30
Guide til din Sommer i København Af Kobenhavnerliv.dk

Guide til din sommer i København

  • Upload
    katrine

  • View
    237

  • Download
    6

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Dette er et magasin lavet af bloggen Kobenhavnerliv, sammen med en masse fantastiske bloggere. Magasinet er fyldt med tips og inspiration til din sommerferie i København. God fornøjelse

Citation preview

Page 1: Guide til din sommer i København

Guide til din Sommer i København

Af Kobenhavnerliv.dk

Page 2: Guide til din sommer i København

Skribenter Katrine Dybkjær,Anne Nørgaard,Linn Katarina GrubbströmJulia Lahme,Ann-Katrine Myrup Andersen,Anne Hjermitslev Jensen, Mie,Camilla Stemann Jensen

LayoutKatrine Dybkjær

Så er det blevet sommer i dejlige København, lad os tage ud og nyde det!

I dette magasin giver jeg dig nogle ideer til hvordan du kan nyde København her i sommer-varmen. Om du allerede bor i byen eller tager hertil på en storbyferie, så er der lidt sommer-

godter for alle.

Jeg har fået hjælp af forskellige skønne blogge-re, som fortæller om deres sommerliv i Køben-havn, hvor de elsker at spise, grine og tage på

eventyr henne.

God fornøjelse

Kærlig hilsen,

Katrine DybkjærEjer af bloggen Kobenhavnerliv

Redaktør

Kære sommerlæser

Page 3: Guide til din sommer i København

Sommer bucket-list

En bucket list er et engelsk ord for alt det man skal nå inden man ”kick the bucket” - altså inden man sparker spanden eller

stiller træskoene, som vi ville sige.

Her er sommer-Københavner-versionen af en bucket- liste

2

1. Nyd en vaffelis på kajen ved Christianshavn

2. Hop i kanalen ved Islands Brygge

3. Lej en bycykel og få vind i håret i Københavns gader

4. Pak et tæppe og tag til Zulu sommerbio

5. Nyd en picnic på Assistens kirkegård

6. Tag med Nørrebro Runners på en løbertur og an-derledes sightseeing

7. Klap gederne i De Gamles By på Nørrebro

8. Tag på fisketur i Københavns havn og søer

9. Find gode tilbud på weekend pop-up markedet Boxland ved Carlsbergbyen

10. Nyd en weekendbrunch og en bog på Renteme-stervej bibliotek (i regnvejr)

Page 4: Guide til din sommer i København

Sightseeing på to hjul i cyklisternes mekka

Af Katrine Dybkjær, blogger på Kobenhavnerliv

3

Page 5: Guide til din sommer i København

Bevæger man sig rundt i København er det ingen overraskelse at de i USA har kaldt deres cykelstier ”Copenhagen Lanes”. København er cyklisternes by og ve den som ikke kender alle de skrevne og uskrevne regler på en cykelsti.

Jeg snakkede på et tidspunkt med en udvekslingsstuderende i København. ”Det er en fantastisk by, men en udfordrende oplevelse på cykelstierne, heldigvis for-stod jeg ikke hvad der blev råbt rundt omkring mig” svarede han grinende, da jeg spurgte om hans cykel oplevelser. Men som han også fortsatte, så var det fantastisk at kunne komme rundt alle steder på cykel - med vind i håret og pen-ge i pungen, der kunne bruges på andet end transport. ”Det var jo slet ikke så farligt, da jeg først blev vant til det. Det handler bare om at forstå cykelkulturen og normerne på en cykelsti”.

Og København skal opleves på en cykel! Hvis man ikke har sin egen med, kan man leje bycykler blandt andet fra Rådhuspladsen.

Når du cykler afsted så lov mig at se dig omkring på dine nye artsfælder. For det er så underholdende at holde øje med livet på cykelstierne. Christianiacykler med to smilende rødkindede børn i, blå fixiebikes og deres forpustede ejermænd, business kvinder på damecykler i sorte små kjoler og højehæle og et væld at stu-derende med deres skramlede cykel (som så ikke bliver stjålet), fjällräven tasker og mac computere på ryggen.

Det er som én kæmpe muretue med et væld af farver, fleresporede cykelveje og et kontrolleret kaos - på alle tider af døgnet vel at mærke. Sæt dig med en øl på Dronning Louises bro kl 4, 16 eller 22, jeg lover dig, det gør ingen forskel for det gratis teaterstykke du kan blive vidne til.

Hop op på en cykel og drag selv på eventyr i Københavns snørklede gader. Sightseeing i København skal ske på en tohjulet. Museumer, cafeer, indkøbs-steder, parker og slentreturer - alt er kun indenfor et par kilometers afstand og nåes bedst (og hurtigst!) på en cykel. På næste side er et forslag til en cykel sightseeing dag i København.

God vind og svedig cykeltur

4

Page 6: Guide til din sommer i København

Turguide til en dag på cykel i hovedstaden

12. Bade + afstens-mad på Islands Brygge

2. Kaffe på Hacienda Café

1. Rådhuspladsen, lej bycykel

3. Nyboder

4. Kastellet

5. Den lille havfrue

6. Amalienborg

8. Christiania

9. Operaen

7. Frokost på Mormors Café

10. Snack på Papirøen

11. Huset på Christainashavn

Borgergade 7

5

Page 7: Guide til din sommer i København

Foto tips til storbyferienAf Katrine Dybkjær

Smartphones, kompakte kameraer eller spejlrefleks. Størstedelen af os, har pakket en eller anden form for devise, der kan gemme vores minder om byen, når vi drager på storbyferie.

Her er lidt tips til hvordan du bliver en fotohaj og får endnu bedre fotos med hjem fra din tur til København.

1. Lyset bestemmer

Lyset i byen (og alle andre steder) er bedst om morgen og om aftenen. De gyldne timer bliver tiden lige omkring solopgang og solnedgang kaldt på grund af lysets specielle glød. Her kommer lyset ind fra en lavere vinkel og giver mere skygge og spil til dine motiver.

Kom ud af fjerene tidligt og mærk byen stå op sammen med solen eller drink nogle sene cocktails og fang dette speciele lys.

6

Page 8: Guide til din sommer i København

2. Tænk over kompositionen

Der findes forskellige kompositionsteknikker du kan bruge for at opnå et bedre resultat. Menneskets hjerne søger automatisk hen på specielle punkter i fotoet, som kan udnyttes af dig som fotograf til at opnå bedre billeder.

Perspektiv

Prøv at lege med perspektivet i dine fotos. Vend kameraet lodret, skyd igen-nem tremmer, gå ned i knæ eller kravl op på en skraldespand . Nye vinkler giver nye sjove fotos, det er bare med at lade kreativiteten få frit spil.

The rule of thirds

Man kan opdele et foto i ni firkanter. Disse tredelinger, derved rule of thirds, kan bruges til at skabe et bedre foto. Både linjerne og deres skæringspunkter kan ska-be harmoni og spænding i billedet.

Ved at placere vigtige elementer i punkterne bliverfokus automatisk lagt her og skaber dynamik.

Den vandret linje bruges til at skabe harmoni og per-spektiv i fotografiet.

7

Page 9: Guide til din sommer i København

Kreative foto opgaver til storbyferien

Har du lyst til at lege mere med dine fotos, så har jeg lavet nogle temaer du kan prøve kræfter med. Tænk over dem når du drager afsted ud på Køben-havns sommervarme brosten med dit kamera.

Fang byens puls

>> hvordan kan du fange Københavns puls igennem fotos?

Tænk mønstre i byen og prøv at fange dem

>> gå tæt på fx mad, dit barn der griner, en blomst i græsset, et dørhånd-tag

Fortæl en historie med dine fotos

>> din dag i byen, frokosten, grinende børn på tur, isspisningen....

3. Søg efter motiver

Når du går rundt i byen så kig efter motiver, rammer, kanter og stemninger. Vær parat og hav øjnene med dig, så du ikke går glip af de sjove, skæve og anderledes motiver, som byen er fuld af.På den måde får man også set byen med nye øjne og du kommer måske til at opleve noget du ellers bare ville være gået forbi.

8

Page 10: Guide til din sommer i København

Hvert år når solens stråler titter frem efter vinterens mørke så kommer koldskå-len, jordbærene og kammerjunkerne på bordet. Det er en ægte dansk sommer

mad tradition.

Faktisk er koldskålssalget så vejrafhængigt at mejeri-mestrene, for eksempel hos Arla, sidder rundt omkring i Danmark og holder øje med vejrudsigten for at kunne

spå om koldskålsefterspørgslen de næste par dage.

På næste side får du en bloggers bud på en skøn hjemmelavet koldskål med kam-merjunker. UHM!

9

Page 11: Guide til din sommer i København

Koldskål med grove kammerjunkere

Af Anne Nørgaard, Kostvejleder og Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Kærnemælkskoldskål

Ingredienser du skal bruge:- 8 pasteuriserede æggeblommer - 6 spsk sukker- korn fra 1 vaniljestang - 1 liter kærnemælk - 3 spsk frisk presset citronsaft

Sådan gør du: Pisk æggeblommer med sukker og korn fra vaniljestangen til sukkeret er rørt helt ud. Tilsæt heref-ter kærnemælken under let omrøring og smag til med citronsaften.

Lidt grovere kammerjunkere

Ingredienser du skal bruge:- 100 g hvedemel

- 25 g grahamsmel - 1 tsk bagepulver

- 50 g rørsukker - 1 spsk vaniljesukker

- 50 g smør - 1 æg

Sådan gør du: Tænd ovnen på 150 grader. Bland herefter begge slags mel, bagepulver, rørsukker og vaniljesukker.

Smulder smørret i og rør til massen er fast. Tilsæt herefter ægget for at samle dejen og ælt dejen. Form små kugler i den ønskede størrelse, lig dem på en bageplade med bagepapir og tryk kuglerne

lidt flade. Bag dem i ovnen i 15-20 minutter. Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Koldskålen serveres med kammerjunker og friske danske jordbær. Gerne med solskin!

10

Page 12: Guide til din sommer i København

Bloggere beretter intro

Hvorfor hedder det koldskål og kammerjunkere?

Kammerjunkere er de små kager, som er et obli-gatorisk sæt til koldskålen. De er i familie med tve-bakkerne og var ligesom dem placeret nederst i bagværkets hierarki. Navnet ”kammerjunker” er en gammel titel for en ung adelig, der vartede andre adelige personer op og som ligeledes var nederst i hierakiet. De passe-de derfor glimrende som navngiver til tvebakkens søde søster.

Koldskål er i virkeligheden en slags vælling, der opstod i slutningen af 1800-tallet. Det var et restprodukt fra kærnemælks-produktionen. Først i 1979 kom den rigtige koldskål på markedet fra Esbjerg mejeri. Selve ordet kommer fra tysk, hvor de spi-ser, hvad man kalder ”kaltschale” og den skulle nydes kold, deraf navnet.

11

Page 13: Guide til din sommer i København

Bloggeres

Beretninger Dejlige københavnske sommer

Jeg har spurgt 5 skønne bloggere om deres sommer i København. Her fortæller de om alle de steder de elsker at besøge i sommer-perioden - cafeer, events og grønne urbane

åndehuller. Glæd dig til en omgang sommerinspiration til

Københavnerferien.

12

Page 14: Guide til din sommer i København

Julia Lahme, ejer af kommunikationsbureauet Lahme og blogger på Julialahme

Hvor kan man ofte finde dig i København om sommeren?

Normalt er jeg fast inventar i parker og på legepladser. ZOO er et hit for mine unger, men nu har Fælledparken genåbnet det traditionsrige soppebassin som vandlegeplads, så hvis vejret er godt regner jeg med at vi flytter ind der. De sidste somre har min mand og jeg været ret gode til at huske at cykle til stran-den med ungerne efter arbejdstid, når vejret var godt, og lave en picnic eller bare spise en is. Det er så hyggeligt og en god måde at nyde sommerdagene på selvom man måske ikke lige har fri den dag solen skinner. Strandene ved Svane-møllen og Hellerup er virkelig god til børnene. Hvis jeg havde en aften alene med min mand en varm sommernat ville jeg helt klart bruge til til at drikke drinks på Lidkøb eller vin på en udendørs café på Østerbro.

København ofte i børnehøjde

Hvis du havde én dag i København over sommeren, hvad ville du så lave?

Jeg ville begynde med brunch på Granola på Værnedamsvej, fortsætte med en tur på Kø-benhavns Bymuseum, hvor jeg ikke har været i umindelige tider, men som er stedET hvis man vil lære København lidt bedre at kende.

Så ville jeg smutte i Jægersborggade på Nørre-bro og spise frokost, og måske aflevere en ting eller fem i den Mødrehjælp-butik, der ligger der. Så ville jeg shoppe i Damernes Magasin, hvor servicen overgår enhver forventning, og drikke en kop kaffe i gaden inden jeg cyklede hjem til Østerbro, samlede ungerne op og fandt Tårnle-gepladsen.

Derfra ville vi hente mad hos Cofoco og sætte os på en græsplæne og spise sammen.

13

Page 15: Guide til din sommer i København

Hvad skal man bare opleve i København her i sommerperioden?

Byen. Man skal sætte sig ned på en café på Østerbro, en på Vesterbro og én på Nørrebro og se hvor smuk og forskellig byen og dens be-boere er.

Jeg er heldig at rejse meget med mit arbejde, men endnu heldigere at jeg altid kommer hjem til København.

Fortæl os om en Københavnsk sommertradition du har?

14

Jeg har faktisk ingen - alene. Byen forandrer sig hele tiden, og jeg halser bagefter for at følge med.

Sammen med mine unger har jeg en masse: Strand, Zoo, Kanalrundfart, Legepladser en masse, og at holde øje med hvornår der er æl-linger i Sortedamsdosseringen.

Page 16: Guide til din sommer i København

Det svenske hjerte banker for København

Linn Katarina Grubbström, blogger på Frk. Kræsen og Guide-to-Copenhagen

Mit svenske hjerte banker hårdt for Nør-rebro, og det er også der, jeg hænger mest ud. Jeg bruger gerne en time eller to på Ta-xa-hjørnet overfor Nørrebroparken. Der er solskin næsten hele aftenen og som en bonus har de byens bedste lemo-nade. Er der ikke nogle pladser tilbage på hjør-net, må jeg tage min lemonade ’to go’ og hænge ud i parken i stedet. Det er måske sommerens bedste plan B.

Vi taler om en dag med solskin, ikke? Jeg vil star-te med en lang morgenmad uden for dejlige Nor-disk Brødhus på Rantzausgade, inden jeg tager på tur gennem smukke Assistenten. Efter gåtur og vindueskiggeri på Jægersborgga-de (specielt hos CMYK som har de fineste illu-strationer) vil jeg nok have brug for både sukker og koffein. Kaffen køber jeg ved Coffee Collective og på den anden side gaden, bestiller jeg en cho-koladescones ved Meyers Bageri. Resten af dagen vil jeg bruge med en stor picnic på Svanemøllen Strand. Er mig og mine venner ikke helt trætte når solen går ned, tænker jeg, at aftenen afsluttes på Wascator – byens hyggelig-ste bar.

Hvis du havde én dag i København over sommeren, hvad ville du så lave?

Hvor kan man ofte finde dig i København om sommeren?

15

Page 17: Guide til din sommer i København

Man skal være udenfor! Køb picnic i Torve-hallerne og tag på tur. Jeg er virkelig svag for Café Rosas svenske kanelsnegle og sandwichen man kan købe ved Ma Poule. Med dem i picnickurven kan det kun blive godt. Tag til Svanemøllen Strand og hæng ud. Vil du på en længere tur er det ikke så mange stop med S-toget til Klampenborg, der er også en fin strand.

Jeg er stor fan af at cykle ud til Christia-nia og Café Nemoland søndag aften.

Der spiller kendte og ukendte (for mig) kunstnere hver søndag aften hele som-meren, og jeg kan næsten ikke forestille mig en bedre måde at slutte en uge af på, end med en øl i hånden, godt selskab og skøn musik.

Fortæl os om en Københavnsk sommertradition du har?

Hvad skal man bare opleve i København her i sommerperioden?

16

Page 18: Guide til din sommer i København

Af Ann-Katrine Myrup Andersen, blogger på Akultur

Hvor kan man ofte finde dig i København om sommeren?

Først og fremmest på min altan, i en behagelig stol under parasollen, iført solbril-ler og med en god bog. Dernæst på min cykel, susende gennem de københavnske gader, fordi det simpelthen er den bedste måde at opleve ikke bare København på, men også de mange aktiviteter der finder sted i København, særligt om som-meren – om dagen såvel som på de lune sommeraftener.

Hvis du havde én dag i København over sommeren, hvad ville du så lave?

Den er lidt svær, for jeg tror ikke jeg ville kunne nøjes med blot en enkelt dag i mit elskede København. Men for nu alligevel at vælge mellem de mange ting der by-der sig over sommeren, så ville det være en dag, hvor jeg tog en tur på min cykel gennem København. Min dag ville starte med morgenmad på min altan. Herefter ville jeg kaste mig over en udstilling eller lignende, og helst en gratis en af slagsen. Frokosten skulle nydes i bedste picnicstil i Kongens Have, efterfulgt af en slentretur i Nyhavn. Og så er det blevet tid til en is, som selvfølgelig skal nydes på kanten af kanalen i Chri-stianshavn – bare sidde og nyde den hyggelige stemning, de smukke omgivelser samt det forbipasserende liv. Efter en tur i de små hyggelige gader på Christianshavn, ville jeg på tilbagevejen slå et smut forbi skaterparken i Fælledparken, inden turen igen går helt hjemad – bare lige for endnu en gang at lade mig imponere af det de kan derinde. Dagen kunne med fordel sluttes af med grill, og et slag bordtennis under åben himmel. Det hele selvfølgelig krydret med gode venners dejlige selskab.

Vind i håret og kultur mellem ørerne

17

Page 19: Guide til din sommer i København

Fortæl os om en Københavnsk sommertradition du har?

Tror efterhånden at jeg har en hel liste fyldt med ting, som alle udgør vigti-ge ingredienser i den cocktail, der for mig gør sommeren til en vaskeægte sommer. Udover gadefester, festivaler, grill, cykelture og om muligt teater under åben himmel, favner listen desuden koncerter såvel som forlystelsesture i Tivoli, en is på Langelinie og en strandtur til Bellevue med strandtennis samt me-get mere og andet. Men særlig vigtig må nu alligevel være min rulleskøjtetur på Amager Strand-park strandpromenade, som efterhånden er blevet en årligt tilbagevenden-de sommeraktivitet – godt underlag, vind i håret, solskin og havudsigt – bed-re kan det vist ikke blive!

Hvad skal man bare opleve i København her i som-merperioden?

Gadefesterne og de mange festivaler er helt sikkert en oplevelse værd!

Distortion, Copenhagen Jazz Festival og Stella Polaris er derfor alle oplagte bud på oplevelser i København, man bør få med sig henover sommeren, for-di de emmer af liv og glæde samt masser af super god stemning, som man ikke kan andet end lade sig rive med af.

18

Page 20: Guide til din sommer i København

Stemningsbilleder fra et Københavnerliv

// Colorrun

// Pop-up shops

// Gade fest

// Grønthandler

// Park picnic

//Læsning i Assistens kirkegård

@ Kobenhavnerliv

Få flere fotoinputs fra en Københavners hverdag på Instragram

19

Page 21: Guide til din sommer i København

Jeg vil starte dagen med en lækker udendørs morgen- mad på Rist på Værnedamsvej og se byen vågne.

Inden min tur ud i byen for alvor tager fart vil jeg svinge forbi Tonkin på Gammel Kongevej og købe et af deres überlækre vietnamesiske bagu-ettes til min frokost senere.

Så vil jeg sætte kursen mod Nørrebro langs søerne. Gå igennem Assi-stens Kirkegården, ned ad Jægersborggade og drikke en kop kaffe på et af de hyggelige steder i gaden. Og så vil jeg cykle mod Havnebadet på Bryggen. Når frokostsulten melder sig vil jeg nyde at sætte tæn-derne i min vietnamesiske fristelse med udsigt over havnen. Derefter vil jeg fortsætte mod Christianshavn, nyde en smoothie på kanten af kanalen og gå en tur op i Vor Frelser Kirkes tårn.

På eventyr i Købehavns grønne og blå pletter

Hvis du havde én dag i København over sommeren, hvad ville du så lave?

Jeg elsker at gå og cykle ture, så når sommeren rammer byen, er jeg sjældent sen til at hoppe ud i det blå. Ikke overra-skende går turene ofte til en grøn – eller blå – plet af en art: Assistens Kirkegården er et sikkert hit år efter år!

Tæppet i cykelkurven, kaffen i termokanden, lidt lækkert at snacke på og en god bog. Så bliver det ikke bedre i min optik. Og det gør det absolut ikke værre, at Jægersborggade lig-ger lige ved siden af med alle sine lækre cafeer, vinbarer og butikker, så man kan slutte en dejlig sommerdag i parken af med lidt ekstra forkælelse.

Hvor kan man ofte finde dig i København om sommeren?

Anne Hjermitslev Jensen, den ene halvdel af bloggen LoveCopenhagen

Jeg har mange Airbnb-gæster i øjeblikket, og de fleste er kun i byen for en kort stund, så jeg gør altid mit bedste for at guide dem rundt til mine yndlingsspots. Når jeg går i gang, melder desperationen sig i deres øjne – for der er SÅ meget at se og opleve i sommer-Køben-havn. Så må man vælge.

20

Page 22: Guide til din sommer i København

Fortæl os om en Københavnsk sommertradition du har?

Hvad skal man bare opleve i København her i sommerperioden?

Jeg er faktisk ikke rigtig sådan én, der gør sig meget i tra-ditioner, men noget jeg virkelig godt kan lide om sommeren er at spille petanque, drikke kølig hvidvin og grille pølser. F.eks. på Bryggen eller i Enghaveparken, hvor der er to su-per-gode petanquebaner. Det er bare så hyggeligt at tra-ske rundt med et glas i hånden og diskutere, hvem der er kommet tættes på ’grisen’ (den man sigter efter, når man spiller petanque)!

21

Men jeg har stadig tusind ting at nå, så jeg må videre. Ind forbi Christi-ania og gå en tur – langs voldene, hvor der er fred og ro. Og så videre ind igennem byen og ud mod Langelinie – ja, jeg vil tage ud til Den Lille Havfrue og sidde og studere turisterne. Det kan jeg virkelig godt lide!Når sulten melder sig igen, vil jeg køre tilbage til Frederiksberg, til Mêlee. Jeg vil sætte mig udenfor under deres kulørte lamper. Og så vil jeg nyde deres lækre, franske retter med massevis af god vin.

Når jeg er blevet mæt, vil jeg slutte min dag af på Lidkoeb med lækre drinks, gode folk og byens hyggeligste stemning! Og dagen efter – ja, der skal jeg sove længe!

Det er virkelig et svært spørgsmål, for jeg synes, der er så meget at opleve! Men en af mine yndlingssommer-oplevelser år efter år er jazz-festivalen. Eller mere præcist: stemningen i byen under jazzfestivalen. Den er dej-lig afslappet, cool og hyggelig, og der er god musik og stemning på alle gadehjørner. Jeg elsker det! Bare at slentre gennem gaderne og blive indfanget og opslugt af musik og mennesker.

Page 23: Guide til din sommer i København

Mie, Blogger på Nom de Mie

Hvor kan man ofte finde dig i København om somme-ren?

Med børn: på legepladser! Gerne ’Flyverlegepladsen’ i Nørrebroparken, hvor der er soppebassin om sommeren og man kan købe aftensmaden på Ste-fanos på Stefansgade, som laver udemærkede pizzaer. Eller byggelegepladsen Bredegrund på Amager, som har en fin afdeling pri-mært til de mindste og en stor byggelegeplads med piratskib til de større børn.

Uden børn: Blågårdsgade om aftenen med en øl. Elsker, elsker stemningen i gaden om sommeren og ender altid på Props, men der er mange andre herli-ge og nyere alternativer at tage af.

Hvis du havde én dag i København over sommeren, hvad ville du så lave?

Tjah, tjoh, jeg er her jo hver dag om sommeren, men måske en heldagstur med madpakke i Zoologisk Have. Vi har årskort, så kommer der ofte, men hverken børn eller voksne bliver trætte af det, og man kan snildt bruge en dag derinde, hvis alle dyrene skal besøges.

Og efter at have udmattet ungerne tilstrækkeligt i dagtimerne, skulle det være noget med en babysitter om aftenen, billig kærestemiddag med galettes og fransk cidre i gårdhaven på La Galette i Larsbjørnsstræde og så ud og mødes med venner til øl i det fri eller god argentinsk vin på Malbeck i Birkegade.

Børn i klapvogn og en kærlighed til gadens stemning

22

Page 24: Guide til din sommer i København

Hvad skal man bare opleve i København her i sommerperioden?

Åh, der er så meget at tage af... København er verdens bedste by om sommeren, men qua min status som småbarnsforælder er jeg også lidt bagud på tilbud og must-sees. Alle de københavnske parker er et hit, Hans Tavsens Park har en særlig plads i mit hjerte og er lidt en overset perle, lige op ad Assistens Kirke-gård. Zulu Sommer Bio er god til aftenhygge, og har man små børn kan de bare tages med og sove i barnevogn/klapvogn, mens mor og far ser film. Jazzfestival - er ikke kender, men det er en god sommertradition. Og så Vanguard Festival i august, selvfølgelig - hiphop lige som mit teen-agerhjerte begærer det!

Fortæl os om Københavnsk sommertradition du har?

Tæller Roskilde Festival? Det er min mest faste sommertradition, men kan jo ikke siges at være specielt københavnsk... Ellers må det være at grille på Islands Brygge eller en Jazzfestival-koncert - gerne udendørs (altså koncerten, det med grill giver lidt sig selv...) Og is. Masser af is. Måske fra Bryggen 11 efter endt grillning.

23

Page 25: Guide til din sommer i København

Bøger og apps til Københavnerferien

Dejlig bog med romantiske ste-

der og oplevelser i København -

tag din kæreste under armen og

nyd byen199 kr Bogen fra Dansk Arkitektur Center er en god guide til byens anderledes, nye og spændende arkitektur - oplagt sammen med

en cykeltur99 kr

Denne app har indbyggede cy-kelstier, så man nemt kan finde den bedste rute til sommerens KøbenhavnercyeklturGratis

Alt om København-appen er

god når man er på farten og

skal finde cafeer, museumer og events

Gratis

Dette er en videnskabskrimi, der

foregår i København på det Biolo-

giske Institut. Anderledes og sjov

læsning, der vandt DRs roman

pris i 2009

120 kr.

En roman om Danmark i frem-tiden. Den handler om hvad der kan ske med et velfærdssam-fund i kaos. Meget af handlingen udspiller sig i København249 kr.

24

Page 26: Guide til din sommer i København

Madsteder i Indre byAf Camilla Stemann Jensen, blogger på CopenhagenByMe

>> Markedsstemning blandt industrihavn og gamle byhuse

Copenhagen Street Food: Fish N´chips på Papirøen

Stemningen på Papirøen er sådan lidt “Halvandet møder Torvehallerne-agtig”. Med mad og

drikkevarer i fokus, men samtidig en chill-out stemning ved vandet, hvor man i dét øjeblik man

sætter sig i liggestolene med en drink fluks får en ustyrlig trang til at flade helt ud og måske

snuppe en power-nap til lyden af sommer midt i byen. Copenhagen Street Food og boden med

fish ‘n’ chips er særlig populær herude, og det forstår man godt, for her er der altså tale om

en farverig en af slagsen. En rulle avispapir med friture-fritter og -fisk? Næ nej.. her er der også

tilbehør, der inkluderer frisk ærtedip, radiser og gulerødder. Meget dekorativt og sommer-ag-

tigt. Udover fish ‘n’ chips er der også boder med hotdogs, pizza, panini, tacos, chili con carne

mm. Hver bod skal have én ret til max 50 kroner, men der ligger også en del i den lidt dyrere

ende til omkring 80-90 kroner, og så kan man jo gøre op med sig selv, hvor meget man egent-

lig vil betale for street food.

Copenhagen Street Food

Papirøen Trangravsvej 14

1436 København K

Sommerfrikadeller i Torvehallerne

Torvehallerne er uden tvivl et af de steder jeg tilbringer de fleste af mine soltimer i byen.

Jeg er simpelthen vild med konceptet, og markedspladser rimer da om noget på sol og

sommer. Og så er der så mange muligheder herude. Dels når det kommer til frisk frugt og

grønt til madlavningen, men også hvis man har en hurtig frokostaftale, eller foretrækker

forskelligt mad. Hvis du har lyst til pizza og din ven til Palæo, så kan det fikses på kort tid, og I

kan mødes og nyde maden sammen ude på pladsen. Og så kan man også mikse mad fra de

forskellige stande. Salater fra SMAG og fiskefrikadeller fra Boutique Fisk f.eks. Du må aldrig

tage i Torvehallerne uden netop disse store og lækre fiskefrikadeller. Hvorfor? Fordi du vil

simpelthen fortryde det. Just saying!

Torvehallerne, Boutique Fisk

Rømersgade 18

1360 København K

25

Page 27: Guide til din sommer i København

Dyrehaven på Vesterbro: madder med sol på.

Jeg kommer altid til at tænke på Dyrehaven, når solen spreder sig over København. For det er simpelthen definitionen på lykke at sidde på cafeens bænke lige i solen og nyde en ostemad med et twist og en mad med masser af avokado og knasende nødder (inden 12) eller vælge en god omgang hønsesalat, bacon og grønt til brødet (efter 12). Og hvorfor ikke supplere herligheden med en iskold flaske saft og et ingefærshot?! Det er og bliver en Vesterbro-klassiker med fornuftige priser og bunker af sommercharme.

Café DyrehavenSønder Boulevard 721720 København V

Ispinde med tykt chokoladeovertræk – OLUFs is på Østerbro

Et vindpust fra Trianglen kan du gøre et oplagt sommervisit hos OLUFs is. I denne lille biks er nichen ispinde. Hjemmelavede italienske ispinde. Karamel. Lakrids. Pistacie. Sorbet i fle-re afskygninger og alle dækket med en god tyk mørk chokolade. Alle lækre og sjove at prøve som alternativ til bunkerne af Paradis-kugler og andet overdådigt vaffelfyld. Normalt er jeg egentlig mest til flødeis, når istiden er over os, men OLUFs sorbet gør det godt. Jeg vil gå så langt og sige, at den faktisk smager 100% af den frugt, den udgiver sig for at være. Det er kvalitet og forkælelse, der til hver en tid er turen til Østerbro værd.

OLUFs is Olufsvej 6 2100 København Ø

Vegetarmad og vin på Nørrebro

Vegetar eller ej - Cafe N på Blågårdsgade er en must try! Det lille fine sted er ofte crowded på den yderst hyggelige måde. Og endnu bedre om sommeren fordi bænkene udenfor gør det muligt at spise det lækre vegetarmad i hjertet af spændende Blågårdsgade. Cafe N leverer dejlige brunchportioner og til frokost eller aftensmad er en Cafe N tallerken suppleret med en omgang rodfrugter med tzatziki kærligt guf for din lykke og sundhed. En glas billigt hvidvin dertil er slet heller ikke dårligt, og har du lyst til mere kan du smutte forbi Vinhanen lige rundt om hjørnet. Her finder du gode hverdagsvine, som på autentisk vis hældes på glas og flasker. De kan også købes ”to go” til billige priser, hvis du vil nyde en sommeraften spækket med solstråler ved Søerne.

Cafe N VinhanenBlågårdsgade 17 Baggesensgade 132200 København N 2200 København N

Madsteder på broerne >> Broerne byder på anderledes madoplevelser

26

Page 28: Guide til din sommer i København

Madsteder sydpå>> Spis med en duft af vand og græs

27

Gardenparty på Amager: Ingolfs Kaffebar

Kæreste Ingolfs kaffebar. Den er et for mig hit året rundt. Og sommertiden gør bestemt og bare på ingen måde cafeen mindre egnet til skønne stunder i min favorit gårdhave. Man føler sig som en velkommen gæst til et privat gar-denparty, når man sætter sig ved Ingolfs træbænke med sit håndmalede ven-tenummer og venter på den bornholmsk inspirerede mad (indimellem med diverse musikindslag i baggrunden). Sidste sommer opdagede jeg deres fine og meget delikate tapas-bræt og deres evne til at lave smørmakrel så saftig, at grillpølsen igen er truet, hvis vi snakker ”saftighedsskala”.

Ingolfs KaffebarIngolfs Allé 32300 København S

Mad med Bryggen-view på Bryggens spisehus Bryggen er og bliver en vinder i varmen. Sådan er det bare. Og det er der ikke noget nyt i. Det nye for mig er, at hvis man ikke når at hamstre den sidste engangsgrill i den crowdede Fakta på hjørnet, så er der behagelige sommerstemning og sæder, beha-geligt Bryggen-view og endda også behageligt (og forholdsvis billigt) mad at finde hos Bryggens spisehus. Især sandwichen med varmrøget laks er for mig blevet en skarp konkurrent til den gode gamle pølse grillet med kærlighed på tæppet ved siden af.

Bryggens spisehusIslands Brygge 18

2300 København S

Page 29: Guide til din sommer i København

28

Skal I lave noget lidt anderledes i denne sommer? Man kan sagtens tage på vildmarkstur, sove i telt og fange fisk selvom man bor i København. Er der brug for at komme lidt væk fra byen og lar-men, er det nemt at pakke sin cykel eller tage en taske med i toget og

drage ud i den friske luft til kvidrende fuglesang og mad over bål.

Overnatning i det fri Naturstyrelsen råder over forskellige telt- og naturpladser i København og omegn, som man kan overnatte på.

Der findes forskellige overnatningssteder for eksempel på Amager og i Jægers-borg dyrehave. Man kan se alle overnatningspladserne på deres online kort kaldet ”Ud i Naturen”. De har også udgivet en bog med de forskellige naturpladser rundt omkring i Danmark, som man kan tage med sig på tur.

Tag med ud og fisk Der skal selvfølgelig også hjemmefanget mad på bordet, når man tager på out-doortur. Her er nogle af de steder hvor man frit kan kaste sin fiskestang i tæt på hovedstaden: Vestamager, Trekantsøen, Charlottenlund Fort, Fortgraven, Jægers-borg Dyrehave, Hjortedam og Furesøen.

Der findes steder og deres nøjagtige placering på Naturstyrelsenskort, ”Ud i natu-ren”.

Hvis man vil betale for et fiskekort kan man også fiske forskellige steder i Køben-havn, såsom: Nordhavn, Damhussøen, Vestvolden, Utterslev Mose eller Søen i Ryvangens Naturpark

Der er ingen undskyldning for ikke at være lidt ”outdoorsy” selvom man bor i Køben-havn! - husk snobrødet og det gode humør.

Med fiskestang, bål og telt i København

Page 30: Guide til din sommer i København

God sommer & held og lykke med jeres eventyr i København

- glæd jer, det er en skøn by!

Se mere om København på min blog Kobenhavnerliv.dk