FRISKE FORSYNINGERN y h e d s b r e v f r a d i t f o r s y n i n g s s e l s k a b n r. 1 0 , d e c e m b e r 2 0 11

Vi giver dig varme indenår det er koldt ude

FR ISKE FORSYN I NG E R

REDAKTION

Henrik Lundgaard

Margit Knoblauch

FOR- Og bAgsIDEFOTO

Pia burmølle Hansen

REPORTAgEFOTOs

Pia burmølle Hansen

Hans Dollerup

Henrik bjerregrav

sK Forsyning

UDgIVER

sK Forsyning A/s

OPLAg

800

DEsIgN & PRODUKTION

burchardt Web- & Reklamebureau

No 10

F R I S K E F O R SYN I N G E R

– nu også til din smartphone

skan QR-koden og læs

magasinet online!

Lundgaards leder

2011 går på hæld og den mørke og kolde tid er over os. I skrivende stund er vinteren dog stadig grøn – i modsætning til samme tid sidste år. Derfor er der heldigvis heller ikke behov for at skrue helt op for varmen endnu.

I dette julenummer af Friske Forsyninger kan du læse, hvordan varmeudgiften kan redu-ceres – også når vinteren virkelig bider.

Desuden bringer vi en rigtig succeshistorie om en større industrivirksomhed i slagelse, der skifter fra naturgas til fjernvarme og på den måde opnår en stor miljøgevinst, sam-tidig med at de fremtidssikrer økonomien, og du kan møde gårdejeren, der har skrottet den dyre olie og konverteret til miljøvenlig varme til gavn for sin egen pengepung.

Ikke alt er dog positive nyheder: I 2012 bliver vi nødt til at hæve priserne på enkelte af vores produkter, især på vand og spildevand. baggrunden for de forskellige prisæn-dringer kan du læse mere om inde i magasinet, men helt generelt skyldes det, at sK Forsyning har et stort anlægsprogram i disse år, dels for at renovere nedslidte anlæg og ledninger (og dermed forbedre forsyningssikkerheden), dels for at forbedre miljøet og dels for at tilpasse os til klimaforandringerne. En del af disse investeringer er nødt til at blive finansieret direkte af taksterne. Ellers bliver vi gældsat til op over skorstenen.

– Og vi har nogle meget høje skorstene…

se julekalenderen på skforsyning.dk

Traditionen tro præsenterer vi sK Forsynings julekalender med en spændende konkurren-ce. Lad mig kun sige, at hvis man har læst artiklerne i årets udgaver af Friske Forsyninger, så er man godt klædt på til at deltage i konkurrencen og vinde flotte præmier.

glædelig jul og god fornøjelse!Henrik Lundgaard

3

Vintersolen skinner smukt over parcelhus-kvarteret ved Halskov Havn. Friske Forsy-nings reportagehold står og tripper for at holde fødderne varme, da vi ringer på hos familien Nyvang på søbrinken.

Det er herren i huset, der lukker op. Indenfor knitrer ilden i stuens brændeovn, og vi drages som møl mod flammerne.

Per er brandmand, og ved hvordan man fyrer op i sin brændeovn.

– Tørt brænde og korrekt optænding i toppen, smiler han, mens flammerne tager fat i de friske knuder.

Dyr adresse når det gælder varmePer Nyvang og hans kone, Anni Rosen-kvist, købte deres 156 kvadratmeter par-celhus ved storebælt for 3 ½ år siden.

– Vi vidste, at det ikke ville blive bil-ligt at varme op, siger Per, da han lukker lågen til brændeovnen, som var noget af det første, der blev installeret i den nyind-købte bolig.

– Dengang stod her kun en gasovn, som ikke magtede opgaven. Vi var indstillet på at investere i ny varme, men jeg ville altså have en brændeovn i mit eget hus, siger Per, der derfor stod med en udfordring:

– En brændeovn giver mest varme lige omkring, så kunsten var jo at få varmen fordelt i hele huset, siger Per, der derfor undersøgte forskellige muligheder for at skabe bedre varmefordeling.

Også overvejelser om centralvarme ind-gik i hans research.

– Men det ville kræve store investerin-ger og irriterende ombygninger, siger Per, der derfor fravalgte den gulvvarme, Anni ellers gerne ville have lokket ham til at få lagt ind.

– Jamen gulvene var helt nye, og tan-ken om at skulle have det hele flået op

for at indlægge det, var mere, end jeg lige kunne overskue, så vi besluttede i første omgang at gå i tænkeboks, forkla-rer Per.

Fra koncert til varmepumpeOg det var i Per og Annis tilfælde en god beslutning, for idéen til løsningen fik de fra helt uventet kant:

– Vi er vilde med Esther brohus, og til en koncert med den århusianske coun-trysangerinde faldt vi i snak med et par andre koncertgæster, der fortalte de om deres nye varmepumpe, som de var meget begejstrede for, og allerede dagen efter koncerten tog vi kontakt til en installatør.

– Og sådan gik det til, at vi fik sat var-mepumpen op, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det de bedste penge, jeg læn-ge har givet ud, siger Per, der er glad for sin investering på lidt over 18.000 kroner.

Det er billigt i forhold til de alterna-tiver, vi stod med. Det kan gøres uden større ombygning, og Anni har fået den varme om fødderne, hun gerne vil have. blæserne, der er sluttet til pumpen, cirkulerer varmen rundt i hele rummet, så den ikke hænger oppe under loftet, smiler Per.

Parrets årlige varmeforbrug ligger på godt 17-18.000 kroner i kolde vintre.

Men vi får optimal varmeudnyttelse af kronerne, fastslår Per, der allerede har planer om endnu en varmepumpe.

– Når man først bliver grebet af god energi, går der sport i det!

Det startede med en Ester Brohus koncert . . .

Da Per f ik varmepumpeFOTOs: P IA bU RMøLLE HANsE N

Pers varmepumpe har en ydelse på 5 kW.

4

Det er en råkold vintermorgen, da gårds-pladsen foran Jørgen og Karen Nielsens lystgård mellem Korsør og slagelse fyldes med biler.

Parrets ejendom har 186 kvm. bebo-else, tilhørende bygninger med garage, bryggers og en næsten nyopført heste-stald. Den ligger smukt placeret med udsigt til de omkringliggende marker med vue over Korsør Nor.

– Kom ind i varmen siger Jørgen, der sammen med Karen købte deres længe ønskede hesteejendom i 1990.

– Dengang stod her en gammel oliekedel med tilhørende buffertank. Allerede efter nogle måneder var olieforbruget ved at tvin-ge os i knæ, så det første, vi gjorde var at anskaffe os et støttefyr til brændsel, indleder Jørgen, da sK Forsynings energirådgivere, Axel Olsen og Henrik Ådal træder ind i det store køkken sammen med Hans Dollerup, som er kommet hele vejen fra skanderborg.

Axels blik fanger de mange spots i loftet.– Hvor mange penge bruger I på strøm?

kommer det prompte. – Vi har tre blondiner i teenagealderen,

der aldrig slukker lyset, så det er her, I kommer ind i billedet, griner Jørgen, mens Karen stiller varm kaffe og julebag på bor-det til den forfrosne flok.

Her er lunt i huset, her er julestemning over det hele og efter at have smidt sko-ene bemærker alle tilfredse, at huset har gulvvarme.

Valgte alternativtJørgen og Karen har taget nogle kvante-spring, hvad deres varmeforsyning angår. sidste år besluttede de sig nemlig for at skrotte oliefyret og installere jordvarme. Det har reduceret familiens samlede var-meforbrug med godt 16.000 kroner om året.

Jørgen og jordvarmenFOTOs: P IA bU RMøLLE HANsE N

TEMAsERIE:

DE GRØNNE PIONERERFriske Forsyninger sætter i denne artikelserie fokus på danskere, der tænker i alternative materialer og løsninger på vand, varme og strøm, når de bygger eller renoverer egen bolig. Hans Dollerup, der er faglig ekspert på området, og sK Forsynings energirådgiver Axel Olsen møder dem, der har besluttet at bygge og bo miljørigtigt og energibesparende!

Jørgen er stærkt optaget af Hans’ termografitest på hans hus.

Varmeudstrålingen fra sokkel og vinduer afsløres på termografiaflæsningen.

5

På sin iPad har Jørgen samlet overblik over jordvarmeanlæggets data, der vækker stor interesse hos hele temaholdet.

6

– Men nu vi vil gerne gøre det bedre på vores samlede energibudget, siger Jørgen, og skænker kaffe op ved det store bord i køkkenet.

både Hans og sK Forsynings rådgivere har medbragt en portion skepsis i forbin-delse med Jørgens jordvarmeanlæg, og efterhånden som han fortæller, står det klart, at han er gået til udfordringen med akkurat samme indgangsvinkel:

– Jeg havde også hørt skræmmende historier om, hvordan folk fik ekstrareg-ninger på strømmen, fordi de havde fejldi-mensioneret eller valgt forkerte løsninger, siger Jørgen, og Axel og Hans supplerer:

– Og hvis man kan finde en lokal med gode anbefalinger, er det klart det bedste.

– Og det var lige præcis hvad jeg gjor-de, kvitterer Jørgen!

Prisen kom ned på under det halveJørgen er indædt modstander af at kaste sig ud i projekter, han ikke ved lige så me-get om, som eksperterne.

– Jeg brugte timer på nettet, og jeg gik ind på Energistyrelsens hjemmesider og læste om A-mærkede varmepumper.

Og netop et grundigt forarbejde betød, at Jørgen efterfølgende sparede halvdelen af de samlede omkostninger.

– Prisen for et anlæg som vores er lige omkring 200.000 kr., hvis du ikke selv vil røre en finger, men jeg har selv gravet rørene ned, fjernet det gamle fyr samt skorsten, og repareret det hul i taget, den efterlod, fortæller Jørgen og tilføjer:

– Dermed sparede vi halvdelen af pen-gene og med 20.000 i tilskud fra staten, endte vores samlede egenbetaling på godt 80.000 kr., siger Jørgen begejstret.

Næste skridtDet er tid at kigge på familien Nielsens samlede strømforbrug, og da Jørgen hiver tallene frem på sin iPad, siger Hans:

– Du bruger alt for meget, Jørgen. – Alt over 5.000 kWh er jo griseri og 1.000 kWh per næse er det faktisk muligt at komme ned på uden savn!

Jørgen og Karens samlede elforbrug ligger på omkring 10.000 kWh, og Axel tager omgående bolden op:

– Jeg foreslår, at I skifter loftsbelysnin-gen ud med dioder, og sparer helt op til 90 % her, siger han og fortsætter:

– Med husets beliggenhed og tagets hældning er jeg også ret sikker på at det vil kunne betale sig at lægge solceller derop.

– Hvad vil det koste?, spørger Jørgen og Karen enstemmigt

– godt og vel det samme, som I har be-talt for jordvarmeanlægget, hvis det skal batte, men lad os aftale, at jeg og Henrik kommer ud og beregner det hele, svarer siger Axel, og Henrik tilføjer så:

– Det er en stor udskrivning, men så skal I huske på, at det hæver ejendom-mens salgsværdi, for i dag køber folk ejendom efter varmebudgettet, og hvis I bliver boende, vil investeringen være af-skrevet efter omkring 10 år.

Varmeudslip koster dyrtEfter den varme kaffe og den hyggelige stemning inden døre, følger alle med Hans ud i haven, hvor han gør klar til en kom-plet termografi-måling af huset.

I samme øjeblik Hans hiver apparatet frem, hænger alle over skulderen på ham, og Hans er i sit absolutte es, da han får lov at ride en af sine kæpheste. Han tæn-der for det særlige kamera. Ydervægge ser fine ud, men fra husets vinduer og sokkel stråler en rød farve, der indikerer

varmeudslip. Hans forklarer Jørgen, at det oftest er ved sokkelen, man ser problemet i ældre huse med gulvvarme og giver ham et par hurtige tips om, hvordan han kan isolere, så han slipper af med varmespil-det, ligesom han anbefaler at skifte de sidste termoruder ud med energiruder med varme kanter.

I stuen, hvor der er en hel ”glasvæg” mod haven og udsigt over fjorden, mær-kes et tydeligt kuldenedfald.

– gulvvarmen kan ikke hamle op med kuldenedfaldet fra ruderne, siger Hans og fortsætter:

– I kan gøre et af to. Enten får i radia-torer under vinduerne, eller I skifter ud til 3-lags energiruder – og Jørgen noterer ivrigt.

Efterisolering – brug papiruldHans smutter op på loftet og tjekker iso-leringen med mineraluldsplader, mens Axel og Henrik falder i snak med Karen og Jørgen i køkkenet.

Da Hans vender tilbage, viser han Jør-gen billederne, hvor revnerne mellem mineraluldspladerne er synlige på termo-grafien.

– Din isolering ligger godt, men du kan med fordel efterisolere med granulat, f.eks. papiruld. så vil du også få varme-udslippet reduceret deroppe, siger han afslutningsvis.

Jørgen og Karen har fået noget at tænke over, da alle igen samles i bryggerset for at iføre sig vintertøj og fodtøj.

Da vi siger farvel til parret, slutter Hans og Axel med en kort opsummering af be-søget:

– I har gjort det rigtige hele vejen igen-nem, så det næste I skal gøre, er at gå videre i samme retning, lyder slutreplik-ken, inden gårdspladsen atter tømmes, og Nielsen-parret står i bryggersdøren og vinker.

FAKTA: Et jordvarmeanlæg virker i princip-pet som et ”omvendt” køleskab.

Ligesom man kan hive varme ud af madvarer selv om de er frosne, kan man få varme fra jorden selv om den er kold. I virkeligheden er det den varme, som solen har afgivet til jorden, man udnytter ved at cirkulere en væske i nogle slanger i jorden. Et køleanlæg tager varmen ud af væsken og afleverer den til husets op-varmningssystem. På samme måde som et køleskab afleverer sin varme på bagsiden eller under køleskabet i en såkaldt kon-densator.

spejlingen af flammen viser at Jørgen har to-lags energiruder. Test selv dine ruder på samme måde.

7

blyfrit drikkevand – en hjertesagBly er så g i f t igt for den menneskel ige organisme, at man på stort set a l le plan har forbudt det . I b i l in-dustr ien må selv boltene i h julene ikke indeholde bly , men t i l gengæld lukker v i det gladel ig ud gennem vore vandhaner med r is iko for , at vores børn får både hjerneskader og adfærdsproblemer. Helt grotesk!FOTOs: HANs DOLLE RU P & H E N R I K b J E RREg RAV

I Danmark pumper vi rent vand direkte op af vores undergrund, men hvad nyt-ter det, når vi efterfølgende forgifter det med både bly, nikkel og krom gennem hanerne?

Det er allerede påvist, at bly påvirker hjernens udvikling, så vores børn kan få både indlærings- og adfærdsproblemer.

For fire år siden satte TV2 i ”Operation X” fokus på de danske vandhaner, hvor stikprøver viste, at indholdet af bly, nik-kel og krom var højere end de tilladte grænseværdier, der skulle sikre os mod problemet via en såkaldt VA-mærkning. Men mange af de vandhaner, der var på markedet herhjemme, viste sig ikke at være VA-mærkede eller i bedste fald mær-ket forkert.

Indignationen over dette fik bent We-stergård fra silkeborg til at fremstille en vandhane, hvor messinglegeringen hver-

ken indeholder bly eller nikkel, og hvor krombelægningen kun sidder udenpå hanen.

– Det er ufatteligt, at de ansvarlige myndigheder tager så let på problemet, og at kommunerne ikke gør noget ved det, siger bent Westergård, der af venner i branchen kaldes ”blyfri bent”.

– specielt forstår jeg ikke, at man ikke gør noget ved det i børnehaver, hos dag-plejere og i vuggestuer, siger han og ry-ster på hovedet.

De blyfri vandhaner sælger godt i ud-landet, men det har været svært for ham at råbe de hjemlige myndigheder op. Til gengæld mærker han en stigende op-mærksomhed på problemet i befolknin-gen, hvor flere og flere danskere nu køber blyfrit.

bent Westergaard skænker nu to af sine smukkeste vandhaner, ”Vivaldi” til en

værdi af 1.595 kr., i præmie til dette års Julekalender, og han gør det med ordene:

– Jeg håber det bliver et par børnefami-lier, der render af med dem.

FAKTA: blyfrie vandhaner sælges via webshoppen www.Zeromix.dk Læs mere på www.godkendtearmaturer.dk

bent Westergaard – blandt venner kaldet ”blyfri bent”.

8

Pap i r på varmen

I Danmark er det foretrukne isolerings-materiale fortsat mineraluld, men andelen af alternativer som EPs (kendt som Fla-mingo) og Papiruld stiger støt!

I UsA og Canada er det helt anderledes. Her isoleres hvert andet hus med papir-uld, og hvis man spørger 56-årige Hans Dollerup, der er en anerkendt ekspert og rådgiver i det faglige univers omkring miljø- og energirigtigt byggeri, er han ikke i tvivl om hvorfor:

– Det kan godt være, at isolering med papir betragtes som noget nyt herhjem-me, men faktisk har man fremstillet det dobbelt så lang tid, som man har produce-ret sten- eller glasuld. Det kan godt være, at jeg træder mineraluldsproducenterne over tæerne, når jeg siger det, men fakta er, at det er dem, der gennem alle årene har haft den stærkeste lobby, som har påvirket de danske bygningsregulativer så voldsomt, at man kan sammenligne det med at lade bilfabrikanterne formulere

vores trafikpolitik, mener Hans, der selv har bygget sit energipassive hus helt til-bage i 1983 og driver rådgivningsfirmaet, TætHus.

Hans’ kunder hører til i den miljø- og energibevidste klasse, og mange af dem kommer til ham, fordi de har svært ved at få kvalificeret rådgivning, så snart det ikke drejer sig om de traditionelle løsninger, som politikerne i stigende grad peger væk fra.

Lige direkte i CO2-banken.I de mange år Hans Dollerup har beskæfti-get sig med alternativ, energirigtig bygge-teknik, har han glædet sig over den større og større anvendelse af miljø og arbejds-miljøvenlig isolering i byggeriet.

Miljøhistorien er jo helt igennem smuk, for papir er jo født som træ, og vi ved alle, at vi skal plante træer for at binde C02 i atmosfæren, og hvis du til slut ender med at bruge det som papiruld i din bolig,

vil det jo i al den tid, det ligger der, være med til at fylde kontoen i CO2-banken, si-ger han, og peger på kontrasten ved brug af mineraluld:

– Det ender jo som miljøfarligt affald, når vi river husene ned, og det kan ikke genanvendes bagefter, understreger han, og tilføjer:

– Det er da helt ude i hampen!Og netop problemerne med mineralul-

den i affaldsform har da også fået nogle kommuner til at vågne op.

– Ja de er begyndt at sige fra, fordi det bliver alt for dyr en efterregning, når de står med regningen for bortskaffelsen, smiler Hans.

Efterisoler med papir.Hans har travlt i denne kolde tid. Med varmeprisernes himmelflugt er danskerne opsat på besparelser på energibudgettet, og så er det tid til at få termograferet boli-gen for at finde de syndige varmeudslip.

En af ulemperne ved mineraluld er, at de fleste steder lægges det på i plader (bats). Når jeg ser billeder efter en må-ling, kan jeg tydeligt se mellemrummene.

Når pladerne ikke ligger rigtigt eller har forskubbet sig, opstår der varme-udslip og kuldebroer, siger Hans og anbefaler at alle, der har problemet, vil have stor effekt af efterisolering med papiruld.

Det er i løs vægt, det lægger sig ind mellem bats og spær, og det imødekom-mer de nye krav til en bredere isolering, siger han, og tilføjer så:

Hvis du vælger papirulden fra, når du skal imødekomme de nye krav, sKAL du etablere dampspærre (plastdækning), og det er samlet set nok tre gange dyrere, end hvis du efterisolerer med papir, så alene det økonomiske incitament er efter min mening nok til at vælge papirulden, siger han og slutter:

Der er kun en enkelt grund til at vælge mineraluld, og det er, hvis du har ind-trængende vand, men så vil jeg jo anbe-fale folk at få tætnet taget først.

Det er godt , fordi det er genbrug. Det er bedre, fordi det anvendes i løs form og isolerer 10% bedre end t i lsvarende mineraluld. OG: Det er bedst , fordi det er langt bedre for vores mil jø . Da der fra det of fent-l ige st i l les krav om en tykkere isoler ing end t id l igere, v i l det være en oplagt løsning, hvis famil ien Dan-mark besluttede s ig for at ef ter isolere med papir , der danner et mere ef fekt iv t skjold mod vinterkulden. FOTOs: P IA bU RMøLLE HANsE N

9

10

giv familie og venner en gave der viser, at du har tænkt dig om i stedet for at haste ind i de fyldte stormagasiner to minut-ter før juleræset slutter og samtidig gør opmærksom på, at vi kan gøre en lille forskel. Her er nogle ideer, der både viser omtanke og lun humor:

Og husk også:Når du skriver på ”til og fra kortet” at ønske modtageren en glædelig grøn Jul!

Sjove sutsko til ungerne, der også fryser om fødderne, men synes at uldsokker er for kedelige.

Flade låg til gryderne: Hvis du stabler gryderne oven på hinanden, kan du spare på antallet af kogeblus.

Elspareskinne til farmand. Pengene kan du hente ind, hvis du også selv anskaf-fer dig én.

Termokanden holder kaffesmagen frisk, og du kan slukke for kaffemaskinen i stedet for at bruge varmelegemet her.

En varmedunk til dobbeltsengen: så er der lunt under dynerne, uden at du be-høver at varme op i soveværelset.

Stegetermometer, der hjælper dig med at spare på varmen i ovnen og viser dig hvornår anden er sprød.

Varme sokker: Til kolde fødder i vintertiden. Alle, der ikke har gulvvarme, vil blive ekstra begejstrede.

god ju l : giv grønne gaverI år g iver v i d ig t ips t i l gode gaver, der luner l idt på el - og varmeregningen i stort og småt. Al le t i l en pris , der ikke kræver overtræk på kontoen.

1111

b l iv dus med d in fakturaDa SK forsyning samlede de tre t id l igere kommuner under én hat , stod v i dermed også med forskel l ige afregningssystemer for vores f jernvarmekunder i hhv. Slagelse og Korsør, og det er ikke noget , v i bare kan harmonisere uden godkendelse. Vi er i fu ld gang, og indenfor de næste par år v i l a l le f jernvarme-kunder modtage enslydende faktureringer. FOTO: COLOU RbOX

Generelt betaler vores fjernvarmekunder 4 afgifter:

1: En fast afgift til forsyningsselskabet, bl.a. fordi staten har bestemt at en vis procentdel af dit varmeforbrug skal være en fast afgift, der sigter mod solidaritet overfor din varmecentral, der jo har ud-gifter til varmeproduktionen uanset dit forbrug.

Lige nu beregnes den faste afgift forskel-ligt i Korsør og slagelse.

I slagelse betaler du efter dine radiato-rers størrelse og dermed den installerede effekt.

I Korsør betales efter det samlede op-varmede areal i din bolig i forhold til bbR.

2: En målerafgift som alle fjernvarmein-stallationer betaler til værket; på samme måde som du betaler målerafgift for vand og el. Vi har skrevet om målerafgiften før, så den kender du.

3: En variabel afgift:Det er den reelle varmepris for brugte MWh eller kWh. Prisen afhænger af dit varmeforbrug, så det er her, du selv har den største indflydelse på, hvad du be-taler. Jo bedre varmevaner du har, desto mere sparer du på det dyre varmebudget, der til gengæld er langt billigere end oli-en, der stiger mere eller mindre konstant.

4: Afkølingsafgift/m3 afgift:I slagelse betaler du det, der kaldes afkø-lingsafgift.

Hvis den årlige gennemsnitsafkøling er under 35°, koster det dig penge, men hvis den er over 45°, får du penge retur.

I Korsør er der i stedet indført en kubik-meterafgift på det cirkulerende fjernvar-mevand (m3). Det er næsten det samme men lettere forståeligt, og det hele hand-ler kun om én ting: At få fjernvarmevandet til at blive i anlægget så længe som muligt for bedre at kunne afkøle det.

Varme

12

Frese foretrækker f jernvarmeIndustr iv irksomheden FRESE i S lagelse har netop besluttet at gå fra naturgas t i l f jernvarme. Argumentet er naturl igvis at CO2 reduceres, og da v irksomheden selv fremsti l ler vent i ler , der kan opt imere ef fekten, g iver det bonus at gå l inen ud efter at regeringen gav mul ighed for at naturgas kunder fremover kan konvertere t i l mere mil jøvenl ig og vedvarende varmeforsyning. FOTOs: P IA bU RMøLLE HANsE N

Klokken er 13 denne morgen i december.Ind ad døren i et kontor hos industri-

virksomheden, Frese i slagelse, træder en venlig smilende mand i blå kedeldragt. Christian samer fra sK Forsyning venter allerede på ham. På bordet foran ligger en kontrakt klar til underskrift.

Få sekunder efter er det hele overstået. Manden i den blå kedeldragt er ejeren, Kim Frese, han og Christian samers sig-naturer besegler den aftale, Frese og sK Forsynings fjernvarme nu skal i gang med at realisere.

Rettidig omhuJesper bjørk Hansen fortæller om pla-nerne:

– De har været længe undervejs, for al-lerede i 2005 var vores gamle naturgasan-læg ved at være nedslidt, og vi undersøgte derfor muligheden for at konvertere til fjernvarme, siger han og forklarer:

– Vi er en dansk virksomhed med et internationalt ry og udover at tænke i økonomisk rentabilitet, har vi et ansigt ud-adtil, hvor det for os er vigtigt at signalere omtanke for miljøet i en virksomhed, hvis produktion krævet et stort energiforbrug, så derfor var vi parate til at konvertere til fjernvarme allerede dengang, siger Jesper og tilføjer:

– Men det kunne ikke lade sig gøre. Vi var dengang politisk bundet til naturgas-nettet her i byen.

Men knap fem år senere blæser der nye politiske vinde, da tidligere miljøminister, Connie Hedegaard, baner vejen for, at der fremover skal være mulighed for at bryde naturgasmonopolet, hvis der er miljømæs-sig gevinst i at vælge fjernvarmen, og så tog Frese bolden op igen

Leverer selv en del af ordren– Vi tog omgående kontakt til sK Forsyning, der jo leverer CO

2-neutral fjernvarme, og vi foretog en uvildig energivurdering af vores behov og forbrug, indleder Jesper.

– Og da de vendte tilbage med tommel-fingrene opad, besluttede vi os for at gå videre sammen, siger han og nikker så til Christian samer.

”så går vi i gang”, siger sK Forsynings Christian samer (t.v.) til direktør Kim Frese.

13

– Det er blevet til en del møder siden, fordi vi selv bliver en del af leverancen, griner han, og Christian nikker bekræf-tende.

Herefter præsenterer Jesper os for Fre-ses produktchef, Jens Johansen, der kan uddybe på det mere tekniske plan:

– Det specielle i vores tilfælde er jo, at vi selv fremstiller nogle af verdens mest avancerede ventiler og styringssystemer her i slagelse, og derfor kan vi selv levere en stor del af de vigtigste dele, forklarer Jens og kaster sig ud i en velargumenteret forklaring om, hvordan Freses ventiler kan forbedre energiudnyttelsen i det nye anlæg, hvilket er en særdeles vigtig faktor, fordi det sparer virksomheden for meget store mængder energi og dermed penge.

Vi sparer det store og dyre opgrav-ningsarbejde.

Frese sparer i runde tal 25 % i forhold til at fortsætte med naturgassen, når de nu vælger at konvertere til fjernvarme.

Nu kunne man jo godt forestille sig, at etableringsudgifterne ville blive enorme i forbindelse med et gigantisk opgravnings-arbejde og nedlægning af nye fjernvar-merør omkring strudsbergsvejområdet. Men det er slet ikke tilfælde her. Christian samer forklarer hvorfor:

– Det område har nemlig haft fjern-varme før naturgassen – helt frem til 1990 – og da rørene fra dengang ligger her endnu, bliver der i højere grad tale om en ”kosmetisk operation”, hvor vi blot skal sørge for, at fjernvarmen kommer ind i virksomheden ved at etablere stiklednin-ger udenfor og sætter to hovedventiler op inde i bygningerne, siger han og tilføjer:

– så det er jo ikke entrepriseopgaven, men en ny, stor fjernvarmekunde, vi jub-ler over i sK Forsyning.

Mens sK Forsyning er glade for den nye kunde, er kunden glad for de besparelser, de kan se frem til ved at konvertere fra naturgas til fjernvarme.

– En virksomhed som vores bruger me-get energi – lige nu 1.4 mio. kWh (svarer til 100 parcelhuse, red.), og det er her, vi kan hente betydelige besparelser ved at anvende fjernvarme, forklarer han.

Den samlede investeringspris vil han ikke ud med, og den er heller ikke rele-vant, da Frese jo selv leverer de dyreste dele af entreprisen, men han vil til gen-gæld gerne fortælle os, hvor hurtigt den er betalt hjem:

– I løbet af 3-4 år, siger han og smiler tilfreds.

– Og sidst, men ikke mindst – så redu-cerer vi CO

2-udslippet med 25 % – ca. 300 tons CO2 om året, så i virkeligheden

er det miljøet, der er den helt store vinder her, konkluderer Christian samer, og Jes-per nikker bekræftende:

– Det forbedrer så igen vores konkur-rencevilkår, siger han!

Fælles viden er guld værdFrese har – med 20 års gasforbrug på samme adresse – en databank fyldt med viden omkring deres energiforbrug.

– Det er viden, der er guld værd. Da jeg for nogen tid siden sad i en større forsam-ling af lokale erhvervsfolk, fik jeg idéen til at lade den viden gå videre til andre, der påtænker at gå ind i lignende projekter. Det siger sig selv at mange virksomheder vil vælge fjernvarme fremover af både økonomiske og miljø-politiske grunde, mener Jesper.

Derfor har vi opfordret tit – og plantet en idé om – at lave et ”Fjernvarme-Clu-ster”, (cluster: engelsk ord for ”forskellige aktører der løser en opgave i fællesskab” red.), hvor sK Forsyning, virksomheder i kommunen i fællesskab samler vores viden og erfaringer, som vi kan videreformidle til andre, siger Jesper og tilføjer slutteligt:

– Desuden har vi mange udenlandske kunder, som vi vil demonstrere idéen for. Det, vi gør her sammen med sK forsyning, bør komme andre end os selv til gavn, slutter Jesper bjørk Hansen.

bag den store kontrakt står (foruden sK Forsyning), CEO Jesper bjørk Hansen og produktchef Jens Johansen fra Frese.

14

Takst forhøje lser

Vand: Her hæves taksten med 9 % for at kunne imødegå vores investeringer i det kom-mende år, hvor der skal etableres en ring-forbindelse mellem slagelse, Korsør og skælskørs vandforsyninger.

En investering der sigter mod fremti-dige besparelser, da vi herefter kan lukke nogle af de gamle og mindre rentable vandværker og boringer og samtidig øge forsyningssikkerheden.

Spildevand:som vi har fortalt i Friske Forsyninger sid-ste år, blev vi i år presset af lovgivningen (vandsektorloven), der pålagde et prisloft. Der er så omfattende investeringer, at vi bliver nødt til at gå i banken og låne penge for at kunne finansiere dem.

så når vi nu hæver taksten, er det reelt ”kun” en forhøjelse til 2010-niveau, og det kan vel siges at være det gode ved den dårlige nyhed.

De, der ikke er tilsluttet kloak (har tøm-ningstank), vil også blive ramt af en pris-stigning. Det skyldes, at vi – da vi overtog ordningen fra kommunen – også overtog et medfølgende underskud, som vi er tvunget til at rettet op på. Derfor vil tømningskunderne fremover skulle betale mere for ordningen

El:Vi er i konkurrence på det frie marked, så det handler om at fastholde vores trofaste kunder med konkurrencedygtige priser. Lige nu ser markedet fornuftigt ud, bl.a. fordi der er meget vand i de nordiske vandkraftmagasiner. Derfor forventer vi ikke prisstigninger lige om hjørnet. Også prisen for transport af el (nettariffen) hol-des i ro. Til gengæld har regeringen bebu-det stigninger i statsafgifterne.

Varme:I Korsør vil prisen på fjernvarme være uændret, mens slagelseanerne får en stig-ning på 6 %. Det skyldes, at vi i 2011 har tilbagebetalt for meget opkrævet varmeaf-gift. Det er slut nu, og derfor stiger prisen en smule. Men fjernvarmen er faktisk sta-dig billigere i slagelse end i Korsør.

SK Forsyning hæver taksterne. . .FOTO: COLOU RbOX

15

Hvor er det s jovt ! ! !SK Forsynings energ irådg ivere og Georg Gearløs-team, Axel Olsen og Henrik Ådal har været på besøg i et bofæl lesskab for udvikl ingshæmmede voksne i Skælskør, og her vakte deres ”Cykel-pølsevarmer” stor begejstr ing blandt beboerne. FOTOs: sK FORsYN I Ng

slagelse Kommunes støttecenter øst og Vest rummer en række bofællesskaber for udviklingshæmmede voksne, og her er der året rundt gang i fritidstilbuddene til be-boerne, der både arrangerer fælles fester, tager på virksomhedsbesøg og arrangerer foredrag om sund kost og gode vaner.

Det er vigtigt, at udviklingshæmmede voksne forstår, hvordan tingene hænger sammen, og det gør de bedst ved selv at være med i det, fortæller pædagog, Mette Andersen, der denne aften har arrangeret besøg fra sK Forsyning for at lære om hvordan vi sparer på energien.

Til formålet har Axel og Henrik med-bragt deres seneste opfindelse, kondicyk-len, der producerer strøm, som varmer pølser, når man træder i pedalerne.

Allerede mens de er i gang med at stille op, er der begejstret interesse.

– skal vi cykle på den der? spørger Karin, der i øvrigt også gerne vil vide, om Axel har hund, og hvilken bil Henrik har.

begge svarer beredvilligt på Karins spørgsmål, og her knyttes varme bånd, mens Axel gør klar til at præsentere dem for tegneserien om ”EL-Fanten” i det lys-billedforedrag, der lægger op til aftenens clou.

Axel er i sit es, da han fortæller, hvordan vi producerer strøm, hvad vi bruger den til, og hvordan vi skal huske at slukke for alle apparater, og da det er tid at træde i pedalerne, hepper alle på hinanden.

Karin udbryder, i samme øjeblik hendes anstrengelser bliver til lys i pærerne, og pølserne på de to strømførende gafler bliver varme:

– Nej, hvor er den sjov, Axel!Efter at have fået sved på panden, ser-

verer Henrik resultatet af Karins anstren-gelser med brød, ketchup og sennep, og jubelen vil ingen ende tage, da Mette Andersen selv må op på cyklen og arbejde for føden.

– Kom så, Mette, udbryder alle i kor, mens Mette tramper løs i pedalerne.

Daniel er ivrig FCK-fan og ser alle de-res kampe på sin store fladskærm i sin lejlighed. Han og vennen Lars, vil gerne vide, hvor mange penge de bruger, når TV´et kører, så de ryger ud i en hyggelig fagsnak, hvor de hurtigt fatter, at der kan blive råd til flere julegaver, hvis man hu-sker at slukke, når man ikke sidder foran skærmen.

Det bliver en aften, hvor det er helt umuligt at sige, om det er rådgivernør-

derne fra sK eller bofællesskabets bebo-ere og gæster, der har haft det sjovest, men Axel og Henrik bemærker, at Daniel – efter invitationen til at se hans flotte lejlighed – slukker for lys og apparater og smiler til Axel og Henrik.– Det skal man gøre, for ellers koster det for mange penge, fastslår Daniel!

”Wow”, siger Daniel, da han modtager resultatet af sine anstrengelser.

”Hvor er det sjovt”, siger Karin til Axel og tramper i pedalerne. Mette må også arbejde for føden.

SK Forsyning A/s L i l leøve j 3 4220 Korsør Tl f . 5836 2500 in fo@skforsyning.dk skforsyning.dk

Hundekoldt?

. . . så er det godt med et varmt forsyningsselskab