NY

TF

RA

GE

US

N R . 4 N O V E M B E R 1 9 9 6

RÅSTOFPRODUKTION-EN EKSPORTSUCCES

KUL, KOKS OG GEOLOGI

“JURASSIC PARK” I NORDSØEN

PESTICIDER OG GRUNDVAND

GE

OL

OG

I

Råstofproduktion - en eksportsucces

Christian Knudsen

GEUS efterforsker mineralske råstofferi Danmark, som et led i den nationalebestræbelse på at skabe overblik overhvad der findes på vores fælles områ-der, også på søterritoriet. Bestæbelser-ne går bl.a. ud på at lokalisere nye ty-per råstoffer og redegøre for forekom-sten af råstoffer i områder, hvor en om-hyggelig arealplanlægning er nødvendig.

For at være i stand til at gennemføre den-ne efterforskning og for at kunne rådgivemyndigheder og råstoferhvervet, følgerGEUS med i råstofproduktion og marked iDanmark, samt til en vis grad på det inter-nationale marked.

I den danske selvbevidsthed er vi et råstof-fattigt land. En opfattelse der måske kandateres tilbage til Grundvigs vers:

“Langt mere af malmen så hvid og så rødfik andre i bjerg og i bytte;

hos dansken dog findes det daglige brødej mindre i fattigmandshytte;

og da har i rigdom vi drevet det vidt,når få har for meget, og færre for lidt.”

De senere års olie- og gasfund i Nordsøenhar måske pillet lidt ved denne selvfors-tåelse.

Det er nok de færreste, der tænker over,at der i Danmark finder en væsentlig pro-duktion sted, også af “hårde” råstoffer, så-ledes at vi er selvforsynende med langtden største mængde af de råstoffer, sombliver brugt i Danmark. Der er fortrinsvistale om byggeråstoffer som ler, sand, grus

og sten samt cement. Men der er også envæsentlig fremstilling af “forædlede” eller“bearbejdede” produkter med udgangs-punkt i de danske råstoffer! I løbet af desidste 10 år, er der sket en tredobling afeksporten af disse forædlede produkterfra de virksomheder, der anvender inden-landske råstoffer i produktionen, såledesat værdien heraf var ca. 1.5 miliader kr. i1995.

Sand, grus og stenStørstedelen af denne produktion sker fra“grusgrave” fordelt ud over landet. Denneproduktion må nødvendigvis, fortrinsvisske lokalt, da der er tale om produktermed en forholdsvis lav pris, og som derforikke kan bære en lang transport. Produkti-onen er for en stor del kendetegnet vedanvendelse af traditionelle metoder -gravning med “gummiged”, sigtning, pak-ning og så ud til kunden.Der er ikke nogenvæsentlig vækst i produktionen, men derer dog hen over de senere år sket en kon-centration af produktionen på de færreproducenter, der har været i stand til at ra-tionalisere produktionen og møde denskærpede priskonkurrence på markedet,og som har været i stand til at møde de sti-gende krav til kvalitet og dokumentation afkvalitetsstyring. Foruden produktionen fragrusgravene suppleres den med en pro-duktion af knuste granitskærver fra Born-holm.

Udover denne landbaserede produktion,sker en del af indvindingen (ca. 20%) tilhavs, hvor en mindre flåde af “sandsugere”henter såvel sand som sten.Der er sket enmarkant vækst i denne produktion, og derer sket en koncentration på færre og

større skibe. Drivkraften bag den øgedeproduktion er dels de store broprojekterog dels den øgede eksport til opbygning afbl.a. det tidligere Østtyskland.

Kalkbaserede produkterEfter sand, grus og sten er den kalkbasere-de produktion mængdenmæssigt denstørste i Danmark. Heraf går den størstemængde til produktion af cement (figur 2)på “Aalborg Portland”.

På samme måde som produktionen afsand, grus og sten er denne produktionkonjukturafhængig, men har fået et løft påeksportmarkedet bl.a. hjulpet af den allian-ce, der blev skabt, da det engelske cement-selskab “Blue Circle” i 1989 købte halvde-len af cementselskabet under “AalborgPortland Holding” (100% ejet af FL Smidtgruppen). Som det ses af figur 3 udgøresen stor del af eksporten af hvid cement,hvor Aalborg Portland står stærkt på ver-densmarkedet bl.a. på grund af den megetrene råvare: Skrivekridt.

Jordbrugskalk - dvs. kalk anvendt til at ju-stere jordbundens surhedsgrad - udgørogså en stor del af de råstoffer der bear-bejdes i Danmark. I Jylland graves kalken iskrivekridt af “Dankalk” samt en rækkemindre producenter,hvorimod Sjælland ogøerne forsynes af “Faxe Kalk”, der graverog knuser bryozokalk i Fakse til dette for-mål.

Faxe Kalk, der er landets største produ-cent af kalk, har udover jordbrugskalk etbredt spektrum af kalkmaterialer til enG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4/

96

2

0

100

200

300

400

500600

700

800

900

1000

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

Mio

kr

Teglsten

Moler

Ekspander-ende lerSalt

Sten, grusog sandKvartssand

Kridt

Cement

Brændt kalk

Jordbrugskalk

Papirfyldstof

IndustrikalkFiller Foderkridt

Figur 1. Værdien af eks-porten af råstofbaserede“forædlede” produkter(undtagen cement).

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 2. Anvendelse af kalkråvarer i Danmark.

Kilde: Skov og Naturstyrelsen.

lang række formål - fra brændt kalk tilf.eks. mørtel, kalk til glasfremstilling, foder-kalk osv.Der er også sket en nærmest eks-plosiv udvikling indenfor produktionen afkalk til røggas-rensning. Denne kalk brin-ges til at reagere med svovlsyren i røgenfra kraftværkerne, således at der dannesgips, der medgår ved fremstilling af gipspla-der. Herudover har virksomheden i løbetaf de sidste 15 år opbygget en betydeligeksport (ca. 400.000 t. pr. år) af en langrække kridtprodukter der indgår som fyld-stof i finpapir. Kridtet har en række egen-skaber, der gør det muligt dels at fremstil-le hvidere papir, øge papirets kvalitet ogspare på cellulosemasse.

Faxe Kalk har benyttet sit kendskab til ogposition på papirmarkedet, til at udvikle enproces til produktion af kunstigt udfældetkalk (PCC) på basis af brændt kalk. Nårkalken udfældes, kan man styre form ogkornstørrelse af partiklerne, således atman kan producere det optimale fyldstoftil papir. Produktionen af PCC er lagt vedpapirfabrikkerne, hvor den brændte kalklæskes, slemmes op, CO2 (fra fabrikkensrøggas) bobles igennem og nye kalkkry-staller dannes og udfældes. Faxe Kalk haridag en produktion af PCC i størrelsesor-denen 400.000 ton pr. år fordelt i Sverige,Finland, Frankrig, USA og Portugal. Faxekalk køber idag mere brændt kalk til detteformål end der produceres totalt.

Den stærke position som leverandør afkalk til det kraftigt voksende marked in-denfor papirindustrien, er nok den væs-entligste årsag til at Faxe Kalk i år (1996)er blevet købt af det belgiske selskab “Lho-ist”, der er verdens største producent afbrændt kalk.

MolerDanmark er den eneste producent af mo-ler. Moler består af en naturlig blanding afdiatoméer (siliciumskallede planteplank-ton) og bentonit-ler. Denne usædvanligekombination giver moleret en lang rækkeanvendelsesmuligheder. Leret virker somet naturligt bindestof, og strukturen af dia-tomeerne giver materialet en høj porøsi-tet, der giver materialet isolerings-, absor-berende-, høj overflade- og reaktivitetse-

genskaber samt lav vægtfylde. Moleret til-hører den ca. 60 m tykke og ca. 50 mio. årgamle “Fur Formation” fra Eocæntiden.Molerlagene er forstyrret bl.a. som følge afglacial deformation under istiden, og kanses som smukke, foldede lag f.eks. i Han-klit på Mors.

Der er to producenter af moler i Dan-mark:“Skamol” og “Damolin”.Skamol har, på værket på Fur, koncentreretsig om produktion af isolerende sten: ca.30.000 m3 pr. år. 95 % eksporteres for-trinsvis til virksomheder, der anvenderstærkt varmekrævende smelte- ellerbrændingsovne i fabrikationen! F.eks. alu-minium-, glas-, cement- og stålindustrien.Skamol har sin produktion af granulater ogpulver fra værket ved Skarrehage på Mors.Damolin har koncentreret sig om produk-tion af granulater og pulver på sin fabrik påFur, hvor der produceres ca. 40.000 ton pr.år. Moler granulater anvendes til f.eks. kat-tegrus og som olieabsorbent. Molerpulveranvendes i dyrefoder, filtre, cement, brem-sebelægninger og som gødnings- og pesti-cidbærestof.

Plastisk lerI Danmark er der to producenter af pla-stisk ler:“Leca” og “Fibo”, der producererfra hver sin ende af den samme forekomstved Ølst/Hinge syd for Randers. Der gra-ves i glacialt forstyrret Øvre Paleocænt ler,bl.a. tilhørende “Ølst-” og “Holmehus For-mationerne”. Leret bringes til at ekspan-dere og brændes i en ovn til letklinker.Pro-duktet anvendes overvejende i byggeindu-strien og der eksporteres ca. 110.000 tonom året.Udover forekomsten ved Ølst/Hinge, erder lokaliseret en række lignende fore-

komster af ler fra “Holmehus Formatio-nen” i Danmark.Ved Rødby planlægger fir-maet “Dansk Bentonit” at starte produkti-on af ler bl.a. til anvendelse i olieindustriensom tilsætning i boremudder, (Maersk A/Shar købt 50 % af selskabet).

SaltDer er en række stensaltforekomster iDanmarks undergrund. Saltet kommer ik-ke frem til overfladen, derfor må indvin-ding af salt ske underjordisk. Dansk Salt(ejet af Akso Nobel) udvinder salt fra enrække boringer til en dybde af 700-1.500m. Saltet opløses i vand, der pumpes ned isaltstrukturen, hvorefter den koncentre-rede “brine” (saltlage) pumpes gennem enrørledning, 26 km til fabrikken ved Maria-ger. Her renses og inddampes saltet, hvor-efter det pakkes i sække eller sendes i“bulk” form, dvs. i lastbiler eller med skib.Der produceres ca. 600.000 ton pr. år,hvoraf halvdelen sælges til den kemiske in-dustri og ca. 100.000 ton til andre indu-strielle formål. 130.000 ton pr. år bruges tilvejsaltning og 70.000 ton til spisesalt. Dan-mark er således i princippet selvforsynen-de med salt, men på grund af den megethøje kvalitet (renhedsgrad) af saltet til in-dustrielle formål eksporteres en stor del(57%), hvilket balanceres af import af al-mindeligt salt og inddampet havsalt.

KvartssandProduktion af kvartssand er koncentrereti to områder, dels i området syd for Silke-borg og dels i havet syd for Bornholm.VedSilkeborg graves der i sandaflejringer til-hørende den Miocæne Odderup Formati-on. I havbunden ved Bornholm pumpessand op fra Nedre Kridt aflejringer til-hørende Robbedale og Jydegård Formatio- G

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4/

96

3

R Å S T O F P R O D U K T I O N - E N E K S P O R T S U C C E S

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

Klinker

Grå cement

Hvid cement

1000

To

n

Figur 3. Cementeksportenfra Danmark.

Kilde: Danmarks Statistik.

nerne.Ved Silkeborg er det fortrinsvis fir-maerne Dansand og Dansk Kvarts Industri(DKI), der indvinder sand til en lang rækkeformål: Filtersand, støbesand, sandblæsning,syntetiske tennisbaner, mørtel, filler osv.Produktionen ved Bornholm forestås af Sil-versand, ejet af svenske Ahlsel, til stort setde samme formål som sandet fra Jylland.

Calcineret flintI det nordvestlige hjørne af Jylland, vedKløv Kær,har Superfos Construction en fa-brik til fremstilling af brændt flint. Flintenhentes i hævede strandvolde, og granitsamt kalkrig flint separeres fra. Flint (over30 mm) blandes med koks og brændes ved1200°C. Under brændingen skifter flintenfarve fra sort til hvid. Dog er der også enspecial produktion af rød flint, udfra flintmed et højt naturligt jernindhold. Den hvi-de, brændte flint knuses og sigtes primærttil anvendelse som tilslag til asfalt for at gi-ve denne en lysere farve. En del af produk-tionen farves og bruges bl.a. som overfla-debelægning på betonelementer.

GEUS’ rolleSom nævnt indledningsvis deltager GEUS iefterforskning af råstoffer i Danmark. Detgælder f.eks., hvor der er problemer medsammenstød mellem forskellige arealan-vendelsesinteresser, f.eks. i Ringebakkerneved Vang på Bornholm (granit) eller moler-indvinding på Mors og Fur.GEUS assisterer lokalt Amterne medråstofefterforskning, men GEUS kan ogsåselv tage initiativ til efterforskning af mine-raler, som i dag ikke indvindes i Danmark.Det gælder f.eks. de titanholdige mineralerilmenit og rutil, som muligvis findes i ind-vindingsmæssigt interessante mængder iMidt- og Vestjylland.Herudover rådgiver GEUS Skov- og Na-turstyrelsen med udredninger om råstof-relaterede problemer.

Fremtiden ?De aflejringer, der i dag udnyttes til råstof-baseret produktion i Danmark, er dannetover en periode på 250 millioner år! Ogråstofferne graves i et højt tempo - om-

trent 28 millioner kubikmeter pr. år. Detsvarer til ca. en lastbil fuld pr. familie pr. år.Det er de bedste kvaliteter i nærheden afjordoverfladen,der tages,og det kan forud-ses, at der om en eller to generationer vilblive problemer med at fremskaffe råstof-fer af samme høje kvalitet, som i dag.

Der er derfor behov for at arbejde for enmere “bæredygtig” anvendelse af råstoffer-ne. Det vil f.eks. sige:

- Formindske spild under produktionen- Øge graden af forædling af råstofferne- Øge graden af genbrug af råstoffer- Øge andelen af alternative råstoffer.

For at støtte en sådan udvikling har GEUSiværksat et projekt, sammen med Skov- ogNarturstyrelsen og råstofindustrien, meddet mål at gennemgå de forskellige dele afråstofindustrien- et segment ad gangen, ogbidrage til en udredning af råstofrelateredeproblemer og lokalisere nye eller alternati-ve råvarer.

50 km

Vang

RønneStevns Klint

Fakse

Rødby

Grenå

Aalborg

Mariager

Ølst/Hinge

Silkeborg

Brande

Skjern

Thisted

MorsFur

Aggersund

Signaturforklaring

Miocæn

Oligocæn

Eocæn

Paleocæn

København Kalken

Bryozokalk

Koralkalk

Kridt

Nedre kridt og ældre

Råstofudvindinger

Kalksten til industri brug

Jordbrugskalk

Cement

Granit

Moler

Plastisk ler

Kvarts sand

Salt

Råstofmuligheder

Túngmineraler

Bentonit (plastisk ler)

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

6

4

Oversigts kort der viser de geologiske formationer ældreend kvartæret samt væsentlige produktionssteder for“hårde” råstoffer.

R Å S T O F P R O D U K T I O N - E N E K S P O R T S U C C E S

Per Rosenberg

I årene efter den første “oliekrise” i be-gyndelsen af halvfjerdserne blev det be-sluttet at omlægge elproduktionen fraovervejende at være baseret på olie tilnæsten udelukkende at være baseret påkul. Det danske samfund blev på denmåde mindre afhængig af de “ustabile”olieleverancer, ligesom man satsede påen energikilde, der måtte opfattes somen rigelig ressource i alt fald et parårhundreder frem.

Overgangen til kul foregik ved ombygningaf eksisterende oliefyrede kraftværker, ogefterhånden også ved nybygning af højtek-nologiske værker, der var særlig indrettettil kulforbrænding (se fig.1). I dag er 98 % afelproduktionen på de centrale kraftværkerbaseret på kul.Som følge af denne omlægning blev Dan-mark i løbet af 1980’erne verdens størsteimportør af kul pr. indbygger, og kulleneblev importeret stort set fra hele verden.Som bekendt var Sydafrika dog udelukket i

en længere periode. IDanmark kan vi desudenbryste os af at have enkulkraftproduktion, der

både med hensyn til udnyttelse af energienog med hensyn til udledninger (emission),og dermed forurening, er blandt de aller-bedste i verden.Ved en kombination af el-produktion og fjernvarme, sådan som detforegår mange steder, kan der opnås virk-ningsgrader over 90%.

Problemer ved anvendelse af kulVed indførslen af kul dukker der imidlertiden række problemer op.Olie er i forhold tilkul et forholdsvist ensartet materiale, hvorman nemt kan beskrive de egenskaber, dersikrer nogenlunde ensartet forbrænding.Kul er derimod særdeles uensartet, bådeindenfor den enkelte forekomst og mellemkul fra forskellige egne i verden, hvilket re-sulterer i at kullene har forskellige for-brændings- og udbrændingsegenskaber.Man var i Danmark tidligt opmærksom pådisse problemer, da man som tidligerenævnt anvender kul fra stort set hele ver-den (se fig. 6). De fleste andre lande medkulkraftproduktion anvender hovedsageligtegne (lokale) forekomster, der giver mereensartede leverancer, og man kunne derforkonstruere kedlerne til lige netop disse fo-rekomster. I Danmark begyndte man der-for, op igennem firserne, at interessere sigfor, hvilke geologiske og kemiske egenska-

ber, der var bestemmende for forbræn-dingsegenskaberne for de forskellige an-vendte kul. I dag har forholdene ændret sig,f.eks. i Tyskland og England, idet kulproduk-tionen i disse lande er reduceret betyde-ligt, og man er i stigende grad også her op-mærksom på problemer med varierendekulkvalitet.

Kul indeholder typisk 5-15% uorganisk ma-teriale,der ender som aske i røggassen (fly-veaske) eller som aske, der opsamles i bun-den af kedlerne (slagge). Det var derfornødvendigt at indføre elektrostatiske filtretil opsamling af flyveasken og finde egnedelokaliteter til deponering af asken. Senerehar man fundet anvendelse for flyveaskensom tilsætningsmateriale til beton, ellersom fyld ved anlæggelse af veje og dæmnin-ger. Dette har medført, at stort set alt fly-veaske kan afsættes i dag.

Et andet problem som følge af det høje ind-hold af uorganisk materiale er slaggedan-nelse på kedlernes rørsystemer (fig. 2).Slaggedannelse resulterer i en dårligerevarmeoverførsel til dampsystemet og der-med en dårligere udnyttelse af kullene,samt under visse forhold korrosionsska-der. I ekstreme tilfælde kan det medføre at

Kul, koks og geologi

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

6

5

◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗

◗◗◗◗◗◗◗◗

◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗◗

◗◗◗◗◗

Skorsten

Kulmølle

Kedelrum

Turbine

Konden-sator

Varmevæksler

Brændersektion

ElektrostatiskfilterAfsvovlings

anlæg

Figur 1. Principskitse der viser opbygningen afet kulfyret kraftvarmeværk (Studstrup Værketved Århus).

kedler må lukkes i utide, hvilket er forbun-det med høje omkostninger for værkerne.Det var naturligt at GEUS blev involveret iforskningen omkring karakterisering af kul.GEUS havde den nødvendige geologiskeindsigt, og havde desuden indarbejdet kul-petrografiske karakteriseringsteknikker.Disse metoder var ganske vist indført i for-bindelse med olieefterforsknings-aktivite-terne i Nordsøen, men er oprindeligt ud-viklet til karakterisering af kul.

Lidt om kulKul er organisk materiale, der oprindeligtblev aflejret som plantemateriale i sumpe.Kullagene er af vidt forskellig alder, lige frakultiden over kridttiden til tertiærtiden.Deer således dannet ud fra plantesamfundmed vidt forskellig alder og sammensæt-ning.Gennem aflejring og indsynkning ænd-rer det organiske materiale sig. Som følgeaf varmepåvirkningen ændres tørv, der be-står af kun delvist omdannede planterester,til brunkul, videre over stenkul til antracit,der er et forstadium til grafit, som er fuld-kommen omdannet plantemateriale. Detkul der anvendes til kraftproduktion liggeromdannelsesmæssigt (rangmæsssigt) i om-rådet fra det sene brunkul til det tidligestenkul.

Kul består af tre hovedkomponenter, desåkaldte maceralgrupper:En meget brintriggruppe der hedder Liptinit! En mindrebrintrig gruppe kaldet Vitrinit! Og en brint-fattig gruppe kaldet Inertinit. Liptinit stam-mer hovedsageligt fra sporer, pollen, har-piks og voks. Vitrinit stammer fra véd ogandre cellulose- og ligninholdige kompo-nenter. Inertiniten er dannet ved oxidationaf det organiske materiale, f.eks. ved ud-tørring af tørvesumpen eller ved skovbran-de.

Maceralerne kendes ved deres forskelligereflektionsevne når man iagttager demsom polerede kulprøver under mikroskop.Reflektionsevnen for maceralerne ændrersig som følge af kullenes omdannelse, bort-set fra inertinitgruppens maceraler. Mananvender reflektionevnen hos et bestemtaf vitrinitgruppens maceraler for at målekullenes omdannelse eller rang, den såkald-te vitrinitreflektans: Ro (se fig. 4).

Maceralgrupperne kan underopdeles i enlang række maceraler hovedsageligt karak-teriseret ved deres reflektion og morfologi(form).Ved en geologisk tolkning af en kul-forekomst er desuden maceralernes ind-byrdes forbindelse, de såkaldte microlitho-typer, af betydning.

De fleste kulforekomster er kendetegnetved en ringe andel liptinit, stor andel vitri-nit og en ringe til middel andel inertinit.Imidlertid er de såkaldte “Gondwana kul”(se fig. 6), der hovedsageligt kommer fraSydafrika og fra Australien, overordentligerige på inertinitgruppens maceraler. Dissekul er derfor blevet opfattet som dårligerekul, da inertinit traditionelt opfattes sommindre reaktivt. Det viser sig imidlertid atGondwana kullene for de flestes vedkom-mende brænder aldeles udmærket.En del forskning er udført for at klarlæggeårsagen til at Gondwana kullenes inertiniter mere reaktivt end inertinit stammendefra andre kul.Det menes at hænge sammenmed vegetationen og det kølige, sæson-

prægede klima, som Gondwana kulleneblev aflejret under! Et klima der måske kansammenlignes med det klima der herskedei Nordeuropa i Stenalderen. De fleste an-dre kultyper er aflejret under tropiske-subtropiske klimaforhold, hvilket betyder,at inertiniten i disse kul kan have en andenkemisk sammensætning end inertiniten iGondwana kullene.

Indholdet af uorganiske bestanddele eruhyre kompleks, idet dette varierer bety-deligt, ikke kun med hensyn til mineralklas-ser, men også med hensyn til hvorledes mi-neralerne er placeret i den organiskegrundsubstans (kul) og i forhold til hinan-den. De mineraler man hyppigst finder i kuler lermineraler, kvarts, karbonater (f.eks.kalk) og pyrit (svovlkis). Oftest er de alle tilstede, men i stærkt varierende mængde ogpartikelstørrelse.

Kvalitetsparametre for kulKlassiske kvalitetsparametre, der anvendesved indkøb af kul, omfatter en række tem-meligt grove fysisk/kemiske karakterer,f.eks. brændværdi, vandindhold, aske og ke-misk “bulk-analyse” af de uorganiske ele-menter på laboratorieforaskede kulprøver.Disse analyser er kendetegnet ved, at de erhurtige at udføre, således at de kan anven-des i en egentlig kvalitetskontrol. Proble-met er, at disse analyser ikke fyldestgøren-de beskriver de variationer, der er mellemkullene, og de har da heller ikke kunnet be-lyse de problemer man fra tid til anden op-lever på værkerne.Der er flere ting der komplicerer forhol-dene, f.eks. kan kul, der brænder udmærketpå ét værk, være meget vanskelig at ud-brænde på et andet værk, hvilket kan beropå forskelle i knusemøller, brændere etc.Desuden blander man ofte kullene for at fåG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4/

96

6

K U L , K O K S O G G E O L O G I

Figur 3. Billede af prøveudtagning af kokspartikler ibrændzonen på Fynsværket. Partiklerne suges udgennem en vandkølet sonde.

Figur 2. Billede af slagge (kedelbelægning) fra kulfy-ret kraftværk.

blandinger, der erfaringsmæssigt ikke giveranledning til problemer. Endeligt har selveden praktiske drift på værkerne, så som be-lastning, luftoverskud etc., væsentlig indfly-delse på forbrændingen, NOx-dannelse(kvælstofilter) o.s.v. De egenskaber man påværkerne oplever ved brug af kullene er så-ledes en blanding af kullenes sammensæt-ning og driftbetingelserne på det enkelteværk.

Uorganisk kemisk “bulk-analyse” på kulle-ne er helt utilstrækkelig, til at kunne be-skrive de meget komplicerede faseomdan-nelser og reaktioner der foregår! Det ernok på det område, der har været størstforståelse hos kraftværkerne for, at mereforskning og udvikling er nødvendig. Dethar desuden været et område, hvor GEUShar kunnet give forklaringer og anvisningertil afhjælpning af konkrete problemer op-stået på værkerne.

Det har på denne baggrund været ønsketat få en bedre forståelse for kullenes for-skellige egenskaber, evt. ved udvikling afmere anvendelige kvalitetskriterier, hvilkethar båret GEUS financieringsmulighederfor forskning på området.

KulstøvsforbrændingVed kulstøvs- e l ler Pf - forbrænding(Pf = “pulverized fuel”) føres kullet fra kul-lagrene ind i knusemøllerne, hvor kulletknuses til en partikelstørrelse der helstskal være mindre end 90 µm (0,09 mm).Herfra blæses kulstøvet med luft til bræn-derne og videre ind i forbrændingszonen. Iforbrændingszonen blandes kulstøvetyderligere med luft. For at minimere dan-nelsen af kvælstofilter (NOx) bliver luft-mængden i de moderne brændere der an-vendes i dag, styret meget præcist. Man til-stræber at der i brændzonen er underskudaf luft i forhold til omsætningen af det or-ganiske materiale. De temperaturpåvirk-ninger en kulpartikel kommer ud for erganske voldsomme! Opvarmningshastighe-den er mellem 100.000 og 1.000.000 gra-der pr. sekund og temperaturen i for-brændingszonens gasser er ca. 1500°C, ogman regner med at den enkelte kulparti-kels overfladetemperatur kan være flerehundrede grader højere.

Kulpartiklens forbrændingMan kan groft opdele forbrændingen af enpartikel i tre faser: I den første fase sker enopvarmning og en tørring. I den anden faseafgives let omsættelige organiske stoffer iform af gasser. Disse gasser forbrænderudenfor partiklens overflade. Gassernedannes ved “pyrolyse” (sønderdeling vedophedning) samtidigt med at partiklen erså varm at matricen (grundsubstansen) erplastisk. Dette medfører at partiklenblærer op, og der dannes et internt net-værk af afgasningsporer (se fig. 5). Efter af-givelse af de såkaldte flygtige bestanddele,bliver matricen fast,og der afgives ikke læn-gere nævneværdige mængder gasser frapartiklen. I tredje fase har man nu fået dan-net det man forstår ved en kokspartikel.Forbrændingszonen rykker længere oglængere ind i partiklen og omsætningsha-stigheden falder sammen med temperaturen.Det er en fremherskende opfattelse atmorfologien (formen) af kokspartiklerneer bestemmende for udbrændingshastighe-den i den sidste del af forbrændingen ogdermed også mængden af restkulstof i fly-veasken. En høj andel restkulstof i flyve-asken betyder at flyveasken bliver ubruge-lig til en række formål og dermed vanskeligat sælge, men er også tegn på en dårlig ud-nyttelse af energien i kullene. På den bag-grund har en del af kulforskningen vedGEUS været fokuseret på sammenhænge-ne mellem udgangskullenes sammensæt-ning, de respektive restkoks morfologi ogendelig koksenes reaktivitet eller ud-brændingsevne.

SlaggedannelsenReaktionen af de uorganiske bestanddele i

forbrændingszonen er uhyre kompliceret.Dels foregår der fase omdannelser, og delsforegår der reaktioner gas/fast fase, gas/gasfase og fast/fast fase. I den koldere del afkedlen kan der forekomme kondenserin-ger på andre uorganiske partikler og på ke-delvægge og damprør. En del af afsætnin-gerne på kedel og damprør vil falde af ogende som bundaske, der ikke er til nogengene, men under visse omstændigheder vilafsætningerne være så stabile at de bliversiddende på fladerne, hvor de som nævntkan give anledning til meget store proble-mer i form af dårlig varmeoverføring ogkorrosion.

Forskningen på GEUS er koncentreret omen kortlægning af de uorganiske bestand-deles placering og form i kullene og deresomsætning i forbrændingszonen, for der-ved at klarlægge de enkelte kuls tendens tilat skabe problemer i form af slaggedannel-se i kedlerne. På længere sigt er det ogsåhensigten, at kunne anvise måder, evt. iform af blanding mellem specifikke kulty-per, for at kunne minimere eller eliminereet givet kuls uheldige slaggeegenskaber.Dethar i dette arbejde været nødvendigt at ud-vikle højt specialicerede og særdeles avan-cerede analysemetoder ved skanning elek-tron mikroskopi og røntgen analyse.

GEUS’ rolleTi års kulforskning i relation til forbrænd-ing er det blevet til. Projekterne har allehaft det formål, at vi gennem en forståelseaf kullenes geologi, petrografi og kemi, skalblive i stand til at forudsige kullenes for-brændingstekniske egenskaber eller i detmindste kunne opstille sammenlignende G

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4/

96

7

K U L , K O K S O G G E O L O G I

Figur 5. Mikrofotografi taget i et Scanning ElektronMikroskop (SEM-foto) af kokspartikler fra et kulfy-ret kraftværk. Bemærk partiklernes indvendige po-restruktur. Partikkelstørrelse: ca. 0,1mm.

Figur 4. Billede af polerprøve af kul med kul-ma-ceraltyperne: 1) Inertinit; 2) Vitrinit og 3) Liptinit.Billedet viser maceraltypernes forskellige reflekti-onsevne (gråtoneværdi).

2

31

rangfølger af kultyper. Projekterne harværet velfinancierede dels gennem EFP ogEU og altid med Elsam og Elkraft som med-financierende partnere. Samarbejdet medElkraft og Elsam har været særdeles frugt-bart, idet dette har betydet at forbræn-dingstekniske og ingeniørvidenskabeligeelementer har kunnet drages ind i projek-terne, hvorved projekterne er blevet an-vendelsesorientede. Imidlertid har resulta-terne fra det seneste projekt i rækken vist,at hvis vi skal videre, er vi nødt til at be-skæftige os med mere fundamentale aspek-ter af problemerne, der måske kun på langtsigt kan finde direkte anvendelse i kraft-værksmæssig sammenhæng.

Hvilke resultater er der så kommetud af projekterne?Gennem de første projekter fik vi opstilletkorrelationsmodeller mellem kullenes pe-trografiske sammensætning og deres for-brændingstekniske reaktivitet.Det blev veddenne korrelering bekræftet, at ikke alleinertinitiske bestanddele har negativ betyd-ning for reaktiviteten. Disse modeller ar-bejdes der videre med i international sam-menhæng, sammen med National Power(UK), Kema (NL) og Elsam. Her er måletgennem inddragelse af flere kultyper, at for-

bedre korrelationsmodellens brugbarhedtil forudsigelse af kullenes egenskaber samtat gøre den mere simpel. I de senere pro-jekter har vi bevæget os over til at karak-terisere koksenes morfologi, hvilket har gi-vet en række overraskende resultater. Deter lykkedes os at opstille nogle foreløbigemodeller for sammenhængen mellem kul-lenes sammensætning og de resulterenderestkoks morfologi. Mere kontroversiel eropdagelsen af temperaturens indflydelse påkoksdannelsen, hvilket har vist, at en langrække af de reaktivitetsbedømmelser, derer opnået med modelforsøg i laboratorierrundt om i verden, ikke kan omsættes tilforhold i kraftværkskedler.Gennem studieri skanning elektron mikroskop har vi mulig-vis fået en idé om de mekanismer, der sty-rer udbrændingen af de forskellige koksmorfotyper. Vi har opdaget en sekundærporedannelse, der finder sted i det mellem-ste udbrændingsområde. Det er vores øn-ske at kunne arbejde videre med denneproblemstilling,og vi har i år søgt EFP og El-kraft om financiering af et sådan projekt.På det uorganiske område har vi gennem etPh.D. projekt fået etableret egnede analy-semetoder samt fået udviklet de nødvendi-ge matematiske værktøjer til beregning afmineralklassernes andel, størrelsesforde-

ling og partiklernes indbyrdes placering,dels i den organiske matrice og dels i for-hold til hinanden. Arbejdet i dette projekthar desuden kastet lys over, hvilke minera-ler og mekanismer, der styrer slaggedan-nelsen.Resultaterne fra projektet er nyttig-gjort i et igangværende projekt, der hand-ler om karakterisering af halms slaggedan-nende egenskaber.

Fremtiden ?Kul er ikke et populært brændsel i øjeblik-ket. Årsagen er naturligvis at vi på ener-giområdet ikke længere er fokuseret påforsyningssikkerhed og pris, men er opta-get af målene omkring CO2 nedbringelseog forurening generelt. Sådan som vi harindrettet os i Danmark, ligger det dog fast,at vi i mange år endnu vil være helt afhæn-gige af kul som energikilde til elfremstilling.Men man må se i øjnene, at det i fremtidenvil være vanskeligere at opnå støtte til kul-forskning gennem Energistyrelsen og el-værkerne.Vi vil derfor satse på det interna-tionale miljø og EU, hvor situationen stadiger gunstig for kulforskning,og hvor den op-byggede kompetence og vore resultaterhar mulighed for at bidrage til en bedre ogmere bæredygtig udnyttelse af kul til el-fremstilling.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

6

8

Figur 6. Verdenskort der viser beliggenheden af debetydende kulforekomster for elproduktionen i denvestlige verden.

K U L , K O K S O G G E O L O G I

Gondwana kul frakul/permtiden

Øvrige kul fra kultid ogfrem til tertiærtid

Jon R. Ineson

For første gang er der påvist forekom-sten af fortidsøgler, populært kaldet“Dinosaurer”, i aflejringer fra det dan-ske område i Nordsøen.

I en boring fra Nordsøen (Jeppe-1) er derfundet skeletdele (figur 1) fra enten en “Fi-skeøgle” (Ichtyosauer) eller måske en“Svaneøgle” (Plesiosauer). Øglen eller øg-lerne levede, for omtrent 150 millioner årsiden, i juratidens havområder.

Svaneøglerne (figur 2) havde skildpaddeag-tig krop med en lang, antagelig meget be-vægelig svane- eller slangelignede hals, oghar kunnet “padle” sig frem omtrent somnutidens havskildpadder. Fiskeøglerne (fi-gur 3) derimod mindede om delfiner ellersværdfisk, og svømmede sandsynligvisrundt på samme måde som nutidens fisk.

Stinkende sort mudder ogPlesiosaurer

Selv om det ovenstående kan minde om enstump fra filmen “Jurassic Park”, der blevkasseret og havnede i papirkurven da fil-men blev klippet sammen,er “scenariet” el-ler forestillingen blevet aktuel.

I en boring er der fundet rester af marinereptilknogler i bjergarter fra adskillige kilo-

meters dybde, under bunden af den nu-værende Nordsø (se kort figur 4).

En borekerne fra NordsøenJeppe-1 boringen blev udført af Norsk Hy-dro i 1988.Man ville undersøge mulighedenfor at finde olie i aflejringer af sen-jurassisk

alder (ca. 150 millioner år gamle). En cylin-derformet bjergartsprøve, ca. 12 cm i dia-meter og 45 m lang, også kaldet en bore-kerne, blev taget på en dybde af næsten 4.5km under Nordsøens bund.

Denne borekerne består af sorte lersten-

“Jurassic Park” i Nordsøen

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

6

9

Figur 1.Tværsnit gennem borekerne freJeppe-1 i Nordsøen som viser fossileraf skeletdele fra en Svaneøgle eller enFiskeøgle.

“Det oppustede kadaver bevægede sigdovent op og ned i den svage dønning. Enårelignende svømmefod viste sig nu og da,når en større bølge vippede kadaveretfrem og tilbage.Skønt fredsommelig fra oven var undersi-den af det rådnende reptil under angrebaf myriader af små bitte fisk og en enlighaj, som flåede i kadaveret. Knogler og se-ner, løsnet ved ådselsædernes ivrige virk-somhed, sank langsomt ned fra den var-me og solbeskinnede, bølgeomtumledehavoverflade, ned til det stagnerendebundvand i det stille, mørke dyb. På bun-den lagde reptilresterne sig til hvile i detstinkende sorte svovlholdige mudder, ogblev efterhånden begravet på bunden afdet jurasiske hav”.

slag (“mudstones”), regelmæssigt afveks-lende med lysere sandstenslag, der giverbjergarten et karakteristisk båndet udse-ende (figur 1).

Disse bjergarter bestod oprindeligt afmudder og sand, som blev aflejret på bun-den af en dyb grav.Denne grav, bedre kendtsom “Centralgraven” i Nordsøen, lå somden centrale del af et havområde, der i sto-re træk kan sammenlignes med den nu-værende Nordsø.

Danmark,og en del af England på den mod-satte kyst, var dækket af hav i det meste af

juratiden. Kystlinien, nærmest det nu-værende Danmark, forløb fra NNV til SSØgennem Skåne, flankeret af det svenskehøjland (figur 4).

I det dybe, stillestående vand i Centralgra-ven, langt fra kysterne, var iltindholdet ivandet ved bunden lille. Så lille, at organiskmateriale, især fra marine planktonalger,ikke blev nedbrudt nævneværdigt ved for-rådnelse.

I dag indeholder disse sorte lag i Central-graven op til 15% organisk kulstof. Ved derette temperatur og trykforhold, f.eks. som

følge af begravelse under flere tusind meteryngre sedimenter, kan dette organiske ma-teriale omdannes til olie og gas. Faktiskanser man de lag, som reptilknoglerne blevbegravet i for at være en af de vigtigste kil-debjergarter for olie- og gasdannelse iNordsøområdet.

Plesiosauer eller Icthyosauer ?Ved boringen af Jeppe-1 skar borehovedetsig igennem 5-6 knogler, der kan ses i for-skellige snit (figur 1).

S. E. Bendix-Almgreen fra Geologisk Muse-um ved Københavns Universitet er netop ifærd med at undersøge knogleresterne.Foreløbig ser det ud til at de stammer framarine reptiler, muligvis af plesiosaur ellerichtyosaur type. Knoglerne udgøres tilsy-neladende af ribbenstumper og rygsøjlere-ster.

En nærmere artsbestemmelse af sådannereptiler på grundlag af fossile skeletresterkræver tilstedeværelsen af hovedskallen, såidentifikation er formodentlig kun mulig påslægtsniveau.

Selvom der er muligt at boringen er gåetigennem et komplet øgleskelet, anses detdog for mest sandsynligt at knoglerne erisolerede rester af et dyr, revet løs fra detflydende kadaver, efterhånden som åd-selsæderne fik løsnet kødet fra skelettet.

Skeletresterne er sandsynligvis derved ble-vet spredt over et større område på jura-havets bund, efter at ådselsæderne havdefortæret deres del af kadaveret.

200 km0

England

Danmark

Sverige

Tyskland

Norge

Centralgraven

Jeppe-1

Sandsynligvis havoverdækker i juratid

Landområder i juratid

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

6

10

Figur 4. Kort over Nordsøen fra jura tiden ca. 150millioner år siden som viser land og havområderfra denne tidsperiode, samt beliggenheden af Jep-pe-1 boringen.

“ J U R A S S I C P A R K ” I N O R D S Ø E N

Figur 2. Svaneøgle (Plesiosaurus).

Kilde:A. S. Romer - Vertebrate Paleontology.

Figur 3. Fiskeøgle (Ichtysaurus).

Jens Aamand

Der har i løbet af de seneste år været etstigende antal fund af pesticider i danskgrundvand. Stofferne bevæger sig medregnvandet gennem jorden for til sidstat nå grundvandet, en transport der imange tilfælde kan tage adskillige år.Det er derfor sandsynligt, at de pestici-der vi i dag ser i grundvandet, afspejlerpesticidforbruget for måske 30-40 år si-den, og dermed kun er toppen af et “is-bjerg”.

På denne baggrund opstod der politisk vil-je til at etablere et nyt programområde un-der det Strategiske Miljøforskningspro-gram (SMP) med titlen “Pesticider ogGrundvand”. Programmet har en samletbeløbsramme på 52 mill. kr., og vil kommetil at løbe over 4 år med opstart i 1996.Grundvandsgruppen har desidste 5 år varetaget en rækkegrundvandsrelaterede forsk-ningsprojekter finansieret afSMP, og gruppen fandt det der-for naturligt at fortsætte sineaktiviteter ved at søge midlerfra programområdet “Pestici-der og Grundvand”. Grund-vandsgruppen vurderede imid-lertid, at det ikke var muligt atopnå en dybere indsigt i detteprogramområde uden at arbej-de på tværs af fag- og instituti-onsgrænser og med det formålat udarbejde en ansøgning, derdækkede hele programområ-det, blev gruppen udvidet, såle-des at den i dag består af føl-gende institutioner: Danmarkog Grønlands Geologiske Un-dersøgelse (GEUS), Institut forMiljøteknologi (IMT/DTU), In-stitut for Strømningsmekanikog Vandressourcer (ISVA/DTU), Institut for Geologi ogGeoteknik (IGG/DTU), Sta-tens Planteavlsforsøg (SP),Geologisk Institut (GI/KU), In-stitut for Jordbrugsvidenskab(IJV/KVL), Danmarks Miljøun-dersøgelse (DMU), Vandkvali-tetsinstituttet (VKI) og Dansk

Hydraulisk Institut (DHI).Vicedirektør JensMorten Hansen (GEUS) er centerleder forgruppen.

Programmets organiseringGrundvandsgruppen fik denne sommer be-vilget hele den afsatte beløbsramme, og ernu i fuld gang med at organisere den plan-lagte forskning. Forskningen vil fagligt bliveopdelt i tre temaer:

Tema 1: Præferentiel transport af pesticider mod grundvandet.

Tema 2: Pesticiders skæbne i grundvandet.Tema 3: Regional modellering af pesticid

transport.

Tidligere var man af den opfattelse, at jord-lag over grundvandet, især hvis disse be-stod af ler, effektivt beskyttede grundvan-det mod indtrængen af pesticider idet man

formodede, at opholdstiden i ler simpelt-hen ville være så lang, at pesticiderne entenville adsorbere til jorden eller blive ned-brudt af jordens mikroorganismer. I dag erdet erkendt, at der i jorden kan væresprækker, hvorigennem der kan foregå enmeget hurtig transport af pesticider, og atmange pesticidfund i grundvand skyldes ensådan præferentiel transport.

Indenfor Tema 1 vil sådanne transportme-kanismer blive studeret med vægt på bl.a. atopnå en større forståelse for de geologi-ske, geokemiske og mikrobiologiske for-holds betydning for pesticiders bevægelsemod grundvandet.

Forskningen indenfor Tema 2 vil specifiktfokusere på at få en større viden om, hvadder sker med pesticider, når de først erkommet ned i grundvandet.Vil de blive om-

sat af grundvandets mikroor-ganismer, vil de adsorbere tilsedimentetet, eller vil de følgegrundvandsstrømmen og der-med forurene større områder?Vi ved i dag meget lidt om,hvadman kunne kalde “grundvan-dets selvrensende potentiale”som hovedsageligt skyldes mi-krobiel aktivitet, og der vil der-for blive lagt vægt på at forstå,hvad der er begrænsende forde mikrobielle processer. En-delig infiltrerer grundvand oftevådområder, og der vil derforogså blive forsket i sådanneområders potentiale for om-sætning af pesticider.

Indenfor Tema 3 vil der bliveopstillet en regional model forpesticidtransport fra overjor-den mod grundvandet, og vide-re i grundvandet mod f.eks. etvådområde. Denne forskningvil således forsøge at integrereden viden, der opnås indenforTema 1 og 2, i en større skala.Der vil blive lagt særlig vægt påat forstå betydningen af for-skelligheder indenfor den regi-onale skala for pesticidernestransport.

Pesticider og grundvand

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

6

11

Figur 1. Der kan forekomme sprækker i ler, hvorider kan foregå en meget hurtig transport af bl.a.pesticider.

Forventede målEt af de fundamentale problemer, som det-te program står overfor er, at pesticiderikke udgør en afgrænset stofgruppe. Inden-for de seneste 40 år er der i Danmark ble-vet anvendt mere en 400 forskellige pesti-cider - stoffer med vidt forskellige kemiskestrukturer og egenskaber.Det er ikke muligt at få et samlet overblikover en så stor og heterogen stofgruppestransport og nedbrydning i forskellige mil-jøer, som samtidig er karakteriseret ved va-rierende geologi, geokemi og mikrobiologi.Fokus vil derfor blive lagt på i højere gradat forstå overordnede mekanismer, af be-tydning for pesticiders transport og ned-brydning, fremfor på enkelte pesticidersskæbne i miljøet.Det forventes, at den igangsatte forskningvil give svar på, hvilke faktorer, der er bety-dende for transport af pesticider til grund-

vandet, og med hvilke hastigheder en sådantransport af modelpesticider vil foregå un-der forskellige geologiske og geokemiske

forhold. Desuden vil der blive skabt størreviden om transport af pesticider i grund-vandet samt om faktorer af betydning formikrobiel omsætning af stofferne.Ved brugaf de opnåede resultater samt forskelligemodelværktøjer vil grundlaget for at vur-dere, hvilke områder der er særligt sårba-re, og hvilke effekter et ændret pesticidfor-brug vil have på grundvandets kvalitet, værevæsentligt forbedret.

Udover de mere end 50 personer der erdirekte involveret i projektet, vil der tilløsning af programmets mål blive ansat 9Ph.D. studerende. Programmet er nu igang-sat, og fremtiden vil visse, om gruppen kanleve op til Det Strategiske Miljøforsknings-programs overordnede strategi:

Anvendt forskning på et højt videnskabeligtog internationalt niveau.

Danmarks og Grønlands Geologiske Un-dersøgelse, GEUS, er en forsknings- ogrådgivningsinstitution under Miljø- ogEnergiministeriet.Institutionens hovedformål er at udførevidenskabelige og praktiske undersøgel-ser på miljø- og energiområdet samt atforetage geologisk kortlægning af Dan-mark, Grønland og Færøerne.GEUS udfører tillige rekvirerede opgaverpå forretningsmæssige vilkår.

Interesserede kan bestille et gratis abon-nement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS.Bladet udkommer 4 gange om året.

GEUS giver i øvrigt gerne yderligere op-lysninger om de behandlede emner ellerandre emner af geologisk karakter.

Henvendelser bedes rettet til Knud Binzer

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeretaf geolog Knud Binzer (ansvarshavende) isamarbejde med en redaktionsgruppe påinstitutionen.

Skriv, ring eller mail:GEUSDanmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelseThoravej 8, 2400 København NV.Tlf.: 38 14 20 00 Fax.: 38 14 20 50E-mail: geus@geus.dk

GEUS publikationer:Hos Geografforlaget kan alle GEUS’ ud-givelser købes.Henvendelse kan ske enten på tlf.:64 44 16 83 eller telefax: 64 44 16 97.

Adressen er:GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup

ISSN 1396-2353

Produktion: GEUS Grafisk

Tryk: From & Co.

Forsidebillede: Peter MoorsBilledet viser en tørresprækketleroverflade.

Illustrationer: Carsten Thuesen

G E U S

P O S T B E S Ø R G E T B L A D

0900 KHC

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

&3

/9

6

12

Figur 2. Phenoxysyrer er en gruppe pestisider, derhar været hyppigt anvendt i Danmark, og som erfundet i grundvandet. Der findes mikroorganismer,der kan nedbryde phenoxysyrer. Her ses en laser-mikriskop forstørrelse af Alcaligenes eutrophus,en bakterie med potentiale for nedbrydning afphenoxysyren “2,4-D”.