"fred og frihed - Årgang 2000""ikkevold - Årgang 2000"

Artikler fra bladet fred og frihed/ikkevold, der udkom fire gange om året.

International Liga for fred og frihed og Landsforbundet Aldrig Mere Krig har indgået et bladsamarbejde, så bladene Fred og Frihed og Ikkevold udsendes med fælles indhold, men hver sit omslag.

Omslaget var forbeholdt de to foreninger, mens resten af bladet blev redigeret af en redaktion fra begge foreninger v. Toni Liversage (fred og frihed) og Tom Vilmer Paamand (ikkevold).

Downloadet fra "FRED.dk"OnLine Biblioteket - FRED.dk/biblion/

"OnLine Biblioteket" i FRED.dk er startet af Aldrig Mere Krigved Tom Vilmer Paamand og Holger Terp

Kommentarer sendes til Tom@FRED.dk

Marts 2000

Tidsskrift for antimilitarisme og pacifisme Nr. 1 2000 75. årg.

Ikkevold nr. 1 2000

2

IKKEVOLD udgives af Aldrig mereKrig (AmK), dansk afdeling af WarResisters’ International (WRI),samt medlem af InternationalPeace Bureau (IPB).

Fred er en menneskeret, og kriger en forbrydelse mod menneske-heden. Derfor er det AmK’s formålat arbejde for at fjerne krigensårsager og at modarbejde enhverform for krig og krigsforberedelse.

Ved medlemsskab af Aldrig mereKrig kræves frigørelse fra evt. til-knytning til militæret, herunderberedskabstjeneste.

IKKEVOLD dækker ikke nødven-digvis AmK’s hovedbestyrelsesholdninger.

Abonnement:

IKKEVOLD udkommer med firenumre årligt. Abonnementet ind-går i medlemsskabet. For ikke-medlemmer koster et abonne-ment årligt 105,-. Løssalg: 30,-.

Abonnementsbestilling til:

Giro 9004882, Aldrig mere Krig,Nørremarksvej 4, 6880 Tarm.Tlf. 9737 3163.

Adresseændring skal ske på post-huset i det distrikt, hvorfra der flyt-tes. Navneskift skal også medde-les til distriktets posthus.

Kopiering og eftertryk og andengengivelse med angivelse af kildeanbefales.

Oplag 600

Kollektiv redaktion:

Tom Paamand 8623 0328Holger Terp 3678 4028

Stof til IKKEVOLD sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4Lisbjerg8200 Århus NE-mail: ikkevold@fred.dk

ISSN 0107-5276

Nr. 1 2000 75. årg.- står der nu på omslaget til dette num-mer af Aldrig Mere Krigs medlems-blad "ikkevold".

Aldrig mere Krig blev stiftet i 1926og er i dag en af landets ældste freds-organisationer. Foreningen har 75 årsjubilæum til næste år og har udgivet sitmedlemsblad lige fra starten.

Bladet har derfor officielt jubilæumnæste år sammen med foreningen, meni bladverdenen skriver vi "1. årgang"fra det første nummer.

Så ligesom årtusindskiftet til næsteår blev fejret, da kalenderen skiftede til2000, vil jeg her markere skiftet til 75.årgang.

Intet at fejreLige som foreningen Aldrig Mere Krigburde bladet være lukket forlængst.Bladet og foreningen modarbejderkrig, og det er sørgeligt, at der fortsater behov for vores arbejde...

Arbejdet mod krig er desværre ligeså aktuelt nu som i 1926, da det førstenummer af bladet udkom under fore-ningens eget navn "Aldrig mere Krig".

Fra 1946 hed bladet "Pacifisten" indtil det i 1971 endelig fik det nuværendenavn "ikkevold".

Bladet har haft et par samarbejds-partnere undervejs. Frem til 1972 blevbladet udgivet i fællesskab med Kris-teligt Fredsforbund.

Siden 1993 har "ikkevold" delt ind-hold, men ikke omslag, med Kvinder-nes Internationale Liga for Fred ogFriheds tidsskrift "fred og frihed".

Redaktionen var og er stadigvækkollektiv, med Erling Salomonsen somden første ansvarshavende redaktør,efterfulgt af Ole Galster Balch.

Listen over de øvrige redaktører erkort, da de fleste udskiftninger er sketinden for de sidste årtier: Jens Thoft,Finn Held, Peter Krag Hansen og nuundertegnede Tom Vilmer Paamand.

Bladet er i udseende og stil ikke æn-dret ret meget i løbet af de 75 år. Det erskiftet fra bogtryk over avistryk til detnuværende offset. Tilsvarende er om-brydningen nu fuldt elektronisk og re-daktørens eget arbejde.

Bladet er siden 1997 også blevet ud-givet på internettet og blev et af deførste danske tidsskrifter i cyberspace.Her udkommer bladet med en vis for-sinkelse, for ikke at udkonkurrere dentrykte udgave.

En fremtid for fredenDer er desværre ikke udsigt til, at bla-det og foreningen bliver gjort over-flødige foreløbig.

De blidere vinde efter Berlinmurensfald er afløst af en stigende militarise-ring, hvor Danmark spiller en stedsemere beklagelig rolle.

Så der er fortsat behov for et blad,der kan tale pacifismens sag. Men bla-det er, som resten af fredsbevægelsen,alvorligt hæmmet af den generellemangel på aktivister.

Hvis du som læser savner bestemtetyper stof, så skriv selv! Og kan du sletikke skrive, så bed selv andre om at le-vere relevant materiale. Send gerneforslag og kommentarer, men findhelst gode bidrag til bladet.

Så kan vi sammen sørge for, at paci-fismen fortsat har et talerør i det ny år-tusinde.

Tom Vilmer Paamand

Ikkevold nr. 1 2000

3

Kvindernes InternationaleLiga for Fred og Frihed ogLandsforbundet Aldrig mereKrig har indgået et blad-samarbejde.Vi redigerer og udgiver bla-dene fred og frihed ogikkevold i fællesskab.For- og bagsiden samt side2 og næstsidste side er for-beholdt de to foreninger.Resten af bladet redigeresaf en redaktion sammensataf begge foreninger.

Karen Rald (fred og frihed)og Tom Vilmer Paamand(ikkevold) samler trådene.

Stof til fred og frihed og ikkevold sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4, Lisbjerg8200 Århus NTlf: 8623 0328E-mail: ikkevold@fred.dk

Gamle numre af bladet kanlæses på internet-adressenwww.fred.dk/amk/ikkevold

Indhold:

Fra Pristina til Grozny 4Af Jørgen Johansen og Majken Jul SørensenVestens stemme er svag og utydelig, når krigen raser i Tjetjenien.

Tjetjenien Blues 6Af Tom Vilmer PaamandHvor er masse-demonstrationerne mod krigen i Tjetjenien?

Spot på verden 7Samlet af Tom Vilmer PaamandFredelige nyheder fra hele verden.

12 års fængsel til Flora Brovina 8Af Annelise EbbeAlbanske digter, læge og aktivist smidt i serbisk fængsel.

Racisme i Danmark 10Af Karen RaldOm racisme, diskrimination og integration i Danmark.

En ny verdensorden? 12Af Maria BergsøeDen ny verdensorden har ikke hjulpet palæstinenserne.

Fredelig kunst fra Beograd 14Samlet af Ralf CüppersKunstnere i Beograd dannede under krigen et åbent atelier.

Verden kan bare vente sig, kan den! - men hvad? 16Af Erik Lau ChristensenStorbritannien planlægger strengere love mod fredsaktivister.

Aktive russiske stemmer 18Af Tom Vilmer PaamandDen folkelige modstand i Rusland omtales sjældent.

Støt fredelig konfliktløsning 19Af Aase Bak-NielsenHvorfor er EUs politiske ledere så optaget af et EU-militær?

Ja til et demilitariseret Arktis 20Af Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.Uro i Grønland over det ny missilforsvar.

Færøerne under den kolde krig 22Af Holger Terp.De militære installationer på Færøerne spillede en stor rolle.

Avisdreng i kamp mod dødstraf 26Af Henning SørensenSom skoledreng tumlede jeg meget med tanker om krig og fred...

Fra Pristina til GroznyVestens stemme er svag og utydelig, når krigen raser i Tjetjenien. En grund til detteer, at parallellerne til “vores” krig mod Serbien for et halvt år siden er for mange.

fred og frihed nr. 1 2000

4

Af Jørgen Johansen og Majken Jul Sørensen

Lad os se på nogle af disse parallellerog hvilke konsekvenser de får. Ruslandhævder i dag med sikkerhed, at derikke foregår nogen krig i Tjetjenien.Det er en aktion til bekæmpelse af ter-rorister, som truer landets stabilitet.Sådanne operationer er ikke blot tilladtfor en stat, men helt nødvendige for atforhindre en endnu større katastrofe ogendnu mere lidelse.

Da krigen i Kosova begyndte, varDanmarks stats- og udenrigsministerhelt enige med den officielle NATO-version om, at dette ikke var krig, menen helt nødvendig humanitær aktionfor at forhindre etnisk udrensning,humanitær katastrofe og for at oprettefred og stabilitet i regionen. Det varogså et udtalt mål at svækkeMilosovic; på samme måde som rus-serne vil “svække” præsidentMaskhadov.

I dag er det tydeligt at ingen af dissemål er opnået, hverken i Kosovo ellerTjetjenien. I Kosova er landet næstenetnisk renset for serbere og sigøjnere,og der er ingen som tror på, at NATO’sbombninger har skabt forudsætningerfor fred og stabilitet i regionen.

I Tjetjenien er stort set hele landetlagt i ruiner og befolkningen fordrevet,og det er helt åbenlyst at antallet afdødsofre som følge af krigshandlingerer helt ude af proportioner med devoldshandlinger som de påstod atskulle forhindre.

Det er naturligvis krig, vi er vidne til ibegge tilfælde. At kalde det, som sketei Serbien i foråret, og det som nu sker iTjetjenien noget andet end krig, er rentnonsens. Der findes ingen rimeliggrund til ikke at kalde massiv bom-

bning i den skala, som her er foregået,for krig.

Indenfor konfliktforskningen benyt-ter vi ofte ordet krig for væbnede kon-flikter med mindst 1000 dødsfald rela-teret til slagmarken pr. år. Næstenuanset hvilken definition man læggertil grund, falder bombningerne af Ser-bien i foråret 1999 og de militære op-rationer mod Tjetjenien i efteråret1999 ind under begrebet krig.

Det er naturligvis realiteterne ogikke en eventuel spidsfindig formule-ring, som skal ligge til grund for såvelden folkeretslige, som den moralskebedømmelse af disse handlinger. Rentfaktisk er det en krig, når militære mid-ler benyttes for at påvirke en konfliktog konsekvenserne er tusindvis afdødsfald. Ethvert forsøg på at kaldedette noget andet end krig er helt uri-meligt og ingen kommer udover inter-national ret ved at definere krig somnoget andet.

For USA’s vedkommende var det vig-tigt at undgå at kalde dette angreb forkrig for at komme uden om den ameri-kanske lov om, at præsidenten kun måføre krig i 60 dage uden at Kongressenskal tage stilling til en krigserklæring.Det var tvivlsomt, om republikanerneville gå med til dette, og man komuden om denne forhindring ved atkalde den massive bombning for enhumanitær aktion.

For NATO var det vigtigt at undgåbetegnelsen krig for ikke at brydeinternational ret og eget charter fra1949. Eftersom aktionen ikke var god-kendt af FN’s sikkerhedsråd, var den istrid med gældende international lov.

NATO’s charter fastslår, at dette eren forsvarsalliance som ikke må brugesine styrker udenfor eget territorium,og selvom dette blev ændret ved top-mødet i Washington i april, var det

netop med krigen mod Serbien som eteksempel på den nye strategi. Mendisse ændringer var ikke trådt i kraft,da krigen begyndte, og kan ikke havetilbagevirkende kraft.

Det går ikke at undgå det juridiske ogmoralske ansvar ved at benytte sig afnye ord for de handlinger, som begås.

Hvis vi går videre fra denne leg medord til at se på realiteterne i disse krigs-handlinger, så er der tre vigtige aspek-ter som bør komme frem i lyset. BådeRusland og NATO hævder at det erkrige som ikke rammer civile.

De gennemfører krigen med ensådan præcision, at kun i få undtagel-sestilfælde og ved beklagelige ulykkerbliver civile ramt.

Når sandheden kommer frem viserdet sig, at den information ikke stem-mer overens med virkeligheden. Det eri begge tilfælde rene propagandaversi-oner som serveres.

I tilfældet Kosova foregår der enseriøs debat om hvorvidt det var ser-berne eller NATO, som tog livet afflest civile. De tal, som er blevet præs-enteret fra Beograd og Bruxelles, visersig at have meget lidt tilfælles med deobservationer, som kan gøres senere ikrigsområdet.

Det er også vigtigt at have et tids-perspektiv på de overgreb, som er fore-gået. Mere og mere tyder på, at denserbiske sides brutalitet eskalerede, daNATO’s bombninger begyndte. Detvar som om alle hæmninger og an-svarsfølelser blev sprængt bort afNATO’s bomber.

I Tjetjenien er der endnu kun få obser-vationer inde fra krigsområdet. Det,som siver ud, tyder på en hæmningsløsbombning af alle produktionsmidler,boliger og infrastruktur.

I store træk ser det ud som om de

Ikkevold nr. 1 2000

5

russiske styrker bedømmer det som le-galt at bombe overalt, hvor der findesmennesker. På samme vis som i Ko-sova bomber man markedspladser ogflygtningekolonner.

I begge disse krige er det meget tvivl-somt om de bombemål, hvorNATO/Rusland påstår at have udførtvellykkede bombetogter, overhovedethar lidt nogen særlig skade.

Det allermeste af den serbiske hærvar intakt efter at bombningerne stop-pede og intet tyder på, at russerne harhaft større succes med at skade de tje-tjenske militære enheder denne gang,end i 1994-96. Det er det samme tragi-ske mønster fra moderne krige somgentages: Civile udgør den største delaf ofrene.

Endnu mere tragisk er det, at vi sand-synligvis ikke får det største antal civi-le dødsofre som et resultat af selvekrigshandlingerne.

Det er et helt specielt træk ved krigeaf denne art, som hidtil ikke har fåetmeget opmærksomhed, nemlig detsom bliver konsekvensen af en ødelagtinfrastruktur og økonomiske sanktio-ner.

Denne type krigsførelse har indtil nuværet benyttet mod Irak, og det er dervi har set de tydeligste konsekvenser.De økonomiske sanktioner går helt ogholdent kun ud over de svageste i dencivile befolkning.

I følge forsigtige beregninger fra FNhar mindst 600.000 mistet livet som enkonsekvens af, at infrastrukturen erødelagt og at der er mangel på essenti-elle varer.

Dette er dødsofre, som ikke fotogra-feres, men som liggende blødende pågaden efter et bombeangreb. Det er æl-dre, syge og børn, som dør på grund afødelagte kloaksystemer, manglendelægehjælp, for lidt og for dårlig mad,mangel på rent vand og for få ressour-cer på fødegangene.

Der kan med rette tales om en ny va-riant af masseødelæggelsesvåben.Dette sker uden nogen stor oppositionog stort set uden debat i det hele taget.Hvor mange som dør, og kommer til atdø, i Serbien ved vi ikke, men erfarin-gerne fra Irak tyder på, at det blivermange gange det antal, som blev dræbtpå slagmarken.

I Tjetjenien er endnu mere af infra-strukturen ødelagt end i Kosovo. Denrussiske politik er at forhindre såmeget kontakt med området sommuligt.

Det, som nu foregår, er en massivnedslagtning af alle, som befinder sig iområdet. Det er hovedsageligt de ci-vile, som har dårligst beskyttelse, derbliver dræbt.

Siden krigen brød ud for over tomåneder siden, har det været minimaltmed forsyninger af mad og medicin tilområdet. Den nuværende situation

medfører såvel dødsfald på grund afkrigshandlinger som på grund afmanglende ressourcer.

Hvor mange børn, syge og gamle,som dør en for tidlig død på grund afkulde, madmangel og manglende sy-gehusvæsen, går ikke at fastslåpræcist. Men der er ingen tvivl om, atantallet langt overstiger de, som dør afbomber, raketter, miner, kugler og gra-nater. Selv om krigshandlingerneskulle slutte med det samme, vil dennetype dødsfald fortsætte i mange år,hvis ikke en massiv hjælpeindsats sæt-tes ind.

I begge disse konflikter er det angri-bende parter, som med dårlig under-bygget retorik forsøger at undgå denkritik, som rettes mod de midler, sombruges.

Kritikken er ikke rettet mod det fak-tum, at parterne er engageret i konflik-ten, men hovedsageligt mod de midler,som benyttes.

Disse strider mod proportionsprin-cippet, og de er ikke egnet til at opnåde mål, som udøverne hævder er deresmål for interventionen.

At NATO og OSCE forsøger at løfte enmoralsk stemme overfor Moskva tyderpå en alvorlig mangel på dømmekraft.NATO stod som angribende part modSerbien, og da Rusland protesterede,var det for lukkede ører. Derfor harNATO og OSCE ingen troværdighed iKreml.

Begge disse overgreb har banet nyeveje i international politik, og det er etskræmmende perspektiv, vi nu ser meden ny todeling af verden. Rusland harpå flere og flere områder modsattesynspunkter af USA i internationalespørgsmål, og denne kløft ser ud til atudvides, mens Tjetjeniens befolkningudryddes.

Danmark og de andre NATO-lande harsammen med Rusland sat en ny normfor hvordan krige skal føres i det næsteårhundrede Det er en arv til de kom-mende generationer, som vi aldrig kanfå tilgivelse for.

Vi bliver ikke tilgivet, for vi ved,hvad vi gør!

Antallet af dræbte i Irak under de niår, som er gået siden den massivebombning, overstiger med stor mar-gin det samlede antal dødsofre frasamtlige atom-, biologiske- ogkemiske våben, som hidtil er brugt imenneskehedens historie - ofrene fraHiroshima og Nagasaki inkluderet.

Tjetjenien BluesHvor er masse-demonstrationerne i gaderne mod krigen i Tjetjenien – lyder detforudsigelige angreb på fredsbevægelserne...

fred og frihed nr. 1 2000

Af Tom Vilmer Paamand

Det mægtige Rusland forsøger despe-rat at knuse et folk i et fjernt hjørne afimperiet, for at ”genrejse sin storhed”.Officielt er det nærmest en politiaktionfor at stoppe nogle terrorister.

Den russiske kamikaze-aktion harikke affødt den store reaktion i Vesten,hverken fra den etablerede politiskeverden, eller fra fredsbevægelserne.

Og hvorfor tier fredsbevægelsen?Det gør den selvfølgelig heller ikke.Der har været henvendelser til regerin-gen, medierne og til russerne. En lilleskare har frosset foran den russiskeambassade ved et par demonstrationer– og der er planlagt flere udspil.

For selvfølgelig er fredsbevægel-serne for fred og mod krig, uanset hvorog hvem der slås. Men det ligger ogsåi de folkelige og frivillige bevægelser,at vi kæmper bedst i modvind.

Det er tåbeligt, at danne en folkebe-vægelse til støtte for en allerede vedta-gen politik. At fylde Rådhuspladsen isympati for regeringens politik er enlatterlig tanke, der må være død medØstblokken.

I den aktuelle situation er der bredenighed både i det officielle Danmarkog det såkaldte ”verdenssamfund”, omat russerne burde lade være med at slåsi Tjetjenien.

Protesterne er dog voldsomt hæm-met af, at argumentationen hurtigt bli-ver både hyklerisk og dobbeltmoralsk– da den kolliderer med Vestens for-svar for selv at bombe i Kosovo.

En dobbelt parallelRussernes undskyldninger for krigen iTjetjenien og meldingerne fra kampe-ne er lige så forvrøvlede som NATOsom Kosovo.

Det er ikke den eneste parallel tilKosovo, for Rusland har desværre lært

en hel del af NATOs retorik.Ruslands problemer med Tjetjenien

kan ses parallelt med Jugoslavien ogden oprørske provins Kosovo – meddet lille og undertrykte folk, der kræverselvstændighed fra overmagten.

Tjetjenernes indlysende trang tilselvstændighed er problematisk påsamme måde som i Kosovo - med uaf-klarede statsgrænser, splittede befolk-ningsgrupper og usympatiske oprørsle-dere.

Og Ruslands rolle i denne beskidtekrig er lige så rådden og utroværdig,som Jugoslaviens var.

Samtidig er der dog også gode ogfredelige modstandsgrupper i Rusland,her først og fremmest de russiske sol-datermødre.

Men denne parallel kan lige så godtvendes på hovedet, så Rusland samti-dig optræder i rollen som den tidligereØstbloks politibetjent. Og det er dennerolle, som Rusland udnytter dygtigtmed nye og tillærte NATO-floskler.

For russerne griber kun ind i Tjetje-nien for at hjælpe republikken mod engruppe terrorister. Og russerne er ikkei krig, men i en aktion med militæremidler. Selv den danske Radioavis haraccepteret og benytter dette “nysprog”.

Samtidig melder begge parter i kri-gen om bizarre tabstal uden den storeforbindelse med virkeligheden.

Protest på fribilletKrigen i Tjetjenien bør stoppes. Detsamme bør de helt oversete krige iAfrika og andre (for os) mere periferedele af verden, der lider under mang-lende bevågenhed fra presse, politikere– og fredsbevægelse.

Det kan synes lige lovligt nemt somalmindelige små danskere at brokke osover andre landes handlinger på fjernesteder – og den kritik har ofte lydt.Men der er solide grunde til, at Kosovo

i den grad oprørte de få tilbageblevnerester af den danske fredsbevægelse.

Danmark stod som nation bag kri-gen mod Jugoslavien med en indædtofficiel støtte – og danske soldater del-tog aktivt i en angrebskrig for førstegang i nyere dansk historie.

Her var altså for første gang en kon-flikt, hvor Danmark var aktiv deltager– og det gav fredsbevægelsen både enforpligtigelse til kritisk handling og enreel mulighed for at øve indflydelse.

Det er ulig vigtigere at gribe ind, nårdet er vores eget land, der er forkert af-marcheret.

6

Ikkevold nr. 1 2000

7

Spot på verdenSamlet af Tom Vilmer Paamand

Store våbenhandler vælter store politikereStore og kontroversielle våbenhandler viser sig ofte at være forbundet med korruption på regeringsniveau. De sene-ste afsløringer har blandt andre ramt Helmuth Kohl og Wolfgang Schäuble fra regeringspartiet CDU i Tyskland,Frankrigs tidligere udenrigsminister Roland Dumas samt diverse politikere i Belgien og Storbritannien.

Danske militærfolk er civile i EUDanmark sender en officer til EUs nye militære stab i Bruxelles. Dette strider umiddelbart mod de danske forbehold,så den danske officer skal udelukkende beskæftige sig med civil krisestyring og må ikke berøre militære spørgsmål.Med denne konstruktion mener udenrigsminister Niels Helveg Petersen at leve op til forbeholdets ånd og bogstav.

Lægerne investerer i atom-ubåde og landminerLægernes Pensionskasse har aktier for 3,4 millioner kroner i den engelske våbenproducent British Aerospace, derblandt meget andet militært også bygger Trident atom-ubåde til den engelske flåde og producerer landminer. Ogsåmange andre danske pensionskasser har investeret i våbenproduktion.

“Militærforberedelse” som skolefag i RuslandAlle skolebørn i Rusland skal nu igen lære “Militærforberedelse” i skolen. En af den nyudnævnte russiske lederVladimir Putin første handlinger som fungerende præsident var at udstede en “Forordning om forberedelse af denrussiske føderations borgere til militærtjeneste”. Også Sovjettidens børn lærte våbenbrug i skolen.

Militær øst-støtte til krigsfilmMilitæret nægtede at låne materiel til filminstruktøren Aage Rais, da han indspillede den kontroversielle krigsfilm“På ærens mark”. Optagelserne blev derfor flyttet til Estland, hvor militæret var mere hjælpsomt. Og det hele seralligevel vældig dansk ud i filmen, for Estland har modtaget store mængder militært udstyr i støtte fra Danmark.

Den russiske kirke støtter krigPatriark Aleksij, der er overhovede for den russisk-ortodokse kirke, opfordrede til at krigen i Tjetjenien skal fortsæt-tes til “banditterne er udryddet” og uddelte medaljer og ordner til den russiske hærledelse. Også den russiske forfat-terforening støtter krigen helhjertet.

Grønland skal deltage i Star-WarsDen amerikanske base i Thule skal være en af fem varslingsstationer til opsporing af raketangreb fra “slyngel-stater”.Det nye system skal kunne nedskyde fjendtlige raketter inden de når USA. Prøveaffyringer af systemet har ikke givettilfredsstillende resultater. Planerne strider mod USAs traktat med Rusland, der forbyder opstilling af raketforsvar.

USA truer med at forlade FNFN skal vise større respekt og forståelse for de amerikanske interesser, ellers kan det ende med, at USA melder sigud. Det var budskabet i en tale, som formanden for det amerikanske senats udenrigsudvalg senator Jesse Helms,holdt for FNs Sikkerhedsråd. “De amerikanske skatteydere synes ikke de får nok ud af deres investering i FN, nårFNs generalforamling tit stemmer imod USA og dets interesser”, sagde senatoren.

Næsten officielle a-våben i IsraelFor første gang er de israelske atomvåben blevet nævnt i det israelske parlament. Det israelske kommunistpartihavde krævet debatten, som dog kun udløste det sædvanlige svar fra regeringen: "Israel har lovet ikke at være denførste til at benytte kernevåben".

NATO brød folkerettenBombningen af Kosovo var en helt klar overtrædelse af gældende folkeret. Det fastslår en rapport fra DanskUdenrigspolitisk Institut: "Efter gældende folkeret er der ingen ret for staterne til at foretage humanitær intervention ien anden stat uden forudgående bemyndigelse", hedder det i en af rapportens konklusioner.

Der er flere fredsklip på internettet: www.fred.dk, hvor der også er angivet kilder og mulige links til historierne.

12 års fængsel til Flora BrovinaDen 9. december 1999 blev den albanske digter, læge og aktivist, Flora Brovina,idømt 12 års fængsel. Artiklen fortæller om hendes arbejde, fængslingen, det afslut-tende retsmøde og reaktionerne på dommen.

fred og frihed nr. 1 2000

8

Af Annelise Ebbe

I begyndelsen af 1999 fik Kvinde tilKvinde kontakt med den kosovo-albanske forfatter, læge, kvinde- ogmenneskerettighedsaktivist Flora Bro-vina i Prishtina. Vi havde ad forskelli-ge kanaler fået at vide, at hun delshavde startet en klinik, hvor hun ydedehjælp til kvinder og børn i det krise-hærgede Kosova, dels at hun var med-stifter af og præsident for Den Kosova-albanske Kvindeliga. Vi besluttede atbevilge et beløb til hendes arbejdesåvel på klinikken som inden forKvindeligaen.

På grund af den stærkt tilspidsede si-tuation i Serbien og Kosova var det osikke muligt at få pengene frem tilhende. Og enhver kontakt med hende(og med de øvrige grupper, vi havdestøttet i Kosova) ophørte med bombar-dementernes start den 24. marts 1999.

Flora Brovina bortførtI slutningen af april kom der meddelel-se om, at Flora Brovina var blevet bort-ført fra sit hjem i Prishtina af serbiskestyrker og ført til Serbien. Igennemlang tid herskede der stor uklarhed omhendes skæbne. Da bombardementernevar slut, og en gensidig udlevering affanger startede, var der stadig ikke vis-hed om, hvad der skulle ske hende. Pået tidspunkt var der tale om, at hun -som særlig prominent fange - formo-dentlig ikke ville blive løsladt udenvidere eller blot ville blive udvekslet ien “anonym” udveksling, men skullevære en slags “attraktivt bytteobjekt”.

Der gik mange rygter om hendes til-stand. Allerede før hun blev arresteret,var hun syg, havde alvorlige problemermed hjertet, og ingen med fantasien ibehold kunne se bort fra, at en eventuelhårdhændet behandling fra de serbiske

myndigheders side i kombination medden totale isolation fra familie og ven-ner - også serbiske venner, ville kunneforværre hendes sygdom dramatisk.

Tiltalen og dommenI første omgang skete der det, at derblev rejst tiltale mod hende efter artikel136 i den Jugoslaviske Straffelov. Entiltale der i værste fald kunne givehende fem års fængsel.

På retssagens sidste dag, den 9. de-cember 1999, udvidede den offentligeanklager imidlertid tiltalen ved at un-derstrege, at hendes lovovertrædelsevar begået under krigstilstand i Jugo-slavien og derfor skulle straffes medmindst 10 år. Artikel 139 blev inddra-get, og med denne tilføjelse var derikke længere tale om en maksimums-straf på fem år, men en minimumsstrafpå ti.

Hun fik en dom på 12 års fængsel afde serbiske myndigheder for at have“organiseret fjendtlige og terroristiskeaktiviteter”. Det blev hævdet, at hun påsin klinik havde behandlet medlemmeraf UCK, Kosovas Befrielseshær.

Uretfærdig rettergangUnder sagen blev det fremført, at FloraBrovinas problemer med hjertet ikkeførst var kommet, da hun var arreste-ret. De havde været der under NATOsbombeangreb, og en lang periode varhun ikke på arbejde, men måtte pågrund af sygdom blive hjemme.

Hun blev da også bortført fra sithjem og ikke fra sin klinik, og hun vari øvrigt ikke i stand til at tale. Det blevikke taget i betragtning ved domfæl-delsen. Retten tog heller ikke i betragt-ning, at Flora Brovina gjorde rede for,at klinikken ikke var et militærhospitalfor UCK, men et civilt hospital for al-banske kvinder og børn, og at hospita-

let i øvrigt fungerede under den inter-nationale, humanitære organisationMenneskelig Fred.

Under retssagen, der foregik i byenNis, en by hvor det i parentes kan be-mærkes, at oppositionen har flertal, varforskellige serbiske menneskerettig-hedsaktivister fra Beograd til stede for-uden Flora Brovinas to søstre.

Det drejer sig om Stasa Zajovic fraKvinder i Sort, der meget konkret hararbejdet med forsoning mellem serbis-ke og albanske kvinder, RadmilaLazic, der er digter, og Natasa Kandic,en kendt menneskerettighedsadvokatfra Beograd, der har arbejdet meget iKosova og konsekvent har taget de tru-edes parti, først albanernes og nu ser-bernes.

Afmagt og ydmygelseOm det, der skete efter retssagen, skri-ver Stasa Zajovic fra Kvinder i Sort:

“Flora forlod retten med langsommeskridt. Politiet viste med barske og ar-

Flora Brovinas egne afsluttende bemærkninger under sagen:“Jeg har viet hele mit liv til børn, og børn vælger ikkederes etniske tilhørsforhold, børn ved ikke, hvilkenetnisk gruppe de tilhører, hvis forældrene ikke fortællerdem det. Jeg har aldrig opdelt mine patienter efter deresforældres etniske gruppe, religion eller ideologi. Det erjeg stolt af, og selvom jeg ikke havde været albaner, villejeg have gjort det samme. Jeg er blandt de mest involve-rede i det humanitære arbejde i Kosova. Jeg har ofret mithelbred for at hjælpe kvinder og børn. Hvis jeg var fri,ville jeg have haft meget arbejde, fordi jeg vil hjælpedem, der lider mest nu. Nu er det ikke længere albanerne,der lider mest i Kosova, nu er det andre, og jeg villearbejde af al min kraft for at hjælpe dem, serbere ogsigøjnere.

Det har været min pligt som kvinde, som læge, somdigter at vie mit liv til befrielsen af den albanske kvinde,til hendes bevidstgørelse, til kvinders menneskerettig-heder, til at hjælpe dem med at kæmpe for deres frihed,til at forstå at uden uafhængighed kan hverken samfunds-økonomien eller friheden overleve.

I Den Kosovaalbanske Kvindeliga har jeg bygget ven-skabsbroer i landet og i hele verden. Vi har samarbejdetmest med serbiske kvinder. Serbiske kvinder har støttetmig mest, måske fordi de kender vores problemer bedst,og de har også været de bedste til at præsentere voresproblemer. Det må de albanske kvinder i Kosova aldrigglemme. Jeg er meget ked af, at retten undervurdererkvinders rolle i verden. Det er meget vigtigt, at kvinder

bliver ligestillet med mænd. Jeg vil aldrig give afkald påretten til at kæmpe for kvinders rettigheder. Jeg vil altidkæmpe for kvinders rettigheder.

Retten har anklaget mig for at have kæmpet forKosovas løsrivelse og indlemmelse i Albanien. Jeg vilgentage: Mit land er der, hvor mine venner er, og hvormine digte bliver læst. Mine digte bliver læst i Schweiz,Indien, Brasilien, Polen, og i hvert af disse lande er det,som om jeg er i deres eget hus. Mine digte er blevet trykti Encyklopædi af Digtere i Jugoslavien (ex-Jugoslavien),og det er meget vigtigt for albanske kvinder.

Det albanske samfund har aldrig før opført sig sådanover for sine naboer, kvinder og børn. I Kosova er manlige nu - ved udgangen af det 20. århundrede - begyndt athævne sig. Jeg er ked af, at jeg ikke er fri, ked af at jeg eri fængsel, at jeg ikke er i stand til at få indflydelse på det,der sker lige nu i Kosova, at jeg ikke er i stand til at gøremere for at give en hånd, at hjælpe dem, der er fordrevet.

Jeg tror, at de albanske kvinder vil handle, som om jegvar sammen med dem. Jeg håber, de vil klare arbejdet,fordi de er kvinder, jeg håber, at de vil opføre sig ret-skaffent. Jeg ville gøre alt for, at de fordrevne kan vendetilbage til deres hjem.

Jeg ville gøre alt for, at det serbiske og det albanskesamfund bliver forsonet. De intellektuelle i Kosova børgive deres støtte til forsoningen, andre samfund har ogsåkæmpet, de har endog udkæmpet endnu større krige ind-byrdes og er dog blevet forsonede.”

rogante udtalelser Floras familie ogvenner, at de ikke havde lov til at havekontakt med hende. Floras to søstre,der var kommet fra Kosova, digterenRadmila Lazic og jeg selv gik med udfor at følge Flora til politibilen. Et kortøjeblik lykkedes det os at lægge voreshåndflader på politibilens ruder. I detøjeblik sagde en uforskammet politibe-tjent til os: “Hun er i gode hænder ...”To politibetjente sad foran i bilen. Formit indre blik strømmede fængsledekvinder: Leyla Zana, kurder, fængslet iTyrkiet, Rigoberta Menchu, AungSuun Ki ... Vi vinkede farvel til Flora,indtil vi ikke længere kunne se politi-bilen. Jeg følte “sort skam” som AnaAhmatova siger, fordi vi alle kunnehave været i hendes sted.”

Reaktioner på dommenUnder den relativt langvarige retssagvar der stor opmærksomhed om sagenbåde fra kosovaalbanske, fra serbiske

og internationale menneskerettigheds-organisationers side, men til det sidsteblev vi, der fulgte med, så godt vi nukunne med de hermetiske skodder,som de serbiske myndigheder omgavsagen med, ved med at håbe og tro på,at hun, om ikke for andet så på grundaf den store internationale opmærk-somhed, ville få en retfærdig retssag.Det fik hun ikke.

Efter dommen har direktøren forAntiKrigsCenteret i Beograd, VesnaPesic, udtalt, at dommen på de 12 årsfængsel ikke er andet “end regimetsgrusomme hævn over tabet af Kosovo.Det er nu Flora Brovina, der betalerregningen. (...) Denne retssag viser, atjugoslavisk ret fungerer i overensstem-melse med partimyndighedernes inter-esser.” Vesna Pesic slutter med påvegne af “en fredsorganisation, der ar-bejder for forsvaret af menneskerettig-heder” at opfordre alle bekymrede tilat kræve Flora Brovina frigivet.

PEN, den verdensomspændende or-ganisation, der kæmper for det frie ord,mener at dommen er en følge af, atFlora Brovina åbent har fordømt deserbiske krænkelser af menneskerettig-hederne i Kosova og et resultat af hen-des humanitære arbejde i Prishtina førog under NATOs bombeangreb modde serbiske styrker i området. DanskPEN arbejder på at adoptere hendesom æresmedlem.

Da den kendte systemkritiker, pro-fessor Ljubisa Rajic fra Beograd, varher i Danmark i februar, sagde han un-der et offentligt møde, at man må insi-stere på, at sagen mod Flora Brovinatages op igen. Alle, der ikke har fået enretfærdig rettergang, skal for rettenigen, og alle, der holdes i fængsel udentiltale, skal slippes ud.

I Kvindernes Internationale Liga forFred og Frihed arbejder vi på gennemKvinde til Kvinde at oprette en danskstøttegruppe for Flora Brovina.

Ikkevold nr. 1 2000

9

Racisme i DanmarkOm racisme, diskrimination og integration i Danmark.

fred og frihed nr. 1 2000

10

Af Karen Rald

Når vi i dag må konstatere, at DanskFolkeparti stadig vokser i galluptalle-ne, og selv Glistrup er kommet påbanen måske som ”kampagneleder”med vanvittige racistiske udtalelser -når politiet får større bevillinger pågrund af Voldsmose i Odense ogNørrebro uroligheder - når nynazister iSverige vinder frem, må man spørgesig selv, hvor meget skyldes detteracisme, og hvor meget er der socio-økonomiske årsager til dette.

Der er nemlig en tendens i Danmarktil at “kulturalisere” indvandrerproble-merne, og vi gør derved integrations-problemerne først og fremmest til no-get kulturelt betinget - i stedet for at sepå sociale og økonomiske spændings-felter. Jeg har spurgt mig selv, hvordaner det kommet så vidt i det fredeligeDanmark, jeg er opvokset i.

Da jeg var barn, lige efter 2. Ver-denskrig, var racisme ikke et diskussi-onssemne i dagligdagen. Vore erfarin-ger med ordet racisme stammede fraskolen, hvor vi studerede tekster fraSydafrika, USA og senere Holocaust -og alle var harmfulde og oprørte. Dan-mark var et homogent land befolketmed ca. 99% etniske danskere!

Diskrimination i hverdagenNår vi diskuterer racisme i dag, kunnevi stille spørgsmålet: Lever vi op tilFN’s menneskerettigheder hvad angårde hverdagsbetingelser, vi tilbyder denye danskere (flygtninge og indvan-drere)? Desværre må der svares nej - inogle henseende gør vi ikke.

Et eksempel er arbejdsmarkedet ogmuligheder for at få et job. Procent-delen af arbejdsløse nye danskere erlangt højere end for den tilsvarendedanske gruppe. Et andet eksempel erden ofte dårligt planlagte boligpolitik.

Også i dagligdagen er der eksemp-ler: En 16-årig muslimsk pige, Radia,

blev bedt om at tage sit tørklæde af el-ler tage tilbage til skolen, da hun skullestarte sin praktikplads. Radia fortaltenaturligvis, at tørklædet var en del afhendes integritet og religion, og at hunregnede med, at dette var acceptabelt,da der var religionsfrihed i Danmark.

Tørklædedebatten startede og har si-den antaget nye former med debattenom ansatte hos FDB. En forfejlet de-bat, som er et symptom på noget dy-bere liggende nemlig usikkerhedenoverfor kulturmødet.

En bemærkning, der ofte høres i di-skussionen om fremmede, indvandrereog flygtninge er: “Jeg har ikke nogetimod dem, så længe de blot bliverhjemme”! Der er desværre eksemplernok. Det er dog ikke ualmindeligt atder er politikere, bevægelser og enkelt-personer, der protesterer, når de møderdiskriminerende handlinger og udtalel-ser, hvilket det følgende eksempel vi-ser:

I Skive var der en hed debat i den lo-kale avis om to muslimske piger, derikke ønskede at tage brusebad sammenmed de andre børn før svømmetimen.Personalet i svømmehallen nægtede atsætte et enkelt forhæng op i en afbrusekabinerne, men den offentligemening bl.a. læserbreve samt skole-bestyrelsen fik forhænget op.

Hvem kommer til Danmark?Vi er nødt til at se tilbage for at forstå,hvordan småracismen kunne voksefrem i Danmark. I 1800-tallet var deren stor udvandring fra Danmarkhovedsageligt til USA og Australien -årsagen var ønsket om et bedre liv ogmangel på arbejde. I 1900-tallet varder, efter 2. verdenskrig, den sammeårsag til den tyrkiske indvandring tilDanmark. Ydermere blev de tyrkiskegæstearbejdere inviteret til at komme,man havde brug for dem.

I løbet af de sidste 15 år er der kom-met flygtninge hovedsageligt fra Pa-

læstina, Somalia, Iran, Irak, Bosnienog Kosova. Ligeledes har der været endel familiesammenføringer.

Og nu står Danmark overfor opga-ven at skulle lovgive og lave hand-lingsplaner, ikke alene for fremtidigeindvandrere og flygtninge, men ogsåfor de mennesker, der lever her somførste-, anden- og trediegenerationsdanskere. Og som medlem af EU ogsåtilrettelægge en politik for de nye euro-pæere.

Debat og lovgivningDebatten dækker et bredt spektrum afmeninger, der går fra “Alle fremmedebringer et positivt bidrag til samfun-det” til den opfattelse at “Alle fremme-de er en trussel mod det danske sam-fund”.

Dette spektrum viser dilemmaet forden enkelte: på den ene side er der engrænse for det antal af flygtninge/ind-vandrere et lille land kan hjælpe og påden anden side ønsker en stor del af be-folkningen at hjælpe mennesker, hvisrettigheder bliver trådt i støvet.

Ligeledes debatteres integrations-spørgsmålet. Hvordan definerer vi or-det integration? Hvordan integreres deforskellige fremmede kulturer i detdanske samfund, så vi undgår den gna-vende hverdagsracisme?

Folketinget har vedtaget en integra-tionslov. Her fokuseres særligt på spro-get - de nyankomne skal lære dansk forat blive i stand til at få en uddannelseeller et job.

Men mange kommuner har stadigingen handlingsplan angående jobmu-ligheder for de nye danskere. Det ersikkert en af grundene til den høje ar-bejdsløshedsprocent her.

Den lavere integrationsydelse i be-gyndelsen af opholdet var efter minmening et fejlgreb, man integrerer ikkemennesker ved at starte med at diskri-minere dem.

Seks københavnske borgmestre har

Ikkevold nr. 1 2000

11

atter startet den politiske debat - menmed den laveste fællesnævner i dis-kussionen. Et dårligt udgangspunkt foren ny indvandrerpolitik.

Arbejde med integrationHandel og erhverv bliver internationa-liserede, vi rejser mere og længere. TVbringer hvert hjørne af verden ind istuen, debatten i EU taler om åbnegrænser og fælles mønt. Alt dette ska-ber i den enkelte en frygt for at mistesin nationale identitet, og denne frygtvendes mod de nye danskere, helt udeaf proportion med deres antal og ind-flydelse.

Hvad kan det enkelte menneske sågøre for at hjælpe til med at modar-bejde racisme og gøre integrationenlettere?

I en skolebog, der arbejdede medemnet racisme, fandt jeg følgende toforslag fra den unge generation tilhvad man kunne gøre for at gå imoddagligdagsracismen:

1. Fortæl aldrig en vittighed om an-dre menneskers race, kultur eller farve- undgå at fornærme dem.

2. Prøv at vise andre, at det er for-kert at vær racist i tale og handling.

Organisationer og grupper er be-gyndt at arbejde med multikulturelleaspekter. Som eksempel kan jeg nævneWILPF’s Skive afdeling, hvor engruppe kvinder i flere år har arbejdetsammen med en gruppe bosniske kvin-der med kulturelle arrangementer,strikkeklub, musikklub for de unge,fokus på informationsmøder om islamog baggrundskendskab til andre kultu-rer - samt, vel vigtigst af alt: besøg iprivate hjem.

I 1999 har Ligaen været medarran-gør ved en “Cabaret” udført af nye oggamle danskere, et meget vellykket ar-rangement, der samlede over 200 men-nesker. Ligeledes har afdelingen arbej-

det med “Kultur på Tværs”, et fællesprogram for de arabere, iranere, bosni-ere og kurdere der bor i området. Da-gen samlede ca. 400 mennesker og varet festfyrværkeri af sang, musik dans,taler og krydret duftende mad fra for-skellige egne.

En lille sten i brobygningsarbejdetmellem de forskellige kulturer - nu erder, om ikke andet, flere der hilser påhinanden i gågaden!

Fremtidens hovedtemaer.Måske bliver integrationen lettere athåndtere i den kommende 10-års peri-ode, idet der er en lav fødselsprocent iDanmark, og arbejdsløsheden falder.Arbejde til alle ville være et stort skubi den rigtige retning.

Her er nogle hovedtemaer, vi må ar-bejde med i fremtiden:

1. Danmark må lære at se på sig selvsom et multikulturelt samfund. Vi harnæppe startet denne debat - det er sta-dig “dem” og “os”.

2. Vi må indse, at integration tagertid og kun kan udvikle sig i respekt forandre kulturer.

3. Der bør sættes mere fokus på enpositiv information i medierne. Uvi-denhed er også i denne debat enfjende.

4. Vi må erkende betydningen af atarbejde socialt med de unge anden- ogtrediegenerations indvandrere, samti-dig med at de får uddannelse og ar-bejde. Kun derved undgås en socialmarginalisering.

Det er en lang proces, hvori vi allemå tage del. Internationale organisati-oner som FN kan ikke løse racisme-problemerne alene. Det kan kun men-neskene - hver enkelt af os - ved atarbejde med menneskerettighederneog modarbejde racisme og intoleranceog finde samarbejdsformer og samar-bejdsprojekter, der er meningsfyldte.

Meditationmod krigDer er mange måder, at arbej-de mod krig på. Her er en af demere indadvendte:

I tilfældet med et samfund, tag dasituationen i et land, der liderunder krig, eller en hvilken somhelst anden uretfærdighed.

Prøv at se, at alle personer, derer med i konflikten, er ofre.

Se, at ingen enkelt person, in-klusive alle dem i de stridendepartier eller i hvad der ser ud til atvære modsatte parter, ønsker atlidelsen skal fortsætte.

Se, at det ikke kun er en ellernogle få personer, som kan ankla-ges for situationen.

Se, at situationen er mulig,fordi menneskene klynger sig tilideologier og til et uretfærdigtverdensøkonomisk system, somalle er med til at opretholde p.g.a.uvidenhed eller p.g.a. mangel påbeslutning om at ændre det.

Se, at de to sider i en konflikt ivirkeligheden ikke er modsætnin-ger, men to sider af den sammevirkelighed.

Se, at det vigtigste er livet, ogat det ikke vil løse nogen proble-mer at dræbe eller undertrykkehinanden. Husk sutraens ord:

Hæv i krigstid Medlidenheds-sindet i dit indre

Hjælp levende væsenerAfstå fra viljen til at slåsBrug overalt hvor der er vild

kamp al din kraft til at holdebegge siders styrke i ligevægt ogtræd så ind i konflikten for at for-sone.

Fra Thich Nhat Hanh’s meditati-onsøvelser “Buddhisme - tankerog livsformer”, Gyldendal 1982.

En ny verdensorden?Den amerikanske præsident Bush lovede i sin tid en ny verdensorden. Daværendeisraelske udenrigsminister Shimon Peres talte i 1994 om et nyt Mellemøsten. Er deroverhovedet noget godt i de to annoncerede nyheder?

fred og frihed nr. 1 2000

12

Af Maria Bergsøe

I august 1990 besatteSaddam Hussein Ku-wait, hvilket i januar1991 førte til Golfkrignummer to, hvor en alli-ance af vestlige og mel-lemøstlige stater underUSA’s ledelse angrebIrak.

Nu opstod navnlig iTredje Verden uundgåe-lige sammenligningermellem reaktionen påSaddam Husseins be-sættelse af Kuwait ogIsraels besættelse af pa-læstinensisk område,som på det tidspunkthavde varet i knap 25år, uden at Vesten havdereageret - på trods af demange og gentagne FN-resolutioner.

Måske var det for at dæmpe den kri-tik, at USA’s præsident Bush lovede“en ny verdensorden”.

En økonomisk aftaleOslo-aftalen fra 1993 var først ogfremmest en økonomisk aftale, derskulle sikre Israels position iMellemøsten.

Efter intifadaen og efter Golfkrigenstod det klart for Israel og USA, at eneller anden form for fred med palæsti-nenserne var nødvendig, for at globali-seringen og den frie markedsøkonomikunne gennemføres i Mellemøsten.

For en vis stabilitet og fred må velvære en forudsætning for, at marked-søkonomien kan realiseres, ellers vilden frie bevægelighed af kapital, ar-bejdskraft, varer og information næppekunne gennemføres?

De arabiske lande kunne udgøre etenormt marked med det højteknologi-ske Israel som dynamisk kraftcenter ogsom bastion for Vesten, først og frem-mest for USA, der har stor interesse iat sikre sig kontrollen over Melle-møsten.

Dette kan aflæses i det stadig mereomfattende militære samarbejde mel-lem USA, Israel og Tyrkiet, som USAtog initiativet til, og som tog form i1995. Dertil kommer de store olierig-domme, leverancerne skal sikres, olienskal flyde frit.

“Det ny Mellemøsten”Om den frie markedsøkonomis fremti-dige velsignelser for Mellemøsten kanman læse i Shimon Peres’ bog “Det nyMellemøsten”, som udkom i 1994.Peres var på det tidspunkt udenrigsmi-

nister i Israel.Men i de følgende seks år er der sket

en del, som får Peres begejstring til atvirke som fantasteri, det er nemlig ikkegået så glat med den såkaldte fredspro-ces, og det har mange årsager.

De forskellige israelske regeringerhar stort set ført den samme kolonialis-tiske politik, som grundlagdes fra sta-ten Israels oprettelse i 1948, og i deseks år, der udgør den såkaldte inte-rim-overgangsperiode har Israel etab-leret fuldbyrdede kendsgerninger påtrods af parternes aftale om status quo.

Det vil sige, at antallet af bosætteresiden Oslo-aftalen er øget i et hidtiluset omfang, at nedrivning af palæsti-nensiske hjem stadig finder sted, atomfartsveje til bosættere udbygges ogdermed afskærer de tilbageværendepalæstinensiske enklaver fra hinanden,

Ikkevold nr. 1 2000

at der hver uge foretages jordkonfiske-ringer, og at fordrivelsen af palæsti-nensere fra Jerusalem fortsætter.

Dertil kommer den dybe splittelse idet israelske samfund, dels mellem or-todokse religiøse og sekulære, delsmellem en meget rig elite og en megetfattig og stor befolkningsgruppe.

Imidlertid er der kommet et stykkekonkret virkelighed ud af Peres’ libe-ralistiske drømme.

IndustrizonerShimon Peres udtalte efter Paris-afta-len i november 1994, en aftale omøkonomiske relationer mellem Israelog palæstinenserne, også kaldet OsloTo: “Hvis palæstinensiske arbejdereikke længere kan arbejde i Israel, måvi skabe en situation, hvor vi bringerarbejdet ud til palæstinenserne.”

Efter Seksdageskrigen i 1967, somførte til Israels erobring og besættelseaf Vestbredden og Gaza, blev denførste industrizone, Eretz, i Gaza etab-leret. Israel ønskede integration af in-dustrien, men absolut ikke integrationaf palæstinenserne.

Dette kunne lade sig gøre ved at an-bringe industrizonerne langs dengrønne linje (således betegnes grænse-linjen mellem det tidligere Palæstinaog de besatte områder).

Efter Golfkrigen i 1991 og demange lukninger, der fulgte af palæsti-nensiske områder, afspærringer der ilange perioder forhindrede arbejdernei at komme på arbejde, blev detpåtrængende nødvendigt at løse pro-blemet på længere sigt. Kapitalen komfra udenlandske, israelske og palæsti-nensiske investorer, som knyttedes tilstørre producenter i Israel.

Eretz er indtil nu den største af in-dustrizonerne. Den er bygget som endel af checkpoint Eretz, og arbejdernebehøver ikke at forlade Gaza, eftersomde har deres egen indgang, mens de is-raelske arbejdsgivere benytter sig af enindgang nordfra.

En palæstinensisk arbejder, dersøger arbejde i en industrizone, skal iforvejen være forsynet med et magnet-ID-kort, dernæst skal arbejdsgiverensøge arbejdstilladelse, og begge kor-tene skal vises hver dag ved indgan-gen.

Desuden kontrolleres kortene af detisraelske militær. Den eneste kvalifika-tion, som kræves, er “avar naki”, renfortid. Det betyder, at arbejderen ikkehar været politisk aktiv i 15 år.

Uanset hvilke kvalifikationer arbej-deren måtte have, starter han fra bun-den i tekstilindustrien med f.eks. atklippe tråde af. Efterhånden kan enmandlig arbejder kvalificere sig til atsidde ved en symaskine og opnå lidthøjere betaling. Kvinder får ikke denmulighed.

Likud-regeringen investerede også iindustrizoner, som ligger inde på Vest-bredden. De varer, som fremstilles, ermærket Made in Israel, og de boycot-tes af EU-landene, eftersom de er pro-duceret i besat område.

Det italienske modefirma UnitedColours of Benneton planlagde en pro-duktion af sportstøj i en industrizone,hvilket unægteligt virker forbløffendei betragtning af det mellemfolkeligeimage, dette firma har opbygget.

Da planerne blev omtalt i et stortdagblad og førte til palæstinensiskeprotester, standsede firmaet planlæg-ningen.

Grov udnyttelseDe store skattefordele, den billigearbejdsløn og ringe miljø- og arbejder-beskyttelse tiltrækker udenlandskeinvestorer, men også mindre israelskevirksomheder flytter deres produktionud til industrizonerne.

Desværre er der ikke megen kritik afdisse industrizoner, som er en grov ud-nyttelse af et stort antal fattige fami-lier.

De palæstinensiske fagforeninger erkritiske over for denne udvikling, mende er for svage til at ændre noget.

Arbejderne i industrizonerne udtalersig nødigt. De er bange for at miste de-res arbejde, og deres sårbare situationmotiverer dem ikke til at organiseresig.

Arbejdsløshedsprocenten i Gaza erover 60 procent.

Litteraturliste: Graham Usher: Palestine in Crisis, 1997News from Within 1999Palestina, Norge, december 1999Shimon Peres: Det ny Mellemøsten, 1994

13

EU-ministre erimod bomber...men kun i TjetjenienEU-ministrene fordømmer nuRuslands bombardement afTjetjenien - med en omhyggeligspejlvending af de samme argu-menter, der blev brugt til at ret-færdiggøre NATOs angreb iKosovo.

"Aldrig Mere Krig" fordøm-mer bombningerne begge steder.

NATO betegnede krigen modEks-Jugoslavien som "en huma-nitær aktion" - til trods for demange civile dræbte og omfat-tende ødelæggelser af den civileinfrastruktur.

Rusland kalder sin krig en ak-tion mod terrorisme - men resul-tatet ligner NATOs til forvekslingog ingen spidsfindige ord kanændre på disse realiteter.

Den russiske regering harovertaget NATO's taktik ogsprogbrug, men har åbenbart intetlært af de katastrofale erfaringerfra NATO's "humanitære aktio-ner" i Jugoslavien. I Kosovofortsætter de etniske udrensnin-ger, men nu mod serbere. Og Mi-losovic sidder fortsat i Beograd.

Det er glædeligt, at EU for-dømmer militære løsninger påpolitiske problemer - men vi trorikke, at det skyldes en reelt ænd-ret holdning. EUs hykleri eråbenlyst - for størstedelen af mi-nistrene bakkede tidligere op bagNATOs bomber.

Hykleriet gør det umuligt forEU-ministrene at komme med entroværdig kritik af russernes an-greb i Tjetjenien - og russerne an-vender Kosovo som begrundelsetil at retfærdiggøre angrebet påTjetjeniens indbyggere.

Bomber er aldrig en løsning -hverken i Øst eller Vest.

Aldrig Mere Krigs Hoved-bestyrelse, 12. december 1999.

fred og frihed nr. 1 2000

14

Kunst fra Beograd - fra krigen mod krigen

Kunstnerforeningen i Beograd dannede under krigen marts-juni 1999 et åbent krigsatelier på gaden. Her deltog omkring200 professionelle jugoslaviske kunstnere, men også nogleudlændinge, som var i byen.

50 malerier fra dette krigsatelier vises nu i forskelligeNATO-lande Udstillingen har været i Berlin december 1999og derefter i Østfrisland.

Den 1. marts kom udstillingen til Danmark. Udstillings-stedet er “Sønderborghuset” i Sønderborg. Efter den 10.april vises udstillingen i “Stadtbücherei” i Flensborg og fraden 9. maj i “Schwerin Slot” (landdagsbygningen).

Kunsternes aktion havde til formål at protestere imod kri-gen ved hjælp af kunst og kultur. Blandt kunstnerne findesbåde folk, som støtter den jugoslaviske regering i mere ellermindre grad, og dem, som er oppositionelt imod regeringen.Men de har det til fælles, at de i stor enighed er imod krigen,og derfor arbejdede de sammen i det åbne krigsatelier på ga-den, mens byen blev bombarderet.

I løbet af sommeren og til efteråret er der ledige tider,hvor udstillingen kan præsenteres i andre byer i Danmark ogEuropa, hvor der er interesse - efter aftale med underteg-nede.

Udstillingens kurator Tomislav Laux har tysk statsborger-skab og kan komme til ferniseringer også i Danmark, menhan taler ikke dansk.

Nogle få billeder af udstillingen kan ses i forvejen på vo-res hjemmeside www.bundeswehrabschaffen.de (på dansk:afskaf forbundsværnet!).

Grænseoverskridende arbejde er en god mulighed for atmodvirke fjendskab. Vi er interesseret i mange udstillinger,for at modvirke de fjendebilleder, som NATO har skabt modjugoslaviske mennesker.

Ralf Cüppers, Sottrupskov 29, 6400 Sottrupskov.

1

Ikkevold nr. 1 2000

15

1) Ukendt kunstner, 6. april.2) Dankica Petkovska, Der Schmerz.3) J. Nikolic, Uden titel.4) Lepa Milosevic-Sibinovic, Torget - Wâchter der Geborgenheit.5) Sinisa Zikic, Musikinstrumente.6) Slobodanka Rakic-Seter, Paradies Garten.

2

3

4

5

6

Verden kan bare vente sig, kanden! - men hvad?Du kan vente dig, kan du! Det var en almindelig trussel i min barndoms skole.Hvad der var i vente var helt åbent, men tonen angav, at det ville blive ubehageligt.

fred og frihed nr. 1 2000

16

Af Erik Lau Christensen

I Skotland blev Ulla Røder og de toandre aktivister fra Ploughshare fri-kendt for hærværk. Vi kender alle årsa-gen: At dommeren i retsalen havdehørt forsvarernes vidner begrunde ogbevise, at Trident atomforsvarssyste-met var en forbrydelse mod menneske-heden sådan, som det nu bliver brugt.Og dommeren havde i retsalen ikkehørt anklagerens vidner tilbageviseforsvarernes vidners udsagn og forsva-rernes procedure hvad det spørgsmålangik.

Altså var dommerens retsbelæringoverfor nævningene, at de anklagedejvf. international lov havde ret til at be-nytte de midler, de havde gjort, for atforhindre staten i at begå denne alvor-lige forbrydelse. Det skal tilføjes, ataktionen skete netop i de dage, hvor si-tuationen var højspændt og ingen vid-ste, hvad russerne evt. ville gøre medderes atomvåben.... Men det ved vi al-mindelige mennesker jo slet ikke, detvar forbeholdt de få indviede!!!

Baggrunden var naturligvis NATO’skrig mod Serbien, og den behandling,USA udsatte Rusland for. Russerne re-agerede, ikke mindst befolkningen,men også militærledere og politisketalsmænd. Russerne nævnte bl.a., at defortsat havde deres atomvåben, og atde ikke længere afstod fra at brugedem som første-slags våben, altså a-tomangreb mod USA!!!

Dommeren havde med andre ordklart forstået, at menneskeheden endnuengang var truet af udslettelse, fordiUSA i magtbrynde og manglende re-

spekt for andre provokerede til denyderste grænse, og fordi Rusland ikkekunne finde en rimelig måde at hånd-tere de fortsatte ydmygelser på.

Derfor er dommen speciel; den erikke udtryk for, at andre fredsaktivistertil enhver tid har mulighed for at slippegodt fra tilsvarende aktioner. Det erhelt afhængigt af de ydre omstændig-heder. Hvis man f.eks. ophører med athave 3 atomundervandsbåde (snart 4stk.) armeret hver med 48 raketter,(som hver har sprænghoveder til at ud-slette en storby, altså i alt 144 (snart192) storbyer at udslette på mindre end15 minutter), hvis man altså ophørermed at udøve denne konstante trussel

mod millioner af uskyldige, civile bor-gere, så ville fortsatte aktioner fra Plo-ughshare næppe føre til frifindelse.Tankevækkende, synes jeg.

Men omvendt kan der næppe hersketvivl om, at Trident-atomforsvarssyste-met er en forbrydelse mod menneske-heden. Det kan man ikke tage fejl af,selv ikke i Pentagon eller i London.

Derfor er reaktionen interessant. Derer tre primære reaktioner, som bedstforstås i sammenhæng:

1) Først taler anklagemyndigheden omat appellere sagen, men må indse, atløbet er kørt. Anklageren havde haft

Ikkevold nr. 1 2000

17

mulighed for at føre vidner, sommuligvis kunne underbygge lovlighe-den af Trident-atomforsvaret - selv omdet på forhånd må anses for håbløst påbaggrund af Haag-domstolens udtalel-se fra 1997. Frifindelsen stod ikke til atændre.

Men så fandt man det nødvendigt atefterse, om der var fejl i lovgivning el-ler den måde, dommeren havde tolketloven på. En form for eftersyn (refer-ral) i Højesteret i Edinburgh. Det hartrukket ud med at få det eftersynigangsat, og i mellemtiden har det ikkeværet muligt at få en udskrift af rets-protokollen, selvom den naturligvis af-ventes med stor interesse hos mangejurister i hele verden.

2) Så bliver det stjernekrigsprojekt,som man har troet hvilede i mølposen iårtier atter aktualiseret, og USA for-søger at få Rusland til at acceptere, atUSA tilsidesatte væsentlige dele afABM-traktaten fra 1970-erne. Det vilRusserne ikke. Samtidig indkaldesvores udenrigsminister til samtale iUSA om opgradering af Thule-radarenog stationering af missiler i Grønland,og Udenrigsministeren svigter sit løftetil Grønlands hjemmestyre om aldrigat forhandle om militærbaser påGrønland med fremmede magter udendeltagelse af repræsentanter fraGrønlands hjemmestyre.

3) Indenrigsministeriet i London frem-sætter en ny terroristlov, som bl.a. ervendt mod Ploughshare. Den vil, hvisden vedtages, gøre det strafbart atbeskadige ting under aktioner somden, de skotske aktivister gennemførte.Og den vil betyde, at evt. økonomisk

støtte til mennesker, som planlæggersådanne aktioner også kriminaliseres,ligesom journalister kan straffes medop til 5 års fængsel, hvis de ikkeanmelder sådanne aktioner, de måtte fåkendskab til i deres journalistiskearbejde. Eller sagt med andre ord: Det,som dommer Margaret Gimlett fandt,vore 3 aktivister havde ret til at gøreifølge bl.a. Nürberg-principperne,skulle være kriminelt efter britisk lov,hvis loven vedtages uændret. Og medSchengen-samarbejdet vil jeg, somblot har skrevet og støttet deres aktio-ner, måske ikke kunne få indrejse iandre europæiske lande?

Jeg kan kun tolke disse reaktionersom udtryk for desperation. Man måder have indset, at man ikke i længdenkan modstå presset fra fredsaktivisterverden over. Jeg har hørt, at der i USAnu er ca. 80% af befolkningen, som erimod atomvåben. Hvor længe kan sty-ret modstå et demokratisk pres?

Derfor ser jeg reaktionerne som ud-tryk for, at man har travlt. For detførste skal den brist, som dommen ideres øjne er udtryk for, forsøges for-tiet så længe som muligt. Derfor kan viikke få retsprotokol-udskriften. For detandet må skinnet af retsstat og demo-krati bevares. Derfor igangsættesdenne eftersyns-sag. Og endelig måder opbygges en erstatning for Trident-forsvaret snarest mulig. Derfor tagesstjernekrigsprojektet op af mølposen,og den danske udenrigsminister haste-indkaldes til samtale om raketbaser ogopgradering af Thule-radaren på Grøn-land.

Jeg bliver bedrøvet, fordi vi er ble-

vet så dybt afhængige af en stat, somtilsyneladende er grebet af et vanvid,der bringer verden på randen af udslet-telse gang på gang, uden på noget tids-punkt at forsøge at lære af historien forat medvirke til afrustning og en frede-lig udvikling.

Jeg bliver foruroliget over udviklin-gen af militær i Europa, den ny, fællesudrykningsstyrke, den ny Europahær.Det siges, at det især er erfaringernefra Kosova, som gør det nødvendigt.Det forstår jeg ikke. Alle de eksperter,som jeg har hørt udtale sig om Kosovaudfra en samlet vurdering af hele for-løbet, har samstemmende sagt, at denstørste fejl var, at det forebyggende ar-bejde var en fatal mangel i mere end10 år, hvor alle vidste, at en dag villedet gå galt, men ingen gjorde noget forat forebygge katastrofen. Og den næst-største fejl er de manglende midler tilgenetablering af et velfungerende sam-fund, etablering af infrastruktur, politietc.

Hvorfor er det så kun militær-tanke-gang, som får bevågenhed? Hvorforskal vi opruste, når USA alene står for50% af verdens militære isenkram, ogEuropa for omkring 25% Hvem er det,som er så mægtige, at de kan true de75% af verdens militære isenkram,som NATO allerede råder over?

Verden kan bare vente sig, kan den!

Men vi tillader os at protestere oganmode om eftertanke i den danske re-gering og i det danske Folketing. Vitror fortsat på, at det er hæderlige men-nesker, vi har valgt til at styre vortland.

Stop atombomberne

Planerne om øgede muligheder for at straffe fredsak-tivister har ikke bremset kampagnen mod atom-våben i Storbritannien.19-22. maj er der demonstrationer i Aldermaston i

det sydlige England.Til sommer bliver der en march fra Aldermaston

op til den skotske fredslejr ved ubådsbasen i Faslane.Marchen slutter den 1. august, hvor efter der de

næste to uger er aktionslejr mod Trident-ubådenesatomvåben.

Kampen fortsætter - kontakt Ulla Røder på tlf6311 0466 for yderligere oplysninger.

fred og frihed nr. 1 2000

18

Aktive russiske stemmerSmå grå mænd i kø - eller gamle tiggende koner. Det er fortsat billedet af denalmindelige russer, mens den aktive folkelige modstand i Rusland ikke omtales.

Af Tom Vilmer Paamand

Boris Jeltsin talte fra toppen af enkampvogn under det russiske system-skifte i ‘91. I de øvrige østlande huskervi i stedet fyldte gader med oprørskedemonstranter.

Nogle husker soldater-mødrene forderes aktive modstand mod, at søn-nerne er sendt til tåbelige krige. Ellerser russerne overhovedet ikke kendtefor civil ulydighed.

Men den menige russer kender ud-mærket forskel på ret og uret - oghandler derefter. Ikke i store folkeligemanifestationer på gaderne, men ligeså stille i det daglige.

Jeg kender ikke det enorme Rusland,men har i en årrække haft tæt kontakten mindre by i den vestlige ende af lan-det. Mens vore medier har fyldt forsi-der med østlige ulykkeshistorier, derfortalte om hungersnød og mafiadrab,har jeg hele tiden oplevet et velfunge-rende samfund.

Den russiske dagligdag, som jeg serden, lunter af sted lige så stille og sagt-modigt.

Ungerne skal i skole, de voksne skalpå arbejde og der skal handles ind - enalmindelig hverdag, der bare skal kla-res.

Pengene er ofte små og nogle fågange er der knaphed på enkelte varer,men altid noget at fylde i spisekamme-ret. Og undervejs hører jeg historier fraden russiske hverdag, der passer dårligtmed de danske mediers beskrivelser afde passive og alt for tålmodige russer:

Solidariske passagererI trolley-busserne foregår billetterin-gen med nogle små “hullemaskiner”,der sidder rundt omkring. Billetternekøbes hos chaufføren i små bundtermed ti i hver.

I de overfyldte busser rækker manblot billetten i den rigtige retning, og

den går så fra hånd til hånd til maski-nen og retur.

Billetten var ret billig, men da infla-tionen rystede alt, blev prisen i løbet afkort tid fordoblet - uden at lønningernefulgte med. Og busserne fik et nytkorps af provisionslønnede kontrol-lører.

De skramlende døre smækker op ogind træder en kontrollør med sin licenshøjt hævet. Han bliver mødt af ensværm af højlydte protester - og i hverende af bussen trækker et par tilfældigepassager en pakke biletter frem, stem-pler hele stakken og fordeler dem til demange billetløse passagerer.

Og mens de nu meget ivrige kunderpresser sig frem for at vise billetter,slipper resten af de billetløse væk bagdem uden bøde.

De unge hopper ikke på altEt nyt flot diskotek åbner i et nedlagtskibsværft. Det er lidt uden for byen,men Martin-lys fra Danmark og andetgejl burde trække ungdommen til. Menbyen har mange diskoteker og diskote-ket står tomt.

Så må bystyret på arbejde, for dis-koteket tilhører nogle af vennerne.Reklamekampagnen består i en inten-siv indsats mod byens øvrige diskote-

Støt fredelig konfliktløsningDet er bekymrende, at det der optager EUs politiskeledere mest, er at få stablet et EU-militær på benene.

Ikkevold nr. 1 2000

19

ker. Embedsmændene opdager proble-mer lige fra brandfarlige rum overdårlige køkkener til narkotikamisbrug- så alle konkurrenterne må lukke.

Det bliver weekend, men det nydiskotek ligger stadig øde hen. Ung-dommen holder sig væk, helt bevidst.Næste weekend har bystyret givet sig,og byens øvrige diskoteker er fyldteigen.

Støt de små butikkerBystyret har et problem. Vennerne harfået de tidligere statsbutikker, men detmeste af handelen er endt på gaderne.De nye torvepladser er fyldte medmennesker og spændende produkter.Det er en oplevelse at se velklædtedamer med lange velmanicurerederøde negle sælge fisk.

Det må stoppes, så kunderne kom-mer tilbage i butikkerne - og bystyreterklærer, at markedspladserne skallukkes. Reaktionen kommer om-gående.

Næste dag er markedet lukket, mendet er en protestaktion fra de hand-lende. Imens står butikkerne stort settomme, for kunderne støtter naturlig-vis op bag aktionen og boykotter dem.Bystyret opgiver planen.

Livet går videreNu har hver eneste bus en fast kontrol-lør, der også sælger billetterne og pri-sen er fordoblet mange gange siden.Bystyret hæver også konstant prisenfor de licenser, som de handlende ogdiskoteker skal have. De minimalelønninger udebliver af og til, mens altbliver dyrere.

Kommercialiseringen af samfundetfortsætter, og som et typisk tegn er enlokal børnehave blevet omdannet tilbank. Medierne kører bizarre hetz-kampagner, specielt under valgkampe,hvor politikerne omhyggeligt ikkebare har købt taletid, men hele tv-sta-tioner.

Men disse klagesange overlader jeghelst til andre danske journalister, dertrofaste søber rundt i beskrivelsen afdet håbløse Rusland.

For jeg ved, at der findes et andetRusland, der yder aktiv modstand modsine egne tåbelige politikere. En dagvil det sejre.

Af Aase Bak-Nielsen

Man skulle tro, at fjenden stod fordøren. Undskyldningen for at brugeså mange kræfter på det militære erBalkan.

Som om kriser á la dem på Balkanløses med militær! Al erfaring sigerdet modsatte.

Ikke blot freds- og konfliktfor-skere, men også generaler advaredeved krisens opståenpolitikerne og sagde:“Dette er et politiskproblem, det kanikke løses af mili-tæret”. Og de fik ret.

Kunne politikerneså ikke også lære atbruge ressourcernepå forebyggelse ogpå fredelig konflikt-løsning i stedet for atopbygge endnu meremilitær.

Organisationen forSikkerhed og Samar-bejde i Europa,OSCE, er skabt tildette formål. Men desværre vil manikke ofre penge på den. OSCEs års-budget er på 66 millioner dollars,mens NATOs er på 430.000 millio-ner dollars (1997-beløb).

Flyt penge over til OSCE, så derkan uddannes et korps af fredsmæg-lere og civile politifolk, som kan ind-sættes, hvor der er problemer.

Alle Europas lande, også de østeu-ropæiske og Rusland, er medlemmeraf OSCE og kan uden at tabe ansigtbenytte organisationens tilbud.

Hurtig hjælp fra fredsmæglere erbedre end militær intervention efterde 60 dages uro, som EU-hæren for-beredes til at kunne klare.

Danske politikere er bekymredeover Danmarks ståen uden for det

militære samarbejde, for vi skal davære med i det “gode, fredsskabendearbejde”.

Danmark kan sagtens arbejde forfred uden EU-militær. Fredsmæglerefra små, uafhængige lande har størrechance for at være troværdige overfor stridende parter end stormagts-udsendinge.

Danmark kan også være med if.eks. arbejdet med minerydning.

Netop nu er Fol-kekirkens Nød-hjælp i færd medat forberede mine-rydning i Kosovoved brug af endanskudviklet ma-skine.

Staten har be-talt minerydnings-maskinen, og detdanske forsvarstiller med mand-skab, men det eren rent dansk hu-manitær opgaveuden sammen-hæng med EU og

vores forbehold.De vestlige, demokratiske lande

har altfor beredvilligt støttet de dik-tatorer, der undertrykker egne be-folkninger, og derved skabes kriser,der kan udløse vold, hvis ikke dergribes ind.

Dette sker af magtpolitiske hen-syn. Mange ressourcer bruges på atsikre sig magt.

Blev de i stedet brugt på afhjælp-ning af social og politisk undertryk-kelse, på indførelse af demokrati ogoverholdelse af menneskerettighe-derne, var der ikke brug for det mili-tære isenkram.

Her kunne Europas rige lande ar-bejde sammen. Og mulighederne forreel fred var meget større.

Ja til et demilitariseret Arktis –nej til en større Thule-radarUSA’s om planer om at inddrage Thule-basen ved Qaanaaqi i et nyt missilforsvarhar skabt uro i Grønland, der er placeret midt mellem de to største atom-magter.

fred og frihed nr. 1 2000

20

Af Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Det er ingen hemmelighed, at de korte-ste ruter mellem de to største atom-magter, USA og Rusland, går tværsover Nordpol-området og det arktiskehav. Derfor vil en meget stor del af eneventuel fremtidig atomkrig skulleudkæmpes i netop disse områder.

Det vil konkret sige, at i hvert faldThule Air Base vil stå højt på atom-magternes og de såkaldte banditstatersmålliste.

Set med grønlandske - og især setmed Qaanaaq-befolkningens øjne - erdette et uhyggeligt perspektiv som vi,som ansvarlige grønlandske politikere,bør forholde os til og gøre vort til atforhindre.

De såkaldte banditstater er i dennesammenhæng nævnt som Nordkorea,Irak, Iran med videre.

Kimen til ny koldkrig Igennem den senere tid har vi igennempressen kunne følge med i, at det ame-rikanske militær, og dermed også denamerikanske regering, nu pusler medplaner om at opgradere Thule-radaren,som jo vitterlig gennem tiden har været- og stadig er - en af USA’s vigtigstestrategiske varslingssystemer i Nord-pol-området.

En opgradering, som Rusland megetforståeligt har opponeret kraftigt imod,da den jo vil stride imod ABM-trakta-ten fra 1972 og dermed blive kimen tilendnu en ‘koldkrigsstemning’, hvorGrønland vil stå i begivenhedernesuhyggelige centrum.

I en eventuel atomkrig, eller når ensådan er truende, vil det med andre ordvære en stærk fristelse for Rusland og

de såkaldte ‘banditstater’ at søge atødelægge USA’s varslingssystemer iPituffik, fordi dette ville være en effek-tiv måde at lamme dennes eventuellegengældelsesevne på.

Det betyder igen, at et betragteligtantal atomeksplosioner vil finde sted iNordpol-området, da et varslingssy-stem som det i Pituffik - som amerika-nerne nu oven i købet vil opgradere, sårisikoen for et missilangreb bliver de-sto større - vil blive udsat for et sådantangreb ligesom andre anlæg, der kanbidrage til en atomkrig.

Der er ingen diskussion om, at det ersådanne anlæg som det i Pituffik, viskal være meget opmærksomme på fragrønlandsk politisk hold.

Vi har med andre ord stærke motivertil at skaffe os af med alle de anlæg, derhar en funktion i eller varsler en atom-krig, fordi disse anlægs eksistens på in-gen måder øger de nærliggende sam-funds og territoriers sikkerhed.

Snarere tværtimod - disse anlægøger mulighederne for atomangreb -specielt nu hvor USA også vil opgra-dere Thuleradaren!

Ikkevold nr. 1 2000

21

Vi skylder fra Landstingets side Qa-anaap Kommune og dens bygder, atfinde Grønlands officielle holdning tilUSA’s militære tilstedeværelse i Grøn-land nu og i de kommende år.

Jeg håber meget, at Landstinget un-der den kommende vintersamling,hvor formanden for LandstingetsUdenrigs- og Sikkerhedspolitiske Ud-valg Maliinannguaq Markussen Møl-gaard har anmeldt et dagsordenspunktherom, når til en konklusion på dettespørgsmål, eller tager de første skridttil at finde Grønlands officielle politi-ske holdning nu, hvor vi også har ind-ledt et nyt årtusinde.

Jeg mener det haster, fordi en even-tuel opgradering af Thuleradaren forindeværende allerede har rejst noglediskussioner og bastante udtalelser fraforskellige side, som vi også bør givevores bidrag til.

Atter oprustning Ruslands tidligere præsident BorisJeltsin raslede således med sablenumiddelbart før sin fratræden i decem-ber måned og ville minde USA og ver-den om, at de fortsat havde masser afatomvåben! Det skete under Jeltsinsbesøg i Kina, og jeg er bange for, at vimå tage manden alvorligt - jeg gør ihvert fald.

Dels vil en eventuel opgradering afThuleradaren være i klar modstrid medABM-traktaten og dels fordi Ruslander blevet endnu mere afhængig af de-res atomvåben - nu hvor deres kon-ventionelle styrker mere eller mindreer faldet fra hinanden, efter det gamleUSSR’s kollaps.

Derudover hørte vi forleden bekym-rede miner fra Folketingets side, daForsvarsudvalgets Hans Engell ud-trykte bekymring for, at ‘koldkrigs-stemningen’ ville blive en uhyggeligrealitet igen, og hvor Grønland/Dan-mark er nødt til at tage stilling til, omvi skal bidrage til ‘ustabilitet’ ogendnu et oprustningskapløb.

Det kan blive konsekvensen, hvis vistiltiende blot accepterer, at USA fårlov til at opgradere Thuleradaren!

Hvis vi ikke siger stop i tide - oghvis Landstinget ikke klart melder ud -vil al snak om opgradering jo betyde,at et betragteligt antal atomeksplosio-

ner vil finde sted i Nordpol-områdetog i Grønlandsk territorium.

Varslingssystemer ved Pituffik, lige-som andre anlæg der vil kunne bidragetil en atomkrig, vil jo blive angrebet,hvis Jeltsins påmindelse og ‘banditsta-ternes’ forehavende går i opfyldelse.Det er jeg sikker på - måske har jeguret. Det bør vi tage stilling til - ogsåfra Landstingets side.

Ja til et demilitariseret Arktis Det ville være lykkeligt, hvisLandstinget kunne bidrage til totalt ataflive enhver form for genoplivning afden kolde krig - ved at sige nej tak tilen opgradering af Thuleradaren.

Det vil sige, at alle faciliteter der bi-drager til evnen til at føre atomkrig,bør vi sige nej til fra officiel grøn-landsk side.

De anlæg, der styrer og kontrollereratomkrigen, er jo immervæk nøjagtiglige så vigtige som atomvåbnene selv.Sådan et anlæg er der i Pituffik.

Det er også derfor, at vi nu bør sigestop, når USA vil opgradere den, såle-des at den herefter kommer højere oppå listen af mulige bombemål fraRusland og fra de såkaldte ‘banditsta-ter’!

I stedet kunne det foretrækkes, atGrønland blev del af et demilitariseretArktis. Inden for dette område vil alleatomvåben skulle forbydes - også deanlæg, som medvirker til brugen af a-tomvåben - mens de strategiske vars-lingssystemer som det i Pituffik skalbringes under international kontrol.Dette kan ske i FN-regi, hvor Grøn-land vil kunne beskyttes af den inter-nationale verden.

Det vil Grønland høste stor anerken-delse for internationalt og hos voresnærmeste arktiske naboer mod vest ogmod øst i Island og Færøerne.

Nej til koldkrig, oprustning og op-gradering via Thule-radaren.

Ja til Grønland som en del af et de-militariseret Arktis!

Johan Lund Olsen er medlem afInatsisartuni Ilaasortaatttat, InuitAtaqatigiit’s landstingsgruppe.IA rejste en forespørgelsesdebat om USA’splaner den 29. februar i det grønlandskeLandsting.

Fortsatte usandhederom fredsbevægelserne

I disse år gøres der meget for atfinde frem til sandheden om, hvadder skete i Danmark både før og un-der besættelsen og under den koldekrig. Men hvorfor bliver man vedmed at fremføre usandheder omfredsbevægelserne i 80'erne?

Og ikke blot i Jyllands-Posten,hvor Bent Jensen den 2/2 som sæd-vanligt beskylder enhver dansker,der var imod atomoprustningen, somhjernevasket og betalt af Sovjet.

Ole Nyeng havde således en storartikel i Information den 28/1, hvorhan gentager påstanden om, at opstil-lingen af de 572 mellemdistancera-ketter var NATO's svar på SovjetsSS-20 raketter. Fredsbevægelserneprotesterede kraftigt mod denne op-stilling - og blev beskyldt for at væredirigeret af Sovjet.

Vi anså opstillingen af NATO’s ra-ketter som et magtpolitisk led i kap-rustningen og at Danmark måtte sigestop for dette vanvid.

I 1984 udgav David Jens Adlerbogen "Det europæiske teater". Hericiteres daværende viceforsvarsmini-ster Perry i 1979: "Jeg tror, vi harbrug for en modernisering af delangtrækkende atomvåben. Det viljeg ikke kalde et svar på SS-20'eren.Svaret på SS-20'eren må snarere sesi de Poseidon-raketter, der allerede erknyttet til NATOs øverstkommande-rende i Europa”.

Fra Kvinder for Fred henviste vimange gange til dette citat, men dethavde ingen interesse hos medierne.Poseidonraketterne - placeret påubåde, hvorfra de kunne affyres modSovjet - var placeret tre-fire år førSS-20 erne blev opstillet som en af-balancering, hvilket Perry altså be-kræftede.

Derfor burde den forhandling,som var første led i dobbeltbeslutnin-gen, have omhandlet både Poseidonog SS-20'erne. Men man glemte for-handlingen.

Aase Bak Nielsen, Kvinder for Fred.

Færøerne under den kolde krigDe militære installationer på Færøerne spillede en stor rolle for amerikanerneunder den kolde krig. Jákup Thorsteinsson og Sámal Tróndur Finnsson Johansenhar skrevet en foreløbig rapport.

fred og frihed nr. 1 2000

22

Af Holger Terp.

Opgaven for Sámal Tróndur FinnssonJohansen har været at undersøge, hvil-ken rolle de 'færøske' militære installa-tioner spillede i de amerikanske sikker-hedsstrategier.

Og i hvor høj grad var andre aktører- danskere og færinger - engagerede iog vidende om disse installationersbrug. Problemstillingen er kompleks,og der vil måske aldrig kunne gives etfyldigt svar, mener forfatteren.

Mange dokumenter mangler endnuindsamlet, og arkivmateriale tyder på,at der har været flere militære installa-tioner på Færøerne end dem, der eromtalt i rapporten.

Færøernes militære udbygning harværet "meget mere omfattende, endfolk i almindelighed har antaget" (s. 5).

Historisk baggrundDen 9. april 1940 besætter tyskerneDanmark og englænderne besætter detdanske amt Færøerne. Som en følge afbesættelsen fik færingerne 'Den fore-løbige styrelseslov', som gav lagtingetlovgivningsmagt.

Ifølge en Lagtingsvedtagelse fra 13.april 1940 skulle "Færøerne være udenfor al strid mellem nationerne og allemilitære sammenslutninger" (s. 7).

I 1944 løsriver Island sig fra Dan-mark. Under krigen bygger englæn-derne en navigationstation for fly ogskibe, LORAN-A, men efter andenverdenskrig mister de interessen forden, hvorefter stationen, som amerika-nerne viste interesse for, overtages afdet danske marineministerium.

Efter krigen er politikerne påFærøerne klar over, at øernes statussom amt må opgives til fordel for mereselvstyre. 14. september 1946 afholdesen folkeafstemning på Færøerne som

gav et lille flertal for løsrivelse fraDanmark.

Situationen var farlig for de danskepolitikere, som advares gennem NewYork Herald Tribune om, at "et så lilleland som Færøerne ikke af strategiskegrunde kunne ligge alene" (s. 24).

Den danske ambassadør i LondonRewentlow, skrev til udenrigsministerGustav Rasmussen (S): "Var Færøernegledet fra os nu, ville vort forhold tilGrønland være blevet endnu vanskeli-gere" (s. 32).

Under forhandlingerne med færin-gerne efter krigen holdt danskernemest til Sambandspartiet. Rigsmyndig-hedernes reelle modstander var Folke-flokken; men også Socialdemokratietog Selvstyrepartiet ville have ændrin-ger i de politiske forhold mellemFærøerne og Danmark.

For at bevare den udenrigs- og sik-kerhedspolitiske indflydelse måtte po-litikerne i København give færingernehjemmestyre.

De politiske forhandlinger omFærøernes fremtid resulterer i hjemme-styreordningen fra 1948, hvor Køben-havn monopoliserer udenrigs- og sik-kerhedspolitikken, uden at dettilsyneladende går op for de færøskepolitikere (s. 40).

Den kolde krigDen kolde krig udvikler sig til enspændt situation mellem supermagter-ne og USA forsøger fra 1946 at ind-dæmme Sovjetunionen.

Inddæmnings-politikken udvides og

fronterne skærpes mellem Øst og Vestmed Berlinblokaden, kuppet i Prag,Sovjetunionens første atomprøve-sprængning og kommunisternes sejr iden kinesiske borgerkrig og etablerin-gen af NATO i foråret 1949.

Skandinaviske forsøg på at opretteet i forhold til supermagterne neutraltforsvarsforbund saboteres af amerika-nerne, som havde vitale interesser i atbeholde og forstærke militære interes-ser specielt i Grønland, Thule, menogså i de andre nordiske lande.

Truman-administrationen ville haveen ny sammenhængende 'sikker-hedspolitik', som blev formuleret af detamerikanske udenrigsministerium un-der navnet: "USAs mål og programmerfor national sikkerhed" (NSC 68).

Det nye i sikkerhedspolitikken var,at der blev lagt mere vægt på en mili-tær inddæmning af Sovjetunionen,hvorfor man anbefalede øgede for-svarsudgifter, og der blev lagt vægt pået perimeter-forsvar, hvor alle punk-terne i kanten af sovjetisk domæneansås for at have lige stor betydning.

Fra 1953 blev der for alvor lagt vægtpå atomvåben i den amerikanske rege-ring, med doktrinen om massivgengældelse.

Afskrækkelse og forsvar skulle værebaseret på offensive angreb. Strategienindebar en beskæring af konventio-nelle styrker (og forsvarsbudgettet).Hvor man tidligere ville anvende a-tomvåben som en allersidste udvej,ville man nu anvende dem først.

Efterhånden som andre lande ogsåfik disse våben, opfattede amerika-nerne det som nødvendigt at opbyggeet net af forsvarszoner, kaldet hemis-færisk forsvar, hvilket imidlertid ikkevar nok.

Derfor ville USA selv imødegåmodpartens mulighed for at kunne an-

"Færøerne lå midt i et stort nordat-lantisk havområde, som NATOhavde påtaget sig at forsvare ogråde over i militære anliggender" (Rapporten s. 58).

Ikkevold nr. 1 2000

23

gribe med offensive angreb. denne for-bindelse blev bl.a. Danmark, Norge ogIsland interessante, idet USA herkunne anlægge baser.

Færøerne og NATOI 1949 bliver Danmark medlem afNATO, da der ikke var nogen undta-gelsesbestemmelse for Færøerne, blevøerne også medlem af Atlantpagten,uden at de lokale politikere blev spurgtom deres mening. Hjemmestyrelovens

vedtagelse skete uden at de færøskepolitikere var klar over, at de afgav detudenrigs- og sikkerhedspolitiske områ-de til København.

Den danske statsminister Hans Hed-toft svarede på kritik af, at NATO-trak-taten ikke var forelagt hjemmestyret,"det ikke var nødvendigt at fremlæggedenne sag for hjemmestyret - ud fra detsynspunkt, at det drejede sig om "enpolitisk traktat af almindelig karakter,som faldt uden for forelæggelsesfor-pligtigelsen" (s. 39).

Folk protesterede meget over, atFærøerne på denne måde blev inddra-get i striden mellem øst- og vestmag-terne, og det blev fremført, at de mili-tære anlæg var en aggression modSovjetunionen og dets allierede og atdette i værste fald kunne medføre farefor færingernes tilværelse.

19. august 1970 gentog Færøerneslagting vedtagelsen fra 1940 om, atFærøerne skulle være uden for alle mi-litære alliancer (s. 40). En foreslåethjemmeværnsordning for Færøerne i1950-1951 blev ikke til noget (s. 92).

Det gjorde en forslået værnepligt forFærøerne heller ikke, "ikke mindst ef-ter den heftige debat i foråret 1957 om

værnepligtsspørgsmålet - må [det] an-ses for politisk uigennemførligt atopnå Lagtingets tilslutning til delta-gelse i udgifter, der helt eller blot del-vist står i forbindelse med opførelse afmilitære anlæg" (s. 121).

De færøske politikere blev ind imellem underrettet om påtænkte mili-tære aktiviteter, selv om lagtinget iførste omgang ikke blev informeret.Som regel henvendte Rigsombuds-manden sig til Lagmanden og fortalteham i hovedtræk om det, der skulleske.

De militære aktiviteter på Færøernedrejede sig først og fremmest omLORAN-stationen i Våg og Eide, akti-viteten i Mjørkadal og Sornfjeld, Mari-nestationen Thorshavn og den danskeflåde på Færøerne.

Den 21. juli 1946 - to et halvt år førdet danske medlemskab af NATO -meddeler Land og Folk, at Danmarkhavde overtaget LORAN-stationen påFærøerne og dermed påbegyndt et mi-litært samarbejde med England ogUSA.

Danskerne var dårligt forberedte tilat drive LORAN-stationen i Våg. Devidste for lidt om LORAN-systemet,havde ikke uddannet personale, havdeheller ikke indblik i den økonomiskedrift og vidste ikke meget om samar-bejde med internationale institutionerosv.

USAs DanmarkspolitikBeskrivelsen af den amerikanske mili-tærpolitik overfor Danmark omkring1960 stammer fra et dokument,'Guidelines of United States Policytoward Denmark'. Målene var:

1. At sikre, at Danmark på aktiv ogopbyggende måde deltog i styrkelsenaf NATO. Derfor skulle USA mod-virke den traditionelle pacifisme iDanmark.

USA skulle fortsætte med at presseDanmark gennem NATO for at få øgetforsvarsudgifterne. USA skullefortsætte forsigtigt med at få danskernetil at godtage atomvåben først og frem-mest gennem NATO og militære kana-ler.

Der er for amerikanerne ingen tvivlom, at Socialdemokratiet og Folketin-get "havde til hensigt at holde fast ved

I Hjemmestyrelovens §3 står der:"De færøske myndigheders kompe-tence er undergivet den begræns-ning, der følger af de til enhver tidbestående traktatmæssige og andreinternationale rettigheder og andreforpligtigelser. Rigsmyndigheden(København) har afgørelsen ispørgsmål, der angår rigets forholdtil udlandet" (Rapporten s. 39).

Dog med den begrænsning, at, §7"Regeringsforslag indeholdende be-stemmelser, der udelukkende ved-rører Færøerne [skal] forelæggesdet færøske hjemmestyre til be-tænkning" (Rapporten s. 39).

fred og frihed nr. 1 2000

24

status quo og ikke godtage atomvåbendengang" (s. 55).

2. At fastholde amerikanernes ret tilat have baser på Grønland og visse fa-ciliteter på Bornholm. Det var af aller-største betydning, at USA beholdt sinerettigheder til militære baser på Grøn-land.

USAs syn på FærøerneI en amerikansk ambassaderapport tiludenrigsministeriet fra 7. Juni 1961beskrives den danske økonomiskepolitik over for Færøerne 1958-60således:

Danmark ydede omkring 15 millio-ner kroner om året i bloktilskud, og af-gjorde selv, hvad de ville støtte og medhvor store beløb og på den måde sik-rede de sig "stor kontrol med den øko-nomiske og sociale udvikling påFærøerne", så vel som betragtelige for-dele over for den offentlige mening (s.75), med det resultat at Færøerne ogDanmark nærmede sig hinanden iNATO-politikken.

De fleste, der fulgte med i færøskpolitik mente, at NATO-sagen havdemistet sin betydning, fordi det ikke varlykkedes republikanerne, at få KarstenHoydal ind i Folketinget.

Karsten Hoydal havde både i skriftog tale, gjort meget ud af at påvise fa-ren ved militær optrapning, som den-gang foregik blandt stormagterne, ogpå faren for, at en atomkrig kunne ud-rydde menneskeheden. For ham, vardet, som han sagde, ikke afgørende omatombomben var russisk eller ameri-kansk.

Folkeflokken havde samstemmendestøttet Færøernes neutrale stilling i mi-litærpolitiske anliggender. Det sammehavde Tjodveldipartiet, fire socialde-mokrater, to selvstyrefolk og KarstenMohr.

Generelt var mange personer påFærøerne af den opfattelse, "at der varblevet fortalt offentligheden alt for lidtom forhold, der havde forbindelse medNATO" (s. 79).

Tjener Danmark på anlæggene?Citater fra Uffe Ellemann-Jensen: Dinegen dag er kort fra 1996:

"I hele min tid som udenrigsministerlagde jeg derfor stor vægt på, at jeg

også var udenrigsminister forFærøerne og Grønland.".

Færøerne og Grønland var gode kortat have på hånden, når NATOs ministresamledes i 80'erne.

Når der skulle lappes på surhedenover danske fodnoter, eller når de an-dre spurgte, hvordan det gik med at nåop på det forsvarsbudget på 3% afbruttonationalproduktet, som den tidli-gere statsminister Anker Jørgensenhavde lovet i NATO, så kunne det givelidt pusterum, når jeg fortalte, hvorvigtigt det var at have stabile forhold iNordatlanten og Arktis, og hvor storebeløb Danmark anvendte på at sikredette gennem vor økonomiske støtte tilGrønland og Færøerne" (s. 82).

Den 26. marts 1963 fremsætter soci-aldemokraten Johan Nielsen følgendespørgsmål i Folketinget: "Får den dan-ske regering betaling for LORAN-sta-tionen og radarstationen, som NATOhar bygget på Færøerne?".

Forsvarsminister Victor Gram (S)svarede, "at de to LORAN-stationer påFærøerne ikke lå under NATO, menblev drevet i samarbejde med "the In-ternational Civil Aviation Organiza-tion" og the United States Coast Gu-ard" (s. 83).

LORAN-stationernes drift blev fi-nansieret af medlemslandene, herunderogså Danmark, mens udgifterne til ra-darstationen drift blev for størstedelensvedkommende refunderet Danmark afNATO. De danske udgifter hertil "blevregnet som en del af det danske bidragsom NATO-medlemsland".

Spørgsmålet om Danmark tjente vedNATOs installationer er "ikke endeligtbesvaret ud fra det, som ministeren for-klarede (og heller ikke i Ellemannstekst overfor). Skal dette spørgsmål be-lyses nøje, så må andet kildematerialefindes frem" (s. 83).

I følge historikeren Paul Villaumevar årsagen til at den danske regeringaccepterede etableringen af LORAN-Cstationen på Færøerne den medvir-kende årsag til, "at de danske forbe-hold mod stationering af atomvåben pådansk jord i fredstid bedre kunne ac-cepteres af amerikanerne". Både SF ogKampagnen mod Atomvåben pressederegeringen om ikke at udstationere a-tomvåben på dansk jord.

Færøerne som en del af NATODen 23 marts 1959 skrev flere aviser iKøbenhavn om en protestmarch iTorshavn, hvor folk protesterede modplaner om at bygge en NATO-radarsta-tion på Færøerne.

Ved en noteveksling af 17-23 fe-bruar 1959 var der blevet truffet aftalemellem Danmark og USA om at op-rette en LORAN-C station påFærøerne.

Stationen, der blev sat i drift 15. de-cember 1959, er opført og drevet afDanmark, men de "med opførelsen ogdriften forbundne udgifter refunderesaf USA" (s. 126).

De færøske politikere kunne i deresbetænkning af 21. april 1959 ikke be-vise, at LORAN-C stationen "byggesaf NATO som et led i denne instituti-ons militære foranstaltninger" (s. 126).

LORAN-C stationerne betød envæsentlig forbedring af navigations-mulighederne i Nordatlanten. Statio-nen var et lavfrekvent radionavigati-onssystem med meget kraftigesendere, som indebar, at både skibe, flyog også ubåde kunne navigere efterdet.

Ved at sammenligne ankomsttidenfra mindst tre faste transmitterstatio-

Nærgående og nedsættenderapporter om politikerne

Amerikanerne ville have detaljere-de oplysninger om både sine tilhæn-gere og modstandere på Færøerne.Jákup Thorsteinsson skriver om deamerikanske efterretningsrapporter,at:

"En del af indholdet i disse doku-menter er så personligt nærgåendeog nedsættende, at denne del ikkebehandles i denne rapport. Hvis depolitiske myndigheder vil have lagtdette offentligt frem, anbefales det,at jurister vurderer, om dette kanlade sig gøre uden at der samtidigtbegås brud på færøsk og dansk lov-givning om arkiver, sagsindsigt ogreglerne for at anvende, og offent-liggøre dokumenter i offentlig for-varing. Det hensyn der her er taget,angår kun personlige forhold - ikkepolitiske forhold" (s. 59).

Ikkevold nr. 1 2000

25

ner, en master og to sekundære (slave)stationer, var det muligt for modtagerat lokalisere sig selv med en usikker-hed på helt ned til 50 meter. Række-vidden var 700 km, så Færøerne var etafgørende led i kæden mellem Norda-merika og Europa.

Det var en masterstation, der blevplaceret på Færøerne. Stationen spil-lede flere vigtige roller:

For det første som navigation, menogså i nødstilfælde, i form af kommu-nikation. Systemet skulle anvendes iforbindelse med et offensivt angreb,dvs. af de hangarskibe og bombefly,der i tilfælde af krig skulle sættes indmod de russiske flådebasser.

For det andet skulle systemet anven-des af de da nye amerikanske Polarisatomubåde, hvilket fremgår af en rap-port fra den amerikanske overkom-mando i 1959.

For det tredje havde LORAN-Cogså en defensiv rolle i DEW-systemet(Distant Early Warning), som var enamerikansk radarkæde rettet mod sov-jetiske angreb.

Radarstationen på Strømø i bundenaf Kollfjorden (Sodnfelli) var et led idenne DEW-kæde.

Anlæggelsen af stationen foregikmed det færøske landsstyres viden ogaccept, selv om at Landsstyret gav ud-tryk for, at radarstationen, "der overve-jende skal tjene militære formål, gør ensikring af evakueringsmulighedernefor en væsentlig del af Torshavns ind-byggere særdeles aktuel" (s. 121).

De dansk-færøske forhandlingerblev hemmeligholdt for det færøskelagting, og ikke førend der forelå enfærøsk accept og en dansk-færøsk af-tale om anlæggelse af et større vejan-læg, blev projektet offentliggjort.

Under opførelsen af NATO-statio-nen, blev der yderligere anlagt en ame-rikansk kommunikationsstation, gemtinden for NATO-stationens område,denne gang uden at færingerne blev in-formeret om den. (s. 51).

Hemmeligt personaleAllerede før DEW-linjen stod færdig-bygget, og som en konsekvens af denteknologiske udvikling og amerikaner-nes frygt for et 'Missil Gab' ville USAbygge BMEWS-kæden til varsling

mod et eventuelt sovjetisk interkonti-nentalt missilangreb.

For at sikre en hurtig og pålideligkommunikation skulle der, i forbin-delse end BMEWS-kæden også etable-res en kæde Troposcatter-stationer fraNordamerika, tværs over Nordatlantentil Europa.

I 1960 blev den danske regering forførste gang kontaktet om disse planer.De danske myndigheder var villige tilat godkende opførelsen og tilstede-værelsen af amerikansk personel påstationen, på den betingelse, at dedansk-amerikanske Troposcatter-afta-ler blev hemmeligholdt, at stationenblev skjult inde i den allerede anlagteNATO-station, og at det amerikanskemilitære personel gik under dække afat være NATO-teknikere.

I løbet af årene fastholdt danske re-geringer overfor amerikanerne, at dan-skerne ikke havde i sinde at afsløre sta-tionens eksistens eller tilstedeværelsenaf amerikansk militært personel.

Baggrunden for disse krav var bl.a.de danske myndigheders ønske omikke at skade det eksisterende forholdmellem Danmark og Færøerne.

Der kan også være andre årsager tildenne fastholdelse, så som de danskeforbehold for stationering af udenland-ske tropper og baser på dansk jord ifredstid.

Den danske regering kan måskehave følt sig fanget i sin egen strategi,fordi den ikke alene havde fortiet disseforhold, men også havde videregivetfalske oplysninger til det færøske lag-ting.

Delt ansvarsfølelseMed anlæggelsen af først NATO-var-lingsstationen og siden Troposcatter-stationen på Sornfelli, blev Færøernefor alvor inddraget i det amerikanskenukleare stratetiske perspektiv, kon-kluderer Sámal Tróndur FinnssonJohansen.

Da der var tale om varslingsstatio-ner var Færøernes rolle i denne forbin-delse af defensiv karakter, men som enfølge af det strategiske (interkontinen-tale) perspektivs sammensmeltning afoffensive og defensive strategier, vardisse stationers rolle en integreret delaf hele den militære udbygning.

Hjemmestyreordningen fastsatteFærøernes stilling i det danske rige -og ansvarsfordelingen mellem hjem-mestyre- og rigsmyndighederne(København), konkluderer JákupThorsteinsson.

Et parlamentarisk problem kan op-stå (og er opstået) i interne politiskeforhold på Færøerne.

"Dokumenterne i denne rapport vi-ser, at i nogle tilfælde har de danskemyndigheder givet lagmænd indsigt imilitære forhold og udbygninger idenne forbindelse på Færøerne.

Lagmændene har godkendt disseplaner, og de har på denne måde viststørre ansvarsfølelse overfor den dan-ske regering end overfor det færøskelagting, da ansvarsfordelingen i hjem-mestyreloven muliggør dette" (s. 8).

Dette, at lagmanden kan komme i etdilemma mellem lagtinget og rigsmyn-digheden vedrørende pålidelighed ogansvar, er en situation som er utåleligfor Færøerne som demokratisk sam-fund".

Kommentar til rapporterneDet er nogle meget oplysende rappor-ter som det færøske lagting har foran-lediget, selv på dette foreløbige stadie,rapporterne foreligger i.

Der sås alvorlig tvivl om den danskeatomvåbenpolitik og basepolitik i heleden periode rapporterne dækker.

Tvivlen er baseret på fund af doku-menter i både danske og amerikanskearkiver.

Resulterer den endelige rapport omFærøerne i en bekræftelse eller yderli-gere udbygning af de allerede fundneoplysninger, må det spørgsmål stilles,om der er behov for en kommissions-undersøgelse af dansk atomvåbenpoli-tik og dansk basepolitik siden andenverdenskrig.

Sidehenvisninger refererer til JákupThorsteinsson. Politiske kommentarer erSámal Tróndur Finnsson Johansens.

Jákup Thorsteinsson: "Færøerne underden kolde krig - Militæranliggende og poli-tik, oktober 1999.Sámal Tróndur Finnsson Johansen:"Færøerne under den kolde krig - De mili-tære installationer", oktober 1999.

fred og frihed nr. 1 2000

26

Avisdreng i kamp mod dødstrafSom skoledreng tumlede jeg i besættelsens onde år meget med problematikken omkrig og fred...

Af Henning Sørensen

Førstelærer August Gandrup havde ireligionstimen fortalt os, at hvis manikke ville være soldat, kunne man i ste-det komme i en arbejdslejr i Grib Skov.

Men det var forkert, sagde Gandrup,for: “Gud har givet os et fædreland for,at vi om nødvendigt skal forsvare detmed våben i hånd”.

Det fik være. Jeg bestemte, at nårjeg nåede den alder, ville jeg i ar-bejdslejr. Men sympati for min nyer-hvervede pacifistiske holdning fandtjeg intetsteds i mit barndomsmiljø.

Alle mente, at krigen mod Hitler-tyskland skulle føres skånselsløst. Atmillionbyer blev smadret og befolk-ningen dræbt - nå ja - de var jo kun ty-skere.

Min oldefar - min mormors far -havde været med i krigen i 1864. hvorhan havde mistet synet på det ene øje.I følge familietraditionen skulle hansvalgsprog have været: “Så længe der ereen tysker tilbage, bliver der ikke fredpå jorden”.

Tyskerne blev nedkæmpet og fredenkom, men hvilken fred. Alle de voksnei mit synsfelt mente, at nu skulle vihave masser af militær, hvis vi aldrigmere skulle opleve en 9. april.

Og alle de, der var gået i tyskernessold, skulle behandles hårdt. De flesteskulle helst skydes og det i en fart.

Jeg mente, at det sikreste værn moden ny 9. april da måtte være at renseverden for militær. Så var et angreb joumuligt, og jeg vidste godt, at de, dervar gået i tyskernes sold, ikke var VorHerres bedste børn; men at skyde dem,det var jo at bruge tyskernes metoder.

Men var det kun mig i hele verden,der i disse hævnens og militærbegejst-ringens måneder tænkte sådan?

Selv den præst, jeg gik til konfirma-tionsforberedelse hos, var helt ufor-stående over for mine overvejelser.

Men selv om jeg havde disse tanker,ville han da godt konfirmere mig,søgte pastoren at berolige mig.

Efter skoletid havde jeg job somavisbud på byens radikale dagblad,Djurslands Venstreblad. Det sketejævnligt, at jeg læste lidt i avisen, in-den jeg puttede den ind i abonnenter-nes brevsprækker.

Således også en oktoberdag i 1945.Da var bl.a. et referat fra et firkantetvælgermøde i Ålsrode forsamlingshuspå Djursland, og folketingskandidatenfor Det radikale Venstre, sekretær forDe Jyske HusmandsforeningerThomas Christensen fra Århus, blevrefereret for at have talt mod døds-straffens genindførelse mod de gro-veste landssvigere.

Thomas Christensen opfordredefolk til at skrive under på en “Folke-adresse mod dødsstraffens genind-førelse”. Jeg blev glad, her var ikkeblot et enkelt menneske, men åbenbartflere, der gjorde sig overvejelser islægt med mine.

Da jeg var færdig med dagens avi-stur, gik jeg ind til “min” avis’ redak-tør Jørgensen, hvis dagblad for øvrigtvar det eneste i landet, der - forsigtigt -

støttede kampen mod dødsstraffen.Hvilket jeg dog ikke på dette tidspunkthavde fået øje på.

Jeg sagde, at jeg gerne ville prøve atsamle underskrifter mod dødsstraffensgenindførelse. “Du er dog den besyn-derligste avisdreng, jeg nogensinde harhaft”, sagde redaktøren og strøg migover min ildrøde hårpragt. “Jeg skalskaffe dig en underskriftsliste”.

Den næste dag stod Thomas Chris-tensen i budstuen: “Nå, er det dig, derhedder Henning og vil prøve at samleunderskrifter mod dødsstraffen?”

Jeg bekræftede begge dele, ogThomas forklarede så, at det kun varfolk, der var over 25 år og altså havdevalgret, der måtte skrive under.

Jeg skulle undgå de, der havde haftnoget som helst med nazisterne atgøre. “Jeg ved godt. hvor nazisternebor, de har sådan nogle velholdte ha-ver”, sagde jeg.

Den næste dag skrev DjurslandsVenstreblad, at de havde en avisdreng,der hed Henning Sørensen, der sam-lede underskrifter mod dødsstraffensgenindførelse.

Nogle sagde: “Han er ikke rigtigklog”. Andre: “Sådan burde vi gørealle sammen”.

På tilsvarende vis har folk taget moddet, jeg har haft at sige ind i tiden gen-nem mere end 50 år. Det første har al-drig slået mig ud, det andet er ikke ste-get mig til hovedet!

Det lykkedes mig at samle 26 un-derskrifter, men desværre ikke at hin-dre efterkrigstidens henrettelser.

Derimod fik jeg i Thomas Christen-sen en ven for livet, en ven der eftermit eget skøn har præget mig mere endnoget andet enkeltmenneske.

Teksten er et uddrag af en minderunefor Thomas Christensen (1898-1978),der var medlem af Aldrig mere Krig ogsad i hovedbestyrelsen i over 40 år.

Du ungdom der kryber og maverdig frem gennem pløre og slud,du minder om oldtidens slaver,der sloges på kejserens bud.

Du ungdom der kun kan marchere,giv agt, stå ret, falde ned,som lader dig sløvt eksercere,du truer vor frihed og fred.

Du ungdom, der nægter at tagemod krigsgudens khakihabit,har menneskeværdet tilbage,soldatens er flosset og slidt.

Thomas Christensen

Ikkevold nr. 1 2000

27

Krigs-spil til pacifisterneForsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste står for underholdningen ved AldrigMere Krigs Årsmøde den 15-16. april 2000.

Jeg ønsker at: Klip ud og send til:Aldrig mere KrigNørremarksvej 4

6880 TarmTlf. 9737 3163

____ blive medlem af AmK____ få flere oplysninger om AmK____ få gratis prøvenummer af IKKEVOLD____ abonnere på tidsskriftet IKKEVOLD____ give én jeg kender et gavekort på IKKEVOLD -pris 50,- kr.____ købe en dinosauer-trøje for kr. 70,- + forsendelse

(Angiv størrelse)____ få oplysninger om militærnægtelse____ købe Militærnægterhåndbogen for 20,- kr + forsendelse

Navn: ______________________________Adresse: ______________________________By og Postnr.: ______________________________

FOVs Freds- og Konfliktspil gørdeltagerne i AMKs Årsmøde tilregeringsledere for en dag.

I mindre grupper overtager vihver især et fiktivt land, hvis frem-tid afhænger af vores beslutninger.

En officer fra Forsvaret fungerersom spil-leder, og guider os gen-nem en række forskellige konflik-ter.

Spillet skal vise, hvordan kon-flikter opstår og fastlåses.

Et spil er vellykket, hvis proble-merne bliver løst og freden beva-ret.

Efter spillet drager spil-lederenparalleller til virkelighedens kon-flikter.

FOVs Freds- og Konfliktspil erudviklet i samarbejde med StatensPædagogiske Forsøgscenter.

Forsvaret bruges spillet på alleniveauer fra skoleelever til højt-stående militære gæster, og altsånu også for pacifister.

Det bliver forhåbentligt etspændende møde, når sprælskefredsaktivister støder imod spil-lets - og verdens - stivnede rege-ringsstrukturer.

Spillet foregår lørdag den 15.april og Årsmødet slutter dagenefter, hvor det mere officielle pro-gram foregår.

Tilmelding til årsmødet senestden 25. marts til:

Erik Jeppesen,Paltholm Terrasserne 77 A, 3520 Farum,Tlf: 4495 9191,E-mail: amk@fred.dk.

Aldrig mere Krig er en forening for pacifister, folk dersøger fredelige/ikkevoldelige løsninger på konflikter.

At være pacifist er en livsholdning - derfor er Aldrigmere Krig en gammel forening, der ikke kun kører påenkelte mærkesager, - det er livet, det drejer sig om ogden “sag” forældes ikke.

Aldrig mere Krig blev dannet i 1926 og er i dag en aflandets ældste fredsorganisationer. Aldrig mere Krig erikke knyttet til noget parti eller nogen religiøs forening.

Aldrig mere Krig er dansk af deling af Krigsmodstandernes internationale Forbund, War Resisters’ International (WRI), med hovedkvarter i London.

Der er brug for pacifistiske synspunkter mere endnogensinde. Vi har brug for at blive flere.

Giv freden en chance - bliv medlem af Aldrig mereKrig. Medlemskab pr. år koster 200 kr. for enkelt-personer, 250 kr. for par og 125 kr. for uddannelses-søgende, pensionister og civile værnepligtige.

Hovedbestyrelsen består af syv medlemmer:

Birte Wagner, Geert Grønnegaard, Hermod FolkeHansen, Holger Terp, Jens Thoft, Majken Jul Sørensen og Tom Vilmer Paamand.Suppleanter er Arne Hansen og Peter Henning.

Hovedbestyrelsen er konstitueret med følgende:

Forretningsudvalg: Geert Grønnegaard (ordfører), Jens Thoft (kasserer) og Holger Terp (sekretær).

Internationalt udvalg: Majken Jul Sørensen (koordinator).

Kartotek og bladekspedition: Hermod Folke Hansen.

Medieudvalg: Geert Grønnegaard (koordinator).

Redaktionsudvalg: Holger Terp og Tom Paamand(koordinator).

Sessionsudvalg: Peter Henning (koordinator).

Våbenproduktionsudvalg: Geert Grønnegaard (koordinator).

LandskontorAldrig mere Krig,Nørremarksvej 4, 6880 Tarm, tlf. 9737 3163.Giro: 9 00 48 82.E-mail: amk@fred.dk.

Besøg Aldrig mere Krig på internettet: www.fred.dk

Kontaktpersoner

Holger Terp, Strandbyparken 4.1.tv., 2650 Hvidovre, tlf. 3678 4028.Majken Jul Sørensen, Dyssevænget 14A, 2700 Brønshøj, tlf. 4030 2563.Finn Held, Aprilvej 24, 2730 Herlev, tlf./fax 4491 6967.Hanna Lindstrøm, Christoffers Allé 132, 2800 Lyngby, tlf. 4444 3965.Peter Henning, Unnasvej 3, 3000 Helsingør, tlf. 4921 6563.Haakon Larsen, Skovbrynet 5, 3450 Allerød, tlf. 4817 2735.Birte Wagner, Bavnebjærgspark 71, 3520 Farum, tlf. 4495 3688Erik Jeppesen, Paltholmterrasserne 77A, 3520 Farum, tlf. 4495 9141.Geert Grønnegaard, Leragervej 8, 4174 Jystrup, tlf. 5752 8250.Uwe Riggelsen, Kåstrupvej 4, Spangsbro, 4400 Kalundborg, tlf. 5350 7429.Hanne Nielsen, J. A. Larsensvej 5, 5300 Kerteminde, tlf. 6532 4474.Peter Kragh Hansen, Gl. Banegårdsvej 50, 5500 Middelfart, tlf. 6441 8389.Jørgen Burchardt, Nyborgvej 13, 5750 Ringe, tlf. 6262 3617.Lars Bang Jeppesen, Kongeåvej 63, 6600 Vejen, tlf. 7536 2201.Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm, tlf. 9737 3163.Svend Haugaard, Violvej 2, 7800 Skive, tlf. 9752 1037.Jens Thoft, Stadion Allé 43 A, 8000 Århus C, tlf. 8611 2177.Tom Vilmer Paamand, Ølstedvej 4, Lisbjerg, 8200 Århus N, tlf. 8623 0328.Poul Gunder Nielsen, Hørslevvej 107, Hørslevbol, 8462 Harlev J, tlf. 8694 1699.Henning Sørensen, Irisvej 17, Postbok 87, 8500 Grenaa, tlf. 8632 1679.Tine Forchhammer, Gadebakken 15, 8600 Skanderborg, tlf. 8692 6205.Bitten og Troels Forchhammer, Gyvelvej 7, Rebild, 9520 Skørping, tlf. 9839 1663.Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn, tlf. 9842 5542.

Aldrig mere Krig

Maj 2000

Tidsskrift for antimilitarisme og pacifisme Nr. 2 2000 75. årg.

"Ethvert angreb eller enhver aggression mod et af EUs medlemslande vil være et angreb eller enaggression mod hele EU". - Romano Prodi, formand for EU-kommissionen, under et besøg i Letland.

Fred i verden!Deltagerne i Freds- og Konfliktspillet smed diktatorer-ne ud og løste alle konflikter fredeligt.

Ikkevold nr. 2 2000

2

IKKEVOLD udgives af Aldrig mereKrig (AmK), dansk afdeling af WarResisters� International (WRI).

Fred er en menneskeret, og kriger en forbrydelse mod menneske-heden. Derfor er det AmK�s formålat arbejde for at fjerne krigensårsager og at modarbejde enhverform for krig og krigsforberedelse.

Ved medlemsskab af Aldrig mereKrig kræves frigørelse fra even-tuel tilknytning til militæret, her-under beredskabstjeneste.

IKKEVOLD dækker ikke nødven-digvis AmK�s hovedbestyrelsesholdninger.

Abonnement:

IKKEVOLD udkommer med firenumre årligt. Abonnementet ind-går i medlemsskabet. For ikke-medlemmer koster et abonne-ment årligt 105,-. Løssalg: 30,-.

Abonnementsbestilling til:

Giro 9004882, Aldrig mere Krig,Nørremarksvej 4, 6880 Tarm.Tlf. 9737 3163.

Adresseændring skal ske på post-huset i det distrikt, hvorfra der flyt-tes. Navneskift skal også med-deles til distriktets posthus.

Kopiering og eftertryk og andengengivelse med angivelse af kildeanbefales.

Oplag 600

Kollektiv redaktion:

Tom Paamand 8623 0328Holger Terp 3678 4028

Stof til IKKEVOLD sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4Lisbjerg8200 Århus NE-mail: ikkevold@fred.dk

ISSN 0107-5276

Af Tom Vilmer Paamand

Aldrig mere Krig havde indbudt For-svarets Oplysnings- og Velfærds-tjeneste til sit Årsmøde, der blevafholdt på Brenderup Højskole.

FOV stillede deres rollespil op, hvordeltagerne i mindre grupper overtagerstyringen af en række fiktive lande.

Vi var mere end 30 deltagere, halv-delen fra Aldrig mere Krig og den an-den halvdel elever fra Brenderup Høj-skole.

Højskolen satte flot kulør på spillet,for eleverne kom, foruden fra Dan-mark, fra blandt andet Palæstina, Ca-meroun og Bangladesh.

Vi blev opdelt på fem fiktive landemed vidt forskelligt udviklingsniveau,fattige og rige, diktaturer og demokra-tier. Goderne var ulige fordelt som ku-lørte spillebrikker på et spraglet land-kort.

På trods af den store kulturellespredning deltagerne imellem viste dersig hurtigt en klar og fælles linje - dik-tatorerne fik problemer med deres re-geringer og hærene var under hastigafvikling.

Ministre talte åbenlyst imod dereshjemlands diktatorer på pressemøder,der brød hurtigt ikke-voldelige revolu-tioner ud der hjemme, og diktatorerneblev styrtet i en fart.

Brandtaler om GandhiLande, der tidligere stod på krigsfod,indledte vellykkede forhandlinger ogde sociale uligheder blev udjævnetgennem handel og støtte.

Specielt var der en sej fyr fra virke-lighedens Cameroun, der for sit nyefiktive land holdt nogle flotte brand-taler om Gandhi - mens der i underteg-nedes gruppe var voldsomme diskussi-oner med et militaristisk mindretal.

Mindretallet var en palæstinensiskpige, der med gnistrende øjne og ri-

vende tungefærdighed konstant ogdygtigt argumenterede for, at vi måttevise os stærke og have en stærk hær.

Hun forblev i mindretal, da resten afgruppen foretrak en højere levestan-dard, men det gav nogle gode diskus-sioner om sikkerhedspolitik og magt-balance, selv om vi ikke nåede tilenighed med hende om ret meget.

Nye konflikterSpil-lederen kastede med jævne mel-lemrum nye konflikter ind i spillet. Enherreløs ø med rige ressourcer dukke-de op og en omfattende forureningbredte sig til nabolandene.

Uanset hvad, lykkedes det regerin-gerne at løse alting gennem forhand-ling og fælles handling - og det varikke kun de officielle pacifister, dertrak den fredelige vej.

Da spil-lederen afsluttede spillet,var regionens økonomi i kraftig vækst,et effektivt regionalt samarbejde var igang, militæret under fuld afvikling ogstort set alle spændinger og social uba-lance var udjævnet.

Officeren fra FOV var noget over-rasket over den solide vilje til sam-arbejde, da spillet ofte udløser vold-somme konflikter landene i mellem.

Denne spillebrik blev hurtigtbyttet ud med velfærds-brikker.

Ikkevold nr. 2 2000

3

Kvindernes InternationaleLiga for Fred og Frihed ogLandsforbundet Aldrig mereKrig har indgået et blad-samarbejde.Vi redigerer og udgiver bla-dene fred og frihed ogikkevold i fællesskab.For- og bagsiden samt side2 og næstsidste side er for-beholdt de to foreninger.Resten af bladet redigeresaf en redaktion sammensataf begge foreninger.

Toni Liversage (fred og frihed)og Tom Vilmer Paamand (ik-kevold) samler trådene.

Stof til fred og frihed og ikkevold sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4, Lisbjerg8200 Århus NTlf: 8623 0328E-mail: ikkevold@fred.dk

Gamle numre af bladet kanlæses på internet-adressenwww.fred.dk/amk/ikkevold

Indhold:

Krigen starter om foråret 4Af Stasa ZajevicOvervejelser over antikrigsarbejde og mod det lysende forår.

Europæisk forsvar og Kosovo 7Af Malla KantolaEU burde være en ikke-militær faktor i international politik.

EU-militær som problemløser? 10Af Aase Bak-NielsenDet er besynderligt hvad EUs ledere mener et EU-militær kan klare.

Nej til A-våben i EU 12Af Arne HansenStop vanviddets spredning i EU. Send dit signal!

Blokade og lejr mod a-våben 13Af Ulla RøderKonfrontér de ulovlige aktiviteter på et engelsk atomvåben-anlæg!

Israels atomarsenal til debat 14Af Maria BergsøeDet israelske parlament har for første gang debatteret atompolitik.

Klyngebomber og ammunition med uran kræver fortsat ofre 15Fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og FrihedÅbent brev til regeringen og Folketinget.

Det Danske Freds@kademi 2000 16Af Holger TerpSeminar om fredsundervisning i Danmark.

For en kultur baseret på fred og ikke-vold 17Nobelprismodtagernes appel for verdens børnÅr 2000 må blive en ny begyndelse for os alle.

Find sammen om freden! 19Af Tom Vilmer PaamandNy søgemaskine på Internettet finder alt fredeligt.

Østtimors vej til frihed 20Af Torben RetbøllSelv om Østtimor er frit, er problemerne langt fra forbi.

Mod Hitler uden våben? 24Af Majken Jul SørensenKunne man bekæmpe Hitler uden våben? To bøger giver nogle svar.

Gadedrenge og farsdrenge 26Af Henning SørensenOm fortidens kampe.

fred og frihed nr. 2 2000

4

Krigen starter om foråretFra Stasa Zajevic, Kvinder i Sort i Beograd, har vi modtaget disse overvejelser overkrigstrusler og mobilisering, over antikrigsarbejde og angsten for det lysende forår.

Af Stasa Zajevic

�Dette forår må vi have tid til at sekirsebærtræerne og limetræerne blom-stre. Hvis vi ikke gør det, er det udemed os, for vi må ikke lade drabene ogskyderierne fortsætte, ikke her og ikkei Montenegro. Vi må tage hændernened, og hulheden må reduceres til etnormalt leje� skrev Borka Pavicevic idet tidlige forår.

Pavicevic er teaterdirektør og koor-dinator for Centeret for Kulturel De-kontaminering/Denazificering, som eren sikker havn for alle os, som er DeAndre, alle os der er anderledes i denneby, et sted hvor vi kan finde plads tilmangfoldigheden i disse år.

Disse bevægende ord er skrevet afBorka, som er antikrigsaktivist, og videler hendes følelser. Hvert forår kom-mer jeg i tanke om en om muligt endnumere bevægende sentens.

Den stod på et badge, som den uaf-hængige radio B92 lavede i 1992: �Deter forår, og jeg lever i Serbien�. Iøvrigt er radio B92 overtaget af regi-met. Den uafhængige radio hedder nuB2/92.

Foråret er frygtens tidOrd, der ligner Borkas, siges her iforåret af kvinder overalt i Serbien, detandet Serbien. I de sidste mange dagehar de ringet til os oftere, end de plejer.Igen og igen siger de: �Vi vil ikkefortsætte. Jeg vil ikke lade dem hentemin søn, min mand�.

En aktivist fra Leskovac i det syd-lige Serbien sagde som følger: �Jeg revmin mands indkaldelsesordre, sompostbudet kom med, i stykker.�

En anden kvinde fra en anden by iSerbien sagde: �Jeg vil ikke acceptereindkaldelsen, lad min søn komme ifængsel, lad ham sidde ti år i fængsel,jeg vil ikke lade ham komme til fron-ten.�

Hvert forår bliver frygten værre.Som i Troja, hvor Christa Wolf har gi-vet Kassandra stemme: �Med detførste forår bryder krigen ud.�

I de seneste år har vi levet med enkonstant forventning om iboende krigog de perioder, hvor der er �fred� eller�post fred� er så korte, at de altid bliveromdannet til forberedelser til en nykrig.

Vi har lært at genkende krigens tegnog ord, vi har lyttet til dem og oplevetdem alt for længe. Men vi tør ikke ud-tale ordet krig: �Vi er bange hvert for-år�.

Foråret er den tid på året, hvor kri-gen bryder ud på Balkan.

Krigens tegnDer mobiliseres. Folk taler om det.Aviserne skriver om det.

Ligesom sidste forår startede mobi-liseringen i det sydøstlige Serbien. Deter det område, der grænser op til Ko-sov@ og KFOR.

I centrum af regionen, i Nis, der eren by, hvor oppositionen har magten,har folk længe talt om, at der mobilise-res. Det er civile postbude og ikke mi-litære, der bringer indkaldelserne ud.

Indkaldelsen behøver ikke at bliveskrevet under. En mand fra Nis siger:�Et postbud sagde til mig: �Enten tagerdu imod den, eller også smider jeg deni din postkasse eller sømmer den op pådin dør��.

Det samme skete de foregående år.�Først kom indkaldelserne med post-budet, så med militærpolitiet. Til sidstkom politiet for at sende én i krig�, si-ger en ung mand fra Nis.

Mobiliseringen er atter startet i Les-kovac og i hele det område, der hedderJablanika.

Sidste år blev 4000 mænd indkaldtog sendt i krig i Kosov@. Da jeg var iLeskovac i slutningen af februar, taltefolk om tusindvis af indkaldelser og

om yderligere 17.000, der ville blivesendt ud i tiden efter.

Nogle af de mænd, der blev tvungetind i hæren sidste forår, siger igen ogigen: �Jeg vil ikke i krig igen, jeg vilikke til fronten, om så straffen for atnægte er døden�.

Også i den nordligste del af landet, iSubotica, bliver der sendt indkaldelserud. Vuc Draskovic� parti, Den SerbiskeFornyelsesbevægelse, (SPO) har i denanledning udtalt:

�Vi stiller det spørgsmål, i hvis navnog af hvilken grund dette gøres? Er dernogen, der forbereder en ny krig? Vikræver, at den jugoslaviske hærshovedkvarter forklarer det serbiskefolk, hvorfor denne mobilisering findersted�.

Arresterede desertørerSituationen er den samme i andre

dele af Serbien. Intensiteten er forskel-lig, tilsyneladende afhængig af det mi-litærområde, man tilhører. Det lader nutil, at de fleste indkaldelser sendes ud idet område, der hører ind under TredjeArmé, som det også var tilfældet sidsteforår.

Spændingerne startede i Montene-gro i februar, da et lille antal desertører

�... for at synge og kaste riflerne bort ...�

Gammel folkesang fra Vranje.

Ikkevold nr. 2 2000

5

blev arresteret. (Det montenegrinskeparlament vedtog en amnestilov i no-vember 1999).

Mens jeg var i Podgorica i begyn-delsen af februar, sagde mangemennesker, at mere omfattende arre-stationer af montenegrinske desertørerville fremprovokere alvorlige konflik-ter mellem den jugoslaviske hær og detmontenegrinske politi.

For tiden holder hæren spændin-gerne på et mellemniveau, men de ermærkbare overalt. At dømme efter,hvad folk siger, og hvad aviserne skri-ver, mobiliseres der ikke i Montene-gro.

Hæren er åbenbart klar over, at derikke ville komme respons derfra, fordide unge i Montenegro ikke ville drøm-me om at vise deres fædrelands-kærlighed på den måde. At deserterefra den jugoslaviske hær i Montenegroer socialt accepteret og støttes fra allesider undtagen af de pro-serbiske, pa-triotiske partier.

Regulære manøvrerSom tidligere år (sidste år naturligvisindtil NATOs intervention) hævderregimet, at �Serbien ikke er i krig�, ogde militære myndigheder kalder mobi-

liseringen for �regulære militære akti-viteter og øvelser�.

Fra militære kilder hedder det: �Derfinder ikke mobilisering sted, men derindkaldes som normalt i fredstid til mi-litærmanøvrer, og indkaldelserne sen-des kun ud til et lille antal mænd i dealmindelige formationer af den jugo-slaviske hær med henblik på øvelser�.

Naturligvis fremkalder en sådan ky-nisme foragt hos folk. De militære kil-der er især vrede over de civile myn-digheder - oppositionens folk - i Nis,fordi de offentligt har advaret om, atder finder mobilisering sted.

En officer fra den jugoslaviske hær,fra Tredje Armé, der ønskede anony-mitet, forklarede situationen over fordagbladet Danas 1/3-2000 på følgendemåde:

�Hvis der mobiliseredes eller var er-klæret undtagelsestilstand, ville folkgå rund i Nis i camouflageuniformermed pistoler. Den person, der opfattermobiliseringen af én mand som mobi-liseringen af hundredvis, har formo-dentlig ikke en ren samvittighed. Denjugoslaviske hær har ikke ansvaret fordem, der er bange, det har andre insti-tutioner�.

Det er formodentlig folk, der er eks-perter i patriotisme, eftersom det rege-rende Socialistparti på sin kongres i fe-bruar i år inddelte folk i dette land i tokategorier: patrioter og forrædere.Sidstnævnte, hvis antal stiger, er truetaf sanktioner og almindelige straffe.

General V. Lazarevic, der er øverst-kommanderende for Tredje Armé, ud-talte 3. marts en advarsel: �Den TredjeArmé vil gå rettens vej mod alle dem,der spreder løgne og fremprovokererængstelse i befolkningen. Der vil bliveskredet til handling mod enkeltper-soner, aviser og journalister, der ud-spreder den type information. Der fin-der ingen mobilisering sted�.

I lighed med sidste år hævder de mi-litære myndigheder, at hæren vil tage�marts-klassen af soldater, de ind-kaldte� og mener nok, at det kan skjulemobiliseringen.

Protester mod mobiliseringNogle har hævet røsten mod mobilise-ringen. Nenad Canak, der er præsidentfor den Socialdemokratiske Liga, og

som siden 1991 har været velkendt forsine antikrigs- og anti-nationalistiskestandpunkter og handlinger, har op-muntret mange unge mænd med sineudtalelser. Den 2. marts opfordredehan de indkaldte til ikke at melde sigunder mobiliseringen:

�Når jeg siger dette, fremgår det, atjeg ikke vil adlyde landets love. Jegopfordrer imidlertid borgerne til ikkeat adlyde Milosevic� love. Der er sim-pelthen love, der ikke kan adlydes.Den jugoslaviske hær forsvarer ikkenogen. Det er ikke andet end korruptegeneraler. Når jeg siger dette, tænkerjeg ikke på de stakkels unge mænd,hvis pligt det er at gå ind i hæren.�

I begyndelsen af marts blev 60 akti-vister fra den Socialdemokratiske Ligaanholdt i Novi Sad under en protest-demonstration.

Ved et af de møder, som den demo-kratiske opposition holdt i Beograd ibegyndelsen af marts, kunne man høreet opmuntrende budskab, og det varoverraskende fra denne ineffektive,serbiske opposition: �Vi vil ikke haverifler, vi vil have valg, vi vil have sundfornuft.�

24. marts - en sort mærkedagI forbindelse med 24. marts, årsdagenfor starten på NATOs bombarde-menter, spurgte folk sig selv og hinan-den, om der ville komme endnu enmilitærintervention. Om vi ville blivebombet igen. Hvornår vi ville blivebombet. Nogle trøstede sig selv og hin-anden med, at vi nok ikke bliver bom-bet igen.

Folk var nervøse for årsdagen. Regi-met er patologisk tiltrukket af at frem-provokere konflikter for at blive vedmagten. Der var i løbet af meget korttid så mange begivenheder, at det varsvært at fatte.

Det uopklarede mord på en velkendtoffentlig skikkelse, højt placeret i rege-ringen, Pavle Bulatovic, forsvarsmini-steren, blev dræbt i februar.

Mange studerende fra bevægelsen�Modstand� er blevet banket og arre-steret. De �ulydige� dagblade og TV-stationer bliver til stadighed straffetøkonomisk.

De uafhængige elektroniske mediertrues og krænkes. Nye �pirat�-medier

Mat

t Mah

len

fred og frihed nr. 2 2000

6

dukker op. Dæmoniseringen af opposi-tionen. Den konstante snak om at ge-netablere �Serbiens herredømme overKosovo�.

Lukningen af luftrum og lufthavnefra tid til anden. Og afskæringen af alhandel med Montenegro. Omplacerin-gen af såvel militær- som politistyrkertil det sydlige Serbien, hvor Kvinder iSort har været meget aktive siden sid-ste sommer, og hvor vi har mange per-sonlige kontakter.

Smid våbnene vækI februar, da det ikke så helt så slemtud, var Kvinder i Sort fra Beograd iNovi Pazar, hvor vi holdt en workshopom multikulturelt og interkultureltsamarbejde.

Ved den lejlighed besluttede vi sam-men med kvinderne fra Sandjak i densydlige del af Serbien, at vores pacifis-tiske sang skal være en gammel folke-sang fra Vranje.

�Det jeg gerne vil� hedder sangen.En ung mand gør kur til Bozana medfølgende ord: �... for at synge og kasteriflerne bort�.

Vi har med det valg villet vise, at deri Balkans forhistorie er spor af kvin-ders solidaritet med andre, der var an-derledes. I dette tilfælde drejer det sigom solidaritet med mænd, der ikke øn-sker at gå i krig.

Jeg kan ikke holde op med at tænkepå denne melodiske folkesang, som na-tionalisterne ikke har forurenet, fordiordene ikke passer ind i deres hadskepolitik over for andre.

Der er stadig flere trusler om ogmere frygt for, at svaret på volden kanende med at blive endnu mere vold.

�For alle os på Balkan ville det væreen frygtelig tragedie. For de vestligeallierede vil det blot betyde endnu enindgriben i en regional konflikt. Mendet er langt bedre at forebygge konflik-ter end senere at skulle håndtere konse-kvenserne�, siger en antikrigsaktivistfra Podgorica, Srdjan Darmanovic.

Alle vi antikrigsaktivister kenderden følelse ud og ind. Vi er trætte af athele sårene efter krigen og ivrige efterat arbejde med forebyggelse af krigenog ikke med dens konsekvenser.

Oversat af Annelise Ebbe.

Plaf en serber!Denne usmagelige overskrift stam-mer fra kunstværket på billedet.

Det er bygget op fuldstændig somet skydetelt fra et omrejsende tivoli,men hvor det normalt er blomster,der skydes på - er det her billeder afmennesker fra Beograd.

Figurerne sidder på hver sin pind,og styrter om ved et pletskud.

Skarpskytten vinder så en T-shirtmed teksten "Serber-Perker-skyd-ning år 2000"

Provokationen er skabt af MortenKrogsgård, der er 3. årsstuderendepå Det Fynske Kunstakademi ogværket var udstillet på Brandts Klæ-defabrik i Odense som en del af enfælles elevudstilling ind til den 14.maj. Værket er en kommentar i stilmed de ironiske billeder af skyde-skiver, som mange i Beograd gikmed under NATOs bombninger.

Fem skud for en tier!.tom

Fredskunst fra Beogradkan snart ses i ÅrhusKunstnerforeningen i Beograd danne-de under krigen marts-juni 1999 etåbent krigsatelier på gaden, hvor 200jugoslaviske kunstnere deltog.

Kunsternes aktion havde til formålat protestere imod krigen ved hjælp afkunst og kultur. Blandt kunstnerne varder både tilhængere og modstandere afregeringen, men de har det til fælles, atde i stor enighed var imod krigen.

50 malerier fra dette krigsatelier ernu på turné til forskellige NATO-landeog kommer til "Huset" i Århus i juni,ugerne 23-25..tomMaleri fra udstillingen.

Ikkevold nr. 2 2000

7

Europæisk forsvar og KosovoEU udvikler militære midler til krisestyring. I stedet burde EUsrolle som en ikke-militær faktor i international politik styrkes.

Af Malla Kantola

Den Europæiske Union har indtil nuopbygget sin egen sikkerhed og stabili-tet på samarbejde mellem sine med-lemsstater og det civile samfund i dissestater. De metoder, som dette samar-bejde har bygget på, har været ikke-militære.

I løbet af det sidste år er EU imidler-tid begyndt at arbejde med krisestyringog især militære midler til krisestyring.Udviklingen er gået meget hurtigt.

Den nye politik, hvad angår krise-styring, er ikke kommet ud af det blå.Målet, at udvikle en fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik inden for EU,blev allerede defineret med Maa-stricht-traktaten i 1991 som en af de tresøjler for EU.

Amsterdam-traktaten, der trådte ikraft i maj 1999, startede udviklingenaf militær krisestyring. Amsterdam-traktaten omfattede de såkaldte Peters-berg-opgaver i EUs traktat.

Petersberg-opgaverne omfatter hu-manitære operationer og redningsakti-oner, fredsbevarelse og anvendelse afkampstyrker i krisestyring, herunderfredsbevarelse (eller fredsfremtvin-gelse).

I Köln i juni 1999 konkluderede detEuropæiske Råd, at EU skal have�evne til uafhængig aktion, støttet af entroværdig militær styrke, midlerne tilat beslutte sig for at benytte dem og be-redvilligheden til at gøre det for atkunne reagere på internationale kriseruden præjudice for aktioner fraNATO�.

Midler til krisestyringPå Helsinki-topmødet i december 1999traf det Europæiske Råd nogle temme-lig langtrækkende beslutninger omopbygning af militære midler til krise-styring. Det finske formandskab kom

også med en rapport om ikke-militærkrisestyring, men denne rapport ermeget kort og omfatter kun få anbe-falinger og handlingsplaner.

Et centralt mål for en fælles uden-rigs- og sikkerhedspolitik i EU harværet at styrke EUs politiske og fak-tiske muligheder for at reagere på kri-ser, men der er en fælles opfattelse af,at medlemsstaternes utilstrækkeligepolitiske forpligtelse og mangelen påpassende politiske instrumenter harværet en hindring for effektiviteten.

Der har dog allerede før Kosovo-krigen eksisteret et pres for at udvikleEUs militære kapacitet. EUs fiasko iforhold til at hindre udviklingen af kri-gen i Jugoslavien i begyndelsen af90�erne har givet dybe, politiske ar. Ogfiaskoen i forhold til at hindre krigs-udbruddet i Kosovo har øget presset iretning af at opbygge EUs egne midlertil kriseforebyggelse.

Krigene på Balkan har givet mangemennesker den fornemmelse, at Eu-ropa bør have ressourcer og evne til atgå ind i konflikter, og mange mener, atder også er brug for militære midler.

Ikke alle EUs medlemsstater harværet særlig gode til at udvikle den mi-litære kapacitet, men der har været storgrad af konsensus omkring behovet forat udvikle en eller anden form for red-skaber til kriseforebyggelse og inter-vention.

Krigen i Kosovo, NATOs bombar-dementer, viste klart USA�s militæreoverlegenhed.

Kosovokrigen viste også klart denamerikanske dominans i NATO.

NATO er ikke en demokratisk orga-nisation (koncepterne demokrati ogmilitær organisation er ikke foreneligestørrelser).

USA er en militær supermagt, derkontrollerer store dele af NATOs poli-tik. Medlemmerne af NATO var ikke

enige, hvad angik de militære operati-oner i Kosovo. Det drejer sig ombombningerne og planerne om at sendelandtropper til Kosovo.

I rapporten �Læren fra Kosovo� fradet franske forsvarsministerium hedderdet for eksempel: �Man kan ikke sebort fra den konklusion, at en del af demilitære operationer blev udført afUSA uden for NATOs egentlige ram-mer og normale forretningsgang.�

Nogle observatører ser en direkteforbindelse mellem USAs dominans iNATO og de aftaler, der blev indgåetved EUs topmøde i Köln i juni sidsteår. Erfaringerne fra Kosovo-krigen kani det mindste til dels forklare, hvorforder har været sådan en hast med at op-bygge krisestyringsmidler inden forEU.

Hastigheden i denne udvikling over-raskede også Finland, der havde for-mandskabet for EU sidste efterår. Islutningen af oktober sagde den finskeudenrigsminister, at der ikke ville blivetruffet nogen beslutninger om militæretropper på topmødet i Helsinki. Det varikke tilfældet.

EU-ledede operationerI Helsinki enedes det Europæiske Rådom, at �målet for EU er at have uaf-

�År 1 efter krigen -Europa efter krigen - Balkan efter krigen� var overskriften på en konference på Christiansborg den 26. marts, arrangeret af Balkanforum.

Teksten er et indlæg fra denne konference.

fred og frihed nr. 2 2000

8

hængig evne til at træffe beslutningerog, hvor NATO som helhed ikke erengageret, iværksætte og udføre EU-ledede operationer som reaktion påinternationale kriser�.

Til dette formål var der enighed omat vedtage det, der var nødvendigt forat kunne reagere hurtigt inden for alleaspekter af Petersberg-opgaverne.

EU-ledede operationer kan udføresmed NATOs ressourcer eller udendem. Det var emne for mange diskussi-oner og forhandlinger bag scenen.USA pressede Storbritannien for at fåEU til at indrømme, at NATO er denvigtigste aktør i militær krisestyring.

Frankring understregede på den an-den side EUs uafhængighed og øn-skede ikke, at henvisninger til NATOskulle indgå i formandskabets konklu-sioner fra topmødet i Helsinki. Denformulering, der findes i formands-skabets konklusioner, vedgår klart NA-TOs førende rolle.

Formandskabets rapport vedrørendestyrkelse af den fælles europæiske sik-kerheds- og forsvarspolitik anerkenderFNs Sikkerhedsråds overordnede an-svar for opretholdelse af internationalfred og sikkerhed, og anerkender, atEU skal bidrage til den internationalefred og sikkerhed i overensstemmelsemed FNs charter og ifølge de princip-per og mål, der ligger i OSCEs (Orga-nisationen for Sikkerhed og Samar-bejde i Europa) charter for europæisksikkerhed.

Men et mandat fra FN eller OSCE erikke en betingelse for EU-ledede mili-tære operationer. Et FN- eller OSCE-mandat var et krav fra mange NGOer iFinland, f.eks. De 100�s Komité, somjeg selv er medlem af.

Diskussionen om et FN- ellerOSCE-mandat er atter rejst i Finland,fordi det finske parlament her i foråretformodentlig vedtager en lov om freds-bevarende arbejde.

I udkastet til loven opretholdes etFN- eller OSCE-mandat. Det betyder,hvis jeg har forstået det rigtigt, at Fin-land ikke kan deltage i EU-ledede mi-litære operationer, der ikke har fåetmandat fra FN eller OSCE.

Et af de problematiske spørgsmål iudviklingen af EUs krisestyring er for-holdet mellem EU og NATO. USA har

klaget over, at Europaikke tager større ansvarfor sikkerheden og sta-biliteten i Europa. Ikkedesto mindre ønskerUSA ikke helt at op-give sin indflydelse påeuropæisk sikkerhedog sikkerhedspolitik.

Det står allerede nuklart, at USA ønsker atblande sig i EUs plan-lægning på et tidligttrin. Da jeg skrev dettei uge 12, blev der i definske medier refererettil et forslag om, atNATOs generalsekre-tær George Robertson skal deltage iEU-møderne, når EUs sikkerheds-politik er på dagsordenen, sikkerheds-politik, ikke militær- eller forsvarspoli-tik. F.eks. Frankrig er imod forslaget.

Som det er nu har EU ikke militæremidler til længerevarende militæreoperationer og må derfor støtte sig tilNATOs aktiver. Men EU har som vig-tigt mål i forbindelse med opbygnin-gen af en militær styrke at øge uafhæn-gigheden af Washington.

Der er også gjort opmærksom på, atde forskellige kulturer, hvad angår må-der man opererer på i EU og NATO vilkunne skabe problemer. Mens NATOer aktionsorienteret og arbejder underen enkelt stats hegemoni, er EU nor-mativ og legalistisk og forsøger atundgå et lands eller en gruppe af lan-des hegemoni.

At finde balancen mellem EUskamp for større autonomi og USAs in-teresser i Europa er en kompliceret ogfølsom proces.

Der er stadig mange uløste spørgs-mål inden for EUs militære krise-styring. F.eks. hvornår, hvordan oghvor disse operationer skal finde sted.Jeg har har hørt det udtryk, at operatio-nerne kan finde stede i Europa og �Eu-ropas omgivelser�, hvad det så endmåtte betyde.

Hvorom alting er bliver der lagtvægt på EUs krisestyring med militæremidler. Læren fra Kosovokrigen er til-syneladende for EU større militær op-bygning, øgede militærbudgetter,selvom hverken den offentlige mening

eller EUs finanspolitik går i retning aføgede militærbudgetter.

Der er lagt langt mindre vægt på kri-sestyring med ikke-militære midler,her tænker jeg især på konfliktforebyg-gelse. Det finske formandskabs rapporttil Helsinkitopmødet om ikke-militærkrisestyring er kort, og i den opfattesciviles deltagelse i krisestyring somnoget, der foregår efter konklikten(hvilket naturligvis også er vigtigt) ogikke som konfliktforebyggelse.

Fredsbevægelsens holdningSet fra fredsbevægelsen, som jeg re-præsenterer, har udviklingen ikke fulgtdet rigtige spor. Den yderligere udvik-ling af fælles udenrigs- og sikker-hedspolitik er naturlig i et EU, der bli-ver udvidet, men behovet for et fællesforsvar er ikke klart, og Europa harikke behov for en ny militæralliance.

I det lange løb er det langt vigtigereog mere bæredygtigt set fra et sikker-hedsmæssigt synspunkt at styrke EUsrolle som en ikke-militær faktor i inter-national politik.

Men beslutningerne om at opbyggemidler til krisestyring i EU er alleredetruffet. Derfor er det vigtigt at vurdere,hvilke midler der skal udvikles, oghvor der skal sættes ressourcer ind.

Der må lægges klar vægt på kon-fliktforebyggelse. Det er et område,hvor NGOer har meget at komme med.

Opbygning af mekanismer til tidligadvarsel, støtte til NGOer i mulige kri-seområder, økonomisk støtte til uddan-nelse i menneskerettigheder og demo-

Ikkevold nr. 2 2000

9

krati, støtte til uafhængige medier ereksempler på vigtige områder indenfor konfliktforebyggelse.

I potentielle kriseregioner er der me-get ofte NGOer, der involverer folk frabegge - eller alle - sider af konflikten,f.eks. kvindeorganisationer og ung-domsorganisationer. Det er vigtigt atstøtte dem og bruge deres ekspertise ikriseløsning.

Den Kolde Krig endte allerede for tiår siden, men koldkrigstænkningen ertilsyneladende dybt rodfæstet i sikker-hedspolitikken.

I stedet for at opbygge et militær-maskineri skulle EU hellere give sig ikast med de grundlæggende årsager tilkrig. I verden af i dag udspringer sik-kerhedsspørgsmål i overvejende gradaf en i stigende grad økonomisk polari-seret og miljømæssigt ufri verden.

De konflikter, der udspringer af enulige økonomisk fordeling og af storemiljømæssige problemer, kan ikkeløses ved yderligere at styrke det mili-tære maskineri.

En styrkelse af militærmaskinerieter baseret på en koldkrigslogik, og den

kan meget let føre til nye våbenkapløb.Der er brug for fornyet sikkerhedspoli-tisk tænkning. EU, der har tradition forikke-militært samarbejde og opbyg-ning af sikkerhed og stabilitet medikke-militære midler, kunne tage førin-gen i en ny sikkerhedspolitik.

Der er mange måder, hvorpå EU kanfremme en ny sikkerhedspolitik:- øge en gældslettelsespolitik- udvikle en international handels-

politik, der tager sigte på at hjælpe defattigste nationer

- styrke samarbejdet med FN og OSCEog styrke disse organisationers rolleog ressourcer

- fremme en våbenkontrolpolitik- iværksætte miljømæssige program-

mer omkring klimaforandring- etc. etc.

Der er forskellige historier om, hvadder var årsagerne til krigen i Kosovo,hvem der startede volden, hvad der vargrunden til at volden eskalerede. Det erder folk, der har mere forstand på endjeg.

Men den lære, man kan drage af er-faringerne fra Kosovo, bør ikke være,

at vi har brug for øget militær kapaci-tet, mere våbenmagt.

Den lære, der bør drages, er at viskal styrke vores evner inden for tidligadvarsel, tidlig intervention med ikke-militære midler og styrkelse af detcivile samfund.

Det er også vigtigt at huske, at EU eren regional organisation, der kun om-fatter nogle af de europæiske stater.Den eneste virkelig internationale, uni-verselle, faktor er de Forenede Natio-ner, FN.

I en globaliseret verden har vi brugfor universelt bindende aftaler og nor-mer. Et af målene med en fælles uden-rigs- og sikkerhedspolitik i EU børvære at udvikle og styrke FN.

Malla Kantola er generalsekretær forfredsorganisationen De 100�s Komité iFinland. Teksten er oversat af AnneliseEbbe.

Balkanforum er et samarbejde mellemEnhedslisten, SF, Kvindernes Inter-nationale Liga for Fred og Frihed oginteresserede enkeltpersoner.

Beslutninger fra Helsinki-topmødetI Helsinki satte EUs medlemsstater sig følgende hoved-mål:- I 2003 skal de være i stand til hurtigt at mønstre og der-efter opretholde styrker i en målestok, der kan dække alt,hvad der ligger i Petersberg-opgaverne, som de er define-rede i Amsterdamtraktaten, i operationer op til 15 briga-der eller 50.000-60.000 personer.- Disse styrker skal militært set være selvforsynende,hvad angår kommando-, kontrol- og efterretningstjeneste,logistik, andre kampenheder og yderligere, hvis der erbehov for det, luft- og søværnsenheder.- Medlemslandene skal være i stand til at mønstre på detteniveau i løbet af 60 dage, og yderligere være i stand til atlevere mindre, hurtige styrker, der kan reagere meget hur-tigt.- De skal være i stand til at opretholde en sådan opmarchi mindst et år.

Medlemsstaterne har også besluttet sig for at udviklehurtige, fælles mål inden for områderne kommando ogkontrol, efterretning og strategisk transport.

Der blev lagt vægt på yderligere udvikling af samar-bejdet inden for forsvarsindustrien. Beslutningen om,hvorvidt man skal deltage i en EU-ledet militær operation

vil blive baseret på medlemsstaterne suveræne afgørelse.Helsinki-topmødet besluttede også at etablere følgendenye, permanente, politiske og militære organer inden forRådet:- En stående komité for politik og sikkerhed (PSC): sam-mensat af nationale repræsentanter på højt niveau(eksempelvis ambassadørniveau).

PSC skal tage sig af alle aspekter af CFSP, herunderCESDP (Fælles Europæisk Sikkerheds- og Forsvars-politik).

I det tilfælde, der bliver tale om en militær operationsom led i krisestyring, vil PSC under Rådets myndighedbeslutte operationens politiske og strategiske retning.- Militærkomitéen (MC): sammensat af forsvarschefer,repræsenteret ved deres militære delegater. MC skal givemilitære råd og komme med anbefalinger til PSC og givemilitære anvisninger til den militære stab.- Militærstaben: skal komme med militær ekspertise ogstøtte CESDP, herunder arbejdet med at dirigere militæreoperationer inden for den EU-ledede krisestyring.

Som en foreløbig foranstaltning blev der i marts i årfølgelig nedsat foreløbige organer.

fred og frihed nr. 2 2000

10

EU-militær som problemløser?Det er ret besynderligt, hvad EUs ledere mener, de kan klare af problemer ved atoprette et EU-militær.

Af Aase Bak-Nielsen

Det var et dårligt tegn, da EUs stats-ministre udnævnte NATOs generalse-kretær, Javier Solana, til at være �denhøjtstående person�, i praksis EUs�sikkerheds- og udenrigsminister�.

Derved signalerede de klart, at mili-tærpolitikken skal have en høj priorite-ring i EU-politikken. Solana er til over-flod også generalsekretær i WEU,Vestunionen.

Solana havde ikke, før han blevvalgt til posten, lagt skjul på sine visi-oner om, hvad stillingen skulle brugestil: oprettelse af en europæisk enheds-stat med ham selv som regeringschefog udviklingen af EU til en stormagt,der �går ud i alverden� og sikrer sineegne interesser i konkurrence medUSA og Japan.

Dertil kræves et stærkt militær.I en tale i Berlin i december 99 talte

Solana varmt om �EUs fulde ansvar påalle områder af konfliktforebyggelseog krisestyringsopgaver�.

Det er jo den slags ord, der lyder sågevaldigt pæne. Det er de samme, vikender fra �Peterberg-opgaverne�,hvor der tales om fredsbevarelse ogfredsskabelse. Man skal bare huske på,at i militær sammenhæng betyder�fredsbevarelse�, at man med våben ihånd truer folk til at forholde sig i ro,og �fredsskabelse� betyder, at manskyder.

Solana opremser i sin Berlin-tale deproblemer, der er i den del af verden,hvor han føler ansvar på EUs vegne:truslen om terrorisme, internationalnarkohandel, hvidvaskning af pengeog udbredelse af AIDS.

Han har ret i, at det er vigtige pro-blemer, som det er fornuftigt at samar-bejde om løsningen af. Men det er retchokerende, når han fremsætter demidler, han vil bruge i dette arbejde:

1) opstilling af en styrke i korpsstør-relse til en militær operation indenfor 60 dage,

2) oprettelse af en militær komité somet permanent beslutningsorgan,

3) samarbejde med NATO.Retfærdigvis skal det siges, at han til

slut nævner, at det vil være godt, hvis�vi kan tage luften ud af kriser medikke-militære midler�, men det har helttydeligt ikke hans førsteprioritet.

Han mener godt nok, at EU gør enhel masse civilt krisestyringsarbejde,men glemmer åbenbart, at der ikke erdækning bag de mange velmenendeord i EU. Enhver ved, at i praksis fun-gerer EUs bureaukrati så trægt, at be-givenhederne render langt forud - ogløber af sporet, inden EU kommer fremmed hjælp.

Tænk blot på Ex-Jugoslavien, hvorEU har spillet fallit, både før kriserneudviklede sig til krig og efter krigenesformelle afslutning, hvor landene be-høver massiv støtte for at genopbyggedet civile samfund.

Det er ikke så sært. Et militært appa-rat er jo slet ikke indrettet til at skulleklare hverken de problemer, som So-lana nævnte, eller de andre problemersåsom politisk, kulturel, social og øko-nomisk undertrykkelse, som ofte er år-sag til kriser og krig.

OSCE og FN er glemtDet er ubegribeligt, at EU forlader sigpå militære midler, når de samme sta-ter, som er medlemmer af EU, også ermedlemmer af en institution, hvis for-mål netop er at yde civil hjælp i krise-situationer, nemlig OSCE, Organisa-tionen til Sikkerhed og Samarbejde iEuropa - for ikke at tale om FN, somgennem en kraftig reorganisering kun-ne bringes til at være fredsskabende og-bevarende langt ud over det, der opnåsallerede.

De europæiske lande burde helt an-derledes lægge pres på USA for at fålandet til at betale sin gæld til FN ogderved øge organisationens mulig-heder for at skabe fred og tålelige leve-vilkår for verdens hungrende befolk-ninger.

Hvorfor bruges OSCE ikke megetmere end nu? Man forklarer det med,at OSCE slet ikke kan overkommedisse store problemer. Jamen, hvorforer OSCEs budget kun få promiller afNATOs budget?

De samme stater er som flest med-lemmer af NATO og burde kunne prio-ritere anderledes og sammenhæn-gende, når de bevilger penge ogplanlægger arbejdet i OSCE, FN,NATO og EU.

Når man nu hævder, at hovedfor-målet med alle fire organisationer er atskabe og bevare fred, hvorfor uddannerman så ikke en stor flok konfliktløsere,mæglere, civile politifolk, civile råd-givere angående opbygning af demo-kratiske samfundsinstanser osv., så derhele tiden er folk parate til at tage ud,hvor det brænder på?

Som det er nu, skal man først til atuddanne folk, når man ikke mere kanoverse problemerne i et område - og såudvikler tingene sig imens katastrofalt,og der er ikke anden udvej end den mi-

�Danskerne mangler enligpose-kultur. De haringen sans for værdienaf militære midler iudenrigspolitikken,medmindre de har ind-lysende humanitærebegrundelser.�

Christopher Coker, engelskdoktor i forsvarspolitik.

Ikkevold nr. 2 2000

11

litære tilbage. Der vil mange, mange årud i fremtiden være brug for hjælp fraden demokratiske del af verden til atløse de kæmpeproblemer, der er af for-skellig art, så en massiv uddannelse afkonfliktløsere bør have førsteprioritet.

Forbehold mod stormagtenEU består af demokratiske lande. Dehar alle efter anden verdenskrig op-givet tidligere tiders imperialistiskepolitik.

Men det er som om med sammen-slutningen i EU er deres før-demokra-tiske tilstands metoder dukket op igen:nu er vi blevet en stormagt, og den sta-tus skal bekræftes og bevares, og deforestiller sig kun, at det kan ske gen-nem et stærkt militær til at forsvare�vore interesser� og bevise �vort an-svar� over for den øvrige verdenslande.

Her burde Danmark gå ind og gørevores indflydelse gældende. I 1990 ud-

arbejdede et stort flertal af Folke-tingets partier et �Memorandum�, somvar deres betingelse for at gå med tilden EF-union, som de ellers havde for-svoret oprettelsen af.

Heri afvises det klart, at EF �kom-mer til at omfatte et forsvarspolitisksamarbejde - herunder oprettelse affælles militære styrker�.

Så rendte man fra det krav og æn-drede det i Edinburgh-aftalen til, at deøvrige lande godt måtte lave militærtsamarbejde, blot Danmark stod uden-for. Umiddelbart lød det som bedre endingenting, men Danmark afskrev sigfaktisk derved muligheden for at ned-lægge veto over for oprettelse af etEU-militær, en ret alle andre EU-landehar.

Siden har den danske regering såudvandet forbeholdet så meget, at vireelt er med i opbygningen af en EU-hær, som godt nok skal kaldes en �in-terventionsstyrke�!

Ledende danske politikere arbejderihærdigt på at afskaffe forbeholdetogså formelt. Og tidspunktet for atnedlægge veto er forpasset, så vi vilvære fanget ind i det militære EU.

Ingen ligpose-kulturForhåbentligt får de ikke held dertil,for den danske befolkning er ikke ind-stillet på at løse problemer ved mili-tære indgreb.

En engelsk doktor i forsvarspolitik,Christopher Coker, har ifølge Ugebre-vet Mandag Morgen nr. 44 givet enoversigt over forskellige EU-landesindstilling til brug af militær.

Her revser han danskerne, fordi �demangler en ligpose-kultur. De har in-gen sans for værdien af militære mid-ler i udenrigspolitikken, medmindre dehar indlysende humanitære begrundel-ser�.

Heroverfor stiller han �Storbritan-nien og Frankrig, der bryder sig om atsende tropper ud og vise magt rundtom i verden�.

Tyskland giver han også �pæne� ka-rakterer efter Kosova-krigen, og blandtansøgerlandene roser han Polen for athave en �vidunderligt gammeldags�lyst til at demonstrere militær magt.

Det er århundreder siden, danskernefandt ud af, at det slet ikke er lykken atvære en stormagt. Vi prøvede ellers imange år og har ført et utal af krigemed vore naboer.

Nu har vi fred med naboerne og an-dre tidligere fjender, ikke fordi vi truerhinanden med krudt og kugler, menfordi vi har indført ordentlige demo-kratier i vore lande, og de problemer,som der altid vil opstå hvor menneskermødes, dem ordner vi på civiliseretmåde gennem forhandlinger og omnødvendigt ved en civil domstol.

Lad ikke EUs gammeldags magt-politiske intentioner fordreje hovedetpå vore politikere og vælte den godeudvikling, som jo har opbakning ikkeblot fra Danmarks, men også fra de an-dre landes befolkninger.

Lad os bruge vore ressourcer på athjælpe dem, der lider under gale magt-politikeres menneskefjendske styre.

Vi har råd til det - ja, vi har ikke rådtil andet, hvis der skal herske fred iverden.

I militær sammenhæng betyder �fredsbevarelse�, at man med våben i håndtruer folk til at forholde sig i ro, og �fredsskabelse� betyder, at man skyder.

fred og frihed nr. 2 2000

12

Nej til A-våben i EUStop vanviddets spredning i EU. Send dit signal!

Af Arne Hansen

�Atomvåben bør indgå i EU�s fælles militære arsenal� udtaler den franskeNATO-ambassadør Guelluy ifølge Aktuelt den 17. april. Ambassadøren beklager,at atombevæbning af unionen lige nu udgør et tabu.

Marc Otte, EU-koordinator af EU�s nye militære beredskab, ryster på hovedet,men er enig i at atomvåben har fået et comeback på den storpolitiske scene: �Dentanke, at atomvåben ikke vil blive brugt smuldrer hastigt� - med henvisning tilfaren for en atomkrig mellem Indien og Pakistan og brug af masseødelæggelses-våben i Mellemøsten.

Og man kan tilføje USA�s genoptagne planer om at gøre sig usårlig overforatombomber, hvorved USA vil gøre sig i stand til at atombombe overalt i verden.

Hvorfor nægtede EU-landene Frankrig og England sammen med USA at over-holde den oprindelige ikke-spredningsaftale og fastsætte en deadline for aftaleom endelig global atomvåbenafrustning, da et flertal for år tilbage ønskede det,og som Indien faktisk forlangte for at sætte sin underskrift under en fornyet ikke-spredningsaftale, da den var til forhandling ?

Den indiske forfatter Arundhati Roy skriger til os:�Det er så ekstremt dumt at tro, at atomvåben kun er dødsens farlige, hvis

de bliver brugt. Selve det faktum, at de eksisterer, selve deres tilstedeværelsei vores liv, vil forvolde mere skade, end vi overhovedet kan fatte.�

USA, England og Frankrig var jo i 80erne - gennem krigen med Iran - selv medtil at skabe den Saddam Hussein, som i dag bruges som det fjendebillede, der adåre skal få os til at sluge en atomoprustning af EU.

Sikkerhed er i dag globalt udelelig, hvorfor al atomvåben-terror må afskaffes,før vi kan få en positiv fred til glæde for alle.

Stop vanviddets spredning i EU. Send dit signal. Kræv at din pensionskasseikke investerer i våbenproduktion.

Køb ikke varer fra våbenproducerende koncerner. Spørg partier og bevægelserfør EUs ØMU-afstemning.

Støt atomafrustningsbevægelsen Trident Ploughshares, som den nu frikendteUlla Røder er med i.

Arne Hansen er medlem af Aldrig Mere Krigs hovedbestyrelse.

FredsroseUlla Røder modtog den 15. april2000 foreningen Aldrig mere Krigsfredsrose for sin aktion mod de bri-tiske atomubåde.

Ulla Røder brød sidste år sam-men med to englændere ind på etlaboratorium i Skotland og øde-lagde udstyr til udvikling af atom-våben for millioner. Aktionen vargrundigt forberedt på baggrund afDen Internationale Domstol i Haagsudtalelse om, at brug af atomvåbener en kriminel handling.

Efter fire en halv måned i britiskfængsel blev Ulla Røder overras-kende frifundet. Den engelske retafgjorde, at de anklagede havde rettil at handle som de gjorde, da dehavde udtømt alle lovlige forsøg påat få afskaffet atomvåbnene.

Aldrig mere Krigs hovedbestyrelse.

OOA lukker!OOA har opnået en stribe sejre og ophører som aktiv organisa-tion 31. maj 2000. Afviklingen af �Organisationen til Oplysningom Atomkraft� forventes afsluttet 30. september. OOAs arkiv-bestyrelse fortsætter og sikrer dermed adgang til viden om OOA.OOAs hjemmeside opretholdes med oplysning om OOA og atom-kraft, samt links til den internationale modstand mod atomkraft.Afsked og åbent hus 31. maj - følg med på EnergibevægelsenOOAs hjemmeside: www.ooa.dk.Som en del af arven fra OOA har tidsskriftet "fred og frihed/ikke-vold" modtaget 5.000 kr.

Ulla Røder er snart i aktion igen -se næste side og deltag selv!

Ikkevold nr. 2 2000

13

Aldermaston atomvåben-anlæg

Blokade og lejr mod a-våbenKonfrontér de ulovlige aktiviteter på det engelske Aldermaston atomvåben-anlæg!

Af Ulla Røder

Kom til Trident Ploughshares lejr iAldermaston 18-25. maj 2000 og værmed til nedrustning af StorbritanniensTrident atomvåbenstystem på en ikkevoldelig, åben, fredelig og fuldt an-svarlig måde.

Konfrontér de kriminelle aktiviteterpå atomvåbenfabrikken, hvor man pro-ducerer de ulovlige dele til Tridentatom-sprængladninger, Storbritanni-ens og NATO's ulovlige masseødelæg-gelsesvåben.

Der vil være Trident Ploughsharesaktioner hele ugen, men alle er særligtvelkomne til at deltage i den ikke vol-delige og ansvarlige Aldermastonblokade 22. maj kl. 6.00. Der blivermulighed for træning i ikke voldelig

direkte aktion hele ugen. Camping ergratis og kost (vegan) vil være baseretpå frivillig betaling.

Til sommer bliver der en march fraAldermaston op til den skotske freds-lejr ved ubådsbasen i Faslane. Mar-chen slutter den 1. august, hvor efterder de næste to uger er aktionslejr modTrident-ubådenes atomvåben.

Trident Ploughshares er en kam-pagne for nedrustning af det britiskeTrident atomvåben system på en ikkevoldelig, åben, fredelig og fuldt an-svarlig måde.

160 folk fra 13 lande har afgivetløfte om at nedruste Trident på dennemåde.

Vi handler for at overholde interna-tional humanitær lov og for at afsløreTrident systemets ulovlighed.

The Atomic Weapons Establishment(AWE) udgør nerven i den britiskeatomvåben produktion og har somsådan siden 1950'erne og op til i dagtiltrukket en lang række af demon-stranter fra atomvåbenmodstandere,miljøfolk og militærmodstandere.

AWE er ansvarlig for produktion,vedligeholdelse og (eventuel) genan-vendelse af Storbritanniens atom-våben. Det er også engageret i viden-skabelig udvikling, herunder laserteknologi og test af materialer.

AWE har kapacitet til at udvikle enny generation af atomvåben, såfremtStorbritannien beslutter sig for at op-gradere/udskifte Trident i fremtiden.

Aldermaston ejes af det britiskeForsvarsministerium, men siden be-gyndelsen af 1990'erne har AWE haftden status, at regeringen ejer stedet,men at det bliver drevet på basis afkontrakter med private firmaer, som

også på forskellig vis har en interessei økonomisk overskud.

Det samme gør sig gældende pådet nærliggende Burghfield anlæg,hvor højeksplosiver (nødvendige fordetonation) bliver monteret på a-tomsprænghovederne (samt ogsåfjernet - for vedligeholdelse og/ellergenanvendelse).

I de sidste syv år har AWE væretdrevet af Hunting-BRAE konsortiet.(Hunting clc, Brown & AEATech).Deres kontrakt blev den 31/3-2000afløst af en kontrakt med BNFL,Lockheed Martin og Serco.

BNFL har i forvejen et yderst blak-ket ry for dets sundheds- og sikker-hedspolitik. og ved nærmere under-søgelse af Lockheed Martin finderman heller ikke nogle grunde til atføle sig særlig tryg.

AWE brænder, begraver, skyller ogoplagrer alle grader af radioaktivt af-

fald. Der er kontrakt med BNFL'sDrigg og Southhampton om forbræn-ding. Andet affald er deponeret i småbække som flyder fra selve stedet el-ler gennem den berygtede Pang-bourne rørledning, og aflejres ellerdeponeres i Themsen.

Der er indsendt ansøgning fraAWE til miljøafdelingen om til-ladelse til forøgelse af den radioak-tive udledning. Dette gav anledningtil en offentlig høring, der gav over4000 henvendelser. Udfaldet af an-søgningen vil snart blive besluttet afregeringen.

Aldermaston har mange ubehage-lige sider, inklusiv "hot spots" (radio-aktivt forurenede områder), kemiskforurening af dele af området og storelagre af radioaktivt affald. Foruden afvære nerven i Trident systemet er Al-dermaston sandelig et uhyggeligtsted.

KontaktFor yderligere information ogoplysning om transport:Ulla Røder, Jernbanevej 19,

5210 Odense NV. Tlf: 6311 0466.E-mail: urdk45@forum.dkMaggie tlf:0044 (0)1603 493 091

eller 0044 (0)7939 004 035, Sarah tlf: 0044 (0)1865 725 991.Marcus tlf: 0044 (0)7967 819 514.Trident Ploughshares,

42-46 Bethel Street, Norwich, Norfolk, NR2 1 NR, UK. Tel.: 0044 (0) 1324 880 744. Fax: 0044 (0) 1324 562 719. Website: www.gn.apc.org/tp2000E-mail: tp2000@gn.apc.org

fred og frihed nr. 2 2000

14

Israels atomarsenal til debatFor første gang har det israelske parlament haft en debat om Israels atompolitik.Debatten fremkaldte en del vrede og raseri, men mest ligegyldighed.

Af Maria Bergsøe

Et arabisk medlem af Knesset (det isra-elske parlament) har tvunget parlamen-tet til debat om Israels atompolitik.

Et af de sidste tabuer blev ophævet ifebruar, da landets atomvåbenprogramblev debatteret i dets parlament.

Der lød højlydte protester, da detblev sagt, at Israel havde oplagret op til300 atombomber, udviklet ved hjælp afSydafrikas apartheid-regime og plan-lagt til anbringelse på ubåde indkøbtfor nylig i Tyskland.

Denne historiske debat blev rejst afIssam Mahoul, et arabisk medlem afKnesset fra det venstreorienterede Ha-dash parti. Regeringen gav tøvende til-ladelse til debatten, efter at Mahoudhavde truet med at appellere tilhøjesteret. Issam Mahoul refererede tilMordechai Vanunu, den israelske a-tomtekniker, som i 1986 blev idømt 18års fængsel for at have afsløret hem-meligheden.

Issam anklagede de forskellige isra-elske regeringer for bedrag, løgn ogsvindel, medierne havde samarbejdetom at hjernevaske og bedøve offentlig-heden.

Han udtalte, at i henhold til eksper-ters vurdering var Israels atomvåbenøget til den vanvittige mængde af 200-300. Han påstod, at hensigten medubådene var �at kunne krydse havenedybt nede, og slå til med et �secondstrike� i det tilfælde, at Israel blev an-grebet med atomvåben�.

Ikke alene udgør atombomberne etforsvar for Israel, de får også det mili-tære establishment til at forberede etatomart �early strike�, som igen får spi-ralen for det ikke-konventionellevåbenkapløb til at eskalere; dertil kom-mer, at det koster millioner af dollars.Atomreaktoren Dimona i Negev-ørke-nen har produceret et kæmpelager afatomaffald; dersom det lækker, vil det

forurene Israel i århundreder. IssamMahoul henviste til rapporten omIsraels eksport af atomaffald til det fat-tige Mauritanien i det nordvestligeAfrika.

Han angreb det hemmelighedsfuldeved det, han beskrev som missil-aflæsningspladser i Jerusalems udkantog i nærheden af Yodfat i Galilei. Hanudtalte endvidere, at Israel også produ-cerer materiale til biologisk krigs-førelse.

Israels tvetydige politikIssam Mahoul, som i Knesset blev støt-tet af medlemmer fra det liberale Me-retz parti og naturligvis fra sin egengruppe, beskrev regeringens officiellepolitik på det atomare område som tve-tydig og selvbedragerisk.

Haim Ramon, talsmand for premier-ministeren udtalte, at han ikke kunnesvare på alle detaljerne i påstandene:

�Det ville være det samme som athjælpe fjenden�. Og han anklagedeMahoul for at skade Israels interesser:�Ønsker De at fortælle Iran og Iraknøjagtigt, hvad vi har?�.

I begyndelsen af debatten rejste endel af Knessets højrefløjsmedlemmersig og gik ud i protest, fem arabiskemedlemmer blev udvist på grund afforstyrrende tilråb. Shimon Peres, op-havsmand til Israels atomvåbenpro-

gram, har udtalt, at Di-mona-reaktoren blevbygget som afskræk-kelse, men Israels of-ficielle politik erflertydig, når detdrejer sig om atom-våben. Det eneste,der fastholdes, er,at Israel ikke bliverden første, som�introducerer� a-tomvåben i Melle-møsten.

Truslerne virkerikke mereDebatten var historisk, skri-ver Haim Baram i sin berømte,faste klumme i Middle EastInternational den 11. februar, simpelthen fordi en sådan diskussion aldrigfør har fundet sted.

Den blev som nævnt rejst af IssamMahoul, en palæstinenser fra Haifa,medlem af Knesset for partiet Had-dash, som er et parti, hvis medlemmerbåde er jøder og arabere. Modstandenmod atomvåben har altid været en fastdel af deres politiske platform.

Haim Baram skildrer den ligegyl-dighed, som herskede blandt medlem-merne i Knesset, når man ser bort fraudvandringen af en del af højrefløjenog det kollektive raseri hos arbejder-partiet, der anklagede Mahoul og andrearabiske parlamentsmedlemmer forforræderi og �for at kompromittere dearabiske indbyggere�.

Sådanne skjulte trusler er et levn fraBen Gurions stil i 1950�erne. men nu-tidens arabiske politikere finder sigikke i trusler.

Måden, hvorpå Mahoul insisteredepå sin ret til at tale, var næsten lige såvigtig som selve emnet, atomoprust-ningen, som han så modigt rejste iKnesset.

�Hele verden ved, at Israel har et kæmpelager af atomare,biologiske og kemiske våben, og at de er hjørnestenen foratomkapløbet i Mellemøsten.

Jeg håber, at dagens debat vil være den begivenhed, som får muren af tavshed til at bryde sammen, og at den vil indlede en intens debat her i Knesset og i offentligheden.�Issam Mahoul

Ikkevold nr. 2 2000

15

Klyngebomber og ammunition meduran kræver fortsat ofre

Åbent brev til regeringen og Folketinget.

Fra KvindernesInternationale

Liga for Fredog Frihed

Under Golf-krigen modIrak januar-februar 1991blev der af deallierede styr-

ker anvendtbomber med for-

armet uran.Der er dokumen-

teret omfattende lang-tidsskadevirkninger på

såvel den irakiske civilbe-folkning som de allierede styr-

ker, der befandt sig i området.Halveringstiden for depleteret uran

er så stor, at et uoverskueligt antal ge-nerationer vil blive påvirket af denneforurening.

Allerede under NATOs bombarde-menter sidste år af Serbien og Kosova,blev det fra Pentagon bekræftet, at derogså her var anvendt ammunition meddepleteret uran.

Også her vil uranen generationerfrem kunne få alvorlige skadevirknin-ger på civilbefolkningen.

I forbindelse med det danske Folke-tings beslutning om at sende danskesoldater til Kosova søgte KvindernesInternationale Liga for Fred og Frihedforetræde for Folketingets Forsvars-udvalg, hvor vi opfordrede til, at mani tilfælde af, at Folketinget vedtog atsende 850 danske soldater til Kosovaforud for afsendelsen af soldaternedrog omsorg for deres sikkerhed.

Det var vores opfattelse, at manburde sørge for, at de danske soldaterfik samme mulighed for at kontrol-lere, om de bliver udsat for radioaktiv

bestråling, som f.eks. medarbejderepå Risø har det.

I betragtning af, at de danske solda-ter er stationeret i området omkringden delte by Mitrovica, som stadig erog har været meget vigtig for det ser-biske styre, kan man formode, at derunder bombardementerne har væretserbiske panservogne i området, og atder derfor også kan være anvendtbomber med depleteret uran.

Kvindernes Internationale Liga forFred og Frihed opfordrer endnu engang regeringen og Folketinget til atdrage omsorg for de danske soldaterssikkerhed, også hvad angår risikoenfor radioaktiv bestråling.

Også de såkaldte klyngebomberblev anvendt af NATO. Disse bomberkan ligge ueksploderede op til 20 cen-timeter nede i jorden. Ved mekaniskpåvirkning kan de bringes til ud-løsning og have dræbende effekt i enradius af 25 meter. De internationalehjælpeorganisationer, der oplærer lo-

kale i minerydning, har kunnet kon-statere, at den jugoslaviske hær har gi-vet relativt troværdige oplysningerom, hvor der er udlagt miner.

Danske hjælpearbejdere fra Folke-kirkens Nødhjælp har blandt andre er-faret, at det samme ikke gælder NA-TOs afdækning af, hvor der eranvendt klyngebomber.

I visse tilfælde har NATO endoghævdet, at der end ikke er bombet iområder, hvor der er fundet ueksplo-derede klyngebomber.

Kvindernes Internationale Liga forFred og Frihed vil opfordre den dan-ske regering til at sørge for, at NATOlever op til sit ansvar som beskytter afden kosova-albanske civilbefolkning.

Man bør ikke alene kortlægge, hvordisse klyngebomber er anvendt, manbør også sørge for, at de bliver fjernet.

Vedtaget på Kvindernes Interna-tionale Liga for Fred og Frihedslandsmøde den 8-9. april.

fred og frihed nr. 2 2000

16

Det Danske Freds@kademi 2000Til alle interesserede i Fredsundervisning!

Af Holger Terp

Fredsbevægelsens Koordineringsgrup-pe og Fredskommissionen af 1998samarbejder om etablering af et danskFredsakademi.

Tanken er, at Fredsakademiet produ-cerer undervisningsmaterialer til skolerog højere uddannelsesinstitutioner, til-byder indlægsholdere om relevante ogaktuelle emner og løbende medvirker isamfundsdebatten om sikkerheds- ogfredspolitik, bl.a. ved at gennemføreseminarer og debatmøder.

Etableringen af Fredsakademiet fo-restiller vi os må ske i etaper: 1. Etablering af et netbaseret Freds-

akademi, som indeholder: • Undervisningsmaterialer til anven-

delse på forskellige alderstrin fra 6.klasse til kandidat niveau på højereundervisningsinstitutioner.

• Indlæg og tekststykker om specifik-ke og aktuelle fredspolitiske emner.

• Freds- og sikkerhedspolitisk leksi-kon.

• Kronologi over den freds- og sik-kerhedspolitiske udvikling i verdengennem de seneste fire hundrede år.

2. Etablering af lokaler til sekretariat,bibliotek samt debatmøder.

3. Etablering af akademiet som enegentlig undervisningsinstitution.

Seminar og stiftelseDer er gennemført et omfattende for-arbejde med sigte på første etape ietableringen. Der foreligger på nu-værende tidspunkt et udkast til det net-

baserede akademi med tekststykker,enkelte udkast til undervisningsmateri-aler, leksikon og kronologi.

Det videre arbejde kræver kvalitets-sikring, hvilket forudsætter et brederesamarbejde med undervisere og speci-alister samt etablering af et egentlig se-kretariat med professionelt udstyr.

Den kreds af interesserede, som påfrivillig og ulønnet basis har gennem-ført forarbejdet, ønsker derfor at kom-me i kontakt med interesserede, under-visere og eksperter, så vi sammen kanbeslutte, hvordan det videre arbejdemed etablering af Akademiet kan for-mes. Vi har derfor besluttet at inviteretil et seminar den 30. september 2000klokken 10-17 på RUC med temaet:"Fredsundervisning i Danmark".

På dette seminar gøres der status forden hidtidige fredsundervisning i Dan-mark, og vi opstiller visioner for denfremtidige udvikling. Seminaret afslut-tes med en stiftende generalforsamlingfor foreningen: "Det Danske Fredsaka-demi 2000".

Seminaret er åbent for alle og vihører gerne fra dig i form af en fore-løbig tilmelding og evt. tilsagn om bi-drag i form af indlæg på seminaret.

Vi har sideløbende søgt om midlertil gennemførelse af dette seminar ogetablering af Akademiet. Vi håber dettevil dække omkostningerne for afhol-delse af seminaret, men et deltager-gebyr kan muligvis blive aktuelt.

På Fredskommissionens vegne. Se også www.fred.dk/_akademi.

Fredskulturi 2000-2010

Den 20. november 1997 erklæredeFNs Generalforsamling år 2000 forFNs Internationale År for FredensKultur.

Initiativet kom fra ECOSOC(FNs Økonomiske og Sociale Råd),som anbefaler, at dette specielle FNår fokuserer på kulturel mangfol-dighed for at fremme tolerance, so-lidaritet, samarbejde, dialog og for-soning.

Og som svar på en appel under-skrevet af alle nulevende modtagereaf Nobels Fredspris, er det førstetiår i dette årtusinde, årene 2001-2010 - erklæret for et "Internationalttiår for fredskultur og ikke-vold forverdens børn".

Bangladesh introducerede resolu-tionsudkastet til Hovedforsamlin-gen med støtte fra 54 lande.

Det faktum, at resolutionen blevenstemmigt vedtaget, karakterise-rede generalsekretær Kofi Annansådan:

"A momentous decision has beentaken and History will testify to theimportance of this decision for fu-ture generations."

UNESCO har ansvaret for gen-nemførelsen af Fredskulturtiåret.Generalsekretær Federico Mayorhar sagt det sådan:

"Fredskultur er en transformationfra magtens og frygtens logik til for-nuftens og kærlighedens magt."

På næste side er "Erklæring2000", som er underskrevet af samt-lige nulevende modtagere af NobelsFredspris.

Initiativtagerne håber, at mangemillioner mennesker også vil under-skrive erklæringen - og søge at leveop til dens smukke ord.

Den viste erklæring kan rives ud,skrives af eller kopieres - men ogsåunderskrives via Internettet.

Spred erklæringen - men først ogfremmest de smukke tanker!

.tom

Seminar om fredsundervisning i DanmarkDen 30. september 2000 klokken 10-17 på Roskilde Universitetscenter,Auditoriet i Hus 46:

• Status for den hidtidige fredsundervisning i Danmark.• Visioner for den fremtidige udvikling.

Seminaret afsluttes med en stiftende generalforsamling for foreningen: "Det Danske Fredsakademi 2000".Tilmelding og information ved Holger Terp: 3678 4028. E-mail: terp@fred.dk.

Ikkevold nr. 2 2000

NOBELPRISMODTAGERNES APPEL FOR VERDENS BØRNFonden er indregistreret i Holland

ERKLÆRING 2000FOR EN KULTUR BASERET PÅ FRED OG IKKE-VOLD

År 2000 må blive en ny begyndelse for os alle. Sammen kan vi vende en krigs- og voldskultur til en freds- og ikke-voldskultur 1. Dette kræver alles deltagelse. Det vil give unge mennesker og fremtidens generationer værdier, som kaninspirere dem til at skabe en verden i værdighed og harmoni, en verden med retfærdighed, solidaritet, frihed og vel-stand. En fredskultur muliggør en bæredygtig udvikling, værn om miljøet og en personlig tilfredsstillelse for alle men-nesker.

Idet jeg erkender min del af ansvaret for menneskehedens fremtid, særlig hvad angår dagens børn og dem, som kom-mer efter os, forbinder jeg mig - i mit daglige liv, i min familie, i mit arbejde, mit samfund, mit land og mit lokalmiljø- til at:

2000 - INTERNATIONALT ÅR FOR FREDSKULTUR

1) FN's generalforsamling har erklæret år 2000 som "Internationalt år for Fredskultur" under Unesco og - som svar på enappel underskrevet af alle nulevende modtagere af Nobels Fredspris - det første tiår i dette årtusinde, årene 2001/2010 -som "Internationalt tiår for fredskultur og ikke-vold for verdens børn".

2) Dit navn, som underskriver af ovenstående ERKLÆRING 2000, vil kunne ses på Unesco's Internet-side tilegnet denneaktion: www.unesco.org/manifesto2000. Alle underskrifterne til ERKLÆRING 2000 vil blive overrakt FN's General-forsamling for Millenniet september 2000.

3) Dit navn vil ikke blive udleveret til andre. Oplysningerne er kun nødvendige for at bekræfte din underskrift og for at gøredet muligt for os at sende dig en kvittering.

Underskrift: __________________________________________ Dato: ____________________________Fornavn2: ____________________ Efternavn: ________________________________________________Alder: ____ Køn: M - KAdresse3: _______________________________________________________________________________Postnummer: ________ By: ________________________ Land: ________________________________Vær venlig at kopiere og sprede dette dokument. og returnér det underskrevet til:Appeal of the Nobel Peace Prize Laureates for the Children of the WorldB.P. 20797 - 60207 Compiegne CEDEX - France, fax : +33 (0) 3 44 86 39 07,Eller underskriv direkte via Internettet: www.nobelweb.org!

Som mit personlige bidrag til udbredelsen af fredskultur og ikke-vold vil jeg:_______________________________________________________________________________________

*************

1. Respektere livet og ethvert menneskes værdighed uden diskriminering eller fordomme;2. Praktisere aktiv ikke-vold og afvise vold af alle slags: fysisk, seksuel, psykisk, økonomisk og social, særlig

overfor uheldigt stillede, såsom børn og ældre;3. Dele min tid og mine materielle ressourcer i gavmild ånd for at sætte et punktum for udelukkelse, uretfærdig-

heder og økonomisk undertrykkelse.4. Forsvare ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed, altid foretrække dialog og lytten frem for fanatisme, bag-

vaskelse og afvisning af andre;5. Fremme ansvarlig konsumeringsadfærd og praktisere en udvikling, som respekterer alle former for liv og beva-

rer naturens balance på planeten;6. Bidrage til udviklingen af mit eget samfund, med fuld deltagelse af kvinder og respekt for demokratiske prin-

cipper, i den hensigt sammen med andre at skabe nye former for solidaritet.

Se også www.fred.dk/artikler/fredkult

fred og frihed nr. 2 2000

18

Spot på verdenSamlet af Tom Vilmer Paamand

Finansministeriet vil spare på militæretForsvaret skal bruge over 100 millioner mindre om året, hvis det stod til Finansministeriet. Forsvarsministeriet harblankt afvist udmeldingen, men Finansministeriet mener pengene kan findes gennem rene besparelser ved fornuftige-re indkøb.

Smukke soldater i IsraelSamtlige kvindelige værnepligtige i den israelske generalstab var fotomodeller eller udvalgt fra skønhedskonkurrencer,afslørede en israelsk avis. Samtidig er det forbudt en overordnet i hæren at have et forhold til en underordnet, selvombegge skulle ønske det.

Borgerlig frygt for Stasis arkiverDen tidligere tyske forbundskansler Helmut Kohl forsøger at stoppe for offentliggørelsen af aflyttede telefonsamtaler,som det østtyske efterretningsvæsen Stasi foretog mod kansleren. Kohl var selv med til at vedtage brugen af Stasi-arki-verne, der hidtil har ført til 1.700 straffesager, men beklager sig nu over, at oplysningerne er indsamlet ulovligt.

For ringe tv-dækning af våben-lobby Modstanderne af våbenkontrol i USA får alt for lidt sendetid i medierne, konkluderer et konservativt analyseinstitut.Tilhængerne fik i de seneste to år ti gange så stor sendetid, som modstanderne. "Der er en magtfuld slagside i medier-nes dækning", beklager den tidligere general Oliver North, bestyrelsesmedlem i National Rifle Association.

Reklamebureau skrev Kosovos "forfatning� Kosovos Befrielseshærs uafhængighedserklæring under krigen blev skrevet af et amerikansk PR-bureau. Opgaven lødpå et udforme et dokument, der skulle kunne opnå støtte og sympati i offentligheden verden rundt.

Krigsforbrydelser i Skåne Tusindvis af skånske frihedskæmpere blev spiddet levende på spidse pæle i 1659. I Blekinge 1564 blev 2000 mænd,kvinder og børn myrdet i et blodbad så voldsomt, at vandet i Rønne Å blev rødt. Det er en dansksindet skånsk histori-ker, der trækker disse grusomheder frem fra kampen om Skåneland, hvor der i løbet af 400 år blev udkæmpet 33 krige.

Nye regler mod børnesoldater Aldersgrænsen for værnepligtige soldater hæves generelt fra 15 til 18 år. Dog må USA og Storbritannien fortsat havesoldater på 17. år, der dog ikke må ikke sendes til krigszoner. USA og Somalia har ikke underskrevet konventionen,der er vedtaget af FNs generalforsamling.

Skjulte ubådsbaser i Grønland USA har muligvis to hemmelige baser i det nordøstlige Grønland. Det grønlandske venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiithar fundet oplysningerne fra et miljøkort frem til debatten om USA's eventuelle opgradering af radaren på Thulebasen.I Danmark benægter Forsvarsministeriet ethvert kendskab til baserne.

Norge hemmeligt med i Starwars En ny radarstation i Norge skal indgå i det planlagte amerikanske raketforsvarssystem, hævder amerikanske sikker-hedseksperter. Radaren er et fælles norsk-amerikansk projekt, der skal overvåge trafikken i rummet. Russerne er stærktkritiske over de amerikanske Starwars-planer, der bryder aftaler om atomnedrustning.

Computervold giver sammenhold Børnenes fascination af voldelige computerspil skyldes ikke volden, men elementer som konkurrence og udfordring -ligesom ved de traditionelle spil. Det er en af konklusionerne i en rapport fra "Medierådet for børn og unge", der ogsåser computerspillene som en "social magnet", fordi børnene samles om dem.

Der er flere fredsklip på internettet: www.fred.dk, hvor der også er angivet kilder og mulige links til historierne.

Ikkevold nr. 2 2000

19

Find sammen om freden!�FindFred� finder alt om fred i Danmark. Det er visionen for en ny søgemaskinepå Internettet hos �Fred på Nettet� - www.fred.dk.

Af Tom Vilmer Paamand

Internettet er uoverskueligt og de flestesøgemaskiner snakker så amerikansk,at det er for besværligt at finde danskefreds-sider.

FindFred kan forhåbentlig være medtil at gøre de mange gode freds-siderpå Internettet mere synlige.

FindFred leder på en lang række ud-valgte danske web-sites, der alle be-skæftiger sig med fredsarbejde. Resul-taterne fører direkte til den korrekteside, uanset om den ligger hos �Fred påNettet� eller andre steder.

FindFred skal levere så relevantfreds-materiale, som muligt. Alle detilknyttede sider bliver derfor nøje ud-valgt og inkluderes kun i søgemaski-nen efter gensidig aftale.

Prøv selv at søge via adressenwww.fred.dk/findfred.

Søgninger hos FindFred

FindFred er en tværgående søgefunk-tion på www.fred.dk, så der også kansøges på en udvalgt række af andredanske freds-sider.

Søgefunktionen er rimeligt standar-diseret og tilbyder de samme mulig-heder, som de �store� søgemaskiner.Den væsentligste forskel er, at Find-Fred kun søger i udvalgt freds-relevantmateriale.

FindFred er skabt for at nedbrydeskellet mellem de danske freds-bevægelsers sider og levere et så bredtog nuanceret resultat, som muligt.

Når gæsten vælger at hoppe til detfundne link, følger FindFreds rammemed i første omgang. Det gør det nem-mere at navigere, hvis gæsten ønsker athoppe tilbage og fortsætte søgningen.

Ønsker gæsten at blive i det fundnelink, kan FindFreds ramme nemt fjer-nes ved et tryk på en knap.

Søgemaskiner fungerer ved at op-bygge en database. De kikker ikke

rundt i verden for hver søgning, menslår op på deres egen harddisk. Her lig-ger så stort set en kopi af de indekse-rede sider og det fylder selvfølgeligvoldsomt.

Indledningerne til en hver tekst for-tæller som regel nok til at vise, om re-sten er relevant. FindFred er pt indstil-let til at registrere fra de første 10.000tegn på hver fremmed side.

Hvis resultatet ligger inden for deførste 1.000 tegn, kan den vise det meddet samme. Det betyder, at maskinensimpelthen har kopieret 1.000 tegnsamt alle specifikke ord fra de første10.000 tegn fra hver eneste fremmedside over på www.fred.dk�s harddisk.

For ikke at registrere for megetuvedkommende materiale skal en til-svarende udvælgelse foretages for alleandres sider, hvad enten de tilhører be-vægelser, partier eller enkelt-personer.

Det kan være kommercielt materi-ale, helt personlige ting eller andet, deråbenlyst ikke er relevant, men blot la-ver �støj på linjen� for FindFreds søg-ninger.

FindFreds søgninger er derfor be-grænset til udvalgte sider på udvalgteadresser. Udvælgelsen skal sikre, atsøgeresultaterne i høj grad ligger in-denfor �fredsarbejde�. Søgemaskinensindeks vil blive opdateret jævnligt ogautomatisk.

Fred på Nettet

�Fred på Nettet� dukkede frem i maj1996, hvor Aldrig mere Krig debutere-de som den første deltager. Adressenwww.fred.dk er nu paraply for en langrække danske fredsbevægelser.

Der er også et godt samspil mellemdette blad og Internettet. Aktuelle ar-tikler kan udkomme omgående på In-ternettet og gamle numre af bladet kanlæses på nettet.

Internettet giver specielt mulighedfor bedre kontakt til yngre mennesker.Således får Aldrig mere Krig nu langtde fleste henvendelser via Internettet.

Der har været over 750.000 op-kald til Fred på Nettet � og med detnuværende tempo passeres denførste million til efteråret.

www.fred.dk/findfredSøgemaskinen FindFred leder på enlang række udvalgte danske web-sites, der alle beskæftiger sig medfredsarbejde. Udvalget er pt:

• Aldrig mere Krig • Amnesty International • Committe for World Peace • DKP/ML • Esbjerg Fredsbevægelse • Fredsskattefonden • Fredspædagogisk Værksted • Hjemmeside for flygtninge og

positiv fred • Kvinder for Fred • Kvindernes Internationale Liga

for Fred og Frihed • NægterNet • Militærnægterforeningen • Pax Christi • Samarbejdskomiteen for Fred og

Sikkerhed

Forslag til andre relevante sider ervelkomne. Send dem til WebMaster@fred.dk.

fred og frihed nr. 2 2000

20

Østtimors vej til frihedØsttimor er frit - efter en lang og kostbar kamp, men selv om Indonesien nu hartrukket sig tilbage, er problemerne langt fra forbi.

Af Torben Retbøll

Østtimor var en portugisisk koloni imere end 400 år. I 1975 blev den inva-deret af Indonesien, der året efter er-klærede den for sin 27. provins.

Den indonesiske besættelse var bru-tal: Mindst 200.000 mennesker -næsten en tredjedel af befolkningen førinvasionen - mistede livet som følge afkrig, sult eller sygdom. Den var ogsåulovlig: Den blev aldrig godkendt afFN.

1 1999 accepterede Indonesien om-sider en folkeafstemning om Østtimorsfremtidige status, men samtidig frem-kaldte det mere vold i området.

Efter folkeafstemningen, hvor øst-timoreserne med overvældende flertalstemte for uafhængighed, rykkede eninternational militær styrke ind, ogIndonesien var nødt til at afslutte sinbesættelse.

I løbet af februar 2000 blev dennestyrke gradvist erstattet af en regulærfredsbevarende FN-styrke bestående af9.000 soldater, militære og civile ob-servatører fra 23 lande.

For tiden er Østtimor under FN-administration, mens man skabergrundlaget for et frit Østtimor. Formelselvstændighed forventes i år 2001 el-ler 2002.

Lov og ordenMedlemmerne af Østtimors friheds-bevægelse (CNRT) har altid appellerettil det internationale system for lov ogorden, selv om dette system ikke hargjort ret meget for dem.

Faktisk har FN svigtet dem togange: Første gang da Indonesien inva-derede området i 1975, anden gang iforbindelse med folkeafstemningen iaugust 1999.

CNRT kæmpede en væbnet kampmod Indonesien på Østtimor, hvilketvar lovligt, fordi det var et klart ek-

sempel på selvforsvar. Men bevægel-sen førte aldrig den væbnede kamp tilIndonesien eller andre steder i verden.

Den lavede aldrig bombeattentatermod supermarkeder i Jakarta; kapredealdrig indonesiske fly. Denne meget le-galistiske holdning fortjener ros, menden er også en vigtig årsag til, at kon-flikten i mange år ikke fik ret megenopmærksomhed.

FN's intervention i september 1999blev hilst velkommen af mange men-nesker verden over, inklusive CNRT.Den blev også positivt modtaget af me-dierne.

Men de fleste reportager var megetvildledende, fordi de lod, som om kon-flikten var ny, selv om den i virkelig-heden gik næsten 25 år tilbage i tiden.

De fleste reportager ignorerede trecentrale historiske kendsgerninger:• FN havde nærmest ikke gjort nogetfor at standse aggressionen i 1975.• De vestlige regeringer havde aktivtstøttet aggressoren siden 1975.• De vestlige medier havde fortiet kon-flikten igennem mange år.

USA's ansvarDet er meget forståeligt, at FN-inter-ventionen blev hilst velkommen afmange mennesker. Det var positivt, atFN omsider gjorde noget for at fåIndonesien ud af Østtimor. Men derblev også fremsat nogle kritiske ogskeptiske begrænsninger, selv om deikke fik ret megen opmærksomhed iden offentlige debat.

Et eksempel er den amerikanskeforsker Noam Chomsky, der i mange århar skrevet og talt om Østtimor. I enkommentar dateret 12. oktober 1999fremhævede han, at USA bærer et stortansvar for begivenhederne på Øst-timor:

"Det var ikke nødvendigt at true medbomber eller bare sanktioner. Dethavde været nok, hvis USA og dets al-

lierede havde standset deres aktive del-tagelse og givet deres kolleger i denindonesiske militære ledelse beskedom, at grusomhederne skulle høre op,og at området skulle have ret til natio-nal selvbestemmelse, således som FNog Den Internationale Domstol harsagt."

Chomsky bemærkede, at USA for-søgte at underminere den regering, derblev ledet af Indonesiens første præsi-dent (Sukarno), men støttede den, derblev ledet af den anden præsident (Su-harto), der kom til magten i 1965:

"Øgruppens rige ressourcer og densstrategisk vigtige beliggenhed garante-rede, at den fik en central plads i USAsglobale planer. Disse faktorer for-klarer, at USA for 40 år siden forsøgteat splitte Indonesien; det blev anset forat være for uafhængigt og for demo-kratisk - et land, hvor selv fattige bøn-der havde mulighed for at få ind-flydelse. Disse faktorer er årsagen til,at de vestlige lande støttede det regimeaf mordere og torturbødler, der kom tilmagten efter kuppet i 1965."

Forrådt af FNEt andet eksempel er et dokument afTed Grant and Jean Duval, der blevlagt ud på Internettet 20. september1999. Grant og Duval kritiseredeCNRT for at nære alt for megen tillidtil FN:

"De Forenede Nationer, der i virke-ligheden er fuldstændig underlagtUSA, har allerede udvist en kyniskligegyldighed over for Østtimorsskæbne igennem næsten 24 år. At tro,at dette imperialistiske forum nu kanforandre sine pletter, er udtryk for enekstrem naivitet."

Udtrykket "imperialistisk forum" erformodentlig en henvisning til Storbri-tannien, Frankrig og andre (tidligere)kolonimagter. Men selv socialistiskelande har støttet Indonesien.

Ikkevold nr. 2 2000

21

Under forhandlingerne i Sikker-hedsrådet i 1999 var Kina faktisk Indo-nesiens bedste ven, og det var med tilat begrænse FN's indsats. Måske fordiKina ikke ønsker, FN skal blande sig iKinas interne forhold.

Grant og Duval bemærkede, at vest-lige regeringer havde støttet Suharto imange år, og at de først for nylig varbegyndt at distancere sig fra styret iJakarta:

"Storbritannien suspenderede salgetaf Hawk jagerfly, der skulle sendes tilIndonesien, fordi en leverance af dissevåben på dette tidspunkt ville frem-kalde en frygtelig skandale. Det var entom gestus, og det ændrer ikke ved detfaktum, at Storbritannien, USA og Au-stralien i årtier har bevæbnet Suhartosblodige diktatur med våben, der blevbrugt mod Østtimors folk.

Men 20. september sivede der oplys-ninger udfra det britiske forsvarsmini-sterium om, at disse Hawk jagerflyville blive leveret alligevel. Det er ty-pisk for imperialisternes stinkendehykleri: De prøver at fremstille sig selvsom forsvarere af demokrati og småfolks rettigheder, men samtidig giverde stadig hemmelig støtte til dem, derundertrykker disse folk."

I perioden 1992-98 førte USA enmeget tvetydig politik over for Indone-sien: Mens Kongressen begrænsedevåbenleverancer og militær bistand,meddelte Pentagon til gengæld TNI, at

man ønskede at genoptage normaleforbindelser.

Grant og Duval havde ikke høje tan-ker om FN og støttede ikke den inter-nationale militære styrke:

"Når styrken kommer til Østtimor, erdet for sent. Jakarta-regimet har stortset gennemført sit ønske om at for-vandle Østtimor til en blodig massesom en uhyggelig advarsel til alle an-dre dele af Indonesien, der ønsker atrive sig løs.

I hele denne periode har FN opførten modbydelig farce: Man lader, somom man intervenerer på østtimore-serne vegne, man græder krokodille-tårer og retter hykleriske appeller tilden indonesiske hær om at genoprettero og orden, selv om alle ved, at denselv samme hær stod bag militserne.Og nu ønsker dette FN at fremstå overfor verden som Østtimors frelsere.Hvilket modbydeligt hykleri!"

MenneskerettighederEt emne, der har givet anledning tilmegen debat, er spørgsmålet om kræn-kelser af menneskerettigheder på Øst-timor: Hvad skete der? Hvem var an-svarlig? Hvordan kan de ansvarligestilles til regnskab? Skal de stilles foren domstol og straffes - eller benådes?Og hvem skal behandle denne sag:Østtimor, Indonesien eller et internati-onalt tribunal oprettet af FN? Dissespørgsmål er meget relevante, og de er

ikke alle lige lette at bevare. I de flestetilfælde er debatten om dette emneimidlertid meget afsporet, for denomfatter kun begivenheder i 1999.Perioden 1975-98 er tilsyneladendefuldstændig glemt, selv om der varmange flere forbrydelser dengang.

Et godt eksempel er en rapport fraden indonesiske menneskerets-kom-mission (KOMNASHAM), der dæk-ker begivenheder på Østtimor fra ja-nuar 1999 til den nationale forsamlingsbeslutning i oktober 1999 om at rati-ficere afstemningens resultat. Et re-sumé af rapporten blev offentliggjort iJakarta 31. januar 2000.

Afsnit 11 i dette resumé erklærer:"For det første var der en stærk forbin-delse og kontakt mellem TNI, Polri,regerings-bureaukratiet og militserne.For det andet var den vold, der fore-kom på Østtimor efter meddelelsen omde to valgmuligheder indtil periodenefter resultatet af folkeafstemningenblev annonceret, ikke et resultat af enborgerkrig, men af en systematiskvolds-kampagne".

Afsnit 111 præsenterer seks typer afforbrydelser, der blev begået af milit-serne: systematiske mord og masse-mord; tortur og mishandling; for-svindinger gennemført med magt;køns-baseret vold; tvangsforflytning afcivile; og en kampagne, hvor man an-vendte den brændte jords taktik.

KOMNASHAM blev oprettet af denindonesiske regering i 1993, efter atFN's Menneskeretskommission i Ge-nève havde vedtaget en resolution omsagen under Suharto var dens handle-frihed meget begrænset, men siden erden blevet mere uafhængig. Den kanundersøge sager og fremsætte anbe-falinger, men har ingen magt til at an-klage.

Sagde undskyldDen 1. marts 2000 aflagde forsvarsmi-nister Abdurrahman Wahid et officieltbesøg på Østtimor, hvor han sagdeundskyld for 24 års indonesisk besæt-telse.

Han lagde en blomsterkrans påSanta Cruz-kirkegården, hvor indone-siske soldater i november 1991 dræbtemere end 200 fredelige demonstranter.Han spredte også blomsterblade på en

Timoresiske studenter demonstrerer foran et fængsel i 1998.

fred og frihed nr. 2 2000

22

nærliggende kirkegård for indonesiskesoldater, der mistede livet under ellerefter invasionen i 1975:

"Jeg vil gerne sige undskyld for deting, der er sket i fortiden ... for ofrene,til familierne fra Santa Cruz og de ven-ner, der er begravet her på den mili-tære kirkegård. De er ofre for omstæn-digheder, som vi ikke ønskede."

David Ximenes fra CNRT sagde, atmodstandsbevægelsen accepterededenne undskyldning, men han til-føjede, at det internationale samfundstadig har ret til at sige, at de ansvar-lige skal straffes for deres handlinger.

Hvorfor holdt konflikten op?Indonesiens tilbagetrækning fra Øst-timor og dets ratifikation af folke-afstemningen markerede afslutningenpå Østtimor-konflikten, både defactoog de jure. Men før vi lader denne kon-flikt gå over i historien, er det værd atspørge, hvorfor den holdt op.

En tolkning siger, de vestlige rege-ringer mener det alvorligt, når de talerom frihed og demokrati, menneskeret-tigheder og respekt for internationallov.

Da situationen kom ud af kontrol påØsttimor, reagerede de hurtigt ved atudsende en international militær styr-ke, der nåede frem bare tre uger efterfolkeafstemningen.

Ifølge denne tolkning frelste vest-magterne Østtimor, og de vestlige me-dier fortalte det hele udførligt, fordi dedækker alle vigtige konflikter og pro-blemer.

Vestlige regeringer og medier ermed til at udbrede denne tolkning, for-modentlig fordi den stiller dem i etgunstigt lys, men den modsiges af hi-storiske kendsgerninger:

Hvis de vestlige regeringer virkeligønskede at hjælpe Østtimor, så kunneog burde de have gjort det i 1975. Mendet gjorde de ikke. FN vedtog mangeresolutioner - både Sikkerhedsrådet,Generalforsamlingen og Menneske-retskommissionen i Genève - men ind-til 1999 gjorde organisationen stort setintet for at håndhæve disse resolutio-ner. USA forhindrede FN i at foretagesig noget af betydning.

Indonesien var vigtigere end Øst-timor. Økonomiske og strategiske in-

teresser kom før højtidelige idealersom frihed og demokrati, menneskeretog respekt for international lov.

Hvis medierne virkelig ønskede athjælpe Østtimor, så kunne og burde dehave dækket konflikten lige fra begyn-delsen i stedet for at fortie den i mangeår.

Indonesien holdt Østtimor isoleretfra omverdenen. Men der var altid in-formation tilgængelig for dem, der øn-skede at vide, hvad der skete, især efter1990.

Aktivister over hele verden forsøgteat få pressen til at dække konflikten,men de blev næsten altid afvist:

Østtimor var ikke vigtigt, havde in-gen nyhedsværdi, og under alle om-stændigheder var det en håbløs sag, såhvorfor spilde tid og kræfter på den?

Den økonomiske kriseEn anden og mere realistisk tolkningbegynder med den Økonomiske krise iSydøstasien, der ramte Indonesien sær-lig hårdt. Krisen begyndte i midten af1997, svækkede Suhartos position ogførte til hans tilbagetræden i maj 1998.

Da Suharto mistede kontrollen medsituationen, mistede han også den in-ternationale beskyttelse, han havdehaft, siden han kom til magten i 1965.Han havde været en ven af vesten,fordi han beskyttede vestens interesser.Da han ikke længere kunne bruges,blev han en fjende. Vesten vendte sig

imod ham og kaldte ham en korruptdiktator.

Andre korrupte diktatorer har fået entilsvarende skæbne, f.eks. FerdinandMarcos fra Filippinerne og Jean-Cla-ude Duvalier (Baby Doc) fra Haiti, derbegge blev drevet i eksil i 1986.

Suharto blev efterfulgt af sin protégévice-præsident B.J. Habibie - en over-gangsfigur - der ønskede at løse Øst-timor-problemet, fordi det gav Indone-sien diplomatiske problemer medresten af verden. Det var en sten i Indo-nesiens sko, og Habibie ønskede atslippe af med denne sten.

Med andre ord: Den økonomiskekrise i Sydøstasien var en chance forØsttimor. Chancen kunne kun brugeset kort øjeblik. Østtimor nåede at brugeden, før det var for sent, men kun efterat det havde været igennem en nyrunde med død og ødelæggelse.

Hurtig udrykning?Et andet spørgsmål, der er værd at stil-le, er følgende: Hvorfor reagerede detinternationale samfund ikke før sep-tember 1999? Igen er der mindst tomeget forskellige tolkninger at vælgeimellem.

Den ene tolkning siger, FN ikkekunne gribe ind, før Indonesien var pa-rat til at modtage en fremmed styrke påØsttimor, og det skete først 12. sep-tember. Men så snart tilladelsen var gi-vet, handlede det internationale sam-

�Die-in�-demonstration foran den indonesiske ambassade i USA.

Ikkevold nr. 2 2000

23

De sande helte er de barfodedeJosé Ramos-Horta var leder af den diplomatiske kamp i eksil, siden konflikten begyndte i1975. I dag omtales han som de facto justitsminister for Østtimor.Den 22. oktober 1999 talte José Ramos-Horta til den årlige generalforsamling i CatholicInstitute for International Relations i London. Han talte både om fortiden og om fremtiden:

fund hurtigt: Sikkerhedsrådet vedtogen resolution kun tre dage efter, og deførste tropper begyndte at ankomme tilØsttimor 20. september. Derfor var dertale om en meget hurtig udrykning.

Vestlige regeringer og medier ermed til at udbrede denne tolkning, for-modentlig fordi den får dem til at frem-stå som forsvarere af menneskerettig-heder og international lov.

En anden og mere realistisk tolkningbegynder med det faktum, at Indone-sien ikke havde nogen juridisk ret påØsttimor. Dets tilstedeværelse dér varaltid i strid med international lov.

Man var ikke nødt til at spørge Indo-nesien om tilladelse til at indsætte enfremmed styrke. Det faktum at Indone-sien blev spurgt viser, at det internatio-nale samfund i praksis legitimerededen indonesiske besættelse af Øst-timor, i hvert fald i et vist omfang.

Fra januar til september 1999 eska-lerede militsernes vold uge for uge,måned for måned, men det internatio-nale samfund reagerede ikke før sep-tember.

Udviklingen på Østtimor blev om-talt i medierne med sigende intensitet,

hvilket skabte et krav om handling iden internationale opinion.

Da den internationale militære styr-ke blev indsat, havde aktionen offent-lighedens støtte, og det er en megetvigtig faktor for vestlige politikere, derer nødt til at have (en vis form for) of-fentlig støtte for deres handlinger.

Hvorfor bøjede Indonesien sig tilsidst og accepterede en fremmed styr-ke på Østtimor? Fordi USA og EU be-sluttede at suspendere al civil og mili-tær bistand til Indonesien.

Dette virksomme middel kunne ogburde man have brugt længe før 11.september 1999.

Måske skulle man have brugt det ef-ter 16. oktober 1975, hvor Indonesiendræbte fem udenlandske journalister iBalibo. Hvis man havde brugt det den-gang, havde der slet ikke været nogenindonesisk invasion. FN handlede 24år efter drabene i Balibo: Er det virke-lig hurtig udrykning?

Fortid og fremtidMenneskerets-organisationer advaredemod at holde afstemningen, mensIndonesien havde ansvaret for lov og

orden. De var bange for, det ville gågalt. Og med god grund. Den rigtigemåde at tackle problemet på var at fåde indonesiske tropper ud først og der-efter holde afstemningen under FN-kontrol.

Vestlige regeringer så nok situatio-nen i et ganske andet lys. De satsedepå, at det skulle gå galt, så de havde etpåskud for en militær intervention.

Hvis denne forklaring er sand, be-tyder det, at de vestlige regeringer ermeget kyniske og ikke prioriterer men-neskerettigheder særlig højt.

Bare et overfladisk blik på Øst-timors historie giver mange eksemplerpå kynisme fra de vestlige regeringersside. Hvis de var kyniske fra 1975 til1998, så er det ikke usandsynligt, at deogså var det i 1999.

I dag står Østtimors folk i en van-skelig situation. Når de kigger tilbage,ser de en traumatisk fortid. Når de kig-ger fremad, ser de en vanskelig frem-tid.

Kun få folk har lidt så meget somdem siden Anden Verdenskrig. Men degav aldrig op. Selv om alle odds varimod dem.

"I de sidste 23 år har mit job været at fordømme indone-serne og afvise deres argumenter.

Nu står vi over for den formidable opgave at genop-bygge og styre et land.

Ingen af os har nogen erfaringer, men vi er inspireret affolkets mod, af beslutsomheden, ukueligheden og kreativi-teten hos de mest ydmyge dele af det timoresiske samfund.

Østtimors virkelige helte er de barfodede, dem, der ikkekan læse og skrive, de ukendte mennesker; ikke dem, vi seri fjernsynet, men dem, der var modige nok til at lade sig re-gistrere som vælgere i juli og august; dem, der var modigenok til at deltage i afstemningen og afgive deres stemme30. august til trods for de mange trusler.

Efter deres offer, inspireret af deres mod, forpligtet på,hvad vi har lovet i de sidste 23 år, lover vi folket og Jer:

Vi er fast besluttet på ikke at svigte det offer, så mangehar ydet, ikke at svigte de illusioner, håb og drømme, så

mange har haft på Østtimor og i udlandet. Den største trus-sel mod Østtimor kommer ikke udefra.

Jeg håber, at de, der bliver valgt til at regere, ikke vilblive fristet af arrogance og muligheden for at slippe forstraf, at de ikke vil glemme, hvor de kom fra, at de ikke vilglemme det offer, så mange mennesker har ydet.

Den største trussel mod fred og stabilitet på Østtimorkommer fra vores egen praksis cg vore egne handlinger.Den største trussel mod mange lande i verden, ja mod heleverdensfreden, kommer fra fattigdommen.

Og den måde, hvorpå vi tackler spørgsmålet om fattig-dom og ulighed - på Østtimor, i regionen, i Indonesien, ogi mange underudviklede lande - vil afgøre, om der bliverfred eller det modsatte i fremtiden."

José Ramos-Horta modtog i 1996 Nobels Fredspris sam-men med en anden modstandsleder, biskop Carlos Belo.

fred og frihed nr. 2 2000

24

Mod Hitler uden våben?Kunne man bekæmpe Hitler uden våben? To bøger giver nogle svar.

Af Majken Jul Sørensen

Anden Verdenskrig er stadig et om-diskuteret emne, og for pacifister er detet evigt tilbagevendende spørgsmål:�Hvad skulle man gøre mod en dik-tator som Hitler uden våben?�.

I sin bog �Unarmed against Hitler �civilian resistance in Europe 1939-1943� giver Jaques Semelin et delvissvar på dette spørgsmål, ved at nævneen række eksempler fra hele Europa påikkevoldelig civil modstand mod dentyske besættelsesmagt.

Semelin begynder med at sammen-ligne de forskellige former besættelsenantog. Der var stor forskel på de moti-ver, som Hitler havde for at besætteVesteuropa, Østeuropa og Skandinav-ien - og derfor også forskel på de me-toder, som tyskerne brugte for at opnåderes mål.

Den måde, det civile samfund kunnereagere på, var derfor også afhængig afhvordan tyskerne behandlede civil-befolkningen.

Derefter følger en analyse af, hvor-dan regeringer i forskellige lande for-holdt sig til besættelsen og hvordan de-res reaktioner påvirkede befolkningensvilje til modstand.

Der var stor forskel på at være underdirekte tysk kontrol som i Polen, dendanske regerings mere eller mindre fri-villige samarbejde, og den sydfranskeVichy regerings store imødekommen-hed.

I nogle lande var det fra begyndel-sen legitimt at kæmpe mod besættel-sen, mens det andre steder tog flere årfør befolkningen udviklede en mod-standsvilje.

Bogen indeholder mange fine ek-sempler på hvilke former en omfat-tende civil ikkevoldelig modstand kanantage, fra danskernes hjælp med atsende jøder i sikkerhed i Sverige, hol-landske lægers modstand mod nazi-fiseringen af deres fag, norske læreres

omfattende nægtelse af at indføre nazi-lære i norske skoler, franske og bel-giske minearbejderes strejker, polskelæreres og studerendes oprettelse afundergrunds-universiteter og den ru-mænske regerings kovending i forholdtil deportationen af jøderne.

De fleste af eksemplerne er offent-liggjort tidligere, bl.a. i Gene Sharpsbog �The politics of nonviolent action�og Adam Roberts �The Strategy of Ci-vilian Defence�, men for gennemsnits-danskeren med skolens historieunder-visning i bagagen skulle der væremasser af information til svar påspørgsmålet om, hvad man kunne gøremod tyskerne uden våben.

Bogen indeholder ikke nogen grun-dig analyse af hvordan situationen ud-vikler sig, hvis den ene part udeluk-kende benytter sig af ikkevoldeligemidler.

Ikkevold svær at bekæmpeSemelin citerer alligevel en tysk offi-cer for efter afslutningen af krigen athave sagt, at det var svært for tyskerneat håndtere den ikkevoldelige civilemodstand, fordi de var trænet i krig ogbekæmpelse af våben.

�Det var en lettelse når ikkevolde-lige former var blandet med guerilla-aktioner og på den måde gjorde det let-tere at benytte drastiske ogundertrykkende midler mod begge påsamme tid.� (side 120).

Det er et stort område, Semelin harkastet sig ud i. Forholdene i de euro-pæiske lande før krigen var vidt for-skellig, med forskellige kulturer, histo-rie, grader af demokratisk tradition,industrialisering og befolkningssam-mensætning.

Som tidligere nævnt var graden afundertrykkelse og repressalier, som be-sættelsesmagten benyttede sig af, for-skellig fra land til land - og det er der-for ingen nem opgave at sammenlignede forskellige former for civil mod-stand, der opstod.

Et særligt kapitel er viet til jødeud-ryddelsen, som er det Anden Verdens-krig huskes for mere end noget andet.

Semelin påpeger så rigtigt, at anti-semitisme ikke var nogen tysk op-findelse, men havde præget store deleaf Europa gennem 20�erne og 30�erne,og at der var stor forskel på hvormange jøder, der blev reddet i de en-kelte lande, bl.a. afhængig af hvor me-

Illustration fra en mere udbredt lærebog om 2. Verdenskrig!

Fortsat danskebørne-soldaterDanmark fortsætter med at træne børn militært.

Ikkevold nr. 2 2000

25

get den øvrige befolkning var prægetaf antisemitisme.

Bogen er ikke udtømmende, mensom sagt er det et stort område forfat-teren har kastet sig ud i.

Enkelte gange kan henvisninger tilhændelser i Frankrig virke lidt indfor-stået for én der ikke har specielt megetkendskab til Frankrig under AndenVerdenskrig, men jeg vil på det var-meste anbefale andre at læse bogen.

Den danske modstandHvis der er læsere, som er specieltinteresseret i forholdene i Danmark, erder sikkert noget at hente i LennartBergfeldts �Experiences of CivilianResistance: The Case of Denmark1940-1945.� Bergfeldts afhandling erdelt i tre dele:

Den første handler om ikkevolds-teori (Førnævnte Gene Sharp ogAdam Roberts) og civilt forsvar (Bo-serup og Mack).

Anden del er historisk om forhol-dene i Danmark under besættelsensamt en mængde faktiske oplysningerom hvem som gjorde hvad.

I tredje del, som er analysen, foku-serer Bergfeldt på, hvordan tyskernesog danskeres reaktioner og modreakti-oner gensidigt påvirker hinanden, medspecielt perspektiv på ikkevoldelig ci-vil modstand.

De mest brugte kilder til den histo-riske del er danske, især JørgenHæstrup, så mange af oplysningernefindes på dansk. Det er så vidt jeg vedførste gang besættelsen af Danmark eranalyseret i et perspektiv af ikkevolde-lig civil modstand.

Bogen bærer tydeligt præg af atvære en Ph.d.-afhandling. Den er me-get, meget grundig og ikke specieltlæsevenlig � men spændende læsningfor den, som er interesseret i emnet.

�Unarmed against Hitler � Civilianresistance in Europe 1939-1943�af Jacqes Semelin. Udgivet på engelskaf Praeger, original fransk udgave1993,198 sider.

�Experiences of civilian resistance:The case of Denmark 1940-1945�Ph.d. afhandling af Lennart Bergfeldt,Uppsala Universitet, 1993, 451 sider.

Af Geert Grønnegaard

Nu må dette blads læsere gernehjælpe til med et sidste nøk.

Aldrig mere Krig har for flere år si-den afsløret, at forsvarets rekrutte-rings-kontor misbrugte ordningenmed erhvervspraktik for 14-16 årigeskoleelever til militær propaganda.

Man trækker, overset af de flestedanskere, hvert år ikke mindre end12.000 skoleelever til en uges praktikpå kaserner og flådestationer.

Vi har klaget over systemet til di-verse undervisningsministre, men harfået det svar, • at det ikke var propaganda, men

oplysning, • at militæret kun dækkede skolernes

behov og • at besindige skoleinspektører og

erhvervskonsulenter var garantifor, at børnene ikke blev indoktri-nerede i den uge, de var borte fraskolen til håndgranatkast og felt-baneøvelser.

Oberst Storms planerDet er nu for få maneder siden kom-met frem, at denne før-rekrutteringikke er så uskyldig, som man gernevil give det udseende af.

Rekrutteringschefen i Værløse(han hedder meget passende oberstStorm) har indrømmet, at forsvarethar gennemført en række "tentativekurser" for skolernes konsulenter.

Skolekonsulenterne er de lærere,som i de enkelte kommuner sørger forat finde praktikpladser til børnene.

Tentativ betyder forsøgsmæssig. ogman forsøger da også på bedste mådeat sløre det massive omfang af propa-gandaen ved at sprede indtaget afbørn over hele skoleåret og over alleskoler.

I en mellemstor provinskommunesom Ringsted med 25.000 indbyggerebetyder det 40 børnerekrutter årligt.Det er mindst de 38 for meget, hvisdet kun var børnenes eller forældre-nes egne interesser der styrede, mendet er det altså heller ikke. Det bliverminutiøst dirigeret fra Værløse.

Hvis læserne selv har børn ellerbørnebørn i skolealderen, må I tagejer sammen for at få standset denmilitære erhvervspraktik fra jereskommune.

I svigter jeres børn, hvis I bare pris-giver dem til et "flot tilbud fra for-svaret til de unge" i en hel uge. To mi-litær-ivrige børn i en kommune kanman tro på, men ikke 40. Der er be-grundelser nok for at standse det.

Statsministeren har skriftligt lo-vet det Internationale Røde Kors,at Danmark i ord og gerning villestøtte organisationens kampagnemod rekruttering af børn til krigs-tjeneste, herunder også indirekterekruttering.

Militærtjeneste kan aldrig blive eterhverv som at være brolægger ellerbagerjomfru.

Man kan sælge morgenbrød for en-hver bager, men det kan aldrig bliveet fedt, hvem man skal slås for, oghvem man skal skyde på.

Den nyvalgte russiske præsidentPutin har netop ved dekret genindførtet gammelt system fra Stalin-tiden iRusland, hvor alle skolebørn skalgennemgå militær træning som led iundervisningen.

Det var med rette et forhadt systemi Sovjet-tiden og enhver kunne indse,at det var propaganda.

På Farum kaserne laver børnene enhel uge i træk nøjagtig det sammesom de russiske børn, men her tillands kalder man det oplysning.

fred og frihed nr. 2 2000

26

Gadedrenge og farsdrengeHenning Sørensen fortæller igen om fortidens kampeog Aldrig mere Krigs medstifter Thomas Christensen.

Af Henning Sørensen

Da jeg i 1954-56 var i militærnægter-lejr havde vi den mangeårige formandfor Aldrig mere Krig, valgmenigheds-præst Uffe Hansen, Ubberup, somtaler.

Uffe Hansen talte bl.a. om frisind ogsagde. "I skal lære at være i stue meden officer". Jeg sagde så: "Det får duikke Thomas Christensen til at skriveunder på".

Uffe Hansen svarede: "Min godeven Thomas, har ellers en brederegrundtvigianerhat end mig, men nårhan ser en soldateruniform, så får hanfor højt blodtryk".

Også på dette område har Thomaspræget mig. Officerer var i Thomas'mund "en flok forkælede farsdrenge,der ikke gider bestille noget nyttigt!".

Nogle militærnægtere går lidt (for)stille med dørene, men det gjordeThomas ikke. Han lagde aldrig skjulpå sine holdninger, og han fremførtedem offensivt.

Beundringen for frihedskampen varnæsegrus i mit barndomsmiljø. Selvhavde jeg som avisbud været tæt på enstikkerlikvidering, og jeg kunne ikkehelt følge de voksnes beundring forfrihedskæmperne, så for mig var det envederkvægelse at høre Thomas karak-terisere frihedskampen som "gade-drengestreger".

Thomas Christensen var husmands-søn fra Hundborg i Thy, hvor han varfødt i 1898. Han blev uddannet smed,men efter et års tid i militærnægterlejrgik han i gang med en fri læreruddan-nelse og var lærer på flere grundt-vigske højskoler inden han fik sinmanddomsgerning ved husmandsbe-vægelsen og som redaktør af ugebladetHusmandshjemmet.

I 1926 var Thomas medstifter af Al-drig mere Krig, hvor han sad i hoved-bestyrelsen i mere end 40 år. Han togtidligt og skarpt afstand fra nazismen,

således allerede i 1930 i Højskolebla-det, hvor han citerede Johs. v. Jensen:

Mod lovløshed og tyranniluk hånden i, luk hånden i.

Det var typisk for Thomas, at han itale og skrift brugte litteraturcitater oghistoriske paralleller. Også på detteområde har jeg lært af ham.

Jeg har flere gange besøgt Thomas ihans første ægteskabs dage, da han vargift med Jenny, der var sygeplejerske.Da Thomas var 65 år døde Jenny, oghan giftede sig med Valborg.

Selv i det bedste ægteskab kan derkomme en kurre på tråden. I "Det rødekabinet"s dage 1966-68 kom Thomas iFolketinget valgt for SF, og fik indby-delse til sammen med Folketingetsøvrige medlemmer at komme til nyt-årskur hos kongen sammen med sinægtefælle.

Valborg jublede, en pigedrøm gik iopfyldelse. Men der måtte Thomasskuffe hende: "Hvis du skal til nyt-årskur, så må du finde en andenmand". Da knuste Valborg en tåre.

Men da vi efter Thomas' død kom tilat tale om denne tildragelse, sagdehun: "Jeg kan godt se nu, at Thomasville være utro mod noget af det inder-ste i sin personlighed, hvis han havdetaget med der. Han var jo republikanermed hud og hår".

Thomas havde et smukt og tydeligtsprog, hvor han var omhyggelig medat få alle endelser med, og denne mådeat tale på lagde jeg mig tidligt efter.

Da jeg i 1986 stod for DanmarksRadios udsendelse "Ved dagens be-gyndelse" præsenteredes jeg i en pres-semeddelelse som "skraldemanden,der taler som en litteraturprofessor".

Teksten er et uddrag af en minderunefor Thomas Christensen (1898-1978),der var medlem af Aldrig mere Krig ogsad i hovedbestyrelsen i over 40 år.

Snyd på vægten

Af Geert Grønnegaard

En gang i forrige århundrede, vist-nok i 1998 tilsluttede Danmark sigen FN-konvention om handel medhåndvåben, som overraskende smi-digt var bakset igennem det tungeFN-system af japanske diplomater.

Formålet er rosværdigt nok at fåhas på det mylder af brugte hånd-våben, som har det med altid atdukke op på scenen, når der er op-træk til ballade et eller andet sted iverden, sommetider betjent af fri-hedskæmpere, sommetider af rentkriminelle bander.

Som en vigtig forebyggende for-anstaltning anbefales det i konven-tionen, at alle medlemslandene dra-ger omsorg for, at deres nationalevæbnede styrker - militær og politisørger for at deres udfasede, menstadig funktionsdygtige våben, bli-ver destruerede, og dermed unddra-get genbrug.

Desværre ser det endnu ikke udtil, at denne gode danske beslutninger sevet ind hos de myndigheder iforsvaret og politiet, som her-hjemme har ansvaret for våbnene.

Efter den danske underskrift påkonventionen i FN har hjemmevær-net helt uanfægtet foræret gamleBofors-kanoner til kolleger i debaltiske lande, og politiet har solgtaf sine gamle tjenestepistoler tilden tyske våbenhandler, som harleveret deres nye.

Også de 250-000 antipersonel-miner, som Danmark havde lig-gende, og som regeringen havde lo-vet destrueret, er uden megetomtale blevet genbrugt på ammuni-tionsarsenalet i Frederikshavn,sandsynligvis støbt til panserminer,der bare er lidt større end de gamle.

Hvad er det dog for en langsom-melighed? Det skulle nødig værepå skrømt, at Danmark frivilligt til-slutter sig internationale konventio-ner.

Ikkevold nr. 2 2000

27

75. årgang - i 2008Bladet er otte år yngre end forsiden viser - og det bliver det ved med at være!

Jeg ønsker at: Klip ud og send til:Aldrig mere KrigNørremarksvej 4

6880 TarmTlf. 9737 3163

____ blive medlem af AmK____ få flere oplysninger om AmK____ få gratis prøvenummer af IKKEVOLD____ abonnere på tidsskriftet IKKEVOLD____ give én jeg kender et gavekort på IKKEVOLD -pris 50,- kr.____ købe en dinosauer-trøje for kr. 70,- + forsendelse

(Angiv størrelse)____ få oplysninger om militærnægtelse____ købe Militærnægterhåndbogen for 20,- kr + forsendelse

Navn: ______________________________Adresse: ______________________________By og Postnr.: ______________________________

I sidste nummer skrev undertegnederedaktør lidt om, at der nu stod 75.årgang uden på bladet.

Jeg kom herunder i en hurtig op-remsning til at forbigå adskilligegamle bladmedarbejdere, mest mar-kant Otto Mathiasen.

AmKs 10 års-jubilæumsskrift for-talte i 1936 om Årsmødet 1933:

"På dette Aarsmøde indbragteSilkeborgkredsens Formand, LærerO. Mathiasen, et Forslag til Ordningaf Bladspørgsmaalet, som Bestyrel-sen og Aarsmødet gav Tilslutning,og det medførte af A.m.K. fra juni1933 havde et regelmæssigt udkom-mende Maanedsblad, som har værettil uvurderlig støtte i Arbejdet siden."

Otto Mathiasen blev bladets førsteredaktør - hvis første årgang altsåstartede sommeren 1933 - og fort-satte dette arbejde til udgangen af

1967. Hans kone Ella Mathiasen vari samme periode bladets forretnings-fører. I 1936 udkom det i 2400 ek-semplarer, 12 gange om året.

Fra nytår 1968 overgik redaktio-nen til at være kollektiv med LasseHerbst som den næste ansvarsha-vende redaktør, efterfulgt af en langrække andre gode folk.

Samarbejdet med Kristeligt Freds-forbund blev først påbegyndt fra1971 og varede således kun et par år.

Et spring i årgangeneÅrgangen stod ikke længere noteretpå forsiden. I begyndelsen var årgan-gen skiftet regelmæssigt fra sommertil sommer.

Da årgangen kom på igen, var bla-dets alder pludselig dateret efter for-eningens stiftelse og skiftede sam-men med årsskiftet. Det betød, at da

foreningens 60-årsdag blev fejret ioktober 1986, var bladet dermed no-teret som værende af årgang 61.

Næste år den 17. oktober fylderAldrig mere Krig 75 år. Selv om derdermed står 75. årgang uden på bla-det - burde der altså kun stå 67.

Men for ikke at forvirre tingeneyderligere, fortsætter vi dog med atskrive "75. årg.".

Tom Vilmer Paamand

Nr. 5a fra 1945 var årgang 12.

Aldrig mere Krig er en forening for pacifister, folk dersøger fredelige/ikkevoldelige løsninger på konflikter.

At være pacifist er en livsholdning - derfor er Aldrigmere Krig en gammel forening, der ikke kun kører påenkelte mærkesager, - det er livet, det drejer sig om ogden �sag� forældes ikke.

Aldrig mere Krig blev dannet i 1926 og er i dag en aflandets ældste fredsorganisationer. Aldrig mere Krig erikke knyttet til noget parti eller nogen religiøs forening.

Aldrig mere Krig er dansk af deling af Krigsmodstandernes internationale Forbund, War Resisters� International (WRI), med hovedkvarter i London.

Der er brug for pacifistiske synspunkter mere endnogensinde. Vi har brug for at blive flere.

Giv freden en chance - bliv medlem af Aldrig mereKrig. Medlemskab pr. år koster 200 kr. for enkelt-personer, 250 kr. for par og 125 kr. for uddannelses-søgende, pensionister og civile værnepligtige.

Hovedbestyrelsen består af syv medlemmer:

Birte Wagner, Geert Grønnegaard, Hermod FolkeHansen, Holger Terp, Jens Thoft, Majken Jul Sørensen og Tom Vilmer Paamand. Suppleanter er Arne Hansen, Peter Henning og Ulla Røder.

Hovedbestyrelsen er konstitueret med følgende:

Forretningsudvalg: Geert Grønnegaard (ordfører), Jens Thoft (kasserer) og Holger Terp (sekretær).

Internationalt udvalg: Majken Jul Sørensen (koordinator).

Kartotek og bladekspedition: Hermod Folke Hansen.

Medieudvalg: Geert Grønnegaard (koordinator).

Redaktionsudvalg: Holger Terp og Tom Paamand(koordinator).

Sessionsudvalg: Peter Henning (koordinator).

Våbenproduktionsudvalg: Geert Grønnegaard (koordinator).

LandskontorAldrig mere Krig,Nørremarksvej 4, 6880 Tarm, tlf. 9737 3163.Giro: 9 00 48 82.E-mail: amk@fred.dk.

Besøg Aldrig mere Krig på internettet: www.fred.dk

KontaktpersonerHolger Terp, Strandbyparken 4.1.tv., 2650 Hvidovre, tlf. 3678 4028.Majken Jul Sørensen, Dyssevænget 14A, 2700 Brønshøj, tlf. 4030 2563.Finn Held, Aprilvej 24, 2730 Herlev, tlf./fax 4491 6967.Hanna Lindstrøm, Christoffers Allé 132, 2800 Lyngby, tlf. 4444 3965.Peter Henning, Unnasvej 3, 3000 Helsingør, tlf. 4921 6563.Haakon Larsen, Skovbrynet 5, 3450 Allerød, tlf. 4817 2735.Birte Wagner, Bavnebjærgspark 71, 3520 Farum, tlf. 4495 3688Erik Jeppesen, Paltholmterrasserne 77A, 3520 Farum, tlf. 4495 9141.Else Dam, Smallesund 2, 3700 Rønne, tlf. 5695 5404.Geert Grønnegaard, Leragervej 8, 4174 Jystrup, tlf. 5752 8250.Uwe Riggelsen, Kåstrupvej 4, Spangsbro, 4400 Kalundborg, tlf. 5350 7429.Hanne Nielsen, J. A. Larsensvej 5, 5300 Kerteminde, tlf. 6532 4474.Peter Kragh Hansen, Gl. Banegårdsvej 50, 5500 Middelfart, tlf. 6441 8389.Jørgen Burchardt, Nyborgvej 13, 5750 Ringe, tlf. 6262 3617.Lars Bang Jeppesen, Kongeåvej 63, 6600 Vejen, tlf. 7536 2201.Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm, tlf. 9737 3163.Svend Haugaard, Violvej 2, 7800 Skive, tlf. 9752 1037.Jens Thoft, Stadion Allé 43 A, 8000 Århus C, tlf. 8611 2177.Tom Vilmer Paamand, Ølstedvej 4, Lisbjerg, 8200 Århus N, tlf. 8623 0328.Poul Gunder Nielsen, Hørslevvej 107, Hørslevbol, 8462 Harlev J, tlf. 8694 1699.Henning Sørensen, Irisvej 17, Postbok 87, 8500 Grenaa, tlf. 8632 1679.Tine Forchhammer, Gadebakken 15, 8600 Skanderborg, tlf. 8692 6205.Bitten og Troels Forchhammer, Gyvelvej 7, Rebild, 9520 Skørping, tlf. 9839 1663.Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn, tlf. 9842 5542.

Aldrig mere Krig

Oktober 2000

Tidsskrift for antimilitarisme og pacifisme Nr. 3 2000 75. årg.

Pacifister kaldes altid for landsforrædereDet ofte anvendte Lenin-citat om fredsbevægelsen som"nyttige idioter" har aldrig eksisteret.

Ikkevold nr. 3 2000

2

IKKEVOLD udgives af Aldrig mereKrig (AmK), dansk afdeling af WarResisters� International (WRI).

Fred er en menneskeret, og kriger en forbrydelse mod menneske-heden. Derfor er det AmK�s formålat arbejde for at fjerne krigensårsager og at modarbejde enhverform for krig og krigsforberedelse.

Ved medlemsskab af Aldrig mereKrig kræves frigørelse fra even-tuel tilknytning til militæret, her-under beredskabstjeneste.

IKKEVOLD dækker ikke nødven-digvis AmK�s hovedbestyrelsesholdninger.

Abonnement:

IKKEVOLD udkommer med firenumre årligt. Abonnementet ind-går i medlemsskabet. For ikke-medlemmer koster et abonne-ment årligt 105,-. Løssalg: 30,-.

Abonnementsbestilling til:

Aldrig mere KrigNørremarksvej 46880 TarmTlf. 9737 3163Giro 9004882

Adresseændring skal ske på post-huset i det distrikt, hvorfra der flyt-tes. Navneskift skal også med-deles til distriktets posthus.

Kopiering og eftertryk og andengengivelse med angivelse af kildeanbefales.

Oplag 600

Kollektiv redaktion:

Tom Paamand 8623 0328Holger Terp 3678 4028

Stof til IKKEVOLD sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4Lisbjerg8200 Århus NE-mail: ikkevold@fred.dk

ISSN 0107-5276

Af Holger Terp

"Sovjetdiktatoren Vladimir Lenin om-talte engang medlemmerne af freds-bevægelser som "nyttige idioter". Idio-ter, fordi de manglede indsigt. Nyttige,fordi deres agitation styrkede Sovjet-unionen på den Frie Verdens bekost-ning."

Ovenstående er et citat i BerlingskeTidende af dr.phil. Mads Qvortrup i enkronik: "Det radikale forræderi" den16. august.

I de små 25 år jeg har arbejdet i for-skellige fredsbevægelser, er bevægel-serne blevet kaldt lidt af hvert af derespolitiske modstandere.

Det er der ikke noget nyt i. I al dentid folk har arbejdet for fred, har mili-tarister i alle lande kaldt pacifister forlandsforrædere.

Beskyldningen dukker op allerede idet 17. århundrede, da engelske solda-ter bliver kvækere og dermed paci-fister. (Hirst "Quakers in Peace andWar", London 1923.).

Den østrigske militærnægter FranzJägerstätter henrettedes i 1943, og opmod 10.000 våbenføre tyske mænd,der var i Schweiz som politiske flygt-ninge, ville heller ikke kæmpe i Hitlerskrige. De var naturligvis også lands-forrædere...

Mads Qvortrup bedes dokumenteresit udsagn. Hvornår har Lenin udtalteller skrevet, at medlemmer af freds-bevægelser er nyttige idioter, og hvorstår det skrevet?

Hvilke fredsbevægelser støttedeSovjetunionen på Lenins tid? Og hvemi fredsbevægelserne er det, som ikkehavde indsigt i perioden fra FørsteVerdenskrig til Lenins død?

Et lille hjertesukI januar 1919 indfører Sovjetunionenret til militærnægtelse. En del pacifis-

tiske grupper, eksempelvis War Resis-ters' International, slår sig ned i Sov-jetunionen, som også har en del reli-giøst begrundet militærnægtelse pågrund af Leo Tolstojs forfatterskab.

Fra begyndelsen af 20'erne blevdisse forfulgt, og efter Sovjetunionensindførelse af almindelig værnepligt i1928, endte mange pacifister i Stalinsfangelejre. Enkelte pacifister overle-vede 2. Verdenskrig og Stalin-periodenog blev løsladt efter 1956.

Dette vidste man godt i fredsbe-vægelserne. I al fald i War Resister'sInternational, i hvis arkiv beretnin-gerne om de sovjetiske militærnægte-res historier ligger ("Testimonies ofconscience sent from the Sovjet Unionto the War Resisters' International,1923-1929", redigeret af Peter Brock).

Denne viden blev også brugt poli-tisk. I midten af 1930erne begyndteden hollandske fredsforsker og histori-ker Barthélemy de Ligt udgivelsen afflere hollandske og franske bøger, somendte op i hovedværket "The Conquestof violence: an essay on War and Re-volution", London 1938.

I denne bog er der en lang analyse afbl.a. den russiske revolution, og detskal tilføjes, at denne bog også varkendt i Danmark under 2. Verdenskrig.

Ikkevold nr. 3 2000

3

Kvindernes InternationaleLiga for Fred og Frihed ogLandsforbundet Aldrig mereKrig har indgået et blad-samarbejde.Vi redigerer og udgiver bla-dene fred og frihed ogikkevold i fællesskab.For- og bagsiden samt side2 og næstsidste side er for-beholdt de to foreninger.Resten af bladet redigeresaf en redaktion sammensataf begge foreninger.

Toni Liversage (fred og frihed)og Tom Vilmer Paamand (ik-kevold) samler trådene.

Stof til fred og frihed og ikkevold sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4, Lisbjerg8200 Århus NTlf: 8623 0328E-mail: ikkevold@fred.dk

Gamle numre af bladet kanlæses på internet-adressenwww.fred.dk/amk/ikkevold

Indhold:

ULUS - Åbent Krigsatelier 4Af Mikael WitteTale fra åbningen af en udstilling mod krig

Serbisk mosaik 6Af Annelise EbbeEn mosaik af indtryk fra Serbien.

Rejsedagbog Vojvodina/Serbien 10Af Toni LiversageNext Stops kvindegruppe kom til Jugoslavien.

Hvem har gavn af sanktioner? 13Af Maria BergsøeKan retfærdighed opnåes gennem sanktioner?

Ulydighed nytter! 14Af Tom Vilmer PaamandMotorvejs-aktivister bruger civil ulydighed.

Virkeligheden i Sydlibanon 16Af Maria BergsøeIsraels tilbagetrækning fra Sydlibanon og pressen.

Ingen åbenhed om våbensalg 18Af Tom Vilmer PaamandGrænseløst hemmelighedskræmmeri om produktion.

Usle danske våben kræmmere 19Af Geert GrønnegaardDanmark fragter krudtet til alverdens krige.

Afrika - det mørke kontinent 20Af Jørgen JohansenMasser af bøger om den lange afrikanske historie.

Nye og gamle krige 22Af Majken Jul SørensenDe nye kriges vold er stort set kun rettet mod civile.

Militær mig her og der 25Af Geert GrønnegaardMilitæret skal ikke stjæle af nødhjælps-bevillingerne.

ULUS - Åbent KrigsatelierUdstillingen "ULUS - Åbent Krigsatelier" med kunst fra Beograd - fra krigen ogmod krigen - blev vist i Århus i juni. Dette er fra Mikael Wittes tale ved åbningen.

fred og frihed nr. 3 2000

4

Af Mikael Witte

Udstillingen 'ULUS - Åbent Krigsate-lier' viser 50 billeder, som kan skrivesind i de forskelligste stilarter: Symbo-lisme, ekspressionisme og abstraktekspressionisme, konkretisme, popart,minimalisme og installationsdokumen-tarisme. Det kunne lyde som en udstil-ling af spredehagl.

Og dog har de udstillede værker dettil fælles, at de er skabt af jugoslaviskekunstnere (altså en nationaludstilling,lige som hvis det havde været en præ-sentation af boliviansk eller ugandiskkunst).

Udstillingen er støttet af Serbienskulturministerium, Beograds kulturse-kretariat og Serbiens institut for inter-national samarbejde (altså en statsligstøttet propaganda- og præmieudstil-ling, lige som når Sovjetunionen ellerDanmark støttede kunstnere).

Og værkerne er skabt samtidig isamtiden (altså en udstilling af det derpå ny-dansk hedder comtemporaryart). Men helt så enkelt kan denne ud-stilling ikke beskrives. Faktisk er hermeget mere på spil. De udstillede 50værker udgør et udsnit af dem 200jugoslaviske kunstnere skabte i Beo-grad i marts-juni 1999. Skabte i etåbent atelier på gaden, synligt for en-hver: Fra neden af byens borgere og fraoven - fra flyvemaskiner (en kæmpe-engel kridtet op på en grøn græs-plæne).

Blandt kunstnerne var der både til-hængere og modstandere af regerin-gen, men de havde det til fælles, at ak-tionen var del af "Modstand imod krigmed kunst og kultur". Dette er en anti-krigsudstilling. En udstilling vendtmod NATO, som den 24. marts 1999valgte at angribe Jugoslavien.

NATOs truslerMed en regn af krydsermissiler ogcomputerstyrede bomber førte NATO

sine trusler om krig ud i livet. Eller udover livet. Krigen løste ikke proble-merne - til gengæld forstørrede dendem. NATO havde i Rambouillet iFrankrig truet Jugoslavien med krig:Hvis ikke Jugoslavien underskrev denaftale der blev dikteret, så ville landetblive bombet. Jugoslavien sagde ja,mens kosova-albanerne sagde nej. Ef-ter korridorsnak og anden forhand-lingsrunde sagde kosova-albanerne ja.Men nu sagde Jugoslavien nej.

Det var forvirrende dengang. I dagved vi at der aldrig blev forhandlet iRambouillet i Frankrig. I dag ved vi atstormagterne truede sig frem og vi vedat NATO krævede ret til at besætte Ko-sova og - det er den såkaldte appendiksB i aftalen - ret til at gennemføre ma-nøvrer overalt i Jugoslavien. Ellersville NATO bombe. Og det skete sombekendt fra den 24. marts.

NATO-traktatens artikel 1 lyder:"Parterne forpligter sig til, som det erbestemt i FN-pagten, at bilægge en-hver mellemfolkelig stridighed, demåtte blive involveret i, med fredeligemidler, således at den internationalefred og sikkerhed og retfærdighed ikkesættes på spil, og til i deres internatio-nale relationer at afstå fra brug afmagt på en måde, som strider mod FNsformål".

Og FN-pagten artikel 2, stk. 4 lyder:"Alle medlemmer skal i deres mellem-folkelige forhold afholde sig fra trusselom magtanvendelse eller brug af magt,det være sig mod nogen stats territo-riale integritet eller politiske uafhæn-gighed eller på nogen anden måde, derer uforenelig med de Forenede Natio-ners formål".

Mod folkerettenNATO krænkede altså ikke bare sinegen traktat, men overtrådte også FN-pagtens forbud mod magttrusler ogmagtbrug, da den sendte sin regn afdød over menneskene i Jugoslavien.

Denne forbrydelse mod menneske-heden og mod det internationale sys-tem, der skulle beskytte menneske-heden, blev besluttet af politikere fraNATO-landene, fra USA, fra Storbri-tannien og andre. Og fra Danmark.Denne forbrydelse mod menneske-heden blev udført af piloter fra NATO-landene, fra USA, fra Storbritannienog andre. Og fra Danmark.

Naturligvis afviste statslederne, re-geringslederne og de fleste avisledere ide angribende NATO-lande, at der varfolkeretlige problemer. Man havde gi-vet sig selv mandat, sagde man uden atblinke. Befolkningerne skulle beroli-ges, så de sluttede op om NATOs poli-tik.

Først da angrebene var stoppet,netop nu for et år siden, da journalistersiden stod frem og erklærede sig førtebag lyset på NATOs venligt smilendepressemøder, begyndte nogle at speku-lere over hvad der egentlig var sket.Dér og her.

7. december 1999 udsendte DanskUdenrigspolitisk Institut (DUPI) sinrapport: "Humanitær Intervention. Ret-lige og politiske aspekter". De stats-finansierede forskere konkluderede:NATO-angrebet på Jugoslavien var iklar strid med folkeretten.

Seniorforsker Bjørn Møller fra Cen-ter for Freds- og Konfliktforskning er-klærede, at NATOs krig havde væreten komplet fiasko, der havde fået store,negative konsekvenser for internatio-nal ret og for FN-systemet.

Udenrigsminister Helveg Petersenudtalte: "Jeg føler mig godt tilpas vedlæsningen af denne rapport". Godt til-pas ved klart at overtræde folkeretten,hr. udenrigsminister?

Ubehagelige kendsgerningerDet er en kendsgerning at Kosova i1989 fik frataget sin autonomi. Enkendsgerning at serberne har udrensetetnisk i Kosova. En kendsgerning at de

Ikkevold nr. 3 2000

5

nationalistiske sammenstød i Jugo-slavien voksede siden midten af fir-serne.

Det er også en kendsgerning, atJugoslavien lånte meget store beløb afVerdensbanken, der til gengæld kræ-vede markedsøkonomi. Det krav varmed til at vælte Jugoslaviens balancemellem landets nationale grupper ogmed til at udløse de nationalistiske be-vægelser. Og så var der ikke bare enøkonomisk krise, men også en politisk,der kunne smadre Jugoslavien.

Det er ligeledes en kendsgerning, atTyskland i sommeren 1991 krævede enhurtig anerkendelse af denne nationa-lisme og at Danmark støttede den. Såblev Slovenien og Kroatien selvstæn-dige, og den jugoslaviske borgerkrigen realitet. Og Danmark var medan-svarlig.

Det er en kendsgerning, at Bosniensparlament i februar 1992 ugyldigt ved-tog landets uafhængighed. Alligevelanerkendte EF straks Bosnien som ensuveræn stat - hvorefter den borgerkrigkunne begynde.

Det er en kendsgerning, at antallet afflygtninge i Kosova tredobledes efterNATO angreb Jugoslavien. Planerne

for hvordan ko-sova -a lbane rneskulle uddrives varlagt i Beograd -men NATOs an-greb øgede forføl-gelsen. Beogradgennemførte sinmasseuddrivelse,for NATO bom-bede under alleomstændigheder.Og det er enkendsgerning, atNATO ikke fore-stillede sig denneflygtningestrøm,og at NATO ikkehavde telte, madog vand parat tildem der løb for li-vet. Det var en hu-manitær kata-strofe.

For et år sidenprotesterede vi ik-ke bare mod NA-

TOs krig mod menneskene i Serbienog i Kosova. Vi protesterede også modNATOs krig mod os i de krigsførendelande: Mod at krigstanken erobredevores hjerner og hjerter, så vi glemte,at der findes andre løsninger end krig.

Manglende støtteVi protesterede også over den mang-lende støtte til den demokratiske oppo-sition i Serbien. Selv om den var hårdtramt af krigen, så fandtes den dog. Derfandtes små medier, som aldrig havdehaft de vestlige politikeres og mediersstore interesse.

Og der fandtes netværk, hvor ganskeekstraordinære mennesker fandt sam-men - for det kræver mod og et lystsind at insistere på fred, når først krigs-trommerne brager og ragnarok buldrer.

Der fandtes en kvindegruppe som"Kvinder i sort", der sagde fra over forden serbiske regerings undertrykkelseaf kosovaalbanernes menneskerettig-heder - og som derfor af Serbiens ul-tranationalistiske vicepræsident Seseljblev udråbt som landsforrædere. Grup-pen blev stort set ignoreret af Vestensmange 'fredsmissioner'. Der fandtesmusikere der spillede på broerne over

Donau - hvilket trak masser af til-hørere - for at beskytte broerne modNATOs angreb. Som bekendt blevmange af broerne alligevel bombet.

Og så fandtes der ULUS, sammen-slutningen af Serbiens bildende kunst-nere. Umiddelbart efter NATOs angrebden 24. marts besluttede ULUS sig foraktioner mod krig med kunst og kultur.På fjerdedagen efter angrebet er-klærede kunstnerne, at de ville fort-sætte deres kunstneriske arbejde, og påsjettedagen opfordrede ULUS sinemedlemmer til at demonstrere foranbyens kunstnerpavillion.

Billeder mod bomberDet åbne krigsatelier var en realitet,

og hver dag klokken 12 rykkede kunst-nerne ud af atelier, kældre og køkke-ner, og hvor kunstnere ellers arbejder,for under åben himmel at skabe kunst.De flere end 200 kunstnere, der havdesluttede op om aktionen kaldte den for"Billeder mod bomber".

De ville ikke sidde skræmte tilbage,og efter krigen udstillede deres værkersom dokumenter over deres angst: Deville male åbent, provokerende uan-fægtet af al den militære isenkram.

Selv om udstillingen er støttet fraofficiel serbisk side, er det netop ikkeofficiel krigskunst. Her er ingen helte-historier, ingen heroisme, ingen min-desmærker. Ingen sentimentalitet. Herer billeder fra en by og dens beboere,der blev bombet af vores sønner i vo-res fly. Her er billeder fra kunstensværksteder til naboer, venner og be-kendte.

Der er vist ingen nye kunstneriskeopfindelser, ingen nye ismer, men herer 200 kunstnere, som viste verden,hvorfor de lever: For at skabe.

Norske Nordahl Grieg skrev i 1936 i�Kringsatt af fiender�: �Krig er foraktfor liv. Fred er å skape. Kast dine kref-ter inn: Døden skal tape�.

Kunstnerne gav Beograds borgeremod og glimt af glæde, fik dem til igenat se, at der fandtes andre svar end NA-TOs fjernstyrede missiler og Milosevickadaverdisciplin.

Vold besvarede de med ikke-vold. Iden mørke nat var disse kunstnere ak-tion et skrig mod krig, en bøn om fred,et håb om liv.

Branko Rakovic: �Nachmittag�

fred og frihed nr. 3 2000

6

Serbisk mosaikEn mosaik af indtryk fra Serbien. En af de mest iøjnefaldende brikker i mosaikkener regimets mere og mere hårdnakkede undertrykkelse af oppositionelle kræfter.

Af Annelise Ebbe

Der er igennem lang tid sket overgrebpå NGO�er, medier, oppositionspoliti-kere, og fra Milosevic� side er der gjorten række forberedelser, herunder enforfatningsændring og flere lovændrin-ger, der haft til hensigt at sikre hammagten gennem bl.a. endnu mindst énperiode som præsident.

I slutningen af juli blev der udskre-vet valg. Den 24. september skal dervælges præsident, der skal være valg tildet føderale parlament, og der skalvære lokalvalg. Én af de ting, Milose-vic gennem en forfatningsændringhavde sikret sig forud, var, at præsi-denten nu skal vælges ved en direkteafstemning og ikke af det føderale par-lament, og at han dermed også får mu-lighed for at stille op igen på trods aftidligere regler.

Som det vil være mange bekendt,førte udskrivelsen af valget herhjemmetil en stramning af visumpolitikken. Imodsætning til den mere og mere libe-rale visumpolitik, som blandt andre jeghar nydt godt af de senere år, blev detpludselig svært at få visum. Ansøgereblev simpelthen spurgt ud om deresforhold til Next Stop Serbien. Detteførte til, at kun de færreste - 15 ud af250 - kom af sted.

Det var naturligvis meget trist fordem, der fik afslag, og for projektet,også fordi den støtte, som danske græs-rødder kan give, er mere betydnings-fuld netop nu, da oppositionen i bredforstand har brug for at tro på sig selvog tro på støtte udefra.

Værre end disse manglende visa erdet dog, at styret også strammer grebetmere og mere, efterhånden som me-ningsmålingerne viser, at oppositionenhar en chance for at vinde. En me-ningsmåling, som blev citeret i Dan-marks Radio den 3. september, giveroppositionens præsidentkandidat, Voji-

slav Kostunica, 52 procent mod Milo-sevic� 31 procent.

Fra besøg hos flere NGO�er og sam-taler med (og om) politisk observantemennesker, der igennem lang tid hararbejdet mod styret, har jeg samletbrudstykker til en mosaik om den aktu-elle politiske situation.

Kulturel DekontamineringPå dette center med det mærkeligenavn, dekontaminering betyder afgift-ning, traf jeg Borka Pavicevic, som erleder af centeret. Hun er en kraftfuldkvinde, der har sine meningers mod.Hun er aldrig gået af vejen for at talestyret midt imod. Centeret beskriversig selv som en �uafhængig, overnatio-nal, kulturel institution, der siden 1993har arbejdet på at genoplive kunstensog den offentlige samtales fordomsfriånd under umulige betingelser.� Dethedder også: �Eftersom centeret ergrundlagt i krigstid, kæmper det til sta-dighed mod myndighedernes bestræ-belse på at bringe uafhængige stemmertil tavshed. Voldens sociale virkningerer en daglig virkelighed. Centeret hardet mål at ændre den virkelighed.�

Det må afgjort siges, at centeretskamp er blevet hårdere. �Kulturel de-kontaminering handler om katarsis,�siger de, og derfor har centeret væretrammen om en række udstillinger, dis-kussionsmøder, teaterforestillingerosv. osv., der skal bringe de involve-rede tættere på denne katarsis.

Borka Pavicevic fortalte beredvilligtom, hvordan hun opfatter situationennetop nu, og hun ville gerne have givetos noget mere materiale om centeret,men finanspolitiet havde ti dage tidli-gere fjernet centerets fire computere ogen masse papirer. Borka var der ikkeselv, da det skete, og hverken hun ellerandre har siden fået at vide, hvilke pa-pirer de tog med, så de risikerer at gåforgæves, hver gang de skal finde no-

get. Det er finanspolitiet, der beslag-lægger materiale under foregivende af,at de har fundet uregelmæssigheder iregnskabsføringen. Hos nogle grupper- f.eks. Kvinder i Sort - er der forudgået besøg dag efter dag med meget,meget lange forhør af centrale per-soner.

Da vi talte om regimets strammereog strammere greb om befolkningen,sagde Borka også, at man med dennemåde at forvalte samfundet på, har ta-get ansvaret fra folk. NATOs bombar-dementer hjalp med i den sammen-hæng. Regimet har haft held til atmarkedsføre en idé om, at det er sank-tionerne og NATO, der er skyld i alleulykkerne.

Befolkningen har intet kunnet stilleop mod det, og derfor er det heller ikkebefolkningens ansvar at ændre forhol-dene. �Men når man ikke har ansvar,har man heller ikke frihed,� sagdeBorka med en af sine talrige, klogekommentarer.

Som dynamisk leder af Center forKulturel Dekontaminering er hun na-turligvis under konstant beskydning fraregimets side, og hun fortalte, at rege-ringsavisen Politika havde udtalt omhende, at hun fuldender det, somNATO satte i gang, nemlig at ødelæggeden serbiske kultur.

Under vores samtale ringede tele-fonen gang på gang, og når hun togden, var der ingen. Hun var ikke i tvivlom, at det var et bevidst forsøg på atskræmme hende. Selv har jeg tidligereværet på centeret i forbindelse meddels en udstilling, dels et pressemødeafholdt af Kvinder i Sort, hvilket jegnævnte for Borka Pavicevic. Hunhavde hele tiden vekslet mellem højlatter og dyb alvor.

Da talen faldt på Kvinder i Sort, blevhun meget alvorlig, og det var tydeligt,at hun er dybt berørt af det, der er sketmed dem.

Ikkevold nr. 3 2000

7

Jeg fortalte hende, at jeg havde und-ladt at forsøge at komme i kontakt med- hvad jeg på afstand formodede var -et af de mere prominente medlemmeraf Kvinder i Sort, fordi jeg var bangefor, at det kunne blive farligt for entenhende eller mig eller os begge, hvis jegudtalte hendes navn højt. �Man bliverjo lidt småparanoid,� sagde jeg, og hunsagde: �Ja, det er præcis det, de ved, ogpræcis det, der er hensigten.�

Kvinder i Sort og Bojan AleksovI Danas, en af de få uafhængige aviser,der er tilbage, kunne man en dag læseen notits om arrestationen af BojanAleksov den 7. juli. Der stod, at hanhavde indrømmet, at han bl.a. i sam-arbejde med Kvinder i Sort havde ar-bejdet for en fremmed magt.

Bojan Aleksov er militærnægter, ogigennem flere år har han arbejdet tætsammen med Kvinder i Sort for mili-tærnægteres rettigheder i Jugoslavien.Han har i to år boet i Budapest, fordidet har været for farligt for ham at op-holde sig i Beograd. I Budapest fort-satte han sit arbejde for militærnæg-tere.

Han tog til Beograd i juli for at be-søge sin familie. Under besøget sør-gede han for ikke at være alene, nårhan gik på gaden, men da han var udeat køre i sin families bil den 7. juliklokken 20, blev han tvunget ud af bi-len og taget med til politistationen iBeograd. Han blev tilbageholdt indtilden 8. juli klokken 19. I al den tid blevhan gentagne gange truet med døden.

Han blev forhørt om sit arbejde medProjekt Sikkert Hus for militærnæg-tere, om Kvinder i Sorts aktiviteter ogderes kontakter inden for og uden forJugoslavien. Under forhøret kom dettil at stå klart for Bojan, at Sikker-

hedspolitiet havde overvåget Kvinder iSort og havde båndet samtaler herun-der telefonsamtaler, der foregik dels påkontoret dels i medlemmernes privatehjem igennem de seneste to år.

Bojan blev under Sikkerhedspoli-tiets forhør slået, krænket verbalt ogudsat for andre former for ydmygelser,deriblandt verbal, seksuel fornedrelse.I fem timer blev han direkte tortureret.Han blev blandt andet tvunget til at ståpå tæerne, han blev slået med knippelforskellige steder på kroppen, og idisse første fem timer af tilbageholdel-sen blev han nægtet noget af drikke påtrods af en temperatur på over 30 gra-der. Han blev holdt vågen i løbet afnatten, og næste formiddag blev hanslået med knippel eller stav i håndfla-derne, under fodsålerne og på andresteder af kroppen af tre politibetjente.

Han gentog gang på gang, at hanikke havde været involveret i spio-nage, men havde arbejdet for menne-skerettigheder i Serbien, især militær-nægteres menneskerettigheder.

Alligevel blev han til sidst tvungettil at skrive under på en 12 sider langerklæring, der i detaljer beskrev hansarbejde for militærnægtere og Kvinderi Sorts aktiviteter, herunder de lokaleog udenlandske kontakter og de rejsertil udlandet, som dette arbejde havdeaffødt. Dertil kom, at han blev tvungettil at skrive under på en kortere udta-lelse, hvori han indrømmede sit ansvarfor tidligere kriminelle handlinger, ogunder dødstrusler blev han tvunget tilat indvillige i at arbejde for Sikker-hedspolitiet.

Han blev tvunget til at gentage deleaf de 12 sider foran et videokamera ogtil at indrømme, at han arbejdede forudenlandske efterretningstjenester ogsamlede information gennem Stasa Za-joviz, som politiet beskrev som lede-ren af Kvinder i Sort, og det lokale net-værk, som hun havde skabt. Han skulleerklære, at han havde leveret disse op-lysninger videre til udenlandske efter-retningstjenester, og at han bevidst ar-bejdede mod Jugoslaviens sikkerhed,integritet og forsvarsevne. Samme pro-cedure skulle han igennem, hvad angården anden skriftlige erklæring. Tregange måtte han gentage den, før poli-tiet fandt den overbevisende nok.

Bojan risikerer at blive anklaget forspionage. Han flygtede ud af landetstraks efter løsladelsen, men frygternaturligvis stadig for sit liv. Kort før ogefter arrestationen af Bojan blev tre an-dre medlemmer af Kvinder i Sort for-hørt og verbalt krænket af Sikker-hedspolitiet under såkaldte�informative samtaler�. Kvinder iSorts lokaler i Beograd og et medlemsprivate lejlighed blev ransaget og for-skellige materialer herunder papirer ogto computere er beslaglagt.

Adskillige medlemmer af Kvinder iSort er flygtet fra Beograd eller gåetunder jorden. I Kvindernes Internatio-nale Liga for Fred og Frihed følger vinaturligvis sagen ganske nøje, og vi vili lighed med Amnesty Internationalpresse på, for at de medlemmer af Sik-kerhedspolitiet, der har tortureret Bo-jan, øjeblikkeligt bliver suspenderet ogdraget til ansvar for deres handlinger.

Fond for det Åbne SamfundI spidsen for denne fond står SonjaLicht, endnu en af disse kraftfuldekvinder, der med stor sindsro kan sesig selv i øjnene hver eneste morgen,fordi de er komplet ubestikkelige i de-res kamp for frihed, demokrati ogmenneskerettigheder. Hun var en af de27 bekymrede serbiske borgere, dertrådte frem med navn og adresse underbombardementerne. De var så modige,at de sendte en appel til alle involve-rede parter.

Ud af det, de skrev, kunne man læse,at de mente, der var skurke i alle lejre,men også at de havde bevaret håbet, atde troede på, at der var kræfter, derville arbejde for reelle fredsforhandlin-ger, ikke-voldelige konfliktløsningerog en demokratisk udvikling af heleJugoslavien. Ingen skal bilde mig ind,at de nogensinde er blevet takket - afnogen som helst - for den nuanceringaf debatten.

Sonja Licht fortalte, at hun hver dagforventer, at der skal ske et eller andetmed Fond for det Åbne Samfund. Huner helt overbevist om, at sikkerheds-politiet ikke kan sende sin forlængedearm, finanspolitiet. Dertil er regnska-berne i Fonden alt, alt for pæne. Der erabsolut ingenting at sætte fingeren på.Ikke et gammelt, brugt køleskab, som

Sonja Licht fra Fondfor det Åbne Samfund

fred og frihed nr. 3 2000

8

der f.eks. var på Center for KulturelDekontaminering.

Alligevel kan hun mærke, at grebetstrammes. Da vi spurgte hvordan, toghun nogle tilfældige avisudklip fra da-gens Politika. Natasa Kandic, en kendtmenneskerettighedsadvokat har udtaltsig om den jugoslaviske hær, og Poli-tika skriver en hel artikel om det. Alle-rede i overskriften kædes hendes virk-somhed sammen med Fond for detÅbne Samfund.

Senere har Politika skrevet, at dennu spiondømte journalist, MiroslavFilipovic, �på alle tænkelige måderblev støttet af Otpor-medlemmer (enmodstandsgruppe af overvejende stu-derende, a.e.), såkaldt uafhængige me-dier og journalister såvel som forskel-lige NGO�er finansieret af denamerikanske finansmand af ungarskoprindelse, Georges Soros, og eller re-geringer af NATO-medlemslande.�Fond for det Åbne Samfund hed tidli-gere Soros Fonden.

�Hver dag finder de et eller andet atkæde os sammen med,� siger Sonja ogtænder endnu en cigaret. Også hoshende ringer telefonerne (hun har bådeen stationær og en mobil) hele tiden.Men her er der tilsyneladende folk iden anden ende af røret.

Til gengæld bemærker jeg, at hun,som - da jeg lærte hende at kende foren del år siden - havde en stor, buld-rende stemme i en lille, trind krop, nuhar fået en ekstremt afdæmpet, nær-mest hviskende stemme. Jeg tror, hunhele tiden var opmærksom på den mu-lige rumaflytning, som vi nu ved, atf.eks. Kvinder i Sort har været udsatfor.

Ikke desto mindre er hendes opti-misme såvel som hendes kampåndukuelig. Hun beskrev, hvordan den or-ganisation, der kalder sig 1+1=2 (hvil-ket hentyder til, at det er lige så indly-sende, at man skal stemme påoppositionen, som at 1+1=2) har ud-dannet en stor gruppe af helt ungevalgobservatører.

Nogle professionelle, universitets-uddannede sørgede hver især for ud-dannelse af 30, som derefter hver isærpåtog sig 30, som derefter... Fantastiskprincip. Og hendes pointe var, at de erstort set er umulige at stoppe. Hvis de

stiller sig op uden for valgstederne ogf.eks. laver meningsmålinger på dem,der lige har stemt, skal der ekstremvold til at forhindre dem i at registrerevalgfusk.

Præcis dette, den mulige voldeligeudvikling i forbindelse med valgene,bekymrer alle. Min gode ven, profes-sor i Nordisk Sprog og Litteratur veduniversitetet i Beograd, Ljubisa Rajic,sagde, da jeg bad om hans opfattelseaf, hvordan folk vil stemme: �Detkommer ikke an på, hvordan folk stem-mer, men hvem der tæller stemmerneop.�

Ikke desto mindre er såvel han somen anden gammel ven, Vera Litricin,fra SOS-Hotline og Center for UngePiger, og Sonja Licht, Borka Pavicevicog alle andre, jeg spurgte, enige om, atVojislav Kostunica er en fornuftig op-positionskandidat. Ikke deres kop te,siger de samstemmende, men en tro-værdig, demokratisk nationalist, der vilkunne bane vejen for et demokratiskstyre.

Vojislav KostunicaKostunica har allerede bevist, at han eren kompetent, stabil, ubestikkelig ogkompromisløs person, hvilket i detkontrollerede kaos, som Serbiens poli-tiske system må siges at være, er kvali-teter, der kan tiltrække vælgerne.

Yderligere siges det om ham, at et afhans store fortrin er, at han aldrig harmødtes med eller forhandlet med dentidligere serbiske, nu jugoslaviskepræsident Slobodan Milosevic i mod-sætning til hans mere eksponerede kol-leger, Zoran Djindjic og Vuk Drasko-vic.

Han har på den anden side heller al-drig haft et nært forhold til Vesten,hvilket gør det umuligt for regimetspropagandamaskine at stemple hamsom �forræder eller udenlandsk lejesol-dat�, prædikater der i meget vidt om-fang er brugt om oppositionelle kræftersiden bombardementerne sidste forår.

Han er udpeget som præsidentkan-didat af den sammenslutning af 18 par-tier, der kalder sig Den DemokratiskeOpposition. Vuk Draskovic� parti, DenSerbiske Fornyelsesbevægelse, var ibegyndelsen af året med i oppositions-samarbejdet, men har splittet sig ud og

opstillet sin egen kandidat til præsi-dentvalget, Vojislav Mihailovic. Enfjerde kandidat, Tomislav Nikolic, erfra Vojislav Sesejls ultranationalistiskeRadikale Parti. Man kunne have fryg-tet, at Draskovic� forsøg på at splitteoppositionen ville bære frugt, men detlader heldigvis ikke til at være tilfæl-det. Som nævnt ser det stærkt ud til, atKostunica står til at vinde.

Kostunica, der er leder af SerbiensDemokratiske Parti, mener, at såvelden politik, som føres af det serbiskestyre som den, der føres af det såkaldtinternationale samfund, i lige høj gradsætter det serbiske folks og den ser-biske stats overlevelse på spil. Han hari årevis talt for en �passende afmålt do-sis fast, demokratisk nationalisme�, oghan er af andre oppositionsledere ogintellektuelle blevet kritiseret for sinbastante nationalisme, der er kommetfor dagen under krigene i det tidligereJugoslavien.

Han er ligeledes blevet kritiseret forat være del af den serbiske elite, der ibegyndelsen af 1990�erne gik i den na-tionalistiske fælde, der fik dem til attale for en politik, der kan sammen-fattes som: Serbien først, demokrati si-den, og nogle oppositionsledere harsvært ved at tilgive ham, at han harprøvet at præsentere sit eget parti somdet eneste oppositionsparti, der sam-tidig og på den rigtige måde forsvarerdemokratiske principper og serbiskenationale interesser.

Vojislav Kostunica er født i Beogradi 1944. Han er jurist og har skrevetPh.D.-afhandling om �Institutionalise-ret opposition i kapitalistiske, politiskesystemer�. Han er medlem af SerbiensFilosofiske Samfund og Serbisk PEN.

Ved Serbiens Demokratiske Partiskongres i juni i år vedtog man doku-mentet �Mod vold, for demokratiskevalg�, en støtte til arbejdet mod voldog til arbejdet med at forebygge bor-gerkrig i Serbien. Dokumentet inde-holder endvidere ændringer til den ser-biske forfatning og en omdefinering afforholdene inden for den jugoslaviskeføderation.

De mennesker, jeg var i kontaktmed, deler kritikken af Kostunicas na-tionalisme, men de er samtidig over-beviste om, at han er den, der kan

Ikkevold nr. 3 2000

9

bryde muren ind til demokratiet, og nården først er brudt, kan man næste gangvælge en mindre nationalistisk præsi-dent.

Natasa KandicI forbindelse med omtalen af Fond fordet Åbne Samfund nævnte jeg, atSonja Licht viste os en artikel fra Poli-tika, der kæder fonden sammen medmenneskerettighedsadvokaten NatasaKandic, der bliver omtalt som følger:�den af Soros lejesvende, der bedst ud-trykker den falske menneskelighed�.Hun er som andre, der tør nuancere de-res synspunkter, en torn i øjet på regi-met. I forbindelse med krigen i Kosovofik hun sammen med kosovoalbanerenBajram Kelmendi en pris fra LawyersCommittee for Human Rights.

Kelmendi fik prisen posthumt. Hanblev sammen med sine to sønner bort-ført fra sit hjem. De blev senere fundetskudt i en grøft uden for Prishtina. Pri-sen blev givet til de to, fordi de turdeforsvare både serbere og albanere midti denne strid, hvor alle nuancer mellemsort og hvidt var bandlyste.

Natasa Kandic harutrætteligt fortsat sitarbejde. Hun var medunder retssagen modden kosovoalbanskemenneskerettigheds-aktivist, præsident forden KosovaalbanskeKvindeliga, forfatterenog lægen, Flora Bro-vina, hvis sag i øvrigtomsider skal for Høje-steret den 14. septem-ber. Den 2. august varNatasa Kandic, som erleder af Fonden forHumanitær Lov, på vejtil Kikinda i Vojvodinatil en paneldiskussionmed titlen Kampagnefor Menneskerettighe-der. Hun kørte sam-men med en ekspertfra fonden og journa-list på ugemagasinetVreme, Duska Anasti-jevic, en afskedigetdommer, Rasmila Dra-gicevic, og en Otpor-

aktivist, Branko Ilic. Lige uden for Ki-kinda blev de standset affærdselspolitiet. De blev mod deresvilje og uden begrundelse taget med tilden lokale politistation, hvor de blevforhørt af en civilklædt betjent fra Sik-kerhedspolitiet, som overvejende ud-spurgte dem om personlige data.

Dette er blot et af mange eksemplerpå, hvordan regimet chikanerer sinemodstandere. I midten af august fik denyt materiale mod Natasa Kandic. I etinterview i Danas har hun udtalt sigdels om sagen mod Filipovic, som -hun siger har fulgt sin samvittighed ogsin moral og talt sandt, dels - og i for-længelse af denne sag om den jugosla-viske hærs fremfærd i Kosovo.

Den 17. august bragte Danas et brevtil redaktøren fra hærens informations-kontor. I dette brev beskyldes NatasaKandic for at fremkomme med løgneog �alvorlige og ikke beviste anklager�mod hæren. Den 21. august skrev Na-tasa Kandic et brev til hæren, hvorihun gør rede for sine synspunkter. Hunskriver bl.a.: �Der er ingen tvivl i mitsind om, hvem De betragter som for-

brydere, terrorister og spioner. I Ser-bien i dag bliver alle - også børn - afmyndighederne mistænkt for at væreterrorister. Hvis nogen vover at rejsespørgsmålet om den JugoslaviskeHærs ansvar, svarer De med hemme-lige retssager. Jeg er en af dem, dernægter at forholde mig tavs, selvomdet kan få den omkostning, at jeg bli-ver slæbt i retten af Dem.� Derefterfølger en lang beskrivelse af, hvad hunfaktisk for en dels vedkommende medsine egne øjne har set før og under kri-gen i Kosovo. Både om unge soldater,der med tårer i øjnene forærede deresmadration til kosovoalbanske mødre ien kolonne af flygtninge og om hærensskånselsløse beskydning af en landsbyog senere likvidering af landsbyensmænd. �Dette er, mine herrer, kends-gerningerne om, hvad der skete i Ko-sovo under krigen.� Hæren anklagerhende også for at undlade at nævneofrene for NATOs bombardementer.

I den anledning minder hun demom, at hun den 3. april sidste år bad omtilladelse til at undersøge og efterfor-ske NATOs angreb på civile og civilemål. Det lakoniske svar på hendes fo-respørgsel var: �Nej! Vi kender Deresorganisation.� Natasa Kandic afslutterbrevet: �Jeg står, hvor jeg altid harstået, jeg forsvarer retten til liv, rettentil frit at bruge sit modersmål, be-vægelsesfriheden, retten til offentligtat kritisere myndighederne. Jeg støtterenhver domstol, der straffer krigsfor-brydere og dem, der gav ordre til for-brydelser mod menneskeheden. Etnisktilhørsforhold er irrelevant. En forbry-delse er en forbrydelse.�

Den 24. august meddelte den jugo-slaviske hær, at den vil sagsøge NatasaKandic på grund af hendes udtalelser iartiklen: �Jeg vil ikke tie om rædsler�.Det stod ikke helt klart, om også Danasville blive sagsøgt for at have bragt ud-talelserne.

Dette var den sidste brik i mosaik-ken om den politiske situation i Ser-bien. Overalt i Serbien kan man findebrikker, der er helt identiske med disse.Farverige og spændende brikker, derlyser af optimisme og kampånd, og dy-stre og deprimerende brikker, der viserat tryk ikke kun avler modtryk. Mod-tryk avler nyt tryk, hårdere tryk.

Kø i Beograd for at deltage i en under-skriftsindsamling til støtte for oppositionen.

fred og frihed nr. 3 2000

10

Rejsedagbog Vojvodina/SerbienNext Stops kvindegruppe rejste til Jugoslavien som en af de få, der fik visum.

Af Toni Liversage

Som omtalt her i bladet sidste år (no. 4,1999) opstod der i efteråret 1999 i køl-vandet på NATOs krig mod Jugosla-vien et initiativ, der gik ud på at for-søge at bryde isolationen af Serbien ogskabe kontakt mellem græsrødder iSerbien og Danmark. Og i tiden derfulgte, blev der oprettet forskelligegrupper, der etablerede kontakter til til-svarende grupper i Serbien, som manplanlagde at besøge i løbet af august iår med en afsluttende fællesuge i Beo-grad med koncerter, udstillinger, mø-der m.m.

Imidlertid blev der i løbet af somme-ren udskrevet valg i Jugoslavien til den24. september, og kun de, der havdeansøgt om visum på et forholdsvis tid-ligt tidspunkt, nåede at få visum; detdrejer sig omkring femten, hvorimodden store gruppe på 250 mennesker fikafslag, sandsynligvis fordi man ikkeønskede en så stor gruppe danskegræsrødder til landet midt i valgkam-pen; det var selvfølgelig alt sammennoget, der skabte stor skuffelse hos demange, der energisk havde arbejdetfrem mod denne rejse og glædet sig tilat møde deres kontakter i Serbien.

Men som sagt kom kvindegruppenaf sted sammen med nogle få fraVolleyball-gruppen, Kirkegruppen ogStudentergruppen. Kvindegruppen varblevet etableret på Next Stops førstemøde i september 1999 og holdt i løbetaf de følgende måneder nogle møder,hvor man diskuterede rejseplaner oglærte hinanden at kende. Vi var i altsyv i gruppen, men blandt andet syg-dom betød, at kun fire kom af sted, ogvi fløj den 10. august til Beograd forden 12. at tage bussen videre til denstørste by i provinsen Vojvodina, NoviSad.

Novi Sad 12.-14.8Vi havde i løbet af vinteren og foråretudvekslet e-mails med et kvindecenter

i Novi Sad, som var blevet oprettetnogle få måneder før, og som havdekontaktet Next Stops kontor i Beograd,da de hørte om initiativet; det drejedesig om en gruppe, fortalte de i deresmails, der i første række koncentreredesig om at give juridisk rådgivning oghjælp til kvinder; (to af kvinderne igruppen er advokater med rådgivninghver eftermiddag på den enes advokat-kontor).

Vi blev hentet på busstationen iNovi Sad, og vi havde nogle gode dagemed de fire kvinder, der udgjorde ker-nen i gruppen (to serbere og to fra detungarske mindretal) og fik gennemsamtaler med dem også et førstehånds-indtryk af, hvad NATOs bombninger -ikke mindst af Novi Sad sidste år -havde betydet for dem og deres daglig-dag.

Fra den lejlighed ved Donau, vi bo-ede i, kunne vi se en af de bombedebroer, og de fortalte os om den forfær-delige angst sidste forår, når bombernebegyndte at falde tæt på. Eller som énaf dem sagde - hun havde aldrig væretrigtig bange før, men NU vidste hun,hvad det ville sige.

De fortalte også om fremtidspla-nerne for gruppen, som bl.a. gik ud påat forsøge at oprette et krisecenter ibyen (som ikke har noget) for kvinder,der bliver udsat for vold, og vi håber pået senere tidspunkt at kunne invitere eneller to kvinder til Danmark, for at deher kan sætte sig ind i de danske er-faringer.

Seleus 14.8Vores værter i Novi Sad havde fore-slået os, at vi også skulle besøge enlandsby Seleus i Vojvodina ikke retlangt fra den rumænske grænse oghavde organiseret en minibus til os, dadet var for kompliceret at nå deropmed de almindelige transportmidler.Her blev vi modtaget af Zina Marina,som i begyndelsen af 1999 havde tagetinitiativ til at etablere en multietnisk

kvindegruppe med både rumænske,serbiske og sigøjnerkvinder.

De mødtes omkring forskellige un-dervisningsprojekter - for eksempel isyning og engelsk, som skulle hjælpedem til at stå bedre rustet rent arbejds-mæsssigt.

Og samtidig var det et initiativ, dervar med til at mindske spændingerneikke mindst mellem rumænere og ser-bere, hvoraf de sidste var tilflyttere el-ler flygtninge, mens rumænerne hørertil områdets oprindelige beboere.

Pancevo 14.-16.8Vi fik i løbet af dagen mulighed for atmøde nogle af kvinderne fra de for-skellige etniske grupper, men sent påeftermiddagen kørte vi videre til Pan-cevo, som ligger 15 kilomenter uden-for Beograd, og som også er en af debyer, der blev hårdt ramt under sidsteårs bombardementer - det gjaldt bl.a.nogle kemiske fabrikker med alvorligforurening af hele området til følge.

Pancevo er i øvrigt - ligesom NoviSad - en by, som styres af oppositio-nen, og det kan også mærkes på helemediesituationen, hvor Pancevos lo-kale tv giver en langt mere nuanceretnyhedsdækning end det regimetro - oglandsdækkende - RTV; det er det enes-te, man i dag kan se i Beograd, efter atMilosevic-styret den 17. maj i år over-tog Studie-B, der hidtil havde været påoppositionens hænder.

I byen udgives desuden et uafhæn-gigt ugemagasin, hvori man kunnelæse om det seminar, som Next StopSerbien netop i de dage organiseredesammen med Pancevos fredsbe-bevægelse og bevægelsen Otpor.

Seminaret havde fået overskriftenNext Stop Peace, og foruden oplæg ogworkshops, (to fra kvindegruppen or-ganiserede en af dem), blev der vistdanske film (dogmefilm m.m.), ogsamtidig var der en udstilling af Dan-marks-billeder, som bestod af de fotos,en serbisk fotograf havde taget måne-

Ikkevold nr. 3 2000

11

den før under sit ophold i Danmarksom Next Stop Serbiens gæst; enspændende udstilling som senere kom-mer til Danmark.

I øvrigt kom vi - helt tilfældigt - fraet vindue i det lokale, hvor seminaretforegik, til at overvære en arrestationaf nogle unge Otpor-aktivister, derhavde været ude for at klæbe plakaterop i forbindelse med det foreståendevalg, og som nu blev gennet ind i enpolitibil til rutinemæssig afhøring, (deblev sat på fri fod en times tid senere).

En af de unge mænd fra Otpor, derdeltog i Next Stop Peace fortalte iøvrigt, at når de klæbede plakaterne opom dagen og ikke om natten, skyldtesdet, at de ville vise, at de ikke varbange - for noget af det allervigtigste iden anspændte situation, landet befin-der sig i her op til valget, hvor regimetforsøger at skræmme befolkningenmed stadig mere omfattende overgreb,er netop at bekæmpe angsten.

Kragujevac 16.-19.8Vores sidste station på rejsen - inden vivendte tilbage til Beograd - var et be-søg i Kragujevac, en stor provinsby etpar timers buskørsel syd for Beograd -og også en oppositionsby.

Det var journalist Vladimir Pauno-vic, som stod for besøget, og hvisgræsrodsinitiativ �Millennium� vihavde været i kontakt med siden efter-året 1999; Vladimir havde desudenværet inviteret til Danmark i julimåned for at fortælle om situationen ilandet.

Det blev nogle koncentrerede dagemed besøg i bystyret, indslag og inter-views i to lokale tv-programmer og ien uafhængig ugeavis m.m., hvor et afde mest spændende møder var en aftenmed den lokale afdeling af G17 grup-pen, en meget velanskrevet gruppe aføkonomer, der løbende analyserer situ-ationen i landet med stor faglig eksper-tise og kommer med forslag til frem-

tidige udviklingsplaner, som indgår ioppositionens valgprogram.

Beograd 19.-24.8Som sagt havde omkring femten per-soner fra Next Stop Serbien nået at fåvisum, og vi mødtes i en af de sidsteuger af august i Beograd, (hvor det varop til 40 graders varme!) for at udvek-sle erfaringer og tale om fremtidspla-ner for Next Stop Serbien, der senereskal diskuteres på et møde for alle iKøbenhavn; og her fremgik det heltklart, at nok havde de manglende visaværet en alvorlig streg i regningen,men man var enige om, at Next Stopselvfølgelig skulle fortsætte. Vi harblandt andet fået etableret nogle virke-lig gode kontakter i Serbien og gjortnogle vigtige erfaringer; desuden harvi nu et kontor i Beograd, som for-håbentlig kan fortsætte nogen tidendnu.

ValgetI de sidste dage i Beograd besøgte vinogle NGOer, der på forskellig vis ar-bejder på at styrke det civile samfund iSerbien. Der drejede sig blandt andetom Centret for Demokrati, hvor vitalte med to unge entusiastiske mænd,der fortalte, hvorledes de på grund afvalget havde været nødt til at lægge altandet til side, og hvor man nu koncen-trerede sig om at træne valgobser-vatører, så at man kunne dække hverteneste valgsted den 24. september;man regnede med, at der ville blive ud-sendt i alt 24.000.

Og lørdag aften den 19. august klok-ken 19.00 oplevede vi, hvordan folknærmest stod på nakken af hinandenpå Beograds centrale plads Trg Repub-like for at få udleveret oppositionensvalgprogram, samtidig med at der varlange køer ved de forskellige borde,hvor man kunne skrive under på op-stillingen af oppositionens præsident-kandidat Vojislav Kostunica.

Også i Centret for udvikling afNGO-sektoren (ordret: non-profit sek-tor) var man travlt optaget af al den ak-tivitet, valget havde sat i gang, og iSoros-foundation fortalte fondens di-rektør Sonja Licht om, hvorledes hunvar blevet glædelig overrasket over, atde græsrødder, der ikke tidligere ville

have haft noget som helst at gøre medpolitiske partier, nu med stor entusi-asme gik ind som frivillige, for at mankunne nå ud i alle hjørner af landet.

Serbien - på vej hvorhen?Al dette kan jo umiddelbart give an-ledning til en vis optimisme - og ogsånår man ser på meningsmålingerne lig-ger Kostunica i skrivende stund klartforan Slobodan Milosevic, men samti-dig forsøger regimet med alle midler atsværte både oppositionen og ikkemindst NGO�erne til, som efter tur bli-ver invaderet af det såkaldte finans-politi, som kigger dem efter i sømmeneog fjerner både computere, skriftligtmateriale m.m.; det gælder for eksem-pel Kvinder i Sort og mange andregrupper, og arrestationen af udlæn-dinge i den seneste tid, som bliver an-klaget både for terrorisme og spionage,har i høj grad været med til at skabe ensærdeles utryg stemning, hvilket altsammen selvfølgelig skal skræmmebefolkningen og kæde oppositionensaktiviteter sammen med �undergra-vende virksomhed� fra vestens side.

Når dette skrives er der endnu nogleuger til dette afgørende valg, hvor ensejr for oppositionen jo ikke engangborger for, at man endelig kan begyndepå en mere positiv udvikling efterdisse mange år med krige, sanktionerog forarmelse, for hvordan vil Milose-vic reagere, hvis han taber, og næstestation for ham måske kan blive dom-stolen i Haag?

Den stadige brutalisering af hele si-tuationen i Serbien med en lang rækkeuopklarede mord og stadig mere om-fattende indgreb overfor de uafhæn-gige medier og NGOer illustrerer jo ty-deligt, at det er et styre, der er trængtop i en krog, og som vil bruge allemidler for ikke at miste grebet ommagten ...

Efter at være vendt hjem fra denne14-dages rejse gennem Vojvodina ogSerbien er ens ønske om, at det nu en-delig må lykkes for landets befolkningat slå ind på en positiv udvikling, kunblevet yderligere forstærket. Ikkemindst efter de mange møder medmennesker, der på trods af alle odds,har sat sig for at gøre en kraftanstren-gelse for, at det endelig skal lykkes.

fred og frihed nr. 3 2000

12

Åbent brev til Regeringog FolketingSamarbejdskomiteen for Fred ogSikkerhed udtrykker bekymring fordet brud på ABM-traktaten af 1972,som kredse i USA-senatet tilsyne-ladende forbereder ved genopliv-ning og etablering af det såkaldtestjernekrigsprojekt, som indebærerudvikling af antimissilforsvar. Etsåkaldt missilskjold.

Samarbejdskomiteen anser ABM-traktaten for at være en afgørendelandvinding som begrænsning aflangtrækkende atomraketvåben. Enundergravning af traktaten vil åbneop for en ny bølge af atomvåben-kapløb.

Den russiske Duma's ratificeringaf START 2-aftalen har muliggjorten halvering af antallet af missilerog må betegnes som et positivtskridt i den internationale fredspro-ces. Aftalen indebærer også at delandbaserede ballistiske missilermed flere individuelt styrbaresprænghoveder, (MIRV) vil blivefjernet.

De regnes for et af de mest de-stabiliserende våben, fordi de ikkekan flyttes og derfor er et oplagtmål. Dette indebærer risikoen for, atman vil foretrække at fyre dem af,fremfor at de vil blive sprængt vedet fjendtligt angreb

USA's ønsker om udbygning afThulebasens radarsystem som et ledi opbygningen af antimissilforsvaretvil, hvis de realiseres, medvirke tilnedbrydning af ABM-traktaten oggøre Danmark til part i striden mel-lem Rusland og USA, og medvirketil udviklingen af interessemodsæt-ningen mellem andre europæiskenationer.

Samarbejdskomiteen for Fred ogSikkerhed skal derfor opfordre dendansk regering til at afvise USA'smuligheder for at inddrage Thule-basens radarsystem i deres NationalMissile Defense system (NMD).

For Samarbejdskomiteen for Fredog SikkerhedFinn Ekman - 24/6-2000

Åbent brev fra Kvinder for Fred til udenrigsministerNiels Helveg Petersen

Sig NEJ til amerikanerne, Helveg! Vi vil ikke ha' den nye radar i Thule!Den vil gøre Grønland til et oplagt bombemål. De såkaldte "Slyngelstater"

ville i givet fald først forsøge at uskadeliggøre missilskjoldet ved at destruereradaren - hvis deres raketter overhovedet kan nå så langt?

Den danske regering påtager sig et alvorligt ansvar for, at verden på ny hav-ner i et dødbringende våbenkapløb, hvis den ikke får sagt fra i tide. Skepsis erikke nok. Det skal være et utvetydigt NEJ!

Når de europæiske lande - til trods for deres negative holdning til det ameri-kanske missilskjold, National Missile Defense (NMD) - ikke tager lige stærkafstand fra det nye våben, skyldes det både forvirring og angst for at kommepå kollisionskurs med USA's interesser. Våbenkapløbet skaber usikkerhed lan-dene imellem gennem onde cirkler af gensidig frygt.

Det er nævnt, at missilskjoldet vil koste ca. 500.000.000.000 kr - 500 milli-arder!! Dertil kommer de ufatteligt mange milliarder, som vil blive brugt tilvåben i resten af verden inkl. EU, i et forsøg på at afværge den amerikanskesupermagts totale dominans i verden - og i verdensrummet!

Den virkelige omkostning ved våbenkapløbet er tabet af de ting, man i ste-det kunne have brugt ressourcerne til: fødevarer, sygdomsbekæmpelse og ud-dannelse.

Det er jo stadig aktuelt, hvad Præsident Eisenhower sagde, lige før han gikaf, som præsident: "Ethvert gevær, som fremstilles, ethvert krigsskib, somsøsættes, enhver raket, som affyres, repræsenterer i sidste ende et tyveri fradem, hvis sult ikke blev stillet, som fryser og som ikke har tøj på kroppen."

Så Kvinder for Fred kan desværre ikke gå fra sit 20 år gamle motto:Nej til krigAlle atomvåben vækVåbenmilliarderne til mad

Vi må på det stærkeste protestere imod, at Danmark bliver et led i USA'splanlagte oprustning, fordi vi ved, at en moderne krig medfører masse-ødelæggelse og folkemord.

På vegne af Kvinder for Fred i Danmark og Norge samlet til 20 års jubilæumden 26. august 2000Grete Møller

NEJ!

Ikkevold nr. 3 2000

13

Hvem har gavn af sanktioner?Er det overhovedet berettiget at anvende sanktioner mod et undertrykkende styre?De amerikanske kvækere har gjort sig nogle overvejelser.

Af Maria Bergsøe

"Selektive sanktioner mod regimet -ikke mod folket", udtalte Miladin Zi-votic, professor ved Beograd universi-tetet fra den antinationalistiske "Beo-grad kreds" i 1993. Meget vigtige ordat holde sig for øje, når der forlanges,at "nu må vi gøre noget" - f.eks. vedhjælp af bombetogter eller sanktioner.

En nation i opløsningEt rystende eksempel på totalt fejl-slagne sanktioner er de hårde sanktio-ner overfor Irak efter golfkrigen. Bort-set fra USAs og Englands fastholden afdenne politik er der efterhånden skabttvivl og en berettiget kritik i andrevestlige lande. I de arabiske befolknin-ger opleves sanktionerne som folke-mord og forklædt imperialisme. Dob-beltmoralen var indlysende, for medstøtte fra USA holdt Israel, siden 6-da-ges krigen i 1967, Palæstina besat iover tyve år - og samtlige FN resoluti-oner blev totalt ignoreret.

Irak var før 1969 et velfungerendeland med en stabil økonomi takketvære olieproduktionen, et højt uddan-nelsesniveau og et velfungerendesundhedsvæsen - nu er det et land,ifølge samtlige FN rapporter, i op-løsning. I løbet af de ti år har 1/2 mil-lion børn mistet livet på grund af sank-tionerne, mere end 130 børn dør hvereneste dag. Vandsystemet og kloakkerer brudt sammen, rent drikkevand erikke alment tilgængeligt, mæslinger,kolera og polio hærger ifølge FN rap-porterne.

Mange observatører mener, at sank-tionerne har styrket Saddam Hussein.Eliten omkring diktatoren i Bagdad harskaffet sig enorme formuer via korrup-tion og smugling.

Kan sanktioner gøres humane?På baggrund af disse dystre erfaringerer fredssøgende grupper, bevægelser

og institutioner blevet meget optagedeaf at vurdere begrebet internationale,økonomiske sanktioner. F.eks. har enarbejdsgruppe af amerikanske kvækerei 1993 udsendt en rapport "Dollars orBombs"- en undersøgelse af om retfær-dighed kan opnås gennem internatio-nale sanktioner.

Her skal kort redegøres for de over-vejselser American Friends ServiceCommitee (AFSC) er fremkommetmed - for og imod sanktioner. Formåletmed økonomiske sanktioner er at æn-dre på den pågældende regerings poli-tik, men de forårsager ofte store lidel-ser for befolkningen. Alligevel menerAFSC, at sanktionerne kan være beret-tigede i visse tilfælde. Gruppen opstil-ler nogle retningslinier, og her følgernogle af punkterne, som alle er forsy-nede med fyldige kommentarer, der ty-deligt viser, hvilke omhyggelige over-vejelser der ligger bag. - Omfattende økonomiske sanktioneroverfor et andet land er kun berettiget iekstreme tilfælde af vedvarende grovetilfælde af uretfærdighed, undertryk-kelse eller militær aggression. - Sanktioner bør ikke iværksættes,medmindre alle rimelige forsøg på atnå frem til en løsning er udtømt.

- Selv efter at sanktioner er trådt i kraft,bør en dør til forhandling holdes åben. - Formålet med sanktionerne bør frem-stå klart og konsekvent, således at denramte befolkning ved, hvad lederneskal foretage sig, for at sanktionernekan blive ophævet. - De nationer og organisationer, somhar iværksat sanktionerne har ansvaretfor at påse, at medicin og andre varer,som er nødvendige for at opretholdetilværelsen for befolkningen, er tilstede i den ramte nation. - Effekten af sanktionerne bør syste-matisk overvåges af de, som har iværk-sat dem, samt af uafhængige grupper,og resultaterne skal fremlægges for of-fentligheden. En sådan overvågning erpåkrævet for at vurdere omfanget af li-delser. Endnu er overvågning et stortset ukendt begreb. - Der bør indenfor den ramte nation,være en betydelig støtte til sanktio-nerne blandt indbyggere, som er kendtfor deres arbejde for menneskerettig-heder og demokrati, samt af de indbyg-gere som er ramt af regeringens uret-færdige overgreb. - Økonomiske sanktioner kan være etalternativ til de mere voldelige midler,som oftest bliver forsøgt når der kræ-ves en ændring af den ramte regeringsvoldspolitik og - handlinger. - Dersom ovennævnte retningslinjerikke kan tilgodeses, bør sanktionerikke gennemføres.

KonklusionAFSC konkluderer, at når økonomiskesanktioner foreslås skal sanktionernesomfang nøje vurderes fra sag til sag.NGOer og folkelige bevægelser er be-tydningsfulde støtter for gennem-førelse af selektive sanktioner.

Kvækernes arbejdsgruppe opfordreralle engagerede til at sætte sig ind i be-grebet økonomiske sanktioner, så dekan gøres mere humane og mere selek-tive i deres mål og midler.

fred og frihed nr. 3 2000

14

Ulydighed nytter!Græsrødder stoppede atomkraften. Nu lægger folk sig forangravemaskiner for at stoppe motorvejenes uhæmmede vækst.

Af Tom Vilmer Paamand

Danmark fik aldrig atomkraft, selv om det varbesluttet, miljøundersøgt og planlagt - for folkstillede sig i vejen. Men vækst-fanatikernefortsatte, nu med at plastre landet til med mo-torvejenes langstrakte ørken.

I ugevis satte vi os så fredeligt og blokeredefor byggeriet af en ny motorvej mellem Århusog Herning.

Op klokken fem hver dag for at bremseborgmesterdrømme om tyk asfalt, der kanspare bilister for hele 13 minutters kørsel påden lange tur mellem Århus og Herning.

Kampen fortsætter�I kan da ikke for alvor tro, at I kan ændre no-get på den sindssyge måde?�, var en sædvan-lig kommentar fra forbipasserende, journalis-ter og selv venner. På dag nummer 15 blevaktivisterne pænt fjernet af politiet, og grave-maskinerne kunne sætte i gang, mandsopdæk-ket mod de fredelige demonstranter af kamp-klædt politi.

Vi beslutter at holde en kort pause ogfortsætte kampen et nyt sted langs den plan-lagte motorvej. De to uger på den mudredebyggeplads var ikke spildte kræfter, for bloka-den bragte synspunkterne frem i pressen.

Magthaverne blev igen konfronteret med demange spørgsmål, de helst så begravet dybestnede i velmenende rapporter. Kampen fortsæt-ter!

To år i et træOgså i USA er der aktivister, der virkelig vilgøre noget for miljøet. En ung pige blev ked afdet, da hun hørte om de voldsomme fældnin-ger af århundrede år gamle kæmpetræer. Hunbandt sin egen skæbne til træet helt bogstave-ligt, ved at klatre til tops i et truet redwood-træ.

Hun indrettede en mikroskopisk bolig imel-lem træets beskyttende grene - og nægtede atkravle ned, før træet var reddet. Først to år se-nere kunne hun kravle ned igen.

En aftale med skovejeren sikrede hendestræs fremtid sammen med mange af dets ven-ner.

Tyve år for fjeldetBeboerne højt oppe i Sverige, omkring Kyn-nefjäll i Norra Bohuslän, fik for tyve år sidenat vide, at deres fjeld skulle være lagerpladsfor atom-affald. De lokale folk satte sig om-gående og uden større overvejelse ned på ve-jen foran anlægsmaskinerne.

Myndighederne mente, at demonstranternenok hurtigt ville blive trætte - men den frivil-lige overvågning fortsatte med skiftehold 24timer i døgnet år efter år. I februar i år, tyvevagtsomme år senere, kunne demonstranternerejse sig igen, da de endelig fik officiel beskedom, at planerne er aflyst.

De svages våbenMetoden hedder Civil Ulydighed og grund-laget er fredelige midler og åben dialog. Dan-mark kan fremvise et stolt eksempel fra 2. Ver-denskrig, kendt som Folkestrejken. De tyskesoldater kendte alt til forsvar mod militære an-greb - men var totalt uforberedte på et folk, deri fællesskab pludselig nægtede at adlyde.

Civil Ulydighed er en sidste mulighed, nåren formelt demokratisk proces er blevet an-vendt til at tromle en flertalsbeslutning nedover et forsvarsløst mindretal. Danske politi-kere glæder sig i dag over, at naive aktivisternedkæmpede atomkraft og gav Danmarkførsteplads på verdensmarkedet for vindmøl-ler.

Bliv ulydige!Andre vilde planer om uhæmmet vækstfortsætter, mens kloden klynker. Miljøministe-ren fremlægger skiftevis forskrækkede planerom begrænsninger - og nye tilladelser til gi-gantcentre, der igen kræver mere overflødigtransport, fråds og forbrug for at hænge sam-men. At sætte sig ned på jorden og nægte atrejse sig, før vi har fået vores vilje - er en umå-delig barnlig handling. Når nu �almenvældet�,�det fælles bedste� og ikke mindst �øvrig-heden� har besluttet sig - har vi små borgerevel blot at falde til patten...

Men de nævnte eksempler viser, at det ERmuligt at korrigere kursen på samfundetstunge skude. Og skal den rettes bare lidt op, erder brug for langt mere ulydighed.

1. dag: Alt 40 morgenfrmorgenkaffe store gule eOmklamringdig arbejdet nøren så det sfor i dag. Damed var drsmukke vejr nu er omdann

2. dag: Frid

3. dag: MasEntreprenørevæk fra omrfire-fem dagefølgelig ikke ter.

4-6. dag: Fr

7. dag: VejdEfter et par tifra Ib Jensen,Han nød en kog diskuteredmen hans budgå, ellers villsmykkede ud"STOP" udfø

Ikkevold nr. 3 2000

15

arbejde blev aflystriske jyder mødte op til blokade,

og boller, der blev nydt med toentreprenørmaskiner som borde.en af maskinerne stoppede samti-med motorvejen, for da entrepre-store opbud, aflyste han alt arbejde

a risikoen for en konfrontation der-revet over, nød aktivisterne det

i den noget skamferede ådal, dernet til byggeplads.

dag

skinerne kørte borten kørte de fleste gravemaskinerrådet, hvor der fortsat mangler enes arbejde. Bortkørslen blev selv-blokeret af de fremmødte aktivis-

ridage

direktoratet kommerimer fik aktivisterne officielt besøg, tilsynsførende for Vejdirektoratet.kop kaffe sammen med aktivisternede trafikpolitik. Det var hyggeligt,dskab var klart: Aktivisterne skullele de blive fjernet. Aktivisterne ud-dgravningerne i ådalen med et flotørt i natursten.

8. dag: Politiet advarer aktivisterPolitiet advarede aktivisterne om, at hvis deblokerede i morgen ville der være stor risiko forarrest, plettet straffeattest, bøder og erstatnings-ansvar. Ib Jensen fra Vejdirektoratet mødte optil morgenkaffe og ringede efter ordensmagten.Den mødte frem som et par høflige politi-betjente, der fik besked med hjem om, at aktivi-sterne ville fortsætte blokaden på god ikke-vol-delig facon.

9. dag: Politiet kom ikke...Politiet forstyrrede ikke dagens blokade. Akti-visterne lod dog for første gang siden 31. majentreprenøren komme ind på pladsen! Han komnemlig med en blokvogn og fjernede den sidstegravemaskine. Det pæne vejr blev brugt til atudbygge en stor stensætning, der nu siger"STOP MOTORVEJEN" med meterhøje bog-staver i sten.

10. dag: Byggepladsen afspærretEn gigantisk lastbil bragte i dag et lille skiltfrem til byggepladsen: "Adgang forbudt påbyggepladsen for uvedkommende". Det var en-treprenøren, der fik skiltet placeret på den mid-lertidige vej ned til udgravningerne - og vejenblev yderlige spærret med et festligt rødt-hvidtbånd.

11-13. dag: Fridage

14. dag: Sidste advarselAktivisterne fik i dag en sidste advarsel af poli-tiet. Ib Jensen fra Vejdirektoratet ville tilkaldedem, men havde desværre glemt sin mobiltele-fon - så han spurgte aktivisterne om han kunnelåne en... Det lykkedes at fremskaffe en mobil-telefon og politiet rykkede ind. Efter lidt opvis-ning i aktivistisk mødeteknik med en vekslenmellem diskussion i små grupper og frem-læggelse i plenum, fastholdt aktivisterne bloka-den.

15. dag: Aktivisterne blev fjernet For første gang siden 31. maj er blokaden brudt- og grave-arbejdet er i gang. Arbejderne er un-der solid politi-opdækning, men graver nu i å-dalen. To busfulde betjente ryddede området foraktivister. Rydningen foregik i en afslappet oggod stemning, fuldstændig som aktivisternehavde lagt op til og øvet sig på. Kun en enkeltbetjent havde sjusket med træningen og kom tilat trække af sted med en ung pige på en lidtklodset måde.

Bagefter besluttede de 30 aktivister at afsluttedenne del af kampen - men vedtog også, at detblot var en kort pause inden næste aktion.

Aktionen blev som fulgt med daglige reportagerpå internettet: www.fred.dk/jyder - hvor derogså ligger baggrundsmateriale fra gruppensårelange kamp mod den midtjyske motorvej.

Dagbogsblade fra en aktionJyder mod overflødige motorveje blokerede byggeriet af af Århus-Herningmotorvejen fra den 31. maj til den 14. juni 2000 ved en bevidst fredelig,ikke-voldelig og åben aktion i ådalen ved Snåstrup Mølle lidt uden forÅrhus. Nedenstående er dagbogsblade fra aktionen.

Politiet har efterfølgende oplyst, at der ikke vil blive uddelt bøder. OgsåVejdirektoratet frafaldt alle truslerne om erstatningsansvar. Dette var englædelig overraskelse, men det store fremmøde af aktivister var sket påtrods af truslerne og med fuld bevidsthed om, at det kunne være blevet endyr protest.

Det blev det senere. Aktivisternes næste aktion var udsmykningen af enøde motorvejsbro, der blev pyntet med et ti meter stort billede af elverfolk,huldrer og nisser. På den baggrund står 12 aktivister nu anklaget for grofthærværk af betydeligt omfang. Politiet kræver fængselsstraf og Vejdirek-toratet 60.000 kroner for at fjerne kunstværket. Billederne blev senere ma-let på Herning Højskoless facade med tilladelse fra forstanderen - og ud-sigt til en kommende motorvejsbro.

Virkeligheden i SydlibanonOm Israels tilbagetrækning fra Sydlibanon og den danske presses dækning

fred og frihed nr. 3 2000

16

Af Maria Bergsøe

Den 27. juni krævede FN, at Israelstoppede sine krænkelser af den liba-nesiske grænse, som FN soldater havderapporteret om. Det meddelte den fran-ske FN-ambassadør, som er formandfor sikkerhedsrådet.

Siden Israel afsluttede sin 22 årlange besættelse af Sydlibanon den 24.maj i år, har Libanon klaget over isra-elske grænseoverskridelser i 17 til-fælde.

Man må håbe, at libaneserne ikke la-der sig provokere, for det kan bliveuhyre farligt. Israels ministerpræsidentEhud Barak truede inden tilbage-trækningen med en betingelsesløs gen-gældelse, hvis Hizbollah eller andre li-banesiske styrker gjorde sig skyldige iterrorangreb.

Og Israels udenrigsminister DavidLevy udtalte i foråret fra talerstolen iKnesset, det israelske parlament, at"Lebanon will burn - blood for blood,soul for soul, child for child".

Libaneserne ved så, hvad de kanvente. De har prøvet det før.

Tendentiøs mediedækningDet har været lærerigt at følge med i dedanske medier i maj måned - før denisraelske tilbagetrækning. Lærerigt,fordi fremstillingen af denne situationhar været så tendentiøs og ensidig, atden danske offentlighed måtte få etfuldstændig fordrejet indtryk af situati-onen i det plagede Libanon, (en undta-gelse er P1s Orientering).

Hvordan kan det være, at den israel-ske regering, som påberåber sig etvestligt orienteret demokrati, slipper afsted med at bryde alle internationaleregler uden at det får de mindste alvor-lige konsekvenser fra den vestlige ver-den? Medierne, som burde forholde sigkritisk, indordner sig uden at kny.

Den internationalt kendte palæsti-nensiske fredsforhandler Hanan As-hrawi beder, ifølge Middle East Inter-

national, ikke Europa om andet end, at"Israel behandles som en stat - medalle rettigheder, men også med alle deforpligtelser og det ansvar, som andrestater har, og ikke som et land, der erhævet over loven".

"Politiken" holdt sig ikke tilbage.Den 18. maj under omtalen af de FNstyrker, der skulle "beskytte den jødis-ke stat mod terrorangreb fra bl.a. deniransk støttede Hizbollahmilitz".

Og "Kristeligt Dagblad" førte sigfrem den 3. april med en helside underoverskrifter som: "Libanon længesikke efter befrielse", "Kristne frygtertilbagetrækning" samt "FN-styrker kankomme i vanskeligheder".

I "Berlingske Tidende" skrev ArneMelchior en artikel den 29. maj om til-bagetrækningen: "Denne ensidige ogbetingelsesløse handling kan kun op-fattes som et skridt til at imødekommeinternationale ønsker, samt til at frede-liggøre situationen i Mellemøsten".

Melchior sluttede sin artikel således:"De tusinder af libanesere, der er ble-vet bragt i fare ved Israels afmarch fralandsdelen, modtages nu af Israel, derderved lever op til sin gode traditionfor at åbne sine grænser for nødstedtemennesker". Hykleriet er grænseløst.

De libanesere, som er bragt i fareved tilbagetrækningen, er kollabora-tører, lejesoldater - set på med foragt afden øvrige libanesiske befolkning.Denne sammenløbne flok gik da også itotal opløsning inden de forsvandt ind iIsrael.

Et lovløst områdeDet forholder sig således, at det sydligeLibanon under de 22 års besættelse ud-viklede sig til et lovløst område. De li-banesiske bønder, som ustandseligtblev udsatte for israelske angreb ellerfor chikanerier og overfald fra SouthLebanese Army, hæren af lejesoldater,trænet og aflønnet af Israel, forlod de-res landsbyer, som lå øde hen i årevis.

I 1996, under det israelske angreb"Vredens Druer", iscenesat af "freds-duen" Shimon Peres, blev 103 civile li-banesere, heraf mange kvinder ogbørn, dræbt. De havde søgt tilflugt iFN lejren Qana. Og i maj måned kunnevi på TV se de libanesiske fanger blivebefriet fra det berygtede forhørs- ogtorturfængsel "Khiam", som Israelhavde haft det overordnede ansvar for.Her havde mange af fangerne tilbragtover ti år uden retshandling.

Trods mediemanipulationen, som i

Ikkevold nr. 3 2000

17

Israel er foregået siden statens opret-telse i 1948, er der besindige kræfterf.eks. "soldatermødrene", der gennemflere år har demonstreret mod den is-raelske besættelse af det sydlige Liba-non.

Allerede i 1982, da forsvarsministerAriel Sharon indledte invasionen i Li-banon, gik 100.000 demonstranter pågaden. Det israelske menneskerettig-hedscenter B'Tselem sendte i januar enrapport ud som konkluderede, at Israelbegik krigsforbrydelse i Libanon.

Men for israelere i almindelighedskal det være kommet som et chok, atdet stod så slemt til i "Sikkerhedszo-nen". Det blev afsløret på israelsk TV,da fangerne blev befriet fra Khiam, ogda seerne blev vidne til de hjerte-skærende scener, der udspillede sig, dapalæstinensiske flygtninge fra lejrene iLibanon søgte ned til hegnet vedgrænsen og grædende genså deres fa-miliemedlemmer på den israelskeside.

Stor glæde ved befrielsenDagen efter, den 26. maj, fordampedealle de uheldsvangre beretninger i dedanske aviser, for nu strømmede titu-sinder af glade libanesere mod syd.Propfyldte biler, lastbiler og motor-cykler - mange med Hizbollahs guleflag - passerede FN soldaterne nedesydpå. Soldaterne, som var glade,gjorde V-tegn. Landsbybeboerne togderes forladte, medtagne huse i besid-delse, men enkelte af de tilbageblevnelokale var bange for israelske raket-angreb og kunne ikke forestille sig enfredelig tilværelse.

I Libanon er Hizbollah et politiskparti, repræsenteret i parlamentet, ogmilitsen bliver betragtet som fri-hedskæmpere. Deres disciplineredeoptræden efter befrielsen har vakt storrespekt og vil sandsynligvis resultere ien fremgang for partiet.

At den vestlige verden karakterise-rer Hizbollah som en "iransk støttetterroristgruppe" gør intet indtryk i Li-banon - måske den brede befolkningtager det som udtryk for vestlig, impe-rialistisk arrogance?

Hvad med pressens fejlslagne pro-fetier? Vil det mon føre til en erken-delse?

Spot på verdenSamlet af Tom Vilmer Paamand

Ny debat om forsvarsforbeholdet 60.000 soldater står nu klar til EUs militære udrykningsstyrke. Det blev re-sultatet af et møde mellem forsvarsministrene fra de 15 EU-lande. Forsvars-minister Hans Hækkerup måtte fortælle, at Danmark ikke kan levere solda-ter - men bebudede samtidig, at det danske forsvarsforbehold skal tages optil debat til december.

Stjernekrigs-projekt blev udsat Den amerikanske præsident Bill Clinton har overladt beslutningen om atetablere et rumbaseret amerikansk raketforsvar (NMD) til sin efterfølger."Flere fejlslagne forsøg med raket-teknologien gør det nødvendigt at ud-sætte beslutningen om et raketforsvar", sagde præsidenten.

Kik CIA over skulderenSatellit-billeder fra hele kloden med detaljer ned til en gange en meter kannu købes frit til priser fra 15.000 kroner. Den kritiske "Federation of Ame-rican Scientists" har allerede brugt muligheden med succes. Et billede afNordkoreas missil-anlæg dokumenterede, at Pentagon overdrev størrelsenfor at skabe støtte til stjernekrigsprogrammet NMD.

Fredslejr i Greenham Common lukket efter 19 år Den engelske kvinde-fredslejr i Greenham Common blev oprettet i 1981som en protest mod opstillingen af krydser-missiler med atomvåben på enflyvebase. Missilerne blev fjernet i 1991, men lejren fortsatte med kravetom, at hele basens område blev givet tilbage til lokalbefolkningen. Det skernu.

Smukke kanonskud for fredDanmark har overenskomst med en række lande om høfligt at besvare ka-non-salutter fra fremmede skibe. "Man kan sammenlignde det med, at manstiller sablen, når man går ind i en kirke. Skibene tømmer simpelthen kano-nerne, når de kommer til et fremmed land. Det er et synbol på, at man kom-mer med fred. Den tradition er så smuk, at man har fortsat den", forklarerFrank Rasmussen fra Orlogsmuseet.

Stort EU-samarbejde for våbenfabrikker Seks EU-lande har underskrevet en samarbejdsaftale om harmonisering afvåbenproduktionen. Aftalen er en konsekvens af udviklingen væk fra natio-nalt ejede fabrikker, og vil blandt andet føre til fælles regler for hvilke lande,den ny sammenslutning ønsker at sælge våben til.

Lejesoldater leverandør til FN Det private militære firma Sandline International står nu registreret som "le-verandør" til FN. Sandline råder over en reel hær af elitesoldater og er blandtandet kendt for brud på FNs embargo mod import af våben til Sierra Leone."Det er ikke en kontrakt, men vi er nu i et register over firmaer. Så kan FNbare ringe", udtaler oberst Timothy Spicer fra firmaet.

Se flere fredsklip på internettet: www.fred.dk, hvor der også er angivet kilder.

Ingen åbenhed om våbensalgGrænseløst hemmelighedskræmmeri om dansk våbenproduktion

fred og frihed nr. 3 2000

18

Af Tom Vilmer Paamand

Justitsminister Frank Jensen har "et øn-ske om åbenhed på våbenområdet" ogvil bidrage til "at skabe et samlet over-blik over våbeneksporten".

Det er dog det mest opløftende, jeghar hørt længe. Det er også det mestunderholdende, for jeg tror ærlig taltikke manden og hans ministerium overen dørtærskel.

Jeg har i årevis ligget i tæt brevveks-ling med Justitsministeriet for at få blotet lille indblik i den danske produktionaf våben - og de dygtige embedsmændhar vredet det ene afslag efter det andetud af Danmarks såkaldte "Lov om of-fentlighed".

Fortrolighed om ingentingDa loven om dansk våbenproduktionblev ændret i 1987, fik Det RadikaleVenstre sat et meget beskedent finger-aftryk, så Folketinget hvert år skullehave en beretning om den.

Efter årelange plagerier fik jeg denlistet denne fortrolige beretning ud afministeriet, kun for at blive dygtigtskuffet. Beretningen angiver kun antalfirmaer (23 i den seneste), samt tilla-delsens emne (f.eks. "dele til militæreflyvemaskinemotorer"). Ikke et ord ommodtagerlande, antal og værdi ellerbare lidt uddybning.

Produktion uden tilladelseJustitsministeren er stolt af, at han alle-rede i sidste måned bad virksomhe-derne om økonomiske oplysninger.Men mange af disse oplysninger liggerallerede i Justitsministeriets arkiver, dade er et krav for tilladelse til produk-tion af krigsmateriel.

Problemet er blot, at kun et mindre-tal af de virksomheder, der eksporterervåben, har tilladelse til at produceredem - da lovgivningens definition påproduktion af et våben er langt sva-gere, end den tilsvarende for eksport.Endelig efterlader den generelle dan-

ske vurdering af producerede våbenmange produkter, der både produceresog eksporteres uden at de overhovedetkaldes for våben.

Hult adfærdskodeksJustitsministeren bryster sig også af, athan skam lever op til EUs såkaldte "ad-færdskodeks", der stiller nogle fælleskrav til våbeneksporten. Det blev til påbaggrund af langvarigt pres fra dele affredsbevægelsen, mens undertegnedebakkede ud fra starten. Reglerne vir-kede simpelthen som så hule, at de blotville blive et pænt røgslør over en grimvirkelighed.

Storbritannien gik forrest for at fådette adfærdskodeks indført - og sidenhar landet fortsat sin voldsomme eks-port til problematiske områder somTyrkiet, Pakistan og Indonesien.

Den danske justitsministers åbne bi-drag til EU-oplysningen består for1998 i at oplyse om 219 eksporttilla-delser og 2 afslag. Våbeneksportenssamlede værdi er "Ikke oplyst". KunGrækenland bidrager med en tilsva-rende ringe åbenhed.

Dog fremskridtTallet 219 eksporttilladelser er dog etfremskridt for tidligere, hvor selv en såindholdsløs oplysning også blev for-tiet. Modtagerlandene bliver ikkenævnt - og slet ikke en så interessantting som afslagslande. Det varmer dogmit pacifistiske hjerte at se, at der er af-slag.

For en del år siden blev det afsløret,at danske firmaer leverede dele til detyrkiske jagerfly, der slagtede løs modkurdiske landsbyer. Det stoppede mira-kuløst nok våbeneksporten for en tid.Men sådanne reaktioner og offentligtpres kræver, at disse oplysninger eråbne.

Så jeg ser da frem til, at justitsminis-teren tilføjer lidt åbenhed. Det vil blotkræve en total omskoling af hele hansministerium.

Justitsministeren loverøget åbenhed!På baggrund af et et spørgsmål fraAldrig mere Krig, har justitsministerFrank Jensen svaret følgende:

"Når Danmark ... ikke har kunnetgive oplysninger om værdien afvåbeneksporten fra Danmark, skyl-des det, at der ikke har været tradi-tion for at afkræve de våbenekspor-terende virksomheder sådanneoplysninger ... Justitsministeriet harimidlertid i juni måned 2000 bedtvirksomhederne om med virkningfra 1. juli 2000 at oplyse værdien afde varer, der søges om tilladelse tilat eksportere.

Baggrunden herfor er alene et ge-nerelt ønske om åbenhed på våben-området, og at det i lyset af de andrelandes praksis forekommer natur-ligt, at Danmark bidrager til at skabeet samlet overblik over våbeneks-porten i EU.

Det kan til orientering oplyses, atJustitsministeriet i samarbejde medUdenrigsministeriet, Forsvarsmini-steriet og Erhvervsfremme Styrelsensiden november 1999 har arbejdetmed en dansk rapport om udførsel afforsvarsmateriel og eksportkontrol.Rapporten vil blive offentliggjort ogudgivet én gang om året.

Det er tanken, at rapporten skalindeholde afsnit om retsgrundlaget,det administrative system og eks-portkontrollen i praksis, herunderstatistikker og tabeller vedrørendeudførsel af forsvarsmateriel med op-lysninger om f.eks. værdien af eks-porten, og hvilke lande, der er eks-porteret forsvarsmateriel til ...Herudover vil der i rapporten kunnebeskrives andre aktuelle temaer ....

Den første rapport forventes atvære færdig inden udgangen af detteår.�

Usle danske våben kræmmereDanmark fører, når det gælder om at få fragtet krudt og kugler til alverdens krige.

Ikkevold nr. 3 2000

19

Af Geert Grønnegaard

Nu har de gjort det igen. Fået Danmarkop på sejrsskamlen for usle kræmmere.

De fleste har nok hørt om, hvordanrederiet Thor har sejlet brugte kamp-vogne til Sudan, selvom FN havdedømt embargo for al våbenhandel meddette land.

Det er jo ikke første gang. Vi harsimpelthen været de bedste i et halvtårhundrede til at sejle med våben.

Førertrøjen blev erobret under An-den Verdenskrig, hvor de krigsførendeselv måtte bruge, hvad de havde afskibstonnage til at transportere tropperud og sårede hjem.

Danske rederier var da de eneste,som havde ledig tonnage til at tage sigaf våben og ammunition, og det gjordede så. Dét er der ingen, som i dag vilbebrejde rederierne. De var med til atføre krig for et besat Danmark, oghundredevis af danske søfolk måtte be-tale med deres liv.

Men efter denne verdenskatastrofehavde skibsrederne fået smag for pro-fitten. De fik udskiftet de ramponeredefaretøjer fra 1930erne og var klar medhelt nye til krigene i Korea og Viet-nam. Nu var det ikke længere forsy-ninger til en verdenskrig, hvor Dan-mark var medkæmper for sin frihed,men bare til krige, som andre førte.

I Vietnamkrigen fik Danmark vistsin ekspertise. De nykonstruerede rollon-roll off skibe var i stand til at sejlehelt ind på strandbredden ved Da Nangog losse deres granater og flyverbom-ber. Det gjorde Danmark til USAs ynd-lingstransportør langt foran Norge,som stod næst på listen.

Våben i stride strømmeMange tusind somaliske flygtningedriver i dag rundt og skaber uro i jyskeprovinsbyer. Et helt politisk parti harslået sig op på at få dem sendt hjemigen.

Det, der fik somalierne til at flygte,

var en hidsig borgerkrig, hvortil detdanske rederi Elite fragtede våbnene istride strømme.

De blev fra USA sejlet til farvandeud for Somalias kyst og omladet i min-dre fiskefartøjer, snart til den enekrigsherre, snart til den anden.

Den iltre amerikanske oberst OliverNorth vil mange kunne huske fra Oli-ver North-skandalen, hvor våben hem-meligt blev bragt over til de contraer,som CIA havde hyret til at bekæmpestyret i Nicaragua.

Egentlig burde historien have hed-det Den Danske Skandale, men PoulSchlüter slap altså, fordi North ufor-færdet tog ansvaret på sig.

Formanden for de danske sømænd,Henrik Berlau, blev fra den ene dag tilden anden verdensberømt som vidnepå tv med sin alenlange liste over, hvorde (selvfølgelig) danske skibe havdeværet - hentet våbnene i Spanien, bragtnogle af dem til Iran og sejlet resten tilNicaragua i flere omgange.

En kedelig rekordNogle år senere holdt fredsbevægel-serne et seminar for at prøve at få etoverblik over alt det med dansk våben-produktion og -eksport. Henrik Berlauvar da blevet anerkendt som en, dervirkelig vidste noget om sagerne.

Berlau startede mødet med at ind-dele våbensejladserne i tre grupper: Delegale, de illegale og de kriminelle. Ef-ter en kort pause fortsatte han:

"Og i alle tre grupper er danske re-derier markedsførende". I 1980erne,da der rigtigt var kommet fjernsyn på,havde tv-redaktionen lavet en ene-stående flot reportage, hvor det blevafsløret, hvordan et dansk rederi havdebrudt en af de sjældne FN-våbenblo-kader, rettet mod det sydafrikanskeapartheidstyre.

Det var med alt sammen på bille-derne - hvordan skibets navn blev ma-let over, og et nyt broget flag sat op, dadet nærmede sig sydafrikansk havn,

navnet på rederiet, den ansvarsha-vende direktør etc.

Det var så stærkt, at politiet af sigselv tog affære. Med at arrestere direk-tøren? Nej, uha dog, det er nødvendigtat sejle. Man satte PET til at efter-forske, hvem i rederiet der mon havdelækket oplysningerne til tv-journalis-terne.

Golfkrigen i 1990-91 slog alle re-korder. Ikke mindre end en mia. dollar,otte mia. kr., fik de danske rederierskrabet hjem på at fragte våben til deallierede i Saudiarabien.

Det var dengang, Poul Schlüterkunne fortælle, at det gik ufattelig godtfor dansk økonomi. Da eventyret varforbi, tjente A.P. Møller yderligere enmilliard eller to på at sælge de flittigsteaf våbenskibene til US-Navy, så ameri-kanerne selv kan fragte deres våben ifremtiden.

Tilbage til rederiet Thor med navnefter den nordiske krigsgud. Alle ogenhver kan se, at det er forbryderisk ogusselt at krænke en våbenembargo på-lagt af FN mod et land, hvor så mangemennesker bliver skudt og sprængthver dag, sådan som det er tilfældet iSudan. Det skulle være en nem sag.

Slet ikke ulovligtMen udenrigsministeriets små juristerfinder råd. Der er nævnt alt det i em-bargoteksten, som man ikke må:Sælge, levere og eksportere våben ogammunition til landet.

Men jubii, det eneste ord, der ikkestår, er om at sejle, så udenrigsministe-ren står frem i TV-avisen og forklarer,at det, der er sket, slet ikke er ulovligtefter dansk lov.

Hvis det er så svært at finde ud af dedanske paragraffer, kunne man jonøjes med at sende et par betjente udfor at arrestere direktøren og bestyrel-sesformanden i Thor og ledsage demtil krigsforbrydertribunalet i Haag

Der vil man nok uhildet kunne vur-dere rederiets indsats efter fortjeneste.

fred og frihed nr. 3 2000

20

Afrika � det mørke kontinentFor den, som virkelig er interesseret, findes der i dag ingen undskyldning for ikkeat finde kilder til oplysning om den lange og spændende afrikanske historie.Af Jørgen Johansen

Vores viden om Afrika og Afrikas his-torie er stærkt begrænset. I den gradvores skolebøger omtaler dette konti-nent går de sjældent længere tilbageend 1884.

Det var på dette tidspunkt euro-pæiske mænd sad rundt om et bord iBerlin, og delte Afrika op mellem sig.Med linial blev Europas kolonier teg-net på kortet.For den moderne fredsbevægelse er si-tuationen ikke stort bedre end for be-folkningen som helhed. Kun få af demange voldsomme konflikter i Afrikahar engageret Vesteuropas fredsbe-vægelse.

I det følgende vil jeg kort omtale no-gen af de kilder til kundskab omAfrika, som i dag er tilgængelige forden, som ønsker at sætte sig bedre indi Afrikas historie, konflikter og detfredsarbejde, som foregår på kontinen-tet.

For den som virkelig er interesseretfindes der i dag ingen undskyldning forikke at kende til den lange og spæn-dende afrikanske historie. De sidste 30år har et projekt startet af UNESCOudgivet otte bind á 1000 sider, somhedder "General History of Africa".

Her får læseren en grundig gennem-gang af dette kontinents historie frafør-historisk tid frem til vore dage. Enfantastisk spændende, mangfoldig ogfarverig historie, der beskrives hoved-sageligt af Afrikas egne arkæologer,historikere og andre videnskabsmænd.

Flere af de kulturer, som blomstredei Afrika gennem århundreder, var langtmere avancerede end sine europæiskesamtidige.

For den, som vil sætte sig ind i da-gens politiske konflikter, er det natur-ligvis nødvendigt at kende til de histo-riske rødder. UNESCOs ottebindsværker her en uundværlig kilde til viden.Der er netop udkommet en meget god

bog med titlen: "Se-arching for Peace in Af-rica. An Overview ofConflict Prevention andManagement Activities".Den handler om Afrikasnuværende konflikter oghvad som gøres for at re-ducere voldsbrugen idisse.

Denne bog giver enkortfattet, men god ind-føring i 31 af de vold-somste konflikter somhærger på kontinentet idag. Omtalerne er afba-lancerede og forholdsvisneutrale samtidig med at de giver engod forståelse for de forskellige parterssynspunkter.

Hver enkelt konflikt omtales medreference til de organisationer som ar-bejder for fred og forsoning i området.Over 120 afrikanske og internationaleorganisationer og grupper er medtagetmed adresser, telefon- og faxnummer,e-mail adresser og Web-sider, samt enkort beskrivelse af deres arbejdsfelt.

Bogen indeholder også en liste meden række gode bøger om hver af kon-flikterne for den, som vil læse mere.Enhver dansker, som vil studere vi-dere, kan her skaffe sig kontakter og nyopdateret information om hvordandisse konflikter forløber.

Har man den opfattelse at hele kon-tinentet er et eneste sort hul på ver-denskortet, med voldsomme konfliktersom er vanskelige at forstå, vil detvære opløftende at læse om alle de kre-ative og gode tiltag som gøres for atskabe et fredeligere Afrika.

Vores egne massemedier har forvane kun at omtale Afrika de gange,hvor der er store sultkatastrofer, vold-somme krige eller en dansker, som erkommet til skade.

"Searching for Peace in Africa" eren håndbog som enhver journalist, for-

sker, nødhjælpsarbejder eller fredsakti-vist med interesse for Afrika bør kendetil. Den afrikanske renæssance, omtalti begyndelsen af halvfemserne, hvor denye afrikanske ledere skulle give helekontinentet et stort løft, har ladet ventepå sig. Meget af dette har en klar sam-menhæng med den politik, som denvestlige verden har ført, og fortsatfører, overfor Afrika.

Eksisterende handelsaftaler oggældsbyrder er konfliktskabende ogomverdens interesse er mere fokuseretpå at udnytte kontinentets råvarer, endpå at støtte en fredelig udvikling.

Vores europæiske fredsbevægelsehar ikke siden ANCs kamp mod a-partheidstyret i Sydafrika været særligoptaget af hvad som sker syd for Mid-delhavet.

I forbindelse med massakrerne iRwanda i 1994 var der dele af fredsbe-vægelsen, som engagerede sig, mendet lykkedes aldrig for dem at mobili-sere de store masser.

Jeg tror en del af forklaringen er, atvi ikke har hverken viden eller kontak-ter gode nok til at få de fredelige mu-ligheder til konflikthåndtering frem ilyset.

For den, som nu i eftertid ønsker atsætte sig ind i hvad der skete rundt om

Ikkevold nr. 3 2000

21

de store søer i 1994, er der kommetmange gode bøger. En af de første be-skrivelser som blev udgivet, hedder"Rwanda. Death, Despair and Defi-ance" og blev publiceret af "AfricanRights" allerede i september 1994.

Ved at studere konflikter somRwanda har vi bedre mulighed til atforstå kommende konflikter i sammeområde.

Naturligvis kan ikke al elendighed iAfrika skyldes europæiske politikereshandlinger gennem historien. De afri-kanske staters egen rolle i konflikter-nes udvikling og resultat heraf kanman læse om i Brookings Institutionsbog "African Reckoning. A Quest forGood Governance".

Det er en samling artikler hvor for-fatterne diskuterer hvordan de ænd-rede normer omkring staters suveræni-tet kan resultere i bedre styrer iafrikanske stater.

Den øgede tendens til at stille krigs-forbrydere og diktatorer til ansvar forderes handlinger bryder med dengamle norm om staters suverænitet,som har været ledende i hele denWestphaliske periode, dvs. siden1648.

Internationale organer har i stadigstørre omfang forsøgt at stille enkelt-personer, som har begået brud modmenneskeheden, til ansvar og få demdømt ved domstole.

Den domstol, som i dag behandlerkrigsforbrydelser fra Rwanda og Jugo-slavien, foreslås gjort permanent ogomfatte alle lande. Så kan mange afAfrikas grusomme diktatorer i fremti-den risikere at blive arresteret hvorsom helst i verden, og blive dømt forderes overgreb mod deres egen befolk-ning.

Lad mig afslutningsvis sige, at forden interesserede læser og aktivist erdet ikke mangel på god litteratur omAfrika, Afrikas konflikter og konflikt-løsninger, som skal være undskyldnin-gen for manglende viden og engage-ment.

Nærmeste bibliotek kan skaffe digenorme kilder for studier og kom-mende aktiviteter. Denne korte artikeler kun ment som en lille indgang tilden mængde viden som ligger og ven-ter på dig.

Klog bog om voldFlemming Balvigs bog �Det voldsomme samfund�afdækker myter om volden i Danmark.

Af Geert Grønnegaard

Kriminologen Flemming Balvig harher i prøvet at gøre status over pro-blemet vold i det danske samfund,ud fra de statistiske oplysninger, derfaktisk foreligger.

Man har tre nogenlunde pålide-lige kilder: Rigspolitichefens årsrap-porter, hospitalernes skadestuer ogen række undersøgelser, hvor manhar spurgt mange mennesker, om deselv har været udsat for vold.

Bogen er god at blive klog af.Hvis gamle damer kun læste Ekstra-Bladet, kunne de have grund til atryste i bukserne.

Værtshusslagsmålet om fredagen,to kvæstede indlagt om lørdagen,den ene dør søndag, gerningsman-den fanges mandag, domfældelsetirsdag, Helge Adam Møller kræverstrengere straffe onsdag, offeret be-graves torsdag, næste fredag nytslagsmål - otte fede overskrifter.

Balvig tæller kun slagsmålene éngang. Det er da slemt nok, men ikkeså slemt, at gamle damer ikke skulleturde gå til aften-te hos en veninde iCharlottenlund. Eller så vi behøverat have Europarekord i fængsels-domme for voldssager.

Enkelte bliver ofre igen og igenAf forfatterens mange iagttagelser erder en ganske overraskende, sommåske kunne vise vej til noget fore-byggende: Tallene over både an-meldte og uanmeldte voldssager vi-ser tydeligt, at der er en tendens tilgengangere - blandt ofrene!

Det er noget, som er karakteristiskfor sager om hustruvold, at kvindenatter og atter vender tilbage til fyren,der uddeler de blå mærker. Men selvnår man sier hustrusagerne fra, ertendensen tydelig. Hvis man én ganghar været udsat for vold, stiger risi-

koen for at man skal blive det igenindenfor et år femten gange. Fra den�normale� 2% sandsynlighed til30%.

Gengangertallet er så stort, at manaf 60.000 årlige voldsepisoder kun-ne undgå at opleve de 20.000, hvisman på en eller anden måde kunnedressere førstegangsofrene.

Det er så åbenlyst de 16-19 årigeunge mænd, der er de mest udsatte,både for at blive voldsmænd ogvoldsofre. Man ved jo, at især smådrenge er slemme til at skulle slås.�Gale katte får revet skind�, har manvidst i tusind år.

Langt de fleste mænd vokser såfra det, lærer hvordan de skal tacklefaresignalerne. Men der er altså enret stor altid uheldig restgruppe, somikke aner hvordan de skal sno sig friaf drengestregerne.

Balvig foreslår selv, at samfundetsætter al god opfindsomhed og an-dre ressourcer ind for at hjælpe dissetruede drenge, der ikke kan finde udaf det, nar de skal være sammen medandre drenge (og piger).

Der ligger uden videre million-beløb klar til at blive sparet indenforsygehusvæsen, retsvæsen og fæng-selsvæsen, hvis man kunne undgåandengangsvolden.

Måske kunne man med fordel slåto fluer med ét smæk ved i hvereneste kommune at ansætte et par�uforbederlige� voldsmænd som in-struktører i ikkevold for skolernesstore drenge.

Flemming Balvig:Det voldsomme samfund : om voldsom problem og fængsel somløsningBind 1: Fortid og nutid. Bind 2:USA og DanmarkJurist- og Økonomforbundets Forlag 2000

fred og frihed nr. 3 2000

22

Nye og gamle krigeDe nye kriges vold er stort set kun rettet mod civilbefolkningen for at skabe frygt.

Af Majken Jul Sørensen

Den type krige der på nuværende tids-punkt bliver udkæmpet flest af i verdengår under betegnelsen "nye krige" iMary Kaldors bog "New and old wars- organized violence in a global era".Det nye er, at volden stort set kun errettet mod civilbefolkningen med detformål at skabe frygt og terror.

I bogen analyserer hun nogle af detræk, der har været gennemgående forkrigene i Bosnien, Centralafrika ogKaukasus. De nye krige adskiller sigfra de gamle på tre punkter som vi skalse på herunder: målene, måden hvorpåde bliver udkæmpet og finansieringenaf dem.

Gamle krigeDe gamle krige er kendetegnet ved aten eller flere stater var i krig med enanden eller andre stater. De gamlekrige opstod som en direkte følge afoprettelsen af moderne stater, og hand-lede som oftest om territorium ellerideologier. Krige blev udkæmpet afstaten, som havde den legitime magt tilat gå i krig og slå andre ihjel.

Der var en skarp grænse mellem kri-gen og det civile samfund, idet krigenblev udkæmpet af soldater, der slogespå slagmarken mod andre soldater.Dette kan bl.a. ses ved, at under 1. Ver-denskrig var andelen af civile dræbte5%, mens den på det seneste er stegettil mellem 80 og 95%.

Bosnien er et eksempel på en "nykrig". Gennem 1980'erne og 1990'erneer der opstået en ny type af organiseretvold, som Kaldor kalder "nye krige"fordi de adskiller sig væsentlig fra degamle krige. (Det betyder ikke at allekrige i dag er "nye" - Nato's krig modJugoslavien og Ruslands krig mod Tje-tjenien er eksempler på gamle krige).

Mary Kaldor bruger krigen iBosnien fra 1992-1995 som udgangs-punkt for sin beskrivelse af nye krige.Som nævnt ovenfor blev gamle krige

udkæmpet mellem to eller flere stater -dette kan på ingen måde siges at væretilfældet med Bosnien.

Der var et væld af aktører fra én stat- Jugoslavien - i opløsning. Krigens treparter samarbejde med hinanden i for-skellige kombinationer gennem krigen,kun ganske lidt territorium skiftedehænder, og tænker man i traditionellemilitærstrategiske baner, er det isærden langvarige belejring af de størrebyer, der huskes.

De bosniske serbere, de bosniskekroater og de bosniske muslimer var detre "parter" i konflikten og havde hverderes regulære militær. Dertil kommerpoliti/militser, der hørte til de enkeltebyer, f.eks. Tuzla og Sarajevo, para-militære grupper og lejetropper.

Treogfirs (83!) forskellige paramili-tære grupper, der både arbejdede påegen hånd og sammen med de regu-lære tropper er blevet identificeret,heraf er Arkans "Tigre" nok den mestkendte.

Af udenlandsk militær involveringvar "Mujahidiin", krigsveteraner fraAfghanistan de mest omtalte, menf.eks. ydede også pensionerede ameri-kanske generaler træning til den kroa-tiske side. Alle militære grupper varfuldstændig afhængige af finansieringudefra - enten direkte fra regeringer, el-ler ved f.eks. at "beskatte" nødhjælp oggennem kontrol af det sorte marked.

Det bringer os til kernen af, hvad derer karakteristisk for de nye krige, nem-lig at målet med krigen ikke er atskaffe sig territorium eller kæmpe foren ideologi, men om terror af civil-befolkningen og økonomisk gevinst.

NationalismeNår målet er terror og økonomisk ge-vinst, bliver måden krigen bliver ud-kæmpet på anderledes end tidligere.Derfor var vi i Bosnien vidne til stærknationalisme og etnisk udrensning, derskulle terrorisere civilbefolkningen fraat tænke på og tale om mulitikulturali-

tet. Kun det nationalistiske billedeskulle frem, så krigen kunne fortsætte.Kaldor mener, at den heftigt opblussetnationalisme på Balkan (og i Rawan-da) var politikernes bevidste valg for atskabe terror.

"Nationalistiske bevægelser genop-finder bestemte versioner af historienog minderne for at konstruere nye kul-turelle former der kan blive brugt tilpolitisk mobilisering" (side 35). "Frygtog had er ikke endemisk, men, i be-stemte perioder mobiliseret for poli-tiske formål" (side 42).

Der fandtes helt sikkert fanatiske na-tionalister mellem parterne, men f.eks.Arkan var en kendt person fra Beo-grads underverden, og der er ingentvivl om, at mafiaaktiviteter var en vig-tig faktor i krigen. Det er anslået, atomtrent 80% af medlemmerne i de pa-ramilitære grupper var almindelige kri-minelle og 20% nationalistiske fanati-kere.

"De fleste af de paramilitære grup-per var involveret i aktiviteter på detsorte marked og, især, samarbejde medhinanden på tværs af formodede kon-frontationslinier for at profitere af situ-ationen af de belejrede enklaver" (side53).

Bydele blev solgt for andele i detsorte marked eller "bare" for D-mark.Mafiaaktiviteterne gjorde at krigenfortsatte. "Mafiaøkonomien var byggetind i krigens udførelse, og gav krigenen selvforstærkende logik for at bevareet lukrativt indkomstgrundlag og for atbeskytte kriminelle fra retsforfølgelseder kunne blive iværksat i fredstid"(side 55).

Ikke guerillakrigNogle har sammenlignet de nye krigemed guerillakrige, og der er da også etvæsentligt lighedstræk i og med at di-rekte konfrontation undgås i videstmuligt omfang.

Men hvor guerillataktik, som denkendes fra Mao og Che Guavara, var

Ikkevold nr. 3 2000

23

kendetegnet ved, at gruppen skaffedesig politisk kontrol ved at overbevisebefolkningen i et yderkantsområdeom, at ideologien var en fordel for denjævne befolkning, og derved vinde sigstøtte - så er de nye krige som tidligerenævnt kendetegnet ved deres terrormod civilbefolkningen, og ved somf.eks. i Rawanda at få så mange sommuligt til at deltage i volden.

Den politiske kontrol i de nye krigevindes ved at give alle etiketter gen-nem deres etniske tilhørsforhold, ogudrydde eller deportere og true opposi-tion og andre etniske grupper.

De paramilitære grupper i Bosnienhavde i nogle tilfælde lister over civilenøglepersoner, som f.eks. kirkelige le-dere og intellektuelle, der blev henret-tet, og gjorde krigen i Bosnien til enkrig mod civilsamfundet.

En anden form for terror, som hus-kes fra Bosnien, var voldtægter i etsådant omfang, at det tyder på at væreen del af strategien. Om måden hvorpåkrigen i Bosnien blev udkæmpet skri-ver Kaldor kort og præcist: "Vold blevbrugt til at kontrollere befolkningersnarere end til at erobrer territorium"(side 50).

ØkonomiGlobaliseringen af verdens økonomihar også haft indflydelse på de nyekrige. Jeg har tidligere omtalt hvilkenrolle mafiaaktiviteterne spillede, menogså på andre punkter har globaliserin-

gen haft konsekvenser. Hvor 2. Ver-denskrig i f.eks. USA satte gang i denøkonomiske vækst, så det helt anderle-des ud i Bosnien. Al lokal produktiongik i stå, og civilbefolkningen blev af-hængig af nødhjælp for at overleve. El-ler med Mary Kaldors ord:

"Under krigen kollapsede den for-melle økonomi. Dette resultat skyldtesen kombination af faktorer ... Vekslingvar baseret på en kombination af bytte-handel og D-mark.

For det meste stod folk overfor etsmertefuldt valg: De kunne leve util-strækkeligt af humanitær nødhjælp, dekunne blive frivillige i hæren ellerblive kriminelle eller begge dele, ellerde kunne forsøge at forlade landet"(side 49).

I Angola og Sierra Leone er borger-krigene - som også er eksempler pånye krige - tæt forbundet med diamant-handel. De militære grupper der harkontrol over minerne har adgang tilindkøb af våben.

Da uroen igen brød ud i Sierra Le-one i maj måned i år efter et årsskrøbelig våbenhvile, skyldtes detifølge FN, at FN-styrkerne forsøgte atafvæbne soldater i det område hvor di-amantminerne ligger ("Information"10/5-2000).

Globalisering Men ikke kun de "stridende parter" harmange forskellige deltagere med hverderes dagsorden, også resten er af ver-

den deltager på den ene eller den an-den måde.

Så ud over lejesoldater, paramilitæregrupper, militser og militære rådgi-vere, er også journalister, og et hav afinternationale organisationer med til atforme krigen.

Disse internationale grupper spæn-der fra NGO'er som Amnesty Interna-tional, Læger uden Grænser og andrefreds- nød- og menneskerettighedsor-ganisationer til EU og FN's fredsbeva-rende styrker.

Dette skaber et skel mellem de somer inkluderet i den nye globale tidsal-der, og de som er udelukket. De inklu-derede taler engelsk, har adgang til sa-tellittelefon, fax og e-mail, betaler meddollars, D-mark eller kreditkort, kanrejse frit, mens de udelukkede er af-hængig af byttehandel og nødhjælp forat klare til dagen og vejen, og tvungettil at blive hvor de er, på grund afvisumrestriktioner, vejspærringer ogmangel på penge til at rejse for.

PerspektivskiftKaldor mener at disse krige har dereskarakteristika, fordi verden blivermere og mere globaliseret, og det erhelt forkert at se de nye krige frasamme perspektiv som de gamle.

Globaliseringen har også medført, atikke bare NGO'er, men også regeringerrundt omkring i verden, ønsker atblande sig i konflikter. Men de har sta-dig meget at lære.

Kaldor mener, at der er brug for etperspektivskift, for at forstå dissekrige. NGO'erne har forstået det bedreend verdens regeringsledere, der falderfor nationalisternes propaganda.

Omverdens indgreb i krigen i Bos-nien blev så fuldstændig forfejlet, fordidet vigtigste ved denne krig blev over-set, nemlig at den ikke foregik mellemforskellige nationalistiske grupper,men mellem nationalisterne og de derså en multikulturel fremtid for sig.

Eller med Kaldors ord: "... deres(nationalisternes) krig var ikke imodhinanden, men mod den civile befolk-ning og det civile samfund" (side 58).

Lederne af det internationale sam-fund så den etniske udrensning som en"bivirkning" ved kampene, og overså,at det var det det hele handlede om.

Den gamle krigsopfattelse - frise fra Saddam Husseins paladser.

Det samme internationale samfundtroede på de nationalistiske ledere der,med den ene eller den anden begrun-delse, påstod, at kroater, serbere ogmuslimer ikke kunne leve sammen.

De overså det faktum, at 25% af be-folkningen var gift med en fra en an-den etnisk gruppe, og at byer somf.eks. Sarajevo hele krigen igennemkæmpede for at udsende et andet bud-skab end det nationalistiske, ligesomen massiv fredsbevægelse havde gjortinden krigen begyndte.

Kaldor skriver: "Der var måderhvorpå de ikke-nationalistiske politis-ke og civile dele af det bosniskesamfund kunne være givet adgang tilregeringer og internationale organi-sationer, hvor deres ideer og forslag,inklusiv forslag for alternativer til de-ling, kunne være blevet hørt og tagetalvorligt ... De repræsenterede håbetfor internationale værdier; de skullevære set som hovedpartnerne i jagtenpå fred" (side 61).

OptimismeMen Kaldor er ikke bare pessimist, forde nye krige er også kendetegnet vedat de trods deres blodighed ikke er to-tale.

I modsætning til deltagerne i AndenVerdenskrig, hvor hele landet var in-volveret på den ene eller den andenmåde, så findes der i de nye krige øeraf civilsamfund, hvor en by fungerenæsten normalt og produktionen op-retholdes - og de fandtes både i Bos-nien og Rawanda.

Kaldor ser i fremtiden det civilesamfund - f.eks. kvinder, ældre ogtrossamfund inddraget som aktører ifredsforhandlinger. Fredsforhandlin-ger er for vigtige til at overlades til eli-ten. Og de som profiterer af at krigenfortsætter, er måske ikke de bedstefredsskabere.

Mary Kaldor�New and old wars - organized violence in a global era�Polity Press 1999 - 192 sider.

Er netop udkommet på svensk:"Nya och gamla krig - organiseratvåld under globaliseringens era"Forlaget Daidalos - 201 sider.

fred og frihed nr. 3 2000

24

Klogere på verdenSpændende bog af Johan Galtung om fredsteori

Af Majken Jul Sørensen

"Peace By Peaceful Means" er blevetbetegnet som en af halvfemsernesvigtigste bøger på fredsforsknings-området, så her følger en lidt forsin-ket anmeldelse.

Johan Galtungs bog består af firedele: En om fredsteori, en om kon-fliktteori, en om udviklingsteori og enom civilisationsteori.

Alle disse teorier gør naturligvisbogen temmelig teoretisk - så det erikke en man lige læser på en aften.Personligt fandt jeg bogen utroligspændende, men den er så omfattendeog kompakt, at det er umuligt at giveen bare nogenlunde retfærdig beskri-velse af indholdet i en kort boganmel-delse.

De to eksempler herunder er bareen brøkdel af hvad Peace By PeacefulMeans handler om.

ABC konflikt trekantUnder overskriften "Konflikt somSkaber og Konflikt som Ødelægger"præsenterer Galtung sin ABC kon-flikttrekant der bl.a. kan bruges til atanalysere i hvilket stadie en konfliktbefinder sig.

A er formodninger og holdningerhos parterne i konflikten (Attitude,Asumption), B er opførslen og hand-lingen (evt. vold) hos parterne (Beha-vior). Selve kernen i konflikten ermodsigelsen C (Contradiction).

En konflikt består altid af A+B+C,hvor B er det direkte observerbare ogA og C ligger ubevidst nedenunder.Galtung mener, at så snart A+C kom-mer frem i lyset bliver det lettere athåndtere konflikten.

Galtung kommer også med forslagtil hvordan konflikter ved hjælp afikkevoldelige, kreative/utraditionelletilgange kan transformeres fra at værevoldelige til at give parterne nye per-spektiver på livet, f.eks. ved at uden-

forstående fredsarbejdere tilbyder de-res assistance.

Kulturel voldGaltung ser seks typer civilisation iverden. I del 4 beskriver han disse ci-vilisationer i lyset af hvorvidt de erfredelige eller voldelige i deres rød-der, civilisationens kollektive ubevid-ste.

Begrebet "kulturel vold" er centraltfor voldelige civilisationer - det bety-der at civilisationen legitimere brugaf direkte eller strukturel vold. Ellermed et citat fra bogen: "Kulturel voldfår direkte og strukturel vold til at se,endda føles rigtigt - eller i det mindsteikke forkert" (side 196).

Han ser både på civilisationernesinterne forhold og deres forhold tilhinanden. Den absolut mest voldeligeer den "Occidentale" civilisation somvi lever i. Den indbefatter alle de tremonoteistiske religioner (Jødedom,Kristendom og Islam), som er karak-teriseret ved "et udvalgt folk" hvilketautomatisk medfører at andre er ude-lukket - både de andre "udvalgte" ogpersoner fra helt andre religioner.

Denne udelukkelse har været en afde største årsager til krige gennemhistorien og selvom folk, der lever icivilisationen, ikke nødvendigvis erreligiøse, har de "arvet" trangen/lys-ten til at beherske og kontrollere ver-den.

Jeg kunne blive ved side op og sidened, men vil nøjes med afslutningsvisat skrive: Giv dig selv tid til at læseog forstå Peace By Peaceful Means,og du vil føle dig lidt klogere på ver-den.

"Peace By Peaceful Means - Peaceand Conflict, Development and Civi-lization" af Johan GaltungInternational Peace Research Insti-tute, Oslo and Sage Publication, Lon-don, 1996, 280 sider.

Militær mig her og derDanskerne kan være stolte over vores bidrag til udvikling og støtte til verdens sva-geste. Men militæret skal ikke stjæle af bevillingerne.

Ikkevold nr. 3 2000

25

Af Geert Grønnegaard

Udenrigsministeriet har udgivet et nyttemahæfte: "Voldelige konflikter i ud-viklingslandene".

Det er et referat af en konference fra6. september 1999, mestendels medministeriets eget oplæg. Når man ikkehar overværet selve konferencen, ledetog afsluttet af udviklingsminister JanTrøjborg, er det svært at vurdere, hvor-dan stemningen var.

Men hæftets tekst forekommer atvære ét eneste langt reklamefelttog forat retfærdiggøre, at det danske mili-tære forsvar får lov til at blande sig iudviklingsarbejde og dermed samtidigsuge næring af bevillingerne til nød-hjælp og udvikling.

Grådige militærstyrkerMan kan godt registrere, at det for ud-viklingslandene kniber med regulærcivil politisk kontrol med landenesgrådige militærstyrker, men ministeriethar ikke været i stand til at gribe i egenbarm for netop dette problem.

Ikke engang to civile, en udenrigs-og en udviklingsminister, har magtet atholde det danske militær borte fra de-res politik og deres bevillinger.

Man skriver mange smukke ord om,hvor vigtigt det er med forebyggelse,før tingene i et uland udvikler sig tilvold, og man kan udpege en række in-stitutioner i FN og OSCE og blandtNGOerne, som kunne gøre denne fore-byggelse meget bedre, hvis de bare fiknogle flere ressourcer.

Men i stedet for da at foreslå kontantomlægning til styrkelse af disse res-sourcesvage aktører, kan man kun seperspektiver i at lade det danske for-svar brede sig, "fredsbevarende" herog "fredsskabende" der.

Forfærdelig fiaskoMan har en ide om at støtte "regionalefredsskabende kapaciteter" f.eks. i

Afrika. Det prøvede man i Zimbabwe ibegyndelsen af 1998 ved et kontant bi-drag på 19 millioner kroner - taget fraulandsbevillingen - til udstyr ogtræning af landets generalstab.

Hans Hækkerup blev personligt påskærmen i Zimbabwes tv-avis klappetpå skulderen af de høje oberster. Fåuger efter følte de allerede deres kapa-citet styrket så godt, at de rykkede indi Congo, hvor de lige siden har væretkrigsførende. En forfærdelig fiasko fordansk udenrigspolitik, skulle man sy-nes. Men nej, ministeriet fastholderden militære støtte til Zimbabwe.

Så nødhjælpen da. Det skulle mantro var en civil opgave. Slet ikke. Derer ifølge ministeriet behov for at mili-tæret bidrager med logistik og trans-port, som de civile og humanitære or-ganisationer har svært ved selv atklare. Hvor terrænet f.eks. er sværtufremkommeligt på grund af klima- ogterrænforhold.

Herregud, skulle man mon ikkekunne betro Røde Kors-personalet etpar firehjulstrækkere sammen mednødhjælpspakkerne? Hvorfor skal for-svarskommandoen absolut skydes indsom grådig mellemhandler, når detgælder transportmidler til nødhjælp?

Helt latterligt bliver det, når for-svaret får lov til at boltre sig i tekstenmed egen selvros: "Det danske forsvar

råder over kapaciteter fra både hæren,søværnet og flyvevåbnet, der kan bi-drage til løsning af voldelige konflik-ter".

Det kræver fantasiUdover hærens internationale brigadetilbyder man fra søværnet to inspek-tionsskibe af Thetis-klassen med heli-kopterplatform og fra flyvevåbnet enF-16 eskadrille. Man skal virkelighave en god fantasi for at forestille sig,hvilke konflikter man tror at kunneløse i noget uland ved at have et danskinspektionsskib sejlende ud for kysten,eller en F-16 eskadrille strygende indog ud af luftrummet.

FN-systemet beklager, man ikke harhaft råd til at udsende fredsmæglendemissioner til lande, hvor der var op-træk til ballade så betids, at man kunnestandse konflikterne i opløbet. Der varikke penge på FNs budget til et par fly-billetter! I stedet for at bevilge FN fly-billetterne, satser man talløse millionerpå forsvarets fredsskabende kapacite-ter i Shirbrig i Høvelte og F-16 eska-drillerne i Skrydstrup.

Stadigvæk kan danskerne værestolte over vores flotte bidrag til ud-vikling og støtte til verdens svageste.Men det bliver rent ud kompromitteret,hvis militæret skal begynde at blandesig og stjæle af bevillingerne.

fred og frihed nr. 3 2000

26

Spot på verdenSamlet af Tom Vilmer Paamand

Voldeligt oprør nytter i Frankrig"Skal man virkelig slå en præfekt ihjel, førend man kan råbe Paris op?" Dette spørgsmål stillede repræsentanter for deregionale selvstændighedsbevægelser i Frankrig, efter at den franske regering har givet Korsika mere selvstyre. Mordetpå Korsikas præfekt i 1998 rystede Frankrig og den ny aftale har ikke skabt fred på Korsika, hvor underskrivelsen blevfulgt af et bombeattentat.

Tysk forsvarsminister såret i PentagonDen tyske forsvarsminister måtte på skadestuen efter et besøg i USAs forsvarsministerium i bygningen Pentagon.Ministerens bil udløste en sikkerhedsmekanisme, der skal stoppe indtrængende køretøjer og gav ministeren flænger ihovedet og den ene fod.

Danske skibe sejlede kampvogne til krigSvendborg-rederiet T&C sejlede kampvogne fra Polen til Sudan, mens landet var lukket for våbenhandel af Europa-rådet - hvor efter skibet sank under mystiske omstændigheder. "Vi er meget kede af det", udtaler rederiets direktør.

Amnesty International anklager NATOAmnesty International beskylder NATO for krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i Kosovo. AmnestyInternational henviser til, at bombningerne af civile mål var en klar overtrædelse af gældende regler. NATOs general-sekretær George Robertson mener derimod, at Milosevic' krigsforbrydelser var så grove, at de retfærdiggjorde NATOsbombninger.

Kold krig skal undersøgesWarzavapagtens angrebsplaner mod Danmark under den kolde krig skal undersøges. Det har regeringen besluttet efterpres fra de borgerlige partier, der dog også gerne ville have haft undersøgt danske borgeres samarbejde med dekommunistiske lande.

Amerikansk militær mod ø-bz'ereEt par hundrede demonstranter har besat den lille atlanterhavsø Vieques i protest mod amerikanske bombardementer.USA har lejet øen af Puerto Rico som øvelsesområde, men der er protester fra øens beboere. 1.000 marineinfanteristerstår klar til at overtage bevogtningen af området, når demonstranterne er fjernet.

Verdens største IBM-computer til atomtestIBM har bygget for 865 millioner kroner computer til USA's energiministerium. Computeren er den kraftigste i verdenog skal bruges til at simulere atomprøvesprængninger med.

Computer-hemmeligheder forsvundetEn bærbar computer, der siges at rumme oplysninger om andre landes massesødelæggelsesvåben, er forsvundet fra detamerikanske udenrigsministerium. Forsvindingen blev først opdaget efter en måned.

En million vietnamesere skadet af krigsgifteUnder Vietnam-krigen oversprøjtede USA junglen med afløvningsmidler, så Vietcongs guerallaer ikke kunne gemmesig. Nu vurderer vietnamesiske specialister, at over en million er skadet af dioxin-giften og mange har født misdannedebørn. Den amerikanske regering mener ikke at sammenhængen er bevist, men har udbetalt erstatning til egne soldater.

Golfkrigs-soldaters børn er også syge Forsvarets Sundhedstjeneste vil undersøge en række danske soldaters børn. Soldaterne var udsendt til Golfen underkrigen mod Irak og en del af dem meldte om kroniske sygdomme efter hjemkomsten. Nu har mange af dem fået børnmed skader, der minder om forældrenes.

Der er flere fredsklip på internettet: www.fred.dk, hvor der også er angivet kilder og mulige links til historierne.

Ikkevold nr. 3 2000

27

Jeg ønsker at: Klip ud og send til:Aldrig mere KrigNørremarksvej 4

6880 TarmTlf. 9737 3163

____ blive medlem af AmK____ få flere oplysninger om AmK____ få gratis prøvenummer af IKKEVOLD____ abonnere på tidsskriftet IKKEVOLD____ give én jeg kender et gavekort på IKKEVOLD -pris 50,- kr.____ købe en dinosauer-trøje for kr. 70,- + forsendelse

(Angiv størrelse)____ få oplysninger om militærnægtelse____ købe Militærnægterhåndbogen for 20,- kr + forsendelse

Navn: ______________________________Adresse: ______________________________By og Postnr.: ______________________________

En fredssangAlle folk må nu sige stop,protestere.

Alle folk på jordvirke skal for freden.Alle folk på jordleve skal i fred.

Vi skal dyrke vor muld på jord,så det gror.Det kun styrker alt folk på jord,mad på bord.Øst, vest, syd og nord.

Alle folk, skal nu bygge op,ikke destruereAlle folk, skal nu dyrke op,eksistere

Alle folk på jordvirke skal for freden.Alle folk på jordleve skal i fred.

Rundt i verden er nød og krigfrygtelig.Bliver mennesker aldrig frifor den krigfor det svineri.

Alt hvad folk, flittig bygger op,krigen destruerer.Alle folk, må nu sige stop,protestere.

Alle folk på jordvirke skal for freden.Alle folk på jordleve skal i fred.

Krige sætter ej brød på bordøder jord.Derfor er sult og nød så storpå vor jordpå vor gamle jord.

Alt hvad folk, flittig dyrker op,krigen destruerer.

Tekst og musik: Poul Pedersen

Aldrig mere Krig er en forening for pacifister, folk dersøger fredelige/ikkevoldelige løsninger på konflikter.

At være pacifist er en livsholdning - derfor er Aldrigmere Krig en gammel forening, der ikke kun kører påenkelte mærkesager, - det er livet, det drejer sig om ogden �sag� forældes ikke.

Aldrig mere Krig blev dannet i 1926 og er i dag en aflandets ældste fredsorganisationer. Aldrig mere Krig erikke knyttet til noget parti eller nogen religiøs forening.

Aldrig mere Krig er dansk af deling af Krigsmodstandernes internationale Forbund, War Resisters� International (WRI), med hovedkvarter i London.

Der er brug for pacifistiske synspunkter mere endnogensinde. Vi har brug for at blive flere.

Giv freden en chance - bliv medlem af Aldrig mereKrig. Medlemskab pr. år koster 200 kr. for enkelt-personer, 250 kr. for par og 125 kr. for uddannelses-søgende, pensionister og civile værnepligtige.

Hovedbestyrelsen består af syv medlemmer:

Birte Wagner, Geert Grønnegaard, Hermod FolkeHansen, Holger Terp, Jens Thoft, Majken Jul Sørensen og Tom Vilmer Paamand. Suppleanter er Ulla Røder, Peter Henning og Arne Hansen.

Hovedbestyrelsen er konstitueret med følgende:

Forretningsudvalg: Geert Grønnegaard (ordfører), Jens Thoft (kasserer) og Holger Terp (sekretær).

Internationalt udvalg: Majken Jul Sørensen (koordinator).

Kartotek og bladekspedition: Hermod Folke Hansen.

Medieudvalg: Geert Grønnegaard (koordinator).

Redaktionsudvalg: Holger Terp og Tom Paamand(koordinator).

Sessionsudvalg: Peter Henning (koordinator).

Våbenproduktionsudvalg: Geert Grønnegaard (koordinator).

Landskontor

Aldrig mere Krig,Nørremarksvej 4, 6880 Tarm, tlf. 9737 3163.Giro: 9 00 48 82.E-mail: amk@fred.dk.

Besøg Aldrig mere Krig på internettet: www.fred.dk

KontaktpersonerHolger Terp, Strandbyparken 4.1.tv., 2650 Hvidovre, tlf. 3678 4028.Majken Jul Sørensen, Dyssevænget 14A, 2700 Brønshøj, tlf. 4030 2563.Finn Held, Aprilvej 24, 2730 Herlev, tlf./fax 4491 6967.Hanna Lindstrøm, Christoffers Allé 132, 2800 Lyngby, tlf. 4444 3965.Peter Henning, Unnasvej 3, 3000 Helsingør, tlf. 4921 6563.Haakon Larsen, Skovbrynet 5, 3450 Allerød, tlf. 4817 2735.Birte Wagner, Bavnebjærgspark 71, 3520 Farum, tlf. 4495 3688Erik Jeppesen, Paltholmterrasserne 77A, 3520 Farum, tlf. 4495 9141.Else Dam, Smallesund 2, 3700 Rønne, tlf. 5695 5404.Geert Grønnegaard, Leragervej 8, 4174 Jystrup, tlf. 5752 8250.Uwe Riggelsen, Kåstrupvej 4, Spangsbro, 4400 Kalundborg, tlf. 5350 7429.Hanne Nielsen, J. A. Larsensvej 5, 5300 Kerteminde, tlf. 6532 4474.Peter Kragh Hansen, Gl. Banegårdsvej 50, 5500 Middelfart, tlf. 6441 8389.Jørgen Burchardt, Nyborgvej 13, 5750 Ringe, tlf. 6262 3617.Lars Bang Jeppesen, Kongeåvej 63, 6600 Vejen, tlf. 7536 2201.Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm, tlf. 9737 3163.Svend Haugaard, Violvej 2, 7800 Skive, tlf. 9752 1037.Jens Thoft, Stadion Allé 43 A, 8000 Århus C, tlf. 8611 2177.Tom Vilmer Paamand, Ølstedvej 4, Lisbjerg, 8200 Århus N, tlf. 8623 0328.Poul Gunder Nielsen, Hørslevvej 107, Hørslevbol, 8462 Harlev J, tlf. 8694 1699.Henning Sørensen, Irisvej 17, Postbok 87, 8500 Grenaa, tlf. 8632 1679.Tine Forchhammer, Gadebakken 15, 8600 Skanderborg, tlf. 8692 6205.Bitten og Troels Forchhammer, Gyvelvej 7, Rebild, 9520 Skørping, tlf. 9839 1663.Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn, tlf. 9842 5542.

Aldrig mere Krig

December 2000

Tidsskrift for antimilitarisme og pacifisme Nr. 4 2000 75. årg.

2

Forebyggelse af krigDet danske forsvar skal være krigsforebyggende, stårder omhyggeligt i "Lov om forsvarets formål".

Ikkevold nr. 4 2000

IKKEVOLD udgives af Aldrig mereKrig (AmK), dansk afdeling af WarResisters� International (WRI).

Fred er en menneskeret, og kriger en forbrydelse mod menneske-heden. Derfor er det AmK�s formålat arbejde for at fjerne krigensårsager og at modarbejde enhverform for krig og krigsforberedelse.

Ved medlemsskab af Aldrig mereKrig kræves frigørelse fra even-tuel tilknytning til militæret, her-under beredskabstjeneste.

IKKEVOLD dækker ikke nødven-digvis AmK�s hovedbestyrelsesholdninger.

Abonnement:

IKKEVOLD udkommer med firenumre årligt. Abonnementet ind-går i medlemsskabet. For ikke-medlemmer koster et abonne-ment årligt 105,-. Løssalg: 30,-.

Abonnementsbestilling til:

Aldrig mere KrigNørremarksvej 46880 TarmTlf. 9737 3163Giro 9004882

Adresseændring skal ske på post-huset i det distrikt, hvorfra der flyt-tes. Navneskift skal også med-deles til distriktets posthus.

Kopiering og eftertryk og andengengivelse med angivelse af kildeanbefales.

Oplag 600

Kollektiv redaktion:

Tom Paamand 8623 0328Holger Terp 3678 4028

Stof til IKKEVOLD sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4Lisbjerg8200 Århus NE-mail: ikkevold@fred.dk

ISSN 0107-5276

Af Geert Grønnegaard

Lige netop det krigsforebyggende for-mål må være det allervigtigste at holdefast i, når man skal pege på alternativertil traditionel sikkerhedstænkning.

Det var en retorisk blottelse, at detgammelkendte kampforsvar puttedeforebyggelsen ind i sin formålspara-graf. Det har hele tiden været menin-gen for dem, at forebyggelse skulle an-dre tage sig af, men de kunne altsåikke dy sig. For enhver kan jo se, atforsvaret slet ikke har sat ressourcer aftil krigsforebyggelse. Det har ikke per-sonale til formålet, og det har end ikkeideer om, hvad et lille land kunne gørefor at forebygge krige.

Det er ikke svært at udpege en helrække ganske konkrete handlingsmu-ligheder, som er totalt overset af dettraditionelle forsvar, men som indly-sende må være krigsforebyggende.

Man kunne så rimelig nok forlangeaf forsvaret, at der blev overført (øko-nomiske) ressourcer til nogle af disse

ting fra kampdelen til forebyggelses-delen. For eksempel:- At FN�s overraskende effektive be-folkningsprogrammer tilføres de 25millioner dollars, som USA har tilba-geholdt. Medens USA har valgår, und-fanges 60 millioner nye folk til ny stridom de samme mangelvarer.- At der overføres midler direkte tilgenopbygning af Grosny (Tjetjenien),ikke indirekte gennem Rusland, mendirekte betaling til folk for at genop-bygge deres egne huse.- At man giver Nicaragua eller Cubaeller begge en pæn kvote for deresrørsukker i Danmark (Europa).

Det vil være præventivt, krigsfore-byggende, at lukke for videre dansketilskud til amerikansk og dansk og alanden våbenudvikling.

Der er masser af steder i verden,hvor en elskværdig milliard danskekroner ville kunne gøre underværkeraf krigsforebyggelse. Man kan bare gåi gang. Det er vel ikke meningen, at detbare skal stå i loven til pynt.

§ 1. Det militære forsvar skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed.Stk. 2. Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og har til formål1) at forebygge konflikter og krig,2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.Stk. 3. Dansk forsvar skal på mandat af FN og CSCE med militære midler, direkte ellerstillet til rådighed gennem NATO, kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende,fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.Stk. 4. Forsvaret skal som en integreret del af NATO1) kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektivmodstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark ogtilstødende nærområder i samarbejde med allierede styrker, herunder rettidigt kunnemodtage, støtte og gennemføre operationer med allierede styrker indsat i forstærknings-øjemed, samt2) kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATO's om-råde, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker, i over-ensstemmelse med Alliancens strategi.Stk. 5. Forsvaret skal råde over styrker af alle tre værn, hvis størrelse, kampkraft, udhol-denhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i stk. 3 og 4 nævnte opgaver.

"Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v." vedtaget af Folketinget 1993.

3

Ikkevold nr. 4 2000

Kvindernes InternationaleLiga for Fred og Frihed ogLandsforbundet Aldrig mereKrig har indgået et blad-samarbejde.

Vi redigerer og udgiver bla-dene fred og frihed ogikkevold i fællesskab.

For- og bagsiden samt side2 og næstsidste side er for-beholdt de to foreninger.Resten af bladet redigeresaf en redaktion sammensataf begge foreninger.

Trådene samles af ToniLiversage (fred og frihed)og Tom Vilmer Paamand(ikkevold).

Stof til fred og frihed og ikkevold sendes til:

Tom Vilmer PaamandØlstedvej 4, Lisbjerg8200 Århus NTlf: 8623 0328E-mail: ikkevold@fred.dk

Gamle numre af bladet kanlæses på internet-adressenwww.fred.dk/amk/ikkevold

Indhold:

Israel - en apartheid stat 4Af Maria BergsøeOm den ny intifada og Vestens holdning.

Regeringens tavshed skal brydes 6Af Finn EkmanHvem havde troet, at missilskjoldet skulle overleve Reagan.

Missilforsvar er oprustning 8Af Anton AggernæsUSA's planlagte missilforsvar er oprustning.

Arrogance, svig eller bestikkelse? 10Af Tom Vilmer PaamandUSA regner fortsat med Grønland til missilforsvaret.

Det handler om olie 11Af Maria BergsøeOm Iraks brug af olievåbnet

Den usynlige krig 12Af Annelise Ebbe�Kvinder og væbnede konflikter� ved FN-møde.

Nye tider, nye våben og nye trusler 16Af Ulla RøderStorbritannien udvikler fortsat masseødelæggelsesvåben.

Når uret bliver ret... 18Af Mikael WitteForsvarstale for de ulydige jyders kamp mod motorveje.

Civil ulydighed kan forsvares 20Af Julie AlbeckDe store har ikke magt, når vi nægter at samarbejde.

Konflikten i Mellemøsten 22Af Torben RetbøllNy bog afslører myter om Israel-Palæstina-konflikten.

Kulegrav Venstre 26Af Tom Vilmer PaamandHvem havde lettest adgang til forsvarshemmeligheder?

Israel - en apartheid statOm den ny intifada og Vestens holdning.

fred og frihed nr. 4 2000

4

Af Maria Bergsøe

Overalt i verden har der i disse ugerfundet enorme demonstrationer sted,ikke alene i Mellemøsten i sympati forpalæstinensernes krav om selvstændig-hed. I Marokko med en million delta-gere og med hundredetusinder i deøvrige Mellemøstlande.

Men fra det arabiske topmøde i Cai-ro i weekenden den 21-22 oktober,hvor regeringslederne var samlet, komder ikke andet end den sædvanlige lip-sevice; de �moderate� arabiske rege-ringledere fra de �moderate� arabiskestater (USAs definition) lagde en dæm-per på kommunikéet.

Ganske vist blev der givet tilsagnom en milliard dollars til palæsti-nenserne og stillet krav om palæstinen-sisk suverænitet over Østjerusalem.Men �oliekortet�, som de mindre �mo-derate� stater havde håbet kunne bliveanvendt som internationalt pressions-middel, kom ikke på tale.

Det må ikke glemmes, at Egypten erdybt afhængig af USA; Hosni Muba-raks rolle under topmødet var derforafdæmpende, mens hundredetusinderegyptere havde demonstreret forud fordette møde.

Oslo-aftalen - en katastrofe�Arafat er ikke på bølgelængde med sitfolk, som føler at fredsprocessen ikkefører til noget. Den erkendelse er Ara-fat ikke kommet til. Hvis han vil over-leve politisk og undgå en total split-telse, er han nødt til at indse, at hanikke kommer længere ad Oslo-sporet.�

Dette udtaler den gamle læge i Gaza,direktør for Røde Halvmåne, Haidarab-del Shafi, dybt respekteret af denpalæstinensiske befolkning. Han blev i1996 med et overvældende antal stem-mer valgt ind i PLC - det palæstinensi-ske lovgivende råd, som alle palæsti-nenserne havde store forventninger til;det første og indtil nu det sidste pa-læstinensiske demokratiske valg.

Han var også den første,der forlod rådet i protest,fordi PLCs rapport om kor-ruptionen blandt ministreog embedsfolk i selvsty-reområdet aldrig fik konse-kvenser. Rådet fungerer idag som et gummistempelfor Arafat.

Haidar ab-del Shafi harfra begyndelsen været kri-tisk overfor Oslo- aftalen,som efter hans mening altfor tydeligt afspejledemagtforholdet og alene vartil Israels fordel.

Han indså tidligt, hvorfarligt det var at udskyde de alvorligsteproblemer til slutfasen. Problemer somRetten til Tilbagevenden, (FN-resolu-tion 194), bosættelserne, Østjerusalem,(FN-resolution 242), frigivelse af depolitiske fanger, faste grænser ogvandressourcer. Hans kritik omfatterogså Arafats udemokratiske ledelses-stil og hans eftergivenhed overfor be-sættelsesmagten og USA.

En anden af de respekterede insiders(de som boede på Vestbredden og iGaza under hele besættelsen, og somkæmpede for uafhængighed og demo-krati) den internationalt kendte tals-kvinde, Hannan Ashrawi, som åbenlysttaler om syv spildte år, beder blot om,at �Europa behandler Israel som en stat- med alle rettigheder, men også medde forpligtelser og det ansvar, som an-dre stater har, og ikke som et landhævet over loven.�

Og Hamas lederen sheik AhmedYassin udtaler, at �Våbenhvilen er enamerikansk opfindelse, som ikke kom-mer os ved.�

Indenfor PLO er Fatah den størstefraktion, og dens militante arm er Tan-zim, som ledes af Marwan Bargouthi,der i dag fremtræder som talsmand forden ny Intifada, og han fastholder detpalæstinensiske folks ret til modstand,indtil uafhængigheden opnås.

�Al-Aqsa Intifadaen�Ligesom Intifadaen i 1987 er den nyIntifada - også kaldet Al-Aqsa Intifa-daen - opstået nedefra. Gnisten, der an-tændte branden, var krigsforbryderenAriel Sharons indtrængen med hundre-devis af sikkerhedsvagter ved Al-Aqsamoskéen, som er Islams trediehelligstested efter Mekka og Medina, (regerin-gen må naturligvis have godkendtdette).

Opstanden var kommet før eller se-nere, for palæstinenserne er dybt fru-sterede over den såkaldte fredsproces,der ikke har ført til andet end øget elen-dighed for befolkningen.

Meget tyder på, at Ariel Sharon viltræde ind i Baraks nye samlingsrege-ring, hvilket er er en grov provokationfor alle arabere i hele verden, og burdeogså være det for os andre. Sharonsfelttog i Libanon i 1982 og hans ansvarfor massakrerne i de palæstinensiskeflygtningelejre er ikke glemt. Da nyhe-den om massakren, der kostede op mod2000 civile palæstinensiske flygtningelivet, nåede til Israel, demonstrerede100.000 israelere i protest.

Den �ny Intifada� adskiller sig fraden i 1987 ved, at palæstinenserne iselve Israel, som jo er israelske stats-borgere, solidariserer sig med brødrene

Venskabsforeningen beklagerEfter en fredelig palæstinensisk demonstration mod Israel ioktober var der voldsomme optøjer i det indre København.

Af Tom Vilmer Paamand

De danske medier kastede sig somforventet med voldsom appetit overde voldsomme uroligheder, der gikud over tilfældige forbipasserende.

Pressens interesse var naturlig,men det voldelige mindretal blev ivid udstrækning vist frem, som omde repræsenterede et flertal af de de-monstrerende palæstinensere.

Som pacifist kan jeg ikke stærktnok tage afstand fra disse voldeligeelementer, hvis idiotiske opførsel erødelæggende for al politisk virksom-hed på gadeplan.

Tidligere har hætteklædt ungdomaf dansk herkomst præsteret lig-nende tåbeligheder, så det er des-værre et kulturtræk, der både har rodog fodfæste i Danmark - men heldig-vis ses sjældent.

Udenlandske erfaringer fra mereundertrykkende regimer kan for-virre, men bør ikke tjene som und-

skyldning for at indføre vold på ga-derne i Danmark som politisk kamp-middel.

Hverken for bz'ere, der har væretpå studietur til Berlin, eller indvand-rere med ar på sjælen fra verdensbrændpunkter.

Pressen har for vane mest at inte-ressere sig for demonstrationer, hvorbudskabet er druknet i beretningerom optøjer. Ingen politi betyder in-gen omtale.

Efter den uheldige medieomtale afden første demonstration, blev derholdt en kvinde-demonstration enmåned senere, den 11. november.

Parolen var for fred i Mellem-østen, støttet af Dansk-Palæstinen-sisk Venskabsforening, KvindernesInternationale Liga for Fred og Fri-hed, Aldrig mere Krig og Kvinderfor Fred.

Demonstrationen forløb fredeligtog fik naturligvis overhovedet ingenomtale i medierne.

Dansk-Palæstinensisk Venskabsfor-ening beklager i en pressemeddelel-se, at demonstrationen den 4. okto-ber ikke foregik fredeligt.

Demonstrationen var vendt modisraelernes behandling af palæsti-nenserne under de voldsomme sam-menstød mellem israelsk militær,politi og unge palæstinenserne i Is-rael, der har kostet mange døde,langt de fleste palæstinensere.

"Jeg er frygtelig ked af den mådedet udviklede sig på. Vi havde enganske anden og normal køreplan.Det varer længe inden vi arrangererden slags igen. Det er bestemt ikke ivores interesse, at tingene udvikledesig, som de gjorde", siger Ole Olsen,

der er formand for Dansk Palæsti-nensisk Venskabsforening.

�De grupper af unge mænd, derrendte hærgende gennem Køben-havns gader har intet at gøre med vo-res forening.

Vi tager afstand fra deres handlin-ger. De er efter vores opfattelse engruppe ballademagere, som ikke vi-ser interesse for at arbejde seriøst fordet palæstinensiske folks sag.

Det er tragisk at disse personer til-syneladende ikke kender til andremåder at udtrykke sig på. Det er li-geledes tragisk, at de med dereshandlinger tager fokus væk fra denmeget alvorlige situation, der har ud-viklet sig i Israel og Palæstina.�

Ikkevold nr. 4 2000

5

og søstrene �bag den grønne linje� -ikke blot sympatiserende som altid,denne gang gik de også på gaderne forat protestere mod de blodige overgrebude på Vestbredden og i Gaza. Detkostede dyrt, for israelske soldaterskød med skarpt, og flere blev dræbt,mange sårede.

De fanatiske bosættere drog hær-gende gennem Nazaret by, beskyttet afisraelsk politi, mens forretninger, bilerog restauranter blev smadrede. Overalti de arabiske kvarterer i Israel sås graf-fiti: �Død over araberne.�

Men der er en million arabere ellerpalæstinensere med israelsk statsbor-gerskab i staten Israel, og den nye ge-neration er ikke til sinds at finde sig iden diskriminering, de hidtil har væretudsat for - og den sidste tids begiven-heder har skærpet den politiske kamp.

De vestlige regeringer og medierI de vestlige medier er holdningenstort set den, at de to parter er ligegode om det - nu må de se at forliges!

Og det på trods af FNs resolution,�der fordømmer de israelske besættel-sesstyrkers overdrevne magtanven-delse mod civile palæstinensere�.

Danmark undlod at stemme.På trods af at FNs menneskerettig-

hedskommission med hjemsted i Ge-nève, fordømmer Israel for �udbredte,systematiske og grove krænkelser afMenneskerettigehederne.�

På trods af at Human Rights Watchmed hovedkvarter i New York er-klærer, at de israelske styrker har ud-vist en bekymrende tilbøjelighed til atsvare igen med vilkårlig anvendelse afvåbenmagt.� Men Danmark undlod atstemme. Hvorfor? Det er FN resoluti-onerne, som stort set hele verden harbakket op omkring, men som Israel al-drig har opfyldt, der skal danne grund-laget for en varig fred i Mellemøsten.

De handler om, at de besatte områ-der inklusive Østjerusalem, skal tilba-gegives, og at flygtningene skal kunnevende hjem. Hvis offentligheden harglemt disse resolutioner, kan forklarin-gen være den, at politikere og medieraldrig minder om dem.

De er palæstinensernes folkeretsligekrav. På FN resolutionerne hviler helederes eksistens som folk.

Dum og demonstrativ vold

Regeringens tavshed skal brydesHvem havde troet at præsident Ronald Reagans tanker om et missilskjold skulleoverleve hans egen valgperiode? Tale fra protestmødet den 7. oktober.

fred og frihed nr. 4 2000

6

Af Finn Ekman

Når Fredsbevægelsens KoordineringsGruppe har arrangeret dette protest-møde, er det fordi det ikke forblev ensyg tanke i en enkelt mands hoved,men nu indgår i begge amerikanskepræsidentkandidaters valgkampagne.

De tekniske forberedelser til virke-liggørelsen af dette stjernekrigsprojekt,NMD-systemet, har pågået længe.Våbenfabrikanterne indkasserer storefortjenester, også i udviklingsfasen.Tre praktiske forsøg er allerede foreta-get. Det lykkedes den ene gang.

Et amerikansk hold af eksperter harset på forholdene på Thuleradaren.Som det er nævnt indgår radaren påGrønland jo i det overvågningssystem,der skal varsle om missilangreb.

Angreb fra hvem? Jo, USA definererderes fjender som uberegnelige staterog nævner, Nordkorea, Libyen og Irak.Det var dem, der tidligere blev kaldt"Slyngelstater". Er det en troværdiggrund til at ofre 500 milliarder kr.? Erdet indenrigspolitisk, eller, og det erdet som jeg frygter, et vink med envognstang om, at ingen skal anfægteUSA's absolutte førerskab.

Det skal tilføjes, at prøvenedskyd-ningerne og andre tiltag skete i en peri-ode, hvor Rusland ratificerede nedrust-ningsaftalen, kaldet SALT 2, og Nord-og Sydkorea tog nogle meget væsent-lige skridt mod normalisering af deresforhold.

Det er muligt, at den danske rege-ring ved hvad USA forlanger af råde-rum i forhold til den baseaftale, derblev indgået med Danmark i 1951.Men regeringen er tavs. Denne tavshedskal brydes.

Fredsbevægelsens KoordineringsGruppe sendte allerede i februar etåbent brev til den danske regering. Herfremhævede vi hvilke konsekvenserUSA's planer kunne udløse. Vi fik intetsvar.

Siden er der sendt lignende henven-delser fra mange sider til regering ogfolketing. Intet svar. I pressen har vidog kunnet læse, at regeringen først ta-ger stilling, når der foreligger en kon-kret henvendelse fra USA.

Jeg forstår godt regeringens di-lemma. Efter i to generationer at havesagt ja til alt lige fra baseaftaler overplacering af kernevåben i Grønland ogtilslutning til NATO's nye koncept, stården overfor et krav der, udover at be-røre især det grønlandske samfund,også kan betyde en ny atomar oprust-ning på verdensplan. Her er ikke taleom fodnotepolitik, her drejer det sigom et eksistentielt spørgsmål.

Vi kender altså ikke regeringensholdning til missilskjoldet. Det vil sigesocialdemokratiets holdning. For vived faktisk godt hvad Det RadikaleVenstre som parti mener.

På deres landsmøde i septemberblev der vedtaget en resolution medfølgende ordlyd:

"Det Radikale Venstre følger nøje dis-kussionen i USA om etablering af etsåkaldt raketskjold.

Det Radikale Venstres Landsmødeudtaler sin modstand mod en ensidigamerikansk etablering af et raket-skjold, der vil være i strid med ABM-traktaten fra 1972.

ABM-traktaten er en grundsten i deinternationale nedrustningsbestræbel-ser, og enhver ændring i grundlaget fortraktaten kan kun gennemføres i enig-hed.

I den forbindelse er det vigtigt, at deigangværende forhandlinger mellemUSA og Rusland ikke afbrydes medamerikansk enegang til følge, hvilketvil kunne føre til en ny oprustningsspi-ral til skade for den globale sikkerhed.

Det Radikale Venstre er enig i, at in-ternational terrorisme og atomvåben-trusler fra de såkaldte "slyngelstater"skal bekæmpes og opfordrer til bredtinternationalt samarbejde om denneopgave."

7

Grønland mod NMDIkke længere �langt fra frygtens rækkevidde�

Ikkevold nr. 4 2000

Af Josef Motzfeldt

Grønland har aldrig udført nogenform for væbnet krig med noget an-det land nogensinde.

Dog har vi haft krigens gru tæt indpå livet. Det var under den andenverdenskrig, hvor de vante forbin-delser med omverdenen var stærktbegrænsede, men her var ikke gydtnoget uskyldigt blod. Da skrev en afvore digtere bl.a.:

"Velsignet er vi her i landetdette er kendt af os allevi lever uden for angstenlangt fra frygtens rækkevidde"

I dag 60 år efter digterens betragt-ninger er verden ikke den samme pånogen måde. Allerede ti år efter dig-tet blev skrevet, indgik Danmark ogUSA forsvarsaftalen af 1951. Sidenhar Thule indgået i mange mindreønskværdige politiske eskapader.

Det grønlandske landsstyre, somingen lovlig indflydelse har på uden-rigs- og forsvars-politiske anliggen-der, har gjort det klart:- at såfremt ABM-trakten overskri-des og/eller- at såfremt amerikanerne ensidigtfastholder deres planer

så kan Grønlands Landsstyre ikkegå ind for planerne om en opgrade-ring af Thuleradaren. GrønlandsLandsstyre er i øvrigt af den opfat-

telse, at en eventuel opgradering afThuleradaren, som sagen reelt drejersig om, ikke på nogen måde må bi-drage negativt i verdensfreden.

Grønland, på vej mod selvstæn-dighed, er i gang med opbygningenaf sin identitet blandt verdens natio-ner. Vi er medlemmer af det globalesamfund - vi er medlemmer af detarktiske fællesskab. Vi ønsker atsynliggøre vor situation som med-lemmer af det globale samfund ogvort ansvar som sådan.

I kraft af vort lands placering sommidtpunkt i striden mellem verdenssåkaldte førende militære magter, ervi også forpligtet til at være med ibestræbelserne på at skabe et liv ifred og forståelse.

Vi - kalaallit/folk af Grønland - erfå i antal. Vi har begrænsede res-sourcer til at gøre vores situationsynlig nok.

Derfor er vi taknemmelige for, atvi ved, at vi har venner ude i denstore verden, som deler vore syns-punkter og gerne stiller deres liv ogderes talenter til rådighed for voresfælles mål: Partnerskab for fred.

Lad os kæmpe for at den hulensbunke penge, tiltænkt våbenindustri-ens umættelige grådighed, bliverbrugt til stabilisering og demokratifor verdenssamfundet.

Josef Motzfeldt er formand for InuitAtaqatigiit og vicelandsstyreformand.

Vi kan håbe at denne resolution, derførst er vedtaget af en enig hovedbe-styrelse og derefter af Landsmødet,også støttes af Det Radikale Venstresministre i regeringen.

Jeg ved at Statsministeriets mailboxhar været stopfuld af henvendelser frahele verden.

Vores protestmøde i dag foregårsamtidig med 63 aktioner i 16 lande og38 byer i USA. Omkring 1400 organi-sationer og enkeltpersoner har under-skrevet disse protester. Aktiviteternevokser dag for dag.

Med baggrund i denne folkelige ma-nifestation er det mit håb, at den dan-ske regering og folketinget, efter sam-råd fra Det Grønlandske Landsstyre,tør sige klart nej til USA's planer om atinddrage Thuleradaren i deres "Stjer-nekrigsprojekt".

Det er samtidig mit håb, at det styr-ker den stigende modstand i USA selv.Og forhåbentlig fører til, at der sættesen stopper for militariseringen af rum-met.

I Fredsbevægelsen ved vi naturligvisgodt at det kan blive nødvendigt atfortsætte med andre initiativer, for atopnå det resultat vi her søger opbak-ning til.

Det kræver først og fremmest atmange flere inddrages i processen.Fagbevægelsen, organisationer, enkelt-personer og de politiske partier skalmed.

Grundlaget er lagt. Lad os sammenmed de mange fra hele verden tagekampen op mod militarismen, og spe-cifikt mod militariseringen af verdens-rummet.

Finn Ekman er medlem af Samarbejdsko-miteen for Fred og Sikkerhed og Freds-bevægelsens Koordinerings Gruppe.

Grønlands Landsstyre om missilskjoldet:"Såfremt NMD-planerne indebærer, at bestemmelserne i ABM-traktaten af 1972 overskrides, og/eller såfremt ameri-kanerne ensidigt fastholder deres planer, så kan Grønlands Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering afThuleradaren. Hvis opgradering af Thuleradaren er på dagsordenen, forventer landsstyret dets direkte deltagelse underdisse drøftelser. Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuel opgradering af Thuleradaren, ikke på nogen måde måbidrage negativt til den eksisterende verdensfred."

(Udtalelse fra Grønlands Landsstyre den 19. november 1999)

Missilforsvar er oprustningUSA's planlagte missilforsvar er oprustning, vil give oprustning i mange andrelande og vil invalidere de nedrustningsbestræbelser, der faktisk ellers er i gang!

fred og frihed nr. 4 2000

8

Af Anton Aggernæs

Teknisk set er der tale om, at USA vilforhindre fjendtlige raketter med ker-nevåbenladninger, bakteriologiske el-ler kemiske krigsmidler i at nå frem tilUSA.

Det skal ske ved, at fjendtlige raket-ter skal opdages af varslingsstationer,som den planlagte i Thule og flere an-dre steder; og at de fjendtlige raketterså skal skydes ned af amerikanske ra-ketter, mens de er på vej.

Det kan jo i sig selv lyde fredeligtnok, så det kræver lidt forklaring at fåfolk til at forstå, at det i virkelighedener groft aggressivt i sine samlede virk-ninger.

Både Sovjetunionen og USA var i1972, da de lavede ABM-traktaten, derforbyder sådanne missilforsvar, heltklare over, at den slags systemer for-uden at være ekstremt dyre i sig selv,også nødvendigvis vil øge oprustnin-gen i verden, og alene derfor øge krigs-faren.

Og at den mest afgørende grund til,at det øger krigsfaren er, at et land medet missilforsvar, som det selv tror på,vil tøve mindre med at gå i krig, enddet ellers ville! Fordi det tror, at etmodangreb ikke kan trænge ind.

Et missilforsvar kan imidlertid al-drig gøres helt effektivt. Tænk f.eks.på, at hvis der sendes bare 10-20 raket-ter mod USA på en gang, så har maningen reel chance for at ramme demalle.

Og hvis nogen ville angribe USAmed raketter, så ville og kunne de selv-følgelig først ødelægge varslingssyste-merne, f.eks. med lavtgående fly ellertorpedobåde.

Derfor er det simpel logik og ikkeskræmmekampagne, når vi siger, atGrønland bliver et vigtigt bombemål,hvis der skal være varslingsstation iThule som led i missilforsvaret. På ver-densplan ligger det helt klart, at Kina

vil producere flere kernevåbenraketter,hvis USA laver deres missilforsvar.Det er lige så klart, at Rusland, der el-lers det sidste år virkelig har fremsatgode seriøse forslag til atomar nedrust-ning, er nødt til, og har besluttet, at såkan disse nedskæringer af antal atom-våben ikke finde sted

I maj i år var jeg med i en delegationfra Internationale Læger mod kerne-våben i Moskva, hvor vi havde mødermed atomminister Adamov og medhøjtplacerede folk i forsvarsministerietog i udenrigsministeriet.

De fandt alle, at det var pinligt, atUSA vil forsikre dem om, at missilfor-svaret kun er rettet imod Nordkorea,Iran og Irak - og bestemt ikke imodKina og Rusland - når man tænker påde store dele af kloden, som varslings-systemet skal dække, eller kan brugestil at dække.

Vi fremførte alle de grunde der er til,at missilforsvaret reelt aldrig kan bliveeffektivt, bl.a. fordi varslingsanlæg-gene let kan ødelægges. Russerne varikke uenige, men som de sagde: Hvisamerikanerne selv tror på det, så vil deikke tøve med at gå i krig hvor somhelst i verden, de føler deres interessertruet.

Jeg vil tilføje, at bare de sidste 10-20år jo har givet mange eksempler på, atUSA går i krig eller støtter krig underdække af at ville forsvare demokrati el-ler menneskerettigheder, men reelt jofor at forsvare egne økonomiske ellerpolitiske interesser.

I USA er der åbenbart meget stærkekapitalkræfter og magt- og handelspo-litiske interessegrupper, der vil havemissilskjoldet; for det er faktisk lykke-des at bilde flertallet af USA's befolk-ning ind, at skjoldet kan give amerika-nerne øget tryghed. Der spillesuhæmmet på urealistiske følelser,f.eks., at uden dette skjold, vil Nord-korea sandsynligvis totalt ødelæggeLos Angeles om 10-15 år!

Tænk hvis bare 10% af de milliarderaf dollars, et raketskjold vil koste, blevbrugt til at hjælpe det dybt forarmedeNordkorea økonomisk på fode. Så villeUSA nok om 10-15 år i stedet have enven i Nordkorea - er det vildt naivt?

Så er Bill Clinton også ved at blivenaiv. For da USA i september i år langtom længe gik med til at give Kina nor-mal samhandel, sagde Clinton, citeretefter New York Times: Det vil gå opfor os, at USA har mere indflydelse iKina med en udstrakt hånd, end meden knyttet næve.

For os i Fredsbevægelsens Koordi-neringsgruppe, der sidste år skrev be-tænkningen "Elskværdig Sikkerhed" erdet indlysende, at der er mere sikker-hed i at have venner, der vil hjælpe ogom nødvendigt forsvare en, end ved athave masser af våben.

USA har i dag svært ved at udpegeandre betydende tænkte fjender endNordkorea, Iran og Irak - alle ret fat-tige lande. Hvis pengene til missilfor-svar, plus alle de penge, der så kunnespares på kernevåben i bare USA ogRusland, blev brugt af Rusland ogUSA i samarbejde til seriøs hjælpendisse såkaldte slyngelstater økonomiskpå fode, ville de så drømme om at an-gribe USA? Ville de mon så bide denhånd, der fodrede dem?

Logikken i de analyser, jeg her i dagkun har kunnet antyde for jer, er sværat komme uden om. Derfor må og skalvi hjælpe amerikanske politikere til atkomme til fornuft, så de kan modståden uhyggelige pression og lobbyingde er udsat for fra krigsindustri ogkortsigtede andre handels- produkti-ons- og råstof-kapitalinteresser.

Hvem er så "vi", der skal hjælpeamerikanske politikere og centraladmi-nistration til at komme til fornuft? Deter selvfølgelig fredsbevægelserne, menjo også USA's allierede i NATO, f.eks.Danmark, Niels Helveg Petersen, hamkommer jeg tilbage til lige om lidt.

9

Ikkevold nr. 4 2000

I "Internationale Læger mod Kerne-våbenkrig", der har delforeninger iover 60 lande, har vi for tiden en visopblomstring. Vores USA-delforeninghar øget medlemstallet fra 14.000 til18.000 amerikanske læger de sidste toår. Så vi har fået råd til at lave lobbyingbåde i senatet, repræsentanternes husog i regeringskontorer i WashingtonDC, og i FN i New York. Og både po-litikere og topadministratorer vil fak-tisk gerne tale med os.

Jeg nævnte vores Moskva-møder imaj i år. I november i år har vi en dele-gation i London og i Paris netop medhovedemnet: USA´s raketskjold. Der

er vi lige så velkomne, for i Englandog Frankrig har regeringerne alleredeprotesteret høfligt imod USA´s raket-skjold. Det vil vi holde dem fast påmed yderligere argumenter, som vi harfået, ikke mindst fra vore fattigeremedlemslande.

Også Tyskland er imod, og andreNATO-lande, der ikke er blevet bedtom at hjælpe amerikanerne med deresraketskjold. Hvorfor skal Helveg Pe-tersen i Danmark så være så vattet, athan ikke vil udtale sig, før der kommeren officiel anmodning om, at Danmarkskal stille Thule til rådighed? BådeHelveg og Nyrup har siddet ved mag-

ten i over syv år, så de er svære atflytte. Det er jo menneskeligt, men vimå gøre et forsøg.

I Danske Læger mod Kernevåbenhar vi sammen med vores internatio-nale hovedkontor i Boston udformetnogle udkast til breve, som vi over e-mail har fået udsendt til aktive lægermod kernevåben i ca. 25 lande. Dissekolleger er nu i fuld gang med at sendeden slags breve til Nyrup, Helveg Pe-tersen og til Folketingets udenrigspoli-tiske nævn - og til grønlandske politi-kere.

Man kan få både toppolitikere ogtopmilitærfolk til at ændre holdning -selv om de desværre tit først indrøm-mer det, når de ikke mere sidder påmagten. Jeg nævnte Bill Clinton førmed den udstrakte hånd i stedet for denknyttede næve. Men han er jo også vedat gå af.

Mange af USA´s militære topfolk,både nuværende og afgåede, erklæreråbent, at atomvåben er uegnede tilkrig. Eks-præsident Jimmy Carter harfor nylig skrevet en lang artikel om dettragiske i, at man ikke for længst ergået hurtigere frem i kernevåbenned-rustningen. Og tidligere forsvarsminis-ter i USA McNamara siger det samme.

Så, kære venner, vi må fortsætte vortfredsarbejde, så de politiske lederekommer til fornuft i tide, ikke først,når de er gået af!

Anton Aggernæs er medlem af Lægermod Kernevåben og IPPNW, Internati-onale Læger mod Kernevåbenkrig.Ovenstående tale blev holdt ved pro-testmødet mod NMD den 7/10.

Vi må koordinere vore bestræbelser både internationalt,så vores delforeninger i forskellige lande kommer med nogenlunde de samme budskaber til politikerne og befolk-ningerne, og nationalt, så de forskellige fredsbevægelser ihvert enkelt land kommer med klare, helst ensartede bud-skaber.

Her kan vi endnu bruge E-mail og fax som vigtige red-skaber, selv om vi må se i øjnene, at der om få år vil vælteså megen information ind, at det bliver uoverskueligt ogdermed ineffektivt.

Vores stil i vores agitation for vores gode sag bliver letfor aggressiv, næsten krigerisk, hvad der selvfølgelig er

problematisk, når vort ærinde er fred! Det har for IPPNW - Internationale Læger mod Kerne-

våbenkrig - været et problem, når vi har været dem, derskulle koordinere arbejdet mellem op til 160 forskelligefredsbevægelser.

Vi må helt enkelt se i øjnene, at vi let får folk i tale, hvisvi starter med at gøre det klart, at vi forstår, at de ikke ertåbelige eller onde, fordi de mener det, de gør, men at... - og så kommer vores argumenter.

Groft sagt: Vi mister chancen for en god dialog medfolk, herunder politikere, hvis vi starter med at sparke demi røven og fortælle dem, hvor tåbelige de er.

Hvordan får vi vore budskaber rent igennem - og i tide?

10

Arrogance, svig eller bestikkelse?USA regner fortsat med Grønland som sikker hjørnesten i et kommende missilfor-svar. Der er millioner på vej - og de penge kunne jo lige så godt �gavne� Grønland.

fred og frihed nr. 4 2000

Af Tom Vilmer Paamand

USA hælder ikke milliarder af dollarsud til sit nye missilforsvar, hvis landetikke føler sig helt sikker på, at Grøn-land er med.

Uden en pejling via Grønland kanmissilerne ikke sendes nøjagtigt nok afsted, så uden Grønland eksisterer Nati-onal Missile Defense slet ikke.

USA har allerede hældt voldsommemilliarder i projektet, og der venterhelt uforståelige beløb, når den næstepræsident trykker på start-knappen. Ensådan investering er der ingen der fore-tager, hvis der er den mindste usikker-hed om en af projektets helt funda-mentale hjørnesten.

Præsident Bill Clinton stoppedeikke projektet - han udsatte blot af-gørelsen. Det følger Al Gore op påmed en lige så ulden holdning: Truslenfra slyngelstater skal bekæmpes - mendet kræver yderligere forskning, bådeteknisk og politisk, før Al Gore vil ind-føre missilskjoldet.

George W. Bush spiller mere rentud: Han er voldsomt entusiastisk ogmener NMD er en klar nødvendighed.Millionerne kommer altså til at rulle ibegge tilfælde - om end Al Gore ladermuligheden for et melde afbud senerestå åben lidt endnu.

Den danske regering har officieltikke modtaget en forespørgsel om pro-jektet, hvorfor der lige så officielt ikkeer taget stilling til det - heller ikke, nårspørgsmålet er blevet drøftet i NATO.

Missilskjoldet er et klart brud påABM-traktaten mellem USA og detdaværende Sovjet, der med syg logikskulle fastholde truslen om gensidigødelæggelse - så ingen følte sig fristettil at skyde først.

USAs politiske taktikere tænkeråbenbart fortsat i koldkrigsbaner og erdet eneste land i verden, der som offi-ciel strategi i givet fald vil optrappe enkonflikt med brugen af atomvåben.

Det burde ikke kræve mange over-vejelser for en dansk regering at indse,at det ikke er i Danmarks interesse atstøtte disse amerikanske tvangstanker.Alligevel tier regeringen - men har påden anden side heller ikke givet USAlov til at bruge Grønland endnu.

Tre dårlige mulighederSpørgsmålet er så, hvorfor USA for-trøstningsfuldt tonser videre, menspengene fosser fra statskassen og ligened i lommerne på krigsindustrien.Svarmulighederne er begrænsede.

En mulighed er arrogance. At USAdækker sig ind under den 50 år gamletraktat med en socialdemokratisk stats-minister om at de kan gøre, hvad derpasser dem. Det virker trods alt u-realistisk, efter al den folkelige debatom sagen.

Næste mulighed er et tilsvarendesvig. At den nuværende danske rege-ring, efter rådførsel med de borgerligepartiledere, har givet et underhåndstil-sagn af tilsvarende styrke, som denforrige traktat.

Sidste mulighed er bestikkelse. Denhar ofte mange former, så der udoverden helt personlige berigelse falder fxen ny civil lufthavn af til Grønland.

Den grønlandske regering har dår-ligt nok lagt skjul på, at tiraderne ommodstand for fredens skyld, kunnedulmes med bidrag til landets øko-nomi.

En anden spillebrik på bordet erDundas-halvøen, hvis stamme blevtvangsforflyttet i 1953, da Thule-basenblev bygget. Den sag er på vej gennemHøjesteret. Amerikanerne bruger ikkelængere området, så de kunne jo visesig storsindede og returnere tyvegod-set.

Selvstændighed?Et samlet bud kunne være en kombina-tion af disse muligheder, hvor USAbruger den gamle traktat som pression

til pænt at tilbyde nogle små forbedrin-ger.

Den grønlandske brik spilles udmod den danske, da det grønlandskekrav om direkte forhandlinger medUSA er en del af kampen for størreselvstændighed.

Så hvis Danmark bliver for vrang-villige, kunne USA gå direkte til grøn-lænderne.

Tilbuddet kunne her være, at gøreværtindegaverne til Grønland afhæn-gige af det fortsatte rigsfællesskab - såDanmark må acceptere hele pakken forat holde sammen på riget.

Den danske regering har aldrig tur-det stille krav til USA, når amerika-nerne har ønsket at gøre brug af danskterritorium. I regeringens øjne står val-get så mellem at lade USA gøre somdet lyster - eller at skrive under på, atUSA kan gøre som det lyster.

Regeringens valg er selvfølgelig densidste mulighed, hvor trods alt ser udsom om, at vi har hat og indflydelse ogsidder med ved bordet.

Nu mangler blot den offentlige poli-tiske accept, hvor vi pænt og demokra-tisk får lov til at diskutere sagen åbent,inden vi vedtager den...

Det handler om olieOm Iraks brug af olievåbnet

Ikkevold nr. 4 2000

11

Af Maria Bergsøe

Dengang Irak i juli 1990 anklagedeKuwait for at �stjæle� irakisk olie vedde fælles oliefelter ved grænsen, varscenen gjort klar til syv måneders be-sættelse med gruopvækkende følger.Så det var indlysende, da Bagdad gen-tog en lignende anklage i midten afseptember, at Kuwait reageredeved at slå alarm om fornyet ira-kisk angreb, mens USA truedemed militær indgriben mod Irak,dersom nabostater blev truet.

Naturligvis benægtede ira-kerne, at de truede nogen; detvar tværtimod dem selv, der blevtruet, eftersom de var udsat fordaglige angreb af amerikanskeog britiske fly tillige med denaggression, som 10 års vedva-rende internationale sanktionerudgjorde - sanktioner som heltklart ikke har støtte i resten afverden, men som ikke kan hæ-ves uden USAs samtykke.

Sådanne kontroverser har ikkeværet ualmindelige de sidste tiår, men der har været en helt klareskalering i denne ordkrig mellem Irakog dets modstandere i disse uger, hvoroliepriserne klatrer opad på verdens-markedet.

Nogle iagttagere mener, at ved atøge de verbale angreb på Kuwait ogSaudi-Arabien på nuværende tids-punkt, forsøger Bagdad at tale oliepri-serne opad til stor irritation for ameri-kanske og britiske modstandere, somer vel vidende om, at en hvilken somhelst �spænding� i Golfen medfører, atolieprisen bliver drevet op.

Andre mener, at Irak spiller højt spilog udnytter den kendsgerning, at udende tre millioner tønder olie de produ-cerer hver dag, vil priserne ryge helt tilvejrs. For de andre olieproducenter vilfinde det vanskeligt, nærmest umuligt,at dække underskuddet. De politiskeog økonomiske konsekvenser kan

blive katastrofale for de to vigtigstemodstandere USA og England.

Det indebærer i teorien, at Bagdadnu befinder sig i en situation, hvor dekan komme af sted med at bekæmpeUSA uden at risikere militær gengæl-delse. Det kan bogstavelig talt aflæsesi den måde, hvorpå Washington tilsy-neladende helt udelukker en militær

indgriben overfor Irak, selv om manikke tillader en ny våbeninspektion.

Det er, som om Irak siger: �Hvis Iønsker, vores olie skal flyde frit ognormalt, så må I behandle os som etnormalt land.�

Den irakiske ledelse mener mulig-vis, at der hermed kan opnås en gevinsti form af ophævelse af sanktionerne,der kan ende med en tilnærmelse mel-lem Saddam Hussein-regimet og Was-hington.

Bagdad har en tilbøjelighed til atoverspille sine kort, og den stigendeindflydelse, som oliemarkedet giverIrak for tiden, kan vise sig at væremere kortlivet og mindre effektiv endregimet forestiller sig. Det er en kends-gerning, at det stærkeste våben i kam-pen for international oprejsning er ev-nen til at skabe vanskeligheder for

modparten - det siger noget om denustabile situation, som 10 år efterKuwait konflikten, stadig hersker iGolfen.

Fremfor at bevare status quo oghåbe på et eller andet uforudsigeligt re-geringsskift, er det fristende at søge atopnå en forsoning mellem modstan-derne i Golfkrigen og ophæve sanktio-

nerne. Det bliver ofte sagt, at dethar noget at gøre med at �bevareansigt.�

Saddam har brug for at slippeud af post-Golfkrigens øde-læggelser som en �sejrherre�, påtrods af den elendighed han harbragt sit land ud i, men amerika-nerne og englænderne kan ikketillade ham den � sejr�, som hanvil udråbe, hvis sanktionerneblev hævet, selvom de er klarover, at de med embargoen ikkeopnår noget som helst gavnligt.Men måske bliver der kastet nytlys over hele den elendige situa-tion ved hjælp af oliekrisen,måske kan den anspore til krea-tiv tænkning.

I august blev Bagdads interna-tionale lufthavn åbnet og myndighe-derne håbede på, at sympatisk indstil-lede lande ville sende �humanitære�fly eller måske oven i købet genoptageregulær fly-trafik - og det er ligepræcis det, som er sket.

De første 14 dage i oktober har derindfundet sig en strøm af arabiske fly,og det har ikke afstedkommet denmodstand fra USA, som man kunneforvente. Flyene har skiltet med atvære �humanitære� for at undgå vrøvlmed FNs sanktionskomité, men det hartillige været en demonstration overforsanktionspolitikken og en støtte tilIraks rehabilitering.

Og Danmarks Radio rapporterede,at den jordanske ministerpræsidenthavde indfundet sig den 1. november ilighed med flere arabiske ministre, derankom til en handelsmesse i Bagdad.

fred og frihed nr. 4 2000

12

Den usynlige krig�Kvinder og væbnede konflikter� var et af 12 emner i Platform for Action fra FN-kvindekonferencen i Beijing i 1995, der blev fulgt op ved Beijing +5 i New York.

Af Annelise Ebbe

Jeg har kaldt denne artikel �Denusynlige krig�. Mod kvinder erunderforstået, det samme er etspørgsmålstegn.

Er der tale om en krig modkvinder og i givet fald hvilken?Det er indlysende, at der udenspørgsmålstegn mange steder iverden foregår en helt konkretog bestemt ikke usynlig krigmod kvinder.

Men hvor relevant denne syn-lige krig end måtte være, er detikke den, der er hovedemnet fordenne artikel.

Det, der er mit ærinde her, eren usynlig krig, som i større ellermindre grad føres overalt, og denkrig bør også belyses og diskute-res.

De danske prioriteringerVed Beijing +5, der blev holdt ijuni ,var jeg med som danskNGO-repræsentant med specialei dels kvinders særlige vilkår un-der krige og konflikter, delskvinders rolle i konfliktforebyg-gelse og opbygning af en freds-kultur.

En af dagene i New Yorkhavde ligestillingsminister JytteAndersen bedt NGO�erne om atkomme til møde for at kommemed input til den tale, hun skulleholde senere i FN.

Fordi jeg sad alene med områ-det, lavede jeg et baggrundspa-pir, som jeg vil citere fra, fordidet både giver et indtryk af,hvordan den danske regering ar-bejder på området �kvinder ogvæbnede konflikter� og kan for-tælle, hvad jeg synes, der er ogvar galt i den måde, regeringenog Folketingets flertal forholdersig til området på:

Senere erfarede jeg, at mit ønske om,at ministeren skulle nævne noget omkvinder og væbnede konflikter ellerkvinder og konfliktforebyggelse, ikkeblev efterkommet. Det er klart, at mini-steren har sin ryg fri, når Folketingethar givet hende et mandat, som ikke in-kluderede dette tema. Og f.eks. jegikke i tide har råbt vagt i gevær for atbruge en upassende militær metafor.Men det forekommer besynderligt, atder i mandatet også skulle ligge et for-bud mod at tale om noget, der ikke stodpå listen.

Dansk snæversynDer er det problem, at Danmark sommange andre lande ikke er sig en over-national forpligtelse bevidst. På detkønspolitiske område kan vi sige nogetom udvikling, fordi vi er kendt for atvære gode til bistand til Den TredjeVerden. Ligestilling er på dagsordenenherhjemme, og derfor er det den, deroptager sindene, også i en FN-forhand-ling. Jeg vil gentage min bemærkningom, at den holdning er udtryk fordansk selvtilstrækkelighed, og ikkeblot det, den er også udtryk for snæver-syn. Snæversyn, fordi vi ikke isoleretkan tale om ligestilling. Vi må se på destrukturer, der gør, at ligestillingenikke bare kommer, når vi knipser. Herbør en patriarkatskritik komme ind. Vilever i en patriarkalsk struktur. Den erdybt rodfæstet i os, og når vi taler lige-stilling, kan vi ikke gøre det, uden atmedtænke en ændring af det system.

Ligestilling og patriarkatSå vidt jeg forstår, opfatter blandt an-dre Jytte Andersen ligestilling som enmillimeterdemokratisk, mekanisk for-anstaltning, der kan bringe kvinder ogmænd på samme niveau i enhver hen-seende. Vi kvinder får vores del af ka-gen/af magten (og mændene deres del,hvad forholdet til børnene og de så-kaldt bløde værdier angår). Hvis det er

�Af Udenrigsministeriets �Forudsetedanske positioner ved Beijing +5� af17. maj i år fremgår det, hvilke priori-teringer Danmark har valgt fra Plat-form for Action ud af de �12 særligtkritiske områder (...) for at sikre lige-stilling�, som der står i skrivelsen.

Jeg ser det allerede som en svæk-kelse, at man i indledningsafsnittet tildisse danske positioner kun taler om�ligestilling�.

I Beijing var overskrifterne �Lige-stilling, udvikling og fred�. Der mang-ler med andre ord to af platformens trekerneområder.

Når man gennemgår afsnittet med desærlige danske prioriteringer, viser detsig imidlertid, at udviklingsaspektet ermed. Men fokuspunktet fred er totaltfraværende i denne skrivelse.

Som gammel feminist og fredsakti-vist (...) vil jeg tillade mig at sige, at detligner selvtilstrækkelighed, at Danmarknøjes med at tale om ligestilling kun etår efter, at vi for første gang siden en-gang i 1700-tallet har deltaget i en an-grebskrig, at vi kun et år efter, at vi harment os i stand til at løse krænkelser afmenneskerettigheder med bomber,overser dels de særlige vilkår, der gæl-der for kvinder under væbnede konflik-ter, dels kvinders særlige rolle i opbyg-ningen af fredskultur, konfliktforebyg-gelse, konfliktløsning og genopbyg-ning efter konflikter, når selv Sikker-hedsrådet, der ikke kan siges at visekønsaspektet særlig bevågenhed, i sinudtalelse 8. marts i år anerkendte såvelkvinders arbejde i konfliktsituationersom det, at kvinder og børn lider ufor-holdsmæssigt under konflikter.

Jeg vil opfordre den danske delega-tion til at arbejde for, at det endeligedokument på dette såvel som på andreområder bliver et visionært Beijing +5og ikke et bagstræberisk Beijing -10.�

Annelise Ebbe

Ikkevold nr. 4 2000

13

ligestilling, er jeg ikke sikker på, jeg erinteresseret, blandt andet fordi dengrundlæggende hierarkisering af f.eks.bløde og hårde værdier forbliver uan-tastet.

Ligestilling er ikke bare den meka-niske, millimeterdemokratiske. Ogfred er ikke bare fravær af krig. For attage det sidste først er fred også, at derikke føres den - herhjemme usynlige -af patriarkatet konstituerede krig modkvinder. I et samfund, der er så ligesom det danske, kan det ligne en ana-kronisme at tale om patriarkat, men vihar også strukturen her, og Danmark erdel af en stadig stigende globalisering,hvor økonomien i høj grad er patriar-kalsk. De magtstrukturer skal der an-dre end os selv til at ændre. Og detgælder om at solidarisere sig med an-dre end dem, der sidder på magten, forvi går både storkapitalens og patriarka-tets ærinde, hvis vi kæmper for atkomme til at �sidde med ved bordet�.Hvis man forstår formuleringen som etudtryk for indflydelse, skal vi siddemed, men bordet har en forkert form,og det står et helt forkert sted.

Når vi ikke kan håndtere ligestillin-gen godt nok, er det, fordi vi ikke fårgjort op med den struktur, der liggersom en tungtvejende del af vores kul-turbagage. Vi mangler patriarkatsana-lysen og -kritikken.

I stedet for at arbejde for ligestillingmed forskelligheden og mangfoldighe-den - også inden for kønnet - som ud-gangspunkt, har vi en tilbøjelighed tilat reproducere de magtstrukturer, derer givet med dette system. Vi skaberikke en flad, demokratisk struktur, menbidrager stadig til en hierarkisk, blotmed flere kvinder i toppen. Vi arbejderpå, at kvinder i princippet skal få ligeså meget magt som mænd.

KrigskulturDet er ikke kun den hierarkiske magt-struktur, der karakteriserer patriarka-tet. Det er også aggressiviteten i opfat-telsen af rollen, hvad enten det ermænd eller kvinder, der er bærere afden. Patriarkatet er ikke blot en struk-tur, der overvejende favoriserer mændeller traditionel maskulin adfærd. Deter også en krigskultur, der ligger somen rød tråd under hele vores kultur.

Ikke forstået på den måde, at allemænd angriber alle kvinder, men møn-steret er i os. Og det er mændene, derer de voldelige, ikke på grund af biolo-gien, men på grund af kulturen.

Et hjemligt eksempel på krigskultur:Jeg vil nævne den institution, der ogsåi Danmark indeholder en potenseringaf patriarkatet, militæret.

Her er absolut lydighed, destruktivog voldelig adfærd og foragt for lividealer, der forbindes med maskulinitetog mandighed. Idealerne bygger bl.a.på myten om mænds forsvar af kvinderog børn. Kritisk adfærd, diplomati ogikke voldelige konfliktløsninger bliverbetragtet som mindre modige og nu ogda endog som modsætninger til mas-kulinitet. Følelserne lægges væk, nårgeværet tages over skulderen.

Drenge leger krig, og uanset denomstændighed, at mange, ja de fleste,lægger plasticgeværet og alle andre ge-værer på hylden, har de det i deres in-dre univers som en magtfaktor.

FN og NGO�erneHvad kan FN-dokumenter stille opmed en så voldelig virkelighed? Jeghar ikke den store tillid eller de storeforhåbninger til disse dokumenter. Deter nu engang ikke dokumenter, derændrer verden. Men trods den beretti-gede kritik er jeg principielt tilhængeraf FN. I sager, der vedrører verdens-fred, verdensorden, internationale nor-mer, demokrati og menneskerettighe-der, er FN den eneste acceptablebeslutningstager, eftersom FN ideeltset er den eneste overnationale, glo-bale, demokratiske institution i verden.

Derfor skal man arbejde for at for-bedre systemet som sådan og konkretarbejde for eksempelvis at gøre et do-kument som dette fra New York sågodt som muligt. På det strukturelleplan skal man forsøge at ændre detforhold, at dokumenterne bliver til i etnæsten lukket rum i forhandlinger mel-lem regeringer, der langt hen har hversin individuelle dagsorden. Her gælderdet om at påvirke ens egen regering tildels at påtage sig overnationale for-pligtelser, dels at inddrage NGO�erne iarbejdet.

I New York skete der det med detsåkaldte Outcome Document, at det

blev bedre på nogle få punkter end do-kumentet fra Beijing 1995 og dårligerepå andre. Jeg har et par generelle an-ker: Hvor hele processen og selve do-kumentet burde betyde en fastholdenaf og et skub fremad, når det gælderprincipperne fra og ansvaret for hand-lingsplanen fra Beijing, er der sket enudvanding af forpligtelserne, en svæk-kelse af sproget, og tidsfrister er fjer-net. Det er uansvarligt over for allekvinder, men naturligvis især over forde mest udsatte: de fattigste og kvinderi konfliktsituationer.

Jeg vil summarisk nævne et par vig-tige enkeltområder, hvad angår kvin-der og væbnede konflikter, som burdehave været omfattet af eller præcisereti dokumentet:1) Stigende deltagelse af kvinder evt.gennem et kvotesystem på alle sikker-hedspolitiske niveauer (konfliktfore-byggelse, konfliktløsning, fredsfor-handlinger, genopbygning efter kon-flikter og fredsopbygning).2) Nedbringelse af væbnede konfliktergennem nedskæring af militærudgifter,våbenproduktion, våbenhandel, våben-overførsel og gennem langsigtet arbej-de for total og universel nedrustning.3) Begrænsning af og forebyggendearbejde mod militær vold mod kvindermed totalt stop som endemål.

Pistolen med knudeI denne artikel har jeg forsøgt at af-dække sammenhænge mellem arbejdetfor ligestilling og fred og arbejdet modpatriarkat og krigskultur.

Et billede fra en hvilken som helstFN-forsamling kan overbevise én om,at her er der nok at gøre for en ligestil-lingsarbejder. Når man skal ind på FN-området, bliver man kontrolleret afuniformeret og bevæbnet personale.Inde i bygningen afleverer man sin tas-ke til gennemlysning og passerer etsikkerhedscheck, gennemført af et nythold uniformerede og bevæbnede per-soner. Krigskulturen har sine synligeog usynlige udtryk.

Uden for og inde i FN-bygningernemyldrede kvinder rundt i den uge, Be-ijing +5 varede, og foran FN-bygnin-gen er der en stor, smuk skulptur, derforestiller en pistol med en knude påløbet. Det billede lader jeg stå.

Ikkevold nr. 4 2000fred og frihed nr. 4 2000

16

fred og frihed nr. 4 2000

Nye tider, nye våben og nye trusler Den danske udenrigsminister advarer mod lande med masseødelæggelsesvåben ogirrationel adfærd. Er det mon Storbritannien, han tænker på?

Af Ulla Røder

Det er blevet nye tider. NATO har ændret sin forsvarsstra-

tegi til en angrebsstrategi, og alt hvadder nødvendigvis må følge deraf afændrede holdninger til NATO ogNATO-alliancens medlemslande fraandre dele af verden, vil vi komme tilat forholde os til i de kommende år.

Hvordan er det gået til, at NATOuden videre, uden en demokratisk be-slutningsproces blot har ændret sinstrategi i en så omfattende grad? Er be-folkningen blevet magtesløse i dagensDanmark og i andre NATO-stater?

Den ene gang efter den anden må viblot erfare, at vores beslutningstagereigen har taget en beslutning hen overhovedet på os, uden nogen reel mulig-hed for at debattere eller protestereherimod.

For protester bliver overhørt, og de-batter kan alene foregår bag lukkededøre på Christiansborg, når det gælderNATO beslutninger. NATO's nye kon-cept indeholder trusler om angreb modandre stater uden hjemmel i FN's Sik-kerhedsråd.

Forsvars-alliancen er blevet til en re-gulær angrebshær med vilje og styrketil at angribe enhver, der kommer i ve-jen for NATO-staternes planer og vi-tale interesser.

Det ser sort ud. Garantien for allian-cens sikkerhed er uændret USA's, Stor-britanniens og Frankrigs atomvåben.

Nye våbensystemer I et brev af 7. september 2000 til Kvin-der for Fred gør udenrigsminister NielsHelveg Petersen opmærksom på:

"At drøftelserne mellem USA ogRusland om justeringer af ABM-trak-taten i forbindelse med de amerikanskeplaner om et missilforsvar skal ses isammenhæng med de fortsatte nedrust-nings-bestræbelser".

Det ser imidlertid ud til at opbygnin-

gen af nye våbensystemer skrider hur-tigere frem end nedrustnings-be-stræbelserne, som nu er udskudt til år2007 for Start II, og Start III aftalen haruendelig lang fremtidsudsigt.

Det er helt umuligt at få øje på sam-menhængen mellem det nye missil-for-svar (NMD) og nedrustnings-be-stræbelser. Set fra min del af verdenligner det mere oprustning.

"ABM-traktaten er hjørnestenen forstrategisk stabilitet og basis for yderli-gere nedrustning", kan de fem atom-våbenstater let blive enige om.

Andre stater vil mene, at "hjørneste-nen" netop er bevarelsen af ABM-trak-taten i den nuværende form. Det ergrundlaget for opbygning af fremtidigstabilitet, og tillige som en sikkerhedfor, at et nyt våbenkapløb på jorden ogi rummet ikke kan startes uden at USA

krænker indgåede forpligtelser overfordet internationale samfund.

Truslen fra Storbritannien Netop forpligtelser overfor det interna-tionale samfund synes at ligge voresudenrigsminister på sinde, siden han iovennævnte brev skriver:

"Truslen kommer ikke længere fraRusland, som er en vigtig partner i Eu-ropæisk sikkerhed, men fra stater, deruanset løbende nedrustnings-forhand-linger og ikke-sprednings-arbejder harfundet det opportunt alligevel at an-skaffe masseødelæggelsesvåben, ogsom i deres samkvem med det interna-tionale samfund flere gange har udvisten højst irrationel adfærd".

Ud fra ordlyden, må jeg gå ud fra hr.Niels Helveg Petersen dermed blandtandre henviser til et af NATO-allian-

17

Ikkevold nr. 4 2000

cens egne medlemmer - nemlig Stor-britannien, som ratificerede ikke-spredningstraktaten i 1970, og som iårene fra 1992 til dags dato har opru-stet og opbygget en flåde bestående affire Trident ubåde bevæbnet medmasse-ødelæggelsesvåben.

En eller flere af disse fire ubåde erpå patrulje i døgndrift. Klar til brugmod eventuelle angribere.

Dette er en klar trussel og en forbry-delse, hvilket vores udenrigsministerville vide, hvis han havde fundet detopportunt at sætte sig ind i den Inter-nationale domstols afgørelse af 8. juli1996, som jeg ved flere lejligheder harforsøgt at gøre vores regering op-mærksom på.

Masser af atomvåben Trussel med atomvåben blev enstem-migt vedtaget at være ulovlig af dom-merne ved den højeste juridiske inter-nationale kompetence, der findes ivores internationale samfund. Men detsynes ikke at berøre NATO's beslut-ningstagere.

Storbritannien har i øvrigt ved flerelejligheder udvist en højst irrationeladfærd for eksempel i Falklandskri-gen, i Golfen og senest i Kosovo.

Nu kan jeg jo vælge at mene, at deter NATO's konventionelle våben manhentyder til i NATO's nye koncept,men usikkerheden er der og det er enklar trussel når vi alle sammen ved, atNATO har tre atomvåbenstater med a-tomvåben nok til at udslette hele pla-neten.

Nu kommer ABM-traktaten ind ibilledet, for det er klart, at USA ogdermed NATO alliancen må have engod undskyldning for at opruste medet nyt missilforsvarssystem.

Så derfor bruger man nedrustnings-bestræbelserne som undskyldning, velvidende, at selv efter en Start III aftalevil der være atomvåben nok til mas-seødelæggelse og drab af millioner afuskyldige civile.

Nyt våbenkapløb Hvorfor poster USA, Storbritannien ogFrankrig milliarder af dollars i nye su-percomputere og laserfaciliteter til atholde atomvåben ved lige og anvende-lige?

Hvorfor udfører forskere på USA'sførende universitetslaboratorier (læs:våben-) tekniske forsøg herunder fusi-onsforsøg og test af atomsprængningeri rummet? Det påstås officielt, at det erfordi man ønsker en billig fusions-energi i fremtiden til gavn for os allesammen og vores miljø.

Militærstrateger fra NATO-landenefølger disse eksperimenter på nærthold, og det britiske forsvarsministe-rium betaler for informationer og harvidenskabsfolk på jævnlige besøg påde implicerede laboratorier.

Derfor vil det være meget nærlig-gende at mene, at vi bliver fyldt medpropaganda i bedste stil og fortielsergrænsende til direkte løgne.

Det er meget nærliggende at fore-stille sig, at forskningen vil føre til nyevåben, herunder nye typer atomvåbenog at et NMD blot er begyndelsen til etrum-våbenkapløb, som i hver fald ikkevil gavne nedrustningsprocessen -tværtimod. En nyudvikling af atom-våben vil være et sammenbrud af årti-ers nedrustningsforhandlinger - et brudpå internationale aftaler og forpligtel-ser. Om det er irrationelt? Døm selv.

Jeg anbefaler at søge yderligere op-lysninger på internettet under "Stock-pile Stewardship", "National IgnitionFacility NIF" eller "Fusions Energy".

Her vil begyndelsen til "stjernekri-gen" blive vist i ord og billeder direktefra Department of Energy, LawrenceLivermore National Laboratory, LosAlamos- og Sandia laboratorierne.

Medmindre altså, at man som voresudenrigsminister ukritisk tager alledisse forsøg for gode (civile) varer. Forsærligt interesserede kan udviklingenfølges skridt for skridt, som facilite-terne bliver opbygget. De første vilvære færdige inden nedrustningenifølge START II er afsluttet.

Jo, der er kommet nye tider, nyevåben, nye trusler, som vi kommer tilat forholde os til før eller siden - i krigeller fred?

Ulla Røder er fortsat i Skotland, hvorhendes aktion mod de britiske atom-våben nu er til høring ved Højesteret.Ni dages procedure er afsluttet, mendommernes afgørelse ventes først tilforåret - se www.gn.apc.org/tp2000.

Kort mod krigGeert Grønnegaard harforsøgt sig ud i den sjældnedisciplin �at udtrykke sigkort� - en øvelse som nogleaf bladets mere langtrukneskribenter måske ogsåburde prøve:

Hvert år sender man12.000 danske skolebørn påen uges "erhvervspraktik" imilitæret. Det er skam op-lysning, slet ikke propa-ganda.

Danmark har lovet FN atdestruere alle udfasedehåndvåben. Politiet sælgeralligevel rask væk deresgamle håndvåben.

Forsvaret bruger millio-ner af kroner til banderekla-mer på fodboldbanerne. Al-ligevel vælger hver tredie afde tvangsudskrevne værne-pligtige at blive nægtere.

Afhænger Danmarks fri-hed virkelig af, om vi harfem eller ti F-16 fly, somkan tordne henover himme-len pa solskinsdage?

Føler du dig mere tilpasved at vide, at der sejler etpar danske ubåde rundt iFrederikshavns havn?

18

fred og frihed nr. 4 2000

Når uret bliver ret...... bliver modstand til pligt. Denne festtale, der er formuleret som en forsvarstale iretten, blev opført ved Jyder mod Overflødige Motorvejes generalforsamling.

Af Mikael Witte

Høje Ret!Begivenhedsforløbet er dokumenteret:Søndag den 16. juli kl. 9.00 mødtes ak-tivister fra Jyder mod Overflødige Mo-torveje ved motorvejsbroen ved Ham-merum - en del af motorvejsbyggerietÅrhus-Herning.

Aktivisterne havde i forvejen med-delt Herning Politi, at de ville aktio-nere. En første politipatrulje ankom tilgerningsstedet kl. 10. Betjentene iagt-tog, at aktivisterne malede på broen,henstillede til dem at stoppe deres vi-dere kunstneriske udfoldelse og baddem flytte sig fra malerstedet.

Dette nægtede aktivisterne, og insi-sterede i stedet på at blive båret væk afpolitiet. Betjentene afviste aktivister-nes ønske og kørte væk.

Kl. 12.30 troppede betjentene igenop ved malerstedet og bad aktivisterneholde inde. Dette efterkom aktivisterneøjeblikkelig, idet de var færdige medderes malerarbejde.

Sagen blev behandlet ved Retten iHerning den 23. oktober: De tolv til-talte aktivister blev her idømt 14 dagesbetinget hæfte.

Denne sag drejer sig imidlertid omlangt større spørgsmål end en bemalingmed vandopløselig maling, hvorfordommen er appelleret.

Høje Ret!Anklagen om groft hærværk er og harhele tiden været fejlagtig, og Retten måderfor afvise den. Bemalingen var ikkehærværk, men et kunstværk. Det havdestor billedmæssig kraft, der udsprangaf både bemalingens komposition og afhele aktionen.

Ved kompositionen forstår jeg demalede billedelementer (livstråd, men-nesker, elverfolk, huldrer, nisser ogvætter), som historisk bevidst knytteran ved den folkelige kultur og troen pålivet.

Ved kompositionen forstår jeg ogsåbemalingens helhed, at aktivisterneved at benytte undersiden af en brofastholdt denne som port og tunnel,som forbinder forskellige tilstandsfor-mer, hvilket rummer et af filosofiensproblemer: Mennesket bevæger sig fraet sted til et andet. Skifter mennesketså identitet, spørger filosofferne.Spørgsmålet indgår i såvel den histo-riske som den moderne mytologi.

Kunstværket har vakt langt størreopmærksomhed end de fleste af tidensmalerier. Hvad vi har været vidner til,er en generobring af forholdet mellemkunst og liv - og det vækker eftertankelangt uden for kunstens verden. Jegkonstaterer, at Jyder mod OverflødigeMotorveje med bemalingen genfortaltehistorien om al tings tilsyneladendeuforanderlighed og foranderlighed.

Foranderligheden - som jo ogsåindebærer at trafikpolitikken i dettevort land kan forandres - blev muntertkommenteret ved anvendelsen af vand-opløselig maling. Lige så let skulle tra-fikpolitikken kunne ændres, var akti-visternes kunstneriske vision.

Aktivisterne har dog danset aktivtlænge nok på den trafikpolitiske scenetil at vide, at så let spiller statens me-kaniske klaver heller ikke. Altså allige-vel uforanderlighed, kunne man sige.

Men kunstværker befinder sig altid iåbne spændingsfelter, der giver mulig-hed for fortolkning. Således også her,hvor mange statslige aktører - ikkebare Vejdirektoratets ansatte og an-klagemyndighedem, men også De,høje dommere - indgår i dette kunstne-riske spil for det danske galleri.

Selve bemalingen var altså et værk,der var med til at overskride kunstensisolation og derfor har betydning langtudenfor Hammerum.

Høje Ret!Ved byretten påstod min ærede mod-part, at der var tale om en overtrædelse

af § 291 stk. 2. om hærværk af betyde-ligt omfang som, hvis gerningsmandentidligere er fundet skyldig efter nær-værende paragraf, har en straframmepå 4 år.

Dette var komplet fejlagtigt. Sombekendt står paragraffen som indled-ning til straffelovens kapitel 29 om"andre strafbare formuekrænkelser".Men i Hammerum var der jo ikke taleom nogen formuekrænkelse. Tvært-imod.

Et kultursamfund som det danske, etsamfund der bryster sig af at beskyttedyrkelsen af kunst i alle dens udtryk -jeg tænker her på den tidlige oprettelseaf Kulturministeriet (som jo vakte al-men anerkendelse), bygningen afkunstmuseer i snart hver eneste by-mæssige bebyggelse (som giver fedeturistindtægter), sådan et samfund vilaltid betragte et kunstværk som en for-mueforøgelse.

Her vil jeg slet ikke nævne, at bådebemalingen og afvaskningen øgedeDanmarks nationalbruttoprodukt, dersom bekendt er målet for samfundetsrigdom.

Høje Ret!Alt dette må ikke forlede Dem til at tro,at jeg ikke vil tale om hærværk.

Sandheden om hærværket er, at helemotorvejsbyggeriet er et gigantiskhærværk. Motorvejen Århus-Herningvil ødelægge Gudenådalen, Funder å-dal, de smukke områder ved Gødvadog Hørbylunde Bakker, Lyngbygård å-dal plus en masse god landbrugsjord.

Det er nogle af Danmarks smukkes-te naturområder, der både fungerersom opholdssted for sjældne dyr ogplanter og fungerer som rekreative om-råder for mennesker. Biologiske under-søgelser har vist, at naturens mangfol-dighed er truet.

Sandheden er, at denne motorvejikke løser trafikproblemer, men skaberdem. Flere veje fører til mere trafik.

19

Ikkevold nr. 4 2000

Således opstår trafikspringet. Og meretrafik fører til mere kuldioxid, meremetan, mere kulilte og mere ammo-niak.

I Kyoto i Japan har Danmark inter-nationalt forpligtet sig til at nedbringemængden af udstødningsgasser. Menmotorvejen øger den. Sandheden er attrafikken på motorvejen vil frem-skynde ødelæggelsen af luften, jordenog vandet.

Anklagen for hærværk må altså ret-tes mod dem, der planlægger over-flødige motorveje. Anklagen efterstraffelovens bestemmelse om straf-bare formuekrænkelser burde altså ret-tes mod de uansvarlige, der har ansva-ret for denne motorvej. Jeg håberanklagemyndigheden snarest vil i-værksætte det fornødne.

Høje Ret!Byrettens vedtagelse af erstatningkra-vet på kr. 59.006,- bygger på anklagenom hærværk. Erstatningskravets stør-relse er uden retlig betydning, idet deter fejlagtigt. Retten må derfor afvisekravet som ubegrundet. Aktivisterneødelagde ikke motorvejsbroen og for-ringede ikke dens værdi. Tværtimodforskønnede de den og øgede dermeddens værdi.

I en tid hvor arbejdspsykologer talerom nødvendigheden af kunst på ar-bejdspladsen for at øge arbejdsglædenog hvor kulturbureaukrater beklager, atder er for få midler til nyskabendekunstnere, er det flot, at Jyder modOverflødige Motorveje vederlagsfrit -altså uden beregning, hvor opleverman ellers det i vore dage? - har over-

draget kunstværket på broen til Vej-direktoratet.

Beklageligt for eftertiden var detselvsagt, at værket blev udført medvandopløselig maling - dette materia-levalg stillede krav til Vejdirektoratetshurtighed, hvis de havde ønsket at fast-holde det flygtige. Som bekendt er hur-tighed et af Vejdirektoratets mål - meni denne sag blev hurtigheden ikke ud-nyttet til kunst for menneskene. Nær-mest tværtimod.

Høje Ret!Sandheden om værdiforringelsen er, athele motorvejsbyggeriet medfører engigantisk værdiforringelse af samfun-det. De små lokalsamfund er taberne,når der bygges motorveje. Motorve-jene gør det lettere at køre ind og fyldeindkøbsvognene helt op i storcentrene.Det kaldes sugerørseffekten, for mo-torvejen vil suge livet ud af de små by-samfund og centralisere økonomien.

Det er vigtigt at erindre, at halvdelenaf de danske hustande ikke har bil - ogikke har mulighed for at udnytte stor-tilbud i lavpriscentre.

Og for øvrigt er der aldrig påvist no-gen direkte sammenhæng mellemvækst og motorveje. Vestjylland harlav arbejdsløshed, men ingen motor-veje. Ikke endnu, bør jeg måske tilføje.Til gengæld har Lolland Falster motor-veje, men ringe vækst og høj arbejds-løshed.

Den ilde hørte sandhed er jo, at mo-torveje styrker de store virksomheder ideres stræben på at sætte sig på helemarkedet. Den udvikling skaber ingenarbejdspladser - tværtimod.

Høje Ret!Aktivisterne fra Jyder mod Over-flødige Motorveje aktionerede modmotorvejsbroen ved højlys dag. Deprotesterede fredeligt og ikke-volde-ligt, og alle står ved deres handlinger.De malede på Vejdirektoratets, dvs.statens, dvs. vores alle sammens sten-belægning, fordi sagen om motorvejenhar været kørt uden nogen reel diskus-sion af projektet og dets konsekvenser.

EU's såkaldte VVM-direktiv - Vur-deringer af Virkninger på Miljøet - haråbenbart ikke kunnet hindre gigant-byggeriet. Det er blevet ved de smukkeord. Regeringen taler fortsat om bære-dygtighed - men denne motorvej træk-ker den anden vej. Tværs gennem fre-dede områder.

For aktivisterne blev denne sag såalvorlig, så de tog den i egen hånd. Dehavde ideelle motiver og de står veddem. For dem handler sagen om livs-forhold for mennesker, om demokrati,natur og skønhed.

Høje Ret!Jeg minder Retten om proportionali-tets-princippet: Den skade aktivisterfra Jyder mod Overflødige Motorvejehar begået er minimal sammenlignetmed den skade, byggerne af den over-flødige motorvej begår.

Jeg erindrer Retten om at livsfor-hold for mennesker, demokratiet, natu-ren og skønheden har langt større be-tydning end ejendomsretten til et læsgrå belægningssten.

Jeg gør Retten opmærksom på, atstår det til motorvejstilhængerne, såskal der bygges flere broer for at føreyderligere mange kilometer motorvejgennem landet. Og jeg gør også Rettenopmærksom på, at motorvejsmodstan-dere ud over landet er blevet inspireretaf aktivisterne fra Hammerum. Kon-flikten er således uløst.

Juridisk er denne sag tolv dømte ak-tivisters appelsag. Men da de handledeud fra ideelle motiver vil jeg afslut-ningsvist citere det filosofiske grund-syn for deres civile ulydighed: Når uretbliver til ret, så bliver modstand tilpligt.

Derfor må byretsdommen omstødesog aktivisterne fra Jyder mod Over-flødige Motorveje frifindes.

20

fred og frihed nr. 4 2000

Civil ulydighed kan forsvaresUlydige jyder malede sagnfigurer under en motorvejsbro for at minde om, at derer andre værdier end fart og vækst. Var det hærværk eller kunst?

Af Julie Albeck

Hvad mon det koster at fjerne det igen?Hvor mange år skal de i fængsel?Hvordan kan man forsvare den typeulovligheder? Vil det ikke bare føre tilat vi får lovløse tilstande, hvis alle gørligesom dem?

Spørgsmål som disse har været et afresultaterne af Jyder Mod OverflødigeMotorvejes aktioner i sommer. Jeg harfuld forståelse for, at det kan væresvært at sympatisere med ulovligheder,hvis man ikke kender baggrunden ogmotivationen for dem.

Jeg vil derfor i det følgende forsøgeat forklare, hvordan jeg som borger i etdemokratisk land kan forsvare anven-delse af ulovlige metoder, og jeg vil re-degøre for principperne for civil uly-dighed.

Mange af de demokratiske rettighe-der, som vi i dag betragter som selvføl-ger; ytringsfrihed, strejkeret, forsam-lingsfrihed, stemmeret til kvinderm.m., er opnået ved at borgere har an-vendt civil ulydighed.

Under apartheidstyret i Sydafrikabenyttede sorte civil ulydighed og sattesig på bænke og kørte med busser, dervar forbeholdt hvide, længe før sagenfik politisk støtte. Under 2. verdenskrigblev civil ulydighed anvendt i mod-standskampen, og det var ulydige bor-gere, der fik muren til at falde i Øst-europa.

Eksemplerne er mange, fælles fordem er, at aktionisterne har brudt dengældende lov, fordi den var i strid medderes samvittighed og retfærdighedsfø-lelse. Ofte er initiativtagerne blevetstraffet, men efterhånden som flere harfået øjnene op for uretfærdighederneog støttet aktionerne, har det ført tillov-ændringer eller ændret praksis i enmere demokratisk retning.

Civil ulydighed har været sidste ud-vej i tilfælde, hvor det ikke er lykkedespå anden vis at råbe politikerne op.

En civilulydigheds-aktion skal bunde ien moralsk overbevisning og foregå iåbenhed (undtaget f.eks. i krigstido.lign.) samt være ikke-voldelig for atopfylde definitionen.

Aktionister der lukker mink løs, kas-ter molotovcocktails og brosten, smad-rer pelsforretninger o.s.v. opfylderhverken kravet om ikke-vold eller detom åbenhed, selvom de kan hævde, atderes handlinger bunder i en moralskoverbevisning. Jyder Mod OverflødigeMotorveje har anvendt civil ulydighedmod byggeriet af Århus-Herning-mo-torvejen, fordi det ikke er lykkedes atfå politikerne i tale på anden vis.

Vi er overbeviste om, at det er for-kert at satse på mere forurenende trans-port i et land, der har europarekord imotorvejskvadratkilomenter pr. ind-bygger. At bygge motorveje er desudeni direkte modstrid med regeringensønske om at nedsætte CO2-udslippet.

JMOM har forsøgt på mange andremåder at komme i dialog med politi-kerne og gøre dem opmærksomme påden modsætning, der er imellem, hvadde forpligter sig til internationalt i for-hold til at bekæmpe drivhuseffekten,og hvad de senere gennemfører. Dethar ikke været muligt at få respons!

Under vores første ulydige aktion ijuni, hvor vi i to uger blokerede forgravemaskiner ved Snåstrup Mølle,nægtede trafikministeren således over-hovedet at kommentere sagen!

Vi har hele tiden arbejdet i fuldåbenhed og stået ved vores handlinger,og vi aktionerer naturligvis udeluk-kende på ikke-voldelig vis.

Vores aktion i Hammerum, hvor vimalede naturvæsener og sagnfigurerunder motorvejsbroen for at minde om,at der er andre værdier end fart ogvækst, har mødt en del kritik - ikkemindst i de lokale medier, og sagen harkørt på, at vi var nogle kriminelle hær-værksmagere, og således fjernet debat-ten fra sagens kerne og vores argumen-ter imod motorvejen.

Jeg håber, at de som har den opfat-telse, at maleriet udelukkende var no-get hærværk, også er i stand til at se detkriminelle hærværk, som fremskridt ogudvikling er i færd med at begå imoddenne, vor eneste klode med optimalelivsbetingelser.

Først og fremmest håber jeg, at vo-res aktion kan åbne nogle øjne for denmanglende sammenhæng mellemholdning og handling, som den fort-satte satsning på fart og økonomiskvækst på bekostning af miljø, lo-kalsamfund, sundhed og livskvalitet,motorvejsbyggeriet er et eksempel på.

Men er denne ulydighed ikke entrussel mod demokratiet? Tænk hvisalle gik rundt og brød loven på sammemåde? Ville vi ikke få kaotiske til-stande?

For det første tror jeg, at civil uly-dighed udvikler demokratiet, for så

21

Ikkevold nr. 4 2000

vidt at principperne er opfyldt. Derskal være en grundlæggende modsæt-ning mellem gældende lov og den mo-ralske overbevisning, om at man hand-ler til almenvældets bedste, hvis manskal benytte civil ulydighed.

Hvis så mange love er i modstridmed, hvad der er til almenvellets beds-te, at de konstant ville blive brudt ogføre til kaotiske tilstande, ville det nokalligevel være nødvendigt med noglegennemgribende ændringer af styre-formen og lovgivningen!

Der må være en rimelig overens-stemmelse mellem lov og moral, for atloven kan gøre sig fortjent til befolk-ningens opbakning! For det andet gav-ner det demokratiet med bevidste ogengagerede borgere, der tør tænkeselvstændigt!

Lydige borgere, der lukker øjnenefor moral og retfærdighed og ikke selvtager ansvar for deres handlinger, er enlangt større trussel mod demokratiet!

Det var lydige borgere, der kørte an-dre mennesker til Auschwitz ogtændte for gasovnene, det er lydigemennesker, der har bygget atomvåbenog dumpet gift-affald i havet, det varlydige borgere, der kørte andre overunder massakren på Den himmelskeFredsplads i Kina - og det er lydigemennesker, der kører gravemaski-nerne for motorvejsmafiaen og somhar spulet vores maleri væk ude iHammerum. Den, som intet siger ogsom ikke forhindrer disse handlinger,er også indirekte medskyldig i, at debliver udført. Den civilt ulydige deri-mod tager sit ansvar for samfund ogkommende generationer alvorligt.

Han benytter udelukkende civiled.v.s. ikke-voldelige/militære midler -i klar modsætning til myndigheder ogmagthavere, der kan sætte forskelligesanktioner ind for at gennemtvinge de-res vilje; politi, bøder, trussel om plet-tet straffeattest, fængselsophold, mili-tær (og i visse lande tortur) o.s.v. Mende har fortsat ikke magt, hvis vi næg-ter at samarbejde.

"Civil ulydighed er borgerens na-turlige rettighed. Han kan ikke giveafkald på den uden at give afkald påsit menneskeværd." Mohandas Karamchand Gandhi

Spot på verdenSamlet af Tom Vilmer Paamand

Hellere våben end tobak Unge har mere imod at producere tobak end våben, viser en undersøgelse iUgebrevet Mandag Morgen af danskernes syn på forskellige brancher. Un-dersøgelsen placerer våbenindustrien i samme klasse som tobak og porno.

Boykot israelske varer Danmark bør boykotte israelske varer og isolere Israel, så længe besættelsenfortsætter. Det er opfordringen fra en ny Palæstina-komité, der er dannet iÅrhus på baggrund af de seneste sammenstød mellem israelske soldater ogpalæstinensere i de besatte områder på Østbredden..

Ny dansk aflytning Forsvarsministeriet opfører en ny aflytningsstation til 50 millioner kronerved Hjørring i Nordjylland. Forsvarsministeren Hans Hækkerup nægter atkommentere, om anlægget skal indgå i det amerikanske Echelon-netværk.En officiel fransk rapport har bekræftet, at USA gennemfører ulovlig globalaflytning.

USA indrømmer militærkup i Chile USA deltog aktivt i den politisk destabilisering af Chile forud for og undergeneral Augusto Pinochets blodige militærkup i Chile i 1973. Denne seneindrømmelse kom samtidig med frigivelsen af en samling af hidtilhemmeligtstemplede dokumenter fra CIA, FBI og ministerier, som præsi-dent Bill Clinton har beordret.

Storbritannien sender børn i krig Det eneste europæiske land, der sender unge under 18 år i krig, er Storbrit-annien. Amnesty International dokumenterer i en rapport, at Storbritannienhar sendt unge soldater til kampzoner i Kosovo, Nordirland og Falklands-øerne. Næsten hvert år dør andre unge under den militære uddannelse.

Danmark anklaget for krigsforbrydelse Danmark er blevet indklaget for Den Europæiske Menneskerettigheds-dom-stol for NATO-bombningen af tv-stationen i Beograd sidste år. I alt 17 afNATO's 19 medlemslande er anklaget i sagen, der er indbragt af familiernetil de 16 dræbte ved angrebet.

Jæger-soldater faldt i vandet To "læderhalse" fra Jægerkorpset faldt af under en prøvesejlads i en gum-mibåd i Aalborg Havn. De to soldater skvulpede rundt i havnebassinet, mensden førerløse båd med stor fart sejlede i cirkler omkring dem. Det kommu-nale redningsvæsen måtte rykke ud for at redde soldaterne op.

Fremmedlegionen får nye regler Den franske Fremmedlegions æreskodeks lød tidligere blot "Missionen erhellig. Du gennemfører den til slut for enhver pris". Nu er det mere politiskkorrekt tilføjet "under respekt for love, regler for krigsførelse og interna-tionale konventioner" efter pres fra Forsvarsministeriet.

Der er flere fredsklip samt kilder og links på internettet: www.fred.dk.

22

fred og frihed nr. 4 2000

Konflikten i MellemøstenNy bog af dansk kultursociolog er vigtig og væsentlig, fordi den afslører mange afde myter, der cirkulerer om Israel-Palæstina-konflikten

Af Torben Retbøll

Israel-Palæstina-konflikten er en af demest omtalte og omstridte i hele ver-den. På den ene side de israelske jøderog staten Israel, der blev oprettet i maj1948. På den anden de palæstinensiskearabere og det selvstyreområde, derblev etableret efter Oslo-aftalen af sep-tember 1993.

Kun en lille del af klodens befolk-ning er direkte berørt af denne konflikt,men alligevel er millioner af mennes-ker i resten af verden meget optaget afden. Måske fordi den handler om fun-damentale begreber som liv og død ogkampen mellem det gode og det onde.

Desuden er tre store religioner - jø-dedom, kristendom og islam - tæt for-bundet med en af de omstridte byer,nemlig Jerusalem. Religion og politikhar altid været en farlig cocktail.

I sit udgangspunkt er konflikten me-get enkel: To folk gør krav på detsamme territorium, og begge parter hargode argumenter for deres sag, mennetop derfor er konflikten så svær atløse.

Begge parter kan ikke få opfyldt de-res krav på samme tid. For de udeluk-ker gensidigt hinanden. Hvis den enepart opnår noget, sker det på modpar-tens bekostning.

I dag er konflikten mere end hun-drede år gammel. Den begyndte i im-perialismens og kolonialismens tid,den fandtes under den kolde krig mel-lem øst og vest, den fortsætter i dag iglobaliseringens tid, og der er ingentegn på en snarlig løsning.

Konflikten har en lang og indviklethistorie. Mange stater og organisatio-ner har blandet sig i den. Måske medde bedste intentioner, men som regelmed katastrofale resultater.

Desuden har enhver konflikt sinegen indre dynamik: Når den først erbegyndt, er dens årsager på en måde li-gegyldige. For begge parter ønsker at

hævne de overgreb, modparten har be-gået imod dem.

Nyhedsværdien er høj. Næsten dag-ligt får konflikten omtale i massemedi-erne, både radio, tv og den tryktepresse. Begge parter siger eller gørmed jævne mellemrum noget, der fårmodparten til at reagere, ofte megetvoldsomt, hvorefter konflikten rullervidere. Alle midler har været i brug,både politiske, økonomiske og mili-tære.

Kultursociolog og journalistDenne konflikt er emnet for BirgitteRahbeks seneste bog, En stat for en-hver pris: Konflikten om Mellemøsten,der netop er udkommet på forlagetFremad. Birgitte Rahbek, født 1944, erkultursociolog. Hun arbejder som jour-nalist på Danmarks Radio, hvor hunproducerer radioprogrammet Synsfel-tet. Det er et samfundsvidenskabeligtmagasin, der behandler mange forskel-lige emner, men det sætter ofte fokuspå situationen i Mellemøsten, som for-fatteren har fulgt i mere end 30 år. Hunhar boet et par år i Libanon. Desudenhar hun foretaget mange reportagerej-ser i området.

Hendes bog består af 18 kapitler, dertilsammen dækker hele konfliktenshistorie: fra zionismens grundlæggelsei 1897 til den aktuelle situation mednye forhandlinger og forviklinger.Hendes forord er dateret juli 2000.

Teksten er dokumenteret med lidtmere end 1000 noter med henvisningertil ny og gammel litteratur og til hen-des egne interviews med nogle af dem,der deltager i konflikten eller følgerdens udvikling meget nøje.

Bogen er illustreret med nogle kortover Israel og de besatte områder ogden nordlige nabo, Libanon, men derer ingen billeder. Et appendiks indehol-der Oslo-aftalen af september 1993.Endelig er der en litteraturliste og etstikordsregister.

Myter om MellemøstenKultursociologens bog er vigtig ogvæsentlig, fordi den afslører mange afde myter, der cirkulerer om Israel-Pa-læstina-konflikten. En af disse mytersiger, at jøderne var et folk uden land.Da de kom til Palæstina, fandt de etland uden folk, og derfor var det et ud-tryk for en højere retfærdighed, at deoprettede staten Israel netop på dettested.

Men dette er kun en myte, for landetvar allerede beboet, da jøderne komdertil omkring år 1900. For at få pladsvar de nødt til at skubbe den indfødtebefolkning til side. Efter at staten Israelblev oprettet i 1948, fik de endnu bedremuligheder for at skabe mere plads tilsig selv på palæstinensernes bekost-ning.

Birgitte Rahbek citerer Ahad Ha-Am, en af zionismens grundlæggere,der allerede i 1891 skrev, at jøderneburde møde de palæstinensiske araberemed venskab og respekt:

"Men hvad gør vore brødre i Pa-læstina? Lige det stik modsatte! Trællevar de i diasporaens lande, og pludseligbefinder de sig i frihed, og denne for-andring har i dem vakt en tilbøjelighedtil despotisme. De behandler arabernemed fjendtlighed og grusomhed, be-røver dem deres rettigheder, fornærmerdem uden grund og praler endog af de-res handlinger; og ingen blandt osmodsætter sig denne foragtelige og far-lige tilbøjelighed" (side 16).

Diaspora er det græske ord for ud-lændighed. De jøder, der lever i di-asporaen, lever uden for Israel (i eksil).Indtil 1948 levede alle jøder i diaspor-aen.

En anden myte siger, at Israel er endemokratisk stat, hvor der hersker lig-hed for loven. Men det er kun en myte,for Israel er en jødisk stat, hvis formåler at fremme jøders interesser. Ikke-jø-der har ikke samme rettigheder og mu-ligheder som jøder. I de besatte områ-

Ikkevold nr. 4 2000

23

der er diskriminationen af ikke-jøderendnu mere markant. Forfatteren skri-ver: "Det var et chok for den israelskechefforhandler Uri Savir at opdagehvordan den israelske besættelse gen-nem ikke mindst den civile administra-tion havde forpestet livet for palæsti-nenserne i de besatte områder. Hanopdagede at en palæstinenser på Vest-bredden ikke kunne bygge, arbejde,studere, købe jord, dyrke, oprette enforretning, gå en tur om natten, kommeind i Israel, rejse udenlands eller be-søge sin familie i Gaza eller Jordanuden en tilladelse fra Israel" (side 399,note 1009).

David og GoliatEn tredie myte siger, at Israel kan sam-menlignes med en lille og fredelig Da-vid, mens de omgivende arabiske sta-ter kan sammenlignes med en stor ogtruende Goliat. Men det er også enmyte. Israel har udkæmpet flere krigemed sine arabiske naboer, og hvergang har det vundet. Birgitte Rahbekciterer den israelske historiker BennyMorris:

"I krigens første fase fra december1947 til maj 1948, som var en blandingaf guerillakrig og borgerkrig, var jø-derne i næsten alle de afgørende slagflere, bedre bevæbnede og bedretrænede end deres modstandere...

Da det blev alvor under Haganahsoffensiver i april og begyndelsen afmaj, brød de palæstinensiske partisa-ner (og de frivillige) sammen og flyg-tede, og deres stillinger - korridoren fraJerusalem, Tiberias, Haifa, Safed ogdet østlige Galilæa - faldt en efter en,

hurtigt, som dominobrikker. Hvis manindtænker Yishuvs større motivation -det foregik knap tre år efter holocaust,og Haganahs tropper vidste at de kæm-pede for deres overlevelse - kan enhverse at palæstinenserne ikke havde enchance" (side 51).

Yishuv er den hebræiske betegnelsefor det jødiske samfund, der fandtes iPalæstina før Israels oprettelse i 1948.

Yitzhak Rabin, Israels stabschef un-der seks-dages-krigen i juni 1967, varen af de første israelere, der indrøm-mede, at Israels eksistens ikke havdeværet i fare i 1967. Forfatteren citereret interview trykt i den franske avis LeMonde den 28. februar 1968:

"Jeg tror ikke [den egyptiske præsi-dent] Nasser ønskede krigen. De to di-visioner han sendte ud i Sinaiørkenenden 14. maj, ville ikke have været noktil at iværksætte en offensiv mod Is-rael. Det vidste han godt, og det vidstevi andre også" (side 140).

De arabiske lande havde ikke enchance over for Israel i 1967. IfølgeBirgitte Rahbek var de israelske gene-ralers største problem "at skjule hvornem sejren ville blive og i stedet få dettil at se ud som om Israels eksistensvar truet" (side 143).

Massakren i Kafr QasemNår det gælder de mange krige mellemIsrael og de arabiske naboer, nøjes for-fatteren ikke med at beskrive deres for-løb, hun forklarer også deres årsagerog konsekvenser.

Suezkrigen i 1956 behandles i kapi-tel 9. Her omtales også massakren påden palæstinensiske landsby Kkafr Qa-

sem ca. 15 kilometer øst for Tel Aviv.Næsten 50 af byens indbyggere - bådemænd, kvinder og børn - blev stillet oppå række og skudt ned af det israelskegrænsepoliti 29. oktober 1956.

Der gik to år, før morderne kom forretten. Otte betjente blev idømt 7-17års fængsel, men tre år efter massakrenvar de alle benådet og på fri fod igen.Den øverste ansvarlige, en oberst, blevanklaget ved en militærdomstol, derfandt ham ikke-skyldig. Han slap meden bod på et beløb, der svarer til ca. 10øre. Israel har aldrig undskyldt dennemassakre, men i 1999 besluttede denisraelske undervisningsminister, at is-raelske samfundsfagslærere på 43-års-dagen for massakren skulle fortælleom den i skolen:

"Vi vil gerne fortælle eleverne histo-rien som den var. Vi har ikke noget atskamme os over, og vi er meget stolteover de zionistiske bedrifter. Ikke des-to mindre begik vi fejltagelser, under-tiden var det ikke for kønt, og underti-den kan man notere sig visse fejl i dezionistiske anstrengelser" (side 130-132).

Triumf eller katastrofe?Seks-dages-krigen i juni 1967 behand-les i kapitel 10. Denne krig opfattes afmange som en stor triumf for Israel,men den var i virkeligheden en kata-strofe for Israel, for den fik mange is-raelere til at tro, at Israel kunne slippegodt fra hvad som helst, og at militæremidler var de rette til at løse konflik-ten. Birgitte Rakbek skriver:

"Stemningen i Israel var euforisk ogviste med al ønskelig tydelighed atnæstefter et nederlag er en overvæl-dende sejr det værst tænkelige ud-gangspunkt for fred. Man kan sejre sigihjel" (side 149).

Oktober-krigen i 1973 behandles ikapitel 13. Her forklarer forfatteren,hvorfor araberne begyndte denne krig.De vidste godt, at de ikke kunnebesejre Israel militært, men de startedekrigen for at få Israel til forhandlings-bordet: "Araberne følte at de var kørtfast. Der måtte handling til, mente de"(side 169).

Den egyptiske præsident Sadat øn-skede "at begynde en krig for at ruskeop i den fastlåste position" (side 170).

24

fred og frihed nr. 4 2000

Denne plan lykkedes, da Israel ogEgypten sluttede fred med hinanden ogunderskrev Camp David-aftalen(1978-79).

Det længste kapitelOslo-aftalen af september 1993 be-handles i kapitel 17. Det er bogenslængste kapitel, der fylder næsten 100sider. Her forklarer Birgitte Rahbek,hvorfor denne historiske aftale blevindgået:

Israel og PLO havde brug for hinan-den. Intifadaen, der var begyndt i 1987,havde lært Israel, at man ikke kunneknuse en civil opstand med militæremidler. Man var nødt til at forhandlemed palæstinenserne.

PLO havde længe været parat til atforhandle med Israel. På dette tids-punkt var PLO's leder Yassir Arafatsærlig motiveret af to grunde: 1) Efter Golf-krigen i 1991 var PLOpå fallittens rand, fordi de arabiske sta-ter havde standset deres økonomiskestøtte. 2) PLO's ledere, der sad i eksil, var ifare for at miste kontrollen med denpalæstinensiske befolkning i de besatteområder. Det var nu eller aldrig, hvisArafat skulle lave en aftale med Israel.

Forfatteren ser også på konsekven-serne af Oslo-aftalen: Hvilke indrøm-melser gav de to parter, og hvad fik deud af det?

Israel gav meget lidt: Man aner-kendte PLO og accepterede en selvsty-remyndighed i en del af de besatte om-råder. Men ellers gav man intet. Manbevarede kontrollen på alle de punkter,der var vitale for Israel.

PLO fik den politiske anerkendelse,man altid havde ønsket, men man fikingen indrømmelser på de punkter, dervar vitale for palæstinenserne: flygt-ningenes ret til at vende tilbage, de is-raelske bosættelser i de besatte områ-der, Jerusalems status og kontrollenover de naturlige ressourcer (land ogvand).

På baggrund af dette kapitel kanman godt forstå, at PLO indgik denneaftale.

Men man kan også forstå, at mangepalæstinensere var imod den, og dereskritik blev stærkere, jo mere tydeligtdet blev, at dette var en aftale på Isra-

els præmisser, for Israel havde givetmeget lidt og opnået ganske meget.Birgitte Rahbek konkluderer:

"Arafat var nu annekteret af detamerikansk-israelske sikkerhedssy-stem. Som modydelse fik han intet -undtagen tilladelse til at være lokaldiktator" (side 297).

En binational stat?Birgitte Rahbek er kritisk over for denpalæstinensiske selvstyremyndighed,men solidarisk med det palæstinensis-ke folk. På samme måde kan man sige,at hun er kritisk over for staten Israel,men solidarisk med det jødiske folk.Denne holdning præger hele bogen.

Den kommer også til udtryk i detsidste kapitel med overskriften "Alter-native veje," hvor hun præsenterer enrække forslag til en fredelig løsning afkonflikten, bl.a. en binational stat, dvs.én stat for to nationer.

Argumentet for en binational stat erkort fortalt følgende: To folk gør kravpå det samme territorium. Man kanikke lade den ene part få alt og den an-den intet. Man kan heller ikke dele ter-ritoriet i to, for de to parter har sværtved at være gode naboer.

Men hvis begge parter får det hele,er der ingen vinder og ingen taber.Begge parter vinder og taber lige me-get. Alle borgere i den binationale stathar samme rettigheder uanset deres na-tionalitet og religion.

Tanken om en binational stat er ikkeny. Den var meget udbredt blandt jøderindtil Anden Verdenskrig. Men efternazisternes holocaust kom zionisternetil at dominere i det jødiske folk, og deafviste tanken. Zionisterne ønskede enjødisk stat, og det fik de som bekendt imaj 1948.

Nu dukker tanken om den binatio-nale stat op igen. Denne gang kommerden også fra palæstinensere. Den erganske vist ikke realistisk lige for ti-den.

Mange israelere vil afvise den, fordiden betyder, at Israel ikke længere vilvære en jødisk stat. Til gengæld kunneman få en demokratisk stat, hvilket Is-rael aldrig har været.

Men selv om tanken ikke er realis-tisk i dag, er det ikke nogen grund til atafvise den. Det, der er urealistisk i dag,

kan godt blive realistisk i morgen. Ind-til 1993 erklærede Israel således, atPLO var en terror-organisation, somman aldrig nogensinde ville tale medom noget som helst.

Dengang var det "urealistisk" at øn-ske, at Israel og PLO skulle tale medhinanden. Men siden Oslo-aftalen harde to faktisk talt med hinanden, selvom det stadig kniber med at opnå kon-krete resultater, der gavner både isra-elere og palæstinensere.

Debatten i DanmarkDet er ikke særlig overraskende, at Pa-læstina-Orientering bringer en positivanmeldelse af denne bog. I årenes løbhar dette tidsskrift bragt mange artiklerom Israels overgreb mod palæsti-nenserne.

Det er mere interessant, at også Po-litiken tager godt imod bogen. For ti el-ler tyve år siden ville en bog med et til-svarende indhold enten blive stempletsom utroværdig palæstinensisk propa-ganda eller ganske enkelt blive heltfortiet. Uanset hvor velskrevet og vel-dokumenteret den end måtte haveværet.

Politikens tidligere chefredaktørHerbert Pundik vågede nidkært over, athans avis ikke bragte ret mange kritis-ke ord om Israel, selv om der ofte vargod grund til det. Israel måtte gernekritiseres, forklarede Pundik, men detskulle være en retfærdig kritik, og denkunne åbenbart kun formuleres af Pun-dik selv.

I dag foregår den danske debat omdenne konflikt ikke længere kun på Is-raels præmisser. Palæstinenserne kanogså høres.

I hvert fald mere end før. BirgitteRahbek er en af dem, der har ansvaretfor denne udvikling, fordi hun har in-formeret om situationen, dels via dentrykte presse, dels via sit program iDanmarks Radio.

Det er godt, at hun nu har sammen-fattet sin viden om Israel og Palæstinai en bog, der sætter konflikten ind i enhistorisk sammenhæng.

Birgitte Rahbek: En stat for enhverpris - Konflikten i Mellemøsten, Forlaget Fremad: København, 2000,408 sider, 298 kroner.

25

Ikkevold nr. 4 2000

Spot på verdenSamlet af Tom Vilmer Paamand

Koldt i Tjetjenien"Folk spørger tit, hvordan livet er i Grosnij efter to krige. Jeg svarer altid: luk for gas. lys, telefon, vand og varme. er-stat vinduerne med pap eller plastic, gå til fods alle steder hen og vær altid parat til at blive kontrolleret af soldater, såvil I føle, hvordan Grosnij er i dag", forklarer Petra Prochazkovam, der er tjekkisk journalist, men bor i Tjetjenien.

Danmark lavede våben for Nazi-TysklandDen danske stat solgte kanoner til Nazi-Tyskland få dage før befrielsen, fremgår det af gamle rapporter og notater. Virk-somheden DISA blev anvendt som dække, mens det reelt var Hærens Våbenarsenal, der producerede våbnene.

Flora Brovina løsladtDen kosovoalbanske aktivist Flora Brovina er benådet og løsladt fra den dom på 12 års fængsel for "terroristhand-linger", hun fik sidste år efter en langvarig kamp for menneskerettighederne. Flora Brovina blev benådet af den nyejugoslaviske præsident Vojislav Kostunica.

Våbensalg stoppede kritik USAs præsident Bill Clinton pressede kongressen til at stoppe en resolution, der kritiserede Tyrkiet. Resolutionen for-dømte tyrkiske massakrer mellem 1915 og 1923 på armeniere som folkemord. Tyrkiet havde advaret USA om at reso-lutionen kunne få konsekvenser for en aftale om køb af 145 kamphelikoptere.

Jugoslavisk kamp på internettet Alle klik til den jugoslaviske opposition på internettet blev i en dags tid omdirigeret til Milosevics venner. Det var detserbiske informationsministerium, der pressede administratoren af det jugoslaviske .yu-domæne til at rette i den cen-trale database. Administratoren løslod på eget initiativ de kaprede adresser igen næste dag.

USA udvikler uryddelige landminer En ny type panserminer kan selv hoppe på plads og lukke hullet, hvis mineryddere har ryddet en vej gennem et mine-felt. USA har udviklet de nye miner samtidig med, at landet planlægger at underskrive Ottawa-konventionen, som for-byder brug af antipersonelminer. Antipersonelminer blev tidligere brugt til at beskytte panserminer mod minerydning.

Ny debat om forsvarsforbeholdet 60.000 soldater står nu klar til EUs militære udrykningsstyrke. Det blev resultatet af et møde mellem forsvarsministrenefra de 15 EU-lande. Forsvarsminister Hans Hækkerup måtte fortælle, at Danmark ikke kan levere soldater - men be-budede samtidig, at det danske forsvarsforbehold skal tages op til debat til december.

Militær forlystelsespark Et gigantisk hangarskib fra Rusland fungerer nu som tema-park nær Hong Kong. Da skibet blev solgt til Kina troedevestlige eksperter, at det skulle bruges militært. I stedet blev det proppet med forlystelser og souvenirboder, men ogsåmed film og udstillinger om russernes militære bedrifter og kinesiske kampvogne.

Ny organisation mod landminer"Danmark mod Landminer" vil arbejde mod et verdenssamfund, hvor ingen mennesker lever under truslen og konse-kvenserne fra landminer. Organisationen er blevet budt velkommen af forsvarsminister Hans Hækkerup og støttesblandt andre af oberstløjtnant Ivan Hermansen, stifter af organisationen "Værn om Danmark".

Stadig færre soldater i RuslandRusland vil nedskære hæren med 600.000 soldater. I 1985 havde Sovjetunionens omkring seks millioner mand undervåben, og i dag har Rusland omkring tre millioner. Planen er ikke at spare penge, men at kunne bruge flere penge tilløn og udstyr for den enkelte soldat.

Der er flere fredsklip på internettet: www.fred.dk, hvor der også er angivet kilder og mulige links til historierne.

26

fred og frihed nr. 4 2000

Kulegrav VenstreSpioner bliver hvervet blandt dem, der har adgang til oplysninger.

Af Tom Vilmer Paamand

Så buldrer koldkrigerne igen: Alle folki fredsbevægelserne og på venstre-fløjen var spioner og landsforrædere.Budskabet er det sædvanlige - detsamme er tåbeligheden.

Et hurtigt tilbageblik i tidligerespion-afsløringer herhjemme og i ud-landet afslører, at grådighed er langtdet mest dominerende motiv. Og selv ide tilfælde, hvor spionagen er startetpå et ideologisk grundlag, har penge-tørsten hurtigt fået overtaget.

Hvis vi nu skal lede efter personer,hvor personlig vinding står højere pådagsordenen end solidaritet - er mulig-hederne da større hos Venstre end påvenstrefløjen.

Samtidig må en god spion have ad-gang til fortroligt materiale - og hervinder bredbugede slipsemænd igenover langskæggede aktivister. Aktivis-ter har noget lettere ved at spioneremod andre aktivister, og det har også ien vis grad været tilfældet.

Men alle var da klar over, at der varlyttende ører. Personligt har jeg altidsat pris på det - gid de lyttende måtteblive klogere, af det de hører!

Det er der dog intet, der tyder på. Nuskal STASIs arkiver pludselig brugestil at dokumentere de svigefulde påvenstrefløjen. Det er da historiensdybe ironi at borgerlige politikere, derbrugte hele den kolde krig til at frådeover Sovjet-blokkens løgne, nu plud-selig får så voldsom tiltro til de efter-ladte arkiver!

STASIs arkiver har en meget lav tro-værdighed, som også Tysklands Hel-muth Kohl pludselig indså, da han selvkom i fedtefadet. Rapporterne er kun-stigt pustet op, så småtilfældige uden-landske kontakter ser mere impone-rende ud.

Myten om �Regnbuen�Herhjemme slap der også besynderligeoplysninger ud fra den nu så bekvemt

afdøde PET-agent Anders Nørgaard.Han havde infiltreret �Regnbue-be-vægelsen� i Århus. Den har bare aldrigeksisteret.

�Regnbuen� var en bogcafé og para-ply for en lang række indbyrdes dybtuenige bevægelser - men aldrig en for-maliseret bevægelse i sig selv.

Efterretningsarbejde og misinforma-tion er vævet så tæt sammen, at de in-volverede hurtigt mister evnen til atskelne. Det er da underholdende at sehvilke eventyr, der dukker frem fra ar-kiverne. Lad os endelig se flere afdem, men indholdet er i sagens naturmilevidt fra sandhed og �objektiv hi-storieskrivning�.

Ikke overraskende har de åbne arki-ver dog ikke afsløret meget om Ves-tens spionage mod Øst - det er kun envoldsomt redigeret udgave, der får lovat slippe ud. Ikke mindst fordi STASIsvigtigste arkiv blev hugget af amerika-nerne i de første kaotiske dage efterMurens fald.

Det kunne ellers have været interes-sant at se Østlandenes fortolkning af fxsagen med to danske spioner, der blevafsløret i Polen. En Venstre-ministerfraskrev sig et hvert kendskab til �deuheldige turister�.

Af en eller anden grund er det Ven-stre, der buldrer højest. Partiets retspo-

litiske ordfører Birthe Rønn Hornbechskamrider uafbrudt denne kæphest.Men som antydet her er der en del dertyder på, at netop Venstres tidligereministre har store skelet-samlinger iskabene.

Ligesom i de øvrige borgerlige par-tier - fra Socialdemokratiet og bagud -har villigheden til at tjene fremmedemagter været ekstrem.

Borgerligt landsforræderiOg som sagen om atomvåbnene iThule viser, har tjenstivrigheden over-skredet grænserne for landsforræderi.Fx er arkiver over danske statsborgereuden forbehold udleveret til USA, ogder er garanteret fejet meget mere sam-men under gulvtæppet.

Birthe Rønn Hornbech klynger sigfortsat til det lille halmstrå fra STASI.Den danske efterretningstjenestehavde ellers gode nok arbejdsvilkårunder den kolde krig.

Man må gå ud fra, at der blev gravetindædt og aggressivt efter smuds påvenstrefløjen - men med umådeligttynde resultater.

Nu graves der så igen. Ønskedrøm-men er sikkert at få hvirvlet så megetstøv op, at det kan fungere som røgslørfor de borgerliges egne skandaler, ef-terhånden som de dukker op.

27

Blokade mod atomvåben12. februar 2001 i Faslane 50 km fra Glasgow i Skotland

Kom til Skotland og se de smukke bjerge, vande og Argylesskove - og det største atomvåbenarsenal i Europa. Kom og sedjævelskabet i vores bjerge og Leviathan, der lurer i vores vande.

Her er Coulport, hvor 200 atombomber er oplagret dybt i undergrunden. Og her er Faslane, basen for Trident, Storbritanni-ens ulovlige masseødelæggelsesvåben. Og det er her, vi vil lukkebasen.

Vores aktion vil blive fredelig, ikke-voldelig og åben - men basen vil blive lukket, og du er hjertelig velkommen blandt os veddenne befriende begivenhed.

Aktionen er arrangeret af Campaign for Nuclear Disarmamentog Trident Ploughshares. En rigtig varm velkomst venter alle devenner, som kan komme fra udlandet og deltage.

Kontakt: The Big Blockade Action LineBrian Quail, Joint Secretary

The Scottish Campaign for Nuclear Disarmament15 Barrland St, Glasgow, G41 1QH

Tlf. 0044 141 433 2859 E-mail til Scottish CND: cndscot@dial.pipex.comhttp://ds.dial.pipex.com/cndscot/protest/bigon.html

Jeg ønsker at:

____ blive medlem af AmK____ få flere oplysninger om AmK____ få oplysninger om militærnægtelse____ få gratis prøvenummer af IKKEVOLD____ abonnere på tidsskriftet IKKEVOLD for 105,- kr årligt____ give én jeg kender et gavekort på IKKEVOLD for 50,- kr____ købe emblemet �det knækkede gevær� for 20,- kr____ købe dinosauer-trøje (angiv størrelse) for 70,- kr + porto

Navn: _______________________________________Adresse: _______________________________________Postnr. og By: _______________________________________

Nyårsträff omcivil olydnad och ickevåldHopp & Motstånd den 29/12-4/1

på Viskadalens Folkhögskola i Sverige med temaet

�Motivation och Inspiration�

Sedan 1992 har den en vecka långanyårsträffen varit en samlingsplatsför plogbillare, djurrättsaktivister,feminister och freds- och miljöakti-vister. På programmet står nyårs-fest, cabaret och diskussioner omsamhällsförändring med ickevåld,feminism, civil olydnad, avrustning,konsensusdemokrati med mera.

Under nyårsveckan erbjudsworkshops kring exempelvis; "Hurradikaliserar vi folkrörelserna?""Motivation och långsiktigt engage-mang", "Konsensusdemokrati","Ickevåldsförsvar", "Militans i mas-saktioner en oundviklighet?" ochSvenska Freds håller en workshopom "Planerad kommunikation ifredsrörelsen".

Information ved Igge Olsson031-243915, iggeo@post.utfors.seog www.plowshares.se/nyarslagret.

Aldrig mere KrigNørremarksvej 4

6880 Tarm

Skriv af, kopier eller klip ud, sæt firmærke på - og send ind.

Ikkevold nr. 4 2000

Aldrig mere Krig er en forening for pacifister, folk dersøger fredelige/ikkevoldelige løsninger på konflikter.

At være pacifist er en livsholdning - derfor er Aldrigmere Krig en gammel forening, der ikke kun kører på enkelte mærkesager, - det er livet, det drejer sig om ogden �sag� forældes ikke.

Aldrig mere Krig blev dannet i 1926 og er i dag en aflandets ældste fredsorganisationer. Aldrig mere Krig erikke knyttet til noget parti eller nogen religiøs forening.

Aldrig mere Krig er dansk af deling af Krigsmodstandernes internationale Forbund, War Resisters� International (WRI), med hovedkvarter i London.

Der er brug for pacifistiske synspunkter mere end nogensinde. Vi har brug for at blive flere.

Giv freden en chance - bliv medlem af Aldrig mereKrig. Medlemskab pr. år koster 200 kr. for enkelt-personer, 250 kr. for par og 125 kr. for uddannelses-søgende, pensionister og civile værnepligtige.

Hovedbestyrelsen består af syv medlemmer:Birte Wagner, Geert Grønnegaard, Hermod Folke Hansen,Holger Terp, Jens Thoft, Majken Jul Sørensen og TomVilmer Paamand. Suppleanter er Arne Hansen, Peter Henning og Ulla Røder.

Hovedbestyrelsen er konstitueret med:

Forretningsudvalg: Geert Grønnegaard (ordfører), Jens Thoft (kasserer) og Holger Terp (sekretær).

Internationalt udvalg: Majken Jul Sørensen (koo.).

Kartotek og bladekspedition: Hermod Folke Hansen.

Medieudvalg: Geert Grønnegaard (koordinator.).

Redaktionsudvalg: Holger Terp og Tom Paamand (koo.).

Sessionsudvalg: Peter Henning (koordinator).

Våbenproduktionsudvalg: Geert Grønnegaard (koo.).

Landskontor

Aldrig mere KrigNørremarksvej 4, 6880 TarmTlf. 9737 3163Giro: 9 00 48 82E-mail: amk@fred.dk

Besøg Aldrig mere Krig på internettet: www.fred.dk

KontaktpersonerHolger Terp, Strandbyparken 4.1.tv., 2650 Hvidovre, tlf. 3678 4028.Majken Jul Sørensen, Dyssevænget 14A, 2700 Brønshøj, tlf. 4030 2563.Finn Held, Aprilvej 24, 2730 Herlev, tlf./fax 4491 6967.Hanna Lindstrøm, Christoffers Allé 132, 2800 Lyngby, tlf. 4444 3965.Peter Henning, Unnasvej 3, 3000 Helsingør, tlf. 4921 6563.Haakon Larsen, Skovbrynet 5, 3450 Allerød, tlf. 4817 2735.Birte Wagner, Bavnebjærgspark 71, 3520 Farum, tlf. 4495 3688Erik Jeppesen, Paltholmterrasserne 77A, 3520 Farum, tlf. 4495 9141.Else Dam, Smallesund 2, 3700 Rønne, tlf. 5695 5404.Geert Grønnegaard, Leragervej 8, 4174 Jystrup, tlf. 5752 8250.Uwe Riggelsen, Kåstrupvej 4, Spangsbro, 4400 Kalundborg, tlf. 5350 7429.Hanne Nielsen, J. A. Larsensvej 5, 5300 Kerteminde, tlf. 6532 4474.Peter Kragh Hansen, Gl. Banegårdsvej 50, 5500 Middelfart, tlf. 6441 8389.Jørgen Burchardt, Nyborgvej 13, 5750 Ringe, tlf. 6262 3617.Lars Bang Jeppesen, Kongeåvej 63, 6600 Vejen, tlf. 7536 2201.Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm, tlf. 9737 3163.Svend Haugaard, Violvej 2, 7800 Skive, tlf. 9752 1037.Jens Thoft, Stadion Allé 43 A, 8000 Århus C, tlf. 8611 2177.Tom Vilmer Paamand, Ølstedvej 4, Lisbjerg, 8200 Århus N, tlf. 8623 0328.Poul Gunder Nielsen, Hørslevvej 107, Hørslevbol, 8462 Harlev J, tlf. 8694 1699.Henning Sørensen, Irisvej 17, Postbok 87, 8500 Grenaa, tlf. 8632 1679.Tine Forchhammer, Gadebakken 15, 8600 Skanderborg, tlf. 8692 6205.Bitten og Troels Forchhammer, Gyvelvej 7, Rebild, 9520 Skørping, tlf. 9839 1663.Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn, tlf. 9842 5542.

Aldrig mere Krig