Udarbejdet af: Charlotte Overgaard Brath, MANR 331981, 230983 Vejleder: Søren Nørby Institut: IMK

Afleveret 18/2-2020

Antal anslag: 55.642

GRØNLAND UNDER 2. VERDENSKRIG

Side 1 af 36

Indholdsfortegnelse Abstract ................................................................................................................................ 3

Indledning ............................................................................................................................ 4

Problemformulering .......................................................................................................... 7

Afgrænsning ..................................................................................................................... 7

Metode ................................................................................................................................. 8

Empiri ............................................................................................................................... 8

Teori ................................................................................................................................. 9

Redegørelse ...................................................................................................................... 10

USAs strategiske interesse i Grønland ........................................................................... 10

Den 9. april 1940 ............................................................................................................ 11

Den danske gesandt i Washington ................................................................................. 12

Interessen for Grønland under 2. Verdenskrig ............................................................... 13

Spørgsmålet om Grønland og Monroedoktrinen ............................................................ 15

Kauffmann, landsfogederne og Danmark ....................................................................... 16

USAs første tilstedeværelse ........................................................................................... 18

Grønlandstraktaten af 9. april 1941 ................................................................................ 20

Efter Grønlandstraktaten ................................................................................................ 22

Delkonklusion ................................................................................................................. 23

Teori................................................................................................................................... 25

Realisme ........................................................................................................................ 25

Liberalisme ..................................................................................................................... 26

Analyse .............................................................................................................................. 28

Realismens tre grundlæggende principper ..................................................................... 28

Magt igennem ressourcer ............................................................................................... 28

Nulsumsspil eller plussumsspil ....................................................................................... 29

Side 2 af 36

Morgenthaus seks principper ......................................................................................... 29

1: Den menneskelige natur ......................................................................................... 29

2: Nationens interesse gennem magt ......................................................................... 30

3: Interesse er dynamisk ............................................................................................. 30

4: Moralske principper er ikke styrende ...................................................................... 30

5: Moralske principper er forskellige ........................................................................... 31

6: Politisk magt er afgørende ...................................................................................... 31

Realisme eller liberalisme .............................................................................................. 32

Delkonklusion ................................................................................................................. 32

Konklusion ......................................................................................................................... 33

Referencer ......................................................................................................................... 35

Side 3 af 36

Abstract

The purpose of this paper is to account for the basis for the US engagement and presence

in Greenland during the Second World War. Furthermore, Denmark’s relations to

Greenland during this time is accounted for. The account is then a subject for analysis,

where political realism and liberalism are used to emphasise the underlying reasons for

the course of events. The period of time under examination begins with the German

occupation of Denmark on 9th of April 1940 and ends with the signing of the Agreement

Relating to the Defence of Greenland on the 9th of April 1941.

The Monroe Doctrine and the “hands off” policy executed on behalf of president Roosevelt

has pivotal role in the understanding of this. It obstructed a Canadian or British occupation

of Greenland and at the same time it necessitated the Greenland break with the German

occupied Denmark. After the occupation of Denmark, the sheriffs (landsfogeder) of

Greenland were seen by the US as the official representatives of Greenland.

Nevertheless, the Danish ambassador in Washington, Henrik Kauffmann assumed the role

of ambassador for Greenland and thereby represented it. Kauffmann ensured that

Greenland came under US protection and established a commission which had the

purpose to attend to all matters relating to Greenland. On the 9th of April 1941 the

Agreement Relating to the Defence of Greenland was signed and the US engagement and

presence in Greenland during the Second World War along with Denmark’s relations to

Greenland during this time, was formalised.

In the analysis it is found, that the National Interest defined in terms of National Power was

the underlying reason that Greenland came under US protection and discontinued

relations to Denmark. Simply because the US had the National Power to do so and

Denmark did not. The US “hands off” policy was a manifestation of realisms fundamental

assumption, that the state’s primary concern is survival in a zero-sum game. The

importance of the cryolite shows the state’s pursue of power through resources. The

difference of morality enabled the political duplicity, and finally the autonomy of politics,

where power is the main concern, enabled Kauffmann and the US signing of the

Agreement Relating to the Defence of Greenland. And so, realism emphasises the

underlying reasons for the course of events.

Side 4 af 36

Indledning

Interessen for det arktiske område er i dag stor. Det være sig både i international politik

samt i de nyhedsmedier, som den gennemsnitlige dansker almindeligvis følger. Sådan har

det ikke altid været. Men i takt med at hav- og indlandsisen svinder, da udvides

mulighederne for nye

transportruter, nyt farvand

at fiske i samt muligheden

for en rentabel udvinding

af de ressourcer, der

eventuelt måtte være i

undergrunden1. Med dette

følger også et øget

militært fokus2. Danmarks

geografiske hovedland

ligger langt væk fra det

arktiske område. Alligevel

har Danmark en særlig

interesse i det arktiske

område grundet

Rigsfællesskabet med

Grønland3.

”Kort over kyststaternes arktiske baser og andre faciliteter” (AGFOA-Strategi 2016), bilag 2, s. 19.

1 (AGFOA-Strategi 2016), s. 2-3. 2 (AGFOA-Strategi 2016), s. 22. 3 (AGFOA-Strategi 2016), s 54-55 samt bilag 1, s. 1-2.

Side 5 af 36

Som officer i det danske søværn er det en del af tjenesten at sejle i farvandene i

Nordatlanten og langs den grønlandske kyststrækning. Det er en del af Forsvarets og

Søværnets opgave at udføre hævdelse af dansk suverænitet, eftersøgninger og redninger

til søs, fiskeriinspektioner med videre.4 Derfor er tilstedeværelsen af Søværnet i området

logisk og tjenesten i Nordatlanten ofte en

uundgåelig del af det at være ansat i Søværnet.

Når et togt i de grønlandske farvande skal

påbegyndes, så starter det ofte med en flyrejse

fra København til Kangerlussuaq (Søndre

Strømfjord). Rejsen foregår gerne i civilt tøj med

det civile luftfartsselskab Air Greenland, der

flyver med de karakteristiske røde og hvide fly.

De danske og grønlandske nationale farver.

Men ved ankomst til lufthavnen i Kangerlussuaq

er det dog ikke ualmindeligt, at man også møder

synet af amerikanske US Air force flyvemaskiner

på landingsbanerne. Det er altså ikke rent ”rødt

og hvidt” det hele.5

”Kort over kyststaternes arktiske baser og andre

faciliteter” (AGFOA-Strategi 2016), bilag 2, s. 21.

Se signaturforklaring på forrige side.

Såvel som ansat i Forsvaret og som almindelig oplyst dansker, så er man formodentlig

bevidst om, at Danmark samarbejder med andre nationer i internationale fora og

koalitioner i en række sikkerhedspolitiske aspekter.6 Det må også anses som almen viden,

at USA har et engagement og en tilstedeværelse på Thulebasen i Grønland. Denne viden

kommer dels som følge af den nutidige interesse omkring det arktiske engagement, men

også i et historisk perspektiv, hvor Thulebasen ofte har været emne til debat i

nyhedsmedierne. Som eksempel på dette kan nævnes filmen ”Idealisten” fra 2015 baseret

4 (www.forsvaret.dk 2020) 5 Udtalelse på baggrund af egne erfaringer fra Grønland. 6 (Mariager og Wivel 2019), s. 117.

Side 6 af 36

på journalisten Poul Brinks bog ”Thule-sagen – løgnens univers” fra 1997 om de i 1968

nedstyrtede B-52 fly lastet med brintbomber.7 Det er altså både en del af vores bevidsthed

såvel som vores populærkultur, i form af film, at USA er tilstede i Grønland. Det er ikke i

rammen af FN8, NATO9 eller andre internationale koalitioner. Det er USA, der er tilstede. I

sommeren 2019 tilbød den amerikanske præsident, Donald Trump, tilmed at købe

Grønland af Danmark, hvilket, til Trumps skuffelse, blev klart afvist af statsminister Mette

Frederiksen.10 Grønland har

altså helt tydeligvis amerikansk

interesse. Men hvorfor er USA

overhovedet tilstede i Grønland,

når Grønland er en del af det

danske Rigsfællesskab? Som

officer i Søværnet forventes man

at kunne forklare årsagerne til

den tjeneste man forretter og

den sammenhæng det foregår i.

Dette overfor såvel mandskab

som for pårørende med videre.

Postering fra den danske statsminister Mette Frederiksens facebookprofil. Billede af statsministeren og

USAs præsident Donald Trump (Hyldal 2019).

Eftersom en del af denne tjeneste kan udgøres af landtjeneste i Grønland samt sejlads i

farvandene omkring det Grønland, hvor USA er så markant tilstede, så bør man som

officer også kunne forklare dette. Det er tillokkende at forklare den amerikanske

tilstedeværelse ud fra aktuelle forhold og aftaler. Men det vil ikke forklare tilstedeværelsen

tilstrækkeligt, da aktuelle forhold og aftaler altid bliver indgået på baggrund af tidligere

forhold og aftaler. For at give en tilstrækkelig forklaring må der derfor ses på den

7 (www.da.wikipedia.org 2020) 8 De Forenede Nationer, (www.un.dk 2020) 9 North Atlantic Treaty Organization, (www.nato.int 2020) 10 (ritzau 2019)

Side 7 af 36

allerførste amerikanske tilstedeværelse under 2. Verdenskrig11 samt de daværende

forhold og aftaler. Dette fører til følgende problemformulering:

Problemformulering

Jeg vil med denne opgave redegøre for grundlaget for USAs engagement og

tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i

samme periode.

Jeg vil desuden analysere redegørelsen ud fra retningerne realisme og liberalisme12 inden

for international politik, for på den måde at synliggøre de underliggende generaliserbare

årsager til begivenhedernes gang.

Afgrænsning

Opgaven afgrænses til at omfatte perioden fra Danmarks besættelse den 9. april 1940 til

indgåelsen af Grønlandstraktaten den 9. april 1941 samt de diplomatiske forhold, der har

direkte indflydelse på problemformuleringen. Dette under anvendelsen af de i teoriafsnittet

beskrevne teorier.

11 2. Verdenskrig; 1. september 1939 til 8. maj 1945 (da.wikipedia.org 2020) 12 Se afsnittet om dette.

Side 8 af 36

Metode

Jeg vil ud fra empirien udfærdige en redegørelse omhandlende grundlaget for USAs

engagement og tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til

Grønland i samme periode. Redegørelsen skal give et historisk overblik, der kan danne

grundlag for en analyse af de underliggende generaliserbare årsager til begivenhedernes

gang. Jeg vil dernæst med udgangspunkt i det historiske overblik, som redegørelsen har

skabt, foretage en analyse på baggrund af de i teoriafsnittet beskrevne teorier. Dette med

henblik på at synliggøre de underliggende generaliserbare årsager til begivenhedernes

gang.

Empiri

Jeg tager i udarbejdelsen af redegørelsen primært udgangspunkt i to udgivelser. Den

første udgivelse er Finn Løkkegaards bog ”Det danske gesandtskab i Washington 1940-

1942” fra 1968. Bogen er udgivet af ”Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie” på

baggrund af selskabets adgang til statens arkiver, givet med tilladelse af den danske stat i

1961. Dog en tilladelse givet på betingelse af ”ministerielt gennemsyn af manuskriptet” og

under hensyntagen til ”varetagelsen af statens sikkerhed og tilbørlig diskretion overfor

enkeltpersoner”.13 Udgivelsen har desuden dannet grundlag for forfatterens doktorgrad.14

Udgivelsen anses på denne baggrund som en troværdig kilde. Den anden udgivelse er Bo

Lidegaards bog ”I Kongens Navn, Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958”. Denne

udgivelse har ligeledes dannet grundlag for forfatterens doktorgrad.15 Udgivelsen anses

ligeledes som en troværdig kilde. Begge udgivelser er naturligvis begrænset af det

kildemateriale, som de involverede stater har ladet være til rådighed samt, hvad de

involverede har valgt at lade indgå i dagbøger og referater. Med undtagelse af denne

begrænsning anses forfatterne som objektive og udgivelserne som pålidelige kilder.

Desuden er under udarbejdelsen af redegørelsen anvendt en række mindre værker til at

understøtte redegørelsen og skabe et mere helt billede. Disse omhandler primært

Grønland, de grønlandske baser og flyvebaser samt forekomsten og udvindingen af

13 (Løkkegaard 1968), s. 5 14 (Løkkegaard 1968), s. 4 15 (Lidegaard 1996), s. 4

Side 9 af 36

kryolit16 i Grønland. Udgivelser, der omhandler andre emner er også anvendt og alle

angivet i oversigten over referencer.

Teori

Analysen udfærdiges på baggrund af teori indenfor emnefeltet international politik. Dette

gøres, da hovedparten af det i redegørelsen beskrevne materiale vurderes at ligge inden

for dette emnefelt. Det vurderes derfor relevant. Der analyseres ud fra retningerne

realisme og liberalisme, da disse vurderes at rumme aspekter relevant for analysen af

redegørelsen. Dette vurderes eftersom særligt udviklingen af tankerne omkring realismen

knytter sig til samme tidsperiode, som redegørelsen finder sted i.17 Teorierne er valgt med

henblik på at kunne synliggøre de underliggende generaliserbare årsager til

begivenhedernes gang. Teorierne gennemgås særskilt i teoriafsnittet umiddelbart inden

analysen.

16 Kryolit er et mineral, der tidligere blandt andet anvendtes til fremstilling af aluminium (Stigø 1987), s. 88 17 Se afsnittet om realisme for yderligere uddybning.

Side 10 af 36

Redegørelse

I det følgende afsnit redegøres for grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse i

Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i samme periode.

Redegørelsen er så vidt muligt opbygget i historisk kronologisk orden og afgrænset til

perioden fra besættelsen af Danmark den 9. april 1940 til indgåelsen af

Grønlandstraktaten den 9. april 1941.

USAs strategiske interesse i Grønland

For at forstå den amerikanske interesse i Grønland til bunds må der indledningsvist ses

tilbage til Monroedoktrinen af 1823. På trods af sin alder danner Monroedoktrinen nemlig

også i 1940 grundlag for en stor del af USAs principielle udenrigspolitik. I sin oprindelige

form af 1823 udtrykte doktrinen, at ”ethvert forsøg på at undertrykke stater i den

amerikanske verden, som USA havde anerkendt, var en fjendtlig handling mod USA.”18 I

1870 blev doktrinen desuden udvidet til også at

omhandle overdragelse af landområder i USAs

interessesfære uden inddragelse af USA.19 Et

landområde kunne altså ikke sådan ”skifte ejermand”

uden USA havde blåstemplet det. Med

Monroedoktrinen gives der udtryk for USAs ønske om

at holde aggression og konflikt på afstand af det

amerikanske kontinent. Som det ses på kortet20 til

venstre, da så man dengang tre mulige

hovedangrebsretninger mod USA; 1: Gennem Alaska.

2: Den caribiske front. 3: Den grønlandske front. I

1867 købte USA Alaska af Rusland og i 1917 De Dansk-vestindiske Øer af Danmark.

Begge erhvervelser, der mentes at kunne minimere truslen mod USA. Det skal naturligvis

forstås, at der ikke har været entydig opbakning om disse køb, hverken i den almindelige

amerikanske befolkning eller politisk.21 Ikke desto mindre er købene blevet foretaget,

hvilket i sig selv siger noget om, hvilke holdninger til erhvervelserne og doktrinen, der har

18 (Løkkegaard 1968), direkte citeret s. 52 19 (Løkkegaard 1968), s. 52 20 (Gad 1984), s. 278 21 (Løkkegaard 1968), s. 53

Side 11 af 36

været dominerende. I forhold til den grønlandske front, så var et køb af Grønland også på

tale i 1860’erne, da USA erhvervede sig Alaska. USAs strategiske interesse i Grønland

kan altså spores helt tilbage til denne tid.22 Grundlaget for USAs engagement og

tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig kan altså i høj grad forklares ved

Grønlands geografiske placering og USAs oprindelige strategiske interesse i området.

Særligt efter, at Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940 og der kunne sås tvivl

om, hvorvidt Grønland var på vej til at ”skifte ejermand” uden amerikansk blåstempling.

Dette redegøres der yderligere for i det følgende afsnit.

Den 9. april 1940

Den 9. april besættes Danmark af Tyskland og den danske regering indledte en

samarbejdspolitik med Tyskland.23 Frem til besættelsen vedkendte Danmark sig

neutralitet.24 Grønland var på dette tidspunkt en dansk koloni og var på den måde

ligeledes neutralt område.25 Inden besættelsen var den danske regering dog bevidst om,

at krigen kunne udvikle sig og eventuelt komme til Danmark. En af konsekvenserne ved, at

krigen skulle udvikle sig, det kunne være risikoen for, at den danske regering skulle blive

afskåret fra Nordatlanten og dermed Grønland. I det tilfælde, at statsmagten ikke kunne

udøves af den danske regering, da ville en paragraf i styrelsesloven af 1925 give hjemmel

til, at landsfogederne på Grønland kunne repræsentere statsmagten.26 Hvorvidt den

danske regering efter besættelsen reelt var afskåret fra at udøve statsmagt i Grønland kan

diskuteres.27 Ikke desto mindre var det besættelsen af Danmark den 9. april 1940 og

påstanden om den danske regerings manglende mulighed for at udøve statsmagt i

Grønland, der blev begyndelsen på den historiske udvikling, der beskrives i denne

redegørelse. Nemlig grundlaget for USAs tiltagende engagement og tilstedeværelse i

Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i samme periode. Men

USAs strategiske interesse og Danmarks besættelse gjorde det ikke alene. For at USAs

engagement og en tilstedeværelse på Grønland kunne manifestere sig som det gjorde, så

var der en række omstændigheder, der skulle falde på plads. En del af nøglen til at forstå

22 (Løkkegaard 1968), s. 53 23 (Lidegaard 1996), s. 573 24 (Lidegaard 1996), s. 572 25 (Løkkegaard 1968), s. 54 26 (Gad 1984), s. 275 27 Især den danske regering var ikke entydigt enige i dette. (Lidegaard 1996), s. 188-193

Side 12 af 36

den videre historiske udvikling af grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse i

Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i samme periode, skal

derfor findes i det danske gesandtskab28 i Washington.

Den danske gesandt i Washington

Ved krigens udbrud i 1939 var den danske gesandt i Washington Henrik Kauffmann.29

Kauffmann var allerede på dette tidspunkt kendt af det danske udenrigsministerium fra

hans tidligere tjeneste som noget egenrådig30. Hans diplomatiske erfaringer var samlet

over det meste af verden og hans netværk i USA var godt

både i kraft af hans amerikanske kone, Charlotte, hans

tidligere tjeneste både som ung i USA samt hans senere

tjeneste i resten af verden.31 Kauffmann var oprindeligt

tyskfødt, men havde gennem sin fader stærke

forbindelser til det danske kongehus og resten af det

toneangivende Danmark.32 Da Danmark blev besat den

9. april 1940 var oplysningerne fra Danmark til

gesandtskabet i USA sparsomme. Tyskland havde lukket

for kommunikationen. Kauffmann henvendte sig personligt til forskellige højtstående

amerikanske embedsmænd og spurgte dem til råds om sin situation som gesandt.

Formentlig for også at få en fornemmelse af den amerikanske diplomatiske dagsorden.

Han valgte allerede den 9. april om aftenen at erklære sig ”fri gesandt”, da Danmark ”ikke

kunne anses for at være frit, så længe det var under et fremmed lands militære kontrol”.33

Kauffmann vidste på dette tidspunkt godt, at den danske regering var i forhandlinger med

Tyskland, men han havde ikke modtaget nogen officielle retningslinjer fra Danmark. Ved at

udtale sig så tidligt benyttede han muligheden for at reagere på selve besættelsen og ikke

en eventuel senere dansk (tysk kontrolleret) retningslinje. Kauffmann var også bekendt

med den amerikanske Stimsondoktrin fra 1932, der angav en principiel retning i

28 Gesandt er datidens betegnelse for en ambassadør. 29 Billede af Kauffmann ses nedenfor (Wenande 2018) 30 (Lidegaard 1996), s. 131-132 31 (Lidegaard 1996), s. 127-132. Kauffmann har sågar bidraget til amerikansk efterretningsindhentning under sin tjeneste i østen. (Lidegaard 1996), s. 90 32 (Lidegaard 1996), s. 19 og 131-132 33 (Løkkegaard 1968), s. 17-30, citat s. 28 oprindeligt fra New York Times

Side 13 af 36

amerikansk udenrigspolitik, hvor USA ikke anerkendte landvindinger ved militær magt.34

Det var altså tidligere set, at USA havde accepteret eksilregeringer på disse betingelser.

Danmark fik dog ikke en eksilregering, men en samarbejdsregering og efter den 9. april

1940 kom en periode, hvor både Kauffmann og USA arbejdede tostrenget i forholdet til

henholdsvis hinanden og den danske samarbejdsregering for hver især at sikre sig de

bedste diplomatiske betingelser.35 Det, at Kauffmann erklærede sig ”fri gesandt” var

essentielt for den videre historiske udvikling vedrørende grundlaget for USAs engagement

og tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i

samme periode. Det gav nemlig USA en alternativ repræsentation til landsfogederne i

forhold til indgåelse af aftaler. En repræsentation med større diplomatisk indsigt og

erfaring. Samtidig afskar det Tysklands mulighed for, gennem Danmark som nation, at få

adgang til Grønland. USA var dog ikke de eneste, der havde interesse i Grønland. Men

hvorfor var Grønland overhovedet interessant for nogen under 2. Verdenskrig? Det lå jo

langt væk fra de egentlige kamppladser i Europa, Afrika og Asien. Det redegøres der for i

det følgende afsnit.

Interessen for Grønland under 2. Verdenskrig

Den generelle interesse for Grønland

under 2. Verdenskrig var primært

udgjort af tre elementer;

1: Flybaser til mellemdistancefly og

færgeflyvninger.36

2: Vejrstationer.

3: Kryolit.

34 (Løkkegaard 1968), s. 23 35 (Lidegaard 1996), s. 152-170 36 Færgeflyvninger er flyvninger med store fly med mindre fly og andre forsyninger i lasten. (Ancker 1993), s. 44-57. Billedet til højre (s. 52) illustrerer behovet for flyvebaser som mellemstation i Grønland.

Side 14 af 36

Hvilket element, der havde den største betydning er svært at vurdere. Historien om

flybaserne og deres betydning synes at være bedst beskrevet i litteraturen. Dernæst

kommer historien om vejrstationerne, der var essentielle for forudsigelsen af vejret i

Nordatlanten og Europa, hvilket kunne have en afgørende effekt i planlægning og udfaldet

af militære operationer. Historien om betydningen af kryolitten er mindre godt beskrevet i

den almene litteratur. Men dykker man ned i det, så findes, at kryolitbruddet i Ivigtut var

grundlag for en kæmpe industri både før, under og efter 2. Verdenskrig.37 Samtidigt findes,

at kryolitten havde en ganske særlig betydning under 2. Verdenskrig, fordi kryolit var

nødvendig i fremstillingen af aluminium, som man brugte til at producere flyvemaskiner af.

Flyvemaskiner, der var essentielle i krigen mod Tyskland. Det beskrives tydeligt, at flere

var interesserede i den kryolit, der var i Ivigtut, da minen var den eneste af sin slags i

verden.38 Hvorvidt betydning af kryolitressourcerne i Ivigtut har været så stor, at det kan

anses som afgørende for krigen er ikke

beskrevet tilstrækkeligt i litteraturen til, at det

kan konkluderes. Men kryolitten i Ivigtut er

uden tvivl et afgørende element til at forstå

interessen for Grønland under 2. Verdenskrig.

Billede af kryolitsten (Martinussen 2020).

Tyskland udviste gennem krigen en interesse for Grønland særligt i forhold til

vejrstationer.39 Men derudover var det i begyndelsen af 2. Verdenskrig primært Canada,

som en del af det engelske Commonwealth, der havde interesse i Grønland.40 Det blev

dog ikke Canada, men USA, der fik engagement og tilstedeværelse i Grønland under 2.

Verdenskrig. Hvordan det gik til redegøres der for i det følgende afsnit.

37 (Stigø 1987) 38 (Løkkegaard 1968), s. 67 39 (Schultz 2019), s. 8 40 (Løkkegaard 1968), s. 67

Side 15 af 36

Spørgsmålet om Grønland og Monroedoktrinen

Umiddelbart efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940 var Canada og England

opsatte på en sikring af kryolitminen i Ivigtut.41 Men grundet Monroedoktrinen ville en

decideret canadisk besættelse af Grønland være problematisk. Hvis altså Grønland blev

anset af USA for at være en del af deres interesseområde. Den 10. april blev det i New

York Times gjort klart, at en engelsk besættelse af Færøerne var under opsejling.

Kauffmann begyndte samme dag ad diplomatiske veje

at arbejde for, at den amerikanske præsident

Roosevelt42 skulle give en garanti for, at Grønland var

omfattet af Monroedoktrinen og dermed ville forblive

dansk. Roosevelt var forstående i forhold til dette, men

han var tilbageholdende med en offentlig erklæring

omkring det, som jo var det, Kauffmann egentlig

ønskede.43 En offentlig erklæring ville i langt højere

grad kunne afværge en eventuelt truende besættelse.

Den 12. april besatte England Færøerne.44 Roosevelt

blev samme dag på en pressekonference spurgt om

den grønlandske situation i forhold til Monroedoktrinen.

Han gav her udtryk for, at et angreb på Grønland ikke

ville blive tolereret, hvilket markerede USAs ”hands off”-politik vedrørende Grønland.

Samme standpunkt blev tydeliggjort udenfor offentlighed overfor den canadiske

ambassadør.45 Dette gjorde ikke den canadiske og engelske interesse for Grønland og

kryolitten mindre. Men det gjorde det absolut mindre attraktivt for Canada og England at

overveje en besættelse af Grønland på linje med den engelske besættelse af først

Færøerne og senere Island. At Roosevelts regering på den måde markerede USAs

holdning i forhold til Grønland og Monroedoktrinen er delvist med til at forklare grundlaget

for USAs engagement og tilstedeværelse under 2. Verdenskrig. Men på dette tidspunkt var

USA jo slet ikke med i krigen. Det skete først den 7. december 1941 ved angrebet på

41 (Løkkegaard 1968), s. 67-68 42 Franklin Delano Roosevelt f. 1882, d. 1945, præsident 1933-1945. Se billede til venstre for note i teksten. (wikipedia.org, Franklin D. Roosevelt 2020) 43 (Løkkegaard 1968), s. 62-67 44 (wikipedia.org, Invation af Island 2020) 45 (Løkkegaard 1968), s. 60-67

Side 16 af 36

Pearl Harbor.46 Roosevelts markering forklarer derfor ikke helt USAs engagement og

tilstedeværelse, men nærmere forklarer det, hvorfor Canada og England ikke skred til en

besættelse af Grønland. Hvordan den videre historiske situation i forhold til Grønland skal

udvikle sig afhænger dels af, hvem og hvordan Grønland repræsenteres. Det redegøres

der for i det følgende afsnit.

Kauffmann, landsfogederne og Danmark

Den 13. april indledte Kaufmann via telegrammer en dialog med de grønlandske

landsfogeder Eske Brun og Aksel Svane angående deres forhold til Danmark, om hans

barslende Grønlandskommission og om Kauffmann som gesandt.47 Kauffmann ønskede at

sikre sig, at landsfogederne ikke ville forsøge at indlede

et samarbejde med det tyskkontrollerede Danmark. Han

ønskede som ”fri gesandt” at repræsentere Grønland i

alle mellemstatslige anliggender på vegne af det ”frie

Danmark”48, mens indenrigssager kunne varetages af

landsfogederne. Desuden skulle den vordende

Grønlandskommission overtage alle de opgaver

Grønlands Styrelsen i København tidligere havde haft.

Billede af landsfoged Eske Brun (Heinrich 2010).

Landsfogederne var umiddelbart ikke forstående overfor Kauffmanns

virkelighedsopfattelse. Deres primære bekymring var at sikre forsyninger til Grønland samt

sikkerheden, særligt ved Ivigtut. De var desuden ikke parate til at afgive den bemyndigelse

til at lede Grønland, som de ville få i tilfælde af, at de skulle blive afskåret fra Danmark.

Den 21. april blev det igen muligt at sende telegrammer mellem Danmark og Grønland,

hvorefter landsfogederne lagde an til at opretholde forbindelsen til det tyskkontrollerede

Danmark, mens de samtidigt forventede forsyninger og sikkerhed fra USA. Især ønskerne

om beskyttelse fra USA var udtalte. Landsfogederne ville desuden selv varetage de

46 (wikipedia.org, Attack on Pearl Harbor 2020) 47 (Løkkegaard 1968), s. 85 48 De danske ikke under tysk indflydelse. (Lidegaard 1996), s. 345

Side 17 af 36

opgaver man ikke kunne løse fra Danmark og Grønlands Styrelsen.49 Der var altså ikke

enighed mellem Kauffmann og landsfogederne. Den 25. april 1940 udnævnte Kauffmann

Grønlandskommissionen udenom det danske udenrigsministerium og til dels udenom

landsfogederne. Kommissionen havde formålet at ”beskytte danske interesser, særligt

danske interesser i Grønland, og at sikre de nødvendige forsyninger til den grønlandske

befolkning og eksport af grønlandske produkter”. Den 26. april sendte Kauffmann

desuden et afgørende og mindre diplomatisk telegram til landsfogederne. Her gjorde han

det klart, at grønlandsk samarbejde og beskyttelse fra USA, som følge af

Monroedoktrinen, udelukkende kunne ske, såfremt kontakten til det tyskbesatte Danmark

blev afbrudt samt, at det var den eneste måde, hvorpå Grønland kunne forblive dansk.

Desuden uddybede han, at ”egentlig protektion bør ikke søges da dette vilde bringe

landsfogederne under amerikansk kontrol og true Grønlands danske fremtid.” Kauffmann

understregede samtidig vægten af sin rolle i samarbejdet med USA og informerede

slutteligt om, at landsfogederne kunne forvente etablering af et amerikansk konsulat i

Godthåb snarest. Den 27. april besvarede landsfogederne telegrammet, hvori de bød

konsulatet velkomment samt accepterede Kauffmann som deres gesandt. Den 3. maj

mødtes landsrådene i Nuuk og bekræftede tilsagnet. Samarbejdet med landsfogederne

forblev dog kompliceret. 50 Hele

korrespondancen vidner om

landsfogedernes manglende

diplomatiske evner og forståelse

for situationen samt Kauffmanns

klare fordel ved både erfaring

samt sin placering i Washington.

Billede af landsrådet i Nuuk med Eske

Bruun bagerst i midten, 1943

(Bjørnsson 2017).

Både i den danske regering samt i Grønlands Styrelse var der manglende forståelse i

forhold til, at man vedrørende Grønland ikke længere betragtede Danmark, som en

49 (Løkkegaard 1968), s. 92-93 50 (Løkkegaard 1968), s. 96-97, citat s. 96 mf.

Side 18 af 36

suveræn nation efter besættelsen og indledningen af samarbejdspolitikken. 51 Men

samarbejdet mellem Grønland og det tyskkontrollerede Danmark var herefter begrænset

og Grønlands forhold til Danmark under 2. Verdenskrig var dermed defineret af USA. Ville

Grønland have beskyttelse fra USA, så måtte kontrollen fra Danmark ophøre. Kauffmann

som gesandt for de grønlandske landsfogeder kom ligeledes i vid udstrækning til at være

medvirkende til grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse under 2. Verdenskrig

samt Danmarks forhold til Grønland i samme periode. Det redegøres der yderligere for i de

to følgende afsnit.

USAs første tilstedeværelse

USA accepterede Kauffmann som gesandt for Grønland på den betingelse, at

landsfogederne ønskede det. USA anså altså landsfogederne, som en rest af den

oprindelige danske regering efter besættelsen.52 I praksis var Kauffmanns diplomatiske

erfaringer og fysiske placering i Washington afgørende, og han, samt den nyoprettede

Grønlandskommission, blev toneangivende. Som følge af korrespondancerne fra den 9.

april og frem, da afsejlede

”USCC Comanche” den 10.

maj, som den første

amerikanske Coast Guard

Cutter til Grønland. Ombord

var forsyninger, post, en

repræsentant fra

amerikansk Røde Kors

samt den nye amerikanske

konsul James K. Penfield

og vicekonsul George L.

West.

USCGC Comanche ved Ivigtut i 1941 (Warcovers 2020).

51 (Lidegaard 1996), s. 188-193 52 (Løkkegaard 1968), s. 89

Side 19 af 36

Det var det første af mange skibe fra US Coast Guard, der bragte forsyninger og

patruljerede i de grønlandske farvande under 2. Verdenskrig. På den måde kan skibet og

det amerikanske konsulat ses som den første fysiske manifestation af USAs engagement

og tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig. 53

Canadierne og englænderne var dog fortsat interesserede i Grønland og særligt i kryolitten

ved Ivigtut. Det var derfor kun ved det forsatte amerikanske engagement, at disse holdtes i

skak. USA ønskede ikke at indsætte militær ved Ivigtut på trods af landsfogedernes

stigende ønske om dette. Det harmonerede dårligt med deres egne argumenter for ”hands

off” politikken. Men der blev i løbet af sommeren 1940 oprettet en bevogtningsgruppe,

ansat af de grønlandske myndigheder, til varetagelsen af sikkerheden i Ivigtut. Ligeledes

blev der iværksat indkøb af våben. De ansatte var tidligere US Coast Guard, og våbnene

kom fra USA.54 Rettighederne til kryolitten fra minen var det egentlige fokus og årsagen til

behovet for sikkerheden. Tidligere var kryolitrettighederne delt mellem det danske firma

Øresund og det amerikanske Pennsalt. Efter besættelsen af Danmark var Øresund

afskåret fra sin andel. Det canadiske firma Alcan ønskede herefter adgang til kryolitten.

Det var ikke blot et spørgsmål om handelsaftaler, men om politik, da ressourcerne var

vigtige for krigen. En aftale forhandledes på plads af Grønlandskommissionen med den

største bevågenhed fra både canadiske og amerikanske myndigheder.55 Forhandlingen af

kryolitten, etableringen af US Coast Guard patruljeringer samt Roosevelts ”hands off”-

politik var afgørende for denne allerførste fase af krigen. Det etablerede et udgangspunkt

for den daglige drift af Grønland. Et udgangspunkt, som delvist forklarer grundlaget for

USAs engagement og tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks

forhold til Grønland i samme periode. Men det var et spinkelt udgangspunkt, som der

konstant var til forhandling. Canada etablerede et konsulat i Grønland samtidig med USA

og var fortsat interesserede i Grønland.56 Efterhånden som krigen udviklede sig blev der

derfor behov for et mere robust grundlag for samarbejdet. Det grundlag blev

Grønlandstraktaten af 9. april 1941, hvilket der redegøres yderligere for i det følgende

afsnit.

53 (Løkkegaard 1968), s. 99 54 (Løkkegaard 1968), s. 146-152,170 55 (Løkkegaard 1968), s. 152-155 56 (Løkkegaard 1968), s. 152-180

Side 20 af 36

Grønlandstraktaten af 9. april 1941

Krigen udviklede sig, og de allieredes behov for støtte fra USA blev mere og mere udtalt.57

Samtidig intensiverede Tyskland i løbet af marts 1941 overflyvninger i Grønland.58 Den 11.

marts 1941 underskrev Roosevelt låne- og lejeloven, der skabte mulighed for overførelse

af forsyninger fra USA til England. Der blev arbejdet på, hvordan USA skulle støtte de

allierede. Her spillede etableringen af flybaser på Grønland en central rolle. Den 25. marts

udvidede Tyskland krigszonen til også at omfatte Danmarkstrædet59, der ligger mellem

Island og Grønland. Truslen imod USA rykkede dermed tættere på og argumenterne for,

at netop USA skulle have kontrol over baserne i Grønland blev dermed større. Ikke bare

som transitbaser for de allierede, men som reelt forsvar for USA.60 Kauffmann vidste, at

aftalen om baserne ville være afgørende for Grønlands fremtidige tilknytning til Danmark

på den anden side af krigen. Han sørgede derfor for, at begge landsfogeder var i

Grønland, mens forhandlingerne foregik i Washington. Normalt havde landsfoged Svane

ellers fået base i Washington under kyndigt opsyn af Kauffmann. Men aftalen om baserne

var for vigtig for Danmark og Kauffmann til, at landsfogederne skulle kunne have

indflydelse på forhandlingerne og eventuelt forpurre dem. Kauffmann sørgede desuden

for, at telegrammerne angående aftalen indløb så sent til landsfogederne i Grønland og

med så ringe svarmulighed, at landsfogederne reelt ikke havde andre muligheder end blot

at tilslutte sig aftalen. Kauffmanns argument for aftalens vigtighed var overfor

landsfogederne, at et alternativ til samarbejdet med amerikanerne ville være en canadisk

britisk besættelse af Grønland. Sandheden er nok nærmere, at amerikanerne selv ville

overveje en besættelse af Grønland efter Tysklands udvidelse af krigszonen den 25.

marts, hvis en aftale ikke var mulig. Efter en sådan besættelse ville tilknytningen til

Danmark være usikker på den anden side af krigen.61 Den 9. april 1941, på årsdagen for

Danmarks besættelse, blev Grønlandstraktaten underskrevet af Kauffmann på vegne af

Kongen og indforstået med landsfogederne.

57 (Løkkegaard 1968), s. 302-315 58 (Ancker 1993), s. 22 samt (Løkkegaard 1968), s. 401 59 Se eventuelt kortet i afsnittet ”Interessen for Grønland under 2. Verdenskrig”. 60 (Løkkegaard 1968), s. 341-342 61 (Løkkegaard 1968), s. 362-375

Side 21 af 36

Kort over de amerikanske baseanlæg i medfør af

Grønlandstraktaten.62

Med aftalen opførtes en række

baseanlæg, radiostationer og

vejrstationer. På den måde var aftalen

essentiel for den videre udvikling i krigen

i forhold til overførsel af materiel samt

USAs senere deltagelse. Aftalen gav

USA fuld ret til at opføre og drive baser,

på områder lejet af de grønlandske

myndigheder. Med aftalen blev enhver

tvivl om Grønlands tilknytning til

Danmark, jf. artikel I, manet til jorden.63

På den måde var en af Kauffmanns

primære bekymringer i forhold til

Grønland tilendebragt. Han havde sikret,

at Grønland forblev dansk, såfremt der

var et Danmark efter krigen. I artikel X blev det dog også beskrevet, hvorledes

overenskomsten skulle gælde ”indtil der er Enighed om, at de nuværende Farer for det

amerikanske Kontinents Fred og Sikkerhed er ophørt.”64 Denne artikel var både på

tidspunktet for indgåelsen af aftalen samt for eftertiden årsag til kritik af Kauffmann, da der

med denne ”enighed” kunne skabes tvivl om, hvornår aftalen ville ophøre. Her er det

vigtigt at huske, at et alternativ til en aftale kunne have været en reel besættelse, hvorefter

Grønlands fremtidige tilknytning til Danmark ville være højst usikker. Samtidig må man

huske, at et af Kauffmanns erklærede formål med sit arbejde i krigsårene var at skabe

”good will”65 i forhold til USA og de allierede, så man ville se mere mildt på Danmark ved

slutningen af krigen. Det var derfor vigtigt, at der blev en aftale, så Danmark på den måde

kunne ses, som en allieret.

62 (Ancker 1993), s. 53 63 (Løkkegaard 1968), s. 350 64 Artiklen ses på billede i indeværende afsnit. 65 (Løkkegaard 1968), s. 181-247

Side 22 af 36

I forhold til USAs engagement og tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig blev

Grønlandstraktaten af den 9. april 1941 definerende for resten af krigen. Aftalen skabte

grundlaget for deres tilstedeværelse samt det deraf følgende samarbejde med de

grønlandske myndigheder og med de allierede i forhold til Grønland. Traktaten havde dog

også indflydelse på de diplomatiske forhold, hvilket der redegøres for i det følgende afsnit.

Sidste afsnit i Grønlandstraktaten.66

Efter Grønlandstraktaten

Efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940 udviklede man i den danske

samarbejdsregering et syn på Grønland, som et neutralt område med det neutrale USAs

værn gennem ”hands off” politikken.67 Man forsatte arbejdet i en opfattelse af, at Grønland

stadig var den danske samarbejdsregerings område gennem landsfogederne og

Kauffmann, på trods af, at man reelt både politisk og fysisk var afskåret fra området.68

Dette takket være både USAs og Kauffmanns dobbeltspil. Selv efter Kauffmanns

66 (Lidegaard 1996), billede 20 67 (Løkkegaard 1968), s. 195-197 68 (Løkkegaard 1968), s. 194, 198-199, 375-384

Side 23 af 36

udmelding, som fri gesandt den 9. april 1940, da fortsatte han, som Danmarks officielle

gesandt i Washington. Men ved indgåelsen af Grønlandstraktaten den 9. april 1941 måtte

Kauffmanns dobbeltspil slutte. Man anerkendte fra den danske samarbejdsregerings side

ikke aftalen. Det var en umulighed under tysk indflydelse. Man anså den som forræderi og

den 16. april blev Kauffmann frataget posten som gesandt samt anklaget for

landsforræderi, som han dømtes skyldig i dagen derpå.69 Der blev dog ikke udpeget nogen

ny gesandt og Kauffmann forsatte sit arbejde med den amerikanske regerings

anerkendelse.70 Efter aftalen anerkendtes Kauffmann endog i højere grad end tidligere af

den amerikanske regering, hvilket blev understreget af hans nyvundne ret til at råde over

de danske midler i USA.71 Samarbejdet med mellem den danske samarbejdsregering og

USA fortsatte dog uhindret, ligesom det amerikanske dobbeltspil.72

Delkonklusion

For at redegøre for grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse i Grønland under

2. Verdenskrig samt Danmark forhold til Grønland i samme periode, da spiller

Monroedoktrinen og Rooseveltregeringens ”hands off”-politik en central rolle. Grønlands

geografiske placering var afgørende for dette. Dernæst spillede kryolitforekomsten i Ivigtut

også en stor rolle. USA ville ikke tillade, at Grønland blev besat, da det grundet dets

geografiske placering kunne udgøre en fremtidig sikkerhedsrisiko for USA. Samtidig kunne

USA af samme årsag ikke acceptere, at en tysk kontrolleret dansk samarbejdsregering

forsat havde statsmagten i Grønland. Dette medførte, at Grønland enten måtte bryde med

den danske regering eller acceptere en uvis skæbne, både hvad angik forsyninger og

sikkerhed. Beslutningen lå officielt ved landsfogederne, der af USA ansås, som en rest af

den oprindelige danske regering. I praksis fik den danske gesandt Henrik Kauffmann en

stor rolle. Han påtog sig gesandtskabet for landsfogederne og fik gennem

Grønlandskommission ledt Grønland i en retning, hvor Grønland lå under USAs

beskyttelse og ”Det frie Danmark” kunne nyde mest mulig ”good will”. Med

Grønlandstraktaten af den 9. april 1941 blev dette forhold atter bekræftet, og grundlaget

69 (Løkkegaard 1968), s. 403-404, 70 (Løkkegaard 1968), s. 397 71 (Løkkegaard 1968), s. 468 72 (Løkkegaard 1968), s. 435

Side 24 af 36

for USAs engagement og tilstedeværelse i Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks

forhold til Grønland i samme periode var formaliseret.

Side 25 af 36

Teori

I foregående afsnit er redegjort for grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse i

Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i samme periode.

Denne redegørelse skal senere i opgaven analyseres ud fra retningerne realisme og

liberalisme inden for international politik, for på den måde at synliggøre de underliggende

generaliserbare årsager til begivenhedernes gang. For at få et bedre afsæt til analysen

gennemgås de to retninger kort i indeværende afsnit. Litteraturen anvendt som

udgangspunkt for teorien har udgjort en del af pensum i modulet ”Danmark som strategisk

aktør” på Søværnets Officersskoles Militære Diplomuddannelse. Denne anses derfor som

anerkendt af institutionen.

Realisme

Retningen realisme indenfor international politik har sit oprindelige ophav gennem tænkere

og statsmænd som Thukydid, Machiavelli, Hobbes og Rousseau. Retningen definerer tre

grundlæggende principper; 1: Stater er de centrale aktører i international politik. 2: Det

essentielle for staten er at sikre statens egen overlevelse. 3: Selvhjælp er statens

eneste middel på denne vej. Staten kan altså ikke regne med hjælp udefra.

Indenfor statens grænser kan forholdene organiseres hierarkisk, men mellem stater vil der

altid være en anarkisk kamp om overlevelse. Realister anser derfor krig som en

uundgåelig tilbagevendende begivenhed. Der er altså et cyklisk forhold mellem krig og

fred, og det handler derfor om at være den stærkeste stat, når krigen uundgåeligt

indtræffer næste gang. Deraf kommer et centralt fokus på magt igennem ressourcer. Det

er et nulsumsspil, hvor egne interesser er styrende. Samtidig følger et konstant behov for

oprustning. Det fordrer andre stater til lignende oprustning, hvilket fører til en evig

usikkerhedsspiral.73

Indenfor realismen findes igen forskellige underteorier. En af disse er klassisk realisme,

som Hans Joachim Morgenthau74 repræsenterer. Morgenthau er tyskfødt jøde og

immigrerer til USA i 1937. I 1948 udgiver han ”Politics Among Nations: The Struggle for

Power and Peace”, som i andenudgaven i 1954 indeholder kapitlet ”Six Principles of

73 (Rasmussen og Skött 2019), s. 35-40 74 Realist og professor i internationale studier. F. 1904. D. 1980 (wikipedia.org, Hans Morgenthau 2020)

Side 26 af 36

Political Realism”. De seks principper er hans mest kendte tanker og kan sammenfattes på

følgende måde; 1: Politik er af styret af den menneskelige natur. De omstændigheder,

der styrer menneskelige relationer, styrer også politik. 2: Nationen vil altid søge at sikre

sine interesser gennem magt. Interesser, der ikke er understøttet af magt vil ikke kunne

føres ud i virkeligheden. 3: Interesse er dynamisk. Den er ikke statisk, men afhængig af

kultur, tid og sted. 4: Moralske principper styrer ikke politiske handlinger. De vil dog

påvirke dem. 5. Der er forskel på den enkelte stats moralske principper og universelle

moralske principper. De enkelte nationer påvirkes derved af forskellige moralske

principper. 6: International politik er en selvstændig disciplin. Her er den politiske

magt altid i centrum.75 Morgenthau bygger sine ideer på de ting, som han selv har

observeret under 2. Verdenskrig. Da perioden er sammenfaldende med perioden for

redegørelsen, så forventes disse ideer i særlig grad at kunne være med til at synliggøre de

underliggende generaliserbare årsager til begivenhedernes gang.

Den efterfølgende analyse vil primært tage afsæt i realismens træk og grundlæggende

principper samt Morgenthaus seks principper. For at synliggøre en kontrast til realismen

forsøges der også identificeret træk fra liberalismen, som derfor gennemgås i det følgende

afsnit.

Liberalisme

Liberalismen har sit ophav i tænkere og statsmænd som Locke, Bentham og Kant. Den

tager udgangspunkt i demokrati, samhandel og fælles institutioner. Krig er indenfor

liberalismen noget, der kan undgås som følge af stigende interdependens76, demokrati

og internationale institutioner. Demokratier vil ganske enkelt være mindre tilbøjelige til

at gå i krig med hinanden, fordi den enkelte borger i så fald ville skulle stemme for at

sende sig selv eller sine kære på slagmarken. Den komplekse interdependens vil

samtidig sørge for gode relationer på tværs af landegrænser. Samarbejdet i de

internationale institutioner ses som et plussumsspil, hvor den absolutte gevinst er

vigtigere end den relative. En af hjørnestenene i liberalisme er derfor de internationale

institutioner og aftaler, der opstod i tiden efter 2. Verdenskrig. Ligesom i realismen findes

75 (Morgenthau 1948) 76 Gensidig afhængighed mellem staterne.

Side 27 af 36

der også underteorier indenfor liberalismen. En af disse er hård liberalisme, hvor der

anvendes trusselsdiplomati til at opnå politiske interesser.77 Eftersom den liberalistiske

tankegang først bliver dominerende i international politik i tiden efter 2. Verdenskrig, så

forventes det, at kun enkelte træk fra denne kan identificeres i redegørelsen.

77 (Rasmussen og Skött 2019), s. 53-69

Side 28 af 36

Analyse

I det følgende afsnit analyseres redegørelsen ud fra retningerne realisme og liberalisme

inden for international politik, for på den måde at synliggøre de underliggende

generaliserbare årsager til begivenhedernes gang. Der tages i analysen primært afsæt i

realismens træk og grundlæggende principper samt Morgenthaus seks principper. Hvor

det er muligt identificeres desuden træk fra liberalismen.

Realismens tre grundlæggende principper

Af redegørelsen fremgår det, at de centrale aktører er stater i form af deres politikere,

embedsmænd og udsendte diplomater. Dette er et grundtræk i den realistiske retning. På

trods af, at Folkeforbundet78, som international organisation, blev oprettet i 1919, så var

stort set alle deres aktiviteter indstillet under 2. Verdenskrig, og dets betydning nævnes

ikke i de anvendte kilder, som redegørelsen er udarbejdet på baggrund af. Staterne som

centrale aktører ses derfor som et realistisk træk i tråd med realismens første

grundprincip.

De to næste grundprincipper er statens egen overlevelse ved selvhjælp. Her kan USAs

manglende indtræden i krigen ses som et træk på dette. USA fastholder deres ”hands off”-

politik i forhold til Grønland, fordi området er vigtigt for egen stats sikkerhed. Dette på trods

af Canadas og Englands behov at benytte området. USAs fokus på egen stats sikkerhed

og Canadas og Englands overlevelse ved selvhjælp ses derfor som et realistisk træk i tråd

med realismens andet og tredje grundprincip.

Realismens tre grundlæggende principper kan på den måde ses som underliggende

generaliserbare årsager til begivenhedernes gang.

Magt igennem ressourcer

Ifølge realismen vil enhver stat vil søge at sikre sig mest mulig magt igennem ressourcer.

Det ses i redegørelsen igennem fokusset på kryolitten. Efter det danske firma Øresunds

blev afskåret fra kryolitten i Grønland, da forventede USA, at det amerikanske firma

Pennsalt kunne overtage Øresunds andel. Men Canada ville også have en andel gennem

det canadiske firma Alcan, og kryolitten blev jævnfør redegørelsen genstand for gentagne

78 Oprettet i 1919 med formål at sikre international fred og sikkerhed (Danmarkshistorien 2020)

Side 29 af 36

forhandlinger. Ikke blot mellem firmaerne, men på statsligt niveau. Realismens søgen efter

magt igennem ressourcer kan på den måde ses som underliggende generaliserbar årsag

til betydningen af kryolitten og til begivenhedernes gang.

Nulsumsspil eller plussumsspil

Både USAs ”hands off”-politik med den efterfølgende indgåelse af Grønlandstraktaten

samt betydningen af kryolitten indikerer en holdning til international politik, som et

nulsumsspil som følge af realisme. USA vil ikke risikere, at Grønland tilgår Canada.

Gennem en liberalistisk anskuelse af international politik som et plussumsspil kunne USA

have anset Canada som en allieret og ladet dem benytte og beskytte Grønland. Men

holdningen var jævnfør ”hands off” politikken, at der ikke var andre end Danmark, der

skulle have rettigheder over Grønland. Dog under amerikansk, og kun amerikansk,

beskyttelse og dermed reelt amerikansk kontrol. Med Grønlandstraktaten formaliseredes

dette og USA fik retten til at anlægge baser. Anskuelsen af international politik som et

nulsumsspil kan på den måde ses som underliggende generaliserbar årsag til

begivenhedernes gang.

Morgenthaus seks principper

1: Den menneskelige natur

At den menneskelige natur afspejles i international politik kan føre til et uendeligt antal

sammenligninger. Dette er afhængigt af, hvordan man anskuer den menneskelige natur,

hvilket Morgenthau ikke entydigt definerer. Én sammenligning, der har relevans for

redegørelsen er den menneskelige tilbøjelighed til at tro på udtalelser, der understøtter det

verdensbillede, som den enkelte har i forvejen.79 Det var nemlig til dels den egenskab, der

muliggjorde både USAs og Kauffmanns dobbeltspil. Embedsværket i Danmark troede på

de ting, som de fik at vide, når de ting, som de fik at vide, passede ind i deres

verdensbillede. Morgenthaus første princip omkring den menneskelige natur, der

reflekteres i international politik kan på den måde ses, som underliggende generaliserbar

årsag til muligheden for dobbeltspillet og dermed også begivenhedernes gang.

79 (Kusnitzoff 2017)

Side 30 af 36

2: Nationens interesse gennem magt

Når USA lykkedes med at opnå deres interesser, så er det ud fra Morgenthaus andet

princip, fordi de havde magt til at føre dem ud i livet. Danmark havde interesse i kolonien

Grønland, men havde ikke magten til at beskytte den. At Grønland undgik en besættelse,

var formentlig kun grundet, at Kauffmann gennem sit arbejde gav den amerikanske

regering muligheden for at vælge Grønlandstraktaten. En aftale, der tiltalte regeringens

moralske principper og samtidig indfriede deres interesser. De moralske principper

uddybes i stykket om Morgenthaus fjerde princip. Ud fra dette kan Morgenthaus andet

princip om nationens interesse igennem magt ses som en underliggende generaliserbar

årsag til begivenhedernes gang og dermed til USAs engagement og tilstedeværelse i

Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmark forhold til Grønland i samme periode.

3: Interesse er dynamisk

Kauffmann ønskede straks efter Danmarks besættelse, at Roosevelt skulle tilkendegive, at

Grønland lå indenfor USAs interesseområde og dermed var omfattet af Monroedoktrinen.

Denne tilkendegivelse var Roosevelt dog indledningsvis tilbageholdende med. Efter

besættelsen af Færøerne kom han med en tilkendegivelse, der indikerede ”hands off”

politikken. Et år senere var USA klar til at indgå Grønlandstraktaten. Interessen for

Grønland har jævnfør redegørelsen formentlig hele tiden været underliggende som følge

af Monroedoktrinen. Men som følge af udviklingen i krigen skete også en udvikling fra at

være tilbageholdende med en udmelding, til senere at underskrive Grønlandstraktaten.

Dette viser, hvordan interesse er dynamisk også i intensitet. Morgenthaus tredje princip

kan på den måde ses, som en underliggende generaliserbar årsag til begivenhedernes

gang.

4: Moralske principper er ikke styrende

USA håndhævede gennem ”hands off” politikken dels Monroedoktrinen. Men derudover

håndhævede de også Stimsondoktrinen, der gav udtryk for det moralske princip, at

landvindinger ved militær magt ikke var acceptable. Kauffmann gav den amerikanske

regering muligheden for at indgå Grønlandstraktaten, som både kunne tilgodese deres

moralske principper ifølge Stimsondoktrinen samtidig med, at deres interesser med

hensyn til Grønland blev indfriet. Morgenthau siger, at vores moralske principper i

Side 31 af 36

international politik vil påvirke et udfald, men ikke styre det. Såfremt hverken Kauffmann

eller landsfogederne havde været parate til at indgå en sådan aftale, så er det interessant

om en besættelse havde fundet sted. Men historien giver en indikation. USA anså

landsfogederne, som den officielle repræsentation af Grønland efter Danmarks

besættelse. Alligevel accepterede USA, at Kauffmann og ikke landsfogederne underskrev

Grønlandstraktaten. Det kan ses som et udtryk for, at moralske principper ikke er styrende

og som en underliggende generaliserbar årsag til, at indgåelsen af Grønlandstraktaten var

mulig.

5: Moralske principper er forskellige

Den danske samarbejdsregering blev dybt forarget over USAs og Kauffmanns dobbeltspil.

De forventede, at man respekterede Grønland, som neutralt område under den danske

samarbejdsregering. Man kunne ikke forestille sig, at et civiliseret land som USA ville

træffe aftaler udenom en siddende regering på dennes vegne. Det gjorde USA alligevel,

hvilket understreger, at moralske principper er forskellige. Morgenthaus femte princip kan

på den måde ses som en underliggende generaliserbar årsag til, at indgåelsen af

Grønlandstraktaten var mulig.

6: Politisk magt er afgørende

Morgenthau understreger, at politik er en selvstændig disciplin, hvor den politiske magt er

den afgørende faktor. Ikke juridisk retfærdighed, økonomi eller moral, men politisk magt.

Dette være sig både i forhold til de stater og enkeltpersoner, der agerer i den

internationale politiske arena. Ved indgåelsen af Grønlandstraktaten opnåede USA et

større råderum, idet de opnåede retten til at oprette baser på Grønland. Dermed opnåedes

også større politisk magt. Særligt formuleringen omkring ophævelse af aftalen ved ”begge

parters enighed” gav USA et større råderum, hvad angik tidsaspektet i aftalen. Men USA

var ikke de eneste, der vandt mere politisk magt ved en indgåelse af Grønlandstraktaten.

Ved indgåelsen af Grønlandstraktaten opnåede Kauffmann også mere politisk magt. Dels

fordi han i aftalen underskrev ”indforstået med landsfogederne”. Men særligt, fordi USA

efter Grønlandstraktaten anerkendte Kauffmann, som fri gesandt, uafhængigt af det

besatte Danmark. Kauffmann og hans ide om ”Det fri Danmark” havde på den måde også

opnået større politisk magt ved indgåelsen af Grønlandtraktaten. Morgenthaus sjette

Side 32 af 36

princip om, at politisk magt er afgørende kan på den måde ses, som en underliggende

generaliserbar årsag til begivenhedernes gang og slutteligt indgåelsen af

Grønlandstraktaten.

Realisme eller liberalisme

I perioden for redegørelsen finder der både samhandel og indgåelse af aftaler mellem

lande sted. De forskellige menneskelige forretningsmæssige og diplomatiske forbindelser

kan desuden ses som et udtryk for interdependens. Alle er centrale elementer i

liberalismen. Men disse elementer er en central del af international politik på tværs af

ideologiske retninger. De vurderes derfor ikke at kunne identificeres, som et udtryk for en

liberalistisk tankegang. Der identificeres derimod en række træk fra realismen ud fra

redegørelsen, som er med til at synliggøre de underliggende generaliserbare årsager til

begivenhedernes gang.

Delkonklusion

I analysen af redegørelsen er anvendt retningerne realisme og liberalisme indenfor

international politik. Her har særligt realismens træk og grundlæggende principper samt

Morgenthaus seks principper bidraget til at synliggøre de underliggende generaliserbare

årsager til begivenhedernes gang.

Mest centralt er fundet, at nationens interesse gennem magt forklarer, at Grønland

beskyttes af USA og ikke Danmark af den simple årsag, at USA havde magten til det,

mens Danmark ikke havde. Det er desuden fundet, at USAs ”hands off”-politik er

understøttet af realismens grundlæggende principper omkring egen overlevelse ved

selvhjælp ligesom politikken synliggør en tankegang om nulsumsspil, særligt i forhold til

Canada. Betydningen af kryolitten viser her statens søgen efter magt igennem ressourcer.

At moralske principper er forskellige og ikke styrende synliggør, hvorfor dobbeltspillet og

Kauffmanns underskrivelse af Grønlandstraktaten var mulig. Slutteligt synliggør det, at

politik er en selvstændig disciplin, hvor politisk magt er afgørende, hvordan både

Kauffmann, som person, og USA, som nation, måtte underskrive Grønlandstraktaten. Ud

fra en realistisk tilgang til international politik er dermed synliggjort de underliggende

årsager til begivenhedernes gang.

Side 33 af 36

Konklusion

Der er i denne opgave redegjort for grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse i

Grønland under 2. Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i samme periode. Der

er desuden med baggrund i redegørelsen foretaget en analyse gennem realisme og

liberalisme indenfor international politik, for at synliggøre de underliggende

generaliserbare årsager til begivenhedernes gang.

Det er i redegørelsen fundet, at særligt Monroedoktrinen og Rooseveltregeringens ”hands

off”-politik havde en central rolle i grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse.

Dette definerede samtidigt Danmarks forhold til Grønland. Primært Grønlands geografiske

placering, men også den krigsvigtige kryolitforekomst i Ivigtut, var afgørende for USAs

interesse. USA kunne derfor hverken acceptere en canadisk britisk besættelse af

Grønland eller, at statsmagten i Grønland fortsat var den tysk kontrollerede danske

samarbejdsregering. Det udgjorde en fremtidig sikkerhedsrisiko for USA.

I analysen af redegørelsen har særligt realismens træk og grundlæggende principper samt

Morgenthaus seks principper bidraget til at synliggøre de underliggende generaliserbare

årsager til begivenhedernes gang. Her er det fundet, at USAs ”hands off”-politik var et tegn

på realismens grundlæggende principper omkring egen overlevelse ved selvhjælp.

Desuden synliggør politikken en tankegang om nulsumsspil, særligt i forhold til Canada.

Kryolittens betydning synliggør her statens søgen efter magt igennem ressourcer.

Efter den tyske besættelse af Danmark måtte Grønland bryde med den danske

samarbejdsregering, hvis det ønskede forsyninger og sikkerhed fra USA. Landsfogederne

i Grønland blev af USA anset, som en rest af den oprindelige danske regering, hvorfor

beslutningen officielt lå ved dem. Men den danske gesandt i Washington, Henrik

Kauffmann fik, efter nogen overtalelse, gesandtskabet for Grønland af landsfogederne og

han oprettede Grønlandskommission, der varetog Grønland og ”Det frie Danmarks”

interesser. Herigennem kom Grønland under USAs beskyttelse, og ”Det frie Danmark”

kunne nyde mest mulig ”good will” efter krigen. Helt centralt er her fundet, at Morgenthaus

princip om nationens interesse gennem magt viser, hvorfor Grønland beskyttes af USA og

ikke Danmark. USA havde ganske enkelt magten til det, mens Danmark ikke havde.

Den 9. april 1941 blev Grønlandstraktaten underskrevet, der gav USA retten til at anlægge

og drive baser på Grønland. Den blev underskrevet af Kauffmann på trods af, at USA anså

landsfogederne, som den egentlige repræsentation for Grønland. Morgenthaus princip om,

Side 34 af 36

at moralske principper er forskellige og ikke styrende synliggør her, hvordan dobbeltspillet

og Kauffmanns underskrivelse af Grønlandstraktaten kunne lade sig gøre. Men særligt

synliggør Morgenthaus princip, at politik er en selvstændig disciplin, hvor politisk magt er

afgørende, hvorfor både Kauffmann og USA blev draget til at underskrive

Grønlandstraktaten. Både USA og Kauffmann opnåede mere politisk magt gennem

aftalen. Grundlaget for USAs engagement og tilstedeværelse i Grønland under 2.

Verdenskrig samt Danmarks forhold til Grønland i samme periode blev dermed

formaliseret gennem Grønlandstraktaten. Samtidig er de underliggende årsager til

begivenhedernes gang her synliggjort ud fra en realistisk frem for liberalistisk tilgang til

international politik.

USAs præsident Truman underskriver Nordatlanttraktaten den 4. april 1949. Tilstede er repræsentanter fra

de tolv første medlemslande; Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg, Holland,

Norge, Portugal, Storbritannien og USA. Som repræsentant for Danmark ses Kauffmann iført butterfly,

nummer to fra venstre. 80

80 (Wass 2013)

Side 35 af 36

Referencer

AGFOA-Strategi. Sikkerhedspolitisk redegørelse om udviklingen i Arktis. UAG - strategi,

2016.

Ancker, Paul E. Narsarsuaq Air Base. Skjern: Det Grønlandske Selskab, 1993.

Bjørnsson, Iben. The Arctic Journal, The Sledge Patrol. Marts 2017.

https://arktiskinstitut.dk/fileadmin/files/arktiskinstitut/pdf/09_The_Sledge_Patrol___T

he_Arctic_Journal.pdf.

da.wikipedia.org. 2. verdenskrig. Januar 2020. https://da.wikipedia.org/wiki/2._verdenskrig.

Danmarkshistorien. Forkeforbundet. Februar 2020. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-

og-kilder/vis/materiale/folkeforbundet/.

Gad, Finn. Grønland, Politikkens Danmarkshistorie. Aarhus: Politikens Forlag, 1984.

Heinrich, Jens. »Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse.« 2010.

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Forskning/Inussu

k/DK%20og%20ENG/Inussuk%201%202012.pdf.

Hyldal, Christine. »Statsminister om møde med Trump: Vi talte ikke om Grønland

specifikt.« www.knr.gl. 04. 12 2019. https://knr.gl/da/nyheder/statsminister-om-

møde-med-trump-vi-talte-ikke-om-grønland-specifikt.

Jensen, Per Herholdt. Grønlands Kommando i 50 år. København: Aschehoug Dansk

Forlag, 2001.

Knudsen, Henrik, og Henry Nielsen. Uranbjerget, Om forsøgene på at finde og udnytte

Grønlands uran fra 1944 til idag. København: Forlaget Vandkunsten, 2016.

Kusnitzoff, Johanne Uhrenholt. »Hvorfor tror vi mest på fakta der macher vores

holdninger.« videnskab.dk. Marts 2017. https://videnskab.dk/kultur-

samfund/hvorfor-tror-vi-mest-paa-fakta-der-matcher-vores-holdninger.

Lidegaard, Bo. I Kongens Navn, Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958 .

København: NB PrePress, 3. oplag, 1996.

Luckow, Ulrik m.fl. Arsukfjorden. Gylling: Narayana Press, 3. oplag, 1982.

Løkkegaard, Finn. Det danske gesandtskab i Washintong 1940-1942. København:

Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie, 1968.

Mariager, Rasmus, og Ander Wivel. »Hvorfor gik Danmark i Krig?, Uvildig udredning af

baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak.«

2019.

Side 36 af 36

Martinussen, Søren. Histoiren om Ivigtut og Grønnedal. Januar 2020.

http://www.arsukfjorden.gl/ivt_grønnedal.htm.

Morgenthau, Hans Joachim. »Six Principles of Political Realism.« I Politics Among

Nations: The Struggle for Power and Peace, af Hans Joachim Morgenthau. New

York: Alfred A. Knopf, 1948.

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, og Jakob Sinding Skött. IP bogen. København: Columbus,

2019.

ritzau. »www.finans.dk.« Trump ville købe Grønland for et stort beløb og bloktilskud. 21.

08 2019. https://finans.dk/politik/ECE11564759/medie-trump-ville-koebe-groenland-

for-stort-beloeb-og-bloktilskud/?ctxref=ext.

Schultz, Jens Erik. Krigen i Nordøstgrønland. Århus: AKAPRINT, 2019.

Stigø, Svend. Eventyret om kryolit. København: Kryolitselskabet Øresund, 1987.

Warcovers. USCGC Comanche. Januar 2020.

http://www.warcovers.dk/greenland/wpg76.htm.

Wass, Sanne. »10 vigtige begivenheder under Den Kolde Krig.« jyllandposten.dk. Juli

2013. https://jyllands-posten.dk/topic/Hvis_russerne_kom/article5730154.ece/.

Wenande, Christian. »In the name of the king or traitor to the crown.« cphpost.dk. Marts

2018. http://cphpost.dk/history/in-the-name-of-the-king-or-traitor-to-the-crown.html.

wikipedia.org. Attack on Pearl Harbor. Januar 2020.

https://en.wikipedia.org/wiki/Attack_on_Pearl_Harbor.

—. Franklin D. Roosevelt. Januar 2020.

https://da.wikipedia.org/wiki/Franklin_D._Roosevelt.

—. Hans Morgenthau. Februar 2020. https://en.wikipedia.org/wiki/Hans_Morgenthau.

—. Invation af Island. Januar 2020. https://da.wikipedia.org/wiki/Invasionen_af_Island.

www.da.wikipedia.org. Poul Brink (journalist). Januar 2020.

https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Brink_(journalist).

www.forsvaret.dk. Om Søværnet. Januar 2020.

https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/om-soevaernet/Pages/om-

soevaernet.aspx.

www.nato.int. NATO. Januar 2020. https://www.nato.int/.

www.un.dk. Om FN. Januar 2020. https://un.dk/da/om-fn.