Guideline National klinisk retningslinje for forebyggelse og … · 12 - Behandling med elektro-konvulsiv terapi (ECT) National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling

National klinisk retningslinje for forebyggelse ogbehandling af organisk delir

Hovedforfatter

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

1 of 80

National klinisk retningslinje for forebyggelse ogbehandling af organisk delir

Kontaktperson

Sprog

dk

Startdato

15.10.2015

Last Edited

09.09.2016

Ansvarsfraskrivelse

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab.Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, nr de skal trffe beslutninger om passende og god klinisksundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgngelige, og patienter kan ogsorientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rdgivning, hvilket indebrer, atSundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at flge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridiskbindende, og det vil altid vre det faglige skn i den konkrete kliniske situation, der er afgrende for beslutningen om passende ogkorrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner flgeranbefalingerne. I visse tilflde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke vre at foretrkke, fordi den passer bedre tilpatientens situation.

National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delir - Sundhedsstyrelsen

2 of 80

Indhold

1 - Lsevejledning

2 - Indledning

3 - Screening for delir med psykometrisk vrktj

4 - Forebyggelse af delir med multikomponent non-farmakologisk intervention

5 - Multikomponent non-farmakologisk behandling ved delir

6 - Skrmede omgivelser

7 - Aktiv inddragelse og undervisning i delir af prrerende

8 - Medicingennemgang og -justering

9 - Behandling med antipsykotika

10 - Behandling med benzodiazepin og benzodiazepin-lignende stoffer

11 - Behandling med melatonin

12 - Behandling med elektro-konvulsiv terapi (ECT)

13 - Baggrund

14 - Implementering

15 - Monitorering

16 - Opdatering og videre forskning

17 - Beskrivelse af anvendt metode

18 - Fokuserede sprgsml p PICO-form

19 - Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer

20 - Sgebeskrivelser og evidensvurderinger

21 - Arbejdsgruppen og referencegruppen

22 - Forkortelser og begreber


3 of 80

Quickguide

3 - Screening for delir med psykometrisk vrktj

God Praksis (Konsensus)

Det er god praksis at overveje at screene risikopatienter med psykometrisk vrktj. Fx. kan B-CAM anvendes.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Der anbefales oplring/undervisning af personale i brug af den valgte psykometriske test for at opn en tilstrkkelig hj sensibilitetog specificitet.Da delir er en fluktuerende tilstand, anbefales gentagelse af test efter timer-dage, samt ved mentale ndringer hos patienter med eneller flere risikofaktorer.[60]

Risikofaktorer:

Hj alder (min. 65 r) Demens eller kognitiv dysfunktion (bde aktuel og tidligere, fx. tidligere delir og hjerneskader) Funktionsnedsttelse Akut sygdom

4 - Forebyggelse af delir med multikomponent non-farmakologisk intervention


4 of 80

Strk Anbefaling

Brug non-farmakologisk multikomponent forebyggelse til alle patienter over 65 r med risiko for delir.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Interventionerne kan praktisk best i:

Sanseoptimering: Srg for at der er tilstrkkeligt lys i rummet, s patienten kan orientere sig. Ved nedsat syn eller hrelseskal patientens briller eller hreapparat fremskaffes og evt. hjlpes p til brug, alternativt kan kommunikator bruges hoshrehmmede. Orientering og kognitiv stimulation: Synligt ur og kalender og evt. tavle med dagsplan p stuen. Undg skiftende personale,gentag persons-prsentation, sted og rsag til indlggelse. Efter individuel vurdering samtale om aktuelle emner. Om muligtfremskaf kendte objekter (billeder mm.). F ndringer i indretningen af sengestuen, fx. sengebord p patientens sdvanlige sideaf sengen kan hjlpe patienten til at fle sig mere hjemmevant. Mobilisering: Patienten br mobiliseres flere gange dagligt, som minimum til mltiderne samt selv udfre eller hjlpe meddele af personlig hygiejne. Ved behov for gangredskab skal dette vre tilgngeligt. Ernring: Vurder patientens ernringstilstand og evt. problemer med fdeindtag grundet den akutte tilstand og afhjlpdette om muligt fx. ved vurdering af ergoterapeut eller ditist. Rehydrering: Vurder hydreringsgrad og vskeindtag, suppler med relevant vsketerapi om ndvendigt. Understtte den for patienten naturlige dgnrytme.

5 - Multikomponent non-farmakologisk behandling ved delir


5 of 80

Svag Anbefaling

Overvej non-farmakologisk multikomponent behandling af alle delirse patienter.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Arbejdsgruppen foreslr p baggrund af klinisk erfaring at der som hovedregel br ivrkstte non-farmakologisk multikomponentbehandling hos alle delirse patienter.

Interventionerne kan praktisk best i: Sanseoptimering: Srg for at der er tilstrkkeligt lys i rummet, s patienten kan orientere sig. Ved nedsat syn eller hrelseskal patientens briller eller hreapparat fremskaffes og hjlpes p til brug, alternativt kan kommunikator bruges hoshrehmmede. Reorientering: Synligt ur og kalender og evt. tavle med dagsplan p stuen. Undg skiftende personale, gentagpersonprsentation , sted og rsag til indlggelse. Fremskaf om muligt kendte objekter (billeder mm.) Indret stuen s patientenkan fle sig s hjemmevant som muligt, ex. kan sengen placeres, s patienten str ud til samme side som hjemme, ogsengebordet str p den sdvanlige side af sengen. Mobilisering: Patienten br opmuntres til at komme op flere gange dagligt, som minimum til mltiderne samt selv udfreeller hjlpe til med dele af personlig hygiejne. Det er vigtigt, at aktivitet og hvile planlgges, f.eks. i form af en dgnrytmeplan forpatienten. Ved behov for gangredskab skal dette vre tilgngeligt. Undg fiksering. Ernring: Vurder patientens ernringstilstand og evt. problemer med fdeindtag grundet den akutte tilstand og afhjlpdette om muligt fx. ved vurdering af ergoterapeut eller ditist. Srg for at sikre at patienten fr den ndvendige hjlp vedmltiderne. Hydrering : Vurder hydreringsgrad og vskeindtag, suppler med relevant vsketerapi om ndvendigt.g vskeindtag, suppler med relevant vsketerapi om ndvendigt. Understtte den for patienten naturlige dgnrytme.

6 - Skrmede omgivelser


Det er god praksis at overveje at skrme patienter med organisk delirium.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Undg uvedkommende og uhensigtsmssige stimuli.Planlg om muligt medicingivning og undersgelser sledes patientens svn ikke forstyrres.Prsentr et stimulus, information eller opgave af gangen.

7 - Aktiv inddragelse og undervisning i delir af prrerende


6 of 80

Svag Anbefaling

Overvej at inddrage prrende aktivt.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Oplys patientens prrende om tilstanden og om risiko-faktorer hertil, gerne med skriftligt materiale, der beskriver stille nrvr,kortfattet klar kommunikation, passende stimulering, ro og uforstyrret svn. De prrende kan opfordres til om muligt at bringehjemmevante mindre objekter til patienten fx. billeder, og give beskrivelse af patientens prferencer, rutiner og interesser. Lad deprrende hjlpe med reorientering af patienten.I efterforlbet kan tilbydes gennemgang af forlbet med patient og prrende.

8 - Medicingennemgang og -justering

Svag Anbefaling

Foretag gennemgang og sanering af medicin hos alle ldre med risiko for delir.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:START-STOPP kriterier http://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdf kan benyttes som redskab tilidentifikation af risikable lgemidler til ldre. [29]

Evidensen bag denne anbefaling omhandler plejehjemsbeboere, men interventionen br overvejes hos alle ldre i behandling medflere lgemidler og ldre med flere kroniske sygdomme, demenssygdom og/eller lavt funktionsniveau.


Det er god praksis at foretage medicinstatus og gennemgang hos alle delirse patienter samt at overveje justering,herunder pausering af ikke-livsvigtig medicin.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Overvej at benytte START-STOPP kriterier. http://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdf

Vr srligt opmrksom p opioider, benzodiazepiner, antipsykotika og antidepressiva samt andre lgemidler med antikolinergeffekt, da dette kan udlse eller forvrre delir.[53]

Vr srlig opmrksom p evt. behov for nedtrapning ved afhngighedsskabende lgemidler.


7 of 80

http://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdfhttp://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdf

9 - Behandling med antipsykotika

Svag Anbefaling

Overvej kortvarig behandling med antipsykotika til delirse intensiv-patienter samt postoperativt til

hjerteoperede patienter.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Antipsykotika anbefales primrt til hyperaktive og/eller svrt forpinte delirse patienter, hvor multikomponent non-farmakologiskbehandling ikke er tilstrkkelig, eller hvor diagnostik og behandling vanskeliggres af patientens delirse tilstand. Behandlingengives samtidig med behandling af den/de tilgrundliggende rsager.


Det er god praksis at overveje at behandle udvalgte delir patienter med antipsykotika hvor non-farmakologisk

multikomponent intervention ikke er tilstrkkelig.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:

Srligt kan behandling med antipsykotika overvejes hos patienter, der er s forpinte og/eller agiterede at det kan

vanskeliggre relevant diagnostik og behandling af den udlsende rsag til deres delir. Antipsykotisk behandling

forventes primrt at lindre den delirse patients indre uro og forpinthed og kan ikke forventes at have effekt p

eksempelvis omkringvandren eller rbeadfrd.

Hvis behandling med antipsykotika ivrksttes, skal behandlingen seponeres nr delir-episoden aftager. Ved

lngere tids behandling skal behandlingen udtrappes fr seponering.

Dosis skal afpasses efter alder og grad af psykomotorisk uro. Behandlingen skal revurderes dagligt.

10 - Behandling med benzodiazepin og benzodiazepin-lignende stoffer


8 of 80


Det er god praksis ikke at anvende benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende stoffer til behandling af delir.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Behandling med benzodiazepin og benzodiazepinlignende stoffer kan undtagelsesvist overvejes hos flgende patientgrupper:

Palliative patienter med angst og uro eller terminalt delir Patienter p intensiv afsnit, da der er bedre muligheder for respiratorisk sttte og monitorering. Dog skal behandlingenreserveres til vanskeligt traktable tilflde, hvor antipsykotika er forsgt.

Benzodiazepiner kan i sig selv udlse delir. [64][65]

11 - Behandling med melatonin


Det er god praksis at undlade anvendelse af melatonin mod delir, da effekten er udokumenteret.


Det er ikke dokumenteret at melatonin kan sikre naturlig dgnrytme hos delirse patienter.

12 - Behandling med elektro-konvulsiv terapi (ECT)


9 of 80


Det er god praksis at overveje tilbud om ECT ved behandlingsrefraktrt delir, hvor vrige behandlingsmuligheder

er udtmte.


Fyldestgrende information til patienten og de prrende er vigtigt inden behandling med ECT pbegyndes.

Ved behandlingsrefraktrt delir m behandlende lge genoverveje om alle udlsende rsager er korrekt identificeret og korrigeretsamt evt. gentage udredning.


10 of 80

1 - Lsevejledning


11 of 80

2 - IndledningForml

Formlet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet hj kvalitet p tvrs af landet,medvirke til hensigtsmssige patientforlb og vidensdeling p tvrs af sektorer og faggrupper samt prioritering isundhedsvsenet.

Ovenstende suppleres med et par linjer om formlet med netop denne NKR.Denne retningslinjes forml er at sikre relevant opsporing, forebyggelse og behandling af organisk delirium (herefter kaldet delir iteksten).Delirse tilstande i relation til psykiske sygdomme eller som er forrsaget af misbrug og abstinenser hertil er ikke beskrevet ellerbehandlet i denne retningslinje.

Sfremt der er behov for yderligere baggrundstekst, lgges dette i bilaget.

Afgrnsning af patientgruppe

Overordnet definition af den kliniske retningslinjes patientgruppe.Den primre patientgruppe er ldre (> 65 r) med delir eller risiko for at udvikle delir indlagt p somatisk afdeling.

Da delir ogs forekommer i andre patientgrupper, herunder plejehjemsbeboere i primr sektor, terminale patienter og intensiv-patienter, er retningslinjen ogs mlrettet dem. Ved de enkelte PICO-sprgsml er beskrevet hvilke patientgrupper, der erinkluderet i evidens-sgningen.

Mlgruppe/brugere

Kort prcisering af mlgruppen for den konkrete kliniske retningslinje. Eksempel: praktiserende lger, fysioterapeuter, reumatologer,anstesi sygeplejersker, m.v.Den nationale kliniske retningslinje for delir er primrt henvendt til sundhedspersonale, der diagnosticerer, behandler samtvaretager pleje- og omsorg for patienter med delir eller risiko for udvikling af delir.Retningslinjen er ogs relevant for patienter med delir og deres prrende i samrd med behandlende sundhedspersonale.

Emneafgrnsning

Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrnsede kliniske problemstillinger(punktnedslag i patientforlbet). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de omrder, hvor det ervigtigst at f afklaret evidensen. De nationale kliniske retningslinjer beskftiger sig sledes med udvalgte dele af forebyggelses-,udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser [tilpasses den enkelte retningslinje].

Arbejdsgruppen har valgt at fokusere p effekten af opsporing og tidlig diagnostik af delir, samt belyse evidensen af forebyggendetiltag og de mest brugte behandlinger af delirse patienter.

Flgende ti fokuserede sprgsml er udvalgt til retningenslinjen:

Br alle akut syge nyindlagte patienter over 65 r screenes for delir med psykometrisk vrktj (b-CAM eller CAM)? Br patienter med risiko for delir have non-farmakologisk multikomponent behandling? Br patienter med delir have non-farmakologisk multikomponent behandling? Br patienter med delir have skrmede omgivelser? Br prrende aktivt inddrages i behandling af patienter med delir? Br patienter med delir f pauseret ikke-livsvigtig medicin? Br patienter med delir behandles med antipsykotika? Br patienter med delir behandles med benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler? Br patienter med delir behandles med melatonin? Br patienter med behandlingsrefraktrt delir behandles med ECT?


12 of 80

Patientperspektivet

Det er vigtigt, at patientens vrdier og prferencer lbende inddrages i patientforlbet.

I denne retningslinje er patientperspektivet reprsenteret via relevante patientforeninger, ldresagen og Danske Patienter, somhar udpeget medlemmer i den nedsatte referencegruppe. Derudover har de haft mulighed for at afgive hringssvar til udkastet tilden frdige retningslinje. Se medlemmerne af referencegruppen i afsnit "Arbejdsgruppen og referencegruppen" i venstremarv (indst link).


13 of 80

3 - Screening for delir med psykometrisk vrktjldre patienter med akut sygdom er i hj risiko for at udvikle delirium (herefter kaldet delir i teksten). Delir kan vise sig i flereformer, herunder hyperaktive, hypoaktive og blandede former, hvor srligt de hypoaktive kan overses i den kliniske hverdag.Patienter med uopdaget delir har markant get ddelighed i forhold til diagnosticerede delirse patienter 30,8% vs. 11,8%.[58]

Guldstandarden for diagnostik af delir er DSM-IV[51] eller ICD-10[70], vurderet ved psykiatrisk interview af specialist. Der findesmange psykometriske tests, hvoraf Confusement Assesssment Method (CAM) er den mest udbredte i klinikken (LaMantia). Denfindes i to former, long-CAM (10 kriterier), der er et omfattende vrktj til identifikation af kognitive problemer og short-CAM (4kriterier), der er specifikt mlrettet identifikation og erkendelse af delirium og, den hyppigst anvendte i klinisk sammenhng.CAM-ICU og B-CAM reprsenterer korte udgaver af CAM til henholdsvis kritisk syge intuberede patienter og ikke-kritisk sygepatienter.[57] CAM-ICU er valideret i dansk sammenhng, mens B-CAM aktuelt er under validering. CAM er p.t. ikke valideret i endansk kontekst.Patienten vurderes i forbindelse med samtale. Patienten skal opfylde kriterium 1 og 2 samt enten 3 eller 4:1. Akut indsttende og fluktuerende forlb2. Uopmrksomhed3. Uorganiseret tankegang4. ndret bevidsthedsniveauUddannelse og trning i brug af diagnostisk vrktj er essentielt for at sikre hj diagnostisk sikkerhed.[69]


Det er god praksis at overveje at screene risikopatienter med psykometrisk vrktj. Fx. kan B-CAM anvendes.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Der anbefales oplring/undervisning af personale i brug af den valgte psykometriske test for at opn en tilstrkkelig hj sensibilitetog specificitet.Da delir er en fluktuerende tilstand, anbefales gentagelse af test efter timer-dage, samt ved mentale ndringer hos patienter med eneller flere risikofaktorer.[60]

Risikofaktorer:

Hj alder (min. 65 r) Demens eller kognitiv dysfunktion (bde aktuel og tidligere, fx. tidligere delir og hjerneskader) Funktionsnedsttelse Akut sygdom

Praktiske OplysningerPraktiske rd og srlige patientovervejelser (denne overskrift skal slettes)

Her kan arbejdsgruppen uddybe og nuancere anbefalingen. Skal man fx gre sig srlige overvejelser ved bestemte subpopulationer?

Ngleinformationer

Gavnlige og skadelige virkninger


14 of 80

RationaleArbejdsgruppen vgtede i anbefalingen at der er pvist underdiagnostik af delirse patienter, srligt patienter medhypoaktivt delir (ref. kakuma). Bde CAM og isr b-CAM er relativt hurtige tests at udfre. Der er hj diagnostisk sikkerhedhos trnet personale. Da testen ikke er forbundet med ubehag eller alvorlige skadevirkninger, forventer arbejdsgruppen atde fleste patienter vil tage imod tilbud om test. Der blev ikke fundet brugbar evidens p omrdet, s arbejdsgruppen harformuleret en god praksis anbefaling.Idet delir er en fluktuerende tilstand, anbefaler arbejdsgruppen at evt. negative tests hos risiko-patienter gentages timerefter for at sikre korrekt diagnostik.

Arbejdsgruppen vurderer at oplring i systematisk screening vil medfre en generelt get opmrksomhed ptilstanden, identificere flere delirse patienter, herunder hypoaktivt delir, og sikre relevant hndtering.Undervisning/oplysning af sundhedspersonale kan endvidere forbedre sondring mellem delir, demens og depressionhos ldre.Ved indfring af screening vurderer arbejdsgruppen, at der kan ses flere tilflde af falsk-positive og isr falsk-negative, sfremt der ikke sker korrekt oplring af personale i den pgldende metode.

Kvaliteten af evidensen

Der er ikke fundet brugbar evidens p omrdet.

Vrdier og prferencer

Da CAM er observationel og ikke forbundet med ubehag eller alvorlige skadevirkninger, vurderer arbejdsgruppen atscreening sandsynligvis ikke er prferenceflsomt.

Instrumenter med test-sprgsml fx. B-CAM kan potentielt vre prferenceflsomt, da patienter muligvis kanirriteres isr hvis de er delirse, og derved har vanskeligt ved at svare p sprgsmlene. Relevant information omtesten og rsagen til at den anvendes formodes dog at minimere dette.

Ved korrekt brug af psykometriske instrumenter er risikoen for over- og underdiagnostik lille.

Andre overvejelser

Arbejdsgruppen anbefaler at sundhedspersonale undervises/oplres i brug af psykometrisk vrktj, fx . B-CAM, forat sikre en hj diagnostisk kvalitet.Der vil sandsynligvis medfre et get tidsforbrug i starten af implementeringen, bde til undervisning og udfrsel afscreening. P sigt formodes det dog at kunne mindske personalets tidsforbrug, idet plejen kan tilrettelgges efterpatientens aktuelle mentale situation.

PICO (3.1)

Population: Akut indlagte patienter (p hospital eller plejeafsnit i primrsektor) over 65 r. Ekskluderede

patienter: patienter indlagt p intensivafdeling og palliative patienter


15 of 80

Intervention: Screening med Confusement Assessment Method (CAM) eller Brief Confusement Assessment Method

(b-CAM)

Sammenligning: Ingen screening med psykometrisk vrktj

Sammenfatning

Arbejdsgruppen fandt ikke randomiserede studier, der beskrev effekten af screening med psykometrisk vrktj hosldre akut indlagte patienter.Der kunne derfor ikke udarbejdes en evidensbaseret anbefaling om screening med psykometrisk vrktj.Arbejdsgruppen har derfor udarbejdet en god praksis anbefaling.

UtfaldTidsramme

Resultater og mlinger

Effektestimater

Ingen screening medpsykometrisk

vrktj

Screening medConfusement

Assessment Method(CAM) eller Brief

ConfusementAssessment Method

(b-CAM)

Kvaliteten afevidensen

Studieresultater&

effektestimater

Sammendrag

Alle outcomeBaseret p data fra 0patienter i 0 studier

Vi fandt ingen studier.

Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen


16 of 80

4 - Forebyggelse af delir med multikomponent non-farmakologisk interventionUdvikling af delir skyldes samspil mellem risiko-faktorer hos den skrbelige patient samt fysiske stress-faktorer ifm. akut og/elleralvorlig sygdom. [49]Multikomponent non-farmakologisk forebyggende behandling sigter efter at reducere kendte risikofaktorer for delir sledes atdelir undgs eller at varighed og svrhedsgrad reduceres. Arbejdsgruppen har i dette sprgsml valgt at fokusere p flgenderisikofaktorer:

Svkkede sanser, fx. nedsat syn og hrelse. Orienteringsbesvr og forvirring, som kan udvikle sig til vrangforestillinger. Immobilisering, enten som flge af den somatiske sygdom eller som forekommer ved hypoaktivt delir. Nedsat fde- og vskeindtag og/eller get behov. Forstyrret dgnrytme/manglende nattesvn.

Strk Anbefaling

Brug non-farmakologisk multikomponent forebyggelse til alle patienter over 65 r med risiko for delir.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Interventionerne kan praktisk best i:

Sanseoptimering: Srg for at der er tilstrkkeligt lys i rummet, s patienten kan orientere sig. Ved nedsat syn eller hrelseskal patientens briller eller hreapparat fremskaffes og evt. hjlpes p til brug, alternativt kan kommunikator bruges hoshrehmmede. Orientering og kognitiv stimulation: Synligt ur og kalender og evt. tavle med dagsplan p stuen. Undg skiftende personale,gentag persons-prsentation, sted og rsag til indlggelse. Efter individuel vurdering samtale om aktuelle emner. Om muligtfremskaf kendte objekter (billeder mm.). F ndringer i indretningen af sengestuen, fx. sengebord p patientens sdvanlige sideaf sengen kan hjlpe patienten til at fle sig mere hjemmevant. Mobilisering: Patienten br mobiliseres flere gange dagligt, som minimum til mltiderne samt selv udfre eller hjlpe meddele af personlig hygiejne. Ved behov for gangredskab skal dette vre tilgngeligt. Ernring: Vurder patientens ernringstilstand og evt. problemer med fdeindtag grundet den akutte tilstand og afhjlpdette om muligt fx. ved vurdering af ergoterapeut eller ditist. Rehydrering: Vurder hydreringsgrad og vskeindtag, suppler med relevant vsketerapi om ndvendigt. Understtte den for patienten naturlige dgnrytme.

Ngleinformationer


Der er fundet evidens for udelukkende gavnlige effekter af non-farmakologisk multikomponent intervention og ingenskadelige virkninger.

Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ


Kvaliteten af evidensen samlet set er lav, da evidensen for det kritiske outcome, mortalitet, er lav grundet f events ide fundne studier.Der er desuden lav tiltro til estimaterne for fald, forbedring i ADL-funktion, og udskrivelse til vanlig bolig.Kvaliteten af evidensen for de vrige outcomes (delir-tilflde, delir-varighed, delir-svrhedsgrad, indlggelsestid ogtryksr) er moderat.

Lav


17 of 80

RationaleDer er ved formulering af anbefalingen lagt vgt p at forebyggende behandling med non-farmakologisk multikomponentintervention har god effekt p mortalitet under indlggelse og viste overvejende positiv effekt p alle outcomes. Der erderfor formuleret en strk anbefaling p trods af at kvaliteten af evidensen samlet set er lav.Arbejdsgruppen har moderat tiltro til effekten af interventionen p delirforekomst, delirvarighed og forekomst af tryksr.Der er dog lav tiltro til effekten p mortalitet (bde under indlggelse og efter 12 mdr), forbedring af ADL-funktion, fald ogudskrivelse til vanlig bolig. Interventionen er ikke prferenceflsom.


Arbejdsgruppen vurderer, at non-farmakologisk multikomponent intervention ikke er prferenceflsomt, da stort setalle patienter vil nske at modtage denne behandling.

Ingen betydelig variation forventet

Andre overvejelser

Der kan vre behov for undervisning og oplring af personale ved implementering.

Faktorer ikke vurderet

PICO (4.1)

Population: Akut indlagte (p hospital eller plejeafsnit i primr sektor) patienter over 65 r med somatisk sygdom

samt mindst en af nedenstende risikofaktorer: ? Demens ? Mb. Parkinson ? Tidligere apopleksi ? Tidligere delir ? Lav

funktionsevne2 ? 2 eller flere kroniske sygdomme.

Intervention: Multikomponent non-farmakologisk intervention som indeholder to eller flere af flgende: ? Skemalagt

fysisk aktivitet3: Flere gange dagligt fx i forbindelse med mltider og pleje. ? Sanseoptimering: Briller, hreapparat, lys

p stuen ? Re-orientering: Information om tid, sted og egne data ? Ernring: Sikre ndvendigt vske/fde indtag ?

Struktureret dgnrytme: Fokus p at patient er vgen om dagen samt pleje, undersgelser mm. i videst muligt omfang

foregr i dagtid, og der er ro og mrke p stuen om natten.

Sammenligning: Vanlig behandling

UtfaldTidsramme

Resultater ogmlinger

Effektestimater

Vanlig behandling Multikomponentnon-farmakologiskintervention som

indeholder to ellerflere af flgende: ?Skemalagt fysiskaktivitet3: Fleregange dagligt fx iforbindelse med

mltider og pleje. ?Sanseoptimering:

Briller, hreapparat,lys p stuen ? Re-

orientering:Information om tid,sted og egne data ?

Ernring: Sikrendvendigt vske/

fde indtag ?


Studieresultater&

effektestimater

Sammendrag


18 of 80

Deliriumtilflde

(Incidentdelirium)Udskrivelse

9 Kritisk

Relative risiko 0.64(CI 95% 0.53 - 0.77)

Baseret p data fra 2,157patienter i 9 studier.

(Randomiserede studier)

213per 1.000

136per 1.000

Forskjell: 77 frre per 1.000( CI 95% 100 frre - 49 frre )

ModeratRisiko for bias

grundetmanglende

blinding, ej muligt idenne type

intervention.

Interventionennedstter sandsynligvis

incidencen af delir.

Genindlggelse(Readmission)

Mindst 3 mdr.follow-up

6 Vigtig

Baseret p data fra 0patienter i 0 studier.

Vi fandt ingen studier, deropgjorde

genindlggelser.

Forbedring afADL

(Improvementin Activities of

Daily Living)Udskrivelse?

6 Vigtig




411per 1.000

473per 1.000

Forskjell: 62 mere per 1.000( CI 95% 37 frre - 193 mere )

LavGrundet uprcisteffektestimat, kun

et enkelt studie.Risiko for bias

grundetmanglende

blinding.

Interventionen germuligvis forbedring i

ADL.

Udskrivelse tilvanlig bolig(Return to

independentliving)

udskrivesle

6 Vigtig




752per 1.000

714per 1.000

Forskjell: 38 frre per 1.000( CI 95% 113 frre - 53 mere )

LavGrundet risiko forbias, inkonsistente

resultater

Interventionen pvirkermuligvis ikke outcome i

betydelig grad.

Fald (Falls)Udskrivelse

6 Vigtig




86per 1.000

49per 1.000


LavGrundet risiko forbias, inkonsistente

resultater

Interventionen harmuligvis lille eller ingen

effekt p forekomsten affald.

Tryksr(Pressure

ulcers)Udskrivelse

6 Vigtig




123per 1.000

59per 1.000


ModeratGrundet risiko for

bias pga.manglende

blinding.

Interventionennedstter sandsynligvistryksr i betydelig grad.


19 of 80

Dd (Inpatientmortality)Udskrivelse

9 Kritisk


Baseret p data fra 1,032patienter i 5 studier.


97per 1.000

76per 1.000


LavGrundet

inkonsistenteresultater.

Interventionennedstter muligvis

mortalitet underindlggelse i nogen grad.

Dd (12 monthmortality)

12 mdr.

9 Kritisk




186per 1.000

158per 1.000


LavUprcist

effektestimat, dader kun er et

studie.

Interventionen pvirkermuligvis ikke dd efter 12

mdr.

Delirvarighed(Duration of

delirium)Udskrivelse

6 Vigtig

Lavere bedreBaseret p data fra: 402

patienter i 5 studier.(Randomiserede studier)

3(Median)

Forskjell: MD 1.47 frre( CI 95% 2.1 frre - 0.85 frre )

ModeratRisiko for bias pga.

manglendeblinding.

Interventionennedstter sandsynligvis

delirvarighed i nogengrad.

Delirsvrhedsgrad

(Severity ofdelirium)Udskrivelse

6 Vigtig


patienter i 3 studier.

Forskjell: SMD 0.93 frre( CI 95% 1.32 frre - 0.54 frre )


manglendeblinding

Interventionen pvirkersandsynligvis ikke delir

svrhedsgrad i vsentliggrad.

Indlggelsestid(Length ofadmission)Udskrivelse

6 Vigtig

Baseret p data fra:1,794 patienter i 5

studier. (Randomiseredestudier)

8.7(Median)

Forskjell: MD 0.01 mere( CI 95% 0.68 frre - 0.7 mere )


manglendeblinding,

inkonsistenteresultater

Interventionen pvirkersandsynligvis ikkeindlggelsestid.


Delirium tilflde(Incident delirium)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Abizanda 2011, AvendanoCespedes 2016,Bonaventura 2007, Guo2016, Hempenius 2013,Jeffs 2013, Lundstrom

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig


20 of 80

2007, Martinez 2012,Moon 2015,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Genindlggelse(Readmission)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Forbedring af ADL(Improvement in

Activities of DailyLiving)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Abizanda 2011,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Only data from one study ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Udskrivelse tilvanlig bolig (Return

to independentliving)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Hempenius 2013, Jeffs2013, Lundstrom 2007,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Alvorlig The direction of the effect is not consistent between theincluded studies ;Manglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig

Fald (Falls)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Hempenius 2013,Lundstrom 2007, Martinez2012,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm i

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias, Inadequate/lack of blinding of outcome assessors,resulting in potential for detection bias ;Inkonsistente resultater: Alvorlig The direction of the effect is not consistent between theincluded studies ;Manglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig


21 of 80

referanse brukt forintervensjonen ovenfor

Tryksr (Pressureulcers)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Hempenius 2013,Lundstrom 2007,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias, Inadequate/lack of blinding of outcome assessors,resulting in potential for detection bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig

Dd (Inpatientmortality)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Abizanda 2011, AvendanoCespedes 2016,Hempenius 2013,Lundstrom 2007, Moon2015,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Ingen betydelig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel,resulting in potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Alvorlig The direction of the effect is not consistent between theincluded studies ;Manglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig

Dd (12 monthmortality)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Lundstrom 2007,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Ingen betydelig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel,resulting in potential for performance bias, Inadequate/lack of blinding of outcomeassessors, resulting in potential for detection bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Only data from one study ;Publikationsbias: Ingen betydelig


delirium)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Avendano Cespedes 2016,Guo 2016, Jeffs 2013,Lundstrom 2007, Martinez2012,Utgangsrisiko/komparator estimat er



22 of 80

Referencer

[1] NKR delir PICO 2 Multikomponent hos patienter med risiko for delir.

Sammenfatning

Evidensgrundlaget for besvarelse af PICO 2 er 9 RCT-studier [2] [3] [4] [6] [7] [8] [9] [10] [12] (N=2157). Alle studierpnr Moon (pt.>18r) er p ldre (pt.>65r). Hempenius + Guo vurderer postoperative forlb hoscancerpatienter, Lundstrm inkluderer hoftefraktur-patienter. Moon vurderede intensiv patienter med blandedekirurgiske og medicinske lidelser. De vrige studier (Abizanda, Avendano-Cespedes, Bonaventura, Jeffs, Martinez)blev foretaget p akut indlagte p intern medicinsk eller geriatrisk afdelinger.

Interventionen bestod af to eller flere non-farmakologiske interventioner rettet mod risikofaktorer for delir,herunder mobilisering, sanseoptimering, reorientering, rehydrering og ernring. Interventionen blev foretaget afplejepersonale eller sundhedspersonale med srlig kompetence p omrdet, fx fysio- eller ergoterapeut tilmobilisering.

funnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Delir svrhedsgrad(Severity of

delirium)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Avendano Cespedes 2016,Hempenius 2013, Jeffs2013,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor


Indlggelsestid(Length ofadmission)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [1] medinkluderte studier:Abizanda 2011,Hempenius 2013, Jeffs2013, Lundstrom 2007,Martinez 2012,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Alvorlig The confidence interval of some of the studies do notoverlap with those of most included studies/ the point estimate of some of the includedstudies. ;Manglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig


23 of 80

EVT SKEMA OVER FORDELING AF INTERVENTION???

Kvaliteten af evidensen var lav for flgende outcomes: mortalitet (bde under indlggelse og 12 mdr. follow-up,kritisk putcome), forbedring af ADL-funktion, udskrivelse til vanlig bolig og fald. Der fandtes en mulig positiv effektaf interventionen p mortalitet under indlggelse og forbedring af ADL-funktion.

Kvaliteten af evidensen var moderat for de vrige outcomes: delirtilflde (kritisk outcome), delirvarighed,delirsvrhedsgrad, indlggelsestid og tryksr. Der fandtes en sandsynlig positiv effekt af interventionen pdelirtilflde, delirvarighed og tryksr.

Ingen studier opgjorde genindlggelser.


24 of 80

5 - Multikomponent non-farmakologisk behandling ved delirUdvikling af delir skyldes sandsynligvis et samspil mellem risiko-faktorer hos den skrbelige patient samt fysiske stress-faktorerifm. akut og/eller alvorlig sygdom. [49] Multikomponent non-farmakologisk behandling sigter efter at reducere flere af disserisikofaktorer sledes at delir-tilstandens varighed og svrhedsgrad reduceres. Arbejdsgruppen har i dette sprgsml valgt atfokusere p flgende risikofaktorer:

Svkkede sanser, fx. nedsat syn og hrelse. Orienteringsbesvr og forvirring, som kan udvikle sig til vrangforestillinger. Immobilisering, enten som flge af den somatiske sygdom eller som flge af hypoaktivt delir. Nedsat fde- og vskeindtag. Forstyrrelse af dgnrytme og nattesvn.

Svag Anbefaling

Overvej non-farmakologisk multikomponent behandling af alle delirse patienter.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Arbejdsgruppen foreslr p baggrund af klinisk erfaring at der som hovedregel br ivrkstte non-farmakologisk multikomponentbehandling hos alle delirse patienter.

Interventionerne kan praktisk best i: Sanseoptimering: Srg for at der er tilstrkkeligt lys i rummet, s patienten kan orientere sig. Ved nedsat syn eller hrelseskal patientens briller eller hreapparat fremskaffes og hjlpes p til brug, alternativt kan kommunikator bruges hoshrehmmede. Reorientering: Synligt ur og kalender og evt. tavle med dagsplan p stuen. Undg skiftende personale, gentagpersonprsentation , sted og rsag til indlggelse. Fremskaf om muligt kendte objekter (billeder mm.) Indret stuen s patientenkan fle sig s hjemmevant som muligt, ex. kan sengen placeres, s patienten str ud til samme side som hjemme, ogsengebordet str p den sdvanlige side af sengen. Mobilisering: Patienten br opmuntres til at komme op flere gange dagligt, som minimum til mltiderne samt selv udfreeller hjlpe til med dele af personlig hygiejne. Det er vigtigt, at aktivitet og hvile planlgges, f.eks. i form af en dgnrytmeplan forpatienten. Ved behov for gangredskab skal dette vre tilgngeligt. Undg fiksering. Ernring: Vurder patientens ernringstilstand og evt. problemer med fdeindtag grundet den akutte tilstand og afhjlpdette om muligt fx. ved vurdering af ergoterapeut eller ditist. Srg for at sikre at patienten fr den ndvendige hjlp vedmltiderne. Hydrering : Vurder hydreringsgrad og vskeindtag, suppler med relevant vsketerapi om ndvendigt.g vskeindtag, suppler med relevant vsketerapi om ndvendigt. Understtte den for patienten naturlige dgnrytme.

Ngleinformationer


Der er muligvis en gavnlig effekt p plejebehov efter udskrivelse. Der er muligvis ingen effekt p dd.Interventionen kan muligvis forlnge indlggelsen.Der vurderes ikke at vre skadevirkninger af interventionen.

Lille netto gevindst eller sm forskelle imellem alternativerne


25 of 80

RationaleI formuleringen af anbefalingen lagde arbejdsgruppen vgt p at der muligvis er en positiv effekt p risikoen for getplejebehov efter udskrivelsen. Der er sandsynligvis lille eller ingen effekt p mortalitet, og muligvis let get indlggelsestidsom flge af interventionen. Det blev ligeledes vgtet at der ikke er alvorlige skadevirkninger af interventionen oginterventionen ikke er prferenceflsom.


Kvaliteten af evidensen er lav.

Lav


Arbejdsgruppen vurderer at interventionen ikke er prferenceflsom. Dog kan der vre vanskeligheder medkompliance hos delirse patienter, srligt ved mobilisering og ernring/rehydrering.


Andre overvejelserFaktorer ikke vurderet

PICO (5.1)

Population: Patienter over 65 r med delir, inkl. intensiv patienter, patienter i primr sektor.

Intervention: Multikomponent non-farmakologisk intervention som indeholder to eller flere af flgende: ? Skemalagt

fysisk aktivitet3: Flere gange dagligt fx i forbindelse med mltider og pleje. ? Sanseoptimering: Briller, hreapparat, lys

p stuen ? Re-orientering: Information om tid, sted og egne data ? Ernring: Sikre ndvendigt vske/fde indtag ?

Struktureret dgnrytme: Fokus p at patient er vgen om dagen samt pleje, undersgelser mm. i videst muligt omfang

foregr i dagtid, og der er ro og mrke p stuen om natten.


UtfaldTidsramme


Effektestimater

Vanlig behandling Multikomponentnon-farmakologiskintervention som

indeholder to ellerflere af flgende: ?Skemalagt fysiskaktivitet3: Fleregange dagligt fx iforbindelse med

mltider og pleje. ?Sanseoptimering:

Briller, hreapparat,lys p stuen ? Re-

orientering:Information om tid,sted og egne data ?

Ernring: Sikrendvendigt vske/

fde indtag ?


Studieresultater&

effektestimater

Sammendrag


26 of 80

Dd (mortality)Lngste follow-up,

min 3 mdr.

9 Kritisk




265per 1.000

286per 1.000


ModeratGrundet risiko for

bias vedmanglende

blinding, uprcisteffektestimat.

Interventionen pvirkersandsynligvis ikke

mortaliteten.

Genindlggelser(readmissions)Min. 3 mdr follow-

up

6 Vigtig



Vi fandt ingen studier,der opgjorde

genindlggelser.

get plejebehov(more

dependentliving)

Ved udskrivelse

6 Vigtig




261per 1.000

217per 1.000


LavGrundet risiko for

bias pga.manglende

blinding, uprcisteffektestimat

Intervention kanmuligvis nedstte

risikoen for getplejebehov efter

udskrivelse.

Indlggelsestid(Hospital stay)Ved udskrivelse

6 Vigtig

Mlt med: TidLavere bedre

Baseret p data fra: 392patienter i 2 studier.


19.1Dage (Median)

Dage


LavGrundet risiko for

bias vedmanglende

blinding,inkonsistente

resultater

Intervention germuligvis

indlggelsestiden imindre grad.



9 Kritisk



delirvarighed.

Fald (falls)Udskrivelse

6 Vigtig


Vi fandt ingen studier,der opgjorde fald.

Funktionsevne(ADL function)

UdskrivelseBaseret p data fra: 0patienter i 0 studier.


funktionsevne.


27 of 80

6 Vigtig

Forbrug afantipsykotika

(use ofantipsychoticmedication))

Udskrivelse

6 Vigtig


Vi fandt ingen studier,der opgjorde forbrug af

antipsykotika.

Tryksr(pressure ulcers)

Udskrivelse

6 Vigtig


Vi fandt ingen studier,der opgjorde tryksr.

Deliriumsvrhedsgrad

(deliriumseverity)

Udskrivelse

6 Vigtig


Vi fandt ingen studier,der opgjorde delirium

svrhedsgrad.


Dd (mortality)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [15] medinkluderte studier: Cole1994, Cole 2002, Pitkala2006,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Wide confidence intervals ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Genindlggelser(readmissions)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [15] medinkluderte studier:Utgangsrisiko/


28 of 80

komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

get plejebehov(more dependent

living)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [15] medinkluderte studier: Cole1994, Cole 2002, Pitkala2006,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Wide confidence intervals ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Indlggelsestid(Hospital stay)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [15] medinkluderte studier: Cole2002, Pitkala 2006,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of participants and personnel, resultingin potential for performance bias ;Inkonsistente resultater: Alvorlig The magnitude of statistical heterogeneity was high, withI^2: 58 %. ;Manglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig


delirium)


Fald (falls)



Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet i


29 of 80

Referencer

[15] NKR delir PICO 3 Multikomponent behandling.

Systematiskoversigtsartikel [15] medinkluderte studier:Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Forbrug afantipsykotika (use

of antipsychoticmedication))


Tryksr (pressureulcers)


Deliriumsvrhedsgrad

(delirium severity)



30 of 80

Sammenfatning

Evidensgrundlaget for besvarelse af PICO 3 er 3 RCT-studier (N=480). Alle studier inkluderer ldre patienter (>65r, >69 r, >75 r) akut indlagt p intern medicinsk afdeling. Delir verificeres enten ved bde Short Portable MentalStatus Questionaire (SPMSQ) og CAM (Cole 1994, Cole 2002) eller ved CAM og DSM-IV (Pitkl). Der foretagesderefter multikomponent intervention bestende af sanseoptimering og reorientering samt geriatrisk vurdering aflge og sygeplejerske (Cole, Cole) eller mobilisering, reorientering og ernring samt geriatrisk vurdering (Pitkl).

Kvaliteten af evidens var lav for indlggelsestid og strre plejebehov efter udskrivelse. Kvaliteten af evidens formortalitet vurderedes moderat.

Ingen studier opgjorde flgende outcomes: genindlggelser, delirvarighed, fald, funktionsevne, delirsvrhedsgrad,forbrug af antipsykotika, og tryksr.


31 of 80

6 - Skrmede omgivelserManglende svn nedstter kognitionen og studier p raske svn-depraverede og p delirse viser lignende ndringer i cerebralperfusion og metabolisme. [63] Svnforstyrrelser betragtes derfor som vrende enkeltstende risikofaktor for udvikling af delir.P en hospitalsafdeling for akutte sygdomme er der ofte uro/stj hele dgnet ifm. pleje og behandling af patienter og medpatientersamt alarmer p monitoreringsudstyr. Dette opleves srligt p gangpladser og flersengsstuer og kan forstyrre patientensnattesvn. Arbejdsgruppen nskede derfor at undersge evidensen for om skrmede omgivelser kan have en effekt ibehandlingen af delir. Skrmede omgivelser betragtes i denne sammenhng som at undg forstyrrende og uvedkommendestimuli, og kan opns af flere veje:

Rolige omgivelser, fx. enestue Tilrettelggelse af pleje, undersgelser og behandling, sledes det foregr i patientens vgne timer


Det er god praksis at overveje at skrme patienter med organisk delirium.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Undg uvedkommende og uhensigtsmssige stimuli.Planlg om muligt medicingivning og undersgelser sledes patientens svn ikke forstyrres.Prsentr et stimulus, information eller opgave af gangen.

Ngleinformationer


Arbejdsgruppen vurderer at skrmning kan forventes at have overvejende gavnlig effekt p varighed, svrhedsgradog behov for antipsykotika. Skrmning med sovemaske og repropper kan muligvis have negativ effekt, da det kanmindske orienteringsevnen, isr for allerede sansesvkkede patienter.


Der er ikke fundet brugbar evidens p omrdet.


Arbejdsgruppen forventer at de fleste patienter ville foretrkke at f skrmning. Nogle kan dog opleve utryghed ogensomhed.


Andre overvejelser

Sovemaske og repropper br undgs, sfremt patienten ikke selv kan pstte og fjerne det.Overvej mulighed for kontinuerlig tilstedevrelse af prrende eller fast vagt for at undg utryghed og ensomhed.


32 of 80

RationaleVed formulering af anbefalingen vgtede arbejdsgruppen at der sandsynligvis ikke findes skadevirkninger afinterventionen, og klinisk erfaring tyder p get forekomst og forvrring af delir ved mange forstyrrelser oguvedkommende stimuli. Arbejdsgruppen vurderer at interventionen ikke er prferenceflsom.


33 of 80

7 - Aktiv inddragelse og undervisning i delir af prrerendeDen prrende er en vigtig samarbejdspartner omkring den akut syge patient, og er hos den ldre medicinske patient ofte engteflle/partner eller voksne brn. At vre prrende til en patient med delir er beskrevet i litteraturen som en skrmmendeoplevelse, da den prrende tit ikke forstr rsagen til den ofte dramatiske ndring i patientens adfrd og ikke kender til attilstanden ofte er reversibel. [25] Som prrende kan det vre svrt at hndtere en agiteret patient, og srligt hos den terminalepatient kan delir forhindre en meningsfuld og vrdig afsked. [24]Belastningen af de prrende til delirse patienter menes at mindskes ved oplysning om tilstanden, og prrende kan muligvisopdage symptomer p begyndende delir hurtigere end personalet i kraft af deres nre kendskab til patienten. [24] [26]

Arbejdsgruppen nskede at belyse effekten af aktiv inddragelse af prrende p patienter med delir.Den aktive inddragelse kan eksempelvis best i:

Oplysning om/undervisning i delir Medinddragelse i beslutningstagen Indbydende omgivelser til besg og samvr fx. spadsereture eller spil.

Svag Anbefaling

Overvej at inddrage prrende aktivt.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Oplys patientens prrende om tilstanden og om risiko-faktorer hertil, gerne med skriftligt materiale, der beskriver stille nrvr,kortfattet klar kommunikation, passende stimulering, ro og uforstyrret svn. De prrende kan opfordres til om muligt at bringehjemmevante mindre objekter til patienten fx. billeder, og give beskrivelse af patientens prferencer, rutiner og interesser. Lad deprrende hjlpe med reorientering af patienten.I efterforlbet kan tilbydes gennemgang af forlbet med patient og prrende.

Ngleinformationer


Samlet set peger studiet p at der muligvis ikke er skadelige virkninger af interventionen. Gavnlige effekter er usikker.

Lille netto gevindst eller sm forskelle imellem alternativerne


Kvaliteten af den fundne evidens er meget lav.

Meget lav


Patienter med delir kan blive pinligt berrte eller skamme sig efterflgende over deres adfrd, mens de var pvirkedeaf delir.Det er Arbejdsgruppens oplevelse at der hos nogle patienter kan vre et nske om at deres prrende ikke opleverdem i denne tilstand.Den nrmeste prrende til den ldre patient med delir er ofte gtefllen eller et voksent barn, der allerede erprimr omsorgsperson. Der er risiko for "care-giver fatique", hvis der stilles for store krav under indlggelsen.

Betydelig variation er forventet eller usikker


34 of 80

RationaleEvidensen er meget svag, men der tyder ikke p at vre skadelige virkninger af interventionen.

Andre overvejelser

De prrende kan blive forskrkkede over at opleve deres nre i delirs tilstand. Oplysning om tilstanden kan hjlpede prrende til at forst og hjlpe patienten bedre.

Faktorer ikke vurderet

PICO (7.1)

Population: Patienter over 65 r med delir.

Intervention: Aktiv inddragelse af prrende (fx inddragelse i daglige aktiviteter og greml, overnatningsmulighed).


UtfaldTidsramme


Effektestimater

Vanlig behandling Aktiv inddragelse afprrende (fx

inddragelse i dagligeaktiviteter og

greml,overnatningsmulighed).


Studieresultater&

effektestimater

Sammendrag

Dd (Mortality)3 mdr. follow-up

9 Kritisk


Vi fandt ingen studier,der opgjorde dd (min. 3

mdr. follow-up)

Genindlggelser(Readmission tohospital within

30 days)30 dages follow-up



(Observationelle studier)

362per 1.000

141per 1.000


Meget lavGrundet meget

alvorlig risiko forbias, grundet

manglendeoverfrbarhed,

grundet uprcisteffektestimat.

Interventionen medfrermuligvis frre

genindlggelser.

Fald (Falls)Udskrivelse

6 Vigtig



Vi fandt ingen studier,der opgjorde fald.

Forbrug afantipsykotika

(Use ofBaseret p data fra 0patienter i 0 studier.

Vi fandt ingen studier,der opgjorde forbrug af

antipsykotika.


35 of 80

antipsycoticmedication)

Udskrivelse

6 Vigtig

Udskrivelse tilplejebolig

(Discharge til anursing home)

Udskrivelse

6 Vigtig




277per 1.000

180per 1.000


Meget lavGrundet alvorlig

risiko for bias,manglende

overfrbarhed,uprcist

effektestimat

Effekten afinterventionen poutcome er meget

usikker.

Indlggelsestid(Length of stay)

Udskrivelse

6 Vigtig


patienter i 1 studier.(Observationelle studier)

5.9(Median)

Forskjell: MD 0.8 frre( CI 95% 3.15 frre - 1.55 mere )

Meget lavGrundet alvorlig

risiko for bias,manglende

overfrbarhed,uprcist

effektestimat

Effekten afinterventionen poutcome er meget

usikker.



9 Kritisk



delirvarighed.

Funktionsniveau(ADL function)

Udskrivelse

6 Vigtig

Hjere bedreBaseret p data fra: 97


79.3(Median)


Meget lavGrundet risiko for

bias, manglendeoverfrbarhed,

uprcisteffektestimat

Interventionen medfrermuligvis bedre

funktionsniveau.

Udskrivelse tilvanlig bolig

(discharge tousual residence)

Udskrivelse

6 Vigtig


Vi fandt ingen studier,der opgjorde udskrivelse

til vanlig bolig.


36 of 80

Delirsvrhedsgrad

(Deliriumseverity)

Udskrivelse

6 Vigtig

Mlt med: Deliriumseverity

Skala: 0-32 Lavere bedreBaseret p data fra: 97


4.7(Median)

Forskjell: MD 3 frre( CI 95% 5.07 frre - 0.93 frre )

Meget lavGrundet risiko for

bias, manglendeoverfrbarhed,

uprcisteffektestimat

Interventionen medfrermuligvis lavere delir

svrhedsgrad.

Dd (mortality)Under indlggelse

9 Kritisk

Baseret p data fra 97patienter i 1 studier

Der var et ddsfald. Det bliver ikke beskreveti hvilken gruppe ddsfaldet sker.

Meget lavRisiko for bias,

manglendeoverfrbarhed ogkun et ddsfald.

Der var for f ddsfald tilvurdere effekten af

interventionen


Dd (Mortality)


Genindlggelser(Readmission to

hospital within 30days)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [21] medinkluderte studier: Boltz2014,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Meget alvorlig Inadequate sequence generation/ generation of comparablegroups, resulting in potential for selection bias, Inadequate concealment of allocation duringrandomization process, resulting in potential for selection bias, Inadequate/lack of blindingof participants and personnel, resulting in potential for performance bias, Inadequate/lack ofblinding of outcome assessors, resulting in potential for detection bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydelig Due to risk of confounding ;Uprcist effektestimat: Alvorlig Only data from one study ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Fald (Falls)



37 of 80

Forbrug afantipsykotika (Use

of antipsycoticmedication)


Udskrivelse tilplejebolig

(Discharge til anursing home)


Risiko for bias: Meget alvorlig Inadequate sequence generation/ generation of comparablegroups, resulting in potential for selection bias, Inadequate concealment of allocation duringrandomization process, resulting in potential for selection bias, Inadequate/lack of blindingof participants and personnel, resulting in potential for performance bias, Inadequate/lack ofblinding of outcome assessors, resulting in potential for detection bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Alvorlig Differences between the intervention/comparator ofinterest and those studied ;Uprcist effektestimat: Alvorlig Only data from one study ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Indlggelsestid(Length of stay)




delirium)


Funktionsniveau(ADL function)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [21] medinkluderte studier: Boltz2014, Boltz 2014,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm i

Risiko for bias: Meget alvorlig Inadequate sequence generation/ generation of comparablegroups, resulting in potential for selection bias, Inadequate concealment of allocation duringrandomization process, resulting in potential for selection bias, Inadequate/lack of blindingof participants and personnel, resulting in potential for performance bias, Inadequate/lack ofblinding of outcome assessors, resulting in potential for detection bias ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Alvorlig Differences between the intervention/comparator ofinterest and those studied ;


38 of 80

Referencer

[21] NKR delir PICO 5 Familie.

Sammenfatning

Evidensgrundlaget for anbefalingen er et ikke-randomiseret kontrolleret studie (Boltz) N=97. Studiet inkluderedeldre patienter (>65 r) samt en voksen prrende (>21 r) til hver patient. Interventionen bestod i undervisning tilpatient og prrende af en specialuddannet geriatrisk sygeplejerske om patientens tilstand, forebyggelse afrisikofaktorer for delir samt grundig forberedelse af udskrivelse. Da studiet ikke var randomiseret, var der var hjrisiko for bias. Endeligt havde kun 25% af patienterne delir ved inkluderingstidspunktet.

Kvaliteten af evidensen er meget lav for flgende outcomes: genindlggelser, udskrivelse til plejebolig,indlggelsestid, funktionsniveau, delirsvrhedsgrad og mortalitet under indlggelse.

referanse brukt forintervensjonen ovenfor

Uprcist effektestimat: Alvorlig Only data from one study ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Udskrivelse tilvanlig bolig

(discharge to usualresidence)


Delir svrhedsgrad(Delirium severity)



Dd (mortality)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [21]

Risiko for bias: Alvorlig Risiko for confounding, det var forskelligt mellem grupperne hvemder var omsorgsperson. Co-intervention blev ikke opgjort, det kan ikke udelukkes at der varforskellige rehabiliteringstilbud i de to grupper. ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Alvorlig Kun ca. 25% havde delir ;Uprcist effektestimat: Meget alvorlig Kun et ddsfald ;Publikationsbias: Ingen betydelig


39 of 80

Studiet opgjorde ikke flgende outcomes: mortalitet (3 mdr), fald, forbrug af antipsykotika, delirvarighed samtudskrivelse til vanlig bolig.


40 of 80

8 - Medicingennemgang og -justeringldre har en hjere risiko for medicinbivirkninger. Det kan skyldes ndret farmakokinetik, dvs. ndret evne til at metaboliserelgemidler -og/eller ndret farmakodynamik, dvs. ndret flsomhed for lgemidler. ldre har ogs oftere flere kroniske lidelserog fr flere lgemidler. [31] I litteraturen er beskrevet polyfarmaci (5 eller flere prparater) hos 49,7% af europiskeplejehjemsbeboere, 24,3 % fik udskrevet 10 eller flere prparater. [29]Risikoen for medicin-udlst delir er hjere hos skrbelige ldre og patienter med demenssygdomme og menes at udgre op mod31% af alle delir-tilflde hos ldre. Srligt opioider, benzodiazepiner, antikolinerge lgemidler og antidepressiva er associeretmed delir, men de fleste farmaka kan medvirke til udvikling af delir.[53]

Arbejdsgruppen nskede at vurdere evidensen for at foretage medicingennemgang og -pausering hos ldre med delir. Isgeprocessen fandtes der dog kun litteratur for patienter med risiko for delir. Arbejdsgruppen har derfor formuleret 2anbefalinger om hhv. patienter med delir og patienter med risiko for delir.

Svag Anbefaling

Foretag gennemgang og sanering af medicin hos alle ldre med risiko for delir.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:START-STOPP kriterier http://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdf kan benyttes som redskab tilidentifikation af risikable lgemidler til ldre. [29]

Evidensen bag denne anbefaling omhandler plejehjemsbeboere, men interventionen br overvejes hos alle ldre i behandling medflere lgemidler og ldre med flere kroniske sygdomme, demenssygdom og/eller lavt funktionsniveau.

Ngleinformationer


Der er fundet gavnlig effekt af medicingennemgang og sanering p risiko for udvikling af delir. Der er ikke fundetnogen forskel p mortalitet.Der er ikke fundet data, der indikerer risiko for opblussen af eksisterende sygdom, og der er ikke data, der tyder p enstigning i antal indlggelser eller dd. Arbejdsgruppen tolker derfor at der sandsynligvis ikke sker vsentligopblussen af eksisterende/kroniske lidelser ved medicinsanering.

Der er ikke fundet data for ADL funktion.

Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ


Kvaliteten af evidensen samlet set er lav, da to kritiske outcomes (opblussen/rebound-effekt og delirvarighed) ikke eropgjort.

Lav


Arbejdsgruppen vurderer at interventionen kan vre prferenceflsom, idet nogle patienter ikke nsker at derforetages ndringer i i deres medicin.

Betydelig variation er forventet eller usikker


41 of 80

http://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdf

RationaleDer er ved formulering af anbefalingen lagt vgt p at der ikke er fundet studier der har undersgt de kritiske outcomes:reboundeffekt og delirvarighed hvorfor kvaliteten af evidensen samlet set er lav.

PICO (8.1)

Population: Indlagte patienter over 65 r med delir.

Intervention: Medicinstatus og gennemgang med pausering (indtil endt delir) af medicin, som kan forvrre

patientens tilstand.

Sammenligning: Ingen medicinsanering

UtfaldTidsramme


Effektestimater

Ingenmedicinsanering

Medicinstatus oggennemgang med

pausering (indtil endtdelir) af medicin, som

kan forvrrepatientens tilstand.


Studieresultater&

effektestimater

Sammendrag

Dd (Mortality)Lngste follow-up

min 3 mdr

9 Kritisk

Relative risiko 1.02(CI 95% 0.87 - 1.2)Baseret p data fra4,556 patienter i 2


114per 1.000

116per 1.000


HjMedicinsanering

pvirker ikke dd ibetydelig grad

Udskrivelse(Discharge)

Ved udskrivelse

6 Vigtig

Relative risiko 1.33(CI 95% 0.96 - 1.84)Baseret p data fra1,018 patienter i 1


110per 1.000

146per 1.000


Moderatp grund af

alvorlig uprcisteffektestimatgrundet kun 1

studie.

Medicinsanering gersandsynligvis

udskrivelse i nogen grad.

Opblussen ellerreboundeffekt

(Exacerbation orreboundeffect)Efter udskrivelse

9 Kritisk

Vi fandt ingen studier,der opgjorde opblussen

eller reboundeffekt.

Forbrug afantipsykotika(Antipsycotics

prescribed)Ved udskrivelse




91per 1.000

32per 1.000


Moderatp grund af

uprcisteffektestimat idetder kun findes et

studie.

Medicinsaneringnedstter sandsynligvisforbrug af antipsykotika

vsentligt.


42 of 80

6 Vigtig

En eller flereepisoder med

delir (Anyepisode ofdelirium)

Lngste follow-up,min. 3 mdr.

6 Vigtig




91per 1.000

32per 1.000


Moderatp grund af risiko

for bias medutilstrkkelig

blinding afvurderende lge

samt muligtuprcist

effektestimatgrundet kun 1

studie trods storpopulation. Der

findes ikke grundtil at nedgradere,

da studie medlignende outcome

viser sammeeffekt.

Medicinsaneringnedstter sandsynligvis

delir enkeltepisodervsentligt

Deliriumtilflde(Deliriumincidents)

Longest

6 Vigtig

Hazard ratio 0.42(CI 95% 0.34 - 0.51)


ModeratDue to seriousrisiko for bias

Medicinsaneringnedstter sandsynligvisrisikoen for delirtilflde.

Indlggelsestid(Time at

hospitalization)Efter endt

indlggelse

6 Vigtig


CI 95%


indlggelsestid

Genindlggelser(Readmissions)Longest follow-up,

min. 3 months

6 Vigtig


Vi fandt ingen studier,der opgjorde forekomst

af genindlggelser.


delirium)Ved udskrivelse



delirvarighed.


43 of 80

9 Kritisk

Fald (Falls)Efter udskrivelse

6 Vigtig



0.43(Median)

Forskjell: MD 0.11 frre( CI 95% 0.22 frre - 0 frre )

Moderatp grund af

uprcisteffektestimat, ej

lig resultat fraandet studie

(Lapane 2011)


fald i nogen grad.

Delir-tilflde(Episodes of

delirium)Longest follow-up,

min. 3 months

6 Vigtig



0.14(Median)


Moderatp grund af risikofor bias grundet

utilstrkkeligblinding af

vurderende lgesamt p grund af

uprcisteffektestimat. Dernedgraderes kun

til moderat dalignende outcomesi andet studie viser

samme effekt.

Medicinsaneringnedstter sandsynligvisdelir-tilflde vsentligt.

(Days inhospital)

Longest follow-up,min. 3 months

6 Vigtig



0.68(Median)


Moderatp grund af

uprcisteffektestimat, da

der kun er etstudie.


(days in hospital)vsentligt.

Funktionsevne(ADL function)Efter udskrivelse

6 Vigtig



funktionsevne.


Dd (Mortality)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [27] medinkluderte studier: GarciaGollarte 2014, Lapane2011,Utgangsrisiko/

Risiko for bias: Ingen betydeligInkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig


44 of 80

komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Udskrivelse(Discharge)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [27] medinkluderte studier: GarciaGollarte 2014,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Primrstudie

Risiko for bias: Ingen betydeligInkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Opblussen ellerreboundeffekt

(Exacerbation orreboundeffect)


Forbrug afantipsykotika(Antipsycotics

prescribed)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel [27] medinkluderte studier: GarciaGollarte 2014,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Risiko for bias: Ingen betydeligInkonsistente resultater: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie ;Publikationsbias: Ingen betydelig

En eller flereepisoder med delir

(Any episode ofdelirium)


Risiko for bias: Alvorlig Utilstrkkelig blinding af vurderende lge. ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie, dog stor population. ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Deliriumtilflde(Delirium incidents)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematiskoversigtsartikel

Risiko for bias: Alvorlig Inadequate/lack of blinding of outcome assessors, resulting inpotential for detection bias ;Uprcist effektestimat: Ingen betydelig Only data from one study ;


45 of 80

Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Indlggelsestid(Time at

hospitalization)


Genindlggelser(Readmissions)



delirium)


Fald (Falls)


Risiko for bias: Ingen betydeligInkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie ;

Delir-tilflde(Episodes of

delirium)

Resultater/ effekt avintervensjonen er funnet iSystematisk

Risiko for bias: Alvorlig Utilstrekkelig/manglende blinding i evalueringen ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydelig


46 of 80

Referencer

[27] NKR 42 Delir PICO 6 Gennemgang af medicin.

Sammenfatning

Evidensgrundlaget for anbefalingen er 2 cluster-RCT studier (Garcia-Gollarte, Lapane). Begge studier inkluderedeldre plejehjemspatienter. Interventionen i det ene studie (Garcia-Gollarte) bestod i undervisning af de ansattelger p plejehjemmet, mulighed for rdgivning samt brug af START-STOPP-kriterierne (ref. 26 garcia-gollarte). Idet andet studie benyttedes et data-program GRAM (Geriatric Risk Assessment Med.Guide), der identificerederisikofyldte ordinationer og/eller kombinationer af lgemidler.

Kvaliteten af evidens for mortalitet var hj.Kvaliteten af evidens var moderat for flgende outcomes: udskrivelse (fra plejebolig), forbrug af antipsykotika, eneller flere episoder med delir, fald, delirtilflde samt indlggelsesdage (hospital).Studierne opgjorde ikke flgende outcomes: opblussen eller reboundeffekt, indlggelsestid, genindlggelser,delirvarighed samt funktionsevne.

oversigtsartikel [27] medinkluderte studier: GarciaGollarte 2014,Utgangsrisiko/komparator estimat erfunnet i Kontrollarm ireferanse brukt forintervensjonen ovenfor

Uprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie, dog viser lignende outcome i andetstudie samme effekt. ;

(Days in hospital)


Risiko for bias: Ingen betydeligInkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie ;Publikationsbias: Ingen betydelig




47 of 80


Det er god praksis at foretage medicinstatus og gennemgang hos alle delirse patienter samt at overveje justering,herunder pausering af ikke-livsvigtig medicin.

Praktiske rd og srlige patientovervejelser:Overvej at benytte START-STOPP kriterier. http://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdf

Vr srligt opmrksom p opioider, benzodiazepiner, antipsykotika og antidepressiva samt andre lgemidler med antikolinergeffekt, da dette kan udlse eller forvrre delir.[

Documents

Guideline National klinisk retningslinje for forebyggelse og … · 12 - Behandling med elektro-konvulsiv terapi (ECT) National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling