23
1 Kreta - Grækenlands største ø Frede Lauritsen

Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

1

Kreta -

Grækenlands

største ø

Frede Lauritsen

Page 2: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

2

Kreta - Grækenlands største ø

Tidligere udgivelser: 1980 Andorra

1987 Arnold - novelle

1990 Thailand på godt og ondt

1991 Sydamerika Chile - Brasilien

1992 "Jambo" Kenya - du forunderlige land

1993 Barnløshed - adoption

1994 En lille bid af tilskudssamfundet: "Jeg løfter røret"

1994 Mine Tidsbilleder. Kronologisk leksika. Ajourføres løbende

1994 Leksikassen. Ord jeg er ramlet i uden til fulde at forstå. Ajourføres løbende

1995 De Slesvigske Krige

1995 Østeuropa i forandring

1995 Colombia - smuk og mangfoldig

1996 Hærvejens historie - i cykelhøjde

1996 Øretæver i tilværelsen

1996 Æseløre - litteraturanmeldelser. Ajourføres løbende

1997 En dag i 1997

1997 Budapest & Ungarn - i efterårsdragt

1997 Lolland-Falster & Møn - i cykelhøjde

1997 Ego - det bevidste jeg

1997 En lille stump af det mægtige Kina

1998 Storebælt - i cykelhøjde

1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen

1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

1999 Et eventyr om julenissens morgensvømmetur

2000 Madeira - en blomstrende ø

2000 Rom - Den evige Stad

2001 En lille stump af Himalaya - verdens tag

2001 Samos - en ferieø for alle

2001 Samsø - i cykelhøjde

2002 Limfjorden Ø - i cykelhøjde

2002 Vest Stadil Fjord – i cykelhøjde

2002 Wien - musikkens by

2002 Mozart - hvordan var han egentlig?

2002 Egypten – Nilens gave

2003 Steen Steensen Blicher - hvordan var han egentlig? (Revideret 2010)

2003 Vietnam – Østens smukke, venlige land i forandring

2003 Limfjorden V - i cykelhøjde

2003 Ragna Tang - en legende

2004 Grænselandet – i cykelhøjde

2005 H.C. Andersen - hvordan var han egentlig?

2005 Mexicos - Store Riger

2005 Sjælland N – i cykelhøjde

2005 Paris – byernes by

2006 IKA MARKED - gennem 27 år

2006 Skal vi hejse Dannebrog, eller skal vi brænde det?

2006 Hven – i cykelhøjde

Page 3: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

3

Kreta - Grækenlands største ø

2006 Sydfyn og Det Fynske Øhav - i cykelhøjde

2006 Bulgarien – et smukt og alsidigt land

2006 Sydafrika – en regnbuenation

2007 Søren Aabye Kierkegaard - hvordan var han egentlig?

2007 Kaj Munk - hvordan var han egentlig? (Revideret 2012)

2007 Vendsyssel - i cykelhøjde

2007 N.F.S. Grundtvig - hvordan var han egentlig?

2007 Cornwall – den sydvestlige del af England

2008 Læsø ”Kattegats Perle” – i cykelhøjde

2008 Ti Radioforedrag - fra The Big Bang til år 1380

2009 Ti Radioforedrag - fra år 1380 til år 1682

2009 Chile – det lange land i ly af Andesbjergene Peru – inkaernes land

2009 Lissabon – en smuk og alsidig by

2010 Bornholm – i cykelhøjde

2010 Canada - på tværs. Fra Newfoundland til Vancouver

2010 Julemærkets historie

2011 Hvidsten - gruppen

2011 Mariager Fjord og omegn - i cykelhøjde

2011 Tyrkiet - med fødderne i to kontinenter

2011 En lille julemus på spil

2012 Fregatten Jylland

2012 Kreta - Grækenlands største ø

Frede Lauritsen - Herningvej 7B 1.1.

6950 Ringkjøbing

Tf: 97 32 15 32

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.h-f-lauritsen.dk

Indholdsfortegnelse: Forside / titelblad side 1

Tidligere udgivelser side 2-3

Indholdsfortegnelse side 3

Forord side 4

Kretas historie side 5-6

Kretas kort og flag side 7

Græsk mytologi side 8

Ferieturen på Kreta side 9-21

Supplerende

historiske oplysninger side 22-23

Page 4: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

4

Kreta - Grækenlands største ø

Forord: Og hvorfor går turen netop til Kreta? Den ø har vi jo allerede besøgt - to gange endda, det passer ikke særlig godt med

tidligere udtalelser, at hver gang vi rejser ud i den store verden, skal det helst være et

nyt sted, for at se mest muligt af vores skønne klode, opleve dens vidt forskellige

natur, kultur og folkeslag. For enhver plet på Jorden har sit egen særpræg.

Ja hvorfor?

Jo se, i et svagt øjeblik, hvor vi gik og småfrøs herhjemme, i den alt for lange kolde

og klamme danske forsommer, dumpede en feriefristelse ind af døren:

"En uge på Kreta i sol og varme - 4.000 kr. for to personer."

Prisen var kun godt det halve af, hvad vi får i leje for en uge i vort sommerhus i

Klegod, og så vil vi endda blive fragtet både frem og tilbage på forhåbentlig sikre

vinger.

Så afgørelsen faldt på en kombination af valget mellem kulde og varme, samt trangen

til at få sol på vore blege kroppe og så den efter vore begreber beskedne pris. Vi var

også enige om, at denne ferietur i større grad end tidligere skal være afslappende, idet

vi på de tidligere ture har set de fleste af Kretas væsentligste turistattraktioner:

Knossos (se 1500 fvt.)

Faistos ruiner af oldtidsby med fyrstepalads. Blev ødelagt af brand ca.

1400 fvt.

Blev udgravet fra år 1900 af italienske arkæologer.

Hagia Triada på Mesarasletten

og ikke mindst Samariakløften

Men meget imod sædvane har Kreta og kretenserne ikke tidligere fået sin skrevne

historie, så det må der her gøres bod på.

Hanne og Frede Lauritsen

Page 5: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

5

Kreta - Grækenlands største ø

Kretas historie:

6000-2800 fvt.

Det vi kalder stenalderen. Befolkningen var huleboere indvandret fra Lilleasien

2700-1400 fvt.

Kreta var centrum for det minoiske kongedømme. Den engelske arkæolog, Evans, har

afdækket denne kulturperiode.

1100-71 fvt.

Den græske tid. Fund fra denne tid viser en sammensmeltning af den minoiske - og den

græske kultur. Det mest spændende fund fra den tid er lovteksterne fra Górtis, som er de

tidligst kendte regler for regulering af borgeres tilværelse.

71 fvt.-395 evt.

Den romerske tid. I år 71 fvt. indledte romerne ledet af Quintus Metellus et felttog mod

Kreta. Det tog dog 3 år, inden de havde underlagt sig øen, og Kreta blev en del af en

provins, som også omfattede områder i Nordafrika. Romerne gik i gang med at forbedre

vejnettet samt bygge akvædukter og kunstvandingsanlæg. I år 59 kom kristendommen

til Kreta med apostlen Paulus (se år 10). Han indsatte sin gode ven Titus som øens første

biskop.

395-1204 Den byzantinske tid. Da romerriget blev delt, blev Kreta en del af det østromerske eller

byzantinske rige med Konstantinopel som hovedstad.

1204-1645 Den venetianske tid. I 1204 under det fjerde korstog blev Konstantinopel erobret, det

byzantinske rige faldt sammen. Kreta blev, for et symbolsk beløb, solgt til Venezia.

Øens ressourcer af træ og landbrugsprodukter blev udnyttet, og befolkningen hårdt

beskattet. De ortodokse kirker blev nedlagt, og præsterne udvist. Katolicismen blev

indført som officiel religion, men den ortodokse kirke havde et godt tag i befolkningen.

Venetianerne byggede forter og fæstningsværker for at beskytte sig mod de talrige

oprør.

1541-1614 El Greco (grækeren) det spanske tilnavn for den græske maler, arkitekt, billedhugger og

kunstteoretiker Domenikos Theotokopoulos født på Kreta. (Se 1541)

1645-1830 Den tyrkiske tid. I 1645 erobrede tyrkerne størsteparten af øen. Dog lykkedes det

Heraklion at modstå en belejring gennem 21 år. Tyrkerne gik hårdt frem og forsøgte at

omvende lokalbefolkningen til Islam. Mange valgte at flygte op i bjergene, hvorfra de

gjorde udfald mod tyrkerne. I 1821 begyndte den græske uafhængighedskrig mod

Tyrkiet, og med stormagternes hjælp blev den tyrkiske flåde slået ved Navarino.

Mange af de gamle byer i bjergene blev restaureret.

1830 Grækenland fik status som selvstændig nation, og stormagterne indsatte 1832 den

bayerske prins Otto som konge. I 1862 blev Kong Otto fordrevet, og den danske Prins

Vilhelm blev indsat året efter som Georgios I (se 1863). Flere gange var der oprør på

Kreta, kampen mod tyrkerne fortsatte, og med hjælp fra Ægypten blev tyrkerne

fordrevet.

1896-1898 Den græsk-tyrkiske krig, hvor årsagen var spørgsmålet om provinsen Kretas status.

Krigen resulterede i, at øen fik selvstyre

Page 6: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

6

Kreta - Grækenlands største ø

1913 Under balkankrigene 1912-13 vandt Grækenland store områder, og Kreta blev græsk

1913. Grækenland fik sin nuværende udstrækning. Georgios I blev myrdet 1913 af en

sindsforvirret anarkist, han afløstes af Konstantin I. Under Første Verdenskrig var der

uenighed mellem kongen og den græske premierminister Venizelos, der stammede fra

Kreta, om hvilke alliancer Grækenland skulle indgå i. Venizelos vandt, og Grækenland

tilsluttede sig den sejrende side - England, Frankrig, Italien m.fl.

1920 Grækenland besatte de græskbeboede egne af Lilleasien - områderne omkring Smyrna.

1922 Grækerne led et sviende nederlag til Kemal Atatürks styrker, hvilket resulterer i, at

tyrkerne begik folkedrab på titusindvis af grækere. I 1923 udvekslede man store

befolkningsgrupper, idet 1½ mio. kristne grækere forlod deres bopæl i Lilleasien og

blev flyttet til det græske fastland, mens ½ mio. muslimske tyrkere tog rejsen den

modsatte vej.

1935 Efter en periode med kup og modkup blev Kong Georgios II indsat 1935, han udnævnte

Metaxas til diktator. I 1940 sagde Metaxas nej til Mussolinis ultimatum. Italienerne

forsøgte at besætte Grækenland, men det lykkedes først, da tyskerne kom 1941. Kreta

var udsat for historiens første luftinvasion maj 1941 under slaget om Kreta, da luftbårne

tyske tropper besatte øen. Øen blev 1945 befriet af engelske styrker.

1941-1944 Under Anden Verdenskrig var Kreta besat af Tyskland 1941-44. Der var voldsomme

kampe med blodige slag, hvor tyskerne indsatte faldskærmssoldater, og hvor de

allierede og kretenserne forsvarede sig som løver.

1944-1949 Blodig borgerkrig i Grækenland. Den endte med totalt nederlag for kommunisterne til

den græske højrefløj. Mange kommunister fortrak til Albanien. De følgende 20-25 år

var præget af uro, skiftende højreregeringer, juntastyre osv.

1967 Kong Konstantin og Anne Marie måtte flygte ud af Grækenland. I 1974 blev monarkiet

efter en folkeafstemning afskaffet. I 1981 blev Grækenland medlem af EU, og det

socialistiske PASOK kom til magten under Andreas Papandreou. (Se 1967)

Page 7: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

7

Kreta - Grækenlands største ø

Kretas kort og flag:

Kretas flag

fra 1898 til 1913

hvor Kreta blev græsk Det græske flag

Page 8: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

8

Kreta - Grækenlands største ø

Græsk mytologi: Den græske mytologi fortæller, at den største, mægtigste og

øverste gud, Zeus, er født som yngste barn af Rheia og Kronos i

Spileo Dikteon Andron på Lassithi sletten på Kreta. Men da faren

Kronos havde slugt alle sine øvrige børn, gav Rheia ham en sten i

svøb i stedet for den nyfødte Zeus, der blev opfostret af Amaltheia

i en hule på Idabjerget på Kreta. Zeus herskede over den lysende

himmel og vejret med torden og lynild og styrede med patriarkalsk

myndighed verden fra Olympen.

Som voksen overtog Zeus magten fra sin far, han tvang faren til at

gylpe de slugte børn op, hvorefter han sendte ham ned i Tartaros,

det sted i underverdenen, hvor forbrydere mod guderne fik deres

straf. Derefter delte han verden mellem sig og sine brødre,

Poseidon fik havet, Hades underverdenen og han selv Himlen. Zeus giftede sig med sin søster Hera.

De olympiske guder var verdens herrer og nedkæmpede giganternes forsøg på at erobre

verdensherredømmet.

I sit ægteskab med Hera blev Zeus far til Ares, Hebe og Hefaistos. Men i forskellige skikkelser

forførte han også adskillige gudinder og jordiske kvinder.

Her en række af disse og deres børn:

Alkmene: Herakles

Antiope: Amfion og Zethos

Danae: Perseus

Demeter: Persefone

Dione: Afrodite

Europa: Minos, Rhadamanthys og Sarpedon

Eurynome: Chariterne (gratierne)

Io: Epafos

Kallisto: Arkas

Leda: Helena, Kastor og Polydeukes

Leto: Apollon og Artemis

Maia: Hermes

Metis: Athena

Mnemosyne: de ni muser

Semele: Dionysos

Det var også på Kreta, uhyret Minotauros, mand med tyrehoved, blev lukket inde i en labyrint på

Knossos, her fortærede han unge kvinder og mænd, indtil kongesønnen Theseus, med hjælp af

Minos datter Ariadne, dræbte Minotauros i labyrinten.

Bygmester og opfinder Daidalos, der opførte labyrinten på Knossos, og hans søn Ikaros flygtede fra

labyrinten og Kreta gennem luften med hjælp af vinger fastgjort med voks. Ikaros fløj, trods farens

advarsler, for nær Solen, der smeltede vokset, og Ikaros styrtede i havet og omkom.

Page 9: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

9

Kreta - Grækenlands største ø

Torsdag 14. juni 2012 Denne morgen kl. 3:00 var der ikke meget trafik mellem Ringkjøbing og Billund. Antallet af biler

kunne tælles i ganske få på den 80 km lange strækning, der gik kvikt på knap en times tid.

Lufthavnsparkeringen gik også rimelig kvik, Hanne havde betinget, at det denne gang var hende,

der på den enorme parkeringsplads skulle finde en bås til bilen, valget faldt på P 1 C til venstre.

Hvorfor netop Hanne?

Jo se - sidste gang jeg skulle parkere bilen i Billund, viste min hukommelse sig ved hjemkomsten

værende temmelig gennemhullet og ustabil, og tolerancen er jo ikke ligefrem størst, når

hjemkomsten sker efter en lang flyvetur, midt nat, træt, pirrelig og tilmed i silende regn. Sådan var

situationen nemlig sidste gang.

Efter en 14 timers lang flyvetur, hvor vi kom hjem fra Canada, kunne jeg nemlig ikke huske, hvor

jeg havde sat den "skide" bil - derfor.

Min manglende hukommelse fra dengang er ikke glemt, Hannes hukommelse fejler nemlig aldrig

noget. Så det var årsag til, at jeg i Hannes øjne har mistet enhver form for troværdighed, hvad

hukommelse angår nu og ud i al fremtid, i hvert fald hvad angår parkering i Billund.

Diverse papirer til den forestående flyvning havde Hanne på forhånd ordnet fra sin hjemlige pc'er,

det er hun nemlig perfekt til, så der var bestemt tjek på dem alle, vi kom da også hurtigt af med vore

kufferter og blev sluset let gennem billetkontrollen.

I lufthavnsbygningen var de i færd med en større omforandring. Skønt klokken kun netop havde

passeret 4:00, var svejseapparatet i fuld vigør, den afslørede sig ved at stinke langt væk.

Men der var andre og mere behagelige dufte, der blandede sig i konkurrencen, kosmetikkens skønne

dufte fristede i en sådan grad, at vi på få minutter blev 426 kr. fattigere.

Endnu flere fristende dufte krydrede luften - friskbrygget kaffe. Da vi allerede havde været oppe i

næsten tre timer, ikke havde fået morgenmad, og havde rimelig god tid, var det en grum fristelse, vi

ikke kunne modstå. Så vi bestilte ubekymret to kopper kaffe og to halve rundstykker, en fristelse

betjeningen takserede til 64 kr. Nej, det var bestemt ikke en gavebod, vi var havnet i.

Efter at være klædt halvt af, her tænkte jeg ikke blot på pengene, men jakke, livrem osv.

undersøgtes vi for maskinpistoler, håndgranater, miner, knive, negleklippere og andre farlige våben.

Også denne kontrol slap vi kvikt gennem.

Nu var vi gjort "grydeklar" til en tur i atmosfæren. Afgang kl. 5:10 præcis som planen. På flyveture

bliver der nu om dage kun serveret, hvad der på forhånd var bestilt og betalt. Da vi kun skulle flyve

3½ time, før vi landede på Kreta i det græske øhav, og skulle være fremme på vort hotel kl. 11:00,

svarende til dansk tid kl. 12:00, havde vi på forhånd fravalgt servering undervejs, for at vente med

frokost til vi var fremme på hotellet.

Trods dette fik vi udleveret en brochure med følgende misvisende tekst:

"På denne rejse får De serveret et godt måltid mad, som vi håber, smager Dem."

Flypersonalet gjorde en ihærdig indsats for at sælge skrabelodder, med store præmier hævdede de.

Men den slags fristelser har vi let ved at ignorere og synes for øvrigt, at den slags underlødig

underholdning bestemt ikke hører hjemme på en flyvetur. Hanne havde hjemmefra sikret sig en

portion € til kurs 7,48, men dem vogtede hun eksemplarisk over.

Skønt der udenfor var minus 500 C her i 10 kms. højde, var der et fantastisk flot solskinsvejr hen

over det smukke hvide skydække.

Page 10: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

10

Kreta - Grækenlands største ø

Efter en problemfri flyvetur landede vi i Chania, den ene af Kretas to internationale lufthavne, hvor

Heraklion er den anden og den største. I Chania mødtes vi af en saharavarm vind og en temperatur

på 310 C. En voldsom ændring af temperaturen, der var tæt på tre gange højere, end da vi forlod

Danmark i morges. Vi fik hurtigt fat i vore kufferter, gik gennem paskontrollen, som viste sig at

være ubemandet, og blev vist til bus 11, der kort efter begav sig ud i det smukke græske landskab,

der ikke minder meget om det flade Vestjylland, og dog - for vandet i Chania Bugten er ganske

fladt som vandet i Ringkjøbing Fjord.

Kreta er Grækenlands største ø 275 km lang, 56 km bred og dækker 8.336 km2. og en kystlinje på

1.046 km. I størrelse svarer det til en femtedel af Danmark. Kreta er den femtestørste ø i

Middelhavet, og med 300 km til Afrika er det, bortset fra en lille ubeboet knold med det

halsbrækkende navn - Gaidouronisi, også Grækenlands sydligste ø.

Kretas befolkning, der kaldes kretensere, nærmer sig 700.000. De største byer ligger ud til havet på

øens nordside. Øens største by er Heraklion mod Ø, den har 115.000 indbyggere, den næststørste er

Chania mod V, der har 60.000 indbyggere.

Kreta har fire bjergkæder, flere af dem af hvide kalksten, øens højeste punkt Psiloritis ligger i Ida

bjergkæden på Midtkreta, den rager 2.456 meter op med sne på toppen. De geologiske kræfter

som skabte bjergene, har også skabt imponerende kløfter, de kendteste er Samariakløften,

Imbroskløften og Kilada ton Nekron også kaldet Dødens Dal, fordi man her har fundet minoiske

grave. Der findes over 2.000 huler på øen. Helt tilbage til 3.000 fvt. er hulerne blevet brugt til

tilbedelse af guder. Der findes ingen skovvækst på Kreta, og SØ for Chania ligger Kretas eneste

ferskvandssø Kournas Lake på 160.000 m2.

Kreta har Europas mildeste klima. Foråret starter i april, hvor mange vilde blomster pryder mark og vej,

og mætter luften med skønne dufte, det gør også frugttræer med fersken, appelsiner og citroner. Det regner

ikke hele sommeren. Vinteren er mild, og temperaturen når, i det subtropiske klima, sjældent under 100 C.

Grundet det milde klima og den frugtbare jord har Kreta en flora, der tæller omkring 2.000 vidt

forskellige arter af træer og planter. Et træ, der har sin meget specielle historie, er johannesbrødtræet,

eller karobtræ som det også hedder. Træet avler ca. 15 cm lange grønne frugtbælge, der bliver brune, når

de er modne. Frugtbælgenes kærner er ret så specielle, de er meget hårde og helt konstante i vægt 0,2

gram, derfor blev kærnerne i gammel tid brugt som lodder, en vægtenhed der kaldtes karat, det er herfra,

vi har udtrykket 14, 18 eller allerfinest 24 karat, som er betegnelsen for rent guld. Johannesbrød skulle

for øvrigt også være et godt middel mod tynd mave, men et sådant middel havde vi for tiden ingen

behov for. Der findes 30 mio. oliventræer på Kreta, og frugttræer som appelsin, citron, grape, druer, fersken,

nektarin, kiwi, kirsebær, æbler, banan, avokado, nødder, mandel mfl. i stort antal. Der er et væld af

grønne planter og vidunderskønne blomster og ikke mindst mange forskellige krydderurter, der på

Kreta er en stor salgsvare, der sælges under sloganet:

"Krydderier der smager af sol, sommer og den vilde natur i bjergene på Kreta."

Flere af øens planter er endemiske, dvs. de ikke findes andre steder.

Kretas vigtigste erhverv er landbrug med en stor eksport af olivenolie, vin, rosiner, mandler og

sydfrugter. I bjergegnene holder de svin, får og geder. Turisme er også et betydeligt erhverv for Kreta, der årligt besøges af 2 mio. turister med 10 mio.

overnatninger, dog synes de for tiden at være hårdt ramt af den usikkerhed og nervøsitet, der hersker

omkring den meget trængte græske økonomi, med trusler om Grækenlands udtræden af EU.

Som et billede på den usikkerhed der hersker, har den franske supermarkedsgigant Carrefour her i

2012 solgt den græske andel af kæden for 1 €.

Page 11: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

11

Kreta - Grækenlands største ø

Der synes pænt og rent overalt, langs vejene stod et blomsterflor i mange forskellige farver primært

bougainvillea, nerium og hibiscus bedre kendt som hawaiiblomster. Naturen bar bestemt ikke præg

af tørst. Kreta har på mange måder sin egen kultur. Langs vejene ses ofte små kapeller, såvel som i

mange andre sydeuropæiske lande. De kan være opsat som minde, for en der er omkommet ved en

trafikulykke, men de kan også være opsat som tak for, at en person har overlevet en trafikulykke.

Efter en lille times kørsel og flere stop for aflevering af feriegæster var vi fremme, hvor det var

vores tur til at indtage den bestilte lejlighed, der lå i en lille gruppe af lejligheder i en veltrimmet

have omkring en svømmepøl.

Lejligheden var ganske beskeden, soveværelse med separationssenge, stue med enkelte møbler og

køkken med kogekedel og køleskab, alt dette var nærmest et rum, et lille toilet med bad, altan med

bord, stole og beskeden udsigt til havet. Væggenes eneste dekoration var et spejl, og et enkelt

skilderi med to falmede jordbær 50x60 cm dækket af et revnet glas.

Vi gik straks ned til den lille cafe, der lå ved svømmepølen. Her bestilte vi to tiltrængte

frokostmenuer henholdsvis kyllingesalat og tunsalat og ikke mindst vigtig to store krus af den

lokale øl. Det var ikke kun øllerne, der var store, det var også de to salatanretninger. Det hele blev

serveret tiltalende og frisk og smagen var perfekt.

Efter menuen besluttede vi at gå en rekognosceringstur i området inklusive et besøg i havet, der her

på nordsiden af Kreta hedder Ægæiske Hav. Det blev en fin vandre- og badetur på et par timer, men

så var vi også lidt dus med nærområdet, der mest består af apartment til udleje, samt ganske mange

beværtninger og restaurationer. Heller ikke en bager eller en købmand ville vi komme til at mangle.

Enkelte steder så vi grupper af forfaldne, tomme lejligheder, hvor vi anede grækernes store

økonomiske problemer og landets desperate situation.

Havet viste sig at være ganske frisk og lunt. Til købmanden gik vi ind for at forsyne os med vand,

øl, chokolade, honning, smør, brød, ost og frugt, for at køleskabet ikke skulle føle sig alt for ensom.

Hjemme igen på vores pind, blev vi frisket op med et brusebad og frisk tøj. Undervejs på den

tidligere vandretur i området havde vi nemlig udset os den restaurant, som vi ville beære med vort

besøg til aftenens menu. Restauranten lå helt ud til havet, den serverede en to retters menu og 1/1

liter vin til to personer for 30 €, svarende til 225 kr. - meget rimelig. Besøget blev meget vellykket,

både hvad smag, betjening og selskab angik. Tilbage i vores hybel fik vi et spil yatzy til en kop

Nescafé med chokolade. Efter en meget lang dag forestod en god nats søvn, så vi kunne være friske

til den følgende dags oplevelser.

Fredag 15. juni 2012 Morgenmaden havde vi besluttet at tage på den lille cafe ved svømmepølen, men, men - den åbnede

først kl. 9:00, så vi måtte til bageren og gøre et par indkøb, før morgenmaden var klar. Kort tid

efter var også vi andre klar, vi havde nemlig besluttet, at dagens aktivitet skulle være en tur med bus

til Chania hovedbyen her på Vestkreta 15 km mod Ø. I bus - for vi havde ikke taget cyklerne med,

og jernbane findes ikke på Kreta.

Ved busstoppestedet satte vi os på bænken under det beskyttende soltag. En busbillet koster 2 €,

dem havde vi sikret os på forhånd i stedets reception. Lang tid gik der ikke, så dukkede bussen op i

horisonten, den gav et kort dyt, for dermed at markere - "nu er jeg på vej, så du kan godt gøre dig

klar til påstigning." Bussen var godt og vel fuld, så det startede med ståpladser. Langt var der ikke

mellem bussens mange stop for af- eller pålæsning, men efter godt ½ times kørsel var vi på

busholdepladsen i Chania. Her fulgte vi gaderne ned mod byens hjerte - havneområdet.

Page 12: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

12

Kreta - Grækenlands største ø

Først besøgte vi et fire længers stort overbygget marked. Alt havde

de friske fisk, slagtervarer, krydderier, frugt i alle afskygninger, tøj,

sko, smykker, potter, pander, vandpiber og m.m. Der var et vrimmel

af folk, men igen fornemmede vi, at handelen var ret beskeden.

På et torv lokkede varmen os hen under en parasol, hvor vi blev

fristet af to lokale øl - Methos 5% til 5 €. På torvet lå også en katolsk

kirke, med masser af tingeltangel på væggene som katolske kirker

har for vane. De lokkede også med lys, der formedels beskedne €

kunne tændes for at frelse afdødes sjæle, eller måske ens egen sjæl,

eller måske for at få tilgivelse for den svinestreg man agtede at gøre.

Men da vores tro på denne form for frelse ikke rangerer højt, og vi ej

heller havde svinestreger i hensigt, modstod vi denne katolske

fristelse.

Vi vandrede ud på den kilometerlange

mole, hvor der yderst ved indsejlingen

lå et fyrtårn, der viste sig ikke at være

tilgængelig. Tilbage på havnefronten var det omsider blevet

frokosttid. Her langs den lange havnekaj, der også skal tælles i

kilometer, lå restaurationerne skulder ved skulder.

Vi valgte en restauration med et tiltalende udseende. Også her blev

prisen angivet for to personer 10 € - meget rimeligt, men til gengæld

var prisen for to øl 8 €. Denne frokostoplevelse kom bestemt ikke

med i vores guide over

kulinariske oplevelser,

så drikkepengene

sparede vi bevidst.

Samtidig besluttede vi,

at næste gang vi valgte

en restaurant, ville vi

anstrenge os betydeligt

mere, for at gøre en bedre forhåndsvurdering og

dermed undgå en fæl, fæl skuffelse.

Page 13: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

13

Kreta - Grækenlands største ø

Samtlige gader omkring havnen var spækket med små interessante butikker af vidt forskellige

typer. Pludselig stod vi foran endnu en kirke og fik os et "velsignet kik."

Som nabo til kirken pegede et skilt op ad en trappe - Museum, også det måtte vi opleve. I en større

lejlighed med adskillige små rum vistes mange forskellige ting fra grækernes hverdag. Der var

musikinstrumenter, fx en lyra som er et gammelt

lokalt pæreformet strygeinstrument, der var

vævede tæpper, diverse brugsting til køkken,

hjemmet og håndværksarbejde, såvel til indendørs

som til udendørs brug.

I et af rummene sad en ældre dame, med sin

symaskine broderede hun billeder i forskellige

friske farver på et stykke stof. Resultatet var

meget flot og syntes at være en næsten umulig

opgave. Vi var ret duperede og gav med glæde to

€ pr. billet for dette ganske interessante besøg.

Efter endnu en travetur i de små aktive gader sugede vi byens stemning til os. Men tørsten var med

som passager på turen, og sneg sig frem på denne hede sommerdag. Resultatet blev, at vi faldt ned i

to tiltalende stole, lod hvilen tage magten og bestilte to øl, denne gang Fix 5%, og tænk 4€ for to

øller endda halve liter. Det var kun halvdelen af prisen, hvor vi fik sekundafrokosten. Vi glædede os

over, at vi ikke havde ofret drikkepenge, hvad vi denne gang gjorde med glæde.

Jeg har altid haft svært ved at orientere mig om,

hvad der er Ø eller V undertiden også, hvad der er

op eller ned. Derfor var det naturligvis Hanne, der

som guide fandt frem til busstoppestedet, hvor det

vrimlede med mennesker, der skulle finde hjem til

deres repræsentative adresser på denne herlige

ferieø. Hanne fandt let frem til de mange busser, og

hvad der var rigtig vigtigt, også den bus der kørte

den rette kurs, hvad der for vores vedkommende

ville sige mod V. Og ganske rigtigt efter ca. ½

times tid annoncerede Hanne, så er vi her, og tænk

lige hvor vi stod af bussen, lå vores lejlighed. Er det

ikke fantastisk at besidde en sådan evne?

Næppe var vi kommet indenfor døren, før vi skiftede til badetøj, og gjorde et visit i vores

behagelige swimmingpool, hvor en frisk svømmetur var dejlig ovenpå dagens mange varmegrader.

Der blev også tid til ½ times læsning og skrivning, alt efter hvad den enkelte ønskede.

Og så var det blevet spisetid om end lidt sent. Vi valgte en lille lokal restaurant, og det skulle vise

sig at være en perle, derfor kaldte vi kyllingefileten for perlehønefilet, hjemmelavet, høj kvalitet og

særdeles velsmagende, med tilbehør af kartofler, ris og sovs, ½ liter rødvin, 1/1 liter vand til en

samlet pris 24,2 €. Det var altså billigere end de 30 €, vi i går syntes var billig, og dagens ret var

absolut mere velsmagende. Mætte og veltilpasse vendte vi tilbage til lejligheden, hvor vi traditionen

tro fik to spil yatzy til en kop Nescafé og en enkelt lille bitte bid chokolade. Efter dagens mange gode

oplevelser var vi godt møre, så næste aktivitet blev en tiltrængt nattesøvn.

Page 14: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

14

Kreta - Grækenlands største ø

Lørdag 16. juni 2012 Europas længste kløft er den 18 km lange Samariakløften på den

sydvestlige del af Kreta. Kløften er dannet ved erosion for 12 mio. år

siden, og har fra 1962 været et fredet naturområde. Der er adgang til

kløften fra april til nov., hvor den er mål for et tusindtal af turister. På

det bredeste sted er kløften 40 meter, men ved Jernporten er der kun 3

meter mellem de stejle klippevægge, der stiger 600 meter lodret mod

himlen. Gennem hele kløften følges du af et lille vandløb, hvor du kan

slukke tørsten, og vandløbet giver samtidig liv til slugtens

mangfoldighed af flora. Kun et enkelt sted undervejs er der en

rasteplads, hvor du kan forsyne dig med lidt mad og drikke. Alt efter

temperament, kondi og interesse tager turen mellem 4 og 8 timer, før

du når ud til Middelhavet, men vandreturen er bestemt ikke for

gangbesværede. Skulle det ske, at du kom til skade, er æselambulancen

eneste mulighed.

Det er en vandretur med meget store og unikke naturoplevelser, en tur

der når langt op på vores hitliste. Men da vi som nævnt tidligere har

besøgt Kreta, sågar to gange, og begge gange har vandret den

fantastiske tur gennem Samariakløften, har vi denne gang valgt en

anden og mindre kløft.

Imbroskløften. En vandretur gennem denne kløft er kun 8 km, den

ligger også på sydsiden af Kreta, men 20 km Ø for Samariakløften.

Vores dag startede med tidlig morgenmad fra bageren, for vi ville blive afhentet af en bus kl. 8:10.

Vi entrede den overpræcise bus kl. 8:09. Herefter gik det mod Ø, hvor vi fra forskellige hoteller

opsamlede de turister, der også havde valgt Imbroskløften til dagens tur- og naturoplevelse. Denne

opsamlingsrute tog mindst en times tid, men så var vi også klar til dagens udflugt.

Vi nåede nu frem til den lille

by Imbros, som vi også har set

stavet som - Impros, Ibros og

Imros. Her var der en lille

pause ved en cafe, hvor

selskabet fik serveret en

pandekage med ost eller

honning - ganske gratis endda.

Til gengæld solgte de gerne

forskellige drikke som kaffe,

vand, juice, chokolade, is og

forskelligt souvenir. Ved

indgangen til Imbroskløften købte vi en billet for at gå turen

gennem kløften, der på den 8 km lange strækning ud til havet falder

495 meter. Området her betragtes som den mindst spolerede natur

på Kreta. Skønt det lange flodleje er udtørret, findes der et væld af

vidt forskellige planter, skønne blomster og ikke mindst

krydderurter som salvie, rosmarin, oregano, timian med de små lilla

blomster og sikkert mange, mange flere.

Page 15: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

15

Kreta - Grækenlands største ø

Flere af planterne er endemiske, dvs. at planterne ikke findes andre

steder. På hele Kreta findes der omkring 2.000 forskellige planter.

Særligt krydderurter er en salgsvare, der sælges under sloganet:

"Krydderier der smager af sol, sommer

og den vilde natur i bjergene på Kreta."

Kretas to kløfter Samaria og Imbros kan på mange måder

sammenlignes. Vores oplevelse var, at stien her i Imbroskløften var

betydelig vanskeligere end stien i Samariakløften, fordi der her er

mange løse sten i alle mulige størrelser langs næsten hele ruten ud til

havet. I hvert fald kræver det gode kondisko med tykke såler. Det

havde jeg desværre ikke, men jeg led i bevidst stilhed velvidende, at

hvis jeg beklagede mig, ville Hanne straks slynge ud:

"Det er din egen skyld, sådan går det, når du køber

kondisko til 200 kr. parret, hvor kvalitetssko koster

mindst 1.000 kr. parret, men kan ofte købes til 500 kr.

under udsalg."

På dette plan er der ingen næstekærlighed at finde fra Hannes side.

Den væsentligste

forskel på de to

kløfter er, ud over

længden, at der næsten hele vejen gennem

Samariakløften rinder en lille bæk med drikkeklart

vand, hvad der er

ganske læskende når

tørsten melder sig,

men det gør også, at

Samariakløften

virker mere frodig,

grøn, frisk og i det

hele taget hvad

natur og flora angår mere charmerende. Imbroskløften er et udtørret

flodleje, hvor der absolut ikke er vand fra start til mål.

Ca. midtvejs i kløften mødte vi også her den udstationerede

"æselambulance" et stædigt æsel, der sammen med sin kusk synes at

være vant til at blive fotograferet af de mange nærgående turister.

Det smalleste sted i Imbroskløften har kun 1,60 meter mellem de

høje klippesider, så her gjorde alle vandrerne et fotostop og for at

røre ved begge klippesiderne.

Ofte så vi forholdsvis store træer vokse ud fra blot beskedne revner

i de stejle klippevægge. De har formentlig lange rødder, der kan nå

så langt ind eller ned i klipperne, at de finder vand og energi.

Page 16: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

16

Kreta - Grækenlands største ø

Mindre flokke af geder vandrede troligt rundt

for at finde skygge og beskedne græstotter.

Der var en ret voldsom og varm blæst gennem

kløften, det havde den gavnlige virkning, at der

ikke blev for hedt.

Da vi nåede ud til kysten ved Komitades,

samledes hele gruppen på en lille restaurant,

hvor de enkelte investerede i, hvad der var deres

behov - vand, øl eller kaffe.

Her var der en pivstorm, der væltede tomme glas og flasker på bordene, og servietterne tog en

himmelflugt, men stadig var det lunt.

Vores aktive indsats på dagens tur var delvis til ende, så igen entrede vi vore pladser i bussen,

hvorfra vi på hjemturen afslappet kunne nyde udsigten til det smukke kuperede landskab.

Mange af de mindre veje på Kreta snor sig gennem landskabet, så de passer i forhold til klipperne,

og der hvor byerne efterhånden er vokset op. Midterstreger er obligatoriske, ganske ofte er der fuldt

optrukne streger, meget fornuftigt, for ofte er der ikke langt mellem svingene, hvor et

klippefremspring bryder den lige linie. Reglerne er de samme, som vi kender - nemlig, at man ikke

må overhale, hvis den fuldt optrukne linie er på egen side.

Men, men, men - ingen, eller i hvert fald kun de færreste, respekterer denne regel, man overhaler,

når man har lyst uden særlig hensyn til forholdene. På en 10 km lang strækning langs Chania

Bugten talte jeg 12 sådanne hasarderede overhalinger. Men det var bestemt ikke kun her, grækerne

legede med trafiksikkerheden. Flertallet af motorcyklisterne brugte ikke styrthjelm og tog i det hele

taget meget let på trafiksikkerheden.

Vi så en motorcyklist, der foran på sin benzintank havde siddende en lille pige på 3-4 år, på

bagsædet sad en lidt større pige vel 6-7 år, ingen af de tre bar styrthjelm, og ingen af dem var på

nogen måde fastspændt med sikkerhedsbælte.

På motorvejene så vi af og til ganske almindelige cyklister.

På dagens tur spurgte jeg den græskfødte med skandinavisk talende guide om disse, for os

danskere, meget alvorlige trafikforseelser. Men trafikale problemer viste sig at være et godt

stykke uden for guidens interessefelt. Hun fortalte, at det var frivilligt, om man ville bruge

styrthjelm, men det var påbudt, at man havde den med på turen - en ejendommelig regel for

øvrigt. Guiden opfattede overhovedet ikke de nævnte detaljer som værende problemer, enhver

kunne gøre, som man selv ønskede, og det gjorde man åbenbart også - observerede vi.

Også her var der langs vejene på lange strækninger plantet skønne blomster, der netop stod i fuldt

flor. Vi bemærkede også, at der var skudhuller på flertallet af vejskiltene, ved spørgsmålet til guiden

hvorfor, fik vi svaret, at det ved familiefester eller andre festligheder var en yndet sport at skyde

efter vejskilte - lidt skræmmende.

På taget af de fleste huse var der foruden et par antenner også en vandtank eller to og solceller af

forskellige størrelser. Solcellerne har her en noget anden opgave, end de ville have i Danmark, hvor

deres mission primært ville være at producere varme, her i Grækenland bruges deres energi primært

til nedkøling.

Page 17: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

17

Kreta - Grækenlands største ø

Rigtig mange bygninger havde derforuden jernstænger stikkende op i luften. Det er et signal, der

fortæller, at huset endnu ikke er bygget færdig, derfor skal der endnu ikke betales ejendomsskat,

som først træder i funktion, når huset meldes færdig. Resultatet er, at et stort antal huse aldrig bliver

færdige og adskillige af de resterende står ufærdige i årevis. Vi bemærkede også at bebyggelser,

såvel på landet som i byerne, for ca. 90% vedkommende var malet i lysegule nuancer.

Da vi efter dagens vellykkede udflugt, og 300 kørte km, igen var havnet på vores "pind,"

konstaterede vi, at også her på nordøen har der været storm, i hvert fald var det røde flag hejst på

stranden. Det røde flag betyder badning forbudt, det grønne flag betyder gode badeforhold, og det

gule flag er en advarsel mod kraftige bølger.

Efter et behageligt bad gik vi til den nærliggende restaurant, hvor vi også spiste i går. I dag faldt

valget på svinefilet, der blev serveret på en brødskive med agurker og rochefort ost med kartofler

som tilbehør. Selv om smagen var god, nåede menuen ikke helt gårdsdagens niveau.

Sammen med regningen fik vi serveret 2 stk. appelsinkage med flødeskum og en miniflaske raki.

Vi havde dog hellere set et glas portvin, men portvin er jo ikke et græsk produkt.

Efter en dag hvor vi havde brugt mange kræfter, var vi rimelig møre, da vi efter en kop kaffe og et

spil yatzy gik til ro ved 23-tiden.

Søndag 17. juni 2012 Og søvn havde vi åbenbart trængt til, for kl. 9:30 blev vi vækket af en SMS på Hannes

mobiltelefonen, hvor John fortalte, at de havde fået nyt telefonnummer. Næppe var forbindelsen

afbrudt, før næste SMS opkald meldte sig. Det var Steen, der med Helene og deres to drenge Malte

og Dines var på en måneds rundrejse på Kreta. De var i går gennem den tidligere omtalte

Samariakløften, men da de skulle videre med skib, var denne aflyst pga. tidligere nævnte storm.

Derfor havde de ændret planerne og ville gerne gøre os et besøg. De var nu på vej i bus mod

Chania og ville så fortsætte med en anden bus til vores destination. Et par timer senere dukkede de

op, da de var tæt på vores bosted, havde de i stedet for sidste busrute valgt en taxi.

Besøget var en glædelig overraskelse. Først gik vi en lille rekognosceringsrunde i området for at

finde et passende logi for den lille familie i et par nætter. Kun to ejendomme fra vores bosted fandt

de en lille lejlighed med tilhørende lækker svømmepøl i haven, den lejede de for to nætter til en pris

af 100 €. Herefter gik vi en tur til stranden, hvor det røde flag stadig var oppe. Hos købmanden

købte vi lidt forskelligt til en hurtig og lækker frokost, hvor især Dines nød de hårdkogte æg, og det

blev rigtig hyggeligt. Herefter fristede svømmepølen, hvor vi alle boltrede os med boldspil ikke

mindst drengene, der om nogen er vandhunde om en hals.

Efter den forfriskende svømmetur i poolen, havde vi lovet drengene et spil Canasta. Det blev til et

par fornøjelige timer, hvor vi på skift fik lejlighed til at chikanere hinanden. Med over 300 C

smuttede der også undervejs en flaske rosevin og mindst et par fantaer.

Efter en lille pause til et frisk bad og frisk tøj uden sved mødtes vi til aftenens menu, der blev

serveret ved vores pool. Vi voksne valgte dagens ret, der bød på stegte grisestykker med ris,

champignon og citronsauce. Drengene valgte henholdsvis hamburger med pommes frites og pizza.

Til retterne drak vi hvidvin, iste og vand i forskellige modeller. Som dessert blev der serveret is, for

dem der havde lyst, og det havde de fleste. Alle i selskabet udtrykte tilfredshed med den valgte

menu.

Page 18: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

18

Kreta - Grækenlands største ø

Og så var det jo dagen, hvor Danmarks EM-skæbne i fodbold skulle afgøres. Normalt blev alle

kampene vist på en større tv-skærm her ved poolens restaurant, men da det netop i dag også var

valgdag i Grækenland, viste de kun en af dagens kampe, dvs. at kampen mellem Danmark og

Tyskland var udeladt til fordel for Portugal - Holland, som åbenbart blev betragtet som mere

spændende.

Naturligvis klagede vi vores nød til tjeneren. Det viste sig, at han var rimelig dus med tv systemet,

så med lidt hjælp fra Hanne og Steen fandt de frem til dansk tv og evnede at overføre billederne

herfra til stedets skærm, noget vi andre statister var lykkelige for. Men skønt Danmark gjorde deres

bedste med en hæderlig indsats, endte det alligevel med en fortjent 2-1 sejr til Tyskland, dermed

havde Danmark udspillet sin rolle i årets EM.

Mandag 18. juni 2012 Her mandag morgen besluttede vi alle at gå en lang tur langs stranden mod Ø ind mod Chania.

Det blæste stadig ret kraftigt, hvor de høje bølger havde hvide toppe, og det røde forbudsflag mod

badning var også hejst i dag. Men det var en frisk tur på godt en times vandringstid mod Ø, en tur

der gav masser af vind og sol på de nordiske lyse kroppe.

Tilbagevejen tog vi på landevejen, der næsten hele ruten igennem

var mættet med cafeer og forretninger med vidt forskelligt

vareudvalg. Det hændte naturligvis ind imellem, at disse blev

besøgt. Vore køb begrænsede sig til to T-shirts, en rem, samt

forskelligt mad og drikke til den forestående frokost.

Drengene blev ret hurtigt færdige med frokosten og hastede til

svømmepølen, hvor de fik brugt en masse energi, mens vi andre

spiste færdig i fred og ro og flottede os med en afsluttende kop

kaffe, før vi igen havde lovet drengene et spil Canasta - revanche

for nogen. Denne gang valgte vi at spille med tre på hvert hold, det bevirkede, at der i hver runde

opnås betydelig flere point. Det blev en usædvanlig lige og spændende dyst, hvor det vindende hold

opnåede 10.075 point mod det tabende holds 10.025 point. Dertil bør tilføjes, at Steen på det

tabende hold i sidste spil fik en straf på 100 point, fordi han åbnede

spillet uden at have point nok, derfor blev han udnævnt til dagens

syndebuk, vi andre fik håneretten, noget han gang på gang blev

konfronteret med.

Endnu engang blev der tid til en lege- svømmetur med badebolde i

svømmepølen, hvorefter vi gik hver til sit for at få et rigtigt brusebad,

frisk tøj og div. lugtevand før aftenens menu.

Dines og Hanne havde været en tur på spionjagt for at finde frem til

den bedste restaurant. Det er ofte en svær opgave, for det er bestemt

ikke altid restaurantens udseende, der er afgørende for miljø, betjening

og kvalitet. Ofte er man også i vildrede med, hvad de mange

fremmedord på menukortet står for. Trods disse usikkerhedsmomenter

var vi alle tilfreds med spionernes valg af restaurant, og hver enkelt var

også tilfredse med sit valg af menu. Drengene valgte to forskellige

pizzaer, vi andre valgte Roast Lamb, men en enkelt var mere dristig og

Page 19: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

19

Kreta - Grækenlands største ø

vovede det uforståelige ord - Keleftiko. Det viste sig at være meget velsmagende, stegte kødstykker

af okseskank. Til retterne drak vi rødvin, sprite, icete og vand. Til slikmundene var der forskellige

isanretninger. Her duperede Dines, hvis valg faldt på en stor, nærmest kæmpestor is i forskellige

farver pyntet med paraply og stjernedrys. Isene blev serveret med effektfulde stjernekastere. I det

hele taget en meget vellykket menu hvor ingen var skuffede, og bestemt ingen var mere sultne.

Undervejs fik vi en god diskussion om mange forskellige ting, hvor også drengenes synspunkter

kom frem på bordet.

Det blev også berørt, hvorvidt det er tilladeligt at skolebestyrelsens formand og formandsfrue tager

to sønner ud af skolen i fire uger for at rejse på ferie. Noget vi i den ældre generation ikke helt har

forståelse for. Den sidste uge før skoleferien tæller ikke meget, får vi at vide, for her går tiden med

afslutninger i de enkelte fag, aflevering af bøger og snak om hvad de enkelte elever og deres

familiers planer er for den forestående ferie. I familien Lauritsens tilfældet har forældrene aftalt

med skolen, hvilke lektier de har ansvaret for, at drengene får læst.

Så er der jo også det ikke ubetydelige argument, at en rundrejse på Kreta med rygsæk i ugerne før

den store skoleferie er betydelig billigere, det er lettere at finde ledige værelser eller hytter

undervejs, og der er betydelig mindre trængsel på turiststederne. Alt i alt en betydelig mere

afslappet ferie. Vi er ikke i tvivl om værdien af, at forældre og børn under en sådan tur er så tæt på

hinanden. Vi har gennem de to dage bestemt nydt at se det tætte familiesammenhold og nydt deres

selskab.

Tirsdag 19. juni 2012 Men nu er tiden kommet, hvor den unge familie Lauritsen alle med rygsække på nakken skal videre

til andre oplevelser på den charmerende og spændende ø Kreta. Vi tog afsked med alle fire, og

ønskede dem også på den sidste del af turen fortsat alt mulig held, lykke og gode oplevelser.

Kun et par timer efter afskeden kom der en SMS fra den unge familie med besked om, at de nu var

nået godt frem til den destination de sigtede, og at de allerede havde lejet en lejlighed for de

følgende dage.

Page 20: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

20

Kreta - Grækenlands største ø

Vi to tilbageværende besluttede at gå en lang vandretur i det lokale område. Først gjorde vi den

lille bys lokale kirke en visit, men her var vi ikke særlig velkomne, for alle dørene var låst. Ved et

kik på områdets ukrudt og et stjålent kik ind af vinduerne konstaterede vi, at vi næppe var gået glip

af noget særligt. Under turen udtrykte vi vores glæde over det besøg, vi havde fået af familien fra

Silkeborg. Ingen glæde kan vel være større, end når ens børn har en harmonisk og velfungerende

familie.

Turen blev beriget af et par afbrud, først et besøg i en Aloe Vera forretning, hvor vi formedels en

håndfuld mønter erhvervede os lokale krydderier til flere års forbrug og så mange velduftende

cremer, at vi nu og i al fremtid vil dufte helt uimodståelig dejligt. Hos en købmand investerede vi i

en dåse Chania Honey og blev belært om, at honning der opvarmes til over 400 C mister sin

sundhedsvirkende effekt. En tiltrængt ølpause blev der også tid til på den lange, men flotte og

afslappende vandretur.

Aftenens menu valgte vi samme sted som i går, denne gang bestemte vi os for fisk. Skønt vi var på

en ø, hørte fisk til i den dyre ende på menukortet. Trods denne placering på den økonomiske

rangstige nåede tilfredsheden ikke samme højde som dagen før, men en hæderlig hvidvin reddede

æren. Aftenen blev afsluttet med det næsten traditionelle spil yatzy med undertegnede som den

altdominerende taber, kun den medfølgende øl var til trøst.

Onsdag 20. juni 2012 Dagen havde vi valgt til en tur med titlen:

"Kreta på tværs." En del af turen fulgte vi

samme rute som forleden mod

Imbroskløften, gennem de smukke Ori

Bjerge og den dramatiske natur i

Sfakiaprovinsen og i byen den smukke

Sfakia Kirke. På sydsiden af Kreta besøgte

vi den venetianske borg Frangokastello,

der blev bygget 1371. Fra borgen er der en

smuk udsigt over havet.

På sydkysten er der næsten kun småbyer, for de unge flytter til de

større byer mod N. I landsbyen Plakias var der frokost for egen

regning og tid til en lille vandretur langs havnen i den

turistprægede by. Preveliklostret der også kendes fra Anden

Verdenskrig, fik også vort besøg. På hjemturen holdt vi ved

Kourtaliotisravinen, hvorfra vi vandrede 302 trappetrin ned, hvor

adskillige kilder springer direkte ud af klippesiderne og fortsætter

som vandfald ud mod havet. I bunden af kløften findes et lille

kapel. Og så - 302 trappetrin op igen.

På nordkysten var der en flot udsigt over Kretas tredje største by -

Rethymnon. Ved Kournassøen gjorde vi en lille pause, før bussen

igen vendte næsen hjem for at aflevere de forskellige gæster på

deres respektive hoteller.

Page 21: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

21

Kreta - Grækenlands største ø

Torsdag 21. juni 2012 Efter en afslappende ferieuge, var tiden kommet, hvor vi igen skulle vende næsen mod N.

Hjemturen fra Chania International Airport var annonceret til 21. juni kl. 11:15. Men passagererne

skulle møde tre timer før afgang altså kl. 8:15, det var bestemt urimeligt, for check-in åbnede først

kl. 9:15, altså en time efter vi var bedt om at møde.

Trods dette misforhold lettede vi fra Kreta ½ time før den annoncerede tid.

Der var 2.747 km til Billund, i 11.000 fods højde fløj vi med 800 km/t, og på turen blev der brugt

12 tons benzin.

Det havde været en meget afslappet og vellykket ferie, vi havde haft et glædeligt familiebesøg, fået

sol på vore kroppe, og så var det jo dejligt, at Hanne ved hjemkomsten havde let ved at finde bilen

på den store P-plads i Billund, der ved udkørslen takserede lufthavnsparkeringen til 335 kr. Det må

være en fantastisk forrentning af en hedelod.

På gensyn i Glamsbjerg, Gjeller Odde eller på Galapagosøerne

Frede Lauritsen

Page 22: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

22

Kreta - Grækenlands største ø

Supplerende historiske oplysninger:

1500 fvt. Knossos oldtidsby fem km S for Heraklion på Kreta der dengang var en betydelig

sømagt i Middelhavet. Her udviklede minoerne, der har sit navn fra sagnkongen Minos,

en kultur, der var langt foran alt, hvad der dengang fandtes fx Kong Minos Palads, som

er Kretas mest berømte seværdighed med smukke mosaikker, udsøgte smykker og

imponerende kunstværker. Det var her, uhyret

Minotaurus, som du ser på billedet, fortærede unge

kvinder og mænd, indtil Theseus dræbte den i

labyrinten, hvor den holdt sig skjult. Og Prinsesse

Ariadne reddede Theseus ved hjælp af en tråd.

Man mener byen er 3.500 år gammel, og havde

100.000 indbyggere. Endnu ældre ting er også fundet

i Knossos fx 8.500 år gamle redskaber.

Sir Arthur Evans begyndte udgravninger og

restaurering af Knossos 23. marts 1900.

10-64 evt. Paulus jøde født i Tarsus i Lilleasien. Dobbeltsproget og studeret i Jerusalem. En af

datidens mest lovkyndige jøder der deltog, som medlem af farisærgruppen, meget aktivt

i forfølgelsen af de første kristne. Han omvendtes ved en åbenbaring uden for

Damaskus, der skildres i Apostlenes Gerninger, blev døbt og blev kristendommens

første store missionær. Paulus fortolkede Jesus død på korset med, at et menneske

frelses ved tro. Paulus blev fængslet i Cæsarea, men løsladt og igen taget til fange i

Rom, her sad han i to år. Herefter tog han på rejser, denne gang til Spanien. Da han

vendte tilbage til Rom, blev han under Neros kristendomsforfølgelse halshugget, det

gjorde han, fordi han var romersk borger, ellers var han blevet korsfæstet. Det var

Paulus, der sagde: “Kvinder skal tie i forsamlinger.” Noget han i eftertiden har måttet

høre meget for.

1541-1614 El Greco (grækeren) det spanske tilnavn for den græske maler, arkitekt, billedhugger og

kunstteoretiker Domenikos Theotokopoulos født på Kreta, der dengang hørte under

Venezia. El Greco er kendt for sine ikonmalerier, religiøse motiver samt portrætter.

Hans fleste hovedværker findes på Prado Museet i Madrid. El Greco rejste i 1560-erne

til Venezia i Italien og 1570 til Rom. I 1577 rejste han til Toledo i Spanien, hvor han

gennem to år skabte højaltertavlen i San Domingo el Antiguo, hvad der blev en markant

fornyelse af den spanske billedtradition. El Greco levede i Spanien til sin død 7. april

1614. På Voergaard Slot SV for Sæby findes en af Danmarks fornemste private

kunstsamlinger, heriblandt et maleri af El Greco.

1863-1913 Georgios I græsk konge. Født 24. dec. 1845 under navnet prins Vilhelm af Danmark,

som søn af Christian IX. Efter lange forhandlinger valgt 1863 til Grækenlands konge

efter at Otto af Grækenland var blevet afsat. Georgios I regerede Grækenland i næsten

50 år, hvor landet gennemgik store forandringer. Han var en meget populær konge, men

følte sig altid stærk knyttet til sit gamle fædreland. Georgios I blev myrdet 18. marts

1913, få uger før sit 50 års regeringsjubilæum, af en sindssyg græker ved en sejrsparade

i Saloniki under Første Balkankrig. (Se 1863)

Page 23: Grækenlands største øh-f-lauritsen.dk/Ferier/096-Kreta.pdf · 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde

23

Kreta - Grækenlands største ø

1915-2001 Anthony Quinn ikke mindst kendt fra filmen: ”Zorba the Greek” fra 1964.

Anthony Quinn oprindelige navn var Antonio Quiñones amerikansk skuespiller født 21.

april 1915 i Mexico af irsk-mexicansk afstamning. Quinn indledte sin 60 år lange

filmkarriere 1936 og specialiserede sig i roller som heftige udadvendte naturmennesker

som indianer eller mexicaner. Af hans kendteste roller kan nævnes:

”Viva Zapata!” (1952) han fik en Oscars for en birolle

”La Strada” (1954) hvor han spillede cirkusartist i Fellinis

”Lust for Life” (1956) en filmen om Van Gogh

”Klokkeren fra Notre Dame” (1956) som Quasimodo

”Barabbas” (1961)

”Navaronens kanoner” (1961)

”Zorba the Greek” (1964) hvor han spillede titelrollen. Musik af Mikis

Theodorakis. Anthony Quinn døde 3. juni 2001.

1967 Konstantinos II af Grækenland blev fjernet ved et kup af en militærjunta 1. april.

Anne-Marie og Konstantinos gik i landflygtighed i Rom, idet hans modtræk mod

juntaen 13. dec. 1967 mislykkedes, men han var stadig officielt Grækenlands konge.

Kongeslottet Tatoi N for Athen har stået tomt siden. Senere er de flyttet til London, hvor

de stadig bor.