5

NSK/MR-SAM BESLUTNING

NSK/MR-SAM 26-27.10.05 Nordisk Ministerråd godkender, med forbehold for de nationale parlamenters godkendelse, vedlagte budget for år 2006 på totalt 815,894 MDKK (2005 -prisniveau). Ministerrådet finansieres for langt størstedelens vedkommende gennem bidrag fra de nordiske landene efter en fordelingsnøgle, som årlig fastsættes af Ministerrådet som de respektive landes andel af den samlede nordiske bruttonationalindkomst. Derudover har Ministerrådet indtægter fra øvrige aktiviteter, der udgør ca. 1 % af budgettet. Fordelingsnøglen for landenes indbetalinger for år 2006 er:

Danmark 22,5 % Finland 18,0 % Island 1,1 % Norge 26,0 % Sverige 32,4 %

Aftalen om overenskomst om tilgang til højere uddannelse påvirker landenes indbetalinger til det nordiske budget ved at selve betalingsordningen håndteres via Ministerrådets budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland deltager ikke i betalingsordningen. Det er taget hensyn til de berørte landes gensidige betalinger jf. overenskomsten i de involverede landes endelige bidrag til Ministerrådets budget. Ved fastsættelsen av budgettet anvender Ministerrådet det aritmetiske gennemsnit af Danmarks Nationalbanks månedsgennemsnitskurser i perioden 01.01 - 31.09.2005: 100 EUR = 745 DKK 100 ISK = 9 DKK 100 NOK = 93 DKK 100 SEK = 81 DKK Til prisopregning af institutionernes budgetter og projektmidler benyttes følgende omregningsfaktorer: 1. Omregningsfaktorerne for bidrag til institutionerne for år 2006 er:

Danmark 2,1 % Finland 1,3 % Island 3,8 % Norge 1,75 % Sverige 1,5 %

2. Omregningsfaktoren for projektmidler er 1,9 % for år 2006. Landenes indbetalinger til budgettet for år 2006 sker i henhold til tidligere fastlagt rutine (Økonomireglementet, § 7).

6

Ministerrådet har bemyndiget generalsekretæren til, • at tage beslutning om institutionernes budget, når det gælder omregning til anden valuta • at tage beslutning om omdisponeringer op til 300.000 DKK indenfor totalrammen.

Samarbejdsministrene fastsætter rammen for kultur/uddannelse/forskning til 366.603 TDKK (2005-prisniveau). De ansvarlige ministerråd skal inden for denne ramme fastsætte detailfordelingen for deres respektive områder i henhold til Aftalen om kulturelt samarbejde artikel 15.

7

Indholdsfortegnelse

NSK/MR-SAM BESLUTNING.................................................................................................................................................. 5 Indholdsfortegnelse............................................................................................................................................................... 7

Forord......................................................................................................................................................................................... 13

A - Planer for virksomhedsåret 2006 ....................................................................................................................................... 15 Forandring og fornyelse.......................................................................................................................................................... 15 Nordiske værdier som konkurrenceparameter ........................................................................................................................ 15 Grænsehindringer i Norden må fjernes................................................................................................................................... 15 Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse ................................................................................................................ 16 Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres................................................................................................................... 16 Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer .............................................................................. 16 Gensidig læring og kundskabsdeling....................................................................................................................................... 17 Nordiske budgetressourcer som løftestang.............................................................................................................................. 17 Moderniserings- og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd................................................................................................... 17

B - Budget 2006 .......................................................................................................................................................................... 21 Struktur og moderniseringsarbejdets betydning for Nordisk Minsterråds budget .................................................................. 21 Tekniske ændringer i budgettet som følge af struktur og moderniseringsarbejdet.................................................................. 23 Sekretariatet for Nordisk Ministerråd ..................................................................................................................................... 23 Udviklingen i den totale ramme .............................................................................................................................................. 24 Udmøntning af omprioriteringspuljen..................................................................................................................................... 25 Drøftelserne med Nordisk Råd ................................................................................................................................................ 26 Større ændringer på budgetpostniveau ................................................................................................................................... 27 Udviklingen i udisponerede midler 2000-2004 ....................................................................................................................... 30 Afvigelsesforklaring fra ministerrådene.................................................................................................................................. 31 Flerårig planlægingsramme for Nordisk Ministerråd............................................................................................................. 32 Flerårig planlægningsramme fordelt på ministeråd ............................................................................................................... 33 Budgettets udvikling i perioden 1996 – 2006 .......................................................................................................................... 34 Budgettets indtægter................................................................................................................................................................ 34 Historisk likviditetsudvikling................................................................................................................................................... 35 Fordringer på landene ............................................................................................................................................................ 36 Betalingsordningen for højere uddannelser ............................................................................................................................ 36 Indbetalinger fra landene........................................................................................................................................................ 37 Sammenstilling af budget 2006 og 2005.................................................................................................................................. 38 Budgettets fordeling på forskellige budgetpostkategorier 2006 og 2005................................................................................ 39 Forklaringer til budgetstruktur og budgetpostkategorier ....................................................................................................... 42 Oprettelse, afvikling og sammenlægning af budgetposter....................................................................................................... 42

8

Tabel med alle budgetposter (løbende priser, TDKK) ............................................................................................................ 44 Frivilligsektoren og andre modtagere, som ikke er offentlige eller private virksomheter....................................................... 50 Indsatser for børn og unge ...................................................................................................................................................... 51 Minsterrådets samlede Nabopolitikaktiviteter......................................................................................................................... 53 Ligestilling............................................................................................................................................................................... 53 Forskningsindsatser ................................................................................................................................................................ 54 Budgetposter hvor fælles informationsaktiviteter er en væsentlig del..................................................................................... 56 Udgifter som ikke er direkte aktivitet- og projektrelaterede.................................................................................................... 57

Kultur ......................................................................................................................................................................................... 59 Generel indledning.................................................................................................................................................................. 59 Generelle kulturindsatser ........................................................................................................................................................ 62

1-2203-1 Dispositionsmidler - Kultur ................................................................................................................................. 62 1-2204-1 Nordisk Kulturforum og sakkyndiggrupper ........................................................................................................ 62 1-2205-2 Nordisk kulturfond .............................................................................................................................................. 62

Børn og unge ........................................................................................................................................................................... 63 1-2210-1 Nordiskt idrottssamarbete.................................................................................................................................... 63 1-2212-1 Nordiska ungdomskomittén................................................................................................................................. 64 1-2214-1 Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur............................................................................................. 65

Film og medier ........................................................................................................................................................................ 66 1-2220-1 Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid .............................................................................................. 66 1-2221-2 Spell IT (Utvikling av computerspil)................................................................................................................... 66 1-2222-2 Nordisk Film- och TV-fond................................................................................................................................. 67 1-2228-3 NORDICOM ....................................................................................................................................................... 69 1-2229-3 Nordisk Journalistcenter (NJC) ........................................................................................................................... 70

Kunstområdet .......................................................................................................................................................................... 71 1-2230-1 Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) ................................................................................... 71 1-2238-2 Sleipnir ................................................................................................................................................................ 72 1-2239-1 Nordiska Museikommittén .................................................................................................................................. 73 1-2246-4 Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom ........................................................................................... 74 1-2256-1 Nordisk Musikkommitté (NOMUS).................................................................................................................... 75 1-2254-2 Mobilitets- og residensprogram........................................................................................................................... 76 1-2255-3 Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen)......................................................................................................... 77 1-2257-3 Nordiskt Kunstnercenter (Dalsåsen).................................................................................................................... 79 1-2258-3 Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) ....................................................................................................... 80

Nordiske kulturhuse................................................................................................................................................................. 82 1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik ..................................................................................................................................... 82 1-2272-3 Nordens hus på Färöarna ..................................................................................................................................... 82 1-2274-3 Nordens institut på Åland.................................................................................................................................... 83 1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA) ................................................................................................................ 84 1-2279-1 Vedlikehold kulturhusene.................................................................................................................................... 85 1-2548-3 Nordens institut i Finland (NIFIN)...................................................................................................................... 85

Andre kultursatsninger ............................................................................................................................................................ 86 1-2234-4 Samisk samarbeid................................................................................................................................................ 86 1-2296-1 Nordiska kulturprojekt i utlandet......................................................................................................................... 88

Ligestilling .................................................................................................................................................................................. 89 Generel indledning.............................................................................................................................................................. 89 4-4410-1 Projektmedel - Jämställdhet ................................................................................................................................ 90 4-4480-3 Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK) ............................................................................................ 92

9

Lov .............................................................................................................................................................................................. 94 Generel indledning.............................................................................................................................................................. 94 4-7110-1 Projektmedel - Lagstiftning................................................................................................................................. 95

Uddannelse og forskning........................................................................................................................................................... 97 Generel indledning.................................................................................................................................................................. 97 Generelle forsknings- og uddannelsesindsatser .................................................................................................................... 101

2-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning.................................................................................................... 101 Politikudvikling m.v............................................................................................................................................................... 101

2-2510-1 Nordiskt skolsamarbete (NSS) .......................................................................................................................... 101 2-2520-1 Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL)..................................................................................................... 102 2-2530-1 Ledningsgruppen för högre utbildning-HØGUT............................................................................................... 103 2-2544-1 Nordens Sprogråd.............................................................................................................................................. 104 2-2550-1 Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp............................................................................................................. 106 2-2553-1 Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur ....................................................................................... 107 2-3110-1 Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) ......................................................................................................... 107 2-3127-2 Politikudvikling voksnes læring ........................................................................................................................ 108

Mobilitets- og netværksprogrammer ..................................................................................................................................... 109 2-2512-2 Nordplus junior ................................................................................................................................................. 109 2-2522-2 Nordplus Voksen............................................................................................................................................... 110 2-2532-2 Nordplus (Högre utbildning) ............................................................................................................................. 111 2-2534-4 Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) .................................................................................................. 112 2-2543-1 Nordplus språk .................................................................................................................................................. 112 2-2545-2 Norden-undervisning i utlandet ......................................................................................................................... 113

NordForsk ............................................................................................................................................................................. 114 2-3100-3 NordForsk.......................................................................................................................................................... 114 2-3115-3 Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) .................................................................................................... 115 2-0462-1 Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi ................................................................................................... 116 2-2554-1 Udviklingsprojektet NORDUnet2 ..................................................................................................................... 116 2-3111-1 Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar ................................................................................... 117 2-3128-1 Nordisk Forskningssamarbejde ......................................................................................................................... 118 2-3129-1 Nordisk videnskabelig information (Nordbib) .................................................................................................. 118 2-3131-1 Nordisk forskningsprogram om køn och våld ................................................................................................... 119 2-3132-1 Nordisk forskningsprogram om språkteknologi ................................................................................................ 120 2-3133-1 Nordisk forskningsprogram om epidemiologi................................................................................................... 121 2-3136-2 Forskningsprogram NORDUnet3...................................................................................................................... 122 2-3138-1 Nordisk Forskerskoleprogram........................................................................................................................... 122 2-3139-1 Nordiske spidsforskningsenheder, medicin ....................................................................................................... 123 2-3140-1 Nordisk komitè for Bioetikk.............................................................................................................................. 124

Forskning i øvrigt.................................................................................................................................................................. 125 2-2524-3 Nordens Folkliga Akademi (NFA) .................................................................................................................... 125 2-3180-3 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)............................................................................................. 125 2-3181-2 Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS)................................................................................................................. 126 2-3182-2 Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) ........................................................................................................... 127 2-3183-3 Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information ......................................................................................... 128 2-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK)................................................................................................. 128 2-3185-2 Nordisk Samisk Institutt (NSI).......................................................................................................................... 130

Arbejdsmarked og -miljø ........................................................................................................................................................ 131 Generel indledning................................................................................................................................................................ 131

4-4110-1 Prosjektmedel – Arbetsmarknad och miljø........................................................................................................ 132 4-4120-2 Nordjobb............................................................................................................................................................ 133 4-4130-1 Informationsprojektet ........................................................................................................................................ 134 4-4180-3 Institut för vidareutbilds inom arbetsmiljö (NIVA)........................................................................................... 134

10

Näring, energi og regional....................................................................................................................................................... 136 Generel indledning................................................................................................................................................................ 136

4-5110-1 Projektmedel - Näring ....................................................................................................................................... 138 3-3210-1 Projektmedel - Energi........................................................................................................................................ 139 3-6110-1 Projektmedel - Regionalpolitik.......................................................................................................................... 140 4-5190-1 Expo 2005 ......................................................................................................................................................... 141 4-5180-3 Nordisk InnovationsCenter................................................................................................................................ 142 4-5181-3 Nordtest ............................................................................................................................................................. 143 3-6180-3 Nordregio .......................................................................................................................................................... 143 3-3220-3 Nordisk Energiforskning (NEFP)...................................................................................................................... 144

Socialpolitik.............................................................................................................................................................................. 146 Generel indledning................................................................................................................................................................ 146

4-4310-1 Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik ..................................................................................................... 148 4-4320-1 Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR)........................................................................................................ 149 4-4340-1 Nomesko og Nososko........................................................................................................................................ 150 4-4620-1 Välfärdsforskning.............................................................................................................................................. 151 4-4510-1 Projektmedel - Narkotikasamarbejde ................................................................................................................ 152 4-4381-3 Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) *.......................................................................................................... 153 4-4382-3 Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM)......................................................................................... 154 4-4383-3 Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD).......................................................................................... 155 4-4384-3 Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) ........................................................................................... 156 4-4385-3 Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD)........................................................................................... 158 4-4386-3 Nord. utbild.program för social service (NOPUS) ............................................................................................ 159

Finanspolitik............................................................................................................................................................................. 161 Generel indledning................................................................................................................................................................ 161

4-5210-1 Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik ......................................................................................................... 162

Miljø.......................................................................................................................................................................................... 164 Generel indledning................................................................................................................................................................ 164

3-3310-1 Projektmedel - Miljø ......................................................................................................................................... 166 3-3320-2 NEFCOS Miljøudviklingsfond.......................................................................................................................... 168 4-6720-4 SVANEN – Nordisk miljömärkning ................................................................................................................. 168

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler ........................................................................................................................ 170 Generel indledning................................................................................................................................................................ 170

3-6410-1 Projektmidler - fællespulje ................................................................................................................................ 171 3-6530-1 Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet ................................................................................................. 172

Fiskeri ................................................................................................................................................................................... 173 Generel indledning................................................................................................................................................................ 173

3-6610-1 Projektmedel - Fiskeri ....................................................................................................................................... 174 Jord- og skovbrug.................................................................................................................................................................. 176 Generel indledning................................................................................................................................................................ 176

3-6510-1 Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk.................................................................................................................. 178 3-6520-1 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) ....................................................................................... 179 3-6540-1 Nordisk genbank för husdjur ............................................................................................................................. 180 3-6581-1 Samnordisk skogsforskning (SNS).................................................................................................................... 181 3-6580-3 Nordiska Genbanken (NGB) ............................................................................................................................. 182

Levnedsmidler ....................................................................................................................................................................... 185 Generel indledning................................................................................................................................................................ 185

3-6810-1 Projektmedel - Levnedsmidler .......................................................................................................................... 186

11

3-6820-1 Forskning - levnedsmidler................................................................................................................................. 188

Nabopolitik ............................................................................................................................................................................... 189 Generel indledning................................................................................................................................................................ 189

6-0820-2 Kunskapsuppbyggning och nätverk................................................................................................................... 191 6-0940-1 Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med frivilligsektorn i Nordvästryssland, samarbete i Barentsregionen ................................................................................................................................................................ 192 6-0930-1 Handlingsplan for Nord-vest Rusland ............................................................................................................... 195 6-5280-3 Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) .......................................................................................................... 195 6-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland .................................................................................................... 196 6-0810-3 Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen ...................................................................................... 197 6-0920-1 Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen............................................................................................. 199 6-0960-1 NGO-virksomhed i Østersøregionen ................................................................................................................. 199 6-0910-1 Politiske initiativer ............................................................................................................................................ 199 6-0790-1 Grænseregionalt samarbejde ............................................................................................................................. 199 6-0870-1 Arktisk samarbeidsprogram............................................................................................................................... 200 6-0830-1 Demokrati och medborgarpolitik ...................................................................................................................... 201 6-0840-1 Kulturförmedling............................................................................................................................................... 201 6-0860-1 Bärkraftig resurshushållning ............................................................................................................................. 201

Sekretariat og andre fællesaktiviteter.................................................................................................................................... 202 Budgetudvikling, øvrig virksomhed ....................................................................................................................................... 202

5-0180-3 Ministerrådets sekretariat (NMRS) ................................................................................................................... 202 5-0185-1 Nedbrydelse af grænsehindringer...................................................................................................................... 203 5-0190-1 Reformer på institutionsområdet ....................................................................................................................... 204 5-0195-1 Europasamarbejdet ............................................................................................................................................ 204 5-0410-4 Föreningarna Nordens Förbund......................................................................................................................... 205 5-0425-4 Bidrag för Västnorden ....................................................................................................................................... 206 5-0430-1 Nordiskt statistiskt samarbete............................................................................................................................ 206 5-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv .......................................................................................................... 207 5-0445-1 Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen)............................................................................. 207 5-0450-2 Stöd till frivillig sektorn .................................................................................................................................... 208 5-0460-1 Holdbart Norden................................................................................................................................................ 209 5-1010-1 Informationsverksamhet .................................................................................................................................... 210 5-1020-1 Informationsverksamhet utanför Norden........................................................................................................... 211 5-1025-1 Norden i Fokus (info.vinduene) ........................................................................................................................ 213 5-1030-1 Hallo Norden ..................................................................................................................................................... 214 5-1040-1 Översättning och tolkning ................................................................................................................................. 215 5-1050-2 Tjänstemannautbyte........................................................................................................................................... 215 5-8030-1 Publikationsverksamheten................................................................................................................................. 216

Strukturpulje ........................................................................................................................................................................... 218 5-1000-1 Strukturpulje...................................................................................................................................................... 218

Opløste ej sammenlagte ministerråd...................................................................................................................................... 219 2-3410-1 IT ....................................................................................................................................................................... 219 3-6210-1 Projektmedel - Transport ................................................................................................................................... 219 4-5310-1 Projektmedel – Bygg och Bolig ........................................................................................................................ 220 4-6710-1 Projektmedel - Konsument ................................................................................................................................ 221

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet. ..................................................................................................................... 223

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO............................................................................................................................... 229

12

13

Forord

Nordisk Ministerråds arbejde befinder sig i hastig forandring. De europæiske perspektiver bliver stadig vigtigere. Østersøsamarbejdet, ligesom samarbejdet mod vest, får større betydning. At i gennem samarbejde og udvikling af nordiske mærkesager, værne og forstærke de nordiske landes konkurrenceevne er en central opgave for Nordisk Ministerråd. Nordens konkurrenceevne er i høj grad afhængig af at Norden er førende inden for forskning og innovation. Der er derfor i 2006 allokeret flere ressourcer hertil fra den omprioriteringspulje, som var en del af det budgetdirektiv samarbejdsministrene vedtog den 1. marts i København. Budgettet afspejer det nordiske samarbejdes udvikling. Det gælder ikke mindst budgettet for 2006, som i budgettermer reflekterer den moderniserings- og strukturproces som har præget 2005. 18 ministerråd blev til 11 samtidigt med at kultur samarbejdet får nye og mere åbne arbejdsvilkår. Det er den mest omfattende ændring i strukturen for det nordiske regeringssamarbejde gennem de seneste mange år. Formålet har været at skabe betingelserne for en yderligere fokusering af det politiske samarbejde og samtidig gøre det både mere effektivt og mere relevant i en ny international og europæisk ramme. I forlængelse heraf gennemføres der ligeledes en reorganisering af Nordisk Ministerråds sekretariat, så det modsvarer den nye ministerrådsstruktur og understøtter den ønskede fokusering i det politiske samarbejde. Som en sidste del af struktur- og moderniseringsarbejdet igangsættes nu et arbejde med modernisering af budgetprocessen, som forventes at medføre yderligere ændringer i budgettet for 2007. København, den 23. november 2005

Per Unckel Generalsekretær

14

A - Planer for virksomhedsåret 2006

A - Planer for virksomhedsåret 2006

15

A - Planer for virksomhedsåret 2006

Forandring og fornyelse

Samarbejdet indenfor rammerne af Nordisk Ministerråd skal på én og samme tid tage vare på langsigtede, stabile politiske målsætninger og være proaktiv i formulering af nye relevante politiske mål – og sørge for at disse følges op gennem handling. Tålmodighed og tempo skal gå hånd i hånd. Det gælder også Nordisk Ministerråds budget, som skal understøtte arbejdet med at nå de politiske mål for det nordiske samarbejde, som de nordiske landes regeringer tillægger prioritet. I det daglige udmøntes samvirket gennem et omfattende, ganske jordnært hverdagssamarbejde. Det kommer til syne også i budgettets enkelte områder, hvor faglige aftaler indgås, konkrete projekter iværksættes og ordninger administreres – alt sammen aktiviteter, som berører både borgere, virksomheder og de offentlige myndigheder i de nordiske lande. Men hele tiden stiller omgivelserne nye krav til samarbejdet og Nordisk Ministerråd må selv være en aktiv aktør i udvikling af samarbejdsmulighederne. Krav og forventninger udgår fra de nordiske landes regeringer. Men også regeringernes råderum og initiativmuligheder er underlagt rammer, både i de nationale politiske strukturer og udefra i form af globaliseringens mange konsekvenser. En opgave for Nordisk Ministerråd er at være stifinder og platform for et samarbejde, som samarbejdsministrene bl.a. har karakteriseret således:

”Udfordringen for det nordiske samarbejde i en globaliseret epoke med et stærkt udvidet EU er, at udvikle den indbyrdes nordiske dialog om internationale, særligt europæiske, spørgsmål stadig tættere. Et ambitiøst, men pragmatisk nordisk samarbejde på alle niveauer er derfor ønskeligt. Det gælder ikke mindst for de nordiske landes forhold til de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen – og for forholdet til Nordvest-Rusland.”(1)

Med dette udgangspunkt kan der indkredses en række hovedopgaver for det nordiske samarbejde. og dermed tyngdepunkter i den orientering, som også budgetprocessen over tid bør afspejle.

Nordiske værdier som konkurrenceparameter

Der findes stadig en tydelig nordisk kulturopgave, som kan værne den nordiske identitet og de nordiske sprog. Ofte tales der noget diffust om fælles nordiske værdier. Men ingen i Norden er i tvivl om, at der findes et fællesskab, som er kulturelt betinget. Det er en rigdom i sig selv, men de fælles nordiske værdier kan udvikles også til konkrete konkurrencefaktorer i en globaliseret epoke. Vidnesbyrdene om dette findes allerede i mange sammenhænge. De værdier om menneskeværd, ledelsesformer og medindflydelse, som kendetegner de nordiske velfærdssamfund og deres arbejdsmarkeder, er – også - en aktiv konkurrencefordel, som må vedligeholdes og udvikles. Nordiske mærkesager kan bidrage til at styrke det nordiske samarbejde i sig selv, men gør samtidig ofte Norden til et internationalt forbillede. Det gælder bl.a. bæredygtig udvikling, ligestilling og levnedsmiddelsikkerhed. Sådanne prioriteringer har afledte konsekvenser – signalværdier - som ofte rækker langt ud over de mere umiddelbare mål. Miljø og bæredygtig udvikling har i øvrigt en særlig betydning også for Vestnorden og samarbejdet med dets naboer.

Grænsehindringer i Norden må fjernes

Grænsehindringer i Norden må fjernes, hvis fem mindre lande og tre selvstyrende områder skal kunne være attraktive for mennesker og virksomheder. Skal Norden kunne stå stærkt i en verden af global 1 Citat fra ”Det Internationale Norden – Nordisk samarbejde i europæisk ramme” tiltrådt af samarbejdsministrene 5. september 2003

A - Planer for virksomhedsåret 2006

16

konkurrence og i et Europa præget af både samarbejde og frie markeder, er det nødvendigt at udnytte alle de nære muligheder for både samarbejde, komparative fordele og konkurrence. Og udnytte mulighederne optimalt. Derfor er det vigtigt, at det ”indre marked” i Norden udvikles maksimalt og hurtigt, således at det til stadighed er mere ”indre” og åbent end det omgivende europæiske. Til fordel først og fremmest for de nordiske lande, men samtidig som en positiv og konsekvent drivkraft i det udvidede europæiske samarbejde. I dette perspektiv er vilkår for næringslivet og arbejdsmarkedet, lovgivningsspørgsmål, sociale spørgsmål og uddannelsessystemer centrale samarbejdsområder for de nordiske lande.

Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse

Forsknings- og innovationsmiljøer i international klasse er afgørende for den nordiske tiltrækningskraft, når den internationale konkurrence er særlig stærk. Samvirke mellem de nordiske lande kan forstærke mulighederne for at tiltrække infrastrukturinvesteringer inden for forskning samt EU-forskningsmidler. I sammenhæng hermed skal de fællesnordiske budgetressourcer på området primært anvendes som incitament for, at nationale forskningsinstitutioner og -netværk arbejder med fagområder af fælles nordisk interesse. I konsekvens heraf er et betydeligt antal samnordiske forskningsprægede institutioner under omlægning til nationale enheder, forankret i domicillandets forskningsmiljø. Udfordringen bliver at føre ledende nordiske forskningsfinancierer sammen for at finde nordisk synergi på grundlag af nationale prioriteringer. Den nyetablerede samarbejdsinstitution NordForsk har sit domæne her. Parallelt hermed arbejdes der på det næringspolitiske område med at reformere tilrettelæggelsen af det nordiske innovationssamarbejde. Sigtet er, at et samlet syn på forskning & innovation kan maksimere effekten/nytten for forsknings- og anvendelsesmiljøerne, både nationalt og nordisk – i et perspektiv, hvor de nordiske lande og hele Østersøområdet gør sig til vækstregion i Europa.

Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres

Omlægningen af Nordisk Ministerråds øst-samarbejde er nu for alvor på vej ind i en ny fase. Udvidelsen af den Europæiske Union med 10 nye medlemslande fra 1. maj 2004 er den største enkelthændelse i de senere år, som sætter nye betingelser også for det nordiske samarbejde – såvel det nordiske samarbejde i sig selv som i dets relationer til omverdenen. Derfor er den nordiske dagsorden hele tiden under proaktiv tilpasning. Dette har konsekvenser også for budgettet, som fra og med 2006 ikke indeholder et særskilt ”Nærområdeprogram”, idet samarbejdet med de baltiske EU-medlemslande i første omgang forventes at finde sted som integrerede aktiviteter indenfor de forskellige ministerråds område. Derimod budgetteres med særskilte midler til støtte for en fortsat særskilt samarbejdsindsats på fællesnordisk plan med Nordvest-Rusland. Nye politiske retningslinjer for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen henholdsvis med Rusland blev tiltrådt af samarbejdsministrene i slutningen af 2004 med sigte på begyndende implementering allerede i 2005. Fra og med 2006 forventes retningslinjerne fuldt operative. Et særligt Ruslandsprogram, som blev vedtaget af samarbejdsministrene i 2005 kompletterer de nye retningslinier.

Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer

Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer står højt på Nordisk Ministerråds dagsorden. Et centralt aspekt i den forstærkede omverdensorientering består i at etablere et tættere og – i den udstrækning det vurderes hensigtsmæssigt – mere struktureret samarbejde med andre internationale organisationer, som er aktive i det nordlige Europa. Intensiveringen af samspillet med EU falder bl.a. i forlængelse af statsministrenes samrådspraksis (den såkaldte Imatra-model, besluttet 2001) samt enkelte fagministerråds særlige tradition for samnordisk rådslagning om EU-spørgsmål. Der findes ikke én bestemt model for det nordiske sektorsamarbejde med EU. Derfor udveksles erfaringer gennem netværk og i form af Sekretariatets formidling af, hvorledes EU-samarbejdet på ministermøde-niveau kan forberedes og udvikles. En opmærksomhed knytter sig til

A - Planer for virksomhedsåret 2006

17

mulighederne for at bringe faglige fællesnordiske bidrag til EU-politikudvikling på bane i tidlige faser af den europæiske beslutningsproces. Forskellige former for samvirke og arbejdsdeling mellem Nordisk Ministerråd og Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og Arktisk Råd er under stadig udvikling med det overordnede sigte, at optimere de nordiske landes samlede interessevaretagelse, idet disse alle deltager i samtlige de nævnte samarbejdsorganisationer. En stigende grad af gensidig information er ved at blive praksis ligesom et udviklingspræget samarbejde om bestemte projekter pågår, eksempelvis med Østersørådet vedrørende grænseoverskridende samarbejde med baltiske og russiske parter.

Gensidig læring og kundskabsdeling

Gensidig læring og kundskabsdeling er afgørende for moderne samfund. De nordiske lande har en særlig historisk og kulturel identitet, men også betydelige forskelligheder, som er det bedste grundlag for, at man kan lære af hinanden. Det er en vigtig nordisk opgave at stille forskellige kundskaber til rådighed for hinanden. En sådan gensidig læring forudsætter en høj grad af tryghed i de gensidige relationer og en betydelig smidighed i samvirkeformer. De nordiske lande har optimale muligheder for at udnytte disse forudsætninger, som bl.a. viser deres faktiske tilstedeværelse i form af udbredte netværk på alle niveauer, uformelle samarbejdsformer i tæt samspil med formelt samarbejde og bred tradition for at åbne f.eks. uddannelsesinstitutioner for medborgere fra de øvrige nordiske lande. Igangværende og forestående skridt i udviklingen af disse former for samarbejde kan tydeligt observeres specielt i visse grænseområder. Det kan næppe udelukkes, at der i visse tilfælde kan blive tale om en grænsebrydende samordning af institutionsplanlægning.

Nordiske budgetressourcer som løftestang

I de senere år er der lagt stadig mere vægt på, at Nordisk Ministerråds budgetmidler i størst mulig grad bruges ikke blot til prioriterede fællesnordiske formål, men også at midlerne anvendes i en sammenhæng, hvor andre parter bidrager til den samlede finansiering. Tankegangen er den, at en fælles finansiering af aktiviteter har mange samvirkende fordele: Ofte et større aktivitetsbudget end ellers muligt; forpligtende partnerskab mellem de bidragende aktører; tydeligere og bedre fællesskab om målsætninger; mere konkret udvikling af samarbejdspraksis. Det er klart, at netop det tættere samspil normalt vil være modsvaret af en vis deling af beslutnings- og styringsfunktioner. Eksempler på denne politik findes på flere områder, dels tværgående mellem parter inden for det nordiske samarbejde, dels mellem Nordisk Ministerråd og eksterne parter. I søgbare projektpuljer, f.eks. vedrørende bæredygtig udvikling, er der lagt afgørende vægt på kriterier om samfinansiering. I den igangværende omlægning af mange af de samnordiske institutioner indgår bilateral (national) finansiering som et bærende kriterium. I den ny politik for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen indgår et vilkår om øget samfinansiering af samarbejdsinitiativer i overensstemmelse med forudsætningen om, at samarbejdet omlægges fra et bistandspræget samspil til et jævnbyrdigt samvirke. Denne hovedlinje forventes fulgt op i de kommende år, eventuelt således, at budgetprocessen kommer til at indeholde incitamenter, der belønner samarbejdsområder, hvor der vises vilje til direkte egenfinansiering fra parter uden for Nordisk Ministerråd. Sådanne incitamenter kan indlejres i forhold til både projekter, institutioner, samarbejdsorganer og organisationsbidrag.

Moderniserings- og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd

De nordiske samarbejdsministre besluttede 10. december 2004 ”å foreta en gjennomgang av det nordiske samarbeidet med sikte på å foreta en tydeligere prioritering og effektivisering.” Samarbejdsministrene godkendte den 1. marts 2005 mandatet for arbejdet, med Nordisk Samarbejdskomité (NSK) som styregruppe.

A - Planer for virksomhedsåret 2006

18

Formålet med struktur- og moderniseringsarbejdet var at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Dette kan ske gennem en klar politisk fokusering (formål med samarbejdet) og gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet (struktur). Gennemgangen af det nordiske samarbejde er sket på baggrund af andre og langt mere intensiverede internationale samarbejdsformer end de, der gjorde sig gældende, da det nordiske regeringssamarbejde i Nordisk Ministerråd blev iværksat. Ændrede betingelser – såvel internationalt som nationalt - øger behovet for at nyvurdere på hvilke områder og på hvilke måder, de nordiske lande bedst kan opnå merværdi gennem samarbejdet. Et internationalt miljø Det nordiske samarbejde har skabt mange konkrete resultater, som er kommet nordboerne til nytte. Fælles arbejdsmarked, gensidig social tryghed, pasfrihed, adgang til hinandens uddannelsesinstitutioner er eksempler herpå. Den internationale - og i særdeleshed den europæiske - udvikling har ikke mindst i de senere år indebåret, at store skridt er blevet taget i retning af større åbenhed og et bredere samarbejde. EU’s opbygning og udvidelse har - sammen med Sovjetunionens opløsning – skabt nye samarbejdsmuligheder på en række områder, også sådanne som længe har stået centralt i det nordiske samarbejde, f.eks. bæredygtig udvikling, ligestilling, forskning. Visse nordiske mærkesager er derigennem helt eller delvis blevet overtaget af andre, i første række EU, f.eks. pasfrihed og standardisering indenfor adskillige professionsområder. Denne udvikling må nødvendigvis påvirke det nordiske samarbejdes dagsorden og struktur. Flere regionale samarbejdsorganer med virksomhed i Nordeuropa er kommet til efter Murens fald. Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og Arktisk Råd har opgaver, som delvis falder sammen med Nordisk Ministerråds. Derfor er både samarbejde og en hensigtsmæssig arbejdsdeling påkrævet mellem organisationerne. Udenfor de politiske strukturer forstærkes de internationale tendenser gennem den tiltagende økonomiske globalisering. En effekt af dette er, at konkurrencen skærpes. I Europa øges konkurrencen i og med at det indre marked udvides til flere lande. Det miljø, som det nordiske samarbejde fungerer i, er altså i stor udstrækning nyt. Denne mangeartede udvikling giver nye muligheder for det nordiske samarbejde og indebærer, at samarbejdet må gives en ny indretning, som både er tilpasset den politiske dagsorden i Norden og det nye internationale samarbejdsmiljø. Samarbejdet i Nordisk Ministerråd må ses i perspektiv af dette og komplettere de andre europæiske og internationale samarbejdsfora, hvor de nordiske lande deltager, først og fremmest EU og EØS. Nye internationale vilkår for det nordiske samarbejde indebærer dog ikke, at alt nordisk samarbejde udspringer direkte af dette perspektiv. For en region af Nordens særlige karakter, vil der altid findes samarbejde, hvis motiv udgår fra regionen selv. Forskellige typer af samarbejde De nordiske regeringers formelle samarbejde er defineret som det samarbejde, der foregår i Nordisk Ministerråd. Der findes imidlertid andre samarbejdsområder, hvor samarbejdet er uformelt, og som har eksisteret ved siden af Nordisk Ministerråd gennem mange år.

A - Planer for virksomhedsåret 2006

19

I Nordisk Råd samvirker nordiske parlamentarikere og regeringerne, idet Nordisk Råd tillige har en række initierende og kontrollerende funktioner i forhold til regeringssamarbejdet. Det nordiske samarbejde er unikt i international sammenhæng gennem den måde, hvorpå de selvstyrende områder i Norden deltager i samarbejdet. Det formelle samarbejde har en tydelig struktur og ansvarsfordeling og tillige en mulighed for at udvikle arbejdet på basis af det særskilte nordiske budget. Det uformelle samarbejdes styrke er smidighed og en umiddelbar forankring i landene. Udgangspunktet er, at Nordisk Ministerråds struktur i første række skal anvendes til de centrale samarbejdsområder, som omfatter ansvar for budgetmidler og - for en række ministerråds vedkommende - tillige et ansvar for fællesnordiske institutioner. Som en del af både det formelle og det uformelle samarbejde praktiseres allerede i dag afholdelse af ministerkonferencer. Det er en samarbejdsform, som foreslås udviklet yderligere for at fremme dynamik i det nordiske samarbejde. Dette gælder bl.a. ministerråd, som dækker et bredt ansvarsområde, f.eks. det nye ministerråd for nærings-, energi- og regionalpolitik, som oprrettes d. 1. januar 2005, idet der fra tid til anden kan være behov for at koncentrere arbejdet om en del af hele samarbejdsområdet.

B - Budget 2006

20

B. Budget 2006

B - Budget 2006

21

B - Budget 2006

Struktur og moderniseringsarbejdets betydning for Nordisk Minsterråds budget

MR-SAM har besluttet at antallet af ministerråd reduceres fra 18 til 11 fra d. 1. januar 2006. Beslutningen indebærer, at følgende 7 ministerråd opløses som selvstændige, formelle ministerråd: Byggeri og Bolig (MR-BO), Transport (MR-T), IT (MR-IT), Konsument (MR-KONS), Narko (MR-NARKO), Energi (MR-ENERGI) samt Regional (MR-REG). Vigtige samarbejdsopgaver på de nævnte områder forudsættes imidlertid varetaget på anden vis. Samarbejdet om erhvervspolitik (næringspolitik), energipolitik og om regionalpolitiske spørgsmål samles i ét ministerråd for nærings-, energi og regionalpolitik. Det forudsættes, at regionalpolitisk samarbejde også i den nye struktur understøttes af embedsmandskomitéen for regionalpolitik (NÄRP). Narkotikaspørgsmål varetages først og fremmest af ministerrådet for social- og helse, men også under ministerrådet for lovgivningsspørgsmål. Med ophøret som formelle ministerråd bortfalder i øvrigt som hovedregel de tilsvarende embedsmandskomiteer samt budgetstøtte og bistand fra ministerråds-sekretariatet. Det anbefales, at landene overvejer, hvorvidt man ønsker et samarbejde videreført som uformelt samarbejde uden for rammerne af Nordisk Ministerråd. Ansvar for områder, som i dag ligger på ministerråd, der nedlægges, lægges i en overgangsperiode på MR-SAM, såfremt en afviklingsperiode er nødvendig. Det kan f.eks. gælde varetagelse af bindende aftaler, nordisk-baltisk samarbejde, ansvar for samnordiske institutioner e.l. Disse midler er i budgettet samlet i en strukturpulje under budgetpost 5-1000-1. Med disse midler kan Nordisk Ministerråd støtte politisk vigtige initiativer, som ikke omfattes af den formelle ministerrådsstruktur. Dette vil kunne bidrage til at sikre en ønsket dynamik og evnen til at opfange nye, vigtige samarbejdsområder. Ansvaret for dette ligger hos samarbejdsministrene. I forlængelse af reduktionen af ministerråd gennemføres der en reorganisering af Nordisk Ministerråds sekretariat, så det bedre passer til den nye ministerrådsstruktur. Den fremtidige ministerrådsstruktur er: MR-SAM MR-SAM har hovedansvaret for udvalgte, højt prioriterede tværpolitiske spørgsmål såsom nabopolitikken, bekæmpelse af grænsehindringer samt strategien for bæredygtig udvikling. MR-SAM har endvidere ansvaret for den overordnede udvikling af samarbejdet i relation til EU og andre internationale og regionale organisationer. Nye initiativer af fagspecifik karakter tilstræbes efterhånden overført til andre ministerråd. MR-SAM har det overordnede ansvar for Nordisk Ministerråds institutioner. MR-K Ministerrådet for kulturelt samarbejde varetager samarbejdet på det kulturpolitiske område. Til området hører mediepolitik, kunst- og kultursamarbejde, herunder samspil med Nordisk Kulturfond. Endvidere relevante sager vedrørende sprogpolitik samt frivilligsektoren. Kulturministerrådet har et hovedansvar for spørgsmål vedrørende de fælles nordiske værdier og for støtte til det nordiske sprogfællesskab (sidstnævnte sammen med ministerrådet for uddannelse og forskning).

B - Budget 2006

22

Sideløbende med modernisering af Nordisk Ministerråd er der på Kulturområdet gennemført en udredning og en vurdering af den fremtidige sturktur. De første ændringer er allerede indarbejdet i 2006 og flere vil følge i budget 2007. MR-Ligestilling Ministerrådet for ligestillingsspørgsmål varetager samarbejdet om at videreudvikle politikformulering og strategiske indsatser for ligestilling mellem kønnene og mod diskriminering. MR-Lov Ministerrådet for lovgivningsspørgsmål varetager samarbejdet omkring lovgivning og justits-/retspolitik. Da MR-NARKO ophører som formelt ministerråd forventes de retlige aspekter af det nordiske narkotikasamarbejde at blive behandlet i MR-LOV. MR-U

Ministerrådet for uddannelse og forskning varetager samarbejdet inden for forskning og innovation (sammen med ministerrådet for nærings-, energi- og regionalpolitik) – herunder koordineringsansvar for forskningssamarbejdet indenfor de forskellige dele af Nordisk Ministerråds virksomhed - samarbejde omkring skole, højere uddannelse, voksenuddannelse samt sprogpolitik. Det sidste i samarbejde med MR-K. Ophøret af det særskilte MR-IT indebærer, at den generelle koordinering på dette område overgår til MR-U. MR-IT’s bevilling til støtte for NeDap-samarbejdet (Northern e-Dimension Action Plan), som er opgjort skønsmæssigt til 700 TDKK er overført til MR-U. MR-A Ministerrådet for Arbejdsmarkeds og arbejdsmiljøpolitik varetager samarbejdet om at bevare og videreudvikle det fælles nordiske arbejdsmarked, herunder spørgsmål vedrørende arbejdsanvisning, udveksling, arbejderbeskyttelse m.v. MR-NER Ministerrådet for nærings-, energi- og regionalpolitik varetager samarbejde om det næringspolitiske område, herunder innovationspolitik, sammen med ministerrådet for uddannelse og forskning. Endvidere varetager MR-NER samarbejdet på energiområdet samt det regionalpolitiske område, herunder arbejdet med fjernelse af grænsehindringer. Efter behov kan konkrete spørgsmål vedrørende konsumentsamarbejde inddrages i MR-NER’s virksomhed. Følgende budgetposter overføres til MR-NER, 3-3210-1 Projektmidler Energi, 3-3220-3 Nordisk Energiforskning, 3-6110-1 Projektmidler Regionalpolitik, 3-6180-3 Nordregio. MR-S Ministerrådet for Social og Helse varetager samarbejdet på det social- og sundhedspolitiske område. Afviklingen af MR-NARKO som formelt ministerråd indebærer, at MR-S får et nyt ansvar for dette spørgsmål. Budgetpost 4-4510-1 Projektmidler - Narkotikasamarbejde er overføret til MR-S.

B - Budget 2006

23

MR-Finans Ministerrådet for økonomi og finanspolitik varetager samarbejdet om de finanspolitiske udfordringer, styringsmuligheder og samfundsøkonomiske rammebetingelser. Her indgår også drøftelse af økonomiske forudsætninger for de nordiske velfærdssamfunds fortsatte udvikling. MR-Miljø Ministerrådet for miljø varetager samarbejdet på alle miljøpolitiske felter, herunder nordisk rådslagning også i relation til EU. MR-M får ansvaret for det nordiske Svanemærke. Budgetpost 4-6720-4 Svanen – miljømærkning er overføret til MR-Miljø. MR-FJSL Ministerrådet for fiskeri-, jord- og skovbrug samt levnedsmidler varetager samarbejdet over et bredt område, som spænder fra de producerende primærerhverv og tilknyttede brancher til og med forbrugersiden, særligt med hensyn til levnedsmidler, madvaresikkerhed etc. – i princippet samarbejde om alle relevante aspekter af den gennemgående fødekæde fra producent til slutforbruger. Arbejdet med modernisering af Nordisk Ministerråd forløb parallelt med udarbejdelsen af Generalsekretærens budgetforslag 2006 og ministerrådsforslaget. Nordisk Ministerråds endelige budget er i forhold til disse således ændret, som konsekvens af den vedtagne nye ministerrådsstruktur og omstruktuerring af sekretariatet.

Tekniske ændringer i budgettet som følge af struktur og moderniseringsarbejdet

Som følge af reduktionen af antallet af ministerråd og flytning og ophør af budgetposter er der en diskrepans i ministerrådenes rammer for 2004 og 2005 i budget 2006 i forhold til tidligere. Det er der, fordi når budgetposter flyttes fra et ministerråd til et andet, flyttes også teknisk tidligere års bevilling, og det medfører en diskrepans på de enkelte ministeråds rammer. Det skal bemærkes, at budgetposterne for de opløste ej sammenlagte ministerråd også er medtaget i budgettet. Det gøres af rapporteringshensyn, da der i forbindelse med udarbejdelse af budgettet skal afrapporteres på resultater opnået i 2005 også for de opløste ej sammenlagte ministerråd. Ligeledes er de generelle indledninger for MR-Energi, MR-Regional og MR-Narko bibeholdt uændret og flyttet til de ministeråd, som de lægges sammen med, altså for MR-Energi og MR-Regionals vedkommende MR-NER og for MR-Narkos vedkommende MR-S. Det samme gælder teksterne for de budgetposter, som er flyttet til et andet ministerråd eller opløst. Dette er gjort fordi den ny struktur efterfølgende følges op med nærmere overvejelser indenfor hvert enkelt ministerråd om, hvor de politiske prioriteringer i arbejdet skal ligge fremover.

Sekretariatet for Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråds sekretariatet omstruktureres i konsekvens af den foreslåede ny ministerrådsstruktur med virkning fra d. 1. januar 2006. Ansvaret for revurdering og tilpasning af sekretariatet påhviler generalsekretæren indenfor rammer, der fastlægges af MR-SAM. Ledetråde for omoraniseringen er, at sekretariatet kan levere professionel ministerbetjening af højeste kvalitet, fremme samspillet med de nationale centralforvaltninger om identifikation af politisk relevante

B - Budget 2006

24

dagsordener for det nordiske samarbejde, fremme erfarings- og kundskabsudveksling mellem de nordiske lande samt indgå i et målrettet samvirke med andre internationale samarbejdsorganisationer. Den nye organisering i sekretariatet er afspejlet i budgettet. Sekretariatet er fortsat bygget op om 4 fagafafdelinger. MR-kultur, MR-Ligestilling og MR-Lov betjenes i en afdeling, som endvidere har ansvaret for sprogspørgsmålet. MR-NER, MR-S og MR-Finans betjenes i en afdeling, som herudover varetager opgaver vedrørende velfærdsordninger, grænsehindringer og grænsesamarbejde samt Hallo Norden. MR-Miljø og MR-FJSL betjenes i en afdeling, som samtidig bl.a. har ansvaret for holdbar udvikling. MR-U og MR-A betjenes i en afdeling, der ligeledes har koordinaringsopgaver på IT-områdert samt opgaven med samordning på forsknings- og innovationsområdet. Sekretariatet består herudover af generalsekretærens sekretariat, afdelingen for personale, økonomi, it og service samt informationsafdelingen, som er fælles med Nordisk Råd.

Udviklingen i den totale ramme

Den nye ministerrådsstruktur har ikke betydning for Nordisk Ministerråds total ramme. Formålet med struktur- og moderniseringsarbejdet er at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Dette forudsættes at ske gennem en klar politisk fokusering og gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. De økonomiske gevinster af den nye struktur forventes således høstet på resultatsiden i form af et smidere, målrettet og mere effektivt samarbejdet frem for på omkostningssiden. Aktivitetsrammen i budget 2006 er i alt 839,643 MDKK i 2006 priser mod 825,893 MDKK i budget 2005. Aktivitetsrammen er i reale priser uændert i forhold til 2005, dog med den undtagelse at det igennem flere budgetår benævnt likviditetstræk på 10.000 TDKK (i 2005-priser), ikke længere står til ministerrådets rådighed. I reale priser er der således tale om en reduktion af den hidtidige budgetramme i 2005 priser med 10 MDKK.. Reduktionen i aktivitetsrammen på 10 MDKK blev i Generalsekretærens budgetforslag fordelt pro rata over ministerrådenes budgetrammer. Som det fremgår af 2006 budgetdirektiv (NSK/MR-SAM dok. 16-2005) fra den 1. marts 2005 blev hvert ministeråd udover reduktionen på 10 MDKK pålagt at spare 2% af det tildelte beløb fra 2005 bevillingen til en såkaldt omprioriteringspulje. Den samlede omprioriteringspulje udgjorde 16,318 MDKK. Disse midler er ligeledes tilvejebragt gennem en pro rata reduktion af ministerområdernes budgetrammer. Formålet er på baggrund af samarbejdsministrenes drøftelse af de langsigtede rammer for Nordisk Ministerråds budget og ministrenes ønske om at skabe mulighed for markante tværgående omprioriteringer, at afsætte væsentligt forøgede midler til aktiv omprioritering mellem ministerrådene. I lyset af dette ønske og i forlængelse af struktur og moderniseringsarbejdet vil der blive foretaget en revurdering af budgetprocessen for Nordisk Ministerråd før forberedelse af budgettet for 2007 med henblik på at skabe mere rum for politiske prioriteringer samt muligheder for opfølgning heraf.

B - Budget 2006

25

Udmøntning af omprioriteringspuljen

Omproriteringspuljen blev af samarbejdsministrene i juni måned 2005 udmøntet på følgende måde:

Budgetposter (TDKK) Beløb TDKK

2-2505-1 Dispositionsmiddel – uddannelse og forskning 1.000 2-3100-3 NordForsk 10.000 3-6119-1 Projektmiddel – Regionalpolitik 1.500 4-4330-1 Projektmiddel – Social og helsevårdspolitik 700 4-5180-3 Nordisk InnovationsCenter 3.118 Stigning totalt 16.318

9-9999-9 Omprioriteringspuljen -16.318 Reduktion totalt -16.318

Kundskab og Innovation Kundskab og innovation bliver altafgørende indsatsområder for at opretholde landenes og regionernes konkurrencekraft i en globaliseret økonomi. Der findes stærke merværdier i en koordination af nordisk forskningssamarbejde og i en forbedret kobling mellem forskning og innovation. Her indgår de behov som findes på det rene forskningsområde indenfor NordForsk, aktiviteter i grænseområdet mellem forskning og erhvervslivet, involverende i første omgang NordForsk og NICe, forskning indenfor ressourceområdet samt indsatser for at fremme brugerdrevet innovation. En øget satsning på disse områder bør også kunne fremme Nordisk Ministerråds bidrag til den såkaldte Lissabon-proces samt øge koordineringen mellem Østersølandene på dette område. Med NordForsks stærkt øgede arbejdsområde, jf. med forgængeren NorFa, er det nødvendig at tilføre NordForsk yderligere ressourcer, for at undgå underfinansiering og risiko for at institutionens legitimitet blandt sine nærmeste samarbejdspartnere undermineres. Det er særligt alvorligt i en periode hvor organisationen for alvor skal forankres i de nationale forskningsmiljøer. Projektmidler - Regionalpolitik Vestnorden har været en strategisk prioritet i de seneste formandskabsprogrammer og ønsket om en aktiv opfølgning er blevet fremhævet i denne sammenhæng. Hertil kommer at Vestnorden Fondens muligheder for at finansiere indsatser i området, som følge af det lave renteniveau, er blevet reduceret. På den baggrund styrkes samarbejdet i Vestnorden med 1,8 MDKK, som delvis kompensation for det faldende tilskud til samarbejdet fra Vestnorden Fonden. Midlerne foreslås tildelt NORA - Nordisk Atlantsamarbejde, der modtager midler fra budgetposten 3-6110-1. En del af midlerne, 1,5 MDKK, tages af omprioriteringspuljen – mens der øremærkes 300 TDKK under projektmidler for regionalpolitik

B - Budget 2006

26

Social og sundhed Der er et stærkt politisk ønske i Norden for at styrke mulighederne for samarbejde om socialt kriseberedskab. Baggrunden herfor skal bl.a. ses i de nordiske landes erfaringer i forbindelse med den østasiatiske tsunami-katastrofe ved årsskiftet 2004/05. Den sociale krisehåndtering prioriteres med 0,5 MDKK fra omprioriteringspuljen. Midlerne lægges på budgetpost 4-4310-1. Derudover bevilges 200 TDKK til Telemedicin under budgetpost 4-4310-1 for at forstærke socialministrenes allerede igangsatte initiativ. Sprogsamarbejdet Den sprogpolitiske indsats er inde i en ny fase, og arbejdet forstærkes med 1,0 MDKK fra omprioriteringspuljen.

Drøftelserne med Nordisk Råd

Som tidligere år har der også i år forud for samarbejdsministrenes beslutning om det endelige budget været drøftelser med Nordisk Råd om Rådets prioriteringer og ønsker til ændringer på budgetpostniveau i forhold til Ministerrådsforslaget ((NSK/MR-SAM dok. 75-2005 rev.1). Resultatet af drøftelserne med Rådet ses i nedenstående tabel:

Budgetposter (TDKK) Beløb TDKK

1-2205-2 Nordisk Kulturfond 1.500 4-4310-1 Projektmiddel – Social og Helse 1.000 4-4510-1 Projektmiddel – Narkotika 600 6-0960-1 NGO virksomhed i Østersøregionen 1.000 Stigning totalt 4.100

2-2505-1 Dispositionsmiddel – uddannelse og forskning -500 3-3210-1 Projektmiddel – Energi -1.200 5-0185-1 Nedbrydelse af grænsehindringer -300 5-0190-1 Reformer på institutionsområdet -700 5-0195-1 Europasamarbejdet -300 5-0435-1 Generalsekretærens dispositionsreserve -200

5-1000-1 Strukturpulje -900 Reduktion totalt -4.100

Bevillingen til Nordisk Kulturfond øges med 1.500 TDKK i forhold til Ministerrådets oprindelige budgetforslag. 500 TDKK skal anvendes til en særlig satsning på sprogområdet. Et tilsvarende beløb findes afsat i budgettet under MR U, dvs. 1,0 MDKK i alt. Endvidere forhøjes budgettet til bekæmpelse af menneskehandel og seksuel helse med 1.000 TDKK, som placeres på budgetpost 4-4310-1 Projektmiddel - Social og helse.

B - Budget 2006

27

Som følge af Rådets ønsker om indsatser for NGO arbejdet i de baltiske lande forøges budgettet til denne indsats med 1.000 TDKK, som placeres på en ny budgetpost: 6-0960-1 NGO virksomhed i Østersøregionen. Denne skal i det omfang der findes gode projekter med en acceptabel medfinansiering anvendes til at støtte NGO virksomheden i Estland, Letland og Lithauen. I alt skal mindst 5.500 TDKK anvendes til NGO-virksomhed, bl.a. til indsatser på miljøområdet, og indsatser for at forstærke ungdommens politiske netværk i Nordvest Rusland, inklusiv Kaliningrad, Hvide Rusland og Baltikum. Til en styrket indsats på narkotika- og rusmiddelområdet afsættes 600 TDKK på budgetpost 4-4510-1 Projektmiddel – Narkotikasamarbejde. Denne øgning af budgettet tænkes anvendt i sammenhæng med de aktiviteter der gennemføres i forhold til rusmiddel- og narkoindsatsen i naboområdet, og som finansieres af midler fra Ruslandsprogrammet. Der reserveres 1.500 TDKK fra 6-0870-1 Arktisk Samarbejdsprogram til forskning i holdbar udvikling samt miljø- og klimaspørgsmål. Herudover reserveres midler til den nødvendige opfølgning på den afholdte konference om kystfiskeriets problemer. Reserveringen sker på budgetpost 3-6610-1 Projektmiddel – Fiskeri. Finansieringen af Rådets ønsker sker primært på mindre poster under rammen ”sekretariatet og andre fællesaktiviter”, den midlertidige strukturpulje samt projektmidler på Energiområdet.

Større ændringer på budgetpostniveau

I budgettet er der stigninger på budgetposter som tilsammen beløber sig til totalt 125,651 MDKK og reduktioner på i alt 135,650 MDKK i 2005 priser. (differencen er 10 MDKK svarende til nedsættelse af aktivitetsrammen, som følge af ophøret med opbygning af fordringer på landene). Nedenfor vises en tabel med de største stigninger fordelt på de respektive budgetposter. Der er også vist de største reduktioner og hvilke budgetposter de vedrører. Til sammenligning var ændringerne i 2005-budgettet på 76,643 MDKK. Større ændringer på budgetpostniveau (2005-prisniveau) Budget Budget Øgninger 2006 2005 Ændring 1-2203-1 Strategiske og kulturpolitiske satsinger 5.998 5.114 8841-2204-1 Nordisk kulturforum og sakkyndiggrupper 1.000 0 1.0001-2221-2 Spel IT 6.000 0 6.0001-2254-2 Mobilitets- og residensprogrammet 10.000 0 10.0002-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning 4.347 4.034 3132-2553-1 Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur 563 0 5632-3100-3 NordForsk 64.708 0 64.7083-6510-1 Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk 3.073 2.390 6833-6581-1 Samnordisk skogsforskning (SNS) 6.141 5.771 3703-6580-3 Nordiska Genbanken (NGB) 9.833 8.933 9003-6610-1 Projektmedel - Fiskeri 7.261 5.108 2.1533-6820-1 Forskning - levnedsmidler 1.200 0 1.2006-0820-2 Kunskapsuppbyggning och nätverk 30.000 24.058 5.9426-0790-1 Grænseregionalt samarbejde 1.000 0 1.000

6-0940-1 Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med Barentsregionen og m. frivilligsektoren i NV-ryssland 9.789 0 9.789

6-0960-1 NGO virksomhed i Østersøregionen 1.000 0 1.0006-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland 6.000 0 6.0004-4384-3 Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) 7.058 4.791 2.2674-4510-1 Projektmedel - Narkotikasamarbejde 2.299 1.755 544

B - Budget 2006

28

4-5180-3 Nordisk InnovationsCenter 65.174 64.107 1.0675-8030-1 Publikationsverksamheten 718 512 2065-1000-1 Strukturpulje 7.390 0 7.390 Andre mindre øgninger 1.672

Sum øgninger 125.651 Budget Budget Reduktioner 2006 2005 Ændring 1-2212-1 Nordiska ungdomskomittén 5.794 6.294 -5001-2214-1 Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur 1.285 6.129 -4.8441-2220-1 Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid 2.105 5.655 -3.5501-2229-3 Nordisk Journalistcenter (NJC) 3.106 3.406 -3001-2238-2 Sleipnir 0 2.760 -2.7601-2246-4 Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom 0 856 -8561-2255-3 Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) 6.427 7.205 -7781-2257-3 Nordiskt Kunstnercentrum (Dalsåsen) 0 1.535 -1.5351-2258-3 Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) 6.508 7.924 -1.4161-2296-1 Nordiska kulturprojekt i utlandet 2.125 6.875 -4.7502-2510-1 Nordiskt skolsamarbete (NSS) 1.538 2.564 -1.0262-2520-1 Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) 1.094 1.823 -7292-2530-1 Ledn.gruppen för högre utbildning-HÖGUT 1.295 2.159 -8642-2544-1 Nordens Sprogråd 1.241 2.069 -8282-2550-1 Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp 0 563 -5632-3110-1 Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) 0 1.544 -1.5442-3115-3 Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) 0 35.389 -35.3892-3410-1 Det Nordiske IT-samarbeid under MR-IT 0 1.093 -1.0932-0462-1 Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi 0 2.757 -2.7572-3128-1 Nordisk Forskningssamarbejde 0 8.178 -8.1782-3180-3 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) 15.604 19.495 -3.8912-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) 7.134 7.975 -8412-3185-2 Nordisk Samisk Institutt (NSI) 3.594 5.391 -1.7973-6410-1 Projektmidler - fællespulje 0 5.447 -5.4473-6530-1 Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet 0 1.124 -1.1243-6520-1 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) 800 1.020 -2206-0810-3 Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litaen 9.300 13.933 -4.6336-0910-1 Politiske initiativer 2.000 3.200 -1.2006-0920-1 Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen 0 6.426 -6.4266-0930-1 Handlingsplan for Nord-vest Rusland 0 10.710 -10.7103-3210-1 Projektmedel - Energi 4.859 6.279 -1.4203-6210-1 Projektmedel - Transport 0 1.079 -1.0793-6410-1 Projektmidler - fællespulje 0 5.447 -5.4474-4310-1 Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik 5.913 6.840 -9274-5190-1 Expo 2005 0 2.550 -2.5504-5310-1 Projektmedel – Bygg och Bolig 0 903 -9034-6710-1 Projektmedel - Konsument 0 6.212 -6.2125-0185-1 Nedbrydelse af grænsehindringer 1.700 2.295 -5955-0190-1 Reformer på institutionsområdet 294 510 -2165-0195-1 Europasamarbejdet 194 510 -3165-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv 378 597 -2195-0445-1 Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) 9.325 10.200 -875 Andre mindre reduktioner -4.342

Sum reduktioner -135.650

B - Budget 2006

29

Nedenfor følger bemærkninger i bredere forstand fra de enkelte ministerråd om baggrunden for de prioriteringer, der ligger bag stigninger og reduktioner på budgetpostniveau. Disse skal ses i sammenhæng med de ændringer som ovenfor er beskrevet for omprioriteringspuljen og forhanslingsresultatet med Nordisk Råd På kulturområdet går endringene i budsjettet på konsekvensene av strukturreformen av det nordiske kultursamarbeidet. I oktober stadfestet kulturministrene sin prinsippbeslutning av juni 2005. Ministerrådets vedtak handler om nedleggelsen av den sektorbaserte strukturen fra og med 1. 1. 2007. Budsjettet for 2006 bærer derfor preg av overgangsfasen mellom nåværende og fremtidig struktur. For å kunne etablere nye programmer som allerede i 2006 skal forberede den nye strukturen, nedlegges fra og med budsjettåret 2006 de såkalte samarbeidsorganene: Ledningsgruppen for nordisk barn- og ungdomskultur, Ledningsgruppen for kultur- og massemediesamarbeid (KM-gruppen) og Ledningsgruppen for nordiske kulturprosjekter i utlandet. Igangværende prosjekter gjennomføres, faste tilskudd og faste tiltak som samarbeidsorganene har hatt ansvar for er videreført i budsjettet for 2006. Samtidig frigjøres midler fra ledige prosjektmidler og administrasjon ved nedleggelse av samarbeidsorganene, og brukes til opprettelse av tre nye budsjettposter i 2006: opprettelse av et tematisk program om dataspill for barn (SpelIT), opprettelse av et Mobilitets- og residensprogram, og opprettelse av Nordisk Kulturforum og sakkyndiggrupper i forbindlese med gjennomføringen av reformen. Budsjettet for Mobilitets- og residensprogrammet består av frigjorte midler samt midlene som øremerkes mobilitets- og residensaktiviteter i den nåværende strukturen. Dette betyr at budsjettpostene Sleipnir, Kunstnerkollegiet i Roma og Nordisk Kunstnersentrum Dalsåsen nullstilles og at beløpet innlemmes i rammetilskuddet til den nye programmet. Budsjettpostene Nordisk senter for scenekunst (NordScen) og Nordisk institutt for samtidskunst (Nifca) reduseres med beløpet som allokeres mobilitets- og residensaktiviteter og som innlemmes i den nye budsjettposten for mobilitets- og residensprogrammet. Det faktum at mobilitets- og residensaktiviteten allerede for 2006 synliggjøres som et eget program i budsjettdokumentet, medfører ikke endringer i administrasjonen av aktivitetene for 2006. De angjeldende komiteer, institusjoner og tilskuddsmottakere (NordScen, Nifca, Sleipnir, Kunstnerskollegiet i Roma og Dalsåsen) vil fortsatt finnes, og vil ha ansvar for aktivitetene som før. Fra og med 2007 nedlegges følgende kunst- og kulturkomiteer og institusjoner: Nordisk journalistsenter (NJC), Nordisk litteratur- og bibliotekkomité (Nordbok), Nordisk museumskomité, Nordisk musikkomité (Nomus), Nordisk senter for scenekunst (NordScen), Nordisk kunstnersentrum Dalsåsen og Nordisk institutt for samtidskunst (Nifca). Når den nye strukturen gjennomføres i 2007 vil budsjettet innrettes i tråd med den. På uddannelses- og forskningsområdet innebär budgettet en reduktion av dispositionsmedlen för utbildning och forskning med 22%, ledningsgrupperna med 40% och mobilitets- och nätverksprogram-men med 3%. Derved fortsættes den princip som utarbetades under 2004, gällande 2005 års budget, att gee dispositionsmedlen – trots föreslagnen reduktion – relativt större tyngd än tidigare för att möjliggöra nya och tvärgående initiativ. I förslaget undantas politiskt prioriterade områden som forskningssamarbetet – NordForsk, vuxnas lärande och politikutveckling inom området vetenskapssamhälle och IT-infrastruktur från besparingan. Også andra prioriterade områden såsom mobilitet undantas för reduktion. I Ministerrådet for Fiskeri , jord, skov, og levnedsmidler er i 2006 omprioriteret midler til de politiske prioriteringer - forskning og innovation samt genetiske ressourcer - og samtidig gennemført en forenkling af projektmiddeladministrationen. Budgetpost 3-6410-1 Projektmidler - Fællespulje er nedlagt og midlerne fordelt på de tre ministerråd, dels til de særlige politiske prioriteringer, dels til tværsgående samarbejde.

B - Budget 2006

30

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

2000 2001 2002 2003 2004

Udisponerede midler ved udgangen af året

Budgetpost 3-6530-1 Nordisk handlingsplan for livsmedelssäkerhet er nedlagt for istedet at oprette budgetposten 3-6820-1 Forskning-Levnedsmidler. Under Ministerrådet for Social og helse er NSH's budsjettramme i 2006 øket opp til nivået fra 2004 på bekostning af Ministerrådets prosjektmidler. Den midlertidige reduksjon i 2005 skyldes at institusjonen fra embetsmannskomiteens side ble pålagt å benytte 2,5 MDKK av sin egenkapital til å dekke sin drift. For så vidt gäller Nabopolitikken har samarbetsministrarna den 10 december 2004, beslutat om nya riktlinjer for Ministerrådets samarbete dels med Estland, Lettland och Litauen och dels med nordvästra Ryssland för åren 2006-08. Dessa riktlinjer styr verksamheten och implementeras i alla ministerråd. Det nordiska samarbetet med grannländerna Estland, Lettland och Litauen är viktigt både för de nordiska och för de baltiska länderna. Det är samtidigt en del av ett bredare samarbete i Östersjöområdet och i Europa. Samarbetet med Estland, Lettland och Litauen blir alltmera ett politiskt och fördjupat samarbete på likvärdig fot. Som ett led i förändringen av Ministerrådets närområdespolitik till en grannlandspolitik förändras också budgetstrukturen för samarbetet med Estland, Lettland och Litauen respektive Nordvästryssland. Budgetmässigt sker en förskjutning av Ministerrådets verksamhet i riktning mot Nordvästryssland.

Udviklingen i udisponerede midler 2000-2004

Udisponerede midler er defineret som midler, hvor det ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under projektmidler og støtteordninger. Projektmidler og støtteordninger udgør totalt ca. 55 % af ministerrådets budget ekskl. omprioriteringspuljen. I detailbudgettet under hver ministerråd viser rubrikken ”Disp04/Bud 04” for budgetposter med projektmidler, hvor stor en andel af 2004-bevillingen, som er blevet disponeret i budgetåret 2004, under forudsætning af, at tidligere års midler allerede er disponeret. Tilbage fra 2003 har målet været, at maksimalt 5 % af de midler som planlægges til projekter og støtteordninger overføres udisponeret til næste budgetår. Anvendt på budgettet for 2004 medfører dette maksimalt ca. 36 MDKK i udisponerede midler. For 2006 er målet, at kun 3 % af midlerne skal være udisponerede.

B - Budget 2006

31

Udisponerede midler ultimo 2000-2004 fordelt på ministerråd

Ministerråd 2000 2001 2002 2003 Endring 2004 Endring (TDKK) 2002-2003 2003-2004

Kultursamarbeidet (NMR) 7.689 1.649 2.200 2.615 -415 5.023 2.408Nordisk Kulturfond 5.599 2.148 0 - 0 - 0Utbildning och forskning 2.920 1.437 2.411 1.218 -1.194 2.092 874IT-ministerråd 1.020 89 32 69 36 350 282Nabopolitik 2.900 2.396 2.218 2.653 435 1.403 -1.250Energi 610 107 -1.760 1.239 2.999 394 -845Miljö 559 1.051 347 663 316 2.729 2.066Ekonomi 36 170 146 297 151 227 -69Regionalpolitik 2.035 2.283 790 3 -787 48 45Transport 206 42 15 1 -14 174 173 Jord- och skogsbruk 164 346 123 166 43 30 -136Fiskeri 41 116 184 3 -181 33 30Arbetsmarknad och -miljö 1.432 760 242 311 70 176 -136Social- och hälsovård 447 310 463 448 -15 728 280Jämställdhet 284 806 72 17 -55 177 159Narkotikasamarbejde 46 157 610 85 -525 143 59Näring 152 475 68 38 -30 116 78Bygg- og bolig 282 24 0 59 59 35 -24Konsument 868 851 1.569 229 -1.340 70 -159Levnedsmidler 478 317 20 12 -8 20 8Lagstiftning 851 164 308 360 52 336 -24Øvrig virksomhet 2.109 2.931 1.133 2.756 1.623 2.627 -129SUM 30.728 18.629 11.774 13.242 1.468 16.932 3.690

Fra 2003 til 2004 er der sket en mindre stigning i de udisponerede midler på ca. 0,4 % point fra 1,6 % til 2,0 %. Dermed fortsætter stigningen i de udisponerede midler, som startede i 2003, omend stigningen er meget moderat, og da de udisponerede midler udgør ca. 2 % af det totale budget, ligger de stadig komfortabelt under Ministerrådets målsætning om 5 %.

Afvigelsesforklaring fra ministerrådene

Nedenfor følger en forklaring på udisponerede midler i de fagminsiterråd, som ultimo 2004 havde udisponerede midler på mere end 5 % den samlede ramme. Under MR-IT arbejdes p.t. med 2 større tiltag; 1) Nordisk kompetencenetværk om åbne standarder og open source i elektronisk informationshåndtering (KÅSOS) og 2) Samarbejde med Østersørådet under "The Northern eDimension Action Plan (2005-2006). Midlerne var ikke disponeret ultimo, da det videre samarbejde om tiltagene ikke var klarlagt med de eksterne parter. På MR-Miljø er der tilbageført midler fra et projekt, som blev afsluttet under året og som ikke var disponeret ultimo. MR-Finans reserverade medel till ett projekt som nu har blivit uppskjutet. Danmark väntas emellertid att återkomma med en projektansökan under 2005. Projektet handlar om "progresion in tax-benefit systems" och beräknades kosta 100-150 000 DKK. Dessa pengar har ännu inte disponerats.

B - Budget 2006

32

MR-Transport havde ved udgangen af 2004 ikke disponeret 57.000 DKK. Dette skyldes primært forsinket fakturering af udgifter i ministerrådet for transport samt forsinkelse af visse informationsaktiviteter. Av MR-Justities budget för år 2004 hade 303.000 DKK inte disponerats vid årets slut. Detta beror i huvudsak på att icke använda projektmedel har återförts vid slutet av året samt att medel som avsatts till initiativ från det isländska ordförandeskapet inte använts full ut. Dessa restmedel har inte kunnat disponeras med kort varsel. Under MR-Narko blev et projekt forsinket og først startet op i 2005. I efteråret 2004 påbegyndte EK-Næring arbejdet med et nyt samarbejdsprogram for perioden 2006-2010. I den forbindelse blev der på 2004-budgettet afsat DKK 95.000 til udgifter, som vil forfalde i 2005.

Flerårig planlægingsramme for Nordisk Ministerråd

Den flerårige planlægningsramme viser i et 3 års perspektiv, hvordan budgettet udvikler sig, hvis forudsatte forhold på budgetteringstidspunktet videreføres i budgetoverslagsårene (BO-årene). Det må understreges, at der er tale om en teknisk fremskrivning og ikke en politisk omprioritering. Der tages således ikke stilling til hvordan midler, som bliver til rådighed, skal anvendes. Udover de midler der redegøres for her, vil en betydelig del af de midler, der bruges til projekter kunne omdisponeres enten indenfor eller mellem budgetposter. Forudsætningerne for den flerårige planlægningsramme er følgende for den enkelte budgetpost: • Hvis ikke andet er besluttet eller planlagt, vil aktivitetsniveauet i 2006-budgettet videreføres for BO-

årene 2007 og 2008. • Finansieringen af aktiviteter som efter planen skal afsluttes, er ikke taget med i BO-årene. • Strukturpuljen er medregnet i de totale rammer også i BO-årene. Der er ikke på nuværende tidspunkt

taget beslutning om en strukturpulje i BO-årene.. Oplysningerne i BO-årene er kun vejledende. På den måde er det ikke et flerårigt budget, hvor der er sikkerhed omkring beløb i BO-årene. Beløbet som er til disposition, er fortsat kun de årlige bevillinger knyttet til det aktuelle vedtagne budget. Totalrammen for budgettet fastsættes årligt og er ikke kendt for BO-årene. Oversigten i tabelform er en opsummering af alle budgetposter. En detaljeret oversigt på budgetpostniveau findes i bilag 1: Flerårig planlægningsramme samlet. Begrebet ”Afvigelse i forhold til budgetniveau 2006” er således differensen mellem totalbudgettet i BO-årene og 2006-budgetrammen. Når tallet er negativt indebærer det et udækket finansieringsbehov. Et positivt tal betyder, at der er midler til rådighed. I nedenstående tabel er lavet en opstilling for de enkelte ministerråd, nabopolitikken samt sekretariatet og andre fælesaktiviteter under forudsætning af en uændret totalramme. Ved en uændret totalramme på 839,643 MDKK i BO-årene vil det være ca. 23,9 MDKK i 2007 og ca. 32,5 MDKK i 2008 til rådighed i Nordisk Ministerråd totalt, med de forudsætninger som er nævnt ovenfor. Rådighedsbeløbet fordeler sig med ca. 6,3 MDKK på ”Velfærd og erhverv” i 2007 og 2008, ”Uddannelse og forskning” med ca. 10,1 MDKK og 18,7 MDKK i henholdsvis 2007 og 2008 og på strukturpulje med ca. 7,5 MDKK i 2007 og 2008. På ”Velfærd og erhverv” skyldes det den planlagte afvikling af velfærdsforskningsprogrammet (budgetpost 4-4620-1) i 2007.

B - Budget 2006

33

På ”Uddannelses- og forskning” er råderummet en konsekvens dels af omorganiseringen af institutionerne til national regi og udløb af forskningsprogrammerne 2-3111-1 Nordisk spidsforskningenheder, globale forandringer og 2-3133-1 Nordisk forskningsprogram om epidimiologi. Som følge af at der ikke er taget politisk stilling til en strukturpulje længere ud end budgetår 2006 er det valgt teknisk at ”frigøre” de 7,5 MDKK, men at beholde dem i totalrammen.

Flerårig planlægningsramme fordelt på ministeråd

SAMMENSTILLING AV BUDGET 2005 OG 2006 og BO-ÅRENE 2007 og 2008 (TDKK) BUDGET BUDGET BO BO 2005 2006 2007 2008 MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lov 170.063 169.706 169.706 169.706 Kultur 160.537 160.031 160.031 160.031 Ligestilling 8.185 8.352 8.352 8.352 Lov 1.341 1.323 1.323 1.323 MR-U, MR-A 218.141 230.280 220.172 211.564 Uddannelse og forskning 205.015 217.342 207.234 198.626 Arbetsmarked og -miljø 13.126 12.938 12.938 12.938 Afvigelse i forhold til budgetniveau 2006 10.108 18.716 MR-NER, MR-S, MR-Finans 150.154 155.593 149.281 149.281 Näring, energi og regional 104.955 108.195 108.195 108.195 Sociapolitik 43.508 45.730 39.418 39.418 Finanspolitik 1.691 1.668 1.668 1.668 Afvigelse i forhold til budgetniveau 2006 6.312 6.312 MR-Miljø og MR-FJSL 82.877 81.723 81.723 81.723 Miljø 44.506 43.908 43.908 43.908 Fiskeri, Jord- och skovbrug og levnedsmidler 38.371 37.815 37.815 37.815 Nabopolitik 84.956 87.286 87.286 87.286 Sekretariatet og andre fælles- 110.415 107.525 107.525 107.525 aktiviteter Afvigelse i forhold til budgetniveau 2006 i alt 23.950 32.558 Strukturpulje 0 7.530 0 0 Opløste ej sammenlagte ministerråd 9.287 0 0 0 IT 1.093 0 0 0

B - Budget 2006

34

Transport 1.079 0 0 0 Bygg- og bolig 903 0 0 0 Konsument 6.212 0 0 0 TOTALT 825.893 839.643 839.643 839.643

Budgettets udvikling i perioden 1996 – 2006

600

650

700

750

800

850

900

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

år

MD

KK

Nominelle priser

2006-prisnivå

I faste priser har budgettet ligget på nogenlunde samme niveau de sidste 10 år. Dog var aktiviteten i 1996 betydelig højere end i 1997-2001, hvor aktiviteten lå rimelig konstant. I år 2001-2005 steg aktiviteten igen realt for så at falde igen i 2006. Niveauskiftet skal ses på baggrund af beslutningen om at øge aktiviteten i denne periode med henblik på at reducere Ministerrådets likviditet. Den praksis ophører med vedtagelse af budget 2006, hvorved aktivitetsniveauet igen realt falder.

Budgettets indtægter

Ministerrådets virksomhed finansieres i første række af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til aktivitetsrammen fratrukket afgift på løn, rentebetalinger og øvrige indtægter, som det er vist i nedenstående tabel. Landenes indbetalinger indbetales i henhold til en særskilt fordelingsnøgle, som er beregnet på basis af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år, dvs. 2002 og 2003.

B - Budget 2006

35

INDTÆGTER Regnskab Fordelnings- Budget Fordelnings- Budget Fordelnings-TDKK 2004 nøgle 2004 2005 nøgle 2005 2006 nøgle 2006 Afgift på løn 9.518 7.000 8.000 Renteindtægter 4.753 4.600 4.600 Øvrige indtægter -430 200 200 Landenes bidrag 803.957 814.093 826.843 - Danmark 183.302 22,8% 185.613 22,8% 186.040 22,5%- Finland 141.496 17,6% 145.723 17,9% 148.832 18,0%- Island 8.844 1,1% 8.955 1,1% 9.095 1,1%- Norge 202.597 25,2% 214.106 26,3% 214.979 26,0%- Sverige 267.718 33,3% 259.696 31,9% 267.897 32,4%Sum : 817.517 100,0% 825.893 100,0% 839.643 100,0%Overskud 282

* Når det gælder landenes bidrag, er beløbene opgjort eksklusiv betalingsordningen for højere uddannelse.jf. teksten i afsnittet ”Betalingsordningen for højere uddannelse”. Kommentarer: Afgift på løn Beregnes ud fra den afgiftspligtige lønsum for de ansatte ved sekretariatet Renteindtægter Det er budgetteret med en nettorenteindtægt på 4,6 MDKK, som er beregnet ud fra en forventet gennemsnitlig placeringsrente på 2,0 % i 2005 og en gennemsnitslikviditet under året på 230 MDKK. Øvrige indtægter Denne post inkluderer morarenter, valutakursændringer og tilbagebetalinger af forældede midler

Historisk likviditetsudvikling

Nedenfor er vist udviklingen i den historiske likviditet fra medio 2000 og frem til d. 9. november 2005.

100000

150000

200000

250000

300000

350000

400000

450000

500000

Medio 2000 Primo 2001 Medio 2001 Primo 2002 Medio 2002 Primo 2003 Medio 2003 Primo 2004 Medio 2004 Primo 2005 Medio 2005

Likv

idite

tsbe

hold

ning

B - Budget 2006

36

Som det ses af grafen udviser Ministerrådets likviditet et symptomatisk mønster. Mønsteret er generet af at udbetalinger forløber nogenlunde jævnt over året og at landene foretager indbetalinger 2 gange årligt, primo og medio. Den jævne udbetalingstakt sammenholdt med at aktivitetsniveauet har ligget fast i faste priser betyder også at den gennemsnitlige likviditet har ligget nogenlunde på samme niveau i den skitserede periode, dog med en svagt faldende tendens i 2003 og 2004. Det var landenes synspunkt, at Ministerrådets likviditet permanent var af en sådan størrelse, at der blev truffet foranstaltninger til at nedbringe den. I perioden 2001-2005 rekvirerede Ministerrådet således et beløb, som var 10 MDKK lavere end det egentlige bidrag fra landene. Denne praksis ophører med vedtagelsen af budget 2006. På baggrund af udviklingen med en til stadighed høj gennemsnitlig minimumslikviditet i Ministerråd forventes i 2006 igangsat et arbejde med henblik på en mere permanent nedbringelse af Ministerrådets likviditet.

Fordringer på landene

På grund af en stigning i aktivitetsniveauet i forhold til landenes indbetalinger til Ministerrådet 2000-2005 opbyggede Ministerrådet fordringer på landene. Denne praksis stopper med vedtagelse af budget 2006. Fordelingen mellem landene bestemmes af fordelingsnøglen for det respektive budgetår. Dette indebærer, at landene har en gæld til Nordisk Ministerråd som er rentefri. Fordringerne fordeler sig på landene i henhold til nedenstående tabel. Der er også angivet, hvor store de samlede fordringer vil være ved udgangen af 2005. Fordringer fordelt på land og budgetår (TDKK)

Fordringer2001

Fordringer2002

Fordringer2003

Fordringer 2004

Fordringer 2005

Tilsammen 31.12.2005

Danmark 2.430 2.460 2.380 2.280 2.280 11.830Finland 1.830 1.850 1.750 1.760 1.790 8.980Island 110 110 110 110 110 550Norge 2.200 2.160 2.340 2.520 2.630 11.850Sverige 3.430 3.420 3.420 3.330 3.190 16.790Likviditetsreduksjon 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 50.000

Betalingsordningen for højere uddannelser

Det er besluttet i Overenskomsten om adgang till videregående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Ministerrrådets budget, og påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står udenfor betalingsordningen. Der tages hensyn til landenes gensidige betalinger i landenes bidrag og aftalen påvirker alene den interne fordeling af bidragene mellem landene (Danmark, Finland, Norge og Sverige). Det blev i 2003 besluttet af forlænge overrenskomsten om højere uddannelse til udgangen af 2006. Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under Artikel 1 i overenskomsten. Forskningsuddannelser samt studerende på uspecificerede højere uddannelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget. Den årlige erstatning pr. studerende er 22.000 DKK. Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studiestøttemyndigheder, som er den der ligger til grund for beregning af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen. I tabellen er vist fradrag og tillæg til de enkelte landes bidrag som følge af betalingsordningen.

B - Budget 2006

37

Betalingsordning, højere uddannelse TDKK

Budget Budget Budget 2004 2005 2006 Danmark -33.627 -34.238 -40.755Finland 14.206 15.312 15.989Island 0 0 0Norge 19.718 24.057 29.717Sverige -297 -5.131 -4.950 Sum: 0 0 0

Indbetalinger fra landene

Landenes indbetalinger til Nordisk Ministerråd er følgende efter indregning af likviditetsnedsættelsen på 10 MDKK i 2004 og 2005 og betalingsordningen for højere uddannelse:

Indbetalinger inkl. betalningsordningen og reduktion af likviditeten, løbende priser TDKK Regnskab 2004 Budget 2005 Budget 2006

Danmark 147.395 149.095 145.285 Finland 153.942 159.245 164.820 Island 8.734 8.845 9.095 Norge 219.795 235.533 244.696 Sverige 264.091 251.375 262.947 Sum: 793.957 804.093 826.843

B - Budget 2006

38

Sammenstilling af budget 2006 og 2005

SAMMENSTILLING AF BUDGET 2006 OG 2005 (løbende priser, TDKK) BUDGET Andel BUDGET Andel Difference 2006 2005 +/- % MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lov 169.706 20,2% 170.063 20,6% -357 -0,2% Kultur 160.031 19,1% 160.537 19,4% -506 -0,3% Ligestilling 8.352 1,0% 8.185 1,0% 167 2,0% Lov 1.323 0,2% 1.341 0,2% -18 -1,3% MR-U, MR-A 230.280 27,4% 218.141 26,4% 12.139 5,6% Uddannelse og forskning 217.342 25,9% 205.015 24,8% 12.327 6,0% Arbetsmarked og -miljø 12.938 1,5% 13.126 1,6% -188 -1,4% MR-NER, MR-S, MR-Finans 155.593 18,5% 150.154 18,2% 5.439 3,6% Näring, energi og regional 108.195 12,9% 104.955 12,7% 3.240 3,1% Sociapolitik 45.730 5,4% 43.508 5,3% 2.222 5,1% Finanspolitik 1.668 0,2% 1.691 0,2% -23 -1,4% MR-Miljø og MR-FJSL 81.723 9,7% 82.877 10,0% -1.154 -1,4% Miljø 43.908 5,2% 44.506 5,4% -598 -1,3% Fiskeri, Jord- och skovbrug og levnedsmidler 37.815 4,5% 38.371 4,6% -556 -1,4% Nabopolitik 87.286 10,4% 84.956 10,3% 2.330 2,7% Sekretariatet og andre 107.525 12,8% 110.415 13,4% -2.890 -2,6% fællesaktiviteter Strukturpulje 7.530 100,0% 0 0,0% -7.530 - Opløste ej sammenlagte ministerråd 0 0,0% 9.287 1,1% -9.287 - IT 0 0,0% 1.093 0,1% -1.093 -Transport 0 0,0% 1.079 0,1% -1.079 -Bygg- og bolig 0 0,0% 903 0,1% -903 -Konsument 0 0,0% 6.212 0,8% -6.212 - TOTALT 839.643 100,0% 825.893 100,0% 13.750 1,7%

B - Budget 2006

39

Budgettets fordeling på forskellige budgetpostkategorier 2006 og 2005

Kategoriseringen af budgetposterne er baseret på Budgetanalyse 2000 – Det nordiske budget, dvs. projektmidler, støtteordninger, institutioner og organisationsbidrag. Samtidig må det bemærkes, at flere budgetposter indeholder flere end én kategori af budgetmidler. Den mest væsentlige kategori er brugt som grundlag ved fordeling af budgetposter på kategorier. Institutionerne er definerede ud fra organisering og ikke indholdsmæssige forhold. Det indebærer at støtteordningerne NordForsk, Nordisk Innovationscenter (NICe) og Nordisk projekteksportfond (NOPEF) indgår i institutionsandelen. Derudover er bevillingerne til ministerrådssekretariatet og kontorerne i Nordvest-Rusland og Estland, Letland og Litauen defineret som institutioner, men vist separat i diagrammerne nedenfor. Ministerrådssekretariatet som en del af sekretariat og andre fællesaktiviteter, mens kontorerne er en del af Nabopolitik.

Udvikling i fordeling på udgiftskategorier

0%

10%20%

30%40%

50%

60%70%

80%90%

100%

2002 2003 2004 2005 2006

År

%

Sekretariatet/kontor.

Institutioner

Organisationsbidrag

Støtteordninger

Projektmidler

Som det ses af ovennævnte figur har fordelingen mellem kategorier været relativt stabilt. Dog er der fra 2002-2005 en tendens til stigning i midler til støtteordninger og projektmidler, og fald i midler til institutioner. I 2006 er tendensen brudt, idet midler til institutioner er steget med 4 %-point. Dettte skyldes for langt størstedelens vedkommende øgede bevillinger til NSH, NordForsk og NICe, som mere end opvejer de faldende bevillinger til institutioner på Kulturområdet, som følge af omstruktureringerne.

B - Budget 2006

40

2006

Institutioner33,7%

Støtteordninger24,4%

Sekretariat/kont.9,5%

Projektmidler30,7%

Organisationsbi-drag1,6%

2005

Støtteordninger22,6%

Institutioner29,7%

Sekretariat/kont.9,6%

Projektmidler36,3%

Organisationsbi-drag1,8%

B - Budget 2006

41

Tabel: Budgetpostkategorier Løbende priser TDKK BUDGET Andel BUDGET Andel 2006 2005 MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lov 169.706 20,2% 170.063 20,6% Projektmidler 40.727 24,0% 52.410 30,8% Støtteordninger 69.411 40,9% 54.340 32,0% Institutioner 55.415 32,7% 58.246 34,2% Organisationsbidrag 4.153 2,4% 5.067 3,0% MR-U, MR-A 230.280 27,4% 218.141 26,4% Projektmidler 44.791 19,5% 60.255 27,6% Støtteordninger 95.979 41,7% 99.033 45,4% Institutioner 88.373 38,4% 57.702 26,5% Organisationsbidrag 1.137 0,5% 1.151 0,5% MR-NER, MR-S, MR-Finans 155.593 18,5% 150.154 18,2% Projektmidler 46.081 29,6% 49.079 32,7% Støtteordninger 0 0,0% 0 0,0% Institutioner 109.512 70,4% 101.075 67,3% Organisationsbidrag 0 0,0% 0 0,0% MR-Miljø og MR-FJSL 81.723 9,7% 82.877 10,0% Projektmidler 60.278 38,7% 62.323 41,5% Støtteordninger 9.209 5,9% 9.336 6,2% Institutioner 9.981 6,4% 8.933 5,9% Organisationsbidrag 2.255 1,4% 2.285 1,5% Nabopolitik 87.286 10,4% 84.956 10,3% Projektmidler 21.223 26,0% 27.374 33,0% Støtteordninger 30.570 37,4% 24.058 29,0% Institutioner 35.493 43,4% 33.524 40,5% Organisationsbidrag 0 0,0% 0 0,0% Sekretariatet og andre fællesaktiviteter 115.055 13,7% 119.702 14,5% Projektmidler 44.603 38,8% 48.417 40,4% Støtteordninger 0 0,0% 0 0,0% Institutioner 64.469 56,0% 65.221 54,5% Organisationsbidrag 5.983 5,2% 6.064 5,1% I alt 839.643 100,0% 825.893 100,0% Projektmidler 257.703 30,7% 299.858 36,3% Støtteordninger 205.169 24,4% 186.767 22,6% Institutioner 283.153 33,7% 245.547 29,7% Organisationsbidrag 13.528 1,6% 14.567 1,8% Sekretariat/Nabopolitikkont. 80.090 9,5% 79.154 9,6% I alt 839.643 100% 825.893 100%

B - Budget 2006

42

Forklaringer til budgetstruktur og budgetpostkategorier

Hoved-inddeling

Budgettets hovedinddeling er det enkelte ministerråd. Præsentationen af hvert ministerråd indledes med en beskrivelse af hele arbejdet med fokus på politiske målsætninger, nye initiativer og ændringer i forhold til foregående budgetår.

Budgetposter De enkelte budgetposter præsenteres ensartet indholdsmæssigt ved hjælp af to budgetposttyper; a) Projektmidler/støtteordninger/organisationsbidrag og b) Institutioner/virksomheder som styres gennem mål - og resultatkontrakter.

Nummerering Hver budgetpost har en 6 cifret nummerering. Det første ciffer er samarbejdsområde, anden og tredje ciffer angiver ministerråd og de to næste er løbenummer indenfor ministerrådst. Det sidste ciffer viser hvilken type budgetpost det er; 1 = projektmidler, 2 = støtteordninger, 3 = institution, 4 = organisationsbidrag.

Specielle rubrikker

I budgetpostene for projekt/støtteordninger viser rubrikken Disp04/Bud04, hvor stor andel af 04-budgettet i procent, som er disponeret i løbet af 2004. En disponering er en beslutning om at bruge penge fra en budgetpost til et bestemt formål. Det disponerede beløb kan udbetales til formålet i budgetåret og i de 2 påfølgende år, og Nordisk Ministerråd har en forpligtelse overfor det angivne formål i denne tidsperiode. En ikke udbetalt disposition vil efter 3 år blive indtægtsført i ministerrådets regnskab. Resultatrubrikken for budgetposterne er baseret på de resultater som konkret er kommet til udtryk i løbet af 2004. Resultaterne kan på denne måde både være finansieret af 2004-midler eller tidligere års bevillinger. I budgetposterne for institutioner styret med resultatkontrakt viser rubrikken, NMR fin. 04 den procentvise andel af institutionens totale indtægter i 2004 som blev finansieret af Nordisk Ministerråd (fra regnskabet). Finansieringen fra Nordisk Ministerråd omfatter både basisbevilling og eventuelle projektmidler.

Oprettelse, afvikling og sammenlægning af budgetposter

Som led i moderniserings- og strukturarbejdet er 4 budgetposter nedlagt. Det drejer sig om posterne under de opløste ej sammenlagde ministerråd, som er: 2-3410-1 projektmidler IT, 3-6210-1 projektmidler Transport, 4-5310-1 projektmidler Byg og Bolig og 4-6710-1 projektmidler konsument. I forbindelse med moderniserings- og strukturarbejdet er oprettet en ny post 5-1000-1 strukturpulje, som skal anvendes på ovennævnte områder såfremt en afviklingsperiode er nødvendig. Det kan f.eks. gælde varetagelse af bindende aftaler, nordisk-baltisk samarbejde, ansvar for samnordiske institutioner e.l. I forhold til budget 2005 er der som følge af omstruktureringen på Uddannelses- og Forskningsområdet afviklet budgetposter og nye er kommet til. Ved etablering af NordForsk, budgetpost 2-3100-3, er budgetposterne 2-3110-1 Nordisk Forskningspolitisk Råd, 2-3115-3 NorFa og 2-3128-1 Nordisk Forskningssamarbejde nedlagt og fusioneret ind i NordForsk. IT-policygruppen er nedlagt hvorfor budgetpost 2-2550-1 Ministrrådets (MR-U) IT-policygruppe også nedlægges og erstattes af budgetpost 2-2553-1 Politikudvikling, videnssamfund og IT-infrastruktur. I Ministerrådet for Fiskeri, jord, skov, og levnedsmidler er i 2006 omprioriteret midler til de politiske prioriteringer - forskning og innovation samt genetiske ressourcer - og samtidig gennemført en forenkling af projektmiddeladministrationen. Budgetpost 3-6410-1 Projektmidler - Fællespulje er nedlagt og midlerne fordelt på de tre ministerråd, dels til de særlige politiske prioriteringer, dels til tværgående samarbejde.

B - Budget 2006

43

Budgetpost 3-6530-1 Nordisk handlingsplan for livsmedelssäkerhet er nedlagt for istedet at oprette budgetposten 3-6820-1 Forskning-Levnedsmidler. Som ett led i förändringen av Ministerrådets närområdespolitik till en grannlandspolitik förändras också budgetstrukturen för samarbetet med Estland, Lettland och Litauen respektive Nordvästryssland. Budgetmässigt sker en förskjutning av Ministerrådets verksamhet i riktning mot Nordvästryssland. Nya resurser frigörs år 2006 till ökade satsningar i nordvästra Ryssland. En konsekvens af omlægningen af aktiviteterne i Nabolandene er, at budgetposten 6-0930-1 Handlingsplan for Nord-vest Rusland nedlægges. Nye budgetposter er 6-0940-1 Deltagende i EU’s partnerskab, samarbete med Barentsregionen og m. frivillig sektoren i Nord-vest Ryssland og 6-0790-1 Grænseregionalt samarbejde. Derudover er kontorerne i Skt. Petersborg og Kaliningrad udskilt fra kontorerne i Estland, Letland og Litauen i budgetpost 6-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland. Første etape af omstruktureringen på Kultur har medført at der oprettes følgende poster: 1-2204-1 Nordisk kulturforum og sakkyndiggrupper, 1-2221-2 Spel IT og 1-2254-2 Mobilitets- og residensprogrammet samt at følgende poster nedlægges: 1-2238-2 Sleipnir, 1-2246-4 Skandinavisk forenings kunstnerkollegium i Rom og 1-2257-3 Nordisk Kunstnercentrum (Dalsåsen).

B - Budget 2006

44

Tabel med alle budgetposter (løbende priser, TDKK)

MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lov Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 169.706 170.063 -357 -0,2% MR-Kultur 160.031 160.537 -506 -0,3% Generelle kulturinnsatser 38.348 35.212 3.136 8,9%1-2203-1 Strategiske og kulturpolitiske satsinger 6.112 5.114 998 19,5%1-2204-1 Nordisk kulturforum og sakkyndiggrupper 1.019 0 1.019 -1-2205-2 Nordisk kulturfond 31.217 30.098 1.119 3,7% Barn och unga 8.466 13.694 -5.228 -38,2% Projektmedel och generella stödordningar 8.466 13.694 -5.228 -38,2%1-2210-1 Nordiskt idrottssamarbete 1.253 1.271 -18 -1,4%1-2212-1 Nordiska ungdomskomittén 5.904 6.294 -390 -6,2%1-2214-1 Ledningsgrupp för nord. Barn- och ungdomskultur 1.309 6.129 -4.820 -78,6% Film och media 35.530 32.780 2.750 8,4% Projektmedel och generella stödordningar 30.149 27.137 3.012 11,1%1-2220-1 Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid 2.145 5.655 -3.510 -62,1%1-2221-2 Spel IT 6.114 0 6.114 -1-2222-2 Nordisk Film- och TV-fond 21.890 21.482 408 1,9% Institutioner 5.381 5.643 -262 -4,6%1-2228-3 NORDICOM 2.210 2.237 -27 -1,2%1-2229-3 Nordisk Journalistcenter (NJC) 3.171 3.406 -235 -6,9% Konstområdet 38.755 35.895 2.860 8,0% Projektmedel och generella stödordningar 25.592 19.231 6.361 33,1%

1-2230-1 Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) 7.731 7.838 -107 -1,4%

1-2238-2 Sleipnir 0 2.760 -2.760 -1-2239-1 Nordiska Museikommittén 1.211 1.227 -16 -1,3%1-2246-4 Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom 0 856 -856 -1-2256-1 Nordisk Musikkommitté (NOMUS) 6.460 6.550 -90 -1,4%1-2254-2 Mobilitets- og residensprogrammet 10.190 0 10.190 - Institutioner 13.163 16.664 -3.501 -21,0%1-2255-3 Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) 6.562 7.205 -643 -8,9%1-2257-3 Nordiskt Kunstnercentrum (Dalsåsen) 0 1.535 -1.535 -1-2258-3 Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) 6.601 7.924 -1.323 -16,7% Nordiska kulturhus (institutioner) 32.614 31.870 744 2,3%1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik 7.768 7.484 284 3,8%1-2272-3 Nordens hus på Färöarna 11.188 10.958 230 2,1%1-2274-3 Nordens institut på Åland 2.114 2.084 30 1,4%1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA) 5.053 4.949 104 2,1%1-2279-1 Vedlikehold kulturhusene 1.067 1.047 20 1,9%1-2548-3 Nordens institut i Finland (NIFIN) 5.424 5.348 76 1,4% Andra kultursatsningar 6.318 11.086 -4.768 -43,0% Projektmedel och generella stödordningar 6.318 11.086 -4.768 -43,0%1-2234-4 Samisk samarbeid 4.153 4.211 -58 -1,4%1-2296-1 Nordiska kulturprojekt i utlandet 2.165 6.875 -4.710 -68,5%

B - Budget 2006

45

MR-Ligestilling 8.352 8.185 167 2,0% Projektmedel 3.028 3.069 -41 -1,3%4-4410-1 Projektmedel – Jämställdhet 3.028 3.069 -41 -1,3% Institutioner 5.324 5.116 208 4,1%4-4480-3 Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK) 5.324 5.116 208 4,1% MR-Lov 1.323 1.341 -18 -1,3% 4-7110-1 Projektmedel – Lagstiftning 1.323 1.341 -18 -1,3%

MR-U, MR-A Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 230.280 218.141 12.139 5,6% MR-U 217.342 205.015 12.327 6,0% Generelle utdannings- og forskningsinnsatser 4.430 4.034 396 9,8%2-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning 4.430 4.034 396 9,8% Politikudvikling m.v. 12.400 17.159 -4.759 -27,7%2-2510-1 Nordiskt skolsamarbete (NSS) 1.567 2.564 -997 -38,9%2-2520-1 Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) 1.115 1.823 -708 -38,8%2-2530-1 Ledn.gruppen för högre utbildning-HÖGUT 1.320 2.159 -839 -38,9%2-2544-1 Nordens Sprogråd 1.265 2.069 -804 -38,9%2-2550-1 Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp 0 563 -563 -2-2553-1 Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur 574 0 574 -2-3110-1 Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) 0 1.544 -1.544 -2-3127-2 Politikudvikling voksnes læring 6.559 6.437 122 1,9% Mobilitets og netværksprogrammer 72.471 73.320 -849 -1,2%2-2512-2 Nordplus junior 20.074 20.309 -235 -1,2%2-2522-2 Nordplus Voksen 8.964 9.069 -105 -1,2%2-2532-2 Nordplus (Högre utbildning) 32.390 32.769 -379 -1,2%2-2534-4 Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) 1.137 1.151 -14 -1,2%2-2543-1 Nordplus språk 8.874 8.978 -104 -1,2%2-2545-2 Norden-undervisning i utlandet 1.032 1.044 -12 -1,1% NordForsk 91.070 67.412 23.658 35,1%2-3100-3 NordForsk 69.582 0 69.582 -2-3115-3 Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) 0 35.389 -35.389 -2-0462-1 Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi 0 2.757 -2.757 -2-2554-1 Udviklingsprojektet NORDUnet2 0 0 0 -

2-3111-1 Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar 5.377 5.277 100 1,9%

2-3128-1 Nordisk Forskningssamarbejde 0 8.178 -8.178 -2-3129-1 Nordisk videnskabelig information (Nordbib) 2.598 2.550 48 1,9%2-3131-1 Nordisk forskningsprogram om køn och våld 0 0 0 -2-3132-1 Nordisk forskningsprogram om språkteknologi 0 0 0 -2-3133-1 Nordisk forskningsprogram om epidemiologi 3.231 3.171 60 1,9%2-3136-2 Forskningsprogram NORDUnet3 3.634 3.566 68 1,9%2-3138-1 Nordisk Forskerskoleprogram 2.582 2.534 48 1,9%2-3139-1 Nordiske spidsforskningsenheder, medicin 3.109 3.051 58 1,9%2-3140-1 Nordisk komitè for Bioetikk 957 939 18 1,9%

B - Budget 2006

46

Forskning i øvrigt 36.971 43.090 -6.119 -14,2%2-2524-3 Nordens Folkliga Akademi (NFA) 0 0 0 -2-3180-3 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) 15.932 19.495 -3.563 -18,3%2-3181-2 Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) 2.991 2.935 56 1,9%2-3182-2 Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) 7.116 7.294 -178 -2,4%2-3183-3 Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information 0 0 0 -2-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) 7.270 7.975 -705 -8,8%2-3185-2 Nordisk Samisk Institutt (NSI) 3.662 5.391 -1.729 -32,1% MR-A 12.938 13.126 -188 -1,4% Projektmedel 10.079 10.308 -229 -2,2%4-4110-1 Prosjektmedel – Arbetsmarknad och miljø 6.369 6.668 -299 -4,5%4-4120-2 Nordjobb 2.287 2.244 43 1,9%4-4130-1 Informationsprojektet 1.423 1.396 27 1,9% Institutioner 2.859 2.818 41 1,5%4-4180-3 Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) 2.859 2.818 41 1,5%

MR-NER, MR-S, MR-Finans Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 155.593 150.154 5.439 3,6% MR-NER 108.195 104.955 3.240 3,1% Projektmidler 27.026 29.647 -2.621 -8,8%4-5110-1 Projektmedel – Näring 1.116 1.123 -7 -0,6%3-3210-1 Projektmedel – Energi 4.951 6.279 -1.328 -21,1%3-6110-1 Projektmedel – Regionalpolitik 20.959 19.695 1.264 6,4%4-5190-1 Expo 2005 0 2.550 -2.550 - Institutioner 81.169 75.308 5.861 7,8%4-5180-3 Nordisk InnovationsCenter 70.082 64.107 5.975 9,3%4-5181-3 Nordtest 0 0 0 -3-6180-3 Nordregio 10.012 10.189 -177 -1,7%3-3220-3 Nordisk Energiforskning (NEFP) 1.075 1.012 63 6,2% MR-S 45.730 43.508 2.222 5,1% Projektmedel 17.387 17.741 -354 -2,0%4-4310-1 Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik 6.025 6.840 -815 -11,9%4-4320-1 Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) 1.010 1.034 -24 -2,3%4-4340-1 Nomesko og Nososko 1.697 1.713 -16 -0,9%4-4620-1 Välfärdsforskning 6.312 6.399 -87 -1,4%4-4510-1 Projektmedel - Narkotikasamarbejde 2.343 1.755 588 33,5% Institutioner 28.343 25.767 2.576 10,0%4-4381-3 Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV)1 33.716 33.218 498 1,5%4-4382-3 Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM) 9.508 9.136 372 4,1%

1 NHV finansieres direkte af landene og belaster demed ikke MR-S’ budget.

B - Budget 2006

47

4-4383-3 Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD) 2.902 2.956 -54 -1,8%4-4384-3 Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) 7.164 4.791 2.373 49,5% 4-4385-3 Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) 7.167 7.253 -86 -1,2%4-4386-3 Nord. utbild.program för social service (NOPUS) 1.602 1.631 -29 -1,8% MR-Finans 1.668 1.691 -23 -1,4% 4-5210-1 Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik 1.668 1.691 -23 -1,4%

MR-Miljø og MR-FJSL Budget Budget Difference 2006 2005 +/- %

81.723 82.877 -1.154 -

1,4% MR-Miljø 43.908 44.506 -598 -1,3%3-3310-1 Projektmedel - Miljø 32.444 32.885 -441 -1,3%3-3320-2 NEFCOS Miljøudviklingsfond 9.209 9.336 -127 -1,4%4-6720-4 SVANEN – Nordisk miljömärkning 2.255 2.285 -30 -1,3% MR-FJSL 37.815 38.371 -556 -1,4% Projektmidler 0 6.571 -6.571 -3-6410-1 Projektmidler - fællespulje 0 5.447 -5.447 -3-6530-1 Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet 0 1.124 -1.124 - Fiskeri 7.399 5.108 2.291 44,9%3-6610-1 Projektmedel - Fiskeri 7.399 5.108 2.291 44,9% Jord- och skovbrug 23.489 21.356 2.133 10,0% Projektmidler 13.508 12.423 1.085 8,7%3-6510-1 Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk 3.131 2.390 741 31,0%

3-6520-1 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) 815 1.020 -205 -

20,1%3-6540-1 Nordisk genbank för husdjur 3.304 3.242 62 1,9%3-6581-1 Samnordisk skogsforskning (SNS) 6.258 5.771 487 8,4% Institutioner 9.981 8.933 1.048 11,7%3-6580-3 Nordiska Genbanken (NGB) 9.981 8.933 1.048 11,7% Levnedsmidler 6.927 5.336 1.591 29,8%3-6810-1 Projektmedel - Levnedsmidler 5.704 5.336 368 6,9%3-6820-1 Forskning - levnedsmidler 1.223 0 1.223 -

B - Budget 2006

48

Nabopolitik Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 87.286 84.956 2.330 2,7% 6-0820-2 Kunskapsuppbyggning och nätverk 30.570 24.058 6.512 27,1%

6-0940-1 Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med Barentsregionen og m. frivilligsektoren i NV-ryssland 9.975 0 9.975 -

6-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland 6.126 0 6.126 -6-0930-1 Handlingsplan for Nord-vest Rusland 0 10.710 -10.710 -6-5280-3 Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) 19.872 19.591 281 1,4%6-0810-3 Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litaen 9.495 13.933 -4.438 -31,9%6-0920-1 Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen 0 6.426 -6.426 -6-0960-1 NGO virksomhed i Østersøregionen 1.019 0 1.019 -6-0910-1 Politiske initiativer 2.038 3.200 -1.162 -36,3%6-0790-1 Grænseregionalt samarbejde 1.019 0 1.019 -6-0870-1 Arktisk samarbeidsprogram 7.172 7.038 134 1,9%6-0830-1 Demokrati och medborgarpolitik 0 0 0 -6-0840-1 Kulturförmedling 0 0 0 -6-0860-1 Bärkraftig resurshushållning 0 0 0 -

Sekretariatet og andre fællesaktiviteter Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 107.525 110.415 -2.890 -2,7% 5-0180-3 Ministerrådets sekretariat (NMRS) 64.469 65.221 -752 -1,2%5-0185-1 Nedbrydelse af grænsehindringer 1.732 2.295 -563 -24,5%5-0190-1 Reformer på institutionsområdet 300 510 -210 -41,2%5-0195-1 Europasamarbejdet 198 510 -312 -61,2%5-0410-4 Föreningarna Nordens Förbund 3.259 3.303 -44 -1,3%5-0425-4 Bidrag för Västnorden 2.724 2.761 -37 -1,3%5-0430-1 Nordiskt statistiskt samarbete 1.787 1.812 -25 -1,4%5-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv 385 597 -212 -35,5%

5-0445-1 Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) 9.502 10.200 -698 -6,8%

5-0450-2 Stöd till frivillig sektorn 1.223 1.240 -17 -1,4%5-0460-1 Holdbart Norden 3.975 4.029 -54 -1,3%5-1010-1 Informationsverksamhet 3.829 3.882 -53 -1,4%5-1020-1 Informationsverksamhet utanför Norden 979 993 -14 -1,4%5-1025-1 Norden i Fokus (info.vinduene) 4.897 4.964 -67 -1,3%5-1030-1 Hallo Norden 4.474 4.536 -62 -1,4%5-1040-1 Översättning och tolkning 1.088 1.103 -15 -1,4%5-1050-2 Tjänstemannautbyte 1.972 1.947 25 1,3%5-8030-1 Publikationsverksamheten 732 512 220 43,0%

Strukturpulje 5-1000-1 Strukturpulje 7.530 0 7.530 -

B - Budget 2006

49

Opløste ej sammenlagte ministerråd 0 9.287 -9.287 - 2-3410-1 IT 0 1.093 -1.093 -3-6210-1 Transport 0 1.079 -1.079 -4-5310-1 Bygg- og bolig 0 903 -903 -4-6710-1 Konsument 0 6.212 -6.212 -

B - Budget 2006

50

Frivilligsektoren og andre modtagere, som ikke er offentlige eller private virksomheter

Der er også i år udarbejdet en økonomisk opgørelse over samarbejdet med frivillig sektoren. Siden budgettet for 2003 er den økonomiske redegørelse opdelt i 3 undergrupper med udgangspunkt i indholdet af samarbejdet med organisationer som hverken er offentlige eller private, herunder frivillige. Ministerrådets samarbejde med den frivillige sektor er baseret på, at der ikke foreligger nogle entydige formelle krav eller kriterier for at omfattes af begrebet frivillig sektor. Dette gælder specielt i forhold til hvad betegnes som en frivillig organisation. I denne sammenhæng er det valgt at lade støtteordninger, som både kan have enkelt personer/ikke formaliserede grupper samt frivillige organisationer som modtagere indgå i oversigten. Det afgørende i denne sammenhæng er en afgrænsning om modtagere af budgetmidlerne er offentlige eller private virksomheder Dette giver 3 kategorier som er lagt til grund for den økonomiske opgørelse:

1. Budgetmidler til direkte drift af frivillige organisationers virksomhed/aktiviteter 2. Budgetmidler hvor frivillige organisationer udfører et opdrag på vegne af Ministerrådet 3. Støtteordninger/stipendieprogrammer åbne for frivillige organisationer/enkeltpersoner/ikke-

formaliserede grupper I den følgende tabel vises hvilke budgetposter med tilhørende økonomiske størrelser som indeholder midler i samsvar med ovennævnte kategoriinddeling. Det skal understreges, at de økonomiske størrelser for hver enkelt budgetpost er en skønsmæssig vurdering, og derfor ikke er direkte budgetmæssigt bindende. Vurderingerne udtrykker forventninger og er baseret på erfaringer fra tidligere år og de planer, som foreligger indenfor de forskellige Ministerråd for 2006.

Budgetpost Budget Budget Disp. 2006 2005 2004Budgetmidler til direkte drift af frivillige organisasjoners virksomhet/aktiviteter 1-2210-1 Nordisk idrettsamarbejd 1.253 1.271 1.2461-2212-1 Nordiska ungdomskomittén 1.600 1.500 1.2651-2220-2 Styregruppen for Nordisk kultur og mediesamarbejde 0 1.200 01-2255-3 Nordiskt center for scenkunst (NordScen) 760 790 8001-2256-1 Nordisk musikkommitté – NOMUS 760 800 1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik 150 150 1491-2272-3 Nordens hus på Færøyene 200 200 2351-2274-3 Nordens Institutt på Åland 223 150 371-2277-3 Nordens Institutt på Grønland 120 120 1201-2296-1 Kulturprojekter i utlandet 0 200 2001-2234-1 Samisk samarbejd 4.153 4.211 4.1282-2534-4 Bidrag til Nordisk Sommeruniversitet (NSU) 1.137 1.151 1.1283-3310-1 Projektmedel – Miljø 1.000 1.500 5004-4310-1 Projektmidler - Sosial og helsepolitikk 750 500 7504-4410-1 Projektmidler – likestilling 400 200 450

B - Budget 2006

51

Budgetpost Budget Budget Disp 2006 2005 2004Budgetmidler til direkte drift af frivillige organisationer virksomhed/aktiviteter 5-0410-4 Föreningarna Nordens Förbund 3.259 3.303 3.2385-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv 175 175 175SUM 15.940 17.421 14.421 Budgetmidler hvor frivillige organisationer udfører et opdrag på vegne af Ministerrådet 1-2212-1 Nordiska ungdomskomittén 500 500 8401-2214-1 Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur 0 2.500 1.0504-4120-2 Nordjobb 2.287 2.244 2.5004-6710-1 Projektmedel - Konsument 0 350 3505-1025-1 Norden i Fokus (info.vinduene) 4.897 4.964 4.8675-1030-1 Hallå Norden 3.000 3.000 3.000SUM 10.684 13.558 12.607

Støtteordninger/stipendieprogrammer åbne frivillige organisationer/enkeltpersoner/ikke-formaliseret grupper 1-2203-1 Strategiske kultursatsinger 0 0 01-2205-2 Nordisk kulturfond 10.800 13.450 10.8981-2212-1 Nordiska ungdomskomittén 2.400 2.400 2.4111-2214-1 Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur 0 - 1.0501-2231-2 Sleipnir 0 2.760 2.5021-2246-2 Skandinavisk kunstnerkollegium i Roma 0 839 9421-2257-3 Nordisk Kultursenter Dalsåsen 0 800 3741-2258-3 NIFCA 0 950 2471-2254-2 Mobilitets- og residensprogrammet 10.190 0 02-2522-2 Nordplus Voksen 8.964 9.069 8.0582-2543-2 Nordplus Sprog 8.874 8.978 7.8654-4384-3 Nordisk samarbetsorgan för handicapfrågor 1.900 1.700 1.9005-0450-2 Stöd till frivillig sektorn 1.223 1.240 1.216

6-0820-2 Stipendieordninger (herunder Nordplus Nabo) 15.000 10.000 13.000

6-0960-1 NGO-virksomhed i Østersøergionen 1.000 0 0

SUM 60.351 52.186 50.463

TOTALT 86.975 83.165 77.491

Indsatser for børn og unge

Den følgende tabel viser hvilke budgetposter som indeholder indsatser for børn og unge. Det understreges, at de økonomiske størrelser for hver enkelt budgetpost er en skønsmæssig vurdering, og derfor ikke er direkte budgetmæssigt bindende for budgetpostene. Vurderingerne for 2005 og 2006 udtrykker forventninger og er baseret på erfaringer fra tidligere år og de planer, som foreligger indenfor de forskellige ministeråd for 2006.

B - Budget 2006

52

Budgetpost Budget 2006

Budget 2005

Disponeret 2004

1-2203-1 Strategiske kultursatsinger 0 2.000 01-2205-2 Nordisk kulturfond 2.400 6.200 2.4351-2210-1 Nordisk idrottsamarbete 1.253 1.271 1.2461-2212-1 Nordisk Ungdomskomité 5.904 6.294 5.9241-2214-1 Styringsgruppen (BUK) 1.309 6.129 5.7231-2220-1 KM-gruppen 0 500 01-2230-1 NORDBOK 1.200 600 1.2141-2239-1 Museikommittèn 180 200 2001-2255-3 Nordiskt center for scenkunst (NordScen) 200 400 4561-2256-3 NOMUS 1.500 1.600 1.4911-2270-3 Nordens Hus i Reykjavík 240 300 5321-2272-3 Nordens Hus på Færøerne 1.000 500 1.0771-2274-3 Nordens Institut på Åland 300 100 2551-2277-3 Nordens Institut på Grønland 900 800 1.2891-2296-1 Kulturprojekter i udlandet 500 500 1.0001-2548-3 NIFIN 2.100 2.100 1.545

Sum Kultur 18.986 29.494 24.387

2-2510-1 Nordisk Skolesamarbejde 1.567 2.564 3.0552-2512-2 Nordplus junior, herunder Nordisk Skolenet 20.074 20.309 18.285

Sum Utdanning og forskning 21.670 22.837 21.340

3-3310-1 Projektmedel – Miljø 600 800 500

Sum Miljø 600 800 500

3-6530-1 Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet 0 150 4503-6810-1 Projektmidler – Levnedsmidler 400 0 0

Sum jord- og skogbruk, fiskeri, levnedsmidler 400 150 450

4-4310-2 Projektmidler helse & sosial 1.300 1.300 1.3004-4384-3 NSH 2.000 1.500 1.5004-4385-3 NUD 2.000 2.500 2.5004-4386-3 NOPUS 1.000 500 500

Sum Helse & sosial 6.300 5.800 5.800

4-4410-1 Projektmidler Ligestilling 800 0 500

Sum Ligestilling 800 0 500

4-6710-1 Konsument 0 850 855

Sum konsument 0 850 855

5-1025-1 Norden i Fokus (info.vinduerne) 600 600 600

Sum Sekretariat og andre fellesaktiviteter 600 600 600

SUM BARN & UNGE SATSINGER I MINISTERRÅDET 49.356 60.579 56.932

B - Budget 2006

53

Minsterrådets samlede Nabopolitikaktiviteter

Ministerrådets Nabopolitikaktiviteter finansieres dels over ministerrådenes egne budgetmidler og dels over rammen Nabopolitik. Som følge af omlægningen af aktiviteterrne i Nabopolitikken har det ikke for 2006 været muligt for fagministerrådene at opgøre anvendelse af egne midler, der kanaliseres over i samarbejdet om Nabopolitikken. De procentandele, som angives for de enkelte ministerråd for 2005 er en skønsmæssig vurdering, fortaget ved fastlæggelse af budget 2005 i foråret 2004, af de økonomiske midler, som forventedes at blive brugt på aktiviteter i Nabolandene, finansieret af fagministerrådenes egne budgetmidler. Når det gælder resultaterne for 2004, er dette baseret på registrering af den enkelte projektbevilling på bevillingstidspunktet, samt rapportering fra institutioner, samarbejdsorganer og støtteordninger i forbindelse med deres årsrapportering for 2004.

Løbende priser, TDKK Budget 2005 Resultat 2004

%-andel Beløb %-andel beløb Kultursamarbejdet 8% 12.843 5% 7.200Uddannelse og forskning 1,7% 3.438 2% 3.991IT-ministerråd 0% 0 0% 0Nabopolitik 100% 84.956 100% 85.951Energi 50% 3.645 35% 2.500Miljø 25% 10.555 26 % 10.600Ekonomi 0% 0 0% 0Regionalpolitik 15% 4.482 2,2% 650Transport 14% 151 14% 150Jord- og skogbruk, fiskeri og levnedsmidler

16% 6.139 3,2% 1.206

Arbetsmarknad och –miljö 8% 1.050 8,5% 1.100Social- och hälsovård 1,2% 501 1,7% 700Jämställdhet 7% 573 6% 520Narkotikasamarbejde 45% 790 51% 775Näring 2% 1.356 0% 0Bygg- og bolig 10% 90 11% 100Konsument 6% 510 2,3% 200Lovgivning 8% 107 8% 107Sekretariat og andre felles aktiviteter 7 % 7.922 7% 7.790

TOTALT 16,8% 139.108 15,1% 123.540

Ligestilling

Siden 2001 har Nordisk Ministerråd haft en formuleret politik for ligestilling. Den udadvendte aktivitet omkring nordisk ligestillingssamarbejde har baggrund i programmet ”Nordiskt jämställdhetssamarbete 2001-2005”, Dette program følges op i Ministerrådet af et nyt program jämställdhetssamarbete 2006-2010. Overordnede ledetråde er udviklingen af demokratiske og lige muligheder for begge køn samt integrering af køns- og ligestillingsperspektiver i samfundslivet (Gender Mainstreaming).

B - Budget 2006

54

Fra oktober 2005 og indtil juni 2006 vil sekretariatet gennemføre en spørgeskemaundersøgelse i de enkelte ministerråd, som skal kortlægge og give en status på, hvordan Ministerrådets retningslinier fra ligestillingsprogrammet er implementeret på de enkelte områder. I forlængelse af samarbejdsministrenes beslutning om at modernisere Nordisk Ministerråd, vil ministerrådene i spørgeskemaundersøgelsen blive bedt om at redegøre for, hvordan de i de nye ministerrådskonstellationer vil arbejde videre med ligestillingsperspektivet i deres handlings- og strategiplaner. De vil ligeledes blive bedt om at vurdere i hvilken udstrækning resultater fra tidligere foretagne analyser om ligestillingsperspektivet har haft og forventes at få konsekvenser for nye beslutninger eller ændring af tidligere trufne beslutninger. Spørgeskemaundersøgelsens resultater vil blive præsenteret på Nordisk Råds session i København i 2006. Undersøgelsens resultater vil blive suppleret med anvisninger til, hvordan dens resultater kan følges op.

Forskningsindsatser

Forskning är en avgörande förutsättning för moderna samhällens utvecklingsförmåga och internationella konkurrenskraft. Forskningen och innovationsklimatet utgör tillsammans förutsättningar för välstånd. För forskning på högsta internationella nivå krävs miljöer av yppersta kvalitet. Kostnaderna för högkvalitativ forskning tenderar emellertid att bli allt högre. EU har under de senaste fyra åren utvecklat begreppet om ett europeiskt forskningsrum - ERA (European Research Area) för att stärka samarbetet, motverka fragmentering av forskningen, öka forskningsinvesteringarna, bättre utnyttja resurserna, ge verksamheterna, speciellt små och medelstora företag, bättre ramvillkor för forskning samt utbygga aktiviteterna. Det skall skapa en inre marknad för forskning. I ett utvidgat Europa kommer ett regionalt forskningssamarbete att få en växande betydelse. Man kan utgå ifrån att det regionala samarbetsmönster vidareutvecklas. De nordiska länderna är i ett internationellt sammanhang framstående på många områden och detta faktum borde utnyttjas bättre för att skapa synergieffekter och ökad profilering. Men trots en stor andel forskningsinsats, mätt som andel av ekonomin, är de nordiska länderna i absoluta tal globalt sett alla små. Där är heller inte någon garanti för fortsatt framgång när den vetenskapliga konkurrensen skärps. Ministerrådet har därför beslutet upprätta ett nordiskt forsknings- och innovationsrum, NORIA, som syftar till att stärka Norden som region i Europa och andra delar av världen samtidigt som NORIA blir en vital och integrerad del av ERA. Ministerrådet för utbildning och forskning (MR-U) tog redan 2002 initiativ till att få villkoren för en närmare forskningssamverkan i Norden utredda. De blev presenterade i vitboken ”NORIA Nordisk forskning och innovation – globalt ledande genom ökat samarbete” hösten 2003. De nordiska utbildnings- och forskningsministrarna ställde sig bakom visionen i Vitboken om att bygga ett forsknings- och innovationssystem med två pelare, en för forskning och en för innovation, med starka band dem emellan. MR-U har fattat beslut om att forskningspelaren kallas NordForsk. När det gäller den andra pelaren beslöt Nordiska ministerrådet för näringspolitik (MR-Näring) i slutet av 2003 att ge den nordiska ämbetsmannakommittén för näringspolitik (ÄK-Näring) uppdraget att utarbeta ett förslag till program för ministerrådets innovationspolitiska samarbete fram till år 2010. Innovationsboken: Förslag til nordisk näringspolitik kompletterar bakgrunden för NORIA, Nordisk InnovationsCenter (NICe) och NordForsk, kommer att fungera som ett komplement och som en samarbetspartner tills varandra i en ny struktur för det nordiska innovations- och forskningssamarbetet. Forskning och innovation är olösligt invävda i det samlade innovationssystemet och det blir därför viktigt att aktörerna har ett nära samarbete för att främja synergi och framstående resultat. Forskningssamarbetet bör ta hänsyn till sin roll som ett viktigt element i näringslivets innovation och

B - Budget 2006

55

samhällets förmåga till förnyelse. Förstärkta ambitioner för att vetenskapliga och teknologiska framsteg också skall kunna omsättas i företagande och flera arbetsplatser utgör en viktig del av motiveringen för ökat nordiskt samarbete. Därför blir NordForsk och NICe centrala aktörer inom ett nordiskt rum för forskning och innovation i nära samarbete med Ministerrådets sekretariat. NordForsk etablerades den 1.1. 2005. Den skall utgöra en organisatorisk ram för att främja samverkan mellan de nordiska ländernas centrala forskningsfinansiärer. Avsikten är att definiera samarbetet utifrån nationella prioriteringar och utifrån identifierade gemensamma intressen. Därför blir NordForsks huvudfunktion en facilitators-, samordnings- och samspelsfunktion för att föra fram initiativ baserade på nordisk styrka. De nordiska medel som överförs till NordForsk beräknas år 2006 vara drygt 91 MDKK och stiga till cirka 100 MDKK år 2007. De nordiska medlen bör betraktas som marginalfinansiering/såddfinansiering till att gemensamt med länderna stödja de bästa institutionerna, forskarna och forskningsgrupperna. Med ett sådant synsätt blir det naturligt att se finansieringen som i huvudsak nationell. Genom att ge de nationella forskningsråden en avgörande roll när det gäller finansiering och bevillning i NordForsk, kan en synergi mellan nordiska och nationella medel främjas.

NordForsk skall fungera som ett samarbetsorgan mellan nationella forskningsfinansierande organ. Samarbetet skall kunna omfatta alla stadier av forskningen, från grundforskning till mera tillämpade inriktningar. NordForsk tar egna initiativ, men skall också ta ställning till initiativ från forskningsvärlden och universiteten. Universiteten spelar en viktig roll eftersom en stor del av dagens forskning utförs vid dessa och forskarutbildningen främst handhas av dem. NordForsk uppgifter är strategiska och har huvudsakligen tre funktioner: Samordningsfunktion, finansieringsfunktion samt policyfunktion. NordForsk har tillförsäkrats en betydande frihet i sina arbetsformer och insatser. NordForsk skall fatta beslut om bevillning på grundlag av kvalitetsmässiga vetenskapliga värderingar. En annan uppgift för NordForsk är, som nämnts, att etablera ett dynamiskt samarbete med de nordiska innovationssystemen och NICe. Ett viktigt resultat av NordForsks verksamhet skall vara ett stärkt forskningssamarbete i Norden och grannar samt att Norden gemensamt kan stå starkare i konkurrensen om europeisk forskningsfinansiering än vad länderna vart och ett för sig skulle förmå.

Det är viktigt att arbetet inom NordForsk ses i sammanhang med andra initiativ för nordiskt forskningssamarbete. Inom energiforskningen finns det ett väletablerat nordiskt samarbete och på områdena jord- och skogsbruk, livsmedel samt fiskeri planlägger man en större koordinering. Dessa och andra kommande initiativ bör knytas till NordForsks arbete för att få till stånd en möjligast effektiv utveckling och implementering av NORIA.

Det nordiska energiforskningssamarbetet har pågått i snart 20 år och 1999 blev Nordisk Energiforskning etablerat som en nordisk institution. Det nordiska energiforskningsprogrammet fokuserar på områdena klimatförändrignars konsekvenser för energiområdet, integration av energimarknader, förnybara energikällor, energieffektivitet och vätgasteknologi. Med nordisk nytta som utgångspunkt har en projektportfölj på 14 samordnade projekt byggts upp för perioden 2003-2006. Projekten involverar ett omfattande fackligt nätverk med aktivt deltagande av ca 200 personer och utbildning av 45 PhD-kandidater. I drygt 70% av projekten är baltiska och/eller ryska forskningsinstitutioner involverade. Under 2004 har Nordisk energiforskning även fått en projektledande roll i EU:s projekt ”Hydrogen and Fuel Cell Co-ordination” (HY-CO). Detta projekt har som mål att koordinera offentligt finansierad forskning inom vätgas- och bränslecellsområdet i Europa. Projektet omfattar 21 deltagare från 18 Europeiska länder, som tillsammans administrerar över 160 milj. EURO.

B - Budget 2006

56

Det nordiske Jord- og skovbrugssamarbejdet har i en række år arbejdet med at effektivisere og optimere ministerrådets forskning og uddannelsesaktiviteter. Skovbrugsforskningen der varetages af Samnordisk skovforskningen er vurderet til at have overordentlig stor nordisk nytte, og at være forskningsmæssigt i international klasse. Ministrene besluttede på sit møde i 2004, at styrke skovbrugsforskningen yderligere, og øge samarbejdet med NordForsk. Samnordisk Skovforskning vil derfor arbejde på, at få øget samarbejdet med NordForsk ved ansøgning om etablering af et Centres of Excellence under NordForsk inden for et af Samnordisk skovforsknings prioriterede områder. Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning vil ligeledes i den kommende periode arbejde for øget samarbejde med andre forskningsorganer under Nordisk Ministerråd. Ministerrådet traf i 2004 beslutning om at etablere et nordisk samarbejde om levnedsmiddelforskning som et nyt indsatsområde, som bygger på de potentialer, der allerede findes i det nordiske levnedsmiddelsamarbejde. Ministerrådet for Levnedsmiddel har i 2004-5 taget initiativer for at styrke et nordisk forskningssamarbejde om levnedsmidler op mod NordForsk med etablering af Centers of Excellence eller forskningsprogrammer og indsatsen vil fortsætte i 2006. Samtidig videreudvikles det succesfulde samarbejde med NICe, også i relation til EU. Nordisk Arbejdsgruppe for fiskeriforskning har gennem årelang og bevidst satsning på en bred vifte at forskningsaktiviteter været medvirkende til at de nordiske fiskeriforskningsmiljøer er ledende i Europa på flere marine forskningsdiscipliner, især på havforskningen, fiskeindustriel forskning samt socioøkonomisk forskning. Disse forskningsaktiviteter fortsætter. I 2005 blev der i samarbejde med NordForsk oprettet et Nordic Marine Academy (NMA), den første tværgående forskerskole i norden og samtidig den største. Det forventes at vil blive fulgt op af etablering af Centers of Excellence i forbindelse med NMA.

Budgetposter hvor fælles informationsaktiviteter er en væsentlig del

En betydelig andel af Ministerrådets budget anvendes til informationsaktiviteter i forskellige former dvs. udgivelser af tidsskrifter/rapporter, seminarer/konferenser, pressemøder og hjemmeside med daglige nyheder. Disse aktiviteter har forskellige formål. Det kan være information om projekter og resultater opnået igennem det nordiske samarbejde, men også information om det nordiske samarbejde som sådan. Ministerrådssekretariatet har fælles informationsafdeling sammen med Nordisk Råds sekretariat. Denne afdeling samfinansieres af de to parter. Ministerrådet finansierer 60% af udgifterne vedrørende afdelingen. Følgende er en sammenstilling af forskellige informationsaktiviteter med selvstændige budgetposter i budgettet for 2006. Dette drejer sig i første række om aktiviteter som er fælles for hele Ministerrådet. Samtidig må det understreges, at en betydelig del af informationsaktiviteterne finansieres direkte over de enkelte ministerråds budgetposter og af de nordiske institutioner. Dette fremgår ikke af oversigten, blandt andet fordi ressourser til information ofte er en integreret del i den ordinære virksomhed.

B - Budget 2006

57

LØBENDE PRISER TDKK BUDGET BUDGET DIFFERENCE 2006 2005 +/- % 6-0810-3 Kontorerne i Estland, Letland og Litauen 1),2) 9.495 13.933 -4.438 -6-0970-3 Kontorerne i Nord-vest Rusland 2) 6.126 - 6.126 -5-0410-4 Foreningerne Nordens Forbund 3) 3.259 3.303 -44 -1,3%5-1010-1 Informationsvirksomhed 4) 3.829 3.882 -53 -1,4%5-1020-1 Informationsvirksomhed udenfor Norden 979 993 -14 -1,4%5-1025-1 Norden i Fokus 4.897 4.964 -67 -1,3%5-1030-1 Hallo Norden 5) 4.474 4.536 -62 -1,4%5-8030-1 Publikationsvirksomheden 6) 732 512 220 43,0%Tilsammen 33.791 32.123 1.668 5,2%

1) Fra og med 1.1.2006 er kontorer i Nordvest-Rusland, St. Petersborg og Kaliningrad udskilt i egen budgposter 6-0970-3. 2) Kontorerne i Estland, Letland, Litauen og St. Petersborg har også opgaver vedrørende styring af projekter på vegne af sekretariatet i København. 3) Bidrager med finansiering af Foreningen Nordens Forbunds driftsudgifter og de regionale informationskontorer i de nordiske lande samt informationspunktet i Sydslesvig. 4) Budgetposten finansierer Ministerrådets andel af informationsafdelingen. Derudover finansierer Ministerrådet infomationsafdelingen over budgetpost 5-0180-3 Ministerrådets sekretariat. Til dette formål er der i sekretariatsbudgettet for 2005 afsat 5,68 MDKK. 5) Hallo Norden har fra at være en informationstelefon udviklet sig til en dynanisk webbaseret informationstjeneste, som informerer om nordiske borgeres muligheder for internordisk mobilitet samt fjernelse af grænsehindringer. Dertil kommer information om andre nordiske temaer. 6) Publikationsvirksomheden finansieres i første række af ministerrådenes ved køb af tjenester, salg af publikationer samt direkte bidrag fra Ministerrådet.

Udgifter som ikke er direkte aktivitet- og projektrelaterede

I budget 2006 gives information om de udgifter, som ikke er direkte bundet til aktiviteter og projekter. Det vil sige, de udgifter som er nødvendige for at styre og udvikle samarbejdsområder og sekretariatsbetjene støtteordninger samt samarbejdsorganer og institutioner. Der er valgt forskellige løsninger for de 3 kategorier. Støtteordninger I budgettet bliver administrationsudgifter til støtteordningerne, med undtagelse af Nordisk Film- og TV-fond og Nordisk Kulturfond hvor specielle forhold gælder, budgetteret separat. Det indebærer, at der på budgetniveau fastsættes et beløb for administration af den enkelte støtteordning. Administrationsudgifterne omfatter sekretariatsbetjening, information, ansøgningsbehandling og møder for ordningens beslutningsorgan. Det angives også hvem der er sekretariat for støtteordningen. Støtteordningerne betaler ikke udgifterne til sekretariatets betjening, når sekretariatsfunktionerne udføres af Ministerrådssekretariatet. Samarbejdsorganer En række budgetposter i kategorien projektmidler, indeholder et eller flere samarbejdsorganer. En del af bevillingen vil derfor blive anvendt til at drive disse organer. I budgettet gives information om størrelsen af det beløb som planlægges anvendt til aktivitetsstyring og administration for de respektive samarbejdsorganer. Begrebet aktivitetsstyring og administration vil typisk omfatte udgifter til udvikling af samarbejdsorganets fagområde, initiering og opfølgning af aktiviteter/projekter, sekretariatsbetjening samt samarbejdsorganets møder og rejser. Nogle samarbejdsorganer får sine rejseudgifter dækket af landene. I de tilfælde er dette specielt oplyst. Samarbejdsorganerne betaler ikke udgifter til sekretariatets betjening, når sekretariatsfunktionerne udføres af Ministerrådssekretariatet. Det angives også hvem er sekretariat for samarbejdsorganerne.

B - Budget 2006

58

Institutioner Når det gælder de nordiske institutioner, gives oplysninger vedrørende planlagte udgifter til ledelse og administration i budgetåret og sidste kendte regnskabsår (2004). Budgetårets oplysninger er baseret på gældende kontrakt for institutionen og informationen for 2004 fra institutionens årsrapportering. Institutionerne har i dag forskellige definitioner og systemer ved fordeling af udgifter til administration og ledelse. Dette indebærer, at sammenligning mellem institutioner ikke nødvendigvis giver nogen mening på grund af forskellige forudsætninger. Nogle institutioner har også ændret principper, når det gælder ledelse og administrative udgifter fra en kontraktperiode til anden. I de tilfælde kan sammenligning mellem år være mindre relevant.

Kultur

59

Kultur

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 160.031.000 160.537.000 157.473.000 -0,3%

Indledning

De nordiska kulturministrarna (MR-K) tog år 2003 initiativ till att reformera det nordiska kultursamarbetet i syfte att finna en struktur som är bättre anpassad till dagens behov och förväntningar på ett modernt nordiskt kultursamarbete. Efter flera utredningar år2003 och 2004 tillsatte MR –K en arbetsgrupp bestående av medlemmar i ämbetsmannakommittén att i samarbete med sekretariatet komma med ett förslag till ny struktur på kulturområdet. MR –K fattade i juni 2005 på basen av arbetsgruppens förslag ett principbeslut om ny struktur. Efter detta har arbetsgruppen och sekretariatet arbetat vidare med förslaget och dess implikationer och fört en bred dialog med de nordiska institutionerna, kommittéerna och samarbetsorganen. Parallellt med denna dialog har den nya strukturen presenterats och debatterats på flera möten i länderna, i möten med Nordiska Rådets kulturutskott och Nordiska kulturfonden. Den nya strukturen kan träda i kraft i januari 2007. År 2006 innebär förberedelse inför avveckling av den gamla strukturen och uppbyggnad av den nya. För att frigöra medel för nya satsningar redan år 2006 nedläggs de samarbetsorgan som består av tjänstemän från ministerierna. Pågående projekt och fasta tilltak i regi av grupperna fortsätter år 2006 och för dessa finnes det medel reserverat i budgeten. Odisponerade medel, härunder medel till administration av grupperna, utgör 11MDKK. Dessa medel allokeras delvis till ett nytt flerårigt program för nordiska computerspel för barn och unga, delvis till att bygga upp nya nätverk för fortsatt dialog med kultur- och konstfältet i Norden. Under år 2006 kommer ett nytt arbetssätt att inledas och som innebär att kulturfältet årligen kallas till konferenser, möten och seminarier under rubriken Nordisk Kulturforum. Under år 2006 kommer det också att tillsättas sakkunniggrupper för olika teman, som senare under år 2006 kommer att inarbetas i nya program som gäller från 2007 framöver. I den nya strukturen läggs det stor vikt på mobilitet i alla former, både för konstnärer och för produktioner. För att redan under år 2006 kunna inleda arbetet med ett brett mobilitetsprogram har de enskilda institutionernas mobilitetsmedel sammanförts på en budgetpost, dels för att ge en översikt över mobilitetsaktiviteternas nuvarande volymer, dels för att under år 2006 kunna utveckla mobilitetsprogrammet som en helhet och stärka det. Under 2006 kommer de existerande mobilitets – och residensordningarna att administreras som tidigare genom NIFCA, NordScen och Sleipnir. Nordisk Kulturfond Den stora spännvidd som fondens bidragsverksamhet inrymmer gör fonden till ett viktigt drivhjul i det nordiska konst- och kultursamarbetet. I en tid då de allmänna bidragen till föreningar och konstnärer inte ökar och då allt mer omvandlats till specifika projektbidrag och samtidigt som allt fler verksamheter blir gränsöverskridande mellan olika konstformer, är det viktigt att Nordiska kulturfondens bidragsverksamhet är relativt "ospecifiserad" och att fonden kan bevilja projektbidrag över ett brett fält. Under år 2004 utdelade fonden ca 25 milj. DKK. En allmän uppskattning är att fondens bidrag genererar 2-3 gånger ytterligare projektmedel från andra finansiärer. Det innebär i så fall

Kultur

60

att fondens bidrag under år 2004 genererade ytterligare ca 50 milj. DKK till nordiska kulturprojekt. Fonden satsar allt mer på mindre projekt. Drygt 80% av de beviljade bidragen ligger numera under 150.000 DKK. Ungefär 50% av fondens bidrag beviljas till föreningar och informella nätverk. Som ett led i Nordiska rådets önskemål om att fonden bör underlätta för frivilligsektorn att söka bidrag har fonden numera sex ansökningstillfällen för ansökningar som understiger 100.000 DKK. Børn og Unge På kulturområdet er der udarbejdet en handlingsplan for børne- og ungdomskulturområdet med titlen ”Det unge Norden – fællesskab og mangfoldighed”.Formålet med kulturhandlingsplanen er at styrke børn og unges deltagelse i det nordiske kultursamarbejde i 2002-2006. Planen tager udgangspunkt i et udvidet og bredt kulturbegreb, som fokuserer både på den kultur, børn og unge selv skaber, og på den kultur, som voksne skaber til børn og unge. Dertil kommer aktiviteter for og med børn og unge, som stimulerer dem til at skabe og gennemføre deres egne kulturaktiviteter Planen sætter ikke kun fokus på de klassiske kulturområder, men også på børne- og ungdomsarbejdet inden for idrætten og de frivillige foreninger og organisationer på kulturområdet. I realiseringen af planen er det desuden vigtigt, at børn og unge får medbestemmelse og deltager aktivt i arbejdet med at planlægge og gennemføre projekterne. At udvikle og formidle kundskaben om børn og unges kulturudtryk til de voksne, som arbejder med børn og unge, er også et centralt indsatsområde. Medier Nordisk ministerråd arbejder for et nordisk samarbejde på det mediepolitiske område i Norden såvel som i forhold til internationale organer og institutioner. Samarbejdet består først og fremmest i at varetage informationsformidling og erfaringsudveksling omkring medieudviklingen i Norden og internationalt, samt gennemføre fællesnordiske initiativer på områderne film og medier, såsom støtte til samarbejdsorganer, samarbejdsprojekter, udredninger, seminarier, konferencer m.m. Målet er at styrke og udvikle det nordiske samarbejde på film- og medieområdet. Dette gælder også i forhold til EU, idet mange af spørgsmålene på området for film og medier i de nordiske lande er aktuelle spørgsmål, som behandles i EU-sammenhæng; hensigten er blandt andet at øge de nordiske landes muligheder for at påvirke mediespørgsmål, som er aktuelle på EUs dagsorden. På medieområdet er et af de strategiske satsningsområder fortsat digital indholdsproduktion, som det fremføres i Nordisk Råds og Ministerrådets rapport Ny Nordisk Dagordning. Det drejer sig især om følgende spørgsmål; nye digitale medier og Nordens konkurrencemuligheder i den digitale indholdsproduktion, specifikt digital indholdsproduktion til børn og unge i form primært af computerspil, ophavsretlige spørgsmål gældende nye medier samt konsekvenserne af konvergensudviklingen mellem medie-, tele- og IT-sektorerne for nordisk medie- og kulturudbud. Film- og medieområdet arbejder videre indenfor rammerne af Nordisk Råds rekommandationer samt det årlige nordiske formandskabsprogram, hvorved et særligt formandskabsprogram for medieområdet tillige med en årlig handlingsplan tages op af ministerrådets rådgivende organ i kultur- og mediepolitiske spørgsmål: Styringsgruppen for Nordisk Kultur- og Medie-samarbejde. Kunstområdet Det nordiska samarbetet inom konstområdet har som mål att lyfta fram resultaten av det konstnärliga skapandet i hela Norden och att främja det konstnärliga utbytet mellan de

Kultur

61

nordiska länderna. Nordiska ministerrådet arbetar för att förnya och förstärka den nordiska gemenskapen genom att skapa möjligheter för möten mellan nordiska konstnärer och publik. Det finns ett starkt behov av att finna effektivare arbetsformer och av att anpassa kultursamarbetet till de nordiska ländernas behov och önskemål. Digital förmedling, minoritetskulturer och barn- och unga är några av de prioriteringar som präglar konstområdet. Ambitionen att finna tvärgående samarbeten mellan olika konstnärliga fält och satsningar på nyskapande projekt är generell för hela området. Likaså strävan efter effektivitet och öppenhet gentemot brukarna, samt ett jämställdhetsperspektiv i verksamheten.. De nordiske huse og institutter De fem nordiske huse og institutter i Island, Færøerne, Grønland, Åland og Finland har en meget væsentlig betydning for det nordiske kultursamarbejde. De står både for formidling af nordisk kultur i Vestnorden, på Åland og i Finland og for formidling af kultur fra Island, Færøerne, Grønland, Åland og Finland til det øvrige Norden. De fem huse og institutter fortsætter i 2005 udviklingen af deres netværk og samarbejde om kulturprojekter, herunder også samarbejdet med de nordiske kunstkomitéer og Norden i Fokus. Børn og unge samt udviklingen af informationsindsatsen er fortsat højt prioriterede områder. Kulturprojekter udenfor Norden Budgetposten utgör basen för samnordiska målinriktade kulturprojekt i syfte att öka kunskapen om nordisk kultur internationellt och att befrämja det nordiska kultursamarbetet med länder och regioner utanför Norden. År 2006 kommer den nordiska utställningen Scandinavian Design Beyond the Myth att fortsätta turnera i Europa. Kring den arrangeras seminarier och annan verksamhet som riktar intresset mot design och det nordiska kultursamarbetet. Det andra projektet som fortsätter år 2006 är en avslutning av kulturprojektet med västra Balkan. Kulturel diversitet Kulturlivet i Norden er under fortsat forandring. Konstnärer från många länder och nya nordbor med andra och blandade kulturella rötter/historia arbetar och verkar i Norden och upprättar nya globala gemenskaper. Mot denna bakgrund startade kulturministrarna ett samarbete i 1999 vars mål är att integrera den kulturella mångfalden i Norden i den institutionella verkligheten och stärka en nordisk kulturell identitet, som bygger på mångfald, kulturell diversitet, tolerans och förtroende. Indsatsen fortsættes som en integreret del af arbejdet i de forskellige kunstkomitéer og institutionerne indenfor kunstområdet, som alle – i varierende omfang – løbende retter deres opmærksomhed mod spørgsmål, som virker for at fremme kulturel diversitet Språkinnsatser Kulturministrene vil i 2006 videreføre de prioriteringene som det danske formannskapet har igangsatt i 2005. En koordinert innsats med undervisningssektoren styrkes i 2006 i forbindelse med arbejdet med en ny nordisk språkpolitikk. Kulturfondens undersøgelse af sprogforståelsen i Norden indgår blandt andet som grundlag for arbejdet.

Kultur

62

Generelle kulturindsatser

1-2203-1 Dispositionsmidler - Kultur

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.112.000 5.114.000 6.714.000 37% MR-K/EK-K

Formål

Budsjettposten ble opprettet i 2001 for å gi kulturministrene et økonomisk råderom og direkte innflytelse på beslutninger om strategiske og betydningsfulle prosjekter og å sikre mulighet for hurtig respons på politisk interessante initiativer. Etter de erfaringer som er gjort siden 2001, og ut fra at kultursamarbeidet gjennomgås med tanke på en ny handlingsplan for kulturministrene og endring i strukturen på MR-K, prioriteres midlene i 2006 til engangskostnader i forbindelse med omstruktureringen, til aktiviteter under formannskapsprogrammet og til andre politiske initiativ kulturministrene ønsker å prioritere.

Prioriteringer i 2006

• Fortsatt arbete med strukturreformen • Breddning av mobilitetsaktiviteter. • Etablering av Nordisk Kulturforum och sakkunniggrupper

1-2204-1 Nordisk Kulturforum og sakkyndiggrupper

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.019.000 0 0 MR-K/EK-K

Formål

Under rubriken Nordisk Kulturforum arrangeras årligen flera konferenser, seminarier och workshops för att bredda och stärka dialogen med kulturfältet i hela Norden. Nordisk Kulturforum är inget organ, utan ett arbetssätt. Nordisk Kulturforum är öppet för organisationer, institutioner, nätverk och individer. Under år 2006 etableras de första grupperna av sakkunniga för de program som inleds år 2007.

1-2205-2 Nordisk kulturfond

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 31.217.000 30.098.000 29.508.000 100% FONDSSTYRET

Formål

Nordiska Kulturfondens syfte är att främja det kulturella samarbetet mellan de nordiska länderna genom att bevilja bidrag till samarbetsprojekt inom allmänkultur, konst, utbildning och forskning. Fondens verksamhet baserar sig på ett särskilt avtal mellan de nordiska länderna, vilket ingicks år 1966. Prioriterade områden är bland annat projekt för och med barn och ungdomar, projekt som främjar nordisk språkförståelse, projekt som befrämjar användningen av nya medier samt projekt som syftar till att minska främlingshat och rasism. Härtill prioriteras projekt som initieras av frivilligsektorn, tvärgående projekt och projekt som genomförs utanför huvudstadsregionerna..

Prioriteringer i 2006

• Att stimulera till aktiviteter i samband med Årets utställning kring temat Norden -

Kultur

63

Kongo. • Att fortsätta arbetet med att effektivisera och förenkla bidragsverksamheten;utökad

elektronisk service till de sökande, effektivare styrelsebehandling samt bättre uppföljning av redan beviljade projekt och förbättrad statistik kring projektens genomförande.

• Att utvärdera det nya systemet med utökad kvalitetssäkring av ansökningarna. • Att utvärdera särskilda satsningar på bilaterala projekt med Västnorden. • Med tio års mellanrum har fonden, på eget initiativ, initierat en extern utvärdering av

sin verksamhet. Den senaste genomfördes år 11996. Fonden planerar därför att att under år 2005 göra en utvärdering som skall redovisas i samband med fondens 40 - årsjubileum år 2006.

Resultater i 2004

Antalet giltiga ansökningar under år 2004 var 723 och av dessa beviljades 288. Det sökta beloppet motsvarade totalt 101.025 milj. DKK och fonden beviljade sammanlagt 25.181 milj DKK. Härutöver avsattes 1.0 milj. DKK i bidrag till Årets nordiska utställning. Sammanlagt utdelades därmed 26.181 milj. DKK, vilket motsvarar 88,7% av anslaget från ministerrådet. Fondens administrativa kostnader under år 2004 uppgick till 18.8% av den totala budgetomslutningen. Av redan beviljade ansökningar avslutades under år 2004 totalt 265 projekt. Fonden har tre övergripande servicemål: Att 95% av de beviljade projekten skall vara avslutande inom två år, att ansökningar om belopp till och med 100.000 DKK skall få besked inom åtta veckor och att ansökningar över 100.000 DKK skall få besked inom 14 veckor. Dessa mål uppfylldes under år 2004.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 6.798.000

Børn og unge

1-2210-1 Nordiskt idrottssamarbete

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.253.000 1.271.000 1.246.000 100% MR-K/EK-K

Formål

Hovedformålet med bevillingen er at støtte idrætssamarbejdet mellem Grønland, Island og Færøerne, samt mellem de vestnordiske lande på den ene side og det øvrige Norden på den anden side ved at lette børn og unges deltagelse i idrætsstævner og - arrangementer. Desuden gives støtte til samisk idrætssamarbejde for børn og unge og det nordiske skoleidrætssamarbejde.

Prioriteringer i 2006

Bevillingen bruges hovedsageligt til at sikre vestnordisk deltagelse i større idrætsbegivenheder i Norden i overensstemmelse med nedennævnte prioriteringer. På baggrund af en kortlægning af støtteordningens anvendelse fra 2001 til 2003 blev statutterne for samarbejdet revideret med virkning fra 1. januar 2005. Vigtige områder er::

• Børn og unge • Ligestilling • Integration af handicappede Resultater i 2004

Nordisk Fælleskomité (Rigsidrætsforbundenes samarbejdsorgan)har prioriteret indsatser for børn og unge, indsatser for at fremme kvinders stilling inden for idrætslivet og handicappedes integration i almene idrætsorganisationer.

Kultur

64

Nordisk skoleidræt og samiske idrætsforeningers børne- og ungdomsarbejde blev støttet med henholdsvis 100 og 50 TDKK. Den resterende bevilling blev fordelt på følgende måde: Island 50%, Grønland 22% og Færøerne 28%.

Sekretariats-funktion

Sekretariatsfunktionen varetages af de nationale rigsidrætsforbund i henholdsvis Grønland, Island og Færøerne som har forpligtet sig til at stå for administrationsudgifterne. Ministerrådssekretariatet administrerer den del af budgetposten, som går til nordisk skoleidræt og samisk idrætssamarbejde.

1-2212-1 Nordiska ungdomskomittén

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 5.904.000 6.294.000 6.171.000 96% Komitéen

Formål

Nordisk Ungdomskomité er Ministerrådets rådgivende og koordinerende organ i nordiske og internationale ungdomspolitiske spørgsmål, og skal virke for at øge kendskabet til og forståelsen for kulturelle, politiske og sociale spørgsmål blandt børn og unge i de nordiske lande samt fremme samarbejdet på området i international sammenhæng. Komitéens virksomhedsområde omfatter alle Ministerråd. Komitéen har ansvar for fordeling af projekt og organisationsstøtte til nordiske ungdomsorganisationer og nordiske ungdomsgrupper .

Prioriteringer i 2006

Nordisk Ungdomskomité har hovedansvaret for den tværgående handlingsplan for børn og unge ”Norden inn i et nytt årtusen” 2001-2005. Denne handlingsplan forventes erstattet af en ny plan med virkning fra 1. januar 2006. Ca. 60% af komiteens midler går til støtteordningerne. For at give mere tid til arbejdet med gennemførelsen af handlingsplanen blev administrationen fra 1. januar 2004 udlagt til CIRIUS i København. Arbejdet med at forbedre information til børn og unge om Nordisk Ungdomskomités arbejde og muligheder i det nordiske samarbejde vil blive fortsat, især for at inddrage unge i Nordens udkantsområder og unge nyboere. Der vil fortsat være fokus på samarbejdet med Nabopolitikaktiviteter, Østersøsamarbejdet og Europarådet/EU.

• Fortsat udvikling af det tværgående arbejde på børne- og ungdomsområdet • Udarbejdelse af tværgående handlingsplan for børn og unge fra 2006 • Inddragelse af børn og unge inden for alle områder af det nordiske samarbejde • Styrke børn og unges deltagelse i det nordiske samarbejde uanset etnisk baggrund • Fremme kundskaber blandt børn og unge om menneskerettigheder • Øge kundskab og formidling om børn og unge igennem komitéens

ungdomsforskningskoordinator • Øge samarbejdet med andre internationale børne- og ungdomspolitiske

samarbejdsstrukturer Resultater i 2004

Ungdomskomitéen arbejdede under det islandske formandskab meget med børn og unges deltagelse og indflydelse i demokratiprocessen. Et arbejde, der bl.a. blev synliggjort igennem det islandske formandskabs konference "Ungdom, demokrati og deltagelse" og udgivelsen af hæftet "Døren til indflydelse".

Kultur

65

Den tværgående handlingsplan spillede en vigtig rolle i komitéens arbejde og komitéen indledte i samarbejde med de øvrige ministerråd arbejdet med revision af planen, der udløber med udgangen af 2005. Den ny halvtidsansatte ungdomsforskningskoordinator indledte sit arbejde i 2004. Desuden brugte komitéen en del midler på egne projekter. Der blev bevilget organisationsstøtte til 21 nordiske netværk af ungdomsorganisationer og projektstøtte til 42 projekter.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 550 TDKK Faktiske udgifter : 421 TDKK

Sekretariats-funktion

Ministerrådssekretariatet

1-2214-1 Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.309.000 6.129.000 6.009.000 95% STYR. GR.

Formål

Styringsgruppen for Nordisk Børne- og Ungdomskultur (BUK) nedlægges 01.01.2006

Prioriteringer i 2006

Ændringen af bevillingen skyldes, at BUK nedlægges med virkning fra 01.01.2006. I 2006 fortsættes bevillingen til web-sitet Valhalla, som hidtil har været finansieret af BUK’s budget.

Resultater i 2004

Styringsgruppen ændrede i 2003 sin projektstøtteordning med finansiering af regionale børne- og ungdomskulturprojekter til en mere proaktiv ordning, hvor styringsgruppen i samarbejde med nordiske institutioner m.fl. tager initiativ til projekter, som fremmer kultursamarbejdets mål. BUK har været medinitiativtager til udviklingen af en netarena for filminteresserede unge, bl.a. i samarbejde med styringsgruppen for Nordisk Kultur- og Mediesamarbejde. På informationssiden blev web-sitet Valhalla relanceret. Valhalla er Nordisk Ministerråds portal for børne- og ungdomskultur i Norden, Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 400 TDKK Faktiske udgifter : 369 TDKK

Sekretariats-funktion

Nordisk Ministerråds sekretariat i København

Kultur

66

Film og medier

1-2220-1 Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.145.000 5.655.000 5.544.000 100% Styregruppen

Formål

Styringsgruppen for Nordisk Kultur- og Massmediesamarbejde (KM-gruppen) nedlægges pr. 01.01.2006..

Prioriteringer i 2006

Ændringen af bevillingen skyldes, at KM-gruppen nedlægges med virkning fra 01.01.2006. I 2006 fortsættes en række bevillinger til tiltag, som hidtil har været finansieret af KM-gruppens budget, og som fra 2007 enten får egne budgetposter eller overflyttes til andre konti. Detta gäller Filmkontakt Nord, Nordisk Råds filmpris, Medier i Norden varetaget av Nordicom, samt Scandinavian Films.

Resultater i 2004

I 2004 har KM-gruppen haft drøftelser vedrørende:

• Indgåelse af en ny aftale mellem Nordisk Ministerråd og de øvrige 14 aftaleparter i Nordisk Film og TV-fond

• Udarbejdelse af Vedtægter for Nordisk Råds filmpris • Etablering af fællesnordisk medieprogram med fokus på computerspil for børn og

unge • Ansøgninger til kulturministrenes pulje til strategiske satsninger på digitalt

indholdsproduktion Generelt har arbejdet været udført med henblik på, at følge den teknologiske udvikling både i Norden og internationalt, primært vedrørende digitalisering, konvergens mellem forskellige kommunikationsformer och nye interaktive medier samt at støtte det nordiske samarbejde indenfor film/ TV- og medieområdet.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 275.000 Faktiske udgifter : 188.055

Sekretariats-funktion

Ministerrådssekretariatet

1-2221-2 Spell IT (Utvikling av computerspil)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.114.000 0 0

Formål

SpelIt ska säkerställa tillgången till kvalitetsmaterial med ett tydligt nordisk inslag inom datorspel för barn och unga.

Prioriteringer i 2006

Den första fasen (2006-2008) etablerar programmet och en basverksamhet som omfattar löpande bevakning av motsvarande verksamheter utanför Norden och inom andra media, och som kan vara en resurs för utländska investerare och hemvändande arbetskraft. Ett nätverk byggs upp för branschorganisationer i Norden, för industrins egen skull och för att programmet ska få en tydlig samarbetspart.

Kultur

67

Information samlas, och görs tillgänglig för producenter, om industrin, marknader och finansiering, och även konsumentinformation sprids. Programmet bistår industrin med expertstöd i marknadsföring, försäljning, avtal och juridik. Initiativ ska tas till utarbetandet av lokaliseringssystem som tillåter anpassning till andra språkområden till lägre kostnader och insatser. Ett utvecklingsstöd etableras för nya, kreativa nordiska datorspel, för att årligen förverkliga tio till tjugo koncept och ta dem till prototypnivåer där ytterligare, mindre riskbenägen finansiering ges.

Resultater i 2004

Ingen. Programstart 2006

1-2222-2 Nordisk Film- och TV-fond

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 21.890.000 21.482.000 21.061.000 100% Fondsstyret

Formål

Nordisk Film- og TV-Fond (NFTF) har til opgave at fremme produktion og distribution af nordiske audiovisuelle værker (film og TV). Fonden kan deltage i finansieringen af audiovisuelle produktioner af høj kvalitet, omfattende alle former for fiktion (spillefilm, TV-fiktion, TV-serier) samt kreative dokumentarfilm, som er egnede for biografvisning, videodistribution, TV-visning og/eller andre distributionsformer, som anses for at have et tilfredsstillende markeds- /publikumspotentiale i Norden. Særligt hensyn tages til produktioner rettet mod børn og unge.

Prioriteringer i 2006

Aftalen for NFTF gælder for perioden 01.01.2000-31.12.2004. Aftalen er rettet imod at fremme produktion og distribution af nordiske audiovisuelle værker af høj kvalitet. NFTF ser det fremover som en vigtig opgave at inspirere og styrke det kreative samarbejde, således at man henover de nationale grænser udnytter det samlede talent, som findes i de nordiske lande. NFTF er især opmærksom på, at en sådan fokusering skal styrke nordisk børnefilm, og vil derfor også fortsat forsøge at øge tilgangen af gode nordiske børnefilm på tværs af grænserne, dette via en fortsat satsning på distribution og versionering af børnefilm.

• At fremme produktion og distribution af nordiske audiovisuelle værker af høj kvalitet • At inspirere og styrke det kreative samarbejde på filmområdet indenfor de nordiske

lande • At styrke produktion og spredning af kvalitative nordiske børnefilm Resultater i 2004

Fondets 5-årige aftaleperiode udløb 31.12.2004. Fra 01.01.2005 er en ny 5-årig periode indledt efter at aftalen i løbet av 2004 blev genforhandlet med Fondets partnere. 2004 har igen vist at nordiske filmer gør det godt på hjemmemarkedet. Der er høj publikumstilslutning i alle landene til egne film: Danmark 25%, Finland 17%, Sverige 23% og Norge 15%. • ”Så som i himmelen” (SE) er set af 1.200.000 og ”Hip hip hora!” (SE) er set af

320.000 svensker i 2004. • ”Uno” (NO) har haft stor national succes i Norge og er set af 290.000, og

”Hawaii.oslo” (NO) er set af 175.000 nordmænd. • De mest sete film i Danmark er ”Kongekabale” (DK) med 520.000 besøgende,

Kultur

68

”Brødre” (DK) 430.000 og ”Terkel i knibe” (DK) 374.000. • I Finland er ”Vares” (FI) set af over 200.000 og ”Dog nail klipper” (FI) af 195.000. • På Island er Cold light” (IS) set af næsten 20.000 besøgende.

Projektstøtte: Det totale antal ansøgninger til Fondet i 2004 har været 264. Produktionsstøtte – fiktion: • Fondet har i 2004 givet tilsagn til 32 langfilm, 9 tv-produktioner/serier, og 10

kortfilm. Produktionsstøtte – dokumentarfilm: • Fondet har i 2004 givet tilsagn til 34 dokumentarfilm.

Projektudvikling: • 15 projekter har modtaget udviklingsstøtte.

Distribution/versionering: Fondet har i 2004 givet støtte til markedsføringstiltag eller distribution af i alt 12 titler. Disse film har modtaget støtte til distribution i et eller flere nordiske lande. Støtten er i første hånd givet til film som gennem national distribution har vist et stort publikumspotentiale. I tillæg har Fondet givet versioneringsstøtte til 2 børnefilmsprojekter for versionering til fem nordiske sprog. Filmkulturelle tiltag/øremærkede midler fra Nordisk Ministerråd: Fondet har i 2003 forvaltet midler fra Nordisk Ministerråd til filmkulturelle tiltag for NOK 2.134.000,-. I tillæg har Fondet disponeret NOK 2.004.225,- af egne midler til dette formål. Fondet har støttet 3 europæiske filmfestivaler med eget nordisk program, 16 nordiske filmfestivalprogram og finansieringsforum. Fondet har selv arrangeret 1 mindre brancheseminar. Børne- og ungdomsprojekter: Der har i 2004 været givet produktionsstøtte til 10 langfilm, 5 tv-serier og 5 kortfilm for denne målgruppe. Omregnet betyder dette at 39% af fiktionsprojekterne som har modtaget støtte fra Fondet i 2004 er rettet mod børn og unge. Fondet har støttet den internationale børnefilmfestival i København, Buster, og New Nordic Childrens Films som er den nordiske del af Buster. New Nordic Childrens Films præsenterer nordiske børnefilm for et nordisk og et internationalt publikum. Fondet er repræsenteret i den arbejdsgruppe som årlig evaluerer New Nordic Childrens Films. Fondet har også støttet Junior Doc, et nordisk seminar om børnedokumentarfilm, som blev arrangeret af EDN 1. – 3. november.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 5.658.230 Faktiske udgifter : 4.956.468

Sekretariats-funktion

Nordisk Film- og TV-fonds sekretariat

Kultur

69

1-2228-3 NORDICOM VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 2.210.000 2.237.000 2.200.000 32% Institutionen

Formål

Nordicom har til opgave gennem informations- og dokumentationsvirksomhed at fremme og videreudvikle det nordiske samarbejde på forskningsområdet medier og kommunikation. Formålet er at bidrage til en frugtbar medieforskning, en konstruktiv mediepolitik og udvikling af mediebranchen i de nordiske lande, samt at styrke udvekslingen med europæiske og internationale mediemiljøer. Via forskellige kanaler skal Nordicom formidle viden om medieforskningen til forskellige brugergrupper i samfundet, samt fremme kontakterne mellem nordiske forskere og internationale forskningsmiljøer.

Prioriteringer i 2006

Indenfor rammerne af indeværende kontraktperiode, tilsigter Nordicom at opfylde tre krav i arbejdet med at udvikle en nordisk nytteværdi qua: aktualitet og fleksibilitet; synlighed og kvalitet; samt relevans for brugerne.

• Dokumentation af medieforskningen i de nordiske lande • Dokumentation og monitorering af medieudviklingen i de nordiske lande • Formidling af viden om medieområdet til brugere i Norden, Europa og den øvrige

verden Resultater i 2004

I virksomhedsåret 2004 har især 4 aktiviteter præget virksomheden: • Videnformidling på de 3 prioriterede områder: børn, unge og medier; køn; og ’vi

og dem’ (Østersølandene) • Deltagelse i multinationale projekter med henblik på at styrke vidensudveksling

med internationale miljøer • Udarbejdelse af nye vindesressourcer dels omkring medielovgivningen i den

nordiske lande, dels omkring samarbejdet på medieområdet indenfor EU og Europarådet

• Øvrige aktiviteter med sigte på at øge kontakterne mellem forskere og forskningens brugere

Disse 4 resultatområder har medvirket til at styrke udviklingen af det nordiske samarbejde inden for Nordicoms målsætning om høj kvalitet på Nordicoms aktiviteter, synliggørelse af Nordicoms resultater og tilspidsning af forskningsformidlingens relevans for brugerne.

Kontrakt- periode

2004-2006

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 445.000 DKK Faktiske udgifter : 442.000 DKK

Kultur

70

1-2229-3 Nordisk Journalistcenter (NJC)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 3.171.000 3.406.000 3.349.000 86% Institutionen

Formål

Nordisk Journalistcenter har som overordnet opgave at tilbyde efteruddannelse for journalister i de nordiske lande, de baltiske lande og Nordvest-Rusland. Institutionen arrangerer det årlige hovedkursus på otte uger, forskellige seminarer, korte kurser og konferencer for journalister ved dagspressen, radio, TV og andre medier. Målet er at opretholde en kerne af mediefolk med særlige forudsætninger for at se Norden som en kulturel og politisk enhed og som i dette perspektiv kan se Nordens plads i Europa.

Prioriteringer i 2006

I NJCs indeværende kontrakt er det fortsat en prioritering at øge samarbejdet med andre nordiske institutioner, øge antallet af fællesnordiske arrangementer samt øge fleksibiliteten med henblik på hvilke temakurser som skal udbydes. Endvidere påtænker NJC i højere grad at udnytte netværket af de mest kvalificerede journalister, forskere och eksperter i de nordiske lande; at formidle deres viden i undervisningen ved institutionen. NJC vil tillige fortsætte og videreudvikle kursusvirksomheden i Baltikum og Nordvest-Rusland. I den sammenhæng prioriteres det at bistå landene med etablering af bæredygtige institutioner for efteruddannelse af journalister.

• Øge samarbejdet med andre nordiske institutioner • Øge antallet af fællesnordiske arrangementer • Øge fleksibiliteten med henblik på hvilke temakurser som skal udbydes Resultater i 2004

NJC har igennem 2004 været i stand til at fastholde sin position i det samlede nordiske tilbud af efteruddannelse til journalister. Såvel Hovedkurset som ’Verden set ovenfra IV’ og det årlige Kulturtreff var faglige succeser, og NJC har generelt oplevet en god søgning til de fleste kursustilbud. I løbet af 2004 er afholdt 14 kurser, seminarer og aktiviteter i regi af NJC. Af disse var 4 rettet mod nordiske journalister og 10 mod journalister i nabolandene. Det totale deltagerantal var 272. Af disse var 57 nordiske journalister og 215 journalister fra nabolandene. Antallet af elevdage var 1031 for nordiske journalister og 541 for journalister i nabolandene – totalt 1572. I 2004 arrangerede NJC følgende kurser: • Hovedkurset 2004: 8 uger i henholdsvis Århus, København, Arkhangelsk, St.

Petersborg, Bruxelles, Strasbourg og Berlin • Kulturtreff 2004 i Rovaniemi med fokus på kulturlivet på Nordkalotten • Verden sett ovenfra IV på Island og Færøerne med fokus på ressourcer og miljø i

Vestnorden Derudover har været gennemført kurser i Nordvest-Rusland med temaerne: • Internet og journaler som kilder • Master Class for unge journalister • Sammenligninge, kunstnerlandsbyer • Rusland set udefra • Journalistik i krisesituationer • Økonomisk journalistik

I Estland har NJC gennemført kurser i: • Ophavsret

Kultur

71

• Fotoredigering

Kontrakt- periode

2003-2005

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 857.033 DKK Faktiske udgifter : 943.294 DKK

Kunstområdet

1-2230-1 Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 7.731.000 7.838.000 7.684.000 100% Komitéen

Formål

Den nordiske litteratur- og bibliotekkomiteen - NORDBOK er en av Nordisk ministerråds kunstkomitéer med litteratur og folkebibliotek som sitt faglige område. Komitéens formål er: • å utvikle og styrke det nordiske samarbeidet når det gjelder kunnskapen om og

utbredelsen av nordisk litteratur for barn og voksne • å utvikle og støtte særskilte tiltak for utbredelsen av litteratur på minoritetsspråk i

Norden • å styrke og støtte samarbeidet mellom folkebibliotekene i Norden og de nordiske

folkebibliotekenes samarbeid med Nordens nabolande og Europa. Komitéen skal samarbeide med nasjonale organisasjoner og institusjoner på de ovennevnte områdene samt med de øvrige nordiske komiteene når det kan fremme Nordboks mål. Komiteen skal legge vekt på tiltak som kan verne om og styrke det nordiske språkfellesskapet og fremme nordisk språkforståelse.

Prioriteringer i 2006

Nordboks virksomhetsplan som ble vedtatt i 2004 og som gjelder for 2004 - 2005 skal videreføres i 2006.

• 2006 vil Nordboks arbeide spesielt med tiltak i forhold til de små språkene. Nordbok har tatt initiativ til et samrbeid med forfatterforeningenerna for samisk, grønlandsk og færøysk for å stimulere utgivelsen av ny litteratur for barn på disse språk.

• Nordbok har tatt initiativ til et samarbeid med forfatterforeningene for samisk, grønlandsk og færøysk for å stimulere utgivelsen av ny litteratur for barn på disse språkene. Det arbeidet vil bli videreført i 2006.

• Stimulere folkebibliotekenes rolle som litteraturformidler. • Stimulere lesing hos barn og ungdom samt styrke samarbeidet mellom nordiske

folkebiblioteker og andre organisasjoner og institusjoner på litteraturfeltet. • Nordisk Råds litteraturpris skal benyttes som en drivkraft i arbeidet med å fremme

nordisk litteratur. • Nordbok vil også følge opp initiativet fra det danske formannskapet i 2005 og

arbeide for å øke den fellesnordiske språkforståelsen hos barn og unge. • Nordbok vil også i 2006 prioritere formidlingsoppgaver og samarbeid med andre

nordiske komiteer og institusjoner om litteratur- og kulturformidling. Prosjektet "Nordisk mer enn skandinavisk" blir gjennomført i 2005, og utstillingen som inngår i prosjektet, vil bli formidlet videre i 2006.

Kultur

72

Resultater i 2004

Komiteen har i 2004 mottatt og behandlet 257 søknader til en samlet sum av NOK 10.186.000 til oversettelser av nabolandslitteratur. Det ble bevilget totalt NOK 2.988.000 til 160 oversettelser derav 68 skrevet av kvinner og 92 av menn. NORDBOK har bevilget 490.600 NOK til 26 oversettelser av litteratur mellom de nordiske språk og de baltiske landenes språk og russisk. Av disse var 9 skrevet av kvinner og 17 av menn. Det har vist seg at det kommer mange flere søknader om oversettelser fra de nordiske til de baltiske språk enn fra baltiske til nordiske. For å stimulere til oversettelser fra baltisk til nordisk, utlyste derfor Nordbok stipendmidler for oversettere i 2004.

• Folkebiblioteksamarbeid og prosjekter: Det kom inn 42 søknader om prosjektstøtte med en samlet sum på NOK 6.491.000. Det ble bevilget 1.550.000 NOK fordelt på 23 prosjekter/ arrangementer.

• Støtte til nordiske forfatterbesøk i folkebibliotek: NORDBOK fikk 8 søknader og bevilget NOK 157.300.

• Arrangementer: I 2004 har NORDBOK arrangert et seminar for forlagsbransjen i samarbeid med Nordens institutt på Åland, har vært medarrangør på 2 seminarer under bokmessen i Göteborg og medarrangør på konferansen "De små sprogs vilkår" i Nuuk.

• I 2004 ble prosjektet "Kompetanseutvikling for medarbeidere i kulturinstitusjoner" fullført.

• 2004-utgaven av Årboken Nordisk litteratur/ Nordic literature var på 184 sider med et opplag på 25.000. I tillegg har komiteens sekretariat produsert en elektronisk utgave av årgang 2004 og tidligere årganger.

• Nordisk bibliotekuke "Skumringstime" ble arrangert i regi av Foreningene Nordens Forbund med finansiering fra Nordbok, og 1883 biblioteker deltok i 2004.

• Nordens Biskops-Arnö arrangerte 3 forfatterkurs med til sammen 73 deltakere.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 844.800 Faktiske udgifter : 1.049.767

Sekretariats-funktion

ABM-utvikling i Norge har siden 2003 ansvaret for administrasjonen a NORDBOK-sekretariatet. NORDBOK-komiteen er ansvarlig for den innholdsmessige og kulturpolitiske profilen.

1-2238-2 Sleipnir

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 2.760.000 2.706.000 97% Kommittén

Formål

Aktivitetene og midlene legges inn i Mobilitets- og residensprogrammet. Målsättning med Sleipnir-ordningen är att öka rörligheten inom Norden bland unga professionella nordiska konstnärer inom alla konstarter, att uppmuntra dem att vistas i hela Norden och dess närområden samt att stimulera till kunskap om och nytänkande kring nordisk kultur, att främja nordisk identitet och språkförståelse och etablera nya samarbetsformer mellan konstarterna. Stipendierna beviljas av Sleipnir-kommittén, som består av representanter för Nordiska ministerrådets fyra konstkommittéer (NORBOK, NOMUS, NIFCA, NordScen) samt Nordiska Film- och TV-fonden

Prioriteringer i 2006

Arbetet med att effektivisera behandlingen av ansökningarna och samtidigt öka brukervänligheten fortsätter i 2006. I 2004 har Sleipnir valt att klarare definiera vilka

Kultur

73

prioriteringar man har i bedömningarna. Vid valet av vilka ansökningar om stipendier som beviljas används följande kriterier:

- Kontaktskapande resor, deltagande i evenemang med relevans för egen konstnärlig verksomhet.

- Fortbildning och forskning - Övriga resor

• Bredda programmet så att det också omfattar nordvästra Ryssland • Effektivisera ansäkningsförfarandet • Göra ansökningsförfarandet mer brukarvänligt Resultater i 2004

Sleipnir programmets egna websidor (www.sleipnirgrants.org) öppnades och den nya grafiska profilen presenterades. Efter att ett web-baserat ansökningssystem och beslutsprocess öppnades under 2004, behandlade man alla ansökningar på internet. Resestipendier kunde sökas löpande och de behandlades av kommittén var fjärde vecka. Det inkom sammanlagt 743 ansökningar, varav 443 st fick resestipendium. Den utdelade summan totalt var EUR 336.335. Behandlingstiden för stipendier var i genomsnitt ungefär en månad. Fördelningen mellan konstarter av beviljade stipendier var: Teater: 30 st, EUR 19 962 (6 %); Dans: 63 st, EUR 69 861 (21%): Bildkonst: 132 st, EUR 88 198 (26 %); Design: 19 st, EUR 17 487 (5%); Arkitektur: 2 st, EUR 4 050 (1 %); Musik: 48 st, EUR 31 102 (9 %); Film: 40 st, EUR 33 759 (10 %); Litteratur: 27 st, EUR 18 893 (6 %); Övriga: 82 st, EUR 53 023 (16 %). Fördelningen mellan länderna av beviljade stipendierna var: Danmark: 63 st, EUR 40 227 (12 %); Finland: 110 st, EUR 77 837 (23 %), Island: 23 st, EUR 21 772 (6 %); Norge: 104 st, EUR 93 122 (28 %), Sverige: 134 st, EUR 96 350 (29 %); Färöarna: 6 st, EUR 4 156 (1%); övriga: 3 st, EUR 2 871 (1 %) Utöver resorna mellan de nordiska länderna beviljades stipendier från Norden till närområdena. Totalt 53 st av de beviljade stipendierna var för resa till närområdena, beviljade summan EUR 36 952 (11 %).

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 400.538 Faktiske udgifter : 476.120

Sekretariats-funktion

NIFCA, Finland

1-2239-1 Nordiska Museikommittén

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.211.000 1.227.000 1.203.000 99% Kommitén

Formål

Museikommittén är en expertgrupp under Ministerrådet. Dess uppgift är att främja, och synliggöra det nordiska samarbetet inom hela sitt fackområde. I alla aktiviteter eftersträvas en tydlig nordisk profil, hög kvalitet och nordiskt mervärde. Kommittén fokuserar på att främja nätverksbyggande och erfarenhetsutbyte för att förbättra det nordiska samarbetet inom museiområdet. Museikommittén fungerar som ett rådgivande organ för Nordiska ministerrådet och Nordiska kulturfonden.

Kultur

74

Prioriteringer i 2006

Museikommittén antog under år 2003 en strategisk plan för verksamheten under å 2004-2005 som videreföres i 2006. Den övergripande målsättningen för verksamheten är att genom att främja samarbete mellan de nordiska länderna inom musei- och kulturarvsområdet öka nordbors interesse för kulturarvsfrågor, främja en levande debatt i Norden kring kulturarvet och lyfta fram museernas roll som viktiga samhällsinstitutioner och förmedlare av kunskaper och upplevelser.

• Ta initiativ til konkreta samarbetsprojekt och skapa synergi. • Etablera nordiska nätverk. • Synliggöra museerna i det nordiska kultursamarbetet. • Vara rådgivande organ för Nordiska ministerrådet och Nordiska kulturfonden. • Främja gemensamma nordiska initiativ inom kulturmiljövård. Resultater i 2004

Projekt som givits stöd under år 2004: • Kommittén stödde sammanlagt 15 projekt varav 5 seminarier/konferenser inom

olika aktuella temaområden, 2 till til utgivning av dokumentation och formedling och 8 andra typer av projektstöd. Viktiga större satsningar var stödet till den Nordiska museiledarutbildningens tredje kursomgång, stöd till NODEM 04 (Nordiskt forum för digital förmedling) på Kiasma i Helsingfors. Kommittén stödde projektet "Nordisk mer enn skandinavisk som produceras av NORDBOK. Det består av en bok om urbefolkningarnas och invandrargruppernas litteratur och en utställning.

• Kommittén stödde Isländska ordförandeskapets temakonferens år 2004 "Rødder - Rendez-vous med nordisk kultur" och en nordisk konferens om utställnings- och museikritik "Kulturarvets lust och last".

• Kommittén beslöt att bevilja stöd till Network for Scandinavian Modernist Architecture. Förvaltningsorgan är Finlands arkitekturmuseum.

• En annan viktig satsning i 2004 var stöd till projektet "Nordic Handscape - kulturarv i nya former" som produceras av Statens historiska museum i Sverige. Nordic Handscape er en mobil plattform avsedd för guidning och information vid nordiska museer och kulturella besöksmål.

Museikommittén har under år 2004 fördelat ungefär 1,5 miljoner DKK till projekt. Kostnader för resor och övrig administration har uppgått till DKK 200.000, vilket är ungefär lika mycket som år 2003.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 200.000 DKK Faktiske udgifter : 172.000 DKK

Sekretariats-funktion

Nordiska ministerrådets sekretariat

1-2246-4 Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 856.000 839.000 100% Kollegiet

Formål

Midlene er innlemmet i Mobilitets- og residensprogrammet. Kunstnerkollegiet i Roma inviteres til å utgjøre en del av residensprogrammet i en treårig forsøksperiode 2007 – 2009. Deretter evalueres aktiviteten. Kollegiets målsättning är att ställa uppehållslokaler till rådighet för nordiska konstutövare samt att tillvarata egendom och bibliotek som har tillhört "Skandinaviska

Kultur

75

föreningen i Rom för konstnärer och vetenskapsutövare". Kollegiet erbjuder lokaler för bildkonstnärer, förfatare, lyriker, tonsättare, musiker, filmare, dramatiker och andra konstnärliga yrkesutövare för en arbets/studievistelse på 1 eller 2 månader.

Prioriteringer i 2006

For perioden februari 2006-januari 2007 kan nordiska skapande och utövande konstnärer ansöka om en vistelse för en period på 1 eller 2 månader. Kollegiet inhämtar i sin tur prioriteringer från berörda nationella konstnärorganisationer. I 2006 vil Skandinavisk Forenings venner arrangere olika evenemang: konserter, föreläsningar, filmer, utflykter mm.

Resultater i 2004

Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom har nylige avslutat ett omfattande arbete med innscanning av historiska manuskript och dokument. Materialet finns tillgängligt på CD och omfattar ca 6000 innscannade sidor tex. manuskript av H.C. Andersen. Totalt har 49 konstnärer utnyttjat kollegiets lokaler i perioden Februari 2004-Januari 2005. 26 av disse var bildkonstnärer och 10 författare, 5 musiker, 2 tonsättare, 2 fotografer, 1 filminstruktör, 1 dramatiker, 1 designer och 1 iredningsarkitekt. Av stipendiaterna var 13 svenskar, 12 norrmän, 12 finländare, 8 danskar, 3 islänningar og 1 från stipendiat från Färöarna.

1-2256-1 Nordisk Musikkommitté (NOMUS)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.460.000 6.550.000 6.422.000 100% Kommittén

Formål

NOMUS är ministerrådets konstkommitté med musik som sitt verksamhetsområde. Kommittén skall främja, vidareförmedla och utveckla kunskapen om det nordiska musiklivet och musiksamarbetet i Norden. Verksamheten omfattar musiklivets alla delar. Kommittén driver egna musikprojekt, deltar i samarbetsprojekt samt fördelar projektstöd. NOMUS informerar om nordiskt musikliv inom och utanför Norden samt är priskommitté och administrerar Nordiska rådets musikpris. NOMUS är ett rådgivande organ för Nordiska ministerrådet och Nordiska kulturfonden.

Prioriteringer i 2006

Kommittén fortsätter samarbeten med flera nordiska musikinstitutioner och musiknätverk. Insatserna för etablerandet av ett jazzarrangörsnätverk fortsätter, liksom arbetet med att utveckla nya samarbetsformer inom partiturmusiken. Arbetet med att upprätta en ny nordisk ungdomskör fortsätter, i samarbete med Barents körcentrum i Piteå. Det påbörjade samarbetet med baltiska och ryska aktörer skall utvecklas. Särskilda insatser inom det nordiska musikutbildningsområdet har påbörjats och planeras ta konkret form under 2006. Med anledning av det danska ordförandeskapets uppdrag till Nomus kring den rytmiska musiken kommer ett flertal aktiviteter att ske. Under hösten 2006 skall en uppföljning av projektets resultat prioriteras. Av beviljningen är DKK 1.500.000 avsatt till finansiering av Orkester Norden.

• Lägga vikt på synliggörande av projektverksamheten • Initiera egna nya projekt inom områden där särskilda behov finns och där dessa har

stor nordisk relevans. • Skapa större flexibilitet i stödordningen. Resultater i 2004

Under år 2004 behandlades 167 ansökningar på totalt motsvarande ca 10,3 MSEK. Av dessa beviljades stöd till 58 projekt, motsvarande en total summa på motsvarande 2,1

Kultur

76

MSEK. Av de beviljade ansökningarna gällde 22 stycken beställningsverk (motsvarande 28 % av stödbeloppet) - varav ett beställdes till Orkester Norden - 10 samnordiska turnéer (18 %), 14 festivaler/musikframträdanden (39 %), 5 konferenser och kurser (6 %) och 7 projektbidrag (9 %). NOMUS har med delfinansiering från puljen för strategiska kultursatsningar igångsatt projektet Nomad, som riktar in sig på förmedling och promotion av världsmusik inom och utanför Norden. Projektet Musaïk (Verdensmusikken i Norden), vars tema var ”kulturellt mångfald i musikundervisningen i Norden” avslutades under året men kommer att vidareföras inom det nätverk som byggts upp. Ett nordiskt miniseminarium har arrangerats, med representanter för nordisk partiturmusik. En ny web-portal har byggts upp, med planerad lansering i början på 2005. Nordiska rådets musikpris tilldelades den isländske komponisten Haukur Tómasson. Orkester Nordens verksamhet gavs stöd. Tidskriften Nordic Sounds utgavs med fyra nummer och en upplaga på 6 000 ex., och Nomuskatalogen 2004 har getts ut i en upplaga av 1500 ex.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 775.067

Sekretariats-funktion

Föreningen Norden i Stockholm sköter fr.o.m. den 1 januari 2004 sekretariatsfunktionen for NOMUS, enligt villkor som bestäms i avtal mellan Nordiska ministerådets sekretariat och föreningen.

1-2254-2 Mobilitets- og residensprogram

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 10.190.000 0 0

Formål

I enlighet med kulturministrarnas beslut i juni 2005 etableras det år 2006 etableres et mobilitets- og residensprogram som er åpent for alle kunstarter. Mobiliteten gäller såväl konstnärer som deras verk. Under år 2006 kartlägger sekretariatet de nationella och internationella ordningar som finnes och utvecklar det nordiska mobilitets- och residensprogrammet så att det blir ett komplement till redan existerande ordningar,. Første skritt i denne oppfølgingen er at eksisterende mobilitets- og residensaktiviteter i de enkelte institusjonene og komiteene samles under en post som et program i budsjettforslaget for 2006 i stedet for å være spredt på sektorene. Videre legges det opp til en styrking av dette området. Dette vil bidra til å synliggjøre det som allerede finnes av aktiviteter som et eget program og til å kunne vurdere aktiviteten som en samlet funksjon.

Prioriteringer i 2006

• Programmet tar utgangspunkt i de mobilitets- og residensaktiviteter som hittil har vært utviklet og administrert av NIFCA, Kunstnersentret Dalsåsen og NordScen. Midlene fra disse aktivitetene legges inn i programmet fra 2006, men ordningene administreres som i 2005 så langt det er mulig.

• Mobilitetsprogrammet Sleipnir fortsetter som før, men under år 2006 kommer sekretariatet til å utrede videre utvikling.

• Kunstnerkollegiet i Roma inviteres til å utgjøre en del av residensprogrammet i en treårig forsøksperiode 2007 – 2009. Deretter evalueres aktiviteten. Midlene til Kollegiet er innlemmet i programmet fra 2006.

• Arbeidet med en videre utvikling av mobilitets- og residensprogrammet er startet

Kultur

77

opp, og vil bli ferdigstilt i løpet av 2006. Kultur- og kunstfeltet vil bli inndratt i dette arbeidet

• Det blir foretatt utredninger om mobilitets- og residensfeltet på nordisk, europeisk og internasjonalt plan

• Målet er våren 2006 å kunne presentere en kartlegging som også viser hvilke kunstarter som har best behov for at nordiske residensmuligheter åpnes for dem.

Ledelse og adm.

Etableringen av mobilitets- og residensprogrammet vil ikke medføre endringer i administrasjonen av mobilitets- og residensaktivitetene for 2006. De angjeldende komiteer og institusjoner vil fortsatt ha ansvar for aktivitetene. Disse vil administreres som i 2005 så langt det er mulig. Sekretariatet vil om nødvendig iverksette overgangsordninger mot slutten av 2006 pga nedleggelse av institusjonene fra 2007. Programmets budsjett for 2006 Allerede i 2006 kan programmet påplusses med 3.216.000 for å kunne opprettholde det samme aktivitetsnivå som før i NV-Russland og Baltikum (inkl. utvekslingsordningene for barn og unge). Samtidig vil det være mulig med en viss styrking av mobilitets– og residensaktiviteter i forhold til 2005.

Mobilitets och residenssprogram 2006 Midler som frigjøres fra styringsgrupper 3.216.000 Sleipnir 2.760.000 Dalsåsen 1.486.000 NIFCA 1.162.000 Konstnerkollegiet i Rom 829.000 Nordscen 547.000 Totalt 10.000.000

Sekretariats-funktion

1-2255-3 Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 6.562.000 7.205.000 7.085.000 98% Institutionen

Formål

Residensaktiviteten legges for 2006 inn i mobilitets- og residensprogrammet. NordScen – Nordiskt Center för Scenkonst – är Ministerrådets samarbetsorgan för professionell teater, dans, musikteater samt performance. NordScen har som mål att stärka och vidareutveckla det nordiska samarbetet inom den nyskapande, professionella scenkonsten; att främja konstnärlig tillväxt, kvalitet och innovation inom scenkonstområdet i Norden; att profilera nordisk scenkonst i och utanför Norden; att stärka redan existerande konstnärliga nätverk i Norden samt att skapa nya, tvärgående mötesplatser för professionella scenkonstnärer. NordScen arbetar dels i de nordiska länderna dels internationellt och fungerar, i den utsträckning resurserna tillåter, som informationscenter för hela den nordiska och baltiska scenkonstmiljön. NordScen driver seminarieverksamhet, främst på fortbildningsområdet, administrerar en stödordning för gästspel, gästanställningar och projekt mellan de nordiska länderna och bedriver informations- och rådgivningsverksamhet.

Prioriteringer i 2006

I mål- och resultatstyrningskontraktet för år 2005 finns fyra verksamhetsområden.

Kultur

78

Egeninitierade projekt, samarbetsprojekt, seminarier och konferenser; Stödordning för förmedling och projektutveckling; Kompetensutveckling, specialiserad vidareutbildning och forskning samt Information och service. Huvudmålsättningarna för NordScen är att: • initiera och främja innovativa nordiska scenkonstprojekt • bidra till ökad kvalitet och kompetens inom nordisk scenkonst genom stöd, till

efter- och vidareutbildning samt konstnärligt forskningsarbete, • stärka och utveckla nätverk genom stöd till samarbete mellan organisationer och

institutioner inom scenkonstområdet och även tvärgående mellan scenkonstområdet och andra konstarter.

NordScen skall i sin verksamhet särskilt prioritera:

• experimenterande och processorienterade projekt med stor potential till att få uppmärksamhet och synlighet,

• projekt som belyser och främjar kulturell och etnisk mångfald, • geografisk spridning inom stödordningen, • professionell scenkonst för barn och ungdom. • Av Nordscen initierade projekt för att skapa och stärka nätverk i Norden • Stödordningar för gästspel och gästengagemang och geografisk spridning inom

stödordningarna • Residensprogram för scenkonstnärer i ett samarbete mellan sju teaterhögskolor /

akademier i Norden Resultater i 2004

Totalt har ca 650 konstnärer, akademiker och kulturproducenter deltagit i arrangemang under året. Flera av projekten har erhållit extra stöd genom ministrarnas strategiska kultursatsningsmedel. Dessa är con:FUSIONS, ett konstnärligt integrationsprojekt, där NordScen i samarbete med nationalteatrarna i Sverige, Norge och Danmark vidareutvecklar projektet under 2005, scenerum.org som har utvecklat en digital mötesplats för scenkonstnärer på Internet samt HWE dance Norden Balkan region som är ett samarbete kring samtida dans mellan Sverige, Norge, Finland, Serbien, Kroatien och Makedonien. NordScen har behandlat 114 ansökningar och beviljat bidrag till 58 av dem. Ca 24% av beviljade ansökningar gick till barn och ungdom vilket är en stark ökning sedan tidigare år.

Kontrakt- periode

2005

Kontrakt- status

Kontraktet uppfyllt

Økonomi

Inga anmärkningar

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 3.000.000 Faktiske udgifter : 2.948.000

Kultur

79

1-2257-3 Nordiskt Kunstnercenter (Dalsåsen)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV NOK 0 1.744.000 1.705.000 67% Centeret MODSVARER DKK

0 1.535.000 1.603.000

Formål

Dalsåsen vil fra 2007 formelt ikke lenger være en egen institusjon i regi av Nordisk Ministerråd, men en del av det nye mobilitets- og residensprogrammet. Aktiviteten ved sentret innlemmes budsjettmessig i mobilitets- og residensprogrammet gjeldende allerede fra 2006. Formål Nordisk Kunstnarsenter Dalsåsen - NKD - er en nordisk institusjon i form av en stiftelse der driften bygger på en avtale mellom Nordisk ministerråd og den norske stat ved Kulturdepartementet. Hovedmålet med virksomheten er å fremme det nordiske samarbeidet ved drift av gjesteatelier for billedkunstnere, arkitekter og designere og annen virksomhet på det kunstfaglige området. Hovedverkstedet er spesielt utstyrt for trearbeid. Senteret består av et verksted og atelier-bygg (670m2), fem kunstnerboliger (51- 91 m2), et prosjekthus (140m2) samt en enebolig (400 m2) som inneholder blant annet administrasjonen, gjesterom og kunstnernes fellesrom.

Prioriteringer i 2006

I henhold til vedtekter og formål for institusjonen er hovedoppgaven for Nordisk Kunstnarsenter Dalsåsen drift av gjesteatelier for brukere fra de nordiske land. I tillegg har styret vedtatt at senteret skal ha en nordisk/internasjonal dimensjon. Senteret skal være åpent for brukere fra Nordens nærområder og kunstnere internasjonalt, i tillegg til det regulære nordiske programmet.

• Drift av gjesteatelier for designere, arkitekter og billedkunstnere i alle fagfelt. • Senterets ”treprofil” forsterkes med temaarbeid i forbindelse med workshops og

seminarer. • Institusjonen søker samarbeide med ulike aktører om forskningsprosjekter innenfor

design og arkitektur med tremateriale, skog o.s.v. som tema. • Senteret knytter sterkere bånd til det nasjonale og nordiske design- og kunstfaglige

miljøet med bl.a. samarbeide om ulike prosjekter. Resultater i 2004

Ny kontorassistent/koordinator ble ansatt. 17 gjestekunstnere og designere/arkitekter fra Norden, nærområdet, USA, Belgia og Skottland hadde opphold ved senteret i 2004. 8 kvinner og 9 menn. Det ble lagt vekt på å utvikle virksomheten og synliggjøre institusjonen nasjonalt og internasjonalt. Ny hjemmeside ble laget og nye prosjekt ble utført gjennom samarbeide om formidling av gjestekunstnernes arbeid og organisering/deltakelse i workshops og seminarer.

Kontraktstatus Oppfylt

Økonomi

Økonomien holder i år 2004 men der udtrykkes bekymring om år 2005. Styrelsen er blevet bedt om at justere i forhold til den frie egenkapital, der er tilrådighed.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 931.000 Faktiske udgifter : 931.000

Kultur

80

1-2258-3 Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 886.100 1.065.000 1.046.200 93% Institutionen MODSVARER DKK

6.601.000 7.924.000 7.773.000

Formål

Residensaktiviteten legges for 2006 inn i mobilitets- og residensprogrammet. Formål NIFCA är Ministerrådets expertorgan för visuell kultur. NIFCA ska fungera som rådgivande, stödjande och initierande organ inom professionell visuell kultur. NIFCA samarbetar med partners inom nämnda fält primärt i Norden men initierar även aktiviteter och projekt internationellt. Huvudmålsättningar för NIFCA är uppdelade i tre områden:

• Förmedling: stödja, främja, initiera och utveckla projekt inom visuell konst. • Mobilitet: bidraga, stödja och främja konstnärliga utbyten, samarbeten och

projekt mellan de nordiska länderna samt mellan Norden och dess närområde genom att administrera ett gästateljéprogram och sköta sekretariatet för resestipendieordningen Sleipnir.

• Kommunikation: bevaka, informera om händelser och utveckling inom visuell kultur i Norden - workshops, informationsmaterial om verksamheten, publikationer, hemsidor, nyhetsbrev och projekt.

NIFCA:s målsättning är att skapa synergier mellan dessa huvudområden. Målgrupper: NIFCA:s målgrupper är i huvudsak professionellt verksamma inom NIFCA:s verksamhetsområde, i andra hand publiker och medier.

Prioriteringer i 2006

I det kontrakt som gäller för 2005 har institutionen tre huvudområden: Förmedling, Mobilitet, Kommunikation. Målet för 2006 är att söka skapa synergier mellan NIFCAs skilda aktiviteter och verksamhetsområden. Förmedling: Projekt som inbegriper flera typer av konstnärligt skapande (produktion, visning, information, kritik) med fokus på experimenterande och processorienterade projekt som rör aktuella samhällsfrågor och som kopplar samman teori och praktik. Mobilitet: Utöver att anpassa programmet efter de deltagandes behov önskar vi utveckla gästateljéerna till plattformar för processuella möten mellan det lokala och det nordiska samt mellan olika kontexter och NIFCA:s alla verksamhetsområden. Kommunikation: Utveckling av hemsidan, regelbundet utkommande nyhetsbrev, publikationer och kritiska fora. Nordiskt mervärde: Samtliga NIFCAs aktiviteter omfattas av ett nordisk mervärde – våra verksamheter skapar en extra dimension vad gäller utbyte/aktörer/institutioner/resultat.

• Att utveckla och verka för långsiktiga synergier mellan olika former för utställningspraxis som särskilt betonar multilaterala utbyten.

• Att bygga och utveckla nätverk mellan kulturinstitutioner och konstnärer i Norden.

Kultur

81

• Att utveckla områdena kommunikation och kritik. • Att lägga ökat fokus på arkitektur och design. • Att utveckla samarbeten med andra nordiska samarbetsorgan. Resultater i 2004

Under våren 2004 tillsattes en ny direktör för NIFCA, och ett nytt Mål- och resultatstyrningskontrakt utarbetades som gäller för 2005. De uppsatta målen för 2004 har uppnåtts. Inom verksamhetsområdena: Förmedling: 2004 inriktades mot forskningsorienterade aktiviteter internt såväl som externt. Här kan nämnas rapporten: Utopian Model: NIFCA as a Copracticing institution, Spaces of Conflict (Helsingfors och Berlin hösten 2004, Oslo, Malmö, Vilnius våren 2005) och Opacity (Oslo april/maj 2005). Filmprogrammet Criss-Cross, turnerar sedan augusti 2004 i världen (Frankfurt, Trondheim, Oslo hösten 2004). nonTVTVstation har undersökt tv-sändningar i realtid, projektet externt finansierat med medel från Ministerrådets Digital innehållsproduktion. Under 2004 har ett bilateralt utbyte mellan aktörer i konstvärlden i Norden och på Väst Balkan skapats – dels via gästateljéer, dels via workshops och utställningar, projektet externt finansierat av Ministerrådet. Förmedling: 10 utställningar har gjorts, 1 större och 9 mindre (bland dessa en rad projekt som turnerar/visas flera gånger), 2 seminarier ordnades. Mer än 43.000 aktörer har tagit del av Nifca aktiviteter. Kommunikation: Mer än 68.000 besökare på hemsidan (2003: 61.000), i tillägg kan nämnas 165.000 besökare på nonTVTVstation:s hemsida för att följa tv i realtid. Drygt 13.000 NIFCAinfo spridda över året (två nummer, varav det ena ett dubbelnummer), nyhetsbrev via e-post drygt 3.000 (ett sänt i december). Tre publikationer, 821 exemplar spridda, 9 trycksaker spridda i 25.000 exemplar. Mobilitet: Under 2004 sökte 549 konstnärer (2003: 623) gästateljéer via NIFCA. 148 månader (2003: 146) har fördelats på 85 konstnärer (2003: 75).

Kontrakt- periode

Nuvärande kontrakt utlöper i slutet av år 2005.

Kontraktstatus Oppfylt

Økonomi Høj egenkapital

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 252.500 Euro Faktiske udgifter : 251.615 Euro

Kultur

82

Nordiske kulturhuse

1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV ISK 86.316.000 83.156.000 74.956.000 76% Institutionen MODSVARER DKK

7.768.000 7.484.000 6.746.000

Formål

Nordens Hus i Reykjavík startede sin virksomhed i 1968. Huset skal være et nordisk kulturcenter og et bindeled mellem Island og øvrige nordiske lande. I husets virksomhed bliver der lagt særlig vægt på formidling inden for kultur-, undervisnings- og forskningsområderne, samtidigt med at huset står for omfattende informationsvirksomhed om nordisk samfunds- og næringsliv.

Prioriteringer i 2006

Prioriterede virksomhedsområder i kontraktperioden 2005-2007 er kulturprojekter for børn og unge, vestnordisk samarbejde, litteratur, sprog og information hvor biblioteket spiller en vigtig rolle, samt husets vedligehold og renovering. Et beløb på 2.200 TISK (2005) er reserveret i basisbevillingen til vedligeholdelse og investeringer.

• Kulturprojekter for børn og unge • Litteratur, sprog og information • Vestnordisk samarbejde • Biblioteket • Husets vedligeholdelse • International virksomhed • Cafeteriet Resultater i 2004

Biblioteket havde også i 2004 et meget stort udlån, der dog blev en smule lavere end 2003, idet en reduktion i medarbejderstaben nødvendiggjorde lukning i juli måned. Sprogkonsulentens virksomhed blev væsentligt reduceret i 2004 p.g.a. usikkerhed omkring bevillingen og en 2 måneder lang skolestrejke. Huset havde stor succes med den internationale børne- og ungdomslitteraturfestival ”Magi i Myra” og præsenterede desuden 14 udstillinger i årets løb.

Kontrakt- periode

2005-2007

Økonomi

Mere økonomistyring og økonomisk opfølgning i løbet af året ønskes.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 62.080 TISK Faktiske udgifter : 56.774 TISK

1-2272-3 Nordens hus på Färöarna

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 11.188.000 10.958.000 10.135.000 76% Institutionen

Formål

Nordens Hus på Færøerne startede sin virksomhed i 1983. Husets opgave er at formidle nordisk kultur på Færøerne og færøsk kultur i de øvrige nordiske lande, samtidig med at huset har en vigtig funktion som færøsk kulturhus. Færøernes Landsstyre finansierer dele af husets drift. Bidraget udgør 8% af husets basisfinansiering.

Kultur

83

Prioriteringer i 2006

P.g.a. direktørskifte pr. 1. februar 2005 har huset fået en ét-årig kontrakt for 2005. Institutionen har de seks nedenstående prioriteringer. Et specielt beløb på 500.000 DKK (2005) er reserveret i basisbevillingen til husets vedligeholdelse og investeringer.

• Kulturprojekter for børn og unge • Kulturprojekter for voksne • Vestnordisk samarbejde • Information • Caféen • Vedligehold af bygningen og det tekniske udstyr Resultater i 2004

Huset har lagt vægt på programmer for børn og unge med bl.a. projektet ”Ung i Føroyum" og deltagelse i ”Ung i Norden”. I programmerne for voksne har huset haft store arrangementer som Listastevna Føroya (Færøernes kulturfestival) og udstillingen "Fangstkultur i Norden". Igennem hele året har der været et tæt samarbejde med kulturlivet på Færøerne og de andre nordiske huse og institutioner, og huset har desuden været med til at fremme præsentationen af færøsk kultur i udlandet. Huset har haft 41.775 gæster, fordelt på 280 arrangementer og 69 arrangementer uden for huset.

Kontrakt- periode

2005

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Økonomien er OK. Forventet fremtidig konsolidering

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 3.996 TDKK Faktiske udgifter : 3.620 TDKK

1-2274-3 Nordens institut på Åland

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 283.700 280.100 249.500 62% Institutionen MODSVARER DKK

2.114.000 2.084.000 1.854.000

Formål

Nordens Institut på Åland (NIPÅ) blev oprettet i 1985. Instituttets opgave er at styrke det ålandske kulturliv i samspil med kulturlivet i det øvrige Norden og i samarbejde med lokale kulturorganisationer. Virksomheden foregår hovedsagelig inden for det almenkulturelle område, men også inden for undervisning/forskning og kontakt- og netværksopbygning. Ministerrådets bevilling dækker instituttets projektvirksomhed og direktørens løn. Øvrige udgifter, ca.85.000 EUR, dækkes af Ålands landskabsstyrelse.

Prioriteringer i 2006

I kontraktperioden 2003-2005 har insituttet nedenstående prioriteringer:

• Børne- og ungdomskultur med særlig vægt på kulturaktiviteter i yderdistrikterne på Åland

Kultur

84

• Udbredelse af information om Norden og formidling af kendskab om nordisk litteratur til den ålandske offentlighed

• Samarbejdsprojekter med lokale kulturarbejdere og professionel kulturudveksling mellem Åland og det øvrige Norden og nærområderne.

Resultater i 2004

NIPÅ har i 2004 lagt vægt på børne- og ungdomskultur, samarbejdsprojekter, kulturudveksling og litteratur. Instituttet har i årets gennemført 12 større samarbejdsprojekter. På litteraturområdet fortsatte det tætte og frugtbare samarbejde med NORDBOK. I samarbejde med NAPA præsenteredes den multikulturelle teaterkoncert "Crossroads". I alt 13.170 personer har deltaget i NIPÅ’s arrangementer og projekter, fordelt næsten ligeligt på kvinder og mænd.

Kontrakt- periode

2003-2005

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 182 TEUR Faktiske udgifter : 177 TEUR

1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 5.053.000 4.949.000 4.481.000 68% Institutionen

Formål

Nordens institut i Grønland blev oprettet i 1986 i samarbejde med Grønlands hjemmestyre og Nuuk kommune. Instituttets opgave er at styrke det grønlandske kulturliv, fremme Grønlands aktive deltagelse i det nordiske samarbejde og udvikle samarbejdet mellem Grønland og de øvrige nordiske lande, med særlig vægt på kultur-, undervisnings- og forskningsområderne. Grønlands hjemmestyre finansierer en del af instituttets drift. I 2004 regnskabet udgjorde dette bidrag 676.000 DKK.

Prioriteringer i 2006

I kontraktperioden 2003-2005 har NAPA de nedenstående prioriterede virksomhedsområder. NAPA koncentrerer sig også i kontraktperioden om at få et godt og tæt samarbejde med nogle få kommuner, som kan kopieres og anvendes i samarbejde med andre kommuner:

• Børne- og ungdomsprojekter • Nordiske kulturarrangementer i Grønland • Grønlandske kulturarrangementer i Norden Resultater i 2004

I 2004 har NAPA koncentreret sig om større arrangementer og har til gengæld reduceret antallet af projekter, som instituttet har involveret sig direkte i. Der har været fokus på det arktiske samarbejde, bl.a. igennem teaterkoncerten ”Crossroads”, som også er blevet opført uden for Grønland i samarbejde med huset på Færøerne, instituttet på Åland og i forbidnelse med Nordisk Råds session i Stockholm. NAPA har opnået stor mediedækning i 2004 og har profileret sig som kulturproducent af høj kvalitet. Samarbejdet med Katuaq, Grønlands Kulturhus, har fungeret meget tilfredsstillende. Instituttet har også været involveret i gennemførelsen af en kulturpolitisk konference i Nuuk og en arktisk parlamentarisk konference. NAPA har desuden bevilget støtte til 29 ansøgninger om samarbejdsprojekter m.v. NAPA mere end fordoblede antallet af

Kultur

85

besøgere til sine arrangementer. I alt 37.426 personer, fordelt med ca. 45% mænd og 55% kvinder.

Kontrakt- periode

2003-2005

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 2.687 TDKK Faktiske udgifter : 2.109 TDKK

1-2279-1 Vedlikehold kulturhusene

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.067.000 1.047.000 1.026.000 100% MR-K/EK-K

Formål

Formålet med denne budgetpost er at bidrage til at planlægge og dække større vedligeholdsopgaver hos de nordiske kulturhuse i Reykjavík og på Færøerne, som ikke kan rummes inden for husenes ordinære budgetrammer.

Prioriteringer i 2006

Budgetposten fordeles på baggrund af ansøgninger fra de to kulturhuse. I det ordinære budget for husene er der i tillæg reserveret 2.200.000 ISK til Nordens Hus i Reykjavik og DKK 500.000 til Nordens Hus på Færøerne.

• Vedligeholdelse af kulturhusene Resultater i 2004

Budgetposten blev delt efter ansøgninger fra kulturhusene. Nordens Hus i Reykjavík afsluttede i 2004 reparationen af klinketaget, som i 2003 havde lagt beslag på størstedelen af budgetposten (800.000 DKK). Desuden anvendtes i 2004 penge til udendørs maling og slibning af parket i udstillingssalen. Størstedelen af bevillingen for 2004 (606.000 DKK) gik til Nordens hus på Færøerne til ny hoveddør.

Sekretariats-funktion

Nordisk Ministerråds sekretariat

1-2548-3 Nordens institut i Finland (NIFIN)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 728.100 718.800 706.100 98% Institutionen MODSVARER DKK

5.424.000 5.348.000 5.246.000

Formål

NIFINs syfte är att i Finland sprida kännedom om övriga nordiska länders språk och kultur och att till övriga Norden förmedla kunskap om det finska språket och Finlands kultur. Huvuduppgiften är att synliggöra det finska språket och kulturen i de nordiska länderna och samtidigt förmedla kunskap om och engagemang för nordiska språk och kulturer till den finskatalande befolkningen i Finland.

Prioriteringer i 2006

Nifins nordiska nytta ligger i att stärka den nordiska språkliga och kulturella närvaron i Finland och att stärka det finska språkets och den finländska kulturens roll i övriga

Kultur

86

Norden. I det nye kontraktet för perioden 2005-2007 är följande områden prioriterade:

• Att Finland synliggöra språk och kultur från andra nordiska länder. • NIFINs bibliotek skal genom sin närvaro i gatuplan i centrum av Helsingfors lyfta

fram, stöda och sprida information om nordiska kulturaktiviteter, främst litteratur, och därigenom belysa de nordiska språkens särart som kultrbärare.

• Att öka intresset för Norden bland ungdomar och den vägen öka intresset för de nordiska språken samt att stimulera studier i nordiska språk bland vuxna som via arbete och/eller i övrigt är i kontakt med andra nordiska länder.

• Att NIFIN blir till ett nordiskt fönster i centrum av Helsingfors med uppgift att informera om Norden och det nordiska samarbetet.

Resultater i 2004

Flyttningen till gatuplan har ökat synligheten och tillgängligheten vilket resulterat i märkbart högre antal besökare i allmänhet och utlåning i biblioteket isynnerhet. Nifin är idag bokstavligt talat ett nordiskt fönster i centrum av Helsingfors. Under 2004 ordnade Nifin sammanlagt sex kurser i danska och tre kurser i finska för nordbor. Broschyren Tanska on paljon enemmän – Danmarke er meget mer publicerades med tanke på ungdomar och sändes ut till skolorna. Genom biblioteket och Norden i Fokus-projektet presenterades följande författare för finländsk publik: Per Nilsson, Kristina Lugn och Fateme Behros (Sverige), Åsne Seierstad (Norge), Einar Már Gudmundsson, Vigdis Grimsdottir och Sjón (Island), Kari Hotakainen och Lars Sund (Finland), Kristian Olsen aaju (Grönland). I sambarbete med NJC ordnade Nifin journalistseminariet Kultur på Nordkalotten och i samarbete med övriga Norden i Fokus-kontor ordnades seminariet Femkamp – feminism i Norden. Den procentela könsfördelningen bland deltagere, publik eller södmottagare var fördelat på olika verksamhetsgrenar följande: Språk 25% män - 75% kvinnor, Kultur 35% män – 65% kvinnor, Info 40% män - 60% kvinnor.

Kontrakt- periode

2005-2007

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 404.000 EUR

Andre kultursatsninger

1-2234-4 Samisk samarbeid

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 4.153.000 4.211.000 4.128.000 100% MR/EK-K

Formål

Formålet med bevillingen er 1) at styrke det samiske samarbejde på kulturområdet og 2) at støtte Samerådet, som er en paraplyorganisation for samiske organisationer i Finland, Sverige, Norge og Rusland. Samerådet er en regeringsuafhængig og frit opererende

Kultur

87

organisation og et kulturpolitisk og politisk samarbejdsorgan, som skal arbejde for at fremme den samiske befolknings økonomiske, sociale og kulturelle stilling. Medlemmerne af rådet har NGO-status. Bevillingen til kultursamarbejdet forvaltes af et kulturudvalg udnævnt af samiske kunstnerorganisationer i Norden og af Samerådet. En del af bevillingen er øremærket som støtte til Samisk Kunstnerråd, DKK 692.000 (i 2004 priser) Budgetposten dækker såvel samisk kulturvirksomhed som nordisk same-samarbejde i øvrigt.

Prioriteringer i 2006

Også i 2006 vil hovedopgaven indenfor Samerådets kulturvirksomhed være at bevare og udvikle samernes fælles kulturelle sager og øge informationen om samisk kultur.

• Uddeling af kulturmidler og deres administrering er en af de vigtigste arbejdsopgaver. I tillæg har Samerådet fortsat planer om egne kulturprojekter, som indgår i kulturvisioner og kulturpolitiske planer.

• Vedtagelserne på samernes konference i Honningsvåg 2004 vil have konsekvenser for prioriteringerne i 2006. Der kan særligt peges på, at Samerådet er anmodet om at styrke samisk kultur og grundlaget for samiske værdier i sit arbejde.

• I 2006 sættes større fokus på samerne i NV Rusland Resultater i 2004

Samenes 18. konferanse ble arrangert i Honningsvåg 7.-9. oktober 2004, med hovedtema ”Sameland for samene – naturrikdommer og landrettigheter”. På sakslisten for Konferansen sto Samerådets virksomhetsberetning 2001-2004, regnskapsberetning 2000-2003, rådets retningslinjer, samiske nasjonssymboler, Honningsvågdeklarasjonen og valg. Samekonferansen vedtok 11 uttalelser om aktuelle tema:

• Et varmere Arktis – tid for handling • Resolution antagen av den 18:e Samekonferensen beträffande förenta nationernas

deklaration om urfolkens rättigheter • Resolusjon om internasjonalt urfolksarbeid • Resolution om framtida samisk representation i Permanent Forum för Urfolksaker • Resolusjon om Finnmarksloven • Resolusjon om marine ressurser • Resolusjon om reinbeiteområder • Resolusjon om olje- og gassledninger på Kolahalvøya • Resolusjon om samisk språk og samisk kultur • Resolusjon om Samisk Høgskole • Resolusjon om finansiering av SameNet

Kultur

88

1-2296-1 Nordiska kulturprojekt i utlandet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.165.000 6.875.000 6.740.000 100% STYR. GR.

Formål

Ledningsgruppen för kulturprojekt i utlandet lägges ned per 01.01.2006. Formål Budgetposten utgör basen för samnordiska målinriktade kulturprojekt utanför Norden i syfte att öka kunskapen om nordisk kultur internationellt och att befrämja det nordiska samarbetet med länder och regioner utanför Norden.

Prioriteringer i 2006

År 2006 avslutar den nordiska designutställningen ”Scandinavian Design beyond the Myth” sin turné. Utställningen har då setts i 12 städer runtom i Europa. Vid sidan om utställningen arrangeras aktiviteter som seminarier, kulturprogram, samarbetsprojekt med universitet och designhögskolor. Under år 2006 avslutas ett kulturprojekt med västra Balkan. Projektet har löpt sedan 2004 och omfattat ca 35 projekt som har genomförts i västra Balkan och i Norden i syfte att bygga nätverk för fortsatt kulturutbyte.

• Utställningen ”Scandinavian Design beyond the Myth” fortsätter år 2006 • Kulturprojektet med västra Balkan avslutas Resultater i 2004

År 2005 har designutställningen turnerat i Prag, Budapest, Riga, Köpenhamn och Göteborg. I alla städer har utställningen fått mycket gott mottagande av såväl media som publik och kring den har arrangerats kulturprogram, seminarier och andra aktiviteter som riktar intresset mot Norden som en innovativ region. År 2005 genomfördes en stor del av projekten i Norden – Balkan –Culture –Switch, ett program för multilateralt kulturutbyte mellan Norden och västra Balkan. Projektet har omfattat ca 35 olika underprojekt och väckt intresse för regionalt samarbete i länderna i västra Balkan. Som ett resultat härav har kulturministerier i västra Balkan samt i Bulgarien, Grekland, Rumänien och Turkiet beslutat att bilda en plattform för regionalt kultursamarbete i Balkan- regionen.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 350.000 Faktiske udgifter : 350.000

Ligestilling

89

Ligestilling

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 8.352.000 8.185.000 8.351.000 2,0%

Indledning

Samarbetet i MR-JÄM skall leda till en fortsatt utveckling av en nordisk samsyn och en gemensam nordisk plattform inför ett vidare europeiskt och internationellt perspektiv och bidra till ett effektivare och rikare nationellt jämställdhetsarbete i vart och ett av de nordiska länderna. Samarbetsprogrammet Nordiskt jämställdhetssamarbete 2006-2010 är utgångspunkten för det nordiska jämställdhetssamarbetet, och det kompletteras årligen med en handlingsplan. Et aktivt arbeid for likestilling mellom kjønnene er et kjennetegn ved de nordiske landene. Like rettigheter og muligheter for begge kjønn er en verdi i seg selv, og en forutsetning for vår demokratiske tradisjon. I et likestilt samfunn bidrar begge kjønn med ressurser og talent, noe som har betydning for verdiskaping og dermed våre velferdssamfunn. Arbeidet for et likestilt samfunn er en prosess i stadig utvikling og endrer seg i takt med samfunnet. Det vil oppstå nye verdier og visjoner for hva vi legger i likestilling mellom kjønnene og kvinners og menns roller og rettigheter i et moderne samfunn. Et nordisk samarbeid for likestilling mellom kjønnene har stor verdi fordi det bygger på denne felles tradisjon og fordi vi står overfor mange av de samme problemstillingene. Fordi de nordiske landene er relativt samstemte når det gjelder demokratiutvikling og likestilling, ligger det godt til rette for å utveksle erfaringer, ta i bruk hverandres kunnskap og føre politiske diskusjoner. Et nordisk samarbeid om likestilling gir en merverdi og er en viktig faktor i utviklingen og fornyelsen av feltet, og av nasjonale politikkområder som f. eks velferd, arbeid og næringsutvikling. De nordiske landene arbeider for at kjønnsperspektivet integreres i alle samfunnsområder, som en strategi for å fremme full likestilling mellom kjønnene. I moderne "gender mainstreaming" strategi handler det om begge kjønn, og det nordiske samarbeidet bør i stor grad rettes mot å kjønns-sensitivisere alle samfunnsområder, for å få tak og gjøre noe med kjønnsbaserte skjevheter. Slike ulikheter kan like gjerne handle om menns rettigheter, plikter og muligheter, som kvinners. To hovedtema er valgt som til et nytt samarbeidsprogram.

1. Kön och makt 2. Kön och ungdom

Hvert tema setter fokus på kjønn og er områder hvor erfaringsutvekslinger og felles undersøkelser ventes å være nyttige i nordisk sammenheng. Forhold som berører etnisitet og minoritetsgrupper er integrert i hvert tema. Ministerrådets samarbete med Estland, Lettland och Litauen baserar sig på det nordisk baltiska jämställdhetssamarbetsprogrammet för åren 2004-2006. Samarbetet med ministerier och myndigheter går ut på att utbyta erfarenheter och samarbeta kring

Ligestilling

90

aktuella jämställdhetsfrågor. NGO-samarbete, nätverksbygge och forskning är viktiga delar. Samarbetet i NV Ryssland fortsätter med myndigheter på lokal, regional och nationell nivå. Projektsamarbetet koordineras inom ramen av Northern Dimension Partnership on Public Health and Social Wellbeing, och samordnas med samarbetsområden narkotika, barn och unga och jämställdhet. Institutet för Kvinno- och könsforskning (NIKK) initierar forskning och sprider information och har via detta en betydelse i det nordiska och europeiska jämställdhetssamarbetet. NIKK bidrar i en hög grad till att forma den samnordiska forskningsplattform.

4-4410-1 Projektmedel - Jämställdhet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.028.000 3.069.000 4.009.000 96% MR/ÄK-JÄM

Formål

De olika projekten syftar till att stärka det nordiska jämställdhetsarbetet, främja kvinnors och mäns lika tillgång till politiska och ekonomiska beslutsprocesser, främja kvinnors och mäns lika ekonomiska ställning och inflytande samt förbättra möjligheterna för både kvinnor och män att förena föräldraskap och förvärvsarbete

Prioriteringer i 2006

• En konferens om det nya nordiska jämställdhetssamarbetsprogrammet 2006-2010, arrangeras i början av år 2006. Målsättningen är att förankra det nya samarbetsprogrammet hos olika samarbetspartners i de nordiska länderna och de självstyrande områden. I det nya samarbetsprogrammet prioriteras två teman: Kön och makt och Kön och ungdom.

• Jämställdhetssamarbetet prioriterar även aktiviteter på nya områden. Projekt för år 2006 fastställs i en handlingsplan, som baserar sig på det nordiska jämställdhetssamarbetsprogrammet. Under år 2006 skall de nordiska ministrarna diskutera temat Kön och makt. Konferensen Kön, makt och samarbete/-verkan med och för ungdom, har som mål att samla ungdomar, representanter för urbefolkningen, nationella och nya minoritetsgrupper för att diskutera temat makt och kön i ett brett perspektiv. Det norska ordförandeskapet arrangerar under året en avslutningskonferens om det nordiska arbetet med män och jämställdhet inklusive rapportering om den nordiska mansforskningsplattformen. Konferensen skall peka på hur arbetet med män och jämställdhet kan föras vidare.

• Arbetet med de nordiska projekten Integrering av ett könsperspektiv i statsbudgetarna, På sporet av likalønn och Hur pornografins utbredning inverkar på flickors och pojkars uppfattning av kön slutförs under året.

• Det nordiska samarbetet med Estland, Lettland, Litauen och NV Ryssland kommer att fokusera på frågeställningar kring integrering av ett könsperspektiv i budgetprocesser, beslutsfattande ur ett könsperspektiv, arbete och aktiviteter mot handel med kvinnor och barn, unga och kön och våld i samhället. I samarbetet deltar ministerier, myndigheter, NGO:s, nätverk och målet är att öka den offentliga debatten och belysa processen med att integrera ett könsperspektiv i samhällets alla områden.

Resultater i 2004

Island arrangerade under sitt ordförandeskap ett 30-årsjubileumsseminarium om det nordiska jämställdhetssamarbetet i Reykjavik 24.9.2004. De nordiska och baltiska jämställdhetsministrarna deltog i seminariet, och Vigdis Finnbogadottir, fd president i Island och Finlands president Tarja Halonen höll föredrag. Gender, Environment and Social Development in the West Nordic Countries and Arctic Areas konferensen

Ligestilling

91

arrangerades i Akureyri för att diskutera det västnordiska samarbetet ur ett könsperspektiv. 10th Anniversary Seminarium Nordic Forum arrangerades i Åbo i samarbete med Åbo stad. Seminariet samlade deltagare från de nordiska och baltiska länderna som NV Ryssland och Polen. MR-JÄM diskuterade teman Likalön och Föräldraledigheter under sitt möte i Reykjavik, och ministrarna beslöt att utarbeta ett nytt samarbetsprogram som startar år 2006. Ett ministerrådsförslag om Integrering av jämställdhet i det nordiska samarbetet presenterades på Nordiska Rådets session av Minister Laila Dåvøy, minister Arni Magnusson och minister Hans Pauli Strøm. Projektverksamheten fortsatte under år 2004 med arbetsmarknadsområdet inom det gemensamma likalönsprojektet. Projektet innehåller tre delar: Statistikk, indikatorer og kunnskapsanalyser. Projektet Integrering av ett könsperspektiv på nordiska statsbudgetar är ett samarbete mellan ministerråden finans och jämställdhet, och har under året utarbetat en plan för koordinering av ländernas projekt. Inom ramen för handlingsplanen för män och jämställdhet 2004-2005 har under år 2004 olika aktiviteter arrangerats. Våld var temat för konferensen Mäns våld mot kvinnor och barn – vems ansvar? som arrangerades på Åland. Seminariet Kvinnor och män på den nordiska arbetsmarknaden diskuterade temat män i kvinnodominerade yrken och den könsuppdelade arbetsmarknaden. På den nordiska mansforskningskonferensen Den Gode, den Onde, den Normale i Stockholm diskuterade den nordiska mansforskningens tillämpningar, begränsningar och möjligheter. NB 8 ministermötet antog ett nytt nordisktbaltiskt jämställdhetssamarbetsprogram för åren 2004-2006. Ministrarna beslöt att föreslå en koordinering av myndigheters, organisationers och de olika task forcernas insatser i kampen mot människohandel. Detta diskuterades på ett side-event i samband med den årliga Partnership of Public Health and Wellbeing ministerkonferensen i Tallinn i december 2004. Ett samarbete inleddes med ministerrådet for narkotika och ministerrådet for social- och hälso med speciell fokus på NV Ryssland och utarbetades en Actionplan on Social Wellbeing som presenterades på ett "kick-off" seminarium i St Petersburg i september 2004. Under året har ett nordiskt ryskt projekt om handel med kvinnor i Murmanskregionen fortsatt.

Ligestilling

92

4-4480-3 Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV NOK 5.725.000 5.814.000 4.619.000 80% Institutionen MODSVARER DKK

5.324.000 5.116.000 4.342.000

Formål

NIKK skallinitiera, koordinera och informera om nordisk kvinno- och könsforskning och om undervisning på området både i Norden och internationellt, och skall bedriva egen forskning.

Prioriteringer i 2006

• Det nordiska forskningsprojektet Hur pornografins utbredning inverkar på flickors och pojkars uppfattning av kön med finansiering från Ministerrådet och länderna avslutas sommaren 2006. NIKK har beviljats medel från Ministerrådet för att stimulera och befrämja nordisk mansforskning; detta projekt avslutas också i början av 2006. Den nordiska forskarskolan i tvärvetenskaplig könsforskning är inne på sitt tredje år. NIKK förvaltar och organiserar flera nordiska nätverk, bl.a. ett nätverk om kön och forskning i förändring, ett om den nordiska könsforskningens historia samt ett mansforskningsnätverk. NIKK deltar i nordiska, europeiska och internationella arrangemang inom könsforskningen.

• NIKK arrangerar en nordisk-baltisk konferens tillsammans med baltiska könsforskningsmiljöer. NIKK deltar på den europeiska könsforskningskonferensen i Lodz, Polen, sommaren 2006. Tre nummer av NORA (engelskspråkig vetenskaplig tidskrift) och tre av NIKK magasin (populärvetenskaplig) utges. NIKK har fortsatt kontakt och samarbete med kvinno- mans- och könsforskningsmiljöer och jämställdhetsenheter. NIKK utvecklar sin informationstjänst, också genom webbplatsen.

Resultater i 2004

Under 2004 har NIKK samarbetat med kvinno-, mans- och könsforskare i Norden, i närområdena och internationellt, med Ministerrådet for jämställdhet i Ministerrådet och i länderna samt med medborgarorganisationer. NIKK:s verksamhet har fokuserat flera aktuella teman i de nordiska länderna, såsom jämställdhetsdiskurser och –paradoxer, pornoficeringen av det offentliga rummet, män och jämställdhet samt konstruktion av kön inom utbildningen. Paraplyprojektet ”Jämställdheterna i Norden mellan retorik och praktik” och projektet ”Kön och IT” avslutades. Det nordiska forskningsprojektet om ”hur pornografins utbredning inverkar på pojkars och flickors uppfattning om kön” inleddes. Ett annat projekt, också med finansiering från Ministerrådet, avsett att befrämja nordisk mansforskning inleddes. Den nordiska forskarskolan i tvärvetenskaplig könsforskning, finansierad av NorFA/Nordforsk (2004-09), ordnade en kick-off konferens, tre forskarkurser och två styrelsemöten. Nordiska nätverk förvaltades, organiserades och initierades av NIKK (bl.a. om könsdiskurser i det jämställda Norden; män och hälsa; kön och forskning i förändring i Norden). Konferensen ”Kvinnorörelser: inspiration, irritation, intervention” hölls i Island sommaren 2004 som ett samarrrangemang mellan NIKK, isländska lokalarrangörer och Ministerrådet. Som ett led i en starkare satsning på forskningspolitik arrangerade NIKK med Undervisningsministeriet i Finland och Finlands Akademi en nordisk konferens om ”Gender and Visions in Research Policy”. Tre nummer av NIKK magasin och tre

Ligestilling

93

nummer av NORA utgavs. Arbetet med en ny version av webbplatsen slutfördes.

Kontrakt- periode

2005-2006

Kontrakt- status

Uppfyllt

Økonomi

Ingen anmerkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: Planlagte udgifter: 1.634 TNOK Faktiske udgifter : Faktiske udgifter : 1.728 TNOK

Lov

94

Lov

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 1.323.000 1.341.000 1.315.000 -1,3%

Indledning

Ett samarbetsprogram för det nordiska lagstiftningssamarbetet gäller fr o m 2005 och tillsvidare, men kan bör evalueras och revideras senast år 2009. Detta program, som antas av justitieministrarna, och det årliga ordförandeskapsprogrammet, utgör grunden för samarbetet kring bl.a. utarbetandet av ny lagstiftning samt utbyte av information och erfarenheter om befintlig lagstiftning. Dessa dokument stödjer en fokusering på nordiskt samarbete i lagstiftningsprocessen och främjar nya initiativ med ett gemensamt nordiskt intresse. Utifrån särskilda riktlinjer ges ekonomiskt stöd för genomförande av konferenser, seminarier, forskning eller studier i syfte att belysa en politisk eller juridisk fråga som är aktuell inom ministerrådet. Inom det traditionella nordiska lagstiftningssamarbetet intar privaträtten en central roll. Under våren 2006 lägger ministerrådets familjerättsexpertgrupp fram en översikt över ämnen där gruppen menar att det skulle vara relevant att gå vidare med överväganden om harmoniseringsinitiativ. Gruppen följer utvecklingen i EU på det familjerättsliga området för att underlätta för nordisk samordning av synpunkter i samband med EU-relevanta lagstiftningsprojekt. Samarbetet kring EU/EES-frågor är en viktig del av det nordiska lagstiftningssamarbetet, eftersom en stadigt ökande andel av lagstiftningsarbetet numera föranleds av EG/EES-regler. Ministerrådet arbetar under 2006 med aktiviteter relaterade till EU:s handlingsplan från 2004 för frihet, säkerhet och rättvisa, dvs. för ministerrådets räkning civil- och straffrätt samt kampen mot terrorism och organiserad brottslighet. Viktigt är även samarbete kring, och gemensam nordisk analys av, EU/EES-förslag samt EG/EES-rättsakter i ett så tidigt skede av processen som möjligt. Angeläget är också det lagstiftningssamarbete som förekommer i anslutning till det nationella genomförandet av rättsakterna. En nordisk tjänstemannagrupp har till uppgift att följa EU:s framtidsfrågor, särskilt vad gäller politikområdet rättsliga och inrikes frågor samt eventuellt även civil krishantering. I gruppens mandat ingår också att följa upp resultatet av regeringskonferensen, dvs. främst genomförandet av den slutliga författningstraktaten. Uppmärksamhet kommer då att ägnas åt eventuella effekter på de nordiska lagstiftarnas verksamhet. Under 2005 tillsattes arbetsgrupper som skulle göra en bedömning av hur ändamålsenligt det skulle vara att tillämpa principen om ömsesidigt erkännande i Norden med hänsyn till straffprocessuella tvångsmedel; ta ställning till om man bör utvidga lagarna om verkställighet av nordiska straffdomar m.m. till att även gälla flera reaktioner och situationer; utbyta erfarenheter kring offentlighet i förvaltningen respektive undersöka om det finns behov för forskning i nordisk förvaltningsrätt i ljuset av Europarättens inflytande. Resultaten av dessa gruppers arbeten kan komma att inta centrala roller under 2006. Med utgångspunkt i möten mellan de nordiska och baltiska justitieministrarna under 2001, 2004 och 2005 fortsätter samarbetet mellan de inblandade ländernas rättsväsenden

Lov

95

att utvecklas. Prioriterade frågor väntas bli bl.a. olika aspekter av gränsöverskridande organiserad kriminalitet, såsom vittnesskydd, narkotikabrottslighet och förutsättningar för ömsesidigt erkännande vid utlämning. En nordisk-baltisk kontaktgrupp stödjer och samordnar det dagliga samarbetet samt arrangerar seminarier etc. Under 2006 kan initiativ komma att tas som berör NV Ryssland. Ministerrådet överväger att allokera ca. 10 % av sin budget till närområdesinitiativ. Aktiviteterna ryms i huvudsak inom ramen för EU:s andra handlingsplan för Nordliga Dimensionen och följer de riktlinjer för samarbetet med dessa områden som antagits av MR-Sam. Det bör noteras att bi- och multilaterala samarbeten inom flera av ministerrådets arbetsområden har utvecklats i andra internationella regionala samarbetsorgan än Nordiska ministerrådet. Under 2006 kan fortsatta initiativ komma att tas för att öka samverkan och dialogen med dessa fora. Även arbetet i andra internationella sammanhang, t.ex. inom Europarådet och FN har inflytande på lagstiftningsarbetet. I det internationella samarbetet inom ministerådet strävar man efter att säkerställa nordisk kontakt, diskussioner och vid behov samordning i förberedelsefasen, detta såväl på politisk som på tjänstemannanivå. Vid organiseringen av samarbetet följs samarbetsministrarnas riktlinjer för jämställdhet mellan könen med en representation av minst 40 % av bägge könen i utskott, kommittéer och arbetsgrupper. Jämställdhetshänsyn kommer att beaktas vid tilldelningen av projektmedel och genomförande av initiativ.

4-7110-1 Projektmedel - Lagstiftning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.323.000 1.341.000 1.315.000 74% MR/ÄK-lag

Formål

Att med utgångspunkt i den årliga handlingsplanen säkra genomförandet av de prioriteringar som antagits av justitieministrarna. Samarbetet rör förberedelser inför lagstiftning, initiativ avseende förebyggande och bekämpande av brottslighet, samarbete med de rättsvårdande myndigheterna i de baltiska länderna samt gemensamt nordiskt samarbete rörande EG/EES-rätt.

Prioriteringer i 2006

• Uppföljning av överväganden om harmoniseringsinitiativ på familjerättens område i Norden.

• Aktiviteter relaterade till EU:s handlingsplan för frihet, säkerhet och rättvisa, det s.k. Haag-programmet.

• Vidareutveckling av samarbetet kring och analysen av EU/EES-förslag samt EG/EES-rättsakter i ett så tidigt skede av processen som möjligt.

• Eventuell uppföljning av EU:s regeringskonferens, främst genomförandet av den slutliga författningstraktaten.

• Överväganden kring ömsesidigt erkännande i Norden med hänsyn till straffprocessuella tvångsmedel samt eventuell utvidgning av lagarna om verkställighet av nordiska straffdomar m.m. till att även gälla flera reaktioner och situationer.

• Initiativ kring offentlighet i förvaltningen samt eventuellt forskning kring nordisk förvaltningsrätt i ljuset av Europarättens inflytande.

• Fortsatt samarbete med Estlands, Lettlands och Litauens rättsväsenden med inriktning på olika aspekter av organiserad kriminalitet m.m., samt andra aktiviteter inom ramen för EU:s andra handlingsplan för Nordliga Dimensionen.

Lov

96

Resultater i 2004

Bland de viktigare resultaten under 2004 märks: Vid årets ministermöte i juni i Höfn i Island gavs ämbetsmannakommittén i uppdrag att närmare studera förutsättningen för att tillämpa principen om ömsesidigt erkännande i det nordiska rättsliga samarbetet i högre grad än tidigare. Det rättsliga samarbetet skulle intensifieras. Vidare togs initiativ till nordiska seminarier om korruption respektive arvsrätt. Det beslutades att de praktiska möjligheterna till harmonisering inom familjerätten skulle bevakas löpande. Ministrarna diskuterade även gränsöverskridande kriminalitet och EU:s författningstraktat. I maj hölls det tredje nordisk-baltiska justitieministermötet, denna gång i Ystad i Sverige. Mötet lade grunden för ett fortsatt samarbete mellan ländernas rättsväsenden och vid mötet togs även initiativ till EU-förmöten. En nordisk-baltisk kontaktgrupp fick i uppdrag att lämna förslag till ett vidareutvecklat samarbete. Under 2004 följdes samarbetsministrarnas riktlinjer för jämställdhet mellan könen med en representation av minst 40 % av bägge könen i utskott, kommittéer och arbetsgrupper. Jämställdhetshänsyn beaktades vid tilldelningen av projektmedel och genomförande av initiativ där så bedömdes vara relevant. Publicering av "Forældres pligter. Børns rettigheder" (Nord 2004:002), "Ytringsfrihet og konstitusjonelt vern" (TemaNord 2004:509), "Nordisk seminar om offerets straffeprosessuelle stilling" (TemaNord 2004:559) samt "Rapport från nordiskt familjerättsseminarium" (ANP 2004:740).

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 75.000 Faktiske udgifter : 42.000

Sekretariats-funktion

Ministerrådssekretariatet

Uddannelse og forskning

97

Uddannelse og forskning

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 217.342.000 205.015.000 203.608.000 6,0%

Indledning

Strategiplanen Norden som foregangsregion for utvikling av menneskelige ressurser 2005 – 2007 danner grunnlaget for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid sammen med det norske formannskapets prioriteringer i 2006. Det nordiske samarbeidet skal være et aktivt og fremtidsrettet forum for politisk behandling av aktuelle utdannings- og forskningsspørsmål, herunder Norden i et internasjonalt perspektiv. Strategiplanen legger derfor vekt på sammenheng og synlighet i det nordiske samarbeidet. Innsatsen i 2006 følger dette opp ved spesielt å fokusere på styrket nordisk konkurranseevne gjennom økt kvalitet og innsats i utdanning og forskning. Det nordiske utdannings- og forskningssamarbeidet er strukturert i tverrgående fokusområder, f.eks. mobilitet og nettverksbygging, og sektorspesifikke fokusområder, slik som nordisk skolesamarbeid, voksnes læring og høgre utdanning. Samarbeidsområdene ledes av styringsgrupper som gir råd til ministrene, samt initierer ulike utviklingsaktiviteter. Gruppenes prioriteringer fremgår av årlige arbeidsplaner som bl.a. gjenspeiler det norske formannskapets prioriteringer. Forskningssamarbeidet er omorganisert og etableringen av NordForsk 1.1.2005 varsler fornyet satsning gjennom nordisk styrke. Ministerrådet for Utdanning og forskning har i 2006 en budsjettramme på i alt TDKK 217.342 mod TDKK 205.015 i 2005. Den kan inndeles i 4 hovedkategorier: • Politikkutvikling • Mobilitets- og nettverksprogrammer • NordForsk • Forskningsinstitusjoner Andel oppgjort i TDKK etter redskap og etter område:

Redskab:

Omårde:

Generelt Politik-udvikling

Mobilitets- og netværkspro-grammer

Institutioner NordForsk I alt

MR-U’s dispotitionsmidler

4.430

- - - - 4.430

Skole - 1.567 20.074 - - 21.641

Højere udd. - 1.320 32.390 - - 33.710

Voksenudd. - 7.674 8.964 - - 16.638

Sprog - 1.265 8.874 - - 10.139

IT - 574 - - - 574

Forskning - - - 29.701 98.340 128.041

Andre - - 2.169 - - 2.169

I alt 4.430 12.400 72.471 29.701 98.340 217.342

Uddannelse og forskning

98

MR-Us disposisjonsmidler er DKK 4.430 mill. Midlene disponeres dels til tverrgående tiltak, og dels til finansiering av nye innsatsområder. Midler til politikkutvikling er redusert i forhold til siste år. Politikkutviklingsmidlene administreres av ulike styringsgrupper og nettverk og benyttes i hovedsak til å fokusere på politikkutvikling og synliggjøring av formannskapsprioriteringer gjennom å igangsette utredninger, arrangere konferanser, utarbeide publikasjoner etc. For spesielt å utvikle det nordiske samarbeidet om voksnes læring ble et nordisk Nettverk for Voksnes Læring etablert i 2005. Nettverket videreutvikles i 2006 og vil spille en viktig rolle for politikkutviklingen for læring i et livslangt og livsbredt perspektiv. Nordens Språkråd har til oppgave å fungere som rådgivende organ for nordiske språkspørsmål og språkpolitikk. I 2006 utarbeides en ny nordisk språkpolitikk for å styrke de tverrgående språksatsninger i Norden De fem mobilitets- og nettverksprogrammene Nordplus Junior (grunn- og videregående skole, inkludert yrkesutdanning), Nordplus (universitet- og høgskoler), Nordplus Voksen (voksnes læring), Nordplus Språk (språksamabeidet) og Nordplus Nabo (samarbeid med Estland, Latvia, Litauen og Nordvest Russland) utgjør den nest største budsjettkategorien i årets budsjett. Programmene er viktige politiske instrument for å fremme kultur-, språk- og verdifellesskap, kunnskap og kompetanse innen utdannings- og forskningsfellesskapet i Norden og dets nærområder. Det er lagt opp til synergi mellom programmene og det foreligger brukerinformasjon om alle programmer på alle nordiske språk. Det er opprettet brukerkontakt i alle land og selvstyrende områder via et nordisk nettverk av hovedadministratorer og medadministratorer. I 2006 vil det fortsatt arbeides for å spre informasjon om de mange muligheter som programmene gir for nettverksbygging og mobilitet. Det arbeides videre med oppfølging og videreutvikling så vel av innhold, administrasjon, informasjon og veiledning. Rammene for Nordplus programmene gjelder for perioden 2004-2006. I 2006 vil det bli fattet beslutning om administrasjonen skal utlisiteres på nytt eller om det vil bli en forlengning av administrasjonen med de eksisterende nettverkene til og med 2008. Uansett skal det gjennomføres en evaluering av mobilitets- og nettverksprogrammene, både med hensyn til innhold og administrasjon. NordForsk ble etablert i 2005 for å fremme et effektivt samarbeid mellom de nordiske landene på forskningsområdet og bidra til forskning av beste internasjonale kvalitet samt å implementere det nordiske forsknings- og innovasjonsområdet (NORIA) som en del av det europeiske (ERA). NordForsk utgjør den største budsjettkategorien i årets budsjett. Det overordnede målet er å bidra til å befeste og videreutvikle Norden som en av verdens mest dynamiske regioner for forskning og innovasjon og derigjennom forsterke landenes internasjonale konkurranseevne og sikre befolkningens levekår. NordForsk skal særlig konsentrere sin innsats hvor landene har en internasjonal sterk posisjon og utforme sine initiativ ut i fra nasjonale prioriteringer slik disse uttrykkes gjennom nasjonale program eller i initiativ som er tatt av forskningsråd, universitet, andre forsknings- institusjoner og aktører etc. NordForsk gir marginalfinansiering/såkornstøtte til de totale prosjekt- og programkostnadene og har tre hovedfunksjoner med utgangspunkt i å være et samarbeidsorgan mellom nasjonale forskningsfinansierende enheter: samordning, finansiering og policyrådgivende. NordForsk vil sammen med NICe være instrumentelle i å styrke nordiske muligheter og posisjoner i internasjonalt forsknings- og innovasjonssamarbeid, særlig det europeiske. Implementeringen av Ministerrådets beslutning i 2003 om at de nordiske institusjoner innen for Ministerrådeet for utdannings- og forskning skal overføres til nasjonalt ansvar,

Uddannelse og forskning

99

vil være avsluttet i 2006. Institusjonene er overført til nasjonale vertsinstitusjoner, f.eks. universiteter, som selvstendige enheter med eget styre. Den nordiske profil skal bevares og nordiske interessenter kan videreføre samarbeidet med institusjonene. På bakgrunn av rapporten ”Nordbornas rättigheter” og den etterfølgende Schlüter-prosess er det igangsatt en detaljert handlingsplan. Handlingsplanen og grensehinderproblematikken følges opp innen utdanningsområdet i 2006. Teknologisk utviking og økende globalisering aktualiserer behovet for internasjonalt samarbeid. Det nordiske samarbeidet ses derfor i økende grad i forhold til andre internasjonale samarbeidsrelasjoner, spesielt EU. Lisboa-strategien, Bologna- og Københavnprosessen står sentralt. Det er derfor viktig å styrke den politiske forankring gjennom at relevante internasjonale problemstillinger tas opp på den nordiske dagsorden. Landene har allerede et godt samarbeid internt og vil sammen kunne påvirke utvalgte punkter på f.eks. den europeiske dagsorden. Utdannings- og forskningsområdet kan påvise en særlig nordisk nytte ved å intensivere erfaringsutvekslingen mellom landene i sentrale spørsmål knyttet til prioriterte områder. De baltiske og nordiske utdannings- og forskningsministrene har oppnevnt en koordineringsgruppe som har fått navnet BN8 Education and Research. Gruppen skal ha ansvaret for koordineringen av alt nordisk-baltisk samarbeid på utdannings- og forskningsområdet. Det er utarbeidet en egen tre-årig handlingsplan for perioden 2005-2007, som gruppen administrerer. Den hovedpolitiske målsetningen i planen er å bidra til etableringen av et felles baltisk-nordisk utdannings- og forskningsområde. Som et bidrag til en slik utvikling vil man blant annet undersøke mulighetene for å åpne de fire mobilitets- og nettverksprogrammene Nordplus, Nordplus Junior, Nordplus Språk og Nordplus Voksen for baltisk medeierskap. Inntil utgangen av 2006 vil de baltiske landene fortsatt kunne søke støtte fra Nordplus Nabo-programmet. Nye retningslinjer for samarbeidet er vedtatt for perioden 2006-2008, og hovedprinsippet er at regulært mellomstatlig samarbeid skal etableres. Samarbeidet med Nordvest-Russland fortsetter på prosjektbasis innenfor rammene av Nordplus Nabo, men vil få økt intensitet fra og med 2006. Dette skyldes Nordisk Ministerråds nye retningslinjer for samarbeidet og at det er utviklet et eget Russlandprogram. I tråd med disse dokumentene skal det gjennomføres en tilsvarende prosess som for samarbeidet med de baltiske land med sikte på å komme frem til en felles handlingsplan når det gjelder utdannings- og forskningsområdet. IT-samarbeidet innenfor utdannings- og forskning fokuser på nye vilkår og muligheter, knyttet til økt bruk av informasjons- og kommunikasjonsteknologi (IT). Ministerrådet retter i stigende grad oppmerksomheten mot den samlede IT-infrastruktur som grunnlag for forskning og utdanning i et kunnskapssamfunn. De nordiske forskningsrådenes teknisk- og naturvitenskapelige samarbeidsorgan (NOS-N) har sammen med ministerrådet etablert forskningsprogrammet Nordunet3 om Internettutvikling. Dette for å styrke det nordiske Nordunet-samarbeidet, som også omfatter NORDUnet A/S (leverandør av IT-infrastruktur til universitets- og forskningssektoren). Ministerrådets partnerskapsavtale med Østersjørådet og EU kommisjonen i regi af The Northern eDimession action Plan (NeDAP), har Internett og Internett anvendelse FOU, som et sentralt innsatsområde. Sammen med partnerne arbeider Ministerrådet med å undersøke grunnlaget for å utvide Nordunet3 til andre land knyttet til Østersjørådet. IT-samarbeidet har videre interesse av indikatorer for vurdering av effekten av den omfattende utbredelse og bruk av IT i skolene, samt den derav følgende evolusjon i

Uddannelse og forskning

100

”kompetansebegrepet”. Innen for IT-samarbeidet, i regi av de sektorspesifikke styringsgruppene, foregår en løpende analyse av nye teknologier som vurderes å kunne ha generelle samfunnsimplikasjoner. På språkområdet er språkteknologi fremført som en mulig nordisk nisje som kan støtte opp om de nordiske språkene i en teknologisk og stigende engelskspråkelig verden. Teknologiutviklingen fører også i stigende grad til at nettbasert læring blir et viktig bidrag for fleksibel tilgang til kunnskap, f.eks. læring basert på moduler fra forskjellige tilbydere i allianser om helhetlige universitetsgrader. Dette gir også mulighet for tilgang til kunnskap og læring for et bredere publikum fra arbeids- og næringsliv som fysiske ikke har anledning til å oppsøke et universitet eller en høgskole. Ministerrådet rapporterer spesielt på innsatsområde 1, teknologisk utvikling, spesielt informasjonssamfunnets spørsmål og spissforskning, til Ny nordisk dagsorden. Likestillingsperspektiv. Arbeidet innen for Ministerrådets aktivitetsområder viser gjennomgående en god kjønnsfordeling. De fleste mobilitets- og støtteprogrammer rapporterer om kvinner og menns deltagelse, og det er mye som tyder på en overvekt av kvinner. Andel av ministerrådets samlede budsjett oppgjort i prosent etter redskap og etter område.

Redskab:

Område:

Generelt Politik-udvikling

Mobilitets- og netværkspro-grammer

Institutioner NordForsk I alt

MR-U’s dispotitionsmidler

2,0%

- - - - 2,0%

Skole - 0,7% 9,2% - - 10,0%

Højere udd. - 0,6% 14,9% - - 165,5%

Voksenudd. - 3,5% 4,1% - - 7,7%

Sprog - 0,6% 4,1% - - 4,7%

IT - 0,3% - - - 0,3%

Forskning - - - 13,7% 45,2% 58,9%

Andre - - 1,0% - - 1,0%

I alt 2,0% 5,7% 33,3% 13,7% 45,2% 100%

Uddannelse og forskning

101

Generelle forsknings- og uddannelsesindsatser

2-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 4.430.000 4.034.000 1.793.000 96% MR-U/EK-U

Formål

Dispositionsmidlerne anvendes til at finansiere politisk relevante projekter, der initieres i det løbende budgetår og giver mulighed for at opfange og støtte vigtige tiltag, der ikke kunne forudses ved budgetteringen. Dispositionsmidlerne er således et vigtigt redskab til initiering og gennemførelse af formandslandets prioriteringer.

Prioriteringer i 2006

Dispositionsmidlerne vil blive anvendt til finansiering af prioriteringer fra formandskabet, der ikke dækkes af andre bevillinger, samt – i overensstemmelse med formålet – til at imødekomme pludseligt opståede behov.

Resultater i 2004

Der er blandt andet givet bevillinger til: Evaluering af NORDITA, gennemførelse af formandskabets temakonference 2005, administration og database til Nordplus-programmerne, etablering af NordForsk og til netværk om bæredygtig udvikling i uddannelsen.

Politikudvikling m.v.

2-2510-1 Nordiskt skolsamarbete (NSS)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.567.000 2.564.000 3.142.000 97% Nordisk

Skolesamarbejde (NSS)

Formål

Skolesamarbejdets overordnede mål er at gøre skolen bedre i Norden. Styregruppen for nordisk skolesamarbejde har følgende hovedopgaver: • at rådgive MR-U i spørgsmål om nordisk skolesamarbejde • at medvirke til at gennemføre MR-Us strategi for nordisk uddannelses- og

forskningssamarbejde • at udforme og gennemføre årlige virksomhedsplaner for skolesamarbejdet • at have tilsynsfunktion i forhold til nordiske aftaler på området • at være styregruppe for Mobilitets- og netværksprogrammet Nordplus Junior samt

det nordiske skolenet.

Prioriteringer i 2006

Det nordiska skolsamarbetets prioriteringar för 2006 kommer att basera sig på prioriteringarna i MR-U strategin för nordiskt utbildnings- och forskningssamarbete 2005-2007 samt prioriteringarna i det norska ordförandeskapsprogrammet

Resultater i 2004

Nordiska skolsamarbetet har i 2004 fokuserats på följande huvudteman: Värdegrunder: Som ett led i det isländska ordförandeskapet avhölls en tvärgående konferens i Reykjavik med temat ”Uddannelse og menneskelige ressourcer – et levende skolesamfund. Konferensen hade som målsättningen att bl.a. dryfta hur man arbetar med demokratiska arbetsmetoder i de nordiska skolorna.

Uddannelse og forskning

102

Livslångt lärande: Det nordiska gymnasieavtalet utvärderades i 2003. Ett nytt gymnasieavtal undertecknades i 2004. I det nya avtalet ingår den så kallade Köpenhamnsprocessen som en av målsättningar i avtalet. Kartläggningen kring erkännandet av yrkesutbildning, som igångsattes år 2003 avslutades 2004. Karläggningens förslag till framtida åtgärder gällande erfarenhetsutbyte godkändes av utbildnings- och forskningsministrarna i juni 2004 och följs upp i MR-U strategin för perioden 2005-2007. Det nya gymnasieavtalet och arbetet med erkännande av yrkesutbildning ingår i Nordiska ministerrådet arbete med att riva ner gränshinder. Kvalitet: Arbetet kring en kartläggning om nationellt deltagande i indikatorsamarbete bl.a. inom EU, OECD, som igångsattes i 2003 blev färdigt i 2004. Kartläggningen skall ge grundlag till framtida nordiskt samarbete i internationellt indikatorarbete. En kartläggning om kön, jämställdhet och skola igångsattes hösten 2004. Kartläggningen förväntas ligga färdig våren 2005. Ett seminarium med temat ”Olika elever – gemensam skola” avhölls 13-14.12.2004. Som en uppföljning av det isländska ordförandeskapets initiativ om att stärka samarbetet mellan föräldrar och skola avhölls en konferens med temat ”Föräldrarna som resurs i skolans vardag” 22-23.11.2004. Synlighet: Det nordiska skolnätet Nordskol.org har bidragit till att sprida information om det nordiska skolsamarbetet samt fungerat som en platform för samarbetet mellan lärare och elever inom ramen för mobilitets- och nätverksprogrammet Nordplus Junior. Mobilitets- och nätverkprogram: Vidareutvecklingen av mobilitets- och nätverksprogrammen med fokus på livslångt lärande, synergi, brukarvänlighet och synlighet har pågått i 2004. Från och med den 1 januari 2004 sammanslogs tre tidigare ordningar inom skolsektorn till ett nytt program Nordplus Junior – mobilitets- och nätverksprogrammet för grundskole- och ungdomsutbildningen i Norden. Närområdet: Projektet ”A school for all”, som har haft som målsättning att främja kvaliteten av specialundervisningen på grundskole- och ungdomsutbildningsnivån i de baltiska länderna, avslutades i juli 2004. Projektets resultat presenterades vid en slutkonferens i april 2004, i Vilnius, Litauen.

2-2520-1 Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.115.000 1.823.000 2.234.000 89% Styringsgruppen

for voksnes læring (SVL)

Formål

Styringsgruppen for Voksnes Læring er rådgivende organ for Ministerråd i det nordiske samarbeidet om voksnes læring. Det nordiske samarbeidet om voksens læring skal i overensstemmelse med prinsippet om livslang læring bidra til å fremme voksnes kunnskaper og kompetanse som grunnlag for personlig utvikling og videre utvikling av arbeids- og samfunnsliv gjennom økt sysselsetting, næringsutvikling, verdiskaping og demokratisk deltakelse. Samarbeidet skal styrke det nordiske fellesskapet om voksnes læring og kunnskapen om voksnes læring i og utenfor Norden. SVL skal i sin virksomhet ta utgangspunkt i de politiske prioriteringer som kommer til uttrykk i Nordisk ministerråds overordnede strategier og handlingsplaner. SVL legger vekt på en aktiv dialog og erfaringer fra et mangfold av aktører og miljøer innen voksnes læring og skal i sitt arbeid ta spesielt hensyn til folkeopplysningens tradisjonelle miljøer.

Uddannelse og forskning

103

Prioriteringer i 2006

Prioriteringene vil ha utgangspunkt i 3-årig strategiplan (2005-2007) for MR-U og ettårig handlingsplan med utgangspunkt i det norske formannskapet. SVL vil i 2006 følge opp utvikling av en helhetlig strategi og organisering av det nordiske samarbeidet om voksnes læring. Dette innebærer bl.a. oppfølging av Nordplus Voksen programmet og nordisk Nettverk for Voksnes Læring (NVL) og samspillet mellom disse to virkemidlene for nordisk samarbeid om voksnes læring.

Resultater i 2004

Nye vedtekter for nordiske samarbeid om voksens læring er iverksatt fra 2004. Mobilitets og nettverksprogrammet Nordplus Voksen trådte i kraft fra 2004. Nordens Folkliga Akademi (NFA) ble lagt ned høsten 2004 på bakgrunn av MR-U/MR-SAM beslutning. MR-U besluttet i juni 2004 at et nordisk Nettverk for Voksnes Læring (NVL) opprettes fra 2005. To møter med representanter fra de nordiske interessemiljøene for voksnes læring er avholdt. I samsvar med det islandske sektorprogrammet har SVL initiert og fulgt opp flere prosjekter: Fleksibel læring: SVL arrangerte i samarbeid med HØGUT og IT-policygruppen konferansen Globalt utdanningsmarked – nordisk utfordring om problemstillinger knyttet til fleksibel læring og globalisering. Konferansen er senere fulgt opp med forslag fra en referansegruppe om utvikling av Nordiske Masterprogrammer basert på fleksibel læring. Undervisning av voksne innvandrere i det gitte lands morsmål: En arbeidsgruppe har innsamlet opplysninger om vellykkede metoder (best practice) ved undervisning av voksne innvandrere i det gitt lands morsmål, både knyttet til ordinære læringsmiljøer og arbeidssituasjoner. Arbeidsplassen som læringsmiljø: Prosjektet vil iverksettes fra 2005. Rapporten ”Å lære bak murene” ble fulgt opp med en konferanse i Norge høsten 2004. Et 3-årig NGO-ledertreningsprogram i Nordvest Russland, ”Adult Learning Local Action”, (ALLA-prosjektet) er fulgt opp.

2-2530-1 Ledningsgruppen för högre utbildning-HØGUT

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.320.000 2.159.000 2.646.000 92% HØGUT

Formål

HØGUT har som oppgave å fremme nordisk samarbeid innen høgre utdanning, samt utvikle og styrke det nordiske utdanningsfellesskap. Dette gjelder samtlige postgymnasiale utdanningsnivå ved universitet og høgskoler.

Prioriteringer i 2006

HØGUTs arbeidsplan for 2005 relaterer seg til den treårige strategien som er utviklet for utdannings- og forskningsområdet for 2005-2007. Styringsgruppen har en bred tilnærming til utdanningsfeltet, men vil som videre oppfølgingen av Bolognaprosessen særlig fokusere mobilitet, kvalitet i høgre utdanning, fjernundervisning og internasjonaliserings-relaterte problemstillinger. Livslang læring er et overordnet perspektiv. Nordplus-programmet vil fortsatt være et sentralt virkemiddel for å nå de overordnete utdanningspolitiske mål. HØGUT legger vekt på best mulige nasjonale forankring av sine prosjekter, og styringsgruppens brukermiljøer spiller en sentral rolle i tillegg til utdanningsministrenes og ordførerlandets prioriteringer. HØGUT vil fortsatt gi aktuelle innspill til den utdanningspolitiske debatten, og problemstillinger knyttet til internasjonalisering og virtuelle læringsmiljøer vil fortsatt ha stor oppmerksomhet.

Uddannelse og forskning

104

Resultater i 2004

HØGUT hadde et aktivt arbeidsår i 2004. I tillegg til at styringsgruppen fungerer som et godt nordisk forum for erfaringsutveksling, har HØGUT også bidratt til og/eller gjennomført en rekke prosjekter. Spesielt kan nevnes: etableringen av en nordisk matematikkkonkurranse som bærer navnet Nordisk KappAbel, gjennomgang av forslagene i hvitboka om forskning og innovasjon, initiert et prosjekt mellom de tekniske høgskolene og universitetene i Norden om eliminering av grensehindringer, framlagt en rapport om fjernundervisning i Norden, vært medarrangør sammen med IT-policygruppen og Styringsgruppen for voksnes læring for en konferanse om fleksibel læring i Reykjavik, bidratt til en nordisk deklarasjon om godkjenning av kvalifikasjoner vedrørende høgre utdanning (Reykjavikdeklarasjonen), bedt en egen arbeidsgruppe lage en utredning til om studiestøtte og EU/EØS-regler i Norden (den første kom i 2003), gitt fortsatt støtte til ENIC/NARIC-kontorene for et treårig grensehindringsprosjektet om gjensidig godkjenning av høgre utdanning i de nordiske landene, satt i gang et prosjekt om oppdatering av den nordiske hjemmesiden om høgre utdanning, kjent under web-adressen www.abo.fi/norden, samt fullført andre del av internasjonaliseringsprosjektet med rapporten ” Internationalization of higher education institutions in Northern Europe in the light of Bologna – Rethinking Nordic cooperation in higher education”. I tillegg er det trykket en rapport med casestudier som inneholder en gjennomgang av de fem nordiske lands høgre utdanningssystemer samt en nærmere studie av hvordan ni utvalgte universiteter og høgskoler i Norden arbeider med internasjonalisering i sine respektive institusjoner. HØGUT har ellers oppnevnt en rekke arbeidsgrupper og gitt mange oppdrag til kompetente utdannings- og forskningsmiljøer for å utarbeide forslag til oppfølging av styringsgruppens arbeid. Styringsgruppens medlemmer har også deltatt i flere internasjonale konferanser og har gitt flere høringsuttalelser.

Sekretariats-funktion

Ministerrådssekretariatet

2-2544-1 Nordens Sprogråd

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.265.000 2.069.000 2.028.000 100% Nordens sprogråd

Formål

Nordens sprogråd er et rådgivende organ for det nordiske sprogsamarbejde. Rådets målsætning er at arbejde for at fremme internordisk sprogforståelse og sprogbeherskelse, styrke det nordiske sprogfællesskab og kundskab om sprog i Norden, fremme en demokratisk sprogpolitik og sprogsyn i Norden samt styrke de nordiske sprogs stilling i og udenfor Norden. Nordens sprogråd kan tage egne initiativer og bevilge støtte til alle former for indsatser som medvirker til at opnå disse mål. Nordens sprogråd har fire hovedopgaver: • At fungere som sagkyndigt organ for Nordisk ministerråd når det gælder nordiske

sprogspørgsmål og nordisk sprogpolitik. • At fungere som ledningsgruppe for det tværgående Nordplus sprog program. • At have ansvaret for samarbejdet mellem de nordiske sprognævn. • At bedrive anden virksomhed som fremmer målsætningerne.

Prioriteringer i 2006

At udarbejde en ny nordisk sprogpolitik for at styrke de tværgående sprogsatsninger.

Resultater i 2004

Nordens sprogråd, som fra og med budgetåret 2004 erstattede den sprogpolitiske referencegruppe og Nordisk sprogråd, havde følgende resultater i 2004:

Uddannelse og forskning

105

Ny nordisk sprogpolitik Arbejdet med udformningen af en ny nordisk sprogpolitik tog sin begyndelse i 2004. Resultatet skal være en ny overordnet sprogpolitik for det nordiske sprogsamarbejde i form af en deklaration der skal fremlægges som et ministerrådsforslag til Nordisk Råds session, formodentlig i 2006. Den nordiske sprogkonvention Referencegruppen for den nordiske sprogkonvention arbejdede videre med udgangspunkt i en juridisk udredning om den nordiske sprogkonvention fra 2003. Arbejdet med sprogkonventionen skal afsluttes i 2005, og er et led i arbejdet med at fjerne grænsehindringer. Samarbejdet mellem de nordiske sprognævn Nordens sprogråd har ansvaret for samarbejdet mellem de nordiske sprognævn. Tema for det nordiske sprogmøde var i 2004 sprognormering og sprogforandringer. Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i udlandet En evaluering af virksomheden Nordenundervisning i udlandet i relation til Samarbejdsnævnet blev færdig i 2004. Nordens sprogråd var rådgivere for MR-K i opfølgningen af evalueringen. En arbejdsgruppe fik til opgave at fremlægge et forslag til hvordan arbejdet indenfor Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i udlandet kunne ses i forhold til det sprogpolitiske arbejde indenfor MR-U fra og med den 1. januar 2004. Et forslag til fremtidig organisering af Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i udlandet blev fremlagt af samarbejdsministrene. (Se 2-2545-2 Nordenundervisning i udlandet.) Gymnasiebogen ”Nordens sprog med rødder og fødder” Projektet at udarbejde et manuskript om nordisk sproghistorie fortsatte i 2004. Målet med udgivelsen er at styrke interessen både for det fællesnordiske perspektiv og for den sproglige side af modersmålsundervisningen. Undervisningsbogen skal efter planen udkomme i 2005 både i en trykt udgave og i en udvidet netversion. Domænetab Arbejdet med domænetab, som blev igangsat af den tidligere sprogpolitiske referencegruppe, mundede ud i en konference om parallelsprogethed. Et led i arbejdet med domænetab er videreførelsen af forskningsprojektet om moderne importord. Nordmålforum Nordens sprogråd arrangerede det årlige Nordmålforum 2004 i samarbejde med ledningsgruppen for børn og ungdomskultur (BUK) og en række nordiske forlag. Hovedtemaet var sproget i børne- og ungdomslitteraturen. Nordplus sprog Nordens sprogråd er ledningsgruppe for Nordplus sprog programmet. I 2004 var prioriteringerne i programmet: • Webbaseret undervisningsmateriale for undervisning i nordiske sprog som

fremmedsprog. • Kompetenceudvikling for lærere i nordiske sprog med behov for at videreudvikle

færdigheder i IKT. • Udarbejdelse af terminologilister og databaser for små sprog. • 40 projekter fik støtte gennem Nordplus sprog programmet i 2004. (Se 2-2543-1

Nordplus sprog)

Uddannelse og forskning

106

2-2550-1 Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 563.000 552.000 62% IT-Policygruppen

Formål

IT-policygruppen (IT-P), som er nedlagt pr. 31. december 2004, fulgte og fremmede udviklingen af spidskompetence inden for grænsefladen mellem informations- og kommunikationsteknologi på den ene side, og forskning og uddannelse på den anden. IT-policygruppen var et rådgivende policyorgan for Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning (MR-U), og drev således ikke egen projektvirksomhed - udover mindre udredningsopgaver. IT-policygruppen søgte at sikre den meste tidssvarende og fremadrettede rådgivning om videnssamfundets udvikling ved at følge og analysere udviklingen, samt ved at formidle viden til MR-U og MR-Ks andre rådgivende organer. IT-policygruppen udarbejdede endvidere forslag til initiativer og analyser på anmodning. Budgetposten for år 2005 er overført til budgetpost 2-2550-1 Politikutveckling: Vidensamfund og IT-infrastruktur, under MR-U.

Prioriteringer i 2006

IT-policygruppen er nedlagt pr. 31. december 2004.

Resultater i 2004

Der er blevet afholdt fem møder i løbet af året, hvert med eget fagligt tema. Hovedvægten i sagsporteføljen har været på såvel løbende som på nye sagsområder. IT-policygruppen har i år 2004: • Færdigforhandlet forskningsprogrammet "Nordunet3 - A new Nordic Internet

Research and Development Program", om internet og internetapplikationsforskning og udvikling, i samarbejde med de nationale forskningsråd via Nordiska samarbetsnämnden för naturvetenskaplig forskning (NOS-N).

• Tilrettelagt samarbejde med Østersørådet under "The Northern eDimension Action Plan (2005-2006)", aktionslinie 1: Internet and Internet-Application Research and Development.

• Deltaget i udarbejdelsen af MR-U strategi "Norden som foregangsregion for utvikling av menneskelige ressurser strategi for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid 2005-2007".

• Kommenteret en rekommandation fra Nordisk Råd om åbne standarder og Open Source i nationale IT-strategier (A 1341/næring), med forslag til mulig opfølgning,

• Kommenteret forslag til opfølgning på nedlæggelsen af Nordisk Ministerråds institution NORDINFO, i form af et programforslag indenfor nordisk samarbejde om videnskabelig information - Nordbib.

• Initieret politikdiskussioner og afholdt en konference om "Globalt utdanningsmarked – nordisk utfordring" sammen med Ledningsgruppen för nordiskt samarbete inom högre utbildning (HØGUT) og Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL).

• Afholdt fire temaseminarer, hvor man blandt andet drøftede: Videoconferencing; IT-Sikkerhed, Cyber-crime, Industrispionage; Innovative skoler; Arktisk forskning; Telemedicin og endvidere The Strategic Significance of Information Technology Policies, i samarbejde med EU kommissionen.

Uddannelse og forskning

107

2-2553-1 Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 574.000 0 0 -% EK/MR-U

Formål

Ministerrådets IT-politiske rådgivningsgruppe "IT-policygruppen (IT-P)", er blevet nedlagt pr. 31. december 2004. Budgetposten er oprette med sigte på politikudvikling på det område som ellers var varetaget af IT-P. Se budgetpost 2-2550-1 MINISTERRÅDETS (MR-U) IT-POLICYGRUPPE

Prioriteringer i 2006

Budgetposten vil i løbet af år 2006 blive brugt af EK-U til diverse tiltag af IT-politisk art. Herunder i regi af Østersørådet at udrede grundlaget for en bredere deltagelse fra de ikke nordiske østersølande i Ministerrådets Internet forskningsprogram Nordunet3.

2-3110-1 Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 1.544.000 1.892.000 100% NordForsk

Formål

Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) har varit ministerrådets rådgivande organ för långsiktiga forskningspolitiska frågor. FPR har befrämjat nordiskt samarbete inom forskning och forskarutbildning. FPR har utifrån analyser om den forskningspolitiska utvecklingen både i Norden och i Europa, rådgivit om forskningspolitiska problemställningar som är relevanta för Norden.

Prioriteringer i 2006

FPR nedlades den 31.12 2004 och det nyupprättade samordningsorganet NordForsk övertog per den 1.1. 2005 de uppgifter som FPR tidigare haft.

Resultater i 2004

FPR har under året deltagit mycket aktivt i uppföljningen av NORIA Vitboken om nordisk forskning och innovation. FPR fick i slutet av 2003 av undervisnings- och forskningsministrarna i uppdrag att förbereda övergången till det nordiska forsknings- och innovationsrum som skisseras i Vitboken. Specifikt har FPR arbetat intensivt med etableringen av ett nytt nordiskt samordningsorgan inom forskningsområdet. FPR har deltagit i framtagandet och konkretiserande av konceptet och har tagit fram utkast till stadgar och arbetsordning för det nya organet, NordForsk. Som en del av arbetet med etableringen av ett nytt samordningsorgan arrangerade FPR i november ett lyckat seminarium med titeln NordForsk – Nordisk Styrka. I seminariet deltog ca 45 speciellt inbjudna personer som representerade nationell expertis på området. Vid seminariet diskuterades centrala frågor angående det framtida NordForsk. Detta inkluderade NordForsks uppgifter, organisation, arbetsformer och samarbete med nationella forskningsfinansiärer. Ett annat initiativ som FPR tog för att bereda vägen för det framtida NordForsk var att sända ett brev med förfrågan om förslag till framtida nordiska aktiviteter till de nationella forskningsråden och till NOS-organen. De svar som inkom ger en intressant bild av vilka aktiviteter man nationellt önskar ta upp på en nordisk arena. NordForsks styrelse har möjlighet att använda sig av den information som samlats in.

Uddannelse og forskning

108

FPR anordnade tillsammans med NorFA en konferens om forskarutbildningssamarbete. Konferensen hölls i Riga i maj och ca 120 personer från Norden, de baltiska länderna och Ryssland deltog FPR har liksom under tidigare år avgivit yttranden till ministrarna och ämbetsmannakommittén om viktiga rapporter som tagits fram under året. FPR har under året haft det överordnande ansvaret för MR-Us forskningsprogram. FPR har också deltagit i arbetet med Nordiska Centers of Excellence inom globala förändringar och molekylär medicin. FPR har givit NIFU STEP i uppdrag att ta fram en rapport om ”Offentliga bevillningar till forskning och utveckling (FoU)”. Den förväntas föreligga våren 2005. FPR låter också sammanställa sin historik.

2-3127-2 Politikudvikling voksnes læring

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.559.000 6.437.000 0 -% Styringsgruppen

for voksnes læring (SVL)

Formål

NY budsjettpost som erstatter 2-2514-3 Nordens folkliga akademi (NFA), Sverige Nordisk Nettverk for Voksnes Læring (NVL) med samordnende enhet/knutepunkt (under forutsetning av EK-Us og MR-Us behandling og godkjennelse, henholdsvis i EK-Us møte 12. mai og MR-Us møte 9.juni 2004.) Voksnes læring er et område som er i rask utvikling og involverer et bredt spekter av politikk områder og aktører. Det er derfor viktig å finne fram til nordiske samarbeidsformer som ikke stivner, men som til en hver tid tar opp i seg aktuelle utfordringer som de nordiske landene ønsker å samarbeide om. Organiseringen av det nordiske samarbeidet må både ha stabilitet (faglig minne), og fleksibilitet for å knytte til seg den fremste ekspertisen innen ulike områder for voksnes læring. Et nordisk Nettverk for Voksnes Læring (NVL) med en samordnende enhet/knutepunkt utredes for å binde sammen og støtte opp om miljøer/personer som er virksomme innom ulike deler av voksnes læring i de nordiske landene. Dette gjelder så vel spesiell ekspertkompetanse fra ulike spisskompetansemiljøer som bred erfaringskompetanse fra de tradisjonelle voksenopplærings- og folkeopplysningsmiljøene. Nettverket skal også gi innspill som grunnlag for SVLs prioriteringer og satsningsområder. Aktuelle oppgaver: følge og analysere utviklingen av området voksnes læring, initiere samarbeid og aktiviteter, bygge nettverk og organisere samarbeidsprosjekt, informere om nordiske samarbeidet om voksnes læring, bidra til spredning av resultat/erfaringer, faglig rådgivning til Nordplus Voksen, lage underlag til SVLs beslutninger, initiere evalueringer og andre prosjektoppdrag for SVL.

Prioriteringer i 2006

Spesielle innsatsområder knyttes til strategiplan (2005 – 2007) og norsk formannskaps/SVLs ettårige handlingsplan for 2006. Aktuelle samarbeidsområder i 2006 er metodeutvikling og fleksible læringsformer, f.eks. arbeidsplassen som læringsarena, e-læring, dokumentasjon og validering av realkompetanse, modeller for finansiering av voksnes læring, datagrunnlag for effekt/utbytte av satsning på voksnes læring. Spesielt hensyn tas til folkeopplysningens tradisjonelle miljøer.

Uddannelse og forskning

109

Resultater i 2004

Som grunnlag for konkretisering og iverksettelse av NVL har VOX, Norge, på oppdrag fra SVL laget en utredning om nordisk Nettverk for Voksnes Læring. Synspunkter på det framtidige nordiske samarbeidet om voksens læring er drøftet med representanter fra de nordiske interessemiljøene for voksnes læring i mars og november 2004. En person ble høsten 2004 engasjert for å forberede oppstart av NVL. NFA har frem til sommeren 2004 arbeidet med konferanse/seminarvirksomhet, dokumentasjon/formidlingsarbeid samt nordisk/internasjonal nettverksbygging. Aktiviteten har vært preget av NFA ble lagt ned fra august 2004. Biblioteket er overført til Linköpings Universitet hvor det bl.a. er lagt opp til mulighet for fjernlån av litteratur.

Sekretariats-funktion

Center för Flexibelt Lärande(CFL)

Mobilitets- og netværksprogrammer

2-2512-2 Nordplus junior

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 20.074.000 20.309.000 19.911.000 100% Nordisk

Skolesamarbejde (NSS)

Formål

Målet med det nye mobilitets- og støtteprogram for grundskole og ungdomsuddannelser i Norden er gennem nordisk skolesamarbejde at stimulere interessen for, kundskab om og forståelsen af andre nordiske kulturer, sprog og livsvilkår og dermed styrke den nordiske dimension i grundskolen og ungdomsuddannelserne i de nordiske lande og selvstyrende områder samt fremme den nordiske samhørighed med udgangspunkt i vores fælles nordiske værdier, der hviler på samme menneske- og demokratisyn. Midlet er at give økonomisk bidrag til elevers og læreres mobilitet. Aktiviteterne skal have et pædagogisk indhold samt være forankret i læreplanen og i skolens plan samt i videst muligt omfang foregå på det nordiske skolenet. For klasser/grupper er der et tilbud om temaarbejde efter eget valg eller med emner prioriteret af ministerrådet. Samarbejdet skal også ske via det nordiske skolenet. For lærere er der et tilbud om udveksling (jobbytte) af lærere mellem to skoler samt rejselærerordning, hvor en lærer fra hvert land rejser i en periode rundt til forskellige skoler i et andet land for at undervise i sine fag. For elever er der et tilbud om individuel deltagelse i arbejdsforlagt undervisning/praktik eller deltagelse i undervisning enten inden for de små håndværksfag eller i gymnasiet.

Prioriteringer i 2006

I 2006 er der følgende prioriteringer for Nordplus Junior.

• Fortsat arbejde på at få udbredt kendskabet til de mange nye muligheder i programmet i alle lande og selvstyreområder samt på alle typer af grund- og ungdomsuddannelser. Få gode ansøgninger ind fra nye netværk af skoler i hele Norden.

• Opfølgning og videreudvikling samt evaluering af det nye program med brugerne om udvikling af såvel indhold og administration, information og vejledning med videre.

• Opfølgning og videreudvikling af de pædagogiske IKT skoleprojekter, som de deltagende elever og lærere skal have på det nordiske skolenet: nordskol.org i forbindelse med den fysiske mobilitet.

Resultater i 2004

Den nye program for Nordplus Junior erstatter flere tidligere ordninger: det tidligere Nordplus Junior (gymnasier/erhvervsskoler), Nordplus Mini, Elevudveksling

Uddannelse og forskning

110

Vestnorden samt Nordskol (som var en del af Nordmål)l. I 2003 var der følgende resultater i Nordplus Junior: Omkring 7.620 elever og 445 lærere modtog støtte i 2004. Antallet af bevilligede ansøgninger var 457 svarende til en bevillingsprocent på lidt over 77%. Der var 591 ansøgninger i 2004.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 1.504 TDKK

Sekretariats-funktion

Internationella programkontoret, Stockholm

2-2522-2 Nordplus Voksen

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 8.964.000 9.069.000 8.891.000 100% Styringsgruppen

for voksnes læring (SVL)

Formål

Det nye mobilitets- og nettverksprogrammet Nordplus Voksen er et viktig redskap for å følge opp voksnes læring i treårig strategiplan (2005 - 2007) for utdannings- og forskningsområdet, samt SVLs overordnede prioriteringer for voksnes læring. Programmet skal stimulere videreutvikling og fornyelse gjennom støtte til fellesnordiske prosjekter om voksnes læring gjennom aktiviteter som fremmer og bidrar til sammenheng mellom politiske prioriteringer og prosjekter, ulike aktørers/målgruppers målrettede samarbeid om å utvikle gode læringsarenaer for voksnes læring samt realisering av Norden som en foregangsregion for utvikling av menneskelige ressurser. Programmet trådte i kraft 1. januar 2004 og et ett av de fem mobilitets- og nettverksprogrammene i Nordplus familien. Hovedadministrator for Nordplus Voksen er Cirius, Danmark.

Prioriteringer i 2006

Sammenheng mellom prioriteringer i strategiplanen (2005 – 2007), ettårig handlingsplan for SVL/det norske formannskapets prioriteringer, samt prosjektenes kvalitet legges til grunn for hvilke prosjekter som tildeles nordiske støtte i 2006

Resultater i 2004

Nordplus Voksen er ett av de fem Nordplus programmene og ble iverksatt fra 1.januar 2004 med Cirius, Danmark som hovedkoordinator. Ut overdette har en faggruppe oppnevnt av SVL gjennomgått søknadene og gitt faglige råd om tildeling av midler. Fordelt over to søknadsrunder innkom til sammen 113 søknader. 90 søknader ble innvilget midler fordelt med 18 tildelinger til tematiske nettverk, utviklings- og kartleggingsprosjekter og 72 tildelinger til mobilitet (forberedende møter, etterutdanning, studie- og undervisningsopphold og utveksling av deltakere). Den nye utvekslingsordningen for elever og kursister viser at det ble gitt tilskudd til 390 personers opphold i et annet nordisk land og hadde et gjennomsnittsomfang på ca 2 måneder. Utveksling mellom folkehøgskoler dominerte aktiviteten i 2004. Ut over utveksling av elever/kursister kommer mobilitet knyttet til etterutdanning, studie- og undervisningsopphold med 139 deltakere, det vil si en samlet mobilitet på 529 personer. Mer enn 350 ulike organisasjoner har inngått i de to søknadsrundene i 2004.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 1.045,5 TDKK

Sekretariats-funktion

CIRIUS, København

Uddannelse og forskning

111

2-2532-2 Nordplus (Högre utbildning)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 32.390.000 32.769.000 32.126.000 100% HØGUT

Formål

Nordplus är ett program för nätverkssamarbete och mobilitet för studenter och lärare inom högre utbildning i Norden. Syftet med programmet är att genom ekonomiskt stöd, närmare knyta samman de nordiska utbildningsinstitutionerna för högre utbildning genom nätverk och skapa underlag för en helhetlig nordisk utbildningsgemenskap där institutioner, lärare och studenter kan utnyttja varandras speciella kompetens. Nordplus ger bidrag till bildande och utveckling av nätverk, student- och lärarmobilitet och till intensivkurser.

Prioriteringer i 2006

De prioriteringar som görs inom Nordplus-programmet relateras till ministerrådets och HÖGUT:s (Ledningsgruppen för nordiskt samarbete inom högre utbildning) prioriteringsområden samt till respektive ordförandelands särskilda prioriteringar. Generella riktlinjer för programmet är: Arbetsdelning och samarbete, balans, nätverk som representerar små och smala ämnesområden, fler inresande till Finland, deltagande av institutioner från Väst-Norden (Grönland, Färöarna och Island) samt aktörer med funktionshinder. Under 2006 tillkommer prioriteringar som: Gemensamma studieprogram, lärare, samarbete mellan universitet/högskola och näringsliv/offentlig sektor och NGO.

Resultater i 2004

Nordplus-programmet administreras av en extern myndighet och sedan 2004 administeras det av CIMO (Centret för internationellt personutbyte) i Helsingfors. HÖGUT är huvudansvarig för programmets genomförande samt för dess innehållsmässiga och politiska profil. År 2004 utdelades 38.672.413 DKK till nätverkens aktiviteter, därav utdelades returmedel på 8.451.327 DKK. Antalet ansökningar för 2004 var 330, vilket var 43 fler än år 2003. HÖGUT avslog 20 ansökningar. År 2004 steg den ansökta summan till 10 674.870 DKK, vilket är mer än 26 miljoner DKK högre än år 2003. De tillgängliga medlen uppgick till 36 % av den ansökta summan i jämförelse med 42 % år 2003. Nätverken ansökte om stipendier för 5.375 studerande och för 2.566 lärare. Ökningen från år 2003 var för studerandenas del 706 och lärarnas 700. HÖGUT utdelade 37 % av den ansökta summan, motsvarande förhållande var 48 % år 2003. Flertalet studenter är på studieuppehåll i ett annat nordiskt land i 2,5 månader, medan de flesta lärarna utnyttjar sig av möjligheten att vara vid ett annat lärosäte i Norden under en veckas tid. Till detta kan läggas all mobilitet av administrativ personal i samband med nätverksaktiviteter av olika slag samt studenters och lärares mobilitet i samband med intensivkurser. Totalt beviljades 2003 medel till 57 intensivkurser. Det beviljades även medel till 10 gemensamma studieprogram. Utifrån rapporteringarna 2003 kan det konstateras att Sverige var det nordiska land som tog emot flest studenter, medan Finland tog emot flest lärare. Därefter följer Danmark och Norge vad gäller studenter samt Sverige och Danmark vad gäller lärare. Flest utresande studenter i Norden kom från Finland och flest lärare från Norge.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 1.224 TDKK

Sekretariats-funktion

CIMO, Helsingfors

Uddannelse og forskning

112

2-2534-4 Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.137.000 1.151.000 1.128.000 100% NSU

Formål

NSUs hovedoppgave er å fremme det nordiske forskningssamarbeidet gjennom å styrke vitenskapelig idé- og nettverksutvikling innen tverrfaglige områder som ikke har gitt grunnlag for fellesnordiske forskningsprosjekter. Virksomheten bygger på at deltakere på tvers av fag, karriere, generasjoner, institusjoner og språk, samles om felles studier knyttet til tverrvitenskapelige problemstillinger. NSU er en idéell organisasjon som støttes med et virksomhetsbidrag fra Ministerrådet gjennom en årlig prosjektkontrakt.

Prioriteringer i 2006

Ministerrådets bidrag forutsettes benyttet til aktiviteter i form av nettverksskapende seminarer og aktiv publikasjons- og informasjonsvirksomhet. Bredden i aktivitetene økes og nye miljøer søkes rekruttert.

Resultater i 2004

NSU har oppfylt kontrakten med Nordisk Ministerråd for 2004 ved å gjennomføre en nordisk sommerkonferanse med 99 deltakere, 8 vintersymposier med 156 deltakere, kretsarbeid i de 8 studiekretsene, samt publikasjons- og informasjonsvirksomhet. NSU har besluttet at informasjonskanalen i hovedsak skal være internettbasert og har opprettet en egen hjemmeside som skal være funksjonell både til internt og eksternt bruk. Hjemmesiden bidrar også til nettverksbygging ved at de enkelte studiekretsene har egne sider under hovedsiden. I 2004 deltok til sammen 257 personer i sommerkonferanse/vintersymposier, herav 143 kvinner og 112 menn.

2-2543-1 Nordplus språk

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 8.874.000 8.978.000 8.802.000 100% Nordens språkråd

Formål

Ministerrådets sprogpolitiske foranstaltninger er blevet samordnet i et tværgående program Nordplus sprog. Det overordnede mål for programmet er, at det nordiske sprogfællesskab skal bestå og styrkes, og at det nordiske samarbejde også i fremtiden hovedsaglig skal kunne foregå på nordiske sprog. En forudsætning for dette er, at de nordiske sprog også nationalt bevarer deres stilling som komplette og samfundsbærende sprog. Nordplus sprog har følgende overordnede målsætninger: - at fremme internordisk sprogforståelse. - at styrke kundskab om sprog i Norden. - at fremme en demokratisk sprogpolitik og sprogsyn i Norden. - at styrke de nordiske sprogs stilling i og udenfor Norden. Som et tværgående program har Nordplus sprog en bred målgruppe. Støtte kan bevilges til hovedsaglig tre forskellige grupper af ansøgere, som har tilknytning til undervisnings-, forsknings- og oplysningssektoren:

1. Institutioner og organisationer. 2. Netværk. 3. Enkelte personer.(I gruppen enkelte personer indgår ikke elever. Eleverne er

først og fremmest en indirekte målgruppe i programmet via den kursusvirksomhed som arrangeres for modersmålslærere, lærere i nordiske sprog som fremmedsprog og andetsprog og studerande ved højere læreanstalter og

Uddannelse og forskning

113

universiteter.)

Prioriteringer i 2006

Prioriteringerne for Nordplus sprog vil afspejle prioriteringerne i det norske formandskabs prioriteringer.

• Kurser • Konferencer • Forskningsprojekter • Udredningsarbejde • Publikationer • Ordbogs- og terminologiarbejde • At oprette et arbejde mhp. at fremskaffe kønsopdelt statistik Resultater i 2004

Det nye tværgående program Nordplus sprog erstatter Nordisk sprogråd, Nordmålprogrammet og Nordkurs, hvilke havde følgende resultater i 2004: 40 projekter fik støtte gennem Nordplus sprog programmet. Projektstøtte blev hovedsaglig bevilget til kursusvirksomhed (48%), ordbogs- og terminologiarbejde (20%), sprogteknologiske projekter (15%), forskningsprojekter 7%), konferencer (4%) og publikationer (3%) samt udvikling af læremidler og undervisningsmateriale 3%).

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : DKK 816.000

Sekretariats-funktion

Det Internationale Kontor for Videregående Uddannelse, (Islands Universitet).

2-2545-2 Norden-undervisning i utlandet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.032.000 1.044.000 1.024.000 96% Samarb.nævnet

Formål

Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i udlandet er et samarbejdsorgan for de nordiske landes administrationer af undervisning i Nordens sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold. Nævnet er et rådgivende organ for Nordisk Ministerråd og andre instanser på sit sagsområde. Samarbejdsnævnets formål er at styrke og koordinere Nordenundervisningen ved de udenlandske universiteter. Nordenundervisning foregår ved over 200 universiteter forskellige steder i verden. Nævnet vil fortsat dele sin virksomhed på tre hovedopgaver med omtrent en tredjedel af budgettet på hver opgave: • At bevilge støtte til at fremme samarbejdet mellem de lektorer, som underviser i

Nordens sprog m.m. ved udenlandske universiteter. • At holde faglige, regionale konferencer og forelæsningsturnéer. • At foretage større sammenhængende regionale satsninger for at styrke samarbejdet

mellem højere læreanstalter.

Prioriteringer i 2006

• Fortsat bidrage til en styrkelse af sprogsamarbejdet. • Fortsat fremme et bredt kendskab til Norden og de - i europæisk sammenhæng set -

små sprog. • Arrangere en lektorkonference i Genova. • Videreføre Nordamerikasatsingen. • Arbejde på en større synliggørelse af Samarbejdsnævnets virksomhed og på en

styrkelse af informationsindsatsen.

Uddannelse og forskning

114

• Ansøgninger til lektorinitiativer skal administreres under Nordplus sprog programmet fra og med den 1. januar 2006.

• At oprette et arbejde mhp. at fremskaffe kønsopdelt statistik. Resultater i 2004

Samarbejdsnævnet har bevilget støtte til at fremme samarbejdet mellem de lektorer, som underviser i Nordens sprog m.v. ved udenlandske universiteter. På baggrund af 14 ansøgninger blev der bevilget midler til 11 projekter til et sammenlagt beløb på 330.000 DKK. I 2004 foregik følgende aktiviteter: • Konference i Krakow, Polen. • Bevillinger til lektorinitiativer fortsatte. • Nævnet fortsatte med at udvide sit virkeområde i forhold til Asien. Der satsedes

desuden på nye tiltag i form af seminarturnéer i Kina, da nye lektorater er under etablering.

Af større regionale satsninger er projektet Modern Vikings - på Nordamerikas vestkyst fortsat. Projektet skal blandt andet resultere i udgivelsen af en bog om de nordiske lande, som fremover kan anvendes som generel information og ved undervisningen i gymnasier og på universiteter. Udarbejdelse af tekstbidrag til bogen blev igangsat i 2004.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : DKK 100.000

NordForsk

2-3100-3 NordForsk

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV NOK 74.819.000 0 0 -% Institutionen MODSVARER DKK

69.582.000 0 0

Formål

NordForsks overordnede rolle er å styrke og videreutvikle den Nordiske region innen forskning og innovasjon (NORIA). Derved blir hovedformålet å utvikle NORIA til en sterk deltaker i, og skaper, av Europeisk forsknings og innovasjons område (ERA). NordForsk skal også utvikles til et globalt anerkjent og synlig vitenskaps- og innovasjonsaktör. Dette skjer gjennom samordning av viktige forskningsområder som passer for et felles Nordisk samarbeid, og ved finansiering av relevante nordiske forskningsinnsatser. Høy internasjonal forskningsutdannelse er en viktig del av aktivitetene. NordForsk har også en policyfunksjon overfor Ministerrådet, som innebærer et ansvar for på oppdrag eller eget initiativ å være et rådgivende organ innenfor forskningsområdet. For å oppnå sitt mål skal NordForsk være en samarbeidspartner mellom nasjonale enheter for forskningsfinansiering, og globale forskningsfinansieringsorganer. Vurdering av nasjonale prioriteringer er et viktig utgangspunkt for den slags aktiviteter.

Prioriteringer i 2006

Prioriteringarna kommer att ingå i det kontrakt som håller på att tas fram.

Resultater i 2004

NordForsk etablerades den 1.1 2005.

Uddannelse og forskning

115

Kontrakt- periode

2005-2007

Ledelse og adm.

De administrative omkostinger afhænger af den nye strategiplan, der færdiggøres i efteråret 2005

2-3115-3 Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV NOK 0 40.215.000 39.311.000 -% Institutionen MODSVARER DKK

0 35.389.000 36.952.000

Formål

NorFA har haft två huvudfunktioner, som stödorgan och som akademi. Som stödorgan har NorFA stimulerat till samverkan mellan forskarutbildningsmiljöer i Norden. Som akademi NorFA stärkt nordisk forskarutbildning och forskning genom att skapa mötesplatser, stimulera till förnyelse och verka för utbyte av idéer och erfarenheter.

Prioriteringer i 2006

NorFA har under 2004 arbetat inom ett förlängt mål- och resultatkontrakt med ministerrådet. Från och med 1.1. 2005 har NorFA uppgått i NordForsk, det nya organet för nordisk forskningssamordning.

Resultater i 2004

NorFA:s strategi för 2002-2005 och NorFA:s stadgar från år 2000 har varit vägledande för verksamheten. Målen för verksamheten preciserades i NorFA:s verksamhetsplan för 2004. NorFA har under 2004 beviljat stöd till nätverk, forskarutbildningskurser, gästprofessorer och två typer av personliga stipendier, kursstipendier och mobilitetsstipendier. Vidare har NorFA stött pilotprojekt och planläggningsmöten. Stödverksamheten har utvecklats vidare med ökad tyngd på nätverkssamarbetet och ytterligare integrering av forskarmiljöer i närområdet. NorFA har under 2004 beviljat stöd till 68 nätverk, varav 7 tillhörande Nabo-programmet. Detta innebär en ökning på 7 nätverk jämfört med 2003. Antalet deltagande forskargrupper i NorFA:s nätverk närmar sig 800 och inkluderar nästan 4500 forskare och studerande. NorFA beviljade under 2004 medel till 27 forskarutbildningskurser av vilka 4 inom Nabo-programmet. Det blev beviljat stöd till 16 gästprofessorer enligt den gamla ordningen, varav 4 tillhörande Nabo-programmet. Inom en nystartade gästprofessorsordning som berör redan etablerade nätverk beviljades ytterligare 4 gästprofessorer. NorFA har varit starkt engagerat i satsning på nordiska forskarskolor som ett instrument för att stärka forskarutbildningen i Norden, och har under 2004 beviljat stöd till 7 forskarskolor. NorFA Nabo, ett program för samarbete med de baltiska länderna och nordvästra Ryssland, startade våren 2003 med ekonomiskt bidrag från ministerrådets närområdesprogram. Under 2004 har samtliga stödordningar beviljat stöd till aktiviteter inom dessa geografiska områden. Under 2004 var könsfördelningen bland personer som mottog en bevillning 159 (61%) män och 100 (39%) kvinnor.

Uddannelse og forskning

116

NorFA:s verksamhet som akademi, med en rådgivande och policyskapande funktion, har också utvecklats under året. Under 2004 anordnades en stor konferens kring forskarutbildningssamarbete i närområdena i Riga. NorFA stod som arrangör för en kurs i vetenskapsteori och –administration (Today’s Research Training, Tomorrow’s Scientific Quality) och en kurs i medieträning för forskarstuderande. Dessutom hölls ett årligt återkommande seminarium för nätverkskoordinatorer. NorFA har under 2004 förvaltat Nordiska ministerrådets fyra tematiska forskningsprogram, Kön och våld, Språkteknologi, Västnordiskt oceanklimatforskning och Longitudinell epidemiologi. Mera information om aktiviteterna finns på adressen www.nordforsk.org.

Kontrakt- periode

Från och med 1.1. 2005 har NorFA uppgått i NordForsk, det nya organet för nordisk forskningssamordning.

Kontrakt- status

Uppfyllt

Økonomi

Inga anmärkningar

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 5,670 MNOK

2-0462-1 Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 2.757.000 2.703.000 100% Progr.Styre

Formål

Avsikten med programmet (2000-2005) är att med hjälp av observationer och modellering ta fram en kvantitativ beskrivning av områdets tre viktigaste havsströmmar, förändringar i dessa och påföljande inverkan på plant- och djurliv. Ändringar i dessa havsströmmar, dvs den varma Golfströmmen och de kalla Östgrönländska och Östisländska havsströmmarna, påverkar starkt livsvillkoren och fiskeriet i de västnordiska länderna. En modell som belyser de observerade ändringarna skall utvecklas. Programmet skall också bidra till att kompetensen på små västnordiska institut utbyggs och förstärks genom ett formaliserat samarbete.

2-2554-1 Udviklingsprojektet NORDUnet2

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 0 507.000 1,5% MR-U/EK-U

Formål

Nordunet2 var et forskningsprogram om IT-infrastruktur og dets applikationer indenfor fjernundervisning, digitale biblioteker, telemedicin og netværksservices. Nordunet2 har rådet over godt DKK 30 mio. i perioden 1999-2002, hvor kun finansieringen af projektlederen er gået over det nordiske budget. Programmet er nu afsluttet men aktiviteten er fortsat, i en ny form, under forskningsprogrammet Nordunet3.

Prioriteringer i 2006

Programmet er afsluttet.

Uddannelse og forskning

117

Resultater i 2004

Budgetposten har i år 2004 været administreret af IT-policygruppen med henblik på, i væsentligt omfang, at blive brugt på ekspertudredninger, analyser og møder med sigte på at frembringe et forslag om profil og indhold for et fortsat og styrket nordisk samarbejde om "Internet- og applikationsforskning og -udvikling" (se Nordunet3).

2-3111-1 Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 5.377.000 5.277.000 3.174.000 100% Program styre

Formål

Nordisk Samarbejdsnævn for Naturvidenskab (NOS-N) er et samarbejde mellem de nordiske forskningsråd indenfor naturvidenskab, miljøvidenskab og teknik. NOS-N har i samarbejde med Ministerrådet i år 2001 initieret et nordisk pilotprogram for nordiske spidsforskningsenheder (Nordic Centres of Excellence, NCoE) på området globale forandringer. Programmet løber fra år 2002 til 2007. Målet for det fællesnordiske pilotprojekt er: • At gøre den nordiske forskning mere synlig og attraktiv i Europa og resten af

verden • At garantere at de nordiske ressourcer, specielt kostbar infrastruktur, anvendes så

effektivt og smidigt som muligt • At støtte kreative og effektive forsknings- og forskeruddannelsesmiljøer • At sikre kritisk forskningsmasse, ved at samle flere forskningsmiljøer • At øge bevægeligheden specielt blandt unge forskere • At fremme tværvidenskabeligt samarbejde • At fremme målrettet forsknings- og kompetencespecialisering blandt de nordiske

lande • At integrere de nordiske spidsforskningsenheder i de nationale forskningssystemer.

Fire nordiske centre er udvalgt med 2 tilhørende forskerskoler: 1. NCoE for Ecological Systems under the Influence of Climatic Variations (EcoClim) 2. NCoE in Biosphere-Aerosol-Cloud-Climate Interactions (BACCI) 3. NCoE for Studies of Ecosystem Carbon Exchange and Its Interactions with Climate System (NECC) 4. NCoE for Luminescence Research A. Nordic Graduate School CBACCI B. Nordic Graduate School of Ecological Dynamics (EcoGrad) De fire spidsforskningsenheder har fortsat sine forskningsprojekter med stor succes. De fire NCoE forsker i økosystemer i klimaforandring, klimaforandringernes effekter på biosfæren, dannelsen af kuldioxid og metan mellem atmosfæren og økosystemerne samt anvendelsen af luminiscensmetoden i datering. De tre førstnævnte NCoE består af omfattende netværk af forskergrupper, mens den sidstnævnte stiller apparatur og infrastruktur til rådighed for de nordiske forskere. Det tidligere NorFA, nu en del af NordForsk, har bevilliget midler til to forskerskoler, som er knyttet til tre NCoE. Gennem at koble NCoE og forskerskoler sammen øges kvaliteten på forskeruddannelsen. Programmet har en bestyrelse og en Scientific Advisory Board (SAB) bestående af fem internationale eksperter, som skal følge med i og rådgive programbestyrelse, de 4 nordiske spidsforskningsenheder og de 2 forskerskoler om deres arbejde.

Uddannelse og forskning

118

Prioriteringer i 2006

Ekspertgruppen (Scientific Advisory Board, SAB), som blev udnævnt af programbestyrelsen, skal også år 2006 lave en evaluering af programmet, hvor de fire spidsforskningsenheders og forskerskolernes resultater vil blive gennemgået. Rapporten blev leveret primo 2005 og vil blive brugt som grundlag for budgettering, evt. ombudgettering, til og mellem de spidsforskningsenheder samt forskerskoler.

Resultater i 2004

Det andet SAB-møde blev afholdt i januar 2005. Ledere, forskere og forskerstuderende fra de fire NCoE'er deltog. Repræsentanter fra NordForsks og Ministerrådets sekretariat var også tilstede. På SAB-mødet fik ledere/forskere lejlighed til at redegøre for, hvorledes de har opnået, eller søger at fremme formålet med pilotprojektet. Ligeledes fik SAB lejlighed til at stille spørgsmål, med sigte på at forberede deres årlige rapport til programbestyrelse. SAB's seneste rapport redegør for de meget varierende resultater, som er opnået. Det påpeges blandt andet, at "Nordic Graduate School of Ecological Dynamics (EcoGrad)" fortsat ikke er etableret. Programmet og de fire projekter findes beskrevet på hjemmesiden www.aka.fi/ncoe.

Sekretariats-funktion

Finlands Akademi

2-3128-1 Nordisk Forskningssamarbejde

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 8.178.000 0 -% NordForsk

Formål

Fra 2006 overgår midlerne til den nyoprettede institution NordForsk.

2-3129-1 Nordisk videnskabelig information (Nordbib)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.598.000 2.550.000 0 -% MR-U/EK-U

Formål

På Samarbejdsministrenes møde den 29. oktober 2003, blev det besluttet at nedlægge Ministerrådets institution Nordiska Samarbetsorganet för Vetenskaplig Information (Nordinfo) per 1. juli 2004. Da samarbejdsområdet fortsat er prioriteret, nedsatte Ministerrådet for uddannelse og forskning (MR-U) en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til samarbejdsområdets fremtidige faglige fokusering, organisationsform og finansiering. I en tid, hvor forudsætningerne for at drive biblioteksvirksomhed ændres radikalt af den informationsteknologiske udvikling, skulle forslaget sætte sig udover den aktivitet, som tidligere har været i Nordinfo, og endvidere være fagligt og politisk mere fokuseret. Forslaget er et programforslag, Nordbib, fremført til Ministerrådet af cheferne for de nordiske nationalbiblioteker og statslige biblioteksstyrelser (NORON). Eftersom Ministerrådet pr. 1. januar 2005 har etableret en ny organisation, NordForsk (www.nordforsk.org), på forskningsområdet, samt på baggrund af Ministerrådets strategiske overvejelser, har Ministerrådet besluttet, at programforslaget Nordbib må

Uddannelse og forskning

119

vurderes indenfor rammerne af NordForsk. Forslaget til samarbejde på fagområdet er således fortsat under udformning, og det nærmere faglige indhold forhandles af NordForsk.

Prioriteringer i 2006

Prioriteringer for 2006 afventer, at programforslaget færdigforhandles af NordForsk med hensyn til form, indhold, budget og tidsrammer.

Resultater i 2004

Programmet forventes operativt ultimo 2005.

2-3131-1 Nordisk forskningsprogram om køn och våld

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 0 3.861.000 100% Program styre

Formål

Avsikten med programmet (2000-2005) har först och främst varit att knyta samman små och spridda forskningsmiljöer i Norden och att styrka kompetensuppbyggningen och forskarutbildningen i de nordiska länderna. Programmet har bl.a. bidragit till att öka synlighet, höja status och bidra till bättre institutionalisering för forskningsområdet i Norden.

Prioriteringer i 2006

Programmets mandatperiod har förlängts till utgången av 2005 utan ytterligare tilldelning av budgetmedel. Programmet kommer med andra ord att vara avslutat år 2006. Programmets prioriterade forskningsområdena har varit:

• Makt, våld, sexualitet och offerskapande (victimization) som könsspecifik process • Föräldraskap, kön och våld: föräldraskapet som könsbaserad samhällsinstitution • Maskulinitet och våld som ömsesidigt konstituerande samt kulturella definitioner av

sexualitet som överordnar mäns och underordnar kvinnors sexualitet • ”Kulturens” och ”kulturernas” betydelse för sambandet mellan kön och våld Resultater i 2004

Programmets samtliga medel har tidigare fördelats genom tre utlysningar som arrangerats 2000-2002 och ledde till igångsättandet av omkring 30 projekt. Under 2004 anordnades ett forskningsseminarium i Oslo om forskning om sexuella övergrepp mot barn. Programmet har också under året medverkat i andra externa arrangemang med relevans för forskning om kön och våld. Aktiviteterna under år 2004 har utöver detta främst bestått av uppföljning av oavslutade projekt. Programkommittén har under 2004 också planerat programmets avslutning. Detta skall ske i fem steg 1) Programrapport 2) Forskningskonferens 3)Nationella seminarier 4) Information till Nordiska ministerrådet och Nordiska rådet 5) Utvärdering av programaktiviteterna. Nätverken och de enskilda projekten har involverat ca 300 deltagare, varav drygt hälften är forskarstuderande. Majoriteten av deltagarna kommer från de nordiska länderna, men i projekten ingår också forskare/forskarstuderande från Estland, Lettland, Litauen, nordvästra Ryssland, samt flera andra europeiska länder. Ett antal av projekten har dessutom kontakter med andra europeiska och/eller internationella forskarnätverk. 15% av programmets aktiviteter involverar närområdena. Av deltagarna i programmet under år 2004 var knappt 20 % män och drygt 80 % kvinnor. Programmet har en hemsida med adressen http://www.nordforsk.org (kön och våld).

Uddannelse og forskning

120

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 251.000 NOK

Sekretariats-funktion

Programmet har administrerats av NorFA (från och med 2005 NordForsk).

2-3132-1 Nordisk forskningsprogram om språkteknologi

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 0 5.157.000 100% Programstyre

Formål

Nordisk forskningsprogram om sprogteknologi er et femårigt program (2000-2004). Programmets mål er at profilere det nordiske sproglige fællesskab samt sikre og forøge anvendelsen af de nordiske sprog indenfor sprogteknologien. Samtidig støttes de nordiske samfund som en del af det større omgivende lingvistiske samfund. Hensigten er også at sikre en god nordisk sprogteknologi for brugere. Programperioden er forlænget til den 30.6.2005. Målene søges udmøntet ved hælp af: • Forbedret kommunikation mellem nordiske sprogteknologiske forskere. • Forbedret samarbejde om Ph.D. uddannelse. • Etablering af faciliteter/dokumentationscentre til at sikre, at forskningsresultater,

tekstsamlinger, redskaber etc. er lettilgængelige og kan genanvendes. Resultater i 2004

Programkomitéen, som har det overordnede ansvar for programmets gennemførelse, har holdt to møder i 2004. Komitéen udgav en årbog med resultater fra forskningsprogrammets virksomhed 2003. Sprogteknologiprogrammets fjerde generelle seminar blev afholdt i Vilvorde, Danmark og det andet i Helsingfors. Der blev foretaget en delegationsrejse til relevante institutter ved universiteterne i Vilnius, Kaunas, Riga, Tartu og Tallinn samt til Nordisk Ministerråds derværende informationskontorer for at sikre en ajourført viden om disse forskningsmiljøer og for at styrke iganværende og forberede kommende samarbejde. Programmet har indtil videre ydet støtte til 5 nationale dokumentationscentre, 4 Ph.D stipendiater, 14 netværk og 7 samarbejdsprojekter. Programmet har en hjemmeside med adressen: http://www.nordforsk.org/sprogteknologi

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : DKK 187.000

Sekretariats-funktion

NorFa (2005 NordForsk)

Uddannelse og forskning

121

2-3133-1 Nordisk forskningsprogram om epidemiologi

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.231.000 3.171.000 3.109.000 100% Program styre

Formål

De nordiska länderna står i en särställning när det gäller välutvecklade befolkningsregister och andra databaser. Detta ger nordiska forskare internationellt sett en unik möjlighet att följa en väldefinierad befolkningsgrupp (kohort) under en längre tid. Det nordiska forskningsprogrammet som genomförs under perioden 2003-2007 stödjer framtagandet av helt nya data genom samkörning av olika databaser i de nordiska länderna. Resultaten förväntas leda till en större förståelse för olika riskfaktorers betydelse och utgöra ett viktigt bidrag till internationell forskning.

Prioriteringer i 2006

Programmet skall leda till ett fortsatt samarbete och nätverksbildning mellan forskningsmiljöerna i Norden. Tillgången till nya databaser i det egna landet och i andra nordiska länder, samt samkörning av nordiska databaser, skall resultera i nya komparativa studier, analyser och resultat kring de faktorer som kan tänkas påverka befolkningens hälsa och sjukdom.

Resultater i 2004

Projektkommittén beslutade vid ett möte i februari 2004 att bevilja fortsatta medel åt tre projekt: • Nordic Biological Specimen Banks working group on Cancer Causes and Control • Attention Deficit and Hyperkinetic Disorders (ADH) in a Lifelong Perspective. The

Role of Prenatal Environment • Pre- and Childhood Growth in Relation to Risk of Cardiovascular Disease

I september 2004 genomfördes en mid-term evaluering av projekten. De tre tidigare projekten beviljades fortsatt stöd under 2005, samtidigt som två nya projekt beviljades stöd: • Prenatal Dietary Determinants of Development and Disease • Socioeconomic Inequalities in Health in Early Life

Av deltagarna i projekten är ca 60 % män och 40 % kvinnor. Forskare i närområdena är inte involverade i projekten. Programkommittén beslutade att ett programseminarium skall anordnas hösten 2005. Programmet har en hemsida med adressen www.nordforsk.org (epidemiologi). Epidemiologiprogrammet och projekten presenteras på hemsidan.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 82 000 DKK

Sekretariats-funktion

NorFA (från och med 2005 NordForsk) administrerar programmet.

Uddannelse og forskning

122

2-3136-2 Forskningsprogram NORDUnet3

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.634.000 3.566.000 0 -% NorDunet

Formål

Ministerrådet har tidligere finansieret sekretariatet for et forskningsprogram, Nordunet2, om avanceret Internetapplikationer. Forskningspuljen (MDKK 30 over tre år) blev finansieret nationalt. På baggrund af programevalueringen, anbefalinger fra IT-policygruppen, samt som opfølgning på MR-Us hvidbog "NORIA - Nordisk forskning och innovation – globalt ledande genom ökat samarbete", har Ministerrådet besluttet at støtte en opfølgning og har afsat MDKK 3,496 for år 2005. Budgetposten, som forventes at løbe over fire år (2005 - 2008), udgør ca. 33% af totalbudgettet, hvor de nationale forskningsråd via Nordiska samarbetsnämnden för naturvetenskaplig forskning (NOS-N), også har bidraget med ca. 33%. De resterende ca. 33% er finansieret ved en forskerskole fra det tidligere NorFA (nu NordForsk), samt af NORDUnet A/S, som leverer projektlederen, projektsekretariatet og mindre dedikerede infrastrukturtiltag. Forskningsprogrammet Nordunet3 er operationelt fra primo 2005 med et fokus på "… ICT network security, GRID technologies and internet protocol architectures".

Prioriteringer i 2006

De nærmere prioriteringer for år 2006 vil blive fastlagt primo 2005 af Nordunet3's bestyrelse, som er udpeget af de nationale forskningsråd via Nordiska samarbetsnämnden för naturvetenskaplig forskning (NOS-N). Ifølge forslaget fra NOS-N skal der forskes i videnssamfundets grundlæggende infrastruktur - den infrastruktur som avancerede internetapplikationer bygges ovenpå. Eksempelvis indenfor områderne: virtuelle universiteter, digitale biblioteker, digital forvaltning, telemedicin etc. IT-sikkerhed ses som en almen forudsætning for en videreudvikling af internettet og specielt de avancerede internetapplikationer. Endvidere vil forskning i internettets grundlægende design og kommunikationsservices - herunder internetprotokoller og sammensætningen af internettets forbundne ressourcer (GRID-teknologi), blive prioriteret. Programmets sekretariat er delegeret til NORDUnet A/S (www.nordu.net) – et aktieselskab ejet af de fem nordiske lande i fællesskab.

Resultater i 2004

Programmet er først operationelt fra år 2005.

2-3138-1 Nordisk Forskerskoleprogram

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.582.000 2.534.000 2.484.000 100% NordForsk

Formål

Programmet skall stödja nordiskt samarbete om forskarskolor och forskarkurser genom att bygga ut nätverkssamarbetet mellan nationella institutioner av en mera formell och förpliktande karaktär. En forskarskola skall utgöra en ram för forskarutbildningen och skall ge möjlighet för såväl djup som bredd i utbildningen. Forskarskolan skall vara av en viss storlek och ha en klar identitet. En forskarskola kan vara tematiskt inrättad och får gärna innehålla flera discipliner. Det är viktigt att en forskarskola har en ledning med en klar ansvarsfördelning och med en forskarskoleledare som normalt är anställd vid

Uddannelse og forskning

123

institutionen med huvudansvaret. Programmet är ett pilotprogram. Programperioden är 2004-2008.

Prioriteringer i 2006

• Att stärka forskarutbildningen genom de upprättade nordiska forskarskolorna inom humaniora och samhällsvetenskap

• Att via pilotprogrammet utveckla modeller som förbättrar forskarutbildningen nationellt och i Norden som helhet.

• Påbörja arbetet med att ta fram statistik om könsfördelningen bland deltagarna i programmet.

Resultater i 2004

Programmet mottog 57 ansökningar av vilka tio gick vidare till en andra rond med en mera utförlig ansökan. Fem nya nordiska forskarskolor inom humaniora och samhällsvetenskap utsågs av en referensgrupp i 2003. De nordiska forskarskolorna inkluderar alla nordiska länder och också deltagare i närområdena. Alla forskarskolor får en rambevillning på ca 1 MNOK per år under fem år. Följande forskarskolor startade sin verksamhet i januari 2004. - Dialogues with the Past. Graduate School in Archaeology - Nordic Research School in Library and Information Science - Nordic Graduate School of Language Technology - Nordic Graduate School of mathematics education - Nordic Research School in Interdisciplinary Gender Research Information om programmet finns på www.nordforsk.org (HUM/SAMF Forskerskoler)

Sekretariats-funktion

NorFA (från och med 2005 NordForsk) administrerar programmet.

2-3139-1 Nordiske spidsforskningsenheder, medicin

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.109.000 3.051.000 2.991.000 100% NordForsk

Formål

Nordiska samarbetsnämnden för medicinsk forskning (NOS-M) initierade i samarbete med Nordiska ministerrådet och NorFA år 2003 ett nordiskt pilotprogram för nordiska spetsforskningsenheter (Nordiska Centres of Excellence, NCoE) på området molekylär medicin. Programmet genomförs åren 2004-2008. Programmets målsättning är att öka synligheten och stärka den nordiska forskningens kvalitet genom att stimulera samarbete med forskargrupper. Programmet stödjer forskning av excellent kvalitet i samband med kreativa och effektiva forsknings- och forskarutbildningsmiljöer. Härvid garanteras att de nordiska resurserna används så effektivt och smidigt som möjligt.

Prioriteringer i 2006

• Programmets styrgrupp planerar tillsammans med programmets expertpanel en vetenskaplig utvärdering 2006/7 (midterm evaluering av programmet).

• Ta fram statistik om könsfördelningen bland deltagarna i programmet. Resultater i 2004

Programmet utlystes i november 2003. Ansökningsförfarandet skedde som planerat i två steg. Totalt 25 ansökningar inkom i det första urvalssteget i januari 2004. En internationell panel bestående av framstående europeiska forskare inom området granskade ansökningarna. Panelen enades om sju toppkandidater och dessa ombads inkomma med en fullständig ansökan. Bland dessa utvaldes nedanstående tre spetsforskningsenheter:

Uddannelse og forskning

124

• Nordic Centre of Excellence for Research in Water Imbalance Related Disorders (WIRED). Koordinator är professor Ole Petter Ottersen, Institute of basic medical sciences vid Oslo universitet. Fyra forskargrupper från Danmark, Norge och Sverige ingår.

• Nordic Centre of Excellence in Neurodegeneration. Koordinator är professor Patrik Brundin, Wallenberg Neuroscience Centre vid Lund universitet. Sammanlagt tolv forskargrupper från Danmark, Finland, Norge och Sverige ingår.

• Nordic Network of Excellence in Disease Genetics (NoNEDG). Koordinator är professor Leena Peltonen vid Biomedicum, Helsingfors universitet. Sex forskargrupper från Danmark, Finland och Sverige ingår.

I samband med Nordiska rådets session i Stockholm i november 2004 anordnades ett seminarium där professor Ole Petter Ottersen höll ett framförande. De tre spetsforskningsenheterna påbörjade sin formella verksamhet den 1 januari 2005. Information om programmet finns på adressen www.vr.se/medicin .

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 390.394 SEK

Sekretariats-funktion

Programmet administreras av det svenska Vetenskapsrådet

2-3140-1 Nordisk komitè for Bioetikk

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 957.000 939.000 901.000 99% Kommittén

Formål

Nordisk kommitté för bioetik upprättades 1989, som en nordisk referensgrupp på bioetikområdet i syfte att verka i nära samarbete med nationella rådgivande kommittéer. Den nordiska kommittén har som uppgift att identifiera etiska problem med genteknologisk eller annan bioteknologisk forskning och modifiering av mikroorganismer, växter, djur och människor. Kommittén har dessutom som uppgift att följa lagstiftning och reglering inom det bioteknologiska området samt bidra till ökad information och debatt i de nordiska länderna om bioetiska frågor. Det aktuella mandatet gäller för perioden 2005-2007.

Prioriteringer i 2006

Kommittén kommer att prioritera följande:

• Bioetiska frågor i anslutning till biobanker, genresurser och stamcellsforskning, genetisk testning av foster och embryourval samt forskningsetik och kultur.

• Diskussioner om skillnaderna i lagstiftning och vad de betyder för nordiskt samarbete. Lagstiftningen i Norden har vissa gemensamma drag men skiljer sig också på många punkter.

• Strävan efter att främja ett nordiskt samarbete och informationsutbyte mellan forskare, parlamentariker och opionsbildare om politiskt aktuella etiska aspekter av bioteknologisk forskning, utveckling och tillämpning.

• Att styrka information till offentligheten. Resultater i 2004

Kommittén har under 2004 hållit fyra möten, tre seminarier (Seminarium om bioetik med Nordiska rådet, PGD och embryourval samt Bioprophecy), publicerat en rapport (How to best teach bioethics), initierat ett projekt (Reglering av assisterad befruktning i Norden) och deltagit i ett flertal internationella konferenser. Sekretariat, förvaltning och kommitténs internetsidor administreras från Finland.

Uddannelse og forskning

125

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 267.529 DKK

Sekretariats-funktion

Vetenskapliga samfundets delegation, Helsingfors

Forskning i øvrigt

2-2524-3 Nordens Folkliga Akademi (NFA)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV SEK 0 0 7.791.000 -% Institutionen er

nedlagt MODSVARER DKK

0 0 6.311.000

Formål

MR-U/MR-SAM besluttet i oktober 2003 at Nordens Folkliga Akademi legges ned fra 1.august 2004. Der henvises til ny budsjettpost 2-3127-1 Politik udvikling voksnes læring, som erstatter 2-2524-3 Nordens folkliga akademi.

2-3180-3 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 15.932.000 19.495.000 19.113.000 85% Institutionen

Formål

Norditas uppgift är att utföra grundforskning inom teoretisk fysik, samt att främja forsknings- och utbildningsverksamhet i Norden, bland annat genom mobilitetsprogram. Institutet bedriver ett stipendiatprogram för unga nordiska forskare och utbildar doktorander vid kurser och forskarskolor samt genom forskarhandledning. Nordita stöder utvecklingen av nya forskningsområden i Norden och främjar tillämpningar av den teoretiska fysikens metoder på övriga områden av samhällelig betydelse.

Prioriteringer i 2006

Nordita arbetar under åren 2004-2005 inom ett förlängt mål- och resultatkontrakt med ministerrådet. Enligt beslut i MR-U och MR-SAM den 29/10 2003 skall Nordita överföras till nationellt ansvar och anpassas till värdlandets rättliga förhållanden. Processen inleds med att institutets verksamhet utvärderas. Från och med andra halvåret av 2005 kommer ett nytt resultatkontrakt att upprättas. Kontraktet tar utgångspunkt i resultaten från utvärderingen samt efterföljande förhandlingar.

Resultater i 2004

Nordita ordnar varje år kurser, workshops och symposier. Dessa utgör en central del av Norditas verksamhet och bidrar till institutets synlighet och nordiska nytta. År 2004 anordnades totalt tretton möten av olika slag, delvis med externt stöd. Fysikstuderande vid baltiska universitet och i Ryssland har också deltagit i dessa aktiviteter. Forskningen vid Nordita var under 2004 i hög grad präglad av internationellt samarbete. En postdoc och en doktorand vid Nordita deltog i projekt inom ramen för EU:s femte ramprogram och via ”Marie Curie Training Site”-programmet. Nordita har en stab på sex seniora internationella professorer varav fem med fast anställning, fyra biträdande professorer (3+3 år) samt 12-14 för nordiska fysiker som kan tillsättas som doktorandtjänster, postdocs eller nordiska biträdande professorer. Norditas stab har som under tidigare år haft ett betydande antal förtroendeuppdrag från

Uddannelse og forskning

126

nationella forskningsråd, privata fonder och vetenskapliga föreningar. Professorerna har fungerat som opponenter vid doktorsexamina, redaktörer för vetenskapliga tidskrifter och i organisationskommittéer för internationella konferenser.

Kontrakt- periode

2006

Kontrakt- status

Uppfyllt

Økonomi

Inga anmärkningar

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 4,396 MDKK

2-3181-2 Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.991.000 2.935.000 2.877.000 100% Styret

Formål

Nordisk Institutt for Sjørett (NIFS) har til oppgave å fremme forskning og utdanning i de nordiske landene innen sjørett, allmen transportrett, olje- og gassrett samt tilgrensende områder. NIFS skal være et internasjonalt kompetansesenter innen sine fagfelt.

Prioriteringer i 2006

Det er inngått kontrakt for perioden 2005 - 2007 mellom Universitetet i Oslo og Nordisk ministerråd vedrørende Nordisk Institutt For Sjørett. Med dette vil instituttet juridisk være underlagt universitetet med fortsetter som eget selvstendig institutt med egen bestyrer og et nordisk styre. Endringen innebærer at instituttet blir tilpasset norske rettslige forhold. Instituttet forventes å opprettholde sin nåværende fagprofil og ytterligere befeste sin stilling som kompetansesenter. NIFS skal generelt styrke sitt internasjonale engasjement, men utviklings- og forskningssamarbeid overfor de baltiska länderna og nordvest-Russland vil få økt oppmerksomhet. I tillegg til ansvar for undervisning og veiledning av studenter, har instituttet som årlig målsetting å bidra til at avlegges doktoravhandlinger, publikasjoner i serie og bøker samt at man aktivt deltar i nordiske og internasjonale forskningsprogram. NIfS bør selv fortsatt arrangere seminarer og være aktiv i internasjonale nettverk, organisasjoner og arbeidsgrupper.

Resultater i 2004

Virksomheten ved NIFS har i 2004 vært svært tilfredsstillende med er svært høyt aktivitetesnivå. Rekruttering har stått sentralt og det er ansatt en førsteamanuensis og tre stipendiater. Av disse er en fra Brasil, en fra Åland og to fra Norge. En person har fått opprykk til professor. Professorene driver utstrakt undervisning og veiledning også utenfor instituttets særområder. NIFS har i 2004 hatt 10 stipendiater som arbeider med sikte på doktoravhandlinger, og dette er det største volumet noen gang. Videre har instituttet hatt 19 vitenskapelige assistenter. Forskningen innenfor sjø- og transportrett har i 2004 vært preget av at flere doktorgradsprosjekter er i en start- eller mellomfase. Innenfor petroleums- og energirett er mye av forskningen fortsatt knyttet til prosjektet Omorganisering av kraftmarkedet. I 2004 har en professor, fire stipendiater, en forsker og tre vitenskapelige assistenter vært knyttet til prosjektet. Videre er arbeidet med å publisere forskningsresultater på engelsk videreført, og antallet publikasjoner på engelsk er fordoblet i forhold til 2003. I forbindelse med det engelskspråklige masterstudiet i

Uddannelse og forskning

127

sjørett arbeides det videre med å forbedre det engelsk-språklige undervisningsmaterialet. Den sentrale læreboken i sjørett har kommer i ny utgave både på norsk og på engelsk.

Kontrakt- Periode

1. januar 2005- 31. desember 2007.

2-3182-2 Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 7.116.000 7.294.000 7.151.000 100% Styret

Formål

NIAS – Nordiskt institut för asienstudier - har som huvuduppgift att främja och utveckla det nordiska samarbetet inom forskning och studier i och om Asien. Syftet med NIAS är att genom en samlad nordisk insats optimera användningen av forskningsfaciliteter och kompetens om 6.983.000Asien samt fungera som ett resurscentrum för aktiviteter som annars inte skulle existera i de nordiska länderna. NIAS skall genom en samlad nordisk insats skapa ett nordiskt mervärde och ett bättre utnyttjande av resurser. Institutet skall också göra nordisk forskning och forskarutbildning om Asien mer konkurrenskraftig i internationella sammanhang samt bidra till att förbättra nordiskt beslutsfattande vad gäller de nordiska ländernas relationer till Asien på olika områden.

Prioriteringer i 2006

Som ett resultat av beslut i MR-U och MR-SAM den 29/10 2003 att överföra NIAS till nationellt ansvar och anpassa insitutet till värdlandets rättliga förhållanden har ett kontrakt upprättats mellan Nordiska ministerrådet och Köpenhamns universitet i samarbete med Copenhagen Business School och Lunds universitet för åren 2005-2007. Kontraktet innebär ett partnerskap mellan de tre universiteten med Köpenhamns universitet som förvaltningsansvarig myndighet.

Resultater i 2004

År 2004 koncentrerades NIAS’ verksamhet på processen om överförande av institutet till nationellt ansvar samt etableringen av Nordic NIAS Council, ett organ med representanter från nordiska universitet, forskningsinstitut och nätverk. Vidare har insitutet arbetat med fortsatt utveckling av egen forskning med fokus på publicering av resultat, forskningsstödsaktiviteter för nordiska institutioner och forskare, ett omfattande konferens- och seminarieprogram samt på internationellt samarbete. En nätverksbaserad nordisk forskarskola (Asian Century Research School) har utvecklats. NIAS har bevarat en hög aktivitetsnivå med gott produktionsresultat. Forskare har varit aktiva inom ett antal centrala forskningsteman samt på konferenser, föreläsningar och i media. Biblioteket (NIAS LINC) har haft en hög aktivitetsnivå med fokus på nya former för service, speciellt inom det elektroniska området. Det har även utvecklats en verksamhetsplan för publikationsverksamheten (NIAS Press) innebärande en ökning av antalet publicerade titlar. Antalet stipendiater, gästforskare, konferenser, seminarier och workshops har varit tillfredsställande. NIAS ekonomiska resultat har varit tillfredsställande och bättre än budgeterat. Sammanfattningsvis är NIAS ett internationellt erkänt forskningsinstitut med fast förankring i de nordiska asienforskningsmiljöerna.

Kontrakt- periode

2005-2007

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 2,384 MDKK

Sekretariats-funktion

Nytt kontrakt åren 2005-2007 med de tre parterna Köpenhamns universitet, Copenhagen Business School och Lunds universitet.

Uddannelse og forskning

128

2-3183-3 Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 0 0 738.700 -% Institutionen er

nedlagt MODSVARER DKK

0 0 5.489.000

Formål

NORDINFO, det tidligere nordiske samarbejdsorgan for videnskabelig information, som er nedlagt per 1. juli 2004, havde som hovedopgave at fremme og videreføre nordisk samarbejde om videnskabelig information. Forslaget til samarbejde på fagområdet er således fortsat under udformning, og det nærmere faglige indhold forhandles nu af NordForsk. Se budgetpost 2-3129-1 Nordisk videnskabelig Information.

Prioriteringer i 2006

NORDINFO er nedlagt per 1. juli 2004.

Resultater i 2004

NORDINFO blev nedlagt per 1. juli 2004 uden komplikationer. Det videre samarbejde på området drøftes af NordForsk i samarbejde med cheferne for de nordiske nationalbiblioteker og statslige biblioteksstyrelser (NORON).

Kontrakt- periode

Institutionen er nedlagt

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : DKK 2.897.861 (Euro 391.072)

2-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 7.270.000 7.975.000 7.819.000 100% Prog.kommittén

Formål

Nordvulk är ett nordiskt kompetenscentrum för forskning i geodynamiska processer med fokus på vulkanologi och kontinentalplattornas förskjutning samt härtill hörande miljörelaterade områden. Island används i detta sammanhang som ett geologiskt laboratorium för samtliga nordiska länder. Nordvulk skall bidra till forskarutbildning och samarbete mellan geologiska institutioner i Norden och internationellt.

Prioriteringer i 2006

Nordvulk har under en del av 2004 arbetat inom ett förlängt mål- och resultatkontrakt med ministerrådet. Från och med den 1 juli 2004 överfördes kontraktsansvaret för Nordvulk till Islands universitet. Nordiska ministerrådet har skrivit ett kontrakt med Islands universitet för perioden 1 juli 2004 till 31 december 2007.

Uddannelse og forskning

129

Nordvulk har flyttat till Islands universitets lokaliteter och samlokaliserats med den geovetenskapliga verksamheten inom Universitetets naturvetenskapliga institut (UNI). Genom sammanslagningen av Nordvulk och UNIs geovetenskapliga verksamhet har en ny forskningsinstitution för geovetenskaperna bildats. Enligt kontraktet mellan ministerrådet och Islands universitet skall följande tre verksamhetsområden prioriterade:

• Forskning. Nordvulk skall fungera som ett nordiskt kompetenscentrum som utför internationellt erkänd forskning. Forskning utförd vid Nordvulk skall kunna ingå i formaliserade forskarutbildningar vid universitet i alla nordiska länder.

• Forskarutbildning och gästforskare. Nordvulks stipendiat program erbjuder varje år fem stipendiatställningar till unga nordiska forskare

• Faciliteter för vulkanologisk forskning. Nordvulk har många faciliteter för vulkanologisk forskning. Dessa resurser är centrala för vulkanologisk forskning och yngre forskare på Nordvulk har företrädesrätt att använda dessa faciliteter.

Resultater i 2004

Nordisk Vulkanologisk Institut blev nedlagt som ett självständigt institut den 30 juni 2004. Nordvulks aktiviteter överfördes därefter till Islands universitet och integrerades med universitetets övriga geovetenskapliga aktiviteter. Nordvulk ingår nu i det nya Institutet för Geovetenskap vid Islands universitet. Institutet har en stab på ca 60 personer. Institutet befinner sig i den nya Naturvetenskapliga byggnaden tillsammans med Institutet för biologi. Alla ansatta på Nordvulk underskrev nya arbetskontrakt med Islands universitet i samband med överföringen av Nordvulk till Islands universitet. Nordvulks forskningsgrupp bestod under 2004 av 19 personer. Två av dessa hade egna externa medel. Av dessa 19 personer är 8 män och 11 kvinnor. 11 kommer från Island, 6 från de andra nordiska länderna och 1 från respektive USA och Italien. Trots omorganisering och flyttning under året präglades verksamheten av hög forskningsaktivitet samt ett stort antal publikationer och presentationer vid internationella konferenser. Nordvulks forskare publicerade under året 13 artiklar i internationella tidskrifter och 8 populärvetenskapliga artiklar. Sammanlagt 34 presentationer hölls av Nordvulks medarbetare. Under 2004 deltog Nordvulk i två stora samarbetsprojekt i geofysik, RETINA och PREPARED. Nordvulk deltog också i ett nytt europeiskt projekt, FORESIGHT, (Coupling of earthquakes, volcanoes, landslides and tsunamis). Nordvulk bidrar med mätningar av jordskorpan i södra Island i förbindelse med jordskalv och vulkaniska aktiviteter. Nordvulks direktör deltog i februari i UNDACs (United Nations Disaster Assesment and Coordination) mission till Marocko för att inspektera jordskalvskatastrofen. Nordvulks hemsida www.norvol.hi.is har varit populär, speciellt i november under Grímsvötn vulkanens utbrott. Under november månad noterades över 60.000 besök.

Ledelse og adm.

Faktiske udgifter : 16,262 MISK

Uddannelse og forskning

130

2-3185-2 Nordisk Samisk Institutt (NSI)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.662.000 5.391.000 6.840.000 100% Styret

Formål

Nordisk Samisk Institutt (NSI) har som formål gjennom forskning å styrke og utvikle samisk språk, kultur og samfunnsliv.

Prioriteringer i 2006

Det er inngått kontrakt for perioden 2005 - 2007 mellom Samisk høgskole/Sámi allaskuvla og Nordisk ministerråd om videreføring av Nordisk Samisk Institutt/Sámi Instituhtta. Med dette vil instituttet juridisk være underlagt høgskolen med fortsetter som eget selvstendig institutt med egen direktør og et nordisk styre. Endringen innebærer at instituttet blir tilpasset norske rettslige forhold. NSI skal skape en egen samisk ekspertise, fast plassert i og med direkte tilknytning til nordlig, subarktiske og arktiske forhold. Videre skal NSI bidra til vitenskapelig basert rådgiving på nordisk og internasjonalt nivå og være tilgjengelig med ekspertise inn mot utformingen av en moderne urfolkspolitikk. Instituttet skal prioritere prosjekter innenfor virksomhetsområdene samfunnsforskning, samisk språk og rettsforskning.

Resultater i 2004

Virksomheten ved Nordisk Samisk Institutt kan i 2004 vise til tilfredsstillende resultater. Aktiviteten i sin helhet, og samarbeidet med andre institusjoner, er relativt omfattende, sett i lys av institusjonens størrelse og budsjett. Nordisk Samisk Institutt opplever å få økende oppmerksomhet i det samiske samfunn og i forskningsmiljøene for øvrig. Instituttet greier å opprettholde høyt nivå på ekstern finansiering av prosjekter. Prosjektbevilgninger i 2004 er økt i forhold til foregående år. Detaljer i ny organisering og styring av virksomheten vil være på plass i løpet av 1. halvår 2005, sammen med et nytt styre for NSI. Dette vil bidra til å skape stabile og langsiktige vilkår for instituttets fremtidige virksomhet.

Kontrakt- periode

1. januar 2005 - 31. desember 2007.

Arbejdsmarked og -miljø

131

Arbejdsmarked og -miljø

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 12.938.000 13.126.000 12.870.000 -1,4%

Indledning

Det nordiske samarbejde på arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet tager udgangspunkt i ministerrådets samarbejdsprogram 2005-2008, formandskabslandets årlige ministerrådsprogram samt årlige ønsker fra Nordisk Råd i forbindelse med den løbende dialog om udviklingen på det nordiske arbejdsmarked. I samarbejdsprogrammet er der to hovedprioriteringer: Det internt nordiske og Norden i forhold til omverdenen. Hovedfokus i 2006 vil i det interne nordiske arbejde være på at søge at opnå fuld beskæftigelse og inkludere flest muligt i arbejdslivet. Dette fokusområde er centralt, hvis den demografiske udviklings uheldige følger skal modarbejdes og udstødning skal undgås. Det norske formandskab vil arbejde videre med de tidligere formandskabers temaer, her specielt temaet omkring nedbringelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. I denne forbindelse vil der både blive undersøgt, hvad de kvantitative tal viser om udviklingen og hvilken betydning kvalitative forhold har på arbejdsmiljøområdet. MR-A vil fortsætte den nordiske koordination i forbindelse med overvågningen af den betydning det udvidede europæiske arbejdsmarked har på Norden. I tillæg til effekter på beskæftigelse og arbejdsløshedshed vil udviklingen fortsat blive fuldt, hvad angår forskellige former for arbejdskraftmobilitet (mobilitet af arbejdstagere, tjenester i form at udleje og entrepriser, flytning af produktion) og de eventuelle effekter de får på arbejdsmiljø og arbeidsvilkår, løn mm. Dette koordinationsarbejde har direkte betydning for den politiske tænkning på dette område i alle de nordiske lande og vil være særlig nyttigt for de lande som skal vurdere om overgangsordningene skal forlænges ud over 1.maj 2006. Perspektivet vil blive forsøgt udvidet og set på i en global sammenhæng.. Det vil kunne være aktuelt at få belyst, hvor udsatte de nordiske arbejdsmarkeder vil være overfor forbedret mulighed for flytning af produktion til områder med lavere arbejdskraftomkostninger i en mere liberal verdenshandel, bl.a. for tjenester. Norge ønsker endvidere at det praktiske samarbejdet om tolkning og implementering af EU-regelværk i nationale lovgivning skal fortsætte.Det er vigtig for ikke at skabe unødige forskelle og grænsehindringer på det nordiske arbejdsmarked. Disse områder vil sammen med andre arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger blive konkretiseret på møder, konferencer og i policyoplæg, som diskuteres af Nordisk Ministerråd (arbejdsministrene). Formålet er, at resultaterne skal bidrage til landenes politiske processer og de nordiske landes ageren udenfor Norden. Tidsskrifterne ”Arbejdsliv i Norden” og ”Nordic Labour Journal” vil informere de relevante målgrupper om aktiviteterne. EU- og EØS-samarbejdets stadigvæk større betydning for alle de nordiske landes arbejdsmarkeder betyder, at der er behov for et nordisk samarbejde omkring, hvad der sker europæisk. Dette samarbejde vil dels foregå i embedsmandskomitéen og i de faste udvalg, dels i en EU-informationsgruppe, hvor de baltiske lande også deltager. Dette samarbejde har til formål at udgøre en fælles platform for arbejds- og vidensdeling i relation til EU/EØS.

Arbejdsmarked og -miljø

132

4-4110-1 Prosjektmedel – Arbetsmarknad och miljø

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.369 000 6.668.000 6.506.000 99% MR-A/EK-A

Formål

Projektmidlerne anvendes til at gennemføre Ministerrådets samarbejdsprogram samt til at følge op på det norske formandskab. Hensigten er at foretage udredninger og projekter som kan styrke de nordiske landes dynamik på arbejdslivsområdet og dermed den økonomiske udvikling i regionen. Dette mål opnås ved at frembringe viden om aktuelle politiske emner, som kan bruges i de enkelte landes arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøpolitikker samt til at profilere nordiske synspunkter internationalt.

Prioriteringer i 2006

Hovedudfordringen for de nordiske lande på arbejdsmarkedsområdet er at sikre at arbejdsstyrken bliver vedligeholdt uanset konjunkturudsving. Dette vil have en stor betydning i forhold til at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud i det kommende årti, hvor tilgangen til arbejdsmarkedet forventes at falde. Der vil blive igangsat analyser, som undersøger, hvordan grupper med en lav erhvervsfrekvens kan inddrages i arbejdsstyrken, og hvordan man kan mindske nedslidningen af den aktive arbejdsstyrke. Ministerrådet vil derudover arbejde med at udvikle de nordiske landes elektroniske arbejdsformidlinger, således at de støtter en øget mobilitet på det nordiske arbejdsmarked. Hovedfokus indenfor arbejdsmiljøområdet vil være at fremme velfærden i arbejdet såvel fysisk, psykisk og socialt, sådan at det skærper et inkluderende arbejdsliv som virker sundhedsfremmende og som modvirker udstødning fra arbejdsmarkedet.

• At de befolkningsgrupper, der i dag har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, bistandsklienter, personer med nedsat funktionsevne personer med indvandrer baggrund etc. får et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, samt bidrager til at grupper med lav arbejdsmarkeds tilknytning lettere får tilfredsstillet sit behov for at arbejde.

• At samarbejde nordisk om standardiseringsarbejdet om arbejdsmiljøet indenfor EU´s indre marked

• At de grupper, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, fortsat bliver og arbejder noget længere (seniorpolitik),

• At borgere og arbejdsgivere i Norden får bedre muligheder for at matche udbud og efterspørgsel på det nordiske arbejdsmarked

• At belyse konsekvenserne af den mere globaliserede verden på de nordiske arbejdsmarkeder

• Sygefravær og tidlig udstødelse som følge af arbejdsrelaterede sygdomme: Hvad er sammenhængen mellem sundhed og sygefravær? Hvordan kan arbejdet tilrettelægges, sådan at det i større grad bliver tilgængeligt for personer med nedsat arbejdsevne?

• Arbejdsmiljøet i fremtidens arbejdsliv, herunder arbejdsliv kontra familieliv: Hvordan kan vi sikre et godt arbejdsmiljø i fremtidens nye organisationsformer (individualisering, fjernarbejde mv) og midlertidige ansættelselsesformer etc? Hvordan vil den teknologiske udvikling påvirke arbejdsmiljøet?

Resultater i 2004

Under det islandske formandskab blev der gennemført et omfattende arbejde omkring problemstillinger vedr. betydningen af EU´s udvidelse på arbejdsmarkedsområdet. Der blev i denne forbindelse afholdt en Nordisk-baltisk konference med deltagelse fra arbejdsmarkedets parter, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Resultaterne fra konferencen er indgået i landenes videre arbejde.

Arbejdsmarked og -miljø

133

Under det islandske formandskab blev arbejdet med grænsehindringer fortsat. Dette arbejde følges op af Danmark som forventes at fremlægge de konkrete resultater, der kan forbedre Nordboernes muligheder for mobilitet gennem bedre nordiske søgemuligheder på internettet. Af andre resultater bør nævnes konkrete analyser af organisering og brug af virkemidler inden for arbejdsmiljøregulering i de nordiske lande samt nordisk markedskontrol af personligt sikkerhedsudstyr, som er indgået i det nationale arbejde på områderne.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 700 TDKK Faktiske udgifter : 700 TDKK

Sekretariats-funktion

Der er 7 sekretærer ansat på deltid i landene til at varetage arbejdet i udvalg etc.

4-4120-2 Nordjobb

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.287.000 2.244.000 2.231.000 97% EK-A

Formål

Formålet med Nordjobb-programmet er at anvende det fælles nordiske arbejdsmarked til at give arbejdsgiverne mulighed for at ansætte nordisk arbejdskraft samtidigt med at den nordiske ungdom får mulighed for at tage sommerjob i et andet nordisk land og under dette ophold blive tilbudt deltagelse i kulturelle aktiviteter. En Nordjobber defineres som en person fra 18 til 28 år, der både har ansøgt om en Nordjobb plads, og som har arbejdet i et formidlet Nordjobb. Nordjobberen skal tilbydes en passende bolig samt deltagelse i et fritidsprogram. En Nordjobb arbejdsgiver defineres som en arbejdsgiver der har fået formidlet og haft mindst én Nordjobber ansat i sommerjob.

Prioriteringer i 2006

Programmet ledes fra et centralt sekretariat i Malmø som er samlokaliseret med Foreningen Nordens Forbund (FNF). FNF vil indgå aftaler med de nationale Foreninger Norden samt andre operatører. FNF skal aflevere et fuldstændigt kommenteret regnskab for samtlige afholdte udgifter i forhold til budgettet.

• 750 udvekslinger • 950 arbejdspladser • 9-13 fritidsledere • 4.475 ansøgere Resultater i 2004

I 2004 foretog organisationen 510 udvekslinger, hvilket er mindre end de forventede 1000 udvekslinger i kontrakten. Heraf deltog fra Danmark 26, fra Finland 210, fra Færøerne 4, fra Grønland 5, fra Island 81, fra Norge 23, fra Sverige 158 og fra Åland 3. Kønsfordelingen var 139 mænd og 371 kvinder. I 2004 blev der fremskaffet 647 arbejdspladser mod forventet 1100.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 2.000.000 DKK Faktiske udgifter : 2.000.000 DKK

Sekretariats-funktion

Foreningen Nordens Forbund

Arbejdsmarked og -miljø

134

4-4130-1 Informationsprojektet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.423.000 1.396.000 1.369.000 100% EK-A

Formål

Projektets formål er at sprede information om aktuelle spørgsmål på arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet i Norden samt at sprede viden om det nordiske samarbejde i Europa. Projektet skal endvidere skabe debat om arbejdslivsområdet i Norden og formidle resultater fra ministerrådet arbejde.

Prioriteringer i 2006

Tidsskriftet Arbeidsliv i Norden vil støtte ministerrådet og det norske formandskab i at fremlægge resultater og skabe debat om de aktuelle temaer. Der vil blive udsendt tidsskrifter på skandinavisk (Arbeidsliv i Norden) og på engelsk (Nordic Labour Journal).

• Tidsskrifterne skal bidrage til at skabe debat om arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet i Norden.

Resultater i 2004

Projektet har udgivet 3 numre af tidsskriftet Arbejdsliv i Norden, som er rettet mod myndighederne og andre professionelle inden for Norden. Oplaget er på 4000. Projektet har endvidere udgivet 1 nummer af tidsskriftet Nordic Labour Journal, med et oplag på 3.600, som er rettet mod professionelle inden for EU/EØS landene. Der er spredt information ved konferencer. Tidsskrifternes layout og indhold er videreudviklet og profilerer i større grad de politiske diskussioner, som foregår inden for arbejdsmarkedsområdet i Norden. Tidsskriftets nyheder bruges også af andre medier.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 600.000 DKK Faktiske udgifter : 600.000 DKK

Sekretariats-funktion

Arbeidsforskningsinstituttet i Norge

4-4180-3 Institut för vidareutbilds inom arbetsmiljö (NIVA)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 383.700 378.700 372.000 81% Institutionen MODSVARER DKK

2.859.000 2.818.000 2.764.000

Formål

NIVAs hovedopgave er at sprede kundskab på basis af nordisk viden til fremme af et godt arbejdsmiljø og det gode arbejde. Dette sker ved at bedrive tværfaglig videnskabelig videre- og specialistuddannelse af høj kvalitet inden for arbejdsmiljø- og arbejdslivsområdet. Uddannelsen kan foregå via f.eks. kurser, seminarer og symposier, der er baseret på nordisk og international arbejdsmiljø- og arbejdslivsforskning samt nordisk arbejdsmiljø- og arbejdslivspolitik.

Prioriteringer i 2006

I NIVAs kontrakt for 2006-2008 skal institutionen årligt gennemføre 10-13 kurser/symposier inden for arbejdsmiljø/arbejdslivsområdet. Der skal samtidig ske en IT-pædagogisk udvikling i kursusvirksomheden. Samarbejdet med Rusland vil blive opprioriteret i det omfang, der bevilges projektmidler. Der vil fortsat være et samarbejde med de tre baltiske lande.

Arbejdsmarked og -miljø

135

• 10-13 kurser årligt • Minimum 300 elever • Minimum 1300 elevdage Resultater i 2004

I 2004 blev der gennemført 11 kurser, hvoraf 1 var i Baltikum. Der var samlet 262 deltagere på i alt 1240 elevdage.

Kontrakt- periode

2006-2008

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 230.790 EUR Faktiske udgifter : 255.565 EUR

Näring, energi og regional

136

Näring, energi og regional

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 108.195.000 104.955.000 104.609.000 3,1%

Indledning

Näring ”Det innovationspolitiske samarbejdsprogram 2005-2010” vedtaget af MR Næring 3. september 2004 og ”Det næringspolitiske samarbejdsprogram 2006-2010”, som forventes vedtaget af MR Næring 16. september 2005 er grundlaget for det nordiske samarbejde på det næringspolitiske område. Aktiviteterne inden for næringsministerrådet tager udgangspunkt i disse samarbejdsprogrammer, men vil derudover også blive gennemført inden for de prioriteringer, der ligger i det norske formandskabs arbejdsprogram for 2006, samt af de rekommandationer, som Nordisk Råd fremkommer med. År 2006 vil være første år i det nye samarbejdsprogram som løber i perioden 2006-2010. Indsatsområderne vil fortsat være en målrettet satsning på at fremme Norden som en internt grænseløs og dermed bedre fungerende region med et mere konkurrencekraftigt miljø for virksomhedernes udvikling. I den sammenhæng vil der blandt andet også sættes fokus på forbedret samarbejdet med Nordens naboerne i Østersøregionen og et styrket nordisk dimension i EU. Derudover vil det norske formandskab i 2006 følge op på de initiativer der blev sat i gang under det danske formandskab. Samarbejde om innovation vil ligeledes blive prioriteret højt. Med udgangspunkt i ”Det innovationspolitiske samarbejdsprogram 2005-2010” vil man gennemføre aktiviteter, som kan fremme udvekslingen af viden og fremme innovation i erhvervslivet i såvel Norden som i den nordlige dimensions område. Nordisk InnovationsCenter har en central rolle som operatør i den næringspolitiske samarbejde. I videst mulige omfang vil MR Næring søge at gennemføre sine aktiviteter under hensyntagen til overordnede nordiske og tværgående nordiske prioriteringer, herunder målsætninger for integrering af ligestillingsaspektet, strategien for bæredygtig udvikling mv. Energi En ny handlingsplan för det nordiska energipolitiska samarbetetsom skall träda i kraft den 1.1 2006. Arbetet med den nya handlingsplanen kommer att avslutas under våren 2005 så att ett färdigt ministerrådsförslag kan överlämnas till Nordiska Rådet senast i augusti 2005. Avsikten är att handlingsplanen skall omfatta åren 2006 tom 2009, för att ge tillräcklig tid för genomförande. Med denna tidsram ges också goda möjligheter till att integrera den nordiska strategin för hållbar utveckling i MR-Es handlingsplaner. Inriktningen på arbetet med den framtida handlingsplanen lades fast vid energiministrarnas möte i Akureyri den 2 september 2004 då målen och den samlade visionen för det framtida nordiska energisamarbetet formulerades. Visionen är att "Nordiska Ministerrådet för Energi skall vara en stark och aktiv aktör vid utformningen av energipolitiken i Norden och Europa." Med utgångspunkt från denna

Näring, energi og regional

137

vision skall Nordiska Ministerrådet för Energi verka för ett energisystem som skapar förutsättningar för ekonomisk tillväxt och ökad välfärd i hela regionen och som kan fungera som modell och inspirationskälla för utvecklingen av energimarknaderna i övriga Europa. Ett sådant energisystem karaktäriseras av: • marknadsmässiga lösningar som bidrar till en effektiv resursanvändning, • integration så att synergieffekter kan utnyttjas fullt ut, • höga miljökrav så att skadlig miljöpåverkan från energisystemet så långt som

möjligt kan begränsas, • en effektiv användning, distribution och produktion av energi • ett växande inslag av förnybara energikällor • ett elsystem med en hög leveranssäkerhet • en hög grad av försörjningstrygghet totalt sett bl.a. genom mångfald och robusthet i

energiförsörjningen • hög servicenivå till medborgarna

Nordiska Ministerrådet för Energi kommer att förverkliga visionen genom att - stärka samhörigheten inom Norden och mellan Norden och dess närområde, - utveckla nordisk spetskompetens inom nyckelområden, - intensifiera samarbetet med andra politiska organisationer som EU, Østersjørådet (CBSS) och Baltic Sea Region Energy Co-operation (BASREC) och med internationella industriella aktörer, - medverka till förverkligandet av besluten i Bonn om utvecklingen av energieffektivisering och förnybar energi. Samtidigt som en ny verksamhetsperiod för det nordiska energisamarbetet påbörjas under 2006 kommer den nu gällande verksamhetsperioden för det nordiska energiforskningsprogrammet att avslutas. Programmet genomförs i enlighet med den strategi och handlingsplan som tagits fram för institutionen Nordisk Energiforskning för perioden 2003-2006. Det nordiska energiforskningsprogrammet finansieras till helt övervägande del med medel direkt från länderna. Regional Regionalministerrådet arbejder ud fra et nyt samarbejdsprogram som gælder for perioden 2005-2008. Samarbejdsprogrammets prioriteter er samlet i to dele; samarbejde over grænser samt erfaringsudveksling og kundskabsudvikling. Derudover styres arbejdet af prioriteterne i formandsprogrammerne. Under det norske formandskab i 2006 vil gennemføring af det nye samarbejdsprogram være i fokus, bl.a. opfølgningen af den nye strategi for grænseregionerne, videreudvikling af Vestnorden/norden samarbejdet og samarbejdet med de baltiske lande og Nordvestrusland. Der vil blive lagt stor vægt på at får udredninger i gang vedrørende regional tilpasset innovationspolitik. Brede og dybde i dette arbejde vil afhænge i tilgangen af tilgangen til budgetmidler og eventuelt samarbejde med embedsmandskomiteerne for Næring-, Fiskeri samt Jord- & skovbrug. Med de store forandringer der sker i EU’s regionalpolitik fra 2007 er det vigtigt at fortsætte det nordiske samarbejde om disse spørgsmål for at sikre at de særlige nordiske interesser varetages. Dette vil der også blive arbejdet med i en større geografisk kreds af lande (Norden Plus) for at opnå en større tyngde på den europæiske arena. Regionalministerrådet har det overordnede ansvar for forskningsinstitutionen Nordregio, hvor hovedparten af kundskabsudvikling sker gennem komparativ analyse af regional udvikling, byudvikling og fysisk og funktionel planlægning. Nordregio er anerkendt som en af de ledende europæiske forskningsinstitutioner på dette felt. Nordregio

Näring, energi og regional

138

gennemfører på opdrag af regionalministerrådet et flerårigt forskningsprogram som kører fuldt ud fra 2006. Hovedtemaerne er regional netværksbygning (governance), innovation og regional vækst samt demografi og arbejdskraftsmigration. Af regionalministerrådets projektmidler går hovedparten til de otte nordiske grænseregionale samarbejdsorganisationer. Arbejdet i grænseregionerne er bl.a. rettet mod identifikation og løsning af konkrete grænsebarrierer samt integration og næringslivsudvikling. I 2005 vil en strategi for regionalministerrådets arbejde med det grænseregionale samarbejde blive udviklet i samarbejde med Nordisk Minsterråds øvirge arbejde for at fjerne grænsehindringer.. Dette arbejde er bl.a. sat i værk med baggrund i en rekommendation fra Nordisk Råd. Regionalministerrådet har siden 2002 med stor succes drevet et projekt med etablering af grænseregionale netværk i Estland, Letland og Lithauen og Nord-vest Rusland.t. Målet med projektet er at modvirke grænsehindringer og at sprede kundskab om de nordiske erfaringer med grænseregionalt samarbejde. I perioden 2005-2007 intensiveres dette arbejde i et nyt projekt, Baltic Euroregional Network (BEN), og udvides til også at omfatte regioner i Hviderusland og Kaliningrad. Projektet søger finansiering fra EU’s Interreg-midler med Regionalministerrådet som lead partner.

4-5110-1 Projektmedel - Näring

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.116.000 1.123.000 1.101.000 91% EK/MR-NER

Formål

At fremme Norden som et internt grænseløs og dermed bedre fungerende og mere konkurrencedygtigt miljø for virksomhedsudvikling i overensstemmelse med de overordnede mål i samarbejdsprogrammet samt opfølgning på ansvarsområdet ”Det indre marked og fjernelse af grænsehindringer”, som er blevet pålagt MR Næring. I budgetåret lægges vægt på fjernelse af grænsehindringer og samarbejde om innovation, ligesom det regionale samarbejde med andre lande inden for den nordlige dimensions område vil blive prioriteret.

Prioriteringer i 2006

Hovedindsatsen vil blive lagt på igangsætning og gennemførelse af aktiviteter til opfølgning af det”Det næringspolitisk samarbejdsprogram 2006-2010”, opfølgning af ”Det innovationspolitiske samarbejdsprogram 2006-2010 samt det norske formandskabs program for 2006

• Nedbryde grænsehindringer for næringslivet i Norden • Øge værdiskabning og vækst for at sikre øget velfærd i de nordiske lande • Øge det nordiske engagement i andre internationale samarbejder i den nordlige

dimensions område – herunder i EU og Østersøområdet Resultater i 2004

”Nordiskt Näringspolitiskt samarbetsprogram 2002 – 2005”, som MR Næring vedtog i 2001 var grundlaget for det nordiske samarbejde på det næringspolitiske område i 2004. De områder som der blev arbejdet med var følgende:

• opfølgning på temaet ”Indre marked, afvikling af grænsehindringer” i rapporten ”Ny Nordisk Dagsorden”.

• større åbenhed og fjernelse af grænsehindringer inden for Norden, herunder gennemførelse af en kortlægning af erhvervslivets grænsehindringsproblemer.

• samarbejde om innovation med udgangspunkt i den Innovationsbog, som blev færdiggjort i løbet 2004 – og som efterfølgende fulgte til ministrenes beslutning om det innovationspolitiske samarbejdsprogram 2005-2010.

Näring, energi og regional

139

• igangsætning af et samarbejde i den nordlige dimensions område om innovation og næringsudvikling i små og mellemstore virksomheder, som både omfatter de nordiske lande og andre lande inden for EU’s nordlige dimensions område

• igangsætning af et regionalt samarbejde om implementering af relevante dele af det indre marked, som både omfatter de nordiske lande og andre lande inden for EU’s nordlige dimensions område.

3-3210-1 Projektmedel - Energi

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 4.951.000 6.279.000 6.156.000 90% EK/MR-NER

Formål

Ministerrådets projektmedel används till att förverkliga det övergripande målet för det energipolitiska samarbetet samt de delmål som läggs fast i handlingsplanen inom varje programområde. Projektmedel används i övrigt i enlighet med ordförandelandets program, Nordiska rådets rekommendationer samt övriga beslut och planer relevanta för de nordiska länderna energipolitiskt samarbete, för energisamarbetet inom Norden och de glest bebyggda områdena samt för Nordens närområden och Arktis.

Prioriteringer i 2006

Det nordiske energisamarbejde 2006-2009 kommer att organiseras i tre programområden som inriktar sig på de viktigaste energipolitiska utmaningarna och att stärka Nordens roll i det internationella energisamarbetet. Varje programområde delas upp i ett antal insatsområden för vilka konkreta mål och aktiviteter kommer att specifiseras.De tre programområdena, som har lika hög prioritet redovisas nedan:

• Energimarknader med insatsområdena elmarknad, gasmarknad och värmemarknad • Hållbara energisystem med insatsområdena förnybar energi, energieffektivisering,

klimat och hållbar utveckling i glest befolkade områden • Norden i det internationella samarbetet med insatområdena Norden i det globala

samarbetet, Norden i EU, NB8, Norden - Ryssland och Östersjösamarbete. Resultater i 2004

Under 2004 har försörjningstryggheten för el och utvecklingen av den nordiska elmarknaden stått i fokus. Vid sitt årliga möte på Island enades ministrarna om en gemensam deklaration som syftar till att förverkliga visionen om en gränslös nordisk elmarknad med en effektiv handel med omvärlden. Behovet av harmonisering och en gemensam modell för nätinvesteringar har också diskuterats vid ett särskilt möte mellan Miljö- och Naturresursutskottet och energiministrarna vid Nordiskt Rådets session i Stockholm. En prioriterad uppgift i det nordiska energisamarbetet är att fullfölja satsningen på att utveckla Östersjöregionen till en "Testing Ground" för Kyoto-protokollets flexibla mekanismer och arbeta med den konkreta operationaliseringen av testområdet. Under 2004 har ramavtalet för samarbetet om Testing Ground, Testing Ground Agreement som undertecknats av 10 av 11 Östersjöländer trätt i kraft. Under året har Tyskland anslutit sig till den investeringsfond, Testing Ground Facility, som etablerats för klimatprojekt. Rysslands ratificering av Kyotoprotokollet hösten 2004 innebär att möjligheten för gemensamt genomförande av projekt (Joint Implementation) inom ramen för Testing Ground ökat högst väsentligt. Ett aktivt internationellt samarbete har också bedrivits med inriktning på åtagandeperioden efter 2012. Resultaten av ett udrednings och analyseprojekt inom detta område diskuterades vid en internationell konferens som genomfördes i Köpenhamn med deltagare från ett flertal utvecklingsländer, USA, EU-länder och Ryssland. Därutöver har två side-events med detta tema genomförts vid COP 10 i Buenos Aires i december 2004.

Näring, energi og regional

140

När det gäller det regionala samarbetet är de nordiska engagemanget i BASREC ett väsentligt inslag, där aktiva insatser genomförts i samband med två internationella BASREC konferanser i St Petersburg respektive Tallin. Stipendieprogrammet i Ryssland och de baltiska länderna har utvecklats och konsoliderats med 23 stipendiater och med en förnyad struktur inför 2005.

Sekretariats-funktion

Arbetets organisation och behovet av sekretariatsfunktioner är ännu inte beslutat, men kommer att läggas fast i handlingsplanen.

3-6110-1 Projektmedel - Regionalpolitik

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 20.959.000 19.695.000 19.309.000 100% EK/MR-NER

Formål

Regionalministerrådets projektmidler anvendes i overensstemmelse med samarbejdsprogrammet og formandsskabsprogrammerne. Cirka 75 procent går til de grænseregionale samarbejdsorganisationer. De øvrige midler anvendes på forskning, analyser og udredninger med det sigte at udvikle den nationale regionalpolitik og bæredygtig udvikling.

Prioriteringer i 2006

• Implementering af en strategi for grænseregionerne samt grænsehindringsarbejdet vil være en vigtig prioritet i 2006. En målsætning er at udvikle klare kriterier for regionalministerrådets fordeling af projektmidler til de grænseregionale samarbejdsorganisationer.

• Grænsehindringsarbejdet i relation til Østsamarbejdet, vil fortsat være en prioritet i 2006. Projektet Baltic Euroregional Network (BEN) gennemfører en stor del af sine aktiviteter i 2006.

• Forskning og udvikling/innovation vil stadig være en central del af regionalministerrådets virksomhed primært gennem forskningsinstitutionen Nordregio.

• Udredninger vedrørende regional tilpasset innovationspolitik eventuelt i samarbejde med embedsmandskomiteerne for Næring-, Fiskeri samt Jord- & skovbrug

• Et vigtigt spørgsmål er stadig erfaringsudveksling mellem landene i forhold til EU’s regionalpolitik og Interreg. Dette arbejde bliver yderligere aktuelt fra 2006, da EU’s regionalpolitik revideres.

• Regionalministerrådet vil i 2006 fortsat arbejde med spørgsmål om Vestnorden i det nordiske samarbejde, herunder samarbejde med nabolande og næringslivsudvikling i regionen. Samarbejdet med Vestnorden er i 2006 styrket med 1,8 MDKK med 1,5 MDKK fra omprioriteringspuljen og samtidigt øremærkes 300 TDKK på budgetposten til formålet.

• Etablerer et samarbejde i en større geografisk kreds af lande (Norden Plus) for at opnå en større tyngde på den europæiske arena.

Resultater i 2004

Regionalministerrådet har fået udarbejdet et nyt samarbejdsprogram med fokus på samarbejde over grænser samt erfaringsudveksling og kundskabsudvikling. Golin-projektet (Gränsregional Optimala Lösningar i Norden) arrangerede i 2004 workshop nr. 2 og 3 med fokus på grænsehindringer på henholdsvis arbejdsmarked- og uddannelsesområdet. Formålet med projektet er at sammenligne konkrete eksempler på, hvordan grænseoverskridende samarbejde og fælles ressourceudnyttelse er håndteret i de respektive regioner.

Näring, energi og regional

141

Et unikt statistikprojekt ”Nordisk pendlingskort”, hvis formål det er for første gang at udarbejde og sammenligne data om grænsependling mellem de nordiske lande har i 2004 fremlagt 3 af 4 delrapporter. Afslutningsrapporten udgives i begyndelsen af 2005. En analyse/evaluering af grænseregionen NORA er blevet gennemført. Den pegede på, at NORA’s resultater hidtil har været gode, at virksomheden bør fokuserer på færre indsatsområder og at NORA kan spille en vigtig rolle i et udvidet samarbejde med de vestnordiske nabolande Gennem deltagelse i det grænsepolitiske sekretariat har regionalministerrådet været med til at etablere et nyt Grænsepolitisk forum. Det nye netværk samler Hallo Nordens informationstjenester, de bilaterale informationstjenester samt de otte nordiske grænseregionale samarbejdsorganisationer i et forum, hvor alle arbejder med grænseregionale barrierer og udvikling. Regionalministerrådets sendte i 2003 en fælles nordisk repræsentant til ESPON (European Spatial Planning Observation Network) for perioden 2003-2005. Repræsentanten fremlagde i 2004 to delrapporter om dette arbejde i en nordisk kontekst. Regionalministerrådet har oprettet to arbejdsgrupper der har udviklet et frugtbart samarbejde og udveksling af erfaringer vedrørende statsstøtte og Interreg- programmerne.

4-5190-1 Expo 2005

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 2.550.000 0 -% Expo sek.

Formål

Fra den 25. marts 2005 og seks måneder frem gennemføres verdensudstillingen EXPO 2005, Aishi, Japan. De fem nordiske regeringer investerer 50 MDKK i en fælles tilstedeværelse på Verdensudstillingen. Herudover bidrager Ministerrådet med 5 MDKK. Dertil kommer bidrag fra erhvervsliv og organisationer Arrangørerne venter op til 15 millioner besøgende, heraf hovedparten fra Japan og de omkringliggende asiatiske lande. I Japan – og i Asien generelt – er kendskabet til de enkelte lande i Norden lavt, men mange kender Skandinavien eller ”Nordeuropa”, som Skandinavien normalt oversættes til på japansk. De nordiske lande har derfor en enestående mulighed for at give ét samlet billede af Norden. Samarbejdet foregår mellem de fem landes erhvervsministerier og er organiseret i en fælles EXPO-organisation med sæde i Ministerrådets sekretariat i København. Udstillingen rummer en række af de centrale erhvervsmæssige områder, som kendetegner de nordiske lande, og som er værdsat og kendte på det asiatiske og japanske marked. Det drejer sig blandt andet om fiskeindustrien, skovdrift, fødevarer, vindmølleindustrien samt højteknologiske områder som telekommunikation og bioteknologi. Der lægges op til et tæt og åbent samarbejde med brancheorganisationer og virksomheder i alle fem lande.

Näring, energi og regional

142

4-5180-3 Nordisk InnovationsCenter

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV NOK 75.357.000 72.849.000 59.355.000 92% Institutionen MODSVARER DKK

70.082.000 64.107.000 55.794.000

Formål

• Stimulere til økt innovasjon i Norden gjennom økt samarbeid mellom innovasjonsaktørene i landene.

• Arbeide for Norden som ett, indre marked gjennom fjerning av grensehindere og stimulere til økt konkurranse.

Foruden den årlige bevilling gives en tilsagnsfuldmagt på 70 MNOK. Tilsagsfuldmagten vil komme til udbetaling med maksimalt 50 MNOK i 2007 og 20 MNOK i 2008.

Prioriteringer i 2006

Hovedindsatsen vil blive lagt på igangsætning og gennemførelse af aktiviteter til opfølgning på ”Det næringspolitisk samarbejdsprogram 2006-2010” samt opfølgning på ”Det innovationspolitiske samarbejdsprogram 2005-2010”. I budgetåret lægges vægt på fjernelse af grænsehindringer og samarbejde om innovation, ligesom det regionale samarbejde med andre lande inden for den nordlige dimensions område vil blive prioriteret. Følgende temaområder vil blir prioritert:

• Matvaresikkerhet (gjennom ERA-Net prosjektet, SafeFoodEra) • Creative Industries • Innovativt byggande • Innovasjonspoltikk • Technology Foresight • Kartlegging og fjerning av grensehindringer • Utvikling av samarbeidet med NordForsk og Ministerrådet for Uddannelse og

Forskning Resultater i 2004

”Nordiskt Näringspolitiskt samarbetsprogram 2002 – 2005”, som MR-Næring vedtog i 2001 var grundlaget for det nordiske samarbejde på det næringspolitiske område i 2004. De områder som der blev arbejdet med var følgende:

• Etablering og oppstart av Nordisk InnovastionsCenter etter sammenslåingen Nordisk Industrifond og Nordtest

• Gjennomføring av arbeidet med Innovasjonsboken – Forslag til innovasjonspolitisk samarbeidsprogram

• Oppstart av arbeidet med gjennomføringen av Innovasjonspolitisk samarbeidsprogram 2005 -2010, godkjent av MR Næring

• Oppstart av ERA-Net prosjektet innen matvaresikkerhet, SafeFoodEra, med 4 MEUR i EU-finansiering

• Gjennomføring av kartlegging – og igangsetting med fjerning – av grensehindringer innen områdene venture kapital, metrologi, byggsektoren, sertifisering

• Gjennomføring av 7 prosjekter innen området innovasjonspolitikk • Igangsættelse og afrapportering af anden projektvirksomhed indenfor NICe’s

strategi.

Kontrakt- periode

2005-2007

Kontrakt- status

Opfyldt

Näring, energi og regional

143

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 10.000 TNOK Faktiske udgifter : 9.900 TNOK

4-5181-3 Nordtest

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 0 0 1.499.900 -% Institutionen MODSVARER DKK

0 0 11.144.000

Formål

Se budgetposten Nordisk InnovationsCenter 4-5180-3

3-6180-3 Nordregio

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV SEK 12.361.000 12.579.000 12.405.000 56% Institutionen MODSVARER DKK

10.012.000 10.189.000 10.048.000

Formål

Nordregio arbejder med komparative analyser af regional udvikling, regional erhvervsudvikling, byudvikling og fysisk funktionel planlægning i Norden og Europa. Nordregio har siden starten i 1997 etableret sig i Norden og Europa som et fælles nordisk kompetancecenter. Et stort antal FoU-opdrag er gennemført for internationale, nationale og regionale opdragsgivere. Instituttet er også meget benyttet som kundskapskilde og rådgiver. Nordregios mål er at være et fagmiljø for forskning, dokumentation, udredning, rådgivning og undervisning indenfor temaerne rumlig udvikling på et nordisk og europæisk niveau, som kompletterer nationale institutioner. Det er videre målet at blive ledende institution indenfor området.

Prioriteringer i 2006

Nordregios arbejdsområde er centralt både i Nordisk og i EU-sammenheng. Udvidelsen af EU/EØS medfører at de tidligere nærområder nu også er del af den Europæiske rumlige planlægning og -politik. Virksomheden fokuserer på internationalt komparative aspekter indenfor følgende temaer:

• Befolkning, erhverv og økonomisk utvikling • National og europæisk udviklingspolitik • Urbane strukturer og fysisk-funksjonell planlægning • Rumlig udvikling og planlægning i Europa og nærområdene • Den bæredygtige udviklings forskellige dimentioner Resultater i 2004

I løbet af 2004 er en række store europæiske projekter blevet videreført og afrapporteret for eksempel indenfor det paneuropeiske ESPONprogram og projektet Mountain Areas in Europe. Der er i gangsat og delvist gennemført en lang række større og mindre nordiske projekter. For det baltiske område er ligeledes gennemført en stribe projekter for eksempel projektet EUROBALTIC-Programme for Civil Protection. De kvantitative mål er således indfriet:

Näring, energi og regional

144

• FoU-resultaterne er rapportert gennem 65 rapporter, bøger og artikler. • Resultaterne er også formidlet gennem knapt 200 foredrag i forskellige

sammenhænge i alle de nordiske lande. • Nordregio arrangerede 33 kurser, konferencer og seminarer med til sammen knapt

800 deltagere. • Tidsskriftet Journal of Nordregio utkommer hvert kvartal i et opplag på små 2000

eksemplarer og distribueres gratis til abonnenter i 34 lande, hvoraf 80% har adresse i Norden.

• Internettet er den vigtigste kanal for resultatformidling. På Nordregios hjemmeside finnes rapporter og kart. Hjemmesiden havde 200.000 besøg i 2004.

Nordregio er anvarlig for regionalministerrådets forskningsprogram 2005-2008.

Kontrakt- periode

2004-2006

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 5.700 TSEK Faktiske udgifter : 5.695 TSEK

3-3220-3 Nordisk Energiforskning (NEFP)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV NOK 1.156.000 1.150.000 1.124.000 18% Institutionen MODSVARER DKK

1.075.000 1.012.000 1.057.000

Formål

NEFP skal langsiktig bidra til kunnskapsbaserte forutsetninger for en kostnadseffektiv reduksjon av energiforbruket og utvikling av nye fornybare energikilder og miljøvennlig energiteknikk gjennom å styrke grunnkompetansen ved universitet og høyskoler og andre forskningsinstitusjoner, samt å skape velfungerende forskernettverk mellom de nordiske landene, mellom forskning og næringsliv og med regionale aktører. Samarbeidet med landene i nærområdet skal videreutvikles. Virksomheten skal utføres slik at aktørene ved behov kan bistå nordiske embetsmenn og politikere med sakkunnskap i energispørgsmål. Institusjonens virksomheter vil med basis i ovennevnte være: • Forsknings, nettverk, utvikling og strategisk virksomhet • Rådgivning, informasjon og forvaltning • Interaksjon med Nordens nærområder

Energiforskningsprogrammet finansieres udover Ministerrådets basisfinansiering også direkte fra landene. Nuvarande handlingsplan gäller for perioden 2003 t.o.m. 2006. Budsjettkontraktet mellom NEFP og Ministerrådet gäller dock endast for perioden 2003-2005.

Näring, energi og regional

145

Prioriteringer i 2006

I strategin betonas behovet av en fleksibel virksamhet, som skall være mer målrettet i løsningen av sentrale problemstillinger. Samtidig la man vekt på å fortsatt utvikle kapasitets- og nettverksbygging i Norden. Samarbeidet med næringslivet skulle styrkes, likeledes med de nasjonale FoU virksomheter, samt bidra til å styrke og utvikle nordiske FoU miljøer i et større europeisk perspektiv. På basis av de overordnede prioriteringene er det identifisert 5 innsatsområder der problemorientert forskning står sentralt.

• Integrasjon av energimarkedet • Fornybare energikilder • Energieffektivitet • Hydrogensamfunnet • Konsekvenser av klimaendringer på energiområdet Resultater i 2004

Nordisk Energiforskning er på god vei til å realisere de mål som er nedfelt i strategiplanen for 2003-2006.Eksempelvis kan det vises til følgende resultater: • Nettverkene er videreutviklet – innen Norden – Norden og Europa • Kompetanse av høy kvalitet bygges • Samarbeid med industri er økt • Prosjektene er gjort mer målrettet og resultatene synliggjøres • Betydelig deltagelse og samarbeid med nærområdene • Nordisk Energiforskning har posisjonert seg som et naturlig nordisk knutepunkt og

koordinator for prosjekter i regi av EU (ERA-net). • Iverksatt en rekke informasjonsaktiviteter som ledd i synliggjøring av

virksomheten. • Administrasjonen er styrket med faglig kompetanse, som har en ”hands on”

oppfølging av prosjekter og aktiviteter • Det er inngått en tettere dialog og samarbeid med de nasjonale nordiske FoU-

virksomheter (også myndighetene) Avsluttede prosjekter i 2004 er ”Vest-Norden” (belyse muligheter for økt bruk av miljøvennlig energi, ”BioEnergy2003” og ”Sammenligning av skandinaviske reguleringsmodeller”. Sluttrapporter fra disse prosjektene er/blir lagt ut på web-side (www.nordicenergy.net).Videre er prosjektet Nordic Hydrogen Foresight i sluttfasen. Resultater og anbefalinger fra dette arbeidet vil bli presentert for nordiske myndigheter i 2005.De prosjekter som ble startet i 2003, og som går over en 4-års periode, gjennomgår en midtveisevaluering. Resultatet av dette vil foreligge i løpet av 1. kvartal 2005.

Kontrakt- periode

2003-2005

Kontrakt- status

Uppfyllt

Økonomi

Ingen anmärkning

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 1.110.000 NOK Faktiske udgifter : 1.124.000 NOK

Socialpolitik

146

Socialpolitik

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 45.730.000 43.508.000 43.099.000 5,1%

Indledning

Socialpolitik MR-Ss virksomhet har fram till och med år 2006 byggt på Sosial og helse – Nordisk Samarbeidsprogram 2001-2005. Programmets fire hovedmålsetninger er fjerning av grensehindere i Norden innenfor Social- og helseområdet og i samarbeid med andre Ministerråd, forholdet til Nordens Naboer, forholdet til Europa, og videreføringen av det nordiske samarbeid. Med tanke på å fremme en levende og aktuell politisk debatt vil det nordiske samarbeidet om sosial- og helsepolitikk fra 2006 bli styrt av et overordnet politisk dokument. Dette suppleres med årlige handlingsplaner basert på de ulike formannskaps prioriteringer. På Ministerrådet finnes 6 nordiske institusjoner og to samarbeidsorganer. Størsteparten av Ministerrådet budsjett er bundet i disse. Institusjonenes og samarbeidsorganenes virksomhet har ofte oppnådd betydelig gjennomslagskraft på nasjonalt plan, og derved har de overordnede målsetninger innen for det nordiske samarbeid kunnet omsettes til konkrete resultater i landene. Sosial- og helsesamarbeidets tyngde vil også i det kommende år være forankret i samarbeidsinstitusjonene. Tverrgående samarbeide blir stadig viktigere også i MR-S. Dette vektlegges både i prosjektvirksomheten og i ministerrådet nye initiativer. Særlig viktig i denne sammenheng er arbeidet med barn og unges levevilkår både i Norden og i Nordens nærområder, arbeidet med grensehindre i Norden, og virksomheten i forbindelse med EU’s nordlige dimensjon. Även Välfärdsforskningsprogrammet som startade år 2000 inbegriper tvärgående studier. Nuvarande program avslutas i 2006. Lanseringen av programmets resultater blir en mycket viktig del såväl nationellt inom Norden som internationellt i 2006. Arbeidet med fjernelse av grensehindre fortsetter også i 2006. Etter at de nordiske sosialkonvensjoner er oppdatert og fornyet, vil hovedvekten i 2006 ligge på å sikre god informasjon til borgerne og god kunnskap til relevante saksbehandlere. Samarbeidet med informasjonstjenesten "Hallo Norden" utbygges videre. Barn og unge er fortsatt et aktuelt satsningsområde. Sosial- og helseministrene deltok aktivt i den nye overordnete strategi om barn og unge i Norden, og vil legge vekt på iverksettelsen av den på sine områder. Sosial- og helseministrenes store satsing på utsatte barn og unge i de baltiske land og Nordvest-Russland ble evaluert i 2005, og rapportens anbefalinger vil ligge til grunn for det videre arbeide på dette område. Etter å ha konsentret innsatsen i forhold til den reviderte nordiske strategi om bæredyktig utvikling (BU) til utarbeidelse av sosial- og helsemessige indikatorer, vil ministrene nå legge vekt på større satsninger som kan eksemplifisere strategiens sosiale aspekter. I dette ligger bl.a. demografi og folkehelse. Ministrene vil også se handlingsplanen om ”Design for alle” som et ledd i sin oppfølgning av BU-strategien. Med utgangspunkt i Nordisk Handikap-politisk Råd og med fokus på en sektorbasert tilnærming til tilgjengelighet for alle skal handlingsplanen stimulera till att skapa ett

Socialpolitik

147

samhälle för alla och där alla samhällssektorer behöver driva sin verksamhet så att det blir ett samhälle tillgängligt för alla, inklusive personer med funktionshinder. MR-Ss samarbeid med Nordens Naboer fortsätter gjennom deltagelse i Northern Dimension Partnership in Public Health and Social Wellbeing. Det nordiske samarbeides aktive rolle vil føres videre både som et ledd i Ministerrådets strategi for nærmere samarbeide med nærområdene, og i Nordens forhold til Europa. MR-S agerar gemensamt med ministerråden för narkotika- och jämställdhet inom ramen för partnerskapet. Genom en integrering av de tre ministerrådene kan mer effektivitet och ökade synergieffekter uppnås samtidigt som Ministerrådets insatser inom ramen för detta partnerskap säkras och koordineras i enlighet med de prioriteringar som växer fram inom CSR-kommittén (Committee of Senior Representatives). En koncentration sker till större projekt och med strikta krav på integrering av nationella målsättningar. Efter de baltiska ländernas inträde i EU sker kontinuerligt en ökad koncentration på satsningar i Nordvest-Ryssland. CSR-kommittén i partnerskapet förutsätter en ökad grad av koordinering av insatser mellan de internationella organisationer som är aktiva i regionen. För det ändamålet har Ministerrådets kontor i St. Petersburg förstärkts med personal med koordinerande funktion, finansiert av sosial- og helseministrene. Både i Ministerrådets nordiske aktivitet og i nærområdeaktiviteten er det lagt vekt på innføring av kjønns- og likestillingsperspektivet. Målsetningen er nedfelt konkret i samarbeidsprogrammet, og er også en integrert del av institusjonenes mål- og resultatstyringskontrakter. Spesifikt kan nevnes at NOMESKO og NOSOSKO, de nordiske samarbeidskomitéer for hhv. medisinal- og sosialstatistikk, i sin virksomhet har en klar målsetning om at all relevant statistikk så langt som mulig skal gjøres kjønnsoppdelt. Ministerrådet för social- och hälsa fortsätter under år 2006 att arbeta med flera av de områden som aktualiserats under år 2005. Dit hör bland annat IT-området inklusive telemedicin, alkoholsamarbete, gränshinder, och framtidens nordiska samarbete inom social och hälsa. Narkotikasamarbejde Narkotikaproblemet är, trots massiva insatser världen över, fortfarande ett av de allvarligaste för såväl samhället som enskilda människor. Även Norden berörs i hög grad av den ökade narkotikahandeln och missbrukets omfattning och utveckling. Til tross for at narkotikapolitikken på enkelte punkter er forskjellig fra land til land og vi også ser enkelte forskjeller når det gjelder misbrukets omfang og form, finns en grundläggande gemensam nordisk syn att bekämpa narkotikamissbruk och dess följder. Behovet av nordiskt och internationellt samarbete är särskilt stort med tanke på att såväl narkotikahandel och kriminalitet kopplad till narkotika som livsstilspåverkan och propaganda i dag sker oberoende av gränser. Ministerrådets och ämbetsmannakommitténs uppgifter är att samråda i politiska och praktiskt betingade narkotikafrågor, utbyta information och erfarenheter och i största möjliga utsträckning samordna de nordiska synpunkterna och insatserna i internationellt narkotikasamarbete. Den tvärgående representationen i Ministerrådet för narkotikafrågor (MR-Narko) och i ämbetsmannakommittén (ÄK-Narko) - med ministrar och tjänstemän som ansvarar för förebyggande insatser, vård- och behandling, kontroll, rättsväsende och kriminalvård – ska bidra till att ministerrådet mål och prioriteringar fullföljs. Samarbetet med bland annat PTN (Polis och Tull i Norden) och NAD (Nämnden för Alkohol- och

Socialpolitik

148

Drogforskning) har stor betydelse för ministerrådets arbete. Der vil i løbet af 2005 blive udarbejdet en handlingsplan om ”Nordisk Samarbejde på Narkotikaområdet 2006”, som vil blive grundlaget for arbetet i ministerrådet. I handlingsplanen ventes blandt andet at fremhæve narkotikapolitiken som en del av den nordiska välfärdspolitiken och särskilt det förebyggande arbetet inklusive insatser från polis- och tull. Projektverksamheten och dess resultat ska vara en grund för ländernas informationsutbyte och agerande. Prioriterade projekt under år 2004 kommer att slutföras och redovisas i olika fora år 2005, bl. a. om narkotikasituationen i Norden och i närområdena, förebyggande arbete bland barn och unga och insatser mot narkotikamissbruk inom kriminalvården. Ministerrådet for Narkotika agerar gemensamt med bl.a. barn och unga handlingsplanen samt med Ministerrådet for jämställdhet inom ramen för EU´s Northern Dimension Partnership for Public Health og Social Well-being/Committe of Senior Representatives. Genom en integrering av de tre ministerråd kan mer effektivitet och ökade synergieffekter uppnås samtidigt som Ministerrådets insatser inom ramen för detta partnerskap säkras och koordineras i enlighet med de prioriteringar som växer fram inom CSR-kommittén (Committee of Senior Representatives) . Ministerrådet for Narkotika kommer att följa narkotikautvecklingen i Estland, Letland og Lithauen og Nordvest-Rusland och tillsammans med berörda myndigheter identifiera angelägna samarbetsinitiativ samt följa upp det samarbete som sker i olika former. Detta samarbete följer bl.a. av den s.k. Lunddeklarationen (Letter of Intent) som antogs av de nordiska och baltiska narkotikaministrarna i september 2003. Aktiviteten i Nordvest-Ryssland kommer att fortsätta att öka och vara följsam mot Ministerrådets nya rättningslinjer som har fokus just på Nordvets-Ryssland. Den övergripande strategin, som förenar Ministerrådet for narkotika med Ministerrådet for jämställdhet samt handlingplanen för barn och unga (MR-S) kommer även fortsättningsvis att vara ett viktigt politiskt paraply för narkotikapolitiska satsningar. Genom samverkan med Ministerrådet for jämställdhet säkras de olika villkor som gäller för missbrukare av olika kön. Från högsta politiska nivå utgör Oslodeklarationen, (antagen av berörda ministrar från en mängd länder samt EU, AC, BEAC, CBSS, ILO, IOM, NCM, UN/HIV/AIDS, WHO) från den 27 oktober 2003 den överordnade ramen.

4-4310-1 Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.025.000 6.840.000 4.466.000 97% EK-S

Formål

Foremålet er å implementere ministerrådets politiske målsettinger slik de kommer til uttrykk i samarbeids-programmet gennom aktiviteter med høy nordisk nytte på områder som ikke ivaretas av ministerrådets samnordiske institusjoner samt å igangsette nye initiativer/idéskapende prosjektvirksomhet, herunder forstudier til evt. senere nordiske prosjekter

Prioriteringer i 2006

Det skal legges særlig vekt på å benytte prosjektmidler til finansiering av initiativer som er politisk relevante, og som kan gi grunnlag for politisk interessante ministermøter.

• Design for alle og sosiale aspekter av bæredyktig utvikling • Nordisk samarbeide på alkoholområdet • Bruk av IT i helse-, omsorgs- og sosialsektoren i de nordiske land

Socialpolitik

149

• Samarbeide på tverrs af ministerråd i Litauen, Latvia, Estland og Nordvest-Russland • Fjernelse av grenshindringer i Norden, herunder bedre informasjons til borgere og

saksbehandlere • Støtte informasjons- og erfaringsutveksling mellom de nordiske land Resultater i 2004

EK-S videreførte støtte til bl.a. demensomsorg i Norden, familierådslag i barneperspektiv og nordisk samarbeide om små og sjeldne diagnosegrupper. I tillegg ble arbeide rundt landenes bruk av IT i helse-, omsorgs- og sosialsektorene igangsatt i form av en kartlegningsrapport som ble presentert for ministrene. Et underlag for sosial- og helseministrenes drøftelse om alkoholspørsmål ble også produsert. EK-S bevilget midler til ministerådets arbeide med handlingsplan for utsatte barn og unge i Nordens nærområder, og bevilget også midler til videreføring av utvikling av de sosial aspketer ved den nordiske strategi for bæredyktig utvikling.

Sekretariats-funktion

Ministerrådssekretariatet

4-4320-1 Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.010.000 1.034.000 1.014.000 100% Nordiska

handikappolitiska rådet (NHR)

Formål

Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) är ett tvärsektoriellt rådgivande och policyskapande organ för Nordiska ministerrådet och dess olika samarbetsorgan och institutioner. Det har sitt mandat från och tillsätts av samarbetsministrarna. Bland Rådets 19 medlemmar finns såväl parlamentariker som representanter för handikapporganisationer och olika fackdepartement. Rådet etablerades 1997. Rådet skall främja nordiskt samarbete i handikappfrågor på alla relevanta samhällsområden och bidra till förverkligandet av gemensamma handikappolitiska mål om jämlikhet och full delaktighet i samhället för människor med funktionshinder. Rådet verksamhet skall relateras till frågor som ligger inom Nordiska Ministerrådets ansvarsområde och bedrivas i samverkan med Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor (NSH).

Prioriteringer i 2006

NHR främjar principen om "Design för alla" där kärnan är att allt som planeras och utformas av människor för att användas av människor ska fungera för alla människor oavsett storlek, styrka och andra individuella förutsättningar. Design för Alla är ett tankeverktyg för ett i djupaste mening inkluderande samhälle. NHR verkar för en sektorsövergripande medvetenhet i ministerrådets struktur om funktionshindrades villkor samt stimulerar till en bred debatt.

• Att på olika sätt föra fram konceptet "Design för Alla" som underlag för politiskt nytänkande inom olika samhällssektorer och politikområden

• Att främja principen om "Demokrati för alla" med fokus på möjligheterna för medborgare med funktionshinder i de nordiska länderna att ta del av och medverka i demokratiska politiska processer i förhållande till de centrala politiska institutionerna.

• Att genom utdelning av ett nordiskt pris rikta uppmärksamhet på funktionshindrades villkor.

• Att genomföra ministerrådets övergripande verksamheter med inriktning på t.ex. byggnads- och samhällsplanering, transport, kultur, turism och konsumtion.

Socialpolitik

150

• Att ge ut publikationer m.m. att och arrangera konferenser och seminarier. Resultater i 2004

NHR:s verksamhet under 2004 hade sina tyngdpunkter inom politikområdena byggnads- och samhällsplanering och kultur. I anslutning till Rådets kampanj för "Stadsplanering för alla" publicerades inspirationsboken "Staden för alla" baserad på tio goda exempel i Norden. Med utgångspunkt i boken genomfördes en serie med nationella seminarier i samarbete med nationella kommunförbund och myndigheter. Under året följdes kampanjen "Museer för alla" upp med boken "Det demokratiska rummet - Om museernas nya uppdrag", som tillsammans med publikationen "Aktuellt i Norden - Från projektpolitik till en inkluderande kulturpolitik?" var utgångspunkt för miniseminarier på Bok&Biblioteksmässan i Göteborg i samarbete med Nordiska ministerrådet. Två europeiska konferenser "Design for All in Public Transport" respektive "Design for All Education" genomfördes i samarbete med European Institute for Design an Disability (EIDD). Publikationen "Aktuellt i Norden - Handikapperspektivets synlighet inom fem politikområden", med medverkan av de tjugofem medlemmarna i Rådets sektorsnätverk för respektive byggnads- och samhällsplanering, kollektivtrafik, kultur, utbildning och arbetsmarknad, fick stor spridning.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 600.000 Faktiske udgifter : 436.000

Sekretariats-funktion

Intill dess att ett beslut om eventuell ny sekretariatsfunktion har fattats fortsätter Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor (NSH) att sekretariatsbetjäna NHR.

4-4340-1 Nomesko og Nososko

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.697.000 1.713.000 1.679.000 100% EK-S

Formål

Det nordiske samarbeid om medisinal- og sosialstatistikk skal sikre sammenlignelige statistikker på sine områder mellom de nordiske land, drive internasjonalt og koordinerende arbeid, påta seg utviklingsoppgaver og drive publikasjons- og informasjonsvirksomhet.

Prioriteringer i 2006

• Produsere og oppdatere nordisk sosial- og helsestatistikk med henblikk på å gjøre den sammenlignelig mellom landene

• Utgi årlige statistikkpublikasjoner med skiftende temaseksjoner og oppdatere komiteenes websted

• Utføre andre utredningsoppgaver, delvis med særlig finansiering • Delta i annet internasjonalt samarbeide om statistikk, bl.a. i EU og i forhold til de

baltiske land og Nordvest-Russland, i den utstrekning det er mulig Resultater i 2004

Komiteenes hovedpublikasjoner ble utgitt som planlagt. NOMESKO's temaseksjon omhandlet "Vård på lika villkor", og det ble i tillegg utgitt en egen publikasjon om medisinforbruk i de nordiske land 1999 - 2003. Tredje utgave av Nordic-Baltic Health Statistics ble også utgitt. NOSOSKO's temaseksjon omhandlet personale innenfor sosialsektoren i de nordiske land. Det ble også gjennomført et seminar om sosiale tilbud til barn. Sammen gjennomførte komiteene en evalueringskonferanse om arbeidet med sosiale og helsemessige indikatorer for bæredyktig utvikling.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 234.000 Faktiske udgifter : 234.000

Socialpolitik

151

Sekretariats-funktion

Sekretariatsleder tilknyttet Sundhedsstyrelsen, Danmark

4-4620-1 Välfärdsforskning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.312.000 6.399.000 6.274.000 97% MR/ÄK-S

Formål

Syftet med det femåriga forskningsprogrammet, med en samlad ram på DKK 35 miljoner, är att analysera den nordiska välfärdsmodellen ur ett europeiskt perspektiv. Det innebär dels att klarlägga om man kan identifiera en specifik nordisk modell och inom vilka områden, dels att analysera den relativa framgången för denna. Ett viktigt syfte är att specificera på vilka områden den nordiska modellen varit framgångsrik i jämförelse med andra utvecklade nationer, främst västeuropeiska länder. Ett huvudsyfte är även att söka precisera inom vilka områden som modellen måste moderniseras och anpassas till samhällen med andra ekonomiska och sociala villkor än de som gällde för 20 30 år sedan. Speciellt gäller detta hur modellen kan moderniseras för att bibehålla och förbättra de samhällsmål som stärker den nordiskt kulturella identiteten och utvecklar den nordiska samhällsstrukturen.

Prioriteringer i 2006

• Fortsatt planläggning och genomförande av slutkonferens under våren 2006 samt uppföljning av alla etablerade kontakter, nationella forskningsinstitutioner och olika brukarinstanser samt övriga kontakter av betydelse för programmets lansering av resultaten.

• Aktuella teman sedan starten och även under avslutningsåret 2006 är: Förhållanden på arbetsmarknaden, Sociala och hälsomässiga förhållanden, Marginalisering och utstötning, Konsumenternas villkor och strategi i ett välfärdsperspektiv, Jämställdhet och könsperspektivet i nordisk välfärd.

• Forskningen skall täcka åtminstone tre av de nordiska länderna och helst också inkludera en europeisk dimension samt att försöka besvara följande frågeställningar:

• Finns det en distinkt nordisk välfärdsmodell - och utgör den i så fall ett alternativ i ett europeiskt perspektiv?

• Vilka utmaningar innebär utvecklingen i Norden inom demografi och ekonomi för välfärdssamhällets utveckling?

Resultater i 2004

Två projekt avslutades under år 2004: • "The Nordic Social Citizenship" - En dr.gradsavhandling "Social Assistance for

Solo Mothers in Sweden, Finland, Norway and Denmark. A comparative legal study"

• Innvandringens velferdspolitiske utfordringer - kunnskapsstatus for nordisk velferdsforskning

En midtveiskonferens arrangerades i Köpenhamn i mars 2004 då alla igångsatta projekt blev presenterade tillsammans med nya kunskapsstatusprojekt. Deltagare var representanter från flera ämbetsmannakommittér, Nordiska Rådet och särskilt inbjudna ryska deltagare. Kommittén har lagt vikt vid att förmedla forskning och kommande initiativ då resultatförmedling är centralt för att nå ut med avslutade och kommande studier. Mottagare av sådan information har bland annat varit välfärdsutskottet inom Nordiska Rådet, ÄK-S, NSH, NHV, samt förmedling via tidskriften Social- och Hälsovårdsnytt.

Socialpolitik

152

Kontakt har även etablerats under år 2004, liksom tidigare, med relevant nationell välfärdsforskning och dess företrädare. En förmedlingsstrategi har utvecklats under året i syfte att nå nyckelpersoner och övriga mottagare med programmets resultat.

Sekretariats-funktion

Norges Forskningsråd

4-4510-1 Projektmedel - Narkotikasamarbejde

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.343.000 1.755.000 1.521.000 91% MR-S/EK-S

Formål

Att med utgångspunkt i den årliga handlingsplanen säkra genomförandet af de aktiviteter och prioriteringar som antagits av Ministerrådet for narkotika ministrar. Blant annet projektverksamhetens innehåll och resultat ska ligga till grund för en kunskapsstyrd politisk debatt, praktisk verksamhet och erfarenhetsutbyte mellan länderna om narkotikasituationen samt insatser mot missbruk. Projektmidlerne bruges primært til projekter som indeholder erfaringsudveksling og dialog om ministerrådets prioriteringer.

Prioriteringer i 2006

• Erfaringsutveksling og dialog om den nasjonale og internasjonale utvikling, herunder eventuelt oppfølging og videreføring av drøftelser av grunnleggende narkotikapolitiske premisser for innsatsen mot narkotikamisbruk.

• Erfaringsutveksling og dialog om konkrete spørsmål, herunder for eksempel om a) smittevern/narkotikamisbruk, b) behandling/rehabilitering, herunder blant annet dobbeltdiagnoser/komorbiditet, c) åpne narkotikascener og forholdet til politi og etterretning, d) samarbeidet mellom politiet og lokale myndigheter/foreldre/skole/frivillige organisasjoner med sikte på styrket lokal forebygging og e) oppfølging av formannskapsprioriteringene fra 2005 mv. etter behov.

• Det vurderes for hvert enkelt tema hvordan dette skal behandles. • Forebygge grensehindringer. Resultater i 2004

Under året har Ministerrådet inden for rammerne av det overordnete samarbeidsprogrammet:

• Fulgt opp det islandske ordførerskabsprogram 2004 • Taget initiativ til erfaringsutveksling og samarbeid om helsetjenester til de tyngst

problembelastede misbrukerne • Ta sit initiativ till ett erfarenhetsutbyte när det gäller utbildning av behandlare inom

missbrukarvården. • Opfølgende arbejde i forbindelse med handlingsplanen för narkotikafrågorna i

nordens närområde – Lund-deklarationen. • Arbeidet for at nærområdene i større grad kommer med i samarbeidet om

narkotikaproblemene, herunder opfølgning af ”Informationsstrategi for Ministerådet for narkotika samarbejde i nærområderne”

• Samarbejde med Pompidou Gruppen (Europarådet) om narkotikaprojekt. • Arbejdet for at fjerne grænsehindringer, herunder udarbejdelsen af en fælles liste

over stoffer (ämnen), som det er relevant at kræve dokumentation for rejsendes retmæssige besiddelse af, når de indføres som en bestanddel af et lægemiddel.

• En övergripande strategi om koordinering av arbetet inom Ministerrådet har antagits av de tre berörda ministerråd, narkotika, social & hälsa, jämställdhet, inom ramen för den Nordliga Dimensionens partnerskap för hälsa och livskvalitet.

Socialpolitik

153

4-4381-3 Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) *

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV SEK 41.625.000 41.010.000 40.444.000 94% Institutionen MODSVARER DKK

33.716.000 33.218.000 32.760.000

* NHV er finansieret direkte fra landene.

Formål

NHVs verksamhetsidé är att med Norden som bas skapa och sprida kunskap som främjar en god och jämlik hälsa. NHV är unik genom att på nordisk grund bedriva utbildning och forskning i folkhälsovetenskap. NHVs huvuduppdrag är att som nordisk institution skapa nordisk nytta och nordiskt mervärde. På nordisk bas erbjuder NHV kunskap och diskussion om modeller för sjukdomsförebyggande, skadeförebyggande och hälsofrämjande arbete. NHV är ett nordiskt lärocentrum och en mötesplats för diskussioner och nätverksbyggande i folkhälsofrågor. I ett europeiskt sammanhang, särskilt i ett utvidgat Europa, röner nordisk hälsa och välfärd stor uppmärksamhet som god förebild i det hälsofrämjande arbetet. NHV använder också i framtiden institutionens mycket goda erfarenheter av tio års samarbete med de baltiska staterna inom ramen för BRIMHEALTH.

Prioriteringer i 2006

• Den nordiska nyttan prioriteras och konkretiseras i fortsatt samarbete med andra nordiska universitet och högskolor med lärar- och studentutbyte samt forsknings- och informationsutbyte. NHV fortsätter att markera sitt campus som mötesplats i folkhälsofrågor.

• NHV prioriterar sina två profilområden utifrån ett folkhälsovetenskapligt synsätt dvs. hälsofrämjande arbete och management inom hälsoområdet med två spetskompetensområden inom dessa, barnhälsovetenskap och intersektoriellt samarbete för hälsa.

• Forskningens kvalitet och omfattning är viktig och utgör en bas för utbildningen. NHV prioriterar kontinuerligt kvalitetsarbete och värnar om ett nära samband mellan forskning och utbildning. Ett strukturerat Master- och doktorsprogram eftersträvas samt ett intressant utbud av enskilda kurser med stor aktualitet, relevans och hög kvalitet. Pedagogiken kompletteras med web-baserade moment (e-learning)där studenterna kan studera uppkopplade till Internet.

• Samarbetet med granländerna fortsätter att utvecklas med det tioåriga baltiska samarbetet "training the trainers" som grund inför satsning på nordvästa Ryssland. NHV intar en aktiv roll för att öka antalet externa uppdrag där extern finansiering får en större roll. Aktiv marknadsföring för att profilera sig blir ett medel att synliggöra NHV inom specialområdet

Resultater i 2004

Det nordiska perspektivet är en styrka för NHV som är stilbildande inom folkhälsoområdet för övriga Europa men med betydligt fler aktörer idag på samma marknad. NHV har samarbetsavtal med 7 andra universitet inom Norden och med en fördjupning i detta samarbete. NHV är proaktiv beträffande insatser inom NV Ryssland där en etablering har inletts under år 2004 i linje med de nya riktlinjerna från Ministerrådet. NHV har ett MPH-program av god volym och kvalitet. Även doktorandutbildningen har

Socialpolitik

154

en omfattning och kvalitet på en hög nivå. NHV har arbetat för att utöka sin lärarstab. För att motverka lokal konkurrens inom folkhälsoområdet har NHV inlett en process i syfte att hitta samverkanspartner. NHV kan där erbjuda en god kompetens på en marknad där konkurrensen hårdnar. Samverkan kan skapa gynnsamma synergieffekter NHV har under år 2004 fortsatt sitt arbete i syfte att kunna erbjuda god och välrenommerad utbildning och forskning i folkhälsovetenskap. Ett mera medvetet samarbete med andra nordiska institutioner inom välfärdsområdet har inletts under år 2004.

Kontrakt- periode

2004-2006

Kontrakt- status

Uppfyllt

Økonomi

Inga anmärkningar

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 13.728.000 SEK Faktiske udgifter : 13 927 618 SEK

4-4382-3 Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV NOK 10.224.000 10.382.000 10.149.000 67% Institutionen MODSVARER DKK

9.508.000 9.136.000 9.540.000

Formål

NIOM skal arbeide for at materialer og metoder som anvendes i tannpleien i Norden er sikre og hensiktsmessige. NIOMs forsknings- og informasjonsvirksomhet er vitenskapelig basert og skal være praktisk anvendbar. NIOM skal være et kompetanse- og rådgivningssenter innen området dentale biomaterialer for de nordiske helsemyndigheter, tannhelsepersonell og publikum. Med basis i spesialkunnskap om dentale biomaterialer samarbeider NIOM med de nordiske fagmiljøene i utvikling og gjennomføring av forskningsprosjekter på området. NIOM´s har en omfattande kontakt med internationella forskningsmiljöer exempelvis EU-kommissionen, standardiseringsorgan och fabrikanter.

Prioriteringer i 2006

Oppbyggingen av et formalisert nordisk nettverk prioriteres i løpet av 3-års perioden. Informasjonsvirksomheten omfatter kurs, seminarer, oversiktsartikler, foruten forskningsrapporter og vitenskapelige publikasjoner. Forskningen prioriterar kliniskt-biologiska problemställningar relaterade till biomaterial. Forskningsverksamheten är grundläggande för att rådgivning, utredningar och information skall kunna vara baserad på vetenskapliga data. En ökning i informationsaktivitet eftersträvas och är högt prioriterat med tanke på brukarnas behov av aktuell information. Målgrupper är myndigheter, politiker, tandhälsopersonal och andra intressegrupper. Att bidra till kunskapsöverföring genom vidareutbildning av tandhälsopersonal är ännu en viktig del för NIOM som även prioriterar värdering av biverkningar av dentala biomaterial. Standardiseringsarbete inom dentalområdet är ytterligare ett viktigt fält för NIOM.

Socialpolitik

155

Virksomhetsområder: • Forskning og utredninger (basisfinansiering fra Ministerrådet) • Forskningsbasert kunnskapsoverføring / informasjonsvirksomhet (basisfinansiering

fra Ministerråd • Standardiseringsvirksomhet (nasjonal finansiering) • Eksterne oppdrag og materialprøving (ekstern finansiering) NIOM indgår i tættere samarbejde i Europa med andre lignende insttutioner med henblik

på at opnå større ekstern finansiering.

Resultater i 2004

NIOM har gennemført den investeringsplan, som er aftalt med EK-S. Formålet har været at forny analyse og testudstyret på institutionen og modernisere laboratorieudrustningen. NIOM har konolideret institutionens økonomi og tilpasset organisationen i overensstemmelse hermed.

Kontrakt- periode

2004-2006

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Stram styring p.g.a lav egenkapital

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 2.300 TNOK Faktiske udgifter : 2.287 TNOK

4-4383-3 Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 389.500 397.300 355.300 98% Institutionen MODSVARER DKK

2.902.000 2.956.000 2.640.000

Formål

NAD är ett nordiskt samarbetsorgan inom social- och hälsovårdsområdet. NAD skall främja, stimulera och stödja nordiskt samhällsvetenskapligt inriktat forskningssamarbete om samhällspolitiskt viktiga alkohol- och drogfrågor. NAD skall främja och stimulera kontakt och dialog mellan forskare, beslutsfattare och praktiker samt verka för ett mångsidigt och effektivt utbud och användning av nordisk forskningsinformation. NAD skall stärka det nordiska samarbetet inom sitt specialområde och även främja och utveckla ett vidare samarbete mellan Norden och dess närområden, med Europa och även i en bredare internationell samverkan. NAD skall i sitt internationella samarbete ha Norden och nordiska intressen som utgångspunkt. Samarbetet med de baltiska länderna är speciellt viktigt med tanke på dessa länders nya medlemskap i EU. NAD skall i sin verksamhet som nordisk institution bygga på gemensamma nordiska värden inom social- och hälsovårdspolitiken och i synnerhet inom alkohol- och drogområdet. Inför de förändringar som Norden står inför skall NAD över tid följa och belysa förändrad konsumtion av rusmedel, nya villkor för sätten att handskas med sociala problem och även belysa hur man inom Norden tar sig an rusmedelsproblem och nya betydelser av rusmedel i de nordiska kulturerna.

Prioriteringer i 2006

• Särskild vikt läggs vid projekt som betraktar bruk av rusmedel i ett längre

Socialpolitik

156

tidsperspektiv och de nordiska dryckesmönstren i internationellt, särskilt europeiskt perspektiv. En särskild utmaning är att stimulera forskning om alkohol- och drogvanor och deras konsekvenser i Norden och dess närområden.

• Utvidgningen av EU och upphörande av särregler för de nordiska EU-medlemmarna vad gäller införselkvoter gällande alkohol aktualiserar forskning och utredning som söker alternativ till den traditionella alkoholpolitiken. Preventionens plats i välfärdspolitiken och förhållandet mellan olika slag av kontroll och behandling är fortsättningsvis aktuella teman. De nordiska ländernas välfärdspolitik på alkohol- och drogområdet sett i ljuset av en större europeisk harmonisering är viktig att belysa ur en generell europeiskt jämförande synvinkel.

• Forskning som belyser lokalt engagemang och kunskap samt även beaktar berörda organisationer och individer är aktuellt. Behandlingsevaluering och evalueringsmetoder samt skadereduktionens roll i nordiskt tänkande och nordisk praktik är likaså aktuella teman

Resultater i 2004

Under år 2004 har efterfrågan på kunskaper, bedömningar och insatser om alkohol- och narkotikaproblemen i Norden varit stor. Alkohol- och alkoholpolitik har stått i fokus under året för två forskningsprojekt. NAD har även bidragit med kunskapsunderlag för social- och hälsoministrarnas diskussioner om alkoholfrågor. Narkotikasituationen i Norden, Baltikum och nordvästra Ryssland har varit i blickpunktern för en större utredning. Pågående projekt har handlat om brukarinflytande i narkotikapolitiken samt om könsperspektiv i drogforskningen. En större satsning har gällt en forskarkurs om behandlingssystem. Planering har inletts under året för aktiviteter gällande spelberoende samt inför utökat alkoholsamarbete med de baltiska länderna. Forskarmöten och forskarkurser är viktiga delar i NADs verksamhet. NAD arbetar mycket genom de forskarnätverk som utvecklats genom åren. NADs verksamhet har varit nordisk, europeisk och internationell men merparten av NADs aktiviteter handlar dock om Norden. NADs styrka bygger på en dialog mellan forskar- och användarintressen inom social- och hälsovårdsområdet.

Kontrakt- periode

2004-2006

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Inga anmärkningar

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 104.300 EUR Faktiske udgifter : 86.064 EUR

4-4384-3 Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV SEK 8.845.000 5.915.000 8.920.000 99% Institutionen MODSVARER DKK

7.164.000 4.791.000 7.225.000

Formål

NSH är Nordiska ministerrådets institution för nordiskt samarbete kring handikappfrågor, särskilt inom social- och hälsodepartementens ansvarsområden. NSH driver Nordiska utvecklingscentralen för handikapphjälpmedel (NUH) och administrerar

Socialpolitik

157

stödordningar för bidrag till handikapporganisationernas nordiska samarbete. NSH är - intill dess att ett beslut om en eventuell ny sekretariatfunktion för Nordiska hadikapppolitiska rådet (NHR) fattats - sekretariat för NHR.

Prioriteringer i 2006

NSH:s verksamhet omfattar följande verksamhetsområden: - Hälso- och socialpolitiska strategier - Hjälpmedel och ny teknik - Stödordningen för handikapporganisationernas nordiska samarbete - Internationellt samarbete NSH skall bidra till förverkligandet av nordiska mål om jämlikhet och full delaktighet i samhället för människor med funktionshinder. I det perspektivet skall NSH sörja för ett effektivt informations- och erfarenhetsutbyte samt ta initiativ till nordiska samarbetsprojekt inom handikappområdet. NSH skall med samma utgångspunkt främja nordiskt samarbete om hjälpmedel och om användning av ny teknik för att kompensera funktionshinder. NSH skall samarbeta med nordiska handikapporganisationer och administrera ekonomiska bidrag till handikapporganisationernas nordiska samarbete. Brukarintresset är en tvärgående dimension i NSH:s hela verksamhet. Därför inrättas för kontraktsperioden 2005-2007 ett Brukarforum med representanter för medlemsorganisationerna i Handikapporganisationernas Nordiska Råd (HNR), som vid ett årligt möte med NSH:s styrelse bereds tillfälle att diskutera samarbetets innehåll och former. NSH skall också, där så bedöms önskvärt, bidra till gemensamma nordiska linjedragningar i förhållande till europeiskt och annat internationellt samarbete inom handikappområdet.

• Hälso- och socialpolitiska strategier där NSH bidrar till ökad kvalitet inom utbudet av hälso- och socialtjänster inom handikappområdet och främjar sektorsansvarsprincipen i alla relevanta sammanhang.

• Hjälpmedel och ny teknik där NSH utvecklar och nyttiggör nordisk spetskompetens inom FoU på hjälpmedelsteknologiområdet samt bidrar till ökad kvalitet och effektivare resursutnyttjande inom de nationella systemen för hjälpmedelsförmedling.

• Stödordningen för handikapporganisationernas nordiska samarbete där NSH stärker handikapporganisationernas möjligheter till konstruktivt inflytande inom handikappolitiken på nationell nivå

• Internationellt samarbete där NSH ökar genomslaget för gemensamma nordiska intressen i europeiskt och internationellt samarbete inom handikappområdet samt ökar synliggörandet av nordisk handikappolitik på programnivå inom ramen för närområdessamarbetet.

Resultater i 2004

Styrelsen följde utarbetandet av ”Nordisk handlingsplan 2005-2007 Design för Alla” – ett förslag till strategi för hela Ministerrådet – med inriktning på att både stärka sektorsansvarsprincipen inom ministerrådet för frågor som berör funktionshindrade och främja principerna för design för alla, samt uppföljningen av NSH:s utredning från 2002 om gränshinder för funktionshindrade. Arbetet inom de båda NSH-organen Nordiskt utvecklingscenter för handikapphjälpmedel (NUH) och Nordiskt Forum för Telekommunikation och Handikapp (NFTH) resulterade i nya FoU-projekt och guidelinesdokument som bland annat bidrog till förstärkt nationell fokus på funktionshindrades behov av tillgänglighet

Socialpolitik

158

och användbarhet inom mainstreamutvecklingen på IT- och telekommunikationsområdet. Från NSH:s stödordning för handikapporganisa-tionernas nordiska samarbete fördelades cirka 1,5 miljoner SEK för ett 70-tal nordiska samarbetsmöten och konferenser. Under 2004 distribuerades två nummer av NSH:s nyhetsbrev/tidskrift för alla, som också publiceras i nätversion på både svenska och engelska (www.nsh.se), och två nummer av det tvåspråkiga (skandinaviskt språk och engelska) Design för Alla-magasinet Form&Funktion, som getts ut av NSH under 2002-2004. I serien Aktuellt i Norden utgavs Provision of Assistive Technology in the Nordic Countries och ytterligare sex publikationer producerades för Nordiska Handikappolitiska Rådets räkning. I september arrangerades 5:e Nordiska handikapphistoriska konferensen.

Kontrakt- periode

2005 – 2007

Kontrakt- status

Uppfyllt.

Økonomi

Utan anmärkning.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 1.801.000 SEK Faktiske udgifter : 1.801.000 SEK

4-4385-3 Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 7.167.000 7.253.000 7.132.000 83% Institutionen

Formål

NUDs oppgave er å fremme og videreføre det nordiske samarbeidet innenfor døvblindeområdet. NUD skal bidra til profesjonell utvikling av døvblindemedarbeidere og de institusjoner/ organisasjoner de er tilknyttet. NUD skal

• sørge for en nordisk utdanning som støtter og kompletterer nasjonal utdanning. • fungere som formidler av informasjon og kunnskaper på døvblindeområdet og ha et

fagbibliotek for kursdeltagere og andre brukere • samle inn informasjon om døvblindhet og opprettholde et kontaktnett innenfor

døvblindefeltet både i og utenfor Norden for å innhente den nyeste kunnskapen samt bidra til internasjonalt samarbeid

• initiere og koordinere utviklings- og dokumentasjonsarbeid med sikte på forbedring av døvblindearbeidets teori og praksis i Norden

Prioriteringer i 2006

• Sørge for en nordisk utdannelse for døvblindpersonale som støtter og kompletterer nasjonal utdannelse

• Fungere som formidler av informasjon og kunnskaper på døvblindeområdet og ha et fagbibliotek for kursdeltagere og andre brukere

• Innsamle informasjon om døvblindhet og opprettholde et kontaktnett innenfor døvblindfeltet både i og utenfor Norden for å innhente oppdatert viten og for å kunne bidra til internasjonalt samarbeide

• Initiere og koordinere utviklings- og dokumentasjonsarbeide med sikte på forbedring

Socialpolitik

159

av døvblindearbeidet i Norden • Delta i Ministerrådets samarbeide med Nordvest-Russland samt vurdere løsninger for

å inkludere de baltiske land i institusjonens drift • Inngå et samarbeide om små og sjeldne diagnosegrupper med Nordiska

Samarbetsorganet för Handicapfrågor (NSH) i løpet av kontraktsperioden Resultater i 2004

NUD er drevet i samsvar med kontrakt i 2004. Undervisningsprogram er gjennomført med god deltagelse. Nordisk Konferanse om Døvblindhet ble gjennomført i Island i august, med 168 deltagere.

Kontrakt- periode

2005 – 2007

Kontrakt- status

Oppfylt

Økonomi

Ingen bemerkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 2.500.000 Faktiske udgifter : 2.619.600

4-4386-3 Nord. utbild.program för social service (NOPUS)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV SEK 1.978.000 2.013.000 1.985.000 36% Institutionen MODSVARER DKK

1.602.000 1.631.000 1.608.000

Formål

NOPUS skal drive etter- og videreutdannelse av personale i de nordiske lands sosialsektor, fortrinnsvis personale som er i, eller kan få få, ledende stillinger. Institusjonen skal være et nordisk senter for erfaringsutveksling, idéutvikling og utdannelse på det sosiale område på bakgrunn av målgruppenes ønsker og behov. Med vekt på en nordisk profil skal NOPUS initiere studier av utviklingsbehov, løsningsmuligheter og forskning i de nordiske lands sosialsektor, og sørge for å gjøre ny kunnskap tilgjengelig for målgruppen. NOPUS skal også være aktiv i forhold til kompetanseutvikling og samarbeid med sosialsektoren i Nordens nærområder. Institusjonens virksomhet skal ha hovedvekt på lederskap og organisasjon.

Prioriteringer i 2006

• Å virke som et nordisk sentrum for erfaringsutveksling, idéutveksling og etterutdannelse innen ledelse og organisasjon på det sosiale område, og i overensstemmelse med brukergruppenes ønsker og behov

• På bakgrunn av målgruppenes behov initiere studier av utviklingsbehov, løsningsmuligheter og forskning innenfor sosialsektoren, og å gjøre ny viten tilgjengelig for såvel målgruppene som andre interessenter nasjonalt og internasjonalt

• Aktivitetene skal ta sikte på vitensutvikling i den sosiale sektor i Norden, basert på forskning og/eller etterprøvet erfaring.

• Aktivitetene skal ligge på høyskolenivå. • NOPUS' styre skal i kontraktsperioden utrede alternative organisasjonsformer for

NOPUS, og gi sin anbefaling til EK-S i god tid innen neste kontraktsprosess, som starter våren 2007.

Socialpolitik

160

Resultater i 2004

NOPUS er fremdeles i en oppbygningsfase, men har i 2004 også tilbudt og gjennomført undervisningstilbud. Nettverksfunksjonen er under oppbygning, og er godt mottatt i landene. Driften har vært i samsvar med kontrakt.

Kontrakt- periode

2005 – 2007

Kontrakt- status

Oppfylt

Økonomi

Regnskap skal tilsvare Ministerrådets regler.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 5.000 TSEK Faktiske udgifter : 5.016 TSEK

Finanspolitik

161

Finanspolitik

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 1.668.000 1.691.000 1.658.000 -1,4%

Indledning

Nordiska ministerrådets samarbete på det ekonomiska och finansiella området skall bidra till att skapa förutsättningar för att de grundläggande ekonomisk- politiska målen om en stabil och sund ekonomisk utveckling med full sysselsättning och god och uthållig tillväxt skall kunna uppnås. Samarbetet lägger grunden för att främja nordiska intressen internationellt och för en mer omfattande ekonomisk integration såväl mellan de nordiska länderna som mellan Norden och EU. Med syfte att stärka den nordiska välfärdsmodellen bör ekonomiska politiken formuleras så att den främjar tillväxt och sysselsättning via bl.a. strukturreformer. I detta syfte förs en aktiv dialog om den ekonomiska politiken i Norden, Närområdet och EU inom Ministerrådet. Vidare fokuserar dialogen på den offentliga sektorn, skatter och avgifter, infrastruktur och arbetsmarknad. Samarbetet syftar även till att de nordiska ländernas gemensamma resurser i form av arbetskraft, kunskaper, innovationer och strategiska nätverk skall kunna utnyttjas på ett så effektivt sätt som möjligt. Detta är fortsatt en viktig uppgift för det nordiska samarbetet. EU-frågor är av fortsatt hög prioritet inom det nordiska ekonomiska och finansiella samarbetet. Sektorn har en ordning för systematiskt samråd och samarbete om EU-frågor på det ekonomiska och finansiella området. Flera EU-relaterade frågor som kommer att behandlas inom ramen för Ekofin-rådets verksamhet förutses bli aktuella. Gränsöverskridande företagsköp, bankfusioner o.d. fortsätter i ökande takt. Denna utveckling ställer också krav på det nordiska samarbetet. Frågor relaterade till gränshinder inom Norden, den Nordiska Miljö- och Ekonomigruppen, Referensgruppen för nordiskt- baltiskt börssamarbete liksom frågor beträffande den nordiska välfärdsmodellen väntas utgöra viktiga delar av arbetet inom sektorn under 2006 Samarbetet med närområdet pågår inom flera projekt inte minst på miljöområdet och väntas att fortsätta under 2006. Sektorn väntas även arbeta med frågor inom det ekonomiska och finansiella området relaterade till arbetet med EU:s Nordliga dimension. Sektorns arbete understöds av en rad arbetsgrupper som t.ex. Nordiska konjunkturgruppen, Referensgruppen för nordiskt och nordiskt-baltiskt börssamarbete med undergrupper, Nordiska miljö- och ekonomigruppen, Arbetsgruppen för nordiskt samarbete om indrivningsfrågor och den Nordiska skattegruppen. Dessa grupper väntas komma med centrala inspel till ämbetsmannakommittén och de nordiska finansministrarna.

Finanspolitik

162

4-5210-1 Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.668.000 1.691.000 1.658.000 86% EK-Finans

Formål

Nordiska Ministerrådets ekonomi- och finanssektor har som målsättning att främja det nordiska samarbetet vad gäller ekonomiska och finanspolitiska frågor.

Prioriteringer i 2006

Følgende prioriteringer gælder for 2006:

• En fortsatt aktiv dialog mellan de nordiska länderna om ekonomisk politik • Uppföljning av arbetet med ”Den nya ekonomin i Norden”.

• Opfølgning på arbejdsgruppen om etablering af en skatteportal, et virtuelt skattekontor, og en skatteberegningsmodel.

• Uppföljning av arbetet med att avlägsna gränshinder mellan de nordiska länderna. • Uppföljning av projektet rörande integrering av könsperspektiv i de nordiska

budgetarna • Ett fortsatt nordiskt och nordiskt-baltiskt samarbete bl.a. kopplat till

lagstiftningsarbetet inom EU i syfte att främja en effektiv och välfungerande nordisk och nordisk-baltisk finans- och värdepappersmarknad

• Att verka för att den ekonomiska dimensionen inkorporeras på ett tydligare sätt i den nordiska strategin om hållbar utveckling

• Frågor relaterade till EU:s Nordliga dimension inom det ekonomiska och finansiella området

• Erfarenhetsutbyte kring vilka metoder och villkor som ligger till grund för framgångsrik forskning

• Därutöver väntas frågor tillkomma som prioriteras av det norska ordförandeskapet under 2006

Resultater i 2004

• Under det isländska ordförandeskapet under år 2004 gavs dialogen mellan de nordiska ekonomi- och finansministrarna om den ekonomisk-politiska situationen i Norden mycket hög prioritet. I den årligen utgivna rapporten ”Ekonomiska utsikter i Norden” redogörs för den nordiska konjunkturgruppens bedömning av utvecklingen.

• Beträffande gränshinder på skatteområdet beslöts vid det nordiska finans- och ekonomiministermötet i maj 2004 att ett nordiskt virtuellt skattekontor och en nordisk skatteportal skulle utvecklas. Vidare beslöts vid ministermötet i november 2004 att ett arbete skulle inledas i syfte att se över det nordiska skatteavtalet utifrån ett gränshindersperspektiv.

• Vid ministermötet i maj 2004 ingick ministrarna en politisk överenskommelse med innebörden att man borde ha som mål att 2+1 dagar är den maximala tidsåtgången för gränsöverskridande betalningar inom Norden.

• Det nordiska samarbetet kring EU-frågor har blivit alltmer betydelsefullt. En ordning för systematiskt samråd och samarbete om EU-frågor på det ekonomiska och finansiella området har fortsatt genomförts under 2004. EU-frågor har varit en stående dagordningspunkt på såväl ÄK som MR möten. Vid finansministrarnas möte i maj 2004 enades länderna kring en gemensam EU-position i fråga om alkoholbeskattning. Vid deras möte i november gjordes ett gemensamt uttalande om vikten av en sund finanspolitik med anledning av EU:s diskussioner om stabilitets- och tillväxtpakten.

• Flera frågor relaterade till Nordiska investeringsbanken (NIB) behandlades av finansministrarna. Ett historiskt beslut togs onsdagen den 11 februari 2004 i

Finanspolitik

163

Helsingfors. Då undertecknade finansministrarna i de nordiska och baltiska länderna en överenskommelse som medförde medlemskap i banken för Estland, Lettland och Litauen.

• Ett större utredningsarbete om samspelet mellan finans- och penningpolitik initierades på isländskt initiativ under 2004. Resultaten väntas föreligga våren 2005.

• Mot bakgrund av den ökande integrationen av värdepappersmarknaderna har ett nordiskt och nordiskt-baltiskt myndighetssamarbete avseende värdepappersmarknadsfrågor inletts. Arbetet har avkastat en rad värdefulla resultat under 2004.

• Ett projekt rörande integrering av ett jämställdhetsperspektiv i de nordiska budgetarna har bedrivits med deltagande från de nordiska finansdepartementen.

• Den tvärgående arbetsgruppen för miljö och ekonomi arbetade med en rad relevanta projekt under året. Bl.a. beslutades att inleda ett projekt på temat: ”Den tänkta rollen för handeln med utsläppsrätter för växthusgaser i relation till övriga instrument. ”

Miljø

164

Miljø

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 43.908.000 44.506.000 40.199.000 -1,3% Indledning

Et nyt handlingsprogram for det miljøpolitiske samarbejde trådte i kraft i 2005. Programmet er målrettet på implementering og konkretisering af miljødelen af den overordnede strategi for bæredygtig udvikling i Norden og dets nærområder og bidrager til øget integration af miljøhensyn i ministerrådene. Miljøministrene har valgt at sætte fokus på fire politisk aktuelle temaer, hvor der ifølge strategien for bæredygtig udvikling er behov for et samarbejde på tværs af ministerråd. Disse fire temaer er følgende:

• Miljø og sundhed • Havet • Natur, kulturmiljø og friluftsliv • Bæredygtig produktion og forbrug.

Klima indgår som en integreret del af temaerne. Hvert hovedtema er opdelt i en række deltemaer. For miljø og sundheds vedkommende er det kemikalier, luftkvalitet, folkesundhed samt en miljø- og sundhedsorienteret strategi for den nordiske miljøindsats i Arktis. Deltemaerne under havet er miljøfarlige stoffer, eutrofiering, økosystembaseret forvaltning samt klimaændringernes påvirkning af havmiljøet. For natur, kulturmiljø og friluftslivs vedkommende er deltemaerne landskab og kulturmiljø, biologisk mangfoldighed, friluftsliv og allemandsret, genetiske ressourcer, genmodificerede organismer (GMO’er) og klimaændringernes påvirkning af kulturmiljø. Bæredygtig forbrug og produktion har deltemaerne renere produkter og affald, grønne markeder og offentlige indkøb, miljøøkonomi og reducering af udslip af klimagasserne. Ved valget af hovedtemaerne er der lagt vægt på områder, hvor Norden har en stærk tradition og interesse for fælles samarbejde, og hvor Norden er toneangivende også på det internationale område, og hvor Norden yder eller kan yde en aktiv påvirkning i forhold til EU og i andre internationale sammenhænge og med hensyntagen til, hvilke områder, der er aktuelle på den internationale agenda. Der er ligeledes lagt vægt på, at temaerne går på tværs af forskellige fagområder med henblik på at fremme integrationen mellem disse. Under hvert tema beskriver miljøhandlingsprogrammet de præcise mål og forventede resultater i relation til hhv. Norden, EU, øvrige internationale processer samt nærområderne. Det nordiske miljøsamarbejde er baseret på et omfattende netværk af eksperter, som samarbejder i faste eller tidsbegrænsede arbejdsgrupper. MR-Ms 10 faste arbejdsgrupper, hvoraf de 5 går på tværs af minisgterråd, indtager en central rolle i det miljøpolitiske samarbejde. De ovennævnte temaområder udgør sammen med målsætningen om flere nordiske indspil til internationale processer og en øget information om det miljøpolitiske samarbejde sigtelinierne for ekspertgruppernes arbejde.

Miljø

165

Norden I samarbejdet indenfor Norden står beskyttelse af natur og miljø, herunder den biologiske mangfoldighed samt landskabets diversitet, kulturminder og kulturmiljø højt på dagsordenen. Andre vigtige indsatsområder er udviklingen af en økosystemorienteret tilgang til havressoureforvaltningen, klimaændringer og udviklingen af økonomiske styringsmidler for bæredygtig produktion og forbrug. Nabosamarbejdet I løbet af 2005 forventes grundstenen lagt for et nyt nordisk-baltisk samarbejde på miljøområdet. Dette vil bygge på de nye retningslinier for samarbejdet med Estland, Letland og Litauen. Herudover vil samarbejdet med Rusland blive videreudviklet ifølge det nye Ruslandsprogram. Samarbejdet med de baltiske lande og Rusland forventes at fokusere på bl.a. fælles interesseområder i EU-politikken, grænseoverskridende forurening af vand og luft samt støtte til kompetenceopbygning og miljøadministrationen. På det arktiske område vil der i 2005 blive udviklet en ny strategi, som skal træde i kraft i 2006. Den nye arktiske strategi under miljøsamarbejdet skal fokusere på klimaeffekter og miljøgifte, idet disse faktorer har særdeles stor betydning for miljø og velfærd i den arktiske region. Denne strategi skal koordineres med ministerrådets arktiske program 2006-08 og med arbejdet i Arktisk Råd og Barentsrådet. EU/EØS samt internationalt samarbejde i øvrigt Samarbejdet omkring EU/EØS indtager en væsentlig plads i det nordiske miljøsamarbejde. I EU er der i øjeblikket en tendens til, at miljøet nedprioriteres i forhold til andre hensyn. Derfor har de nordiske lande netop i de kommende år en særlig forpligtelse til at søge indflydelse på den miljøpolitiske dagsorden i EU. Et af det nye miljøhandlingsprograms vigtigste mål er, at de nordiske lande samarbejder om at identificere og varetage fælles nordiske interesser i internationale fora og gennem en fælles indsats skaber opmærksomhed om nordiske værdier og prioriteringer. I forhold til EU vil der i de kommende år være særlig fokus på den ny kemikalielovgivning, REACH, samt bl.a. vandrammedirektivet, Strategien for ren luft (CAFE), den europæiske marine strategi, EU’s strategi for bæredygtig udvikling og Aktionsplanen for udvikling af miljø-teknologi (ETAP). I forhold til øvrige internationale processer vil der bl.a. være særlig fokus på klimaforhandlingerne. Herudover besluttede Miljøministrene i slutningen af 2004 at gøre en samlet nordisk indsats for at styrke den globale strategi vedr. farlige kemiske stoffer (SAICM, Strategic Approach to International Chemicals Management). Målet for strategien er, at skabe et globalt system for håndtering af skadelige kemiske stoffer og gennemføre målet fra Johannesborg-topmødet om at reducere forekomsten af de farligste kemikalier inden år 2020. Der vil ligeledes fortsat være fokus på bæredygtig produktion og forbrug som en direkte opfølgning af verdenstopmødet i Johannesburg 2002. Herudover vil der være fokus den løbende udvikling af andre internationale konventioner som f.eks. Genevekonventionen om ren luft, Landskabskonventionen, Stockholmkonventionen og skadelige kemiske stoffer, Århuskonventionen om offentlighedens adgang til miljøinformation og biodiversitetskonventionen. Samarbejdet på tværs af ministerråd Implementeringen af den reviderede nordiske strategi for bæredygtig udvikling forventes at styrke samarbejdet på tværs af ministerråd. MR-M forventer fremover at fortsætte sit samarbejde med ministerrådene for Energi, Finans, Transport, Næring, konsument og jord og skovbrug- og fiskeriområdet. Der vil endvidere blive gjort en

Miljø

166

indsats for at styrke samarbejdet på tværs i relation til tilpasninger til klimaeffekterne. Herudover vil indsatsen for at fremme en økosystemorienteret forvaltning af havets ressourcer ligeledes forudsætte et øget samarbejde på tværs af en lang række fagministerråd. Nordisk Råds Natur- og Miljøpris Endvidere skal nævnes nordisk råds natur- og miljøpris, som hvert år bliver uddelt til en virksomhed, en organisation, et nyhedsmedium eller en person, der på fortrinlig vis har integreret miljøhensyn i sin virksomhed eller på anden vis har gjort en ekstraordinær indsats for natur og miljø. Prisen er på 350.000 DKK. Endelig skal nævnes integrering af køns- og ligestillingsperspektivet. I overensstemmelse med ministerrådets overordnede anbefalinger lægges der i projektvirksomheden vægt på at inkludere ligestillingspolitiske målsætninger for arbejdet.

3-3310-1 Projektmedel - Miljø

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 32.444.000 32.885.000 32.240.000 92% EK-/MR-M

Formål

Miljøhandlingsprogrammet 2005-2008 definerer såvel overordnede som specifikke målsætninger samt forventede resultater indenfor de valgte temaområder. Det nordiske miljøsamarbejde stræber bl.a. mod at skabe øget indflydelse og gehør for nordisk miljøpolitik i et større internationalt perspektiv. Arbejdet koncentreres omkring områder, hvor de nordiske lande har fælles interesser, og hvor man opnår nordisk nytte og merværdi igennem samarbejdet. Projektmidlerne vil blive anvendt til projekter, der sigter mod at opfylde målsætningen i miljøhandlingsprogrammet.

Prioriteringer i 2006

Implementeringen af Miljøhandlingsprogrammet er den overordnede prioritering i 2006 og årene fremover. Der vil være særligt fokus på Miljøhandlingsprogrammet fire strategiske temaområder: Miljø og sundhed, med fokus på skadelige kemiske stoffer. Havmiljø, med fokus på økosystembaseret forvaltning af havets ressourcer. Natur, landskab og kulturmiljø, med fokus på at sikre den biologiske mangfoldighed samt bæredygtig forbrug og produktion. Herudover vil udviklingen af en effektiv klimapolitik samt en styrket informationsformidling for hele virksomheden være vigtige tværgående indsatsområder.

• Forstærket indsats over for miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer, herunder en styrket indsats i forhold til international lovgivning og internationale aftaler bl.a. EU’s kemikalielovgivning, REACH, og den globale kemikaliestrategi, SAICM.

• En styrket indsats på klimaområdet bl.a. med henblik på at koordinere de nordiske landes forskning og viden på området samt den nationale og internationale klimapolitik.

• Fortsættelse af aktiviteterne i nærområderne med fokus på etableringen af nye samarbejdsformer med de baltiske lande og Nord-vest Rusland samt igangsættelse af en ny arktisk strategi med særlig fokus på klimaspørgsmål og spredning af miljøgifte.

• Fremme den økosystembaserede tilgang til havressourceforvaltningen bl.a. via aktiviteter, der kan bidrage til at tilførslen af næringsstoffer og miljøgifte til havmiljøet begrænses samt via indspil til den europæiske marine strategi.

• Beskyttelse af natur, landskab og kulturmiljø, bl.a. med fokus på aktiviteter, der har til formål at sikre den biologiske mangfoldighed samt udarbejdelse af nordiske indspil til at implementere landskabskonventionens mål om bæredygtig udvikling af

Miljø

167

landskabet. • Fokus på økonomiske virkemidler, som kan fremme bæredygtig produktion og

forbrug i de nordiske lande. • Øget informationsvirksomhed omkring det nordiske miljøsamarbejde. Resultater i 2004

En evaluering af miljøhandlingsprogrammet for perioden 2001 – 2004 har vist, at de nordiske lande er i stand til at påvirke miljøpolitikken ikke alene i de nordiske lande, men også i naboområderne, EU og globalt. Følgende miljøfaglige og miljøpolitiske resultater kan nævnes som eksempler på MR-Ms virksomhed. På hav- og luftområdet har man i nordisk regi i 2004 bl.a. arbejdet med udvikling af mere pålidelige data til fastsættelse af reduktionsmål for udledning af bl.a. luftbårne partikler i relation til NEC-direktivet (National Emission Ceiling). Herudover er der bl.a. arbejdet med udvikling af værktøjer til understøttelse af EU’s vandrammedirektiv, samt kortlægning af kviksølvniveauer og miljøgifte (POPs) i Norden. Arbejdet i kemikaliegruppen har været fokuseret på EU’s kommende kemikalielovgivning, REACH. Der er udarbejdet adskillige tekniske indspil og guidelines som forberedelse til implementeringen af denne forordning. I arbejdsgruppen vedr. produkter og affald har der været fokus på småsamfund. Der er bl.a. etableret en webportal med ideer til implementering af bæredygtig udvikling i små samfund. Herudover arbejdes der med indspil til EU’s affaldsstrategi og til batteridirektivet. I forbindelse med arbejdet med integreret produktpolitik er et projekt vedr. institutionel kapacitets opbygning i de baltiske lande blevet afsluttet. Der har været stor interesse for dette projekt og resultaterne er blevet vidt spredt. Årets projektvirksomhed i arbejdsgruppen vedr. miljøovervågning og -data har affødt en række indspil til i internationale fora, f.eks. GISP (the Global Invasive Species Programme), UN-ECE’s Convention on Long-range Transboundary Air Pollution og EMEP's Assessment rapport. Endelig er der afholdt en række seminarer og workshop knyttet til internationale konventioner på natur, - kultur og friluftslivsområdet. Det gælder bl.a. Verdensarvskonventionen, Ramsarkonventinoen og programmet ”Man and biosphere” under UNESCO. I samarbejdet på tværs har MR-M bl.a. i samarbejde med ministerådet for fiskeri lagt grundstenen for et større INTERREG projekt om kortlægning og forvaltning af marine beskyttede områder. I samarbejdet med Jord- og Skovbrugssamarbejdet har kulturlandskabet været i fokus i 2004. En ministerdeklaration, udformet af arbejdsgruppen for miljø-, jord- og skovbrug, resulterede i etableringen af en nordisk gruppe på departementsniveau, som skal se nærmere på det nordiske landbrugs fremtidige rolle og kulturlandskabet som resurse. Nordisk Genressourceråd har arbejdet aktivt med opfølgning af en ministerbeslutning om adgang og rettigheder til genetiske resurser. I samarbejdet med ministerrådet for finans er der bl.a. udarbejdet en rapport om virkemidler for forvaltning af biologisk mangfoldighed i skove og vådområder. Dette skal lede til en analyse af hvilke offentlige styringsmidler, der kan anvendes for at bidrage til en omkostningseffektiv bevaring af den biologiske mangfoldighed i de nordiske lande. Klimagruppens primære opgaver i 2004, har været at understøtte implementeringen af Østersøregionen som en Testing Ground for udvikling og implementering af Kyoto-mekanismerne (CO2-kvoter). Gruppens aktiviteter har været fokuseret på kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i de baltiske lande og Rusland samt udvikling af rammeværktøjer for klimainvesteringer. Nordisk Råds natur- og miljøpris blev tildelt organisationen Coalition Clean Baltic. Prisen blev motiveret med organisationens forbilledlige indsats for at skabe netværk blandt nordiske, baltiske og andre miljøorganisationer og derigennem vække opmærksomhed og skabe opinion omkring det truede havmiljø i Østersøen.

Miljø

168

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 3.7 MDKK Faktiske udgifter : 3,6 MDKK

Sekretariats-funktion

En stor del af miljøministerrådets projektvirksomhed udføres indenfor arbejdsgrupper, som serviceres af egne sekretariater i de nordiske landes administrationer.

3-3320-2 NEFCOS Miljøudviklingsfond

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 9.209.000 9.336.000 5.753.000 100% MR-M

Formål

Det nordiske miljøfinansieringsselskab NEFCO’s miljøudviklingsfond er målrettet mod at muliggøre finansiering af miljøforbedrende foranstaltninger i nærområdet på vilkår, som er mere fordelagtige end sædvanlige bankvilkår. NEFCO forvalter miljøudviklingsfonden efter opgave fra de nordiske lande. Tidligere modtog Miljøudviklingsfonden midler fra MR-SAM samt fra Nærområdeprogrammet og MR-Ms projektmidler. Disse bidrag er nu samlet til ét bidrag under ovenstående budgetpost. NEFCO bidrager med sin virksomhed til reduktion af forureningen i Østersøen og Barentshavet samt til reduktion af grænseoverskridende luftforureninger. Tyngdepunktet ligger på beskyttelse af vand og luft.

Prioriteringer i 2006

Virksomheden vil i henhold til de nye retningslinier fra 2004 blive mere fokuseret mod arbejdet med revolverende mekanismer. De nordiske lande vil bidrage konkret til at gennemføre miljøforbedrende projekter og investeringer i miljøvenlig teknik, energieffektivisering og forebyggelse af vand- og luftforurening, samt i et vist omfang til at opbygge infrastrukturen og styrke landenes miljøadministrationer. Efter EU’s udvidelse i 2004 er NMF’s virksomhed geografisk set forskudt mod Nord-vest Rusland og Ukraine.

• Renere produktion, miljøvenlig teknik • Energibesparelser og fornybar energi • Miljøkreditter til landbrug • Miljøfarlige stoffer Resultater i 2004

Fokus har været på renere produktions programmet hvor Ukraine er kommet med som nyt virksomhedsland. Et af de mest betydningsfulde igangværende projekter er indkapslingen af en radioaktiv affaldsdam i Estland. Herudover har der været fokus på energibesparelser med stor aktivitet i forhold til kommunale energibesparelsesindsatser i kommunerne i Nord-vest Rusland og Ukraine.

4-6720-4 SVANEN – Nordisk miljömärkning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.255.000 2.285.000 2.206.000 100% Nämnden

Formål

Den nordiska miljömärkningen är en frivillig, positiv märkning av varor och tjänster som genom marknadskrafterna skall bidra till att konsumtionen belastar miljön mindre. Miljömärkningens uppgift är att vägleda konsumenter och inköpare i deras önskan att göra miljövänliga inköp samt att stimulera till en utveckling av varor och tjänster som belastar miljön mindre än vad andra, i övrigt likvärdiga, produkter gör. Ministerrådets andel av Svanens budget används till sekretariat och till en förstärkning av den nordiska profilen externt och i det interna arbetet. Svanen är till stor del självfinansierad via licensavgifter.

Miljø

169

Prioriteringer i 2006

• Efter att den nordiska koordineringen av informations- och marknadsföringsarbetet i 2005 kommer upp på ett nytt högre nivå, förverkligas samnordiskt flere projekt. Svanens profil blir mera enhetlig och tydligare nordisk

• Beslut om inriktning för en ny utvärdering av Svanen tas i ÄK-Konsument. NMN bistår i det utredningsarbete som beställs av uppdragsgivaren

• De nordiska konsumenternas uppfattning om Svanen mäts igen. Detta görs varannat år samordnat med samma frågor i alla länder. Utvecklingen i känskap och Svanens ställning över 8 år kan då sammanställas

Resultater i 2004

Antalet produktgrupper med kriterier ökade till 59 efter att kosmetika resp. hållbart trävirke fick sina kriterier. I tillägg har båtvårdsmedel resp. fläckborttagare tagits med i etablerade produktgrupper. (EU-Blomman har kriterier i 23 produktgrupper, varav 6 inte finns i Svanen.) Antalet licenser är totalt i Norden 1.067, som är en nettoökning på 51 under året. Största ökningen kom för hoteller, medan tryckerier med 436 licenser är den största produktgruppen(EU-Blomman hade totalt drygt 200 licenser) NMN antog efter en omfattande intern process en strategi för perioden 2005-2007 med nya målsättningar för verksamheten Svanens kriteriedokument har omdesignats och den nya layouten fräschar nu upp de flesta kriterierna Konsumenternas kännedom och tro på Svanen mättes nordiskt för fjärde gången. Utvecklingen över sex år visar hur märket uppskattas allt mer i Island och Danmark. Snart kan konsumenterna i dessa länder komma upp på nivå med svenskar och norrmän där nästan alla känner igen Svanen och har stor tillit till märket. Finnarna förvirras en del av svanmärket för inhemsk matproduktion.

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

170

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 37.815.000 38.371.000 37.670.000 -1,4% Indledning

Visionen for Ministerrådet for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler er at skabe mervärden och livskvalitet för den nordiska medborgaren genom ett mångsidigt, hållbart nyttjande av naturresurserna och en stark livsmedelskedja. Ministerrådet for jord- og skovbrug, fisleri og levnedsmidler omfatter de erhvervs- og forbrugerpolitiske aspekter af fødevarer i hele kæden fra jord/fjord til bord og skovbrugsområdet. Nordiska ministerrådet för fiske-,jord- och skogsbruk samt livsmedel har för första gången fremlagt ett handlingsprogram for 2005 -2008, der omfattar alla de sektorer som ingår i det år 2001 etablerade nya, bredare politikområdet. Handlingsprogrammet operationaliserar bl.a. mange af målsättningarne i den reviderade Strategin för ett hållbart Norden, hvor ministerrådet har helt eller delansvar for næsten halvdelen. Samtidig følges op på strategien Ny nordisk dagsorden inden for området ”Miljø og bæredygtig udvikling”. Handlingsprogrammet för åren 2005–2008 är nydanande genom att det avspeglar ett tänkande i ministerrådet som säkrar ett politiskt helhetsperspektiv i nyttjande av naturresurserna och genom hela livsmedelskedjan. Konsumenternas rätt till säkra livsmedel samt tillförlitlig, god information är även centrala teman. Målsättningarna omfattar verksamhet på nordiskt, europeiskt och internationellt plan samt samarbete med grannregionerna omfattande Baltikum och Nordvästryssland jämte samarbetet i Nordatlanten. Samarbejdet er sat ind i den nye europæiske ramme, men rækker også videre ud til de internationale fora, som helt afgørende arenaer for ministerrådets politikområder. Samarbejdet med Estland, Letland og Litauen, der i 2004 er blevet udvidet til alle niveauer fra ministre til arbejdsgrupper og formaliseret med fire embedsmandskomiteer som omdrejningspunkt, vil blive yderligere udviklet også i 2006. En stor del af ministerrådets fagområder er ligeledes medtaget i EU’s handlingsplan for Den Nordlige Dimension. De överordnade målsättningarna och prioriterade insatsområdena för ministerrådet för fiske-, jord- och skogsbruk samt livsmedel kommer att under programperioden 2005 – 2008 inriktas på områdena för: • Näringsutveckling • Mat och hälsa • Biologisk mångfald och genetiska resurser • Kollektiva nyttigheter • Horisontella insatsområden såsom forskning, utveckling och utbildning,

informations- och kompetensuppbyggnad samt internationellt samarbete. Endvidere vil der i perioden 2005-2008 blive arbejdet med Ministerrådets særlige strategi for genetiske ressourcer. Ministerrådet vil i 2006 have en lang række aktiviteter inden for de nævnte

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

171

fokusområder samtidig med, at der planlægges gennemført særlige satsninger inden for samarbejdet om genetiske ressourcer samt forskning og innovation med fokus på etablering og styrkelse af nordisk levnedsmiddelforskning samt videreudvikling af skovbrugsforskningen. Ministerrådets underliggende struktur omfatter i dag tre embedsmandskomiteer samt en lang række samarbejdsorganer. Der er i 2005 igangsat et arbejde med henblik på en modernisering og forenkling af den underliggende strukturer i Ministerrådet (MR-FJLS). Når Ministerrådet har truffet beslutning om den fremtidige organisationsstruktur, vil budgetstrukturen blive revurderet og tilpasset den nye struktur. Ministerrådets projektmidler er under stærkt pres i forhold til de ambitiøse målsætninger i handlingsprogrammer og strategier, ikke mindst set i lyset af den generelle budgetnedskæring. Ministerrådet har i 2006 omprioriteret midler til forskning og innovation samt arbejdet med genetiske ressourcer i det omfang, der var muligt, idet ministerrådet samtidig dækker mange andre omfattende poltikområder af stor betydning for de nordiske lande. For at fremme de særlige prioriteter og samtidig opnå en væsentlig forenkling af administrationen af projektmidler, så er den tidligere budgetpost ”Projektmidler – fællespulje” blevet fordelt til de tre embedsmandskomiteers prioritering. De politisk prioriterede satsningsområder samt tværgående aktiviteter, der løber videre i 2006, dækkes således af de enkeltes ministerråds delbudgetter. Desuden er den tidligere budgetpost ”Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet”omdannet til budgetposten ”Forskning – Levnedsmidler”. De aktiviteter i handlingsplanen, der løber videre i 2006, dækkes istedet af budgetposten ”Projektmidler – Levnedsmidler”. Endvidere vil Ministerrådet for Jord og skovbrug, fiskeri og levnedsmidlers prioriteringer i 2006 generelt være i fuld overensstemmelse med tidligere beslutninger om fødevaresikkerhed og Nordisk Råds rekommendationer.

3-6410-1 Projektmidler - fællespulje

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 5.447.000 5.340.000 100% KG-FJSL

Formål

Puljen nedlægges per 2006. Projektmidlerne er fordelt på de tre embedsmandskomitéer (jord- og skovbrug, fiskeri og levnedsmidler), dels til særligt politiske prioriteringer, dels til tværgående samarbejde med en lang række ministerråd.

Resultater i 2004

• Videreført og udviklet det tværgående samarbejde og aktiviteter med andre fagministerråd, f.eks. miljø-, energi-, konsument- , og Ministerrådet for forskning- og uddannelse.

• Gennemført følgende aktiviteter, som er fælles for mininisterrådets fire fagområder:

• Vedtagelse af nyt handlingsprogram og genressourcestartegi for ministerrådet for 2005 – 2008.

• En arbejdsgruppe formulerede et forslag til fælles FoU-rammeprogram for ministerrådet, som imidlertid har valgt at satse på at udvikle FoU-samarbejdet op mod NordForsk og NICe.

• Bidrag til gennemførsel af international konference om Safe and Wholesome Food, der var arrangeret af det islandske formandskab.

• Opfølgning på nordisk-baltisk ministerdeklaration om økologi ved igangsættelse af

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

172

projekt om udvikling af markedet for økologiske fødevarer. • Bidrag til Nordisk køkkensymposium om revitalisering af det nye nordiske køkken.

3-6530-1 Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 1.124.000 1.102.000 97% EK-LIVS, NEF

& NEJS

Formål

Puljen nedlægges per 2006. I stedet er oprettet budgetposten ”Forskning – Levnedsmidler” under Ministerrådet for Jord, skovbrug, fiskeri og levnedsmidler. De igangsatte flerårige projekter af tværgående karakter, herunder 3 projekter om dioxiner samt et større arbejde om modernisering af kontrollen i fødevareproduktionen videreføres til afslutning i 2006 for projektmidler i embedsmandskomitéen for levnedsmidler.

Resultater i 2004

• Ministerrådets politik for øget fødevaresikkerhed er fulgt op med fokus på fortsat udvikling af den nordiske platform i internationale fora samt styrket forbrugerindflydelse på fødevare-sikkerhed og –kvalitet.

• Gennemførelse af en række flerårige projekter om hhv. fremtidsrettet gennemførelse af EU’s regler for en reel risikobaseret kontrol på slagterier samt om kommende EU-regler for dioxiner i fødevarer.

• Til opfølgning af ministerdeklaration om etisk mærkning har været afholdt et vellykket dialog-seminar mellem forbrugere, handel, producenter og myndigheder for at prioritere og udvikle forslag til initiativer, der kan tilgodese kravet på konsumentinformation om etiske forhold i fødevareproduktionen. Efterfølgende er publiceret rapporten ”Seminar – Etikinformation om fødevarer” (TemaNord 2004:532).

• Der er udviklet en hjemmeside til folkeskoleelever for at øge unges kundskab og holdning til alle aspekter af maden (produktion, miljø, sundhed m.m.). Hjemmesiden - www.nordicplate.org – blev fremvist i forbindelse med Nordisk Råds session i 2004 og videreudvikles i 2005 med flere madretter fra de nordiske lande.

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

173

Fiskeri

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 7.399.000 5.108.000 5.008.000 44,9% Indledning

Ændringen i budgetbeløbet fra 5.008.000 til 7.261.000 skal ses på baggrund af nedlæggelsen af fællespuljen (se foran). Beløbene, som tilbageføres fiskeriets budget er udgifter til tværgående aktiviteter: 1MDKK til Nordic Marine Academy, 1 MDKK til Miljø-Fiskerisamarbejdet og det resterende beløb stammer fra fiskeriets andel af ”frie” midler i fællespuljen. De nordiske fiskerisamfund står overfor flere og store udfordringer. Den udvikling gennem de sidste 30 år, som har stabiliseret sig i de nuværende fiskerisamfund, ser ud til at være genstand for endnu en større omvæltning. Der er specielt to udviklingstendenser, som har sat sig på dagsordenen og kommer at præge udviklingen kommende år. Den ene er globaliseringen af især fiskeindustrien, hvor man i dag er vidne til en massiv udflytning af arbejdsintensivt fiskearbejde til lande, hvor lønniveauet ligger væsentlig lavere end i Norden. På den ene side er dette en økonomisk nødvendighed for at bevare og styrke fiskeindustriens konkurrencekraft og på den anden side medfører dette stor arbejdsløshed i fiskersamfundene og stort behov for omskoling af denne arbejdskraft. Den anden udviklingstendens er privatiseringen af ejendomsretten til fiskerirettigheder, som på den ene side danner betingelser for bedre økonomisk udnyttelse af ressourcerne og på den anden side er med til at marginalisere kystbefolkningerne, idet fiskerrettighederne bliver opkøbt af de økonomisk stærkeste i branchen. Disse to udviklingstendenser trækker i samme retning og vil få store konsekvenser for fiskeri-erhvervets struktur og indtjening samt fiskeribefolkningernes demografi og levevilkår. Biologisk og socioøkonomisk bæredygtighed, værn om sensitive marine habitater, kampen mod illegalt, ureguleret samt urapporteret Fiskeri (IUU) er væsentlige emner i dagens fiskeripolitik. Internationale forpligtelser henleder således opmærksomheden på, hvordan de nordiske fiskerier udvikler bæredygtigheden. Det nordiske fiskerisamarbejde har medvirket i den mangesidede udvikling af biologisk modellering, udvikling af ressourceforvaltning, socioøkononomiske analyser af forskellige forvaltninger, udvikling af selektive redskaber, udvikling af sunde fiskeprodukter, sporbarhed, miljømærkning for at nævne nogle områder. De nordiske fiskerforvaltninger har indtaget en unik position i det internationale fiskerisamfund, hvor man i modsætning til andre har lagt sig på en holistisk tilgang til ressourceforvaltningen. Denne position bør styrkes og udvikles. Det nordiske fiskerisamarbejde bør vise det globale fiskerisamfund hvilke landvindinger man har høstet i Norden og hvilke drøftelser der til stadighed pågår. Fiskerisamarbejdet for 2006 har sit udgangspunkt i de tre strategiske dokumenter: • Holdbar udvikling – En ny kurs for Norden 2005 – 2008 • Handlingsprogram for det fiskeri-, jord- og skovbrugs- og

levnedsmiddelsamarbejde 2005 -2008, • Ny strategi for genetiske ressourcer 2005 .2008

Endvidere bygger fiskerisamarbejdet på det norske formandskabs prioriteringer for 2006.

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

174

3-6610-1 Projektmedel - Fiskeri

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 7.399.000 5.108.000 5.008.000 99% NEF

Formål

Den overordnede målsætning for det nordiske fiskerisamarbejde er at arbejde for en bæredygtig udvikling af de nordiske landes fiskerisektorer, som sektorer med væsentlig samfundsøkonomisk betydning, en bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer og et godt havmiljø. Dette indebærer også påvirkning af internationale processer af betydning for fiskeriet og havmiljøet. Samarbejdet skal bidrage til at fremme sunde og sikre fødevarer fra et sundt og rent hav.

Prioriteringer i 2006

• Forståelse af de centrale begreber i arbejdet med at integrere miljøhensyn i fiskeriforvaltningen gennem dialog fora hvor fiskere, forskere og forvaltere mødes. Man vil endvidere udvikle kvantitative og objektive metoder at måle bæredygtigheden.af fiskerierne. Man vil udvikle forvaltningssystemer og prediktive modeller som imødekommer kravene til biologisk, miljømæssig og socioøkonomisk bæredygtighed. Endvidere vil man se på udvikling af selektive redskaber, miljømærkning af bæredygtige fiskerier samt discard-problematikken.

• Fiskerierhvervenes rammebetingelser udgør et emne, som vil få større vægt i tiden som kommer. Globalisering er en udviklingskraft som fiskerisamfundene må tage stilling til og den udviklingskraft der ligger i privatisering af fiskerirettigheder bør også være genstand for drøftelse. Man bør også se på og drøfte afgifter af forskellig slags som pålægges de nordiske fiskerier hvor også grænsehindringer spiller en væsentlig rolle.

• Biodiversitetskonventionen har sat skub i initiativer for at beskytte og/eller frede marine habitater, som har en værdi i forhold til at bevare biologisk mangfoldighed og levesteder for sensitive marine arter. Internationalt har indførelsen af marine værneområder (MCPA) topprioritet og så godt som alle globale og regionale fora, incl Nordisk Ministerråd drøfter initiativer i henhold til Biodiversitetskonventionen.

• De nordiske lande har lang erfaring i at regulere fiskeri gennem lukkede områder, som kan være af permanent karakter eller lukkede midlertidig. Disse erfaringer bør undersøges også set i forhold til den internationale debat om MCPA.

• Værdiskabningen står centralt i fiskeriets udfordringer. Både den materielle og immaterielle værdi på fiskeprodukter kan og skal øges.

• Arbejde med fiskegenetiske ressourcer skal startes op i NEF regi. NEF vil se på hvordan fiskeriet kan inkluderes i det genetiske arbejde som allerede foregår i ministerrådet.

• Fiskerisamarbejdet vil udover det ovennævnte have initiativer på områder som etik i opdræt, fiskeriskoler og andre emner som ligger inden for strategierne.

• Der reserveres midler under budgetposten til den nødvendlige opfølgning på den afholdte konference om kystfiskeriets problemer.

Resultater i 2004

• NEF støttede i afholdelse af en FAO- Technical Consultation on Ecolabelling i oktober 2004.

• Det nordiske mærkningsinitiativ nærmer sig slutningen og forventes forlagt FAO’s Commission on Fisheries i marts 2005 til godkendelse. NEF’s mærkegruppe følger aktivt denne proces.

• Industriens mærkningsgruppe har fortsat drøftelse om mulighederne for at etablere et miljømærke i konkurrence til mærket Marine Stewardship Council lancerer

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

175

internationalt. • Fiskerisamarbejdet har introduceret formelt samarbejde med kollegaer fra de tre

baltiske lande i en fælles embedsmandskomité NB8-CSO-Fisheries. Man har haft møder og er enig om en emneramme for det videre samarbejde.

• Fiskerisamarbejdet har støttet et netværksprojekt, som skal koordinere nordiske dataer om fisk som sund mad og kommunikere disse til almenheden.

• Fiskerisamarbejdet har sat i gang flere projekter incl forskningsprojekter som dækker en bred vifte af indsatsområder relevante for de nordiske fiskerier. Inkluderet i disse er netværksdannelse inden for fiskeriøkonomi, dialogfora mellem fisker, forvalter og forsker, nye uudnyttede fiskearter, nye forvaltningsstrategier, rekruttering til fiskerierne mm.

• Under det islandske formandskab ledelse støtte NEF to konferencer på Island. Den ene var ”Ocean Strategies” hvor man så på de mere holistiske former for forvaltning af det marine område. Den anden konference var om sikker mat i et nordisk perspektiv.

• Nordic Marine Academy har været under forberedelse i 2004. Forskerskolen som er den største i Norden og resultat af et tværgående samarbejde mellem ministerrådet for forskning og Fiskerisamarbejdet.

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

176

Jord- og skovbrug

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 23.489.000 21.356.000 20.989.000 10,0% Formål

Fra 2006 overføres midler til det tværgående samarbejde samt et mindre beløb på 315.000 DKK fra den tidligere Fællespulje under MR-FJSL til embedsmandskomitéens for jord- og skovbrugs projektmidler. Samlet er Jord- og skovbrugssamarbejdets midler i 2006 reduceret med 743.000 i forhold til 2005. Det nordiske Jord- og skovbrugssamarbejde vil i perioden arbejde og prioritere opgaver ud fra den nye fælles handlingsprogram for Ministerrådet for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler. Handlingsprogrammet gennemfører flere af de målsætninger, som er fastlagt i Strategien for et Holdbart Norden, hvor Jord- og skovbrugssamarbejdet har hel- eller delansvar for at opfylde en betydelig del af målsætningerne i strategien. Jord- og skovbrugssamarbejdet har en stærk tradition for at arbejde på tværs af ministerråd, og samarbejder i dag med mange andre ministerråd i det nordiske samarbejde. Samarbejde søges også med interesseorganisationer indenfor ministerrådene, særligt inden for rammerne af Nordisk Kontaktorgan for Jord- og Skovbrug. Fremtidens landdistriktsudvikling og udfordringerne i landbrugspolitikken samt kulturlandskabet vægtes højt i jordbrugets arbejde i ministerrådet. Ligesom miljøaspekter og initiativer med direkte tilknytning til holdbarhedsstrategien vil blive prioriteret. Der arbejdes blandt med implementering af EU regelsæt, udviklingen i landdistrikterne og kulturlandskabet, økologisk jordbrugsproduktion, samt en række projekter inden for forbedret ressourceudnyttelse, alternative produktionsformer og biologisk mangfoldighed. Bæredygtigt skovbrug prioriteres og skovens værdier fremhæves, blandt andet skovens sociale og kulturelle værdier samt forædling af træ og udvikling af nye produkter. Andre vigtige spørgsmål vedrører skovens potentiale i forhold til klima, natur- og miljøvenlige driftsformer samt fornybare energikilder fra skovprodukter. De nordiske lande har stor nordisk nytte i sit samarbejde med at kortlægge, bevare og udnytte de genetiske ressourcer og biologiske mangfoldighed i Norden. Den genetiske diversitet er en forudsætning for et bæredygtigt jordbrug og fødevaresikkerhed i Norden, og verden i øvrigt. Derfor har man i Ministerrådet for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler en særlig strategi for bevaring af genetiske ressourcer. Jord- og skovbrugssamarbejdet er ansvarlig for opfyldelsen af betydelige dele af denne strategi. Cirka halvdelen af budgetmidlerne anvendes til dette område. Nordisk Genbank, Nordisk Genbank for Husdyr, netværket for skovgenetiske ressourcer og Nordisk Skovbrugs Frø- og Planteråd er kernen i samarbejdet og former for yderligere integration skal udvikles. Nordisk Genressource Råd er rådgivende i spørgsmål af strategisk betydning. Som tidligere år vil man i genressourcesamarbejdet søge at få indflydelse på EU og internationale processer. Der vil i 2006 fortsat være øget fokus på de særlige egenskaber som de genetiske ressourcer indeholder, og deres værdier i samfundet. Den nordiske mad forventes, at få en mere fremtrædende plads i arbejdet, hvor man også i 2006 forventer at arbejde

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

177

sammen med andre fagområder om udviklingen og bevidstgørelsen af de nordiske råvarer, sundhed, madtraditioner, regionalt og lokalt producerede varer og den kulturelle identitet. Endvidere vil man tage initiativer på informationsområdet. Bevarelse af naturlandskabet er også af stor vigtighed for den biologiske mangfoldighed og prioriteres. Jord- og skovbrugssamarbejdet har i en række år arbejdet med at effektivisere og optimere ministerrådet forskning og uddannelsesaktiviteter. Skovbrugsforskningen der varetages af Samnordisk skovforskningen er vurderet til at have overordentlig stor nordisk nytte, og at være forskningsmæssigt i international klasse. Ministrene besluttede på sit møde i 2004, at styrke skovbrugsforskningen yderligere, og øge samarbejdet med NordForsk. Samnordisk Skovforskning vil derfor arbejde på, at få øget samarbejdet med Nordforsk ved ansøgning om etablering af et Centres of Excellence under Nordforsk inden for et af Samnordisk skovforsknings prioriterede områder. Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning vil ligeledes i den kommende periode arbejde for øget samarbejde med andre forskningsorganer under Nordisk Ministerråd. Der lægges fortsat stor vægt på samarbejdet med Estland, Letland og Litauen. Samarbejdet vil så vidt muligt fortsat ske på alle tjenestemandsniveauer. Samarbejdet vil koncentreres om områder af fælles interesse, og hovedsagligt inden for områder, hvor der allerede samarbejdes i dag. Karakteren og mulighederne for samarbejde skal finde sin form i 2006, når der ikke længere kan ydes tilskud til samarbejdet fra Nærområdeprogrammet. Det vurderes, at de største økonomiske udfordringer vil være i forhold til medfinansieringen fra ministerrådets budget, og ikke fra samarbejdspartnere i Estland, Letland og Litauen. Samarbejdet mellem de nordiske lande og de baltiske lande vil blive forstærket og samarbejdet mod det Nordvestlige Rusland, Rusland og Kaliningrad vil bliver videreudviklet og fokuseret. Særlig vægt vil blive lagt på samarbejdet om genetiske ressourcer og skovbrug i nærområdet. Ministerrådets har en gældende ligestillingsplan. Alle beslutningsforslag analyseres for køns- og ligestillingsperspektiver. Ministerrådets har igangsat et projekt, der skal analysere, hvordan ministerrådets ligestillingsplan bedst muligt implementeres i ministerrådets arbejde. Dette arbejde forventes at blive præsenteret i løbet af sommeren 2005 og få virkning fra 2006. NEJS har besluttet, at de højst prioriterede områder inden for MR-FJSL som genetiske ressourcer og skovbrugsforskningen ikke reduceres, og at reduktionen alene sker på jordbrugsforskningen og NEJS projektmidler. Endvidere opprioriteres genetiske ressourcer og skovbrugsforskningen generelt. Denne omprioritering betyder, at en større del af embedsmandskomitéen for jord- og skovbrugs budget vil være bundet i politisk prioriterede områder under samarbejdsorganer/institutioner.

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

178

3-6510-1 Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.131.000 2.390.000 2.633.000 100% NEJS

Formål

Fra 2006 overføres midler til det tværsektorielle arbejde fra den tidligere Fællespulje under MR-FJSL til jord- og skovbrugsssamarbejdets projektmidler. Det tværgående samarbejde med ministerrådene for miljø- og energi vil så vidt muligt blive fortsat. Projektmidlerne for jord- og skovbrugssamarbejdet er som følge af den budgetmæssige nedskæring under stort pres. Projektmidlerne skal anvendes til at følge op på målsætningerne i det kommende nye fælles handlingsprogram for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler. Formandskabet har muligheder for at anvende dele af projektmidlerne til gennemførsel af aktiviteter i formandskabets program for Jord- og skovbrugssamarbejdet. En del af midlerne bliver anvendt til igangværende projekter om skovgenetiske ressourcer, uddannelse i plantepatologi, skovrejsning m.fl.

Prioriteringer i 2006

Der er følgende hovedprioriteringer:

• Formandskabets temaprojekt/er. Med dette forstås at det seneste, nuværende og kommende formandskaber har muligheder for at foreslå projekter indenfor en vis budgetmæssig ramme.

• Opfølgning af igangværende aktiviteter/projekter samt igangsætning af nye politisk prioriterede projekter/aktiviteter, der ligger inden for Jord- og skovbrugssamarbejdets område, herunder opfølgning på projektet nordens fremtidige jordbrug - og kulturlandskab, skovrejsning, adgang og rettigheder til genetiske ressourcer, indikatorer for genetiske ressourcer - og biodiversitet, skovpolitiske spørgsmål, FoU, nordisk mad, økologisk jordbrug, internationale skovspørgsmål,samt øvrige tværgående aktiviteter.

• Stor vægt lægges på opfølgning af strategien for bæredygtig udvikling særligt arbejdet med genetiske ressourcer og biodiversitet, jordbrugets fremtid og kulturlandskabet, økologisk jordbrug, samt udvikling af skovbrugets økonomiske, sociale og økologiske aspekter, herunder anvendelse af træ.

• Desuden prioriteres aktiviter, der følger op på eventuelle beslutninger fra ministerkonferencen i august 2005 om fremtidens skove.

Resultater i 2004

• Der blev opnået stor international opmærksomhed om rapporten og ministerdeklarationen om adgang og rettigheder til genetiske ressourcer.

• Der blev afholdt en særdeles succesfuld markering af FAO’s World Food Day som en æbledag i Nordisk Ministerråd.

• På ministrenes sommermøde vedtog man en deklaration om skov. Deklarationen pegede på vigtigheden af det nordiske samarbejde om skovbrugsemner, og man besluttede at satse yderligere på nordisk samarbejde inden for skovpolitikken.

• Endvidere besluttede ministrene at styrke det meget succesfulde nordiske samarbejde om skovbrugsforskning.

• Ministrene vedtog en deklaration om jordbrugets fremtidige roller og kulturlandskabet med ønske om en stærk satsning og styrkelse af det nordiske samarbejde om det fremtidige jordbrug og kulturlandskab. Der blev nedsat en arbejdsgruppe på høje embedsmandsniveau til at arbejde videre med sagen.

• Ministerrådet bidrog til nordisk køkkensymposium om revitalisering af det nye nordiske køkken.

• Projektgruppen om Fusioner i Agro-og Fødevaresektoren blev afsluttet, og har

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

179

bidraget til processen om nedbrydelse af grænsehindringer. • En række projekter blev afsluttet som f.eks. en Handlingsplan for reduktion af

pesticider, evalueringer, FoU rammeprogram og GMO i frø og foder. • Man fik i 2004 konkretiseret samarbejdet mellem de nordiske lande, Estland,

Letland og Litauen, og oprettet fælles embedsmandskomiteer for henholdsvis skovbrug og jordbrug.

3-6520-1 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 815.000 1.020.000 710.000 100% NKJ

Formål

Nordisk kontaktorgan for jordbrugsforskning (NKJ) fremmer og støtter forskning til gavn for jordbrugssektoren i Norden. NKJ er rådgivende over for Nordisk Ministerråd i forsknings-politiske spørgsmål vedrørende jordbrugsforskningen. NKJ fungerer også som kontaktorgan mellem de nationale forskningsråd og koordinerer en omfattende forskningsvirksomhed som finansieres nationalt. Sekretariatsfunktionen varetages af Norges forskningsråd, Norge, og finansieres ligesom tidligere fuldt ud nationalt. Landene bidrager til sammen med 100 % nationale midler svarende til ca. 15-20 MDKK om året til forskningsprojekter.

Prioriteringer i 2006

NKJ har følgende prioriteringer:

• Fokus er rettet mot å utvikle et bærekraftig jordbruk i Norden. NKJ vil initiere og finansiere felles nordiske forskningsprosjekter av høy kvalitet innenfor sentrale og felles prioriterte nordiske forskningsområder. Prosjektene skal videre ha stort utbytte av en felles nordisk innsats og et felles nordisk nettverk. Nordiske forskningsgrupper skal profileres og styrkes i forhold til videre satsing internasjonalt.

• Støtte forskning og netværksopbygning inden for bærekraftig jordbruk, dyrehelse og dyrevelferd, matsikkerhet - fra produksjon til konsument, naturen som basis for helse og rekreasjon, cirkumpolare områder, genteknik, genetiske ressourcer og biologisk mangfoldighed.

• Støtte 10-15 forskningsprojekter af gangen, hvoraf der igangsættes 2-3 nye projekter om året. Den nationale medfinansiering forventes at være på mellem 15-20 millioner DKK per år.

• Inneværende år vil en arbeidsgruppe nedsettes for å identifisere behov for FoU i tilknytning til oppfølging av Ministerrådsdeklarasjonen om Jordbrukets framtidige roller og kulturlandsskapet som ressurs, med sannsylige konsekvenser for prioritering av aktivitet i 2006.

Resultater i 2004

• NKJ gennemførte 10 fælles nordiske forskningsprojekter, 2 netværk og ett seminar; Nordisk landbruk i en post-genom tid – Genteknikkens betydning for landbrukets utvikling i Akureyri, august 2004, i samarbeid med NGH, NGB, SNS, mfl.

• Den totale finansiering, inkludert ministerrådsmidler, var ca 20,1 MNOK. Av dette utgjorde nasjonal finansiering 18,8 MNOK.

• Arbeidsgruppe for FoU-behov tilknyttet Ministerrådsdeklarasjonen om Jordbrukets framtidige roller og kulturlandsskapet som ressurs ble vedtatt nedsatt.

• Det blev igangsatt 2 nye projekter i 2004: Functional genomics of starch and grain quality: A Nordic multidisciplinary program, og Rye bran for health. Altså ett prosjekter innen genteknikk, og ett innen næringsmiddel/helse. Ett nettverk innen fôrvurderingssystem for gris kom igang. Videre ble det, for 2005, vedtatt å sette igang 2 nye forskningsprosjekter og to nye nettverk: Innen plantehelse, næringsmiddelforskning/fisk, beiting og biodiversitet, og harmonisering av

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

180

metodikk for virusdeteksjon mellom de nordiske veterinærinstitutt.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 400 TNOK Faktiske udgifter : 415 TNOK

Sekretariats-funktion

Norges Landbrukshøgskole, Ås

3-6540-1 Nordisk genbank för husdjur

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.304.000 3.242.000 3.178.000 100% NGH

Formål

Nordisk Genbank Husdyr (NGH) har som formål at være et kompetencecenter for værdiskabning med udgangspunkt i de husdyrgenetiske ressourcer i Norden. Virksomheden skal fremme værdiskabning, hensigtsmæssig bevaring og bæredygtig udvikling af de genetiske ressourcer hos husdyr gennem fremme af netværksorganisering og samarbejde med deltagerne i genressourcearbejdet i Norden. Informationsarbejdet har en særlig stor vægt i arbejdet med at skabe forståelse i Norden for bæredygtig bevarelse og anvendelse af de husdyrgenetiske ressourcer og de fælles nordiske værdier, teknologier og kompetencer disse ressourcer bidrager med. Indeværende strategi gælder for 2004-2009.

Prioriteringer i 2006

Kundskabsformidling og information, netværksarbejde, kunnskap- og teknologiudvikling samt IT-værkstøjer for bæredyktig avls- og bevaringsarbejdet prioriteres fortsat. I 2006 vægtes følgende aktiviteter højt:

• Videreutvikle god generell- og spesifikk information om genetiske ressourcer. • Videreutvikle koordinering, arbeidsdeling og -samarbeid af aktiviteter mellom

nordisk og nasjonalt nivå. • Fokusere på samarbeid om forsknings- og udviklingsprojekter, specielt inden for

avlsmæssige og genetiske indvirkninger på fødevaresikkerheden og optimal forvaltningspolitik af truede racer.

• Formidle og integrere ny kunnskap og resultater fra forskningsprojekter til praktisk anvendelse i avls- og bevaringsarbejdet.

• Aktiv dialog med avlsorganisationer, raceforeninger, husdyrbrugere og myndigheder for at sikre bæredygtig forvaltning af de husdyrgenetiske ressourcer.

Resultater i 2004

• Nordisk Genbank Husdyr har gjennomført sine arbeidsoppgaver i henhold til resultatavtale med Nordisk Ministerråd. På enkelte områder er det gjennomført flere aktiviteter/tiltak enn planlagt

• Nordisk Genbank Husdyr har økt informasjonsspredningen gjennom egen hjemmeside, der man har hatt over 73 000 besøkende. Videre har man gitt ut tre nummer av ngh-nytt, tre nummer av NGH-genviten, 6 nummer av Mangfold og et nummer av Nordiske GENressurser samt laget en ny brosjyre om bærekraftig avl og seks ulike faktaark

• Fem av de prosjekter som ble igangsatt i 2002 er avsluttet og tre av dem har levert og publisert sine rapporter i 2004, og disse er: ”Forretningsideer for nisjeprodukter (merkevarer) basert på gamle raser”, ”Nordiske fjørferaser” og ”Samordne og optimalisere bevarings-arbeidet av raser i Norden”. Prosjektet ”Bærekraftig avl” er avsluttet og her lages det en bok som trykkes i begynnelsen av 2005. Videre er prosjektet ”Utvikling av innavlsprogram til bruk i ordinære ”Husdyrkontroller” avsluttet og implementeringen er i gang. Det vil i dette prosjektet ikke bli levert en endelig rapport, men gjennom manualer og informasjon i tilknytning til

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

181

innavlsprogrammet EVA vil man gjøre rede for innholdet og konklusjonene i prosjektet. Prosjektet ”Baltiske og nordiske storferaser i en global sammenheng: molekylær genetisk tilnærmelse” startet i 2003 og har fremdrift som etter planen og vil bli avsluttet i begynnelsen av 2005. Det siste prosjektet ”Bærekraftig utnyttelse av den røde nordiske mjølkekupopulasjonen som genetisk ressurs” avsluttes i 2005 med rapport og seminar for berørte aktører.

• Det er gitt ut en regionalrapport om husdyrgenetiske ressurser, samt en rapport om NGH sine prosjekter i perioden 1994-2004

• Det ble gjennomført et kurs i praktisk bruk av EVA med deltakere fra nordiske storfeavlsorganisasjoner. Nordisk Genbank Husdyr har ikke igangsatt nye prosjekter i 2004, men delt ut et nytt stipend

• Nordisk Genbank Husdyr har videreutviklet Baltisk&Nordisk husdyrraseregisteret og utviklet et eget avlsplanleggingsprogram i forbindelse med avslutning av et av våre prosjekter

• Nordisk Genbank Husdyr har konkretisert sitt nettverk i Norden særlig gjennom dyreartsgruppene, samt internasjonalt gjennom samarbeid, faglig utveksling og rådgivning innen forvaltning av husdyrgenetiske ressurser. Det er gjennomført i overkant av 40 møter, samt 2 seminarer

• Nordisk Genbank Husdyr har vært med å anskueliggjøre samarbeidet til de andre sektorene (kulturplanter og skog) gjennom felles informasjonsmateriell, personelle ressurser og felles møter. Endvidere deltaget aktivt i international informationsspredning.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 500 TNOK Faktiske udgifter : 620 TNOK

Sekretariats-funktion

Norges Landbrukshøgskole, Ås.

3-6581-1 Samnordisk skogsforskning (SNS)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.258.000 5.771.000 5.658.000 100% SNS

Formål

SNS arbeider for å skape nordisk synergi innen skogforskingen gjennom aktivt å initiere nye samarbeidsområder og fungere som et dynamisk, overgripende organ som samspiller med de nasjonale forskningsaktørene/finansiørene og skogsektoren for øvrig. En økt strategisk anvendelse av forskningsmidlene tilstrebes for at spisskompetansen skal kunne utnyttes på en optimal måte.

Prioriteringer i 2006

For 2006 vil SNS prioritere følgende (kfr. SNS strategiplan 2004-2006):

• Fremme oppbygging og utvikling av nye forskningområder med en nordisk dimensjon gjennom å ta initiativ til og støtte nye tidsbegrensede, temainnrettede aktiviteter (bevilgning til forprosjekter, nettverksaktiviteter og utredninger).

• Støtte kunnskapsutbytte og kontakter innen etablerte samarbeidsområder gjennom økonomiske bidrag til nettverksaktiviteter.

• Vurdere og trolig vedta å støtte etablering av ytterligere ett nordisk Centre of Advanced Research (CAR) innenfor SNS’ ansvarsområde i tillegg til de fire CAR som ble igangsatt i 2005

• Videreføre arbeidet for om mulig å få støtte til et Nordisk Center of Excellence (NCoE) innenfor skogsektoren

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

182

• Skape nordiske synergieffekter gjennom å bevilge prosjektstøtte til koordinering/samarbeid innenfor noen få utvalgte FOU-prosjekter med høy kvalitet og nasjonal basisfinansiering.

• Opprettholde samarbeidet med de baltiske land og øke samarbeidet med Nærområdet med hovedvekt på Nordvest-Russland.

• Medvirke til å skape en plattform som styrker nordisk deltagelse i EU-samarbeidet, spesielt i tilknytning til WoodWisdom-Net.

• Videreføre og styrke kunnskapsspredningen og kommunikasjonen i forhold til relevante målgrupper.

• Minst opprettholde og søke å bedre likestillingsprofilen i forhold til resultatet for 2004.

• Samarbeide med NOVA om felles nordiske tiltak innen forskerrekruttering på skogområdet, herunder søknader til EUs Marie Curie-program.

Resultater i 2004

Av de resultater som SNS har opnådd i 2004, kan nevnes: • Støttet 13 samnordiske forskningsprojekter og 11 nettverksaktiviteter. Den

nasjonale medfinansiering var 71 % i prosjektene og ca 50 % i nettverksaktivitetene.

• I 2004 deltog forskere fra nærområdene i 84 % av de nettverksaktiviteter som ble støttet av SNS.

• Etter en utredningsfase utlyste SNS midler på 2005-budsjettet til avanserte nordiske forskningsnettverk (CAR). SNS vedtok å støtte 4 CAR-søknader for en 5-årsperiode fra og med 2005. SNS-støtten er 400-500 TNOK per år og CAR; støtten utgjør 4-8 % av driftsbudsjettet til den enkelte CAR. Det er etablert CAR innen følgende fagområder: bynært skogbruk, miljøgoder fra skog, skoglig genetikk og planteforedling, skogbrukets driftsteknikk.

• Bidratt med faglig og økonomisk støtte til utarbeiding av en omfattende revidert prosjektsøknad (EFORWOOD2) til EUs 6. rammeprogram.

• Deltatt i EUs ERA- nettprosjekt WoodWisdom-Net http://www.woodwisdom.net/ som startet i 2004. Nettverksaktiviteten ledes fra Finland og SNS er en av 12 partnere. Målet er planlegge og gjennomføre en felles utlysning av FoU-midler i 2007 innenfor temaet Wood Material Science.

• Deltatt i arbeidsgruppen om implementering av et nordisk forsknings- og utdannelsesrom.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: Av bevilgningen planlegges 700 TDKK anvendt til aktivitetsstyring/administrasjon. Faktiske udgifter : Utgifter til aktivitetsstyring/administrasjon var 690 TNOK.

Sekretariats-funktion

Sekretariatsfunksjonen som for tiden ivaretas av Norges forskningsråd ventes overført til Finland ved årsskiftet 2005/2006.

3-6580-3 Nordiska Genbanken (NGB)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV SEK 12.322.000 11.029.000 10.877.000 59% Institutionen MODSVARER DKK

9.981.000 8.933.000 8.810.000

Formål

Nordisk Genbank (NGB) er en fælles nordisk institution, der har til opgave at bevare plantegenetiske resurser af betydning for jord- og havebruget i Norden. NGB blev etableret i 1979, og fejrede derfor sit 25 års jubilæum i 2004. Gennem denne periode har NGBs virksomhed været fremgangsrig, og NGB har udviklet sig til en international kendt institution der samarbejder med mange organisationer og lande. NGB skal bevare

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

183

og dokumentere nordisk plantemateriale af arter, der har værdi for jord- og havebruget som en sikring af den fremtidige bevarelse og udnyttelse af den genetiske variation og biologiske mangfoldighed. NGB skal desuden initiere og koordinere aktiviteter som bidrager til at forbedre viden om plantegenetiske resurser, bidrage til en langsigtet bæredygtig udnyttelse af disse resurser samt stille sin ekspertise og tjenester til rådighed i forbindelse med udredninger og pålagte opgaver. Indeværende strategi gælder for 2005-2007.

Prioriteringer i 2006

I kontrakten for 2005-2007 prioriteres tre virksomhedsområder:

• Bevarelse: Den nordiske samling af frø og vegetativt materiale skal komplementeres og bevares på en bæredygtig måde, således at materialet fortsat er levedygtigt. Information i NGBs datasystem tilhørende bevarede resurser bliver kontinuerligt opdateret. Mandatet er blevet udvidet til at omfatte nordiske krydderi-, medicinal-, landskabs- og visse prydplanter.

• Udnyttelse: Kendskab om og praktisk anvendelse af det bevarede materiale skal øges. Evaluering og præforædling af materialet er udført i samarbejde med nordiske institutioner og forædlingsfirmaer. Stor vægt lægges på brugere og almenheden i de nordiske lande. NGB deltager i internationalt samarbejde om bæredygtig udnyttelse af de genetiske resurser.

• Kundskabsoverføring og eksperthjælp: Genbanken skal bidrage til øget kompetence og viden om plantegenetiske resurser både inden for Norden og internationalt. Stor vægt lægges på det igangværende samarbejde med Nordvest Rusland og de tre baltiske lande. Yderlig bliver samarbejde med europæiske og internationale institutioner en mere vigtig opgave for NGB. Genbankens eksperter skal bidrage med deres viden og kompetencer i det nationale arbejde i Norden, i det europæiske samarbejde og internationalt især i Afrika og Asien.

Resultater i 2004

• Samarbejde mellem NGB, NGH og NSFP, der er medansvarlige for arbejdet med genetiske ressourcer i Norden blev begyndt og er nu blevet en del af planlægningen.

• Informationsarbejdet er blevet mere integreret med de øvrige organisationer, der arbejder med genetiske resurser.

• Det langsigtede arbejde med at komplementere og beskrive samlingerne har fortsat.• Et stort arbejde er gjort for at kvalitetssikre frølager, frøforyngelse og opformering

af materiale. • Et større kvalitetssikringsarbejde af Genbankens aktiviteter er blevet gennemført

Der har været en indsamling af nye græsser i Norden samt en indsamling af peberrod.

• Tre karakteriseringsprojekt på gik under 2004. I Danmark med stikkelsbær, blommer og pærer; i Norge och Finland karakteriseres æbler.

• Genbankens laboratorium startede i 2003 arbejdet med in vitro bevaring og molekylære markører. Peberrods kloner blev karakteriseret i 2004 og yderlige blev samlingen af chalotteløg øget.

• NGB har arbejdet med beskrivelse af en stor del af materialet i genbanken og nyt materiale samt kortlagt en række frugttræer og deres egenskaber.

• Det intensive og perspektivrige samarbejde med de baltiske lande og Nordvest Rusland blev fortsat i 2004. Der bliver nødvendigt at udarbejde et nyt Memorandum of Understanding mellem NGB, de baltiske lande og Vavilov Instituttet i Skt. Petersborg.

• NGB har deltaget i en række EU-projekter og EU-samarbejde. • NGB afholdt en række symposier og markeringer i forbindelse med sit 25 års

jubilæum.

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

184

Kontrakt- periode

2005-2007

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 2.500 TSEK. Faktiske udgifter : 2.963 TSEK

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

185

Levnedsmidler

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 6.927.000 5.336.000 5.231.000 29,8% Indledning

Ændringen i budgetbeløbet fra 5.336.000 til 6.798.000 skal ses på baggrund af nedlæggelsen af fællespuljen og overførsel af sikker mad-puljen (se foran). Det overordnede politiske mål for det nordiske levnedsmiddelsamarbejde er et mangfoldigt udvalg af sunde og sikre fødevarer af god kvalitet, som samtidig giver borgerne mulighed for at vælge en kost, der bidrager til god sundhed og livskvalitet. Udfordringerne for levnedsmiddelssamarbejdet er store. De nordiske lande er store producenter af levnedsmidler, og der findes en stadigt stigende interesse og høje forventninger hos borgerne, hvad gælder produktion, forædling og salg af levnedsmidler, så de ikke udgør en risiko hverken for sundheden eller miljøet. Samtidig er konsumenterne generelt kyndige og medvidne om, at de gennem valg af produkter og kostsammensætning kan påvirke deres sundhedstilstand, forebygge sygdomme samt beskytte miljøet. Der stilles derfor også krav om en generelt bedre sporbarhed i hele fødevarekæden samt en fuldgyldig og troværdig information om produktionen og fødevarerne. Spørgsmål omkring dyresundhed og dyrevelfærd står ligeledes højt på den politiske dagsorden. Udfordringerne vil blive imødekommet i en åben dialog og samarbejde mellem politikere, myndigheder, brancher, konsumenter m.fl. Med henblik på også at sikre fri handel mellem de nordiske lande til gavn for både producenter og konsumenter vil grænsehandelsproblematikken være et prioriteret område i 2006. Det stigende overvægtsproblem i befolkningen, ikke mindst blandt børn og unge, kræver en øget kundskab om sammenhængen mellem fødevarer, kostvaner og sundhed. Levnedsmiddelssamarbejdet arbejder herfor og vil samarbejde om udvikling af nordiske og nationale handlingsplaner, som fremmer god helse og velbefindende. Levnedsmiddelssamarbejdet vil i 2006 også udvikle et fælles nordisk syn på fødevarekontrollen, videreudvikle samarbejdet om risikovurderinger af fødevarer og udvikle risikovurderingsmodeller, hvor Norden kan være katalysator i internationale sammenhænge ud fra ønsket om et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Levnedsmiddelsamarbejdet har som mål at være progressiv og dagsordensættende i dannelsen af regelsættet for fødevarer i EU/EØS og de internationale fora. Man satser på at være tidligt ude i planlægnings- og lovgivningsprocessen og kunne forudse, hvilke initiativer Kommissionen er på vej med, og have en fælles nordisk platform til at stå på fra begyndelsen af arbejdet for at få gennemslag for fælles vurderinger og interesser. Ligeledes prioriteres nordisk samordning i implementeringsfasen. Det gode samarbejde med Estland, Letland og Litauen inden for fødevaresikkerhed og –sundhed vil fortsat blive udviklet på alle niveauer inden for de nye EU-rammer. Samarbejdet med Vestnorden fortsættes med fokus på fødevaresikkerhed og –kontrol. Ministerrådet traf i 2004 beslutning om at etablere et nordisk samarbejde om levnedsmiddelforskning som et nyt indsatsområde, som bygger på de potentialer, der allerede findes i det nordiske levnedsmiddelsamarbejde. Embedsmandskomitéen for

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

186

levnedsmidler har i 2004-5 taget initiativer for at styrke et nordisk forskningssamarbejde om levnedsmidler op mod NordForsk og indsatsen vil fortsætte i 2006. Samtidig videreudvikles det succesfulde samarbejde med Nordic Innovation Center, også i relation til EU. Køns- og ligestillingsperspektiver inddrages på relevante områder, f.eks. vedr. kost og helseproblematikken, og tilgodeses generelt i forbindelse med arbejdsgrupper og projekter.

3-6810-1 Projektmedel - Levnedsmidler

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 5.704.000 5.336.000 5.231.000 100% EK-Livs

Formål

Projektmidlerne anvendes til opfølgning af målsætningerne om levnedsmidler i ministerrådets handlingsprogram for 2005 – 2008 samt øvrige prioriteringer for ministerådet, specielt ministerrådsbeslutninger og strategien for en bæredygtig udvikling. Desuden til afslutning af de igangværende projekter under ”Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet”samt til tværgående samarbejde. Levnedsmiddelsamarbejdet stræber efter at skabe gehør for nordisk fødevarepolitik i et større internationalt perspektiv og koncentreres omkring områder, hvor man har fælles interesser og opnår merværdi i EU/EØS og internationalt.

Prioriteringer i 2006

• Kost og Helse: Opfølgning af handlingsplan til bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet, med særlig fokus på børn og unge og i et samarbejde med andre interessenter. Udvikling af fælles retningslinier til helhedsorienterede risikovurderinger af berigede fødevarer.

• Fælles nordisk tilsynsfilosofi: Implementering af EU’s kontrolforordning, bl.a. formulering af fælles tilsynsfilosofi og -principper i Norden samt udvikling af kriterier for risikoklassificering af fødevarevirksomheder. Tilsynskonference med fokus på sporbarhed.

• Overvågning samt risikovurdering: Styrkelse af indsatsen på de vigtige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, bl.a. gennem dokumentation af handlingsplaner, vurdering af interventionsstrategier og forslag til nye. Udvikling af helhedssyn inkl. cost/benefit vurdering af levnedsmidler ud fra sikkerhedsmæssige, ernæringsmæssige og sundhedsfremmende synsvinkler.

• Dyresundhed og –velfærd: Udvikling af det nordiske samarbejde om dyresundhed med fokus på fælles indsatser inden for det veterinære beredskab og BSE regionalisering i internationalt perspektiv. Øge indsatsen for dyrevelfærd med fokus på fælles nordiske prioriteringer og implementering af EU-regler.

• Nordisk-baltisk samarbejde og samarbejde i Vestnorden: Fortsat udvikling af samarbejdet med de baltiske lande på alle niveauer til opfølgning af ministerdeklarationen om ”food safety” samt ernæringsmæssige spørgsmål.

• Formandskabsprogram: Tiltag til implementering af det norske formandskabs særlige prioriteringer.

• Afslutning af løbende projekter under ”Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet”.

Resultater i 2004

• Resultatrigt ministermøde i Akureyri i august 2004, der også inkluderede workshops med interesseorganisationer. Ministerrådet vedtog Akureyrideklarationen om fødevarer, hvor der lægges vægt på en bæredygtig

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

187

udvikling af fødevarer og udvikling af det nordiske samarbejde om kost, helse og fysisk aktivitet.

• Nordisk platform i internationale fora: Embedsmandskomitéen for levnedsmidler har over en bred front videreudviklet det nordiske samarbejde og koordinering i relation til regeldannelsen på fødevareområdet i EU og internationalt. Desuden samarbejdet om implementering af EU/EØS-lovgivning og afholdt workshop for jurister i levnedsmiddelforvaltningen.

• Sygdomsfremkaldende bakterier: Afholdt flere kurser/workshops om fødevarebårne sygdomme, bl.a. et velbesøgt seminar om Possibilities for Campylobacter Risk Management med deltagelse af repræsentanter for EU og FAO/WHO foruden de nordiske og baltiske lande.

• Levnedsmiddelkontrol: Afholdt 2. nordiske tilsynskonference, hvor EU’s Hygiejne- og kontrolforordninger var hovedtemaerne. Der deltog ca. 160 personer i konferencen, som var af stor nytte såvel fagligt som netværkskabende. Desuden arrangeret fire seminarer, der alle har bidraget til kompetenceudvikling og en mere ensartet og effektiv fødevarekontrol i de nordiske lande.

• Kost og sundhed: Publiceret 4. udgave af de nordiske næringsrekommandationer (NNR), som giver videnskabeligt begrundede retningslinier for kostsammensætning og næringsstoffer og nu også integrerer anbefalinger om fysisk aktivitet. NNR er et internationalt anerkendt og et vigtigt underlag for bl.a. fødevare- og ernæringspolitik i Norden. Som opfølgning på Akureyrideklarationen om fødevarer er startet et arbejde med sigte på at udvikle en nordisk handlingsplan for bedre livskvalitet gennem kost og motion. Desuden holdt møder på arbejdsgruppeniveau om emnet samt om berigelse af fødevarer.

• Mærkning og forbrugerinformation: Ministerrådet har vedtaget fælles nordiske anbefalinger for næringsdeklarationer, som kan lede til mere forståelig og brugbar information til forbrugerne. Anbefalingerne er publiceret i den engelsksprogede rapport: Nutrition Labelling: Nordic Recommendations Based on Consumer Opinions (TemaNord 2004:508), der er fremsendt til EU-Kommissionen som et nordisk indspil til brug for revision af EU-direktivet om næringsdeklarationer.

• Forskning og uddannelse vedrørende fødevaresikkerhed: Sammen med Nordic Innovation Center har man bidraget til etablering af, og er partner i, et stort ERA-net (18 lande og 3 regionale organisationer) for forskningsprogram-administratører inden for forskning om fødevaresikkerhed.

• Publiceret rapport om risikoanalysemodel på konsekvener af olieforurening for fisk som fødevarer samt to rapporter om risikovurdering af konkrete stoffer i fødevarer.

• Statusrapport om Nordisk syn på EU-evalueringen af aromastoffer er blevet fulgt op med et konkret forslag til EU (DGSANCO), som har udtrykt så stor tilfredshed med forslaget, at det vil blive en del af grundlaget for den kommende EU-positivliste på aromastofområdet.

• Som en del af det islandske formandskab blev afholdt en stort anlagt international konference om Safe and Wholesome Food, der så på sikker mad i et nordisk perspektiv.

• Publiceret rapporten Sustainable development of food safety – new bearings in the Nordic countries, der indeholder målsætninger for en bæredygtig udvikling for fødevarer kombineret med forslag til et første indikatorsæt. Indikatorsættet er nyskabende, da der ikke tidligere er udviklet BU-indikatorer for fødevarer, og Norden kan her præge dagsordenen i EU og internationalt.

• Udvidet det nordisk-baltiske samarbejde på fødevareområdet med et formelt samarbejde mellem EK-Livs og tilsvarende fødevareansvarlige embedsmænd i Baltikum. Har besluttet at holde møde min. en gang årligt og iværksat konkret netværkssamarbejde om dioxiner.

Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler

188

3-6820-1 Forskning - levnedsmidler

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.223.000 0 0 -% EK-Livs

Formål

Målsætningen er at etablere og udvikle det nordiske samarbejde om levnedsmiddelforskning og –uddannelse med henblik på at styrke videngrundlaget og den nordiske platform i internationale fora og processer. Der fokuseres på forskning i relation til fødevaresikkerhed samt kost og sundhed. Der lægges også vægt på samarbejde med andre forskningsorganer inden for ministerrådet, NordForsk og NICe. Budgetposten oprettes per 2006.

Prioriteringer i 2006

• Fremme udviklingen af det nordiske samarbejde om levnedsmiddelforskning inden for fødevaresikkerhed samt kost og sundhed, bl.a. via initiativer til identifikation af relevante forskningstemaer samt netværksopbygning blandt nordiske levnedsmiddelforskere.

• Med udgangspunkt i et aktuelt forskningstema og inddragelse af relevante parter søges i 2005 udviklet en model for samarbejdet, der kan lede til synergi mellem landenes fødevareforskning gennem hele fødevarekæden og styrke Nordens position internationalt. Arbejdet skal bidrage til at være bølgebryder for at fremme øget national og nordisk medfinansiering til fødevareforskningen. Arbejdet vil blive fulgt op med flere forskningstemaer i 2006.

• Arbejde for om muligt at få støtte fra Nordforsk til etablering af et Center of Excellence eller forskningsprogram omkring den sygdomsfremkaldende Campylobacter.

• Deltagelse i ERA-nettet SAFEFOODERA for programfinansiører inden for fødevaresikkerhed.

Nabopolitik

189

Nabopolitik

Generel indledning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 87.286.000 84.956.000 88.942.000 2,7%

Indledning

Förhållandena i Nordens närområde har förändrats sedan tio nya medlemsländer inträdde i Europeiska unionen den 1. maj 2004. Den accelererande politiska och ekonomiska integrationen i Europa och den ekonomiska utvecklingen i Nordens grannområden har stor betydelse också för Norden. Det gäller inte minst den ekonomiska växtpotentialen i området. De nordiska samarbetsministrarna har, den 10 december 2004, beslutat om nya riktlinjer för Ministerrådets samarbete dels med Estland, Lettland och Litauen och dels med nordvästra Ryssland för åren 2006-08. Dessa riktlinjer styr verksamheten och implementeras i alla ministerråd. Retningslinjene skal ikke sees som et sluttprodukt, men som et steg i en pågående prosess for å utvikle samarbeidet, i en fase hvor samtlige involverte land søker etter veien fremover. Ministerrådets samarbetet inom grannlandsspolitiken skall ses som ett komplement till det samarbete som de enskilda nordiska länderna bedriver bilateralt med sina grannländer. Det nordiska samarbetet med grannländerna Estland, Lettland och Litauen är viktigt både för de nordiska och för de baltiska länderna. Det är samtidigt en del av ett bredare samarbete i Östersjöområdet och i Europa. Samarbetet med Estland, Lettland och Litauen blir alltmera ett politiskt och fördjupat samarbete på likvärdig fot. Budgetmässigt sker en förskjutning av Ministerrådets verksamhet i riktning mot Nordvästryssland. En målsättning för ett fortsatt samarbete med de baltiska länderna på likvärdig fot är att finna den ”nordisk-baltiska nyttan”, definierad så att genom gemensamt nordiskt - baltiskt samarbete länderna uppnår mera än vad var och en är i stånd till att göra var för sig. Intensjonen bak retningslinjene er å komme frem til hvor de nordiske og baltiske landene kan ha felles interesser, dvs. innen hvilke fagområder och på vilket sätt samarbeidet først og fremst bør fordypes. Retningslinjene er et verktøy for de nordiske ministerrådene,og skal sees som et utgangspunkt for utviklingen av felles ambisjoner mellom de åtte landene. Ansvaret for den konkrete prosessen tillegges ministerråd og embetsmannskomitéer, sammen med Estland, Latvia og Litauen. Samarbetsministrarna tillvaratar dock det överordnade ansvaret. Nya resurser frigörs år 2006 till ökade satsningar i nordvästra Ryssland. Satsningarna, som bör ges ökad synlighet, skall inriktas på sådana områden där Ministerrådet har särskilda fördelar att erbjuda. De nya riktlinjerna utgör ramen för samarbetet med Nordvästra Ryssland. Samarbetet med Ryssland fokuserar på de områden som ger mervärde. I riktlinjerna framhävs som nyckelområden bl.a. demokrati och styrning av rättsstaten, det gränsöverskridande samarbetet, forskning och innovation, IT-samarbete, sociala frågor

Nabopolitik

190

och hälsa samt samarbetet inom miljö och hållbar utveckling. Samarbetsprojektet med NGO:s kommer att vara en del av samarbetet. Nordenfrämjande insatser ligger i alla de nordiska ländernas intresse. Geografiskt eftersträvas att verksamheten i Nordvästryssland sker i Nordens närhet utan att någon formell avgränsning sker av det ryska begreppet Nordvästryssland. De nordiska länderna kan bilateralt, men även via Ministerrådet, vara aktiva partners och bidraga till utvecklandet av EU:s Nordliga dimension, EU:s nya grannlandspolitik ,och ”De fyra gemensamma rummen”. Ministerrådet bidrar med uppgifter till kommissionens nya nordliga dimensions informationssystem, som ger en överblick över aktiviteter i området. Det regionala samarbetet skapar nya möjligheter i ett nytt Europa. Ministerrådet är öppet för nya politiska initiativ och berett till ett flerpartssamarbete mellan Norden, de baltiska länderna och deras grannar Ryssland och Vitryssland i ett gränsöverskridande samarbete. I detta samarbete kan också andra organisationer och EU:s nya finansieringsinstrument inlämmas. Påbörjad nätverksbyggning mellan sk. Euroregions fullföljs och vidareutvecklas i samarbete med andra regionala organisationer. Samarbetet med Nordens grannländer evalueras genom att fackministerråden årligen till samarbetsministrarna rapporterar om sina aktiviteter i de baltiska länderna och Nordvästryssland. De nordiska institutionernas insatser i grannländerna samordnas genom och i samråd med ansvarigt ministerråd samt avrapporteras i årsredovisningarna. Institutionerna påläggs att följa principerna i riktlinjerna för samarbetet. Som ett led i förändringen av Ministerrådets närområdespolitik till en grannlandspolitik förändras också budgetstrukturen för samarbetet med Estland, Lettland och Litauen respektive Nordvästryssland. MInisterrådets virksomhed i Nordväst-Rusland indeholder bl.a. følgende elementer:

• Kunskapsuppbyggnad och nätverk • Deltagande i EU:s partnerskap. • Samarbete med frivilligsektorn i Nordvästryssland. • Samarbete i Barentsregionen. • Gränsregionalt samarbete. • Nordiska projektexportfonden (Nopef).

På flera budgetposter t.ex. kundskapsuppbyggnad och nätverk, gränsregionelt samarbete och politiska initiativ finns utrymme reserverat för verksamhet också i Vittryssland.

Samarbetsministrarna har, till slut, ett särskilt anslag för politiska initiativ i de baltiska länderna och Nordvästryssland.

Rysslands aktiviteterna liksom fackministerrådens egna rysslandsaktiviteter, stöds av MInisterrådets kontor i St. Petersburg.

Arbetet i de baltiska länderna sköts av fackministerråden. Ministerråden stöds av kontor i Estland, Lettland och Litauen.

Till grannlandspolitiken hör ett program för samarbete i Arktis.

Nabopolitik

191

6-0820-2 Kunskapsuppbyggning och nätverk

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 30.570.000 24.058.000 19.266.000 98% MR-SAM/NSK

Formål

En huvudinsats görs för att främja kunskapsuppbyggnad i Nordvästryssland.. Det sker genom stipendieverksamhet och nätverksuppbyggnad på områden av särskild betydelse och där de nordiska länderna kan erbjuda särskilda fördelar som samarbetspartner. Befintliga stipendie-, utväxlings- och nätverksprogram inom ministerrådet samordnas i ett överordnat program för kunskapsuppbyggning. Nya delprogram skapas efter behov. Programmet täcker såväl de baltiska länderna som Nordvästryssland, men med tyngpunken i Nordvästryssland.

Programmet skall stärka kunskaps- och kompetensutvecklingen samt bidra till ökad ekonomisk utveckling och konkurrenskraft i Norden och dess närområden samt stärka rättstaten och demokratin. Målsättningen för programmet är att öka kunskapen hos de baltiska och ryska deltagarna om bl.a. nordiska värderingar, arbetsmetoder och företagande. Programmet kan även omfatta allmän kunskapsöverföring om hur samarbetet i Norden och i EU/EÖS fungerar. Samtidigt kan de nordiska länderna genom denna kunskapsöverföring också får nyttig kunskap gennom sina ryska og baltiske partners.

Kunskapsöverföring och nätverksbyggande insatser är viktiga element för att uppbygga en dynamisk utveckling på demokratiska villkor i området. Tyngdpunkten i samarbetet läggs på mobilitetsprogram och bildande av nätverk. Det konkreta innehållet i programmet kan variera över tid och bör styras av aktuella behov. Ministerrådet bör kunna samarbeta med bl.a. myndigheter i de nordiska länderna för att driva konkreta delprogram gemensamt.

Nordiska myndigheter, universitet, högskolor, NGO:s, kommunalförbund, näringslivsorganisationer etc. inbjuds att ingå i nya nätverk, som leverantörer av praktikplatser, seminarier etc. Även de nordiska institutionerna inbjuds att delta.

Dagens stipendieprogram bygger på principen att deltagarna själva individuellt finner fram till en praktikplats i ministerier, kommuner eller företag med stöd av bl.a. Ministerrådets kontoren. Detta system skulle i den nya ordningen kunna utbyggas med att deltagarna erbjuds färdiga paket av praktikplatser och skolningstillfällen.

Målgruppen för det nya programmet bör vara bred och omfatta opinionsbildare såsom bl.a. journalister, politiker, parlamentariker, forskare, lärare och studenter, konstnärer, författare, privata företagare och anställda i lokala och kommunala myndigheter samt små och mellanstora företag.

Inom budgetsposten rymmas också stipendie- och utbytesverksamhet i de baltiska länderna.

Prioriteringer i 2006

Kunskapsuppbyggning och nätverkarbetet innehåller bl.a. följande elementer:

• Verksamheten skall bidra till mobilitet, långsiktig kompetenshöjning och nätverksuppbyggnad mellan Norden och dess grannländer.

• Nordplus Nabo og Norfa Nabo skal bidra til langsiktig samarbeide mellom Norden och Nordvästrysslands och de baltiska ländernas høyere/akademiske

Nabopolitik

192

læreinstitusjoner, samt innen den ideelle sektoren. Ordningen skal styrke samarbeidet ved nettverksbygging og omfatter støtte til utveksling av forskere, lærere og studenter. En del av stipendieordningen berører frivilligsektoren.

• Inom tjenestemannsutvekslingen är strävan for Russlands vedkommende å støtte en demokratisk, stabil og forutsigbar utvikling ved å bidra til utviklingen av styringssystem og administrative strukturer i den offentlige forvaltningen, ved kompetanseheving innen demokratiutvikling og medborgerpolitikk.Ordningen omfatter også de baltiske lande.

• Vad gäller stipendieprogrammet for parlamentarikere är målet å formidle erfaringer fra nordisk parlamentarisk arbeid og representativt demokrati. Det vil i 2006 koncentrera sig på Nordvest Russland som målområde.

• NordProlink har til formål å tilby unge fra de baltiske lande og Nordvestrusland studieopphold i nordiske bedrifter, for derved å tilføre dem viten og erfaring i, hvordan man driver moderne næringsvirksomhet under frie markedsforhold.

• Sleipnir-Nærområdet er et reisestipendprogram som har til formål å øke mobiliteten blant unge kunstnere og oppmuntre til virksomhet innenfor Norden. Mobilitets-program har vist seg å være en vellykket måte å bygge opp kontakter mellom Norden og de baltiske lande og Nordvestrusland og kommer derfor fortsatt å være en viktig del av kulturformidlingen.

• Kulturutveksling for Barn og Unge er en av de eldste aktivitetene i de baltiske lande og Nordvestrusland. og har tidligere vært oppført som et prosjekt under programmet. ”Demokrati og velferd”. Ordningen er forbeholdt deltagere som er 18 år eller yngre.

• Journalistutveksling er et kurs- og stipendprogram rettet mot journalister i Nordvästryssland, som blir gitt innblikk i allmenn presseskikk og -metoder.

• Energidialogene har som formål å skape konkrete kontakter mellom energimyndighetene i landene for å forbedre forutsetningen for en bærekraftig energiforsyning.

• Ungdomens politiska nätverk inrättades 2005. Det skall främja ett bredare ungdomsutbyte mellan Nordvestryssland och de nordiska länderna.

De instrumenter som utvecklas inom kunskapsöverförings och nätverksbyggande arbetet bör kunna tjäna som vägledning också i arbetet med f.eks. Nordens grannar mod väst.

Resultater i 2004

• Antall stipend- og utvekslingsordninger har øket. • Budsjettmidlene utnyttes maksimalt og er sterkt etterspurt. • Samtlige ordninger har oppfylt målsetningene mht antall stipendiater pr. år.

6-0940-1 Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med frivilligsektorn i Nordvästryssland, samarbete i Barentsregionen

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 9.975.000 0 0 % NSK/MR-SAM Formål

I Nordvästryssland finns det anledning att driva verksamhet i EU:s partnerskap eller i anslutning till dessa, samt verksamhet tillsammans med frivilligsektorn i Barentsregionen bör samverkan utvecklas med Barentsrådet.

Deltagande i EU:s partnerskap Ministerrådet bör som en del av verksamheten i Ryssland delta i partnerskap där också den Europeiska Unionen är engagerad. De nordiska länderna deltar nationellt i utvecklandet av EU:s Nordliga Dimension och

Nabopolitik

193

EU:s nya grannlandspolitik enligt sina egna nationella prioriteringar. Därtill kan länderna via ministerrådet multilateralt vara aktiva partners i de s.k. partnerskapen, dvs. miljöpartnerskap, partnerskap för social- och hälsofrågor och det partnerskapsliknande samarbetet på IT-området. Ministerrådet avser att fortsätta sina satsningar på miljöområdet främst inom de nordiska finansieringsinstitutionernas ram emedan miljöpartnerskapet handlar om till omfattningen stora infrastrukturprojekt. Detta samarbete kompletteras av rinsatser på miljöområdet, som anses viktiga för att igångsätta aktiviteter i nordvästra Ryssland. Ministerrådet deltar i Den Nordliga dimensionens partnerskap för folkhälsa och socialt välbefinnande. Ministerrådet er medlem av partnerskapet på lik linje med øvrige deltagere, i alt 13 land og åtte internasjonale organisasjoner. Deltagelsen er forankret gjennom likelydende beslutninger i MR-S, MR-JÄM og MR-Narko. Partnerskapet har to hovedprioriteringer; bekjempelse av smittsomme sykdommer (med særlig fokus på HIV/AIDS) og livsstilsrelaterade sykdommer, samt fremme av fysisk og sosialt velvære gjennom aktivitet, kosthold, levevaner og samvær. Ministerrådet bidrar til partnerskapet gjennom å sette relevante Ministerråds-programmer i sammenheng med partnerskapets aktiviteter, og bidra til koordinering på området. I tillegg bidrar Ministerrådet med en full stilling i to år ved kontoret i St. Petersburg som skal arbeide sammen med partnerskapets sekretariat. Grunnleggende for Ministerrådets deltagelse er en tverrgående tilnærming der barn/unge-perspektivet og kjønnsperspektivet er fremtredende. Et samvirke mellem Ministerrådet og CBSS og EU er i gang vedrørende informationsteknologi (IT) og videnssamfundet. Ministerrådet er pr. 1. januar 2005 indtrådt i en partnerskabsaftale med Østersørådet og EU-kommissionen på IT-området i regi af "The Northern eDimension Action Plan (NeDAP)". Inden for rammerne af den Nordlige Dimension (i.e. Northern eDimension) retter handlingsplanen opmærksomheden mod Østersøregionens særlige politiske muligheder og udfordringer i forhold til informationsteknologi specifikt og vidensamfundet generelt. Samarbejdet bygger på gensidig politisk interesse, faglige prioriteringer samt finansiering. Ministerrådet har indledningsvis rettet opmærksomheden på to af de i alt otte aktionsliner. Den ene, eIndicators, søger at udvikle statistik og indikatorer for og benchmarking af udviklingen i retning af at blive vidensamfund. Den anden har nær sammenhæng med det nordiske Nordunet-samarbejde, der står for forsyningen af avanceret IT-infrastruktur til forskningen og forskning med sigte på videreudvikling af Internet. Samarbete med frivilligsektorn i Nordvestrusland Udvikling af de samfundsmæssige strukturer med henblik på at støtte demokrati er et vigtigt element i Ruslandsverksamheten. En demokratisk samfunnsutvikling forutsetter konstant oppmerksomhet om grunnleggende menneskerettigheder og rettsstatlige prinsipper, som betingelse for borgernes dialog og nødvendige deltagelse i det samfunnspolitiske liv. Velfungerende, uavhengige, samfunnsstrukturer er avgjørende for fri meningsdannelse og ansvarliggjøring av samfunnets borgere. Samarbete i Barentsregionen De regionala samarbetsorganisationerna i norra Europa har ofta likartade politiska målsättningar och arbetsformer. Ministerrådet kan inom ramen för sin budget och av samarbetsministrarna antagna beslut om samfinansiering delta i aktiviteter initierade av andra regionala råd.

Nabopolitik

194

Prioriteringer i 2006

EU:s partnerskap Ambitionen är att i framtiden knyta de sociala aktiviteterna tydligt till partnerskapet. Ministerrådet eftersträvar deltagande i gemensamma partnerskapsprojekt. Mulighederne undersøges for at udvide deltagelsen i Nordunet-forskningen, til også at omfatte de Østersølande, som endnu ikke deltager, samt for, at deltagerne i fællesskab kan gøre brug af europæiske finansielle instrumenter, som for eksempel det europæiske rammeprogram for forskning, og ERA-NET, som understøtter samarbejde og koordinering af nationale eller regionale forskningsaktiviteter. Der kan i fremtiden også kunne opstå andre partnerskaber med Rusland som en af flere aktør, herunder med f.eks. EU som partner, hvori Ministerrådet kunne have interesse at deltage i. Dette kunne f.eks. være på forskningsområdet. Ministerrådet bidrar även i framtiden med uppgifter till EU-Kommissionens Nordliga Dimensions Informationssystem, som skall ge en överblick över aktiviteter i området. Ministerrådets bidrag beskriver konkreta projekt och program och ger en mångsidig bild av verksamheten i Ryssland og de baltiska länderna. Samarbete med frivilligsektorn i Nordvestrusland Blandt prioriterede områder er støtte til udviklingen af medborger- og frivillige organisationer, som spiller en betydelig rolle for det folkelige engagement. Opbygning af og støtte til NGO-netværk støttes. Samarbeidsprosjekt foreslått av NGO’er vil bli søkt ivaretatt. Samarbete i Barentsregionen En ändamålsenlig arbetsdelning med Barentsrådet eftersträvas, enligt vilken Ministerrådet begränsar sina egna initiativ i det geopolitiska område Barentsrådet omfattar, men i gengäld deltar som partner i av Barentsrådet initierade, samarbeten. Ministerrådets informationspunkter i Murmansk och i Arkhangelsk samordnas i största möjliga utsträckning med Barentssekretariatets motsvarande kontor. Beslut om detta tas i förbindelse med samarbetsministrarnas beslut om det slutliga rysslandsprogrammet. Samarbetet underlättas av att Barentsrådet har etablerade arbetsgrupper och arbetsprogram vilka genomför aktiviteter som är likartade med dem Ministerrådet har engagerat sig i. Anpassningen av Ministerrådets aktiviteter i Barentsområdet görs i samråd mellan respektive arbetsgrupper. I arbetet involveras även nordiska institutioner med relevant kompetens. För god ordnings skull kan det nämnas, att samarbetet med det arktiska rådet sker genom Ministerrådets arktiska program – se nedan. Samarbetet med CBSS sker på en rad områden. Vigtigt er partnerskap om IT (NeDap), se ovenfor vedrørende partnerskab. Särskilt betydelsefullt är endelig samarbetsprojektet Baltic Euregional Network (BEN) vedrørende gränsöverskridande samarbete, se nedenfor om grænseregionalt samarbejde.

Resultater i 2004

EU:s partnerskap De socialt inriktade projekt som sedemera fått en knytning till hälsa och social partnerskapet har samordnats mellan tre ministerråd. De har gjort goda resultat och främjat effektiviteten. Samarbete med frivilligsektorn i Nordvestrusland Stödet till NGO-er i Nordvästryssland är en betydelsefull del av arbetet for att främja demokratin. Det ger också effekt.

Nabopolitik

195

6-0930-1 Handlingsplan for Nord-vest Rusland

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 10.710.000 0 -% NSK/MR-SAM

Formål

Som ett led i förändringen av Ministerrådets närområdespolitik till en grannlandspolitik förändras också budgetstrukturen för samarbetet med Estland, Lettland och Litauen respektive Nordvästryssland. Som en konsekvens heraf lukkes budgetposten.

6-5280-3 Nordiska Projektexportfonden (NOPEF)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV EUR 2.667.400 2.633.200 2.586.700 58% Institutionen MODSVARER DKK

19.872.000 19.591.000 19.219.000

Formål

Nopefs syfte är att stärka mindre och medelstora nordiska företags internationella konkurrenskraft genom att erbjuda förmånliga lån till förstudier vid internationalisering och projektexport i Nordens närområden och östra Europa utanför EU och Efta.

För ändamålet samarbetar NOPEF bl.a. med NIB, NEFCO och NDF. NOPEFs resurser används i verksamheten bl.a. till förmånliga lån för delfinansiering av förstudier, till projektidentifiering i egen regi, till projektexport och till informationsverksamhet bland nordiska företag.

Prioriteringer i 2006

Nopef er i ferd med en uppdatering af strategien med fokus på følgende temaer, der også rækker vel over kontraktperioden 2005-2007:

• Væsentlig forøget fokus på Nordvästryssland. • Forøget indsats for innovative (i bred forstand) små og mellemstore

virksomheder • Forøget indsats for forstudieprojekter med forøget risiko og nordisk nytte • Øge små og mellemstore virksomheders opfattelse af Nopefs kompetens • Tydeliggøre effekt af Nopefs indsats

Resultater i 2004

Resultatet under året blev bättre än budgeterat i kontraktet med Ministerrådet. Under året beviljades 132 lån till ett belopp av 4,4 mn EUR. 193 lån har avslutats under året och medfört att 1,7 mn EUR återförts till Nopef:s disponibla medel för nya beviljningar och 4,2 mn EUR har efterskänkts. Av de 193 avslutade lånen har 81 realiserats. Antalet realiserade projekt i förhållande till antal avslutade lån uppgår till 42 %. Kvaliteten i projekt och ansökningar ökar och ger ett bättre utfall genom att många projekt realiseras. Under 2004 har antalet beviljade lån jämfört med föregående år minskat från 184 till 132. Nedgången beror på att Nopef tillfälligt inte längre kunde bevilja lån till de länder som anslöts till EU den 1.5.2004. Bland dessa finns de tre baltiska länderna som år 2003 svarade för ca 40 % av alla beviljade lån. Den starka ekonomiska tillväxten och de nordiska mindre och medelstora företagens behov att söka nya marknader växer. Särskilt de mindre företagen har behov av kunskap, nätverk och möjlighet till finansiering av förstudier.

Nabopolitik

196

Möjligheten att bevilja lån i EU-stater återinfördes från 1 januari 2005. Tjänster, handel, IT och telekommunikation utgjorde 21 % av beviljningarna, metall och verkstadsindustri 27 %, bygg och entreprenad 9 %, träförädling 7 %, plast och kemi 9 %, livsmedel 11 %, textil och konfektion 7 %, energi 5 % samt elektromekanik 4%.

Kontrakt- periode

2005-2007

Kontrakt- status

Opfyldt

Økonomi

Ingen bemærkninger

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 800 TEUR Faktiske udgifter : 786 TEUR

6-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 6.126.000 0 0 100% Kontorerne Formål

Østersjøområdet har potensial til å bli en ledende vekstregion i Europa. I denne regionen er Nordvest Russland, og da særlig St. Petersburg, av største betydning. Kaliningrad er dessuten med sin særegne geografiske plassering av särskilt interesse. Rysslandskontoret redovisas separat från kontoren i de baltiska länderna. Ministerrådets styrka i ett framtida samarbete med Nordvästryssland ligger i hög grad i det faktum att Ministerrådet i tio års tid varit närvarande i regionen via sitt kontor i St. Petersburg och kontaktpunkterna i Barentsområdet. Denna närvaro kan ytterligare stärkas om det planerade kontoret i Kaliningrad kan öppnas inom den närmaste framtiden. Kontoret/kontorens verksamhet styrs av samarbetsministrarnas riktlinjer för samarbetet med Nordvästryssland.

Prioriteringer i 2006

Kontoret i St. Petersburg innehar en nøkkelrolle mht. å identifisere relevante russiske aktører til de forskjellige aktivitetene. Et nytt kontor i Kaliningrad vil få liknande oppgaver. I dag er kontoret ofte den implementerende part av det nordiske engasjementet, i forskjellige samarbeidsaktiviteter, idet kontoret:

• er den lokale kontakten for de nordiske fagministerrådene og deres utvalg og arbeidsgrupper, f.eks. ved å identifisere relevante russiske partnere, og derved underlette samarbeidet,

• utbygger nettverk med både de nasjonale myndighetene, med NGO’er og andre nasjonale og internasjonale aktører i de russiske regionene,

• er Ministerrådets lokale iakttakere, som identifiserer trender og muligheter for felles nordisk-russisk samarbeid.

• er eksponent for alt som er ”Nordisk”, og virker til å øke oppmerksomheten rundt

Nabopolitik

197

samarbeidet, herunder på kulturområdet,

• har betydelig kompetanse som vil være av nytte for fagministrenes videreutvikling av samarbeidet med de russiske regioner,

• svarer for den praktiske saksbehandlingen, kvalitetssikring m.v. av bl.a. utvekslingsordningene på en mer effektiv måte enn det som ellers er mulig.

Under 2006 är det planer på att öppna ett nytt kontor i Kaliningrad.

Resultater i 2004

Ministerrådets kontor i St. Petersburg har haft sina aktiviteter kopplade till närområdesprogrammets projekt och stipendieprogram, till kontorets egne projekt (främst Nordenfrämjande) samt till kontorets informations- och kontaktverksamhet. Sett över hela 2004 var arbetsfördelningen i stort sett jämt fördelad mellan dessa block: projektverksamhet 40 %, stipendieprogram 35 % och informations- och kontaktverksamhet 25 %. En tyngdförskjutning har dock skett till förmån för informations- och kontaktverksamheten. Arbetet med närområdesprogrammets projekt och stipendieprogram har ökat med 58 % under 2002 - 2004. Detta betyder att kontorets arbetsuppgifter stadigt ökat i omfattning. De tre handlingsplanerna inom socialområdet (jämställdhet, barn och unga, narkotika) har dominerat kontorets arbete under närområdesprogrammet. Vid sidan av arbetet med handlingsplanerna har kontoret också gett stöd och hjälp, i några fall omfattande, till andra projekt i nordvästra Ryssland, som fått stöd ur närområdesprogrammet år 2004. Vad gäller stipendieprogrammen har kontoret år 2004 mer aktivt styrt användandet av de mobilitetsprogram som kontoret själv förvaltar i syfte att stärka genomslaget av den allmänna inriktningen av Ministerrådets samarbete Nordvästra Ryssland. Informations- och kontaktverksamheten har koncentrerats dels till att fördjupa kontakterna med media, dels till en ökad dialog om nordisk-rysktbaltiskt samarbete och fördjupade diskussioner om Nordvästrysslandsverksamheten med federala myndigheter i St. Petersburg, ministrar och högre tjänstemän på främst utrikes-, social-, inrikes-, finans-, miljö-, utbildnings- och kulturdepartementen. Nordenfrämjande arbete dominerar kontorets egen projektverksamhet. Vid sidan av kulturprojekt som poesifestival, fotoutställningar och kulturarbetarseminarier har kontoret arrangerat två Nordic Forum i samarbete med ministerier och myndigheter.

6-0810-3 Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 9.495.000 0 0 100% Kontorerne

Formål

De av samarbetsministrarna antagna riktlinjerna styr det politiska samarbetet med Estland, Lettland och Litauen. Det reserveras medel till den överordnade implementeringen av dessa riktlinjer. De baltiska kontoren redovisas separat från Rysslandskontoret. Riktlinjerna beskriver kontorens uppgifter: ”Kontorerne er en katalysator for samarbeidet ved at kontorerne:

• er den lokale kontakten for de nordiske fagministerrådene og deres utvalg og

Nabopolitik

198

arbeidsgrupper, f.eks. ved å identifisere relevante baltiske partnere, og derved underlette samarbeidet;

• utbygger nettverk med både de nasjonale myndighetene, med NGO’er og andre nasjonale og internasjonale aktører i de respektive land;

• er Ministerrådets lokale iakttakere, som identifiserer trender og muligheter for felles nordisk-baltisk samarbeid.

• er eksponent for alt som er ”Nordisk”, og virker til å øke oppmerksomheten rundt samarbeidet, herunder på kulturområdet;

• har betydelig kompetanse som også vil være av nytte for kontorene i Nordvest Russland, og for videreutviklingen av samarbeidet med de russiske regioner, og således representerer et nettverk mellom Nordisk Ministerråds kontorer;

• svarer for den praktiske saksbehandlingen, kvalitetssikring m.v. av bl.a. utvekslingsordningene på en mer effektiv måte som ellers vil være mulig.”

Prioriteringer i 2006

Det fremtidige samarbeid bør være i alle de deltagende landenes interesse, og være til gjensidig nordisk- baltisk nytte. Kontoren i de baltiska länderna skal betjäna de olika ministerråden när dessa utvecklas samarbetet med de baltiska länderna på likvärdig fot. En särskild prioritet för 2006 för kontorena i de baltiska länderna kommer att vara att tillmötesgå de baltiska och de nordiska ländernas intresse för ett fördjupat NB8-samarbete.

Resultater i 2004

Ministerrådets kontor i Estland, Lettland och Litauen har mellan dessa block haft sina aktiviteter kopplade till närområdesprogrammets projekt och stipendieprogram, till kontorens egne projekt (främst Nordenfrämjande) samt till kontorens informations- och kontaktverksamhet. Arbetsfördelningen har i stort sett varit jämt fördelad. En tyngdförskjutning har dock skett till förmån för informations- och kontaktverksamheten. Sett i ett längre perspektiv bakåt har förskjutningen varit markant från interna projekt mot informations- och främst mot kontaktverksamhet, med en tillväxt för det sistnämnda som är större än minskningen av interna projekt. Arbetet med närområdesprogrammets projekt och stipendieprogram har varit oförändrad. Detta betyder att kontorens arbetsuppgifter stadigt ökat i omfattning. De tre handlingsplanerna inom socialområdet (jämställdhet, barn och unga, narkotika) har dominerat kontorens arbete under närområdesprogrammet. Vid sidan av arbetet med handlingsplanerna har kontoret också gett stöd och hjälp, i några fall omfattande, till andra projekt som fått stöd ur närområdesprogrammet år 2004. Vad gäller stipendieprogrammen har kontoren år 2004 mer aktivt styrt användandet av de fem mobilitetsprogram som kontoren själv förvaltar i syfte att stärka den allmänna inriktningen av Ministerrådets samarbete med de baltiska länderna. Informations- och kontaktverksamheten har koncentrerats dels till att fördjupa kontakterna med media, dels till en ökad dialog om nordisk-baltiskt samarbete och fördjupade diskussioner om närområdesverksamheten med ministrar och högre tjänstemän på främst utrikes-, social-, inrikes-, finans-, miljö-, utbildnings- och kulturdepartementen. Nordenfrämjande arbete dominerar kontorens interna projektverksamhet. Alla tre kontor har kulturverksamhet som författarkvällar, fotoutställningar, kulturarbetarseminarier, filmfestivaler och musikevenemang. Som exempel på större evenemang har kontoret i

Nabopolitik

199

Estland arrangerat en stor poesifestival och två Nordic Forum i samarbete med ministerier och myndigheter. I Lettland har kontoret organiserat konferenser om utbildning, forskning och innovation (Co-operation on Research Training in the Baltic Sea Area och Nordic Research and Innovation Co-operation with Latvia) och gränsöverskridande miljösamarbete mellan Lettland och Litauen. Kontoret i Litauen har arrangerat en stor västnordisk kulturfestival, ”Ultima Thule”, och startat en nordisk filmklubb i Vilnius med lokala samarbetspartners.

6-0920-1 Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 6.426.000 0 -% NSK/MR-SAM

Formål

Hva angår samarbeidet med Estland, Latvia og Litauen så vil de påbegynte, flerårige prosjektene som utløper i 2005 fullføres som planlagt, men fra og med 2006 tilføres der ikke midler til projektvirksomhed i de baltiska länderna.

6-0960-1 NGO-virksomhed i Østersøregionen

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.019.000 0 0 -% NSK/MR-SAM

Formål

Midlerne på budgetposten skal i det omfang der findes gode projekter med en acceptabel medfinansiering anvendes til at stötte NGO virksomheden i Estland, Letland og Lithauen.

6-0910-1 Politiske initiativer

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.038.000 3.200.000 0 -% NSK/MR-SAM

Formål

Liksom under 2005 bör Ministerrådet kunna reagera på nya och angelägna politiska utmaningar. Budgetposten skall säkra en flexibilitet för att fånga upp nya samarbetsmöjligheter i Estland, lettland och Litauen och nordvästra Ryssland. Også visse aktiviteter i Belarus vil kunne finansieres ved denne budgetpost. Medlena kan även användas till flerpartssamarbete Norden-de baltiska länderna-Ryssland inkl. Kaliningrad. Även nya initiativ med länder omfattande av EU:s grannlandsprogram prioriteras. Samarbetsministrarna disponerar över dessa medel.

6-0790-1 Grænseregionalt samarbejde

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.019.000 0 0 -% NSK/MR-SAM

Formål

Efter EU:s utvidgning kommer det gränsöverskridande samarbetet vid unionens yttre gränser att få ökad tyngd. EU har beslutat om nya grannskapsprogram och även nya finansieringsinstrument kommer att införas för detta samarbete. Ministerrådet kan med sine erfaringer bidrage til gennemførelsen af grænseoverskridende projekter og dermed skabe grobund for stabile regioner i vækst .

Prioriteringer i 2006

Ministerrådet utvecklar ett nytt gränsöverskridande projekt vid EU:s yttre gränser som omfattar samarbete mellan Ministerrådet, nordiska gränskommittéer, CBSS och

Nabopolitik

200

gränsregioner i de baltiska länderna samt Ryssland och Vitryssland. Det nya projektet har fått namnet ”Baltic Euroregional Network (BEN)”. Projektet är en efterföljare till det gränsregionala projekt som Ministerrådet med utgångspunkt i Vilnius-kontoret bedrivit under åren 2002-2004. Genomförande av BEN-projektet er hovedprioritet i 2006.

Resultat 2004 Ministerrådets eget gränsprojekt, som ligger till grund för BEN-projekt, har varit framgångsrikt. Nätverk har skapats och kontakter knutits på lokal och regional nivå, också med Vitryssland.

6-0870-1 Arktisk samarbeidsprogram

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 7.172.000 7.038.000 5.070.000 100% MR-SAM/NSK

Formål

Målsättningen med det arktiska samarbetsprogrammet är att utveckla och förbättra livskvalitén för befolkningen och de ekonomiska och infrastrukturella förutsättningarna för fortsatt bosättning i det arktiska området med speciell tonvikt på de samiska och inuitiska folkgruppernas ekonomiska, sociala, kulturella och miljömässiga situation. Det bör även bidra till att bevara vildmarksprägeln, naturkvalitéerna och den biologiska mångfalden och att garantera ett försvarligt och hållbart bruk av regionens resurser på grundlag av de arktiska staternas nationella intressen och i överensstämmelse med de gränser som ekosystemet uppställer. Strävan är att genom aktiva och förpliktande gemensamma aktioner motverka fortsatta klimatförändringar, utveckla erforderliga anpassningsåtgärder samt förminska och avskaffa orsaker till föroreningar i land och sjöområdena liksom på glaciärer och angränsande områden. Rationella samarbetsformer och samarbetsorgan mellan de arktiska staterna bör utvecklas med ett förpliktande ansvar för genomförandet av nödvändiga och samlade åtgärder bl.a. genom samfinansiering och gemensamma projektorganisationer osv. Det arktiska samarbetsprogrammet är ett viktigt instrument för att stärka de nordiska ländernas genomslagskraft i det Arktiska Rådet.

Prioriteringer i 2006

Det nuværende arktiske samarbejdsprogram udløber ved udgangen af 2005, og et nyt arktisk samarbejdsprogram for perioden 2006-08 utvecklas. Flere af de eksisterende temaområder vil blive videreført i den kommende program for at sikre kontinuiteten i arbejdet. Samarbejdsministrene vil fremlægge forslag til et nyt arktisk samarbejdsprogram på Nordisk Råds session i oktober 2005. På budgetposten er reserveret 1.500 TDKK fra 6-0870-1 Arktisk Samarbejdsprogram til forskning i holdbar udvikling samt miljø- og klimaspørgsmål. .

Resultater i 2004

I løbet af året er bl.a.følgende blevet gennemført: • ACIA internationale videnskabelige symposium om klimaændringer i Arktis

blev gennemført. • Publicering af Arctic Human Development Report som er en videnskabelig

oversigt og vurdering af bæredygtig menneskelig udvikling i Arktis. • Publiceringen af et forskningsprojekt om rensdyrhold.

Den Nordiske Handlingsplan for natur- og miljøbeskyttelse i Arktis – Grønland, Island og Svalbard er blevet afsluttet, og en arbejdsgruppe er blevet nedsat med henblik på at formulere en ny arktisk strategi med sigte på primært miljøgifte og klimaforandringer i Arktis.

Nabopolitik

201

6-0830-1 Demokrati och medborgarpolitik

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 0 17.745.000 100% MR-SAM/NSK

Formål

Budgetposten blev lukket i 2005.

6-0840-1 Kulturförmedling

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 0 3.600.000 100% MR-SAM/NSK

Formål

Budgetposten blev lukket i 2005.

6-0860-1 Bärkraftig resurshushållning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 0 10.140.000 99% MR-SAM/NSK

Formål

Budgetposten blev lukket i 2005.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

202

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

Budgetudvikling, øvrig virksomhed

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 107.525.000 110.415.000 108.584.000 -2,7%

5-0180-3 Ministerrådets sekretariat (NMRS)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 NMR FIN. 04 BUD.DISP AV DKK 64.469.000 65.221.000 64.344.000 100% Generalsekretæren

Formål

Nordisk Ministerråds sekretariat (NMRS) er et politisk sekretariat for multilateralt samarbejde i Norden og dets nærområder, og vil gennem høj kompetence og effektivitet løse de opgaver, som de får i opdrag. Ministerrådssekretariatet bidrager på opdrag fra de nordiske lands regeringer, de selvstyrende områders landstyrer og på eget initiativ til at videreføre, forstærke og udvikle det nordiske samarbejde, samt fremme fælles nordiske interesser i en verden under stadig forandring

Prioriteringer i 2006

Sekretariatet skal lægge vægt på arbejdsmetoder som bidrager til relevans og fokusering på de centrale opgaver. En nordisk nytte udvikles ved:

• Identificering og forberedelser af temaer med fælles nordisk betydning for politisk behandling i ministerråd og embedsmandskomitèer i et nært samarbejde med de ansvarlige nationale regeringer og myndigheder.

• At implementere politiske beslutninger, og bidrage til at evalueringer og resultater bliver rapporteret til de politiske beslutningsorganer.

• Sikre kvalitet, kontinuitet og fremdrift i udførelse af sekretariatets arbejdsopgaver. • Give kundskab og bidrage til øget interesse for det nordiske samarbejde både i og

udenfor Norden gennem effektiv og målrettet informationsformidling. I denne sammenhæng er det vigtig at informere for at tydeliggøre resultaterne og konsekvenserne af det nordiske samarbejde såvel overfor andre internationale aktører, nationale interessenter og den enkelte nordbo, samt at synliggøre hvordan de nordiske erfaringerne kan være et bidrag til samfundsudviklingen i Europa og verden udenfor Norden.

• Ministerrådets ressourcer udnyttes bedst ved at fokusere på politiske mål og prioriteringer, på brugere i bred forstand, og på synergieffekter ved samarbejde med Nordisk Råd samt nationale, nordiske og internationale organisationer.

• Ministerrådssekretariatets arbejde skal tilpasses til resultaterne af struktur- og moderniseringsarbejdet

Sekretariatet skal opfattes som en professionel, attraktiv arbejdsplads, med et arbejdsmiljø præget af medarbejdere som tager ansvar, viser engagement og integritet, har vilje og evne til nytænkning og samarbejde. Udvikling af kompetence, fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø skal indgå som en integreret del av sekretariatets virksomhed.

Resultater i 2004

I kraft af sin funktion er sekretariatet involveret i en række politiske initiativer. Disse er beskrevet under budgettets øvrige budgetposter. Af administrative initiativer internt i sekretariatet kan nævnes eManagement-projektet. eManagement initiativet fastholder ved indgangen til sit tredje år sin kurs mod at nå målsætningen i visionen: At digitalisere alle dokumenter og alle arbejdsgange inden udgangen af 2005, samt at indføre en række nye eServices. En række projekter er allerede gennemført og et enkelt større projekt udestår. I visse tilfælde har det vist sig, at

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

203

de oprindelige tidsfrister har været for optimistiske, ligesom det i arbejdet har været nødvendigt at omdanne projektgrupper og reformulere opgaver. eManagement initiativet planlægger da at have gennemført alle større anskaffelsesprojekter omkring årsskiftet 2005/06. Herefter vil der sandsynligvis være behov for en række implementerings- og optimeringsprojekter, samt arbejde med den organisatoriske forandring, som eManagement initiativet har givet anledning til.

5-0185-1 Nedbrydelse af grænsehindringer

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.732.000 2.295.000 0 -% MR-SAM/NSK

Formål

Som et resultat af den sk. Nordback-rapporten har der de seneste år været en omfattende indsats for at fjerne bestående grænsehindringer mellem de nordiske lande. Arbejdet med fjernelse af grænsehindringer vil i 2006 fortsat have en høj prioritet inden for rammerne af Ministerrådet. Ministerrådets gränspolitiska sekretariatet, som startade 1 november 2003 omfatter tre delar. De tre delarna är Hallå Norden, Schlüter-processen och arbetet med gränskommittéerna. Målsättningen är att sätta ökad fokus på arbetet med gränshinder och skapa synergieffekter mellan de som arbetar med gränshindersfrågor på Ministerrådet. Midlerne skal anvendes til at forsætte ministerrådets arbejde med fjernelse af grænsehindringer, i første række opfølgning af den indsats som gennemføres af den særlige repræsentant Poul Schlüter og den overordnede drift af det grænsepolitiske sekretariat.

Prioriteringer i 2006

De grænsebarrierer, som hidtil er blevet fjernet eller formindsket har i første række drejet sig om forhold, der har direkte betydning for den enkelte nordiske borger, som ønsker at bo, arbejde eller studere i et andet nordisk land. Parallelt med denne indsats understreges i 2005 erhvervslivets grænsehindringer. Grænsehindringsarbejdets betydning for at gøre Norden til en attraktiv region i Europa er blevet understreget. Sammen med intensiv opfølgning af de hidtidige problemområder bliver det de vigtigste opgaver for arbejdet for fjernelse af grænsehindringer i 2006.

Resultater i 2004

• Et katalog over næringslivet grænsehindringer er også udarbejdet og vil danne grundlag for det videre arbejde med fjernelse af grænsehindringer for erhverslivet.

• En ny nordisk overenskomst om folkeregistrering blev undertegnet i november 2004 • Et grænsepolitisk netværk af eksperter i de nordiske grænseregioner er etableret. • En revideret gymnasieaftale er færdigstillet. • En styrkelse af informationsindsatser til borgere og opkvalificering af kendskabet

hos myndighederne om nordiske aftaler og overenskomster er gennemført. • En nordisk deklaration er undertegnet vedrørende godkendelse af

studiebevis/kvalifikationskrav inden for højere uddannelser, ”Reykjavik-deklarationen”

• Et arbejde er igangsat med henblik på at forbedre mulighederne for gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser.

• Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal søge koordineret nordisk implementering af EU’s selskabsretlige direktiver med henblik på at undgå nye barrierer.

• Der er nedsat en særlige arbejdsgruppe om måleteknik, der skal styrke det nordiske samarbejde inden for rammerne af EU’s måleinstrumentdirektiv.

• Projekt om basale betalingstjenester er færdigstillet • Pendlingsstatistik i de nordiske grænseregioner er færdigstillet.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

204

5-0190-1 Reformer på institutionsområdet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 300.000 510.000 0 -% Generalsekretæren

Formål

Ministerrådet har de sidste år initieret udredninger og reformer af institutioner på række områder. Disse reformer forventes at fortsætte. Det gælder områderne kultur, uddannelses- og forskning. og i særlig grad velfærd og erhverv. En række institutioner gennemgår omfattende ændringer, f.eks. sammenlægninger, overførsel til nationalt niveau eller nedlægning. Formålet er at sikre at organisationsformet bidrager til at opgaver løses mest effektivt i en foranderlig verden med nye udfordringer. Denne og lignende processer har vist sig at medføre en række omkostninger. De fleste er blevet finansieret af eksisterende budgetposter, men der opstår også situationer hvor der er behov for at kunne finansiere enkelte udgifter fra en central budgetpost.

Prioriteringer i 2006

Midlerne vil blive anvendt til at finansiere omorganiseringer på institutionsområdet, og andre lignede processer. Det vil typisk dreje sig om:

• Udredninger og evalueringer • Konsulentbistand på række områder, inklusive organisation, økonomi og personale • Forpligtelser på personaleområdet • Andre kontraktlige forpligtelser

5-0195-1 Europasamarbejdet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 198.000 510.000 0 -% Generalsekretæren

Formål

Nordiska ministerrådet ökar sin satsning på Europasamarbetet generellt. Budgetmedlen kommer att användas för att finansiera utarbetandet av rapporter, utredningar, seminarier m.m. som har betydelse for det nordiske samarbetet i förhållande till EU.

Prioriteringer i 2006

Europasamarbetet blir allt viktigare. Nordiska ministerrådet deltar aktivt i genomförandet av EU:s andra handlingsplan för Nordliga Dimensionen 2004–2006. Ministerrådet välkomnar EU-kommissionens initiativ att involvera regionala organisationer i arbetet med den Nordliga Dimenssionen. Ett motsvarande interesse förefaller finns övan i forhold til den såkaldte Lissabon-processen. Prioriteringer i 2006 er:

• Redan existerande samarbetsformer vidareutvecklas och nya etableras i ett utvidgat EU. Särskilt fokus riktas på regionalt samarbete och nätverksbyggande.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

205

5-0410-4 Föreningarna Nordens Förbund

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.259.000 3.303.000 3.238.000 100% Generalsekretæren

Formål

Bevillingen til Foreningen Nordens Forbund er et alment virksomheds bidrag, men dækker også omkostninger ved visse faste aktiviteter i FNFs regi. En del af bevillingen, DKK 1.833.000 (2004), reserveres til driften af de regionale informationskontorer i de nordiske lande, informationspunktet i Syd-Slesvig og nordisk informationsvirksomhed i Danmark (Foreningen Nordens tidsskrift). Udbetalingen af disse bevillingen sker direkte til informationskontorerne, infopunktet og de ansvarlige for tidsskriftet i Danmark.

Prioriteringer i 2006

FNF vil lægge særlig vægt på aktiviteter, som kan øge kundskaberne om og interessen for Norden blandt befolkningen, herunder særligt børn og unge, men også indvandrere i de nordiske lande, og tilbyde disse muligheder for oplevelser og udvekslinger for at knytte kontakter, bl.a. gennem venskabssamarbejdet. I øvrigt har man bl.a. følgende prioriteringer:

• Udbrede kendskabet til de nordiske sprog blandt unge nordboere • Information om de nordiske lande og det nordiske fællesskab • Videreførsel af ”Skumringstimen” og ”Nordisk Gæstebud”, som nordiske

mødepladser lokalt. • Arbejde med identificering af grænsehindringer for nordboere, og med at påpege

egnede løsningsmodeller. Resultater i 2004

En vigtig del af de nordiske foreningernes virksomhed er folkelig udveksling mellem de nordiske lande. Projekter såsom Nordjobb, som FNF administrere på Ministerrådets vegne, og venskabsbysamarbejdet har bidraget til, at nordboere har fået øget kendskab til nabolandene og til hinanden. Projektvirksomheden har i 2004 været præget af videreførsel af allerede igangsatte projekter; det gælder Nordjobb, det nordiske biblioteksprojekt "skumringstimen" samt "Nordisk Gæstebud". Biblioteksprojektet ”Skumringstid” og ”Morgengry”, fik i 2004 rekordstor tilslutning. Det er anslået, at skumringstimen blev holdt ca. 1900 steder i Norden og i de baltiske lande og samlede ca. 200.000 nordboere omkring fælles interesse for nordisk litteratur og kultur. Forbundet og Norden-foreningerne har endvidere gjort en indsats for at præge den nordiske diskussion, bl.a. vedrørende grænsehindringer, sprogligt domænetab ved de højere læreranstalter og om det nordiske samarbejde og programvirksomheden. Nordisk skolesamarbejde er fortsat et af kerneområderne i Norden Foreningernes virksomhed og i 2004 blev Nordkontakt etableret. Der er tale om et udvekslingsprojekt for elever og lærere mellem Sverige, Finland og Norge sponsoreret af Telia Sonera. I 2005 bliver ordningen udvidet til også at omfatte de øvrige nordiske lande og Litauen.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

206

5-0425-4 Bidrag för Västnorden

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 2.724.000 2.761.000 2.707.000 100% Generalsekretæren

Formål

Bidraget används primært till resestöd för att underlätta för västnordiska tjänstemän att delta i det nordiska samarbetet. Bidraget utgår till Färöarna, Grönland och Island efter en fördelning från 1992.

Prioriteringer i 2006

Fördelningen för år 2006 antas bli 43 % till Island, 35 % till Grönland och 22 % till Färöarna, vilket är samma fördelning som för tidigare år.

Resultater i 2004

Antallet af rejser ligger stort set på samme niveau som tidligere år.

5-0430-1 Nordiskt statistiskt samarbete

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.787.000 1.812.000 1.776.000 100% Generalsekretæren

Formål

I 2001 blev der indgået en femårig aftale med Danmarks Statistik om produktion af Nordisk Statistisk Årsbok og af miniårbøgerne samt om vedligehold af den nordiske database, hvorfra tallene trækkes. Danmarks Statistik har til opgave at koordinere indsamlingen af data fra de nordiske statistikbureauer til databasen og at redigere årbogen og miniårbøgerne.

Prioriteringer i 2006

At fortsætte udviklingsarbejdet med årbogen sådan at indholdet tilpasses globaliseringen og den aktuelle samfundsdebat, og at der inddrages nye statistikker i den udstrækning, det er fagligt muligt.

• Der arbejdes på en fortsat udbygning af de internationale sammenligninger, og det tilstræbes samtidig at få de tre selvstyrende områder mere med i tabeller og grafer. Udviklingen i indbyggertallet i de nordiske hovedstæder belyses, ligesom udviklingen i de nordiske landes U-landsbistand i pct. af BNI. Der arbejdes på et nyt kapitel om kriminalstatistik.

• Bogen skal fortsat udvikles i mere brugervenlig retning, og bogens omfang skal holdes på det nuværende niveau.

• Oplaget fastholdes på de nuværende 2500. Der distribueres ca. 140 eksemplarer af Nordisk Statistisk Årsbok til pligtaflevering og der udleveres frieksemplarer og anmeldereksemplarer i størrelsesordenen 250-300 stk. Salget, der ligger på mellem 17-1800, forsøges øget eller i det mindste fastholdt på samme niveau.

Resultater i 2004

I 2004-udgaven er en lang række tabeller og figurer suppleret med tal for EU-15 eller Euro-12, sådan at det nu belyses, hvordan de nordiske lande er placeret i forhold til et vesteuropæisk gennemsnit. Desuden er de tre selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland, medtaget i flere af tabellerne og graferne end tidligere. En række nye tabeller og figurer er kommet til, f.eks.en oversigtstabel, der sammenligner nøgletal for Norden med Euro-12, USA og Japan.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

207

5-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 385.000 597.000 585.000 21% Generalsekretæren

Formål

Generalsekretærens dispositionsreserve er afsat til rådighed for Generalsekretæren med henblik på at imødekomme specifikke behov eksterne ansøgninger om f.eks projekter, seminarer etc. Reserven skal give sekretariatet fleksibilitet i relation til indledende projekter og undersøgelser samt mulighed for at dække uforudsete udgifter i forbindelse med afslutningen af projekter etc. Det er derimod ikke meningen, at Generalsekretærens reserve skal benyttes til tillægsbevillinger til institutioner, embedsmandskomiteer eller sekretariatet til formål, som er prøvet i den ordinære budgetbehandling. Fra og med år 2000 har Nordisk Administrativt Forbund, herunder Nordisk Administrativt Tidsskrift (NAF/NAT), kunnet søge midler fra denne reserve, som led i en mere resultatorienteret bevillingspraksis.

Prioriteringer i 2006

I første række prioriteres projekter, som ikke naturligt kan henføre til et særskilt ministerråd. I konsekvens af formålet med reserven angives i øvrigt ingen specifikke forhåndsprioriteringer.

Resultater i 2004

Eksempler på projekter/aktiviteter, som er (med-) finansieret i 2004: • Nordisk Administrativt Forbund • Udstillingsvirksomhed i Nordisk Ministerråds Sekretariat • Rapportering om samarbejdet mellem Nordisk Ministerråd og EU • Jubilæumsgaver til visse samnordiske institutioner.

5-0445-1 Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 9.502.000 10.200.000 13.182.000 89% MR-SAM/NSK

Formål

Ministerrådets strategiske initiativer dedikeres til særlige formandskabs-initiativer. Den hidtidige åbne ansøgningsprocedure ophører fra og med årsskiftet 2005/06, hvorefter projektforslag som hovedregel forudsættes fremlagt af formandskabet. Kravene til projektbeskrivelse og øvrige kvalitetskriterier videreføres uændret. Denne budgetpost omdannes således til en ”formandskabspulje”.

Med ophør af den åbne ansøgningsprocedure styrkes fagministerrådenes incitamenter til at bruge ”egne” budgetmidler målrationelt, uden taktiske hensyn til ”strategiske midler”, som befinder sig uden for det enkelte ministerråd. Midlerne forudsættes anvendt til formandskabets engangsindsatser af stor politisk betydning. Der skal specielt lægges vægt på nye initiativer med tværgående dimensioner. Tildeling af midler skal ske udfra strategiske overvejelser og forudsætter som udgangspunkt medfinansiering fra berørte fagministerrådene. Flerårige aktiviteter skal fortrinsvis kun finansieres, når der også samtidig besluttes om mere permanente finansieringsløsninger. På denne måde skabes ikke uløste fremtidige budgetbindinger og budgetpostens fleksibilitet videreføres. Ressourcerne skal ikke bruges som almen tillægsfinansiering. Dette betyder, at hvis det tages beslutning om virksomhed som er af varig karakter, må beslutningen indeholde forslag til nedprioriteringer af anden virksomhed som på sigt kan finansiere aktiviteten.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

208

For anvendelse av midler gælder en samrådsordning med Nordisk Råd. Når der skal vedtages en bevilling fra budgetposten, sendes samarbejdskomitéens beslutningsforslag til Rådets sekretariat til orientering inden MR-SAM/NSK tager sin beslutning.

Prioriteringer i 2006

Midlerne er i første række beregnet på aktiviteter og projekter initieret af Ministerrådets formandskab. I almindelighed indebærer dette også en forpligtelse til opfølgning af det fratrædende formandskabs spidsprioriteringer. Endvidere vil det aktuelle formandskab have til opgave at virkeliggøre vedtagne langsigtede politikker for Ministerrådet.

Resultater i 2004

I 2004 blev der bevilget midler til en lang række projekter inden for bl.a. følgende temaer: • Demokratiudvikling i Norden • Bekæmpelse af grænsehindringer • Øget fødevaresikkerhed • Uddannelse og kultur • Innovation og samarbejde i næringsliv • Informationsseminarer for nationale myndigheder.

5-0450-2 Stöd till frivillig sektorn

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.223.000 1.240.000 1.216.000 Generalsekretæren

Formål

Øge kundskaberne om frivillig-sektorens rolle i de nordiske samfund. Styrke organisationernes og netværkernes muligheder for nordisk samarbejde. Styrke frivillig-sektorens muligheder for samarbejde med den officielle del af det nordiske samarbejde, forbedre kontakten, udbyttet og den vidensmæssige vekselvirken mellem Ministerrådet og frivillig-sektoren. Styrke samarbejdet mellem Ministerrådet og frivillig-sektoren i hele Norden for at skabe forudsætninger for at et større antal nye aktører kan tage del i det nordiske samarbejde

Prioriteringer i 2006

• Rejsestøtteordningen, som retter sig til vestnordiske deltagere i nordiske samarbejdsfora. Ordningen administreres af Nordens Hus i Reykjavik, Nordens Hus på Færøerne og Nordens Institut på Grønland.

• Tolkningsstøtteordningen giver støtte til tolkning for frivilligsektor-deltagere fra områder, hvor de nordiske hovedprog ikke er dækkende.

• Projektstøtten vil fortsat blive koncentereret om at styrke udviklingen af NGO strukturer såvel indenfor Norden som udenfor.

• Som en indsats under temaet projektsamarbejde er der igangsat en række projekter i 2004 som afsluttes i 2005-2006, omtalt under resultater 2004

Resultater i 2004

• Der har været afholdt et koordinationsmøde mellem nordiske paraplyorganisationer indenfor området kultur.

• Der er opstartet et projekt for udvikling af initiativer rettet mod barn og unge på NGO niveau med fokus på hjem og skole på Balkan

• I samarbejde med ministerrådet for ligestilling er opstartet et integrationsprojekt

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

209

rettet mod indvandrerkvinder i Norden. • IV NGO konference i Parnu, Estland har modtaget støtte • I et samarbejde med European Cultural Foundation er opstartet et projekt i

Kaliningrad med det sigte at formulere en kulturpolitik, hvor såvel centrale kulturinstitutioner som NGO indenfor MR-K inddrages.

• Nordens Hus i Reykjavik bevilgede 53 rejsestipendier, Nordens Hus på Færøerne gav 17 rejsestipendier og Nordens Institut på Grønland bevilgede 6 rejsestipendier. Der blev således uddelt i alt 76 rejsestipendier, hvoraf 44 gik til kvinder og 32 til mænd.

• Der blev givet tolkningsstøtte til 4 møder.

5-0460-1 Holdbart Norden

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.975.000 4.029.000 3.950.000 91% MR-SAM/NSK

Formål

Implementere den tværgående forankrede reviderede strategi ”Bæredygtig udvikling – En ny kurs for Norden” . Strategien omfatter såvel langsigtede målsætninger for perioden 2001-2020 som mere kortsigtede målsætninger og indsatser for perioden 2005-2008. Strategien fokuserer på områder, hvor Norden har fælles interesser og særlig gode forudsætninger for at bidrage til en holdbar udvikling, og hvor det nordiske samarbejde skaber en særlig merværdi. En væsentlig del af Holdbart Nordens midler er projektmidler, der kan søges. Tildeling af midler forudsætter medfinansiering fra berørte fagministerråd. Samarbejds-ministrenes kriterier for at søge midler er, at projektet opfylder kravet om nordisk nytte, udgør en direkte opfølgning af strategien, er forankret i det/de ansvarlige ministerråd, samfinansieres af en eller flere ministerråd med mindst 50% og udgør merværdi; løftestangsprincippet. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at projektet er tværgeående, nyt og/eller innovativt og så vidt muligt indeholder og/eller integrerer de tre komponenter af holdbar udvikling (miljø/økonomi/social).

Prioriteringer i 2006

Den reviderede strategi 2005 – 08 skal fungere som det overordnede tværgående styringsinstrument for bæredygtig udvikling i Ministerrådet. Arbejdet med opfølgningen og implementeringen af strategien i de berørte fagministerråd skal fortsætte i 2006.

• Styrkelsen af den økonomiske og sociale dimension, herunder uddannelse, samt indsatsen vedrørende bæredygtig produktion og forbrugsmønster vil medføre, at projekter vedrørende bæredygtig udvikling kan bruges som strategiske spydspidsindsatser, og efterspørgslen efter midler til samfinansiering øges

• Information og markedsføring samt påvirkning af det internationale samarbejde om bæredygtig udvikling prioriteres. Et overordnet mål vil være at øge synligheden af den nordiske strategi og at Norden ses som en rollemodel. Det prioriteres, at der fortsat afholdes nordiske seminarer om bæredygtig udvikling med en bred deltagelse af regionale og lokale aktører

• Revisionen af det nordiske sæt af indikatorer, bl.a. med hensyn til de nye mål og indsatser i strategien 2005 – 08, skal færdiggøres og publiceres samt bruges som indspil i internationale sammenhæng.

Bæredygtig udvikling er en højt prioriteret strategisk satsning i ”Ny nordisk dagsorden-opfølgning af Vismandsrapporten”. Bæredygtig udvikling vil være et overordnet tværgående tema og ramme for samarbejdet om den Nordlige Dimension og om Vest-Norden. Nordisk Råds rekommandation 1/2005 om at fremme implementeringen af bæredygtig udvikling skal følges op.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

210

Resultater i 2004

Den nordiske forhandlingsgruppe, der var nedsat af samarbejdsministre, forhandlede og forankrede revisionen af strategien med mål og indsatser 2005 – 08. Den sociale og økonomiske dimension er styrket. Den reviderede strategi har egne kapitler om den sociale dimension, herunder uddannelse samt om bæredygtig produktion og forbrugmønstre. Strategien blev forelagt statsministrene i anslutning till Nordisk Råds session og drøftet af parlamentarikerne på sessionen. Samarbejdsministrene godkendte strategien i december. Landene og de forskellige ministerråd i Ministerrådet er godt i gang med at implementere strategien. Ministerrådet har igangsat projekter til opfyldelse af mål og indsatser. 19 projektansøgninger om midler fra Holdbart Norden blev imødekommet. Ministerrådet holdt et 2 dages seminar i København med relevante aktører, 100 deltagere, om revisionen samt opfølgning og implementering af bæredygtig udvikling i de nordiske lande, EU og de baltiske lande. Under Nordisk Råds session afholdte Ministerrådet specialarrangementer for parlamentarikerne, journalister og andre deltagere om bæredygtig udvikling. Strategien og indikatorerne blev præsenteret og udleveret på internationale konferencer og møder, bl.a. på UNECE konferencen i Geneve om regionens indsats om bæredygtig udvikling, konferencen Jordens Agenda, Nordens Agenda i Göteborg, i OECDs indikatorgruppe og på fiskerikonferencen i Aalesund.

5-1010-1 Informationsverksamhet

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 3.829.000 3.882.000 3.806.000 100% Generalsekretæren

Formål

Informationsafdelingen er en fælles afdeling for Ministerrådet og Nordisk råd. Informationsafdelingen skal øge kundskab om og bidrage til øget interesse for det nordiske både i og udenfor Norden gennem effektiv og målrettet formidling for at tydeliggøre resultater og konsekvenser af det nordiske samarbejde for den enkelte nordbo, og synliggøre hvordan de nordiske erfaringer kan bidrage til samfundsudviklingen i verden udenfor Norden. Informationsafdelingens formål er gennem et bredt scenario af informationsaktiviteter, hjemmeside, seminarer og konferenser at synliggøre temaer med fælles nordisk betydning i ministerråd og præsidiet, i et nært samarbejde med de ansvarlige nationale myndigheder. Informationsafdelingens arbejde retter sig mod følgende målgrupper: nordboere i almindelighed, de nordiske samarbejdsorganer og politikere og journalister. Afdelings arbejde tilpasses kontinuerligt nye behov.

Prioriteringer i 2006

• Informationsarbejdet vil bestå i at opbygge netværk med centrale opinionsdannere, så de kan viderefortælle ”den nordiske historie”. Det bliver især en opgave at få større opmærksomhed på det moderniserede nordiske samarbejde, der forventes at blive resultatet af det danske formandsskabsprogram for Nordisk Ministerråd i 2005. Også forandringer i det parlamentariske samarbejde forventes.

• Fokus på følgende temaer: moderniseringsarbejdet, forskning og innovation, konkrete resultater af grænsehindringsarbejdet, BEN (grænseregionalt samarbejde mod øst) Østersøsamarbejde generelt samt nordiske svar på globaliseringens udfordringer.

• Webbsiten www.norden.org udvikles fortsat. Der opstilles målbare succeskriterier og øget vægt lægges på analyse af kommunikationens effekt for at kunne prioritere informationsarbejdet og for at kunde arbejde mere bevidst med bestemte målgrupper.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

211

Der skal fortsat arbejdes på at øge brugervenligheden og på design for alle. Muligheder for øget brug af multimedia og for øget samarbejde med webansvarlige hos de nordiske institutioner, informationskontorer og arbejdsgrupper undersøges.

• Stor synlighed af nordiske temaer i pressen. Så ofte som muligt skal nyheder/artikler have en særlig fokus på præsidiets prioriterede temaer og Ministerrådets formandsskabsprogram som udvikles inden for rammen af et informationsnetværk.

Resultater i 2004

Informationsafdelingen havde i 2004 et overskud på ca. 2,2 MDKK. Informationsafdelingen havde indtægter på 15,8 MDKK, hvoraf 40 % kommer fra Nordisk Råd og 60 % fra Nordisk Ministerråd. Af udgifterne på ca. 13, 6 MDKK er ca. 49 % løn til personalet og ca. 22 % overhead til Ministerrådssekretariatet for IT, telefoni og andre administrative ydelser. De øvrige udgifter svarende til i alt ca. 9,7 MDKK er informationsaktiviteter, hvoraf den elektroniske infomationsformidling udgør ca. 16 %. Årsberetningen blev omlagt til en mindre publikation, som udkom i årets første kvartal på skandinavisk, finsk og engelsk. Nyhedsbrevet ”Norden – the Top op Europe” blev ændret til et elektronisk nyhedsbrev på engelsk og russisk. Det udkom 11 gange i 2004. Ugebrevet ”Norden i Veckan” udkom hver uge som elektronisk nyhedsbrev på skandinavisk, finsk og engelsk. Analys Norden med politiske analyser fra de 5 nordiske lande udkom 9 gange som elektronisk nyhedsbrev på skandinavisk, finsk og islandsk. Årbogen ”Hur mår den nordiska velfärden?” udkom og blev fulgt op med en vel besøgt seminarrække, der fortsætter i 2005. www.norden.org blev udviklet yderligere med fokus på brugervenlighed, sprog og aktualitet og stadig flere brugere. Nye, dynamiske startsider for Nordisk Ministerråds samarbejdsområdet og for Nordisk råds session blev udviklet i samarbejde med afdelingerne. Forskellige forbedringer på webbsiten og af abonneringssystemet resulterede på kort tid i stor øgning i antallet abonnenter på Informationsafdelingens elektroniske nyhedsbrev. Informationsafdelingen har modtaget gruppebesøg af studerende og gymnasieskoler.

5-1020-1 Informationsverksamhet utanför Norden

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 979.000 993.000 974.000 29% Generalsekretæren

Formål

Informationsaktiviteterne uden for Norden skal fremme kendskabet til områder hvor Norden har et veletableret samarbejde, og imødekomme ønsker om information om nordiske forhold. Ministerrådet arrangerer seminarer, workshops og konferencer i tæt samarbejde med fagområderne, med nordiske institutioner, med nordiske repræsentationer i de relevante lande, og med myndighederne/organisationerne i de pågældende lande eller regioner. En del af indsatserne gøres i samarbejde med Nordisk Råd. Budgetmidlerne er Ministerrådets nettotilskud til virksomheden.

Prioriteringer i 2006

At informere om den nordiske samarbejdsmodel og om resultaterne af samarbejdet primært til europæiske lande, regioner og relevante europæiske organisationer, herunder

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

212

EU. • At gøre det muligt for journalister at følge udviklingen i det nordiske samarbejde. • At præsentere den nordiske model for regionalt samarbejde, Nordens plads i Europa

og Norden i forhold til en bredere international ramme. • At synliggøre særlige nordiske fokuseringsområder, som for eksempel forskning,

innovation, fjernelse af grænsehindringer og bæredygtig udvikling. • At synliggøre ordførerprogrammets prioriteringer i forbindelse med internationale

aktiviteter. • At briefe relevante diplomater stationeret i de nordiske lande og gennemføre

målrettede aktiviteter uden for Norden. Resultater i 2004

• Seminarium i Malta om regionalt samarbejde – Norden som eksempel på konstruktivt samarbejde på trods af forskellige holdninger til udenrigs- og sikkerhedspolitik.

• I forbindelse med Designudstillingen ”Scandinavian Design – Beyond the Myth” i Prag blev afholdt et seminar om Norden som regional spiller i et kommende Europa. Seminaret blev åbnet af den tjekkiske udenrigsminister og det skabte gode kontakter for videre samarbejde med visegrad landene.

• I løbet af året blev afholdt flere møder med Polen, der havde formandskabet for visegradlandene og CBSS. Konkret er det aftalt, at der fremover skal afholdes et årligt møde mellem Polen og Ministerrådet.

• Foredragsserie på de nordiske ambassader i Berlin blev gennemført med foredrag af Martti Ahtisaari. Dette følges op med yderligere et seminar i foråret 2005 med med foredrag af Vigdis Finnbogadottír, Carl Bildt, Thorbjørn Jagland og Uffe Ellemann Jensen. Også møder med repræsentanter fra UK og Irland har været afholdt. Et seminar i Glasgow i 2005 om regionalt samarbejde forventes afholdt i anledning af den nordiske designudstilling. Forøget kontakt med relevante aktører i EU-regi er gennemført, herunder til relevante aktører i Kommissionen og i Europa-parlamentet.

• Der blev i samarbejde med Nordiska genbanken arrangeret et miniseminar om nordiske indsatser omkring biodiversitet og genressourcer i forbindelse med FN’s biodiversitetskonference i Malaysia.

• I forbindelse med Nordisk Råds temamøde i Helsingfors om den Nordlige Dimension, blev afholdt briefing om det nordiske samarbejde for udenlandske diplomater i Helsinki. En gruppe journalister fra nærområderne, Tyskland og Polen fulgte temamødet.

• I tilknytning til NorFa’s konference i Riga om forskeruddannelse i Norden og Estland, Letland og Lithauen blev der arrangeret en journalistrejse. Der blev tillige arrangeret en journalistrejse til uddannelseskonferencen ”A scholl for all” i Vilnius. I forbindelse med Artisk konference i Nuuk blev arrangeret et seminar i København og seminar og studietur til Grønland for journalister fra Rusland, Canada samt de nordiske lande og selvstyrende områder. Endelig har journalister fra nærområderne deltaget i Trilateral Parlamentarian Conference on Energy i Oslo, og nordiske journalister i konference om havmiljø i Reykjavik (primo juni 2004).

• Der blev afholdt briefing om det nordiske samarbejde for udenlandske diplomater i Reykjavik og i Stockholm i forbindelse med Nordisk Råds session.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

213

5-1025-1 Norden i Fokus (info.vinduene)

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 4.897.000 4.964.000 4.867.000 98% Generalsekretæren

Formål

Informationskonceptet Norden i Fokus (NiF) er udformet for at øge tilstedeværelsen og synligheden af det officielle nordiske samarbejde i de nordiske hovedstæder. NiF skal informere generelt (informationstjeneste) om det nordiske samarbejde og udtrykke dette gennem kulturaktiviteter og arrangementer (programaktiviteter) som blandt andet giver bidrag til samfundsdebatten. NiF er etableret i København, Oslo og Stockholm, hvor NiF drives af Foreningen Norden på vegne af Ministerrådet. Når det gælder Helsingfors og Reykjavik har etablering fundet sted i 2001 og opgaven varetages dér af eksisterende fællesnordiske institutioner – Nordens Hus på Island og Nordens Institut i Finland (NIFIN) – som allerede har lignende opgaver.

Prioriteringer i 2006

• Fortsat integrere NiF i netværk, som omfatter de nordiske institutioner og kontorerne i Estland, Letland og Lithauen og Nordvest-Rusland.

• Fortsat koordinere og anvende de muligheder NiF repræsenterer indenfor Ministerrådets totale informationsindsatser

Resultater i 2004

• Det er ambitionen i formidlingsopgaven for Norden i Fokus at sprede kundskab om Norden og det nordiske samarbejde også i nye miljøer.

• Om virksomheden kan bl.a. nævnes, at NiF i Stockholm også i 2004 har drevet omfattende programvirksomhed. Indsatsen i forhold til børn og unge og lærere har fortsat høj prioritet og der har blandt andet været afholdt vidreuddannelsesseminarer og vist film.Under samfundsprogrammer har der været fokus på blandt andet indvandrerkulturer og man har afholdt et seminar fælles for alle Norden i Fokus om feminismen i Norden. Nordiske forfattere har været præsenteret for et større publikum. Næringslivet indgår fortsat som en vigtig fokusgruppe.

• NiF i København har afholdt en samisk kulturfestival. Der har været særlig fokus på børn og mljø. Kunst- og kulturpræsentation udgør fortsat en vigtig del af virksomehden med en bred vifte af udstillinger, musik, oplæsning og teater/dans.

• NiF i Oslo har bl.a. fokuseret på etablering af nordiske netværk med samarbejde med centrale institutioner på kunst- og kulturområdet og har desuden lagt vægt på udvikling af programvirksomheden. Endvidere har man søgt at styrke indsatsen i forhold til børn og unge

• NiF i Helsingfors har blandt andet afholdt to børneteaterforestillinger og man har afholdt et seminar om litteraturkritik. NIF har et specialbibliotek som fokuserer på at sprede kundskab om Norden gennem evenemang omkring nordisk litteratur og kultur.

• NiF i Island har haft blandede kulturelle og debatrelaterede arrangementer.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

214

5-1030-1 Hallo Norden

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 4.474.000 4.536.000 4.447.000 100% Generalsekretæren

Formål

Hallå Norden är en informationstjänst som i de nordiska länderna informerar privatpersoner och andra om nordiska spørgsmål. Syftet är framför allt att ge klarhet kring frågor som rör förhållanden i samband med flyttningar över gränserna samt att genom att identifiera problem, bidra till att minska gränshinder i Norden. Verksamheten är uppbyggd med en heltidsanställd operatör i samtliga fem nordiska länder och en koordinator på Ministerrådssekretariatet i Köpenhamn. Hallå Norden har utvecklats från att vara en renodlad telefontjänst till att bli en dynamisk webbaserad informationstjänst. Portalen finns placerad på www.hallonorden.org och skall fungera som ett nordiskt bibliotek med information om myndigheter, som kan lämpa upplysningarna. Därutöver finns databasen Nordsvar, där de enskilda operatörerna kan besvara förfrågningar från nordbor direkt på Internet samt förmedla problemfrågor till koordinatorn för vidare behandling.

Prioriteringer i 2006

Fokus under 2006 kommer fortsatt vara att nå ut till fler privatpersoner men också myndigheter med information. Verksamheten byggdes 2005 ut till att även innefatta webbinformation riktad mot företag. Detta kommer att följas upp i marknadsföringen under 2006.

• Ökad synlighet via marknadsföring • Förbättrad informationsportal • 3000 frågeställare skall kontakta Hallå Nordens operatörer under året • www.hallonorden.org skall ha 130.000 besökare • Fokus på uppföljning av problemfrågor Resultater i 2004

2004 var det första hela året med heltidstjänster i samtliga länder. Året inkluderade också utformningen av Hallå Nordens nya grafiska profil med nytt informationsmaterial, ny logotyp och ny layout på hemsidan. Den nya marknadsföringen har lett till många fler besökare på Hallå Nordens webbplats, framförallt under den senare delen av året. Totalt hade internetportalen 86.956 besökare under 2004. Antalet frågeställare var i stort sett oförändrat med 1976 besvarade förfrågningar under året. Frågorna har dock ändrat karaktär i takt med att webbplatsen blivit mer känd. Många användare läser först den information som finns på hemsidan och ställer därefter kompletterande frågor om något fortfarande är oklart. Under året arbetades det mycket med uppföljning av problemfrågor, informationsspridning om de nordiska avtalen samt nätverksbyggande. Ett Gränspolitiskt forum startedes under året. Detta forum skall skapa ett formaliserat nätverk mellan specialister på olika områden för att lättare kunna erbjuda privatpersoner kvalificerad rådgivning samt för att samverka i arbetet med olika gränsbarriärer. Hallå Nordens webbportal skall fungera som nätverkets paraply med bl.a. information om övriga informationstjänster och gränskommittéer.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

215

Ministerrådet och Hallå Norden har även arbetat för att knyta de nordiska ländernas ambassader tätare in på gränshindersarbetet. Syftet har varit att diskutera koordinering, insamling och uppföljning av problemfrågor samt att informera om det arbete som görs på gränshindersområdet.

Ledelse og adm.

Planlagte udgifter: 0 (alla utgifter är projektrelaterade) Faktiske udgifter : 0 (alla utgifter är projektrelaterade)

Sekretariats-funktion

Ministerrådssekretariatet samt Föreningen Norden i Sverige, Norge, Finland, Island och Danmark

5-1040-1 Översättning och tolkning

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.088.000 1.103.000 1.081.000 100% Generalsekretæren

Formål

Medlen är beräknade för översättning av Ministerrådets dokument, trycksaker o.d. till finska och isländska samt för täckning av speciella behov för tolkning framför allt till finska. Medlen skall inte användas till lönekostnader för de ordinära tjänsterna vid sekretariatet.

Prioriteringer i 2006

Medlen skall användas till prioriterade finska och isländska tolknings- och översättningsuppgifter, vilka överskrider kapaciteten på sekretariatet

• Utgifter till freelance översättning och tolkning i sammanhang med ordförandeskapets ministerkonferenser.

• Utgifter till freelance översättning och tolkning i sammanhang med ministerrådsmöten och möten i ämbetsmannakommittéer, samt till freelance översättning av centrala dokument t.ex. årsrapporter, ministerrådsförlsag o.d.

• Ökad fokus på kvalitetssäkring av översättningarna.

5-1050-2 Tjänstemannautbyte

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 1.972.000 1.947.000 1.909.000 100% Generalsekretæren

Formål

Tjenestemandsudvekslingen giver statsligt ansatte i Norden mulighed for at lære forvaltning at kende i et andet nordisk land. Den årlige bevilling fordeles mellem landene af en gruppe bestående af kontaktpersoner fra hvert land plus Færøerne og Grønland. Stipendierne fordeles, udbetales og rapporteres nationalt. Information om resultatet af nogle af udvekslingerne lægges på ministerrådets hjemmeside.

Prioriteringer i 2006

Der foretages løbende justeringer i ordningen. Mulighederne for bedst mulig samordning af bevillingskriterierne i de enkelte lande søges løbende optimeret.

Resultater i 2004

Stipendierne fordeler sig således på lande: Danmark 15 stipendier, Finland 117, Färöarna 6 stipendier, Grønland 3 stipendium, Island 10 stipendier, Norge 27 stipendier och Sverige 5 stipendier.

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

216

5-8030-1 Publikationsverksamheten

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 732.000 512.000 502.000 100% Generalsekretæren

Formål

Formålet med publikationsvirksomheden er at give adgang til viden om Norden, nordisk samarbejde og nordisk nytte ved at udgive, markedsføre og distribuere tekster gennem forskellige medier - både trykte og elektroniske. Publiceringsenheden (PUB) betjener både Ministerrådet og Nordisk Råd. Publikationsenheden fakturerer sine tjenester. Efter en økonomisk analyse blev det i forbindelse med vedtagelse af budget 2002 besluttet at gennemføre en budgetreduktion tilpasset virksomhedens behov for nettotilskud. Publikationsenheden gik som følge heraf over til at udarbejde listepriser for sine ydelser. Det tidligere oparbejdede overskud blev besluttet brugt over de kommende 4 år, hvorfor det vil være opbrugt ultimo 2005. Da overskuddet nu er brugt, er der behov for at øge budgettet fra 2006 for at fastholde aktivitetsniveauet. Fra år 2004 har Nordisk Råd ophørt med at indbetale et fast beløb til Publikationsenheden. Ændringen medførte at Nordisk Råd betaler for ydelserne efter regning.

Prioriteringer i 2006

• At sikre at Publikationsenheden er en naturlig og attraktiv samarbejdspartner ved produktion af nordiske publikationer, brochurer og andre grafiske produkter.

• Fortsat sikre at Publikationsenheden alsidigt og effektivt udnytter de teknologier, der er tilgængelige i forbindelse med publicering, markedsføring og distribution og benytte disse teknologier til at øge brugervenligheden af publikationsenhedens informationer på hjemmesiden. Der skal ske en fortsat forskydning hen imod elektronisk publicering.

• Fremover forventes ca. 50% af samtlige publikationer alene at forefindes som elektroniske publikationer, men dog med mulighed for Print-on-Demand dvs. at alle marginalomkostningerne dækkes af kunden.

• Forbedre og effektivisere produktionsprocessen af publikationer til gavn for forfatterne, projekterne og opdragsgiverne.

Resultater i 2004

• I løbet af 2004 udgav PUB 181 rapporter fordelt på 13 i Nord-serien, 68 i serien TemaNord og 100 i serien ANP.

• Af politisk signifikante publikationer og/eller publikationer der er udkommet i større oplag kan nævnes to udgivelser i serien af jura-bøger; Nordisk statistisk årsbok 2004; undervisningsmateriale til gymnasierne: ”Norden har noe å bidra med” og; ”Historisk kystkultur”

• Alle publikationer udgivet i TemaNord og ANP-serierne udkom elektronisk og blev gjort gratis tilgængelige på hjemmesiden

• Publikationsdatabasen med oplysninger om Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds publikationer fra 1987 og frem blev gjort tilgængelig på nettet og gjort søgbar.

• Publikationsenheden deltog med en udstilling på bogmessen i Goteborg og var invovleret i flere seminarer bl.a. et om Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds årbog ”Hur mår den nordiska velfärden?” det anslås at Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds fælles stand havde mellem 2 500-3 000 besøgende.

• Implementering af den nye grafiske profil.

Publikationsvirksomheden havde i 2004 et underskud på 620 TDKK. Publikationsvirksomheden havde indtægter på ca. 5,2 MDKK, hvoraf 8 % er tilskud fra

Sekretariat og andre fællesaktiviteter

217

Ministerrådet. Af de resterende indtægter på ca. 4,7 MDKK stammer ca. 3,8 fra intern fakturering og 0,9 fra salg af publikationer. Udgifterne på ca. 5,8 MDKK fordeler sig således: publikationsudgifter 60 %, personaleudgifter 31 % og øvrige udgifter ca. 9 %.

Strukturpulje

218

Strukturpulje

5-1000-1 Strukturpulje

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 ÆNDRING 05-06 DKK 7.530.000 0 0 NSK/MR-Sam

Formål

Medd ophøret som formelle ministerråd bortfalder i øvrigt som hovedregel de tilsvarende embedsmandskomiteer samt budgetstøtte og bistand fra ministerråds-sekretariatet. Ansvar for områder, som i dag ligger på ministerråd, der nedlægges, lægges i en overgangsperiode i en strukturpulje, som disponeres af NSK/MR-SAM, såfremt en afviklingsperiode er nødvendig. Det kan f.eks. gælde varetagelse af bindende aftaler, nordisk-baltisk samarbejde, ansvar for samnordiske institutioner e.l. Med disse midler kan Nordisk Ministerråd støtte politisk vigtige initiativer, som ikke omfattes af den formelle ministerrådsstruktur. Dette vil kunne bidrage til at sikre en ønsket dynamik og evnen til at opfange nye, vigtige samarbejdsområder. Ansvaret for dette ligger hos samarbejdsministrene.

Opløste ej sammenlagte ministerråd

219

Opløste ej sammenlagte ministerråd

2-3410-1 IT

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 1.093.000 1.072.000 67% NSK/MR-Sam

Formål

Budgetposten er nedlagt pr. 01.01.2006 i forbindelse med omstrukturerings- og moderniseringsprocessen i Nordisk Ministerråd.

Resultater i 2004

Ministerrådet har i år 2004: • Afholdt ét ministermøde i MR-IT, med et tilknyttet temaseminar om "Demokratiets

fremtid i informationssamfundet". På seminaret drøftede MR-IT, hvilken betydning den stigende udbredelse af informationsteknologi har for demokratiudviklingen, og hvorledes teknologien kan styrke demokratiet

• Udarbejdet et nyt samarbejdsgrundlag, samt en ny strategi og handlingsplan for MR-IT fra 2005 til 2007

• Afsluttet projektet "Nordisk digital signatur netværk", som opfølgning på Nordisk Råds rekommandation 11/2000 (A 1226). Nordisk Råd har fået oversendt "Elektronisk kommunikation mellan myndigheter i Norden - Förslag till modell"

• I regi af det nordiske samarbejde på området IT-indikatorer og statistik: • initieret projektet "Nordic Information Society Statistics 2005", en publikation med

nordiske IT indikatorer egnet til benchmarking; afsluttet projektet "ICT investments in enterprises", som sigter på statistisk metodeudvikling

• Indledt samarbejde mellem Nordisk Ministerråd, Østersørådet og EU kommissionen i regi af Den Nordlige Dimension: The Northern eDimension Action Plan 2005 – 2006 (NeDAP); Partnership Agreement. To samarbejdsprojekter er startet under partnerskabet; E-indicators publication as part of NeDAP 2005-2006 programme (NeDAP aktionslinje 6); Internet and Internet Applications Research and Development (NeDAP aktionslinje 1)

• Kommenteret Næringsministrenes (MR-N) eHandelsstrategi "Strategi för främjandet av elektronisk handel i Norden"

• Udviklet et samarbejdsprojekt med Nordens Sprogråd om Sprogteknologi som opfølgning på Nordisk Råds rekommandation 13/2000 (A 1228)

• Initieret og fulgt op på dialog mellem Ministerrådets fagministerråd om fremstilling fra Nordisk Råd om åbne standarder og Open Source i nationale IT-strategier (A 1341/næring)

3-6210-1 Projektmedel - Transport

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 1.079.000 1.058.000 84% NSK/MR-Sam

Formål

Budgetposten er nedlagt pr. 01.01.2006 i forbindelse med omstrukturerings- og moderniseringsprocessen i Nordisk Ministerråd.

Resultater i 2004

En samlet analyse af fly- og skibstrafik mellem de vestnordiske lande indbyrdes, såvel som mellem dem og andre lande er blevet udført. Den viste at særligt flytrafikken mellem landene er ekstraordinær dyr og ufuldkommen. Analysen blev behandlet af Nordisk Råd på sessionen i november 2004.

Opløste ej sammenlagte ministerråd

220

På transportministermøde i august i Egilsstadir, blev spørgsmålet om konfidentialitet i forbindelse med inspektioner, indberetninger mv. ved flysikkerhed drøftet. En ad hoc arbejdsgruppe er blevet oprettet med det formål at få problemstillingen på dagsorden i EU-systemet. Et seminar med titlen Maritime Safety Research Seminar blev afholdt med det formål at skabe bedre betingelser for resultaterne af forskning og udviklingsprojekter i den maritime sektor i Østersøområdet. Seminariet er ét i en række forskningsseminar der er afholdt i relation til Østersøen. En rapport om forestående EU-spørgsmål med relation til samarbejdet omkring Østersøen er blevet udarbejdet med henblik på et tættere samarbejde i regionen. En analyse om mulighederne for et bedre fungerende nordisk marked indenfor anlægsbranchen er blevet udarbejdet. Projektparterne har videreført samarbejdet i en række prioriterede udviklingsprojekter identificeret i analysen. En trafiksikkerhedskonference med repræsentation på højt niveau fra Norden og Rusland er blevet gennemført i Skt. Petersborg. Et projekt om ”Buller från vägtrafik” er blevet sat i gang. Formålet er en analyse af potentialet og handlingsmulighederne for at reducere støjen ved støjkilden.

4-5310-1 Projektmedel – Bygg och Bolig

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 903.000 885.000 96% NSK/MR-Sam

Formål

Budgetposten er nedlagt pr. 01.01.2006 i forbindelse med omstrukturerings- og moderniseringsprocessen i Nordisk Ministerråd.

Resultater i 2004

I løpet av 2004 ble det avholdt et nordisk boligministermøte, et ministermøte med de baltiske land + Polen, samt et nordisk-baltisk-polsk møte på statssekretærnivå. Det ble videre avholdt fire embetsmannskomitémøter samt et antall fagseminarer og konferanser. På møtene ble bl.a. følgende emner drøftet: By- og boligpolitikk, herunder sosial boligpolitikk, bygningslovgiving, problemer omkring center og periferi, nedbrytning av grensehindringer på byggeområdet mellom de nordiske landene samt mellom de nordiske land og de baltiske land og Polen. Det ble i løpet av året igangsatt og gjennomført en rekke seminarer, konferanser og utredninger, herunder bl.a. ”Centerperiferi polariseringens problematik och följder – Om samspelet mellan regional utveckling och bostadspolitik i Norden”. Prosjektet gjennomføres med medfinansiering fra NÄRP og den strategiske pulje. På det nordisk-baltisk-polske boligministermøtet vedtok ministerne ”An action plan for increased exchange in the building sector between countries in the Northern Dimension region”. Med denne handlingsplanen vil det bli satt i gang et omfattende arbeid innenfor fem prosjektområder, som skal føre til et øket utbytte på byggeområdet mellom de nordiske land og mellom de nordiske land og de baltiske land og Polen. Et forprosjekt, som utmunnet i Rapporten “Building Sector Regulations – a background to increased

Opløste ej sammenlagte ministerråd

221

exchange between countries in the Baltic Sea region” dannet underlagsmateriale for arbeidet med handlingsplanen. De fem delprosjekter under handlingsplanen forventes igangsatt i 2005. Det ble dessuten utgitt følgende rapporter i løpet av 2004:

• ”Housing and Housing Policy in the Nordic Countries” Rapporten inneholder en grundig gjennomgang og sammenligning av boligforholdene og boligpolitikken i de fem nordiske landene, og er en oppdatert, engelskspråklig versjon av rapporten fra 2001 – ”Boende och bostadspolitik i Norden”.

• ”Sammenligning af Nordisk bygningslovgivning”. Rapporten vektlegger de områder hvor det er vesentlige forskjeller mellom landene, og de områder som er aktuelle i forhold til endringer i lovverket.

4-6710-1 Projektmedel - Konsument

VALUTA BUDGET 06 BUDGET 05 BUDGET 04 DISP./BUD 04 BUD.DISP AV DKK 0 6.212.000 6.124.000 99% NSK/MR-Sam

Formål

Budgetposten er nedlagt pr. 01.01.2006 i forbindelse med omstrukturerings- og moderniseringsprocessen i Nordisk Ministerråd.

Resultater i 2004

• Vedtagelse af nyt samarbejdsprogram i dialog med næringslivet, frivilligeorganisationer og riksdagsledamöter

• Omorganisering af ministerrådet som følge af det nye samarbejdsprogram for 2005-2010

• Den nordiske-baltiske dialog om gennemførsel af produktsikkerhedsdirektivet i national lovgivning fortsatte i 2004 med en workshop i Tallinn

• Konkurrence om bedste undervisningsmateriale • Den nordisk e-handelsstrategi blev vedtaget i samarbejde med nærings- og IT-

ministerrådene • Gennemførsel af strategien for øget forbrugerindflydelse i standardisering i

overensstemmelse med ministerrådets 10-punkts program fortsatte • Det første fælles Nordisk Baltisk konsumentministermøde fandt sted i september

2004, hvor samarbejdsdekleratinen ”Akureyri deklarationen” for bedre forbrugerbeskyttelse i Norden og Baltikum blev vedtaget

• Øget samarbejde om EU spørgsmål, bl.a. en analyse af konsekvensen af et direktivforslag om otillbörliga affärsmetoders betydelse för nordisk marknadsrätt

• Intensiveret samarbejde om børn og unge som forbrugere, herunder reklamens påvirkning

• Konsumentarbejde i Vestnorden • Konsumentseminar i Skt. Petersborg, april 2004 • NMRIPP’s Greencom-konferense “A Nordic Conference on Environmental

Communication and how to make it work” • En vurdering af togpassagerers rettigheder er gennemført • Et projekt om forbedring af forbrugernes muligheder for håndtering af egne

forbrugerklager er gennemført • Grænsehindringer, bl.a. er en kortlægning af forbrugernes adgang til basale

banktjenester i de nordiske lande gennemført • En kortlægning af forbrugernes adgang til basale banktjenester i de nordiske lande

er gennemført • En kortlægning af forbrugerundervisningsmateriale er gennemført i projektet

”Ungdom, identitet og forbrug”

Opløste ej sammenlagte ministerråd

222

• Udvikling af læreplaner i konsumentundervisning for grundskolen i de baltiske lande

• Igangsættelse af et projekt om udarbejdelse af en håndbog om god markedsføringstilsyn og den nordiske bedste praksis

• Indledning af arbejde med en fælles nordisk markedskontrol

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet.

223

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet.

MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lov Budget Budget BO BO 2005 2006 2007 2008 170.063 169.706 169.706 169.706 MR-Kultur 160.537 160.031 160.031 160.031 Generelle kulturinnsatser 35.212 38.348 38.348 38.3481-2203-1 Strategiske og kulturpolitiske satsinger 5.114 6.112 6.112 6.1121-2204-1 Nordisk kulturforum og sakkyndiggrupper 0 1.019 1.019 1.0191-2205-2 Nordisk kulturfond 30.098 31.217 31.217 31.217 Barn och unga 13.694 8.466 8.466 8.466 Projektmedel och generella stödordningar 13.694 8.466 8.466 8.4661-2210-1 Nordiskt idrottssamarbete 1.271 1.253 1.253 1.2531-2212-1 Nordiska ungdomskomittén 6.294 5.904 5.904 5.9041-2214-1 Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur 6.129 1.309 1.309 1.309 Film och media 32.780 35.530 35.530 35.530 Projektmedel och generella stödordningar 27.137 30.149 30.149 30.1491-2220-1 Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid 5.655 2.145 2.145 2.1451-2221-2 Spel IT 0 6.114 6.114 6.1141-2222-2 Nordisk Film- och TV-fond 21.482 21.890 21.890 21.890 Institutioner 5.643 5.381 5.381 5.3811-2228-3 NORDICOM 2.237 2.210 2.210 2.2101-2229-3 Nordisk Journalistcenter (NJC) 3.406 3.171 3.171 3.171 Konstområdet 35.895 38.755 38.755 38.755 Projektmedel och generella stödordningar 19.231 25.592 25.592 25.592

1-2230-1 Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) 7.838 7.731 7.731 7.731

1-2238-2 Sleipnir 2.760 0 0 01-2239-1 Nordiska Museikommittén 1.227 1.211 1.211 1.2111-2246-4 Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom 856 0 0 01-2256-1 Nordisk Musikkommitté (NOMUS) 6.550 6.460 6.460 6.4601-2254-2 Mobilitets- og residensprogrammet 0 10.190 10.190 10.190 Institutioner 16.664 13.163 13.163 13.1631-2255-3 Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) 7.205 6.562 6.562 6.5621-2257-3 Nordiskt Kunstnercentrum (Dalsåsen) 1.535 0 0 01-2258-3 Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) 7.924 6.601 6.601 6.601 Nordiska kulturhus (institutioner) 31.870 32.614 32.614 32.6141-2270-3 Nordens hus i Reykjavik 7.484 7.768 7.768 7.7681-2272-3 Nordens hus på Färöarna 10.958 11.188 11.188 11.1881-2274-3 Nordens institut på Åland 2.084 2.114 2.114 2.1141-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA) 4.949 5.053 5.053 5.0531-2279-1 Vedlikehold kulturhusene 1.047 1.067 1.067 1.0671-2548-3 Nordens institut i Finland (NIFIN) 5.348 5.424 5.424 5.424 Andra kultursatsningar 11.086 6.318 6.318 6.318 Projektmedel och generella stödordningar 11.086 6.318 6.318 6.3181-2234-4 Samisk samarbeid 4.211 4.153 4.153 4.1531-2296-1 Nordiska kulturprojekt i utlandet 6.875 2.165 2.165 2.165

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet.

224

MR-Ligestilling 8.185 8.352 8.352 8.352 Projektmedel 3.069 3.028 3.028 3.0284-4410-1 Projektmedel - Jämställdhet 3.069 3.028 3.028 3.028 Institutioner 5.116 5.324 5.324 5.3244-4480-3 Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK) 5.116 5.324 5.324 5.324 MR-Lov 1.341 1.323 1.323 1.323 4-7110-1 Projektmedel - Lagstiftning 1.341 1.323 1.323 1.323

MR-U, MR-A Budget Budget BO BO 2005 2006 2007 2008 218.141 230.280 220.172 211.564 MR-U 205.015 217.342 207.234 198.626 Generelle utdannings- og forskningsinnsatser 4.034 4.430 4.430 4.4302-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning 4.034 4.430 4.430 4.430 Politikudvikling m.v. 17.159 12.400 12.400 12.4002-2510-1 Nordiskt skolsamarbete (NSS) 2.564 1.567 1.567 1.5672-2520-1 Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) 1.823 1.115 1.115 1.1152-2530-1 Ledn.gruppen för högre utbildning-HÖGUT 2.159 1.320 1.320 1.3202-2544-1 Nordens Sprogråd 2.069 1.265 1.265 1.2652-2550-1 Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp 563 0 0 0

2-2553-1 Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur 0 574 574 574

2-3110-1 Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) 1.544 0 0 02-3127-2 Politikudvikling voksnes læring 6.437 6.559 6.559 6.559 Mobilitets og netværksprogrammer 73.320 72.471 72.471 72.4712-2512-2 Nordplus junior 20.309 20.074 20.074 20.0742-2522-2 Nordplus Voksen 9.069 8.964 8.964 8.9642-2532-2 Nordplus (Högre utbildning) 32.769 32.390 32.390 32.3902-2534-4 Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) 1.151 1.137 1.137 1.1372-2543-1 Nordplus språk 8.978 8.874 8.874 8.8742-2545-2 Norden-undervisning i utlandet 1.044 1.032 1.032 1.032 NordForsk 67.412 91.070 91.070 82.4622-3100-3 NordForsk 0 69.582 69.582 69.5822-3115-3 Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) 35.389 0 0 02-0462-1 Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi 2.757 0 0 02-2554-1 Udviklingsprojektet NORDUnet2 0 0 0 0

2-3111-1 Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar 5.277 5.377 5.377 0

2-3128-1 Nordisk Forskningssamarbejde 8.178 0 0 02-3129-1 Nordisk videnskabelig information (Nordbib) 2.550 2.598 2.598 2.5982-3131-1 Nordisk forskningsprogram om køn och våld 0 0 0 02-3132-1 Nordisk forskningsprogram om språkteknologi 0 0 0 02-3133-1 Nordisk forskningsprogram om epidemiologi 3.171 3.231 3.231 02-3136-2 Forskningsprogram NORDUnet3 3.566 3.634 3.634 3.6342-3138-1 Nordisk Forskerskoleprogram 2.534 2.582 2.582 2.5822-3139-1 Nordiske spidsforskningsenheder, medicin 3.051 3.109 3.109 3.109

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet.

225

2-3140-1 Nordisk komitè for Bioetikk 939 957 957 957 Forskning i øvrigt 43.090 36.971 26.863 26.8632-2524-3 Nordens Folkliga Akademi (NFA) 0 0 0 02-3180-3 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) 19.495 15.932 10.621 10.6212-3181-2 Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) 2.935 2.991 2.991 2.9912-3182-2 Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) 7.294 7.116 4.743 4.7432-3183-3 Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information 0 0 0 02-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) 7.975 7.270 4.846 4.8462-3185-2 Nordisk Samisk Institutt (NSI) 5.391 3.662 3.662 3.662 MR-A 13.126 12.938 12.938 12.938 Projektmedel 10.308 10.079 10.079 10.0794-4110-1 Prosjektmedel – Arbetsmarknad och miljø 6.668 6.369 6.369 6.3694-4120-2 Nordjobb 2.244 2.287 2.287 2.2874-4130-1 Informationsprojektet 1.396 1.423 1.423 1.423 Institutioner 2.818 2.859 2.859 2.8594-4180-3 Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) 2.818 2.859 2.859 2.859

MR-NER, MR-S; MR-Finans Budget Budget BO BO 2005 2006 2007 2008 148.463 153.925 147.613 147.613 MR-NER 104.955 108.195 108.195 108.195 Projektmidler 29.647 27.026 27.026 27.0264-5110-1 Projektmedel - Näring 1.123 1.116 1.116 1.1163-3210-1 Projektmedel - Energi 6.279 4.951 4.951 4.9513-6110-1 Projektmedel - Regionalpolitik 19.695 20.959 20.959 20.9594-5190-1 Expo 2005 2.550 0 0 0 Institutioner 75.308 81.169 81.169 81.1694-5180-3 Nordisk InnovationsCenter 64.107 70.082 70.082 70.0824-5181-3 Nordtest 0 0 0 03-6180-3 Nordregio 10.189 10.012 10.012 10.0123-3220-3 Nordisk Energiforskning (NEFP) 1.012 1.075 1.075 1.075 MR-S 43.508 45.730 39.418 39.418 Projektmedel 17.741 17.387 11.075 11.0754-4310-1 Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik 6.840 6.025 6.025 6.0254-4320-1 Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) 1.034 1.010 1.010 1.0104-4340-1 Nomesko og Nososko 1.713 1.697 1.697 1.6974-4620-1 Välfärdsforskning 6.399 6.312 0 04-4510-1 Projektmedel - Narkotikasamarbejde 1.755 2.343 2.343 2.343 Institutioner 25.767 28.343 28.343 28.3434-4381-3 Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) * 33.218 33.716 33.716 33.7164-4382-3 Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM) 9.136 9.508 9.508 9.5084-4383-3 Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD) 2.956 2.902 2.902 2.9024-4384-3 Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) 4.791 7.164 7.164 7.164

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet.

226

4-4385-3 Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) 7.253 7.167 7.167 7.1674-4386-3 Nord. utbild.program för social service (NOPUS) 1.631 1.602 1.602 1.602 MR-Finans 1.691 1.668 1.668 1.668 4-5210-1 Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik 1.691 1.668 1.668 1.668

MR-Miljø og MR-FJSL Budget Budget BO BO 2005 2006 2007 2008 82.877 81.723 81.723 81.723 MR-Miljø 44.506 43.908 43.908 43.908 3-3310-1 Projektmedel - Miljø 32.885 32.444 32.444 32.4443-3320-2 NEFCOS Miljøudviklingsfond 9.336 9.209 9.209 9.2094-6720-4 SVANEN – Nordisk miljömärkning 2.285 2.255 2.255 2.255 MR-FJSL 38.371 37.815 37.815 37.815 Projektmidler 6.571 0 0 03-6410-1 Projektmidler - fællespulje 5.447 0 0 03-6530-1 Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet 1.124 0 0 0 Fiskeri 5.108 7.399 7.399 7.3993-6610-1 Projektmedel - Fiskeri 5.108 7.399 7.399 7.399 Jord- och skovbrug 21.356 23.489 23.489 23.489 Projektmidler 12.423 13.508 13.508 13.5083-6510-1 Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk 2.390 3.131 3.131 3.131

3-6520-1 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) 1.020 815 815 815

3-6540-1 Nordisk genbank för husdjur 3.242 3.304 3.304 3.3043-6581-1 Samnordisk skogsforskning (SNS) 5.771 6.258 6.258 6.258 Institutioner 8.933 9.981 9.981 9.9813-6580-3 Nordiska Genbanken (NGB) 8.933 9.981 9.981 9.981 Levnedsmidler 5.336 6.927 6.927 6.9273-6810-1 Projektmedel - Levnedsmidler 5.336 5.704 5.704 5.7043-6820-1 Forskning - levnedsmidler 0 1.223 1.223 1.223

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet.

227

Nabopolitik Budget Budget BO BO 2005 2006 2007 2008 Nabopolitik 84.956 87.286 87.286 87.286 6-0820-2 Kunskapsuppbyggning och nätverk 24.058 30.570 30.570 30.570

6-0940-1

Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med Barentsregionen og m. frivilligsektoren i NV-ryssland 0 9.975 9.975 9.975

6-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland 0 6.126 6.126 6.1266-0930-1 Handlingsplan for Nord-vest Rusland 10.710 0 0 06-5280-3 Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) 19.591 19.872 19.872 19.8726-0810-3 Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litaen 13.933 9.495 9.495 9.4956-0920-1 Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen 6.426 0 0 06-0960-1 NGO virksomhed i Østersøregionen 0 1.019 1.019 1.0196-0910-1 Politiske initiativer 3.200 2.038 2.038 2.0386-0790-1 Grænseregionalt samarbejde 0 1.019 1.019 1.0196-0870-1 Arktisk samarbeidsprogram 7.038 7.172 7.172 7.1726-0830-1 Demokrati och medborgarpolitik 0 0 0 06-0840-1 Kulturförmedling 0 0 0 06-0860-1 Bärkraftig resurshushållning 0 0

Sekretariatet og andre fællesaktiviteter Budget Budget BO BO 2005 2006 2007 2008 110.415 107.525 107.525 107.525 5-0180-3 Ministerrådets sekretariat (NMRS) 65.221 64.469 64.469 64.4695-0185-1 Nedbrydelse af grænsehindringer 2.295 1.732 1.732 1.7325-0190-1 Reformer på institutionsområdet 510 300 300 3005-0195-1 Europasamarbejdet 510 198 198 1985-0410-4 Föreningarna Nordens Förbund 3.303 3.259 3.259 3.2595-0425-4 Bidrag för Västnorden 2.761 2.724 2.724 2.7245-0430-1 Nordiskt statistiskt samarbete 1.812 1.787 1.787 1.7875-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv 597 385 385 385

5-0445-1 Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) 10.200 9.502 9.502 9.502

5-0450-2 Stöd till frivillig sektorn 1.240 1.223 1.223 1.2235-0460-1 Holdbart Norden 4.029 3.975 3.975 3.9755-1010-1 Informationsverksamhet 3.882 3.829 3.829 3.8295-1020-1 Informationsverksamhet utanför Norden 993 979 979 9795-1025-1 Norden i Fokus (info.vinduene) 4.964 4.897 4.897 4.8975-1030-1 Hallo Norden 4.536 4.474 4.474 4.4745-1040-1 Översättning och tolkning 1.103 1.088 1.088 1.0885-1050-2 Tjänstemannautbyte 1.947 1.972 1.972 1.9725-8030-1 Publikationsverksamheten 512 732 732 732

Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet.

228

Strukturpulje 5-1000-1 Strukturpulje 0 7.530 0 0 Opløste ej sammenlagte ministerråd 9.287 0 0 0 2-3410-1 IT-ministerråd 1.093 0 0 03-6210-1 Transport 1.079 0 0 04-5310-1 Bygg- og bolig 903 0 0 04-6710-1 Konsument 6.212 0 0 0

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

229

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

Nedenfor er forslaget til budget 2006 konverteret til EURO til informationsbehov. Konverteringen har ingen betydning for det reelle budgetniveau for budgetposterne, som er i DKK og domicillandets valuta for institutionerne. Der er anvendt følgende valutakurser for 2005 og 2006: 2005: 100 EUR= 745 DKK 2006: 100 EUR= 745 DKK

MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lov Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 22.779 22.827 -48 -0,2% MR-Kultur 21.481 21.549 -68 -0,3% Generelle kulturinnsatser 5.147 4.726 421 8,9%1-2203-1 Strategiske og kulturpolitiske satsinger 820 686 134 19,5%1-2204-1 Nordisk kulturforum og sakkyndiggrupper 137 0 137 -1-2205-2 Nordisk kulturfond 4.190 4.040 150 3,7% Barn och unga 1.136 1.838 -702 -38,2% Projektmedel och generella stödordningar 1.136 1.838 -702 -38,2%1-2210-1 Nordiskt idrottssamarbete 168 171 -2 -1,4%1-2212-1 Nordiska ungdomskomittén 792 845 -52 -6,2%1-2214-1 Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur 176 823 -647 -78,6% Film och media 4.769 4.400 369 8,4% Projektmedel och generella stödordningar 4.047 3.643 404 11,1%1-2220-1 Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid 288 759 -471 -62,1%1-2221-2 Spel IT 821 0 821 -1-2222-2 Nordisk Film- och TV-fond 2.938 2.883 55 1,9% Institutioner 722 757 -35 -4,6%1-2228-3 NORDICOM 297 300 -4 -1,2%1-2229-3 Nordisk Journalistcenter (NJC) 426 457 -32 -6,9% Konstområdet 5.202 4.818 384 8,0% Projektmedel och generella stödordningar 3.435 2.581 854 33,1%

1-2230-1 Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) 1.038 1.052 -14 -1,4%

1-2238-2 Sleipnir 0 370 -370 -1-2239-1 Nordiska Museikommittén 163 165 -2 -1,3%1-2246-4 Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom 0 115 -115 -1-2256-1 Nordisk Musikkommitté (NOMUS) 867 879 -12 -1,4%1-2254-2 Mobilitets- og residensprogrammet 1.368 0 1.368 - Institutioner 1.767 2.237 -470 -21,0%1-2255-3 Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) 881 967 -86 -8,9%1-2257-3 Nordiskt Kunstnercentrum (Dalsåsen) 0 206 -206 -1-2258-3 Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) 886 1.064 -178 -16,7% Nordiska kulturhus (institutioner) 4.378 4.278 100 2,3%1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik 1.043 1.005 38 3,8%1-2272-3 Nordens hus på Färöarna 1.502 1.471 31 2,1%1-2274-3 Nordens institut på Åland 284 280 4 1,4%

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

230

1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA) 678 664 14 2,1%1-2279-1 Vedlikehold kulturhusene 143 141 3 1,9%1-2548-3 Nordens institut i Finland (NIFIN) 728 718 10 1,4% Andra kultursatsningar 848 1.488 -640 -43,0% Projektmedel och generella stödordningar 848 1.488 -640 -43,0%1-2234-4 Samisk samarbeid 557 565 -8 -1,4%1-2296-1 Nordiska kulturprojekt i utlandet 291 923 -632 -68,5% MR-Ligestilling 1.121 1.099 22 2,0% Projektmedel 406 412 -6 -1,3%4-4410-1 Projektmedel - Jämställdhet 406 412 -6 -1,3% Institutioner 715 687 28 4,1%4-4480-3 Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK) 715 687 28 4,1% MR-Lov 178 180 -2 -1,3% 4-7110-1 Projektmedel - Lagstiftning 178 180 -2 -1,3%

MR-U, MR-A Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 30.910 29.281 1.629 5,6% MR-U 29.173 27.519 1.655 6,0% Generelle utdannings- og forskningsinnsatser 595 541 53 9,8%2-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning 595 541 53 9,8% Politikudvikling m.v. 1.664 2.303 -639 -27,7%2-2510-1 Nordiskt skolsamarbete (NSS) 210 344 -134 -38,9%2-2520-1 Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) 150 245 -95 -38,8%2-2530-1 Ledn.gruppen för högre utbildning-HÖGUT 177 290 -113 -38,9%2-2544-1 Nordens Sprogråd 170 278 -108 -38,9%2-2550-1 Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp 0 76 -76 -

2-2553-1 Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur 77 0 77 -

2-3110-1 Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) 0 207 -207 -2-3127-2 Politikudvikling voksnes læring 880 864 16 1,9% Mobilitets og netværksprogrammer 9.728 9.842 -114 -1,2%2-2512-2 Nordplus junior 2.694 2.726 -32 -1,2%2-2522-2 Nordplus Voksen 1.203 1.217 -14 -1,2%2-2532-2 Nordplus (Högre utbildning) 4.348 4.399 -51 -1,2%2-2534-4 Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) 153 154 -2 -1,2%2-2543-1 Nordplus språk 1.191 1.205 -14 -1,2%2-2545-2 Norden-undervisning i utlandet 139 140 -2 -1,1% NordForsk 12.224 9.049 3.176 35,1%2-3100-3 NordForsk 9.340 0 9.340 -2-3115-3 Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) 0 4.750 -4.750 -2-0462-1 Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi 0 370 -370 -2-2554-1 Udviklingsprojektet NORDUnet2 0 0 0 -

2-3111-1 Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar 722 708 13 1,9%

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

231

2-3128-1 Nordisk Forskningssamarbejde 0 1.098 -1.098 -2-3129-1 Nordisk videnskabelig information (Nordbib) 349 342 6 1,9%2-3131-1 Nordisk forskningsprogram om køn och våld 0 0 0 -2-3132-1 Nordisk forskningsprogram om språkteknologi 0 0 0 -2-3133-1 Nordisk forskningsprogram om epidemiologi 434 426 8 1,9%2-3136-2 Forskningsprogram NORDUnet3 488 479 9 1,9%2-3138-1 Nordisk Forskerskoleprogram 347 340 6 1,9%2-3139-1 Nordiske spidsforskningsenheder, medicin 417 410 8 1,9%2-3140-1 Nordisk komitè for Bioetikk 128 126 2 1,9% Forskning i øvrigt 4.963 5.784 -821 -14,2%2-2524-3 Nordens Folkliga Akademi (NFA) 0 0 0 -2-3180-3 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) 2.139 2.617 -478 -18,3%2-3181-2 Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) 401 394 8 1,9%2-3182-2 Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) 955 979 -24 -2,4%2-3183-3 Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information 0 0 0 -2-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) 976 1.070 -95 -8,8%2-3185-2 Nordisk Samisk Institutt (NSI) 492 724 -232 -32,1% MR-A 1.737 1.762 -25 -1,4% Projektmedel 1.353 1.384 -31 -2,2%4-4110-1 Prosjektmedel – Arbetsmarknad och miljø 855 895 -40 -4,5%4-4120-2 Nordjobb 307 301 6 1,9%4-4130-1 Informationsprojektet 191 187 4 1,9% Institutioner 384 378 6 1,5%4-4180-3 Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) 384 378 6 1,5%

MR-NER, MR-S, MR-Finans Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 20.661 19.928 733 3,7% MR-NER 14.523 14.088 435 3,1% Projektmidler 3.628 3.979 -352 -8,8%4-5110-1 Projektmedel - Näring 150 151 -1 -0,6%3-3210-1 Projektmedel - Energi 665 843 -178 -21,1%3-6110-1 Projektmedel - Regionalpolitik 2.813 2.644 170 6,4%4-5190-1 Expo 2005 0 342 -342 -100,0% Institutioner 10.895 10.108 787 7,8%4-5180-3 Nordisk InnovationsCenter 9.407 8.605 802 9,3%4-5181-3 Nordtest 0 0 0 -3-6180-3 Nordregio 1.344 1.368 -24 -1,7%3-3220-3 Nordisk Energiforskning (NEFP) 144 136 8 6,2% MR-S 6.138 5.840 298 5,1% Projektmedel 2.334 2.381 -48 -2,0%4-4310-1 Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik 809 918 -109 -11,9%4-4320-1 Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) 136 139 -3 -2,3%4-4340-1 Nomesko og Nososko 228 230 -2 -0,9%

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

232

4-4620-1 Välfärdsforskning 847 859 -12 -1,4%4-4510-1 Projektmedel - Narkotikasamarbejde 314 236 79 33,5% Institutioner 3.804 3.459 346 10,0%4-4381-3 Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV)3 4.526 4.459 67 1,5%4-4382-3 Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM) 1.276 1.226 50 4,1%4-4383-3 Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD) 390 397 -7 -1,8%4-4384-3 Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) 962 643 319 49,5%4-4385-3 Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) 962 974 -12 -1,2%4-4386-3 Nord. utbild.program för social service (NOPUS) 215 219 -4 -1,8% MR-Finans 224 227 -3 -1,4% 4-5210-1 Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik 224 227 -3 -1,4%

MR-Miljø og MR-FJSL Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 10.970 11.124 -155 -1,4% MR-Miljø 5.894 5.974 -80 -1,3%3-3310-1 Projektmedel - Miljø 4.355 4.414 -59 -1,3%3-3320-2 NEFCOS Miljøudviklingsfond 1.236 1.253 -17 -1,4%4-6720-4 SVANEN – Nordisk miljömärkning 303 307 -4 -1,3% MR-FJSL 5.076 5.150 -75 -1,4% Projektmidler 0 882 -882 -3-6410-1 Projektmidler - fællespulje 0 731 -731 -3-6530-1 Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet 0 151 -151 - Fiskeri 993 686 308 44,9%3-6610-1 Projektmedel - Fiskeri 993 686 308 44,9% Jord- och skovbrug 3.153 2.867 286 10,0% Projektmidler 1.813 1.668 146 8,7%3-6510-1 Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk 420 321 99 31,0%

3-6520-1 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) 109 137 -28 -20,1%

3-6540-1 Nordisk genbank för husdjur 443 435 8 1,9%3-6581-1 Samnordisk skogsforskning (SNS) 840 775 65 8,4% Institutioner 1.340 1.199 141 11,7%3-6580-3 Nordiska Genbanken (NGB) 1.340 1.199 141 11,7% Levnedsmidler 930 716 214 29,8%3-6810-1 Projektmedel - Levnedsmidler 766 716 49 6,9%3-6820-1 Forskning - levnedsmidler 164 0 164 -

3 NHV finansieres direkte af landende og belaster dermed ikke MR-S’ budget.

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

233

Nabopolitik Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 11.716 11.403 313 2,7% 6-0820-2 Kunskapsuppbyggning och nätverk 4.103 3.229 874 27,1%

6-0940-1

Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med Barentsregionen og m. frivilligsektoren i NV-ryssland 1.339 0 1.339 -

6-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland 822 0 822 -6-0930-1 Handlingsplan for Nord-vest Rusland 0 1.438 -1.438 -100,0%6-5280-3 Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) 2.667 2.630 38 1,4%6-0810-3 Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litaen 1.274 1.870 -596 -31,9%6-0920-1 Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen 0 863 -863 -100,0%6-0960-1 NGO virksomhed i Østersøregionen 137 0 137 -6-0910-1 Politiske initiativer 274 430 -156 -36,3%6-0790-1 Grænseregionalt samarbejde 137 0 137 -6-0870-1 Arktisk samarbeidsprogram 963 945 18 1,9%6-0830-1 Demokrati och medborgarpolitik 0 0 0 -6-0840-1 Kulturförmedling 0 0 0 -6-0860-1 Bärkraftig resurshushållning 0 0 0 -

Sekretariatet og andre fællesaktiviteter Budget Budget Difference 2006 2005 +/- % 14.433 14.821 -388 -2,7% 5-0180-3 Ministerrådets sekretariat (NMRS) 8.654 8.754 -101 -1,2%5-0185-1 Nedbrydelse af grænsehindringer 232 308 -76 -24,5%5-0190-1 Reformer på institutionsområdet 40 68 -28 -41,2%5-0195-1 Europasamarbejdet 27 68 -42 -61,2%5-0410-4 Föreningarna Nordens Förbund 437 443 -6 -1,3%5-0425-4 Bidrag för Västnorden 366 371 -5 -1,3%5-0430-1 Nordiskt statistiskt samarbete 240 243 -3 -1,4%5-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv 52 80 -28 -35,5%

5-0445-1 Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) 1.275 1.369 -94 -6,8%

5-0450-2 Stöd till frivillig sektorn 164 166 -2 -1,4%5-0460-1 Holdbart Norden 534 541 -7 -1,3%5-1010-1 Informationsverksamhet 514 521 -7 -1,4%5-1020-1 Informationsverksamhet utanför Norden 131 133 -2 -1,4%5-1025-1 Norden i Fokus (info.vinduene) 657 666 -9 -1,3%5-1030-1 Hallo Norden 601 609 -8 -1,4%5-1040-1 Översättning och tolkning 146 148 -2 -1,4%5-1050-2 Tjänstemannautbyte 265 261 3 1,3%5-8030-1 Publikationsverksamheten 98 69 30 43,0%

Strukturpulje 5-1000-1 Strukturpulje 1.011 0 1.011 -

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

234

Opløste ej sammenlagte ministerråd 0 1.247 -1.247 - 2-3410-1 IT-ministerråd 0 147 -147 -3-6210-1 Transport 0 145 -145 -4-5310-1 Bygg- og bolig 0 121 -121 -4-6710-1 Konsument 0 834 -834 -

.

Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

235

SAMMENSTILLING AV BUDGET 2006 OG 2005 (løbende priser, TEUR) BUDGET Andel BUDGET Andel Difference 2006 2005 +/- % MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lov 22.779 20,2% 22.827 20,6% -48 -0,2% Kultur 21.481 19,1% 21.549 19,4% -68 -0,3% Ligestilling 1.121 1,0% 1.099 1,0% 22 2,0% Lov 178 0,2% 180 0,2% -2 -1,3% MR-U, MR-A 30.910 27,4% 29.281 26,4% 1.629 5,6% Uddannelse og forskning 29.173 25,9% 27.519 24,8% 1.655 6,0% Arbetsmarked og -miljø 1.737 1,5% 1.762 1,6% -25 -1,4% MR-NER, MR-S, MR-Finans 20.885 18,5% 20.155 18,2% 730 3,6% Näring, energi og regional 14.523 12,9% 14.088 12,7% 435 3,1% Sociapolitik 6.138 5,4% 5.840 5,3% 298 5,1% Finanspolitik 224 0,2% 227 0,2% -3 -1,4% MR-Miljø og MR-FJSL 10.970 9,7% 11.124 10,0% -155 -1,4% Miljø 5.894 5,2% 5.974 5,4% -80 -1,3% Fiskeri, Jord- och skovbrug og levnedsmidler 5.076 4,5% 5.150 4,6% -75 -1,4% Nabopolitik 11.716 10,4% 11.403 10,3% 313 2,7% Sekretariatet og andre fælles- 14.433 12,8% 14.821 13,4% -388 -2,6% aktiviteter Strukturpulje 1.011 100,0% 0 0,0% -1.011 - Opløste ej sammenlagte ministerråd 0 0,0% 1.247 1,1% -1.247 - IT 0 0,0% 147 0,1% -147 -Transport 0 0,0% 145 0,1% -145 -Bygg- og bolig 0 0,0% 121 0,1% -121 -Konsument 0 0,0% 834 0,8% -834 - TOTALT 112.704 100,0% 110.858 100,0% 1.846 1,7%