8
Færøerne Blushøjspejderne - Sommerlejr 2013 Information pr. 1. juli 2013 til alle deltagere

FærøerneMed spejderhilsen Jogvan og planlægningsgruppen LEDERE OG KONTAKTPERSONER Jogvan E. Thomsen - Turleder Mobil 5131 4141 Lise Holm Seerup - Juniorleder Mobil 2295 6508 Ole

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • FærøerneBlushøjspejderne - Sommerlejr 2013

    Information pr. 1. juli 2013 til alle deltagere

  • Kære Blushøjspejder og Færøfarer

    Nu nærmer den helt store lejroplevelse sig, og det glæder os at kunne sende dig og din familie denne lejrinformation, som forhåbentlig besvarer mange af jeres spørgsmål om turen.

    Du kan her læse nærmere om: Ledere og kontaktpersoner Afrejse og hjemrejse Overnatning og adresser Turprogram og aktiviteter Udstyr og pakning af rygsæk Lommepenge og shopping Sikkerhed og regler på turen

    Rejsens planlægningsudvalg består af de deltagende ledere og tre forældre-deltagere.Rejseleder er Jogvan E. Thomsen (juniorleder). Jogvan er født og opvokset på øen Suðuroy på Færøerne. Hans kendskab til øerne har givet

    os mulighed for at sammensætte et program for en spejderlejr i særklasse - en oplevelse for livet på de grønne fjeldøer i Nordatlanten.

    I alt bliver vi 36 rejsende, heraf 10 voksne, 8 tropsspejdere, 16 juniorer og 2 lidt mindre lederbørn.

    Husk at læse alle praktiske informationer grun-digt igennem. Det er vigtigt, at du får pakket det helt rigtige udstyr, da klimaet er omskifteligt og kan være regnfuldt og blæsende.

    På gensyn i Kastrup Lufthavn fredag morgen d. 19. juli kl. 5.30 præcis. Vel mødt!

    Med spejderhilsenJogvan og planlægningsgruppen

    LEDERE OG KONTAKTPERSONER

    Jogvan E. Thomsen - Turleder Mobil 5131 4141

    Lise Holm Seerup - Juniorleder Mobil 2295 6508

    Ole Madsen - Tropsleder Mobil 6063 8900

    Øvrige deltagende ledere

    Cecilia Haahr Larsen Mobil 4163 3514

    Christina Laugesen Mobil 2010 0892

    Mikkel Nørgaard Sørensen Mobil 6095 2359

  • AFREJSE

    Vi mødes i Kastrup Lufthavn Terminal 2 ved Atlantic Airways check-in skranke.kl. 05.30 præcis fredag d. 19. juli 2013.Afgang kl. 07.00 flight RC451.Vi skal flyve med en spritny Airbus A319.Flyvetiden er ca. to timer.

    HJEMREJSE

    Vi flyver hjem fra Vágar Lufthavn (www.fae.fo)lørdag d. 27. juli 2013.Ankomst til Kastrup kl. 23.50 flight RC456.Hjemrejse med samme fly, Airbus A319.

    VIGTIG REJSEINFORMATION

    Medbring pas og gult sygesikringsbevis

    Pak i een rygsæk og medbring lille dagtur-rygsæk (evt. som håndbagage). Den lille dagtur-rygsæg bruger vi på daglige udflugter til drikkedunk og madpakke.

    VIGTIGT: Kniv / dolk og bælte med hængende udstyr pakkes i den store rygsæk af hensyn til security check. Du risikerer konfiskation i security.

    Rejs i uniform med tørklæde (minus bælte)

    Undgå småting i (uniforms-) lommer, f.eks. sikkerhedsnåle, lommeknive osv.

    VÆGT på stor rygsæk MAX 20 KG. Dette SKAL overholdes.

    DANMARKS-mærke og nyt gruppebånd m. “Blushøjspejderne” på uniformen. Hvis du ikke har disse, da kontakt din leder.

    OVERNATNING OG ADRESSER

    Fredag 19. juli t.o.m. mandag 22. juli(Spejdercenter)

    Skótadepilin á Selatrað Brekkugøta 3 FO-497 Selatrað

    Tirsdag 23. juli t.o.m. lørdag 27. juli.(Spejderhytte + lokal håndværkerforening)

    Skótaliðið FLØTT Ovari Vegur FO-800 Tvøroyri

    og

    Tvøroyrar Handverkarafelag Sornhúsvegur FO-800 Tvøroyri

    OBS - undlad at sende pakker til spejderne, vi risikerer at det ikke når frem.

    FØROYAR

  • De første fire dage befinder vi os nordligt på Færøerne. Efter ankomsten til Vágar Lufthavn kl. 08.10 kører vi med bus til et KFUM- spejdercenter i Selatrað på øen Eysturoy. Alle skal her indkvarteres i hytte og have en soveplads med kammerater og en leder i nærheden.

    På spejdercentret er der gode toiletforhold og bad. Vi skal rundt og se lejrpladsen, nærmiljøet og den lokale by, Selatrað. Fredag aften holder vi samling eller lejrbål.

    Lørdag byder på en heldagsudflugt for alle til den lille pittoreske by Gjógv, beliggende ved en helt speciel naturhavn. Vi kører dertil med bus, vandrer rundt i bygden og køber måske en is.Herefter vandrer vi sammen op over byen for at se den fantastiske udsigt og fjeldformation over byen. Her kan vi måske være heldige at se lunder - de særegne fugle, som Færøerne er meget berømte for.

    Hvis vejret ellers holder, er det planen at vi skal på sejltur om søndagen. På et specielt skib sejler man ind i kløfter og grotter i Vestmanna-bjergene. Sejlturen varer alt i alt max. to timer.

    Mandag står programmet på fjeldvandring. Vi returnerer til centret i god tid til at pakke. Tirsdag går turen nemlig til Suðuroy.

    Da vejret er afgørende i forhold til de fleste udendørs aktiviteter på Færøerne, især sejlads, kan der forekommer ændringer i programmet.

    TURPROGRAM OG AKTIVITETERNORD - 19. juli - 22. juli

    FREDAG Rejsedag, ankomst og indkvartering.

    LØRDAG Heldagstur til Gjógv.

    SØNDAG Sejltur og grotter i Vestmanna.

    MANDAG Fjeldvandring (og mulig ombytnings- dag, hvis vejret driller).

  • Tirsdag rejser vi med færge fra Tórshavn kl. 13 til Suðuroy. Her er Jogvan opvokset, og vi skal faktisk bo i hans gamle spejderhytte i byen Tvøroyri, som er hovedby på Suðuroy. Der er dog ikke plads til alle i spejderhytten, så nogle af os skal bo i et klubhus tilhørende den lokale håndværkerforening. Dette hus ligger dog kun 200 m. fra spejderhytten.

    Onsdag er det planen at vandre til Hvann-hagi, som er et geologisk meget specielt sted, med rester af vulkansk krater. Afhæn-gig af alder varieres turens sværhedsgrad, og tropsspejderne får alt efter vejret mulighed for en overnatning i fjeldet.

    Torsdag skal vi igen ud i det lokale farvand med sluppen Johanna. Vi ser Suðuroy fra østkysten, og afhængig af vejret kan der blive mulighed for at fiske fra dækket.

    Fredag vandrer vi på vestsiden af Suðuroy, og her finder man meget stejle skrænter og svært tilgængelige rullestensstrande. Den planlagte vandring til Trongisvágsbotn sker (som alt andet på Færøerne) under hensyn til dagens vejr, og med lidt held kan vi komme til egne, der ikke ligner noget, man ellers ser i Europa og omegn.

    Lørdag er det afrejsedag, og vi rejser via Tórshavn til Vágar Lufthavn. Der bliver dog mulighed for at opleve Tórshavn med de hyggelige stræder og maleriske træhuse i typisk færøsk stil. Vi får lejlighed til at købe lidt souvenirs og vandre rundt i byen.

    Lørdag aften flyver vi retur til Kastrup Lufthavn med forventet ankomst kl. 23.50.

    Vi ankommer i Terminal 3, hvor spejderne glæder sig til at se jer igen.

    TURPROGRAM OG AKTIVITETERSYD - 23. juli - 27. juli

    TIRSDAG Rejsedag, ankomst og indkvartering.

    ONSDAG Tur til Hvannhagi - varieret vandretur med mulighed for forskellig længde.

    TORSDAG Sejltur / fisketur med sluppen Johanna.

    FREDAG Vandredag med mulighed for ombytning, hvis vejret driller. Vi vil satse på at gå til Trongisvágsbotn.

    LØRDAG Afrejse fra Suðuroy med færge til Tórshavn. Byvandring, shopping. Via Vágar Lufthavn til Danmark.

  • PAKKELISTE Kryds af.

    Regnjakke og regnbukser

    Evt. vindjakke/skaljakke eller lign. Ikke vinterjakke, da det er ok lunt.

    Vandrestøvler (vandtætte).

    Gummisko / kondisko.

    Undertøj, sokker, badetøj (der er evt. svømmehalsbesøg).

    Solide bukser (f.eks. cowboybukser)

    Bluser, trøjer (tænk i lag-på-lag, da vejret er omskifteligt, varmt, køligere, blæsende, vådt. Der skal isoleres under regntøjet).

    Nattøj

    Toiletsager (Vi sørger for solcreme til alle).

    Spisegrej

    Sovepose og liggeunderlag

    Rejse-beklædning: Uniform (minus bælte). Påsyet Danmarksmærke og gruppebånd (har du ikke fået dette, kontakt din leder).

    Evt. kamera.

    SE I ØVRIGT PAKKELISTEN PÅ: http://blushoejspejderne.dk/weekendudstyr

    OBS - LOMMEPENGE & MOBIL??

    Juniorer skal ikke medbringe mobiltelefon, da den til tider kan fjerne fokus fra tur og kammerater.

    Lommepenge - vi anbefaler at man medbringer DKK 300,- max! Mulighed for lejrbank hos leder. Vi besøger iskiosk og souvenirbod.

    UDSTYR OG PAKNING AF RYGSÆK

    EKSTRA VIGTIGT

    Din baggage er pakket i een stor rygsæk. Vægt MAX 20 KG.

    En lille rygsæk til dagsture, vigtig til regntøj, drikkedunk og madpakke. (Drikkedunk pakkes i stor rygsæk på udrejsen).

    Liggeunderlag, da der ikke er madrasser til rådighed på Suðuroy.

    Pas og gult sygesikringsbevis

    HUSK pak kniv og bælte i den store rygsæk på udrejsen.

    Vandtættte vandrestøvler (læder, Goretex e.l.), og så et par gummisko/ kondisko som skiftefodtøj.

    REGNTØJ - REGNTØJ - REGNTØJ! Både jakke og bukser SKAL med!

  • LOMMEPENGE & SHOPPING

    På Færøerne er der kiosker osv., men vi befinder os for det meste i naturen. Medbring derfor max DKK 300,-.

    Du kan betale med danske sedler på Færøerne, men du får byttepenge retur i færøske sedler og mønter.

    Juniorer kan evt. indbetale deres lomme-penge til “lejrbanken” (Lise), og derefter hæve dagsportioner.

    Færøerne er kendt for uldvarer, men disse er dyre og ofte af udenlandsk uld (dog pro-duceret på Færøerne). Har man særlige shoppingønsker, kan lederen kontaktes på forhånd.

    På hjemrejsedagen besøger vi Tórshavn, hvor der er mulighed for at købe en is, og man kan besøge souvenirboder og gøre indkøb af småting.

    SIKKERHED OG REGLER

    Helt som sædvanligt skal man som spejder høre efter sin leder og respektere de retningslinier, der gives i almindelighed. Særligt i fjeldet er det afgørende, at man følges i grupper. Vi sørger for at dette sker.

    Vi ønsker ikke, at juniorspejderne med-bringer deres mobiltelefoner, da vi er på Færøerne for at opleve naturen, at vandre og være sammen. Her kan mobilen let blive en forstyrrende faktor.

    Tropsspejderne har alderen til selv at styre mobiltelefoni, så de kan medbringe deres mobiler. I tilfælde af “overforbrug” vil lederen dog skride ind ;-)

    Kontakt til os kan ske via mobiltelefon til alle ledere, der er med på turen. Prøv først jeres grenleder, derefter en af de øvrige på listen. Vi vil så vidt muligt have mobilerne klar, og vi vil ofte checke for sms.

  • FærøerneBlushøjspejderne - Sommerlejr 2013

    Under turen vil vi forsøge at blogge dagligt om oplevelserne, gå ind på www.blushoejspejderne.dk, hvor vi vil linke til vores turblog på tidspunktet for lejren.