FORSLAG OM REVISION

AF

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRINGEN

Afsluttende betænkning, afgivet afdet af arbejdsministeriet den 9. april 1964

nedsatte udvalg

BETÆNKNING NR. 551

1970

ISBN 87 503 0908 0

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Udvalgets medlemmer og kommissorium m.v. SideUdvalgets medlemmer m.v 7Oprindeligt kommissorium, udvidelser heraf 8Foreløbig betænkning af 29. oktober 1966 9Yderligere udvidelser af kommissoriet 9Redegørelse for udvalgsarbejdet 12

Kapitel 2. Indledende bemærkningerForsikringssystemets struktur 13Frivilligt medlemskab 14Forsikring af deltidsarbejdende 14Begrænsninger i retten til dagpenge 14Dagpengeniveauet 15Teknisk revision af reglerne om arbejdsløshedsforsikring 15Finansiering 16Udgiftsoverslag 16

Kapitel 3. Anerkendte arbejdsløshedskasserA. Anerkendelse 18

Den faglige afgrænsning 18Medlemstal, stedlig afgrænsning m.v 19Kristelig arbejdsløshedskasse 19

Udvalgets forslag 20B. Vedtægter 20

Mønstervedtægt, de enkelte kassers vedtægter 20Vedtægtsændringer 21

Udvalgets forslag 22C. Bortfald af anerkendelse 22

Opgivelse 23Inddragelse 23Overflytning af medlemmer ved bortfald 23

Udvalgets forslag 24

Kapitel 4. Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasserA. Nydende medlemskab 25

Gældende betingelser 25Krav om ubemidlethed 26Aldersbetingelser 26Lærlinges adgang til medlemskab 26Selvstændig erhvervsvirksomheds betydning 28Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager 28

Udvalgets forslag 29

3

B. Bidragydende medlemskab 31Udvalgets forslag 32

Kapitel 5. DagpengeUdvalgets forslag 33

Kapitel 6. Betingelser for ret til dagpengeA. Medlemskabets varighed 35

Et års medlemskab 35Særregel for værnepligtige 35Særregel for lærlinge 35Hidtil bidragydende medlemmer 36Muligheden for generel eller delvis lempelse af et års-kravet; hidtil selvstændigerhvervsdrivendes stilling 36

B. Arbejdsbetingelser. Årligt og flerårigt maksimum 37Arbejdskrav 37Årligt og flerårigt maksimum 38Skitse til nye regler 38

C. Ledighedskrav m.v 39Arbejde på nedsat arbejdstid 39Begrebet ledighed 39Betydning af biindtægter, herunder sociale pensioner, invaliditetsydelse m.v. . . 39»Supplerende dagpenge«, timeskalaen 41

D. Individuel karenstid m.v 44Særlig ventetid 44Sæsonkarenstid 44Særligt fradrag ved midlertidigt arbejde 44

E. Ledighedens årsag 45F. Modtagelse af invalide-, folke- og enkepension m.v 45

Gældende regler 45Handicappedes adgang til forsikring 46Skitse til nye regler 46

G. Udvalgets forslag 48Om medlemstid 48Om arbejdskrav 48Om arbejde på nedsat tid, fradragsregler, supplerende dagpenge 49Om udelukkelse fra dagpenge 51Om pensionister m.fl 51

Kapitel 7. Særregler for deltidsarbejdendeDeltidsarbejdendes stilling efter gældende lov 53Deltidsarbejde og de faglige overenskomster 53Forekomst af deltidsarbejde 54Regler i andre nordiske lande 54Afgrænsning af persongruppen, pligt til at overtage anvist arbejde 55Krav til arbejdsudbud 56Konsekvenser for de almindelige betingelser for medlemskab 57Dagpengenes størrelse 57Medlemsbidraget 58Arbejdskrav, supplerende dagpenge 59Udvalgets forslag 59Om vedtægtsbestemmelse 59

Om definition af deltidsarbejde 59Om begrebet »deltidsforsikret« og om anmeldelser til kassen 59Om ret til dagpenge og om medlemsbidrag 60Om pligt til at overtage anvist arbejde 61Om arbejdskrav 61Om supplerende dagpenge 61

Kapitel 8. ØkonomiA. Medlemsbidrag 63

Fritagelse for bidrag 63Hjælp til betaling af bidrag 64Bidrag til administrationsudgifter 64Restance med bidrag 64

Udvalgets forslag 65B. Refusion 66Udvalgets forslag 66C. Arbejdsgiverbidrag 66Udvalgets forslag 66

Kapitel 9. Forseelser mod kassenTilbagebetalingsspørgsmål 68Udvalgets forslag 68

Kapitel 10. KlageadgangGældende regler 70Arbejdsnævnet som klageinstans 70Nyt organ: Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen 71Begrundelse af afgørelser 71Udvalgets forslag 72

Kapitel 11. Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasserUdvalgets forslag 74

Kapitel 12. Andre bestemmelserUdvalgets forslag 74

Kapitel 13. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserUdvalgets forslag 75

Kapitel 14. Resumé 76

BTLAG1. Forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring 822. Mønsterregler for danske statsanerkendte arbejdsløshedskassers virksomhed 95

I. Mønstervedtægt for statsanerkendte arbejdsløshedskasser 99II. Overflytningsregler for statsanerkendte arbejdsløshedskasser 129

III. Reglement for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med de offent-lige arbejdsformidlingskontorer. (Arbejdsdirektoratets cirkulære af 30. januar1969) 132

3. Arbejdsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 24. april 1969 vedrørende mønsterreglerfor de anerkendte arbejdsløshedskasser (1969) 135

5

4. Oversigt over de anerkendte arbejdsløshedskasser, deres medlemstal og deres dag-pengesatser 137

5. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 15. maj 1952 vedrørende selvstændig virksomhedsbetydning for adgang til medlems- og understøttelsesret i statsanerkendte arbejdsløs-hedskasser samt vedrørende regler for omregning af indtægt under arbejdsløshed . . 140

6. Bekendtgørelse nr. 405 af 3. december 1966 om arbejdsløshedskassernes forholdunder strejke og lockout 148

6

l.-l.B.

KAPITEL 1

Udvalgets medlemmer og kommissorium m. v.

/ . Udvalget blev nedsat ved arbejdsministe-riets skrivelse af 9. april 1964.

I.A. Udvalget fik følgende sammensætning:Amtmand S. Wechselmann, Næstved, formand.

Udpeget af Arbejdsløshedskassernes Samvirke:Hovedkasserer F. B. Simonsen, Handels- ogKontorfunktionærernes Arbejdsløshedskasse,hovedkasserer Henry Nielsen, Malersvende-nes Arbejdsløshedskasse, ogforretningsfører Ernst Jensen, Arbejdsmæn-denes og Specialarbejdernes Arbejdsløsheds-kasse.

Udpeget af Landorganisationen i Danmark:Hovedkasserer Kai Petersen, Landsorganisa-tionen, ognæstformand Johs. Berg, Dansk Smede- ogMaskinarbejderforbund.

Udpeget i fællesskab af Fællesrådet for danskeTjenestemands- og Funktionærorganisationer ogFællesrepræsentationen for Danske Arbejdsle-der- og Tekniske Funktionærforeninger:

Kontorchef Georg Henriksen, Fællesrepræ-sentationen.

Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:Direktør, cand. polit. Arne Lund ogunderdirektør (nu vicedirektør) cand. jur. P.Schade-Poulsen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Udpeget af Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverforeninger:

Sekretær Kuno Bloch.

Udpeget af forvaltningsnævnet:Kontorchef Bengt Bengtson, forvaltnings-nævnets sekretariat.

Udpeget af Arbejdsdirektoratet:Arbejdsdirektør H. Borreschmidt ogkontorchef E. Sehested Rasmussen, arbejds-direktoratet.

Udpeget af arbejdsministeren som økonomisksagkyndig:

Professor, dr. polit. Poul Winding, handels-højskolen.

l.B. I udvalgets sammensætning er hereftersket følgende ændringer:

Professor, dr. polit. Poul Winding afgik veddøden den 15. februar 1966.

I februar 1965 blev kontorchef (nu universi-tetsadministrator) Bengt Bengtson efterfulgt afkontorchef Olaf Johansen som forvaltningsnæv-nets (nu administrationsrådets) repræsentant iudvalget. I januar 1966 blev hovedkasserer (nunæstformand i Landsorganisationen) Kai Peter-sen afløst af hovedkasserer Carl RosenbergJensen, Landsorganisationen, som den ene afLandsorganisationens repræsentanter i udvalget.I juli 1967 blev kontorchef Sehested Rasmus-sen efterfulgt af kontorchef Poul Gad, arbejds-direktoratet, som den ene af direktoratets re-præsentanter i udvalget. Kontorchef Gad af-løstes i april 1968 af ekspeditionssekretær (nukontorchef) Else Basse, arbejdsdirektoratet. Imarts 1968 blev sekretær (nu redaktør) KunoBloch efterfulgt af sekretær P. S. C. Nielsen,Maribo, som repræsentant for Sammenslutnin-gen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger iudvalget.

Som leder af udvalgets sekretariat blev ud-peget fuldmægtig i arbejdsministeriet (nu kon-torchef) Carl Lange, der i oktober 1965 blevefterfulgt af fuldmægtig (nu ekspeditionssekre-tær) J. Stagaard, arbejdsministeriet. Til vareta-gelse af sekretariatsforretningerne blev desudenudpeget ekspeditionssekretær Aage W. Poulsen,arbejdsdirektoratet. Ekspeditionssekretær Poul-sen afgik ved døden den 4. marts 1966. End-videre blev udpeget sekretær (nu fuldmægtig)J. Nygård Hansen, arbejdsministeriet, der i sep-tember 1966 blev afløst af sekretær (nu fuld-

7

l.B.-l.D.

mægtig) J. Gundersen, arbejdsministeriet. Her-udover har revisor B. Knauerhase, arbejdsdirek-toratet, ydet udvalget regnskabsmæssig bistand.

1. C. Kommissoriet blev i ovennævnte skrivel-se angivet således:

»Der er i de senere år fra forskellige siderfremsat ønsker eller forslag om en række æn-dringer af principiel karakter i lovgivningenom arbejdsløshedsforsikringen. Det har i denneforbindelse været nævnt, at der er skævheder iforholdet mellem arbejdsløshedsforsikringen ogandre sociale sikringsordninger. På baggrundheraf og under hensyn til, at arbejdsløshedsfor-sikringens tilpasning til forholdene på arbejds-markedet og samfundsudviklingen i almindelig-hed ikke i en årrække har været gjort til gen-stand for en nøjere overvejelse, har regeringenbesluttet under arbejdsministeriet at nedsætte etsagkyndigt udvalg. Udvalget vil navnlig havetil opgave at fremkomme med en vurdering af,om den nuværende lovgivning er tidssvarendesom et middel til at skabe social tryghed forlønmodtagerne, cm forsikringens finansieringhviler på en rimelig byrdefordeling mellem løn-modtagere indbyrdes, samt om forsikringsorga-nernes opbygning og funktioner imødekommerde krav. der i dag må stilles til effektivitet ogsmidighed. Udvalget skal fremkomme med så-danne forslag, som de principielle overvejelsermåtte give anledning til, herunder særlig ved-rørende følgende spørgsmål:

I) Forholdet mellem løn og forsikringsydel-ser.

Herunder vil der være at tage stilling til ydel-sernes karakter og størrelse såvel som til prin-cipperne for regulering af ydelserne.

II) Begrænsningerne i lønmodtageres adgangtil at oppebære ydelser fra forsikringen.

Herunder vil der være at tage stilling til be-grænsningerne i retten til nydende medlemskabaf arbejdsløshedskasserne, til kravene om for-udgående beskæftigelse som betingelse for etmedlems ret til ydelser, de gældende regler ved-rørende begrænsninger i retten til ydelser ogydelsernes maksimale tidsmæssige udstrækning.

III) Spørgsmålet om karensdage.IV) Reglerne om statens, kommunernes, ar-

bejdsgivernes og de forsikredes tilskud eller bi-drag til forsikringen.

V) Spørgsmålet om hensigtsmæssigheden afforsikringsorganernes nuværende struktur.

VI) Spørgsmålet om de forskellige lønmod-tagergruppers uensartede bidrag til forsikringen.

Udvalget bør under sine overvejelser væreopmærksom på de betragtninger med relationtil arbejdsløshedsforsikringen, som er fremsat ibetænkning afgivet den 6. december 1963 afdet af arbejdsministeren den 22. oktober 1962nedsatte udvalg vedrørende den danske arbejds-anvisnings struktur, funktioner og virkemidler.

I.D. Efter udvalgets nedsættelse anmodedearbejdsministeriet udvalget om yderligere

1) at inddrage i sine overvejelser et fraLandsorganisationen i Danmark, De samvirken-de Fagforbund, fremsat ønske om, at reglerne iarbejdsløshedslovens § 17, stk. 1, nr. I, jfr. ar-bejdsministeriets seneste bekendtgørelse af 18.juni 1964, om udelukkelse fra understøttelse itilfælde af strejke og lockout, fremtidig ikkeskulle finde anvendelse, for så vidt angår blo-kade over for arbejdsgivere, der ikke har kun-net præstere udbetaling af tilgodehavende løn,

2) at inddrage i sine overvejelser spørgsmå-let om, hvorvidt der måtte være anledning til iarbejdsløshedsloven at indsætte en bestemmelseom, at arbejdsdirektoratets afgørelser skal be-grundes,

3) at inddrage i sine overvejelser en anmod-ning fra Almindelig dansk Gartnerforening omnedsættelse eller bortfald af det almindelige ar-bejdsgiverbidrag,

4) at have opmærksomheden henledt på, atde enkelte arbejdsløshedskassers ydelser er afen sådan størrelse, at de opfylder kravene iart. 66 i ILO-konvention nr. 102 om mini-mumsnormer for social tryghed,

5) at have opmærksomheden henledt på ogeventuelt fremkomme med forslag angående etaf justitsministeriet rejst spørgsmål om frikon-tingent for strafafsonere m.fl., der ved indsæt-telsen er medlemmer af en anerkendt arbejds-løshedskasse,

6) at inddrage i sine overvejelser spørgsmå-let om aldersgrænsen (60 år) for optagelse i ar-bejdsløshedsforsikringen,

7) at inddrage i sine overvejelser spørgsmå-let om ophævelse af arbejdsløshedsforsikrings-lovens § 4, stk. 9, hvorefter arbejdsministerenunder visse omstændigheder kan pålægge tillids-mænd tvangsbøder,

8) at inddrage i sine overvejelser et i betænk-ning om familiepolitik (nr. 359 af maj 1964)

8

l.D.-l.F.

stillet forslag om optagelse i en almindelig lov-givning om familiepolitiske ydelser af en be-stemmelse om børnetilskud til arbejdsløsheds-forsikrede under arbejdsløshedsperioder og

9) at udtale sig om Betænkning vedrørendede offentlige arbejdsanvisningskontorers geo-grafiske områder (nr. 398 - 1965).

Herudover modtog udvalget fra arbejdsmini-steriet til orientering en række resolutioner, ved-taget på kongresser og delegeretmøder i fagfor-bund og arbejdsløshedskasser.

1. E. Udvalget afgav den 29. oktober 1966 tilarbejdsministeren en foreløbig betænkning *),hvori der blev stillet forslag om en række æn-dringer af arbejdsløshedsloven.

Forslaget gik i det væsentlige ud på1) forhøjelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen

og i forbindelse hermed bortfald af de hidtidigetillæg til understøttelsen (børnetillæg, husleje-hjælp, brændselshjælp og juleunderstøttelse),

2) indførelse af ensartede medlemsbidrag ialle anerkendte arbejdsløshedskasser med sam-me dagpengehjælp,

3) ændring af reglerne for refusion til kas-serne og

4) bortfald af reglerne om ordinær ventetid(karensdage).

Endvidere blev der foreslået en bestemmelseom, at der for folketinget skal fremsættes for-slag med henblik på overgang af kassernes kon-trol- og anvisningsfunktioner til offentlige ar-bejdsanvisningskontorer pr. 1. april 1968.

Et lovforslag i overensstemmelse med de afudvalget stillede forslag blev med enkelte æn-dringer vedtaget af folketinget og stadfæstetsom lov nr. 40 af 22. februar 1967.

1. F. Arbejdsministeriet skrev herefter den 6.marts 1967 således til udvalgets formand:

»Ved skrivelse af 9.4.1964 anmodede arbejds-ministeriet Dem om at indtræde i og som for-mand lede forhandlingerne i et af regeringennedsat sagkyndigt udvalg om arbejdsløsheds-forsikringen.

Udvalgets kommissorium var nærmere angi-vet i nævnte skrivelse, jfr. senere skrivelser fraarbejdsministeriet.

*) Betænkningen er aftrykt som bilag til Forslagtil lov om ændring af lov om arbejdsanvisning ogarbejdsløshedsforsikring m. v. (Om forhøjelse afydelser, ændring af tilskudsregler m. v.) (Folketings-tidende 1966-67, 2. samling, tillæg A, spalte 1211).

Herefter har udvalget under 29.10.1966 af-givet en foreløbig betænkning, indeholdende etaf udvalget vedtaget udkast til lov om ændringaf lov om arbejdsanvisning og arbejdsløsheds-forsikring m.v. (om forhøjelse af ydelser, æn-dring af tilskudsregler m.v.).

Dette lovforslag har - med visse ændringeraf redaktionel og lovteknisk art - været fore-lagt for folketinget, der enstemmigt har ved-taget det med enkelte af arbejdsministeriet stil-lede ændringsforslag, hvorefter loven under22.2.1967 er stadfæstet.

På den således givne foranledning skal manherved anmode Dem om på udvalgets vegne atmodtage arbejdsministerens bedste tak for detaf udvalget udførte arbejde.

I udvalgets nævnte betænkning er det udtalt,at der herefter for udvalget står tilbage at over-veje en del af de i kommissoriet angivne ogsenere tilkomne spørgsmål. Det udtaltes end-videre som udvalgets opfattelse, at arbejdsløs-hedsloven bør underkastes en gennemgribendeteknisk revision, og at forslag hertil bør ud-arbejdes jævnsides med det forslag til ændringaf lovens bestemmelser om arbejdsanvisning ogkontrol med ledige medlemmer, som udvalgetforudsætter udarbejdet til forelæggelse for fol-ketinget inden udgangen af 1967.

I overensstemmelse med dette sidste er det i§ 4 i den nu stadfæstede lov fastsat, at forslagtil lov om overgang pr. 1.4.1968 af kontrol medog anvisning af arbejde til ledige medlemmertil offentlige arbejdsanvisningskontorer frem-sættes for folketinget inden udgangen af 1967.

Under behandlingen i folketinget har arbejds-ministeren over for det af folketinget nedsatteudvalgt udtalt bl.a., at spørgsmålet om reglernefor adgang til statsanerkendelse af arbejdsløs-hedskasser vil blive optaget til overvejelse i for-bindelse med den forestående tekniske revisionaf loven, at arbejdsministeriet anser det for øn-skeligt, at den øvre aldersgrænse for optagelsei arbejdsløshedskasse gøres mere smidig, f.eks.ved at der indføres en dispensationsadgang, ogat det bør undersøges, om adgangen for lær-linge til medlemskab af arbejdsløshedskasserbør lempes.

I den af folketingsudvalget afgivne betænk-ning, der vedlægges, er det udtalt, at udvalgethar drøftet, om der allerede på daværende tids-punkt var grundlag for at ændre bestemmelseni arbejdsløshedskøens § 9, stk. 3, for så vidt

9

l.F.-l.G.

angår den øvre aldersgrænse for optagelse i ar-bejdsløshedsforsikringen. Arbejdsministeren harover for udvalget oplyst, at spørgsmålet børovervejes i forbindelse med den foreståendetekniske revision af arbejdsløshedsloven, hvil-ket udvalget har tilsluttet sig.

Endvidere er det i betænkningen anført, atudvalget har været opmærksom på, at hverkende gældende eller de foreslåede regler i arbejds-løshedsloven åbner mulighed for, at personer,som alene kan eller ønsker at påtage sig del-tidsbeskæftigelse, kan opnå medlems- og under-støttelsesret i de anerkendte arbejdsløshedskas-ser. Udvalget finder, at muligheden af en æn-dring heraf bør undersøges, og henstiller til ar-bejdsministeren at foranledige, at dette pro-blem indgår i overvejelserne i forbindelse medden forestående tekniske revision af arbejds-løshedsloven.

Endelig har i betænkningen et flertal i ud-valget ønsket at fremhæve de synspunkter, somarbejdsministeren fremførte i fremsættelsesta-len gående ud på, at det hovedønske, der fraArbejdsløshedskassernes Samvirke er fremførtmed hensyn til understøttelsens størrelse - nem-lig at understøttelsen skal andrage en procent-del af gennemsnitslønnen i faget - ikke er nåetmed gennemførelse af forslaget. Flertallet me-ner, at det endelige resultat må være en egent-lig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og op-fordrer arbejdsministeren til at tage dette spørgs-mål op i forbindelse med den tekniske revisionaf arbejdsløshedsloven, som er bebudet. Fler-tallet forudsætter, at dette arbejde kan tilende-bringes, således at lovforslag herom kan frem-sættes i folketingsåret 1968/69. Arbejdsmini-steren har over for udvalget givet tilsagn om atanmode Arbejdsløshedsforsikringsudvalget af1964 om at lægge dette sigte til grund i detvidere arbejde.

Under henvisning hertil skal man anmodeDem om at drage omsorg for, at arbejdsløs-hedsforsikringsudvalget under sit videre arbejdei henhold til kommissoriet lægger det nævntesigte til grund og foretager en gennemgribendeteknisk revision af arbejdsløshedslovens bestem-melser om arbejdsløshedsforsikringen samt ind-drager de foran nævnte af folketingsudvalgetrejste spørgsmål, herunder henstillingen vedrø-rende deltidsbeskæftigedes medlems- og under-støttelsesret.

Man skal endvidere anmode om, at udvalget

tager under overvejelse, hvorvidt der måttevære anledning til at revidere de gældende reg-ler om slettelse af medlemmer på grund af kon-tingentrestance.

Man skal sluttelig anmode om, at udvalgettil arbejdsministeren afgiver endelig betænkning,ledsaget af de fornødne forslag til lovændringer,senest den 1.10.1968.

Det tilføjes, at de af det ovennævnte folke-tingsudvalg til arbejdsministeriet stillede spørgs-mål og ministeriets svar vil blive stillet til ud-valgets disposition.

Man skal endelig til orientering meddele, atarbejdsministeriet med henblik på løsning af deministeriet i henhold til § 4 i loven af 22.2.1967 påhvilende opgaver vil nedsætte en ar-bejdsgruppe til under arbejdsdirektørens ledelseat fremkomme med forslag i så henseende. Manhar anmodet administrationsudvalget, DanskArbejdsgiverforening, LO De samvirkende Fag-forbund, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ar-bejdsdirektoratet og Foreningen af kontorbesty-rere ved de offentlige arbejdsanvisningskonto-rer om at udpege repræsentanter til at indtrædesom medlemmer af gruppen, hvorhos arbejds-ministeriet selv vil udpege et medlem«.

1. G. På grundlag af en betænkning, afgivetaf den førnævnte arbejdsgruppe, blev ved lov nr.248 af 13. juni 1968 med virkning fra 1. april1969 gennemført væsentlige ændringer af ar-bejdsløshedslovens afsnit om arbejdsanvisning.Hovedsigtet hermed var - i overensstemmelsemed § 4 i loven af 22. februar 1967 - at over-føre kassernes kontrol- og anvisningsfunktionertil de offentlige arbejdsanvisningskontorer (nu:arbejdsformidlingskontorer), således at al ar-bejdsanvisning i princippet foretages af disse.

Ved ændringsloven blev der i reglerne omarbejdsløshedsforsikringen i hovedsagen kunforetaget ændringer, som var en direkte følgeaf ændringerne i afsnittet om arbejdsanvisning.Dog blev det fastsat, at kasserne ikke mereskulle udbetale rejse- og flyttehjælp eller godt-gørelse for merudgifter ved dobbelt husførelse.Endvidere blev ved ændringslovens § 2 detmaksimale dageantal, i hvilket der i et under-støttelsesår kan udbetales dagpenge til et med-lem, forhøjet fra 270 til 285 dage; denne be-stemmelse har dog alene været gældende forunderstøttelsesåret 1967-68.

Samtidig blev der ved lov nr. 249 af 13. juni

10

l.G.-l.H.

1968 om privat arbejdsanvisning — ligeledesmed virkning fra 1. april 1969 - gennemførtnye bestemmelser om privat arbejdsanvisning.

Den 22. januar 1969 skrev arbejdsministerietsåledes til udvalgets formand:

l.H. »Som det vil være Dem bekendt, harder inden for landbruget gennem de senere årfundet strukturændringer sted, som har med-ført, at et stort antal landmænd har forladtlandbruget og søgt beskæftigelse i andre er-hverv. Denne udvikling er fortsat i gang, menmedens det tidligere overvejende var landbrugs-medhjælpere, der afvandrede fra erhvervet,drejer det sig nu i stigende grad om selvstæn-dige landmænd. Endvidere tager et stigende an-tal selvstændige landmænd deltidsbeskæftigelseuden for deres landbrugsbedrift.

Inden for andre erhverv, det gælder i særliggrad detailhandelen, foregår en lignende struk-turudvikling.

På denne baggrund er arbejdsministeriet fraforskellige sider blevet gjort opmærksom på devanskeligheder, der rejser sig for de tidligereselvstændige - landmænd, butiksindehavere o.a.- når de står over for, fuldstændigt eller pådeltid, at skulle søge beskæftigelse i andre er-hverv.

En del af disse vanskeligheder har deres rodi arbejdsløshedskøens regler om arbejdsløsheds-forsikringen. Der er således over for arbejds-ministeriet blevet peget på, at den tidligere selv-stændige, der søger beskæftigelse som lønarbej-der, stilles i en meget vanskelig situation, så-fremt han rammes af arbejdsløshed, inden for-sikringen ved opfyldelse af betingelserne i lo-vens § 16, stk. 1 og stk. 3, bliver virksom. End-videre er der peget på, at de i henhold til lovens§ 9 fastsatte regler for jordbrugeres adgang tilnydende medlemskab af en anerkendt arbejds-løshedskasse i meget vidt omfang udelukker enjordbruger, der på grund af strukturændringenmå tage lønarbejde ved siden af jordbruget, framedlemskab af en anerkendt arbejdsløsheds-kasse. Fremdeles er det gjort gældende, at lovenom erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærtearbejdere ved henvisning til forsikringsbetingel-serne i arbejdsløshedsloven i vidt omfang ude-lukker den tidligere selvstændige fra godtgørelse

for tab af indtægter eller arbejdsmuligheder un-der deltagelse i omskolingskursus.

Arbejdsministeriet finder det påkrævet, at derejste problemer overvejes og så vidt muligt sø-ges løst.

For så vidt angår kriterierne for jordbruge-res adgang til nydende medlemskab af en aner-kendt arbejdsløshedskasse, har ministeriet der-for anmodet arbejdsnævnet om at ville tagespørgsmålet op til overvejelse. Disse overvejel-ser er endnu ikke afsluttet, men ifølge deromfra arbejdsdirektoratet modtaget underretninghar man konstateret enighed om at udtale, atnævnet for så vidt ville være indstillet på attage spørgsmålet om ændring af reglerne forjordbrugeres adgang til forsikringen op til revi-sion, idet nævnet var af den opfattelse, at denstedfundne udvikling inden for landbruget hav-de gjort en lempelse af jordbrugsreglerne rime-lig, men at man ikke skulle undlade at henledeministeriets opmærksomhed på, at en sådanlempelse utvivlsomt måtte forudses at få øgedeudgifter til understøttelse til følge, og at nævnetmåtte finde det påkrævet eller i alle fald megethensigtsmæssigt, at en revision af de herhen-hørende regler i givet fald fandt sted i sam-menhæng med en samlet vurdering af de eksi-sterende regler om selvstændig virksomheds ogbiindtægters indflydelse på medlems- og under-støttelsesretten.

Hvad angår spørgsmålet om godtgørelse fortab af indtægt eller arbejdsmuligheder underomskolingskursus, henvises til det vedlagte for-slag til lov om støtte til omskoling og til be-mærkningerne ved den skriftlige fremsættelseaf lovforslaget.

Hvad endelig angår det førstnævnte af de 3fremhævede forhold, nemlig spørgsmålet om,hvornår tidligere selvstændige kan opnå under-støttelsesret i arbejdsløshedsforsikringen, finderman, at overvejelser herom bør ske i forbin-delse med det arbejde, der iøvrigt foregår i Ud-valget af 1964 om arbejdsløshedsforsikringen.

Under henvisning hertil anmoder man Demom at ville drage omsorg for, at udvalget i for-bindelse med dets fortsatte arbejde nøje under-søger mulighederne for at fremkomme med så-danne forslag til ændringer i arbejdsløshedslo-ven, som i rimeligt omfang vil kunne lette selv-stændige erhvervsdrivendes overgang - helt ellerdelvis - til beskæftigelse som lønarbejder, og ipåkommende tilfælde at ville foranledige så-

11

l.H.-l.L.

danne forslag medtaget i udvalgets betænk-ning.«

l.l. På grundlag af forhandlingerne i et un-der udvalget nedsat arbejdsudvalg, som har be-stået af formanden, 2 af de af Arbejdsløsheds-kassernes Samvirke, de 2 af Dansk Arbejdsgi-verforening og de 2 af arbejdsdirektoratet ud-pegede medlemmer af udvalget samt det af ad-ministrationsrådet udpegede medlem, og somhar afholdt 58 møder, har udvalget herefterudarbejdet nærværende betænkning, omfattendebl.a. et forslag til lov om arbejdsløshedsforsik-ring (bilag 1).

Udvalget har ment, at det lå uden for detskommissorium at fremkomme med forslag tilen teknisk revision af bestemmelserne i arbejds-løshedslovens afsnit om arbejdsanvisning og le-dighedskontrol eller at fremkomme med forslagi øvrigt til en ændring af disse bestemmelser.Man har ikke taget stilling til det praktiskespørgsmål, om reglerne om arbejdsformidlingog om arbejdsløshedsforsikring bør indeholdesi 2 særskilte love. Udvalgets lovudkast *) er ud-arbejdet således, at det uden særlige ændringervil kunne indgå som en del af en samlet lovangående de to områder.

7.7. Kommissionen vedrørende KvindernesStilling i Samfundet har anmodet udvalget omat optage forhandling med et under kommissio-nen nedsat arbejdsudvalg med henblik på en

*) 1 det følgende citeres lovudkastet med forkor-telsen »LU«, medens den gældende lov om arbejds-anvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. - lov-bekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, som æn-dret ved lov nr. 333 af 18. juni 1969, § 7, stk. 1 -citeres »AL«.

København, den 17. december 1969.

drøftelse af spørgsmålet om indførelse af en for-sikringsordning for deltidsarbejdende. En sådandrøftelse har dog ikke fundet sted, men kom-missionen er blevet orienteret om hovedliniernei de forslag med relation til deltidsbeskæftigede,som stilles i nærværende betænkning.

1. K. Udvalget er gennem en skrivelse af 5. de-cember 1969 fra arbejdsministeren til udvalgetsformand blevet gjort bekendt med en »Betænk-ning vedrørende en revision af arbejdsløsheds-lovens § 32, afgivet den 19. marts 1969 af denaf arbejdsministeren i april 1968 nedsatte ar-bejdsgruppe.« — I betænkningen foreslås, at dennævnte bestemmelse udgår af loven.

Det har ikke været muligt for udvalget i sineovervejelser at inddrage indholdet af denne be-tænkning, og udvalget stiller under hensyn her-til forslag om, at reglerne i den nævnte lovbe-stemmelse fortsat skal finde anvendelse.

l.L. Nærværende betænkning er enstemmigttiltrådt af udvalget, idet dog et medlem af ud-valget, hovedkasserer F. B. Simonsen, ikke harkunnet tilslutte sig forslaget i LU § 24, sam-menholdt med § 12, stk. 4, om, at kun lær-linge, som er omfattet af lærlingelovens § 1,skal kunne opnå ret til dagpenge 1 måned efteroptagelsen som nydende medlem. Dette ud-valgsmedlem finder, at også de såkaldte voksen-lærlinge bør være omfattet af en sådan regel.

Med afgivelsen af nærværende betænkninganser udvalget sit arbejde for afsluttet.

Medlem af udvalget hr. Henry Nielsen harpå grund af sygdom ikke kunnet deltage i ud-valgets afsluttende møde. Det samme gældermedlem af udvalget hr. Johannes Berg.

Else Basse

C. Rosenberg Jensen

Arne Lund

Borreschmidt

Ernst Jensen

P. S. C. Nielsen

Georg Henriksen

Olaf Johansen

P. Schade-Poulsen

F. B. Simonsen Wechselmann(formand)

/. Stagaard

12

2.A.1.-2.B.2.

KAPITEL 2

Indledende bemærkninger

2. A.l. Efter afgivelsen af udvalgets forelø-bige betænkning den 29. oktober 1966 har ar-bejdet i udvalget været koncentreret om en tek-nisk revision af arbejdsløshedslovens afsnit omarbejdsløshedsforsikringen samt om en rækkeprincipielle problemer, for hvilke der gøres redei nærværende kapitel, og som har dannet grund-laget for udformningen af forslag til de revide-rede lovbestemmelser.

2.A.2. Disse principielle problemer har om-fattet spørgsmål om arbejdsløshedsforsikrin-gens fremtidige struktur, herunder om det nu-værende kassesystem bør bevares, og om derburde være tale om en frivillig forsikring somnu eller om en obligatorisk ordning.

Endvidere har de principielle overvejelseromfattet spørgsmål om udvidelse af forsikrin-gen til også at omfatte deltidsarbejdende, ombegrænsninger i retten til at modtage dagpenge,herunder navnlig arbejdskravene og længdenaf den periode, i hvilken dagpenge kan udbeta-les, samt om niveauet for dagpengeunderstøt-telsen og principperne for dennes fastsættelsefor det enkelte medlem og for hver arbejdsløs-hedskasse inden for et system som det nuvæ-rende; i denne forbindelse er indgået overvejel-ser om det særlige spørgsmål, hvorledes man igivet fald praktisk kan udforme regler, der dæk-ker den målsætning for dagpengeniveauet, somer udtrykt ved kravet om, at dagpengene skaludgøre erstatning - resp. en egentlig eller enrimelig erstatning - for tabt arbejdsfortjeneste.

2. A. 3. I forbindelse hermed har man drøftet,om der - på grundlag af de erfaringer, man harhøstet efter gennemførelsen af nye dagpenge-og refusionsregler i henhold til lovændringen

af 22. februar 1967, og de indtil nu meget be-grænsede erfaringer, man har fået om virknin-gerne af det ændrede kontrol- og anvisnings-system efter loven af 13. juni 1968 - måttevære anledning til at revidere de synspunkter,som kom til orde i den foreløbige betænkning,jfr. herved punkt C i de indledende bemærk-ninger til udvalgets lovforslag (Folketingstiden-de 1966/67, 2. samling, tillæg A, spalte 1222-24).

På grundlag af disse overvejelser skal føl-gende anføres:

2.B.I. Med hensyn til spørgsmålet om for-sikringssystemets struktur er der i udvalget op-nået enighed om, at de nu gældende betingelserfor en kasses ret til at få anerkendelse er forlempelige, når henses til, at der kun kræves etmedlemstal på 100.

2.B.2. Der er vel i udvalget forståelse for,at det også for en faglig organisation med be-grænset medlemstal kan findes ønskeligt set fraorganisationens side, at dens medlemmer kanforsikres i en selvstændig kasse på betingelser,som i givet fald kan afpasses efter fagets sær-lige forhold, hvortil kommer, at administra-tionsudgifterne bæres af kassen selv uden til-skud fra det offentlige.

Heroverfor står imidlertid administrativehensyn, som for tilsynsmyndighederne gør etfor stort antal små kasser mindre ønskeligt; end-videre det forhold, at det med det i 1967 ind-førte refusionssystem ikke længere er kasseneller dens medlemmer, som har det økonomiskeansvar for udgifterne, men derimod det offent-lige; og endelig, at det forhold, som vel harværet den væsentligste baggrund for den vidt-

13

2. B. 2.-2. D. 2.

gående forsikringsmæssige opdeling efter fag-kriterier, nemlig arbejdsanvisningssiden, ganskehar ændret karakter med de nye arbejdsformid-lingsregler.

Med det forslag, som udvalget, jfr. kapitel 3,stiller om, at en kasse skal have mindst 1.000medlemmer, løses i hvert fald en del af de ad-ministrative problemer, som er forbundet meden forsikringsordning, byggende på fagligt af-grænsede kasser. Hertil kommer, at den vurde-ring, som blev omtalt i den foreløbige betænk-ning, hvorefter den midlertidige løsning, manforeslog, i sig bar spiren til en sammenlægningaf kasser inden for forskellige områder, alle-rede har vist sig at være holdbar, jfr. hervedoversigten over kasserne i bilag nr. 4.

2. B. 3. Udvalget stiller ikke forslag om æn-dring af det gældende princip om frivillighedmed hensyn til medlemskab.

En obligatorisk forsikringsordning synes i øv-rigt vanskeligt forenelig med forsikringens nu-værende struktur og måske navnlig med reglenom, at kasser i princippet kun kan anerkendesinden for særligt i loven opregnede fagområder.Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ide senere år er forekommet, at der er blevetsøgt om anerkendelse af kasser uden for disseområder. Det kan derfor formentlig antages, atder ikke består større udækkede behov for engenerel udvidelse af forsikringens virksomheds-område til andre fag.

For at undgå den situation, at et medlemmå udtræde af forsikringen som følge af, at hanovertager arbejde uden for kassens faglige om-råde i et fag, for hvilket der ikke består nogenanerkendt arbejdsløshedskasse, foreslår udval-get, jfr. kapitel 4, at der åbnes mulighed for, atmedlemmet bevarer medlemsretten i sin hid-tidige kasse.

2. B. 4. Herefter er der i udvalget enighed omikke at foreslå principielle ændringer med hen-syn til arbejdsløshedsforsikringens opbygning ifagligt afgrænsede kasser.

2. C. Udvalget stiller forslag om, at forsik-ringen åbnes også for deltidsarbejdende. I ka-pitel 7 redegøres der for de mere principielleovervejelser, man har anstillet herom og for denærmere regler, som udvalget foreslår på dette

punkt. Det fremgår heraf, at der tillige foreslåsen justering angående forsikringsadgangen forandre lønmodtagere.

2. D. 1. Lovens begrænsninger af retten til atoppebære dagpenge er i det væsentlige fastlagti arbejdsbetingelserne (AL § 16, stk. 1, og § 18,stk. 3 og 4) og i bestemmelsen om det antaldage, i hvilke dagpenge kan oppebæres (AL§ 18, stk.l).

Det er ved disse betingelser tilsigtet, at dag-pengene alene ydes til den kreds af regelmæs-sigt arbejdende, for hvilken arbejdsløshedsfor-sikringen er bestemt. Herved skulle det opnås,at forsikringens ydelser ikke kom sådanne per-soner til gode, som ikke har en rimelig tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Udvalget er enigt om,at dette formål fortsat bør søges opfyldt.

De anførte begrænsninger har imidlertid vedidelige ændringer i lovgivningen udviklet sig tilet særdeles kompliceret system, som efter ud-valgets opfattelse bør forenkles væsentligt, udenat der herved foretages betydeligere materielleændringer.

Det er således stadig udvalgets opfattelse, atdagpenge kun bør ydes til sådanne personer,som i deres bestræbelser for at opnå arbejdepositivt har vist, at de er arbejdssøgende.

2. D. 2. De forslag til ændringer, udvalgetstiller, har herefter alene til formål at forenkleordningen. En sådan forenkling kan ikke ske,uden at reglerne i visse tilfælde strammes; i ud-valgets forslag modsvares dette af lempelser iandre tilfælde.

Nu har beskæftigelsesforholdene i 1960'ernebevirket, at ledigheden i dag i gennemsnit haret lavere niveau end tidligere. Men fra fag tilfag og ikke mindst fra egn til egn viser ledig-heden store udsving.

Det kunne måske ud fra almene betragtnin-ger være ønskeligt gennem en generel skærpelseaf forsikringsbetingelserne på dette område atsøge gennemført en nøjere afgrænsning af denkreds af regelmæssigt arbejdende, for hvilkenforsikringen er bestemt.

En generel stramning af reglerne ville imid-lertid hovedsagelig gå ud over medlemmer, hvisledighed (ledighedsrisiko) beror på tekniske og/eller erhvervsstrukturelle ændringer, eller somer bosat i beskæftigelsesmæssigt tilbagestående

14

2. D. 2.-2. F. 2.

dele af landet. Udvalget finder herefter, at ti-den til en materiel stramning af arbejdsbetin-gelserne først kommer, når samfundet gennemen længere varende effektiv indsats med hensyntil uddannelse og omskoling, gennem egnsud-vikling og gennem fremme af sådanne mobili-tetsfremmende foranstaltninger, som har vundetalmindelig forståelse i befolkningen, har sikretsig beskæftigelsesmuligheder for den reserve afarbejdskraft, som efter manges mening er tilstede.

Som forholdene er nu, og bl.a. under hensyntil, at det nye arbejdsformidlingssystem endnuikke har virket et år, finder udvalget at måtteindskrænke sine ændringsforslag til, hvad enren rationalisering eller justering måtte kræve.

2. D. 3. Ud over de i punkt 2.D.1 nævnte be-grænsninger gælder efter AL § 16, stk. 1, somhovedregel, at ret til dagpenge først opnås efter1 års medlemstid som nydende medlem.

Udvalget finder ikke, at denne hovedregelbør ændres, men foreslår, at reglen lempes forpersoner, som i en vis længere tid forud for be-gæringen om optagelse som nydende medlemhar været afskåret fra sådant medlemskab. For-slaget angår personer, som hidtil har drevetselvstændig erhvervsvirksomhed, som har delta-get i uddannelse, eller som har været arbejds-udygtige.

2.E. 1. Spørgsmålet om dagpengenes fremtidi-ge niveau og om principperne for deres fast-sættelse har været indgående overvejet underudvalgets drøftelser.

Repræsentanterne for Arbejdsløshedskasser-nes Samvirke har ønsket en forhøjelse af dag-pengene ud fra den anskuelse, at disse efter degældende regler ikke giver tilstrækkelig erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste, medens repræ-sentanterne for arbejdsgiverforeningen har un-derstreget ønskeligheden af, at dagpengene ikkesættes højere, end at de ledige fremdeles har etrimeligt incitament til at søge at skaffe sig ar-bejde.

Hver af parterne har skitseret forskellige løs-ninger, og drøftelserne er sluttelig resulteret i,at der - omend med væsentlige betænkelighederfra begge sider, og idet begge parter har lagtvægt på de ændringer, det samlede forslag somhelhed medfører - er opnået enighed om føl-gende forslag:

2.E.2. Det absolutte maksimum for dagpenge-satsen ændres således, at den hver 1. april fast-sættes til 90 % af den løn, der svarer til denaf Danmarks Statistik for det foregående årsapril kvartal offentliggjorte gennemsnitlige time-fortjeneste - inclusive dyrtidstillæg, men bortsetfra alle andre tillæg - for alle arbejdere indenfor håndværk og industri i hele landet, jfr. AL§ 12, stk. 4.

Dagpengene til det enkelte medlem skal in-den for denne ramme fortsat højst kunne udbe-tales med et beløb, der svarer til 80 % af med-lemmets hidtidige arbejdsfortjeneste pr. dag, jfr.AL § 12, stk. 5.

2.F. 1. Hvad angår den tekniske revision be-mærkes, at udvalget, dels med henblik på enforbedret systematisk opbygning af reglerne,dels for at give disse en moderniseret sprogligudformning, har fundet det påkrævet at fore-slå loven helt omformuleret. I forbindelse her-med er behandlet en række problemer såvel afpraktisk som af principiel karakter. Der er ide følgende kapitler gjort rede for disse over-vejelser og for udvalgets forslag.

2.F.2. Til de nævnte hensyn, som taler for,at arbejdsløshedsloven helt omformuleres, kom-mer endnu ét, som har relation til arbejdsløs-hedsforsikringens finansiering:

Som det nærmere er omtalt i kapitel 3 (punkt3. B, Vedtægter), er der navnlig ved de 2 æn-dringslove nr. 46 af 27. februar 1958 og nr. 40af 22. februar 1967 sket en radikal omlægningaf finansieringssystemet og dermed af de en-kelte kassers økonomiske ansvar for driftsresul-tatet.

Dette har bl.a. haft den følge, at man vedadministrationen af loven, navnlig ved enkelt-afgørelser efter denne, har følt det vanskeligereog vanskeligere at begrunde, at der med deeksisterende lovbestemmelser kan træffes afgø-relser med et indhold, som ikke umiddelbartkan udledes af lovens regler, eller at der kanfastsættes regler på områder, hvor loven ikkepositivt hjemler fastsættelse deraf.

Under den tidligere gældende finansierings-ordning kunne der henvises til, at regler af denene eller anden art var nødvendige under hen-syn til kassernes økonomi, og det var naturligt,at man, da kasserne selv bar en større ellermindre del af udgifterne, følte sig ret frit stillet

15

2. F. 2.-2. H. 6.

med hensyn til fastsættelse af regler inden forlovens rammer.

2.F.3. Den siden april 1967 gældende refu-sjonsordning, hvorefter kasserne indbetaler dei loven fikserede medlemsbidrag til statskassen,der som modstykke fuldt ud refunderer kas-serne alle udgifter til understøttelse, gør detefter udvalgets opfattelse ikke blot rimeligt, atreglerne i de enkelte kasser i så vid udstræk-ning som muligt bliver ensartede, jfr. omtalenaf dette spørgsmål i kapitel 3 (punkt 3. B. 3-5).Det findes tillige påkrævet, at der i loven ind-arbejdes bestemmelser, som på områder, hvorder er behov herfor, udtrykkeligt giver hjem-mel til fastsættelse af nærmere regler til udfyld-ning og præcisering af lovbestemmelserne.

Ved udarbejdelsen af lovudkastet har udval-get haft som sigte at tage hensyn til det heranførte.

2. G. Der er i udvalget enighed om, at derikke er grundlag for at foreslå ændringer i deved lov nr. 40 af 22. februar 1967 gennemførteregler om arbejdsløshedsforsikringens finansie-ring.

Dette gælder såvel selve refusionssystemetsom medlemsbidragenes og arbejdsgiverbidrage-nes størrelse.

2. H. 1. Med hensyn til de udgifter, som gen-nemførelse af udvalgets udkast til en ny lov omarbejdsløshedsforsikring vil indebære, bemær-kes, at udgifterne har nøje sammenhæng medledigheden blandt kassernes medlemmer. I defølgende udgiftsoverslag har man som grundlaganvendt en gennemsnitlig årlig ledighed på 3 %og i øvrigt foretaget udregningerne på grund-lag af antallet af ledige dage i regnskabsåret1968/69.

2.H.2. Forslaget om ændring af dagpengenesmaksimum vil indebære, at maksimum, som pr.1. april 1969 efter gældende lov er 67,50 kr.,efter lovudkastet ville være 78,00 kr. pr. sammedato.

Merudgifterne ved denne forhøjelse vil berodels på antallet af medlemmer i de kasser, derunder hensyn til indtægtsniveauet og den underpunkt 2. E. 2 nævnte 80 %-grænse vil kunnefastsætte dagpengene højere end nu, dels påledighedsforholdene specielt i disse kasser.

Det må antages, at kasser med et medlemstalpå ca. 250.000 af de ialt ca. 800.000 arbejds-løshedsforsikrede vil have grundlag for at ud-nytte det højere maksimum. Efter ledighedsfor-holdene inden for disse kasser må det anslås,at merudgifterne til dagpenge hervil andrage ca. 20 mill. kr.Herfra går: merindtægt gennemforhøjede medlemsbidrag ca. 5 mill. kr.

Nettoudgift ca. 15 mill. kr.

2. H. 3. Udgifterne ved udvalgets forslag omadgang til forsikringen for deltidsarbejdendekan ikke beregnes som følge af den meget be-tydelige usikkerhed, der er omtalt i kapitel 7(punkt 7. 18), om tilslutningen til forsikringenblandt deltidsarbejdende og om ledighedsfor-holdene blandt disse.

Vælger man imidlertid som forudsætning foret udgiftsoverslag, at ca. 100.000 personer vilsøge optagelse som deltidsforsikrede, at dissedeltidsforsikredes arbejdstid er det halve affuld arbejdstid, og at ledigheden er den sammeblandt deltids- og andre forsikrede, vil de år-lige udgifter kunne anslås til ca. 30 mill. kr.(hvori medlemsbidragene er fraregnet).

Under hensyn til usikkerheden ved de valgteforudsætninger, ikke mindst med hensyn til an-tallet af personer, som vil søge optagelse, finderudvalget, at man ikke med rimelighed kan anslåudgifterne nøjere end til et beløb, der liggermellem 15 og 45 mill. kr.

2. H. 4. Det under punkt 2. D. 2. nævnte for-slag om en justering af reglerne om arbejdskravm.v. må antages at medføre visse merudgifter.Det kan anslås, at disse merudgifter vil an-drage 2-3 mill. kr. årlig.

2. H. 5. Det forslag, der, jfr. punkt 2. D. 3.,stilles om, at visse hidtil selvstændigt erhvervs-drivende m.fl. opnår ret til dagpenge efter kun½ års medlemstid, kan — dog kun rent skøns-mæssigt - anslås at ville medføre merudgifterpå 2-3 mill. kr. årlig.

2. H. 6. Endelig vil udvalgets forslag om, atder i forbindelse med ændrede regler om ad-ministrativ rekurs, oprettes et nyt ankeorgan,medføre visse udgifter. Disse udgifter vil for-mentlig ikke overstige 100.000 kr. årlig.

16

2.H.7. De foran under punkt 2. H. 2-5nævnte udgifter vil ikke komme til at belastestatskassen straks efter lovforslagets gennem-førelse. Dette beror dels på refusionssystemet,hvorefter en kasses udgifter først refunderes iåret efter afholdelsen, dersom kassens reserverer tilstrækkelige. Men hertil kommer, at tilslut-

17

2. H. 7.

ningen til forsikringen, for så vidt angår del-tidsarbejdende, må antages at ville ske over envis periode. Udbetaling af dagpenge til deltids-forsikrede kan endvidere først ske, når de på-gældende har været nydende medlemmer iet år.

3. A. 1-3.

KAPITEL 3

Anerkendte arbejdsløshedskasser

A. Anerkendelse3.A.I. De gældende regler om anerkendelseaf arbejdsløshedskasser findes i AL §§ 6-8 samt§ 22, stk. 1.

3. A. 2. I § 6, stk. 1, defineres en arbejdsløs-kasse som en forening af lønarbejdere inden foret eller flere af en nærmere opregnet gruppe affag. Efter stk. 3 må foreningens eneste formålvære gensidig sikring af hjælp til medlemmer-ne i tilfælde af arbejdsløshed, som ikke skyldesden række af årsager, som er opregnet i AL §17.

Ministeren kan dog i henhold til stk. 2 »efterindstilling af arbejdsnævnet bestemme«, at an-dre erhvervsområder end de, som er nævnt istk. 1, skal anses for fag i stk. l's forstand,d.v.s. at en arbejdsløshedskasse for vedkom-mende erhvervsområde vil kunne anerkendes.

Opregningen i AL § 6, stk. 1, af de fag, in-den for hvis område der uden videre kan aner-kendes arbejdsløshedskasser, har været uændretgældende siden lov nr. 151 af 1. juli 1927. Førda — og lige siden den første arbejdsløshedslovaf 9. april 1907 - havde de samme faggrupperligeledes været nævnt i loven, men kun someksempler. I forslaget til loven af 1. juli 1927(Rigsdagstidende 1926-27, tillæg A II, spalte4476) blev ændringen begrundet med, at denhidtidige opregning normalt burde anses for ud-tømmende, dog med den adgang til at gøre und-tagelser i ganske særlige tilfælde, som blevhjemlet ved den samtidig indsatte bestemmelsei AL § 6, stk. 2.

Udvalget finder ikke, at det er hensigtsmæs-sigt at ændre den hidtidige retstilstand, hvor-efter kun kasser inden for bestemte kategorieraf erhvervsområder har ret til anerkendelse,

når betingelserne i øvrigt er opfyldt. For andreerhvervsområder må det anses for rigtigst, atadgang til anerkendelse beror på en konkretvurdering af, hvorvidt lønmodtagernes forholdinden for disse områder er af en sådan art, atarbejdsløshedslovens regler kan finde anven-delse på en arbejdsløshedsforsikringsordning forområdet.

3.A.3. Man har overvejet, hvorvidt der un-der hensyn til nutidig sprogbrug er anledningtil at ændre angivelsen af de nu af AL § 6,stk. 1, omfattede erhvervsområder, f.eks. vedat anvende de erhvervsbetegnelser, som svarertil international erhvervsklassifikation. Nogetsådant er imidlertid ikke fundet påkrævet, daafgrænsningen af de faggrupper, AL § 6, stk. 1,omhandler, ikke hidtil har givet anledning tiltvivl; men udvalget foreslår dog at ændre»landbrug« til »landbrug, fiskeri m.v.« for her-ved at tydeliggøre, at der uden videre skal væreadgang til at lade anerkendte arbejdsløsheds-kasser omfatte personer, som er beskæftigetbåde ved egentligt landbrug og ved anden formfor jordbrug (skovbrug, gartneri o.s.v.) samtved fiskeri. Der henvises i denne forbindelse til,at bidraget fra arbejdsgivere efter AL § 28, stk.2, er fastsat lavere end det sædvanlige, for såvidt angår land- og skovbrugsarbejdere samt fi-skere. Endvidere bør udtrykket »jordarbejde«erstattes af »anlægsvirksomhed«, hvorved detfastslås, at alle erhvervsområder inden for byg-ge- og anlægsvirksomhed (byggevirksomhed om-fattes af udtrykkene »industri« og »håndværk«)hører blandt de her omtalte fagområder.

Der tilsigtes ikke herved nogen udvidelse afde erhvervsområder, som nu er nævnt i AL § 6,stk. 1, bortset fra fiskerierhvervet; lønarbejden-

18

3. A. 3-10.

de fiskere har nu adgang til forsikring i Ar-bejdsmændenes og Specialarbejdernes Arbejds-løshedskasse.

3.A.4. Formuleringen af AL § 6, stk. 2,kunne tyde på, at ministeren kun kan aner-kende kasser uden for de fagområder, som § 6,stk. 1, nævner, dersom arbejdsnævnet indstillerdette. Såvidt det er oplyst for udvalget, har derikke for administrationen foreligget sager,i hvilke man har skullet tage stilling til dettefortolkningsspørgsmål.

Udvalget finder, at den endelige afgørelse af,hvorvidt en kasse uden for de fagområder, somsærlig nævnes i loven, skal kunne anerkendes,bør ligge hos ministeren.

3. A. 5. En forening (kasse) inden for de i § 6,stk. 1, opregnede fag, som opfylder kravenemed hensyn til medlemstal og stedligt virksom-hedsområde, som stilles i AL § 8, har normaltret til at blive anerkendt som arbejdsløsheds-kasse (AL § 7, stk. 1, 1. pkt.). Anerkendelsenmeddeles af ministeren.

Hvis der imidlertid allerede er anerkendt enarbejdsløshedskasse for et fag, kan anerkendel-se af en ny kasse for faget dog nægtes i hen-hold til AL § 7, stk. 1, 2. pkt., men kun hvisarbejdsnævnet indstiller dette. Indstiller nævnet,at anerkendelse meddeles, er ministeren bundetheraf, hvorimod ministeren vil kunne meddeleanerkendelse af en ny kasse for faget, selv omarbejdsnævnet fraråder dette *).

Udvalget finder det rigtigt, at den gældendeordning bevares i princippet, men det må ansesfor utilstrækkeligt begrundet, at den politiskansvarlige minister skal være bundet til en be-stemt afgørelse i tilfælde, hvor der søges omanerkendelse af en ny kasse, for hvis fagligeområde der allerede består en anerkendt ar-bejdsløshedskasse.

3.A.6. I AL § 8, stk. 1, er det fastsat, at enkasse kun kan anerkendes, hvis den har mindst100 medlemmer, og hvis den mindst omfatteren landsdel. Efter stk. 2 kan anerkendelse dogundtagelsesvis ske, hvis kassen udelukkende erstedlig begrænset, eller hvis den har færre end100 medlemmer.

*) Der henvises til redegørelsen for bestemmel-sens fortolkning i betænkning (nr. 279-1961) ved-rørende anerkendelse af arbejdsløshedskasser påfunktionærområdet, side 7-8.

Med hensyn til det medlemstal, en arbejds-løshedskasse mindst bør have, er udvalget afden opfattelse, at en væsentlig forhøjelse af detnu gældende minimumsantal på 100 medlem-mer - som tilmed kan fraviges - må anses forpåkrævet af administrative grunde, ikke mindstnår henses til, at samtlige arbejdsløshedskasser,jfr. nedenfor, er landsdækkende. Et sådant æn-dret krav til medlemstal må findes rimeligt nu,idet de gældende - og de af udvalget foreslåede- regler om medlemsbidrag og statstilskud gørdet mindre påkrævet end hidtil at imødekommeogså meget små faggruppers ønske om forsik-ring i selvstændig arbejdsløshedskasse.

Udvalget foreslår herefter, at det mindste an-tal medlemmer, en kasse skal have for at kunnefå og beholde anerkendelse, fastsættes til 1.000.

3.A.7. Dette forslag vil, efter medlemstalleti de enkelte kasser pr. 1. april 1969, jfr. over-sigten i bilag 4, betyde, at 15-16 af de nuanerkendte kasser ikke mere vil opfylde betin-gelserne for at beholde anerkendelsen.

Disse kasser bør dog kunne bevare anerken-delsen i passende overgangsperiode, jfr. ka-pitel 13.

3. A, 8. Hvad angår kassernes stedlige virk-somhedsområde er det for udvalget oplyst, atder (i hvert fald) ikke siden 1932 har beståetanerkendte arbejdsløshedskasser, som ikke varlandsomfattende. Det kan næppe antages, at be-hov for lokale kasser senere vil opstå.

Udvalget finder derfor, at der ikke længerei loven bør være adgang til anerkendelse af lo-kalt afgrænsede arbejdsløshedskasser.

3. ,4.9. Herudover er det i AL § 22, stk. 1,fastsat, at en anerkendt arbejdsløshedskassesvedtægt skal være i overensstemmelse med denaf arbejdsdirektøren og arbejdsnævnet udarbej-dede mønstervedtægt.

Vedtægtens overensstemmelse med mønster-vedtægten må efter udvalgets opfattelse betrag-tes som et vilkår for, at kassen kan få og be-holde anerkendelsen.

3. A. 10. Betingelsen, hvorefter kassen kunmå omfatte lønarbejdere fra et eller flere be-stemte fag, er ved § 3 i lov nr. 227 af 27. maj1950 fraveget, for så vidt angår Kristelig Ar-bejdsløshedskasse. Denne kasse, som senest si-

19

3. A. 10.-3. B. 2.

den 1. oktober 1950 har haft anerkendelse imedfør af undtagelsesbestemmelsen, optagermedlemmer uanset disses faglige tilhørsforhold.

Udvalget finder det rimeligt, at kassen be-holder den nuværende adgang til anerkendelse.Men kassen vil, da dens medlemstal pr. 1. april1969 var 414, antagelig ikke kunne bevareanerkendelsen ud over den overgangsperiode,man tænker sig med hensyn til udvalgets for-slag om skærpede anerkendelsesbetingelser, forså vidt angår antallet af medlemmer.

Udvalgets forslag, LU §§ 1-43. A.ll. I LU § 1 foreslås en arbejdsløsheds-kasse defineret på stort set lignende måde somhidtil; gældende lovs udtryk »sikre hverandregensidig hjælp i tilfælde af arbejdsløshed« fore-slås dog afløst af »sikre sig mod tab af indtægti tilfælde af arbejdsløshed«. Det bemærkes her-ved, at der med de nugældende regler om med-lemsbidrag og statstilskud, hvis principper ud-valget ikke foreslår ændret, ikke er tale om, atmedlemmerne gensidigt sikrer hinanden hjælp,og at ordet hjælp nærmest leder tanken hen påen skønsmæsig udmålt understøttelse. Med detforeslåede udtryk tilsigtes intet sagt om, i hvil-ket omfang indtægtstabet forudsættes dækket.En bemærkning, svarende til gældende lovshenvisning til AL § 17, er udeladt som over-flødig.

3. A. 12. I LU § 2 foreslås det fastsat, at enkasse, som opfylder anerkendelsesbetingelserne,ligesom nu har ret ti! at blive anerkendt, med-mindre der allerede findes en anerkendt kassefor faget; efter det foreslåede stk. 2 er det ialle tilfælde overladt til ministerens afgørelseefter forhandling med arbejdsnævnet, om dennye kasse bør anerkendes.

3.A.13. LU § 3 angiver de nærmere betin-gelser, en kasse skal opfylde for at kunne aner-kendes. Paragraffens nr. 1 svarer, for så vidtangår afgrænsningen af de områder, inden forhvilke der kan anerkendes kasser, til AL § 6,stk. 1 og 2. Ved formuleringen af bestemmelsener undgået den fortolkningstvivl, som er nævntforan under punkt 3. A. 4.

3. A. 14. Paragraffens nr. 2 svarer til AL § 8angående krav til medlemstal med den foran

under punkt 3. A. 6. foreslåede forhøjelse. Endispensationsbeføjelse som den, der nu findes iAL § 8, stk. 2, angående mulighed for aner-kendelse af kasser med et mindre medlemstalend det almindelige minimum, er efter udval-gets opfattelse ikke påkrævet; der henvisesherved til LU § 8, og, for så vidt angår over-gangsregler, til LU § 73, stk. 2.

3. A. 15. En udtrykkelig bestemmelse om, aten kasse skal være landsomfattende, jfr. foranunder 3. A. 8, må anses for overflødig, når hen-ses til den foreslåede formulering af reglerne iLU § 5, stk. 2, nr. 1 (i vedtægten skal kassensfaglige område angives; ordet »område« i AL§ 22, stk. 1, betyder stedligt område) og i LU §12, stk. 1, nr. 1, om ret til medlemskab for per-soner, som er bosat inden for lovens stedligegyldighedsområde.

3. A. 16. I § 3, nr. 3, foreslås det fastslået, atdet er en anerkendelsesbetingelse, at kassensvedtægt er i overensstemmelse med standard-vedtægten, jfr. herom nærmere nedenfor underpunkt 3.B. 10.

3.A.17. En særregel angående adgang tilanerkendelse for Kristelig Arbejdsløshedskasseforeslås i LU § 70.

3.A.18. LU § 4 om fremgangsmåden vedbegæring om anerkendelse svarer til AL § 7,stk. 3.

B. Vedtægter3.B. 1. Regler om kassernes vedtægter findesi AL § 22. Efter stk. 1 skal vedtægterne være ioverensstemmelse med en mønstervedtægt, somudarbejdes af arbejdsdirektøren og arbejdsnæv-net i fællesskab. Loven opregner en rækkepunkter, om hvilke vedtægten skal indeholdeoplysninger.

3. B. 2. Den nugældende mønstervedtægt, somer aftrykt som bilag 2 til betænkningen, er revi-deret pr. april 1969.

Det vil ses af mønstervedtægten, at denne -foruden at gengive en de! af arbejdsløshedslo-vens regler - i vidt omfang udfylder disse reg-ler såvel på områder, hvor loven direkte for-udsætter, at der administrativt fastsættes be-

20

3. B. 2-9.

stemmelser til supplement af lovens, som påområder, for hvilke der ikke gives regler i lo-ven. Som eksempler på regler af sidstnævnteart kan nævnes mønstervedtægtens § 32, stk. 2,om suspension af den almindelige restancefristvedrørende medlemsbidrag ved udløbet af kas-sens regnskabsår, og § 33, stk. 4, om tilbage-betaling af uretmæssigt modtagne dagpenge.

3. B. 3. Den nye redaktion af mønsterved-tægten adskiller sig principielt fra de tidligeremønstervedtægter derved, at de enkelte kassersvedtægter nu kun vil kunne afvige fra mønster-vedtægten på ganske få punkter, jfr. arbejds-direktoratets cirkulære af 24. april 1969 (bi-lag 3).

Tidligere havde kasserne en ret vid adgangtil at fastsætte særbestemmelser inden for lo-vens grænser, og denne adgang blev benyttet istor udstrækning. Eksempelvis kan nævnes, atvisse kasser hidtil har fastsat den øvre alders-grænse for optagelse i forsikringen lavere endmaksimumsalderen på 60 år efter AL § 9, stk.3, at nogle kasser har stillet særlige krav omarbejde af en vis varighed som vilkår for under-støttelsesret ved siden af reglerne i AL § 18,stk 3 og 4, og at en enkelt kasse har gjort ny-dende medlemsret af kassen betinget af, at ved-kommendes årsindtægt ikke overstiger en visgrænse.

3. B. 4. Særbestemmelser af den nævnte arthar i et vist omfang været fastsat af kasserneunder hensyn til særlige forhold, som gør siggældende i vedkommende fag. Men herudoverhar reglerne i mange tilfælde været begrundet iet ønske fra kassens side om at begrænse under-støttelsesudgif terne.

Det sidstnævnte hensyn gjorde sig navnliggældende i tiden indtil 1. april 1958, idet detoffentliges tilskud til kasserne indtil da for enstor dels vedkommende blev udregnet som enprocentdel af kassens indtægt gennem medlems-bidrag.

Ved lov nr. 46 af 27. februar 1958 blev ar-bejdsløshedslovens tilskudsregler ændret på ensådan måde, at tilskuddene nu i det væsentlig-ste blev ydet som refusion af en procentdel afkassernes udgifter. Denne ændring indebar, atder ikke mere var så stort - men dog stadig etvist — incitament for kasserne til af hensyn tildriftsresultatet at have særbestemmelser i ved-

tægten, der begrænsede understøttelsesudbeta-lingen.

3. B. 5. Udvalget kan for sit vedkommendetilslutte sig de synspunkter, som er kommet tiludtryk i arbejdsdirektoratets nævnte cirkulæreaf 24. april 1969, hvorefter den ligestilling afkasserne i økonomisk henseende, der blev gen-nemført ved loven af 22. februar 1967, natur-ligt må føre til, at også de nærmere regler forkassernes virksomhed, som fastsættes i vedtæg-terne, bør være så vidt muligt ensartede foralle kasser. Dette gælder dog ikke regler angå-ende den rent interne administration.

3. B. 6. Under hensyn til det forøgede økono-miske ansvar for udgifterne til arbejdsløsheds-forsikringen, som det offentlige påtog sig gen-nem de ved loven af 22. februar 1967 indførteændrede refusionsregler, hvis princip ikke fo-reslås ændret, finder udvalget, at det bør værearbejdsdirektøren efter forhandling med ar-bejdsnævnet - og ikke, som nu, direktøren ogarbejdsnævnet — der skal udarbejde mønster-vedtægten. Der vil heri ligge en konstatering af,at den politisk ansvarlige minister i givet fald— i kraft af det almindelige over- og under-ordnelsesforhold mellem ministerium og direk-torat - vil kunne tage stilling til mønsterved-tægtens indhold, medens den gældende formu-lering af reglerne synes at være noget uklarpå dette punkt.

Hertil kommer, at det er en følge af bevil-lingssystemet, at ændringer af mønstervedtæg-ten, der medfører forøgede udgifter, af arbejds-direktøren må forelægges for ministeren medhenblik på opnåelse af bevillingsmyndigheder-nes tilslutning.

3. B. 7. Ud fra tilsvarende synspunkter er enrække bestemmelser i lovudkastet om admini-strativ fastsættelse af regler til supplement aflovens udformet på den måde, at disse reglergives af direktøren efter forhandling med ar-bejdsnævnet.

3.B.8. Efter AL § 22, stk. 3, 1. pkt. kanændring af en kasses vedtægt normalt ske medarbejdsdirektørens godkendelse.

3. B. 9. Efter 2. pkt. skal vedtægtsændringerdog i visse tilfælde forlægges for arbejdsministe-

21

3. B. 9.-3. Cl.

ren, der, efter gennem direktøren at have fåetarbejdsnævnets erklæring om sagen, træffer af-gørelse efter forhandling med finansministeren.Det drejer sig om tilfælde, hvor vedtægtsændrin-gen medfører forøgede udgifter, af hvilke enikke uvæsentlig del vil påhvile statskassen.

Reglen i AL § 22, stk. 3, 2. pkt., blev indsati loven ved den ovenfor nævnte lov nr. 46 af27. februar 1958, hvorved reglerne om detoffentliges tilskud til kasserne blev ændret. Ibemærkningerne til forslaget til den nævntelov (Folketingstidende 1957-58, tillæg A, spalte1114-15) blev reglen begrundet med, at de fore-slåede ændrede refusions- og tilskudsregler iforbindelse med den i systemet liggende maksi-mering af medlemsbidraget (2V2 °/o af årsløn-nen ved fuld beskæftigelse, jfr. det i bilag 5 tilnævnte lovforslag - spalte 1139 - anførte) inde-bar den mulighed, at ændringer af de da i ved-tægterne fastsatte understøttelsesbegrænsendebestemmelser ville kunne medføre større mer-udgifter for det offentlige, end tilsvarende æn-dringer ville medføre efter de hidtidige tilskuds-regler, jfr. punkt 3. B. 4.

Den ændring af arbejdsløshedsloven, derfandt sted ved lov nr. 40 af 22. februar 1967 -hvorefter det i loven fikserede medlemsbidragindbetales til statskassen, der refunderer kas-serne samtlige understøttelsesudgifter, jfr. AL§ 14, stk. 1 og 3 — betyder, at samtlige ved-tægtsændringer, som medfører forøgede under-støttelsesudgifter, omfattes af bestemmelsen iAL § 22, stk. 3, 2. pkt.

Udvalget finder ikke, at der - uanset at detefter refusionssystemet er statskassen, der kom-mer til at bære alle eventuelle merudgifter somfølge af vedtægtsændringer - er behov for atopretholde en bestemmelse svarende til AL §22, stk. 3, 2. pkt, om en særlig procedure iforbindelse med godkendelse af udgiftskræven-de ændringer af den enkelte kasses vedtægt.Dette beror dels på, at den enkelte arbejdsløs-hedskasse, som naivnt, vil have begrænset råde-rum med hensyn til indsættelse af særbestem-melser i vedtægten, dels på, at det anførte omopnåelse af bevillingsmyndighedernes tilslut-ning til ændring af mønstervedtægten, jfr.punkt 3. B. 6 foran, må gælde, også for så vidtangår ændring af en enkelt kasses vedtægt.

Udvalgets forslag, LU §§ 5-6

3.B. 10. LU § 5, stk. 1, svarer til AL § 22,

stk. 1,1. pkt., men for at understrege den op-fattelse, at kassernes vedtægter skal være såvidt muligt ensartede, foreslår udvalget det hid-tidige udtryk »mønstervedtægt« erstattet af» standardvedtægt«.

3.B.11. LU § 5, stk. 2 (med numrene 1-6)svarer stort set til de tilsvarende bestemmelseri AL § 22, stk. 1. Udvalget har dog fundet detrimeligt at kræve, at den ene af kassens reviso-rer skal være statsautoriseret revisor. Endviderebør det udtrykkelig foreskrives, at vedtægtenskal indeholde bestemmelser om urafstemning,da en sådan afstemning er omtalt i LU § 7,jfr. nedenfor under punkt 3. C. 7.

Forslaget til nr. 6 rummer de regler, som nufindes i AL § 22, stk. 1, nr. 5 og 6, d.v.s. reg-ler om, at vedtægten skal indeholde bestem-melser om den dokumentation, der skal krævesaf et medlem, som ønsker udbetalt dagpenge,og om de undersøgelser, som kassen selv skalforetage, for at det kan fastslås, hvorvidt og ihvilket omfang medlemmet er berettiget til dag-penge. En særlig regel, svarende til bestemmel-sen i AL § 22, stk. 1, nr. 5, om beføjelse for ar-bejdsdirektøren til efter forhandling med ar-bejdsnævnet at fastsætte nærmere regler omden dokumentation for ret til dagpenge, somskal foreligge, er overflødig. Dette beror på,at disse regler enten skal findes i vedtægten -hvis affattelse skal være i overensstemmelsemed standardvedtægten — eller skal fastsættessærskilt af direktøren efter forhandling mednævnet i overensstemmelse med LU § 63, jfr.kapitel 11.

3. B. 12. LU § 6, stk. 1, svarer til bestemmel-sen i AL § 22, stk. 3, 1. pkt. Om stk. 2 hen-vises til bemærkningerne angående forsikrings-adgang for deltidsarbejdende nedenfor i kapi-tel 7.

C. Bortfald af anerkendelse3.C. 1. De gældende regler med hensyn tilbortfald af en kasses anerkendelse findes i AL§ 7, stk. 4 (tilfælde, hvor anerkendelsesbetin-gelserne ikke mere foreligger; i bestemmelsener der tillige regler om medlemmernes overflyt-ning til andre kasser), § 24 (tilfælde hvor kas-sens ledelse ikke efterlever de gældende regler),§ 25, stk. 2 (tilfælde hvor kassens virksomhed

22

3. C. 1-6.

foregår på en for forsikringen skadelig måde)og § 22, stk. 2 (angår formuens anvendelse vedanerkendelsens bortfald).

3. C. 2. Der har ikke hidtil i AL været reglerangående den måde, hvorpå en kasse kan fra-sige sig anerkendelsen. Man har dog ikke ipraksis været i tvivl om, at enhver anerkendtkasse har adgang til at opgive anerkendelsen,og de enkelte kassers vedtægter indeholder daogså regler herom, jfr. herved § 3 i mønster-vedtægten.

Udvalget finder, at reglerne om den måde,hvorpå en kasses beslutning om opgivelse afanerkendelsen skal træffes, bør være fastsat iloven. Dette beror på, at anerkendelsesspørgs-målet er af meget betydelig økonomisk række-vidde for de enkelte medlemmer. Det bør sik-res, at beslutning om bortfald af anerkendelsenkun kan træffes, når den overvejende del afmedlemmerne ønsker det.

3. C. 3. Reglerne i AL §§ 24 og 25, stk. 2,hvorefter ministeren i visse tilfælde kan fratageen kasse anerkendelsen - eller, som det min-dre, inddrage statstilskuddet for et år - har,så vidt det er oplyst for udvalget, aldrig væretbragt i anvendelse.

Udvalget har overvejet, om det herefter kananses for påkrævet at opretholde sådanne be-stemmelser. Man har dog fundet, at statensmyndigheder bør have mulighed for at fratageen kasse anerkendelsen - eller statstilskuddetfor et år - hvis den principielt selvstyrendekasses ledelse administrerer kassen ulovligt elleruordentligt, eller hvis ledelsen i øvrigt varetageropgaverne på en for medlemmerne eller de øv-rige kasser uheldig måde.

3. C. 4. Efter AL § 7, stk. 4, 2. pkt., kan mi-nisteren bestemme ,at medlemmerne af en kas-se, hvis anerkendelse bortfalder, skal have rettil at blive overflyttet til en anden anerkendtarbejdsløshedskasse, selv om sådan overflyt-ningsret ikke følger af de almindelige over-flytningsregler, som skal fastsættes af arbejds-nævnet, jfr. AL § 25, stk. 1.

Efter placeringen må det - uanset formule-ringen af mønstervedtægtens § 3, stk. 1 og 2 -antages, at bestemmelsen alene tager sigte pådet tilfælde, at anerkendelsen bortfalder somfølge af, at anerkendelsesbetingelserne i AL

§ 8 ikke længere er opfyldt, medens bestem-melsen således ikke synes at gælde i tilfælde,hvor kassen frasiger sig anerkendelsen, ellerhvor anerkendelsen måtte være bortfaldet efterAL §§ 24 eller 25 ,stk. 2.

3. C. 5. Som foran nævnt vil det være af ind-gribende betydning for det enkelte kassemed-lem, dersom anerkendelsen bortfalder, og detmå derfor anses for nødvendigt, at der fastsæt-tes regler, som i videst muligt omfang sikrer, atmedlemmerne ved bortfald af anerkendelsenfår adgang til forsikring i (overflytning til) an-den anerkendt arbejdsløshedskasse.

Det bemærkes herved, at de gældende refu-sionsregler indebærer, at ingen anerkendt kasseud fra økonomiske grunde med rimelighed vilkunne undslå sig for at optage medlemmernefra en kasse, hvis anerkendelse bortfalder. Der-imod vil der i det forhold, at udvalget går indfor, at de anerkendte kasser, som hidtil, skalvære fagligt afgrænsede, ligge en vanskelighedmed hensyn til overflytningsspørgsmålet. Detkan derfor ikke anses for forsvarligt i lovenat fastslå, at sådan overflytning skal kunne skei ethvert tilfælde.

Udvalget foreslår herefter, at ministeren kanbestemme, at kassens medlemmer skal haveret til overflytning til anden anerkendt kasse,dels i tilfælde, hvor anerkendelsen bortfalder,fordi anerkendelsesbetingelserne ikke længereer opfyldt (i praksis vil det dreje sig om til-fælde, hvor kassen ikke længere opfylder kravetmed hensyn til medlemstal), dels i tilfælde, hvorkassens anerkendelse måtte blive inddraget pågrund af ledelsens forhold.

3. C. 6. Udvalget har overvejet, om der yder-ligere skal være adgang for ministeren til atgive medlemmerne overflytningsret i tilfælde,hvor kassen selv beslutter at opgive anerken-delsen.

Udvalget finder, at der ikke i almindelighedbør gives medlemmerne ret til overflytning idette tilfælde; man har herved lagt vægt på, atbeslutning om anerkendelsens opgivelse efterde hidtidige bestemmelser i mønstervedtægtenforudsætter og også, som nævnt, efter udval-gets opfattelse skal forudsætte tilslutning fradet overvejende antal medlemmer. Imidlertidfinder man, at ministeren, når ganske særligeomstændigheder foreligger, bør have adgang

23

3. C. 6-11.

til at give medlemmerne overflytningsret. Etsådant særligt tilfælde kan eksempelvis fore-ligge, hvis kassen omfatter flere fagområder,og det kan ses, eller må antages, at de medlem-mer, som stemmer imod beslutningen, hørertil et bestemt af disse fagområder.

Udvalgets forslag, LU §§ 7-113. C. 7. I LU § 7 foreslås indsat en ny lov-bestemmelse, hvorefter beslutning om opgi-velse af anerkendelse kun kan træffes, der-som der viser sig at være kvalificeret flertalherfor både inden for kassens øverste myndig-hed (delegeretmødet, jfr. mønstervedtægtens §46) og ved en urafstemning blandt medlem-merne. Den foreslåede regel svarer til bestem-melsen i mønstervedtægtens § 3, stk. 1, sam-menholdt med § 49 om urafstemning.

3. C. 8. LU § 8 om bortfald af anerkendelseni tilfælde, hvor anerkendelsesbetingelserne ikkemere er opfyldt, svarer til AL § 7, stk. 4, 1.pkt.

3. C. 9. LU § 9 svarer til AL § 24 og § 25,stk. 2.

En kasse, som mister anerkendelsen efterLU § 9, men som i øvrigt opfylder anerkendel-sesbetingelserne i LU § 3, ville have krav påstraks at få ny anerkendelse. Om dette problemhenvises til kapitel 8 og LU § 50.

Med hensyn til spørgsmålet om den refu-sionsmæssige betydning af fejlagtig dagpenge-udbetaling til det enkelte medlem henvises tilkapitel 9.

3. C. 10. I LU § 10, 1. pkt., foreslås regler,hvorefter ministeren efter forhandling med ar-bejdsnævnet uden særlige begrænsninger kanindrømme overflytningsret til anden kasse formedlemmer af en kasse, hvis anerkendelse bort-falder, fordi anerkendelsesbetingelserne ikkemere er til stede (LU § 8), eller fordi aner-kendelsen er frataget kassen efter LU § 9. I 2.pkt. foreslås, at overflytningsret kun kan ind-rømmes i ganske særlige tilfælde, dersom deter kassen selv, som har frasagt sig anerkendel-sen, jfr. ovenfor under pkt. 3. C. 6.

3.C.11. LU § 11 om afgørelse med hensyntil formuens anvendelse i tilfælde af anerken-

delsens bortfald (kassens opløsning er et eksem-pel herpå) svarer til AL § 22, stk. 2.

Til bestemmelsen bemærkes, at det ved denændring af reglerne om tilskud m.v. til kas-serne, som blev gennemført ved lov nr. 46 af27. februar 1958, blev fastslået, at medlems-bidragene skulle fastsættes således, at de i for-bindelse med refusioner og tilskud fra statenskønnedes tilstrækkelige til at dække udgifternetil understøttelse, og at der herudover, om for-nødent, skulle fastsættes et særskilt medlems-bidrag til tilvejebringelse af en passende likvi-ditetsreserve.")

Samtidig blev det fastslået som princip, atarbejdsløshedskasserne skulle afholde admini-strationsudgifterne uden offentlige tilskud. Det-te fandt udtryk i loven i en bestemmelse om,at de før nævnte medlemsbidrag ikke kunnebruges til dækning af administrationsudgif-ter.**)

Kasserne har herefter bogført deres formuerunder 2 konti. Den ene, »forsikringsformucn«,omfatter kassernes formuer, således som disseblev opgjort pr. 1. april 1958 i henhold til § 4.stk. 3, i den nævnte lov af 27. februar 1958,med tillæg af medlemsbidrag og med fradragaf understøttelsesudgifter og — for så vidt an-går tiden efter 1. april 1967 - beløb, som eranvendt til dækning af medlemsbidrag m.v. ioverensstemmelse med den gældende lovs § 1 3,stk. 5. Den anden konto, »administrationsfor-muen«, er tilvejebragt ved særlige bidrag framedlemmerne i tiden efter 1. april 1958. Admi-nistrationsformuens størrelse har nøje sammen-hæng med den måde, hvorpå kassen har valgtat finansiere administrationsudgifterne; noglekassers administrationsudgifter afholdes såledesved særskilt medlemsbidrag til kassen, medensdet for andre kassers vedkommende er det fag-lige forbund, som helt eller delvis afholder ad-ministrationsudgifterne.

Da administrationsformuens omfang såledesberor på den måde, hvorpå den enkelte kassehidtil har valgt og i fremtiden vil vælge at af-holde administrationsudgifterne, er det udval-gets opfattelse, at reglen i AL § 22, stk. 2, kunkan anses for gældende, for så vidt angår for-sikringsformuen, og at den foreslåede bestem-melse i LU § 11 skal forstås på samme måde.

*) Se lovbekendtgørelse nr. 135 af 19. maj 1958,§ 12, stk. 1-4.

**) Se samme lovbekendtgørelse § 12, stk. 5.

24

4. A. 1-3:

KAPITEL 4

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

A. Nydende medlemskab4.A.J. Betingelserne for adgang til medlem-skab i en anerkendt arbejdsløshedskasse findesi AL §§ 9-11. Hovedparten af reglerne angårdet nydende medlemskab; bidragydende med-lemskab er navnlig omtalt i § 9, stk. 5 og 6.

4. A.2. Følgende betingelser gælder med hen-syn til nydende medlemskab:

a) Kun ubemidlede lønarbejdere, som harderes hovederhverv og væsentligste livsopholdved lønarbejde, kan være nydende medlemmer(§ 9, stk. 1). Den nærmere afgrænsning af,hvem der kan betragtes som lønarbejder, er an-givet i § 9, stk. 2.

b) Optagelse som nydende medlem kan sketidligst ved det fyldte 18. år og kan ikke skeefter det fyldte 60. år. Inden for disse grænserfastsættes aldersgrænserne for optagelse vedvedtægtsbestemmelse for hver enkelt kasse (§ 9,stk. 3). Overflytning fra anden anerkendt kasseeller overgang fra bidragydende til nydendemedlemskab kan dog ske, også efter at med-lemmet er fyldt 60 år (§ 9, stk. 3 og 5).

c) Optagelse kan kun ske, hvis vedkom-mende dokumenterer at være knyttet til et fag,som kassen er bestemt for (§ 9, stk. 4). Dennebetingelse er nærmere uddybet i § 10, stk. 2,hvorefter optagelse kun kan ske, hvis vedkom-mende på tidspunktet for begæringen om opta-gelse har beskæftigelse ved arbejde af mereend midlertidig karakter inden for faget, ellerhvis han dokumenterer at kunne få sådan be-skæftigelse umiddelbart efter optagelsen.

d) Vedkommende skal være bosat inden for

det stedlige område, som kassens virksomhedmed hjemmel i AL § 8, stk. 1 og 2, evt. måttevære begrænset til (§ 8, stk. 4).

e) En person, der ikke kan anses som ar-bejdssøgende, kan ikke optages (§ 10, stk. 1).

f) Det samme gælder en person, som aflegemlige eller moralske grunde må anses foruskikket til regelmæssig erhvervsvirksomhedeller til samarbejde med arbejdsledere eller ar-bejdskammerater (§ 10, stk. 1) samt

g) en person, som ikke henhører under denkreds af regelmæssigt arbejdende, for hvilkenkassen er bestemt (§ 10, stk. 2).

h) I AL § 11, stk. 1,1. pkt., er fastsat, atingen samtidig må have nydende medlemsret imere end én anerkendt arbejdsløshedskasse.Derimod er der, som det fremgår af bestem-melsens 2. pkt., i princippet intet til hinderfor, at et nydende medlem kan sikre sig ret tilstøtte under ledighed fra en ikke-anerkendt ar-bejdsløshedskassse eller lignende.

Personer, som opfylder de nævnte betingel-ser, har ret til at blive nydende medlemmer(§ 9, stk. 4).

4. A. 3. Når en kasse modtager en optagelses-begæring, vil det i realiteten kun være muligtfor kassen at fastslå, hvorvidt ansøgeren opfyl-der betingelserne om bopæl og alder samt omtilknytning til faget gennem arbejde ved dettei en vis tid. Endvidere kan det fastslås, om an-søgeren er nydende medlem af anden anerkendtkasse.

Hvorvidt de øvrige betingelser er opfyldt, vilkassen derimod normalt først kunne bedømme,

25

4. Å. 3-7.

når ansøgeren har været medlem i en vis læn-gere tid.

Udvalget finder det derfor mest korrekt, atkun betingelser af førstnævnte art angives atvære vilkår for optagelse som nydende medlemaf kassen.

Om de enkelte optagelsesbetingelser bemær-kes i øvrigt:

4.A.4. Arbejdsløshedsloven indeholdt tidlige-re - som § 9, stk. 3 - en bestemmelse om, aten lønarbejder ikke kunne anses som ubemidlet,hvis hans formue oversteg et vist beløb. Dendagældende § 9, stk. 3, blev ophævet ved lovnr. 227 af 27. maj 1950; bestemmelse heromblev indsat i lovforslaget under dettes behand-ling i folketinget, jfr. folketingsudvalgets be-tænkning af 19. maj 1950 (Rigsdagstidende1949-50, tillæg B, spalte 2917-28). Derimodblev § 9, stk. 5 (dengang: § 9, stk. 6) ikke æn-dret, skønt der herefter ikke mere fandtes no-gen »ovenstående regler«, hvoraf det kunne ud-ledes, om en person kunne anses for ubemidlet.

I tiden efter 1950 er § 9, stk. 1 og 5, derbegge nævner ubemidlethed som vilkår for rettil nydende medlemskab, imidlertid fortolketsåledes, at bestemmelserne hjemler en kasse rettil i vedtægten at fastsætte, at personer, hvisindtægt er højere end et nærmere fastsat beløb,ikke kan anses for ubemidlet, og at personermed en sådan højere indtægt derfor er afskåretfra nydende medlemskab af kassen.

Kun én kasse (Musikernes Arbejds'øsheds-kasse) har i vedtægten fastsat en sådan indtægts-grænse. Spørgsmålet om, hvorvidt denne ved-tægtsbestemmelse kan opretholdes efter indfø-relsen pr. april 1969 af den ny mønstervedtægt,er under overvejelse i arbejdsdirektoratet.

Udvalget finder ikke, at der er grundlag forat foreslå en generel regel om, at indtægt ellerformue over en vis grænse skulle afskære fraret til nydende medlemskab af arbejdsløsheds-forsikringen, og man finder ej heller, at deenkelte kasser efter bestemmelse i vedtægtenbør have adgang til at fastsætte begrænsningeraf denne art.

4. A. 5. Der er i udvalget enighed om, at dennedre aldersgrænse for optagelse i forsikringenuændret bør være 18 år.

Med hensyn til den Øvre aldersgrænse erdet udvalgets opfattelse, at den nu gældende

grænse er for lav; den har i mange tilfældeværet til hinder for, at selvstændigt erhvervs-drivende, som i en fremrykket alder overgår tilbeskæftigelse som lønarbejder, kan nyde godtaf den økonomiske sikkerhed, som arbejdsløs-hedsforsikringen giver; og den vanskeliggørderved den strukturændring inden for bl.a.landbrug og detailhandel, som foregår i dis-se år.

Man har overvejet, om en ændring af denøvre aldersgrænse burde ske på den måde, atder blev åbnet adgang til dispensation - f.eks.efter arbejdsdirektørens bestemmelse - hvis for-holdene talte derfor i det enkelte tilfælde.

En sådan begrænset lempelse synes imidler-tid ikke at være påkrævet, når henses til de be-tingelser angående arbejdsduelighed og tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, der stilles som vilkårfor medlemskab af kassen. Udvalget foreslårderfor, at aldersgrænsen hæves generelt, og fin-der, at en ny øvre aldersgrænse på 65 år vilkunne anses for rimelig.

4.A.6. Det er hidtil antaget, at en kasse, in-den for hvis faglige område der finder lærlinge-uddannelse sted, kan bestemme i vedtægten, atlærlinge ikke kan optages som nydende ellerbidragydende medlemmer, uanset at lærlingeklart er omfatet af begrebet lønarbejder, såle-des som dette er beskrevet i AL § 9, stk. 2.En del, men ikke alle kasser af nævnte art harhaft en sådan vedtægtsbestemmelse, som efterdet for udvalget oplyste betragtes som fortsatgældende, skønt mønstervedtægten af 1969ikke indeholder bestemmelser om dette pro-blem.

Udvalget har fundet, at spørgsmålet om lær-linges adgang til medlemskab af forsikringenbør fastlægges i loven, og at reglerne herom børvære ensartede for alle kasser.

4.A.7. I denne forbindelse har det vist sig,at de såkaldte voksenlærlinge frembyder sær-lige vanskeligheder.

Efter § 1 i lov nr. 261 af 2. oktober 1956om lærlingeforhold (med senere ændringer) haren række af denne lovs bestemmelser umiddel-bart kun gyldighed for læreforhold, der er ind-gået inden lærlingens fyldte 18. år, eller somer en fortsættelse af et sådant læreforhold. I debestemmelser, som således kun gælder for »§ 1-lærlinge«, er bl.a. omtalt særlige forpligtelser for

26

4. A. 7-10.

læremesteren, herunder pligt til at opretteskriftlig lærekontrakt, begrænsninger i adgan-gen til ophævelse af læreforholdet og pligt tilat betale løn også for eventuelle tidsrum, i hvil-ke mesteren f.eks. ved arbejdsmangel, på grundaf vejrliget o.lign. ikke kan beskæftige lærlin-gen.

For voksenlærlingene, som er omtalt i lær-lingelovens § 30, beror det på aftalen mellemmester og lærling eller på overenskomster, ind-gået mellem arbejdsmarkedets parter, i hvilketomfang de nævnte særlige forpligtelser skalvære gældende i forholdet mellem parterne.

4.A.8. Efter udvalgets opfattelse må adgangtil nydende medlemskab af arbejdsløshedskasseanses for overflødig, for så vidt angår »§ 1-lærlingene«, dels under hensyn til deres sikker-hed mod ophævelse af læreforholdet, dels un-der hensyn til den særlige adgang til opnåelseaf ret til dagpenge hurtigt efter optagelse i for-sikringen, som nu følger af AL § 16, stk. 2,og som udvalget foreslår opretholdt, jfr. LU§ 24.

4.A.9. Antallet af »§ 30-lærlinge« har i desenere år udgjort en stadigt stigende andel afde i alt indgåede læreforhold; i 1963/64 ud-gjorde »§ 30-læreforholdene« således 10,6 %af samtlige indgåede læreforhold, medens dentilsvarende andel i 1968/69 udgjorde 18,4 0/0.Af nedenstående oversigt fremgår for året1968/69 antallet af indgåede læreforhold medsærlig angivelse af de fagområder, inden forhvilke der blev indgået mere end 200 »§ 30-læ-reforhold«. I sidste kolonne er angivet antalletaf »§ 3O-læreforhold« i pct. af samtlige lære-forhold.

Nye læreforhold, 1968/69

4.A.10. Til brug ved overvejelsen af, hvor-vidt der for adgang til optagelse i arbejdsløs-hedskasse bør gælde samme regler for »§ 1-lærlinge« som for »§ 30-lærlinge«, har udval-get indhentet oplysninger fra de faglige orga-nisationer inden for de ovennævnte 4 fagom-råder angående de eventuelle overenskomst-mæssige regler angående »§ 30-lærlingenes«forhold.

Det er herved oplyst, at det efter overens-komsterne inden for handels- og kontorfunk-tionærområdet påhviler arbejdsgiveren at op-rette skriftlig kontrakt med voksenlærlinge ogherved at benytte en kontraktformular, som ialt væsentlig giver disse lærlinge samme for-hold som »§ 1-lærlinge«.

Handels- og kontorfunktionærernes Arbejds-løshedskasse optager hverken »§ 1-« eller »§30-lærlinge« som medlemmer.

Inden for jern- og metalindustrien skal derligeledes oprettes skriftlig kontrakt mellem ar-bejdsgiver og lærling, men kontrakten inde-holder ikke den sikring af lærlingen mod lære-forholdets ophævelse, som gælder for »§ 1-lærlinge«. Lønnen i læretiden kan aftales atvære enten den, som gælder for »§ 1-lærlinge«,eller mindst den for fagets voksne arbejderegældende mindstebetaling.

I sidstnævnte tilfælde kan lærlingen optagessom medlem af Metalarbejdernes Arbejdsløs-hedskasse, medens andre lærlinge ikke kan op-tages i kassen.

Inden for tømrerfaget findes ingen overens-komstbestemmelser om lærekontrakter for »§30-lærlinge«.

Lærlinge optages ikke i Tømrerfagets Ar-bejdsløshedskasse.

I murerfaget er det for én af mesterorganisa-tionernes vedkommende overenskomstmæssigtfastsat, at voksenlærlinge skal ansættes vedskriftlig kontrakt, hvorefter lærlingen enten ialt væsentligt - herunder også lønmæssigt -stilles som »§ 1-lærlinge«, eller aflønnes efterarbejdsmændenes timelønstarif, men da udenret til løn på vejrligsdage, under arbejdsman-gel m.v.

I sidstnævnte tilfælde kan lærlingen optagesi Murerfagets Arbejdsløshedskasse, medens »§1-lærlinge« og de øvrige »§ 30-lærlinge« ikkekan optages som medlemmer.

For de øvrige mesterorganisationers vedkom-

27

4. A. 10-17.

mende er der ikke ved overenskomst fastsatregler om voksen'ærlinge.

4. A.ll. Udvalget har overvejet, om voksen-lærlinges adgang til medlemskab af arbejdsløs-hedskasse kunne knyttes til en vurdering aflærekontraktens nærmere karakter, således atlærlinge, hvis vilkår i læretiden helt eller over-vejende er i overensstemmelse med, hvad dergælder for »§ 1-lærlinge«, burde udelukkes framedlemskab.

Man har imidlertid fundet, at en sådan vur-dering af kontraktens indhold ville medføre forstor usikkerhed med hensyn til adgangen tilforsikring, hvorfor udvalget finder, at alle vok-senlærlinge bør kunne optages i forsikringen pålige fod med andre lønarbejdere.

4. A. 12. Bestemmelsen i AL § 9, stk. 1, hvor-efter kun (ubemidlede) lønarbejdere, der harderes hovederhverv og væsentligste livsopholdved lønarbejde, kan opnå og bevare nydendemedlemskab, indebærer principielt, at selvstæn-digt erhvervsdrivende ikke har adgang til ar-bejdsløshedsforsikring.

Udvalget finder ingen anledning til at foreslåændringer heri.

4. A. 13. Det nævnte princip er dog, som detfremgår af mønstervedtægtens § 11, stk. 2, ipraksis fraveget derved, at nydende medlem-mer, som overgår til beskæftigelse ved selvstæn-dig virksomhed, kan bevare nydende medlems-ret i Vs år; de pågældende har i dette tidsrumikke ret til dagpenge.

En regel af dette indhold er efter udvalgetsopfattelse praktisk - dog med en vis begræns-ning, jfr. punkt 4. A. 21 — og man finder, aten udtrykkelig hjemmel derfor bør fremgå afloven.

4.A.14. I tilfælde, hvor en person har be-skæftigelse såvel ved lønarbejde som ved selv-stændig erhvervsvirksomhed, må det efter lo-vens formulering (»... hovederhverv og væsent-ligste livsophold ved lønarbejde ...«) bero på envurdering af omfanget af de 2 arter af virk-somhed, om pågældende opfylder optagelses-betingelsen i AL § 9, stk. 1. Men derudover af-hænger adgangen til medlemskab af, om denselvstændige virksomhed afskærer vedkommen-de fra at stå fuldt ud til rådighed for arbejds-

markedet som lønarbejder på den måde, somer angivet i AL § 10, stk. 1 og 2.

Af arbejdsdirektoratet er der ved cirkulæreaf 15. maj 1952 (bilag nr. 5) givet kassernevejledning om, på hvilken måde de nævnte lov-bestemmelser bør anvendes.

4. A. 15. For en gruppe selvstændigt erhvervs-drivende, nemlig for landbrugere, indeholderdet nævnte cirkulære den særlige regel, at detbl.a. beror på landejendommenes grundværdi,om pågældende kan være nydende medlem afen arbejdsløshedskasse. Herefter er en land-bruger, hvis ejendoms grundværdi for tidenoverstiger 14.000 kr.*), afskåret fra medlem-skab af forsikringen.

Det er oplyst for udvalget, at arbejdsnævnethar vedtaget, at der bør ske ændring af disseregler, herunder således, at de nævnte særreg-ler for landbrugere bortfalder, d.v.s. at spørgs-målet om landbrugeres adgang til medlemskabaf forsikringen afgøres efter samme retnings-linier som for andre, der i større eller mindreomfang ernærer sig ved selvstændig erhvervs-virksomhed jævnsides med lønarbejde.

4.A.16. Udvalget kan for sit vedkommendetiltræde den opfattelse, at værdien af en land-brugsejendoms jord ikke bør være et kriteriumfor, om en landbruger, der tillige ernærer sigved lønarbejde, har ret til at blive nydendemedlem af en arbejds'øshedskasse.

Man finder derimod ikke, at det vil værehensigtsmæssigt — eller muligt - i lovs formdetailleret at angive, under hvilke omstændig-heder udøvelse af selvstændig virksomhed er tilhinder for eller forenelig med nydende med-lemskab af forsikringen. Den nærmere fortolk-ning heraf må, som hidtil, ske inden for ram-merne af de principper, loven angiver i så hen-seende.

4. A. 17. Angående de gældende betingelserfor optagelse og förbliven i en kasse, hvoreftervedkommende skal være aibejdssøgende (AL§ 10, stk. 1) og henhøre under den kreds afregelmæssigt arbejdende, som kassen er bestemtfor (§ 10, stk. 2), skal anføres, at disse betin-

®) De i 1952-cirkulærets 2. afsnit, punkt A og B,nævnte grænser for grundværdi er ændret senestved arbejdsdirektoratets cirkulære af 9. marls 1966.

2 S

4. A. 17-23.

gelser er udtryk for, at kun personer, som fuldt-ud stiller deres arbejdskraft til rådighed forarbejdsmarkedet som lønarbejdere, kan væremedlemmer af forsikringen.

4.A.18. Den førstnævnte betingelse anven-des i praksis således, at det ikke anses for til-strækkeligt, at et medlem under ledighed iagt-tager de formelle regler om tilmelding til ar-bejdsformidlingen som arbejdssøgende; med-lemmet må herudover selv udfolde bestræbelserpå at skaffe sig arbejde i et omfang, som dogikke nærmere kan defineres, men som bl.a. måvurderes ud fra beskæftigelsesmulighederne.

4.A.19. Den anden betingelse fortolkes somet krav om, at medlemmet skal være arbejds-søgende til lønarbejde ikke blot ved ledighed,hvorunder medlemmet gør krav på dagpenge.Ønsker medlemmet i en periode ikke at havesædvanligt lønarbejde - enten fordi han vilvære selvstændig erhvervsdrivende, eller fordihan kun ønsker at arbejde i forkortet arbejds-tid, på bestemte tider i døgnet, ved specielt ar-bejde o.lign., eller fordi han i perioden ikke vilhave erhverv overhovedet - kan medlemmetikke bevare den nydende medlemsret.

4.A.20. Udvalget finder, at det er nødven-digt principielt at opretholde disse betingelsersom vilkår for bevarelse af nydende medlem-skab.

4.A.21. Det er nævnt under punkt 4. A. 13,at man jfr. mønstervedtægtens § 11, stk. 2, nutillader, at et medlem, som overgår til beskæf-tigelse ved selvstændig virksomhed, kan be-vare nydende medlemsret uden ret til dagpengei V2 år, og at udvalget finder en sådan regelpraktisk. Det kan imidlertid — uanset at gen-indtræden af dagpengeretten efter bestemmel-sen i mønstervedtægten betinges af et særligtkrav om lønarbejde i mindst 5 uger - ikke an-ses for rigtigt, at et medlem uden videre har rettil således at bevare medlemskab ved overgangtil selvstændig virksomhed. Det bør være enbetingelse, at medlemmet i øvrigt regelmæssigthar været lønarbejder, således at tilladelse tilbevarelse af nydende medlemskab kan afslås,dersom medlemmet f.eks. kun i visse dele afåret ønsker at have lønarbejde, men i øvrigtdriver selvstændig virksomhed.

Udvalgets forslag, LU §§ 12-154.A.22. I LU § 12 foreslås fastsat de betin-gelser, der skal være opfyldt som vilkår for op-tagelse i en kasse som nydende medlem. Af denforeslåede formulering fremgår, at den, somopfylder betingelserne, har ret til optagelse,hvilket svarer til bestemmelsen i AL § 9, stk. 4.

4. A. 23. Efter stk. 1, nr. 1, er det en betin-gelse, at vedkommende har bopæl her i landet,bortset fra Færøerne og Grønland, d.v.s. i dendel af riget, for hvilken loven har gyldighedefter LU § 72. Bestemmelsen svarer til sidsteled i AL § 9, stk. 4, men udkastets formuleringbygger på, at der kun kan anerkendes kasser,som er landsomfattende.

Forslaget i stk. 1, nr. 2, svarer til AL § 9,stk. 3, dog med den ændring, at aldersgræn-serne skal være ens i alle kasser, og at den øvrealdersgrænse hæves fra 60 til 65 år.

I stk. 1, nr. 3, foreslås en regel, som svarertil kravet i AL § 9, stk. 4, om tilknytning til etfag, som kassen er bestemt for, og til den nær-mere beskrivelse af denne tilknytnings art, somfindes i AL § 10, stk. 2, Den gældende lovs for-mulering ».. . arbejde af mere end midlertidigkarakter inden for vedkommende fag .. .«, fo-reslås dog erstattet af en regel om, at arbejdetskal have en varighed på mindst 5 uger.

Herom bemærkes, at det i AL § 16, stk. 7 *),tidligere var fastsat, at arbejde, som varer over5 uger, ikke kan anses som værende af midler-tidig art. Denne bestemmelse, som blev ophævetved lov nr. 40 af 22. februar 1967 i forbindelsemed bortfaldet af de hidtidige regler om ordi-nær ventetid (karenstid), havde direkte kun re-lation til spørgsmålet om, under hvilke omstæn-digheder der krævedes gennemgået ny ventetid.Men bestemmelsen anvendes tillige ved fortolk-ningen af udtrykket »arbejde af mere end mid-lertidig karakter« i AL § 10, stk. 2, og »arbejdeaf midlertidig art« i AL § 18, stk. 6, ligesomdet var på baggrund af den nævnte tidligerebestemmelse, at udvalget i sin foreløbige be-tænkning foreslog den nu gældende regel i AL§ 12, stk. 9, udformet som sket. Angående denforeslåede bestemmelse, hvorefter der krævesarbejde i gennemsnitligt over 30 timer ugent-

*) Jfr. lovbekendtgørelse nr. 238 af 27. juni1962.

29

4. A. 24-29.

lig, henvises til bemærkningerne i kapitel 7(punkt 7.13).

4.A.24. Forslaget i LU § 12, stk. 2, svarer,for så vidt angår overflytning til anden kasse,til en del af bestemmelsen i AL § 9, stk. 3, me-dens den foreslåede bestemmelse angåendeovergang fra bidragydende til nydende med-lemskab i det va^sentlige svarer til AL § 9, stk.5, sidste punktum.

4. A. 25. LU § 12, stk. 3, svarer til AL § 11,stk. 1,1. pkt. Regler, som svarer til den øvrigedel af § 11, stk. 1, er optaget i LU § 22, stk.2 og 3.

4.A.26. Om LU § 12, stk. 4, til hvilken derikke svarer nogen regel i gældende lov, henvisestil punkt 4. A. 8.

4.A.27. I LU § 13, stk. 1, fastslås den ho-vedregel, at et medlem, som tager arbejde udenfor kassens faglige område, ikke kan opretholdenydende medlemskab af kassen, men må ladesig overflytte til anden kasse i overensstemmelsemed de overflytningsregler, som omtales i LU§ 67. - De gældende overflytningsregler er op-taget som afsnit II i Mønsterregler for danskestatsanerkendte arbejdsløshedskassers virksom-hed (bilag 2). - Hvis medlemmet ikke ønsker atblive overflyttet til anden kasse efter disse reg-ler, har medlemmet valget mellem at overgå tilbidragydende medlemskab eller at udtræde afkassen. Regler af tilsvarende indhold findes iAL § 10, stk. 3.

Efter LU § 13, stk. 2, skal et medlem ud-træde af kassen, hvis medlemmet ikke længereopfylder det bopælskrav, som ved optagelsegælder efter LU § 12, stk. 1, nr. 1.

Om adgang til fravigelse af reglerne i LU§ 13 henvises til bemærkningerne nedenfor omLU § 15.

4.A.28. Medens reglen i LU § 13, stk. 1,angår spørgsmålet om tilknytning til den en-kelte kasses afgrænsede faglige område, tagerbestemmelserne i LU § 14, stk. 1 og 2, sigtepå de almindelige betingelser angående tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, der må stilles som vil-kår for fortsat nydende medlemskab af for-sikringen.

Der tilsigtes ikke med de foreslåede reglernogen realitetsændring i forhold til de gælden-

de, men det foreslås i stk. 1 at erstatte kravenei AL § 10, stk. 1 og 2, om, at medlemmet skalvære arbejdssøgende og tilhøre den kreds afregelmæssigt arbejdende, som kassen er bestemtfor, med en formulering (»anses for arbejds-søgende til regelmæssigt lønarbejde«), dersprogligt bedre dækker de fordringer, som nustilles. Det findes unødvendigt i reglen i stk. 2,hvorefter et medlem, som er uskikket til regel-mæssigt arbejde, skal udtræde af kassen, atmedtage ordene »af legemlige eller moralskegrunde«, der findes i den tilsvarende bestem-melse i AL § 10, stk. 2. Der henvises i øvrigttil kapitel 6, afsnit F, om handicappedes ad-gang til medlemskab og dagpengeret.

En nærmere definition af, hvad der skal for-stås ved »lønarbejde«, svarende til bestemmel-sen i AL § 9, stk. 2, findes ufornøden. Dennebestemmelses begrænsning af lønarbejde til kunat omfatte sådant arbejde, som foregår her ilandet, er tillige næppe rimelig, idet der f.eks.ved vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt etmedlem opfylder arbejdskravene i LU §§25og 43, ikke er noget, der taler for at bortse fraarbejde, som er foregået i udlandet, for så vidtfornøden dokumentation for arbejdets art ogomfang kan forelægges kassen.

En udtrykkelig regel, svarende til AL § 10,stk. 3, sidste pkt., om, at kassen skal efter-komme arbejdsdirektørens begæring om, at etnydende medlem skal slettes af kassen elleroverføres til bidragydende medlemskab, er lige-ledes overflødig. Det må følge af arbejdsdirek-toratets tilsynsmyndighed i relation til kasserne,og det er også uomtvistet antaget i praksis, atdirektøren kan optage ethvert spørgsmål om deenkelte medlemmers retsstilling (angående med-lemsret, dagpengeret, tilbagebetaling etc.) til af-gørelse af egen drift, f.eks. på grundlag af ind-beretning fra et arbejdsformidlingskontor. Medde nye regler om administrativ rekurs, som ud-valget stiller forslag om, tilsigtes ingen ændringheri.

4.A.29. Der findes ikke i AL regler, somsvarer til de foreslåede bestemmelser i LU § 15,men disse svarer i et vist omfang til praksis,som følges efter gældende lov.

Nyt i forhold til hidtidig praksis er dog for-slaget i stk. 1, nr. 1, om, at et medlem, somovertager arbejde uden for kassens faglige om-råde, kan få tilladelse til at bevare nydende

30

4. A. 29.-4. B. 3.

medlemsret i den hidtidige kasse, hvis der ikkefindes en anerkendt kasse for det fag, ved hvil-ket medlemmet nu har fået arbejde. Forslagetindebærer ikke blot, at medlemmet bevarer ny-dende medlemskab, men også at medlemmetbevarer sine rettigheder med hensyn til at mod-tage dagpenge fra kassen. - Om baggrundenfor forslaget henvises til kapitel 2 (punkt2. B. 3).

Forslaget i stk. 1, nr. 2, svarer til gældendepraksis, hvorefter bevarelse af nydende med-lemskab i et vist tidsrum tillades, skønt med-lemmet ikke længere opfylder betingelserne der-for. Det drejer sig her eksempelvis om tilfælde,hvor et medlem for et tidsrum, hvis længde ikkepå forhånd kan overskues, tager bopæl på Fær-øerne, i Grønland eller i udlandet; tilfælde hvormedlemmet overgår til selvstændig erhvervs-virksomhed, jfr. punkt 4. A. 13 og 21; samt til-fælde, hvor medlemmet kun ønsker eller evnerat have arbejde på nedsat tid, jfr. herved kapi-tel 7 (punkt 7. 1). Sidstnævnte tilfælde vil ogsåkunne forekomme efter indførelsen af reglerom forsikringsadgang for deltidsarbejdende,nemlig for så vidt angår medlemmer af kasser,der vælger ikke at give deltidsarbejdende denneadgang.

Forslaget i stk. 1, nr. 2, 2. pkt., om, at ret tildagpenge først genindtræder, når medlemmet(påny) har haft lønarbejde ved faget i 5 uger,svarer til den praksis, som nu anvendes, for såvidt angår medlemmer, som i en tid har haftselvstændig erhvervsvirksomhed. Udvalget an-ser det for rimeligt, at der er adgang til at be-tinge generhvervelse af ret til dagpenge pådenne måde, men finder, at der kan være til-fælde, hvor et sådant krav kan virke ubilligt.Det foreslås derfor i 3. pkt. af stk. 1, nr. 2, atdirektøren - evt. efter generelle retningslinier,som kasserne underrettes om - kan tillade, atder bortses fra kravet.

Forslaget i LU § 15, stk. 2, tager sigte på til-fælde, hvor tvivl om et medlems ret til nydendemedlemskab egentlig skulle føre til, at medlem-met måtte udelukkes af kassen, men hvor derdog er anledning til, før en for medlemmet såalvorlig bes'utning træffes, at gøre det mindre,at medlemmet udelukkes fra ret til dagpengefor et tidsrum. Der må efter udløbet af dettetidsrum ud fra en konkret vurdering træffesafgørelse om, hvorvidt medlemmet skal ude-lukkes fra nydende medlemsret eller skal gen-

indtræde i retten til dagpenge. - Det foreslåedeer i overensstemmelse med hidtidig praksis.

B. Bidragydende medlemskab4. B. 1. Med hensyn til adgang til bidragyden-de medlemskab gælder ifølge AL § 9, stk. 5, aten person, som ikke er lønarbejder, at en »løn-arbejder, der efter ovenstående regler ikke kananses for ubemidlet«, og at en person under 18år kan fordre sig optaget i kassen som bidrag-ydende medlem; som fælles betingelse for de 3tilfælde kræves det, at vedkommende henhørerunder kassens faglige område og »i øvrigt op-fylder de nødvendige betingelser«. Yderligerekan nydende medlemmer, som ikke mere op-fylder de optagelsesbetingelser, som refererersig til tilknytning til kassens faglige område ogtil kravet om, at medlemmet skal være arbejds-søgende og tilhøre den kreds af regelmæssigtarbejdende, for hvilken kassen er bestemt, vælgemellem at lade sig overføre til bidragydendemedlemskab eller helt udtræde af kassen. Med-lemmer, som ikke længere opfylder betingelseni AL § 10, stk. 1, 2. led (er uskikket til regel-mæssig erhvervsvirksomhed m.v.), har ikkedenne valgmulighed; disse medlemmer må ud-træde af (slettes af) kassen.

Personer, som opfylder betingelserne for atvære nydende medlem af en kasse, kan efterAL § 9, stk. 6, ikke vælge at være bidragydendemedlem.

4. B. 2. Kravet om, at en person »i øvrigt op-fylder de nødvendige betingelser«, refererer sigdels til bestemmelserne i AL § 10, dels til even-tuelle bestemmelser i de enkelte kassers ved-tægter. Men herudover må det følge af detnævnte udtryk, at f.eks. en arbejdsgiver — skønthan må siges at henhøre under kassens fagligeområde - ikke har ret til at blive bidragydendemedlem.

4. B. 3. Efter udvalgets opfattelse vil det ikkevære hensigtsmæssigt at opstille eksakte reglerangående retten til bidragydende medlemskab,således som det bør gøres i videst muligt om-fang, for så vidt angår nydende medlemskab; debegrænsede rettigheder, som følger af bidrag-ydende medlemskab, gør det også mindre be-tænkeligt i højere grad at lade adgangen hertilbero på en konkret vurdering.

31

4. B. 4.

Udvalgets forslag, LU § 16. foreslås i konsekvens af LU § 13, stk. 3, at4.B.4. Det foreslås i stk. 1, at aldersgræn- »§ 1-lærlinge« ej heller skal kunne optages somsen for optagelse forhøjes til 65 år ligesom for bidragydende medlemmer. I øvrigt svarer for-nydende medlemskabs vedkommende. I stk. 2 s l a g e t til bestemmelserne i AL § 9, stk. 5 og 6.

32

5.1-4.

KAPITEL 5

Dagpenge

Udvalgets forslag, LU §§ 17-225.1. Forslaget i LU § 17 svarer til reglerne iAL § 12, stk. 1-3. I forslaget er udeladt ordene»i tilfælde af arbejdsløshed«, som findes i AL§ 12, stk. 1. En bestemmelse om, at dagpengekun kan udbetales under ledighed, findes i LU§ 27, stk. 1.

5.2. I overensstemmelse med udvalgets for-slag angående regler om udbetaling af »supple-rende dagpenge«, hvorom henvises til kapitel6 (punkt 6. C. 15 og følgende, specielt punkt20) og LU §§ 28 og 44, foreslås, at dagpenge-beregningen sker for en uge ad gangen, hvor-ved der i givet fald kan udbetales dagpengebe-løb for en uge, som ikke udgør et multiplumaf dagpengene.

Det findes hensigtsmæssigt tillige at fastslå,at udbetaling kan ske på anden måde end den,som nu er den almindeligste, nemlig ugevisbagud. I enkelte kasser, hvor aflønning måneds-vis er det sædvanlige, udbetales dagpenge nufor ca. en måned ad gangen; udbetaling skerdog i disse kasser for et helt antal uger. Denenkelte kasse bør kunne vælge en sådan frem-gangsmåde, og tillige udbetaling af dagpengefor 14 dage ad gangen, svarende til den i flerefag anvendte udbetaling af løn hver 14. dag.

Angående forslaget om, at arbejdsdirektørenefter forhandling med arbejdsnævnet fastsætterregler om betingelser for udbetaling af dag-penge for søgnehelligdage, bemærkes, at derefter praksis normalt kan udbetales dagpengefor søgnehelligdage, som indtræffer under le-dighed. Da sådan udbetaling imidlertid ikke erfundet rimelig i tilfælde, hvor den ledige i hen-hold til overenskomst har optjent betaling forvedkommende søgnehelligdag, er der af direk-toratet og nævnet udarbejdet nærmere regler

om, hvornår dagpengeudbetaling kan ske. Ud-valget finder det hensigtsmæssigt, at der i lovenhjemles adgang til fastsættelse af sådanne regler.

En regel, som svarer til AL § 12, stk. 2, 2.pkt., om adgang til i dagpengene at modregnerestancer til kassen, er efter udvalgets opfattelseoverflødig. En sådan modregningsadgang måogså uden særlig lovhjemmel bestå efter danskrets almindelige regler om modregning.

5. 3. LU § 17, stk. 2, svarer til reglerne i AL§ 12, stk. 3. Det foreslås dog, at reglen om, atkassen kan fastsætte flere dagpengesatser, nården omfatter flere faggrupper, erstattes af enregel om, at flere satser kan fastsættes, når kas-sen omfatter flere grupper af medlemmer, somhar forskellig aflønning. Forslaget begrundesmed, at der i praksis har vist sig at være behovfor differentiering af dagpengesatsen for med-lemsgrupper, som ikke sprogligt kan betegnessom faggrupper, f.eks. når en kasse omfatterbåde faglærte og ufaglærte, der er beskæftigetved samme arbejde, men er aflønnet forskelligt.

5. 4. Angående forslaget i LU § 18 om dag-pengenes maksimum henvises til kapitel 2(punkt 2. E. 2).

Den foreslåede beregning af maksimum,hvorved der anvendes en ugentlig indtægt somgrundlag, imod nu efter AL § 12, stk. 4, aleneen gennemsnitstimefortjeneste, indebærer, atvariationerne i maksimum vil følge variatio-nerne i indtægten, medens den gældende ord-ning medfører, at dagpengenes maksimum for-højes ud over, hvad der svarer til en given ind-tægtsstigning i tilfælde, hvor den sædvanligearbejdstid forkortes.

Den gældende reguleringsordning indebærer,at intet maksimumsbeløb - bortset fra det be-

33

5. 4-7.

løb på 50 kr., som er angivet i AL § 12, stk. 4- vil blive hele kronebeløb, men beløb, somkan deles med 50 øre.

Af praktiske grunde finder man, at bådemaksimumsbeløbet, jfr. afrundingsreglen i LU§ 18, sidste pkt., og de dagpengesatser, kasser-ne fastsætter, jfr. sidste pkt. i LU § 17, stk. 2,og tillige også dagpenge, som nedsættes efterreglerne i LU § 22, stk. 1 og 2 - jfr. paragraf-fens stk. 4 - bør afrundes til eller fastsættes tilhele kronebeløb.

5.5. Reglerne i LU §§ 19-21 svarer til AL§ 12, stk. 7-9, dog med enkelte sproglige æn-dringer og med asndring af ordet »faggrupper«til »grupper«, jfr. foran under punkt 5. 3.

5. 6. Reglerne i LU § 22, stk. 1, hvorom derhenvises til kapitel 2 (punkt 2. E. 2), svarer tilAL § 12. stk. 5 og 6, alene med rent sprogligeændringer, men udvalget har i forbindelse medreglen overvejet, om grundlaget for beregnin-gen af et ledigt medlems hidtidige arbejdsind-tægt i relation til »4/s-grænsen« burde kunneændres i tilfælde, hvor der efter ledighedensindtræden sker ændringer som følge af dyrtids-regulering eller indgåelse af nye overenskom-ster om løn- og arbejdsforhold.

5. 7. LU § 22, stk. 2 og 3, svarer til de regler,som findes i AL § 11, stk. 1, dog bortset frastykkets 1. pkt.; en til dette punkt svarende be-stemmelse findes i LU § 12, stk. 3.

34

6. A. 1-3.

KAPITEL 6

Betingelser for ret til dagpenge

De nu gældende nærmere regler for, hvornåret medlem har ret til dagpenge, kan opdeles ifølgende hovedgrupper:A. Betingelser angående medlemskabets varig-

hed (»Karensår« m.v., AL § 16, stk. 1-4).B. Betingelser i relation til omfanget af hidti-

digt arbejde (»Arbejdsbetingelser«, AL § 16,stk. 1, og § 18, stk. 3-5) og begrænsningersom følge af hidtil modtagne dagpenge(»Årligt og flerårigt maksimum«, AL § 18,stk. 1 og 2).

C. Betingelser angående ledighed (AL § 17,stk. 1, nr. 11).

D. Begrænsninger som følge af hidtil modtagetsærlig høj løn (»Individuel karenstid« m.v.,AL § 16, stk. 5 og 6, samt § 18, stk. 6).

E. Betingelser angående ledighedens årsag(»Selvforskyldt ledighed« m.v., AL § 17,stk. 1, nr. 1-6 og 8-10).

F. Begrænsninger som følge af modtagelse afoffentlige pensioner (AL § 17, stk. 1, nr. 7,samt lov om pension og hjælp til enkerm.fl. § 11, stk. 1, 2. pkt.).

A. Medlemskabets varighed6. A. 1. Lovens hovedregel findes i AL § 16,stk. 1, hvorefter dagpengeret først opnås efter12 måneders nydende medlemskab.

6.A.2. Efter bestemmelsen skal medlemmetfor denne tid have betalt medlemsbidrag. Eftermønstervedtægtens § 20, stk. 5, medregnes dogi de 12 måneder sådan medlemstid, i hvilkenmedlemmet i henhold til AL § 13, stk. 3 b, erfritaget for at betale medlemsbidrag under kur-susdeltagelse.

Kravet om, at der i de 12 måneder skal værebetalt medlemsbidrag, er endvidere fraveget vedbestemmelsen i AL § 16, stk. 4, hvorefter hjem-

sendte værnepligtige m.fl., der i henhold til §13, stk. 3, litra a, har været fritaget for med-lemsbidrag i tjenestetiden, opnår understøttel-sesret efter 12 måneders medlemstid under for-udsætning af, at der er betalt medlemsbidragfor mindst 3 måneder.

Udvalget finder ikke, at der er tilstrækkeligtgrundlag for at opretholde en sådan bestem-melse alene for hjemsendte værnepligtige. Manforeslår, at den for disse gældende regel gøresgældende generelt for tilfælde, hvor medlemmeti et tidsrum har været fritaget for medlemsbi-drag.

6.A.3. Lærlinge, som optages i kassen vedlæretidens udløb, bliver berettiget til dagpengeefter kortere medlemstid end 12 måneder, dogikke kortere end 1 måned. I praksis kræves, atindmeldelse i kassen skal ske senest 10 dageefter udlæringen.

Reglen gælder efter loven kun for kasser,som med ministerens tilladelse har optaget be-stemmelse i vedtægten herom. Den understøt-telsesret, udlærlingen får, skal efter lovbestem-melsen være »begrænset« i de første 12 måne-der. Begrænsningen har hidtil bestået i, at derfor udlærlinge gjaldt en lavere dagpengesatsend for de øvrige medlemmer, eller (evt. tillige)at dagpenge kun kunne udbetales for et be-grænset antal dage.

Ved den nye mønstervedtægts § 20, stk. 2,er det med arbejdsministeriets tilslutning fast-sat, at alle kasser, inden for hvis område derfinder lærlingeuddannelse sted, skal yde dag-penge til udlærlinge efter den omtalte særregel,når lærlingens medlemstid har varet 1 måned.Endvidere er det, ligeledes med arbejdsministe-riets tilslutning, i mønstervedtægtens § 16, stk.5, fastsat, at den i loven foreskrevne begræns-ning i understøttelsesretten (alene) skal bestå i,

35

6. A. 3-8.

at der i de første 12 måneder af medlemstidenefter læretidens udløb højst kan udbetales dag-penge for 180 dage.

Udvalget finder, jfr. herved forslaget om, at»§ 1-lærlinge« ikke skal kunne opnå nydendemedlemsret, at den gældende regel angåendeudlærlinge bør opretholdes, dog således at reg-len begrænses til kun at angå »§ 1-lærlingene«.

Fra kravet i AL § 16, stk. 1, om 12 måne-ders nydende medlemskab som vilkår for op-nåelse af dagpengeret gælder følgende yderlige-re undtagelser:

6.A.4. Af AL § 16, stk. 3, 1. pkt., følger -da medlemsbidraget for bidragydende medlem-mer ifølge AL § 13, stk. 2, udgør halvdelen afbidraget for nydende medlemmer - at halvdelenaf medlemstid som bidragydende medlem forudfor overgang til nydende medlemskab medreg-nes i de 12 måneders medlemstid, som § 16,stk. 1, kræver. Dog kræves der en medlemstidsom nydende medlem på mindst 6 måneder.

6.A.5. Efter 2. pkt. i § 16, stk. 3, opnår etmedlem, som har indmeldt sig i kassen som bi-dragydende medlem før det fyldte 18. år, dag-pengeret, når der er betalt medlemsbidrag - forbidragydende og nydende medlemskab — i enperiode af 12 måneder ialt.

Efter loven forudsættes det, at den enkeltekasse gennem vedtægtsbestemmelse kan fast-sætte, om denne særregel skal gælde for kassen.Efter mønstervedtægtens § 20, stk. 3, gælderbestemmelsen nu for alle kasser.

6. A. 6. Man har overvejet, om der bør skeen generel lempelse af det normale vilkår om12 måneders nydende medlemskab. Til støttefor en sådan tanke kunne henvises til, at ret tildagpenge efter sygeforsikringslovens afsnit II(lønarbejderdagpenge) opnås straks efter over-tagelse af lønarbejde, og at ret til de »frivilligedagpenge« efter samme lov erhverves efter enventetid på kun 3 måneder.

Heroverfor må imidlertid anføres, at lønar-bejderdagpengeordningen er et obligatorisk sik-ringssystem i den forstand, at lønarbejdere, somomfattes af ordningen, har pligt til at yde bi-drag til den. Endvidere må der ved sammenlig-ningen mellem den frivillige sygedagpengeord-ning og den - også frivillige arbejdsløshedsfor-

sikringsordning - tages hensyn til, at mulighe-den for at forudberegne risikoen for sygdommå antages i almindelighed at være betydeligmindre end muligheden for at skønne over le-dighedsrisikoen.

Udvalget finder, at det med henblik på atundgå misbrug af forsikringen og for at opnåstabilitet i medlemskabet af denne er påkrævetat fastholde kravet om et ret langvarigt med-lemskab som vilkår for dagpengeret. Man fin-der derfor ikke grundlag for at foreslå en gene-rel lempelse af de gældende regler.

6.A.7. Det må derimod erkendes, at der eret behov for en mere begrænset lempelse afreglerne, f.eks. med henblik på at støtte den fortiden foregående strukturændring, som er ka-rakteriseret ved, at grupper af personer over-går fra selvstændig virksomhed til erhverv vedlønarbejde. Man mener imidlertid ikke at kunneblive stående herved. Også for andre grupperaf personer, som hidtil har været afskåret fraat blive arbejdsløshedsforsikret, f.eks. underdeltagelse i uddannelse, kan kravet om 12 må-neders medlemstid virke unødigt restriktivt forden enkelte og tillige mindre påkrævet ud fra dehensyn, som er anført ovenfor til støtte for atbibeholde de hidtidige regler.

Man mener derfor, at kravet om forudgåen-de medlemstid bør nedsættes, for så vidt angårpersoner, som hidtil har været afskåret fra ny-dende medlemskab af forsikringen. Navnlig forpersoner i en fremrykket alder vil det dog værebåde urealistisk og upåkrævet at kræve doku-mentation for, at vedkommende på intet tids-punkt har kunnet blive medlem. Det tidsrum, ihvilket vedkommende skal have været afskåretfra medlemskab, bør derfor ikke være læn-gere, end det er nødvendigt for at sikre, at mis-brug undgås.

Udvalget foreslår herefter, at personer, somved begæringen om optagelse dokumenterer ide sidste 2 år at have været afskåret fra ny-dende medlemskab på grund af selvstændigvirksomhed eller deltagelse i uddannelse, opnårdagpengeret efter en medlemstid på 6 måneder.Samme regel foreslås for personer, som pågrund af langvarig arbejdsudygtighed har væretafskåret fra nydende medlemskab.

6. A.8. Udvalget er opmærksomt på, at detteforslag, når det sammenholdes med forslaget,

36

6. A. 8.-6. B. 6.

som stilles i punkt 6. B. 11 om et arbejdskravpå 26 ugers lønarbejde i de sidste 3 år, vil inde-bære, at en hidtil selvstændig erhvervsdrivende,som ikke før sin optagelse i arbejdsløshedskassehar haft lønarbejde af nogen art, kun vil kunneopnå ret til dagpenge efter */% års medlemskab,dersom pågældende uafbrudt har beskæftigelsesom lønmodtager i hele denne periode.

Det må imidlertid herved tages i betragtning,at overgangen fra selvstændig erhvervsvirksom-hed til lønarbejde sikkert i de færreste tilfældesker ganske pludseligt. Det almindeligste er an-tagelig, at den selvstændig erhvervsdrivende iet tidsrum før den endelige overgang til erhvervsom lønmodtager supplerer den selvstændigevirksomhed med lønarbejde i større eller min-dre omfang. Til dette lønarbejde tages der hen-syn ved vurderingen af, om arbejdskravet eropfyldt, når pågældende senere — efter den en-delige overgang til virksomhed som lønmod-tager - optages som nydende medlem i forsik-ringen.

Det bemærkes i øvrigt, at personer, som vedsiden af selvstændig virksomhed har lønarbejde,på grundlag af dette vil kunne optages i for-sikringen som bidragydende medlem.

B. Arbejdsbetingelser.Årligt og flerårigt maksimum.

6.B.I. Loven indeholder 3 forskellige reglerom de krav, der med hensyn til omfanget afmedlemmets hidtidige arbejde stilles som vilkårfor ret til dagpenge.

Efter AL § 16, stk. 1, kræves det ved førstedagpengeudbetaling efter opnået dagpengeret,at medlemmet skal have haft arbejde i mindst39 uger. Heraf skal de 26 uger ligge inden forde sidste 18 måneder. Derimod stilles der ikkei bestemmelsen krav om, at de sidste 13 ugerskal ligge inden for noget bestemt tidsrum in-den ledigheden.

Ved senere understøttelsesudbetalinger kræ-ves det efter § 18, stk. 3, at medlemmet skalhave haft 39 ugers arbejde inden for de sidste4 år.

For en ikke-forsørger under 22 år stilles efter§ 18, stk. 4, dog i stedet det krav, at medlem-met skal have haft arbejde i 26 uger inden forde sidste 18 måneder.

Mister et medlem dagpengeretten som følgeaf, at kravene i § 18, stk. 3 eller 4, ikke er op-

fyldt, stilles der strengere arbejdskrav som vil-kår for, at dagpengeretten kan genindtræde.

6.B.2. Reglen om arbejdskrav ved første un-derstøttelsesudbetaling i AL § 16, stk. 1, og enregel, svarende til AL § 18, stk. 4, om særbe-stemmelser for unge medlemmer, blev indsatsamtidigt i arbejdsløshedsloven ved lov nr. 338af 29. juli 1942, der på den anden side lempedede til AL § 18, stk. 3, svarende arbejdskrav iforhold til tidligere lovgivning.

6. B. 3. Kravene i § 18, stk. 3 og 4, har hidtilværet betragtet som mindstekrav. Kassernes ad-gang til at stille skærpede arbejdskrav må efterden nye mønstervedtægt anses for bortfaldet.Imidlertid gælder - i al fald indtil videre - sær-lige arbejdskrav, for så vidt angår medlemmer,som har landbrugsvirksomhed som bierhverv,jfr. herved arbejdsdirektoratets cirkulære af 15.maj 1952 (bilag nr. 5) 2. afsnit, pkt. A.

6. B. 4. Ved lov nr. 40 af 22. februar 1967skete der visse ændringer af arbejdskravene. Ibemærkningerne til forslaget herom anførte ud-valget (jfr. Folketingstidende 1966-67, 2. sam-ling, tillæg A, spalte 1238), at der på dettepunkt kun var foreslået sådanne ændringer ireglerne om understøttelsens maksimale ud-strækning og om arbejdsbetingelserne, som varnødvendiggjort af de i øvrigt i lovforslaget fore-slåede bestemmelser.

Der var således ikke af udvalget taget stillingtil, om de nævnte regler, som blev gennemførtunder forhold med betydelig ledighed, kunneanses for at være hensigtsmæssige under denforeliggende beskæftigelsessituation. Det blevderfor tilkendegivet, at spørgsmålet ville blivetaget op til vurdering i forbindelse med en tek-nisk revision af arbejdsløshedsloven.

6. B. 5. En sådan vurdering må ske samlet forreglerne om arbejdskrav og for reglerne omdet maksimale antal dage, i hvilket der i et åreller et antal år kan udbetales et medlem dag-penge, da de 2 sæt regler på forskellig mådesupplerer hinanden.

6. B. 6. Udvalget finder, at de gældende be-stemmelser om arbejdskrav er for komplice-rede. Navnlig er det - efter Arbejdsløshedskas-sernes Samvirkes og arbejdsdirektoratets repræ-

37

6. B. 6-11.

sentanters samstemmende opfattelse - belasten-de for kassens administration og tillige selvsagtbesværligt for det enkelte medlem at skulleholde rede på (tilvejebringe dokumentation iform af attester fra arbejdsgiverne om) enkelt-heder angående medlemmets arbejdsforhold in-den for en så lang periode som 4 år.

Med henblik på at opnå en forenkling finderudvalget, at arbejdskravet bør vurderes over enkortere periode end nu. Herved vil man ogsåopnå en akcentuering af formålet med arbejds-kravene, der skal sikre, at kun personer, somvirkelig er knyttet til arbejdsmarkedet, kan fåudbetalt dagpenge gennem forsikringen.

6. B. 7. Efter AL § 18, stk. 1, kan der - som»årligt maksimum« — højst udbetales et medlemdagpenge for 270 dage inden for et understøt-telsesår, d.v.s. for tiden fra 1. oktober til 30.september.

Før lov nr. 40 af 22. februar 1967 skulle detmaksimale dageantal fastsættes af den enkeltekasse. Dageantallet måtte ikke være mindreend 90, men faktisk var dageantallet for stør-steparten af kasserne fastsat til 270 dage.

6.B. 8. Som omtalt i kapitel 1, skete der ved§ 2 i lov nr. 348 af 13. juni 1968 en forhøjelseaf det maksimale dageantal fra 270 til 285 forunderstøttelsesåret 1967-68. Ifølge arbejdsløs-hedskassernes regnskaber kan det anslås, atomkring 2.000 medlemmer fik udbetalt dag-penge for mere end 270 dage i det nævnteunderstøttelsesår; ca. halvdelen af disse med-lemmer fik udbetalt dagpenge i fulde 285 dage.Den gennemsnitlige ledighed i understøttelses-året androg 4,7 o/0.

6. B. 9. Efter reglen i AL § 18, stk. 2, kan detmaksimale dageantal - som »flerårigt maksi-mum« - højst udbetales til et medlem i 4 un-derstøttelsesår i træk. Efter bestemmelsen vil etmedlem, som har fået dagpenge i dette omfang,miste retten til dagpenge i det følgende under-støttelsesår.

Denne bestemmelse harmonerer imidlertidikke med reglerne om arbejdskrav; et medlem,som i 3 år i træk har fået dagpenge i det mak-simale dageantal, og som fortsat er ledig i næsteunderstøttelsesår, vil på et tidspunkt, før der idet 4. år er udbetalt dagpenge for 270 dage,ikke mere opfylde arbejdskravet, således at

dagpengeudbetalingen vil ophøre. - Reglen i §18, stk. 2, er således uden reelt indhold.

6. B. 10. Reglen i AL § 18, stk. 1, om, at der(højst) kan udbetales dagpenge for 270 dage iunderstøttelsesåret, indebærer, at dagpengeud-betalingens maksimale udstrækning beror påtidspunktet for ledighedens indtræden. Et med-lem, som bliver ledig højst 270 dage før et un-derstøttelsesårs begyndelse, kan få dagpenge imere end 270 dage i træk, og dagpenge kan igivet fald udbetales uafbrudt i 540 dage. Ind-træder ledigheden mere end 270 dage før etunderstøttelsesårs begyndelse, afbrydes dagpen-geudbetalingen efter 270 dages forløb, og med-lemmet henvises til i trangstilfælde at søge un-derholdshjælp efter forsorgslovgivningen.

Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt, atdagpengerettens maksimale udstrækning såledesberor på tilfældigheder.

6.B.11. Efter at have overvejet forskelligemulige løsninger er udvalget enedes om at fore-slå følgende regler:

a) Den periode (nu: 4 år), over hvilken ar-bejdskravet vurderes, forkortes til 3 år.

b) Det gældende arbejdskrav på 39 uger (i4 års-perioden) ændres til 26 uger inden forden foreslåede periode på 3 år.

Efter nu gældende praksis udregnes omfan-get af et medlems hidtidige arbejde på denmåde, at en uge, hvori medlemmet har haftarbejde i mindre end fuld arbejdstid, ikke tæl-ler som fuld uge til opfyldelse af arbejdskravet,men kun medregnes med en til arbejdstiden iugen svarende brøkdel.

Denne praksis forudsættes bibeholdt uansetden lempelse i adgangen til medlemskab af for-sikringen, som er omtalt i kapitel 7 (punkt7.13), og som fremgår af den foreslåede be-stemmelse i LU § 12, stk. 1, nr. 3.

c) Det særlige arbejdskrav, som nu - i vissetilfælde - gælder, 1. gang dagpenge udbetalestil et medlem, bortfalder.

d) De gældende strenge arbejdskrav, somnu stilles som vilkår for generhvervelse af rettil dagpenge i tilfælde, hvor retten er bortfaldetsom følge af, at medlemmet ikke har opfyldtdet almindelige arbejdskrav (efter AL § 18,stk. 3: Krav om 39 ugers arbejde inden for 18måneder efter dagpengerettens bortfald) lempes,således at der kræves 26 ugers arbejde inden

38

6.B.11.-6.C.7.

for de sidste 18 måneder; men der skal hervedkunne medregnes arbejdsperioder, som liggerfør dagpengerettens bortfald.

e) De særlige arbejdskrav, som nu efter AL§ 18, stk. 4, gælder for ikke-forsørgere under22 år, tilpasses de før nævnte ændringer af ar-bejdskravet for andre medlemmer, men udvi-des til at gælde for alle medlemmer under 22år, uanset forsørgerstatus.

f) Den gældende begrænsning for udbeta-ling af dagpenge til et maksimalt antal dage pr.år bortfalder. Begrænsning af dagpengeudbeta-lingen vil herefter alene hænge sammen medarbejdskravet.

6. B. 12. De her foreslåede regler vil i vissetilfælde indebære en skærpelse i forhold til degældende regler, i andre tilfælde en lempelse.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at for-slagene taget under ét må vurderes som blot enjustering af de gældende regler, men denne ju-stering indebærer betydelige administrative for-enklinger.

C. Ledighedskrav m.v.6. C. 1. I AL § 17, stk. 1, nr. 11, er det fast-sat, at der ikke kan ydes dagpenge til et med-lem, hvis arbejdstid er nedsat med V3 eUer der-under.

Det beror efter lovbestemmelsen på den en-kelte kasses vedtægt, om kassen udbetaler for-holdsmæssige dagpenge for de dage eller timer,arbejdstiden er nedsat, hvis nedsættelsen andra-ger mere end 1/s.

6. C. 2. Nogle kasser har hidtil ikke haft reg-ler om dagpenge til medlemmer, som arbejderpå nedsat tid, og i andre kasser har det væretfastsat, at den arbejdstidsnedsættelse, der skalbetinge ret til dagpenge, skal være mere endden trediedel, som er minimum efter loven.

Ved mønstervedtægten af 1969 er det imid-lertid nu, jfr. vedtægtens § 23, stk. 6, obligato-risk for kasserne at have ensartede regler pådette punkt.

6. C. 3. Reglen tager ikke sigte på deltidsar-bejdende; de medlemmer, som får dagpengeefter bestemmelsen, skal være tilmeldt arbejds-formidlingen som arbejdssøgende til fuldtids-arbejde, og de er pligtige at overtage sådantarbejde, dersom det anvises dem.

Reglen tager endvidere efter praksis normalt

kun sigte på de tilfælde, hvor der består en af-tale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere omarbejde på nedsat tid. Hvis kun en enkelt løn-modtager på en virksomhed arbejder på nedsattid, vil det pågældende medlem således i almin-delighed ikke kunne få forholdsmæssige dag-penge.

6. C. 4. Udvalget finder det rimeligt i prin-cippet at opretholde bestemmelsen, men det børi loven præciseres, at den alene gælder de til-fælde, hvor der arbejdes på nedsat tid efteraftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere.

6. C. 5. Loven indeholder, bortset fra dennævnte bestemmelse i AL § 17, stk. 1, nr. 11,ikke nærmere regler om, hvornår et medlemkan anses for at være ledig, således at ret tildagpenge indtræder.

De afgrænsningsproblemer, som foreliggerpå dette område, er i praksis klaret gennem ad-ministrativt fastsatte regler.

6. C. 6. Problemerne angår dels tilfælde, hvormedlemmet har et bierhverv, som han fortsæt-ter med at have, når han bliver ledig, dels til-fælde, hvor medlemmet i en ledighedsperiodefår arbejde af midlertidig art.

6. C. 7. For medlemmer, som har bierhverv,er der i arbejdsdirektoratets cirkulære af 15.maj 1952 (bilag 5) fastsat regler om fradrag idagpengene.

Cirkulærets kapitel I handler om selvstændigvirksomheds betydning dels for ret til medlem-skab, dels for ret til dagpenge; angående detsidstnævnte spørgsmål er der i kapitlets 2. af-snit, punkt B, fastsat regler, hvorefter der formedlemmer, som driver landbrug m.v. som bi-erhverv, sker fradrag i dagpengene for et an-tal dage ugentlig, afhængigt af vedkommendeejendoms grundværdi *).

Ifølge kapitlets 3. afsnit, punkt B, sker derfor medlemmer, som driver fiskeri som bier-hverv, fradrag i dagpengene efter en beregning,som bygger på medlemmets indtægt *) ved salgaf fangst.

I 4. afsnit, punkt B, er der fastsat regler omfradrag for medlemmer, der som bierhverv dri-ver forretning eller anden selvstændig virksom-

*) Cirkulærets beløbsangivelser er senest ændretved arbejdsdirektoratets cirkulære af 9. marts 1966.

39

6. C. 7-10

hed. Her beror fradraget i dagpengene på ennærmere vurdering af virksomhedens omfang;der sker efter disse regler bl.a. fradrag i etmedlems dagpenge, dersom det er medlemmetsægtefælle, som driver virksomheden, når med-lemmet dog ikke er afskåret fra at deltage idriften.

6. C. 8. I cirkulærets kapitel II er der fastsatregler for betydningen i relation til dagpenge-udbetaling af, at medlemmet under ledighedhar indtægter af anden art. Ifølge cirkulæret erdisse regler fastsat med henvisning til AL § 15A, stk. 4. Ved lov nr. 40 af 22. februar 1967blev denne bestemmelse placeret i AL § 18,stk. 6.

Det fastslås i cirkulæret, at »arbejdsfri ind-tægter« (indtægter af formue, underholdsbi-drag, arv, gave o.s.v.) ikke har betydning fordagpengeretten.

Derimod medfører biindtægter ved lønarbej-de fradrag i dagpengene. Det samme gælderindtægter bestående i egenpension, folke- oginvalidepension, invaliditetsydelse *) og rente-erstatning i henhold til ulykkesforsikringsloven.

6. C. 9. Ved vurderingen af, hvorvidt fra-dragsregler af den nævnte art er rimelige ellersystematisk nødvendige, gør en række syns-punkter sig gældende.

Man kunne anlægge den betragtning, at ind-tægter, som et medlem har, hvadenten han harlønarbejde eller han har mistet sådant arbejde,ikke bør spille nogen rolle for dagpengenesstørrelse; disse vil efter AL § 12, stk. 5, ikkekunne udgøre mere end 4/s af den bortfaldneindtægt.

6. C. 10. Denne betragtning gælder uden vi-dere, for så vidt angår indtægter i form afpension, invaliditetsydelse og ulykkesforsik-ringsrente. Men heroverfor står, at fradrag idagpengene som følge af disse indtægtsarterstemmer med det — i al fald hidtil — almindeligtanvendte princip, hvorefter lovgivningen på detsociale område er udformet, nemlig at man harsøgt at undgå »dobbeltforsørgelse«, d.v.s. sam-tidig udbetaling af ydelser med samme formål

*) Invaliditetsydelse blev ikke omtalt i cirkulæretaf 1952. Reglen om, at modtagelse af invaliditets-ydelse skal bevirke fradrag i dagpengene, er senerefastslået i arbejdsdirektoratets praksis.

(f.eks. til underhold) i henhold til flere af desociale love.

Hvad særlig angår invaliditetsydelsen er der- bl.a. i en henvendelse, som udvalget har mod-taget fra De Samvirkende Invalideorganisati-oner - peget på, at det ikke synes rimeligt, atmodtagelse af denne ydelse skal medføre fra-drag i arbejdsløshedsdagpengene.

Herom bemærkes, at ydelsen - foruden tilvisse alvorligt høreskadede - efter § 15 i lovom invalidepension m.v. tilkendes personer,som lægeligt set er så alvorligt invaliderede, atde i og for sig opfylder betingelserne for at fåinvalidepension, men som på grund af en ofteusædvanlig arbejdsindsats afskæres fra invalide-pension på grund af arbejdsindtægtens størrelse.Efter forarbejderne til lovbestemmelserne ominvaliditetsydelse **) var der for sidstnævnte per-songruppe en dobbelt begrundelse for disse reg-ler: Man sigtede mod dels at supplere den la-vere arbejdsindtægt, som invaliditeten kan be-virke, dels at dække de merudgifter, som inva-liditeten i nogle tilfælde medfører.

I det omfang, der i det konkrete tilfælde ertale om, at en modtager af invaliditetsydelsehar særlige merudgifter på grund af invalidite-ten, kan det før nævnte princip om undgåelseaf dobbeltforsørgelse ikke begrunde, at dersker fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Det samme forhold må imidlertid antages atgøre sig gældende, for så vidt angår renteer-statning i henhold til ulykkesforsikringsloven.Da invaliditetsprocenten og dermed rentensstørrelse efter denne lov ifølge det oplyste fast-sættes efter til dels skematiske retningslinier,f.eks. ved ekstremitetstab, må det være natur-ligt at betragte renten som erstatning ikke blotfor forringede indtægtsmuligheder, men ogsåfor de merudgifter, invaliditeten måtte medføre,og tillige rent faktisk for gener, der følger afinvaliditeten.

Tilsvarende betragtninger vil antagelig ogsåi et vist omfang kunne gøres gældende, for såvidt angår medlemmer, som modtager invalide-pension og som - med dispensation i henholdtil AL § 17, stk. 1, nr. 7 - er berettiget til dag-penge under ledighed. Det bemærkes herved,at en del af pensionen, nemlig invaliditetsbelø-bet, ikke reguleres under hensyn til pensioni-

**) Jfr. side 44-47 i betænkning (nr. 228-1959)om invalideforsikringen og side 38-40 i betænkning(nr. 371-1965) om invalidepension m.v.

40

6. C. 10-16.

stens indtægtsforhold, og at der, efter det forudvalget oplyste, kun undtagelsesvis vil kunneske omregning af den øvrige del af pensionen itilfælde, hvor pensionisten bliver ledig og der-med berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. -Det om omregningsspørgsmålet anførte gældertillige for personer, som får indtægtsbestemtfolkepension, og som (med dispensation) er be-rettiget til dagpenge ved ledighed.

6. C. 11. På denne baggrund mener udvalgetikke, at det vil være hensigtsmæssigt at udtagedet af De Samvirkende Invalideorganisationerrejste spørgsmål angående invaliditetsydelsen tilsærskilt behandling; dette spørgsmål bør be-handles i sammenhæng med de øvrige reglerom fradrag for arbejds- og anden indtægt, jfr.herom nedenfor under punkt 6. C. 13.

6. C. 12. Over for den foran i punkt 6. C. 9nævnte betragtning må det, for så vidt angår etmedlem, som har bierhverv enten ved selvstæn-dig virksomhed eller ved lønarbejde, fremhæ-ves, at selve det forhold, at medlemmet er le-digt, i mangfoldige tilfælde vil muliggøre, atmedlemmet nu kan udvide bierhvervets om-fang.

Konsekvensen af, at man ophævede reglerneom fradrag i dagpengene for disse indtægts-kategorier, måtte antagelig være den, at et med-lem, som var blevet ledig i sit hovederhverv, ogsom i ledighedsperioden udvidede omfanget afbierhvervet, nu ikke mere kunne betragtes somledig. Herved ville dagpengeretten helt bort-falde.

Et sådant resultat synes ikke at være ønske-ligt, navnlig ikke når henses til de vanskelig-heder af kontrolmæssig art, som ville være for-bundet dermed. Det bemærkes herved, at detfor bierhverv, som består i selvstændig er-hvervsvirksomhed, ofte vil være umuligt athenføre indtægten til arbejde, som udføres påbestemte tider af året, f.eks. i ledighedsperi-oden.

6. C. 13. Udvalget finder herefter ikke grund-lag for at foreslå, at reglerne om fradrag i dag-pengene på grund af indtægt ved bierhvervm.v. for fremtiden bør bortfalde.

Det vil imidlertid ikke være praktisk, at reg-lerne om disse fradrag i detailler fastsættes iloven; de bør som hidtil fastsættes administra-

tivt, således at de på enkel måde kan justeres,når behov derfor opstår, f.eks. ved ændringer ilovgivningen på det sociale område.

Man finder det derimod påkrævet, at der iloven indsættes udtrykkelig hjemmel for fast-sættelse af regler af denne art.

6. C. 14. Med hensyn til det andet af de foranunder punkt 6. C. 6 nævnte afgrænsningspro-blemer - de tilfælde, hvor medlemmet i en le-dighedsperiode får arbejde af midlertidig art -er der i AL § 18, stk. 6, givet regler om dag-pengenes beregning i den særlige situation, atmedlemmet under sådant midlertidigt arbejdeopnår en unormalt høj løn. Denne regel er nær-mere omtalt nedenfor under punkt 6. D. 4. -Om forståelsen af begrebet »midlertidigt ar-bejde« henvises til kapitlet 4 (punkt 4. A. 23).

Bortset herfra indeholder arbejdsløshedslo-ven ikke bestemmelser, som angiver, hvorledesden nærmere beregning af dagpengene skal skei tilfælde, hvor medlemmet får - sædvanliglønnet - midlertidigt arbejde i en ledigheds-periode. Regler herom er fastsat administrativt.

6. C. 15. I udvalgets overvejelser angåendedette problem er indgået spørgsmålet om, hvor-vidt, og da under hvilke betingelser, der til endeltidsforsikret, som under ledighed får midler-tidigt arbejde af kortere varighed end det hid-tidige, bør kunne udbetales dagpenge for en delaf en uge (»supplerende dagpenge«). Udvalgethar fundet, at der bør være en vis mulighedherfor; hvis en deltidsforsikret eksempelvis ien uge får anvist arbejde i én dag, eller kun V2dag, må det synes urimeligt, om den pågælden-de skulle miste dagpengene for hele denne uge.

Da spørgsmålet om udbetaling af suppleren-de dagpenge til medlemmer, som får kortvarigtarbejde under ledighed, som nævnt er løst gen-nem administrativt fastsatte regler, kunne detsynes rimeligt, om det tilsvarende spørgsmål,for så vidt angår deltidsforsikrede, ligeledesforudsattes løst administrativt. Men det harunder udvalgets drøftelser af problemet vist sig,at dette for deltidsforsikrede er forbundet medså store vanskeligheder, at en sådan løsningikke er fundet tilfredsstillende.

6. C. 16. Om supplerende dagpenge efter dengældende lov — d.v.s. for »heltidsforsikrede« -bemærkes følgende:

41

6. C. 16-20.

Hvis et ledigt medlem får arbejde af midler-tidig art, sker der nedsættelse af medlemmetsdagpenge for vedkommende uge. Efter de før1. april 1969 gældende regler kunne medlem-met højst få udbetalt dagpenge for de dage,for hvilke han var afkontrolleret som ledig.Men bl.a. under hensyn til at medlemmet kun-ne opnå arbejde på en dag, på hvilken hanallerede var afkontrolleret, skete der herud-over en beregning af dagpengeretten efter reg-ler, fastsat af arbejdsdirektoratet efter forhand-ling med arbejdsnævnet.

6. C. 17. Disse regler gik tidligere generelt udpå, at medlemmets indtægt i den pågældendeuge blev omregnet til dagløn efter en særligomregningssats, som arbejdsdirektoratet fast-satte på grundlag af, hvad der var sædvanligløn i faget. For hver dagløn, medlemmet efterdenne beregning havde tjent i vedkommendeuge, blev der fratrukket én dags understøttelse.Havde medlemmet været afkontrolleret somledig for 4 dage, men haft en indtægt, som ef-ter omregningssatsen svarede til lønnen for 3dage, kunne der kun udbetales understøttelsefor 3 dage i denne uge.

6. C. 18. Da dagpenge udbetales for 6 dageugentlig, var ordningen uanvendelig i kasser,inden for hvis faglige område, der blev ind-ført 5 dages arbejdsuge. Der blev herefter afarbejdsdirektoratet fastsat en såkaldt timeskala,der skulle finde anvendelse i sådanne kasser,men der blev åbnet adgang også for andre kas-ser til at bruge timeskalaen i stedet for omreg-ningen efter løn. Timeskalaen skal nu i henholdtil mønstervedtægtens § 23, stk. 2, principieltanvendes i alle kasser. Arbejdsdirektoratet kandog tillade, at en kasse fortsat anvender løn-omregningssystemet.

Efter timeskalaen, således som denne er fast-sat for fagområder med en ugentlig arbejdstidpå 42V2 time, udbetales der, hvis arbejdstideni vedkommende uge

har været: dagpenge for:4 timer eller mindre 6 dageover 4 timer, men højst 11 timer 5 -

- 1 1 - - - 1 8 - 4 -- 1 8 - - - 2 5 - 3 -- 2 5 - - - 3 2 - 2 -- 32 - - - 39 - 1 -- 39 - 0 -

6. C. 19. Som det vil ses, kan der ved æn-dring af den ugentlige arbejdstid med blot éntime ske forhøjelse eller nedsættelse af det an-tal dage, for hvilke der kan udbetales dag-penge, og med de nuværende timelønninger ogdagpengesatser kan dette meget vel medføreet spring i den samlede indtægt på omkring 50kr. Tilsvarende spring i ugeindkomsten sker og-så efter lønomregningssystemet.

Disse spring beror på, at der efter den gæl-dende formulering af arbejdsløshedsloven ikkekan beregnes understøttelse for dele af en dag;dette hænger til dels sammen med den nævnte,traditionelt anvendte kontrolordning, hvorefterforudsætningen for ret til dagpenge for en be-stemt dag var, at den ledige var afkontrolleretsom sådan den pågældende dag.

Dette princip er forladt pr. 1. april 1969 vedikrafttrædelsen af lov nr. 248 af 13. juni 1968,der ændrer arbejdsløshedslovens regler angå-ende kontrol med og anvisning af arbejde tilledige medlemmer. Ved den nye affattelse afAL § 4, stk. 2, er det herefter alene bestemt,at et medlem straks ved ledighedens indtrædenskal henvende sig personligt til den offentligearbejdsanvisning, medens det er overladt tiladministrationen at fastsætte, i hvilket omfangmedlemmets ledighed skal afkontrolleres vedsenere personligt fremmøde.

I henhold hertil er det i arbejdsdirektoratetscirkulære af 30. januar 1969, Reglement forledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontaktmed de offentlige arbejdsformidlingskontorer(afsnit III i bilag 2) fastsat som det normale,at ledige medlemmer én gang ugentlig skal givemøde på arbejdsformidlingskontoret.

Bedømmelsen af et medlems dagpengeretsker herefter på grundlag af timeskalaen og afmedlemmets oplysninger om arbejdstiden i ved-kommende uge.

6. C. 20. Udvalget har undersøgt en rækkemuligheder med hensyn til fastsættelse af reg-ler om supplerende dagpenge, men har måttetkonstatere, at de alle medfører de sammespring i ugeindtægten, som er forbundet medtimeskalaen, så længe man opretholder det nugældende system, hvorefter dagpenge kun ud-betales for hele dage.

Da disse spring i indtægten synes uhensigts-mæssige, og da de tillige, i hvert fald for nogleområders vedkommende, indebærer en vis mu-

42

6. C. 20-25.

lighed for misbrug af dagpengereglerne, finderudvalget, at nye regler om supplerende dag-penge bør bygge på, at dagpengene beregnesfor en uge ad gangen, således at det ugentligedagpengebeløb ikke nødvendigvis udgør et mul-tiplum af de dagpenge, kassen har fastsat, ellersom medlemmet efter sin hidtidige indtægt harret til.

Forslag om en sådan nyordning, der falder itråd med de pr. 1. april 1969 gennemførteændrede kontrolregler, er stillet i LU § 17,stk. 1, jfr. omtalen heraf i kapitel 5.

6. C. 21. Med udgangspunkt i de regler, somforeslås i kapitel 7 om adgang til nydende med-lemskab af forsikringen for personer, som ikkehar arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejds-tid, har man overvejet en ordning, hvorefterdagpenge af den størrelse, kassen har fastsat,kun fuldtud kan udbetales til medlemmer, somforud for ledigheden havde arbejde i fuld ar-bejdstid. For alle andre medlemmer skulle dag-pengene nedsættes med forholdet mellem ar-bejdstiden før ledigheden og fuld arbejdstid.

For et medlem, som under ledighed får ar-bejde af kortere varighed pr. uge, end pågæl-dende havde før ledigheden, skulle de supple-rende dagpenge beregnes under hensyn til ned-gangen i arbejdstiden, d.v.s. at der udbetalessupplerende dagpenge for det »mistede« antaltimer.

En sådan ordning kunne i givet fald anven-des til fastsættelse af dagpenge og supplerendedagpenge også til deltidsforsikrede medlemmer.

6. C. 22. Udvalget finder imidlertid, at en så-dan ordning ville blive for indviklet at admini-strere. Det må i øvrigt anses for udelukket atanvende ordningen i en del kasser, hvor detkan være vanskeligt at fastslå, hvad der måanses for fagets fulde arbejdstid. Dette gældersåledes for visse faglige områder inden forHandels- og Kontorfunktionærernes Arbejds-løshedskasse.

6. C. 23. For de fleste faglige områders ved-kommende er det, som omtalt i kapitel 7, nureglen, at de enkelte arbejdsforhold næstenundtagelsesfrit vil omfatte arbejde i fagets fuldesædvanlige arbejdstid. Inden for disse områderville en ordning som den under punkt 6. C. 21

omtalte reelt ikke få betydning for fastsættelseaf dagpengene ved fuld ledighed.

Den nævnte ordnings princip vil derimodvære velegnet inden for disse områder til be-regning af supplerende dagpenge. Ordningenvil, når dens anvendelse indskrænker sig hertil,næppe være vanskeligere at administrere endtimeskalaordningen, og den vil ikke have denneordnings ulemper.

Udvalget finder herefter, at hovedreglen forfastsættelse af supplerende dagpenge, når bort-ses fra deltidsforsikrede, bør være, at supple-rende dagpenge udbetales for det antal timer,vedkommende medlem mister i vedkommendeuge i forhold til fuld, sædvanlig arbejdstid.

6. C. 24. Der vil dog være en række områder,hvor en sådan fremgangsmåde ikke vil kunnegennemføres. Dette gælder dels de i punkt6. C. 22 nævnte områder, hvor det er vanske-ligt at fastslå, hvad der er den sædvanlige, fuldearbejdstid. Men tillige gælder det områder,hvori et medlems faktiske arbejdstid ikke ellerkun vanskeligt lader sig kontrollere.

For sådanne områders vedkommende børefter udvalgets opfattelse de supplerende dag-penge beregnes på den måde, at der i dagpen-gene sker fradrag med et beløb, som svarer tilforholdet mellem den løn, medlemmet har tjenti vedkommende uge, og en ugeløn, der efter deforeliggende oplysninger om fortjenesten indenfor fagområdet må anses for sædvanlig, altsåen ordning som minder om den, der er be-skrevet i punkt 6. C. 17.

6. C. 25. Ingen af de her foreslåede ordningerer efter udvalgets opfattelse anvendelige, forså vidt angår deltidsforsikrede. Dette beror på,at der for medlemmer, som har deltidsarbejde,hvilket efter udvalgets forslag i kapitel 7 vilsige arbejde i mellem 20 og 30 timer ugentlig,hverken kan fastslås nogen fuld sædvanlig ar-bejdstid eller nogen sædvanlig ugeløn, som detledige medlems arbejdstid, henholdsvis indtægti vedkommende uge, kan sættes i forhold til.

Udvalget finder derfor, at supplerende dag-penge for deltidsforsikrede medlemmer må be-regnes på den måde, at dagpengene nedsættesmed forholdet mellem medlemmets løn i ved-kommende uge og den løn, medlemmet havdeinden ledigmeldingen. - I kapitel 7 (punkt 7.34)

43

6. C. 25.-6. D. 4.

er der redegjort for enkeltheder i forbindelsemed dette forslag.

6. C. 26. Den nærmere udformning af reglerom supplerende dagpenge bør fastsattes ad-ministrativt. I denne forbindelse bemærkes, atden foreslåede beregning af dagpenge og sup-plerende dagpenge som et beløb pr. uge teore-tisk kunne føre til, at der blev tale om supple-rende dagpenge med et ugebeløb af helt ube-tydelig størrelse. En sådan konsekvens af for-slagene bør efter udvalgets opfattelse undgås;det bør ske ved, at det i de nærmere reglerfastsættes, at dagpenge for en uge bortfalder,hvis de udgør et mindre beløb end dagpengefor én dag.

D. Individuel karenstid m.v.6. D. 1. I AL § 16, stk. 5 og 6, samt i § 18,stk. 6, er der fastsat regler, som bevirker, at dersker beskæring af dagpengene, hvis et medleminden ledigheden eller ved midlertidigt arbejdeunder denne har haft (resp. får) en særlig højarbejdsløn.

6.D.2. Efter reglen i § 16, stk. 5, indtræderder en særlig ventetid (»Individuel karenstid«),før dagpenge kan udbetales, hvis medlemmet idet sidste halve år før ledigheden har haft enindtægt - arbejdsløn + eventuelle dagpenge -som for en periode af V2 år såvel overstigergennemsnitslønnen inden for vedkommende fagsom den løn, dette medlem sædvanligvis tjener.

Ventetidens længde fastsættes på den måde,at det udregnes, hvor mange dages gennem-snits- (eller sædvanlig) løn, den faktiske indtægtsvarer til, og ventetiden andrager herefter detantal dage, resultatet overstiger antallet af ar-bejdsdage i et halvt år. - Hvis det overskydendedageantal er mindre end 3, skal der ikke gåsventetid, og ventetiden kan ikke overstige 45dage.

Det er oplyst for udvalget, at bestemmelsenkun finder anvendelse i et meget begrænsetantal tilfælde og endvidere kun i ret speciellesituationer. Således drejer flere af tilfældene sigom lønarbejdere, som har haft arbejde i Grøn-land; den store indtægt, de pågældende harhaft, kan her hidrøre ikke blot fra en højeretimeløn, men tillige også i vidt omfang fra, atden ugentlige arbejdstid har været betydeligt

længere, end hvad der er sædvanligt i den øv-rige del af riget.

På baggrund heraf er det i udvalget anført,at der næppe er tilstrækkeligt grundlag for atopretholde en sådan bestemmelse. Heroverforer det imidlertid gjort gældende, at en ledig,som har haft en særlig høj løn, bør kunne klaresig for opsparede dele af denne i en passendetid efter ledighedens indtræden.

Udvalget er enedes om i princippet at fore-slå den individuelle karenstid opretholdt. Medhenblik på at undgå, at mere tilfældige ind-tægtsforøgelser rammes af reglen i unødigt om-fang, foreslår man dog, at den periode, somskal tages i betragtning, forlænges til 9 måne-der.

6.D.3. Efter AL § 16, stk. 6, skal der foren kasse eller for et særligt område inden foren kasse, hvor der i større omfang udføres sæ-sonarbejde med deraf følgende høj indtægt ien kortere del af året, fastsættes en særlig ven-tetid (»sæsonkarenstid«) på mindst 15 og højst45 dage. - Er der fastsat en sådan sæsonkarens-tid, finder reglerne om individuel karenstid ikkeanvendelse.

Lovens vejledning om, hvornår sæsonkarens-tid skal fastsættes, er ret vag. Til udfyldningaf loven har man i praksis brugt nogle ret ind-viklede beregninger til at fastslå, om der i detkonkrete tilfælde må siges at foreligge en »sæ-son«. Efter disse beregninger har der ikke i desenere år været fastsat sæsonkarenstid i nogenkasse. Dette må utvivlsomt ses på baggrund afden udjævning af sæsonsvingninger, der er enfølge af den tekniske udvikling.

Udvalget finder ikke, at der er behov for atopretholde regler om sæsonkarenstid.

6.D.4. Efter AL § 18, stk. 6, skal der, hviset medlem under ledighed får særlig højt lønnetarbejde, ske fradrag i dagpengene, således atdagpengene ikke blot bortfalder for de dage,medlemmet har været i arbejde, men for eneller flere dage yderligere. Hvis medlemmeteksempelvis har haft 3 dages arbejde i en uge,men herved har tjent en løn, som svarer til gen-nemsnitsfortjenesten i kassen - eller til med-lemmets sædvanlige fortjeneste, hvis denne erhøjere end gennemsnitslønnen - for 4 dage,skal dagpenge efter bestemmelsen bortfalde for4 dage, og ikke blot for de 3 dage, arbejdet harvaret.

44

6. D. 4.-6. F. 2.

I praksis forstås bestemmelsen således, atfradrag for arbejde i en uge, kun kan ske i(eventuelle) dagpenge for denne uge.

Det er udvalgets opfattelse, at reglen har haftringe praktisk betydning efter indførelsen aftimeskalaen (jfr. punkt 6. C. 18), og at regleni øvrigt kan forekomme mindre rimelig, nårforholdet i de fleste tilfælde antagelig vil væredet, at den — omend høje — løn, der er tale om,er i overensstemmelse med gældende overens-komst.

Udvalget finder, at reglen vil være vanskeligat kombinere med de regler, som er skitseret ipunkt 6. C. 23, og den vil være overflødig somselvstændig regel for de områder, for hvilkesupplerende dagpenge beregnes efter forslaget ipunkt 6. C. 24.

Det foreslås derfor, at en til AL § 18, stk. 6,svarende regel udelades.

6. D. 5. Det har i forbindelse med udvalgetsdrøftelser angående regler om supplerende dag-penge været hævdet, at disse regler burde ud-formes således, at et medlem ikke kan få ud-betalt supplerende dagpenge, hvis disse i for-bindelse med lønindtægten for vedkommendeuge overstiger en vis grænse, der kunne fast-lægges f.eks. i forhold til den dagpengesats,kassen har fastsat, eller i forhold til den løn,medlemmet tjente inden ledigheden.

Om en sådan generel begrænsning af de sup-plerende dagpenge har der ikke kunnet opnåsenighed i udvalget.

6.D.6. Derimod er man enedes om, at derfor arbejdsområder, hvor forholdene gør detmuligt for et ledigt medlem at tjene en særlighøj løn i begrænset arbejdstid, bør kunne fast-sættes særregler, som begrænser adgangen tilsupplerende dagpenge.

E. Ledighedens årsag.6.E.1 I AL § 17, stk. 1, nr. 1-11, omtalesen række tilfælde, hvori der ikke må udbetaleset medlem dagpenge. De fleste tilfælde har re-lation til ledighedens årsag. To af tilfældene ud-skiller sig dog herfra: nr. 7 om invalide- ogfolkepensionisters adgang til dagpenge, somomtales nedenfor, afsnit 6. F., og nr. 11 om ar-bejde på nedsat tid, som er behandlet foranunder punkt 6. C. 1-4.

Når bortses fra spørgsmålet om en særligregel om arbejdsvægring, for så vidt angår del-tidsforsikrede, jfr. kapitel 7 (punkt 7.10), fin-der udvalget ikke anledning til at foreslå æn-dringer af principiel karakter til disse reglereller til § 17, stk. 2 a og b, som knytter sigdertil.

6.E.2. Udvalget har ikke nøjere drøftet be-stemmelserne i AL § 17, stk. 4-7, på grund afdisses nøje sammenhæng med reglerne om ar-bejdsformidling. Behovet for regler af denneart bør formentlig overvejes i forbindelse meden revision af bestemmelserne i AL § 5, stk.2-6.

Man er dog på forhånd af den opfattelse, atdet må synes mindre hensigtsmæssigt, at derved de omhandlede bestemmelser er tillagt ar-bejdsdirektøren funktioner af rent arbejdsretligkarakter.

F. Modtagelse af invalide-, folke- ogenkepension m.v.

6.F.I. Efter AL § 17, stk. 1, nr. 7, har in-validepensionister og folkepensionister, sommodtager indtægtsbestemt folkepension, ikke rettil dagpenge. Arbejdsdirektøren kan dog dispen-sere fra denne bestemmelse, når særlige om-stændigheder taler derfor.

Kvinder, som modtager enkepension i hen-hold til lov om pension og hjælp til enker m.fl.,er ligeledes afskåret fra arbejdsløshedsdagpen-ge; for enkepensionister er der ikke nogen dis-pensationsadgang. Reglerne herom findes i en-kepensionslovens § 11, stk. 1.

Personer, som modtager invaliditetsydelse, erikke omfattet af AL § 17, stk. 1, nr. 7. Det erdog administrativt pålagt kasserne at afgive ind-beretning til arbejdsdirektoratet, når et medlem,som får invaliditetsydelse, har fået dagpenge ien ledighedsperiode på V2 år. På grundlag afindberetningen tager arbejdsdirektoratet stillingtil, om vedkommende fortsat opfylder betingel-serne for at være nydende medlem.

6. F. 2. I forarbejderne til AL § 17, stk. 1, nr.7, og enkepensionslovens § 11, stk. 1 *), er be-

*) Se Rigsdagstidende 1926-27, tillæg A, spalte4433 fg., smst. 1930-31, tillæg A, spalte 4257 fg.og, for enkepensionisternes vedkommende, Folke-tingstidende 1957-58, tillæg A, spalte 2211.

45

6. F. 2-5.

stemmeiserne yderst summarisk begrundet. Ud-valget må imidlertid gå ud fra, at reglerne om,at pension og arbejdsløshedsdagpenge normaltikke kan modtages samtidig, til dels beror pådet foran under punkt 6. C. 10 omtalte syns-punkt om undgåelse af dobbeltforsørgelse. Menherudover må der bag reglerne sikkert liggeden antagelse, at der derved, at et medlem fårtilkendt pension, opstår en sådan tvivl om, hvor-vidt vedkommende fortsat står til fuld rådig-hed for arbejdsmarkedet og dermed opfylderbetingelserne for nydende medlemskab, at med-lemmets ret til dagpenge straks bør bortfaldeog først genindtræde, når det er konstateretved særlig undersøgelse, at betingelserne formedlemskab er til stede.

6. F. 3. I en henvendelse til udvalget har Desamvirkende Invalideorganisationer henledt ud-valgets opmærksomhed på, at der i praksis erforekommet visse vanskeligheder med hensyntil handicappedes adgang til at blive nydendemedlemmer af en arbejdsløshedskasse. Dettehar således været tilfældet for et antal blindeeller stærkt svagtsynede personer, som er ble-vet uddannet til at være telefonpassere. I hen-vendelsen er det erkendt, at denne uddannelseer af meget speciel karakter, således at de på-gældende ikke i tilfælde af ledighed i alminde-lighed vil være anviselige inden for kassens (idette tilfælde: Handels- og Kontorfunktionæ-rernes Arbejdsløshedskasses) faglige område.Det er imidlertid organisationernes opfattelse,at arbejdsløshedskøen bør åbne adgang til for-sikringen for enhver aktivt erhvervsudøvende.

Udvalget skal anføre, at der ikke er og ejheller bør være regler, hvorefter en person af-skæres fra forsikring, blot fordi han er handi-cappet; efter udvalgets forslag om, at forsik-ringen åbnes for deltidsarbejdende, vil også enstørre kreds af handicappede kunne blive for-sikret. Men bortset herfra finder man, at orga-nisationernes principielle sigte er for vidtgående.

Efter hele arbejdsløshedsforsikringens opbyg-ning og tradition tilsigter reglerne at yde dag-penge til erstatning for indtægtstab, der skyldesledighed, og alene dette. Hvis en persons han-dicap er så omfattende, at det må siges at værerent tilfældigt, om der kan findes et job, hankan bestride, ville det være imod de principper,man i øvrigt anvender, om hans trangstilfældebetragtes som arbejdsløshed. På tilsvarende

måde måtte det ligge uden for arbejdsløsheds-lovgivningens formål at yde dagpenge eks-empelvis til en person, der af den ene eller an-den årsag var ude af stand til at have arbejdeinden for sædvanlig arbejdstid, således at det afdenne grund ikke ville være muligt at anvisearbejde til den pågældende.

6.F.4. Efter AL § 17, stk. 1, nr. 7, er det,jfr. bestemmelsens henvisning til lov om inva-lide- og folkepension (nu: Lov nr. 218 af 4.juni 1965 om folkepension) § 3, stk. 1, kunfolkepensionister, som modtager indtægtsbe-stemt folkepension, der (normalt) er afskåretfra at få arbejdsløshedsdagpenge, medens derikke på dette punkt gælder særregler for folke-pensionister, som modtager pensionens mind-stebeløb. Det er nødvendigt, at reglerne for såvidt ændres med virkning fra 1. april 1970,d.v.s. det tidspunkt, efter hvilket folkepensio-nens grundbeløb ifølge folkepensionslovens § 3,stk. 2, udbetales til personer, som er fyldt 67år, uden hensyn til modtagernes økonomiskeforhold.

6. F. 5. Under drøftelserne om forholdet tilarbejdsløshedsforsikringen for personer, somoppebærer andre sociale ydelser, såsom folke-pension, invalidepension, enkepension, ulykkes-forsikringsrente m.v., har udvalget fundet dethensigtsmæssigt at dele disse persongrupper opi 3 kategorier, nemlig:

a) Personer, som uanset indtægtsforhold ogarbejdsevne har krav på modtagelse af ydelserfra det offentlige. Dette gælder personer, sommodtager invaliditetsydelse, samt, efter den 1.april 1970, alle, som er fyldt 67 år.

b) Personer, som oppebærer en ydelse underomstændigheder, som på forhånd rejser formod-ning om, at de ikke står til rådighed for ar-bejdsmarkedet. Dette gælder personer, sommodtager invalidepension, personer som mod-tager invaliditetserstatning efter ulykkesforsik-ringslovgivningen i form af en årlig rente, ogpersoner, som på grund af svigtende helbredhar søgt og fået tillagt folke- eller enkepensionmed samtykke fra det udvalg, som er omtalt i§ 2, stk. 4, i lov om folkepension.

c) Personer, som modtager en indtægtsbe-stemt ydelse, ved hvis tilkendelse der ikke tageshensyn til, om de kan stå til rådighed for ar-bejdsmarkedet. Dette gælder enlige kvinder,

46

6. F. 5-9.

som er fyldt 62 år, og kvinder i denne alder,som er gift med en folke- eller invalidepensio-nist, og som har søgt og fået tillagt indtægts-bestemt folkepension, samt enker, som har fåetenkepension efter enkepensionsloven.

6. F. 6. Med hensyn til den først nævnte af de3 grupper er udvalget af den opfattelse, at mod-tagelsen af fuld folkepension ikke i sig selv børafskære fra retten til dagpenge. På den andenside er det, da opnået 67-års alder i sig selvmå betragtes som et indicium for, at pågælden-de er på vej ud af arbejdsmarkedet, nødvendigt,at man er særlig opmærksom på, om medlem-met fortsat er arbejdsduelig.

Udvalget foreslår derfor, at det pålæggeskassen at føre en særlig indgående kontrol med,om medlemmet fortsat opfylder betingelsernefor nydende medlemskab, ligesom det foreslås,at der ikke kan udbetales en pensionist dag-penge uden arbejdsdirektørens samtykke for etlængere uafbrudt tidsrum end 6 måneder.

Med disse begrænsninger finder udvalget, atpersoner, som er over 67 år, og som fortsat ifuldt omfang står til rådighed for arbejdsmarke-det, bør ligestilles med personer under denne al-der. Dette medfører for 67-årige medlemmer,som får folkepension, at der ved ledighed skalske fradrag i dagpengene med et beløb, somsvarer til den fulde folkepension. For at fore-tage et sådant fradrag taler endvidere, at manherigennem undgår dobbeltforsørgelse.

Den nævnte regel om, at et 67-årigt medlemuden arbejdsdirektørens samtykke længst kanfå udbetalt dagpenge uafbrudt for et halvt år,svarer til den praksis, man nu anvender, for såvidt angår medlemmer, som modtager invalidi-tetsydelse, jfr. punkt 6. F. 1. Udvalget finderdet hensigtsmæssigt, at reglerne, som gælder formedlemmer, der modtager invaliditetsydelse,opretholdes, og det foreslås derfor, at de regler,som foreslås for 67-årige medlemmer, tilligeskal finde anvendelse på medlemmer, som mod-tager invaliditetsydelse.

6. F. 7. For så vidt angår den persongruppe,som er omtalt i punkt 6.F. 5, litra b, finder ud-valget, at den hidtidige ordning, hvorefter så-danne medlemmer som hovedregel er afskåretfra adgang til dagpenge, bør opretholdes. Detteer en naturlig følge af, at de pågældende selvgennem at søge invalidepension m.v. har til-

kendegivet, at de ikke står til rådighed for ar-bejdsmarkedet.

Der bør dog på lignende måde som nu væreen mulighed for gennem dispensation, der med-deles af arbejdsdirektøren i hvert enkelt tilfæl-de, at give sådanne medlemmer adgang til dag-penge, når særlige omstændigheder taler derfor.

Hvor dagpenge herefter bevilges, bør der og-så her ske fuldt fradrag i dagpengene for denpension eller renteydelse, som pågældende op-pebærer ved siden af.

Gruppen omfatter bl.a. visse enkepensioni-ster. Da enkepensionister, som nævnt, nu efter§ 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om pension og hjælptil enker m.fl. er helt afskåret fra at kunne fådagpenge, stiller udvalget forslag om, at dennelovbestemmelse søges ophævet.

6. F. 8. For den gruppe, som er omtalt ipunkt 6. F. 5, litra c, mener udvalget ikke, atder bør være adgang til at opnå dagpenge. I detomfang, de her nævnte kvinder står til rådighedfor arbejdsmarkedet, vil de ganske som andrekunne være nydende medlemmer af en arbejds-løshedskasse, såfremt de ikke søger at få denindtægtsbestemte pensionsydelse.

Gennem at ansøge om en sådan tilkendegiverde selv, at de ikke mener at stå til rådighed forarbejdsmarkedet, og på grund af indtægtsregu-leringen af pensionen vil denne i øvrigt sædvan-ligvis bortfalde, når der opnås arbejde af fasterekarakter.

6. F. 9. Som nævnt bør de regler, som fast-sættes om fradrag i dagpengene for medlem-mer, der modtager ydelser efter den sociale lov-givning, jfr. foran punkt 6. C. 13 og LU § 29,ud fra det før nævnte princip, hvorefter dobbeltforsørgelse bør undgås, udformes på den måde,at folkepension - hvad enten det drejer sig omindtægtsreguleret pension eller ikke — enkepen-sion og invalidepension fuldtud kommer til fra-drag i dagpengene.

Udvalget er opmærksom på, at en sådan re-gel, for så vidt angår indtægtsreguleret pension,vil kunne medføre, at medlemmets pensionifølge reglerne i pensionslovgivningen må op-tages af de kommunale myndigheder til omreg-ning, idet medlemmets samlede indtægt (ar-bejdsindtægt + pension) efter udvalgets for-slag under ledigheden vil falde til højst at an-

47

6. F. 9.-6. G. 3.

drage 80 °/o af den hidtidige arbejdsindtægtalene. Omregning af pensionen ville imidlertidblot føre til, at der måtte ske yderligere fradragi dagpengene med ny omregning af pensionentil følge.

Udvalget foreslår derfor, at der ved ændringaf folke-, enke- og invalidepensionslovgivningenindføres ændrede regler om omregning af pen-sionerne, således at den nævnte konsekvens affradraget i dagpengene undgås.

6. F. 10. Udvalget finder, at tilsvarende reglerom fradrag i dagpengene bør gælde for med-lemmer, som modtager andre ydelser i henholdtil den sociale lovgivning — f.eks. invaliditets-ydelse og renteerstatning i henhold til ulykkes-forsikringsloven - for så vidt og i det omfang,disse ydelser har samme formål som dagpenge-ne, nemlig at skulle dække bortfalden indtægteller indtægtsmulighed.

G. Udvalgets forslag, LU §§ 23-366.G. 1. I LU § 23 foreslås fastsat de normaleregler om den medlemstid, der kræves, førendet nydende medlem opnår ret til dagpenge.

Stk. 1 svarer til reglerne i AL § 16, stk. 1 ogstk. 3, 1. pkt., således at det nu gældende kravom 12 måneders nydende medlemskab - evt.nedsat til mindst 6 måneders medlemskab, hvismedlemmet forud har været bidragydende med-lem — foreslås opretholdt som hovedregel. Iforslaget er ikke medtaget kravet i den gæl-dende lov angående betaling af medlemsbidragfor vedkommende periode; herom henvises tilbemærkningerne til stk. 4 nedenfor.

I stk. 2 foreslås, at visse grupper af personer,som i mindst 2 år forud for begæring om op-tagelse som nydende medlem har været afskåretfra sådant medlemskab, opnår ret til dagpengeefter forløbet af halvdelen af den medlemstid,der efter stk. 1 gælder som hovedregel. Manhar fundet det rimeligt også i denne bestemmel-se at åbne mulighed for afkortning af den kræ-vede medlemstid som nydende medlem, hvispågældende forud har været bidragydende med-lem. Der henvises herved til, at personer, somhar ret til nydende medlemskab, ikke - efterLU § 16 stk. 3 — kan være bidragydende med-lemmer.

Med hensyn til begrundelsen for forslagethenvises til punkt 6. A. 7. Det skal anføres, atreglen i LU § 23, stk. 2, vil kunne finde anven-delse på en lærling, hvis læreforholdet afbrydesefter 2 års forløb, dersom læreforholdet omfat-tes af lærlingelovens § 1, jfr. herved LU § 12,stk. 4.

Stk. 3, der indeholder forslag om en særregelfor medlemmer, som er indmeldt i kassen førdet fyldte 18. år, d.v.s. før nydende medlemsretkan erhverves, jfr. LU § 12, stk. 1, nr. 2, sva-rer til AL § 16, stk. 3, 2. pkt., der dog kunfinder anvendelse, dersom vedtægten indeholderbestemmelse herom. Efter forslaget skal sær-reglen gælde i alle kasser.

I stk. 4 foreslås, i overensstemmelse med,hvad der uanset ordlyden af AL § 16, stk. 1, ivisse tilfælde nu gælder ifølge praksis, at med-lemstid, i hvilken et medlem har været fritagetfor at betale medlemsbidrag, medregnes i med-lemstiden efter stk. 1-3. Dog foreslås, at derunder alle omstændigheder skal være betalt bi-drag, svarende til nydende medlemmers bidragfor 3 måneder. En regel af tilsvarende indholdfindes i AL § 16, stk. 4.

6. G. 2. LU § 24 svarer til reglen i AL § 16,stk. 2, dog således at det i stk. 1 fastslås, at be-stemmelsen kun omfatter udlærlinge, som ilæretiden har været udelukket fra nydende med-lemskab, hvilket efter LU § 12, stk. 4, vil sigelærlinge, omfattet af lærlingelovens § 1. Detforeslås endvidere, at den særlige adgang til hur-tigt at opnå dagpengeret betinges af, at begæ-ring om optagelse fremsættes inden 2 uger -imod nu efter praksis: inden 10 dage - efterudlæringen. Den foreslåede formulering inde-bærer, at også en udlærling, som endnu ikke erfyldt 18 år, omfattes af bestemmelsen. For ensådan udlærling regnes månedsfristen fra op-tagelsen som bidragydende medlem, men dag-pengeret opnås tidligst ved det fyldte 18. år;dette sidste er en følge af bestemmelserne i LU§ 12, stk. 1, nr. 2 (18 års aldersgrænse som be-tingelse for nydende medlemskab) og LU § 16,stk. 4, hvorefter bidragydende medlemmer ikkehar ret til dagpenge.

6. G. 3. I LU § 25 foreslås fastsat regler omde krav til omfanget af forudgående arbejde,som betinger ret til dagpenge. Regler af tilsva-

4S

6. G. 4-5

rende art findes i AL § 18, stk. 3 og 4, medensder ikke foreslås bestemmelser, som svarer tilAL § 16, stk. 1, om et særligt arbejdskrav, somstilles, første gang dagpenge udbetales til etmedlem, som ikke tidligere har været berettigettil dagpenge under nuværende eller tidligeremedlemskab af forsikringen.

Før arbejdsløshedslovens ændring ved lov nr.40 af 22. februar 1967 kunne den enkelte kassei vedtægten bestemme, at arbejdskravet skullevære enten 26 ugers arbejde i de sidste 3 åreller 39 ugers arbejde i de sidste 4 år eller -dog kun med ministerens tilladelse, og kun nårsærlige forhold talte derfor - 52 ugers arbejdei de sidste 5 år. Reglerne var dengang placereti AL § 15 A, stk. 1 *).

Ved ændringsloven af 22. februar 1967,hvorved reglerne om arbejdskrav blev placereti § 18, stk. 3, blev arbejdskravet gjort ensartetfor alle kasser og fastsat i overensstemmelsemed den anden af de nævnte 3 muligheder, me-dens arbejdskravet nu i LU § 25, stk. 1, fore-slås fastsat i overensstemmelse med den først-nævnte af disse muligheder.

I LU § 25, stk. 2, foreslås fastsat regler omgenerhvervelse af ret til dagpenge for et med-lem, hvis ret hertil er bortfaldet efter stk. 1.Den foreslåede regel adskiller sig i princippetfra den gældende bestemmelse i AL § 18, stk. 3,2. pkt., derved, at der efter forslaget kan med-regnes arbejdsperioder, som ligger før bortfal-det af ret til dagpenge, medens dette ikke kanske efter den gældende bestemmelse.

I LU § 25, stk. 3, foreslås regler, som svarertil bestemmelserne i AL § 18, stk. 4, dog æn-dret i overensstemmelse med forslaget i stk. 2,for så vidt angår generhvervelse af ret til dag-penge. Endvidere foreslås det, at det videregå-ende arbejdskrav skal gælde alle medlemmerunder 22 år, medens AL § 18, stk. 4, kun an-går ikke-forsørgere under 22 år.

6. G. 4. I LU § 26, stk. 1, foreslås - i over-ensstemmelse med hidtidig praksis - at værne-pligtstjeneste betragtes som arbejde i relation tilarbejdskravene efter § 25. Dette vil indebære,at medlemmer, som hjemsendes fra tjeneste iforsvaret, civilforsvaret eller civilt statsarbejde,som hovedregel vil opfylde arbejdskravene.

*) Jfr. lovbekendtgørelse nr. 238 af 27. juni1962.

Efter forslaget betragtes også frivillig tjenesteifølge kontrakt med forsvaret - d.v.s. tjenesteefter konstabelordningen - som arbejde i rela-tion til arbejdskravene. Kun inden for forsvaretantages der personel til frivillig tjeneste.

I LU § 26, stk. 2, foreslås en beføjelse forarbejdsdirektøren til efter forhandling med ar-bejdsnævnet at fastsætte regler om beregningenaf arbejdsperioderne efter LU § 25 i en rækkesærlige situationer. Herom bemærkes, at kundeltagelse i visse dagkursus - nemlig kursus,hvortil der ydes støtte i henhold til AL elleranden arbejdsløshedslovgivning - nu i henholdtil AL § 18, stk. 5, 2. pkt., kan betragtes somarbejde. Dette har ført til, at deltagelse f.eks. ikurser, etableret i henhold til lov om erhvervs-mæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere,ikke har kunnet betragtes som arbejde. I så-danne tilfælde er kursustiden blevet betragtetsom »død periode«, d.v.s. at den 4-års periode,over hvilken arbejdskravet vurderes ifølge AL§ 18, stk. 3, er blevet forlænget med kursus-periodens varighed. På tilsvarende måde harman behandlet tilfælde, hvor medlemmet harværet syg, har afsonet straf m.v. Udvalget fin-der det hensigtsmæssigt, dels at der skabes ud-trykkelig hjemmel for at fastsætte en særlig be-regningsmåde i de sidstnævnte tilfælde, dels atbeføjelsen til at fastsætte regler gøres så vid, atder bliver mulighed for, at situationer, som lig-ner hinanden, behandles ensartet. - Udvalgethar fundet det overflødigt at foreslå en bestem-melse, som svarer til AL § 18, stk. 5, 1. pkt.,hvis rimelighed synes indlysende.

6. G. 5. I LU § 27, stk. 1, foreslås det udtalt,at dagpenge kun kan udbetales til ledige med-lemmer.

I stk. 2, nr. 1 og 2, foreslås, at der af direk-tøren efter forhandling med arbejdsnævnet fast-sættes regler om dagpengeretten dels for med-lemmer, som arbejder på nedsat tid, jfr. be-stemmelsen i AL § 17, stk. 1, nr. 11, og be-mærkningerne foran under punkt 6. C. 1—4,dels for medlemmer, som under ledigheden harbibeskæftigelse, jfr. foran under punkt 6. C. 5—8og 12-13. Man har fundet det rigtigt særlig atnævne, at begrænsning i dagpengeretten even-tuelt kan ske, dersom medlemmets ægtefælledriver selvstændig virksomhed, da de nu gæl-dende, administrativt fastsatte regler indeholderbestemmelser om en sådan situation.

49

6. G. 5-8.

I LU § 27, stk. 2, nr. 3, foreslås, at der påsamme måde kan fastsættes regler om dagpengetil et medlem, som ikke får løn for tidsrum,hvori arbejdet er indstillet på grund af vejr-liget. En regel af denne art er ufornøden, så-fremt medlemmei: i denne situation melder sigledig til arbejdsformidlingskontoret. Det erimidlertid antaget i hidtidig praksis, at et med-lem, som, f.eks. medens arbejdet er indstillet,opholder sig på arbejdspladsen for at afventebedring i vejret, i et vist omfang har ret til dag-penge i forhold til dette tidsrum, for så vidtmedlemmet ikke efter vedkommende overens-komst har ret til løn. Udvalget finder ikke, atret til dagpenge skal være udelukket i dennesituation, selvom medlemmet ikke er til rådig-hed for anvisning til andet arbejde. Det bør dogsikkert overvejes, om der i de regler, som fast-sættes, bør være samme begrænsning, som ernævnt nedenfor i omtalen af LU § 28, stk. 3.

I LU § 27, stk. 3, foreslås der givet arbejds-direktøren beføjelse til at fastsætte regler omudbetaling af dagpenge til medlemmer, som bli-ver arbejdsløse på Færøerne, i Grønland eller iudlandet, jfr. herved LU § 72 om lovens gyl-dighedsområde. Herom bemærkes, at bestem-melsen i AL § 9, stk. 4, hvorefter det er en be-tingelse for medlemskab, at vedkommende erbosat inden for kassens område, ikke er til hin-der for, at en person, som har midlertidigt op-hold andetsteds, men har bevaret bopælen her,kan opretholde nydende medlemskab. Det er daogså antaget, at udbetaling af understøttelse isærlige tilfælde kan ske, når medlemmet er ble-vet ledig i udlandet. Der er således givet tilla-delse til, at der fra kasseafdelinger, som er op-rettet i enkelte udenlandske byer, kan udbetalesdagpenge til ledigblevne søfolk.

Med forslaget tilsigtes det at fastslå, at ud-betaling af dagpenge uden for det område, lo-ven gælder for, kan ske, men kun efter de sær-lige regler, som fastsættes derom.

Udvalget forudsætter - men finder det ikkepåkrævet at foreslå dette udtrykkelig nævnt ilovteksten - at regler af denne art må bygge på,at der på vedkommende sted er etableret en ar-bejdsanvisningsvirksomhed i dansk regie, somi fornødent omfang sikrer mulighed for anvis-ning af arbejde til den ledigblevne, og som ikkestrider mod den - eventuelt fremmede - lov-givning, som gælder på stedet.

6. G. 6. I LU § 28 foreslås fastsat regler an-gående »supplerende dagpenge«.

I stk. 1 fastslås, at et medlem, som er ar-bejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig ar-bejdstid, er berettiget til dagpenge, hvis med-lemmet overtager arbejde af kortere varighedend denne arbejdstid, men at dagpengene i såfald nedsættes. Det følger af kravene om, atmedlemmet er ledigt og arbejdssøgende som an-givet, at medlemmet under det pågældende ar-bejde skal være tilmeldt arbejdsformidlingensom arbejdssøgende, og at medlemmet må afgåfra arbejdet, hvis der af arbejdsformidlingen an-vises medlemmet andet arbejde i fuld arbejds-tid.

Reglen gælder ikke for det tilfælde, at denforkortede arbejdstid er aftalt mellem arbejds-giver og lønmodtagere; i så fald følger det afLU § 27, stk. 2, nr. 1, at dagpenge kun kanudbetales, hvis arbejdsnedsættelsen udgør mereend 1/s af fuld normal arbejdstid.

Om de foreslåede principper for nedsættelsenhenvises til punkt 6. C. 23-24.

I LU § 28, stk. 2, foreslås, at der for be-stemte arbejdsområder kan fastsættes særreglerom nedsættelse af dagpengene. Der henvisesherom til punkt 6. D. 5-6.

I stk. 3 foreslås, at nærmere regler om ned-sættelse af dagpengene fastsættes af arbejdsdi-rektøren efter forhandling med arbejdsnævnet.Som anført i punkt 6. C. 26 bør det i disse reg-ler fastsættes, at dagpengene for en uge bort-falder, hvis dette beløb er mindre end det be-løb, hvortil kassen har fastsat dagpengene forén dag eller - hvis medlemmets dagpenge ernedsat efter LU § 22, stk. 1 (»4/s grænsen«) -mindre end det beløb, medlemmet kan få ud-betalt i dagpenge for én dag ved fuld ledighed.

6. G. 7. I LU § 29 foreslås, at arbejdsdirektø-ren efter forhandling med arbejdsnævnet fast-sætter regler, hvorefter dagpengeretten begræn-ses for medlemmer, som modtager pension, er-statningsydelse med løbende udbetaling m.v.Der henvises herom til punkt 6. C. 9-11 og 13samt punkt 6. F. 4-10.

6. G. 8. LU § 30, stk. 1, svarer til AL § 16,stk. 5, 1.-3. pkt. I forslagets 4. pkt. tænkes ind-sat henvisning til en bestemmelse om tilskud tilmerudgifter ved dobbelt husførelse, jfr. nu AL§ 3 C.

50

6. G. 8-14.

LU § 30, stk. 2, svarer til sidste pkt. i AL §16, stk. 5.

Forslaget om, at regler på dette punkt fast-sættes af arbejdsdirektøren efter forhandlingmed direktøren for sygekassevæsenet, skyldeshensynet til sikring af, at sygedage, for hvilkemedlemmet får sygedagpenge, ikke bliver fra-draget i ventetiden.

6. G. 9. LU § 31 svarer - alene med rent red-aktionelle ændringer - til AL § 17, stk. 1, nr. 1.

Den i henhold til gældende lov fastsatte be-kendtgørelse nr. 205 af 3. december 1966 (bi-lag 6) om arbejdsløshedskassernes forhold un-der strejke og lockout gælder for tiden indtil 31.december 1969.

Den nye bekendtgørelse, som herefter for-ventes udfærdiget, må efter udvalgets forme-ning være gældende også efter gennemførelseaf udvalgets lovudkast, da dette, for så vidt an-går de foreslåede regler på dette område, eruændret i forhold til gældende lov. Som følgeheraf har udvalget ikke fundet det påkrævet iudkastets kapitel om ikrafttrædelses- og over-gangsbestemmelser at foreslå en bestemmelseom uændret gyldighed af den til den tid gæl-dende bekendtgørelse.

6. G. 10. Udvalget har overvejet spørgsmålet,som LO har rejst over for arbejdsministeriet,om ændring af den gældende bekendtgørelsesregler angående visse tilfælde af blokade, jfr.kapitel 1, punkt I .D.

Der har imidlertid ikke i udvalget kunnet op-nås enighed om sådanne ændringer.

6. G. 11. Forslaget i LU § 32 svarer til reg-lerne i AL § 17, stk. 1, nr. 2, 4, 5, 6 og 8.

6. G. 12. LU § 33, stk. 1, svarer til reglerne iAL § 17, stk. 1, nr. 10 og 3, idet der i stk. 1,nr. 1, tillige er indarbejdet de regler, som nufindes i AL § 17, stk. 2 a), medens LU § 33,stk. 2, svarer til AL § 17, stk. 2 b).

Efter forslaget til LU § 33, stk. 1, er detalene vægring ved at overtage arbejde, som an-vises medlemmet af arbejdsformidlingen, derkan medføre, at medlemmet mister ret til dag-penge. Ifølge AL § 17, stk. 1, nr. 10, indtræ-der denne virkning tillige, hvis der er tale omarbejde, som anvises medlemmet af kommunal-bestyrelsen.

Det findes hensigtsmæssigt, at kun anvisnin-ger fra én myndighed skal kunne have dennævnte virkning.

I LU § 33, stk. 3, foreslås dog, at sammevirkning skal indtræde, hvis et medlem vægrersig ved at overtage arbejde, der anvises ham afden kasse, han er medlem af, dersom kassen imedfør af lov om privat arbejdsanvisning harfået tilladelse til fortsat at foretage arbejdsan-visning.

6. G. 13. Ved reglen i LU § 34, stk. 1, fast-slås, at medlemmer, som er fyldt 67 år - hvadenten de modtager folkepension eller ikke - ogmedlemmer, som modtager invaliditetsydelse, iprincippet er berettiget til dagpenge på lige fodmed andre medlemmer, dog med den begræns-ning at udbetaling af dagpenge for en uafbrudtperiode på mere end V2 år kun kan ske, hvisarbejdsdirektøren tillader det i det enkelte til-fælde.

Udvalget forudsætter, at arbejdsdirektørensafgørelse af, om dagpengeudbetaling kan fort-sætte ud over V2 år, træffes ud fra en vurde-ring af årsagen til ledigheden, således at tilla-delse til fortsat udbetaling kun sker under for-udsætning af, at medlemmet fortsat er arbejds-dygtig og i øvrigt opfylder betingelserne for atkunne være nydende medlem.

Da det også ved korterevarende ledigheds-perioder for den medlemsgruppe, bestemmelser-ne vedrører, er påkrævet at være særlig op-mærksom på, om vedkommende medlem fort-sat opfylder betingelserne for nydende medlem-skab, forslås det i LU § 34, stk. 2, pålagt kas-serne at føre en sådan særlig indgående kontrol.

6. G. 14. LU § 35, stk. 1, nr. I og 3, svarertil AL § 17, stk. 1, nr. 7. Forslagets nr. 2 og 4er nye; medlemmer som modtager renteerstat-ning efter ulykkesforsikringsloven og tilsvaren-de lovgivning (stk. 1, nr. 2), har hidtil haft ad-gang til dagpenge uden særlige betingelser, me-dens enkepensionister (stk. 1, nr. 4) hidtil helthar været afskåret fra at få dagpenge.

Forslaget i stk. 2, 1. pkt., om, at tilladelseefter stk. 1 kun gives under særlige omstændig-heder, svarer til, hvad der gælder efter AL § 17,stk. 1, nr. 7, medens stykkets 2. pkt. indebæreren begrænsning i direktørens hidtidige adgangtil at dispensere, for så vidt angår medlemmer,som modtager indtægtsbestemt folkepension.

51

6. G. 14-15.

Om begrundelsen for disse bestemmelser hen-vises til punkt 6. F. 7-8.6. G. 15. I LU § 36 foreslås en regel, somsvarer til AL § 10, stk. 4. Man har navnligunder hensyn til forslagets stk. 2 om medlem-mets pligt til at medvirke ved undersøgelsen

52

fundet det hensigtsmæssigt at placere denne be-stemmelse i kapitlet om betingelser for ret tildagpenge. Opfylder medlemmet ikke dennepligt, kan det efter LU § 15, stk. 2, bestemmes,at hans dagpengeret bortfalder.

7. 7-5.

KAPITEL 7

Særregler for deltidsarbejdende

7.1. De optagelsesbetingelser, som stilles iAL § 10, stk. 1 og 2, indebærer, sammenholdtmed bestemmelsen i § 9, stk. 1, at principieltkun personer, som fuldtud stiller deres arbejds-kraft til rådighed for arbejdsmarkedet som løn-arbejdere, og som også er i stand til at arbejdei fuld normal arbejdstid og i givet fald er ar-bejdssøgende til arbejde af dette omfang, kanvære nydende medlem af en arbejdsløsheds-kasse.

Efter lovens regler vil således en person, somikke har arbejde i fuld normal arbejdstid, prin-cipielt ikke kunne optages som nydende med-lem.

Ud fra samme synspunkt må et medlem, somi en ledighedssituation vægrer sig ved at over-tage et anvist arbejde under henvisning til, athan ikke ønsker eller ikke evner at have arbejdei fagets fulde arbejdstid, udtræde af kassen ellerlade sig overføre til bidragydende medlemskab.Følgen af arbejdsvægringen vil således i dettetilfælde være mere vidtgående end den, somfølger af AL § 17, stk. 1, nr. 10, hvorefter ar-bejdsvægring medfører tab af retten til under-støttelse i (normalt) 31 dage, jfr. mønsterved-tægtens § 27, stk. 4.

I princippet må den samme vidtgående følgeindtræde, hvis et medlem under ledighed til-kendegiver, at han foretrækker at få anvist del-tidsarbejde, eller hvis et medlem overtager del-tidsarbejde uden samtidig at være tilmeldt ar-bejdsformidlingen som arbejdssøgende til arbej-de på fuld tid. - Som en midlertidig ordning hararbejdsnævnet dog vedtaget at akceptere, at etmedlem, som overtager deltidsarbejde, kan be-vare nydende medlemsret i indtil V2 år, menmedlemmets ret til dagpenge i denne periodebetragtes som suspenderet.

7.2. Den beskrevne retstilstand harmonerer

i vidt omfang med de overenskomster, som erindgået mellem arbejdsmarkedets parter, for såvidt som der i overenskomsterne sædvanligviser optaget en bestemmelse om, at den normaleugentlige arbejdstid er 42V2 time (fra 1. sep-tember 1970: 413/4 time) ved almindeligt dag-arbejde, på skifteholdenes daghold og ved ar-bejde på forskudt tid.

Sådanne bestemmelser er af parterne for-stået således, at de ikke i sig selv giver mulighedfor ansættelse på kortere ugentlig arbejdstid.

Ansættelse på deltid inden for overenskomst-dækkede områder forudsætter derfor en udtryk-kelig bestemmelse i overenskomsterne herom.

7. 3. Som eksempler på sådanne bestemmelserkan nævnes, at der i landsoverenskomsten mel-lem på den ene side Dansk Arbejdsgiverfor-ening og Butiks- og KontorvirksomhedernesArbejdsgiverforening og på den anden sideHandels- og Kontorfunktionærernes Forbund iDanmark er optaget en bestemmelse, hvori detuden særlige begrænsninger er forudsat, at an-sættelse på deltid kan finde sted.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings statistikangående funktionærløn for oktober måned1968, som omfatter godt 106.000 personer, er8.500 eller 22 % af de kvindelige funktionærer,men kun godt 500 eller under 1 % af de mand-lige funktionærer beskæftiget som deltidsan-satte.

Endvidere er der i hovedoverenskomsten mel-lem Textilfabrikantforeningen og Dansk TextilArbejderforbund regler om korttidsarbejde *).

*) Efter det for udvalget oplyste har der ikkefæstnet sig en sprogbrug, hvorved indholdet af ud-trykkene »deltidsarbejde« og »korttidsarbejde« ialmindelighed kan fastslås.

53

7. 3-6.

Efter denne overenskomst kan der i tilfælde af,at der foreligger vanskeligheder med at skaffefornøden arbejdskraft, ansættes arbejdere påkortere daglig arbejdstid end den overenskomst-mæssige. Arbejdsgiveren er i disse tilfælde — iden udstrækning det er muligt - forpligtet til atantage arbejdere, der er villige til at arbejde påfuld tid, og i tilfælde af afskedigelser først atfrigøre sig for de korttidsarbejdende. Ansættelseaf korttidsarbejdere må i øvrigt ikke bevirke, atfuldtidsarbejdende får deres arbejdstid forryk-ket eller nedsat.

Inden for jern- og metalindustrien er der ind-gået aftale om korttidsbeskæftigelse af kvinde-lig arbejdskraft. Efter aftalen er det bl.a. en be-tingelse, at de kvinder, der antages hertil, ikkei forvejen er beskæftiget i fuld arbejdstid i in-dustrien, og at den ugentlige arbejdstid udgørmindst 20 og højst 30 timer.

7. 4. Af nyere statistisk materiale, der meregenerelt belyser omfanget af deltidsarbejde, fo-religger - i Statistiske Efterretninger, nr. 151968 — resultatet af en beskæftigelsesundersø-gelse, som Danmarks Statistik foretog pr. 27.september 1967 *). Undersøgelsen omfattede3 % af alle personer mellem 15 og 75 år, nem-lig alle, som er født den 15. i en måned. Deabsolutte tal, der er angivet nedenfor, er under-søgelsesresultaterne opregnet til at repræsenterealle i den nævnte aldersgruppe.

I spørgeskemaet, som blev udsendt til de per-soner, undersøgelsen omfattede, blev bl.a.spurgt, om vedkommende var heltidsansat ellerdeltidsansat.

Undersøgelsen gav til resultat, at 86,0 % -svarende til 1.478.300 - af de adspurgte mænd,og at 49,1 o/o - svarende til 861.900 - af de ad-spurgte kvinder opgav at have erhvervsmæssigtarbejde eller at være midlertidigt uden arbejde.

Af de erhvervsarbejdende opgav 5,6 % - sva-rende til 83.500 - af mændene og 28,9 % -svarende til 249.100 - af kvinderne at være del-tidsansat.

Hvis man for kvindernes vedkommende bort-ser fra de grupper, som har betegnet sig somselvstændige m.v. eller som medhjælpende hu-struer, således at man alene betragter de grup-

*) Resultaterne af en tilsvarende undersøgelse pr.7. maj 1969 foreligger kun i præliminær form iNyt fra Danmarks Statistik for 15. september 1969(nr. 114).

per af kvinder, der må betegnes som lønarbej-dere, viser det sig, at 31,6% - svarende til222.100 - af disse kvinder har oplyst at væredeltidsansatte. Den tilsvarende pct., beregnetalene for gifte kvinder, andrager 50,2, svarendetil 179.300 deltidsansatte.

Blandt funktionærerne, som indgik i under-søgelsen med et antal svarende til 788.400, op-gav 28,2% af kvinderne og 3,4% af mændeneat være deltidsarbejdende, altså en større — formændenes vedkommende en betydeligt større -procentdel end den, som fremgår af Dansk Ar-bejdsgiverforenings foran (punkt 7. 3) omtaltefunktionærlønsstatistik.

Ved vurderingen af undersøgelsens resultatermå der tages hensyn til, at materialet ikke be-lyser omfanget af de deltidsarbejdendes dagligeeller ugentlige arbejdstid; man kan således ikkese, i hvilket omfang der måtte være tale om påden ene side arbejde af helt ubetydeligt omfangog på den anden side arbejde, som i varigheder kun lidt under arbejde på fuld tid. Materialetbelyser heller ikke med sikkerhed, hvor mangeaf dem, der oplyser at være deltidsansat, somhar erhvervsarbejde mere stadigt, således at dei almindelighed kan siges at stå til rådighed forarbejdsmarkedet.

7. 5. Det er, for så vidt angår arbejdsløsheds-forsikringsordningerne i de øvrige nordiske lan-de, for udvalget oplyst, at deltidsarbejdendeikke har adgang til arbejdsløshedsforsikring iFinland og Island.

7. 6. I Norge, hvor man har en obligatoriskarbejdsløshedsforsikring, er deltidsarbejde »tryg-depligtigt« (d.v.s. omfattet af forsikringen, så-ledes at arbejdsgiver og lønmodtager skal bidra-ge til trygden i forhold til arbejdslønnen), hvisheltidsarbejde af samme art også er trygde-pligtigt.

En arbejdsløs må som vilkår for ret til ar-bejdsløshedsunderstøttelse være villig til atovertage anvist arbejde, der er passende forham, og dette er tidligere blevet forstået således,at han skulle være villig til at overtage fuld-tidsarbejde.

Imidlertid blev der efter vedtagelse i det nor-ske arbeidsdirektorat (d.v.s. uden lovændring) i1965 etableret en ordning, hvorved den, derved ansøgning om arbejdsløshedsunderstøttelseforbeholder sig kun at ville have arbejde på

54

7. 6-9.

nedsat tid, kan få tillagt ret til understøttelse,hvis arbejde på fuld tid ikke kan anses for pas-sende for ham. Han skal dog mindst kunne ar-bejde i V3 af normal arbejdstid.

Den understøttelse, han kan få, er normaltden understøttelse, som efter det anvendte ind-tægtsklassesystem svarer til hans hidtidige ar-bejdsindtægt, men hvis han under ledighed øn-sker at få arbejde i kortere tid, end han hidtilhar haft, sker der forholdsmæssig reduktion afdagpengene.

Det er pålagt de lokale myndigheder at værestrenge i vurderingen af, om det er rimeligt, atden ledige begrænser sit arbejdsudbud. Dårligthelbred og omsorg for små børn kan accepteressom grund.

Hvis den ledige begrænser sit arbejdsudbudtil bestemte tidsrum inden for døgnet, kan ensådan begrænsning kun accepteres, hvis derforeligger ganske særlige grunde, som gør detterimeligt.

Af det norske arbeidsdirektorat er det overfor arbejdsministeriet i oktober 1967 oplyst, atreglerne hidtil har haft meget ringe betydning,og reglerne har ikke, efter hvad arbejdsdirek-toratet har kunnet konstatere, haft nogen ind-virkning på rekruttering af deltidsarbejdende.

7. 7. I Sverige, hvis arbejdsløshedsforsikrings-ordning, ligesom i Danmark, er organiseret ifagligt afgrænsede arbejdsløshedskasser, er derikke efter vedkommende lovgivning noget tilhinder for, at personer, som kun har eller øn-sker at få deltidsarbejde, kan optages som med-lem af en kasse.

Et kassemedlem, som bliver ledigt, kan med-dele arbejdsformidlingen, at han kun ønskerdeltidsarbejde (evt. kun deltidsarbejde inden forbestemte tidsrum af døgnet), og dette ønske skalarbejdsformidlingen tage hensyn til. Arbejdsud-buddet skal dog mindst være 4 timer daglig; daman i Sverige arbejder med en 5-dages uge —både på dette punkt og med hensyn til udbeta-ling af understøttelse — svarer kravet til 20 ti-mer om ugen.

Hvis der ikke er deltidsarbejde, som kan an-vises den ledige, men fuldtidsarbejde, hvortilingen anden kan henvises, er den pågældendepligtig at overtage fuldtidsjobbet, med mindredet efter en afgørelse, som træffes på anvis-ningstidspunktet, konstateres, at fuldtidsarbejde

ikke kan anses for at være passende arbejde fordenne ledige.

De grunde, som herefter vil kunne akcepte-res for begrænsning af arbejdsudbuddet, er bl.a.de samme, som er nævnt ovenfor om den nor-ske ordning, men grænserne for, hvornår enbegrænsning kan akcepteres, er, så vidt det kanvurderes, næppe helt så snævre som i Norge. -Begrænsning af arbejdsudbuddet akcepteres ialmindelighed ikke, hvis tilkendegivelse deromfremkommer senere i ledighedsperioden.

7. 8. Der er i udvalget principiel enighed om,at deltids- eller korttidsarbejde nu forekommeri så stort omfang, at der bør søges skabt udvejfor, at også personer, som ikke arbejder i fuldnormal arbejdstid, men hvis økonomi dog i væ-sentlig grad beror på indtægten ved det kortere-varende arbejde, kan blive omfattet af arbejds-løshedsforsikringslovgivningen.

7. 9. Man har overvejet, hvorvidt en løsningaf dette problem burde søges gennemført på til-svarende måde som sket i Norge og Sverige,d.v.s. således, at det for alle medlemmer i prin-cippet kræves, at de skal stå til fuld rådighedfor arbejdsmarkedet, og at afvigelse herfra kunskal kunne ske, såfremt der for det enkelte le-dige medlem foreligger særlige grunde, som ta-ler derfor.

Udvalget mener imidlertid ikke, at en sådanordning kan anses for tilfredsstillende. Man fin-der, at en række årsager udover dem, som ernævnt ovenfor under omtalen af de norske ogsvenske ordninger, med rimelighed vil kunnebegrunde, at en lønarbejder begrænser sit ar-bejdsudbud. F.eks. bør familier - skønt hen-synet til pasning af børn i og for sig ikke gørdette nødvendigt - kunne indrette sig på, at denene af ægtefællerne (eller begge) kun har del-tidsarbejde, uden at en ledighedssituation forden deltidsansatte tvinger familien til at ændredenne arbejdsdeling, og såvel for gifte som forenlige, der under uddannelse ernærer sig veddeltidsarbejde, må det synes hensigtsmæssigt, atde pågældende kan få indtægtstab som følge afledighed dækket helt eller delvis.

Det må endvidere uden tvivl erkendes, atder i hvert fald inden for visse erhvervsområderer et behov hos virksomhederne for at kunneansætte deltidsarbejdende. Dette gælder såledesefter det for udvalget foreliggende for visse

55

7. 9-12.

grene af tekstil- og beklædningsindustrien. Detsamme gælder i udpræget grad for butiksfaget,hvor uændret buliksåbningstid og nedsat ugent-lig arbejdstid for de ansatte gør brug af deltids-beskæftiget arbejdskraft nødvendig eller dogpraktisk.

Udvalget finder derfor, at det enkelte med-lem - inden for visse grænser - i princippet børhave adgang til at begrænse sit arbejdsudbud -være »deltidsforsikret« - uden at der af kasseneller arbejdsformidlingsmyndighederne skal skeprøvelse af, hvorvidt medlemmets begrundelsederfor kan anses for akceptabel.

7.10. Retten for de deltidsforsikrede til at be-grænse deres arbejdsudbud bør finde udtrykderi, at reglerne om pligt for ledige medlemmertil at overtage ethvert passende arbejde, der an-vises dem, jfr. AL § 17, stk. 1, nr. 10, sammen-holdt med §'ens stk. 2, modificeres for deltids-forsikrede medlemmer, således at disse medrette kan vægre sig ved at overtage anvist ar-bejde, når arbejdstiden overstiger et bestemt an-tal timer pr. uge eller måned.

Man er imidlertid opmærksom på, at en så-dan ordning vil kunne få uheldige virkninger,navnlig under høj beskæftigelse, nemlig hvis detforekom, at der er en efterspørgsel efter hel-tidsbeskæftiget arbejdskraft, uden at arbejdsfor-midlingen kan anvise sådan arbejdskraft, me-dens der samtidig er deltidsforsikrede ledige,som efter den nævnte vægringsregel kan afslåat overtage det vakante heltidsjob uden at for-tabe retten til dagpenge.

Udvalget foreslår derfor, at den omtalte mo-dificerede vægringsbestemmelse for deltidsfor-sikrede skal kunne suspenderes i tilfælde, hvorder i et fag eller en egn er særlig følelig mangelpå arbejdskraft. I sådanne tilfælde skal arbejds-formidlingen ud fra en konkret vurdering kunnetræffe afgørelse om, hvorvidt en deltidsforsik-ret har sådanne særlige og vægtige grunde tilat begrænse sit arbejdsudbud, at det ikke kananses for rimeligt at kræve, at han uanset ar-bejdskraftsituationen skal overtage heltids-arbejde.

7.11. Man er endvidere opmærksom på, atder såvel i arbejdsgiver- som i lønmodtager-kredse gør sig forskellige opfattelser gældendeved vurdering af fordele og ulemper ved del-tidarbejde, samt på, at der, som foran nævnt,

for tiden kun i en begrænset del af overens-komsterne på arbejdsmarkedet er åbnet mulig-hed for ansættelse på deltid.

Under hensyn hertil foreslår udvalget, at det- uanset at man i øvrigt er af den opfattelse, atkassernes vedtægter skal være så ensartede sommuligt - gøres til en frivillig sag for de enkeltekasser, om de ønsker at fastsætte bestemmelseri vedtægten om, at deltidsarbejdende kan opta-ges som medlemmer, og at vedtægtsændringer,hvorved en kasse indfører bestemmelser omdeltidsforsikrede, kun er gyldige, når ændrin-gerne godkendes af arbejdsministeren efter for-handling med arbejdsnævnet.

Godkendelse af vedtægtsændringer af denneart må forudsætte, at det oplyses, at der i ved-kommende faglige område i større omfang fin-des arbejdsforhold, hvor arbejdstiden er kor-tere end sædvanlig fuld arbejdstid og så kort,at den omfattes af den tidsmæssige afgrænsningaf deltidsarbejde, som er nævnt nedenfor.

7. 12. Med hensyn til spørgsmålet om af-grænsningen af de persongrupper, som skullekunne omfattes af deltidsforsikringen, finderudvalget, at det, ligesom i Norge og i Sverige,bør fastsættes, at der som vilkår for adgang tilforsikringen må forlanges et vist mindste ar-bejdsudbud af de pågældende, og dette arbejds-udbud bør, i hvert fald så længe man ikke harindhøstet erfaringer om ordningens virkning ipraksis, ikke være mindre end omkring halv-delen af nugældende fuld sædvanlig arbejdstid.

Omvendt må det anses for uheldigt, ikkemindst af anvisningsmæssige grunde, om enblot ringe begrænsning af arbejdsudbuddetskulle kunne bevirke, at et medlem uden under-støttelsesmæssige konsekvenser skulle kunnevægre sig ved at overtage anvist arbejde på fuldarbejdstid.

Udvalget har under sine overvejelser væretinde på den tanke at lade forsikringsadgangenfor deltidsarbejdende omfatte personer med ar-bejde fra mindst 15 timer og indtil 30 timerugentlig. En sådan timemæssig afgrænsning villesvare til, at der efter § 15, stk. 1, i lov om ar-bejdsmarkedets tillægspension svares fuldt bi-drag for medlemmer med mindst 30 timersugentlig beskæftigelse og halvt bidrag for med-lemmer med 15-29 timers ugentlig beskæftigel-se. Lønmodtagere med en ugentlig arbejdstidhos samme arbejdsgiver under 15 timer er und-

56

7.12-15.

taget fra medlemskab i ATP. Da deltidsarbejdeefter det oplyste for tiden er særlig almindeligtinden for handels- og kontorfagene, kunne end-videre henvises til, at det efter § 1, stk. 2, i lovom retsforholdet mellem arbejdsgivere og funk-tionærer er en betingelse for lovens anvendelse,at den ansatte beskæftiges af vedkommende ar-bejdsgiver gennemsnitlig mindst 15 timer ugent-lig. Der er imidlertid i udvalget enighed om, atadgangen til at blive deltidsforsikret kun børåbnes for personer, for hvilke indtægten veddeltidsarbejdet er af væsentlig betydning for de-res livsophold. Det har endvidere vist sig atvære forbundet med betydelige vanskelighederat udforme rimeligt virkende regler om supple-rende dagpenge til ledige deltidsforsikrede, så-fremt »deltidsintervallet« bliver for stort.

Ud fra disse hensyn foreslår udvalget, at ad-gangen til at blive deltidsforsikret begrænses tilat omfatte personer, som arbejder, resp. er ar-bejdssøgende til arbejde i fra mindst 20 timerog til højst 30 timer ugentlig. Det må bero påde erfaringer, som indhøstes efter indførelsenaf de nye regler, om der er mulighed eller be-hov for en ændring af den foreslåede timemæs-sige afgrænsning.

Det er for udvalget oplyst, at visse deltids-arbejdende er ansat på den måde, at de pågæl-dende f.eks. kun arbejder hver anden uge, desidste 10 dage i måneden etc, og udvalget fin-der, at sådanne deltidsarbejdende bør kunneblive arbejdsløshedsforsikret, såfremt arbejds-tiden i gennemsnit for en måned svarer til enugentlig arbejdstid fra 20-30 timer.

7.13. Den nævnte afgrænsning af den person-gruppe, der kan arbejdsløshedsforsikres somdeltidsarbejdende, ville, såfremt man i øvrigtbibeholdt de nu gældende betingelser for ad-gang til nydende medlemskab, indebære, at engruppe af personer, nemlig sådanne som påtidspunktet for begæring om optagelse i forsik-ringen eller senere under medlemskabet over-tager arbejde med en ugentlig arbejdstid på over30 timer, men kortere end den fulde, normalearbejdstid i faget, må nægtes optagelse i kassen,resp. tvinges til at opgive nydende medlemskab,jfr. punkt 7. 1.

En sådan tilstand er ikke acceptabel.Udvalget mener derfor, at betingelserne for

adgang til medlemskab, for så vidt angår denpersongruppe, som kasserne nu optager (de

»heltidsforsikrede«), bør lempes, således at per-soner, som ved begæringen om optagelse hararbejdet i over 30 timer ugentlig, skal kunneoptages, og at overtagelse af arbejde i korteretid end fuld normal arbejdstid ikke berører etmedlems ret til at bevare medlemskab i kassen.Ej heller skal det berøre medlemsretten, at etledigt medlem over for arbejdsformidlingen gi-ver udtryk for, at han vil foretrække at få an-vist arbejde på reduceret tid fremfor på fuld tid.

7.14. Dette forslag indebærer ikke, at der fordenne medlemsgruppes (de heltidsforsikredes)vedkommende skal ske nogen ændring af de nugældende regler i AL § 17 om pligt til at over-tage ethvert passende arbejde, der anvises på-gældende. Tværtimod finder udvalget, at etheltidsforsikret medlem, som vægrer sig ved atovertage anvist fuldtidsarbejde med den begrun-delse, at han kun ønsker arbejde på reducerettid, ikke blot bør afskæres fra ret til dagpengeunder ledigheden, men tillige udelukkes fra ny-dende medlemskab.

Udvalget har overvejet, hvorvidt et heltids-forsikret medlem samtidig med indtræffende le-dighed eller under ledigheden skal kunne vælgeat overgå til at være deltidsforsikret, men manhar fundet, at det ville indebære for stor enrisiko for misbrug, om der i en sådan situationgenerelt var adgang til et sådant valg.

Det kan imidlertid ikke afvises, at et med-lem, som hidtil har været fuldtidsbeskæftiget,kan have en fuldt legitim interesse i ved ind-trædende ledighed at begrænse sit arbejdsudbudtil deltidsarbejde. Udvalget finder derfor, atovergang til deltidsforsikring i sådanne tilfældebør kunne ske, men kun hvis det fastslås, atmedlemmet nu har særlige og vægtige grundetil kun at påtage sig deltidsarbejde. Vurderingenheraf bør, ligesom i den situation, som er om-talt i punkt 7. 10, foretages af arbejdsformid-lingen.

7. 75. Med hensyn til størrelsen af de dag-penge, der skal kunne udbetales deltidsforsikre-de under ledighed, har man overvejet, om detvil være rimeligt og praktisk at fastsætte belø-bet til halvdelen af, hvad dagpengene i kassenandrager for de øvrige forsikrede. Resultatetheraf ville blive, at dagpengene, for så vidt an-går deltidsforsikrede, som hidtil havde haft ar-bejde i f.eks. 30 timer, ville andrage en relativt

57

7. 15-20.

ringe del af den hidtidige arbejdsløn, medensdagpengene for deltidsforsikrede, som før ledig-heden havde haft arbejde i omkring halvdelenaf fuld arbejdstid, ville blive betydeligt gunsti-gere stillet.

7. 16. Da dette resultat næppe uden viderekan anses for ønskeligt, har man overvejet, omdagpengenes størrelse kunne sættes i forhold tilden lediges hidtidige arbejdstid.

En sådan ordning har imidlertid vist sig atville medføre så store administrative vanskelig-heder, at udvalget ikke kan gå ind derfor.

7. 17. Arbejdsløshedskassernes Samvirkes re-præsentanter har herefter stillet forslag om, atdagpengene for deltidsforsikrede højst kan fast-sættes til 2/3 af de dagpenge, kassen har fast-sat for kassens øvrige medlemmer; herved vilogså de længstarbejdende blandt de deltidsfor-sikrede få mulighed for at få rimelig dækningaf indtægtstabet ved ledighed.

Udvalget er enedes om at tiltræde dette for-slag, uanset at det indebærer, at sikkert en retstor del af deltidsarbejdende herved under le-dighed vil kunne få dagpenge, som svarer til 4/saf hidtidig løn. Det bemærkes herved, at ud-valget ikke har fundet grundlag for at foreslå,at den maksimale dækningsprocent i forhold tilhidtidig løn skal være lavere for deltidsforsik-rede end for de øvrige medlemmer.

7. 18. Ved overvejelserne om, hvorledes dedeltidsforsikredes bidrag til forsikringen børfastsættes, kunne det synes naturligt at tage ud-gangspunktet i en vurdering af de økonomiskekonsekvenser af, at der åbnes adgang for del-tidsarbejdende til at blive arbejdsløshedsfor-sikret.

Udvalget har imidlertid måttet konstatere, atder ikke foreligger blot tilnærmelsesvis sikre op-lysninger, der kunne danne grundlag for en så-dan vurdering. Der foreligger således, somnævnt under punkt 7. 3-4, kun spredte oplys-ninger om, hvor mange personer der har be-skæftigelse på deltid; endvidere vil et overslagover, i hvilket omfang deltidsarbejdende kanantages at ville gøre brug af adgang til forsik-ringen, kun kunne bero på et rent skøn; ogendelig foreligger der ingen statistiske oplysnin-ger om ledighedsforholdene blandt deltidsar-bejdende.

7. 19. Man har derfor i overvejelserne ommedlemsbidraget alene kunnet tage hensyn tilspørgsmål af dels administrativ, dels billigheds-mæssig art.

Hvad det førstnævnte hensyn angår, er det iudvalget anført, at det ville være det admini-strativt enkleste, dersom deltidsforsikrede - uan-set at disses dagpenge foreslås fastsat til 2/3 afdagpengesatsen for heltidsforsikrede - skal be-tale samme medlemsbidrag som kassens øvrigemedlemmer. Dette beror på, at kassen i så faldikke behøvede til stadighed at have medlem-merne registreret som værende enten heltids-eller deltidsforsikret, men alene havde behovfor at fastslå, om et ledigt medlem skulle hen-føres til den ene eller den anden gruppe. Serman bort fra spørgsmålet om bidragsbetalingen,er det nemlig kun i ledighedssituationen, at for-skellene mellem de 2 grupper (dagpengeretten,vægringsbestemmelsen, problemer om arbejds-krav etc.) spiller nogen rolle.

Heroverfor er det i udvalget fremhævet, atdet for deltidsforsikrede ville være uforståeligt,om disse skulle betale samme bidrag som andreforsikrede, men kun kunne få ret til et laveredagpengebeløb under ledighed.

Efter udvalgets opfattelse må der tillæggesdette synspunkt en sådan vægt, at man — uansetmodstående administrative hensyn - finder detrigtigst at foreslå, at bidragene fastsættes eftersamme retningslinier som for heltidsforsikrede,d.v.s. afhængig af den dagpengesats, der fast-sættes af kassen for deltidsforsikrede.

7. 20. Det nævnte administrative problem kanefter udvalgets opfattelse klares på den måde,at de deltidsarbejdende medlemmer af kassenfår adgang til at afgive anmeldelse til kassenom deres arbejdstid. Anmeldelsen medfører, atmedlemmet bliver »deltidsforsikret«, hvorvedmedlemmet bliver omfattet af særlige regler omdagpenge, medlemsbidrag etc. Et medlem, dersåledes er blevet »deltidsforsikret«, vedblivermed at betragtes som sådan, indtil medlemmet- efter at have fået arbejde af længere ugentligvarighed end deltidsarbejde - indgiver anmel-delse herom til kassen.

Med en ordning som den her skitserede harder ikke været behov for i lovudkastet at ind-sætte et særligt sæt regler angående betingelserfor medlemskab af forsikringen, for så vidt an-går deltidsarbejdende.

58

7. 21-27.

7.21 Som anført i kapitel 6 (punkt 6. B. 11,under litra b) medregnes der ved vurdering af,om et medlem opfylder arbejdskravene, kun enforholdsmæssig del af uger, hvori et medlemikke har haft arbejde i fuld, sædvanlig arbejds-tid.

Udvalget anser det for hensigtsmæssigt, atsamme beregningsmåde anvendes, når talen erom at vurdere, om et deltidsforsikret medlemopfylder arbejdskravene, men dette ville inde-bære, at de i kapitlet 6 foreslåede arbejdskravvirkede strengere for deltidsforsikrede end forandre medlemmer.

Det findes derfor påkrævet, at der fastsættessærlige arbejdskrav for deltidsforsikrede med-lemmer, og udvalget anser det for rimeligt, atdisse arbejdskrav udgør omkring 2/s af arbejds-kravet for andre medlemmer.

7. 22. Hvad angår spørgsmålet om udbetalingaf såkaldt supplerende dagpenge til deltidsfor-sikrede medlemmer henvises til omtalen af detteproblem i kapitel 6 (punkt 6. C. 20 fg.).

Udvalgets forslag: LU kapitel V. Særregler fordeltidsarbejdende §§ 37—45

7.23. I LU § 37, stk. 1, fastslås det, at denenkelte kasse kan bestemme, om deltidsarbej-dende inden for kassens område kan få adgangtil at blive nydende medlemmer af kassen. Nårsådan bestemmelse er truffet - og vedtægts-ændringen herom er godkendt af arbejdsmini-steren efter LU § 6, stk. 2 - finder særreglernei kapitel V anvendelse.

I det omfang, der ikke i kapitel V er fastsatsærlige regler for de kasser, som optager del-tidsarbejdende, gælder efter LU § 37, stk. 2, debestemmelser, som i øvrigt foreslås i lovudka-stet, d.v.s. bl.a. reglerne om nydende medlem-skab, om dagpengefastsættelsen og begrænsnin-gen af dagpengene for det enkelte medlem,om betingelserne for ret til dagpenge og om re-fusion.

7. 24. I LU § 38 foreslås defineret, hvad deri loven skal forstås ved udtrykket deltidsar-bejde.

7. 25. I LU § 39 foreslås angivet, under hvil-ke omstændigheder et medlem betragtes som»deltidsforsikret«; det er af formuleringsmæs-

sige grunde fundet hensigtsmæssigt således atkonstruere en betegnelse for en gruppe af med-lemmer, for hvilke der efter de følgende para-graffer i lovudkastet skal gælde særlige regler.Foran i nærværende kapitel er flere steder afpraktiske grunde anvendt betegnelsen »heltids-forsikret« om de medlemmer af kassen, somikke er deltidsarbejdende eller -forsikret. Ensådan betegnelse er det ikke fundet tekniskpåkrævet at indføre i lovudkastets tekst, og be-tegnelsen ville i øvrigt være sprogligt misvisen-de, når henses til, at betegnelsen bl.a. måtteomfatte medlemmer, som ganske vist ikke erdeltidsarbejdende efter den definition af del-tidsarbejde, som foreslås i LU § 38, men somefter almindelig sprogbrug er deltidsarbejdende,nemlig medlemmer, som har arbejde i over 30timer ugentlig, men under fuld arbejdstid.

7.26. Efter LU § 39, stk. 1, betragtes somdeltidsforsikret et medlem, som i de sidste 5uger har haft deltidsarbejde, og som anmelderdette til kassen. Medlemmet betragtes hereftersom deltidsforsikret, indtil ny anmeldelse ind-gives til kassen efter paragraffens stk. 4, jfr.nedenfor.

Et medlem, som overgår til deltidsarbejde,men ikke indgiver anmeldelse herom til kassen,betragtes ikke som deltidsforsikret, og medlem-met har ingen pligt til at anmelde den ændredearbejdstid til kassen. - Der er intet til hinderfor, at anmeldelse først sker senest samtidigmed, at medlemmet bliver ledig.

Som deltidsforsikret betragtes efter stk. 2endvidere den, som ved begæring om optagelsesom nydende medlem af kassen anmelder athave haft - eller efter optagelsen at ville få -deltidsarbejde i mindst 5 uger.

7. 27. I overensstemmelse med de betragtnin-ger, som er anført foran under punkt 7. 14,foreslås endelig i stk. 3, at et medlem, senestsamtidig med at vedkommende bliver ledig,efter begæring kan få arbejdsformidlingskonto-rets tilladelse til at blive anset for deltidsforsik-ret. Da et medlem, som hidtil har været deltids-arbejdende, men ikke har indgivet anmeldelsederom, efter stk. 1 uden særlig tilladelse kanafgive anmeldelse og blive deltidsforsikret sam-tidig med, at vedkommende bliver ledig, jfr.ovenfor, vedrører den i stk. 3 foreslåede be-stemmelse kun medlemmer, som hidtil har haft

59

7.27-31.

arbejde, som i omfang overstiger deltidsarbejde.Efter forslaget kan arbejdsformidlingskonto-

rets tilladelse kun gives, dersom medlemmethar særlige og vægtige grunde til nu, d.v.s.på tidspunktet for ledigmeldingen, kun at på-tage sig deltidsarbejde. Blandt de grunde, somher kunne komme i betragtning, kan nævnesgraviditet, hensyn til pasning af mindre børnog svigtende helbred.

Det følger af forslagets formulering, at til-ladelse til overgang til status som deltidsforsik-ret ikke kan gives, når begæring herom frem-sættes efter ledigmeldingen, d.v.s. efter at med-lemmet er begyndt at modtage dagpenge som»heltidsforsikret«. En adgang til overgang tilstatus som deltidsforsikret under ledighedenville efter udvalgets opfattelse indebære betyde-lig risiko for misbrug.

7. 28. Efter LU § 39, stk. 4, er et deltidsfor-sikret medlem pligtig at anmelde til kassen, nårvedkommende har haft arbejde i 5 uger meden arbejdstid, der overstiger deltidsarbejde.

Når der i denne situation - men ikke i denomvendte, hvor et medlem overtager deltids-arbejde - foreslås en anmeldepligt for medlem-met, skyldes dette hensynet til medlemsbidra-get, der efter de foreslåede regler i LU § 41sammenholdt med § 46, stk. 1, er lavere fordeltidsforsikrede end for de øvrige medlemmeraf kassen.

Ideelt burde reglerne indebære, at medlems-bidraget uden videre steg til normalt bidrag,når et medlem overgik fra deltidsarbejde tilarbejde, der overstiger dette, men en sådan ord-ning kan efter udvalgets opfattelse ikke prak-tisk gennemføres, og man har derfor fundet atmåtte knytte spørgsmålet om bidragsbetalingentil de foreslåede anmeldelser.

Tilsidesætter et medlem anmeldepligten efterstk. 4, er vedkommende således fortsat at be-tragte som deltidsforsikret. For at modvirke, atet medlem uberettiget forbliver stående somdeltidsforsikret - med mulighed for først kortfør en ledighedssituation indtræffer at opfyldeanmeldepligten og dermed under ledigheden atfå dagpenge, som overstiger de deltidsforsikre-des - foreslås det i stk. 6, at tilsidesættelse afanmeldepligten skal medføre, at medlemmet iet tidsrum udelukkes fra ret til dagpenge. Detforeslås, at regler herom fastsættes af arbejds-direktøren, men der er i udvalget enighed om,

at udelukkelsen bør ske i form af såkaldt effek-tiv karantæne.

Ved effektiv karantæne forstås udelukkelsefra ret til dagpenge i et bestemt tidsrum vedførst indtrædende ledighed. Karantænen med-fører således ubetinget, at medlemmet misterdagpenge for dette tidsrum.*).

Udvalget finder, at man gennem en sådanordning mere effektivt vil kunne håndhæve an-meldepligten efter stk. 4, end hvis det eksem-pelvis blev fastsat, at medlemmet skulle efter-betale for lidt betalt medlemsbidrag.

7. 29. I LU § 39, stk. 5, foreslås, at arbejds-direktøren efter forhandling med arbejdsnævnetfastsætter regler om den måde, hvorpå de før-nævnte anmeldelser skal ske, og om den doku-mentation, medlemmet skal fremlægge.

Forslaget må ses på baggrund af de ret vidt-gående følger, anmeldelserne kan få for med-lemmerne; de regler, der fastsættes, bør derforhave som sigte, at der sikres fornødent bevisfor anmeldelsens afgivelse og for dens indhold.

7. 30. I LU § 40 foreslås, at et deltidsforsik-ret medlem, som har andet erhverv, ikke harret til dagpenge. Udvalget har med dette for-slag haft for øje, at det bør sikres, at kun del-tidsarbejdende medlemmer, for hvem deltids-arbejdet er af væsentlig økonomisk betydning,kan få dagpenge ved indtægtsbortfald.

7.31. Om forslaget i LU § 41 henvises tildet i punkt 7. 17 anførte. Den foreslåede for-mulering, hvorefter dagpengesatsen for deltids-forsikrede fastsættes særskilt efter reglerne iLU § 17, stk. 2, indebærer, at der til dennedagpengesats kommer til at svare et særskiltmedlemsbidrag, hvis størrelse fremgår af LU§ 46, stk. 1.

Fastsætter kassen den almindelige dagpenge-sats til f.eks. 70 kr., skal der efter LU § 46,stk. 1, betales et årligt medlemsbidrag på 131kr. Kassen kan efter LU § 41 højst fastsættedagpengene for deltidsforsikrede til 2/s af 70kr., eller, da dagpenge skal fastsættes til helekronebeløb ifølge LU § 17, stk. 2, højst til

*) Ved almindelig karantæne, som anvendes somreaktion over for visse forseelser, udelukkes med-lemmet fra dagpenge i et vist tidsrum fra en be-stemt dato. Har medlemmet arbejde i karantæne-tiden, får karantænen ingen økonomiske virkningerfor den pågældende.

60

7. 31-34.

46 kr. Fastsætter kassen denne dagpengesats,skal de deltidsforsikrede medlemmer efter LU§ 46, stk. 1, betale et årligt medlemsbidrag på91 kr. Vælger kassen kun at fastsætte dagpen-gene til 45 kr., bliver medlemsbidraget på 81kr. årlig.

7.32. I LU § 42, stk. 1, foreslås, jfr. det ipunkt 7. 10 anførte, at et deltidsforsikret med-lem med rette kan afslå at overtage anvist ar-bejde af større omfang end deltidsarbejde.

I paragraffens stk. 2 foreslås fastsat 2 und-tagelser fra denne regel. Undtagelsen i stk.2,nr. 1, er nødvendig af tekniske grunde og ved-rører det tilfælde, at et deltidsforsikret med-lem før ledigheden har haft arbejde af længerevarighed end deltidsarbejde, men har undladtat opfylde anmeldepligten efter LU § 39, stk. 4.

Om undtagelsesreglen i stk. 2, nr. 2, henvisestil punkt 7. 10. De tilfælde, hvori hovedreglen1 paragraffens stk. 1 kan finde anvendelse tiltrods for arbejdskraftsituationen er beskrevetmed samme ord, som er anvendt i LU § 39,stk. 3, angående de tilfælde, hvori et medlem,som på tidspunktet for ledighedens indtrædenbegærer dette, kan få tilladelse til at blive be-tragtet som deltidsforsikret. Udvalget finder, atdet er ganske samme særlige forhold, som i de2 tilfælde kan begrunde, at der gives medlem-met en særstilling.

7. 33. Reglerne, som foreslås i LU § 43 omarbejdskrav for deltidsforsikrede medlemmer,svarer til de foreslåede regler i LU § 25 forikke-deltidsforsikrede med den ændring, at detkrævede antal ugers arbejde efter § 43 andra-ger ca. 2/3 af antallet af uger ifølge § 25. Derhenvises herom til punkt 7. 21. Man har fundetdet nødvendigt her udtrykkeligt at angive, atdet krævede antal ugers arbejde skal forståssom arbejde, der svarer til arbejde i dette antaluger, men med den fulde sædvanlige arbejds-tid i faget.

Har en deltidsforsikret arbejde i 30 timer pr.uge, og den fulde arbejdstid i faget er 42*/2time, svarer kravet om arbejde i 17 uger såle-des til en faktisk ansættelsestid i ca. 24 uger.Er den deltidsforsikredes arbejdstid 20 timerom ugen, svarer arbejdskravet til en faktisk an-sættelsestid på godt 36 uger.

Det foreslås, at det særlige arbejdskrav fordeltidsforsikrede kun skal gælde for de deltids-forsikrede, som har denne status i henhold til

LU § 39, stk. 1 og 2. Forslaget indebærer så-ledes, at et medlem, som efter LU § 39, stk. 3,ved indtrædende ledighed får tilladelse til atblive betragtet som deltidsforsikret, skal opfyldedet sædvanlige arbejdskrav efter LU § 25.

7. 34. I LU § 44 foreslås fastsat de særligeregler om udbetaling af »supplerende dagpen-ge«, som er omtalt i kapitel 6 (punkt 6. C.20fg.). Som konsekvens af definitionen i LU § 38foreslås, at supplerende dagpenge ikke kan ud-betales, når et ledigt medlem i en uge har haftarbejde i 20 timer eller derover, eller når etmedlem har fået arbejde, der, beregnet i gen-nemsnit for en måned, andrager 20 timerugentlig.

Opnås arbejde af kortere varighed pr. uge,sker der nedsættelse af dagpengene, således atder fradrages et beløb i dagpengene, som svarertil forholdet mellem den løn, medlemmet hartjent i vedkommende uge, og den hidtidige ar-bejdsfortjeneste.

Reglens anvendelse kan belyses ved følgendeeksempel:

Et deltidsforsikret medlem har før ledighe-den haft arbejde i 25 timer pr. uge og tjent 13kr. pr. time. Ugelønnen før ledigheden var så-ledes 325 kr. - Kassen har fastsat dagpengefor deltidsforsikrede til 40 kr., d.v.s. for enuge 240 kr. Da »4/s-grænsen« i LU § 22, stk.1, ikke er til hinder herfor, kan medlemmetfå dette beløb ved fuld ledighed. - Medlemmetfår herefter i en uge 15 timers arbejde, af lønnetligeledes med 13 kr. pr. time, d.v.s. for denneuge 195 kr. - De supplerende dagpenge vilherefter udgøre: Dagpengene ved fuld ledighed,240 kr., med fradrag af disse dagpenge, redu-ceret med forholdet mellem den i ugen tjenteløn og lønnen før ledigheden, eller

195 kr.240 kr. -̂ - 240 kr. X = 96 kr.*)325 kr.

Hvis medlemmet for de 15 timers arbejdekun blev af lønnet med 10 kr. pr. time, d.v.s.med ialt 150 kr., ville de supplerende dagpengeafrundet**) udgøre 129 kr.

*) Det vil ses, at man ville få samme resultat,hvis medlemmets arbejdstid i ugen havde været 17timer med en timeløn på 11,47 kr., således at uge-indtægten også herved havde været 195 kr.

**) Det forudsættes, at der i de nærmere regler,som skal fastsættes efter LU § 44, stk. 2, indgårbestemmelse om en passende afrunding af de sup-plerende dagpenge.

61

7. 34-35.

I det første af de to tilfælde ville medlem-mets samlede indkomst, løn + supplerendedagpenge, blive (195 kr. + 96 kr. =) 291 kr.,medens den samlede indkomst i det andet til-fælde ville være (150 kr. + 129 kr. =) 279 kr.

Udvalget har ikke fundet det påkrævet, atdet på dette sted nærmere fastslås, hvad derskal forstås ved den hidtidige arbejdsfortjene-ste. Udvalget finder imidlertid, at det må værehensigtsmæssigt at anvende det samme ind-tægtsbeløb til beregning af supplerende dag-penge, som i henhold til LU § 22, stk. 1, skalanvendes til beregning af overgrænsen for dag-pengene til det enkelte medlem (4/s-grænsen);også i LU § 22, stk. 1, anvendes udtrykketmedlemmets »hidtidige arbejdsfortjeneste«.

En undtagelse fra den her skitserede bereg-ningsmåde foreslås i LU § 44, stk. 1, 4. pkt.,hvorefter højst en løn, som svarer til løn for30 timers ugentlig arbejde, skal kunne tages ibetragtning. Uden en sådan regel ville de sup-plerende dagpenge være højere f.eks. for etmedlem, som har fået tilladelse i henhold til§ 39, stk. 3, til at blive betragtet som deltids-forsikret, end de er for et medlem, som harhaft deltidsarbejde før ledigheden.

De foreslåede regler indebærer, at et del-

tidsforsikret medlem, som får anvist, eller selvskaffer sig, også vedvarende arbejde med enugentlig arbejdstid på mindre end 20 timer, erberettiget til supplerende dagpenge. Disse kandog kun udbetales, hvis medlemmet er »ledig«,d.v.s. tilmeldt arbejdsformidlingskontoret somarbejdssøgende til arbejde, som i varighed erdeltidsarbejde (jfr. LU § 38).

I LU § 44, stk. 2, foreslås, parallelt med for-slaget i § 28, stk. 3, at arbejdsdirektøren efterforhandling med arbejdsnævnet fastsætter nær-mere regler om beregningen af supplerendedagpenge. Udvalget forudsætter, jfr. tilsvarendebemærkninger ad LU § 28, stk. 3, at det i disseregler fastsættes, at supplerende dagpenge bort-falder, hvis beregningen af dagpenge for enuge giver til resultat, at det ugentlige beløb bli-ver mindre end dagpenge for én dag.

7. 35. Efter udvalgets opfattelse er det ikkemuligt at bringe reglerne i LU § 27, stk. 2,nr. 1, om arbejde på nedsat tid, og i LU § 30om »individuel karenstid« i anvendelse på del-tidsforsikrede medlemmer. Det foreslås derfori LU § 45 fastsat, at de to regler ikke gælderfor disse medlemmer.

62

?. A. 1-5.

KAPITEL

Økonomi

A. Medlemsbidrag8. A.l. Som anført i kapitel 2 (punkt 2. G.)stilles der ikke forslag om ændring af de gæl-dende regler om medlemsbidragenes størrelse.

8.A.2. Regler om fritagelse for medlemsbi-drag findes i AL § 13, stk. 3. Disse regler erimidlertid ikke udtømmende, idet det herudoverer fastsat i § 14, stk. 1 i lov om folkehøjskolerog landbrugsskoler *), at et medlem af en aner-kendt arbejdsløshedskasse er fritaget for at be-tale bidrag til kassen under ophold på en afde under loven hørende skoler eller på en fol-kehøjskole eller landbrugsskole i et andet nor-disk land, når vedkommende under opholdetmodtager tilskud fra det offentlige.

Endvidere er ifølge § 10, stk. 1, i lov omhusholdningsskoler og husholdningsseminarierm.m.**) et kassemedlem, som er elev på enskole, som hører under loven, fritaget for atbetale medlemsbidrag til kassen.

Reglerne i de 2 love bør efter udvalgets op-fattelse opretholdes. Gennemførelse af udval-gets forslag vil ikke medføre, at disse reglerbortfalder.

8.A.3. Efter AL § 13, stk. 3, litra a, er vær-nepligtige og frivilligt tjenstgørende kun fritagetfor medlemsbidrag, såfremt den militære pen-geløn beregnet pr. dag er mindre end de dag-penge, kassen har fastsat, og tillige kun for etadministrativt fastsat, begrænset tidsrum.

Medens de kontantbeløb, som i den førstedel af tjenestetiden udbetales værnepligtige iform af et dagligt beløb, er betydeligt under,

*) Jfr. lovbekendtgørelse nr. 156 af 16. maj1959.

**) Jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 4. juni1959.

hvad dagpengene i kasserne andrager, er delaveste lønninger, som udbetales månedsvis, ef-ter det oplyste af en sådan størrelse, at det formedlemmerne af nogle kasser er mindre, formedlemmerne af andre kasser større end dag-penge for en måned, således at ens aflønnedeværnepligtige i nogle tilfælde skal betale med-lemsbidrag, men i andre tilfælde er fritagetfor bidrag.

Udvalget finder det på grundlag heraf mesthensigtsmæssigt, at fritagelsen for betaling afmedlemsbidrag bortfalder på det tidspunkt, daden værnepligtige eller frivilligt tjenstgørendefår udbetalt månedlig løn for tjenesten. Meden sådan regel vil bestemmelser om begræns-ning af den tid, i hvilken fritagelse for betalingaf medlemsbidrag skal gælde, være overflødige.

8.A.4. Efter AL § 13, stk. 3, litra b, er etmedlem, som deltager i faglige dagkursus, fri-taget for at betale medlemsbidrag, men dog kunhvis det drejer sig om kursus, hvortil der kanydes støtte efter arbejdsløshedsloven eller an-den arbejdsløshedslovgivning.

Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt, atspørgsmålet om kursets finansiering bør væreafgørende for, om medlemmet fritages for bi-drag. Derimod finder man — når henses til, atmedlemsbidrag skal erlægges også i ledigheds-perioder — at fritagelse for bidrag kun bør an-gå de tilfælde, hvor medlemmet ikke underkursusdeltagelsen måtte være berettiget ententil dagpenge, eller til en godtgørelse, sommindst svarer til dagpengene.

8. A. 5. Under henvisning til, at der, jfr. kapi-tel 1 (punkt 1. D. nr. 5) af justitsministerietoverfor arbejdsministeriet er rejst spørgsmålom at indrømme fritagelse for betaling af med-

63

?. A. 5-8.

lemsbidrag, for så vidt angår strafafsonerem.fl., der ved indsættelsen er medlemmer af enarbejdsløshedskasse, skal udvalget bemærke føl-gende:

Man er bekendt med, at det i en række til-fælde har voldt fængselsmyndighederne vanske-lighed at opnå, at der af den indsattes opholds-kommune ydes hjælp til betaling af medlems-bidrag. Det føles som en alvorlig gene, at fæng-selsvæsenets resocialiseringsbestræbelser hæm-mes af, at strafafsonere ved løsladelsen er ble-vet slettet af forsikringen.

Det er udvalgets opfattelse, at disse vanske-ligheder beror på 2 forhold: For det første gi-ver bestemmelsen i AL § 14, stk. 4, kun op-holdskommunen adgang til at betale halvdelenaf medlemsbidraget. For det andet er det fast-slået i administrativ praksis, at det sociale ud-valgs afgørelser angående spørgsmål om ydelseaf kontingenthjælp ikke kan indbringes for høj-ere myndighed; dette hænger efter det oplystesammen med, at opholdskommunen fuldt udskal afholde udgifterne til kontingenthjælp, jfr.forsorgslovens § 105, stk. 1, litra c.

Udvalget finder den gældende ordning uhel-dig. Man har derfor ikke i lovudkastet medta-get nogen regel, som svarer til AL § 14, stk. 4,men foreslår, at der ved ændring af forsorgs-loven åbnes adgang til ydelse af kontingent-hjælp i det omfang, vedkommendes trang til-siger det, og med den efter forsorgsloven sæd-vanlige rekursadgang. En sådan ændring - sup-pleret med en bestemmelse om, at kassen harret til at indrømme strafafsonere henstand medbidragsbetalingen - vil efter udvalgets opfat-telse også løse spørgsmålet om strafafsoneresmedlemsbidrag på hensigtsmæsig måde.

8.A.6. I AL § 13, stk. 4, er det fastsat, atkasserne ikke kan anvende de medlemsbidrag,som er nævnt i AL §13, stk. 1 og 2, til dækningaf administrationsudgifter.

I denne forbindelse bemærkes, at kasserneindtil den lovændring, som skete ved lov nr. 40af 22. februar 1967, havde ret til at afkræveet medlem, som ikke tillige var medlem af ved-kommende fagforbund, et bidrag til kassen, somvar V3 større end forbundsmedlemmers kontin-gent. Baggrunden herfor var hovedsagelig visseforsikringsmæssige synspunkter, men tilligespillede det en rolle, at kasse og forbund haret fælles administrationsapparat, og at forbun-

dene i mange tilfælde dækker kassernes admini-strationsudgifter helt eller delvis.*)

Den førstnævnte del af begrundelsen forforhøjet bidrag er bortfaldet med den nu gæl-dende refusionsordning, og der er ikke nuhjemmel til at afkræve medlemmerne nogetandet bidrag end det, som er nævnt i AL § 46,stk. 1 og 2, bortset fra et særligt bidrag til ad-ministrationsudgifter.

Den sidstnævnte begrundelse har derimodstadig gyldighed.

Ifølge mønstervedtægtens § 30, stk. 4, mådet ekstra bidrag til administrationsudgifter foret medlem, der ikke tillige er medlem af fagetsforbund, højst fastsættes til 1 kr. pr. uge. Ud-valget finder denne regel rimelig.

8.A.7. Efter AL § 13, stk. 6, skal et med-lem, som ikke rettidigt betaler medlemsbidra-get, slettes af kassen, bortset fra nogle særligetilfælde, der er nævnt i bestemmelsen, og hvor-efter udsættelse med betalingen kan gives.

8. A. 8. Som det fremgår af kapitel 1 (punkt1. F.), er udvalget blevet anmodet om særligt atoverveje en revision af disse regler. Efter detoplyste var baggrunden for denne anmodningen konkret sag, der af et tidligere kassemedlemvar blevet indbragt for Folketingets Ombuds-mand, og hvori arbejdsdirektoratet og arbejds-ministeriet havde tiltrådt den stedfundne slet-telse af den pågældende.

Det fremgår af ombudsmandens udtalelse isagen **), at slettelsen var sket formelt lovligt,men klageren henviste til, at der, som det eroplyst i arbejdsdirektørens årsberetninger, årligtkonstateres et stort antal tilfælde af vedtægt-stridige restancer, medens der kun i omkring1 0 % af tilfældene finder slettelse sted. Detteforhold beror på, at der ved aftale mellem ar-bejdsministeriet og arbejdsdirektoratet i 1948blev etableret den ordning, at der, når tilsyns-myndigheden (arbejdsformidlingskontorerne)ved tilsynsbesøg i de enkelte kasseafdelinger

*) Spørgsmålet blev nærmere undersøgt i et den8. april 1941 nedsat udvalg til overvejelse af for-skellige ændringer i arbejdsløsheds- og forsorgs-lovgivningen. Uddrag af udvalgets betænkning ergengivet i Rigsdagstidende 1941—42, tillæg A, spalte5141-42.

**) Folketingets Ombudsmands beretning foråret 1967, side 56-58.

04

8. A. 8-12.

konstaterer vedtægtsstridige restancer, givesvedkommende medlemmer en kort frist til atberigtige restancen, således at slettelse førstsker, hvis også denne frist oversiddes. Aftalenhavde som baggrund, at slettelsen er af megetstor betydning for et medlem. Han opnår førstigen dagpengeret ved, efter påny at være ind-meldt, at have været medlem i et helt år.

Aftalen er imidlertid ikke til hinder for, aten kasse kan bruge slettelsesbestemmelsen efterbogstaven, og arbejdsdirektoratets og ministeri-ets afgørelse i den konkrete sag byggede daogså på, at der ikke var hjemmel til at tilside-sætte en formelt lovlig slettelse.

I Ombudsmandens udtalelse bemærkedes det,at den gældende ordning rummer en vis mulig-hed for vilkårlighed ved beslutninger om slet-telse på grund af kontingentrestance. Ombuds-manden fandt dog ikke grundlag for at fore-tage videre, da det af ministeriet var oplyst, atnærværende udvalg var blevet anmodet om atoverveje en revision af reglerne.

8.A.9. Udvalget er enigt i, at den i 1948etablerede ordning indebærer risiko for en visvilkårlighed, og man finder derfor, at mulig-heden for på den nævnte måde at indrømme enrestancefrist ud over lovens bør bortfalde, så-ledes at slettelse skal finde sted, hvis restance-fristen overskrides.

Dette bør imidlertid kombineres med, dels atrestancefristen forlænges fra nu 4 uger (evt. 1måned) til 2 måneder; dels at den adgang, kas-serne nu har til i konkrete tilfælde at give hen-stand ud over restancefristen for syge ellerarbejdsløse medlemmer, som ikke modtagerdagpenge, suppleres med en adgang til for dissepersoner at bortse fra en allerede foretaget slet-telse; dels endelig at kassens afgørelse heromskal kunne påklages til arbejdsdirektoratet, dervil kunne tage stilling ikke blot til den formellelovlighed, men også til rimeligheden af kassensafgørelse. Om sidstnævnte punkt henvises tilkapitel 10 om klageadgang.

Udvalgets forslag, LU §§ 46-488.A.10. LU § 46, stk. 1 og 2, er enslydendemed AL § 13, stk. 1 og 2.

LU § 46, stk. 3, nr. 1-3, indeholder regler afindhold, som svarer til AL § 13, stk. 3, litraa-c. I forhold til den gældende regel afgrænses

i forslagets nr. 1 fritagelsen for medlemsbidragtil at gælde til det tidspunkt, da der udbetalesmedlemmet månedlig løn for tjenesten somværnepligtig eller frivilligt tjenstgørende. Efterforslagets nr. 2 udvides fritagelsen til at angådeltagelse i ethvert fagligt dagkursus, men be-grænses, således at et medlem, som under del-tagelsen modtager dagpenge fra kassen eller engodtgørelse, som i størrelse mindst svarer hertil,ikke fritages for at betale bidrag. Forslagetsnr. 3 svarer helt til den nu gældende bestem-melse.

8. A.ll. LU § 47, stk. 1, svarer til AL § 13,stk. 4, men det findes praktisk, at det udtryk-keligt angives, at kassen kan fastsætte et sær-ligt medlemsbidrag til administrationsudgifter.

LU § 47, stk. 2, svarer til AL § 13, stk. 5.

8. A. 12. I LU § 48, stk. 1, foreslås den al-mindelige restancefrist fastsat til 2 månederimod 4 uger (eventuelt en måned) efter AL §13, stk. 6. Bidragets forfaldsdag, som restance-fristen skal regnes fra, forudsættes fastsat i kas-sens vedtægt i overensstemmelse med regler istandardvedtægten, jfr. LU § 5. - Henvisningentil §§ 46 og 47 indebærer, at reglerne gælderbåde det almindelige medlemsbidrag og detbidrag, som fastsættes til administrationsud-gifter.

I stk. 1 foreslås indføjet en bestemmelse om,at den sædvanlige restancefrist ikke gælder vedslutningen af kassens regnskabsår; bortset frade i LU § 48, stk. 2 og 3 nævnte tilfælde, skalherefter medlemsbidraget for hele regnskabs-året være indbetalt på dette tidspunkt. Den fo-reslåede regel, som svarer til mønstervedtæg-tens § 32, stk. 2, er begrundet med det særligekvitteringssystem, som af administrative ognavnlig revisionsmæssige grunde benyttes afkasserne, hvorefter kvittering for betalt bidraggives ved, at der indklæbes et kvitteringsmærkei medlemsbogen. For hvert regnskabsår brugesnye mærker, og det er af væsentlig betydningfor regnskabsafslutning og revision, at kassernestraks efter regnskabsårets slutning kan fåinddraget de gamle mærker og dermed få op-gjort mellemværendet med de enkelte kasse-afdelinger.

Forslaget i LU § 48, stk. 2, svarer til 1. ledaf AL § 13, stk. 6, 2. pkt. Man foreslår dog,at beføjelsen til generelt at fravige den normale

65

8. A. 12.-8. C. 2.

restancefrist, skal ligge hos arbeidsdirektøreni stedet for, som nu, hos ministeren.

LU § 48, stk. 3, svarer til 2. led i AL § 13,stk. 6, 2. pkt., dog med den udvidelse, at kas-sen - hvad der i øvrigt stemmer med gældendepraksis - kan indrømme yderligere henstandmed betalingen af bidrag også til medlemmer,som er fængslet eller afsoner straf. Efter for-slagets formulering forudsættes der ikke nød-vendigvis trang i forsorgslovens forstand, forat henstand kan gives. Endvidere indebærerforslaget den udvidelse i forhold til den gæl-dende bestemmelse, at kassen kan bortse fraen allerede stedfunden slettelse af et medlem.Det foreslås, at der gives arbejdsdirektøren be-føjelse til at fastsætte nærmere regler om an-vendelsen af LU § 48, stk. 3, idet det findeshensigtsmæssigt herigennem at muliggøre enensartet praksis i kasserne.

Sigtet med forslaget i LU § 48, stk.. 4, er atfastslå, at de enkelte kasser ikke kan afkræveet slettet og derpå genindmeldt medlem bidragfor perioden, efter at slettelsen fandt sted. For-slaget svarer til den nu i mønstervedtægtens§ 12, stk. 1, optagne regel.

B. RefusionUdvalgets forslag, LU §§ 49-52

8. B. 1. LU § 49 svarer til AL § 14, stk. 1-3.

8. B. 2. LU § 50, stk. 1, svarer til AL § 14,stk. 6.

Om forslaget i LU § 50, stk. 2, bemærkes,at bestemmelsen i AL § 14, stk. 6 - som blevindsat i loven ved lov nr. 40 af 22. februar1967 for at begrænse en kasses økonomiskefordel ved at frasige sig anerkendelsen i peri-oder med lav ledighed (jfr. lovforslaget i Folke-tingstidende 1966-67, 2. samling, tillæg A,spalte 1229-31) - også vil ramme en kasse, hvisanerkendelse fratages den, fordi dens medlems-tal bliver for lavt, men som senere påny opfyl-der anerkendelsesbetingelserne.

Man finder ikke en sådan konsekvens hen-sigtsmæssig, hvorfor det foreslås, at reglen i LU§ 50, stk. 1, ikke skal gælde i et sådant tilfælde.

8. B. 3. En kasse, hvis anerkendelse fratagesden i medfør af LU § 9 som følge af uordentligeller ulovlig administration m.v., vil ligeledesrammes af bestemmelsen i LU § 50, stk. 1.

Uanset at en sådan kasse - hvis den i øvrigtopfylder anerkendelsesbetingelserne - efter LU§ 2 i og for sig har ret til ny anerkendelsestraks efter, at den hidtidige er bortfaldet, jfr.herved kapitel 3 (punkt 3. C. 9), vil beslutnin-gen efter LU § 9 dog have følelige økonomiskevirkninger for kassen.

Ud fra det synspunkt, at fratagelse af aner-kendelsen straks vil kunne medføre, at de kri-tisable forhold i kassen rettes, f.eks. ved at le-delsen udskiftes, foreslås det i LU § 50, stk. 3,at ministeren i denne situation skal kunne dis-pensere fra reglen i stk. 1.

8. B. 4. LU § 51, stk. 1 og 2, svarer til AL§ 15.

Medens det i AL § 15, stk. 1, nr. 1, er fast-sat, at kassens regnskabsår regnes fra 1. april- 31. marts, foreslås i LU § 51, stk. 3, at dettekun er en hovedregel, hvorfra der kan ske af-vigelse. Dette beror på, at udbetaling af dag-penge i kasserne efter LU § 17, stk. 1, skal be-regnes og også normalt udbetales ugevis. Deter derfor praktisk for kasserne at kunne afpasseregnskabs »året«, således at dette omfatter ethelt antal uger.

8. B. 5. LU § 52 svarer til AL § 13, stk. 7.

C. Bidrag fra arbejdsgivereUdvalgets forslag, LU §§ 53-55

8. C. 1. Forslaget svarer til AL § 28, såledesat LU § 53 omhandler den kreds af arbejds-givere, der skal yde bidrag, samt bidragets stør-relse; LU § 54 indeholder regler om fritagelsefor bidrag for særlige grupper af lønmodtagere;og LU § 55 fastsætter regler angående bidra-gets indbetaling m.v.

8. C. 2. De foreslåede regler afviger kun påenkelte punkter fra de nu gældende. Om deforeslåede ændringer bemærkes:

I LU § 53, stk. 2, foreslås, at fritagelse forbidrag kan gives af ministeren »efter forhand-ling med« arbejdsdirektøren, medens gældendelov anvender udtrykket »efter indstilling fra«.Arbejdsgiverbidragene indgik oprindelig i ar-bejds'øshedsfonden, som havde en særlig be-styrelse, og hvis midler skulle anvendes påsærlig måde. I praksis har man fortolket be-stemmelsen således, at indstillingen fra arbejds-

66

løshedsfondens bestyrelse var bindende for mi-nisteren, der kun kunne meddele fritagelse,hvis fondsbestyrelsen indstillede det.

Efter arbejdsløshedsfondens ophævelse i1958 indgår arbejdsgiverbidraget i statskassen.Udvalget finder, at afgørelsen i fritagelsessagerherefter bør ligge hos ministeren, og man fore-slår den ændrede affattelse for at undgå for-tolkningstvivl.

Ligeledes i LU § 53, stk. 2, foreslås det, atfritagelse kun kan ske, når særlige grunde talerderfor. Da arbejdsgiverbidragets størrelse eruafhængig af ledighedsforholdene i vedkom-mende fag eller egn, er det efter udvalgets op-fattelse ikke tilstrækkelig begrundelse for bi-dragsfritagelse, at der ikke eksisterer en aner-kendt arbejdsløshedskasse for faget.

I LU § 54, nr. 6, foreslås, at bidragsfritagel-se, for så vidt angår lærlinge, indskrænkes til

8. C. 2.

kun at angå lærlinge, som er afskåret fra ad-gang til nydende medlemskab efter LU § 12,stk. 4.

Ad LU § 55 bemærkes, at AL § 28, stk. 4,3. pkt. om konkursprivilegium for ikke betaltebidrag er ophævet ved § 7, stk. 1, i lov nr. 333af 18. juni 1969. Endvidere bemærkes, at detaf direktoratet for ulykkesforsikringen er op-lyst, at intet anerkendt ulykkesforsikringssel-skab (-forbund) længere tegner forsikringer påden i AL § 28, stk. 4, 4. pkt., nævnte særligemåde, hvorfor regler derom er ufornødne.

Udvalget har endelig fundet det hensigts-mæssigt i LU § 55, stk. 5, at foreslå, at tvivls-spørgsmål angående arbejdsgiverbidrag afgøresaf arbejdsdirektøren. Klage over direktørensafgørelser kan ske efter de regler, som er fore-slået i LU § 59, stk. 2.

67

9. 1-5.

KAPITEL 9

Forseelser mod kassen

9.1. I den gældende lov findes ingen reglerom, under hvilke omstændigheder et medlemskal tilbagebetale dagpenge, som er udbetaltvedkommende med urette. Derimod er det imønstervedtægtens § 33, stk. 4, fastsat, at etmedlem, der fejlagtigt har modtaget dagpenge,er pligtig at tilbagebetale det for meget mod-tagne uden hensyn til, om fejlen kan tilregnesmedlemmet.

En tilbagebetalingspligt af dette omfang ermere vidtgående, end hvad der i øvrigt er gæl-dende efter den sociale lovgivning, der normaltkun hjemler tilbagesøgningsadgang i tilfælde,hvor fejlagtig udbetaling beror på forhold, somkan tilregnes modtageren. Vedtægtsbestemmel-sen går efter dens ordlyd antagelig endogsåud over, hvad der ville følge af dansk rets al-mindelige regler om tilbagesøgning af beløbm.v., som modtageren, objektivt bedømt, ikkehar haft krav på.

Udvalget finder ikke, at der inden for ar-bejdsløshedsforsikringen er forhold, der kanmotivere en tilbagebetalingspligt, som er stren-gere, end hvad der i øvrigt gælder i den socialelovgivning.

9.2. Ej heller om kassens, kasseafdelingenseller en tillidsmands ansvar - herunder med-ansvar — for fejlagtige udbetalinger indeholderden gældende lov nogen regel. I mønsterved-tægtens § 33, stk. 4, er det imidlertid fastslået,at en tillidsmand, til hvem fejl ved udbetalingaf dagpenge kan henføres, kan gøres ansvar-lig sammen med medlemmet - men ikke alene- for tilbagebetalingen.

Efter mønstervedtægtens § 40, stk. 4, er be-styrelsen for en kasses lokalafdeling forpligtettil at erstatte tab, der er forvoldt ved fejlagtigadministration eller ved en tillidsmands svig-

agtige forhold. Opnås der ikke dækning for ta-bet enten hos bestyrelsen eller hos vedkom-mende medlemmer, kan tabet kræves dækketaf afdelingens medlemmer.

9.3. Udvalget finder, at regler om tillids-mænds og afdelingers ansvar for fejlagtige ud-betalinger bør fastsættes i loven. Endviderefinder man, at det bør kunne pålægges en til-lidsmand eller en afdeling at erstatte tab vedfejlagtig udbetaling af dagpenge ikke blot i til-fælde, hvor tilbagebetalingskrav kan stilles overfor vedkommende medlem, men også i tilfælde,hvor medlemmet ikke er ansvarlig for fejlen.

Udvalgets forslag, LU §§ 56 og 579. 4. I LU § 56, stk. 1, foreslås, at et medlem,som har givet kassen urigtige oplysninger ellerfortiet omstændigheder, der er af betydning forretten til dagpenge, skal tilbagebetale det medurette modtagne.

Det er ikke med den foreslåede formuleringtilsigtet at begrænse tilbagesøgningsadgangen tiltilfælde, hvor medlemmet har gjort sig skyldigi strafbart forhold, endsige til tilfælde, hvorstrafansvar er fastslået ved dom. Også tilfældeaf grovere uagtsomhed omfattes efter udvalgetsopfattelse af den foreslåede formulering.

9. 5. I LU § 56, stk. 2, stilles forslag om reg-ler for et selvstændigt ansvar for en tillidsmandeller en kasseafdeling i tilfælde, hvor dagpengeer udbetalt fejlagtigt som følge af, at tillids-mand eller afdeling har tilsidesat lovens reglereller bestemmelser, som er fastsat i henhold tilloven.

Initiativ til at fastslå, om ansvar bør pålæg-ges efter den foreslåede bestemmelse, vil kunnetages ikke alene af kassens ledelse, men også af

68

arbejdsdirektøren, jfr. herved det i kapitel 4(punkt 4. A. 28 i slutningen) anførte.

I LU § 56, stk. 3, foreslås, at der kan fast-sættes en frist for indbetalingen af de beløb,der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1 og 2,og at arbejdsdirektøren kan kræve vedkommen-de slettet som medlem af kassen, såfremt fri-sten oversiddes. Den foreslåede regel svarer idet væsentlige til den regel, som findes i møn-stervedtægtens § 33, stk. 4, sidste pkt.

9. 6. LU § 57, stk. 1, svarer til AL § 11, stk.2, 1. og 2. pkt.

LU § 57, stk. 2, svarer til AL § 11, stk. 3,1. pkt.

9.5-6.

LU § 57, stk. 3, 1. pkt., svarer til AL § 11,stk. 2, 3. pkt., dog at det foreslås, at tilladelsetil genoptagelse i forsikringen af et tidligere forsvig slettet medlem skal gives af arbejdsdirek-tøren, medens det efter gældende lov er ar-bejdsnævnet, som træffer afgørelse i sådannetilfælde.

I LU § 57, stk. 3, 2. pkt., foreslås, at tilla-delse til genoptagelse i forsikringen af et tid-ligere for svig slettet medlem kan betinges af,at vedkommende enten for et tidsrum eller forbestandig afskæres fra at blive tillidsmand ikassen. En regel med tilsvarende indhold findesi mønstervedtægtens § 35, stk. 1, sidste pkt.

69

10. 1-5.

KAPITEL 10

Klageadgang

10. 1. Almindelige regler om klageadgang an-gående arbejdsløshedsforsikringen findes i AL§ 34, stk. 3. I denne bestemmelse findes ingengenerel regel om, at kassernes afgørelse kanindbringes for arbeidsdirektøren, men i en ræk-ke af lovens enkelte bestemmelser er en sådanklageadgang fastslået.

Derimod fastslår mønstervedtægten i § 36,stk. 1 og 2, at en afdelingsledelses afgørelserkan indbringes for kassens hovedbestyrelse, ogat hovedbestyrelsens afgørelser kan indbringesfor arbejdsdirektøren, alt inden for en frist af1 måned, efter at meddelelse om afgørelsen ergivet.

10.2. De afgørelser, som træffes af arbejds-direktøren kan - inden en frist på en måned —indbringes enten for arbejdsministeren eller forarbejdsnævnet. Dette nævn består af 2 afde-linger, et vedrørende arbejdsanvisningen og etangående arbejdsløshedsforsikringen, jfr. AL§ 35, stk. 1. Det er for den sidstnævnte afde-ling, direktørens afgørelser i visse tilfælde kanindbringes, medens der ikke i loven er tillagtden førstnævnte afdeling opgaver af denne art.

10. 3. Afgørelser, som træffes af ministeren,er efter lovens formulering endelige, jfr. AL §34, stk. 3. Det samme gælder efter AL § 35,stk. 5, de afgørelser, som træffes af arbejds-nævnet, dersom der ikke ved afgørelsen er af-givet dissentierende votum. Hvis sådant votumer afgivet, kan nævnets afgørelse indbringesfor ministeren.

10. 4. Angivelse af, i hvilke tilfælde direktø-rens afgørelser skal indbringes for arbejdsnæv-net, findes i en række paragraffer i loven; i

AL § 34, stk. 3, er nævnt de bestemmelser,som indeholder sådan angivelse.

De sagsområder, hvori klage over direktørensafgørelser kan indbringes for arbejdsnævnet,angår stort set spørgsmål om medlemsret, omdagpengenes størrelse og om udelukkelse fradagpenge i en række tilfælde. Imidlertid er ikkealle spørgsmål om et medlems ret til dagpenge- således f.eks. ikke spørgsmål om, hvorvidt etmedlem opfylder arbejdskravene - af den art,som kan indbringes for nævnet. Nævnet kanejheller tage stilling til, om et medlem skal til-bagebetale dagpenge, som er modtaget medurette.

Det sidstnævnte forhold kan medføre densituation, som er forekommet i praksis, at ar-bejdsnævnet uden dissentierende votum hartruffet afgørelse om, at et medlem i et tidsrum,hvori han har modtaget dagpenge, ikke har væ-ret berettiget til nydende medlemskab. Arbejds-direktørens afgørelse med hensyn til tilbage-betalingen af dagpenge for det tidsrum, hvorimedlemmet således har været uberettiget til ny-dende medlemskab, kan derimod ikke påklagestil nævnet, men til ministeren, skønt tilbagebe-talingsspørgsmålet reelt må bero på afgørelsenangående retten til medlemskab, der endeligt erafgjort af nævnet.

Det har tillige vist sig, at de gældende klage-regler ikke er tilstrækkeligt klart affattet. Af-grænsningen mellem de tilfælde, hvor arbejds-direktørens afgørelser kan indbringes for næv-net, og de tilfælde, hvor klage kan forelæggesministeriet, har således givet anledning til for-tolkningstvivl i et stort antal tilfælde.

10. 5. Udvalget finder, at alle sager, som an-

70

10. 5-10.

går adgang til medlemskab af forsikringen ellersom angår medlemmernes rettigheder og for-pligtelser overfor denne, i henseende til klage-adgang bør behandles ensartet.

10.6. I 1956 optog Folketingets Ombuds-mand til overvejelse *) spørgsmålet om betime-ligheden af, at arbejdsdirektøren er formandfor arbejdsnævnet. Efter brevveksling med so-cialministeriet, hvorunder arbejdsløshedsforsik-ringen da sorterede, og med arbejdsministeriet,hvorunder arbejdsanvisningen allerede henhør-te, samt efter at arbejdsdirektoratet og arbejds-nævnets 2 afdelinger havde afgivet udtalelserom sagen, erklærede Ombudsmanden sig enig i,at det rejste spørgsmål kunne begrænses til atangå arbejdsnævnets afdeling angående arbejds-løshedsforsikringen og til de tilfælde hvor næv-net virker som klageinstans for de af arbejds-direktøren i hans egenskab af direktør for ar-bejdsdirektoratet trufne afgørelser.

I sin skrivelse af 19. oktober 1957 udtalteOmbudsmanden, at han fuldt ud forstod, at der- som det var blevet fremhævet af arbejdsnæv-net og arbejdsdirektoratet - knytter sig væsent-lige fordele til den gældende ordning, men athan dog, efter en afvejning af de modståendehensyn, af principielle grunde fandt at måttehenstille til socialministeriet, at der søges gen-nemført en ordning, hvorefter arbejdsdirektø-ren ikke er medlem af nævnet, når dette be-handler klager over de af ham trufne afgørel-ser, men alene får lejlighed til at deltage i mø-derne uden stemmeret og uden at overværenævnets eventuelle votering. Direktøren vil her-ved få mulighed for at gøre rede for sine syns-punkter vedrørende den enkelte klagesag ogbesvare eventuelle spørgsmål fra nævnets med-lemmer.

Ombudsmanden bemærkede, at det ud fraforvaltningsretlige hensyn ville være ønskeligt,at der til formand for nævnet, når dette virkersom klageinstans, udpeges en med domstols-behandling fortrolig jurist, der ikke i forvejener medlem af nævnet.

10. 7. Udvalget finder, at praktiske hensyntaler imod en ordning, hvorefter arbejdsdirektø-ren ikke leder nævnets forhandlinger i visse si-tuationer. Udvalget finder endvidere, at de

*) Folketingets Ombudsmands beretning for året1957, side 90-93.

principielle betænkeligheder, Ombudsmandenpegede på, for så vidt angår arbejdsdirektørensformandskab i nævnet, tillige i et vist omfangmå siges at gøre sig gældende med hensyn tilnævnets sammensætning i øvrigt, idet der inteter til hinder for, at der i behandlingen af enklagesag deltager en tillidsmand, valgt blandtmedlemmerne af den kasse, hvis afgørelse fore-ligger til prøvelse.

10. 8. Det er herefter udvalgets opfattelse, atspørgsmålet om klageadgang med hensyn til di-rektørens afgørelse inden for de sagsområder,som er nævnt i punkt 10. 5, bedst løses ved, atarbejdsnævnets opgave som klageinstans bort-falder. Da det uden tvivl er uhensigtsmæssigt,at klager af denne art skal behandles af arbejds-ministeriet, foreslås det, at disse sager skalkunne indbringes for en ny instans, Ankenæv-net for arbejdsløshedsforsikringen.

Ankenævnets formand bør opfylde tilsva-rende kvalifikationskrav, som gælder, for såvidt angår formanden for Ulykkesforsikrings-rådet, jfr. § 11, stk. 2, i lov om forsikring modfølger af ulykkestilfælde, og formændene forinvalideforsikringsretten og ankenævnet for in-valideforsikringsretten, jfr. § 17, stk. 2, i lovom invalidepension m.v.

Ankenævnet bør herudover rumme repræ-sentanter for arbejdsmarkedets hovedorganisa-tioner. Derimod bør der, jfr. betragtningerne ipunkt 10. 7, ikke i ankenævnet være medlem-mer, som repræsenterer kasserne.

10. 9. Det er overfor udvalget oplyst, at be-handlingen af klagesager i høj grad har væretaf betydning for arbejdsnævnet i dettes virk-somhed som rådgivende for statens tilsynsmyn-digheder, og at et nøje kendskab til disse sagermå anses for væsentligt for nævnets virke.

Med henblik herpå og på, at det må findesnaturligt, at den ekspertise angående forsik-ringsspørgsmål, som ikke mindst de blandt til-lidsmænd for kasserne valgte medlemmer afarbejdsnævnet repræsenterer, kommer det nyeankeorgan til gode, finder udvalget, at sager,som indbringes for ankenævnet, bør forelæggesarbejdsnævnet til erklæring, inden afgørelsetræffes.

10.10. Med hensyn til det for udvalget, jfr.kapitel 1 (punkt I.D., nr. 2), rejste spørgsmål

71

10. 10-13.

om, hvorvidt der måtte være anledning til iloven at indsætte en bestemmelse om, at ar-bejdsdirektoratets afgørelser skal begrundes,skal udvalget bemærke, at man finder, at direk-toratets nuværende praksis, hvorefter afgørel-ser som almindelig regel ledsages af begrun-delse, bør fortsætte.

Udvalget finder imidlertid ikke grundlag forat indsætte en derpå sigtende bestemmelse i lo-ven. Dette beror bl.a. på, at der antagelig kanforekomme skønsmæssige afgørelser, som efterderes art ikke kan ledsages af, hvad der i sæd-vanlig mening kan betegnes som begrundelse.En regel af den nævnte art måtte derfor inde-holde visse begrønsninger. I øvrigt måtte der ien sådan regel ske nærmere præcisering af kra-vene til begrundelsens omfang og indhold. -Generelle problemer af den art, som her ernævnt, findes at ligge uden for det område, somnærværende udvalg vil kunne inddrage i sineovervejelser.

Udvalgets forslag, LU §§ 58-6010. 11. I LU § 58, stk. 1, foreslås en alminde-lig regel om, at klage over en kasses afgørelseom medlemsret, medlemsbidrag, ret til dag-penge og tilbagebetaling af dagpenge kan ind-bringes for arbejdsdirektøren.

Det foreslås, at klage kan indbringes af»den, afgørelsen vedrører«. Udvalget har ikkefundet det påkrævet, og ej heller hensigtsmæs-sigt, mere præcist at fastslå, hvem der har ad-gang til at klage over en afgørelse. Afgræns-ningen heraf bør ske gennem praksis.

Når det - såvel i LU § 58, stk. 1 og 2 somi LU § 59, stk. 1 og 2 - foreslås, at klagefristenfastsættes til 4 uger, imod nu 1 måned, berordette på, at udvalget er blevet gjort bekendtmed, at en frist af denne længde påtænkes fore-slået i en generel lov, som angår regler om ad-ministrativ rekurs.

I LU § 58, stk. 2, foreslås, at de afgørelser,angående et medlems rettigheder inden for for-sikringen, som et arbejdsformidlingskontor påbegrænsede områder kan træffe i henhold tilLU kapitel V (Særregler for deltidsarbejdende),kan indbringes for direktøren efter tilsvarenderegler som i LU § 58, stk. 1, dog at også denkasse, vedkommende er medlem af, kan på-klage kontorets afgørelse.

Forslaget i LU § 58, stk. 3, om beføjelse forkommunalbestyrelsen til for direktøren at fore-lægge spørgsmål om en persons ret til medlem-skab og visse spørgsmål om et medlems ret tildagpenge, svarer i det væsentlige til regler iAL § 9, stk. 7, og § 17, stk. 3, 2. pkt.

10.12. I LU § 59, stk. 1, foreslås, at klageover direktørens afgørelser angående de spørgs-mål om medlemsret m.v., som er nævnt i LU§ 58, stk. 1, og om et arbejdsformidlingskontorafgørelse angående de spørgsmål om deltids-forsikring, som er nævnt i LU § 58, stk. 2, skalkunne indbringes for ankenævnet for arbejds-løshedsforsikringen, medens det i LU § 59,stk. 2, foreslås, at alle andre afgørelser kan ind-bringes for arbejdsministeren.

Ej heller i § 59 findes det hensigtsmæssigt atforsøge nærmere at præcisere, hvem ret tilklage tilkommer; den foreslåede formulering,hvorefter »vedkommende« kan klage, udeluk-ker, for så vidt angår paragraffens stk. 1, ikke,at andre end et medlem eller en kasse kan be-tragtes som berettiget til at påklage en afgø-relse, dersom den klagende findes at have enrimelig interesse i klagemålet.

Efter udvalgets opfattelse er det ufornødentat åbne mulighed for, at ankenævnets afgørel-ser kan indbringes for arbejdsministeren.

Udvalget finder ej heller, at det i loven børanføres, at ankenævnets eller ministerens afgø-relse er endelig. Selvom en formulering af den-ne art blev valgt, ville - og burde - den ikkevære til hinder for, at en afgørelses lovlighedblev forelagt domstolene til prøvelse.

10.13. I LU § 60 foreslås regler angåendedet i punkt 10.8 foreslåede nye ankeorgan.Det foreslås i stk. 1, at ankenævnet består afen af Kongen udnævnt formand samt af 4medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Dansk Ar-bejdsgiverforening, 2 af Landsorganisationen iDanmark. De i stk. 1, nr. 1, foreslåede kvalifi-kationskrav, for så vidt angår formanden, sva-rer ganske til de regler, som findes i ulykkes-forsikringslovens § 11, stk. 2, angående for-manden for ulykkesforsikringsrådet. Også sted-fortræderen for ankenævnets formand, hvoromder findes regler i § 60, stk. 2, skal efter for-slaget opfylde de nævnte krav.

Medens formandens og dennes stedfortræ-ders funktionstid ikke forudsættes tidsbegræn-

72

10.13.

set, foreslås i LU § 60, stk. 3, at nævnets med- for ankenævnet. Tilsvarende bestemmelse fin-lemmer og tillige stedfortrædere for disse ud- des nu for arbejdsnævnet i AL § 35, stk. 4.peges for en periode af 6 år. Endvidere foreslås, Udvalget forudsætter, at foreberedelsen afat et medlem af ankenævnet ikke tillige må de sager, som behandles i ankenævnet, sker ivære medlem af arbejdsnævnet. et af arbejdsdirektoratet uafhængigt sekretariat.

Det foreslås i LU § 60, stk. 4, at der af ar- Om forslaget i LU § 60, stk. 5, henvises tilbejdsministeren fastsættes en forretningsorden punkt 10.9.

73

11. 1.-12.4.

KAPITEL 11

Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser

Udvalgets forslag, LU §§ 61-6511.1. LU § 61, stk. 1-3, svarer til regler iAL § 23, stk. 1,1. pkt., § 34, stk. 4, og § 23,stk. 3.

Under hensyn til de opgaver af tilsynsmæssigart, som påhviler arbejdsdirektoratet og ar-bejdsformidlingskontorerne, foreslås det i LU§ 61, stk. 4, fastsat, at arbejdsdirektøren, ar-bejdsdirektoratets personale og personalet vedarbejdsformidlingskontorerne ikke må have le-dende eller lønnet hverv i en anerkendt ar-bejdsløshedskasse.. Der findes ikke i AL nogentilsvarende regel.

LU § 61, stk. 5, svarer til AL § 34, stk. 2.

11.2. LU § 62 svarer til regler i AL § 23,stk. 1, sidste pkt., og stk. 2, 1. pkt.

11.3. I LU § 63 foreslås, at arbejdsdirektø-ren efter forhandling med arbejdsnævnet, nårforholdene i en kasse gør dette påkrævet, kanfastsætte særlige regler, som kassen skal iagt-tage, med henblik på at forhindre misbrug af

dagpengebestemmelserne. En regel af lignendeindhold findes i AL § 23 A, stk. 2, 1. pkt.

11.4. Til de foreslåede regler i LU § 64, stk.1, svarer bestemmelser i AL § 23 A, stk. 5-6.

Forslaget i LU § 64, stk. 2, svarer til AL§ 23 A, stk. 2, sidste pkt., sammenholdt medstk. 4, sidste pkt.

Forslaget i LU § 64, stk. 3, svarer til AL§ 23 A, stk. 10.

De bestemmelser, som i øvrigt findes i AL§ 23 A, er det efter udvalgets opfattelse ikkefornødent at medtage i lovudkastet.

Forslaget i LU § 65 om arbejdsnævnet sva-rer, for så vidt angår angivelsen i stk. 1 af næv-nets funktion som rådgivende, til AL § 36,stk. 1, medens stk. 2 og 3 svarer til AL § 35,stk. 3, litra b.

Da arbejdsnævnet efter forslaget ikke, somhidtil, får opgaver som ankeorgan, findes detufornødent i forslaget - som i AL § 35, stk. 4— at foreskrive, at der skal findes en forret-ningsorden for nævnet.

KAPITEL 12

Andre bestemmelser

Udvalgets forslag, LU §§ 66-7012.1. LU § 66 svarer til AL § 26.

12.2. LU § 67 angående overflytningsreglersvarer til regler i AL § 25, stk. 1. Det foreslåsdog, at reglerne fastsættes af arbejdsdirektørenefter forhandling med arbejdsnævnet, medensdet efter gældende lov er arbejdsnævnet, somfastsætter overflytningsregler. - De gældendeoverflytningsregler findes aftrykt i bilag 2 (bi-lagets afsnit II).

12. 3. LU § 68 svarer til AL § 19.

12. 4. Reglerne i LU § 69 svarer i det væsent-lige til AL § 21. Det foreslås dog, at reglerneom kassernes repræsentation på årsmødet æn-dres. Efter forslaget skal enhver kasse uansetdens størrelse kunne repræsenteres af 2 tillids-mænd; denne regel har til formål at sikre, atkassen, hvis den ønsker det, skal kunne repræ-senteres af formand og hovedkasserer. Der fo-reslås bortset herfra en vis begrænsning i an-tallet af deltagere i mødet.

Efter AL § 21, stk. 2, skal en efter paragraf-fens stk. 1 til medlem af arbejdsnævnet valgt

74

tillidsmand udtræde af nævnet, dersom pågæl-dende ophører med at være medlem af en aner-kendt arbejdsløshedskasse. I stedet for denneregel foreslås i LU § 69, stk. 4, at vedkommen-de skal udtræde af nævnet, når han ophørermed at have hverv som tillidsmand i kassen.

12. 5. Forslaget i LU § 70, hvorefter Kriste-

12.4.-13.3.

lig Arbejdsløshedskasse, hvis medlemskreds ik-ke er fagligt afgrænset, har ret til anerken-delse uanset den foreslåede regel i LU § 3, nr.1, svarer til bestemmelsen i § 3 i lov nr. 227 af27. maj 1950. Der henvises til bemærkninger ikapitel 3 (punkt 3. A. 10).

KAPITEL 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Udvalgets forslag, LU §§ 71-7313.1. Angående LU § 71, stk. 1, om tids-punktet for lovens ikrafttræden bemærkes, atdet er udvalgets opfattelse, at loven, såvidt detteknisk er muligt, bør træde i kraft den 1. april1970.

I LU § 71, stk. 2, foreslås den gældende ar-bejdsløshedslov ophævet, dog bortset fra reg-lerne i lovens afsnit III. b. Kursus m.v. forarbejdsløse. Herom henvises til bemærknin-gerne i kapitel 1 (punkt I.K.). Bestemmelsensendelige affattelse må i øvrigt bero på, hvorvidtder samtidig med gennemførelsen af nye reglerom arbejdsløshedsforsikringen søges gennem-ført en revision af gældende lovs bestemmelserom arbejdsanvisning og ledighedskontrol.

13.2. I LU § 72 foreslås, at loven ikke gæl-der for Færøerne og Grønland. Idet der hen-vises til, at regeringen ifølge AL § 41 er be-myndiget til ved kongelig anordning at sætteden gældende lov i kraft for Færøerne med deændringer, som måtte følge af disse øers sær-lige forhold, skal bemærkes, at denne bemyndi-gelse, som ikke har været udnyttet, efter det forudvalget oplyste, må anses for at være bortfal-det i kraft af regler i lov nr. 137 af 23. marts1948 om Færøernes hjemmestyre.

13.3. I LU § 73, stk. 1, foreslås, at kasser,

som er anerkendt ved ikrafttrædelsen af de ilovudkastet foreslåede regler, bevarer denneanerkendelse, således at ny anerkendelse erufornøden. Dette gælder, med den i stk. 2 fore-slåede undtagelse, dog kun, hvis vedkommendekasse opfylder anerkendelsesbetingelserne.

I stk. 2 foreslås, at en kasse, som ikke op-fylder anerkendelsesbetingelserne i LU § 3, nr.2, d.v.s. har mindst 1000 nydende medlemmer,men som dog har mindst 100 medlemmer, harret til at bevare anerkendelsen i et tidsrum, derefter udvalgets opfattelse bør være på 3 år.

I stk. 3 foreslås, at det påhviler arbejdsdirek-tøren at virke for, at medlemmerne af de kas-ser, som forudses at ville miste anerkendelsenefter udløbet af den nævnte periode på 3 år,får mulighed for at blive overflyttet til andreanerkendte arbejdsløshedskasser.

Reglen i LU § 10, hvorefter ministeren efterforhandling med arbejdsnævnet kan bestemme,at medlemmerne af en kasse, som mister aner-kendelsen efter LU § 8, skal have ret til over-flytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse,finder anvendelse på medlemmerne af de kas-ser, som omhandles i LU § 73, stk. 3. Udvalgetfinder det imidlertid mest hensigtsmæssigt, atvedkommende kasser, evt. med bistand fra ar-bejdsdirektøren, i videst muligt omfang indgårfornødne aftaler angående overflytning af med-lemmerne.

75

KAPITEL 14

Resumé af betænkningens kapitler 2-12

Kapitel 2Der gives en oversigt over de hovedspørgs-

mål, udvalget har behandlet efter afgivelsen afforeløbig betænkning af 29. oktober 1966.

Det fastslås, at der ikke stilles forslag omprincipielle ændringer af arbejdsløshedsforsik-ringens struktur, herunder om frivillighed medhensyn til medlemskab, men det foreslås, at be-tingelserne for anerkendelse ændres, således aten kasse skal have mindst 1.000 nydende med-lemmer for at kunne få og beholde anerken-delse. Udvalget foreslår, at der gives deltidsar-bejdende adgang til forsikringen på vilkår, forhvilke der redegøres nærmere i kapitel 7.

Der foreslås angående bestemmelserne ombegrænsning af retten til at modtage dagpengeen justering af reglerne med hensyn til krav omforudgående arbejde og om det længste tidsrum,hvori dagpenge kan udbetales. Forslaget stillesmed henblik på en administrativ forenkling,men hverken med sigte på en stramning ellerpå en lempelse af reglerne.

Den hidtidige hovedregel om 1 års nydendemedlemskab af forsikringen som vilkår for rettil dagpenge foreslås opretholdt, men dog medlempelser for bl.a. hidtil selvstændigt erhvervs-drivende, som i en vis længere tid har væretafskåret fra at være nydende medlemmer.

Med hensyn til dagpengenes niveau foreslåset ændret princip for beregning af det beløb,hvortil kasserne højst kan fastsætte dagpengene.Medens de gældende regler knytter regulerin-gen af maksimumsbeløbet til en nærmere angi-vet gennemsnitstimeløn, er reguleringen efterforslaget knyttet til den ugeløn, som med sæd-vanlig fuld arbejdstid opnås med den nævntegennemsnitstimeløn. Maksimumsbeløbet fore-slås fastsat til 90 °/o af en sjettedel af denne

ugeløn. Ændringen indebærer, at dagpengenesmaksimum, som pr. 1. april 1969 er 67,50 kr.,pr. samme dato ville være 78 kr.

Grænsen for, hvilke dagpenge det enkeltemedlem kan modtage, foreslås fastsat uændrettil højst 4/s af medlemmets hidtidige løn.

Udvalget stiller forslag om, at en teknisk re-vision af arbejdsløshedsforsikringsbestemmel-serne sker ved, at den gældende lovs regler heltomformuleres; et lovudkast med sigte herpåfindes som bilag 1 til betænkningen.

Det fremhæves, at udvalget ved udarbej-delsen af lovudkastet har haft for øje, at derbør tilvejebringes udtrykkelig hjemmel for ad-ministrativ fastsættelse af generelle regler forlovens administration.

Udvalget foreslår de gældende regler om ar-bejdsløshedsforsikringens finansiering opret-holdt.

I kapitlets slutning redegøres der for de ud-giftsmæssige følger af udvalgets forslag.

Kapitel 3I afsnit A. Anerkendelse foreslås opretholdt

den hidtidige definition af, hvad der forstås veden arbejdsløshedskasse. Ligeledes foreslås detopretholdt, at en kasse har ret til anerkendelse,hvis den opfylder betingelser af samme art somhidtil. Dog foreslås, som nævnt i kapitel 2, atkravet til medlemstal forhøjes fra mindst 100til mindst 1.000 nydende medlemmer. Om enovergangsordning, hvorefter bestående kassermed under 1.000 medlemmer kan opretholdeanerkendelse i en periode af 3 år, er der fore-slået regler i kapitel 13. Endvidere foreslås, atkun landsomfattende kasser kan anerkendes.

Efter forslaget har, som hidtil, kun kasserinden for nærmere opregnede faglige områder

76

- som foreslås udvidet til også at omfatte fiske-rierhvervet - ret til anerkendelse, men andreerhvervsområder kan, ligeledes som hidtil, side-stilles dermed.

Den gældende regel om, at anerkendelse afen kasse kan afslås, såfremt der allerede er enanerkendt arbejdsløshedskasse for vedkommen-de fag, foreslås ændret, således at afgørelsen ialle sådanne tilfælde træffes af arbejdsministe-ren.

I afsnit B. Vedtægter foreslås, at kassernesvedtægter i så vidt omfang som muligt skalvære ensartede. Dette understreges ved, at nor-men for vedtægternes affattelse, som hidtil erkaldt mønstervedtægten, i forslaget benævnesstandardvedtægten.

Udvalgets forslag angående vedtægternesnærmere indhold svarer i det væsentlige til degældende regler. Vedtægtsændring er efter for-slaget gyldig, når den godkendes af arbejdsdi-rektøren; dog skal vedtægtsændring, hvorefterkassen giver deltidsarbejdende adgang til opta-gelse som nydende medlemmer, godkendes afministeren. Derimod foreslås, at den hidtil fore-skrevne særlige procedure ved godkendelse afvisse med merudgifter for statskassen forbund-ne vedtægtsændringer ikke opretholdes.

I afsnit C. Bortfald af anerkendelse foreslåslovfæstet den nu i henhold til vedtægterne gæl-dende fremgangsmåde, som skal iagttages, hvisen kasse vil frasige sig anerkendelsen. I øvrigtsvarer udvalgets forslag til de gældende regler,dog at der foreslås givet ministeren en nogetvidere beføjelse til at træffe bestemmelse omoverflytning af medlemmer til anden anerkendtkasse i tilfælde, hvor en kasses anerkendelsebortfalder.

Kapitel 4I afsnit A. Nydende medlemskab foreslås, at

der sker en opdeling af betingelserne for ny-dende medlemskab i 2 grupper, nemlig de be-tingelser, som skal være opfyldt ved begæringom optagelse, og de betingelser, som skal væretil stede, for at et medlem kan opretholde ny-dende medlemskab.

Det konstateres, at den gældende betingelse,hvorefter kun ubemidlede personer har adgangtil medlemskab, kun i meget begrænset omfanghar haft betydning, efter at en tidligere gælden-

de, særlig formuegrænse er bortfaldet. Det fore-slås, at betingelsen angående ubemidlethedbortfalder.

Som ændringer i forhold til gældende bestem-melser foreslås endvidere, at optagelse kan skeindtil det fyldte 65. år, imod nu indtil det fyldte60. år; at lærlinge, som er omfattet af lærlinge-lovens § 1 - d.v.s. at deres læreforhold er be-gyndt før det fyldte 18. år eller er en fortsæt-telse af et sådant læreforhold - generelt udeluk-kes fra nydende medlemskab, medens en sådanregel nu kun er gældende i visse kasser i kraftaf særlig vedtægtsbestemmelse; samt at en per-son, som ikke har arbejde i fuld normal arbejds-tid, men dog over gennemsnitlig 30 timerugentlig, kan optages som nydende medlem.

Sidstnævnte forslag er en konsekvens af reg-ler, som foreslås i kapitel 7, Særregler for del-tidsarbejdende.

I øvrigt foreslås der regler om nydende med-lemskab, som svarer til de gældende.

I overensstemmelse med hidtidig praksis fo-reslås det fastsat, at et medlem, som midlerti-digt ikke opfylder betingelserne for nydendemedlemskab, eller om hvis ret dertil der herskertvivl, med arbejdsdirektørens tilladelse, resp. ef-ter hans bestemmelse, kan bevare nydendemedlemsret i en periode, dog uden ret til dag-penge.

Som en nydannelse foreslås, at et medlemkan få tilladelse til at bevare medlemskab ogret til dagpenge i tilfælde, hvor medlemmetovertager arbejde uden for kassens faglige om-råde, og hvor der ikke for dette findes nogenanerkendt kasse, hvortil medlemmet kan over-flyttes.

Udvalgets forslag i afsnit B. Bidragydendemedlemskab svarer i det væsentlige til gælden-de regler, men i konsekvens af forslag angå-ende nydende medlemsret foreslås, at alders-grænsen for optagelse forhøjes fra 60 til 65 år,og at lærlinge, som omfattes af lærlingelovens§ 1, udelukkes også fra bidragydende medlem-skab.

Kapitel 5Det foreslås, at dagpengene skal beregnes for

en uge ad gangen, således at dagpengebeløbetfor en uge ikke behøver at udgøre et multiplumaf dagpengene for én dag. Forslaget har sam-

77

menhæng med regler om de såkaldte supple-rende dagpenge, hvorom der stilles forslag ikapitel 6 og 7.

Udvalgets forslag om det højeste beløb, hvor-til kasserne kan fastsætte dagpengene, og omgrænsen for de dagpenge, som kan udbetalestil det enkelte medlem, er omtalt i kapitel 2.

I øvrigt foreslås regler, som stort set svarertil de gældende regler om dagpengefastsættelseni de enkelte kasser.

Kapitel 6I kapitlets afsnit A - F redegøres der for de

enkelte grupper af betingelser for ret til dag-penge, medens udvalgets forslag er nærmereomtalt i kapitlets afsnit G.

I afsnit A. Medlemskabets varighed overvejesbehovet for en generel lempelse af det gælden-de krav om 1 års medlemstid som nydendemedlem, dog med afkortning ned til V2 år formedlemmer, der er overgået fra bidragydendemedlemskab. Det foreslås, at lempelse af dettekrav ikke sker generelt, jfr. omtalen heraf ikapitel 2, men at der for medlemmer, som føroptagelsen som nydende medlem i mindst 2 århar været afskåret fra sådant medlemskab pågrund af udøvelse af selvstændig virksomhed,på grund af deltagelse i uddannelse eller pågrund af uarbejdsdygtighed, sker nedsættelseaf kravet til V2 år, dog med afkortning ned til3 måneder for medlemmer, som er overgået frabidragydende medlemskab.

Efter forslaget opretholdes den gældende regelom, at ret til dagpenge opnås efter i alt 12 må-neders bidragydende og nydende medlemskab,for så vidt angår medlemmer, som har indmeldtsig i kassen som bidragydende medlem før detfyldte 18. år.

Til dels i overensstemmelse med gældendepraksis foreslås, at der i den medlemstid, som ernævnt foran, kan medregnes tidsrum, hvorimedlemmet har været fritaget for at betalemedlemsbidrag, idet der dog skal være betaltbidrag, som svarer til bidraget for nydendemedlemmer for 3 måneder. Sidstnævnte regelhar hidtil kun været gældende for medlemmer,som har været fritaget for medlemsbidrag un-der aftjening af værnepligt.

Herudover foreslås, at lærlinge, der har væretafskåret fra nydende medlemskab i læretiden,

og som indmeldes umiddelbart efter læretidensudløb, opnår ret til dagpenge efter 1 månedsmedlemstid, dog med en begrænset adgang tildagpenge i det 1. år efter læretiden. Forslagetindebærer kun på enkelte punkter ændringer iforhold til, hvad der nu er gældende.

I afsnit B. Arbejdsbetingelser. Årligt og fler-årigt maksimum foreslås der med henblik på atopnå en forenkling i forhold til de gældenderegler, at det særlige krav om et vist mindste-mål af forudgående lønarbejde, som nu gældersom vilkår for ret til dagpenge ved første dag-pengeudbetaling, bortfalder, og at reglerne omkrav i øvrigt til forudgående arbejde som vilkårfor ret til dagpenge affattes således, at der ikkebliver behov for at opretholde de gældende reg-ler om, at dagpenge højst kan udbetales for270 dage inden for tidsrummet 1. oktober -30. september.

Det foreslås herefter, at ret til dagpenge be-tinges af, at medlemmet har haft lønarbejde i26 uger i de sidste 3 år (imod nu: 39 ugers ar-bejde i de sidste 4 år).

For medlemmer under 22 år foreslås dog, atret til dagpenge betinges af lønarbejde i 26uger i de sidste 18 måneder. Dette svarer tilnugældende regler, som dog kun omfatter ikke-forsørgere under 22 år.

For medlemmer, som har mistet retten tildagpenge, fordi arbejdskravet ikke har væretopfyldt, foreslås, at generhvervelse af ret tildagpenge betinges af arbejde i 26 uger indenfor de sidste 18 måneder, dog 12 måneder formedlemmer under 22 år. I forhold til gældenderegler om generhvervelse af ret til dagpengeforeslås den ændring, at der kan medregnes og-så arbejdsperioder, som ligger før bortfaldet afret til dagpenge.

I afsnit C. Ledighedskrav m.v. foreslås opret-holdt den gældende regel om, at dagpenge kunkan udbetales til medlemmer, som arbejder pånedsat arbejdstid, dersom nedsættelsen andragermindst 1/s. Det foreslås udtrykkelig fastsat, atdagpenge her kun kan udbetales, hvis nedsæt-telsen er sket ved en aftale mellem arbejdsgiverog lønmodtagere.

I afsnittet redegøres der for de nugældende,administrativt fastsatte regler om fradrag i dag-pengene dels for medlemmer, som har indtæg-ter, hidrørende fra bierhverv som selvstændig

78

eller som lønmodtager, dels for medlemmer,som under ledighed modtager sociale pensionerm.v.

Det fastslås, at fradrag i dagpengene i an-ledning af sidstnævnte indtægtsarter harmone-rer med princippet om, at samtidig udbetalingaf flere ydelser med samme formål efter densociale lovgivning (dobbeltforsørgelse) bør und-gås. I forbindelse hermed anføres specielt, atspørgsmålet om, hvorvidt modtagelse af invali-ditetsydelse skal bevirke fradrag i dagpengene,må tages op til behandling i sammenhæng medde øvrige fradragsregler.

Det foreslås, at regler om fradrag i dagpen-gene for biindtægter bibeholdes, og at bestem-melser, som hjemler fastsættelse af sådanneregler, indsættes i loven.

Der redegøres dernæst for de nu administra-tivt fastsatte regler om fradrag i dagpengenefor et ledigt medlem, som får arbejde af mid-lertidig art. Det fastslås, at den nu almindeligtanvendte beregningsmåde - brugen af den så-kaldte timeskala - er behæftet med mangler,som beror på, at dagpenge for en uge kun kanudbetales med beløb, som udgør multipla afdagpenge for én dag.

Der foreslås, som omtalt i kapitel 5, herefterregler, som bygger på beregning af dagpengeugevis. Endvidere foreslås, at regler om dag-penge, som udbetales til supplement af ind-tægt i en uge, hvori et i øvrigt ledigt medlemhar haft arbejde i mindre end fuld sædvanligarbejdstid (»Supplerende dagpenge«), fastsættesi loven, og at hovedreglen for beregning af så-danne dagpenge skal være, at nedsættelse afdagpengene sker efter forholdet mellem med-lemmets arbejdstid i ugen og fuld sædvanligarbejdstid. For områder, hvor beregning ikkekan ske efter en sådan regel, foreslås, at ned-sættelsen sker under hensyn til arbejdsfortjene-sten. Det forudsættes, at nærmere regler fast-sættes administrativt.

I afsnit D. Individuel karenstid m.v. foreslåsen til gældende lov svarende regel om, at etmedlem, som har haft en særlig høj indtægtforud for ledigheden, afskæres fra ret til dag-penge i et vist antal dage af ledighedsperioden.Efter gældende lov er det indtægten i de sidste6 måneder før ledigheden, som tages i betragt-ning. Det foreslås, at dette tidsrum forlængestil 9 måneder.

Gældende lovs regler om særlig ventetidinden for områder, hvor der i større omfangudføres sæsonarbejde, foreslås ophævet.

Det samme gælder den nuværende regel om,at der for et ledigt medlem, som under ledig-heden tjener en særlig høj løn, i almindelighedskal ske fradrag i dagpengene for flere dageend dem, i hvilke arbejdet er foregået, hvis løn-nen overstiger gennemsnitslønnen i faget, ogden tillige er højere end medlemmets normaleløn. I stedet herfor foreslås, at der administra-tivt kan fastsættes særregler om nedsættelse afdagpengene, d.v.s. regler der begrænser adgan-gen til supplerende dagpenge, jfr. afsnit C, forarbejdsområder, hvor forholdene muliggør ind-tjening af særlig høj løn i begrænset arbejdstid.

Forslagene i afsnit E. Ledighedens årsag,som omhandler spørgsmål om udelukkelse afdagpenge under faglig konflikt, ved selvfor-skyldt ledighed m.v., svarer i det hele til regleri gældende lov.

I afsnit F. Modtagelse af invalide-, folke- ogenkepension m.v. tages der, efter en redegørelsefor de gældende regler, stilling til et af Desamvirkende Invalideorganisationer rejst spørgs-mål om handicappedes adgang til nydendemedlemskab. Det fastslås, at der ikke er ellerbør findes regler, som afskærer en person fraat blive forsikret, blot fordi han er handicap-pet, men at forsikringsadgangen bør bero på,om handicappet er til hinder for, at det i al-mindelighed er muligt at anvise den pågældendearbejde, som han kan bestride.

Udvalgets forslag er udformet under særlighensyntagen til, at ret til folkepensionens fuldegrundbeløb fra 1. april 1970 normalt vil til-komme alle, som er fyldt 67 år.

Det foreslås, at pensionister m.fl. i relationtil adgang til at modtage dagpenge stilles på 3forskellige måder, beroende på ydelsens art:

Medlemmer, som får fuld folkepension, ogandre medlemmer, som er fyldt 67 år, samtmodtagere af invaliditetsydelse får adgang tilat modtage dagpenge efter samme regler somandre medlemmer; uden arbejdsdirektørenssamtykke kan dagpenge dog ikke udbetales foret længere uafbrudt tidsrum end 1/2 år. Derforeslås pålagt kasserne pligt til at føre særligindgående kontrol med, om disse medlemmeropfylder betingelserne for fortsat nydende med-lemskab.

79

Medlemmer, som får invalidepension ellerinvaliditetserstatning i form af årlig rente, samtmedlemmer, der har fået tillagt enke- eller fol-kepension med samtykke af det udvalg, somomtales i folkepensionslovens § 2, stk. 4, af-skæres i almindelighed fra ret til dagpenge,men arbeidsdirektøren kan i særlige tilfældegive tilladelse til, at disse medlemmer får ad-gang til dagpenge. - Denne regel svarer til,hvad der nu gælder for invalide- og folkepen-sionister. For så vidt angår enkepensionisterforudsætter forslaget ændring af enkepensions-loven. Udvalget foreslår, at nævnte lov søgesændret med henblik herpå.

Andre enkepensionister og andre folkepen-sionister, som modtager indtægtsreguleret pen-sion, afskæres ubetinget fra adgang til dag-penge.

For de medlemmer, som modtager invalide-,folke- eller enkepension, og som efter de nævn-te regler kan modtage dagpenge, foreslås det,at dagpengene nedsættes med pensionens beløb.Med henblik på gennemførelse af en sådan re-gel foreslås der søgt gennemført ændring af fra-dragsreglerne i invalide-, enke- og folkepensi-onslovgivningen.

For medlemmer, som modtager andre ydelseri henhold til den sociale lovgivning, foreslåsfastsat tilsvarende regler om fradrag i dagpen-gene, for så vidt og i det omfang vedkommendeydelse skal tjene til at dække bortfalden indtægteller indtægtsmulighed.

Kapitel 7Det fastslås, at gældende lov kun giver ad-

gang til nydende medlemskab for personer, somhar, resp. er arbejdssøgende til arbejde i fuldnormal arbejdstid, og at dette i vidt omfangharmonerer med indholdet af overenskomsterneom løn- og arbejdsvilkår, men der anføres eks-empler på, at overenskomster giver mulighedfor deltids- eller korttidsarbejde. Der redegøresfor foreliggende statistiske oplysninger om fore-komsten af deltidsarbejde samt for reglerne ide øvrige nordiske lande angående deltidsarbej-dendes adgang til arbejdsløshedsforsikring.

Det fastslås, at deltids- eller korttidsarbejdeforekommer i så stort omfang, at der er behovfor etablering af adgang til forsikringen for del-tidsarbejdende, og udvalgets forslag angåendeudformningen af regler herom går ud på:

Det enkelte medlem skal være frit stillet

med hensyn til, om medlemmet ønsker at havearbejde i fuld tid eller på deltid.

Et medlem, som vælger at begrænse sit ar-bejdsudbud til deltidsarbejde, som foreslås fast-lagt som arbejde i mindst 20 og højst 30 timerugentlig, og som herefter anses som »deltids-forsikret«, skal være berettiget til at afslå atovertage anvist arbejde af omfang, som over-stiger deltidsarbejde. - Fra denne regel foreslåsundtagelse gjort i visse tilfælde, hvor efterspørg-sel efter heltidsbeskæftiget arbejdskraft ikke harkunnet imødekommes af arbejdsformidlingen.

På grund af de faglige overenskomsters for-skelligartede indhold angående deltidsarbejdeforeslås, at den enkelte kasse skal kunne be-stemme, om den i vedtægten vil optage reglerom forsikringsadgang for deltidsarbejdende.Vedtægtsbestemmelser af denne art skal efterforslaget godkendes af arbejdsministeren, jfr.kapitel 3, afsnit B.

Det foreslås, at dagpengesatsen for deltids-forsikrede kan fastsættes til højst at udgøre 2/3

af dagpengene for kassens øvrige medlemmer.Det følger af forslaget, at medlemsbidraget fordeltidsforsikrede vil udgøre det beløb, som ef-ter de forslag, som er nævnt i kapitel 8, afsnitA, svarer til den således fastsatte dagpengesats.

I øvrigt foreslås, at status som deltidsforsik-ret opnås enten ved, at medlemmet anmeldertil kassen at have haft (eventuelt at ville få) del-tidsarbejde i 5 uger, eller ved at arbejdsformid-lingskontoret i særlige tilfælde giver tilladelsetil, at et ledigblevet medlem får denne status.

Deltidsforsikrede medlemmer, som får ar-bejde af omfang, som overstiger deltidsarbejde,skal efter forslaget anmelde dette til kassen;medlemmet betragtes herefter ikke som deltids-forsikret.

Med hensyn til begrænsninger i retten fordeltidsforsikrede til at modtage dagpenge fore-slås dels, at en deltidsforsikret, som har andeterhverv, er afskåret fra dagpenge, dels at kra-vene til forudgående arbejde skal udgøre ca.2/3 af arbejdskravene for andre medlemmer.

Der foreslås fastsat særlige regler om »sup-plerende dagpenge« for deltidsforsikrede. For-slaget går ud på, at supplerende dagpenge ikkeudbetales, hvis arbejdstiden i vedkommende ugehar oversteget 20 timer, og at dagpengene, hvisder er tale om arbejde i kortere tid, nedsættessvarende til forholdet mellem den i ugen ind-tjente løn og lønnen forud for ledigheden.

SO

I det omfang, der ikke fastsættes særreglerfor deltidsarbejdende, gælder efter forslaget deøvrige regler i lovudkastet for denne medlems-gruppe.

Kapitel 8

I afsnit A. Medlemsbidrag foreslås de gæl-dende regler om medlemsbidragenes størrelseopretholdt, jfr. kapitel 2.

Med hensyn til fritagelse for medlemsbidragforeslås, at et medlem, der aftjener værnepligt,fritages for bidrag, indtil der udbetales med-lemmet månedlig løn for tjenesten. For med-lemmer, der deltager i faglige dagkursus af en-hver art, foreslås indrømmet fritagelse, såfremtder ikke i kursusperioden udbetales vedkom-mende dagpenge fra kassen eller en godtgørelseaf mindst denne størrelse.

Det foreslås, at regler om hjælp til betalingaf medlemsbidrag ikke optages i loven, men atregler herom søges indarbejdet i forsorgsloven.

Reglerne om indbetaling af medlemsbidragforeslås ændret på følgende punkter: Den al-mindelige restancefrist forlænges til 2 måneder,dog at denne frist ikke skal gælde ved regn-skabsårets afslutning. En hidtil efter praksisbestående adgang til at indrømme yderligerefrist bortfalder, således at slettelse skal ske udenvarsel, når restancefristen overskrides. Herfragøres undtagelse for syge uden ret til dagpengeeller løn og for strafafsonere; for sådanne med-lemmer skal der tillige kunne ses bort fra enforetagen slettelse.

I afsnit B. Refusion foreslås de hidtidige al-mindelige bestemmelser om refusion af kas-sernes udgifter til dagpenge opretholdt.

Der stilles forslag om, at den gældende regelom, at der først kan ydes refusion til en kasse,hvis anerkendelse er bortfaldet efter 1. april1966, når der er forløbet 4 regnskabsår eftermeddelelse af ny anerkendelse, ikke finder an-vendelse på kasser, hvis anerkendelse er bort-faldet på grund af for lavt medlemstal og -efter arbejdsministerens bestemmelse - ej hellerpå kasser, hvis anerkendelse er bortfaldet pågrund af ledelsens forsømmelighed m.v.

I afsnit C. Bidrag fra arbejdsgivere foreslåsbestemmelser, som stort set svarer til de gæl-dende.

Kapitel 9Det foreslås fastsat, at et medlem, som med

urette har modtaget dagpengebeløb på grundaf omstændigheder, der kan tilregnes ham, harpligt til at tilbagebetale det modtagne. Forsla-get indebærer en lempelse i forhold til de efterkassernes vedtægter nu gældende regler.

Endvidere foreslås, at der kan pålægges en til-lidsmand eller en kasseafdeling et selvstændigtansvar for fejlagtige dagpengeudbetalinger.

Kapitel 10Det foreslås, at arbejdsnævnets afdeling an-

gående arbejdsløshedsforsikringen ikke længereskal fungere som rekursinstans. I stedet fore-slås oprettet en ny sådan instans, som benævnesAnkenævnet for arbejdsløshedsforsikringen.

Efter forslaget skal for ankenævnet kunneindbringes afgørelser, som træffes af arbejds-direktøren i spørgsmål om medlemsret, med-lemsbidrag, ret til dagpenge og tilbagebetalingaf dagpenge.

Ankenævnet, hvis afgørelser ikke skal kunneindbringes for anden administrativ myndighed,består efter forslaget af en formand, der skalopfylde samme kvalifikationskrav, som gælderformanden for ulykkesforsikringsrådet, samtendvidere af 4 medlemmer, hvoraf 2 udpegesaf Dansk Arbejdsgiverforening og 2 af Lands-organisationen i Danmark.

De af direktørens afgørelser, som efter detanførte ikke kan indbringes for ankenævnet,skal efter forslaget kunne påklages til arbejds-ministeren.

Kapitel 11De foreslåede regler om statens tilsyn med

arbejdsløshedsforsikringen svarer stort set tilgældende lovs regler.

Der foreslås således ingen ændringer i ar-bejdsnævnets sammensætning, men det fastslås,jfr. forslaget i kapitel 10 om et nyt ankeorgan,at dets funktioner herefter alene er rådgivende.

Kapitel 12De foreslåede regler svarer stort set til regler

i den gældende lov; der foreslås dog visse æn-dringer i reglerne om de enkelte kassers repræ-sentation ved kassernes årsmøde.

I kapitlet foreslås optaget bestemmelse om,at Kristelig Arbejdsløshedskasse, som hidtil, harret til offentlig anerkendelse, uanset at denikke kun optager medlemmer fra et eller flerebestemte fag, dog på vilkår, at kassen i øvrigtopfylder anerkendelsesbetingelserne.

81

Bilag 1.

Forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring

Kapitel I. Anerkendte arbejdsløshedskasser

Anerkendelse

§ 1.Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne

lov en forening af lønmodtagere, der har sluttetsig sammen alene med det formål at sikre sigmod tab af indtægt i tilfælde af ledighed.

§ 2.Arbejdsministeren meddeler efter begæring

anerkendelse til arbejdsløshedskasser, der op-fylder betingelserne i § 3.

Stk. 2. Findes der en anerkendt arbejdsløs-hedskasse for et fag, jfr. § 3, kan arbejdsmini-steren efter forhandling med arbejdsnævnetdog nægte at anerkende en ny arbejdsløsheds-kasse for faget.

§ 3.En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes,

hvis1) den optager medlemmer fra et eller flere be-

stemte fag inden for handel, kontorvirksom-hed, industri, håndværk, landbrug og fiskerim.v. samt beværternæring, transportvirk-somhed og anlægsvirksomhed eller fra så-danne andre erhvervsområder, som arbejds-ministeren efter forhandling med arbejds-nævnet sidestiller med de nævnte fag,den har mindst 1.000 nydende medlemmerogdens vedtægt er affattet som angivet i § 5.

2)

3)

§ 4.Begæring om anerkendelse indsendes til ar-

bejdsdirektoratet ledsaget af:1) et eksemplar af kassens vedtægt,2) fortegnelser henholdsvis over de nydende

og over de bidragydende medlemmer medangivelse af alder og livsstilling,

3) udskrift af den beslutning i henhold til hvil-ken anerkendelsen søges, samt,

4) for så vidt kassen ikke er nyoprettet, detsidste års regnskab.

Vedtægter

§ 5.En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt

skal være i overensstemmelse med den stan-dardvedtægt, som udarbejdes af arbejdsdirektø-ren efter forhandling med arbejdsnævnet.

Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysnin-ger om følgende punkter:1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige

område.2) Kassens ledelse og de enkelte organers myn-

dighed samt om urafstemning.3) Medlemmernes optagelse, rettigheder og

pligter.4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision

samt anbringelse af kassens midler. Af kas-sens revisorer skal mindst én være statsauto-riseret revisor.

5) Regler om vedtægtsændringer, herunder omformuens anvendelse ved anerkendelsensbortfald.

6) Regler om den dokumentation, der skal fo-religge, før dagpenge kan udbetales.

§ 6.Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskas-

ses vedtægt er gyldig, når ændringen godkendesaf arbejdsdirektøren.

Stk. 2. Vedtægtsændring, hvorved det be-stemmes, at deltidsarbejdende kan optages somnydende medlemmer af kassen, jfr. kapitel V,er dog kun gyldig, når ændringen godkendes af

82

arbejdsministeren efter forhandling med ar-bejdsnævnet.

Bortfald af anerkendelse

§ 7.Anerkendelse af en kasse bortfalder, når be-

slutning herom træffes af kassens øverste myn-dighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer,og beslutningen derefter, ligeledes med mindst3/4 flertal af de afgivne stemmer, godkendesved almindelig afstemning (urafstemning)blandt alle kassens medlemmer.

§ 8.Anerkendelse af en kasse bortfalder med ud-

gangen af vedkommende regnskabsår, hvis kas-sen ikke mere opfylder betingelserne for atblive anerkendt, jfr. § 3, med mindre arbejds-ministeren bestemmer, at der skal gives kassenen yderligere frist for bortfaldet.

§ 9.Arbejdsministeren kan bestemme, at aner-

kendelsen af en kasse bortfalder, eller at statensrefusion, jfr. § 49, stk. 1, bortfalder for et regn-skabsår,

1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne idenne lov eller bestemmelser, der er givet ihenhold til loven, eller hvis kassens virk-somhed ikke foregår under iagttagelse affornøden påpasselighed og orden, eller

2) hvis arbejdsdirektøren og arbejdsnævnetskønner, at kassen uden direkte at overtræ-de gældende regler dog i forholdet til med-lemmerne eller til andre anerkendte arbejds-løshedskasser virker på en for arbejdsløs-hedsforsikringen i dens helhed uheldigmåde.

§ 10.Bortfalder en kasses anerkendelse efter § § 8

eller 9, kan arbejdsministeren efter forhandlingmed arbejdsnævnet bestemme, at kassens med-lemmer skal have ret til overflytning til andenanerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder aner-kendelsen efter § 7, kan tilsvarende bestemmel-se træffes, når ganske særlige omstændighedertaler derfor.

§ 11.Når en kasses anerkendelse bortfalder, har

den afgørelse, der træffes om anvendelsen afkassens formue, kun gyldighed, når afgørelsengodkendes af arbejdsdirektøren. Ingen del afformuen kan fordeles mellem medlemmerne.

Kapitel II. Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

Nydende medlemskab

§ 12.Ret til optagelse som nydende medlem har

personer,1) som har bopæl her i landet, bortset fra

Færøerne og Grønland,2) som er mellem 18 og 65 år, og3) som umiddelbart før begæring om optagelse

har haft arbejde som lønmodtager indenfor kassens faglige område i mindst 5 ugermed en gennemsnitlig arbejdstid på over30 timer ugentlig, jfr. dog kapitel V, ellersom dokumenterer at kunne få sådant ar-bejde umiddelbart efter optagelsen.

Stk. 2. Overflytning af et nydende medlemfra anden kasse og overgang fra bidragydendetil nydende medlemskab kan ske efter medlem-mets fyldte 65. år.

6*

Stk. 3. Ingen må være nydende medlem afmere end én kasse.

Stk. 4. Lærlinge, som er omfattet af § 1 ilov om lærlingeforhold, har ikke ret til opta-gelse.

§ 13.Medlemmer, som overtager lønarbejde uden

for kassens faglige område, skal lade sig over-flytte til anden kasse, jfr. § 67, eller lade sigoverføre til bidragydende medlemskab eller ud-træde af kassen.

Stk. 2. Et medlem, som ikke længere op-fylder betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 1, skaludtræde af kassen.

§ 14.Medlemmer, som ikke har deres hoveder-

83

hverv og væsentligste livsophold ved lønarbejde,eller som ikke kan anses for arbejdssøgende tilregelmæssigt lønarbejde, skal lade sig overføretil bidragydende medlemskab eller udtræde afkassen.

Stk. 2. Medlemmer, som må anses foruskikket til regelmæssigt arbejde eller til sam-arbejde med arbejdsledere eller arbejdskamme-rater, skal udtræde af kassen.

Stk. 3. Om tab af medlemsret på grund afrestance med medlemsbidrag eller som følgeaf forseelser mod kassen gælder reglerne i §§48, 56 og 57.

§ 15.Uanset bestemmelserne i §§ 13 og 14 kan

arbejdsdirektøren tillade,1) at et nydende medlem, som overtager løn-

arbejde uden for kassens faglige område,kan bevare nydende medlemsret i kassen,såfremt der ikke findes anden kasse, hvor-til medlemmet kan overflyttes, jfr. § 67, og

2) at et medlem, som midlertidigt ikke opfyl-der betingelserne for nydende medlemskab,kan bevare dette i indtil V2 år, dog udenret til dagpenge. Når medlemmet påny op-

fylder betingelserne for nydende medlem-skab, indtræder ret til dagpenge tidligst, ef-ter at medlemmet har haft arbejde i detomfang, som er angivet i § 12, stk. 1, nr. 3.Arbejdsdirektøren kan dog tillade, at derbortses fra arbejdskravet.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren kan bestemme, atet medlem, om hvis ret til fortsat nydende med-lemskab der hersker tvivl, i indtil 1 år kan be-vare nydende medlemskab af kassen uden rettil dagpenge.

Bidragydende medlemskab§ 16.

Personer under 65 år, som henhører underkassens faglige område, kan optages som bi-dragydende medlemmer.

Stk. 2. Lærlinge, som er omfattet af § 1 ilov om lærlingeforhold, har ikke ret til bidrag-ydende medlemskab.

Stk. 3. Personer, som har ret til nydendemedlemskab, kan ikke være bidragydende med-lemmer.

Stk. 4. Bidragydende medlemmer har ikkeret til dagpenge fra kassen.

Kapitel III. Dagpenge

§ 17.Dagpenge ydes for indtil 6 dage om ugen

efter reglerne i kapitel IV. Beregning af dag-pengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingsker ugevis bagud, medmindre andet fastsættesi vedtægten. Arbejdsdirektøren fastsætter efterforhandling med arbejdsnævnet regler om be-tingelserne for udbetaling af dagpenge for søg-nehelligdage.

Stk. 2. Dagpengenes størrelse fastsættes afkassen for hvert regnskabsår. Beløbet skal væreens for alle medlemmer, jfr. dog kapitel V.Omfatter kassen grupper af medlemmer medforskellig aflønning, kan der dog fastsættes etbeløb for hver gruppe. Dagpengene skal fast-sættes til hele kronebeløb.

§ 18.Dagpengene kan højst fastsættes til et beløb,

som for en uge svarer til 90 °/o af ugeløn ved

84

sædvanlig fuld arbejdstid med den af DanmarksStatistik offentliggjorte timefortjeneste (inkl.dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg)for alle arbejdere inden for håndværk og indu-stri i hele landet i nærmest foregående aprilkvartal. Beløbet afrundes til nærmeste helekronebeløb.

§ 19.Har en kasse fastsat dagpengene mere end

10 pct. under maksimumsbeløbet, uden at detteer begrundet i lønniveauet inden for kassensområde eller inden for de grupper, der hørerunder dette område, kan en vedtagelse om atforhøje dagpengene først få virkning fra en 1.april, der ligger mindst 1 år efter, at kassenskriftlig har underrettet arbejdsdirektoratet omvedtagelsen. I dette år beregnes medlemsbidra-get efter det forhøjede dagpengebeløb.

§ 20.Arbejdsdirektøren kan fordre, at en kasse

forhøjer dagpengene, hvis disse, uden at detteer begrundet i lønniveauet inden for kassensområde eller de under dette hørende grupper,er fastsat lavere end maksimumsbeløbet og til-lige lavere end fastsat i internationale konven-tioner, tiltrådt af Danmark.

§ 21.Har en kasse fastsat dagpenge af forskellig

størrelse for de grupper, der hører under kas-sens område, udbetales dagpengene til et med-lem, der har skiftet arbejde fra én gruppe tilen anden først efter den nye sats, når arbejdeti den nye gruppe har varet uafbrudt i over 5uger. Derimod ændres medlemsbidraget straksved overgangen til den nye gruppe.

§ 22.Dagpenge kan til det enkelte medlem højst

udbetales med et beløb, der udgør 4/s af med-lemmets hidtidige arbejdsfortjeneste. Arbejds-direktøren fastsætter regler om fremgangsmå-den ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Har et medlem under ledighed rettil at modtage understøttelse, som ikke er om-fattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes,således at den samlede daglige pengehjælp,medlemmet modtager, ikke overstiger 4/s afhans hidtidige arbejdsfortjeneste.

Stk. 3. Et medlem, der ved optagelsen hareller senere erhverver ret til understøttelse afden art, som er nævnt i stk. 2, skal straks un-derrette kassens ledelse herom.

Stk. 4. Dagpenge, der nedsættes efter stk.1 eller 2, afrundes til nærmeste hele krone-beløb.

Kapitel IV. Betingelser for ret til dagpenge

§ 23.Ret til dagpenge opnås efter 12 måneders

nydende medlemskab af en anerkendt arbejds-løshedskasse. For et medlem, som er overgåetfra bidragydende til nydende medlemskab, ogsom herefter har været nydende medlem imindst 6 måneder, medregnes halvdelen af dentid, medlemmet har været bidragydende.

Stk. 2. Har et medlem i mindst 2 år forudfor begæring om optagelse som nydende med-lem ikke opfyldt betingelserne for sådant med-lemskab som følge af udøvelse af selvstændigvirksomhed, deltagelse i uddannelse eller ar-bejdsudygtighed, opnås ret til dagpenge dogefter 6 måneders nydende medlemskab. For etmedlem, som er overgået fra bidragydende tilnydende medlemskab, og som herefter har væ-ret nydende medlem i mindst 3 måneder, med-regnes halvdelen af den tid, medlemmet harværet bidragydende.

Stk. 3. Et bidragydende medlem, som over-går til nydende medlemsret ved det fyldte 18.år, opnår ret til dagpenge efter en samlet med-lemstid på 12 måneder.

Stk. 4. Medlemstid, i hvilken et medlem erfritaget for at betale medlemsbidrag, medregnesi medlemstiden efter stk. 1-3. Ret til dagpenge

opnår medlemmet dog tidligst, når han harbetalt bidrag med et beløb, som svarer til bi-draget for nydende medlemmer for 3 måneder.

§ 24.En udlærling, som har været afskåret fra ny-

dende medlemsret i læretiden i henhold til §12, stk. 4, opnår ret til dagpenge 1 måned efteroptagelsen som nydende medlem, såfremt be-gæring om optagelse som medlem af kassenfremsættes inden 2 uger efter læretidens ud-løb.

Stk. 2. Til udlærlinge, som har opnået rettil dagpenge efter stk. 1, kan der inden for detførste år efter læretidens udløb højst udbetalesdagpenge for 180 dage.

§ 25.Ret til dagpenge er betinget af, at medlem-

met forud for hver udbetaling af dagpenge harhaft arbejde som lønmodtager i sammenlagtmindst 26 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 2. For et medlem, hvis ret til dagpengeer bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk.1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse afretten til dagpenge betinget af, at medlemmethar haft arbejde som lønmodtager i sammen-

85

lagt mindst 26 uger inden for de sidste 18 må-neder.

Stk. 3. For et medlem, som er under 22 år,skal arbejdskravet efter stk. 1 være opfyldt in-den for de sidste 18 måneder og arbejdskravetefter stk. 2 være opfyldt inden for de sidste 12måneder.

§ 26.I arbejdsperioderne efter § 25 medregnes

tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldttil aftjening af værnepligt samt tidsrum, hvorihan har forrettet frivillig tjeneste ifølge kon-trakt med forsvaret.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efterforhandling med arbejdsnævnet regler om ar-bejdsperiodernes beregning for medlemmer, dersom følge af sygdom, arbejdsudygtighed, del-tagelse i kursus eller af tilsvarende årsager harværet uden arbejde.

§ 27.Dagpenge kan kun udbetales til et medlem,

som er ledigt.Stk. 2. Efter forhandling med arbejdsnæv-

net fastsætter arbejdsdirektøren regler om ret-ten til dagpenge for et medlem,1) som er beskæftiget i en virksomhed, hvori

arbejdstiden efter aftale mellem arbejds-giver og lønmodtagere er nedsat med mereend 1/3 af normal arbejdstid,

2) som har bibeskæftigelse som lønarbejder el-ler ved selvstændig virksomhed, eller hvisægtefælle driver selvstændig virksomhedeller

3) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdetindstilles på grund af vejrliget.

Stk. 3. Arbejdsdirektøren kan fastsætte reg-ler om udbetaling af dagpenge til et medlem,som bliver ledig på Færøerne, i Grønland elleri udlandet.

§ 28.Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende

til arbejde i fuld sædvanlig arbejdstid, opnårarbejde af kortere varighed, nedsættes dagpen-gene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellemmedlemmets arbejdstid i vedkommende uge ogfuld sædvanlig arbejdstid. Inden for områder,hvor nedsættelse ikke kan foretages på grund-lag af arbejdstiden, sker nedsættelsen underhensyn til arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Særregler om nedsættelse af dagpen-gene kan fastsættes for arbejdsområder, hvorforholdene muliggør, at et ledigt medlem op-når særlig høj arbejdsfortjeneste i en begræn-set arbejdstid.

Stk. 3. Arbejdsdirektøren fastsætter nærme-re regler i henhold til stk. 1 og 2 efter forhand-ling med arbejdsnævnet.

§ 29.Efter forhandling med arbejdsnævnet fast-

sætter arbejdsdirektøren regler om begræns-ning i retten til dagpenge for et medlem, somunder ledighed har indtægt, der hidrører frapension, erstatningsydelse med løbende udbe-taling o.lign.

§ 30.Har et medlem inden for de sidste 9 måne-

der forud for et arbejdsophør haft en løn, deri forbindelse med eventuelle dagpenge fra kas-sen for denne periode svarer til hans eller fa-gets gennemsnitlige daglige arbejdsfortjenestefor mere end 9 måneder, udbetales der ikkedagpenge for det overskydende antal dage (ven-tetid). Ventetiden kan højst være 45 dage. Derfastsættes dog ikke ventetid efter denne be-stemmelse, hvis ventetiden er mindre end 3dage. Hvis arbejdet er foregået uden for med-lemmets hjemsted og derfor har medført sær-lige udgifter til kost eller logi, uden at der erydet ham tilskud efter 0000 *), eller hvis ar-bejdet i øvrigt har medført særlige udgifter,fradrages disse ved ventetidens beregning.

Stk. 2. Ventetiden efter stk. 1 kan nedsæt-tes med det antal dage, hvori medlemmet i løbetaf perioden har været sygemeldt ifølge lægeer-klæring eller attest fra sygekassen. De nærmereregler fastsættes af arbejdsdirektøren efter for-handling med direktøren for sygekassevæsenet.

§ 31.Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

hvis ledighed skyldes, at han er omfattet afstrejke eller lockout (konflikt).

Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses etmedlem, når han1) ved konfliktens iværksættelse er beskæfti-

get på den konfliktberørte virksomhed, eller

*) Her tænkes indsat henvisning til en bestem-melse, som svarer til AL § 3 C om tilskud til mer-udgifter ved dobbelt husførelse.

86

2) i de sidste 8 uger før konfliktens iværksæt-telse senest har været uafbrudt beskæftigeti virksomheden i over 3 uger.

Stk. 3. Såfremt mindst 65 °/o af de med-lemmer af en kasse eller en afdeling deraf, somer i arbejde ved konfliktens iværksættelse, efterstk. 2 anses for omfattet af konflikten, skal dernormalt lukkes for udbetaling af dagpenge tilkassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nær-mere regler herom fastsættes for 3 år ad gan-gen af arbejdsministeren efter forhandling medarbejdsdirektøren, Dansk Arbejdsgiverforeningog Landsorganisationen i Danmark.

§ 32.Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er syg eller i øvrigt arbejdsudygtig,2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig

denne, eller3) som ved domstols- eller administrativ afgø-

relse er berøvet sin frihed, eller som for-sørges på anstalt.

§ 33.Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som uden fyldestgørende grund vægrer sigved at overtage et passende arbejde, der an-vises ham af arbejdsformidlingen og forhvilket lønnen ikke er lavere end den, somefter overenskomst mellem arbejdsgivere oglønmodtagere gælder for tilsvarende arbej-de, eller

2) som uden fyldestgørende grund forlader sitarbejde eller hvis ledighed skyldes utilbørligadfærd på arbejdspladsen.

Stk. 2. Et medlem kan ikke med rette, jfr.stk. 1 , nr. 1, vægre sig ved at overtage arbejde,som ligger uden for hidtidigt fagområde, nårder på det sted, hvor arbejdet skal udføres, erbehov for overførsel af arbejdskraft fra andrefagområder, når medlemmet har evner og kræf-ter til at udføre arbejdet, og når muligheden forat vende tilbage til det hidtidige fagområdeikke forringes væsentligt. Sidstnævnte hensyntages dog kun, hvis medlemmets tilknytningtil det hidtidige fagområde påviseligt er såledesbevaret, at det er rimeligt, at der regnes medhans mulighed for at vende tilbage dertil.

Stk. 3. For et medlem af en kasse, som ihenhold til § 1 i lov om privat arbejdsanvisning

m.v. har tilladelse til at foretage privat arbejds-anvisning, finder reglen i stk. 1, nr. 1, tilsva-rende anvendelse, når kassen anviser medlem-met arbejde.

§ 34.Dagpenge må ikke uden arbejdsdirektørens

tilladelse udbetales for et længere uafbrudt tids-rum end V2 år til et medlem, som er fyldt 67år, eller som modtager invaliditetsydelse i hen-hold til lov om invalidepension m.v.

Stk. 2. Det påhviler kassen at føre særligindgående kontrol med, hvorvidt et medlem,som er omfattet af stk. 1, i ledighedsperioderfortsat opfylder betingelserne for at bevare ny-dende medlemsret, jfr. § 14, stk. I og 2.

§ 35.Dagpenge må ikke uden arbejdsdirektørens

tilladelse udbetales til et medlem, som modtager1) invalidepension i henhold til lov om inva-

lidepension m.v.2) invaliditetserstatning i form af årlig rente i

henhold til lov om forsikring mod følger afulykkestilfælde eller tilsvarende lovgivning,

3) folkepension, hvis størelse reguleres i hen-hold til § 4 i lov om folkepension, eller

4) enkepension i henhold til lov om pensionog hjælp til enker m.fl.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan kun gives,når særlige omstændigheder taler derfor. Foret medlem, som modtager folke- eller enkepen-sion, jfr. stk. 1, nr. 3 og 4, kan tilladelsen end-videre kun gives i tilfælde, hvor pension er til-lagt medlemmet med samtykke af det udvalg,som er nævnt i § 2, stk. 4, i lov om folkepen-sion.

§ 36.Når et medlems ledighed inden for et un-

derstøttelsesår overstiger en vis grænse, påhvi-ler det kassen at undersøge årsagen til ledighe-den med henblik på, om medlemmet har behovfor hjælp af behandlingsmæssig eller optræ-ningsmæssig art for at komme tilbage på ar-bejdsmarkedet.

Stk. 2. Det påhviler medlemmet at med-virke ved undersøgelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter de nær-mere regler.

87

Kapitel V. Særregler for deltidsarbejdende

§ 37.Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i

anerkendte arbejdsløshedskasser, som i ved-tægten fastsætter, at deltidsarbejdende, somikke ønsker eller evner at have arbejde i fagetssædvanlige fulde arbejdstid, kan optages somnydende medlemmer af kassen.

Stk. 2. Hvor der ikke i dette kapitel er fast-sat særregler, finder lovens øvrige bestemmelseranvendelse.

§ 38.Som deltidsarbejde betragtes arbejde, hvis

varighed, bortset fra merarbejde af tilfældigkarakter, er mindst 20 timer og højst 30 timerom ugen, eller som har en sådan varighed, be-regnet i gennemsnit for en måned.

§ 39.Et nydende medlem, som til kassen anmel-

der at have haft deltidsarbejde i de sidste 5uger, betragtes som deltidsforsikret.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarendeanvendelse på en person, som ved begæring omoptagelse som nydende medlem anmelder athave haft deltidsarbejde i de sidste 5 uger ellerat ville få sådant arbejde efter optagelsen.

Stk. 3. Et nydende medlem, som ved ledig-hed, jfr. 000 *), fremsætter begæring herom,betragtes som deltidsforsikret, såfremt vedkom-mende arbejdsformidlingskontor tillader det.Tilladelsen kan kun gives, hvis kontoret skøn-ner, at medlemmet nu har særlige, vægtigegrunde til alene at påtage sig deltidsarbejde.

Stk. 4. Et deltidsforsikret medlem,, som i 5uger har haft arbejde i større omfang end del-tidsarbejde, skal anmelde dette til kassen. Med-lemmet betragtes herefter ikke som deltidsfor-sikret fra tidspunktet for arbejdets begyndelse.

Stk. 5. Efter forhandling med arbejdsnæv-net fastsætter arbejdsdirektøren regler om for-men for den anmeldelse, som er omtalt i stk. 1,2 og 4, og om den dokumentation, der skal led-sage anmeldelsen.

*) Her tænkes indsat henvisning til en bestem-melse, som svarer til AL § 4, stk. 2, 1. pkt., om etledigblevet medlems henvendelse til arbejdsformid-lingen.

88

Stk. 6. Et deltidsforsikret medlem, somundlader at foretage den anmeldelse, som erforeskrevet i stk. 4, udelukkes fra ret til dag-penge efter regler, som fastsættes af arbejds-direktøren.

§ 40.Et deltidsforsikret medlem, som har andet

erhverv har ikke ret til dagpenge.

§ 4LDagpengenes størrelse for deltidsforsikrede

medlemmer fastsættes særskilt af kassen efterreglerne i § 17, stk. 2. Disse dagpenge kan ikkefastsættes til et højere beløb end 2/3 af det be-løb, hvortil dagpengene er fastsat for kassensøvrige medlemmer (de øvrige medlemmer afgruppen).

§ 42.Vægring ved at overtage anvist arbejde, jfr.

§ 33, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørendebegrundet, hvis der anvises et deltidsforsikretmedlem arbejde af større omfang end deltids-arbejde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikkeanvendelse,1) når et medlem, der i henhold til § 39, stk. 1

eller 2, betragtes som deltidsforsikret, i desidste 5 uger før ledigheden har haft ar-bejde i større omfang end deltidsarbejde,eller

2) når det i et fag eller en egn ikke har vist sigmuligt for arbejdsformidlingen at efterkom-me begæringer om anvisning af arbejds-kraft, medmindre vedkommende arbejdsfor-midlingskontor skønner, at medlemmet harsærlige, vægtige grunde til alene at påtagesig deltidsarbejde.

§ 43.For et medlem, der i henhold til § 39, stk. 1

eller 2, betragtes som deltidsforsikret, er rettil dagpenge betinget af, at medlemmet før hverudbetaling af dagpenge har haft arbejde somlønmodtager i et tidsrum, som svarer til arbejdei fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i sammen-lagt mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 2. For et medlem, hvis ret til dagpen-ge er bortfaldet som følge af, at betingelsen i

stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelseaf retten til dagpenge betinget af, at medlem-met har haft arbejde som lønmodtager i detomfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sid-ste 18 måneder.

Stk. 3. For et medlem, som er under 22 år,skal arbejdskravet efter stk. 1 være opfyldt in-den for de sidste 18 måneder og arbejdskravetefter stk. 2 være opfyldt inden for de sidste 12måneder.

§ 44.Når et ledigt, deltidsforsikret medlem opnår

arbejde i 20 timer eller derover pr. uge elleraf en sådan varighed, beregnet i gennemsnit foren måned, udbetales der ikke dagpenge. Opnår

medlemmet arbejde af kortere varighed, ned-sættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter for-holdet mellem medlemmets arbejdsfortjeneste ivedkommende uge og den hidtidige arbejdsfor-tjeneste. Er den hidtidige fortjeneste opnået veden ugentlig arbejdstid på over 30 timer, tageskun fortjenesten ved en arbejdstid på 30 timer ibetragtning.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter nær-mere regler efter forhandling med arbejdsnæv-net.

§ 45.§ 27, stk. 2, nr. 1, og § 30 finder ikke an-

vendelse på deltidsforsikrede medlemmer.

Kapitel VI. Økonomi

Medlemsbidrag§ 46.

Medlemsbidraget for nydende medlemmerudgør følgende beløb pr. år: Hvis kassen forvedkommende år har fastsat dagpengene til15 kr., betales 28 kr. Udgør dagpengene

over 15 kr., men højst 20 kr., betales 36 kr.20 -25 -30 -35 -40 -

25 -30 -35 -40 -45 -

45 -54 -63 -72 -81 -

Sidstnævnte beløb forhøjes med 10 kr. for hverpåbegyndt 5 kr., dagpengene udgør over 45 kr.

Stk. 2. Medlemsbidraget for bidragydendemedlemmer udgør halvdelen af bidraget for ny-dende medlemmer.

Stk. 3. Fritaget for at betale medlemsbidragefter stk. 1 og 2 er:1) en værnepligtig, der forretter pligtig tjene-

ste, samt en værnepligtig, der forretter fri-villig tjeneste af den art, som arbejdsmini-steren fastsætter efter forhandling med for-svarsministeren og arbejdsnævnet. Fritagel-sen gælder kun indtil det tidspunkt, da derudbetales medlemmet månedlig løn for tje-nesten,

2) et medlem, som deltager i et fagligt dagkur-sus. Fritagelsen gælder dog ikke, hvis med-lemmet under deltagelsen har ret til at fåudbetalt dagpenge fra kassen, eller hvis hanunder deltagelsen har ret til en godtgørelse,som mindst svarer til dagpengene, samt

3) et medlem, som er ledig og tilmeldt som ar-bejdssøgende, og hvis ret til dagpenge frakassen er udtømt. Fritagelsen gælder for 3måneder.

§ 47.Kassens udgifter til administration kan ikke

afholdes af medlemsbidragene efter § 46. Derkan af kassen fastsættes særligt medlemsbidragtil dækning af administrationsudgifter.

Stk. 2. En kasse, som har indtægter ud overmedlemsbidrag, eller som ejer formue, er beret-tiget til at anvende indtægterne og tillige årligindtil lO°/o af formuen, således som denne eropgjort pr. 1. april 1967, til dækning af admi-nistrationsudgifter og til nedsættelse af de med-lemsbidrag, der ellers i henhold til § 46, stk.1 og 2, skulle være betalt af medlemmerne.

§ 48.Har et medlem undladt at betale medlems-

bidraget efter §§ 46 og 47 for mere end 2 må-

89

neder i træk, eller har han ved regnskabsåretsslutning ikke fuldtud betalt medlemsbidragetindtil dette tidspunkt, slettes han som medlemaf kassen.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren kan bestemme, atfristen i henhold til stk. 1 forlænges for enkasse eller en gruppe af medlemmer af kassen,når særlige forhold medfører væsentlige van-skeligheder for kassens medlemmer (gruppen afmedlemmer) ved at overholde fristen.

Stk. 3. Kassen kan forlænge fristen i hen-hold til stk. 1 og bortse fra en efter denne be-stemmelse foretaget slettelse for et medlem,som under ledighed eller under sygdom ellerarbejdsudygtighed ikke har ret til dagpengeeller løn, samt for et medlem, som er fængsleteller afsoner straf. Arbejdsdirektøren kan fast-sætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Et medlem, som optages i kassenefter at være blevet slettet af denne i henholdtil stk. 1, skal efterbetale resterende medlems-bidrag for den tidligere medlemsperiode for ti-den, indtil slettelsen fandt sted.

Refusion§ 49.

Staten yder hver kasse refusion af de ud-gifter til dagpenge, som kassen i det foregåenderegnskabsår har afholdt efter kapitel III, jfr.dog §§ 9 og 50, stk. 1.

Stk. 2. Til en kasse, som ikke råder overtilstrækkelige reserver til at afholde understøt-telsesudgifterne for hele regnskabsåret, ydesder a conto refusion ved arbejdsdirektørens for-anstaltning.

Stk. 3. Efter hvert regnskabsårs udløb ind-betaler kassen, evt. ved modregning i refusio-nen, de medlemsbidrag efter § 46, stk. 1 og 2,der i løbet af regnskabsåret er betalt af med-lemmerne eller dækket af kassen efter § 47,stk. 2.

§ 50.En kasse, hvis offentlige anerkendelse er

bortfaldet efter den 1. april 1966, har først rettil refusion efter § 49, stk. 1, når der er for-løbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse afny anerkendelse, og der for denne tid er ind-betalt medlemsbidrag efter § 49, stk. 3.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anven-delse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse

bortfaldt i henhold til § 8 som følge af, at an-tallet af nydende medlemmer af kassen varlavere end fastsat i § 3, nr. 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, atreglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på enkasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt ihenhold til § 9.

§ 51.Hver kasse skal inden 15. juni tilsende ar-

bejdsdirektøren:1) revideret regnskab for det sidst forløbne

regnskabsår,2) beretning om kassens virksomhed i samme

tidsrum, samt3) andre oplysninger, herunder evt. en forteg-

nelse over kassens medlemmer, som direk-tøren anser for nødvendige for beregningenaf de udgifter til dagpenge, som kassen harafholdt efter kapitel III, og af de medlems-bidrag, som kassen skal indbetale efter § 49,stk. 3.

Stk. 2. Efter at arbejdsdirektøren har gen-nemgået de fra kassen modtagne oplysninger,anviser han kassen refusion fra statskassen fordet forløbne regnskabsår og opkræver de med-lemsbidrag, der tilkommer statskassen for sam-me år.

Stk. 3. Kassens regnskabsår regnes fra 1.april — 31. marts, medmindre arbejdsministerentillader afvigelse herfra.

§ 52.Kassens indtægt og formue skal holdes af-

sondret fra andre foreningers midler og måhverken som lån eller gave tilflyde andre for-eninger eller anvendes i andet uvedkommendeøjemed.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 53.Til nedbringelse af statskassens udgifter til

arbejdsløshedsforsikringen svares et bidrag frasamtlige efter ulykkesforsikringslovgivningenforsikringspligtige arbejdsgivere inden for defaggrupper og erhvervsområder, som er nævnt i§ 3, nr. 1.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan, når særligegrunde taler herfor, efter forhandling med ar-bejdsdirektøren fritage arbejdsgivere inden forfag, for hvilke der ikke består en anerkendtarbejdsløshedskasse, for at svare bidrag.

90

Stk. 3. Arbejdsgiverbidraget andrager årlig45 kr. pr. forsikret helårsarbejder. For 2 arbej-dere i hvert foretagende andrager bidraget dog22,50 kr. pr. helårsarbejder. For land- og skov-brugsarbejdere samt for fiskere andrager bidra-get 9 kr. pr. helårsarbejder.

§ 54.Arbejdsgiverbidrag ydes ikke for følgende

lønmodtagere:1) Personer, som udelukkende eller ganske

overvejende beskæftiges i arbejdsgiverenshusholdning eller ved personlig tjenesteger-ning.

2) Arbejdsgiverens børn under 18 år.3) Personer, som er ansat i statens, en kom-

munes eller en koncessioneret eller lignendevirksomheds tjeneste, og som har ret tilpension ved afsked af utilregnelig årsag.Nærmere regler om bidragsfritagelsens om-fang fastsættes af arbejdsministeren.

4) Personer, som har kost og logi hos arbejds-giveren og er antaget for mindst V2 år.

5) Fremmede statsborgere om bord i danskeskibe, der er fast stationeret i udenlandskhavn eller går i fast rutefart mellem uden-landske havne, og som ikke inden for ved-kommende forsikringsår har anløbet dansk

havn i andet øjemed end for reparationereller lignende.

6) Lærlinge, som er omfattet af § 1 i lov omlærlingeforhold.

§ 55.Arbejdsgiverbidraget opkræves af vedkom-

mende forsikringsselskab (-forbund) sammenmed præmierne (medlemsbidragene) for lovplig-tig ulykkesforsikring og indbetales til arbejds-direktoratet. Fra arbejdsgivere, der i henholdtil ulykkesforsikringsloven er fritaget for at af-give risiko til et anerkendt selskab, sker indbe-taling direkte til arbejdsdirektoratet.

Stk. 2. Regler om bidragets beregning ogom indbetaling og revision fastsættes af arbejds-ministeren efter forhandling med arbejdsdirek-tøren og direktøren for ulykkesforsikringen.

Stk. 3. Arbejdsgiverbidrag, som ikke betalesrettidig, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 4. Der tillæges forsikringsselskaberne(-forbundene) et beløb på indtil 4 % af de op-krævede bidrag som vederlag for opkrævnin-gen. Vederlaget udredes af arbejdsdirektoratet.

Stk. 5. Tvivlsspørgsmål om arbejdsgivernespligt til at betale arbejdsgiverbidrag og om bi-dragets beregning afgøres af arbeidsdirektøren.

Kapitel VII. Forseelser mod kassen

§ 56.Har et medlem givet kassen urigtige oplys-

ninger eller fortiet omstændigheder, der er afbetydning for retten til dagpenge, skal dagpen-gebeløbet, som er modtaget med urette, tilbage-betales af medlemmet.

Stk. 2. Det kan bestemmes, at dagpengebe-løb, der er udbetalt med urette, skal kræves til-bagebetalt af vedkommende tillidsmand ellerafdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbe-taling skyldes, at regler i denne lov eller be-stemmelser, som er fastsat i henhold til loven,er tilsidesat af tillidsmanden eller afdelingen.

Stk. 3. Er dagpengebeløb, som skal tilbage-betales i henhold til stk. 1 og 2, ikke tilbage-betalt inden en frist, som kassen har fastsat,kan arbejdsdirektøren bestemme, at pågældendeslettes som medlem af kassen.

§ 57.Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt for-

hold over for kassen, kan arbejdsdirektørenbestemme, at pågældende slettes som medlemaf kassen, eller at han helt eller delvis udeluk-kes fra ret til dagpenge i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i andenforseelse over for kassen, kan dennes ledelsebestemme, at medlemmet udelukkes fra ret tildagpenge i et bestemt tidsrum, som ikke kanoverstige 1 år.

Stk. 3. Slettes et medlem af kassen i hen-hold til stk. 1, kan han kun med arbejdsdirektø-rens tilladelse påny optages som medlem af enanerkendt arbejdsløshedskasse. Tilladelsen kangives på vilkår, at vedkommende for en tid ellerfor bestandig ikke må have hverv som tillids-mand i en kasse.

91

Kapitel VIII. Klageadgang

§ 58.Klage over en kasses afgørelse om medlems-

ret, medlemsbidrag, dagpengeret og tilbagebeta-ling af dagpenge kan af den, afgørelsen ved-rører, inden 4 uger indbringes for arbejdsdirek-tøren.

Stk. 2. Klage over et arbejdsformidlings-kontors afgørelse efter § 39, stk. 3, og § 42,stk. 2, nr. 2, kan af den, afgørelsen vedrører,eller af kassen inden 4 uger indbringes for ar-bejdsdirektøren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er berettigettil for arbeidsdirektøren at forelægge spørgsmålom en persons ret til medlemskab og om etmedlems ret til dagpenge efter §§ 31-35.

§ 59.Afgørelser, som er truffet af arbejdsdirektø-

ren om de spørgsmål, som er nævnt i § 58, stk.1 og 2, kan inden 4 uger af vedkommende ind-bringes for ankenævnet for arbejdsløshedsfor-sikringen, jfr. § 60. Ankenævnets afgørelserkan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.

Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes afarbeidsdirektøren i henhold til denne lov, kaninden 4 uger af vedkommende indbringes forarbejdsministeren.

§ 60.Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen

består af1) en af Kongen udnævnt formand, der ved

udnævnelsen skal opfylde betingelserne forat kunne være landsdommer eller have be-stået en statsvidenskabelig eller nationaløko-nomisk eksamen og derefter have mindst 3års ansættelse i en tjenestemandsstilling,hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

2) 2 medlemmer udpeget af Dansk Arbejds-giverforening.

3) 2 medlemmer udpeget af Landsorganisatio-nen i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren beskikker enstedfortræder for formanden. Stedfortræderenskal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Ankenævnets medlemmer og sted-fortrædere for disse udpeges for 6 år. Et med-lem af ankenævnet må ikke tillige være med-lem af arbejdsnævnet.

Stk. 4. Ankenævnets forretningsorden fast-sættes af arbejdsministeren.

Stk. 5. Alle sager, som indbringes for anke-nævnet, skal, inden afgørelse træffes, forelæg-ges arbejdsnævnet til erklæring.

Kapitel IX. Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 61.Arbejdsdirektøren fører tilsyn med de aner-

kendte arbejdsløshedskasser, er kasserne be-hjælpelig med oplysning og vejledning og yderbistand til oprettelsen af nye kasser.

Stk. 2. Ved tilsynet med de stedlige afdelin-ger af kasserne bistås arbejdsdirektøren af deoffentlige arbejdsformidlingskontorer.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærme-re regler om det tilsyn, som er nævnt i stk. 1og 2.

Stk. 4. Arbejdsdirektøren og arbejdsdirek-toratets personale samt personalet ved arbejds-formidlingskontorerne må ikke være ansat ieller have ledende eller lønnet hverv i en aner-kendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 5. Arbejdsdirektøren afgiver hvert årberetning til arbejdsministeren om arbejdsløs-hedskassernes virksomhed. Beretningen offent-liggøres på den måde, som ministeren fore-skriver.

§ 62.Arbejdsdirektøren har adgang til at gøre

sig bekendt med kassernes bøger, regnskabs-bøger, beholdninger og hele virksomhed.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren foranlediger hvertår regnskabs- og kasseeftersyn i samtlige kasser.

§ 63.Når forholdene inden for en kasses område

gør det påkrævet, kan arbejdsdirektøren efter

92

forhandling med arbejdsnævnet fastsætte sær-lige regler, som kassen skal iagttage, med hen-blik på at forhindre misbrug af dagpengebe-stemmelserne.

§ 64.Til brug ved arbejdsformidlingskontorernes

tilsyn med kasserne, jfr. § 61, stk. 2, skal enarbejdsgiver på begæring oplyse,1) hvilke lønmodtagere, han har beskæftiget

i et nærmere angivet tidsrum, og disses be-skæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte med-lemmer af en kasse inden for et nærmereangivet tidsrum,

3) hvilken løn, der er udbetalt til bestemtemedlemmer af en kasse inden for et nær-mere angivet tidsrum, og

4) årsagen til et medlems arbejdsophør.Stk. 2. Efter forhandling med vedkommen-

de arbejdsgiverorganisation kan arbejdsdirektø-ren pålægge arbejdsgiverne inden for bestemtearbejdsområder hver uge at give arbejdsformid-lingskontoret oplysning om den løn, som ar-

bejdsgiveren har udbetalt til kassens medlem-mer i ugens løb, samt om medlemmernes ar-bejdsperioder inden for ugen.

Stk. 3. Forsømmer en arbejdsgiver at op-fylde de pligter, som påhviler ham efter stk. 1og 2, straffes han med bøde.

§ 65.Arbejdsnævnet er rådgivende for arbejdsmi-

nisteren og arbejdsdirektøren i almindeligespørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2. Arbejdsnævnet består af1) Arbejdsdirektøren, der er nævnets formand.2) 6 medlemmer valgt af og blandt tillidsmænd

i de anerkendte arbejdsløshedskasser på deti § 69 nævnte årsmøde.

3) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiver-forening.

4) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen iDanmark.

5) 4 medlemmer valgt af folketinget efter for-holdstal.

Stk. 3. Arbejdsnævnets medlemmer vælges(udpeges) for 6 år, jfr. dog § 69, stk. 3 og 4.

Kapitel X. Andre bestemmelser

§ 66.Dokumenter, som oprettes mellem anerkend-

te arbejdsløshedskasser og deres medlemmer, erstempelfri, for så vidt de vedrører forsikringen.Det samme gælder arbejdsløshedskassernes ved-tægter.

§ 67.Efter forhandling med arbejdsnævnet fastsæt-

ter arbejdsdirektøren regler for overflytning afmedlemmer fra en kasse til en anden.

Stk. 2. Et medlem, der tiltræder arbejdeuden for sit hidtidige faglige område, kan mod-sætte sig overflytning til anden kasse, hvis ar-bejdet er af ekstraordinær og begrænset karak-ter, eller hvis arbejdet udføres med offentligttilskud til bekæmpelse af arbejdsløshed.

§ 68.En kasse er berettiget til at indgå overens-

komst med andre danske eller udenlandske for-

eninger om gensidig ydelse af hjælp til medlem-merne. Sådanne overenskomster skal godken-des af arbejdsdirektøren, der også kan kræveoverenskomsterne opsagt.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan - under for-udsætning af, at der med andre stater opnåsgensidig overenskomst - pålægge anerkendtearbejdsløshedskasser at yde dagpenge til frem-mede lønmodtagere på de nærmere vilkår, somfastsættes i vedkommende overenskomst.

§ 69.Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne af-

holdes under forsæde af arbejdsdirektøren etårligt møde. På årsmødet forhandles der omkassernes virksomhed og samarbejde.

Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsen-tere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hverfulde 15.000 medlemmer kan kassen repræsen-teres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmæn-dene vælges på den måde, som fastsættes i kas-sens vedtægt.

93

Stk. 3. Af og blandt tillidsmændene vælges6 til at være medlemmer af arbejdsnævnet. Val-get gælder for 6 år, dog at halvdelen fratræderefter 3 års virketid. Samtidig vælges der påsamme måde 3 suppleanter for et tidsrum af3 år.

Stk. 4. En tillidsmand, der efter stk. 3 ervalgt til at være medlem af arbejdsnævnet, skal

udtræde af nævnet, når han ophører med athave hverv som tillidsmand.

§ 70.Uanset bestemmelsen i § 3, nr. 1, har Kriste-

lig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse,hvis den i øvrigt opfylder betingelserne i kapi-tel I.

Kapitel XI. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 71.Loven træder i kraft denStk. 2. Lov om arbejdsanvisning og arbejds-

løshedsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelsenr. 172 af 28. april 1969, ophæves, bortset fraafsnit III. b. Kursus m.v. for arbejdsløse.

§ 72.Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land.

§ 73.En kasse, som er offentlig anerkendt ved lo-

vens ikrafttræden, bevarer anerkendelsen, for

så vidt den opfylder betingelserne i kapitel I,jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. I tiden indtil — — — kan en kasseuanset bestemmelsen i § 3, nr. 2, bevare aner-kendelsen, såfremt kassen har mindst 100 ny-dende medlemmer.

Stk. 3. Det påhviler arbejdsdirektøren i sam-arbejde med arbejdsnævnet at virke for, atmedlemmer af de kasser, hvis anerkendelse måpåregnes at bortfalde efter det tidspunkt, somer nævnt i stk. 2, får mulighed for at blive over-flyttet til andre anerkendte arbejdsløshedskas-ser.

94

Bilag 2.

ARBEJDSDIREKTORATET

Mønsterreglerfor

danske

statsanerkendte arbejdsløshedskassers

virksomhed

INDHOLD

I. Mønstervedtægt for statsanerkendte arbejdsløshedskasser.II. Overfly tningsregler for statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

III. Reglement for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med deoffentlige arbejdsformidlingskontorer. (Arbejdsdirektoratets cirkulære af30. januar 1969).

K Ø B E N H A V N

1969

95

INDHOLDSFORTEGNELSESide

I.Mønstervedtægt for statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

1. afsnit.FORMÅL OG HJEMSTED

§ 1. Formål. Hjemsted 98

2. afsnit.STATSANERKENDELSEN

§ 2. De til anerkendelsen knyttede rettigheder og forpligtelser . . . . 98§ 3. Anerkendelsens opgivelse 99

3. afsnit.MEDLEMSRETTEN

§ 4. Medlemsklasser 99§ 5. Betingelserne for nydende medlemsret 99§ 6. Overflytning 100§ 7. Medlemskab i andre kasser 100§ 8. Bidragydende medlemmer 100§ 9. Udelukkelsesgrunde 101§ 10. Fremgangsmåden ved optagelse 102§ 11. Medlemsrettens ophør 102§ 12. Genoptagelse 103

4. afsnit.MEDLEMMERNES RETTIGHEDER

I . U n d e r s t ø t t e l s e s r e t t e n .A. Almindelige bestemmelser.

§ 13. Almindelige forudsætninger for understøttelsens udbetaling .. 103§ 14. Fremgangsmåden ved udbetaling 104

B. Understøttelsens art og omfang.§ 15. (Ophævet) 104§ 16. Dagpenge 105§ 16A. (Ophævet) 107§ 16B. (Ophævet) 107§ 16C. (Ophævet) 107§ 16D. (Ophævet) 107§ 17. (Ophævet) 107§ 17A. (Ophævet) 107§ 18. (Ophævet) 107§ 19. (Ophævet) 107§ 19A. (Ophævet) 107

C. Understøttelsesrettens almindelige grænser.§ 20. Tolv måneders medlemstid. 39 ugers arbejde. Undtagelser

herfra 108§ 21. Ventetid (gælder ikke for sæsonkasser) 109§ 21A. Ventetid (gælder kun for sæsonkasser) 109§ 22. 4-årigt understøttelsesmaksimum 109§ 2;S. Understøttelsens begrænsning i visse tilfælde 109§ 24. Kollektive arbejdsvægringer 111§ 25. Beskæftigelsesforanstaltninger 111§ 26. Betingelser med hensyn til arbejde 111§ 27. Udelukkelsesgrunde 112

II. A n d r e r e t t i g h e d e r .§ 28. Deltagelse i kassens styrelse 114§ 29. (Ophævet) 115

96

5. afsnit. SideMEDLEMMERNES PLIGTER

I . P l i g t t i l a t b e t a l e m e d l e m s b i d r a g .§ 30. Nydende og bidragydende medlemmers bidrag 115§ 31. (Ophævet) 116§ 31A. (Ophævet) 116§ 32. Restancefrist 116

II. A n d r e p l i g t e r .§ 33. Pligter af forskelligt indhold 117§ 34. Pligt til anmeldelse i forskellige forhold 118

6. afsnit.FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 35. Forseelser mod kassen 1185 36. Klager 119§ 37. Gensidighedsoverenskomster 120

7. afsnit.ARBEJDSLØSHEDSKASSENS ADMINISTRATION

A. Lokalafdelinger.§ 38. Oprettelse af afdelinger 120§ 39. Valg af bestyrelse og suppleanter 121§ 40. Bestyrelsens funktioner og ansvar 121§ 41. Regnskabsvæsenet 121§ 42. Generalforsamlinger 122§ 43. Lukning af en afdeling 123

B. Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.§ 44. Hovedbestyrelsen 123§ 45. Forretningsudvalget 123

C. Delegeretmøderne.§ 46. Ordinære og ekstraordinære delegeretmøder 124§ 47. Repræsentation 124§ 48. Funktioner 124

D. Urafstemning.§ 49. Urafstemning 125

E. Regnskabsvæsenet.§ 50. Den daglige regnskabsførelse 125§ 51. Midlernes anbringelse 126§ 52. Regnskabsaflæggelsen 126§ 53. Revision og tilsyn 127

8. afsnit.VEDTÆGTENS IKRAFTTRÆDEN m m.

§ 54. Vedtægtens ikrafttræden 127

II.Overflytningsregler for statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Overflytningsregler mellem fagligt begrænsede arbejdsløshedskasser . . 128Overflytningsregler mellem Arbejdsledernes Arbejdsløshedskasse og de

egentlige arbejder-arbejdsløshedskasser 130

III.Reglement for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med

de offentlige arbejdsformidlingskontorer.(Arbejdsdirektoratets cirkulære af 30. januar 1969). 131

977

1.Mønster-vedtægt forstats-anerkendtearbejdsløs-hedskasser.

VEDTÆGTfor

Arbejdsløshedskassei Danmark

(Ændringer i forhold til tidligere mønstervedtægt er markeretved lodret streg i marginen.)

Formål.Al.» § 6, stk. 1Al. §22, stk. 1.nr. 1.

1. afsnit.Formål og hjemsted.

§ 1.Stk. 1 Arbejdsløshedskasse i Danmark

har til formål at sikre sine nydende medlemmer gensidig hjælpi tilfælde af arbejdsløshed, der ikke er begrundet ved de i dennevedtægts § 27 ommeldte årsager.

Hjemsted.Al. §22, stk. 1,nr. 1.

De til aner-kendelsenknyttede ret-tigheder ogforpligtelser.Al. § 7, stk. 1og 2.Al. § 14 og 34-36.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen har hovedsæde i

2. afsnit.Statsanerkendelsen.

§ 2.Stk. 1. Arbejdsløshedskassen nyder statsanerkendelse i hen-

hold til lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v.(i det følgende betegnet som arbejdsløshedskøen), jfr. lovbekendt-gørelse nr. 53 af 28. februar 1967 som ændret ved lov nr. 220af 31. maj 1968 og lov nr. 248 af 13. juni 1968, således somloven er gældende fra 1. april 1969.

Stk. 2. Til statsanerkendelsen er knyttet de i ovennævnte lovomhandlede rettigheder, herunder ret til refusion fra statskasseni henhold til lovens § 14, samt de i loven ligeledes foreskrevneforpligtelser, herunder pligten til at være undergivet offentligttilsyn. Tilsynet forestås af arbeidsdirektøren i forbindelse medarbejdsnævnet, jfr. lovens §§ 34-36.

*) Al. = arbejdsløshedsloven.

98

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen er berettiget til at lade sig re- AI. § 21præsentere på det i ovennævnte lovs § 21 omhandlede årsmøde.Repræsentanterne, hvis antal fastsættes i overensstemmelse medreglerne i nævnte § 21, stk. 1, vælges af og blandt medlemmerneaf kassens hovedbestyrelse.

§ 3.Stk. 1. Statsanerkendelsens opgivelse såvel som kassens opløs- Anerkendel-

ning kan kun finde sted i henhold til beslutning af et delegeret- s e n s °Pg*velse.møde, jfr. 7. afsnit, litra C, når mindst 3A af de tilstedeværendedelegerede stemmer derfor, og der ved en derpå følgende skriftligafstemning mellem alle kassens medlemmer (urafstemning, jfr. 7.afsnit, litra D) opnås en majoritet på 3/4 af de afgivne stemmer.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan, såfremt kassens anerkendelse AI. § 1. stk. 4.bortfalder, bestemme, at kassens medlemmer, uanset om de ifølgede almindeligt gældende regler har sådan overflytningsret, skalhave ret til overflytning til visse bestående kasser.

Stk. 3. Den afgørelse, der ved arbejdsløshedskassens opløsning AI. §22, stk 2eller ved bortfald af dens anerkendelse i overensstemmelse medvedtægten træffes om anvendelse af kassens formue, har kungyldighed, når den godkendes af arbejdsdirektøren. Ingen del afoverskuddet kan fordeles mellem medlemmerne.

3. afsnit.Medlemsretten.

§ 4.Stk. 1. Medlemmer optages i arbejdsløshedskassen som ny- Medlems-

dende eller bidragydende. klasser.Al. § 9.

Stk. 2. Bidragydende medlemmer yder kun bidrag til kassen, AI. § 13, stk. 1-2.men har ikke ret til hjælp af denne.

§ 5.Stk. 1. Kun ubemidlede lønarbejdere, der har deres hoved- Betingelserne

erhverv og væsentligste livsophold ved lønarbejde inden for for nydendefaget, kan optages i og vedblive at være nydende Ai § 9 stk 1'

medlemmer af arbejdsløshedskassen.Stk. 2. Som lønarbejder betragtes enhver, der mod løn eller AI. § 9, stk. 2.

akkordbetaling her i landet stadig eller midlertidig beskæftiges ivirksomheder indenfor ovennævnte fag.

Stk. 3. Ingen kan optages som nydende medlem, forinden han AL § 9, stk 3.er fyldt 18 år, eller - bortset fra overflytning fra en anden aner-kendt arbejdsløshedskasse, jfr. § 6 - efter at han er fyldt 60 år.

99

Al. § 9, stk. 4.

Overflytning.Al. § 25, stk. 1.

Al. § 9, stk. 2 og§ 19. stk. 1-2.

Medlemskab iandre kasserAl. § 11, stk. 1.

Stk. 4. Optagelse i arbejdsløshedskassen som nydende medlemkan ikke nægtes nogen, når han fyldestgør de ovenfor beskrevnebetingelser, jfr. dog § 9, og er knyttet til det fag, for hvilket kas-sen er bestemt, samt bosat inden for kassens område.

§ 6.Stk. 1. Medlemmer af andre anerkendte arbejdsløshedskasser

kan overflyttes til kassen med bevarelse af deres anciennitet i på-gældende anden kasse. Overflytning sker i henhold til de afarbejdsnævnets afdeling vedrørende arbejdsløshedsforsikringen tilenhver tid fastsatte overflytningsregler, jfr. side 36 f.f.

Stk. 2. Medlemmer, der rejser til udlandet og der uden afbry-delse opretholder medlemskab i en organisation, med hvilkenkassen har oprettet gensidighedsoverenskomst, jfr. vedtægtens§ 37, indtræder ved deres tilbagevenden her til landet i deres tid-ligere medlemsret med tillæg af den i vedkommende udenlandskeorganisation erhvervede anciennitet. I andre tilfælde kan tidligerenydende medlemmer, der vender hjem fra udlandet, kun genop-tages som nye medlemmer i overensstemmelse med reglerne i§ 12, dog således, at der er adgang til at opretholde medlemsretunder midlertidigt ophold i udlandet.

Stk. 3. Medlemmer af organisationer, med hvilke kassen harindgået gensidighedsoverenskomst, jfr. stk 2, optages med be-varelse af deres anciennitet i pågældende organisation.

§ 7.Stk. 1. Et nydende medlem må ikke samtidig være nydende

medlem af en anden anerkendt arbejdsløshedskasse.Stk. 2. Et medlem, der tillige har eller erhverver medlemsret

i en ikke-anerkendt arbejdsløshedskasse, hjælpekasse eller andenprivat forening, der yder understøttelse i anledning af arbejdsløs-hed, skal anmelde dette for den anerkendte kasse og er i øvrigtundergivet reglerne i vedtægtens § 23, stk. 4, og § 34, stk. 4.

Bidragydenclemedlemmer.Al. § 9, stk. 5.

Stk. 1. En person, der ikke er lønarbejder, og en lønarbejder,der ikke kan anses for ubemidlet, jfr. § 5, stk. 1, samt en personunder 18 år kan, hvis han henhører under kassens faglige områdeog i øvrigt opfylder de nødvendige betingelser, optages sombidragydende medlem, jfr. § 4. Det er dog en forudsætning, atpågældende er under 60 år ved optagelsen.

Stk. 2. Opfylder et hidtilværende nydende medlem ikke længere

100

betingelserne for nydende medlemsret, vil han, forudsat at hani øvrigt opfylder betingelserne for medlemsret, kunne overgå tilat være bidragydende medlem med adgang til - uanset alder,men i øvrigt på de sædvanlige betingelser - påny at kunne blivenydende medlem, jfr. § 1 1 , stk. 1. Samme ret til at blive nydendemedlem tilkommer de i stk. 1 nævnte medlemmer.

Stk. 3. Medlemmer, der er overgået fra nydende til bidrag-ydende medlemsret, indtræder ved eventuel tilbagegang til ny-dende medlemsret i den anciennitet, de havde opnået, da over-gangen til bidragydende medlemsret fandt sted.

Stk. 4. Når en person opfylder betingelserne for at være ny- AL § 9, stk. 6.dende medlem af kassen, kan han ikke stå som kun bidragydendemedlem.

§ 9«Stk. 1. Kassens ledelse skal nægte som nydende medlem at Udelukkelses-

optage en person, der ikke kan anses som arbejdssøgende. grunde.Stk. 2. Kassen kan ikke som nydende medlem optage en per- AL§ IO', stk. i.

son, som på det tidspunkt, da optagelse søges, ikke har beskæf-tigelse ved arbejde af mere end midlertidig karakter inden forfaget, eller som ikke henhører under den kreds af regelmæssigtarbejdende, for hvilken kassen er bestemt, selv om han i øvrigtfyldestgør de i nærværende vedtægt fastsatte betingelser om til-knytning til faget. Optagelse kan dog ikke nægtes personer, somgodtgør umiddelbart efter optagelsen at kunne få beskæftigelseaf passende varighed inden for faget.

Stk. 3. Et medlem, hvem der i henhold til bestemmelserne i AL § io, stk. 3.foranstående stk. 1 og 2 ville kunne nægtes optagelse i kassen,slettes af denne eller overføres til at være bidragydende medlem,jfr. § 8, stk. 2, og § 11, stk. 1. Kassen skal efterkomme arbejds-direktørens begæring herom.

Stk. 4. Kassens ledelse skal nægte som nydende eller bidrag- AL § io, stk. i.ydende medlem at optage en person, der af legemlige ellermoralske grunde må anses for uskikket til regelmæssig erhvervs-virksomhed eller til samarbejde med arbejdsledere eller arbejds-kammerater.

Stk. 5. Et medlem, hvem der i henhold til bestemmelserne iforanstående stk. 4 ville kunne nægtes optagelse i kassen, slettesaf denne. Kassen skal efterkomme arbejdsdirektørens begæringherom.

Stk. 6. Efter nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte Ai. § io, stk. 4.regler påhviler det arbejdsløshedskasserne, når et medlems ledig-

101

Fremgangs-mådenved optagelse.Al. § 22, stk. 1,nr. 1.

Medlems-rettens ophør.Al. § 9, stk. 1og 5.

Al. § 11, stk. 2.

Al. § 13, stk. 6.

Al. § 22, stk. 1,nr. 1.

hed inden for et understøttelsesår er nået op over en vis grænse,at undersøge årsagerne til denne ledighed med henblik på vedsærlige foranstaltninger, herunder af helbredsmæssig eller op-træningsmæssig art, at bringe sådanne medlemmer tilbage påarbejdsmarkedet. Det påhviler medlemmerne at medvirke vedundersøgelsen.

§ 10.Stk. 1. Optagelse i arbejdsløshedskassen finder sted gennem

lokalafdelingerne under forbehold af hovedledelsens godkendelse.Stk. 2. Ved optagelsen udleveres der medlemmet et eksemplar

af nærværende vedtægt med eventuelle tillæg og ændringer, hvor-hos der udstedes en medlemsbog til pågældende.

Stk. 3. Medlemsbogen, der fremstilles ved hovedbestyrelsensforanstaltning i overensstemmelse med en af arbejdsdirektørenudarbejdet standardmedlemsbog, skal indeholde rubrikker til ind-førelse af oppebåret understøttelse, erlagt medlemsbidrag og fri-tagelse for sådant i henhold til lovgivningen herom, samt til op-lysning om stedfundne til- og frameldinger mellem kassens afde-linger indbyrdes og overflytning til og fra andre kasser.

§ 11.Stk. 1. Medlemmer, der ikke længere opfylder de i foranstående

paragraffer indeholdte betingelser, må udtræde af kassen, med-mindre de kan overflyttes til en anden anerkendt arbejdsløsheds-kasse eller - for nydende medlemmers vedkommende - overgå tilat være bidragydende medlemmer, jfr. § 9, stk. 3.

Stk. 2. Nydende medlemmer, der har påbegyndt selvstændigvirksomhed, har ret til i indtil Va år at bevare nydende medlems-ret, dog uden adgang til understøttelse. Såfremt pågældende med-lem ikke ved fristens udløb har opgivet den påbegyndte virksom-hed, må han enten overgå til bidragydende medlemsret ellerudtræde af kassen. Understøttelsesrettens genindtræden er betin-get af, at pågældende efter den selvstændige virksomheds ophøruafbrudt har haft lønarbejde i over 5 uger (31 dage).

Stk. 3. Medlemsretten fortabes i tilfælde af svig mod kassensamt efter omstændighederne ved overtrædelse af de i § 7, jfr.§ 35, stk. 1, indeholdte bestemmelser, jfr. endvidere § 33, stk. 4.

Stk. 4. Undladen af rettidig betaling af medlemsbidrag med-fører slettelse af kassen, jfr. § 32.

Stk. 5. Lovlig udmeldelse af arbejdsløshedskassen kan kunfinde sted, når vedkommende senest i den uge (måned), fra hvisudløb udtrædelsen skal regnes, har fremsat skriftlig eller mundtlig

102

anmeldelse over for kassens ledelse og samtidig berigtiger med-lemsbidraget til udtrædelsesdagen.

§ 12.Stk. 1. Optagelse af tidligere nydende eller bidragydende Genoptagelse.

medlemmer er betinget af, at vedkommende berigtiger eventuel AL § 13> stk '6 'gæld til kassen, herunder restance indtil slettelsen (4 uger, formånedslønnede 1 måned), og regnes først fra det tidspunkt, dasådan gæld er betalt.

Stk. 2. Medlemmer, der har været slettet af kassen på grund af AL § n, stk. i.begået svig eller overtrædelse af bestemmelserne i § 7, kan kungenoptages med arbejdsnævnets samtykke. Når forholdene talerderfor, kan arbejdsnævnet fastsætte særlige vilkår for genoptagel-sen, jfr. § 35, stk. 1.

4. afsnit.Medlemmernes rettigheder.

I . U n d e r s t ø t t e l s e s r e t t e n .

A. Almindelige bestemmelser.

§ 13.Stk. 1. Hver gang et medlem begærer understøttelse efter at Almindelige

have haft uafbrudt arbejde i over 5 uger (31 dage) skal han, forudsætnin-forinden udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse finder sted, s iø t t c | s e n 3

på tro og love afgive en erklæring på en af arbejdsdirektøren god- udbetaling.kendt blanket om bl. a. datoen for arbejdsophøret, sidste arbejds-giver, arbejdets varighed, årsagen til arbejdsophøret, forsørger-forhold, lønnen den sidste uge, samt eventuelle bierhverv.

Stk. 2. Forud for hver udbetaling af understøttelse skal med-lemmet på tro og love afgive en erklæring på en af arbejdsdirek-tøren godkendt blanket om, hvorvidt, og i bekræftende fald ihvilket omfang, han har haft beskæftigelse i understøttelsesugen(måneden). Endvidere skal der foreligge dokumentation for, atden pgl. behørigt har tilmeldt sig vedkommende offentlige ar-bejdsformidlingskontor, uden at der har kunnet anvises hamarbejde, jfr. i øvrigt reglement for ledige arbejdsløshedskasse-medlemmers kontakt med de offentlige arbejdsformidlingskon-torer.

Stk. 3. Afbrydelser i arbejdsforhold, hvorunder der arbejdespå nedsat tid, regnes ikke lige med ordinær arbejdsløshed. Så-danne afbrydelser skal dog anmeldes til kassen og arbe jdsform id-

103

lingskontoret, og der kan udbetales pågældende medlemmer for-holdsmæssig understøttelse for de ikke-beskæftigede dage, nårarbejdstiden er nedsat med mere end en trediedel, jfr. reglernei § 23, stk. 6.

Stk. 4. Lige med ordinær arbejdsløshed, uanset at der ikkeforeligger en formel afskedigelse, stilles under arbejde på nedsattid de tilfælde, hvor arbejdsafbrydelsen på grund af arbejdsmangeleller lignende årsager omfatter mindst 1 uge.

Stk. 5. Ledigmeldte medlemmer, der overgår til deltagelse iundervisning på skoler eller kursus, betragtes fremdeles somarbejdsledige; dog kan sådanne medlemmer kun oppebære dendem i kursustidsrummet eventuelt tilkommende understøttelse,for så vidt hovedledelsen i hvert enkelt tilfælde på grundlag af deaf arbejdsdirektøren til enhver tid fastsatte regler meddeler sam-tykke til understøttelsens udbetaling.

Stk. 6. Forinden udbetaling af understøttelse finder sted, skalvedkommende tillidsmand påse, at der ikke foreligger grunde, derudelukker eller begrænser medlemmets adgang til understøttelse,jfr. om medlemmets oplysningspligt § 34, stk. 3.

Fremgangs-måden vedudbetaling.Al. § 12, stk. 1.

§ 14.Stk. 1. Dagpengeunderstøttelse oppebæres i den afdeling, hvor

den pågældende er blevet arbejdsløs. Undtagelser herfra kan kunske med hovedledelsens samtykke i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Understøttelsen udbetales på dertil af kassens ledelsefastsat tid og sted, og udbetalingen foregår ugevis (månedsvis)bagud.

Stk. 3. Såfremt en forfalden understøttelse ikke afhentes påudbetalingsdagen, jfr. stk. 2, bortfalder understøttelsen, med-mindre medlemmet kan godtgøre ved sygdom eller anden fyldest-gørende grund at have været lovligt forhindret i at give møde.

Stk. 4. Understøttelse udbetales kun mod kvittering fra med-lemmet på den af arbejdsdirektøren dertil autoriserede blanket.Enhver understøttelsesudbetaling skal straks indføres i medlems-bogen.

B. Understøttelsens art og omfang.§ 15.

(Ophævet)

104

§ 16.Stk. 1. Understøttelsen, der udredes som dagpenge, ydes i Dagpenge,

indtil 270 dage inden for et understøttelsesår. Understøttelses- AL § 12,'stk! 3året regnes fra 1. oktober til 30. september. Dagpengenes stør- og4-reise fastsættes af kassen for tiden 1/4-31/3 og skal ved kassensforanstaltning bekendtgøres for medlemmerne. Beløbet, der skalkunne deles med 50 øre, og ikke kan fastsættes lavere end 15 kr.og ikke højere end 50 kr., skal være ens for alle medlemmer, jfr.dog stk. 2. Maksimumsbeløbet (50 kr.) reguleres i overensstem-melse med reglerne i arbejdsløshedslovens § 12, stk. 4.

Stk. 2. Omfatter kassen flere faggrupper, kan der fastsættes et AL § 12, stk. 3.beløb for hver faggruppe.

Stk. 3. Har kassen fastsat dagpengene mere end 1 0 % under AI. § 12, stk. 7.maksimumsbeløbet, uden at dette er begrundet i lønniveauet indenfor kassens område eller inden for de faggrupper, der hører underdette område, kan en vedtagelse om at forhøje dagpengene førstfå virkning fra en 1. april, der ligger mindst 1 år efter, at kassenskriftligt har underrettet arbejdsdirektøren om vedtagelsen. Idette år beregnes medlemsbidraget efter det forhøjede dagpenge-beløb.

Stk. 4. Har kassen fastsat dagpenge af forskellig størrelse for AI. § 12, stk. 9.de faggrupper, der hører under kassens område, udbetales dag-pengene til et medlem, der har skiftet arbejde fra en faggruppetil en anden, først efter den nye sats, når arbejdet i den nye fag-gruppe har varet uafbrudt i over 5 uger. Derimod ændres med-lemsbidraget straks ved overgangen til den nye faggruppe.

Stk. 5. Til udlærlinge, jfr. § 20, stk. 2, ydes understøttelse i AI. § 16, stk. 2.indtil 180 dage inden for de første 12 måneder af medlemstidenefter læretidens udløb med den for kassen gældende dagpengesats.

Stk. 6. Unge arbejdere, der efter ved deres fyldte 18. år at AI. § i6, stk. 3.være overgået fra bidragydende til nydende medlemsret har er-hvervet understøttelsesret i kassen, jfr. § 20, stk. 3, erholder dag-penge efter reglerne i foranstående stk. 1.

Stk. 7. Der ydes dagpenge for indtil 6 dage pr. uge. AI. § 12, stk. 2.

Stk. 8. Udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage er betingetaf, at vedkommende medlem er ledig den forudgående eller efter-følgende søgnedag. Et medlem betragtes i denne forbindelse somledig, såfremt han den pågældende dag ikke har været beskæftigeti fuldt normalt omfang.

For så vidt angår adgangen til at oppebære dagpenge forpåskehelligdagene gælder følgende regler:

105

1. Medlemmer, der er ledige påskelørdag, kan kun få udbetaltdagpenge for denne dag. Den omstændighed, at en virksom-hed lukker påskelørdag, berettiger ikke til dagpengeudbetalingfor denne dag.

2. Medlemmer, der er ledige onsdag før skærtorsdag og påske-lørdag, kan få udbetalt dagpenge for skærtorsdag og lang-fredag.

3. Medlemmer, der er ledige påskelørdag og tirsdag efter påske,kan få udbetalt dagpenge for 2. påskedag.

4. Medlemmer, der er ledige påskelørdag og tirsdag efter påske,og som fremlægger bevis for at være afskediget onsdag førskærtorsdag, kan få udbetalt dagpenge for skærtorsdag, lang-fredag og 2. påskedag.

5. Medlemmer, der er ledige tirsdag efter påske, og som frem-lægger bevis for at være afskediget påskelørdag, kan få ud-betalt dagpenge for 2. påskedag.

6. Medlemmer, der er ledige mandag, tirsdag og onsdag førpåske samt påskelørdag, men som går i arbejde tirsdag efterpåske, kan få udbetalt dagpenge for alle påskedagene.Et medlem, der herefter måtte være berettiget til dagpenge for

søgnehelligdage, mister dog retten til dagpenge for én søgne-helligdag, når han i den siden 2. januar forløbne del af kalender-året har været beskæftiget i 20 dage, samt for yderligere én søgne-helligdag for hver 30 dage, medlemmet herudover har xæretbeskæftiget siden den 2. januar.

Som beskæftigede dage anses alle hverdage, for hvilke derikke er udbetalt medlemmet dagpenge, medmindre det godt-gøres, at medlemmet har været syg, arbejdsudygtig på grund afulykkestilfælde eller har af tjent værnepligt.

AL § 12, stk. 5 Stk. 9. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetalesmed et beløb, der udgør 4/s af medlemmets hidtidige arbejdsfor-tjeneste pr. dag, afrundet til det nærmeste med 50 øre deleligebeløb.

Arbejdsfortjenesten beregnes som Vso af medlemmets løn-indtægt i de sidste 5 uger (V25 af den sidste månedsløn) i detseneste uafbrudte arbejdsforhold af over 5 ugers varighed (31dage) inden for de seneste 12 måneder.

Ved beregningen medtages alene den inden for normal arbejds-tid indtjente løn (heri medregnet alle lønbestanddele, hvoraf derydes feriegodtgørelse).

For medlemmer, der som lønarbejdende fiskere melder sigledige efter en uafbrudt arbejdsperiode af over 5 ugers (31 dages)

106

varighed, beregnes den hidtidige arbejdsfortjeneste pr. dag somgennemsnittet af arbejdsfortjenesten inden for de sidste 6 måne-der. Ved beregningen vil der være at se bort fra dage, på hvilketmedlemmet måtte have været uden beskæftigelse, f.eks. på grundaf arbejdsmangel, ferie, sygdom e.l.

Såfremt et medlem, der begærer dagpenge, ikke inden for desidste 12 måneder har haft en uafbrudt arbejdsperiode af over5 ugers varighed (31 dage), beregnes den hidtidige arbejdsfor-tjeneste pr. dag som gennemsnittet af arbejdsfortjenesten i med-lemmets sidste 31 arbejdsdage i det senest forløbne understøt-telsesår. Denne arbejdsfortjeneste pr. dag lægges til grund vedberegningen i resten af understøttelsesåret, med mindre med-lemmet forinden får uafbrudt arbejde i over 5 uger (31 dage).

For så vidt angår udlærlinge, der efter udlæringen ikke harhaft uafbrudt arbejde af over 5 ugers varighed (31 dage), bereg-nes 4/s grænsen på grundlag af den for faget gældende mindsteoverenskomstmæssige svendeløn.

§ 16 A.(Ophævet)

§ 16 B.(Ophævet)

§ 16 C.(Ophævet)

§ 16 D.(Ophævet)

§ 17.(Ophævet)

§ 17 A.(Ophævet)

§ 18.(Ophævet)

§ 19.(Ophævet)

§ 19 A.(Ophævet)

107

Tolvmånedersmedlemstid.39 ugersarbejde.Undtagelserherfra.Al. § 16, stk. 1.

Al. § 16. stk. 2.

Al. § 16, stk. 3.

Al. § 16, stk. 4.

C. Understøttelsesr ettens almindelige grænser.§ 20.

Stk. 1. Understøttelse ydes ikke til nogen, medmindre han harværet medlem af kassen og som nydende medlem har betalt sitskyldige medlemsbidrag i de sidste 12 måneder før understøttel-sens ydelse, jfr. dog nedenstående stk. 2-5, og har haft mindst39 ugers arbejde, hvoraf 26 uger skal ligge indenfor de sidste18 måneder. Denne arbejdsbetingelse, der også omfatter arbejdeuden for kassens faglige område, gælder ikke for personer, dertidligere har været berettiget til understøttelse i en anerkendtarbejdsløshedskasse, jfr. dog § 26. For overflyttede medlemmersvedkommende, jfr. § 6, medtages ved beregning af 12 måneders-perioden medlemstiden i den fraflyttede kasse.

Stk. 2. En udlærling, som ved læretidens udløb optages i kas-sen, har inden for de første 12 måneder efter læretidens udløbret til understøttelse i henhold til vedtægtens § 16, stk. 5, efter enmedlemstid af 1 måned. Dette gælder, uanset om pågældende ind-kaldes til militærtjeneste umiddelbart efter indmeldelsen i kassenog således ikke direkte har erlagt kontingent for de i nedenståendestk. 4 nævnte 3 måneder, idet frikontingent, der ydes under mili-tærtjeneste, i dette tilfælde sidestilles med betalt kontingent. Deter en forudsætning for ydelsen af understøttelse, at den pågæl-dende er fyldt 18 år.

Stk. 3. En person, der er overgået fra bidragydende til nydendemedlemskab, har ret til understøttelse, når vedkommende harbetalt medlemsbidrag som nydende medlem i de sidste 6 månederog i alt har betalt medlemsbidrag, der svarer til medlemsbidragetfor nydende medlemmer for 12 måneder. Det er tillige en forud-sætning, at han opfylder de øvrige i vedtægten indeholdte arbejds-betingelser, jfr. herved foranstående stk. 1 og § 26. For ungearbejdere/medlemmer, der er optaget som bidragydende medlem-mer inden deres fyldte 18. år, indtræder understøttelsesretten efter12 måneders bidragserlæggelse, jfr. § 30, for så vidt de opfylderden i foranstående stk. 1 omhandlede arbejdsbetingelse. Under-støttelse kan dog tidligst ydes, efter at de er fyldt 18 år.

Stk. 4. Uanset at en værnepligtig er fritaget for at erlægge med-lemsbidrag, jfr. § 30, stk. 5, er han berettiget til efter indkaldel-sens ophør at få understøttelse, når han på det tidspunkt, daunderstøttelsen ydes, har været medlem af en anerkendt kasse iet tidsrum af mindst 12 måneder og inden for dette tidsrum harerlagt det for nydende medlemmer skyldige medlemsbidrag for

108

mindst 3 måneder samt opfylder den i foranstående stk. 1 om-handlede arbejdsbetingelse.

Stk. 5. Frikontingent,, der er ydet under kursusdeltagelse, jfr. AI. § i6,stk. i.§ 30, stk. 6, sidestilles med indbetalt kontingent ved beregning afden i stk. 1,1. punktum, omhandlede 12-måneders periode.

§ 21.(Gælder ikke for sæsonkasser)

Har et medlem inden for de sidste 6 måneder forud for et Ventetid.arbejdsophør haft en løn, der i forbindelse med dagpenge fra AL § 16'stk 5'kassen svarer til hans eller fagets gennemsnitlige daglige arbejds-fortjeneste for et længere tidsrum end 6 måneder, udbetales derikke dagpenge for det overskydende antal dage (ventetid), så-fremt dette andrager mindst 2 dage. Ventetiden kan højst være45 dage. Har arbejdet påført medlemmet særlige udgifter, såsomtil kost og/eller logi, fordi arbejdet er udført uden for hans hjem-sted, og der ikke i den anledning er ydet ham tilskud i henholdtil arbejdsløshedskøens § 3 C, fradrages disse udgifter ved vente-tidens beregning. Bliver et medlem sygemeldt under ventetiden,kan kassen med arbejdsdirektørens samtykke ved beregningen afventetiden bortse fra den periode, i hvilken medlemmet ved læge-erklæring eller attest fra sygekasse dokumenterer at have væretsygemeldt.

§ 21 A.(Gælder kun for sæsonkasser)

Dagpenge ydes ikke for de første dage af hver arbejds- Ventetid.løshedsperiode. Al § 16"stk 6

§ 22.Har et medlem modtaget dagpenge i 270 dage årlig i de sidste 4-årigt under-

4 understøttelsesår, bortfalder retten til understøttelse for det føl- støttelses-gende understøttelsesår. Et arbejdsløst medlem kan ikke ved at A1. § 18> stk '2,undlade at optage det fulde årlige understøttelsesmaksimum und-drage sig anvendelsen af heromhandlede bestemmelse.

§ 23.Stk. 1. Når et medlem under en arbejdsløshedsperiode får Under-

arbejde af midlertidig art, for hvilket han oppebærer en løn, der støtteisenssvarer til hans eller fagets gennemsnitlige daglige arbejdsindtægt y^^jifæidVfor et større antal dage, end arbejdet varer, skal hans ret til dag- AL § is, stk. 6.penge for dette større antal dage bortfalde.

109

AI. § 18, stk. 6. Stk. 2. Overtagelse af midlertidigt arbejde under en arbejdsløs-hedsperiode medfører fradrag i understøttelsen. Dagpenge ud-betales i sådanne tilfælde for tiden (på grundlag af en arbejds-uge på 42V2 time) efter følgende regler:

Arbejdstid pr. ugetil og med 4 timerover 4 timer til og med

- 11 - - - -1 e1 O

- 25 - - - -- 3 2 - - - -

11 timer18 -25 -32 -39 -

Dagpenge for6 dage5 -4 -3 -2 -\ _

- 3 9 - 0 -

Indtægter under arbejdsløshed, f.eks. egenpension, folkepensio-nens mindstebeløb, løn som tillidsmand m. v., medfører fradragi understøttelsen, jfr. angående medlemmets anmeldelsespligt,§ 34, stk. 3-4. Fradrag foretages som regel også for medlemmer,der som bierhverv driver eller deltager i forretning, jordbrug,fiskeri eller anden selvstændig virksomhed, uden hensyn til ind-tægt og ejerforhold. Fradraget foretages i overensstemmelse medde af arbejdsdirektøren og arbejdsnævnet til enhver tid fastsatteregler, der ved hovedledelsens foranstaltning bringes til medlem-mernes kundskab.

AI. § 12, stk 2. Stk. 3. Ved udbetaling af understøttelse til medlemmer, der ståri restance med betaling af medlemsbidrag til kassen, modregnesrestancen i understøttelsen, således at udbetaling af understøttelseførst finder sted, når restancen er fuldt indbetalt, jfr. dog § 32,stk. 3.

AI. § 11, stk. 1. Stk. 4. Når et medlem ved at indtræde i andre, ikke anerkendtearbejdsløshedskasser (hjælpekasser eller andre foreninger), jfr.§ 7 og § 34, stk. 4, sikrer sig en større daglig pengehjælp end 4/Öaf hans hidtidige arbejdsfortjeneste pr. dag, nedsættes dagpengenefra nærværende kasse så meget, at den samlede pengehjælp ikkeoverstiger nævnte grænse.

Stk. 5. Medlemmer, der oppebærer ferieløn, er afskåret fra atoppebære dagpenge af kassen for lige så mange dage, som lønnenomfatter. I øvrigt skal de af arbejdsnævnet herom til enhver tidfastsatte regler iagttages.

AI. § 17, stk. 1, Stk. 6. Til medlemmer, hvis arbejdstid er nedsat med mereend en trediedel, jfr. § 27, stk. I, nr. 11, ydes understøttelse for-holdsmæssigt i overensstemmelse med timeskalaen, jfr. stk. 2,for de dage eller timer, hvormed arbejdstiden er nedsat. Udbeta-

110

lingen skal kunne betinges af, at der fra vedkommende arbejds-giver foreligger behørig attest om arbejdstidens nedsættelse forhver uge.

§ 24.Stk. 1. For medlemmer, der som deltagere i en kollektiv ar- Kollektive

bejdsvægring, jfr. arbejdsløshedskøens §§ 5 og 17, har vægret arbejds-sig ved at overtage anvist arbejde, skal udbetaling af understøttelse Xi^TogYn,standses, når påbud herom er modtaget fra arbejdsdirektøren i s tk4~7

henhold til nævnte lovs § 17, stk. 4.Stk. 2. For medlemmer, der uden at have vægret sig ved at

overtage arbejde af den i stk. 1 nævnte art dog skønnes at væreomfattet af den formodede kollektive arbejdsvægring, skal under-støttelsen ligeledes standses i det omfang, dette er hjemlet vednævnte lovs § 17, stk. 6 og 7.

Stk. 3. Genoptagelse af understøttelsesudbetalingen til de i stk.1 og 2 omhandlede medlemmer kan først finde sted efter nærmeremeddelelse fra arbejdsdirektøren.

§ 25.Ved eventuel iværksættelse af offentlige arbejder (beskæftigel- Beskæftigel-

sesforanstaltninger og lign.) skal ved udbetaling af arbejdsløsheds- sesforanstalt-understøttelse i henhold til nærværende vedtægt de i lovgivningen n i n § e r -om sådanne arbejder indeholdte bestemmelser iagttages.

§ 26.Stk. 1. Retten til understøttelse bortfalder, når et medlem ikke Betingelser

har haft arbejde som lønarbejder i 39 uger indenfor de sidste med hensyn tilfli* fiQl fif

4 år forud for hver udbetaling af understøttelse. Når retten til A1 § 18 "stk 3

understøttelse herefter er bortfaldet, genindtræder den først, nårmedlemmet, efter at retten til understøttelse bortfaldt, har haftarbejde som lønarbejder i 39 uger inden for 18 måneder i træk.

Stk. 2. For ikke-forsørgere under 22 år bortfalder retten til AL § is, stk. 4.at erholde understøttelse, når medlemmet ikke har haft arbejdesom lønarbejder i 26 uger indenfor de sidste 18 på hinandenfølgende måneder forud for hver udbetaling af understøttelsen.Når understøttelsesretten som følge heraf er bortfaldet, genind-træder den først, når medlemmet har haft arbejde som lønarbejderi 26 uger indenfor 12 på hinanden følgende måneder efter ude-lukkelsen fra understøttelse.

Stk. 3. Som forsørger betragtes et medlem, der faktisk står somdirekte forsørger af en eller flere af vedkommende økonomisk af-

111

hængige personer, når forsørgelsesforholdet har en virkelig ogvedvarende karakter. Ligestillet med de nævnte medlemmer erenkemænd, enker, fraskilte og fraseparerede medlemmer, somfører selvstændig husholdning i egen selvstændig lejlighed. Forfraskilte og fraseparerede medlemmer er det endvidere en betin-gelse, at deres ægteskab har været af en vis varighed. Underholds-bidrag betragtes ikke som forsørgelse, medmindre bidraget har ensådan størrelse, at det udgør en væsentlig del af pågældendeunderstøttede person(er)s underhold, for tiden (pr. 1. april 1968)mindst 2400 kr. pr. år.

AI. § is. stk. 5. Stk. 4. Til lønarbejde i den i stk. 1 og 2 omhandlede forstandhenføres også arbejde uden for kassens faglige område, ligesommilitærtjeneste og deltagelse i faglige dagkursus, hvortil der ydesstøtte i henhold til arbejdsløshedsloven eller anden arbejdsløsheds-lovgivning, regnes for lønarbejde i denne forbindelse.

AI. § is, stk. 3 Stk. 5. Reglerne i foranstående stk. 1 og 2 kommer til anven-delse uden hensyn til, om vedkommende medlem til det tidspunkt,da spørgsmålet om udbetaling af understøttelse foreligger, harværet medlem i henholdsvis 4 år og 18 måneder, idet undersøgel-sen af pågældendes forhold til omhandlede arbejdsbetingelser omfornødent må udstrækkes til at omfatte også tiden forud for hansindmeldelse i kassen.

AI. § is. stk. s. Stk. 6. Sygedage, fængselsophold samt arbejdsløse dage, derskyldes strejke og lock-out, medtages ikke ved beregningen af detantal uger, i hvilket et medlem i henhold til bestemmelserne iforanstående stk. 1 og 2 skal have haft arbejde, men den periode,indenfor hvilken arbejde skal være dokumenteret, kan i sådannetilfælde forlænges med et til sygeperioden m. v. svarende tidsrum.På samme måde forholdes med arbejdsdage i forbindelse medselvstændig erhvervsvirksomhed, dog således, at kun virkeligt er-hverv af regelmæssig karakter kommer i betragtning.

§ 27.Udelukkelses- Stk. 1. Arbejdsløshedskassen må ikke yde understøttelse:grunde. \ u nder strejke eller lock-out til personer, der omfattes afnr.'i. samme; som følge heraf må understøttelse ej heller ydes

under en indenfor kassens faglige område iværksat strejkeeller lock-out for de medlemmers vedkommende indenforfaget, der indenfor et tidsrum af 8 uger sidst har væretuafbrudt beskæftiget i over 3 uger på den konfliktberørtevirksomhed. Afgørelse af, hvorvidt kassen (afdelingen) kanholdes åben for udbetaling for kassens (afdelingens) øvrige

112

medlemmer, træffes på grundlag af en for hver enkelt afkassens konfliktberørte afdelinger foretagen undersøgelse afkonfliktens indflydelse på medlemmernes beskæftigelsesmu-ligheder, således at det skal være et udgangspunkt, at dernormalt skal lukkes for udbetalingen, for så vidt konflikt-procenten (d. v. s. antallet af konfliktdeltagere i forhold tilde ved konfliktens udbrud arbejdende medlemmer) overstiger65. De nærmere regler fastsættes for 3 år ad gangen afarbejdsministeren efter forhandling med arbejdsdirektøren,Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund;

2. til medlemmer, hvis arbejdsløshed er forårsaget ved sygdom AI. § n. stk i.eller arbejdsudygtighed, så længe sygdommen eller arbejds-udygtigheden vedvarer;

3. til medlemmer, hvis arbejdsløshed skyldes, at de uden AJ. § n, stk. i.fyldestgørende grund har forladt deres arbejde, overdrevennydelse af berusende drikke, ufordragelighed over for ar-bejdsgivere eller arbejdskammerater eller anden utilbørligadfærd;

4. til medlemmer, der afsoner en dem ikendt straf; AI. § n. stk. i,5. til medlemmer, der hensidder i varetægtsarrest; AK § n, stk. i.6. til medlemmer, der af t jener deres værnepligt eller unddrager ^ 5

]? stk l

sig denne; nr-67. til medlemmer, der oppebærer invalidepension eller folke- AI. § n, stk. i.

pension i henhold til lov om invalidepension m. v. og i hen-hold til lov om folkepension § 3, stk. 1, (indtægtsbestemtfolkepension) eller som på grund af nedsat erhvervsevne afdet offentlige erholder udbetalt en understøttelse, der i om-fang og varighed kan sidestilles med invalidepension. Ar-bejdsdirektøren kan dog tillade undtagelse fra denne bestem-melse, når særlige omstændigheder taler derfor;

7a. til medlemmer, der oppebærer enkepension i henhold til lovom pension og hjælp til enker med flere;

8. til medlemmer, der forsørges på anstalt; A1- §17-s:k '•nr. 8.

9. in blanco; AI. § n, stk. i.10. til medlemmer, der uden fyldestgørende grund vægrer sig AI. § n, stk. i.

ved at overtage et af et offentligt arbejdsformidlingskontor nr 10

eller kommunalbestyrelsen anvist passende arbejde;11. til arbejdende medlemmer, hvis arbejdstid er nedsat med AI. § n, stk. i.

en trediedel eller derunder. Hvor arbejdstiden er nedsatmed mere end en trediedel, kan understøttelse ydes forholds-mæssigt efter reglerne i § 23, stk. 6;

12. til medlemmer, der af arbejdsformidlingskontoret har mod-

1 13

Al. § 17, stk. 2a.

Al. § 17, stk. 2b.

taget rejsehjælp til udlandet (bortset fra Norge, Sverige,Finland og Island), forinden der er forløbet 5 uger fra ud-betalingsdagen.

Stk. 2. Det skal ikke kunne anses for fyldestgørende grund tilat vægre sig ved at overtage et anvist arbejde, at lønnen for arbej-det er lavere end den, pågældende har haft, når lønnen dog ikkeer under den fortjeneste, der i henhold til overenskomst mellemarbejdsgivere og arbejdere er gældende for tilsvarende arbejde.Et medlems vægring ved at overtage et arbejde på de i overens-stemmelse med foranstående tilbudte vilkår medfører understøt-telsens bortfald straks, jfr. dog nedenstående § 36.

Stk. 3. Ej heller skal det kunne anses for fyldestgørende grundtil at vægre sig ved at overtage et anvist arbejde, at arbejdet liggerudenfor det fag eller faglige område, hvorved pågældende harværet beskæftiget, når der på det sted eller i det fag (faglige om-råde), hvor arbejdet skal udføres, er trang til overførelse af ar-bejdskraft fra andre arbejdsområder, når pågældende har evnerog kræfter til at udføre arbejdet, og når hans muligheder forsenere at få beskæftigelse i det fag (faglige område) som han tid-ligere har været beskæftiget ved, ikke forringes i væsentlig grad.Sidstnævnte hensyn vil dog kun være at tage, såfremt pågældendestilknytning til hans tidligere fag (faglige område) påviselig er be-varet på en sådan måde, at der foreligger rimelig grund til atregne med hans muligheder for en tilbagevenden til faget (det fag-lige område).

Stk. 4. Såfremt en arbejdsvægring eller et arbejdsophør herefteranses for ikke fyldestgørende begrundet, kan der ikke ydes på-gældende medlem understøttelse af kassen, forinden der er for-løbet 31 dage regnet fra datoen for arbejdsophøret eller arbejds-vægringen. I gentagelsestilfælde må pågældende - medmindre derer forløbet 12 måneder efter datoen for seneste arbejdsophør(vægring) - have haft uafbrudt arbejde på fuld tid i over 5 uger(31 dage), forinden der kan udbetales ham understøttelse.

Deltagelse ikassensstyrelse.Al. § 22, stk. 1,nr. 1.

II. A n d r e r e t t i g h e d e r .

§ 28.Stk. 1. Såvel nydende som bidragydende medlemmer (eller:

Kun nydende medlemmer) er berettiget til at lade sig vælge tilkassens ledelse og revision, jfr. angående pligten til at modtagevalg § 33, stk. 3.

114

Stk. 2. Medlemmer af begge de i stk. 1 omhandlede medlems-klasser (eller: Kun nydende medlemmer) har ret til at deltage i deaf kassen foranstaltede møder samt til at afgive deres stemme pågeneralforsamlingerne og ved afholdelse af urafstemning, jfr. dog§ 35, stk. 3.

§ 29.(Ophævet)

5. afsnit.Medlemmernes pligter.

I . P l i g t t i l a t b e t a l e m e d l e m s b i d r a g .

§ 30.Stk. 1. Medlemsbidraget for nydende medlemmer udgør føl- Nydende

gende beløb pr. år: medlemmersbidrag.

Hvis kassen for vedkommende ar har fastsat dagpengene til 15 kr., AI. § 13. stk. 1.betales 28 kr.. Udgør dagpengene over 15 kr., men højst 20 kr.,betales 36 kr.,

over 20 kr., men højst 25 kr., betales 45 kr.,over 25 kr., men højst 30 kr., betales 54 kr.,over 30 kr., men højst 35 kr., betales 63 kr.,over 35 kr., men højst 40 kr., betales 72 kr.,over 40 kr., men højst 45 kr., betales 81 kr.

Sidstnævnte beløb forhøjes med 10 kr. for hver påbegyndt5 kr., dagpengene udgør over 45 kr.

Stk. 2. Medlemsbidraget for bidragydende medlemmer udgør Bidragydendehalvdelen af bidraget for nydende medlemmer. medlemmers

Stk. 3. Kassens udgifter til administration kan ikke afholdes af A' §a,̂ ' stk 2

de under foranstående stk. 1-2 nævnte medlemsbidrag, men kas- A! § 13-slk 4

sen kan fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrations-udgifterne. Bidragets størrelse bekendtgøres for medlemmerneefter samme regler som for dagpenge, jfr. § 16, stk. 1.

Stk. 4. For medlemmer, der ikke tillige står som medlemmer affagets forbund, ansættes administrationsbidraget til højst 1 kr. pr.uge ud over det for de øvrige medlemmer fastsatte bidrag.

Stk. 5. Når en værnepligtig forretter tjeneste, er han fritaget for AI. § 13, stk. 3aat erlægge medlemsbidrag, idet dog fritagelse under frivillig tjene-ste er begrænset til de af arbejdsministeren efter forhandling medforsvarsministeren og arbejdsnævnet særlig fastsatte kategorier afværnepligtige. Fritagelsen gælder endvidere alene i tilfælde, hvor

115

den tjenstlige pengeløn beregnet pr. dag er mindre end den dag-pengehjælp, der kunne ydes vedkommende som arbejdsløs gen-nem arbejdsløshedsforsikringen, og kun inden for et af arbejds-ministeren efter forhandling med forsvarsministeren og arbejds-nævnet nærmere fastsat tidsrum omfattende såvel den tvungnesom den frivillige tjenestetid. Det er en forudsætning for tilståelseaf heromhandlede kontingentfritagelse, at medlemmet giver kas-sen meddelelse om tjenestens påbegyndelse og ophør.

AI § 13, stk. 3b Stk. 6. Deltagere i faglige dagkursus og andre kursus, til del-tagelse i hvilke der efter kursets art kan ydes støtte i henhold tilarbejdsløshedsloven eller anden arbejdsløshedslovgivning, er fri-taget for at erlægge medlemsbidrag for kursusperioden.

AL § 13, stk. 3c Stk. 7. Medlemsret i arbejdsløshedskassen bevares uden med-lemsbidrag i 3 måneder (13 uger), efter at den arbejdsløses under-støttelsesmuligheder gennem arbejdsløshedskassen er udtømt, så-fremt vedkommende fortsat er arbejdsløs i nævnte tidsrum. Denærmere regler herom fastsættes af arbejdsnævnet.

Stk. 8. For så vidt der i øvrigt i lovgivningen måtte være ellerblive fastsat regler om kontingentfritagelse for visse kategorier afmedlemmer, må sådanne bestemmelser til enhver tid iagttages.

§ 31.(Ophævet)

§ 31 A.(Ophævet)

§ 32.Restancefrist. Stk. 1. Medlemmerne er forpligtede til hver uge (måned) atAI. § 13. stk. 6. erlægge deres bidrag. Undlades dette i 4 på hinanden følgende

uger (1 måned)*) slettes vedkommende og kan kun genoptagessom nyt medlem i henhold til § 12. Slettelse sker uden forud-gående varsel til pågældende.

Stk. 2. Ved regnskabsårets udgang gælder ovennævnte restance-frist dog ikke, idet alt skyldigt bidrag skal være indbetalt senesthvert års 31. marts eller, hvis der denne dag ikke er adgang til

*) Hvor særlige forhold inden for et fag medfører væsentlige vanskelig-heder for medlemmerne ved at overholde denne restancefrist, kan arbejds-ministeren tillade, at fristen fraviges i det omfang, hvori de særlige forholdgør det nødvendigt.

116

betaling af medlemsbidrag, den nærmest efterfølgende dag, påhvilken kassen er åben for indbetaling. Er dette ikke sket, finderslettelse sted på samme måde som anført i stk. 1.

Stk. 3. Når omstændighederne taler derfor, kan kassens ledelse,uanset bestemmelserne i foranstående stk. 1 og 2, tilstå syge ogarbejdsløse medlemmer uden understøttelse foreløbig yderligereudsættelse med betaling af deres bidrag for den tid, i hvilken dehar været uden arbejde. Det er herved en forudsætning, at med-lemmet giver kassen meddelelse om sygdommens begyndelse ogophør og i øvrigt iagttager de ordensforskrifter, der af kassensledelse måtte blive fastsat med hensyn til udsættelsens nærmeregennemførelse. De skyldige bidrag tilbageholdes ved senere ind-træden i understøttelsesretten, jfr. § 23, stk. 3, eller kræves af-betalt, når den pågældende igen får arbejde, med mindst 1 uges(måneds) restancebidrag pr. uge (måned).

II. A n d r e p l i g t e r .

s 33

Stk. 1. Medlemmerne er forpligtede til at gøre sig bekendt Pligtermed de til enhver tid gældende vedtægtsbestemmelser, jfr. § 10, af forskelligtstk. 2, og § 54, stk. 2. Ukendskab til vedtægten skal i intet til- A1. § 2i, stk. i.fælde kunne påberåbes som grundlag for erhvervelse af rettig- nr- *•heder eller fritagelse for forpligtelser over for arbejdsløsheds-kassen.

Stk. 2. Medlemmerne er forpligtede til at overholde god ro og AL § n, stk. 3.orden ved de af kassen foranstaltede møder, herunder afdelinger-nes generalforsamlinger og delegeretmøderne, såvel som på kas-sens ekspeditionskontorer, ligesom de er pligtige at overholde deaf ledelsen til enhver tid fastsatte ordensregler og i øvrigt at efter-komme de dem af kassens tillidsmænd i embeds medfør givnepåbud og anvisninger. Overtrædelse af disse bestemmelser med-fører anvendelse af vedtægtens § 35.

Stk. 3. Intet nydende medlem kan undslå sig for at modtage AL §22, stk. 1.valg til kassens ledelse og revision, dog gælder pligten kun for envalgperiode ad gangen.

Stk. 4. Et medlem, der fejlagtigt har oppebåret understøttelse AL § 12, stk. 1,af kassen, er uden hensyn til, om fejlen kan tilregnes ham, for-pligtet til at tilbagebetale det for meget udbetalte beløb. Kan fejlenhenføres til pågældende udbetalende tillidsmand, er denne med-

117

Pligt tilanmeldelse iforskelligeforhold.

Al. § 22, stk. 1,nr. 1.

Al. § 11. stk. 1.

ansvarlig for beløbets tilbagebetaling, jfr. § 40, stk. 4. Et medlem,der uberettiget har modtaget understøttelse, kan ikke på ny er-holde understøttelse, forinden det uberettiget oppebårne beløb ertilbagebetalt eventuelt ved tilbageholdelse i løbende understøttelse.Er beløbet ikke fuldt tilbagebetalt inden en nærmere fastsatfrist, kan arbejdsdirektøren kræve vedkommende slettet af kassen.

§ 34.Stk. 1. Medlemmer, der rejser fra en afdeling til en anden, skal

melde afgang fra den fraflyttede afdeling og tilgang til den til-flyttede afdeling, jfr. for understøttelsesberettigede medlemmersvedkommende bestemmelsen i § 14, stk. 1.

Stk. 2. Medlemmer, der begærer eller oppebærer understøttelse,er ubetinget forpligtede til at give kassen oplysning om ethvertforhold, der efter vedtægten kan have betydning for bedømmelsenaf spørgsmålet om deres ret til understøttelse af kassen, jfr.stk. 3-4.

Stk. 3. Medlemrrerne er ubetinget forpligtede til under arbejds-løshed at anmelde ethvert arbejde, herunder drift af eller del-tagelse i selvstændig virksomhed uanset ejerforholdet og uansetøkonomisk udbytte, samt ligeledes til at anmelde indgivelse - evt.allerede foretagen indgivelse - af begæring om hjælp til underholdi henhold til lov om invalidepension m. v., lov om folkepension,lov om offentlig forsorg, eller andre love. Medlemmerne er lige-ledes ubetinget forpligtede til under arbejdsløshed at opgive alindtægt, uanset hvorfra den hidrører. Overtrædelse af den ubetin-gede anmeldelsespligt medfører anvendelse af vedtægtens § 35.

Stk. 4. Dersom et medlem ved sin indtræden i arbejdsløsheds-forsikringen har eller senere erhverver medlemsret i en ikke aner-kendt arbejdsløshedskasse, hjælpekasse eller anden privat for-ening, der yder understøttelse i anledning af arbejdsløshed, jfr.§ 7 og § 23, stk. 4, skal han anmelde dette for kassen.

Forseelsermod kassen.Al. § 11, stk. 2.

6. afsnit.Forskellige bestemmelser.

§ 35.Stk. 1. Svig mod kassen medfører tab af medlemsretten, hvilket

også gælder overtrædelse af de i § 7, jfr. § 23, stk. 4, og § 34,stk. 5, indeholdte bestemmelser, for så vidt arbejdsdirektøren

118

træffer beslutning herom. Hvor forholdene taler derfor, kan ar-bejdsdirektøren dog i stedet træffe bestemmelse om, at medlem-met en vis tid skal være helt eller delvis udelukket fra understøt-telse. Mister et medlem af de nævnte grunde sin medlemsret, kanden kun generhverves med arbejdsnævnets samtykke. Når for-holdene taler derfor, kan arbejdsnævnet fastsætte særlige vilkårfor genoptagelsen.

Stk. 2. For andre forseelser mod kassen kan ledelsen idømme AI. § n.stk. 3.tab af understøttelsesret (karantæne) for et i hvert enkelt tilfældenærmere fastsat tidsrum, dog ikke ud over 1 år, medmindre ar-bejdsdirektørens godkendelse heraf indhentes.

Stk. 3. Overtrædelse af de i § 33, stk. 2, indeholdte ordens- AI. § 11, stk. 3.forskrifter medfører henholdsvis bortvisning fra pågældende mødeog henvisning til særlig ekspedition efter ledelsens nærmere be-stemmelse samt i gentagelsestilfælde fortabelse af understøttelses-ret i henhold til foranstående stk. 2.

§ 36.Stk. 1. Klager over de af en afdelingsledelse i henhold til denne Klager.

vedtægt trufne afgørelser skal rettes til hovedbestyrelsen indenfor A1-§ 34'stk 3

et tidsrum af 1 måned efter den om afgørelsen givne underretning.Stk. 2. De af hovedbestyrelsen i henhold til nærværende vedtægt

trufne afgørelser kan indenfor et tidsrum af 1 måned efter den omafgørelsen givne underretning indankes for arbejdsdirektøren.

Stk. 3. Arbejdsdirektørens afgørelser kan indenfor et tidsrumaf 1 måned efter den om afgørelsen givne underretning indankesfor arbejdsnævnet, for så vidt de er truffet i henhold til følgendevedtægtsbestemmelser:

Vedtægtens § 5,- § 6,

§ 8,§ 9,§ 11,§ 12,§ 16,§ 27,§ 35,

stk. 1-4,- 1-2,- 1-4,- 1-5,

1 3- 2,- 9,

nydende medlemsret,overflytning,bidragydende medlemsret,optagelse,medlemsrettens ophør,genoptagelse,Vs's grænsen,udelukkelse fra understøttelse,forseelser mod kassen.

Alle øvrige af arbejdsdirektøren i henhold til denne vedtægttrufne afgørelser kan inden for et tidsrum af 1 måned efter denom afgørelsen givne underretning indankes for arbejdsministeren,hvis afgørelse er endelig.

119

Gensidigheds-overens-komster.

Al. § 19, stk. 1.

Al. § 19, stk. 2.

Stk. 4. De af arbejdsnævnet i henhold til foranstående stk. 3trufne afgørelser, ved hvilke der ikke er afgivet dissentierende vo-tum, er endelige, medens nævnets afgørelser i øvrigt (d. v. s. så-fremt der måtte være afgivet dissentierende votum) indenfor ettidsrum af 1 måned efter den om afgørelsen givne underretningkan indankes for arbejdsministeren, hvis afgørelse er endelig.

Stk. 5. Et medlem, der af ledelsen er udelukket fra medlemsret,er, såfremt han indbringer sagen for højere myndighed, berettigettil at udøve de i § 28 omhandlede medlemsrettigheder, indtilsagen er endelig afgjort.

§ 37.Stk. 1. Kassen er berettiget til at indgå overenskomst med

andre (også udenlandske) foreninger om gensidig ydelse af hjælptil medlemmerne. Sådanne overenskomster skal godkendes afarbejdsdirektøren og kan af denne kræves opsagt.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan - under forudsætning af, at dermed andre stater opnås gensidig overenskomst - pålægge kassenat yde hjælp til fremmede lønarbejdere på de nærmere vilkår, somfastsættes i vedkommende overenskomst.

Oprettelse afafdelinger.Al. § 22, stk. 1,nr. 2.

7. afsnit.

Arbejdsløshedskassens administration.

A. Lokalafdelinger.

§ 38.Stk. 1. Arbejdsløshedskassen er organiseret i lokalafdelinger

under en fælles ledelse, der benævnes hovedbestyrelsen, jfr. neden-for under B.

Stk. 2. Oprettelse af en lokalafdeling kan kun ske med hoved-bestyrelsens samtykke i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 3. En afdeling skal omfatte mindst medlemmer.Går medlemstallet ned herunder, kan hovedbestyrelsen ophæveafdelingen.

Stk. 4. Ved oprettelse, nedlæggelse eller flytning af en afdelingskal meddelelse herom omgående tilsendes arbejdsdirektøren.

Stk. 5. Filialer af en lokalafdeling kan oprettes efter hoved-bestyrelsens nærmere bestemmelse i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 6. Meddelelse om oprettelse, nedlæggelse eller flytning afen afdelingsfilial skal omgående tilstilles vedkommende offentligearbejdsformidlingskontor.

120

§ 39.Stk. 1. Lokalafdelingerne ledes af en bestyrelse bestående af en Valg af

formand, en næstformand, en kasserer samt andre med- bestyrelse oglemmer, som vælges på de ordinære generalforsamlinger i afdelin- A I ^ ^ " ^ !

gen for (1) år ad gangen, således at halvdelen afgår efter tur hvert nr-2-halve år, jfr. § 42, stk. 2.

Stk. 2. I forbindelse med valg af bestyrelse foretages valg afsuppleanter, der efter stemmetal tiltræder bestyrelsen

i tilfælde af mandatledighed indenfor denne, jfr. dog stk. 3.Stk. 3. Såfremt kassereren fratræder indenfor en valgperiode,

vælger bestyrelsen straks hans efterfølger for tiden, indtil nyt valgkan finde sted i henhold til § 42.

§ 40.Stk. 1. Afdelingens bestyrelse skal administrere afdelingen i Bestyrelsens

overensstemmelse med love og vedtægter samt de af hovedbesty- funktioner °8, . . ansvar.

reisen givne anvisninger. AI. § 22, stk. 1,Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder og indsender til hovedbestyrelsen nr 2-

de af denne til enhver tid begærede indberetninger vedrørendeafdelingens virksomhed. Ved hvert regnskabsårs slutning indsen-des en fortegnelse over de medlemmer, der den 31. marts opholdersig inden for afdelingens område.

Stk. 3. Det er bestyrelsens pligt at indsende medlemsbidrag ogregnskab til hovedbestyrelsen senest den i den påføl-gende måned (kvartals første måned).

Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig over for afdelingens medlemmerog forpligtet til, hvis den ved fejlagtig administration har forvoldtkassen tab, at erstatte dette. Sådanne tab samt endvidere tab, derpåføres kassen ved en tillidsmands svigagtige forhold, kan, så-fremt dækning ikke opnås hos bestyrelsen eller det eller de på-gældende medlemmer, jfr. § 33, stk. 4, kræves refunderet afafdelingens medlemmer.

§ 41.Stk. 1. Kassereren fører afdelingens regnskab i overensstem- Regnskabs-

melse med de af hovedbestyrelsen givne forskrifter og anvisninger. v æ s e n c t-Stk. 2. Regnskabet skal, forinden det forelægges generalfors am- nr. 3.

lingen til godkendelse, jfr. § 42, være revideret af 2 af general-forsamlingen for 1 år valgte revisorer. Revisorerne afgår efter turhvert halve år, jfr. § 42, stk. 2.

Stk. 3. Revisorerne skal mindst 1 gang hvert kvartal gennemgåregnskabet med tilhørende bilag, herunder understøttelseskvit-

121

teringerne, hvorhos de mindst 1 gang hvert år skal foretage uan-meldt kasseeftersyn hos kassereren. De nærmere regler for revi-sorernes virksomhed fastsættes af hovedbestyrelsen efter forhand-ling med arbejdsdirektøren.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen skal med passende mellemrum ladeforetage revision i hver af kassens afdelinger for at kontrolleredisses regnskabsførelse og øvrige administration.

Stk. 5. Ved den i stk. 3 og 4 omhandlede revision skal behold-ningsopgørelsen, for så vidt kassereren har andre kasser under sig,foretages samtidig for samtlige kasser, jfr. § 53, stk. 1.

Stk. 6. De ved medlemsbidragene indkomne beløb anvendes idet fornødne omfang til bestridelse af afdelingens understøttelses-udbetalinger og andre udgifter. Eventuelt overskydende beløbskal indsendes til hovedkassen, jfr. § 40, stk. 3.

Stk. 7. Er medlemsbidraget ikke tilstrækkeligt til bestridelse aflokalafdelingens udgifter, skal dette indberettes til hovedkassere-ren, som da mod kvittering tilsender afdelingen det manglendebeløb. Begæring om tilskud fra hovedkassen skal være medunder-tegnet af formand eller revisorer og må indeholde fornøden doku-mentation for, at den fremsatte begæring er begrundet.

§ 42.General- Stk. 1. Inden (2) uger efter hvert (kvartals) slutning afholdesforsamlinger. ordinær generalforsamling i lokalafdelingerne.nr. 2. ' Stk. 2. På generalforsamlingen forelægges det reviderede regn-

skab til medlemmernes godkendelse, hvorhos eventuelt frem-komne forslag behandles. På de generalforsamlinger, der afholdesi april og oktober måned, foretages valg af ledelse og revisorermed halvdelen hver gang, jfr. ovenfor § 39, stk. 1, og § 41, stk. 2.

Stk. 3. Ekstraordinære generalforsamlinger kan indkaldes, nårhovedbestyrelsen eller afdelingens bestyrelse måtte ønske det,eller når medlemmer skriftlig fremsætter motiveretbegæring derom til afdelingens formand.

Stk. 4. Generalforsamlingerne indkaldes med mindst 7 dagesvarsel ved tilsigelse eller avertering i et eller flere lokale dagblade.Ved indkaldelsen skal dagsordenen bekendtgøres med tydelig an-givelse af den eller de sager, der skal behandles.

Stk. 5. Ethvert spørgsmål afgøres ved almindelig stemmefler-hed, og skriftlig afstemning skal finde sted, når mindstmedlemmer forlanger det.

122

§ 43.Såfremt en afdeling nægter at efterkomme de den af hoved-

bestyrelsen i medfør af nærværende vedtægt givne påbud og an-visninger, skal hovedbestyrelsen kunne bestemme, at understøttel-sesudbetalingen i afdelingen standses, indtil sagen er bragt i orden.

Lukning af enafdeling.

B. Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.§ 44.

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af en formand, en næstfor-mand, en hovedkasserer og andre medlemmer, somvælges på det ordinære delegeretmøde, der endvidere vælgersuppleanter for sidstnævnte medlemmer af hoved-bestyrelsen, jfr. § 48, stk. 4.

Stk. 2. Hvis (formanden, hovedkassereren, næst-formanden) fratræder indenfor en valgperiode, kan hovedbesty-relsen indenfor eller udenfor sin midte vælge en stedfortræder, derda fungerer indtil næste ordinære delegeretmøde.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen, som selv fastsætter sin forretnings-orden, samles så ofte, formanden finder det nødvendigt, og nårmindst af hovedbestyrelsens medlemmer forlanger det.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen udfører de den i henhold til nær-værende vedtægt tillagte funktioner og varetager i øvrigt kassensøverste ledelse under ansvar for delegeretmødet, alt i overens-stemmelse med loven og de af arbejdsdirektøren givne anvis-ninger.

Hoved-bestyrelsen.Al. §22. stk. 1.nr. 2.

§ 45.Stk. 1. Kassens daglige ledelse forestås af et forretningsudvalg

bestående af formanden, hovedkassereren og andre afhovedbestyrelsen inden for dennes midte valgte medlemmer.

Stk. 2. Forretningsudvalget samles så ofte, formanden finderdet nødvendigt, samt når mindst medlemmer for-langer det.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastsætter forretningsudvalgets kom-petence indenfor de hovedbestyrelsen tillagte beføjelser og øvrigefunktioner.

Stk. 4. Kassens almindelige ekspeditionsmæssige forretningervaretages af hovedkassereren på forretningsudvalgets vegne.

Forretnings-udvalget.Al. § 22, stk. 1,nr. 2.

123

C. Delegeretmøderne.§ 46.

Ordinære og Stk. 1. Hvert (tredie, fjerde, femte) år afholdes efter indkaldelseekstraordinære af hovedbestyrelsen et ordinært delegeretmøde, som er kassensdelegeret-møder.Al. §22, stk 1,

hovedbestyrelsen med arbejdsdirektørens godkendelse indkaldetil et ekstraordinært delegeretmøde.

Repræsen-tation.Al. § 22, stk. 1,nr. 2.

Funktioner.Al. §22, stk. 1,nr. 2.

højeste indre myndighed, jfr. dog nedenfor under D.Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor forholdene kræver det, kan

§ 47.Stk. 1. På delegeretmøderne kan lokalafdelingerne lade sig

repræsentere af 1 delegeret for indtil medlemmer, der-efter 1 for hver medlemmer indtil , 1 forhver indtil og 1 for hver over

medlemmer.Stk. 2. Hovedbestyrelsens medlemmer er selvskrevne deltagere,

men har ingen stemmeret ved godkendelse af beretning ogregnskab.

§ 48.Stk. 1. På delegeretmødet aflægges beretning om virksomhed

og regnskab siden sidste møde, og de indsendte forslag behandles.Stk. 2. Enhver under kassen hørende afdeling kan stille forslag,

der må indsendes til hovedbestyrelsen senest (2) måneder førdelegeretmødets afholdelse. Forslagene omsendes til afdelingernesenest (1 måned) før delegeretmødet.

Stk. 3. Alene delegeretmødet, jfr. dog under D, kan vedtageændringer i nærværende vedtægt, alt under forbehold af arbejds-direktørens godkendelse.

Stk. 4. På de ordinære delegeretmøder vælges medlemmer ogsuppleanter til hovedbestyrelsen, jfr. § 44, stk. 1, samt 2 revisorertil at revidere kassens regnskab. Af revisorerne skal mindst denene være autoriseret i henhold til næringsloven af 28. april 1931§ 65 eller godkendt af arbejdsministeren. Samtlige valg gælder fortiden indtil næste ordinære delegeretmødes afholdelse.

Stk. 5. Delegeretmødet fastsætter formandens og hovedkas-sererens løn samt andre lønninger og honorarer, herunder rejse-udgifter og diæter for tillidsmænd og delegerede, samt admini-strationstilskud til afdelingerne.

Stk. 6. Ethvert spørgsmål afgøres ved almindelig stemmefler-hed, jfr. dog § 3, stk. 1, og skriftlig afstemning skal foretages, nårmindst delegerede forlanger det.

124

D. Urafstemning.§ 49.

Stk. 1. Mellem delegeretmøderne kan hovedbestyrelsen med Urafstemning.arbejdsdirektørens godkendelse lade foretage almindelig afstem- AI. §22, stk. i.ning (urafstemning) blandt kassens samtlige medlemmer om ved-tægtsændringer og andre spørgsmål, som kræver hurtig afgørelse.

Stk. 2. De nærmere regler vedrørende fremgangsmåden vedafholdelse af sådan afstemning fastsættes af hovedbestyrelsen.

E. Regnskabsvæsenet.§ 50.

Stk. 1. Arbejdsløshedskassens regnskab føres af hovedkas- Den dagligesereren i overensstemmelse med de af hovedbestyrelsen med ar- regnskabs-bejdsdirektørens godkendelse fastsatte regler. !y§22'stk 1

Stk. 2. Hovedkassereren skal føre en kassebog, i hvilken nøj- "r- 3.agtigt indføres enhver indtægt og udgift med vedføjelse af dendato, på hvilken en indtægt er modtaget eller en udgift er afholdt.Desuden skal føres de til enhver tid forlangte øvrige regnskabs-bøger, herunder en hovedbog, en mellemregnskabsbog med af-delingerne, samt et medlemskartotek (medlemsprotokol), der skalindeholde en fuldstændig oversigt over udbetalt understøttelse forhvert enkelt medlem.

Stk. 3. Den kontante kassebeholdning må ikke overstige, hvadder er nødvendigt til bestridelse af kassens løbende udgifter; detoverskydende beløb anbringes i overensstemmelse med reglernei § 51.

Stk. 4. Hovedkassereren er bemyndiget til at kvittere for alletil kassen indgåede pengemidler. Han kan kun hæve penge påkassens bank- og sparekassebøger eller kvittere for de kassen til-hørende pengeeffekter i forening med mindst 1 medlem af hoved-bestyrelsen. Dog kan hovedbestyrelsen bemyndige ham til alene athæve penge på en bank- eller sparekassekonto, der benyttes i kas-sens daglige drift. Til en sådan konto må der kun ske indbetalingved overførsel fra konti, på hvilke hovedkassereren ikke er be-myndiget til at hæve alene. Hovedledelsen kan derhos bemyndigeen anden tillidsmand (funktionær) til at underskrive på hoved-kassererens vegne i tilfælde af dennes sygdom, ferie eller andetfravær. Meddelelse om sådanne af hovedledelsen givne bemyn-digelser og om ændringer af disse skal foruden til vedkommendepengeinstitut straks gives til arbejdsdirektøren og kassens re-visorer.

125

Midlernesanbringelse.AI. § 13. stk. 7og § 22, stk. 1,nr. 3.

§ 51.Stk. 1. Kassens indtægter og formue skal holdes strengt af-

sondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån ellergave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkom-mende øjemed.

Stk. 2. De midler, der ikke straks efter indbetalingen vil væreat anvende til bestridelse af udgifterne, indsættes til forrentningpå kontrabog for arbejdsløshedskassen i en af arbejdsdirektørengodkendt bank eller sparekasse eller anbringes i værdipapirer.

Stk. 3. Såfremt en del af arbejdsløshedskassens midler anbrin-ges i værdipapirer, kan sådan anbringelse kun finde sted i obli-gationer, i hvilke det er tilladt at anbringe umyndiges midler,medmindre samtykke til anden anbringelse gives af arbejdsdirek-tøren. Værdipapirerne må være noterede på arbejdsløshedskas-sens navn. Dog er notering på kassens navn ikke fornøden medhensyn til obligationer, der er anbragt i åbent depot eller på ind-skrivningsbeviser, forudsat at den for depotet udstedte recepisseforsynes med fornødne bestemmelser om ejerforholdet og dispo-sitionsretten, jfr. § 50, stk. 4.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen skal drage omsorg for, at arbejdsløs-hedskassens midler i passende forhold fordeles på flere penge-institutter.

Regnskabs-aflæggelsen.Al. § 22. stk. 1,nr. 3.

Al. § 15, stk. 1.

§ 52.Stk. 1. En gang hvert (kvartal) udarbejder hovedkassereren en

regnskabsmæssig oversigt over det forløbne (kvartal) med an-givelse af henholdsvis indtægt og udgift for hver enkelt afdeling.Regnskabsoversigten revideres og udsendes derefter til afdelin-gerne.

Stk. 2. Hvert års april måned udarbejder hovedkassereren etårsregnskab for det fulde regnskabsår (1. april-31. marts) samten status.

Stk. 3. Årsregnskabet må, for at kassen kan erholde refusionfra staten, i revideret stand være indsendt til arbejdsdirektøreninden hvert års 15. juni sammen med beretning om kassens virk-somhed og en fortegnelse over kassens medlemmer med angivelseaf hvert medlems opholdskommune den nærmest forudgående 31.marts. Årsregnskabet underskrives af den samlede hovedbesty-relse/det samlede forretningsudvalg og revisorerne.

Stk. 4. Formularer til årsregnskabet og medlemsfortegnelsenudarbejdes af arbejdsdirektøren.

126

§ 53.Stk. 1. De af delegeretmødet valgte revisorer, jfr. § 48, stk. 4, Revision og

reviderer kassens regnskaber. De skal foretage en kritisk gennem- ^ls":* stk jgang af (kvartals) regnskaberne og årsregnskabet, foretage gen- nr- 3.nemgang af bilagsmaterialet, herunder understøttelseskvitterin-gerne, samt forvisse sig om beholdningernes tilstedeværelse.Mindst 1 gang hvert kvartal skal de foretage et uanmeldt kasse-eftersyn. Såfremt hovedkassereren har andre kasser under sig,skal beholdningsopgørelsen foretages samtidig for samtlige kasser.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen og revisorerne, såvel som arbejds- AI. § 23, stk. 1.direktøren, har til enhver tid ret til at undersøge regnskaberne ogkassebeholdningerne og til at kontrollere regnskabsførelsen såveli afdelingerne som i hovedkassen, jfr. § 41, stk. 4-5 .

Stk. 3. Hvis regnskabet findes at være i uorden, skal hoved-kassereren straks udlevere hovedbestyrelsen alt, hvad der tilhørerkassen. Hovedbestyrelsen er i et sådant tilfælde berettiget til atsuspendere hovedkassereren og midlertidig ansætte en anden.

8. afsnit.Vedtægtens ikrafttræden m.m.

§ 54.Stk. 1. Nærværende vedtægt, der er revideret på kassens den Vedtægtens

19 afholdte delegeretmøde og godkendt af ikrafttræden.arbejdsdirektøren, træder, for så vidt de pågældende bestemmelser nr. 4.ikke allerede er gældende, i kraft den 19Samtidig ophæves den under 19 udsendtevedtægt med dertil hørende tillægsblad(e).

Stk. 2. Vedtægten udsendes til afdelingerne, der ved bekendt-gørelse i fagblade eller på anden måde drager omsorg for, at hvertenkelt medlem kan få udleveret et eksemplar.

Stk. 3. Arbejdsdirektørens godkendelse kræves til enhver æn- AI. § 22, stk. 3.dring af vedtægten. Vedtægtsændringer, der må antages for ved-kommende kasse at ville medføre forøgede udgifter, af hvilke enikke uvæsentlig del vil påhvile statskassen, vil af arbejdsdirektørenefter indhentet udtalelse fra arbejdsnævnets afdeling angåendearbejdsløshedsforsikringen være at forelægge for arbejdsministe-ren, der træffer afgørelse efter forhandling med finansministeren.

, den 19

På kassens vegne

(Underskrift)

127

II.Overflytnings-regler forstatsaner-kendtearbejds-løshedskasser.

Overflytningsreglermellem fagligt begrænsede arbejdsløshedskasser*),

fastsatte af arbejdsnævnets afdeling vedrørendearbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 1. Når et medlem af en faglig arbejdsløshedskasse har til-trådt arbejde i et andet fag, for hvilket der er oprettet en arbejds-løshedskasse, har pågældende pligt til straks at tilmelde sig denneog til at betale kontingent efter at have arbejdet en uge. Et bidrag-ydende medlem, der ikke benytter sig af denne adgang, kan ikkesenere overflyttes med bevarelse af erhvervede medlemsrettig-heder, men kan kun optages som nyt medlem i den anden ar-bejdsløshedskasse. Er der flere kontingentklasser, bestemmer dentilflyttede kasses bestyrelse i overensstemmelse med kassens ved-tægt, i hvilken klasse det tilflyttede medlem skal indtræde. Så-fremt pågældende ikke opnår over 5 ugers uafbrudt arbejde indenfor den tilflyttede kasses faglige område, tilbageflyttes han vedarbejdsophøret til den fraflyttede kasse. Overflytning kan ikkefinde sted ved tiltrædelse af arbejde uden for vedkommende med-lems fag, når arbejdet udføres med offentligt tilskud til bekæm-pelse af arbejdsløsheden, og ej heller ved tiltrædelse af arbejde afekstraordinær og begrænset karakter, til hvis udførelse det harværet påkrævet i betydeligt omfang at overføre arbejdskraft fraandre arbejdsområder. Undlader et medlem rettidigt at tilmeldesig den nævnte kasse, kan vedtægtens § 35, stk. 2, bringes i an-vendelse.

Stk. 2. Afbrydelser af den i stk. 1, 4. punktum, omhandledearbejdsperiode på grund af sygdom, militærtjeneste, strejke, lock-out, midlertidige arbejdsstandsninger, der skyldes vejrliget, mate-rialemangel, ordremangel, statusopgørelse, ferie, istandsættelse afarbejdsredskaber eller lokaler eller andre omstændigheder, derikke hidrører fra medlemmets egne forhold, bringer dog ikke med-lemsretten i den tilflyttede kasse til ophør.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte afbrydelsesperioder medtages ikkeved beregningen af den i stk. 1, 4. punktum, omhandlede periode,der derimod forlænges med et tidsrum, der svarer til det tidsrum,i hvilket afbrydelsen har varet.

*) Reglerne kommer ikke til anvendelse i forhold til Funktionærernesog Tjenestemændenes Arbejdsløshedskasse samt ej heller i forhold til Kri-stelig Arbejdsløshedskasse, der ikke har nogen faglig begrænsning; der erderfor indtil videre ikke hjemmel til overflytning mellem disse kasser ogandre anerkendte arbejdsløshedskasser.

128

Stk. 4. Medlemsretten i den tilflyttede kasse bringes ej hellertil ophør i tilfælde af, at et overflyttet medlem inden udløbet afden i stk. 1, 4. punktum, omhandlede periode kommer til atarbejde på nedsat arbejdstid i den tilflyttede kasses faglige om-råde. Såfremt arbejdstidsnedsættelsen foreligger i form af ned-sættelse inden for hver uge af det normale antal dage i ugen elleri det daglige timeantal, medtages ved beregningen af den i stk. 1,4. punktum, nævnte periode også indskrænkningerne af arbejds-tiden; foreligger arbejdstidsnedsættelsen på den måde, at derfremkommer afbrydelser i arbejdsperioden af en uges varighedog derover, medtages disse afbrydelser derimod ikke ved bereg-ningen af fornævnte periode, men denne forlænges med et til af-brydelserne svarende tidsrum.

Stk. 5. I tilfælde, hvor faglige eller lokale forhold gør det van-skeligt at opnå over 5 ugers uafbrudt arbejde på fuld normalarbejdstid, kan det af de pågældende kassers hovedledelser be-stemmes, at endelig overflytning sker, når det pågældende med-lem har haft arbejde af et omfang, der ialt svarer til over 5 ugersfuld normal beskæftigelse.

Stk. 6. Overflytning sker uden indskud. Ved overflytningen måframeldt medlemsbog medbringes. I denne kvitterer den tilflyt-tede kasse for de til denne erlagte bidrag for perioden, indtil ende-lig overflytning har fundet sted, hvorefter den udsteder ny med-lemsbog. Heri indføres fornødne oplysninger om erlagt kontin-gent og fritagelse for sådant i henhold til arbejdsløshedslovens§ 13, stk. 3, samt modtaget understøttelse. Medlemsbogen tilden fraflyttede kasse tilbagesendes denne gennem hovedkontoret,når ny medlemsbog er udstedt. Hvis medlemsbogen til den fra-flyttede kasse ikke er egnet til at indeholde kvittering for kontin-gent til den tilflyttede kasse, udsteder denne til dette brug et mid-lertidigt bevis, der efter udløbet af den i stk. 1, 4. punktum, om-handlede periode ombyttes med medlemsbogen.

Stk. 7. Eventuelle restancer skal erlægges til den fraflyttedekasse efter dennes regler, før understøttelsesretten i den tilflyt-tede kasse indtræder. Begærer et medlem af en kasse overflytningtil en kasse, til hvilken han fra tidligere medlemsskab er i restance,er sidstnævnte kasse berettiget til at gøre overflytningen afhængigaf, at medlemmet betaler denne restance.

Stk. 8. Et overflyttet medlem har rettigheder og pligter efterden tilflyttede kasses vedtægt, og uafbrudt medlemsskab i fra-flyttede kasser regnes medlemmet til gode i den tilflyttede kasseefter dennes regler.

129

Stk. 9. Et overflyttet medlem har - under forudsætning af, atmedlemmet opfylder betingelserne derfor, herunder at han ialthar betalt kontingent som nydende medlem for de sidst forløbne12 måneder i en eller flere kasser - adgang til understøttelse iden tilflyttede kasse efter denne kasses regler.

Stk. 10. Ved beregningen af årligt og flerårigt understøttelses-maksimum medregnes det dageantal, for hvilket medlemmet harerholdt understøttelse i fraflyttede kasser.

Stk. 11. Såfremt en tilflyttet kasse ikke har påbegyndt sineudbetalinger som følge af, at den ikke har virket i 12 måneder,har den alligevel understøttelsespligt over for understøttelsesberet-tigede medlemmer fra en fraflyttet kasse.

Ligeledes har en tilflyttet kasse understøttelsespligt over forudlærlinge, der har erhvervet understøttelsesret i den fraflyttedekasse efter en kortere medlemstid end 12 måneder, uanset at dentilflyttede kasse ikke i sin vedtægt har optaget bestemmelser omsådan understøttelse til udlærlinge. Understøttelsen ydes, for såvidt angår det maksimale antal understøttelsesdage efter de i denfraflyttede kasse gældende regler. Har såvel den tilflyttede somden fraflyttede kasse optaget bestemmelser om understøttelse tiludlærlinge, sker udbetalingen af understøttelse til en overflyttetudlærling efter den tilflyttede kasses regler.

Stk. 12. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem 2 anerkendtearbejdsløshedskasser om et medlems tilhørsforhold skal medlem-met bevare medlems- og understøttelsesret i den kasse, han stodtilmeldt, da uoverensstemmelsen opstod, indtil denne, eventueltved arbejdsnævnets afgørelse, måtte være bilagt. Regulering afkontingentbetalingen og eventuel udbetalt understøttelse må der-efter finde sted i overensstemmelse med den ved afgørelsen fast-satte dato for overflytningen.

Foranstående overflytningsregler mellem fagligt begrænsedearbejdsløshedskasser kommer også til anvendelse på Arbejdsleder-nes Arbejdsløshedskasse, dog således, at et medlem af en aner-kendt arbejder-arbejdsløshedskasse, der har tiltrådt en stilling somarbejdsleder, vel har ret, men ikke pligt til at blive overflyttet tilArbejdsledernes Arbejdsløshedskasse. Retten til sådan overflyt-ning bortfalder derhos, såfremt kravet herom ikke er fremsatinden 4 måneder efter stillingens tiltrædelse. Opstår der tvivl om,hvorvidt den pågældendes stilling er en arbejdsleder-stilling, reg-nes fristen for kravets fremsættelse fra det tidspunkt, da spørgs-målet har fundet sin afgørelse ad retslig vej eller på anden måde.

130

Arbejdsdirektoratets cirkulære af 30. januar 1969.

Reglementfor ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med de

offentlige arbejdsformidlingskontorer.

I medfør af bestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov om arbejdsanvis-ning og arbejdsløshedsforsikring m.v., således som denne senester ændret ved lov nr. 248 af 13. juni 1968, fastsættes efter for-handling med arbejdsnævnet nedenstående regler - gældende fortiden efter den 1. april 1969 - for ledige arbejdsløshedskasse-medlemmers fremmøde på de offentlige arbejdsformidlingskon-torer.

Formålet med fremmødet på arbejdsformidlingskontoret er iførste række at gøre det ledige medlem bekendt med de forelig-gende arbejdsmuligheder, eventuelt de foreliggende mulighederfor omskoling o.lign., samt i det hele i ledighedsperioden at skabeen løbende kontakt mellem den arbejdssøgende og kontoret.

Endvidere kan arbejdsformidlingskontoret ved medlemmetsfremmøde blive gjort bekendt med eventuelt ændrede arbejds-ønsker eller andre ændringer i pågældendes forhold, der kanvære af betydning, dels ved anvisning af arbejde til eller rådgiv-ning af pågældende, dels for medlemmets understøttelsesret.

Endelig tilkendegiver medlemmet gennem sit fremmøde, at hanfortsat er ledig og arbejdssøgende og således står til rådighed forarbejdsmarkedet. Der henvises i denne forbindelse til bestemmel-sen i kassernes vedtægter om, at der forud for hver udbetaling afunderstøttelse dels af medlemmet på tro og love skal afgives enerklæring om, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfangpågældende har haft beskæftigelse i understøttelsesugen (måne-den), dels skal foreligge en dokumentation for, at det pågældendemedlem behørigt er tilmeldt et offentligt arbejdsformidlingskon-tor og har givet møde der på fastsatte fremmødedage.

/.Ved ledighedens begyndelse.

§ 1.Stk. 1. Et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

bliver ledig, og som vil oppebære understøttelse, skal straks vedledighedens indtræden henvende sig personligt til et offentligtarbejdsformidlingskontor for at søge arbejde.

Stk. 2. Undtagelse herfra gælder for så vidt angår medlemmer,

9* 1 3 1

der på grund af vejrliget forbliver på arbejdspladsen og afventeropholdsvejr.

§ 2.Stk. 1. Medlemmets henvendelse bør i almindelighed ske til

det offentlige arbejdsformidlingskontor (hoved- eller afdelings-kontor), som ligger nærmest ved medlemmets bopæl. Medlemmetkan herefter ikke tilmelde sig et andet arbejdsformidlingskontor,medmindre førstnævnte arbejdsformidlingskontors tilladelse hertilforeligger.

Stk. 2. Medlemmet skal ved henvendelsen til kontoret med-bringe medlemsbog og er i øvrigt forpligtet til at meddele kon-toret alle oplysninger, som kontoret skønner nødvendige af hen-syn til anvisningen af arbejde til pågældende.

§ 3.Stk. 1. Kontoret udfærdiger et kontrolkort, som påstemples

oplysning om, at medlemmet har tilmeldt sig som ledig ved ar-bejdsformidlingen, og som - såfremt der ikke kan anvises med-lemmet arbejde til overtagelse straks - tillige forsynes med op-lysning om dato og tid for næste fremmøde på kontoret.

Stk. 2. Kontorets påstempling på kontrolkortet er dokumen-tation for, at medlemmet behørigt har tilmeldt sig et offentligtarbejdsformidlingskontor for at søge arbejde.

s 4,Stk. 1. Som understøttelses- eller ventedage kan ikke medreg-

nes dage, der ligger forud for medlemmets første personlige til-melding til arbejdsformidlingskontoret, medmindre:a) kontoret på første ledighedsdag måtte være lukket. Medlemmet

skal i sådanne tilfælde personligt henvende sig til kontoret denførste dag, dette atter er åbent;

b) et medlem i ganske særlige tilfælde af arbejdsformidlingskon-toret har fået tilladelse til at undlade fremmøde;

c) arbejdsdirektoratet i ganske særlige tilfælde har godkendt, atgrupper af medlemmer fritages for pligten til at give person-ligt fremmøde.

//./ ledighedsperioden.

§ 5.Stk. 1. I ledighedsperioden er medlemmet forpligtet til at stå

til rådighed for anvisning af arbejde og til at give møde på ar-

132

bejdsformidlingskontoret, jfr. ovenfor, på de af dette fastsattemødedage og til fastsat tid.

Stk. 2. Fremmøde på arbejdsformidlingskontoret skal normaltfinde sted 1 gang om ugen. Kontoret kan dog pålægge et med-lem at møde oftere, eventuelt dagligt, ligesom kontoret undtagel-sesvis vil kunne meddele et medlem tilladelse til at give møde påarbejdsformidlingskontoret med mere end en uges mellemrum.

Stk. 3. Ved fremmødet skal medlemmet medbringe det udfær-digede kontrolkort samt medlemsbogen.

Stk. 4. Er medlemmet lovligt forhindret i at møde på fastsatdag og tid, f.eks. på grund af arbejde, ferie eller sygdom, skalhan såvidt muligt give arbejdsformidlingskontoret underretningherom og dernæst give møde på dette umiddelbart efter udeblivel-sesårsagens ophør.

§ 6.Stk. 1. Et medlem, der står tilmeldt kontoret som arbejds-

søgende, og som i ledighedsperioden opnår arbejde uden forud-gående anvisning, er forpligtet til straks at give meddelelse heromtil arbejdsformidlingskontoret uanset arbejdets art og varighed,og uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet.

Stk. 2. Medlemmet er, hvis han indkaldes til arbejdsformid-lingskontoret, forpligtet til uanset indkaldelsesmåden - pr. tele-fon, brev, telegram eller på anden måde - straks at sætte sig iforbindelse med kontoret.

Stk. 3. Efterkommer medlemmet ikke anmodningen om at hen-vende sig til kontoret og er udeblivelsen ikke fyldestgørende be-grundet, medfører dette tab af understøttelsesretten i overens-stemmelse med § 27, stk. 4, i vedkommende arbejdsløshedskas-ses vedtægt.

§ 7.Stk. 1. Undlader medlemmet i ledighedsperioden at give frem-

møde på arbejdsformidlingskontoret på dage, hvor han er for-pligtet hertil, jfr. § 5, stk. 1 og 2, uden at han forud har fået til-ladelse hertil fra arbejdsformidlingskontoret, medfører dette tabaf understøttelsesretten i et til udeblivelsen svarende antal dage,medmindre udeblivelsen er fyldestgørende begrundet.

Stk. 2. Arbejdsløshedskasseafdelingens afgørelse herom vilkunne indankes i overensstemmelse med reglerne i § 36 i ved-kommende arbejdsløshedskasses vedtægt.

Arbejdsdirektoratet, den 30. januar 1969.Borreschmidt.

/ Annemarie Koch.

133

Bilag 3

ARBEJDSDIREKTORATETKøbenhavn, den 24.4.1969

ANV. Cirkl. nr. 147/69

Cirkulære vedrørende mønsterregler for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser (1969)

Efter at de ved lov nr. 40 af 22. februar1967, lov nr. 220 af 31/5 1968 samt lov nr.248 af 13/6 1968 foretagne ændringer i lov omarbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikringm.v. havde gjort det påkrævet at optage de gæl-dende mønsterregler for kassernes virksomhed(mønstervedtægten) til revision, har direktora-tet i forening med arbejdsnævnets afdeling ved-rørende arbejdsløshedsforsikringen udarbejdetny mønstervedtægt, af hvilken man samtidighermed i særlig forsendelse har fremsendt etantal eksemplarer.

Det bemærkes herved indledningsvis, at detaf arbejdsministeren i 1964 nedsatte udvalgvedrørende revision af arbejdsløshedsloven eranmodet om at ville foretage en gennemgangaf nævnte lov med henblik på snarest muligtbl.a. at foretage en teknisk revision af loven,og at det derfor må påregnes, at den nu fore-liggende mønstervedtægt derefter må afløses afen ny, ændret mønstervedtægt.

På baggrund heraf har man ikke ment atburde pålægge kasser, der ikke ønsker dette pånuværende tidspunkt, at lade fremstille nyevedtægter, og den kasserne påhvilende pligt tilat forsyne medlemmerne med den til enhvertid gældende vedtægt, jfr. mønstervedtægtens§ 10, stk. 2, er herefter skønnet indtil videre ialmindelighed at kunne betragtes som tilgodesetderved, at den nu udsendte mønstervedtægt -med eventuelt for den enkelte kasse godkendtesærregler - er fremlagt i afdelingerne, såledesat medlemmerne dér vil kunne gøre sig bekendtmed dens indhold.

Såfremt en kasse imidlertid måtte ønske nuat lade fremstille en ny vedtægt til uddeling tilmedlemmerne, kan denne vedtægt betragtessom godkendt i den udtstrækning, hvori densbestemmelser, for så vidt angår §§ 1-37 incl.

samt overflytningsreglerne, svarer til bestem-melserne i den nu foreliggende mønstervedtægt,og såfremt bestemmelserne i § 38 f.f. ikke øn-skes ændret i forhold til tidligere gældende, afdirektoratet godkendte vedtægtsbestemmelser.En sådan ny vedtægt for kassen må dog ind-sendes til direktoratet. Vedtægtsbestemmelser,der afviger fra det således anførte, skal forelæg-ges for direktoratet til særlig godkendelse.

De foreliggende mønsterregler betragtes —medmindre de som lovmæssige bestemmelserhar haft gyldighed fra et tidligere tidspunkt -som trådt i kraft straks; dette indebærer, at der,uanset at ændringerne ikke er blevet formeltgennemført ved udsendelse af en af den på-gældende kasse udarbejdet vedtægt, påhvilerkasserne en pligt til i deres administration frem-efter at iagttage de nye regler i det omfang,hvori disse efter sagens natur lader sig anvendeinden for den enkelte kasses område, ligesomde i kassernes nugældende vedtægter indeholdteafvigelser fra den foreliggende mønstervedtægttilsvarende må anses for ophævet, medmindresærlige faglige forhold kan motivere, at be-stemmelserne bibeholdes, jfr. i det hele neden-for.

Med hensyn til de foretagne ændringer be-mærkes følgende:

En betydelig del af ændringerne er umiddel-bart nødvendiggjort af de stedfundne lovæn-dringer.

Dette gælder således f.eks. ændringerne til§ 1, § 2, § 3, stk. 3, § 5, §§ 13-15, i det væsent-lige ændringerne til § 16, endvidere § 16, A-D,§ 17, § 17 A og § 18, overvejende ændringernetil § 21, endvidere § 22, overvejende ændrin-gerne til § 23, endvidere § 26, delvis § 27,samt § 29 og delvis § 30.

Herudover er der på den ved de fornævnte

135

lovændringer givne anledning gennemført æn-dringer, der i väsentligt omfang ophæver denadgang, der hidtil har bestået for den enkeltekasse til at fastsætte det nærmere indhold af enrække bestemmelser. Dette forhold - at møn-stervedtægten således principielt får karakter afen standardvedtægt — må navnlig ses i lyset afden ved lovændringerne indførte nyordningmed hensyn til arbejdsløshedsforsikringens fi-nansiering og det forhold, at medlemsbidrage-nes størrelse nu - lovmæssigt - er fastsat ensfor alle kassers medlemmer, idet det er ansetfor at være en naturlig konsekvens heraf, at deri det hele tilstræbes den størst mulige ensartet-hed i henseende til medlemmernes rettighederog forpligtlser fra kasse til kasse.

Dette gælder således f.eks. ændringerne af§ 11, § 16, stk. 3, (nu stk. 5), § 16, stk. 6, 1.pkt. (nu stk. 8), § 20, stk. 1-2, § 27, stk. 1, nr.11, samt stk. 4, § 30, stk. 11 (nu stk. 4) og§ 32, stk. 3.

Som følge af, at mønstervedtægten såledessom anført, i højere grad end tidligere må op-fattes som en egentlig standardvedtægt, må ind-holdet af de enkelte kassers vedtægter - navnlig

for så vidt angår afsnittene 1-6 - fremtidig ividest muligt omfang svare til mønstervedtæg-tens regler, således at afvigelser fra disse møn-sterregler i tiden fremefter kun kan forventesgodkendt, såfremt de er begrundet ved særligefaglige forhold inden for den enkelte kassesområde. Følgelig skal eksempelvis kasser, indenfor hvis faglige område der ikke uddannes lær-linge, fremdeles ikke optage bestemmelserne imønstervedtægtens § 16, stk. 5 og § 20, stk. 2,ligesom kasser, der af arbejds- og aflønnings-mæssige grunde ikke kan anvende skalaordnin-gen (timeskalaen), må udelade bestemmelsen imønstervedtægtens § 23, stk. 2, jfr. i øvrigt di-rektoratets AK.cirkl. nr. 10/69 af 7/2 1969,afsnit II. Endvidere skal efter sagens natur så-danne kasser, der ikke kan betegnes som sæ-sonkasser, jfr. arbejdsløshedslovens § 16, stk. 6,ikke i vedtægten optage bestemmelsen i møn-stervedtægtens § 21 A.

Såfremt faglige forhold måtte nødvendiggøreafvigelser fra mønstervedtægten, forventer man,at kasserne snarest og senest den 1/8 1969 fore-lægger herhenhørende spørgsmål for direkto-ratet.

P. D. V.Else Basse

fg. kontorchef

V.Å. Jensensekr.

Jr.nr. Dh 2-1-102/68.

136

BILAG 4

Oversigt over de anerkendte arbejdsløshedskassers medlemstal pr. 31. marts 1969og deres dagpengesatser i regnskabsårene 1967-68-1969-70.

*) Kassen er sammensluttet med Snedkerfagets Arbejdsløshedskasse den 1. april 1967.

10 137

6) Kassen blev anerkendt den 1. oktober 1967 og blev sammensluttet med Arbejdsledernes Arbejdsløs-hedskasse den 1. april 1969.

10* 139

Bilag 5Arbejdsdirektoratets cirkulære af 15. maj 1952

Cirkulære til samtlige statsanerkendte arbejdsløshedskasser angåendede af arbejdsnævnet fastsatte regler vedrørende selvstændig

virksomheds betydning for adgangen til medlems- ogunderstøttelsesret i statsanerkendte arbejdsløshedskasser samt

vedrørende regler for omregning af indtægt under arbejdsløshed.

I. Regler vedrørende selvstændig virksomheds betydning for adgangen til medlems- ogunderstøttelsesret i statsanerkendte arbejdsløshedskasser

1. AFSNIT

Almindelige reglerA. Medlemsretten

Ifølge arbejdsløshedslovens § 9, stk. 1, er ad-gangen til nydende medlemskab i anerkendtearbejdsløshedskasser forbeholdt ubemidlede løn-arbejdere, der har deres hovederhverv og væ-sentligste livsophold ved lønarbejde.

Som lønarbejder i arbejdsløshedslovens for-stand betragtes ifølge lovens § 9, stk. 2, »en-hver, der mod løn eller akkordbetaling ellersom ulønnet lærling (eller medhjælp) her i lan-det stadig eller midlertidig beskæftiges i virk-somheder inden for de af lovens § 6 omfattedefag, eller som for arbejdsgiveren mod vederlaghar tilsyn med eller ledelse af sådanne«.

Foranciterede § 9, stk. 1 og 2, må imidlertidses i forbindelse med andre bestemmelser i ar-bejdsløshedsloven, således navnlig lovens § 10,der bl.a. stiller som betingelse, at pågældendeskal være arbejdssøgende og henhøre til denkreds af regelmæssigt arbejdende, for hvilkevedkommende arbejdsløshedskasse er bestemt.

Af forannævnte lovbestemmelser og dissesforudsætninger kan udledes, at lønarbejde iarbejdsløshedslovens forstand er ensbetydendemed arbejde for andre, d.v.s. for en arbejds-giver. For praktisk talt alle fags vedkommende

vil arbejdsgiveren normalt være en person, dersom fabrikant, håndværksmester, handlende,landbruger o.s.v. driver virksomhed for egenregning inden for vedkommende faglige om-råde, og afgrænsningen af lønarbejderbegrebetvil for sådanne arbejdsforholds vedkommendesjældent kunne give anledning til tvivl.

Anderledes stiller forholdet sig derimod, nåret arbejde udføres direkte for private, d.v.s.personer, der ikke driver erhverv inden for ved-kommende fag. Sådan beskæftigelse vil nor-malt ikke kunne betragtes som lønarbejde, med-mindre et arbejdsgiverbegreb i ovennævnte be-tydning efter sagens natur eller fagets forholder udelukket eller ikke forekommer rent (f.eks.de forskellige til husførelse knyttede fag, musi-kerfaget og lignende). Dog kan arbejde direktefor private inden for fag, i hvilke arbejde foren arbejdsgiver i egentlig forstand er den sæd-vanlige form for lønarbejde, anerkendes somlønarbejde, når arbejdet udføres på almindeligelønarbejder-vilkår, d.v.s. aflønning mod sæd-vanlig svende- eller medhjælperløn uden mulig-hed for særlig driftsherregevinst (mestersalær),ligesom det er en forudsætning, at arbejdet fraden beskæftigedes side udføres uden medhjælpog uden tillæg af egentlige materialer. Angå-

140

ende sådan beskæftigelses indflydelse på med-lemsretten i øvrigt henvises til bemærkningernenedenfor. Som typisk kendemærke for selvstæn-dig virksomhed må på den anden side anses, atmedlemmet har eget værksted, at han deltager ilicitationer og lignende, samt at han reklame-rer for sin virksomhed ved skilt, annonceringog lignende.

Såfremt en person er beskæftiget ved arbejde,der ikke efter det foran anførte kan betragtessom lønarbejde, vil afgørelsen af spørgsmåletom dette forholds betydning for vedkommen-des medlemsret være afhængig af, om han harsit hovederhverv ved sådant arbejde.

Overtagelsen af et enkelt selvstændigt arbejdevil i almindelighed ikke kunne bevirke med-lemsrettens fortabelse, medmindre der er be-grundet formodning om, at arbejdet betegnerindledningen til regelmæssig erhvervsvirksom-hed som selvstændig mester. I tvivlstilfælde børder så vidt muligt gøres brug af bestemmelseni mønstervedtægtens § 11, stk. 1, 2. punktum,der under sådanne forhold hjemler adgang tilat bevare nydende medlemsret i indtil V2 år fraden selvstændige virksomheds begyndelse, doguden understøttelsesret.

Medlemmer, der arbejder snart som lønarbej-dere, snart som selvstændige mestre inden forsamme fag, vil i almindelighed, uanset at de iet givet tidsrum har haft deres største indtægtved lønarbejde, ikke fortsat kunne opretholdederes medlemskab som nydende medlemmer,idet formodningen vil være for, at de ikke erarbejdssøgende i det omfang, dette er forudsat iarbejdsløshedslovens § 10, ligesom deres be-skæftigelsesforhold almindeligvis anviser demplads uden for den kreds af regelmæssigt arbej-dende, for hvilken forsikringen ifølge sammeparagraf i loven og efter dennes forudsætningerer bestemt, jfr. herved også vanskelighederneved at føre en fyldestgørende kontrol med ved-kommende personers arbejdsløshed.

Med hensyn til medlemmer, der i modsæt-ning til de i vedkommende fag herskende be-skæftigelsesforhold i større udstrækning ernæ-rer sig ved lønarbejde for private, jfr. ovenfor,vil på samme måde, som det ovenfor er angivetmed hensyn til medlemmer, hvis beskæftigelseveksler mellem lønarbejde og selvstændig me-stervirksomhed, formodningen almindeligvis

være for, at lovens § 10 er til hinder for med-lemskabets fortsatte beståen, idet personer, hviserhvervsvirksomhed er anlagt efter andre linierend de i vedkommende fag almindeligt prakti-serede, ikke i det lange løb kan anerkendes somtilhørende kredsen af forsikringsberettigede løn-arbejdere. Spørgsmålet om sådanne medlem-mers ret til förbliven i den statsanerkendte ar-bejdsløshedsforsikring må derfor af kassens le-delse optages til undersøgelse efter en passendetids forløb, idet foreløbig understøttelsesretteneventuelt inddrages, jfr. nærmere nedenfor un-der punkt B. Såfremt vedkommende ikke indenfor en rimelig tidsfrist efter understøttelsensstandsning har dokumenteret den fornødne til-knytning til faget, må hans nydende medlems-ret bringes til ophør.

B. UnderstøttelsesrettenMed hensyn til understøttelsesretten for med-

lemmer, der driver selvstændig virksomhed un-der sådanne vilkår, at betingelserne for nyden-de medlemskab ifølge foranstående fortsat er tilstede, bemærkes følgende:

Overtagelsen af selvstændigt arbejde medfø-rer understøttelsens bortfald, sålænge den selv-stændige virksomhed må anses for at være be-stående, jfr. mønstervedtægtens §11 , stk. 1, 2.punktum. Det er herved uden betydning, omvirksomheden giver økonomisk udbytte, samtom den giver indehaveren uafbrudt daglig be-skæftigelse. Rent forbigående selvstændigt ar-bejde, der udføres i en arbejdsløshedsperiode,og som kan henføres til ganske bestemte dage,medfører understøttelsens bortfald for dissedage, eventuelt omregning i henhold til møn-stervedtægtens § 23, jfr. nedenfor under II.

For medlemmer, der i modsætning til de ivedkommende fag herskende beskæftigelsesfor-hold i større udstrækning ernærer sig ved løn-arbejde for private, jfr. ovenfor under pkt. A,kan adgangen til understøttelse efter passendetids forløb bortfalde, indtil pågældende har vistderes tilknytning til faget ved at fremskaffedokumentation for, at de efter understøttelsensstandsning har haft egentlig lønarbejde for enmester i et rimeligt tidsrum. Manglende doku-mentation indenfor en passende tidsfrist med-fører medlemsrettens bortfald, jfr. foran un-der A.

141

2. AFSNIT

Særregler for jordbrugereA. Medlemsretten

Som jordbruger betragtes et medlem, dersom ejer eller forpagter eller på anden mådebruger en landejendom, på hvilken der faktiskdrives egentligt avlsbrug.

For så vidt medlemmet i overvejende gradmåtte have indstillet sin produktion på et ellerflere specielle områder som gartneri, fjerkræ-avl, fåreavl, svineavl, kalveopdræt o.s.v., vilhans forhold indenfor arbejdsløshedsforsikrin-gen være at bedømme efter reglerne i afsnit1 og 4.

En jordbrugers nydende medlemsret i enanerkendt arbejdsløshedskasse er betinget af:

1) at pågældende har sit hovederhverv og væ-sentligste livsophold ved lønarbejde og harhaft enten mindst 130 arbejdsdage inden foret regnskabsår (1. april - 31. marts) ellermindst 260 arbejdsdage inden for 2 på hin-anden følgende regnskabsår,

2) at ejendommens grundværdi højst andrager5000 kr.

Et medlem, hvis landejendoms grundværdiandrager 2000 kr. eller derunder, anses ikkesom jordbruger, men omfattes dog af foranstå-ende regler for medlemmer, der i overvejendegrad måtte have indstillet deres produktion pået eller flere specialområder.

Det påhviler enhver arbejdsløshedskasseaf-deling efter de herom til enhver tid gældenderegler at tilkendegive, hvilke medlemmer, dertillige er jordbrugere, hvorhos afdelingerne -for så vidt angår punkt 1 gennem arbejdsatte-ster eller på anden fyldestgørende måde - skalsikre sig, at hver enkelt jordbruger opfylder deunder punkt 1 og 2 angivne betingelser. Så-fremt ingen af arbejdsbetingelserne foreliggeropfyldt, har vedkommende medlem dog adgangtil at bevare nydende medlemsret i det næstfølgende regnskabsår, men uden ret til at er-holde understøttelse. Opfylder han heller ikkepr. næste 31. marts nogen af arbejdsbetingel-serne, skal slettelse eller overførsel til bidrag-ydende medlemsret straks foretages.

En jordbruger, der har overtaget en landejen-dom, skal først ved regnskabsårets udløb doku-mentere, at en af arbejdsbetingelserne forelig-ger opfyldt uden hensyn til det tidspunkt, på

hvilket han har erhvervet ejendommen, medenset medlem, der i løbet af et regnskabsår afhæn-der sit jordbrug, fra tidspunktet for afhændel-sen at regne ikke længere er omfattet af herom-handlede regler.

Ved beregningen af antallet af arbejdsdageligestilles feriedage, for hvilke der ydes ferie-godtgørelse, med arbejdsdage. Eventuelle delvisearbejdsdage omregnes til normale arbejdsdage,selv om medlemmet er blevet afkontrolleret oghar fået understøttelse for de pågældende dage.

Har en jordbruger haft en dokumenteret syg-doms- eller arbejdsudygtighedsperiode og ikkeopfylder de forannævnte arbejdsbetingelser,nedsættes arbejdskravet efter forholdet mellemantallet af sygedage og kalenderdage i det (de)pågældende regnskabsår.

Betingelsen under punkt 2 skal være opfyldttil enhver tid. Ved overskridelse heraf skal ved-kommendes nydende medlemsret derfor straksbringes til ophør.

B. Understøttelsesr ettenFor medlemmer, der i henhold til foranstå-

ende må betragtes som jordbrugere, vil der væ-re at foretage fradrag i understøttelsen i medføraf bestemmelsen i mønstervedtægtens § 23, stk.3. Fradraget, der skal finde sted hele året, fore-tages i forhold til grundværdiens størrelse efterfølgende skala:

Grundværdi2001-25002501-35003501-45004501-5000

Fradrag afhver 6. kontroldag

- 4. —- 3.- 2.

Fradraget skal foretages for en løbende kon-trolperiode, d.v.s. fra første kontroldag i ledig-hedsperioden, indtil medlemmet påny opnårarbejde af over midlertidigt arbejdes varighed.

I øvrigt gælder for enhver jordbruger den al-mindelige regel, at vedkommende ikke kanmøde til kontrol eller oppebære understøttelsepå de dage, på hvilke han er fuldt beskæftigeti sin bedrift. Det samme gælder også for med-lemmer, der i overvejende grad måtte have ind-stillet deres produktion på et eller flere special-områder, jfr. foran under A.

142

3. AFSNIT

Særregler for fiskereA. Medlemsretten

Fiskeri kan drives enten som lønarbejde ellersom selvstændig virksomhed.

Betingelserne for, at fiskeri kan anses somlønarbejde, er, at vedkommende medlem ikkeselv er ejer af båd eller redskaber eller harandel i sådanne, samt at han under iagttagelseaf sømandslovens regler om påmønstring gen-nem søfartsbog antages af trediemand til atdrive fiskeri fra havn mod fast løn eller andeli bådens bruttofortjeneste.

For så vidt angår bedømmelsen af spørgsmå-let om, hvorvidt et medlem, der er beskæftigetved selvstændigt fiskeri, kan anses berettiget tilnydende medlemskab indenfor forsikringen,henvises til de i foranstående 1. afsnit omhand-lede almindelige regler.

B. UnderstøttelsesrettenFor medlemmer, der driver fiskeri, gælder

den særlige regel, at dagene for hen- og hjem-rejse samt de dage, der medgår til rensning afbåd og redskaber, medregnes som arbejdsdage.Denne regel, der har særligt hensyn til lønarbej-dende fiskere, må i givet fald også bringes tilanvendelse over for medlemmer, der driver fi-skeri som bierhverv.

Vedrørende fiskeres understøttelsesret gælderi øvrigt de almindelige regler, dog med denafvigelse for medlemmer, der driver fiskerietsom bierhverv, at der ved omregning af even-tuel indtægt ved fiskeri i forbindelse med udbe-taling af understøttelse, jfr. mønstervedtægtens§ 23, stk. 3, følges den regel, at der foretagesfradrag i understøttelsen med 1 dag for hver12 kr. ugentlig salgsindtægt.

I øvrigt gælder for enhver, der driver fiskeri,den almindelige regel, at vedkommende ikkekan møde til kontrol eller oppebære understøt-telse for dage, på hvilke han er fuldt beskæf-tiget ved fiskeri.

4. AFSNIT

Særregler for medlemmer, der driver forretningeller anden selvstændig virksomhed

A. Medlemsr ettenBerettigelsen til at opretholde medlemskabet

bedømmes efter de almindeligt gældende regler,jfr. foran under 1. afsnit.

B. UnderstøttelsesrettenSåfremt virksomheden er et lille værksted,

f.eks. et cyklereparationsværksted, et træsko-magerværksted eller et lappeskrædderi, der eraf et så ringe omfang, at medlemmer alene kanudføre arbejdet udenfor den normale arbejds-tid, bedømmes retten til understøttelse efter denedenfor under II, B. 1, anførte omregnings-regler.

I alle andre tilfælde, hvor et medlem i egeteller sin ægtefælles navn driver forretning elleranden selvstændig virksomhed, eller hvor ægte-fællen driver sådan virksomhed, således at med-lemmet under hensyn til det under A. anførtestadig er berettiget til nydende medlemskab ikassen, vil der, når det ikke efter virksomhe-

dens art er fuldstændig udelukket, at medlem-met kan deltage i arbejdet, være at foretagefradrag i understøttelsen efter følgende regler:

a) Når forretningen (virksomheden) drives afægtefællerne uden medhjælp, og uden at med-lemmet mere end rent undtagelsesvis deltager idrift eller ledelse, fradrages hver 6. kontroldagindenfor arbejdsløshedsperioden, med mindredet godtgøres, at den gennemsnitlige indtægt ermindre end 5 kr. pr. dag, i hvilket tilfælde derikke foretages fradrag. (Til denne gruppe hen-føres bl.a. mindre udsalg samt de foranståendeunder 2. afsnit omhandlede specielle produk-tioner, når de er af mindre omfang, som f.eks.små hønserier og mindre fåreavl.)

b) Når forretningen (virksomheden) drives afægtefællerne uden medhjælp, og uden at med-lemmet i væsentligt omfang deltager i drift ellerledelse, eller virksomhedens omfang er så ringe,at der ikke i egentlig forstand kan tales omdrift og ledelse, fradrages hver 5. kontroldag,medmindre det godtgøres, at den gennemsnit-lige indtægt er mindre end 2 kr. pr. dag, i hvil-

143

ket sidste tilfælde der ikke foretages fradrag.(Til denne gruppe regnes f.eks. mindre hønse-rier og andre små virksomheder, hvor medlem-met selv udfører arbejdet.)

c) Når forretningen (virksomheden) til sta-dighed beskæftiger medhjælp, herunder med-lemmets voksne børn, men medlemmet ikkemere end rent undtagelsesvis deltager i drifteller ledelse, fradrages hver 4. kontroldag in-denfor arbejdsløshedsperioden.

d) Når forretningen (virksomheden) drivesaf ægtefællerne uden medhjælp, men medlem-met / væsentlig grad deltager i drift eller ledelse,fradrages hver 2. kontroldag indenfor arbejds-løshedsperioden.

Er forretningen (virksomheden) en udpræget•yÆsonvirksomhed (større hønseri med rugema-skiner, evt. også salg af daggamle kyllinger, bi-avl og mindre gartneri) bortfalder understøttel-sen dog helt i sæsonen, men virksomheden

medfører uden for denne normalt intet under-støttelsesfradrag.

e) Når forretningen (virksomheden) til sta-dighed beskæftiger medhjælp, og medlemmetdeltager / væsentligt omfang i drift og ledelse,bortfalder understøttelsen helt, jfr. endvidereforan under A.

Ved bedømmelsen af medhjælp bortses fraanvendelse af en skolesøgende bydreng og med-hjælp til kortvarig afløsning.

I øvrigt gælder den almindelige regel, at med-lemmet ikke kan møde til kontrol eller oppe-bære understøttelse for dage på hvilke han erfuldt beskæftiget i forretningen (virksomheden).

Den omstændighed, at virksomheden tilhørermedlemmets ægtefælle som særeje, bevirkerprincipielt ingen forandring i, at der skal skefradrag i medlemmets understøttelse efter for-anstående regler, såfremt deltagelse i ægtefæl-lens virksomhed ikke ifølge sagens natur erudelukket, jfr. ovenfor.

II. Regler for omregning af indtægter under arbejdsløshed, jfr. arbejdsløshedslovens§ 15 A, stk. 4, samt mønstervedtægtens § 23, stk. 1 og 3

For medlemmer, der indenfor en arbejdsløs-hedsperiode har haft indtægt, der ikke er om-fattet af de foran gengivne regler om fradrag iunderstøttelsen som følge af jordforbrug, fiskeriog forretning eller anden selvstændig virksom-hed, gælder de nedenfor anførte omregnings-regler. Ved arbejdsløshedsperioder forstås idenne forbindelse en periode, der løber fra ogmed den første kontrollerede dag efter arbejds-løshedens indtræden til og med den sidste af-kontrollerede dag forud for den herefter førstforekommende arbejdsperiode af over midler-tidigt arbejdes varighed.

A. Hvilke indtægter medfører fradragi understøttelsen?

De indtægter, der medfører fradrag, er somhovedregel alle indtægter, der er opnået vedudførelse af arbejde. Det er i denne forbindelseligegyldigt, om de pågældende indtægter er op-nået ved arbejde indenfor eller udenfor ved-kommende medlems fag, og ligeledes om ar-bejdet er udført i eller udenfor den normalearbejdstid eller på hverdage eller søn- og hel-ligdage.

Som eksempler herpå kan nævnes alminde-ligt lønarbejde, løn som tillidsmand indenfor enarbejdsløshedskasse eller en forening, løn somvicevært og løn som inkassator.

Som andre eksempler på indtægter, der med-fører fradrag i understøttelsen, selv om de ikkehidrører fra en direkte arbejdspræstation, kannævnes egenpension, alders- og invaliderenteog erstatning efter ulykkesforsikringsloven iform af månedlig rente.

Derimod medfører arbejdsfri indtægtersom hovedregel ikke fradrag i understøttelsen.Som eksempler på denne kategori af indtægterkan nævnes arv, renter, gaver, underholdnings-bidrag, lotterigevinster, indtægter ved bortfor-pagtning eller ved udlejning af værelser ellerlejligheder samt kapitalerstatninger i henholdtil ulykkesforsikringsloven.

Det er endvidere kun medlemmets personligenettoindtægt, der medfører fradrag. Såfremtderfor f.eks. hustruen deltager i virksomheden,må den del af indtægten, der må tilskrives hen-des arbejdsindsats, først fradrages, forindenomregning af indtægten foretages. Endvideremå der, hvis der med indtægtens opnåelse har

144

været forbundet dokumenterede nødvendige ud-gifter, foretages fradrag af disse, inden omreg-ning finder sted, således at det er nettoindtæg-ten, der omregnes. For en tillidsmand i en ar-bejdsløshedskasse må dette fradrag dog aldrigoverstige 700 kr. om året.

Endelig vil de særlige tillæg for over- og søn-dagsarbejde samt smudstillæg, udearbejdstillægog skifteholdstillæg være at holde udenfor om-regningen af indtægten, når der i hvert enkelttilfælde forelægges dokumentation fra arbejds-giveren for, hvor stor en del af den udbetaltearbejdsløn der hidrører fra tillæg af denne art.

B. Hvorledes beregnes fradrageti understøttelsen?

Hvis den betragtede indtægt efter de ovenforunder A. anførte regler skal henføres til de ind-tægter, der kan bevirke fradrag i understøttel-sen, må det først afgøres, hvorvidt det drejersig om løse (tilfældige) eller faste (stadige ellerregelmæssigt tilbagevendende) indtægter.

Efter at dette spørgsmål er afgjort, vil derved omregningen være at gå frem efter følgen-de regler:

/. LøsindtægterKun indtægter, der hidrører fra arbejde af

mindre end midlertidigt arbejdes varighed, ogsom er udført efter medlemmets første kontrol-lerede dag, skal medtages ved beregningen.Normalt vil der kun blive tale om omregning afindtægter på afkontrollerede dage, idet ind-tægter på ikke afkontrollerede dage, selv omde hidrører fra arbejde af under midlertidigtarbejdes varighed, normalt vil være i overens-stemmelse med de gældende overenskomstmæs-sige lønninger og altså svarer til én dagløn forhver arbejdsdag, således at der ikke bliver taleom omregning af denne indtægt, jfr. dog neden-for. Overarbejde til overenskomstmæssig beta-ling, der er udført på ikke afkontrollerede dage,skal således normalt ikke omregnes. Derimodskal der, jfr. nedenfor, foretages omregning afindtægter ved løst (tilfældigt) arbejde udenforden normale arbejdstid på ikke afkontrollerededage.

Forsåvidt et medlem på ikke afkontrollerededage har haft en ekstraordinær høj fortjeneste,skal denne omregnes på samme måde som ne-denfor angivet for indtægterne på afkontrolle-

rede dage, idet beløbet, hvis der i samme ugeer indtægter fra afkontrollerede dage, vil væreat sammenlægge hermed, forinden omregningfinder sted.

Indtægter, der er opnået på søndage, samtbifortjenester, der er opnået ved løst (tilfældigt)arbejde udenfor den normale arbejdstid på ikkeafkontrollerede dage, medfører fradrag i under-støttelsen efter reglerne for omregning af ind-tægter på af kontrollerede dage.

Herefter foretages omregningen på den må-de, at den i henhold til foranstående omreg-ningspligtige indtægt indenfor hver understøt-telsesuge omsættes til daglønne efter den forkassen gældende godkendte omregningssats,hvorefter det udfundne antal daglønne vil væreat fradrage i den understøttelse, medlemmet iøvrigt ville være berettiget til i henhold til denforetagne afkontrollering, idet det i denne for-bindelse bemærkes, at fradraget også skal fore-tages, hvis medlemmet går ordinære eller eks-traordinære (individuelle) karensdage. Frem-kommer der ved omregningen restbeløb på V2dagløn eller derunder, bortkastes denne rest.Overstiger restbeløbet (eventuelt ugens samledeindtægt) 1/2 dagløn, må der, medmindre den en-kelte kasse har fået direktoratets godkendelseaf en særlig beregningsmåde, i det enkelte til-fælde skønnes over, hvorvidt dette restbeløbskal bevirke yderligere en kontroldags bortfald,idet der herved skal tages hensyn til den for-sikringsmæssige interesse i, at medlemmerne til-skyndes til at tage arbejde. Til vejledning kan idenne forbindelse anføres, at såfremt en kassehar en omregningssats på f.eks. 33 kr., vil derkunne bortses fra et restbeløb på indtil 22 kr.,medens et restbeløb over 22 kr. bevirker yder-ligere 1 kontroldags bortfald. Hvis omregnings-satsen andrager et andet beløb end det nævnte,må der foretages en forholdsmæssig beregningaf tilsvarende karakter. Svarer det udregnedeantal daglønne til et større antal end de dage,for hvilke der foreligger kontrol i pågældendeunderstøttelsesuge, skal der - i modsætning tiltidligere - ikke foretages overførsel til næsteuge(r), medmindre der har foreligget en ekstra-ordinær høj fortjeneste.

Det bemærkes, at arbejde i fuld normalar-bejdstid (almindeligvis 8 timer) på en kontrol-dag medfører understøttelsens bortfald for den-ne dag, selv om fortjenesten ligger under denfor kassen gældende omregningssats.

145

Udbetalt akkordoverskud eller forskud herpåog lignende skal ved omregningen henføres tilde perioder, hvor beløbene faktisk er indtjent.

Hvis indtægterne i en kontroluge ikke kanopgives særskilt for ikke afkontrollerede ogkontrollerede dage, må ugens samlede indtæg-ter omregnes efter den gældende omregnings-sats, og der foretages på grundlag heraf fra-drag i understøttelsen i forhold til det udfundneantal daglønne, idet først de ikke afkontrolle-rede dage og derefter om fornødent de afkon-trollerede dage belægges med hver én dagløn.

Hvis lønningsugen ikke falder sammen medunderstøttelsesugen, og det ikke kan oplyses,hvorledes indtægten fordeler sig på de enkeltedage i lønningsugen, således at indtægten forunderstøttelsesugen ikke kan beregnes, må un-derstøttelsesretten for en understøttelsesuge be-regnes på grundlag af forholdene i den førsteaf de to lønningsuger, der skærer understøttel-sesugen, d.v.s. den lønningsuge, der er påbe-gyndt i den nærmest forudgående understøttel-sesuge og afsluttet i den løbende understøttel-sesuge, idet fremgangsmåden i øvrigt nærmereer den, at nævnte lønningsuges indtægt i detomfang, der er dækning herfor ved ikke-afkon-trollerede dage i den forud for den løbende un-derstøttelsesuge liggende understøttelsesuge,henføres til denne understøttelsesuge, medensden resterende del af indtægten skal tages i be-tragtning ved understøttelsesudbetalingen i denløbende understøttelsesuge.

Kan fortjenesten ikke opgives særskilt forden enkelte uge, men kun for en længere sam-menhængende periode, må beregningen fore-tages for hele denne periode under ét, idet dekontroldage, der ikke er plads til under hensyntil fortjenesten, udgår som understøttelsberet-tigede dage.

2. Faste indtægterForinden der foretages omregning af faste

indtægter, hvad enten disse hidrører fra arbejdeeller pension eller lignende, foretages der i net-toindtægten herved et fradrag på kr. 400 årligt,hvoraf følger, at faste indtægter på 400 kr.eller mindre om året ikke omregnes. Om bereg-ningen af nettoindtægten, se foran (punkt II,A).

Den herefter resterende indtægt skal, uansetom indtægten forfalder til betaling ugevis, må-nedligt, kvartalsvis eller årligt eller på anden

måde, omregnes til gennemsnitlig ugentlig ind-tægt. Svarer den således beregnede ugentligeindtægt til 3 fulde daglønne eller mere, må derikke udbetales understøttelse til pågældendemedlem, uden at spørgsmålet herom har væretforelagt direktoratet til afgørelse.

Andrager indtægten mindre end 3 daglønne,skal indtægten tages i betragtning ved udbeta-lingen af understøttelse på følgende måde:

a) Hvis medlemmet er ledig hele den pågæl-dende understøttelsesuge, omsættes indtægtentil daglønne efter den for kassen gældende om-regningssats på samme måde som ovenfor un-der pkt. 1 angivet, og det udfundne dageantalfradrages i antallet af i øvrigt understøttelses-berettigede kontroldage.

b) Hvis medlemmet ikke er kontrolleret foralle dagene i pågældende understøttelsesuge,beregnes den gennemsnitlige daglige indtægtved at dividere den ugentlige fortjeneste med 6,og den herefter udfundne daglige gennemsnits-indtægt ganges med antallet af afkontrollerededage i pågældende understøttelsesuge. Det her-ved fremkomne beløb, der repræsenterer dendel af indtægten, der må antages at falde påde afkontrollerede dage, omregnes herefter påsamme måde som under a) angivet.

Hvis medlemmet foruden faste indtægter i enuge også har omregningspligtig indtægt ved løstarbejde, jfr. under 1, sammenlægges den bereg-nede faste indtægt, jfr. ovenfor under a)-b),med løsindtægten, og omregning finder hereftersted som ovenfor under pkt. 1 angivet.

Det bemærkes, at der også vedrørende fasteindtægter gælder den almindelige regel, at med-lemmet ikke kan møde til kontrol eller oppe-bære understøttelse for dage, på hvilke han erfuldt beskæftiget ved det arbejde, der begrun-der den faste indtægt.

Eksempel. Det forudsættes, at et medlem i enarbejdsløshedskasse, hvor omregningssatsen er25 kr., har et fast bierhverv med en årlig brut-toindtægt på kr. 2944. Han kan dokumentere,at han heraf afholder nødvendige udgifter vedhvervets udførelse til kr. 360 om året, såledesat den årlige nettoindtægt andrager kr. 2584.Forinden omregning finder sted, foretages detsædvanlige fradrag på kr. 400, således at denomregningspligtige nettoindtægt andrager kr.2184. Dette beløb svarer til en indtægt på kr.42 pr. uge eller kr. 7 pr. dag. Er det pågælden-de medlem eksempelvis ledig og afkontrolle-

146

ret 4 dage i en uge, er den del af hans fasteindtægt, der i denne uge skal omregnes, 4X7kr. eller 28 kr. Der vil således være at fradrageén kontroldag, og der kan herefter højst udbe-tales pågældende 3 dages understøttelse ellerberegnes 3 karensdage i den betragtede under-støttelsesuge.

Det bemærkes, at foranstående regler foromregning af indtægter under arbejdsløshedikke ophæver de for enkelte kasser eller enkeltemedlemsbrancher gældende vedtægtsbestemmel-ser eller særregler, således at f.eks. de kasser,der omfatter medlemmer, der ved søndagsar-bejde eller på anden måde tjener over fagetsnormalløn, fremdeles skal omregne al arbejds-løn både for kontrollerede og ikke afkontrol-lerede dage efter de særlige for hver enkeltkasse til enhver tid fastsatte regler.

*

Et medlem, der omfattes af de i nærværende

Arbejdsdirektoratet, den 15. maj 1952.

cirkulære indeholdte regler, er ubetinget for-pligtet til uden særlig opfordring fra kassensledelse selv at give oplysning ikke blot om ind-tægten, men tillige om hvert enkelt af de an-dre forhold, der ifølge reglerne har betydningfor hans medlems- og understøttelsesret. Over-trædelse heraf medfører, bortset fra muligestrafferetlige virkninger, tab af understøttelses-ret efter ledelsens og direktoratets nærmere be-stemmelse, eventuelt slettelse af kassen, jfr.mønstervedtægtens § 34, stk. 3 og 4, og § 35.

Hovedledelsen for den enkelte kasse er der-for til enhver tid forpligtet til at drage omsorgfor, at medlemmerne på fyldestgørende måde,f.eks. ved opslag i kontrollokalet, ved medde-lelse i fagbladet eller lignende, bliver gjort be-kendt med de i cirkulæret indeholdte bestem-melser.

Direktoratets cirkulære af 24. juni 1947 erhermed ophævet.

KORSGAARD

/K. Schrøder-Hansen.

147

Bilag 6Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 405af 3. december 1966.

Bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes forholdunder strejke og lockout.

I § 17, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsanvis-ning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. be-kendtgørelse nr. 238 af 27. juni 1962, fast-sættes det, at en statsanerkendt arbejdsløsheds-kasse ikke må yde understøttelse under strejkeeller lockout til personer, der omfattes heraf;som følge heraf må understøttelse ikke ydesunder en inden for pågældende kasses fagligeområde iværksat strejke eller lockout til demedlemmer, der inden for et tidsrum af 8 ugersidst har været uafbrudt beskæftiget i over 3uger på den konfliktberørte virksomhed. Afgø-relse af, hvorvidt kassen (afdelingen) kan hol-des åben for udbetaling for kassens (afdelin-gens) øvrige medlemmer, træffes på grundlagaf en for hver enkelt af kassens konfliktberørteafdelinger foretagen undersøgelse af konfliktensindflydelse på medlemmernes beskæftigelsesmu-ligheder, således at det skal være et udgangs-punkt, at der normalt lukkes for udbetalingen,for så vidt konfliktprocenten (d.v.s. antallet afkonfliktdeltagere i forhold til de ved konfliktensudbrud arbejdende medlemmer) overstiger 65.De nærmere regler fastsættes for 3 år ad gan-gen af arbejdsministeren efter forhandling medarbejdsdirektøren, Dansk Arbejdsgiverforeningog Landsorganisationen i Danmark, De sam-virkende Fagforbund.

I henhold hertil fastsætter arbejdsministerenefter derom ført forhandling med arbejdsdirek-tøren, Dansk Arbejdsgiverforening og Lands-organisationen i Danmark, De samvirkendeFagforbund, følgende:

Kassernes stilling ved udbrud af en konflikt§ 1. Udbryder der strejke eller lockout inden

for en kasses område, skal følgende forholds-regler iagttages:

Den enkelte afdeling er forpligtet til inden3 dage at give indberetning til kassens hoved-

ledelse om enhver inden for afdelingen ind-trådt strejke eller lockout og til samtidig at ind-sende til brug ved afgørelsen af, i hvilket om-fang udbetalingen skal standses, oplysning omantallet af 1) afdelingens nydende medlemmer,2) deltagere i konflikten, 3) arbejdsløse med-lemmer samt 4) arbejdsløse medlemmer, der in-den for de sidste 8 uger før konfliktens udbrudsidst har været uafbrudt beskæftiget i over 3uger på den konfliktberørte virksomhed.

Hovedledelsen træffer straks efter modtagel-sen af afdelingens meddelelse en foreløbig be-stemmelse om, hvorvidt og i hvilket omfang derkan udbetales understøttelse under konfliktenefter de nedenfor i § 2 anførte regler. Hoved-ledelsen giver samtidig meddelelse til vedkom-mende offentlige arbejdsanvisningskontor omden indtrådte konflikt og om de i den anled-ning trufne foranstaltninger samt tilstiller ar-bejdsanvisningskontoret de oplysninger, pågrundlag af hvilke foranstaltningerne er truffet.

Regler for kassernes udbetaling af arbejdsløs-hedsunderstøttelse under konflikter

§ 2. Efter at arbejdsanvisningskontoret harmodtaget de foran i § 1 nævnte oplysninger -eventuelt indkrævet sådanne yderligere oplys-ninger, som kontoret måtte anse for nødven-dige - træffer kontoret på grundlag af de ne-denfor angivne regler afgørelse af, hvorvidt ogi bekræftende fald i hvilket omfang kassen (af-delingen) kan holdes åben for udbetaling af ar-bejdsløshedsunderstøttelse:

a) Er konfliktprocenten 65 eller derunder, hol-des afdelingen uanset konflikten åben forudbetaling af understøttelse, dog med denbegrænsning, at der ikke udbetales under-støttelse til medlemmer, der direkte omfat-tes af konflikten, eller til medlemmer, sominden for de sidste 8 uger før konfliktens

148

udbrud sidst har været uafbrudt beskæftigeti over 3 uger på en konflikberørt virksom-hed.

b) Overstiger konfliktprocenten 65, lukkes på-gældende afdeling for udbetaling af under-støttelse til samtlige medlemmer inden forafdelingen.

c) Såfremt arbejdsanvisningskontoret på grundaf særlige foreliggende forhold inden forden eller de pågældende afdelinger måtteskønne, at lukning bør foretages ved en høj-ere eller lavere konfliktprocent end den nor-male (65), forelægger kontoret snarestspørgsmålet for arbejdsdirektøren, somtræffer sin afgørelse under hensyntagen tilde inden for pågældende fag værende be-skæftigelsesmuligheder.

Arbejdsanvisningskontorerne, henholdsvis ar-bejdsdirektøren, giver uopholdelig kassens ho-vedledelse underretning om de af dem trufneafgørelser.

De af et arbejdsanvisningskontor i medfør afnærværende bekendtgørelse trufne afgørelserkan indankes for arbejdsdirektøren.

Almindelige bestemmelser§3.1) Understøttelse til medlemmer, der er

direkte deltagere i strejke eller lockout, ellersom inden for de sidste 8 uger før konfliktensudbrud sidst har været uafbrudt beskæftiget iover 3 uger på en konfliktberørt virksomhed,kan aldrig ydes, jfr. dog nedenfor under 4.

2) Der må ikke i en afdeling udbetales ar-bejdsløshedsunderstøttelse til tilrejsende med-lemmer, hvis understøttelse er standset i hen-hold til foranstående regler.

3) Medlemmer, som grundet på forhold, af-født af konflikten (f.eks. derved bevirket man-gel på materiale, driftskraft, medhjælp el.lign.),bliver arbejdsløse, betragtes ikke som omfattetaf konflikten, medmindre de er omfattet afnr. 1.

4) Medlemmer, der har deltaget i strejkeneller lockouten eller i henhold til foranståenderegler har mistet deres understøttelsesret, ogsom under konflikten får arbejde andetsteds,ophører — selv om konflikten ikke forinden erafsluttet - at betragtes som konfliktdeltagere,

såfremt det nævnte arbejde overskrider den ikassens vedtægt fastsatte begrænsning af begre-bet »midlertidigt arbejde«. Adgangen til under-støttelse er dog betinget af, at vedkommendemedlemmer tilhører en afdeling, hvis under-støttelsesvirksomhed ikke er lukket som følgeaf konflikten.

5) Medlemmer, hvis understøttelsesret harværet inddraget som følge af en konflikt, ogsom efter dennes ophør ikke får arbejde, erberettiget til understøttelse umiddelbart efterkonfliktens ophør, såfremt de forud for kon-flikten eller efter denne har gennemgået den ilovens § 16 foreskrevne karenstid og i øvrigtopfylder de i kassens vedtægt gældende vilkårfor ret til understøttelse.

§ 4. Undlader en afdeling inden for den i§ 1 fastsatte frist at afgive den i nævnte para-graf foreskrevne anmeldelse af en indtrådt kon-flikt, eller undlader en hovedledelse uopholdeligtil vedkommende offentlige arbejdsanvisnings-kontor at afgive den i § 1 krævede meddelelseom konflikten og om de i anledning af dennetrufne foranstaltninger, foretager arbejdsanvis-ningskontoret indberetning til arbejdsdirektø-ren, som kan bestemme, at kassens eller ved-kommende afdelings udbetalingsvirksomhedhelt eller delvis indstilles for et efter forholdenenærmere angivet tidsrum.

I gentagelsestilfælde kan arbejdsdirektørenderhos foranledige bestemmelsen i § 24 i lovom arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsik-ring m.v. bragt i anvendelse.

Såfremt en kasse eller en af dens afdelingerganske har forsømt at træffe foranstaltningeri henhold til § 1, kan arbejdsdirektøren bestem-me, at den pågældende afdeling helt lukkes iet nærmere fastsat tidsrum.

Arbejdsdirektøren kan pålægge kassen atkræve tilbagebetaling af understøttelse, for såvidt der er udbetalt understøttelse i større om-fang, end direktøren anser for at være forene-ligt med reglerne.

§ 5. Nærværende bekendtgørelse træder ikraft den 1. januar 1967 og gælder for tidenindtil 31. december 1969.

Arbejdsministeriet, den 3. december 1966.Erling Dinesen.

/Per Kirstein.

149