Side 1 / 179

Tilgængelighed for blinde og svagsynede, TIBS

En vejledning om adgang til omgivelserne udgivet af Dansk Blindesamfund

Side 2 / 179

Opdateret 27. marts 2015

Side 3 / 179

Indholdsfortegnelse1 Forord og kolofon..................................................................................................72 Introduktion............................................................................................................9

2.1 Lovgivning, regler og vejledninger................................................................92.1.1 Gældende lovgivning om tilgængelige anlæg og byggeri............................92.1.2 Tilgængelighed for blinde og svagsynede. TIBS........................................10

2.2 Planlægning af tilgængelighed.....................................................................102.2.1 Rådgivning i tilgængelighed.......................................................................102.2.2 Tilgængelighedstiltag oplyses til Dansk Blindesamfund.............................11

2.3 Intro til tilgængelighed og ’universelt design’.............................................113 Synshandicap - forudsætninger og vilkår.........................................................11

3.1 At være blind eller stærkt svagsynet...........................................................113.1.1 Statistik / udbredelse..................................................................................113.1.2 Forskellige variationer og årsager..............................................................123.1.3 Orden, systemer, forudsigelighed og pludselige ændringer.......................143.1.4 Synshandicappet fra barndommen eller senere i livet...............................153.1.5 De psykologiske udfordringer, erkendelse og accept.................................153.1.6 Forståelse af synshandicappedes behov for tilgængelighed.....................15

3.2 Blinde og svagsynedes udfordringer i forhold til det byggede miljø........163.3 Hvordan færdes syshandicappede – mobilitet – hjælpemidler.................18

3.3.1 Den hvide stok...........................................................................................183.3.1.1 Den lange mobilitystok.........................................................................183.3.1.2 Den korte markeringsstok....................................................................19

3.3.2 Førerhund..................................................................................................193.3.3 En hjælpende hånd – ledsagelse og anvisninger.......................................193.3.4 Ledelinjer...................................................................................................213.3.5 Opmærksomheds- og retningsgivende felter.............................................213.3.6 Kontraster og afstribning............................................................................213.3.7 Navigering via hørelsen, lydskygger (ekkolokalisering).............................213.3.8 GPS...........................................................................................................223.3.9 Synstolkning...............................................................................................223.3.10 Andre hjælpemidler.................................................................................22

4 Tilgængelighedsparametre for blinde og svagsynede.....................................224.1 (Korrekt afmærkning.) Et trygt fysisk miljø.................................................224.2 Brug af sanser................................................................................................23

4.2.1 Synssansen...............................................................................................234.2.2 Høresansen...............................................................................................244.2.3 Følesansen................................................................................................264.2.4 Lugtesansen..............................................................................................27

4.3 Farver, lys og kontraster (synssansen).......................................................274.4 Lyd og akustik (høresansen)........................................................................31

Side 4 / 179

4.5 Dufte og lugte (lugtesansen).........................................................................324.6 Materialer (Følesansen).................................................................................324.7 Niveauforskellige...........................................................................................344.8 Ledelinjesystem (Følesansen / høresansen / synssansen).......................34

5 Tilgængelig information......................................................................................345.1 Trykt tekst.......................................................................................................36

5.1.1 Typografi....................................................................................................375.1.1.1 Skriftsnit...............................................................................................375.1.1.2 Skriftstyrke...........................................................................................385.1.1.3 Skriftstørrelse/højde.............................................................................385.1.1.4 Hældning..............................................................................................385.1.1.5 Versaler................................................................................................38

5.1.2 Layout........................................................................................................395.1.2.1 Linjelængde.........................................................................................395.1.2.2 Skydning/linjeafstand...........................................................................395.1.2.3 Ordmellemrum.....................................................................................405.1.2.4 Bogstavafstand....................................................................................405.1.2.5 Fast/løs bagkant...................................................................................405.1.2.6 Illustrationer.........................................................................................405.1.2.7 Overskrifter og understregninger.........................................................41

5.1.3 Tryk............................................................................................................415.1.3.1 Farver og kontraster.............................................................................415.1.3.2 Papirkvalitet..........................................................................................425.1.3.3 Positivt/negativt tryk.............................................................................43

5.2 Gode råd til præsentationer..........................................................................435.3 Skilte og orienteringstavler...........................................................................44

5.3.1 Udformningen og placering af skilte...........................................................465.3.2 Farver og kontraster på skilte.....................................................................465.3.3 Typografi og layout.....................................................................................475.3.4 Belysning af skilte m.v................................................................................495.3.5 Taktile skilte...............................................................................................505.3.6 Punktskrift (Braille) på skilte.......................................................................515.3.7 Talende skilte.............................................................................................52

5.4 Tilgængelig udformning af taktile orienteringskort....................................535.5 Digital information og kommunikation........................................................53

5.5.1 Navigering..................................................................................................545.5.2 Design........................................................................................................555.5.3 Standarder.................................................................................................56

5.6 Displays og skærme......................................................................................565.6.1 Synstolkning...............................................................................................565.6.2 Information om oplysninger fra skærme i forbindelse med befordring.......57

5.7 Betalingsautomater og -terminaler...............................................................585.8 E-bøger og DAISY..........................................................................................58

Side 5 / 179

6 Lys – om elektrisk lys og synsnedsættelse......................................................596.1.1 Belysningens betydning for synsfunktionen...............................................596.1.2 Adaptation og luminans..............................................................................606.1.3 Formtegning skygger og glans...................................................................616.1.4 Blænding....................................................................................................626.1.5 Belysningsstyrke (lysstyrken).....................................................................646.1.6 Hvordan fastsættes kravene til lysstyrken?................................................646.1.7 Lysstyrken på synsobjektet og i rummet....................................................656.1.8 Lysets farveegenskaber - Lysfarven..........................................................666.1.9 Farvegengivelse og synsskarphed.............................................................666.1.10 Generel påvirkning fra lys til menneske..................................................67

7 Principper for tilgængelighed i naturen og det bebyggede miljø....................687.1 Udearealer......................................................................................................68

7.1.1 Strand........................................................................................................687.1.2 Natur- og parkstier.....................................................................................69

7.1.2.1 Beplantning..........................................................................................717.1.2.2 Tydelige belægningsforskelle...............................................................72

7.1.3 Legepladser...............................................................................................737.1.4 Gangbaner og fodgængerområder............................................................737.1.5 Adskillelse af gangbaner og fortove til andre trafikantformer.....................757.1.6 Kombinerede cykel- og gangstier...............................................................757.1.7 Cykelshunt.................................................................................................767.1.8 Pladser og byrum.......................................................................................767.1.9 Shared space.............................................................................................78

7.1.9.1 Safe space...........................................................................................787.1.10 Vejkryds og fodgængerfelter...................................................................80

7.1.10.1 Rundkørsler........................................................................................807.1.10.2 Regulerede og uregulerede overgange..............................................817.1.10.3 Akustisk lydfyr.....................................................................................83

7.1.11 Busstoppesteder.....................................................................................847.1.12 Busterminaler..........................................................................................867.1.13 Stationer..................................................................................................89

7.1.13.1 Orientering på stationer......................................................................897.1.13.2 Ledelinjer på stationer og perroner.....................................................897.1.13.3 Trapper på stationer og perroner........................................................917.1.13.4 Håndlister ved trapper på stationer.....................................................937.1.13.5 Cykelslisker på trapper ved stationer..................................................937.1.13.6 Rulletrapper på stationer....................................................................94

7.1.14 Placering og markering af inventar.........................................................947.1.14.1 Spærre- og stibom..............................................................................947.1.14.2 Parkerede cykler.................................................................................957.1.14.3 Afmærkning og afspærring af vejarbejde............................................977.1.14.4 Stilladser og advarselstavler...............................................................98

Side 6 / 179

7.1.15 Orientering ved ankomstarealer............................................................1007.1.16 Orienteringspunkter og kendetegn........................................................1017.1.17 Adskillelse af trafikformer. Adgangs- og parkeringsarealer...................1027.1.18 Udendørs ledelinjesystem.....................................................................103

7.1.18.1 Orienterings- og ledelinjestrategi......................................................1047.1.18.2 Naturlige ledelinjer............................................................................1047.1.18.3 Naturlige ledelinjer i rekreative områder...........................................1057.1.18.4 Naturlige ledelinjer i byrum...............................................................1057.1.18.5 Anlagte ledelinjer..............................................................................1067.1.18.6 Anlagte opmærksomhedsfelter.........................................................1117.1.18.7 Retningsfelter....................................................................................1137.1.18.8 Planlægning og projektering af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter......................................................................................114

7.1.19 Belysning på adgangsvejen..................................................................1157.1.20 Ramper og udligning i terræn................................................................1177.1.21 Afmærkning af udendørs trapper..........................................................118

7.1.21.1 Håndlister ved trapper......................................................................1207.1.21.2 Afskærmning af fritstående udendørs trapper..................................1207.1.21.3 Cykelslisker på udendørs trapper.....................................................121

7.2 Bygningers indretning.................................................................................1227.2.1 Afmærkning af indgangspartier................................................................122

7.2.1.1 Afmærkning af glaspartier..................................................................1247.2.1.2 Låsesystemer.....................................................................................1257.2.1.3 Porttelefoner og tilkaldeanlæg...........................................................1257.2.1.4 Vindfang.............................................................................................126

7.2.2 Døre.........................................................................................................1267.2.2.1 Sidehængslede døre..........................................................................1277.2.2.2 Automatiske skydedøre......................................................................1277.2.2.3 Karruseldøre......................................................................................1287.2.2.4 Glasdøre............................................................................................1287.2.2.5 Dørgreb..............................................................................................1307.2.2.6 Nødudgange, branddøre og lignende................................................131

7.2.3 Belysning i bygninger...............................................................................1337.2.4 Indendørs orientering...............................................................................135

7.2.4.1 Orienteringspunkter og kendetegn.....................................................1357.2.4.2 Indendørs skiltning og orienteringstavler..........................................1377.2.4.3 Receptionsområde.............................................................................1407.2.4.4 Gangarealer og fælles adgangsveje..................................................1407.2.4.5 Gulvbelægning...................................................................................1437.2.4.6 Indendørs ledelinjesystem.................................................................1447.2.4.7 Lofter og vægge.................................................................................1497.2.4.8 Farver og kontraster indendørs..........................................................1507.2.4.9 Retningsorienteret indendørs belysning.............................................152

Side 7 / 179

7.2.4.10 Lyde / akustik....................................................................................1557.2.5 Betjeningsknapper, elektriske afbrydere og stikkontakter........................1567.2.6 Indendørs trapper.....................................................................................156

7.2.6.1 Fritstående indendørs trapper............................................................1587.2.6.2 Håndlister...........................................................................................158

7.2.7 Rulletrapper.............................................................................................1597.2.8 Indendørs ramper.....................................................................................1607.2.9 Elevatorer.................................................................................................161

7.2.9.1 Betjeningspanel i elevatorstolen........................................................1627.2.10 Toiletter i andre bygninger end beboelsesbygninger............................1637.2.11 Bad og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger. 165

7.3 Boliger...........................................................................................................1667.3.1 Adgangsforhold til sammenbyggede, etage- og fritliggende boliger........166

7.3.1.1 Lufteplads til hunde............................................................................1667.3.2 Boligens planløsning................................................................................1667.3.3 Indgangspartier........................................................................................1667.3.4 Brevkasser/brevsprækker........................................................................1667.3.5 Entré........................................................................................................1677.3.6 Ganglinjer og passager............................................................................1677.3.7 Trapper....................................................................................................1677.3.8 Belysning.................................................................................................1677.3.9 Opholdsrum/stue......................................................................................1707.3.10 Soveværelse.........................................................................................170

7.3.10.1 Vægge..............................................................................................1717.3.10.2 Vinduer.............................................................................................171

7.3.11 Køkken..................................................................................................1717.3.11.1 Køkkenets indretning........................................................................1717.3.11.2 Skabe og skuffer...............................................................................1727.3.11.3 Betjeningsgreb- og betjeningspanel..................................................1727.3.11.4 Køkkenbelysning..............................................................................173

7.3.12 Grovkøkken/bryggers/fyrrum.................................................................1747.3.13 Toilet og bad.........................................................................................1747.3.14 Betjeningsknapper, elektriske afbrydere mm........................................176

8 Litteraturliste......................................................................................................176

Side 8 / 179

1 Forord og kolofonIndledning

Denne tilgængelighedsvejledning for blinde og svagsynede er tiltænkt fagpersoner og Dansk Blindesamfunds tillidsfolk.

Der foreligger hermed en ny og revideret udgave, hvad angår format, form, indhold og søgemuligheder. På grundlag af de indhøstede erfaringer er lovgivning, tekniske krav, standarder, retningslinjer m.v. ajourført i nærværende udgave.

I 1998 udgav Dansk Blindesamfund ”Tilgængelighed i Detaljen”, en bog om tilgængelighed med fokus på personer med et synshandicap. Bogen blev revideret i 2004 og udgivet i fem hæfter, idet brugerne også ønskede at kunne rekvirere bogen eller dele af denne i elektronisk format.

Tilgængelighed er ikke et nationalt fænomen eller noget, som kun Dansk Blindesamfund giver høj prioritet. Over grænser, ikke mindst i Norden, udveksles der mange erfaringer på området. Vi har haft meget stor glæde af sparring og udveksling af viden med Norges Blindeforbund og takker for tilladelsen til at anvende både tekst og billeder derfra.

BrugerundersøgelseI forbindelse med revisionsarbejdet fandt redaktionsgruppen det hensigtsmæssigt at undersøge, hvilken effekt, udbredelse og gennemslagskraft de tidligere udgaver har haft. En brugerundersøgelse blandt en række arkitekter, rådgivere og tillidsfolk har vist, at kun de allerfærreste har kendskab til ”Tilgængelighed i Detaljen”. Hertil kommer, at kun få har et moderat til grundigt kendskab til de tilgængelighedsregler, -krav og retningslinjer, som i dag danner grundlag for det fysiske miljø og dets indretning.

Desuden viste svarene fra de adspurgte, at begrebet ”tilgængelighed” af de fleste associeres med fysisk handicappede, fx personer, som er kørestolsbrugere, bruger krykkestokke og lignende hjælpemidler. Derfor tænker rådgivere på ramper, venderadier og dørbredder, når man spørger dem, hvad de tænker på, når de bliver konfronteret med begrebet ”tilgængelighed”.

Ud fra de adspurgtes tilbagemeldinger, kan redaktionsgruppen konkludere, at tilgængelighed i forhold til personer med synshandicap er et område, rådgivere ikke er opmærksomme på.

Tilgængelighed for blinde og svagsynede bliver glemtEn årsag til dette kan blandt andet være, at gruppen af personer med et synshandicap udgøres af personer, der har nedsat syn som følge af mange forskellige årsager. Følgerne og dermed de konkrete behov for foranstaltninger kan være varierende og

Side 9 / 179

forskellige. Der kan være stor forskel på de behov, som skal imødekommes, for at en person, som er blind, stærkt svagsynet, har en alvorlig synsfeltsindskrænkning eller en mindre synsnedsættelse kan føle sig tryg og imødekommet i tilgængelighedsmæssig henseende.

Tilgængelighed som en del af planlægningenBygherren, som udstikker opgaver til rådgivere og entreprenører, bør have en forståelse af, at tilgængelighed udgør en meget vigtig komponent i byggeri og anlægsopgaver. Dette bør indtænkes og inkorporeres tidligt i planlægningen. Med andre ord bør tilgængelighed indtænkes således, at de hensyn, som følger af regler, erfaringer og brugernes behov, skal indtænkes lige fra idéfasen helt på linje med traditionelle aspekter som brandsikkerhed, økonomi og energihensyn. Når tilgængelighed gives den status, vil det i projektering og udførelse være meget lettere at kombinere aspekterne fra de forskellige hensyn på en måde, som ikke kompromitterer designet, og der bliver således tale om en proces, som tilgodeser princippet om universel design.

Som situationen er i dag, ligger tilgængelighed alt for langt nede på prioritetslisten, hvis emnet overhovedet nyder nogen opmærksomhed. Princippet om universelt design indebærer, at ethvert byggeri i sidste ende bliver langt mere inkluderende og anvendeligt set over et længere tidsperspektiv.

KolofonTitel: Tilgængelighed for blinde og svagsynede. TIBS

Udgivet af Dansk Blindesamfund

Blekinge Boulevard 2,

2630 Taastrup

E-mail: info@blind.dk

Web: www.blind.dk

Fotos: Rie Ollendorff Architects, med mindre andet er anført.

Tegninger: Rie Ollendorff Architects, med mindre andet er anført

Redaktionsgruppe:

John Heilbrunn, Dansk Blindesamfund

Torben Olesen, Dansk Blindesamfund

Jørgen Bak, Dansk Blindesamfund

Rie Ollendorff, Rie Ollendorff Architects ApS

Side 10 / 179

TIBS er udarbejdet med bidrag fra:

Thomas Rosenberg, adjungeret professor overlæge, Kennedycentrets Øjenklinik

Asger Bay Christiansen, Laboratoriet Lys og Syn

Hans Rasmussen, it-konsulent, Dansk Blindesamfund

Norges Blindeforbund m.fl.

Udgivelsesår: 2014

2 Introduktion2.1 Lovgivning, regler og vejledninger

2.1.1 Gældende lovgivning om tilgængelige anlæg og byggeriFN's konvention om rettigheder for personer med handicap blev vedtaget i FN den 13. december 2006. Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. Se mere herom på Institut for Menneskerettigheder: http://www.menneskeret.dk/handicap

Hermed er rækken af menneskerettighedskonventioner suppleret, så de nu kommer til at omfatte alle. Ikke kun kvinder, børn, etniske minoriteter – men også mennesker med handicap.

Danmark har tiltrådt FN’s handicapkonvention og dermed forpligtet sig til at ratificere konventionen, dvs. ændre i lovgivningen og vedtage nye love og tiltag, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering.

Byggeloven og Bygningsreglementet, herunder bekendtgørelser, stiller tilgængelighedskrav og angiver en lang række vejledninger til nybyggeri, ombygninger og de bygningsnære udearealer. SBi har udarbejdet en tjekliste, der rummer tilgængelighedskrav og vejledninger tilknyttet bygningsreglementet. Se http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister

Vejdirektoratet har udarbejdet en vejregel om tilgængelighed på færdselsarealer: ’Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed’. Vejreglen er vejledende og ikke bindende. Vejledningen kan ses og downloades på: http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?schultzlink=vd-anlaeg-faerdselsarealer-2013#pkt1

Dansk Standard har udarbejdet en vejledning om tilgængelighed på udearealer, ’Udearealer for alle’. Vejledningen er vejledende og ikke bindende. ’Udearealer for alle’ kan købes ved Dansk Standard.

Side 11 / 179

Der er udarbejdet en SBi-anvisning 222 for tilgængelige boliger. I anvisningen begrundes og anbefales en række tilgængelighedskrav til almindelige boliger med udgangspunkt i Bygningsreglement 2008 (BR08). Anvisningen kan købes ved SBi.

Når der er tale om togstationer på det TransNationale Netværk (TEN-strækninger) i EU, gælder foruden Bygningsreglementet særlige tilgængelighedsregler. Kravene til tilgængelighed TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet) har status af lov i EU gennem et tilhørende direktiv og omfatter bygninger, perroner og rullende materiel. DSB har udarbejdet en tilgængelighedstjekliste for stationer, hvor reglerne for deres områder kan læses, herunder TSI-PRM, se http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport. Banedanmark har derudover særlige banenormer.

Hele TSI-PRM kan læses på SBi´s hjemmeside: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/tsi-prm-dansk-version.pdf

2.1.2 Tilgængelighed for blinde og svagsynede. TIBSTilgængelighed for blinde og svagsynede, TIBS har status som vejledning.

TIBS’ anvisninger dækker blinde og svagsynedes særlige behov for god tilgængelighed. Denne vejledning skal sikre, at det byggede miljø er tilgængeligt for personer med synshandicap, og skal ses som et supplement til øvrige tilgængelighedskrav og vejledninger.

2.2 Planlægning af tilgængelighed God tilgængelighed bør planlægges og defineres fra starten af et projekt og tænkes løbende ind i alle projektets faser, det gælder for renoveringsprojekter som for nyanlæg. Når tilgængeligheden er gennemtænkt og velintegreret fra starten og gennem hele processen, sikres lige vilkår for alle. Tilgængelighed behøver ikke være en økonomisk merudgift, som bygherren kan vælge til og fra, men en naturlig del af planlægningen. I sidste ende er det bygherren, der har ansvaret for at sikre, at tilgængelighedskravene er opfyldt, og et påbud fra f.eks. kommune kan efterfølgende indebære både designmæssige og økonomiske uhensigtsmæssige konsekvenser.

2.2.1 Rådgivning i tilgængelighedGod tilgængelighed er baseret på mange og rigtigt udførte detaljer, og det kræver derfor særlig viden. En mulighed er at kontakte en rådgiver, der har speciale inden for området. Udgifter til en tilgængelighedsrådgiver tjener sig hurtigt ind, når fejl og dårlige løsninger undgås, som ellers ville føre til efterfølgende pålæg om at blive ændret.

Der findes byggefaglige personer som tilgængelighedskonsulenter, arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører m.fl., der har specialviden om tilgængelighed. Disse rådgivere kender anlægs- og byggeopgavernes forskellige faser og er uddannet i, hvordan man tjekker program, planer og udførelse af tilgængelighed. En sparring med en tilgængelighedsrådgiver er hensigtsmæssig dels for at sikre, at tilgængeligheden

Side 12 / 179

udføres korrekt, dels for at sikre, at tilgængeligheden lever op til lovgivningen, og at tilgængeligheden tænkes ind i alle projektets faser.

Brugerinddragelse

Dansk Blindesamfund har stor erfaring med tilgængelighedsarbejde og er et godt supplement til de professionelle rådgivere. Dansk Blindesamfund vil kunne biddrage med belysning af forskellige problematikker og løsninger på vegne af medlemmernes behov. Dansk Blindesamfund har ikke som professionelle rådgivere et rådgiveransvar.

2.2.2 Tilgængelighedstiltag oplyses til Dansk BlindesamfundNår god tilgængelighed er indarbejdet i nybyggeri, nyanlæg eller ombygning, bør Dansk Blindesamfund enten lokalt eller centralt informeres, så de kan videreformidle oplysningerne til foreningens medlemmer, så de kan få glæde af de nye tilgængelighedstiltag.

Registrering af gode eksempler kan være til værdifuld inspiration for senere bygherrer og rådgivere.

2.3 Intro til tilgængelighed og ’universelt design’Design for alle eller Universelt design er designideologier, der inkluderer alle, som kan opleve begrænsninger i det byggede miljø, og opdeler ikke brugere i funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede.

Målet med Universelt design eller Design for alle er at udforme tilgængelige omgivelser for alle for derigennem at mindske samfundets krav til menneskers funktionsevne. For eksisterende bygninger og anlæg drejer det sig om at fjerne de barrierer, der hindrer handicappedes deltagelse, for nybyggeri drejer det sig om gennem planlægning, design og udførelse at sikre, at omgivelser er tilgængelige for alle.

Universelt design er design, der er tilrettelagt således, at produkter m.m. kan anvendes af den størst mulige brugergruppe uden særlige tilretninger, og således at brugeren ikke behøver at anvende særlige hjælpemidler. Det universelle design kan også være tilrettelagt således, at et produkt let vil kunne tilpasses den enkeltes behov – f.eks. ved brug af personaliserede brugergrænseflader.

3 Synshandicap - forudsætninger og vilkår3.1 At være blind eller stærkt svagsynet

3.1.1 Statistik / udbredelse Der findes ingen statistik eller systematisk opgørelse over antallet af personer med et synshandicap i Danmark. FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO antager, at

Side 13 / 179

antallet af svagsynede eller blinde personer i de fleste industrialiserede lande udgør cirka én procent af befolkningen, altså for Danmarks vedkommende cirka 55.000 personer. Disse personer har et afstandssyn, der mindst er reduceret til 6/18, altså 1/3 af normalsynet. Halvdelen af denne gruppe, altså antageligt over 25.000 personer, har et så alvorligt synshandicap, at de med den bedst mulige korrektion med briller eller kontaktlinser har en synsnedsættelse til 1/10 af normalsynet eller derunder. Synsnedsættelsen kan enten bestå i en nedsættelse af afstands- og læsesyn eller i en indskrænkning i sidesynet, en såkaldt synsfeltsindskrænkning.

Hertil kommer, at langt størstedelen af personer i de her omtalte grupper er ældre borgere, personer, der ud over synstabet kan have andre helbredsmæssige problemer som f.eks. gangbesvær, dårlig balance, nedsat hørelse eller nedsat følelse i fingre og tæer. For disse personer kan man sige, at de forskellige handicaps kan forstærke hinanden og øge vanskeligheder i dagligdagen.

3.1.2 Forskellige variationer og årsagerAt være synshandicappet er ikke en tilstand, som kan beskrives med få ord eller som en bestemt tilstand. Der er mange forskellige forhold, der kan spille ind og ændre karakteren af den enkelte persons muligheder og forhold:

For det første kan synstabet, dvs. reduktionen af synet, antage alle grader fra et fuldstændigt tab til et mindre tab. Man taler her om personer, som er helt blinde eller personer, som er svagsynede, dvs. har en synsevne som kan variere i grad fra meget til næsten ingen.

En person med et synshandicap kan være blevet ramt af synsreduktionen fra fødslen, fra barnsben, fra en voksen alder eller fra en sen alder. De fleste personer med et synshandicap hører til blandt samfundets ældre borgere, og jo flere ældre borgere, samfundet får, jo større er grundlaget for, at antallet af personer med et synshandicap stiger.

For personer med en synsrest er der uhyre mange nuancer, idet ikke bare skarpsynet kan være reduceret fra normalt syn til en hvilken som helst synssynsstyrke.

FaktaboksSynsevnen er sammensat af flere delfunktioner, f.eks. synsstyrke (skarpsyn eller centralsyn), perifert syn, farvesans, kontrastfølsomhed og mørkesyn.

Synsstyrken måles på afstand ved at læse symboler, oftest bogstaver i aftagende størrelse, og udtrykkes som en brøk, der angiver de mindste bogstaver, en person med normalt syn kan læse i den pågældende afstand, i forhold til den størrelse, testpersonen netop kan se. Synsprøven foretages med den bedst mulige brillekorrektion.

Eksempel: Hvis en svagsynet person i 6 meters afstand lige netop kan se, hvad en normalt seende kan se på 60 meters afstand, er synsbrøken 6/60. Dette kan

Side 14 / 179

omregnes til decimaltal 0,1 og betyder, at synsstyrken er reduceret til 10 procent eller 1/10 af normalsynet.

Også sidesynet kan være reduceret, hvilket kan måles ved en synsfeltsundersøgelse. Synsfeltet kan være reduceret helt ned til, at kun en lille central ø er bevaret, såkaldt kikkert- eller tunnelsyn.

Ved nedsat synsstyrke kan det være umuligt at læse og se på længere afstand, mens man kan færdes nogenlunde frit. I modsætning hertil vil en person med kikkertsyn ofte have normalt læse- og afstandssyn, mens vedkommende ikke ser forhindringer nedad og til siderne, hvilket gør det meget svært at færdes.

Visse lidelser indebærer foruden et synstab også en hørenedsættelse (det er ikke svært at forestille sig de udfordringer, to meget reducerede sanser indebærer).

Endelig kan visse sygdomme medføre, at øjnene bliver meget lysfølsomme eller fungerer bedst i omgivelser med meget specielle lysforhold. Flertallet af personer med nedsat syn føler sig generet af skarpt lys, hvad enten det er sollys eller stærkt lys fra en kunstig lyskilde.

De fleste former for synshandicap skyldes øjensygdomme, hvoraf nogle forekommer meget almindeligt (”folkesygdomme”), mens andre er meget sjældne. Det lægelige speciale, der beskæftiger sig med at diagnosticere, forebygge og behandle øjensygdomme hedder oftalmologi.

FaktaboksDe almindeligste øjensygdomme i Danmark

- Grå stær (cataract), som er hyppigst hos ældre personer og i de fleste tilfælde kan opereres uden varig synsnedsættelse.

- Aldersbetinget maculadegeneration (AMD), som især rammer ældre mennesker. Denne sygdom medfører en nedsættelse af centralsynet, hvilket især gør det vanskeligt eller umuligt at læse og at genkende mennesker på afstand.

- Sukkersyge (diabetes) kan give øjenkomplikationer med nedsat synsstyrke, blødninger i øjet og evt. blindhed. Sygdommen er som livsstilssygdom i stærk fremmarch.

- Grøn stær (glaucom), som er hyppigst blandt ældre, er kronisk, og medfører ofte varigt synstab, herunder indskrænkning af synsfeltet.

- Nethindeløsning, som ganske vist kan opereres, men ofte efterlader varig synsnedsættelse.

- Retinitis pigmentosa, en arvelig sygdom, som ikke kan behandles, og som har et længerevarende forløb, der begynder med natteblindhed og fører til gradvis reduktion af det perifere syn og senere af nedsat centralsyn og evt. blindhed.

Side 15 / 179

Ovenstående beskrivelse er ikke udtrykt i øjenlægelige termer, men er givet for at bibringe læseren en forståelse af, at synsnedsættelsen kan være af meget varierende omfang og karakter. Det er således vanskeligt for omgivelserne at forstå, hvad stærkt svagsynede egentlig kan se. Derfor vil mennesker, som ikke har kendskab til omstændighederne ved at være synshandicappet, kunne blive forvirret over de mange forskelligartede behov og ønsker, som skal være opfyldt for at kunne håndtere hverdagen, almindelige gøremål som at læse, færdes, lave mad og bruge busser og tog på bedste vis.

3.1.3 Orden, systemer, forudsigelighed og pludselige ændringerEn person, som har et alvorligt nedsat syn, har ikke det overblik over omgivelser, som seende personer har. Derfor er en blind eller stærkt svagsynet person i det daglige, både indendørs og udendørs, afhængig af forudsigelighed, orden og systematik.

Indendørs teknikker:I hjemmet klarer man sig ved at have faste pladser til madvarer, køkkenudstyr, maden på bordet, strømperne i skuffen og vide, om en dør er åben eller lukket. Hvis andre, f.eks. ægtefælle, børn eller hjemmehjælper, flytter rundt på ting, lader en dør stå halvåben eller bringer uorden i systemerne, kan det føre til væltede glas, forkert tilsætning af ingredienser til mad, sår på benet eller en brodden pande. En blind person bruger typisk ikke den hvide stok i sit eget hjem og går heller ikke med armene/hænderne fremme i afsøgende bevægelser i tillid til, at tingene er, som de blev efterladt. Uorden i systemerne kan være grunden til, at der kan opstå skader eller andre utilsigtede hændelser.

Det er faktisk sådan, at et glas, som f.eks. er stillet lige oven for tallerkenen, ”forsvinder” for personen med et synshandicap, hvis en anden person flytter den blot 5-10 centimeter væk fra den forventede placering.

Ud over at opretholde orden og systemer bruges ofte en afsøgningsteknik baseret på forsigtige, langsomme og forsøgsvis systematiske bevægelser, for derved at orientere sig på et bord, i et køleskab, på gulvet i entreen, hvor der står fodtøj osv.

Udendørs forhold:En person med et synshandicap oplever nu om dage, at omgivelserne – helt ned til detaljen – ændrer sig fra dag til dag, hvilket kan opleves som meget udfordrende og ofte som skræmmende eller afskrækkende.

Opgravninger, stilladser, cykler, som henstilles på alle leder og kanter på fortovet, som låses til lygtepæle eller gelændre, skilte og caféborde, som stilles ud for at lokke kunder til m.v., er elementer i det ændrede mønster, der især for blinde og svagsynede, der er forholdsvis novicer i forhold til mobilitet, gør færden udendørs vanskelig. For at færdes trygt bruges pejlemærker og kendemærker, f.eks. chausséstenen i fortovet, brostensindkørsler, lyden fra jukeboksen i cafeen samt en fornemmelse af, hvor langt hen ad et fortov, man skal gå for at finde hjørnet,

Side 16 / 179

busstoppestedet eller kældernedgangen til kiosken. Hindringer, uventede opstillinger, en bunke henstillede cykler osv. bryder den rytme og det mønster, som den blinde fodgænger navigerer efter, og kan slå pågældende helt ud af kurs.

Der er derfor mange personer med et synshandicap, som afstår fra at gå ud mere end højst nødvendigt, eller som forsøger at finde nogen til at ledsage sig for at sikre en færden udendørs uden at pådrage sig skader.

3.1.4 Synshandicappet fra barndommen eller senere i livet En person, som er blind eller stærkt svagsynet fra barneårene, har en mere omfattende erfaring i forhold til det at færdes og kommunikere ud fra non-visuelle forudsætninger, mens en person, som rammes af et synstab senere i livet, har en masse erfaringer med sig fra tiden før, for så vidt angår farver, perspektiv, personers udseende, non-verbal kommunikation, overblik over omgivelserne, f.eks. en bys struktur osv.

En person, der mister synet som voksen eller ældre, kan blive særdeles psykisk og fysisk påvirket af dette. Eftersom personer med normalt syn modtager mere end 80 procent af deres sanseindtryk via øjnene, vil et synstab ofte indebære et enormt behov for at få genskabt sanseindtryk via de fire resterende intakte sanser: Høresansen, følesansen, lugtesansen og smagssansen. Mange tror, at personer med et synshandicap får skærpet de resterende sanser. Det kan diskuteres, idet der ikke sker nogen form for boost af de resterende sanser, men sanserne bruges helt naturligt mere intensivt, og erfaring og evnen til at kompensere betyder, at f.eks. lyde og lugte fortolkes i højere grad og bliver en vigtigere del af den synshandicappede persons arsenal af indtryk og registreringer. En person med et synshandicap vil ofte i højere grad bruge fingrene som en erstatning for øjnene til at orientere sig.

En person med et synshandicap opnår med andre ord ingen overnaturlige evner, men kan med tiden lære sig at lytte og føle sig frem til en række informationer om omgivelserne, f.eks. personers humør, gadens trafiktæthed, arten af forretninger i den umiddelbare nærhed, eller om det regner udenfor. Overflader aftastes af hænderne, dvs. overfladernes beskaffenhed aflæses med følesansen.

3.1.5 De psykologiske udfordringer, erkendelse og acceptMange mennesker har store problemer med accept og erkendelse, hvis de rammes af en alvorlig øjenlidelse med synshandicap til følge. De vil ofte over tid prøve at skjule det for omgivelserne. Herved udskydes den læring, der er nødvendig for at kunne kompensere for funktionsnedsættelsen.

3.1.6 Forståelse af synshandicappedes behov for tilgængelighedEt synligt handicap som at mangle et ben eller en arm er umiddelbart mere forståeligt end et synshandicap, der oftest vil være usynligt, fordi det rammer mekanismer og

Side 17 / 179

processer inde i øjnene. Dette betyder, at det nedsatte eller manglende syn er skjult og derfor sværere at indleve sig i.

En person med stærkt nedsat syn eller intet syn vil dog altid have et handicap, altså stå over for hindringer og manglende muligheder i forhold til livsførelse og det omgivende samfund. Kompenserende foranstaltninger og bistand kan til en vis grad reducere barriererne, og personen med et handicap kan til en vis grad gøres selvhjulpen, men der vil altid være en praktisk grænse, som ikke kan overskrides, hvis der skal leves på egne præmisser med bevaret integritet.

Når mennesker generelt ved så lidt om, hvad det indebærer at være synshandicappet, så hænger det sammen med både utilstrækkelig viden, modforestillinger og visse fordomme – Blindhed er med rette frygtet, og det afholder mange fra at sætte sig ind i, hvad det vil sige at være alvorligt synshandicappet. Disse barrierer hænger sammen med, at vores samfund i stor og stigende grad er baseret på visuel kommunikation. Mennesker opfatter mere end 80 procent af alle sanseindtryk via synet, og at forestille sig, hvordan det må være at miste synssansen, ligger uden for de flestes forestillingsevne. Nogle af de samme mekanismer vil optræde i forhold til tekniske rådgivere, arkitekter, designere og andre, der bruger deres synssans og visuelle perception som et primært værktøj i deres job. Mange vil have uhyre svært ved at forstå og erkende de udfordringer, betingelser og krav til færdigheder, som personer med et synshandicap står med, og som de skal afhjælpe ved at kompensere i kraft af at tænke tilgængelighed.

FaktaboksEn persons funktionsnedsættelsen bliver til et handicap, når der eksisterer samfundsmæssige barrierer, som skaber ulige muligheder og manglende delagtighed for personen.

3.2 Blinde og svagsynedes udfordringer i forhold til det byggede miljøI det følgende omtales de generelle behov, som bør tilgodeses, for at det ydre miljø såsom bygninger, trafikanlæg, afmærkning og skiltning m.v. kan opfattes som reelt tilgængeligt for personer med et synshandicap.

Det bør her nævnes, at vi sætter fokus på, at en foranstaltning, som gavner personer med et synshandicap, kan være i modstrid med andre handicapgruppers behov, f.eks. niveaufrie omgivelser, som letter færden for kørestolsbrugere, men udvisker kende- og pejlemærker, som for personer med et synshandicap er afgørende. Desuden kan en god og kraftig belysning, som kan hjælpe nogle grupper af mennesker med et synshandicap, af andre opleves som generende eller endda hindrende for en sikker færden.

Hvis der i design, byggeri, belysning m.v. tages hensyn til og planlægges tilgængeligt, vil det som en afledet bonuseffekt komme alle ældre borgere, herunder blinde og svagsynede, til gode (jf. universelt design – se afsnit 2.3).

Side 18 / 179

For at opnå så megen selvstændighed, selvhjulpenhed og kvalitet i det daglige liv som muligt skal omgivelserne være indrettet på en sådan måde, at personer med et synshandicap ikke oplever unødige barrierer i forhold til daglig livsførelse, under en uddannelse eller i erhverv.

FNs Handicapkonvention, som blev vedtaget enstemmigt i december 2006 og ratificeret af Danmark i august 2009, formulerer blandt andet bestemmelser, som netop fastslår retten til tilgængelighed til det fysiske miljø og information, uddannelse og beskæftigelse for borgere med et handicap på lige fod med personer uden et handicap.

Derfor er det vigtigt, at de teknikere, myndigheder, rådgivere osv., som skal udforme, udvikle eller tilpasse omgivelserne, har en dækkende opfattelse af, hvad det vil sige at have et synshandicap.

Med alt dette in mente kan man sige, at et menneske med et synshandicap primært har to udfordringer:

1. Et mobilitetshandicap bestående i at finde vej, holde retning, undgå forhindringer (naturlige eller spontant opståede).

2. Et kommunikationshandicap, der består i problemer med at få adgang til den viden og information, som sendes via TV, skilte, lysreklamer, displays, montrer og udstillinger. Et stadigt mere visuelt perciperet samfund får til følge, at blinde og stærkt svagsynede har sværere ved at begå sig, fordi et stigende antal services er baseret på, at man kan klare sig selv (selvbetjening), f.eks. indtjek via sundhedskort, indtastning af oplysninger via touchscreens og øget digitalisering i forhold til myndigheder. Har man en kraftig synsnedsættelse, er man afskåret fra at se på skærme med digitale informationer, der fortæller, hvornår den næste bus ankommer, hvilken bus som kommer først, hvilket teaterstykke som er på plakaten osv.

Det er ikke dækkende eller rimeligt at illustrere de udfordringer, vi som synshandicappede har, ved at give en fuldt seende sorte briller på, fordi denne situation er frivillig, forbigående og kortvarig. Men en sådan illustration er dog med til at give et fingerpeg om, hvor vægten i et synshandicap ligger. Et nærmiljø med gode stier i vinkelret struktur vil være lettere at forstå og navigere rundt i sammenlignet med et område uden stier eller med åbne pladser uden anvendelige markeringer.

FaktaboksAt færdes i byer med mange biler, hurtigkørende, lydløse cykler og henstilling af stativer og cykler på gangarealer foran forretninger og stationer stiller meget store krav til personer, der har et synshandicap og kan opleves som stressende eller angstprovokerende.

De såkaldte frie færdselsrum/fælles trafikområder (shared spaces), som vinder indpas mange steder, kan være hensigtsmæssige for mange trafikanter og for

Side 19 / 179

kørestolsbrugere, men de er meget svære for personer med et synshandicap at færdes i. Ja, de kan være særdeles farlige at bruge, fordi de forudsætter, at man kan holde øje med sine medtrafikanter og glidende tilpasse sig med position og retning. Øjenkontakt er nøgleordet, og her er personer med et synshandicap dårligt stillet.

3.3 Hvordan færdes syshandicappede – mobilitet – hjælpemidlerEn person, der har en alvorlig synsnedsættelse eller er blind, kan ikke uden videre færdes i uvante omgivelser hverken inde eller udendørs, medmindre pågældende har opnået såkaldte mobility færdigheder og/eller gør brug af hjælpemidler til at registrere hindringer, trin, skarpe hjørner, uventet henstillede effekter m.v.

Mobility forudsætter, at personer med et synshandicap først bliver fortrolige med de helt nære omgivelser i en overskuelig målestok og derefter kan ekspandere til nye og større fysiske udfordringer.

Mobility forudsætter brugen af den hvide stok, som bæres og bevæges på en sådan måde, at forhindringer, trin m.v. registreres med stokken, før personen selv med sin krop når dertil.

3.3.1 Den hvide stokDen hvide stok, ofte med selvlysende refleksstriber, er det internationalt anerkendte mærke/symbol for synshandicap. Den hvide stok er et af de vigtigste mobilityhjælpemidler for personer med et synshandicap, når de færdes. Samtidig er det et meget vigtigt signal til omgivelserne om, at den, som bærer en hvid stok, har et synshandicap, og at man derfor skal være opmærksom – og gerne advare, hvis man som seende trafikant eksempelvis registrerer, at en bruger af den hvide stok ser ud, som om han/hun er i vilderede eller er på vej hen mod noget farligt, f.eks. en uafskærmet udgravning.

Der findes to typer hvide stokke, den lange mobilitystok og den korte markeringsstok.

3.3.1.1 Den lange mobilitystok Den lange mobilitystok bruges af personer med et synshandicap således, at stokken bevæges frem og tilbage foran fodgængeren, der bærer stokken med ydergrænserne for stokkens bevægelse lidt bredere end skuldrenes afgrænsning. Derved afsøges området i en stribe så bred som fodgængeren, således at der til en vis grad sikres fri ganglinje. Stokken løftes ganske let fra overfladen eller (hvis der er rullespids for enden af stokken) trilles fra side til side.

I befærdede gågader og indendørs bruges ofte en anden teknik kaldet ”cross body”-teknikken. Man holder stokken diagonalt og fladt ind foran sig og kan også på denne måde opfange mange forhindringer. Samtidig kan man med stokken opfange trapper op og trapper ned, kantsten osv.

Side 20 / 179

Det, som spidsen støder på eller registrerer, transmitteres via stokken til brugerens hånd, og denne vil så kunne registrere niveauforskellen og hindringen i tide, inden man selv når den med foden eller kroppen.

Teknikkerne er gode, men langt fra helt sikre.

Stokkens længde afpasses efter bærerens højde og dermed skridtlængde. Men hvis man går hurtigt, kan man godt risikere at misse hindringer, eller man når ikke at reagere tidsnok. Desuden opfanger den lange mobilitystok ikke udhængende markiser, skilte, som er slået skæve og hænger ind over fortovet, lad fra lastbiler, som stikker ind over fortovet osv. Her vil det ofte være panden eller ansigtet, der møder sådanne hindringer og læderes.

Blinde og svagsynede er afhængige af offentlig transport, herunder tog. Ifølge DSB’s regler er det forbudt at befinde sig langs perronkanten, men for personer med et synshandicap er perronkanten den eneste mulighed for at navigere langs perronen, hvis der ikke er etableret ledelinjer.

Der arbejdes med forskellige alternative og teknisk udviklede løsninger, som skal gøre stokken mere informativ ved brug af elektronik, der udsender vibrationer, lyde, advarselssignaler osv., men hidtil kan det konstateres, at det simple redskab er det, som alt i alt virker bedst.

3.3.1.2 Den korte markeringsstokMarkeringsstokken kaldes også ofte i daglig sprogbrug for ”blomsterpinden”. Den er betydelig kortere, lettere, ofte tyndere og mere skrøbelig. Den bruges ofte af ældre personer med et synshandicap, personer med en synsrest, som ønsker at vise, at de har en alvorlig synsnedsættelse, og af førerhundebrugere.

Den skal tjene mere som et signal end som et egentlig mobilityredskab. Den kan nok opfange trin og opadgående trapper, men har som nævnt mest den funktion at signalere over for omverden, at bæreren har et synshandicap. Den kan opfange genstande i vejen ved brug af en slags ”cross-body”-teknik.

Førerhundebrugere holder ofte en markeringsstok i den hånd, som ikke fører hunden i bøjle.

3.3.2 FørerhundCirka 250 personer med et synshandicap i Danmark har en førerhund. En førerhund kan hjælpe brugeren med at undgå forhindringer og føre pågældende ligeud, men hunden adlyder en række kommandoer og standser ved fænomener, som den har lært kan være udfordrende/farlige. En førerhundebruger skal på forhånd have rimelige mobilityfærdigheder. En førerhund kan ikke finde vej og kan ikke adlyde kommandoer som ”find supermarkedet” eller ”gå til slagteren”.

Side 21 / 179

3.3.3 En hjælpende hånd – ledsagelse og anvisningerFor en person med et synshandicap er forudsigelighed, omgivelser uden forhindringer, uventede fremspring, huller m.v. afgørende for at kunne færdes trygt og uden, i værste fald, at pådrage sig skader.

Som det gælder for alle andre, følges personer med et synshandicap ofte med personer, som enten er fuldt seende eller har noget restsyn. At følges med sit barn, sin ægtefælle eller kæreste, sin kammerat eller kollega er meget praktisk og kan være ganske fornøjeligt.

Ved brug af ledsagerteknik kan man holde ledsageren på overarmen og komme hurtigt og oftest uskadt frem. Selv om man principielt ofte helst vil kunne klare sig og finde frem til destinationen ved egen kraft, kan omgivelserne være så ukendte eller komplicerede, eller man kan være ude i en så stresset situation, at det at følges med en seende person absolut er den letteste og mest givtige løsning.

Hvad enten man som synshandicappet har en forudgående aftale eller helt spontant følges med en seende person, er det ikke altid, men ofte, problemfrit.

Det opleves, at fremmede der tilbyder hjælp, er velmenende, men usikre og uden at ville det kommer til at virke akavede. De kender ikke til ledsagerteknikken, er nervøse, og går måske baglæns med ansigtet mod personen med synshandicap. De glemmer, at de er i selskab med en blind eller stærk svagsynet og fylder "dobbelt så meget" i bredden. I de situationer kan de komme til at trække den, de følges med, ind i standere, cykler, døre eller andet, uden hensigt naturligvis.

Det opleves også, at stillede spørgsmål som f.eks.: ”hvor er nedgangen til toget?”, ”hvor holder bussen?” bliver misforstået. Personen med synshandicap bringes det forkerte sted hen eller får fejlagtige oplysninger.

Det hænder, at en person med et synshandicap møder en hjælpsom medborger, som ikke mestrer det danske sprog. Hjælp kan være påkrævet, og måske er der ikke en anden person i nærheden. Personen med synshandicap vil opleve at stå alene, ikke blive hørt eller opnå opmærksomhed. Der kan være tilfælde, hvor personen, som ønsker at hjælpe, tror pågældende har forstået spørgsmålet om f.eks. retning og derfor giver forkerte oplysninger. Mange har en afstandsbedømmelse, som er uden sammenhæng med virkeligheden: "trappen kan du finde om ti meter", kan beskeden være, men der er måske 25 eller 40 meter til trappen. Efterfølgende siger den hjælpsomme: "Ja, jeg har aldrig været god til det med afstande".

For de fleste personer med et synshandicap vil der dagligt opstå adskillige situationer, hvor man har brug for en arm, nogle øjne til at identificere et fænomen eller vise vej, og så er der ingen til stede til at hjælpe. I disse situationer er den fysiske tilgængelighed, tilgang til information på en måde, man kan afkode osv. af helt afgørende betydning for at kunne leve i en aktiv og afvekslende hverdag.

Side 22 / 179

På Dansk Blindesamfunds hjemmeside er der praktiske råd til bl.a. ledsageteknik: https://blind.dk/livet-som-blind-eller-svagsynet/naar-du-moeder-en-blind

Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) har udviklet to apps om ledsagerteknik. Den ene er henvendt til borgere generelt. Den anden app er henvendt til professionelle. Læs mere om appsene på IBOS’ hjemmeside: http://www.ibos.dk/omibos/nyheder/visning/artiklen/ibos-apps-goer-det-nemt-og-vaerdigt-at-give-en-hjaelpende-haand-til-personer-med-synshandikap.html

3.3.4 LedelinjerLedelinjer lagt i fortove, på perroner, over pladser m.v. kan sikre, at den, som følger linjen med fødder og/eller stok, vil følge et sikkert forløb for gående trafik. Forstår og kender andre trafikanter og fodgængere betydningen af ledelinjer, så de holdes frie for forhindringer som cykler, skilte osv. kan de skabe en, mere sikker færden.

3.3.5 Opmærksomheds- og retningsgivende felter Opmærksomhedsfelter og retningsgivende felter (knopper i overfladen efter et bestemt mønster) kan advisere blinde og svagsynede om opmærksomhedskrævende ændringer eller udfordringer som f.eks. døre, trapper, fodgængeroverganger, retningsskift m.fl.

3.3.6 Kontraster og afstribningKontraster og afstribning af gennemsigtige glaspartier kan varsko personer med en synsnedsættelse om hindringer, niveauforskelle m.v.

Glaspartier og glasdøre er vanskelige at opfatte for blinde og svagsynede, men også for andre. Glas kan, når der er lys på begge sider, opfattes som et hul i væggen, med stor risiko for kollision. Derfor bør alle glaspartier i vægge og glasdøre markeres med et andet materiale end glas i forskellig højde. Se mere i afsnit 7.2.1.

3.3.7 Navigering via hørelsen, lydskygger (ekkolokalisering)Ud over at anvende restsyn og den hvide stok som navigeringsredskaber er mange blinde personer i stand til at navigere via hørelsen, ikke bare ved at lytte til trafik, fodtøjets klang mod underlag osv., men også ved at kunne høre ekkolokalisering fra vægge, lygtepæle, standere til lysregulering, hække osv., som man går langs.

Alle kender ekkoet i en tunnel eller en fodgængerundergang, som jo kaster lyd tilbage, når der er bevægelse. Hvis man kører bil med vinduet åbent ned ad en allé, vil man kunne høre lydtryk, når bilen passere f.eks. træerne, idet motorlyden kastes tilbage fra træer og lygtepæle.

Det er samme fænomen, men dog i en mere afdæmpet og subtil form, som anvendes til navigation af alvorligt synshandicappede fodgængere. Man vil kunne høre forskel på en muret hegn eller facade, et plankeværk, en høj hæk eller en lavere hæk osv.

Side 23 / 179

Forudsætningen er, at der er noget lyd, som kan kastes tilbage, f.eks. baggrundslyd, lav trafikstøj, fugle, som fløjter, eller ens egne skridt, nynnen eller lignende.

Til gengæld skal støjen eller trafikken ikke være så høj, at den overdøver eller ”blænder” for navigationen. En blind person ved en fodgængerovergang eller på fortovet, som står ved siden af en lastbil med motoren i høje omdrejninger, eller som hører en række udrykningskøretøjer komme forbi med sirenerne koblet til, må stå stille, i hvert fald fordi den kraftige lyd ”blænder” og sætter denne sans ud af kraft midlertidigt – nærmest som når seende bliver blændet af kraftigt lys rettet mod øjnene.

3.3.8 GPSGPS (Global Positioning System) er et satellitbasseret trepunktsystem, der opfanger og udsender et signal, der kan aflæses af en GPS-modtager. Systemet kan beregne en geografisk position og en højde over havniveau. Apparater, der indeholder en GPS-modtager som f.eks. nyere mobiltelefoner, kan via angivelse af sted, ruter og forretninger eller andre services af interesse bistå fodgængere med at finde vej. De er i dag udviklet til at kunne blive håndteret af fodgængere med et synshandicap.

3.3.9 SynstolkningSynstolkning er en tilføjelse til billeder og det talte ord i TV og på film. Via denne ekstra facilitet får man som synshandicappet tilført en rigdom i form af indtalt information, der beskriver miljø og omgivelser, rum og nonverbal kommunikation samt hvem, som taler. En udsendelse i TV med speak og synstolkning vil være mere givtig end en stumfilm eller en naturfilm med masser af dyrelyde, men uden talte forklaringer.

3.3.10 Andre hjælpemidlerHjælpemidler særligt designede for personer med et synshandicap:

Tale-løsninger oplæser tid, værdier eller anden information, når de er indbygget i ure, i køkkenvægte, mobiltelefoner, computere m.v.

Det er vigtigt at huske, at en person med et synshandicap ikke har mulighed for at danne sig et overblik over en skærm, og at vedkommende derfor i en ret tidskrævende proces må afsøge en skærm eller et display felt for felt.

4 Tilgængelighedsparametre for blinde og svagsynede4.1 (Korrekt afmærkning.) Et trygt fysisk miljøDe fysiske omgivelser er en væsentlig faktor, der spiller ind på den synshandicappedes mobilitet og evne til at færdes uden for hjemmet. Mobiliteten og muligheden for at kunne bevæge sig ligeværdigt som en normalt seende person afhænger af et grundigt kendskab til omgivelserne og disses indretning. Det er derfor

Side 24 / 179

af stor vigtighed, at det byggede miljø indrettes, så det er trygt og sikkert at færdes i for personer med et synshandicap.

Til sikring af et trygt fysisk miljø anvendes afmærkning. Korrekt afmærkning anvendes til at varsle potentielle forhindringer eller farer, og til at anvise et bestemt element eller en funktion, man skal være opmærksom på. Afmærkninger anvendes ligeledes til orientering og til at vise blinde eller svagsynede personer på rette vej.

For blinde personer er taktile afmærkninger væsentlige. Når taktile afmærkninger anvendes, skal de være så tydelige, at de kan mærkes med stok, gennem fodsåler, eller ved berøring med fingrene.

For svagsynede personer er kontraster mellem afmærkning og dennes omgivelser samt korrekt brug af farvesammensætninger og belysning ligeledes væsentligt.

4.2 Brug af sanserSom kompensation for et helt eller delvist synstab er personer med et synshandicap tvunget til at udnytte deres alternative orienteringssanser. Disse udnyttes aktivt af personer med et synshandicap, der har brug for den information, som omgivelserne giver, til orienteringen.

De fleste, der har en synsrest, anvender denne så meget som overhovedet muligt, men ved stærkt nedsat eller forvrænget syn er det ofte nødvendigt at anvende andre sanser.

For at opnå god tilgængelighed i det byggede miljø bør man overveje, hvordan man kan tilrettelægge omgivelserne, så personer med et synshandicap kan færdes ved brug af henholdsvis synsansen (restsynet),- føle-, høre- og lugtesansen.

4.2.1 SynssansenVed hjælp af synet opnås mere eller mindre et billede, der giver en oversigt over omgivelserne. Afstande, retnings- og højdeforskelle bedømmes. Endvidere kan man genkende genstande, symboler og kendemærker ud fra faktorer som størrelse, form, lys, farve, konsistens, bevægelse og rumlig placering. Synsfunktionen er vigtig i forhold til at opfatte og derved undgå farer.

Når seende personer skal orientere sig, danner de sig først et overblik og ser dernæst på detaljerne. Svagsynede personer gør det samme, men de har brug for, at omgivelserne er klart markerede med f.eks. lys, farver og kontraster. Blinde personer derimod opfatter først detaljerne og må på dette grundlag danne sig en forestilling om helheden.

Den store gruppe af stærkt svagsynede personer har et restsyn, som de i større eller mindre grad bruger til at orientere sig med. I hvor høj grad en svagsynet vil kunne gøre brug af sit restsyn afhænger af, hvordan miljøet er indrettet, idet f.eks. rigtig brug af farver og god belysning kan gøre det lettere for svagsynede at færdes. Det er derfor væsentligt, når man indretter miljøet, at man indtænker brugen af farver og lys.

Side 25 / 179

Som kompensation for et helt eller delvist synstab er man tvunget til at udnytte sine alternative orienteringssanser. De fleste, der har en synsrest, anvender denne så meget som overhovedet muligt, men synsevnen kan være svær at anvende, så ved stærkt nedsat eller forvrænget syn er det ofte nødvendigt at anvende andre sanser. Disse udnyttes aktivt af personer med synshandicap, der har brug for den information, som omgivelserne giver, til orienteringen.

4.2.2 HøresansenMed hørelsen skelnes mellem forskelligartede lyde, de analyseres og lokaliseres, og deres bevægelse og retning bedømmes. Ved hjælp af hørelsen er vi i stand til nøje at registrere lydens refleksion omkring os og dermed få en oplevelse af omgivelserne, og det er muligt med forbløffende klarhed at opleve lydens oprindelse. Ekkoet, der fremkommer ved færden og ved brug af den hvide stok, samt lyden, der fremkommer ved at gå, tale eller på anden måde skabe lyd, er en vigtig hjælp i orienteringen. Se nærmere herom i afsnit 3.3.7 Navigering via hørelsen, lydskygger (ekkolokalisering).

Input af enhver art via hørelsen spiller en væsentlig rolle for blinde og svagsynedes orientering, og blinde personer navigerer ofte ved hjælp af forskelle i et lydbillede. Blinde personer bruger lyde til at orientere sig efter, men de bruger også lyden af egne fodtrin til at identificere rum og pladser. Lyd kan anvendes bevidst som retningsgiver eller til at videregive skriftlig information. Lydsignaler kan anvendes ved blandt andet automatiske døre og ved trafikovergange.

Byggematerialers lydabsorption og reflektants har stor indvirkning på rums akustiske miljø og dermed på blindes og svagsynedes mulighed for at orientere sig. F.eks. kan massive hindringer og åbne rum opfattes ved hjælp af akustikken.

For blinde er akustikken afgørende for rumoplevelser. Lyde spiller altså en væsentlig rolle for blinde og svagsynedes orientering, og blinde personer navigerer ofte ved hjælp af forskelle i lydbilledet.

Lyd kan planlægges bevidst som retningsgiver eller til at videregive information, som seende borgere kan tilegne sig med øjnene.

Side 26 / 179

Fototekst: Blind person passerer fuglevoliere. På Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter Fuglsangcentret har man placeret et fuglevoliere på gangen som retningsorientering for blinde og svagsynede.

Fototekst. Blind person passerer lystårn på Fuglsangcentret. Lystårne er placeret i gangarealerne, hvor man kan skifte retning. Tårnene giver både en lys- og lydmæssig forskel i gangforløbet, da der er dagslys og højere lysniveau om aftenen, højere til loftet og dermed en ændring i akustikken, og en anden farve og taktil kontrast i belægning på gulvet.

Side 27 / 179

4.2.3 FølesansenMed følesansen identificeres forskellige genstande, strukturer og materialer. På huden mærkes luft- og temperaturforandringer. Med fødderne skelnes mellem forskelligartet materiale i underlaget, om det er glat, ujævnt eller taktilt (følbart). Med fingrene er det muligt at aflæse taktile kort, skilte og anden taktil information. Ved hjælp af den hvide stok, som bæres og bevæges som en forlængelse af hånden, modtages en række oplysninger i form af informationer om underlag, niveauforskelle og genstande, som den hvide stok støder på, når personen med synshandicap bevæger sig fremad.

Materialevariation kan bruges aktivt i planlægningen af god tilgængelighed for personer med et synshandicap, blandt andet som hjælp til at finde vej og varsle om vigtige funktioner og farer i omgivelserne. Ved brug af forskellige materialer med overfladestruktur og farver, der står i kontrast til omgivelserne, kan personer med et synshandicap bedre udnytte et miljø, finde vej og i tide opdage vigtige funktioner og farer.

Fototekst. Vejle station. Blind person orienterer sig ved taktilt kort.

Fototekst: Blind person føler sig frem til funktionerne på et panel i elevator.

Side 28 / 179

4.2.4 Lugtesansen Med lugtesansen registrerer vi det, der ligger både nær og langt fra vores kropsrum. Lugtesansen varsler om, og lokker os mod det, der venter foran os, eller kommer os i møde. Lugtesansen styrker vores orienteringsevne og supplerer både hørelsen og synet i den proces. Det er en vigtig sans for blinde mennesker, der som et supplement til de andre sanser bruger den til at orientere sig ved.

Træer, buske og planter med forskellige dufte, form og lyd kan være et element som supplement til at orientere sig.

Når en person nærmer sig havet, vil lugten af tang og saltvand være en klar markør af dette. Nærmer man sig en havn, vil lugten af tjære, træ m.v. varsle dette.

Fototekst. Blind person går rundt i Sansehaven ved Fuglsangcentret. Stien afgrænses af buske og blomster, der med deres dufte er med til at hjælpe blinde og svagsynede med at orientere sig. Ved aktivering af lydfyr fortælles om planter og havens indretning.

4.3 Farver, lys og kontraster (synssansen)Opfattelse af rum og enkeltelementerPersoner med normalt syn opfatter typisk et rum i sin helhed, når de træder ind, og efter dette lægger de mærke til enkelthederne. For mange personer med et synshandicap er processen ofte omvendt.

Side 29 / 179

Fototekst A: Et indkøbscenter set udefra, billedet er skarpt. Billedet er set gennem en normaltseendes øjne.

Fototekst B: Et indkøbscenter set udefra, billedet er uskarpt. Billedet illuderer opfattelsen hos en person med øjensygdommen grå stær.

Fototekst A og B: Billederne af indgangspartiet til et indkøbscenter set gennem en normaltseende persons øjne og gennem øjnene af en person med øjensygdomme grå stær.

Enkeltelementerne opfattes først, herefter dannes en opfattelse af, hvordan enkelthederne hænger sammen. Det vil med andre ord sige, at det tager længere tid at opfatte omgivelserne sammenlignet med en person uden synsproblemer. Muligheder for at opfatte helheden vil afhænge af graden af tydeligheden, det vil sige afhængig af kontraster og belysning, samt hvor komplekst synsbilledet er. Jo mere information, som kræves for at kunne opfatte sammenhængen, desto længere tid vil denne proces tage, og jo større er risikoen for mistolkning eller misforståelser. Billederne ovenfor viser en bygning set med og uden filtrering, som skal illustrere virkningen af grå stær. Bemærk, hvor lang tid der behøves for at opfatte indholdet i billede B.

Side 30 / 179

Farve- og luminanskontraster En meget vigtig faktor ved opfattelsen er kontrasterne i synsbilledet. Kontrasten kan både bestå i en kontrast i farver og en såkaldt luminanskontrast (gråtonekontrast). Begge kontrastformer er vigtige for synssansen. Farvekontrasten har betydning for forståelsen af, hvad man ser, fordi farver også indeholder koder, som anvendes i vores omgivelser. Luminanskontrasten er vigtig, fordi den hænger sammen med vores evne til at opfatte dybde og bevægelse.

I den perifere del af synsfeltet, som har meget stor betydning for både synet og opfattelsen af bevægelse, opfatter vi kun luminanser. Jo mere mættede farverne er, og jo større luminansforskellen er mellem farverne, desto mere synlig er kontrasten. En kontrast er også effektiv, når den består mellem en mørk og en lys farve, dvs. hvor farverne har forskellige luminanser.

På tegningerne nedenfor vises tre forskellige kontraster.

Tegningstekst. Tegning A viser en luminanskontrast, som kun er skabt af gråtoner. En mellemgrå rektangel, der er placeret på en mørk hudfarvet rektangel.

Tegningstekst. Tegning B viser en farvekontrast, der mangler luminanskontrast. Et mørkt rødt rektangel placeret på et orangerødt rektangel.

Tegningstekst. Tegning C viser en kombination af farve- og luminanskontraster. Et mørkeblåt rektangel er placeret på et lysegrønt rektangel.

Side 31 / 179

For personer med normalt syn kan disse kontraster fungere fint. Hvis man kniber øjnene kraftigt i, kan man skabe en illusion om at have et nedsat syn. Man vil da opleve, at tegning B ikke længere viser kontrast, mens tegning A og C fortsat viser sig som indeholdende kontrast. Det kan også noteres, at kontrasterne i illustration C faktisk er noget mere synlige end i tegning A. Årsagen er, at farverne tilføjer noget til kontrasten. Imidlertid er det allervigtigste, at kontrasten besidder en luminanskontrast.

Øjets nethinde har den egenskab, at den forstærker luminansens kantlinjer under forudsætning af, at disse er tilstrækkeligt skarpe. Dette fænomen finder kun sted i forhold til luminanskontrasterne, ikke i forhold til farvekontrasterne. Personer med et synshandicap, der lider af skader på øjets linse, som fører til diffusion af lyset, mister noget af denne egenskab, fordi kontrastens kantlinje flyder ud. Disse personer er derfor særligt sårbare i forhold til udflydende gråzonekontraster.

Tegningstekst. Tegningen ovenfor viser rækker og kolonner med farver.

Farverne i hver kolonne er forskellige, men har samme luminans.

Farverne i hver række er ens, men har samme luminans.

Hvis man kniber øjnene kraftigt i, mens man ser på tegningen, kan man tydeligt skille kolonnerne fra hinanden, mens det er sværere at skille rækkerne. Hvis man ser mod højre kant i hver række, kan man se, at jo nærmere man kommer kanten, jo lysere ser farverne ud. Ser man mod venstre kant, ser farverne hver især mørkere ud.

Grunden til dette er nethindens forstærkning af luminanskontrasten. Denne effekt kaldes macb-bånd.

De personer, der har prøvet at stå på langrendsski i gråvejr, eller de, der har gået tur i den snedækkede natur, kan have oplevet, hvor svært det kan være at opfatte konturer og overfladedetaljer i landskabet. I klart vejr er det lige modsat, her er konturer og overfladeformer meget tydeligere. Dette fænomen skyldes lysets evne til at danne skygger, som bidrager til at synliggøre konturer og overfladedetaljer.

Side 32 / 179

Fototekst: Billedet er et vinterbillede, hvor betydningen af skyggerne illustreres. Skyggerne gør både bilspor og venstre snekant meget tydeligere. Højre snekant har derimod ingen skygger, hvorfor den er vanskelig at opfatte. Sneen er lige hvid overalt. Det er skyggerne, som gør formerne synlige.

Ovenstående eksempler illustrerer, hvor vigtig belysning, farver og kontraster er for, at personer med et synshandicap er i stand til at opfatte omgivelserne.

Indendørs i en bygning oplever vi tilsvarende fænomener. Anvendes udelukkende indirekte belysning, går man delvis glip af konturer og formerne ved overfladerne. Der opstår vanskeligheder med at skelne mellem forskellige genstande, opfatte overfladeformer og fokusere mod en flade.

Dette kan ramme personer med et synshandicap ganske alvorligt, dels fordi det bliver vanskeligt at opfatte genstande, dels fordi det bliver vanskeligt at adskille de enkelte genstande fra hinanden. En del af den synsrelaterede information, som man har brug for til at opfatte sammenhænge, går hen og bliver mere utilgængelig. Derfor har mange personer med et synshandicap brug for en vis mængde fokuseret lys, for at skyggeeffekterne bliver så tydelige som muligt.

4.4 Lyd og akustik (høresansen) Blinde og stærkt svagsynede mennesker anvender i høj grad lyd – de akustiske forhold og ændringer i disse – til at orientere sig efter.

Personer med et synshandicap identificerer ofte rum og pladser efter den lyd, de selv forårsager med fodtrin eller ved brug af den hvide stok. Lang efterklangstid gør det vanskeligt for personer med et synshandicap at lokalisere forhindringer. Hvis blinde og svagsynede skal kunne benytte sig af lyd i orienteringen, er de afhængige af en vis ekkoeffekt. Dette fordrer en konstruktion, som ikke giver en "død" akustik, men på den anden side tager hensyn til nødvendig dæmpning af rumklangen i store rum som korridorer, trappeopgange osv.

Side 33 / 179

Lyde kan for en blind give et fingerpeg om, hvor vedkommende befinder sig. Lyden fra f.eks. en elevator og en elevatordør giver information til en blind om, hvor elevatoren befinder sig.

Overlappende lyde som høj baggrundsmusik dæmper de nødvendige lyde, som blinde og stærkt svagsynede mennesker bruger til at orientere sig efter. Høj musik, f.eks. i en butik, dæmper lyden fra kasseapparatet, der fortæller personen med synshandicap, hvor vedkommende kan få assistance til et indkøb.

Hvis en person, som bruger høresansen til at navigere med, mødes af fx meget kraftig støj fra trafik, lastbiler, som gasser op, vejarbejde med trykluftbor m.v., forsvinder de relevante input i lydhavet, den såkaldte lydblænding.

Dagligdagens lydgivere såsom et tikkende vægur, fugle, springvand, luftudblæsning ved supermarkeders døre samt lydkilder med ledende retningsorientering er gode orienteringshjælpere for blinde mennesker. Et eksempel på sidstnævnte er akustiske signaler ved indgangsdørene på DSB's S-tog. Et andet er lydsignaler opsat ved fodgængerovergange. Lydsignalerne hjælper personer med synshandicap med at lokalisere fodgængerovergangen og signalerer, hvornår det er sikkert at krydse vejen. Signalerne bevirker, at et stort antal blinde personer kan krydse vejen på egen hånd.

Indtalt tekst med syntetisk tale kan tænkes benyttet langt mere i fremtiden. Indtalt besked i relevante systemer, ved f.eks. busterminaler, stationer, eller hvor man skal finde vej, er meget relevant og hjælpsomt for personer med et synshandicap.

4.5 Dufte og lugte (lugtesansen)Dufte og lugte kan anvendes til orientering og til at differentiere forskellige steder som f.eks. forretninger, der ofte kan genkendes på deres duft. Visse træsorter brugt til borde og skabe, kaminlugt og duftende planter i en bebyggelse kan ligeledes tjene som orienteringsgivere for blinde og stærkt svagsynede.Udendørs kan man plante træer, blomster og buske, der med deres duft og raslende blade sætter præg på og genkendelighed i miljøet. Ved planlægning af et udendørs miljø bør man derfor sørge for, at der altid er beplantning, der dufter eller giver lyd fra sig hele året rundt. Det vil hjælpe med til at identificere og adskille de forskellige områder i terrænet.

4.6 Materialer (Følesansen) Materialevariation kan bruges aktivt i miljøplanlægningen for personer med et synshandicap. Hvis man bruger forskellige materialer med forskellig overfladestruktur og farver, der står i kontrast til omgivelserne, blandt andet til at varsle om vigtige funktioner og farer (anlagte opmærksomhedsfelter), kan personer med et synshandicap bedre udnytte miljøet.

En overflade, der er forskellig i struktur, format og farve, kan f.eks. bruges til at angive en dør eller et områder, med speciel funktion – f.eks. billetsalg på stationer og ved busterminaler. Fastmonterede og løse tæpper kan bruges som taktile indikatorer

Side 34 / 179

indendørs. Ved trapper, hvor der kan være fare for fald, skal man dog altid anvende anlagte opmærksomhedsfelter, da de erfaringsmæssigt er mest tydelige.

Til gulvbelægning kan man anvende forskellige materialer som linoleum, gummi, fliser, sten, tæppe og træ – alle materialer, der både føles og lyder forskelligt. Det er dog vigtigt, at adgangsveje, naturlige færdselsårer og gangarealer gennem åbne haller angives ved en overfladestruktur, der er i taktil kontrast og farvekontrast til resten af gulvet. I større åbne rum bør der anvendes en anlagt ledelinje. Se afsnit 7.2.4.6 Ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

Man bør være opmærksom på, at mange forskellige materialer i et miljø kan virke forvirrende. En bevidst anvendelse af møblering og materialer kan være med til at angive indretningen af et rum og hjælpe personen med synshandicap på rette vej. Opdeling i zoner med møblering og gangarealer er en fordel.

Når man bruger materialevariation til orientering, er det vigtigt, at det, du ser, skal svare til det, du mærker. Et murstenstapet på en gipsvæg giver et falsk billede af virkeligheden.

Blanke materialer bør undgås. Blanke materialer giver reflekser og forstyrrende blænding. Brug af store spejlflader vildleder rumfornemmelsen.

Side 35 / 179

Tegningstekst: Tegningen viser forskellige materialer og overflader.

4.7 Niveauforskellige Niveauforskelle som et enkelt trin, der ikke er varslet, en trappe for enden af en korridor eller en trappeskakt langs fortovet kan udgøre en potentiel fare for blinde og svagsynede mennesker.

Manglende niveauforskelle kan ligeledes udgør en fare. En manglende kantsten mellem fortov og kørebane kan medføre, at personen med synshandicap fejlagtigt træder ud på kørebanen.

Uventede trin og større niveauforskelle må generelt ikke forekomme på gangbaner og adgangsveje. Hvis man er tvunget til at ændre niveauet, anbefales brug af rampe af hensyn til både orienterings- og bevægelseshandicappede.

Trapper, der er nødvendige for at passere højdeforskelle i terrænet, bør parallelforskydes med gangbaner, så de ikke kommer som en overraskelse for personen med synshandicap. Hvis sådanne forekommer, skal det sikres, at personen med synshandicap opdager trappen i tide, ved tydelig markering med et anlagt opmærksomhedsfelt oven for trappen. Det forudsættes, at der opsættes værn og/eller håndlister langs trappen. Se mere om trapper i afsnit 7.1.21 og afsnit 7.2.6. Eneste undtagelse fra denne regel er kantsten. Kantstenen er en meget vigtig markering, der fortæller personen med synshandicap, hvor overgangen mellem fortov og vej (eller mellem gangsti og cykelsti) findes.

4.8 Ledelinjesystem (Følesansen / høresansen / synssansen)Et ledelinjesystem er en taktil afmærkning, der anlægges for at hjælpe personen med synshandicap med at orientere sig. Ledelinjesystemet skaber et sikkert og trygt miljø og består af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter, der: markerer gangforløb, viser vej fra punkt A til B eller mod et givent mål, forbinder vigtige knudepunkter, gør opmærksom på særlige interessepunkter, forhindringer eller farer. Se mere i afsnit 7.1.18 Udendørs ledelinjesystem og afsnit 7.2.4.6 Indendørs ledelinjesystem.

5 Tilgængelig informationEt velfungerende moderne demokrati forudsætter, at alle borgere har let og fri adgang til information.

Traditionelle former for skriftlig information som f.eks. breve og brochurer opfattes ofte som utilgængelige for personer med et synshandicap, men for mange svagsynede er det primært et spørgsmål om, hvordan den skriftlige information præsenteres, der afgør, om den er tilgængelig eller ej.

Den elektroniske informationsformidling, herunder internettet, er til stor gavn for blinde og svagsynede mennesker, idet større mængder information er tilgængelige. Det er

Side 36 / 179

dog en forudsætning, at en række ganske enkle, men vigtige krav overholdes, for at den elektroniske information er tilgængelig og dermed kan håndteres, læses, gøres til genstand for søgning m.v. af personer med et synshandicap.

Der er desværre stadig i 2014 – i slutningen af en omfattende digitalisering af samfundet i forhold til den statslige og kommunale forvaltning og en række private serviceudbydere – et overvældende antal eksempler på information, der ikke er tilgængelig for blinde og svagsynede mennesker. Dette gælder f.eks. information fra kommuner og regioner; både den skriftlige information, der stilles til rådighed via forskellige pjecer, der ikke findes i alternative formater, og den information, der stilles til rådighed via internettet. Ved alternative formater forstås, at information også stilles til rådighed i et elektronisk format, der efter behov kan konverteres til en lyd- eller punktskriftudgave. Det kan med tilfredshed noteres, at information, artikler og udsendelser m.v., der stilles til rådighed via medierne – tv, radio og aviser – i stigende grad gøres tilgængelig for personer med et synshandicap. Imidlertid er der lang vej, før vi har adgang til fx nyhedsstrømmen i et omfang, således at man kan sige, at der foreligger et bredt udbud.

Det er vigtigt – og arbejds- og tidsbesparende - at planlægge produktionen af information således, at så mange som muligt har adgang til den. Hvis man fra starten laver en læsevenlig trykt tekst, vil mange svagsynede mennesker ikke have behov for en alternativ udgave. En stigende udbredelse af smartphones og tablets, som har indbygget tilgængelighedsfaciliteter gør det muligt for blandt andet personer med et synshandicap at gøre brug af det stigende antal apps, som dels sikrer en hurtig vej til konkrete informationsområder, dels præsenterer informationen i en enklere og mere tilgængelig form, om end sådanne apps ofte har et reduceret antal detaljer og faciliteter.

Man kan også lette adgangen til information ved at lave læsevenlige skilte og/eller skilte, der er udformet således, at personer med synshandicap ved hjælp af f.eks. taktile og/eller auditive formater kan få adgang til denne.

Når man taler om elektroniske formater og information, der f.eks. stilles til rådighed via hjemmesider, er det meget vigtigt fra starten at indtænke tilgængeligheden, da det kan være meget svært og/eller umuligt at tilbyde adgang til en alternativ informationskilde.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at tilgængelig information ikke er en statisk størrelse, men noget der udvikler sig i takt med den øvrige udvikling i samfundet. Der kan således komme nye og andre informationsmåder, der byder på nye muligheder og/eller skaber nye tilgængelighedsproblemer.

Blinde og svagsynede borgere sættes på mange fronter under særligt stort pres, hvis de vil fungere som aktive samfundsborgere på lige fod med andre borgere. De skal forholde sig til en stadigt stigende mængde visuel information og samtidig lære at mestre de særlige kompenserende programmer og hjælpemidler, der kan sikre adgang til informationen.

Side 37 / 179

5.1 Trykt tekstSom nævnt kan en læsevenlig tekst i mange tilfælde sætte personer, der er svagsynede, i stand til umiddelbart at læse denne. Men tekstens udformning har i høj grad også betydning for, hvorvidt den svagsynede person vil være i stand til at læse en trykt tekst ved brug af sine optiske hjælpemidler i form af lupper, CCTV (closed circuit television) (tv med kamera tilsluttet) og skærmlæsere.

Svagsynede personers ønsker til en trykt tekst er meget forskellige, afhængig af karakteren af den øjenlidelse, den konkrete person har. Nogle foretrækker store typer, andre foretrækker lidt mindre. Nogle vil have store kontraster, mens andre foretrækker lidt mindre kontrast. Alligevel er det dog muligt at give nogle retningslinjer, der sikrer, at de fleste personer med en synsrest kan læse tryksager uden store problemer.

De forhold, der har betydning i forhold til den trykte tekst er:

Typografi, herunder

Skriftsnit

Skriftstyrke

Skriftstørrelse/højde

Hældning

Versaler

Layout, herunder

Linjelængde

Skydning

Ordmellemrum

Bogstavafstand

Fast/løs bagkant

Illustrationer

Overskrifter og understregninger

Tryk, herunder

Papirkvalitet og –farve

Positivt/negativt tryk

5.1.1 TypografiDe typografiske faktorer, der gennemgås her, beskriver karakteristika ved forskellige skrifttyper, og det gennemgås, hvilken udformning der anbefales af hensyn til tilgængeligheden for svagsynede mennesker.

Side 38 / 179

5.1.1.1 SkriftsnitSkriftsnit findes i to hovedgrupper: serifskrifter og sans serifskrifter. Serif er betegnelsen for en pyntestreg, der afslutter bogstavets streger, og sans serif betyder derfor uden pyntestreger. Serifskrifterne er endvidere i sammenligning med sans serifskrifterne hyppigt karakteriseret ved stor forskel mellem grundstreger og hårstreger.

Tegningstekst: ’P’ skrevet med serif og sans serif

Man har i dag også lavet skriftsnit, der søger at kombinere de bedste egenskaber ved de to typer, således at man ikke bruger seriffer, men laver stor forskel mellem grundstreger og hårstreger.

Såvel serifskrifter som sans serifskrifter findes i utallige skriftvarianter med hver deres navn. Den enkelte variant er karakteriseret ved forskellig udformning af de enkelte typer. Her er der igen tale om to hovedformer, idet man kan have typer, der er meget høje i forhold til deres bredde – man taler om, at disse er »lodret orienteret«. På samme måde kan de være meget brede i forhold til deres højde, og man taler så om »vandret orienteret«.

Der er mange diskussioner om, hvilket skriftsnit der generelt er bedst og mest læsevenligt. Megen forskning har vist, at det for normaltseende meget ofte er et spørgsmål om vane, idet man vænner sig til at læse bestemte typer.

Der er ingen tvivl om, at andre faktorer også spiller ind, men skriftsnittet har bestemt stor betydning. Særligt når man taler om svagsynede, der læser ved brug af optiske læsehjælpemidler. Dansk Blindesamfund anbefaler derfor en skrift af sans seriftypen som f.eks. Ariel, Verdana eller Helvetica. Når disse anbefales, er det primært ud fra det synspunkt, at der her er tale om meget almindelige skriftsnit, som de fleste mennesker har adgang til.

5.1.1.2 SkriftstyrkeEt skriftsnit kan fremstilles i forskellig styrke: mager, halvfed eller fed. Man fokuserer her på stregbredden. Der er som udgangspunkt forskel på stregbredden mellem forskellige skriftsnit, men det normale er dog, at stregbredden naturligt vil blive bredere, når man laver skriften større.

Side 39 / 179

Der er forskel på, hvilken vægt man lægger på betydningen af skriftstyrken. Dansk Blindesamfund anbefaler, at man som udgangspunkt vælger en skrift med en ikke for spinkel streg, og alene bruger fed skrift for at markere visse ord eller sætninger.

5.1.1.3 Skriftstørrelse/højde Selvom man vælger samme punktstørrelse, får man ikke nødvendigvis samme størrelse typer – eller i hvert tilfælde ikke samme indtryk af typerne.

Store typer er mere læselige end små typer. Typestørrelsen er en af de mest betydningsfulde typografiske faktorer for læsere med et synshandicap.

Skriftstørrelsen skal være tilpasset målgruppen.

Ved almindelige tekstdokumenter og i publikationer anbefaler Dansk Blindesamfund, at skriftstørrelsen er mindst 12 punkt. Er publikationen er målrettet svagsynede læsere, anbefales en skriftstørrelse på 16 punkt.

Tegningstekst: Tegningen viser overlængde, x-højde og underlængde på bokstaverne: pxl.

5.1.1.4 HældningHældningen på en skrift kan være enten ordinær (lodret) eller kursiv (hældende). Disse variationer over en skrift bliver brugt for at skille forskellige tekstafsnit fra hinanden eller markere visse ord eller sætninger.

Undersøgelser viser, at det er lettere at læse ordinære bogstaver end kursiv. Læsere med et synshandicap har særlige problemer med at læse kursiv, hvorfor kursiv bør undgås.

5.1.1.5 VersalerVersaler eller »store bogstaver« bliver ofte brugt for at skille forskellige tekstafsnit fra hinanden eller markere visse ord eller sætninger. I visse tilfælde bruges versaler endog igennem en hel tekst. Dette kan ikke anbefales, da versaler giver læseren en form for »stolpevirkning«, der nedsætter læsevenligheden af en tekst betragteligt. Man bør altså aldrig bruge versaler i en løbende tekst, hvorimod det kan anbefales at bruge almindelige bogstaver med forskellig skriftstyrke.

Side 40 / 179

5.1.2 LayoutLayout handler om, hvordan en tekst er sat op. Her koncentrerer man sig altså ikke så meget om de enkelte skrifttyper, men mere om, hvordan disse er sat op på en side.

At kunne skaffe sig overblik over en tekstside er et vigtigt aspekt ved læseligheden. Også her er der særlige forhold, der gør sig gældende for blinde og svagsynede.

5.1.2.1 LinjelængdeLinjelængden kan måles i antal anslag, millimeter eller pica (1 pica = ca. 4,22 mm). Men oftest bruger man den typografiske måleenhed Cicero (cic.) – 1 cic. = ca. 4,5 mm.

Mange læsere med et synshandicap foretrækker relativt korte linjer. Med korte linjer bliver øjenbevægelsen mindre og orienteringen bedre. Man mister ikke teksten ved linjeskift. Men linjer kan også blive så korte, at det bliver vanskeligt at læse lange ord, og dette bør undgås.

Det kan derfor ikke undgås, at der er delte meninger om linjelængden. Nogle siger, at en linjelængde på mellem 50 og 65 tegn er ideelt. Denne målemetode har dog den fejl, at den ikke siger noget om linjens absolutte længde, idet denne vil afhænge af skriftsnit og -størrelse. De fleste måler derfor i stedet i cic., og med en linjelængde på mindst 15 og max. 30 cic. (omregnet til 67,5 – 135 mm) holder man sig inden for de almindeligt accepterede grænser.

På en A4-side er det derfor ofte en god idé at sætte teksten op i to spalter. Det vil gøre den forholdsvis let at læse for de fleste svagsynede.

Men når man bruger spalter, skal man afgrænse linjerne meget tydeligt, og mellemrummet mellem spalterne skal være tilstrækkeligt markeret.

Det er også værd at bemærke, at spalter alene bør bruges i trykt tekst, ikke i elektronisk tekst, hvor de let kan skabe problemer i forhold til det kompenserende udstyr, der bruges til at få adgang til den elektroniske tekst.

5.1.2.2 Skydning/linjeafstandSkydning er en anden betegnelse for afstanden mellem linjerne. Normalt er afstanden fastsat efter det skriftsnit m.m., der er valgt. Man kan dog vælge at sætte en tekst med en anden skydning – altså en anden afstand mellem linjerne.

Afstanden imellem linjerne har betydning for, om teksten er let eller vanskelig at læse. Om der er brugt ét eller to punkts skydning, kan være af stor betydning for læseligheden. Overdrivelser er sjældent gode – en overdimensioneret linjeafstand vanskeliggør læsningen.

5.1.2.3 OrdmellemrumMellemrummet mellem ord kan sættes i forskellig bredde. Da svagsynede læsere i visse tilfælde staver sig frem gennem teksten, kræver det så store mellemrum mellem

Side 41 / 179

ordene, at man let kan skelne, når det ene ord slutter, og det andet starter. Ordmellemrummene bør holdes konstante, og det er således bedst at vælge et layout med en løs bagkant – se mere under pkt. 1.1.2.5 Fast/løs bagkant.

5.1.2.4 BogstavafstandMan kan vælge at variere afstanden mellem de enkelte bogstaver.

Dansk Blindesamfund anbefaler, at man overholder den standard, som er gældende for den enkelte skrifttype.

5.1.2.5 Fast/løs bagkantDansk Blindesamfund anbefaler, at man bruger fast forkant og løs bagkant.

Hvis man bruger fast bagkant, bliver ordmellemrummene på linjen uensartede, da man justerer efter linjens længde. Dette skaber store variationer i ordmellemrummenes størrelse, således at de er for store i nogle linjer og for små i andre i den samme tekst.

Tekst med spatierede (udspærrede) bogstavmellemrum forstyrrer læseren og giver en ujævn læserytme. Brug derfor altid fast forkant og løs bagkant.

Man bør aldrig dele ordene i en tekst, hverken i trykt eller elektronisk tekst. For svagsynede læsere kan det skabe store forstyrrelser ved læsning af teksten, og det kan afstedkomme mange problemer med forståelsen af den trykte tekst. Desuden kan det skabe problemer i forhold til det kompenserende udstyr, der bruges til at få adgang til den elektroniske tekst. Hvis man har meget lange ord og får problemer med meget korte sætninger, kan man evt. vælge at dele lange sammensatte ord. Dette skal ske således, at man får et »helt« ord på hver side af delingen – som f.eks. tilgængeligheds-problematik, hvor der står »tilgængeligheds« på den ene side af delingen og »problematik« på den anden.

5.1.2.6 IllustrationerBrugen af illustrationer, fotografier, tegneserier og diagrammer kan gøre beskeden tydeligere og materialet mere attraktivt. Man bør dog bruge disse virkemidler med beskrivelser og primært til at illustrere et forhold i en tekst eller lignende. Ved brug af en enkelt stregtegning kan man ofte opnå en tydeligere formidling af et budskab, end ved at bruge eksempelvis et fotografi med mange elementer.

Når der bruges illustrationer, skal man også overveje, hvor disse placeres i forhold til teksten. Billeder, der er gemt inde midt i en tekst, kan være meget forstyrrende for læsningen, og det kan være svært for svagsynede læsere at finde tilbage til den rigtige linje. Dansk Blindesamfund anbefaler derfor, at man bruger hel- og halvsides billeder, illustrationer m.m., hvor dette er muligt.

Teksten bør heller ikke være trykt oven på illustrationer eller billeder. Det gør tilegnelsen af begge dele meget vanskelig for svagsynede læsere. Hvis et billede eller lignende skal forklares, anbefales det derfor at sætte denne forklaring ind som en

Side 42 / 179

undertekst. Hvor det ikke kan lade sig gøre at sætte en tekst under billedet, kan man med fordel udskære en strimmel i billedet, der hvor man vil have, at teksten skal stå, og i stedet indlægge et hvidt felt eller en farve, som giver god kontrast til teksten.

5.1.2.7 Overskrifter og understregningerEn overskrift fortæller noget om indholdet af en tekst, og i visse tekster har man også et lille indledende afsnit, der fremhæver essensen af indholdet i teksten. Det er en fordel for læsere med et synshandicap, at orienteringsteksten i form af overskrifter og mellemrubrikker og lignende er sat med en så stor skrift, f.eks. 16-20 punkt, at den let skiller sig ud fra den øvrige tekst. Overskriften bør desuden være sat med en federe skrift end den almindelige tekst.

Understregninger bruges også ofte til at understrege en pointe eller fremhæve et tekstafsnit. Men understregning vanskeliggør læsningen af en tekst.

Dansk Blindesamfund anbefaler derfor at anvende forskellig skriftstyrke for at fremhæve ord eller tekstafsnit i stedet for at anvende understregninger i en løbende tekst eller rubrikker.

5.1.3 Tryk

5.1.3.1 Farver og kontrasterFor svagsynede læsere er kontraster en af de allervigtigste faktorer. Dårlig kontrast kan ikke opvejes af større skriftgrad eller andet skriftsnit.

Kontrasten i trykt tekst skabes af teksten og papiret. Farven på henholdsvis tekst og papir er derfor afgørende for kontrasten. I løbende tekst er sort tryk på hvidt papir bedst. Men man kan også bruge svagt farvet (gult, grønt) papir med en sort tekst, uden at kontrasten bliver dårligere, og det går ud over læsevenligheden.

I moderne layout bruges gerne farvet baggrund eller baggrund med raster i gråtoner for at understrege eller markere en vigtig del af teksten. En sådan baggrund vanskeliggør læsningen i betydelig grad, fordi kontrasten ofte bliver dårligere – undgå derfor farvet baggrund på dele af teksten. Vælg i stedet indramning af teksten. Det giver en god effekt og vil være langt lettere at læse.

I mange tryksager benyttes farver, også til selve teksten, men det er ikke ligegyldigt, hvilke farver der anvendes.

Følgende farvekombinationer kan bruges i løbende tekst i den her angivne prioritetsorden:

1. sort på hvidt2. grønt på hvidt3. blåt på hvidt4. sort på gult

Side 43 / 179

5. rødt på gult6. rødt på hvidt

5.1.3.2 PapirkvalitetPapirkvalitet kan beskrives ud fra tre kriterier: overflade, vægt og farve. Og papirkvaliteten har stor betydning.

OverfladeDer skelnes mellem uglittet, matglittet og glittet papir (det samme kan også betegnes som ubestrøget, matbestrøget og blankt bestrøget papir). Glittet papir vil typisk have en meget blank overflade og derved give meget genskin, men selv papirtyper, der er matglittet, kan give stort genskin.

Genskin er et særligt stort problem for svagsynede (men rent faktisk for alle, der læser ved brug af optik), og man skal derfor vælge en papirkvalitet med en overflade, der er så mat som muligt. Glitningen har dog betydning for strukturen på overfladen og dermed, hvordan teksten står på papiret. Alt for struktureret papir kan give uønsket effekt i form af »vulkanlandskab« ved læsning med læsehjælpemidler, idet både teksten og selve papiret bliver kraftigt forstørret. Man bør derfor ikke uden videre vælge en ubestrøget kvalitet, idet strukturen på papiret skal overvejes.

VægtMan taler typisk om papirets gramvægt. Gramvægten er et udtryk for vægten på papiret pr. m2. Gramvægten siger noget om dels tykkelsen på papiret, dels tætheden.

Tykkelsen og tætheden er et udtryk for opaciteten, altså hvorvidt det er muligt at se gennem papiret. Dette har særlig betydning, når der er trykt på begge sider af et stykke papir. Høj opacitet fortæller, at det er vanskeligt at se gennem papiret, og er langt det bedste for svagsynede. Dette skyldes det faktum, at svagsynede bruger meget lys i deres læseproces, og lys er med til at understrege papirets opacitet.

Papir kommer i mange kvaliteter, og man kan ikke umiddelbart sammenligne gramvægt og heraf konkludere noget om opaciteten. Der er dog en vis sammenhæng mellem højere gramvægt og høj opacitet. Den vægt, man kan anbefale, afhænger også af informationsopgaven, om der er trykt på begge sider, om der er billeder osv. Det er altså forskelligt, hvor høj gramvægt man skal bruge.

Dansk Blindesamfund anbefaler en gramvægt på min. 90 g/m2 for brochurer og for brochurer, der særligt er målrettet svagsynede læsere, anbefales en gramvægt på min. 120 g/m2.

FarvePapirets farve kan variere meget, ikke blot således, at papir kan være af forskellig farve, men også således at et hvidt stykke papir ikke nødvendigvis er kridhvidt. Forskellige hvide papirkvaliteter har forskellig farve, og man skal være opmærksom på, at papirets farve har betydning i forhold til kontrasten.

Side 44 / 179

5.1.3.3 Positivt/negativt trykUdtrykket positivt og negativt tryk dækker både over trykkeprocessen og det færdige resultat.

Hvis en tekst er sat i sort/hvid som positivt tryk, er den sorte tekst trykt på det hvide papir, og resultatet er en hvid baggrund med sort tekst. Hvis det samme sættes som negativt tryk, bliver den sorte baggrund trykt på det hvide papir, og resultatet er en sort baggrund med en hvid tekst.

Visse svagsynede læsere foretrækker negativ tekst, men generelt anbefales det altid at bruge positiv tekst, da hvidt på sort er vanskeligt at læse i en løbende tekst.

5.2 Gode råd til præsentationerDisse retningslinjer giver dig gode råd om, hvordan du bedre kan få dit budskab igennem ved at sikre, at din præsentation er så tilgængelig som mulig for alle dine tilhørere, herunder blinde og stærkt svagsynede.

Præsentation:

Uddel handouts før din præsentation. En side per slide.

Hav dit materiale i tilgængelige formater som punktskrift, cd eller på en USB-nøgle.

Nævn i din præsentation alt, hvad du viser på dine slides. Beskriv og forklar figurer og grafer.

I stedet for kun at pege på et interessant sted på sliden, så forklar, hvad der er interessant.

Kontraster:

Der er to slags kontraster: lysstyrke og farve.

Den højeste kontrast i lysstyrke er mellem sort og hvid. Komplementærfarver giver den højeste farvekontrast – for eksempel rød og grøn. Det er ikke muligt at udpege en speciel farvekombination som den bedste, fordi menneskers syn er forskelligt.

Vær opmærksom på, at kontrasten på en slide skal komme fra lysstyrke og ikke fra farvestyrke af hensyn til farveblinde.

Brug mørke baggrundsfarver (lav lysstyrke) og brug lyse farver (høj lysstyrke) til tekst. Vi anbefaler hvid tekst på mørkeblå eller sort baggrund eller sort tekst på en råhvid baggrund. Husk, at ren hvid baggrund kan blænde ubehageligt.

Undgå en flerfarvet baggrund. Hvis du skal have baggrundsbilleder med, så brug en lav lysstyrke.

Tekst:

Kun enkelte linjer med tekst eller punktopstilling på hver slide.

Side 45 / 179

Kun cirka 5-6 ord per linje.

Venstrestillet tekst.

Vi anbefaler højst 6 linjers tekst med 1,5 linjeafstand på hver slide. Cirka 2,5 cm margin både højre og venstre og top og bund.

48-punkts skriftstørrelse. Gå aldrig længere ned end til 32-punkts skriftstørrelse.

Undgå kun at bruge store bogstaver. Bland store og små bogstaver.

Undgå kursiv.

Aldrig mere end én skrifttype per slide.

Brug skrifttyper uden fødder (sans serif) - for eksempel Helvetica, Arial og Verdana - frem for Times New Roman.

Animation:

Brug animation så lidt som muligt.

5.3 Skilte og orienteringstavlerInformationer gives meget ofte via skilte eller orienteringstavler. Gode retnings- og tilstandsskilte (som giver en forklaring på stedets funktion såsom parkering, toilet, etc.) samt orienteringstavler (kort, situationsplaner og modeller) er afgørende for, hvor godt personer, som er svagsynede, kan færdes, og i hvor høj grad informationen kan siges at være tilgængelig.

Tegningstekst: Tegningen er en plan, der viser hensigtsmæssig placering af information og orienteringstavle.

Hvorledes et tilgængeligt skilt skal udformes, beror til en vis grad på placeringen, udendørs eller indendørs, samt områdets eller bygningernes udformning. For at vejvisning og skiltning kan fungere godt, skal man overveje udformningen af disse nøje ved projekteringen af en bygning eller et område. En bygning kan f.eks. have

Side 46 / 179

flere forskellige skiltesystemer (et for personalet, et andet for besøgende), men for mange og for forskellige skilte opsat et sted vil virke forvirrende.

I bygninger med en logisk og enkel planløsning med entydige forbindelser rækker det med et fåtal af enkle skilte. Inden for et skiltesystem bør alle skilte have en ensartet udformning og placering.

Placér altid skilte, så de er lette at finde og nemme at identificere. Det første problem for personer med synshandicap er overhovedet at lokalisere et skilt, og det næste er at kunne læse det, der står på skiltet. Skilte bør derfor være placeret i tilknytning til, eller på en væg umiddelbart i nærheden af indgangsdøren eller ligefrem i gangretningen.

Tegningstekst: Svagsynet kvinde står foran en informationstavle, men kan ikke komme tæt på, fordi der står en stor potteplante foran.

Personer med et synshandicap kan kun bruge skilte, hvis disse kan nås med en hånd (dvs. at personen kan komme umiddelbart i nærheden af skiltet). Sæt derfor aldrig genstande - som f.eks. stole, borde og blomsterarrangementer - foran skilte. Skilte skal endvidere være anbragt således, at man kan læse dem uden at stå i vejen for andre.

5.3.1 Udformningen og placering af skilteDansk Blindesamfund anbefaler:Skrifthøjde: Bogstaver og tal på skilte skal have en størrelse, der afhænger af læseafstanden.

Side 47 / 179

Ophøjede bogstaver, punktskrift og piktogrammer: Såfremt et skilt indeholder ophøjede bogstaver og/eller tal, skal disse være ophøjet min. 0,8 mm og skrevet i Helvetica uden fødder. Ophøjede bogstaver skal have en højde på mellem 16-50 mm. Information i punktskrift skal være skrevet uforkortet. Se nærmere afsnittet om punktskrift.

Piktogrammer skal være ledsaget af en beskrivelse placeret direkte under piktogrammet. Piktogrammet skal altid være forsynet med punktskrift placeret direkte nedenunder. Piktogrammets ydre mål skal være 152 x 152 mm.

Overfladebehandling og kontrast: Skrift og baggrund på skilte skal være brækket hvid/mat og have en ikke blændende overfladebehandling. Max glansværdi skal være 40. Skriften og symbolerne skal kontrastere mod deres baggrund – enten lyse karakterer på en mørk baggrund eller mørke karakterer på en lys baggrund.

Placering og højde: Ved permanent skiltning bør skilte være opsat på den væg, der er nærmest dørens lås (eller dørgreb). Hvor der ikke er nogen plads på væggen ved dørens lås (eller dørgreb), herunder dobbelte fløjdøre, skal skilte være placeret på den nærmest tilstødende væg. Skiltets vandrette midterakse placeres ca. 150 cm over gulv eller terræn. Skiltet skal monteres således, at en person kan nå uhindret frem til skiltet. Der må altså ikke være genstande foran skiltet, der står i vejen, eller døre, som blokerer for udsynet til skiltet.

5.3.2 Farver og kontraster på skilteSkiltet skal tydeligt kunne ses mod baggrunden og skal derfor være udført med en grundfarve, der står i kontrast til baggrunden. Skilte er svære at identificere, hvis de er placeret mod en baggrund af lavt skinnende sollys eller kunstigt lys.

Skilte er nemmere at læse for svagsynede, når skriften kontrasterer mod baggrunden med mindst 70 %.

En oversigt over farver og kontraster fremgår af følgende tyske farveskema:

Side 48 / 179

Tegningstekst: Tegningen viser en oversigt over farver og kontraster.

5.3.3 Typografi og layoutDer gælder generelt de samme forhold for typografien på skilte som ved trykt tekst.

Dog er der også ganske særlige forhold, der gør sig gældende, idet læseafstanden normalt er meget større. Dette har betydning for bl.a. skriftgraden. Man skal altid tilpasse bogstavstørrelsen efter læseafstanden.

Side 49 / 179

Nedennævnte skala viser størrelsen på bogstaver på skilte for personer med normalt syn:

Læseafstand i meter Versal x-højde (mm) Skiltehøjde (mm)3 15 305 25 506 30 6010 50 10012 60 12015 75 15018 90 18020 100 20024 120 240

Tallene her skal betragtes som minimumsværdier.

Som det ses, har en person med normalt syn behov for en bogstavstørrelse på 15 mm ved en læseafstand på 3 m.

Det anbefales dog at anvende noget større minimums x-højde for personer med et synshandicap. Det er til gengæld vanskeligt generelt at sige noget præcist om, hvad den så skal være. Et forslag kunne være at rykke kolonnen »Læseafstand i meter« to trin ned således, at læseafstanden på 3 m giver en versal X-højde på 30 mm. Dette er illustreret i figur 6:

Side 50 / 179

Tegningstekst: Tegningen viser en graf med versal højde i mm lodret på y-aksen og største læseafstand i meter på x-aksen.

Generelt anbefales brug af rene og klare skriftsnit af sans seriftypen. På skilte kan man også med fordel anvende vandret orienterede skriftsnit som f.eks. Helvetica Medium.

Ord må ikke spatieres eller understreges. Ordenes længde giver nemlig også vigtige informationer. Versaler kan anvendes til begyndelsesbogstaver og til korte ord, medens lange ord bliver mere letlæselige med almindelige bogstaver, minuskler. Ved skiltning skal versaler og minuskler anvendes ganske som i bogtryk. Det drejer sig om at anvende de samme ordbilleder, som man kender fra almindelig læsning.

5.3.4 Belysning af skilte m.v.Skilte kan gøres lettere tilgængelige for svagsynede, hvis de har indbygget lys. Imidlertid forudsætter dette, at frontpladen på skiltet har lige så god kontrast i dagslys som om aftenen. Gennemlyste skilte skal have negativ tekst og symboler.

Hvis tavler ikke har indbygget lys, skal de belyses særskilt med lys, der ikke blænder, uanset hvor personen står. Lys på skilte/tavler kan ligge mellem 100-300 lux, og lyset skal fordele sig ens over hele skiltet/tavlens overflade. Omkringliggende lys eller synligt bagvedliggende eller foranliggende lys må ikke overstige belysningsniveauet

Side 51 / 179

på skiltet. Spejling af en lyskilde generer aflæsning af skilte bag glasruder. Påbuds- og advarselsskilte, betjeningsvejledninger, sikkerhedsforskrifter og lign. bør have en mat overflade for at undgå spejling.

Skilte og tavler skal være nemme at rengøre. De skal også let kunne ændres eller kunne udskiftes.

5.3.5 Taktile skilteHvis blinde og svagsynede mennesker – der kan lokalisere et skilt, men ikke skelne bogstaverne – skal have mulighed for at læse informationen, kan løsningen være at skrive teksten med ophøjede bogstaver i versal. Det vil sige ophøjede bogstaver, symboler og tal. Basrelief, det vil sige nedfældede bogstaver, symboler og tal, må derimod ikke forekomme. Svagsynede personer, der ikke har noget læsesyn, og blinde personer kan have glæde af reliefbogstaver.

Det kan være svært at læse taktile skilte, der sidder fladt på en væg. Når informationen på skiltet derimod præsenteres skråtstillet i en vinkel på 45 grader, er det mere komfortabelt at læse den.

Skilte bør endvidere, hvor det er relevant, være forsynet med punktskrift. Se også afsnit 5.3.6 Skilte med punktskrift. FNs Handicapkonvention, som blev vedtaget i 2006 og bl.a. er ratificeret af Danmark, indeholder en række regler om tilgængelighed og adgang til information, som påhviler såvel det offentlige som private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives til offentligheden. Se endvidere: http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id52/0/42

Tegningstekst: Tegningen viser tværsnit af taktil skrift med hhv. triangulær- og rektangulær skrift. I tilfælde af kort taktil tekst eller få taktile tal, er det rektangulære tværsnit at foretrække. Hvis der derimod er tale om længere tekst, bør man anvende det triangulære (spidse) tværsnit.

En taktil version af Helvetica Medium er f.eks. velegnet til et taktilt skilt, da det er muligt med denne skrifttype at kombinere en god læsbar skrift med en god taktil skrift.

Et taktilt skilt, der er beregnet på at skulle læses med fingrene, skal absolut være let at finde og vel anbragt, og det skal være muligt for læseren at komme helt tæt ind på det.

Side 52 / 179

For personer, som har en alvorlig synsnedsættelse, er det forbundet med store vanskeligheder at få overblik over informationsskilte og bulletinboards ved receptioner, der giver oplysninger om møder i mødecentre, placering af disse, af dagens menu m.v. Bortset fra en løsning, som baserer sig på, at receptionist eller en seende ledsager oplæser teksten, vil en mere tilgængelig løsning bestå i, at oplæsning kan aktiveres ved tryk på en knap placeret ved informationsskiltet eller ved, at oplæsning kan ske ved aktivering af en app på en smartphone med indbygget tale.

Den teknologiske udvikling muliggør sidstnævnte løsning, men en entydig anbefaling af en løsning kan ikke for gives for indeværende.

5.3.6 Punktskrift (Braille) på skilte Skilte bør, hvor det er relevant, påføres punktskrift.

BR 10 anbefaler i kap. 10, pkt. 3.2.1. stk. 3, jf. SbIs tjekliste, at ”Informationen kan suppleres med punktskrift, lyd, piktogrammer etc.” Læs tjeklisten på: http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id52/0/42

Punktskrift (internationalt benævnt Braille), er den blinde og stærkt svagsynede persons måde at skrive og læse tekst, en særlig skriftfont, som læses med fingrene. Når en tekst er omsat til punktskrift, er en person, som er blind og har lært sig dette, derfor i stand til at læse den uden yderligere hjælp. Det danske navn »punktskrift« kommer af, at alle bogstaver, tegn og tal dannes ud fra en grundfigur bestående af seks hævede punkter.

Det er internationalt bestemt, hvilken punktkombination der repræsenterer bogstaverne, men ellers følger punktskriften det nationale sprog. En person, som er blind, der ikke kan læse og forstå tysk, vil således heller ikke kunne læse og forstå tysk punktskrift. Da punktskrift fylder meget i forhold til trykt tekst, anvendes i øvrigt oftest forudbestemte forkortelser for forskellige ord og sætninger, og disse varierer også fra land til land. På skilte skal man imidlertid altid anvende uforkortet punktskrift.

Der er forholdsvis få blinde mennesker, der er i stand til at læse punktskrift. Det vurderes dog, at forekomsten af afmærkning af emballage, skilte mv. vil have den afledede virkning, at et stigende antal personer med et alvorligt synshandicap vil kunne anvende afmærkningen på et praktisk brugerniveau. Blandt Dansk Blindesamfunds 9.000 medlemmer regner man med, at mindst 1.000 kan have glæde af punktskrift, mens alle blinde og svagsynede mennesker, der ikke har noget læsesyn, alternativt vil kunne have glæde af reliefbogstaver.

Skilte med punktskrift bør placeres således, at de kan læses med hånden på en ergonomisk og praktisk hensigtsmæssig måde. Derfor skal sådanne skilte ikke placeres for lavt (fx i hoftehøjde) eller højt (fx i en højde, der fra gulvniveau overstiger 1.60 cm), da Braille læses med fingrene, der gerne skal kunne placeres uhindret, og uden at læseren skal ”vride” hånden.

Side 53 / 179

I henhold til DS/ISO standard 17049 om tilgængeligt design, anvendelse af punktskrift på skiltning, udstyr og til afmærkning findes angivelse af mål for prikkernes afstand inden for det enkelte tegn, mellem de forskelige tegn, linjeafstand og punkternes dimension og herunder højde.

Følgende overordnede dimensioner på de punkter, som danner punktskriftbogstaver, tal m.v. kan angives:

Punktdimensioner:

Tværsnit (diameter ved basis): 1,0-1,7 mm

Punkthøjde: 0,3-0,7 mm

Form: Afrundet (og ikke flad eller spids)

Afstand mellem punkter inden for matriks (tegn):

Vandret afstand: 2,0-2,8 mm

Lodret afstand: 2,0-2,8 mm

Afstand mellem to tegn defineret som afstand mellem punkt 1 i det ene tegn og punkt 1 i det næste tegn: 5,1-6,8 mm

Linjeafstand (defineret som afstanden mellem punkt 1 i et tegn og punkt 1 i et tegn på linjen under): 10,0-15,0 mm.

5.3.7 Talende skilteAl information, der findes på skilte m.m., bør være tilgængelig for blinde og svagsynede mennesker. I de foregående afsnit er det blevet gennemgået, hvordan man kan gøre et skilt mere tilgængeligt ved at bruge den rigtige skrifttype og størrelse på bogstaverne, samt ved at benytte taktil skrift og evt. punktskrift på skilte. Men en del blinde mennesker er ude af stand til at føle med fingrene – mange diabetikere f.eks. – og de vil ikke kunne benytte taktile skilte.

Det er derfor ønskeligt, at al skiltning, tekstinformation og andre visuelle meddelelsesmidler, hvor det er hensigtsmæssigt, også suppleres med lyd. At man altså laver talende skilte.

Man kan lave et skilt talende ved f.eks. med brug af en lille fjernkontrol, eller ved hjælp af en trykknap at aktivere en sensor eller en enhed i et skilt, der igangsætter en indtalt tale, der informerer blinde og svagsynede om dets tekst. På den måde vil den trykte information også blive tilgængelig for alle personer med et synshandicap.

Skilte med beskrivende informationer om offentlige bygninger, monumenter og genstande af kulturel interesse giver ofte ikke tilstrækkeligt detaljerede og meningsfyldte oplysninger. Digital information på lyd kan indeholde mere fyldestgørende beskrivelser.

Side 54 / 179

5.4 Tilgængelig udformning af taktile orienteringskortTaktile kort, det vil sige kort, man kan føle med fingrene, kan være til stor hjælp i orienteringen for personer med et synshandicap. Et eksempel herpå kan være kort over byer, større bygninger, stationer etc. Sådanne kort skal i givet fald kunne findes i umiddelbar nærhed af indgangen, eventuelt kunne udlånes ved informationsskranken, i receptionen eller lignende.

Kort af denne type må ikke være for detaljerede, men blot vise kommunikationsvejene, vigtige funktioner såsom elevatorer, trapper, udgange og rummenes placering.

Hvis det er nødvendigt med en detaljeret beskrivelse af en bygning/et område, kan der med fordel udarbejdes flere kort over det samme areal. F.eks. kan et kort vise rummenes placering med angivelse af trapper, og et andet kort kan videregive en ruteplan med angivelse af rum med tal.

Signaturforklaringen på et kort må gerne være skrevet i punktskrift og med stor skrift. Ny teknologi åbner muligheden for, at et taktilt kort kan kombineres med information på lyd.

Taktile orienteringskort kan fremstilles af forskelligt, gerne uforgængeligt materiale, såfremt det skal kunne tåle vejr og mange brugeres berøring. Det kan fremstilles at træ, af plastic (f.eks. ved brug af 3D-printerteknologi) eller af metal.

Såfremt kortet skal kunne udleveres til brug af den enkelte bruger med et synshandicap, kan det fremstilles af plastic, enten via den såkaldte termoformmetode (opvarmet plastic formes over en matrice) eller via 3D-print. Der er flere institutioner i indland og udland, som kan bistå med produktion af kort. Information herom kan gives af Dansk Blindesamfund.

Når kort produceres, kan det, afhængig af kortets karakter og detaljerigdom være hensigtsmæssigt at anvende forskellige materialer til at sikre en let genkendelighed i forhold til forskellige topografiske fænomener, f.eks.

Udendørs: asfalterede veje, stier, trapper, perroner og

Indendørs: korridorer, elevatorer, mødesale m.v.

Rådgivning om materialevalg og fremstilling kan gives efter nærmere henvisning fra Dansk Blindesamfund.

5.5 Digital information og kommunikationSom alle øvrige samfundsborgere er blinde og svagsynede i stigende grad afhængige af tilgang til digitaliseret information, hvis de skal følge med i udviklingen i den daglige kommunikation. Kommunikationen fra det offentlige, kommunikationen med banker, forretninger, firmaer og organisationer samt kommunikationen borgerne imellem forudsætter i stigende grad brug af enheder, der kommunikerer digitalt.

Side 55 / 179

Der er flere enheder og programmer, der kan give blinde og svagsynede adgang til digitaliseret information. Programmerne kaldes skærmlæsere, og de formidler informationen til personen med synshandicap via forstørret skrift på skærmen, syntetisk tale og evt. punktskrift på særlige displays. Skærmlæserne installeres på de almindelige standardenheder – pc’er, smartphones og tablets.

Der er væsentlig forskel på den adgang til information, der kan opnås via en skærmlæser, og den adgang, der skabes ved brug af online oplæsningstjenester på de enkelte hjemmesider. Sidstnævnte løsninger baseres på, at brugeren kan markere teksten, der ønskes læst højt, en funktion, der ikke er mulig for de fleste personer med et synshandicap. Ligeledes er digital information formidlet via billeder og grafiske opsætninger utilgængelige.

De tekniske muligheder er imidlertid til stede, når det drejer sig om tekstbaseret information, og som det er tilfældet med tilgængelighed i det fysiske miljø, er der gode muligheder for en succesfuld løsning, hvis man iagttager en række forhold - herunder overholder givne standarder i sit design.

5.5.1 NavigeringSom det også er tilfældet med tilgængelighed i det fysiske miljø, kan en elementær forståelse af, hvordan personer med et synshandicap navigerer i det digitale univers, hjælpe meget til at forstå, hvor vigtigt det er at overholde de opstillede standarder.

At have overblik er meget centralt i det meste af den digitale kommunikation, og strukturering er et vigtigt element i ethvert design. Der kommunikeres i helheder, der efterfølgende opløses i detaljer af modtageren.

Med nedsat syn reduceres muligheden for at skaffe sig overblik væsentligt. Personen med synshandicap må tværtimod opbygge sit overblik ud fra opsamlede detaljer. Først når man har gennemlæst en given hjemmeside, har man kendskab til de elementer, der udgør siden, og med den viden kan man så måske begynde at handle ud fra et vist overblik. Den måde de fleste hjemmesider, platforme for sociale medier m.v. er konstrueret på, er langt fra statisk. Der er som oftest tale om dynamiske konstruktioner, der løbende ændrer struktur og kompleksitet afhængig af brugerens handlinger. En aktivering af et element via mus eller touch fører meget ofte til ændring i strukturen. Der forudsættes således kendskab til en ny helhed, hvis man skal navigere sikkert og relevant.

Skærmlæsere åbner mulighed for, at brugeren ved hjælp af bestemte tastetryk eller kommandoer kan navigere sikkert til overskrifter, links, felter, knapper osv. på en hjemmeside. Man kan opsamle lister af de enkelte elementer, f.eks. en liste med alle links, der netop nu er tilgængelige. Man kan flytte fra element til element, uden man behøver at læse den mellemliggende tekst og andre elementer. Endelig kan teksten under oplæsningen præsenteres i meningsfulde enheder, tegn, ord, sætninger eller linjer.

Side 56 / 179

Brugerens mulighed for at anvende disse funktioner øges naturligvis betydeligt jo mere overblik, det er muligt at skabe. Overblikket er et mentalt billede af, hvordan det digitale dokument (hjemmeside, platforme til sociale medier) ser ud på det pågældende tidspunkt, og brugeren handler ud fra den forudsætning, at det dannede mentale overblik stadig holder. Skærmlæseren vil ofte kunne give et vist overblik i form af opregning af mængden af visse elementer i det digitale dokument, f.eks. antal links m.m.. Men det skal understreges, at opbygningen af mentale billeder er en tidskrævende og for mange meget vanskelig proces, og dermed bliver enhver ændring i et kendt univers til en udfordring, og ofte også kilden til fejlagtig betjening.

5.5.2 DesignDen digitaliserede kommunikation udmærker sig især ved sit interaktive design. Det er den dynamiske struktur, hvor de enkelte elementer sammensættes på en måde, så brugeren kan bevæge sig relativt til sin viden, interesser osv., der er det centrale.

Der er adskillige værktøjer (programmer) til rådighed for den, der vil kommunikere digitalt, og disses muligheder for at levere tilgængelige digitale løsninger er meget forskellige. De standardprogrammer, vi alle bruger til f.eks. e-mail, leverer som oftest tilgængelig digital information. De sociale platforme, den løbende kommunikation udspiller sig gennem, har i mange tilfælde en del udfordringer til den synshandicappede bruger og skærmlæseren. Og det væld af hjemmesider, som tilbyder langt den meste digitale information, er mere eller mindre tilgængelige afhængigt af deres design.

Struktureringen af den digitale information sker ved at anvende regler og elementer samlet i såkaldte sprog. En forudsætning, for at den synshandicappede brugers hjælpeværktøjer (skærmlæsere) kan præsentere den digitale information korrekt, er, at skærmlæseren kender sprogets elementer og regler, og at disse overholdes af den, der producerer det digitale dokument (hjemmesiden, m.m.). Er disse opfyldt, vil såvel struktur som indhold i et digitalt dokument kunne formidles til brugeren gennem skærmlæseren. Netop det forhold, at skærmlæserens formidling af det digitale dokument knytter sig til de kendte regler og elementer, betyder ofte, at den synshandicappedes tilgang til dokumentets struktur er en anden end den, man får ved at reagere på det, man ser på skærmen. Årsagen er, at designeren så at sige har det sidste ord, idet dokumentets elementer i layout fasen kan placeres frit i de visuelle rum – færdige elementer i strukturen kan således flyttes til nye meningsfulde sammenhænge, uden det nødvendigvis afspejles i dokumentets kodede struktur.

Utilgængeligt design opstår der, hvor et digitalt sprogs regler og elementer ikke anvendes korrekt - herunder der, hvor en designer skaber sine egne elementer, der ligner standardelementerne (bare lidt flottere eller lidt mere særprægede). Sådanne konstruktioner er ikke umiddelbar fælles viden i den tekniske verden, og derfor vil skærmlæserne ikke uden yderligere udvikling kunne tolke sådanne elementer og strukturer.

Side 57 / 179

5.5.3 StandarderStandarden udarbejdet af W3C (World Wide Web Consortium), WAI (Web Accessability Initiative) er den standard, der bør følges ved design og produktion af digitaliseret information på hjemmesider og sociale platforme m.v.

Hvor W3C sætter standarden for den generelle opbygning og kodning af hjemmesider m.m., er WAI den del af organisationen, der beskæftiger sig med og sætter reglerne for, hvordan designet kan udformes, så der opnås den bedste tilgængelighed.

WAI har udarbejdet vejledninger på flere niveauer, og de stiller testprogrammel og skemaer til rådighed for såvel designere, udviklere som brugere. Standarden arbejder med tre tilgængelighedsniveauer: A, AA og AAA. De officielle danske anbefalinger og krav fra Digitaliseringsstyrelsen, der officielt fastsætter standarder og skal sikre deres overholdelse, kræver, at alle offentlige hjemmesider m.m. overholder AA-kriterierne.

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside findes de officielle danske dokumenter om standarden og gode råd og vejledninger om it-tilgængelighed - blandt andet et e-læringskursus.

Digitaliseringsstyrelsen: Webtilgængelighed

Digitaliseringsstyrelsen: Uddannelsesmateriale

Der findes naturligvis mange andre kilder at øse af, når det gælder hjælp til at opnå det bedste digitale design. Både Dansk Blindesamfund, private udbydere af services til personer med et synshandicap og offentlige institutioner har deres egne udlægninger af W3C WAI-kravene, ligesom der er flere private firmaer, der er rustet til at bistå med såvel rådgivning om som test af tilgængeligheden. Flere af disse firmaer kan også stå for udvikling og kodning, der overholder standarderne.

Dansk Blindesamfund understreger, at det altid er lettere at udvikle tilgængelige digitale dokumenter (hjemmesider m.v.) fra grunden. Et velvalgt universelt design af strukturen på en hjemmeside betaler sig bedst i det lange løb. Ved at følge de offentligt stillede krav til webdesign sikrer man sig også, at man kan leve op til de fremtidige tilgængelighedskrav, der vil blive stillet internationalt.

5.6 Displays og skærme

5.6.1 SynstolkningSynstolkning er en tilføjelse til billeder og det talte ord i tv og på film. Via denne ekstra facilitet får man som synshandicappet tilført en uundværlig dimension i form af indtalt information, der beskriver miljø og omgivelser, rum og nonverbal kommunikation samt hvem, som taler. For et medie, hvor billeder og handling på skærmen er en stor del af oplevelsen, vil forudsætningen for, at en person med et alvorligt synshandicap vil kunne få tilstrækkelig information og en sikker fornemmelse for, hvad der udspiller sig, ofte være, at lydsporet suppleres med ekstra information. Det siger sig selv, at en

Side 58 / 179

udsendelse i tv med masser af speak og synstolkning vil være mere givtig end en stumfilm eller en naturfilm med masser af dyrelyde, men uden talte forklaringer.

De allerfleste personer med et alvorligt synshandicap fravælger både den gode DVD i hjemmet og oplevelsen i biografen, fordi de i begge tilfælde uden de nødvendige udfyldende regibemærkninger og -forklaringer kun vil få en sikker viden om en brøkdel af handlingen. Til dato er i Danmark kun en meget lille håndfuld af danske film blevet synstolket, ligesom der ikke til dato er udviklet et funktionelt system, der kan forsyne personen med synshandicap med synstolkning i biografen. Der er imidlertid nu på initiativ af Kulturministeriet og i et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund og det Danske Filminstitut arbejde i gang for, med udgangspunkt i internationale initiativer, at få udviklet smartphone-baserede løsninger, der sammen med produktion af synstolkning af biograffilm fremover vil kunne sikre, at også biografoplevelsen kan blive et reelt og relevant alternativ for personer, hvis oplevelse af film vil afhænge helt eller primært af information via ørerne.

5.6.2 Information om oplysninger fra skærme i forbindelse med befordringPersoner med et alvorligt synshandicap, som ønsker at befordre sig med bus, tog, skibe eller fly, kan som udgangspunkt ikke aflæse de skærme, som findes på terminaler, stationer eller i selve befordringsmidlet, da der ikke er mulighed for at få informationen oplæst.

Imidlertid er der udviklet en række løsninger, som giver en væsentlig del af informationen i kraft af enten ny teknologi eller i kraft af traditionel, velafprøvede systemer.

Der findes i dag en række apps, som via smartphones kan forsyne brugeren med information om de næste tog, hvornår de næste busser afgår fra eksempelvis busstationen i tilknytning til en jernbanestation. Disse apps forfines, og en række af dem sikres i dialog med Dansk Blindesamfund fuld tilgængelighed, idet felter, knapper m.v. er forsynet med en tale. Det gælder apps som ”Rejseplanen”, ”Tog Bus metro”, ”Afgangstavlen” m.fl.

Desuden har DSB for alle stationer, der ikke drives af privatbaner, udviklet den såkaldte EMPS, som via en opringning fra en telefon kan oplæse ankomst- og afgangstavlen på den konkrete station. Denne facilitet kan både styres via mobiltelefonens tastatur og via talegenkendelse.

For større busterminaler med flydende perroner er der i visse byer, f.eks. Vejle og Viborg designet informationssystemer, der i vidt omfang kan give passagerer, herunder passagerer med et synshandicap, information samt varsko om bestemte bussers afgangstid og placeringen i forhold til de givne perroner.

I lufthavne er der i overensstemmelse med gældende EU-forskrifter etableret ledsageordninger, som kan rekvireres af flypassagerer på forhånd, og som dermed

Side 59 / 179

kan sikre, at passageren får den fornødne information fra den professionelle ledsager og også ledsages helt ud til det relevante fly samt kan afhentes fra flyet efter landing.

5.7 Betalingsautomater og -terminalerBlinde og svagsynede mennesker kan have problemer med at lokalisere en betalingsautomat- eller terminal og vil i den forbindelse have glæde af opmærksomhedsfeltet placeret foran og i forbindelse med en ledelinje. For så vidt angår placeringen er det en stor hjælp for svagsynede (og for de fleste andre mennesker), at skærmen på automaten ikke er i direkte sollys. Sollyset reflekteres i skærmen og gør denne ulæselig.

Det største problem kan dog være at betjene automaten, idet megen af interaktionen forudsætter, at oplysninger og valg kan ske via skærmen. En række pengeinstitutter har fået udviklet talende ATMs, således at en synshandicappet kunde, som medbringer egen hovedtelefon, kan koble denne til et stik i terminalen, som blanker skærmen og giver relevant dialog til kunden via hovedtelefonen. Der sker fortsat en udvikling, som vil åbne for flere valgmuligheder.

Der opstilles en række pakkeautomater i tråd med, at posthuse lukker. Hensigten er, at kunden kan modtage en slip med stregkode og ved at benytte postautomatens skærm med touch-screen-faciliteter og en scannerskærm kan hente sin pakke eller afsende en pakke. En række afprøvninger har vist, at der ikke i dag er udviklet løsninger, der muliggør, at en person med et synshandicap kan betjene disse automater, blandt andet fordi valg og indtastninger ske via felter på skærmen, som ikke er følbare og i øvrigt er dynamiske.

I forbindelse med indførelse af det elektroniske rejsekort, som for blandt andet personer med et synshandicap er lanceret via Rejsekort, type Handicap i 2014, består der en række udfordringer, fordi de opstillede tank-op-automater betjenes via trykfølsomme touch-skærme, som ikke kan betjenes af personer med alvorligt reduceret syn. Her kan indgåede tank-op-aftaler, som supplerer personens rejsekort-konto op, når man har trukket penge ned til et vist minimum, løse problemet rent praktisk, men altså ikke via de tekniske løsninger, som kan anvendes af seende passagerer.

Ligeledes består der betydelige problemer med at finde tjek-in- og tjek-ud-standerne, da der ikke er nogen standardplacering af disse, og da der kun få steder er sket markering af disse via opmærksomhedsfelter og ledelinjer. Hertil kommer, at de særlige tjek-in-ekstra-standere opereres med taster, som en synshandicappet passager ikke selv, men dennes ledsager må operere. Endelig kan en synshandicappet passager ikke ved tjek-ud konstatere spontant, hvad en given rejse har kostet.

Det elektroniske rejsekort og dets anvendelighed samt mulige løsninger monitoreres løbende i forhandling med udbydere og myndigheder.

Side 60 / 179

5.8 E-bøger og DAISYBlinde og svagsynede i Danmark har adgang til fem procent af den litteratur, som seende har adgang til at låne eller købe.

En række forlag samt NOTA (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) udgiver skøn- og faglitteratur i punktskrift, i elektronisk form og som E-bøger samt indlæst med human tale.

Bøgerne kan købes fra forlagene via boghandlere, lånes på folkebiblioteket og for de personer, som på baggrund af deres handicap har låneret hos NOTA tillige fremsendes.

E-bøger udgives af forlagene i en række formater, som kan læses på computer, på iPad og på smartphones samt særligt dertil udviklede læseapparater. De filformater, som tilbydes, sikrer en navigation i bøgerne, og anvendes af særligt udviklede notat- og læseapparater, hvis output enten er syntetisk tale eller punktskrift. Via et display kan der tillige søges i bogens tekst.

Bogforlagene samt NOTA lader endvidere en række bøger indlæse med human tale, dvs. ved at indlæsere optages på computer og herefter overføres til et medie, som kan tilgå læseren. Dette kan enten ske ved, at lydbogen fremsendes til låneren/læseren på CD, ved at bogen kan downloades på lånerens/læserens computer eller ved direkte streaming fra bibliotekets fil.

NOTA’s bøger i lyd er formateret med udgangspunkt i MP3-formatet, der yderligere er opmærket og forsynet med faciliteter, der overholder den såkaldte DAISY-standard, som er global og udvikles og vedligeholdes af et særligt konsortium. Via DAISY-formatet kan låneren/læseren navigere frit rundt i bogen, såfremt pågældende har den særligt udviklede DAISY-afspiller. Desuden kan der sættes bogmærker, søges efter samme, navigeres på forskelligt niveau (hovedafsnit, kapitel, afsnit, fodnoter), og desuden kan afspillehastigheden justeres, uden at forståelsen forvrænges eller ødelægges.

Der foregår en omfattende udvikling i disse år af formater, som skal kunne sikre en mere omfattende udveksling af bøger både inden for e-bog og DAISY-formater via e-pub-protokoller.

6 Lys – om elektrisk lys og synsnedsættelseI langt de fleste tilfælde af synsnedsættelse fungerer selve nethinden enten helt eller delvist, da rigtig mange synsproblemer relaterer sig til øjets optiske dele og form.

Hvis nethinden ikke virker, kan mennesket normalt intet se.

De følgende anbefalinger og krav er udformet med henblik på, at elektrisk lys skal hjælpe det svækkede øjet bedst muligt.

Side 61 / 179

6.1.1 Belysningens betydning for synsfunktionenAlt synsarbejde foregår med større eller mindre lethed, sikkerhed og hastighed, afhængig af den præcision, hvormed de ting, man ser på, og deres detaljer bliver opfattet af øjet og viderebearbejdet af hjernen.

For personer med et synshandicap er det overordentligt vigtigt, at de ting, vi omgiver os med, står skarpt og tydeligt, og ikke i en tåget dis.

6.1.2 Adaptation og luminansAdaptationen er øjets tilpasning til omgivelsernes lyse eller mørke flader (luminanser). Den foregår automatisk uden, at vi registrerer det.

Man kan ikke mærke, lugte, høre eller fornemme at nethindens følsomhed skifter fra solskin (110.000 lux), gråvejr (10-40.000 lux) over kontorlys (200-500 lux), hjemmets lys (50-2000 lux) til aftenlys på en villavej (5-35 lux).

Efter 5-7 minutter har nethinden justeret sin følsomhed til disse store spring, så hjernen får de rigtige oplysninger om omgivelsernes form og placering. Så rigtige som øjets optik og form i øvrigt tillader det.

Hvis pupillen ellers fungerer, skifter denne størrelse inden for få sekunder for at undgå farlige fejl i de 5-7 minutter, hvor nethinden får den rette følsomhed.

Den store og langsigtede indstilling står nethinden for.

Den hurtige omstilling, der forhindrer fatale fejl ved at gå fra lyst til mørkt eller omvendt, står pupillen for.

Er belysningen i et rum helt jævn med få kontraster og luminansspring, bliver rummet ”monotont”, ting bliver utydelige, og det bliver urimeligt svært at se afstande og former.

Har lysfordelingen store og mellemstore forskelle fra lyst til mørkt, hjælpes nethinden i at udføre sit arbejde med at sende vigtige informationer til hjernen. (Hubert og Weizel 1988).

Nethindens grundfunktion er at skelne forskelle i lys og luminansniveauer, både ved 110.000 lux (solskin) og 2-500 lux (kontorer) ja helt ned til 1-50 lux.

Det normale øje kan nemt se forskelle ned til måneskin, som ligger i 0,01 lux.

Nethinden fungerer ved hjælp af lysforskelle, ikke ved hjælp af det generelle lysstyrkeniveau, (antal lux), dette er overmåde vigtigt at huske, når man skal lave godt lys til svagsynede mennesker. Dette gælder i øvrigt også for normaltseende.

Dansk Blindesamfund anbefaler: En jævnt forløbende overgang mellem lyse og mørke flader vil altid være at

foretrække. Luminansspring på op til 1:15-25 ved bløde overgange og 1:3 ved meget skarpe og abrupte overgange kan anbefales.

Side 62 / 179

Det man ser på, skal være lysest og bagrunden mørkere.

F.eks.: ved et arbejdsbord i hjemmet eller på arbejdet er det optimalt for alle, men specielt for mennesker med nedsat syn, at:

Hvis skrivefeltets luminans (lysintensitet og overfladefarve) sættes til 100 %, skal resten af bordet være 30-40 % heraf, og gulvet helt nede på 1 %, væggen må gerne være 15-25 % af skrivefeltets luminans. På den måde stimuleres øjet til at se så meget som muligt.

Luminansspring bør være mellem 1:3 og 1:25, med mest lys på genstanden.

Lux kan ikke opfattes af øjet og kan måles med et luxmeter: f.eks. B Hagner typ EC-1Luminans er det, øjet opfatter, og kan måles med et luminansmeter: f.eks. B.Hagner typ EC1-L

6.1.3 Formtegning skygger og glansFormen på enhver rumlig genstand opfattes via skygger og overfladeglans.

Hvis der ikke er en skygge på f.eks. en bordtennisbold, er det ganske svært eller umuligt at se den. Hvis den så ovenikøbet er mat, er det endnu sværere.

Hvis baggrunden for bordtennisbolden er hvid, får spilleren den i hovedet uden at have en chance for at se den.

Grundlaget for enhver formtegning er en kombination af luminans, overflade og geometri.

Den letteste måde at gøre genstande synlige på, er ved at have velplanlagte luminansspring.

Hvis det skal udføres mere raffineret, eller dedikeret til specielle øjenproblemer, kan man med fordel afveje både rumvinkler, lyskildestørrelser og luminans. Dette kræver en omfattende viden og et godt overblik.

Generelt kan det dog siges, at ca. 4 gange så høj lysintensitet på genstanden, der kommer direkte fra lysgiveren, i forhold til det indirekte lys (det lys, der har været en ”tur” via væg eller loft), giver normalt en meget fin formtegning, til glæde for det svækkede øje, men også for det raske.

Indirekte lys er således godt til at lysne et rum, men kan ikke stå alene, der skal også direkte lys på genstandene og rummets møbler.

Men alting kan overdrives, og det er klart, at kraftige og sorte skygger er uønskede og også farlige for svagsynede mennesker, idet disse kan forveksles med huller i gulvet eller forhindringer.

Dansk Blindesamfund anbefaler:

Side 63 / 179

At kraftige sorte skygger undgås ved: 1. Altid at have mindst 2 lyskilder/ lamper i alle rum. 2. At have så lyse vægge, at den indirekte faktor er min 20-25 %, se ovenfor (afsnit 6.1.2. Adaption og luminans).

At skygger ikke må være for kraftige og hårdkantede, med en mørk kerne, hvorimod skygger, der har med bløde konturer og en let kerne, er meget positive og vigtig ingrediens i et godt lysanlæg. Uden skygger, ingen form og ingen afstandsbedømmelse.

Gode bløde skygger, samt både direkte og indirekte lys.

6.1.4 BlændingAlle former for blænding skal begrænses, ja faktisk helt undgås.

Blænding er lys, der kommer ind i øjet i forkerte vinkler med for stor styrke, dette giver en ødelæggende virkning på øjets naturlige adaptation (tilvænning til lyset). Så lyse ting vil fremstå mørke, så både seende og personer med et synshandicap har svært ved eller kan ikke se genstanden lige foran sig.

Blænding er derfor et meget stort emne, når der tales om godt elektrisk lys til mennesker med synsproblemer, men faktisk også for normaltseende.

”Mennesket har vænnet sig til dårligt lys” Mennesker er desværre blevet vant til at opholde sig i lys, der er dårligt, og som blænder. Nogle gange reagerer mennesker endda omvendt, således at, når personer mærker, at de bliver blændet, tænker de, at der er fint lys her. Sikkert fordi de mærker, at der overhovedet er lys i rummet, og fordi de har prøvet denne situation mange gange før.

At mennesker faktisk ikke kan se det, de har brug for at kunne se, kommer så i anden række eller bliver tilskrevet det synshandicap, man evt. har.

Godt og blændfrit lys hjælper i meget høj grad personer med et synshandicap med at se eller skelne omgivelserne, da de undgår mange forkerte refleksioner og brydninger inde i det handicappede øje.

Disse indirekte blændinger i selve øjet gør det unødigt svært for nethinden at sende brugbare informationer til synscenteret i hjernen.

Der findes tre former for blænding, der alle skal begrænses mest muligt.

1. Synsnedsættende blændingHvis lyskilden sender lys ind i øjet meget tæt på synsretningen, altså direkte forfra, nedsættes synsmulighederne markant. Det føles, som personen får langt lys ind i ansigtet fra en modkørende bilist.

Den slørende spredning i øjet nedsætter adaptationen og dermed øjets kontrastfølsomhed.

Side 64 / 179

Dette påstås ofte ikke at ske i moderne lysanlæg, men lige der ser det ikke for godt ud. Der bliver mere og mere synsnedsættende blænding (direkte blænding) i verden omkring os, til skade for den helt afgørende kontrastfølsomhed for os alle. De fleste storrumskontorer, men også møderum bliver udstyret med tre rækker lysstofrør, hvor afskærmningen mod øjet er reduceret for at opnå et højere lux-niveau i lokalet, således at elforbruget bliver nedsat marginalt.

2. UbehagsblændingGiver en fornemmelse af ubehag og irritation.

Ubehagsblænding opstår ved, at der i rummet er én eller flere lysgivere med høj luminans i forhold til en mørkere baggrund.

Ubehagsblænding kan opstå i alle de 180 grader, som øjet kan se.

Ubehagsblænding kan kvantificeres via UGR-beregningsmetoden. Derfor er det oplagt at stille krav om et lavt UGR-tal ved lysanlæg til svagsynede. Kravet til normaltseende er UGR 20. og netop her vil en bedre talværdi rent faktisk forbedre situationen for svagsynede.

I Dansk Standard 700 er det normale krav til et fornuftigt UGR- tal for normaltseende på 20. UGR tallet bør kun være 15. Til orientering vil indirekte lys kunne komme helt ned på UGR 10, men ofte har mennesker brug for direkte lys, der er godt afskærmet, og det kan erfaringsmæssigt ligge fra UGR 3-4 og op til UGR 15.

F.eks. vil en kuglerund hvid glaspendel med en kraftig lyskilde blænde alle i et rum. Hvis den ovenikøbet hænger foran en mørk væg, vil UGR-tallet være langt over 23, og den vil nedsætte synsmuligheden markant for både svagsynede og normaltseende.

Lys skal sendes ned på de genstande og rumdele, der ønskes belyst og slet ikke i retning mod øjet.

Dansk Blindesamfund anbefaler: Blændingstal skal være på max UGR 15

3. Indirekte blændingIndirekte blænding opstår, når lysgiveren sender lyset ned på bogen, bladet, eller maleriet i en retning, så det reflekterede lys rammer øjet.

Indirekte blænding undgås ved en nøje lysprojektering, der først definerer, hvor mennesker opholder sig og arbejder. Dernæst placeres armaturerne, så de ikke blænder, idet lysindfaldsvinklen = lysudfaldsvinklen.

Når en person ser ned på en flade, der reflekterer en masse lys, opstår der ubehagsblænding med de følger, der er beskrevet her:

Kontrol, om der er indirekte blænding på en arbejdsflade foretages simpelt med et lommespejl.

Side 65 / 179

1. Placer spejlet præcis på den flade, der skal læses fra.

2. Placer dine øjne, hvor personen normalt sidder.

3. Ses et lysarmatur i spejlet skal det slukkes, da det giver en slørende kontrast i synsfeltet.

4. Herefter ses teksten bedre.

5. Prøv det.

Dansk Blindesamfund anbefaler: Ingen indirekte blænding

6.1.5 Belysningsstyrke (lysstyrken)Belysningsstyrken er den mængde lux, der sendes ned mod arbejdsfladen.

Øjet kan ikke opfatte lux, men kun det reflekterede lys fra en overflade eller genstand. Vi ser altså det reflekterede lys, ikke det direkte, der er usynligt, indtil det rammer en flade, en genstand eller støv i luften etc.

Reflekteret lys måles ikke i lux, men i cd pr. m2 (candela pr kvadratmeter).

Dette er en lidt indviklet enhed, så vi vil bruge lux på hvidt papir, svarende til, at f.eks. 200 lux på hvidt papir give 180-200 lysenheder op i øjnene.

Nethinden fungerer allerede ved 0,01 lux på hvidt papir (=måneskin) og bliver bedre og bedre jo mere lys, der er.

Ved ca. 200 lux på hvidt papir kan man se alle 132 gråtoner, alle farver og farvenuancer og tindrende skarpt.

Synsfunktionen er på sit optimale niveau, og herefter bliver ingen synsfunktioner bedre, hele vejen op til 110.000 reflekterede lux = solskin.

(Ja faktisk bliver den lidt dårligere fra 10.000 lux på hvidt papir og opad).

Ved reflekterede lux forstås et antal lux sendt ned på en 100 % hvid flade, og derfra mod øjet.

Hvis lysniveauet hæves herover, regulerer nethinden omgående sin følsomhed ned, så mere lys giver ikke bedre synsmuligheder.

Det er IKKE rigtigt, at mere lys end ca. 200-500 lux på hvidt papir giver bedre syn, selv om mange tror det.

Dansk Blindesamfund anbefaler: De almindelige lux niveauer fra DS 700 bør suppleres med 5-25 gange højere

niveau på selve genstanden. Eksempel: Ved 200 lux i rummet= 1000-5000 lux på genstanden alene.

Side 66 / 179

6.1.6 Hvordan fastsættes kravene til lysstyrken?Belysningsstyrken målt i lux er meget nem at forstå, at måle, og kan derfor nemt diskuteres, også hvis man ikke ved noget om belysning og synsfunktion i øvrigt.

Derfor er den primære faktor, man forholder sig til i byggeriet, men også politisk, desværre lysstyrken alene.

Belysningsstyrken for en given opgave er politisk og økonomisk bestemt fra land til land. Der er, underligt nok, næsten aldrig involveret synsfysiologiske eller lægevidenskabelige faktorer.

I Sverige kræver man f.eks. 350 lux på opgaver, vi i Danmark kræver 200 lux til, medens man i USA kræver 1000 lux til det samme, uden at man derfor kan gå ud fra, at amerikanske øjne er anderledes konstrueret de end svenske og danske (!).

Højere lysniveauer hjælper på ingen måde på synsmulighederne, de bruger blot mere elektrisk strøm.

Dansk Blindesamfund anbefaler: Bedre synsforhold fås primært ved at have kontrastrigt, blændfrit og

fuldspekteret lys.

6.1.7 Lysstyrken på synsobjektet og i rummetDet er normalt ikke ønskeligt, at den af standarder, traditioner, etc. bestemte lysstyrke på synsobjektet, er til stede i hele lokalet.

Synsvilkårene er altid bedst, når omgivelserne er mindre lyse end selve objektet.

F.eks.:

Hvis der på bogen eller teksten man læser i, er 500 lux

skal resten af bordet kun have 200 lux

og omgivelserne i øvrigt have 100 lux

eller

Hvis der på bogen/ teksten man læser i, er 1000 lux

skal resten af bordet kun have 300 lux

og omgivelserne i øvrigt have 100 lux

altså forholdet i luminansspring på 5:2:1

eller 10:3:1

Luminansspring er gode helt op til 25:2:1

Side 67 / 179

Ved de fleste synshandicaps vil netop høje luminansspring og gerne noget over de ovennævnte forhold ofte forbedre synsmulighederne betydeligt , jfr. DS 700, ja endda op til 25:1 – 40:1.

Dansk Blindesamfund anbefaler: At blænding helt undgås.

Et luminansspring i synsfeltet på mellem 5:2:1 og 25:2:1

6.1.8 Lysets farveegenskaber - LysfarvenLysfarven er (når der ikke er tale om decideret kulørt lys) det samlede indtryk af lysets farve fra varm, over neutralt, til kold.

Lysfarven måles i Kelvin grader (K).

F.eks.

Varm hyggelig belysning er 2.700 Kelvin

lidt friskere belysning er 3.000 Kelvin

decideret kold er belysning på 4.000 Kelvin

ubehagelig kold belysning er 5.000 Kelvin

Kelvingraden siger intet om lysets farvegengivende egenskaber, idet hvidt lys kan laves af alt fra tre farver til de 1.200 farver, der er i fuldspekterlys.

Dansk Blindesamfund anbefaler: ved ophold etc. 2.700K-3.000 K.

ved arbejde ikke over 4.000 K.

6.1.9 Farvegengivelse og synsskarphedFarvegengivelsen af ting, vi ser på, er helt afhængig af, hvor mange farver og farvenuancer, der er inde i det hvide lys, vi bruger.

Hvis der f.eks. ikke er røde farver i lyset, vil rødt stof og organiske ting fremstå brune og mørke. Mørkerøde roser bliver faktisk næsten sorte. Dette gælder for alle de ca. 1.200 farver, vi kan se.

Øjet er bygget, så vi kun kan se fra 360-760 nm (Nanometer), men her er så alle farver repræsenteret fra den dybeste mørkerøde over gul og grønt til dybblå og violet, ligesom i en almindelig regnbue.

Hvis man gør spekteret op i farvenuancer, findes der mellem 3 og 5 millioner nuancer.

Kravet til lys, der skal gengive så mange farver og nuancer, er selvfølgelig, at det skal være fuldspektret.

Side 68 / 179

Ved fuldspektret lys forstås, at alle farvenuancer er repræsenteret i nogenlunde lige store mængder. At der ikke er huller eller spidse peaks i den spektrale effektfordelingskurve (spekteret).

Alle former for dagslys har fuldspektret lys, men også i ild, glødelamper, halogenglødelamper og enkelte dioder (dem med Ra over 96) har alle farver repræsenteret på en for synet god måde.

Modsætningen hertil er eksplosionslys, som lysstofrør, kompaktrør, energisparerør og miljøpærer, der primært sender lys ud i ni enkeltfarver, altså i decideret linjespekter med mange ”peaks” og huller i spektret til skade for nethindens funktion.

Lysets spektralfordeling har ikke kun betydning for farvegengivelsen, men har også stor indflydelse på vores mulighed for at se skarpt (kontrastskelneevnen i nethinden).

Nyere forskning har vist, at diskontinuerte spektre, altså spektre med mange ”bjergtinder” og dybe ”dale”, signifikant nedsætter nethindens mulighed for at se og læse sort eller hvid tekst, i forhold til hvad fuldspektret lys giver af synsmuligheder.

Da både farvegengivelsen, men især muligheden for at se kontraster er helt afgørende for det svækkede øje, vil det være oplagt at kræve en fremragende farvegengivelse i lyset (over Ra 96) for rum og situationer for svagsynede.

Dette krav vil normaltseende i høj grad også nyde godt af, idet koncentrationsmuligheden viser sig næsten at blive fordoblet ved fuldspekterlys.

Dansk Blindesamfund anbefaler: Farvegengivelse skal være over Ra 96

6.1.10 Generel påvirkning fra lys til menneskeFlimmer, etc.Nogle lyskilder er konstrueret således, at de tænder og slukker i takt med den elektriske strøm. Da denne pulserer 100 gange i sekundet (50 hertz), vil disse lyskilder tænde og slukke for lyset i rummet 100 gange hvert sekund.

Umiddelbart kan det ikke ses, hvis man ikke bevæger f.eks. en blank pencil i dette lys, men hjernen opfatter det tydeligt, og alle mennesker oplever efter ophold i lidt tid i sådan en type lys et tydelig ubehag.

Lyskilder, der kan flimre, er:

Lysrør, energisparerør, miljøpærer og rigtig mange af de nye dioder.

Lys kan også på andre måder påvirke kroppen, men det er enten en meget lille gruppe mennesker, der påvirkes (el-allergikere) eller også er det en marginal påvirkning, som ikke bliver behandlet her.

Dansk Blindesamfund anbefaler:

Side 69 / 179

Flimrende lyskilder undgås i alle rum, og specielt hvor folk i forvejen har svært ved at se. Flimmer kan nemt undgås med den rigtige driver altså forkobling.

Der må ikke være flimmer eller pulsation i lyset.

7 Principper for tilgængelighed i naturen og det bebyggede miljø

Dette afsnit beskriver principper for tilgængelighed i det byggede miljø og er opstillet i den ’kronologiske’ eller ’oplevelsesmæssige’ rækkefølge, vi bevæger os i ude fra naturen, frem til det bebyggede miljø, og helt ind i hjertet af bygningen.

Undervejs introduceres de særlige tilgængelighedsudfordringer, der udspiller sig for blinde og stærkt svagsynede og de tilgængelighedskrav, Dansk Blindesamfund anbefaler.

7.1 Udearealer Tilgængeligt indrettede udearealer er af stor betydning for blinde og svagsynedes tryghed, sikkerhed og færden på egen hånd. Personer med et synshandicap har behov for at kunne orientere sig og komme sikkert omkring på deres rejse fra deres udgangspunkt som hjemmet og frem til deres mål som arbejdspladsen, indkøbsmuligheder eller offentlig transport. Da behovet gælder med eller uden assistance og på lige fod med andre, er det af stor betydning, at udearealer planlægges og udføres tilgængeligt på et sikkert og fagligt korrekt grundlag gennem universelt design af produkter og de anlagte omgivelser.

De følgende afsnit beskriver, hvad man skal være særligt opmærksom på, når udearealer projekteres og kvalitetssikres for at skabe tilgængelighed for personer med et synshandicap. Det overordnede mål er at skabe sikkerhed og tryghed og hindre, at der etableres unødige barrierer på den blinde eller stærkt svagsynedes vej.

Yderligere oplysninger om tilgængelighed på udearealer findes i publikationerne ’Færdselsarealer for alle’ og ’Udearealer for alle, DS 105’.

7.1.1 Strand Adgang til stranden kan være en udfordring for personer med et synshandicap. Der er sjældent etableret tilgængelige stier fra parkeringsarealerne og frem til vandkanten.

Det er en fordel for blinde og svagsynede og for andre, hvis der etableres en adgangsvej med fast belægning og en naturlig ledelinje, som kan mærkes med den hvide stok.

Når klitter og sandstranden skal forceres, kan man anlægge en fast eller flytbar gangbro eller udrulle køretæpper af træ, kunstbelægning eller gitterriste. Der bør derudover etableres mindst en gribeegnet håndliste, som blinde og svagsynede kan følge og støtte sig til.

Side 70 / 179

Strækninger med hældning bør have planker på tværs at gangretningen, da det mindsker risikoen for skridning i vådt og glat vejr. Kun skridhæmmende materiale bør anvendes.

Anlægges en badebro med trappenedgang til vandet, bør der etableres gelænder på mindst en side af broen og på begge sider af trappen.

Se mere om tilgængelighed ved strand i DS 105 Udearealer for alle.

Fototekst: Tilgængelig belægning mod strand. En træbro er etableret oven på sandet. Kanterne på broen kan følges og mærkes med den hvide stok. Plankerne er placeret på tværs af gangretningen, hvilket øger skridsikkerheden, når det bliver glat.

Anvisning Der bør etableres en tilgængelig adgangsvej med fast belægning og en naturlig

ledelinje fra parkeringsplads til strandkant. Der bør etableres mindst en gribeegnet håndliste langs den tilgængelige vej. Kun skridhæmmende materiale bør anvendes. Der bør etableres gelænder på broer på mindst den ene side. Der bør etableres gelænder på begge sider af trapper.

7.1.2 Natur- og parkstier Det er en stor udfordring for personer med et synshandicap at færdes i naturen og i parker på egen hånd, der ikke som i bymiljøer har definerede rum og færdselsarealer,

Side 71 / 179

der kan understøtte blinde eller svagsynedes færden. Planlægning og udførelse af natur- og parkområder forudsætter derfor en særlig opmærksomhed for at sikre god tilgængelighed.

Personer med et synshandicap kan færdes trygt og sikkert og på lige fod med andre, når der er tilrettelagt og i særdeleshed er oplyst om tilgængelige stisystemer og adgangsveje frem mod eksempelvis bygninger, seværdigheder, hvilepladser, toiletter og kiosk. Det forudsætter en god planlægning og en tilgængelighed adgang til information om forholdene.

Et tilgængeligt stisystem for blinde og svagsynede forudsætter en jævn og fast belægning der er fri for inventar, og planlagt og etableret med en integreret naturlig og brugbar ledelinjer. Stisystemer og adgangsveje bør planlægges med et orienteringsvenligt, logisk og enkelt forløb der så vidt muligt anlægges i rette vinkler, der letter orienteringen for personen med synshandicap. Det er især vigtigt at stikrydsninger udformes i rette vinkler, så blinde og svagsynede bliver opmærksomme på, at der er valgmuligheder i forløbet. Langs stiforløbet kan der gøres opmærksomhed på bænke, informationstavler indgange mm. ved hjælp af anlagte opmærksomhedsfelter.

Fototekst: Blind person går langs tilgængelig sti, hvor græskanten fungerer som naturlig ledelinje.

Anvisning Information om tilgængeligheden kan etableres på f.eks. forvaltningens

hjemmeside og/eller ved indgang til parken/naturområdet som god skiltning og gerne som reliefkort. Se afsnit 5.3 Skilte og orienteringstavler og afsnit 5.4 Tilgængelig udformning af taktile orienteringskort (reliefkort) og afsnit 5.5 Digital information og kommunikation.

Der etableres en jævn og fast belægning, der er fri for inventar.

Der etableres naturlige og brugbare ledelinjer.

Side 72 / 179

Stisystemer og adgangsveje anlægges så vidt muligt i rette vinkler.

Der gøres opmærksom på bænke, informationstavler indgange mm. ved hjælp af anlagte opmærksomhedsfelter.

For at lette orienteringen for blinde og svagsynede og for andre, bør der skelnes mellem primære tilgængelige stier, der fører frem til hovedattraktioner, forskellige funktioner og øvrige eller sekundære stier.

For at tydeliggøre stisystemerne er det vigtigt at afgrænse dem fra øvrige arealer som skovbund, græsarealer, grusbelægninger, parkeringsarealer og cykelstier.

Stisystemer afgrænses ved en tydelig kantsten, følbar og tydelig belægningsskift, rækværk, stihegn eller lignende. Såkaldte "parkstakitter" i en højde på ca. 0,20 m må ikke anvendes til dette formål, da de er svære af registrere, og man kan snuble over dem. Etableres stihegn, bør det etableres med lukket bund eller med en liste eller et stokkeværn i højden 0,20 m, så det kan registreres og følges med den hvide stok.

Belægningskanter skal være mindst 5 -8 cm i højden, så de kan registreres med den hvide stok, eller førerhunden kan følge den.

Græskanter skal være tydeligt markerede, helst skarpkantede, og være placeret op mod en jævn fast belagt sti eller flisebelægning, så de kan registreres med den hvide stok.

Etableres der gangbroer eller trædebelægning hen over vådområder, er det vigtigt, at der er håndlister og stokkeværn som naturlig ledelinje for blinde og svagsynede.

Håndlister med stokkeværn i 0,20 m’s højde etableres ved gangbroer eller trædebelægning.

Stier renholdes for sne og is, blade kogler og kviste.

For at sikre god tilgængelighed bør der gennemføres regelmæssigt tilsyn og vedligeholdelse af stierne.

7.1.2.1 Beplantning Beplantninger kan gøre gangbaner som stier, åbne pladser og parker mere attraktive. Mange træer, buske og planter tjener samtidig et godt formål for personer med et synshandicap, idet de kan anvendes til at orientere sig efter via deres duft, farve, form og eventuelle lyd, når vinden rusker i vegetationen. Men beplantningen skal placeres og vedligeholdes, så grene ikke hænger ud over fortove eller gangstier, så den gående kan få grene i øjnene. Nedfaldne blade, kogler, nødder etc. kan give problemer for gående, hvis de ligger på en gangbane, da de kan gøre overfladen glat

Side 73 / 179

og farlig at gå på. Træer og buske skal derfor vælges ud fra det kriterium, at de ikke kræver for meget vedligeholdelse.

Tegningstekst: Person går under et træ. Afstand på 2,2 m til underside af trækronen er markeret.

Anvisning Træer, buske og planter placeres, så de hjælper blinde og svagsynede med

orientering

Frihøjde under grene fra trækroner skal være mindst 2,2 m over gangbanen

Gangbaner friholdes for blade, kogler, nødder mm.

7.1.2.2 Tydelige belægningsforskelle Valg af belægningstyper, herunder korrekt sammensætning, udlægning og vedligeholdelse er væsentlig for tilgængeligheden. Bevidst valg af farver, kontraster, overfladestruktur og taktil følbarhed, sågar akustiske refleksioner kan hjælpe blinde og svagsynede med at orientere sig og føle sig trygge. Jo flere af disse parametre, der er korrekt indarbejdet i belægningen, jo bedre er tilgængelighed for denne brugergruppe.

Farvekontrast og skift i belægningsoverfladen som naturlige og anlagte ledelinjer kan anvendes til at vise vej, lede i en bestemt retning eller angive et retningsskift.

Anlagte opmærksomhedsfelter med farvekontrast til den øvrige belægning bør anvendes ved markering af indgange, ved retningsskift, trapper og trin, orienteringspunkter som skilte, reliefkort og ud for elevatorer og lifte. Det anlagte opmærksomhedsfelt lever op til Dansk Blindesamfunds ønske om tydelig følbarhed.

Anvisning Taktil overflade med farvekontrast anlægges som hjælp til orienteringen.

Side 74 / 179

Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes ved markering af indgange, ved retningsskift, trapper og trinforkanter, orienteringspunkter som skilte, reliefkort og ud for elevatorer og lifte.

Chaussésten, brosten eller anden taktil belægning bør ikke anvendes som opmærksomhedsfelt, da de erfaringsmæssigt ikke er følbare nok. Se mere om anlagte opmærksomhedsfelter i afsnit 7.1.18.6.

7.1.3 Legepladser Når man indretter legepladser, bør de indrettes, så de er tilgængelige for alle. Der er særlige forhold, man skal tage hensyn til, når brugerne er børn med synshandicap eller ledsagende voksne.

Anvisning Der bør etableres tydelige og tilgængelige stisystemer, så blinde og

svagsynede kan skelne mellem hovedforløb, sidestier og opholds- eller legearealer. Jf. afsnit 7.1.2 Natur- og parkstier.

Der kan opsætte tov som ledelinje/håndliste, der kan følges af blinde og svagsynede rundt på legepladsen.

Legeredskaber bør konstrueres, så de stimulerer synssansen (farvekontraster, farvekombinationer, lys og skygge), høresansen (lyd fra legeredskaber, vandlegeredskaber, springvand) og følesansen (forskellige overflader, glatte, taktile, bløde, hårde).

Det skal sikres, at legeredskaber, der kan udgøre en fare for kollision som gynger og vipper, er afskærmet.

7.1.4 Gangbaner og fodgængerområderPersoner med et synshandicap kan færdes trygt og sikkert på lige fod med andre på gangbaner, fortove og andre fodgængerområder, når de er planlagt og indrettet tilgængeligt.

Tilgængelige gangbaner og fodgængerområder forudsætter jævne, faste, plane og skridsikre belægninger, der er etableret med en integreret naturlig eller anlagt ledelinje som et orienteringsvenligt, logisk og enkelt forløb, der letter orienteringen og hjælper blinde og svagsynede på vej. Se afsnit 3.3.4 om ledelinjer.

Brosten eller brostenslignende belægninger undgås generelt i gangbaner, da de er ujævne med risiko for, at den hvide stok sætter sig fast. Hvor de anvendes som generel belægning, anlægges gangbanen som belægningsbånd med rækker af brede fliser eller skårne bordursten, der ligger tæt sammen.

Personer med et synshandicap skal kunne bevæge sig frit på gangbaner uden fare for kollision. Ved opsætning af inventar, her tænkes på bænke, borde, lygtepæle, blomsterkasser, salgsboder, reklameskilte, cykelstativer etc. bør man have i tankerne,

Side 75 / 179

at blinde og svagsynede orienterer sig lettest, når der er frie lige gangarealer med mindst mulig fare for sammenstød. Ved systematisk og gennemtænkt opsætning af inventar vil man opnå, at blinde og svagsynede vil kunne orientere sig og undgå sammenstød. Genstande langs gangbaner og fortove skal placeres i dertil indrettede zoner. Skilteskove samt uhensigtsmæssige udstillingsstativer skal undgås.

Den hvide stok kan ikke fange genstande, der sidder i bryst- og hovedhøjde, hvorfor blinde og svagsynede risikerer at kollidere med sådanne og komme alvorligt til skade. Derfor skal mindste højde på åbentstående vinduer, butiksskilte, reklameflag, parasoller og udslåede markiser, der rækker ud i gangarealet, være 2,20 m over terræn. Vinduer, der kan åbnes i hovedhøjde over gangarealer, bør generelt ikke forekomme.

Tegningstekst: Gågademøbel med stokkeværn.Anvisning

Gangbaner etableres med en naturlig eller en anlagt ledelinje.

Gangbaner etableres med jævne, plane og skridsikre belægninger.

Brosten eller brostenslignende belægninger undgås generelt i gangbaner.

Hvor brosten eller brostenslignende belægninger anvendes som generel belægning, anlægges gangbanen som belægningsbånd med rækker af brede fliser eller bordursten. Det skal i forbindelse hermed sikres, at der etableres en naturlig eller anlagt ledelinje, jf. afsnit 7.1.18 Udendørs ledelinjesystem.

Genstande langs gangbaner og fortove skal placeres i dertil indrettede zoner.

Gadeinventar skal være godt oplyst om natten og have god kontrast til det omgivende miljø.

Udstillingsmontrer skal anbringes uden for de naturlige gangarealer, og er de designet som åbne stativer, skal de forsynes med en fast markering i 20 cm's

Side 76 / 179

højde, som kan mærkes med en stok. Se illustration: Gågademøbel med stokkeværn.

Langs gangbaner skal der gøres opmærksomt på eventuelle farer som trappenedgange til kældre ved anlagte opmærksomhedsfelter, og der kan gøres opmærksom på bænke, informationstavler, automater mm. ved hjælp af anlagte opmærksomhedsfelter.

Frihøjden over fodgængerarealer som skiltning, markiser og udhæng skal mindst være 2,5 m.

7.1.5 Adskillelse af gangbaner og fortove til andre trafikantformerDet er vigtigt for personer med et synshandicap, at gangbaner, fortove og andre fodgængerområder er tydeligt adskilt fra andre trafikområder, ellers risikerer blinde og svagsynede at bevæge sig ud på områder med kørende trafik med fare for kollision. Det er vigtigt, at denne adskillelse er så tydelig, at blinde og svagsynede ikke er i tvivl om, at der sker en ændring i trafikområdet.

Fototekst: Blind person går langs fortov, mod indgangsparti. Fortovet ’forsvinder’ og den blinde person er ved at gå ind i de parkerede cykler.

Anvisning

Adskillelsen kan være i form af: en tydelig kantstenslysning på 5-9 cm mellem fortov og cykelsti en tydelig kantstenslysning på 7-12 cm mellem fortov og kørebane en bred græsrabat, værn eller håndlister med stokkeværn på 20 cm.

Se mere om adskillelse af trafikantformer i Færdselsarealer for alle kap. 4.1.3

Side 77 / 179

7.1.6 Kombinerede cykel- og gangstierPersoner med et synshandicap har mange udfordringer med kombinerede cykel- og gangstier, det vil sige, hvor cykelsti og fortov er i samme niveau. De føler sig trængte, usikre og utrygge. Cyklisten har "overtaget" på grund af sin fart og kan let trænge den gående ind til siden. Cyklisterne høres næsten ikke, og det gør, at mødet mellem blin-de/svagsynede og cyklister kan blive farligt - faktisk for begge parter. Kombinerede cykel- og gangstier skal derfor så vidt muligt undgås og kun anvendes, hvor cykel- og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor det ikke er muligt at anvende en anden løsning, fordi pladsforholdene er begrænsede.

Kantsten mellem fortov og cykelsti er langt at foretrække og letter orienteringen for blinde og personer med nedsat syn og øger trygheden for blandt andet ældre.

Anvisning Hvis kombinerede cykel- og gangstier absolut anlægges, ønsker Dansk

Blindesamfund at der etableres en tydelig afgrænsning mellem fodgængerareal og cykelsti i form af en markant taktil belægning på mindst 30 cm, med en tydelig farve-/tonekontrast til den omgivende belægning mellem cykel- og gangdelen.

Hvis kombinerede cykel- og gangstier absolut anlægges, ønsker Dansk Blindesamfund at der etableres en afgrænsning i form af en græsrabat, rækværk/værn eller håndlister med stokkeværn.

Se mere om adskillelse af trafikformer i Færdselsarealer for alle kap. 4.4.3

7.1.7 CykelshuntCykelshunts bruges til at give cyklisterne bedre fremkommelighed, når de skal foreta-ge et højresving i signalregulerede kryds således, at de højresvingende cyklister kører uden om signalreguleringen.

Cykelshunts kan give tilgængelighedsproblemer, hvis de udføres med vigepligt for fodgængere. Især personer, som er blinde eller svagsynede, har vanskeligt ved at op-fatte vigepligtsforholdene og holde tilbage for hurtigt kørende cyklister ved cykel-shunts.

Anvisning Det anbefales at udforme cykelshunt med fodgængerfelt på tværs af cykelstien,

således at cyklisterne får vigepligt for fodgængerne i shunten.

For udformning af cykelshunts se Færdselsarealer for alle kap. 4.5.7

7.1.8 Pladser og byrumBlinde og svagsynede har svært ved at orientere sig og holde retningen over store åbne pladser og byrum, især når de er anlagt som ensartede flader. I planlægningen

Side 78 / 179

af pladser og byrum bør der derfor tages hensyn til blinde og svagsynedes behov for tydelige gangbaner og faste holdepunkter som kantsten, værn, ledelinjer eller tydelig og taktil materialevariation i underlaget. Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange retningsorienterende elementer, er det svært for blinde og svagsynede at orientere sig og færdes trygt og sikkert.

For at sikre god orienteringsmulighed bør gangbaner etableres med en naturlig eller en anlagt ledelinje. Ledelinjen hjælper blinde og svagsynede på vej og indikerer, at her er sikkert at gå. Det forudsætter dog, at der ikke er kørende trafik på gangbanen. Jf. afsnit 7.1.9 Shared space.

Gangbaner etableres med jævne, plane og skridsikre belægninger. Brosten eller brostenslignende belægninger undgås generelt i gangbaner, og hvor de anvendes som generel belægning, anlægges gangbanen som belægningsbånd bestående af: Brede fliser eller tre rækker bordursten.

Fast og løst inventar skal placeres uden for gangbaner, men gerne lige ved, så det er muligt for personer med et synshandicap at registrere og anvende dem. Et anlagt opmærksomhedsfelt hjælper blinde og svagsynede med at registrere relevant inventar. Se afsnit 7.1.18.6

Skulpturer, vandkunst eller særlige arkitektoniske elementer kan hjælpe blinde og svagsynede og andre med at orientere sig, elementerne skal dog være meget synlige, eventuelt lydgivende og anlagt bevidst i forhold til orientering i et retningsgivende forløb.

Beplantninger kan gøre åbne pladser mere attraktive. Træer og planter tjener et godt formål for personer med et synshandicap, idet de kan anvendes til at orientere sig efter via deres eventuelle duft, farve, form og eventuelle lyd, når vinden rusker i vegetationen. Men beplantningen skal placeres og vedligeholdes, så grene ikke hænger ud over gangbanen. Nedfaldne blade, kogler, nødder etc. kan give problemer for gående, når de ligger på en gangsti og derved gør stiens overflade glat og farlig at gå på.

Pladsers og byrums funktion kan skifte over tid, forskellige arrangementer kan foregå i løbet af året, og nogle pladser og byrum skifter funktion i løbet af ugen; der kan åbnes eller lukkes for kørende trafik, afvikles arrangementer og torvedag. Det er vigtigt, at disse funktionsskift planlægges, så de tilgængelige gangbaner altid friholdes, så blinde og svagsynede og andre, uanset stedets funktion, kan anvende gangbanerne, orientere sig og bevæge sig trygt og sikkert omkring.

Anvisning Der bør etableres tydelige gangbaner og faste holdepunkter som kantsten,

værn, ledelinjer eller tydelig og taktil materialevariation i underlaget.

Gangbaner bør etableres med en naturlig eller anlagt ledelinje, jf. afsnit 7.1.18 Udendørs ledelinjesystem.

Side 79 / 179

Fast og løst inventar skal placeres uden for gangbaner. Et anlagt opmærksomhedsfelt hjælper blinde og svagsynede med at registrere relevant inventar. Se afsnit 3.3.5 Opmærksomheds- og retningsgivende felter.

Beplantning, skulpturer, vandkunst eller særlige arkitektoniske elementer kan hjælpe blinde og svagsynede og andre med at orientere sig.

7.1.9 Shared spaceBlinde og svagsynede har store udfordringer med at færdes i shared space-områder, hvor der ikke er klare og definerede afgrænsninger mellem kørende og gående trafik, men derimod en sammenblanding af trafikformerne. Shared space kan betyde utryghed og direkte fare for mennesker med synshandikap og risiko for kollision med andre trafikanter, medmindre der indrettes såkaldt safe space.

Anvisning På baggrund af nationale og internationale erfaringer kan Dansk Blindesamfund

ikke anbefale etablering af shared space.

7.1.9.1 Safe space Safe space er en type defineret gangbane i shared space, hvor personer med et synshandicap kan bevæge sig uden risiko for at komme ud på det areal, hvor kørsel kan foregå. Safe space bør indrettes med taktile virkemidler som naturlige ledelinjer eller anlagte ledelinjer, så blinde og svagsynede kan orientere sig og ikke risikere at bevæge sig ud i den kørende trafik. Safe space bør også indrettes, så den kørende trafik ikke kan komme ind over gangbanen f.eks. ved etablering af pullerter eller anden adskillende inventar langs safe space.

Se mere om etablering af shared og safe space i ’Vejledning om anvendelse af shared space’, December 2013.

Side 80 / 179

Tegningstekst: Principskitser af de to hovedtyper safe space. Øverst en løsning med en anlagt ledelinje. Her er afgrænsningen til kørearealet skabt med steler eller andet inventar. Denne type anbefaler Dansk Blindesamfund. Nederst en løsning, hvor der arbejdes med en taktil forskel i begge sider af gangbanen. Denne løsning anbefaler

Side 81 / 179

Dansk Blindesamfund ikke.

Anvisning Dansk Blindesamfund anbefaler, at der etableres anlagte ledelinjer, som

mennesker, der er blinde eller stærkt svagsynede, kan orientere sig efter, og som er placeret, så denne gruppe naturligt holdes væk fra kørearealet. Den fysiske adskillelse mellem køreareal og safe space bør bestå af lodrette elementer som f.eks. pullerter eller andre inventarelementer.

7.1.10 Vejkryds og fodgængerfelterTilgængelighed for personer med et synshandicap kan være en stor udfordring de steder, hvor den kørende trafik skal krydses. Det kan være svært for blinde eller svagsynede at finde direkte over på den modsatte side af vejen og ikke ved et uheld ende ude midt i vejkrydset. En forbipasserende bils motorlarm kan skjule lyden fra en bagved kørende bil, og cyklister høres sjældent. Hvis der ingen andre fodgængere findes i nærheden, er den synshandicappede fodgænger fuldstændig overladt til sine egne sanser. For at sikre god tilgængelighed og sikkerhed for blinde og svagsynede er det derfor af stor betydning, at vejkryds og regulerede overgange planlægges og indrettes, så det er tydeligt, hvor og hvordan vejen kan krydses sikkert.

Anbefaling

Dansk Blindesamfund ønsker markering med opmærksomheds- og retningsfelter ved regulerede overgange.

Se Færdselsarealer for alle for specifik beskrivelse og anbefalinger.

7.1.10.1 RundkørslerEfter at rundkørslen som fænomen for år tilbage blev afløst af egentlige vejkryds, ses rundkørslen igen i stigende omfang taget i anvendelse i trafikplanlægningen.

For en synshandicappet fodgænger er en rundkørsel ikke en ønskelig løsning. Idéen med en rundkørsel er at erstatte trafikregulerede kryds med den mere flydende trafik. For en person med nedsat syn giver det to væsentlige udfordringer, dels at finde retning og den ønskede vej, dels at der ikke er tilgængelig hjælp som i regulerede kryds. Ved krydsning af de tilstødende afkørsler kan der opstå væsentlig fare for fodgængere med synshandicap, da det er svært at vurdere, hvornår der kommer højresvingende biler.

Anvisning Dansk Blindesamfund anbefaler, at rundkørsler erstattes af regulerede

overgange, da rundkørsler som sådan ikke egner sig for fodgængere med synshandicap, jf. ovennævnte grunde.

Side 82 / 179

Udføres rundkørsler, bør det ske i overensstemmelse med Færdselsarealer for alle, kapitel 5.3.

7.1.10.2 Regulerede og uregulerede overgangeDet er vigtigt at skelne mellem regulerede og uregulerede overgange.

I regulerede overgange, hvor der er fodgængerovergange med eller uden signalregulering, har den kørende trafik vigepligt. Her planlægges overgangen med særligt fokus på tilgængeligheden for fodgængere med synshandicap, så det er trygt at gå over. Ved de uregulerede overgange, hvor fodgængeren har vigepligt, markeres overgangen ikke for blinde og svagsynede, der gør blinde og svagsynede opmærksom på, at der er fare ved at passere vejen, og at man er på egen hånd.

I regulerede overgange forventer blinde og svagsynede at finde fodgængerfeltet i et kryds, dér hvor kantstenskurven begynder eller slutter. Når gaden skal krydses, forventes endvidere, at fodgængerfeltet går i en ret linje fra den ene side af gaden til den anden. Hvis fodgængerfeltet ikke er anlagt vinkelret, risikerer fodgængeren med synshandicap at gå direkte ud i krydset.

God tilgængelighed anviser, hvordan man finder sikkert frem til de regulerede overgange ved hjælp af naturlige og anlagte ledelinjer, opmærksomheds- og retningsfelter. Fodgængerovergange placeres korrekt i forhold til fortovskanten, og trafikregulering forsynes med en stander, der markerer retningen af overgangen og antal heller, og akustiske trafiksignaler anviser, hvornår man trygt kan gå over vejen.

Tegningstekst: Fodgængerovergang placeret ved fortovshjørne. Person med synshandicap på vej ud i krydset.

Side 83 / 179

Tegningstekst: Fodgængerovergang placeret efter fortovshjørne, så det er muligt at gå vinkelret over overgangen.

Fototekst. Blind person står ved lydfyr der giver lyd der markerer hvornår det er trygt at gå over.

Side 84 / 179

Fototekst. Standere viser retning samt antal heller på vejen over forgængerovergangen.

Anvisning I regulerede overgange med eller uden signalregulering etableres

tilgængelighed for blinde og svagsynede.

Uregulerede overgange markeres ikke. Det viser, at fodgængeren med synshandicap er på egen hånd.

Enhver ændring af vejkryds med markeret fodovergang hvor afmærkningen fjernes helt, udgør en øget risiko for synshandicappede når de skal krydse vejen. Denne udvikling kan Dansk Blindesamfund på ingen måde støtte.

Fodgængerovergange skal etableres vinkelret på begge fortovskanter.

Naturlige eller anlagte ledelinjer skal føre frem til den regulerede overgang.

Den regulerede overgang skal etableres med retnings- og opmærksomhedsfelter.

Trafikregulering skal forsynes med standere, der viser retning, antal heller, og lyd, der markerer, hvornår det er trygt at gå over.

For projektering af tilgængelige vejkryds og fodgængerfelter se Færdselsarealer for alle 3.7 Krydsningsmuligheder og Kap 4.5 Fodgængerkrydsninger.

7.1.10.3 Akustisk lydfyrAkustiske lydfyr monteret på lysstandere ved regulerede vejkryds gør det muligt for blinde og svagsynede fodgængere at vide, om trafiklyset er grønt eller rødt. Langsomt signal betyder rødt lys, og hurtigt signal betyder grønt lys. Signalet orienterer derudover om retningen på fodgængerfeltet. Se også vejreglen ”Vejsignaler" for mere detaljeret information.

Standardsignaler er en lydtone på 880 Hz. Som et forsøg er der i visse kommuner og ved visse lyskryds et ”bankesignal”, som er mindst lige så tydeligt. Bankesignalet

Side 85 / 179

synes at være mindre generende for nærboende personer i forretninger eller boliger. Der klages ofte over akustiske lydfyr til kommuners teknikere, og derfor sker der uventet og vilkårlig regulering af signalernes styrke.

Dansk Blindesamfund ønsker at finde frem til løsninger på mønstre, signaler eller andre brugbare foranstaltninger, der ikke generer omgivelserne. Der skal ved sådanne løsninger sikres maksimal sikkerhed for fodgængere med et synshandicap.

I nogle områder slukkes det akustiske lydfyr om natten, eller lydniveauet nedsættes automatisk (natsænkning). Dette er forståeligt, men uheldigt, idet tilgængelighedsfunktionen derved reduceres eller sættes ud af kraft.

Sammen med Vejdirektoratet drøftes, hvorledes man kan finde frem til sikrere og mere nabovenlige løsninger f.eks. ved fjernbetjening eller –aktivering af lydsignalerne. En aktiveringsmåde, som også overvejes, er aktivering af signalet til fuld styrke og med de relevante lydmønstre ved tryk på en aktiveringsknap. Der er indtil videre kun fundet løsninger, der kræver, at blinde og svagsynede, som skal gøre brug af signalerne, skal bære et særligt aktiveringsaggregat på sig.

Der findes ingen international (ISO) standard for akustiske lydfyr, idet fabrikat, mønstre, og teknologi varierer fra land til land.

Anvisning:

Dansk Blindesamfund ønsker et langt større antal lyskryds med akustisk lydsignaler end de mindre end 15 %, der eksisterer i dag.

Dansk Blindesamfund anbefaler, at der udvikles teknologi og apparatur, som garanterer driftsikkerhed og imødegår nabogener.

Lydsignaler bør være aktive om natten, så fodgængere kan finde det akustiske evt. via en lav, men hørbar ’pilottone’.

7.1.11 Busstoppesteder Det kan være en stor udfordring for mennesker med synshandicap at finde frem til busstoppesteder, finde indgangsdøren til bussen, læse trafikinformationerne og passere sikkert over cykelstier frem til en bushelle. Det er derfor vigtigt, at busstoppesteder er planlagt, så de er logisk placeret i forhold til fodgængertrafikken, det vil bl.a. sige ved vejkryds, og hvor stier tangerer busruterne. Det er ligeledes vigtigt, at der etableres en naturlig eller anlagt ledelinje frem til busstoppestederne, så de er til at lokalisere. Ledelinjerne skal være forbundet med en taktil belægning som anlagte retnings- og opmærksomhedsfelter, der leder frem til stoppestedet samt en eventuel læskærm, et skilt, der fortæller om bustiderne og indgangsdøren til bussen.

Der er stor fare for kollision med cyklister, når en person med et synshandicap skal krydse en cykelsti, der er placeret mellem bushellen og fortovet. Der sker desværre alt for ofte sammenstød, og den viden øger usikkerheden og utrygheden hos blinde og svagsynede, der færdes i trafikken. Det er derfor et stort ønske fra Dansk

Side 86 / 179

Blindesamfund, at der etableres tydelig markering af overgange mellem bushellen og fortovet.

Der kan ved busstoppesteder, hvor der holder flere busser, opstå problemer med at identificere/vide, hvilken bus der holder ved stoppestedet eller holder længere fremme eller tilbage. De løsninger, som kan tilgodese bl.a. behovet for blinde og svagsynede buspassagerer kan bestå af udvendig annoncering af buslinje og destination på bussen.

Fototekst. Blind person på vej over cykelsti mod bushelle. Der er ingen markering af overgangen, og en cyklist nærmer sig.

Side 87 / 179

Fototekst. Cykelsti ved busstoppested. Fotoet viser et eksempel på en markeret cykelsti, her markeret med store hvide felter for at gøre cyklisten opmærksom på, at der er en overgang.

Anvisning Busstoppesteder skal placeres logisk ved vejkryds, eller hvor stier tangerer

busruter.

Stoppestedet skal markeres efter gældende retningslinjer i Færdselsarealer for alle, med et udlagt retningsfelt afsluttet med et opmærksomhedsfelt.

Der skal etableres naturlige eller anlagte ledelinjer frem til busstoppestedet, der tangerer retningsfelter og opmærksomhedsfelter.

Der skal etableres opmærksomheds- og retningsfelter ved alle overgange mellem bus-hellen og fortovet.

Der skal etableres fodgængerovergange med tilhørende vejskilt, på tværs af cykelstier mellem bushelle og fortov.

Der bør etableres skærpende foranstaltning, der gør opmærksomhed på overgangen, som taktile og mærkbare smalle vejstriber på cykelstien.

Der bør etableres ubetinget vigepligt før fodgængerovergangen.

For nærmere beskrivelse af etablering af tilgængelige stoppesteder se Færdselsarealer for alle kap. 4.7 Busstoppesteder.

På bussen bør der etableres udvendig annoncering af buslinje og destination.

7.1.12 BusterminalerBusterminaler med flydende stoppesteder, hvor den enkelte bus ikke har fast stoppested, eller hvor flere forskellige busser holder ved samme stoppested/buslomme, er utilgængelige for blinde og svagsynede. Blinde og svagsynede kan ikke som andre læse og følge med på displays med tekster om skiftende bustider og ændringer af busholdepladser. Blinde og svagsynede har derfor behov for at kunne tilgå oplysningerne mere tilgængeligt.

Side 88 / 179

Fototekst. Digital buskøreplan, hvor man ved hjælp af ’knapper’ kan scrolle op og ned og få oplæst køretider for de enkelte busruter.

Fototekst. Pullert med taktilt perronnummer.

Side 89 / 179

Fototekst. Busterminal med flydende busstoppesteder.

Anvisning Der bør etableres ledelinjer til busterminalen fra de tilstødende arealer frem til

ventearealer, fra digitale køreplaner og frem til de enkelte perroner.

Busser til de enkelte ruter bør så vidt muligt holde på den samme plads ved en busterminal, så blinde og svagsynede ved gentagen benyttelse lettere kan finde frem til den relevante bus.

Til hjælp for blinde og svagsynede bør der centralt på busterminalen opsættes en digital køreplan, der ved tale fortæller om afgangstider og perronafgange. Den digitale køreplan kan med fordel indeholde et brugervenligt udkaldssystem, hvor blinde og svagsynede har mulighed for at udvælge en aktuel busafgang, der aktiverer et højtalerudkald, når bussen ankommer, og meddeler, hvilken perron bussen afgår fra.

Der bør etableres udendørs såvel som indendørs annoncering af busafgange, med busnumre og retning/endestation.

Der bør ved hver perron opsættes steler eller skiltning med taktil angivelse af perronnummeret samt retning mod busstoppestedet.

Køreplaner og digitale skilte skal være opsat i korrekt højde og være læsbare for mennesker med synshandicap. Se 5.3 Skilte og orienteringstavler

Der bør opsættes et taktilt kort centralt på busterminalen, der angiver placering af elementer som perroner, taktile og digitale skilte.

En sms-tjeneste med besked om bussens ankomsttid, placering ved perronerne og eventuelle forsinkelser vil være en yderligere hjælp for blinde og svagsynede.

7.1.13 StationerForuden Bygningsreglementet gælder der europæiske tilgængelighedskrav, når der er tale om togstationer og rullende materiel på det TransNationale Netværk (TEN-

Side 90 / 179

strækninger). Kravene til tilgængelighed har status af lov i EU gennem et tilhørende direktiv, og omfatter bygninger, perroner og rullende materiel.

Lovkravene findes i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet)) for stationer. Og kan downloades i sin fulde form på følgende link: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/tsi-prm-dansk-version.pdf

DSB har udarbejdet en tilgængelighedstjekliste, der gælder for DSB´s arealer. Tjeklisten findes på følgende link: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-standard

Banedanmark har indarbejdet TSI-PRM-kravene i banenormer.

DSB har en handicapservice til ekstra personlig hjælp på nogle stationer. Se link til handicapservice i DSB: http://www.dsb.dk/find-produkter-og-services/handicapservice-i-dsb/

7.1.13.1 Orientering på stationerTilgængelig adgang til offentlig transport er vigtig for en person med et synshandicap, og da denne form for befordring er en af de få, som denne kan vælge giver det mulighed for at rejse på lige fod med andre. Tilgængelige stationer er en forudsætning for, at blinde og svagsynede kan benytte toget som transportmulighed og finde frem til aktuelle funktioner på stationerne, herunder den rigtige perron og den rigtige togvogn.

Anvisning Tilgængelig og auditiv information er en stor hjælp for en person med et

synshandicap, herunder oplysninger om afgangstider, eventuelle forsinkelser eller sporændringer, der er en forudsætning for at komme med det rette tog.

Markering af og sikkert skift mellem forskellige banenet på en station er en forudsætning for, at personen med synshandicap kommer med det rigtige tog. Et ensartet ledelinjesystem, udlagt langs perronerne og på stationsområdet kan fremme dette skift for personen med synshandicap.

7.1.13.2 Ledelinjer på stationer og perronerAt bevæge sig langs sporet på en perron er til stor fare for en person med et synshandicap, og der sker desværre indimellem uheld og ulykker, fordi personen med synshandicap træder forkert, eller er for tæt på perronkanten, når toget kører forbi. Moderne tog er næsten lydløse, og hvis der ikke er udlagt ledelinjer langs og i god afstand til perronkanten, er personen med synshandicap henvist til at benytte denne som naturlig ledelinje, selv om det ikke er lovligt, det medfører stor fare for kollision med toget eller fald ud på sporet. Det er derfor af stor betydning for blinde og svagsynede, at der udlægges ledelinjesystem langs perroner, dels for at anvise vej, dels for at gøre opmærksom på funktioner som trappeløb og rejsekortautomater m.m., men også for at undgå, at farlige situationer opstår.

Side 91 / 179

Det er vigtigt, at der er konsekvens og genkendelighed i de ledelinjesystemer, der udlægges på stationsområdet. Mange forskellige systemer på samme stations- og nærområde kan skabe unødig forvirring og usikkerhed i forhold til orienteringen.

DSB og Banedanmark har udviklet et ledelinjesystem Intactila, som Dansk Blindesamfund har været med til at teste og godkende. Intactila er efterhånden udlagt på en del stationer rundt i landet, til stor gavn for blinde og svagsynedes færden. DSB og Banedanmark stiller krav om, at Intactila skal udlægges på alle nyetablerede eller renoverede perroner, tunneller, broer og forpladser. Dansk Blindesamfund anbefaler, at samme system anvendes i stationernes nærområder.

DSB og Banedanmark har udarbejdet en læggevejledning til brug for udlægning af udvendige og indvendige ledelinjer inde i stationsbygninger og ude på forpladser og perroner. Ved arbejde på stationer kan denne rekvireres ved ejendomme@dsb.dk

Fototekst. Indvendige anlagt ledelinjer med ’tomt opmærksomhedsfelt’

Fototekst. Blind person følger en indvendig ledelinje i forhallen på Horsens Station.

Side 92 / 179

Fototekst: Blind person følger en udvendig ledelinje anlagt på perron på Københavns hovedbanegård.

7.1.13.3 Trapper på stationer og perronerTrapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede også på stationer, og der sker ofte faldulykker ved trapper. Det er derfor væsentligt, at trapper er markeret korrekt.

For at sikre, at personer med synshandicap opdager trapper, skal trapper som minimum markeres tydeligt med et anlagt opmærksomhedsfelt både før og efter trappen.

Svagsynede har behov for at kunne skelne de enkelte trin, bedømme trappens længde og blive opmærksom på, hvornår et trappeløb starter og slutter. Er de enkelte trin ikke markeret, kan trappen virke som én lang stejl flade, der flyder sammen med repos og omgivelser og øger fare for fald på trappen. For at tydeliggøre de enkelte trin skal trinforkanten markeres med en farve, der står i kontrast til trinflade og stødtrin. Kontrastmarkeringen på trinforkanten bør have en bredde på 5 cm på både stødtrin og trinflade og skal kunne ses, både når man går op og ned ad trappen. Gul farve med høj luminans er et godt valg til markering af trin på udendørs trapper, da erfaringer viser, at gul kan ses igennem et let lag af sne og is og har en god kontrastvirkning sammen med udvalgte farver.

Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer, der bruger en hvid stok, ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste markeringsstokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for, at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader

Side 93 / 179

bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. (SBi anvisning).

Tegningstekst: Forskel på lysrefleksionsværdi (LVR) på min. 60

Fototekst: Blind person går op ad trappe. Trappen har dobbelte håndlister og er markeret med gule forkantsmarkeringer.

Anvisning Trapper skal markeres før og efter trappeløbet med et anlagt

opmærksomhedsfelt på minimum 90 cm i dybden og i hele trappens bredde. Farven på opmærksomhedsfeltet skal være i kontrast til trappen og den omgivende belægning.

En ledelinje kan føre hen til opmærksomhedsfeltet, der er placeret i forbindelse med trappen således, at man føres hen til den højre håndliste (gelænder), hvis der er ensrettet færdsel på trappen.

Trinforkanter skal markeres med kontrastfarve på 5 cm på trinflade og stødtrin med skridhæmmende materiale. En forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) på min. 60 anbefales.

Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så den hvide stok sikres mod at gå gennem trinfladerne, og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. (BR10 2.6.3, stk. 3).

Side 94 / 179

Der skal desuden være opsat særlig god og ikke blændende belysning, der belyser og fremhæver trappens trin. Der henvises til 6.1.7 Lysstyrken på synsobjektet og i rummet.

Se derudover DSB’s tilgængelighedsstandard på http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/trapper-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer

7.1.13.4 Håndlister ved trapper på stationerSe DSB’s tilgængelighedsstandard på http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/trapper-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer

7.1.13.5 Cykelslisker på trapper ved stationerPå trapper kan der etableres cykelslisker, blandt andet på adgangstrapper til togperroner.

Den bedste placering af en cykelsliske på en trappe er, når føringsfuren for cyklen ligger under en håndliste. På den måde støder cyklens pedaler og styr lige akkurat ikke mod fenderen. Samtidig er skinnen langt nok inde til, at man kan støtte sig til håndlisten uden at støde mod og eventuelt falde over skinnen.

Andre former for cykelslisker, der er bredt konstrueret på store adgangstrapper, så de både kan anvendes til cykler og til barnevogne, skal undgås, hvis de ikke er godt afskærmet. En del blinde og svagsynede er kommet til at gå på disse. I værste fald kan en person med et synshandicap risikere her helt at miste fodfæstet og falde ned ad trappen.

Fototekst: Cyklist trækker cykel op ad cykelsliske.

Anvisning Føringsfuren for cyklen skal ligge under en håndliste, så føringsfurens yderste

kant ligger 13 cm længere ude fra væggen end håndlistens yderste kant.

Side 95 / 179

Afstanden forudsætter, at skinnens yderkant – L-tværsnit - vinkles med den lille kant ud imod den gående, og at skinnen er skråtstillet.

Føringsfuren skal slutte ved nederste trins forkant og begynde ved øverste trins forkant.

Skinnens udformning ved trappefoden kan give anledning til, at blinde og svagsynede risikerer at støde ind i skinnen. Den nederste del af skinnen skal derfor affases fra 40 mm på selve trappeløbet til ca. 10 mm ved trappens fod.

Brede cykelslisker bør undgås.

7.1.13.6 Rulletrapper på stationerSe afsnit 7.2.7 Rulletrapper

7.1.14 Placering og markering af inventar På udearealer, på og langs fortov og stier, placeres bænke, skraldespande, skilte, automater, pølseboder, cykelstativer, venterum, tværbomme mm. Disse elementer er til glæde for alle, men kan samtidig være en forhindring for blinde og svagsynede, hvis inventaret ikke er afskærmet eller placeret og afmærket korrekt.

Det er derfor af stor vigtighed, at løst samt fast inventar anbringes uden for, men gerne langs med ganglinjer, så det er nemt at lokalise, men ikke er til gene for de gående.

Det bør fremgå af lokalplaner eller retningslinjer for butiksejere, museer, restauranter m.m., at løst inventar som butiksskilte, udstillingsstativer og lignende ikke må placeres i ganglinjerne eller foran indgangsdøre, så blinde og svagsynede kan støde ind i det.

Personer med synshandicap kan have problemer med at lokalisere fast inventar som pengeautomater, reliefkort, postkasser eller lignende og vil have glæde af, at det relevante brugsinventar er markeret med et opmærksomhedsfelt. Opmærksomhedsfeltet bør derfor placeres foran relevant inventar og i korrekt forbindelse med en naturlig eller en anlagt ledelinje.

Anvisning For at sikre, at blinde og svagsynede ikke kolliderer med det opstillede inventar,

skal løst som fast inventar placeres minimum 50 cm fra yderkanten af en anlagt eller naturlig ledelinje.

Nedhængt inventar som skilte skal etableres med en frihøjde på minimum 2,2 m for at undgå kollision.

Anlagte opmærksomhedsfelter etableres foran inventar og i korrekt forbindelse med naturlig eller anlagt ledelinje.

Løst inventar må ikke må placeres i ganglinjerne eller foran indgangsdøre.

Side 96 / 179

7.1.14.1 Spærre- og stibomEn bom kan være en grim overraskelse, hvis man som blind eller svagsynet ikke er adviseret om dens tilstedeværelse. Det er derfor en god ide med en markering i belægningen og nødvendigt, at bommen i øvrigt afmærkes. En lav tværbom kan opfattes i tide med den hvide stok.

Anvisning Spærrebomme markeres med anlagte opmærksomhedsfelter.

Spærrebomme bør udføres med en lav tværbom i 0,15-0,2 meters højde, afmærket med kontrastfarve og refleks.

Fototekst: Blind person passerer markeret spærrebom

7.1.14.2 Parkerede cyklerBlinde og svagsynede har særlige udfordringer med parkerede cykler, idet den hvide stok let bliver viklet ind i cyklens hjul. Cykelstativer skal derfor anbringes, så de ikke hindrer fri passage for den gående. Der bør derfor etableres cykelstativer uden for gangbanen, der dækker det lokale behov, så cykler ikke pga. manglende plads smides tilfældigt på gangbanen eller foran indgange. Er der etableret ledelinjer, er det vigtigt, at cykelstativerne er placeret i god afstand, så cyklister, der ikke kender ledelinjens funktion, uforvarende parkerer deres cykel på ledelinjen.

Der bør tillige opsættes piktogrammer ved cykelstativerne, der viser ledelinjens funktion, og at denne skal friholdes for cykler.

Side 97 / 179

Tegningstekst: Piktogram af ledelinje og person med synshandicap.

Tegningstekst: Piktogram viser en ledelinje med en parkeret cykel. En rød streg på tværs af piktogrammet viser, at cykler ikke må parkere på ledelinjen.

Side 98 / 179

Tegningstekst: Blind person passerer cykelstativ, der er placeret uden for gangbanen.

Anvisning Cykelstativer anbringes uden for gangbanen.

Cykelstativerne placeres i god afstand til ledelinjer.

Der opsættes piktogrammer ved cykelstativerne, der viser ledelinjens funktion.

7.1.14.3 Afmærkning og afspærring af vejarbejdeAfspærringer, der benyttes ved gravearbejde på og ved gangarealer, skal markeres tydeligt både fysisk og visuelt. Snore og diagonalt opstillede standere skal absolut undgås som markering. Det er meget vigtigt, at markeringerne opsættes i god afstand fra det sted, hvor gravearbejdet foregår, mindst 1 m før.

Det er afgørende for blinde og svagsynede, at Vejdirektoratets regler efterleves, se anvisning. Desværre overtrædes de jævnligt, dels på grund af sjusk og dels på grund af manglende viden om vigtigheden af overholdelse af reglerne, så en skærpelse af tilsynet med afmærkningen er påkrævet.

Det vil være en god ide ved vejarbejde og lignende at orientere lokalradioer og tv-stationer samt lokale lydaviser, således at disse kan informere lokalsamfundet herom.

AnvisningI Vejdirektoratet - Vejregeludvalgets publikation af januar 1987, 9.10.05 Udstyr - Afmærkning, Vejregler for afmærkning af vejarbejder, 3.3 Kant og baggrundsafmærkning mm., s. 27-28, findes følgende bestemmelser for opsætning af sådanne markeringer:

"For at forebygge, at blinde og svagtseende kommer til skade i udgravninger m.v., skal der, hvor sådanne personer sædvanligvis færdes, foretages en særlig

Side 99 / 179

afmærkning af vejarbejde på fortove og gangstier. Ved vejarbejde på fortov og gangsti forstås i denne forbindelse alle arbejder på eller nærmere end 50 cm fra kanten af fortov, gangsti, fodgængerfelt eller lignende.

På de sider af arbejdsstedet, der er beliggende ind mod arealer, hvor fodgængere færdes, samt ved enderne af arbejdsstedet opsættes to stk. O 45 "Spærrebom" parallelt med underkanterne henholdsvis 10 - 20 og 70 - 80 cm over gangniveau.

Spærrebomme opsættes således, at de kan tåle et mindre stød uden at ændre stilling. Hvor der er udgravninger, skal de være således anbragt, at de forhindrer, at fodgængere falder i udgravningerne."

7.1.14.4 Stilladser og advarselstavlerOpstillede stilladser kan være en udfordring for mennesker med synshandicap, da de ofte slet ikke er varslet eller ikke markeret korrekt, så blinde og svagsynede går ind i dem og kommer til skade, da stilladser ofte indeholder skarpe hjørner eller genstande.

Stilladser skal have vandrette markeringer, så stokken kan opfange dem, så man ikke snubler og falder ind under stilladset.

Der bør under ingen omstændigheder opsættes stilladser, der har diagonale sammenføjninger eller udstikkende genstande. Stilladser skal være markeret med kontrastfarve, gerne fluorescerende, i øjenhøjde.

Hvor stilladser fylder så meget på fortove eller gangarealer, at det optager en del af gangbanen, skal der etableres et alternativt tilgængeligt fortov. Et skilt, der henviser til det modsatte fortov, er ikke tilstrækkeligt for en blind eller svagsynet. Ved stilladsarbejde, der optager en del af gangbanen, skal der omlægges en erstatningsgangbane forbi stilladsarbejdet. Erstatningsgangbanen skal være tilgængelighed for blinde og svagsynede.

Advarselstavler for ujævn vej, vejarbejde og lignende er ofte opsat midlertidigt. Disse opleves af mennesker med synshandicap som ekstra farlige, da man ikke er vant til tavler på dette sted. Derfor er det især vigtigt, at netop disse tavler har den rigtige højde, og at de placeres på en sådan måde, at de ikke udgør en fare for kollision.

Der henvises til Færdselsarealer for alle, kap. 4.13.

Side 100 / 179

Tegningstekst: Stillads med markeringer, person med hvid stok på vej mod stilladset.

Side 101 / 179

Tegningstekst: Skilt med vejarbejde.

Anvisning Stilladser skal have vandrette markeringer dels i 20 cm højde, dels i 80 - 90 cm

højde over gangarealet.

Der må ikke opsættes stilladser, der har diagonale sammenføjninger eller udstikkende genstande under en højde på 2,20 m.

Stilladser skal være markeret med kontrastfarve, gerne fluorescerende, i øjenhøjde 1,60 m over terræn.

Hvor stilladser optager en del af gangbanen, skal der etableres et alternativt tilgængeligt fortov.

Færdselstavler, midlertidige som permanente, skal have en minimumshøjde over gangarealet på 2,20 m. Dette gælder også underskilte.

Advarselstavler for ujævn vej, vejarbejde og lignende skal have den rigtige højde og placeres på en sådan måde, at de ikke udgør en fare for kollision.

7.1.15 Orientering ved ankomstarealer Alle har behov for særlige kendetegn i omgivelserne for at kunne orientere sig. Vores sanser modtager indtryk fra og stimuleres af omgivelserne, når vi bevæger os. God orientering giver stærke indikatorer af og information om, hvor brugeren er i et miljø,

Side 102 / 179

hvordan man bruger det, og hvordan man kommer frem til et ønsket mål. Orienteringsproblemer opstår først, når vores sanser ikke modtager korrekte og tilstrækkelige informationer, så beslutning om brug og rette vej kan foretages.

Mennesker med synshandicap har særlig store udfordringer i forhold til orientering. Det er derfor formålstjenligt, at der i planlægningen af byggeriet udarbejdes en strategi for, hvordan god og tilgængelig orientering etableres frem til og i bygningen.

Følgende er vigtige elementer i orienteringen for personer med synshandicap:

Orienteringspunkter og kendetegn

Adskillelse af trafikformer

Ledelinjer og opmærksomhedsfelter

Belysning på adgangsvejen.

7.1.16 Orienteringspunkter og kendetegnOrienteringspunkter og kendetegn i miljøet er vigtige elementer for orienteringen for personen med synshandicap. Elementer som tredimensionel kunst af en vis størrelse, rummelige figurer, tårne med lys, spejlbassin eller springvand med eventuel lys og/eller lyde kan hjælpe den blinde eller svagsynede fodgænger med orienteringen, hvis de er placeret ved væsentlige knudepunkter.

Fototekst: På Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter Fuglsangcentret har man placeret et springvand på hjørnet i gangen ved konferencesalen, så blinde og svagsynede mennesker kan høre helt præcis, hvor de er.

Side 103 / 179

7.1.17 Adskillelse af trafikformer. Adgangs- og parkeringsarealer.Det kan være en stor udfordring for mennesker med synshandicap at orientere sig på adgangs-, tilkørsels- og parkeringsarealer frem til en bygning. Ofte skal større eller mindre parkerings- eller tilkørselsarealer passeres for at nå frem til bygningens indgange. Det kan være til stor fare for blinde og svagsynede at bevæge sig uforvarende ind imellem parkerede og kørende biler.

For at sikre, at blinde og svagsynede kan orientere sig og bevæge sig sikkert frem til indgange, er det vigtigt, at ovennævnte områder ikke flyder sammen som én flade, der blot er markeret med afstribninger på belægningen. Køre- og parkeringsarealer skal være tydeligt adskilt fra fodgængerarealer.

Fototekst: Blind person går langs fortov, mod indgangsparti. Fortovet forsvinder, og den blinde person er ved at gå ind i parkerede cykler. Indgang til Aarhus Kommunehospital.

Side 104 / 179

Tegningstekst: Små vignetter viser eksempler på adskillelse af trafikformer, der kan anbefales: pullert. Små vignetter viser adskillelse der ikke kan anbefales hvis de står alene: vandrende, ledelinje og taktil markering

Anvisning En sikker adskillelse af trafikformerne for personer med synshandicap er en

bred græsrabat, kantsten, tætstående pullerter, værn og håndlister, gerne i kombination med ledelinjer eller taktil belægning på fodgængerområdet.

En ledelinje, en vandrende eller en taktil belægning bør ikke stå alene som adskillelse af trafikformer. Mange bilister kender ikke denne funktionsmarkering med stor risiko for, at den ignoreres.

Henvisning til Bygningsreglements bestemmelser: http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id263/0/42/2

7.1.18 Udendørs ledelinjesystemEt ledelinjesystem er en taktil afmærkning, der anlægges for at skabe et sikkert og trygt miljø for mennesker med synshandicap. Ledelinjesystemet består af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter, der anvendes som hjælp for blinde og

Side 105 / 179

svagsynede til at: orientere sig, markere gangforløb, holde retningen mod et mål, forbinde vigtige knudepunkter, gøre opmærksom på særlige interessepunkter, forhindringer eller farer.

Der skelnes mellem naturlige og anlagte ledelinjer. De to ledelinjetyper kan kombineres, og anvendes denne kombination, skal det sikres, at der er en gennemgående og logisk forbindelse mellem disse. Blinde og svagsynede må ikke udsættes for fare, skal ledes korrekt og må ikke miste orienteringen undervejs.

7.1.18.1 Orienterings- og ledelinjestrategiNår det byggede miljø planlægges, bør der tages højde for, at mennesker med synshandicap skal kunne orientere sig. Der bør i planlægningen udarbejdes en orienteringsstrategi, der sikrer, at blinde og svagsynede kan bevæge sig uhindret fra A til B. I en sådan strategi bør man gennemgå mulige bevægelsesmønstre og sikre sig, at disse bevægelsesmønstre er omfattet af naturlige eller anlagte ledelinjer, så personen med synshandicap ikke mister orienteringen undervejs. Det er ligeledes vigtigt, at ledelinjesystemet er så enkelt, ligetil og med så få sindrige retningsskift som muligt.

Ved en sådan strategi følger man principperne i Universelt Design, der betyder, at alle typer brugere får lettere ved at orientere sig.

Anvisning I planlægning af byggeriet bør der udarbejdes en orienteringsstrategi, der

sikrer, at blinde og svagsynede og andre kan bevæge sig uhindret fra A til B ad naturlige eller anlagte ledelinjer.

7.1.18.2 Naturlige ledelinjerNaturlige ledelinjer er elementer, som naturligt hører med i gademiljøet på en sådan måde, at personer med et synshandicap kan anvende dem som orienteringselementer og følge dem fra A til B, hvis de er placeret i et sammenhængende forløb.

I de fysiske omgivelser findes der naturlige ledelinjer, som fungerer udmærket for blinde og svagsynede.

Anvisning Naturlige ledelinjer kan bestå af værn, rækværk, husmure (uden fremspring) og

græskanter.

Naturlige ledelinjer skal være logisk placeret i gangbanen, så de er nemme at finde og følge med den hvide stok. De skal være tydeligt følbare, og i belægninger kunne mærkes gennem skosåler, og som hegn eller værn kunne følges med stok eller fingrene.

Side 106 / 179

En naturlig ledelinje skal være friholdt for inventar, og der skal være tilstrækkelig plads, så man uhindret kan passere andre fodgængere.

Når naturlige og anlagte ledelinjer kombineres, skal det sikres, at der er en gennemgående og logisk forbindelse mellem disse.

Blinde og svagsynede må ikke udsættes for fare, skal ledes korrekt og må ikke miste orienteringen på sin vej.

7.1.18.3 Naturlige ledelinjer i rekreative områderI rekreative områder skal det sikres, at personer med et synshandicap kan færdes på lige fod med andre, der bør derfor i planlægningen indtænkes naturlige ledelinjer.

Fototekst: Blind person følger mur som naturlig ledelinje. Bænk er tilbagetrukket, så den blinde person ikke går ind i den.

Anvisning Stihegn, græskanter og tydelige belægningskanter mod bede kan anvendes

som naturlige ledelinjer i rekreative områder. Se også afsnit 7.1.2.2

7.1.18.4 Naturlige ledelinjer i byrumDer findes naturlige ledelinjer i bymiljøet.

Københavnerfortovet, der består af en fortovsbelægning med to rækker fliser og ét chausséstensskifte, er udbredt i Danmark og et godt eksempel. Chausséstensskiftet udgør her sammen med fortovet en ledelinje. Fodgængere med synshandicap er klar over, at følger de dette chausséstensskifte, går de midt på fortovet, og har en formodning om at kunne undgå diverse inventar som skilte, cykler, affaldsspande m.m.

Se færdselsarealer for alle kap. 4.2.1 for udlægning af naturlige ledelinjer som Københavnerfortov.

Side 107 / 179

Fototekst: Københavnerfortov, hvor chausséstensskiftet ikke når sammen.Anvisning

Københavnerfortovet kan anvendes som naturlig ledelinje.

For at Københavnerfortovet kan fungere optimalt, er det vigtigt, at det planlægges med et sammenhængende chausséstensskifte, der ikke ender blindt.

Chaussésten alene kan ikke udgøre en naturlig ledelinje, den skal altid forekomme i kombination med brede fliser og fortovsforløb.

Naturlige ledelinjer i byrum kan derudover være værn med stokkeværn på 0,2 m, og husfacader uden fremspring og friholdt for inventar og cykler.

Hække er mindre egnede som naturlige ledelinjer, da der dels kan være grene i øjenhøjde og dels være risiko for, at den hvide stok vikles ind i lavt hængende grene.

Kantsten/kantskinne mod bede med en højde på 5-8 cm kan anvendes på stier, men kantsten langs fortov kan ikke anvendes som naturlig ledelinje, da der ofte er placeret inventar langs kantstenen med fare for kollision. Kantsten kan derimod give en fornemmelse af fortovets begrænsning og retning i forhold til kørebanen.

Håndlister kan betragtes som en ’høj’ ledelinje og kan anvendes langs stier, ramper og broer mm som naturlig ledelinje.

7.1.18.5 Anlagte ledelinjerEn anlagt ledelinje er et sammenhængende taktilt belægningsbånd, der i kontrastfarve, højde og overfladestruktur afviger mærkbart fra sine tilgrænsende omgivelser.

Side 108 / 179

Når anlagte ledelinjer udlægges og integreres korrekt i miljøet, er det til stor hjælp for blinde og svagsynede. En god og brugbar ledelinje med integrerede opmærksomhedsfelter stimulerer både føle-, høre- og synssansen.

Den anlagte ledelinje skal give visuel og følbar information og være let genkendelig og forståelig. Den anlagte ledelinje skal kunne følges ved brug af restsynet, den hvide stok og følbarhed gennem skosålen. Er der lydforskel ved berøring af ledelinjen og den omkringliggende belægning med den hvide stok, det kan være metal mod beton eller en digital lyd, gives en ekstra hjælpende dimension.

Der er igennem de senere år i udvikling og afprøvning af ledelinjeprincipper blevet etableret forskellige ledelinjer, som stadig forekommer, og som afviger fra den udformning, af udvendige ledelinjer, som anbefales af Dansk Blindesamfund. At disse ledelinjer stadig findes, er ikke udtryk for, at de nødvendigvis er lette at anvende, men snarere, at det af økonomiske og konstruktionsmæssige grunde ikke har været muligt at ændre dem. Således vil man kunne finde enstrengede ledelinjer ’marcipanbrødet’ og vandrender, ligesom man i flere byer har etableret ledelinjer, som består af metalstykker, der er nedlagt i riller i belægningen, der danner et mønster, men ikke er sammenhængende. Sådanne løsninger kan Dansk Blindesamfund i lyset af indhøstede erfaringer ikke anbefale.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system. Se mere om ledelinjesystemet i DSB´s tilgængelighedsvejledning: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/taktil-adskillelse-og-markering-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer og

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/tjekliste-for-markering-af-felles-adgangsveje

Dansk Blindesamfund vil gerne vejlede ved spørgsmål om ledelinjetyper.

For udlægning af anlagte ledelinjer udendørs i færdselsarealer, se også Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed, januar 2013.

Side 109 / 179

Fototekst: Metalstykker, der er forskudt og nedlagt i riller i belægningen, er ikke brugbare som ledelinjer.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Side 110 / 179

Tegningstekst: Ledelinje med indtegnet afstand på 50 cm til hhv. skilt og pullert.

Anvisning Anlagte ledelinjer bør altid indtænkes, hvor naturlige ledelinjer ikke er mulige

dvs. ved planlægning af store åbne pladser, særligt torve, ved trafikale knudepunkter, lufthavne, færgehavne, togstationer, busterminaler og busholdepladser, og hvor orienteringskompleksiteten er stor.

Anlagte ledelinjer forbinder de centrale funktioner som indgange, af- og påstigning ved trafikknudepunkter, butikker og automater, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre.

Den taktile markering kan f.eks. have form af flere tydelige ribber. Undersøgelser har vist, at der skal være mindst fire ribber udendørs og to ribber indendørs, før ledelinjen er tydelig nok. Den taktile markering bør have en rundet afslutning, da denne er meget mere tydelig og bedre følbar end en flad.

Elementerne skal placeres så tæt på hinanden, at man får fornemmelsen af en ubrudt linje.

En anlagt (særlig) ledelinje starter og slutter altid med et opmærksomhedsfelt.

En anlagt ledelinje skal være fri for genstande som skilte, blomsterkrukker og andet inventar, og afstanden til genstande skal være minimum 60 cm målt fra ledelinjens midte, eller 50 cm fra kant af en bred ledelinje.

Anlagte ledelinjer bør anvendes sparsomt, da deres markeringsværdi ellers falder bort.

Side 111 / 179

Den anlagte ledelinje skal være et sammenhængende taktilt belægningsbånd, der i kontrastfarve, højde (5 mm) og overfladestruktur afviger mærkbart fra sine tilgrænsende omgivelser.

Anlagte ledelinjer bør som udgangspunkt have en stor forskel i lysrefleksionsværdi i forhold til den omgivende belægning, svarende til min. 60 målt efter NCS-farvesystemet (ca. 0,75 forskel i lyshed).

Når naturlige og anlagte ledelinjer kombineres, skal det sikres, at der er en gennemgående og logisk forbindelse mellem disse.

Personen med synshandicap må ikke udsættes for fare, skal ledes korrekt og ikke miste orienteringen på sin vej.

Ved udlægning af anlagte ledelinjer skal man være særlig opmærksom på, at den taktile markering er over niveau i forhold til den omgivende belægning.

Side 112 / 179

7.1.18.6 Anlagte opmærksomhedsfelterOpmærksomhedsfelter anvendes ved vigtige funktioner, der ønskes opmærksomhed på, samt ved fare som niveauspring, trappenedgange, hængslede døre og fodgængerovergange. Opmærksomhedsfelter skal anvendes i forbindelse med start og afslutning af en ledelinje samt ved retningsskift, og hvor ledelinjer krydser hinanden.

Dansk Blindesamfund anbefaler kraftigt, at der altid anvendes anlagte opmærksomhedsfeltelementer, hvor den taktile markering er meget tydelig og i kontrastfarve til omgivelserne.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system. Henvisning til : http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/taktil-adskillelse-og-markering-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer og

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/tjekliste-for-markering-af-felles-adgangsveje

Dansk Blindesamfund vil gerne rådføres ved spørgsmål om opmærksomhedsfelttyper.

For udlægning af udendørs opmærksomhedsfelter se også Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Side 113 / 179

Tegningstekst: Blind person stopper ved anlagt opmærksomhedsfelt, der her er vist ved et retningsskift.

Anvisning Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes ved retningsskift.

Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes ved fare som niveauspring, trapper og hængslede døre.

Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes ved vigtige funktioner der ønskes opmærksomhed på.

Foran trapper skal det anlagte opmærksomhedsfelt være med en udstrækning på 90 cm x hele trappens bredde.

Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes altid i forbindelse med start og afslutning af en ledelinje.

Anlagte opmærksomhedsfelter skal i kontrastfarve, højde (5 mm) og overfladestruktur afvige mærkbart fra de tilgrænsende omgivelser.

Den taktile markering kan f.eks. have form af tydelige knopper i diagonalt mønster. Den diagonale placering har normalt den fordel, at risikoen for at "løbe igennem" feltet med den hvide stok uden at opdage det minimeres. Den taktile markering bør have en rundet afslutning, da denne er meget mere tydelig og bedre følbar end en flad.

Side 114 / 179

Chaussésten og brosten samt anden ’taktil’ belægning frarådes som opmærksomhedsfelt, da det erfaringsmæssigt ikke er følbart nok for blinde og svagsynede.

Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, så ujævnheder ikke forveksles med opmærksomhedsfeltet.

For at et markeret felt kan betegnes som et opmærksomhedsfelt, skal feltet med korrekt taktil markering have et areal på minimum 90 X 90. Opmærksomhedsfeltet skal være let at føle med fødderne og med en stok. Feltets størrelse sikrer, at man ikke træder henover feltet uden at opdage det.

Det anlagte opmærksomhedsfelt bør som udgangspunkt have en stor forskel i lysrefleksionsværdi i forhold til den omgivende belægning, svarende til min. 60 målt efter NCS-farvesystemet (ca. 0,75 forskel i lyshed).

7.1.18.7 RetningsfelterRetningsfelter er et taktilt felt, der anvendes sammen med opmærksomhedsfelter ved fodgængerovergange og ved busstoppesteder.

’Færdselsarealer for alle’ definerer retningsfelter således:

”Retningsfelter anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt at give mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, information om, hvilken retning de skal bevæge sig, f.eks. ud for fodgængerfelter, busstoppesteder og andre steder, hvor det er vanskeligt at markere gangretningen med knopfliser.

Retningsfeltet udformes ved hjælp af ribber, som peger på tværs af gangretningen, f.eks. mod et fodgængerfelt, busstoppested eller en sidevej”. Se Afsnit 4.3.3. Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed, Januar 2013.

”Et retningsfelt er i princippet blot en ledelinje, hvor belægningen er gjort så bred, at den kan opdages, selv om man kommer gående skråt eller vinkelret på dens retning. Retningsfeltet får derved funktion både som opmærksomhedsfelt og ledelinje, hvilket kan udnyttes f.eks. ved fodgængerovergange”. Afsnit 3.6. Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed, Januar 2013.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system. Henvisning til http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/taktil-adskillelse-og-markering-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer og

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/tjekliste-for-markering-af-felles-adgangsveje

Side 115 / 179

Dansk Blindesamfund vil gerne rådføres ved spørgsmål om retningsfelttyper.

Tegningstekst: Tekst og Tegning fra Færdselsarealer for alle: Principfigur, som viser placering af todelt opmærksomhedsfeltet med L-form ved et fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning.

Anvisning For udlægning af retningsfelter se Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed

7.1.18.8 Planlægning og projektering af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter

Ved udlægning af anlagte ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter skal man være særlig opmærksom på, at den taktile markering er over niveau i forhold til den omgivende belægning. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. Derfor bør ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter lægges i en plan og jævn belægning. Det anbefales at anvende et fast og hårdt fugemateriale omkring ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter, så der ikke opstår store åbne fugehuller, men fliserne og den omkringliggende belægning forbliver jævn og uden huller eller kanter.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system. Henvisning til http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-

Side 116 / 179

tilgengelighedsstandard-2012/taktil-adskillelse-og-markering-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer og

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/tjekliste-for-markering-af-felles-adgangsveje

Dansk Blindesamfund gør opmærksom på, at der er særlige forhold, et sådant ledelinjesystem ved nyt design bør opfylde for at være egnet til at danne ledelinjer og retnings- og opmærksomhedsfelter til blinde og svagsynede. Det er væsentligt, at den taktile markering er meget tydelig, og derfor bør de særlige elementer opfylde en række krav i forhold til bl.a. højde og bredde på den taktile markering. Der henvises til ISO 21542 og ISO FDIS 23599 for den præcise geometri, da der desværre i årenes løb er udlagt adskillige ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som efterfølgende ikke har været anvendelige.

Dansk Blindesamfund vil meget gerne rådføres ved udvikling af nye ledelinjesystemer eller anvendelse af alternative løsninger, da der desværre gennem tiden har vist sig gode intentioner og kreative udlægninger af ledelinjer, som efterfølgende har vist sig ikke at være funktionsduelige for personer med et synshandicap.

Anvisning Den taktile markering skal være over niveau i forhold til den omgivende

belægning.

Der bør anvendes et fast og hårdt fugemateriale.

Elementerne skal placeres så tæt på hinanden, at man får fornemmelsen af en ubrudt linje.

Der skal være mulighed for naturligt afløb af regn og lignende. Elementerne skal være fri for sne og is, og de skal tilses løbende, så fald over ujævn belægning undgås.

For udlægning af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter se også Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed.

7.1.19 Belysning på adgangsvejenSvagsynede, normaltseende og i særdeleshed ældre er afhængige af god, varieret og retningsorienterende belysning på adgangsvejen for at kunne bevæge sig trygt og sikkert, orientere sig og finde vej. Luminansspring skal ligge mellem 3:1 og 25:1. Retningsgivende belysning opsat korrekt kan virke som en naturlig ledelinje for blinde og svagsynede, det kræver dog, at belysningsarmaturer anbringes i samme side af og jævnt fordelt langs adgangsvejen. Det er vigtigt, at lyskilden er afskærmet, så lyset ikke blænder. Man kan sikre dette ved f.eks. at lade adgangsvejen belyse af lavtsiddende lamper, der sender lys ned på gangarealet og de nærmeste omgivelser.

Det er vigtigt, at lyskilderne vedligeholdes, og at alle lamper er tændt.

Side 117 / 179

Belysningsarmaturer og kilder skal afstemmes, så det giver luminansspring mellem 3:1 og 25:1, og der ikke forekommer meget mørke og/eller meget oplyste områder (luminansspring på mere end 25:1). Personer med et synshandicap har svært ved at omstille øjet mellem mørke og lyse overgange, og forekommer dette, vil personen med synshandicap opleve ikke at kunne se noget.

Der bør altid stå et belysningsarmatur, hvor der er en krydsning eller en retningsændring af adgangsvejen. Dette princip gælder ikke blot for adgangsvejen, men også for større anlæg som grønne områder, parker og åbne pladser.

Der skal endvidere være ca. 5-25 gange så meget belysning i forhold til baggrunden af skilte og inventar samt trapper og forhindringer, man skal være særligt opmærksom på.

Tegningstekst: Adgangsareal med retningsgivende lys.

Anvisning Luminansspring på adgangsvejen skal ligge mellem 3:1 og 25:1. Jf. afsnit 6.1.7

Lysstyrken på synsobjektet og i rummet.

Adgangsveje skal være belyst med minimum 30 lux. Hvis det er nødvendigt at se farver for at opfatte information, skal belysningen være på minimum 50 lux.

Belysningsarmaturer skal være retningsorienterende og anbringes i samme side af adgangsvejen (virke som ledelinje).

Lyskilden skal være afskærmet, så lyset ikke blænder.

Lyskilderne skal vedligeholdes, så der ikke forekommer mørke pletter på adgangsvejen.

Belysningsarmaturer placeres ved krydsninger eller retningsændringer af adgangsvejen og belyses sammen med overordnede og befærdede veje stærkest.

Bratte overgange fra mørke til lys skal undgås.

Side 118 / 179

Skilte og inventar samt ramper, trappetrin og forhindringer, belyses med minimum 5 gange så meget lys som omgivelserne. Det vil sige 5:1.

Indgangspartiet belyses ca. 5 gange stærkere end resten af adgangsvejen

Lyskilder skal have gode farvegengivende egenskaber på minimum Ra 96. På adgangsveje kan Ra 90 dog accepteres.

7.1.20 Ramper og udligning i terrænNiveauforskelle i terræn, der udlignes med ramper, skal generelt placeres uden for ganglinjer, da de ellers udgør en fare for blinde og svagsynede.

Personer med et synshandicap har behov for naturlige ledelinjer i terræn. Når der etableres en rampe, har blinde og svagsynede behov for hjælp til at finde rampen eller til at gå uden om den. Blinde og svagsynede har behov for at få støtte til at gå op eller ned ad rampen. Håndlister som er lovpligtige ved ramper med en hældning på 1:20, eller værn ved ramper med en hældning mellem 1:25 og 1:20 er til stor hjælp som naturlig ledelinje for blinde og svagsynede. Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for værn udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne.

Tegningstekst: Blind person går op ad rampe ved indgangsparti. Rampen er forsynet med værn og håndlister. For enden af rampen er en trappe, med opmærksomhedsfelt, og markerede trinforkanter.

Anvisning Blinde og svagsynede har behov for at kunne lokalisere rampen ved naturlig

eller anlagt ledelinje.

Blinde og svagsynede har brug for håndlister ved rampen, som kan anvendes som naturlig ledelinje.

Side 119 / 179

Jf. regler om håndlister og værn ved tjekliste for tilgængelighed BR10: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/ramper-og-udligninger-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer

7.1.21 Afmærkning af udendørs trapperTrapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og der sker ofte faldulykker ved trapper. Det er derfor væsentligt, at trapper er markeret korrekt.

Trapper bør ikke forekomme på udendørs gangbaner. Trapper, der er nødvendige for at passere højdeforskelle i terrænet, bør parallelforskydes med gangbaner, så de ikke kommer som en overraskelse for blinde og svagsynede.

For at sikre, at blinde og svagsynede opdager trapper, skal trapper som minimum markeres tydeligt med et anlagt opmærksomhedsfelt både før og efter trappen.

Svagsynede har behov for at kunne skelne de enkelte trin, bedømme trappens længde og blive opmærksomme på, hvornår et trappeløb starter og slutter. Er de enkelte trin ikke markeret, kan trappen virke som én lang stejl flade, der flyder sammen med repos og omgivelser, og øger fare for fald på trappen. For at tydeliggøre de enkelte trin skal trinforkanten markeres med en farve, der står i kontrast til trinflade og stødtrin. Kontrastmarkeringen på trinforkanten bør have en bredde på fem cm på både stødtrin og trinflade og skal kunne ses, både når man går op og ned ad trappen. Gul farve med høj luminans er et godt valg til markering af trin på udendørs trapper, da erfaringer viser, at gul kan ses igennem et let lag af sne og is og har en god kontrastvirkning sammen med udvalgte farver.

Trappeskakter ved gangbaner bør helt undgås. De er til stor fare for blinde og svagsynede. Ved eksisterende byggeri skal de afskærmes med værn i en højde på 80 - 90 cm over terræn og med stokkeværn i 20 cm højde. Trappenedgange af denne type skal belyses ekstra godt, og der skal etableres opmærksomhedsfelt foran trappen.

Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med den hvide stok ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, det vil sige lidt under diameteren på de tyndeste hvide stokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for, at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. (SBi anvisning).

Side 120 / 179

Tegningstekst: Trappe med opmærksomhedsfelt, trinforkanter og håndlister.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Anvisning Trapper i terræn skal placeres uden for gangbanen.

Trapper skal markeres før og efter trappeløbet med et anlagt opmærksomhedsfelt på minimum 90 cm i dybden og i hele trappens bredde. Farven på opmærksomhedsfeltet skal være i kontrast til trappen og den omgivende belægning.

En ledelinje bør føre hen til opmærksomhedsfeltet således, at man føres hen til den højre håndliste (gelænder) i toppen af trappen.

Trinforkanter skal markeres med kontrastfarve på 5 cm på trinflade og stødtrin med skridhæmmende materiale. En forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) på min. 60 anbefales.

Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så hvide stokke sikres mod at gå

Side 121 / 179

gennem trinfladerne, og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. (BR10 2.6.3, stk. 3).

Der skal opsættes særlig god og ikke blændende belysning, der belyser og fremhæver trappens trin.

Trappeskakter ved gangbaner skal undgås.

7.1.21.1 Håndlister ved trapperFor at støtte blinde og svagsynede og sikre mod fald skal der etableres gribeegnede håndlister på begge sider af trappen i en højde på ca. 0,8 m.

For at gøre opmærksom på, hvor trappen starter og slutter, og minimere risikoen for at snuble, skal håndlisten forlænges med et vandret niveau 30 - 50 cm før og efter trappeløbet. Håndlisten skal fortsætte over en eventuel repos, så den støtter og gør opmærksom på, at trappen fortsætter.

Anvisning Der etableres gribeegnede håndlister på begge sider af trappen i en højde på

ca. 0,8 m over trinforkant.

Håndlister forlænges med et vandret niveau 30 - 50 cm før og efter trappeløbet.

Håndlister skal fortsætte over eventuel repos, så blinde og svagsynede ikke tror, at trappen er afsluttet.

7.1.21.2 Afskærmning af fritstående udendørs trapperUndersiden af fritstående og ikke afskærmede trapper udgør en fare for personer med synshandicap. For at skabe opmærksomhed og undgå kollision med ofte skarpkantede undersider, bør trappen afskærmes med et værn med stokkeværn. Den blinde eller svagsynede vil finde den nederste del af værnet med den hvide stok og vil da blive advaret, så pågældende kan ændre retningen og komme uden om trappen.

Side 122 / 179

Tegningstekst: Underside af trappe med trappeværn.

Anvisning Afskærmningen af fritstående trapper etableres med værn i højden 1,2 m samt

stokkeværn på 0,2 m.

Trappeværnet skal placeres, så der under trappen opnås en fri højde på mindst 2,2 m.

7.1.21.3 Cykelslisker på udendørs trapperPå trapper kan der etableres cykelslisker, blandt andet på adgangstrapper til togperroner.

Den bedste placering af en cykelsliske på en trappe er, når føringsfuren for cyklen ligger under en håndliste. På den måde støder cyklens pedaler og styr lige akkurat ikke mod fenderen. Samtidig er skinnen langt nok inde, til at man kan støtte sig til håndlisten uden at støde mod og eventuelt falde over skinnen.

Andre former for cykelslisker, der er bredt konstrueret på store adgangstrapper, så de både kan anvendes til cykler og til barnevogne, skal undgås, hvis de ikke er godt afskærmet. En del blinde og svagsynede er kommet til at gå på disse. I værste fald kan en person med et synshandicap risikere her helt at miste fodfæstet og falde ned ad trappen.

Anvisning Føringsfuren for cyklen skal ligge under en håndliste, så føringsfurens yderste

kant ligger 13 cm længere ude fra væggen end håndlistens yderste kant. Afstanden forudsætter, at skinnens yderkant – L-tværsnit - vinkles med den lille kant ud imod den gående, og at skinnen er skråtstillet.

Side 123 / 179

Føringsfuren skal slutte ved nederste trins forkant og begynde ved øverste trins forkant.

Skinnens udformning ved trappefoden kan give anledning til, at blinde og svagsynede risikerer at støde ind i skinnen. Den nederste del af skinnen skal derfor affases fra 40 mm på selve trappeløbet til ca. 10 mm ved trappens fod.

Brede cykelslisker bør undgås.

7.2 Bygningers indretning

7.2.1 Afmærkning af indgangspartierDet kan være en udfordring for blinde og svagsynede at finde indgangspartiet i en bygning. Farver og god, men ikke blændende belysning kan bruges bevidst for at fremhæve vigtige områder som indgangsdør, ringklokke, dørhåndtag og lignende. Når disse elementer står tydeligt frem og i kontrast til omgivelserne, er det lettere for personer med synshandicap at orientere sig og finde indgangen.

God og retningsgivende belysning ved indgangspartiet gør det muligt for svagsynede at læse husnummer samt navneskilt, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem, samt finde dørtelefon, ringeklokke, døråbner, dørlås, dørgreb, brevsprække mm.

En fontæne eller anden form for skulpturel udsmykning ved indgangen, hvor lyd indgår som en del af det kunstneriske udtryk, vil være orienteringsmæssigt gunstigt for personen med synshandicap.

For at hjælpe blinde og svagsynede med at finde indgange, skal arealet ud for alle yderdøre (inkl. døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre) markeres tydeligt taktilt med en kontrastfarve til den omkringliggende belægning. Det anbefales, at den taktile belægning etableres som et anlagt opmærksomhedsfelt, da det er mest følbart med fodsålen og den hvide stok.

Hvis der anvendes skraberiste, skal de etableres i niveau med den omgivende belægning, hulstørrelse eller maskestørrelse på den smalle led må højest være 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten.

Blinde med førerhund kan have særlige problemer med metalriste. En særlig type riste af finmasket strækmetal har således været årsag til, at førerhunde har fået alvorlige skader, idet kløerne har sat sig fast i metalristen og er brækket af. Det samme er sket med andre typer metalriste, hvor den frie åbning har været for lille. I det hele taget er førerhunde ikke glade for at gå på metalriste. Der bør derfor søges andre løsninger.

Side 124 / 179

Fototekst: Rist foran indgang ved Handicaporganisationernes Hus. Udvendig ledelinje er forbundet med ledelinjen, og tæppe er anlagt som opmærksomhedsfelt indenfor.

Anvisning Ved indgangspartiet skal der være god og ikke blændende belysning, og

indgangspartiet skal belyses stærkere end resten af adgangsvejen. Luminanskontrast mellem indgangsparti og facade skal være minimum 0,4, og indgangspartiet skal være belyst med minimum 150 lux om natten, mens der om dagen skal være placeret flere stærkt lysende armaturer helt ude i selve indgangene.

Niveauet den første meter ind i bygningen skal være på 4-5000 lux, men herefter falde til normalt niveau. Grunden hertil er, at solskin er op til 110.000 lux, så 5000 lux = 22:1 altså lige akkurat til at se.

En anden måde er at placere et antal klare halogenglødelamper i en lille klynge i indgangspartiet. Den høje luminans fra selve glødetråden er en rigtig god vejviser for det svækkede øje.

Lyskilder ved indgangspartier skal være afskærmede, så de ikke blænder, og de skal have gode farvegengivende egenskaber, UGR under 15 og farvegengivelse PÅ MINIMUM Ra 96

Dørtelefon, ringeklokke, døråbner, dørlås, dørgreb, brevsprække m.m. skal have en luminans på 5:1 – 25:1 enten ved hjælp af lys eller farve, så de er lette at lokalisere for personen med synshandicap.

Husnummer og navneskilt bør belyses med særskilt rettet lyskilde min. 5:1 i forhold til omgivelserne.

Side 125 / 179

Brat overgang ved indgangen mellem stærkt lys og mørke over 25:1 skal undgås.

Der bør udlægges en naturlig eller anlagt ledelinje fra fortov frem til indgangspartiet, for at lette orienteringen.

Arealet ud for alle yderdøre markeres med et opmærksomhedsfelt med en kontrastfarve til den omkringliggende belægning. Opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi LRV på 60.

Chaussésten anbefales ikke, da de er svære at skelne fra anden belægning og mærke med den hvide stok og fodsålerne.

Der bør etableres en ledelinje fra fortov frem til indgangspartiet.

Der kan anvendes en skraberist, der etableres i niveau med den omgivende belægning, hulstørrelse eller maskestørrelse på den smalle led må højest være 9 mm. Jf. BR 10 3.2.1 stk. 2.

Kontrastfarver bruges til at fremhæve vigtige områder som indgangsdøren, ringklokken, dørhåndtaget, kaldeanlægget og lignende brugselementer.

Skulptur eller fontæne med lyd kan hjælpe blinde og svagsynede med at finde indgangen.

Bærende søjler må ikke udgøre en hindring for adgangen til bygningen. Søjlerne skal være tydeligt mærket eller være designet, så de i stedet hjælper med at identificere indgangen

7.2.1.1 Afmærkning af glaspartierGlaspartier er vanskelige at opfatte for blinde og svagsynede, men også for normaltseende. Glas kan, når der er lys på begge sider, opfattes som et hul i facaden, med stor risiko for kollision. Derfor bør alle glaspartier samt glasdøre markeres med en kontrastfarve og -materiale i forskellig højde. Nogle svagsynede ser lige frem i øjenhøjde, og andre orienterer sig langs gulvet med øjne og stok.

Lyse farver kombineret med mørke farver gør det muligt at se markeringen i dagslys og i svagere kunstlys.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Side 126 / 179

Anvisning Glaspartier og glasdøre skal markeres i øjenhøjde (1,6 m), i højde med dørgreb

(1,0 m), og i stokkehøjde (0,2 m), så partiet eller døren træder visuelt frem.

Anvendes prikker, logo eller anden grafik, skal markeringerne være i reflekterende materiale og så store (gerne 0,1- 0,2 m), at de er synlige og sidde så tæt, at de opfattes som en ret linje.

Forskel i lysrefleksionsværdi bør være mere end 60.

7.2.1.2 LåsesystemerFor blinde og svagsynede er det væsentligt, at såvel låsesystemer som forskellige adgangssystemer er lette både at betjene og lokalisere.

Adgangssystemer i form af kort- og kodesystemer skal befinde sig ved siden af et eventuelt låsesystem, hvor de to ting ikke er integreret, og i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn. Hvor der er tale om en integreret løsning, skal systemet anbringes tæt på dørkarmen i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn. Adgangs- og låsesystemer skal have en kontrastfarve og være godt oplyst.

Mange adgangssystemer er komplicerede og ikke særlig brugervenlige for blinde og svagsynede. Dette gælder f.eks. systemer, hvor man skal benytte kort med magnetstribe. Kortsystemer, der kræver, at et kort indføres i en læser fra bunden eller fra en skæv vinkel, og hvor det ikke klart fremgår af kortet, hvilken ende der skal stikkes ind hvor, kan være meget vanskelige at benytte. Sådanne systemer bør derfor undgås, hvis det er muligt. Det er bedre med et kontaktfrit chipkortsystem, hvor kortet blot skal føres hen i nærheden af den elektroniske læserenhed.

Hvis adgangssystemet opererer med en kode og et numerisk tastatur er det vigtigt, at trykknapperne på tastaturet ikke er for små, og at tallene er tydelige. Trykknapperne må heller ikke være så følsomme, at man kan komme til at aktivere dem ved en fejltagelse. Tastaturet skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange blinde og svagsynede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.

For at specielt svagsynede kan benytte sådanne systemer er det endvidere vigtigt, at sådanne systemer er specielt godt oplyst.

7.2.1.3 Porttelefoner og tilkaldeanlægPorttelefoner og tilkaldeanlæg skal være udført og placeret således, at blinde og svagsynede let kan finde dem. Sådanne systemer bør placeres på dørkarmen i umiddelbar nærhed af eventuelle dørhåndtag modsat hængselssiden, da dette er det mest naturlige sted at søge efter dem.

Side 127 / 179

Tal i betjeningspanel m.m. skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange blinde og svagsynede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet og markeret med taktil identifikation, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.

Anvisning Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm

over gulv/terræn min 0,5 m fra indvendige hjørner.

Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængsler. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget.

Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal være godt belyst.

7.2.1.4 VindfangI smalle vindfang kan blinde og svagsynede risikere at blive klemt mellem indad- og udadgående døre. Udfordringen er størst for blinde med førerhund.

For at blinde og svagsynede kan finde vej fra yderdøren til inderdør i et vindfang, bør gulvfladen mellem dørene etableres med en naturlig ledelinje, dvs. med en farve og overfladestruktur, der står i kontrast til resten af gulvet.

Anvisning Vindfang skal etableres så store, at blinde og svagsynede ikke kan komme i

klemme mellem de indad- og udadgående døre. For at sikre dette bør dørene være hængslet i samme side og åbne i samme retning.

Opdeling af særskilt ind- og udgang er mest optimalt.

Gulvfladen mellem dørene gives en farve og overfladestruktur, der står i kontrast til resten af gulvet.

7.2.2 DøreDet er væsentligt for orienteringen for personer med synshandicap, at døre skiller sig ud fra vægge og facader. For at lette lokaliseringen af en dør skal denne eller dørkarmen have en farve, der står i kontrast til farven på væggen eller facaden.

Personer med synshandicap benytter ofte dørtrinet som hjælp i orienteringen, ved hjælp af den hvide stok registreres, hvornår en dør er passeret.

Anvisning Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i

kontrast til dørens farve.

Forskel i kontrast mellem dør eller dørkarm og væg skal være minimum 30 i forskel lysrefleksionsværdi LRV efter NCS-skalaen (ca. 0,4 forskel i lyshed).

Side 128 / 179

7.2.2.1 Sidehængslede døreFor at blinde og svagsynede skal kunne færdes sikkert, skal alle sidehængte døre åbne ind i rummet, det minimerer risikoen for at støde ind i en dør. Hvis døre åbner udad, er det vigtigt, at to sådanne døre ikke er placeret lige over for hinanden, da blinde og svagsynede kan risikere at blive klemt mellem disse.

Sidehængslede døre, der åbnes manuelt, bør påmonteres en lukkemekanisme, så de ikke kan forlades i halvåben tilstand, med fare for kollision.

Tegningstekst: Dør og karm i en gang. Forskel minimum 30 i lysrefleksionsværdi, jf. NCS-skalaen.

Anvisning Sidehængslede døre skal åbne ind i rum, medmindre det er flugtveje, og ikke

udad.

Sidehængslede døre bør påmonteres lukkemekanisme, så døren ikke efterlades halvåben.

Det skal sikres, at blinde og svagsynede ikke kan komme i klemme mellem indad- og udadgående døre. For at sikre dette bør dørene være hængslet i samme side og åbne i samme retning.

Døre med lukkemekanisme bør have en maksimal åbningskraft på 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg).

7.2.2.2 Automatiske skydedøreDe mest tilgængelige døre for blinde og svagsynede er automatiske skydedøre. Automatiske døre anvendes mange steder som yderdøre, og skaber generelt god tilgængelighed for alle.

Anvisning

Side 129 / 179

De mest tilgængelige døre er automatiske døre med berøringsløs føler.

Det skal sikres, at automatiske døre er åbne længe nok, mindst 6-7 sekunder, så en dårligt gående eller blind med førerhund ubesværet kan passere.

Trykknap til automatiske døre er vanskelige at lokalisere og anbefales ikke.

Hvis man skal aktivere en knap eller lignende for at åbne en dør, skal det sikres, at aktiveringsenheden kan lokaliseres af blinde og svagsynede. Dette gøres bl.a. ved brug af kontrastfarver.

Sidehængslede automatiske døre kan udgøre en fare for personer med synshandicap, der kommer gående i den retning, hvor døren slår op.

7.2.2.3 KarruseldøreKarruseldøre er vanskelige at anvende for svagsynede og for blinde især for førerhundebrugere, da det kan være svært at vurdere, hvor dørbladet er, når man træder ind i karrusellen, med risiko for kollision. Det er ligeledes svært at vurdere, hvornår man kan 'stige af' igen. Hunde bryder sig generelt ikke om karruseldøre, så der kan opstå vanskelige situationer med førerhunden, hvis førerhundebrugeren forsøger af få den igennem døren.

Anvisning Da karruseldøre er vanskelige at anvende for personer med synshandicap, bør

denne suppleres med en sidehængslet dør eller en skydedør i umiddelbar nærhed af karruseldøren.

Er der etableret anlagte ledelinjer, bør denne føre frem til den sidehængslede dør eller skydedøren.

7.2.2.4 GlasdøreGlasdøre er vanskelige at opfatte for blinde og svagsynede, men også for andre. Glas kan, når der er lys på begge sider, opfattes som et hul i facaden eller væggen, med stor risiko for kollision. Derfor bør alle glasdøre markeres med et materiale i kontrastfarve i forskellig højde. Markeringen skal placeres med hensyn til, at nogle svagsynede orienterer sig lige frem i øjenhøjde, nogle vil søge efter dørgreb og andre orientere sig langs gulvet med øjne og stok.

Lyse farver kombineret med mørke farver gør det muligt at se markeringen i dagslys og i svagere kunstlys. Forskel i lysrefleksionsværdi bør være mindst 60.

Se også afsnit 7.2.1.1 Glaspartier

Side 130 / 179

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 30. SBi.dk

Tegningstekst: Markeret glasparti og glasdør, med markeringer i højde 1,6 m, 1,1 m og 0,2 m. SBi.dk

Anvisning Glasdøre skal markeres i øjenhøjde (1,6 m), i højde med dørgreb (1,0 m), og i

stokkehøjde (0,2 m), så døren træder visuelt frem.

Side 131 / 179

Anvendes prikker, logo eller anden grafik, skal markeringerne være i reflekterende materiale og så store (gerne 0,1- 0,2 m), at de er synlige og sidde så tæt, at de opfattes som en ret linje og med en lysrefleksionsværdi på mindst 60.

Mærkningen af døren skal tydeligt kunne ses under alle lysforhold både inde fra bygningen og udefra.

Glasdøre i glaspartier bør markeres særlig tydeligt, så døren kan skelnes fra resten af facaden. Døren kan evt. indrammes med et bredt bånd gerne 0,1-0,2 m, med en lysrefleksionsværdi på mindst 30.

Hvis sidehængte glasdøre benyttes, er det en fordel, at trafikken ind og ud separeres.

7.2.2.5 DørgrebFor at blinde og svagsynede skal kunne anvende dørgreb skal disse være synlige, lette at lokalisere, logisk placeret, lette at bruge og gode at gribe om.

Anvisning Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i

kontrast til dørens farve.

Blinde og svagsynede foretrækker ensidige vægtstangshåndtag og dørgreb, der er L-formede eller D-formede. Den åbne ende af et dørgreb bør altid være placeret ind mod døren, så det undgås, at et ærme sidder fast i håndtaget.

Side 132 / 179

Tegningstekst: L- og D-formet dørgreb.

7.2.2.6 Nødudgange, branddøre og lignendeEvakuering. Hvad er behovet?

I tilfælde af brand og andre nødsituationer (oversvømmelser, storm, terror m.v.) kan der opstå situationer, hvor bygninger eller andre konstruktioner skal forlades hurtigt. Når potentielt livstruende situationer opstår, skal man hurtigt og effektivt kunne bringes i sikkerhed, dvs. i sikker afstand af faren.

Erfaringen viser, at personer udsat for stress ofte søger imod kendte steder og personer. Derved vælges ofte de sædvanlige adgangsveje, som muligvis hurtigere kan udsætte personer for kritiske forhold. I jo højere grad alternative ruter er indarbejdet i daglige rutiner, jo større sandsynlighed er der for at en alternativ, og dermed mere sikker, flugtvej kan anvendes.

Anvisning Tilgængelig skiltning, afmærkning af flugtveje: Eksisterende regelsæt

foreskriver synlig afmærkning af flugtveje.

Side 133 / 179

Dansk Blindesamfund anbefaler: Skilte med skrift i tilgængelig form (jf. kapitel 5.3 Skilte og orienteringstavler), og

som placeres i øjenhøjde. Dette vil også gavne normalt seende, idet eksempelvis røg kan sløre tekst på skilte placeret under loftet.

Genkendelig udformning eller struktur af flugtvejsdøre: Dette kan eksempelvis sikres ved farvevalg (kontraster), men teksturen bør også afvige fra almindelige døre, således at blinde umiddelbart kan identificere disse med hånden.

Placering af retningsgivende felt ud for flugtvejsdøre, som kan identificeres ved hjælp af fødder og den hvide stok anbefales ligeledes.

Nedadgående flugtvejstrapper bør markeres med opmærksomhedsfelt i overensstemmelse med anvisninger givet i kapitel 7.2.4.6.3 Indendørs opmærksomhedsfelter Gelændere ved flugtvejstrapper bør være kontinuerte og indeholde taktil markering af etage og angivelse af afslutning. Ved afslutning af flugtvejstrapper bør der placeres et retningsgivende felt, således at den blinde person ledes ud af bygningen.

Flugtvejs- og panikbelysning bør sikre, at et tilstrækkeligt lysniveau opretholdes for at lette identificering af flugtvejsruten. Dette vil ligeledes gavne personer med normalt syn.

Det anbefales, at varsling udføres med tale for på tilstrækkelig vis at opnå entydig varsling af alle berørte, og som ikke kan lede til misforståelser.

I offentligt tilgængeligt byggeri (fx indkøbscentre, biblioteker, transportterminaler) anbefales det, at personale er særligt trænet til også at håndtere og anvise flugtveje for personer med et synshandicap.

På arbejdspladser eller i bygninger, hvor personer med et synshandicap jævnligt færdes (f.eks. kursuscentre, sportshaller, konkrete arbejdspladser) anbefales det, at der jævnligt gennemføres særligt tilrettelagte evakueringsøvelser, således at blandt andet personer med et synshandicap bliver gjort bekendt med alternative flugtvejsruter. Træningen bør ske af såvel ansatte som personer, som er blinde eller svagsynede.

Branddøre i korridorer bør være sidehængt i den samme side, i hele korridorens længde. Hvis der er forskellige branddøre med forskellige bredder i en korridor, skal den bredeste dør altid sidde i samme side gennem hele korridoren.

Nødudgange bør være forsynet med panikbar, dvs. en åbningsmekanisme i hele dørens bredde.

Side 134 / 179

7.2.3 Belysning i bygningerLys er en vigtig brik i det puslespil, der danner opfattelsen af en bygnings indre og ydre miljø. Godt lys er helt nødvendigt, hvis man skal se noget som helst, både med og uden synshandicap.

Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås. Til almenbelysningen kan man med fordel anvende Uplight, loftet skal dog være i en lys farve, der ikke opsluger eller spejler lyset. Lyskilder med gode farvegengivende egenskaber skal anvendes for at sikre, at farver og kontraster udnyttes bedst muligt.

Fototekst: Billederne illustrerer, hvordan en 20-årig hhv. en 80-årig opfatter samme objekt, under samme lysforhold. En 80-åring har brug for meget bedre lyskvalitet end en 20-årig. Dvs. rettet lys med variation, så trinene f.eks. er tydeligt mørkere på stødene og lysere på trinfladen eller omvendt. Foto: Norges Blindeforbund, Estetisk, trygt og tilgjengelig – en veileder for riktig utforming av bygg, 2013.

Synsskarphed, kontrastskelneevne og adaptationshastighed falder alle med alderen, men det er fra ca. 40 års-alderen og frem, at de store ændringer sker. En forbedring af synsmuligheden i disse tilfælde vil være at indføre nogle store luminansspring (uden blænding) f.eks. 1:5-1:10. Et øget lysniveau i sig selv vil på ingen måde hjælpe det gamle eller handicappede øje til at se trinnenes placering og form.

Anvisning Skolelokale almenbelyst de normale 200 lux, hvor personer med et

synshandicap får en arbejdslampe, der kan give 1-3000 lux på bordet.

Side 135 / 179

Et højere generelt niveau vil ikke hjælpe ret meget, hvorimod forskellen vil. Hvis læreren mest opholder sig i den ene ende af lokalet (katederundervisning), vil det være rigtig godt at placere nogle spots her for at fremhæve underviserens bevægelser. Gerne på ca. 600 lux ( 1:3) eller herover.

Gangarealer 200 lux.

Undervisningslokaler: de normale 200 lux, hvor personer med et synshandicap får en arbejdslampe, der kan give 1-3000 lux på bordet. Special-lys på underviseren, ligesom scenebelysning.

På selve arbejdspladsen og kun dér 2.000 – 4.000 lux.

For børn med lille synsstyrke eller lille synsfelt kan styrken i de fleste tilfælde sættes ned, især hvis lysfarven har en farvegengivelse på min Ra 96.

Men ved nærsynsopgaver (læsning, håndarbejde etc.) bør styrken være helt oppe på 1.500-3.000 lux.

Den belysningsstyrke, der er nødvendig, afhænger naturligvis også af, hvor lyse de omgivende overflader er, det vil f.eks. sige, om det rum, man befinder sig i, er lyst eller mørkt. Belysningsstyrken afhænger imidlertid af øjnene, der ser, og nogle kan have behov for større, og andre for mindre belysningsstyrker. Derfor er differentierede anlæg med arbejdslamper til den enkelte at foretrække.

Da lys aftager med kvadratet på afstanden, er det en betydelig ændring i lysniveau, der kan udføres med en lille ændring af arbejdslampens afstand til genstanden.

Hvis man halverer afstanden fra f.eks. 1 m til 0,5 m, vil der være 4 gange så højt et lysniveau på genstanden som før. Hvis man placerer samme lampe 0,25 m fra genstanden, vil der være 16 gange så højt et niveau på genstanden. Man går i dette eksempel let fra 200 lux til 3.200 lux!

Det skulle dække langt de flestes behov.

For personer med et synshandicap, der er lysoverfølsomme, skal belysningsstyrken f.eks. ikke være så høj som angivet ovenfor. Dette vil nemlig genere deres øjne og skabe ubehag. Disse ønsker mindre lys, der ligger i den røde (varme) ende af lysskalaen med 2.700 Kelvin – eller 3.000 K – og så med moderat meget lys, eller en lampe med en lysgiver i 4.000 K, og så kun lidt lys.

*K = Forkortelse for Kelvin. Farvetemperaturen måles i Kelvin. Lav farvetemperatur angiver "varmt" lys, f.eks. har en glødelampe en farvetemperatur på ca. 2.700 K, mens der findes lysstof rør, som har farvetemperaturer fra ca. 2.700-7.000 K. Høje farvetemperaturer (over 3.000 K) benævnes "koldt lys".

Side 136 / 179

7.2.4 Indendørs orienteringAlle har behov for særlige kendetegn i omgivelserne for at kunne orientere sig. Vores sanser modtager indtryk fra og stimuleres af omgivelserne, når vi bevæger os. God orientering giver stærke indikatorer af og information om, hvor personen er i en bygning eller i et miljø, hvordan man bruger det, og hvordan man kommer frem til et ønsket mål. Orienteringsproblemer opstår først, når vores sanser ikke modtager korrekte og tilstrækkelige informationer, så beslutningen om brug og rette vej kan foretages.

Blinde og svagsynede har særlig store udfordringer i forhold til orientering. Det er derfor formålstjenligt, at der i planlægningen af byggeriet udarbejdes en strategi for, hvordan god og tilgængelig orientering etableres i bygningen.

Følgende er vigtige elementer i orienteringen for blinde og svagsynede:

Orienteringspunkter og kendetegn

Skiltning og orienteringstavler

Receptionsområde

Gulvbelægning

Ledelinjer og opmærksomhedsfelter

Lofter og vægge

Farver og kontraster

Retningsorienteret belysning

Lyde og akustik

7.2.4.1 Orienteringspunkter og kendetegnOrienteringspunkter og kendetegn i miljøet er vigtige elementer for orienteringen for blinde og svagsynede. Anvendes orienteringsprincipper til at vise vej, bør de tilrettelægges efter enkle og overskuelige retningslinjer, så de er genkendelige i nærmiljøet som bygningsnære udearealer, bygninger, tilhørende bygningsafsnit og på etagerne.

Side 137 / 179

Fototekst: Blind person passerer fuglevoliere. På Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter Fuglsangcentret har man placeret et fuglevoliere på gangen som retningsorientering for blinde og svagsynede.

Fototekst. Blind person passerer lystårn på Fuglsangcentret. Lystårne er placeret i gangarealerne, hvor man kan skifte retning. Tårnene giver både en lys- og lydmæssig forskel i gangforløbet, da der er dagslys og højere lysniveau om aftenen, højere til loftet og dermed en ændring i akustikken, og en anden farve og taktil kontrast i belægning på gulvet.

Side 138 / 179

AnvisningGode orienteringspunkter og kendetegn for blinde og svagsynede kan være:

Retningsorienteret lys.

Ledelinjer og opmærksomhedsfelter

Tilgængelige taktile oversigtstavler

Tilgængelige og enkle informationsskilte

Tilgængelig digital information med oplæsning.

Spejlbassin eller springvand med lys og/eller lyde, placeret ved væsentlige knudepunkter.

Elementer som tredimensionel kunst af en vis størrelse.

Rumlige figurer og sekvenser.

7.2.4.2 Indendørs skiltning og orienteringstavler God skiltning og brug af oversigtstavler er en af de faktorer, der er afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning.

Skilte og orienteringstavler skal derfor altid placeres, så de er lette at finde og nemme at identificere f.eks. ved informationsknudepunkter, hvor man kan finde oplysninger om bygningens forskellige funktioner som afdelinger, kontorer, elevatorer, trapper, siddepladser og toiletter.

Det første problem for personer med et synshandicap er overhovedet at lokalisere et skilt, det næste er at kunne læse skiltet. Skiltene bør derfor være placeret i tilknytning til eller på en væg i umiddelbar nærhed af indgangsdøren eller lige frem i gangretningen.

Ingen skilte er brugbare for svagsynede, hvis det ikke er muligt at komme tæt ind til dem. Skilte skal derfor være anbragt således, at man kan komme tæt på og læse dem uden at stå i vejen for andre.

Side 139 / 179

Tegningstekst. Svagsynet kvinde står foran skilt, men kan ikke komme tæt på, fordi der står en stor potteplante foran.

Tegningstekst: God kontrast mellem tekst og baggrundsfarve. Forskel min. 60 målt i lysrefleksionsværdi, LRV. Lysrefleksionsværdier for de enkelte farver kan f.eks. findes i atlas for NCS-farvesystemet. Lysrefleksionsværdierne trækkes fra hinanden. (SBi).

Side 140 / 179

Tegningstekst: Dårlig kontrast mellem tekst og baggrundsfarve.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Anvisning Skilte og orienteringstavler skal altid placeres, så de er lette at finde og nemme

at identificere.

Skilte skal anbringes således, at man kan stå og læse dem uden at stå i vejen for andre.

Grundfarve på skiltet skal stå i kontrast til farven på væggen eller baggrunden.

Bogstaver og tal skal stå i kontrast til skiltets grundfarve.

Størrelsen på bogstaverne skal tilpasses læseafstanden. Ligesom font skal være tydelig og brugbar for personer med synshandicap.

Typerne bør udføres i relief, og hvor det er relevant i punktskrift.

Information, herunder varsling, gives visuelt og auditivt og på en måde, som er klar, tydelig og let at forstå.

Informationen bør suppleres med punktskrift og letforståelige taktile piktogrammer, hvor det er relevant.

Skilte med reliefbogstaver og/eller punktskrift bør sættes i en højde, hvor det er muligt at nå med fingrene.

Til hjælp for blinde, f.eks. diabetikere, der er ude af stand til at føle med fingrene, er det ønskeligt, at skiltning også suppleres med auditiv information.

Side 141 / 179

Se mere om udformningen og placeringen af skilte og orienteringstavler i afsnit 5.3 Skilte og orienteringstavler.

7.2.4.3 ReceptionsområdeFor blinde og svagsynede er en bemandet reception af særlig betydning i forhold til mulighed at færdes i en bygning. I mange offentligt tilgængelige bygninger er der indrettet et receptionsområde med en bemandet reception, men desværre er der også steder, hvor dette er sparet væk og erstattet af skiltning.

Administrationen i sådanne bygninger bør sikre, at de personer, der bemander en reception, er blevet undervist i eller oplyst om, hvordan de på bedste måde kan betjene bl.a. personer med et synshandicap, og på en servicebetonet og indsigtsfuld måde kan give forklaringer eller rekvirere ledsagelse, som gør det effektivt og problemfrit at finde lokaliteter, faciliteter m.v.

Anvisning Offentlige bygninger bør have en bemandet central reception, hvor man kan få

oplysninger om huset forskellige funktioner som afdelinger, kontorer, elevatorer, trapper, siddepladser, toiletter mm.

Personalet i receptionen bør være undervist i, hvordan man betjener bl.a. personer med et synshandicap.

Receptionen bør altid findes synligt og centralt og i umiddelbar nærhed af indgangspartiet, hvor man naturligt vil lede efter den.

Receptionsskranken bør udføres i et materiale med en kontrastfarve, der adskiller sig tydeligt fra omgivelserne, til hjælp for lokaliseringen. Receptionsskranker med store glaspartier med f.eks. talehul er vanskelige at lokalisere for personer med synshandicap.

Akustikken omkring en reception skal planlægges nøje, idet baggrundsstøj for mange blinde og svagsynede kan skabe orienteringsproblemer.

Retningsorienterende belysning er en stor hjælp til at finde receptionen.

7.2.4.4 Gangarealer og fælles adgangsvejePersoner med et synshandicap har udfordringer med både helt smalle og helt brede adgangsveje. I smalle korridorer vil blinde med den hvide stok eller førerhund ofte kollidere med andre. I helt brede gange, forhaller og foyerer kan blinde og svagsynede let miste orienteringen.

En håndliste langs siden på en gang fungerer som ledelinje og hjælper blinde og svagsynede med orienteringen. En håndliste kan yderligere udformes, så den giver information om de omkringliggende fysiske omgivelser.

Side 142 / 179

Tegningstekst: Gang med håndlister i kontrastfarve til væggen.

Side 143 / 179

Tegningstekst: Gang med åben dør og brandslukker på væggen.

Fototekst: Håndliste med taktile stifter, der markerer et etagenummer.

Anvisning Gangarealer skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning.

Side 144 / 179

Håndlister opsættes som hjælp til orientering.

Anvendelsen af ophøjede symboler på håndlisten kan give informationer som »etage«, »trapper nærmer sig« eller »der er en krydsende korridor«.

Skabe med brandslukningsmateriel, vaske, radiatorer og lignende skal være indbygget i væggen, så de ikke rager ud i gangarealet. Hvis de ikke kan fjernes, bør de markeres med farve, som står i kontrast til baggrunden.

7.2.4.5 GulvbelægningFor blinde og svagsynede har gulvbelægningens karakter en særlig betydning. Materialevariation og brugen af kontrastfarver kan hjælpe ved orientering, og valg af gulvbelægningen har indflydelse på opfattelsen af lys og akustik i rummet.

En afvekslende gulvbelægning kan have stor informationsværdi, når den veksler mellem at være fast og solid, blød og eftergivende, rungende og lyddæmpende. Ændringer i gulvbelægningen kan hjælpe folk til at identificere steder og kan anvendes til at angive en mulig fare (opmærksomhedsfelter).

I store lokaler som forhaller og foyer kan man ved hjælp af gulvbelægningen markere gangbaner frem til forskellige funktioner (ledelinjer). Hvis designet udføres med omhu, kan det både blive æstetisk smukt og samtidig være brugbart for personer med et synshandicap.

En stærkt mønstret gulvbelægning på f.eks. tæpper, vinyl eller linoleum kan skabe synsforvirring og skal bruges med omhu. Visse typer gulvbelægning kan gøre det svært at finde genstande, der er tabt på gulvet, og kan også ændre omridset af møbler og andre genstande placeret på gulvet. Det drejer sig især om genstande, hvis farve ligger tæt op ad nuancen på tæppet eller gulvets belægning.

Tegningstekst: Meget spraglet gulvbelægning, hvor et bundt nøgler forsvinder i mønstret.

Anvisning

Side 145 / 179

Gulvbelægningen i et gangareal må ikke være så reflekterende, at loftlyset blænder, når det rammer gulvet.

Gangbaner i store lokaler kan markeres med en anden overfladestruktur og kontrastfare til den øvrige belægning.

Gulvbelægningen bør være i kontrast til væggene. Alternativt bør fodpanelet udføres i kontrastfarve.

Gulvbelægningen skal være mat for at undgå refleksioner fra vinduer eller lysopsætningen.

Gulvbelægningen bør kontrastere med væggene, så personer med et synshandicap nemt kan se, hvor gulvet ender, og væggene begynder.

Refleksioner i gulvbelægningen gør det mere besværligt for svagsynede at orientere sig.

Skinnende belægning bør undgås, da det giver indtryk af at være glat.

Stærkt mønstret gulvbelægning undgås.

7.2.4.6 Indendørs ledelinjesystemEt ledelinjesystem er en taktil afmærkning, der anlægges for at skabe et sikkert og trygt miljø for personer med et synshandicap. Et indendørs ledelinjesystemet består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der anvendes som hjælp for personer med et synshandicap til at: orientere sig, markere gangforløb, holde retningen mod et mål, forbinde vigtige knudepunkter, gøre opmærksom på særlige interessepunkter, forhindringer eller farer.

Ledelinjer kan bestå af naturlige eller anlagte ledelinjer.

7.2.4.6.1 Naturlige indendørs ledelinjer

Naturlige indvendige ledelinjer kan være elementer som måtter, håndlister, og væggen i en adgangsvej. Naturlige ledelinjer kan anvendes bevidst i forbindelse med orienteringen og ved mindre komplekse byggerier. Ved mere komplekst byggeri suppleres naturlige ledelinjer med anlagte (særlige) ledelinjer. Se 7.2.4.6.2 Anlagte indendørs ledelinjer.

AnvisningNaturlige ledelinjer kan planlægges som:

Vægge friholdt for inventar og uden fremspring, håndlister langs vægge, gelænder eller værn.

En måtte med markant kant og kontrast til det omgivende gulv kan anvendes som retningsgiver fra indgang til receptionen.

Side 146 / 179

Mærkbare tæppelister i kontrastfarve mellem tæppe og øvrig gulvbelægning eller en taktil gummibelægning som kontrast til tæppebelægning.

Retningsorienteret belysning. Se mere om belysning.

7.2.4.6.2 Anlagte indendørs ledelinjer

En anlagt indvendig ledelinje er anvendelig, hvor byggeriet er komplekst med mange valgmuligheder, hvor der er store åbne rum, der skal passeres, brede gange, hvor man ikke kan følge væggen, mange mennesker, der skal passeres, elementer, man kan støde ind i m.m. Det kan være aktuelt at etablere anlagte ledelinjer i byggeri som hospitaler, togstationer, busterminaler, rådhuse, museer og kulturhuse, hvor orienteringskompleksiteten er stor.

Indendørs anlagte ledelinjer behøver ikke være så brede som udendørs ledelinjer, da belægningen indendørs normalt er jævn.

Forsøg har vist, at ved anlagte indendørs ledelinjer er der ikke behov for opmærksomhedsfelter, hvor man skifter retning, her anlægges i stedet et ’tomt’ felt svarende til 60 x 60 cm. Forklaringen er, at den omkringliggende indendørs belægning er så jævn, at ledelinjen i overgangen til det tomme felt fremstår så tydelig og følbar, og at overgangen er tydelig nok i sig selv.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system. Se mere om ledelinjesystemet i DSB´s tilgængelighedsvejledning: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/taktil-adskillelse-og-markering-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer og http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport/dsb-tilgengelighedsstandard-2012/tjekliste-for-markering-af-felles-adgangsveje

Dansk Blindesamfund vil gerne vejlede ved spørgsmål om ledelinjetyper.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Side 147 / 179

Fototekst. Blind person følger en indvendig ledelinje i forhallen på Horsens Station.

Anvisning Der bør anlægges ledelinjer i byggeri som hospitaler, togstationer,

busterminaler, butikscentre, rådhuse, museer og kulturhuse, hvor orienteringskompleksiteten er stor.

Anlagte ledelinjer bør altid indtænkes, hvor naturlige ledelinjer ikke er mulige: Ved planlægning af store åbne rum, indgangshaller til bygninger, store mødesale og lignende.

Anlagte ledelinjer forbinder de centrale funktioner som indgange og reception, butikker billetsalg og automater, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre.

Den anlagte ledelinje skal være et sammenhængende taktilt belægningsbånd, der i kontrastfarve, højde (5 mm) og overfladestruktur afviger mærkbart fra sine tilgrænsende omgivelser.

Den anlagte ledelinje skal stå i kontrast til den omkringliggende belægning med forskel i LVR: 60.

Den anlagte ledelinjes taktile markering kan f.eks. have form af flere tydelige ribber. Undersøgelser har vist, at der skal være mindst to ribber, før ledelinjen indendørs er tydelig nok. Den taktile markering bør have en rundet afslutning, da denne er meget mere tydelig og bedre følbar end en flad.

En anlagt ledelinje skal være fri for genstande som skilte, blomsterkrukker og andet inventar, og afstanden til genstande skal være minimum 60 cm målt fra ledelinjens midte.

Den anlagte ledelinje starter og slutter altid med et opmærksomhedsfelt.

Ved retningsskift etableres et ’tomt felt’ på 60 x 60 cm.

Side 148 / 179

Er der lydforskel ved berøring af ledelinjen og den omkringliggende belægning med den hvide stok, det kan være metal mod beton, eller en digital lyd, gives en ekstra hjælpende dimension.

Anlagte ledelinjer bør anvendes sparsomt, da deres markeringsværdi ellers falder bort.

Anlagte ledelinjer bør som udgangspunkt have en stor forskel i lysrefleksionsværdi i forhold til den omgivende belægning, svarende til min. 60 målt efter NCS-farvesystemet (ca. 0,75 forskel i lyshed).

Ved udlægning af anlagte ledelinjer skal man være særlig opmærksom på, at den taktile markering er over niveau i forhold til den omgivende belægning.

Ledelinjeelementerne skal placeres så tæt på hinanden, at man får fornemmelsen af en ubrudt linje.

7.2.4.6.3 Indendørs opmærksomhedsfelter

Opmærksomhedsfelter anvendes ved vigtige funktioner, der ønskes opmærksomhed på, og ved fare som niveauspring, trapper og hængslede døre. Opmærksomhedsfelter anvendes ligeledes i forbindelse med start og afslutning af en ledelinje.

Ved retningsskift indendørs etableres ikke opmærksomhedsfelter, men et ’tomt’ felt, jf. illustrationen.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system.

Dansk Blindesamfund vil gerne vejlede ved spørgsmål om opmærksomhedsfelter.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

Side 149 / 179

Tegningstekst: Blinde personer stopper op, når de mærker det tomme opmærksomhedsfelt og ved, at her er et retningsskift.

Fototekst. Indvendige anlagt ledelinjer med ’tomt opmærksomhedsfelt’

Fototekst. Opmærksomhedsfelt foran indgangsdør til trappenedgang. Horsens station.

Anvisning

Side 150 / 179

Opmærksomhedsfelter anvendes ved vigtige funktioner, der ønskes opmærksomhed på som, informationstavler, receptioner og billetautomater.

For at det kan betegnes et opmærksomhedsfelt, skal feltet med korrekt taktil markering have en udstrækning på minimum 90 X 90. Opmærksomhedsfeltet skal være let at føle med fødderne og med en stok. Feltets størrelse sikrer, at man ikke træder hen over feltet uden at opdage det.

Opmærksomhedsfelter anvendes ved fare som niveauspring, trapper og hængslede døre.

Foran trapper skal der etableres et anlagt opmærksomhedsfelt, som i udstrækning skal være mindst 90 cm x hele trappens bredde.

Opmærksomhedsfelter anvendes altid i forbindelse med start og afslutning af en ledelinje.

Opmærksomhedsfelter skal i kontrastfarve, højde (5 mm) og overfladestruktur afvige mærkbart fra de tilgrænsende omgivelser. Dansk Blindesamfund anbefaler derfor kraftigt, at der altid anvendes anlagte opmærksomhedsfeltelementer, fordi den taktile markering her er meget tydelig.

Den taktile markering på opmærksomhedsfeltet kan f.eks. have form af tydelige knopper i diagonalt mønster. Den diagonale placering har normalt den fordel, at risikoen for at "løbe igennem" feltet med den hvide stok uden at opdage, det minimeres.

Den taktile markering bør have en rundet afslutning, da denne er meget mere tydelig og bedre følbar end en flad.

Opmærksomhedsfeltet bør som udgangspunkt have en stor forskel i lysrefleksionsværdi i forhold til den omgivende belægning, svarende til min. 60 målt efter NCS-farvesystemet (ca. 0,75 forskel i lyshed).

Faste tæpper kan anvendes som opmærksomhedsfelter indendørs ved f.eks. indgangspartier og receptionsskranker, hvis de taktilt og farvemæssigt er i kontrast til den omkringliggende belægning.

Ved retningsskift etableres ikke opmærksomhedsfelter men et ’tomt’ felt, jf. illustrationen.

7.2.4.7 Lofter og væggeFor blinde og svagsynede har loft og vægge, deres farve og lys en særlig betydning. For mange mønstre og stærke eller mørke farver samt store spejle på vægge kan skabe forvirring i forhold til orienteringen.

Væggene og loftet i et rum bør have en ensfarvet og mat farve for at give bedst mulighed for orientering. Blanke vægge bør undgås, idet blanke flader kan skabe blænding.

Side 151 / 179

Mørke overflader absorberer lyset og gør det vanskeligt for svagsynede at orientere sig. Vægge og loft bør holdes i lyse, blege farver, der ikke er lysabsorberende, det giver maksimalt lys og er med til at fordele lyset ligeligt i rummet. En kridhvid farve kan virke blændende, mens en knækket hvid kan være en god løsning.

Meget kraftige farver og mønstre på væggene kan skabe synsforvirring i et rum.

Anvendt bevidst, og på afgrænsede områder, kan kraftige farver og mønstre være med til at fremhæve væggen og hjælpe til orienteringen. Kraftige farver og mønstre kan anvendes til at gøre opmærksom på en potentiel fare f.eks. ved murfremspring og kanter.

Malerier, gardiner og andre genstande kan på samme måde være med til at lette orienteringen for svagsynede.

Brugen af gulv til loft-spejle, der giver illusionen af rum, forringer blinde og svagsynedes muligheder for at danne sig et realistisk indtryk af rummet.

Glaspartier kan skabe problemer for orienteringen. Glasset kan overses med risiko for kollision.

Anvisning Vægge og lofter bør være lyse og matte. Blanke overflader kan blænde.

Undgå for mange mørke og spraglede overflader der forvirrer i forhold til orienteringen.

Enkelte farvede flader med kontrast kan anvendes bevidst som et supplement til orientering eller ved markering af fare.

Stormønstrede vægflader gør det umuligt at lokalisere hylder og lignende på væggen.

En tydelig følbar overflade kan anvendes strategisk for at hjælpe på orienteringen.

Ru overflader, f.eks. stenpuds, skal undgås, da mange blinde og svagsynede ønsker at følge væggene med hånden for at lokalisere genstande. En liste på væggen kan afhjælpe problemet, og derved undgås sår og rifter på fingrene.

Gulv til loft spejle bør undgås, da det ændrer på rumopfattelsen.

Områder, der inddeles med store glaspartier eller glasvægge, der går fra gulv til loft, skal markeres særligt. Se afsnit 7.2.1.1 Glaspartier og glasdøre.

7.2.4.8 Farver og kontraster indendørsBrug af kontrastfarver er væsentlig for orienteringen for personer med synshandicap. Fodpaneler, sokkelflader og lister (håndlister, rækværk) bør have en farve, der står i kontrast til omgivelserne, så opfattelse af rummet og hjælp til orienteringen understøttes.

Side 152 / 179

Når der vælges farver for at få skabt gode kontraster i miljøet, er det vigtigt at tænke på mætnings- og lysstyrke i farverne. Den bedste kontrast opnås, når kontrasten både indeholder farve- og luminanskontrast (se mere herom i afsnit Farver og kontraster). Luminanskontrast er nødvendig for at se tredimensionelt.

På billedet ser man den tredimensionelle virkning. Kontrasten gør det lettere at finde døre og dørhåndtag.

Tegningstekst. Tegningen viser et eksempel på døre, vægge, gulv og loft med forskellige farver. Kontrasterne gør det lettere at finde døre og dørhåndtag.

Øjet er følsomt for mættede gule farver. Gul er derfor en god signalfarve. Ved at markere en genstand i en farve, som øjet har maksimal følsomhed over for, kan man fremhæve genstanden i forhold til dens omgivelser.

Anvisning Døre eller dørkarme langs en korridor bør være i kontrast til vægfarven.

Endevæggen i en korridor kan med fordel stå i farvekontrast til gulvet, eller belyses særskilt, så korridorens længde kan opfattes.

Steder med fare skal markeres ekstra tydeligt, f.eks. trinforkanter.

Lysreflektionsværdi (LVR)

i loftet, 80 %

på vægge, 60 %

på gulvet, 30 %

på dørblad, 40 %

på vinduer og dørkarme, 20 %.

Luminanskontrasten (forskel i lyshed) udregnes på følgende måde:

mellem loft og væg: (80-60)/60 = 0,33.

mellem væg og gulv, (30-60)/60 = 0,4

mellem væg og vindueskarm samt væg og dørkarm, (60-20)/60 = 0,66

mellem væg og dørblad, (60-40)/60 = 0,33.

Side 153 / 179

”Luminans” betyder "lyshed", eller hvor lys en flade opleves, når den bliver belyst. En lys flade har højere luminans end en mørk, fordi den lyse flade reflekterer mere lys mod vores øjne end den mørke flade”. Kilde EVU. 44151 Valg af lyskilder og amaturer, 2007

”En flades lysreflektionsværdi (LRV) er et mål for, hvor mange procent af det indfaldne lys, der reflekteres. Lysreflektionsværdien (LRV) beregnes som forholdet mellem den reflekterende belysningsstyrke og den indfaldne belysningsstyrke. Den reflekterende belysningsstyrke måles i 30 cm afstand fra den reflekterende flade”. Kilde EVU. 44151 Valg af lyskilder og amaturer, 2007.

Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver, målt som forskel i lysrefleksionsværdi(LRV) efter NCS-skalaen (NCS står for Natural Color System, se www.ncscolour.co.uk):

Dørkarme, døre og fodlister:Min. 30 forskel i LRV (ca. 0,4 forskel i lyshed)

Steder med fare, f.eks. trinforkanter: Min. 60 forskel i LRV (ca. 0,75 forskel i lyshed).

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 30. SBi.dk.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

7.2.4.9 Retningsorienteret indendørs belysning Se også afsnit 7 Lys og afsnit 7.2.3 Belysning i bygninger.

Belysning er et vigtigt parameter for svagsynede til opfattelsen af en bygnings indre og ydre miljø. Belysning kan med fordel for svagsynede planlægges og udføres

Side 154 / 179

retningsorienteret, så det fungerer som en naturlig ledelinje, der hjælper svagsynede og andre med at finde vej.

Man kan med retningsorienteret belysning markere funktioner, bygningsdele og særlige orienteringspunkter, som man særligt vil rette særligt opmærksomheden mod.

Det er af stor betydning, at der tages højde for et godt samspil mellem lys, farver og kontraster, idet det letter orienteringsmulighederne for svagsynede. Se afsnit 7.2.4.8 farver og kontraster.

Hvis bygningerne er uhensigtsmæssigt indrettet, og hvis der er valgt for stærke farver eller mange brogede mønstre, besværliggøres færden for personer med synshandicap.

Hårde skygger med skarpe kanter og mørke midterpartier kan give anledning til synsillusioner. En skygge kan maskere, skjule eller kamuflere en mulig hindring eller give en illusion af at være kanten af et stykke møbel eller en del af en bygningsstruktur. En skygge med bløde kanter og forholdsvis blød midte fremhæver møbler, rum og genstande på en god måde, således at personer med synshandicap bedre kan orientere sig.

Retningsændringer i adgangsforløbet bør fremhæves med belysning, så svagsynede bliver opmærksomme på, hvor der skal træffes et retningsvalg.

For at gøre det lettere at finde udgange, elevatorer, trapper eller informationszoner fra adgangsvejen bør disse markeres ved hjælp af særlig rettet og ikke blændende belysning med et luminansspring på min 5:1 op til 25:1 enten opnået ved lys eller maling af flader.

Blænding Blænding er et problem for alle, men et særligt problem for svagsynede. Blænding gør det umuligt for den svagsynede person at udnytte sit restsyn, skelne døre og se indretning og eventuelle forhindringer i adgangsforløbet.

Vinduer for enden af en adgangsvej vil ofte skabe modlys med blænding til følge. Blænding kan også ske, når man går fra et svagt til et stærkt oplyst rum, eller når man kommer ude fra stærkt sollys og ind i et svagt oplyst rum.

Ved opførelse af bygninger, der er åbne for publikum, bør man tilrettelægge forholdene sådan, at dagslyset udnyttes bedst muligt med mulighed for afskærmning, og at alle vinduer og sprosser altid er hvide (nedsætter ubehagsblændingen).

Side 155 / 179

Tegningstekst: Blind person følger retningsorienteret belysning samt kontrastfarver i gulv, på vægge og døre, der hjælper med orienteringen.

Tegningstekst: Vindue for enden af gang, der blænder den gående.

Anvisning Bygninger bør planlægges og udføres med retningsorienteret belysning.

Retningsændringer i adgangsforløbet bør belyses kraftigere.

Belysning bør markere særlige orienteringspunkter.

Udgange, elevatorer, trapper og informationszoner skal markeres ved stærkere og ikke blændende belysning.

Blænding fra vinduer bør undgås. Dagslys kan dæmpes ved hjælp af gardiner, persienner, (udendørs eller indendørs), markiser, tonet glas eller lignende.

Der skal tages hensyn til samspillet mellem lys, farver og kontraster.

Side 156 / 179

For at undgå farlige situationer er det vigtigt, at der ikke er generende reflekser i gulv og på vægge.

Kraftige skygger med skarpe kanter og mørke kerner skal undgås.

7.2.4.10 Lyde / akustikBlinde og stærkt svagsynede anvender i høj grad lyd – de akustiske forhold og ændringer i disse – til at orientere sig efter. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til dette i planlægningen.

Lang efterklangstid gør det vanskeligt for personer med synshandicap at lokalisere forhindringer. Hvis blinde og svagsynede skal kunne benytte sig af lyd i orienteringen, er de afhængige af en vis ekkoeffekt. Dette fordrer en konstruktion, som ikke giver en "død" akustik, men på den anden side tager hensyn til nødvendig dæmpning af rumklangen i store rum som korridorer, trappeopgange osv. Et rum med hårde overflader får lang efterklangstid, medens et rum fyldt med blødt materiale får en lille efterklangstid.

Lyd er en positiv informationskilde, men for meget og for høj lyd kan skabe forvirring. Derfor bør al forstyrrende støj og lyde så vidt muligt undgås i et rum. Det er især af betydning på kontorer eller i opholdsrum, hvor det skal være muligt at koncentrere sig eller at føre en samtale.

Det er af stor vigtighed for personer med synshandicap, at det er let at opfatte tale. Mundtlig kommunikation forstyrres både af et højt baggrundsstøjsniveau og af enkelte støjhændelser. Ved et lydtryksniveau på 60 dB(A) skal man anstrenge sig for at føre en almindelig samtale, men allerede ved 55 dB(A) bliver kommunikationen forstyrret.

Se mere om akustik i Bygningsreglementet.

Anvisning Lyd, der overlapper de lyde, blinde bruger til at orientere sig efter, bør undgås.

Væg til væg-tæpper giver en helt død akustik, hvilket medfører, at blinde vanskeligt kan orientere sig og opfange modgående trafik.

Akustikken omkring eksempelvis en reception skal planlægges nøje, idet baggrundsstøj kan skabe orienteringsproblemer.

Efterklangstiden på kontorer eller i opholdsrum bør ikke være mere end 0,5 sekunder, så det er muligt at koncentrere sig eller at føre en samtale.

Udstyr af forskellig art bør være så støjsvagt som muligt.

I større varehuse og supermarkeder skal man tage hensyn til, at blinde er afhængige af hørelsen i orienteringen. Det gøres ved at dæmpe akustikken i lokalet så meget som muligt, uden at denne bliver helt død.

Side 157 / 179

Skulpturer, vandkunst eller særlige arkitektoniske elementer, der er lydgivende, kan hjælpe personer med synshandicap og andre med at orientere sig. Elementerne skal dog være anlagt bevidst i forhold til orientering i et retningsgivet forløb.

7.2.5 Betjeningsknapper, elektriske afbrydere og stikkontakterFor blinde og svagsynede er det en udfordring at lokalisere betjeningsknapper, elektriske afbrydere og stikkontakter m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at betjeningsknapper m.m. er taktilt tydelige, så man kan mærke dem, og afmærket med en kontrastfarve.

Er der tale om sikkerhedsafbrydere eller lignende, som man typisk alene skal benytte i en nødsituation, og hurtigt skal betjene, er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over placeringen og markeringen.

Anvisning Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er

monteret på.

Lysafbrydere på vægge med døre skal være placeret i den side, hvor dørgrebet sidder.

Stikdåser bør generelt være installeret 100 - 120 cm over gulvets niveau.

Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum.

Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.

Sikkerhedsafbrydere eller lignende, skal særligt markeres og logisk placeres.

7.2.6 Indendørs trapperDet er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene inde i bygningen, det gælder både enkelte trin og trapper. Trapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og der sker ofte faldulykker ved trapper. Det er derfor væsentligt, at trapper er markeret korrekt.

Trapper indendørs er lige så farlige for personer med synshandicap som trapper udendørs. Trin og trapper skal derfor varsles med et opmærksomhedsfelt på 90 cm i hele trappens bredde. Dansk Blindesamfund anbefaler på det kraftigste, at opmærksomhedsfeltet anlægges med anlagte opmærksomhedsfelter, da det er det mest følbare. Opmærksomhedsfeltet placeres umiddelbart før og efter trappen, så tæt på nederste trins forkant som muligt, og umiddelbart foran øverste udtrin (det første trin på trappen).

Side 158 / 179

Svagsynede har behov for at kunne skelne de enkelte trin, bedømme trappens længde og blive opmærksom på, hvornår et trappeløb starter og slutter. Er de enkelte trin ikke markeret, kan trappen virke som én lang stejl flade og øge fare for fald. For at tydeliggøre de enkelte trin skal trinforkanten markeres med en farve, der står i kontrast til trinflade og stødtrin. Kontrastmarkeringen bør have en bredde på 5 cm på både stødtrin og trinflade, så den kan ses, både når man går op og ned ad trappen.

Man bør undgå trapper i metal, særligt den slags hvor trinene er udført med huller. Blinde og svagsynede har problemer med at bruge deres stok på denne type trapper, og førerhunde kan ikke lide at gå på den. I visse tilfælde kan hunden få sine klør i klemme i metallets huller.

Vindel- og spindeltrapper bør undgås i nybyggeri. Det er meget vanskeligt for blinde at orientere sig på vindel- og spindeltrapper, bl.a. fordi der er forskel på trinenes bredde. Førerhunde har meget svært ved at komme op ad trapper af denne type.

Trapper konstrueret med rette vinkler og trappeafsatser med lige mange trin i hvert trappeløb er at foretrække. Hvis det er nødvendigt at ændre trappens retning, bør dette ske ved hjælp af en mellemrepos. Enkelttrin på trappeafsatserne skal undgås.

Anvisning Trin og trapper varsles med anlagte opmærksomhedsfelter med en

udstrækning på 90 cm x hele trappens bredde. Farven på opmærksomhedsfeltet skal være i kontrakt til trappen og den omgivende belægning.

Er trappen opdelt med et stort repos, eller er der ikke et naturligt lige forløb til næste del af trappen, skal trappeløbene opfattes som enkeltstående trapper, og der skal etableres anlagte opmærksomhedsfelter før og efter trappeløbet.

Trapper bør ikke ligge i umiddelbar forlængelse af en ganglinje. Det er langt sikrere, at man skal foretage en bevidst retningsændring.

En ledelinje bør føre hen til opmærksomhedsfeltet således, at man føres hen til den højre håndliste (gelænder) i toppen af trappen.

Trinforkanter skal markeres med kontrastfarve på 5 cm på trinflade og stødtrin med skridhæmmende materiale. En forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) på min. 60 anbefales.

Trin i metal undgås.

Vindel- og spindeltrapper undgås.

Der skal opsættes særlig god og ikke blændende belysning, der belyser og fremhæver trappens trin.

Side 159 / 179

7.2.6.1 Fritstående indendørs trapperUndersiden af fritstående og ikke afskærmede trapper udgør en fare for personer med synshandicap. For at undgå kollision med ofte skarpkantede undersider, bør trappen afskærmes med et værn med stokkeværn. Blinde eller svagsynede vil finde den nederste del af værnet med den hvide stok.

Tegningstekst: Afskærmning af fritstående trappe med trappeværn.

Anvisning Afskærmningen af fritstående trapper etableres med værn i højden 1,2 m samt

stokkeværn på 0,2 m.

Trappeværnet skal placeres, så der under trappen opnås en fri højde på mindst 2,2 m.

7.2.6.2 Håndlister For at støtte blinde og svagsynede, og sikre mod fald, skal der etableres gribeegnede håndlister på begge sider af trappen i en højde på ca. 0,8 m.

For at gøre opmærksom på, hvor trappen starter og slutter, og minimere risikoen for at snuble, skal håndlisten forlænges med et vandret niveau 30 - 50 cm før og efter trappeløbet. Håndlisten skal hele vejen have samme stigningsgrad som trappen, og skal fortsætte over en eventuel repos, så den støtter og gør opmærksom på, at trappen fortsætter.

Håndlistebeslag må ikke hindre en fortsat kontakt mellem hånden og håndlisten.

For at orientere blinde og svagsynede om, hvilken etage man befinder sig på, bør der i forbindelse med trappen placeres et tal i relief på væggen dér, hvor håndlisten/gelænderet ender, eller placeres taktile knopper på oversiden af håndlisten, med antal knopper svarende til etagenummeret.

Side 160 / 179

Fototekst: Håndliste med stifter, der med tre stifter angiver 3. etage.

Anvisning Der etableres gribeegnede håndlister på begge sider af trappen i en højde på

ca. 0,8 m over trinforkant.

Håndlister forlænges med et vandret niveau 30 - 50 cm før og efter trappeløbet.

Håndlister skal fortsætte ubrudt over eventuel repos.

Håndlister bør i hver ende, på begge sider af trappen, og på oversiden forsynes med fingervenlig taktil oplysning om etage, perronnummer og lignende.

Tal i relief opsættes på væggen, eller taktile knopper svarende til etagenummeret etableres på oversiden af håndlisten samt på begge sider af trappeløbet.

7.2.7 RulletrapperBlinde med førerhund er helt udelukket fra at benytte rulletrapper på grund af risikoen for beskadigelse af hundens poter. Er bygningen konstrueret sådan, at hovedtrafikken mellem etagerne foregår med rulletrappe, skal der derudover forefindes en lettilgængelig elevator og en almindelig trappe.

Som regel består partiet før og efter de rullende trin af en taktil metalplade, som er føl- og hørebar i forhold til den omgivende belægning. I sådanne tilfælde er der ikke behov for at etablere et opmærksomhedsfelt foran rulletrappen. Det er dog en forudsætning, at den taktile metalplade er i kontrast til den omgivende belægning.

Side 161 / 179

Tegningstekst: Rulletrappe med markering af trin, og markering med grønt og rødt lys for klar bane eller stop.

Anvisning Blinde med førerhund kan ikke benytte rulletrapper, som derfor skal suppleres

med almindelige trapper eller elevator.

En ledelinje skal føre hen til midten af metalpladen/partiet før og efter de rullende trin, medmindre rulletrappen er placeret i gangretningen.

Flytbare skilte eller udstilling af varer lige foran rulletrappen må ikke forekomme.

Området umiddelbart før og efter rulletrappen skal være godt belyst.

Det er fordelagtigt at udlægge et hhv. grønt eller rødt lys foran starten af rulletrappens forplader, for at gøre det enklere at skelne den rigtige køreretning. Grønt lys viser klar bane, rødt lys viser stop.

7.2.8 Indendørs ramperDet er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene (se ligeledes afsnit 7.1.21 Afmærkning af udendørs trapper).

For blinde og svagsynede er det en god ide at opsætte en håndliste i forbindelse med en rampe, uanset rampens hældning, idet en håndliste er god at støtte sig til.

For at gøre opmærksom på, hvor rampen starter og slutter, og minimere risikoen for at snuble, skal håndlisten forlænges med et vandret niveau på 30 cm før og efter rampeløbet.

Side 162 / 179

Man bør undgå ramper udført i metal, særligt den slags, hvor metallet er gennemhullet. Blinde og svagsynede har problemer med at bruge deres stok på denne type ramper, og førerhunde kan ikke lide at gå på dem. I visse tilfælde får hunden sine klør i klemme i metallets huller.

Tegningstekst: Indendørs rampe 1:20 med håndlister.

Anvisning For ramper med en hældning over 1:25 gælder endvidere, at de skal forsynes med rækværk,

håndlister og afmærkning samt hjulværn i begge sider i 15 - 20 cm's højde, dog ikke hvor den ene side er en mur.

Ramper af metalriste skal undgås.

Håndlisten skal hele vejen have samme stigningsgrad som rampen.

Håndlisten skal fortsætte over en eventuel repos.

Håndlister forlænges med et vandret niveau 30 cm før og efter rampen

Ramper skal være ekstra godt belyst med forskel på MINDST 5:1 (se mere herom i afsnit 6.1.7) til omgivelserne for at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af dette niveauspring.

7.2.9 ElevatorerFor blinde, svagsynede og mange ældre borgere kan det være en udfordring at lokalisere en elevator, at tilkalde den, at komme med, at betjene den og at vide, hvornår man skal af.

Det er derfor vigtigt, at elevatorer placeres logisk i gangforløbet og indrettes, så de kan betjenes og anvendes af denne brugergruppe på lige fod med andre.

Bygningsreglementet BR 10 3.2.2, stk. 6 stiller krav om at bygninger med mindst én elevator skal opfylde kravene fra DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2003c). Dansk

Side 163 / 179

Blindesamfund opfordrer dog til, at alle elevatorer opfylder nedenstående anvisninger, så de kan benyttes af personer med synshandicap.

Anvisning Elevatorer placeres centralt og logisk i gangforløbet i forbindelse med

bygningers væsentligste funktioner, så de er lette at lokalisere for personer med synshandicap.

Personer med synshandicap genkender lettest en elevator frem for en almindelig dør, når den er indrykket i en mur, dørene er af metal og står i kontrast til farven på den omgivende væg.

Umiddelbart før elevatordøren bør der anlægges et opmærksomhedsfelt.

Betjeningsknappen for tilkald af elevatoren bør sidde på væggen, ikke på selve elevator, så ses den bedre. Placering af betjeningsknappen skal være i højde 0,9 -1,1 m og markeret taktilt med etagenummer.

Der vil typisk være to knapper: en ’jeg-skal-op’ og en ’jeg-skal ned’. Derfor vil taktile pile opad og nedad være til stor hjælp, så man også får en elevator, der skal i den rigtige retning.

Da man kan komme til at stige af på den forkerte etage, bør etagen angives som nummer i relief uden for elevatoren oven for betjeningsknappen for tilkald.

Elevatordørene skal være åbne i så lang tid, at personer med begrænset førlighed kan komme ind eller ud uden at sidde fast i dørene. Dørlukningen skal være styret af en sensor, så dørene ikke kan gå i, når passagen er spærret.

Belysningen må ikke være blændende, og brug af spotlights vil være fint.

De indre vægge i elevatorstolen bør være af et mat materiale, der ikke reflekterer lyset, og have en farve, der står i kontrast til gulvet. Spejlvægge og meget reflekterende vægge giver ekstrem synsforvirring. Hvis væggene er dekoreret, f.eks. med reklamemateriale under glas, må overfladen ikke give refleksioner.

Der bør opsættes håndlister langs elevatorvæggene, som man kan støtte sig til, når elevatoren er i bevægelse.

Elevatoren bør give signal, når den stopper, gerne med angivelse af etagen med syntetisk tale. Ang. lydindikator og auditiv information i elevatoren, jf. EU direktiv EN 81-70, May 2003.

7.2.9.1 Betjeningspanel i elevatorstolenBetjeningspanelet i elevatoren er svær at anvende for personer med synshandicap, hvis knapperne på panelet ikke er taktilt markeret. Den taktile markering hjælper blinde og svagsynede med at skelne knapperne fra hinanden.

Side 164 / 179

Anvisning Betjeningsknapperne i elevatorstolen skal være lette at finde. Eftersom

betjeningsknapperne generelt er af relativt ringe størrelse, bør de være placeret på et særskilt betjeningspanel der er i kontrast til væggen med knapper i kontrast til pladen.

Betjeningsknapperne skal være så store som overhovedet muligt. De skal være designet, så man tydeligt kan føle knapperne, hvorfor betjeningsknapperne skal springe frem i forhold til betjeningspanelet.

Betjeningsknapperne for stop- og nødsignal anbringes adskilt fra de øvrige knapper på betjeningspanelet med anden udformning og farve. Betjeningsknappen for alarm bør forsynes med syntetisk tale, så man kan få besked om, hvordan man skal forholde sig i en nødsituation.

Betjeningsknappernes funktion skal markeres med store, tydelige ophøjede reliefbogstaver, tal eller symboler samt evt. punktskrift. Det skal placeres så tæt på den pågældende betjeningsknap som muligt. Den ideelle højde for bogstaver, tal og symboler er ca. 30 mm. Tal, symboler eller tekst kan placeres på selve knappen, hvis det ikke er muligt ved uheld at aktivere den.

Det er ønskeligt, at punktskriftafmærkning er tydelig, overholder specifikationerne i afsnit 5.3.6 Punktskrift (Braille) på skilte, og at de placeres til venstre for knap eller touchfølsomt felt.

Easy-touch knapper er umulige at betjene for personer med synshandicap, der let kommer til at trykke på flere betjeningsknapper på en gang.

For at døvblinde kan benytte elevatoren, skal betjeningspanelet desuden udstyres med punkter, som vibrerer, når man kommer til den ønskede etage.

7.2.10 Toiletter i andre bygninger end beboelsesbygningerFor blinde og svagsynede kan det være en udfordring at skelne mellem herre- og dametoiletter. Derfor bør yderdøre påføres let forståelige og følbare herre- og dame-piktogrammer.

For blinde, der orienterer sig ved at føle sig frem, er det bedst med en opdeling mellem vaskeafdelingen og toilet(ter), da man ved lokalisering af faciliteter kan komme til at tage fejl af urinal og håndvask. I vaskeafdelingen skal man kunne finde håndvask(e), sæbedispenser og håndtørrer m.m., der til hjælp for svagsynede står i kontrast til farven på væggen.

Ved håndvasken bør der være opsat spejle, der skal være placeret sådan, at svagsynede har mulighed for at komme helt tæt ind til dem. Lyset skal opsættes, så det ikke reflekteres i spejlet.

Hvis toiletterne er placeret i separate båse, bør toilettet være placeret modsat døren, så det er let at lokalisere uden at skulle føle sig for meget frem. Dette kan være en

Side 165 / 179

temmelig ubehagelig oplevelse på et offentligt tilgængeligt toilet, hvis man ved lokalisering af faciliteter tager fejl af urinal og toiletbåse.

Toiletbåse og toiletrum med et enkelt wc bør altid have en knage placeret på døren, så blinde ved, hvor de kan hænge deres overtøj.

Hvis der er tale om betalingstoiletter med automater, skal betalingsautomaten være indrettet og afmærket på en sådan måde, at den kan anvendes af blinde og svagsynede. Automater, der er centralt styret, og hvor man skal trykke på en bestemt knap på et panel for at anvende et bestemt toilet, kan ikke bruges. Bedre er de systemer, hvor der sidder et møntindkast på hver enkelt dør - her skal man dog taktilt afmærke, hvor og hvordan mønten skal indføres.

Tegningstekst: Taktilt piktogram for dametoilet. Stiliseret taktil dame og teksten: WC.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 30. SBi.dk

Anvisning Yderdøre til toiletter påføres følbar piktogram for herre- eller dametoilet,

forsynet med punktskrift.

WC, håndvask, håndklædeholder, sæbedispenser m.v. bør stå i farvekontrast til deres baggrund en forskel i lysrefleksionsværdi LRV på 30 (svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen).

Spejle opsættes, så man kan komme helt tæt på. Lys ved spejlet skal kunne lyse ansigtet op, men må ikke reflekteres i spejlet.

Side 166 / 179

God og blændfri belysning med gode luminansspring 10:5:1 eller derover.

Toiletbåse skal være placeret modsat døren, så det er let at lokalisere uden at skulle føle sig for meget frem.

Knage placeres på den indvendige side af døren ved hvert toilet.

Toiletautomater ved betalingstoiletter skal kunne betjenes af personer med synshandicap.

7.2.11 Bad og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygningerDet er vigtigt, at bad og omklædningsrum er indrettet, så blinde og svagsynede kan orientere sig, finde de enkelte funktioner og ikke komme til skade.

Tegningstekst: Figur med farver opsat som kontraster. Forskel i LVR: 60. SBi.dk

For blinde og svagsynede er det vigtigt ikke at komme til skade, hvorfor knager og lignende ikke skal rage ud i gangarealet.

Anvisning En bruseplads skal være godt belyst. En beskyttet lyskilde over

bruseplads/badekar er fordelagtig, da den gør det lettere for personer med synshandicap at orientere sig under badet. Ellers er det væsentligste, at fliser, armatur og øvrigt udstyr ikke reflekterer lyset og blænder.

Selve brusepladsen eller badekarret bør fremhæves med en kontrastfarve, ligesom udstyr såsom armatur og brusehoved skal have en kontrastfarve.

En skydedør til brusekabine skal være i kontrastfarve til den omgivende væg.

Vandtemperaturen i en bruser bør kunne styres via en termostat. Termostatvandhanerne skal have tydelige tegn, fortrinsvis med taktile symboler for åben/lukket eller varmt/koldt.

Mange blinde og svagsynede vil have glæde af et fastmonteret håndtag i en bruseniche og ved et badekar.

Glaspartier og glasdøre er vanskelige at opfatte for personer med synshandicap, men også for andre. Derfor bør alle glaspartier i vægge og glasdøre markeres med et andet materiale end glas i forskellig højde:

Side 167 / 179

øjenhøjde (1,6 m), i højde med dørgreb (1,0 m), og i stokkehøjde (0,2 m), så partiet eller døren træder visuelt frem.

Knager skal være lette at lokalisere og tydeligt afmærket f.eks. med kontrastfarve og placeres uden for gangarealet.

Hylder og skabe til opbevaring skal forsynes med læse- og følbare cifre og symboler, så man selv kan finde sine ting igen.

7.3 Boliger

7.3.1 Adgangsforhold til sammenbyggede, etage- og fritliggende boligerUdearealer ved boliger skal opfylde de samme retningslinjer for tilgængelighed som ved øvrigt byggeri. Se generelt om udearealer i afsnit 7.1.15 - 7.1.21.3

7.3.1.1 Lufteplads til hundeAnvisning

Ethvert større bolig-/ejendomskompleks bør have en indhegnet lufteplads til hunde. Denne skal have en varieret belægning af hensyn til hundens luftevaner. Belægning med perlesten og/eller græs og bede med lav beplantning i kanten kan anbefales.

7.3.2 Boligens planløsningFor blinde og svagsynede er det vigtigt, at en bolig konstrueres logisk. Den skal indrettes således, at brug af rummene kan foregå mest hensigtsmæssigt. Opdelingen af rum skal være funktionel, og de enkelte rum skal være enkelt og logisk indrettede. En enkel, logisk og konsekvent planløsning med rette linjer og vinkler gør det nemmere for personer med synshandicap at orientere sig. Enkle greb som farvevalg på vægge, gulv og møbler, samt belysning og placering af møbler kan gøre hverdagen enkel og overskuelig for personer med nedsat syn.

Se mere om tilgængelige boliger generelt i SBi-anvisning 222 Tilgængelige boliger.

7.3.3 IndgangspartierIndgangspartiet ved boliger skal opfylde de samme retningslinjer for tilgængelighed som ved offentligt byggeri. Se afsnit 7.2.1 Indgangspartier.

7.3.4 Brevkasser/brevsprækkerFor blinde og svagsynede er det væsentligt, at brevkasser eller brevsprækker er udformet således, at man kan modtage forsendelser på punktskrift.

Anvisning Brevkasser bør være tilstrækkelig store til at kunne rumme publikationer på

punktskrift. De bør derfor mindst være 36 cm brede og 36 cm dybe og med et

Side 168 / 179

indkast på mindst 3 cm i højden og 32 cm i længden. På samme måde bør brevsprækker være mindst 3 cm i højden og 32 cm i længden.

7.3.5 EntréAnvisning

Lyskontakten bør sidde lige inden for døren, så den er nem at komme til.

Der skal være god belysning i entreen, så det er nemt at finde knager, hylder etc., så man undgår at snuble og f.eks. gå ind i åbne garderobeskabe.

7.3.6 Ganglinjer og passagerGanglinjerne i boligen skal være tilgængelige for personer med synshandicap.

Anvisning Det skal sikres, at ganglinjer er parallelle med ydervæggene, så husets ydre og

indre linjer følges og hjælper med orienteringen.

Ganglinjer skal være så korte som muligt.

7.3.7 TrapperTrapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og der sker ofte faldulykker ved trapper, bl.a. fordi der er opsat for dårligt lys. Det er derfor væsentligt, at trapper er markeret korrekt. Se beskrivelse af trapper i afsnit 7.1.21 Indendørs trapper.

7.3.8 BelysningBelysning er et vigtigt hjælpe- og virkemiddel for svagsynede til orientering i boligen. Det er derfor vigtigt, at vitale områder som indgangsparti og arbejdsrum som køkkener og baderum er godt belyst. Svagsynede skal kunne finde uhindret frem til de enkelte funktioner uden risiko for kollision og skader.

Dagslyset har en psykologisk betydning. Det er en vigtig lyskilde, der giver information om tid og vejr. Dagslyset bør derfor udnyttes bedst muligt.

Når en svagsynet person går ind i et rum, er det vigtigt, at han eller hun ikke bliver blændet af dagslyset eller lysopsætningen i rummet. Det kan f.eks. ske, når man forlader et svagt oplyst rum og går ind i et stærkt oplyst rum. Eller når man kommer fra stærkt solskin udefra og går ind i et svagt oplyst rum. Ved opførelse af boligbyggeri bør man derfor tilrettelægge forholdene sådan, at dagslyset udnyttes bedst muligt med mulighed for afskærmning, og bratte overgange fra lys til mørke undgås.

Ved indretning af belysning skal man tage hensyn til, at svagsynede har forskellig nytte af lyset. Nogle svagsynede har brug for meget lys for at udnytte synsresten optimalt, mens andre på grund af specielle øjensygdomme fungerer bedst med reduceret lys. Belysningen bør som følge deraf være så fleksibel og regulerbar som

Side 169 / 179

muligt. Lyskilder må ikke blænde, så der skal vælges belysningsarmaturer, hvor man ikke kan kikke direkte ind i lyskilden fra normal synsretning.

Det er generelt vigtigt, at man sikrer en god almenbelysning og særlig belysning af steder, hvor man skal kunne læse, notere eller lægge mærke til noget. Til brug for læse- eller skrivearbejde bør der være adgang til tilstrækkeligt med stikkontakter, så personer med synshandicap har mulighed for montering af særlig belysning, og opsætte flere lyskilder efter behov.

Ved placering af arbejdslamper bør der sørges for, at armaturet ikke afgiver for meget varme, da disse tit placeres tæt ved ansigtet og hyppigt skal indstilles i forhold til arbejdssituationen. Flytbare arbejdslamper og spotlys bør være den primære belysning og den almene belysning kun anvendes som supplement hertil.

Kombination af faste og flytbare belysningsarmaturer giver fleksibilitet, så den enkelte får mulighed for at vælge den rigtige løsning. Kombination af Uplight og punktbelysning giver mulighed for fleksibilitet. Standerlamper i form af Uplight, der lyser op mod loftet, har den fordel, at de kan flyttes hen, hvor aktiviteterne foregår, men man skal sørge for, at lyspletten i loftet ikke bliver så stærk, at den skaber ubehag.

Til variation af lyset kan der anvendes lysdæmper. Der findes skydelysdæmper, touchlysdæmper, og drejelysdæmper eller komplet styring som et IHC-system (Intelligent House Control-system), med energibesparelser i form af automatisk belysnings- og varmestyring. Systemet kan også bruges til overvågning, alarmering og fjernstyring via telefon eller computer. IHC-systemet kan tænde lyset automatisk via en bevægelsessensor.

Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås. Til almenbelysningen kan man med fordel anvende Uplight, loftet skal dog udføres i en lys farve, der ikke opsluger eller spejler lyset.

Lyskilder med gode farvegengivende egenskaber skal anvendes for at sikre, at farver og kontraster udnyttes bedst muligt. Se også afsnit 6.1.9 Farvegengivelse og synsskarphed.

Side 170 / 179

Tegningstekst: Retningsorienteret belysning. Blind person følger retningsorienteret belysning langs væggen i et større rum.

Anvisning Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås.

Dagslyset kan dæmpes primært med hvide karme og sprosser, men også ved hjælp af gardiner, persienner (udendørs eller indendørs) eller markiser.

Lyskilder skal have gode farvegengivende egenskaber min Ra 96.

Anbefalet belysningsstyrke i gang og entré på ca. 200 lux er fint, men belysningsstyrken afhænger også af luminansen. Generelt som nævnt i Kap 5.4.7, altså 1:3-5: 10-40 stykker.

Anbefalet belysningsstyrke i opholdsrum mellem 50 i rummet og 2000 lux på arbejdsopgaven, det er 40:1 se kap.5.4.7

Anbefalet belysningsstyrke ved arbejdsplads (nærsynsopgaver) på 1500-3000 lux.

Anbefalet belysningsstyrke i soveværelse på 50 - 200 lux, dog 500-750 gerne 1-3000 lux i forbindelse med sengebelysning.

Anbefalet belysningsstyrke i badeværelse på 200 lux generelt, men 1-2000 lux ved spejlet.

Belysning i gang bør være retningsbestemt, så det understreger gangforløbet.

Der skal sikres god belysning de steder, hvor man skal kunne læse, notere eller lægge mærke til noget.

Der bør være adgang til tilstrækkeligt med stikkontakter med mulighed for montering af særlig belysning.

Side 171 / 179

Der bør etableres en hovedafbryder ved indgangsdøren og ved soveværelset, hvorfra det er muligt at slukke alt lyset i boligen. Hovedafbryderen bør kunne tænde lyset igen til samme niveau, som før det blev slukket.

7.3.9 Opholdsrum/stueFor blinde og svagsynede er det vigtigt, at et opholdsrum er indrettet funktionelt og logisk. Bevidst valg af farver og lys kan hjælpe personer med synshandicap med orienteringen.

Tegningstekst: Mønstret tæppe, hvor tabt nøgle er meget svær at se.

Anvisning Bevidst brug af farver gør det enklere at orientere sig. En væg med stærke

farver kan fungere som referencevæg til orientering.

Lyse flader reflekterer mere lys end mørke. Det er vigtigt at opretholde gode lysbetingelser i boligen, så personer med synshandicap kan orientere sig.

Mønstrede gulvtæpper bør undgås, da de kan skabe synsforvirring og gøre det svært at se ting, der tabes på disse.

7.3.10 SoveværelseFor blinde og svagsynede er det vigtigt, at soveværelset er indrettet funktionelt og logisk. Bevidst valg af farver og lys kan hjælpe synshandicappede med orienteringen.

Anvisning Sengen skal kunne placeres, så den står i nærheden af kontakter og afbrydere

til lys, tv, radio og telefonstik.

Garderobeskabe bør have skydedøre og indbygget lys, så det er nemmere for svagsynede at finde det rette tøj.

Dørhåndtag og håndtag på skuffer skal være lette at få øje på. Det vil sige, at de skal have en farve, der står i kontrast til baggrunden.

Side 172 / 179

Mønstrede gulvtæpper bør undgås, da de kan skabe synsforvirring og gøre det svært at se ting, der tabes på disse.

7.3.10.1 VæggePersoner med synshandicap bruger vægflader til at orientere sig efter. Det er dog vigtigt, at disse flader er tilgængelige.

Anvisning Vægflader skal indrettes, så de kan anvendes til orientering. Se nærmere

herom i afsnit 7.2.4.7 Lofter og vægge

Store vinduesflader reflekterer ikke lys og fungerer derfor dårligt som orienterende flader.

7.3.10.2 VinduerVinduer bør forsynes med solafskærmning, så kontrasten mellem vinduesfladen og væggen ikke bliver for stor.

Blænding er særligt et problem for svagsynede, idet blænding gør det umuligt for svagsynede at udnytte sit restsyn og orientere sig. Undgå derfor blænding forårsaget af direkte sollys eller indirekte fra kraftigt oplyste vægge.

Anvisning Vinduer bør forsynes med solafskærmning. Indfald af modlys i gangretningen

bør undgås.

Store vinduesflader reflekterer ikke lys og kan derfor ikke anvendes til orientering i rum som vægge kan.

Hvis store vinduesflader benyttes, bør den nederste del af vinduesfladen være synlig.

7.3.11 KøkkenFor blinde og svagsynede er det vigtigt, at et køkken konstrueres logisk. Det skal indrettes således, at brugen kan foregå hensigtsmæssigt. Køkkenet skal være funktionelt og enkelt og logisk indrettet. Jf. også SBi-anvisning 222 Tilgængelige boliger.

7.3.11.1 Køkkenets indretning Det anbefales at opstille køkkenelementerne i forlængelse af hinanden. For eksempel arbejdsplads, vask, arbejdsplads og komfur. Vasken skal være i nærheden af varmepladerne, da det skal være muligt at flytte tunge pander og gryder fyldt med varme væsker frem og tilbage over bordet hen til varmepladerne.

Anvisning

Side 173 / 179

Køkkenelementer i forlængelse af hinanden.

Der bør så vidt muligt være afsætningsplads på begge sider af komfuret.

Mikrobølgeovne, grill og ovn skal installeres i øjenhøjde

7.3.11.2 Skabe og skufferPersoner med synshandicap har behov for at have tingene placeret på en overskuelig måde. Herunder plads til nødvendige tekniske hjælpemidler ud over dem, der sædvanligvis bruges i et køkken.

Ved valg af køkkenskabe bør man så vidt muligt vælge låger med magnetlåse eller overskabe med skydedøre. Alternativt bør man vælge skabsdøre, der er dobbelte, så dørene ikke slår for langt ud i rummet med risiko for, at man slår hovedet på den halvt åbne låge.

Anvisning Det er vigtigt med god skabsplads samt store arbejdsflader på køkkenbordene.

Skabslåger bør være skydeelementer eller forsynet med magnetlåse.

Underskabe bør forsynes med hylder, der kan trækkes ud, så det er nemmere at finde det bagerste i skabet.

Skarpe kanter på skabe og borde samt glashylder skal undgås, da blinde og svagsynede let kan komme til skade på disse.

7.3.11.3 Betjeningsgreb- og betjeningspanelTrinløs regulering og touch-paneler kan ikke anvendes af blinde, da man ikke kan mærke/se, hvor meget/om der er skruet op/tændt for kogepladen.

Anvisning

Komfurer bør være udstyret med betjeningsknapper, der mærkbart standser og klikker ved hver indstillingsmulighed.

Også andre betjeningsdrejeknapper i køkkenet skal være lette at følge og klart angive, om knappen står på 0 eller max i relief.

Ovnknappen skal kunne afmærkes, og det skal være muligt at afmærke køleskab og vaskemaskine, så blinde og svagsynede selv kan betjene/indstille disse.

En række apparater til køkkenet kan i stigende grad tilpasses eller anskaffes med talerespons.

Side 174 / 179

7.3.11.4 KøkkenbelysningKorrekt køkkenbelysning er vigtig for personer med synshandicap. Ved korrekt belysning er det nemmere at arbejde i køkkenet, skelne køkkenelementerne fra hinanden og finde køkkenredskaber.

Der skal være mulighed for at få ikke blændende dagslys ind i køkkenet. Køkkenet skal primært have en god, dvs. ikke blændende arbejdsbelysning. Blændingstallet skal være under UGR 15. Almenbelysning anvendes kun, hvis der er behov herfor. (Køkkener med store arealer).

Lyset skal have gode farvegengivende egenskaber på minimum Ra 96

Anvisning Der skal være ikke blændende dagslys (hvide karme og sprosser) og korrekt

arbejdsbelysning også kaldet særbelysning. Luminansspring på 1: 5-30 efter opgaven, vægfarven etc. Se kap. 6.1.7 el. lign.

Belysningen over arbejdspladser Placeres på følgende måde:

Arbejdsfunktionerne, der skal have godt lys defineres nemt i et køkken:

Start ved køkkenvasken, her er arbejdsplads nr. 1. Den er normalt 60x60 cm.

Til højre herfor er tørreområdet for opvask, det er normalt 60x60 cm, det er arbejdsplads nr. 2.

Til venstre for køkkenvasken er der normalt en skære- og tilberedningsplads, ofte på 120x60 cm, det er arbejdsplads nr. 3.

Hæng en pendel på hver side af køkkenvasken, gerne lavt ca. 50-55 cm over bord, hvis der ikke er overskabe.

Hæng også pendler, der hvor arbejdsplads nr. 3 starter, dernæst mellem 3 og 1 og igen mellem 1 og 2 og til sidst, hvor 2 slutter.

Altså 4 pendler i alt.

Forløb: Pendel, skæreplads, pendel, køkkenvask, pendel, tørreplads, pendel.

Hvis der er overskabe i køkkenet, erstattes disse pendler med lavt placerede fremadlysende væglamper, placeret på samme måde som pendlerne, bare inde på væggen. Placeret så passende lavt, at de lyser under øjenhøjde, der regnes på 120-160 cm over gulv.

Nu er der så meget lys i køkkenet, at det er nok med 2 maks. 3 mindre loftslamper til at lyse køkkenskabene op.

Så er der godt lys i køkkenet til personen med synshandicap, men sandelig også til ægtefællen.

Side 175 / 179

Reflekterende overflader skal undgås. Overflader bør være diffust reflekterende, ensfarvede og i god kontrast til køkkenredskaber og –service.

En eventuel emhætte bør monteres med en lampe placeret ved den forreste kant. Her kan vælges en diode på min Ra 96.

Der bør etableres ekstra stikkontakter til opsætning af belysning, hvor det er påkrævet, f.eks. over komfur og køkkenbord. Stikkontakter og afbrydere skal stå i kontrast til væggene.

Hovedafbrydere, sikringer etc. skal være nemme at nå, og funktioner som tændt eller slukket skal være tydelige at aflæse med store bogstaver og taktile symboler.

Man skal kunne se hinanden under lampen, og samtidig må lampens inderside på ingen måde være lys og dermed genere synsmulighederne, dvs. den må meget gerne fremtræde ikke-lysende eller mørk og blændfri, idet lyset rammer bordet og ikke dit øje. Disse lamper findes i handelen. I pendlen kan bruges en god diode med Ra + 96, på f.eks. 13 eller 23 watt, der giver passende meget lys over bordet.

Spisebordet bør være placeret, så det indfaldne dagslys kommer fra siden.

Når et køkken skal anvendes af flere, bør det være muligt at hæve og sænke lysstyrken med en lysdæmper.

7.3.12 Grovkøkken/bryggers/fyrrumAnvisning

I et grovkøkken/bryggers skal gulvene være skridsikre. Foruden en vaskemaskine bør der være plads til tørretumbler og borde til sortering af tøj. Vaskemaskine, tørretumbler og lignende skal kunne betjenes uden brug af synet.

Det vil være en stor fordel, hvis forskellige informationer såsom oliebeholdningen i olietanken og regulering af varmen ved hjælp af teknik kan videregives til en hjemmecomputer. Så vil blinde og svagsynede kunne aflæse informationerne og selv aflæse/justere oliebeholdningen, rumtemperaturer og lignende. Den komplette styring kan i dag ske med et IHC-system, der kan fjernstyre tilslutning af varme og lys via telefon og computer.

7.3.13 Toilet og badEt tilgængeligt bad og toilet for personer med synshandicap skal være indrettet funktionelt, så det er nemt at lokalisere håndvask, toilet, badefaciliteter mm. Det er vigtigt, at man kan nå at se sig i spejlet uden at blive blændet, og at fastmonteret udstyr har god kontrast til vægge og gulv, så det er nemt at finde og undgå sammenstød.

Side 176 / 179

Tegningstekst: Badeværelse med kontraster ved vask, toiletrulleholder, armatur mm.

Anvisning Badeværelsesudstyr som badekar, håndvask, WC og bidet skal stå i kontrast til

væggens og gulvets farve, minimum lyshed på 0,4 .

Genstande som toiletrulleholder, sæbeskåle og lyskontakter skal fremhæves med kontrast til omgivelserne.

En brusekabine med skydedør skal have en farvekant rundt om skydedørens åbning.

Armaturet skal placeres sådan, at man ikke uforvarende kommer til at stikke hovedet ind i det, når man bøjer sig ind over vasken.

Skabe bør være indbygget i væggen, så de generer mindst muligt.

Spejle skal placeres, så det er muligt at komme så tæt, at man kan se sig selv tydeligt.

Lys opsat ved spejle skal oplyse den spejlendes ansigt, uden at lyset reflekteres fra spejlet. De fleste spejle med indbygget armatur tager ikke højde for dette.

Spejlarmaturet skal placeres ca. 10-12 cm foran væggen eller direkte på væggen i de to spejlhjørner, og lyse ned mod håndvasken og IKKE ud mod ansigtet. Dette vil væggen gøre, men på en blændfri måde.

Side 177 / 179

En beskyttet lyskilde over bruseplads/badekar er fordelagtig, da den gør det lettere for personer med synshandicap at orientere sig under badet.

Fliser, armatur og øvrigt inventar må ikke reflektere lyset og blænde.

Gulvet skal være skridsikkert og let at rengøre. Eventuelle tæpper skal have en gummibagside, så de er skridsikre.

Vandtemperaturen i en bruser bør kunne styres via en termostat.

Fastmonteret håndtag til at støtte sig til i brusenichen eller ved badekarret er en fordel.

Hvis der er vaskemaskine på badeværelset, skal det være muligt at afmærke den, så blinde og svagsynede selv kan betjene/indstille denne. Der findes vaskemaskiner, som giver info i form af tale.

Håndklædestænger, håndtag og lignende skal være fast monteret på væggene og stå i kontrast til omgivelserne. Knager i hovedhøjde på et badeværelse eller toilet skal undgås.

7.3.14 Betjeningsknapper, elektriske afbrydere mm.For blinde og svagsynede er det sværeste altid at lokalisere betjeningsknapper m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at de er placeret logisk, taktilt tydelige, og gerne afmærket med en kontrastfarve.

Anvisning Betjeningsknapper m.m. placeres logisk, taktilt tydelige, og gerne afmærket

med en kontrastfarve.

Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er monteret på og udføres bedst hvis tænd- og slukfunktionen både kan føles, ses og høres (som klik).

Sikkerhedsafbrydere eller lignende skal placeres særlig tydeligt.

Lysafbrydere på vægge med døre skal være placeret i den side, hvor dørgrebet sidder.

Stikdåser bør generelt være installeret 40 - 85 cm over gulvets niveau.

Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum.

Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.

8 LitteraturlistePh.d.-afhandling Sansernes bolig. Arkitekt maa Camilla Ryhl. ISBN 87-7830-095-9

Side 178 / 179

Bygningsreglementet 2010. http://bygningsreglementet.dk.

SBi Anvisning 230 til Bygningsreglementet, udgave 2, www.anvisninger.dk. SBi, Oktober 2011.

Tjeklister for tilgængelighed, sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister. SBI, December 2010.

Bygningsnære Udearealer, tjeklister for tilgængelighed. Gangstier og adgangsveje. SBI, Maj 2011.

Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg. Udført af Dansk Center for Tilgængelighed for Erhvervs- og Byggestyrelsen og IT- og Telestyrelsen. Statens Byggeforskningsinstitut. December 2007.

Vejregler. HÅNDBOG. FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED. ANLÆG OG PLANLÆGNING. Januar 2013. alle http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?schultzlink=vd-anlaeg-faerdselsarealer-2013#pkt1

DS-håndbog 105:2012 Udearealer for alle. Sådan planlægges et tilgængeligt miljø. Ulla Kramer. ISBN 978-87-7310-772-0.

SBi-anvisning 222. Tilgængelige boliger, 1. Udgave, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008. ISBN 978-87-563-1338-4.

DS 3028:2001. 1. Udgave. Tilgængelighed for alle. DS projekt 42944. ISC 11.180 91.020. 91.040.01.

Estetisk, trygt og tilgjengelig, en vejledning for riktig utformning av bygg, Norges Blindeforbund, Synshemmedes organisasjon. 2013. ISBN 978-82-92998-21-2. Dr. ing. Jonny Nersveen.

EVU. 44151 Valg af lyskilder og amaturer, 2007

Vejdirektoratet - Vejregeludvalgets publikation af januar 1987, 9.10.05 Udstyr - Afmærkning, Vejregler for afmærkning af vejarbejder, 3.3 Kant og baggrundsafmærkning.

Vejdirektoratet - Trafiksikkerhed i byplanlægningen. 2014.

Vejregel. Færdselsregulering vejsignaler. Trafikledelsessystemer. Vejsignaler. Vejregelrådet. Vejdirektoratet. 2012.

Vejregler for afmærkning ved vejarbejder. Vejdirektoratet.

Vejregler for kollektiv trafik på veje. Vejdirektoratet.

Vejregler for trafikterminaler. Vejdirektoratet.

Veje og stier i åbent land. Vejdirektoratet.

Vejregler for vejsignaler. Vejdirektoratet – Vejregelrådet.

Side 179 / 179

Graham, Clarence H. m.fl. Vision and Visual Perception. Colombia University Card 65-12711. Grundviden om sammenhæng mellem syn og synsfysiologi

Visual Stress, A. Wilkinsson, Oxford University 1995. Forskellige lyskildetyper (4) har forskellig indflydelse på vores hjerne og vores velbefindende.

The impact of light source on discrimination ability in subjects with age-related macular degeneration. Henrik Holton, Asger B. Christiansen, Michael J. Albeck and Claus R. Johnsen. Acta Ophthalmologica 2009. Lyskildernes spektrale sammensætning er specifikt afgørende for om vi kan se skarpt eller ej.

Hubel.D.H. 1982. Exploration of the primary visual cortex, 1955-1978. Oxford: Blackwell, 2000 (pp 58-80). Hubel og Weisel (nobelpris i 1981) efterviser i 1981 at synsbarken primært reagerer på lysforskelle. Det kaldes også for luminansspring og kontrast.

P.R. Boyce: Visual Acuity, colour discrimination and light level. Bristol University 1987. Beskriver sammenhængen mellem lysstyrke og farveopfattelse

Light an Health. Influence of light on health and well-being of office and computer workers. Ahmet E Cakir, Berlin, July 1991. Grundregler for lysanlæg ud fra et humant synspunkt

DS 700, Dansk Standard 700, Kunstigt lys i arbejdslokaler. Kapitel 3 og 4. Lysets fysik, krav til luminansspring, blænding lysstyrker etc.