Gi' LOS Marts 2005

1Gi’ LOS • 1-2005

N R . 1 • 1 2 . Å R G A N G • M A R T S 2 0 0 5

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Gi‘ LOSLOS i den gule førertrøje side 4

Vi er på rette sporside 7

De unge skal selv sætte målside 9

Rødder som rollemodeller side 6

Base Camp:

2 Gi’ LOS • 1-2005

Leder

Jens Hedemand, formand for LOS

LOS og med-

lemmerne må

skærpe deres pro-

fil og endnu tyde-

ligere markere det

særkende og den

kvalitet, som de

står for„

Strukturreformen betyder store omvæltninger for arbejdet med landets svage og udsatte grupper.

Samtidig betyder det store udfordringer for alle, der arbejder inden for feltet, det være sig i privat eller offentligt regi.

I LOS er vi fuld gang med at forberede foreningen og medlemmerne på disse udfordringer, der vil stille sto-re krav til medlemmernes fleksibilitet og tilpasnings-evne. Strukturreformen vil øge det økonomiske pres, der i forvejen er på flere af LOS’ kerneområder. På børne- og ungeområdet ser vi nu resul-taterne af flere års pres for at nedbrin-ge antallet af anbragte børn og unge. På voksenområdet oplever vi stigende problemer med amtslig modvilje mod at medfinansiere private tilbud og på skoleområdet har der været problemer med medfinansiering og visitation.

Alt dette betyder, at LOS og medlem-merne må skærpe deres profil og end-nu tydeligere markere det særkende og den kvalitet, som de står for. Et af redskaberne hertil er akkrediteringen, og det er mig derfor en stor glæde, at projektet nu er kommet i gang. Lige-som det glæder mig, at der har været en helt overvældende tilslutning og opbakning til projektet fra medlem-mernes side. Det lover godt for fremtiden.

I den nye struktur skal de private tilbud konkur-rere med kommunale og regionale tilbud. Her bliver det vigtigt, at man fremover tydeligt kan se, hvad det enkelte tilbud koster. I dag er det tydeligt for de private tilbud, mens man i taksten for de offentlige tilbud tilsyneladende ikke medregner en række om-kostninger, som i stedet finansieres af det amtslige eller kommunale system som helhed.

Derfor sætter vi i LOS fokus på, at der må stilles krav om, at alle udgifter – også for de offentlige tilbud – tages med, når man skal ind og vurdere sammen-hængen mellem pris og kvalitet for det enkelte til-bud. Dette er temaet for årets landsmøde den 2.-3. maj under overskriften: Sociale tilbud på fair vil-

kår – for private, kommuner og regioner. Desuden vil vi i LOS forsøge at afdække disse forhold gennem en analyse af offentlige regnskaber.

I LOS afventer vi i disse dage hvorvidt Folketingets Ombuds-mand vil gå ind i en undersøgel-se på baggrund af den henven-delse, som LOS indsendte i begyndelsen af januar.

På trods af den rejste kritik af amter-nes forvaltning af området mener LOS naturligvis ikke, at amterne altid, i alle sager og alle forhold misforvalter områ-det, men det er vores opfattelse, at der dels ikke er hjemmel i lovgivningen til den omfattende detailstyring, der fore-går, ligesom der sker udstrakt brug af skøn under regel og manglende el-ler mangelfuld høring inden afgørelser træffes, hvilket er i strid med forvalt-ningslovens regler.

LOS’ materiale til ombudsmanden hav-de været mere omfattende, hvis flere af medlemmerne havde haft mod til at stå frem og medvirke. Dette er så meget mere beklageligt på baggrund af LOS’ erfaring af, at vi aldrig har oplevet, at

medvirken i LOS’ forsøg på at afklare reglerne for området har medført chikane eller restriktioner for de berørte medlemmer. Derfor skal jeg opfordre alle til at overveje hvorvidt de kan medvirke til en belys-ning af ovenstående.

Nogle har spurgt hvorfor vi rejser sagen nu, hvor amterne alligevel skal nedlægges. Til det kan jeg sige, at vi står over for, at tilsyn og godkendelse skal spredes ud på 99 forskellige kommuner og ikke én central instans som LOS havde ønsket. Derfor bliver det endnu vigtigere, at reglerne tydeliggøres, og at eventuelle behov for ændringer af lovgivningen, be-kendtgørelse og vejledninger kan komme på plads, inden strukturreformen træder i kraft.

Jens Hedemand

3Gi’ LOS • 1-2005

GI‘ LOS • NR. 1 • 12. ÅRGANG • MARTS 2005 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. maj 2005

Forside: Dorte og René, Base CampFotograf: Niels Nyholm

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: [email protected]

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykPhønix-Trykkeriet asDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer

Side 4

Side 6-11

Side 23

4 LOS i den gule førertrøje

Base Camp

6 Rødder som rollemodeller

7 Vi er på rette spor

9 De unge skal selv sætte mål

Nyt fra LOS

12 Forsikring • Ny medarbejder • Aktivitetskalender •

Listen over ledige pladser

13 Landsmøde og generalforsamling 2005 • Debatoplæg • Nekrolog

14 Elektronisk kommunikation

15 Ferie

16 Dobbeltbeskatning af huslejeindtægt

16 Skoleundersøgelse foråret 2005

18 Lederuddannelser i LOS

19 Eksperimentér – Det vi plejer er for kedeligt

21 Galskabens Magt

23 Til Baltisk-Nordisk konference i Letland

25 Annoncer

Side 14

4 Gi’ LOS • 1-2005

Af kommunikationsmedarbejder Gry Midjord

Omkring 50 medlemmer mødte op i Holbæk mandag den 7. fe-

bruar til oplæg og dialog med be-styrelsesformand Jens Hedemand og sekretariatets ledelse. Dialogmø-dets omdrejningspunkt var lands-foreningens aktuelle situation og seneste initiativer.

Den aktuelle situationDer er ingen tvivl om at en rivende udvikling er sat i gang på det so-cialpolitiske område. Men hvad be-tyder det for LOS’s medlemmer? Dagens indledende oplæg, om den aktuelle situation, blev holdt af sekretariatschef Geert Jørgen-sen, der særligt påpegede vigtig-heden af det økonomiske aspekt og

dokumentation på det sociale om-råde. – Medlemmerne af LOS udøver en service, der skal være tilpasset markedets behov, siger Geert Jør-gensen. Færre anbringelser, udgiftsstig-ninger og kritik på det sociale om-råde betyder, at medlemmerne er nødt til at fokusere på indholdet og dokumentere overensstemmelsen mellem pris og kvalitet blandt pri-vate udbydere.

Udviklingsinitiativerne i LOSDagens anden oplæg kom fra be-styrelsesformand Jens Hedemand, der blandt andet førte debatten videre og talte om det seneste ud-viklingsinitiativ i LOS; akkredite-ringsprojektet. – Gennem bedre samarbejde,

kvalitet og synlighed får vi LOS i den gule førertrøje. Ved at akkredi-tere det private område står LOS’s medlemmer stærkere i konkurren-cen med de øvrige aktører på områ-det. – For os handler det om, hvordan vi kan påvirke lovgiverne og opnå fair vilkår for alle på anbringelses-området. Jens Hedemand gjorde samtidig opmærksom på vigtigheden af det etiske regelsæt som LOS er ved at udvikle samt styrkelsen af besty-relsens politiske arbejde – et af te-maerne på landsmødets dagsorden den 2-3 maj i år.

Politik, etik og akkrediteringDagens oplæg blev efterfulgt af en spændende dialog med alsidi-ge spørgsmål og kommentarer fra medlemmerne og de interesserede der mødte op. Et fremherskende emne var den aktuelle valgkamp og det socia-le områdes fraværende placering i denne. Det fremgik, at der blandt delta-gerne var bred enighed om styrkel-sen af den socialpolitiske debat. I forlængelse af dette drøftede med-lemmerne, hvordan LOS kan påvir-ke det besluttende niveau og med-virke til at skabe et mere reelt og positivt billede af det sociale områ-de – politisk såvel som i de danske hjem, hvor initiativerne også skal anerkendes. Det forestående akkrediterings-projekt fik varme ord med på ve-

LOS i den gule førertrøjeLOS har igen i år holdt dialogmøder for foreningens medlemmer seks forskellige steder i Danmark

TEG

NIN

GE

R: K

IM B

AR

GE

STE

EN

5Gi’ LOS • 1-2005

jen. Mange glæder sig til at komme i gang med projektet og fra delta-gerne lød det, at akkreditering an-ses som et godt arbejdsredskab, der tydeliggør kvalitet – også for de mindre steder. I forhold til akkredi-teringsprojektet var det etiske ind-hold et gennemgående emne, der berørte mange medlemmer, hvis ar-bejde ikke kan gøres op i kroner og ører. Ud fra dialogen stod det klart, at etiske spørgsmål vægtes højt af medlemmerne i LOS, der ikke øn-sker at politisk indflydelse bliver på bekostning af etiske aspekter. – Dialogen har været alsidig og utrolig interessant, fortæller Geert Jørgensen, Jens Hedemand og be-styrelsens næstformand Lars E. Andersen, der alle har fået mange inspirerende tanker med hjem fra den landsdækkende dialog. ■

På www.los.dk kan du finde flere in-formationer samt foredragsholder-nes oplæg.

• Kim Bargesteen fra Landbasen deltog i et af dialogmøderne og om-

satte indtrykkene under mødet til disse tegninger.

TEG

NIN

G: K

IM B

AR

GE

STE

EN

6 Gi’ LOS • 1-2005

Rødder som rollemodeller

Af Eskil Sørensen, journalist

René på 16 år har fået en ekstrat-jans i den lokale fritidsklub for

10-12 årige. Han underviser i hip-hop dans. Han stiller sig scenevant op i om-klædningsrummet for at lede dan-sen. Fire piger har snart gang i be-vægelserne. De synes tydeligvis at det er sjovt. René har haft en svær fortid, men

på Base Camp ved Faaborg har han grebet chancen og taget ansvaret på sig. Det er et vigtigt princip på op-holdsstedet Base Camp at de unge skal ud og prøve kræfter på for-skellige arenaer. Base Camp har flere forskellige samarbejder igang med skoler og fritidsklubber. Derfor er René og Jakob fra Base Camp til stede i fritidsklubben L’egsmarken denne onsdag efter de

har fået fri fra skole. Man kan sige, at rødderne er blevet rollemodeller. De 10-12 årige er trygge ved René, som har været der mange gange. De bruger ham gerne som hjælper og vejleder. – Jeg synes absolut klubben får tilført noget, siger lederen af fri-tidsklubben L’egsmarken i Horne Mikkel Rasmussen. – Lige pludselig har børnene fået en mulighed for at danse hip-hop dans. René kom her først for at lave undervise i hip-hop, men nu er han her også bare nogle dage og er sam-men med børnene, siger Mikkel Rasmussen.

Flere samarbejderOpholdsstedet Base Camp med 7 unge anbragte og 8 ansatte pædago-ger lægger stor vægt på samarbej-der udadtil. De skal lære de unge at klare sig på forskellige arenaer. – Alle skal gå til noget uden for huset, og det skal helst være sociale aktiviteter, siger Peter Wejergang,

Alle har haft svære sociale og adfærdsmæssige problemer. Men på Base Camp har de fået et ansvar at leve op til. Blandt andet i den lokale fritidsklub. Pludselig er det rødderne, der bliver set op til.

• René, 16 år, hjælper pigerne i fritidsklubben L’egsmarken.

• René instruerer i hip-hop dans i fritidsklubben.

FOTO: NIELS NYHOLM

FOTO

: N

IELS

NYH

OLM

7Gi’ LOS • 1-2005

Af Eskil Sørensen

Spørger man René, 16 år, og Dor-te, 15 år, hvad de har ud af at

være på Base Camp, kommer svare-ne prompte. – Jeg har fået bedre styr på mit liv og på min skole. Jeg har fået

et bedre forhold til min mor, og et bedre syn på livet. Før gad jeg ikke gå i skole. Der var for mange problemer derhjemme. Nu er min holdning, at jeg vil have noget ud af mit liv, siger Dorte. – Det er fedt, at vi får et ansvar her. Det er jeg ikke vant til, der hvor jeg kom fra. Der skulle vi

bare kende vores plads, siger René. De to teenage-re har sat sig i et slidt sofa-arran-gement ude i ha-vestuen i Base Camp. Her er lidt koldt, men her må man gerne ryge, og de har begge gang i en smøg.

Vi er på rette sporRené og Dorte er “faldet i” nogle gange, men nu er de ved at lægge småkriminalitet og drukture bag sig.

• Dorte, 15 år, synes hun har gjort store fremskridt på Base Camp. René, 16 år, nyder, at han har fået noget ansvar.

der er pædagogisk ansvarlig på Base Camp. Hvert år arrangerer de unge på Base Camp en overlevelsestur for 8. klasse-eleverne på den nærme-ste skole, Horne Skole. Det skal understrege, at de unge er dygtige og duelige. – Det har været vigtigt for os at vi skulle undgå en stigmatisering af de unge. Vi skal være “de seje fra Base Camp”. Og det tror jeg nok er lykkedes, siger Peter Wejergang. Til gengæld for overlevelsestu-ren deltager Base Camp-eleverne i temauger og sportsuger på Horne Skole. Der er ikke nogen penge in-volveret i samarbejdet.

Ungdomsklub for vilde pigerEn trejde samarbejdspartner er ungdomsklubben. Base Camp sen-der sine egne pædagoger med de unge, når de er i klubben. Det samarbejde skal udvides nu, sådan at de to parter i fællesskab laver en klub for “vilde piger”.Her skal medvirke pædagoger fra både klubben og fra Base Camp. For Base Camp har det den for-del, at pædagogerne kan få “fingre i” nogle af de vilde piger fra Fa-aborg, som de unge fra Base Camp uvægerligt hænger ud med. For ungdomsklubben har det tilsva-rende den fordel, at der bliver holdt øje med de typer. Heller ikke her er der penge in-volveret i samarbejdet. – Den her mulighed ville ikke være der, hvis ikke Base Camp havde været med i det, siger lede-ren af ungdomsklubben Bangsbo Torben Mikkelsen. Han har stor respekt for Base Camps arbejde.– De er meget engagerede i de unge, de har. Jeg synes de er gode til at samarbejde. Vi har meget glæde af dem, siger han. ■

„Jeg har fået

et bedre forhold

til min mor, og et

bedre syn på

livet„

B A S E C A M P

FOTO

: N

IELS

NYH

OLM

8 Gi’ LOS • 1-2005

„...jeg var

virkelig stolt, da

vi havde holdt

foredraget„ Sammen har de to optrådt et par gange med fore-drag. Et foredrag handlede om kost og ernæring på en skole. De husker, hvordan de brugte natten frem til klokken halvfire for at blive færdige med deres fore-drag. – Jeg skulle tvinges til at gøre det, men jeg var vir-kelig stolt, da vi havde holdt foredraget, fortæller Dorte.

Alkohol og tyverierDe to har været ude i en række problemer omkring fa-milie og alkohol. Og problemerne forsvandt ikke umid-delbart, da de startede på Base Camp. – Der var stoffer, lightergas og drukture. Der gik over en måned, før jeg faldt lidt til ro, husker Dorte. Hun har nu været på Base Camp omkring et år. René er også “kommet til” at lave butikstyveri. Det blev opdaget, at og så blev han tvunget af pædago-gerne til at gå ned i forretningen og aflevere de stjålne ting. – Puha, det havde jeg det vildt dårligt med, så jeg besluttede, at det skulle være sidste gang, fortæller han. René har på flere måder taget det ny ansvar i Base Camp til sig. Han arbejder blandt andet i en fritidsklub for 10-12 årige.

De holder øje med osEn gang imellem har de to skejet ud i byen, men det er hurtigt kommet pædagogerne for øre. – Når vi har gjort et eller andet ude i byen, så skal vi snakke om det til morgenmødet, siger René, og ser ikke ud som om at den snak er behagelig. Dorte har også prøvet at skulle have sådan en snak efter hun havde taget stoffer sammen med nogle andre. Der var også en politimand involveret. – Det er ikke rart at skulle tale det igennem. Så ville jeg hellere bare have en straf, sukker hun. – Pædagogerne har så mange kontakter ude i byen, så de får altid at vide, hvis vi har lavet noget, siger René med et skævt smil. – Men så ved vi også, at der er en vis sikkerhed om-kring os, tilføjer Dorte. De regner begge med at blive på Base Camp til de bliver 18 år. Det går bedre med begges skolegang efter de kom på Base Camp, og de er nu næsten oppe på et alderssvarende niveau. Dorte vil på gymnasiet og René vil på handelsskolen. – Vi kommer på plan med de andre i folkeskolen her, siger Dorte. – Ja, vi får en masse hjælp. Vi kommer på rette spor på Base Camp, siger René. ■

„Pædagogerne har

så mange kontakter

ude i byen, så de får

altid at vide, hvis vi

har lavet noget„

B A S E C A M P

9Gi’ LOS • 1-2005

Af Eskil Sørensen

En hel masse rammer og krav hol-der bare problem-teenagere fast

i deres uheldige sociale mønstre. Det gælder om, at give de unge no-get rum, og lade dem selv definere deres mål. Regler og krav gør kun rødderne negative. Så bliver det det sædvan-lige spil om at spille op til de voks-ne, som “vil bestemme”. Det er den pædagogiske filosofi på Base Camp, et opholdssted med 7 anbragte teenagere og 8 pædagoger. Der er kun fem helt basale reg-

ler på Base Camp. Og så er der kra-vet om, at de unge selv definerer et mål.Og pædagogikken ser ud til at give resultater. Base Camp har siden starten i 2001 tilsyneladene for-vandlet adskillige unge med alvor-lige problemer til socialt velfunge-rende personer. Unge som før var ude i misbrug og småkriminalitet, tager nu ud og holder foredrag for andre unge.I det hele taget går det som en rød tråd gennem Base Camp, at de unge får ansvar for deres egne projekter.Stemningen er afslappet og drillen-

De unge skal selv sætte mål

de en onsdag eftermiddag. En af de unge har fødselsdag, og det bliver fejret med kakao og boller, som et par af de unge har haft ansvar for. Drengen vil gerne have frabedt sig en fødselsdagssang. Den ene af drengene vrider ar-men om på en anden, lige til smer-tepunktet. Det kropslige sprog lig-ger tydeligvis tæt på overfladen.De unge får ikke lov at spille op mod nogle voksne, som “vil be-stemme” på Base Camp. “Hvis vi bestemte en masse, ville det bare fastholde dem i negative mønstre”, siger Peter Wejergang,

Teenagerne på Base Camp ved Faaborg bliver tvunget til selv at definere nogle mål. Ellers får de slet ikke lov at være der. Den pædagogik giver resultater

FOTO: NIELS NYHOLM

10 Gi’ LOS • 1-2005

der er pædagogisk ansvarlig på Base Camp.

Manipulere med voksne“Vi skulle gerne lære dem at tage udgangspunkt i egne beslutnin-ger, og ende i at de bliver realise-ret. Når de kommer til os, har de ikke en oplevelse af at være selv-stændigt handlende individer. De er vant til, at hvis de skal tilfreds-stille deres behov, skal de manipu-lere med de voksne. For at få nogle penge. Eller for at få en voksen til at køre for sig. “Jeg har ikke brug for at lære no-get. Jeg vil bare bo ude i skoven for mig selv”, sagde en af de unge. Han mente godt han kunne klare sig i skoven. Peter Wejergang tog ham med ud i en skov, hvor han efterlod ham. Med en besked om, at hvis han blev sulten, var han velkom-men til at komme tilbage. Drengen måtte erkende, at han manglede nogle færdigheder til at kunne skaffe føde, og han kom til-

bage. Episoden førte til, at han ind-så, at han havde brug for at lære noget. Han kom i praktik hos en skovfoged, og begyndte at interes-sere sig levende for biologi.

Visitation: Hvad vil du?Når de unge skal optages på Base Camp, tager pædagogerne fra Base Camp ud til de unges hjem for at danne sig et indtryk. – Vi spørger, hvad vil du gerne hjælpes med? Det skal være deres mål, og de skal selv være interesse-ret. – Vi mener ikke det nytter at lave et stort arbejde med dem, hvis de ikke selv er interesserede, siger Pe-ter Wejergang. Før de unge bliver optaget på Base Camp skal de også komme på besøg på stedet. Her skal de blandt andet mødes med de unge, som al-lerede er på Base Camp. – Så skal den unge sige “ja” til at ville være her, siger Peter Wejergang.

Base Camp siger ofte nej til ansø-gere. Det er blandt andet ansøgere med massivt stofmisbrug. – Det har vi ikke nogen erfaring med, og så vil vi ikke have den slags unge, siger Peter Wejergang.Base Camp tager heller ikke imod unge, som er “professionelt krimi-nelle”.

Navnet Base CampDet var vigtigt for folkene bag Base Camp at vælge et navn, som ikke på forhånd stemplede de unge. – Det skulle også være noget, der var sejt at sige, siger pædagog Peter Wejergang. Det var nogle unge, som foreslog navnet Base Camp, og initiativtagerne syntes at det lød rigtigt. – En base camp er jo der, hvor man får redskaberne til at bestige livets høje tinder, siger Peter Wejergang.

B A S E C A M PFO

TO: N

IELS

NYH

OLM

11Gi’ LOS • 1-2005

Målgruppen er primært unge med psykosociale problemer og omsorgssvigtede unge. Medvirkende på Base Camp er også en kognitiv terapeut, der kan gå ind i angst og neuroser. Men Base Camp lægger vægt på, at terapeuten ikke kommer på selve Base Camp. Base Camp skal være et “normalt” sted, hvor der er almindeligt sam-vær mellem teenagere og voksne. Kommunikation er centraltBase Camp blev startet af en flok pædagoger i 2001. De fleste af dem havde arbejdet med tunge sociale problemer, blandt andet i Vollsmo-se i Odense. De var trætte af regelstyring og topstyring fra de institutioner de kom fra. De ville afløse det med en direkte dialog med de unge. – Vi skal have skabt en livsver-den på baggrund af kommunikati-on, ikke på baggrund af strategiske overvejelser. Men selvfølgelig har vi også strategiske overvejelser om de enkelte unge i. Vi har ingen stra-tegiske overvejseler, som den unge ikke er involveret i. Det er sammen med de unge, at tingene sker. Det er her tingene bliver “bragt op i det høje gear”. De unge bliver også taget med på råd, når det gælder de journaler, der bliver skrevet om dem.

De fem reglerDer er kun fem ufravigelige regler på Base Camp. Alt andet kan diskuteres. De fem regler lyder således:1. Ingen stoffer eller alkohol.2. Ingen vold. Konflikter skal løses ved

morgenmødet.3. Alle unge skal have fritidsaktiviteter

uden for Base Camp mindst to gange om ugen.

4. Aftaler skal overholdes.5. Tider skal overholdes (skoletider, stå

op-tider, osv.)

• Henrik er i gang med den daglige rengøringstjans. Jakob kigger på.

Kollektiv ledelseFra starten har Base Camp fungeret med kollektiv ledelse. – Når vi forlanger af de unge, at de skal tage ansvar selv, så skal vi også selv opbygge en demokratisk og selvstændig kultur. – Men det har vist sig at være noget af det sværeste. I starten var der flere i personalet, som ikke kunne leve med, at der ikke var en leder. De er søgt andre steder hen, og efterhånden er kulturen faldet på plads, siger Peter Wejergang. ■

B A S E C A M PFO

TO: N

IELS

NYH

OLM

12 Gi’ LOS • 1-2005 12 Gi’ LOS • 1-2005

N Y T F R A L O S

Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 395 89 23 %Botilbud 99 19 19 %Familiebehandlingstilbud 7 1 14 %Skoletilbud 28 5 19 %I alt 529 114 22 %

Listen over ledige pladser

ForsikringLOS har fået endnu et med-lems tilbud til for del for med-lemmerne.

LOS har indgået aftale med Tryg Forsikring om en fordelsaftale

for medlemmer af LOS. Inden udgangen af marts måned vil der blive udsendt materiale herom til alle medlemmer med om tale af aftalens indhold og fordele samt kontaktpersoner i Tryg rundt om i landet.

Medlemmerne der inden ud-send el sen af materialet har behov for hjælp vedrørende forsikringer og ønsker kontakt fra Tryg, kan henvende sig til LOS’ sekretariat, der så formidler kontakten.

Aktivitetsoversigt

APRIL 4. april: Netværksmøde Roskilde, Temamøde om ansættelse

og afskedigelse med LOS’ jurist Anna Marie Carstens, Østergård

6. april: Lokalt netværksmøde Præstø-Mern-Møn og Vording-borg, Egemosegård

7. april: Lokalt netværksmøde Næstved-området, Birkemose-gård

9. april: Kursus: ”Bestyrelsesmedlemmer på fondsdrevne til-bud”, Jylland – bemærk kurset foregår en lørdag

12. april: Skoleudvalgsmøde i LOS 18. april: Netværksmøde Frederiksborg Amt, Stormøde med del-

tagelse af amt og kommuneforening, Gørløse Forsam-lingshus

MAJ 2.-3. maj: Landsmøde og Generalforsamling, Vingstedcentret 25. maj: Netværksmøde, Århus, Lisbjerghaven, Trige 26. maj: Netværksmøde, Viborg/Ringkøbing, Svanen, Thyholm

JUNI 2. juni: Netværksmøde, Nordjylland, Nord-Bo, Aabybro 2. juni: Netværksmøde Frederiksborg, Temamøde om ansæt-

telse og afskedigelse med LOS’ jurist Anna Marie Car-stens

Kalenderen opdateres løbende på www.los.dk

Ny medarbejderStine Pedersen er pr. 1. marts ansat som udviklingskonsulent i LOS. Stine er ansat i en tre-årig projektstilling fi nansieret af den bevilling på 7,5 mill. kr., til udvikling af en akkrediteringsmodel, som LOS modtog fra satspulje-partierne i forbindelse med forhandlingerne om Finansloven. Stine er uddannet cand.scient.soc. og kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Sundhedsforvaltningen i Køben-havns Kommune.

OBS Seneste nytOmbudsmanden går ikke ind i undersøgelse af amterne.Læs mere på www.los.dk

13Gi’ LOS • 1-2005 13Gi’ LOS • 1-2005

N Y T F R A L O S

Landsmøde og general-forsamlingen afholdes igen i år på Vingstedcen-tret den første mandag-tirsdag i maj måned, i da-gen 2. og 3. maj. Temaet for dette års landsmøde bliver: Sociale tilbud på fair vilkår – for private, kommuner, regioner. Sæt allerede nu kryds i ka-lenderen. Programmet er ved at være klart og for-ventes udsendt samtidig med dette blad.

Nekrolog

Søndag den 19. dec em-ber døde stats au tori-seret revi-sor Lau ge

Schmidt. Lauge var lige fra foreningens start i 1992 revisor og rådgiver for LOS såvel som for

mange af medlemmerne. Lauge havde en stor viden om medlemmernes forhold og var meget engageret i hele områdets ve og vel. Mange er de opholds steder, bo tilbud og skole behandlings -tilbud der kan mindes Lauge som en ildsjæl,

der hjalp dem i gang med det økonomiske og organisatoriske, så de kunne koncentrere sig om deres pædagogiske tilbud. Samtidig var Lauge alt andet end en tør ”talmand”, og LOS’ landsmøder bliver fremover en lille smule

kedeligere uden Lauges deltagelse. Æret være hans minde.

For en god ordens skyld skal det oplyses, at Revisionsselskabet Lauge Schmidt & Co A/S drives videre af Lauges partner John Cubbin.

DebatoplægLOS har udsendt et debatoplæg om undervisningen på opholdsstederne: ”Ouverturen – Indspark til afklaring”. Debatoplægget er udsendt til alle medlemmer, kom muner, amter, medlemmer af Folketingets Social udvalg, Folketingets Uddannel-sesudvalg, Under visnings ministeriet, So cial mini-steriet, organisationer samt dagbladene og andre medier. Debatoplægget kan downloades på www.los.dk under Publikationer.

Landsmøde og generalforsamling 2005 Kandidater til valg

til bestyrelsen

Medlemmer der øn-sker at stille op til be-styrelsen er velkom-ne til at indsende et kort oplæg om deres kandidatur sammen med et billede. Ma-terialet vil blive ud-sendt sammen med dagsorden for gene-ralforsamlingen. Det er stadig også muligt at stille op på selve generalforsamlingen.• Sidste års landsmøde og generalforsamling havde godt

300 deltagere.

FOTO

: NILS

RO

SE

NVO

LD

14 Gi’ LOS • 1-2005

N Y T F R A L O S

14

Af Karen Scottkonsulent i LOS, [email protected]

Vi er for alvor gået ind i en ny tidsalder. Flere og flere har ef-

terhånden anskaffet computere og er blevet koblet på Internettet. Det bliver brugt mere og mere, når I som medlemmer kommunike-rer med hinanden, og i det daglige arbejde på sekretariatet, er det en uundværlig del af værktøjet til et hav af opgaver. Alt kan en e-mail trods alt stadig ikke erstatte – f.eks. kan der være dokumenter, hvor man vil have en større behov for at kunne doku-mentere, at modtageren rent fak-tisk har modtaget forsendelsen, en større garanti end når det sendes

elektronisk. F.eks. ”går compute-re ned”, der opstår tekniske fejl i store netværk på store arbejdsplad-ser mv. mv. Årsager som disse, der betyder, at vi og andre foretrækker den almindelige papir postgang i en del tilfælde. Derudover er det endnu ikke en så naturlig del af dagligdagen for alle, at åbne den elektroniske post-kasse, som det er at finde sin ”snail-mail” i postkassen. E-mail vil derfor endnu ikke blive erstatningen for al kommunikation herfra sekretariatet til medlemmer, samarbejdsparter, offentlige myn-digheder mv. Derimod vil vi både kunne spare tid og megen porto, hvis vi kan be-nytte elektronisk post, i de tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt. Vi gør det allerede i mange enkelt-sager; i en mere uformel løbende dialog, ved aftaler om møder – hvor e-mailen ofte erstatter flere forgæ-ves forsøg på et opnå kontakt via telefon f.eks. Som et skridt på vejen mod stør-re udnyttelse af teknikken her i se-kretariatet, har en del af jer, bl.a. i det Sønderjyske område, allerede etableret elektronisk kommunika-tion i forbindelse med netværks-møder. Der er oprettet maling lister – og de der endnu ikke er koblet op, får så blot stadig et brev med indkaldelsen. Her på Sjælland er det vores plan, at elektroniske indkaldelser kan indføres i alle netværkene.

Elektronisk kommunikationE-mail adresser til medlemskontakt

Derfor opfordres I alle til, såfremt det ikke allerede er gjort, at sende jeres e-mail adresser ind til under-tegnede eller jeres lokale konsulen-ter. ■

• På Sjælland er det planen, at elek-troniske indkaldelser kan indføres i alle netværkene.

TEG

NIN

G: M

ER

ETE

, ØS

TAG

ER

GÅ

RD

15Gi’ LOS • 1-2005 15Gi’ LOS • 1-2005

N Y T F R A L O S

Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS, [email protected]

Ferie

Det er vigtigt at være opmærk-som på, at varsling af hovedfe-

rien på 3 uger, som skal placeres i perioden 31. maj til 30. september og gives i sammenhæng, skal gives senest 3 måneder forud for afhol-delsen. Nyansatte har oftest et aftalevil-kår i kontrakten, som fastslår at: ”Ret til løn under ferie skal optje-nes”. Dermed skal man først optje-ne retten til løn under ferie, og det-te sker med 2,08 dages betalt ferie om måneden. Har medarbejderen ikke optjent ret til løn under ferie, betyder det ikke, at medarbejde-ren ikke har ret til ferie. Medar-bejderen har ret til ferie, bare ikke med løn, derfor skal medarbejde-ren selv betale eller dække ferien med tidligere opsparede feriepenge fra Feriekonto (optjent fra tidligere arbejdsplads). Holder en medarbej-der ferie uden at have optjent ret til løn under ferie, fradrages efter Ferielovens § 2, stk. 2, pr. dag der holdes ferie 4,8 % af månedsløn-nen. Er der derimod i kontrakten ude-lukkende angivet, at ”der ydes løn under ferie”, skal man være op-mærksom på, at der skal ydes løn under ferie, uanset der ikke er op-tjent ret til en sådan. Medarbejderen har efter Ferielo-ven både ret og pligt til at holde fe-rie. Husk at ved arbejdsgiverens op-sigelse af en medarbejder, træder allerede aftalt ferie ud af kraft, og der skal varsles på ny, således at

hovedferien skal varsles med 3 må-neder og 3 uger. Kan ferien ikke varsles rettidigt, kan ferien dermed af arbejdsgiveren ikke kræves af-holdt, og der skal ske indbetaling til Feriekonto senest den 10. i må-neden efter medarbejderens fratræ-den.

Omkring opsigelseI forbindelse med opsigelse af en medarbejders ansættelseskontrakt, er det som leder vigtigt at være konsekvent i det daglige arbejde, når der sker medarbejder-forseelser som tangerer misligholdelse af an-sættelseskontrakten. Dette vil sen-de et signal til medarbejdergrup-pen omkring, hvad der anses som acceptabelt contra uacceptabelt. Husk derfor skriftlighed, når det drejer sig om referater fra persona-lemøder, medarbejdersamtaler og lignende, da disse referater senere kan blive yderst anvendelige som

Personaledokumentation for, at man som le-der har påtalt for eksempel mang-lende/utilfredsstillende arbejds-indsats eller lignende. Endvidere skal man som leder være tydelig i sin kommunikation overfor medar-bejderen, da denne ikke må være i tvivl om, hvad der menes. Eventuel tvivl vil komme medarbejderen til gode! Ved udebliven fra arbejdet, skal man derfor som leder skrift-ligt gøre medarbejderen opmærk-som på, at udebliven fra arbejdet er misligholdelse og vil medføre bort-visning. Er konsekvensen (bortvis-ning) ved medarbejderens fortsatte opførsel ikke angivet, kan man ikke anvende denne sanktion. Dette er dog ikke gældende, hvis der er tale om grov misligholdelse, såsom ty-veri, vold og lignende. Her kan og skal bortvisning ske direkte. Er du som leder i tvivl om, hvorvidt mis-ligholdelsen er grov, bør sekretari-atet altid kontaktes. ■

• Varsling af hovedferien på 3 uger, som skal placeres i perioden 31. maj til 30. september og gives i sammenhæng, skal gives senest 3 måneder forud for afholdelsen.

16 Gi’ LOS • 1-2005

N Y T F R A L O S

16 Gi’ LOS • 4-2004

Af Linnea Weinreich, revisor, cand.merc.aud., Revisionsfi rma-et Lauge Schmidt & Co. A/S

En kommune ansatte værdi af bolig i egen ejendom skøns-

mæssigt til kr. 60.000. Ejendom-men er vurderet som enfami-lieshus uden ejerboligfordeling og er indrettet med socialpæda-gogisk opholdssted. Sagen omhandler et traditi-onelt opholdssted, hvor ejen-dommen ejes af leder og ud-lejes til en fond, der driver opholdsstedet. Lederen mod-tager husleje fra opholdsste-det og betaler skat heraf. Her-udover ville kommunen have, at lederen skulle betale skat af kr. 60.000 ud over den faktisk modtagne husleje. Kommunens begrundelse for denne ekstra skatteansættelse var, at idet ejendommen blev

anvendt erhvervsmæssigt var den ikke omfattet af reglerne omkring ejendomsværdiskat, men i stedet af Statsskattelo-vens regler, hvorefter der skal betales lejeværdi af egen bolig. Sagen blev ført til lands-skatteretten, der underkendte kommunens skønsmæssige an-sættelse. Ejendommen er vur-deret som ejerboligejendom og er dermed direkte omfattet af Ejendomsværdiskatteloven. Der skal således betales ejen-domsværdiskat på baggrund af ejendomsvurderingen, med nedslag for den erhvervsmæs-sigt anvendte del af ejendom-men. Der er således ikke grund-lag for at ansætte en lejeværdi og dobbeltbeskatte. Dommen betyder således, at det kun er den faktiske mod-tagne husleje, der skal beskat-tes. ■

Af Boris Jakobsen

Skoleudvalget besluttede i efteråret 2004 at undersøge

driftsforhold, overenskomster for de ansatte, lønningsniveau-et for undervisningspersona-le og skoleledere, midler til ef-teruddannelse, samt takster for undervisningen på de interne skoler og dagbehandlingstilbu-dene. Vi spurgte til de kommu-nale gebyrer for tilsyn og PPR forpligtigelser. Endvidere øn-skede vi at høre om de enkelte skoletilbud var tilfredse med den kommunale samarbejds-partner vedrørende tilsyn og PPR betjening. Skoleudvalget har modtaget 42 besvarelser på de udsendte spør-geskemaer og er nu gået i gang med at bearbejde materialet. Så denne artikel er en lille ap-petitvækker til næste nummer af Gi Los, hvor vi vil bringe et længere indlæg om undersøgel-sens resultater. I det efterfølgende er der ikke skelnet imellem interne skoler og dagbehandlingstilbud. Det er meget glædeligt, at alle skoler der har indsendt besva-relsen har deres overenskomst-mæssige driftsforhold i orden med beliggenhedskommunen/ amtet. Langt størsteparten (29) har haft tegnet driftsoverens-komst siden år 2000, 1/3 af dis-se – endda før år 2000. Der undervises i alt 449 ele-ver på de 42 skoler, den største har 30 elever den mindste har 3. Der er 10 skoler der har mere end 15 elever og der er 7 skoler

Dobbeltbeskatning af huslejeindtægt Skoleundersøgelse foråret 2005

TEG

NIN

G: M

ICH

AE

L, Ø

STE

RG

ÅR

D

17Gi’ LOS • 1-2005

N Y T F R A L O S

17Gi’ LOS • 4-2004

der har under 5 elever. Gennem-snittet for de resterende er på 8,7 elever pr skole.24 af de 42 skoler modtager også eksterne elever. Til at undervise de 449 elever er der et samlet personale på 169, heri ikke indregnet lederpersonalet der samlet udgør 24,1 stilling.Der er 25 skoletilbud der har pæ-dagoger eller andet behandlings-personale ansat. Snakker vi elev / lærer koeffi-cient er den laveste 1:1 og den hø-jeste 4,5:1. Denne store spredning skyldes at elevklientellet på de be-svarede undervisningsinstitutioner afspejler de meget forskellige mål-grupper som findes indenfor områ-det. Der er besvarelser fra skoler der modtager normaltbegavede unge, fra skoler der har elever efter § 20.1 (almindelige specialundervisning) såvel som fra skoler med § 20.2 (vidtgående specialundervisning). Omkring lærer lønninger viser undersøgelsen at:• En gennemsnits begynderløn

svarer til trin 27 på i alt: 313.500 kr. (inkl. tillæg (26.000 kr.) og pension 15 % – niveau 010404).

• Og med 5 års anciennitet ligger gennemsnitslønnen på trin 32 på i alt: 340.000 kr. (inkl. tillæg (26.000 kr.) og pension 15 % – niveau 010404)

Vedrørende pædagoglønninger vi-ser besvarelserne at:• Gennemsnitsbegynderløn svarer

til trin 27 + 12,5 % pension på i alt: 283.000 kr.

• Gennemsnitsløn med 5 års an-ciennitet = trin 32 + 12,5 % pen-sion i alt: 307.500 kr.

Vedrørende lederlønninger viser tallene at:• En gennemsnits leder løn svarer

til løntrin 47 + pension (12,5 %): 400.000 kr.

Når vi kigger på selve undervis-ningstaksterne for de enkelte skole-tilbud, er der tale om store forskel-le. Forskelle der ikke kun skyldes at der er undervisningsinstitutio-ner der deler betalingsforpligtigel-sen i en undervisnings – og i en be-handlingsdel. Men forskelle der klart afspejler den store spredning i såvel elevan-tal pr skole som elevklientellet på det enkelte skoletilbud.Dyreste undervisningstilbud med kun en skoletakst koster 26.743 kr. / måned og det billigste koster 12.315 kr./ måned.

Skoleundersøgelse foråret 2005

Dyreste undervisningstilbud med delt skolebetaling koster 24.700 kr. / måned, og det billigste koster 9.994 kr. pr måned Når det drejer sig om de kommu-nale satser for tilsyn og PPR betje-ning, er det ligeledes et meget bro-get billede der tegner sig. Der er en kommune der opkræver gebyr på svarende til 13 % af undervis-ningstaksten hvor den billigste lig-ger på 4 %. Beløbene varierer imellem 2600 kr. og 600 kr. pr måned pr elev. Men disse tal og meget mere vil udvalget kigge på til næste num-mer af GI'LOS. Foreløbig vil vi gerne sige TAK til de skoler der har taget sig tid til at besvare skemaet. ■

• Skoleunder-søgelsens fore-løbige tal viser blandt andet, at de kommunale satser for tilsyn varierer mellem 2.600 og 600 kr. pr. elev.

18 Gi’ LOS • 1-2005

I mange sammenhænge har leder-ne i LOS efterspurgt udannelser

for ledere. På vores område er der jo meget pres på lederen – mange opgaver, mange forventninger, og nogle kan man godt mangle noget mere viden om hvordan man kan blive en bedre leder. Formand Jens Hedemand sagde på landsmødet i 2004, at vi arbej-dede på at tilbyde egentlige uddan-nelser for vores ledere i 2005. Dette løfte har fået bestyrelsen og forret-ningsudvalget til at vedtage en plan for indsatsen vedr. lederuddannel-ser i LOS. Siden har en lille arbejds-gruppe arbejdet videre med dette. Status på gruppens arbejde er som følger. Som leder på et privat socialt til-bud – og som medlem af LOS – vil vi tilbyde 3 forskellige slags leder-uddannelser.

1. LOS’s grundlæggendelederuddannelseDet er en nyskabelse, som første gang vil blive afholdt i efteråret 2005. Det bliver et 3-dages kursus, hvor der vil blive en bred intro-duktion til rollen som leder, og de væsentlige områder, som lederrol-len skal udfoldes i. Forventningen er, at du som leder får en god og tilpasset indgang til arbejdet som leder, at du får mulighed for at møde andre ledere (og ad den vej kunne danne erfa-grupper mv.), og at LSO får mulighed for at kom-me i dialog med vores ledere, og fortælle om området. Ideen bun-der i dels de to lederkurser, LOS afholdt i april og oktober 2004, og dels den obligatoriske lederud-dannelse, som vores svenske sø-

ster-organisation afholder for alle deres ledere.

2. Ledelse med fokus påkvalitet og akkrediteringDette er ligeledes en nyskabelse, der selvfølgelig hænger sammen med akkrediteringsprojektet. For-målet er at tilbyde uddannelse, vi-den og værktøjer til at udøve god ledelse med fokus på kvalitets-sy-stemer indenfor organisationer, at klæde den enkelte leder på til at håndtere de krav, som akkredite-rings-forløb vil stille til hele ens or-ganisation (sted). Til at hjælpe os med dette, vil vi arbejde sammen med bl.a Henrik Kristensen fra Erhvervspsykolo-gerne i Århus. Vi forventer at tilby-de et forløb, hvor vi over 2 gange af 3 dage med start fra efteråret 2005 gennemfører denne uddannelse – uddannelsen vil slåedes samtidig være en støtte til de steder, der skal i gang med akkreditering.

3. Akademiuddannelse i ledelse – for ledere af private sociale tilbudEr en kompetencegivende, videre-

gående lederuddannelse. LOS vil udbyde den i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution. Vi er tæt på at indgå en aftale med en konkret sådan. Akademi-uddannelsen er en 2½ årig uddan-nelse, hvor der er 4 (5) obligatori-ske moduler med overskrifterne ”ledelse i praksis”, ”ledelsesspecia-lisering”, specialeforløb”, ”afslut-tende projekt” samt et intor-modul med fokus på organisation, human ressource og projektstyring. Vi vil målrette uddannelsen mest muligt mod vores område og de betingel-ser og muligehder, der ligger for os. Uddannelsen giver 60 ETCS-point. På Landsmødet d. 2-3 maj laver vi en workshop, hvor vi informe-rer mere om disse tre lederuddan-nelser. Arbejdsgruppen vedr. Lederud-dannelse i LOS v/• Jan Alder, sekretariatet ([email protected])• Boris Jakobsen, sekretariatet

([email protected])• Ann Thomsen, Helheden, medlem af bestyrelsen ([email protected]) ■

Lederuddannelser i LOS

• Formand Jens He-demand ved sidste

års landsmøde, hvor arbejdet med egentli-ge lederuddannelser

blev introduceret.

N Y T F R A L O S

FOTO: NILS ROSENVOLD

19Gi’ LOS • 1-2005

Erik Sigsgaard er i dag forsker på Center for Insitu-tionsforskning, og han brugte dagen til at fortælle

om sine spændende overvejelser, provokerende menin-ger og interessante resultater fra sit pædagogiske forsk-ningsarbejde. Erik Sigsgaard fortalte om institutionalisering, om alt det, der plejer at være, om snakken om lærepla-ner, flere timer, flere tørre tests, om at eleverne lærer for lidt og undrede sig over, at ingen siger, at skæld ud mængden skal skæres ned til det halve. Han op-lever, at institutionaliseringen dækker det store sam-fundsproblem, at børn står uden for – de udelukkes fra samfundet gennem skolen. Børn situation i dag er modsat dengang, hvor børn havde en anden retsstilling, fordi de ikke kunne undvæ-res, hvilket han har beskrevet i bogen ”Om børn og deres vir-kelighed”, hvor han fortæller om børns historie fra 1600-tal-let til i dag. Allerede her kom han med et spændende ud-sagn: Børn i dag er mere auto-ritært opdraget end tidligere. Det hele bliver gennem den institutionaliserede barn-dom har fuldkommen tilrette. De skal gøre sig lækre for ikke at komme uden for døren, og i skolen skal de lære om det liv, de er udelukket fra. Vi har verdensrekord i institutionalisering, når man tæller alle de timer, børn i gennemsnit er i vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem etc. Samfundstendensen er altså, at børn institutionaliseres mere og mere – og forældrene vil samtidig vide mere og mere om, hvad børnene laver. Tidligere levede man med, at der var en del, forældrene ikke vidste. Opdragelsesværdien er nu, at man ved, hvor børnene er henne. Og kærligheden viser sig ved, at man sætter grænser for børnene. For-ældrene er blevet institutionaliserede oven i knolden. I institutionaliseringens navn hører vi, at når børn bliver undervist, så lærer de. Men sandheden er, at i mange timer lærer man ingen ting. Erik Sigsgaard end-te første del af hans foredrag med at sige, at vi helst

ikke må gøre det kedeligt ret tit, og at vi skal passe på aldrig at dyrke børnenes bur. Erik Sigsgaard fortalte også om grænseprogram-met og indledte med at sige, at det med pædagogiske ”grænser” var et begreb, der dukkede op i 80’erne. Før den tid kaldte vi ”grænsesøgende” eller ”grænseover-skridende” børn for frække børn. Han gav eksemplet med en kvinde, der var kommet hjem fra børnehaven, forvirret over, at en pædagog havde fortalt hende, at hendes barn var ”grænsesøgende”, fordi han aldrig tog tøj på, når han var ude for at lege, selv om pædago-gerne sagde til ham, at han skulle tage tøj på. Kvinden spurgte sine venner, om hvordan de oplevede hendes

barn, som hun selv oplevede som en frisk dreng – en, der var gang i. Og Erik Sigsgaard vendte historien om og sagde: Hvorfor sagde pædagogen ikke om sig selv, at han var en me-get grænsesættende pædagog? Et vanskeligt barn er et barn, der har det vanskeligt, sagde Erik Sigsgaard – og det er an-derledes end ”drengen er van-

skelig”, hvor man kigger rundt om drengen. Vores børn på opholdsstederne er oftest børn, der har fået ondt i sjælen, og det vigtigste, vi kan gøre, er at behandle disse grunde alvorligt. Foredragsholderen fortalte om et ”grænsesøgende”barn, han havde un-dersøgt, som sagde: ”Der er noget i vejen med mig.” Jamen ved du, hvad det er, havde han spurgt barnet. ”Nej, men det siger de voksne.” Foredragsholderen fortalte også, at deres undersøgel-ser havde vist, at ”grænsesøgende børn” er meget træt-te af at blive skældt ud. De er meget stærkt skæld ud ramte. Erik Sigsgaard påpegede, at der ikke undervises i skæld ud på seminarierne. Skæld ud, som et af de un-dersøgte børn kaldte ”Skæld ud, det er når nogen slår med stemmen”. Barnet oplevede det som at blive slå-et med ord. Han brugte billedet fra en skole, hvor der altid havde været en hæk langs skolen, og da to gam-le elever kom tilbage til deres skole, sagde de: ”Det

EksperimentérDet vi plejer er for kedeligtBørne og Ungeudvalget inden for LOS havde inviteret Erik Sigsgaard til foredrag på Fangel Kro på Fyn. Omkring 90 LOS medlemmer tog imod invitationen, og vi havde en rigtig god dag.

E R I K S I G S G A A R D

Børn i dag er

mere autoritært op-

draget end tidligere

20 Gi’ LOS • 1-2005

E R I K S I G S G A A R D

er sgu for dårligt. Dengang vi var her, var der også et hul i hækken. Det er der også i dag. De burde da have plantet det til.” Men Erik Sigsgaard sagde, at hullet i hækken var nød-vendigt. Vi skal nemlig øve os i at tænke ”både og”. Han sagde videre, at børn skal lære 2 ting: Sådan er tingene, som vi plejer, og ind imellem er de anderledes. På den ene side er vi altså institutionaliserede med skema og fast normer og på den anden side gør stadige brud in-stitutionalisering tålelig. Vi skal eksperimentere. Det er en af måderne, vi kan begrænse vores skadevoldende virksomhed. Børnenes spontane livsytringer afmonte-res, hvis vi ikke passer meget på. Vores ”du skal hjælpe” kan ødelægge børnenes ”hjæl-pe”. Vi tror fejlagtigt at ”skal hjælpe” er en vej til ”hjælpe”. Han fortalte om en pige, der havde sagt om det bedste og det værste i skolen: ”Det bed-ste er når vi tegner. Det vær-ste er, når vi skal tegne.” Erik Sigsgaard sagde videre, at ve-jen til læsning ikke går gennem skal læse. Vi skal tænke på, at børnene ikke er kommet løbende af sig selv. De er tvangsanbragt – ikke i lovens navn, men de har ikke andre steder at være. Vores børn kan altså ikke gå. Og når voksne skælder ud er det fordi, de voksne bruger magten. Her fortalte han om Skolen ved Sundet i København, som havde lavet en moppe-plan, som fortæller, hvad barnet skal gøre, hvis barnet sy-nes, at en voksen mopper barnet – og hvad den voksne så skal gøre, når han hører det. Den kan læses på www.skolen-ved-sundet.dk Erik Sigsgaard er forsker, så han understregede, at han var kommet for at fortælle om sine resultater som forsker og var ikke kommet for at være prædikant. Det sagde han roligt, da der var optræk til, at nogle tilhø-rere var blevet provokeret af foredragsholderens frem-lægning. Jeg synes faktisk, det er rigtig spændende, når nogen af os bliver provokerede over at høre andre fortælle om deres syn på pædagogiske spørgsmål. Det kunne måske betyde, at de skulle gå hjem og overveje, om deres pædagogiske holdninger i virkeligheden er tilstrækkelig fordomsfri og indeholder det nødvendige pædagogisk vidsyn. Det er jo en af grundene til, at vi tager på kursus: For at få ideer og visioner til vores vi-dere pædagogiske arbejde – og det er jo ikke altid, at

de ideer bare kommer på baggrund af ny metodiske forslag. Og så alligevel havde han en lille læst til, hvad vi kan gøre, inden vi skælder ud: 1. Tæl til ti. 2. Spørg først. 3. Aldrig skælde ud på et barn, du ikke kender godt. 4. Ikke skælde ud offentligt. 5. Ikke overfuse. 6. Aldrig kræve, at barnet skal se dig i øjnene. 7. Altid sige bagefter, at du ikke er vred mere.

Erik Sigsgaard langede igen ud efter skolens normsæt-tende karakter og sagde, at vi som pædagoger efter-

ligner for meget skolen, hvor vi sætter børnene i gang. Det er meget vigtigt, at vi er i gang og siger til dem: Kom og vær med. Vi efterligner skolen og lærer-nes måde at gøre det på. Vi skal gøre noget andet, vi skal gøre det modsatte, så vi aldrig kom-mer til at lyde som ”læreren henne i skolen.”

Erik Sigsgaard stillede også skarpt på de truede børn og fortalte om, hvem og hvad der truer dem. Ligegyl-dighed og sentimentalitet. Fysisk og verbal vold. Ste-reotyper. For megen opdragelse. For snærende normer. Mangel på elementær omsorg. Eksklusion. Og han hav-de en klar mening om, hvad det truede barn har brug for: At blive set og hørt. At blive anerkendt. At få sin urørlighedszone respekteret. At få og give hjælp. Sta-bile relationer. Det er udsagn, der kunne bruges en hel pædagogisk dag på. Han sluttede den spændende dag med at slå fast, at for ham betød ordet ”grænsesøgende” at man udeluk-kede andre forklaringsmodeller. Børnene var jo måske i virkeligheden voksensøgende eller omsorgssøgende og sagde, at der kunne være andre forståelser bag bør-nenes udtryksformer, hvor han forsøgte at sætte sig i barnets verden. Der var ”maske-modellen”, hvor bar-net prøver at rive masken af os. Og ”modstands-model-len”, hvor børnene gør oprør og går mod magten. Eller ”ligegyldigheds-modellen”, hvor de render hovedet ind i maven, fordi vi ikke tænker på dem. Tak til Erik Sigsgaard for en god dag, som bragte os langt omkring i sine undersøgelser om institutionalise-ring, grænseprojektet og skæld ud. ■

Vi skal nem-

lig øve os i at tænke

"både og"

21Gi’ LOS • 1-2005

Dette talte Sverker Belin om, un-der et foredrag for 81 LOS med-

lemmer, som blev holdt på Bang-holmskolen lige uden for Århus, d. 25. februar. Arrangementet var ar-rangeret af LOS-netværket i Århus amt og LOS. Sverker er psykolog og psykote-rapeut, bl.a. kendt for sit tidlige-re banebrydende arbejde, udført sammen med psykoterapeuten Bar-bro Sandin. De skabte den berømte ”Sætermodel” i Dalarna – og blev i de år, som Sverker med et smil be-mærkede, hurtigt kendt som ”San-dinist-gruppen”. M.a.o. – vi er tilbage i de revo-lutionære bølger efter sen-60'erne med bl.a. antipsykiatri-bevægel-sen, kritikken af den tids psykia-triske afdelinger, og de tanker der opstod om andre, anderledes og bedre metoder og tilgange til svært psykisk syge mennesker. Sverker Belin talte denne gang primært om, hvor vigtigt det er, at vi reflekterer over hvad vi som be-handlere må gøre, når man uden for al tvivl opdager, hvordan man i ar-bejdet med disse mennesker bliver fanget ind af ”galskabens magt”, som er titlen på hans seneste bog. I bogen beskriver han det psy-koterapeutiske arbejde med tid-ligt skadede og psykotiske unge og voksne personer – og især med diagnosen skizofreni, og gennem-går de fænomener der opstår i kon-takten mellem behandlere og pa-tienter.

Sverker beskriver hvordan de som gruppe på hospitalet, alle ef-ter en årrække blev ”smittet” af de symptomer som patienter typisk er kendt for at udvise:• Paranoide• Omnipotente• Isolerede

Alle symptomer, der førte til det selv samme forhøjede konfliktbe-redskab, som iagttages hos patien-terne. Han fremhævede bl.a. parallel-processer og de ubevidste identi-fikationsprocesser samt vejen til at gøre disse bevidste.

Som en rød tråd gennem hele foredraget gentog han igen og igen, hvor uhyre væsentligt det er – med denne viden i baghovedet – at mær-ke efter hvad man selv føler. Når man i det daglige arbejde oplever at føle f.eks. en enorm og tung træt-hed i mødet med en eller flere af de syge, må man spørge sig selv om det er ens egen træthed eller snarere et resultat af en ubevidst identifikati-onsproces. Man kan f.eks. undre sig over, at man ved arbejdstids ophør pludselig får energi og kan være ak-tiv med andre mennesker. Når man f.eks. føler en enorm vrede er det samme proces man skal igennem. Når man frem til at der er tale om en ubevidst identifikations-proces, kan man med Sverkers ord være sikker på, at patienten har den samme følelse – ”bare i kubik”. I dette krævende arbejde pointe-rede Sverker, at muligheden for at overleve mere end 10 år, som ansat og som sted, ja, det afhænger af ev-nen til at arbejde med disse proces-ser i sig selv og i sin personalegrup-pe, det afhænger af de penge der er til rådighed og det der kan købes for dem, i form af efteruddannelse og supervison. Supervisionen mente han var en absolut nødvendighed, når man må erkende, at de svært psykisk syge nærmest forgifter personerne om-kring dem. Dette sker i de projekti-ve processer – hvor den svært inva-liderende psykiske lidelse nærmest sætter dagsorden og laver ravage

Galskabens Magt… eller en beretning om, hvordan man som behandler i arbejdet med mennesker med alvorli-ge psykiske lidelser, smittes med følelser af afvisning, angst og utilstrækkelighed, medmindre vi bevidstgøres om dem og hjælpes til, med supervision og træning i at navigere i disse stærke følelsers turbulente hav

• Sverker Belin talte blandt andet om, hvor vigtigt det er, at vi reflekte-rer over hvad vi som behandlere må gøre, når man uden for al tvivl op-dager, hvordan man i arbejdet med disse mennesker bliver fanget ind af ”galskabens magt”, som er titlen på hans seneste bog.

S V E R K E R B E L I N

22 Gi’ LOS • 1-2005 22 Gi’ LOS • 4-2004

også i personalegruppen. En vel-kendt form, er de splittings, som alle der har arbejdet i dette felt er særdeles bekendte med. Hvis dette ikke bliver til bevidste processer og gjort til genstand for supervision – så kan det rive en personalegruppe over og splitte den til atomer.

PsykodialysHan brugte en metafor og intro-ducerede os for begrebet ”Psyko-dialys”. Med dette ønskede han at ligne den svært invaliderende psy-kiske lidelse med en forgiftning af nyrerne. Sindet er m.a.o. så forgif-tet af paranoide forestillinger og angst, at det er nødvendigt at sætte den syge i en form for psykisk dia-lyse, hvis patienten skal overleve. Den syge har brug for, at man som behandler på adækvat vis kan rum-me de følelser, som den syge har så svært ved at bære selv. Kun når be-handleren, som må antages at være mere psykisk hel og robust, (her rullede latteren også fra de garvede socialarbejdere) kan rumme OG re-agere sundt på de følelser som den syge fortæller om, er det muligt for den syge, over tid, meget lang tid som oftest, at falde mere til ro, og langsomt få bearbejdet de oplevel-ser der har været medvirkende el-ler forstærkende i udviklingen af det syge sind. Dette er en nødvendighed, hvis det skal lykkes at gøre personen klar til egentlig psykoterapi – som med metaforen kunne lignes med nyretransplantationen.

Læs bogen! Der er meget at bli-ve klog på og meget som måske for mange er gentagelse af tidligere er-hvervet viden, men absolut ikke uden værdi at få gentaget. Også i

„Den syge har

brug for, at man som

behandler på adækvat

vis kan rumme de fø-

lelser, som den syge har

så svært ved at bære

selv„arbejdet med mennesker uden dis-se alvorlige psykiske lidelser – men med personlighedsforstyrrelser uden de tunge diagnoser, kan man i Sverker Belins bog som socialar-bejder fi nde klog og nødvendig vi-den. Faktisk en viden som kan be-tyde forskellen på at overleve som et helt, empatisk og varmt menne-ske i dette krævende arbejde – eller i modsat fald iføre sig forsvarspans-re i form af ikke hensigtsmæssig di-stanceren, manglende indlevelse mv. ■

• Galskabens Magt er udgivet

på Hans Reit-zels Forlag.

S V E R K E R B E L I N

23Gi’ LOS • 1-2005

U D D A N N E L S E

Af Ole Hansen, Emmedsbo ogPer Sørensen, Valdemarhus

I perioden den 22. sept. til den 24. sept. var vi, Ole fra Emmedsbo

og Per fra Valdemarhus til Baltisk – nordisk konference i Letland. Med os havde vi også Keld, sous-chef i Emmedsbo og Karl, formand for Fonden Emmedsbo og besty-relses medlem i Nordisk forening. Vi startede fra Århus hovedbane-gård tidligt om morgenen kl. 05.30. hvor turen gik mod Kastrup luft-havn, hvorfra resten af turen skulle foregå med fly. Toget bliver, uvist af hvilken årsag, mere end 20 min. forsinket ved ankomst til Køben-havns Hovedbanegård og toget til Kastrup er kørt, så vi må sammen med en masse andre ud og have fat i en taxa for ikke at komme for sent.

Panik i det nordiske luftcirkus.Allerede i lufthavnen var stemnin-gen høj og vi stødte til andre nordi-ske konferencedeltagere. Her mød-te vi først Ulf fra Sverige, en helt igennem sorgløs svensker, som var kommet af sted uden pas og som lod alle andre om forvirringen, mens han selv tog den med knu-sende ro. En anden svensker Fred-dy lod vide at det bestemt ikke var en enestående episode for Ulf, som tilsyneladende blandt mange an-dre konferencedeltagere var beryg-tet i hele Norden for sin evne til at glemme både sig selv, tid, ting og sted. Altså måtte Ulf vente på at en anden skulle komme til Kastrup med hans pas og så tage et senere fly. Nu var det Karls tur til at ska-be forvirring. Han havde en E-bil-let, men billetten var ikke registre-

ret hos flyselskabet. Efter en halv times telefonisk kontakt til E-billet udstederen, var vi andre nødt til at efterlade Karl, da der nu blev kaldt ud til flyet for sidste gang. Keld, Ole og jeg stod nu i kø ved sikker-hedstjekket, ivrigt spejdende efter Karl. Da det bliver vores tur kom-mer en storsmilende Karl løbende. Hans billet var nu i orden og vi havde s…. travlt. Men, men, men Ole bliver nu standset af en betjent. Han har en ulovlig foldekniv med. Ole smider kniven og siger at de blot kan beholde den, men så let slipper han ikke. Der skal laves papirer, skrives bøde forlæg o.l. Denne gang er det Ole vi må efter-lade, mens Keld, Karl og jeg løber gennem hallerne efter den rigtige gate. Meget forpustet og lettere forvir-ret over, hvad der nu skal blive af Ole, starter vi et større show ved

gaten for at trække tiden. Det er nu 10 minutter siden at flyet skul-le være lettet. Vi prøver via vores mobiltelefoner at få kontakt til Ole. Manden ved gaten prøver at kon-takte sikkerhedspolitiet for at ryk-ke dem. Jeg får lov at løbe tilbage for at se efter ham og finder ham heldigvis. Men nu er gaten lukket og de vil ikke lukke ham ind, da flyet jo skulle være lettet. Efter lidt diskussion får han lov at komme igennem og vi løber ned til de an-dre og ind i lufthavnsbussen. Fuld-stændig forvirrede kan vi omsider sætte os til rette i flyet og lade roen skylle ind over os.

Stort Baltisk engagementDesværre er det for omfattende at berette om selve konferencens mangeartede indslag, workshops o.l. Men med skal det, at vores til-stedeværelse i Letland havde en

Til Baltisk-Nordisk konference i Letland

• Konferencedeltagere på fortovscafé i Riga.FOTO: OLE HANSEN

24 Gi’ LOS • 1-2005

U D D A N N E L S E

meget stor mediebevågenhed og de var oprigtigt stolte af, at kunne hamle op med arrangementet. Der var en stor deltagelse fra både Est-land, Letland og Litauen og fælles for dem alle var deres meget store engagement i arbejdet med børn. Det de manglede materielt og i vi-den om pædagogiske metoder blev opvejet af deres meget store gå på mod og satte vores små problema-tikker i et helt andet relief. Ingen tvivl om at vi med vores fysiske rammer og årtiers tradition i mål-rettet pædagogisk arbejde er langt foran de baltiske lande. Det som vi snakkede mest om ef-terfølgende var deres pionerånd. En pionerånd som vi til tider synes er savnet i det pædagogiske arbejde herhjemme, da den ofte drukner i bureaukrati, dobbeltkontrol og va-netænkning. Den lettiske minister for familieanliggender deltog også i konferencen og bad indtrængen-de om, at specielt deltagere fra de nordiske lande, ville være med til at etablere netværk på tværs af lan-degrænser, hvor vi delte ud af vo-res knowhow og hjalp de Baltiske lande til at opnå samme høje stan-dard som i det øvrige Europa. Han pointerede at netop konferencer • Søren, Ole og Karl ved festmiddagen i Riga.

som disse, var med til at skabe ny gejst og tro blandt socialarbejderne på at det nyttede og at vi alle gør en forskel. Vi var ikke mange fra opholdsstedsområdet, men de var meget interesserede og fandt det spændende den måde som det var muligt at arrangere socialt arbejde på i Danmark. Også de sene eftermiddage og af-tenerne var udbytterige. Her blev der skabt kontakter på kryds og tværs af landegrænser. Der blev

spillet og sunget på de forskellige deltageres nationalsprog og endnu engang oplevede vi at der mellem de nordiske lande, ikke er den sto-re forskel i måden at lave en festlig aften på. Den sidste dag på konferencen blev vi underholdt af børn & unge fra et lokalt børnehjem og efterføl-gende var der mulighed for at be-søge børnehjemmet. Hjemturen var også ved at gå galt, og ende i et luftcirkus. Thorlef fra Teilgårds-lund tilbageholdt mens hans iko-ner blev vurderet som om det var et forsøg på kunstskat smugling. Men han slap med forskrækkelsen, og nåede også flyet til Kbh. Et utroligt flot arrangement som vi også fremover vil deltage i. Nor-disk forening afholder desuden konference i Stokholm i dagene 26. til 29.april. Se annonce her i bla-det. Det kunne være rigtigt godt om LOS til denne konference kun-ne være mere rigt repræsenteret ved deres medlemmer. Vi kan kun varmt anbefale at deltage. ■

• Nordisk sam-arbejde på mere uformelt plan: en dansker, finne, nordmand og en svensker blev hyldet som det vindende hold i aftenens bil-liard turnering.

FOTO: OLE HANSEN

FOTO: OLE HANSEN

25Gi’ LOS • 1-2005

ONSDAG 27. APRIL: KL. 12:15-16:30

Tema A ”Between a rock and a hard Place” Tanker om Lederskab hvor det forventes at lederen skal være forbillede, inspirator og et kærligt medmenneske. Er det ikke hvad personalet forventer for at arbejde enga-geret, udholdende og med interesse for de svære opgaver vi står overfor? Lederen skal holde formål, strategier og mål for institutionen i sigte, også under svære økonomiske vilkår, samtidig med at kravene stiger fra det offentlige der kræ-ver vi finder hurtigere og enklere løsninger. Kan vi løse denne gordiske knude? Hvor-dan kan vi forme leder rollen så vi selv hol-der os friske og levende? Forelæser: Christer Sandal, Psykolog og universitets lektor ved Karolinska Insti-tuttet i Stockholm.

Tema B. ”Mistrivsel, selvskadende og selv-mordsadfærd blandt unge”: Ida Koch vil berøre emner som; Forekomst og udvikling af selvskadende handlinger, den sucidale proces, motiver til selvskadende handlin-ger, risikovurdering, voksnes berørings-angst og den nødvendige opmærksomhed, handlekraft og visitation. Del 2 Unge under pres- hvordan skal vi forstå og forebygge de unges selvskadende handlinger? Forelæsere: Ida Koch Psykolog og krimi-nolog. Har arbejdet i 25 år med unge som rådgiver er også tilknyttet radioprogram-met ”Tværs”. Er ekstern lektor i krimino-logi på Kbh. universitet. Er medforfatter til regeringens handleplan til forebyggelse af selvmord og selvmords forsøg (1999).Har forsket i ungdomsliv og har forfattet artikler og bøger om unge.

Tema C: ”På veg til at være uafhængig? Sommetider går det skævt ”! Os på ”Ma-ria Ungdom” arbejder med unge der har en risiko adfærd, afhængighed af stoffer og

alkohol, eller har et begyndende misbrug. Vi vil i foredraget beskrive problematikken metoder og teorier som vi arbejder efter. Vi har fokus på familien, og vi vil søge at ind-drage deltagerne og deres erfaringer. Forelæsere: Marja-Lena Kauppila. So-cionom, uddannet Psykoterapeut, familie-terapeut og superviser. Monica Bukowska: Overlæge på Maria Ungdomsklinik i Stock-holm.

TORSDAG 28. APRIL

Kl. 9:15 Tema Out of home care in Finland – qality criteria and other new develop-ments.Speaker: Planning officer Sari Laaksonen, Central union for child welfare, Helsinki.

Kl. 10:15 Tema Theraplay – creating an ac-tiv and empathic connection between child and the parents.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��II��

��

��

��

��

��

��

��

�

�

�

��

��

��

��

�

��

Speaker: Jukka mækelæ. Child psychia-trist. Helsinki University Central hospital. Kl. 12:30-14:30 Forskellige udflugter i Hel-singfors

FREDAG 29. APRIL

Kl. 9:30-14:45 Tema: Miljøterapi – Orga-nisationen som terapeut. Hvordan kan or-ganisering gøre miljøterapeuterne gode og differentiering gøre metoder effektive? Gen-nem ny forskning og praktisk erfaring viser forelæseren hvordan et opgør med begreber som Adfærdsvanskelig, omsorg, og behand-ling, samtidigt formidler han kendskab til miljøterapeut rollen og dennes ledelse. Forelæser: Erik Larsen er psykolog og professor i børn og unges opvækstvilkår. Han har udgivet en række bøger og artikler om miljøterapi. Han er i dag leder af Skan-dinavisk institut for Resurseudvikling.

Nu er der 9. konference i Nordisk forening for ansatte indenfor børn og ungeområdetKonferencen holdes på Silja line Færge fra Stockholm til Helsingfors 27.-29. april 2005

Praktiske oplysninger:http//home.no/nordiskforening her finder du en udførlig hjemmeside med alle relevante oplysninger om priser rejser og tilmeldingsskemaEller kontakt Ole Hansen Emmedsbo telefon 40 78 39 48 Mail: [email protected] Karl Jensen 86 22 39 35 27 36 64 46

Frist for tilmelding: OBS. LOS bladet er forsinket så der er tilmeldingsfrist d. 4 april

nf Nordisk förening för anställda inom socialtjänstoch psykisk hälsovård för barn och ungdom

FOTO: OLE HANSEN

26 Gi’ LOS • 1-2005

Kommunikation og konf liktløsningSupervision og kollegial vejledningPersonlig fornyelse i behandlingsarbejdeFamiliebehandling og familiearbejdeVejledningsmetoder og samtaleteknikKonf liktløsning og forhandlingTerapeutisk kommunikationDen personlige samtaleVidere med samtaleteknik og supervisionAvanceret samtaleteknik og supervision

Samtalen som værktøj i bofællesskabet (NB: kurset afholdes 25-29/4 og 24-28/10)

Konference tirsdag den 2. juni 2005 kl. 10.00 - 16.30

Døgnanbragte unge- er der en sammenhæng mellem seksuelle overgreb og salg af seksuelle ydelser?

- hvordan kan man arbejde med disse problematikker på anbringelsesstedet?

Konferencen henvender sig til:• Ledere og pædagoger på døgninstitutioner og opholdssteder• Amtslige og kommunale sagsbehandlere• Familieplejere og andre, der arbejder med udsatte unge

Sted: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3,5500 Middelfart, tlf. 63 41 81 00

Pris kr. 700,- inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Arrangeret af SISO og PRO ÅrhusTilmelding samt yderligere oplysninger om konferencen:Kathrine Rasmussen på tlf. 73 63 02 14 eller [email protected] 1. april

AMU-kursus for medarbejdere ved socialpædagogiske opholdssteder

”Samspil og relationer i det pædagogiske arbejde med risikobørn og unge”

Kursus uge 14 og 17, 2005

AMU_kurser er uden deltagerbetalingog man kan modtage VEU-godtgørelse svarende til højeste dagpengesats.

Yderligere oplysninger og tilmeldingsblanket

www.ranumsem.dk.

eller ved henvendelse til sekretær Lonnie Bendix,CVU Midt-Vest, tlf. 87262600

27Gi’ LOS • 1-2005

A – O – BuildingSupervisionKonfl iktløsningCoaching

Anette Olsen

Hvordan forbereder vi os bedst for at sikre det optimale samarbejde i forhold tilfremtidens krav? • som leder• som medarbejder

Er der vanskeligheder i samarbejdet imellem ledelse og personale?

Individuelle forløb i forhold til behov.

Bliv yderligere inspireret på: www.a-o-building.dk

Kontakt:e-mail: [email protected].: 21 24 73 30

Kurser 2005Massage og KriserUndervisning i at give massage til meget skrøbelige mennesker.

Handleplaner og beskrivelserTræning i analyse og beskrivelse. Opgrader skriftligheden, få inspiration og værktøj.

Eventuelt særskilt kursus i at komme i gang med at skrive, det er sjovt, grænseoverskridende og brugbart.

StresshåndteringTeknikker til at passe på dig selv, samt ideer til stressreduce-rende systemer i organisationen.

Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • [email protected]

28 Gi’ LOS • 1-2005

Et uundværligt stykke værktøj for den moderne døgninstitution

BB-Journal er et unikt elektronisk dagbogssystemtil brug for den daglige note skrivning, statusrap-portering, udarbejdelse af handlingsplaner m.mudarbejdet i samarbejde med en række døgn-institutioner, opholdssteder og skolehjem.

BB-Journal indeholder udover basispogrammet moduler til Personalekommunikation,Fællesopslag, Afdelingsopdeling, Værdiskema,Medicinskema, Ressourcestyring, Økonomisystemog Aftalekalender.

BB-Journal lever op til Datatilsynets regler omkringopbevaring af persondata og indeholder krypteredefiler, personlig password samt datalog.

BB-Journal har lagt stor vægt på brugervenlighed,således at alle medarbejdere vil kunne benyttesystemet efter en kort introduktion.

DataSign ApsAgtrupvej 99, 16000 Kolding

www.datasign.dk

Ring allerede i dag for at aftale en tidfor en gratis demonstration af programmet.

Har du spørgsmål så ring på telefon.70 20 49 60

Læs mere og afprøv vort pogram på vor hjemmeside www.datasign.dk

BB-Journal

29Gi’ LOS • 1-2005

30 Gi’ LOS • 1-2005

CopyTosh A/SLykkegårdsvej 15

4000 Roskilde46 75 68 00

www.copytosh.dkLeverandør til LOS

31Gi’ LOS • 1-2005

Webdesign ogpræsentations-

materiale• Trænger jeres hjemmeside til et

nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Peder HovgaardTlf. 86 76 04 16 • Mail: [email protected]

www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

BOCART PRÆSENTERERNy forbedret linie af BOCARTS

• Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK

• Fås med oliekobling

• 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed

• Fås også som samlesæt

• Alle BOCARTS er CE-godkendte

• Mulighed for demokørsel m. instruktør

• Interesseret? - ring for yderligere information.

BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 57361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63

Homepage: www.bocart.dk • E-mail: [email protected]

Gi' LOS

Annoncepriser 2005:1/4 side kr. 500,-

1/2 side kr. 900,-

1/1 side kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • [email protected]

32 Gi’ LOS • 1-2005

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

33Gi’ LOS • 1-2005

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og

Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som:

• Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og

dødsfald

• Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved ind-

meldelse

• Lave omkostninger til administration

• Mulighed for udbetaling af invalidedækning til

arbejdsgiveren

• Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension,

på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til [email protected]

og hør mere om jeres muligheder.

Vores rådgivning gør det lettere for dig

at træffe de rigtige beslutninger

Bygger på forståelse

Dartskive.indd 1 18-08-2003, 12:56:47

34 Gi’ LOS • 1-2005

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail [email protected]

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

�

�

�

��

��

��

��

�

��

35Gi’ LOS • 1-2005

ROLAND PETERSENRegistreret revisor

VIBEKE HUNDEVADRegistreret revisor

WILLY GOTFREDSENRegistreret revisor

ANNE BOBJERGRevisorassistent

HANNETHOMASSENRevisorassistent

LENE KILDEGAARDRegistreret revisor

MARTIN SKOVHOLM SKINBJERG

Registreret revisor

RevisorGården Holbæk

Registreret revisoranpartsselskab

Ahlgade 52 - 4300 Holbæk - Telefon 59 44 65 77 - Telefax 59 44 56 77

www.rgh.dk - [email protected]

• Personlige virksomheder

• Selskaber og foreninger

• Skatte- og øvrig økonomisk rådgivning

• Iværksættere, herunder budgetter m.m.

YVONNE NIELSENRegistreret revisor

36 Gi’ LOS • 1-2005

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: [email protected]

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Revisionskontoret for socialpædagogiskeopholdssteder og botilbud

www.din-revisor.comRegistrerede Revisorer FRR

Harbogade 31 - 6990 UlfborgTlf. 9749 2444 - Fax 9749 [email protected]

Pilgårdvej 5 - 7600 StruerTlf. 7010 2444 - Fax 9786 [email protected]

Lars Eriksen - Torben Jakobsen

Revisorer for socialpædagogiske

opholdssteder og botilbud

37Gi’ LOS • 1-2005

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

GRÆSTED

ADMINISTRATION

BETTINA HØGFELDT

revisor

�

�

�

��

��

��

��

�

��

38 Gi’ LOS • 1-2005

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · HobroHadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

EFFEKTIV ASSISTANCEVi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

www.hlb.dk

Kontakt:

Jørgen Krauw · KøbenhavnTlf. 33 43 43 43E-mail: [email protected]

Grethe Clausen · HaslevTlf. 56 31 27 90E-mail: [email protected]

Erling Ørskov · FarsøTlf. 98 63 14 44 E-mail: [email protected]

VI SKABEROVERBLIK

R E V I S I O N S S E L S K A B E T L A U G E S C H M I D TStatsautoriseret revisor

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdsste-der og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhand-linger med amterne.

Grønnegade 3Postbox 285

4000 RoskildeTelefon 46 36 11 99

3Gi’ LOS • 1-2005 3Gi’ LOS • 3-2002Gi’ LOS • 1-2005

Advokat for LOS

AdvokaterneFoldschack og Forchhammer

Knud FoldschackLulla Forchhammer

Skindergade 23, 4. sal 1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 [email protected]@ecolaw.dk

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • BestyrelsesarbejdeMedarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Afdeling i Jylland:v/ Advokat Birgitte BrøbechSkanderborgTlf: 51 32 94 11

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerVestervang 17 • 3460 Birkerød

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44www.lenediemer.dk • [email protected]

39

4 Gi’ LOS • 1-2005

LOSSkindergade 23,st.1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fl este muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fl eksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.

Documents

Gi' LOS Marts 2005