Embed Size (px)
Citation preview
Ghana-Danmark 1994-2016:
Et sundt partnerskab Fortællinger om 22 års udviklingssamarbejde, der har reddet liv
1
Ghanas og Danmarks partnerskab i sundhedssektoren er unikt af flere grunde: Det har varet i mere end
20 år, det har været præget af en åben og ærlig dialog, og vi har sammen afprøvet nye og innovative samarbejdsformer, både på det overordnede politiske plan og i den praktiske gennemførelse. Men vigtigst af alt: Det har bidraget til imponerende resultater.
Partnerskabet har, kort sagt, været en succes. Ghanas regering har siddet i fører-sædet, mens Danida og andre udviklings-partnere har bidraget med økonomisk støtte og teknisk rådgivning. Vi kan alle være stolte af at have været med på den fælles rejse.
Det hele tog sin begyndelse i midt-1990’erne, hvor situationen i Ghana var en helt anden, og sundhedssekto-ren stod over for alvorlige udfordringer. Danmark bidrog – sammen med andre ud-viklingspartnere – med konkret støtte til at opbygge kapacitet, og i de første mange år var tekniske rådgivere udsendt af Danida aktivt involveret i den daglige drift.
22 år er lang tid. Ghana er ikke læn-gere et lav-indkomstland, men et lavere mellemindkomstland, og det ghanesiske sundhedssystem er i en langt bedre
tilstand, end da vi startede. Der er flere læger og mere uddannet sundhedsperso-nale, systemerne fungerer langt bedre, og sundhedsindikatorerne illustrerer drama-tiske forbedringer: Flere børn overlever, levealderen er steget, sundhedsvæsnet er bedre, der bliver reddet liv.
Vi skulle udfase støtten på et tidspunkt, og nu er tiden kommet. Vi bliver nødt til hele tiden at overveje, hvordan vi får mest muligt ud af vores udviklingsbistand, og vi er overbeviste om, at Ghanas sundhedssy-stem fortsat vil fungere uden vores aktive deltagelse.
Udfasningen af den danske støtte til sundhed betyder ikke, at partnerskabet slutter, men at vi trin for trin bevæger os fra udviklingssamarbejde til nye typer af samarbejder: Erhvervsmæssige, politiske og kulturelle.
Den nye fase giver mulighed for en mangfoldighed af forskellige relationer, og vore langvarige partnerskab i sund-hedssektoren er med til at lægge et solidt fundament for den næste fase af det dansk-ghanesiske partnerskab. Det glæder vi os til.
Tove Degnbol
Ghana-Danmark 1994-2016:Et sundt partnerskabDecember, 2015 Udgiver: Den danske ambassade i Ghana67, Dr. Isert Road, North RidgeP.O. Box CT 596,Accra, Ghana
E-mail: [email protected]: www.ghana.um.dk
Design: Jørn RasmussenTekst: Jesper HeldgaardKonsulent: Andreas BjerrumFotos: Jesper HeldgaardUndtagen side 2 (UM) og side 12-13 (privatfotos)
Publikationen kan hentes på::www.danida-publikationer.dk
Teksten kan frit citeres med angivelse af kilde
ISBN: 978-87-7087-894-4 (E-paper) 978-87-7087-895-1 (PDF) 978-87-7087-897-5 (HTML)
E-MAGASIN, RAPPORT OG FILMErfaringerne fra det dansk-ghanesi-ske sundhedssamarbejde er værd at dokumentere og drage ved lære af. Den danske ambassade i Ghana bad derfor Andreas Bjerrum, der er specialist i sundhedssystemer, og freelancejour-nalist Jesper Heldgaard om at beskrive udfordringer, succeser, centrale aktører og dem, samarbejdet har gavnet. Ikke i form af en traditionel evaluering, men i dette elektroniske magasin, en teknisk rapport og fem korte film, der alt sam-men er tilgængeligt påwww.ghana.um.dk
Ambassadørens forord:
Et unikt partnerskab
2 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
IndholdResultat: Et sundere Ghana 4
6 De triste, gamle dage i Upper West
Pionérer inden for sundhedsforsikring 8
10 Presbyteriansk OG offentlig
Mød Ghana-mestrene i sundhed 12
14 Se, dét var tider!
Danida – et stærkt ’brand’ i Ghana 16
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 3
I de to årtier, Danmark har støttet sundhed, har Ghana generelt – og landets sundheds- sektor især – oplevet en rivende udvikling og markante fremskridt.
Resultat: Et sundere GhanaDanida
1989Ghana udvælges som et
af de første 12 program-
samarbejdslande
1991Den danske ambassade
i Accra genåbnes
1993Strategien for dansk
støtte til Ghana vedtages.
Sundhed indgår som
en af de sektorer,
Danida støtter
1994Fase 1 af sundheds-
programmet, 171 millioner
kr. (+25 millioner kr. til
et program for vedlige-
holdelse af bygninger)
Et teknisk kontor
etableres til at styre
programmet
1999Fase 2 af sundhedspro-
grammet, 225 millioner kr.
Danida Health Sector
Support Office etableres
2003-2007Fase 3 af sundheds-
programmet,
340 millioner kr.
2008-2011Fase 4 af sundheds-
programmet,
425 millioner kr.
2011 Danida Health Sector
Support Office lukker
2012-16Fase 5 – den sidste
– af sundheds-
programmet,
400 millioner kr.
Ghana1996 Ghanas regering
vedtager lov om
etablering af Ghana
Health Service. Im-
plementering af loven
starter i begyndelse af
det nye årtusinde
1997 Første 5-års program
for sundhed vedtages
2003Ghanas regering ved-
tager lov om etablering
af den nationale sund-
hedsforsikring (NHIS).
Loven gennemføres fra
2005 og frem
2011Ghana får status af
lavere mellemind-
komst-land
2014Ghana halverer
børnedødeligheden
fra 119 dødsfald blandt
børn under 5 år per
1000 levendefødte i
1990 til 60 i 2014
TIDSLINJE
4 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
Kontrasten er slåen-de: Da Ghana i 1989 blev valgt
som et af Danmarks såkaldte program-samarbejdslande, var Ghana et fattigt lav-indkomstland, det var politisk ustabilt og med et sundhedsvæsen i en ringe forfatning.
I dag er Ghana et lavere mellem- indkomstland med et levende, stabilt demokrati, og selv om den økonomiske vækst de seneste år er stagneret, har Gha-na oplevet adskillige år med imponerende vækstrater, der i 2011 nåede rekordhøje 14 pct.
På sundhedsområdet er resultaterne lige så imponerende: Børne- og mødredøde-lighed er halveret, sundhedsbudgettet er skudt gevaldigt i vejret, og antallet af læ-ger er mere end fordoblet. Ghaneserne er kort sagt blevet sundere, de lever længere og har adgang til bedre sundhedsydelser.
”Tilbage i 1990’erne turde vi ikke en
gang drømme om, at det kunne gå sådan,” siger Ghanas visesundheds-minister, Victor Asare Bampoe, der selv er læge. ”Og det er min klare opfattelse,
at Ghanas succes på sundhedsområdet del-
vist kan tilskrives Danida og Danmark.”
”Danida har gennem alle årene været en af de helt centrale partnere, der var med på, at Ghana selv skulle sidde i førersædet. Og i stedet for at øremærke sin støtte puttede Danida penge i en fælles pulje for at støtte vores regerings politik og prioriteringer. Et dugfrisk eksempel på det er ebolakrisen. Her handlede Danida hurtigt og gav os støtte til at styrke vores beredskab over for ebo-la. Og vel var det øremærket støtte, men den blev givet med den ene betingelse, at vi skulle bruge pengene så effektivt som muligt. Og det har vi gjort. Vi har ind til nu ikke haft et eneste tilfælde af ebola.”
FAKTA OM GHANABefolkning og sundhed
Midt-1990’erne 2014
Befolkning 17 millioner 25,9 millioner
BNP per indbygger i løbende priser 2.742 kr. 12.643 kr.
Andel af befolkningen, der er fattig 51,7 pct. (1998) 24,2 pct.
Forventet levealder for nyfødte 56,8 år 61 år (2012)
Børnedødelighed (børn under 5 år) per 1.000 119 60
Spædbarnsdødelighed (børn under 1 år) per 1.000 66 41
Mødredødelighed per 100.000 fødsler 760 380
Vaccinationsdækning, mæslinger 64 pct. 89 pct.
Andel af fødsler med hjælp fra uddannet sundhedspersonale 44 pct. 74 pct.
Sundhedsvæsen og -økonomi
Samlede sundhedsudgifter per indbygger (private og offentlige) målt i løbende priser
129 kr. 680 kr.
Samlede sundhedsudgifter (private og offentlige) som andel af BNP 3,1 pct. 5,4 pct.
Ghanas samlede offentlige udgifter til sundhed 680,5 mio. kr. 10,2 mia. kr.
Sundhedsudgifters andel af det samlede, offentlige budget 7 pct. 11 pct.
Donor-andel af det offentlige sundhedsbudget 30 pct. 10 pct.
Antal læger 1.115 (1999) 3.016
Antal sygeplejersker 16.000 (1999) 28.000
Kilder: Verdensbanken, Ghana Statistical Service, Demographic and Health Service
Resultat: Et sundere GhanaVictor Asare Bampoe fremhæver også
Danidas konstante fokus på adgang til sundhed, både for de fattige og for befolk-ningen i udkantsområder.
”Og Danida fulgte de gode intentio-ner op i praksis med målrettet støtte til de fattigste områder af Ghana, f.eks. til opførelse af sundhedsklinikker, og ved at sikre, at fattige og udsatte blev omfattet af den nationale sundhedsforsikring.”
Ghana ønsker at stå på egne ben og klare sig uden bistand, men så langt er landet ikke kommet endnu ifølge vice-sundhedsministeren:
”Vi står stadig over for udfordringer, selv om de ikke er så dramatiske som for 20 år siden. Vi har endnu ikke penge til at gøre det, vi gerne vil. Ghanas nye status som et lavere mellemindkomstland bety-der, at bistanden fra udviklingspartnere – og ikke bare Danida – falder mærkbart. Samtidig står vi over for en dobbelt sygdomsbyrde: Vi kæmper stadig med al-vorlige infektionssygdomme som malaria, men samtidig oplever vi en stigende byrde i form af livsstilssygdomme pga. øko-nomisk vækst og livsstilsændringer. Jeg er taknemmelig for Danidas støtte, men havde gerne set, at Danida var blevet, så vi kunne møde de nye udfordringer sammen.” n
HJERNEFLUGTEN STOPPET, MEN DET HAR KOSTETFor 10-20 år siden led Ghanas sund-hedsvæsen under en voldsom hjerne-flugt. I 2005 viste en undersøgelse, at 60 pct. af de læger, Ghana uddannede, forlod landet. For at stoppe det tog Ghana forskellige skridt: Ghana opbyg-gede strukturer, så læger kan specia-lisere sig inden for medicin og kirurgi uden at skulle tage til udlandet. Løn-ninger og arbejdsvilkår for sundheds-ansatte blev også forbedret. Og det har virket: Antallet af læger i Ghana er næsten tredoblet siden midt-1990’er-ne. Men det har kostet dyrt. Lønninger lægger nu beslag på næsten 90 pct. af regeringens sundhedsbudget. Én udfordring er afløst af en ny.
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 5
Akuah Alandu skiller sig ud blandt de andre i køen ved Jeffisi Sund-hedscenteret i Sissala West-distrik-
tet i Upper West-regionen. Både fordi hun er ældre end de fleste andre i køen, som mest består af gravide og unge mødre med småbørn. Og fordi hun har en ud-stråling, der vidner om, at hun har oplevet glæder, men nok så mange sorger i sit liv:
”Jeg har født 12 børn, men de seks af dem er døde. Da jeg var ung, var sund-hedsvæsnet her i en elendig forfatning. De fleste kvinder fødte hjemme uden hjælp fra uddannet sundhedspersonale. Nu er det helt, helt anderledes,” siger hun.
Uden bitterhed. Akuah Alandu er lykkelig for, at sundhedsvæsnet og sundhedstilstanden er blevet bedre.
”I dag begynder små-børn jo at gå, længe før de er fyldt to år. I gamle dage var der mange børn, der var tre år, før de tog deres første skridt. Sundhedsvæsnet er blevet meget bedre. Folk får den behandling og medicin, de har brug for, og derfor kommer de til klinikkerne.”
Fra sundhedspersonale i Upper West-re-
gionen lyder de samme positive mel-dinger som fra Akuah Alandu. F.eks. fra jordemoder Luriwie Salamatu ved Kulfuo Sundhedscentret i Sissala Øst-distriktet. Hun har en travl lørdag formiddag med
mor-barn-klinik under mango-træet uden for centret, men
tager sig tid til at fortælle om de forandringer, hun har oplevet i sine næ-sten ti år i området:
”Da jeg kom hertil, var jeg helt alene om at betjene syv lokalsam-
fund uden veje. I dag er bemandingen og forhol-
dene meget bedre. Som I kan se, er vi nu i stand til at tilbyde
sundhedsuddannelse og vaccination til alle. Det betyder bl.a., at vi ikke længere ser børn med mæslinger. Folk benytter sig af vore tilbud, fordi de har tillid til os.”
Zakari Bukari er sundhedsdirektør i
De triste, gamle dage i Upper West
Upper West-regionen er Ghanas fattigste og den region, hvor Danida har bidraget til de mest markante og synlige forbedringer i sundheden.
Mor-barn-klinik under mangotræet
ved Kulfuo Sundhedscenter
6 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
Sissala West-distriktet og cheflæge for Tumu Sygehus:
”Da jeg første gang kom til sygehuset i november 2006, lovede jeg mig selv, at jeg kun ville blive her en måned, fordi forholdene var de værste, jeg nogensinde havde set. Sygehuset var fuldstændig forsømt, både i forhold til udstyr og personale. Alle patienter skulle betale kontant for behandling og medicin, men kun få havde råd til det. Resulta-tet var, at f.eks. malariapa-tienter først dukkede op, når det var for sent, og at halvdelen af alle fødsler foregik med traditionelle, uuddannede fødselshjælpere. Det var håbløst.”
Men Zakari Bukari blev, og i dag har han skrinlagt alle planer om at forlade stedet:
”Jeg har allerede set mange forbedrin-ger og vil gerne se endnu flere: Færre dør af malaria, stort set alle gravide kommer til graviditetsundersøgelser. Jeg kunne blive ved og ved.”
Flere klinikker, mere personale og bedre udstyr. Alt sammen har det bidraget til fremskridtene på sundhedsområdet i Upper West-regionen, og alt sammen bidrog Danida til i de første to faser af den danske støtte. I fase 1 af den danske støtte til sundhed (1994-1998) modtog
Upper West-regionen i alt 65,2 mio. kr., i fase 2 (1999-2003) 14,7 mio. kr.
”Støtten gik direkte til dem, den var be-regnet på, og den havde en enorm effekt,”
siger Alex Bapula, sundhedsdirek-tør i Sissala Øst-distriktet.
”Desværre besluttede Danida derefter at betale
sin støtte ind i en fælles pulje, der blev admini-streret af regeringen centralt, og det har skabt udfordringer for
os lokalt.”
Forhindringer ryddet af vejen
Zakari Bukari fremhæver betyd-ningen af den nye, nationale sundheds-forsikring. ”I Upper West-regionen er ni ud af ti kvinder i alderen 15-49 år dækket af forsikringen. Det illustrerer, at forsik-ringen har fjernet den vigtigste hindring for fattiges adgang til sundhedsvæsnet, nemlig den økonomiske. Og det er den mest sandsynlige årsag til det fald, vi har set i antallet af malariadødsfald. Nu er behandlingen gratis, og det betyder, at folk kommer og får behandling, før det er for sent.”
Zakari Bukari ser Danidas fingeraftryk på de fleste fremskridt i regionen:
”I gennem mere end to årtier har Da-nida været en trofast støtte for regionen og har bidraget til at bygge nye klinikker,
til drift, til opbygning af kapacitet osv. Danida støttede også udviklingen af den nationale sundhedsforsikring og pressede på for, at fattige og udsatte blev dækket af den. Det er trist, at Danida nu udfaser sin støtte, men den kapacitet, Danida har været med til at opbygge i regionen, bliver her.” n
De triste, gamle dage i Upper WestDANIDAS FINGERAFTRYKUpper West-regionen er Ghanas fat-tigste region, og var helt fra starten af Danmarks sundhedsbistand til Ghana en region, Danida have særligt fokus på. Helt tilbage i 1993 indledte Danida et tiårigt støtteprogram med henblik på at styrke sundhedsvæsnet i regionen. Første skridt var massiv støtte til byg-ninger: I den første fase blev 41 sund-hedsklinikker og hospitaler bygget eller totalrenoveret. Mange steder blev der også bygget boliger til personalet for at tiltrække sundhedspersonale til de fjerne egne.
Danida indkøbte også motorcykler, så sundhedspersonalet kunne tage ud til fjerne landsbyer, hvor der ikke var veje. Det i sig selv førte til, at dobbelt så mange som tidligere fik tilbudt sundhedsydelser.
Endelig bidrog Danida-støtte til ra-diokommunikation til, at sundhedsper-sonalet fik bedre arbejdsbetingelser og var knapt så isolerede som før.
I Jeffisi bliver bygningen opført med støtte fra Danida i
1990erne nu brugt som bolig for sundhedspersonalet.
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 7
”Sundhedsforsikringen betyder, at jeg kan gå til lægen og få gratis behandling og medicin,
når jeg har brug for det. Uden den skulle jeg betale hver gang, og jeg ville helt sikkert ende med at betale langt mere end det, præmien for forsikringen koster,” forklarer 20-årige Ramana Amina Kuyidu fra Tumu i Upper West-regionen. Hun har lige betalt den årlige præmie på 20 cedis (37 kr.). En god handel, som hun udtryk-ker det.
Ghanas nationale sundhedsforsikring (NHIS) betragtes som en model for andre lande. Den blev indført i 2003 med en vision om at sikre lige og gratis adgang til sundhedsvæsnet for hele befolkningen. Og Danida spillede en særdeles aktiv
rolle, både i den måde, forsikringen blev udformet og siden gennemført på. Danida havde især fokus på at sikre, at fattige blev dækket af forsikringen.
Slut med at betale for sundhedEfter uafhængigheden i 1957 var sundheds-væsnet i Ghana udelukkende finansieret gennem skatter, og behandling var gratis på regeringsejede klinikker og hospitaler. Men i takt med de økonomiske tilbage-skridt i Ghana faldt standarden i sundheds-væsnet, og ofte var der mangel på de mest basale lægemidler. Det førte til, at der i 1985 blev indført brugerbetaling, der blev kendt og berygtet som ’cash and carry’.
De følgende år blev bestemte sygdom-me og befolkningsgrupper fritaget for betaling. Samtidig opstod flere lokale forsøg på at etablere forsikringsordnin-ger, der kunne erstatte den upopulære ”cash and carry”-betaling med en fast forsikringspræmie. I 2002 kortlagde en undersøgelse hele 159 forskellige lokale forsikringsordninger i Ghana.
Danida støttede 35 af de lokale græsrodsinitiativer, der på mange måder mindede om de små, lokale sygekasser, der blev etableret rundt omkring i Dan-mark i slutningen af 1800-tallet. Ghanas regering ønskede imidlertid at etablere en national ordning, der også skulle skaffe de ekstra midler til sundhedssektoren, der var så hårdt brug for. Det førte til åben
Pionérer inden for sundhedsforsikring Ghana har – med aktiv støtte fra Danida – udviklet en særlig model for sundhedsforsik-ring, der på én gang sikrer de fattigste og mest sårbare adgang til sundhed og skaffer ekstra penge til sundhedsvæsnet.
8 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
uenighed mellem Ghana og udviklingspartnerne, inkl. Danida. Men i 2003 skar Ghanas regering igennem og vedtog loven, der banede vejen for den nationale sundhedsforsikring.
Danidas støtte til de lokale ord-ninger var dog ikke forgæves, understre-ger Nathanial Otoo, fungerende direktør for National Health Insurance Authority:
”De Danida-støtte ordninger fungerede som en form for pilotprojekter, der fik stor indflydelse på, hvordan NHIS blev designet og siden udviklede sig. Pilotprojekterne viste f.eks. tydeligt, at sundhedsforsikring ikke kan hænge sammen med forsikrings-præmier som den eneste indtægt. Der er brug for ekstra midler, og det banede vejen for beslutningen om at indføre en særlig moms på 2,5 pct. til at medfinansiere ord-ningen. Uden den indtægt, ville ordningen være gået ned for længe siden.”
betød nemlig, at kun en halv pct. af befolk-ningen var fritaget. Det skal sammenhol-
des med, at 27 pct. af befolkningen i 1999 var
’ekstremt fattige’, 40 pct. ’fattige’.
”Så vi blev ved med at råbe op. Hver gang, vi kunne komme til det, lagde vi pres på regeringen for at ændre kriteri-erne, så fattige ikke blev afskåret fra helt basale sundhedsydelser,” fortæller Finn Schleimann, læge og chefrådgiver for Danida fra 1996 til 2007.
Selv om Danidas urokkelige holdning ikke altid var velkommen dengang, siger Nathanial Otoo i dag, at den havde sin virkning:
”Danida har hele vejen igennem været forkæmper for de fattiges ret til gratis sundhedsforsikring, og Danida havde ret. De oprindelige kriterier var alt for rigide, og vi har ændret dem. Nu er vores mål at sikre, at alle de ghanesere, der kategori-seres som ekstremt fattige, undtages for præmien. Det er 8 pct. af befolkningen, og med 1,5 mio. fattige dækket af forsikrin-gen har vi næsten nået målet.”
Tilbage i Tumu i Upper West-regionen bekræfter direktøren for NHIS i Sissala Øst-distriktet, Abubakar Sulemana, at NHIS rent faktisk gavner de fattige.
”NHIS bidrager til, at alle har adgang til sundhedsydelser af god kvalitet. I mit distrikt er 96 pct. af dem, der opsøger klinikker og sygehuse, dækket af NHIS, enten fordi de selv betaler præmien eller er undtaget for det. Det viser, at sund-hedsforsikringen virker i Sissala Øst-di-striktet, som er blandt de allerfattigste i Ghana.” n
Pionérer inden for sundhedsforsikring
HVORDAN VIRKER NHIS?Loven om den nationale sundhedsfor-sikring blev vedtaget i 2003. Medlem-skab er personligt, og hensigten er, at alle ghanesere skal være medlemmer. Medlemmer udstyres med et kort, der giver gratis adgang til behandling og medicin. NHIS dækker 95 pct. af de hyppigst forekommende sygdomme i Ghana. Alle arbejdsgivere er forpligte-de til at sørge for, at deres ansatte er dækket af NHIS, mens folk i alderen 18-69 år i den uformelle sektor selv skal betale den årlige præmie på 15-48 cedis (27-87 kr.) om året. Præmiens størrelse afhænger af hvor rig eller fattig, man er.
HVEM ER DÆKKET?I 2014 var 10,5 mio. ud af næsten 29 mio. ghanesere dækket af forsikringen. 3,5 mio. af dem betalte for den, mens næsten 7 mio. var undtaget for at be-tale. De undtagede omfatter bl.a. børn under 18 år, gravide og personer, der vurderes som for fattige til at have råd til at betale præmien. De personer, der ikke er dækket af forsikringen, må selv betale for behandling og medicin. Over halvdelen af befolkningen står stadig uden for NHIS. Men dækningen er sti-gende: fra 18 pct. i 2006 til 38 i 2014.
HVORDAN ER NHIS FINANSIERET?Indtægter fra præmier udgør mindre end 4 pct. af NHIS’s samlede indtægter. Den største indtægt kommer fra en særlig ’sundhedsmoms’ på 2,5 pct., der blev indført som en del af loven i 2003. Andre 20 pct. stammer fra et særligt sundheds- og pensionsbidrag, alle ansatte får trukket i deres løn.
Fokus på de fattigeDe første år skaffede den nye forsikring imidlertid ikke de fattige og udsatte ad-gang til sundhed, for de havde ikke råd til at betale den årlige forsikringspræmie og skulle derfor stadig betale for behandling og medicin – eller blive væk fra hospitaler og klinikker.
NHIS havde ganske vist en ordning, så fattige og andre grupper kunne friholdes for at betale præmie, men det var ikke nok til at gøre Danida tilfreds. Den officielle betegnelse for denne gruppe, ’trængen-de,’ og de kriterier. de skulle opfylde,
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 9
Skiltet ved indgangen til Bawku Hospital i det nordøstligste hjørne af Ghana efterlader ikke nogen tvivl
om hospitalets tilhørsforhold: ‘Presbyte-rian Church of Ghana’ står der med store bogstaver øverst på skiltet. Og ganske rigtigt: Hospitalet ejes rent faktisk af den presbyterianske kirke. Men samtidig er det en integreret del af Ghanas nationale sundhedsvæsen.
The Presbyterian Church of Ghana er et af 21 kristne trossamfund, der udgør Ghanas kristne sundhedsorganisation, CHAG. Tilsammen driver de 183 store og små sundhedsklinikker og hospitaler som hospitalet i Bawku.
Det travle Bawku Hospital blev faktisk bygget som et regeringshospital i 1953 af den daværende koloniadministration, men blot tre år senere, i 1956, blev det overgi-vet til kirken, som de næste ti år drev det som et helt privat sygehus.
Men i 1967 tog kirkerne og regeringen de første forsigtige skridt frem imod et formaliseret samarbejde, der siden er udviklet og udvidet, så det nu fremhæves som en model for andre afrikanske lande. Og det er også en model, der har direktø-ren for Bawku Hospital blandt sine stærke støtter:
”Vi nyder godt af de fordele, det giver at være en fuldt integreret del af det offentlige sundhedsvæsen. Vi arbejder tæt sammen med myndighederne på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Regeringen betaler lønninger og medicin. Og samtidig er vi uafhængige på en række
områder. F.eks. står vi selv for ansættelser og kan derfor rekruttere lokalt.”
Fredelig og positiv sameksistensI CHAG’s hovedkvarter i Accra beskriver direktøren for CHAG, Peter Yeboah, det formaliserede samarbejde som noget ganske særligt:
”Vi ønskede ikke at lade os opsluge af regeringen, men valgte i stedet et regu-leret samarbejde, og det er lykkedes at udvikle en model, der klart fordeler roller og ansvar. Vi har en god dialog på alle ni-veauer og trives side om side i det, jeg vil kalde fredelig og positiv sameksistens.”
Gilbert Buckle, der var direktør for
Presbyteriansk OG offentligDet tætte og formaliserede samarbejde mellem det offentlige sund-hedsvæsen og kristne klinikker og hospitaler i Ghana er unikt i Afrika – og til gavn for patienterne.
Olivia Kontomah er kommet til sund-
hedsklinikken i Sirigu for at få sønnen
Bright behandlet for malaria.
10 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
DANIDAS STØTTE TIL CHAGDen danske støtte til CHAG blev indledt i fase 2 af Danmarks sundhedsstøtte til Ghana 1998-2002. I denne fase blev 10 mio. ud af programmets i alt 225 mio. kr. afsat til at forbedre det offentlig-pri-vate samarbejde i sundhedssektoren. Støtten blev fulgt op og ligefrem øget i de følgende faser. I 2012 dækkede Danida næsten 60 pct. af CHAG’s drifts-omkostninger. Det overordnede mål har gennem alle årene været at styrke CHAG-sekretariatets kapacitet.
HVAD ER CHAG?Christian Health Association of Ghana (CHAG) er et kristent netværk, der blev grundlagt i 1967. Dengang drev CHAG-medlemmer 25 sundhedsklinik-ker og hospitaler. I 2015 er tallet øget til 183, og CHAG dækker 35-40 pct. af Ghanas befolkning – ikke mindst de fattige og sårbare i Ghanas udkantsom-råder.
CHAG er en anerkendt og uafhængig institution under Ghanas sundhedsmi-nisterium. Siden 1975 har regeringen betalt CHAG-sundhedspersonalets lønninger. Et eksternt review af CHAG i 2007 viste, at CHAG-medlemmerne får mere støtte fra regeringen end tilsva-rende organisationer i andre afrikanske lande.
CHAG ind til juli 2014, er også en stærk til-hænger af samarbejdet: ”Vi gør tinge-ne helt anderledes end i andre afrikanske lande, hvor kirkerne selv må finan-siere deres klinikker og sygehuse og ikke har en fortløbende dialog med myndighederne og udviklingspartnere på sundhedsområdet. Vi samarbejder på lige fod. Det er en win-win-si-tuation og er – som det aller-vigtigste – til gavn for patienterne. Andre afrikanske lande kommer hertil for at tage ved lære af os.”
Sam Adjei var vicedirektør for Ghanas sundhedsvæsen, til han gik på pension i 2009. Også set fra regeringens side giver det tætte samarbejde mellem myndighe-derne og CHAG ifølge ham god mening:
”CHAG-klinikker og -sygehuse betjener 35-40 pct. af befolkningen og dækker sto-re områder på landet, som det offentlige sundhedsvæsen ikke når ud til. Så i stedet for at konkurrere med hinanden så vi en fordel i at arbejde sammen og udvikle vores helt egen model for offentligt-privat samarbejde. Det var lidt af en nyskabel-se, når jeg selv skal sige det, at bruge
offentlige midler til at finansiere private sundhedstilbud.”
Danida i en nøglerolleDanida har støttet CHAG siden sidst i 1990’erne:
”Dengang havde Danida og de fleste andre donorer mest fokus på rege-ring-til-regering-samarbejde og dermed på det offentlige sundhedsvæsen. Samtidig spillede den private sektor en betydelig rolle som udbydere af sund-hedstilbud, men havde ikke en politisk rolle,” forklarer Kobina Bainson, der var sundhedsrådgiver for Danida i Ghana 2000-2004. ”Dengang havde Ghana slet ikke nogen politik for de private udbyde-re af sundhed, så en af de ting, Danida gjorde, var at støtte dialogen mellem den offentlige og den private sektor.”
Gilbert Buckle roser Danidas indsats og den langvarige støtte til CHAG:
”Danida indså meget tidligt, at kirkerne spiller en vigtig rolle i sundhedssek-
toren. De anerkendte også, at vi har potentialet til at
påvirke den officielle sundhedspolitik i ret-ning af at fremme lige adgang til sundhed og hensyn til de fattige. Men vi havde behov for
at udvikle vores orga-nisation, så den kunne
påtage sig en stærkere rolle politisk og som fortaler.
Danidas tilgang var enkel: Vi er parate til at støtte jer, så I kan stå på egne ben. Og det har Danida fulgt op med man-ge års – ikke bare økonomisk, men også teknisk – støtte. Denne vedholdende støt-te og dialog har været helt afgørende for den position, den synlighed og troværdig-hed, CHAG nu har – både hos regeringen og blandt andre udviklingspartnere.”
Holder hinanden til ildenSelv om målet er samarbejde snarere end konkurrence, så er der stadig en sund konkurrence mellem de kirkelige og re-geringsejede kliniker og hospitaler. ”Det vigtige er, at det er konkurrence på lige vilkår, og det gør, at vi holder hinanden
til ilden,” som Fred Yeboah fra Bawku Hospital i det nordli-ge Ghana udtrykker det.
Ikke langt derfra arbejder Tule Sebasti-an som lægeassistent på Martyr’s of Uganda He-alth Centre i byen Sirigu. Han er godt klar over, at det er regeringen, der betaler hans løn. Alligevel gør det for ham en forskel at arbejde på en kristen klinik:
”Det er min oplevelse, at CHAG-klinik-ker yder bedre service end de offentlige sundhedsklinikker. Ledelsen på de fleste af vore klinikker er effektiv og initiativrig, fordi der konstant bliver holdt øje med os fra centralt hold,” siger han og understre-ger, at han ikke ønsker at kritisere sine kolleger på de offentlige klinikker. Han fortæller blot en af årsagerne til, at han valgte at arbejde på Martyr’s of Uganda Health Centre.n
Presbyteriansk OG offentlig
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 11
I perioden 1998-2013 udbød Køben-havns Universitet den etårige uddan-nelse, Master i international sundhed.
Hvert år bestod hold på ca. 25 studerende fra en halv snes forskellige lande kurset, der fokuserede på sundhed og sundheds-systemer i lav- og mellemindkomstlande. En vigtig del af uddannelsen var et fire ugers ophold i Indien, hvor de studeren-de fik mulighed for at afprøve teorier og metoder i praksis.
I alt 71 ghanesere nåede at tage MIH-graden i Danmark, og de fleste af dem er nu tilbage i Ghana, hvor mange af dem arbejder i ledende stillinger rundt omkring i landet. Følgende er uddrag af tilbagemeldinger, de studerende har skrevet på spørgsmålet om, hvad de fik ud af uddannelsen i Danmark.
Bravo DanidaMIH-uddannelsen gav mig mulighed for at få et job som sundhedsdirektør i et distrikt. Mit job består blandt meget andet i at give ekspertrådgivning til kommunalbestyrelsen. Og så er jeg chef for hele sundhedsvæsnet i distriktet, både for behandling og forebyggelse, f.eks. overvågning af smitsomme sygdomme, reproduktiv sundhed, mor-barn-sundhed og ernæring.
Jeg er meget glad for det, jeg lærte gennem Danida-stipendiet. De fleste af mine andre kolleger på studiet er nu enten sundhedsdirektører eller leder uddannel-sesinstitutioner inden for sundhedssek-toren.
Bravo Danida!
Josephine Atusfe Ahorsu (MIH 2008)
En karrierekanonLige nu er jeg i gang med at blive spe-ciallæge inden for folkesundhed. MIH var med til at skaffe mig adgang til videre-uddannelsen. Jeg er også cheflæge på et sygehus og fungerende distriktssund-hedsdirektør takket være MIH.
Abigail Codjoe (MIH 2013)
Inspiration fra IndienKurset gav mig mulighed for at komme til Indien. Jeg siger ikke, at det indiske sundhedssystem er perfekt, men turen til Indien lærte mig, hvordan man håndterer folkesundhed, og hvordan man inddrager befolkningen i egen sundhed. Jeg lærte også, hvordan man opbygger teams, for kurset lærte os at arbejde som et hold, hvor alle spiller en rolle. Du kan ikke bare være den store leder. Andre vil ikke bare sige ja til alt. Man skal være ydmyg og ar-bejde som holdspiller og lede sit hold hen imod et fælles mål. Det er sådan, jeg nu arbejder som sundhedsdirektør i Sissala Øst-distriktet.
Alex Bapula (MIH 2008)
Mød Ghana-mestrene i sundhed
Ikke færre end 71 personer fra Ghanas sundhedsvæsen tog i perioden 1998-2013 den etårige uddannelse, Master i international sundhed, i København. Det bidrog til en gigantisk opkvalificering af hele sektoren.
12 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
Kurset ændrede mit livAt få stipendiet og blive optaget på MIH-uddannelsen har mere end noget andet ændret mit liv. Muligheden for at studere i København har åbnet en masse nye muligheder for mig. En af dem var at komme i kontakt med ledende eksperter inden for global sundhed fra hele verden. I 2014 blev jeg udnævnt til distriktssund-hedsdirektør som den yngste i Ghana nogensinde. Senere i 2014 fik jeg en kon-sulentopgave for Verdenssundhedsorgani-sationen, WHO, i Sydsudan, hvor jeg skal hjælpe regeringen med at opbygge og overvåge børnevaccinationsprogrammet.
Emmanuel K. Sanwuok (MIH 2012)
At møde til tiden!I dag er jeg sundhedsdirektør i mit distrikt og står i spidsen for det lokale sundheds-væsen. Nogle af de ting, jeg har taget med mig fra Danmark: At møde til tiden, præcis dokumentation, at overholde deadlines, effektiv planlægning, at hjælpe de svage.
Gertrude Yentumi (MIH 2010)
Var nyttigt i ebola-beredskabetMIH-uddannelsen har været afgørende for min karriere sidenhen. De erfaringer, jeg fik, har sat mig i stand til at indtage lederjobs i Ghanas sundhedsvæsen. Og i 2014 blev jeg udsendt til Liberia under ebola-udbruddet, og det, jeg havde lært om folkesundhed i lav- og mellemind-komstlande på MIH-uddannelsen, var meget nyttigt for mig under udsendelsen.
Gifty Sunkwa-Mills (MIH 2011)
International inspirationDer var studerende fra andre lande: Øst-afrika, Danmark, Bhutan og Vietnam f.eks. Så vi var en meget sammensat gruppe, og jeg lærte noget af alle mine medstude-rende.
Rufina Asuru (MIH 1999)
Mød Ghana-mestrene i sundhedEn tilfreds stifter af MIH-uddannelsenIdeen til MIH-uddannelsen kom fra profes-sor Ib Bygbjerg, Københavns Universitet, og han stod også i spidsen for uddannel-sen fra starten. Han opfatter tilbagemel-dingerne fra de tidligere studerende som en bekræftelse af, at ideen med uddannel-sen var rigtig, selv om den også indebar nogle risici:
“Når man efteruddanner folk fra et land som Ghana, løber man altid den risiko, at de vil bruge uddannelsen til at søge mere vel-betalte jobs i f.eks. Europa. Men det er der meget få, der har gjort. De fleste er taget hjem igen og sidder nu i ledende stillinger. Selvfølgelig er der nogle, der har forladt deres hjemland, men de er primært taget til andre afrikanske lande for at bruge deres nye færdigheder i f.eks. ebola-beredskab.
Når man inviterer sundhedsfolk fra udkantsområder som Nordghana, er der også en risiko for, at de ikke er dygtige nok til at få noget ud af uddannelsen. Men det problem har vi også undgået. De studerende, vi havde fra Nordghana, var allesammen meget kompetente, og det skyldes også Ghanas traditionelt stærke fokus på folkesundhed.”
MIH-uddannelsen lukkede for optag af nye studerende i 2013, og den allersidste studerende er snart færdiguddannet, men Københavns Universitet har siden 2013 udbudt en toårig Master of Science (MSc) i global sundhed. Den har også tiltrukket studerende fra Ghana. n
Alex Bapula (nr. 2 fv) i sneen med MIH-medstuderende.
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 13
”Det var en fantastisk foran-dringsproces at være en del af. Vi afprøvede helt nye bi-
standsformer. Vi gjorde op med den stive og ineffektive projektstøtte og erstattede den med den bredere sektortilgang,
Se, dét var tider!I 1990’erne var Ghana og Danmark helt i front i bestræbelserne på at erstatte det traditionelle donor-modtager-forhold med et mere lige partnerskab. Visionerne var rigtige, men ikke alle holdt i praksis.
hvor udviklingspartnerne gik sammen og puttede deres støtte i en fælles pulje, som havde til formål at støtte de priorite-ringer, som Ghanas egen regering havde vedtaget, og som udviklingspartnerne erklærede sig enige i.”
Victor Asare Bampoe er i dag vice-sundhedsminister i Ghana. Men i 1999 blev han som ung læge ansat af den britiske udgave af Danida, DfID, på dets sundhedskontor i Ghana, der dengang var nabo til Danidas sundhedskontor.
14 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
Danida, DfID og Verdensbanken var på dét tidspunkt de dominerende udviklingspart-nere i sundhedssektoren i Ghana. Eller ’donorer’, som det hed i den gammeldags bistandsjargon.
De havde alle velbemandede lande-kontorer i Ghana og en tæt dialog med deres ghanesiske partnere, og det gjorde det muligt at føre de høje ambitioner ud i virkeligheden.
Finn Schleimann var som chefrådgiver for Danida 1996-2007 med det meste af vejen og understreger, at Danida og Ghana havde en gensidig interesse i at forfølge den nye bistandsdagsorden:
”Ghana var på sundhedsområdet parat til at påtage sig det ejerskab, vi så ofte efterlyser. Der var stærke og kompeten-te ledere, og de havde et ønske om, at Ghana skulle øge sit sundhedsbudget, der var ret lavt dengang. Fra dansk side var der i 1994 vedtaget en ny udviklings-strategi, ’En verden i udvikling’, og det var oplagt at afprøve de nye ideer i Ghana. Så selv om der var en smule tøven hos nogle i Danida, bakkede den daværende udviklingsminister Poul Nielson helhjertet op om de ting, vi gjorde i Ghana.”
Sam Adjei, der var vicedirektør i Ghanas sundhedsvæsen, ind til han gik af i 2009, har også gode minder om dengang:
”Vi talte meget åbent og ærligt med hinanden. Selvfølgelig var der ting, vi var uenige om, men regeringen og udvik-lingspartnere arbejdede i samme retning, og det lykkedes os at få vore politikere med på de fælles mål. Danida støttede lige fra starten de fælles puljer, som vi sam-men etablerede til at finansiere fælles mål, som var base-ret på Ghanas eget 5-årige arbejdsprogram i sundhedssektoren. Vi var også enige om at udmønte bevillingerne på en måde, så de mest ef-fektivt blev brugt til gavn for de patienter, det hele handler om. Det var et enormt fremskridt.”
Sam Adjei understreger, at de fælles
puljer ikke gjorde det sværere at spore bevillingerne:
”Vi etablerede fælles systemer, der gjorde os i stand til at spore hver en øre fra de fælles puljer.”
Kobina Atta Bainson arbejdede for Danidas sund-hedskontor i Accra 2000-2004:
”De fleste andre dono-rer havde fokus på bestemte sygdomme som malaria og gav øremær-ket støtte til særlige programmer. Danidas udgangspunkt var et andet, nemlig: Hvordan støtter vi sundhedssystemet, så det kan levere? Og derfor gav Danida overvejende budgetstøtte og mindre øremærket støtte.”
Hvad skete der med visionerne?Pionererne fra tiden omkring år-tusindskiftet er alle enige om, at de forandringer, som de var en del af, har haft varig effekt. Men de er også enige om, at partnerskabet ikke længere er så visionært som tidligere, og at nogle nogle af de tidlige resultater er rullet tilbage.
Hvorfor? Svaret er ikke entydigt, men en kombination af flere faktorer, mener de. Og de er enige om, at skylden for tilbageskridtene ligger hos begge parter.
Sam Adjei taler om et generelt ændret fokus:
”Der er kommet mere og mere fokus på hurtige
resultater. Både rege-ringen og donorerne vil se resultater for ’deres’ penge og er ikke længere tilfredse med
at bidrage til at opnå fælles mål. Det betyder, at
pendulet er svinget tilbage imod øremærket støtte og til
udviklingen af ’siloer’ i sundhedssek-toren. Det betyder alt sammen en markant tilbagerulning til situationen, som den var før 1994, og at vi har mistet fornemmelsen af fælles mål og retning.”
Andre peger på, at den tætte dialog i
Se, dét var tider!sundhedssektoren, der tidligere var med
til at bane vejen for nytænkning, ikke længere er mulig, fordi
Danida og andre har lukket deres sundhedskontorer i Ghana.
Atter andre understre-ger, at ændringerne ikke kun har ramt Ghanas sundhedssektor, men
international bistand generelt. Paris-erklæringen
om bistandseffektivitet, der blev vedtaget i 2005, og som netop var ba-
seret på de principper, der blev afprøvet i Ghana, sætter ikke længere dagsordenen for det internationale udviklingssamarbej-de. Hertil kommer, at de nye globale fon-de, der de seneste 10-15 år er dukket op og præger bistanden generelt – og sundhedsbistan-den især, typisk har fokus på enkelte sygdomme.
Victor Asare Bampoe, der nu er vicesund-hedsminister i Ghana, men tidligere var sundhedsrådgiver for britiske DfID i Ghana, var i udlandet i en årrække, men kom hjem i 2014 og kunne se, at grundlaget for de tidlige resultater var væk.
”Jeg savner virkelig de gode, gamle dage, hvor dialogen var tættere og part-nerskabet stærkere. Det er ikke nogen fordel for os, at den øremærkede støtte er tilbage. Selv om vi har indflydelse på, hvad støtten skal gå til, er det jo i praksis sådan, at de fleste udviklingspartnere på forhånd har bestemt sig og er tilbøjelige til at vælge de mest interessante områder at støtte. Det fratager os noget af indfly-delsen til at bestemme. Så jeg ville ønske, vi kunne vende tilbage til de gode, gamle dage.”n
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 15
I 1991 besluttede den danske regering at aflive begrebet Danida, men det viste sig for stærkt til blot at blive glemt. Be-
grebet blev første gang brugt i 1963, og i 1971 blev det den officielle betegnelse for sekretariatet for Danmarks udviklingsbi-stand. Men i 1991 blev sekretariatet en del af den samlede udenrigstjeneste og for at markere det, blev Danida-navnet sløjfet. ’Brandet’ var imidlertid blevet så stærkt og kendt, at det levede videre, og som en konsekvens blev det siden den officielle betegnelse for dansk udviklingsbistand. Altså ikke længere en organisation, men en aktivitet.
I Ghana – og især i sundhedssektoren – lever Danida-navnet videre i bedste velgående.
Danida – et stærkt ’brand’ i GhanaDanmarks støtte til sundhed i Ghana handler ikke blot om penge, men også om et stærkt partnerskab, der har gjort Danida til et stærkt ’brand’ i Ghana.
16 Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab
Åbne og forstående”Danida-brandet signalerer for mig åbenhed og forståelse for den ghanesiske virkelighed og for vore synspunkter. Det er ikke det samme, som at Danida-re-præsentanter bare lægger sig fladt ned og accepterer hvad som helst. Men de er parate til at diskutere og signalerer, at de forstår og respekterer dine holdninger, og at de er parate til så vidt muligt at tage hensyn til dem i deres støtte.”
Victor Asare Bampoe,
vicesundhedsminister,
tidl. sundhedsrådgiver for
britiske DfID i Ghana
Fokus på lokal kapacitet”De fleste andre donorer kommer for at ’give’ noget. Danida var helt anderledes med sit langsigtede fokus på at opbygge lokal kapacitet, der bliver her, når Dani-da-støtten ophører. Det gamle ord om at lære en mand at fiske i stedet for at give ham en fisk, passer på den tilgang, vi har oplevet fra Danida. Et andet særkende for Danida var rådgivning og opfølgning. Da-nida kom helt ud på græsrodsniveau for at sikre, at det, Danida havde støttet, bliver ved med at fungere og gavne de folk, det var rettet mod.”
Zakari Bukari, sundhedsdirektør
i Sissala Vest-distriktet og
cheflæge for Tumu Hospital
Reel interesse for partneren“Danida er interesseret i sin partner. Danida var reelt interesseret i CHAG og støttede CHAG i at udnytte sit potentiale. På den måde var Danida en helt enestå-ende udviklingspartner. Danida gør sit hjemmearbejde og er åben nok til at sige: Sådan synes vi. Hvad synes I? Hvis Danida var en person, ville jeg beskrive vedkom-mende som en meget ærlig person, der er åben om, hvem han er, og samtidig parat til at lytte.”
Gilbert Buckle, direktør for
Christian Health Association
of Ghana (CHAG) indtil juli 2014
Langt foran alle andre”Danida var langt foran andre donorer med sit fokus på at støtte systemer frem for ak-tiviteter. Danida hjalp med at opbygge ka-pacitet og innovation på alle niveauer. Både på det politiske plan og i praksis, centralt og lokalt. Det betød, at Danida-støtten har en varig effekt. Det er der mange eksempler på: De private aktører på sundhedsområdet som Christian Health Association of Ghana blev tidligere ikke inddraget. Det gjorde Danida noget ved, og det medvirkede til, at regeringen udviklede en egentlig politik på området. Danida havde også indflydelse på den måde, den nationale sundhedsfor-sikring blev indrettet på, så den tog hensyn til fattige. Personligt har jeg især værdsat Danidas langtidsudsendte rådgivere, for de havde tid til at sætte sig ind i den lokale kultur og politik.”
Kobina Atta Bainson, Danida-sundhedsråd-
giver i Ghana 2000-2004
Lille, men fremtrædende”Vi ved, at Danmark er et lille land, men i Ghana har det en fremtrædende position, og det skyldes især de Danida-folk, vi har arbejdet sammen med. Danida var unik ved at være så fleksibel. Danida-repræ-sentanterne forstod tingene og kontek-sten, både den tekniske og den politiske. De var af høj kvalitet og skabte Danidas ’brand’ for os. Vi talte lige ud af posen. Da-nida gjorde sine betingelser klare fra start og reagerede, hvis vi ikke levede op til betingelserne. Men på en måde, hvor de var fleksible og parate til at tage en dialog om en plan B.”
Sam Adjei, vicedirektør
for Ghanas sundhedsvæsen
til han gik af i 2009
Kundedrevet”Danida kommer ikke med universalløs-ninger, men er klar til dialog og drevet af ’kunde’-hensyn. Vi har haft en meget tæt, fortløbende dialog med mange Dani-da-rådgivere.”
Nathanial Otoo, fungerende
direktør for den nationale
sundhedsforsikring
Det stærke Danida-brand åbner døre”Lige meget hvor du kommer i Ghana, åbner Danida-brandet døre. Det langvarige og gode forhold, Danmark og Ghana har byg-get op gennem vores udviklingssamarbejde, giver os adgang på alle niveauer i alle mi-nisterier. Vi bliver opfattet som en pålidelig partner, og det vil vi naturligvis gerne ud-nytte i fremtiden. Også i vores kommercielle samarbejde. Vi står i en helt anden position nu, end hvis vi lige skulle flyve ind og indle-de et kommercielt samarbejde på bar bund. Dét, at vi kender hinanden så godt, og at ghanesere har set, at vi ikke bare trækker os tilbage, når tingene bliver lidt besværli-ge, betyder, at vi har et solidt fundament for nye typer af samarbejde.”
Tove Degnbol,
Danmarks ambassadør i Ghana
Ghana-Danmark 1994-2016 – Et sundt partnersk ab 17
Se de fem korte film:
Ghana-Danmark – et partnerskab, der har reddet liv http://webtv.um.dk/video/12592569/film-1dk-ghana-danmark-et
I 2016 udfases mere end to årtiers dansk bistand til Ghanas sundhedssektor, der har oplevet enorme fremskridt – ikke mindst i den fattige Upper West-region.
De fattigste har også fået adgang til sundhed http://webtv.um.dk/video/12592589/film-2dk-de-fattigste-har-ogsa-faet
Ghana har – med dansk støtte – udviklet en innovativ sundheds-forsikring, der sikrer fattige og andre udsatte adgang til sund-hed og samtidig skaber ekstra indtægter til sundhedssystemet.
De holder til ilden http://webtv.um.dk/video/12592467/film-3dk-de-holder-hinanden-til-ilden
Et tæt og formaliseret samarbejde mellem Ghanas offentlige sundhedsvæsen og landets mange kristne hospitaler og sund-hedsklinikker sikrer, at sundhedssystemet når alle afkroge af landet, og det skaber en sund, indbyrdes konkurrence.
”Verdensmestre” i sundhed http://webtv.um.dk/video/12592660/film-4dk-ghana-danmark-et-partnerskab
Ikke færre end 71 ghanesere var i perioden 1998-2013 i Dan-mark for at tage den etårige uddannelse, Master i International Sundhed. Tilbage i Ghana igen fortæller tre af dem, hvordan de bruger uddannelsen til at forbedre sundhedstilstanden i deres hjemland.
Danida – et stærkt ‘brand’ i Ghana http://webtv.um.dk/video/12592709/film-5dk-danida-et-staerkt-brand-i
Efter mere end to årtiers dansk støtte til Ghanas sundhedssek-tor står der en særlig respekt om Danida-navnet i Ghana – og det skyldes ikke kun den massive økonomiske støtte, men nok så meget det tætte dansk-ghanesiske partnerskab.
Kameramand Isaac Kwesi Oduru Junior på arbejde i Nordghana
for at dokumentere den danske bistand til Ghana sundheds-
sektor på film.
