilfælde betyde, at barnet må komme i dagin-stitutionen, når det er rask. Barnet er raskt, når det kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning.

Øvelse gør mesterDet er med syge børn som med alt andet, du oplever igen og igen: Du bliver bedre til at håndtere udfordringer-ne. Det er på ingen måde rart, når ens børn bliver syge eller kommer galt af sted. Dog oplever du formodent-lig, at du bliver bedre til at tage bestik af situationen og efterhånden føler dig mere tryg ved at træff e en beslut-ning.

Sygebørn.dkPå sygebørn.dk er der god hjælp at hente. Det er en overskuelig

opslagside, hvor du finder oplysninger om en række børnesyg-

domme, smitte, pleje med videre. Mentor Instituttet står bag si-

den, og det er læger, der har skrevet informationen ud fra et øn-

ske om at gøre det lettere for forældre at passe deres børn, når

de bliver syge. Hjemmesiden sponseres af Mølholm Forsikring,

men alt indholdet er skrevet af uafhængige læger.

+

Hvornår skal jeg ringe til lægen?

Skal – skal ikke? Det spørgsmål kommer man hurtigt til at stå med,

når ens barn er syg. Du skal altid ringe til lægen, hvis du oplever

blot ét af følgende signaler fra dit barn:

• Er dit barn under tre måneder og har feber, skal det tilses af en

læge med det samme.

• Dit barn er apatisk – det ligger bare i sengen og vil ikke lege.

• Er dit barn yngre end to år og synes du, at barnet har behov for

paracetamol, skal du kontakte lægen, inden du giver medicinen.

• Barnet drikker og tisser ikke.

• Lys og lyde irriterer barnet.

• Barnet er blegt og har i det hele taget en dårlig farve.

• Barnet har en besværet vejrtrækning, hvilket kan være tegn på lun-

gebetændelse. Opkastninger kan også være et tegn på lungebetæn-

delse hos børn.

• Barnet kan ikke sætte panden mod knæet eller se på navlen, hvilket

kan være et tegn på meningitis. Det er vanskeligt at få et meget lille

barn til at kigge på navlen. Du kan forsøge med en lommelygte – ly-

ser du med den på navlen, kan det få barnet til at kigge på den.

Har dit barn ingen af ovenstående symptomer, men du føler dig al-

ligevel utryg – så er det også i orden at reagere. Måske behøver du

ikke en tid hos lægen. Er et telefonopkald det, der får dig til at føle

dig tryg, er det i orden at ringe, og din læge kan måske give dig flere

gode råd. Hav altid barnets sygesikringsbevis parat, tag barnets

temperatur, inden du ringer, og vær forberedt på, at du bliver spurgt

om, hvor meget dit barn har fået at drikke, og om det er aktivt.

?


helse: nyt

Det SundhedsfagligeBørneteam

helsenyt

Syng for kræftramte børnDet var egentlig bare et par fædre, der fandt på at gen-indspille klassiske børnesan-ge, men så greb projektet om sig. Nu er det blevet til en indsamling til fordel for de 200 børn og deres familier, der hvert år rammes af kræft. Du kan støtte indsamlingen ved at downloade ”Synge-timen” Sangpakke 2 på din smartphone eller tablet for 7 kr.

Det’ for børnTag dine børn med i køkkenet og lær dem at lave god mad fra bunden. Det er nemmere at få børn til at spise varieret og sundt, hvis de selv er med til at lave maden og oplever rå-varerne, inden de bliver til ingredienser. Kitchen4Kids er en hjemmeside med køkkenudstyr og gode ideer til at få børnene med i køkkenet og lave rigtig mad.www.kitchen4kids.dk

38° CKropstempera-turen skal være over 38 grader, for at det beteg-nes som feber.

Kilde: Patienthåndbogen

Hjemmepleje til børnHvis du har et barn med behov for særlig pleje og støtte i hjemmet, og har du brug for afl astning, er det muligt at få hjælp fra et af de faguddannede teams fra Det Sundhedsfag-lige Børneteam. Det kan også være i forbindelse med, at et barn bliver sendt hjem fra sygehuset efter en lang og intensiv behandling. Hvert barn får tilknyttet sit eget team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og/eller pædagoger. Det Sundhedsfaglige Børneteam er en privatejet landsdækkende virksomhed, som er specialiseret i pleje af syge børn og børn med særlige behov i barnets eget hjem. Kommunen eller regionen betaler for ydelsen. Læs mere på www.børneteam.dk

Mange børn tæt sammen er en ren forlystelsespark for lus. I daginstitu-

tioner springer lusene flittigt fra hoved til hoved, og det er nemt at få de

små snyltedyr delt med resten af familien, når bør-

nene bliver hentet hjem om eftermiddagen. No More

Lice er en spray baseret på ekstrakter fra økologisk

basilikum og persille, og det kan virke såvel forebyg-

gende som behandlende ved angreb fra hovedlus. Det

er et naturprodukt – ikke tilsat parfume eller farvestof-

fer. Ved indgnidning i hovedbund afgives langsomt

duftstoff er, der eff ektivt forhindrer lus i at bide. På

den måde bliver lusene sultet ud i stedet for dræbt.

Læs mere på www.rexcure.com.

Nærmeste forhandler oplyses på telefon 59 59 00 51

Skoldkopper klørAlle børn skal igennem skoldkopper, så de er immune resten af livet. Det karakteristiske røde udslæt, der udvikler sig til blærer, kan give en intens kløe, og det er fristende at kradse i dem. Det kan hjælpe at smøre med salve og klippe neglene helt korte eller give bløde handsker på, så børnene ikke kradser blærerne til sår. Nu er der også kommet en specifi k behandling til skoldkopper. Poxclin er et kølende og kløestillende skum, der nemt fordeles over selv større områder på kroppen. Fås på apoteket.Kilde: Unigroup.

Opbevar Poxcl in i køleskabet for at opnå en ekst ra

kølende eff ekt.

Knive der kan skaere i

grøntsager men ikke fi ngre!


små snyltedyr delt med resten af familien, når bør-

nene bliver hentet hjem om eftermiddagen. No More

Lice er en spray baseret på ekstrakter fra økologisk

basilikum og persille, og det kan virke såvel forebyg-

gende som behandlende ved angreb fra hovedlus. Det

er et naturprodukt – ikke tilsat parfume eller farvestof-

fer. Ved indgnidning i hovedbund afgives langsomt

duftstoff er, der eff ektivt forhindrer lus i at bide. På

den måde bliver lusene sultet ud i stedet for dræbt.

Læs mere på www.rexcure.com.

Nærmeste forhandler oplyses på telefon 59 59 00 51

Lus på kur

bunden. Det er nemmere at få børn til at spise varieret og

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

_Hel

se_0

512_

210x

275


helse: interview

- Arbejde og fritid flyder meget sammen, men jeg kan godt finde ud af at traekke stikket ud, så jeg slet ikke kan nås. Og sådan en dag nyder jeg!


helse: interview

Da Birthe Kjær for syv et halvt år siden var tæt på at dø af en blodprop i hjertet, havde

hun ikke skænket det en tanke, at hun kunne være i farezonen. På trods af at hun var storryger og hav-de en mildest talt travl hverdag, hav-de hun det fint. Bortset fra hun i en periode havde været meget, meget træt.

– Jeg var usigeligt træt, men den træthed, jeg følte, forbandt jeg ikke med, at der var noget galt. På det tidspunkt fyldte ”Vild med dans” det hele. Der var træning, jeg skulle huske en masse trin, og når jeg kom hjem, sad jeg bare i sofaen og kunne ikke engang tage mig sam-men til at gå ud og lave mad. Jeg så heller ingen venner i den perio-de. Men den ekstreme træthed, den skulle jeg have lyttet til, siger san-gerinde Birthe Kjær, 64 år.

Birthe Kjær voksede op i et arbej-derhjem i Århus og begyndte at syn-ge allerede som barn. I en årrække optrådte hun sammen med to gode venner i Sunshine Trioen rundt i for-

samlingshuse, indtil hun i 1968 blev opdaget af Johnny Reimar og fik et hit med ”Arriverdeci Franz”. Derfra kom der gang i karrieren, som sene-re blev udvidet med teaterroller, medvirken i revyer og job som tv-vært på DR og TV3. I 1999 tog Birthe Kjær et sabbatår, hvor hun blandt andet arbejdede som frivillig tre må-neder på et børnehjem i Thailand. Men derefter kørte karrieren igen derudaf, og Birthe var ikke den, der sagde nej til nye udfordringer. Indtil den tirsdag i oktober 2005, hvor hendes krop sagde stop.

– Det begyndte som en normal dag. Jeg havde meget foran mig og var lidt presset. Fredag skulle jeg danse i ”Vild med dans”, lørdag hav-de jeg sagt ja til at stille op i et stort show i Forum i København, et di-rekte Eurovisionsshow på tv i an-ledning af Grand Prix'ets 50-års ju-bilæum, hvor man hyldede Melodi Grand Prix. Jeg skulle synge et ud-drag af ”Vi maler byen rød”, og jeg forestiller mig, det var med til at øge presset.

Jeg har lært at

I oktober 2005, midt under træningen til tv-pro-grammet ”Vild med dans”, faldt Birthe Kjær om med en blodprop i hjertet. En hurtig indgriben fra hendes dansepartners side, reddede Birthe Kjærs liv. I dag får hun medicin og er blevet røgfri. Men angsten for en ny blodprop ligger i baghovedet.

Af: Journalist Lotte Dalgaard / Foto: Britt Lindemann

at sige nej


helse: interview

Birthe Kjær fortæller, at hun røg flittigt dengang, 15-20 ciga-retter om dagen, og en cigaret var altid det sidste, hun tog, in-den hun skulle på scenen.

– Jeg tog til træning den tirsdag, og vi gik i gang med at øve en cha cha cha, men jeg blev ret hurtigt forpustet. Jeg tænkte, at hvis jeg blev så forpustet efter en halv cha cha cha, hvordan skulle det så ikke gå, når jeg skulle danse en hel? Lidt efter be-gyndte det også at gøre ondt i brystet.

Det begyndte at summe i armenBirthe Kjær og hendes dansepartner, Bo Loft Jensen, blev enige om at tage en kaffepause. Birthe lagde sig på sofaen i dansesko-lens kaffestue med kvalme og koldsved, og trods hendes protester ringede Bo Loft Jensen efter en ambulance.

– Jeg regnede med, det ville gå over. Jeg var ikke bange, må-ske fordi jeg ikke havde prøvet det før. Hvis jeg får de samme symptomer igen, dør jeg nok af skræk!, siger Birthe og tilføjer, at der skal være plads til lidt sort humor.

Ambulancefolkene kom, og Birthe frøs, mens sveden haglede ned ad hende, hvilket redderne misforstod, så de åbnede døren ud til efterårskulden, hvilket fik Birthe til at fryse endnu mere. Men hun protesterede stadig mod at blive kørt på hospitalet.

– Lige som de var ved at rette sig efter mig, begyndte det at summe i min arm, og det sagde mig et eller andet … Så jeg bad dem om at tage mig med alligevel.

Træningen til ”Vild med dans” foregik på Britt Bendixens danseskole, Pejsegården, og stoppede normalt klokken 16 for at gøre plads til danseskolens egne hold. Men netop denne dag havde ”Vild med dans”-holdet lokalerne en time længere på

Om Birthe

Navn: Birthe Kjær.

Født den 1. september 1948 i Århus.

Uddannet bankassistent.

Har deltaget i Melodi Grand Prix fem

gange, fik en tredjeplads, tre anden-

pladser og en førsteplads, der blev

nummer tre i det internationale Melodi

Grand Prix.

Har været vært for Melodi Grand Prix

to gange, i 1990 med Dario Campeot-

to og i 2009 med Felix Schmidt, samt

medvært i 2. halvdel i 2005 sammen

med Jarl Friis Mikkelsen.

Har fået Livsglædeprisen, Revy Maren,

et æreslegat, en Rotary-medalje, Gen-

tofte Kommunes kulturpris og Esben

Prisen for at glæde udviklingshæmme-

de i deres hverdag.

Har vundet tre Grammy’er for tre ud-

givelser i træk, i 1999, i 2002 og i 2004.

Er aktuel med CD’en ”Birthe”.

+

– Jeg vidste godt, jeg levede livet farligt, da jeg røg, fordi vi har kræft i familien. Men det fik mig ikke til at stoppe, jeg

havde jo ingen gener, og jeg hostede ikke.


helse: interview

grund af efterårsferien. Det blev Birthe Kjærs held.– Hvis vi var stoppet klokken 16, var jeg taget hjem og hav-

de lagt mig på sofaen, og så ville jeg ikke have været her i dag.

Hjertestop i ambulancenBirthe Kjær blev kørt til Bispebjerg Hospital og derfra overført til Rigshospitalet, der kunne operere hende med det samme. På vej til Rigshospitalet fi k hun hjertestop.

– Det var lige ved indgangen til Rigshospitalet. Der var en læge fra Bispebjerg med i ambulancen, og han og redderne fi k gang i mig igen. Jeg oplevede ikke andet, end at jeg be-svimede, men Bo, der også var med i ambulancen, har for-talt mig om det bagefter. Jeg nåede at sige: ”Nu besvimer jeg”, og det næste, jeg husker, er en portør, der løber af sted med mig i gangene på Rigshospitalet. På det tidspunkt vidste jeg ikke, jeg havde haft et hjertestop.

Birthe Kjær kom på operationsbordet og gled ind og ud af bevidstløshed. Når hun var vågen, kunne hun følge operatio-nen på en skærm. Lægen satte en ballon op, som pustes op og på den måde udvider det blodkar, der er kalket til, så blo-det igen kan fl yde frit igennem. Birthe fi k også en stent, en slags gitter, sat ind, og hun fortæller, at da blodet igen be-gyndte at strømme frit, blev hun pludselig helt klar i hovedet.

– Det var først to dage senere, det gik op for mig, jeg hav-de haft hjertestop, og det kom som et chok, fortæller hun og pointerer, at hun jo ikke er blevet ”afkalket”, men det blodfor-

tyndende medicin, hun skal tage resten af livet, gør, sammen med stenten, at blodet bedre kan passere og dermed undgå at danne en ny prop.

– Jeg spurgte overlægen på Rigshospitalet, hvor længe sådan en stent virker, men det ved de ikke. Jeg håber bare, den bliver siddende min tid ud!

“Jeg er stoppet”Udover det blodfortyndende medicin får Birthe Kjær også ko-lesterolsænkende, hjerterytmeregulerende og blodtryksned-sættende medicin. Hun går stadig til kontrol hver niende må-ned, og alt ser fi nt ud. Men hun gør også selv en del for at forebygge en ny blodprop.

– Efter operationen kom en læge på stuegang og sagde: ”Der er lige noget, vi skal snakke om.” ”Det behøver vi ikke”, svarede jeg, ”jeg er stoppet.”

Det var rygningen, lægen gerne ville tale om, men Birthe Kjær havde taget beslutningen om at stoppe. Selv om det godt kan undre hende i dag, at der skulle så meget til.

– Min far døde af lungekræft, men det fi k mig ikke til at holde op. Jeg havde det lidt ligesom Kim Larsen, at min

Vi giver gerne råd og vejledning.

Ring gratis 80 81 11 11

Få friheden tilbage...og en tryggere fremtid i eget hjem

Tænk hvis en trappelift er alt der skal til for at du

kan blive i dit eget hjem

www.stigus.dk

Vi hjælper dig med at vælge den helt rigtige trappelift til dit behov

◆ Stort udvalg af trappelifte til alle typer trapper

◆ Monteres helt uden ombygning

◆ Vi har tid til at svare på dine spørgsmål

"Jeg så ikke noget lys og ikke nogen tu nnel, jeg besvimede bare - troede jeg."


helse: interview

rygning var der sgu ikke nogen, der skulle blande sig i. Jeg var på tværs, tog ikke til USA mere, fordi de var så stride med ryg-ning. Tobak var min nervepille, jeg stod al-tid der, lige inden jeg skulle på scenen, og pulsede løs. Men jeg er lykkelig for, jeg holdt op på det tidspunkt, for siden er det blevet mere og mere besværligt at være ryger. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg stadig var ryger, med alle de rygeforbud, der er i dag. Og det var slet ikke noget problem at holde op. Skræk-ken gjorde det nemt.

Bevidst om motionUdover rygning spiller kost og motion store roller i forebyggelsen af hjertekar-sygdomme.

– Jeg spiser fedtfattigt, selvfølgelig skal jeg da have en kage ind i mellem, så kedeligt skal det heller ikke være, men jeg undgår fed sovs og tandsmør. Det gjorde jeg også før, og jeg tror ikke, det var kosten, der gav mig blodproppen. Så havde jeg nok også været større. Jeg interesserer mig ikke for at lave mad, det bliver en gang pasta med laks og noget salat til eller en bøf, jeg vender på panden, med salat og må-ske en rugbrødsmad med ost til natmad efter en koncert.

Det er straks værre med at få motioneret den anbefalede halve time om dagen. Tidligere overbeviste Birthe Kjær sig selv om, at det at stå på scenen og synge og bevæge sig, var nok. Men det var bare en dårlig undskyldning, siger hun nu.

– Jeg gik med nogle veninder til zumba sidste år, det lå om fredagen, og hver anden gang kunne jeg ikke, fordi jeg skulle ud at optræde. Andre gange meldte de fra, og når vi endelig sås, skulle vi jo lige snakke, så det blev ikke til så meget, men det var hyggeligt… Nej, jeg kunne godt gøre noget mere.

Forskellen på før og nu er, at Birthe Kjær er blevet bevidst om, at det nok er en god idé at få rørt sig og få pulsen op.

– Jeg købte en skridttæller og tog den på, da jeg gik min sædvanlige runde i Bernstorffsparken. Runden tager en halv times tid, men det blev kun til 4300 skridt, så der er langt op til de 10.000, som anbefales. Men 10.000 skridt er altså meget! Jeg gik engang rundt i Rom en hel dag, og der havde jeg gået 11.000 skridt. Nå, men i går var jeg i studiet, og der står jeg og synger og smådanser i seks timer, det må også give noget …

Stadig masser af arbejdeI sommeren 2010 gav Birthe Kjær og tremandsbandet Ge-malerne, som hun havde spillet sammen med i 11 år, deres sidste koncert.

– Vi ville holde pause fra turné-livet, så vi trak gummibå-den på land. Jeg kunne mærke, jeg skulle slappe af, fortæller hun.

Birthe Kjær har byttet Gemalerne ud med det store orke-ster, Feel Good Band, hvor de er ti medvirkende. Det sorterer automatisk i jobbene, så det kun er de store koncerter, hun giver nu. Og selv om hun har trivedes med job på blandt an-det plejehjem, er det en af de ting, hun ikke gør længere.

I efteråret 2010 udkom selvbiografien ”Længe leve livet”, samme år medvirkede Birthe Kjær i musicalen ”Cabaret”, hvor hun spillede sammen med sin gode, mangeårige ven, Dario Campeotto. I 2011 holdt hun foredrag på baggrund af bogen om sit liv og sin karriere, samtidig med hun ”gik og nussede” med den engelsksprogede CD ”Smile”, en samling swingnumre og evergreens, hun længe havde ønsket at ud-give. Men selv om publikum tog godt imod Birthe Kjær på engelsk, efterspurgte de også noget mere fra hende på dansk. Og det er baggrunden for udgivelsen af ”Birthe”, der netop er udkommet og indeholder både helt nyskrevne numre og to gode, gamle amerikanske 60’er hits i ny forklædning.

Før sad jeg med en cigaret i hånden, når jeg så fjernsyn.

Da jeg holdt op med at ryge, sad jeg bare sådan her i ste-

det. Jeg behøvede ikke at trøstespise, jeg havde angsten,

der holdt mig røgfri.


helse: interview

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?


Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?


Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Har lært at sige nejForeløbig har 2013 budt på en tur med Prinsens Musikkorps det meste af januar og indspilning af ”Birthe”. Til sommer står den på koncerter med Feel Good Band samt teaterprøver i august og turné med Det Danske Te-ater hele efteråret. Så kalenderen er ikke ligefrem tom.

– Jeg har fundet ud af, det ikke er så vigtigt at have mange job, så jeg er ikke overbooket men booket, som jeg øn-sker det. Der skal være plads til at se mine venner og min familie og glæde mig til det næste job. Jeg er blevet be-vidst om, jeg ikke skal stresse mig selv. Jeg kan godt føle, når jeg er ved at sige ja til noget, der er for meget. Så er det som om en hånd klemmer om hjertet, og jeg er lige ved at tude. Så må jeg sige: ”Nej, det kan jeg ikke.” Jeg havde på et tidspunkt sagt ja til en tv-optræden, men jeg måtte ringe og melde fra, da jeg kom hjem. Jeg er blevet klogere. Det skal være sjovt, ikke et pres, og jeg undgår stressede situationer og lytter til min krop.

Birthe Kjær siger, hun ikke er færdig med at udvikle sig og være nysgerrig.

– Jeg vil gerne udfordres og have opgaver, der tager mig længere ud, end jeg tror, jeg kan.

Jeg tror på, at den dag man ikke gider at udvikle sig og være nysgerrig og i stedet begynder at vælge det nem-me, så kan man lige så godt lade være.

Men lade være gør hun ikke endnu. Selv om tanken om at stige permanent ned fra scenen ikke skræmmer Birthe Kjær.

– Jeg har det fi nt med at have ro på i mit liv. Det bliver ikke noget problem ikke at skulle ud at synge, så får jeg bare mere tid til at være sammen med min søsters børn og børnebørn, se vennerne og rejse. Jeg skal ikke have tiden til at gå, jeg skal have det bedste ud af den, fastslår hun.

Hjertekarsygdomme ligger ikke til familien, det er kun min farfar, der faldt om med hjer-testop i en høj alder. Resten er døde af kræft.Birthe Kjær


helse: tema

Kroppens store motor er vores hjerte. Hjertets opgave er at pumpe

blod rundt i kroppen. Det sker gennem et uendeligt finmasket net af blodårer el-ler kar, som de også kaldes. Hele systemet er opbygget så imponerende nøjagtigt, at kroppen hele tiden har præ-cis den cirkulation af blodet, der skal til for at sikre den ret-te iltning af kroppen, uden at belaste den unødigt. Forud-

sat at det hele fungerer, som det skal naturligvis. Men det gør det ikke altid for alle. Hjertekarsygdomme er en fællesbetegnelse for flere for-skellige sygdomme, hvor åre-forkalkningssygdomme, eller

Kroppens motor og infrastruktur:

En hjertesagI Danmark er der omkring 420.000 mennesker, der har konstaterede hjertekarsygdomme, og hertil kommer flere hundrede tusinde, som er i risikozonen for at blive ramt af eksempelvis en blodprop, men som endnu ikke har fået konstateret problemer hos deres læge.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox / Illustration: Hjerteforeningen

iskæmisk hjertesygdom som det rettelig hedder, er den største gruppe.

ÅreforkalkningKvinder har en væsentligt mindre risiko for åreforkalkning, og specielt yngre kvinder har stort set ikke åreforkalk-ning. Kvinder bliver oftest ramt et styk-ke tid efter overgangsalderen ved 50-60 års alderen, mens mænd bliver ramt cirka 10 år tidligere. Hvert år fører det til 10.000 tilfælde af første gangsblod-propper i hjertet. Heldigvis er der efter-hånden gode chancer for at overleve. Åreforkalkning forårsages af, at fed-tet i blodet (kolesterol) begynder at aflejrer på væggene i blodårerne. Her taler man om det herlige kolesterol (HDL), det lede kolesterol (LDL) og det grusomme kolesterol (restpartikel kole-sterol). Det herlige kolesterol kaldes så-dan, fordi det i modsætning til de to andre ikke aflejres i årenes vægge, så det er ikke farligt. De to andre er deri-mod farlige, for de kan sætte sig fast, hvor de forsnævrer årene, så passagen af blodet bliver vanskeligere, hvilket kan give anledning til hjertekrampe. Der-næst kommer risikoen for, at et lille stykke af forkalkningen river sig løs, og

bliver ført rundt med blodet, hvor det kan blokere en åre fuldstændigt enten på grund af en forsnævring, eller fordi det bliver ført ud i en mindre åre, hvor det ikke kan passere og i stedet sætter sig som en blodprop. Blodpropper er altid alvorlige, men de er farligst i hjer-nen og hjertet. Den alvorligste kompli-kation til blodpropper er hjertestop, hvilket rammer 3.500 danskere hvert år – dog ikke alle som følge af en blod-prop. Desværre er overlevelsen ikke god efter hjertestop – kun en ud af ti overlever et hjertestop.

Andre hjertesygdommeUd over åreforkalkning er der en række andre alvorlige og hyppige hjertesyg-domme. Mens åreforkalkning i høj grad skyldes livsstilen, så er de øvrige syg-domme svære at undgå for de fleste.

Atrieflimren er en betegnelse for, at hjertefunktionen er uregelmæssig, og det kan give anledning til træthed og åndedrætsproblemer. Den værste kom-plikation til atrieflimren er blodpropper i hjernen, fordi der kan dannes blod-skorper på indersiden af hjertet, som kan rive sig løs og føres med i blod-strømmen til hjernen. Derfor er blod-

Desvaerre er overlevelsen ikke god efter hjertestop –

kun en ud af ti overlever et hjertestop.


Tema om HJERTET

helse: tema

Sådan fungerer hjertet

Hjertet er egentligt en muskel, der indeholder fire hulrum, som

kaldes hjertekamre. Hulrummene fyldes med blod, når musklen

slapper af, hvorefter musklen trækker sig sammen og presser

blodet ud i de store blodårer. Denne ene halvdel af hjertet pum-

per blod ud i lungerne, hvor det bliver iltet, og den anden halvdel

sender iltet blod ud i kroppen, hvorfra det fordeler sig ud i stadigt

mindre blodbaner.

Hjertekamrene sidder sammen to og to, hvor de ene trækker

sig sammen lidt før det andet, hvilket betyder, at blodet presses

frem i det næste kammer og derfra videre ud i blodårerne, såle-

des at blodet altid løber i samme retning. Det er på grund af den-

ne opdeling, at hjertets slag kan høres som en todelt ”dadum”

lyd. ”Da” lyden opstår, når det første kammer lukker sig sammen,

mens ”dum” kommer fra det næste og større hjertekammer.

Blodet bliver sendt af sted med så meget kraft, at det giver en

lille bølge, hvilket er det, der kan mærkes som pulsen. Det tryk,

som hjertets pumpefunktion skaber i blodårerne, må ikke blive

for højt, da det kan skade blodårernes vægge.

Hastigheden på hjertets slag bliver styret fra et lille punkt kaldet si-

nus knude, hvorfra der sendes elektriske impulser til hjertets mu-

skel. Hastigheden bliver afstemt efter vores aktivitets niveau. Ved

hårdt fysisk arbejde kan den ligge på 200 slag i minuttet, mens den

ved afslapning typisk ligger på omkring 60 slag i minuttet.

+

hjertets opbygning

Blodet bliver til lungerne for iltning

Blodet bliver sendt ud i kroppen

Det iltede blod kommer tilbage fra lungerne

Blodet kommer tilbage fra kroppen

fortyndende behandling meget vigtig til patienter med atriefl imren.I nogle tilfælde kan hjertets ledningssystem fungere dårligt, hvor det

kan være nødvendigt med en pacemaker for at forhindre besvimelser.Hjerteklapsygdomme bliver forårsaget af forsnævrede eller tynd-

slidte hjerteklapper. Der er cirka 2.500 nye tilfælde af hjerteklapsyg-domme hvert år. Heldigvis er der gode muligheder for at erstatte de syge klapper med kunstige klapper.

Endokartitis er betændelse på hjerteklapperne, og det rammer 500-600 mennesker årligt, hvoraf omtrent halvdelen er narkomisbrugere, da brug af urene nåle kan resultere i denne tilstand, men den kan des-værre også være en følge af tandbehandlinger eller andre indgreb og betændelsestilstande i kroppen, som udvikler sig uheldigt.

Endelig er der en gruppe af patienter med medfødte hjertefejl. Der bliver født omkring 600 børn med hjertefejl om året. Desværre er der stadig en del, der dør som følge af fejlen, men langt største-delen overlever og får et liv med god kvalitet og bliver voksne med få begrænsninger. Faktisk er der nu så mange hjertebørn, der bliver voksne, at man har fået en gruppe hjertepatienter, som bliver kaldet GUCH (Grown-Up Congenital Heart disease – voksne med med-fødte hjertefejl).

helse: tema

Blodårerne er kroppens infrastruktur

Blodet kommer med ilt og næringsstoff er til alle cellerne i hele kroppen, og

blodet optager kuldioxid og aff aldsstoff er fra cellerne, som det fører med sig

væk. Blodårerne deles op i to kategorier afhængig af, om de løber fra hjertet

og ud i kroppen eller fra kroppen tilbage til hjertet. Arterierne er en fællesbe-

tegnelse for de blodårer, der fører iltet blod ud i kroppen, mens venerne er

de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. Når blodet fra kroppen kom-

mer tilbage til hjertet bliver det pumpet ud i lungerne, hvor det afgiver kuldi-

oxid og optager ilt. Herefter er det klar til en ny tur rundt i kroppen. Man kan

forestille sig et ottetal, hvor hjertet udgør krydset i midten.

+

Kvinder har en vaesentligt

mindre risiko for årefor-

kalkning, og specielt yngre

kvinder har st ort set ikke

åreforkalkning.

Symptomer på en blodprop

Der er mange forskellige symptomer på en blod-

prop afhængig af, hvor den sidder. Desuden er det

ikke alle, der får samme symptomer. Her er nogle af

de mest almindelige syptomer:

En blodprop i hjertet

Giver som regel kraftige smerter i brystet. Det kan

føles som om, der ligger en kampesten på brystet, og

smerterne kan opleves at stråle ud i armene eller op i

halsen eller kæben. Der kan være åndenød, svimmel-

hed eller besvimelse. Symptomerne kan vare i flere

timer og følges af mathed, kvalme, opkastninger, ån-

denød, svimmelhed, klamsved og dødsangst. Cirka

hver femte blodprop giver ikke smerter, men kun al-

ment ubehag og angst. Åndenød kan også opstå før

eller samtidig med brystubehag.

En blodprop i hjernen

Kan vise sig som pludseligt opståede føleforstyrrel-

ser eller direkte lammelse i arme og ben, hængende

mundvig og problemer med at danne sætninger og

afkode og forstå tale.

En blodprop i benet

Det typiske symptom er, at det ene ben hæver. Af-

hængig af hvor blodproppen sidder, kan det være

kun foden, kun underbenet eller hele benet. Benet

gør ondt og det spænder. Der er dog en del tilfælde,

hvor der kun er ganske få eller ingen symptomer.

En blodprop i lungerne:

Giver pludseligt opstået åndenød, hurtig vejrtræk-

ning, smerter i brystkassen, som kan føles som hjer-

tesmerter, hurtig puls, angst.


Kilder: Hjerteforeningen, Patienthåndbogen

Har du spist dinnatto i dag?

Test din knoglekontoPå unikalk.dk kan du hurtigt teste om du får nok kalk, D- og K-vitamin og læse mere om knoglevenlig livsstil.

Scan og tjek din knoglekontopå din smartphone.

JASå kender du den forgærede sojabønne,som indeholder meget vitamin K2, dersammen med kalk og D-vitamin bidragertil at vedligeholde normale knogler.

NEJDer er heldigvis andre måder, at få dækketdit kalkbehov på. Det er en god idé at dyrkemotion og få mælkeprodukter samt grønnegrøntsager dagligt. Som supplement kandu tage UniKalk® K2.

0176-Natto 210x275 v1.indd 1 27/02/13 17.41


I dag har man rigtig gode muligheder for at overleve og få et godt liv efter en

blodprop – også selv om den sidder et kritisk sted som i hjernen eller hjertet.

– Da jeg begyndte at ar-bejde med hjertepatienter for mere end 40 år siden, kunne jeg komme ind på de 16-sengsstuer, som vi havde den gang. Den ene morgen, ville der ligge 16 mænd i sen-gene. Det ville der også gøre, når jeg kom på arbejde den næste morgen, men der ville 5-6 nye patienter, have over-taget pladsen efter dem, der var døde i løbet af det sene-ste døgn. Den gang var vores muligheder for behandling slet ikke så gode som i dag, fortæller Gorm Boje Jensen, der er professor og special-

helse: tema

Behandlingerne er blevet meget bedreTidligere var dødeligheden blandt hjertepatienter meget høj, og behandlingerne var ikke så gode som i dag, så livet med en hjertesygdom medførte mange ulem-per. Sådan er det heldigvis ikke mere for de fleste.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

læge i kardiologi. I dag er hans muligheder for at hjæl-pe patienterne betragteligt bedre.

Behandlinger får dødeligheden til at falde– I 1980’erne fik vi tromboly-sebehandlingen, og så faldt antallet af dødsfald drastisk, og siden har vi også fået PCI behandlingerne, fortæller Gorm Boje Jensen.

Trombolyse er en be-handling med medicin, der gives direkte i blodårerne, og som i nogle tilfælde kan op-løse blodproppen.

PCI behandling er en kombination af ballonudvi-delser og stents. En ballon-udvidelse laves ved, at man fører et kateter gennem ly-sken i en af de store blodårer til det sted, hvor blodåren er lukket til. Her blæser man en lille bitte ballon op under stort pres, således at det, der har lukket blodåren til, bliver presset ud i årens væg, hvor det vil sidde som en slags ar. Herefter holdes åren åben

med et lille rørformet gitter, der kaldes en stent. Bypass er en anden metode, som kan bruges,

hvis PCI ikke er mulig. Med bypass laver man en passage uden om det område, der er lukket til, så blodet bliver ledt forbi i stedet for gennem den for-snævrede åre.

De nye behandlingsmetoder til blodpropper betyder, at overlevelsen er steget fra cirka 60 procent til mere end 90 procent

Tema om HJERTET


Foto

gra

f: K

lavs

Bo

Ch

rist

ense

nFo

tog

raf:

Kla

vs B

o C

hri

sten

sen

De nye behandlingsmeto-der til blodpropper betyder, at overlevelsen er steget fra cirka 60 procent til mere end 90 procent i de år, Gorm Boje Jensen har arbejdet med hjertepatienter.

Øget risiko– Jo ældre man er, og jo fl e-re sygdomme man har, jo større er dødeligheden, men generelt er dødeligheden faldet rigtig meget, siger Gorm Boje Jensen. Hvor man tidligere var heldig, hvis man overlevede én blod-prop, så har han i dag pa-tienter, der overlever fem el-ler seks blodpropper.

– Med den rette behand-ling kan man blive klinisk rask, men man vil stadig have forkalkede årer. I dag har vi ingen behandling, der kan fj erne den kalk, der alle-rede har afl ejret sig i årerne, så der vil være en øget risiko for tilbagefald, når man først har haft en blodprop. Derfor skal man have forebyggende behandling.

Forebyggende behandling kan bestå af blodfortyndende medicin, rygestop, kostæn-dringer, motion, blodtryks-sænkende medicin samt ko-lesterolsænkende medicin. Specielt det sidste har været diskuteret meget i pressen.

– I forhold til hjertepatienter er det ganske ukontroversielt med kolesterolsænkende medicin. Det, der har været diskuteret, er i hvilken grad det skal bruges forbyggende til personer, der endnu ikke har haft en blodprop, og det er jo som ved al anden medicinsk behandling en vurdering af ge-vinst i forhold til ulemper, konstaterer Gorm Boje Jensen.

*Alm. trafiktakst. Udbydes af Hjernesagen, 2630 Taastrup

Hver dag rammes 35 mennesker af en blødning eller en blodprop i hjernen. Hjernesagen er landsforeningen for menne-sker ramt af blødning eller blodprop i hjernen, andre hjerneskade-ramte og deres familier. Støt vores arbejde med at skabe et værdigt liv for de ramte og deres familier. Bliv medlem, betænk os med arv eller send et gavebidrag, tak. Læs mere på www.hjernesagen.dk

SMS* hjerne100til 1414 Så støtter du Hjernesagen med 100 kr.

Støt vores arbejde for hjerneskade-ramteFor fem år siden blev Klaus ramt af en hjerneblødning. Han var heldig og overlevede, men det ændrede hans liv på et øjeblik og gjorde det svært at gå, tale og forklare sig.

Balancen i dit liv

Kan du tåle mælk? LactaNON forbedrer laktosefordøjelsen hos personer, der har vanskeligt ved at fordøje laktose.

Kan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

LactaNON nedbryder

laktosei mælk...

1 tablet indeholder 4500 FCCU laktase

70% af jordens befolk-ning har vanskeligt

ved at nedbryde laktose

helse: tema

Man kan være genetisk dispone-ret for at få åreforkalkning, men de udgør en meget lille del af

de patienter, som lider af hjertekarsyg-domme.

– Mindst 80 procent af alle hjertekar-sygdomme kan forebygges, vurderer Gorm Boje Jensen, professor og hjerte-specialist.

– Motion, behandling af for højt blodtryk, sund kost og kolesterol be-handling er godt, siger Gorm Boje Jen-sen, og det virker faktisk, kan han se.

– Det er blevet bedre. Antallet af nye

helse: tema

Pas på dit kredsløb og hjerteEt sundt og aktivt liv reducerer risikoen for hjertekarsygdomme markant. Kost, rygning og motion udgør den væsentligste forebyggelse af de hjertekarsygdomme, som er livsstilsrelaterede.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

patienter er i hvert fald halveret siden 1970’erne. Det betyder ikke, at der i dag er færre patienter, for de bliver også be-handlet bedre og lever længere med de-res hjertekarsygdomme, hvor de tidligere døde. Derfor er der en stigning i antallet af mennesker, der lever med hjertekar-sygdomme. Vi ved, at der i 2020 vil være 480.000 patienter med hjertekarsygdom-me, som vi kender til – og dertil kommer alle dem, der endnu ikke har haft gener, men som egentligt lever med et faretru-ende højt blodtryk, kolesteroltal og for-snævrede årer uden at vide det.

Cigaretter ødelægger årerneRygning øger risikoen for åreforkalk-ning. De stoff er, der kommer i blodet, når man ryger en cigaret, nedbryder det inderste cellelag i blodårerne, hvil-ket gør det nemmere for kolesterol at sætte sig fast i cellevæggene, og så er grundlaget for åreforkalkningen i gang. Selv om det hedder åreforkalkning, så er det egentligt fedtet og ikke kalken, der er farlig.

Sofaen er farligere end kondicyklenTidligere var man påpasselig med mo-tion og fysisk aktivitet i det hele taget for hjertepatienter. Man var bekymret for om man kunne overbelaste det i forvejen belastede hjerte, og derfor op-fordrede man til ro og hvile i stedet. I dag ved man fra talrige undersøgelser, at det er en rigtig dårlig strategi.

Ida Enghave er cand.scient. idræt fra Københavns Universitet og ansat ved Hjerteforeningen, hvor hun besvarer spørgsmål og rådgiver om motion.

– Der er en lille forøget risiko, mens man træner, fordi blodtrykket stiger, men hele resten af døgnet er risikoen

Dårlige livsvilkår giver dårligt hjerte

Hjertekarsygdomme rammer skævt i befolkningen, hvilket hænger sammen med, at der

er en tendens til at de dårligst uddannede lever et mere usundt liv, mens den store brede

befolkning er blevet rigtig gode til at spise grøntsager og komme ud at løbe eller cykle,

så er der alt for mange af de dårligst uddannede, der vælger cigaretter, junk food, sofa og

fjernsyn. Faktisk er risikoen 2,5 gange så stor for hjertekarsygdomme hos denne gruppe i

forhold til resten af befolkningen. Gorm Boje Jensen efterlyser derfor initiativer til at få ri-

sikogruppen til i højere grad at benytte sig af sundhedsvæsnet, så de kan blive fundet og

hjulpet, inden de bliver syge.

- Hvis vi finder ud af at ophæve den sociale ulighed for hjertekarsygdomme, kan vi halve-

re forekomsten af hjertekarsygdomme, siger Gorm Boje Jensen.

+

Tema om HJERTET


helse: tema

væsentligt lavere, når man dyrker mo-tion, fortæller hun og opfordrer til, at man motionerer en halv til en hel time dagligt. De offi cielle anbefalinger lyder på en halv time, men det må gerne være lidt mere, hvis man ønsker at sænke kolesterol og blodtryk.

– Har man problemer med hjertet og føler sig utryg i forhold til at motionere, så kan man prøve at tale med sin læge om det eller besøge et af Hjerteforenin-gens rådgivningscentre. De vejleder om motion og kan hjælpe med at lave en konditest. Mange steder er der også mo-tionshold specielt for hjertepatienter, og det kan være et godt og trygt sted at be-gynde.

Motion har den fordel, at det sænker kolesterolniveauet og blodtrykket, hvil-ket er væsentligt for hjertepatien-ter, men træningen må ikke tage overhånd.

– Ekstremsport er ikke godt for hjertet. Der er lidt dis-kussion om, hvor meget der skal til, for at det ikke længere er godt. Vi ved, at elitesportsud-

øvere kan få problemer med hjertet, men der skal altså rigtig meget til. Man får ikke problemer, når man motionere en halv til en hel time dagligt, slår Ida Enghave fast og påpeger, at det er godt for alle – ikke bare hjertepatienter.

Det er aldrig for sentAlderen spiller en rolle for hjertekarsyg-domme, men det betyder kun, at det bli-ver endnu vigtigere at forebygge. Man kan sige, at jo større risiko, man har for blodpropper, jo vigtigere er det at fore-bygge.

Selv om man allerede har fået pro-blemer med hjertekarsygdomme, skal det ikke afholde en fra at begynde at leve et sundere liv.

– Og husk alt bevægelse er godt, bare man bliver en lil-le smule forpustet, slutter Ida Enghave.

Spar på saltet

Vi har hørt det mange gange før, og det

er der en god grund til. Når man indta-

ger salt binder man vand i kroppen, og

det får blodtrykket til at stige, hvilket

kan lede til både blodpropper og atrie-

flimren. Selv om du ikke har forhøjet

blodtryk, så viser undersøgelser, at der

er en sundhedsrisiko ved indtagelse af

for meget salt. Vi behøver ikke mere

salt end det, der svarer til en teske dag-

ligt, og den får de fleste af os uden pro-

blemer, selv om vi ikke tilsætter salt

til vores mad, da det findes i meget af

det brød, pålæg og andre fødevarer vi

spiser.

+

Vidste du:

Over hele landet kan du finde Hjertestier, der

er målt op og beskrevet af frivillige. Stierne har

den fordel, at du på forhånd kan få at vide, hvor

lang den er, om der er kuperet terræn og om

det er muligt at gennemføre den i rullestol (el-

ler med barnevogn).



Når en ægtefælle bliver syg eller dør, medfører det naturligt nok sorg. Smerten ser dog ud til at

være størst hos pårørende til folk, der bliver ramt af en blodprop i hjertet. De har øget risiko for depression, angst og selvmord. Og det gælder, uanset om ægtefællen dør eller overlever.

Det viser ny, dansk forskning. Man har undersøgt over 240.000 ægtefæller, både til personer med førstegangsblodpropper og til folk, der blev syge eller døde af an-

Blodpropper skaber depression hos ægtefællerEn blodprop i hjertet giver ikke kun ægtefællen til patienten almindelig sorg. Den øger også ægtefællens risiko for depression, angst og selvmord. Der er brug for mere støtte til de pårørende efter en blodprop i hjertet, mener forskerne bag undersøgelsen.

Af: Tine Boel / Foto: Colourbox

dre årsager. Man har blandt andet set på, hvor man-ge der tog medicin mod angst og depression inden for et år efter. Og partnere til folk med blodpropper i hjertet var væsentligt hårdere ramt. Også mere end ægtefæller til eksempelvis kræftpatienter.

– Vores undersøgelse viser ikke hvorfor. Men vores gæt er, at det skyldes det pludselige og uforudsigelige element. Det gør en blodprop i hjertet til noget anderledes end for eksempel cancer og andre mere langvarige forløb, siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor i kardiologi, Christian Torp-Pedersen.

Behov for screening og hjælpSom hjertelæge har han og hans kolleger ofte

siddet over for sørgende pårørende, og tænkt over, hvordan det siden gik dem.

– Undersøgelsen viser, at der er et be-hov for hjælp. Ikke nødvendigvis hos alle pårørende, men hos et bekymrende antal.

Christian Torp-Pedersen mener, det handler om at fi nde metoder til at screene og afgøre, hvem der risikerer at få det skidt og måske blive selvmordstruet. Og ikke mindst: hvordan man kan hjælpe dem.

– Vi er blevet rigtig gode til at behandle patienter med blodpropper. Men vi kigger

slet ikke på ægtefællen. Vores un-dersøgelse tyder på, at her er

en gruppe, der har det endnu sværere end andre pårøren-

de. Og vi må sige, der er behov for at undersøge sorgreaktioner, og hvad

de gør ved folk.

helse: tema

Fakta om undersøgelsen

Risikoen for at få en depres-

sion stiger med mere end 50

procent, hvis ens ægtefælle

dør af en blodprop i hjertet.

Sammenlignet med, hvis ægte-

fællen dør af andre årsager.

Hvis vedkommende overlever,

er risikoen for depression hos

ægtefællen stadig 17 procent

højere end hos ægtefæller til

folk, der overlever andre syg-

domme.

Risikoen for selvmord hos

partneren – både efter dødeli-

ge og ikke-dødelige blodprop-

per – er signifikant højere end

hos ægtefæller til personer

med andre sygdomme.

Tema om HJERTET

Spiser dit barn varieret?. . .

Multi-tabs® er til dig, der ønsker at supplere dit barns daglige kost med et tilskud af vitaminer og mineraler.

Multi-tabs® er velsmagende tyggetabletter, som indeholder 12 vitaminer og 6 mineraler, der dækker 100% af den daglige anbefalede tilførsel (ADT) til børn. Multi-tabs® findes i 6 forskellige smags-varianter. Børnene kan selv blande deres favorit-ter, så de hver dag kan udvælge lige præcis den smag, som passer til humøret.

Anbefales til børn fra 1 til 10 år.

Med Omega-3 Kids får dit barn et tilskud af de vigtige langkædede Omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie.

Omega-3 Kids findes med solbær- eller appelsin-smag. 2 kapsler dagligt svarer til mængden af Omega-3 fedtsyrer fra ca. 133 g fisk pr. uge.*

Anbefales til børn fra 3 til 10 år.

*Blanding af mager og fed fisk.

Spiser dit barn fisk?. . .

For more information regarding this artwork, please contact the Creative Implementation Team at:Design Bridge LimitedInternational Branding Agency18 Clerkenwell Close London EC1R 0QNUnited KingdomT +44 (0)20 7814 9922F +44 (0)20 7814 9024www.designbridge.com

TM

Important NoticeFonts will not be supplied with this artwork. All special colours speci�ed are from the Pantone matching system unless otherwise stated. The colours on this printout are not accurate and are intended to be used as a guide only, do not use for matching purposes unless otherwise stated. This artwork �le is repro ready, but does not contain important information such as trap/grip/choke etc, these need to be applied by a reprographics specialist. Whilst every effort is made to ensure the accuracy of the text in this artwork, Design Bridge cannot accept responsibility for any errors or omissions. © Design Bridge 2009. All intellectual property reserved. Pending payment of full contract price. See terms and conditions.

CLIENT NAME:

JOB NUMBER:

DESCRIPTION

DATE:

ORIGINATOR:

PROJECT MANAGER:

PRINT PROCESS:

SUBSTRATE:

FONTS USED:

FERROSAN

MTKID

DANISH A5 LANDSCAPE ADVERT

23.12.2009

CG/MB

JH

n/a

Copy checked by:

Designer:

Creative Director:

Client Services / Implementation Project Manager:

Implementation:

Client:

Sign off via email:

ARTWORK VERSION NUMBER: 1

FINAL ARTWORK

MOCK UP

200m

m -

DO

NO

T SC

ALE

THIS

MED

IA B

OX

C M Y K CUTTER GUIDE:

PROJECT DETAILS

FILE USAGE

COLOUR USAGE

COPY CHECKED

SIGN-OFF

148.5mm

210mm

**DO NOT USE**TO BE REPLACED WITH THE CORRECT PACK SHOT

- spørg på apoteket

...Uhmsmager godt!

Multi-tabs® Multivitaminer til børn anbefales børn 1-10 år √ Jern og jod bidrager til normal kognitiv udvikling og normal vækst hos børn

√ D-vitamin er nødvendigt for normal vækst og knogleudvikling hos børn

√ 12 vitaminer og 6 mineraler (100% ADT)

√ God smag – Danske børns favorit!

Multi-tabs® fiskeolie til børn har et højt indhold af omega-3 fedtsyren DHA. Multi-tabs® Omega-3 Kids 4 år+√ Kan tygges eller sluges√ Dejlig solbærsmag√ Fiskeolie uden smag af fisk Multi-tabs® Jelly fish 1 år+√ Tygbar gelé√ God smag af appelsin√ Kun naturlige farve- og smagsstoffer

Det er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost • www.multi-tabs.dk

Fiskeolie til born?/Danske borns Foretrukne multivitamin/

Multi-tabs børnevitaminer ann Helse 210x275.indd 1 06/03/13 10.38


helse: min medicin

I 2010 dækkede regionerne 67,3 procent af dan-skernes udgifter til tilskudsberettigede læge-midler. Bruger du mere end 900 kroner på me-

dicin om året får du tilskud. Tilskuddet får du ikke i hånden, men det bliver trukket fra prisen, når du køber medicin på apoteket.

– Overordnet tales der om generelt tilskud og individuelt tilskud til lægemidler. Generelt tilskud gives til det enkelte lægemiddel, og her er det producenten af lægemidlet, der ansøger Sund-hedsstyrelsen om at få tilskud, som så gælder for alle de patienter, der får ordineret lægemidlet af lægen. Når en lægemiddel-producent søger om generelt tilskud til sit lægemiddel, så vurderer Sundhedsstyrelsen, om der er balance mellem lægemidlets effekt og pris sammenlignet med an-den behandling af den sygdom, lægemidlet er be-regnet til. De ser også på, om det er samfunds-økonomisk forsvarligt, at alle, der køber lægemid-let, får tilskud, uanset hvad de fejler, og kigger ikke på den enkelte patients økonomiske situation el-ler sygdomsgrad, fortæller chefkonsulent i Lif, Sø-ren Beicker Sørensen.

Sundhedsstyrelsen kan dog vælge at klausulere det generelle tilskud sådan, at kun visse patient-grupper eller patienter med bestemte sygdomme kan få tilskud til et bestemt lægemiddel. Og der

Medicintilskuds- junglen

Hvem kan få tilskud til medicin, hvor meget, hvor lang tid og til hvilken medicin? Vi giver dig et overblik over reglerne for medicintilskud her.

Af: Lea Remmer Nürnberg, Lægemiddelindustriforeningen / Foto: Colourbox

bliver ikke givet generelle tilskud til kosttilskud, ni-kotintyggegummi, hovedpinepiller, næsespray og anden håndkøbsmedicin.

Individuelle tilskudIndividuelt tilskud knytter sig derimod til patien-ten og gives til de, der enten har særligt brug for et bestemt lægemiddel, som har meget høje ud-gifter til medicin, eller som er døende. Her er det patientens egen læge, der ansøger Sundhedssty-relsen om tilskuddet, som, hvis ansøgningen imø-dekommes, fratrækkes medicinprisen på apoteket.

Der findes en række læge-midler uden generelt tilskud. Her har Sundhedsstyrelsen fastlagt vejledende kriterier for, hvornår der som hoved-

regel bør gives enkelttilskud – for eksempel om en patient skal have forhøjet enkelttilskud eller terminaltilskud.

– Sundhedsstyrelsen foretager en individuel vurdering af hver enkelt patients særlige behand-lingsbehov og ser også på, om patienten tidligere har fået et lægemiddel med generelt tilskud, som ikke har været tilstrækkeligt eller givet bivirknin-ger. Det kan for eksempel være patienter, der har et behandlingskrævende forhøjet blodtryk eller en anden hjertekarsygdom, som af en eller anden grund ikke kan behandles med den tilskudsberet-

Jo større medicinforbrug, jo større tilskud.


helse: min medicin

tigede medicin, man normalt ville bruge og derfor skal have tilskud til en anden slags medicin. Eller der kan gives individuelt tilskud til kroniske pa-tienter, der har meget høje årlige medicinudgifter, fortæller Søren Beicker Sørensen.

TilskudsåretTilskuddet til medicinen beregnes ud fra medicin-udgifterne de seneste 12 måneder, og ”tilskud-såret” starter den dag, du første gang køber et læ-gemiddel med tilskud. Det følger altså ikke kalenderåret.

– Hvor meget dit tilskud dækker i løbet af dit individuelle tilskudsår afhænger af, om du er over eller under 18 år, og hvor store dine udgifter til medicin er i løbet af de 12 måneder. Jo større me-dicinforbrug, jo større tilskud. Medicinudgifter op til 900 kroner på et år giver ikke noget tilskud for voksne over 18 år. Har du derimod en årlig medi-cinudgift på 1.470 kroner, kan du få et tilskud på 50 procent af det beløb, der ligger over 900 kro-ner – det vil sige et tilskud på 285 kroner – og din egenbetaling vil nu være på 1.185 kroner i stedet for 1470 kroner, forklarer Søren Beicker Sørensen.

Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at tilskuddet er møntet på det billigste lægemiddel inden for en substitutionsgruppe. Det vil sige den gruppe af lægemidler, der kan erstatte hinanden.

Voksne Børn under 18 år

Saldo Tilskudsprocent Egenbetaling Tilskudsprocent Egenbetaling

0-900 kr. 0 % ≤ 900 kr. 60 % ≤ 360 kr.

900-1.470 kr. 50 % ≤ 1.185 kr. 60 % ≤ 588 kr.

1.470-3.180 kr. 75 % ≤ 1.613 kr. 75 % ≤ 1.016 kr.

> 3.180 kr. 85 % > 1.613 kr. 85 % > 1.016 kr.

> 17.163 kr. *100 % *3.710 kr. - -

> 21.143 kr. - - *100 % *3.710 kr.

Medicintilskud

* På betingelse af at patienten har en kronikerbevilling.

Vælger du den dyre medicin, skal du selv betale differencen mellem det billigste og det dyrere lægemiddel.

Den måde, som tilskudsordningen er indrettet på i dag, gør, at patienterne ofte har høj egenbe-taling i begyndelsen af deres tilskudsår og en mindre eller slet ingen egenbetaling, når der er gået nogle måneder. Derfor har Sundhedsstyrel-sen fastsat en regel om, at apotekerne skal yde hen-stand til personer med indivi-duelle tilskud, hvis de ikke kan betale den fulde medi-cinpris i begyndelsen af til-skudsåret, således at patien-tens egenbetaling bliver jævnt fordelt henover året, og de betaler et fast lavt beløb hver måned. Dit apotek kan forklare nærmere om ordingen.

Der bliver ikke givet gene-relle tilskud til kosttilskud, nikotintyggegummi, hoved-pinepiller, naesespray og anden håndkøbsmedicin.

Du kan nemt gemme dine daglige akti viteter som favoritt er, så det er hurti gt at indtast e det igen og igen.

Kom i form med

Helse-LifeMotion er en del af et sundt liv. Det ved de fl este,

men det er desværre ikke altid så nemt at komme op af sofaen og ud på cyklen. Med Helse-Life får du både inspiration og vejledning til at komme i

bedre form. Nanna Lukic Knudsen, ernærings- og motionsvejleder giver her sine bedste råd videre.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi bevæger os 30 mi-nutter hver dag, men hvor meget er det egentligt? Er det nok at stå i køkkenet og lave mad? Man kan lave den huskeregel, at man skal blive så forpustet, at det skal være svært at føre en samtale. Hvor meget der skal til, afhænger af hvor god form, man er i. Hvis man er i dårlig form, kan det være, at en gåtur er alt, hvad det kræver, mens andre skal vælge cyklen eller en løbetur for at få pul-sen op. Til gengæld kan du godt tilrettelægge din træning fl eksibelt. Du må gerne vælge at træne en hel time den ene dag og så springe den næste dag over. Eller du kan dele din træning op i tre sekvenser af ti minutter. Dog skal hver sekvens være på minimum ti minutter, og to gange om ugen skal det gerne være 30 sammenhængende minutter med høj intensitet.

Generelt er det bedre, jo mere du bevæger dig. Op til en time dagligt kræver ingen overvejelser, det er bare sundt. Bli-ver du så glad for at træne, at du bruger fl ere timer dagligt, bør du dog få vejledning af en ernærings- og motionsvejle-der, for det stiller så store krav til kroppen, at du skal være opmærksom på kost og restitution.

Behøver jeg at motionere, når jeg ikke er overvægtig?Ja, vægttab er langt fra den eneste grund til at motionere.

Konditionstræning styrker dit hjerte, dine lunger, kredsløbet og kroppen i det hele taget. Styrketræning opbygger dine muskler, så kroppen bliver stærk og modstandsdygtig. Selv om du er slank, kan du jo godt have problemer med eksempelvis kolesterol. Desuden er motion rigtig godt til at give velvære og

helse: helse-life



helse: helse-life

Du kan også fi nde akti viteter, som ikke

traditi onelt regnes for moti on, men

som sagtens kan få pulsen op.

/ april 2013 31

Du kan også fi nde akti viteter, som ikke

traditi onelt regnes for moti on, men

som sagtens kan få pulsen op.

forebygge stress og depression – og det kan man jo sagtens udvikle, selv om man ikke er overvægtig.

Er der noget træning, der er bedre end andet?Det bedste er at kombinere træning med høj intensitet med styrketræning. På den måde får du både forbedret sin kondi-tion og styrket kroppen.

Eksempelvis løb er en rigtig god motionsform til at få pul-sen op. Det er nemt at tilpasse intensiteten til ens trænings-niveau, og det kan udføres næsten alle steder. Spinning, aerobic, zumba og den slags er også rigtig godt. Man får be-væget kroppen i høj fart, og får dermed pulsen op. Kombiner det med styrketræning, som opbygger musklerne på krop-pen. Det giver styrke, og det er også godt, hvis du gerne vil forme din krop.

Inden du går i gang, er det godt at være realistisk om-kring, hvor meget du overkommer. Er du overvægtigt, kan det være rigtig hårdt at begynde at løbe, og der er også større risiko for skader. I stedet kan det være, at du skal be-gynde med at gå en tur, og så holde fast i det, indtil du sy-nes, du har så meget overskud, at du er klar til noget mere. Og vælg noget, du har lyst til. Nogle synes, det er så sjovt at danse zumba, at de helt glemmer, at de bruger kroppen, og det er en stor fordel i forhold til at blive ved med at komme af sted.

Lav en fornuftig fordeling mellem konditionstræning og styrketræning. Det kan være, at du for eksempel skal lave styrketræning to eller tre gange om ugen og så løbe de andre dage. På den måde bliver det 1-1 ½ times styrketræning og 2-2 ½ times konditionstræning om ugen.

Kan jeg selv lave styrketræning, eller skal jeg i et fi tness center?Styrketræning kan sagtens laves derhjemme. I Helse-Life programmet fi nder du fl ere forslag til øvelser, som kan laves derhjemme og uden særligt udstyr. Vælg øvelser fra de for-skellige grupper, så du kommer hele kroppen igennem. Vil du gerne øge belastningen for at få mere ud af øvelserne, kan det gøres ved hjælp af små vægte eller elastikker. Du kan også lave fl ere gentagelser, end programmet foreslår, hvis du synes, det ikke giver nok. Sådan noget som maveøvelser er der mange, der ikke synes er så hårde.

Hvordan kommer jeg bedst i gang?Er du slet ikke vant til at dyrke motion, så vil jeg anbefale, at du lader være med at fokusere på tid og intensitet i begyn-delsen. Begynd med at få opbygget en vane med at være aktiv i det hele taget. Det kan være, at du skal starte med en gå tur i frisk luft. Tænk over, hvad du på sigt kunne tænke dig at prøve. Du skal ikke vælge løb, hvis du helt grundlæggende ikke kan lide det. Prøv noget forskelligt en eller to gange om

ugen. Udvid det langsomt. Det værste, der kan ske, er, at du giver op. Det er meget bedre at gøre lidt end ingen-ting. Al bevægelse er godt.

Jeg har ikke tid til at dyrke motion.Fokuser på at få bevægelse ind i din hverdag alle de ste-der, det kan lade sig gøre. Parker bilen et stykke fra din arbejdsplads, stå af bussen et stop for tidligt og tag altid trappen frem for elevatoren. Gå rundt, når du taler i tele-fon, gør rent i højt tempo, spil bold eller leg med dine børn. Al bevægelse tæller, så se om du ikke kan integrere det i dine daglige gøremål. Hvis du får en vane med at bevæ-ge dig en masse hele tiden, så giver det også noget.

Hvordan ved jeg, om jeg er i god form?På Helse-Life kan du fi nde fl ere forskellige tests, som du kan prøve. Når du indtaster dine data, fortæller systemet dig, om du er i god eller dårlig form i forhold til din alder.

Begynd herPå www.helse-life.dk findes

der flere forskellige forslag

til øvelser og træningspro-

grammer. Brug dem til at få

inspiration til mere

bevægelse i hverdagen.


helse: nyt fra Danske Regioner


Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Kortlægning af danskernes sundhed”Hvordan har du det?” Det er 300.000 repræsentativt ud-valgte danskere over 16 år blevet spurgt om, da de i be-gyndelsen af februar 2013 fi k et spørgeskema med posten. Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om deres sundhedstilstand – lige fra madvaner og alkoholforbrug over familieforhold til generel trivsel. Det er anden gang at regionerne, Statens Institut for Folkesundhed og Sund-hedsstyrelsen gennemfører den storstilede spørgeskema-undersøgelse ”Hvordan har du det?”. Formålet med under-søgelsen er at indhente viden, der kan bruges som grundlag for at planlægge og målrette sundhedstilbudde-ne i regionerne og kommunerne. Planen er at gentage undersøgelserne hvert fj erde år, så man kan følge dan-skernes trivsel, sundhed og sygdom.

Ny rekord i danskernes brug af sundhed.dkSundhed.dk er det off entlige sundhedsvæsen på nettet. Her kan du fi nde information om sundhed, sygdom og patientrettigheder fra det off entlige samt få adgang til personlige tjenester og data som eksempelvis din e-journal og din medicinprofi l. I 2012 havde sundhed.dk 32,8 millioner sidevisninger. Det svarer til 12,6 sidevis-ninger per husstand. Og i januar 2013 slog portalen ny rekord: For første gang besøgte mere end 800.000 bru-gere sundhed.dk på en måned. Kendskabet til sundhed.dk er også i januar målt til den højeste i portalens 9 års le-vetid. Der er nu 63 procent af den voksne befolkning, som kender sundhed.dk og næsten 4 ud af 10 svarer, at de også har brugt den.

21 MIO. KR. TIL UNGE MED HJERNESKADEDet er særligt komplekst at få en hjerneskade, når man er ung, hvor en stor del af identiteten udvikles. Nu har Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse bevilget 21 millioner kroner til et nyt projekt på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Her skal projekt ”Bristede drømme” sætte gang i nye initiativer for unge, som har fået en hjerneska-de ved en ulykke eller sygdom. Projektet består af fi re del-områder: fokus på tidlig udskrivelse med udvidet støtte, unge med en erhvervet let hjerneskade, følger efter hjer-nerystelse og etablering af et kompetencecenter.

Tryksår udryddet på to sygehusePå et middelstort sygehus er der gennemsnitligt cirka 100 tryksår om måneden – det svarer til, at 5 procent af patienterne får tryksår. Men sygehusene i Thisted og Næstved har med en fokuseret indsats fået udryddet tryksårene. Det, sygehusene gør anderledes, er ikke avanceret teknologi, men basal sygepleje. Tryksårene forebygges ved, at patienterne jævnligt skal skifte stil-ling og samtidig får rigeligt med mad og væske. Alle pa-tienterne risikovurderes, når de indlægges og særlig sårbare patienter undersøges dagligt for tryksår. Kam-pen mod tryksår er en del af Projekt ”Patientsikkert Sy-gehus", som Danske Regioner, Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag.


Ekstra-stærkFastholdelses CremeKlæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet.Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...

PROTEFIX fås også som:

Protefix Protese Puder – gode ved ømme gummer.

Protefix Pulver ekstra stærk i 20 og 50g æsker.

Brug altid Protefix aktiverense tabletter.

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...– men hvad med i morgen?

Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

holder fast...

Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

Fås på apotek og hos matas

47 gram

Balancen i dit liv

Kan købes på Apoteket, Matas og HelsekostbutikkerKan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

LACTOLady- til beskyttelse af de nedre urinveje

Indeholder tranebær og mælkesyrebakterier. Proanthocyanidiner som � ndes i tranebær kan være medvirkende til beskyttelse af de nedre urinveje.

unik kombination


helse: kost og ernæring

Skandinaviske kvinder er blandt dem, der oftest udvikler knogleskørhed eller osteoporose, som det officielt

hedder. Mindst hver tredje kvinde og hver tiende mand udvikler osteoporose i Danmark – og det er på trods af, at man i de senere år har forsøgt at bremse den udvikling med højere doser af D3 vitamin og calcium. Men en række nye undersø-gelser har vist, at en forebyggende be-handling med K2-vitamin har en positiv effekt. Det er den kendte overlæge, dr. med. Henrik Hey, som har fået øjnene op for det oversete K2 vitamin, og han er klar til at gennemføre nye forsøg, som skal bekræfte hans hypoteser.

– K2-vitamin har været et overset vita-min. Men der er meget, der tyder på, at K2-vitamin gør det muligt for kroppen at overføre kalk fra blodet til knoglerne. Der-for er det min hypotese, at vi kan fore-

Vitamin hjælper kalk ind i knoglerneDet har længe undret forskerne, at vi her i det mælkedrikkende Nordeuropa har en skræm-mende stigning i personer med knogleskørhed, mens de i det ikke særligt mælkedrikkende Japan har imponerende få. Nyt fokus på K2 vitaminet, kan måske give svaret og afhjælpe både knogleskørhed og åreforkalkning.

Af: Lene Jæger Thomsen

bygge blandt andet osteoporose med en kombination af D3-vitamin, calcium og K2-vitamin. Hver for sig har de bevist de-res positive effekt, og jeg mener, at der er belæg for at antage, at en kombination af alle tre vil have en større effekt, da de har forskellige roller, som alle er nødvendige for at få bugt med stigningen i tilfælde af osteoporose, siger Henrik Hey, som ved, at det vil tage år at indsamle den nødven-dige dokumentation. Han synes imidler-tid, at indikationerne er så gode, at han gerne vil dele budskabet allerede nu.

Afkalkning af årerneReducering af osteoporose er ikke den eneste fordel, som Henrik Hey ser i K2 vitaminet. For den kalk, der flyder rundt i årerne, kan fæstne sig til fedtet i blo-det, hvor det kan føre til åreforkalkning og øge risikoen for blodpropper.

– Når kalken bliver overført til knog-lerne, hvor det styrker kroppen, bliver det samtidig fjernet fra blodet, hvor det kan gøre skade.

Det udsagn baserer Henrik Hey blandt andet på den såkaldte ”Rotterdam Un-dersøgelse”, som dels viste en betydelig reduktion i antallet af patienter, der fik blodpropper, samt en reduktion af hjerte-dødlighed. Endvidere viste undersøgel-sen en reduktion af forkalkningen af blodårerne.

Ikke naturligt i vores madSelv om Henrik Hey ser mange fordele i, at danskerne får øget deres indtag af K2-vitamin, så er der også en ulempe.

– Der er ikke meget K2-vitamin i den vesterlandske mad. Det findes i fedtholdi-ge fødevarer som smør, ost, bacon og æggeblomme, men de mængder, der skal til for at få det nødvendige indtag af K2-vitamin, er så stor, at det vil resultere i mange andre sundhedsproblemer, så det kan ikke anbefales. Derfor er det kun rea-listisk at få indtaget op i form af vitamin-piller med et højt indhold af K2, og de piller, der er på markedet i øjeblikket, er ret dyre, påpeger Henrik Hey, som øn-sker, at der skal et produkt på markedet i en prisklasse, som gør det tilgængeligt for almindelige folkepensionister.

Man er i risikogruppen for at udvikle K2- vitamin-mangel, hvis man: • Er nyfødt

• Lider af Leversyge

• Lider af kronisk inflammatorisk tarmsygdom

• Har gennemgået større operative indgreb

• Lider af cøliaki (gluten intolerant eller

glutenallergiker)

• Lider af anoreksi eller bulimi

• Lever usundt eller er småt spisende

• Lider af demens / Alzheimers

• Lider af Parkinson

• Lider af Osteoporose

• Er i behandling med følgende hyppigt an-

vendte lægemidler: Acetylsalicylater (Albyl,

Magnyl, kodimagnyl og lignende), antibioti-

ka, binyrebarkhormoner (Prednisolon).

+

Så meget K2 vitamin skal vi haveDe internationale anbefalinger for ind-

tagelse af K2 vitamin lyder på:

2 mikrogram til børn fra 0 til 2 år

30 mikrogram til børn over 3 år



90 mikrogram til kvinder

120 mikrogram til mænd

Sundhedsstyrelsen har ingen officielle

anbefalinger af K2 vitamin.

+


Det Sundhedsfaglige

Børneteam

Pleje og aflastning af barn i eget hjem

Det Sundhedsfaglige Børneteam ApS,

Biografgade 3, 4. sal, 8900 Randers C,

www.børneteam.dk

Det Sundhedsfaglige Børneteam er en privatejet landsdækkende virksomhed, der tilbyder børn op til 18 år målrettet behandling, pleje og træning i barnets eget hjem.

Vores primære mål med at pleje syge børn og børn med særlige behov hjemme, er at sikre barnet pro-fessionel og kvalitativ behandling i forlængelse af hospitalsophold – eller i forbindelse med aflastning af familien. Barnets indlæggelsesforløb afkortes og familien aflastes under betryggende forhold, så de kan få en hverdag så normal som muligt.Vi arbejder ud fra følgende værdigrundlag:

TryghedVores ansatte er fagligt velfunderede og kompeten-te, og de har empati og respekt i forhold til barn, familie og familiens kultur.

Kontinuitet Vi etablerer et fast team af ansatte til det enkelte barn, så barnet møder så få nye ansigter som muligt.

Dialog En god dialog er forudsætning for et bæredygtigt og konstruktivt samarbejde med familien og samar-bejdspartnere.

Høj faglig standardVores sundhedsfagligt uddannede personale er nøje udvalgte, så de matcher barn og familie. Vi sørger også for grundig introduktion med løbende vejled-ning og oplæring i ny vidensbaseret behandling og sygepleje.

Familien i fokusAlle forløb bliver nøje tilrettelagt, så familien får mulighed for at fungere så normalt, som det er muligt med et sygt barn i hjemmet.Kommunen eller regionen betaler for ydelserne.

"Jeg har valgt at bruge tid på at gøre en forskel for mennesker, der står i deres livs måske svære- ste situation"

Som frivillig på Livslinien hjælper du menne-sker i krise til at se andre løsninger end selvmordet. Du får en solid grunduddannel-se som netrådgiver, en masse dygtige, en-gagerede kolleger, supervision og tilbud om videreuddannelse og temaaftener.

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København.

Du skal have lyst til at engagere dig helhjer-tet gennemsnitligt 4 timer om ugen og have en relevant faglig baggrund.

Ansøgningsfrist den 4. juni 2013. Send en ansøgning til [email protected]

Læs mere på www.livslinien.dk

Livslinien søger netrådgivere


forrygende

fisk4Fisk er en sund spise, som blandt andet indeholder omega-3-fedtsyrer, der er så vigtige for både hjernen og hjertet. Helse har fundet inspiration til fi skeretter, som er både sunde og lækre.

Om bogen:"God fisk – Let at lave" er skrevet af Kirsten Høgh

Fogt og Marianne Kastberg, som også står bag

den gamle klassiker "God mad – Let at lave". Bo-

gen er udgivet på forlaget Lindhardt & Ringhof

og koster kr. 249,95 i vejledende udsalg.

helse: opskrifter


helse: opskrifter

fiskGræsk tunsalat

2 dåser tun i olie

1 hakket løg

1 knsp. cayennepeber

Saften af 1 citron

3 spsk. olivenolie

3 spsk. græsk yoghurt

Salt og peber

1 lille romainesalat

Ca. 50 g kalamata-oliven

Dild evt. dildkviste

Sådan gør du:

Hæld olien fra tunen. Rør tunkø-

det fint ud med løg, cayennepe-

ber, citronsaft, olie og yoghurt.

Smag til med citronsaft, salt og

peber. Skyl og tør salaten, og snit

den ret fint. Arranger salaten på et

fad, og læg tuncremen i en bred

stribe på midten. Pynt med oliven

og eventuelt et par dildkviste.

Server med brød til.

Om tun på dåse

Der er stor forskel på kva-

liteten af konserveret tun.

En del billig dåsetun er det

rene plukfisk og ikke værd

at købe. Men man kan også

få konserveret tun på glas

– både i supermarkeder og

i spanske og italienske bu-

tikker. Her består tunen af

store, reelle kødstykker, der

generelt er af bedre kvalitet

end tun på dåse.

Pesto:

1 bakke frisk basilikum

1-2 fed hvidløg

50 g pinjekerner

1⁄2 tsk. salt

50 g friskrevet parmesan

1⁄2 -1 dl olivenolie

Sådan gør du:

Læg basilikum, hvidløg, pinjekerner, salt og

parmesan i en foodprocessor eller blender.

Kør i cirka 10 sekunder. Hæld olien i lidt ad

gangen.

Chutney:

1⁄2 kg tomater

3 fed hvidløg

Saften af 1 lime

2-3 spsk. olivenolie

1 spsk. sukker

1 tsk. salt, friskkværnet peber

Sådan gør du:

Skær tomaterne i 1 cm tykke skiver, og snit

hvidløgene fint. Vend alle ingredienser sam-

men i et ovnfast fad. Bag i cirka 20 minutter.

Fisk:

700-800 g brosmefilet (eller filet af lange

eller lyssej)

Sådan gør du:

Gå fiskefileterne efter for ben. Skær dem ud

i portionsstykker, så der er 4-8 stykker. Smør

pesto på fiskestykkerne. Læg dem på en plade

med bagepapir, og bag dem cirka 10-12 minut-

ter ved 200 grader – afhængigt af tykkelse.

Anret fisken oven på tomaterne.

Tilbehør: Ovnstegte kartofler og evt. brød

Pestobagt brosme på tomatchutney

Tip Chutneyen fungerer både som sauce og tilbe-hør. Den kan spises varm, lun eller kold og smager godt til al slags fisk.

+


helse: opskrifter

Fisk:

600-800 gram lange, brosme, kuller eller anden torskefisk

Salt og friskkværnet peber

Smør til stegning

Asiatisk sauce:

1 spsk. finthakket ingefær

1-2 fed hvidløg

1 dl hakket koriander gerne med stilke og rødder

1 rød chili i mindre stykker

1⁄2 dl vand

1 spsk. honning

1⁄4 dl sojasauce

1⁄4 dl sake (japansk risvin) eller hvidvin

1⁄4 dl oystersauce

1⁄2 dl fintsnittede forårsløg

Sådan gør du:

Læg alle ingredienserne til den asiatiske sauce – bortset fra

forårsløgene – i en foodprocessor, og kør det til en jævn sauce.

Tilsæt forårsløgene.

Gør fisken i stand. Fjern rester af ben med et kegleformet snit

midt i fileten. Del fileten i 4-8 ensartede stykker. Dup fisken tør.

Steg fisken lige før servering, cirka 5 minutter på hver side ved

middel varme – det går nemmest på en pande med nonstick-

belægning. Krydr med salt og peber.

Hæld saucen over den stegte fisk.

Server fisk og sauce med kogte nudler.

1 rødløg

2 avocadoer

2 spsk. citronsaft

Salt og friskkværnet peber

200 g røget laks

2 håndfulde salat, f.eks. feldsalat eller

blandede spæde salater

Sådan gør du:

Hak rødløget fint, og skær avocadokødet i små terninger. Vend avocado og løg

i citronsaft, og krydr med salt og peber. Hak laksekødet ret fint med en kniv.

Bland laksen med avocadoblandingen. Anret laksetataren midt på hver tal-

lerken (form eventuelt tataren ved at trykke hver portion ned i en lille skål, og

vend den ud). Læg lidt salat ved.

Server med ristet brød.

Stegt lange med asiatisk sauce

Røget laksetatar med avocado

Tip Den asiatiske sauce kan holde sig i køleskabet i en uges tid.

Genopbyggende cremeserie!BM serien er en intensivt virkende, specielt udviklet til dybdegående pleje af især problemhud. I serien � ndes Daycream til både tør og normal hud en Night-cream, samt den intense og ekstra aktive Gel 28 Serum. Alle produkterne er uden parabener og parfume og er i elegante � asker med det unikke airlesssystem. Alle varianterne koster kr. 248,-

Hvordan har du det?OVERGANGSALDER – VELKOMMEN TIL EN NY TID I LIVETFor de � este kvinder kan livet omkring de 50 indebære en hel del forandringer – både på det ydre og i det indre. En ny frihed, men for nogle også fysiske ubehag som følge af at kroppen nu går ind i en ny

fase. Følelsen af ikke rigtigt at genkende sig selv er ikke ualmindelig, og for mange kvinder indebærer overgangsalderen en tid, hvor man har ekstra behov for balance og velbehag.Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen og indeholder naturligt pollenekstrakt, gelée royale, Acerola samt E- og B-vitaminer.120 kapsler koster kr. 325,-

Naturlige tips til sundhed og velvære

Fyr op under kærlighedslivet!L-Argiplex bidrager til hormonaktiviteten hos både mænd og kvinder, hvis kærlighedslivet trænger til et lille skub. L-Argiplex er en kombination af ami-nosyren, L-Arginin, vitaminer og mineraler, som er med til at vedligeholde normale slimhinder hos kvinden og som forbedrer blodtilførslen til både de kvindelige og mandlige kønsorganer.80 kapsler koster kr. 249,- og den daglige dosis er 4 kapsler i starten. Dette kan reguleres e� er behov.

NYHED: L-Argiplex � ndes nu også som en lystserum. Det er en smags- og farveløs gel, der påføres intime steder for at opnå en mere intens seksuel nydelse. Den indeholder hverken parfume eller parabener.30 ml. koster kr. 129,-

Alle produkterne forhandles hos Matas, i Helsekostbutikker samt udvalgte apoteker - Yderligere information på tlf. 4611 6669 - www.medicdanmark.dk

Easy Sun – lige så let som det lyder“Easy Sun Self Tanning Spray” til hele kroppen - nemt og uden de skadelige virkninger fra solens og solariets stråler.Easy Sun spray indeholder sukkersto� erne, DHA og Erythlose, som iværksætter en naturlig proces i hudens øverste lag og giver en ensartet og naturlig gyldenbrun farve e� er bare 6-8 timer. Easy Sun er nem at anvende, den har en behagelig frisk du� og smitter ikke af på tøjet eller sengetøjet. Det aktive stof er farveløst og farver derfor heller ikke hvor det påføres. Den brune farve kommer først når den naturlige proces i huden aktiveres e� er nogle timer og der er huden for længst tør, og kan derfor ikke smitte af. Findes også som servietter til f.eks. min-dre områder som ansigtet og halsen.Indeholder ikke parabener. 200 ml. koster kr. 99,-En serviet koster kr. 10,-

Vidste du at: Afstanden fra håndled til albueled på indersiden af armen, er nøjagtigt den samme som længden på din fod

E� ektiv smertelindring med kuldebehandlingIce Power er en serie af produkter der hurtigt og e� ektivt smertelindrer ved slag, brud, forvridninger og andre led- og muskelskader. Men foruden at smertelindre reducerer Ice Power også hævelser og blodansamlinger så skaden heler hurtigere. Ice Power serien består af en række ikke-receptpligtige produkter, som hurtigt og e� ektivt lindrer såvel akutte som kroniske smerter. Priser fra kr. 39,00


Jeg er bange for, at jeg skal dø.” Han ser på mig uden at blinke og fort-

sætter: ”På sygehuset virke-de lægen meget alvorlig, men jeg kan næsten ikke huske noget fra vores sam-tale, efter hun sagde, at kræften har spredt sig. Jeg har bestilt tid i dag sammen med min kone, fordi vi gerne vil have at vide, hvad vi kan forvente. Selv om jeg er ban-ge, vil jeg gerne høre sand-heden.” Han holder en pause og trækker vejret, inden han siger: ”Jeg tror, jeg kommer til at dø af sygdommen, er det rigtigt?”

Vi er alle tre berørt af situ-ationens alvor og intensitet. Der er helt stille i konsulta-tionen. Jeg har inden kon-sultationen gennemlæst udskrivelsesbrevene fra sy-gehuset og går forløbet igennem i hovedet, inden jeg svarer: ”Det er rigtigt, at du er alvorligt syg, og jeg er glad for, at du har valgt at komme i dag sammen med din kone, så vi kan tale om de ting, som er vigtige for jer at få talt om. På sygehuset

Jeg tror, jeg kommer til at dø af sygdommen

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med kvalitetsudvikling af almen praksis i Region Syddanmark.

Henrik Prinds

Rasmussen

har man gjort alt, hvad man kunne for at helbrede dig for din sygdom, men kræften har alligevel spredt sig. Det er ikke muligt at helbrede dig, og du har ret i, at du kommer til at dø af din syg-dom.”

Manden ser på sin kone, der gen-gælder hans blik og tager hans hånd, inden han fortsætter: ”Jeg er bange for, at jeg ikke kan komme i kontakt med dig, hvis jeg får brug for akut hjælp – kan jeg det?”

Vi ved, at i en situation som denne er det vigtigt at have let adgang til den læge, som patienten kender. Af samme årsag har vi procedurer for, hvordan dette behov tilgodeses.

”Jeg vil gerne være med i den svære tid og hjælpe med det, du ønsker, jeg skal være en del af. Når man er alvorligt syg, som du er nu, er det sådan hos os, at du og din kone, altid vil kunne blive stillet direkte igennem til mig på telefo-nen, og jeg vil hellere have, at I ringer en gang for meget end en gang for lidt. Det er både svært at være den, der har en sygdom, man skal dø af, og svært at være den, der står ved siden af. I er begge, sammen og hver for sig, vel-komne, hvis I får brug for at tale om, det I oplever,” svarer jeg ham.

Hans kone rømmer sig og fortsæt-ter: ”Kan han blive boende hjemme, selv om han bliver meget syg? Hvad

hvis jeg ikke kan passe ham alene?” Jeg fortæller, at det godt kan lade sig gøre. Vi har et godt samarbejde med hjemme-plejen og hjemmesygeplejen, der er gode til at håndtere de behov, der kan opstå både for patient og pårørende. Jeg fortæller dem, at han kan blive bo-ende hjemme, så længe han ønsker det, og at han også kan få lov til at dø hjemme, hvis det er det, han ønsker.

”Hvad nu hvis jeg får mange smerter eller ikke kan få luft – kan du så hjælpe med det?” Jeg lover ham, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe med de komplikationer, der kan støde til. Hvis vi får brug for hjælp, har vi des-uden god kontakt til palliativt team på sygehuset, der er eksperter i at håndte-re både smerter og andre komplikatio-ner, der kan støde til sygdommen.

Da vi har aftalt en ny tid og skal til at sige farvel, siger han: ”Jeg føler, at jeg har mistet kontrollen!” Jeg tænker, at det er rigtigt og svarer ham: ”Det forstår jeg godt, og det har du faktisk ret i. Vi har ikke kontrol over din sygdom, og det er et grundvilkår, som vi er nødt til at acceptere. Der er mange i din situa-tion, der har glæde af at tale med en præst, har du tænkt over det?” Han rej-ser sig, og mens vi giver hinanden hån-den for at sige farvel, siger han, at han vil tænke over det.


KonsultationTRYG for kun 8 kroner om dagenMed CEKURAs personlige alarmservice har du adgang til hurtig hjælp 24 timer i døgnet. Med et tryk på Trygboksen er du i omgående kontakt med CEKURAs søde og dygtige personale. De vur-derer, om du har behov for en ambulance, vagtlæge eller kontakt til dine nærmeste. Personalet har også tid til en god snak og en beroligende samtale.

Bestil nu på telefon 32 31 60 50eller på www.cekura.dk

CEKURAs service giver dig:· Akut hjælp ved fald eller ildebefindende· Sikkerhed for assistance 24 timer i døgnet· Service tilpasset dig og dine behov

Fakta om TRYGboksen:· Tak direkte i knappen· Bæres om halsen eller i bæltet· Tal med pårørende og Tryghedscenter samtidigt

kroner om dagen

Tove Larsen er 85 år og har boet i den samme lejlighed i 58 år. De sidste 36 år alene. Tove Larsen har været igennem 14 operationer og har siden 2004 fået ny hofte tre gange.

“Jeg har haft en Trygboks fra CEKURA i en måned nu og den betyder meget i mit liv. Nu er jeg helt rolig og er ikke nervøs ved at være alene. Sker der noget, skal jeg bare trykke på én knap, så får jeg hjælp.

Uanset om jeg laver mad, skal sove eller er på badeværelset - så har jeg altid Trygboksen på mig. Det er ble-vet en vane og faktisk glemmer jeg at tage den af.

Trygboksen betyder, at jeg aldrig er helt alene - og det er en rar fornem-melse. Jeg ville ønske, at alle ældre købte en. Det koster jo kun 8 kroner om dagen.”

Tove Larsen siger:

helse: fokus

Kend din

Hjernen er opbygget i forskellige områder, der alle påvirker vores evner. Hjernen er overordnet opbygget af to hjernehalvdele, der hver især består af fi re lapper, som sidder symmetrisk i højre og venstre del af hjernen. Her får du en kort oversigt.

Af: Claus ziegler Simonsen og Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

hjerneFokus påhjernen

Frontallapperne

Her er hjernens ”direktør”. De styrer og kontrollerer tænkning og ad-færd. Her ligger kontrol af impulser, energi, motivation, sociale evner, dømmekraft og planlægning. Skader i denne del af hjernen kan forår-sage personlighedsændringer. Evnen til at træff e beslutninger og mod-tage informationer, samt evnen til indføling kan også blive påvirket.

Desuden styrer frontallapperne koordinering af muskler og be-vægelser. Højre frontallap styrer motorikken i venstre side af kroppen, og venstre frontallap styrer motorikken i højre side af kroppen. Frontallapperne kaldes også for pandelapperne.

Temporallapperne

Kaldes også for tindingelapperne. Denne del modtager de informationer, vi hører, og fortolker og forbinder dem med mening. Det gælder både sproglige og mere følel-sesmæssige informationer som eksempelvis tonefald og musik. Det er også her, at dufte og lugte bliver bearbejdet. Temporallapperne indeholder desuden store dele af vores hukommelse – både langtids- og korttidshukommelsen.

Temporallappen i venstreside bruger vi til at producere sprog, mens temporallappen i højre side hjælper os med at forstå rytmen og melodien i tale. Derfor kan man godt have en hjerneskade, som kommer til udtryk ved manglende evne til at tale, uden man har problemer med at forstå, hvad der bliver sagt. Temporallappen i højre siden hjælper os desuden med at genkende ansigter.


helse: fokus

OccipitallapperneDette område sidder bagerst i hovedet, og kaldes derfor også meget sigende for nak-kelapperne. Occipitallapper-ne i både højre og venstre side er ansvarlige for at modtage og fortolke syns-indtryk. Skader her kan resul-tere i blindhed for halvdelen af synsfeltet, selv om begge øjne fungerer som de skal. Det kan også blive vanskeligt at genkende ellers kendte ting, hvis dette område bliver skadet.


ParietallapperneParietallapperne er uundværlige, når vi bevæger os rundt i trafi kken, for de hjælper os med at bedømme afstand, rum og retning. Denne evne gør det eksempelvis muligt for os at bedømme, hvor hurtigt en bil nærmer sig. Parietallap-perne eller isselapperne, som de også kaldes er også af-gørende for at læse, forstå og afkode abstrakt tekst og for-stå matematik. De hjælper os også med den rummelige kropsfornemmelse, der er i spil, når man eksempelvis ta-ger tøj på.

Parietallapperne i venstre side styrer de sansepåvirknin-ger, vi får fra højre side samt taleforståelse (sammen med temporallapperne), regning, skrivning og forståelse af symboler. Den højre side styrer de sansepåvirkninger, vi får fra venstre side samt vores visualiseringsevne.

Balancen i dit liv


Har du øget mælkeagtig, gråligt ud� åd med en ubehagelig lugt?


Det kan give ubehagelige symptomer, som kan be-handles nemt med Gynolact.

Gynolact har et højt indhold af mælkesyre-bakterier som genopretter balancen i skeden.

Højt indhold af mælkesyre-

bakterier

SKODSBORG CARE • HJÆLPER DIG VIDERE

Skodsborg Kurhotel & Spa A/S • Skodsborg Strandvej 139 • 2942 Skodsborg

På Skodsborg Care tilbyder vi rekreation, genoptræning og professionel hjælp til at komme videre efter sygdom, operation eller livsstilsproblemer. Vores højt kvalificerede læger, sygeplejersker og fysioterapeuter følger dig tæt, hvilket sikrer dig tryghed og opmærksom behandling. Vi tilpasser opholdet til dine ønsker og behov - og du vælger selv mellem døgnomsorg eller ambulant behandling. Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du søge om at få tilskud.

Læs mere på skodsborg.dk under CARE – MEDICALKontakt os på telefon 45 58 58 58 eller

mail [email protected]

SKODSBORG • HOTELSPA • FITNESS • CAREEVENTS • CONFERENCE CAFÉ • RESTAURANT


helse: fokus

Hjernen gør os til menneskerHvad gør du, hvis du ser en gammel mand vælte på sin cykel? Hjælper ham op igen? Stjæler cyklen? Formentligt det første for det er en del af det at have en menneske-hjerne.

Af: Lene Jæger Thomsen

Med vores hjerner er vi i stand til at sætte os ind i, hvordan andre mennesker har det. Vi har evnen til indlevelse, og det er faktisk

en af de mest avancerede funktioner, og noget som er helt unikt for os mennesker. Det er der ingen dyr, der kan, fortæller Peter Lund Madsen, som ønsker at gøre os alle sammen klogere på vores hjerner.

– Det er en meget vigtig del af det at være menneske at forstå, hvordan hjernen virker, mener han. For hvis vi ikke ved og forstår, hvad vores hjerner gør for os mennesker, hvordan skal vi så værdsætte dette spektakulære organ retmæssigt, synes rationalet at være.

Ikke fuld kontrol– Det er i hjernen, at det hele begynder, og det der, det hele slutter for os mennesker. Det er hjer-nen, der gør os til mennesker, siger han og uddy-ber: - Vi er dybest set vores hjerner. Vi kan godt styre vores hjerner lidt. Hvis man for eksempel spiller Lotto hver uge med de samme tal og lige glemmer det en uge, hvor den rigtige talkombina-tion kommer ud, så kan man sidde derhjemme og ærgrer sig. Men man kan også sige, at man ikke har tabt noget, man havde, og gå ud og nyde solen. På den måde kan vi styre vores humør og følelser lidt, men der er også rigtig meget, som vi ikke kan ændre, siger lægen og hjerneforskeren, da Helse taler med ham.

– Noget af det mest skuff ende ved vores hjerner er, at vi ikke kan slappe af på kommando. Når

man nu har været på arbejde og har haft travlt, så kan vi ikke komme hjem og koble fra. På mange måder har vi ikke særligt god kontrol over vores hjerner.

Sjovere end at være abekat eller melorm En af de ting, som gør Peter Lund Mad-sen glad for at have en menneskehjerne er evnen til forestilling, fantasi og abstraktioner.

– Jeg ved jo ikke, hvordan det er at være en abekat, men jeg er overbevist om, at det er sjovere at være menne-ske. Lige nu kan vi eksempelvis sidde her og tale om hjerner, selv om ingen af os kan se en hjerne, og vi kan begge få noget ud af det. Det tror jeg ikke, at en abekat kan, siger Peter Lund Madsen og fortsætter:

– Mennesker har evnen til at nyde en forårsaften, et stykke musik eller hinandens selskab. De evner har en melorm ikke. Jeg tror slet ikke, at mel-ormene har det særligt sjovt, slutter Peter Lund Madsen. Og det har han jo nok ret i. Der er ikke meget, der tyder på, at melorme har en veludviklet sans for humor eller abstraktioner.

Dr. Zukaroff s Testamente

Vil du gerne vide mere

om, hvordan hjernen

fungerer og få indsigt i

de mange glæder, som

den menneskelige hjerne

kan give os, så har Peter

Lund Madsen skrevet bo-

gen Dr. Zukaroff s Testa-

mente, der forklarer om

hjerner og evolution. Bo-

gen er udgivet af

Gyldendal.

+

Fokus påhjernen

SOM OMEGA-3 EKSPERT ved vi hos Pikasol®, hvor vigtigt det er at passe på sig selv og hjertet. Derfor støtter Pikasol® Hjerteforeningen i deres arbejde med sund livsstil.

Læs mere på www.pikasol.dk

Pikasol® har valgt at støtte Hjerteforeningen gennem en årlig donation. Det giver Hjerte-

foreningen mulighed for at støtte en stor del af den danske forskning på hjerteområdet og

formidle budskabet om sund livsstil

Pikasol® støtter

130305_FUT_PIL_Helsemagasin_220x280mm_3mmbleed_TRYK.indd 1 05/03/13 15.57


helse: fokus

Fokus påhjernen



helse: fokus

Papirerne er underskre-vet. Christian Andersen har, 66 år gammel,

gjort sig selv umyndig og overdraget en fuldmagt til sin kone. Testamentet ligger klar, og han har gjort det tydeligt, at han gerne vil på plejehjem, når situationen spidser yder-ligere til.

Christian Andersen er en mand, der handler. Og hand-ling var derfor også hans re-aktion, da han for halvandet år siden fik den sværeste be-sked i sit liv: ”Du har Alzhei-mers sygdom”!

Der er ellers absolut intet, der afslører, at den dynami-ske, velformulerede herre, jeg sidder over for, er de-ment. Ikke et eneste ord må han søge efter. Ikke en ene-ste gang har han brug for en tænkepause, når jeg stiller et spørgsmål.

– Havde du talt med mig for et år siden, ville du ikke have været i tvivl, siger han,

Jeg blev mig selv igen

MOTIONEREDE SIG FRA ALzHEIMER-SyMPTOMER:

Christian Andersen var 64 år gammel og havde planlagt sit velfortjente otium, da han blev ramt af Alzheimers sygdom. På kort tid blev hans liv og personlig-hed forandret. I dag, halvandet år efter diagnosen blev stillet, fungerer Christian Andersen stort set normalt. Han har trænet sig fra symptomerne.

Af: Marianne Nørup / Foto: Thierry Wieleman

og fortæller om, hvor angstprovokerende det er, pludselig at befinde sig i sin bil og ikke ane, hvor man er – eller hvor man skal hen. Om at være skrækslagen for at gå i supermar-kedet, fordi man ikke kan finde ud af at betale. Om at glem-me et møde man selv har indkaldt til – og midt i mødet glemme, hvad det handler om.

Situationer, der ellers er me-get fremmede for Christian An-dersen, som det meste af sit ar-bejdsliv har været den, der har ledet, fordelt og sat i gang. Han har de seneste 25 år været le-der og direktør i en internatio-nal koncern, og det har indbefattet arbejdsdage på 12-14 ti-mer – og masser af rejseaktivitet, hvor han i lange perioder slet ikke var hjemme. Christian var derfor også klar over, at overgangen til at blive pensionist ville blive en udfordring. At den kom til at blive så brat, havde han dog ikke forudset.

Ændrede personlighedHvornår sygdommen begyndte, er der ingen, der ved. Men Christian mærkede, at der var ting, han havde tiltagende svært ved, og til sidst valgte han at sige sit job op. Han var ikke længere i stand til at varetage det.

– Jeg tænkte, at det var stress – og det var nok også til dels det, der udløste det hele, forklarer han.

Hjemme i lejligheden i Holbæk, hvor Christian og hustru-en Margit pludselig så mere til hinanden end nogensinde før, gik der et års tid, hvor situationen faktisk kun blev værre og

- Han var så lang tid om at opfatte noget – selvom jeg havde sagt det masser af gange. Sådan plejede det jo slet ikke at være. Så jeg blev vred.Margit Andersen, hustru til Alzheimer-patient


helse: fokus

værre. Christian sov mere og mere, han havde svært ved mange ting, og han ændrede personlighed.

– Jeg blev så irriteret, fortæller Margit om de forbudte følel-ser, man uundgåeligt står med som pårørende til en dement.

– Han var så lang tid om at opfatte noget – selvom jeg havde sagt det masser af gange. Sådan plejede det jo slet ikke at være. Så jeg blev vred, siger hun.

Både Christian og Margit ople-vede også, at Christian blev tilta-gende aggressiv. Og til sidst var der ingen vej tilbage – han gik til lægen, som straks fattede mis-tanke. Kort efter var diagnosen stillet.

Handling giver resultaterChristian og Margit reagerede meget aktivt på den frygtede diagnose. De brugte den første tid på at sætte sig grundigt ind i sygdommen, ”for det hjæl-per meget at vide, at det eksempelvis er en del af diagnosen, at man bliver aggressiv – og hvad man kan gøre for at ud-sætte sygdommen”, fortæller de enstemmigt.

– Jeg fandt ud af, at der er tre ting, man selv kan gøre: være fysisk aktiv, opretholde den sociale kontakt og træne sin hjerne, opsummerer Christian Andersen.

Han var da heller ikke i tvivl, da han blev tilbudt at deltage i ADEX-projektet, hvor ny-diagnosticerede Alzheimerpatienter dyrker motion. I februar sidste år begyndte han på det fire må-neder lange træningsforløb – og det var noget af en mundfuld.

– Det tog meget tid, og så var det meget anstrengende i starten, fortæller Christian. Han var umådeligt træt, når han kom hjem, og da han efter to måneders hård træ-ning stadig ikke følte nogen

fremgang, var det svært at hive moti-vationen frem til at komme af sted de tre gange hver uge, som projektet kræ-ver.

Men så skete der pludselig noget. Rig-tig meget, faktisk.

– Jeg mærkede en tydelig fremgang. Og jeg fik det me-get bedre med mig selv, hu-sker han.

Christian blev bedre til at huske og til at finde rundt. Og hans tolerancetærskel blev normaliseret.

– Sådan noget som støj kunne gøre mig vanvittig. El-ler mange mennesker, der talte samtidigt. Det var ræd-

Gode råd til den pårørende

Tal åbent sammen om situ-

ationen, så I ikke går skævt

af hinanden. Aftal for ek-

sempel, at den syge siger

til, når der er funktioner

eller situationer, han eller

hun har svært ved.

Hold fast i dagligdagen

så vidt muligt. Man skal

ikke lade sine negative

forventninger til sygdom-

men styre sit liv. Så bliver

de selvopfyldende pro-

fetier.

Find eller skab et netværk

af ligesindede.

Humor er vigtigt – man må

ikke falde ned i et stort sort

hul og blive der.

Kilde: Margit Andersen, hustru til Alzheimer-patient

+

Christian Andersen har god er-

faring med et computerprogram

særligt udviklet til Alzheimer-

patienter. Programmet findes

på www.lumosity.com og er

udviklet af amerikanske universi-

teter. Det er på engelsk og koster

ca. 450 kr. om året at have fuld

adgang. Programmet tager 20

minutter og er yderst krævende.

”I starten var jeg fuldstændig

udmattet bagefter, men det har

hjulpet mig meget – jeg kan

for eksempel mærke det, når

jeg kører bil”, fortæller han. Og

tilføjer, at han har erfaret, at han

klarer opgaverne bedre, når han

lige har dyrket motion.

”Hvis jeg opfører mig som en idiot, så må du altså meget undskylde!” Christian Andersen har laert, at det er bedst for alle at vaere åben om sin demens-situation.


helse: fokus

selsfuldt. Men det er fuld-stændig væk i dag.

Også Christians kone kun-ne mærke den store forskel:

– Det aggressive forsvandt. Det var som om, han blev sig selv igen, fortæller Margit.

Ud af isolationenI dag træner Christian Ander-sen stadig tre gange om ugen med høj puls – han følger fy-sioterapeuternes program fra ADEX, men klarer det selv i et fitnesscenter. Og så slår han to fluer med ét smæk, idet han næsten har gjort sin egen situation til et fuldtidsjob. Han og hans kone er ambassadø-rer for ADEX-projektet og har været med, når der skulle re-krutteres nye deltagere. De er også i gang med at starte en netværksgruppe for tidligt de-mente i Holbæk Kommune, og de har deltaget i dannel-sen af såvel en demens-grup-pe som en pårørende-gruppe, som mødes nogle timer hver måned.

– Mange demente isolerer sig og bliver berøringsangste, fordi det kan være så angstprovokerende at færdes uden for hjemmet, og fordi der er meget skam forbundet med at have Alzheimer. Og det bliver en ond spiral, siger Christian Ander-sen, som også hver dag træner sin hjerne med et ameri-kansk internet-baseret program, der er særligt udviklet til kognitiv træning, som er meget vigtig for Alzheimer-patien-ter.

Håb og glædeChristian Andersen kommer flere gange tilbage til, hvor hård en situation det er for ægtefællen – og hvor lidt hjælp der er at hente i samfundet, som efter hans mening ikke anerken-der sygdommen på dens rette betingelser. Parret er enige om, at det er vigtigt at få snakket.

– Det hjalp meget, at vi for eksempel fik talt om Christians angst for at tage ud og handle. Så forstod jeg bedre, hvorfor han aldrig ville, siger Margit.

Men også de barske realiteter omkring fremtiden er det vig-tigt at få vendt, mener de. Mange omkring dem i Alzheimer-netværket er i dag døde eller på plejehjem, så situationens al-vor trænger sig konstant på. Men midt i det hele lever håbet og glæden over, at Christian i dag kan leve stort set symptomfrit. Hans aktive indsats har båret frugt, og selvom ingen ved, om den kan holde sygdommen helt væk, så nyder de hver dag.

– Vi skal alle dø, og Alzheimer dør man af på et eller an-det tidspunkt. Men jeg kan sagtens nå at dø af noget andet, fastslår Christian Andersen med et smil.

Gode råd til dig der har Alzheimer

Tal om din sygdom med alle!

Åbenhed er det allervigtigste.

Jo mere du taler om det, jo

bedre får du det med dig selv,

og jo mere accepterer du din

situation og gør den nemmere

for dig!

Behold dine sociale kontakter,

og gør noget for at holde dem

ved lige!

Kom i gang med fysisk aktivi-

tet, kognitiv træning og andre

tiltag – jo før, jo bedre!

Kom ud i den friske luft, lad

være med at isolere dig in-

denfor!

Motion er altafgørende, også

for humøret. En gåtur gavner,

men hvis du kan, så få motion

med højere intensitet – aller-

helst under rådgivning af for

eksempel fysioterapeuter.

Få ordnet alle papirer med

dine pårørende nu, så de ikke

pludselig står i en situation,

hvor det er for sent!

Sæt dig ind i din sygdom, og

hvad du kan gøre. Meld dig ind

i Alzheimerforeningen – de kan

rådgive om alt, hvad du har

brug for, også de praktiske ting

omkring papirer mv.

Kilde: Christian Andersen, Alzheimer-patient

Christian Andersen fremhæver, at det sociale element i ADEX-projektet havde stor betydning. ”Det var

festligt, og jeg nød både fællesskabet med ligesindede, og med de fagpersoner, der var omkring projek-

tet, og som jeg har brugt til at stille spørgsmål om alt omkring min diagnose”, siger han.


helse: fokus

Motion mod demensF

ysisk aktivitet midt i livet nedsætter risikoen for Alzheimers sygdom og andre demens-til-stande, viser forskning. Især motion med høj

intensitet ser ud til at være eff ektivt, og om kort tid vil et dansk forskningsprojekt, ADEX-projektet, af-dække, om fysisk aktivitet også kan være med til at bremse Alzheimers sygdom, når man først har fået den. Syv klinikker i Danmark deltager i projektet, som er et af de største i verden af sin slags.

Deltagerne, som er ny-diagnosticerede, let de-mente Alzheimer-patienter, bliver testet fysisk og kognitivt (det vil sige på deres evne til for eksem-pel at kunne opfatte, ræsonnere og problemløse) før, under og efter træningen, som varer fi re må-neder. Blandt andet laves der scanninger af hjer-nen, og både patient og ægtefælle interviewes undervejs. Deltagerne træner tre gange en time om ugen på små hold. Den første måned er til-vænning til træning, i de tre sidste indgår der rela-tivt hård fysisk konditionstræning.

Det gør en forskelDer foreligger endnu ingen offi cielle resultater af projektet, men på Hukommelsesklinikken i Roskil-de, som er en af de syv ADEX-klinikker, mærker man en klar tendens.

– Deltagerne får bedre kondition, stærkere muskler, bliver friskere psykisk og deltager bedre socialt, fortæller fysioterapeut Bente Holm, som er en af de to fysioterapeuter, der styrer træningen.

– Deltagerne hygger sig på holdet, selvom det er hårdt for fl ere af dem at skulle af sted tre gange om ugen. De har ligesom alle os andre svært ved at

ADEX-PROJEKTET:

Fokus på

hjernen

helse: fokus

Motion mod

Fokus på

hjernen


helse: fokus

komme i gang med at være fysisk aktive – og her hjælper det af være i en gruppe, fortæller hun, og tilføjer at en Alzheimer-diagnose let fører til, at man fører mange ting ind under diag-nosen, også trætheden. Men i mange tilfælde er det jo bare en helt normal reaktion som følge af inaktivitet, påpeger hun.

Overvåget træning– Projektet er krævende, også rent praktisk. Men de, der har gennemført, har været meget glade for det. De er blevet mere aktive, mere nærværende – og deres pårørende for-tæller, at de er blevet mere ”som de var før sygdommen”, supplerer Susanne Kristiansen, som er sygeplejerske på Hukommelsesklinikken i Roskilde.

– Desværre er det en udfordring, når projekttræningen stopper, for der mangler specialiserede tilbud i kommunerne. Og mennesker med Alzheimers sygdom kan som regel ikke bare træne uden opsyn, er Susannes Kristiansens erfaring.

ADEX-klinikkerne er i fuld gang med tredje hold og starter nye hold sidst på sommeren 2013.

Læs mere om ADEX-projektet på

www.videnscenterfordemens.dk/adex

Hvad er Alzheimer?

Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, der især rammer

ældre. Sygdommen er den hyppigste årsag til demens.

Cirka 85.000 danskere har en demenssygdom, heraf har cirka

halvdelen Alzheimers sygdom. Man anslår, at knap 1 procent i

aldersgruppen 65-69 år og omkring 20 procent over 90 år har

Alzheimers sygdom. Mellem 4.000 og 5.000 danskere under

65 år er ramt.

Årsagerne kendes ikke. Men forskerne kan konstatere foran-

dringer i blandt andet hjernens signalstoff er og i selve hjerne-

cellerne.

Den væsentligste risikofaktor er høj alder. Men også tilstande og

adfærd som højt blodtryk, sukkersyge, rygning m.v. kan have

betydning.

2-3 procent af alle tilfælde af Alzheimers sygdom er arveligt

betingede – det gælder særligt de former, der sætter ind tidligt.

Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men man har

medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne – det virker

dog ikke på alle patienter. Rådgivning samt praktisk støtte og

aflastning i hverdagen er de vigtigste elementer i behandlingen.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er Alzheimer?

Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, der især rammer

ældre. Sygdommen er den hyppigste årsag til demens.

Cirka 85.000 danskere har en demenssygdom, heraf har cirka

halvdelen Alzheimers sygdom. Man anslår, at knap 1 procent i

aldersgruppen 65-69 år og omkring 20 procent over 90 år har

Alzheimers sygdom. Mellem 4.000 og 5.000 danskere under

65 år er ramt.

Årsagerne kendes ikke. Men forskerne kan konstatere foran-

dringer i blandt andet hjernens signalstoff er og i selve hjerne-

cellerne.

Den væsentligste risikofaktor er høj alder. Men også tilstande og

adfærd som højt blodtryk, sukkersyge, rygning m.v. kan have

betydning.

2-3 procent af alle tilfælde af Alzheimers sygdom er arveligt

betingede – det gælder særligt de former, der sætter ind tidligt.

Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men man har

medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne – det virker

dog ikke på alle patienter. Rådgivning samt praktisk støtte og

aflastning i hverdagen er de vigtigste elementer i behandlingen.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

+

Skanderborgvej 152A · 8382 Hinnerup · Tlf. 8698 6540 · Fax. 8698 8840 www.deepseapharma.dk

DeepSeaPharma anbefaler K2-vitamin til personer, som ønsker at vedligeholde normal knoglestruktur i kombinationen:

K2 -Vitamin Nøglen til bedre udnyttelse af dit kalktilskud.

Den anbefalede dosis bør ikke overskrides.Kosttilskud bør ikke anvendes som erstatning for varieret kost. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedplejerske anvendes af gravide eller børn under 11 år. Opbevares utilgængeligt for børn.

K2 -Vitamin

KrillOmega med D-vitamin K-2 vitamin plus et kalktilskud.

Hver tablet og indeholder90 mikrogram K2- vitamin (Menaquinon-7) 120% af ADT. 100% soyafri. Dosis: 1 tablet daglig i forbindelse med et måltid.

Pris pr. dagsbehandling med K2 vitamin: 2,00 kr. ved køb af 120 tabletter, porto- og gebyrfrit leveret.

Bestil på www.Deepseapharma.dkeller ring til DeepSeaPharma , 8382 Hinnerup på tlf. 86986540eller send en mail til : [email protected]

Hver tablet og indeholder90 mikrogram K2- vitamin (Menaquinon-7) 120% af ADT. 100% soyafri.

Nøglen til bedre udnyttelse af dit kalktilskud. • D-vitamin øger optagelsen af kalk fra tarmen. • D-vitamin øger produktionen af inaktivt osteocalcin, som er ansvarlig for aflejring af kalk i knoglerne. • K2-vitamin aktiverer osteocalcin og først da kan osteocalcin reagere med kalk og opretholde knoglestrukturen.• K2-vitamin mangel betyder reduceret aflejring af kalk i knoglerne.

DeepSeaPharma anbefaler K2-vitamin til personer, som ønsker at vedligeholde normal knoglestruktur i kombinationen:

• D-vitamin øger optagelsen af kalk fra tarmen. • D-vitamin øger produktionen af inaktivt osteocalcin, som er ansvarlig for aflejring af kalk i knoglerne. • K2-vitamin aktiverer osteocalcin og først da kan osteocalcin reagere med kalk og opretholde knoglestrukturen.• K2-vitamin mangel betyder reduceret aflejring af kalk i knoglerne.


Motion forebygger hjernesvindMed alderen sker der naturligt et svind af et særligt område af hjernen, hippocampus, på indersiden af tindingelapperne. Hippocampus har en afgørende betydning for indlæring og hukommelse.

Hos ældre, der ikke er særligt fysisk aktive, skrumper hippocampus cirka 1-2 procent årligt, men processen kan tilsyneladende bremses el-ler endda vendes om ved hjælp af motion.

For eksempel har et amerikansk studie for nylig vist, at tre raske 40 minutters-gåture om ugen er nok til at modvirke det aldersbetingede svind af hippocampus. I forsøget deltog 120 ældre uden demens, på gennemsnitligt 67 år, og de blev delt i to grupper: Den ene gik ture tre gange 40 minutter om ugen i et rask tempo, der gjorde dem let forpu-stede; den anden gruppe brugte en tilsvarende mængde tid på strækøvelser og let muskeltræning, der ikke gav særlig meget sved på panden. Alle deltagere blev hjernescannet fl ere gange i forløbet.

I gruppen med stræk- og muskeløvelser så man som forventet et svind i hippocampus på ca. 1,4 procent efter et år. Men i gruppen, der gik ture, sås en øgning af hippocampus’ størrelse på cirka 2 procent. Desuden kunne man konstatere en større mængde af en særlig vækst-faktor, BDNF, i blodet. BDNF er involveret i dannelsen af nye hjernecel-ler og deres indbyrdes forbindelser.

Konklusionen er, at gåture er et enkelt, overkommeligt og eff ektivt middel til at påvirke sit ‘hjernehelbred’ i gunstig retning og modvirke al-dersbetinget forfald.

Kilde: Videnscenterfordemens.dk

+

Tegn på demens

Demens påvirker mennesker på forskellig vis. Ikke

to sygdomsforløb er ens. Typiske tegn kan være:

• Hukommelse, koncentration, rumopfattelse,

sprogfærdighed eller problemløsning begynder

at svigte

• Svigtende overblik, svigtende initiativ, problemer

med at finde de rigtige ord, finde vej eller løse

praktiske opgaver

• Ændringer i humør eller temperament

Symptomerne bliver gradvist værre, og der kom-

mer efterhånden nye oveni, der også forværres

gradvist. Sygdommen påvirker i stigende grad

hverdagen, også for de pårørende

Alle mennesker ændrer sig i takt med, at de bliver

ældre. Man får måske lidt sværere ved at lære helt

nye ting, eller man bliver knap så hurtig til at udfø-

re forskellige opgaver. Det er dog vigtigt at skelne

mellem normal aldring og sygdom. Hvis man ople-

ver væsentlige ændringer i for eksempel hukom-

melse eller adfærd, er det vigtigt at søge læge,

blive undersøgt og få afklaret, hvad årsagen er

Kilde: Videncenterfordemens.dk - hvor du kan læse meget mere om demens.

Når man har overskud fy sisk, er det nemmere at fortsaett e andre st eder. For eksempel kan de pludselig deltage, når familien går en tu r i skoven.

helse: fokus


• Umiddelbar smertelindring• Fremskynder heling• Hæfter til mundens slimhinde• Helt naturligt - kan anvendes fra 0 år• Også til rifter og småsår i munden• Fås som gel, spray og mundskyl

Lad ikke smerter eller manglende nattesøvn tage glæden...

Aftamed giver effektiv hjælp helt naturligt af smertefulde tilstande i munden, som fx blister og tandfrembrud.

blister i munden. Fås uden recept på apoteket. Umiddelbar smertelindring Fremskynder healing Klæber til mundens slimhinde Kan bruges af spædbørn, børn & voksne Også til rifter og småsår i munden Fås som gel og spray

Produktet købes uden recept på apoteket eller på www.navamedic.com

10/01/12 14.50


af smertefulde tilstande i munden, som fx blister og tandfrembrud.

Fremskynder healing Klæber til mundens slimhinde Kan bruges af spædbørn, børn & voksne Også til rifter og småsår i munden Fås som gel og spray

Produktet købes uden recept på apoteket eller på www.vitafl o.netSkriv ”MOR” Rabatkode feltet og få 5% rabat ved køb på www.vitafl o.dk

Vita�o_halvside_2012.indd 2 10/01/12 14.50


af smertefulde tilstande i munden, som fx blister og tandfrembrud.

Fremskynder healing Klæber til mundens slimhinde Kan bruges af spædbørn, børn & voksne Også til rifter og småsår i munden Fås som gel og spray

Produktet købes uden recept på apoteket eller på www.vitafl o.netSkriv ”MOR” Rabatkode feltet og få 5% rabat ved køb på www.vitafl o.dk

Vita�o_halvside_2012.indd 2 10/01/12 14.50

helt naturligt

.navamedic.com

helt naturligthelt naturligt

• rabat ved mere end 200 steder i hele landet.• adgang til konkurrencer og krydsord.• lodtrækninger hver uge.• et sted at dele dine tanker på debatforum og blogs.

Pensionistkortet giver dig:

Pensionistkortet kan bestilles af folk +65 og koster et engangsbeløb på 100 kr. og giver rabatter på op til 60% som trækkes fra direkte i butikken.

Rabat til det meste

Pensionistkortet.dk

Læs mere om Pensionistkortet

eller bestil det med det samme på:

www.pensionistkortet.dk

- eller ring på 22 33 09 09

Nu kan du også læse helse på iPadogså læse helse på iPad

Gratis


helse: fokus

Det er ikke en livstidsdom

HJERNESKADE:

Hjernen er et overraskende plastisk organ, som selv efter omfattende skader kan genoptrænes til at fungere nærmest som inden skaden. Genoptræning og tid kan gøre hele forskellen.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Lars H. Laursen

Fokus påhjernen

Ingen havde tænkt på, at det kunne være en tu-mor i hovedet, da Kira Lindeskov for halvandet år siden blev syg med hovedpine og opkast.– Jeg var meget træt, kunne ikke holde noget i

mig, men kastede alt op igen, så snart det var kommet ned. Jeg havde ondt i nakken, men in-gen feber. Til sidst følte jeg mig så dehydreret og omtåget, at jeg insisterede på at få et drop, da vi var hos vagtlægen for tredje gang, og jeg blev indlagt på Hvidovre Hospital.

Droppet hjalp på Kiras symptomer, men en op-mærksom læge undrede sig over, at der tilsyne-ladende ikke var noget galt med Kiras mave, så han bestilte en skanning af hendes hoved.

Frank Humle er direktør for Center for Hjer-neskade, og han er ikke ubekendt med, at en


helse: fokus

svulst i hovedet kan føre til influenza-lignende symptomer.

– Afhængigt af hvilke forbindelser, svulsten klemmer på i hjernen, kan man blandt andet opleve svimmelhed, lammelser, hovedpine, generel utilpas-hed, og opkastninger er heller ikke usædvanligt. Det kan give rigtig mange forskellige symptomer.

Skanningen viste en tumor på 5 x 5 x 6 cm – altså større end et almindeligt hønseæg – i den forreste del af hove-det. Det var den 21. august 2011, og Kira havde på det tidspunkt været hjemme med sin ”virus” i 10 dage.

Men Kira var heldig, tumoren var godartet og kunne fjernes fuldstændig ved operation.

– Jeg kan huske, at jeg om morge-nen inden operationen stod foran spej-let og tænkte ”Nu er jeg syg, men jeg føler mig rask, når jeg vågner efter ope-rationen, så er jeg rask, men jeg føler mig nok syg”.

Når hjernecellerne dørDen antagelse fik Kira ret i. Mere end hun havde forventet, for efter de otte

uger, hun var blevet stillet i udsigt, det ville tage at komme sig, var hun stadig meget træt og slet ikke i stand til at tage på arbejde. Udover trætheden var hendes kognitive evner også påvirket.

– En del hjerneceller kan dø, når man har en stor tumor i hovedet. Blodforsy-ningen til cellerne kan blive så afklemt, at de dør af iltmangel. Desuden er det ikke usædvanligt, at man kommer til at ødelægge noget væv i forbindelse med, at man tager tumoren ud, fortæller Frank Humle. Hvilken skade, man skal leve med efter sådan et indgreb, er me-get forskelligt, og det kræver altid en in-dividuel test og vurdering at finde ud af, om der er funktioner, der er gået tabt.

– Man kan blive påvirket på mange forskellige måder afhængig af, hvor skaden sidder. Kiras tumor sad foran, hvor der blandt andet er de centre, der styrer mange af vores sociale kompe-tencer, vores evne til planlægning, em-pati og initiativ. Det er mange af de funktioner, som gør os til de personer, vi er. I nogle tilfælde kan man godt æn-dre personlighed til en vis grad, fortæl-ler Frank Humle.

Hold din hjerne i form

Selv om du ikke har en hjerneskade, så

bør du alligevel holde din hjerne i god

form. Det gør du ved at være fysisk aktiv

minimum en halv time dagligt. Det fysi-

ske funktionsniveau har betydning for de

kognitive evner. Du skal interessere dig

for omverdenen, måske lære et nyt sprog

og være socialt aktiv. Vær interesseret i

andre mennesker – og så dem, der me-

ner noget andet end dig. Det betyder, at

du skal bruge din hjerne fleksibelt – både

for at forstå deres argumenter og for selv

at konstruere nye argumenter, der kan il-

lustrere din holdning for dem. Suduko og

kryds & tværs er gode problemløsnings-

opgaver, men det kan ikke stå alene. Det

er vigtigt at stimulere hjernen på mange

forskellige måder, så de forskellige facet-

ter bliver udfoldet og brugt. Hjernen skal

inspireres og stimuleres. Og så skal den

have noget godt at spise som fisk, blåbær

og broccoli.

Hvad er kognitive evner?

Kognition er erkendelse, tænkning og an-

vendelse af viden. Kognition indgår sam-

men med emotion (følelse, affekt) og

konation (vilje, stræben, handling) i en

tredeling af bevidsthedslivets (sjælens)

elementer eller evner, der kan spores til-

bage til Platon.

Kilde: denstoredanske.dk

+

+



helse: fokus

En af de ting, som ofte er et problem i forhold til hjerneskader i den forreste del af hjernen, er at omverdenen ikke kan se, at der er noget galt. Hvis man er blevet lam eller har fået et talebesvær som følge af en skade, så er det meget tydeligt for de pårørende, at alt ikke er, som det plejer. Ved skader i frontallap-perne, kan det være evnen til at omgås mennesker eller tage initiativ, der er påvir-kede, og så bliver man nemt opfattet som ugidelig eller ubehøvlet, fortæller Frank Humle.

Kunne ikke se en filmEfterhånden som ugerne gik, og Kira stadig ikke genvandt sin energi eller de kognitive evner, hun havde haft inden operationen, blev hun bekymret.

– Jeg kunne ikke læse en bog eller følge med i en film. Jeg kunne simpelt-hen ikke følge med i plottet og forstå, hvorfor karaktererne i fortællingen gjor-de, som de gjorde. Jeg har ellers altid læst mange bøger og set mange film. Jeg arbejdede med koordination af kom-plicerede processer og var en god plan-

lægger, men jeg kunne pludselig ikke overskue selv få informationer. Jeg hav-de svært ved at træffe de mest simple beslutninger i begyndelsen. Jeg kunne ikke engang finde ud af, om jeg skulle have leverpostej eller spegepølse på min rugbrødsmad.

Derfor tog Kira en samtale med en neuropsykolog, som sendte hende vide-

re til Center for Hjerne-skade.

– Det var fantastisk at møde en neuropsy-kolog. For første gang virkede det som om, der var en, der forstod de gener, jeg havde. På Center for Hjerneskade fik jeg endelig den

hjælp, jeg havde brug for, og jeg mødte andre med hjerneskader og oplevede, at det ikke behøver at være en livstidsdom at få en hjerneskade. Hjernen er fuld-stændig fantastisk, og man kan opnå gode resultater gennem den rette træ-ning.

Udgangspunktet er de bevarede evnerNår Center for Hjerneskade modtager nye elever, som de kalder deres brugere,

begynder de med at lave en række tests, der skal vise præcis, hvilke kompetencer der er intakte, og hvilke der er beskadigede.

– Det er vigtigt, at der også er fokus på de bevarede evner, da de skal hjælpe med genoptræningen. Hvis man træner intensivt og hurtigt, kan man opnå rigtig gode resultater, uanset om det drejer sig om fysiske eller mentale skader.

Udover at genoptræne med henblik på at genvinde tabte evner, så er kom-pensationsstrategier en vigtig del af ar-bejdet på centeret.

– I modsætning til hvad mange tror, så har hjernen ikke en imponerende overkapacitet, så efter alvorlige hjerne-skader, vil der være ændringer i ens funktionsniveauer, som man skal lære at leve med. Det kan være, at ens hukom-melse er påvirket, og så kan det være en kalender og en mobiltelefon med på-mindelser, der skal bruges aktivt for at kompensere for den manglede evne til at huske, siger Frank Humle.

Desuden er fysisk træning en del af for-løbet, for den fysiske træning skaber en dynamik og aktivitet i hjernen, der hjælper med genoptræningen – også selv om der ikke er opstået problemer med motorikken.

Happy ending – Jeg er så taknemlig for, at jeg har fået mit liv igen. Det var mit held, at tumoren var godartet og kunne fjernes fuldstæn-dig ved operation uden efterbehandling. Jeg var også heldig, at der var et sted som Center for Hjerneskade, hvor jeg fik uvurderlig hjælp til genoptræning. Dyg-tige læger og den rette genoptræning er afgørende for, at jeg i dag er helt rask og uden mén.

Kira gik til genoptræning på Center for Hjerneskade i knap to måneder, hvorefter hun ikke længere havde nogle gener. I dag lever Kira et liv, der til forveksling minder om det liv, hun levede før. Eneste forskel er en oplevelse, som har givet tingene et an-det perspektiv.

En af de ting, som ofte er et problem i forhold til hjerneskader i den forreste del af hjer-nen, er at omverdenen ikke kan se, at der er noget galt.

Fysisk træning skaber en dynamik og aktivitet i hjernen, der hjælper med genoptræningen –

også selv om der ikke er opstået problemer med motorikken.

helse: xxxxx


helse: konkurrence

NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 5. maj 2013.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

VindKender du det med sure sportssko? Den dårlige lugt i køleskabet? Mados der hænger i køkkenet længe efter, der er ryddet op? Sommerhuset, der lugter indelukket og fugtigt? Med produkter fra House of Coal kan du løse problemet.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende

os de rigtige svar senest 5. maj 2013:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld og send den til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert, og send det til os.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

HVOR KOMMER BAMBUSKULLET FRA? THAILAND SPANIEN KINA

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

Kul bruges allerede i filtre til emhætter, nye biler, i trak-

torer, gasmasker, forbindinger, stomipatienter, aircondi-

tion, rensning af vand m.v., og nu kan du også få gode

produkter til hjemmet. Kul fra House of Coal er 100%

naturligt og miljøvenligt. Det fremstilles i Thailand af

bambus fra bæredygtige skove. Via en særlig bræn-

dingsproces fremstilles trækul med en helt unik absor-

beringsevne, særlig velegnet til at fjerne lugt og

fugt. Det lyder simpelt og helt enkelt … det er det også.

Præmien indeholder blandt andet: 3 kulpuder til skabe,

1 pude til bryggers eller bad, granuleret kul til dekorati-

on, en yogamåtte og pude, og kulstave.

Vaerdi 1.500,-

Sådan bliver du en ”nize” forælder

Selv det sødeste lille englebarn bliver en dag teenager, og så er alt pludselig meget anderledes. Både for dig, som forælder og for dit barn, der er ved at blive voksen.

Af: Pia Beck Rydahl, ungeekspert og familieterapeut / Foto: Colourbox

Der sker en naturlig forandring i din relation til dit store barn, når han eller hun kom-mer i puberteten. Venner, musik, compu-

terspil eller andre interesser får større betydning,

og det kan virke som om, du er ligegyl-dig og kun kan bruges til serviceydelser som at hente og bringe, vaske tøj og servere mad. Det er både svært og spændende, når et barn går ind i den sidste fase inden voksenlivet. Det kan gøre lidt ondt, når de sidste bidder af navlestrengen klippes over. Det er nær-liggende at holde fast, styre og be-stemme. For der sker også en masse i forældres følelsesliv i de forandringspe-rioder – og det er ikke alt sammen lige velkomment.

En typisk fælde, vi alle falder i, er, at vi forventer at vores

børn skal kunne mere og være mere og i det hele taget, overhale os inden-om i livet. Men vi kan ikke

forvente, at vores døtre skal markere sig over for

sine selvsikre veninder i sko-len, hvis vi selv er den søde, gode pige, der gør alle tilpas på arbejdspladsen og i famili-en. Vi kan heller ikke forvente at vores søn lukker compute-ren med et smil og springer ud af døren med løbeskoene på, hvis vi selv sidder bag skærmen mange timer i døg-net, og den eneste motion vi får, er når vi går ud til bilen på vej hjem fra jobbet.

helse: sind og psykologi


Hop over rådgiverfaelden Husk på, at andres råd er svære at følge. Selv råd, der er meget over-bevisende, er ikke altid nemme at følge. Især ikke hvis de medfører no-get, der er svært – eller hvis rådet rammer et ømt punkt, vi selv er util-fredse med. ”Du skal bare sige fra over for hende i morgen” siger du måske til din datter om hendes forhold til den populære og domineren-de pige i klassen. Men tænk over det … "bare sætte grænser". Hvordan gør man det? Er du selv god til det, du rådgiver om? Og er det et for stort skridt for din teenager, så det bliver en fiasko bare at tænke på det?

At forsøge at følge dit voksenråd kan komme til at forværre din teenagers oprindelige udfordring, fordi han eller hun måske ikke alene er ked af problemet, men nu også bliver ked af den manglende evne til at følge de råd, du har givet.

Du forstår mig ikke, mor! Når vi som forældre lader "fixegenet" tage over og forsøger at fjerne de svære følelser fra vores teenager, gør vi bare ondt værre. Som oftest handler vores forsøg på at "fixe" mere om vores egne behov end vores teenager. I stedet for at møde teenageren, hvor han eller hun faktisk er, prøver vi at fjerne smerten, både for os selv og vores barn, fordi vi ikke selv kan eller vil rumme den. Men vi kan ikke som forældre fjerne alle de svære følelser og situationer for vores børn, og vi ender i stedet med at gøre vores teenager endnu mere frustreret og ked af det, fordi han eller hun ikke føler sig set og mødt. Mange konflikter opstår her.

Det handler ikke om dig.Forsøg at undgå at tage din teenagers følelser personligt. Det er let at tage negative følelser personligt, og det kan gøre ondt at lytte til vores store barn, når han/hun er vred, såret eller trist. Her finder vi ofte "fix-er" rådene frem igen, men det er i sådanne situationer, at vores barn længes mere efter vores empati og indlevelse. Når du kan holde det ud, som din teenager fortæller, kan din teenager også komme til at rumme det selv.

Tillad det svaere at få plads Enhver teenager kan læse kritik, modstand, uvilje, vrede og så videre hos os voksne. Både i stemmen, kropssprog og andre ubevidste signa-ler. Børn er kompetente og læser ofte din indre tilstand, før du selv er klar over, hvordan du har det.

Hvis din teenager frygter en negativ reaktion fra dig i en samtale, vil han eller hun ikke kunne svare frit på dine spørgsmål. Han/hun vil vir-ke lukket eller usikker, fordi han/hun forsøger at være loyal både over for dig og for sig selv. Det bliver en umulig opgave, og det ender ofte i, at du som forælder bliver undgået.

Hvis vi forlanger, at vores teenager skal ændre på noget, skal vi selv gå samme vej som familiens ledere. Det øger også vores forståelse for, hvor svært det er at gøre noget nyt og æn-dre på noget. Sådan får vi mulighed for at motivere og inspirere vores store børn i stedet for at kritisere og holde moralprædikener, der alligevel er så hule, at vores børn og unge ikke gider lytte til dem.

Bevar forbindelsen til din teenager”Han er helt umulig”, ”Min teenager do-

minerer så meget, at der slet ikke er

plads til os andre”, ”Hun har fyldt så me-

get, siden hun var lille”, ”Hun er så be-

sværlig og dramatisk” er ord jeg ofte hører i mit job som familieterapeut, når forældre er frustrerede over deres børn og teenagere. Når vi har så megen fo-kus på det negative, skaber det en kløft imellem vores barn og os. Her ryger nærheden også, så vi får sværere ved at mærke, hvordan vores teenager har det. Teenageren lukker af, og vi hører mindre om, hvad der sker i skolen, blandt kammeraterne og med kærester, og så kan vi ikke støtte med samtale og sparring.

Bliv inddraget i stedet for undgået af din teenagerHvis jeg kun skal sige en ting, der er vigtig at have i relation til sin teenager, så er det en "nær forbindelse". Det er en relation, hvor der er dialog, når tin-gene er svære, og hvor du bliver ind-draget i stedet for undgået. Derved har

Sådan taler du med din teenager


Guide

1

2

3

4Det er både svaert og spaen-dende, når et barn går ind i den sidste fase inden vok-senlivet. Det kan gøre lidt ondt, når de sidste bidder af navlestrengen klippes over.




du mulighed for at være sparringspart-ner og får chancen for stadig at påvirke og præge dit store barn.

Vil vi nå ind til vores teenagere og kommunikere ligeværdigt med dem, skal vi slukke for den klassiske forældre-rådgiver båndoptager. Store børn har svært ved at optage alle vores velme-nende råd og forslag til løsninger på deres vegne. Mange af os har en auto-matisk adfærd, når vores børn har det svært. Vi ”fi xer” deres problemer hur-tigst muligt. Sikkert fordi det er så svært for os, når de har det svært. Men det udvikler ikke dit barn og fj erner heller ikke smerten. I stedet skaber det en kløft imellem jer. Brug i stedet de svære episoder til at lære de unge mennesker at tænke selv og udvikle selvindsigt.

Vaer undrende og åben Når du bruger åbne og coachende spørgsmål, tager du udgangs-punkt i undren, i stedet for at forsøge at løse et problem. Det vil sige, du skal spørge uden at søge et bestemt svar. Hvis din teenager kom-mer hjem og fortæller om en oplevelse, der var svær så spørg ind:

”Hvad skete der så? Hvordan var det for dig? Hvad tænkte du, da

det skete? Hvad synes du om, at X gjorde sådan? Hvad gjorde du?

Hvad gjorde hun/han? Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?

Har du brug for hjælp fra mig? Hvad lærte du af den situation? Hvad

er du mon i gang med at lære for tiden, i den her svære tid?”

Vaer personlig og del ud af dig selv. Tal ud fra dig selv. Fortæl om oplevelser, du selv har haft i dagens løb, som har været spændende eller udfordrende for dig. Fortæl det til din teenager på et tidspunkt, hvor du fornemmer, at I er på samme ’linje’. Du får på den måde en mere ligeværdig dialog, som også giver din teenager mulighed for at lære af de oplevelser, du deler. Han eller hun kan bruge dine ord og oplevelser til at genkende sig selv i. Og måske sige ”Sådan havde jeg det også i dag, da X skete”.

Drop mikrofonen Ligeværdige samtaler handler også om at lytte til og dele med hinan-den. Også fra voksen til barn. Forhold dig så åbent, du kan for din teenagers indre verden. Deres vej til dybere mening, kan være en helt anden end din. Din teenager er ved at udvikle sine egne værdier, og det er igennem dem, at han eller hun fi nder svar.

5

6

7

Info

Pia Beck Rydahl er indehaver af Hverda-

gens Helte som arbejder med at styrke

teenagefamiliers kommunikation og re-

lationer til hinanden. Hun er familietera-

peut og ungdomscoach og har skabt

ungdomskurset Teenpower, der inspire-

rer unge med værktøjer til at udvikle de-

res selvværd. Pia er endvidere yogalæ-

rer og meditationstræner, og forfatter til

bogen ’Teenpower’ og medforfatter til

bogen ’Tweens’. Læs mere på

www.hverdagenshelte.com

+


Info

Pia Beck Rydahl er indehaver af Hverda-

gens Helte som arbejder med at styrke

teenagefamiliers kommunikation og re-

lationer til hinanden. Hun er familietera-

peut og ungdomscoach og har skabt

ungdomskurset Teenpower, der inspire-

rer unge med værktøjer til at udvikle de-

res selvværd. Pia er endvidere yogalæ-

rer og meditationstræner, og forfatter til

bogen ’Teenpower’ og medforfatter til

bogen ’Tweens’. Læs mere på

www.hverdagenshelte.com

Levlykkeligt.dk

Denne artikel er lavet i samarbejde med

Levlykkeligt. Levlykkeligt er Danmarks

største og mest besøgte portal for livs-

kvalitet, fysisk velvære og personlig ud-

vikling. Levlykkeligt’s vision er at frem-

me hele feltet for livskvalitet og

personlig udvikling; at inspirere til bedre

relationer mellem mennesker og der-

ved en bedre verden.

+

helse: xxxxx

Få dit eget Helse i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected] eller på telefon 9644 4542

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Hel

se 0

4 - 2

013

Navn:

Adresse:

Postnummer:

By:

Telefon:

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Ja tak

Forlaget Mediegruppen+ + + 17746 + + +7993 Sydjylland – Fyn USF B

Pors

chev

ej 1

2, 7

100

Vej

le

Du kan best ille på:

Helse– et helt år

kr. 289,-Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr

i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected]

Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

kr. 289,-289,-289Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr

helseVIDEN OM SUNDHED

helse: nyt


Sygehusene får indfl ydelse ved genoptræningNår en hjerneskadet patient skal genoptrænes, kan sygehuset frem-over anbefale, at kommunen skal stille et specialiseret tilbud til rådig-hed. Sådan lyder en af de anbefa-linger, som et udvalg under regeringen kommer med efter at have evalueret kommunal-reformen fra 2007.Kilde: Ugeskriftet.dk

SommerøjneNaturlige ingredienser, aktiverende lægeplanter og en holistisk tankegang er ideen bag Dr. Hauschkas make up. De har netop lanceret et bud på et sommer-look, der blandt andet består af en sort mascara med naturlige ingredienser som bi-, candelilla- og rosenvoks samt silke, der skal beskytte og fremhæve hver enkelt øjenvippe og give et dramatisk og dragende look. Samtidig kan du have god samvittighed for en del af ingredienserne er økologiske og Fair Trade.Kilde: Dr. Hauschka

Væk med lus med én behandlingOnce er navnet på et nyt lusemiddel i Danmark. Produktet kan udrydde både lus og æg fuldstændigt med en enkelt behandling, og så skal den kun sidde i håret i 15 minutter. Once virker ved at indkapsle lusene, så de ikke kan komme af med den oversky-dende væske fra blodsugningen, hvilket slår dem ihjel. Samtidig bliver æggenes hulrum fyldt, hvorved de også dør. Det lyder grusomt, men det er ganske eff ektivt.Kilde: Norpharma A/S

Vidste du … Mere end hver fj erde dansker dør af hjerte-karsygdom.Kilde: Hjerteforeningen

helsenyt

GINSING MED VITAMINERGinsing er kendt for at give mere energi og overskud. Gerimax indeholder ud over ekstrakten fra ginsengroden også de daglige vitaminer og mineraler, hvor tilskuddet af kalk og D-vitamin bidrager til vedligeholdelse af normale knogler.Kilde: Lahme

Den natu rlige slankepille

Sommerøjne

Væk med lus med én behandlingOnce er navnet på et nyt lusemiddel i Danmark. Produktet kan udrydde både lus og æg fuldstændigt med en enkelt behandling, og så skal den kun sidde i håret i 15 minutter. Once virker ved at indkapsle lusene, så de ikke kan komme af med den oversky-dende væske fra blodsugningen, hvilket slår dem ihjel. Samtidig bliver æggenes hulrum fyldt, hvorved de også dør. Det lyder grusomt, men det er ganske eff ektivt.Kilde: Norpharma A/S

Ny slankepilleKonjak er en ny, naturlig slankepille til overvægtige voksne. Konjak indeholder glucomannan, som netop har fået EU’s godkendelse for sin slankende eff ekt. I Konjak er gluco-mannan kombineret med chrom, der medvirker til at bevare et normalt blodsukker.Kilde: Mezina

+


Mød Helse på FacebookFå nyheder, deltag i debatten og vær med i sjove konkur-rencer på Facebook. På Facebook kan du dele dine holdninger om sundhed og erfaringer med både sygdom og livsstil med alle andre Helse-læsere. Vi glæder os til at møde dig! Bare søg efter Helse.

- Prøv fantastiske PARODOL-meget mere end blot en tandpasta.

PARODOLs indhold af stærke og antibak-terielle planteolier

• Bekæmper belastende bakterier• Dæmper uro og ømhed ved tænder

og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Bekæmper blister

Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller køb den på

www.parodol.dk

Prøv den og mærk effekten!

HOLD PARADENTOSEN

NEDE - OG FÅ RO I DIN

MUND!

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

EFFEKTIV KUR MODÅREFORKALKNING

KONTAKT

EDTA-Patientforeningen

Landsforeningenforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

Herman Bangs Vej 3 - 8660 Skanderborg - Tlf. 86 52 19 19www.edta-patientforeningen.dk - e-mail: [email protected]


Nu har hjerteforskere bevist, at hjertet har en intelligens, som matcher fornuften. Vores fysiske

hjerte er simpelthen udstyret med så mange forbindelser til nervesystemet, at forskerne mener, man kan betragte hjertet som en selvstændig intelligens. Hjertets neurologi viser også, at hjertet og hjernen hele tiden interagerer. Hjer-tets magnetiske udstråling er også 5.000 gange kraftigere end hjernens, og feltet strækker sig mere end tre meter ud fra kroppen, mens hjernens magnetfelt kun rækker 20 centimeter ud fra hovedet!

Nye strømningerDen vestlige verdens tankegang har de sidste mange århundreder været styret af ydre faktorer som mål, krav og præ-stationer. Og som følge deraf har hjer-nen været redskabet til at fi nde løsnin-ger. Det har ikke været anerkendt at lytte og følge sit hjerte. Det har slet ikke været anerkendt, at lad hjertet vise ve-jen. Den slags kvindagtigt føleri er ble-vet betegnet som useriøst og uviden-skabeligt. Men nu er et paradigmeskifte er på vej! Et paradigme, hvor menne-sket er kreativt og skabende i alt, hvad det foretager sig og oplever. Et skifte der peger i en helt anden retning.

Indre styretFor det er nemlig ikke kun hjerteforskere, der har fundet ud af, at drivkraften, es-sensen og motivationen muligvis kom-

Hjerte-klogmer fra et andet sted end hjernen. Og hjerteforskernes nye viden kan må-ske være med til at hjælpe de moderne ledelsesfi losoff er og forskere, som mener, at vi faktisk er i stand til at lede med hjertet. Ledelsesfi losoff erne mener, at vi mennesker besidder et indre kompas, det vil sige selvindsigt, balance, integritet og indfølingsevne, som vi kan bruge, når vi skal agere i verden. Økonomiske beregninger er ikke længere nok, værdibaseret ledel-se er heller ikke nok, vi skal længere ind, vi skal helt ind i hjertet.

Svært at åbne hjertetHjertets betydning for, hvordan vi fungerer som mennesker, er altså langt større, end hidtil antaget. Og hvis præstationssamfundet er ved sin vejs ende, så bliver det måske heller ikke så farligt at lytte til sit hjer-te. For som verden ser ud i dag, er det alt for sårbart for den enkelte at lytte til og følge sit hjerte. Vi skal helst præstere noget for at føle, at vi er noget. I præstationssamfun-det har det derfor en større betydning, hvad vi kan, hvordan vi ser ud, og hvad vi laver, og det har ingen betydning, hvem vi i virke-ligheden er. Hvis vi åbner vores hjerter på vores arbejdsplads, som ver-den ser ud nu, er vi alt for sårbare. Men der er en længsel efter at få lov til at være sig selv, en længsel efter at mærke sig selv, en længsel efter at lytte til sit hjerte.

Lytte indadOg med de nye strømninger, den nye viden og nye strategier for at agere i denne verden er der nu også en plads til dem, som vælger at følge sit hjerte! Nu behøver vi ikke længere regne den ud, men vi kan være stille og lytte indad. I stedet for at vide hvad jeg vil med mit liv og planlægge ud fra det, får vi nu en mulighed for at lytte til vores hjerte, og på den måde fi nder vi måske ud af, hvad livet vil med os!

Synspunkt!Marianne Florman er tidligere professionel håndboldspiller, studievært på DR-program-met Ha’ det godt, coach, foredragsholder og forfatter til fl ere bøger. Læs mere om hende på www.fl orman.dk.

Marianne

Florman

Men nu er et paradigmeskift e er på vej! Et paradigme, hvor menne-sket er kreati vt og skabende i alt, hvad det foretager sig og oplever

Vi søger kontaktelskende hunde og ejere med tid og overskud til at gøre en forskel for ældre og demente på landets plejecentre. Nye venner og vaner stimulerer din hund. De ældre får lys i øjnene og nye kræfter. Meld jer til på besøgshunde.dk

Din hund har mere at give

Fællesskab Viden Glæde

TrygFo

nden

smba (Tryg

hedsG

rupp

en sm

ba), Lyn

gby H

oved

gad

e 4. 2. sal, 280

0 K

gs. Lyn

gby


helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 04 / april 2013

Gravid? Familieforøgelser kan få mange tanker til at glide gennem hovedet. Kan vi få børn? Bliver jeg en god mor eller far? Fødselsforberedel-ser – er det ikke noget fra 70'erne? Helse sætter fokus på graviditet og alt det, der følger med.

På gensyn

Jeg tænkte, at nu kan jeg ikke spise noget, ikke smage noget, men kun leve af havregrød og gulerødder resten af livet.Paul Cunningham

Den engelske stjernekok, der fl ere gange har fået en Michelin-stjerne fi k konstateret diabetes, type 1, i 1998.

Helse har mødt Paul

Cunningham

Antallet af diabetikere stiger eksplosivt på verdensplan, og Danmark følger den triste udvikling. En del af sygdommen er stadig et mysterium, og der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor så man-ge udvikler diabetes. Helse ser på hvad diabetes egentligt er for en sygdom, og hvordan den kan forebygges.

Ud-kommer

6. maj2013

Husk de gode

solvaner

Nyd solen sikkertNu kommer de varme dage, som vi har

længtes efter. Men det er også nu, du skal

huske de gode solvaner, så solen gavner i

stedet for at skade.

Røget laks og hellefi sk- for kvaliteten og din sundhedHellefi sk fra Royal Greenland fanges på langline på Grønlands vestkyst. Om sommeren foregår fi skeriet fra små joller. Om vinteren begiver man sig ud på isen på hundeslæde og fi sker gennem et hul i isen. Fantastisk råvare med et kridhvidt og saftig kød.

Prøv også den eksklusive serie af GOURMETTRIM® laks. Her er der kælet ekstra for den gode råvare, og du er garanteret et fl ot produkt med kun det bedste fi ntrimmede laksekød. Smagfuld norsk laks røget over bøgefl is.

VI KENDER ET STED

Røget laks og hellefi sk

Find lette og hurtige opskrifter på www.royalgreenland.dk eller scan koden.Her kan du også se vores huskok tilberede retterne – let som en leg!

Med de sunde Omega-3

fedtsyrer og D-vitamin

Jeg er så glaaaaad for min cykelNu er det slut med de dårlige undskyldninger. Find cyklen frem og kom ud i den friske luft.

næste nummer

Gravid? Familieforøgelser kan få mange tanker til at glide gennem hovedet. Kan vi få børn? Bliver jeg en god mor eller far? Fødselsforberedel-ser – er det ikke noget fra 70'erne? Helse sætter fokus på graviditet og alt det, der følger med.

Antallet af diabetikere stiger eksplosivt på verdensplan, og Danmark følger den triste udvikling. En del af sygdommen er stadig et mysterium, og der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor så man-ge udvikler diabetes. Helse ser på hvad diabetes egentligt er for en sygdom, og

stedet for at skade.

Røget laks og hellefi sk- for kvaliteten og din sundhedHellefi sk fra Royal Greenland fanges på langline på Grønlands vestkyst. Om sommeren foregår fi skeriet fra små joller. Om vinteren begiver man sig ud på isen på hundeslæde og fi sker gennem et hul i isen. Fantastisk råvare med et kridhvidt og saftig kød.

Prøv også den eksklusive serie af GOURMETTRIM® laks. Her er der kælet ekstra for den gode råvare, og du er garanteret et fl ot produkt med kun det bedste fi ntrimmede laksekød. Smagfuld norsk laks røget over bøgefl is.

VI KENDER ET STED

Røget laks og hellefi sk

Find lette og hurtige opskrifter på www.royalgreenland.dk eller scan koden.Her kan du også se vores huskok tilberede retterne – let som en leg!

Med de sunde Omega-3

fedtsyrer og D-vitamin

Introtilbud:Få 2 SmartPlugsbetal kun for 1

375 kr./stk. Tilbuddet gælder til 31. maj 2013 ved samtidigt køb af en Verisure alarm

med abonnement

Hør mere om alle de spændende muligheder du får med en Verisure privatalarm på tlf. 80 20 50 50 eller få mere information på www.verisure.dk

Når du tager på ferie er det vigtigt, at dit hjem ser beboet ud, hvis du vil undgå indbrud. Med den nye SmartPlug tilsluttet en af vores Verisure privatalarmer, kan du styre belysningen og andre elektriske apparater i hjemmet via din mobil eller internettet.

Bliv ferieklar med Verisure SmartPlug

Bemærk: Verisure SmartPlugs kræver tilslutning via en Verisure privatalarm og fungerer således ikke som selvstændig enhed.

Documents

Helse 04 2013