1

Øget økologisk drift i Nordjylland?

Erhvervsstruktur, udfordringer og anbefalinger

Indhold Kort om formål og metode ....................................................................................................................... 2

Hvad er økologi? ...................................................................................................................................... 3

Konklusioner og anbefalinger ................................................................................................................... 4

Erhvervsstruktur .................................................................................................................................. 4

Strategiske udfordringer og barrierer ................................................................................................... 4

Efterspørgsel for økologi? .................................................................................................................... 5

Hvad kan Region Nordjylland gøre for en øget økologisk drift? ............................................................. 5

Øget økologisk drift i Nordjylland: Anbefalinger ................................................................................... 5

Kapitel 1: Erhvervsstruktur for økologi i Nordjylland .................................................................................... 6

Udvikling i antallet af bedrifter og produktionsarealet ............................................................................. 6

Hvad producerer de nordjyske økologer? ................................................................................................. 8

Hvor er den økologiske produktion placeret? ..........................................................................................10

Kapitel 2: Strategiske udfordringer og barrierer for økologi .........................................................................12

Konjunkturbarometer: Forventninger til fremtiden .................................................................................14

Kapitel 3: Efterspørgsel for økologi i Danmark? ...........................................................................................15

Kapitel 4: Hvad kan Region Nordjylland gøre for øget økologi? ...................................................................16

Kan Regionen købe økologisk? ................................................................................................................16

Økologiske landmænd .........................................................................................................................17

Nordjyske landmænd ..........................................................................................................................17

Konklusion ..........................................................................................................................................17

Fødevarefestival med en økologisk vinkel i 2012 .....................................................................................17

Litteraturliste ..........................................................................................................................................18

2

Kort om formål og metode Der har generelt været stort fokus på økologi i de senere år og Regeringens handlingsplan for Økologi har

som central målsætning, at vi i Danmark fordobler det økologiske areal inden 2020. Efter en

bemærkelsesværdig stor fremgang i perioden 1992 til 2002 er såvel antallet af økologiske bedrifter som det

samlede økologiske areal stagneret de sidste 10 år. Analyser fra Fødevareøkonomisk Institut siger omvendt,

at økologisk landbrug generelt er mere lønsomt end konventionelt landbrug. Der kan således argumenteres

for, at der både er miljømæssige og samfundsøkonomiske årsager til at satse på øget økologi i Nordjylland.

I Regionsrådets budgetaftale for 2012 hedder det, at ”Nordjylland er en central del af dansk landbrug og

fødevareproduktion. Derfor ønsker forligsparterne, at Region Nordjylland initierer en særlig fremdrift hen

imod en stadig højere grad af økologisk drift. Dette skal ses i forlængelse af den indsats på

fødevareområdet, som indgår i budget 2011.” For at nå frem til et mere kvalificeret beslutningsgrundlag i

forhold hertil har Administrationen igangsat en analyse af blandt andet erhvervsstrukturen for den

økologiske produktion i Nordjylland.

I rapporten her redegør der for analysens resultater og der opstilles en række anbefalinger i forhold til,

hvordan der kan arbejdes imod en højere grad af økologisk drift i Nordjylland samt hvordan Region

Nordjylland kan bidrage hertil.

Som første led i analysen er der gennemført et survey. Der er udsendt spørgeskema til alle 389 registrerede

nordjyske økologiske landmænd samt gennemført opfølgende telefoninterviews. Dette har givet en relativ

god svarprocent på 57 % hvilket betyder, at 220 økologiske landmænd har deltaget i undersøgelsen. I

forhold til analysen har vi dog valgt at se bort fra en række af svarene herunder ugyldige svar samt svar fra,

hvad man kan betegne som hobby-landbrug (landmænd med en årlig omsætning på under 200.000 kr.).

Rapporten er således baseret på de 140 økologiske landmænd, der har en årlig omsætning på over 200.000

kr. Ud over det gennemførte survey er der hentet statistiske data fra NaturErhvervstyrelsen samt data fra

Index DK/Gallup Marketing´s analyser af bl.a. forbrugernes efterspørgsel

Der er gennemført to ekspertinterviews med konsulenter fra Økologisk Landsforening(ØL) for at give en

mere kvalitativ og nuanceret forståelse af det økologiske erhverv og dets udfordringer.

De nordjyske økologiske bedrifter fordeler sig relativt bredt indenfor såvel malkekøer som generel

kødproduktion og planteproduktion / afgrøder. I nedenstående Figur A ses fordelingen på delbrancher ud

fra det gennemførte survey.

Figur A: Survey - Fordeling af virksomheder på delbrancher

24

59

57

Antal virksomheder i survey opdelt på delbranche

Planteavl

Mælk

Kød og andet

3

Hvad er økologi?

Økologisk jordbrug er et jordbrugs- og fødevaresystem der bygger på lokalt tilgængelige ressourcer,

recirkulering af næringsstoffer og anvendelse af mangfoldighed og agro-økologiske metoder, for at

forbedre produktionen på bedriften og jordens frugtbarhed. I 2008, efter en lang konsultationsproces,

vedtog den verdensomspændende økologiske organisation IFOAM1 følgende definition af økologisk

jordbrug: Økologisk jordbrug er et produktionssystem der bevarer jordens, økosystemers og menneskers

sundhed. Det beror på økologiske processer, biodiversitet og kredsløb der er tilpassede til lokale

betingelser, i stedet for input med negative effekter. Økologisk jordbrug kombinerer tradition, innovation

og videnskab for at gavne det fælles miljø og fremme fair relationer og en god livskvalitet for alle

involverede.

Der er en rig mangfoldighed af økologisk jordbrug i verden. I høj-indkomstlande er det meste af den

økologiske produktion certificeret økologisk. Her er der store økologiske virksomheder og store

højteknologiske bedrifter der producerer standardiserede produkter til supermarkedskæderne. Men der er

også, som et andet yderpunkt, små arbejdsintensive bedrifter der støttes af landsbyfællesskaber o.l., og

som producerer friske råvarer til, og sammen med, lokalsamfundet. 2 I EU har vi endvidere en forordning,

der definerer økologisk landbrug herunder økologisk mærkning.

Der kan ikke herske tvivl om, at økologi er bedre for miljøet end konventionel fødevareproduktion. Mange

forbinder desuden økologi med sundhed, men der er ikke tilstrækkeligt med dokumentation til at kunne

konkludere noget i forhold hertil. De undersøgelser der er gennemført peger dog på, at økologi er en

marginalt sundere fødevare end konventionelle fødevarer.

1 International Foundation for Organic Agriculture Movement 2 Kilde: ICROFS: Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

4

Konklusioner og anbefalinger Baseret på analysens resultater kan det konkluderes, at der såvel miljømæssigt og samfundsøkonomisk er

fornuft bag en målsætning omkring en øget økologisk drift i Nordjylland. Og potentialet er til stede med,

hvad der synes at være et sundt og velfungerende erhverv og en stigende efterspørgsel af økologiske varer.

I nedenstående fremhæves de centrale konklusioner, der underbygger dette ligesom der skitseret en række

anbefalinger til konkrete handlinger.

Erhvervsstruktur

Størstedelen af de nordjyske økologiske bedrifter i surveyet har fungeret i over 10 år og halvdelen har en

omsætning på mellem 2 og 10 mio. kr. Udviklingen i antallet af bedrifter har i Nordjylland været stabil de

seneste fem år. I 2011 er der 409 økologiske bedrifter i Nordjylland. Bedrifterne har dog samlet udvidet

deres produktionsareal med 27 % i perioden fra 2007 til 2011. Der er således tale om et relativt

konsolideret erhverv i vækst. Den nordjyske økologiske bedrift er typisk aktiv på flere markeder. Det

gennemsnitlige økologiske produktionsareal er faktisk blevet større end det gennemsnitlige areal for de

konventionelle bedrifter. Man kan således argumentere for, at økologisk produktion i vid udstrækning har

udviklet sig til en industri.

I det gennemførte survey ligger størstedelen af bedrifterne indenfor enten Mælk eller Kød, mens der er

halvt så mange indenfor planteavl. Bedrifterne producerer og benytter, i høj grad, økologisk kløvergræs.

Kløvergræs en stærk afgrøde i forhold til dyrevelfærd, foderforsyning, opbygning af jordens frugtbarhed og

bekæmpelse af ukrudt. Der er desuden en stor del af produktionsarealet der benyttes på økologisk havre

som er en stærk afgrøde, der klarer sig relativt godt uden sprøjtemidler mv. Nordjylland har endvidere hele

29 % af den samlede bestand af økologiske fjerkræ (primært hønniker til produktion af æg) og 21 % af den

samlede bestand af økologiske køer. Til trods for, at Vendsyssel geografisk er størst, findes langt de fleste,

og største, økologiske landbrug i Himmerland.

Strategiske udfordringer og barrierer

Der er særligt tre forhold som er afgørende strategisk for den enkelte bedrift nemlig at produkterne har en

høj kvalitet sundheds- og smagsmæssigt, at produkterne er bæredygtige og gode for miljøet samt at

arbejdsprocesserne fungerer effektivt. Derud over er det relativt vigtigt, at virksomheden kan levere

sporbarhed på produkterne. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at det overvejende mindst vigtige

strategiske forhold er at kunne afsætte produkterne til en lav pris.

De største barrierer for de økologiske bedrifter ligger i forhold til regler og lovgivning på området,

efterspørgslen på markedet samt i forhold til prisen på råvarer. Derud er det i denne sammenhæng

bemærkelsesværdigt, at det opleves som en relativ stor barriere, at der er begrænset fokus på økologi fra

offentlige myndigheder.

Baseret på det gennemførte survey er der ikke er nogen nævneværdig forskel mellem de tre delbrancher.

Dette indikerer, at de udfordringer der er centrale er udfordringer som størstedelen af de økologiske

bedrifter står overfor.

5

Efterspørgsel for økologi?

Det gennemførte survey siger, at der er markant flere, der afsætter nationalt (64 %) end internationalt (31

%). Økologisk Landsforening har juli 2012 udarbejdet en markedsanalyse. Analysen konkluderer, at den

økologiske markedsandel i Danmark er steget fra 3,5 % i 2005 til 7,6 % i 2011. Bedrifterne i det

gennemførte survey har desuden oplevet en positiv udvikling gennem 2012, specielt har relativt mange

virksomheder haft fremgang i beskæftigelsen, mens investeringer og produktionsværdi, har holdt sig på

nogenlunde samme niveau. Mange af bedrifterne har desuden positive forventninger til det kommende år.

Forbrugernes vilje til at købe økologisk ligger generelt højere i Hovedstadsområdet end i resten af

Danmark, hvor det ligger på et nogenlunde ens niveau. Fra 2008 til 2012 er der dog sket et fald i de

nordjyske forbrugeres vilje til at købe økologisk.

Hvad kan Region Nordjylland gøre for en øget økologisk drift?

Region Nordjylland er ikke ressort myndighed i forhold til økologi. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at

regionen som sådan ikke kan iværksætte initiativer eller lign. med det formål at øge den økologiske

produktion i Nordjylland.

Udbudslovgivningen afskærer ikke regionen for at stille øgede kvalitetskrav i udbudsmaterialet. Ved

fremtidige udbud af fødevarer til brug ved regionens køkkener kan der således gives mulighed for at

prioritere hensynet til økologi. I disse udbud må der imidlertid forventes en umiddelbar meromkostning

end ved køb af standardvarer, hvilket medfører en fravigelse fra den potentielt mest effektive drift. Det er

derfor nødvendigt, at indhente Regionsrådets godkendelse forinden dette initiativ iværksættes. Slutteligt

kan der ikke kan gennemføres et udbud der er særligt målrettet nordjyske virksomheder. Der må således

ikke opstilles krav, der pga. den geografiske placering udelukker visse tilbudsgivere, da dette ikke er i

overensstemmelse med udbudslovgivningen.

Øget økologisk drift i Nordjylland: Anbefalinger

Region Nordjylland kan, med de begrænsninger der ligger i udbudslovgivningen og med en

forventet meromkostning, bidrage til øget økologisk drift gennem en aktiv indsats i forhold til det

nationale mål om 60 % økologi i de offentlige køkkener.

Regionen kan fungere som ”driver” af efterspørgslen på økologi gennem udvikling og

gennemførelse af event og lign. tiltag, der skaber fokus og opmærksomhed omkring økologi, miljø

og kvalitetsfødevarer. Regionsrådets Fødevarefestival er et eksempel på en sådan indsats.

Regionen kan tage ansvar for afholdelse af konference, seminar, workshops eller et lignende med

det formål at samle økologi-erhverv og rammeaktører omkring de udfordringer, som branchen står

overfor.

6

Kapitel 1: Erhvervsstruktur for økologi i Nordjylland Størstedelen af de nordjyske bedrifter i surveyet har fungeret i over 10 år og halvdelen har en omsætning

på mellem 2 og 10 mio. kr. Der er således tale om et relativt konsolideret erhverv med en stor andel små til

mellemstore virksomheder. De økologiske bedrifter består typisk af under fem medarbejdere.

Medarbejderne har typisk højest en erhvervsfaglig landbrugsuddannelse. Den nordjyske økologiske bedrift

er typisk aktiv på flere markeder. Der er dog markant flere, der afsætter nationalt (64 %) end henholdsvis

lokalt(42 %), regionalt (33 %) og internationalt (31 %).

Udvikling i antallet af bedrifter og produktionsarealet Vi har i Danmark oplevet et fald i det samlede antal økologiske bedrifter fra 3.714 i 2002 til 2607 i 2007.

Herefter har antallet ligget stabilt og i 2011 er det samlede antal økologiske bedrifter 2601.

Tabel 1.1 – Antal autoriserede økologiske bedrifter År Region

Nordjylland Region Midt Region Syd Region

Hovedstaden Region Sjælland I alt

2002 2938 776 3714

2007 404 815 810 185 393 2607

2008 417 854 820 183 408 2682

2009 415 809 819 183 400 2626

2010 406 806 816 173 401 2602

2011 409 793 828 169 402 2601 Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011, NaturErhvervstyrelsen

Til gengæld er det samlede produktionsareal i de seneste 10 år stort set uforandret og ligger på godt

178.000 hektar. Erhvervet undergår således en proces med en stigende koncentration af virksomheder.

Årsagen hertil skal findes i opkøb af bedrifter og/eller tilvejebringelse af autorisationer for ny eller udvidet

økologisk produktion. En del af faldet skal desuden findes i, at et større antal af de landmænd der omlagde i

1990erne er gået tilbage til konventionelt landbrug, er blevet opkøbt eller er gået ud af branchen. De

resterende landmænd har siden konsolideret sig. Ser vi på antallet af bedrifter er vi i Nordjylland med ca.

400 på niveau med Region Sjælland, mens Midt og Syddanmark forventeligt har cirka det dobbelte antal.

Udviklingen i antallet af bedrifter har i Nordjylland været stabil de seneste fem år.

Tabel 1.2 – Produktionsareal i ha År Region

Nordjylland Region Midt Region Syd Region

Hovedstaden Region Sjælland I alt

2002 155.454 22.985 178.439

2007 24.624 51.808 54.713 7.123 11.939 150.207

2008 27.652 58.012 59.152 7.535 14.387 166.738

2009 29.534 57.790 60.300 7.837 14.885 170.346

2010 30.114 58.917 61.761 7.044 15.676 173.513

2011 31.365 60.350 62.597 7.536 15.990 177.838 Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011, NaturErhvervstyrelsen

På trods af, at antallet af nordjyske økologiske bedrifter kun er steget med 1 % i perioden 2007 til 2011, så

er bedrifternes samlede produktionsareal i samme periode steget med hele 27 % (fra 24.624 ha til 31.365

7

ha). Hertil kommer, at cirka en tredjedel af respondenterne i surveyet forventer en større produktion i de

kommende år. Dette indikerer, at Nordjylland har et relativt sundt og velfungerende erhverv for økologisk

drift samt at det ikke er urealistisk at forvente en øget økologisk drift fremadrettet.

Tabel 1.3 – Økologiske bedrifter i forhold til samlet antal danske bedrifter Økologiske bedrifter Alle bedrifter

I alt I procent af alle bedrifter

Antal bedrifter 2.601 6,4 40.660

Samlet produktionsareal (ha) 177.838 6,7 2.639.905

Gennemsnitligt produktionsareal per bedrift

68,4

64,9

Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011, NaturErhvervstyrelsen

Tabel 1.3 ser på de økologiske bedrifter sammenholdt med det samlede antal bedrifter i Danmark. Vi kan

se, at de økologiske bedrifter stadig udgør en relativ lille andel af det samlede antal bedrifter. Det samme

gør sig ikke overraskende gældende i forhold til det samlede produktionsareal. Interessant er det dog, at

det gennemsnitlige økologiske produktionsareal er blevet større end det gennemsnitlige areal for de

konventionelle bedrifter. Man kan således argumentere for, at økologisk produktion i vid udstrækning har

udviklet sig til en industri. Det gennemsnitlige areal per bedrift er da også mere end fordoblet de seneste

20 år. Man kan groft opdele de økologiske landmænd i to arketyper. Der findes den økologiske landmænd,

der i vid udstrækning ser sig selv som og agerer som et industrielt landbrug, men prioriterer miljøet og

derfor producerer økologisk. Og så findes der ildsjælen, der har sort fokus på selve økologien og måske

endda producerer lokal, biodynamisk og i vid udstrækning selv varetager køb og salg, eksempelvis via egen

gårdbutik. Fælles for begge typer økologiske bedrifter er dog en tradition for at handle på utraditionelle

markeder. Dette da de ofte har været nødt til at finde alternativ afsætning for deres produkter. Ifølge

Økologisk Landsforening betyder det, at bedrifterne har mange kontakter/netværk/samarbejdspartnere

som de gør brug af.

8

Hvad producerer de nordjyske økologer? Økologisk produktion er, ligesom den konventionelle fødevareproduktion, en relativ kompleks størrelse. De

udfordringer og potentialer som findes for en økologisk kyllingeproducent er ikke nødvendigvis de samme

som den økologiske planteavler står overfor. Derfor er det, ligesom ved konventionel fødevareproduktion,

hensigtsmæssigt at inddele den økologiske produktion i en række delbrancher. I afsnittet her følger vi

NaturErhvervstyrelsens brancheopdeling og ser derfor henholdsvis på planteavl samt på husdyrbestand

dvs. produktion af kød eller malkekvæg.

Tabel 1.4 – Top 10: Anvendelse af arealer for fuld økologisk produktion i Nordjylland

Nummer Navn Antal ha

1 Kløvergræs 11.254

2 Miljøgræs 1.997

3 Havre 1.783

4 Perm. græs 1.485

5 Korn+bælgsæd 1.292

6 Vinterrug 834

7 Vårhvede 830

8 Vårbyg 826

9 Silomajs 770

10 Andre kornsorter, vårsået 654 Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011, NaturErhvervstyrelsen

Som man kan se er der en meget stor produktion af forskellige græstyper og særligt kløvergræs. Der er flere

årsager til, at produktionen af kløvergræs ligger klart i top. Kløvergræs en stærk afgrøde i forhold til

dyrevelfærd, foderforsyning, opbygning af jordens frugtbarhed og bekæmpelse af ukrudt. Det er primært

økologiske mælkeproducenter, der benytter økologisk kløvergræs. Derud over anbefaler Økologisk

Landsforening, at planteavlere laver aftaler med husdyrproducenterne om at aftage kløvergræs, hvorfor

kløvergræs kan være et fornuftigt valg for begge typer bedrifter. Planteavleren kan øge jordens

frugtbarhed, så den er stærkere i forhold til kerneproduktionen og er ved aftale garanteret afsætning af

kløvergræsset. I Nordjylland har vi relativt mange områder, hvor producenterne ligger geografisk tæt,

hvilket måske yderligere forklarer den høje produktion af kløvergræs idet der relativt omkostningsfrist kan

aftales og handles imellem bedrifterne.

9

Ser vi bort fra produktionen af græs er det de traditionelle kornsorter der optager det største antal hektar.

Særligt havre produceres der forholdsvist meget af i Nordjylland. Årsagen hertil er givetvis, at økologisk

havre er en stærk afgrøde, der klarer sig relativt godt uden sprøjtemidler mv.

Tabel 1.5 – Husdyrbestand på de økologiske bedrifter i 2011 – andel i Nordjylland Nummer Type Nordjylland Samlet dansk bestand Andel i Nordjylland

1 Fjerkræ 383.856 1.337.031 29 %

2 Køer 35.878 169.779 21 %

3 Får mm. 2.508 13.731 18 %

4 Svin 25.412 171.229 15 % Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011, NaturErhvervstyrelsen

Det første der bør bemærkes i forhold til husdyrbestanden og dermed produktionen af kød er, at vi i

Nordjylland generelt ligger relativt højt i forhold til landsgennemsnittet for særligt fjerkræ men også i

forhold til køer og får mm. ligger vi relativt højt. Nordjylland har således hele 29 % af den samlede bestand

af økologiske fjerkræ og 21 % af den samlede bestand af økologiske køer. Indenfor fjerkræ branchen er det

primært i forhold til hønnikeopdræt og produktion af konsum æg, hvor vi har en stor del af produktionen i

Nordjylland, faktisk hele 38 %. Vi ved ikke om man ligefrem kan tale om en kompetenceklynge indenfor

hønnikeopdræt og produktion af økologiske æg, men det er utvivlsomt et område, hvor Nordjylland er

stærkt repræsenteret. Vi ved dog, at der i slutningen af 1990érne var en del producenter der omlagde til

økologi i samme geografiske område (Himmerland). Det er således ikke utænkeligt, at disse producenter

har samarbejdet og styrket hinanden forretningsmæssigt. I forhold til slagtekyllinger er Nordjylland dog

med 7 % af den samlede danske produktion relativt svagt repræsenteret. Her er det Midtjylland og

Syddanmark der står stærkest.

10

Hvor er den økologiske produktion placeret? I dette afsnit er Nordjylland opdelt i egne som vist på kortet:

■ Himmerland ■ Thy-Mors

■ Vendsyssel ■ Aalborg

Ses der på fordelingen af areal og omsætning internt i Nordjylland er der stor variation fra egn til egn – også

når der tages højde for egnenes størrelse. Til trods for, at Vendsyssel geografisk er størst, findes langt de

fleste, og største, økologiske landbrug i Himmerland. Fordeles bedrifterne efter størrelse, er der et meget

tydeligt mønster med relativt få små landbrug og mange store i stigende orden. Denne tendens gælder dog

ikke i Vendsyssel og Aalborg, men det skyldes sandsynligvis snarere det relativt lave antal af bedrifter i disse

egne.

Figur 1.2

Med hensyn til de økologiske bedrifters omsætning er der til gengæld større forskel egnene imellem. I

Aalborg – og specielt Vendsyssel – har de fleste en forholdsvis lille omsætning, og i forhold til bedrifter med

mellem 3 og 7 mio. kr. i omsætning, er der en overvægt af disse i Himmerland og Thy-Mors. Her følger

antallet af bedrifter med en lille omsætning dog lige efter.

8

4

11

3

19

119

8

28

1820

7

35

2018

10

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Himmerland Thy-Mors Vendsyssel Aalborg

Antal landbrug fordelt på areal

Under 10 ha 10-24 ha 25-49 ha 50+ ha

11

Figur 1.3

24

13

21

1010

1312

3

14

3

13

4

78

23

26

15

6

89

1

4

00

5

10

15

20

25

30

Himmerland Thy-Mors Vendsyssel Aalborg

Antal landbrug fordelt på omsætning

200.000-499.000 kr. 500.000-999.000 kr. 1 mio.-2 mio. kr. 2 mio.-3 mio. kr. 3 mio.-7 mio. kr. 7 mio.+ kr.

12

Kapitel 2: Strategiske udfordringer og barrierer for økologi Der er i det gennemførte survey spurgt til vigtigheden af en række strategiske forhold samt til, hvilke

barrierer der opleves i forhold til virksomhedens yderligere vækst eller omsætning. Resultaterne kan ses i

nedenstående figurer.

Figur 2.1

Kilde: Eget survey

Der er særligt tre forhold som er afgørende strategisk for den enkelte bedrift nemlig at produkterne har en

høj kvalitet sundheds- og smagsmæssigt, at produkterne er bæredygtige og gode for miljøet samt at

arbejdsprocesserne fungerer effektivt. Derud over er det relativt vigtigt, at virksomheden kan levere

sporbarhed på produkterne. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at det overvejende mindst vigtige

strategiske forhold er at kunne afsætte produkterne til en lav pris.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

At kunne afsætte produkterne til en lav pris

At udvikle nye og innovative produkter og koncepter for økologi

At samarbejde med andre virksomheder og offentlige aktører

At virksomheden er lokalt forankret

At knytte en historie eller en oplevelse til produktet

At produktionsapparatet er teknologisk er up-to-date

At følge med i markedets udvikling

At I som virksomhed kan levere sporbarhed på produkterne

At arbejdsprocesserne fungerer effektivitet

At produkterne er bæredygtige og gode for miljøet

At produkterne har en høj kvalitet sundheds- og smagsmæssigt

Vigtighed af strategiske forhold for virksomheden

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

13

Figur 2.2

Kilde: Eget survey

De største barrierer for de økologiske bedrifter ligger i forhold til regler og lovgivning på området,

efterspørgslen på markedet samt i forhold til prisen på råvarer. Derud er det i denne sammenhæng

bemærkelsesværdigt, at det opleves som en relativ stor barriere, at der er begrænset fokus på økologi fra

offentlige myndigheder. Når konkurrence fra ikke-økologiske virksomheder også er en relativ stor barriere

hænger det muligvis sammen med, at den økologiske drift har udviklet sig til en industri på linje med

konventionel fødevareproduktion. Økologi er således ikke nødvendigvis et niche marked i samme grad som

tidligere og de stigende fødevarepriser og de senere års fokus på finanskrise har givetvis kastet de

økologiske producenter ud i en skærpet konkurrence.

Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft ser ikke ud til at være en barriere for de økologiske bedrifter. Til

gengæld peger Økologisk Landsforening på, at der er en betydelig mangel på tilgang af nye unge

landmænd. Her er finansiering, arbejdstider, udkantsområder, arbejde til ægtefælle/kæreste mv. ofte en

barriere.

Det er relevant at spørge, om der er forskel på det strategiske fokus og på barrierer alt efter om man er

økologisk planteavler eller om man har husdyr til kødproduktion eller til mælk? Det meget korte svar

baseret på vores survey er, at der ikke er nogen nævneværdig forskel mellem de tre delbrancher. Dette

indikerer, at de udfordringer der er centrale er udfordringer som størstedelen af de økologiske bedrifter

står overfor.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Adgang til økologiske råvarer

Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft

Mangel på et sammenhængende forretningskoncept

Adgang til det rette udstyr og resurser til produktionen

Virksomhedens geografiske placering

Adgang til kvalificeret rådgivning

Logistik omkring afsætning af produkterne

Teknologiske begrænsninger, herunder i produktionsapparatet

Vi er ikke stærke i forhold til produktudvikling

Konkurrence fra andre økologiske virksomheder

Investering ved omlægning til økologisk drift

Vi er ikke motiveret for yderligere vækst

Offentlige myndigheders fokus på økologi er mangelfuld

Konkurrence fra ikke-økologiske fødevarevirksomheder

Pris på økologiske råvarer

Manglende efterspørgsel på jeres marked

Regler og lovgivning for produktion og salg af fødevarer

Vigtighed af barrierer for virksomheden

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/vil ikke svare

14

Konjunkturbarometer: Forventninger til fremtiden Endelig er der i survey´et spurgt ind til konjunktursituationen i de økologiske virksomheder dvs. den

aktuelle udvikling i produktion, beskæftigelse og investeringer i det indeværende år. Desuden er

virksomhederne blevet bedt om at give deres bud på forventningerne til udviklingen i det kommende år.

Figur 2.3

Som det fremgår af figur 2.3, er der generelt tale om at de fleste økologiske landbrug har oplevet en positiv

udvikling gennem 2012, specielt har relativt mange virksomheder haft fremgang i beskæftigelsen, mens

investeringer og produktionsværdi, har holdt sig på nogenlunde samme niveau. Mange af virksomhederne

har desuden positive forventninger til det kommende år.

Tallene er nogenlunde sammenlignelige med data fra Nordjysk Konjunkturbarometer3 og der kan derfor

drages en sammenligning med data for de primære erhverv som helhed4 i Nordjylland. Her har udviklingen

været markant mindre positiv gennem 2012, med en tendens til faldende produktion og beskæftigelse – og

en markant tilbagegang i investeringerne.

Udviklingen inden for økologisk landbrug i Nordjylland skiller sig således umiddelbart positivt ud fra

sektoren som helhed. Det gælder specielt i kraft af en vis stigning i beskæftigelsen indenfor landbruget, der

ellers er faldet stabilt over de seneste 10 år i Nordjylland.

Når resultaterne for de økologiske landbrug deles op på delbrancherne ”planteavl”, ”mælk” samt ”kød og

andet”, betyder det et vist fald i pålidelighed. Alligevel kan der udledes både gennemgående træk og

forskelle mellem virksomhederne. Beskæftigelsesvæksten ser således ud til at være en generel tendens på

tværs af del-brancherne, mens produktionen er steget inden for producenterne af ”mælk” samt ”kød og

andet” men faldet inden for planteavl, ligesom mælkeproducenterne ser ud til at have investeret mindre

end de to øvrige delbrancher.

3 Se: http://www.njk.aau.dk/ 4 Inklusivt fiskeri og skovbrug

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hvordan forventer De, at udviklingen i investeringer vil være i virksomheden i det kommende år?

Hvordan forventer De, at udviklingen vil være i virksomhedens beskæftigelse i det kommende år?

Hvordan forventer De, at udviklingen i produktionen, vil være i det kommende år?

Hvordan har udviklingen i virksomhedens investeringer været i det seneste år?

Hvordan har udviklingen været i Deres virksomheds beskæftigelse i det seneste år?

Hvordan har udviklingen været i Deres virksomheds produktion i det seneste år?

Konjunktur - virksomhedens udvikling

Større Uændret Mindre Ved ikke

15

Kapitel 3: Efterspørgsel for økologi i Danmark? Økologisk Landsforening har juli 2012 udarbejdet en markedsanalyse, der blandt andet, ser på hvordan

udviklingen af det økologiske marked har været de senere år. Analysen konkluderer, at den økologiske

markedsandel i Danmark er steget fra 3,5 % i 2005 til 7,6 % i 2011. Det økologiske marked har således

udviklet sig positivt finanskrise og stigende fødevarepriser til trods. En af årsagerne til denne udvikling er, at

der, de seneste 6-7 år, er stadigt flere dagligvarekæder der har tilføjet økologiske varer i deres sortiment.

Ifølge Økologisk Landsforening så er dog relativt vanskeligt at ekspandere på det danske marked når man

ser bort fra nicheområder. De større detailkæder presser priserne i bund og dette betyder en relativ lav

indtjening for producenterne. ØL arbejder for og anbefaler dog både at der satses på eksport og på

afsætning nationalt.

Der er endvidere hentet data omkring forbrugernes vilje til at købe økologisk. Data der indikerer den

økologiske efterspørgsel. I 2008 er billedet, at forbrugere i hovedstaden efterspørger økologiske fødevarer i

et betydeligt større omfang end forbrugere i den resterende del af Danmark (55 % mod cirka 40 %).

Kilde: Index DK/Gallup Marketing

I 2012 er billedet stort set det samme, men med én markant forandring nemlig, at de nordjyske forbrugere i

betydelig mindre grad er indstillet på at købe økologisk (33 %). Vi ved ikke, hvad der er årsagen til, at

særligt de nordjyske forbrugere tøver med at købe økologisk. Denne udvikling har, i en eller anden

udstrækning, betydning for de nordjyske bedrifter, men det er væsentligt at understrege (eller gentage), at

størstedelen heraf, i høj grad, er orienteret mod det nationale marked.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

"Jeg køber helst økologiske fødevarer, hvis jeg kan få det" (2008)

Fuldstændig enig Enig Nærmest enig Nærmest uenig Uenig Fuldstændig uenig Ved ikke

16

Kilde: Index DK/Gallup Marketing

Kapitel 4: Hvad kan Region Nordjylland gøre for øget økologi? Region Nordjylland er ikke ressort myndighed i forhold til økologi. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at

regionen som sådan ikke kan iværksætte initiativer eller lign. med det formål at øge den økologiske

produktion i Nordjylland. Et spørgsmål der længe har været diskuteret i fødevarekredse er spørgsmålet om,

hvorvidt det offentlige kan bidrage til styrkelse af fødevareerhvervet mere direkte ved at arbejde for, at

nordjyske producenter får øget adgang til egne kantiner og sygehuskøkkener, herunder økologiske

producenter. En anden mulighed kunne være at sætte fokus på økologi gennem events og lign. I kapitlet

her ser vi nærmere på nogle af de muligheder og barrierer som regionen har som offentlig myndighed i

forhold til at bidrage til øget økologisk drift i Nordjylland.

Kan Regionen købe økologisk? En af de første tanker man får er: Kan vi ikke bare bidrage til, at Region Nordjyllands kantiner og

sygehuskøkkener i større grad køber nordjyske økologiske produkter? Set i forhold til regeringens

målsætning om 60 % økologisk i de offentlige køkkener ligger denne tanke jo lige ”til højrebenet”. Og

regionerne har pga. sin indkøbsvolumen en mulighed for at præge udviklingen og fremme brugen af

økologiske produkter. Men i realiteten er det ikke helt så simpelt.

For det første søges Regeringens målsætning om øget økologi i offentlige køkkener primært indfriet

gennem informations- og markedsføringskampagner fra producentsammenslutninger rettet mod det

offentlige. Regionen kan således ikke aktivt søge disse midler, gennemføre kampagner på baggrund heraf

og lign.

For det andet har Region Nordjylland desuden udbudspligt for langt størstedelen af indkøb – herunder også

indkøb af fødevarer og landbrugsprodukter. Er et vareområde således aftalebelagt, kan der kun aftages de

produkter, der er omfattet af aftalen. Dette forhold kan gøre det vanskeligt for en økologisk

producentsammenslutning at afsætte sine produkter til offentlige køkkener/kantiner.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

"Jeg køber helst økologiske fødevarer, hvis jeg kan få det" (2012)

Fuldstændig enig Enig Nærmest enig Nærmest uenig Uenig Fuldstændig uenig Ved ikke

17

Det er dog interessant at fastlægge hvilke muligheder regionen har for at tilgodese økologiske og nordjyske

virksomheder – i denne sammenhæng nordjyske økologiske landmænd – i forbindelse med fremtidige

udbud. Der skal i den henseende skelnes mellem økologiske landmænd og nordjyske økologiske landmænd.

Økologiske landmænd

Udbudslovgivningen afskærer ikke regionen for at stille øgede kvalitetskrav i udbudsmaterialet. Ved

fremtidige udbud af fødevarer til brug ved regionens køkkener kan der således gives mulighed for at

prioritere hensynet til økologi.

I disse udbud må der imidlertid forventes en umiddelbar meromkostning end ved køb af standardvarer,

hvilket medfører en fravigelse fra den potentielt mest effektive drift. Det er derfor nødvendigt, at indhente

Regionsrådets godkendelse forinden dette initiativ iværksættes.

Nordjyske landmænd

Udbudsreglerne giver imidlertid ikke mulighed for, at regionen kan tilgodese de nordjyske leverandører og

landmænd i forbindelse med udbudsforretningerne. Der må således ikke opstilles krav, der pga. den

geografiske placering udelukker visse tilbudsgivere, da dette ikke er i overensstemmelse med

udbudslovgivningen.

Konklusion

Konklusionen bliver hermed, at Region Nordjylland gennem sine udbudsforretninger har mulighed for at

tilgodese de økologiske landmænd – men ikke direkte de nordjyske. Ved at regionen sætter øget fokus på

økologiske indkøb, vil dette dog også tilgodese de nordjyske landmænd, såfremt disse er

konkurrencedygtige og har kapacitet til at levere til en organisation af regionens størrelse.

Fødevarefestival med en økologisk vinkel i 2012 Regionen kan desuden sætte fokus på økologi på andre måder end direkte at bidrage til øget økologisk

efterspørgsel. Regionen kan også sætte et øget fokus på økologi gennem eksempelvis events og lign. på

denne facon kan Region Nordjylland indirekte bidrage til øget efterspørgsel af økologiske produkter. Et

eksempel på en sådan aktivitet er Fødevarefestivalen, som Regionsrådet igangsatte i 2011.

Fødevarefestivalen blev opstartet i 2011 som følge af, at Regionsrådet i Budget 2011 ekstraordinært afsatte

2,5 mio. kr. under de regionale udviklingsmidler til nye og opmærksomheds skabende initiativer og events

til profilering og fremme af brugen af nordjyske fødevarer samt til styrket markedsføring af fødevarer i et

turismeperspektiv. Festivalen blev evalueret internt primo 2012 med et tilfredsstillende resultat. For at

sikre, at det oprindelige mål om at Fødevarefestivalen søges gentaget indtil konceptet er velkendt og

velindarbejdet, besluttede Regionsrådet på deres møde den 15. maj 2012, at konceptet for

Fødevarefestivalen skulle fastholde momentum i 2012 ved at benytte projektets resterende midler til at

gennemføre aktiviteter indenfor projektrammen i 2012.

For at skabe sammenhæng mellem budget 2011 og budget 2012 blev der derfor indarbejdet en række

tiltag, der skaber fokus på økologi under Fødevarefestivalen i 2012. Eksempelvis i forhold til eventen ”Den

Nordjyske Madkasse” som, ud over at blive styrket i forhold til et øget fokus på erhvervet samt i forhold til

et øget deltagerantal, har haft som formål at skabe øget fokus på økologi. Det samme er tilfældet i forhold

til de samarbejder om turisme-udvikling af lokale fødevareevents, som der arbejdet videre med i 2012-

udgaven af festivalen, de såkaldte SmageDage. Her har oplevelser omkring økologiske produkter og

18

virksomheder fået særlig opmærksomhed. Ikke alle aktiviteterne er gennemførte og afrapporterede, men

en foreløbig vurdering siger, at de er gennemført tilfredsstillende og at der er skabt opmærksomhed

omkring økologi.

Litteraturliste 1. Fødevareøkonomisk Institut: Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter, august 2011

2. Index DK/Gallup Marketing: Økologi - forbruger efterspørgsel, 2012

3. Eget gennemført survey, august 2012

4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011, juni

2012

5. Økologisk Landsforening: Økologisk Markedsnotat, juni 2012