Grobund nr 7 2014

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

07| 2014

Rug skal sås tidligt – og ha' plads 12

Mød fyrene i Jysk IT 16

Er du den leder, du gerne vil være? 6-9

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 07 · 2014

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Torben Worsøe

Næste Grobund: 13. februar 2015Oplag: 13.000 stk.Layout: Heidi T. HöngerTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

Bussemand og kontrollant – eller? 6-9Er du den leder, du gerne vil være?

Rug skal sås tidligt – og tyndt 12Soleklare konklusioner på forsøg

Mød fyrene i Jysk IT 16 Ungdommen er på vej frem!

Skrottede oliefyret 23 Store tilskud til energibesparelse

Læs Grobund – det betaler sig 24 Arvinger fik pæn sum penge ekstra

Foto:Jens Tønnesen

For bare et halvt år siden var Rusland de store muligheders land for det danske fødevare-erhverv. Og dengang pegede alle prognoser på et godt øko-nomisk år med gode priser på både mælk og kød. Men så ramlede det hele, da der gik storpolitik i uenighe-den mellem Rusland og Vesten om Ukraine.Den tirrede, russiske bjørn reagerede med et totalt stop for import af fødevarer fra EU, USA og Canada – som svar på Vestens sanktioner.Ingen kan være uenig i, at vi i EU måtte reagere over for Ruslands fremfærd på Krim og i Ukraine. Men det er ikke rimeligt, at vi ikke skal deles om regningen! Lige nu må en snæver personkreds i den dan-ske svineproduktion konsta-tere, at de lider tab, fordi en eksportindtægt på 4 mia. kr. i 2014 er forduftet.

grobund 3FORMANDEN

Foto:Jens Tønnesen

Det eneste rigtige at gøre nu, er at EU går ind og regulerer udbuddet af svinekød. Det er nødvendigt, at der tages kød ud af markedet ved at yde støtte til privat oplagring af svinekød.Vi hylder gerne de frie mar-kedskræfter, og vi ved, at tilværelsen som selvstæn-dig landmand er risikobe-tonet. Når vi producerer i et globalt marked, så kan det gå både op og ned. Den slags svingninger er vi parate til at håndtere. Men i tilfældet med de politisk be-sluttede sanktioner, er mar-kedet jo sat ud af spil! Derfor bliver tabet af indtægter alt for byrdefuldt for svineprodu-centerne, og der skal findes en løsning. De skal ikke fortsat være alene om at bære konsekvenserne. Mælkeproduktionen er også berørt af Ruslandskrisen,

men her er effekten knap så voldsom. Dog vejer alt tungt, når det rammer et nedadgå-ende marked.

Mens fødevarepriserne falder, fordi markedet er oversvøm-met af svinekød, kan danske – og europæiske – forbrugere endda nyde godt at det billige kød. Er det så ikke rimeligt, at vi i fælleskab i EU giver en hjælpende hånd til de landmænd, der lider tab? Jeg mener: Har man sagt A, må man også sige B…Når de sanktioner, vores

politikere har indført, bliver gengældt, må man være fæl-les om at bære smerten.På landbrugsskolerne lærer

vi om de frie mar-kedskræfter, og det er vilkår, alle unge landmænd skal kende og acceptere. I den kommende tid vil det vise sig, om lærebøgerne skal skrives om, så de unge landmænd

også skal lære, at hvis der op-står en politisk krise og han-delsembargoer, så skal man ikke vente nogen form for hjælp fra fællesskabet! Eller hvad siger politikerne? Landbrug & Fødevarer har skrevet direkte til statsmini-ster Helle Thorning-Schmidt og opfordret hende til at arbejde for, at EU finder mid-lerne til de landmænd, der er

trængt ud i krise på grund af de storpolitiske beslutninger. Lige nu er kassen til krise-ordninger tom, så der bliver kun penge til at tage svine-kød ud af markedet, hvis EU’s stats- og regeringschefer fin-der midlerne et andet sted.Men det er det eneste rigtige at gøre for at ride stormen af. Ved i en periode at oplagre kød får svinesektoren det nødvendige pusterum til at åbne nye markeder i Østen og i USA.

"Når de sanktioner, vores politikere har indført,

bliver gengældt, må man være fælles om at

bære smerten."

Af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

Et fælles ansvar

Per Vinther

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 [email protected]

Markvanding i syltekrukke

Ved et dialogmøde med Varde Kommune, har Sydvestjysk Landboforening kritiseret, at mange ansøgninger om for-nyelse af 15-årige markvan-dingstilladelser er havnet i en syltekrukke. For nemheds skyld vælger kommunen ofte blot at give en administrativ tidsbegrænset forlængelse, typisk på mellem 1 og 6 år. For landmænd, der står over for investering i nyt markvan-dingsanlæg, er det utrygt ikke at være sikret vandings-tilladelse i et længere tidsper-spektiv. På mødet blev det også drøftet med kommunen, at der allere-de for vækstsæsonen 2015 er nye muligheder for at lempe praksis, efter at Naturstyrel-sen har accepteret, at vandløb godt kan opretholde en god økologisk tilstand, selvom markvandingen påvirker et konkret vandløb med mere end 5-25% den dag på året, hvor vandføringen i vandløbet er allerlavest. Kommunerne kan nu basere deres afgørel-se på en konkret vurdering, og da vandføringen i vandløb i Vestjylland er meget stabil,

forventer Sydvestjysk Land-boforening, at kommunerne vil åbne op for yderligere markvanding. Det vil især få betydning for de arealer, hvor kommunerne i dag totalt har lukket for nye tilladelser. Har man flere markvands-boringer på en bedrift, blev det sidste år muligt at pulje tilladelserne, når vilkårene i forhold til eksempelvis vand-løb, natur, m.m. måtte være til stede.På dialogmødet opfordrede Sydvestjysk Landboforening til, at kommunen viser er-hvervet den håndsrækning, at den af egen drift inddra-ger denne mulighed, når en landmand skal have fornyet sin vandingstilladelse. Det bør ikke være nødvendigt, at hver enkelt ansøger skal henvende sig igen, for at forvaltningen tager muligheden for at pulje boringer med i sagsbehand-lingen.

Transportforbud i KlelundKlelund Dyrehave ved Hov-borg har søgt og fået Vejen Kommunes dispensation til hold af vildsvin. Fødevare-

styrelsen er imidlertid meget betænkelig og har derfor med-delt, at man ikke kan accepte-re dispensationen af hensyn til risikoen for den danske svi-neeksport – med mindre der indføres forbud mod transport af levende svin gennem dyre-haven. Dette er nu til høring. Det drejer sig om forbud mod transport på tre offentlige veje gennem dyreparken.

Jysk Landbrug er stærk mod-stander af dette transport-forbud. I landboforeningens høringssvar er det påpeget, at der ikke findes fortilfælde, og hvis et transportforbud indfø-res i Klelund, er der frygt for, at det vil danne præcedens, så transportforbud vil brede sig til andre dele af landet. Vil man fx kunne risikere forbud mod kvægtransporter, hvis der er offentlig vej gennem arealer, hvor der holdes bison- okser. Forbud mod husdyr-transporter vil derved kunne udvikle sig til en alvorlig hæmsko for landbruget.Grundsynspunktet i hø-ringssvaret er, at hvis nogen ønsker at have vildsvin – og der dermed er en smitterisiko over til svineproduktionen – så må det være ansøgeren, alt-

så Klelund, der pålægges de nødvendige restriktioner, for at det kan lade sig gøre. Det kan ikke være rigtigt, at det er det omgivende landbrugs- erhverv, der skal pålægges ulemper fx i form af et trans-portforbud. En mulig løsning kunne være, at Klelund nøjes med at udsætte vildsvin i en del af den 1.415 ha store dyre-have, som ikke gennemskæ-res af offentlige veje, påpeges det i høringssvaret.

Vejle Ådal

Vejle Kommune går meget forsigtigt til værks i arbejdet med at udvikle erhverv og natur i Vejle Ådal. Alt foregår nu i klar erkendelse af, at et tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervene, lodsejerne, de øvrige interessenter og kom-munen er en forudsætning. Derfor arbejder parterne nu på i fællesskab at formulere en erhvervs- og udviklingsstrate-gi for Vejle Ådal/Vejle Fjord.Hvis denne proces lykkes, er det hensigten at gå videre med at afdække perspekti-verne ved og muligheden for at etablere en nationalpark i området.

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4POLITISK ARBEJDE

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at

påvirke ny lovgivning, myndighedernes admi-

nistrationspraksis og erhvervets generelle

rammevilkår.

Jysk Landbrugs repræsen-tanter deltager i arbejdet un-der den præmis, at lodsejere ikke mod deres vilje indlem-mes i en nationalpark.

Hurtig ekspedition

Vejle Kommune har øvet sig i hurtigt og effektivt at kunne behandle en ansøgning om en stor udvidelse af en land-brugsbedrift. I øvelsen har en konkret landmand medvirket, og hans bedrift har været prøvekanin. Resultatet er en særlig model, som sikrer en smidig sagsbehandling og en klar plan, der nøje udstikker, hvordan samarbejdet mellem landmanden, kommunens sagsbehandlere og landman-dens miljørådgivere tilrette-lægges, så unødige forsinkel-ser undgås.Hurtig-ekspeditions-modellen er udviklet i erkendelse af, at landbruget som erhverv har stor betydning i Vejle Kom-mune.

Gensidig respekt i Vandråd

Vandrådet for Vadehavet evaluerede i september på et afsluttende møde den proces, rådets medlemmer i år har været igennem, mens arbejdet med at lave indsats-programmer for vandmiljø-et er foregået. Med Esbjerg Kommune som tovholder har repræsentanter for landbrug og grønne organisationer fundet frem til en priorite-ring af, hvordan de 82 mio. kr. til forbedring af vandmil-jøet skal bruges i oplandet til Vadehavet.Det er bemærkelsesværdigt, at alle parter i vandrådet konkluderer, at det har været en nyttig proces, præget af god dialog og respekt for hinandens synspunkter. Den uenighed, der ofte præger den landspolitiske debat, er blevet overvundet lokalt. Vandrådene er dermed et politisk eksperiment, som er lykkedes. I hvert fald er det et enigt Vandråd for Vadehavet, der indstiller, at indsatspla-

nerne så vidt muligt ikke ind-drager agerjord, men i stedet omfatter ekstensive græs- arealer, for på den måde at få mest miljø for pengene. Alle kommuner i området har tiltrådt rådets anbefalinger,

som nu er sendt til staten. Fra 2015-2021 vil der efter vandrådets prioriteringer blive anlagt okkerbassiner, plantet træer langs vandløb, udlagt gydegrus, lagt ny bund i vandløb osv.

grobund 5

Som art har bramgæs i Danmark i nyere tid haft en så markant fremgang, at fuglearten, der engang var truet, nu optræder i flokke på 10.000 fugle, og bestanden totalt set skønnes at være oppe over 700.000 fugle. Da bramgæs har været fredet siden 1972, og den samtidig nyder godt af de mange milde, danske vintre, stiger behovet for at holde fuglene på afstand af vintersædsmarkerne på Mandø. Kun i meget hårde vintre trækker bramgåsen sydpå, og derfor er det et stigende problem, at fuglene æder det grovfoder, landmændenes dyr skulle have haft. På et møde arrangeret af Sydvestjysk Landboforening for lodsejerne på øen og den lokale vildtforvaltning blev der i sidste måned lagt en strategi for det kommende år. Natur-styrelsen fortolker to paragraffer (§20 og §26) i bekendtgø-relsen nr. 735 af 14. juni 2013 om vildtskader sådan, at de begge giver mulighed for tilladelse til at skyde bramgæs.

§20Som lodsejer kan man søge om og få tilladelse til, i januar og februar måned, at skyde 30 bramgæs. Tilladelsen gælder i hele perioden, og er der behov for yderligere regulering,

efter at de 30 bramgæs er skudt, kan der på ny gives tilladelse til at skyde 30 bramgæs.

§26Uden for denne periode gælder det, at man kan søge og få tilladelse til at nedlægge 10 fugle. Tilladelsen gælder i en måned. Men straks man har skudt de tilladte 10 bramgæs, kan man søge om tilladelse til at skyde yderligere 10 osv.Paragraffer er det et vilkår for at få en reguleringstilladelse, at man har et udbyttetab, og at der samtidig med, at regule-ringen finder sted, benyttes skræmmeanordninger.Lodsejerne har kun i meget ringe omfang gjort brug af/haft kendskab til muligheden for regulering, og der er derfor enighed om at se, om hyppig forstyrrelse af bramgæssene kan få en effekt. Med bramgæs i så store antal som nu, er-kender alle, at man ikke kan skyde sig ud af problemet. Læs mere om mulighederne for regulering af skadevoldende vildt på http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/ra-adgivning-om-vildt/regulering-af-skadevoldende-vildt/

Bramgæs på Mandø

Succes for lokale kandidater

Tre medlemmer af Jysk Landbrugsrådgivnings brugergrup-per er i oktober valgt eller genvalgt til de øverste organer for henholdsvis økologi og deltid i Landbrug & Fødevarer.Erling Christensen er ny i bestyrelsen for Danske Deltids-landmænd, mens Rud Bruun og Esben Møller Xu er hen-holdsvis nyvalgt og genvalgt til Økologisektionens besty-relse.

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/raadgivning-om-vildt/regulering-af-skadevoldende-vildt/

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/raadgivning-om-vildt/regulering-af-skadevoldende-vildt/

Alt i personen Jeppe Bomann stritter faktisk imod, når det gælder principperne i LEAN.- Jeg har slet ikke behov for faste rammer! Indeni er jeg en gammel, sur bondemand, siger den 33-årige kvæg-landmand, mens selvironien driver ned af væggene.Men sandt er det nok, når Jeppe med selverkendelse fremstiller sig selv som utål-modig, egenrådig og bed-revidende. Egenskaber, der

har været til nytte i den fase, hvor han byggede sin mælke-produktion ved Videbæk op. Men samtidig karaktertræk, der godt kan være temmelig blokerende, når han nu sam-men med ægtefællen Lise er leder for otte ansatte. - Det var jo ret tydeligt, at jeg kom til at bruge alt for mange ressourcer på ledelse. Hverdagen var ustrukture-ret, og vi løb ind i problemer med rettidigheden, lyder det selvransagende.Uden at ville det var Jeppe ved at havne i en opslidende rolle som bussemand og kon-trollant…

TO TILLØBNu er der ikke sket det, at LEAN-systemet er faldet ned fra himlen og har løst alle Jeppe og Lises problemer.- LEAN er ikke det, der red-der dansk landbrug. Men der er nogen rigtig gode elemen-ter, siger han nu.To tilløb skulle der til, før Jeppe og Lise var rigtig godt i gang. Første forsøg fusede ud, men opgaverne på bedrif-ten blev dog til en vis grad skemalagt, og SOP-beskrivel-ser* blev indført.- Det var bare ikke nok. Det fik ikke medarbejderne til bare at tænkte selv, hvis jeg

var væk. Og det blev nemt ineffektivt, hvis fx to mand pludselig på samme tid ville bruge minilæsseren, forkla-rer Jeppe.Men hvorfor skulle det egent-lig være så indviklet, gruble-de han videre:- En masse af vores arbejds-opgaver er bare gentagelser dag for dag eller uge for uge. Vi ved præcis, hvad der skal gøres. Og så giver det me-ning at bruge LEAN.

FIND LØSNINGER!På et ugentligt tavlemøde hver mandag middag samles alle otte ansatte med Jeppe

grobund 6LEAN

Bussemand og kontrollant – eller?

*Standard Operating Procedure.


"En masse af vores arbejdsopgaver er bare gentagelser dag for dag eller

uge for uge. Vi ved præcis, hvad der skal gøres. Og så

giver det mening at bruge LEAN."

grobund 7

og Lise, der er formand i stalden. Mødeledelsen går på skift, og følger en fast form. Først fremhæves altid, hvad der er gået godt siden sidst, og hvem der fortjener ros. Det er her, der skabes over-blik, her sejre fejres og pro-blemer bliver vendt, til der er fundet en løsning.Bliver der fx ikke løbet kvier nok, går mødet ikke ud på at finde den skyldige. I stedet snakker man sig frem til, hvad der skal gøres, og hvem der gør hvad, så udviklingen kan rettes op.Helt bevidst undlader Jeppe ofte at deltage. Medarbejder-ne skal være selvkørende, for ansvaret er uddelegeret.

STØRRE ANSVAR TIL MEDARBEJDEREMange arbejdsopgaver er nu skemalagt. Men ikke alle!Det giver god mening at skif-te sand i sengebåsene hver tirsdag. Derimod dur sådan en regel ikke, når det gælder halm hos kalvene. - Hvis vi strøede hver tirsdag, ville det mange gange være unødvendigt. Her har Valen-tina i stedet fået at vide, at hun har ansvaret for, at det skal være i orden. Så kan hun for min skyld strø en lørdag, hvor hun har friweekend, hvis det passer hende bedst.På samme måde har Vitali ansvaret for, hvornår foder-stakken dækkes af.

ARMENE OPPE!Tavlemøderne bruges til at holde fokus på de mål, der er formuleret.- Valentina havde armene helt oppe, den dag hun opnåede en daglig tilvækst hos kalve-ne på 750 gram, og den dag vi kom under 100.000 i cel-letal her i foråret, så var der kage og øl til alle, beretter Jeppe.Arbejdet med LEAN fører hele tiden nye ideer med sig. Fx gik det op for Jeppe, at når man har otte ansatte, der arbejder i hold, så er det møgbesværligt at få alle holdt godt informeret. De mødes jo kun alle sammen én gang om ugen.

INTRANET PÅ FACEBOOK- Nu har vi lavet en facebook-gruppe. Det er vores intranet.

Her i søndags kunne jeg skri-ve til alle, at vi i en periode har pillet lågerne ned, så kæl-vekvierne og goldkøerne nu går i ét hold. Vi vil afprøve, om det er en logistisk fordel. Der kan være en risiko for, at det giver dødfødte kalve, så det skal vi have fokus på. Det læser alle på facebook. - Havde jeg ikke kunnet in-formere på den måde, så ville det have givet en masse tele-fonopkald til mig, når med-arbejderne mødte frem og så, at noget var lavet om. I stedet for er alle nu informeret, og de kan kommentere og stille spørgsmål – og alle ansatte kan følge med.

UDVIKLER SIG- Jeg synes jo egentlig det er en sindssyg svær øvelse, men

jeg kan se, at LEAN giver os en meget bedre virksomheds-kultur. Som ansat bliver du værdsat for det, du opnår, og jeg kan mærke, at alle har lyst til, at vi skal videreudvik-le vores arbejdsplads.Til vinter går Jeppe og Lise sammen med de ansatte i gang med det LEAN-værktøj, som har til formål at redu-cere spild på bedriften. En gennemgribende oprydning og nyorganisering er også på trapperne. Målet i bedste LE-AN-stil er, at der overalt kun skal være de værktøjer og remedier, der er brug for i det konkrete afsnit af bedriften.

Kursusdag om

kalve– en dag med støvlerne påTirsdag den 16. december kl. 9.30 - 16.00Vi mødes på staldgangen hos to af de deltagende besætninger, og ude hos kalvene vil vi gennemgå stedernes pasningsrutiner og tale om sygdomme. Vi vil gennemgå, hvad vi praktisk kan gøre for at sikre sunde og stærke kalve, der ikke kun overlever, men også vokser med 800-1000 gram om dagen.

I løbet af dagen vil der være en time sammen med dyrlæge Leif Nielsen, der vil holde oplæg om de største farer i kalvens liv, og hvor disse opstår.

Antal deltagere: Minimum 8 personer, max. 14 personerDeltagerpris: 1.500,- pr. person inkl. frokost og kaffe/theMødested: Kurset afholdes på to af de deltagendes besætninger Undervisere: Birgitte Kjemtrup Høyer, økologisk kvægrådgiver og dyrlæge Leif Nielsen fra Brædstrup Uldum Tørring DyrlægerTilmelding: Senest fredag den 5. december på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]ør: Jysk Kvæg og Jysk Økologi

Læs mere på www.jlbr.dk

Billund

Esbjerg

76 60 21 00

Nyt LEAN-kursusTirsdag den 20. januar kl. 9.00-15.00hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg,

Tilmeldingsfrist: Senest mandag den 12. januar på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected].

Pris: 1.995 kr. inkl. 1 times supervision af en LEAN-rådgiver på din bedrift.

Se mere i kalenderen på side 30.

mailto:[email protected]

- Vi er ikke sådan nogen, der skælder ud eller bliver sure, hvis en opgave ikke er blevet gjort. Vi var nok bare flinke og en lille smule konfliktsky som arbejdsgivere, forklarer

Cathrine. Men med fire an-satte, var der efterhånden for mange aftaler og deadlines, der ikke blev overholdt. Hun sagde derfor ja, da Jacob fore-slog, at hun tog på LEAN- kursus i Jysk Landbrugsråd-givning.Selv har Jacob altid bedst kunnet li' at gå og arbejde for sig selv, men han var klar over, at der efterhånden var

for meget, der sejlede. Der blev ikke fulgt op på aftaler. - I starten synes jeg LEAN var noget langhåret noget, men Cathrine fik en masse ud af det kursus, fortæller Jacob.Da hun samtidig tilbød at være tovholder, gik de i gang med hjælp fra Bo Kær Pedersen. Som certificeret LEAN-rådgiver i Jysk Land-brugsrådgivning stod han for

oplæring og tilrettelæggelse.Og Jacob blev hurtigt positivt overrasket.

IDEER SPRUDLER- Der var medarbejdere, som jeg havde opfattet som lidt uengagerede, og som bare lavede præcis, hvad de blev sat til. Nu havde de pludselig en masse gode ideer. Da de først blev involveret, så havde

Det er sjovere, når folk spiller medCathrine og Jakob driver en svineproduktion i Kjellerup ved Viborg. De har taget LEAN-ledelse til sig og opnået bedre produktionsresultater.


grobund 8LEAN

Cathrine og Jacob, øverst tv, har fire ansatte, to danskere og to rumænere.

grobund 9

de virkelig lyst til at tage an-svar. Det var utrolig positivt at opleve.Cathrine er også begejstret. Nu har de sat sig et ambitiøst mål om at nå op på 15,5 le-vendefødte grise pr. so. - Alle går ivrigt op i, hvor-dan vi når frem til det. Vi har nogen rigtig gode diskussio-ner, hvor alle byder ind med løsninger. Vi ser på tallene sammen og skiftes til at frem-lægge og skrive resultaterne op fra uge til uge, siger hun.Det er også rigtig rart, at man ikke skal gå og sige til folk, at ”husk nu det” og ”gør nu det”, siger hun tilfreds.- Jeg glæder mig mest over, at vi får fulgt op på de ting, vi har besluttet, og at vores resultater stiger støt, siger Jacob.Når alle tal på opfølgnings-tavlen over et fire ugers snit er grønne, har han lovet smørrebrød til alle.

Cathrine og Jacob Kristoffersen og Jeppe og Lise Bomann er to unge landmandspar, der på hver deres bedrift bruger LEAN i ledelsen. Med det rigtige værktøj i hånden har de nu involveret medarbejderne og er ved at indføre en kultur med systematisk opfølgning.

Er du interesseret i at vide mere om LEAN?

– så kontakt profilrådgiver Bo Kær Pedersen på tlf. 76 60 21 55 eller [email protected]

Påskøn dine medarbejdere med en personlig og faglig opgradering. Giv f.eks. celletallet, klov- og kalvesundheden i din besætning et boost i den rigtige retning.

Styrk dine medarbejdere

Undervisningen kan foregå på engelsk

Pris: Efter tidsforbrug. Modulerne er tiltænkt til to eller flere medarbejdere og kan tilpasses efterbehov.

Undervisere: Økologisk kvægrådgiver Birgitte K. Høyer og kvægrådgiver Susanne SeestedTilmelding: Senest 1. december på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]ør: Jysk Økologi og Jysk Kvæg

UNDERVISNING PÅ STALDGANGEN

Birgitte Kjemtrup HøyerØkologirådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Susanne SeestedKvægrådgiverTlf. 76 60 21 53 [email protected]

Læs mere på www.jlbr.dk. Er du interesseret eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Det ugentlige tavlemøde er livligt. Cathrine sørger for, at alle kommer til orde, så man i fællesskab finder de gode løsninger.


grobund 10INDTJENING

Den seneste noteringsan-befaling på 9,00 kr. pr. kg svinekød for det kommende år sætter indtjeningen i svi-neproduktionen under pres. En gennemsnitlig soprodu-cent mangler ca. 60 øre pr. kg svinekød i notering, førend 2015 giver et nulresultat før skat. Det tilsvarende tal for en slagtesvineproducent er ca. 30 øre pr. kg, førend re-sultatet før skat går i nul. For 2016 forventes der en forbed-ring af resultaterne, men den gennemsnitlige soproducent vil fortsat have udfordringer med indtjeningen i 2016, mens slagtesvineproducenten vil få et resultat tæt på nul. Svinenoteringen har igen-nem det seneste år været faldende og er nu under 10 kr. pr. kg svinekød. For det kommende år er budgetan-befalingen en gennemsnitlig notering på 9,00 kr. pr. kg svinekød.For to modelbedrifter er der her på siden opstillet bud-getter. Soproducenten er på 650 søer med salg af 20.000 stk. 30 kg grise, og 176 ha (50 ha forpagtet), mens den for slagtesvineproducenten er på 11.800 producerede slagtesvin med 225 ha (60 ha forpagtet). Modelbedrifterne svarer til gennemsnittet af de svinebedrifter, der er lavet detaljerede analyser på i Jysk Landbrugsrådgivning for 2013.Sobedriften lander på et resultat før skat på minus

534.000 kr. i 2015. Hertil kommer privatforbrug, gen- investeringer på ca. 60% af afskrivningerne samt afdrag på gælden. Likviditetsmæs-sigt vil der være et under-skud lidt over 900.000 kr. Modelbedriften med slag-tesvin viser et resultat før skat på minus 153.000 kr. i 2015. Heraf skal der ligeledes afholdes privatforbrug, gen- investeringer på ca. 60% af afskrivninger samt afdrag på gælden. Likviditetsmæssigt vil der her blive et underskud på cirka 550.000 kr. i 2015. Også i 2016 bliver der behov for træk på kassekredit-ten i begge bedrifter. Nul-punktsnoteringen for sopro-ducenten er ca. 40 øre pr. kg over budgetanbefalingen på 9,40 kr. pr. kg slagtesvin. Resultatprognosen for 2016 er præget af, at der er flere usikkerhedsfaktorer bl.a. i forhold til eksporten til Rus-land. Den bedste tredjedel af svine-producenterne vil fortsat tje-ne penge i 2015. Analyserne af 2013-resultaet viser, at der er en forskel på 2,5 mio. kr. i indtjening for en gennem-snitlig svineproducent i Jysk Landbrugsrådgivning. Over-føres det til 2015-budgettet, vil gennemsnittet af den bedste tredjedel af svinepro-ducenter opnå et resultat før skat på ca. 1 mio. kr., mens resultatet for den dårligste tredjedel bliver minus 1,5 mio. kr.

Svineproducenterne kommer til at mangle ca. 60 øre i notering i 2015 for at få et nulresultat

Hårdt brug for kassekredit i 2015 og 2016TEKST Driftsøkonomerne

Rasmus AndersenTlf. 76 60 23 75 og Jens BrandenborgTlf. 76 60 23 81

PROGNOSE FOR MODELBEDRIFT MED SVINSohold Slagtesvin

2015 2016 2015 2016

Antal årssøer 650 650 0 0

Antal smågrise produceret 20.000 20.000 0 0

Antal slagtesvin produceret 0 0 11.800 11.800

Notering 9,00 9,40 9,00 9,40

Kr. pr. 30 kg smågris* 332 345 332 345

Dækningsbidrag pr. årsso 2.323 2.572 0 0

Dækningsbidrag pr. smågris 36 41 0 0

Dækningsbidrag pr. slagtesvin 0 0 95 111

Antal ha 176 176 225 225

Dækningsbidrag pr. ha 5.767 5.767 5.653 5.653

RESULTAT Alle beløb i 1.000 kr.

DB søer 1.510 1.672 0 0

DB smågrise 720 820

DB slagtesvin 0 0 1.121 1.310

DB mark 1.015 1.015 1.272 1.272

Dækningsbidrag i alt 3.245 3.507 2.393 2.582

Kontante kapacitetsomkostninger -2.183 -2.204 -1.416 -1.430

Afskrivninger -912 -947 -751 -782

Afkoblet støtte 334 332 427 425

Finansieringsomkostninger -1.318 -1.355 -1.106 -1.123

Private indtægter 300 300 300 300

Resultat før regulering og skat** -534 -367 -153 -28

LIKVIDITET Alle beløb i 1.000 kr.

Afskrivninger tilbageført 912 947 751 782

Privat udtræk -300 -303 -300 -303

Investeringer -525 -525 -475 -475

Afdrag på gæld -462 -484 -378 -396

Likviditetssaldo*** -909 -732 -555 -420

* I beregningen af dækningsbidraget er der indregnet, at der opnås 10 kr. i tillæg pr. smågris ved salg samt der betales 10 kr. i tillæg ved køb.

** Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats.

*** En negativ likviditetssaldo betyder, at der er behov for at trække på kasse-kreditten.

grobund 11

Med udsigt til en lav mælke-pris må den gennemsnitlige mælkeproducent indstille sig på et underskud i 2015 på omkring 2.000 kr. pr. ko. Når mælkeprisen retter sig, vil der igen blive balance i øko-nomien i den gennemsnitlige mælkeproduktionsbedrift. Den bedste tredjedel vil også kunne tjene penge i 2015, mens det bliver hårde tider for den dårligste tredjedel. Fremtidens nøglefaktor bli-ver en god likviditet.Mælkeprisen er faldet adskil-lige gange siden toppunktet i maj 2014, og der er udsigt til yderligere prisfald i den nær-meste fremtid. Budgetanbe- falingen til mælkeprisen i 2015 er 2,53 kr. pr. kg stan-dardmælk. Det svarer til 2,51 kr. pr. kg EKM for stor race. For at se, hvad dette vil be-tyde for den gennemsnitlige mælkeproduktionsbedrift, er der opstillet et budget for en modelbedrift. Modelbedrif-ten har 200 årskøer og 180 ha (heraf 40 ha forpagtet) og svarer dermed til gennem-snittet af de ca. 250 mælke-produktionsejendomme, som der er lavet detaljerede analy-ser på i Jysk Landbrugsråd-givning for 2013.Som det ses i tabellen, vil mo-delbedriften få et resultat på minus 111.000 kr. i 2015, og her er hverken egen arbejds-indsats eller egenkapital af-lønnet. Dertil kommer privat

udtræk, beskedne geninve-steringer og afdrag på gæld. Likviditetsmæssigt bliver der således et underskud på tæt ved 400.000 kr. i 2015. I 2016 forventes mælkeprisen at rette sig igen, og her vil der lige netop blive balance på modelbedriften.Modelbedriften er konstru-eret som en gennemsnitsbe-drift. Analyserne af 2013-re-sultaterne viste, at der var ca. 2 mio. kr. i forskel mellem bedste og dårligste tredjedel. Gennemsnittet af dårligste tredjedel må derfor forventes at komme ned i nærheden af minus 1,5 mio. kr., hvori-mod gennemsnittet af bedste tredjedel vil få ca. ½ mio. kr. i overskud.I modelbedriften er 40% af gælden afdragsfri. I takt med, at afdragsfriheden ophører, vil afdragsbyrden stige med næsten ½ mio. kr. om året. Lige nu er det vanskeligt at få (gen)belånt afdragene, så mange må imødese en situ-ation, hvor indtjeningen er stor nok til at dække privat udtræk og personlig skat, men ikke rækker til de store afdragsforpligtelser. En god likviditet er/bliver i endnu højere grad en nøglefaktor for fremtidens mælkeprodu-center.

Mælkeproducenterne kommer til at mangle 2.000 kr. pr. ko i 2015

Hårdt brug for kassekredit i 2015 og 2016

PROGNOSE FOR MODELBEDRIFT MED MÆLK2015 2016

Antal årskøer 200 200

Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,51 2,76

Kg EKM leveret pr. årsko 9.500 9.600

Dækningsbidrag pr. årsko 11.678 14.264

Antal ha 180 180

Dækningsbidrag pr. ha 5.672 5.672

RESULTAT Alle beløb i 1.000 kr.

DB køer 2.336 2.853

DB mark 1.021 1.021

Dækningsbidrag i alt 3.357 3.874

Kontante kapacitetsomkostninger -2.401 -2.425

Afskrivninger -777 -803

Afkoblet støtte 562 555

Finansieringsomkostninger -1.152 -1.157

Private indtægter 300 300

Resultat før regulering og skat* -111 344

LIKVIDITET Alle beløb i 1.000 kr.

Afskrivninger tilbageført 777 803

Privat udtræk -300 -303

Personlig skat 0 -98

Investeringer -400 -400

Bundet på ejerbeviser -85 -85

Afdrag på gæld -277 -286

Likviditetssaldo** -397 -24

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats.

** En negativ likviditetssaldo betyder, at der er behov for at trække på kassekreditten.

Tirsdag den 20. januar kl. 9.00 - 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Klik for yderligere info

Skab en arbejdsplads i VERDENSKLASSEWorkshop i LEAN-ledelse og tavlemøder

grobund 12ETABLERING OG GØDNING

Vi har i 2014 haft en ræk-ke rugforsøg i en JB3-mark nord for Gørding, som mange glædeligvis har besøgt til rugdagen i foråret og senere til sortsdemonstrationen i juni. Forsøgene er blevet vur-deret og diskuteret, men her præsenteres resultatet af to af de mest markante forsøg.

ETABLERING AF RUGVi har i år såvel som sidste år haft et forsøg med forskellige såtidspunkter og udsæds-mængder i hybridrug. Resul-tatet taler for sig selv: Der er størst udbytte og bedst økonomi ved at så tidligt med lav udsædsmængde. Når rugen sås tidligt, er det en fordel at bruge en min-

dre udsædsmængde, da der spares udgifter til udsæd, og rugen yder bedst, hvis der er god plads mellem planterne. Man skal faktisk så langt ned i udsædsmængde, at marken ser bekymrende åben ud set med "traditionelle briller". Det er passende med ca. 100 planter pr. m2, som får plads og tid til at udvikle mange sideskud. Læg mærke til på figur 1 at det faktisk er bedre at så den 29. september med 1 unit fremfor den 30. august med 2,5 unit. Dog er forskel-len ikke statistisk sikker, men besparelsen i udsæd er under alle omstændigheder reel. Vær dog opmærksom på at mange såmaskiner har svært ved at fordele meget små udsædsmængder jævnt i marken. Selv om der som udgangs-punkt er bedst økonomi ved at så tidligt med en lav udsædsmængde, så vil der alt andet lige være større ukrudtstryk med tilsvarende større udgifter til ukrudts-bekæmpelse. Dertil kan der

være større udgift til mangan og større risiko for sygdom-me og skadedyr. Disse ting skal tages med i overvejel-serne, når strategien lægges. Forsøgene viser dog også, at der er en stor fleksibilitet, når det kommer til etablering af rug, og du kan tilpasse så-tidspunktet efter vejrforhold, sædskifte og perioder med spidsbelastning.

GØDSKNINGSSTRATEGI For tredje år i træk har vi haft et forsøg med forskel-lige gødskningsstrategier i hybridrug. Forsøgsplan og resultater af dette års forsøg fremgår af tabel 2 og figur 2. Den overordnede konklusion er, at rugen i år betaler for at få tildelt gødning svarende til normen eller derover. Der er bedst økonomi i at tildele al

Rug skal sås tidligt – og ha' plads

TEKST Marie UthPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Tabel 1. Plan og resultat af forsøget med etablering af hybridrug. Net-toudbyttet er indtjening ved en kornpris på 110 kr. pr. hkg fratrukket udgift til såsæd på 440 kr. pr. unit. LSD-værdien for udbytte er 5,0 hkg (den statistisk sikre forskel).

Led Sådato Udsæd (unit/ha)

Udbytte (hkg/ha)

Nettoudb. (kr./ha)

a1 30. august 1 95 10010

a2 30. august 1,75 97,6 9966

a3 30. august 2,5 90,6 8866

b1 29. september 1 91,9 9669

b2 29. september 1,75 89,7 9097

b3 29. september 2,5 88,0 8580

c1 21. oktober 1 72,6 7546

c2 21. oktober 1,75 78,1 7821

c3 21. oktober 2,5 76,9 7359

d1 23. november 1 67,4 6974

d2 23. november 1,75 71,4 7084

d3 23. november 2,5 70,8 6688

Parceller med rug sået på forskellige tidspunkter. Som det kan anes på billedet, er der brugt meget lave udsædsmængder i nogle af parcellerne.

grobund 13

kvælstoffet i foråret fremfor at tildele en del af kvælstoffet om efteråret. Led 1 har intet kvælstof fået, og udbyttet her var 34,1 hkg. Merudbyttet er 24 hkg ved tildeling af 110 kg N, svaren-de til 75% af N-normen. Led 2 og 3 har begge fået 110 kg N tildelt i foråret. Led 3 har desuden fået 36 kg i efteråret (i alt 146 kg N). Det har givet et merudbytte på 24 hkg. Dvs. at der er markant merudbytte for at tildele ekstra N i efteråret. I foråret kunne vi også se, at der var tidlig gang i væksten i rugen, og det så ud til, at rugen kunne udnytte N tildelt i ef-teråret. Hvis alle 146 kg N tildeles i foråret (led 5), er der dog et yderligere merudbytte på

6,1 hkg. Det er meget inte-ressant at se, at selv i et år med voldsom, kraftig vækst i efteråret og igen i det tidlige forår, hvor det er nærliggen-de at tro, at rugen mangler kvælstof, viser det sig, at der er bedst økonomi i at gemme al kvælstoffet til foråret frem for at tildele en del af det i ef-teråret (+ 800 kr. jf. tabel 2). Der er ikke signifikant for-

skel på udbyttet i led 4, 5, 6 og 7, men tendensen er dog, at udbyttet stiger ved stigen-de mængder N. Det ser ud til, at nettoindtjeningen er størst ved den høje mængde kvæl-stof på trods af en relativt lav kornpris. Nettoindtjeningen er beregnet som bruttoudbyt-te, hvor det udelukkende er

udgiften til gødskning, der er fratrukket (se tabel 2). Forud-sætningerne er følgende:• Kornpris: 110 kr. pr. hkg• Kvælstof: 8,5 kr. pr. kg• Kali: 6,0 kr. pr. kg• Spredning af handelsgød-

ning: 140 kr. pr. kørsel.

Tabel 2. Plan og resultat af forsøget med gødskningsstrategi i rug. I den højre kolonne er udbyttet beregnet i kroner, hvor udgiften til tildelt N og K samt kørsler, er fratrukket. LSD-værdien er 5,9

(den statistisk sikre forskel).

Figur 2. Udbytte af rug ved forskellige gødningsstrategier. Der er tildelt forskellige mængder kvælstof, og i det ene led er der også tildelt ekstra kali. Gødningen er tildelt hhv. 10. oktober, 18. marts og 9. april. Forskellen mellem strategierne skal være 5,9 hkg for, at det er statistisk sikkert.

Figur 1. Sammenhængen mellem etablering og nettoudbyttet i kr. pr. ha. Netto-udbyttet er beregnet ud fra en kornpris på 110 kr. og en omkostning til udsæd på 440 kr. pr. unit.

Figur 1 Sammenhængen mellem etablering og nettoudbyttet i kr. pr. ha. Nettoudbyttet er beregnet ud fra en kornpris på 110 kr. og en omkostning til udsæd på 440 kr. pr. unit.

Gødskningsstrategi For tredje år i træk har vi haft et forsøg med forskellige gødskningsstrategier i hybridrug. Forsøgsplan og resultater af dette års forsøg fremgår af tabel 2 og figur 2. Den overordnede konklusion er, at rugen i år betaler for at få tildelt gødning svarende til normen eller derover. Der er bedst økonomi i at tildele al kvælstoffet i foråret, fremfor at tildele en del af kvælstoffet om efteråret.

Led 1 har intet kvælstof fået, og udbyttet her var 34,1 hkg. Merudbyttet er 24 hkg ved tildeling af 110 kg N, svarende til 75% af N-normen. Led 2 og 3 har begge fået 110 kg N tildelt i foråret. Led 3 har desuden fået 36 kg i efteråret (i alt 146 kg N). Det har givet et merudbytte på 24 hkg. Dvs. at der er markant merudbytte for at tildele ekstra N i efteråret. I foråret kunne vi også se, at der var tidlig gang i væksten i rugen, og det så ud til, at rugen kunne udnytte N tildelt i efteråret. Hvis alle 146 kg N tildeles i foråret (led 5), er der dog et yderligere merudbytte på 6,1 hkg. Det er meget interessant at se, at selv i et år med voldsom, kraftig vækst i efteråret og igen i det tidlige forår, hvor det er nærliggende at tro at rugen mangler kvælstof, viser det sig, at der er bedst økonomi i at gemme al kvælstoffet til foråret, frem for at tildele en del af det i efteråret (+ 800 kr. jf. tabel 2).

Der er ikke signifikant forskel på udbyttet i led 4, 5, 6 og 7, men tendensen er dog, at udbyttet stiger ved stigende mængder N. Det ser ud til, at nettoindtjeningen er størst ved den høje mængde kvælstof på trods af en relativt lav kornpris. Nettoindtjeningen er beregnet som bruttoudbytte, hvor det udelukkende er udgiften til gødskning, der er fratrukket (se tabel 2). Forudsætningerne er følgende:

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

30. aug.1,00unit

30. aug.1,75unit

30. aug.2,50unit

29. sep.1,00unit

29. sep.1,75unit

29. sep.2,50unit

21. okt.1,00unit

21. okt.1,75unit

21. okt.2,50unit

23. nov.1,00unit

23. nov.1,75unit

23. nov.2,50unit

Net

toud

bytt

e (k

r./ha

)

Nettoudbytte (kr./ha)

Kornpris: 110 kr. pr. hkg Kvælstof: 8,5 kr. pr. kg Kali: 6,0 kr. pr. kg Spredning af handelsgødning: 140 kr. pr. kørsel.

Tabel 2 Plan og resultat af forsøget med gødskningsstrategi i rug. I den højre kolonne er udbyttet beregnet i kroner, hvor udgiften til tildelt N og K samt kørsler, er fratrukket. LSD-værdien er 5,9 (den statistisk sikre forskel).

Led N- og K-tildeling

Gødskningsstrategi i detaljer Udbytte (hkg/ha)

Netto udb. – kun gødningsomk. (kr.)

1 0 N 0 N 34,1 3749 2 110 N 54 N 18. marts - 56 N 9. april 58,10 5176 3 146 N 36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 56 N 9. april 82,10 7370 4 146 N + 50 K 54 N 18. marts - 92 N 9. april - 50 K 10. okt. 86,70 7576 5 146 N 54 N 18. marts - 92 N 9. april 88,20 8181 6 182 N 36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 92 N 9. april 91,10 8054 7 182 N 54 N 18. marts - 128 N 9. april 92,50 8348

Figur 2 (Kan til nød udelades) Udbytte af rug ved forskellige gødningsstrategier. Der er tildelt forskellige mængder kvælstof, og i det ene led er der også tildelt ekstra kali. Gødningen er tildelt hhv. 10. oktober, 18. marts og 9. april. Forskellen mellem strategierne skal være 5,9 hkg for, at det er statistisk sikkert.

34,1

58,10

82,10 86,70 88,20 91,10 92,50

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

0 N 110 N(marts, april)

146 N(oktober,

marts, april)

146 N + 50 K(oktober,

marts, april)

146 N(marts, april)

182 N(oktober,

marts, april)

182 N(marts, april)

Udb

ytte

i hk

g/ha

Tildelt N og K, samt tidspunkter

Gødningstildeling i rug

Led N- og K-tildeling Gødskningsstrategi i detaljer Udbytte(hkg/ha)

Nettoudb. – kun gødningsomk. (kr.)

1 0 N 0 N 34,1 3749

2 110 N 54 N 18. marts - 56 N 9. april 58,10 5176

3 146 N 36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 56 N 9. april 82,10 7370

4 146 N + 50 K 54 N 18. marts - 92 N 9. april - 50 K 10. okt. 86,70 7576

5 146 N 54 N 18. marts - 92 N 9. april 88,20 8181

6 182 N 36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 92 N 9. april 91,10 8054

7 182 N 54 N 18. marts - 128 N 9. april 92,50 8348

Kom til plantefaglig aften

i december– se kalenderen side 30

KARTOFLER

Andels-Kartoffelmelsfabrik-ken Midtjylland (AKM) har i 2014 via Jysk Landbrugsråd-givning og Heden & Fjorden

tilbudt sine ca. 320 avlere gratis rådgivning i marken. Formålet med rådgivnings-tilbuddet er at øge udbyttet med 5% pr. år over en 5-årig periode på det eksisterende kartoffelareal.

AMBITIØST!Målet er ambitiøst, men viser at AKM vil påvirke sine avlere til at udnytte det eksisteren-de potentiale og optimere produktionen – såvel hos av-lerne som på fabrikken. AKM producerer ca. 48.000 tons

stivelse af ca. 210.000 tons kartofler. Afsætningen og prisen på stivelse har været rigtig god de seneste år, og også i den nærmeste fremtid ser både pris og afsætning lovende ud. 100 avlere tog i år imod råd-givningstilbuddet, hvoraf 56 avlere har deltaget hos Jysk Landbrugsrådgivning. Avlerne har modtaget et antal besøg afhængigt af deres leveringsmængde. Nye avlere får tilbudt dobbelt timeantal det første år.

POTENTIALE HOS ALLETuren rundt i markerne i sæsonen har vist, at der er et potentiale til stede for stort set alle avlere. Der er ingen tvivl om, at hyppige besøg i marken giver avlerne klarhed over den aktuelle væksttil-stand og dermed fokus på at forebygge problemer og præge væksten i en positiv retning.Året bød på en tidlig vækst-start efter en mild vinter med et varmt og solrigt vejr, hvil-ket som oftest giver en god avl. Prøveopgravningerne forudså da også høje udbyt-ter, som lå 1 til 2 ugers vækst over gennemsnittet. Men selvom vejret og udbyt-teprognoser var gode, har cikadeangreb, bladplet og gødningssituationen taget toppen af udbyttet man-ge steder. For hvis avlerne ”bare” gør ligesom sidste år i stedet for at følge væksten, varslinger og anbefalinger, kan udbyttet blive reduceret betydeligt.

Fokus på rettidighed, viljen til at ændre på tingene un-dervejs og en målsætning om at øge stivelsesudbyttet er faktisk nogle af de vigtigste områder for at opnå succes i stivelsesavlen. Og her er der rigtig gode indtjeningsmu-ligheder i forhold til andre afgrøder.En avler sagde forleden: ”Jeg ved ikke, om det er mig, der har taget mig sammen, eller det er dig, der har provokeret mig – men kartoffelavlen er gået rigtig godt i år”. For den pågældende avler siger det ikke så lidt!!!Ordningen fortsætter i 2015. Kontakt AKM for at blive til-meldt besøgsrunden.

Firmabetalt rådgivning

TEKST Jesper KjeldeProduktionsrådgiver MarkTlf. 76 60 21 [email protected]

Virksomheds-sekretær – din hjælp i en travl hverdag

Lad de administrative opgaver ligge på dit skrivebord – vi kommer ud og klarer dem for dig.

Vi rykker ud Virksomhedssekretæren kommer hjem til dig og løser en række administrative opgaver i din virksomhed. Derved får du frigivet tid, som du for eksempel kan bruge på at deltage mere aktivt ude i virksomheden, være leder for dine medarbejdere eller få mere tid til familien.

[email protected] · www.jlbr.dk

Billund

Esbjerg

76 60 21 00

Vigtige datoer15. novemberForbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og handelsgødning frem til 1. februar.

1. februarFra denne dato må der ske jordbearbejdning på alle jordtyper. Dog gælder særlige regler for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha samt visse arealer, der skråner mere end 12 grader. Gylle må udbringes til alle af-grøder. Bemærk særlige regler for over 1,7 DE pr. ha.

Ansøgning om enkeltbetaling starter.

5. februarJysk Plantedag 2015. Se kalenderen.

grobund 14

grobund 15REGELREPETITION

Landbrugscenter Vestjylland

Vestergade 46800 Vardetlf. 74 37 42 90

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Søndergade 18-208700 Horsenstlf. 74 37 76 00

Hærvejen 416230 Rødekrotlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.Læs mere på sydbank.dk/landbrug

Flere kommuner har valgt, at kontrol med placering og overdækning af markstakke med dybstrøelse skal være et tilsynstema i 2015. Der er derfor god grund til at genopfriske reglerne. Kommunernes kontrol sker i forhold til husdyrgød-ningsbekendtgørelsen. Fra og med 2015 overgår den fysiske del af krydsover-ensstemmelseskontrollen til NaturErhvervsstyrel-sen. Kommunernes kontrol handler altså ikke længere om krydsoverensstemmelse, heller ikke på markstakke.

MARKSTAKKE SKAL VÆRE KOMPOSTLIGNENDEFor at dybstrøelse må læg-ges i markstakke, skal den være kompostlignende. Det anses for opnået ved en tørstofprocent på mindst 30, og at dybstrøelsen har ligget i stald eller lager gen-nemsnitligt 3-4 mdr. Hvis disse krav ikke overholdes, skal dybstrøelse oplagres på møddingsplads med opsamling af væske/overfla-devand.Afvigelser:• Halmmåtter under kalve-

og svinehytter anses for at være kompostlignende.

• Dybstrøelse fra fjerkræ anses for kompostlignen-de efter 1-2 mdr.

• Dybstrøelse fra svin uden separat gødningsareal skal udlægges på et lag halm, fx et stempelslag fra bigballe.

OVERDÆKNINGStakke med husdyrgødning med en tørstofprocent med 12 eller mere skal overdæk-kes med vandtæt materiale umiddelbart efter udlæg-ning. Dog kan en gødnings-stak ligge i marken i op til en uge uden overdækning, hvis det er en midlertidig placering.Kun møddinger med daglig tilførsel af husdyrgødning, som fx fra et staldsystem med fast gødning og ajle er undtaget fra kravet om over-dækning.

Et lager af fast husdyr-gødning skal overdækkes, uanset om det er placeret udendørs eller indendørs.

TO MYNDIGHEDERKravene til markstakke af dybstrøelse har eksisteret i mange år. I fremtiden har to myndigheder tilsynsop-gaven med overholdelse af reglerne. Vi må håbe, at de ved fremtidige tilsyn ople-ver, at man har godt kend-skab til reglerne.

Markstakke er mål for tilsyn i 2015

TEKST Peder Chr. ThomsenMiljørådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Placering af markstakkeEn markstak med dybstrøelse må kun ligge på et sted i op til 12 mdr. Derefter skal der gå 5 år, inden der igen placeres dybstrøel-se på samme sted. En markstak skal altid placeres, så der ikke er risiko for forurening af grundvand og overfladevand.

Der er desuden en række afstandskrav, som skal overholdes:Enkelt vandindvindingsanlæg: ....................................................25 mFælles vandindvindingsanlæg: ....................................................50 mVandløb, dræn og søer: .................................................................15 mOffentlig vej og privat fællesvej: .................................................15 mLevnedsmiddelvirksomhed: .........................................................25 mNaboskel: ..........................................................................................30 m

Der skal hvert år laves registrering af markstakkenes place-ring samt hvilken periode, markstakken har været placeret det pågældende sted.

Lydbilledet er en summen af dæmpet snak fra mange tele-fonsamtaler. Bløde tast på ta-staturer. Telefoner, der ringer. Ubesvarede opkald fra kunder registreres på en monitor på væggen, og der er sport i at få ringet hurtigt tilbage. Jysk IT har med sine nu 17 an-satte sprængt de rammer, der var skabt til den store afdeling

ved indflytningen i Billund for fem år siden. Efter en ombyg-ning har Jysk IT derfor nu fået en halv gang mere plads. Det stopper sikkert ikke her. Peter Tomsen har drevet forretnin-gen fremad, lige siden han begyndte at arbejde med IT i 1985. Landmænd er stadig den vig-tigste kundegruppe, men Jysk IT er også markedsledende i IT til dyrlægebranchen. Kunder findes overalt, og omsætnin-gen i virksomheden tegner en flot, opadgående kurve.

- Vi kommer rundt til kunder i hele landet. Vi har selvfølgelig flest kunder i vores nærområ-de, men jeg kunne godt ønske mig, at flere gav os chancen for at vise, hvad vi kan, og hvilken service man som kunde får hos os. Du får det ikke billigere eller bedre andre steder, lover han.

PHILLIP TÆNKER I BRUGERVENLIGHEDHvis du bruger summax, kan du takke Phillip Rechnagel Andersen for den store bruger-

venlighed, der er knyttet til scanning af papirer til e-arki-vet. Phillip har været med til at forme opsætningen, så man nu med to klik kan scanne og anbringe fakturaer i arkivet – helt uden at skulle flytte fra mappe til mappe.Han er også stolt af en anden vaks facilitet: Man kan smide en hel bunke på måske 20 sider i scanneren, og det er helt ligegyldigt, hvordan man vender eller drejer det enkelte ark. Scanneren læser det, og vender selv ”arket”, hvis der er


grobund 16VOKSEVÆRK

Mød fyrene i Jysk IT

Med 14 unge ansatte har Gammelnok og Tomsen travlt med at opdrage en ny generation i at yde kunderne kvalitet og omsorg.

Jesper Kiib Nielsen har pakket bilen og er på vej ud for at sætte trådløst netværk op på en stor bedrift.

Jesper Holst reparerer pc'en, mens kunden venter.

Martin Kristensen opdrager de unge – 14 kolleger er under 30 år.

grobund 17

brug for det og tilpasser hver side, så den er mest læsevenlig.”Det er så smukt”, siger han ømt.Hans andet speciale drejer sig om mail og exchange. På større bedrifter med flere ansatte er det en stor hjælp, hvis ejeren og alle ansatte kan dele kalender og derved have overblik over opgavefordeling og arbejdsplan. Phillips opgave består i at etablere netforbin-delse, så pc, mobil eller iPad kobles på. - Du skal aldrig tænke på back

up. Selv hvis pc’en bryder ned, eller mobilen bliver ødelagt, så findes mails og aftaler på Exchange-serveren. Der følger altid support og service med. Og man kan altid få fat i os.

MORTEN FJERNER PROBLEMETMorten Rune Rasmussen er en af de unge medarbejdere, der yder support via telefon.- Hvis supportsamtalen viser, at kundens problem ligger hos TDC eller et andet eksternt sted, så er det mig, der tager

kontakt på kundens vegne. Vi er opdraget til at yde en ekstra service, og vi giver ikke slip på kunden, før hans IT-problem er fjernet. - Kunderne skal opleve, at vi er large, og de er tit meget tak-nemmelige, siger han.Der skal tit tænkes hurtigt. Hvis problemet ikke kan løses nu og her, så er vi gode til at fikse noget midlertidigt, så kunden kan komme videre.

MARTIN ER KASSEMESTERMartin Kristensen er Jysk ITs

indkøbs- og kassemester. Han holder styr på varelageret, sælger, tager på kundebesøg og udfører support. - De unge kalder mig ”Gammel-nok”, griner Martin. Nu har jeg en opdragende rolle, mens jeg får kørt den nye generation i stilling. Når man, som jeg, har været med, siden der kun var Tomsen og mig i Jysk IT, så er det en stor tilfredsstillelse, at vi nu er 17, og at de 14 er mellem 18 og 30 år.

Mød fyrene i Jysk IT

Med 14 unge ansatte har Gammelnok og Tomsen travlt med at opdrage en ny generation i at yde kunderne kvalitet og omsorg.

"Der følger altid support og service med. Og man kan altid få fat i os."

”Kunderne skal have kvalitet og omsorg”, tordner Peter Tomsen.

Vi gi'r ikke slip på kunden, før hans IT-problem er fjer-net, lover Morten Rasmussen.

grobund 18

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem af:

Allan Elsted HansenEjendomsmægler MDE, Cand. Agro

[email protected] - Tlf.: 76602134

Allan DichowEjendomsmægler MDE, Valuar


Holger BjørnskovLandbrugsspecialist


Kv�gg�rd �ed �� ha ved �arde

K��d� A��d�e� �� a�de

�er�ed udb�des landbrugsejendom med 64 ha til salg. �orden erbeliggende i tre st�rre arealer og der er i 2014 s�gt E�-st�tte til60,�3 ha. Driftsb�gningerne best�r af oprindelige b�gninger fra1�30 med tilb�gninger. End�idere er der maskinhus, foderladesamt l�sdriftsstald med �� sengeb�se til ammek�er. �ænt og �el-holdt stuehus med et boligareal p� 254 m�. Sa��. ��

K��a��: La�d��G��e� ��John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: [email protected]

K��a��: �.��.��

M��d�e ma��a�� medf�l�e�

�e��a�: ��

E�e��m��e: �

D��ee��ede�: ��

�nik� nat�rskøn �eliggenhed og god jagt

��d�la�d�� U�� K��e�e� �� G��d��ed

�mukt beliggende ejendom med mange muligheder for jagt, na-turpleje og anden an�endelse. �ra terrassen og ha�en er udsigt tils� med rigt d�reli� med bl.a. r�d�r, ænder m�. �tuehuset fra 1�5�er p� 210 m�. Driftsb�gningerne best�r bl.a. af 2 staldb�gninger p�henholds�is 2�6 m� og 307 m�. Maskinhus p� �7 m� samt maskin-hus p� 2�4 m� opf�rt som rundbuehal. Sa��. ��

K��a��: La�d��G��e� ��SK A�SJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø


K��a��: �.��.��

Ud�e�al�� .��

B��.��.: ��.��.��

�e��a�: ��

E�e��m��e: G

Kviehotel eller hesteejendo�

��d�la�d�� e� �� E��e��

4-længet ejendom med udsigt o�er landskabet, �elanlagt ha�e be-liggende ca. 2 km fra �uldager. �tuehus i 2 plan opf�rt i 1�2� og l�-bende reno�eret. Driftsb�gningerne best�r bl.a. af stald medkæl�ningsafdeling, kal�estald, k�iestald med d�bstr�elsesafsnit.�ostald med 126 sengeb�se. �t�rrelsen p� det medf�lgende arealkan forhandles. Sa��. ��



K��a��: �.��.��

Ud�e�al�� .��

B��.��.: ��.��.��

�e��a�: ��


D��ee��ede�: ��

Dalhøj � velholdt ejendo� �ed god jagt

��e�e�d�m� �am��e�e� �� Å��e

Velholdt hobb�ejendom i pæn stand og med smuk, h�j beliggen-hed og fin udsigt. �tuehuset er opf�rt i 1�30 og har et boligareal p�21� m�. Driftsb�gningerne er �n b�gning med garage, stald og la-de. �do�er ca. 5 ha agerjord er der ca. 2 ha med energipil og ca.2,4 ha natur�grund. �er er god jagt og en dejlig natur - absolut etbes�g �ærd� Sa��. ��



K��a��: �.��.��

Ud�e�al�� .��

B��.��.: �.��.��

�e��a�: ��


�K�lling�jergh�s� ved �lgod

Pla��ea�l�e�e�d�m� �am��e� �� l��d

�lantea�lsejendom med 26,1� ha, h�oraf de 24,16 ha er st�tte-be-rettiget E� areal. �orden er godt arronderet �ed b�gningerne. �oli-de udb�gninger, der bl.a. best�r af en ungd�rstald og maskinhus�foderlade fra 1�7� med et samlet areal p� ��3 m�. ��llebeholderep� 320 m� og 1.060 m�. �tuehuset er opf�rt i 1�3� og boligarealetudg�r 10� m� jf. ��. Sa��. ��



K��a��: �.��.��

Ud�e�al�� .��

B��.��.: ��.��.��

�e��a�: ��


Bill�nd �idecenter

Pla��ea�l�e�e�d�m� S��ld��e��e� �� a��e

Ejendom i fredf�ldte og naturk�nne omgi�elser mellem �illundog Vorbasse. �lot, �elindrettet stuehus fra 1��0 med et samlet bo-ligareal p� 20� m�. �db�gningerne best�r af stor l�s ridehal medspejl �20 � 60 m. ridebane� fra 1�� p� 1.43� m�, op�armet r�tter-stue med thek�kken og so�esektion, op�armningshal, stalde,halmlade m�. Sa��. ��



K��a��: �.��.��

Ud�e�al�� .��

�e��a�: ��

E�e��m��e: �

?grobund 19

Der er sket meget, siden der blev indført regnskabs-pligt tilbage i 70’erne. Fik vi tidligere bare bilagene ind sorteret efter kontoudtoget, ja så var den i vinkel. Det er ved at være en saga blot, og de velkendte kassebøger er erstattet af elektronisk mate-riale. En ny digital tidsalder ER begyndt. Online løsninger og platfor-me (summax, virk.dk, land-mand.dk m.m.), digitalise-ring af det offentlige ogden overordnede IT infra-struktur fylder rigtig meget i vores hverdag – uanset om vi vil det eller ej. TAG SPRINGET!Siden sommeren 2013 har vi kørt med programmet DLBR summax. Et alternativ til den traditionelle bilagsmappe. Vi har kørt det som et pilotpro-jekt og vil nu rigtig gerne ha-ve endnu flere kunder med. Det er vores erfaring, at det ikke er noget, man bare lige hopper ud i. Det kræver en indsats både fra jeres og vo-res side i opstartsfasen. Men

på sigt vil det bidrage positivt til alle sider. Det er en stor omvæltning at gå fra papir til elektronik, fordi det udfordrer vores dag-lige rutiner/vaner. Men brug os! Vi giver gerne råd og vejledning, så vi sammen kan forme den løsning, der passer til jeres behov.

DU SPARER TIDEt arkiv er ikke brugbart, inden der er noget i det. Først når man har en vis mængde, kan man se effekten, og når året er gået, begynder man at have en brugbar søgemasse. E-faktura er det nye våben til hurtigere opfølgninger og ensartet og hurtigere bilags-behandling. Når leverandørerne er kon-taktet, og man modtager en e-faktura, behandler man den i summax. Man kontrolle-rer bilagene helt som før. Er fakturaen i orden, siger man ”bogfør og betal”. Fakturaen bliver derefter automatisk betalt ved forfaldsdatoen og bogført i Ø90, som man ken-der det fra automatisk data-overførsel fra mejeri, slagteri, foderstof m.m. Hurtigt, enkelt og med få klik i én arbejdsgang.

EN OPGRADERING?Teknisk udstyr stilles der ikke de store krav til, dog anbefaler vi en ekstra skærm, og en scanner er en nødven-

dighed. Selvom vi får rigtig mange leverandører med på e-faktura, så vil der stadig være kontante køb, hvor bila-get skal scannes ind.Har man en smartphone og internetforbindelse, er arki-vet let tilgængeligt. Står du fx i marken og har behov for at se din markplan, sprøjte-plan eller gødnings-plan, så har du alt lige i hånden. Det gælder også foder-planen, når den skal kodes ind i mixer-vognen. Dette er blot et par

eksempler på, at digitalise-ringen også tværfagligt kan hjælpe til en lettere hverdag.

Jysk IT har nogle gode til-bud, hvis det elektroniske skal have en opgradering. Kontakt dem på tlf. 76 60 22 22.

Kontoret bliver mobiltDigitaliseringen griber ind i måden at drive virksomhed på nu og i fremtiden. Men hvordan? Og bliver det en arbejdslettelse?

TEKST Heidi SillesenRevisorassistentTlf. 76 60 22 [email protected]

summax – gør telefonen til dit kontor!summax er en ny måde at tænke kontorarbejde på, da programmet gør dit kontor både mobilt og papirløst. Benyt bl.a. summax til at modtage, håndtere og bogføre dine fakturaer i en arbejdsgang.

Ring og hør mere på 76 60 21 00

Billund, Majsmarken 1 Onsdag den 19. november kl. 13-16 og kl. 19-22 Torsdag den 4. december kl. 14-16

Esbjerg, John Tranums Vej 25 Mandag den 24. november kl. 19-21 Onsdag den 26. november kl. 9-12 og 13-16

MØDE Kom til infomøde:

Vi står selvfølgelig altid klar til at besvare dine spørgsmål – tøv aldrig

med at ringe.

NOGLE AF FORDELENE ER:

✓ Let tilgængelighed af dokumenterne.

✓ Automatisk betaling på 5-10% af alle betalinger, og fra medio 2015 skulle alle være med.

✓ Nem søgefunktion i hele arkivet.

✓ Automatisk kontering af bilag efter stilling- tagen. (e-faktura).

✓ Deling med andre uden mellemvej.

grobund 19SUMMAX

grobund 20SUND ØKONOMI

Fremstillingsprisen pr. kg EKM er et nøgletal, som in-deholder alle omkostninger-ne ved mælkeproduktionen. Nogle på kort sigt og andre på lang sigt. I 2013 var den gennemsnitlige økologiske fremstillingspris på 3,38 kr., mens Top 5 opnåede en frem-

stillingspris på 3,01 kr. Tabellen viser, at en bedrift (eks.) med lav mælkeydelse har været i stand til at opnå en fremstillingspris på 3,33 kr., hvilket er 5 øre pr. kg EKM lavere end gennemsnit-tet (gns.). Hovedårsagen er væsentligt lavere foderom-kostninger. Bedriften har en fremstillingspris, der er 32 øre pr. kg EKM højere end Top 5. Det skyldes primært omkostninger til løn inkl. ejer samt afskrivninger, ren-ter og leje.

HØJ YDELSE ER IKKE SVARETUdfordringen ved en lav mæl-keydelse er kapacitets- og kapitalomkostningerne, fordi

de i højere grad følger koen end antallet af kg EKM, koen leverer. Så kan man spørge, om alle økologer så bare skal have en høj mælkeydelse pr. årsko? Svaret er: Nej, ikke for en hver pris. Det handler om at have det rigtige forhold mel-lem mælkeydelse, foderom-kostninger og kapacitets- og kapitalomkostninger.I opgørelsen af fremstillings-prisen har gns. og Top 5 stort set de samme foderomkost-ninger pr. årsko, men Top 5 leverer over 900 kg EKM me-re pr. årsko. Det indikerer et stort uudnyttet potentiale på fodersiden hos den gennem-snitlige økologiske mælke-producent. De væsentligste faktorer, der har indflydelse på foderomkostningerne, er prisen på indkøbt foder, grov-foderandel og -kvalitet.

3,10 KR. PR. LITER I 2015Prognosen for den økologiske mælkepris er ca. 3,10 kr. pr. kg EKM i 2015. Det betyder – i forhold til denne opgørelse af fremstillingsprisen – at ca. 85% af de økologiske mælke-producenter skal nedbringe

deres fremstillingspris for at opnå et positivt resultat og få aflønnet deres arbejde og kapital.Det er lettest at påvirke styk- omkostningerne og til dels kapacitetsomkostningerne, mens det tager længere tid at påvirke kapitalomkostninger. Ved at få lavet en opgørelse over din fremstillingspris kan du arbejde med de områder, der kan påvirkes nu, hvor mælkeprisen giver modvind.

Ned med fremstillingsprisen!Fire ud af fem økologiske mælkeproducenter skal gøre noget radikalt ved omkostningerne, hvis de skal gøre sig håb om at tjene penge i 2015.

TEKST Jens KochDriftsøkonomTlf. 76 60 23 71 [email protected]

Fremstillingspris kr. pr. kg EKM

Eks Gns. Top 5

Mælk leveret kg EKM pr. årsko 6.570 8.333 9.259

Tilvækst -0,41 -0,36 -0,33

Foder 1,59 2,05 1,87

Dyrlæge og diverse 0,21 0,27 0,22

Løn inkl. ejer 0,67 0,51 0,40

Energi, vedligeholdelse m.m. 0,41 0,41 0,40

Afskrivning, renter og leje 0,85 0,52 0,45

Fremstillingspris kr. pr. kg EKM 3,33 3,38 3,01

Opnået mælkepris kr. pr. kg EKM 3,43 3,32 3,34

39 bedrifter med økologisk stor race og malkestald indgår i opgørelsen fra Business Check Kvæg 2013 – DLBR.

FremstillingsprisFremstillingspris pr. kg EKM indeholder ALLE de omkostninger, der har bidraget til at producere 1 kg EKM. Ejeraflønning og forrentning af egenkapital er også indregnet. Tilvækst trækkes fra, da det er et biprodukt ved mælkeproduktionen.

FyraftensdebatMaterialet i denne artikel blev fremlagt og drøftet på fire økologiske fyraftensdebatter i foderladerne ved landmænd i Rødekro, Give, Varde og Hobro.Der var i alt 65 deltagere, som deltog i en god dialog om, hvad der skal til for at udvikle en sund økologisk mælkeproduktion i fremtiden.

Salg: 7012 7030 · Ordrekontor: 7012 7010 · www.brdr-ewers.dk

Vi tror på fremtiden, hvor vi konstant vil arbejde på at være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for:

* Engagement* Nytænkning* Købmandskab* Kvalitet

* Ordentlighed* Korpsånd* Troværdighed* Kundeorienteret adfærd

Vision og værdier

Forårssået vinterrug til af-græsning er kommet for at blive. Køerne stiger i ydelse ved rugafgræsning, og foderets kvalitet er konstant over en længere periode i forsomme-ren. Marken kan anvendes til afgræsning allerede i sidste halvdel af maj, selvom den forårspløjes.

Årets demoforsøg med forårs-sået vinterrug til afgræsning, der er sponsoreret af KWS, viste at:• Bestanden skal være

mindst 200 rugplanter pr. m2, for at afgræsning fun-gerer godt.

• Afgræsset, forårssået vin-terrug kan godt bruges som dæksæd til kløverud-læg.

• Diploid ital. rajgræs er bed-re egnet til helårsafgræs-ning end tetraploid ital. rajgræs.

• Både populationsrug og hybridrug kan bruges.

BESTIL UDSÆD NUSørg for at få testet rugud-sæden for spireevne i foråret inden udsåning.Både i forsøg og ude hos mange landmænd har det vist sig, at rugen har spiret alt for dårligt med under 50% af det forventede. Det er velkendt, at partier af rug kan miste spireevnen hen over vinteren. Certificeringen af rug til det ”normale” såtidspunkt efter-år 2014 gælder faktisk kun til december 2014, så forlang derfor en frisk spiringsana-lyse, da du ellers heller ikke har mulighed for erstatning. Bestil allerede nu rugudsæ-den til foråret, så firmaerne har god tid til at disponere.Tak til forsøgsværterne Kristen Ibsen, Årre samt I/S Vejgården, Nordenskov, der har lagt marker til forsøg og info-dag samt til DLF for levering af græsfrø. Du kan bestille et faktaark om forårssået vinterrug til afgræsning hos Jysk Økologi.

TEKST Anne Eriksen Tlf. 76 60 23 68 og Kjeld ForsomTlf. 76 60 23 67Jysk Økologi

Fakta om forsøget:Forsøget er sået den 3. april med fire forskellige udsædsmængder og to sorter: Magnifico (hybrid) og Kapitän (population). Blanding 22 er udsået med 25 kg pr ha. Diploid og tetraploid ital. rajgræs er udsået med henholdsvis 20 og 25 kg pr. ha.Første afgræsning er sket den 20. maj (8-9 sideskud). Afgræsningen kunne have været påbegyndt nogle dage før. Især i den ene af markerne har køerne haft svært ved at følge med produktionen.

Vi lær’ stadig nyt om rug til afgræsning

grobund 21

Bliver plantetallet under 150 planter pr. m2, bliver resultatet:• For dårlig bæreevne med deraf følgende optrædning. • Mere ukrudt, der kræver ekstra afpudsning.• Dårligere nedbidning, der medfører angreb af meldug og rust.• Andelen af vraggræs stiger.

Vær skarp på ruggræsning:• Såning fra begyndelsen af marts i 2-3 cm dybde, når jorden er tjenlig. • 200 planter/m2 (normalt 90-100 kg rug/ha) og 20 kg diploid ital. rajgræs.• Afgræs kortvarigt første gang, når rugen har 5-8 sideskud.• Fortsæt med afgræsning med maks. 5-7 dages mellemrum.• Afpuds efter behov.

Vi kan konstatere, at hvor rugafgræsning mislykkes, er årsagen oftest en for dårlig spireevne af rugud-sæden eller for sen start på afgræsningen. ✓

grobund 22EU-KURSUS

De kom fra hver sit land – i alt 18 EU-kontrollører, som i tre timer med hver sit lange tjekskema finkæmmede alt vedrørende søerne og små-grisene på Bjarne Nørtofts bedrift. Han havde nemlig sagt ja, da Aarhus Universitet bad ham stille bedriften til rådighed for et kursus, hvor EU-kontrollører fra alle EU’s lande øver sig i at blive bedre til at kontrollere ens. - Vi efterlyser jo tit, at vi har samme konkurrencevilkår i EU, og det har vi jo ikke, hvis kontrollen udføres forskelligt i medlemslandene. Derfor synes jeg, det giver god me-ning, at de tager ud på nogle gårde og ser, om de fortolker reglerne på samme måde, for-klarer Bjarne Nørtoft.

Han var til gengæld lovet, at der ikke faldt bødestraffe, hvis kontrollørerne mod for-ventning skulle finde noget at sætte fingeren på. Bjarne så det derfor også som en chance for at få at vide, om de forskellige veterinærer så nogen særlige problemer – og omvendt hvad de syntes dyre-velfærdsmæssigt fungerede godt på gården.- Det er sin sag for en travl landmand at lukke kontrollø-rer af mange forskellige nati-onaliteter ind på sin bedrift, men vi har heldigvis ikke svært ved at finde gårde, der vil medvirke, forklarer Inger Anneberg fra AU. - Vi arrangerer kurserne to gange om året i Danmark, og hver gang skal vi have fire gårde til at medvirke. Det bliver i det midtjyske, fordi Billund ligger centralt, når der skal flyves kontrollører og undervisere ind fra så mange lande.

Kontrollørerne på kurset modtager også undervisning i den biologi, der ligger til grund for grises behov for at rode, og for at drægtige søer skal have halm til redebygge-ri osv.

18 kontrollører på én gang!Bjarne Nørtoft, svineproducent ved Ølgod, fik sin bedrift gennemgået af ikke færre end 18 EU-kontrollører. Helt frivilligt.

Fotodokumentation af kronvildtskader


Kurset omhandler ”Better Training for Safer Food" og er en del af EU’s strategi på dyrevel-færdsområdet.

Kontrollørerne er anonyme og må ikke kunne genkendes på billeder. På kurset øver de sig i at blive bedre til at se på dyr – i stedet for blot at måle sig frem. Bjarne Nørtoft lagde gård til.

Synet af en veletableret vinterafgrøde, der er ødelagt af kronvildt, gør ondt. Hvis du oplever store kronvildtskader på din ejendom, tilbyder vi at fotodokumentere skaderne og give vejled-ning i, hvordan de bedst kan forebygges eller formindskes gennem afværgeforanstaltnin-ger. Besøget er gratis for medlemmer af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening, og resultatet af besøgene bliver inddraget i det fortsatte arbejde med at registrere kronvildt-skader. Dette arbejde finansieres af de to land-boforeninger.Kontakt Nicolai Smed Kjær, tlf. 76 60 21 85 eller [email protected] de indberettede skader fra efterår og vinter tidligere i år blev opgjort, var afgrøderne på 209 ejendomme ramt, og landmændenes tab blev opgjort til 3,2 mio. kr.

grobund 23VEDVARENDE ENERGI

Da Frank Madsen på Bjønkjær-gård ved Ølgod for et par år siden indledte en omkostningsjagt, var det ikke svært at se, at en årlig olieudgift på 398.000 kr. var en stor klods om benet. Han slog derfor til, da det blev muligt at få tilskud til at lægge om til ved-varende energi. Valget faldt på den CO2-neutrale og biobaserede halmfyring.- Principielt er jeg ikke tilhænger af tilskud og tilskudsordninger, men når det går hånd i hånd med det miljømæssige, og jeg desuden med Linka har fundet et 100% dansk produkt og en dansk leve-randør – så synes jeg, det giver mening, siger Frank Madsen, som fik hjælp af Jysk Landbrugsråd-

givning til at udarbejde tilskuds-ansøgningen.

KÆMPE BESPARELSEHans årlige driftsmæssige bespa-relse ved at gå over til halmfyring er på 260.000 kr. - Vi brugte 50.000 liter olie om året plus noget el. Nu er vi køren-de med 300-400 halmballer.Anlægget består af en stor kedel og en lang halmbane, hvorfra indfyringen sker fuldautomatisk. Derfor er der ikke brug for en buf-fertank til opvarmet vand. Frem-løbstemperaturen ligger stabilt på mellem 75 og 85 grader. - Jeg er rigtig godt tilfreds med at være sluppet af med en dyr ener-giudgift til olie. Nu har vi så lav en varmeudgift, at jeg aldrig skal bekymre mig for, om vi nu kan til-lade os at have en god og behage-lig varme i staldene.

Skrottede oliefyret på bedriftenMed et tilskud på 500.000 kr. er skiftet til halmfyr tilbagebetalt på maks. 3 år.


Ordningen ”VE til proces” har siden 1. august 2013 gjort det muligt for produktionsvirksomheder, her-under landbrug, at søge om tilskud til at skifte fra fossile brændsler (olie og gas). Der skal skiftes til fjernvarme eller vedvarende energi som biomasse (fx halm, træflis, træpiller), varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller eller biogas. Under ordningen kan der i årene 2015-2020 ydes årlige tilskud på i alt 400 mio. kr. og 500 mio. kr. i 2021.

OLIEFYR I SVINEPRODUKTIONENSpecielt på svineejendomme kan olieregningen væ-re meget høj, hvis et gammelt oliefyr kører døgnet rundt. Nu er det måske tiden at overveje udskift-ning.Der ydes tilskud til nyt kedelanlæg eller ombygning af et eksisterende anlæg, og der ydes tilskud til de nødvendige investeringer ved ændringen herunder fyrrum, lagertanke, ændring og forlængelse af var-merørledninger.

OP TIL 65% I TILSKUDLandbrug kan få op til 65% i tilskud til investe-ringsbeløbet, som også omfatter selve ansøgningen. Tilskuddet kan ikke overstige 23 kr. pr. GJ fossilt brændsel, der konverteres over en 10-årig drifts-periode. Den simple tilbagebetalingstid skal være mindst 2 år, ellers bliver tilskuddet reduceret for-holdsmæssigt. Alle de ansøgninger, Jysk Landbrugsrådgivning har medvirket til, har modtaget tilsagn om tilskud – oftest mellem 40% og 65%. Der kan, samtidig med at anlægget udskiftes, opnås tilskud til energibesparende tiltag af de energi-forbrugende processer. Her kan opnås op til 40% i tilskud.Tilskud kan også ydes til delvis private anlæg, der står ude i bedriften, men der kan kun opnås tilskud til den driftsmæssige andel.Kontakt gerne Maria Eugster Klug, tlf. 76 60 23 72 eller Martin L. Thysen, tlf. 76 60 23 74. Yderligere oplysninger findes på www.ens.dk/ve-proces

Den lange halmbane fyldes op med to-tre dages mellemrum. Det tager maksimalt et kvarters tid, og det er al den pasning, det kræver, for at halmfyret fungerer.

TEKST Maria Eugster Klug DriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

Her er reglerne!

grobund 24ARVESAG

”Det er da noget værre vrøvl, du skriver i Grobund.”Stemmen er Peder Døssings, og han er i telefonen en dag i foråret 2013, da han lige har læst advokat Ellen Marie Sørensens artikel om, at vær-dien af et stuehus ikke skal tælle med, når man opgør aktiverne i et dødsbo.Peder Døssing mener nok, han ved, hvad han taler om. Nogle år tidligere døde hans ugifte og barnløse onkel, og Peder var en af arvingerne. Da boet blev gjort op, var stuehusets værdi talt med,

og derved kom boet op over beløbsgrænsen på 2.595.000 kr. – og så VAR det skatte-pligtigt!I den anden ende af telefonen sidder Ellen Marie Sørensen og venter, til Peder Døssing har fået fortalt hele historien. ”Mon ikke jeg lige skulle se på dine papirer. Der er noget, der ikke stemmer”, siger hun.

SAGEN GENÅBNETI dag er Peder Døssing rigtig glad for, at han læste Ellen Maries artikel, og han er endnu mere glad for, at han blev så gal i skralden, at han ringede til hende. Da den erfarne dødsbo-advo-kat studerede boopgørelsen sprang det hende i øjnene, at den advokat, der var indsat som bobestyrer, havde lavet

en alvorlig fejl. Stuehusets værdi var ikke trukket ud af boopgørelsen, og derved blev boet skattepligtigt. Arvinger-ne havde betalt over 1 million kr. til SKAT.- Vi betalte jo den skat, vi fik besked på, fortæller Peder Døssing, der godt nok ærgre-de sig. Grænsen for, om et bo er skattepligtigt eller ej var 2.595.000 kr. – og onklens bo røg altså lige en anelse over, da beløbet blev opgjort til 2,7 mio. kr.

EN KLAT PENGE!Men da der blev korrigeret for bobestyrerens fejl, viste Ellen Maries beregning, at arvingerne skulle have ca. 340.000 kr. retur fra SKAT. Det beløb blev dog belagt med bo- og tillægsboafgift.

Men det korte af det lange er, at Peder og de øvrige arvin-ger endte med at stå med 213.000 kr. i hånden.Den beskikkede bobestyrer afviste først, at han havde la-vet en fejl, men da Peder Døssing forelagde ham be-viserne, som Ellen Marie Sørensen havde fremskaf-fet, erkendte han fejlen. Han valgte derefter at genoptage sagen uden beregning, og det hele afsluttes med det noget mere udbytterige udfald for arvingerne.- 213.000 er immervæk en klat penge, selvom vi var no-gen stykker, der skulle dele, siger Peder Døssing. Selv valgte han at bruge sin del af arven og ”ekstragevinsten” på at gøre sine børn fri af deres studiegæld. En meget kærkommen gestus, forstår man!Han har stor ros til Ellen Ma-rie Sørensen:- Hun er en rigtig dygtig advokat. Hun lavede et godt stykke arbejde, og hendes salær er i hvert fald også rimeligt, slår han fast. For

Læs GROBUND – det betaler sig!Artikel i Grobund gjorde arvinger 213.000 kr. rigere


LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 RibeMobil: 24 22 99 67E-mail: [email protected]

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 VardeMobil: 24 22 99 68E-mail: [email protected]

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 LunderskovMobil: 24 22 99 70E-mail: [email protected]

Område 61Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej 376630 RøddingMobil: 24 22 99 61E-mail: [email protected]

Område 72Steen LauridsenEg Mosevej 27200 GrindstedMobil: 24 22 99 72E-mail: [email protected]

Område 80Peter Ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 SkjernMobil: 24 22 99 50E-mail: [email protected]

hvem vil ikke gerne betale 2.500 kr. mod at få 213.000 kr. ud af det?

Ellen Marie Sørensen er glad over at kunne hjælpe.- Vi var faktisk inde over

nogle stykker med samme indhold. Og hver gang er det lykkedes at få sagen genopta-

get og store summer retur fra SKAT til arvingerne, fortæller hun.

grobund 25

"Hendes salær er i hvert fald rimeligt. For hvem vil ikke

gerne betale 2.500 kr. mod at få 213.000 kr. ud af det?"

Peder Døssing

grobund 26GRATIS

Banker, bedemænd, bibliote-ker, skoler og læreanstalter har været hurtige til at opda-ge den nyttige lille ”Håndbog for enker”, som TELLUS Ad-vokater og Jysk Landbrugs-rådgivning i sommer sendte på gaden. - Og da bogen blev kendt i ho-spice-verdenen, væltede det ind med bestillinger, og der er nu sendt mere end 100 ek-semplarer til hospicer rundt i landet, fortæller Ellen Marie Sørensen. Derfor er et oplag, der var skønnet til at holde et par år, næsten forsvundet på kun tre måneder.- Rigtig mange privatper-soner har også rekvireret bogen. Emnet kan være lidt tabu-belagt, men på dyrskuet i Ribe og til høstmarkedet i Grindsted snakkede vi med mange, som var nysgerrige omkring bogen. Reaktionerne fra læserne er rigtig positiv. Mange roser bogen for at være letforståe- lig og give overblik. Også il-lustrationerne får mange pæ-ne ord med på vejen, og så er folk naturligvis lidt benovede over, at bogen er gratis.- Bogen har været forholdsvis billig at producere, og for os betyder det meget, at TEL-LUS Advokater bliver kendt for de kompetencer, vi har på dødsbo- og testamenteom-rådet. Desuden er det også

meget lettere at rådgive folk, der har sat sig en smule ind i reglerne på området, forkla-rer Ellen Marie Sørensen.

GODE FORSLAG FRA LÆSERESom forfatter til bogen glæ-der hun sig over, at mange læsere er kommet med kon-struktiv kritik. Nogle har ef-terlyst information om løn til efterladte efter funktionærer, og andre har savnet reglerne for forsørgertabserstatning. De kommentarer vil Ellen Marie Sørensen have i bag-hovedet, når hun formentlig næste år skal revidere bogen inden udgivelse af 2. oplag.- Mange har sagt, at de ikke helt kan finde deres egen fa-milie i ét af de otte eksempler, som jeg har med i bogen. Det får mig til at tænke på, hvor unik hver enkelt familie er. Alle har sine særlige forhold, som vi skal tage højde for, når vi rådgiver om skilsmisser, dødsfald, testamenter osv. - Men det understreger bare, at bogen ikke kan erstat-te individuel rådgivning. Læseren kan få en idé om de udfordringer, familien kan møde, og hvad der kan være behov for at gøre noget ved. Og så må man søge individu-el rådgivning – og det er der faktisk en del, der gør, fortæl-ler hun. Mange har været inde til gratis familietjek, hvor en TELLUS-advokat gennemgår familiens forhold og vurderer behovet for at få noget ned-fældet i dokumenter.

Persongalleriet i ”Håndbog for enker” består af otte par. Fortvivl ikke, hvis det ikke passer præcist på din familie og dit parforhold. Bogen introducerer udfordringerne, og de individuelle løsninger skal findes i samarbejde med en rådgiver.

Håndbog for enker – tæt på ”udsolgt”Fin modtagelsen af Ellen Marie Sørensens gratis håndbog om, hvordan man rent juridisk kan forberede sig på en dag at være alene.


6 7

Persongalleri

Anne og Hans Ægtepar i 60-års-alderen med parcelhus med lidt gæld i, samt en lille formue ved siden af.

Kapitel: 5, 6, 7, 9, 10, 11 Eksempel: 1, 2, 3, 4, 5, 7, 13, 14, 18, 19

Ida og John Ugift, barnløst par, der har levet sammen i 7 år, parcelhus med gæld i.

Kapitel: 7, 21 Eksempel: 6, 10, 33

Jette og Lars Ugift par med hver ét barn, ingen fælles børn.

Kapitel: 7 Eksempel: 8, 9,

Inga og Jan Par med lille formue, Inga har 2 børn fra tidligere forhold.

Kapitel: 9, 10, 19, 22 Eksempel: 11, 12, 15, 28, 35, 36, 37, 38

Hanne og Mads Ægtepar med dine, mine og vore børn.

Kapitel: 10 Eksempel: 16, 17

Birthe og Egon Ægtepar med 2 børn og en mindre erhvervsvirk-somhed, der ligger i et selskab.

Kapitel: 14, 15, 16, 17, 18 Eksempel: 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27

Gurli og Frederik Landmandsægtepar med 3 børn.

Kapitel: 20, 21 Eksempel: 29, 30, 31, 32, 34

Eva og René Ægtepar, manden driver en vinduespudservirksom-hed med 1 ansat.

Kapitel: 23 Eksempel: 39, 40

”Håndbog for enker” af advokat Ellen Marie Sørensen, TELLUS Advoka-ter, udkom i juli 2014. Bogen er gratis og kan frit rekvireres af alle interesserede. 1. oplaget på 1.500 stk. er næsten revet væk, og derfor er der planer om at trykke en revideret udgave i 2015.

grobund 27DOKUMENTATION

Der kan være mange grunde til at foretage en opdeling af bedriften. Nu, hvor mælke-kvoten falder væk, er en af begrundelserne, at man kan få aktiveret saldoen for køb af mælkekvote (dvs. få fratruk-ket beløbet i den skatteplig-tige indkomst), såfremt beta-lingsrettighederne overføres til et andet CVR-nummer/selskab.En anden begrundelse er, at man ikke risikerer at få træk

i støtten, hvis der sker en overtrædelse af krydskravene i stalden.For at sikre at opdelingen af bedriften bliver respekteret af NaturErhverv, er der nogle krav, som skal være opfyldt.

REEL OPDELINGDet er vigtigt, at opdelingen er reel. Der skal være tale om to rigtige virksomhe-der med egne regnskaber, medarbejdere og lignende. Det anbefales derfor, at der ligger skriftlige kontrakter på fx leje af bygninger, salg af inventar, besætning m.m. Alle transaktioner mellem de to virksomheder skal ske på markedsvilkår.

FARE FOR OMGÅELSEMan kan risikere, at myndig-hederne har en antagelse om, at opdelingen er foretaget for

at undgå træk i støtten. Der-for er det vigtigt, at have go-de økonomiske og landbrugs-faglige grunde til at bedriften er delt. Myndighederne kig-ger også på, om ejerkredsen i begge virksomheder er ens. Det hjælper ikke at indsætte et familiemedlem i det ene af selskaberne, hvis vedkom-mende ingen funktion har i det.Af disse grunde er det yderst vigtigt at få vurderet, om be-driften skal opdeles, når man er i gang med et glidende generationsskifte eller i gang med at etablere et samarbej-de mellem en eller flere af naboerne.

INGEN PATENTLØSNINGEn opdeling af bedriften forhindrer ikke fradrag i støt-ten, såfremt der sker over-trædelser af krydskravene i

markselskabet (fx overtræ-delse af bræmmekravene, overgødskning eller lignen-de). Man må også påregne større udgifter til admini-stration, idet der skal laves et ekstra regnskab.

RÅD OG VEJLEDNINGEn opdeling af bedriften er altså lettere sagt end gjort. Det er vigtigt at få plante-avlsrådgiver, driftsøkonom og revisor på banen for at få alle problemstillinger belyst. Glemmer man eksempelvis at få betalingsrettigheder-ne flyttet til markselskabet, mister man enkeltbetalings-støtten. Jysk Landbrugsrådgivning og TELLUS Advokater er parate med gode råd og hjælp til det nødvendige papirar-bejde.

Overvejer du at opdele din bedrift?En opdeling af bedriften sker typisk ved at marken drives i ét CVR-nummer og husdyrproduktionen i et andet.

TEKST Gjerluf HansenEjendomsrådgiverTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 [email protected]

– sætter fuld gas på dine vækstønsker med fuld effekt på bundlinjen– sætter fuld gas på dine vækstønskermed fuld effekt på bundlinjen

– sætter fuld gas på dine vækstønskermed fuld effekt på bundlinjenVi har sammensat et team af vækstagenter i Jysk Landbrugsrådgivning. De har deres faglige baggrund

i miljø, lovgivning, byggeri, strategi og helhedsvurdering af mælkeproduktioner.

Vækstagenter i Jysk:

Vi samarbejder med Christien Bas, Danace, www.danace.dk

Morten S. ThomsenTlf. 76 60 21 51 Mail: [email protected]• Strategi• Kapacitets-

omkostninger

Bo Kær PetersenTlf. 76 60 21 55Mail: [email protected]• Strategi• Bemanding

Christien Bas• Staldbyggeri• Logistik• Arbejdsoptimering• Strategi

Trine Riis JeppesenTlf. 76 60 21 89 Mail: [email protected]• Ny teknologi• Staldsystemer• Miljøstrategi

Har du ideer og vilje til vækst – så kontakt en af vores vækstagenter og få lagt en vækstplan med potentiale!

grobund 28NY LOVGIVNING

Fra 1. juli 2014 er der stram-met op på reglerne for, hvor-når arvinger kan få lov til privat skifte af et dødsbo.Det har hele tiden været et krav, at boet skulle være solvent. Det har man hidtil forstået sådan, at værdien af aktiverne (dvs. ejendom, bil, indestående i bank, værdipa-pirer osv.) skulle være større end gælden. Efter de nye regler skal skif-teretten derudover lægge vægt på, om der er likviditet i boet til at betale de løben-de udgifter. I mange boer er det væsentligste aktiv en fast ejendom, som er belånt med et kreditforeningslån. Ofte er der ikke mange penge i ban-ken ved siden af. Det kan der-for være svært at finde penge

til at betale kreditforenings-lån, ejendomsskat, forsikrin-ger, lys, vand og varme, i ret lang tid efter dødsfaldet. Pen-gene slipper simpelthen op!Opstramningen af loven betyder, at skifteretten skal afvise et privat skifte, hvis der ikke vurderes at være likvide midler i boet til at betale de løbende udgifter med. Nogle skifteretter tillader dog privat skifte, hvis arvingerne stiller en kontant sikkerhed for ud-gifterne.

HØJST 15 MDR. TIL AT SÆLGEEt privat skifte skal slut-tes senest 15 måneder efter dødsdagen. Hidtil har det dog i en del tilfælde været muligt at få en ekstra frist, typisk på et halvt års tid, til at få solgt boets ejendom.Også den regel er nu ændret. I praksis vil det fremover stort set være umuligt at få en ekstra frist til at få solgt boets ejendom.

HVAD KAN DU/I GØRE?Det er vigtigt, at du og dine eventuelle medarvinger – in-den I tager kontakt til skifte-

retten – skaber jer et over-blik, både over boets aktiver og gæld og over de løbende udgifter, som skal betales, mens boets behandles. Hvis der ikke er rede penge i boet til at betale udgifterne med (eller fx værdipapirer, som kan sælges), skal I gøre op med jer selv, om I vil deponere et beløb, som kan bruges til at lægge ud for boets udgifter.Hvis I ikke kan – eller ikke ønsker at – opfylde skifteret-tens betingelser for privat skifte, vil skifteretten sætte en bobestyrer til at behandle boet. I har i et vist omfang mulighed for selv af få indfly-delse på, hvem der skal være bobestyrer.Hvis I mod boets slutning må erkende, at I ikke når at få ejendommen solgt, har I to muligheder:• I kan bede om, at boet nu

overgår til bobestyrerbe-handling. I kan her foreslå skifteretten at udpege den advokat, som har hjulpet med det private skifte, til bobestyrer. Dermed undgås dobbeltarbejde.

• Eller I kan vælge at over-

tage ejendommen selv som arv og afslutte boet. Derefter står I som ejere af ejendommen og har selv ansvaret for at få den solgt, lejet ud, eller hvad I nu be-slutter, der skal ske.

Der er ulemper ved begge løsninger: At få en bobestyrer på medfø-rer som regel, at bobehandlin-gen bliver lidt dyrere. At overtage ejendommen selv betyder, at der skal sættes en værdi på ejendommen i boop-gørelsen. Denne værdi skal I betale boafgift af. Hvis I efter-følgende ikke får den pris for ejendommen, som den er sat til i boopgørelsen, har I betalt boafgift af penge, I aldrig får. Hvis I derimod har sat prisen for lavt i forhold til den salgs-pris, I senere får, skal I betale skat af forskellen.

SPØRGSMÅLHar du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med be-handling af dødsboer, kontakt da TELLUS Advokater.Ellen Marie Sørensen,tlf. 76 60 23 40 ogMette Hansen, tlf. 76 60 23 41

TEKST Ellen Marie SørensenAdvokat (L)TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 [email protected]

Stramninger i reglerne om dødsboer

Det er blevet sværere at få tilladelse til privat skifte, når afdøde har begrænsede likvide midler.

Hvis du går og bander over, at du har et sløvt internet, så skal du måske lige tjekke på www.setelecom.dk/jlbr, om det nu også ser så sort ud, som du tror.SE har for gjort det let for dig som landmand at finde ud af, hvor udbredt bredbåndet er, og hvordan dine muligheder for at få et lynhurtigt og ef-fektivt internet er. Fibernettet breder sig grad-vist ud over hele landsde-len, og i 2018 lover SE total dækning. I dag kan ca. 70% af alle hjem og virksomheder i SE’s forsyningsområde få fi-berbredbånd. Måske er nettet allerede etableret i nærheden af dig. Det ser du let på www.setelecom.dk/jlbr. Hvis du alligevel bliver skuf-fet, når du tjekker på din adresse, så giv ikke helt op. SE oplyser, at hvis en gruppe naboer i et område enes om

at bestille fibernet, så kan det fremme sagen.Fibernettet vil løse forbin-delsesproblemer i forhold til internettet. Som sidegevinst vil nogle landmænd vælge at tilkøbe en god løsning på TV og telefoni. Men det er en an-den historie. Den kan du læse om på www.se.dk.

TRÅDLØST ALTERNATIV FRA JYSK ITKan SE ikke hjælpe dig med fibernet her og nu – og har du ikke tålmodighed til at vente – så kontakt Jysk IT. Medarbejderne her har gode erfaringer med at etablere trådløse modeller. Det er dog fælles for disse løsninger, at de ikke kan give samme ha-stighed som fibernet.- Mange steder får vi lavet en forbindelse af god kvalitet, men der er desværre også be-drifter, der ligger så uheldigt, at det enten bliver en svagere forbindelse – eller vi helt må opgive, siger Martin Kristen-sen fra Jysk IT.

Laaangsomt internet? Så se her!

Ny pedelJysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg har fået ny pedel. Det er den 54-årige Jørgen Højgaard, der nu udfører service og vedligehold og øvrige pedelopgaver på bygningen på John Tranums Vej. Jørgen Højgaard bor i Bøvl ved Sønder Omme, og han har mange års erfaring med pedelarbejde fra tidligere job.

LærlingMikkel Bargisen (18 år) er ansat som IT-support-lærling i Jysk IT i Billund.

Personalenyt


Chancen for en bredbåndforbindelse er faktisk bedre her i regionen end i resten af landet.

Operation Engsnarre udløber – og hva’ så?Onsdag den 19. november 2014 kl. 19.00-21.30Eventyrgården, Vesterled 52, 6851 JanderupDe første tilsagn i landbrugs- og miljøprojektet Operation Engsnarre i Varde Ådal og engene ved Ho bugt udløber i 2017. Det er snart! Hvad er status på arealerne? Er der kommet flere engsnarrer eller andre engfugle i området? Hvad må du på arealerne efter 2017? Hvilke muligheder er der for nye tilsagn? Hvad kan man gøre for at forbedre forholdene for naturen og engfuglene? Få svar på dine spørgsmål!

Arrangementet er gratis.

Tilmelding senest 14. november 2014 hos Jysk Landbrugsrådgivning på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected].

ProgramVelkomst v/Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening

Status på Operation Engsnarre og ønsker til den fremtidige drift for yderligere forbedringer af natur- og miljøtilstandenv/John Frikke, Nationalpark Vadehavet

Hvad må du på dine arealer, når tilsagnene udløber?Varde og Esbjerg kommuner

Hvilke tilskudsmuligheder er der, når Operation Engsnarre ophørerv/Annette Andersen, NaturErhverv

Praktiske eksempler på fremtidsmuligheder• Kort indlæg om et hydrologiprojekt• Kort indlæg om et afgræsningsprojekt• Kort indlæg om udførte hegningsprojekterv/lodsejere og rådgivere

Debat om lodsejernes ønsker til den fremtidige drift

Lodsejermødet ”Operation Engsnarre i fremtiden” er arrangeret af Jysk Landbrugsrådgivning i samarbej-de med Varde og Esbjerg kommuner, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen. Delvist finansieret af Nationalpark Vadehavet.

Lodsejermøde

grobund 29FIBERBREDBÅND

http://www.setelecom.dk/jlbr

http://www.setelecom.dk/jlbr

http://www.se.dk

grobund 30 KALENDEROPERATION ENGSNARRE UDLØBER – OG HVA’ SÅ?

Onsdag den 19. november kl. 19.00-21.30 Eventyrgården, Vesterled 52, 6851 JanderupSe mere side 29.Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Varde og Esbjerg kommuner, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen

KURSUSDAG OM KALVE

Tirsdag den 16. december kl. 9.30-16.00 Kursusstederne oplyses efter endt tilmeldingsfrist.Se mere på side 7.Arrangør: Jysk Kvæg

MEDICINHÅNDTERINGS- KURSUS/SVIN

Tirsdag den 13. januar 2015 kl. 8.00-16.30 Majsmarken 1, BillundKurset, som gennemføres af dyrlæger fra Vet-team, består af både undervisning og praktiske øvelser.Program:• Generel lovgivning vedrørende medicin og

sundhedsrådgivningsaftaler.• Medicin, medicintyper og opbevaring.• Sygdomme: Kort om almindelige sygdomme.• Praktiske øvelser.Tilmelding: Senest mandag den 5. januar på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]: 1.300,- pr. person inkl. forplejningArrangører: Vet-team og Jysk Svin

6 INFORMATIONSMØDER OM SUMMAX

MAJSMARKEN 1, BILLUND: Onsdag den 19. november kl. 13.00-16.00 og kl. 19.00-22.00 Torsdag den 4. december kl. 14.00-16.00

JOHN TRANUMS VEJ 25, ESBJERG: Mandag den 24. november kl. 19.00-21.00 Onsdag den 26. november kl. 9.00-12.00 og 13.00-16.00Arrangør: Jysk Regnskab

SKAB EN ARBEJDSPLADS I VERDENSKLASSE

Tirsdag den 20. januar kl. 9.00-15.00 Jysk Landbrugsrådgivning John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Workshop i LEAN-ledelse er for dig, der vil ska-be en attraktiv arbejdsplads, hvor der skabes gode produktionsresultater ved hjælp af invol-vering og overblik. Formålet med LEAN-værk-tøjerne er at opnå et bedre arbejdsmiljø, hvor der er styr på de ugentlige opgaver, og hvor der sker løbende forbedringer via inddragelse af og kommunikation med medarbejderne. Slutmå-let er en bedre bundlinje, skabt sammen med engagerede og selvhjulpne medarbejdere, som fastholdes i en længere ansættelsesperiode.Tilmeldingsfrist: Senest mandag den 12. januar på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]: 1.995 kr. inkl. 1 times supervision af en LEAN-rådgiver på din bedrift.Arrangør: Jysk Kvæg

PLANTEFAGLIG AFTEN Hvordan gik det i marken og i forsøgene i 2014

Jysk Mark vil gerne invitere dig til en plantefaglig aften, hvor vi gør status på året 2014. Planteavlsrådgiverne gennemgår markforsøge-ne, og hvordan det generelt er gået i marken. Målet er at samle op på de erfaringer, vi alle kan bruge i marken i den fremtidige dyrkning. Du kan vælge at deltage i en aften om grovfoder og/eller salgsafgrøder. Inden for grovfoder er der særligt fokus på græs og majs, mens man på salgsafgrøder koncentre-rer sig om rug, vinterraps og efterafgrøder.

Vælg mellem møder i Billund eller Esbjerg.

Plantefaglig aften om GROVFODER foregår:Den 10. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØDen 11. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på Majsmarken 1, 7190 Billund.(OBS: Indholdet af de to møder er ens)

Plantefaglig aften om SALGSAFGRØDER foregår:Den 10. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på Majsmarken 1, 7190 Billund.Den 11. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø (OBS: Indholdet af de to møder er ens)

Møderne begynder kl. 19.00, og der serveres kaffe/kage. Arrangementerne er gratis. Tilmelding er nød-vendig og skal ske senest fredag den 5. decem-ber på 76 60 21 00 eller [email protected].

Mandag d. 12. januar kl. 18.00, Majsmarken 1, 7190 Billund eller tirsdag d. 13. januar kl. 18.00, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø

Møderne starter med spisning.

Bliv opdateret på sidste nyt inden for nøgleområder for pelsdyravlere:• Skat – herunder ændringerne i virksomhedsordningen.• Driftsøkonomi med fokus på fremstillingspris.• Miljø – herunder beredskabsplan for minkfarm samt APV.• Aftenen sluttes af med indlæg fra ”Oh! by Kopenhagen Fur”, som vil fortælle om tankerne bag konceptet, udviklingen af det og, hvordan det går med salget af produkterne. • Et udsnit af kollektionen vil blive fremvist.

Nærmere program udsendes via avlerforeningerne og Landbrug Syd.Tilmelding senest onsdag den 7. januar 2015 på tlf. 76 60 21 00.Pris 200 kr. inkl. spisning.

Arrangør Jysk Minkteam

FOKUS PÅ MINK




grobund 31 KALENDER

”Fremtiden kommer af sig selv,det gør fremskridtet ikke”

citat: Poul Henningsen

JYSK ØKOLOGIDAG 2014– FOR FREMTIDEN!Vi har noget for enhver smag og størrelse

– bl.a. giver vi 5 skarpe om:

• Sommerens erfaringer med afgræsning• Mælkeproduktionen under lav mælkepris• Proteindyrkningens forudsætninger for succes• Sund økologisk jord

Dato: Tirsdag den 25. november kl. 9.30-15.30Sted: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, 7190 BillundPris: 995,- kr. pr. person inkl. forplejningTilmelding: Senest mandag den 17. november på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]ør: Jysk Økologi

Se det fulde program for dagen på www.jlbr.dk

Bliv opdateret, inspireret og få ny motivation på

Billund

Esbjerg

76 60 21 00

[email protected] · www.jlbr.dk

FÅ NY INSPIRATION:Troldgaarden, et alternativt, økologisk landbrug: Fra ide – til økologisk landbrug – til oplevelse – til forretning!v/Philip Dam ,driftsleder på Trold-gaarden og deltager i TV-serien ”De unge landmænd”

JYSK PLANTEDAG

Torsdag den 5. februar kl. 9.30-15.00 Majsmarken 1, 7190 BillundHovedtemaet for Jysk Plantedag 2015 bliver ”Produktionsstyring i praksis, nøgletal og økonomi”. Vi skal bl.a. høre, hvilke krav et pengeinstitut stiller til markproduktionen, hvilke potentialer, der er inden for grovfoder, salgsafgrøder og kartofler samt en succeshi-storie fra en landmand.Efter hovedtemaet bliver der mulighed for at dele sig op i tre spor, henholdsvis grovfoder, salgsafgrøder og kartofler.Dagen afsluttes fælles, hvor der bl.a. vil blive givet en markedsorientering.Programmet vil blive offentliggjort på jlbr.dk.Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]ør: Jysk Mark & Miljø

SPRØJTECERTIFIKAT OPFØLGNINGSKURSUS

(AMU-nr. 40837)

Billund: 20. nov., 22. nov. 17. dec. Esbjerg: 2. dec., 4. dec., 11. dec.

Tidspunkt kl. 8.30 - 16.00Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulig-hed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgen-de, hvis man opfylder betingelserne herfor.Hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus eller har spørgsmål, kontakt da Lene Gripping på mail [email protected] eller telefon 76 60 23 90.Ved tilmelding oplyses deltagerens navn, CPR- og CVR-nummer samt uddannelses- niveau. Arrangører: Kjærgård Landbrugsskole, 6740 Bramming og Jysk Landbrugsråd-givning

Sydvestjysk Landbo Senior

Juletur til SlesvigDen 26. og 27. november. Kl. 8.30: Afgang Korskroen, opsamling i Bramming og RibeJuleturen går i år til Sønderjylland og Sles-vig.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Når en af os dørOnsdag den 26. november kl. 14.00Markedsrest., Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag om, hvad man med fordel kan tænke igennem, inden den ene ægtefælle falder bort. Advokat Mette Hansen, TELLUS Advokater i Billund, fortæller om testamente, ægtepagt, skilsmisseægtepagt, giver eksempler på arve-sager og fortæller om reglerne for gaver.Et meget relevant emne for både unge og lidt ældre.

Ungdommen i dag!Onsdag den 14. januar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupForstander Troels Sørensen på ”Bjergsnæs Efterskole” ved Viborg fortæller om ungdom-men i dag. Er de forkælede? Kan vi regne med, at de vil passe os, når vi bliver gamle? Er de dygtige? Troels Sørensen har god føling med den nye generation i kraft af sin daglige omgang med efterskolens elever. I øvrigt har han har rod i landbruget, nemlig Vindinggård i Skibelund.

Regionsrådsformand

Carl HolstMandag den 17. november kl. 19.00Jysk LandbrugsrådgivningMajsmarken 1, Billund

Regionsrådsformand i Region Syd,Carl Holst, holder indlæg om de aktuelle politiske forhold, som kan være af stor betydning for udviklingen af både erhverv og bosætning på vores egn.

Arrangeres i samarbejde mellem Midtjysk Landboforenings Seniorklub og Jysk Landbrug


?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!


Til jordbrugeregrobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærDorthe L TaylorSekretærEjendomsmægler

Cand. agro.

Går du med tanker om køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Documents

Grobund nr 7 2014