Hegemonier i det 20. og 21. århundrede kan Kina udfordre ... · USA kan fastholde sin globale hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har potentialet til at blive USA’s

Poul Thomsen, Syndikat Sun Tzu Center for Militær Historie Stabskursus 2013-14 Forsvarsakademiet

1

Hegemonier i det 20. og 21. århundrede –

kan Kina udfordre USA's hegemoni i det 21. århundrede?

Poul Thomsen – Syndikat Sun Tzu

MAJ 2014


2

TITELSIDE

Specialet titel:

Hegemonier i det 20. og 21. århundrede – kan Kina udfordre USA's hegemoni i det 21.

århundrede?

Problemformulering:

Denne opgave vil gennem en historisk analyse identificere, om USA kan fastholde sin

globale hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har potentialet til at blive

USA’s afløser som global hegemon i det 21. århundrede?

Udarbejdet af:

Kaptajn Poul Thomsen

Elev på Stabskursus 2013/2014 på Forsvarsakademiet.

Vejleder:

Chefkonsulent Niels Bo Poulsen, Ph.d.

Chef for Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.

Antal ord: 15.347

Indhentning af kilder er afsluttet 30. april 2014.

Tilgængelighed af internetkilder er kontrolleret 1.maj 2014.

Forsvarsakademiet

Ryvangs Allé 1 – 2100 København Østerbro

Telefon: +45 39 15 15 15

[email protected]

mailto:[email protected]


3

ABSTRACT

This master thesis seeks to verify whether the United States of America can still be classified

as a global hegemon in the international community in the beginning of 21st century.

Furthermore, the project seeks to test the hypothesis of the People’s Republic of China as

being a potential challenger as a hegemon state in the international community in the 21st

century.

Though an analysis of the United States of America and the People’s Republic of China I will

identify which nations have the ability to maintain or become the leading hegemon in the

world. The analysis will focus on the nation’s political, economic, military and population’s

strengths and weakness in the coming future.

The conclusion of this thesis is that the United States of America is still the hegemon

amongst nations in the international community due to the world largest economy, largest

army and the leading role in all vital institutions in the world. The United States will remain the

hegemon but most likely a hegemon in decline. The biggest question is will the United States

share power with China allowing the nation to develop in a peaceful coherency?

China is beyond doubt a rising power and will most likely become the largest economy in the

world in the middle or late part of the 21th century. The fall of People’s Republic of China as

a political entity will be a greater threat to the world peace than the nation’s rise as a great

power in the international community.


4

RESUME

Formålet med dette speciale er at besvare, om USA kan fastholde sin hegemonistatus i det

21. århundrede og om Kina har potentialet til at udfordre dette hegemoni.

Specialet besvarer problemformuleringen, gennem en historisk analyse at identificere, om

USA kan fastholde sin globale hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har

potentialet til at blive USA’s afløser som global hegemon i det 21. århundrede?

Teorien i dette speciale er dels den italienske teoretiker og historiker Antonio Gramscis

tilgang til historien, og fortidsdyrkelse er mere af humanistisk karakter end den abstrakte

strukturalisme. Gramscis historiske tilgang havde tre hovedkomponenter og disse er (1)

flygtighed, (2) historisk nødvendighed og (3) Gramscis egen variation af filosofisk realisme

Hertil kommer en historisk metode, hvor der observeres ud fra de tre historiske tidsperioder:

begivenheder, afgørende tidspunkter/skiftespor og de lange perioder.

På bagrund af teorien skal der empirisk analyseres på følgende områder: nationernes politik,

økonomiske, militære kapabiliteter og befolkningernes påvirkelighed af egen og fremmed

stat.

Konklusionen angående USA som global hegemon, blev at USA stadig er verdens eneste

supermagt/hegemon. USA er verdens absolut største militære magtfaktor med det

næststørste atomare arsenal. USA besidder fortsat i dag alle de vigtigste geostrategiske

punkter på kloden for at kunne dominere verden. USA har en enorm indflydelse på

dagsordenerne i verdens institutioner. Verden står i den grad i et skiftespor, hvad angår

verdensøkonomien. USA kan sandsynligvis ikke styre det gældbaserede statsforbrug system

og det er et hegemonisk svaghedstegn, at USA ikke styrer egen økonomi og USA evne til

”soft power” overfor andre nationer er minimeret eller væk.

Angående problemformuleringens anden og hypotetiske del om Kina har potentialet til at

udfordre det amerikanske hegemoni er svaret langt mere kompliceret. Kina vil med stor

sandsynlighed blive en økonomisk endnu større magtfaktor i verdenssamfundet. Kina har

verdens anden største økonomi, og nationen har udfordret USA i IMF og kan påvirke den

amerikanske økonomi. En ”soft power” kineserne ikke tidligere i historien har haft.

Kina vil ikke udvikle sig til en global supermagt, da nationens kapacitetsgab i forhold til USA

er stor og ikke kan udlignes de kommende mange år. Kina har nogle signifikante

indenrigspolitisk svagheder, der kan få indflydelse op udenrigspolitikken. Det forværres

yderligere af Kina’s sociale polarisering og forureningsproblemer og må betegnes som en

ustabil entitet.


5

Indholdsfortegnelse

TITELSIDE ............................................................................................................................... 2

ABSTRACT .............................................................................................................................. 3

Resume ................................................................................................................................... 4

1. Indledning .......................................................................................................................... 7

Analytikeren ......................................................................................................................... 8

1.1. Problemformulering. ................................................................................................... 8

1.2. Diskussion af teori og historisk metode. ..................................................................... 9

1.2.1. Redegørelse og diskussion af historisk teori og metode. ........................................... 9

1.2.2. Diskussion af kvantitativ metode og civilisationer. ................................................... 11

1.2.3. Diskussion af udvælgelsen af andre stormagter end USA. ...................................... 15

1.2.4. Diskussion af hegemonibegrebet. ........................................................................... 18

1.3. Metode for specialet. ................................................................................................ 20

1.4. Begrebsafklaring og afgrænsning. ............................................................................ 21

1.5. Fordele og ulemper ved teori og metodevalg. .......................................................... 22

2. Den nuværende HEgemon - USA ................................................................................... 23

2.1. Politisk struktur. ........................................................................................................ 23

2.2. De økonomiske forhold. ............................................................................................ 25

2.3. Militære magtkapabiliteter ......................................................................................... 27

2.4. Det amerikanske folk. ............................................................................................... 28

2.5. Delkonklusion. .......................................................................................................... 28

3. den potentielle udfordreR til usa’s hegemoni - kina ......................................................... 29

3.1. Politisk struktur. ........................................................................................................ 29

3.2. De økonomiske forhold. ............................................................................................ 30

3.3. Militære magtkapabiliteter. ........................................................................................ 31

3.4. Det kinesiske folk. ..................................................................................................... 35

3.5. Delkonklusion. .......................................................................................................... 36

4. Den komparative analyse mellem USA og kina .............................................................. 36

4.1. Analysen af de politiske strukturer. ........................................................................... 37

4.2. Analysen af de økonomiske forhold. ......................................................................... 37

4.3. Analysen af militære magtkapabiliteter og konfliktpotentiale mellem USA og Kina... 38

4.4. Analysen af befolkningernes betydning. ................................................................... 39

5. Konklusion ....................................................................................................................... 39


6

6. Perspektivering................................................................................................................ 40

7. Bibliografi ........................................................................................................................ 41

7.1. Bilag 1 til Special ”Hegemonier i det 20. og 21. århundrede” – kan Kina udfordre

USA's hegemoni i det 21. århundrede? .............................................................................. 43

7.2. Bilag 2. Historiske tidsperioder. Konklusionen af Analysen af USA og Kina ............. 49


7

1. INDLEDNING

Et af statsmanden og amatørhistorikeren Sir Winston Churchills mange berømte citater

lyder:”The farther back you can look – the farther forward you are likely to see” (Morris,

2012:13). Sandsynligheden for at kunne sige noget kvalificeret om fremtiden afhænger, efter

Churchills udsagn, af evnen til at identificere relevante parametre i fortiden (verdenshistorien)

og fortolke disse parametre i en anden kontekst for kunne fremkomme med mulige

udviklinger i fremtiden. Det er et kontroversielt udsagn og deler vandene blandt historikere.

Citatet repræsenterer en måde, hvorpå vi kan fokusere videnskabens søgen efter svar og

giver et bud på, hvad vi egentligt kan lære af verdenshistorien til brug for analyser af

tendenser og forudsigelser om fremtiden. Skal historien fortolkes gennem en begivenhed/et

hændelsesforløb, sammentræf/afgørende tidspunkt eller de lange perioder1 (Gill, 2008:13).

Dette spørgsmål vil jeg behandle i mit teoriafsnit. Kort sagt hvorfor ser vores verden ud, som

den gør?

En nutidig debat, om hvor Europas plads i den nye verdensorden er, om Europa er på vej til

at blive marginaliseret og geopolitisk at være placeret i et udkantsområde? Måske er det

Europas skæbne. Mange politiske beslutninger, der har stor indflydelse på Europa, er siden

2. Verdenskrig blevet træffet udenfor Europa. I starten af 1990’erne var historikeren Paul

Kennedys bog ”The Rise and Fall of Great Powers” fornyligt udkommet. Mange diskussioner

på den tid omhandlede den bipolære verden og om, hvem der ville vinde den kolde krig. Efter

Sovjetunionens kollaps i 1991 fik vi svaret på Kennedys overvejelser om, hvorvidt

Sovjetunionen ville bestå eller ej (Kennedy, 1987: 513-514). Kennedys tese var, at alle

imperier ville gå under2, hvis de førte en imperialistisk og ekspansionistisk politik, og

Sovjetunionen var blot det første imperium, der faldt. USA ville blive næste imperium til at

falde, og Japan ville sandsynligvis blive næste supermagt3 i verdenssamfundet. Mange råbte

”japanerne kommer” i sen 1980’er og start 1990’erne, hvilket ikke skete. Europa, USA, Japan

og Rusland består stadig, og USA er fortsat eneste supermagt. Kennedys forudsigelser hold

ikke stik på en 25 årshorisont angående USA hegemonis fald. Japan og Kina, samt andre

asiatiske nationer er blevet økonomisk stærke efter den asiatiske økonomiske krise i 1997 og

genopretningen af deres økonomier i starten af 00’erne (Duncan, 2007:206,279-280). Mine

overvejelser angående Europas placering i den kommende verdensorden tager sit udspring

et helt andet sted nemlig, hvad der sker i Europa, når USA ændrer sit fokus til Asien. For at

1 Oversat fra engelsk event, conjuncture og the longue durée (Gill, 2008:13).

2 Kennedy brugte de engelske ord ”Imperial Overstretch” eller ”Imperial Overreach”, hvilket udsprang af

Kennedys teori om, at et imperium kan sprede eller ekspandere sig mere end dets evne til at vedligeholde/fastholde sine militære og økonomiske forpligtigelser tillader. Denne tilstand ville ende med at imperiet vil gå under eller få lavere status i verdenssamfundet. Jeg vil i mit speciale bruge ordene ”imperial overbebyrdelse” hvad enten imperiet går under eller transformerer sig i verdenssamfundet. 3 I specialet vil jeg ikke skelne mellem ”hegemon”, ”supermagt” eller ”imperium” og de vil blive brugt i flæng.

Ordene er en betegnelse for nationer/stater, der har en enestående position eller indflydelse i verdenssamfundet. Stater eller nationer, der rangerer under hegemoniet/supermagten er stormagter. Nationer på et lavere niveau er småstater.


8

forstå Europas rolle i dette system, må man nødvendigvis betragte supermagten og den

potentielle udfordrer til supermagten, nemlig USA og Kina og deres påvirkninger af resten af

verden.

Analytikeren Glaser beskriver et mere selvsikkert Kina, efter nationens økonomiske succes i

løbet af 00’erne har nationen optrådt mere selvsikkert i international sammenhæng. Dette har

været et opgør med Deng Xiaopings tidligere politik om, at Kina skulle holde en lav profil i

verdenssamfundet. USA har haft svært ved at finde den rette politik i forhold til Kina. USA har

vekslet mellem forsøg på samarbejde omkring globale problemområder til at skulle modstå

Kinas udfordringer af internationale love og normer. Analytikeren Glaser foreslår, at USA

udvikler en strategi, der bevarer den regionale stabilitet og giver Kinas naboer en opfattelse

af sikkerhed mod kinesisk aggression. Samtidig skal USA undgå at det amerikanske-

kinesiske forhold udvikler sig til et sikkerhedsdilemma, et nulsums-spil og unødvendig

oprustning, hvilket vil give kinesiske nationalister vind i sejlene til en hård politik mod USA og

Vesten. USA skal ligeledes opfordre og understøtte et øget global ansvar og engagement fra

kinesiske side. Som Glaser4 selv meget præcist udtrykker det:”Getting China right will be

among the toughest challenges the next U.S. administration will face. Success will require a

resurgent U.S. economy and adroitness in foreign policy that forestalls Chinese

miscalculation” (Glaser, 2013:22ff.). Glasers syn på forholdet mellem USA og Kina

repræsenterer den klassiske hegemons syn på verden. Kina er et problem, der skal løses.

Glaser har muligvis ret, men er USA i stand til at løse det problem ”Kina” eller er Kina ved at

være en nation, der kan udfordre USA’s supermagtsstatus i verden? Dette er fuldstændig

afgørende for at kunne forsøge at identificere sandsynlige udfald i den globale verdensorden.

1.1. Problemformulering.

Denne opgave tager udgangspunkt i min undren over om hegemoniet i verden fortsat vil

være USA’s i det kommende århundrede. Kan USA fastholde sin førerposition i

verdenssamfundet, eller vil USA, som så mange andre imperier før, begå imperial

overbebyrdelse, og gå under som supermagt. Der er kun en nation, der i den nærmeste

fremtid kan udfordre USA’s hegemoni og det er Kina. Men hvor stærk er den kinesiske nation

egentlig økonomisk og militært? Har Kina potentialet til at blive en supermagt med evnen og

viljen til at udbrede egen kultur og politisk ideologi. Eller kunne det tænkes at Kina blot stille

og roligt afløser USA i en kendt Angloamerikansk verdensorden ved at anvende kendte

institutioner.

Jeg vil i dette speciale besvare følgende problemformulering:

Jeg vil gennem en historisk analyse identificere, om USA kan fastholde sin globale

hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har potentialet til at blive USA’s

afløser som global hegemon i det 21. århundrede?

4 Bonnie S. Glaser er senioranalytiker for Asia, Freeman Chair in China Studies and Senior Associate, Pacific

Forum for Center for Strategic and International Studies, Washington, United States of America


9

I forlængelse af problemformuleringen vil jeg uddybe enkelte centrale fraser i denne. Jeg vil

udelukkende behandle globalt hegemoni. I sammenhæng med USA kunne det synes som en

pleonasme. En af definitionerne på, hvad en hegemon er, er formuleret af professor og

politolog Takashi Inoguchi. Inoguchi definerer en hegemon, som en supermagt med viljen og

evnen til at agere globalt og en nation, der har forpligtiget sig til at håndtere et spredt spænd

af opdukkende problemer i verdenssamfundet (Cox, Ikenberry, Inoguchi, 2000:267). Det vil

sige kun nationer eller regimer af nationer, der kan udvikle sig til supermagter, og har global

betydning, vil blive behandlet. Det betyder, at nationer med et regionalt hegemonipotentiale

ikke behandles5.

Hvad vil det sige, at Kina har ”potentiale” til at blive en global hegemon? Såfremt Inoguchis

definition anvendes, skulle Kina besidde viljen og evnen til at involvere sig i og løse mange af

de internationale problemer. Der er flere forskellige syn på, hvordan hegemoni defineres og

jeg vil diskutere dette yderligere i specialet. Uden at løfte sløret for alle mine analyser, er det

indlysende, at en supermagts nationaløkonomi skal være blandt de største i verden.

Ydermere skal nationen have et militært apparat, og i nutiden er det påkrævet med et

nukleart arsenal, der muliggør en magtprojektion på hele kloden. Slutteligt stilles der flere

krav til at kunne influere andre stater, disse berøres senere.

1.2. Diskussion af teori og historisk metode.

I det følgende afsnit vil jeg redegøre for og diskutere mit teoretiske fundament og de

historiske metoder, jeg anvender dele af i den senere analyse. Afsnit 1.2 er inddelt i fire

underafsnit, der alle skal bidrage til metodeafsnittet og analysekapitlerne af USA og Kina,

samt det komparative analysekapitel af nationerne. I det første underafsnit vil jeg redegøre

og diskuterer mine valgte dele af de historiske metoder. I det andet underafsnit vil jeg

diskutere den kvantitative metode i socialvidenskaben og civilisationsbegrebet. I det tredje

underafsnit vil jeg argumentere for mit tilvalg af USA og Kina som supermagter og fra valget

af alle andre stormagter. I det fjerde underafsnit diskuterer jeg forskellige historikeres

opfattelser af hegemonibegrebet.

1.2.1. Redegørelse og diskussion af historisk teori og metode.

Der er forskellige teorier og perspektiver, hvormed historien kan betragtes og forstås. Jeg vil i

dette speciale ikke forsøge at redegøre for dem alle eller liste dem. Jeg anvender i dette

speciale historikere som Paul Kennedy, Ian Morris og Samuel P. Huntington, der alle i nogen

grad anvender en reduktionistisk6 tilgang til verdenshistorien. Jeg vil i stedet fokusere på en

5 Et eksempel på et reginalt system kunne være forholdet mellem Indien, Pakistan og de omkring liggende

stater. 6 Reduktionisme: I almen forstand en bestræbelse på at henføre en mangfoldighed af fænomener eller

begreber til et mindre sæt fænomener eller begreber, som antages at være mere overskueligt eller

fundamentalt. I denne forstand er der ved al systematisk tænkning et reduktionistisk træk, der søger at forklare

alle fænomener indenfor et område ud fra nogle få grundlæggende begreber og principper. Reduktionisme og

holisme betragtes ofte som indbyrdes modsætninger. Reduktioner indenfor samme fænomenområde, fx at de

almindelige regneoperationer kan defineres ud fra addition, er ikke så filosofisk interessante som reduktioner

mellem fænomenområder, der almindeligvis antages at være forskellige. Herudover forudsætter interessante


10

teoretiker, der havde et andet syn og en modsat opfattelse af Morris’ syn på historien, og

hvorfor ændringer af sociale strukturer opstod og opstår den dag i dag. Her taler jeg om den

italienske teoretiker og historiker Antonio Gramsci. Gramscis tilgang til historien og

fortidsdyrkelsen var af mere humanistisk karakter end den abstrakte strukturalisme7.

Gramscis historiske tilgang havde tre hovedkomponenter og disse er (1) flygtighed, (2)

historisk nødvendighed og (3) Gramscis egen variation af filosofisk realisme (Gill, 2008:17ff.)

Første punkt flygtighed implicerer, at historien og sociale ændringer er en kumulativ,

uendelig, en ikke repetérbar proces, et åbent kredsløb, der er uden ende og aldrig gentager

sig på samme måde.

Andet punkt er ideen om historisk nødvendighed, hvor social interaktion og politiske

ændringer sker indenfor hvad man kan kalde det muliges begrænsninger. Begrænsninger

som ikke er fuldstændig fastlagte og uforanderlige, men eksisterer indenfor dialektikken i den

sociale struktur8. Det betyder, at indenfor sociale og historiske ændringer eksisterer der nogle

fastlagte systemer, som kun giver eventuelle forandringsagenter et vis spillerum for

forandring, f.eks. kan man forandre et økonomisk system hvis man er stærk nok.

Tredje punkt er at identificere den intellektuelle proces som værende kreativ praktisk men

uden ende og gentagende engagement til at forklare tilsyneladende umedgørlig social

virkelighed. Denne proces er som forandringsprocesser en nødvendighed: en dialektik der er

en del af historien, og at teori altid er til for en eller anden eller for et bestemt formål, hvorfor

en objektiv virkelighed ikke eksisterer. Ifølge Gramsci er sociale relationer skabt af sociale

strukturer kernen i analysen fremfor individer. Tilsyneladende havde Gramsci flere

komponenter i fortidsdyrkelse, men jeg finder dem ikke relevante for min videre analyse, og

derfor behandles disse ikke yderligere.

I det følgende afsnit vil jeg redegøre for og diskutere for de tre tidsbegreber, der anvendes af

flere historikere, som er en begivenhed/et hændelsesforløb, sammentræf/afgørende

tidspunkt eller de lange perioder. Udtrykket er oversat fra de engelsk ord ”event”,

”conjuncture” og det franske begreb ”the longue durée” (Gill, 2008:13).

Fernand Braudel betegnes som en af ophavsmændene til tolkningen af historien for gennem

lange perioder med låste kausale forklaringer på hændelser. Braudels tyngde var på

former for reduktionisme, at det område, der reduceres, ikke antages blot at være en fiktion. Reduktionistiske

opfattelser annonceres ofte ved anvendelse af udtryk af formen: "Det-og-det er (i virkeligheden) ikke andet end

det-og-det", fx forelskelse er (i virkeligheden) ikke andet end kemi. Et omstridt eksempel er den opfattelse, at

alle træk ved skizofreni kan føres tilbage til eller forklares ud fra biologiske, specielt genetiske, forhold. Teoretisk

reduktionisme hævder, at teorier på et område kan udledes af eller forklares ud fra teorier på andre områder

ved hjælp af passende antagelser om identitet eller lovmæssige sammenhænge mellem nogle af de størrelser,

der opereres med i de to teorier (Den Store danske Encyklopædi). 7 Strukturalisme er en videnskabelig metode som lægger vægt på tingenes indre opbygning og analyserer

forskelle mellem elementer i det underliggende system udbredt inden for bl.a. sprogvidenskab, filosofi og litteraturvidenskab (Den Danske ordbog). 8 Består af intersubjektive aspekter af ideer, ideologiske teoretiske sociale institutioner og det fremherskende

socioøkonomiske system og de fremherskende magtrelationer


11

forståelsen af de strukturelle aspekter af kontinuitet og forandringer. Braudel mente ikke, at

historien alene kunne forstås ved at betragte historien og historiske begivenheder direkte og

umiddelbart. Såfremt historikere alene havde dette perspektiv, ville de kun se historien som

en beretning om handlinger, begivenheder og personligheder. Braudel9 kaldte betragtningen

af de lange perioder (”lonque durée”), der involverede et større tidsspand end pludselige

hændelser kunne rumme. I ”lonque durée” involverede Braudel identifikation af vaner og

opførsel, samt forventninger til hverdagslivet. Dette hedder i et bredere perspektiv og inden

for flere humanistiske fag den intersubjektive virkelighed10, hvilket Gramsci betegnede som

den sunde fornufts forståelse af en epoke. Sådanne indeholdt i udviklingen af lange perioder

som forståelsesramme inkluderede Braudel også fremkomsten af moralske, filosofiske og

teologiske systemer, samt naturvidenskabelige systemer (Gill, 2008: 43ff).

Mellem begivenheder og de lange perioder ligger sammentræf/afgørende tidspunkter, der

referer til længere perioder, hvor det er muligt at identificere fremkomsten af og konsolidering

af visse sociale strukturer (massekultur, produktion og forbrug) og institutioner (f.eks. i form

af stater, kapitalisme/socialisme og udviklinger). Disse afgørende tidspunkter kan strække sig

over flere generationer (Gill, 2008: 46). Jeg kalder denne mellemfaldende perioder mellem

begivenheder og lange periode for skiftespor, socialstrukturelle og institutionelle skiftespor.

Disse vil jeg anvende til min historiske metode, idet de kunne være sprækker i en nuværende

supermagt indflydelsesfære, hvor en anden stat eller institution kunne få indflydelse.

1.2.2. Diskussion af kvantitativ metode og civilisationer.

Førend jeg begiver mig ud i disse redegørelser, vil jeg uddybe og belyse deres pointer ved at

kigge de et af de seneste og populære historiske værker ”Why the west rules – for now”

udarbejdet og skrevet af den engelske historiker Ian Morris.

Morris satte sig for at analysere, hvilke faktorer der var og er årsagen til at Vesten11

dominerer verden i år 2000 efter vores tidsregning. Morris’ søgen gik efter at fremkomme

med svarene på, om denne dominans var skabt af virkningerne af flere begivenheder eller de

lange perioders virkning, hvilket grundlæggende ligger i tråd med flere gængse historiske

metoder. Ian Morris’ svar var hverken eller. Grunden til at Vesten dominerer verden i dag er

på grund af geografi (Morris, 2012:592 ff.). Dette noget kryptiske svar kræver en uddybning.

9 Braudel arbejdede i mange år i forsøget på at skabe denne totale historie, der skulle dække alle sociale

aspekter af livet. På trods af færdiggørelse af sine kæmpe værker med et tidsspand på 400 år og mere, lykkedes det ikke Braudel at finde en altomfattende metode, der kunne indeholde alle sociale aspekter (Tilly, 1984:65ff.) 10

Intersubjektivitet er et begreb, der bruges inden for filosofi, psykologi, sociologi og antropologi som et koncept for psykologiske relationer mellem mennesker, dvs. hvad der kan verificeres for to eller flere enkeltpersoner. 11

I Morris’ analyse bruger han konstant udtrykkene Vesten og Østen. Disse udtryk dækker alene over geografiske områder for menneskelighedens opståen. ”Vesten” i denne betydning er alene en definition af den civilisation, der opstod fra den vestlige del af Eurasien i Hilly Flanks og bredte sig til Mesopotamien, Egypten og rundt om Middelhavet til Europa og videre til det amerikanske og australske kontinent. Det Vestlige civilisation er den ældste. På sammen måde er ”Østen” alene et udtryk for den civilisation, der opstod rundt om den Gule Flod og Yangzi og senere spredte sig til Japan og Indokina (Morris 2012: 31ff).


12

Morris udviklede i 2011 sin metode, der kvantificerede menneskehedens eller

civilisationernes udviklingsstade i et udtryk, han navngav social udvikling eller ”Social

Development” (SD) på engelsk12(Morris, 2013: Introduction ff.)

SD er et helt centralt begreb i forståelsen af Morris’ analyser og konklusioner. Morris

fremkom med konklusionen, at geografien er drivkraften bag SD. Geografien påvirker SD,

men SD definerer, hvad geografien betyder. Morris’ pointe med denne udlægning er, at

geografien og biologien efter den seneste istid cirka 14.000 år før vores tidsregning gjorde

SD mulig i Hilly Flanks i Mellemøsten.

Menneskeheden kunne udvikle sig og udvikle mere komplekse samfund med bystater, der

spredte sig til Egypten, Mesopotamien og Middelhavsområdet (Morris, 2012:112ff.)

Geografiens betydning ændrede sig igen i Middelhavsområdet, hvor Middelhavet ikke

længere adskilte samfundene, idet SD gav menneskene evnen til at sejle og navigere på

havet, hvilket igen betød mere samhandel og velstand. Samme udvikling skete med

Atlanterhavet i centrum flere århundreder senere, da europærerne opdagede det

amerikanske kontinent. Krudt og kanoner blev udviklet i Østen, men det tog kun godt 40 år

inden disse teknologier nåede Europa. Verden var allerede omkring år 1300 så gensidig

afhængig13, at nye teknologiske landvindinger eller informationer om dem kunne rejse

tusindevis af kilometer over en kort historisk periode (Morris, 2012: 395ff.).

Efter 200 år med videreudvikling havde europæerne frigatter m. fl og dominerede den nye

verden. Geografien stillede nye store krav til den akademiske elite i Europa. Der blev stillet

krav om ny matematik og fysik, der kunne håndtere navigation og tid, samt til andre

videnskaber om effektivisering af og udvikling af nye teknologier.

Den industrielle revolution skete i Storbritannien, der var rig på kul og jern, der udgjorde

fundamentet i den industrielle revolution14. Storbritanniens hegemoni var skabt på baggrund

af en økonomisk og militær magtbase. (Morris, 2012: 463ff.).

USA overtog hegemonirollen i det 20. århundrede og vil ifølge Morris gøre det en tid endnu.15

Ifølge Morris vil Østen overtage dominansen i 2103 og vil herefter være den dominerende

civilisation.16 Morris har selv en meget ironisk distance til årstallet 2103, idet det blot er i det

år graferne for SD på den vestlige og østlige civilisation krydser hinanden. Morris påpeger, at

12

Se punkt 1.4 vedrørende den fyldestgørende definition af SD og punkt 1.2 vedrørende diskussion af modellen. Morries’ egen korte definition er:” (SD red.) is a measure of communities’ abilities to get things done in the world 13

Gensidig afhængig vil blive brugt i resten af specialet og er en oversættelse af det engelske ord ”interdependens”. 14

Storbritannien havde med sin stålproduktion skabt grundlaget for udvikling af jernbanen, industriel masseproduktion og en våbenteknologi, der var alle andre nationer overlegen. (Morris, 2012:463ff.) 15

Morris peger på, at den amerikanske dominans vil fortsætte mindst to til tre generationer endnu. Morris fremskriver de tendenser, hans historiske evidensbaserede metode udviser for det 20 århundrede. (Morris, 2012:590ff.) 16

Både Morris fremskrivning af evidens baseret viden om det 20 århundrede til det 21. århundrede og Morris’ målemetode vil blive analyseret og diskuteret i afsnit 1.2.


13

et af de meste fascinerende elementer ved hans analysearbejde, er udviklingen i antallet af

SD point i det 20. århundrede med 700 point fra cirka 200 SD point i 19. århundrede til 900

SD point i det 20. århundrede, hvilket igen vil blive ”forbedret” til hele 4500 SD point i 2103

(Morris, 2012: 582ff.). Tallene kan synes underlige eller ligegyldige. Jeg deler Morris’

fascination af disse tal, men det kræver at man virkelig selv lever sig ind i dem og tænker sig

til, hvad tallene kunne betyde17.

Morris forudsiger, at de næste 100 år bringer flere kollaps af stater og organisationer end de

sidste 100.000 år. Massive ændringer har altid medført massiv vold i kølvandet. Flere krige

vil være mulige i det 21-århundrede. Morris sidste pointe her, kunne være et af flere

sandsynlige udfald af udviklingen i det 21. århundrede. Andre historikere som for eksempel

den israelske historiker Azar Gat vil argumentere for, at såfremt der opstår flere demokratiske

stater i det kommende århundrede, vil vi se færre krige, idet demokratier ikke går i krig med

hinanden. Hvis demokratier vælger en voldelig løsning på en konflikt og går i krig, er det mod

andre ikke-demokratiske stater. Disse krige er karakteriseret ved ikke at være

erobringstogter, men krige forsaget af andre staters brud på internationale normer eller

regler, og krigene har begrænset målsætning i tid og omfang (Gat, 2010: 127 ff.).

Morris analyser og modeller tager udgangspunkt i civilisationer, hvor hans primære fokus er

konkurrencen mellem en Vestlig og en Østlig civilisation. Dette civilisationsbegreb er for mig

en diffus størrelse og kræver en yderligere diskussion. Til at klarlægge begrebet vil jeg

betragte, hvad andre historikere og politologer har skrevet angående civilisationer. Jeg vil

begynde med at anskue historikeren Samuel P. Huntingtons betragtninger på en civilisation.

Huntington udtrykte i 1993 en civilisation, som en kulturel entitet, der kan omfatte alt fra

mindre etniske grupper til regionale/nationale grupper og religiøse grupper, der alle har

tydelige kulturer på forskellige niveauer af kulturel uensartethed. Det vil sige, at mit liv i

København vil være forskelligt fra en anden dansk officer i Århus, men jeg vil have mere til

fælles med den århusianske officer end en officer fra Frankrig. Forskellene vil blive endnu

tydeligere, hvis jeg sammenlignende mit liv med en officer i Cairo eller Beijing, idet de vil

have en forskellig social status, opfattelse af forhold mellem forsvar til staten og det civile

samfund. Det handler kort sagt om identitet, om hvordan man har opfattet eller opfatter sig

selv med. Folk har flere niveauer af identitet. Mennesker kan beskrives ud fra deres lokale,

regional og/eller deres kontinentale tilhørsforhold blandt andre ting. Civilisationer kan bestå af

mange eller få individer (Huntington, 1993:23ff.).

Huntingtons hovedtese var, at i fremtiden vil hovedkonfrontationen foregå mellem

civilisationer. Konfrontationen opstår på grund af den store splittelse, der er blandt

menneskeheden og den dominerende kilde til konflikt vil være kulturelt betinget.

17

De 700 point dækker over udviklingen fra dampskibe a la Titanic til Mærsks supercontainerskibe og krydstogsskibe af samme type som ”Allure of the Sea”, samt det faktum at almindelige mennesker i dag kan spise morgenmad i en kvalitet, som den engelske eller den danske konge ikke havde mulighed for før 1. Verdenskrig. Der er kort sagt sket en udvikling og demokratisering

17 af alt fra transport, rejser, Internet og anden

informationsudveksling, fødevarer m.m., der kun var forbeholdt de allerrigeste mennesker på Jorden i år 1900. De er i dag hvermandseje i den industrialiserede verden. Derfor kan man jo kun gisne om, hvad de mulige kommende 3400 SD point dækker over.


14

Nationalstater vil stadig være de stærkeste aktører på den internationale scene, men

hovedkonflikten om den globalførte politik vil ske mellem nationer og grupper fra forskellige

civilisationer. Brudlinjerne eller skillelinjerne mellem civilisationerne vil udgøre

konfliktzonerne. Endeligt ser Huntington denne konflikt mellem civilisationerne, som det

seneste skud på stammen af konflikter og en naturlig udvikling fra da fyrsten, kongen eller

kejseren gik i krig for at få mere territorium over nationernes strid i Den Europæiske koncert

(Huntington, 1993:22). Selvom jeg i mit speciale anvender Huntingtons’ knap så kritiserede

essay fra 1993 (Huntington, 1993), mødte det, dengang som nu kritik. Huntington blev blandt

andet kritiseret for at forsøge at sige noget kvalificeret om fremtiden, ved at han i en grad

citerede og anvendte højt estimerede vestlige akademikere og rådgivere som Henry

Kissinger (rådgiver under præsident Nixon og Ford), Zbigniew Brzezinski (rådgiver for

Præsident Carter), der alle havde en politisk dagsorden eller interesse. En kritik man i nogen

grad kunne rette mod mit speciale. Derfor vil jeg i min analyse inddrage andre og mere

kritiske kilder og få et andet perspektiv på hegemoniets indflydelse.

Ifølge Huntington vil konfrontation foregår på to niveauer. Det første niveau er mikroniveauet

mellem forskellige grupper på brydningslinjerne mellem civilisationerne. Kampen er typiske

udkæmpet med voldelige midler over kontrollen over territoriet eller om kontrollen over de

andre grupper omkring brydningslinjerne. Det andet niveau er makroniveauet, hvor stater fra

de forskellige civilisationer konkurrerer om den relative militære og økonomiske magt, samt

kontrol over eller indflydelse på internationale institutioner og tredje parter. Ydermere vil

staterne promovere specifikke politiske og religiøse værdier (Huntington, 1993:29ff.).

Huntington skrev om denne kamp mellem civilisationer kort efter den 1. Golfkrig, og han

søgte at forklare udbruddet af 1. Golfkrig med hans tese om kampen mellem civilisationerne.

Konfrontationer mellem nationer og grupper for eksempel angrebet på USA den 9. november

2001 og Danmarks Muhammedkrise. Det kunne være sådanne konflikter Huntington forudså.

For mig er det mest centrale i Huntingtons essay, og det jeg vil bringe ind i min analyse, at

han ikke diskvalificerede, men fremhæver staten som primær aktør i verdenssamfundet.

Ydermere gør det sig gældende, at kampen kan udspille sig mellem nationer, grupper og

tredje part og det typisk vil foregå på tværs af civilisationerne, samt at internationale

institutioner er essentielle for kampen eller konkurrence mellem kombattanter.

Alle de ovennævnte historikere Morris, Kennedy, Huntington er alle respekterede og

anerkendte historikere, men deres store arbejder lider alle i mere eller mindre grad af det

samme problem, det er deres reduktionistiske natur. Hvor end avanceret deres

”måleapparat” end er, er virkeligheden blevet reduceret til kun at omfatte de måleparametre

du iagttager. Metoden stammer fra den naturvidenskabelige metode og har bredte sig til de

socialvidenskabelige fag.


15

Jeg vil analysere og diskutere Morris fire parametre18 for at opstille hans SD-indeks.

Grundlæggende er Morris første parameter energiforbruget et anvendeligt indeks for social

udvikling og kan bruges til at måle om en nation er en hegemon, da det siger noget om på

hvilket udviklingsstadie man er. Kennedy påviste eksempelvis, at energiforbruget i England

under den industrielle revolution var 50 % af verdens samlede energiforbrug, hvilket var et

udtryk for at England var hegemon på daværende tidspunkt (Kennedy, 1987: 151ff.). Morris

andet parameter er socialudvikling, og her anvendes de største byer som menneskehedens

evne til at organisere sig socialt. Grundlæggende kan man sige, at det er et parameter der

logisk kan anfægtes. F.eks. anvender Morris Tokyos indbyggertal på 26,4 millioner, men der

er ikke en egentlig definition af hvor starter og stopper en by, er det med eller uden

forstæder, hvor stopper selve byen, er det inklusiv slum osv. Er det eksempelvis indre by,

Københavns Kommune, Storkøbenhavn, Østsjælland mv. Ydermere siger evnen om der bor

mange mennesker ikke noget om livskvaliteten, er der f.eks. høj/lav luftforurening,

arbejdsløshed, uddannelsesniveau og lignende. Morris tredje kapacitet Krigskapacitet gør det

vanskeligt at sammenligne på tværs af tidsaldre, at sammenligne kanoner fra 1800-tallet med

nukleare våben må anses for at være usammenlignelige. Til Morris’ forsvar kan det dog

siges, at der ikke er tale om at man skal i kamp mod hinanden som i eksempelvis men mere

et udtryk for den kvantitative mængde af militær isenkram, der er til stede i den pågældende

tidsalder. Morris fjerde kapacitet Information er en svær målelig parameter, selvom det er

forholdsvis håndgribeligt at måle uddannelsesniveauet i Europa siden renæssancen, er det

en udfordring i resten af den historiske periode, og må anses for at være behæftet med stor

usikkerhed jo længere man går tilbage i tid.

Morris bruger hans SD-indeks som en funktion af tiden og forklarer udviklingen i verden med

denne fra år 14.000 før vores tidsregning. Den måde hvorpå Morris laver en

fremtidsprojektion på, er ved at forlænge graferne for SD af henholdsvis den østlige og den

vestlige civilisation, ved at fortsætte fremskrivningen 100 år ud i fremtiden med samme

stigningstal. Han konstaterer dermed, at den østlige civilisation overstiger den vestlige i år

2103. Denne metode kan problematiseres ved, at der ikke tages højde for andre faktorer som

økonomi, krig, katastrofer, politik eller lignede. Man kunne forestille sig, at han på alle fire

parametre har foretaget en korrekt analyse indtil år 2000, men herefter har begået en fejl, der

gør at fremskrivningen procentvis er forkert, analysen vil i det tilfælde nå til en anden

konklusion. Der mangler yderligere grundlæggende kausalitet i forklaringskraften af Morris

SD-indeks. Hvis Morris derimod har ret, og 2103 er det korrekte årstal for en østlig

civilisations overlegenhed, vil det betyde, at det er en fremtid man ikke kan ændre på, eller at

vestlige civilisationer rent faktisk kan handle for at gøre noget, og dermed ændre

fremtidsprojektionen.

1.2.3. Diskussion af udvælgelsen af andre stormagter end USA.

18

Se punkt 1.4 for Morris definitioner på de fire parametre: Energiforbrug, Organisationsevne, Krigskapacitet,

Information.


16

En anden stor historiker, der har begået et værk om supermagter og hegemonier, er Paul

Kenndey. Kennedy skrev tilbage i 1987 sit værk “The Rise and Fall of the Great Powers”. Her

forudså Kennedy19, at kampen om magten var mellem fem stater eller samling af stater,

nemlig USA, EU, USSR, Japan og Kina. Morris er meget fokuseret i sin analyse på kampen

mellem civilisationer, men vi skal meget langt op i historien førend at civilisationerne var

opmærksomme på hinandens tilstedeværelse, og stater påbegyndte deres indbyrdes

konkurrence, som Huntington beskrev det. Dog er det en interessant betragtning Huntington

gjorde sig, at det er magtfulde nationer eller nationalstater, der udkæmper civilisationernes

kamp, som beskrevet ovenstående. Det efterlader spørgsmålet om, hvem der har potentialet

til at udfordre USA’s hegemoni.

Lad os begynde med EU. Kennedy nærmest afskrev EU allerede i 1987. For at EU kunne

blive en militær magtfaktor, skulle EU's stormagter Tyskland (daværende Vesttyskland),

Frankrig, Storbritannien og Italien alle kunne blive enige om en fælles udenrigspolitik. Det

betød at man skulle være i stand til at undertrykke eller tilsidesætte pres internt i de enkelte

lande for at stå sammen om en fælles udenrigspolitik. Omend der er sket en øget integration

indenfor EU, er de store nationer fortsat splittet i udenrigspolitiske spørgsmål og fører stadig

den politik, der gavner nationen mest. EU er blevet forøget med Østeuropa siden Kennedys

bog udkom i 1987, hvorfor befolkningsgrundlaget er øget betragteligt. De grundlæggende

problematikker mellem de store EU-lande har dog ikke ændret sig frem til i dag, selvom der

er sket en institutionel forandring samt indført en fælles valuta for de lande der har tiltrådt den

fælles mønt. EU er under USA’s beskyttelser via NATO og ikke en direkte modpol til USA,

samt EU er ikke en hegemon jf. Inogochis definition. Derfor fravælges EU.

Kort efter Kennedys bog udkom, faldt Berlinmuren og USSR ophørte med at eksistere som

politisk entitet. Rusland opstod som selvstændig nation i verdenssamfundet. Om end

Rusland har et betydeligt militært potentiale, besidder nationen ikke det økonomiske

potentiale til at blive betragtet som en supermagt. Kenndy beskriver det med List’s ord: ”War

or the very possibility of war makes the establishment of manufacturing power an

indispensable requirements for a nation of the first ranks” (Kennedy, 1987: 538ff.). Rusland

er pt. en monoøkonomi og Duncans20 økonomiske estimat af et kollaps af verdensøkonomien

vil betyde, at den samlede verdensproduktion vil gå fra 60 billioner US dollars ned til 30

billioner US dollars. Det vil have dramatisk indflydelse på olieprisen, der vil kunne falde helt

ned til blot 3 US dollars pr. tønde. Det vil med et slag destabilisere Rusland, og nationen vil

være så optaget af at opretholde ro og orden internt, at Rusland ikke vil kunne føre krig eller

true sine europæiske naboer (Duncan, 1212: 130ff.). Rusland kan ikke betegnes som en

nation, der har produktionsapparatet eller produktionspotentialet til at kvalificere som

stormagt eller supermagt. Derfor er Rusland ud af billedet som udfordrer til USA.

Det efterlader kun Kina og Japan tilbage på Kennedys liste. Japan havde i slutning af

1980’erne en enorm økonomisk fremgang og virkede som en af USA’s primære

19

Magtkampen ville omfatte militærmagt, økonomi og atomvåben. 20

Se punkt 2.2.


17

handelspartnere. Japan stod med et valg om at styrke sin militære kapacitet og formåen og

herved opnå en større indflydelse i verdenssamfundet (Kennedy, 1987: 538ff.). Dengang var

det et åbent spørgsmål, hvilken politik Japan ville vælge. Johnson udtrykte Japans

intentioner på følgende måde: Da han i slutfirserne under det japanske økonomiske boom

besøgte Johnson det japanske handelsministerium og påpegede, at Japans mange

supertankere var utrolig sårbare, fik han svar på tiltale. Johnson spurgte, hvad Japan ville

gøre, såfremt fjendtligsindede nationer eller grupper sank en supertanker i Malacca Strædet.

Embedsmanden svarede prompte: ”Ringe til Lloyd’s Insurance Company”. ”Det er langt

billigere at bygge en nye supertanker end at beskytte søvejen mellem Japan og Den

Persiske Golf ved at bygge en flåde” (Johnson, 2007: 219). Japan havde tilsyneladende

ingen intentioner om at opruste dengang og har ikke siden oprustet i en grad, der udfordrer

USA. Japan har ligeledes tilladt tilstedeværelsen af amerikanske styrker på japansk

territorium og den japanske nation har været beskyttet under det amerikanske

alliancesystem. Verden har udviklet sig siden Kennedy skrev sin bog og udfærdigede sin liste

over mulige udfordrer til det amerikanske hegemoni. Indien har manifesteret sig i verden som

en kommende regional eller måske global stormagt.

En stormagt, der ikke fremgik af Kennedys liste, var Indien, sandsynligvis på grund af Indien

først virkelig rejste sig som nation med det økonomiske opsving i 1990’erne. Indien beskrives

i professor Guhas i “India After Gandhi”. Guha hævder, at Indien først rigtig rejste sig i

1990’erne, fordi nationens økonomiske vækstrate streg fra 3-4 % helt op til 10 %. Det fik

mange andre nationer til at ændre syn på Indien og se udviklings- og vækstpotentialet i

landet. Guha beskriver ydermere dette kæmpe land og dets komplicerede historie. Guha

beskriver ligeledes, hvilken bedrift, det er, at kunne holde sammen på denne diversitet af

nationer på 1 milliard mennesker, som en politisk entitet, der er i stand til at gennemføre frie

demokratiske valg. Den positive økonomiske vækst, der startede i 1990 og fremefter, på

mere end 8 %. Guha opstiller flere grunde til at Indien ikke kan bliver en supermagt. Guha

lister en række af indenrigspolitiske grunde til at Indien ikke kan eller skal prøve at blive en

hegemon. Den første grund er på grund af interne magtkamp mellem regeringen og

venstreorienterede insurgenter bestående af Maoistgrupper, der forsøger at oprette en

maoistisk et-parti styret stat i den centrale og østlige del af landet. Ydermere er den øgede

ekstremisme blandt forskellige trosretninger internt i Inden en potentiel risiko for kollaps af

det indiske politiske system. Især er landets største population af hinduerne, blevet

radikaliseret og har deres eget hindu-nationalistiske parti. Dernæst er reduktionen af det

politiske magtcenter indflydelse en udfordring, specielt ved at mange af de indiske partier

bliver kommercialiserede og forvandlet til familiefirmer. Ligeledes er korruption i og korrosion

af de mange politiske institutioner i Indien markant, hvilket svækker tilliden til det politiske

system. Yderligere er den sociale polarisering i samfundet ved at udvikle sig til direkte kamp

mellem befolkningsgrupper på grund af det store spænd, der er mellem de rige og fattige i

Indien. Den øgede miljøbelastning og udnyttelse af den indiske natur er ved at ødelægge

landet. Ligeledes er de indiske mediers apati og manglende alsidig dækning af de reelle

forhold ødelæggende for demokratiet. Den igangværende proces skaber politisk

fragmentation og gør, at der er mangel på sammenhængskraft det indiske samfund (Guha,

2011).


18

Der er mange uroligheder i det nordvestlige og nordøstlige Indien i Kashmir, Manipur og

Nagaland. Udenrigspolitisk er hele regionen omkring Indien ustabil, hvilket har indflydelse på

Indien og de mange forskellige nationer og grupperinger i Indien. Regnet fra vest Pakistan,

der er en mellemting mellem et islamistisk teokrati og en ”failed state”. Mod nord er Kina

placeret, hvor Kina og Indien har flere uløste grænsestridigheder siden krigen mellem Indien

og Kina i 1962. Mod syd er Sri Lanka placeret. Selvom de voldlige stridigheder på øen er

overstået, er de grundlæggende og bagvedliggende etniske stridigheder ikke løst. Mod øst

nævner han det svage demokrati i Bangladesh, og slutteligt mod nordøst er Nepal

beliggende og nationen har stadig ikke fået helt styr på de maoistiske insurgenter og har en

svag demokratisk proces og mange uløste problemer (Guha, 2011). På trods af den

økonomiske fremgang nationen har gennemgået de sidste 25 år, er der så mange

indenrigspolitiske udfordringer, samt udfordringer med de omkringliggende nationer, at Indien

kan afskrives som USA's udfordrer både på kort og lang sigt.

Det efterlader kun en nation tilbage, nemlig Kina. Kennedys beskrivelse af Kina, som en

nation, der havde nok at gøre med at opbygge sin økonomi, var sandsynligvis sandt i 1987

(Kennedy, 1987: 539). Siden har Kinas økonomi overgået både Storbritanniens, Tysklands

og Japans. Kina er begyndt at optræde som en stormagt og har ved mange lejligheder

udfordret den amerikanske udenrigspolitik. Kina forsøger at opbygge sig selv som en modpol

til USA ved blandt andet at udfordre USA i international sammenhæng (Glaser, 2013:22ff.).

Derfor er det kun relevant i analysen at fokusere på Kina som udfordrer. Det giver

grundlæggende input til problemformuleringen med det spørgsmål om via historisk analyse at

identificere, om USA kan fastholde sin globale hegemonistatus i verdenssamfundet, og

undersøge det faktiske forhold ved en hypotese om at Kina har potentialet til at blive USA’s

afløser som global hegemon i det 21. århundrede?

1.2.4. Diskussion af hegemonibegrebet.

I vil det følgende afsnit diskuteres tre udlægninger af hegemonibegrebet.

Det første udlægning er Antonio Gramsci, der oprindeligt formulerede og beskrev

hegemoniet i forbindelse med klassekampen. Ifølge Gill beskriver Gramsci hegemoni på

denne måde: Hegemoni sker på to planer internt i staten og eksternt. Når den hegemoniske

klasse, hvilket kunne være andre forskellige grupper i et samfund eller en regional/global

elite, etableres og bliver en politisk aktør der besidder de fremherskende ideer og

argumenter, Derefter kan hegemoniet udvikle sig eksternt, hvilket gøres ved at staten

udbreder sine ideer og normer til andre stater og skaber institutioner, der understøtter dette

(Gill, 2008:23ff. & 68ff.).

Den anden definition er Inoguchi, der definerer en hegemon, som en supermagt med viljen

og evnen til at agere globalt, og en nation, der har forpligtiget sig til at håndtere et spredt

spænd af opdukkende problemer i verdenssamfundet. Ydermere vil jeg udvidede med Cox’

bemærkning til definition, hvor Cox supplerer med at supermagten kan klare udfordringerne

alene og ikke skal spørge nogen om lov (Cox, Ikenberry, Inoguchi, 2000:267ff.).


19

Den tredje og sidste definition omhandler kampen mellem hegemonier og er fra politologen

Robert Gilpins teori om hegemoniske krige og ændringer i magtforholdene. Gilpin beskriver,

at hovedårsagen til imperiale krige er modsætningerne imellem renommé eller deres

anslåede magt i det internationale system og den aktuelle distribution af kapabiliteter.

Ekspanderende stormagter bliver utilfredse og udfordrer den etablerede orden, fordi de

opfatter sig selv som undervurderet. De ekspanderende stormagter opfatter at den

territorielle fordeling, at den politiske indflydelse og at regeringen af verdensøkonomiske og

andre institutioner ikke afspejler deres ønsker og behov og er utilstrækkelig i forhold til deres

stigende magt (Cox, Ikenberry, Inoguchi, 2000:50).

Dette er tre interessante opfattelser af supermagten og hegemoniet, jeg vil kvalificere til brug

for mit metodeafsnit. Fra Inoguchi og Cox fremkommer definitionen at supermagten har viljen

og evnen til at agere globalt i forhold til en varietet af problem i verdenssamfundet. Ifølge

Gilpin kræver dette den rigtige distribution af magtkapabiliteter, eller i det mindste at

ekspanderende stormagter estimerer at hegemoniet har den rigtige distribution af

magtkapabiliteter. For at undgå udfordringer eller direkte konfrontation mellem opkommende

stormagter og supermagten. Supermagten agerer på eget initiativ og kan selv løse

problemstillingerne blandt alle andre entiteter i verdenssamfundet. Det vil sige, at hegemoniet

kan projektere magt globalt, hvilket i sagens natur er over hele jordkloden og over

verdenshavene. Et nutidigt imperium har siden 1945 skulle være i besiddelse af nukleare

våben. Såfremt en ekspanderende stormagt overgår hegemoniet eller opfatter at den

territorielle fordeling, at den politiske indflydelse og at regeringen af verdensøkonomiske og

andre institutioner ikke afspejler og er utilstrækkelig i forhold til deres stigende magt, vil den

ekspanderende stormagt udfordre supermagten. Dette kan gøres politisk bilateralt,

multilateralt eller institutionelt eller direkte militært.

Ovenstående betingelser for hegemoniet angår de interstatslige aspekter. Hegemoniet, kan

ifølge Gills udlægning af Gramsci, opstå internt i supermagtens herskende klasse, hvor

ideologier, værdier og normer og mere flygtige sociale fænomener, som massekultur,

produktion og forbrug21 spredte sig fra supermagten til andre stater. Som en konsekvens af

globaliseringen22 kan påvirkningen foregå hurtigt og ramme på et, flere eller alle niveauer i

andre stater. Som en konsekvens af den globaliserede verden kan staters politik påvirke

befolkninger i andre stater positivt eller negativt på forskellige niveauer. Påvirkningen kan

opleves positiv eller negativ, og kan over tid afstedkomme krav fra egen stat om direkte eller

indirekte intervention mod påvirkningen.

For at jeg kan svare på problemformuleringen, har jeg gennem teorierne og analyserne i

afsnittet 1.2 med tilhørende underafsnit identificeret at det empiriske grundlag af USA og

Kina skal analyseres på følgende områder. På det politiske område skal nationernes evne og

vilje til at agere som supermagter undersøges, samt om nationerne kan/vil yde direkte

indflydelse eller det sker institutionelt. Nationernes økonomiske magt skal undersøges.

21

Se punkt 1.2.1 for den teoretiske forklaring af de sociale fænomener. 22

Se globaliseringsdefinitionen i punkt 1.4.


20

Ligeledes skal både USA´s og Kinas militære kapabiliteter undersøges. Det sidste område,

hvorpå nationerne skal analyseres, er befolkningernes påvirkelighed af egen og fremmed

stat. Disse momenter bruger jeg til opstilling af metoden for specialet.

1.3. Metode for specialet.

En grundlæggende ting jeg skal forholde mig til, når jeg arbejder med hypotetiske spørgsmål,

er, hvordan man begrunder antagelser om fremtiden. Jeg vil kategorisere observationer ud

fra de tre historiske tidsperioder, jeg fandt frem til i punkt 1.2.1. og det var begivenheder,

afgørende tidspunkter (skiftespor) og de lange perioder. En enkelt begivenhed er umulig

at forudse, hvorimod en række af begivenheder muligvis vil kunne observeres og

klassificeres/kvalificeres. To eksempler på uforudsigelige hændelser er et vandrende sorthul i

universet, der rammer vores solsystem, hvilket vil blive vores solsystems endelig eller

Rusland ledet af præsident Putin, der afholder Vinterolympiade den ene måned og angriber

en selvstændig nation som Ukraine den næste måned. Havde Putin kommet med en række

politiske udmeldinger omkring Krimhalvøen og det russiske mindretal i Ukraine kombineret

med efterretninger23 og nyhedsbureauers meddelelser, så ville der være tale en række af

begivenheder. Rækken af begivenheder kunne andre nationer eller institutioner have

reageret på.

De afgørende tidspunkter/skiftesporerne opstår typisk i et vakuum efter en social strukturs

eller institutions fald. Der kan være tale om konkurrerende tanker eller ideologier, der kan

bestå i længere tid, hvorefter en tanke, styreform, selvstændighedsbevægelse eller andet får

fremgang og overvinder konkurrenten. Massekulturens forskellige fænomener som musik, tv

shows m.m. går generelt sjældent af mode, men forskellige fænomener er mere populære på

forskellige tidspunkter. Krigen i dele af Sudan blev afsluttet med en våbenhvile i 2005 mellem

parterne, senere kom folkeafstemningen af Sydsudans uafhængighed og i 2011 blev

Sydsudan en selvstændig nation (Campel et al, 2012:89ff.). Det vil sige, at hvis der er tale

om skiftende begivenheder kan disse observeres og kvalificeres. Massekulturens mange

grene som musikbranchen og hele tv-branchen kan opdage og reagere på nyt/andet musik

og andre koncepter for medier i det første eksempel og nationen Sydsudan opstod ikke

natten over. Det vil sige, at disse skiftespor kan opdages, identificeres og udnyttes, såfremt

en aktør har viljen, evnen og kapacitet til at gøre det. Dermed kan en korrekt identifikation af

skiftesporerne foreslå mulige ændringer i fremtiden, hvilket jeg vil gøre med det empiriske

materiale.

Den sidste historiske tidsperiode i min model er de lange perioder. Det kan virke paradoksalt,

at der skulle være ting, der ikke kan ændres. Ifølge Gramsci er sociale relationer skabt af

sociale strukturer og det kræver vilje og opbakning fra en betydelig eller større del af de

sociale strukturer, hvor ændringerne ønskes. Modsætningen opstår, når der er uenighed

mellem det bestående system og de (nye) ændringer. Det sammen gør sig gældende i

23

Kunne være forskellige former for efterretningstjeneste.


21

verdenssamfundet. Hvis man ønsker at ændre et eksisterende system, må man anvise et

nyt. Såfremt man har skabt systemet, er der indbygget en hegemonisk magt i det. I analysen

kan de eksisterende sociale systemer identificeres og såfremt, der er beskrevet alternativer

vil disse blive behandlet i forhold til USA og Kina.

Tredje punkt er at identificere den intellektuelle proces som værende kreativ praktisk men

uden ende og gentagende engagement til at forklare tilsyneladende umedgørlig social

virkelighed. Denne proces er som forandringsprocesser en nødvendighed: en dialektik, der er

en del af historien, og at teori altid er til for en eller anden eller for et bestemt formål, hvorfor

en objektiv virkelighed ikke eksisterer.

Jeg har tidligere i punkt 1.2.4 analyseret mig frem til analyseparametrene og disse skal

grupperes. Hovedspørgsmålet om USA eller Kina ønsker at være supermagt er politisk

bestemt, derfor bliver det første kapitel om politik indeholdende institutioner, der understøtter

eller udfordrer hegemoniet. USA analyseres først og jeg undersøger empirisk om Kina

matcher systemet eller har alternative systemer. Som diskuteret i punkt 1.2.3 kræver det en

økonomi blandt de stærkeste i verden, derfor undersøges økonomierne i USA og Kina og

ikke mindst deres sammenhæng. Flere empiriske elementer indgår i undersøgelsen af

økonomiske forhold og disse identificeres og forklares under analysen af USA og bruges i de

to andre analysekapitler. Flere af de anvendte historikere, politologer og ikke mindst

Kennedy, er alle enige om at magt og økonomi hænger sammen24. Jeg undersøger

overordnet nationernes militære kapaciteter, neuklarevåben og deres evnen til

magtprojektion over hele kloden. Det sidste analyseparameter udgør befolkningen i

nationerne, dels deres størrelse, men også deres påvirkelighed fra den anden nation.

1.4. Begrebsafklaring og afgrænsning.

Følgende begreber anvendes i opgaven:

Social Development (SD)25 jf. Morris (Morris, 2012: 623ff): the bundle of technological,

subsistence, organizational, and cultural accomplishments through which people feed, clothe,

house and reproduce themselves, explain the world around them, resolve disputes within

24

Kennedy: ”So far as the international system concerned, wealth and power, or economic strength and military strength, are always related and should be seen as such” (Kennedy, 1987: 536). 25 Morris analyserer SD ud fra fire nedenstående parametre (Morris, 2012: 623ff):

Energiforbrug (Energy capture): Dagligt energiforbrug for et menneske for at opretholde livet, hvilket inkludere

diæt, tøj, logi, brændsel og opvarmning, fødevareproduktion, industri, livsstil og livskvalitet. Deres komposition

afhænger naturligvis af, hvilken periode i historien, der analyseres.

Organisationsevne (Organization): Evnen til at organisere et samfund målt ud fra evnen til at bygge og

organisere storbyer/metropoler i regionen. Byernes størrelse er et stedfortræderudtryk for social

organisationsevne.

Krigskapacitet (War-making): Evnen til at kunne påføre andre de vilje med magt. Dette er vigtig evne for at

kunne score højt mange SD point.

Information (Information): Evnen til at kunne opbevare og transmittere informationer i samfundet.


22

their communities, extend their power at the expense of their communities and defend

themselves against others` attempt to extend power.

Globalisering er jf. Stephen Gill defineret som, liberaliseringen og udvidelsen af

markederne, en reorganisering af den politiske autoritet og en forøget ekspanderende

transmission af ideer og kulturelle ”flows” i stater og mellem stater. Det er såvel en proces

som det er et sæt af politiske koncepter. Ledelse på alle niveauer med

regering/regeringsapparat både inden for den offentlige og private sektor. Global

regeringsførelse omfatter både magt og institutioner i den offentlige (politiske) og private

sektor og eksisterer på fire niveauer, hvilke er lokalt-, nationalt-, regionalt- og globalt niveau.

Globaliseringen er hastig ekspanderende i verden efter Sovjetunionens og kommunismens

fald i 1989 (Gill, 2008: 125ff & 193ff).

1.5. Fordele og ulemper ved teori og metodevalg.

Der er to central forhold, jeg føler mig nødsaget til at adressere i denne opgave.

Det første er mit eget perspektiv i opgaven. Det er en umulighed, at være helt objektiv og

beskrive verdens nationer helt neutralt, som beskrevet af Gramsci26. Der finder ikke noget

objektiv virkelighed eller historie. Jeg har ved mit ordvalg, perspektiv og kilder indtaget en

bestemt position og betragter med et bestemt perspektiv på hegemonier/supermagter. Jeg

har valgt en bestemt diskurs og ifølge Laclaus og Mouffes begrebsramme27 er min diskurs

som følger. Jeg forsøger, at fastlægge betydninger inden for det historiske område, som

sociolog, cand.scient.pol. og historikeren Charles Tilly vil betegne som værende på den ene

aske mellem verdenshistorisk niveau og systemhistorisk niveau og på den anden akse

makrohistorisk(stater, regioner, regimedannelse, hære og krig, kapitalakkumulering) analyse,

der står i kontrast til mikrohistorie (individer og grupper) (Tilly, 1984:62ff.). Ydermere benytter

jeg sproget fra det liberalistiske verdensbillede i international politik som blandt andre

politologen John G. Ikenberry anvender i sin teori om verdenssamfundet (Ikenberry, 2001:

37ff.) Diskursen for dette speciale er en makrosystemhistorisk og liberalistisk betydning

af historien. Momenterne vil være hegemoni og supermagtbegrebet, institutioner,

verdenssamfundet, stater, gensidig afhængelighed, demokrati og globalisering. Mine

elementer vil være individers- og kønnets- rolle i staten, sikkerhedsliggørelsen af

eksempelvis miljøet, havene eller vandressourcer og andre teorier, der er fokuseret på andre

betydninger. Der vil være modsætninger som eksempelvis individet, der kan være en aktør i

det liberalistiske verdensbillede, men ikke i det makrohistoriske verdensbillede. Ligeledes

anvender jeg begrebet og ordet ”hegemoni” indenfor mange forskellige socialvidenskaber i

forskellige betydninger.

26

Se punkt 1.2.1. 27

Beskrevet af Laclau og Mouffes i deres teoretisk begreber: ” Vi kalder enhver praksis artikulation, som etablerer en relation mellem elementer på en sådan måde, at deres identitet omdannes som resultat af den artikulatoriske praksis. Den strukturerede totalitet, der er resultatet af denne artikulatoriske praksis, kalder vi diskurs. For så vidt som de er differentielle positioner artikuleres inden for en diskurs, kalder vi dem momenter. Derimod kalder vi enhver forskel, der ikke artikuleret for elementer”(Laclau/Mouffe, 1985:105ff.)


23

Hvordan forsøger jeg så, at kompensere for disse mangler i mit speciale? Jeg har valgt

Gramsci som en del af mit teoriapparat, idet han var kommunist og bestemt ikke kan siges, at

ville gå de Vestlige demokratiers ærinde. Udover det har jeg forsøgt at kigge ind i staterne og

se på institutionerne, altså forhold mellem staterne i verdenssamfundet. Ligeledes har jeg

forsøgt at undgå en reduktionistisk tilgang ved at kigge med andet end enkelte parametre

ved at betragte verdenshistorien i forholdet til flere opfattelser af tid og flere forhold, der

skaber en supermagt.

Det andet ankepunkt i forhold til min opgave er litteraturvalget og de pågældende forfattere.

Forfattere som Huntington, Kennedy, Susan Shrink, Ikenberry kan opfattes som værende en

del af det amerikanske hegemoniske magtapparat, der fortrænger amerikanerkritiske

synspunkter i den videnskabelige verden og advokere for den amerikansk ledede verden.

Eksempelvis Kennedy og Huntington anvender i stor stil referencer fra Henry Kissinger og

Zbignew Brzezinski, der begge var en del af den amerikanske centraladministration og

medlemmer af ”Trilateral Commission”. De var på alle måder en del af de mekanismer, der

styrer USA og verdenssamfundet. Jeg har forsøgt at finde meget kritiske teoretikere og

historikere som britisk/canadiske Stephen Gill og amerikaneren Chalmers Johnson anvendes

for at danne modpol til den mere USA venlige litteratur.

Jeg er ligeledes begrænset af ikke at kunne læse kinesisk og ikke har direkte adgang til

kinesiske kilder. Jeg har henvis til at læse alle officielle dokumenter fra det kinesiske styre i

de udgivne engelske versioner. Jeg anvender de kinesiske ”White papers”, hvor dette er

muligt. Disse kan være konstruerede af det kinesiske styre med undladte politikker. Det er

ikke grundlæggende anderledes end dokumenter fra vestlige lande som USA. Stiller vi de

samme spørgsmål til US National Security Strategy udgivet af det Hvide Hus? Min påstand

er, at vi ikke gør det som standard. Jeg vil anvende de officielle kinesiske dokumenter.

2. DEN NUVÆRENDE HEGEMON - USA

I dette kapitel analyseres verdens nuværende hegemon, nemlig USA. Analysen sker efter

metoden beskrevet i punkt 1.3.

2.1. Politisk struktur.

Jeg vil starte min analyse af USA med et kort historisk tilbageblik. Den begivenhed, der

skabte USA’s hegemoni, var Anden Verdenskrig. Den lange periode siden 1815 med Det

Britiske Imperiums dominans og kolonisering af hele verden var ovre. Storbritannien begik

imperial overanstrengelse og kunne hverken forsvare sine kolonier rundt om i verden eller

besejre Hitlers Tyskland uden massiv støtte fra USA (Kennedy, 1987:357ff.). På trods af

USA’s enestående hegemoniske position efter Anden Verdenskrig opstod der et ideologisk

skiftespor. Liberalismen og kommunismen kæmpede om dominans i verden. Det tog

liberalismen to generationer at besejre kommunismen, hvilket passer med Gill’s udsagn om,

at det kan tage generationer førend transitioner er gennemført.


24

USA udnyttede skiftesporet og fik indført flere betydningsfulde institutioner. I 1941

underskrev USA og Storbritannien Det Atlantiske Charter, der beskrev tilstanden i det

internationale samfund efter Anden Verdenskrig med hensyn til styreform, demokrati og

fredelig samhandel (Sevaldsen, 2004: 268-270). Det lagde grunden til skabelse af De

Forenede Nationer, hvor USA og dets allierede Storbritannien; Frankrig og Republikken Kina

ledet af Chiang Kai-sek, samt eneste modpol USSR fik permanente pladser og vetoret i FN’s

sikkerhedsråd. Af andre organisationer kan nævnes ”International Monetary Foundation”

(IMF), International Bank of Reconstitution and Development (IBRD), General Agreement on

Tariffs and Trade (GATT)28 (Kennedy:360ff.). Af andre organisationer fulgte North Atlantic

Treaty Organisation efter Berlinkrisen i 1948, der var et sikkerhedsregime rettet mod USSR

(Kennedy, 1987:371og 378ff.) Hertil kommer en række ikke-traktat bundne organisationer

som G7, G8 og G20. USA skabte en række betydningsfulde institutioner, der skulle styre

sikkerheden og økonomien i verden.

Hvordan ser USA selv på verden og sin status i verdenssamfundet. USA’s “National Security

Strategy 2010”, den seneste officielle strategi udgivet af Det hvide Hus, fremgår det:”Our

national security is, therefore, focused on renewing American leadership so we more

effectively advance our interest in the 21th century” (NSS, 2010:1). USA beskriver her politisk

vilje til at vedblive med at være hegemon i verdenssamfundet. USA fastslår, at det sker

gennem samarbejde i deres alliancesystem med venner29 og med rivalerne30 på hele kloden.

USA vil fortsat styre verden ved brug af sit institutionelle regime31 på en lang række politiske

emner32 og straffe de nationer, der ikke spiller efter reglerne. Ydermere, er dette et signal til

blandt andre Kina om at holde verdensmarkedet åbent og overholde handelsaftaler, hvilket

der kunne blive brug for, hvis den økonomiske situation forværres. Dette behandler jeg i

punkt 2.2.

USA besidder også en anden magt, en diskursiv magt. Den kommer fra USA’s akademiske

elite på Harvard, Yale og andre universiteter, hvor videnskabsmænd og forskere bestemmer

diskursen indenfor deres profession og deres resultater bliver momenter, der gavner USA og

28

GATT fra 1947 til 1994. Udviklede sig til World Trade Organisation i 1995. 29

“The cornerstone of this engagement is the relationship between the United States and our close friends and allies in Europa, Asia, the Americans, and the Middle East – ties which are rooted in share interest and shared values, and which our mutual security and the broader security and prosperity of the world” (NSS, 2010:3) 30

“We are working to build deeper and more effective partnerships with other key centers of influence – including China, India, Russia, as well as increasing influential nations such as Brazil, South Africa and Indonesia – so that we can corporate on issues bilateral and global concern, with recognition that power, in an interconnected world, is no longer a zero sum game” (NSS, 2010:3). 31

Building this stronger foundation will support America’s efforts to support an international system that can meet the challenges of our time. In the aftermath of World War II, it was the United States that helped take the lead in constructing a new international architecture to keep the peace and advance prosperity- from NATO and the United Nations, to treaties that govern the laws and weapons of war; from the World Bank and International Monetary Fund, to an expanding web of trade. This architecture, despite its flaws, averted world war, enabled strong economic growth, and advanced human right, while facilitating burden sharing among the United States, our allies, and partners (NSS, 2010:2ff.). 32

..ranging from nuclear security to climate change…Rules of the road must be followed, and there must be consequences for those nations that break the rules- whether they are nonproliferation obligations, trade agreements, or human rights commitments (NSS, 2010:3).


25

USA’s interesser. I modsætning til andre nationers forskere og akademikere eller meget

kritiske forskere i USA, hvis resultater bliver elemeter, såfremt de ikke gavner USA

interesser. Blasko forklarede under sit besøg på FAK november 2013, at han havde svært

ved at få ørenlyd hjemme i USA, fordi han fremkom med ideen om, at Kina ikke nødvendigvis

ville rejse sig mod USA, men med USA.

Der er også institutioner, som en hegemon som USA ikke ønsker fremkommer i

verdenssamfundet. USA ønskede ikke den International Straffedomstol og stemte imod

Romstatutten og domstolens oprettelse i 1998. USA ønskede kun sager rejst i den

Internationale Straffedomstol, såfremt det foregik efter sanktion af FN’s Sikkerhedsråd,

hvilket jo i sagen natur ville give USA vetoret. USA vil altid kunne bremse anklager mod

nationen, nationens borgere eller mod nationens allierede (Johnson, 2000, 68ff.).

USA har historisk set været en aktiv nation i fremme af universelle menneskerettigheder efter

Anden verdenskrig, men republikken har i flere sager været notorisk tavse og stilletiende

accepteret eklatante brud på menneskerettighederne33. Når disse modsætninger i den

amerikanske sikkerhedspolitik bliver opdaget som i Rom i 1998, gennemfører USA en

retorisk argumentation: den nationale byrde, der påhviler USA som hegemon, at være den

uundværlige nation i verdenssamfundet. Det var det Folkeforbundet kaldte ”Verdens

modvillige sherif”(Johnson, 2000, 70ff.).

Når USA optræder mod egen norm svækkes nationens anseelse. Ydmygelse af irakiske

fanger i Abu Graib fængslet, indespærringen og behandlingen af fangerne på Guantánamo

Bay basen, USA’s manglende ratificering af Ottawa konventionen, samt USA’s stiltiende

accept af ovenstående eksempler svækker USA’s hegemoni. Det kan argumenteres, at

interventionen i Irak i 2003 var udenfor det som FN’s sikkerhedsråd havde sanktioneret,

hvilket betyder, at krigen var ulovlig. Hvis det bliver den historiske dom, svækker det USA

ikke blot blandt stater, men også en svækkelse af USA’s legitimitet som lokal og regional

magthaver og befolkning, når verdenssamfundet betragtes ifølge Gills

globaliseringsdefinition. Såfremt USA’s anseelse og indflydelse er mindsket, vil Kennedy’s

tese om hegemoniets tilbagegang blive bekræftet. På den anden side vil Cox og Inoguchi

sige, at det bekræfter, at USA stadig er supermagten. Hegemoniet gør, hvad det vil og hvis

USA går i krig, hvem skal stoppe nationen? FN var ikke stærk nok til det i 2003 før Irakkrigen.

2.2. De økonomiske forhold.

I det følgende afsnit fokuserer jeg på den økonomiske politik fra omkring 1. Verdenskrig, hvor

grundbetingelserne for USA’s hegemoni startede, til nutiden, hvor den økonomiske recession

33

Der er mange eksempler på denne dobbeltmoral og her kan nævnes undertrykkelsen af Kwangju-oprørerne i Sydkoreas i 1980’erne, accepten af højreorienterede dødspatruljer i Mellem og Central Amerika i 1980’erne, Shahens undertrykkelse af oppositionen i Iran, da shahen var allieret med USA, indsættelsen af general Pinochet og efterfølgende manglende retsforfølgelse af ham for forbrydelser begået mod det chilenske folk, Tyrkiets forbrydelser mod kurderne i Østtyrkiet. USA har en politik over sin egen befolkning og sine allierede, men fører en helt andet politik i de områder eller nationer, hvor USA støtter de undertrykkende regimer (Johnson, 2000, 70ff.).


26

i 2007 udstillede faren ved fritsvævende fiat-økonomier. Den økonomi, der var ved magt, da

USA overtog hegemoniet i verden, blev vedtaget kort før udbruddet af 1. Verdenskrig. Med

”Federal Reserve Act” af 1913 vedtog Kongressen oprettelsen af ”The Federal Reserve

system”, der lovliggjorde udstedelsen af papirvaluta mod at have og opbevare guldreserver til

en værdi på ikke mindre end 40 cents per enkelt papirdollarseddel. Den amerikanske

Kongres reducerede størrelsesforholdet til 25 cent per papirdollarseddel i 1945. USA’s

guldreserve toppede efter 2. Verdenskrig og i 1949 kunne Federal Reserve næsten

understøtte al papirvaluta (US dollars) i omløb. Omkring 75 % af alt guld i verden var

deponeret i USA og svarede til en værdi på cirka 25 milliarder dollars. Den procentvise andel

af papirdollars steg i løbet af 1950 og 1960’erne i forhold til guldreserverne frem til 1968.

Dette skete både fordi der blev trykt flere papirdollars og fordi guldreserverne svandt til en

værdi af cirka 10 milliarder dollars. Federal Reserve stod i det dilemma enten at skaffe mere

guld eller stoppe med at trykke mere papirvaluta. (Duncan, 1212: 3).

Bretton Wood systemet fra 1945, hvor der var aftalte vekselregler, papirvaluta var bundet til

værdien af guld og den guldbaserede amerikanske dollar var valutareserve som

verdensøkonomien, brød sammen i 1971. Verdens nationalbanker trykte herefter papirvaluta

og købte hinanden papirvaluta for at opnå handelsfordele over for hinanden. Papirvaluta, der

ikke er bakket op af guld eller andre fysisk ting, tillader banksystemet at bruge dem som

fundment for at skabe flere penge. USA kunne ikke have skabt sig 54 billioner US dollars

baseret på 44 milliarder guld understøttet USD som tilbage i 1968. USA lånte pengene i

udlandet primært Kina og Japan. Disse papirvalutaer kom direkte fra seddelpressen i de

asiatiske nationalbanker. De asiatiske økonomier trykte pengene, lånte USA disse penge,

der igen brugte pengene for varer i de opkommende økonomier. Modellen blev døbt ”export-

led growth model” (Duncan, 1212: 3,15).

Denne model har skabt problemer i verdensøkonomien for alle. Under Bretton Wood

systemet skulle handel mellem nationer balancere, fordi handelsunderskuddet skulle betales

i guld. Det nye system gør, at nationer kan finansiere store handelsunderskud med gæld

pålydende værdi i papirvaluta. Resultatet er gældsfinansieret handel genererede årtier med

hurtig økonomisk vækst, idet landene med overskud på betalingsbalancen, lånte penge til

nationer med underskud på betalingsbalancen for at disse lande kunne fortsætte med at

forbruge og importere flere varer gennem årene. Det virkede indtil 2008, hvor debitorerne i

landene med underskud på betalingsbalancen ikke kunne betale deres gæld. Gældskrisen

opstod.

USA’s: Budget

Underskud

Gæld Renter af

gælden

1985 (Milliarder US dollar)* 203 1,823 129

2011 (Milliarder US dollar)** TCMD 1,145 52,251 3,135

2012 (Milliarder US dollar)** TCMD 989 54,240 3,254

Figur 2.1 Den amerikanske gældsudvikling fra 1985 til 2012. Kilder: * Kilde (Kennedy, 1987:

527) og ** Kilde (Duncan, 1212: 113).


27

Landene med overskud kan ikke forbruge deres egne varer og landene med underskud kan

ikke producere nok. USA og andre deindustrialiserede sig selv og har kun serviceindustri

tilbage. I det gamle system kunne USA have skabt en håndgribelig kapitalstruktur, hvor der

kunne genereres og tjenes penge, laves opsparinger, der ville have genereret nye

investeringer (Duncan, 1212: 3,15). USA er nødt til at forsætte sin gældbaserede

forbrugsøkonomi. Den amerikanske stat er nødt til at blive ved med at bruge penge, for at

holde økonomien i gang, idet den private sektor i USA jf. Duncan ikke kan låne mere.

Det rejser spøgsmålet, om USA er en økonomisk hegemon, når nationen ikke er i stand til at

påvirke andre nationer med sin økonomi. Udtrykket som Joseph Nye kaldte ”soft power34”

På den anden side vil et sammenbrud af USA økonomi rammer alle andre nationer i verden.

USA vil være nødsaget til at reducere sit forbrug (overforbrug). Alle USA forpligtelser over

hele verden vil mindskes eller forsvinde. For eksempel USA’s mange baser vil ikke skabe

gang i økonomien i udkantsområderne. Al udviklingsstøtte fra USA vil sandsynligvis ophøre.

Hvis USA ikke aftager varer fra de rejsende økonomier, hvem skal så aftage dem? Der er

ingen tvivl om, at USA erkender truslen fra et sammenbrud af det økonomiske system og vil

gå langt for at undgå et kollaps af verdensøkonomien.

2.3. Militære magtkapabiliteter

Jeg vil analysere, hvor stærk USA står militært anno 2014. USA’s aktuelle disposition af

styrker er klassificeret, men der kan tegnes et billede af, hvor omfattende USA’s militære

tilstedeværelse i verden er. Den amerikanske professor Chalmers Johnson, der er en kritisk

skribent mod amerikansk imperialisme og hegemoni, idet han hævder, at USA er ved at begå

imperiale overbebyrdelse, har undersøgt sagen35. Johnson fastslår, at der er mere end 725

amerikanske baser i 38 lande i verden. Der var 254.788 amerikanske soldater i 153 lande, til

dette tal kommer civile, der arbejder for det amerikanske militær. Når disse civilansatte

medregnes bliver tallet på 531.227. Disse baser er forbundet af US Air Mobility Command og

USAF, der med strategisk og taktisk løftekapacitet kan flytte store styrker rundt globalt.

Johnson påpeger, at USA kun havde brug for 186.000 mand i den stående styrke efter

Anden Verdenskrig og i 2004 havde USA brug for 1,4 millioner mand. Johnson advarer mod

flere forhold i den amerikanske strategi. Den første er velkendt nemlig at USA overbelaster

sin økonomi ved denne store spredning af styrker i hele verden. Hertil kommer at det

amerikanske militære system skaber en unaturlig efterspørgsel på hele 44 % af

verdensmarkedet på våben og andre goder. Den anden og måske vigtigere advarsel er, at

det skaber mere krig i verden, at USA har så rigelige militære styrker til rådighed.

Amerikanske politikere har magtinstrumentet tæt ved hånden og en industri bagved i USA,

der er leveringsdygtig med materiel til alle værn, og er mere end villig til at afsætte på

markedet. USA bruger over en billion USD på militæret via Department of Defense. Johnson

påpeger, at det er den synlige del af udgifterne og andre organisationer som Central

34

“Soft power”: not forcing others to do what you want them to do, but getting them to want what you want then to want (Ross, Feng: 2008) 35

Chalmers Johnson har gennemgået flere af Pentagons”Base Structure Reports” og” Worldwide Manpower Distribution by Geographical Area” rapporter (Johnson,2004:153ff.)


28

Intelligence Service (CIA), National Security Agency (NSA) og National Reconnaissance

Office (NRO) arbejder under hemmelige og for offentligheden utilgængelige budgetter

(Johnson, 2004:155ff. og 188ff.). Johnson’s tal for den amerikanske stående styrke, passer

fint med mit eget tal fra 2014 fra Janes. Såfremt Johnson’s antagelser om, at de amerikanske

budgetter er overbebyrdede, er Johnson og Kennedy enige om, at USA er ved at begå

imperial overbebyrdelse. USA må enten reducere i sit enorme militære apparat, indkræve

flere skatter og få budgettet på ret kurs eller USA kunne omdefinere sin rolle i

verdenssamfundet. Det sidste vil næppe ske med mindre verdensøkonomien kollapser.

USA har verden største militære magt. Det fremgår meget tydeligt af deres samlede militære

kapabiliteter (Se bilag 1), at USA kan kæmpe i alle dimensioner både i rummet, cyberspace

og på hele kloden. USA besidder NBC våben, alle fire værn kan kæmpe og understøtte sig

selv eller støtte de andre værn på hele kloden.

2.4. Det amerikanske folk.

Hvor meget vil det amerikanske folk acceptere fra Kina’s inden det kunne komme til en

væbnet konflikt? Der findes ingen entydige svar på dette spørgsmål, men der er i løbet af

00’erne opstået en udbredt mistro i det amerikanske folk imod Kina. Kineserne har et enormt

forbrug af ressourcer, hvilket vil kollidere med Vestlige interesser på hele kloden. Kinesiske

diplomater, forsikrer at Kinas udvikling er fredelig. Amerikanerne tilkendegav i 2005, at de så

Kina som den næststørste trussel mod verdensfreden næst efter Iran. (Morris, 2012: 604ff.).

Der er ikke noget empiri, der antyder at det amerikanske folk ellers skulle have et ønske om

en konfrontation med Kina.

2.5. Delkonklusion.

USA er stadig verdens eneste stormagt. USA’s alliancesystem med NATO-landene og andre

nationer er intakt. USA vil samarbejde med BRIC-landene. USA har stadig viljen og evnen til

at dominere på globalt plan. Evnen er i form af sit massive militærapparat bestående af fire

værn, der kan kæmpe i alle dimensioner, samt nuklear kapacitet til ”first strike” og ”massiv

gengældelse”. USA’s militær besidder oversøiske baser over hele kloden, der kan

understøtte amerikanske operationer. Evnen ved at have grundlagt og have en ledende rolle

i mange af de mest betydningsfulde institutioner i verdenssamfundet, herunder FN, IMF og

Verdensbanken. USA ønsker ikke sin magt begrænset af institutioner som ICC. USA har


29

stadig styrken til at handle uden om FN, dog underminerer det USA’s prestige på længere

sigt. USA akademiske elite er stadig dominerende indenfor videnskab og forskning.

USA’s økonomiske Bretton Wood system fra 1945 er væk og et gældbaserede statsforbrug

system er trådt i stedet for. Systemet er regeringsledet, men ingen regeringen har planlagt

dette system, det er opstået hen ad vejen. Dette nye økonomiske system har udfordret

USA’s evne til gennemføre ”soft power” overfor andre nationer og USA er efter 2008 uden

evne til selv at kickstarte økonomien med egen industri, idet den er flyttet til Asien. Her er tale

om et skiftespor for USA og alle andre nationer, idet dette økonomiske system langsigtede

effekter ikke er kendt i verdenssamfundet.

Intet tyder på, at det amerikanske folk har aversioner mod Kina eller skulle søge

konfrontation mod Kina.

3. DEN POTENTIELLE UDFORDRER TIL USA’S HEGEMONI - KINA

I dette kapitel analyseres verdens mulige udfordrere til USA hegemoni, nemlig Kina.

Analysen sker efter metoden beskrevet i punkt 1.3.

3.1. Politisk struktur.

Folkerepublikken Kina opstod i 1949. Kommunistpartiet har styret landet lige siden med

skiftende præsidenter i spidsen. Spørgsmålet er, hvad vil Kina egentlig i forhold til

omverdenen36? Kina vil udvikle sig fredeligt og vil afstå fra militær ekspansionisme og

hegemoni. Kina vil respektere andre lande suverænitet (PRC White paper 2013). Det taler

direkte imod, at Kina skulle have viljen til at rejse sig som global hegemon. Susan Shrink

peger på, at kommunistpartiet i Kina for først gang nogen sinde åbent drøftede, at partiet nok

ikke ville regere Kina i al evighed. Kommunistpartiets største frygt er social uro i landet.

Mekanisme mellempartiet, folket og social uro kan bevist eller ubevist påvirkes af andre

magter (Shrink, 2007:7ff.)

PLA har altid været loyal overfor Kommunistpartiet og står til ansvar over for partiet. Partiet

fører kontrol med PLA og Central Military Commission (CMC) bestående af generaler og

admiraler er både et parti og regeringsorgan. I takt med at Kina vokser, søger

Kommunistpartiet at holde PLA tæt til sig for at undgå et statskup. (Shrink, 2007:70ff.)

36 Folkerepublikken Kina officielle hjemmesider indeholder ikke informationer om politiske forhold. Derfor

anvendes PLA White paper 2013. It is China's unshakable national commitment and strategic choice to take the road of peaceful development. China unswervingly pursues an independent foreign policy of peace and a national defense policy that is defensive in nature. China opposes any form of hegemonism or power politics, and does not interfere in the internal affairs of other countries. China will never seek hegemony or behave in a hegemonic manner, nor will it engage in military expansion. China advocates a new security concept featuring mutual trust, mutual benefit, equality and coordination, and pursues comprehensive security, common security and cooperative security (PRC White paper 2013).


30

Kina er institutionelt forankret i få institutioner. Kina er permanet medlem af FN’s

sikkerhedsråd og hylder FN-pagten i flere dokumenter. Specielt nationernes territorielle

integritet understreger Kina gentagende gange. Nationen er medlem af IMF, deltager i WTO,

samt samarbejder med ASEAN angående regional handel og økonomisk stabilitet. Kina er

forbeholden over for institutionel binding af to årsager. Den første er, at Kina ikke ønsker en

udvikling af ASEAN til et asiatisk EU, fordi Kina vil blive balanceret af Japan og måske med

tiden Indien. Japan ønsker Indien ind i samarbejdet. Den anden er et generelt forbehold

overfor institutioner, da Kina mener de tjener USA og Vesten interesser og vil ad omveje

skabe demokrati i Kina (Zhao, 2009:7ff.).

Der er også institutioner, som Kina ikke ønsker fremkommer i verdenssamfundet. Kina

ønskede som USA ikke den International Straffedomstol og stemte imod Romstatutten og

domstolens oprettelse i 1998 (Johnson, 2000, 68ff.). Dette kunne være et tegn på, at Kina

ikke ønsker sin magtudøvelse i verdenssamfundet begrænset, men der er intet belæg for at

det skulle være pga. hegemonistiske planer.

3.2. De økonomiske forhold.

Kina har nydt godt af den amerikanske deindustrialisering og har fået opbygget sit

produktionsapparat. Kina har holdt lønninger kunstigt nede for at undgå at varer blev solgt på

hjemmemarked i stedet for på eksportmarkederne. Spørgsmålet er, hvad gør Kina, hvis

nationen ikke kan afsætter alle deres varer på verdensmarkedet og hjemmemarkedet ikke

har råd til at betale varernes pris. 80 % af den kinesiske befolkning tjener mindre end ti

dollars per dag. Hvad sker der med de dele af produktionsapparatet, der ikke bliver brugt og

bliver arbejderne fyret, og får bankerne ikke renter eller afdrag af deres investeringer?

(Duncan, 1212: 103).

Kina har udfordret USA i økonomisk sammenhæng, idet Kina har insisteret på at holde

vekselkursen mellem dollaren og yuanen kunstig lav for at optimere Kina’s afsætning af varer

i USA og skabe et øget overskud på handelsbalancen mellem nationerne. Ydermere har Kina

opkøbt USD og med sit enorme handelsbalanceoverskud mellem USA og Kina forværret

USA økonomi. Såfremt Kina med et ville sælge sin dollarreserve kombineret med et

bankkrak af en af de store banker i USA, ville resultere i et kollaps af dollaren og bringe

USA’s økonomi i recession (Ross/Feng, 2008: 44ff.)

Økonomen Robert J. Art mener, at det er sandsynligt at omkring 30 % af verdensøkonomien

vil flytte til Asien og ikke mindst Kina. Kina har i dag verdens anden største økonomi, der

muligvis vil blive større end USA i midten af det 21. århundrede (Ross/Feng, 2008: 260ff.)

Historisk set, er der sket lignende skift i de økonomiske magtcentre for eksempel, da det

britiske imperium brød sammen og USA blev supermagt i verdenssamfundet. I takt med at

den kinesiske økonomi vokser, vil det kræve at en betydeligt større andel af den kinesiske

BNP går til at opretholde en stadig større militær kapacitet. Kennedy beskriver ligeledes dette

typiske træk ved alle stormagter, hvis økonomi og betydning i verdenssamfundet stiger.


31

”Rigdom er sædvanligvis påkrævet for at understøtte militær magt, og militær magt er

sædvanligvis påkrævet for at erhverve rigdomme og beskytte disse (Kennedy, 1987: xvi).

Kina’s virkelige evne til magtprojektion, ligger for øjeblikket i deres evne til ”soft power” på de

nationer, hvor de henter deres ressourcer. Kina kan måske ikke direkte true USA, men har

dog fået et politisk magtmiddel, de ikke tidligere har haft. Kina kan ikke kollapse USA’s

økonomi, idet det vil reducere deres egen økonomi med 20-30%, ødelægge deres vækst og

få de sociale uroligheder, Kommuniststyret frygter.

3.3. Militære magtkapabiliteter.

Kinas nuværende og moderne hær kan siges, at være dannet i 194937 på baggrund af

materiel fra Anden Verdenskrig (Blasko, 2012:2ff.) Det vil være umuligt at analysere alle

aspekter af denne enorme organisation på omkring 10,7 millioner mand, som PLA/PAP og

militserne i 2014 er(Se figur 3.1). Først vil jeg analysere de trusler, som kineserne og PLA’s

øverste ledelse ser ude i verden.

Den kinesiske regering havde økonomisk udvikling som deres hovedmål for udviklingen i

Kina i 1990’erne. Det ændrede sig, da Taiwan udviklede sig i mere separatistisk retning i

løbet af 1990’erne. Kina’s to militære hovedprioriteter blev at fastholde Taiwan, som er del af

Folkerepublikken og balancere USA i Det Sydkinesiske Hav uden at udfordre supermagten

for meget. Kinesernes version af frugtbar fremtid var gennem ”fred og udvikling”, såfremt

”hegemoni og magtpolitik” ikke var i vejen. ”Hegemoni og magtpolitik” var kineseriernes

synonymer for USA og den amerikanske politik i området. I slutningen af 1990’erne blev en

af målsætningerne for PLA ændret til, at skulle vinde lokale krige under moderne

højteknologiske forhold. (Blasko, 2012, 7).

37

Kina er en nation, der har bestået som en form for politisk entitet gennem mange århundreder. Kina har haft forskellige hære gennem tiden. I forbindelse med at Mao Zedong kæmpede med og besejrede Chiang Kai-sek ændrede hæren navn fra ”Den Røde Hær” til navnet ”People’s Liberation Army” forkortet PLA. Efter at Mao Zedong havde fordrevet Chiang Kai-sek og ”Kuomintang” hær til Taiwan, udråbte Mao Zedong Folkerepublikken i 1. oktober 1949, og siden har Folkerepublikken og PLA været synonymer for hinanden. (Blasko, 2012:2ff.)


32

Vedrørende Folkerepublikken Kina’s White paper 2004 hæfter jeg mig ved to ting. Den første

var Kina’s reduktion af PLA38. Kineserne havde reduceret deres mandskabs tunge hær med

hele 1,5 million mand og reducerede yderligere 200.000 mand. Hvorfor? En prioritering af

ressourcer til værnene for at være i stand til at lægge tyngde om de to ”trusler” mod kinesiske

interesser, nemlig Taiwan og USA. En reduktion af PLA har to åbenlyse fordele for det

samlede PLA, hvilket er penge til de andre værn og mere moderne materiel til de resterende

dele af hæren.

Den anden prioritering ligger i forlængelse af ovenstående argument, nemlig en styrkelse af

PLAN, PLAAF og Second Artillery 39. I forhold til det trusselbillede Kina havde på det

tidspunkt, er det en naturlig prioritering.

Folkerepublikken gav svaret på Second Artillery rolle i den kinesiske sikkerhedspolitik.

i sit 2008 White paper40. Second Artillery doktrin er ikke at gennemføre ”First Strike”, men

kun gengælde eventuelle nukleare angreb på Kina. Kina synes ikke at have andre

muligheder, idet nationen kun besidder mellem 24-48 langtrækkende missiler med

atomvåben (se bilag 1). Disse skal afskydes fra mobile affyringsramper, der først skal

klargøres. Missiler af denne type skal typisk tankes umiddelbart inden affyring. Kina er ikke i

besiddelse af missilbaser. Et andet element jeg hæfter mig ved, er denne passus:”

counterattack against the enemy either independently or together with the nuclear forces of

other services” (PRC White paper 2008). Kina er i besiddelse af 12 ubådsbaserede

atommissiler, og disse missiler måtte nødvendigvis have været operative allerede i 2008.

Måske er Kina snart klart med en ”first strike” kapacitet. Spørgsmålet er om Kina vil anvende

de nukleare våben, såfremt de bliver angrebet konventionel. Dette forhold svarer dokumentet

ikke på.

38

It has been the established policy to build a streamlined military with Chinese characteristics. Since the mid-1980s, China has twice downsized its military by a total of 1.5 million. In September 2003, the Chinese government decided to further reduce 200,000 troops by the end of 2005 to maintain the size of the PLA at 2.3 million. The current restructuring, while cutting down the numbers, aims at optimal force structures, smoother internal relations and better quality (PRC White paper 2004). 39

Optimizing the composition of the services and arms of the PLA. The Army is streamlined by reducing the ordinary troops that are technologically backward while the Navy, Air Force and Second Artillery Force are strengthened. The make-up of troops and the size of the services and arms are optimized with an increasing proportion of new- and high-tech units (PRC White paper 2004). 40

The Second Artillery Force sticks to China's policy of no first use of nuclear weapons, implements a self-defensive nuclear strategy,…..The conventional missile force of the Second Artillery Force is charged mainly with the task of conducting medium- and long-range precision strikes against key strategic and operational targets of the enemy(PRC White paper 2008).


33

Figur 3.2. PLA organisation. Kilde: PRC White paper 2008.

Det kinesiske ”PRC White Paper 2013” er det første dokument fra den nye administration i

kommunistsystemet. Det fokuserer meget på PLA’s styrker og evne til at operere omkring

Kina’s kyster og deltagelse i internationale operationer. Taiwan’s separation er stadig PLA’s

hovedfokus, hvilket ikke er særlig overraskende. Kineserne styrker tre militære regioner

tættest på det Syd Kinesiske Hav. Ydermere er USA stadig ”some country” og ”major

powers”41 og kineserne ruster sig ikke bare mod den amerikanske flåde i Det sydkinesiske

Hav. USA opruster i cyberspace og rummet, hvilket umiddelbart kræver at Kina styrker sine

kapabiliteter indenfor disse områder.

41 Some country has strengthened its Asia-Pacific military alliances, expanded its military presence in the region, and frequently makes the situation there tenser. On the issues concerning China's territorial sovereignty and maritime rights and interests, some neighboring countries are taking actions that complicate or exacerbate the situation, and Japan is making trouble over the issue of the Diaoyu Islands. The threats posed by "three forces," namely, terrorism, separatism and extremism, are on the rise. The "Taiwan independence" separatist forces and their activities are still the biggest threat to the peaceful development of cross-Straits relations. Changes in the form of war from mechanization to informationization are accelerating. Major powers are vigorously developing new and more sophisticated military technologies so as to ensure that they can maintain strategic superiorities in international competition in such areas as outer space and cyber space. (PRC White paper 2013)


34

Jeg vil analysere PLA med det perspektiv, jeg skitserede i punkt 1.2.442. Jeg har gennemgået

PLA’s kapaciteter for at belyse, hvilke kapabiliteter, de mangler, for at projektere magt på

globalt plan og kvalificere som supermagt (Se bilag 1). På den baggrund vil jeg identificere,

hvad PLA ikke er i besiddelse af.

Kina kan ikke operere i rummet, idet de ikke besidder satellitter. Ligeledes har de ikke egne

satellitter, der muliggør egen kommunikation på hele kloden. De er ikke i besiddelse af

nukleare våben, der tillader dem at gennemføre ”first strike” som andre stormagter kan.

Ligeledes er det uvist hvilket beredskab mobilt affyrede missiler ligger på. Antallet er

beskrevet ovenstående ved Second Artillery. Det er uvist om Kina besidder kemiske og

biologiske våben. PLA hylder allerede principperne angående ikke-spredning af masse

ødelæggelsesvåben i deres 2013 White paper. Det er dog ikke en garanti for at PLA ikke

besidder disse våben.

Det næste værn jeg vil behandle er PLAAF, flyvevåbnet. Flyvevåbnet mangler strategisk

løftkapacitet, lufttankere, specialeoperationsfly, radarfly og støttehelikoptere. Kravet til

supermagten var, at kunne løse alle typer problemer, hvilket indbefatter

specialeoperationsstyrker. Uden lufttankere er flyvevåbnet begrænset til aktionsradius på et

sted mellem 1500-2000 kilometer fra nærmeste base. De større flytyper kan sandsynligvis

flyve længere, men moderne jetdrevne fightere kan ikke. Selv ikke under anvendelse af

droptanke kan jagerflyenes rækkevidde forøges væsentlig uden lufttankere i et globalt

perspektiv.

Ressourcerne til PLAN er øget, men flåden har stadig væsentlige mangler i forhold til at

kvalificere som supermagt. PLAN mangler hangarskibe, amfibiske skibe og støtteskibe som

tankere, ”role on-role off”-skibe. Kinas eneste hangarskib meldte de operativt i 2012, men det

kan ikke magtprojektere flere steder på jorden på en gang. Angående amfibiske operationer

kan Kina opstille 12.000 marineinfanterister med tilhørende pansrede køretøjer, derefter

ophører deres formåen. Janes beskriver, at marineinfanteriet skal anvende ukonventionelle

metoder for at komme til Taiwan43, som hurtig- og konventionelle færger, samt tørdokke for

det tunge materiel som kampvogne m.m. Såfremt en amfibisk operation er mulig for PLA

mod Taiwan ved brug af ukonventionel søtransport, kan det ikke kvalificere som

magtprojektion på et globalt plan.

Det sidste værn er hæren, PLA. PLA inklusiv reserven, PAP og militsen er en kæmpe

organisation. Når jeg betragter deres materiel, er der flere ting, der springer i øjnene. Der er

42

”evnen til at agere globalt, og en nation, der har forpligtiget sig til at håndtere et spredt spænd af opdukkende problemer i verdenssamfundet”. Kopi fra punkt 1.2.4. 43

Amphibious operations: In an amphibious invasion scenario, the marines, like the army, will rely heavily on 'irregular' transport assets. These may include some of the 150+ fast ferries that operate from Hong Kong and other coastal cities, plus a wide range of slow ferries and civilian merchant ships, especially roll-on/roll-off (ro-ro) types. Some sources are also concerned that the PLA may be investing in other novel transport methods, such as large temporary docks that would be towed across the Taiwan Strait to allow rapid movement of heavy armour(Jane's Sentinel Security Assessment - China And Northeast Asia: NAVY, 2014:3ff.),


35

mange pansrede mandskabsvogne, transportkapacitet af fastvingede fly og helikoptere. Helt

grundlæggende mangler PLA pansring og mobilitet. Hertil kommer mangel på luftforsvar,

kamphelikoptere, specialstyrkehelikoptere og droner (UAV). Denne mangel på mobilitet

beskriver Janes44 og PLA gennemfører troppebevægelser med jernbane. Der er effekt på

kinesisk territorium, men er en uanvendelig deployeringsform, såfremt en supermagt skal i

krig andre steder på jorden. PLA besidder en enorm kapacitet mandskabsmæssigt i sin total

styrke. Det kan have flere formål, men de to mest oplagte er til kontrol med internt uro, idet

Kommunistpartiet frygter social uro. Den anden er læren af at have observeret USA m.m i

Irak og Afghanistan, hvor supermagten havde svært ved at styre let bevæbnede insurgenter.

Kina vil have en betydelig styrke bevæbnet og til irregulær kamp. Det vil afskrække Det

samlede PLA har ingen kamperfaring, idet Kina ikke har været i krig siden 1962, da de i krig

med Indien på grund af grænsestridigheder som professor Guhu beskriver. Både Blasko og

Janes beskriver et PLA i en for Kina positiv transitionsproces

3.4. Det kinesiske folk.

Huntington beskriver Kina som den folkerige civilisation, der foregiver at være en nation

(Huntington, 1993:24). Kina står over for flere af de sammen problemer som professor Guha

beskriver Indien står overfor nationalisme, forurening af den kinesiske natur og den

demografiske udvikling. Den kinesiske nationalisme er en mange-facetteret størrelse i Kina.

Den eksisterer både som en topstyret ide, der går fra Kommunistpartiet og regeringen til

befolkningen, hvor disse efterkommende presset nedefra mod at ”levere” den ønskede politik

og befolkningen afslår fra social uro. Dette forhold kunne afstedkomme en uhensigtsmæssig

politik overfor USA eller Taiwan. Efter den himmelske fredsplads ”Tiananmen” i 1989 tækkes

styret befolkningen ved brug af denne form for nationalisme. På den anden side har der også

nedefra været spontane protester mod USA efter bombardement af den kinesiske

ambassade i Beograd i 1999 og mod Japan i 2005. Der eksisterer ydermere en nationalisme

i flere ad de etniske grupper som mongoler, tibetanere, ugrier og andre islaminske nationer i

grænseområderne (Zhao, 2009:1).

Den industrielle revolution er, som Guha beskriver det for Indien, ikke kommet uden

omkostninger for miljøet. Shrink beskriver problemet, der truer den kinesiske vækst,

folkesundheden og den for styret vigtige social stabilitet. Mere end 70 % af alle floder er

forurenede og 90 % af drikkevandsforsyningerne i storbyerne er forurenet og uanvendeligt.

Ydermere opdæmmes floderne til produktion af el til det kinesiske produktionsapparat, hvilket

belaster økosystemerne og ødelægger landbrugsjorden. FN beskriver, at Kina indtager 16 ud

af top tyve listen over de mest forurenede byer i verden. Den kinesiske regering betaler nu

regningen for at have haft en politik om, at miljøet var en luksus, Kina ikke havde råd til.

44

In 2008 and 2009 the PLA exercised the moving of large units to different MRs. These exercises were largely dependent on rail lines and civilian airliners for most of their transport, as the PLA does not yet have a large number of heavy transport aircraft. (Jane's Sentinel Security Assessment - China And Northeast Asia: Army, 2014:3ff.),


36

Styret har undladt at investere i kineserne almene sundhed, uddannelse og miljøet. Kina er

begyndt at se grupper af befolkningen, der emigrere på grund af de utålelige miljømæssige

forhold i de kinesiske megabyer.

3.5. Delkonklusion.

Kina er blevet mere politisk selvbevidst om sin indflydelse i verdenssamfundet, men Kina har

ikke noget aktuelle hegemoniske intentioner. Selv Kommunistpartiet har erkendt at deres

hegemoniske magt i samfundet ikke er givet for måske bliver udfordret. Kommunistpartiet

største frygt er social uro i landet. Denne mekanisme kan bevist eller ubevist påvirkes af

andre magter.

Kina er generelt modstræbende over for institutionelle bindinger, da styret mener, at det

underminerer Kinas suverænitet og at Kina bliver involveret i de amerikansk ledede

institutioner, hvilket vil gå ud over selvstyre og lede til demokrati og vestlige værdier af

bagvejen. Kina samarbejder i de institutioner, der gavner nationen FN, ASEAN og er

ligeledes parat til at ignorere bestemmelser i organisationer som IMF, når politikker som

vekselkurser ikke gavner den kinesiske økonomi og Kina har ikke tilsluttet sig ICC.

Kina har verdens anden største økonomi, der producerer en betydelig mængde af alle varer i

verdenssamfundet. Kine har kunstig holdt lønninger og velstanden i samfundet nede for at

kunne eksportere mere. Kina har udfordret USA i IMF og kan påvirke den amerikanske

økonomi. En ”soft power” kineserne ikke tidligere i historien har haft.

PLA er en organisation i udvikling, der har fået mere højteknologisk materiel. Second Artillery

har en defensiv nuklear strategi. PLA er i stand til at forsvare det kinesiske territorium og har

moderniseret og mekaniseret dele af PLA. Kina har dog stadig en stor og ikke moderniseret

del af forsvaret, der ikke er immobile under brug af jernbane. PLAN, PLAAF, Second Artillery

og de østlige militærdistrikter er styrket, hvilket er forventelig for at imødegå de to trusler Kina

ser i deres nærområde, Taiwan og USA indflydelse i området. Selvom PLA er blevet en

regional magtfaktor udestår, der en enorm investering for Kina, såfremt nationen skulle så

globale ambitioner. Kina mangler

Kinas Arkilleus’ hæl er indenrigspolitikken. Mekanisme mellem partiet, folket og social uro

kombineret med den kinesiske nationalisme fra partiet mod folket og modsat, kan tvinge Kina

til politikker, der tangerer modsatrettet rationel politik, som at udfordre USA eller angribe

Taiwan, måske i fremtiden Japan. Denne mekanisme kan bevist eller ubevist påvirkes af

andre magter.

Kina er social polariseret og har en stor miljøoprydning efter deres industrielle revolution.

4. DEN KOMPARATIVE ANALYSE MELLEM USA OG KINA

I dette kapitel analyseres USA hegemoni mod Kina. Analysen sker ved sammenligning af

punkt 2.5 og 3.5.


37

4.1. Analysen af de politiske strukturer.

USA er stadig verdens eneste stormagt med alliancesystem og stor indflydelse på alle andre

nationer i verden. De fleste af USA institutioner fra efter Anden Verdenskrig er bestået eller

transformeret. FN, IMF, NATO, Verdensbanken, er en del af USA’s institutionelle magt

sammen med universiteter og den akademiske verden. Kina er en stormagt, der for nu vil

udvikle sig fredeligt og ikke stræbe efter hegemoni. Kina vil respektere andre landes

suverænitet og overholde FN charteret. Kina har, som Gilpin siger en stormagts reaktion på

hegemoni, udfordret USA på enkelte områder som IMF-regler og sager i FNSC.

Kina har nogle signifikante indenrigspolitisk svagheder, der kan få indflydelse op

udenrigspolitikken. Mekanisme mellem partiet, folket og social uro kombineret med den

kinesiske nationalisme fra partiet mod folket og modsat, kan tvinge Kina til politikker, der

tangerer modsatrettet rationel politik, som at udfordre USA eller angribe Taiwan. Shrink ser

frygten for, at USA ikke forstår denne mekanisme og ikke tillader Kina politisk manøvrerum

nok i verdenssamfundet. Cox og Inoguchi vil hævde, at Kina er en kæmpe på lerfødder og

USA som supermagt kan gøre, hvad nationen måtte ønske.

Kina er institutionelt forankret i få institutioner. Kina er permanet medlem af FN’s

sikkerhedsråd, IMF, WTO. Kina er forbeholden over for institutionel binding fordi nationen

ikke ønsker at blive påvirket af supermagten USA, således der sker en ufrivilligt

demokratisering i Kina, og Kina ønsker at give Japan og Indien nogen/eller større indflydelse

i ASEAN. USA og Kina ønsker ikke, at institutioner som ICC får nogen magt i

verdenssamfundet, hvilket kan begrænse deres magtudøvelse.

Både nationer er påvirkelige over for prestige tab i verdenssamfundet, men i Kina kan

nationalismen påvirkes på denne måde. Der er USA en stærkere politisk entitet, der ikke

ønsker prestige tab, men anerkender, at det er supermagten lod.

4.2. Analysen af de økonomiske forhold.

Verden står i den grad i et skiftespor, hvad angår verdensøkonomien. USA’s økonomiske

Bretton Wood system fra 1945 er væk og et gældbaserede statsforbrug system er trådt i

stedet for. Systemet er regeringsledet, men ingen regeringen har planlagt dette system, det

er opstået hen ad vejen. USA er efter 2008 uden evne til selv at kickstarte økonomien med

egen industri, eksisterer ikke mere. Kennedy og Morris vil sige, at det er det først tegn på

imperial overbebyrdelse. Gill forklarer det med at det er et resultat af globaliseringen og at

andre nationer hen ad vejen kan virke inden de regionalt eller nationalt i USA. USA’s evne til

at gennemføre ”soft power” overfor andre nationer er minimeret eller væk. Kina har verdens

anden største økonomi, og nationen har udfordret USA i IMF og kan påvirke den

amerikanske økonomi. En ”soft power” kineserne ikke tidligere i historien har haft. Gilpin vil

sige, at nu har stormagten fundet et udfordringsparameter og vil forsøge med andre. Dog

bliver Kina muligheder neutraliseret en smule ved den gensidige afhængighed, der er i

økonomien.


38

Global valuta balancer for udvalgte nationer i verden i

2010.

Overskud/underskud i

milliarder dollars

% af BNP

Overskuds lande

Kina 305 5,2

Japan 196 3,6

Deficit lande

USA 471 3,2

UK 72 3,2

Kilde: IMF, Økonomi database med tal fra 2011.

4.3. Analysen af militære magtkapabiliteter og konfliktpotentiale mellem USA og

Kina.

Langt de fleste mennesker har i dag glemt, at der rent faktisk var en militær konfrontation

mellem USA og Kina tilbage i 1996. USA modtog officielt Taiwans præsident i 1996, hvilket

ikke var sket siden USA i 1979 anerkendte folkerepublikken Kina, som det legitime Kina med

permanent sæde i FN’s sikkerhedsråd. Det var i folkerepublikken en provokation og en

ydmygende handlinger, der efter et folkeligt krav fik Kinas daværende præsident Hu Jintao til

at reagere med omfattende flådeøvelser, missilbombardement af farvandet ud for Taiwan.

(Shrink, 2007: 2ff)

Nationernes militære kapabiliteter er undersøgt og dokumenteret i bilag 2. Deltaværdien

markeret med sort ”X” beskriver Kinas mangler i forhold til at være supermagt og de fire røde

”X” viser de områder, hvor Kina er USA numerisk overlegen.

Kina mangler egne satellitter, der muliggør egen kommunikation på hele kloden. De er ikke i

besiddelse af nukleare våben, der tillader dem at gennemføre ”first strike” som andre

stormagter kan. Det er uvist om Kina besidder kemiske og biologiske våben.

Flyvevåbnet PLAAF mangler strategisk løftkapacitet, lufttankere, specialeoperationsfly,

radarfly og støttehelikoptere. PLAN mangler hangarskibe, amfibiske skibe og støtteskibe som

tankere, ”role on-role off”-skibe og mangler et globalt opererende marinekorps.

USA har nuklear kapacitet til ”first strike” og ”massiv gengældelse”. USA er numerisk

underlegen i forhold til at skulle kæmpe med Kina på Kinas territorium. Men efter Irak og

Afghanistan vil USA nok overveje en invasion mere end en gang.

Vil Kina kunne indhente USA’s militære forspring? Nedenstående figur viser nationernes

militærudgifter siden 1989. Hertil skal lægges USA udgifter til militæret fra cirka 1949 frem til

1989, hvor USA gennemførte Kold Krig mod en anden stormagt USSR. Kina vil ikke USA

militær de næste 40-50 år. Det kræver, at USA økonomi ikke kollapser, men USA vil være en

militær supermagt i en lang periode endnu.


39

Figur 4.1. USA og Kina udgifter til militæret 1989 til 2008. Kilde: Blasko, 2012.

4.4. Analysen af befolkningernes betydning.

Jeg har ikke kunne påvise nogen fjendtligheder befolkningerne i mellem i USA eller Kina.

USA er en stabil entitet, der vil bestå. Kina kommer til gengæld til at bruge meget af sin

økonomi på sociale reformer, almindelig sundhed, rensning af luften i storbyerne, miljø indsat

i den kinesiske natur, hvis Kommunistpartiet skal undgå en yderlig polariseret af den enorme

kinesiske befolkning. Udgifterne til oprydningen efter den kinesiske industrielle revolution kan

vise sig dyr. Kina er en ustabil entitet.

5. KONKLUSION

Jeg har i dette speciale og på baggrund af ovenstående analyse kommet frem til følgende

konklusion angående om USA som global hegemon.

USA er stadig 27 år efter Kennedy forudsagde, at USA ville gå under som supermagt,

verdens eneste hegemon. USA er verdens absolut største militære magtfaktor med det

næststørste atomare arsenal. USA besidder stadig i dag alle de vigtigste geostrategiske

punkter på kloden for at kunne dominere verden. USA har en enorm indflydelse på

dagsordenerne i FN’s sikkerhedsråd, IMF, Verdensbanken, NATO, USA’s akademiske elite

på Harvard, Yale og andre universiteter og tænketanke. USA institutioner kan betragtes som

Værende overgået til en tidshorisont, der kan betegnes som lange periode.


40

Verden står i den grad i et skiftespor, hvad angår verdensøkonomien. USA kan sandsynligvis

ikke styre det gældbaserede statsforbrug system, der har udviklet sig efter 1968. USA er

efter 2008 uden evne til selv at kickstarte økonomien med egen industri. Det er et

hegemonisk svaghedstegn, at USA ikke styrer egen økonomi og USA evne til ”soft power”

overfor andre nationer er minimeret eller væk.

Angående problemformuleringens anden og hypotetiske del om Kina har potentialet til at

udfordre det amerikanske hegemoni er svaret langt mere kompliceret. Kina vil med stor

sandsynlighed blive en økonomisk endnu større magtfaktor i verdenssamfundet. Helt op til

30 % af verdensøkonomier vil sandsynligvis flytte fra Vesten til Asien og primært Kina. Kina

har verdens anden største økonomi, og nationen har udfordret USA i IMF og kan påvirke den

amerikanske økonomi. En ”soft power” kineserne ikke tidligere i historien har haft.

Kina vil ikke udvikle sig til en global supermagt, da nationens kapacitetsgab i forhold til USA

er stor og ikke kan udlignes de kommende mange år. Kina har nogle signifikante

indenrigspolitisk svagheder, der kan få indflydelse op udenrigspolitikken. Det forværres

yderligere af Kina’s sociale polarisering og forureningsproblemer og må betegnes som en

ustabil entitet.

6. PERSPEKTIVERING

USA er stadig hegemon og USA imperium har bestået længere end Hitlers Det tredje rige. I

speciale har jeg forsøgt at foretage forudsigelser om fremtiden. Ved at anvende historisk

teori, har jeg opstillet et måleregime, hvorpå potentielle udviklinger i det internationale system

kunne ske i form af begivenheder, skiftespor og lange perioder. Så kan andre tage

udfordringen op og lave et måleregime for skiftesporerne som Morris argumentere for eller

gøre som Tilly anbefaler, lad være med at forsøge at måle alt, beskriv sociale fænomener.

Læseren må selv afgøre, hvilken skole de foretrækker.


41

7. BIBLIOGRAFI

Litteraturliste:

Blasko, Dennis J., (2012), The Chinese Army today, Routledge, Taylor & Francis Group,

London and New York, England and United States of America.

Campell Ivan, Wheeler Thomas, Attree, Butler Marie Dell, Mariani Bernardo (2012), China

and conflict-affected states, Saferworld, London, United Kingdom.

Cox Michael, G. John Ikenberry, Takashi Inoguchi, (2000), International Relations Theory

and the Consequences of Unipolarity, Cambridge University Press, Cambridge, United

Kingdom.

Duncan, Richard (2005), The Dollar Crisis – Causes, Consequences, Cures, John Wiley &

Sons Singapore Pte, Solaris South Tower, Singapore.

Duncan, Richard (2012), The New Depression – The Breakdown of the Paper Money

Economy, John Wiley & Sons Singapore Pte, Solaris South Tower, Singapore.

Gat Azar (2010), Victorious and vulnerable – Why Democracy Won in the 20th Century and

How It Still Imperiled, Rowman & Littlefield Publishers, Inc., Maryland, Unites States of

America.

Gill Stephen, (2008), Power and Resistance in the New World Order – 2nd Edition, Fully

Revised and Updated, Palgrave MacMillan, Houndmils, Basingstoke, Hampshire, England.

Guha, Ramachandra (2011), India After Gandhi - The History of the World's Largest

Democracy, Pan Macmillan, London, United Kingdom.

Huntington, Samuel P. (1996), The Clash of Clash of Civilizations and remaking of World

Order, Simon & Schuster, New York, United States of America.

Inkenberry, John G. (2001), After Victory – Institutions, strategic resistance, ans the

rebuilding of Order after major wars, Princeton University Press, New Jersey, United

States of America.

Johnson, Chalmers (2000), BlowBack – The cost and Consequences of the American

Empire, Time Warner, United Kingdom.

Johnson, Chalmers (2007), Nemesis – The Last days of the American Republic, Henry

Holt and Company, LCC, New York, New York, United States of America.

Kennedy, Paul (1987), The Rise and fall of Great Powers, Vintage Books, New York,

United States of America.

Laclau, Ernesto, Mouffe, Chantal (1985), Hegemony and Socialist Strategy – Toward a

Radical Democratic Politics, Verso, London United Kingdoms.

Morris, Ian (2010), Why the West rules – for now, Farrer, Straus and Giroux, New York,

United States of America.

Morris, Ian (2013), the Measure of Civilization, Princeton University Press, Woodstock,

Oxfordshire, United Kingdom.

Ross Robert, Feng Zhu (2008), China´s ascent – Power, security and the future of

international politics, Cornell University Press, London, England.

Sevaldsen, J (2004), Winston Churchill - Statsmand og myte, Det Historiske Hus ApS for

Aschehoug Forlag A/S, København, Danmark.

Shirk, Susan L. (2007), China – Fragile Superpower, Oxford University Press Inc., New

York, New York, United States of America.

http://www.google.dk/search?hl=da&tbo=p&tbm=bks&q=inauthor:%22Ramachandra+Guha%22


42

Tilly, Charles (1984), Large Structures – Large Processes- Huge Comparisons, The

Russell Sage Foundation, United States of America.

Artikler:

Glaser Bonnie S. (2012), Pivot to Asia - Prepare for Unintended Consequences, CSIS

Center for Strategic and International Studies1616 Rhode Island Avenue, NW

Washington, United States of America

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&ved=0CEQQFjAD

&url=http%3A%2F%2Fcsis.org%2Ffiles%2Fpublication%2F120413_gf_glaser.pdf&ei=T

lZZU8vpGonV4QSKg4BY&usg=AFQjCNHhtv9sbH5vZdWM9QrGxaJJkGt--

g&bvm=bv.65397613,d.bGE

Huntington, Samuel P (1993), If Not Civilizations, What? Samuel Huntington Responds

to His Critics. Foreign Affairs Magazine, United States of America.

http://panzertruppen.org/2010/politica/mh002.pdf

Huntington, Samuel P. (1993), The Clash of Clash of Civilizations?, Foreign Affairs

Magazine, United States of America. http://www.jstor.org/stable/20045621 (Virker ikke)

Østergaard, Karsten (2013), Her er verdens største krydstogtsskib, København,

Denmark.

Parry, Mark (2013) The Shape of History, Boulder Creek, California, United States of

America. https://chronicle.com/article/In-Ian-Morriss-Big-History/137415/

Zhao Suisheng (2009), Chinese Nationalism and Approaches toward East Asian

Regional Cooperation, University of Denver, United States.

Internethenvisninger:

PRC White paper 2004: https://www.fas.org/nuke/guide/china/doctrine/natdef2004.html

PRC White paper 2008: http://www.china.org.cn/government/central_government/2009-

01/20/content_17155577_9.htm

PRC White paper 2013: http://eng.mod.gov.cn/Database/WhitePapers/

White House, United States of America National Security Strategy 2010:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCsQFjAA

&url=http%3A%2F%2Fwww.whitehouse.gov%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Frss_view

er%2Fnational_security_strategy.pdf&ei=lhxiU7yPHcWC4gSV_IDABw&usg=AFQjCNG

FojGF51OBMdOOydQZXriPCQJPwQ

Diskussion mellem tidligere amerikansk ambassadør i Kina Jon Huntsman og den

tidligere australske premierminister Kevin Rudd gennemført på Havard Univesity,

Boston, USA den 3. April 2013. https://www.youtube.com/watch?v=aROsl_2JtTI

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&ved=0CEQQFjAD&url=http%3A%2F%2Fcsis.org%2Ffiles%2Fpublication%2F120413_gf_glaser.pdf&ei=TlZZU8vpGonV4QSKg4BY&usg=AFQjCNHhtv9sbH5vZdWM9QrGxaJJkGt--g&bvm=bv.65397613,d.bGE




http://panzertruppen.org/2010/politica/mh002.pdf

http://www.jstor.org/stable/20045621

https://chronicle.com/article/In-Ian-Morriss-Big-History/137415/

https://www.fas.org/nuke/guide/china/doctrine/natdef2004.html

http://www.china.org.cn/government/central_government/2009-01/20/content_17155577_9.htm

http://www.china.org.cn/government/central_government/2009-01/20/content_17155577_9.htm

http://eng.mod.gov.cn/Database/WhitePapers/

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCsQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.whitehouse.gov%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Frss_viewer%2Fnational_security_strategy.pdf&ei=lhxiU7yPHcWC4gSV_IDABw&usg=AFQjCNGFojGF51OBMdOOydQZXriPCQJPwQ




https://www.youtube.com/watch?v=aROsl_2JtTI


43

Poul Thomsen, Syndikat Sun Tzu Center for Militær Historie

7.1. Bilag 1 til Special ”Hegemonier i det 20. og 21.

århundrede” – kan Kina udfordre USA's hegemoni i

det 21. århundrede?

Stabskursus 2013-14

Forsvarsakademiet

Kilden til dette bilag er Jane IHS, hvor der er foretaget 8 søgninger angående USA’s og

Kinas militære kapaciteter. Alle artikler er gemt i PDF til eventuel dokumentation.


44

Amerikanske kapaciteter Antal Delta

værdi

Kinesiske kapaciteter Antal

Space Space

Space-Based Infrared System (SBIRS) 3 X (SBIRS) 0

Wideband Global Satellite WGS satellitter 6 X WGS satellitter 0

GPS satellitter 32 X GPS satelitter 1

Space Fence radar system 1 X Space Fence radar system 0

Nukleare våben/missiler Nukleare våben/missiler

Nukleare, MIRV, 12.000+ km 1654 X Nukleare, MIRV, 12.000+ km 24-48

Nukleare, MIRV, 12.000+ km 792 Nukleare, et sprænghovedet 7500 km 24

Nukleare, MIRV, 12.000+ km reserve missiler

uden sprænghoveder

236 Nukleare, et sprænghovedet 5000 km 15-20

Nukleare, SLBM, et sprænghovedet <12000 km

inklusiv i de 1654

239 X Nukleare, IRBM, et sprænghovedet

<3000 km

15-20

Nukleare, SLBM, et sprænghovedet <12000 km, i

reserve, inkl. i de 1654

277 X Nukleare, SLBM, et sprænghovedet

<2000 km

12

B-52H, kun nuklear kapacitet

B-2 Stealth, kun nuklear kapacitet

76

20

X

X

--

--

0

0

Taktisk atomvåben, stort antal, 400 er kun i

beredskab til brug i Europa

400 Nukleare, SRBM, krydsermissil, enkelte

m. sprænghovedet <2000 km

300-400

Krydsermissiler <1500 km, stort antal Ukendt Krydsermissiler <1500 km 150

Missilforsvar GBM, landbaseret Ukendt X Missilforsvar landbaseret 0

Missilforsvar Aegis, skibsbaseret Ukendt X Missilforsvar skibsbaseret 0

Biologisk våben, BW/BWC Ukendt ? Biologisk våben, BW/BWC Ukendt

Kemiske våben, destrueret 90 % 10 % ? Kemiske våben Ukendt

Luftbårne laser Boing 747-400F 1 Luftbårne laser 0

Cyperkrig Cyperkrig

Cyperkrigsenheder , HQ i alle værn >4 Cyperkrigsenheder >1

Flyvevåben Flyvevåben

Flyvere 329.490 Flyvere 398.000

Reserven 217.000 Reserven 0

Nationalgarden 106.700

A-10, CAS (udfases fra 2015) 345 -- 0

B-1, bomber 62 H-6 80

F-15/16/22:467/1014/182, fighter/multirole 1663 JH -7/J-7/J-8/J-10/J-11/SU-27/SU-30 1162

C-130H,U,J, P,N,W special operation 141 X -- 0

C212/M28/Dornier328/PC-12, spec.ops 51 X -- 0

KC-10/KC-135 Tanker 471 X H-6 10

Boing 757/C-130Transport 376 X -- 0

C-17 Transport 222 AN-26/AN-30/B 737/IL-76 125

C-5 Transport 87 X -- 0

1900C/Dash 8/G100/200King Air/Learjet 35 C/

DHC-6/C-135 Logistik

82 X -- 0

747 VC-25A Air Force One/757 B-Business

Executive

41 B 737/Y-8 5

E-3Sentry/Boeing747/Global Exp/ AEW 40 X A-50/Y-8 9

RC-135/U2/C-130 SIGINT/ELIN 130 J-8/Y-8/TU-154 58

Diverse træningsfly/forskningsfly 1564 Su-27/JL-8/JJ-7 JJ-7/CJ-6/Y-5 træning 985

UAV 307 UAV Ukendt

Helikopter, Støtte/kamp 201 X MI-17 20

Total antal vurderet operative fly 5572 Total antal vurderet operative fly 2454

Total antal fly 7272 Total antal fly (usikkert) 2467


45


46


værdi


Flåde Flåde

Sømænd 323.950 Sømænd 235.000

Reserven 109.740 Reserven 0

Strategiske Missil Ubåde 14 Strategiske Missil Ubåde 3

Krydsermissil Ubåde 4 X Krydsermissil Ubåde 0

Angrebsubåde 54 Angrebsubåde 62

Hangarskibe 10 X Hangarskibe 1

Amfibisk operation skibe 31 X Amfibisk operation skibe 0

Krydsere, Aegis 5 BMD 22 BMD Krydsere 0

Destroyere, Aegis 25 BMD 62 BMD Destroyere 10

Frigatter 12 Frigatter 50

Patruljeskibe 8 Korvetter 11

Minelæggere 13 X Hurtig angrebsbåde 147

Dybhavsubåde 6 X

Støtteskibe, tankere RoRo-skibe 49 X

F/A-18 A/B/C/D/E/F fighter multirolle 829 JH-7/A, Q-5, Su-30 Su-J-8J/F, J-7/F/H,

J-10A/AH, J-11B/BH, J-15/16 multirolle

352

-- 0 H-6/D/G bombefly 51

C-2A, C-40AD, C-130T, KC-130F

tankfly/transportfly

101 X H-6U, Yak-42D, tankefly og transport fly 6

E-6B, EA-18G, EA-6B, S-3B, EP-3E føringsfly,

AEW, EW, opklaringsfly

158 Y-8J, Y-8JB AEW og ELINT 9

P-8 Poseidon, P-3 Orion MPA 93 SH-5, H-5 antiubådsfly, Y-8X, MPA 34

Diverse træningsfly 164 -- 0

S-70B Seahawk HH-60H/S 151 Z-8JH, Ka-28, Mi-8, Z-8 SH 33

S-70B Seahawk,MH-60S/SH-60F, L III/U. 320 X Ka-27PL antiubådshelikoptere 6

CH-53 Sea Stallion/ Sea Dragon, antisøminer,

logistic

25 X Z-9C maritime patrulje helikoptere 11

RQ-4, MQ-8, Scan Eagle UAV 263 X

Marine Korps Marine Korps

Marineinfanterister 202.000 Marineinfanterister 12.000

Reserven 40.000 Reserve 0

Kampvogne M1A1, USMC 403 X Type 63 Amfibisk let kampvogn 200

AAV7A1 Amfibisk angrebskøretøjer 1052 X ZBD-05/ZBD-09 (VN1)/Type 63C /

YW531/Type 77 AAV

700+

LAV 25 Amfibisk PMV 589 X -- 0

Pansrede mandskabsvogn Maxxpro/RG-31 Mk 5 3674 X -- 0

Højmobil raketkastere HIMARS 45 X -- 0

155 mm M777, 155 mm M198 689 X Type-05/ ZTD-05 Amfibisk kanon 200

81 mm M252/60 mm M224 Morter/LAV (M), 120

mm EFSS (M327)

1908 X -- 0

LAV(AT)1, M136 (Bofors AT4), Predator

Panserværnsraketter

1515 X -- 0

LAV(AD)2 Luftforsvar 17 X -- 0

F-35 II, F/A-18A/B/C/D, Harrier II 378 X -- 0

C-130/KC-130J/T, King Air 200 Cessna, V C-9,

Nightingale Lufttransport/lufttanker

92 X -- 0

EA-6B Prowler Elektronisk krigsførelse fly 20 X -- 0

F-5, Harrier II, T-34 Mentor træningsfly 37 X -- 0

V-22 Osprey støttefly (helikopter) 170 X -- 0

AH-1W/Z kamphelikoptere 190 X -- 0

Sea King VH-3D, S-70A Black Hawk, VH-60N

White Hawk, UH-1 UH-1N/Y, CH-46, Sea Knight

361 X -- 0


47

CH-46E, CH-53 Sea Stallion

RQ-7, ScanEagle Ukendt ? -- 0


48


værdi


Hæren Hæren

Soldater 540.740 X PLA 1.583 K

Reserven 207.400 X Reserven 510.000

Nationalgarden 358.200 X PAP 660.000

-- 0 X Militsen 8.000 K

Kampvogne M1A1 5400 X Kampvogne Type 80 / Type 80-II/96 /

Type 96G

3100

Kampvogne M1A2 677 Kampvogne Type 99 / ZTZ-99 / ZTZ-

99A / ZTZ-99A2

600

Utidssvarende 0 X Kampvogne Type 59-II-III-D/Type 79-I 2800

Infanteri kampkøretøjer M2/M3 Bradley 4500 Infanteri kampkøretøjer

WZ501/WZ551/92/92A/92B/ZBD-

04/ZBD97Type97/86/86A

2800

Pansrede mandskabsvogne ASV 150/LAV-

AT/III/M1126, Stryker, LAV-III,

ASLAV/M1126DVH, M113

12900 X Pansrede mandskabsvogne

WZ502/WZ502G/ZBD08/63/63-I/63-

II/YW531/VP6

1100

Transportpanser 1 (Fuchs) (M93) NBC 112 X -- 0

M1114 HMMWV, (produceret 281.000) 180.000 X -- 0

M1128 Stryker + varianter (antal ukendt, første

ordre fra US Army var på 366)

366+ X -- 0

Selvkørende pansrede howitzer 155 mm M109A6

Paladin

975 Selvkørende panseret howitzer 155 mm

PLZ-05/PLZ45/152 mmType 83 300/150

450

155 mm M198/M777A2 trukken howitzer 1047 152mm Type54/66130mm Type59/59-1

1000/1400/250

2650

120/81/60mm M1129/M224/M252 Morter

Ukendt antal

++ 122 mm SH3 Type 89/PLZ-07

Selvkørende pansrede howitzer

500

227 mm M270/227 mm HIMARS raketkastere

830/200

1030 300 mm PHL-03 raketkastere 90

122 mm Type 81/83 1500

1590

Panserværn TOW BGM-71/Javelin FGM-148 9056 130mm/107mmType63/81

HJ-73/HJ-8 (Red Arrow 73)

Ukendt

Luftforsvar M6 Bradley Linebacker/Centurion 121 14.5 mmType 75-1/80, 23mm, Type80,

25mmType85, 35mmType90, 37mmType

55/65/74, 57mm Type 59, 85 mm Type

56 (forældet russisk materiel)

Ukendt

Luftforsvar Patriot MIM-104 480 X -- 0

F27/Huron/C-12C/Cessna/Citation m.fl.

transportfly

206 X Y-7 1

Dash 7/C-12 Huron COMM/SIGINT 44 X -- 0

AH-64Apache A/D Kamphelikopter 732 X -- 0

Bell 206 OH-58D Kiowa Kamphelikopter 371 X WZ-10/ Z-9 flere versioner 60/88 148

S-70A Black Hawk MH-60K/MH-60L/MD500/CH-

47 Chinook Støtte-helikoptere Special operationer

160 X -- 0

CH-47/CH-47FChinook/BlackHawkUH-60A m.fl

Støttehelikoptere

3260 X Z-8, Mi-8/17 1E/V-5, S-70C Black Hawk

AS 332/332L1 Super Puma, SA 341

Gazelle

468

MQ-1C/Gray Eagle/Raven/RQ-7-/A/A160T/Pointer

UAV

373 X Night Eagle, ASN-207

Ukendt


49

Poul Thomsen, Syndikat Sun Tzu Center for Militær Historie

Stabskursus 2013-14

Forsvarsakademiet

Bilag 2 til Special ”Hegemonier i det 20. og 21. århundrede” – kan Kina udfordre USA's hegemoni i det 21.

århundrede?

7.2. Bilag 2. Historiske tidsperioder. Konklusionen af Analysen af USA og Kina

Historisk tidsperiode Begiven-

heder

Afgørende

tidspunkter/

Skiftespor

Lange

perioder

Bemærkninger

Analyseparametre

Politik

Politisk vilje til hegemoni USA

Institutioner:

Forenede Nationer Sikkerhedsråd

(UNSC)

USA(Kina) Kina har vetoret i

UNSC

International Monetære Fond (IMF) USA

Verdensbanken USA

G7 USA

G 8 USA

G 20 USA G20 er afløser G8

NATO USA

US Alliance system USA

WTO USA

ASEAN Kina

Økonomi

Økonomisk system/regime Kina USA Ved et økonomisk

kollaps kan Kina

anvise et andet

system?

Gæld Kina/USA

Militær kapabiliteter

Samlet kapacitet Kina USA

Nukleare våben Kina USA

Magtprojektion over havene Kina USA

Rummet Kina USA

Konfliktpotentiale Taiwan Kina

Konfliktpotentiale militær

konfrontation med USA

Kina

Befolkningen

Stabil USA

Ustabil Kina

Største befolkning Kina

Forurening Kina


50

Documents

Hegemonier i det 20. og 21. århundrede kan Kina udfordre ... · USA kan fastholde sin globale hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har potentialet til at blive USA’s