Forskning på dansk –infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PN0910.pdf · Ved manus Ved reproklar ... gang) producerer merværdi for os alle og for ... dannet i psykens anatomi og

Der er masser af danske vinkler på psykologisk forskning. Mød Mikkel Arendt, som har forsket i sammenhængen mellem hashpsykoser og skizofreni.

Side 3

21. maj 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening

9

Forskning på dansk –

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af: Elbo Grafisk A/S, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.Trykoplag: 9.000 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen

Jobannoncer 2010Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 11 31/5 18/612 14/6 2/713 19/7 6/8

Vi kan ikke leve af at klippe hinanden, lyder en noget slidt joke, når der tales kritisk om berettigelsen i den offentlige sektors vækst. Morsomheder hviler ofte på kraftige forenk-linger – mere skal man vist ikke lægge i det-te billede.

Og så alligevel! For når vi aftaler overens-komster på det offentlige område, skal det være sådan, at de offentlige lønninger følger med lønudviklingen på det private arbejds-marked. Filosofien er, at det private arbejds-marked er hesten for trækvognen – det er der, der skabes merværdi – og så må det un-derstøttende offentlige marked være bi-vogn.

Fænomenet kaldes reguleringsordningen og stiller skarpt på, hvem der (ud fra en me-get forenklet og ikke helt up to date tanke-gang) producerer merværdi for os alle og for vores samfund.

Der ligger mange strategiske overvejelser bag reguleringsordningen. Det er klart, at et samfunds værditilvækst er det, vi skal leve af, og derfor afhænger vores velfærd og vo-res trivsel grundlæggende af, hvor mange penge vi har, og hvor meget merværdi vi kan producere. Lige nu er det sådan, at når løn-ningerne på det private arbejdsmarked sti-ger med 100 kr., så skal det udmøntes med 80 kr. for offentligt ansatte.

Sund fornuft – eller gal prioritering? Ak-tuelt skriger problemstillingen på et fornuf-tigt svar. Lønudviklingen på det private ar-bejdsmarked har siden finanskrisen være det rene bungy jump, og det fører altså til, at også de offentlige lønninger kommer under pres. Lige nu skal vi forholde os til, hvordan den negative regulering skal foregå; faktum er dog, at ingen kommer til at gå ned i løn, men der bliver næppe heller ikke tale om stignin-ger. Vi må så meget des mere glæde os over, at de offentligt ansatte psykologer ved over-

Hvor værdierne skabes

enskomsten i 2008 hentede en stigning på 12,8 % – det kraftigste løft i to årtier!

Men den aktuelle situation stiller skarpt på dette med tilvækst og merværdi. For set ud fra en økonomisk betragtning er det så som så med en arbejdsstyrke, der ikke kan fungere optimalt, netop fordi de offentlige ydelser ikke kommer i spil. Mange tusinder mennesker er hver dag sygemeldt på grund af stress. Det betyder en nedgang i vores værditilvækst, men forudsætningen for at kunne ændre her er netop, at de sundheds-fremmende tilbud bliver sat i værk. Her spil-ler psykologerne en vigtig rolle – ikke mindst på det offentlige område. Sammen med an-dre sundhedspersoner bidrager vi til at fast-holde mange borgeres mulighed for netop at forblive i det værdiskabende arbejde. I man-ge sammenhænge er de offentlige sundheds-personer netop den afgørende forudsætning for, at det private kan skabe den merværdi, der er til vores alles gavn – og dermed også udgangspunktet for vores overenskomsters regulering!

Dansk Psykolog Forening stiller ved de kommende overenskomstforhandlinger krav om, at reguleringsordningen fastholdes – ud fra en rent pragmatisk vurdering. Samtidig fastholder vi i en faglig sammenhæng, at net-op vi skaber og udvikler merværdi, fordi vi kan bidrage til at gøre os alle mere duelige på arbejdsmarkedet. Forudsætningen for det velfungerende arbejdsmarked er den enkel-tes trivsel, og dermed bidrager vi til værdi-tilførslen til det samlede samfund.

Af den grund må vi mere langsigtet drøfte fornuften i en model, der på godt og ondt ta-ger udgangspunkt i udviklingen på det pri-vate arbejdsmarked. Som det moderne ar-bejdsmarked ser ud, er det ikke længere helt så enkelt at beskrive, hvem der klipper, og hvem der lægger hår til.

Leder

Psykolog nyt • 9 • 2010 3

Projekt Af Mette Holsøe

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af: Elbo Grafisk A/S, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.Trykoplag: 9.000 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen

Jobannoncer 2010Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 11 31/5 18/612 14/6 2/713 19/7 6/8

Det er en udfordring, når politikerne ønsker en psykia-tri i verdensklasse, samtidig med at der er mangel på per-sonale i psykiatrien. Og ventelisterne vokser, og presset øges, fordi der nu også er indført udvidet frit sygehusvalg i vok-senpsykiatrien.

Men psykologer kan bidrage til både udredning og be-handling i et tæt og konstruktivt samarbejde med psykia-terne, viser et forsøgsprojekt fra Psykiatrien i Nordjylland. Bag projektet står Foreningen af Speciallæger, Dansk Psy-kolog Forening og Psykiatrien i Region Nordjylland.

Pilotprojektet er overført til daglig drift, og man udvider nu ved at ansætte psykologer til at varetage nogle af de læ-gelige opgaver på sengeafsnittene.

Projektet strakte sig fra februar til oktober 2009, og dele-geringen af opgaver til de to medvirkende psykologer om-fattede 33 nyhenviste patienter. I alle tilfælde fik psykolo-gerne ansvaret for indledende samtale med patienterne, diagnosticering, udarbejdelse af behandlingsplan (som ef-terfølgende blev forelagt lægerne), statuserklæringer og ud-skrivningsbreve. Psykologerne har haft det gennemgående sagsansvar for patienterne, hvis diagnoser spænder fra let-tere til sværere psykopatologi.

Psykologerne Sonja Birkebæk og Erik Olesen, der begge har medvirket i projektet, siger: ”Det har været meget tyde-

gevinst med psykologer i psykiatrien

Psykologer og psykiatere kan med fordel samarbejde om patienterne.

Et projekt i psykiatrien bekræfter, at den kommende uddannelse til

specialpsykolog i psykiatrien kan afhjælpe manglen på speciallæger.

ligt, at læger og psykologer supplerer hinanden og har gavn af hinandens kompetencer i behandlingen af de forskellige psykiske lidelser.” Begge har set det som et stort plus at være en del af udredningen og dermed være den første til at møde patienten.

Har forskellige kompetencerDe psykologer, der har medvirket eller været tæt på projek-tet, udtrykker, at de ikke i fremtiden ønsker at blive en slags minilæger i psykiatrien.

Tværtimod skal der tænkes i synergi og samarbejde, for psykologer og læger kan noget forskelligt. Psykologer er ud-dannet i psykens anatomi og lægerne i legemets. Optimal behandling foregår derfor i et tværfagligt samarbejde, der udnytter de forskellige faglige spidskompetencer.

Formand for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, udtrykker tilfredshed med, at projektet har vist så positivt et samarbejde: ”Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der atter er høstet gode erfaringer med psykologer i psykiatrien, for det betyder, at den kommende uddannelse for psykologer i psykiatrien vil få stor betydning. Og så synes jeg, at vi skal huske patienterne, for det er i høj grad til gavn for dem, at samarbejdet i fremtiden intensiveres.”

Mette Holsøe, kommunikationschef

4 Psykolog nyt • 9 • 2010

Forvrængede sanseindtryk, tanker om at blive forfulgt, intens angst eller vild ekstase. Ubehagelige psykotiske symp-tomer, som mange oplever kortvarigt efter at have røget hash. Hos nogle varer symptomerne i flere dage, og det kan give diagnosen ”Cannabis induceret psykose”, i daglig tale ”hashpsykose”. Holdningen i dansk og udenlandsk psykia-tri har hidtil været, at det var ufarligt, og at patienten ville blive helt rask igen. Men det er forkert.

- For halvdelens vedkommende er det første tegn på ski-zofreni, og for yderligere 35 % er det første skridt i en vide-re psykiatrisk karriere. Det er ekstremt store tal, siger psy-kolog Mikkel Arendt.

Han har forsket i emnet i forbindelse med sin ph.d. ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i perioden 2001-2008.

Når mennesker kommer i behandling for hashpsykoser, giver det mulighed for at opfange nogle med begyndende skizofreni tidligt, og den mulighed mener Mikkel Arendt man bør udnytte.

- I psykiatrien er man ekstremt opmærksom på at fange folk så tidligt som muligt, hvis de har skizofreni. Jo tidlige-re man går i gang med behandlingen, jo bedre er progno-sen. Men vi ved, at der ofte går lang tid, fra de første symp-tomer optræder, til personen bliver diagnosticeret med ski-zofreni, siger han.

Patienter med hashpsykoser bør tilbydes udredning og behandling eller opfølgning. De pårørende bør også have at vide, at det kan være alvorligt, og at de skal holde øje med yderligere tegn på psykose.

SKIZOFRENIHashpsykoser er ufarlige og går over af sig selv – det er den traditionelle

holdning både herhjemme og internationalt. Men ny dansk forskning viser,

at de ofte er første tegn på skizofreni og derfor skal tages meget alvorligt.

Dansk forskning Af Charlotte Juul Sørensen

- Det her har stor betydning for, hvad vi rent faktisk gør, når folk kommer ind ad døren og har en hashpsykose.

Om hans resultater har betydet konkrete ændringer i akutpsykiatrien, ved forskeren ikke, men han har undervist meget rundt om i Danmark og har indtryk af, at den nye viden er kommet godt ud til de rette folk.

Diagnoserne bør ændresOgså diagnoserne bør ændres som konsekvens af den nye viden.

- Det bør fremgå, at hvis de psykotiske symptomer varer mere end to døgn, så er risikoen, for at det er skizofreni, vældig stor, siger Mikkel Arendt.

Samtidig mener han, at det bør være muligt at give en dia-gnose for kortvarige psykotiske symptomer i forbindelse med hashrygning. Det er nemlig ret almindeligt, at folk får psyko-tiske symptomer i en-to timer, efter at de har røget hash. Den slags symptomer er som regel helt ufarlige og går over af sig selv. Det vil være en fordel at kunne skelne de ufarlige kortva-rige symptomer fra de længerevarende, alvorlige symptomer.

- Så kunne man sige til folk: ”Det er, fordi du har røget hash, du har det sådan. Gå hjem og tag den med ro, og hvis det ikke er gået over i morgen, skal du kontakte os igen.”

Ifølge diagnosesystemet ICD 10, som bruges i den dan-ske psykiatri, er det kun muligt at give én diagnose for psy-kotiske reaktioner i forbindelse med hash. Den kræver blandt andet, at symptomerne varer mere end 48 timer. Det frem-går ikke, at symptomerne indebærer risiko for et videre syg-domsforløb.

Hashpsykoser er tit første tegn på


Foto

gr

aF:

Ulr

ik S

aM

SøE

Fig

En


International anerkendelseDet er omfattende konsekvenser, Mikkel Arendt lægger op til, men han mener, han har belæg for dem.

- Undersøgelsens store styrke er, at jeg har ekstremt man-ge personer med, siger han.

Undersøgelsen bygger på tal fra Det Psykiatriske Central-register. Her registreres alle, der kommer i kontakt med psy-kiatrien enten på en skadestue, ved ambulant behandling eller ved indlæggelse. På den måde har Mikkel Arendt fun-det frem til alle de 535 personer, der blev behandlet for hash-psykoser uden tidligere at have haft psykotiske episoder i

perioden 1994-1999 i Danmark. Det er flere tilfælde, end der nogen sinde tidligere har været beskrevet i verdenslit-teraturen. Desuden har den tidligere forskning mest omfat-tet enkeltcases eller meget få personer.

De tidligere undersøgelser har støttet den holdning, at hash-psykoser var uskyldige, og at patienten blev helt rask, hvis han lod være med at ryge hash igen. Opfølgningsperioden har væ-ret på maksimalt tre måneder, og måske er det en del af forkla-ringen på de modstridende resultater. Mikkel Arendt følger sine forsøgspersoner i mindst tre år, og det viser sig, at mange af patienterne først blive syge igen efter mere end et år.


FAKtA Om at forske

Mikkel Arendt siger om det at forske:

”Jeg husker tydeligt, hvordan det begyndte. Jeg var til

en konference om misbrug i Sverige. Om aftenen lå

jeg og tænkte over det, jeg havde hørt. – Kan det vir-

kelig passe, at man kan blive svært psykotisk af at

ryge hash, og så går det over, og man mærker aldrig

mere til det i sit liv? Det var det simple spørgsmål, jeg

satte mig for at undersøge.”

”Jeg synes, det er sjovt at forske. Jeg er typen, der går

ind og læser artikler om det, jeg ikke forstår. Jeg har

lige haft en patient, som havde en agiteret depres-

sion. Så bliver jeg nysgerrig på, om det er en bipolar

sindslidelse og undersøger, hvad der findes af artikler

om det. Der er så ikke nogen klar sammenhæng. Så

ved jeg det. Det et eksempel på, hvordan klinik og

forskning smelter sammen for mig.”

Mikkel Arendt er deltidsansat på Klinik for Angstlidel-

ser på Psykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital,

Risskov, og som forsker på deltid ved Enheden for

Psykiatrisk Forskning, Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Vigtigste publicerede artikler:

• Arendt, M., Rosenberg, R., Foldager, L., Perto, G., &

Munk-Jørgensen, P. 2005. Cannabis-induced psychosis

and subsequent schizophrenia: Follow-up study of 535

incident cases. Br. J. Psychiatry, vol. 187, pp. 510-15.

• Arendt, M., Rosenberg, R., Fjordback, L., Brandholdt,

J., Foldager, L., Sher, L., & Munk-Jørgensen, P. 2007.

Testing the self-medication hypothesis of depression

and aggression in cannabis dependent subjects.

Psychol. Med., vol. 37(7), pp. 935-45.

• Arendt, M., Mortensen, P.B., Rosenberg, R., Peder-

sen, C.B. & Waltoft, B.L. 2008. Familial predisposition

for psychiatric disorder: comparison of subjects treated

for cannabis-induced psychosis and schizophrenia.

Arch. Gen. Psychiatry, vol. 65(11), pp. 1269-74.

Kontakt: [email protected]

Mikkel Arendts resultater var derfor banebrydende og har faktisk også vakt stor opsigt. De er blevet publiceret i anerkendte internationale psykiatriske tidsskrifter, og an-dre forskere har siden gentaget undersøgelsen – med sam-me resultat.

Særlig sårbar gruppeDet næste spørgsmål, der undrede Mikkel Arendt, var, om de her mennesker ville have fået skizofreni under alle om-stændigheder, eller om det var hashen, der gjorde en for-skel. Mikkel Arendt lavede derfor en undersøgelse mere.

Den viste, at patienterne sandsynligvis ville have udvik-let skizofreni under alle omstændigheder. De var nemlig lige så disponerede for at få skizofreni som personer, der fik skizofreni uden først at have haft en hashpsykose. Begge grupper har flere nære pårørende med skizofreni og er der-for markant mere disponerede for skizofreni end folk i al almindelighed.

Mikkel Arendt går så vidt som til at sige, at det muligvis er disse menneskers første psykotiske episode som følge af skizofreni, man ser, og at det er helt tilfældigt, at de også har røget hash.

- Der er et tidsmæssigt sammenfald imellem hashrygning og skizofreni, forklarer han. Folk ryger typisk hash fra de er 15 år, til de er et par og tyve. Skizofreni debuterer gene-relt i samme tidsspand. Det tager typisk måneder til år fra de første symptomer optræder til skizofreni bliver diagno-sticeret. Sandsynligheden for, at folk ryger hash i den peri-ode, er jo enormt stor.

- Dertil kommer, at det i praksis er umuligt at skelne mel-lem psykotiske symptomer som følge af skizofreni og som følge af hashrygning. Symptomerne er de samme, og be-handleren giver kun diagnosen hashpsykose, fordi de ved, at personen har røget hash.

Hash kan øge risikoMikkel Arendt understreger dog, at hans konklusioner kun gælder for den gruppe mennesker, han har undersøgt. Der findes 7-8 undersøgelser, hvor man har fulgt store grupper mennesker, fra de var børn, til de når den alder, hvor ski-zofreni som regel debuterer – altså ca. 30-årsalderen. De undersøgelser tyder på, at mennesker, der ikke er dispone-rede for skizofreni, kan fordoble deres risiko for at få syg-dommen ved at ryge hash.

- Men det er et spørgsmål, der er ekstremt svært at un-dersøge, siger Mikkel Arendt.

Der er så mange faktorer, man skal tage hensyn til, og man skal følge folk meget tæt over så lang en periode, at det i praksis er næsten umuligt at få et klart svar på.

Charlotte Juul Sørensen, journalist, cand.psych.


Effektforskning i randomiserede kontrollerede forsøg har demonstreret, at mindfulness-baseret kognitiv terapi, MBKT, er en virksom og omkostningseffektiv behandling over for personer, der har oplevet mere end to tidligere depressive episoder.

Mark Williams (2008), professor i klinisk psykologi ved Oxford Universitet, har beskrevet mindfulness som en sær-lig form for opmærksomhed, der opstår gennem træning og udvikling af: a) intentionel opmærksomhed over for nu-værende oplevelser og begivenheder, således som de frem-træder fra øjeblik til øjeblik, med evne til at: b) bemærke hertil knyttede vanemæssige reaktioner, typisk karakterise-ret ved tilknytning (sympati) eller aversion (antipati) (med risiko for rumination eller undgåelse), og med evne til at: c) respondere over for disse oplevelser, og egen umiddel-bare reaktion, med en åben, nysgerrig og venlig indstil-ling.

Det er en grundantagelse i MBKT, at måden, vi forholder os til vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser på, er en afgørende faktor for at udvikle og vedligeholde psy-kopatologi. Negative tanker, svære følelser og ubehagelige kropsfornemmelser kan automatisk aktivere negative tænk-ningsmønstre og give anledning til uhensigtsmæssige und-gåelsesstrategier.

Rumination, der er en udløsende og vedligeholdende fak-tor ved angst og depression, er et godt eksempel. Rumina-tion er passiv og gentagen fokusering på egne symptomer og negative livsvilkår. Det er en strategi, hvor individet for-

Mindfulness-baseret kognitiv terapiinteressen for mindfulness i

behandlingen af psykiske lidelser er i

vækst. Ved tilbagevendende depression

interesserer man sig særligt for

mindfulness-baseret kognitiv terapi

som forebyggende behandling.

MBKt Af Jacob Piet

søger at tænke sig frem til en løsning ved at analysere situ-ationens mulige årsager og implikationer. Imidlertid fører rumination ikke til aktiv problemløsning, men forværrer og opretholder de negative symptomer.

MBKT har fokus på håndtering af ubehagelige tilstande ved at fremme accept og emotionel tolerance gennem træ-ning af en bevidst ikke-dømmende form for opmærksom-hed, der er uforenelig med psykopatologiske processer som emotionel undgåelse, bekymring og rumination.

Beskrivelse af MBKtMBKT er et manualiseret behandlingsprogram udviklet af Segal, Williams & Teasdale (2002) med henblik på at fore-bygge tilbagefald ved depression. Programmet integrerer elementer fra kognitiv adfærdsterapi (Beck, Rush, Shaw & Emery, 1979) med træning i mindfulness meditation (Ka-bat-Zinn, 1990). Det hører til blandt bølgen af nyudviklin-ger inden for tredje generation af kognitiv adfærdsterapi, hvor acceptbaserede metoder fremhæves i kombination med klassiske forandringsstrategier (Hayes, Follette & Li-nehan, 2004). MBKT forløber over otte ugentlige sessioner a hver to timers varighed og foregår i grupper med 8-15 del-tagere. Det forventes af deltagerne, at de kan afsætte op til én times hjemmearbejde til træning i mindfulness seks dage om ugen. I tillæg til træningssessionerne anbefales det, at deltagerne i løbet af det efterfølgende år mødes fire gange til opfølgning på forløbet.

Deltagere i MBKT-programmet praktiserer mindfulness

Foto

S: b

aM

/Sc

an

Pix


gennem en række formelle og uformelle øvelser. De formel-le øvelser består af siddende meditationer, liggende krops-scanning, gående meditation, stående stræk og simple yo-

gaøvelser. De fysiske øvelser giver deltagerne mulighed for at praktisere mindfulness og accept over for intense kropslige fornemmelser, der sædvanligvis undgås. Til-

svarende vil de længerevarende siddende meditationer, hvor opmærksomheden rettes mod interne stimuli, eks-

ponere deltagerne for en række tilstande, der kan være for-bundet med kropsligt og følelsesmæssigt ubehag. Disse til-stande kan typisk aktivere mønstre af negativ tænkning. Her træner den enkelte evnen til at identificere dysfunktionelle tankeprocesser, når de opstår, samt evnen til intentionelt at kunne regulere opmærksomheden tilbage til stimuli i den nuværende situation, med en accepterende og ikke-døm-mende attitude. Metoden øger antagelig den affektive tole-rance, alt imens tilbagefaldsudløsende processer bremses i opløbet.

De uformelle øvelser i MBKT skal træne og forbedre del-tagernes evne til bevidst nærvær i forbindelse med hver-dagsaktiviteter og rutiner, der ofte foregår automatisk uden megen opmærksomhed på den subjektive oplevelse. Det er således muligt og ganske almindeligt at tage et bad, vaske op, gå en tur, køre bil eller læse en bog, mens opmærksom-heden til tider er optaget af noget helt andet, fx planlæg-ning, erindring, bekymring eller spekulation.

Til brug i vanskelige situationer introduceres deltagerne også for en treminutters øvelse, hvor den enkelte – frem for at handle impulsivt og forsøge at undgå det hertil knyttede ubehag – lærer at stoppe op og bringe fuld opmærksomhed og accept til aktuelle kropslige fornemmelser, tanker og fø-lelser.

Gennem første halvdel af programmet skal deltagerne overvejende lære at rette opmærksomheden på specifikke aspekter af deres subjektive oplevelse, såsom åndedrættet eller de kropslige fornemmelser. Senere i forløbet trænes evnen til at udvide opmærksomheden med et bevidst og fleksibelt nærvær over for mangfoldigheden af ydre og in-dre oplevelser, herunder lyde, synsindtryk, tanker og følel-ser.

Foruden den grundlæggende mindfulness-træning in-kluderer MBKT velkendte metoder fra kognitiv adfærdste-rapi. Herunder psykoedukation om depression, der om-handler lidelsens symptomer, udbredelse og årsager, men

Foto

S: b

aM

/Sc

an

Pix


væsentligst har fokus på tilbagefalds-udløsende faktorer og vedligehol-dende mekanismer. Der inddrages endvidere øvelser og modeller, som skal illustrere sammenhæn-gen mellem tanker, følelser, krops-lige fornemmelser og adfærd, og her understreges det uhensigts-mæssige i ruminerende verbale problemløsningsstrategier samt forsøg på emotionsregulering gennem kontrol, undgåelse og undertrykkelse. Sidst i pro-grammet arbejder man eks-plicit på tilbagefaldsforebyg-gelse, og der udarbejdes en li-

ste over tidlige advarselssig-naler (individuelle dys-funktionelle mønstre for tænkning og adfærd) og

en handlingsplan med fokus på nærende aktiviteter.

Opmærksomhedskontrol og adaptivselvfokuseringMBKT adskiller sig fra klassisk kognitivterapi ved at frem-hæve accept frem for strategier til forandring. Der tilbydes ingen træning i kognitiv omstrukturering, hvor klient og te-rapeut samarbejder i forsøg på at ændre på indholdet i tan-kerne. Derimod trænes evnen til at identificere negative tan-kemønstre, når de opstår, og evnen til at regulere opmærk-somheden og fastholde fokus på oplevelser i nuet, så man kan bremse tendenser til undgåelse, bekymring og rumina-tion.

Deltagerne lærer at bemærke den effekt, som negative tan-ker har på kroppen, og formålet er her at undersøge og regi-strere de kropslige fornemmelser direkte frem for at speku-lere over, undertrykke eller undgå det oplevede. Mindfulne-ss-træning indebærer, at tanker, følelser og kropslige fornem-melser opleves og accepteres. Når der praktiseres mindful-ness, træner deltagerne deres villighed til at opleve både be-hagelige og ubehagelige fornemmelser, og de forsøger sam-tidig at undlade at forholde sig til det oplevede gennem sprog-lig refleksion, analyse og evaluering.

Gennem erfaringsbaseret indlæring forbedres deltagernes

evne til at skelne mellem to måder at forholde sig til deres subjektive oplevelser på – svarende til to forskellige former for selvfokusering beskrevet af Watkins & Teasdale (2004). Hvis jeg fx vågner en morgen med et nedsat stemningsleje og med tanken ”Jeg er trist”, så er der her mulighed for enten en hensigtsmæssig eller en uhensigtsmæssig form for selvfo-kus.

Den uhensigtsmæssige er konceptuelt baseret og giver an-ledning til associationer med udgangspunkt i spekulation og vurdering: Hvorfor er jeg trist? Mit liv fungerer ikke for ti-den,; jeg har svært ved at passe mit arbejde; forholdet til min partner går dårligt; hun fortjener bedre; hvis jeg mister hen-de, klarer jeg den ikke; jeg burde tage mig sammen etc. Der er tale om en ruminativ selvfokusering, der blot skaber for-værring med risiko for depression. Den mere hensigtsmæs-sige form for informationsbearbejdning beror på et selvfo-kus, der er direkte, konkret, oplevelsesorienteret og ikke-dømmende.

Frem for at aktivere evaluerende tænkningsprocesser ret-tes opmærksomheden her mod måden, hvorpå specifikke oplevelser udfolder sig fra øjeblik til øjeblik. Mindfulness-træning fremmer evnen til at registrere og bremse koncep-tuel selvfokusering (via metakognitiv opmærksomhed) til fordel for et oplevelsesorienteret selvfokus, hvor opmærk-somheden er stabil og fleksibel, rettet mod begivenheder i nuet. Overordnet er der teoretisk belæg for, at mindfulness-træning kan forebygge tilbagefald ved depression gennem øget opmærksomhedskontrol og større tolerance over for af-fektive tilstande (Teasdale, Zegal & Williams, 1995; Brown, Ryan & Creswell, 2007).

Baggrund for MBKtDepression er en udbredt lidelse – resultater fra en nyere dansk undersøgelse peger på, at 4,1 % af den danske befolk-ning opfylder kriterierne for enten let, moderate eller svær depression (Olsen, Mortensen & Bech, 2004). Forskellige stu-dier indikerer, at omtrent 10-25 % kvinder og 5-12 % mænd i løbet af deres liv oplever en klinisk depression (American Psychiatric Association, 2000). WHO klassificerer de-pression som den fjerdestørste sygdomsbyrde på ver-densplan og forudser, at lidelsen målt på antal tabte arbejdsdage vil blive den største.

Forskning har vist, at risikoen for tilbagefald er mel-lem 50-80 % for personer, der tidligere har været de-


primeret (Judd, 1997). Jo flere tidligere episoder, des større risiko for tilbagefald (Kessing et al., 2004), og selv efter vel-lykket behandling er tilbagevendende depression normen for mange patienter (Hollon et al., 2006). Depression betragtes derfor i højere grad end tidligere som en kronisk tilbagefalds-relateret lidelse, hvorfor der er brug for effektiv tilbagefalds-forebyggende behandling.

Inden man udvikler programmer til effektivt at forebygge depressivt tilbagefald, er det væsentligt at have kendskab til, hvad der forårsager tilbagefald. Her er spørgsmålet interes-sant: Hvorfor er tidligere deprimerede mere sårbare over for depression end personer, der aldrig har været deprimere-de?

Depression kendetegnes ved en række negative antagelser om selv, andre og verden. Det er derfor oplagt at antage, at tidligere deprimerede har markant flere dysfunktionelle hold-ninger end personer, der ikke har oplevet en klinisk depres-siv episode. Men sådan forholder det sig ikke! Eksperimen-telle studier peger derimod på, at personer, der tidligere har været deprimerede, er kendetegnet ved øget kognitiv reakti-vitet, når de udsættes for et almindeligt nedsat stemningsle-je (Segal et al., 1996).

Den teoretiske model for MBKT er kort beskrevet, at et nedsat humørniveau kan reaktivere den negative rumineren-de tænkning, karakteristisk for den forudgående depressive episode og herved bevirke, at situationen forværres og eska-lerer i endnu en depressiv episode. MBKT er derfor udviklet som en tilbagefaldsforebyggende behandling, der i særlig grad retter sig mod at begrænse rumination. Men hvor effektivt kan MBKT forebygge tilbagefald?

EffektforskningTo store randomiserede kontrollerede forsøg (Teasdale et al., 2000; Ma & Teasdale, 2004) har vist at MBKT kan reducere risikoen for tilbagefald med omtrent 40-50 % hos personer, der tidligere har oplevet tre eller flere depressive episoder. Det-

te resultat er umiddelbart sammenligneligt med den profy-laktiske effekt af kognitiv adfærdsterapi over for depression (Hollon et al. 2006).

Men kan MBKT konkurrere med antidepressiv medicin (ADM), der er en virksom og anbefalet behandling ved til-bagevendende depression?

Dette forhold er blevet undersøgt i et tredje randomiseret kontrolleret forsøg af Kuyken et al. (2008) med 123 deltagere i bedring efter ADM for depression. Her blev den forebyg-gende effekt af MBKT over for vedligeholdende antide-pressiv medicin undersøgt på personer med tre el-ler flere tidligere depressive episoder. En 15-må-neders opfølgningsundersøgelse viste, at 47 % i MBKT-gruppen oplevede tilbagefald mod 60 % i ADM-gruppen. MBKT var desuden signi-fikant mere effektiv, hvad angår reduktion af tiloversblevne depressive symptomer og høj-nelse af deltagernes livskvalitet. Undersø-gelsen mangler at blive gentaget med til-svarende resultater, men sandsyn-ligvis kan MBKT fungere som brugbart alternativ over for til-bagevendende depression hos personer, der enten oplever ge-nerende bivirkninger af anti-depressiv medicin eller ganske enkelt ikke ønsker at fortsætte den medicin-ske behandling for resten af deres liv.

Ovenstående studier har bidraget til, at MBKT for ny-lig har opnået status som evi-densbaseret behandling. I en rapport fra den britiske sundhedsstyrelse ”National

””

Inden man udvikler programmer til at forebygge depressivt tilbagefald, er det væsentligt at have kendskab til, hvad der forårsager tilbagefald.


Institute of Mental Health and Clinical Exellence” anbefaler man således MBKT som en omkostningseffektiv og foretruk-ken behandling for personer, der har oplevet gentagne de-pressive episoder (NICE, oktober 2009). Ved Oxford Univer-sitet har man oprettet en toårig ”postgraduate master of stu-dies in mindfulness-based cognitive therapy” for at uddanne og specialisere kompetente klinikere. Uddannelsen er en grundig indføring i relevant teori og forskning og indbefat-ter samtidig personlig træning i mindfulness. Uddannelsen, der foregår i moduler på deltid, forudsætter en akademisk grad inden for sundhedsområdet, erfaring og viden om kog-nitiv terapi (eller tilsvarende evidensbaserede psykoterapeu-tiske metoder) samt adgang til grupper af klienter med hen-blik på supervision under uddannelsesforløbet.

Effektivt ved akut behandlingMBKT er som sagt udviklet med henblik på fore-

byggelse af tilbagefald ved depressi-on. En række studier, der

har undersøgt den

American Psychiatric Association (APA) (2000). Diagnostic and statistical manual of mental disorders, 4th edition, text revised (DSM-IV). Washington, DC: American Psychiatric Association.

Barnhofer, T., Crane, C., Hargus, E., Amarasinghe, M., Win-der, R., & Williams, J.M.G. (2009). Mindfulness-based cognitive therapy as a treatment for chronic depression: A preliminary study. Behaviour Research and Therapy, 47(5), 366-373.

Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F., & Emery, G. (1979). Cogni-tive therapy of depression. New York: Guilford Press.

Brown, K.W., Ryan, R.M., & Creswell, J.D. (2007). Mindful-ness: Theoretical foundations and evidence for its salutary effects. Psychological Inquiry, 18(4), 211-237.

Craigie, M.A., Rees, C.S., Marsh, A., & Nathan, P. (2008).

lIttERAtUR

umiddelbare før-efter-virkning af MBKT, har imidlertid fun-det, at programmet også kan være effektivt i forbindelse med akut behandling.

Nyere studier peger på, at MBKT kan være virksomt over for kronisk depression såvel som behandlingsresistent aktiv depression (Barnhofer et al., 2009; Kenny & Williams, 2007), og randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at MBKT sammenlignet med personer på venteliste kan reducere ni-veauet af depressive symptomer hos tidligere deprimerede (Crane et al., 2008; Hepburn et al., 2009; Williams et al., 2008).

MBKT retter sig mod at begrænse processer som rumina-tion og undgåelse, der gør sig gældende på tværs af angst og depression, og behandlingen er derfor blevet tilpasset forskel-lige angstlidelser. Der er fundet signifikante før-efter-virk-ninger af MBKT over for panikangst (Kim et al., 2009), ge-neraliseret angst (Cragie, Rees & Marsh, 2008; Evans et al., 2008) og socialfobi (Piet, Hougaard, Hecksher & Rosenberg, 2010).

- - -Opsummerende er MBKT tilsyneladende en omkostnings-

effektiv behandling til forebyggelse af tilbagevendende de-pression. Samtidig har programmet vist sig at have en umid-delbar virkning over for angst- og depressive symptomer.

Jacob Piet, cand.psych.,ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet


Mindfulness-based cognitive therapy for generalized anxiety dis-order: A preliminary evaluation. Behavioural and Cognitive Psy-chotherapy, 36(5), 553-568.

Crane, C., Barnhofer, T., Duggan, D.S., Hepburn, S., Fennell, M.V., & Williams, J.M.G. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy and self-discrepancy in recovered depressed patients with a history of depression and suicidality. Cognitive Therapy and Research, 32(6), 775-787.

Evans, S., Ferrando, S., Findler, M., Stowell, C., Smart, C., & Haglin, D. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy for ge-neralized anxiety disorder. Journal of Anxiety Disorders, 22(4), 716-721.

Hayes, S.C., Folette, V.M. & Linehan, M.M. (2004). Mind -ful ness and Acceptance: Expanding the Cognitive-Behavioral Tradi tion. New York: Guilford Press.

Hepburn, S.R., Crane, C., Barnhofer, T., Duggan, D.S., Fen-nell, M.J.V., & Williams, J.M.G. (2009). Mindfulness-based cog-nitive therapy may reduce thought suppression in previously suicidal participants: Findings from a preliminary study. British Journal of Clinical Psychology, 48(2), 209-215.

Hollon, S.D., Stewart, M.O., & Strunk, D. (2006). Enduring ef-fects for cognitive behavior therapy in the treatment of depres-sion and anxiety. Annual Review of Psychology, 57, 285-315.

Judd, L.L. (1997). The clinical course of unipolar major de-pressive disorders. Archives of General Psychiatry, 54(11), 989-991.

Kabat-Zinn, J. (1994). Wherever you go, there you are: Mind-fulness meditation in everyday life. New York: Hyperion.

Kenny, M.A., & Williams, J.M.G. (2007). Treatment-resistant depressed patients show a good response to mindfulness-based cognitive therapy. Behaviour Research and Therapy, 45(3), 617-625.

Kessing, L.V., Hansen, M.G., & Andersen, P.K. (2004). Course of illness in depressive and bipolar disorders. British Journal of Psychiatry, 185(5), 372-377.

Kim, Y.W., Lee, S., Choi, T.K., Suh, S.Y., Kim, B., Kim, C.M., et al. (2009). Effectiveness of mindfulness-based cognitive therapy as an adjuvant to pharmacotherapy in patients with panic disor-der or generalized anxiety disorder. Depression and Anxiety, 26(7), 601-606.

Kuyken, W., Byford, S., Taylor, R.S., Watkins, E., Holden, E., White, K., et al. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy to prevent relapse in recurrent depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76(6), 966-978.

Ma, S.H., & Teasdale, J.D. (2004). Mindfulness-based cogni-tive therapy for depression: Replication and exploration of dif-ferential relapse prevention effects. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 72(1), 31-40.

National Institute of Mental Health and Clinical Excellence (NICE) (2009). Depression: The treatment and management of depression in adults (update, October 2009).

Olsen, L.R., Mortensen, E.L. & Bech, P. (2004). Prevalence of major depression and stress indicators in the danish general population. Acta Psychiatr Scand, 109; 96-103.

Piet, J., Hougaard, E., Hecksher, M. & Rosenberg, N. (2009). A randomized pilot study of mindfulness-based cognitive therapy and group cognitive-behavioural therapy for young adults with social phobia. Scandinavian Journal of Psychology, in press.

Segal, Z.V., Williams, J.M., Teasdale, J.D., & Gemar, M. (1996). A cognitive science perspective on kindling and episode sensiti-zation in recurrent affective disorder. Psychological Medicine: A Journal of Research in Psychiatry and the Allied Sciences, 26(2), 371-380.

Segal, Z.V., Williams, J.M.G., & Teasdale, J.D. (2002). Mindful-ness-based cognitive therapy for depression: A new approach to preventing relapse. New York, NY, US: Guilford Press.

Teasdale, J.D., Segal, Z., & Williams, J.M.G. (1995). How does cognitive therapy prevent depressive relapse and why should at-tentional control (mindfulness) training help? Behaviour Research and Therapy, 33(1), 25-39.

Teasdale, J.D., Segal, Z., & Williams, J.M.G. (1995). How does cognitive therapy prevent depressive relapse and why should attentional control (mindfulness) training help? Behaviour Research and Therapy, 33, 25-39.

Teasdale, J.D., Segal, Z.V., Williams, J.M.G., Ridgeway, V.A., Soulsby, J.M., & Lau, M.A. (2000). Prevention of relapse/recur-rence in major depression by mindfulness-based cognitive thera-py. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(4), 615-623.

Watkins, E., & Teasdale, J.D. (2004). Adaptive and maladap-tive self-focus in depression. Journal of Affective Disorders, 82(1), 1-8.

Williams, J.M.G., Alatiq, Y., Crane, C., Barnhofer, T., Fennell, M.J V., Duggan, D.S., et al. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy (MBCT) in bipolar disorder: Preliminary evaluation of immediate effects on between-episode functioning. Journal of Affective Disorders, 107(1-3), 275-279.

Williams, J.M.G. (2008). Mindfulness, depression and modes of mind. Cognitive Therapy and Research, 32(6), 721-733.

””

Forsøg har vist, at MBKT kan reducere niveauet af depressive symptomer hos

tidligere deprimerede

Mens vi venter på systemisk diagnostik –

Efterhånden som psykologien

ekspanderer og differentierer sig i

forskellige specialer, får vi ligesom andre

fag et tiltagende problem, som handler

om forholdet mellem del og helhed

Dilemma Af Niels Peter Rygård

I praksis bliver det psykologens dilemma: på den ene side at man gerne vil have et holistisk menneskesyn – som må-ske savner forankring i konkrete fakta. På den anden side er man måske specialist i diagnostik af frontallapsskader og recovery hos yngre mandlige nordsjællandske motorcykli-ster med afvigende X-kromosomer og skriver på en ph.d. om emnet.

Problemet med psykologfagets stadigt mere specialise-rede discipliner kan sammenlignes med syv gravere, der hver især er på jagt efter sandheden og graver sig længere og længere ned på hver deres lille felt og derfor får stigende besvær med at udveksle erfaringer og danne sig et helheds-billede af alle de detaljer, der fremkommer i hvert hul.

Der er en slående forskel på den sofistikering, der fore-går inden for enkelte fagområder, og de ret primitive og famlende forsøg, vi gør på at overføre data fra én forståel-sesramme til en anden, altså at danne en metateoretisk for-ståelsesramme. Der bliver flere og flere gravere (delteorier om årsag, symptom og behandling), og færre gravere, der kan tale sammen om deres fund.

Det rejser problemet: Hvordan overfører man observa-tioner fra én position til en anden? Vi har rigtig mange po-stulater om interdisciplinære sammenhænge – de kommer som regel til udtryk ved ”magiske” koblinger, såsom ”neu-ropsykologisk”, ”psykogenetisk” og ”socialpsykiatrisk” etc., der tjener til at legitimere den individuelle tilgang. For ti-den betjener vi os flittigt af at forklare psykiske eller socia-le fænomener ud fra neurologiske og genetiske data (da det er de to discipliner, der bliver postet flest penge i).


Mens vi venter på systemisk diagnostik –

Vi mangler trådnettetSlår man op på Psykolog Nyts kursussider, kan enhver se, at der snart er lige så mange teorier, som der er teoretikere – vi nærmer os Babylon og dermed problemet: Vi mangler trådnettet!

Sandheden er, at vi ikke har det, Einstein kaldte en ’grid’, et abstrakt trådnet, ud fra hvilket man kan bestemme en posi tion/teori og derved placere detaljen præcist i helhe-den. Opfindelsen af længde- og -breddegrader er fx et så-dant abstrakt trådnet, så man ved hjælp af tre satellitter kan gå med stor sikkerhed fra detalje til helhed og tilbage igen og dermed sammenligne data fra forskellige afstande.

Før den tid skrev man fx i 1200-tallets engelske Domes-day Book om en positionsbestemmelse: ”Jacks ejendom lig-ger, hvis du følger åen 800 skridt til det udgåede egetræ, drejer til højre langs marken og følger stien …” etc. En præ-cis bestemmelse – forudsat du kender området, og kun i en begrænset tidsperiode (på et tidspunkt er træet nok fældet, bestemmelsen bliver usikker).

Klinikeren befinder sig jo i samme position: Her er et unikt menneske, og forestillinger om årsag, symptomer og behandling konstrueres i præcis denne terapeutiske proces, som kun til dels kan gentages eller generaliseres.

Hvad gør vi så?Der er forskellige forsøg på at løse problemet. Tager man fx de populære diagnosesystemer DSM og ICD, ignorerer man den enkelte gravers ”hul” eller teori ved fuldstændig at ude-lade forestillinger om årsagssammenhænge – en diagnose stilles udelukkende ud fra gentaget observérbar adfærd hos den formodede patient.

Det giver orden på ét niveau, men kaos på andre. Fx kan man tage en hvilken som helst gruppe adfærdstræk, defi-nere dem som en sygdom og opfinde en behandling – no-get, medicinalfabrikkerne gør flittigt brug af for aktionæ-rernes skyld. Hvor mange børn skal fx have Ritalin eller har ’autistiske træk’? Det afhænger jo kun af, hvordan vi kali-brerer symptomlisten. Hvor mange klienter har behov for ”krisehjælp”, hvor tit skal man vaske hænder, før det er pa-tologisk etc.. Ca. 10 % af alle lider af en hvilken som helst sygdom i denne logik, fordi den er ateoretisk og baseret på normalfordelingskurver. Jo flere kategorier vi laver, jo flere afvigere skaber vi.

En anden variant: Freud var læge, og på den baggrund sagde han, at personlighedens funktion kunne forstås som

summen af hjerneprocesser og hormonproduktion. På hans tid var det bare ikke muligt at kortlægge sådanne processer, og derfor hoppede han over gærdet til næste niveau ved at antage, at summen af en række givne hjerneprocesser kun-ne defineres som elementer eller funktioner i karakteren el-ler personligheden (overjeg, ego, id). Hvor det foregik i hjer-nen kunne han så ikke redegøre for, hvad der fik eftertiden til at pege anklagende på ”the missing link” mellem funk-tionen (fx ’neurose’ som to elementer i indbyrdes konflikt) og dens underliggende processer. For så vidt da lige så ”vi-denskabeligt” som sygdomme uden årsag i DSM.

McLeans eller Lurias model af hjernens tre elementer (funktionelle blokke) er en anden forklaringsvariant. MR-scanning og andre sofistikerede observationsredskaber er på vej til at udpege nogle af sammenhængene mellem neu-rologiniveau og personlighedsniveau, Freud ikke kunne kortlægge. Eksempelvis mente Schore at kunne påpege et link mellem tilknytningskvalitet og højre hjernehalvdels funktion.

Så er der ”lagkagemodellerne”. Fx Millons model, hvor den mindste enhed ’personlighed’ er i midten, og mikro/makro-systemer er udenom (genetik, familie, nærmiljø, samfundsgruppe, tendenser i tiden). Sammenhængen mel-lem niveauer er blot uspecifik.

De ovennævnte teorier har tentative eller postulerende forsøg på at besvare: Hvordan overfører man observationer fra én disciplin til en anden? Så noget, der observeres fra et punkt, i tid og rum også får gyldighed – eller kan oversæt-tes til – erfaringer fra et andet punkt? Interessen samler sig om skæringspunkter mellem fagdiscipliner. Det kræver en definition af to diagnostiske grundbegreber: ’diagnose’ og ’teori’.

Dia-gnosis er græsk for gennem viden, i slægt med ’dia-log’, gennem samtale. En diagnose stilles med andre ord ved at observere en klient fra mindst to vinkler og derpå sam-tale sig frem til et overbegreb om, hvad de forskellige ob-

Der er snart lige så mange teorier, som der er teoretikere – vi nærmer os der-med problemet: Vi mangler trådnettet!

””


Einstein, A.: Chapter X. On the Relativity of the Conception of Distance. In: Relativity: The Special and General Theory. New York: Henry Holt, 1920; Bartleby.com, 2000.

Kiehl, K.A., Hare, R.D., McDonald, J., & Brink, J.: Semantic and affective processing in psychopaths: An event-related potential (ERP) study. Psychophysiology (1999), 36, 765-774.

Schore, A.: The Effects of a Secure Attachment Relationship on Right Brain Development, Affect Regulation, and Infant Mental Health. Infant Mental Health Journal, 2001, 22, 7-66.

Artiklen er en stærkt forkortet udgave af: Rygaard, N.P.: Current problems in diagnostic theory and practice – a system-ic approach to cross-scientific terms in the diagnostic Babylon. www.clinicalneuropsychiatry.org/pdf/01_rygaard.pdf

lIttERAtUR

Simultan observationMed simultan observation (identitet i tid, rum og termino-logi) menes, at man fra alle diagnostiske niveauer må ob-servere samtidigt inden for et givet tidsrum: at man fx i samme periode måler en persons genetiske aktivitet, cere-bral aktivitet, adfærd (eksempelvis sproglig aktivitet), rela-tion til undersøgeren, samspil i gruppen etc. Og at diagno-sen så består i at lede efter sammenhænge mellem aktivi-tetsmønstre på de forskellige niveauer.

En ansats til en sådan diagnostisk proces ses fx, når Ro-bert D. Hare måler galvaniske hudreaktioner hos personer, der ly ver, eller når man finder, at humørsvingninger målt i personlighedstest hos gravide svinger meget præcist sam-men med produktionen af bestemte hormoner – i begge til-fælde er to niveauer involveret simultant.

Man må her tage højde for, at hvert niveau har forskellig tidshorisont – neuroner kan afgive impulser tusindvis af gange mens man fx siger en sætning, en social proces vil have en endnu længere tidshorisont, etc. En periode må derfor defineres som det tidsrum der forløber før en proces gentager sig.

Heller ikke dette er tilstrækkeligt. Da hvert fag har sin terminologi, må man anvende begreber, som kan anvendes på et hvilket som helst observeret system, uafhængigt af ni-veau/disciplin. Systemiske begreber synes her brugbare, idet de beskriver forholdet mellem elementer i et hvilket som helst system på to måder: struktur og proces (tilsammen: ’dynamik’, som Pavlov beskrev det).

Systembeskrivende begreber er i flæng: konstans, græn-se, affinitet, relativ hastighed, interferens, konvergens, di-vergens, acceleration, inerti, organisation, mønster etc. Ek-sempelvis kan ’konstans’ defineres på alle niveauer som et mønsters evne til at bestå uafhængigt af påvirkninger – ge-netisk konstans som arvematerialets evne til at være stabilt, cerebral konstans som tendensen til, at bestemte neurale processer gentages over tid, personlighedsmæssig konstans som bestemte psykiske dynamikker, social konstans som tendensen til at indgå i bestemte typer samspil eller roller, kulturel konstans som tendensen til, at normer eller gene-relle forestillinger/sprogformer består.

- - -Konklusion: Det bliver spændende at se hvordan inter-

disciplinær diagnostik vil udvikle sig.Niels Peter Rygård, autoriseret cand.psych.

servationsposter synliggjorde. Teori betød oprindeligt til-skuer og kom senere til at betyde: det sæt af forestillinger, tilskueren danner sig. Da alle teorier er opbygget efter de-visen observationer – forestillinger – udveksling af forestil-linger – metaforestilling – arbejdshypotese, er der grund-læggende ingen forskel på teoriers opbygning, kun på deres genstand.

Det behandlende teaterHvad der er genstanden – og dermed adskiller fx en gene-tisk fra en kulturel teori – bestemmes kun af afstanden til det, man observerer, størrelsen af det fokus, der anlægges. Ligesom i et teater kan teorierne placeres fra første til ba-geste række:

De på første række har det mindste fokus, fx aktivitet i klientens gener, proteinproduktion. På anden række sidder neurologerne, som anerkender gener, men fokuserer på ner-veceller og grupper af nerveceller, deres udvikling, samspil, elektrokemiske aktivitet etc. På tredje række sidder dyade-psykologerne (fx mor/barn- og parforholdspsykologer). På fjerde række sid der gruppeteorier (såsom systemisk fami-lieterapi og Tavistock). På femte intergruppeforskere, og ba-gest kulturniveauet: kulturforskere, antropologi, sociologi, linguistik, Habermas, Bourdieu mv.).

Hver af disse discipliner virker som et tyngdepunkt, der producerer viden af sin type og frasorterer andre, og de har hver sin terminologi, årsagsforklaringer og behandlingsme-toder. Når lille Ronnie futter rundt i klassen, har han så en arvelig stofskiftesygdom, er han DAMP eller Tourette, er han skadet i de første samspil, er det forholdet til og rollen over for læreren og de andre børn, eller skolens forhold til forældre i socialgruppe 5, eller skolens normer contra en indvandrerkultur, eller en kultur, hvor man generelt etab-lerer håbløse liv for børn og derpå tildeler dem stadigt flere diagnoser? Men hvor bliver helhedssynet i de forskellige specialers syn på Ronnie så af?

Sagt på en anden måde: Hvilke forudsætninger må være til stede, for at forskellige discipliner kan udveksle data? Der sker jo kun videnskabelige fremskridt, når vi enten opfin-der nye observationsmetoder eller kombinerer de givne på ny måder. Hvad var Galilei uden sin kikkert? Det er måske mest interessant netop som åbent spørgsmål, men jeg vil alligevel pege på hvad jeg ser som minimumsforudsætnin-ger for at etablere Einsteins overordnede trådnet.


identitetsdiffusion er et centralt element i borderline

personlighedsforstyrrelsen og et vigtigt fokus i det terapeutiske arbejde

Borderline personlighedsforstyrrelsen er en forholdsvis svær psykisk lidelse, som rammer 1-1,5 procent af den voksne be-folkning (30). Det anslås, at 15 % af ambulante psykiatriske patienter (30) og hen ved 20 % af indlagte patienter har en bor-derline personlighedsforstyrrelse. Lidelsen er ofte ledsaget af betydeligt nedsat funktionsniveau på en række områder, her-under evnen til at opbygge stabile relationer, gennemføre en formel uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet (14).

For at stille en (DSM-IV)-borderlinediagnose, BPD, skal patienten opfylde mindst fem af ni diagnostiske kriterier: 1) Intense bestræbelser på at undgå at blive forladt eller ladt ale-ne. 2) Mønster af ustabile og intense relationer; stadig veks-len imellem idealisering og devaluering af andre. 3) Identi-tetsforstyrrelse; udtalt og vedvarende ustabilitet i fornemmel-se af eget selv. 4) Impulsivitet på mindst to områder, der kan skade personen selv. 5) Tilbagevendende selvmordsadfærd, selvmordstrusler eller selvskadende adfærd. 6) Følelsesmæs-sig ustabilitet forbundet med udtalt følelsesmæssig reaktivi-tet. 7) Kronisk tomhedsfølelse. 8) Upassende, intens vrede eller vanskeligheder med at kontrollere vrede. 9) Forbigåen-de, stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære disso-ciative symptomer.

Forstyrret identitet og borderline

Teoretisk betragtet er det problematisk, at de diagnostiske kriterier er sideordnede, i den forstand at ingen af de ni kri-terier forudsættes opfyldt og diagnosen således skal stilles, hvis blot fem vilkårlige kriterier er opfyldt. Formelt kan man derfor opfylde de diagnostiske kriterier for BPD på hele 256 forskellige måder, hvilket gør BPD til en overordentlig hete-rogen lidelse.

I gruppen af borderlinepatienter, der visiteres til behand-ling ved Klinik for personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Universitetshospital i Århus (Risskov), er der ganske stor for-skel på, hvor stor en andel af BPD-patienterne – alle diagno-sticeret via SCID-interview med ganske høj interrater relia-bilitet – der opfylder hvert af de ni diagnostiske kriterier: 96 % opfylder kriteriet ’følelsesmæssig ustabilitet’, 89 % ’identi-tetsdiffusion’, og 84 % ’ustabile relationer’, mens blot 61 % op-fylder kriteriet ’selvmordsadfærd’, 63 % kriteriet ’undgå at blive ladt alene’. Dette kan ses som udtryk for, at nogle af de diagnostiske kriterier er mere typiske og centrale for BPD-lidelsen end andre.

I en række studier har man fundet, at de diagnostiske krite-rier for BPD typisk er samlet i 3-4 faktorer (3, 4, 5, 26-27): (a) Identitetsforstyrrelse, (b) forstyrrede relationer, (c) Adfærds-

BPD-diagnose Af Carsten René Jørgensen


frygtede svigt – der hænger sammen med identitetsdiffusio-nen).

På vej mod DSM-VUdkastene til DSM-V, der forventes at træde i kraft i 2013, lægger op til markante forandringer i PD-diagnosticeringen, som er i tråd med ovennævnte forståelse. Ud over at antallet af PD reduceres fra de nuværende cirka ti til fem (hvor BPD bevares), indføres der en generel definition af PD, hvor PD henviser til mangler i etableringen af identitetsfornemmelse og evnen til at fungere i relationer. Desuden udskilles fem ni-veauer af personlighedsfunktion – fra ingen til ekstrem dys-funktion – med fokus på to faktorer: (a) Graden af integra-tion i patientens identitets/selv-opfattelse og (b) patientens interpersonelle funktion.

For at stille en PD-diagnose skal mangler i identitetsfor-nemmelsen komme til udtryk på mindst et af tre områder: 1) Vedvarende skift mellem forskellige selvtilstande. 2) Unu-anceret, detaljefattig og dårligt afgrænset identitetsfornem-melse. 3) Mangelfuld selv-regulering.

Tilsvarende skal den interpersonelle dysfunktion manife-stere sig ved mindst én af følgende: 1) Mangler i evnen til at forstå andres mentale tilstande. 2) Mangler i evnen til at hånd-tere nære relationer. 3) Unuancerede og dårligt integrerede forestillinger om andre.

Endvidere introduceres en prototypisk beskrivelse af hver af de fem PD, hvor man skal tage stilling til, i hvor høj grad den enkelte patient matcher disse beskrivelser, ligesom der indføres seks domæner af personlighedstræk, som kan be-nyttes til at tegne et mere nuanceret billede af patientens per-sonlighedsfunktion.

I det følgende fokuseres der på, hvordan BPD kan forstås med afsæt i identitetsdiffusionen som et centralt element i borderlinelidelsens dynamiske kerne.

Hvad er identitet?Siden Erikson satte identitetsbegrebet på dagsordenen, er der fremlagt en lang række bud på, hvordan man skal definere og forstå den menneskelige identitet (11). Hvis man skal være venlig over for Erikson, kan man sige, at hans definition af identiteten er åben og facetteret. Hos Erikson henviser be-grebet således både til en subjektiv fornemmelse (’Hvem er jeg?’) og til en indre psykisk struktur i personligheden, rela-teret til jeg’ets syntetiserede kraft.

Andre ser identiteten som en form for performance: en fa-cade eller et billede, det enkelte individ forsøger at tegne af sig selv og få andre til anerkende – som en social konstruk-

mæssig ustabilitet/dysregulering og (d) Følelsesmæssig usta-bilitet/dysregulering. Hertil har man i en række studier fundet, at identitetsforstyrrelsen har ganske høj positiv og negativ præ-diktiv værdi i forbindelse med diagnosticering af BPD. Der er derfor stor sandsynlighed for, at en patient, som opfylder det diagnostiske kriterium for identitetsforstyrrelse, har BPD, og at en patient, som ikke har identitetsdiffusion, ikke opfylder de diagnostiske kriterier for BPD (4, 5, 20, 23).

Med afsæt heri har jeg i forskellige sammenhænge argu-menteret for, at BPD-lidelsens dynamiske kerne består af tre elementer (9-13, 15): 1) Identitetsdiffusion. 2) Følelsesmæs-sig ustabilitet – i visse tilfælde sammenkædet med impulsi-vitet/mangelfuld selvregulering. 3) Ustabile relationer.

Ud fra en dynamisk betragtning kan de øvrige diagnosti-ske kriterier ses som følger af den dynamiske kerne – enten i form af subjektive oplevelser, der kan relateres til den dyna-miske kerne (eksempelvis tomhedsfølelse som følge af iden-titetsdiffusion), adfærdsmæssige manifestationer af den dy-namiske kerne (fx selvskade og intens vrede med udspring i følelsesmæssige ustabilitet/impulsivitet), eller forskellige for-mer for forsvar mod elementer i den dynamiske kerne (fx in-tense bestræbelser på at undgå at blive ladt alene – undgå

Foto

: b

aM

/Sc

an

Pix


tion bestemt af herskende sociale diskurser, eller som en for-tælling, en narrativ konstruktion. Endelig har en række post-moderne, socialkonstruktionistiske teoretikere hævdet, at identiteten er en temporal og situationel størrelse, hvilket an-giveligt skulle betyde, at forestillingen om en identitet, for-ankret i indre strukturer i personligheden, ikke kan opret-holdes. Et af de centrale problemer i diskussionerne af den menneskelige identitet er, at nogle psykologer og sociologer – med væsensforskellige videnskabsteoretiske udgangspunk-ter – sammenblander forskellige niveauer af den menneske-lige identitet.

Grundlæggende henviser identitetsbegrebet både til en in-dre psykologisk struktur og til en mere fænomenologisk stør-relse i form af det enkelte individs selvfornemmelse, subjek-

tive oplevelser, identifikation med sociale grupper etc. Den veludviklede identitet – og her nærmer vi os nogle af de om-råder, hvor BPD-patienten har vanskeligheder – kommer til udtryk ved en fornemmelse af selvet som et forholdsvis vel-afgrænset, kohærent og stabilt centrum for autonome hand-linger – selvet som et subjekt med specifikke, distinkte og stabile træk, grænser, behov og en unik livshistorie.

Mere konkret manifesteres den modne identitet ved en subjektiv fornemmelse af, at være den samme over tid, på tværs af forskellige sammenhænge og trods dette, at man til-passer sig omverdenens forventninger og agerer forskelligt i forskellige sammenhænge. En person med en veludviklet identitet oplever en meningsfuld sammenhæng mellem sin egen fortid, nutid og forestillede fremtid, forpligter sig følel-

sesmæssigt i forhold til langsigtede mål, mellemmenneskelige relationer og forestillinger om sig selv – og kan i varierende grad identificere sig med en eller flere sociale grupper med til-hørende normer, værdier og idea-ler.

Man må skelne mellem mindst fire identitetsniveauer (11): 1) Jeg-iden-titeten, der er relateret til grundlæg-gende strukturer i personligheden, herunder graden af integration af in-dre objektrelationer. Den veludvik-lede jeg-identitet hænger sammen med integrerede, nuancerede og re-alistiske forestillinger om selvet og andre. 2) Den personlige identitet, centreret omkring mere eller mindre bevidste og realistiske mål, grund-læggende værdier, behov, karakter-træk etc. 3) Den sociale identitet, for-bundet med individets tilknytning til og identifikation med sociale grup-per, sociale roller, social status etc. 4) Den kollektive identitet, der hænger sammen med individets forankring i – og eventuelt identifikation med – en bestemt etnicitet, nationalitet, re-ligion etc.

Identitetsbegrebet anvendes i man-ge sammenhænge, hvor det i bedste fald er uklart defineret og øjensyn-ligt har forskellige betydninger. Den-


ne forvirring hænger bl.a. sammen med, at forskellige teore-tikere ofte taler om forskellige niveauer i den menneskelige identitet og de fire identitetsniveauer således blandes sam-men i diskussioner af den menneskelige identitet. Fx taler psykoanalytisk funderede teoretikere typisk primært om jeg-identiteten, personlighedspsykologer fokuserer ofte overve-jende på den personlige identitet, mens sociologer og social-psykologer retter opmærksomheden mod den sociale og til dels den kollektive identitet. De fire niveauer er tæt forbun-det og forstyrrelser på et niveau øger risikoen for forstyrrel-ser på de tre øvrige.

I denne sammenhæng er det særligt interessant, at en inte-greret jeg-identitet må betragtes som en personlighedsstruk-turel forudsætning for udviklingen af en moden og velfunge-rende personlig, social og kollektiv identitet. Netop jeg-iden-titeten er forstyrret hos BPD-patienten og kan medvirke til ud-vikling af forstyrrelser på de tre øvrige identitetsniveauer.

Identitet og (sen-)modernitetDet særligt interessante ved den menneskelige identitet, er, at identiteten er ’lokaliseret’ i overgangsområdet mellem in-divid og samfund, mellem psykologi, sociologi og socialfilo-sofi. Den menneskelige identitet er i en vis forstand både in-dre-psykisk (forankret i menneskets biologi, neuropsykologi, indre psykologiske strukturer etc.), interpersonel (konstitu-eret og forankret i mellemmenneskelige samspil) og social (påvirket af den til enhver tid givne kultur, sociale diskurser etc., der rammesætter identitetsdannelsen). Derfor må det overvejes, om BPD og identitetsforstyrrelser bør betragtes som socialt sensitive forstyrrelser med prævalens og konkre-te manifestationsformer, der i større eller mindre grad vari-erer over tid og med kulturelle forandringer (21-22).

Det er bemærkelsesværdigt, at den stærkt stigende op-mærksomhed om den menneskelige identitet fra 1950’erne til i dag falder sammen med den betydelige acceleration af forskellige elementer i moderniteten, vi har kunnet iagttage i perioden. Den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman (2) har derfor argumenteret for, at ’identiteten’ er en ’moder-ne’ opfindelse, der fra sin fødsel er blevet defineret som et problem. At mennesket ’har’ en identitet, kan naturligvis ikke relateres til moderniteten, men at vi er blevet så opmærk-somme på den menneskelige identitet, betragter identiteten som et problem og ser identitetsdannelsen som et komplekst individuelt, måske livslangt, projekt, det enkelte individ må bruge ganske mange ressourcer på at realisere, kan bl.a. for-bindes med nogle særegne processer i den (sen)moderne vestlige kultur.

Traditionelle før-moderne samfund forbindes ofte med, at menneskets identitet er mere eller mindre givet på forhånd, og at identitetsdannelsen derfor ikke er forbundet med de problemer og den intensive italesættelse, vi ser i (sen-)moderni-teten. Med moderniteten og særligt senmoderniteten ændres den kulturelle ramme omkring den menneskelige identitet afgørende på en række punkter. Med overgangen fra forholds-vis mono-kulturelle til stadig mere multi-kulturelle samfund – og parallelt med den fremadskridende kulturelle frisættel-se af enkeltindividet, der får en stadig større frihed til selv at indholdsbestemme og realisere sin egen version af ’det gode liv’ – svækkes en række af de fælles kulturelle traditioner, nor-mer, værdier og sociale institutioner, der tidligere har funge-ret som en tydelig og stabil ramme omkring det enkelte men-neskes liv og identitet. Det enkelte individ forventes at frigø-re sig fra autoriteter og (dele af) sit ophav, eksperimentere med forskellige livsformer, sociale roller og identitetselemen-ter samt skabe sin egen unikke identitet.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa (24, 25) har beskrevet, hvordan hastigheden i det senmoderne menneskes hverdags-liv til stadighed øges, et fænomen, som er forbundet med ac-celererende forandringer i den senmoderne kultur. Det er indlysende, at acceleration af hverdagslivet kan medvirke til stressrelaterede sygdomme, ligesom det kan øge den enkel-tes behov for hjælp til at bevare eller genetablere forankrin-gen i sig selv (jf. den eksplosive udvikling i anvendelsen af mindfullness og andre meditationsrelaterede interventions-former).

Rosa (24) argumenterer imidlertid for, at accelerationskul-turen også har betydet, at vi ikke længere kan opretholde forestillingen om den menneskelige identitet som en stabil indre størrelse. Fra et psykologisk perspektiv er hans argu-mentation ikke holdbar og et typisk eksempel på, hvordan sociologer overser jeg-identitetens betydning. Men det inte-ressante i denne sammenhæng er dels, at vi må spørge, hvad den beskrevne acceleration af hverdagslivet betyder for ud-viklingen og stabiliseringen af den menneskelige identitet, dels at Rosa peger på fire elementer, som han mener sætter det senmoderne menneske i stand til – trods alt – at skabe en trans-situationel kontinuitet i sin identitet: 1) Kohærente nar-rative sammenkædninger. 2) Adfærdsmæssig kontinuitet på

Borderline personlighedsforstyrrel-sen er en forholdsvis svær psykisk lidelse, som rammer 1-1,5 procent

af den voksne befolkning

””


tværs af tid og sted. 3) Brug af overgangsobjekter. 4) En form for medfødt kerne-selv.

Tre af disse fire elementer (brugen af overgangsobjekter undtaget) er ikke eller kun i begrænset omfang til stede hos BPD-patienten.

Samlet set er den kulturelle ramme omkring det enkelte menneskes identitet svækket. Identiteten er ikke tilskrevet el-ler overtaget fra betydningsfuld andre, men en individuel op-gave, et gør-det-selv-projekt og en præstation, der stiller en række krav til det enkelte menneske, som langt fra alle har samme mulighed for at honorere. Samtidig kan man argu-mentere for, at identiteten er blevet en stadig vigtigere psy-kologisk ressource, en indre referenceramme, der er med til at sætte det senmoderne menneske i stand til at navigere i en kompleks virkelighed, hvor det i højere grad end tidligere overlades til den enkelte at skabe en oplevelse af mening og sammenhæng i sit liv.

I den udstrækning de opstillede præmisser er korrekte, er det både blevet stadig vigtigere og vanskeligere at udvikle en stabil og velintegreret identitet. Parallelt med denne udvik-ling øges risikoen for fejludviklinger i identiteten, ligesom identitetsforstyrrelser kan få mere vidtrækkende konsekven-ser for det enkelte menneske.

IdentitetsdiffusionKernbergs teori om personlighedens organisering peger på identitetsdiffusionen som den centrale faktor i adskillelsen af lettere og sværere personlighedsforstyrrelser (med neuro-tisk henholdsvis borderline eller psykotisk personlighedsor-ganisering). Personlighedsstrukturelt er sværere PD således karakteriseret ved mangelfuld identitetsintegration og et for-svar centreret omkring splitting (modsat fortrængning ved NPO). Helt overordnet henviser identitetsdiffusion til en psy-kologisk struktur præget af fragmenterede eller mangelfuldt integrerede forestillinger om selv og andre. Identitetsdiffu-sionen udspringer af en mangelfuldt integreret jeg-identitet og en tendens til vedvarende svingninger mellem forskellige jeg-tilstande, mellem væsensforskellige oplevelser af selvet og andre med tilhørende følelsesmæssige tilstande. Desuden kan identitetsdiffusionen være ledsaget af et ’fremmed selv’ (1) udviklet via internalisering af betydningsfulde andres in-kongruente spejling af selvet.

BPD-patienten formår ikke at integrere det fremmede selv i den øvrige identitet og det fremmede selv må igen og igen dissocieres eller evakueres i et forsøg på at samle og stabili-sere identiteten. Evakueringen af ikke-integrerede identitets-elementer kan midlertidigt mindske BPD-patientens ople-

velse af forvirring og fragmentering, men undergraver mu-lighederne for at etablere en mere stabil og sammenhængen-de identitet, der forbliver den samme på tværs af tid og sted, ligesom adskillelsen af selv og anden kompromitteres Dette er en af de processer, som kan være på spil i forbindelse med den primitive forsvarsmekanisme projektiv identifikation.

Mere konkret kan identitetsdiffusionen bl.a. komme til ud-tryk ved: - Dybtgående usikkerhed omkring ’hvem er jeg, egentlig?’ - Uforenelige karaktertræk (tendens til både domi-nans og underkastelse/dependens i relationer etc.). - Forestil-linger om egen fortid, nutid og fremtid præget af manglende integration. - Vanskeligheder ved at fastholde og forfølge lang-sigtede mål. - Forvirring og inautencitet omkring egne nor-mer, værdier, identifikationsobjekter. - Forvirring omkring eget køn (’hvad vil det sige at være kvinde?’), egen seksuelle orientering (’er jeg heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel, aseksuel) etc. - Pinefuld tomhedsfølelse og manglende evne til at være alene, der kan være kombineret med BPD-patien-tens ’relationsparadoks’.

Relationsparadokset (12) henviser til, at BPD-patienten på den ene side ikke kan holde ud at være alene, men på den an-den side heller ikke kan udholde at være sammen med andre i længere tid og derfor til stadighed veksler imellem at opsø-ge og lægge afstand til andre.

Relationers betydningMan kan pege på en lang række processer, som er vigtige i identitetens udvikling og opretholdelse. Den menneskelige identitet konstitueres og stabiliseres i mellemmenneskelige samspil. Identiteten grundlægges i de tidlige relationer, hvor betydningsfulde andres feedback og spejling af selvet indgår i etableringen af en fornemmelse af egen identitet – i samspil med fx temperament og et mere eller mindre medfødt ’ker-neselv’ (jf. Stern). Separations- og individuationsprocesser, hvor individet både identificerer sig med og afgrænser sig fra ydre andre, har også central betydning for identitetsudvik-lingen.

Endelig indgår etableringen af, hvad man kunne kalde en indre anden – et overjeg, et jeg-ideal (Freud), den generali-serede anden (Mead), et falsk selv (Winnicott), das Man (Heidegger) – i udviklingen af den modne og velfungerende identitet. ’Den indre anden’, med internaliserede normer, vær-dier, idealer etc., fungerer som resonansbund for selvreflek-sion og er grundlag for evnen til at se sig selv og omverden fra forskellige perspektiver og fungere i sociale sammenhæn-ge. Samtidig er den indre andens værdier og idealer forbun-det med den sociale identitet. Desuden er graden af integra-


tion af den indre anden relateret til graden af integration i jeg-identiteten.

Da feedback og anerkendelse (eller mangel på samme) fra andre er med til at afgrænse og værdisætte, ’hvem man er’, kan alvorlige relationsproblemer få vidtrækkende konsekven-ser for identitetsdannelsen. Tilsvarende kan alvorlig identi-tetsdiffusion give anledning til og forstærke allerede eksiste-rende vanskeligheder med at håndtere mellemmenneskelige relationer. En ustabil identitet vil ofte komme til udtryk ved ustabil og uforudsigelig adfærd, der på sin side øger risikoen for ustabil, uforudsigelig og negativ feedback fra andre, som yderligere destabiliserer identiteten – og der etableres en selv-forstærkende ond cirkel (se Figur 1). Mangler i selvregulerin-gen med baggrund i traumatiske oplevelser, ADHD-lignen-de symptomer eller andre impulsforstyrrelser kan forstærke denne dynamik yderligere.

Identitet og hukommelseSom nævnt kan den velfungerende identitet relateres til en subjektiv oplevelse af meningsfuld sammenhæng imellem eget fortidige, nutidige og fremtidige liv. Konstruktionen af en sammenhængende, nuanceret og detaljeret livshistorie, som kan understøtte evnen til at forstå sit aktuelle liv, sine aktuelle reaktionsmønstre, samt eventuelle vanskeligheder i lyset af egen livshistorie – man taler også om selvbiografisk forståelse – forudsætter en nogenlunde velfungerende hu-kommelse; en evne til at aktivere rimeligt dækkende erin-dringer om tidligere erfaringer og centrale livsbegivenheder samt indsætte og ordne disse i et tidsmæssigt forløb. Om-vendt må man forvente, at dysfunktioner i hukommelsen kan kompromittere identitetsdannelsen og destabilisere identite-ten.

En række studier har fundet tegn på, at evnen til at gen-kalde specifikke selvbiografiske erindringer kan være redu-ceret hos BPD-patienter (8, 29). BPD-patienternes aktivere-

de erindringer er sammenlignet med andres mere ’generelle’ og fattige på detaljer, hvilket kan have en negativ indflydelse på erindringernes identitetsstiftende kvalitet og på deres an-vendelighed som grundlag for en nuanceret forståelse af egen aktuelle identitet.

Det er blevet påpeget, at tendensen til generelle og detal-jefattige, frem for specifikke og detaljerede, erindringer kan forstås i sammenhæng med BPD-patientens tilbøjelighed til at dissociere og forsvare sig mod pinefulde genkaldelser af negative erindringer. Det skal dog nævnes, at man i nogle studier har fundet tegn på, at tendensen til generelle erin-dringer snarere er relateret til depressiv symptomatologi end til BPD-lidelsen som sådan. Dette må imidlertid fortsat be-tragtes som et uafklaret spørgsmål. Foreløbige data fra en igangværende undersøgelse ved Klinik for Personlighedsfor-styrrelser og Psykologisk Institut peger i retning af, at BPD-patienters identitetsstiftende erindringer er langt mere gene-relle sammenlignet med en normal kontrolgruppe – og for-skellen ser ikke ud til at kunne forklares med henvisning til depressiv symptomatologi.

Hvad angår mere generelle hukommelsesfunktioner har man i flere studier fundet mangler i den umiddelbare og den forsinkede genkendelses- og genkaldelseshukommelse hos BPD-patienter (16, 18, 29). Disse dysfunktioner er dog langt fra specifikke for BPD, hvad der peger på et generelt problem i BPD-forskningen: at det ofte er svært at adskille mere ge-nerelle manifestationer af sværere psykopatologi – som man finder i tilknytning til en række svære psykiske lidelser – fra problemstillinger, der er mere specifikke og i særlig grad for-bundet med BPD.

Identitet og mentaliseringsevneEvnen til at fortolke egne og andres reaktioner med afsæt i nuancerede og realistiske forestillinger om, hvordan disse er relateret til indre mentale tilstande er et vigtigt element i den

Ustabil identitet; ustabil oplevelse af selv og andre

Mangelfuld relationel stabilisering/destabilisering af identiteten

Ustabil, uforudsigelig og negativ feedback fra andre

Ustabil og uforudsigelig adfærd

Mangelfuld selvregulering

Figur 1. Selvforstærkende samspil imellem identitetsdiffusion og relationsproblemer


menneskelige psykologi. Mentaliseringsevnen medvirker til at integrere forskellige mentale- og jeg-tilstande og få dem til at fremstå som meningsfuldt forbundet. Når man kan men-talisere, kan man træde lidt på afstand af og gøre sig nogle tanker om, hvorfor man i forskellige sammenhænge reage-rer, som man gør. Desuden kan man skabe mere eller min-dre dækkende fortolkninger af, hvorfor man reagerer forskel-ligt i forskellige sammenhænge – at man reagerer forskelligt, når man er sammen med nære venner, familie, fjerne be-kendte, og at man ikke reagerer på samme måde, når man er bange eller urolig, som når man føler sig tryg og har mentalt overskud etc.

En veludviklet og stabil mentaliseringsevne sætter én i stand til at håndtere, at man har forskellige sociale roller, for-skellig social status og forskellige sociale identiteter i forskel-lige kontekster. Disse narrativer eller fortolkninger af sig selv og sin egen adfærd får det til at fremstå meningsfuldt, at man agerer forskelligt i forskellige sammenhænge, og at omgivel-serne i nogle tilfælde reagerer forskelligt på selvet i forskel-lige sammenhænge. Samtidig er en sådan selvforståelse med til at give en oplevelse af, at man har et vist mål af kontrol over sin egen adfærd og sit eget liv.

Endelig er mentaliseringsevnen intimt forbundet med ev-nen til at kontrollere følelsesmæssige og andre reaktioner. Samlet set er der altså en tæt forbindelse imellem evnen til selv-/affektregulering, mentaliseringsevne og identitetsfunk-tion (graden af stabilitet og integration af identiteten).

Identitet og agensSom nævnt kan oplevelsen af sig selv som en kompetent ak-tør i eget liv relateres til den velfungerende identitet, ligesom fornemmelsen af at være et intentionelt subjekt, der har en vis indflydelse på sin umiddelbare omverden og sit eget liv, kan relateres til en veludviklet mentaliseringsevne, herunder evnen til at forstå sin egen adfærd som meningsfuldt forbun-det med indre mentale tilstande, sin personlige historie, in-dividuelle karakteristika etc.

Omvendt kan impulsiv adfærd undergrave oplevelsen af selvet som en autonom og kompetent aktør i eget liv. BPD-

patienten, der igen og igen kommer i situationer, hvor hans adfærd er dikteret af pludselige indskydelser og en stærk trang til at ’handle’ for at håndtere eller ’slippe væk fra’ overvælden-de og forvirrende følelser, kan få en oplevelse af at være frem-medgjort fra sig selv. Impulser udageres straks og ureflekte-ret, hans reaktioner kommer ’bag på’ ham selv; han bliver overrasket eller rystet over, at han igen og igen reagerer på måder, hvor han ’ikke kan kende sig selv’, mister selvkontrol-len og handler uoverlagt.

For at opretholde sin personlige integritet og en nogenlun-de stabil fornemmelse af egen identitet må man være i stand til at undertrykke visse impulser – man må have et vist mål af selv- og affektregulering. Som Harvard-filosoffen Christi-ne Korsgaard (17) har argumenteret for, må vi kunne under-trykke visse impulser for at opleve os selv som en samlet per-son og opretholde vores oplevelse af agens. Identiteten – sær-ligt den integrerede jeg-identitet – er en del af grundlaget for kohærent ageren i forskellige sammenhænge. Identiteten er med til at regulere og skabe en indre sammenhæng i de valg, vi træffer.

Den amerikanske filosof Harry Frankfurt (6, 7) har udfol-det, hvordan det autonomt fungerende menneske kontrolle-rer sig selv med afsæt i et sæt af sammenhængende, stabile og selvvalgte intentioner og ønsker. Den stabile og velkonso-liderede identitet rummer et sæt af stabile (højere ordens) ønsker om egne ønsker, der dels er grundlag for, at individets ønsker er stabile og forenelige over tid, dels lægger grunden for stabil og autonom adfærd.

Den kvindelige misbruger, der beslutter sig for, at hun vil ophøre med sit misbrug, i forbindelse med at hun får et barn – fordi hun sætter barnets trivsel og sit ønske om at være en god mor for sit barn højere end sin mulighed for at få tilfreds-stillet egne umiddelbare behov – vil kunne stabilisere sin identitet, hvis hun formår at holde fast i dette højere ordens ønske om sine egne ønsker og dette ønske i konkrete situa-tioner kan fungere som fundament for en stabil regulering af egen adfærd. Den personlige og følelsesmæssigt forankrede forpligtigelse på langsigtede mål, normer og værdier, som knytter sig til den velfungerende identitet, er grundlag for

Figur 2. Samspil imellem selv/affektregulering, mentaliseringsevne, identitetsfunktion

Affektregulering (selvreguleringsevne)

Identitetsfunktion (integration af jeg-identitet, indre objektrelationer)

Mentaliseringsevne (processuel færdighed)


hierarkisering af egne ønsker, identitetselementer etc. – og dermed for valg og handlinger, der gennemgående er konsi-stente over tid og i forskellige kontekster.

Omvendt oplever BPD-patienten ofte at have svært ved at kontrollere og se/skabe sammenhæng i sine egne reaktioner. Igen og igen oplever han sig som passiv tilskuer til, hvordan indre eller ydre kræfter ’styrer ham’ – han føler sig fremmed-gjort og magtesløs over for sin egne uhensigtsmæssige reak-tioner. En problemstilling, der hænger sammen med forstyr-relser i jeg-identiteten, som betyder, at han mangler de per-sonlighedsstrukturelle forudsætninger for at være autonom aktør i sit eget liv. Som Korsgaard (17) formulerer det, er den autonome handling karakteriseret ved, at den kan henføres til en aktør, der fungerer som en integreret enhed – ikke til dele af en aktør eller til kræfter, der udspiller sig i, eller ydre kræfter, som influerer på denne aktør.

Behandling af identitetsdiffusionDet seneste Cochraine-review af medicinsk behandling af BPD konkluderer, at medicinsk behandling ikke ser ud til at have effekt på BPD-patientens identitetsdiffusion, og at psy-koterapi muligvis er nødvendig for at behandle dette (og an-dre) centrale elementer i BPD-lidelsen (19).

Generelt må man forvente, at terapeutiske interventioner, der bidrager til at integrere patientens jeg-identitet og indre objektrelationer – og interventioner, som forbedrer patien-tens mentaliseringsevne – vil forbedre BPD-patientens iden-titetsfunktion. Mentaliseringsbaseret og overføringsfokuse-

ret psykoterapi søger at stabilisere BPD-patientens selvople-velse og adfærd, hvad der kan dæmpe patientens identitets-diffusion. Tilsvarende vil dialektisk adfærdsterapi kunne igangsætte en positiv udvikling af BPD-patientens identitets-funktion. Relationel psykoterapi (12) fokuserer på netop de gentagne mønstre i interpersonelle samspil, der er baggrund for svære identitetsforstyrrelser. Her skal jeg blot pege på en-kelte overordnede terapeutiske strategier, der i lyset af det foregående er hensigtsmæssige ved behandling af svær iden-titetsdiffusion.

Enhver behandling, som forbedrer patientens mentalise-ringsevne vil samtidig sætte patienten bedre i stand til at kon-struere kohærente og stabile fortællinger om selvet. Via eks-plicit italesættelse af sammenhænge mellem på den ene side subjektive oplevelser og mentale tilstande og på den anden side konkret adfærd i specifikke situationer udvikles patien-tens evne til at forstå sig selv som et intentionelt væsen. Her-til vil enhver forbedring af mentaliseringsevnen øge patien-tens selv-/affektregulering og impulskontrol og dermed iden-titetsfunktionen, herunder stabilisere fornemmelsen af egen identitet og den feedback, patienten modtager fra omverde-nen (jf. Figur 2), side 24. Forbedring af patientens relations-evne vil øge chancerne for socialt feedback, der kan bidrage til at afgrænse, stabilisere og udvikle patientens identitet.

BPD-patientens psykologiske funktion domineres af ved-varende skift mellem forskellige identitetselementer eller jeg-tilstande, der ikke har kunnet integreres, men vedvarende dissocieres og evakueres. Hvert af disse identitetselementer


1. Bateman, A. & Fonagy, P. (2004). Psychotherapy for the Bor-derline-personality Disorder: Mentalization Based Treatment. Oxford: Oxford University Press.

2. Bauman, Z. (2004). Identity. London: Polity Press.3. Blais, M.A. (1997). Clinicians Ratings of the Five-Factor

Model of Personality and the DSM-IV Personality Disorders. Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 185, s. 388-94.

4. Clarkin, J.F., Hull, J.W. & Hurt, S.W. (1993b). Factor Struc-ture of Borderline-personality Disorder Criteria. Journal of Personality Disorders, vol. 7, s. 137-43.

lIttERAtUR

rummer deres egen opfattelse af selv og andre (’mig’ og ’ik-ke-mig’) og ’sandhed’ om virkeligheden og er forbundet med bestemte erindringer, følelsesmæssige tilstande, reaktions-mønstre, organisering af tænkningen etc.

Det er således en central terapeutisk opgave at hjælpe pa-tienten til bedre at kunne rumme og se på de forskellige ele-menter i sin identitet samt de vedvarende skift mellem disse. Pa tientens identitetselementer og selv-tilstande skal italesæt-tes og valideres på deres egne præmisser. Samtidig skal man undgå at signalere, at bestemte dele af patienten er entydigt ’sunde’ og ’sande’, mens andre er patologiske, uønskede, ufor-ståelige etc. Som behandler skal man være åben over for alle dele af patientens identitet, ikke kun for de mest ’tiltalende’ eller ’normale’. Ved at signalere, at alle dele af patientens iden-titet er potentielt forståelige og udtryk for patientens forsøg på at beskytte sig selv, få tilfredsstillet grundlæggende behov etc., øges patientens evne til at rumme og acceptere disse som dele af sig selv.

I takt med at patienten bliver bedre i stand til at rumme hidtil evakuerede identitetselementer (’ikke-mig’), bliver det muligt at etablere en dialog og bygge bro mellem identitets-elementer, der hidtil har været uforenelige. ”Der er dele af dig som har svært ved at ’tale sammen’ – men på skift domine-rer, hvordan du oplever dig selv og verden omkring dig, mens du samtidig har en oplevelse af, at alle andre måder at se dig selv og verden på er helt forkerte, mindreværdige og forag-telige. Det er vores opgave at få disse dele af dig til at tale og arbejde bedre sammen, så du kan blive mindre forvirret og få større tillid til dine egne fornemmelser.”

BPD-patienten skal føle sig forstået, før han kan forstå sig selv – mere komplekse sammenkædninger af patientens ak-tuelle vanskeligheder og historie bliver først meningsfulde, når han har opbygget en stabil indrepsykisk struktur, et in-drepsykisk rum og en mentaliseringsevne, der er så robust, at han kan rumme, ordne og fordøje sådanne mere komplek-se interventioner. Derfor skal terapeuten validere patientens subjektive oplevelser, grænser og behov samt rette den fælles opmærksomhed mod patientens aktuelle oplevelser, adfærd og bagvedliggende mentale tilstande i det terapeutiske rum.

Terapeutens feedback på patienten i det terapeutiske rum skal så vidt muligt være stabil, kohærent og dermed give pa-tienten mulighed for korrektive erfaringer. En sådan stabil feedback – og kongruent spejling af patienten – forudsætter, at terapeuten kan se ind bag patientens ofte ustabile adfærd og modstår fristelsen til at ’svinge med’ patienten; at terapeu-

ten kan spejle følelser og andre mentale tilstande bag patien-tens symptomadfærd frem for at handle på disse.

Særligt i den første, ofte lange fase af behandlingen skal te-rapeuten ikke primært ’afdække’ mening, men understøtte patientens mulighed for at opleve mening og sammenhæng, blandt andet via markeret (klar dig/mig-adskillelse) og kon-gruent (overensstemmelse med patientens konstitutionelle selv og subjektive oplevelse) spejling. Empatiske, støttende, validerende og klarificerende interventioner går altid forud for eventuelle mere udforskende og fortolkende interventio-ner, uden at de på nogen måde udelukker hinanden.

Endelig kan terapeuten katalysere udviklingen af patien-tens jeg-identitet via integrerende interventioner. Integreren-de interventioner er karakteriseret ved, at de bidrager til at skabe en oplevelse af meningsfuld sammenhæng imellem forskellige elementer af samme oplevelse – ”Når du opleve-de, at jeg ignorerede, hvad du sagde, kan jeg godt forstå, du blev vred på mig” – og identitetselementer – ”Det lyder, som om du kan falde til ro og ikke er så fyldt af vrede, når du er alene med din søn. Men jeg får også det indtryk, at du nogle gange bliver forvirret og overvældet af vrede, når du er sam-men med din kæreste” – samt imellem tidsmæssigt adskilte, men forbundne oplevelser – ”Sidste gang talte vi om, hvor-dan du har svært ved at stole på din kærestes løfter – og lige nu har du svært ved at stole på mig.”

Carsten René Jørgensen, ph.d., er professor mso i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet


5. Fossati, A., Maffei, C., Bagnato, M., Donati, D., Namia, C. & Novella, L. (1999b). Latent Structure Analysis of DSM-IV Bor-derline-personality Disorder Criteria. Comprehensive Psychiatry, vol. 40, s. 72-79.

6. Frankfurt, H.G. (1988). The Importance of What we Care About. Cambridge: Cambridge University Press.

7. Frankfurt, H.G. (1999). Necessity, Volition, and Love. Cambridge: Cambridge University Press.

8. Jones, B., Heard, H., Startup, M., Swales, M., Williams, J.M.G. & Jones, R.S.P. (1999). Autobiographical Memory and Dissociation in Borderline Personality Disorder. Psychological Medicine, vol. 29, s. 1397-1404.

9. Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag.

10. Jørgensen, C.R. (2006). Disturbed sense of identity in bor-derline personality disorder. Journal of Personality Disorders, vol. 20, s. 618-45.

11. Jørgensen. C.R. (2008). Identitet. Psykologiske og kultur-analytiske perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag.

12. Jørgensen, C.R. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderlinelidelser. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag

13. Jørgensen, C.R. (2009). Identity style in patients with bor-derline personality disorder and normal controls. Journal of Personality Disorders, vol. 23, s. 102-13.

14. Jørgensen, C.R., Kjølbye, M., Freund, C., Bøye, R., Jordet, H. (2009). Level of Functioning in Patients with Borderline Per-sonality Disorder. The Risskov-I study. Nordic Psychology, vol. 61, s. 42-60.

15. Jørgensen, C.R. (2010). Invited essay: Identity and border-line personality disorder. Journal of Personality Disorders, vol. 24 (in press).

16. Kirkpatrick, T., Joyce, E., Milton, J., Duggan, C., Tyrer, P. & Rogers, R.D. (2007). Altered Memory and Affective Stability in Prisoners Assessed for Dangerous and Severe Personality Disor-der. British Journal of Psychiatry, vol. 190 (suppl. 49), s. 20-26.

17. Korsgaard, C. (2009). Self-Constitution. New York: Oxford University Press.

18. Kurtz, J.E. & Morey, L.C. (1999). Verbal Memory Dysfunc-tion in Depressed Outpatients with and without Borderline Per-sonality Disorder. Journal of Psychopathology and Behavior As-sessment, vol. 21, s.141-56.

19. Lieb, K., Völlm, B., Rücker, G., Timmer, A. & Stoffers, J.M. (2010). Pharmacotherapy for Borderline Personality Disorder: Cochraine Systematic Review of Randomised Trial. British Jour-nal of Psychiatry, vol. 196, s. 4-12.

20. Modestin, J., Obersin, B. & Erni, T. (1998). Identity Distur-bance in Personality Disorders. Comprehensive Psychiatry, vol. 39, s. 352-57.

21. Paris, J. (1996). Social Factors in the Personality Disorders. A Biopsychological Approach to Etiology and Treatment. Cam-bridge: Cambridge University Press.

22. Paris, J. (2003). Personality Disorders over Time: Precur-sors, Course and Outcome. Washington: American Psychiatric Publishing.

23. Pfohl, B., Zimmerman, M. & Stangl, D. (1986). DSM-III Personality Disorders: Diagnostic Overlap and Internal Consist-ency of Individual DSM-III Criteria. Comprehensive Psychiatry, vol. 27, s. 21-34.

24. Rosa, H. (2005). Beschleunigung. Die Veränderung der Zeit-Strukruren in der Moderne. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag.

25. Rosa, H. (2009). Kritik der Zeitverhältnisse. Besleunigung und Entfremdung als Schlüsselbegriffe der Sozialkritik. In: Jaeg-gi, R. & Wesche, T. (Hrsg.). Was ist Kritik? Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag, s.23-55.

26. Sanislow, C.A., Grilo, C.M. & McGlashan, T.H. (2000). Factor Analysis of the DSM-III-R Borderline-personality Dis-order Criteria in Psychiatric Inpatients. American Journal of Psychiatry, vol. 157, s. 1629-33.

27. Sanislow, C.A., Grilo, C.M., Morey, L.C., Bender, D.S., Skodol, A.E., Gunderson, J.G., Shea, M.T., Stout, R.L., Zanarini, M.C. & McGlashan, T.H. (2002). Confirmatory Factor Analysis of DSM-IV Criteria for Borderline Personality Disorder. Find-ings From the Collaboratory Longitudinal Personality Disorders Study. American Journal of Psychiatry, vol. 159, s. 284-90.

28. Seres, I., Unoka, Z., Bodi, N., Aspan, N. & Keri, S. (2009). The Neuropsychology of Borderline Personality Disorder: Rela-tionship with Clinical Dimensions and Comparison with other Personality Disorders. Journal of Personality Disorders, vol. 23, s. 555-62.

29. Startup, M., Heard, H., Swales, M., Jones, B., Williams J.M.G. & Jones, R.S.P. (2001). Autobiographical Memory and Parasuicide in Borderline Personality Disorder. British Journal of Clinical Psychology, vol. 40, s. 113-20.

30. Torgersen, S. (2005). Epidemiology. In: Oldham, JM., Skodol, A.E. & Bender, D.S. (eds.). Textbook of Personality Disor-ders. Washington: American Psychiatric Publishing, s. 129-42.

Teksten er en forkortet udgave af forfatterens tiltrædelsesfore-læsning afholdt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 12. marts 2010.

Forskningsnyt


Forskningsnyt:

Redaktionsgruppen: ask Elklit, thomas nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Sekretariat: ingrid graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

Udelukkelse svækker meningen medtilværelsenDet er sagt mange gange, at mennesket er et ”socialt dyr”. Vo-res succes som art – i hvert fald målt ved vores enorme antal og udbredelse over hele kloden – beror ikke bare, som man tidligere har troet på vores intelligens, men mindst lige så meget og måske mere på vores trang til sammenhold og evne til at samarbejde om livets opgaver.

Dette stærke sociale instinkt i vores medfødte menneske-lige natur fremgår også af videnskabelige undersøgelser af forskellig art. Adskillige undersøgelser har vist, at vi trives bedst både psykisk og fysisk, når vi har tilstrækkelig kontakt med andre mennesker. Men næppe nogen anden undersø-gelse har vist det så tydeligt som en række nye eksperimen-ter fra universitet i Florida. Disse undersøgelser demonstre-rer tilsyneladende, at vi er tilbøjelige til ligefrem at miste ”me-ningen med tilværelsen”, hvis vi føler os udelukket af andre!

At opleve en ”mening med sin tilværelse” er naturligvis et lidt svævende begreb, men de seks forskere bag undersøgel-sen fra Florida havde forud for undersøgelsen udarbejdet et lille spørgeskema, som så ud til at give et meget godt mål for, hvor meget en person føler at der er god mening med hans eller hendes tilværelse lige nu. For at sikre sig, at det var et ri-meligt mål for denne følelse lod forskerne i en forundersø-gelse en række mennesker udfylde det lille skema, hvorefter de fik tildelt en scoring for deres oplevelse af mening med tilværelsen her og nu. Kort efter blev de pågældende udsat for dybtgående interview af psykoterapeuter, der havde sær-lig erfaring i at tale med klienter om deres følelse af mening i tilværelsen. Efter disse grundige interview fik forsøgsper-sonerne af psykoterapeuterne tildelt en anden scoring for de-res oplevelse af mening med tilværelsen. Det viste sig, at dis-se scoringer passede vældig fint med de scoringer, der var fremkommet ved det lille spørgeskema, så forskergruppen mener nok, at dette spørgeskema kan anses for en gyldig test for den samlede følelse af mening med tilværelsen.

Derefter udførte forskerne tre undersøgelser – to eksperi-menter og en spørgeskemaundersøgelse – for at studere sam-menhængen mellem det at føle sig udelukket og det at ople-ve mening med tilværelsen.

Det første eksperiment foregik således: Ved ankomsten til eksperimentet fik hver forsøgsperson at vide, at de skulle sæt-

tes til et vanskeligt samarbejde med en anden person, og det var vigtigt, at de to havde en vis sympati for hinanden for at kunne samarbejde. Derfor skulle de hver især præsenteres for den anden ved at fortælle om sig selv på en videooptagel-se, som så skulle fremvises for den anden forsøgsperson. Hver ny forsøgsperson fik straks den andens videooptagelse at se og skulle så bagefter beskrive sig selv i en ny videooptagelse på ti minutter. Da denne optagelse var færdig, sagde forsøgs-lederen, at han lige ville vise den for den anden forsøgsper-son, og han forlod forsøgspersonen i lidt over ti minutter. Rent faktisk var der ikke nogen anden forsøgsperson, men da forsøgslederen kom tilbage, sagde han til den ene halvdel af de rigtige forsøgspersoner, at den anden forsøgsperson havde synes vældig godt om ham eller hende, og de skulle så gå i gang med samarbejdet om ti minutter. Til den anden halvdel sagde forsøgslederen, at han desværre måtte sige, at den anden forsøgsperson af forskellige grunde ikke havde ønsket at samarbejde med vedkommende, som derfor måtte antages at føle sig forkastet og ”udelukket” fra det planlagte samarbejde.

Derefter udfyldte alle forsøgspersoner under et tilfældigt påskud det lille spørgeskema om mening med tilværelsen, som de også havde udfyldt tidligere på dagen. Det viste sig, som forudsagt af forskerne, at de, der var blevet forkastet og udelukket fra samarbejdet, scorede væsentligt lavere på må-let for mening med tilværelsen, end de havde gjort tidligere på dagen. For den anden halvdels vedkommende var der ikke nogen ændring i deres ganske gode oplevelser af mening med tilværelsen.

I det andet eksperiment havde deltagerne også forud for selve eksperimentet udfyldt skemaet til måling af mening med tilværelsen, og derefter fik de at vide, at de skulle delta-ge i en ny form for videospil, hvor fire deltagere i hvert sit rum sad foran hver sin pc-skærm og skulle forsøge at holde en bold i luften ved så at sige at kaste den til hinanden på skærmen. Den, der modtog en bold fra en anden medspiller, skulle så ved hjælp af musen prøve at fange bolden og kaste den videre til en af de andre spillere. Også denne besked var ren fup; der var slet ikke tre andre spillere, men en compu-ter, der fixede spillet, så den ene halvdel af de rigtige forsøgs-personer modtog bolden fra de andre med stigende hyppig-hed (som om de andre kunne lide at kaste bolden til vedkom-mende), mens den anden halvdel lige modsat modtog bol-den fra medspillerne stadig sjældnere, og i den sidste halvdel af spillet overhovedet ikke! Selv om disse sidstnævnte for-søgspersoner slet ikke så de personer, som de angivelig spil-

Forskningsnyt


lede sammen med, må de alligevel have følt sig tiltagende udelukket fra spillet, for en efterfølgende udfyldelse af det omtalte skema viste, at de nu også havde fået et mærkbart fald i oplevelsen af meningen med tilværelsen. I den anden gruppe, der havde ’fået’ bolden med stigende hyppighed, var der tværtimod sket en lille stigning i denne oplevelse af me-ning med tilværelsen.

Ved forskernes tredje og sidste undersøgelse – spørgeske-maundersøgelsen – bad de blot en stor gruppe mennesker udfylde to spørgeskemaer. Det ene skema skulle måle, hvor tit eller hvor meget de følte sig ensomme i dagliglivet, og det andet var det omtalte lille spørgeskema til måling af mening med tilværelsen. Da ensomhed tit er forbundet med en fø-lelse af at være holdt udenfor eller at være udelukket fra sam-vær med andre, ventede forskerne, at de, der var mest en-somme, også havde mindst oplevelse af mening med tilvæ-relsen – og det var lige, hvad de fandt!

De tre undersøgelser viser tilsammen ganske overbevisen-de, at vores umiddelbare følelse af, at der er en god mening med vores egen tilværelse, kan tage alvorlig skade af oplevel-sen af situationer, hvor vi føler os udelukket fra samvær med andre.

tn

Kilde: DeWall, C.N., Maner, J.K. & Rouby, D.A. (2009). Social Ex-clusion and Early-Stage Interpersonal Perception: Selective Atten-tion to Signs of Acceptance. Journal of Personality and Social Psy-chology, 96(4). 729-741.

Udelukkelse får os til at søge tegn på acceptDet kan tilsyneladende skade vores følelser og mening med tilværelsen, hvis vi udsættes for en følelse af at blive udeluk-ket fra et ønsket samvær eller samarbejde med andre. Det er naturligvis en negativ, ubehagelig ting at miste (noget af) me-ningen med tilværelsen, og derfor er det oplagt at antage, at vi i sådanne situationer spontant vil søge at modvirke denne følelse af udelukkelse.

En måde, hvorved man reagere på følelsen af udelukkelse, er at opsøge andre menneskelige kontakter, der måske vil vise sig mere imødekommende; men det kan være en langvarig og kompliceret proces, der kan være svær at undersøge vi-denskabeligt. En anden mere simpel ting, man kan gøre er, at man – i det øjeblik, følelsen af udelukkelse opstår – straks holder øje med nogen, der ikke viser tegn på at ville udeluk-ke en, men tværtimod udviser tegn på accept og sympati. Hvis dette er en de måder, vi prøver at lindre den pinefulde følelse af udelukkelse på, skulle den optræde næsten samti-dig med udelukkelsesfølelsen. Og det er netop, hvad tre for-skere fra universitetet i Kentucky har påvist for nylig.

I denne undersøgelse fremkaldte man ”kunstige” følelser af udelukkelse på to måder. Dels ved at lade en forsøgsper-son præsentere sig selv og efterfølgende få at vide, at han på basis af denne selvbeskrivelse var blevet forkastet som sam-arbejdspartner af en anden forsøgsperson, han skulle have samarbejdet med.

Derudover benyttede forskerne fra Kentucky en anden og nok så alvorlig metode til fremkaldelse af en følelse af ude-lukkelse. Man satte forsøgspersoner til at udfylde en omfat-tende personlighedstest, under påskud af, at man derefter kunne fortælle dem noget om, hvad deres ”udsigter” i tilvæ-relsen ville være. Fuldstændig uden hensyn til, hvordan for-søgspersonerne faktisk havde udfyldt deres spørgeskema, fik halvdelen – blandt flere andre ting – at vide, at de sandsyn-ligvis ville blive mere og mere ensomme senere i deres tilvæ-relse! Den anden halvdel af forsøgspersonerne fik ikke den-ne nedslående besked om senere social udelukkelse.

Uanset hvilken af de to metoder der blev benyttet til ind-podning af en følelse af udelukkelse, fandt forskerne det sam-me i deres to eksperimenter, så vi kan i det følgende blot tale om forsøgspersoner med og uden indpodet følelse af udeluk-kelse.

I det første af de to eksperimenter med forsøgspersoner, der forud var eller ikke var påvirket til at føle sig udelukket, skulle hver forsøgsperson sidde foran en pc-skærm, hvor der med regelmæssige mellemrum fremkom billeder med en masse forskellige ansigter. Et enkelt ansigt udviste et større eller mindre smil, mens alle andre ansigter så alvorlige ud. Det var nu forsøgspersonernes opgave så hurtigt som muligt at spotte det smilende ansigt og trykke på en af fire knapper, afhængig af om ansigtet befandt sig i den øverste, højre eller venstre eller nederste højre eller venstre del af skærmen.

Ganske som forudsagt af forskernes hypotese viste det sig, at forsøgspersoner med indpodet følelse af udelukkelse var klart hurtigere end de andre forsøgspersoner til at finde de smilende ansigter. Det beror altså ifølge forskerne på, at dis-se forsøgspersoner havde større behov for at modvirke deres følelse af udelukkelse ved at søge ”tegn på accept”, fx i form af et smilende ansigt og derfor hurtigere opfattede et sådant ansigt blandt en mængde andre ansigter.

Hvis eksperimentet gik ud på at spotte et enkelt ansigt, der så vredt eller trist ud, var der ingen forskel mellem de to grup-per af forsøgspersoner, så når de udelukkede forsøgsperso-ner var hurtigere til at finde smilende ansigter, var det ikke blot, fordi de var bedre til at se forskelle af enhver art, men fordi de var specielt ”opmærksomme” på smilende ansigter.

Men den omstændighed, at følelsen af udelukkelse får men-nesker til at hæfte sig ved et smilende ansigt hurtigere end andre, betyder ikke nødvendigvis, at dette ansigt gjorde dem gladere end andre. Angste mennesker er fx særlig hurtige til at spotte angste eller vrede ansigter i en stor gruppe ansigter, men det er ikke, fordi de kan lide at se negative følelsesud-tryk, men blot fordi de i deres opmærksomhed uvilkårligt

Forskningsnyt


bliver tiltrukket af disse følelsesudtryk, som de så hurtigt ven-der blikket væk fra igen. For at studere, hvad en forsøgsper-son kan lide at se på, må man studere, hvor længe forsøgs-personen kigger på det ene frem for det andet. Derfor udfør-te forskerne et andet eksperiment, hvor de ligeledes fremvi-ste billeder med mange mennesker og et smilende ansigt. Ved dette eksperiment havde hver forsøgsperson fået anbragt en lille hjelm på hovedet, hvortil der skråt foran deres ansigt var monteret et lille videokamera, som kunne følge deres øjne, således at forskerne sekund for sekund kunne studere, hvad forsøgspersonerne så på. Ved hjælp af denne metode kunne forskerne nu konstatere, at de ”udelukkede” forsøgspersoner ikke blot så hurtigere på et smilende ansigt, men også så me-get længere på specielt dette ansigt end forsøgspersoner, der ikke var bragt i en tilstand, hvor de følte sig udelukket. Hvis det ene afvigende ansigt viste vrede eller nedtrykthed, så de udelukkede forsøgspersoner mindre end andre på disse an-sigter, så det var altså specielt de smilende ansigter, der tiltrak sig deres opmærksomhed – og i længere tid.

Tilsammen viste de to eksperimenter altså, at vi spontant søger at modvirke en eventuel følelse af udelukkelse ved at hefte os ved mennesker, der viser tegn på det modsatte, altså accept og imødekommenhed.

Til sidst skal det bemærkes, at man naturligvis – som i alle andre af denne slags psykologiske eksperimenter – sluttede med en såkaldt debriefing, hvor alle forsøgspersoner fik at vide, hvad eksperimentet virkelig gik ud på, således at de, der fik spået en ensom fremtid, naturligvis fik at vide, at de ikke havde mere at frygte i denne retning end alle andre.

tn

Kilde: DeWall, C.N., Maner, J.K. & Rouby, D.A. (2009). Social Ex-clusion and Early-Stage Interpersonal Perception: Selective Atten-tion to Signs of Acceptance. Journal of Personality and Social Psy-chology, 96(4). 729-741.

to slags smilForestil dig, at du skal have taget et pasfoto og gerne vil se venlig ud. Derfor smiler du pænt til fotografen – men du føler dig naturligvis ikke af den grund særlig glad indeni. Eller forestil dig, at du træffer en ikke særligt nærtstående kollega på trappen og smiler venligt for at vise din gode vil-je – men igen uden at føle nogen særlig glæde indeni. Dis-se to smil kan vi kalde for ”formelle smil”; man smiler nær-mest som en formssag. Men de to smil kunne også lidt mere kontant kaldes ”glædesløse smil”.

Men forestil dig så, at du kommer hjem, og dit femårige barn kommer dig stormende i møde, og du kan slet ikke lade være med at smile stort til den lille. Denne gang er det ingen forstillelse, men en ren spontan glæde, der helt auto-matisk udløser smilet. Man kan kalde det et ”glædessmil”.

Det kan jo også tænkes, at du møder en anden mere nært-stående kollega på trappen og slet ikke beslutter dig for at smile venligt, men af ren og skær gensynsglæde bryder ud i et spontant glædessmil.

Vi taler om smil både ved de formelle og ved de ”ægte” glædessmil, men som de små historier viser, kan der være helt forskellige indre tilstande bag de to typer af smil. Nu kan vi jo ikke direkte se de ”indre tilstande” hos vores med-mennesker, men det ville vel være rart, hvis vi kunne se ude-fra – på det ansigt, der smiler – om det er et ægte eller et formelt smil, altså om der er ægte glæde eller formel høf-lighed i smilet? Og det kan vi faktisk også i de fleste tilfæl-de. Det er nemlig så heldigt – kan man sige – at der er en fysiologisk, muskulær, forskel på de to smil! I nyere tid har man eksperimenteret med at sætte måleelektroder fast over hele ansigtet på en forsøgsperson, så man kan måle aktivi-teten i alle ansigtets muskler. Så har man fremkaldt ægte el-ler formelle smil hos den således overbroderede person. Det har så vist sig, at der er visse karakteristiske forskelle i mu-skelbevægelserne bag de to typer af smil. Faktisk er der en hel række forskelle, men en af disse forskelle kan nok siges at være den vigtigste: Ved smil med ægte glæde trækker man ikke blot mundvigene opad – det gør man ved alle smil – men man trækker så at sige også kinderne opad. Der sid-der i hver side af ansigtet en muskel, som går fra panden ned langs ydersiden af øjnene til kinderne. Ved at trække i denne muskel hjælper man til at trække mundvigene mere opad, men samtidig trækker man også huden om ydersi-

Mo

DEl

Foto

: b

aM

/Sc

an

Pix

Forskningsnyt


den af øjnene sammen, så der opstår de såkaldte smileryn-ker ved øjnene. Ved formelle smil trækker man som regel kun op i mundvigene, men ikke i musklerne ved øjnene, og derfor ser man ingen eller i hvert ikke nær så mange smi-lerynker ved disse mere glædesløse, formelle smil.

Denne forskel mellem ansigtsbevægelserne ved de to ty-per af smil blev allerede påpeget af en fransk fysiolog, Du-chenne, i 1880’erne, og i nyere tid er man derfor blandt for-skere gået over til at tale om Duchenne-smil, som betegnel-sen for de ægte glædessmil, og nonDuchenne-smil, som betegnelse for de formelle, mere spillede smil.

Nu har et forskerhold fra New Zealand og Skotland set nærmere på, om vi almindelige mennesker også reagerer for-skelligt på de to typer af smil. I det første af forskerholdets to eksperimenter optog man små videoklip med tolv menne-sker, der hver blev optaget i to situationer: en, hvor de smi-lede ægte smil, fordi de, uden at man kunne se det, fik fore-vist små film med rørende scener, og en, hvor de smilede for-melt, fordi de skulle hilse på en fremmed person. De tolv fil-mede personer blev faktisk filmet i flere forskellige udgaver, og så valgte forskerne to af disse udgaver – dels et meget ægte Duchenne-smil med karakteristiske smilerynker, dels et ud-præget nonDuchenne-smil uden smilerynker – men hvor

mundvigene i begge tilfælde var trukket nogenlunde lige me-get opad, så smilet så at sige var lige stort.

Derefter viste man disse videosmil for 50 forsøgsperso-ner, der så de første seks personer med Duchenne-smil, og de sidste seks med nonDuchenne-smil (i blandet rækkeføl-ge). Andre 50 forsøgspersoner så de samme to grupper på seks mennesker smile, men denne gang med henholdsvis nonDuchenne- og Duchenne-smil (uglade og glade smil). Efter hver lille videofilm skulle forsøgspersonerne udfylde et lille spørgeskema om, hvordan de opfattede den fremvi-ste person. Forsøgspersonen vidste selvfølgelig ikke, at eks-perimentet handlede om to slags smil, men alligevel bedøm-te de gennemgående personerne med ægte smil som mere sympatiske, mere pålidelige, mere venskabelige - og meget andet godt! Det lader altså til, at vi ved synet af et smil, som regel helt ubevidst registrerer, om det er et ægte eller et uæg-te smil, og af den grund tillægger den smilende mere eller mindre positive egenskaber!

Men en ting er at gætte på, hvordan den smilende person er som menneske, en anden ting er, om man også vil opfø-re sig anderledes overfor personer, der smiler til en med hvert af de to slags smil? Det undersøgte forskerholdet i de-res andet eksperiment, hvor de viste en videofilm med en

Fik du tjekket tallene i din pensionsoversigt?

Betaler du for eksempel til en ægtefælledækning uden at være gift? Eller går der for meget til invalidedækning og for lidt til alderspension?

På vores hjemmeside finder du en guide til pensionsoversigten og en forklaring på tallene. Adressen er www.mppension.dk/ mppensionsoversigt.

I april modtog du din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen. Vi anbefaler, at du bruger den til at tjekke, om dine dækninger matcher dine behov.

Smakkedalen 8 . DK-2820 Gentofte . telefon 3915 0102 . [email protected] . www.unipension.dk

Forskningsnyt


enkelt person med ægte Duchenne-smil til den ene halvdel af forsøgspersonerne, mens den anden halvdel så den sam-me fremviste person på videofilm med et nonDuchenne-smil, altså et formelt smil.

Herefter blev hver forsøgsperson sat til at spille et spil om penge sammen med den person de havde set på videofil-men – med enten et ægte eller et formelt smil. Det pågæl-dende spil var således indrettet, at man kunne vælge to stra-tegier, enten at satse på samarbejdet med den anden spiller, eller man kunne spille mere egoistisk og søge at ”mele sin egen kage” i spillet – på bekostning af medspilleren. De for-søgspersoner, der tidligere havde set deres medspiller ud-vise ægte Duchenne-smil på en videofilm, valgte langt of-tere at spille sammen med denne spiller, mens de, der hav-de set den samme person udvise nonDuchenne-smil, tvært-imod oftere spillede ”imod” denne medspiller.

Så det kan tilsyneladende også spille en rolle for vores ad-færd over for en fremmed person, om denne smiler med ægte Duchenne-smil eller formelle nonDuchenne-smil.

tn

Kilde: Feeny, N.C., Zoellner, L.A., Mavissakalian, M.R. & Roy-Byrne, P.P. (2009). What would you choose? Sertraline or pro-longed exposure in community and PTSD treatment seeking women. Depression and Anxiety, 26. 724-731.

Kan børn skelne mellem ægte og uægte smil?Man kan tale om to slags smil: ægte glædessmil og formel-le (glædesløse) smil, blandt forskere omtalt som Duchen-ne-smil og nonDuchenne-smil, afhængig af om der opstår smilerynker ved øjnene eller ej. Det ser ud til, at voksne mennesker reagerer forskelligt på de to slags smil; man til-lægger mennesker med Duchenne-smil mere positive egen-skaber og udviser større imødekommenhed og samarbejds-vilje over for sådanne personer.

På den baggrund kunne man så spørge, om denne spon-tane tilbøjelighed hos voksne til at reagere forskelligt på Duchenne-smil og nonDuchenne-smil er tillært eller med-født? Der er næppe tvivl om, at vi har en medfødt tilbøje-lighed til at reagere positivt på andres smil. Man har fx kon-stateret, at selv ganske små spædbørn reagerer tydelig for-skelligt, om deres mor smiler til dem eller ej.

Men kan børn også lige fra fødslen skelne mellem ægte og formelle smil, eller er det noget, de først skal lære med alderen? Det spørgsmål har en canadisk forskergruppe set nærmere på for nylig.

I denne canadiske undersøgelse bad man over 1000 børn

i 4-17-årsalderen om at se på en række billeder af smilende ansigter, og ved hvert ansigt skulle barnet (eller den unge) sige, om den smilende var ”rigtig glad” indeni eller ej.

I denne undersøgelse havde forskerne optaget billeder af smilende ansigter på en sådan måde, at der ikke blot var tale om glade, kontra uglade smil, altså Duchenne- og nonDu-chenne-smil, men også store og små smil. Ved de store smil var mundvigene trukket meget mere op end ved de mindre smil, men ved begge størrelser var der altså eksempler på både ægte Duchenne- og formelle nonDuchenne-smil.

De mindste børn på 4-5 år udviste allerede tydeligt en evne til at skelne mellem Duchenne- og nonDuchenne-smil, for de regnede de smilende ansigter som mere glade, hvis det var ægte Duchenne-smil, end hvis det var nonDuchenne-smil. Det fandt man ved både de store og de små smil. Men de små børn lod sig dog også til en vis grad narre af smilets størrel-se, for de mente gennemgående, at personerne på billederne var gladere, hvis smilet var større, uanset om det var Duchen-ne-smil eller ej.

De større børn på tolv til sytten år blev ikke på samme måde narret af smilets størrelse. De mente nok, at en person med et stort Duchenne-smil var lidt mere glad end en per-son med et mindre Duchenne-smil, men de mente ikke, at en person med et stort nonDuchenne-smil var spor mere glad end en person med et mindre nonDuchenne-smil – og begge disse udgaver af nonDuchenne-smil blev af de større børn betragtede som uglade smil.

Den canadiske undersøgelse tydede altså på, at allerede små børn i fire-femårsalderen til en vis grad kunne skelne mellem Duchenne-smil og nonDuchenne-smil, men om det beror på en meget tidlig indlæring eller på medfødte evner, kunne den canadiske undersøgelse dog ikke sige noget om. Til gengæld kunne den fortælle os, at de små børn ikke er sikre i deres skelnen mellem de to slags smil, fordi de også lod sig påvirke af smilets størrelse i vurderingen af, om det var glade smil eller ej. Større børn har åbenbart i mellemti-den lært, at selv store nonDuchenne-smil også er glædesløse, formelle smil, og lader sig ikke på samme måde narre af smi-lets størrelse.

tn

Kilde: Thibault, P., Gosselin, P., Brunel M-L. & Hess, U. (2009). Children’s and adolescents’ perception of the authenticity of smi-les. Journal of Experimental Child Psychology, 102. 360-367.

Har det ufødte barn nogen hukommelse?Det nyfødte barn har som bekendt et relativt stort hoved i for-hold til kroppen. Det er, fordi menneskets succes som art be-ror på vores enestående store hjerner, som har sat os i stand til

Forskningsnyt


at brede os over hele kloden og skabe forunderlige ting (og ødelæggelser). Selv om menneskehjernen kun er tre gange så stor som en chimpansehjerne, indeholder den dog 150 gange så mange hjerneceller, hvilket viser at hjernens udvikling i men-nesket – overfladisk set – svarer til computerudviklingen: De enkelte dimser bliver mindre og mindre, for at der kan være flere af dem på en given plads. (Men lige bortset fra det, er det nu ikke en god idé at sammenligne hjernen med en computer, især fordi hjernen har følelser og instinkter).

Når barnets hjerne er så relativt stor ved fødslen, er det, fordi hjernen på dette tidspunkt allerede rummer alle de hjer-neceller, den får i løbet af hele livet. Herefter går det kun ned ad bakke, idet der dør ca. 10.000 hjerneceller om dagen re-sten af livet. Det kan lyde drabeligt; det betyder jo, at en 60-årig har mistet i omegnen af en kvart milliard hjerneceller. Det er dog ikke noget skræmmende tal for en hjerne, der be-gynder med ca. 140 milliarder hjerneceller, og faktisk regner med, at de 10.000 celler, der dør om dagen, ikke dør, fordi de er svagelige, men fordi de skal gøre plads til, at andre og mere vigtige hjerneceller kan vokse sig særligt store og stærke.

Men skønt den nyfødtes hjerne har alle de hjerneceller, den skal have, så er der noget andet, der mangler, nemlig de fle-ste af forbindelseslinjerne mellem nervecellerne i hjernen. I den voksne hjerne har hver eneste hjernecelle op til 10.000 forbindelseslinjer – små nervetråde – til andre hjerneceller, men i den nyfødte hjerne har de næsten ingen! Det viser sig fx ved, at spædbarnets bevægelser er helt usammenhængen-de, ukoordinerede. Arme og ben spjætter i hver sin retning uden nogen sammenhæng – den kommer først senere, når hjernecellerne får forbindelse med hinanden og kan styre barnets bevægelser i en fornuftig sammenhæng.

Denne korte redegørelse for den nyfødtes hjerne skal blot tjene som baggrund for følgende spørgsmål: Kan denne ufær-dige hjerne huske noget? Man kan jo ikke spørge et nyfødt barn, om det kan huske noget. (At tale er – set fra et hjerne-synspunkt – en usandsynlig kompliceret proces, der kræver koordineret aktivitet i et utal af små muskler i munden, svæl-get og læberne, og det kan barnet som bekendt først begyn-de på i 1-2-årsalderen. Men forskere har alligevel kunnet på-vise, at blot et til to dage gamle spædbørn faktisk på en vis måde kan huske noget. Metoden går ud på, at man anbrin-ger en særlig sut i munden på det nyfødte barn. Denne sut har en særlig indretning, der gør det muligt for forskerne at måle, nøjagtig hvornår og hvor meget barnet sutter på sutten (og sutte, det kan barnet selvfølgelig lige efter fødslen).

Hvis man nu i en periode, hvor spædbarnet ligger og sut-ter på den særlige sut, med regelmæssige mellemrum udsæt-ter barnet for en høj, underlig lyd, vil barnet som regel straks holde op med at sutte. Der er formodentlig tale om, at den spæde hjerne straks retter opmærksomheden mod den usæd-vanlige lyd. Herefter venter man i 20-30 sekunder, til barnets suttebevægelser igen optræder med regelmæssig hyppighed, og så starter man igen den underlige lyd. Når man har gjort

det 6-7 gange med et par minutters mellemrum, ser man, at barnet nu ikke længere holder op med at sutte ved den un-derlige lyd! Barnet har altså lært lyden at kende så godt, at det kan ”huske”, at lyden ikke betyder noget, og at det derfor kan blive ved med at sutte på sutten. Som test for, at barnet virkelig husker den underlige lyd, kan man fx ti minutter se-nere udsætte barnet for dels den tidligere benyttede under-lige lyd, dels en helt anden lyd med samme styrke og så se, om den nye lyd standser sutningen mere end den gamle lyd. Hvis det er tilfældet, må det være, fordi barnet ”husker” den gamle lyd og derfor ikke bliver særlig forstyrret i sin sutning af denne lyd.

Ved denne metode har man fundet, at nyfødte børn tilsy-neladende kan ”huske” en bestemt lyd i helt op til et par uger, i enkelte tilfælde en hel måned efter den første indlæring. Og nu viser en ny hollandsk undersøgelse måske endnu mere overraskende, at en sådan hukommelse også forekommer hos det ufødte foster i den sidste måned op imod fødslen.

De hollandske forskere fik højgravide kvinder i syvende og ottende graviditetsmåned til at deltage i undersøgelsen. Eks-perimentet foregik på den måde, at hver kvinde lå behageligt i en seng, mens der konstant blev foretaget en scanning af fo-steret. Så udsatte man det ufødte foster for en ”underlig lyd” ved hjælp af en lille højttaler, der blev anbragt på moderens maveskind, lige over fosteret. Højtaleren udsendte en ret stærk brummende lyd (på 80 Hz, 74 dB), som dels kunne påvirke fosterets ører, dels dets hudsanser i form af vibrationer. På scanneren kunne man se, at denne påvirkning af fosteret med en brummende vibrator i så godt som alle tilfælde fik barnets ben til at spjætte mindre end et sekund efter påvirkningen.

Derefter testede man fosterets hukommelse fuldstændig som i det tidlig omtalte sutteeksperiment med nyfødte spæd-børn. Man gentog påvirkningen med brummevibratoren (et sekund ad gangen) med ca. et minuts mellemrum, og sande-lig: Efter ti til tyve påvirkninger holdt barnet op med at spjæt-te ved brummeren, som om det nu havde lært denne lyd/vi-bration så godt at kende, at det ikke længere reagerede med et overrasket spjæt.

Da man en måned senere på ny udsatte fostrene for sam-me brummevibrator, viste det sig, at de fostre, der oprindelig var syv og nu otte måneder gamle, ikke ”huskede” noget, de reagerede som et otte måned gammelt foster, der ikke tidli-gere havde været udsat for brummeren. Men de ældre fostre, der var otte måneder gamle ved den første undersøgelse, ud-viste ret tydelig hukommelse i nimånedersalderen: De rea-gerede klart mindre på brummeren end andre ni måneder gamle fostre, der ikke tidligere havde hørt denne underlige brummelyd flere gange!

tn

Kilde: Dirix, C.E.H., Nijhuis, J.G. & Jongsma, H.W. (2009). Aspects of Fetal Learning and Memory. Child Development, 80(4). 1251-1258.


Indmeldte og Nyt job

INDMElDtE

Stud.psych.Karen Bruun Andresen

Stud.psych.Louise Kristine Hjort Bavngaard

Stud.psych.Ida Anette Bjørk

Stud.psych.Marianne Rosenstrand Bjåstad

Stud.psych.Benedicte Bunckenburg

Stud.psych.Nina Stenhøj Christensen

Stud.psych.Nadia Holm Christiansen

Stud.psych.Sofie Friis Christiansen

Stud.psych.Stinne Fleischer

Stud.psych.Lene Bjerre Frandsen

Stud.psych.Kirsten Andersen Gram

Stud.psych.Kate Longmuir Grøn

Stud.psych.Mette Bak Gundersen

Stud.psych.Henrik Günther

Stud.psych.Anna Hamann

Stud.psych.Mads Hansen

Cand.psych.Tony Hansen

Stud.psych.Katrine Hesseldal

Stud.psych.Leefke Hoop

Stud.psych.Lea Lund Hornstrup

Stud.psych.Helene Nederskov Hovmand

Stud.psych.Thorsten Iversen

Stud.psych.Dorte Jacobsen

Stud.psych.Anne-Mette Ulrik Borg Jensen

Stud.psych.Sarah Kirkegaard Jensen

Stud.psych.Henrik Michael Johansen

Stud.psych.Sabine Overbeck Johnsen

Stud.psych.Jacob Jørgensen

Stud.psych.Lise Lauge Jørgensen

Cand.psych.Eva Kirketerp

Stud.psych.Tommy Kjerkegaard

Cand.psych.Annette Lauridsen

Stud.psych.Stephanie Green Lauridsen

Stud.psych.Irene Laursen

Stud.psych.Anna Carina Bjerrum Lausen

Stud.psych.Anja Linneberg

Stud.psych.Pernille Lydolff

Stud.psych.Marie Sommer Mikkelsen

Stud.psych.Maria Møldal

Stud.psych.Lise Møller

Stud.psych.Line Neustrup

Stud.psych.Johanne Præstgaard Nielsen

Stud.psych.Andreas Nissen

Cand.psych.Anne Ranning

Stud.psych.Jens Bak Sommer

Stud.psych. Maren Stoltze

Stud.psych. Iben Fog Staal

Stud.psych. Camilla Gates Sørensen

Stud.psych.Karina Voetmann-Sohrt

Nyt JOB

Offentlig ansættelse

Cand.psych.Kirsten Vestergaard AndersenPsykotraumecentretDansk Røde Kors AsylafdelingKøbenhavn KPr. 1.12.2009

Cand.psych.Lene BammeskovSundhed & ForebyggelseFrederiksberg SundhedscenterFrederiksberg KommunePr. 1.3.2010

Cand.psych.Lisbeth Bulig SkovgaardPPR, Kolding KommunePr. 1.2.2010

Cand.pæd.psych.Karen Møller ViumBørn- og UngerådgivningenHelsingør Kommune Pr. 1.12.2009

Privat ansættelse

Cand.psych.Ditte CharlesErhvervspsykiatrisk CenterPsykiatrifondenKøbenhavn NV Pr. 1.2.2010

Cand.psych.Karen Hedvig DuelundHerning FrivilligcenterScleroseforeningenPr. 1.10.2009

Cand.psych.Katrine JørgensenHelene Elsass CenterCharlottenlundPr. 1.2.2010

Cand.pæd.psych.Rita Rex JørgensenPPR, Haderslev KommunePr. 1.2.2010

Cand.psych.Marie LawætzRådgivningsenhedenSundhedscenteretKræftens BekæmpelseKøbenhavnPr. 1.4.2010

Cand.psych.Marie PedersenPraksis For Kognitiv TerapiKøbenhavn VPr. 1.5.2010

Cand.psych.Ulrik Molly-SøholmUnge & SorgKøbenhavn KPr. 12.4.2010

Selvstændig virksomhed

Cand.psych.Tahir Raza AbdullahPsykolog PraksisRingager 4 A, st.2605 BrøndbyPr. 1.9.2009

Cand.psych.Ketty BachPrivat PraksisAlgade 25, 1.9700 BrønderslevPr. 1.3.2010

Cand.pæd.psych.Betina CarstensenPsykologisk KlinikHoskjærsvej 174900 NakskovPr. 1.4.2010

Cand.psych.Karen Hedvig DuelundFavrskov ErhvervscenterBogøvej 15, 8382 HinnerupPr. 1.10.2009

Cand.psych.Helle HermansenPsykologisk RådgivningSankt Hans Gade 23, st.2200 København NPr. 1.4.2010

Cand.psych.Anne HoltPsykologpraksisv/Trine M. JohnsenPeter Bangs Vej 1 F, 2.2000 Frederiksberg

Cand.psych.Inge Schoug LarsenSchoug Erhvervspsykologi Strandgade 203300 FrederiksværkPr. 1.1.2010

Cand.psych.Mirjam Høffding RefbyPrivat PraksisÆrtebjergvej 112700 BrønshøjPr. 1.10.2009

Cand.pæd.psych.Annette Møller SørensenPsykologisk KlinikHoskjærsvej 174900 NakskovPr. 1.4.2010

Cand.psych.Anne ThraneThrane PsykologiSølvgade 1021307 København K.Pr. 1.1.2010


Nye bøger

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.

Paul Gilbert:

Medfølelse og mindfulness.

Bogen forener den kognitive adfærdsterapi med princip-perne for mindfulness og med de buddhistiske tanker, der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, med-følelse og overbærenhed – med sig selv og andre. I elleve kapitler gennemgår forfatteren, hvordan man kan over-vinde sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring, sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav til sig selv. Målet er at opnå større ro og indsigt og der-med leve et liv med mindre stress, angst og vrede.Forlaget KLIM, 2010, 509 sider, 349 kr.

Sanina Kürstein (red.):

Selvledelse og fællesskaber.

Antologi, der med udgangspunkt i forskellige faglige perspektiver inviterer til at reflektere over udfordrin-gerne ved selvledelse. Bogen, der indgår i forlagets ’er-hvervspsykologi-serie’, kan bruges som inspirationsværk-tøj til nye måder at nærme sig selvledelse på i læserens egen virkelighed uanset udgangspunkt.Dansk psykologisk Forlag, 2010, 229 sider, 348 kr.

Jens Christian Nielsen m.fl. (red.):

Den svære ungdom.

Ti eksperter fortæller om, hvordan unges mistrivsel ser ud i dag, hvordan den spottes, og hvad årsagerne er til den. Eksperterne kommer også ind på, hvordan nuti-dens unge udtrykker mistrivsel, og hvad der kan gøres for at dæmme op for den. I bogen beskrives mistrivsel inden for områderne stress, pres, angst, depression, en-somhed, mobning, selvskadende adfærd og cutting, selv-mord, krop og ydre, spiseforstyrrelser, sex, rusmidler og ludomani.Hans Reitzels forlag, 2010, 181 sider, 198 kr.

Martin L. Kutscher. Marcella Moran:

Børn med organiseringsvanskeligheder.

Om hvordan man kan hjælpe det kaotiske barn med at skabe overblik og få struktur i hverdagen. Bogen giver metoder til at arbejde med morgenrutiner i hjemmet, lektielæsning og oprydning af barnets værelse samt me-toder til at gøre barnets skolearbejde mere organiseret. Med udgangspunkt i det enkelte barn kan man tilrette-lægge en træning og finde hjælpemidler, der giver bar-net mulighed for at blive selvhjulpen.Dansk psykologisk Forlag, 2010, 176 sider, 238 kr.

Susan Møller Rasmussen. Ole Taggaard Nielsen:

Introduktion til ACT. En brugsbog til klienten.

ACT er en behandlingsform, der anvendes på tværs af mange symptombilleder, fx angst, OCD, PTSD, depres-sion, misbrug, kroniske smerter og spiseforstyrrelser. Frem for alt er ACT en særlig måde at være i verden på og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker. Bogen er primært en guide til mennesker, der ønsker at gå ind i et ACT-forløb, men kan også læses af fagfolk.Dansk psykologisk Forlag, 2010, 126 sider, 198 kr. indb.

Susanne Lunn. Kristian Rokkedal. Bent Rosenbaum (red.):

Frås og faste.

Belyser spiseforstyrrelser ud fra et klinisk og kulturelt perspektiv. Det kliniske omfatter fx diagnostik, sygdoms-forståelse og behandling. Da spiseforstyrrelser er blevet forstået og behandlet på mange måder, gennemgås fle-re teoretiske tilgange og forskellige praksisformer. Det kulturhistoriske perspektiv belyser fx: Hvilke forhold i den vestlige kultur danner grobund for spiseforstyrrel-ser? Hvordan er kropsforståelsen i det senmoderne sam-fund? Hvordan påvirker det almindelige unge?Dansk psykologisk Forlag, 2010, 532 sider, 528 kr. indb.


Læs mere om Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

Psykologer med seniordrømme -Erhvervsaktive psykologer fra 50 år og opefter inviteres på møder i maj/juni til at se fremefter mod den tredje alder.

Er du begyndt at overveje dine arbejdsmæssige og økonomiske mulig-heder, når du bliver senior? Så har Dansk Psykolog Forening et tilbud til dig, uanset om du så småt nærmer dig efterløn eller pension, eller om du har planer om at blive ved et årti eller to mere.

Vi afholder to temamøder − et i København og et i Århus − for psykolo-ger, som er fyldt 50 år og stadig er erhvervsaktive. Her gennemgår vi mulighederne for at trappe ned eller ud af arbejdsmarkedet og fortæller om arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser ved senioraftaler, ef-terløn og pension.

BaggrundFor en stor del af Dansk Psykolog Forenings medlemmer er det relevant at planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan det være relevant i god tid forinden at kende de arbejdsmæssige og økonomiske muligheder, så man kan få flest mulige ønsker opfyldt.

På møderne kan deltagerne høre om de generelle regler og muligheder, ligesom der vil være mulighed for at få en personlig kontakt til en fag-person, hvis man har spørgsmål, der ikke kan besvares umiddelbart.

Program:− ”Pension”. Indlæg ved MP-Pension.− ”Efterløn”. Indlæg ved Akademikernes Arbejdsløshedskasse.− ”Seniorordninger på arbejdsmarkedet”. Ved Kim Rønsholt, konsulent i Dansk Psykolog Forening.

Tid og sted:Århus: Mandag d. 31. maj 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4., Århus C. København: Onsdag d. 2. juni 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog For-ening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Der vil i løbet af arrangementet blive serveret sandwich, kaffe, te og kage.

Tilmelding:Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Psykolog Forening.Der kræves tilmelding til arrangementet: Tilmeldingsfrist: 25. maj 2010. Du kan tilmelde dig på [email protected]. Venligst angiv navn og medlems-nummer. Husk også at fortælle os, om du deltager på mødet i København eller Århus.

Red Barnet går hele vejen - hvor langt vil du gå?

Her mangler vi koordinatorer

Her kan du også læse mere om indsamlingen og om opgaverne som lokal koordinator.

Meld dig som frivillig koordinator for Red Barnets Familieindsamling søndag den 5. september 2010 på:

Familieindsamling 2010

www.redbarnet.dk/landsindsamling

8.491- medlemmer i Dansk Psykolog Forening


Rubrikannoncer

Dansk Psykolog Forenings

Kurser

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”kurser 2010” udsendt med Psykolog nyt 22/2009.Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

UnderviserÅshild Skogerbø, M.a. i klinisk psykolo-gi, specialist i klinisk sexologi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i gerontopsy-kologi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, klinisk neuropsy-kologi, psykopatologi, psykoterapi, pæ-dagogisk psykologi og sundhedspsyko-logi: 3.6., 12 timer.

KURSUSNR.: 100306.

3.19. Transkulturel psykologi

Tid og varighedonsdag 16. juni - fredag 18. juni 2010.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3.dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 18 timer.

StedDansk Psykolog Forening, københavn. Eksternat.

Pris5.300,- ekskl. moms.

TilmeldingMandag den 3. maj 2010

UnderviserNike Brandt Poulsen, cand.psych., spe-cialist og supervisor i psykoterapi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsyko-logi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, klinisk neuropsy-kologi, psykopatologi, psykoterapi, psy-kotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.19., 18 timer.

KURSUSNR.: 100319.

Supervisoruddannelse – ”Træd i karakter som supervisor”

Tid og varighedMandagene 13. september, 4. oktober, 8. november og 6. december 2010 og 7. marts, 11. april, 9. maj og 6. juni 2011.alle dagene kl. 9.30-16.15.Varighed: 50 timer.

StedHos underviser, klinikken, Jernbanega-de 14, st.tv., 4700 næstved.


Tilmelding2. august 2010.

UnderviserGrethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsy-kologi. Privatpraktiserende psykolog.

Ny ordningFælles krav til alle supervisoruddannel-serne: 19.2.3., 20 timer, og 19.2.4., 30 timer.

KURSUSNR.: 1019021.

3.6. Klinisk sexologi

Tid og varighedtorsdag 23. september - fredag den 24. september 2010.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.



Tilmelding9. august 2010.

3.99. Assessing Level of Personality Organization with the RorschachKursustype III

Tid og varighedonsdag 1. september - fredag 3. sep-tember 2010.1. dag kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 18 timer.



Tilmelding14. juni 2010.

UnderviserPhilip Erdberg, Ph.D., has presented workshops on personality assessment in a variety of sittings, nationally and internationally.

KursuslederKim Gabriel Hansen, cand.psych. et.art., specialist og supervisor i psykoterapi, privatpraktiserende psykolog.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i gerontopsy-kologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi: 3.99., 18 timer.Specialistuddannelse i klinisk børnepsy-kologi: 6.4.4.2.2., 18 timer.Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2., 18 timer.

KURSUSNR.: 10804.

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk - Uddannelse, kurser, kursusprogram 2010 - på de enkelte kurser.


Rubrikannoncer

Kreds Københavns Amt

DIAGNOSER SOM UDVALGTE ØJEBLIKSBILLEDER

En kursusdag med Søren HertzDen 24. september 2010 kl. 9-16

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27, København Ø

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hille-rød. Forfatter af ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder”.

I den moderne kultur bliver problemer reduceret ind i meget in-dividuelle forståelsesrammer.På denne temadag bliver adfærd forstået som kommunikation. Vi må derfor skabe kontekster, hvor vi sammen med de afgørende personer i børnenes og de unges liv kan få øje på invitationerne i det problematiske, således at vi ikke blot forstærker problembil-ledet. Børn og unge gør det bedste, de formår, ud fra deres forud-sætninger og deres måde at forstå deres liv på – og ud fra deres tro på fremtiden. De alvorligste psykiatriske symptomer må mø-des med ”uhelbredelig optimisme” og en tro på, at vi midt i alvo-ren kan få øje på det, som kan hjælpe alle videre. Risikoen er, at vi i vore bestræbelser for at fritage for skyld reducerer vores nysger-righed efter sammenhænge og efterlader den enkelte med ople-velsen af psykisk sygdom eller handicap.

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt frem-læggelse af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge oven på moderne teorier relateret til hjerneforskning og ud-viklings- og tilknytningsteori.

Tilmelding: Bettina Terp, e-mail: [email protected] senest 15. juni 2010.

Kurset koster: 500 kr. som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen.

Kun individuelle tilmeldinger kan godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette er beliggende inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, hvor du bor, og lige-ledes her om bopælen er inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer.

Kreds Københavns Amt: Dækker det gamle Københavns Amt, Birkerød (Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) lige-så. Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kred-sen.

Kredsen byder på morgenkaffe kl. 8.50, samt en let frokost, som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.

Kreds Vestsjælland

FLOWOnsdag 30. juni 2010 kl. 10-16

Ringsted Hallerne, Tværalle 8, 4100 RingstedLokale 4-5

At arbejde bevidst med flow-skabende aktiviteter for os selv og hinanden forebygger stress og udbrændthed. Flow-oplevelser får os til at føle os stærke, energiske, kreative og succesrige. Vi enga-gerer os og nyder at overkomme forhindringer, overgå os selv, udvikle os og lære nyt. Og vi får følelsen af at være kompetente og i stand til at forme vores eget liv.

Få en dejlig og inspirerende dag, som du kan bruge både i for-hold til dig selv og dine klienter, kollegaer, samarbejdspartnere.

Om foredragsholderenStine Reintoft er uddannet cand.psych. fra Københavns Universi-tet. Arbejder freelance med psykolog-, projektleder- og kommu-nikationsopgaver. Har samtaleforløb med klienter, som primært kommer med arbejdsrelaterede problematikker. Er partner og medstifter af MindfulHouse, beliggende i Dr. Tværgade i Køben-havn. Her foregår der bl.a. kurser i Mindfulness Based Stress Re-duction og Mindful Parenting.Er medforfatter på bøgerne: ”Positiv psykologi på arbejde” (2009), og ”Ind i mindfulness” (2010).

Pris: 1200 kr., der betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Prisen inkluderer frokost med en øl/vand, eftermiddagskage, frugt samt kaffe/te ad libitum. Kurset er fortrinsvis for psykologer med arbejdsplads i kredsen.

Bindende tilmelding til Rikke Rahtkens: [email protected] senest 11. juni 2010.

Supervision – organisationspsykologi Individuelt og i gruppe

Ny supervisions- og udviklingsgruppe Opstart 6. september 2010.

Jens Bregengård Cand.psych.aut., specialist og supervisor

Ring på telefon: 20 70 50 01

Domæne4.dk

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:www.klinikudlejning.dk


Rubrikannoncer

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder i ODENSE:

Hypnose og vægttabForståelse for og stabiliserende

behandling af overvægt ved hjælp af hypnose

med cand.psych., specialist i psykoterapi Lone BennedsenLørdag 25. september kl. 10.00-17.00 samt søndag 26. september 2010 kl. 10.00-17.00

i Den Sociale Højskole, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Kursusform mv. Kurset henvender sig til psykologer, som ønsker inspirerende tek-nikker i mødet med klienter, som udtrykker ønske om at blive be-handlet i hypnose mod overvægt (ml. 5-50 kg). Ofte er denne kli-entgruppe selv eksperter i fedtfattig kost og sund levevis. Trods indsigten oplever denne gruppe mennesker flere skuffende tilba-gefald og en livslang problematik med normalvægten. Kursus er baseret på praktiske teknikker afvekslende med understøttende teori. Der bliver bl.a. udleveret scripts og litteraturliste.

Kurset vil bl.a. omhandle:• Almene aspekter omkring overvægt og kure• At spise på sult eller følelser• Deltagererfaringer• Nøgleord: Skam og skyld, myter og fakta• Demonstration i plenum• Forskellige hypnoseøvelser med deltagerne• Hypnosen, der gør en forskel• Identitet og vægttab• ”Fantomvægt” • Eksempler og erfaringer fra klinikken• Klientens vanskeligheder med at fastholde idealvægten

Godkendelse af kurset ”Hypnose og Vægttab” til specialistuddan-nelsen:Psykoterapi: 12.4.2.3. kan indgå i alt 30 timer, 20 timer metode, 10 timer grundlagsteori og klinisk teori.Sundhedspsykologi: 11.4.4.2.2. 12 timers teori om hypnose som metode.

Underviser Lone Bennedsen er specialist i psykoterapi og har en lang efter-uddannelse i klinisk hypnose bag sig. Hun har tidligere afholdt dette kursus og med stor succes.

Praktisk

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmel-ding” Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2243 6375 eller e-mail: [email protected]

Tilmeldingsfrist: Tirsdag 3. august 2010.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder i SKIVE:

Symboldrama del 1 og 2 Begynder kursus med cand.psych.,

specialist og supervisor i psykoterapi Per Nørgaard

Del 1: Fredag 1. oktober kl. 9.00-16.00 og lørdag 2. oktober 2010 kl. 9.00-16.00.

Hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVEDel 2: Fredag 5. november kl. 9.00-16.00 og

lørdag 6. november 2010 kl. 9.00-16.00Hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge symboldra-ma i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv. I løbet af dette kursus vil du lære at arbejde med symboldrama, som er en systematiseret psykoterapimetode udviklet af den tyske professor Hanscarl Leuner. Metoden blev grundlagt for 50 år siden og bygger på Jungs arbejde med den imaginative metode, som tager udgangspunkt i mobilisering af bil-leder for det indre syn. Billeder eller fantasibilleder man skaber, kaldes dag-drømme. Symboldramametoden er en dagdrømmeteknik.Det er en effektiv terapiform, som er anvendelig i personlig udvikling og ved behandling af forskellige psykiske problemer, som psykosomatiske sympto-mer, smerter, angsttilstande, fobier, spiseforstyrrelser, psykoneurotiske for-styrrelser i barndommen, tilpasningsproblemer i barne- og ungdomsårene og lavt selvværd.

1. del: Her bliver der undervist og arbejdet med de 5 grundtemaer i symbol-drama: Huset, engen, åen, skovbrynet og bjerget, samt dets betydning i det psykoterapeutiske arbejde.Der bliver præsenteret, hvordan terapeuten kan guide sine klienter, når det indre drama begynder at udfolde sig. Der bliver også undervist i, hvordan te-rapeuten kan inddrage tegninger i terapien.

2.del: Kurset henvender sig til dem, der har deltaget i 1. del.Det indeholder både teori og egne øvelser. Her kommer fokus til at ligge på symbolmotiverne på mellemniveau og det øvre niveau. (”Mittelstufe” og ”Oberstufe”, på tysk). Øvemotiverne på mellemniveau er bl.a., rosenbusken og en biltur.Fokus på mellemniveau er: Forholdet til relationspersoner, undersøge attitu-den til aggressive impulser, attituden til seksualiteten, og udforske jeg-idea-let. Dette indebærer, at der bl.a. arbejdes med temaer som nærhed og ag-gressivitet.

Kurserne er samlet godkendt som meriterende i forhold til specialistuddan-nelsen i psykoterapi med 24 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk specialistuddannelse med 24 timer under 11.4.4.2.2.

Underviser Cand.psych. Per Nørgaard, som har en 3-årig hypnoseuddannelse og en 2-årig uddannelse i Symboldrama fra Sverige. Han har arbejdet med symbol-dramametoden siden 1987 og betragter den som en vigtig del af hypnosen.

Praktisk Pris: 2.925 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.225 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost.Rabatpris for del 1 og 2: 5.500 kr. for medlemmer af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Spørgsmål vedr. kurset: Tlf. 35 37 35 91, e-mail: [email protected]

Tilmeldingsfrist: Mandag 30. august. 2010. Deltagerantal: Max. 15.


Rubrikannoncer

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

MMPI-II Certificeringskursus

Undervisere Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi og specialist i psykopatologi Christian Møller Pedersen.Cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning i psykopatologi Claus Werchmeister.Cand.psych.aut., under uddannelse til specialist i psykopatologi, Louise M. Bruun.

Tidspunkt 19.-20. august samt 25. november 2010 kl. 09.00-16.00.

Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris kr 5.500,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist Den 25. juni 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail: [email protected]

Opdatér dig på www.sundhed.dk/info/uddannelsesafdelingen.

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov, udbyder følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer

Organisation og ledelse 3.21 Tværgående modul. 12 timer.

Undervisere: Vibeke Sjøgreen, cand.psych., specialist i arbejds- og organisations-psykologi. Else Marie Skadborg, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi.

Tid: 2.-3. september 2010.

Pris: Kr. 3.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmeldingsfrist: 25. juni 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail [email protected]

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

Sorg og Krise 3.4 Tværgående modul. 12 timer.

Underviser: Thomas Iversen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi samt psykotraumatologi, Klinik for Angst og tvangslidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Tid: 2.-3. september 2010 kl. 09.00 - 16.00.

Pris: Kr. 3.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmeldingsfrist: 25. juni 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail [email protected]

Supervisionsgrupper For psykologer til autorisation eller

specialistgodkendelse

Tid: august 2010 – februar 2011

Helsingør: PSYKOLOGERNE PÅ VÆRFTET Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timerStart: Torsdag d. 19 august – fremover fredage

Hvidovre: PSYKOLOGHUSET I HVIDOVRE Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timerStart: Fredag d. 20. augustPris: 2 rater a 10.000 kr.Deltagerantal: 3-5Tilmeldingsfrist: 7.6.10

Den fortsatte åbne supervisionsgruppe 1. onsdag i måneden kl. 13-17 har ledige pladser fra september.Deltagerantal: 3-8 Man binder sig til min. 5 gange.

Pris: kr. 5.500 for 5 gange (20 timer)

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, supervisor i klinisk børnepsykologi.Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret- og narrativ terapi og supervision.Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 - også for individuel supervision.www.psykologerne-paa-vaerftet.dk


Rubrikannoncer

Kreds København-Frederiksberg

Kursus i Sorg og krise hos børn3.3. på tværgående modul

Kurset omhandler børns reaktioner på ekstraor-dinære hændelser eller pludseligt opståede livs-

forandringer – også set i lyset af arousal og dissoceringsspektret.

Følgende temaer indgår:• Akutte belastningsreaktioner og efterreaktioner. • Sorg og tab. Vigtige aspekter ved børns reaktioner. • Risikofaktorer for udvikling af langtidsproblemer. • Intervention til børn i krise og sorg i hverdagslivet.

Underviser: Ulla Rung Weeke, cand.psych. og specialist i psy-kotraumatologi, Skolen for Psykosomatik, Underviser i biologisk traumebehandling.

Sted: Nørreløkkevej 1, Nygård, 3000 HelsingørTid: Den 16.-17. september 2010 kl. 10-17. Vi begynder til tiden, og der er formiddagskaffe/te fra kl. 9:45.Pris: kr. 2500 kr. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud, hvis ikke pladsen kan besættes til an-den side, samt ved udeblivelse. Prisen er med moms og inkl. for-plejning. Der betales kontant på kurset. Du vil modtage kursus-bevis og kvittering.Tilmelding: Senest mandag 16. august 2010 kl. 12:00 til Dorthe Djernis. Helst pr. mail: [email protected], alternativt via sms til tlf.: 61 68 80 11. Oplys: navn, profession, arbejdssted/bopæl (hvis du er ledig), e-mail, telefonnummer, samt kursuskode: SK. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer fra andre kredse er også velkomne. Begrænset deltagerantal. NB kun personlig tilmelding med oplysning om alle de ønskede data – du kan altså ikke tilmelde på vegne af andre.Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i psykoterapi, sund-hedspsykologi og psykotraumatologi, psykopatologi og pædago-gisk psykologi.

Er du bagud med din supervision?

Læs mere på www.talentshaper.com/supervisionEller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmereTel: +45 26 28 58 92Email: [email protected]

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Såkan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - ogsåaften og weekend.

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én anden psykolog) til 5.000 kr.

Kreds København-Frederiksberg

OrganisationspsykologiSpecialistuddannelsens tværgående modul 3.2.

Konflikter, stress og forandringer i organisationer er direkte eller indirekte en del af

psykologens arbejdsområde.

Følgende temaer vil indgå i kurset:• Individuelle og organisatoriske perspektiver på kriser og kon-

flikter i arbejdslivet.• Fokusskift fra klinisk psykologi til organisationspsykologi. • Kompleksitet og ledelse i moderne organisationer.• Social perception og attributionsteori. ”Sensemaking” i organi-

sationer.• Organisationsforståelse og organisationspsykologiske analyse-

og interventionsmetoder.• Perspektiver på organisationspsykologens rolle: Psykolog ver-

sus konsulent.

Formen vil dels være præsentation af teori, dels brug af teori i ar-bejde med cases, bl.a. fra deltagernes erfaringsverden.

Underviser: Arne Vestergaard, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kø-benhavn Ø. Lokale 2A+B.Tid: Den 12.-13. oktober 2010 kl. 9-16. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8:45.Pris: kr. 2500 kr. Tilmelding er bindende efter deadline og kursus-gebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud, hvis ikke pladsen kan besættes til anden side, samt ved udeblivelse. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kurset. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.Tilmelding: Senest fredag 10. september 2010 kl. 12:00 til Dor-the Djernis. Helst pr. mail: [email protected], alternativt via sms til tlf.: 61 68 80 11. Oplys: navn, profession, arbejdssted/bo-pæl (hvis du er ledig), e-mail, telefonnummer, DP medlemsnum-mer samt kursuskode ORG. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer fra andre kredse er også velkomne. Begrænset deltagerantal. NB kun personlig tilmelding med oplysning om alle de ønskede data – du kan altså ikke tilmelde på vegne af andre.

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i psykoterapi, sund-hedspsykologi, psykotraumatologi, klinisk børnepsykologi, psy-kopatologi, børneneuropsykologi og pædagogisk psykolog i på tværgående modul kursus 3. 2.

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk


Rubrikannoncer

Kreds Roskilde

afholder kursus med

”Diagnoser som udvalgte øjebliksbilleder”

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykia-ter, PsykCentrum i Hillerød. Forfatter af ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye per-

spektiver og uanede muligheder”.

Den 18. august 2010 kl. 9-16Octavia Kursus & Konferencecenter,

Maglegårdsvej 8-10, Roskilde

Kursusbeskrivelse:Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer til omgivelserne.

Når adfærd forstås som kommunikation og dermed som invita-tioner til andre, er det afgørende at skabe kontekster, hvor det bliver muligt at møde det tilsyneladende adfærdsvanskelige, an-derledes eller syge med en kombination af nysgerrighed, kreati-vitet og mod. Fænomener eksisterer ikke i sig selv, men i kraft af de historier, de er indlejret i. Ændringspotentialerne dukker op, når vi er på udkig efter de uanede muligheder for udvikling – hos børnene og de unge, men også hos de vigtige voksne, der omgi-ver dem. Vi har i det moderne samfund skabt faglige traditioner, der bygger på tilsyneladende sandheder som fx begrebet særlige behov, som det er vigtigt at forholde sig uærbødigt til. Diagnoser har karakter af udvalgte øjebliksbilleder. Opdelinger mellem hjer-ne og tilknytning, mellem ressourcer og begrænsninger har bi-draget til en kultur, der begrænser vores nysgerrighed. Oplevel-serne af bekymring og afmagt må transformeres til opbygning af gensidig tillid og ny læring. Risikoen er, at vi i vores bestræbelser for at fritage for skyld reducerer vores nysgerrighed efter sam-menhænge og efterlader den enkelte med oplevelsen af psykisk sygdom eller handicap.

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæg-gelse af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge oven på moderne teorier relateret til hjerneforskning og udviklings- og til-knytningsteori.

Deltagerpris: 400 kr. inkl. morgenmad, frokostbuffet, kaffe og kage (550,- for psykologer uden for kredsen).

Tilmeldingsfrist: 18.6.2010

Tilmelding sker efter ”først til mølle” ved indbetaling af kursusge-byr via netbank til reg.nr. 0400 konto nr. 4012390187, mrk. ”Kur-sus august 2010”. Husk navn og adresse på indbetalingen. Der er mulighed for EAN-fakturering

Samtidig sendes tilmelding til kredsstyrelsen/Lone Siemen på [email protected], når kursusgebyr er indbetalt.

KognitivGruppen

Dialectical Behavior Therapy – Intensive Training Course Denmark

Designed for those who have learned DBT in one-day or two-day trainings and/or from self-guided study of the treatment manuals, who are invested in learning DBT to a high standard in order to better implement the treatment in their usual set-tings. As DBT is a treatment that requires an ongoing consulta-tion team, the intensive training is designed for teams (minimum of 4, maximum of 10 mental health professionals, who will meet regularly to assist each other in applying DBT in the practice setting).

DBT is a comprehensive cognitive-behavioral treatment develo-ped by Marsha Linehan initially to treat chronically suicidal indi-viduals with borderline personality disorder. Today, DBT is applied in treating eating disorders; depression with comorbid personality disorder; high-conflict couple and families; substance dependence with comorbid personality disorder; psychosis; suicidal and assaultive behaviors. DBT has been adapted and used in diverse settings (outpatient, inpatient, forensic and community contexts) and populations (with adults, adolescents, and couples and families).

To date research support DBT to be effective in reducing suici-dal attempts, self-injurious behaviors, psychiatric hospitaliza-tion, dropout from treatment, substance abuse, anger, bulimia and interpersonal difficulties. Studies have also demonstrated cost effectiveness of DBT compared to treatment as usual.

Part I: August 16 to 20, 2010 Part II: Marts 7 to 11, 2011

Trainers: Heidi Heard (Ph.D., senior trainer with Behavioral Tech) & Sarah Reynolds (Ph.D. and assistant Professor of Psychiatry at University of Pittsburgh). Location: Part 1 Copenhagen; Part 2 Aarhus/Risskov

Get Details: www.kognitivgruppen.dk

Voksenpsykologisk Kontor udbyder kursus i: Kursus i psykofarmakologi for psykologer Indhold: Formålet med kurset er, at psykologen tilegner sig erfarings- og forskningsbaseret viden om psykofarmakologi.

Tid og sted: Onsdag den 22. september og torsdag den 23. september 2010, begge dage kl. 9-16 på Voksenpsykologisk Kontor, Engtoften 7 B, 8260 Viby.

Underviser: Gitte Hausmann, speciallæge i psykiatri.

Pris: 4.900,- Formiddagskaffe, frugt, frokost og eftermiddags-kaffe begge dage er inkluderet i prisen.

Kursusbevis: Udstedes til den enkelte. Kurset er godkendt på ny ordning, på det tværgående modul: Specialistuddannelserne i klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotrau-matologi og sundhedspsykologi: 3.10., 12 timer.

Yderligere oplysninger om kursusprogram og tilmelding kan fås på www.vpk.dk eller telefonisk 8733 1240.


Rubrikannoncer

Lokale i klinikfællesskab udlejes

Vi er 5 psykologer, der deler en skøn herskabslejlighed midt på gågaden i Hillerød, hvor vi nu har et lyst og dejligt lokale ledigt. Lokalet er 12 m2. Pris: 5000 kr./md. inkl. el, varme samt div. (kaffe/te, aviser/blade, reng. mv.). Der er 50 m. til hhv. parkeringshus og off. transportmidler.

Henvendelse kan ske til: Marianne Holme Mobil 6169 8212

E-mail: [email protected]

IPPF Institut for psykoterapi af personlighedsforstyrrelser

1-dagskursus henvendt til psykologer og psykiatere i specialistuddannelse:

Personlighedsforstyrrelse – relationelle perspektiver hos unge og voksne:

Tilknytningsteori – mentalisering – objektrelationsteori Hvornår: Fredag 5. november 2010 Tid: Kl. 9.30-15.00 Sted: Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-14 Pris: 900/1200 kr. (medl./andre) – indbetales til Danske Bank: Konto nr. 1551-1668-0869 med oplysning om navn, stilling og mailadresse. Program: 9.30-10.15: Assesment af tilknytningsstatus – det tidlige mor-barn forholds betydning for psykisk lidelse. Ved psykolog Anne Rechenbach. 10.15-10.30: Kaffe. 10.30-11.30: Mentaliserings-baseret teori af borderline PD – udviklings-patologi – caseformulering. Ved psykiater Kraka Bjørnholm. 11.30-12.15: Frokost. 12.15-13.15: Unge med personlighedsforstyrrelse – med fokus på skizoid (drenge) og avoidant PD (piger) i objektrelationsperspektiv. Ved psykiater Bent Kawa. 13.15-13.45: Maleren Edward Munch – Traumer og Tab: Livsforløb set i objektrelationsperspektiv. Illustreret ved malerier. Ved professor, dr.med. Tove Aarkrog. 13.14-14.00: Kaffe. 14.00-15.00: Paneldiskussion: Objektrelationsteori/Tilknytning/Mentalisering. Ligheder og forskelle – hvad vindes og mistes ved de forskellige perspek-tiver? Alle undervisere er specialist- og supervisorgodkendte i DPS og Dansk Psykolog Forening.

Det fælles børnemodul Psykologisk

specialistuddannelse

VIA University College, videreuddannelse og kompetence i

Holstebro udbyder igen: ”Det fælles børnemodul”

i ugerne 37/ 2010 samt 19 og 38 /2011.

Kan anvendes i den psykologiske specialistuddannelse.

Yderligere information på www.viauc.dk eller

tlf. 87 55 19 60/87 55 19 57

Kursus i Mindfulness- en invitation til bevægelse mod bedre indre

balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv

Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksom-hed med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dag-ligdagen. I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress og leve i nuet.

Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I medi-tationerne træner vi forskellige metoder til at opretholde vedva-rende opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge, hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Her-ved bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi.

IndholdKurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv. Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at prakti-sere mindfulness meditation, strækøvelser og nærværende yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog.

FormDer undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8 uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 mi-nutter dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 15.

UnderviserPaw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog Forening. Er uddannet Mindfulness-instruktør hos Jon Kabat-Zinn i USA og har arbejdet med meditation siden 1989.

DatoerHold 1003: tirsdage i efteråret 2010: 17/8, 24/8, 7/9, 14/9, 21/9, 28/9, 5/10 og 12/10 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel time. Desuden lørdag den 2/10 kl. 9.00-16.30 – en hel dag til for-dybelse. Næste hold (1004) starter d. 26/10 og afholdes tirsdag aftener.

KursusstedNørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modta-get ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på 4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere.

PrisKr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og fuld forplejning om lørdagen.

TilmeldingSend en mail til [email protected] med dit navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv venligst navn og hold nr. 1003 ved indbetalingen. Bemærk, til-melding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75.


Rubrikannoncer

!Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog NytUnder de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretari-atet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillids-repræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i den-ne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillin-gen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psy-kolog Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx auto-risation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsen-tanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelses-vilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhand-les individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings se-kretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til [email protected]:• Stillingsopslaget.• Din ansøgning.• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).• Seneste lønseddel.• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

NåR du søgeR jobv

Hverdagspoetiskpraksis

Nye veje i narrativ praksis •Med Anette Holmgren • 3 intensive dage Snekkersten 1.-3. juni 2010 • Kursusnr. 876-10

Masterclass: Ledelse og • forståelse Med Allan Holmgren • Snekkersten 28.-30. juni 2010 Kursusnr. 866-10

Hvordan man reelt samarbejder i •arbejdet med spiseforstyrrelser Med Ali Borden, USA Snekkersten 20.-21. september 2010 • Kursusnr. 860-10

Narrativ Parterapi: Samtaler om •parfortællinger, værdier, køn, seksualitet og forældreskab Med Anne Saxtorph • Snekkersten 24.-25. nov. 2010 Kurssusnr. 846-10

Coachinggruppe: Psykologen som leder •Med Sussie Brandrup • 4 eftermiddage Snekkersten efterår 2010 • Kursusnr. 786-10

1-årig specialistuddannelse: •Supervisor-uddannelse for psykologer & læger/psykiatere 2011 Supervision i teori & praksis Med Anne Romer & Anne Saxtorph Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 793-11 Introdag til denne uddannelse Snekkersten 31. august • Kursusnr. 793-11intro

Autorisations- • & supervisionsgruppe for nyuddannede psykologer & læger 2011 med henblik på autorisation (psykologer) & grunduddannelse (læger) Snekkersten start forår 2011 • Kursusnr. 780-11 Århus start efterår 2011 • Kursusnr. 781-11

2-årig klinisk specialistuddannelse i •psykoterapi for psykologer & læger/psykiatere 2011 Med Anne Romer & Anette Holmgren Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 791-11 Introdag til denne uddannelse Snekkersten 17. august 2010 • Kursusnr. 791-11intro

Supervisionsgruppe for behandlere• Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 764-11

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser www.dispuk.dk

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

½side-psykolognytmaj2011ver_2.indd1 06-05-201012:30:38


stillinger

!NåR du søgeR job

VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT

HOLSTEBRO.DKHolstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro

VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT

Faglig fordybelse, kontakt, terapi, testning og udredninger i et uhøjtideligt og anerkendende behandlingsmiljø – hvis det er noget for dig, så kan jobbet som klinisk psykolog nu søges i Stofbehandlingen Holstebro. Stofbehandlingen er en ambulant behandlingsinstitution for borgere med et problematisk forbrug eller egentligt misbrug af euforiserende stoffer – og deres pårørende. I Stofbehandlingen vil du møde mange varierede og bredspektrede opgaver indenfor det psykologiske behandlingsfelt (angst, depression, aggression, fobier og personlighedsforstyrrelser).Stofbehandlingen er organisatorisk tilknyttet Holstebro kommune, men har tillige samarbejdsaftale med Struer og Lemvig kommuner og har i alt et befolknings-grundlag på godt 104.000 borgere.Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe på 15 ansatte, der har til huse i gode lokaler i gågaden ved Den Røde Plads.Vores primære opgave er at tilbyde behandling, støtte og harmredu-ction med henblik på at opnå en bedre livskvalitet og en højnelse af funktionsniveauet for den berørte borger.Vi arbejder undersøgende og nysgerrigt for at finde det meningsfulde i borgerens aktuelle misbrugssituation, idet vi forstår forbruget af stoffer som et meningsfuldt ”svar” på nogle vanskelige livsomstændigheder.Vi betjener os af forskellige metodikker som f.eks. motiverende samtaler, kognitiv -, systemisk - og narrativ terapi og vægter det gode relations-arbejde.Vi ser gerne, at du har erfaring med kognitiv adfærdsterapi og psykolo-gisk testning samt at du har autorisation.Vi har tilknyttet ekstern supervisor, og værdsætter kompetenceudvikling – både i fællesskab, men også hver for sig – højt, da vi betragter det som en nødvendig ingrediens i et fagligt kompetent miljø og en velkvalifice-ret opgaveløsning.Psykolog-opgaverne er:• Rådgivning og vejledning af borgere med alvorlige psykiske problemer• Kliniske psykologiske terapiforløb af henviste borgere med psykiske

lidelser ud over misbrug - især angst, depression og aggressivitet samt negativt selvværd m.v.

• Diagnosticering af div. psykiske lidelser ifm. evt. dobbeltdiagnostice-ring ud over selve afhængighedssyndromet til brug for kollegaer og eksterne samarbejdspartnere

• Psykologiske undersøgelser og udredninger (testning incl. erklærin-ger/rapporter)

• Psykologfaglig sparring af kollegaer i borgersager, herunder kvalitets-sikring af behandlingsplaner

• Fordybelse i og formidling af relevant faglig viden på behandlings-området.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte leder Tine Hammer, på tlf. 9611 4063 eller pr. mail: [email protected] ligesom du kan læse om os på hjemmesiden www.misbrug.dk.Du kan finde inspiration og psykologfaglig viden om misbrugsbehand-lingsområdet på Selskab for Misbrugspsykologis hjemmeside www.misbrugsnet.dk.Ansøgningsfrist: Send ansøgning med relevante bilag pr. mail til [email protected] eller til Holstebro Kommune, Arbejds-marked, Sekretariatet, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, så vi har den senest mandag den 21. juni 2010 kl. 8.00. Mrk. ansøgningen stillings-opslag nr. 0089/2010.Skriv i ansøgningen om du ønsker deltids- eller fuldtidsansættelse.

PSyKOLOg TIL AmBULAnT BEHAnDLIngSInSTITUTIOn I HOLSTEBRO CEnTRUm

En psykolog på fuld tid med tiltrædelse 1. juli 2009 eller snarest derefter.

Pædagogisk Udviklingsafdeling er en stabsfunktion i Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen. Afdelingen består af psykologer, talehørelærere, specialpæda-goger, fysioterapeut og udviklingskonsulenter.

Som psykolog i pædagogisk udviklingsafdeling skal bl.a. du arbejde med nogle af nedenstående funktioner:• Være en aktiv medspiller i det tværfaglige samarbejde• Pædagogiske-psykologiske vurderinger af børn og

unge• Psykologiske undersøgelser og test• Pædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning

af lærere og pædagoger• Korte samtaleforløb med børn og unge• Rådgivning og vejledning af forældre• Være en aktiv medspiller i den pædagogiske

udvikling i Thisted Kommune.

Vi forventer, at du er uddannet psykolog.

Vi tilbyder• en spændende hverdag i en afdeling, som er

præget af en positiv, udviklingsorienteret og anerkendende ånd

• en relations- og ressourceorienteret tilgang til opgaveløsningerne

• Mulighed for autorisationsforløb og specialist-uddannelse.

Afl ønning vil ske efter principperne om Ny Løn og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk udviklingschef Jesper Carlsen på tlf. 9917 2055 eller mobil 2034 8554, eller sektionsleder for psykologerne Dagmar Ebbesen på tlf. 9917 2061.

Udviklingsorienteret psykologPædagogisk Udviklingsafdeling

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Thisted Kommune, Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen, Asylgade 307700 Thisted

Frist: 29. maj kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhen-telse af børneattest.

En psykolog på fuld tid med tiltrædelse 1. juli 2009 eller snarest derefter.

Pædagogisk Udviklingsafdeling er en stabsfunktion i Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen. Afdelingen består af psykologer, talehørelærere, specialpæda-goger, fysioterapeut og udviklingskonsulenter.

Som psykolog i pædagogisk udviklingsafdeling skal bl.a. du arbejde med nogle af nedenstående funktioner:• Være en aktiv medspiller i det tværfaglige samarbejde• Pædagogiske-psykologiske vurderinger af børn og

unge• Psykologiske undersøgelser og test• Pædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning

af lærere og pædagoger• Korte samtaleforløb med børn og unge• Rådgivning og vejledning af forældre• Være en aktiv medspiller i den pædagogiske

udvikling i Thisted Kommune.

Vi forventer, at du er uddannet psykolog.

Vi tilbyder• en spændende hverdag i en afdeling, som er

præget af en positiv, udviklingsorienteret og anerkendende ånd

• en relations- og ressourceorienteret tilgang til opgaveløsningerne

• Mulighed for autorisationsforløb og specialist-uddannelse.

Afl ønning vil ske efter principperne om Ny Løn og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk udviklingschef Jesper Carlsen på tlf. 9917 2055 eller mobil 2034 8554, eller sektionsleder for psykologerne Dagmar Ebbesen på tlf. 9917 2061.

Udviklingsorienteret psykologPædagogisk Udviklingsafdeling

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Thisted Kommune, Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen, Asylgade 307700 Thisted

Frist: 29. maj kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhen-telse af børneattest.

Vi søger en udviklingsorienteret psykolog

Os:Vi er en Pædagogisk Udviklingsafdeling, der fungerer som stabs-funktion under Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning. Vi lægger stor vægt på det tætte, tværfaglige samarbejde, hvorfor vi blandt andet kan tilbyde en arbejdsplads med en række dygtige og inspirerende kollegaer, herunder pykologer, udviklingskonsu-lenter, tale-hørelærere, ergoterapeut samt specialpædagoger.Som medarbejder i vores afdeling vil du indgå i en til tider travl, men med garanti spændende hverdag med udfordrende, udvik-lende og mangeartede arbejdsopgaver.

Dig:Ud over at bidrage til den pædagogiske udvikling i kommunen vil traditionelle PPR-funktioner, såsom: Pædagogiske-psykologiske vurderinger af børn og unge, korte samtaleforløb med børn og unge, rådgivning og vejledning af forældre – indgå i dine arbejds-opgaver.Herudover vil rådgivning og vejledning af pædagoger og lærere være en central og prioriteret del, idet vi bestræber os på at kvali-ficere egenindsatsen i vores skoler og institutioner.Vi lægger vægt på, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, struktureret samt målrettet, er fagligt ambitiøs og indstillet på løbende at tilegne dig ny viden inden for faget i form af kurser/ efteruddannelse.

Karakteristisk for vores daglige arbejde er: Tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, ressourceorienteret og anerkenden-de tilgang, fagfaglig og tværfaglig kvalitet samt innovation og udvikling.

Har du lyst til at være en del af en afdeling, der er i konstant udvik-ling, og kan du relatere til ovenstående beskrivelse, opfordrer vi dig til at søge stillingen som vores nye psykolog.Der henvises i øvrigt til vores hjemmeside www.thisted.dk, herun-der vores Sammenhængende Børnepolitik.

Praktisk information:Aflønningen sker efter principperne om NY Løn og efter forhand-ling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 t./pr. uge. Tiltrædelse: 1. august 2010.

Send din ansøgning til: Pædagogisk Udviklingsafdeling, Asylgade 30, 7700 Thisted, Att.: Line Knakkergaard Andersen, eller mail: [email protected].

Ansøgningsfrist: Den 4. juni 2010.

Kontaktpersoner: Morten Lund, pædagogisk udviklingschef, telefon: 9917 2058, eller Dagmar Ebbesen, ledende psykolog, telefon: 9917 2061.

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 23.

Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest.

[email protected]

[email protected]


stillinger

Ungdomscentret

Psykolog Ungdomscentret i Århus, søger snarest muligt en fuldtids psy-kolog til projektet Psykologisk behandling for unge i ”Psykiatri-ens grænseland”.

der er placeret tre psykologstillinger i Ungdomscentret som en del af en samlet bevilling til Århus Kommune i.f.m. Psykiatriaf-talen 2007-2010, hvor der yderligere er fire psykologstillinger til børnedelen af projektet. stillingen er tidsbegrænset indtil 31/3 2012.

Formål: At yde psykologbehandling til unge 14-18 år med lette/moderate psykiske vanskeligheder. der arbejdes ud fra kogni-tive behandlingsmetoder.

yderligere oplysningerProjektet vil organisatorisk og ledelsesmæsigt være tilknyttet Ungdomscentret, hvor yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse på tlf. 8940 5335, psykolog Kurt Vadgaard. Hele stillingsopslaget kan ses på www.aarhuskommune.dk/job.

AnsøgningAnsøgningsfrist fredag d. 11/6, kl.12. der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 21/6. Ansøgningen mærkes nr.137/10, og bedes sendt til:Ungdomscentret, sønder Alle 33, 8000 Århus c.

aarhuskommune.dk/job

til at gøre en forskel!

stillinger ÅrHUs KommUne Psykolog tilPPR

Er du den nye psykolog i PPR Egedal Kommune?

Vi søger en ny kollega i PPR, som er cand.pæd.psych. eller cand.psych.

• Harduerfaringmedoginteresseforskole-og daginstitutionsområdet?

• Erfaringmedpsykologiskundersøgelseogvur-deringsamtindsigtiogsansfordettværfagligesamarbejde?

• Eråbenogimødekommendemedetressource-fokuserendemenneskesyn?

• Erkreativ,fleksibelogudviklingsorienteret?• Kannavigere-ogsåikaos-ogharengodportion

humoristisksans, – såerdumåskevoresnye

psykolog!

Se det fulde stillingsopslag på www.egedaljob.dk egedalkommune.dk

Barselsvikar for psykolog søges

til psykoterapeutisk ambulatorium for 12-18 årigePsykologisk Center er et 4 årigt projekt finansieret af Velfærdsmini-steriet og Brøndby Kommune. Centret består af 3 fuld-tidsansatte psykologer samt en sekretær.

Vores ene psykolog skal på barsel til sommer og vi har der-for et vikariat fra 15. august 2010. Stillingen er på 30-37 timer (aftales i forbindelse med ansættelse).

Psykologisk Center tilbyder først og fremmest individuel terapi til børn/unge. Derudover består vores arbejde i forældre-vejledning, person-ligheds-undersøgelser samt konsulentbistand/vejledning. Formålet med projektet er at yde en forebyggende indsats i forhold til børn med psykiske forstyrrelser samt sociale og emotionelle vanskeligheder.

Vi ønsker, at du•harerfaringmedellerstorinteresseforpsykoterapi•ergodtilatarbejdeselvstændigtogerfleksibel•er åben og imødekommende både i forhold til børn og forældre, men også i forhold til det meget store netværk, vi samarbejder med.

Du vil få•envelfungerendearbejdspladsprægetafhøjfaglighed•storfriheditilrettelæggelsenafarbejdet•mulighedforinternogeksternsupervision•sødekolleger,derhardetgodtsammen.

Yderligere information fås hos projektleder, cand. psych. Marijke Marijnissen tlf.: 43 53 65 75. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. og 11. juni 2010. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn. I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også børneattest.

BRØNDBY KOMMUNE Børneforvaltningen. Park Alle 160, 2605 Brøndby Ansøgningsfrist den 4. juni 2010. Mærk ansøgningen; Psykologisk Center

mail til [email protected]

[email protected]

TR: Lisbeth Jørgensen, tlf. 40 32 75 46

TR: Mathilde Sandager, tlf. 43 28 35 85


stillinger

PPR enhedeRne, BøRn og UngemagistRaten

PsykologerI PPr-enhed 1 (midtbyen) og 6 (vest) bliver der ledige barselsvi-kariater 37 timer/ugl. pr. aug. 2010.

du kommer til at indgå i et tværfagligt team med psykologer og talepædagoger.

Arbejdsopgaver :Pædagogisk psykologisk vurdering af henviste børn.•Kritisk og konstruktiv samarbejdspartner for skoler og in-•stitutioner, når det gælder udvikling af den almindelige un-dervisning samt udvikling af specialpædagogiske tilbud og undervisningsformer hen i mod størst mulig pædagogisk rummelighed. anvendelse af konsultative arbejdsformer.•

kvalifikationer :Uddannelse som cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne •med autorisation.interesse for traditionelle PPR - opgaver, herunder gerne erfa-•ring med to-sprogsområdet.evne til formidling af specialpædagogisk og psykologisk vi-•den på en almen forståelig måde både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige samarbejde internt som eksternt.Lyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kol-•leger.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

yderligere oplysningerteamleder i Vest magdalene svendsen tlf. 8940 5742 og teamleder i midt mette Faaborg tlf. 2961 5468, og se www.ppr-aarhus.dk.

Ansøgningansøgningsfrist 4/6 kl. 12. ansættelsessamtaler finder sted i uge 24.ansøgning sendes til PPR enhed 1 og 6, grøndalsvej 2, Postboks 4069, 8260 Viby J, mkr. ”psykologvikariat”.

aarhuskommune.dk/job

i børn og unges fremtid!

stIllInger åRhUs KommUne Underviser Brænder du for at undervise? Vi tilbyder MBK A/S tilbyder dig et spændende job med gode muligheder for at lave det du har mest lyst til: at undervise andre menne-sker! Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede kol-legaer, der har kunderne i fokus. Vi er tæt på hinanden, har et godt internt arbejdsmiljø, stor frihed og attraktive personalego-der. De fleste af vore kurser holdes i København i dagtimerne. Du får gode muligheder for at få supervision og udvikle dig personligt og fagligt. Vi oplærer dig i færdige koncepter, så du kommer ofte til at undervise indenfor samme emne. Jobbet Du skal gøre dig umage for at kursusdeltagerne kan udvikle sig og blive bedre til deres arbejde. Du vil fortrinsvist komme til at undervise i præsentationsteknik, konflikthåndtering, assertion (+ det du allerede er dygtig til at undervise i). I de fleste konsulent-firmaer skal du selv sælge dine egne opgaver og dermed bruge halvdelen af din tid på salg. I MBK skal du ikke selv sælge dine opgaver, da vores direktør står for salget – det er vigtigere, at du er personligt og fagligt stærk og kan lide at undervise. Dig Vi søger en dygtig erhvervspsykolog (eller med anden relevant akademisk udannelse), som kan lide at undervise, omsætte teori til praksis og motivere mennesker. Du har talent og lyst til at undervise samt evne til at formulere dig mundtligt og skriftligt. Du er udadvendt, positiv, omstillingsparat og kan lide at samar-bejde, men kan også arbejde selvstændigt med egne opgaver og du kan få noget fra hånden. Du har ordenssans, er systematisk og kan færdiggøre dine opgaver. Du har nogle års erfaring som konsulent eller undervi-ser – og kan lide at arbejde under pres og med krav til dig om, at du skal gøre dig umage og få top-evalueringer. Da MBK ønsker at yde den højeste service over for vore kunder, skal du kunne skræddersy kurserne og klare perioder med mange kurser. Til gengæld er der andre perioder, hvor der ikke er så mange kurser. Så du skal være fleksibel i forhold til svin-gende arbejdstider og arbejdsmængder – og reagere hurtigt, når vi får kundehenvendelser. Du kan aldrig være sikker på din kalender, men har stor frihed til at planlægge og disponere din egen tid i de mindre travle perioder. Du skal kunne sige fra og sætte grænser, men være indstillet på, at der er meget arbejde i oplæringstiden, og at du hurtigt bliver kastet ud i det. Senere kan du nyde, at der ligger færdige koncepter, og du kan eventu-elt vælge at bruge en attraktiv bonusordning, hvis du gerne vil undervise mange dage. MBK A/S MBK er en succesfuld kursusvirksomhed i vækst – også under krisen. Vi er kåret som bedst evaluerede kursusvirksomhed i 2007, 2008 og 2009. Danmarks største og mest velrenommere-de virksomheder - såvel private som offentlige – bruger MBK til at dygtiggøre deres medarbejdere og udvikle deres ledere. Firmaet er etableret og ejet af erhvervspsykolog Michael Bror-sen. MBK har undervisningslokaler nær Kongens Nytorv. Kontakt Se vores hjemmeside www.mbk.dk eller ring til Camilla på telefonnummer 3543 4474, hvis du har spørgsmål. Send din ansøgning og CV på mail til [email protected] inden kl. 12.00 den 31. maj 2010.

TR: Anne Grethe Mogensen, tlf. 29 61 58 31 [email protected]


stillinger

Autoriseret psykolog søges til 1. august 2010 – 30 timer pr. ugeVordingborg Kommune er i gang med at etablere familiebehand-lingstilbud, der arbejder udviklingsstøttende med familier, hvor der ses sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Du vil indgå i det tværfaglige samarbejde omkring familierne.

Primært vil indsatsen være bygget op omkring en kombination af følgende tiltag/metoder:• Individuel-, par-, familie- og gruppeterapi/samtaler• Marte Meo• Familie- og flerfamilieøvelser• Forældreundervisning• Forældrekompetence-/ familierelationsundersøgelser• Sundhedsfaglig og pædagogisk rådgivning• Netværksmøder• Støtter/overvåget samvær

Kvalifikationer:Det forventes, at du har erfaring med:• Familiearbejde• Forældrekompetenceundersøgelser/relationsundersøgelser• Tværfagligt samarbejde og skriftlig kommunikation

Aflønning i henhold til gældende overenskomst og principper-ne i Ny Løn.

Ansøgning sendes til: Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg, att.: Marianne Mikkelsen mrk.: Familiehu-set eller på mail til: [email protected].

Yderligere oplysninger: Kontakt Niels Rasmussen, telefon 40 38 40 12.

Ansøgningsfrist: 4.6.2010. Samtaler forventes afholdt i uge 24. Se hele stillingsopslaget på www.vordingborg.dk

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye ideer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Leder til Poppelgården

Familiecenter i Hvidovre Dine opgaver:At være daglig leder og have personaleansvar for 12 medarbejdere -socialpædagoger, socialrådgi-vere, psykologer og en sekretær - samt have budgetansvar for Poppelgården Familiecenter. At koordinere og prioritere opgaver i relation til Børne- og familieafdelingens aktuelle behov. Desuden vil der være mulighed for at indgå aktivt i et begrænset udsnit af familiecentrets opgaver. Hvem er vi?Familiecentret er en kontraktstyret, ambulant behandlingsinstitution med kontakt til ca. 120 familier. Vi arbejder ud fra en systemisk og nar-rativt inspireret tankegang, hvor metoder og arbejdsformer tilpasses de konkrete opgaver. Vi forventer:At du er visionær og kan være fagligt inspireren-de for personale og samarbejdspartnere. Se nærmere om stillingen på www.pop-pelgaarden.hvidovre.dk Ansøgningsfrist: mandag d. 7.6. kl. 12

[email protected] [email protected]

Find dit drømmejob

på odense.dk/job

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfor-drer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Kan du skabe en tillidsfuld kontakt til småbørn og deres forældre? Kan du formidle, og har du lyst til at arbejde med undersøgelser og rapporter til VISO? Og har du interesse for eller erfaring med udviklingsbetin-gede og neuropsykologiske problemstillinger hos småbørn?

Så er du måske den, vi søger til en 37 timers stilling som psykolog. Se det fulde stillingsopslag på www.odense.dk/job

Psykolog til Specialrådgivningen for småbørn

[email protected]


stillinger

Praksiskandidat (føl) søges i Odense I Mulighedernes Hus ApS og Psykologhuset Odense ApS søger vi flere psykologer til praksiskandidatstillinger, som er ledige nu og pr. 1. september 2010.

Om os: Vi er to psykologhuse, der til dagligt samarbejder, vi har plads til tilsam-men 10-11 psykologer. Vi har derudover en psykiater og to ”andre terapeuter” tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer i vidt omfang selv vores arbejdstider og opgaver i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde variere-de opgaver og daglig faglig sparring.

Arbejdsopgaver: Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og krisein-tervention. Vi er tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og insti-tutioner over hele Fyn. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette arbejde – i forhold til dine interesser og ønsker. Der vil være mulighed for et introduktionskursus til kognitiv angstbehandling, af udefrakommende undervi-ser.

Kvalifikationer: Vi søger psykologer, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som hurtigt kan træde til, ”når krisen rammer”. Vi ser gerne terapeutisk erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og tillidsvækkende samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed. Tilknytning til/bopæl på Fyn, samt tidligere arbejdserfaring som psykolog vil være en fordel.

Løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. Du bliver som praksiskandi-dat hos os lønansat for et år med feriepenge mv.

Ansøgningsfrist: 1. juni 2010 kl. 12:00 – og gerne hurtigere. Ansøgningen kan sendes via mail til: [email protected], eller Psyko-loghuset Odense ApS, Frederiksgade 67, 5000 Odense C mærket ”Ansøgning”.

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information: Spørg efter: Peter Nielsen (66 122 120) og Tue Toft (66 11 13 12)

Læs mere om os på: www.psykologhuset.dk & www.mulighedernes-hus.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

Psykolog til PPR

En af vore psykologer går på pension, derfor søges hendes efterfølger til en fuldtids psykologstilling fra 1.8.2010.

Stillingen indebærer:Pædagogisk-psykologiske vurderinger og korterevarende behandling af børn og unge fra 0-18 årRådgivning, vejledning til forældre, pædagoger og lærereKonsultative funktioner ift. andre faggrupperTværfagligt samarbejde internt i PPR og eksternt til alle fag-grupper på børn- og ungeområdetBetjening af skoler og daginstitutioner i et skoledistrikt, samt 2 specialklasserækker primært for elever med gene-relle indlæringsvanskeligheder

Vil du være med til at sætte dit præg på PPR Aabenraa, så tilbyder vi dig et selvstændigt og spændende job.

Hør mere ved ledende psykolog Hans Jørn Søberg 73 76 71 43 eller souschef og faglig leder af psykologgruppen Thomas Dohn tlf. 73 76 73 80.

Se det fulde stillingsopslag på www.aabenraa.dk

•

•••

•

– er tiden en andeni Grønland

Arbejd i det grønlAndske sundhedsvæsen

Ledende psykolog til psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Den ledende psykologstilling ved psykiatrisk afdeling Dronning Ingrids Hospital er ledig til besættelse snarest.

Der er til afdelingen normeret 4 psykologstillinger. Én psykologstilling er dedikeret børnepsykologien og er aktuelt vikarbesat. Derudover er der to fastansatte psykologer i voksenområdet. Det er ønskeligt, at én af psykologerne specielt arbejder med unge og de to øvrige med de voksne.

Den ledende psykolog skal:• Sikre et psykologfagligt miljø af høj faglig kvalitet. • Medvirke til decentralisering af ansvar og kompetencer.• Medvirke til skabelsen af et udviklende og attraktivt arbejdsmiljø. • Udvikle afdelingens kompetencer.

Den ledende psykolog refererer fagligt til den administrerende overlæge i områdeledelsen, hvor der tillige er en administrerende oversygeplejerske.

Den ledende psykolog deltager i det kliniske behandlingsarbejde og har derudover administrative, uddannelses og udviklings opgaver.

Vi ønsker en autoriseret psykolog med specialuddannelse i psykoterapi og ledelseserfaring desuden gerne med supervisor uddannelse.

Vi tilbyder et spændende job og et fagligt og engageret miljø. Psykiatrien er inde i en spændende udvikling med områdedannelse og udbygning af distriktspsykiatrien. Der tages nye områder op og du vil som ledende psykolog få indflydelse på psykiatriens udvikling i Grønland.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Dansk Psykolog Forening. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning til ansøger og dennes familie efter gældende regler.

Bolig. Der stilles bolig til rådighed for hvilken der betales efter gældende regler. Som følge af boligsituationen i Nuuk må vakantindkvartering påregnes i ventetiden på permanent bolig.

Nærmere oplysninger kan indhentes hos administrerende overlæge Jonna Jacobsen Pleisner tlf. (+299) 34 41 31 [email protected] eller psykolog Lisbeth Hartman Nielsen (+299) 34 41 34, [email protected]

Oplysninger om Grønlands Sundhedsvæsen kan findes på Sundhedsvæsenets hjemmeside: www.peqqik.gl.

Ansøgning sendes til: Det Grønlandske SundhedsvæsenPersonaleadministrationenPostboks 12303900 Nuuk

Eller elektronisk på shvpers[email protected]

Ansøgningsfrist: 11/6 2010

www.gjob.dkDet Grønlandske Sundhedsvæsen

125127_psykolog_ann_86x237.indd 1 03/05/10 13.45

[email protected]

[email protected] [email protected]


stillinger

ORGANISATIONSPSYKOLOG

Psykologerne i CRECEA A/S løser en bred vifte af opgaver primært indenfor områderne organisati-ons- og ledelsesudvikling og psykisk arbejdsmiljø i bred forstand. Vi har forskellige erfaringer og interesseområder, hvilket skaber et udfordrende og udviklende fagligt miljø.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt og med arbejdssted i Odense.

ArbejdsområderVore kunder er blandt de førende indenfor deres produktområder og kræver høj kvalitet, som vi modsvarer.

Opgaverne fordeler sig indenfor hovedområ-derne:n Organisations- og ledelsesudvikling – ofte i

form af større forandringsprojekter, teambuil-ding, ledelsescoaching, kompetenceudvikling, m.m.

n Psykisk arbejdsmiljø i bred forstand, herun-der bl.a. krisehåndtering, kommunikation, samarbejde, stresshåndtering, konfliktløsning, forebyggelse af mobning, vold m.m.

n Supervision, coaching samt rådgivning af ledere, enkeltpersoner og grupper

Vi tilbydern Gode arbejdsforhold i et fagligt krævende og

stimulerende miljø, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af eget arbejde og mulig-hed for sparring og kollegial supervision.

n Du vil være omgivet af erfarne, professionelle kollegaer i en virksomhed, der har fokus på til stadighed at vedligeholde og udvikle et højt fagligt og forretningsmæssigt niveau.

n De alsidige arbejdsopgaver løses ofte i tæt samarbejde med de øvrige konsulenter.

n Dit geografiske arbejdsområde vil hovedsag-ligt være på Fyn.

Vi forventern At du er uddannet cand. psych.nAt du kan arbejde selvstændigtnAt du har erfaring inden for områdetnAt du er indstillet på at videreuddanne og

opkvalificere dignAt du har kørekort

Praktiske oplysningerVi henviser til vores hjemmeside www.CRECEA.dk for en mere uddybende stillingsannonce.

Du er også velkommen til at kontakte souschef Ingelise Nielsen på telefon 66 15 33 50 for yderligere spørgsmål.

Ansøgningsfrist senest den 4. juni 2010 mrk."Organisationspsykolog" med cv til CRECEA Odense, Industrivej 6A, 5260 Odense S eller på mail [email protected]

CRECEA A/S er en international arbejdsmiljørådgiver med en bred ekspertise indenfor arbejdsmiljø, sikkerhed, eksternt miljø, sundhed, helbred, trivsel, HR og CSR. Med ca. 90 fagligt velfunderede konsulenter medvirker vi til at skabe sunde mennesker i sunde virksomheder. Læs mere på www.CRECEA.dk

Bliv konsulent i den landsdækkende konsulentvirksomhed CRECEA A/S– vi er i rivende udvikling og har stor tilgang af nye opgaver

[email protected]


stillinger

Se hele annoncen på www.kalundborg.dk

Børn og Familie Søger psykolog 37 ugentlig snarest muligt Vil du som psykolog være med til at udvikle børn og familiebe-handlingen i Kalundborg Kommune, så har vi jobbet. Du vil indgå i et team på 18 medarbejdere, bestående af fami-liebehandlere og psykologer. Løn efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist 4. juni 2010 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24. Kalundborg Kommune ønsker en mangfoldig sammensætning af medarbejdere og opfordrer alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge.

PsykologHar du lyst til nye udfordringer - har vi jobbet

PSYKOLOGER TIL PPR I SYDDJURS

Da en af vore psykologer går på pension og en anden har fået stilling på Grønland, har vi brug for dygtige og engagerede psy-kologer, der kan arbejde selvstændigt og tværfagligt i en travl og udfordrende dagligdag.

Vi søger: En psykolog 37 t. ugl. i en fast stilling fra den 1.8.2010.En psykolog på 37 t. ugl. fra den 1.8.2010 til den 30.6.2011, med mulighed for forlængelse. En psykolog 37. t. fra 1.8.2010 til den 31.1.2011.Noter venligst i ansøgningen hvilken af stillingerne der søges.

Er du interesseret, kan du læse hele stillingsopslaget på www.syddjurs.dk og for yderligere information, er du velkom-men til at kontakte PPR-leder Jørgen Steen Hansen, telefon 87 53 50 79 eller mobil nr. 21 17 29 45.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, udtalelser og andre relevante bilag skal være modtaget den 7. juni 2010 med morgenposten.

Aleris er en af Nordens største sundhedsorganisationer. Vi findes i Norge, Sverige og Danmark og har ca. 5000 medar-bejdere.Aleris tilbyder tjenester inden for sundhed- og omsorg, medi-cinsk diagnostik, ældreomsorg, børn- /ungesocialpædagogi-ske tilbud, børn-/ungepsykiatri og børn-/ungepsykiatrisk dag-hospital.

Aleris Ungplan Danmark A/S har et etableret ambulatorium i Hum-lebæk og er i opstartsfasen af et nyt ambulatorium i Aalborg og et i Århus.Der søges derfor efter 2 fuldtidsstillinger som psykolog ved vores Børn – Unge Psykiatriske Ambulatorium i Aalborg med ansættelse snarest og 2 fuldtidsstillinger i Århus med ansættelse til efteråret 2010 (dato ikke fastsat).Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.Stillingerne er tilknyttet ambulatoriet for de 9-19-årige. Arbejdet består hovedsageligt af udredning, noget behandling og rådgiv-ning. Som psykolog vil du på sigt indgå i det tværfaglige team, som består af psykiatere, psykologer, pædagoger, diætist, sygeplejerske etc.

Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt/stillet krav til følgende:• At du er universitetsuddannet klinisk psykolog• At du har erfaring fra psykologiske og psykiatriske problemstil-

linger, der knytter sig til ovennævnte aldersgruppe• At du har gode samarbejdsevner• At du er fleksibel og har høj evne til at arbejde selvstændigt• At du har en god formidlingsevne• At du er interesseret i at arbejde tværfagligt

Vi kan tilbyde dig:• Et fagligt udfordrende og udviklende arbejde• Varierede arbejdsopgaver• Mulighed for intern oplæring• Opfølgning fra specialister med kompetence inden for både psy-

kiatri og psykologi• Du får en mulighed for at have indflydelse på at skabe din egen

arbejdsplads samt at bidrage til et godt og tværfagligt arbejds-miljø

• Ordnede løn- og ansættelsesforhold efter gældende overens-komst

Kompetencer:• Børn-/ungepsykologiske/psykiatriske undersøgelser/udredning• Psykiatrierfaring

Personlige egenskaber:• Samarbejdsorienteret• Fleksibel• Selvstændig• Velformuleret• Engageret• Det lægges stor vægt på personlig egnethed

For nærmere oplysninger kontakt:Regionsdirektør Jonas Waldeland på tlf. 0045 29 22 13 52/0047 91 91 51 69 eller kst. chefpsykolog og psykologspecialist Nina Dalen på tlf. 0047 90 94 16 50.

Ansøgning med CV sendes til: [email protected].

Ansøgninger behandles løbende.

[email protected]

[email protected]

[email protected]

AL

HE

NV

EN

DE

LSE

TIL

: Dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, Sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. Tlf.

35

26 9

9 55

Indhold

MA

GA

SIN

PO

ST

- U

MM

Hashpsykoser er tit første

tegn på skizofreni

Ny dansk forskning viser overraskende, at hashpsykoser ofte er første tegn på skizo-freni og derfor skal tages meget alvorligt.

Side 4

gevinst med psykologer i

psykiatrien

Et projekt i Psykiatrien i Nordjylland be-kræfter, at uddannelsen til specialpsyko-log i psykiatrien kan afhjælpe manglen på speciallæger.

Side 3

Faste rubrikker

Rubrikannoncer side 37

Stillinger side 45

Mens vi venter på

systemisk diagnostik

Efterhånden som psykologien differentie-rer sig i specialer, får faget et tiltagende problem, som handler om forholdet mel-lem del og helhed

Side 14

Mindfulness-baseret

kognitiv terapi

Ved tilbagevendende depression interes-serer man sig særligt for mindfulness-ba-seret kognitiv terapi som forebyggende be-handling.

Side 8

Documents

Forskning på dansk –infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PN0910.pdf · Ved manus Ved reproklar ... gang) producerer merværdi for os alle og for ... dannet i psykens anatomi og