GRÆNSEVÆRDIER, BAGGRUND OG MÅLING

ImageH 9.4 cm x W 27.53 cm

GRÆNSEVÆRDIER, BAGGRUND OG MÅLING

Præsentation på epoxy-konference for faglærereHotel Svendborg, 25. marts 2010, Peter Mentz

Grænseværdier - baggrund og måling | Peter Mentz | 25. marts 20102 | 28

AGENDA

1 Historie og definition

2 Typer af grænseværdier

3 Fastlæggelse

4 Generelt om måling

5 Vurdering af resultater

6 Måling af epoxy

7 Informationskilder

“Hvad er det, som ikke er gift og intet udengift. Alene dosis gør, at en ting ingen gift er”*.

* Philippus Theophrastus Bombastus von Hohenheim ”Paracelsus” (1493-1541), schweizisk læge og filosof


GRÆNSEVÆRDIER HISTORISK INFORMATION

1886 Første egentlige grænseværdi for visse organiske opløsningsmidler (tysk arbejdshygiejniker, K.B. Lehmann)

1918

1938

Sporadisk udsendelse af grænseværdilister for et mindre antal stoffer

1940 USA introducerer MAC / TLV2)

1) American Conference of Governmental Industrial Hygienists2) Maximum Allowable Concentration / Threshold Limit Value3) Maximale Arbeitsplatz Konzentration

ACGIH1) oprettes

U.S. Public Health Service udsender første centrale grænseværdiliste med 45 stoffer - til alle amerikanske stater1943

1953

1955 Kommission til undersøgelse af farlige stoffer nedsættes i Tyskland De første MAK3)-lister er oversættelser af ACGIH’s lister – selvstændig stillingtagen ikke før de årlige udgivelser fra 1969 og frem

1945 Første danske grænseværdiliste med 30 almindelige forekommende organiske opløsningsmidler

1946 “Fabrikstilsynets Laboratorium” oprettes. Mulighed for at få foretaget måling af luftforureninger på arbejdspladserne ACGIH producerer den første grænseværdiliste (TLV) med 131 kemiske stoffer. Siden er reviderede lister blevet udsendt årligt

Fabrikstilsynets Laboratorium udarbejder liste over “Maksimalt tilladelige koncentrationer” til brug for Arbejdstilsynet – baseret på ACGIH’s værdier

1965 Udgivelse af “Kemikalier og sikkerhed” (af Sikkerhedsudvalget for kemiske industrier) indeholdende en liste over maksimalt tilladelige koncentrationer. Udarbejdet sammen med Arbejdstilsynet på grundlag af ACGIH’s værdier. “Næsten officiel” status

1973 Betegnelsen “Hygiejnisk grænseværdi” indføres

1976 Arbejdstilsynet udsender officiel liste over hygiejniske grænseværdier. Udsendt hvert år indtil 1979 - herefter hvert 2. år


GRÆNSEVÆRDIER DEFINITION

ILO (International Labour Organisation), 1977:

“Den luftkoncentration af et farligt stof, som, hvis grænseværdierne overholdes, generelt ikke medfører sundhedsskader - inklusive langtidseffekter på afkom - hos arbejdere eksponeret 8 til 10 timer pr dag, 40 timer om ugen.

Denne eksponering anses for acceptabel for de myndigheder, som fastsætter grænseværdierne, men det er muligt, at det ikke kan garantere beskyttelse af helbredet hos alle arbejdere, og grænseværdien er derfor ikke en absolut skillelinie mellem uskadelige og skadelige koncentrationer, men tjener alene som en vejledning for forebyggelse”


GRÆNSEVÆRDIER TYPER AF GRÆNSEVÆRDIER

Tidsvægtet gennemsnit over en 8-timers arbejdsdag (TWA)

Korttidsværdier (STEL) – for akut virkende stoffer

Loftsværdier – for de meget akut og stærkt virkende stoffer

Denne inddeling afspejles fx i Arbejdstilsynets rettelsesblad af 28. marts 2008 til vejledningen om grænseværdier:

L markerer, at grænseværdien er en loftsværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides.

S betyder, at grænseværdien ikke bør overskrides. Værdien gælder for en eksponeringsperiode på 15 minutter.

H betyder, at stoffet kan optages gennem huden.

K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (bilag 3.6).


GRÆNSEVÆRDIER FASTLÆGGELSEN - FORENKLET

1. Videnskabeligt grundlag – fx fra EU’s “Scientific Committee for Occupational Exposure Limits” (SCOEL), USA’s ACGIH, NIOSH, Tysklands MAK-værdier etc.

2. Arbejdstilsynets “egen bearbejdning af erfaringer fra danske arbejdspladser”

3. Eventuel vurdering i videnskabeligt kvalitetsudvalg

4. Arbejdsmiljørådet: Teknisk / økonomisk vurdering


GRÆNSEVÆRDIER FASTLÆGGELSEN - FORENKLET

Herefter fastsætter (direktøren for) Arbejdstilsynet en grænseværdi.

Grænseværdien bør som hovedregel ikke være strengere end i de lande, som Danmarknormalt kan sammenlignes med (de nordiske lande, Tyskland, USA).

Se At-vejledningen om stoffer og materialer C.0.1.


GRÆNSEVÆRDIER KONCENTRATIONER

1 vol.-% = 10.000 ppm = 10.000.000 ppb

Vol.-% ppm ppb

Vol.-%=10 l / m3

1 cl / l1

0,0001ppm = ml / m3

μl / l

ppb =μl / m3

nl / l10,00110-7

107

1.0001

10.000


GRÆNSEVÆRDIER DER ER NOGET I LUFTEN…

VED MISTANKE OM FORURENING BØR MAN MÅLE !

Måling er den eneste sikre måde, hvorpå man kan vurdere en koncentration af et stof.


GRÆNSEVÆRDIER DER ER NOGET I LUFTEN…

Verdens første gasmåler


GRÆNSEVÆRDIER MÅLING

Grundlæggende findes der to former for måling:

Øjebliksmåling (spotmåling)

- Giver et udtryk for koncentrationen nu og her – på det sted, hvor der måles (fx med Drägerrør)

Gennemsnitsmåling

- Giver et udtryk for den gennemsnitlige koncentration over tid. Gøres fx ved hjælp af opsamling af luftprøve over tid – med efterfølgende

analyse (aktivkulrør, opsamlingssæt til aminer)

Målingerne kan udføres som personbårne eller stationære.

Ingen af disse metoder giver dog alarm ved pludselige høje koncentrationer.


HVAD ER ET DRÄGERRØR?DEFINITION

Hermetisk forseglet glasrør med et inert granulat, imprægneret med et eller flere reagenser, som skifter farve ved reaktion med bestemte stoffer.

Farvereaktionen / længden af farvningen er et mål for stoffets koncentration.


• Glasrør

• 120 x 7 mm

• Indeholder bæremateriale med kemisk(e) reagens(er)

• Luftprøven trækkes igennem ved hjælp af en manuelt betjent håndpumpe

• Indikationslaget skifter farve ved tilstedeværelse af det stof, der måles for

HVAD ER ET DRÄGERRØR?


Ved en kombination af to rør, er forrør og

påvisningsrør forbundet med påkrympet

slange.

Før målingen påbegyndes, skal begge indre

spidser OG ydre spidser knækkes af.

Præparatet i forrøret har tilsvarende funktion

som et forlag.

DRÄGERRØR EKSEMPEL PÅ DOBBELTRØR

Påvisningsrør

Forrør

Indvendig spids 1

Indvendig spids 2


DRÄGERRØR OPSAMLINGSRØR

Når der foreligger komplekse stofblandinger eller kemisk lignende komponenter, gøres brug af opsamlingsrør og -systemer

Opsamlingsrør indeholder opsamlingsmedier, hvortil de forskellige stoffer hæfter sig. Det kan fx være kul af kokosnøddeskal, silicagel, molekularsi m.v.

Luftprøven suges først gennem opsamlingsrøret og en pumpe. Dernæst bliver opsamlingsmediet analyseret på et laboratorium

En sådan prøvetagning kan også foretages uden pumpe (passiv opsamling) ved hjælp af diffusion, fx med Dräger ORSA diffusionsopsamler


GRÆNSEVÆRDIER VURDERING AF RESULTATER

Orienterende undersøgelser – tommelfingerregel for resultatvurderinger*

Resultat < 0,1 x GV: Normalt ingen yderligere tiltag, hvis eksponering er så lav som praktisk muligt

Resultat mellem 0,1 og 2 x GV: Undersøg proces og foretag alle teknisk rimelige foranstaltninger, inden der foretages detaljeret

undersøgelse

Nogle resultater over 2 x GV: Foretag omgående afhjælpende foranstaltninger

*Kilde: Basisbog i arbejdsmedicin


GRÆNSEVÆRDIER FLERE STOFFER I LUFTEN - BRØKSUM

En kombination af flere stoffer kan virke forstærkende eller svækkende.

Skal som minimum betragtes som sammenlagt virkning! Beregnes ved hjælp af brøksummen.

Stofbetegnelse Målt koncentration Grænseværdi ResultatToluen 10 ppm 25 ppm 10/25 = 0,40 Formaldehyd 0,1 ppm 0,3 ppm 0,1/0,3 = 0,33

Samlet brøksum 0,73


GRÆNSEVÆRDIER GRÆNSEVÆRDI OVERHOLDT– OG HVAD SÅ?

Eksempel :

TOLUEN

CAS-Nr.: 108-88-3

Grænseværdi: 25 ppm / 94 mg/m3

Anmærkning: EH

Målt koncentration i arbejdsmiljøet: 8 ppm

Så er alt vel i den skønneste orden?


GRÆNSEVÆRDIER OVERHOLDELSE - ER DET GODT NOK?

Måske - hvis det ikke er muligt at nedbringe forureningen yderligere!

Midler:

- Substitution

- Indkapsling

- Automatisering

Hvis forholdene ikke er ”forsvarlige” eller udsættelsen er ”unødig”, er der basis for sanktioner.

Hvis der optræder sygdom, betragtes forholdene som ikke forsvarlige.


EPOXY MÅLING

Man kan med instrumenter og prøverør måle på nogle af de stoffer, som indgår i epoxy. Stoffer som fx ethylenoxid, propylenoxid (1,2 epoxypropan), og epichlorhydrin kan måles direkte med rør.

Herudover anvendes aminer som hærdemiddel*. De komplicerede aminer, som kan indgå i hærderen, fx diethylentriamin, dipropylentriamin og triethylentetramin kan kun måles indirekte, dvs. ved hjælp af et opsamlingsrør/medie, fx opsamlingssæt aminer, opsamlingssæt aldehyder, aktivkulrør eller evt. silicagelrør med efterfølgende analyse på et laboratorium.

De alifatiske aminer kan måles direkte med prøverør eller med instrument med amin-sensor.

Isocyanater, som ligeledes kan forekomme, kan (med en enkelt undtagelse) ikke måles med direkte visende rør. Der findes dog prøverør til direkte måling af toluendiisocyanat (TDI), men de kan ikke måle omkring grænseværdien.

Øvrige isocyanater skal opsamles på et passende medie (fx Prøvetagningssæt Isocyanater) med derpå følgende laboratorieanalyse.


EPOXY MÅLING

Især i epoxylim findes der opløsningsmidler som fx MEK (methylethylketon), acetone, toluen eller xylen*. Alle disse opløsningsmidler kan måles kvantitativt med prøverør. Med instrumenter kan man måle i området 0-100% af nedre eksplosionsgrænse (LEL)

Ved opvarmning af epoxyplast kan der fremkomme carbonmonoxid, phenol og formaldehyd. Bromholdigt flammebeskyttelsesmiddel anvendes især i plastmaterialer, som indgår i elektronisk udstyr og vil ved brand kunne afgive hydrogenbromid*.

*Kilde: "Arbejdsmiljø fra A til Ø", Sv. O. Hansson og Eva Hellsten. Forlaget Fremad, 1995.


EPOXY MÅLING

Bærbart måleudstyrDirekte visende prøverør:

Stationært måleudstyr

Acetone 100/b

Amin-Test

Carbonmonoxid 2/a

Epichlorhydrin 5/b

Ethylenoxid 1/a

Ethylenoxid 1/a

Formaldehyd 0,2/a

Hydrogenchlorid 1/a

Phenol 1/b

Polytest

Toluen 5/b

Toluendiisocyanat 0,02/a

Vinylchlorid 0,5/b

Vinylchlorid 0,5/b

Xylen 10/a

PAC III

Pac 7000

X-am 2000

X-am 5000

X-am 7000

Multi PID II

Polytron 3000

Polytron 7000

Polytron IR 334

Polytron IR Ex

Polytron SE Ex

Acetone x x x* x* x (x) x* x*

Aminer (alifatiske) (x) x x x* x*

Carbonmonoxid x x x x x x x x

Epichlorhydrin x x (x) (x) x* x*

Ethylenoxid x x x x x x x x* x* x*

Formaldehyd x x x x (x) (x)

Hydrogenbromid (x) x x x

TDI (toluendiisocyanat) x

MEK (methylethylketon) x x* x* x* (x) x* x* x*

Phenol x (x)

Propylenoxid x (x)* (x)*(x)* (x) (x) (x) x* x* x*

Toluen (x) x x* x* x* (x) x* x* x* x*

Xylen (x) x x (x) (x) x*

(x) Kvalitativ måling

*Måling af eksplosionsfare (0-100% LEL)


INFORMATIONSKILDER DRÄGER VOICE

Dräger online database ”Voice”: http://www.draeger.com/voiceStore mængder information om måling og beskyttelse


INFORMATIONSKILDER ARBEJDSTILSYNETS VEJLEDNINGER

Arbejdstilsynets vejledninger og meddelelser om stoffer og materialer

http://www.at.dk/REGLER/At-vejledninger-mv/Stoffer-og-materialer.aspx?sc_lang=da


INFORMATIONSKILDER VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Videncenter for arbejdsmiljø: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/


INFORMATIONSKILDER ARBEJDSMILJØBUTIKKEN

Arbejdsmiljøbutikken: http://www.arbejdsmiljobutikken.dk/

Tak for venlig opmærksomhed

Documents

GRÆNSEVÆRDIER, BAGGRUND OG MÅLING