GlobaliseringKerteminde, Odense

TEMA.02GLOBALISERING

KertemindeOdenseKerteminde er blandt de kommuner, der er blevet

hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune

må Odense forventet blive påvirket af situationen i

Kerteminde. Hvordan tackles situationen, så arbejds-

styrkens kompetencer fastholdes og forbedres, så

mulighederne for beskæftigelse øges, når efter-

spørgslen igen stiger?

SYDDANMARK I

TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Side 2 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense

INDLEDNING

Globaliseringen og den finansielle krise stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Mange virksomhe-der har derfor måttet reducere produktionen og dermed beskæftigelsen.

Hvordan tackles denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer kan opretholdes, men også forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen øges?

Kerteminde Kommune er en af de kommuner, der er blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Det skyldes primært, at kommunen har én meget dominerende virksomhed, Odense Stålskibsværft, Lindø, hvor ordrebe-holdningen er faldet dramatisk, hvilket kan betyde massefyringer, som yderligere vil få afledede effekter på andre virksomheder, handlende osv. i kommunen.

På grund af sin geografiske beliggenhed op ad Odense Kommune er der bl.a. en stor pendling mellem kommunerne, og Odense Kommune må i et vist omfang forventes at blive påvirket af en betydelig ændring af situa-tionen i Kerteminde Kommune. I dette notat er derfor både situationen i Kerteminde og Odense kommuner beskrevet.

På hvilke områder er der muligheder for en ny erhvervsudvikling - givet den specielle situation, der er udgangspunktet for området?

INDhOLD

Sammenfatning / side 3

1. Erhvervsstruktur -

Arbejdspladser / side 4

2. Nyetabeleringer / side 6

3. Arbejdsmarkedet / side 8

4. Pendling / side 10

5. Befolkning, flytninger og

indkomst / side 12

6. Uddannelse / side 14

Redaktion: Regional Udvikling / Strategi & analyse

TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 3

SAMMENFATNING

I Kerteminde Kommune er transport, fødevarer, bygge/bolig og den of-fentlig sektor af væsentligt omfang. Førstnævntes store størrelse skyldes naturligvis Odense Stålskibsværft, Lindø. I Odense Kommune betyder den offentlige sektor og IT/Kommunikation relativt mere end i Kerteminde Kommune, mens transport betyder relativt mindre.

Antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune udgør 0,5% af antallet af arbejdspladser i hele landet, men i fremstillingserhvervene inden for ressourceområdet transport er andelen 9,7%, dvs. ca. 20 gange så stor. Inden for ressourceområdet fødevarer er støtteerhvervene 4 gange så be-tydende og de primære erhverv 2 så betydende, som det skulle forventes, dvs. der her er en erhvervsspecialisering.

I Odense Kommune er der ikke nogen større erhvervsspecialisering.

I perioden 2003-2006 steg antallet af arbejdspladser i Kerteminde betydeligt både i den offentlige sektor og i den private sektor - især inden for medico/sundhed, turisme og transport.

Der var også en stigning i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune i perioden 2003-2006, men ikke engang halvt så stor som i Kerteminde Kommune. Stigningen har især været inden for ressourceområderne møbler/beklædning, medico/sundhed, turisme og bygge/bolig.

Medico/sundhed er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er relativt højt.

I både Kerteminde og Odense kommuner har der - som i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006. Det er især inden for medico/sundhed og bygge/bolig.

Kan man fremme en erhvervsudvikling inden for de områder hvor uddan-nelsesniveauet er højt, fordi det er her væksten må forventes at komme?

Etableringsraterne i Kerteminde Kommune ligger generelt under etable-ringsraterne i hele landet i perioden 2003-2006. Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten.

I Odense Kommune er etableringsraterne til gengæld højere end i hele landet

Den generelle højkonjunktur betød et fald i ledigheden frem til medio 2008, men er herefter vokset kraftigt. Især Træ-Industri-Byg er i dag

hårdt ramt. De ledige har et betydeligt lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede, og en betydelig opkvalificering vil her være nødvendig, da netop antallet af ufaglærte jobs vil fortsætte med at falde og en mulig vækst vil blive inden for områder, der kræver højere uddannelsesniveau.

Pendlingen i Kerteminde Kommune er steget en del siden 2004. Indpend-lingen er noget større end udpendlingen, hvilket er usædvanligt for mindre kommuner, men skyldes den store tiltrækning til Odense Stålskibsværft, Lindø. Odense Kommune leverer og modtager langt flest pendlere til/fra Kerteminde Kommune.

I Odense Kommune er omfanget af pendling steget betydeligt siden 1998, og indpendlingen er noget større end udpendlingen, hvilket er karakteristisk for en stor kommune. Indpendlingen kommer fra stort set hele Fyn.

Antallet af 25-64 årige, der udgør den primære del af arbejdsstyrken, ventes i Kerteminde Kommune at falde de kommende 10 år. Arbejdsstyr-ken må derfor også ventes at falde, hvilket giver færre hænder til at bære en øget byrde (især flere ældre). Det øger behovet for flere på arbejds-markedet, men også med et højere uddannelsesniveau.I Odense Kommune ventes også et fald, men kun frem til 2014, hvorefter antallet af 25-64 årige ventes at stige, hvilket mindsker problemet med en øget ”forsørgerbyrde”.

Indkomstniveauet er umiddelbart gunstigt i Kerteminde Kommune, men ikke i Odense Kommune. Det kan skyldes, at Kerteminde Kommune er særligt attraktiv som bopælsområde. Imidlertid er erhvervsindkomsten pr. beskæftiget relativ lav i både Kerteminde og Odense Kommuner, hvilket tyder på, at Kerteminde Kommune bl.a. er attraktiv for velstående uden for arbejdsmarkedet.

Uddannelsesniveauet er relativt lavt i Kerteminde Kommune. Umiddel-bart ser det ikke ud til, at uddannel-sesniveauet blandt de unge i de to kommuner kommer op på det ønskede niveau - specielt drenge halter bagefter både med at få en ungdomsuddannelse og en videregående ud-dannelse. Pigerne ser dog ud til at have nået målsætningen om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse.

Hvor ligger vækstpotentialerne i de to kommuner?

HVAD KARAKTERISERER KERTEMINDE OG ODENSE KOMMUNER?


ERHVERVSSTRUKTUR

Det samlede antal arbejdspladser i Kerteminde Kommune i 2008 er ca. 13.000, heraf ca. 10.500 arbejdspladser i den private sektor. Fordelt på ressourceområder er især transport (26%), fødevarer (16%), bygge/bolig (16%) og den offentlige sektor (13%) af betydeligt omfang.

Erhvervsstrukturen i Kerteminde Kommune afviger en del fra erhvervs-strukturen i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet. Disse har - sam-menlignet med Kerteminde Kommune en væsentlig større offentlig sektor (32-36%) og IT/Kommunikation (5-7%), mens der er væsentlig mindre transport (6-8%) og fødevarer (9-10% i Odense Kommune og i hele landet). Det afspejler naturligvis betydningen af Odense Stålskibsværft, Lindø.

Erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune - set i relation til hele landet - kan udtrykkes ved antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune i forhold til antallet af arbejdspladser i hele landet. Set over hele den private sektor er andelen 0,5%. Inden for transport er andelen imidlertid 3 gange større og inden for fødevarer en halv gang større (figur 1.1). De ressourceområder i den private sektor, hvor der generelt er et højt uddannelsesniveau, er medico/sundhed og IT/kommunikation. Specielt på sidstnævnte område er erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune desværre meget lav.

Ser vi nøjere på de enkelte ressourceområder, tegner der sig et mere detaljeret billede. Den høje specialiseringsgrad inden for transport er såle-des koncentreret i fremstillingserhvervene (9,7%), og inden for fødevarer er det støtteerhvervene (2,2%) og de primære erhverv (1,1%).

I Odense Kommune er der ikke ressourceområder, der er markant mere betydende end gennemsnittet. Medico/sundhed og energi/miljø ligger lavere end gennemsnittet. På subressourceområderne er der dog en vis specialisering i serviceerhvervene inden for møbel/beklædning og i støtte-erhvervene inden for fødevarer.

Antallet af arbejdspladser er i Kerteminde Kommune vokset med 8,4% i perioden 2003-2006 (figur 1.2). Det er noget mere end i Odense

Kommune (3,2%), på Fyn (4,1%) og i hele landet (4,1%). Stigningen har været betydelig i den offentlige sektor (6,8%) i modsætning til i Odense Kommune (-1,7%) på Fyn (0,8%) samt i hele landet (-0,4%).

Den private sektor er vokset endnu mere i Kerteminde Kommune (8,8%), hvilket også er mere end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet, hvor væksten har været 6%. Stigningen i antallet af arbejdspladser i den private sektor i Kerteminde Kommune har især ligget inden for medico/sundhed (43,0%), turisme (38,9%) og transport (16,4%). Førstnævnte er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet generelt er højt inden for medico/sundhed. Der har til gengæld været markante fald i antallet af arbejdspladser inden for energi/miljø (56,5%) og møbler/beklædning (33,7%).

I Odense Kommune har de relative ændringer været mindre end i Kerte-minde Kommune og generelt forskellige inden for de enkelte ressource-områder. Væksten har især været inden for møbler/beklædning (22,5%), medico/sundhed (19,3%), turisme (16,5%) og bygge/bolig (14,4%). Og der har især været fald inden for fødevarer (23,2%) og IT/kommunikation (11,7%).

Udviklingen på Fyn minder for det meste om udviklingen i Odense Kom-mune. De væsentligste ændringer på Fyn er, at der har været vækst inden for transport (14,0%), mens den har været ubetydelig i Odense Kommune (-0,1%). Endvidere har tilbagegangen inden for fødevarer været halvt så stor på Fyn (12,7%) sammenlignet med Odense Kommune (23,2%). En-delig har væksten på Fyn inden for møbler/beklædning været begrænset (4,1%), hvor den var betydelig i Odense Kommune (22,5%)

Udviklingen i perioden 2003-2006 har således betydet (forskellige) ændringer i erhvervsstrukturen i de betragtede områder.

1. ERhVERVSSTRUKTUR - ARbEjDSpLADSER

TAbEL 1.1 ARbEjDSpLADSER, ARbEjDSSTYRKE OG NETTOINDpENDLING 2008

Antal arbejdspladser Arbejdsstyrken Nettoind-pendlingI alt Heraf private I alt Heraf

beskæftigede Heraf ledige

Kerteminde 12.973 10.493 12.109 11.907 202 1.066

Odense 102.300 65.104 96.751 94.637 2.114 7.663

Fyn 230.338 152.880 246.775 242.004 4.771 -11.666

Hele landet 2.857.565 1.934.697 2.917.425 2.857.565 59.860 0

Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel


ERHVERVSSTRUKTUR

Note. Andelen af private arbejdspladser i Kerteminde og Odense forhold til hele landet udgør 0,54%, henholdsvis 3,37%. Figurerne viser andelen af private arbejdspladser

i Kerteminde og Odense inden for de forskellige ressourceområder i forhold til hele landet. Er andelen større end 0,54%, henholdsvis 3,37%, er der tale om en overrepræ-

sentation af arbejdspladser inden for det give ressourceområde, dvs. en relativ specialisering.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

FIGUR 1.1b ERhVERVSSpECIALISERINGEN I ODENSE KOMMUNE (pCT.)

FIGUR 1.2 æNDRING I ERhVERVSSTRUKTUREN (pCT.), 2003-2008

Øvrige private erhverv

Medico/sundhed

Energi/miljø

Transport

IT/kommunikation

Bygge/bolig

Turisme

Møbler/beklædning

Fødevarer

Private i alt

Offentlig sektor

-60 -40 -20 0 20 40

Kerteminde Kommune

Odense Kommune

Fyn

Hele landet


FIGUR 1.1A ERhVERVSSpECIALISERINGEN I KERTEMINDE KOMMUNE (pCT.)

Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709

0,54

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0

Fødevarer

Møbler/beklædning

Turisme

Transport

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige erhverv

procent

Kertem

indes andel af den samlede

beskæftigelse

Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709

3,37

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0

Fødevarer

Møbler/beklædning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige erhverv

procent

Odenses andel af den sam

lede beskæftigelse


NYETABLERINGER

Vender vi os mod antal firmaer i den private sektor - hvor vi i foregående kapitel talte om arbejdspladser - er antallet steget i perioden 2003-2006 i både Kerteminde Kommune (5,4%), Odense Kommune (12,6%), Region Syddanmark (9,2%) og hele landet (11,1%). Det dækker dog over en me-get forskellig udvikling inden for de enkelte ressourceområder. Den mest markante stigning har fundet sted inden for medico/sundhed (60%-86%).

Én måde at forny og udvikle virksomhederne på er gennem lukninger og nyetableringer. Det er derfor i sig selv ikke problematisk at firmaer forsvinder, hvis de erstattes af andre, nye firmaer, især hvis det foregå inden for vækstområder, og hvor der kræves højere uddannelsesniveau. Generelt er det derfor hensigtsmæssigt at styrke mulighederne for opret-telse af nye firmaer.

I Kerteminde og Odense kommuner har der - som Region Syddanmark og i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006 (figur 2.1). Det drejer sig især om medico/sundhed, hvor væksten har været 100% i Kerteminde Kommune, 179% i Odense Kom-mune og 145% i hele landet. Endvidere har der været en betydelig vækst inden for bygge/bolig på 106% i Kerteminde Kommune, 66% i Odense kommune og 74% i hele landet.

Etableringsraterne i hele landet er højere end i Region Syddanmark inden for alle ressourceområder i perioden 2003-2006. I Kerteminde Kommune ligger etableringsraterne endda oftest under etablerings-raterne i Region Syddanmark. Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten.

I Odense Kommune er etableringsraterne inden for stort set alle ressour-ceområderne højere end i Region Syddanmark og endda som oftest også højere end i hele landet.

Kan der skabes gode rammer for øget antal firmaer inden for vækstom-råderne, og hvad skal der til for at skaffe arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer?

2. NYETAbLERINGER


NYETABLERINGER


FIGUR 2.1 VæKST I ANTAL NYE FIRMAER (pCT.), 2003-2006

Alle brancher

Fødevarer

Møbler/beklædning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige erhverv

-50% 0% 50% 100% 150%

Kerteminde Kommune

Odense Kommune

Region Syddanmark

Hele landet


TAbEL 2.1 ETAbLERINGSRATER (pCT.), 2003-2006

2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006

Fødevarer 9,0 4,2 1,5 5,7 10,5 5,2 7,9 5,7 6,8 6,2 5,3 5,6 7,2 7,6 7,2 6,9Møbler/beklædning 8,6 - 5,9 12,1 9,4 12,8 9,9 9,9 7,6 7,8 8,9 8,1 9,0 9,1 10,1 10,4Turisme 15,4 5,4 13,9 16,3 16,5 15,3 13,7 10,6 12,3 11,9 12,8 10,8 12,5 12,9 13,0 12,0Bygge/bolig 6,1 7,9 11,7 12,3 7,8 8,6 9,5 11,2 6,9 8,1 9,8 10,9 7,7 8,6 10,3 11,7IT/kommunikation 9,6 8,6 1,6 11,1 11,3 10,2 13,6 13,0 10,6 8,5 6,5 9,9 10,8 10,3 7,0 11,0Transport 5,3 1,1 3,6 4,9 7,1 5,3 7,5 9,4 5,5 5,6 9,7 7,4 5,8 6,3 11,1 8,0Energi/miljø - - - - 2,0 7,5 5,6 2,4 2,9 2,8 2,8 11,2 3,2 3,1 4,1 11,5Medico/sundhed 15,0 7,4 19,4 - 8,3 12,2 14,5 12,4 7,6 10,6 14,3 2,6 8,1 11,0 14,1 4,2Øvrige private erhverv 7,3 7,4 10,1 9,4 8,5 11,2 10,6 9,9 8,4 9,7 10,1 10,3 9,8 10,4 10,8 10,7

Kerteminde Kommune Region Syddanmark Hele landetOdense Kommune


ARBEJDSMARKEDET

Arbejdsstyrken i Kerteminde Kommune, dvs. den del af befolkningen, der er bosat i Kerteminde Kommune, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, var ca. 12.000 i 2008. Kun få var ledige, så antallet af beskæftigede var knap 12.000. Dette er lidt mindre end antallet af arbejdspladser (13.000). Der er således en nettoindpendling, dvs. om-fanget af indpendlingen er større end omfanget af udpendlingen (tabel 1.1) - se nærmere om pendling i kapitel 4.

I Odense Kommune er der ligeledes en nettoindpendling - 8 gange så stor som i Kerteminde Kommune, men der er også 8 gange så mange arbejdspladser (102.300) og beskæftigede (94.637).

Antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken faldt betragteligt i både Ker-teminde og Odense kommuner samt på Fyn og i hele landet fra januar 2006 og frem til sommeren 2008, men er nu stærkt stigende - over en tre-dobling på mindre end 1 år (figur 3.1).

Ledighedsprocenten i Kerteminde Kommune har generelt været mindst i hele perioden, mens den i Odense Kommune har været størst. På Fyn har den ligget imellem ledighedsprocenten i Kerteminde og Odense kommuner og lidt over ledighedsprocenten i hele landet.

Næsten 2/3 af de ledige i maj 2009 i Kerteminde Kommune var organiseret i en af de 5 store a-kasser: 3F (35%), Metal (10%), Kristelig a-kasse (7%), HK (7%) og Træ-Industri-Byg (5%). Det er relativt flere end i hele landet; først og fremmest fordi Metal og især 3F er relativt større i Kerteminde Kommune end i hele landet. I Odense Kommune og på Fyn er fordelingen mere lig fordelingen i hele landet.

Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerte-minde Kommune følger samme over-ordnede udvikling som antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, men på et lidt højere niveau.

Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerte-minde Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme over-ordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i det meste af perioden ca. dobbelt så store - bortset fra de seneste måneder, hhv. 9,1% i 3F og 5,1% i Kristelig a-kasse i juni 2009 mod en samlet ledighedsprocent i Kerteminde og i hele landet på 3,9%.

Udviklingen inden for HK ligner til dels udviklingen i den samlede ledig-hedsprocent, men udgangspunktet var lidt højere, og i juni 2009 var ledighedsprocenten lavere (2,4%) end den samlede ledighedsprocent. HK har derfor i denne periode haft en gunstigere udvikling i ledigheds-procenten.

Omvendt forholder det sig med Metal, hvor ledighedsprocenten var relativ lav i januar 2006, og yderligere faldt til under 2% i sommeren 2006. Herefter lå den på et lavt niveau (1-2%) frem til efter somme-ren 2008, men er nu vokset til 4,4% - lidt over den gennemsnitlige ledighedsprocent.

Udviklingen inden for Træ-Industri-Byg (TIB) ligner udviklingen i den samlede ledighedsprocent frem til sommeren 2008 - dog på et lidt lavere niveau - men er herefter steget dramatisk frem til begyndelse af 2009. Den har dog herefter været faldende igen og ligger i juni 2009 på 12,1%, dvs. 3 gange så højt som den sam-lede ledighedsprocent.

Udviklingen i ledighedsprocenten i Odense Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme over-ordnede tendens som i den sam-lede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i hele perioden dobbelt så store og lidt større end i Kerteminde Kommune.

Udviklingen inden for HK ligner udviklingen i den samlede ledighedspro-cent og på samme ledighedsniveau, men er ikke nået ned på niveauet i Kerteminde Kommune.

Ledigheden inden for Metal samt Træ-Industri-Byg var i januar 2006 på niveau med den samlede ledigheds-procent, men faldt i løbet af kun ½ år til ca. 2%, som den svingede omkring indtil slutningen af 2008. Heref-ter steg den for Metal (6,2%) til næsten det dobbelte af den samlede ledighed, og for TIB skete der en 4-dobling til 12,3% i juni 2009 (figur 3.2).

I den nuværende situation er specielt TIB hårdt ramt, men ledigheden i de øvrige 4 store a-kasser er fortsat stigende. Udviklingen i ledigheden er således forskellig, og beskæftigelsesfremmende tiltag må derfor være differentierede.

Hvad er mulighederne for at opkvalificere eller omskole de mange nye ledige?

3. ARbEjDSMARKEDET


ARBEJDSMARKEDET

Kilde: Danmarks Statistik, AUP01

Kilde: Danmarks Statistik, AUP03

FIGUR 3.2A FULDTIDSLEDIGE I pCT. AF SAMTLIGE FORSIKREDE, KERTEMINDE KOMMUNE, jANUAR 2006 - jUNI 2009

FIGUR 3.1 FULTIDSLEDIGE I pCT. AF ARbEjDSSTYRKEN, jANUAR 2006 - jUNI 2009

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

Odense Kommune

Kerteminde Kommune

Fyn

Hele landet

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

proc

ent

Træ-Industri-Byg

3F

Kristelig a-kasse

Metal

HK

FIGUR 3.2b FULDTIDSLEDIGE I pCT. AF SAMTLIGE FORSIKREDE, ODENSE KOMMUNE jANUAR 2006 - jUNI 2009

0

2

4

6

8

10

12

14

16

proc

ent

Træ-Industri-Byg

3F

Kristelig a-kasse

Metal

HK


PENDLING

Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes behov for arbejdskraft kan således sikres gennem indpendling, og omvendt kan arbejdsstyrken evt. finde arbejdspladser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling.

I Kerteminde Kommune lå indpendlingen på godt 5.000 frem til 2004, hvorefter den er steget til godt 6.000 (figur 4.1). Udpendlingen har i hele perioden ligget på et lavere niveau, men i forhold til antal beskæftigede er pendlingsraten 43%, hvilket er et relativt højt tal, jvf. tabel 4.1.

I Odense Kommune har der i hele perioden, 1998-2008, været en jævn stigning i både indpendlingen (fra 25.000 til 29.000) og udpendlingen (fra 16.500 til 21.500). Indpendlingen udgør i 2008 29% af antallet af arbejdspladser, og udpendlingen udgør 23% af antallet af beskæftigede, jvf. tabel 4.1.

Langt hovedparten af både ind- og udpendlingen til/fra Kerteminde Kommune er fra/til Odense Kommune (3.500). Forskellen mellem ind- og udpendlingen i Kerteminde Kommune fremkommer gennem større nettoindpendling fra de øvrige kommuner på Fyn, heraf især nabokommunen Nyborg Kommune (figur 4.2a).

Odense Kommune har en positiv nettoindpendling fra de øvrige fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kommune. Især er indpendlingen og nettoindpendlingen stor fra Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyns kom-muner (figur 4.2b).

Indpendlingen til Kerteminde Kommune er givetvis afhængig af udviklin-gen hos en så stor virksomhed som Odense Stålskibsværft, Lindø og vil derfor også få betydning for udpendlingen fra Odense Kommune.

4. pENDLING

Side 10 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og OdenseSide 10 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense

PENDLING

Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. virksomheder-nes be-hov for arbejdskraft kan således sikres gennem indpend-ling, og omvendt kan arbejdsstyrken evt. finde arbejdsplad-ser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling.

I Kerteminde Kommune lå indpendlingen på godt 5.000 frem til 2004, hvorefter den er steget til godt 6.000 (figur 4.1). udpendlingen har i hele perioden ligget på et lavere niveau, men i forhold til antal beskæftigede er pendlingsra-ten 43%, hvilket er et relativt højt tal, jvf. tabel 4.1.

I Odense Kommune har der i hele perioden, 1998-2008, været en jævn stigning i både indpendlingen (fra 25.000 til 29.000) og udpendlingen (fra 16.500 til 21.500). Indpend-lingen udgør i 2008 29% af antallet af arbejdspladser, og udpendlingen udgør 23% af antallet af beskæftigede, jvf. tabel 4.1.

Langt hovedparten af både ind- og udpendlingen til/fra Kerteminde Kommune er fra/til Odense Kommune (3.500). Forskellen mellem ind- og udpendlingen i Kerteminde Kommune fremkommer gennem større net-toindpendling fra de øvrige kommuner på Fyn, heraf især nabokommu-nen nyborg Kommune (figur 4.2a).

Odense Kommune har en positiv nettoindpendling fra de øvrige fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kom-mune. Især er indpendlingen og nettoindpendlingen stor fra Faaborg-midtfyn, assens og nordfyns kommuner (figur 4.2b).

Indpendlingen til Kerteminde Kommune er givetvis afhæn-gig af udviklingen hos en så stor virksomhed som Odense Stålskibsværft, Lindø og vil derfor også få betydning for udpendlingen fra Odense Kommune.

4. PENDLING


Indpendlingpct. af antal arbejdspladser

Udpendlingpct. af antal beskæftigede borgere

1998 2008 1998 2008Hele Landet1 34,9 38,4 35,1 38,6Region Syddanmark1 22,1 27,3 22,2 28,0Assens 22,8 30,2 37,5 43,1Faaborg-Midtfyn 26,3 32,1 33,7 41,1Kerteminde 43,0 47,7 38,7 43,0Langeland 14,1 16,3 16,6 26,9Middelfart 24,6 33,6 30,8 39,2Nordfyns 21,8 26,8 41,6 46,1Nyborg 24,0 28,4 34,4 43,0Odense 25,6 28,5 18,4 22,7Svendborg 13,4 19,1 24,4 27,6Ærø 6,2 7,2 15,7 18,3Haderslev 19,8 25,4 22,5 30,8Sønderborg 9,8 12,3 9,8 11,5Tønder 15,1 18,2 15,7 22,2Aabenraa 20,0 24,9 17,7 24,5Billund 34,3 38,9 17,5 26,3Esbjerg 15,9 19,9 12,1 15,6Fanø 20,2 24,0 47,9 48,4Varde 18,2 23,1 25,2 31,1Vejen 22,4 29,9 26,2 35,6Fredericia 31,2 38,5 22,2 31,0Kolding 24,0 32,2 20,6 25,9Vejle 25,9 32,4 26,0 32,0

< 19% >= 32%

TABEL 4.1. PENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 OG 2008

1Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler.Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X.

TAbEL 4.1. pENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 OG 2008

1Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler.Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X.


FIGUR 4.2A UD- OG INDpENDLING FRA/TIL KERTEMINDE FORDELT på MODTAGENDE/AFGIVENDE KOMMUNER på FYN, 2008

PENDLING

Kilde: Danmarks Statistik, PENDA11

FIGUR 4.1 UDVIKLING I pENDLING, KERTEMINDE OG ODENSE, 1998-2008

3441

518

3468

1213

511

1000

1500

2000

2500

3000

3500

Udpendling

Indpendling

518

237118 97 59 59

511

263158

58268

0

500

Odense Nyborg Faaborg-Midtfyn

Assens Svendborg Middelfart Nordfyns

Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX

B16_Udvikling i pendling 1998-2008 090709

0

3.000

6.000

9.000

12.000

15.000

18.000

21.000

24.000

27.000

30.000

1998 2000 2002 2004 2006 2008

Anta

l pen

dler

e

Indpendlere, Odense

Udpendlere, Odense

Indpendlere, Kerteminde

Udpendlere, Kerteminde

FIGUR 4.2b UD- OG INDpENDLING FRA/TIL ODENSE FORDELT på MODTAGENDE/AFGIVENDE KOMMUNE på FYN, 2008

1098

24472253

10111342

1918

3468

2595

5319

4788

2071

1531

4488

3441

1000

2000

3000

4000

5000

Udpendling

Indpendling

0

1000

Nyborg Faaborg-Midtfyn

Assens Svendborg Middelfart Nordfyns Kerteminde


BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST

bEFOLKNINGSUDVIKLINGENMange unge er ikke færdige med uddannelsessystemet, når de er blevet 24 år, og mange har forladt arbejdsmarkedet, når de er over 64 år. Der er derfor set på udviklingen i antallet af 25-64 årige, som udgør størstede-len af arbejdsstyrken.

I perioden 2005-2009 var antallet i Kerteminde Kommune stort set uændret, men herefter forventes et betydeligt fald i perioden frem til 2020 (4,4%). Denne udvikling er ikke meget ulig udviklingen på Fyn (fald på 3,7% i perioden 2009-2020) og i hele landet (fald på 3,8% i perioden 2009-2020).

I Odense Kommune ser udviklingen noget anderledes ud. Antallet af 25-64 årige begyndte allerede af falde fra 2006. Dette fald forventes at fortsætte frem til 2014, hvorefter det vender igen.

Da antallet af unge og ældre forventes at stige, står specielt Kerteminde Kommune overfor en øget ”forsørgerbyrde”, men også på kort sigt kan det blive et problem for Odense Kommune.

FLYTNINGERI Kerteminde Kommune var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en vis nettotilflytning (162 personer), men det dækker over en tilflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 1.503 personer og en fraflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 1.341 personer. Der er markante forskelle, når vi ser på de aldersbetingede flytninger. Både indpendlingen og udpendlingen er størst blandt de 17-34 årige (figur 5.2). Blandt børnene og de voksne fra en alder på 23 år er der en positiv nettotilflytning. Til gengæld er der en stor nettofraflytning i især aldersgruppen 18-22 år. Dette skyldes formentligt i høj grad flytninger, der er begrundet i bortrejse for at få en uddannelse.

I Odense Kommune er mønsteret nærmest det modsatte. Totalt set var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en mindre nettotilflytning på 117 personer, men det dækker over både en meget stor tilflytning på 11.302 personer og en meget stor fraflytning på 11.186 personer.

Der er nettofraflytning blandt børnene og de 24-40 årige. For især de 18-22 årige er der tale om en meget stor nettotilflytning, hvilket skyldes Odenses status som betydende uddannelsesby. Det understreges af, at der herefter kommer en stor fraflytning - efterhånden som de unge forlader uddannelsessystemet og finder beskæftigelse andetsteds.

Fortsat udvikling af uddannelsesmulighederne kan derfor være med til at fastholde de unge, men også til at kunne tiltrække unge andetsteds fra. Omvendt er fraflytningen afhængigt af, om der kan skabes attraktive arbejdspladser.

INDKOMSTER OG pRISERDen gennemsnitlige indkomst i 2007 i Kerteminde Kommune ligger relativt højt (214.669 kr.), mens den gennemsnitlige indkomst i Odense Kommune ligger relativt lavt (203.143 kr.) sammenlignet med den gennemsnitlige indkomst på Fyn (205.856 kr.). Landsgennemsnittet er betydeligt højere (222.283 kr.).

Anderledes ser det ud mht. den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget. Kerteminde Kommune (266.835 kr.) ligger næstlavest blandt de fynske kommuner (298.074 kr.), og Odense Kommune ligger lavest (258.634 kr.). Landsgennemsnittet er 304.269 kr.

For Kerteminde Kommunes vedkommende kan en del af forklaringen være det lavere uddannelsesniveau blandt de beskæftigede end på Fyn. I Odense Kommune kan det skyldes de mange studerende, der har begrænset beskæftigelse ved siden af studierne, men nok til at de medregnes blandt de beskæftigede.

Den gennemsnitlige huspris pr. m2 i Kerteminde Kommune (11.263 kr.) ligger over det fynske gennemsnit (10.213 kr.) men noget under landsgennemsnittet 13.723 kr.). I Odense Kommune ligger den til gengæld meget højt (13.875 kr.), hvilket generelt gælder for de store byer i Danmark.

5. bEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST


BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST

Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN 211 + 222

FIGUR 5.2AFLYTNINGER TIL/FRA KERTEMINDE KOMMUNE FORDELT på ALDER. GENNEMSNIT AF 2007 OG 2008

-100

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år

Anta

l fly

tnin

ger

Til Fra Netto

B6 Aldersbetingede flytninger 090714

Note: Indeks 2005=100. Befolkningstallet 2005-2009 er faktiske tal, mens tallene 2010-2020 er en prognose.

Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A07, PROG109, PROG409

FIGUR 5.1 UDVIKLING I ANTAL 25-64 åRIGE, 2005-2020

95

96

97

98

99

100

101

Kerteminde KommuneOdense KommuneHele landetFyn

-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1000

0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år

Anta

l fly

tnin

ger

Til Fra Netto

B6 Aldersbetingede flytninger 090714

FIGUR 5.2b FLYTNINGER TIL/FRA ODENSE KOMMUNE FORDELT på ALDER. GENNEMSNIT AF 2007 OG 2008


UDDANNELSE

DE bESKæFTIGEDEI Kerteminde Kommune anvender virksomhederne generelt personer med et lavere uddannelsesniveau (flere faglærte og med en kort videregående uddannelse og færre med en mellemlang eller lang videregående uddan-nelse) end på Fyn (tabel 6.1). I forhold til hele landet er forskellen endnu mere markant (14,4% med en mellemlang eller lang videregående ud-dannelse i Kerteminde Kommune, 21,1% på Fyn og 23,5% i hele landet).

Det lavere uddannelsesniveau i Kerteminde Kommune findes både i den private og offentlige sektor. I den offentlige sektor er uddannelsesniveauet betydeligt højere end i den private sektor, idet der er markant flere med en mellemlang eller lang uddannelse og tilsvarende markant færre uden erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse. I Kerteminde Kommune er den offentlige sektor imidlertid af relativ mindre betydning end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet.

Ser vi på de enkelte ressourceområder, er det i hele landet især på områ-derne IT/Kommunikation og medico/sundhed samt den offentlige sektor, at der er et relativt højt uddannelsesniveau. I netop disse ressourceområ-der ligger Kerteminde Kommune relativt lavt. En udvikling i retning af hele landet, dvs. flere arbejdspladser på disse områder samt mere videns-tunge arbejdspladser, vil derfor være gavnligt.

Uddannelsesniveauet i Odense Kommune ligger på niveau med uddannel-sesniveauet i hele landet. De væsentligste afvigelser inden for de enkelte ressourceområder er, at der i Odense Kommune er en lavere andel med en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for IT/kommuni-kation og en større andel inden for den offentlige sektor.

De 25-64 årige i arbejdsstyrken udgøres dels af de beskæftigede og dels af de ledige. De beskæftigedes uddannelsesniveau er markant højere end de lediges (figur 6.1 og figur 6.2). Blandt de ledige har ca. 40% i Kerteminde Kommune og 30% i Odense Kommune ikke en uddannelse ud over grundskolen og er derfor i stort tal ikke kvalificeret til at gå i beskæftigelse i de fremtidige vækstområder. Blandt de beskæftigede er andelen ca. 20%. Omvendt er der blandt de beskæftigede relativt flere i alle uddannelseskategorier fra erhvervsfaglig uddannelse til lang videre-gående uddannelse end blandt de ledige. Den markante forskel finder vi også på Fyn og i hele landet.

Men én ting er dem, der i dag er i arbejdsstyrken, og som løbende skal opkvalificeres. Noget andet er de unge og deres uddannelsesniveau.

Disse er interessante, fordi de er fremtidens arbejdskraft, og derfor gerne skal have andre og bedre kvalifikationer end den nuværende arbejds-styrke.

Der er formuleret målsætninger om, at i 2015 skal- mindst 95% have en ungdomsuddannelse- mindst 50% have en videregående uddannelse.

Umiddelbart ønsker stort set alle at starte på en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, men problemet opstår, fordi mange ikke gen-nemfører en ungdomsuddannelse. At nogle skifter undervejs har mindre betydning, hvis blot de gennemfører en ungdomsuddannelse.

6. UDDANNELSE


UDDANNELSE


TAbEL 6.1 højESTE UDDANNELSE bLANDT DE bESKæFTIGEDE FORDELT på RESSOURCEOMRåDER, 2007


UDDANNELSE


TABEL 6.1 HøjESTE UDDANNELSE BLANDT DE BESKÆFTIGEDE FOR-DELT På RESSOURCEOMRåDER, 2007

Ikke erhv. komp. udd.

Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVU

I alt

pct. abs.Kerteminde KommuneFødevarer 49,3 44,7 6,0 100 2088Møbler/beklædning 40,5 55,2 4,3 100 116Turisme 71,7 22,1 6,2 100 307Bygge/bolig 32,6 59,4 8,0 100 2023IT/Kommunikation 43,1 43,7 13,1 100 327Transport 33,3 59,6 7,1 100 3414Energi/miljø 53,6 43,3 3,1 100 97Medico/sundhed 39,6 33,6 26,7 100 449øvrige private erhverv 37,4 52,0 10,6 100 1672Privat sektor i alt 39,0 52,5 8,6 100 10493Offentlig sektor i alt 25,6 35,4 39,0 100 2480I alt 36,4 49,2 14,4 100 12973Odense KommuneFødevarer 49,9 44,1 6,0 100 8719Møbler/beklædning 49,0 44,0 7,1 100 2835Turisme 71,2 23,2 5,5 100 2620Bygge/bolig 33,8 54,0 12,2 100 13260IT/Kommunikation 34,9 47,5 17,5 100 6840Transport 44,3 50,3 5,4 100 5990Energi/miljø 47,7 40,7 11,7 100 1343Medico/sundhed 27,6 34,7 37,6 100 2354øvrige private erhverv 45,1 39,1 15,8 100 21143Privat sektor i alt 42,9 44,2 12,9 100 65104Offentlig sektor i alt 22,4 32,8 44,7 100 37196I alt 35,5 40,1 24,5 100 102300FynFødevarer 49,9 44,3 5,8 100 27874Møbler/beklædning 45,6 47,6 6,7 100 6118Turisme 69,5 26,2 4,3 100 6736Bygge/bolig 35,5 55,3 9,2 100 34024IT/Kommunikation 37,6 46,6 15,8 100 10487Transport 42,9 51,8 5,3 100 17984Energi/miljø 47,3 44,0 8,7 100 3533Medico/sundhed 28,4 37,1 34,5 100 5761øvrige private erhverv 42.0 44,2 13,8 100 40363Privat sektor i alt 42,8 46,8 10,4 100 152880Offentlig sektor i alt 23,5 34,4 42,0 100 77458I alt 36,3 42,6 21,1 100 230338Hele landetFødevarer 52,7 41,2 6,1 100 271403Møbler/beklædning 47,8 45,6 6,6 100 85130Turisme 71,1 23,8 5,1 100 72663Bygge/bolig 36,1 51,9 11,9 100 438077IT/Kommunikation 34,2 41,5 24,3 100 194487Transport 44,1 49,4 6,5 100 195306Energi/miljø 43,1 44,0 13,0 100 55007Medico/sundhed 25,9 36,2 37,9 100 90246øvrige private erhverv 38,7 42,1 19,2 100 532378Privat sektor i alt 41,3 44,1 14,6 100 1934697Offentlig sektor i alt 25,0 32,7 42,2 100 922868I alt 36,1 40,4 23,5 100 2857565

TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 15 TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 15


UDDANNELSE

Kilde: Danmarks Statistik, FLY66

FIGUR 6.2 DE LEDIGES FORDELING på UDDANNELSE, 2008

Kilde: Danmarks Statistik, RASU11

FIGUR 6.1 DE bESKæFTIGEDES FORDELING på UDDANNELSE, 2008

3,67,1 5,1 6,1

47,1

37,442,4 40,1

5,9

6,66,9 6,7

17,2

22,619,7

18,8

4,29,4 6,4 9,3

20%

40%

60%

80%

100%

LVU

MVU

KVU

Erhv.udd.

Gymn. udd.

22,017,0 19,5 18,9

7,1

0%

20%

Kerteminde Odense Fyn Hele landet

Grundskole

40,3

2,8

7,35,6

7,1

38,1

32,435,1 31,2

5,0

7,36,1 5,4

11,6

14,813,2 11,4

2,2 8,5 5,9 9,1

20%

40%

60%

80%

100%LVU

MVU

KVU

Erhv.udd.

Gymn. udd.

40,329,7 34,1 35,8

0%

20%

Kerteminde Odense Fyn Hele landet

Grundskole

TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 17 TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 17

Kilde: Undervisningsministeriet, http://www.uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx.

TAbEL 6.2 DEN FORVENTEDE VEj GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET 25 åR EFTER, AT DE UNGE hAR FORLADT 9. KLASSE I 2007

Ungdomsuddannelse 25 år efter

Gennemført Ej gennem-ført

Ingen komp. udd.

Studie-komp. udd.

Erhv. komp. udd.

- herafErhv. fagl.

Videregå-ende udd.

I alt Kerteminde Kommune 79,3 20,7 15,4 7,2 77,2 31,8 45,5Odense Kommune 78,8 21,2 14,8 6,8 78,5 29,6 48,9Region Syddanmark 79 21 16,1 6,8 76,8 34,3 42,6Hele landet 79,7 20,3 15,8 7,6 76,2 31,4 44,8Drenge Kerteminde Kommune 76,6 23,4 18,8 7 74,3 34,6 39,8Odense Kommune 77 23 18,6 7,3 74,2 33,3 40,9Region Syddanmark 76,9 23,1 19,6 7,4 72,7 38,3 34,5Hele landet 77,3 22,7 19,4 8,2 72,1 35,3 36,8Piger Kerteminde Kommune 81,4 18,6 12,5 7,3 79,6 29,4 50,2Odense Kommune 80,8 19,2 10,8 6,2 83,3 25,6 57,7Region Syddanmark 81,2 18,8 12,5 6,1 80,9 30,1 50,9

Hele landet 82,2 17,8 12,1 7 80,5 27,4 53,2

UDDANNELSE

DE KOMMENDE GENERATIONERUndervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år.

Modellen viser, at kun 79% i både Kerteminde og Odense kommuner for-ventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, hvor målsætningen er 95% (tabel 6.2). Endvidere ventes kun 46% hhv. 49% i Kerteminde og Odense kommuner at have gennemført en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid også, at der er en væsentlig forskel mellem piger og drenge. Pigerne får således i højere grad end drengene en ungdomsuddannelse (81% mod 77% i både Kerteminde og Odense kommuner) og en erhvervskompetencegivende uddannelse (80% mod 74% i Kerteminde Kommune og 83% mod 74% i Odense Kommune), herunder specielt en videregående uddannelse (50% mod 40% i Kerteminde Kommune og 58% mod 41% i Odense Kommune). Målsætningen om 50% med en videregående uddannelse er således nået mht. pigerne! Men der er fortsat et langt sejt træk forude - især vedrørende drengene.

Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de unge ikke har fået ud-dannelse, at uddannelsesniveauet er lavere i Kerteminde Kommune end i hele landet. Der sker mange flytninger over kommunegrænsen væk fra kommunen blandt de unge i uddannelsesalderen, jvf. kapitel 5. Men kommer de tilbage igen?

Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et overordentligt klart mønster: De fraflyttede har et markant højere uddannelsesniveau end dem, der blev tilbage og dem, der flyttede til Kerteminde Kommune. Kommunen oplever således et uddannelsesdræn, fordi de unge, der tager væk for at få en uddannelse, i stort tal ikke kommer tilbage og ikke opvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau.

Undervisningsministeriets model forudsagde for ”lave” uddannelsesfre-kvenser, hvilket forstærkes af det nævnte uddannelsesdræn.

Odenses status som uddannelsesby og det generelt meget høje uddan-nelsesniveau blandt de beskæftigede i kommunen er med til at Odense Kommune har et lidt anderledes mønster end Kerteminde Kommune og alle andre mindre kommuner. De, der hele tiden er blevet i Odense Kommune, har generelt det laveste uddannelsesniveau. De fraflyttede har et noget højere uddannelsesniveau, men tilflytterne har også et højt uddannelsesniveau, hvilket kunne tyde på, at en del af tilflytterne netop kommer for at få en videregående uddannelse og efterfølgende i stort tal finder beskæftigelse i kommunen.

Uddannelsesniveauet i Kerteminde Kommune er noget under lands- niveauet, og da en vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede kompe-tencer, er en opkvalificering af den nuværende arbejdskraft samt højere uddannelsesniveau blandt de unge af afgørende betydning.

I Odense Kommune er der et højt uddannelsesniveau, og en udfordring her er at sikre en erhvervsudvikling, der kan udnytte dette og som gerne må fastholde og tiltrække andre med et højt uddannelsesniveau.

Hvordan kan vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt dren-gene til i højere grad at få en uddannelse?

De nuværende uddannelsesinstitutioner på Fyn, som skal være med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 1.

Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen

UDDANNELSE


KORT 6.1 UDDANNELSESINSTITUTIONER på FYN, 2009


0 1 2 3 4 SYDDANMARK I TAL 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 TEMA.02 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 GLObALISERING 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 KERTEMINDE OG ODENSE 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Documents

GlobaliseringKerteminde, Odense