FORSLAG TIL PLANSTRATEGI 2007 - odsherred.dk · plan 2009-2020. Praktiske oplysninger Forslaget til Planstrategi 2007 for Odsher-red Kommune er fremlagt til offentlig debat i perioden

PLANAFDELINGEN

KOMMUNEPLAN 2009 - 2021

PLANSTRATEGI 2007

FORSLAG TIL

2

Planstrategi

Forord

Hermed har byrådet fornøjelsen af at præsentere Odsherred Kommunes Planstrategi 2007.

Kommunesammenlægningen er nu en realitet, og vi er ved at vænne os til at tale Odsherred’sk. Et vigtigt trin i det at se Odsherred som et samlet hele, er denne planstrategi. Nu skal vi ikke længe-re konkurrere med hinanden, men derimod opsæt-te de strategier der skal til for at udvikle Odsher-red i den ønskede retning.

Odsherred har mange styrker, og dem har vi valgt at tage udgangspunkt i. Byrådet har udvalgt de fire hovedtemaer vi synes er vigtigst i forhold til kom-munens fremtidige udvikling. For en planstrategi er netop byrådets bud på hvor vi skal hen, og hvordan vi kommer dertil.

Vi håber du har tid og lyst til at læse planstrategien og deltage i det videre arbejde. Først og fremmest holder vi et dialogmøde om planstrategien torsdag den 29. november 2007 kl. 19 i Vig Forsamlings-hus. Har du ideer eller kommentarer til planstrate-gien, er du velkommen til at sende dem til os inden den 16. januar 2008.

Når alle indkomne forslag/ideer er gennemgået kan planstrategien vedtages, og arbejdet med kommu-neplanen gå i gang. I forbindelse med kommune-planarbejdet vil vi tage initiativ til at nedsætte forskellige borgergrupper, så vi kan få en gennem-gående dialog om hvordan kommuneplanen skal se ud.

God læselyst.

Hilsen

Finn Madsen, Borgmester, Odsherred Kommune

IndholdHvad er en planstrategi? . . . . . . . 3Kommuneplanen som styringsredskab . . . 4En vision for Odsherred . . . . . . . 6Bymønster . . . . . . . . . . . 8Kulturmiljø og kunst . . . . . . . . 14Friluftsliv og turisme . . . . . . . . 20Det åbne land . . . . . . . . . . 24Beretning . . . . . . . . . . . 30Resumé af kommuneplaner . . . . . . 31Resumé af regionplan og landsplandirektiver . 33Politikker . . . . . . . . . . . 35Befolkningsprognoser . . . . . . . . 47

LæsevejledningForslag til planstrategi 2007 for Odsherred Kommune består overordnet af to dele;

Selve strategien og en beretning.

Strategien er bygget op omkring en overord-net vision for både kommuneplanen og for Odsherred. Dette leder læseren frem til de fire hovedemner, der er udpeget som særligt relevante for Odsherreds udvikling.

Beretningsdelen, der starter side 31, er en beretning om kommunernes plangrundlag samt de overordnede planer og politikker, de tidligere kommunalbestyrelser og byråd har forpligtiget sig til at følge. Den sidste del af beretningen, Kend din Kommune, er en statistisk beskrivelse af Odsherred ud fra relevante parametre, herunder en befolk-ningsprognose.

Fra Veddinge Bakker

FORSLAG

3

Hvad er en planstrategi?Ifølge planloven skal byrådet inden udgangen af den første halvdel af valgperioden offentliggøre en planstrategi. Planstrategien skal indeholde byrå-dets politiske strategi for udviklingen samt oplys-ninger om planlægningen siden den seneste revisi-on af kommuneplanen. Den skal også indeholde en beslutning om, hvordan den gældende kommune-plan skal revideres.

Første trin

Offentliggørelsen af forslaget til planstrategien er samtidig startskuddet i forhold til kommunepla-nen. 2007 er på grund af strukturreformen et gan-ske særligt år, også for kommunernes planlægning. Således skal den ny kommuneplan erstatte hele tre gældende kommuneplaner. Desuden skal kommu-neplanen fremover indeholde flere emner der tidli-gere var i amternes regi.

Et arbejdsredskab

Byrådet opfatter planstrategien som et langsigtet og visionært arbejdsredskab, der skal sætte den politiske dagsorden. Således er planstrategien det dokument hvor byrådet nedfælder deres strategier og visioner. De strategier og visioner som den sene-re kommuneplan skal tage sit udspring i.

Når planstrategien er endeligt vedtaget, begyn-der arbejdet med selve kommuneplanen. Kommu-neplanen er kommunens værktøj til at planlæg-ge hvordan udviklingen skal ske indenfor en række områder; se næste side.

Tidligere planer

Odsherred Kommune omfatter de tre tidligere kom-muner Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm. Indtil kommuneplanen for den nye storkommune er vedtaget, er det de tre hidtidige kommuneplaner, der gælder. Ligeledes skal den nye kommuneplan indeholde en række emner, der før var omfattet af Vestsjællands Amts Regionplan 2005-2016. Den-ne har fra 1. januar 2007 ændret status til et lands-plandirektiv, som først kan ophæves når den nye kommuneplan træder i kraft. Det vil sige, at den nye kommuneplan kommer til at erstatte hele fire plandokumenter.

Planstrategien skal derfor være udgangspunktet for det videre arbejde frem mod Odsherred Kommune-plan 2009-2020.

Praktiske oplysningerForslaget til Planstrategi 2007 for Odsher-red Kommune er fremlagt til offentlig debat i perioden 21. november 2007 til 16. janu-ar 2008.

Bemærkninger, ideer og forslag sendes til:

Odsherred Kommune Planafdelingen Nyvej 22 4573 Højby Sj.

Eller send en e-mail til adressen:

[email protected]

Alle henvendelser skal være skriftlige, og være kommunen i hænde senest den 16. ja-nuar 2008. De modtagne henvendelser bliver behandlet politisk inden planstrategiens en-delige indhold lægges fast.

Få mere information på kommunens hjem-meside: www.odsherred.dk/kommuneplan. Her er alt materiale vedrørende kommune-planen samlet.

Byrådet vil gerne i direkte dialog og drøf-te planstrategien med alle interesserede. Som startskud på planstrategiens debatpe-riode holder vi borgermøde, hvor der er lej-lighed til at møde politikere og de mange repræsentanter for kommunens administra-tion. Borgermødet holdes i Vig Forsamlings-hus den 29. november 2007 kl. 19.00.

FORSLAG

4

Planstrategi KOMMUNEPLANEN SOM STyRINGSREDSKAB

KommuNEPLANEN som sTyrINGsrEDsKAb

Planstrategien er første trin til den ny kommune-plan for Odsherred Kommune.

Planstrategiens brede og langsigtede tilgang til kommunens udvikling skal give et godt beslut-ningsgrundlag for den videre kommuneplanlæg-ning. Kommuneplaner er generelt meget forskelli-ge, ligesom brugen af en kommuneplan varierer fra kommune til kommune. Fælles for kommunepla-ner er, at de består af tre dele: kommunens hoved-struktur, retningslinier for arealanvendelse og ram-mer for lokalplanlægningen.

Kommuneplankataloget

Den kommende generation af kommuneplaner, der tilvejebringes efter strukturreformens krav om at både byområder, sommerhusområder og landzone skal behandles i samme plan, skal indeholde mindst 19 emner. Ifølge Planlovens § 11 a, det såkaldte kommuneplankatalog, har kommunen pligt til at udarbejde retningslinier for følgende 19 emner:

1. Udlæg af arealer til byzone og sommerhusområde

2. Beliggenhed af områder til forskellige byformål og arealer til fritidsformål

3. Detailhandelsstruktur

4. Beliggenhed af trafikanlæg (veje, stier, kollektiv trafik mv.)

5. Beliggenhed af tekniske anlæg

6. Forurenende virksomheder med særlige beliggendhedskrav

7. Beliggenhed af anlæg som kræver VVM-vurdering

8. Støjbelastede arealer til ikke-støjfølsom anvendelse

9. Arealer til fritidsformål (herunder kolonihaver og rekreative områder)

10. Særligt værdifulde landbrugsarealer

11. Beliggenhed af skovrejsningsområder og områder, hvor skov-tilplantning er uønsket

12. Lavbundsarealer, herunder dem, der kan genoprettes som vådområder

13. Bevaringsværdier og naturbeskyttelse i det åbne land, her-under naturområder og økologiske forbindelser

14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder belig-genheden af værdifulde kulturmiljøer

15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi

16. Sikring af særlige geologiske bevaringsværdier

17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, herunder be-skyttelse af vandressourcerne

18. Arealanvendelsen i 3 km kystnærhedszonen

19. Gennemførelse af landsplandirektiver

Lokal Agenda 21

Planloven stiller ligeledes krav om, at Byrådet skal redegøre for kommunens strategi for bidraget til en bæredygtig udvikling. Strategien skal indeholde målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

Mindskelse af miljøbelastningen

Fremme af bæredygtig udvikling og byomdannelse

Fremme af biologisk mangfoldighed

Inddragelse af befolkning og erhvervsliv

Fremme af samspillet mellem beslutninger vedrørende forskellige forhold

Byrådet vil integrere den lokale Agenda 21-strate-gi i kommuneplanen, hvorfor alle hovedtemaer in-deholder mål for at sikre en bæredygtig udvikling i Odsherred.

miljømålsloven

Parallelt med kommuneplanen skal kommunen ud-arbejde handleplaner for Natura 2000-områder samt Vandplanen. Vandplaner, Natura 2000-planer og handleplaner bliver bindende for kommuneplan-lægningen.

Et styringsredskab

Byrådets mål for kommunens udvikling i planstrate-gien skal konkretiseres og gennemarbejdes i kom-muneplanen i et sådan omfang, at kommuneplanen danner administrationsgrundlag for håndtering af udviklingsprojekter, konkrete ansøgninger og pri-vate og kommunale tiltag.

•

•

•

•

•

FORSLAG

5

KOMMUNEPLANEN SOM STyRINGSREDSKAB

Hvad kan placeres hvor?

Planlovens kommuneplankatalog læg-ger op til en regulering af de fysiske forhold omkring kommunens udvik-ling. Byrådet mener, at planlægning ikke kun er et spørgsmål om fysisk re-gulering, men også vedrører politikker og indsatser, der går lidt bredere. Ek-sempelvis er det ikke tilstrækkeligt at udlægge arealer til byformål – som ek-sempelvis offentlig service – uden at have forholdt sig til hvilken type ser-vice kommunen vil tilbyde, og i hvil-ket omfang.

De fysiske arealudlæg griber derfor ind i mange politikker for en kommu-nes udvikling, som kulturpolitik; hvil-ke kulturinstitutioner skal etableres i kommunen, og hvor?, børnepolitik; hvad skal kommunen tilbyde på børn- og ungeområdet? og hvordan påvirker det bosætningen?, sundhedspolitik; hvordan sikrer vi borgerne mulighed for at røre sig i lokalsamfundet? osv.

Både planstrategi og kommuneplan opfattes som en overordnet para-ply for byrådets politikker og initiati-ver, hvorfor sådanne politikker og ini-tiativer ikke må stride mod de opsatte strategier.

strategi for en samlet plan med mange

aktører

Med Planstrategi 2007 for Odsherred Kommune formulerer Byrådet strate-gier for en kommune i vækst og evig udvikling. Foruden de mange kommu-nale initiativer, er der mange aktører i kommunens udvikling; borgere, er-hvervsliv og foreninger. Det er vigtigt

spørgsmål til debat1 Hvilke emner er særligt vigtige for udviklin-

gen af Odsherred?2 Hvilke dialogformer vil du foreslå i den kom-

mende kommuneplanproces?

at kommunens udvikling fortsat fore-går med dynamik og energi. Byrådet opfatter den kommunale planlægnings primære opgave at vise vejen og un-derstøtte den igangværende udvikling.

Derfor vil den kommende kommune-plan for Odsherred ikke være en sek-torplan der skal regulere alt fra hjem-mepleje, kulturelle arrangementer, spildevandsledninger, og ungdomsklub-ber, men derimod en plan for hvordan alle disse initiativer og tiltag samlet set kan foregå på de 355 kvadratkilo-meter, kommunen består af. Den nye kommuneplan skal udarbejdes som en fuld revision.

Planstrategiens omfattende beretning er et resultat af byrådets holdning om at skele til igangværende og allerede vedtagne politikker og planer.

byrådet vil med odsherred Kommuneplan 2009

• Skabe et fælles administrations-grundlag for kommunens samlede udvikling

• Formulere kommuneplanens mål og retningslinier i dialog med relevante aktører

• Planer og politikker skal være i over-ensstemmelse med planstrategien, der igen er formuleret med skelen til igangværende politikker og initi-ativer

• Den lokale Agenda 21-strategi skal integreres i kommuneplanen. Byrå-det ønsker at Grønt Råd Odsherred fungerer som talerør og styregruppe i arbejdet.

FORARBEJDE

STRATEGI

HØRING

ARBEJDE

FORSLAG

HØRING

ARBEJDE

KOMMUNEPLAN

Status, hidtidig plan-lægning, muligheder

Mål og visioner for fremtiden, handlinger

Debat om strategi og ind-kaldelse af ideer til tema-planlægning

Bearbejdning af ideer, udarbejdelse af forslagtil ny kommuneplan

Forslag til kommuneplanudsendes i offentlig debat

Offentlig debat om kommune-planforslaget

Forslag bearbejdes

En ny kommuneplan vedtages

Kommuneplanarbejdets faser

FORSLAG

6

Planstrategi VISIONER

En overordnet vision for Odsherred har til formål at skabe en fælles retning for udviklingen af eg-nen. En vision skal udstikke langsigtede mål og vise kursen mod fremtiden. Med visionen er det muligt at opstille strategier for de konkrete områder, visi-onen peger på. Her tænkes på de fire hovedemner, der findes senere i denne planstrategi.

Visionen for odsherredSammenlægningsudvalget for Odsherred Kommune vedtog den 30. august 2006 følgende vision:

odsherred Kommune er kendt for sin smukke natur, den rige kultur og den at-traktive beliggenhed.

odsherred har et højt aktivitets- og fri-tidstilbud til alle - såvel fastboende som sommerhusejere.

Kommunen er grøn og miljøbevidst, og sikrer bevarelse og styrkelse af rekreati-ve og landskabelige værdier.

Den kommunale service har fokus på livs-kvalitet for det enkelte menneske.

odsherred Kommune har en målrettet og effektiv styring, og dygtige og engagere-de medarbejdere.

Denne vision fortæller at der er to grupper, der skal planlægges for: borgere og besøgende. Borge-re hvad enten det er fastboende, eller kommende tilflyttere. Besøgende hvad enten det er éndagstu-rister, sommergæster, faste besøgende som som-merhusejere eller andet.

Disse gruppers trivsel handler om at benytte faci-liteter fra både by og land. Denne benyttelse skal afstemmes med beskyttelsen, således at de værdi-er, der skal benyttes, ikke forringes.

På baggrund af visionen, og dennes fokus omkring borger-besøgende, beskyttelse-benyttelse, har By-rådet udvalgt følgende fire hovedtemaer i Planstra-tegi 2007:

• Bymønster

• Kulturmiljøer og kunst

• Friluftsliv og turisme

• Det åbne land

Desuden integreres den lokale Agenda 21-strategi i planstrategien forstået på den måde, at hvert ho-vedtema indeholder en strategi i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling i Odsherred. Det være sig i forhold til bidrag til en bæredygtig udvikling.

Visionen for Odsherred er i overensstemmelse med de overordnede visioner, kommunen skal arbejde for. For øvrigt baggrundmateriale henvises til be-retningen, der starter side 31. Af øvrige visioner kan nævnes:

Lys, liv og landskab

Byrådets overordnede slogan for egnen er, som det også fremgår af kommuneskilte, byvåben mv., lys, liv og landskab.

Dette slogan er oprindeligt opstået på turistområ-det, men benyttes nu bredt.

EN VIsIoN For oDsHErrED

Orkidé, Maj-Gøgeurt, Trundholm Mose, juni 2006

FORSLAG

7

PlanstrategiVISIONER

Den regionale udviklingsplan

Odsherred Kommune er, som øvrige kommuner, forpligtet til at følge den regionale udviklingsplan. Visionen i den regionale udviklingsplan for Region Sjælland kaldes Brobyggeren. Regionen vil i kraft af sin særlige placering - og gennem dialog og vi-densdeling - skabe de bedste rammer for bæredyg-tig vækst og for borgernes livskvalitet.

Dialogprojekt for Nordvestsjælland

Odsherred har, gennem det fælles dialogprojekt 2004: Bymønster og Bykvalitet for Nordvestsjæl-land, forpigtet sig til at arbejde for en overordnet vision for Nordvestsjælland med følgende indhold:

Visionen for Nordvestsjælland

Nordvestsjælland skal tilbyde sine borgere, virk-somheder og gæster en bred vifte af muligheder for udfoldelser, oplevelser og udfordringer.

I visionen lægges der op til variation af attraktive bysamfund i smukke, varierede landskaber. Det er byerne, der i høj grad skal bære udviklingen videre, og udnytte de landskaber de ligger i. Byerne skal samarbejde i netværk, der tilsammen kan matche andre større byer.

Nærheden og tilgængeligheden til resten af Øre-sundsregionen skal udnyttes optimalt.

Nordvestsjælland skal udvikle sine muligheder på kultur- fritids- og helseområderne.

Landskabet, de kunstneriske traditioner og et ak-tivt erhvervsliv skal udvikles yderligere til glæde for såvel beboere, virksomheder, landliggere og gæster.

På sundhedsområdet skal der arbejdes målrettet med forebyggelses-og genoptræningsindsatser, så alle får muligheder for at leve et aktivt og sundt liv.

Sejerø Bugt set fra Høve, september 2007

FORSLAG

8

Planstrategi ByMØNSTER

bymøNsTEr

En af de helt væsentlige opgaver i Odsherred Kom-mune bliver at finde den optimale rollefordeling mellem byerne i et givende samspil med de øvri-ge byer i Nordvestsjælland. Derfor er bymønster-debatten et af de vigtigste omdrejningspunkter i planlægningen af den ny kommunes udvikling. Med strukturreformen skal kommunerne forholde sig til byerne i en større skala, hvor byerne indbyrdes hænger sammen på en ny måde. Vi har et udgangs-punkt fra de tre tidligere kommuner, som nu skal ses i en sammenhæng.

Bymønstret har betydning for den planlægning, der sættes i gang i kommunen som helhed, men også for udviklingen i lokalsamfundene. Der skal plan-lægges for daginstitutioner, skoler, ældreservice, kultur, fritidsfaciliteter, vandforsyning, spildevand, infrastruktur, erhverv, detailhandel, natur- og re-kreative områder osv. Alle disse områder er under

ét med til at definere kommunens vækst og udvik-ling. Det er vigtigt at have et samlet grundlag for alle områderne, og at tænke disse sammen.

Med bymønster menes sammenhænge mellem byer af forskellig størrelse og byernes udbud af f.eks. boliger, arbejdspladser, fritidstilbud og daginstitu-tioner osv. Frem for at der i alle byer satses på de samme kvaliteter og den samme udvikling, indde-les byerne i et bymønster, hvor de enkelte byers rolle er defineret ud fra egnen, samlet set. Odsher-red Kommunes bymønster opdeler byerne efter ud-viklingspotentiale og fremtidige roller. På baggrund af opdelingen kan byrådet arbejde mod en udvik-ling, der på bedste vis understøtter byrådets over-ordnede målsætninger. Opdelingen er ikke statisk. Mindre byer kan have et særligt udviklingspotentia-le, f.eks. på grund af en god infrastruktur eller en driftig virksomhed.

HovedbyNykøbing Sj.

CenterbyerAsnæsVig

LokalbyerEgebjergFårevejle KirkebyFårevejle St.GrevingeHavnebyenHøjbyHørveLumsåsNr. AsmindrupRørvig

Bytyper

FORSLAG

9

PlanstrategiByMØNSTER

Det er vigtigt at se på, hvordan man for eksempel sikrer en udvikling indenfor detailhandel, der kom-mer hele kommunen til gode. Ligesom der bør ska-bes en boligudvikling, der understøtter kommunens samlede skoletilbud. Der skal sikres en udvikling der samlet set kommer hele kommunen til gode, og dermed også sikrer, at de små lokalsamfund kan overleve. Odsherred Kommunes bymønster fremgår af kortet på forrige side.

Boligudvikling og skoletilbud skal hænge sammen. Her Nordgårdsskolen, Nykøbing

Hovedby

Kommunens hovedby skal som udgangspunkt rum-me de fleste funktioner der betjener hele kommu-nen, både indenfor erhverv, handel og service. Der skal være mulighed for udvikling indenfor både bo-liger og erhverv, og infrastrukturen skal give mulig-hed for at understøtte denne udvikling. Her tænkes også på adgangen til den nordvestsjællandske regi-on, hvor hovedbyen er Odsherred Kommunes pen-dant til f.eks. Holbæk og Kalundborg.

Centerbyer

Centerbyer rummer tilsammen et bredt spektrum indenfor boliger, erhverv og service. Der skal åb-nes for en udvikling indenfor boliger, handel og er-hverv. Infrastrukturen skal understøtte dette.

Lokalbyer

Lokalbyerne skal rumme funktioner der binder by-erne sammen, så de små samfund fortsat kan være levende områder. Dette kan f.eks. være skoler, dag-ligvarehandel og forsamlingshuse/kulturhuse. Der

skal være god trafikal adgang til hovedbyen og cen-terbyerne og til de funktioner der kun findes her.

Landsbyer

Landsbyer er mindre koncentrationer af bebyggel-ser i det åbne land. Landsbyerne i Odsherred er forskellige i omfang og karakteristika, men fælles for dem er, at der skal værnes om deres særken-der, og at udviklingen skal ske under respekt for byernes oprindelige udtryk. Der kan være erhverv eller lokale funktioner, der binder den enkelte by sammen. Udviklingen af landsbyerne skal ske på det eksisterende areal, og med en klar afgrænsning mod det åbne land. Der skal sikres en god trafikal adgang til og fra landsbyerne, ligesom det er vigtigt at serviceunderlaget opretholdes for landsbyerne.

samarbejde byerne imellem

Det er væsentligt, at der skabes et grundlag for et frugtbart samarbejde mellem de enkelte byer. Det er i en sammenhæng for hele Odsherred Kommu-ne under ét, at en fornuftig udvikling fremover kan sikres. Bymønstret skal bruges aktivt, så kommu-nen udvikles og styrkes samlet set.

bymønster i et regionalt perspektiv

Det ovenfor beskrevne bymønster skal ikke bare tænkes lokalt, men i høj grad også regionalt. Ods-herred Kommune er en del af den Nordvestsjæl-landske region, og det er vigtigt at tænke kommu-nen ind i denne sammenhæng. Med valget af en hovedby satser kommunen som nævnt ovenfor på en pendant til Kalundborg og ikke mindst Holbæk. Odsherred Kommune har indgået et samarbejde med netop Kalundborg Kommune og Holbæk Kom-mune, i projektet Fokus på Nordvestsjælland. Dette samarbejde er nærmere beskrevet i Planstrategi-ens beretnings-del. Denne planstrategi tager derfor også udgangspunkt i et regionalt perspektiv.

Delstrategier

Kommunens fysiske indretning, som bystrukturen er en væsentlig del af, består også af en lang ræk-ke konkrete områder hvor der er mulighed for at skabe en udvikling, og ikke mindst at styrke de en-kelte positioner. I det følgende gennemgås en ræk-ke af disse.

FORSLAG

10


strategi for udviklingen af erhverv

Strategien for erhvervsudviklingen i Odsherred er tostrenget. Dels tager strategien udgangspunkt i den eksisterende styrkeposition om det kulturba-serede erhverv (kunst, oplevelser osv.) og de kom-mende muligheder, der bliver for egnen med ud-bygningen af Rute 21.

Den kulturbaserede erhvervsudviklingsstrategi handler om at udvikle kunst, oplevelser, gastrono-mi, osv. Sådanne erhvervstyper er med til at under-støtte et aktivt bymiljø, og bør derfor lokaliseres i byområderne. I byområderne skal der ligeledes være plads til småerhverv som mindre IT-virksom-heder og underleverandører mv., der ikke er til gene for omgivelserne. Således kan erhvervslokali-sering understøtte et dynamisk bymiljø.

Kunstoplevelse og erhverv — Fårevejle Stationsby

Med den kommende udbygning af Rute 21 vil kom-munen bliver mere attraktiv for en lang ræk-ke virksomheder. Derfor skal netop Rute 21 være en central del af erhvervsudviklingen i Odsherred Kommune, ikke mindst når det drejer sig om er-hverv der er pladskrævende, og har et stort trans-portbehov. Byrådet mener derfor, at Vig, Grevinge og Fårevejle bør være udgangspunktet for kommu-nens fremtidige erhvervsudlæg.

Disse byer har en central placering i forhold til Rute 21, og rummer i dag muligheder for at udbygge er-hvervsområderne. Udover de større, pladskræven-de virksomheder ønsker byrådet også at tiltrække mindre virksomheder der ikke er afhængige af me-get plads og gode transportmuligheder.

byrådet vil arbejde for at

• udvikle en kulturbaseret erhvervsudviklingsstra-tegi. Dialogen og samspillet mellem kulturinsti-tutioner og det øvrige erhvervsliv skal øges

• tiltrække nye erhverv, f.eks. mindre virksom-heder, herunder underleverandører til de store virksomheder der i forvejen er etableret i Nord-vestsjælland

• søge plads- og transporttungt industri/erhverv lokaliseret i og omkring Vig, Højby, Grevinge og Fårevejle Stationsby

• sætte fokus på muligheden for facade-erhverv i den nord/østlige del af Vig som følge af Rute 21, herunder handel med særlig pladskrævende va-regrupper som møbler, biler, tømmer mv.

• tage initiativ til forskellige samarbejder der kan styrke kommunens erhvervsudvikling, herunder samarbejdet med de lokale erhvervsforeninger.

strategi for udviklingen af boligområder

Odsherred skal som bosætningskommune have et bredt udvalg af boligområder, der tilsammen un-derstøtter den mangfoldighed og variation, der fortsat skal kendetegne Odsherred. Det er derfor vigtigt at kommunen har en strategi for hvor vi kan gøre plads til flere boliger samt hvilke boligtyper, der er et behov for. Med et bredt udvalg af boliger menes både i forhold til boligtyper og den geogra-fiske beliggenhed. En af kommunens store styrker er naturen. Adgang til denne skal styrkes i forhold til planlægningen af nye boligområder.

Foruden samspil med de landskabelige værdier, skal nye boliger følge lokal byggeskik, så at sige „passes ind i de eksisterende omgivelser“. Vi skal kunne tilbyde boliger der ikke bare ligner traditio-nelle parcelhuskvarterer som ses i de fleste byer. Vi skal markere Odsherred som et sted der også med hensyn til udbuddet af boliger lever op til Lys, Liv og Landskab.

Hovedby og centerbyer skal stå for det største ny-udlæg til boligområder, mens lokalbyerne kun i mindre omfang skal have nyudlæg. I hovedby og centerbyer satses foruden nyudlæg også på egent-lig byfortætning. Afgrænsningen af landsbyer og mindre bysamfund skal revideres i den kommende

FORSLAG

11


kommuneplan, således at der fremover kun er mu-lighed for udbygning, så som huludfyldning, inden for den faktiske bygrænse. Ved at undgå udlæg til større parcelhuskvarterer i landsbyer, bevares dis-ses miljø og attraktivitet.


• større nyudlæg til boligformål primært sker i ho-vedbyer og centerbyer, hvor der ligeledes skal arbejdes for byfortætning i bykernerne.

• der i lokalbyerne kan planlægges for mindre ud-læg, der kan integreres med det eksisterende bysamfund

• der i landsbyer ikke udlægges flere boligområ-der. Det er vigtigt at bevare landsbyerne intak-te, og dermed ikke udbygge disse. Der kan dog enkelte steder åbnes for nye boliger indenfor de eksisterende fysiske bygrænser

• Nyt boligbyggeri skal respektere lokal byggeskik, så vi sikrer et Odsherredsk særpræg

• Nyt boligbyggeri skal integreres i det omkringlig-gende landskab

strategi for detailhandel

Detailhandel er en væsentlig del af et levende by-miljø. Byrådet ønsker derfor at sikre et grundlag for en udvikling, der underbygger dette. Et veludvik-let handelsliv er en parameter der tiltrækker nye tilflyttere, og ikke mindst besøgende. Og det kan være medvirkende til, at kommunens indbyggere ikke tager ud af kommunen for at foretage deres indkøb. Det er derfor vigtigt med en struktur der understøtter en samlet udvikling som styrker kom-munens handelsliv. I lokalbyer er dagligvarebutik-

ker ofte et vigtigt element i byens liv.

Indenfor detailhandel er der to overordnede om-råder: dagligvarer og udvalgsvarer. Dertil kommer pladskrævende varegrupper.

Algade, Nykøbing

Der skal planlægges for dagligvarebutikker i alle ho-vedbyer, centerbyer og lokalbyer. Der skal planlæg-ges for at udvalgsvarebutikker kan placeres i Nykø-bing og Asnæs, for at sikre et bredt udbud. Byrådet mener, at vi vil styrke den eksisterende handel ved at koncentrere den i disse byer. En centralisering inden for kommunegrænsen vil mindske begrundel-sen for at søge uden for kommunen ved indkøb af udvalgsvarer.

Asnæs Centret ved åbningstid

Handelslivet i Odsherred Kommune bør i høj grad ses både i et regionalt og et lokalt perspektiv. Af-standene til først og fremmest Holbæk, men også Roskilde og København gør, at disse byer kan til-trække kunder fra Odsherred Kommune. Byrådet vil arbejde for en udvikling der i høj grad holder handelen inden for kommunens grænser. En af mu-lighederne for at gøre dette er den før omtalte cen-tralisering af udvalgsvarer.

Boligbebyggelsen Fri & Fro, Egebjerg, under opførelse

FORSLAG

12



• detailhandelen med udvalgsvarer koncentreres i Nykøbing og Asnæs

• der skal være plads til dagligvarebutikker i ho-vedby, centerbyer og lokalbyer

strategi for infrastruktur

Infrastrukturen påvirker alles hverdag. Uanset om man cykler til skole, kører i bil på arbejde, skal til købmanden efter mælk eller tager bussen til fod-bold, så er vi alle afhængige at kunne transporte-re os rundt. Derfor er infrastrukturen en væsentlig del af kommunens fysiske planlægning. Det er vig-tigt at skabe en balance mellem bosætning og be-skæftigelse. En god infrastruktur kan fremme den-ne udvikling ved at give kommunens indbyggere de mest optimale betingelser i forhold til transport, både individuel og kollektiv trafik. En optimal in-frastruktur kan desuden være medvirkende til at tiltrække både nye virksomheder og tilflyttere til kommunen

rute 21 som motorvej

Dagligliv på Rute 21 — også uden for myldretiderne

Byrådet vil arbejde for at Rute 21 opgraderes til motorvej. Dette vil være af stor betydning både for områdets virksomheder, og muligheden for at til-trække nye. Som nævnt i afsnittet om erhverv vil Byrådet arbejde mod at udvikle nye erhvervsom-råder i Vig, Grevinge og Fårevejle Stationsby, net-op på grund af beliggenheden i forhold til Rute 21. Også for pendlere er Rute 21 vigtig, og en motor-vej vil gøre Odsherred Kommune mere attraktiv for borgere, der arbejder i Holbæk- eller hovedstads-

området.

Kollektiv trafik

Den kollektive trafik er en vigtig del af Odsherred overordnede trafikale struktur. Det lokale niveau skal hænge sammen med det regionale niveau. Både i forhold til hovedstadsområdet og mod Sla-gelse, hvorfra der er togdrift til Fyn og Jylland.

Tog

1997- og nyt 2007-togsæt krydser på Højby Station

Byrådet vil arbejde mod halv-times drift på lo-kalbanen samt en forlængelse mod hovedstaden så der er en direkte togforbindelse. Det vil styr-ke Odsherreds position som bosætningskommune, og kan desuden gøre kommunen mere attraktiv for virksomheder.

Trafiksikkerhed

Byrådet mener, at trafiksikkerheden skal være i højsædet i Odsherred Kommune. Derfor skal der udarbejdes en samlet trafiksikkerhedsplan. Det-te skal ses ud fra en overordnet sammenhæng, og hele kommunen skal indgå i denne analyse. Des-uden kan der med fordel udarbejdes en samlet tra-fikplan for Odsherred Kommune, der viser hvor-dan kommunens infrastruktur hænger bedst muligt sammen.


• rute 21 opgraderes til motorvej

• skabe bedre forhold for den kollektive trafik, som halvtimes drift på lokalbanen og direkte togfor-bindelse til København

FORSLAG

13


• fremme dialogen med relevante aktører for at optimere køreplaner, så de understøtter kom-munens udvikling bedst muligt

• udarbejde en samlet trafikplan — både i forhold til trafiksikkerhed og den overordnede trafiks-truktur — for hele kommunen

Debat: byernes udviklingspotentialer

I det videre arbejde med kommuneplanen skal der fastlægges mere præcise rammer for de enkelte byers udviklingspotentiale. En del af det arbejde vil være et såkaldt bykatalog, hvor byerne skal analy-seres ud fra en række parametre, for at få fastlagt hvilke styrker og svagheder, de enkelte byer besid-der. Byrådet mener, at det er den bedste måde at sikre en viden om hvordan vi bedst muligt udvikler de enkelte byer og dermed både byernes og kom-munens fremtid. Som en del det nordvestsjælland-ske samarbejde blev der af en ekstern konsulent udarbejdet et sådan bykatalog. Hovedresultaterne for Odsherred Kommune kan læses i Planstrategi-ens Beretningsdel, og kan læses i fuld længde på kommunens hjemmeside. Arbejdet med et nyt by-katalog vil også indeholde en rummelighedsanaly-se, så vi kan få fastlagt og opdateret hvilke funktio-ner de enkelte byer i dag rummer. Det er Byrådets

håb, at vi vil få mange konstruktive forslag til det videre arbejde med kommunens nye bymønster, og dermed de enkelte byers, og Odsherred Kommu-nes, fremtidige udvikling.

spørgsmål til debat1 Har Byrådet valgt den rigtige bystruktur?

2 Er oplægget til strategi for detailhandel et godt udgangspunkt for kommunens handels-struktur?

3 Er oplægget til strategi for erhvervsudvikling rigtig?

4 Giver oplægget til strategi for boligudvikling mulighed for den mest optimale udvikling for Odsherred Kommune som helhed?

5 Kan oplægget til strategi for infrastruktur sikre en god trafikal sammenhæng for hele kommunen, både lokalt og regionalt?

6 Er der strækninger vi skal være specielt op-mærksomme på i forbindelse med trafiksik-kerheden?

7 Er oplægget til byernes udviklingspotentiale i overensstemmelse med din opfattelse?

8 Er det en god ide at udvikle et nyt bykatalog der kan sætte fokus på hvordan vi bedst mu-ligt udvikler de enkelte byer?

bymøNsTEr og LoKAL AGENDA 21

Byrådet vil arbejde for

• at fremme en bæredygtig byomdannelse. Fortætning af bykerner i hovedby og cen-terbyer samt begrænsning af nyudlæg på bar mark er eksempler på dette.

• at fremme samspillet mellem de beslut-ninger der berører vores bymønster. Det kan f.eks. være trafikale og erhvervsmæs-sige forhold, for at sikre en sammenhæn-gende og bæredygtig udvikling.

• at mindske miljøbelastningen når vi plan-lægger for f.eks. byer, erhverv, infrastruk-tur. Vi skal sikre en overordnet sammen-hæng i denne planlægning.

• at inddrage befolkningen og erhvervslivet i Agenda 21-arbejdet lokalt.

FORSLAG

14

Planstrategi KULTURMILJØER OG KUNST

KuLTurmILjø og KuNsT

KulturarvDen menneskelige aktivitet har sat sine spor i Ods-herred. Kulturarven, det vil sige sporene efter men-neskers virksomhed på landet og i byerne frem til i dag, har betydning for den måde, vores egn opleves på. Derfor er kulturarven er ressource, der medvir-ker positivt til at fremme bosætning, erhvervsud-vikling, natur og turisme. Ligeledes har kulturarven stor betydning for et områdes identitet.

Kulturarven omfatter fredede og bevaringsværdi-ge bygninger, fortidsminder, kulturmiljøer og -land-skaber samt kirkerne og deres omgivelser.

Byrådet opfatter kulturarven som en vigtig res-source i udviklingen af Odsherred. Kulturarven er ikke en stationær størrelse; de menneskelige akti-viteter vil også fremover sætte deres spor på det bebyggede miljø og i landområderne. Men aktivi-

teten skal understøtte den kulturarv, vi skal føre videre til de kommende generationer. Således skal den lokale udvikling ske i overensstemmelse med og under hensyntagen til den kulturarv, der findes i Odsherred. Derved understøttes den kreative og kunstneriske fødekæde, så der fremover fortsat er kunstnere og kreative personer i Odsherred. I før-ste omgang ved at sætte fokus på denne dimensi-on i planstrategien, og efterfølgende i kommune-planen.

Fredede områder

Landskaber med kulturhistoriske, naturhistoriske og rekreative værdier. Med en fredning fastholdes og be-vares samspillet mellem natur og anvendelse af land-skabet gennem årtusinder.

12

14

Kulturhistorie

Udpegede kulturmiljøer

Kirkeomgivelser

Landskabsfredninger

nr.

1: Skansehage - Isøre 2: Landsbyen og fiskerlejet Rørvig 3: Nykøbing Nordstrand 4: Landsbyen Nakke 5: Halvøen Odden m. Yderby og Overby5a: Landsbyen Overby 6: Odden Havneby 7: Landsbyejerlavet Ebbeløkke 8: Kalkindustri v. Klintebjerg 9: Landsbyen og stationsbyen Højby10: Den nedlagte landsby Ulkerup11: Landsbyejerlavet Eskildstrup12: Stationsbyen Vig13: Landsbyen Sidinge14: Konsøre Skov15: Landsbyen Lille Egebjerg16: Den tørlagte Sidinge Fjord17: Landsbyejerlavet Sneglerup18: Landsbyejerlavet Plejerup19: Stationsbyen Asnæs20: Stationsbyen Fårevejle21: Området ved Dragsholm Slot22: Teglværksgården og statshusmandskolonien Starreklinte23: Husmandsbebyggelsen Starreklinte Huse24: Husmandsbebyggelsen Bjergesø Hestehave25: Landsbyen Bjergesø26: Stationsbyen og landsbyen Hørve27: Kirkelandsbyen Vallekilde28: Landsbyen Skippinge29: Lammefjords-dæmningen

1

23

4

56

5a

7

8

9

10

11

13

14

15

1617

18

19

20

21

2223 24

25 26

28

29

27

FORSLAG

15

PlanstrategiKULTURMILJØER OG KUNST

De fredede arealer repræsenterer Odsherreds kul-turhistorie, naturhistorie og rekreative områder. Derfor er de fredede områder vigtige for bevarel-sen af Odsherreds identitet, og dermed afgørende værdier for bosætning og turisme i kommunen.

Byrådet skal derfor gennem pleje og oplysning sik-re bevarelsen af de fredede områder som vigtige kulturhistoriske elementer i landskabet.

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Bygninger, der har arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, som er sikret gennem fredning eller bevaren-de planlægning. Disse bygninger kan være herregårde, bondegårde, byejendomme, moderne bygninger, indu-strianlæg.

Der findes kun få fredede bygninger i Odsherred, og er heller ikke udpeget ret mange bevaringsvær-dige bygninger og bymiljøer.

Den største koncentration af bevaringsværdige bygninger findes i Nykøbing by. Købstadsmiljøet i Nykøbing er planmæssigt meget sårbart, idet beva-ringsbestemmelser i eksisterende lokalplaner kun findes i meget begrænset omfang, samtidig med at der er stort pres på nye byggeprojekter. Nedrivning og nyopførelse skal vurderes i forhold til det omgi-vende bebyggede miljø, og til dette skal udvikles redskaber. Her kan peges på bevarende lokalpla-ner samt et administrationsgrundlag, der konkre-tiserer den gældende lokalplan for bymidten samt bymidteplanen.

Lokale byggeskikke

Et vigtigt element i kulturmiljøet er den lokale byg-geskik. De forskellige byggeskikke i Odsherred skal identificeres og beskrives for at bevare og under-støtte det lokale udtryk og styrke den lokale iden-titet og fortælleværdi. Desuden vil et sådan ma-teriale hjælpe og inspirere både grundejere og myndighed i forhold til renovering og ny bebyggel-se.

skilte

Skilte af forskelligt omfang præger både bybilledet og det åbne land. Der skal derfor laves en vejled-ning til skiltning i by og på land i Odsherred, så dis-se indtænkes i det fysiske miljø, både i byer og landområder.

Åslykke Kro vest for Lumsås by (1877 og senere)

Lumsås Mølle - fredet efter Bygningsfredningsloven

Psykiatrihospitalets kapel, Annebergparken, Nykøbing - fredet efter Bygningsfredningsloven

FORSLAG

16


byfornyelse

Det er svært at tale om bevaring, bymiljøer og byg-geskik uden at komme ind på byfornyelse. Med by-fornyelse kan der opnås støtte til renovering. Støt-teordningen går mere i retning af at indtænke et større område – herunder begrebet områdefornyel-se. De tre tidligere kommuner i Odsherred har kun i begrænset omfang modtaget støttemidler til by-fornyelse og andre byudviklingsmidler.

Der skal i den nye kommune udarbejdes en strate-gi for, hvordan Byrådet bliver mere offensivt i for-hold til de støttemuligheder der er til fornyelse og omdannelse af bygninger og byrum. Herunder hvor-dan egnen i højere grad kan undgå at have forfald-ne bygninger som en del af bymiljøerne.

Fortidsminder

Steder, der er vigtige for forståelsen af vores fortid, og som er synlige og fredede, fx. gravhøje, ruiner, for-svarsanlæg.

Fortidsminder er vigtige kulturarvselementer, sær-ligt i det åbne land, og vidner om at der har væ-ret en omfattende forhistorisk aktivitet i netop vo-res egn.

Byrådet vil arbejde for at udbrede de lokalhistori-ske fortællinger der knytter sig til fortidsminderne, fx. ved udgivelse af pjecer og andet, der kan for-tælle om Odsherreds kulturhistorie.

Fortidsminder har Kulturarvsstyrelsen som myndig-hed, og er derfor ikke en direkte kommunal opga-ve. Fredede fortidsminder og disses beskyttelses-zoner på 100 meter skal imidlertid indtænkes i den kommunale planlægning og ikke mindst i forhold til de rekreative værdier i Odsherred. Således skal stinet og udpegning af rekreative områder ske så-dan at flest mulige fortidsminder gøres tilgængeli-ge. Med tilgængelige forstår Byrådet, at man skal kunne komme til dem, eller at de skal ses i det åbne land. Således skal også pleje og oplysning syn-liggøre disse kulturhistoriske pejlemærker.

Kulturmiljøer

Et geografisk afgrænset område, der fortæller noget væsentligt om den samfundsmæssige udvikling. Det vil sige miljøer i by eller på land, som har særlige kulturhi-storiske værdier, fx. historiske byrum, landsbyer samt landskaber og skove med kulturhistoriske kvaliteter fra oldtiden til nutiden. I kulturmiljøer kan indgå frede-de bygninger og fortidsminder samt naturmæssige og landskabelige værdier.

Kulturmiljøerne er omdrejningspunktet i den kom-munale opgave med at sikre kulturarven. Kultur-miljøerne er interessante, fordi de repræsenterer et helhedssyn på kulturarven inden for et afgræn-set område. Således ses en bygnings bevaringsvær-di eller en nyetablering af en bygning ikke isoleret, men i forhold til de samlede kulturhistoriske vær-dier i det pågældende område.

Odsherred Kommune overtager 29 udpegede kul-turmiljøer fra Vestsjællands Amt; se kortet side 15.

Byrådet vil gennemgå den hidtidige udpegning med henblik på at udpege de kulturmiljøer, der er af hø-jest værdi. Desuden forestiller Byrådet sig at sup-plere udpegningerne med følgende:

Forslag til nyudpegninger af kulturmiljøer

• Annebergparken, Nykøbing Sj.

• Ordrup Næs og Ordrup landsby

• Den gamle del af Nykøbing (omkring kirken, Kildestræde, Lindeallé mv.)

• Højby Sø

Troldhøj ved Nyrup, Højby

FORSLAG

17


Kulturmiljøråd

Med strukturreformen blev det rådgivende organ Vestsjællands Kulturmiljøråd nedlagt. Byrådet vil tage initiativ til at nedsætte et lokalt kulturmiljø-råd, helst på Nordvestsjællandsniveau i samarbej-de med Holbæk og Kalundborg kommuner. Kultur-miljørådet tænkes som et rådgivende organ for at understøtte de kulturhistoriske værdier i den fysi-ske planlægning. Det bør bestå af ekspertise inden-for bygningskultur og –historie, arkæologi, byplan-lægning, landskabsarkitektur og kunsthistorie.

Kulturmiljøatlas

Der skal udarbejdes et kulturmiljøatlas i samar-bejde med Kulturarvsstyrelsen. Kulturmiljøatlas-set skal kortlægge bevaringsværdige bygninger og samlede bymiljøer, herunder sommerhusmiljøer.

Arkitekturpolitik

Byrådet vil formulere en arkitekturpolitik med hen-blik på at inspirere og motivere grundejere og byg-herrer til at tage ansvar for at nybyggeri, til- og ombygninger respekterer de omgivelser ejendom-men ligger i.

Kirkerne og deres omgivelser

I Odsherred findes kirker både som element i by-samfund af forskellig størrelse, ligesom flere kirker fungerer som pejlemærke i landskabet. Byrådet overtager amtets overordnede mål om, at kirker-ne skal sikres som markante kulturhistoriske ken-dingsmærker i landskabet. Der er udpeget 13 kirker på egnen, hvis omgivelser der skal tages hensyn til

i byudviklingen.

KunstI forbindelse med en fortsat udvikling af lokal iden-titet i Odsherred Kommune er kunstnermiljøer, de arbejdende værksteder og udstilling af kunst og kunsthåndværk ikke til at komme uden om. Der-for har byrådet valgt at supplere den traditionel-le opfattelse af kulturarv med elementet Kunstner-miljøer.

Kunst og kunsthåndværk har, også i historisk tid, været en vigtig del af Odsherreds identitet, et om-råde vi i Odsherred ofte slår på når vi taler om sær-kender for egnen. Vandet og lyset danner grund-lag for denne styrke, og kunstvirksomhederne er en del af både bymiljø og landskab i Odsherred.

Byrådet vil skabe rammerne for, at denne type virk-somheder til stadighed er en del af den Odsherred-ske selvopfattelse, og for at opfattelsen også deles af andre end Odsinge. Med til en levende by i Ods-herred hører muligheden for udstilling, atelier og

Fårevejle Kirke

Dragsholm Slot, en af de kendteste attraktioner i Odsherred

Rørvig Kirke, der nu ligger midt i en „sommerhusskov“

FORSLAG

18


lignende. Således skal denne type erhverv indtæn-kes i udvikling af byområder.

Kunstvirksomheder er et eksempel på den oplevel-sesøkonomi, der er herskende i Odsherred, og som kræver samarbejde mellem kultur og erhvervslivet samt den fysiske planlægning.

Kunstnermiljøer

Det kunstmiljø der er så vigtigt for Odsherred er båret frem af en række lokale kunstnere af natio-nal betydning. Udviklingen af nye kunstnere på det-te niveau har ikke fulgt med det aldersmæssige fra-fald. Odsherred vil derfor satse på at udvikle den kunstneriske interesse og engagement allerede fra barnsben, således at nye kunstnere kan udklækkes i Odsherred.

Det er derfor en vigtig del af kulturpolitikken at have børn og unge som konkret målgruppe. Ved at kaste fokus på de kommende generationer, hvor børn og unge kan opleve kunstneriske og kreative udfoldelsesmuligheder, er Odsherred med til at ud-vikle et kunstudtryk for samtiden. Dette primært ved at udbygge de offentlige tilbud, eksempelvis med en kulturskole, der har plads til både musik, billedkunst, drama, lys og lyd, medier, arkitektur og design.

Kunst i det offentlige rum

I et område som Odsherred, hvis selvopfattelse som centrum for kunstnermiljøer er så stærk, er kunst i det offentlige rum og kunst i landskabet vigtige indsatser. Både som identitet og som brand i for-hold til besøgende. Ved offentlige anlægsarbejder og renovering af byrum skal minimum én procent af den samlede udgift reserveres til kunstnerisk ud-smykning. En reservering kommunen ligeledes vil indstille privatejede virksomheder og bygherrer om også at følge.

Kulturelle fyrtårne

Strategien for udviklingen af kunst i Odsherred har indtil nu været at tilbyde en bred palet – både gen-remæssigt og lokaliseringsmæssigt. De mange små kunstudstillinger illustrerer dette. Odsherred skal også fremover kunne tilbyde den brede palet, men Byrådet vil også arbejde for at etablere fyrtårne, der tilfører egnen noget at komme efter. Byrådet

finder det værdifuldt, at der i kommunen findes et professionelt og levende kultur-og kunstnermiljø, hvor der produceres og formidles kunst på lokalt, nationalt og internationalt niveau

Desuden skal vi sikre at forskelligheden dyrkes, og at egnen som kunstlokalitet ikke uddør. Nykøbing fungerer som center for kunsthåndværk, og udvik-lingen langs kulturstrengen og på Nykøbing havn

„Red Priest“ på Odsherred Kammermusikfestival 2007

Kulturmiljø og kunst i landskabet — Fårevejle

FORSLAG

19


skal understøtte denne position. Asnæs fungerer som center for billedkunst, en position der yderli-gere skal styrkes.

Odsherreds Kunstmuseum i Hvide Hus, Asnæs

Egon Fischers skulptur ved Pakhuset i Nykøbing

spørgsmål til debat1 Hvordan kan Byrådet i højere grad medvirke

til at styrke kulturarven i Odsherred?

2 Er et kulturmiljøatlas en god idé? Er der be-hov for flere redskaber til at udpege og be-skytte bevaringsværdige bygninger og bymil-jøer? Hvilke?

3 Skal Byrådet formulere en arkitekturpolitik? For Odsherred, eller samlet for hele Nord-vestsjælland?

4 Skal Byrådet udpeger flere kulturmiljøer i Odsherred? Hvilke?

5 Skal der nedsættes et Kulturmiljøråd for Nordvestsjælland? Hvilke opgaver skal rådet have? Hvordan skal det spille sammen med de øvrige råd?

6 Hvad skal en strategi for byfornyelse indehol-de?

7 Skal Odsherred markeres som en kunstegn? Hvordan styrker vi dette brand udadtil?

8 Hvordan kan Byrådet understøtte kunstmiljø-et?

9 Skal oplevelsesøkonomien i større grad ind-tænkes som udviklingspotentiale for Odsher-red?

10 Hvordan sikrer Byrådet mere kunst i det of-fentlige rum og andre tilgængelige steder?

11 Hvordan indtænker Byrådet kunstnermiljøer som en del af byområderne?

LoKAL AGENDA 21 og KuLTurmILjøEr

Byrådet vil arbejde for at

• Odsherreds identitet og særkender værnes ved at få udarbejdet en arkitekturpolitik

• Landskabets fortælleværdi og gode oplevel-sesmuligheder sikres for alle

• Byomdannelse får historien med sig

• Den gode historie videregives

• Kunstmiljøerne trives

• Den kulturelle dimension indgår i borgernes hverdag på alle alderstrin

FORSLAG

20

Planstrategi FRILUFTSLIV OG TURISME

Odsherred er i høj grad kendt for sin natur og va-rierede landskab. Som fastboende eller besøgen-de er man altid tæt på fjord, strand, skov, marker og enge. Det er også derfor kommunens markeds-føres under brandet Lys, Liv og Landskab. Der er med andre ord masser af muligheder for at opleve et varieret og aktivt friluftsliv i kommunen. Ods-herred har 15.000 helårsboliger og 25.000 fritids-huse. Sommerhusområderne udgør 15% af kommu-nens samlede areal på 356 km2.

Odsherred har 8 badestrande med blå flag, og 3 havne med blå flag. Disse forhold er med til at un-derstrege vigtigheden af at skabe rammerne for et aktivt friluftsliv, både som en del af kommunens strategi for bosætning, og for turismen.

Samlingen af by-, sommerhus- og landzone i kom-munernes planlægning skal sikre en fornuftig ba-lance mellem byudvikling og interesserne i det åbne land. Dette vil give kommunen mulighed for at styrke indsatsen indenfor både friluftsliv og tu-risme.

Friluftsliv

Landskabet som scene for et aktivt liv er en indu-stri under stadig vækst, og som både efterspørges af fastboende, turister og sommerhusere. Odsher-red giver også gode muligheder for at opholde sig og overnatte i det fri. Odsherred er således kob-let på Nordsøvandreruten, hvor Sjællandsleden går igennem Odsherred samt et shelternetværk med muligheder for at overnatte i det fri.

FrILuFTsLIV oG TurIsmE

Nykøbing Havn

Rørvig Havn

Odden Havn

NordstandSkærby Strand

Gudmindrup Strand

Høve Strand

Ordrup Strand

Sanddopperne

Vraget

Strandenv. kabelhuset

Turist- og friluftsattraktionerBesøgsområder, jf.Regionplan 2005-2016

Eksisterende regionalt rekreativt stisystem, jf. Regionplan 2005-2016

Blå flag-havn

Blå flag-strand

Planlagte ferie- og fritidsområder, jf. Regionplan 2005-2016

Nr.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.8.

9.

1. Udvidelse af Odden lystbådehavn2. Skæreby Feriekoloni3. Isefjords Badet, nyt kulturanlæg4. Anneberg, nyt kulturanlæg5. Niels Steensens Skolehjem i Hølkerup, etablering af feriehotel6. Malergården7. Udvidelse af Gundestrup Marina8. Ulfborgens Venner, nyt kulturanlæg 9. Dragsholm Slot, udvidelse af eksisterende hotel

FORSLAG

21

PlanstrategiFRILUFTSLIV OG TURISME

Byrådet har med udpegningen af Odsherred som helårsdestination for turisme forpligtet sig til at ar-bejde for, at egnen kan tilbyde oplevelser for be-søgende hele året under oplevelsestemaet Aktiv i naturen. Byrådet vil, i samarbejde med relevante aktører, arbejde for større og bedre adgang til de mange naturområder i Odsherred, herunder at ud-vikle aktive naturoplevelser, særligt inden for van-dring og cykling. Den øgede adgang til landskabet og naturområderne sikres gennem en samlet sti-plan for gående, cyklister og ridende, der forbinder byerne med det åbne land. Placering af bænke og andet skal indtænkes i stiplanen.

Overordnet set skal ophold og færdsel i landskabet i højere grad afvejes med på den anden side natur-beskyttelsen.

Friluftsliv langs kysten

Byrådet vil arbejde aktivt for at forbedre frilufts-aktiviteterne langs kysten i Odsherred bl.a. ved at udarbejde et forslag til opsætning af en række vin-terbadestationer, i fx Nykøbing, Havnebyen og Or-drup.

Byrådet vil også undersøge mulighederne for at hæve vraget „Prins Christian“, som ligger på Sjæl-lands Rev nordvest for Gniben. Dels for at fremme den stigende interesse for dykkersport, og dels for at fremme et kulturhistorisk minde om „Slaget ved Odden“.

Som en konsekvens af den øgede interesse for op-hold og færden ved landets kyster, er kystlinien under øget pres. Byrådet vil administrere anven-delsen af kystlinien stramt. For eksempel skal tilla-delser til bade- og bådebroer begrænses, ligesom skiltning og anden opsætning ikke tillades. Målet er, at de åbne kyststrækninger i landområderne skal bevares og ikke privatiseres.

Shelterpladsen i Ægholm Plantage på Lammefjorden.

Helårsdestination for turisme

Sammen med Holbæk og Kalundborg Kommu-ner er Odsherred gået i gang med en koncept-udvikling af helårsdestinationen i Odsherred og Nordvestsjælland. Projektet er støttet af Erhvervsministeriet og VisitDenmark. De fire oplevelsestemaer Aktiv i naturen, Kunst og Kultur, Gastronomi, Kur og Helse skal videre-føre Odsherred som helårs-turistdestination i fremtiden.

Udviklingsplanen for helårsdestinationen ud-peger 9 scener i Nordvestsjælland med dertil formulerede missioner. I Odsherred drejer det sig om Nykøbing-Rørvig-Højby, Sejerøbugtky-sten, Havnsø-Ordrup-Sejerø.

Fisker, Kattegatkysten ved Klintebjerg

En af Blå Flag-strandene – Nordstrand, Nykøbing Sj.

FORSLAG

22

Planstrategi FRILUFTSLIV OG TURISME

Turismen i odsherred

Den høje koncentration af sommerhuse i Odsher-red, der i øvrigt er landets største sommerhuskom-mune, har indflydelse på både arealanvendelse og turismeform.

sommerhusområder med naturindhold

Sommerhusområderne har i de sidste 100 år udvik-let sig fra at være åbne kystnære overdrev til skov-dækkede plantager med et lille naturindhold. Man-ge naturlokaliteter er i dag blevet en naturlig del af sommerhusområderne i Odsherred.

Byrådet ønsker også i fremtiden at udviklingen i sommerhusområderne i Odsherred går mod øgede naturværdier. Byrådet ønsker at sikre de sommer-husområder, der ligger i eller med tilknytning til en bevaringsværdig natur-, kultur og landskabelige værdier gennem bevarende lokalplanlægning.

Byrådet ønsker i fremtiden at der i eksisterende sommerhusområder bevares en min. grundstørrel-se på 2.000 m², og at nye sommerhusudstykninger også har en min. grundstørrelse på 2.000 m².

På figuren side 25 i afsnittet om det åbne land ses sommerhusområdernes udstrækning i Odsherred Kommune.

Helårsbeboelse i sommerhuse

Det store antal sommerhuse i Odsherred har blandt fritidshusejerne skab en stigende interesse for hel-årsbeboelse. Det er p.t. kun muligt at benytte sit sommerhus til helårsbeboelse efter pensionistreg-len i Planloven. For at undgå en urbanisering af sommerhusområderne, ønsker Byrådet at udarbej-

de et sæt retningslinier for helårsbeboelse af som-merhuse bl.a. med en overgrænse for hvor mange helårsboliger, der kan tillades – for at undgå miljø-belastning af de enkelte områder.

Nye overnatningsmuligheder

Ifølge konceptet for helårsturisme i Nordvestsjæl-land er det en forudsætning for realiseringen, at der sker en øgning af overnatningskapaciteten indenfor kategorierne hotel og feriecenter/-lejligheder. Fe-riehuse vil fortsat være den største overnatnings-ressource, men det er afgørende for tiltrækningen af nye målgrupper, at egnen kan tilbyde et mere varieret overnatningsprodukt. Herunder særligt by-nære overnatningsmuligheder.

Feriekolonier

Feriekolonier er et af de områder der kan være medvirkende til at øge muligheden for et mere va-rieret overnatningsudbud. Mange af kolonierne lig-ger langs kysten i sommerhusområderne. De fleste feriekolonier i Odsherred er ejet af fonde eller in-stitutioner i København, og har til formål at tjene skolebørn som udflugtsmål i sommerperioden. By-rådet vil kortlægge kolonierne ud fra naturværdier og beliggenhed for at finde et potentiale for place-ring af nye overnatningsmuligheder samt mulighe-derne for at lade evt. kolonier overgå til centre for naturformidling eller naturinstitutioner.

Egnede feriekolonier skal i kommuneplanen sikres udlagt til koncentrerede ferieformer, hvorved By-rådet sikrer mulighed for opførelse af mindre ferie-centre eller lignende, som kan medvirke til at nu-ancere overnatningsmulighederne.

Fra landliggerkultur til fritidsborger

Byrådet ser landliggerkulturen som et særkende og en særlig styrkeposition for Odsherred, og hoved-parten af de 3 mio. overnatninger på årsbasis i Ods-herred kommer fra landliggerne.

Landliggerne er og skal fremover være livsnerven i den Odsherredske turisme og betragtes dermed som „fritidsborgere“ frem for „landliggere“. Viden om fritidsborgernes efterspørgsel er imidlertid be-grænset, og en større viden vil give et bedre grund-lag for at udvikle egnen som helårsdestination for grundejerne. Byrådet vil arbejde for at fritidsbor-

Sommerhus midt i lyngheden på Korshage, Rørvig

FORSLAG

23

PlanstrategiFRILUFTSLIV OG TURISME

gerne i større grad anvender deres fritidsbolig uden for sommersæsonen. Første trin er gennemførel-sen af et større analysearbejde af denne gruppes behov, og efterspørgsler om hvad der skal til, for at de bruger egnen i endnu større udstrækning. Ana-lysearbejdet skal ske i samarbejde med Odsherred Turistråd.

Kunst i landskabet

Byrådet ønsker at udarbejde et projekt omkring Landart i Odsherred. Byrådet mener at et Landart-projekt vil fremme både den samlede oplevelse af Odsherred samt give fastboende og besøgende et fyrtårn, der kombinerer to af Odsherreds styrke-positioner; landskabet og kunsten. Et eksempel er Olafur Eliassons bud på kunst, der kan placeres i det Odsherredske landskab, ligesom kunst i land-skabet ved Anneberg tilfører de bølgende kornmar-ker en ekstra dimension.

Nykøbing som scene for helårsturisme

Hovedscenen for helårsturismen vil være Nykøbing — Rørvig — Højby, da området vurderes at have de kvaliteter, der skal til for at udvikle en helårsdesti-nation. Således er beliggenheden kystnær, der er et velfungerende købstadsmiljø, attraktive havne-områder, bynære sommerhusområder og faciliteter som golfbane, teater, naturreservat, kulturhus, ba-deland osv.

Byrådet vil, sammen med projektorganisationen for helårsdestination Nordvestsjælland, arbejde for at

udvikle Nykøbing yderligere. Særligt ved udvikling af den allerede udpegede kulturakse fra gågaden til Nykøbing havn med nyt indkøbscenter, kunst-håndværkersamling, skulpturpark, ferieboliger osv. Aksen skal forlænges til Anneberg med kur- og hel-setilbud, teatercenter, museer. Byrådet vil arbejde for, at forlængelsen af kulturaksen vil indbefatte et rekreativt stiforløb langs Isefjordskysten fra havn til det kulturhistoriske museum, således at by og Anneberg forbindes for gående.

spørgsmål til debat1. Hvordan kan Byrådet arbejde for at forbedre

naturværdierne i sommerhusområderne?

2. Hvilke stier skal planlægges for at opnå en samlet stiplan over Odsherred, der viser ad-gangen fra byerne til det åbne land? Skal en evt. stiplan indeholde stinet for gåen-de, cyklister og ridende? Er det en god idet at udvikle et stinet for evt. mountainbike-re i terrænet og et koncept for ridende med pony-parkering og hø-hoteller?

3. Hvordan kan vi øge brugen af kyststræk-ningerne uden at gå på kompromis med na-turkvaliteterne?

4. Hvordan fremmes et mere varieret overnat-ningsudbud?

5. Hvordan integreres „fritidsborgerne“ mere aktivt i Odsherred året rundt?

6. Hvilke tiltag kan Byrådet sætte i gang for at fremme helårsturismen? Hvordan forbedrer vi Nykøbing-Rørvig-Højbystrækningen til at kunne rumme turisme året rundt?

LoKAL AGENDA 21 — FrILuFTsLIV og TurIsmE


• fremme af en bæredygtig udvikling i som-merhusområderne ved bl.a etablering af et sammenhængende stisystem, der giver bedre adgang til det åbne land, de mange strande samt de kulturelle tilbud byerne i Odsherred har.

• fortsat at sikre den biologiske mangfoldig-hed i sommehusområderne ved dels at sik-re en minimal grundstørrelse på 2000 m2 for nye udstykninger og del ved bevarende lokalplanlægning for særligt bevaringsvær-dige sommerhusområder i Odsherred.

FORSLAG

24

Planstrategi DET ÅBNE LAND

DET åbNE LAND

Det åbne land i Odsherred Kommune indeholder mange lokaliteter, værdier og naturtyper. Odsher-red har en dramatisk geologi i form af udstrakte morænebakker ved Fårevejle over Høve til Grevin-ge samt fra Højby op langs Lumsås og ved Gniben. Bakkerne omkranser de lavtliggende arealer, som f.eks. Lammefjorden, Sidinge Fjord og Trundholm Mose. Landskabet i Odsherred rummer også mange steder præget af et klassisk ”Morten Korch-land-skab”. På Egebjerg-halvøen finder man små lands-bysamfund midt i de bølgende marker med dyrket korn afgrænset af læhegn med lavtliggende enge og moser og spredte skovområder i det fjerne.

Odsherred har lige som mange andre landdistrikter sine rødder i landbruget og er gennem de sidste 50 år bl.a. blevet kendt for grønsagsdyrkning på den

inddæmmede Lammefjord.

I forbindelse med strukturreformen er planlægnin-gen af det åbne land blevet et nyt element i kom-muneplanlægningen og et vigtig fundament for den kommunale administration af landskabelige værdi-er og naturområder. Sammentænkningen af by og land betyder at arealanvendelsen nu ses helheds-orienteret med kommunen som primære admini-strator.

Planlægningen af det åbne land er i høj grad en ba-lance mellem på den ene side benyttelse af area-lerne og på den anden side beskyttelse af landska-bet og naturen. Dette forhold er grundlæggende for strategien for det åbne land.

Højby

Nykøbing Sj.

Havnebyen

Lumsås

Egebjerg

Rørvig

Vig

Asnæs

Hørve

GrevingeFårevejle

Asmindrup

Overordnet struktur

Mål 1:200.000

Byområder

Sommerhusområder

Jordbrugsområder

Landskabsområder

FORSLAG

25

PlanstrategiDET ÅBNE LAND

Nye emner i kommuneplanen

Arealplanlægningen i det åbne land i Odsherred har hidtidigt været baseret på Vestsjællands Amts Re-gionplan 2005-2016. Udpegningerne skal fremover indeholdes i den ny kommuneplan. Se beskrivelsen af emner side 3.

Foruden den overordnede arealanvendelse til by og land, se foregående side, skal der i det åbne land udpeges arealer til ny skovrejsning, lavbundsarea-ler, vindmøller, råstofudvinding, kulturmiljøer mv.

Udpegningerne for det åbne land vil danne grund-lag for en helhedsplan for det åbne land, som im-plementeres i kommuneplanen.

Planlægningen af det åbne land skal sikre at de landskabelige interesser varetages. De landskabsin-teresser, værdier og ressourcer, der findes i Ods-herred, skal også i fremtiden indgå i den daglige sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med ny bosæt-ning og byggetilladelser samt landskabsforvaltning og naturpleje. For også i fremtiden at kunne danne et overblik over de landskabelige værdier og are-aludnyttelsen i Odsherred, sigter Byrådet mod at anvende Landskabskaraktermetoden, der kan dan-ne basis for en kommunal landskabsstrategi og en helhedsplan for det åbne land. Indtil der er skabt det nødvendige grundlag for en landskabsstrategi i Odsherred Kommune, vil Byrådet videreføre ud-

Tre naturtyper som alle er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden kan lægges til grund for planlægning af landskabet og fun-gerer som input til øvrige temaer, bl.a. skov-rejsning, nye veje, tekniske anlæg og fri-luftsplanlægning i kommuneplanlægningen.

Metoden kan være med til at sikre, at hen-synet til de landskabelige interesser indgår som en del af grundlaget for sagsbehand-lingen i det åbne land. Metoden består af fire faser: 1 - en karakterkortlægning, 2 - en landskabsvurdering, 3 - en landskabsstrategi og 4 - en implementering.

FORSLAG

26


pegningsgrundlaget fra den hidtidige Regionplan for derved at sikre den bedst mulige tilstand for Odsherreds natur og værdifulde landskab.

Byrådet vil fremme en miljøvenlig og bæredyg-tig udnyttelse af landbrugsarealerne, som sikrer en skånsom påvirkning af de omkringliggende na-turarealer, kystområder og vandmiljø.

Der er et stigende pres på bosætning i det åbne land, og Byrådet vil tolke planlovens landzonead-ministration stramt, således at yderligere spredt bebyggelse i det åbne land ikke imødekommes.

Byggeriet i eksisterende bysamfund i landzonen skal være i overensstemmelse med det omgiven-de landsbymiljø, hvorfor Byrådet vil sikre det unik-ke landsbymiljø gennem retningslinier for lokal byg-geskik.

Byrådet mener, at det er en meget væsentlig op-gave at få fastlagt en klar afgrænsning mellem by og land. På den ene side skal kommunens naturom-råder naturligvis bevares og beskyttes, men det er samtidig vigtigt at sikre at alle har adgang til dis-se områder.

Naturbeskyttelse efter § 3

Naturområder som søer, heder, moser, stran-denge, strandsumpe, ferske enge og biologi-ske overdrev over 100 m² samt vandløb eller dele af vandløb, er umiddelbart beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Der må ikke ændres i tilstanden i disse områder.

Odsherred Kommune har med strukturreformen overtaget ansvaret for og administrationen med ca. 2.491 områder svarende til 2.243 ha som er be-skyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Figuren øverst på side 26 viser tre forskellige naturtyper som alle findes i Odsherred Kommune. Tv. et åbent vandløb i Anneberg Skov ved Nykøbing. I.m. stran-deng ved Korevlerne med Nikkende kobjælde og t.h. fersk eng med græssende køer nord for Nord-kanalen i Fårevejle Kirkeby. Odsherred Kommune har efter strukturreformen også overtaget ansva-ret for administrationen af de fredede områder ef-ter Naturbeskyttelseslovens § 6.

International naturbeskyttelse — Natura 2000 og vandplanlægning

Danmark har sammen med de andre EU-lan-de forpligtet sig til målrettet på nationalt ni-veau at opnå en gunstig bevaringsstatus for de internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-områder, samt at gennemføre en målrettet vandplanlægning for grund-vand, vandløb, søer og de kystnære dele af havet.

Danmark er opdelt i 4 vanddistrikter, som er under-inddelt i 23 hovedvandoplande og Danmark har ud-peget i alt 246 Natura 2000-områder.

Natura 2000

Formålet med Natura 2000 er at beskytte de tru-ede naturtyper, planter, fugle og andre dyrearter, som områderne er udpeget for at beskytte. Sta-ten står for udarbejdelse af de overordnede Natu-ra 2000-planer, mens kommunerne har ansvaret for at gennemføre planlægningen gennem kommunale handleplaner og kontakt til lodsejerne. Det er også et krav til myndighederne at vurdere konsekven-serne af et projekt eller en plan i de tilfælde, som kan påvirke et Natura 2000-område.

I Odsherred er der udpeget 451 ha Natura 2000-områder på land i Bjergene omkring Fårevejle, 241 ha i Hov Vig ved Nykøbing, mens en meget stor del, ca. 50.000 ha af de internationale beskyttelsesom-råder ligger i vandet, bl.a. i Sejerø Bugt. Figuren på side 28 illustrerer de internationale beskyttelses-områder, der findes i Odsherred. Arealgrænserne for de tre kategorier af international beskyttelse overlapper hinanden. Billedet nederst side 29 viser Korevlerne ved Sejerø Bugt som er en del af det in-ternationale beskyttelsesområde i Odsherred.

Vandrammedirektivet

Formålet med vandrammedirektivet er både at forebygge forringelser af og forbedre tilstande-ne i vandløb, søer, kystvande, grundvand og lagu-ner, idet der på nationalt og lokalt plan udarbejdes vandplaner. De statslige miljøcentre står for udar-bejdelsen af forslag til vandplanerne, og kommu-

FORSLAG

27


nerne skal fremlægge handleplaner med mål for at opnå en god vandkvalitet. Odsherred hører under vanddistrikt II – Sjælland med hovedvandopland II,1 – Kalundborg, hvor Sejerø Bugt hører under og hovedvandopland II,2 Isefjord og Roskilde Fjord, hvor Isefjorden hører under. På figuren oven for er illustreret hovedvandoplandene i Odsherred.

Såvel de statslige Natura 2000-planer og vandpla-nerne som den kommunale handleplan får stor be-tydning for miljøet, landbruget, virksomheder og den fremtidige byudvikling. Planerne kommer til at fungere som administrationsgrundlag for både konkrete og generelle forvaltningsakter, dvs. både for enkeltsagsafgørelser samt diverse sektorplaner som f.eks. spildevandplanlægning.

Arbejdet med planlægningen af Natura 2000 og vandplanerne i Odsherred Kommune er startet. På tidsplanen til højre, er det illustreret, hvor langt planlægningsarbejdet er nået, og hvornår både Na-tura 2000-planer og Vandplaner skal være færdige.

Byrådet vil lægge stor vægt på at føre en stram na-turadministration for at leve op til kravene i den na-

II,2

II,1

Højby

Nykøbing Sj.

Havnebyen

Vig

Asnæs

Fårevejle

Sejerø Bugt Isefjorden135

243134

244

94

102

97

18

Nr. 134: Kysten mellem Hundested og Rørvig samt Dybesø, 4004 ha

Nr. 135: Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, 43.912 ha

Nr. 243: Ebbeløkke Rev, 140 ha

Nr. 244: Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker, 451 ha

Nr. 94: Sejerø Bugt og Nekselø, 40.285 ha

Nr. 97: Hov Vig, 241 ha

Nr. 102:Havet mellem Korshage og Hundested, 3990 ha

Nr. 18: Sejerø Bugt, Nekselø og Saltbæk Vig

Nr. II,1: Kalundborg

Nr. II,2: Isefjord og Roskilde Fjord

Habitatområder

Fuglebeskyttelsesområder

Ramsarområder

Hovedvandoplande i Vanddistrikt II - Sjælland

ArealafgrænsningInternational naturbeskyttelse og hovedvandoplande i Odsherred

LOKALITET

2007

2015

2013

2011

2010

2009

2008

Idefase

Forslag

Høring

EndeligEndelig

ForslagHøringEndelig

Indsats-progammergennemføres

Indsatsenvirker

Planperioden2007-2016

Vandplaner Natura 2000-planer

Statslige Vand- og Natura 2000-planer

Kommunalehandleplaner

22/12 2015:Miljømålene i planerneer opfyldt

{

{

FORSLAG

28


tionale såvel som den internationale lovgivning og standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed. Byrådet sigter mod at gennemføre en naturkvali-tetsplanlægning, som er baseret på en opdeling af naturområder i Odsherred efter kvalitet og opstil-lede mål for beskyttelsen. Byrådet ønsker i denne planperiode at udarbejde et natur-atlas, der giver information om benyttelse og beskyttelse af den fredede natur i Odsherred, særligt de mange §3-områder og de i afsnittet om kulturmiljøer nævnte fortidsminder. I Natura 2000-områder ønskes be-skyttelsen prioriteret frem for benyttelsen.

Landdistriktsudvikling

Odsherred er klassificeret som en landkommune i EU s landdistriktsprogram. Programmet skal give befolkningen gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne. Det skal ske ved at arbejde mål-rettet med at skabe nye arbejdspladser i landdi-strikterne og hjælpe erhvervsudviklingen i gang i fødevarebranchen. Der skal satses på at passe på naturen og miljøet, og der er brug for at forbedre levevilkårene.

Odsherred Kommune har indgået samarbejde un-der Landdistriktsprogrammet og Fiskeriprogram-met med Holbæk, Kalundborg og Sorø Kommuner i foreningen Udvikling Nordvestsjælland. Forenin-gen har til opgave at udarbejde en fælles udvik-lingsplan for landdistrikterne i de fire kommu-ner. Byrådet forventer i samarbejde med Udvikling Nordvestsjælland at arbejde med udvikling i land-distrikterne inden for følgende temaer:

• Nye arbejdspladser og aktiviteter i og omkring Åmosen

• Nye arbejdspladser og nye aktiviteter i kystom-Lagunerne på Korevlerne ved Sejerø Bugt.

GeoPark Odsherred

Områdeafgrænsning

Vejrhøj 121 m.o.h.1

Brendeshøj 92 m.o.h.2

3 Maglehøj 91 m.o.h.

Randmorænelandskab

Smeltevandslette

Kystskrænt

Kunstigt tørlagt areal

Bjergene1

32

VeddingebakkerOrdrup Næs

FORSLAG

29


Udgangspunktet for en GeoPark Odsherred er de geologiske interesser omkring Odsherredbuerne, lokalt kendt som Bjergene med Vejrhøj og Veddin-ge Bakker med Brendeshøj mv. Se figuren på side 29. En GeoPark kan lidt sammenlignes med de dan-ske Nationalpark-projekter og har en langsigtet ud-vikling på 20-30 år.

råderne

• Erhvervs- og aktivitetsudvikling inden for lokalt forankrede kvalitetsprodukter

• Erhvervs- og aktivitetsudvikling inden for kunst og kultur

• Landsbyudvikling

• Nationalt og internationalt samarbejde omkring de før nævnte temaer

Geologiske interesser

Landskabet i Odsherred er skabt under sidste is-tid for mere end 10.000 år siden. Landskabet er stærkt varieret med kuperede morænebakker som omkranser lavtliggende moser og inddæmmede arealer. Byrådet ønsker i den kommende planpe-riode gennem landdistriktsprogrammet at undersø-ge mulighederne for og betydningen af at skabe en Unesco GeoPark. Byrådet ser en GeoPark i Odsher-red som et kulturelt, landskabeligt og naturskønt fyrtårn, med følgende muligheder for:

• at skabe identitet i Odsherred

• at sikre og bevare et enestående landskab

• at opleve naturen og landskabet

• at styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, f.eks. øget turisme

• at medvirke til en øget bosætning i Odsherred

spørgsmål til debat1. Hvordan sikres det at Odsherred får et mere

miljøvenligt landbrug og erhverv i det åbne land?

2. Er det en god idé at udarbejde et naturatlas med beskrivelse af Naturbeskyttelseslovens § 3-områder, Natura 2000-områder, frednin-ger mv. samt information om hvordan pub-likum får adgang til arealerne og på hvilken måde de er beskyttet?

3. Skal der udarbejdes et sæt retningslinier for byggeriet i det åbne land? Hvad skal de inde-holde?

4. Hvilken betydning vil det få for Odsherred som egn at oprette en GeoPark?

5. Hvilke plejetiltag af naturarealer og fredede arealer skal bruges i kommunen? Er det fx en god ide at lave kogræsningslaug for at frem-me koncentrationen af dyr i det åbne land til naturpleje?

6. Hvordan kan vi fremme antallet af arbejds-plader i landdistrikterne? Skal der udarbej-des en landdistriktspolitik for Odsherred?

LoKAL AGENDA 21 og DET åbNE LAND


• at mindske miljøbelastningen gennem en bæredygtig udnyttelse af landbrugsarea-lerne, som sikrer en skånsom påvirkning de omkringliggende naturarealer, kystom-råder og vandmiljø

• at fremme den biologiske mangfoldighed gennem en stram naturadministration for at leve op til kravene i den nationale såvel som den internationale lovgivning

• at sikre inddragelse af befolkningen i na-turmæssige spørgsmål gennem dialog med Grønt Råd Odsherred

FORSLAG

30

Planstrategi BERETNING

bErETNING

Planstrategien skal ifølge Planloven — foruden By-rådets politiske strategi for udviklingen — indehol-de oplysninger om planlægningen siden den sene-ste revision af kommuneplanen.

Det, at den kommuneplan, strategien her lægger op til, tilhører første generation af kommuneplaner efter strukturreformen, gør kun kravet endnu vigti-gere. Ud fra overbevisningen om, at man skal ken-de baggrunden inden fremtidens spor kan lægges, er Planstrategi 2007 for Odsherred Kommune der-for efterfulgt af en såkaldt Beretning.

Her gennemgås de tre tidligere kommuners kom-muneplaner samt det tidligere amts regionplan, for at give et overblik over, hvilket plangrundlag den ny kommuneplan skal afløse. Derudover følger en kort gennemgang af de politikker, de tre odsher-redkommuner har tilsluttet sig. Beretningen mun-der ud i afsnittet Kend din Kommune, der har til formål at give et statistisk billede af den kommune, der planlægges for.

Beretningen er udgangspunktet for de strategier, der findes i den første del af denne planstrategi.

Traditionelt Odsherred-bindingsværk i Egebjerg Præstegård – fredet efter Bygningsfredningsloven

FORSLAG

31

PlanstrategiKOMMUNEPLANERNE

rEsumé AF KommuNEPLANEr

Den nye kommuneplan, der skal være færdig inden udgangen af 2009, gælder for fire år. De tre gamle kommuner (Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Drags-holm) der i dag tilsammen udgør den nye Odsher-red Kommune har hver især udarbejdet en kommu-neplan. Indtil den nye kommuneplan for Odsherred Kommune er udarbejdet og vedtaget er det stadig de tre „gamle“ kommuneplaner der er gældende.

Tre til én – De „gamle“ kommuneplaner For at danne et overblik over indholdet og hoved-temaer fra de enkelte planer vil der i dette afsnit blive foretaget en overordnet gennemgang af de enkelte kommuneplaner. I følgende afsnit resume-res de overordnede dele.

Der er stor forskel på de tre kommuneplaner. Både i forhold til hvornår den sidste „grundige revision“ blev gennemført, hvor lang tid planerne endnu er gældende, samt opbygningen i forhold til indhol-det. I dette afsnit vil planerne blive gennemgået i

forhold til gyldighedsperiode, sidste revision samt hovedtemaer.

Du kan læse mere detaljeret om kommuneplanerne på kommunens hjemmeside, ligesom du kan down-loade de fleste af planerne.

Nykøbing-rørvig Kommuneplan 2001-2012

Nykøbing-Rørvig Kommune vedtog i 2001 Kommu-neplan 2001-2012. Hovedstrukturen herfra er sta-dig gældende.

Nykøbing-rørvig Kommuneplan 2005-2016

I 2005 blev kommuneplanens rammeområder revi-deret, ligesom der blev vedtaget en Temaplan for Nykøbing bymidte. Nykøbing-Rørvigs kommune-plan består af følgende dele:

• Hovedstruktur

• Rammer for lokalplaners indhold (revideret, 2005-2016)

FORSLAG

32

Planstrategi KOMMUNEPLANERNE

• Temaplan for Nykøbing bymidte (revideret, 2005-2016)

Hovedstrukturen betegnes som Byrådets strategier på såvel kort som lang sigt. Først beskrives de over-ordnede strategier for kommunens udvikling. Her-efter findes og oplistes fire hovedtemaer med til-hørende handlingsplaner. Den nævnte strategi er opbygget på videreudvikling af kommunens eksi-sterende styrkepositioner. Styrkepositionerne er:

• En attraktiv natur med mange muligheder for et varieret fritids- og ferieliv

• Et stort antal sommerhuse med potentielle, fremtidige borgere

• Et overskud af handel med tiltrækning af borge-re udefra

• Pendlingsoverskud, hvor antallet af folk, der ta-ger ind til kommunen for at arbejde, er større end antallet der tager ud af byen for at arbejde.

• Et overskud af arbejdspladser – betinget af ar-bejdspladser indenfor den offentlige sektor

Disse styrkepositioner bruges som grundlag for den strategi der opstilles i kommuneplanen. Centrum for strategien, for kommunens udvikling, er fire ho-vedtemaer. Disse hovedtemaer er som følger:

• Boligpolitik

• Kultur & fritidsliv

• Turisme

• Erhverv & detailhandel

For hvert hovedtema er der udarbejdet en såkaldt SWOT-analyse, der skal identificere styrker, svag-heder, muligheder og trusler for det enkelte hoved-tema. På den baggrund opstilles en række målsæt-ninger, der skal munde ud i konkrete initiativer.

Kommunens centerstruktur opremses. Nykøbing er regioncenter, Rørvig er lokalcenter og Nakke fun-gerer som landsby i landzone.

Trundholm Kommuneplan 2005-2016

Grundlaget for Trundholms Kommuneplan 2005-2016 var vedtagelsen af en planstrategi i 2004. Her besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle ud-arbejdes en helt ny kommuneplan. Denne kommu-

neplan skulle have hovedfokus på bosætning og kvalitetsudvikling.

Hovedstrukturen i kommuneplanen er opdelt ef-ter en række temaer. Disse temaer indeholder hver især en række visioner, mål og konkrete initiativer. Herudover indeholder hovedstrukturen også visio-ner og mål for trafik, tekniske anlæg og miljø samt byudvikling.

• Bosætning (herunder også sommerhuspolitik)

• Erhverv

• Kvalitet i landskabet

• Friluftslivet

• Trafik, tekniske anlæg og miljø

• Byudvikling

Dragsholm Kommuneplan 1997-2008

Dragsholm Kommuneplan blev vedtaget af kommu-nalbestyrelsen den 5. maj 1998.

Kommuneplanen er et meget omfattende værk på 240 sider. Hovedstrukturen indeholder emnerne:

• Mod en grøn kommune

• Bymønster og centerstruktur

• Befolkning og boliger

• Erhverv og beskæftigelse

• Skole, børnepasning, klub og café

• Ældre-, pleje- og sundhedsområdet

• Kultur og fritid

• Turisme og sommerhuse

• Trafik

• Tekniske anlæg

• Det åbne land

Hvert emne indledes med en overordnet målsæt-ning, der beskriver målene inden for det enkelte sektorområde. Derefter følger en redegørelse samt en beskrivelse af den forventede udvikling i plan-perioden. Målsætningerne samt den forventede udvikling i planperioden er udtryk for kommunal-bestyrelsens mål for det enkelte sektorområdes ud-vikling i planperioden.

FORSLAG

33

PlanstrategiREGIONPLAN

rEsumé AF rEGIoNPLAN oG LANDsPLANDIrEKTIVEr

regionplan 2005-2016

Den sidste regionplan for Vestsjællands Amt blev vedtaget 19. december 2005 og offentliggjort den 6. februar 2006. Planen findes ikke i trykt form, men kan – med 5 store kortbilag – hentes på inter-nettet i pdf-format. Se boksen nederst på siden.

Indtil Odsherred Kommuneplan 2009-2016 er gen-nemført, gælder regionplanen som landsplandirek-tiv, administreret af Miljøcenter Roskilde.

Regionplanen er opdelt i to parallelle hovedafsnit, dels de retningslinjer, som kommunernes planlæg-

ning ikke må stride imod, dels udførlige redegørel-ser for bestemmelsernes baggrund, indhold og kon-sekvenser.

Ifølge Planlovens formålsparagraf skal planlæg-ningen „forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen“. Samtidig skal planlægningen medvirke til at „værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og i re-spekt for bevarelsen af plante- og dyrelivet“.

Du kan se eller hente regionplan 2005-2016 på internetadressen:

http://www.blst.dk/Planlaegning/RP05_amter/vestsjaelland/

FORSLAG

34

Planstrategi REGIONPLAN

Der er både generelle bestemmelser for de enkelte områdetyper mv. og bestemmelser kun for enkelte kommuner, især om arealudlæg.

Til regionplanerne er udarbejdet et antal tillæg, for enkeltanlæg eller VVM-redegørelser for større projekter.

Landsplanredegørelse 2006

Landsplanredegørelse 2006 er regeringens vision på den fremtidige udvikling af landet og omhandler dels de nye vilkår globaliseringen stiller for plan-lægningen og hvordan planlægningen kan bidra-ge til at skabe et konkurrencedygtigt Danmark. Og dels kommunalreformen, som indebærer en hel ny arbejdsdeling mellem kommuner, de nye regioner og staten.

Med kommunalreformen er der sket en fornyel-se af planlægningen med øgede centrale friheds-grader til kommunerne kombineret med en mere markant central planlægning. Kommunalreformen forudsætter et fortsat højt beskyttelsesniveau for naturen, miljøet og landskabet. Miljøministeren har i redegørelsen fremlagt fem pejlemærker for den fremtidige fysiske planlægning:

• Der skal være forskel på land og by

• Udviklingen skal komme hele Danmark til gode

• Planlægningen skal baseres på respekt byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet

• Fysisk planlægning og investering i infrastruktur skal spille tæt sammen.

• Den fysiske planlægning skal være helhedsorien-teret.

Landsplanredegørelsen 2006 er overordnet i for-hold til regionplanerne, som med kommunalrefor-men er blevet ophøjet til landsplandirektiver. På figuren neden for er skitseret det nye plansystem efter kommunalreformens ikrafttræden 1. janu-ar 2007. (efter: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen — 2009).

regional udviklingsplan 2009

Den første regionale udviklingsplan for Region Sjæl-land bliver udarbejdet samtidig med de kommende kommuneplaner i en proces med mange gensidi-ge dialoger med kommunerne og andre aktører. Se nærmere på http://www.regionsjaelland.dk/

LANDSPLANLÆGNINGRegeringens politik: • Landsplanredegørelse • Statslige interesser • Landsplandirektiver

REGIONALE VÆKSTFORAErhvervsudviklingsstrategi

REGIONALE UDVIKLINGSPLANERRegionens visioner

2009: Vandplan ogNatura 2000-planRegional råstofplan

Trafik

KOMMUNEPLANER • Kommuneplanstrategi • Arealregulering for by og land

LOKALPLANER SAGSBEHANDLING

Plansystemet 2007

FORSLAG

35

PlanstrategiPOLITIKKER

ErhvervspolitikErhvervspolitikken er formuleret af Odsherred Er-hvervsråd. Erhvervsrådet skal virke for gennemfø-relsen af en fælles erhvervspolitiske vision, der går på at Odsherred skal være et godt sted at:

• drive virksomhed

• at arbejde

• at bo

• at holde fri

Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag. Dermed menes, at der skal tages integreret hensyn til miljø, lokal økonomi/beskæftigelse samt befolk-ningens levevilkår i de konkrete aktiviteter.

Til visionen er formuleret en erhvervspolitik for Odsherred 2001-2012. Erhvervspolitikken er god-kendt i Erhvervsrådets bestyrelse og i de tre da-værende kommunalbestyrelser, og beskriver over-ordnet, at:

• Erhvervspolitik skal føre til vækst og beskæftigelse

• Erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken skal sammen med den arbejdsmarkedsrettede del af socialpoli-tikken ses i en sammenhæng

• Statens, eventuelle regioners og kommuners rolle i den re-gionale erhvervspolitik er meget vigtig som myndighed, ser-viceyder, kunde, igangsætter, rådgiver og sparringspartner

• Kompleksiteten nødvendiggør en fælles indsats. Denne mål-rettes gennem samarbejde, hvor nøgleordet er dialog

Til erhvervspolitikken formulerer Odsherred Er-hvervsråd en strategiplan, der udstikker rammer-ne for den indsats, som Odsherred Erhvervsråd vil yde i en fireårig periode. Strategiplan 2005-2008 beskriver hvad erhvervsrådet vil arbejde med in-den for visionens fire pinde:

I forhold til Odsherred som et godt sted at drive virksomhed vil Erhvervsrådet vil arbejde for at til-trække nye virksomheder og/eller deltage i ud-viklingen af nye virksomheder. Dette bl.a. ved at iværksætte forsøgsprojekter med nye initiativer hvor områdets styrkes med henblik på at skabe nye arbejdspladser, herunder støtte udviklingen af ser-viceerhverv og håndværk, ligesom Erhvervsrådet vil udbrede kendskabet til Odsherred.

I forhold til at Odsherred skal være et godt sted at bo, vil Erhvervsrådet arbejde for at gøre det at-traktivt at bo og bosætte sig i Odsherred. Dette gø-res bl.a. gennem at deltage i samarbejde om stra-tegiske bosætningsindsatser, og bidrage aktivt med forslag om udvikling af attraktive bosætningspro-jekter.

I forhold til Odsherred som et godt sted at holde fri, vil Erhvervsrådet arbejde for at sikre at der er et mangfoldigt og tidssvarende udbud af fritidsaktivi-teter. Dette bl.a. gennem at samarbejde om at un-derstøtte og udvikle kulturelle flagskibe på egnen, og styrke udviklingen på grundlag af egnens styrke-positioner - landskab, natur og kultur/kunst – her-under understøtte turistpolitikken.

Her har kommunen en væsentlig rolle som partner og initiativtager.

Foruden erhvervspolitikkens vision, målsætninger og strategiplaner udarbejder Erhvervsrådet årlige handlingsplaner.

PoLITIKKEr

H. Lundbeck A/S - Lumsås

FORSLAG

36

Planstrategi POLITIKKER

TuristpolitikOdsherreds Turistråd har udarbejdet et oplæg til Turistpolitik for Odsherred 2006-2010, der er vedta-get i de tre daværende kommunalbestyrelser me-dio 2005.

Turistpolitikken forholder sig til nedenstående, grundlæggende hovedmålsætninger:

• Turismen i Odsherred er et erhverv, som skal udvikles med henblik på øget indtjening og beskæftigelse. Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag. Dermed menes, at der skal tages integreret hensyn til miljø, lokal økonomi/be-skæftigelse samt befolkningens levevilkår.

• Turismen skal udvikles på grundlag af Odsherreds styrkepo-sitioner (landskab, natur og kultur/kunst).

• Turismen skal medvirke til en udvikling af lokalsamfundene i Odsherred.

• Turismens udvikling og udbygning bør fortrinsvis ske på ba-sis af/i tilknytning til eksisterende anlæg og aktiviteter.

• Turismen udenfor højsæsonen skal fortsat fremmes og støt-tes.

Den turistpolitiske vision beskriver hvordan Turist-rådet gerne vil have at Odsherred opleves og opfat-tes som turistområde i 2010:

„Odsherred – den begavede idyl. Med udgangspunkt i værdierne i varemærket Odsherred – lys, liv og landskab har egnen udviklet en turisme der er ken-detegnet ved kvalitet, sammenhæng og oplevelses-rigdom.“

I Turistpolitik 2006-2010 er opstillet tre hovedstra-tegier. For hver strategi er opstillet initiativer på både kort og langt sigt.

Strategi 1: Fra spredt fægtning til sammenhængen-de kvalitet.

Nye kompetencer og værktøjer skal stilles til rådig-hed for turismevirksomheder, og forpligtende sam-arbejder skal danne grundlag for udvikling. Der skal overvejes om den kommunale turisme-indsats med fordel kunne styres af turistorganisationen.

Strategi 2: Fra kultur og turisme til kulturturisme. Kultur og turisme skal i højere grad støtte hinan-den – og dermed give egnen en profil. Nye tema-er skal opdyrkes.

Strategi 3: Skæbnefællesskabet i Nordvestsjælland. Bedre ressourceudnyttelse gennem veldefineret og forpligtende samarbejde i Nordvestsjælland.

Sidst i turistpolitikken er opsat en række handlin-ger, som i årene 2006-2008 skal medvirke til at re-alisere de skitserede strategier. Nedenfor er nævnt de handlinger, hvor Odsherred Kommune er aktør:

• Udarbejdelse af sammenhængende plan for cykelstier (i samarbejde med Turistrådet)

• Færdiggørelse af fjordsti (Audebo – Sandskredet)

• Nedsættelse af arbejdsgruppe til afdækning af muligheder-ne for bedre udnyttelse af egnens kulturtilbud i sammen-hæng med turisme.

Et vellykket naturgenopretningsprojekt – Højby Sø – gennemført i et bredt samarbejde, der kan efterfølges flere andre steder

FORSLAG

37

PlanstrategiDIALOGPROJEKT OG AGENDA 21 MM.

Fokus på Nordvestsjælland — Dialogprojekt 2004

Formål

Dialogprojektet var en del af en opfølgning på re-geringens Landsplanredegørelse 2003 Et Danmark i balance – hvad skal der gøres?. Følgende kommu-ner deltog: Bjergsted, Dragsholm, Gørlev, Holbæk, Hvidebæk, Jernløse, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse. Samar-bejdet videreføres i dag gennem de nye kommuner Holbæk, Kalundborg og Odsherred. Formålet med projektet var at analysere og vurdere det nordvest-sjællandske områdes potentialer for en styrket ud-vikling baseret på en fælles indsats.

Indhold/elementer

• Analyse af bymønster (byernes rolle og samspillet mellem byerne).

• Analyse af bykvaliteten i de enkelte byer.

• Politiske tilkendegivelser om de enkelte kommuners styrker, svagheder og udviklingsmuligheder.

• Tilkendegivelser fra interesseorganisationer og erhvervsre-præsentanter.

• Forhandlinger i forbindelse med strukturreformen.

Dialogprojektets model for Hovedbyer, Centerbyer, Lokalbyer

En fælles vision

For at opnå den fælles vision er der udarbejdet en række strategier. Disse skal give mere konkre-te bud på hvordan denne vision kan konkretiseres. Dette gøres ved at opstille en række delmål, samt udstikke retningslinier for hvordan et samarbejde kan hjælpe til med at opnå disse mål. De fire stra-tegier er:

• Bosætning – Nordvestsjælland skal udvikles som bosæt-ningsområde for hele Øresundsregionen.

• Erhvervsudvikling – Erhvervsudvikling, arbejdsmarkedspoli-tik og uddannelsespolitik i Nordvestsjælland skal gå hånd i hånd.

• Turisme – Turisme og bosætning i Nordvestsjælland skal være to sider af samme sag.

• Sundhed og forebyggelse – Kommunerne i Nordvestsjælland skal i fællesskab udvikle en sundheds- og forebyggelsespoli-tik for borgerne i området.

bykvalitetsanalyse

Der blev udarbejdet en bykvalitetsanalyse, som har til formål at klargøre hvilke kvaliteter der fin-des i byerne i regionen, hvilke styrker og svaghe-der de enkelte byer har, samt hvilke potentialer der kan udnyttes i den fremtidige udvikling af regio-nen. Resultatet af dette arbejde er det såkaldte Bykatalog.

FORSLAG

38

Planstrategi DIALOGPROJEKT OG AGENDA 21 MM.

bykatalog

Formålet med bykataloget er at afdække de nord-vestsjællandske byers styrker og svagheder, med henblik på at udarbejde en strategisk udvikling af de enkelte byer, der tager hensyn til hele regio-nen.

Undersøgelsen der ligger til grund for Bykataloget indeholdt følgende temaer:

• By og landskab

• Bymiljø

• Trafik

• Kulturmiljø, byhistorie mv.

• Tilgængelighed

• Funktioner

• Erhverv

For hvert enkelt tema er byernes styrkepositioner vurderet ud fra en tredelt skala; er temaet en styr-keposition for byen, et gennemsnitligt område, el-ler står byen svagt? Resultatet af disse vurderinger skal danne grundlaget for at udpege en række stra-tegiske indsatsområder, der samlet skal styrke re-gionen. Undersøgelsen og vurderingerne blev fore-taget af en ekstern konsulent.

bykatalog Nordvestsjællands vurderinger

Refereret fra dialogprojekt Nordvestsjællands By-katalog 2004, dog med enkelte opdateringer.

Iagttagelserne, vurderingerne og konklusionerne er konsulentfirmaets på undersøgelsestidspunktet.

Bemærk, at byerne Lumsås, Nr. Asmindrup/Svin-ninge, Egebjerg og Grevinge ikke indgik i bykata-loget.

Nykøbing

Holtets Plads, Nykøbing

styrker og svagheder

Landskab: God beliggenhed ved vand og kuperet bagland – kun-ne få mere ud af den.

Bymiljø: Fremragende bymiljø i bymidten og Annebergparken, gode boligområder – mangler bymæssig sammenhæng mel-lem kvarterer, især mellem by og havn.

Tilgængelighed: Langt til hovedstadsområdet. Nem adgang til byen fra ringvejen.

Infrastruktur: Fornuftige P-forhold, rimelige hovedfærdsels-årer – lidt dårlig orientering.

Kulturmiljø: Flere fine miljøer, især i bymidten.

Serviceniveau: Gode indkøbsmuligheder, skoler, bibliotek, svømmehal mm. Kulturliv.

Erhvervsliv: Velbeliggende områder, især ved ringvej.

Asnæs — Karl Aage Riget: skulptur, Storegade/Bobjergvej

FORSLAG

39


Asnæs


Landskab: God beliggenhed, men kunne få endnu mere ud af terrænet.

Bymiljø: Godt miljø i centret, men knap så godt i den gamle by-midte. Gode boligområder.

Tilgængelighed: Langt til hovedstadsområdet. Centralt i Nord-vestsjælland, men uden for det over overordnede vejnet.

Infrastruktur: Gode parkeringsforhold, rimelige hovedfærd-selsårer, men lidt dårlig orientering.

Kulturmiljø: Fint miljø ved kirken. Den gamle bydel er forsømt.

Serviceniveau: Gode indkøbsmuligheder, skole og svømmehal. Levende kulturliv.

Erhvervsliv: Spredte erhvervsområder med ofte problematisk placering.

Hørve

Hørve — Lammefjordskroen og Lykkebergs tårn


Landskab: Flot beliggende i kuperet terræn.

Bymiljø: Rimeligt handelsliv, men nedslidt bymidte. Gode, men lidt rodede boligområder.

Tilgængelighed: (Endnu?) Langt til hovedstadsområdet.

Infrastruktur: Nogenlunde gode parkeringsforhold, god orien-tering. Vejen gennem byen virker ikke som barriere.

Kulturmiljø: Midtby og kirkeomgivelser er ikke velbevarede.

Serviceniveau: Gode indkøbsmuligheder, skole.

Erhvervsliv: Lidt spredt erhverv samt et erhvervsområde.

Udfordringer og potentialer: Holde liv i bymidten, skabe bedre kontakt til landskabet, indpasse nye områder i landskabet.

Højby

Højby Sø og Højby Kirke


Landskab: Særdeles flot beliggende i kuperet terræn ved Høj-by Sø. Golfbane.

Bymiljø: Nedslidt bymidte, men med flere gode huse.

Tilgængelighed: Meget langt til Hovedstadsområdet.

Infrastruktur: Nedslidt vejnet, men fornuftige parkeringsfor-hold. Dårlig orientering.

Kulturmiljø: Fint miljø ved kirken.

Serviceniveau: God dagligvarebutik, kro, skole…

Erhvervsliv: Intet betydende erhverv.

Udfordringer og potentialer: Bedre sammenhæng, gøre land-skab tilgængeligt.

Vig

Vig — kulturmiljø omkring kirken


Landskab: Flot beliggende i kuperet terræn.

Bymiljø: Attraktiv, velindrettet bymidte.

Tilgængelighed: Meget langt til hovedstadsområdet.

Infrastruktur: Gode parkeringsforhold. Middel orientering.

FORSLAG

40

Planstrategi DIALOGPROJEKT OG AGENDA 21 MM.

Erhvervsliv: Ingen betydende erhverv – dog: turisme…

Udfordringer og potentialer: Fastholde identitet som landsby og fiskerleje samtidig med turismen. Belægninger, arkitek-turpolitik, stisystem.

Havnebyen


Landskab: Dramatisk beliggenhed på skrænten ved Kattegat.

Bymiljø: Autentisk havnemiljø. Fine ældre boligområder.

Tilgængelighed: Langt til alle andre steder end Ebeltoft/Århus.

Infrastruktur: Enkel struktur - mangler sammenhængende sti-systemer og grønne områder.

Kulturmiljø: Havnen, røgeriet og det runde hus mm.

Serviceniveau: Fornuftigt, men selvforsyning nødvendig.

Erhvervsliv: Røgeriet, men meget lidt fiskeri tilbage.

Udfordringer og potentialer: Opretholde serviceniveau, opret-holde aktiviteter på havnen, skabe grønt område, udnytte infrastruktur og klar moderne arkitektonisk tradition.

Kulturmiljø: Fint miljø ved kirken og i bymidten.

Serviceniveau: God detailhandel, skole, svømmehal, biograf mm. Markeder.

Erhvervsliv: Lidt spredt erhverv. Uudnyttede erhvervsområder.

Udfordringer og potentialer: Udvikling af midtbyen, eksempel-vis ved stationen. Indtænke landskabet i byudviklingen.

Fårevejle Kirkeby og stationsby


Landskab: Fantastisk beliggenhed i og på kanten af det flade Lammefjordslandskab.

Bymiljø: Dobbeltby; mest by i stationsbyen, med forsømt by-midte, og til dels boligområderne. Dominerende erhvervs-område øst for byen.

Tilgængelighed: Langt til hovedstadsområdet.

Infrastruktur: Gode hovedfærdselsårer og orientering. Vejene virker som barrierer i byerne.

Kulturmiljø: Flot beliggende Kirke. Højskole og ældre villaom-råde er et aktiv.

Serviceniveau: Ingen nævneværdige udvalgsvarebutikker.

Erhvervsliv: Erhverv mest samlet i erhvervsområder uden for byerne.

Udfordringer og potentialer: Kirkebyen: Holde liv i butikker. Stationsbyen: Der skal satses på plads- og transportkræven-de erhverv ved frakørsel fra Rute 21. Forny nedslidte be-lægninger; få lidt liv tilbage i stationsområdet; understre-ge det flade landskab.

rørvig


Landskab: God beliggenhed ved kyst og plantage

Bymiljø: Charmerende landsbystemning

Tilgængelighed: Mest til nærområdet

Infrastruktur: Gode parkeringsforhold, nem orientering.

Kulturmiljø: Velbevarede kulturmiljøer i bymidten og ved hav-nen.

Serviceniveau: Gode indkøbsmuligheder. Skole.

FORSLAG

41


Agenda 21De tre daværende kommuner nedsatte Odsherred Miljøråd og finansierede i fællesskab en miljømed-arbejder. Odsherred Miljøråd stod for at udarbej-de en fælles Agenda 21 strategi. Strategien blev godkendt af de tre kommunalbestyrelser oktober 2003.

Strategien indeholder, foruden en status på mil-jøarbejdet i de tre kommuner, politiske visioner og mål samt konkrete projekter til fremtidig gen-nemførelse. Strategien arbejder med tidsperioden 2004-2008.

Den fælles Agenda 21 stra-tegi, „Strategi for et bære-dygtigt Odsherred“ beskri-ver følgende projekter, som er blevet gennemføret i pe-rioden 2004-2008.

Naturpleje i sommerhusområderne

De tre kommuner har udgivet folderen ”Vejledning om naturpleje i sommerhusområder”. Andet op-lag blev husstandsomdelt til alle sommerhusejere i de tre kommuner. Formålet med folderen er, at motivere sommerhusejerne til at naturpleje deres grunde. Således findes en beskrivelse af de egnska-rakteristiske arter, samt gode råd om naturpleje af forskellige naturtyper.

Destination 21 – Den gode historie

Projektet kører i Odsherred Turistsråds regi.

miljøvenligt byggeri

Det er udgivet en folder med oplysninger og gode råd om genbrug, reparation og miljøvenligt byggeri til de mange bygherrer, der hvert år søger byggetil-ladelser i Odsherred.

blå Flag station på odden Havn

Oprettelsen af endnu en Blå Flag Station i Odsher-red skal være med til at sætte yderligere fokus på naturen omkring kysterne. Samtidig skal projek-tet styrke formidlingen omkring miljørigtig brug af strande og kystområder til de mange besøgende, der hvert år gæster Odsherred.

stiregistrering i landskabet – spor i Landskabet

Målet med dette projekt var at skabe større ad-gang til naturen gennem stiregistrering. Projektet har samtidig til formål at sikre og bevare de gam-le stier, der ligger som kulturværdier i landsska-bet. Første fase var at registrere eksisterende sti-er og samle dem i et offentligt stiregister. Dernæst var opgaven at udarbejde sammenhængene stisy-stemer i Odsherred.

Grønt råd odsherred

Grønt Råd Odsherred eller også kaldet GRO. Grønt Råd Odsherred er rådgivende overfor byrådet i na-tur- og miljøspørgsmål og kan endvidere tage initi-ativ til at gennemføre konkrete, grønne projekter, der kan fremme en bæredygtig udvikling i lokal-områderne, Agenda 21-planlægning samt øge be-folkningens forståelse og ansvarlighed for natur og miljø. Grønt Råd Odsherred består af 12-14 med-lemmer fra forskellige grønne foreninger og organi-sationer med tilknytning til Odsherred.

KonstitueringsaftalenI forbindelse med Byrådets konstituering i januar 2006 blev der indgået en konstitueringsaftale mel-lem partierne B, C, F og A.

Følgende forhold er af relevans for planstrategien og den efterfølgende kommuneplan for Odsherred:

• De politiske visioner skal indarbejdes i kommu-neplan og budgetlægning

• Ingen skoler lukkes i perioden

• Lokalsamfundet skal styrkes og udvikles via insti-tutioner, skoler, foreninger, forsamlingshuse og IT

• Bosætning skal styrkes

• Byrådet skal inddrage lokalsamfundet i dialog, i respekt for lokale initiativer

• Erhverv, kultur og turisme skal fremmes

• Miljøet skal forbedres

• Nye veje i den kollektive trafik

Aftalen evalueres senest efter to år, når omfanget af overtagelse af de amtslige institutioner og opga-ver, er kendt i fuldt omfang.

FORSLAG

42

Planstrategi KEND DIN KOMMUNE

KEND DIN KommuNE

Indstillinger Vend/drej Udskriv Luk

Indstillinger Vend/drej Udskriv Luk

Befolkningsudviklingen i Nordvestsjælland 2005-2007 Kilde: Statistikbanken

befolkning

odsherred og Nordvestsjælland

Befolkningsudviklingen i Ods-herred har siden midten af 1980-erne været en jævn stigning:

Odsherred er dog „lillebror“ i Nord-vestsjælland — når bortses fra som-merhusbeboere og turisme — og væk-sten er også kraftigere lidt tættere på Storkøbenhavn. Se figurerne.

Befolkningsudviklingen 1976-2006

FORSLAG

43

PlanstrategiKEND DIN KOMMUNE

Arealer

Odsherred Kommune 355,30 km²

Heraf tidligere Dragsholm kommune 152,47 km²

Heraf tidligere Nykøbing-Rørvig kom-mune 39,99 km²

Heraf tidligere Trundholm kommune 162,84 km²

Kilde: Danmarks Statistik, Statistik-banken (2001-2007).

ZonestatusAreal i byzone ca. 13 km², svarende til 3,6 %

Areal i sommerhusområde ca. 54 km², svarende til 15,3 %

Areal i landzone ca. 288 km², svarende til 81,1 %

Kilde: Beregninger på grundlag af Kort- og Matrikelstyrelsens og egne kortte-maer (2007).

Kystlinje og landgrænse

Kystlinje ca. 157 km

Heri indgår også kystlinjen af et antal meget små øer.

Kommunegrænse ca. 22 km

Heraf mod Kalundborg kommune ca. 6 km

Heraf mod Holbæk kommune ca. 16 km

Længderne er opgjort efter egne be-regninger på grundlag af Kort- og Ma-trikelstyrelsens korttemaer (2007).

søerDybesø (Rørvig) 17 ha

Hov Vig (Nykøbing Sj. og Nakke) 73 ha

Højby Sø 39 ha

Arealerne er de omtrentlige vanddæk-kede arealer.

Vandløb

Kort over kommunens vandløb kan ses på Danmarks Arealinfor-mation http://kort.arealinfo.dk/

Veje

Hovedlandevejen Rute 21

200 Stårup206 Ordrup219 Kelstrup244 Strandhuse287 Herrestrup378 Egebjerg599 Svinninge673 Havnebyen677 Grevinge752 Fårevejle Kirkeby

1.017 Rørvig1.462 Vig1.511 Højby1.808 Fårevejle Stationsby2.380 Hørve2.759 Asnæs5.814 Nykøbing Sj.

Odsherred - folketal pr. 1. januar 2006 efter byer

Står

up

Ord

rup

Kel

stru

p

Stra

ndhu

se

Her

rest

rup

Egeb

jerg

Svin

ning

e

Hav

neby

en

Gre

ving

e

Fåre

vejle

Kirk

eby

Rør

vig

Vig

Høj

by

Fåre

vejle

Sta

tions

by

Hør

ve

Asn

æs

Nyk

øbin

g Sj

.

6.0005.8005.6005.4005.2005.0004.8004.6004.4004.2004.0003.8003.6003.4003.2003.0002.8002.6002.4002.2002.0001.8001.6001.4001.2001.000

800600400200

odsherreds byer over 200 indbyggere - indbyggertal 1.1.2006

Kilde: StatistikbankenIndbyggere i Odsherreds bytyper og områder 1. Januar 2006

Små byer u. 1.000:(Grevinge, Herrestrup,Fårevejle Kirkeby,Ordrup, Havnebyen,Stårup, Strandhuse,Svinninge, Kelstrup,Egebjerg )

Landdistrikter ogsommerhusområder i alt

Store byer o. 1.000:(Nykøbing, Rørvig, Højby,Vig, Asnæs, FårevejleStationsby, Hørve)

Indbyggere i odsherreds bytyper og områder 1. januar 2006

Rute 21 — årsdøgntrafik 2005

Kilde: Vejdirektoratet

FORSLAG

44


jernbane

Odsherredsbanen transporte-rer årligt 1,1 millioner passage-rer, et tal der må forventes at stige, når banen sidst i 2007 får helt nyt, tidssvarende rullende materiel, og strækningshastig-heden kan forøges.

Kollektiv trafik

Movia A/S har fra 1.1 2007 over-taget koordineringen af den kol-lektive trafik (bus og privatba-ner) på Sjælland.

stier

Nationale og Regionale stier: se oversigtskort side 21.

Pendling

Ud af Odsherred kommunes ca. 33.000 indbyggere var ca. 15.300 (45 %) i beskæftigelse i 2006, i statistikken kaldet „Nat-befolkning“.

Af denne arbejdsstyrke pend-ler ca. 5.000 (33 %) ud til andre kommuner, især Holbæk, Ka-lundborg, Roskilde og Storkø-benhavn.

Til gengæld pendler ca. 2.500 personer ind fra andre kom-muner, igen især Holbæk, Ka-lundborg samt kommunerne i Roskilde-fingeren og Køben-havnsegnen.

Indpendlerne udgør sammen med de ca. 10.200, der både bor og arbejder inden for kom-munen, den såkaldte „dagbe-folkning“, ca. 12.800 personer.

Se figurerne på denne og næ-ste side.

Odsherred - Beskæftigede personer

2006 efter pendling

Natbefolkning (bopælskommune) 15.290

Indpendling 2.554

Udpendling 5.068

Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) 12.776

10.222 Odsherred2.013 Holbæk1.743 Region Hovedstaden

439 Østsjælland430 Kalundborg254 Roskilde

78 Sorø78 Slagelse76 Lejre76 Ringsted

Antal beskæftigede, bosat i Odsherred 2006, efter arbejdsstedsområde

Ods

herre

d

Hol

bæk

Reg

ion

Hov

edst

aden

Øst

sjæ

lland

Kal

undb

org

Ros

kild

e

Sor

ø

Sla

gels

e

Lejre

Rin

gste

d

10.500

10.000

9.500

9.000

8.500

8.000

7.500

7.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Arbejdsstyrkens top-10 bopælskommuner Kilde: Statistikbanken

Hvor kommer arbejdsstyrken fra?

10.222 Odsherred1.385 Holbæk

341 Kalundborg270 København byområde124 Østsjælland121 Københavns omegn

97 Nordsjælland56 Roskilde42 Slagelse38 Sorø37 Lejre31 Frederikssund18 Næstved15 Ringsted

Beskæftigede i Odsherred 2006 efter bopælskommune eller -område

Ods

herre

d

Hol

bæk

Kal

undb

org

Køb

enha

vn b

yom

råde

Øst

sjæ

lland

Køb

enha

vns

omeg

n

Nor

dsjæ

lland

Ros

kild

e

Sla

gels

e

Sor

ø

Lejre

Fred

erik

ssun

d

Næ

stve

d

Rin

gste

d

10.500

10.000

9.500

9.000

8.500

8.000

7.500

7.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Odsherredboernes top-12 arbejdsstedsområder Kilde: Statistikbanken

Hvor arbejder vi?

FORSLAG

45


Pendlingen i tal og procenter Kilde: Statistikbanken

Hvad beskæftiger vi os med?I de sidste årtier er andelen af beskæf-tigede i landbrug og fiskeri faldet mar-kant, mens der er blevet flere inden for byggeri og anlæg. De øvrige grup-per har haft mindre ændringer, både op og ned.

759 1. Landbrug, gartneri og skovbrug1.855 2. Industri

54 3. Energi og vandforsyning1.242 4. Bygge og anlæg2.396 5. Handel, hotel og restauration

609 6. Transport, post og tele877 7. Finansiering og forretningsservice

4.915 8. Offentlige og personlige tjenester69 9. Uoplyst aktivitet

Beskæftigede i Odsherred kommune 2006 efter branche - 9 grupper

1. L

andb

rug,

gar

tner

i og

skov

brug

2. In

dust

ri

3. E

nerg

i og

vand

fors

ynin

g

4. B

ygge

og

anlæ

g

5. H

ande

l, ho

tel o

g re

stau

ratio

n

6. T

rans

port,

pos

t og

tele

7. F

inan

sier

ing

og fo

rretn

ings

serv

ice

8. O

ffent

lige

og p

erso

nlig

e tje

nest

er

9. U

oply

st a

ktiv

itet

5.000

4.800

4.600

4.400

4.200

4.000

3.800

3.600

3.400

3.200

3.000

2.800

2.600

2.400

2.200

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Hvor mange arbejder med hvad?

Beskæftigelsens ni hovedgrupper - antal Kilde: Statistikbanken.

6%

15%

0%

10%

19%5%

7%

37%

1%

1. Landbrug, gartneriog skovbrug

2. Industri

3. Energi ogvandforsyning

4. Bygge og anlæg

5. Handel, hotel ogrestauration

6. Transport, post ogtele

7. Finansiering ogforretningsservice

8. Offentlige ogpersonlige tjenester

Beskæftigede – hovedgrupper, procentvis fordeling Kilde: Statistikbanken

Hvordan er fordelingen mellem branchegrupperne?

FORSLAG

46


Odsherred - Beboede boliger efter boligart og tidboligart og tid

1981 1986 1991 1996 2001 2006

Stuehuse til landbrugsejendomme 1.683 1.647 1.530 1.517 1.461 1.351

Parcelhuse 7.091 7.479 7.668 7.810 7.994 8.169

Række-,kæde- og dobbelthuse 727 1.060 1.514 1.708 1.781 2.046

Etageboligbebyggelse 1.018 1.084 1.177 1.245 1.370 1.581

Kollegier 4 4 5 2 1 1

Døgninstitutioner 128 177 151 151 175 188

Anden helårsbeboelse 37 50 83 105 107 174

Uoplyst 0 0 0 0 0 8

Beboede fritidshuse (2005-) 178 246 449 1.007 1.272 1.464

Boliger ialt 10.866 11.747 12.577 13.545 14.161 14.982

boliger

Antallet af boliger er gennem de seneste 25 år steget fra små 11.000 til ca. 15.000. En hel del af disse helårsbeboelser er dog sommerhuse, efter Planlovens

„pensionistregel“. På grund af den stadig mindre gennemsnitli-ge husstandsstørrelse er befolk-ningstallet dog ikke steget i nær samme takt.

Kilde: Statistikbanken

Udviklingen i antal boliger som søjlediagram (5-års intervaller)


bygninger

De ca. 25.000 sommerhuse mv. har et samlet etageareal på 150 ha, et gennemsnit på 60 m². Se figur nederst på siden.


Erhverv

Se hvad der rører sig om er-hverv i Odsherred på Odsher-red Erhvervsråds hjemmeside http://www.odsherrederhverv.dk/ samt på flere af medlems-organisationernes hjemmesider.

Detailhandel

Den nyeste samlede oversigt er stadig Vestsjællands Amts De-tailhandelsundersøgelse 2000.

Odsherred har mere dagligva-rehandel end man kan forven-te ud fra indbyggertallet, men mindre udvalgsvarehandel.

198119861991199620012006

Odsherred - Beboede boliger 1981-2006 efter boligart og tid

Stu

ehus

e til

land

brug

seje

ndom

me

Par

celh

use

Ræ

kke-

,kæ

de- o

g do

bbel

thus

e

Eta

gebo

ligbe

bygg

else

Døg

nins

titut

ione

r

Kol

legi

er, a

ndet

og

uopl

yst

Beb

oede

friti

dshu

se (2

005-

)

Bol

iger

i al

t

15.50015.00014.50014.00013.50013.00012.50012.00011.50011.00010.50010.000

9.5009.0008.5008.0007.5007.0006.5006.0005.5005.0004.5004.0003.5003.0002.5002.0001.5001.000

500

FORSLAG

47

PlanstrategiBEFOLKNINGSPROGNOSE

bEFoLKNINGsProGNosEr

befolkningsprognoser

Danmarks Statistik fremskriv-ning for områder er baseret på rent statistiske metoder i for-hold til befolkningsudviklingen i et antal tidligere år. For tiden beregnes den 25 år frem.

Demografiske modeller er bedst egnede til fremskrivning af ind-byggertal i hele nationer og re-gioner med meget store befolk-ningstal.

udviklingen i befolkningens sammensætning

For Odsherred Kommune ses lidt mere udpræget end for resten af Nordvestsjælland en forstær-ket udgave af de landsdækken-de tendenser: Færre unge, lidt fald i de arbejdsdygtige årgan-ge, kraftig stigning i antal pen-sionister, og en fordobling af an-tallet af de over 80-årige.

KmDs „jeppe“ prognose

Det samlede fremskrivningsre-sultat fra DS fordeles på delom-råder i forhold til en række fak-torer.

odsherreds første samlede befolkningsprognose

Til den første prognose har det været nødvendigt at indlægge nogle af forudsætningerne på et temmelig usikkert grundlag.

På grund af forskelligheder i de tre tidligere kommuner af op-delingen i fremskrivningsom-råder kan de første prognoser

DS Befolkningsfremskrivning 2006-2030 efter tid og områdefolkningsfremskrivning 2006-2030 efter tid og område

Holbæk Kalundborg Odsherred Nordvestsjælland

2006 67621 48944 32890 149455

2007 68303 49317 33084 150704

2008 68944 49683 33278 151905

2009 69545 50032 33466 153043

2010 70103 50358 33643 154104

2011 70615 50654 33809 155078

2012 71086 50918 33963 155967

2013 71524 51154 34109 156787

2014 71937 51376 34252 157565

2015 72325 51583 34389 158297

2016 72702 51789 34520 159011

2017 73070 51992 34651 159713

2018 73432 52195 34781 160408

2019 73794 52403 34911 161108

2020 74150 52614 35041 161805

2021 74499 52822 35171 162492

2022 74843 53033 35300 163176

2023 75182 53240 35431 163853

2024 75514 53440 35557 164511

2025 75834 53634 35680 165148

2026 76141 53818 35800 165759

2027 76439 53993 35914 166346

2028 76724 54162 36023 166909

2029 76996 54323 36127 167446

2030 77256 54473 36222 167951


2006200720082009201020112012201320142015201620172018201920202021202220232024202520262027202820292030

D. S. Befolkningsfremskrivning 2006-2030 Odsherred, efter aldersgruppe og år

0-16 år 17-25 år 26-39 år 40-63 år 64-79 år 80+ år

13.000

12.500

12.000

11.500

11.000

10.500

10.000

9.500

9.000

8.500

8.000

7.500

7.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500


Fremskrivning 2006-2030 • 0-15 17-25 26-39 40-63 64-79 80+ år

FORSLAG

48

Planstrategi BEFOLKNINGSPROGNOSE

odsherred Kommune – foreløbig befolkningsfremskrivning model 071D marts 2007

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

0-4 1.568 1.534 1.512 1.501 1.516 1.474 1.482 1.468 1.461 1.453 1.450 1.449 1.452

5-9 1.845 1.795 1.803 1.804 1.738 1.722 1.696 1.667 1.654 1.666 1.620 1.628 1.615

10-14 2.090 2.061 2.008 1.963 1.965 1.951 1.919 1.920 1.922 1.853 1.832 1.803 1.773

15-19 1.875 1.966 2.020 2.008 2.012 2.023 1.987 1.947 1.905 1.904 1.893 1.859 1.856

20-24 1.098 1.066 1.086 1.115 1.124 1.120 1.176 1.197 1.187 1.187 1.202 1.183 1.158

25-29 1.177 1.151 1.129 1.111 1.108 1.099 1.063 1.090 1.107 1.118 1.115 1.167 1.193

30-34 1.845 1.779 1.662 1.603 1.547 1.482 1.453 1.426 1.403 1.398 1.391 1.358 1.390

35-39 2.116 2.046 2.068 2.060 2.081 2.102 2.050 1.921 1.855 1.784 1.714 1.679 1.641

40-44 2.363 2.467 2.508 2.463 2.324 2.265 2.188 2.207 2.190 2.214 2.230 2.175 2.039

45-49 2.327 2.310 2.291 2.361 2.451 2.452 2.539 2.581 2.531 2.393 2.331 2.251 2.270

50-54 2.482 2.422 2.337 2.308 2.303 2.362 2.346 2.329 2.396 2.485 2.489 2.574 2.616

55-59 2.908 2.811 2.716 2.640 2.569 2.511 2.472 2.394 2.366 2.362 2.422 2.408 2.392

60-64 2.731 2.937 3.095 3.147 3.133 3.023 2.908 2.810 2.729 2.664 2.608 2.572 2.496

65-69 2.124 2.193 2.298 2.397 2.556 2.734 2.907 3.060 3.104 3.082 2.975 2.866 2.770

70-74 1.593 1.628 1.677 1.765 1.823 1.899 1.969 2.071 2.167 2.317 2.486 2.647 2.789

75-79 1.174 1.192 1.215 1.234 1.261 1.311 1.343 1.392 1.470 1.525 1.594 1.658 1.748

80-84 862 851 845 857 848 861 882 905 923 945 992 1.022 1.067

85-89 492 531 542 535 558 536 537 541 551 552 559 582 599

90-94 179 200 199 206 211 227 245 251 251 272 265 272 279

95-99 41 40 49 54 52 61 69 67 78 78 88 94 100

0-99 32.890 32.980 33.060 33.132 33.180 33.215 33.231 33.244 33.250 33.252 33.256 33.247 33.243

Forudsætning: 150 nybyggede boliger årligt i kommunen, 450 i nærmeste arbejdskraftopland

ikke blive mere finmaskede end hvad der svarer til sognene.

Fremskrivning

Det meget foreløbige resul-tat for hele kommunen, model 071D, ses på det efterfølgende skema i 5-års aldersgrupper.

Det er en synlig fejl, at totalen ligger noget under DS' demografiske progno-se, men er svært at afgøre årsagen til. Antagelig er væksten i det nærmeste arbejdskraftopland, især Holbæk, no-get større end forudsat i modellen.

En revideret udgave af progno-sen bliver udarbejdet i løbet af efteråret 2007, mens forslaget til planstrategi er offentliggjort.

Byens Legeplads, Nykøbing

befolkningsudsnit

FORSLAG

49


Udsgten fra Nykøbiing Kirkes tårn mod øst til Hov Vig

„Danmarks bedste badestrand“ Sejerøbugten

FORSLAG

50

Planstrategi NOTERFORSLAG

51

PlanstrategiNOTER FORSLAG

PLANAFDELINGEN

ODSHERRED KOMMUNE | Planafdelingen | Telefon 59 66 67 70

oktober 2007 | Tryk: sejersbogtryk.dk

oDsHErrED KommuNE

Nyvej 22 | 4573 Højby

Telefon 59 66 66 66 | Telefax 59 66 66 99

www.odsherred.dk | [email protected]

ForsLAG TIL

PLANsTrATEGI 2007

Documents

FORSLAG TIL PLANSTRATEGI 2007 - odsherred.dk · plan 2009-2020. Praktiske oplysninger Forslaget til Planstrategi 2007 for Odsher-red Kommune er fremlagt til offentlig debat i perioden