Haandbog for rebeller

8/14/2019 Haandbog for rebeller

1/35

Hndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgaveSide

Hndbog for uorganiserede rebeller!!(1. udgave, sommer 2003)

- en hndsrkning til revolutionre aktiviteter.

Forord

Foran dig har du en hjlpende hnd til aktivisme. Meget afindholdet er sikkert for nogle gammelkendte oplysninger, andetmske noget helt nyt. Der kan ogs tilfjes mere, som ikke ernvnt i hndbogen. Denne udgave er en kraftig redigering ogomskrivning af den gamle Hndbog for rebeller, der trngte tilet ordentligt eftersyn isr nu da Rebel ikke har fandtes i et

par r. Denne hndbog kan ogs findes p www.rebel2001.person.dkden skulle gerne vre klar til efterret. For kommentarer ellersprgsml kontakt: [email protected] lselyst, Rebel2001

Indholdsfortegnelse:

1 konomi2 Lokaler3 Offentlige mder

4 Studiekredse/emnemderkke5 Plakater6 Lbesedler7 Pressemeddelelser8 Lserbreve og kronikker9 Demonstrationer10 Faner11 Aktioner12 Graffiti13 Bannermaling14 Bannerdrops

15 Civil Ulydighed16 Hvem er politiet?17 Sikkerhed Hvordan undgs politiet?18 Sikkerhed den yderste hjreflj19 Dine rettigheder20 Venstrefljs floskelarium21 Adresser22 Fonde23 Pamfletter

1
http://www.rebel2001.person.dk/http://www.rebel2001.person.dk/


2/35

konomi

Nr man starter en gruppe er det smart lige frastarten at aftale hvem der er konomiansvarlig.

En anden god ting er, at man allerede fra starten har styr pkonomien. Er der noget man kan komme op at skndes over, s erdet, nr der er rod i pengesagerne. Derfor: F lavet et system frastarten!Der er to mder man kan kre konomien p: Man kan lave encigarkasse eller man kan oprette en giro-konto.Cigarkasse-konomi fungerer ligesom madkassen derhjemme. Der skalman ikke hve eller indbetale, nr man skal bruge penge. Har manikke s stor en konomi, s er det en god id kun at have encigarkasse. Her lgger man penge i og tager dem igen nr gruppenhar flles udgifter. Det er dog altid godt at notere, hvor pengene

kommer fra og hvad de bliver brugt til!En girokonto er lidt mere avanceret. Man skal lave enforeningskonto. En forening betyder mindst 5 personer, hvor denkonomisk ansvarlige er over 18 r. Fordelen med en girokonto er,at man kan indbetale penge til kontoen p alle landetsgiroinstitutter, ligesom man heller ikke betaler portogebyr, nrder skal betales regninger. Hver gang der betales regninger ellerindsttes penge, modtager foreningen et kontoudtog. Sdan kan manhele tiden holde styr p, hvor mange penge man har i girobanken.For at oprette en foreningskonto, krves der vedtgter og etreferat fra generalforsamlingen.

En anden god id er at kbe en kolonnebog eller kasse-rapport,hvor der skrives op, hvad pengene gr til og hvor de kommer fra.Begge ting kan kbes i en almindelig boghandel. Vil man oprette engirokonto, henvender man sig p posthuset. Den slags vil de gernehjlpe med.En vigtig anden ting med konomien er at beholde bilagene og fsat dem i system (nummerorden). Et bilag kan f.eks. vre enkvittering eller en bon, nr man kber maling eller en blankethvor Birgitte skriver sit navn og adresse, nr hun betaler sitlokalkontingent (hvis man har vedtaget at have et sdant). Bilagbruges som dokumentation, s man kan bevise hvor pengene kommerfra og hvad de er blevet brugt til. S undgr man mistanke!Det er vigtigt at lave et rsregnskab. Derfor skal der holdes styr

p konomien i lbet af ret.

Hvordan skaffer man penge?

Udover et kontingent er der ogs en rkke andre muligheder for atskaffe penge.Her er nogle muligheder:

Nr man skal skaffe penge lokalt, s er det altid en god id atsamarbejde med de lokale fagforeninger. SiD, BUPL, SL og PMF er

Hndbog foruorganiseredeRebeller,sommer2003, 1.udgaveSide 2


3/35


normalt gode samarbejdspartnere. Hvis man skriver ansgninger tillokale initiativer, er det altid godt, at man skriver til sinlokale fagforening. Man kan bede dem om penge, men man kan ogsansge om at lne deres kopimaskine. Hvis man vil holde offentlige

mder, kan man ogs lne fagforeningens lokaler.Adresser p alle landets fagforeninger str bagest iArbejdsmarkedshndbogen fra AOF - Arbejderbevgelsens OplysningsForbund, som fs p biblioteket eller hos den lokale fagforening.Der findes en rkke fonde p venstrefljen. De giver penge tilforskellige aktiviteter. Dem kan det ogs vre en god id atansge om penge. Adresser p dem str bagest i dette hfte.Det er nogle vigtige ting at huske p, nr man laver en ansgningom penge.Der skal st

1) Hvem man ansger om penge.

2) En prsentation af ansgeren3) Hvilken aktivitet man sger penge til.4) Endelig hvor mange penge man sger. Her kan man evt. lave et

lille budget husk nu at det er bedre at overdrive end atundervurdere egne udgifter.

5) Der skal vre en kontaktperson med adresse samt et tip til,hvordan man kan f flere oplysninger.

Men det at skaffe penge ophrer ikke ved ansgninger oglokalkontingenter:Der kan afholdes stttefester. Iden med en stttefest kan vre at

folk kommer til en fest, hvor overskuddet gr til et bestemtforml. Husk at oplyse folk om, hvad dette forml er, fr festener i gang, evt. p plakaten. Formlet kan vre at samle ind tilgruppen eller til et solidaritetsforml. En del af iden med enstttefest er, at man skal f folk med p iden. Forklar noglemusikere hvad formlet er, og de stiller mske op gratis for atsttte arrangementet. Er der tale om en stttefest til fordel forstrejkende arbejdere vil den lokale fagforening nok vre med. Iskal regne med selv at skulle lgge arbejdet i, men mske skyderde andre s penge i. En gylden regel for stttefester er, at jomindre udgifter I har, desto strre bliver overskuddet til det

forml, stttefesten gr til. Srg derfor for ikke at have destore udgifter. Stttefester kan nemt g hen at give underskud,hvis man ikke har en vis erfaring og kender mange, der vil kommetil arrangementet. Men en fest er en god, sjov og anderledes mdeat lave aktiviteter p, og det er ogs en nem mde at komme ud medet politisk budskab til mange mennesker.Man kan ogs lave stttegear eller revolutionrt "kitsch". Mankan trykke klistermrker, T-shirts, stofmrker etc. Formlet erselvflgelig at skrabe lidt penge ind, samtidig med at nogle letfattelige symboler bliver synlige i dagligdagen.Der findes endnu en mde at samle ind p: Indsamling. En

indsamling i gammeldags forstand er ikke s brugt. Traditionelt

3


4/35

har det gamle kommunistparti, DKP, samlet ind rligt,og har p den mde kunnet kre f.eks. et dagblad

(Land og Folk). Her var det primrt medlemmerne,der lagde skillinger i posen. I vores kredse har folk

meget frre penge. En indsamling har ligeledes ofte vret brugttil at stte fokus p andre ting, f.eks. landarbejderes forhold iEl Salvador.Laves indsamlinger offentligt, skal der polititilladelse til, mendet sker sjldent.

Er man frst blevet anerkendt som en forening kan man ogs ftilskud til et leder- og instruktrkursus . Her kan ledendemedlemmer f betalt et kursus i f.eks. regnskabs- eller taleteknik. Reglerne for at f netop dette tilskud varierer meget. Ilborg er det f.eks. meget nemt og ubureaukratisk, i Kbenhavn er

det strkt begrnset. Sprg derfor p kommunen, og kontakt evt.folk du kender som er sat ind i netop denne form for tilskud.

Som det sidste kan det oplyses, at DUF har nogle fonde/puljer, somde deler ud af. Den ene hedder Initiativsttten, og giver sttteop til 15.000 kr. til projekter, der er nyskabende og ikke er ennormal del af en forenings arbejde. Det kan vre at man i engruppe vil lave noget ekstraordinrt, som man ikke plejer at lave(teatergruppe, diasshow etc.). S kan man sge om sttte herfra.Man kan ligeledes sge Ulandspuljen fra DUF, som giver penge tilaktiviteter, der vedrrer Ulande. Det kan vre hvis en gruppe

nsker at lave udstilling om den skve verdenshandel ellerfolkelige bevgelser i det centrale Afrika. Til begge puljerfindes der nogle retningslinjer og ansgningsskemaer, som kan fsved henvendelse til DUF.

Lokaler

Finansiering af lokaler

Er man godkendt som en lokalforening kan man f lokalesttte(foreningssttte) af kommunen. Det er en gldende regel landetover, at kommunen skal stille konomisk hjlp til rdighed tilungdomslokalforeninger. Regler er udformet forskelligt fra kommunetil kommune, men som hovedregel skal man vre en foreningbestende af mindst 7 unge under 25 r. Foreningen skal havevedtgter og en konomiansvarlig. Det bedste er, hvis I selvhenvender Jer til kommunen. Mske er det lidt svrt i starten, danogle kommuner gerne nsker at bruge de afsatte midler til nogetandet. Derfor kan meldingen godt vre, at det system ikke findesi denne kommune. Det skal I ikke lade Jer narre af! Argumentrfor at det skal de iflge loven. Nr man har fet tilskud, deroftest maksimalt kan udgre 75 % af lokaleudgifterne, skal der



5/35


afleveres et regnskab inkl. bilag til kommunen ret efter (imarts-april). Derfor er det vigtigt at I holder styr p tingene.Tilskuddet kan gives enten til egne lokaler eller til leje aflokaler, hvis det er den mde man nsker at gre det p.

At finde lokaler

Nr man skal finde lokaler er der mange ting der br overvejes, ogher er nogle af dem;- hvor synlige skal de vre? Er det vigtigt med en letsynlig

facade s alle der gr forbi kan se at her holder XXX til,eller kan man njes med et klderlokale eller for den sagsskyld et lokale p 3. sal eller i en baggrd?

Den frste slags lokaler er gode hvis man gerne vil promovere sigselv og evt. bruge lokalerne som caf udenfor mdetider. De er

betydeligt dyrere end den anden slags lokaler og udsgt ml fornazister og andre som synes det er fedt at smadre vinduer medsten, vejskilte, lanterner, indkbsvogne og hvad der ellers er set(isr hvis I bor i rhus br I vre opmrksomme p denneproblematik).

Offentlige mder

For at f tilfrt lidt viden er det en god id at holde offentligemder. P den mde kan man vre med til at stte lidt debat igang. Vlg et tema, der er oppe i tiden og f en foredragsholder

ud. Srg for at f mdet opreklameret bl.a.. ved at udsendepressemeddelelser i forvejen. P selve mdet skal der bydesvelkommen (lidt formelt) og bagefter kan det nvnes hvem der stodbag mdet. Vlg ogs en ordstyrer p forhnd. forr gerneoplgsholderen en flaske vin for god ordens skyld.

Studiekredse/emnemderkke

En anden, mere teoretisk aktivitet kan vre at f lavet enstudiekreds. Det kan vre over en enkelt tema, en bog eller flereemner. Lad os tage et eksempel: Der laves en studiekreds over "DetKommunistiske Manifest". Kredsen bestr af 5 personer. Deraftales, hvor langt der lses til nste mdeaften. En person lsergrundigt og holder et oplg til nste mde. Herefter debatteresindholdet kritisk og der opstr forhbentlig en diskussion.Mderkken adskiller sig ved at kunne indeholde flere mder medoplgsholdere. Det kunne f.eks. vre en mderkke over "Hvordanorganiserer den revolutionre ungdom sig i dag?" S kommer der tilflere mder forskellige folk, og der opstr forhbentligt enlivlig debat ogs udenfor mderne.

5


6/35

Plakater

En god mde at gre sig synlig p er ved at stteplakaterop. I provinsen er der frre plakater i

bybilledet end i strre byer. Derfor betyder en natsplakatopstning, at man kan gre sig temmelig synlig.Plakatopstning er ulovligt og kan straffes med bde p op til 500kr., og man risikerer ogs, at politiet tager ens spand, penselsamt plakater. Dog tolereres det ofte, hvis man stter plakater opder, hvor de alligevel ikke stder nogen. Det kan vre p grmure, lyskasser og elskabe. Er der sat byggeplader op af tyndt trkan de ogs anvendes. Plakater sttes op med tapetklister. Lav denikke for tynd. Tapetklister kan kbes hos farve- ogtapethandleren, Silvan eller i en malerforretning, og koster ikkealverden. I mindre byer anbefales det at stte plakater op omnatten for ikke at vkke opsigt. St som hovedregel aldrigplakater op alene. Er man to, kan den ene altid holde udkig efterpolitiet eller byens lokale voldsbller.

I strre byer kan det til gengld vre en fordel at stte plakaterop om dagen, have neutralt tj p og blot virke s tjecket, atfolk tror man er ansat som plakatophnger og det derfor er ganskelegalt hvad man render rundt og laver.

Grundlggende er det vsentligt at plakatens budskab er tydeligtog at der er en vis power i den, s den vkker opsigt. Laver Iselv en plakat s srg for guds skyld for, at der ikke er

stavefejl. Det ser ikke s godt ud. Med alle plakater er det godt,hvis der str anfrt, hvem der har lavet den og hvor eventueltinteresserede kan henvende sig (f.eks. telefonnummer ellermailadresse) En god ting ved plakater er ogs nr de rummer humor.

Lbesedler

Mange af huskereglerne vedrrende lbesedler er som ved plakater;stavefejl er ikke s godt, de vkker mest opsigt i mindre byer ogder m gerne vre impliceret en vis humoristisk sans i disse. Enlbeseddel skal vre kort og prcis. Det er ogs vigtigt at skrivei et let forsteligt sprog. Undg for mange fremmedord og

forkortelser. Lad eventuelt en udenforstende lse lbesedlenigennem, fr den gr i trykken. Venstrefljen har en tendens tilat tale et sprog almindelige mennesker ikke forstr, hvilket er enmeget drlig vane. Selvflgelig skal du ikke g p kompromis meddit budskab pga. at nogle mennesker ikke kan alle de samme ord somdu selv, men mske forsge at omformulere alt for knudrede ord ogstninger. En meget god huskeregel er, at tilpasse sprogetmodtageren og dennes daglige tale og jargon.

Husk ligesom med plakaten altid at have afsender p, samt et stedhvor man kan henvende sig, hvis man har yderligere interesse. Det

kan vre mail-adr. eller evt. tlf. nr. p en kontaktperson, eller



7/35


den gruppe som du laver lbesedlen sammen med.

Pressemeddelelser

Nr man har lavet eller inden man laver en aktion/aktivitet, skan det betale sig at lave en pressemeddelelse. Heri br flgendefremg:

1) Hvad er der sket/sker der

2) Hvorfor det sket/sker det

3) Formlet med aktionen

4) Hvad der fremover vil ske i den forbindelse.

Alt efter karakteren af aktionen, s br man skrive under. Skriverman under med en gruppe er det en god id at skrive under med etnavn ("Mette Hansen - p vegne af XXX-Ringkbing"). Specielt ude ilokalomrderne, hvor lokalbladene har en central rolle, er detnemmere at komme til orde hvis man laver en pressemeddelelse. Destore dagblade interesserer sig kun i ringe grad for, hvad dersker lokalt. Er aktionen ulovlig, br man tnke sig godt om, hvisman anvender en gruppes navn og fr man skriver navnet p enperson p meddelelsen.

Lserbreve og kronikker

Alle undersgelser viser, at avislsere altid gennemgrlserbreve. Derfor er det dumt, at vi holder os tilbage p denfront.

Det er forskelligt fra avis til avis, om de optager lserbreve oghvilken slags, de nsker. Ekstra Bladet og BT vil gerne have denkorte og svulstige (gerne humoristiske og politikerfjendske), mensInformation og Politiken gerne ser dem mere saglige. Desuden erdet ogs ret nemt at f et lserbrev i de lokale aviser, da deofte mangler stof. Derfor skal man ikke holde sig tilbage.

Man skal dog undg nogle ting: Injuriesager. Det betyder, at manskal kunne dokumentere sine udsagn om personer. Det nytter sledesikke at beskrive Pia Kjrsgaard som en kynisk racist. Vi ved huner det - men det kan ikke bevises med rettens ord. Undg derforsdanne beskrivelser da sagsanlg kan koste dig/jer dyrt. Detsamme glder pstanden: "Fattigdommen stiger". S vil dinpolitiske modstander sprge: "Hvor har du det fra?". Skriv derfori stedet: "Iflge den seneste offentliggrelse fraSocialforskningsinstituttet som blev omtalt i avisen den 31.februar, fremgr at fattigdommen har net nye hjder. Det er ogs

kapitalisternes skyld..... etc.". S virker indholdet straks mere

7


8/35

trovrdigt, da det kommer fra et anerkendtinstitut. Det samme glder kronikker, der ofte erlngere. Her er det endnu vigtigere at passe psagligheden, da kronikker ofte kan starte

alenlange debatter i ugevis. Husk altid at bevare kontakten til endebat, du har vret medstarter af, da det sidste ord har storbetydning for det billede der efterlades.

Nr vi f.eks. taler om politiet, er det godt at starte med atsprge sig selv: Hvad er egentligt politiets rolle i samfundet?Der kan svares forskelligt. Nogle vil fremhve billeder afpolitiet som dem, der flger llinger over gaden, andre som demder sikrer ro og orden og atter andre ser politiet som sinhovedfjende, og har for vane at gre politiet til hovedfjende istedet for kapitalistklassen.

Uden at rode rundt i hvad politiets rolle er, kan det populrtsiges, at politiet skal srge for, at underklassen ikke reagererp det lort overklassen har lavet. Der findes eksempler herp: Nrboligspekulanterne har srget for, at der ikke er boliger nok tilde unge, s er det meget naturligt at de bzer de tomme boligerfor at bo i dem. S er det ikke spekulanterne selv der smider demud - det har de politiet (ordensmagten) til. Derfor er denorden, politiet str for, oftest den orden, der passer de rigebedst. Det ses ogs, nr politiet bryder strejkendes blokader, forat arbejdsgiverne kan f deres busser eller skruebrkkere krt isving.

Der er selvflgelig forskel p betjente og deres funktion. Denfredelige landbetjent i provinsen hrer til sjldenhederne, men msiges at vre harmls. Betjente der sr om sig med pistolkugler pNrrebro m siges at tilhre den modsatte boldgade. Derfor kan viliges godt indrette os efter de erfaringer vi har med politiet,s vi ikke lader dem forhindre vores politiske arbejde. Vi str ifarezonen, fordi vi er dem der nsker at lave samfundetgrundlggende om - ogs den mde politiet agerer p.

Demonstrationer

Skal man lave en demonstration kan man gre det p forskelligemder. I flge grundloven har alle ret til at demonstrere.Demonstrationen skal anmeldes til det lokale politi senest 24timer fr demonstrationens afholdelse. Politiet vil sikkert gernevide hvem der str bag demonstrationen, hvad formlet er, hvor oghvornr den starter og slutter og hvor mange arrangrerne regnermed der vil komme. Det skal man s bare oplyse dem om. Endemonstration kan bde have arrangrer (dem der str for detpraktiske) og anbefalere (dem der gerne vil anbefaledemonstrationen). Det er forskelligt, hvornr det ene eller andet

er relevant. En bred organisation, der favner mange forskellige



9/35


retninger, str ofte som ene-arrangr (f.eks. SiD), men nrvenstrefljen laver aktiviteter, s sker det ofte med mangearrangrer nvnt. Nr der f/en arrangr, er der ofte mangeanbefalere.

En demonstration kan have forskellige forml og dermed forskelligeudtryk.

Larmedemoer kan f.eks. laves for at overdve en rkke hjeherrers frokost p et dyrt hotel. S er det godt at have medbragttrilfljter (fs i legetjsbutikker) i forvejen. Grydelg o. lign.larmer ogs godt. Kanonslag larmer ofte "for meget" med detresultat at demonstrationen virker for voldsom og den risikererderfor at blive oplst.

En anden demonstrationsform er fakkeloptog som oftest laves afstrre initiativer i forbindelse med mindedage som Krystalnatteneller 4. maj.

Andre gange bevger demo'er sig nrmere den civile ulydighed vedblot at vre en siddende demonstration hvorfra folk ngter atflytte sig fra Rdhuspladsen fordi de ikke har andre steder at ghen, nu da de ikke kan f et brugerstyret ungdomshus i byen.

Hvis der er for mange biler i byen er det oplagt at lave "KritiskeMasser", som er en skate, rulleskjte og cykeldemonstration derstopper trafikken.

Faner

Mange grupper har en fane. En fane er en god ting, for s ved manaltid hvor ens venner er til store demonstrationer. Aftal "vimdes under fanen". Det er ogs en god mde at markere, at ensegen gruppe sttter denne aktivitet. Historisk har fanen altidvret vigtig for socialister, ja sgar socialdemokraterne harstadig rde faner, nr de en sjlden gang gr p gaden. Den rdefarve er typisk for socialister og kommunister, den rd-sorte eranarko-syndikalisternes farve og de helt sorte faner bruges mest

af anarkister.En fane kan kbes, og er meget dyr. Den kan ogs selv syes, ogmales, med et logo. Skriv endelig hvem fanen tilhrer. Det er engod id at anskaffe sig en brerem, fordi en fane er lidt klodsetat g med i lngden.

Aktioner

Fr vi kommer med en rkke eksempler p gadeaktiviteter, s er deren rkke ting man br huske p:Aktiviteter br altid have til forml at f gjort flere unge og

andre aktive for en sag, eller stte fokus p en sag. Ideelt set

9


10/35

begge dele. Det er vigtigt, at vi husker p, atman ikke laver aktioner for personlig

tilfredsstillelse. Det glder derfor om at havefingeren p pulsen og ikke kaste sig ud i ting,

der skrmmer de folk vk, man egentlig gerne vil i tale med. Deter dog ingen hindring for at lave opsigtsvkkende happenings ogprovokerende aktioner.

Nr det er sagt, er det stort set kun fantasien, der sttergrnser for, hvad man kan lave.

Aktioner er mange forskellige ting, lige fra bannerdrops tillbeseddeluddeling og over til husbesttelser.

Gadeteater

En anderledes, farverig mde at gre sig synlig i gadebilledet p,er ved at lave gadeteater. En vigtig forudstning for gadeteaterer, at det er originalt og tjekket. Gadeteater bliver ikke godt,nr man blot klder sig ud og rber p byens torv. Der skal oftemere til. Der br derfor vre en letfattelig pointe ellersymbolik. Humor er ogs en vigtig ting. - Det kan f.eks. vre enflok mennesker der er kldt ud som politibetjente der slber enpolitisk fange (evt. Mumia Abu Jamal) i den elektriske stol imensden politiske fange rber og skriger "jeg er uskyldigt dmt - jeger politisk fange" og et par stykker deler lbesedler ud om denpgldende sag.

Trafik-picnic

Er der en gade i din by som du mener burde vre bilfri kan du oget par kammerater lave en picnic kurv med hvad der dertil hrer afmad og drikke, stte jer i en P-bs og s bare nyde jeres "frokosti det grnne"..! Det er meget smart at betale for at "parkere", dadet gr det mere legalt, selvom man nok bliver smidt vkalligevel. Som ekstra krydderi kan I udsende en pressemeddelelseog medbringe et par lbesedler.

Bo p Rdhuspladsen

En aktion som den nystartede SUF-rhus afdeling benyttede sig af iprotest mod at rhus kommune byggede en masse prestigebyggeri istedet for ungdomsboliger. De fik en polititilladelse og slogtelte op p Rdhuspladsen hvor de boede i en uge. I den kommendeude fik de bl.a.. besg af brnehave som kunne komme og male pstore stykker papir, interesserede forbipasserende som fik en kopkaffe, og ikke mindst pressen.

Der er mange flere mder at demonstrere og aktionere p, genereltkan det blot siges, at det er vigtigt at srge for at budskab ogudtryk hnger sammen , hvis denne skal vre en succes.



11/35


Graffiti

Der er indenfor den politiske graffiti tre mder som er mestbrugt;

1) det lidt kiksede som bliver malet hurtigt i fri hnd med enalmindelig, stor hndskrift

2) Store, lkre pieces som pynter i gadebilledet og desuden har etbudskab

3) Skabelongraffiti

Pkt. 1 & 2, lshnd:

Begrebet graffiti er vidtrkkende. Det dkker alt lige fratilfldige tags p vgge og dre til smukke vgmalerier p grgavle. Fr man overhovedet begiver sig ud i graffitiens farverigeverden, skal man huske p, at folk ofte reagerer p, hvordan detser ud snarere end hvad der str. Derfor kan det godt betale sigat lave sin graffiti smuk. Hvis man gr det er der strre chancefor, at folk vil synes om det og ikke bare blive sure og skride.Og hvis de kigger p det lngere end blot at passere det med enbanden, s vil de nok ogs lse budskabet..! Husk altid at vrevarsom med, hvor du maler. Det er ikke smart at vlge Fru. Hansens

nymalede vg for s er dit budskab p forhnd ddsdmt. Det bedsteer at male p gr betonmure eller byggeplanker udenombyggepladser. Her vil lidt forsknnelse ogs have strre chancefor at blive hngende. Brug gerne korte slogans, som f.eks. "Nonazis!" eller "BZ!" Nr du kber spraymaling, kan det godt betalesig ikke at kbe den billigste, fordi de ofte sprjter drligt oguprcist. Kb hellere en dyr og prv dig frem.

Pkt. 3, skabelongraffiti:

En anden mde at f lavet en god og nem graffiti p, er ved at

skre en skabelon.Den kan laves af tykt pap fx. pizzabakker,papkasser, papreklamer i busser og tog eller ideelt set udskres i

en tynd metalplade (en glimrende id til dig der gr p tekniskskole og skal lave en lille metal-opgave, som ogs kan brugesudenfor skoletid....). En mde at lave en god skabelon p er vedat lave layoutet p computer og print den ud p et plasticchartek.Det er stivere og kan nemt bruges. P computeren er det ogsnemmere at lave en fed illustration.

Hold skabelonen tt til muren og sprjt forsigtigt og ikke forlnge, s skriften lber sammen. Bruger du pap, kan bogstaver ogillustrationer skres ud med en hobbykniv. Start med de nemme,

ukomplicerede slogans, og lav dem s bedre og mere detaljerede

11


12/35

efterhnden, som du bliver bedre til det. Enskabelon kan ogs bruges til at sprjte T-shirts

med. Srg for at have T-shirten i spnd. Brug ikke densamme skabelon til din hvide T-shirt som du

natten fr har sprayet over hele byen. Og s skal det oplyses, atder vanker en bde og evt. krav om renovering, hvis du blivertaget p fersk gerning af politiet, nr du sprayer.

Bannermaling

Et banner kan bruges til mange ting, og det er vigtigt at det serlidt pnt ud. Det gr, at folk gider (og kan...) lse hvad derstr p det.

Man kan lave et banner p mange mder

1) Den hurtige

2) Den normale

3) Den tjeckede

1) Den mest enkle er ved at kbe et lagen og en kande for dereftermed lse hnd at skrive p det. Denne lsning er ikke s god,fordi at det har sine risici ikke at tegne det op frst oggenerelt er spray ikke s fedt til bannere.

2) Teksten tegnes op med blyant eller kridt. Det er en god ide athave en form for mleredskab fr man begynder p det. Hereftermaler du. Kb noget god solid maling - det koster ikke alverden.Nr du maler et banner er det vigtigt at srge for et underlag.Aviser er gode, men husk det hnger fast i banneret nr dettrrer. Du kan evt. hnge banneret til trre. Et plastikunderlagaf sorte affaldsskke, afdkningsplast eller lign. er bedre.

3) Den mest tjekkede mde at lave bannere p, er ved at brugeoverhead projektor. Her laver du illustrationen til banneret iforvejen p computer, printer motivet ud p gennemsigtigt

plastark. Herefter projekteres motivet op p en vk, hvor derhnger et banner. S skal du bare g hen til banneret, og tegnemotivet af p banneret.

Har du et banner p stnger med til en demonstration, s husk atlave lufthuller. En banner uden lufthuller virker som en sejl. Lavrunde huller, og sy evt. kanten, s hele banneret ikke flosser op,nr vinden tager fat.

Mht. materialer er de gode at kbe i genbrugsforretninger, hvis dusynes det bliver lidt dyrt. Her er duge og lagener udmrkedeemner. Skal du lave noget stort, f.eks. p strrelse med en gavl

er glasvv et godt og ikke alt for dyrt materiale (kbes i



13/35


byggemarkeder)

Bannerdrops

Bannerdrops bruges p letsynlige steder, hvor et banner kan hngened. Det kan vre Runde Trn, en skorsten, en vens lejlighed elleren bro over en trafikeret vej. Jo kortere og letfattelig tekstener, desto strre mulighed er der for at de forbipasserende frlst teksten i farten. Srg for at banneret sidder godt fast, dadet kan forrsage en del ravage, hvis det falder ned, f.eks. overen bil. Srg ogs for at banneret ikke blafrer op. Det kan evt.modvirkes, hvis der er en pind el.lign. med tyngde i. Specielt forbannerdrops, der hnger lodret p f.eks. en skorsten er dettevigtigt.

Civil ulydighed

Der er mange forskellige aktionsformer, og det der fokuseres pher hrer under genren "civil ulydighed" som er mere og mere brugtrundt omkring i Europa, men ogs i Danmark. Grundpillerne i civilulydighed er:

- Civilismen, dvs. at det er ganske almindelige mennesker,civile, som laver dette sammen. At det kaldes civilt er ogs etudtryk for det ikke er det modsatte; militant, som er nr en

overmagt fysisk undertrykker drligt stillede i samfundet.

- Ulydigheden. Handlingen er ulydig p den ene eller anden vis.Som oftest vil dette sige, at den er ulovlig p den ene elleranden mde. Dog kan det ogs blot vre en meget provokerendehandling som derfor bliver anset som vrende ulydig.

- benheden er meget vigtig for denne form for ulydighed. Det eralts ikke noget med at lbe rundt om natten og lave hemmeligeting, tvrtimod benytter mange f.eks. medierne til at komme ud medderes budskaber. Dette skaber en benhed og giver omverdenen

budskabet: "det her vil vi, og vi vil gerne forklare jer hvorfor.Nu skal I bare hre...."

- Ikke-volden. I ordet "civil" lgger mange ogs , at det ernoget der som udgangspunkt ikke er voldeligt. Det er alts ikkecivil ulydighed at skrive en pressemeddelelse om, at man vil udog tske nazister, s er det i manges jne militant ulydighed.

Sidst men ikke mindst: bare fordi man laver noget ikke-voldeligt,bent og ulovligt er det ikke civil ulydighed, det skal ogs vrepolitisk..!

eksempler p ulydighed:

13


14/35

En faglig blokade, hvor skruebrkkere skalforhindres adgang. En anden slags blokade varblokader mod byggeriet af resundsbroen. Hersatte aktivisterne sig p deres flade rv, og

ngtede at flytte sig fr politiet bar dem vk. Der var sledesikke tale om en voldelig aktion, men en pacifistisk aktion, somofte kunne forhindre arbejde 3-4 timer.

Globale Rdder har ogs i mange aktioner vist eksempler p civilulydighed bl.a.. i forbindelse med EU-topmdet 2002. -www.ulydighed.dk

En gruppe som lige siden starten har benyttet sig af civilulydighed og vret konsekvent mht. denne aktionsform er Jyder ModOverfldige Motorvej som i nsten 1 r bosatte sig i et tr ved etmotorvejsbyggeri for at stoppe det. Det var i forbindelse medopfrelsen af rhus-Herningmotorvejen. Tjeck evt.: www.jmom.dk

Hvem er politiet?

Politiet bestr af flere forgreninger: De almindelige betjente er dem, der frdes p gaden. Kamptropperne er betjente med skjold og vesir. De kan godtvre ubehagelige, nr de splitter en demonstration og en blokade.Derfor gr man til tider i kder i demonstrationen. Dvs. at mantager hinanden godt under armen, s man ikke kan rives s nemt fra

hinanden. Kriminalpolitiet efterforsker kriminalitet. Det vre sig mord,indbrud eller anden grovere kriminalitet. Ofte er detkriminalbetjente der skriver din rapport, nr du er blevetanholdt. Frdselspolitiet er harmlse og dirigerer frdslen. Politiets Efterretningstjeneste (PET) er omgret af hemmelighed.Deres arbejde bestr i at registrere samfundsnedbrydeligeelementer, som de primrt finder p venstrefljen. I slutningen af90erne, herunder i programmet Fak2erenp TV-2, kom det frem, atde har registreret for meget meget, hvilket venstrefljen altid

har pstet (vidst). PET samarbejder med ForsvaretsEfterretningstjeneste (FE), hvis arbejde primrt bestr i atudfre hemmeligt arbejde i forsvarsregi, herunder spionage. PETgriber meget sjldent ind, ogs selvom de kender til ulovligheder.Det er ofte frst nr det omfatter "nationens sikkerhed" at dereagerer. PET betegnes ofte som " en stat i staten" pga. sinlukkethed. SSP-arbejdet er et samarbejde mellem skole, socialvsen ogpoliti. Mlet lyder meget pnt; at nedbringe kriminaliteten, men idette samarbejde overtrdes brn og unges rettigheder. Fortroligeoplysninger givet fra et barn til en pdagog/lrer kan pludselig

havne hos politiet. Derfor kaldes SSP-arbejdet ogs Skolen



15/35


Sladrer til Politiet. Bagmandspolitiet efterforsker konomisk kriminalitet. Det drejersig f.eks. om selskabstmning.

Sikkerhed - hvordan undgs politiet?

Laver du en politisk, lovlig forening/gruppe har hverken politieller det yderste hjre ret til at blande sig i dit arbejde. Mender kan blive brug for nogle forhndsregler.

Lav aldrig ulovlige (heftige/militante) aktioner i jeresforenings/gruppes navn. Det er for let at finde ud af for politietog kan medfre nogle ubehagelige domme. Tnk Jer derfor godt omfr der handles! Tal aldrig i telefon om hemmeligheder. Ikke fordi alle telefoner

ndvendigvis aflyttes, men for at vre p den helt sikre side. Pas p hvor du efterlader mdepapirer o. lign. Selv de mestgnidrede papirer kan af pressen og politi blive brugt sombevismateriale mod dig.

Sikkerhed - den yderste hjreflj

Det er ikke kun overfor politiet, der er god grund til at vre pvagt. Overfald m.m. fra den yderste hjreflj er der ogs godgrund til at holde sig orienteret i forhold til af den simplegrund at der findes en rkke total-psykopater dr.

Husk et af hjrefljens ml er at skrmme os vk fra gadebilledetog den offentlige debat. Derfor skal vi nje overveje, hvornr vigemmer os s meget vk i hemmelighedskrmmeri, at hjrefljens mlfaktisk ns. Det er vigtigt at vi ikke bare overlader gaden og denoffentlige debat til dem. Derfor skal vi ikke gemme os helt vk,men arbejde p at vi bliver s mange, at det ikke er ndvendigt atgemme sig for hjrefljens chikane.Der er dog enkelte ting, der br gres/overvejes:

Udlevr aldrig navne og telefonnummer p med-aktivister til folkdu ikke kender godt. Den bedste id er at f deres navn ognr.(sprgerens) og ring derefter dem op, som de sprger efter oglav kontakten p den mde. Sledes undgs det at udlevere navne. Vr omhyggelig med medlemslister og referater og lad dem forguds skyld ikke ligge og flyde. Gr ikke helt nye medlemmer til hovedansvarlige. Det er megetgodt at man er med et stykke tid, fr man fr ansvar for konomiog kartotek i en gruppe. Man skal dog samtidig passe p ikke atville inddrage nye. Det er en balancegang. Hjrefljsfolk har frinfiltreret organisationer, hvor fortrolige oplysninger er blevetvideregivet. Nr der sttes plakater op i udsatte kvarterer, hvor hjrefljenstr strkt (= steder hvor de gerne giver dig bllebank), skal man

15


16/35

ikke gre det alene. G gerne nogle stykker og tjeckkvarteret ud i forvejen, s du ikke farer vild.Undg at st alene, hvis I skal skynde jer vk.Dette er primrt relevant i strre byer.

Hvis du fler dig truet kan du 1) F hemmeligt telefonnummer 2)Hemmelig folkeregisteradresse 3) Hemmelig postadresse viapostvsenet.

Dine rettigheder

Maskeringsforbudet

Det er ulovligt at maskere sig ved demonstrationer i Danmark.Loven er formuleret sdan, at du kan blive anholdt for forsg povertrdelse af maskeringsforbudet. Det betyder i princippet, at

politiet kan anholde dig for at have et trklde i tasken. Hvispolitiet vurderer at du er p vej til en demonstration og du ermaskeret eller vil forsge at bryde det forbud kan du ligeledesblive anholdt. I skrivende stund er endnu ingen blevet anholdt forat forsge p at overtrde forbudet. Der er dog anholdt folk derhar vret maskerede til demonstrationer.

Hvis politiet stopper dig

Har du kun pligt til at oplyse navn og fdselsdato (ikke de sidste4 cifre i dit cpr-nr.) og folkeregisteradresse. No more!

Kropsvisitation

Politiet m kun kropsvisitere dig hvis du er anholdt. Deres mdeat gre det p er at sigte dig for ulovlig vbenbesiddelse.Hvis/nr de ikke finder noget p dig frafalder sigtelsen med detsamme igen. I princippet er det en ulovlig anholdelse, men endommer vil altid vurdere at politiets mistanke omvbenbesiddelse var velbegrundet. Ergo er muligheden forerstatning nrmest lig nul. Dog er det altid en god id at sge omden alligevel. Det sinker deres arbejde og mske fr du penge udaf det. Kvinder br altid insistere p, at f en kvindelig betjenttil at kropsvisitere sig. Dette kan politiet dog ngte, hvis deikke lige mener at det er muligt at tilkalde en kvindeligkollega.

Ved anholdelse

Nr/hvis du bliver anholdt, er det fordi politiet mener de kanbevise, at du har overtrdt loven. Det er i hvert fald hvad desiger. S er det dem, der skal bevise, at du har overtrdt lovene.

Derfor er der ingen grund til at indrmme noget for nemt. De skal



17/35


bevise det!

Du har stadig kun pligt til oplyse navn, fdselsdato ogfolkeregisteradresse. Du har ret til at f din sigtelse oplyst.

Nr du bliver anholdt har du ret til et telefonopkald, hvilketpolitiet ofte vil forsge at ngte dig, eller tilbyde at foretageopringningen for dig. Du har ret til lgehjlp hvis du er kommettil skade eller har brug for medicin.Nr du bliver afhrt skal du sige, at du ikke nsker at udtaledig. Du er heller ikke forpligtet til at tage stilling tilanholdelsen. Husk p, at det politiet er interesserede i er, atsamle beviser imoddig, og mske endda dine venner. Du er ikkeforpligtet p at skrive under p noget som helst, hverkenudtalelser af den ene eller anden art, eller at du har fet dineting tilbage ude ved skranken nr du gr igen.

Er du under 18 r vil politiet kontakte dine forldre, og underpolitiforhret vil der ofte vre en person fra de socialemyndigheder til stede. Denne person er ikke din ven! Vedkommendevil prve at f dig til at svare p politiets sprgsml. Lad vre.Er du under 15 m de slet ikke sprre dig inde, men gr det dogofte alligevel.Efter 24 timer skal du stilles for en dommer, dette kaldesgrundlovsforhr. Dommeren kan enten forlnge anholdelsen i 3x24timer, stte dig fri eller varetgtsfngsle dig.

Advokater

Det er altid smart at kende navnet p en eller to gode advokater.Befinder du dig et nyt sted er det godt at forhre dig blandt delokale om de kender nogen. Du har ret til at have en advokattilstede under politiforhret, men s lnge du ikke udtaler digfr du ikke brug for en. Regner du med at komme i grundlovsforhr,br du informere politiet om hvilken advokat du vil have oginsistere p, at dette bliver tilfjet politirapporten.Mske gr det ikke den store forskel til grundlovsforhret at duhar valgt din egen advokat, fordi dommeren nsten altid giver

politianklageren medhold. Men til de flgende retsmder er detmeget vigtigt at du har en advokat som du stoler p kan fre dinsag ordentligt.

Varetgtsfngsling

Hvis du bliver dmt til at forblive i varetgt, vil du normaltblive fngslet mellem n og fire uger ad gangen. Herefter vil duigen blive stillet for en dommer, som s skal afgre omvaretgtsfngslingen skal forlnges. Som varetgtsfngslet vil duhave meget begrnset mulighed for kontakt til omverdenen, besg

vil vre sjldne, eller ikke eksisterende og politiet vil lse din

17


18/35

post (bde ind- og udgende) for at se om de strnoget som kan inkriminere dig yderligere.

Nr du er varetgtsfngslet er det meget vigtigt, atdu ikke mister hbet, husk at der er venner udenfor

som arbejder p din lsladelse. Systemet bruger isolation oguvished til at knkke dig. S prv at forblive strk og fokuseret,selvom det er svrt.

Nu har du fet nogle gode ider til, hvad der kan laves. Formlet

med denne hndbog for uorganiserede rebeller er at du/I skal have

lidt inspiration, hvis du/I vil starte en gruppe eller har brug

for lidt aktivistisk hjlp.

ndringer til adresser og fonde er meget velkomne.

Vensrtefljs floskelarium

AAnarkisme: (gr. An = ingen/intet Archos = styre) Revolutionrstrmning, der bygger p at staten skal nedlgges. Anti-autoritrideologi, der bekmper staten og hierarkiske strukturer. Menerikke, at staten kan bruges som et redskab til samfundsomvltning.Anarkister organiserer sig oftest decentralt og uhierarkisk da deikke mener at nogen br vre hvet over andre.Anarkist: Tilhnger af den anarkistiske ideologi.Anarko-syndikalisme: Anarkisme, der mener at det er arbejdernesorganisationer, der str centralt i den revolutionre kamp (sesyndikalisme). Modsat opfattelsen om et revolutionrt avantgarde-parti.Arbejderbevgelsen: Opstod i midten af 1800-tallet, daindustrialiseringen begyndte. De frste arbejdere organiserede sigi fagforeninger, og senere i socialdemokratiske partier (1880erne). I klvandet p 1. verdenskrig deles arbejderbevgelsenmellem revolutionre (anarkister og kommunister) og reformister(socialdemokrater). I dag dkker begrebet de forskelligefagforeninger, partier, oplysningsforbund og blade/aviser, dertager udgangspunkt i arbejderbefolkningen.Amin, Samir: Egyptisk marxist, skaldt afhngighedsteoretiker, derefter 2. verdenskrig analyserede imperialismens udvikling.Ophavsmand til center-periferi teorien.AFA, Anti-Fascistisk Aktion: Autonom gruppe primrt i Kbenhavn,hvis hovedaktivitet er kampen mod racisme, fascisme og fremmedhad,men begrnser sig ikke til de emner. Holder til i Kafa-X iKorsgade p Nrrebro. Har eksisteret siden 1991/92.

BBakunin: En af anarkismens grundlggere i 1800-tallet. Aktiv iPariserkommunen, og uenig med Karl Marx i arbejdet i 1.



19/35


Internationale.Bourgeoisi eller borgerskabet. Ogs kaldet burgjsere. Overklassensom ejer fabrikkerne, tjener profitten og forvalter overskuddet,som arbejderne har skabt. Ellers arbejder de ikke (groft sagt),

for det har de andre til. Et eksempel er Mrsk-Mckinney Mller.Bolsjevikker: Flertallet i det revolutionre socialdemokrati iRusland. Betyder flertal og hentyder til flertallet p kongressen1904. Mindretallet kaldtes mensjevikker. Lenin tilhrtebolsjevikkerne. Erklrede sig senere ogs for kommunister.Bureaukrat: Skldsord. Bureaukrater kendes fra partiapparatet i detidligere kommunistpartier i steuropa eller fra den danskefagbevgelse. De lever af at ha skabt et stort oguigennemskueligt stats- og papirapparat.Blekinge-gadegruppen: Lille gruppe p venstrefljen kendt forrverier, hvor overskuddet gik til Folkefronten til Palstinas

Befrielse (PFLP). De mente, at den danske arbejderklasse nd godtaf det imperialistiske system og flgelig deraf ikke havde enobjektiv interesse i at kmpe for socialismen. Af den grund mentegruppen at den socialistiske omvltning mtte starte i den 3.verden. Gruppen er en udspringer af KommunistiskArbejdskreds/Manifest inspireret af teoretikeren Gottfred Appel.

CCentrisme: Socialistisk strmning der vakler mellem revolutionreog reformistiske standpunkter. Ofte brugt som skldsord pvenstrefljen af dem, som opfatter sig som rigtige revolutionre.

Che Guevara, Ernesto: Argentinsk lge og revolutionr marxist, somi 1950erne mdte Fidel Castro i Mexico. Sammen dannede de i Cubaen guerilla, som i 1959 sejrede og smed yankeeerne hjem. Chefortsatte med guerilla-kampe i bl.a.. Centralafrika indtil hanblev drbt i 1967 i Bolivia. Hans liv og teorier har inspireretmange andre guerillaorganisationer i den 3. verden. (se ogsguerilla).

DDSU: Danmark Socialdemokratiske Ungdom. Dannet i starten af 1900-tallet. Ungdomsorganisation til Socialdemokraterne. Har mange

penge og f aktivister.DUI-Leg og Virke: Socialdemokratisk pioner (spejderagtig)organisation.DKU: Danmark Kommunistiske Ungdom. Dannet i 1920 efterSocialistisk Ungdomsforbunds (SUF) brud med Socialdemokratiet, ognedlagt i maj 1990, hvorefter DKUerne er get i alle retninger.Nogle blev medlemmer af Rebel, andre har startet egne virksomhedersom f.eks. De Grnne Bude i Kbenhavn.DKP: Danmark Kommunistiske Parti. Dannet 1918/19. Revolutionrtparti, der dog hurtigt fulgte Sovjetunionen og det senere DDR itykt og tyndt. Var et stort parti i 1950erne, 60erne, 70erne og

80erne indtil Murens fald.

19


20/35

DKP- ML: Danmark Kommunistiske Parti - Marxister,Leninister. Dannet 1978. Stttede detsocialistiske Albanien og dets leder (diktator)Enver Hoxha indtil den skaldte

kontrarevolution i 1991. De ideologiske rdder findes efter egetudsagn hos Marx, Engels, Lenin og Stalin. Udgiver DagbladetArbejderen, og tog i 1992/93 initiativet til dannelsen af RdUngdom. Man plejer at definere DKP-ML som stalinister.Demokratisk Centralisme: Mange marxisters, bl.a.. Lenins,foretrukne mde at organisere sig p. Frst tages der endemokratisk debat og beslutning, herefter centraliseresholdningen og fres ud i livet af alle medlemmer i fllesskab.Demokrati: (Demos = Folk Kratos = Styre) Demokrati betyderfolkestyre. Der findes borgerligt demokrati (kapitalisme), hvorder er et parlament, og socialistisk demokrati I det borgerlige

demokrati styres konomien ikke demokratisk og man vlger i hjgrad skaldte reprsentanter. I et socialistisk demokrati styresogs konomien demokratisk, og folk deltager aktivt i demokratiethver dag.Diktatur: er den totale mangel p demokrati f.eks. i Chile underPinochet eller Burma i dag. Diktaturer er ofte kapitalistiske, menogs skaldte socialistiske lande har vret diktaturerDGS: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Den mest progressivegymnasieorganisation i Danmark. Kontakt: www.dgs-net.dkDogmatisme: Filosofi opbygget p lrestninger. En dogmatiker eren person der lrer stninger udenad, uden at de ndvendigvis har

noget med virkeligheden at gre.DEO: Danmark Elevorganisation (for folkeskoleelever). Startede imidtfirserne som en socialdemokratisk udspaltning af LOE.

EEkstremisme: Ord der i forskellige sammenhnge benyttes negativt.Pressen og de borgerlige politikere kalder os ekstremister.Bruges ellers om de yderste flje (hjre og venstre), derforngter parlamentarisk arbejde og som bruger terroristiskemetoder. Begrebet er noget intetsigende. F.eks. betegnes det ikkesom ekstremisme, nr hjrefljspolitikere vil smide somaliere ud

med faldskrm, mens almindelige blokadevagter fra SiD kaldesekstremister.Engels, Friedrich: Marx gode ven og ideologiske bon-kammerat.Levede lidt lngere, men fik skrevet lidt mindre end Marx.Fremhves som en af den moderne socialismes grundlggere.Enhedslisten: Dannet i 1989 af partierne VS, SAP og senere DKP. I1991 tilsluttede KAP sig. I dag har partierne ingen srstatus. Detstrste danske venstrefljsparti til venstre for SF.Entrisme: Strategi, hvor revolutionre gr ind i reformistiskeorganisationer f.eks. socialdemokratiet for at vinde flertal ellerrive et stort mindretal med sig. Har vret anvendt af en rkke

trotskister. f.eks. IS i ATTAC-bevgelsen.



21/35


FFagforening: Afdeling hvor arbejdere organiseres lokalt ellerefter branche f.eks. Murerarbejdsmndene. Lokalt findes der tit

progressive folk.Fagforbund: Forbund der samler lokalafdelinger af forskelligefagforeninger p landsplan, f.eks. SiD. Forbundene domineres i hjgrad af velnrede socialdemokrater (pampere).FOA: Forbundet af Offentligt Ansatte. De offentligt ansattesorganisation. Socialdemokratisk ledelse.Fascisme: Den klassiske fascisme er en formation af kapitalismen.Her afskaffes det parlamentariske demokrati, mens den privateejendomsret bevares. Fagforeninger/venstrefljens organisationerforbydes, og der skabes en strk stat med en strk leder.Fascismen bygger p opfattelsen af, at der ikke er modstninger

mellem klasserne, modsat den socialistiske opfattelse. Deideologiske forbilleder er bl.a. Hitler & Mussolini, men kendesogs fra diktaturer fra den 3. Verden f.eks. Marcos pFilippinerne.Feudalisme: Samfund, hvor jorden ofte ejes af herremnd(godsejere), men hvor vrdierne skabes af bnder. Bnderne ejerenten sm jordlodder eller er daglejere. De modtager ikke udbyttetaf deres arbejde, som tilfalder godsejerne, kongen og i vissetilflde kirken (tiende-skat).Faglig Ungdom: Faglig ungdomsorganisation, hvor alle ungearbejdere og lrlinge i en by mdes p tvrs af fag. Faglig Ungdom

var en torn i jet p den etablerede socialdemokratiskefagbevgelse. Faglig Ungdom blev nedlagt i starten af 1990erne oghavde eksisteret siden 1930erne. Ls ogs bogen Vi vil ikkenjes med ord...Fremad: Kamprb fra den spde arbejderbevgelses dage. Blev senerenavnet p aviser; Vorwrts i Tyskland, forlag i Danmark og Rebelsgamle blad - AVANTi! - betyder fremad.Frontal: navnet p SUFs eksterne bladFlles Kurs: venstre-populistisk parti med smracistiskeundertoner med Preben Mller Hansen i spidsen. Udsprang af defaglige Flles Kurs-klubber i starten af 80erne. Var i

Folketinget i 1987-88. Er i dag nsten ingenting, har dog enkeltesttter blandt pensionister. Stttes af DKP-ML til valget. Erbandlyst af resten af venstrefljen pga. deres mere eller mindrebenlyse flirt med racistiske holdninger. Gik sgar i alliance medMogens Glistrup ved valget i 1990.Feminisme: Kampen for knnenes ligestilling og ret. Den klassiskesocialistiske feminisme mente (mener stadig), at en socialistiskomvltning er ndvendig for at sikre ligestilling og frigrelsefor kvinden jfr. sloganet Kvindekamp er klassekamp, klassekamp erkvindekamp. Rdstrmpebevgelsen var feministisk. Blandt frstefeminister var blandt andre russeren Allexandra Kollentaj og

tyskeren Clara Zetkin. Radikal-feminismen tager i hjere grad

21


22/35


23/35


Individualisme: Det modsatte af kollektivisme. Opfattelse dertager sit udgangspunkt i ens egen situation. Opfattelsen afindividet og dets rolle er ofte forskelligt hos marxister oganarkister.

Internationale: En socialistisk kampsang fra 1871. Ogs navnet pen international organisation/sammenslutning, hvor socialister fraforskellige lande har organiseret sig p tvrs af grnserne. Detdanske socialdemokrati var ved sin begyndelse med i 1.Internationale, som senere blev splittet pga. intern stridighedmellem Marx og Bakunin, 2. Internationale led sit nederlag ved 1.Verdenskrig, hvor den davrende hjreflj i en rkke europiskesocialdemokratier stttede den imperialistiske krig. Fr 1.verdenskrig var kampen mod militarismen en central del af 1.Internationales arbejde. 3. Internationale (senere Komintern, ogskaldet Kommunistisk Internationale) blev dannet ved 1.

Verdenskrigs slutning, og bestod primrt af revolutionrekommunistiske partier i Europa. I lbet af 1920erne blevKomintern i stigende grad styret fra Moskva. Som reaktion p detstalinistiske bureaukrati og en rkke politiske uenigheder med dedavrende kommunistpartier dannede Trotskij m.fl. i 1938 4.Internationale (trotskisterne), som eksisterer i dag. SAP er dendanske sektion af 4. Internationale. For mere info tjeck:www.leksikon.org hvor der er gode og overskuelige forklaringer pde forskellige internationaler.

Imperialisme:Imperialismen udvikles, nr kapitalen i et land frkontrol over andre landes produktionsliv og udbreder denkapitalistiske produktionsmde. Imperialismen kan siges at vrekapitalismenn som et internationalt system. Imperialisme anvendesogs i en bredere forstand om alle de former for ekspansion, somen nationalstat foretager ud over egne grnser med den hensigt atopn politisk, militr, og/eller konomisk kontrol over omrdet. Nr det glder sig politisk og religis imperialisme kaldes detkulturimperialisme.

Internationalt Forum, IF: Anti-imperialistisksolidaritetsorganisation. Har eksisteret siden 1970 og har primrt

arbejdet med befrielses- og folkelige bevgelser i den 3. verden.Bor i Solidaritetshuset, og udgiver tidsskriftet GAIA. IF har bdelokal- og landegrupper.Internationale Socialister, IS: Dannet i 1983-84 af trotskistiskeudbrydere af VS. Er idag sm, udgiver Socialistisk Arbejderavis.Har ry for at vre sekteriske og illoyale i samarbejde, menpolitisk er de klare anti-stalinister.

JJunibevgelsen: Splittede ud af Folkebevgelsen mod Unionen istarten af 1990erne. nsker at ndre unionen indefra.

23
http://www.leksikon.org/http://www.leksikon.org/


24/35

KKommunisme: Autoritr socialistisk idelologi som

tror p, at efter overgangsfasen proletariatetsdiktatur (kommende efter revo) ikke eksisterer

klasser, og hvor staten derfor er ophrt med at eksistere. Detendelige ml for mange socialister/marxister.Kommunist: Tilhnger af kommunismen.KAP: Kommunistisk Arbejder Parti, nu nedlagt maoistisk parti, hvismedlemmer er med i Enhedslisten.Kropotkin: En af anarkismens ideologiske frontfigurer. Var strktkritisk overfor bolsjevikkerne under og efter den russiskerevolution i 1917, men stttede dog en revolution.Kollantaj, Allexandra: Russisk revolutionr bolsjevik, der efterrevolutionen kom i opposition til stalinisterne.Kontrarevolution: Ofte nr det er lykkedes venstrefljen at stte

borgerskabet af pinden, ivrkstter borgerskabet - ofte medinternational hjlp - en kontrarevolution. I 1917 hjalp England,Frankrig og USA (de hvide hre) i kampen mod den nyetablerederussiske stat. I 1973 hjalp CIA med et kup mod den demokratiskvalgte socialist Salvador Allende, der skabte et 20 rs langtdiktatur under Pinochet.KAD, Kvindeligt Arbejder Forbund. Socialdemokratisk domineretfagforbund af ufaglrte kvinder.Klasse: En klasse bestemmes iflge den traditionelle marxismeudfra hvad den laver i samfundet. Arbejder du p en fabriktilhrer du arbejderklassen, ejer du fabrikker tilhrer du

borgerskabet, og er du universitetslektor er du mellemlag. Andreny-marxister har udvidet begrebet, s klassetilhrsforholdet ikkekun bestemmes af din profession. At undersge hvilke klasser, derhar interesse i at lave samfundet om, hvem der tilhrer hvilkeklasser, og praktisk kendskab fra dagligdagen til de forskelligeklassers handlinger kaldes klasseanalyse.Klassekamp: Den evige modstning mellem klasserne (arbejderklasse>


25/35


som det var blevet lovet i 1917. De blev dog mdt af densovjetiske hr under ledelse af Trotskij. Flere blev drbt, ogTrotskij erkendte senere at der var beget en fejl. Kronstadtmarkerer for mange marxister og anarkister tidspunktet, hvor den

russiske revolution for alvor rg af sporet. Isr for anarkisterer mindet om Kronstadt vigtigt, da dette var et af de steder ihistorien hvor kommunisterne for alvor gik ind og drbteanarkister, uden egentlig grund hertil.KGB: Sovjets hemmelige politi. Forlberen hed GPU og tidligereigen Tjekaen. Blev kendt for at eliminere anderledestnkende ogvre involveret i den Kolde Krig (jvf. amerikanske CIA).Oprindeligt var iden, at politiet skulle vre under demokratiskkontrol, men Tjekaen og senere GPU og KGB udviklede sig hurtigttil at blive den bureaukratiske elites undertrykkelsesapparat.

LLuxemburg, Rosa: Polsk kommunist, der dog tilbragte mest tid iTyskland. Her udgjorde hun sammen med bl.a.. Karl Liebknechtvenstrefljen i det tyske socialdemokrati. Allerede i 1898 ledtehun an i en diskussion mod reformisterne (bl.a. Bernstein), ogsenere havde hun ogs en del kontroverser med Lenin. Hun var aktivunder den tyske revolution i 1918-19, og blev sammen medLiebknecht drbt p socialdemokratisk ordre i januar 1919. Hvertr demonstreres der i Tyskland til minde om hende om Liebknecht.Lenin, Vladimir Iljits: Russisk revolutionr bolsjevik. I 1904ledte han opgret mod den reformistiske flj i det russiske

socialdemokrati (mensjevikkerne), og han skrev en rkke vsentligevrker. Vsentlige trk ved Lenin var hans ideer til opbygningenaf det revolutionre parti (med demokratisk centralisme), hanskamp mod zar-regimet, hans analyse af den kapitalistiske stat samthans analyse af imperialismen. Mange mener Lenin gik hrdt tilvrks, bde i ord, men ogs i metoder mod sine politiskemodstandere, og han er derfor stadig omdiskuteret pvenstrefljen.Larsen, Aksel: Grundlggeren af SF. Fr det var han medlem af DKP,og en central person siden 1920erne.Liebkneckt, Karl: Tysk kommunist og agitator. Blev drbt sammen

med Rosa Luxemburg i 1919.LO, LandsOrganisationen: Her samles en rkke af de storefagforbund bl.a. SiD, HK og KAD. De strste pampere findes i LO. Ide senere r er LOs rolle p retrte bl.a. pga. atkarteldannelser p fagforeningsomrdet fr mere magt.LOE: Elevorganisation, som blev splittet i midtfirserne (se DEO),men som var den gamle rde organisation for folkeskoleelever.Nedlagt i 1990.LLO: Lrlinge og Ungarbejdernes Landsorganisation: Startet i midt70erne og nedlagt i slutningen af 80erne.

M

25


26/35

Marx, Karl: Tysk socialist og samfundsfilosof,kaldes den videnskabelige socialismes fader.

Han analyserede kapitalismen, som endnu var nogetnyt, mens han levede. Skrev sammen med Engels en rkke

vrker, hvor det Kommunistiske Manifest fra 1848 og Kapitalener de vigtigste (i hvert fald de mest bermte). Marx var desudenmed til at danne 1. Internationale, hvor han ragede uklar medanarkisterne bl.a. Bakunin. Marx er udgangspunktet for mangesocialister (jfr. marxismen) og alt efter forgrening findes dermange fortolkninger af ham. Det skal dog nvnes at han selv varimod at man kaldte sig marxist da han ikke s sig selv somgrundlgger af en ideologi, men nrmere som kritiker/filosof.Mao, Tse Tung: Leder af det kinesiske kommunistparti fra tyverneformelt set til midten af tresserne. Maoismen tager udgangspunkti, at revolutionen skal starte p landet ved at indkapsle byerne

ved at afskre dem fra landet. Bnderne udgr derfor centrum forden revolutionre bevgelse. Maos ider tager udgangspunkt i Kinai frste halvdel af det 20ende rhundrede, hvor landet endnu varet feudalt samfund. Mao er kendt for sine militre strategier.Kritikkerne af maoismen og den kinesiske kommunisme hvder, atsamfundet i hj grad var dogmatisk/religist og styret afstaten/partiet oppefra og nedefter og derfor ikke demokratiskopbygget. Nymaoister udgr i dag en vis styrke p verdensplan,bl.a. den terroristiske guerillabevgelse Sendero Luminoso(Lysende Sti) i Peru, som ikke gr af vejen for massakrer modcivilbefolkningen.

METAL, Dansk: Fagforeningen for de faglrte smede. Typisk dehjest lnnede faglrte arbejdere. METALs top har altid med rettehaft ry for at best af en rkke pampere. P mange punkter udgrfagforbundet den yderste hjreflj i socialdemokratiet. Lokaltfindes der dog, bl.a. i Kbenhavn, en rkke progressive METAL-afdelinger ligesom medlemmer af METAL effektivt kan lammesamfundet, nr de strejker.

NNational-socialisme, kort kaldet nazisme: Fascistisk ideologiopstet i 1920erne i Tyskland med Hitler i spidsen. Kendetegnet

ved at vre strkt racistisk (jdefjendsk) og anti-kommunistisk.Nazismen indebrer ligesom fascismen ikke et opgr medkapitalismen, men er nrmere en fase af kapitalismen i entilspidset krisesituation. Da Hitler kom til magten i 1933 sketedet i en alliance med den tyske storkapital (Siemens, Krupps ogHechst). Disse selskaber kom styrket ud af krigen med solideoverskud.Nakskov 31: Refererer til den 1. maj 1931, hvor militr fraVordingborg Kaserne blev sat ind mod arbejdere i Nakskov. Deneneste arbejderkonflikt i Danmark i 30erne, hvor militret blevsat ind.



27/35


OOpportunisme: At gre hvad der er belejligt, og ikke ndvendigviser det bedste, mest korrekte at gre. Den nemme og populrelsning.

Oligarki: Ftalsstyre. Ikke-demokratisk styreform, hvor lilleelite styrer et land jfr. junta-diktaturet i Grkenland.

PParlamentarisme: Borgerligt demokrati. Vi fr lov at stemme ogvlge politikere, men reelt set styres og planlgges samfundetikke demokratisk. Historisk er der en konflikt blandtrevolutionre socialister, om hvorvidt man skal deltage i detparlamentariske system for at bruge det som talerstol i fjendenslejr. Anarkister har altid vret modstandere af revolutionresbrug af parlamentariske forsamlinger, mens marxister ofte har

brugt denne mulighed som f.eks. Enhedslisten.Pragmatisme: Tnken og handlen for at opn praktisk nytte ogresultater her og nu.Populisme: Leflen for folkestemningen. Typisk populist er PiaKjrsgaard eller Preben Mller Hansen (Flles Kurs). Kendetegnendeer manglen p en helhedsopfattelse, og en politik der ikke hngersammen. I stedet kres der p enkeltsagers masseappel.Proletariatets diktatur: Marxistisk begreb, der omhandler enperiode umiddelbart efter en revolution, hvor arbejderklassen ogden allierede har taget magten. I en sdan situation vilkapitalens diktatur blive aflst af proletariatets diktatur, og de

tidligere udbyttere vil for en kort periode blive undertrykt, omndvendigt med vbnet magt, s de ikke rejser sig til enkontrarevolution. Begrebet har vret kritiseret meget af bl.a.anarkister, der ppeger at diktaturet bliver et permanentundertrykkelsesapparat i hnderne p en lille elite og derved ikkebner op for en demokratiseringsproces af samfundet. Som detf.eks. skete i Rusland.

RRdsdemokrati/rdssocialisme: Fundamentet for struktureringen afet socialistisk samfund. Overalt vlges reprsentanter til rd

(arbejder-, soldater-, beboer-, og skolerd etc.) Valgtereprsentanter hertil kan kaldes tilbage og vlges sledes ikkefor evig tid, men s lnge hun/han har opbakning p fabrikken,skolen etc. Ordet Sovjet betyder rd p russisk, og iden var daogs at lave en union af demokratiske sovjetter, hvilket sombekendt ikke lykkedes. Iden med rdsdemokratiet opstod blandtanarkister ved revolutionsforsget i Rusland 1905/06. Blandt destrste fortalere for rdsdemokratiet kan nvnes Rosa Luxembourg,hollnderen Anton Pannenkoek og ogs en rkke anarkister. Leninhavde en mere pragmatisk indstilling - iden var god nok, men hanhavde svrt med at rette sig efter dem i revolutionens frste r.

(se f.eks. Kronstadt)

27


28/35

Radikal: Yderliggende. Ofte er radikaltvenstreorienterede lig det yderste venstre(autonome/anarkister). Vendingen radikaleforandringer hentyder til store, tilbundsgende

forandringer i modstning til sm reformistiske lappelsninger.Revolution: Grundlggende omvltning, hvor samfundet laves om heltfra bunden, dvs. at der laves om p magtfordeling ogejendomsforholdene (f.eks. hvem der ejer fabrikkerne). At vrerevolutionr betyder derfor, at man mener der skal en omvltningtil og at sm reformer og et kryds hvert fjerde r ikke rykkernok!Reformisme: Id om at sm reformer af det kapitalistiske samfundkan ndre det i socialistisk retning. Der skal alts ikke skabesen revolution, og man arbejder primrt via parlamentet (f.eks.Folketinget) for at opn denne forandring. Herhjemme er SF et

typisk reformistisk parti. Reformismens grundlgger hed Bernstein,og var medlem af det tyske socialdemokrati SPD, hvor hans idervandt indpas ved rhundredeskiftet (se Luxemburg).Reaktionr: Det modsatte af progressiv. Hentyder til de krfter,der vil bevare det bestende samfund (borgerskabet) og ikke erinteresserede i nytnkning og radikale forandringer i socialistiskretning.Rebel revolutionre Unge SocialisterBasisdemokratisk organisation dannet september 1992 p etstiftende trf i rhus. Forud for det var der sket en del p dendanske venstreflj. Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) var blevet

nedlagt, Venstresocialistisk Ungdom (VSU) besluttede at nedlggesig selv pga. for f aktiviteter og nsket om at lave en bredereorganisation. En del faglige ungdomsorganisationer, som f.eks.Faglig Ungdom, havde ogs mttet dreje nglen om. Samtidig var enrkke grsrodsbevgelser som BZ-bevgelsen og Gadens Parlamentget i sig selv. Derfor mente en rkke unge aktivister, at der varbrug for en ny organisation og man dannede derfor Rebel -Revolutionre Unge Socialister.Dannelsen var kaotisk. Som oftest er det sledes, nrvenstrefljen samles, at alle forkortelser mder op.Initiativtagerne bag Rebel mente, at man burde samle den anti-

stalinistiske venstreflj. Med stalinistisk mentes den del afvenstrefljen, som havde forsvaret og fortsat forsvarede detidligere socialistiske diktaturer i steuropa. Ved dannelsen afRebel i 1992 var muren faldet og diktaturerne brudt sammen 2-3 rforinden, og erindringen om, hvad socialister i almindelighed blevanklaget for, stod os alle ganske klart. Rebels anti-stalinismebetd, at unge fra partiet DKP-ML blev lukket ude, og de togderfor senere initiativ til dannelsen af Rd Ungdom. I forret2001 blev Rebel sammenlagt med Enhedslistens Ungdomsnetvrk, skrevsamarbejdsaftale med Enhedslisten og har siden da heddetSocialistisk UngdomsFront Se SUF.Rd Ungdom: Ungdomsorganisation dannet et r efter REBELs



29/35


stiftelse p initiativ af bl.a. DKP-ML. nskede fra starten ikkeat forholde sig til tidligere tiders socialistiske eksperimenter,ligesom man p en rkke punkter s som organisationsstruktur,unionsmodstand og anti-fascisme adskiller sig fra REBELs

holdninger. Er i dag meget lille.

SSAP, Socialistisk Arbejderparti: Den danske sektion af 4.Internationale (se trotskisme). Dannet i 1980. Unge SAPere eraktive i REBEL.Sexisme: Forflgelse/undertrykkelse pga. af kn eller seksuelorientering f.eks. homoseksuel.SF, Socialistisk Folkeparti: Dannet 1957 af udbrydere fra DKP samtandre venstrefljstendenser umiddelbart efter Sovjets invasion afUngarn. Et reformistisk parti i dag.

SFU, Socialistisk Folkepartis Ungdom. Har ca. 1900 medlemmer,hvoraf mange er inaktive. Svinger i mindre grad end moderpartietp EU-sprgsmlet. Dannet i omkring 1970.Skruebrkker: Strejkebryder, ofte borgerlig organiseret i denkristne eller "frie" fagbevgelse. Luset, illoyal personage, derbryder med fllesskabet, nr der er konflikt. Arbejder ofte underpolitibeskyttelse.Socialisme: Samfund, hvor der ved at blive er gjort op med noglegrundlggende kapitalistiske trk, f.eks. retten til privat eje afproduktionsmidlerne og privat ret til forvaltning af overskud.Samtidig er der igangsat en rkke processer, som skal trkke

samfundet i retning af et stats- og klasselst samfund. Mangemarxister forstr socialismen som et overgangssamfund p vej modkommunismen. Efter marxisters synspunkt vil der under socialismenblive opbygget en demokratisk, socialistisk stat.Socialist: Person, som ikke er tilhnger af kapitalisme. Begrebetrkker meget vidt: Fra enkelte socialdemokrater til denrevolutionre venstreflj kalder sig socialister.Sovjet: betyder oprindeligt rd p russisk. Sovjetunionen betdsledes rdsunionen (se rdsdemokrati). Staten Sovjet blev dannetefter 1917 og eksisterede fremtil 1991. Forholdet til _detsocialistiske Sovjet har altid skabt store splittelser p

venstrefljen.Stalinisme: Hentyder til de socialister/kommunister, derforsvarer Sovjettiden fra midten af tyverne frem til Murens fald.Josef Stalin blev Sovjets leder efter Lenins dd og deefterflgende fraktionskampe i det russiske kommunistparti(bolsjevikkerne). Stalinismen kendetegnes ved: A) Opgive iden omen verdensrevolution og i stedet prdike socialisme i et land.B) En centralisering og afdemokratisering af parti og stat samt enudrensning af oppositionen indenfor den socialistiske bevgelse i30erne, f.eks. trotskister, socialdemokrater og anarkister. C)Iden om folkefront, hvor kommunister, socialdemokrater og

borgerlige skal danne en folkefront sammen mod fascismen (modsat

29


30/35

enhedsfront). Denne strategi kendes idag frakampen mod EU.Stalinismens dominans indenfor den kommunistiskebevgelse betydede, at der i 30erne dannedes

andre revolutionre strmninger. Herhjemme m DKP tidligere (frafr slutningen 1980erne) og idag specielt DKP-ml betegnes somvrende stalinister. Ofte har stalinismen nationalistiske trkjfr. unionsmodstanden.Stalin, Josef: Oprindeligt prst, men fra 1928 frem til sin dd i1953 den ubestridte leder af Sovjetunionen. Eneste ud af denoprindelige russiske centralkomite fra tiden lige efterrevolutionen, der dde en naturlig dd.Stauning, Thorvald: Frste socialdemokratiske statsminister.Reformist, og samarbejdede ofte med borgerlige (Radikale Venstre).Statskapitalisme: Begreb ISere og en rkke venstresocialister

brugte om de tidligere diktaturer i steuropa. Kapitalismenbestod, da der i statssystemet var en herskende elite, der rdedeover produktionsmidlerne. Dele af statsmagten udgjorde derfor dennye udbytterklasse. Derfor havde disse folk heller ikke s svrtved at overleve omvltningerne til markedsbaseret kapitalismeefter Murens fald.SUF Socialistisk UngdomsFront: Dannet i 2001, sammenlgning afRebel og Enhedslistens ungdomsnetvrk. Har en samarbejdsaftale medEnhedslisten.Syndikalisme: Revolutionr anti-autoritr strmning. Tager situdgangspunkt i at samfundet forandres via revolutionre

fagforeninger eller arbejdersammenslutninger (jfr. syndicat pfransk). F.eks. findes der i Sverige ved siden af det svenske LOen mindre syndikalistisk sammenslutning ved navn SAC.Syndikalismen minder om anarkismen, specielt i Sydeuropa, derafbetegnelsen anarko-syndikalister (ofte anarkister med udgangspunkti faglig organisering). De mest kendte syndikalister herhjemme togi 1918 initiativ til at storme brsen for at give spekulanterne envelfortjent rvfuld med medbragte kller. En del danskesyndikalister gik senere med i DKP. Kendte danske syndikalistervar Thger Thgersen og Christian Christensen.

TTrotskij, Leo: Russisk revolutionr. Var oprindelig mensjevik, mentilsluttede sig senere Lenin og bolsjevikkerne. Ledede denrussiske forhandlingsdelegation i Brest-Litovsk efter krigen, ogblev senere ledende militrmand i kampen mod de hvide efter selverevolutionen. Efter Lenins dd ledte Trotskij an i kampen mod destalinistiske bureaukratisering af Sovjet, hvilket tvang ham tilat forlade landet i 1928. Han opholdt sig i Norge og senere iMexico, hvor han i 1940 blev drbt af en stalinistisk agent. I1938 ledte han an i dannelsen af 4. Internationale. Af hans

vigtige teorier kan fremhves iden om Enhedsfront (modsat den



31/35


stalinistiske folkefronts id) og teorien om den permanenterevolution. Herhjemme kaldes bde Internationale Socialister ogSocialistisk Arbejderparti populrt for trotskister.

UUnge Mod Unionen: Sammenslutning af unge unionsmodstandere. Harafdelinger rundt omkring i landet, men har en begrnset strrelse.

VVS, Venstresocialisterne: Dannet af udbrydere fra SF i 1967 ogsamlede alle mulige revolutionre fra maoister, blomsterbrn ogtrotskister, som senere brd ud igen. Har en rkke r vretreprsenteret i Folketinget. VS har aldrig vret knyttet til deeksisterende steuropiske lande, og er blevet kendt for at vreet anti-autoritrt marxistisk parti. Partiets store nedtur kom i

slutningen 1980erne. I dag arbejder mange VSere i Enhedslisten.

XX-Fronten: Uddannelsesfronts aktionsgruppe startet af Rd Ungdom.Havde begrnset omfang, men en del succes med aktion "Tal iFlammer", hvor karakterblade brndes af.

YYderliggende: se radikal.

Z

Zionisme: Ideologien bag staten Israels dannelse. Grundlagt afbl.a. Theodor Herzl. gr ud p, at jdeproblemet (forflgelsernejfr. nazisme) lses ved, at jderne fr deres egen stat og derforikke integreres i de vestlige lande. Yderligere opfattes jdernesom et samlet folk, og ikke som en religis betegnelse. FN harsammenlignet zionismen med racisme.Zetkin; Clara: Tysk feminist og kommunist. Den store teoretikerfra 1920erne og 30erne. p omrdet. Medlem af KPD.

Adresser:

AFA/KAFA-X: Korsgade 19 kld., 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 91 12,www.antifa.dk

Amnesty International:www.amnesty.dk

ABC:www.anarchistblackcross.dk

31
http://www.amnesty.dk/http://www.anarchistblackcross.dk/http://www.amnesty.dk/http://www.anarchistblackcross.dk/


32/35

Cikaden, solidaritetsbutik i Griffenfeldsgadewww.cikadenet.dk

Christania: www.christiania.org

Danmarks Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS: www.dgs-net.dkDEMOS:www.demos.dkDen Anarkistiske Fderation,www.resist.dk

Direkte aktion:www.direkteaktion.dk (stedet hvor man bl.a.. kanlse "Sabot" som for resten betyder trsko)

Enhedslisten: Studiestrde 24, 1. 1455 Kbh. K. Tlf. 33 93 33 24,fax. 33 32 03 72, www.enhedslisten.dkFagbevgelsen mod Unionen, Ndr. Fasanvej 230, 2200 Kbh. N.Folkets hus, brugerstyret hus som ligger p Nrrebrowww.folketshus.dk

Folkebevgelsen mod Unionen: Sigurdsgade 39A, 2200 Kbh. N. Tlf. 3582 18 00Folkebevgelsens Ungdom (FUME): Sigurdsgade 39A, 2200 Kbh. N. Tlf.35 82 18 00Globale Rdder: www.ulydighed.dkInternationalt Forum: Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 3718 88/89.Junibevgelsen: Skindergade 29, 1. 1159 Kbh. K. Tlf. 33 93 00 46.Jyder mod Overfldige Motorveje: Silkeborgvej 932, 8462 Harlev J.,www.jmom.dkKommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82, 2400 Kbh. NV

Leksikon for det 21. rhundrede, www.leksikon.org

Modkraft, venstreorienteret nyhedsportal www.modkraft.dk

NOAH: Nrrebrogade 39, 1. tv. 2200 Kbh. N. Tlf. 35 36 12 12Operation Dagsvrk: Studiestrde 24 2., 1455 Kbh. K. Tlf. 33 25 8050.Rebel2001Rd Ungdom: Mejlgade 49, 8000 rhus C. Tlf. 86 13 62 08, fax. 8612 69 99, www.ru.dkRebel2001 www.rebel2001.person.dkRevo.dkSAP: Nrre All 11 A. 2200 Kbh. N. Tlf. 35 39 79 48Skansen mod nazisme, de brave og syngende lborgenserewww.skansen-mod-nazisme.dkSocialistisk Folkepartis Ungdom, Blegdamsvej 24A, 2200 Kbh. N.Tlf. 35 36 17 77, fax: 35 36 09 50, e-mail: [email protected], www.sfu.dkSpidsroden: Prins Jrgensgade, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 40 22. (v.Folkets Park)Solidaritet, www.solidaritet,dkSUF Socialistisk UngdomsFront, Studiestrde 24, 1. 1455 Kbh. K,www.ungdomsfront.dkSpidsroden:

Prins Jrgensgade, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 40 22. (v.

http://www.cikadenet.dk/http://www.christiania.dk/http://www.demos.dk/http://www.resist.dk/http://www.direkteaktion.dk/http://www.folketshus.dk/http://www.modkraft.dk/http://www.ru.dk/http://www.skansen-mod-nazisme.dk/http://www.ungdomsfront.dk/http://www.cikadenet.dk/http://www.christiania.dk/http://www.demos.dk/http://www.resist.dk/http://www.direkteaktion.dk/http://www.folketshus.dk/http://www.modkraft.dk/http://www.ru.dk/http://www.skansen-mod-nazisme.dk/http://www.ungdomsfront.dk/


33/35


Folkets Park)Tidsskriftscentret, Griffenfeldsgade 35 st., 2200 Kbh. N. Tlf. 3535 97 10.TV-stop, www.tvstop.dk progressiv tv-station som dog kun kan ses i

Kbenhavn og omegnUngdomshuset, Jagtvej 69, 2200 Kbh. N, www.ungdomshuset.dkVenstresocialisterne, Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 3506 08kologiske Igangsttere: Griffenfeldsgade 29, 2200 Kbh. N.Vesterbrogade 15, 1620 Kbh. V. Tlf. 33 25 80 33, www.dgs-net.dk

Fonde og andre steder man kan sge om sttte til arrangermenter.

1.Maj Fonden: Kong Valdemarsvej 19, 2840 Holte. Giver typisk 2000- 5000 kr. til progressive (rde) aktiviteter.

Columbusfonden: Enebrvej 16,9500 Hobro. Sttte til fremme afmellemfolkelig forstelse og at fjerne rsager til krig.Dansk Amnesty Fond: Amnesty International, Dyrkb 3, 1166 Kbh. K. Sttte til forml der falder indenfor den internationaleorganisation Amnesty Internationals Statutter.Dansk Kvindesamfund: Niels Hemmingsens Gade 10 3., 1153 Kbh. K. Kan man sge om sttte til kvindearrangementer hos.Enhedslistens Grsrodsfond: Studiestrde 24,1. 1455 Kbh. K. Givertypisk 1000 til 3000 kr. til bne grsrodsaktiviteter, der harsvrt ved at finde finansiering andetsteds.Fredsskattefonden: Brgelundsvej 15, 272 Vanlse. Initiativer

for fred.Fremad Fonden: c/o Claus Thing Mortensen, Galgebakken Torv 7/20,2620 Albertslund. Giver penge til ungdomsprojekter udenfor depolitiske ungdomsorganisationers regi.Grsrodsfonden: Niels Ahlmanns All 9, 2900 Hellerup. Giver typisk1000 - 4000 til ikke alt for revo. aktiviteter. www.graesrod.dkHagens Legat: v. Advokat Kirsten Bindstrup. Vestergade 12, 1.sal.1456 Kbh. K. Sttter politisk aktive udsat for politivoldeller aktivister, der p anden mde er kommet i klinch medpolitiet.Kvindefonden Dannerhuset, Nansensgade 1, 1366 Kbh. K.Kvinderdet: Niels Hemmingsens Gade 10 2., 1153 Kbh. K. Kan mansge om sttte til kvindearrangementer hos.Rosafonden: Giver typisk 1000 - 4000 kr. til unges projekter ogaktiviteter, der gr imod strmmen! Ring efter adresse, da den"flytter" tit.Rd FondC/O Enhedslisten, Studiestrde 24 1., 1455 Kbh.KRde re - anti-imperialistisk Fond, postboks 2596 2100 Kbh. .Giver typisk 300 - 1000 kr. til anti-imperialistiske aktiviteter.

Til ingen af de nvnte fonde skal der bruges ansgningsskema.DUF har ogs to kasser U-landskassen og InitiativSttten, som

33
http://www.tvstop.dk/http://www.ungeren.dk/http://www.tvstop.dk/http://www.ungeren.dk/


34/35

krver ansgningsskema. Ring tlf. 39 29 88 88 forat f tilsendt skema og retningslinjer.

Advokater

Pamfletter og lignende

Ikke alle ting er med i denne lille hndbog. Hvis du virkelig vilvide mere om specifikke ting, s kommer her nogle henvisninger:

* Anarkistens Kogebog: Her fs oplysninger af mere sprngfarligkarakter. Er svr at f fat i pga. antndingsfare, men kontakt dinlokale anarkist eller surf p Internettet. S kan det vre dendukker op!* Den lilla Svarta - anarkistisk inspireret gr-det-selv hndbog

p svensk.* Engelsk motorvejsmodstand......: Denne bog fortller p engelskom hvordan man bedst muligt forhindrer motorvejsbyggeri ogskovrydning med radikal-pacifistiske midler. Velegnet til dig dergerne vil sidde i en kran flere timer og herefter at blive anholdtuden at gre modstand!* Enhedslistens strejkehndbog. Hvordan organiseres en strejke?Gode rd om fagligt arbejde skrevet af folk med relang erfaring.Koster 20 kr. per styk. Fs ved henvendelse til Enhedslisten ptlf. 33 93 33 24.* Freelance Nglen: Udgivet af Freelancegruppen i Dansk

Journalistforbund. Har en masse adresser p tidsskrifter, dagbladeetc.* Hndbog for Aktivister: Fra dengang der fandtes rigtigegrsrdder og computeren fyldte meget. Fs sikkert p biblioteketeller hos den fallerede venstrefljsaktivist, der kan huske Slagetom Byggeren i 1980.* Leksikon for det 21.rhundrede - Udgivet af Solidaritet. Se ogwww.leksikon.org* Rebel2001 har en hjemmeside hvor denne bog ligger med mangeandre ider som ofte bliver opdateret. www.rebel2001.person.dk* Tips und Tricks fr Antifas: Tysksproget guide til anti-fascistiske aktiviteter lavet af berliner-grupper Die EdelweissPiraten. Er fra 1992/93.* PAX-leksikon: Meget omfattende norsk venstrefljsleksikon.Herhjemme arbejder en gruppe VSere p at lave en dansk udgave ien redigeret version til CD-rom. Ring 31 35 06 08 for at hremere.



35/35


35

Documents

Haandbog for rebeller