Forsøgslaboratoriet › pub › sh_beretning_171.pdf · 12915 4181 Middel af Kulstof og Energetisk Balance Vægtkorrektion efter Breirem Korrigerede Tal Samlede Varme-dan-nelse Kai

171de Beretningfra

Forsøgslaboratoriet

Undersøgelser

vedrørende

Næringsværdibestemmelsei tørret Lucerne

Af

Grete Thorbek og J. C. D. Hutchinson

Summary in English

Udgivet a! Den kgl. Veterinær- og LandbohøiskolesLaboratorium for landøkonomiske Forsøg.

KøbenhavnI Hovedkommission hos fh. August Bangs Forlag, Ejvind Christensen

Trykt i S. L. Møllers Bogtrykkeri

1936

Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums Organisation:Statens Husdyrbrugsudvalg:

Forstander H. J. Rasmussen, Næsgaard, Stubbekøbing, Formand,Gaardejer M. K- Gram, Københoved, Skodborg,

valgte af De samvirkende danske Landboforeninger.Gaardejer H. P. Nielsen, Danehøj, Store-Heddinge,Parcellist H. J. Hansen, Tavlov,

valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger.Gaardejer N. Nielsen, Ejlekærgaard, Farendløse, Næstformand,

valgt af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.Gaardejer M. Byriel, Lyngby v. Sporup,

valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse.Statskonsulent W. A. Kock, København,

valgt af Statens Fjerkræudvalg.

Leder af Kontoret og Sekretær for Statens HusdyrbrugsudvalgForstander, cand. polyt. A. C. Andersen.

Dyrefysiologisk Afdeling:Forstander: Professor Holger Møllgaard,Forsøgsleder: Landbrugskandidat Aage Lund,Forsøgsleder: cand. polyt. A. K- A. Græsholm.

Husdyrbrugsafdelingen:a. K v æ g f o r s ø g e n e :

Forstander: Professor L. Hansen Larsen,Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel Eskedal,Forsøgsleder: Landbrugskandidat V. Steensberg,Beregner: Landbrugskandidat P. S. Østergaard.

b. F o r s ø g e n e m e d S v i n , H ø n s og H e s t e :Forstander: Professor Jons. Jespersen,Forsøgsleder: Landbrugskandidat Fr. Haagen Petersen,Forsøgsleder: Landbrugskandidat, Dr. Hjalmar Clausen,Assistent: Landbrugskandidat J. Bælum.

Kemisk Afdeling (herunder Foderstofkontrollen):Forstander: cand. polyt. A. C. Andersen,Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther,Inspektør ved Foderstofkontrollen: cand. polyt. / . Gredsted

Andersen.

Udvalgets, Forsøgslaboratoriets og Afdelingernes Adresse er:Rolighedsvej 25, København V.

TilStatens Husdyrbrugsudvalg.

Jeg tillader mig herved at fremsende en Afhandling omNæringsværdibestemmelse i tørret Lucerne. Jeg tillader migat foreslaa, at Udvalget optager den i Laboratoriets offi-cielle Beretning.

København, September 1936.

Ærbødigst

Holger Møllgaard.

Nærværende Beretning har været forelagt Statens Hus-dyrbrugsudvalg og er godkendt til Offentliggørelse i For-søgsvirksomhedens Publikationer.

Næsgaard, Oktober 1936.H. J. Rasmussen,

Formand.

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Næringsværdibestemmelse i tørret Lucerne 5Hessicatorhø 7Hurtigtørret Hø 10

Staktørret Lucernehø 12

Resumé 18

English summary 20

Hovedtabeller 22

Oversigt over Forsøgslaboratoriets Beretninger 36

Næringsværdibestemmelse i tørret Lucerne.

Forsøgslaboratoriets dyrefysiologiske Afdeling har i Aarene1935—1936 foretaget en Række Forsøg til Bestemmelse af Næ-ringsværdien i Lucernehø slaaet paa samme Tid i ensartet Ud-viklingsstadium, men tørret paa tre forskellige Maader, nemligved almindelig Høberedning, ved langsom Tørring paa et Hessi-cator-Apparat og ved hurtig Tørring paa et Brinch & SpehrApparat. Desværre mislykkedes de første Forsøg med Hø r* al-mindelig Tilberedning samt et af Forsøgene med hurtigtørretLucerne paa Grund af Maskinskade ved Respirationsapparatet,der først blev opdaget for sent, og maatte derfor gentages næsteVinter med et nyt Hømateriale.

Materialet til det kunsttørrede Hø stammer fra Favrholm,idet man fra en god Lucernemark uden Græsindblanding ud-valgte to Parceller saa ensartet, som det var muligt at faa dem,og derefter trak Lod om, hvilken Parcel der skulde bruges tilHessicatorhø og hvilken til hurtigtørret Hø.

Forsøgsafgrøderne blev taget som 2. Slæt d. 5/7 1934 omEftermiddagen, laa derefter paa Skaar om Natten og blev næsteMorgen læsset og kørt henholdsvis til Lerchenborg, hvor Hessi-catorhøet blev fremstillet paa det derværende Tørringsanlæg fraHess & Co., Vejle, og til Borupgaard, hvor det hurtigtørrede Høblev fremstillet paa det af Firmaet Brinch & Spehr opstilledeHurtigtørringsanlæg.

Der blev udtaget en Gennemsnitsprøve af den friske Lucerneumiddelbart efter Slaaningen og en anden Prøve næste Morgen,inden Lucernen blev læsset paa Vognene. Begge Prøver blev om-gaaende sendt til Statens Planteavlslaboratorium, Lyngby, der vel-villigst havde lovet at foretage Vandbestemmelser i disse, da La-boratoriet her paa dette Tidspunkt var lukket.

Senere blev der her paa Laboratoriet foretaget en fuldstændigAnalyse af disse to Prøver, og desuden blev de færdige Produkter

fra Lerchenborg og Borupgaard analyseret under Forsøgene, ogGennemsnittet af disse Resutater er angivet i nedenstaaende Ta-bel. I sidste Kolonne er angivet Sammensætningen af det Lu-cernehø, der blev anvendt næste Aar til Bestemmelse af Nærings-værdien i Lucernehø fremstillet paa almindelig Maade. Materialettil dette stammer ligeledes fra en god Lucernemark paa Favrholm,men Lucernen er først slaaet omkring 1. September 1935 som 3.Slæt og er stakket paa almindelig Vis uden Anvendelse af Stativer.Det færdige Produkt var af en god Kvalitet.

Tabel I. Den kemiske Sammensætning af Lucernen førog efter Tørringen.

Prøvens Art

Lucerne, straks efterSlaaningen

Lucerne, inden Bort-kørsel

Hessicatorhø (Gen-nemsnit)

Hurtigtørret Hø (Gen-nemsnit)

Alm. Lucernehø (Gen-nemsnit)

Slaaet

5/7 1934

»

»

»

1/9 1935

Tør-stof%

26,07

55,18

89,38

85,15

83,49

Tørstoffets procentiskeSammensætning

Raa-protein

20.68

21,05

18,60

19,75

20,88

Fedt

2,32

2,22

2,13

1,86

1,47

Aske

8,24

8,08

7,55

7,47

10,09

Rest

43,72

44,24

44,45

44,01

37,49

Træ-stof

25,04

24,41

27,27

26,91

30,09

Efter disse Analyser at dømme har Tabet af de forskelligeNæringsstoffer ved de to kunstige Tørringsmetoder omtrent væretdet samme. Det almindelige Lucernehø har aabenbart været af enlidt ringere Kvalitet, hvilket ogsaa stemmer overens med, at detførst er taget som 3. Slæt omkring 1. September.

Forsøgene er anstillet paa to Køer af R. D. M., der i Forsøgs-tiden har været i almindelig normal Foderstand. De stammedebegge fra Favrholm, den ene — A. 38 — var født d. 22/? 1930 oghavde sidste Gang kælvet d. »A 1934 (2. Kalv). Den anden — B.4 — var født d. 3 /u 1928 og havde sidste Gang kælvet d. 16/i 1934(4. Kalv). Dyrene var i Forsøgsperioden raske og normale, og aadfuldstændig op af det tildelte Forsøgsfoder.

Samtlige Forsøg er udført som Differensforsøg med den herpaa dyrefysiologisk Laboratorium sædvanlig anvendte Teknik.Hvert Forsøg har bestaaet af en Forperiode paa 19—28 Dage ogto Forsøgsperioder paa 14 eller 15 Dage. I et enkelt Forsøg —

Nr. 106 — blev det nødvendigt at indskyde en tredie Forsøgs-periode paa 12 Dage paa Grund af en noget for stor Afvigelse iEnergibalancen. I hele Forperioden og Forsøgsperioderne har Dy-rene faaet et konstant Foder afvejet før Forperiodens Begyndelse,men kun i Forsøgsperioderne har Opsamling af Stofskifteproduk-terne fundet Sted. Ved Udregningen er Resultaterne fra de toPerioder i samme Forsøg slaaet sammen. En samlet Oversigt forForsøgsplanen i de 8 Forsøg, der er udført, ses nedenfor.

Der er ikke i disse Forsøg givet Tilskud af Mineralstoffer tilFoderet.

Tabel II. Forsøgsplan.

For-søgNr.

Periode kg Høpr. Dag

Forsøgs-periode

Forsøgs-periode

II

Førsøgs-periode

III

Hessicatorhø. Differensforsøg I. Stofskifteforsøg Nr. 103 -h 101. Ko A. 38.

101103

GrundfoderTillægsfoder

1,03,0

26/2_13/3 19352iU—9/5 1935

13/3_28/3 19359/5-24/s 1935

Hurtigtørret Hø. Differensforsøg II. Stofskifteforsøg Nr. 104 ~ 102. Ko B. 4.

102104

GrundfoderTillægsfoder

0,02,0

20/3_3/4 193514/6—2ö/s 1935

4 - n / 4 19355—13/6 1935

Staktørret Hø. Differensforsøg III. Stofskifteforsøg Nr. 107^-105. Ko A. 38.IV. „ 108^106. „ B. 4.

105107106108

GrundfoderTillægsfoderGrundfoder

Tillægsfoder

1.03,01,03,0

2 9 / .o--13/ii"/1235-8/]5/n-20/n

8/i— k3/i

1935193619351936

13/u_28/n

Vi2 0/ll-5/l223/l— 7/2

1935193619351936

5/i2-17/i2 1935

1. Hessicatorhø.Som Forsøgsplanen viser, fik Dyret i Grundfoderperioden 1,0

kg Hessicatorhø og i Tillægsperioden 3,0 kg. Der var ingen Van-skeligheder med at faa det til at æde op. Den samlede dagligeFoderration samt den kemiske Sammensætning af denne er an-ført i Hovedtabellerne sidst i Beretningen. Tabel 1 og 7.

Under hele Forsøgsperioden er Gødningen og Urinen blevetopsamlet og vejet, og der er udtaget Gennemsnitsprøver til denkemiske Analyse. Paa Grundlag af de saledes fundne Tal er dengennemsnitlige daglige Produktion af Gødning og Urin samt den

8

kemiske Sammensætning udregnet, og Tallene findes i Tabel 2og 8.

I hvert Stofskifteforsøg er der med ligeligt Mellemrum an-bragt 3 Respirationsforsøg å 2 Døgn. Paa Grundlag af Tallenefra disse Forsøg er den daglige gennemsnitlige Produktion afKulsyre og Metan samt Forbruget af Ilt beregnet. Tabel 3 og 9.

For at undersøge, hvorvidt Dyret har aflejret eller tilsat Pro-tein, er Kvælstofbalancerne opstillet (Tabel 4 og 10), og somdet ses, er Dyret gaaet fra en svag positiv Kvælstofbalance i For-søg Nr. 101 til en noget større positiv Balance i Forsøg Nr. 103.Derefter er Balancerne for Kulstoffet opstillet, og som det frem-gaar af Tabel 5 og 11 har Dyret i hele Perioden aflejret Kulstof;Ernæringsligevægtsgrænsen har ikke været krydset under Forsøget.Til Slut er Energibalancerne beregnet (Tabel 6 og 12). Afvigel-sen fra Princippet om Energiens Konstans har ikke været størreend tilladeligt, nemlig 0,38 % i Forsøg 101 og 1,41 % i For-søg 103.

Foruden disse Balancer, der er nødvendige til Beregning afNæringsværdien, er der foretaget en Sammenstilling af Fosforog Kalk Balancerne.

Tabel III.Fosfor- og Kalkbalancerne i Forsøg Nr. 101 og 103.

Totale Foder

Middeltal af GødningMiddeltal af Urin

Balance

Forsøg 101

P g.

12,60

13,460,08

^0 ,94

Ca g.

30,67

32,130,80

-^2,26

Forsøg 103

P g-17,19

15,860,23

+ 1,10

Ca g.66,86

72,100,53

^-5,77

Som det fremgaar af Tabellen har Dyret under hele Diffe-rensforsøget været i negativ Kalciumbalance, tilsat Kalk fraKroppen, medens det paa det nærmeste har været i Fosforlige-vægt.

Fordøjelseskvotienterne for Tillægget — de to kg Hessi-catorhø — er beregnet som Differens mellem Forskellen paaFodermængderne og Forskellen i Oødningsudskillelserne i For-søg 103 -^ 101 og har givet følgende Resultat.

9

Tabel IV. Fordøjelseskvotienter for Hessicatorhø.

Kai

Di o. Q-

Org.Stof

Foder 103 -f- 101Gødning 103-M01

1799,9 8078 55710,3 3122

,38 47,6213,27 12,07

35,4 1141,419,4 81,7

Fordøjet af Tillæg.Fordøjelses-

kvotienter

1089,6|4956 42,1135,55

74,760,5 61,4 76.0

16,0

45,2

822.6244,3

454,4282,4

810,1326,6

1658,5628,6

59,7

42,2

578,3

70,3

172,0

37,9

483,5

59,7

1029,9

62.1

Tabel V. Beregning af Næringsværdien.

ForsøgNr.

103101

Differens

Hessica-torhø

kg

3,0001,000

2,000

Tørstof

kg

6,8725,072

1,800

Oms.Energi

Kai

1709612915

4181

Middel af Kulstof og Energetisk BalanceVægtkorrektion efter Breirem

Korrigerede Tal

SamledeVarme-

dan-nelseKai

1351311238

2275

2449— 456

1993

AflejretEnergi

Kai

31491591

1558

1732-f 456

2188

Afvigel-se fra

Energi-balance

Kai

-^-434-h- 86

-•:- 348*)

Vægt

kg

553515

38

*) At Afvigelsen er negativ betyder, at den samlede udskilte og aflej-rede Energi er mindre end Foderets Brutto Energi.

Som det fremgaar af Tabellen har Dyret faaet 1,8 kg Tør-stof i Hessicatorhø som Tillæg, og den omsætteligt Energi i dettehar været 4181 Kai. Den forøgede Varmedannelse fremkaldt afdette Tillæg har været 2275 Kai, og Aflejringen i Form af Fedtog Protein har været 1558 Kai. Det giver en Afvigelse fra denomsættelige Energi paa -f- 348 Kai, hidrørende fra, at Energi-aflejringen, beregnet af Energibalancen, afviger fra Energiaflej-ringen beregnet af Kulstofbalancen med denne Størrelse. Derkorrigeres derfor saaledes, at Halvdelen af dette Tal, 174 Kai,lægges til Varmedannelsen og Halvdelen til den af lej rede Energi,

10

derved faar man Energiaflejring og Forøgelse af Varmedannelseberegnet som Middel af Kulstof og Energetisk Balance.

Til Slut maa der korrigeres for Forandringen i Legemsvæg-ten; thi med forøget Legemsvægt stiger Dyrets Energiforbrug tilVedligeholdelse, hvilket medføref, at en større Del af den sam-lede Nettoenergi bruges til Vedligeholdelse i anden Periode, ogat man derfor finder den positive Balance i anden Periode forlav, der maa derfor korrigeres til de Værdier, der vilde værefundne, hvis Legemsvægten var forblevet konstant. *) Efter Dr.Breirems Angivelse 2) korrigeres der ligefrem proportionalt medLegemsvægten med 12 Kai pr. kg Legemsvægtforandring.

Herved finder man, at der paa Grundlag af de 1,8 kg Tør-stof i Hessicatorhøet er af lejret 2188 Kai, eller at Næringsvær-dien af 1,0 kg Tørstof er 1216 NKF.

Produktionskvotienten k, der angiver Forholdet mellem AntalNKF i fordøjeligt Renprotein og det samlede Antal NKF, be-regnes paa sædvanlig Maade. Der er i Tillægget fundet 35,55 gfordøjeligt Renprotein N, og k bliver derfor

35,55x6,25X2,223 _2188

NKF pr. kg Tørstof i Hessicatorhø 1216 NKF

NKF i Procent af omsættelig Energi 52,3 °/0

k for Renprotein 0,226F.E. (å 1660 NKF) pr. kg Tørstof i Hessicatorhø. . . 0,73 F.E.g fordøjeligt Renprotein — — . . . 123,4 gkg Tørstof til 1 F.E. (1660 NKF) 1,37 kgVærdifaktor (W) ' 93,5

2. Hurtigtørret Hø.Som det fremgaar af Forsøgsplanen, blev der i Grundfoder-

perioden Forsøg 102 ikke givet noget Tilskud af hurtigtørret Hø,da vi kun havde en mindre Mængde tilbage af dette. For at und-gaa, at der skulde opstaa Fejl i Fordøjelseskvotienterne i Til-lægsperioden, blev der i Grundfoderperioden i Stedet for det hur-tigtørrede Hø givet 1,0 kg almindelig Lucernehø tørret paa Ryt-ter og slaaet paa samme Tidspunkt og fra samme Mark som

4) H. Møllgaard: Lærebog i Grundtrækkene af Husdyrenes Ernærings-fysiologi. 1929. Side 311.

2) Nordisk Jordbrugsforskning. Hefte 8, 1934. Side 287.

11

Tabel VI.Fosfor- og Kalkbalancerne i Forsøg Nr. 102 og 104.

Totale Foder


Balance

Forsøg 102

P g

13,95

13,440.33

+ 0,18

Ca g

34,14

32,510,32

+ 1,31

Forsøg 104

P g

18,22

17,640,12

+ 0,46

Ca g

67,47

65,090,37

+ 2,01

det hurtigtørrede Hø. I TiUægsperioden blev der givet 2,0 kg hur-tigtørret Hø foruden det ene kg almindelige Hø. Dyret aad vil-ligt det tørrede Hø.

Den samlede Mængde Foder, Dyret har fortæret pr. Dag,og dets kemiske Sammensætning ses i Tabel 13 og 19, og dengennemsnitlige daglige Produktion af Gødning og Urin samtden kemiske Sammensætning fremgaar af Tabel 14 og 20.

Som i de foregaaende Forsøg har der været 3 Respirations-forsøg i hvert Stofskifteforsøg, og Resultaterne herfra ses i Ta-bel 15 og 21.

Af Balancerne for Kvælstof og Kulstof (Tabel 16, 17, 22 og23) ses det, at Dyret har været i ret stor positiv Kvælstofbalancesaavel i Grundfoder som i TiUægsperioden, ligesom det hele Ti-den har været i positiv Kulstofbalance.

Overensstemmelsen med Princippet om Energiens Konstans(Tabel 18 og 24) har været god, idet Afvigelserne i Energibalan-cerne i begge Perioder ligger under 1 %.

Tabel VII. Fordøjelseskvotienter for hurtigtørret Hø.

S feo c

Kai

2G

i "53

CC o .

ga. OS

g g

og

Foder 104 — 102 .Gødning 104—102

1687,1681,6 3019

7674 54,27 46,42 33,816,04 14,04 17,9

124,7 777,176,6 187,5 299,4 323,0

412,2 774,8 1562,4605,0

Ford. af Tillægget.Fordøjelses-

kvotienter

1005,5 4655 38,23 32,38 15,9

59,6 60,7 70,4 69,8 47,0

48,1

38,6

589,6

75,9

112,8 451,8

27.4 58,3

957,4

61,3

12

Tabel VIII. Beregning af Næringsværdien.

ForsøgNr.

104102

Differens....

Hurtig-tørret

Hø

kg

2,0000,000

2,000

Tørstof

kg

6,9155,228

1,687

Oms.Energi

Kai

1747913312

4167


Korrigerede Tal

SamledeVarme-dannelse

Kai

1419711919

2278

2417-^-276

2141

AflejretEnergi

Kai

30411430

1611

1750+ 276

2026

Afvigel-se fra

Energi-balance

Kai

~ 241+ 37

-^278

Vægt

kg

600577

23

Som det fremgaar af Tabel VI, har Dyrets Fosfor og Kalk-balancer i begge Perioder været svagt positive.

Fordøjelseskvotienterne for det hurtigtørrede Hø, der er be-regnet paa samme Maade som i foregaaende Forsøg, ses i TabelVII.

Til Slut er paa sædvanlig Maade Næringsværdien og Produk-tionskvotienten beregnet og fundet til at være

1201 N K F pr. kg Tørstof med en Produktionskvotient paa0,222.

NKF pr. kg Tørstof af hurtigtørret Hø 1201 NKF

NKF i Procent af omsættelig Energi 48,6 °/0

k for Renprotein 0,222F.E. (å 1660 NKF) pr. kg Tørstof af hurtigtørret Hø 0,72 F.E.g fordøjeligt Renprotein — — 120,0 gkg Tørstof til 1 F.E. (1660 NKF) 1,38 kgVærdifaktor (W) 92,8

3. Staktørret Lucernehø.Begge Køer fik i Grundfoderperioden 1,0 kg af det alminde-

lige, staktørrede Lucernehø og i Tillægsperioden 3,0 kg, som For-søgsplanen udviser. Høet blev opfodret som lang Hakkelse, og Dy-rene aad det villigt.

Da Forsøgene var afsluttede, viste det sig, at vi i Forsøg 107-=- 105 fandt en usandsynlig ringe Nettoenergi i Høet, idet der i

13

Grundfoderperioden var af lejret 1406 Kai i Fedt og Protein og iTillægsperioden 2117 Kai, hvilket kun giver en forøget Aflejringpaa 711 Kai paa Grundlag af de to kg Hø, der var givet iTillæg.

For at undersøge, hvad Grunden til dette Forhold kunde være,sammenlignede vi Fordøjelseskvotienterne for det samlede Foderi alle 4 Forsøg, og som det fremgaar af nedenstaaende Tabel, varder overordentlig god Overensstemmelse mellem Forsøg 107 og108, medens Fordøjelseskvotienterne for Forsøg 105 systema-tisk — med Undtagelse af Fedtet — laa højere end for Forsøg106. Dette bevirkede, at Fordøjelseskvotienterne for Tillæggeti Forsøg 107 -^ 105 gennemgaaende kom til at ligge betydeligtunder Kvotienterne for Tillægget i Forsøg 108 -f- 106, hvilketogsaa fremgaar af nedenstaaende Tabel.

Tabel IX. Fordøjelseskvotienter for det samlede Fodersamt for Tillægget.

Fordøjelses-kvotienter

for

Totale Foder:Forsøg 105

— 106— 107— 108

Tillægget:Forsøg 107-M 05

— 108-M06

oe/3

72,670,466,466,3

48,554,1

'3D

"o cE-UJ

71,569,3fi5.865,7

49,755,0

cS

oH

69,267,070,766,4

73,065,2

Zs

i Ol

c -g« Ja.

70,969,070,266,4

68,961,2

T3<U

IL,

70,071,248,252,7

O)

<

36,634,33?,228,0

25,817,7

"S3CC

81,679,575,176,1

40,659,2

"oO]

&

H

55,553,254,154,4

51,856,3

C

72,069,865,865,7

47,853,5

"oc/5bcu.

O

74,672,368,868,7

51,057,7

For nærmere at forklare dette Forhold undersøgte vi Mæng-den af den daglige Gødningsudskillelse. Denne er grafisk afbildetpaa de vedføjede Kurver, som for det første viser, at der er enmeget stor daglig Variation i Gødningsudskillelsen. Dette For-hold har man kendt længe, men Kurverne viser desuden et For-hold, der ikke har været iagttaget ved Forsøg med andre Foder-stoffer, nemlig at der er en vis periodisk Svingning, som man ernødt til at tage Hensyn til, hvis man vil opnaa at faa det mestpaalidelige Udtryk for den virkelige Gødningsmængde, der svarertil det Foder, Koen har indtaget under Forsøget.

Dette sidste Forhold har vi ikke været tilstrækkelig klar overi Forsøg 105 og afsluttede derfor Forsøget til den planlagte Tid

14

uden at sikre os, om vi muligvis befandt os i en »Bølgedal« medHensyn til Gødningsudskillelsen. Som Kurven viser, var dette des-værre Tilfældet, og den gennemsnitlige Gødningsudskillelse, viderved har faaet beregnet, vil derfor ligge et Stykke under denrigtige Værdi. Dette medfører, at vi finder Fordøjelseskvotien-terne for det samlede Foder i Forsøg 105 for store og som Følgederaf Kvotienterne for Tillægget mindre, end de i Virkelighe-den er.

Denne Fejl blev undgaaet i de følgende Forsøg ved stadig atfølge Vægtkurverne for Gødningsudskillelserne og forlænge For-søgstiden, indtil den indeholdt en ligelig Repræsentation for alleperiodiske Svingninger.

Da nu Fordøjelseskvotienterne i Tillægsperioderne 107 og 108praktisk talt er identiske, maa man have Lov til at gaa ud fra,at det samme vilde have været Tilfældet for Grundfoderperioderne105 og 106, saafremt Fejlen, der hidrørte fra Perioderne i Gød-ningsudskillelsen, var blevet rettet i Tide. Vi har derfor foretageten Omregning af 105 saaledes, at vi i Stedet for de i dette For-søg fundne Fordøjelseskvotienter har regnet med de, der er fun-det i Forsøg 106. Derved bliver den fordøjede Mængde af detsamlede Foder i Forsøg 105 som nedenstaaende Tabel viser, ogvi har derefter genemført de følgende Beregninger paa Grundlagaf disse korrigerede Tal.

Tabel X. Fordøjede Næringsstoffer i 105 beregnet medFordøjelseskvotienterne fra 106.

Foder 105.. .Gødning 105

(korrigeret)

Fordøjet . . . .(korrigeret)

' S"55

Hg

5239,21550,7

3688,9

otal

nerg

i

H tüKai

231617116

16045

otal

N

E-i

g

99,3532,81

66,54

en-

rote

in N

g

91,3428,28

63.06

edt

PL.g

139,840,3

99,5

ske

<g

272,9179,4

93,5

g

3225,5660,7

2564,8

ræst

of

Hg

980,0458,4

521,6

C

rg.

Stof

Og g

2386,9721,4

1665,5

4966,31371,3

3595,0

Det daglige Foderforbrug, den udskilte Mængde af Gødning(uden Korrektion) og Urin samt det respiratoriske Stofskifte foralle fire Stofskifteforsøg findes i Tabel 25, 26 og 27; 31, 32 og33; 37, 38 og 39; 43, 44 og 45.

15

*9

Den daglige Qødningsudskillelse.

Forsøg Nr. 105.

•J

Ur,

/Oo

*„rV

i\ /v

/A' \

\\\

1\\

Vs

\

Forsøg Nr. 106.

v VVAA\/ \AI

ii

! /

/ ;

ii

VV

A/\\ A \

V\l A\

/\ !/v/ \

Forsøg Nr. 107.

Forsøg Nr. 108.

°°>T

VA

•?,*

16

Tabel XI. Fosfor- og Kalk-Balancerne i Forsøg Nr. 105 dg 107.

Totale Foder


Balance

Forsøg 105

P g

15,20

14,160,16

+ 0,88

Ca g

35,13

31,540,25

+ 3,34

Forsøg 107

P g

19,22

18,800,16

+ 0,96

Ca g

79,09

78,990,34

-T- 0,24

I Forsøg 107 ~- 105 har Dyret været i positiv Kvælstof ogKulstofbalance (Tabel 28, 29, 34 og 35). Afvigelserne i Energi-balancerne har været ret store, nemlig-=- 1,9 % og-=- 1,4 % (Ta-bel 30 og 36).

I Forsøget 108 -=- 106 har Dyret ligeledes været i positivKvælstof- og Kulstof balance under hele Forsøget (Tabel 40, 41,46 og 47), og ogsaa i dette Forsøg har Afvigelserne i Energi-balancerne været temmelig store, nemlig -=-1,7 % og - ^ 1,2 %(Tabel 42 og 48).

Afvigelserne i Energibalancerne i de Forsøg, der tidligere harværet udført her paa Laboratoriet, ligger i Almindelighed under i1,5 % ved gode Forsøg, og naar det Foder, der er blevet under-søgt, har været af en ensartet Beskaffenhed. I de her omtalte For-søg har Afvigelserne været temmelig store, men man kan sikkertikke vente at opnaa større Sikkerhed med et saa uensartet Mate-riale som Hø, selv om det har været skaaret til Hakkelse.

Der er, som i de foregaaende Forsøg, foretaget en Sammen-stilling af Fosfor og Kalkbalancerne. Tallene for Forsøg 105 erde virkelig fundne, ikke korrigerede Værdier.

Tabel XII. Fosfor- og Kalk-Balancerne i Forsøg Nr. 106 og 108.

Totale Foder


Balance

Forsøg 106

p g

14,44

14,390,10

-=- 0,05

Cag

35,58

32,790,28

+ 2,51

Forsøg 108

P g

19,03

19,140,10

-=- 0,21

Ca g

77,11

77,330,44

~- 0,66

Forsøgene tyder paa, at Dyrene har svært ved at holde sig ipositiv Fosfor- og Kalkbalance uden Tilskud af Mineralstoffer.

17

Tabel XIII. Fordøjelseskvotienter for staktørret Lucernehø.Forsøg 107 -r- 105.

(Korrigeret for Fejlene paa Fordøjelseskvotienterne i 105).

ot/5J_

s

g

bu

o CHUJKai

zc«O

Hg

.si 'S

S s•a

PL OS

g

ufO

g

Foder 107 -=- 105.Gødning 107-H 05

1807,61814965,4956,45816,0J358615,4915,80

18,41.

2181,7613,':6128,6296,*

4584,9825,8259,2378,5

81625,9687,4

Ford, af Tillægget | 991,6456350,0040,65Fordøjelses- I |

kvotienter 54,9 56,0 76,3| 72,0

^ 2 3 , 4 53,l|316,6325,7447,3 938,5

29,2 51,6 55,7 54,2 57,7

Fordøjelseskvotienter for staktørret Lucernehø.Forsøg 108 -=- 106.

Foder 108-H 106.Gødning 108-M06

1773,7 7973 55,64 46,90 15,4161,4 640,7608,4^813,1814,4358419,3518,21 33,5132,8 261,2 266,0377,7

Ford. af Tillægget 959,3438936Fordøjelses-

kvotienter 54,l' 55,0

1612,3681,7

,29|28,69-^ 18,l| 28,6(379,5 342,4435,4 930,6

65,2| 61,2 17,7 59,2 56,3 53.5J 57,7

Beregning af Næringsværdien.Tabel XIV. Forsøg 107-^105

(korrigeret for Fejlene paa Fordøjelseskvotienterne i 105).

ForsøgNr.

107105

Dif ferens . . . .

Stak-tørret

Lucerne-hø

kg

3,0001,000

2,000

Tørstof

kg

7,0475,239

1,808

Oms.Energi

' Kai

1605312391

3662

Middel af Kulstof og Energetisk BalanceVægtkorrektion efter Breirem . . . . . . . . .

Korrigerede Tal


Kai

1350611179

2327

2319-h432

1887

Af lejretEnergi

Kai

2117766

1351

1343+ 432

1775

Afvigel-se fra

Energi-balance

Kai

-f-430-=- 446

+ 16

Vægt

kg

625589

36

18

Tabel XV. Forsøg 108 -f- 106.

ForsøgNr.

108106

Differens....

Stak-tørret

Lucerne-høkg

3,0001,000

2,000

Tørstof

kg

7,0015,227

1,774

Oms.Energi

Kai

1629612813

3483


Korrigerede Tal


Kai

1358911830

1759

1745^ 2 2 8

1517

AflejretEnergi

Kai

2334583

1751

1737+ 228

1965

Afvigel-se fra

Energi-balance

Kai

^-373-^400

+ 27

Vægt

kg

627608

19

Til Slut er paa sædvanlig Maade udregnet Næringsværdienpr. kg Tørstof og Produktionskvotienten, og Resultatet heraf erblevet.

Forsøg Forsøg107-^105 108-M06

NKF pr. kg Tørstof af staktørret Lucernehø.. 982 1108NKF i Procent af omsættelig Energi 48,5 56,4k for Renprotein 0,318 0,203F.E. (å 1660 NKF) pr. kg Tørstof af staktørret

Lucernehø 0,59 0,67g fordøjeligt Renprotein pr. kg Tørstof af stak-

tørret Lucernehø 140,6 101,0kg Tørstof til 1 F.E. (1660 NKF) 1,69 1,50Værdifaktor (W) 85,2 93,3

R e s u m é .Der er paa Forsøgslaboratoriets dyrefysiologiske Afdeling i

Aarene 1935—1936 foretaget Næringsværdibestemmelser i Lu-cerne, tørret paa forskellig Maade. Forsøgene har givet følgendeResultater.

19

Forsøgsfoder

HessicatorhøHurtigtørret Hø . . . .

Staktørret Lucerne hø <

Tabel XVI

ForsøgNr.

103^- 101104-h- 102107^- 105108— 106

NKFpr. kgTørstof

12161201[982]1108

k

0,2260,222

[0,318]0,203

F.E.pr. kgTørstof

0,730,72

[0,59]0,67

g ford.Ren-

protein pr.kg Tørstof

123,4120,0

[140,6]101,0

Som Forsøgene viser har Nettoenergien i Procent af omsætte-lig Energi i alle Forsøg været praktisk talt den samme, og denForskel paa ca. 100 Kai, der er fundet mellem Hø, tørret paaalmindelig Vis, naar der ses bort fra Forsøg 107 - ^ 105, ogkunsttørret Hø, maa sandsynligvis tilskrives det højere Træstof-indhold, der har været i det staktørrede Lucernehø.

English summary.1. The NKF value of three different kinds of lucerne hay has been

measured, viz: —(a) Lucerne hay dried by the ordinary method on the ground.(b) Artificially dried lucerne hay slowly dried in a hessicator

apparatus.(c) Artificially dried lucerne hay rapidly dried in a Brinch

and Spehr apparatus.2. The composition of the hay is shown in table I.

The technique used was that usually employed in this labo-ratory.The scheme of the experimental periods is shown in table II.Before each experiment there was a preliminary period of 19—28 days.

3. The digestibility quotient found for the various constituentsof the hay are given in tables IV (hessicator dried lucerne),VII (rapidly dried lucerne), and XIII (ordinary lucerne hay).The phosphorus and calcium balances found during the dif-ferent experimental periods are shown in tables III (hessicatordried lucerne), VI (rapidly dried lucerne), and XI and XII (or-dinary lucerne hay).

4. The results of the respiration experiments are summarised be-low. The figures found in experiment 107—105 must be ac-cepted with caution, since they are corrected for an irregula-rity in the excretion of faeces during the period on the basal

NKF digestible true proteinration, k is calculated as - - , where

Total NKFthe NKF digestible protein is taken as digestible, true proteinX 2,223. It is not considered that the slight difference foundbetween the NKF of artificially dried lucerne and ordinary lu-cerne hay is significant. The ratio of the NKF to the metabo-lizable energy is approximately the same for both kinds of

21

fodder. Accordingly the difference in the NKF observed is oneof digestibility not of heat production, and is probably due tothe greater amount of fibre in the sample of ordinary lucernehay used.

Kind of fodder Expt. Nr.

103—101

104—102

107—105108—106

NKF*)

1216

1201

(982)1108

k

0,226

0,222

(0,318)0,203

Feed unitspr. kg dry

matter

0,73

0,72

(0,59)0,67

g dig. pro-tein pr. kgdry matter

123,4

120,0

(140,6)101,0

NKFas0/0of meta-bolizableenergy

Hessicator driedlucerne

Rapidly dried lu-cerne

Ordinary lucernehay

52,3

48,6

(48,5)56,4

*) The NKF content of a feeding stuff is defined expressly as meaningthe net energy for fattening mature cattle, measured by the increase of thepositive balance of energy, which is caused by an addition of a definiteamount of the feeding stuff under investigation to the basal ration.

Hovedtabeller.1. Hessicatorhø.

Stofskifteforsøg Nr. 101. Goldko A. 38.

Tabel 1. Foderration pr. Dag.Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

BygHvedeKokoskager .HalmHessicatorhøVand

o 2H E

kg1,3001,2000,4002,0001,000

14,000

o c

Kai

1104,6 49361015,9 4478351,5 1713

1707,2 7648892,5 4003

g

i O)

§£Di Cu

g

24,0518,1210,9211,6026,30

22,3616,56 24,110,36 46,010,3422,40

42,419,2

30,216,122 989^6 88367,4

osg

842,8841.4177,9

.1392,0

21,36,4

Ca

54,9 506,50 464,2

166,5619,6 796,0249,5 415,3

4,123,531,830,982,14

0,800,460,579,86

17,301,68

Tabel 2. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.Første Periode.

Gødning . . . .Urin

8,1153,762

1420,9 6727 32,46|28,97 53,8839 54,93

154,1 614,1 396,0 675,286,1

14,0.07

28 33,270,85

Anden Periode.


7,8454,230

1383,1 6511 30,36 25,89 49,8914 59,22

148,3 633,5 361,7 662,191,5

12,630,09

30,990,74

Tabel 3. Respiratorisk Stofskifte.

Respirationsforsøg Nr.

363. 20/3—88/2.

364. i2/„-M/3 .

366. 26/3_28/3.

Liter O2

Gennemsnit pr. Dag

/ 2197\ 2219

/ 2260\ 2296

/ 2123\ 2126

2204

Liter C O 2

24892493

24742541

24122443

2475

Liter CH,

243240

261254

248250

249

23

Tabel 4. Kvælstof balance.

FoderGødningUrin

Balance

g N

31,4157,08

g N

90,99

88,49

+ 2,50

Tabel 5. Kulstof balance.

FoderGødningUrinKulsyreMetanAf lej ret Protein .

Balance

g C

668,788,8

1327,8133,6

8,1

g C

2348,5

2227,0

+ 121,5

Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 6. Energibalance.

FoderGødningUrinMetanAf lej ret FedtAflejret ProteinVarmedannelse

AfvigelseProcentisk Afvigelse

Kai

6619877

23671502

8911238

Kai

22778

22692

-{-86^ 0 , 3 8



Foderstoffer

T3• bc

3 ie- S

kg

T3 »-i, 2 a>o Chffl

Kai

-2"oE-

2s

en o. ce:s

Ca

BygHvedeKokoskager.HessicatorhøByghalm . . .Vand

1,2901,1900,4003,0002,015

20,000

1107,31018,4353,1

2685,91706,9

501945231731

23,9922,0625 818.0916,66 24,4

7568

1610,6846,2,4

4310,6440.7

29,916,722,2

509,8465,9168,9

12015 80,7069,6056,4202,51208,6714,01217,1796.9

849,8842,5173,8

51,921,741,1

4,173,561,85

96,3 885,1607,1

0,760,490,55

6,5451,901,0710,76

2,40

24


Foderstoffer

Gødning.. . .Urin

Tot

al-

mæ

ngde

kg

11,0825,733

Tør

stof

g

2054,6T

otal

Ene

rgi

Kai

94861410

Tot

al N

g

42,6696,31

Ren

-pr

otei

n N

g

37,57

Fed

t

s

65,2

Ask

e

g

226,1

Res

t

g

841,8

Træ

stof

g

654,9

C

g

966,4140,4

P

g

14,630,13

Ca

g

71,040,61

Anden Periode.

Gødning.. . .Urin

12,2945,463

2169,9 99951191

46,59 41,43 77,1239,781,95

894,3 667,61024,1118,2 0,33

17,0973,150,45

369.

370.

372.

Tabel 9.

Respirationsforsøg Nr,

24/ 26/

8 / 1 0 /

5

Gennemsnit nr. Dacr

Respiratorisk

Liter 0

/ 2658\ 2571/ 2700\ 2642/ 2620\ 2639

2638

Stofskifte.

2 Liter CO2

297929593027307030063091

3022

Liter CH4

324294286295260257

286

Tabel 10. Kvælstof balance. Tabel 11. Kulstof balance.

FoderGødningUrin

Balance

g N

44,6389,13

g N

146,37

133,76

+ 12,61

FoderGødningUrinKulsyreMetanAflejret Protein .

Balance

g C

995,3129,3

1621,3153.441,0

g C

3158,6

2940,3

+ 218,3

25



FoderGødningUrinMetan .Aflejret Fedt ?Af lej ret ProteinVarmedannelse


2. Hurtigtørret Hø.Stofskifteforsøg Nr. 102. Goldko B. 4.


Foderstoffer

BygHvedeKokoskagerHalmRytterhø . . .Vand

kg

1,3801,2900,5002.0201,000

16,000

to

O C

1164,61093,1442.4 2168

1693,2829,5 3707

Kai

52044817

7480

25,2519,3513,6013.09

23,3217,8013,10 58,310,32

26,60 24,30

a.

23,724,8

40,014,3

g

31.6 90318,229,1

g

,1905,7221,7

96,8 859,168,4 347,9

53.4 536,023.5 495,1

211,148,315,5

232,6 380,7615,5 787,0

g4,363,932,311.162,19

Ca

g

0,810,520,71

12,1818,001,92



9,2053,752

1483,8 6867 32,86 28,72698 48,03

46,8 156,5 655,2 419,7 694,171,4

13,340,29

31,760,26

Anden Periode.

Gødning . . .Urin

9,5273,758

1510,0 6993 33,44646 44,34

28,96 45,5 166,7 678,2 410,6 700,267,0

13,530,37

33,250,38

26


Respirationsforsøg Nr. Liter O2 Liter COS Liter CH4

365. 20/3—22/3-

367. 2 / 4_4/ 4 . .

368. w/4—17/4

235723462363237423712282

259525692576262425442548

259249263267

262253

Gennemsnit pr. Dag 2349 2576 259

Tabel 16. Kvælstofbalance. Tabel 17. Kulstofbalance.

FoderGødningUrin

Balance

g N

33,1546,19

g N

97,89

79,34

+ 18,55

FoderGødning . . . . . . .UrinKulsyreMetanAflejret Protein .

Balance

g C

697,269,2

1382,0139,060,3

g C

2409,9

2347,7

+ 62,2



FoderGødningUrinMetanAflejret Fedt ..Aflejret ProteinVarmedannelse


Kai

23376

27

Stofskifteforsøg Nr. 104. Goldko B. 4.


Foderstoffer

BygHvede.Kokoskager.Rytterhø. . ..Hurtigtør. HøByghalm . . .Vand

tal-

engd

e

O £H S

kg

1,3551,2800,5001.0002,0001,955

20,000

rsto

f

Q

g

1175,61095,7441,2827,1

1703,01672,3

tal

ergi

!

o cKai

528048542156369976467415

tal

N

o

g

25,3419 5813,7527,9053,8011,79

2

i 'SG "S<u £OS o,

g

23,7117,9213,1024,5046,0010,03

T3

P-,g

26,7?6,057,112,231,641,3

O>

en<

g

32,118,327,470,7

127,293,1

c«<U

OSg

902,3902,8220,0344,3749,7895,5

ot/i

&

Hg

56,126,250,8

225,5458,2568,7

C

g

541,2498,9209,8382,1785,2767,5

P

g

4,444,022,322,124,321,00

Ca

g

0.840 520.70

19,4033,6010,012 40


Gødning.. . .Urin

12,348 2148,64,633

990349,27 42,85|67,3 230,9 846,1 696,4 1012,5 17.2990866,72 ! ; 92,8 0,13

63,470,39

Anden Periode.

Gødning.. . .Urin

12,3994,984

2208,3 99941032

49,10 42,90 60,8 245,5 862,374,76

732,8 1027,9108,7

17,98 66,710,10 0,35



371. 14/5—16A

373 28/5—30/.

374. l2/6_14/6

Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2724\ 2744/ 2885\ 2805/ 2820\ 2766

2791

Liter CO2

307730613069309131183104

3087

Liter CH4

261264271276308295

279

28


FoderGødningUrin

Balance

g N

49,1970,74

g N

152,16

119,93

+ 32,23

FoderGødningUrinKulsyreMetanAflejret Protein .

Balance

g c

1020,2100,8

1656,2149,7104,7

g c

3184,7

3031,6

+ 153,1



FoderGødningUrinMetan •Aflejret FedtAflejret ProteinVarmedannelse


Kai

9949970

265218931148

14197

Kai

31050

30809

-f- 241-r- 0,78

3. Staktørret Lucernehø.Stofskifteforsøg Nr. 105. Goldko A. 38.


Foderstoffer IIkg

"o c

Kai

-2"o

gos S.

g

CO

<

g g j g

Ca

BygHvedeKokoskagerLucernehø .Byghalm.. .Vand

1,4001,3000,5001,0002,000

16,000

1194,11094,6|4826450,0817,9 3610

1682,6 7386

5270 23,8022,2620,8019,1117,2516,3526,10122,9011,4010,72

31,627,034,911,7

23,7 946,320,4899,132,8226,383,0320,7|239,4|369,7

34,6jl 13,0|833,l|630,6l772,4

43,7544,918,1494,448,2 205,5

3,6824,4562,6552,290 212,12010

0,4700,4110,472

,700>,160

1,920

29


Foderstoffer

Gødning . . . .Jrin

<u•a• b£

"äs Co 5H £kg

8,0654,642

rsto

fE-

g

1454,1

tal

ergi

o cHUJKai

6686906

2

oHg

31,5364,06

2

i "S

g

27,50

P-,

g

40,7

O)

<

g

178,2

i«o»

«

g

593,7

o"eio

g

444,4

C

g

675,894,8

P

g

15,0820,107

Ca

g

31,4540,299

Anden Periode.

GødningUrin

7,5644,304

1416,7 6528 29,73928 66,71

25,57 43,3 167,9 592,3427,4661,913,23731,61894,5 0,209 0,195


Respirationstorsøg Nr.

376 . ^Vio—^Vio • • • • • •

O<7Q 1 9 / 1 d /

380. ^/n—28/n

Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2175\ 2142/ 2253\ 2183/ 2170\ 2164-

2181

Liter CO2

250625312555254224922516

2524

Liter CH4

308300299281284258

288

Tabel 28. Kvælstof balance*). Tabel 29. Kulstof balance*).

FoderGødningUrin

Balance

g N

32,8164,39

g N

99,35

98,20

+ 1,15

FoderGødningUrinKulsyreMetanAf lej ret Protein .

Balance

g c

721,494,6

1354,1154,5

3,7

g c

2386,9

2328,5

+ 58,6

*) Alle ovenstaaende Balancer er korrigerede for Fejlen paa Fordøjelses-kvotienterne i 105.

30

Overensstemmelse med Princippet om Energiens Konstans.

Tabel 30. Energibalance*).

FoderGødningUrin.MetanAflejret FedtAflejret ProteinVaimedannelse


Kai

7116917

273772541

11179

Kai

23161

22715

-f- 446— 1,9

*) Alle ovenstaaende Balancer er korrigerede for Fejlen paa Fordøjelses-kvotienterne i 105.



Foderstoffer

T3

kg

£ fe"o c

Kai gos

g

Ca

BygHvedeKokoskagerLucernehø .Byghalm. . .Vand

1,4001195,31,2901092,50,5053,00025732,0901738,9

20,000

532848482064

24,0822,68 28,0 26,0943,620,4892,7

,4113737697

47,223,148,5

8,3039,0272,1904,8791,1

21,0319,4824,916,9716,2134,590,6012,1611,1231,6103,9872,4655,0

32,2225,4

545,4498,2205,3

1161,0802,8

3,8221 0,5324,644J 0,4332,626 0,4717,14065,100l,691|10,157

! 2,400^


Gødning . . .Urin

10,7532360,3106885,859 1396103,12

47,9644,5289,4305,4973,1 692,5 1094,7 18,06577,207129,2 0,137 0,381

Anden Periode.

Gødning . . .Urin

10,8562373,16,282 1363104,91

10715 48,6343,64 74,3310,5941,8742,61105,1129,8 0,182

19,54180,7690,381

31



383. 19/i2-21/i2 35

384. 3/i—5/i 36

386. 16/i—18/i 36

Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2550\ 2691/ 2636\ 2660i 2785\ 2552

2646

Liter CO2

294430623066301930483071

3035

Liter CH4

328316363341326328

334


FoderdødningUrin

Balance

g N

48,30104,02

g N

164,84

152,32

+ 12,52

FoderGødning . . . . . . .UrinKulsyreMetanAflejret Protein .

Balance

g C

1099,9129,5

1628,3179,240,7

g C

3212,7

3077,6

+ 135,1



Kai

FoderGødningUrinMetanAflejret FedtAflejret Protein. . . . .Varmedannelse


31310

30880

~ 430+ 1,4

32


Tabel 37. Foderration pr. Dag.Første, anden og tredie Forsøgsperiode.

Foderstoffer

T3bo

kg S

o cHUJ

Kai

213

CL,

g

Ca

BygHvede . . . . .KokoskagerByghalm.. .Lucernehø .Vand

1,4001,3000,5002,0001,000

14,000

1193,5 52841094,1452,3 2082

1677,2 7402810,2 3580

23,80 22,54 31,225,64826 20,67

17,3512,8227,30

19,3716,40 36,011,16 36,425,00 11,9

24,219,6 90132,5

105,681,3

945,6,6

228,7782,7316,2

43,718,146,7

672,4230,2

545,0495,0206,0774,8366,9

3,704,472,191,852,23

0,480,430,49

10,7021,80

1,68



8,1113,907

1536,2 7040 33,90 29,52 38,071050,79

168,7 642,3 475,3 713,075,7

13,0,1063 31[,88

0,37

Anden Periode.


8,3464,073

1568,2 7211 34,14 29,71738 57,02

42,1 173,6 661,7 477,4 731,180,7 0,10

14,77 32,630,28

Tredie Periode.

G ø d n i n g . . . .Urin

8,0723,948

1535, 7071687

32,69 28,49 42,054,09

177,6 647,3 464,1 717,668,1 0,09

14,85 34,140,18



o77. ö/^j—'/j-j

OOl. ö/i9 °/19

382. !6/l2—18/l2

Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2401\ 2439/ 2274\ 2247/ 2272\ 2253/ 2328\ 2345

2320

Liter CO2

26342657259026142582258925992553

2602

Liter CH4

281271

274281

251259

262258

267

33


FoderGødningUrin

Balance

g N

33.6453,96

g N

lul,94

87,60

+ 14,34

FoderG dningUrinKulsyreMetanAflejret Protein .

Balance

g c

720,875.3

1396,0143,246,6

g c

2387,7

2381,9

+ 5,8



FoderGødningUrinMetanAflejret Fedt .Aflejret ProteinVarmedannelse

AfvigelseProcentisk Afvigetse



Foderstoffer

T3

3§ 3 £o c

Kai£

n

cS o,g

g g

Ca

g

BygHvedeKokoskagerByghalm. . .Lucernehø ,Vand . . . . . .

1,4001194,21,2901093,00,5102,0151699,5

453.21699,5

3,000 2561,120,000

5317 23,38 22,4024,64823 i0.77 19,3.=! 27,32091 17,2416,5836,17516 12,1910,4431,6101,4812

24,2947,5

32,7226,5

11400 84,0072,61

51,S22,350,1

5677,836,9245,7 936,0817,5

546,6495,9208,1785,9

1164,3

3,6124,6182,6521,6646,48063

0,5350,4280,4719,974

,3002,400

34


Foderstoffer


tal-

engd

e

O £H S

kg

12,5075.816

rsto

fs

g

2362,6ta

ler

gi

o cE-OJKai

107061152

talN

oS-

51,9U92,47

c1 O

OS Q,

g

46,78

•SUH

g

71,5

o

g

3 3,9

"S(U

OSg

922,4

æst

of

_E-i

g

740,4

C

g

1100,6116,8

P

g

18,8860.10J

Ca

g

75.5420,553

Anden Periode.

GødningUrin

12.2082361,01068254 08 48,2276,7 307,6901,3 7375 622 U3b91,08

,4 1096,3108,3

19,41179,1080,098 0,320


Respiratinnsforsøtj Nr. Liter O 2 Liter CO o Liter CH4

385. 8/x-io/!

387. 22/j—24/

388. s/a -7/-2

27642783

2573256026242663

3007304830273069

30133022

310305

315315

345309

Gennemsnit pr. Dag 2661 3031 317


PoderGødningUrin

Balance

g N

52,9991,78

g N

157,58

144,77

+ 12 81

FoderGødningUrinKulsyreMetanAflejr et Protein .

Balance

g Ca

1098,51126

1626.1170,141,7

gCa

3200,8

3049,0

+ 151,8

35



FoderGødningUrin ,MetanAflejret FedtAflejret ProteinVarmedannelse

AfvigelseProcentisk Afvigelse.

Kai

31147

3*

OVERSIGTOVER

DE FRA LANDØKONOMISK FORSØGSLABORATORIUMUDSENDTE BERETNINGER

A. Beretninger fra Forsøgslaboratoriets Husdyrbrugs»afdelinger.

I. Forsøg med Kvæg.1934. 156. Ber, 50 Aars Kvægforsøg 1883—1933. (3 Kr.).

1) F o d r i n g s f o r s ø g m e d M a l k e k ø e r .a) Sammenligning mellem forskellige Fodermidler.

1888. 13. Ber. Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark, a. Almindelig Over-sigt over Forsøgene 1872—87. b. Fodringsforsøg med Malke-køer i Vinteren 1887—88. (50 Øre).Sammenligning mellem Kraftfoder og Roer. (50 Øre).Fortsat Sammenligning mellem Kraftfoder og Roer. (Uds.).Sammenligning mellem Korn og Oliekager. (50 Øre).Sammenligning mellem Korn og Hvedeklid. (50 Øre).Samlet Oversigt over Fodringsforsøgene med Malkekøer1887—1895. (Udsolgt).Sammenligning mellem Blandsæd og Hvede og mellem Bland-sæd og Melassefoder. (1 Kr.).Sammenligning mellem Blandsæd og Majs. (Udsolgt).Forsøg over Roetørstoffets Foderværdi for Malkekøer. (Uds.).Fodrings- og Nedkulingsforsøg med Sukkerroeaffald. (50 Øre).I. Forsøg med Mask. II. Forsøg med Soyakager. (75 Øre).Forsøg med Hø. (1 Kr.).Forsøg med Runkelroer og Kaalroer. Kakaokager. (50 Øre).Forsøg med Hø fra forskellige Slættider. (50 Øre).A. Erstatning af Oliekager med Lucernehø i MalkekøernesFoder. B. (Se II). C. Nedkulet Roetop til Malkekøer. (50 Øre).

1928. 125. — A. Majsbærme som Foder til Malkekøer. B. Erstatningsmid-ler for Sødmælk til Kalve. (1 Kr.).

1928. 126. — I. Forsøg med Hø. II. Undersøgelser over Fordøjelighedenaf Høsorter hos Kvæg. (1 Kr.).

1931. 140. — Forsøg med Græs og Hø. Fordøjeligheden af Høsorter. (1,50 Kr.).1932. 144. — Forsøg med Roer 1927—1931. Prøvefodring og Forsøg vedr.

Fodermarvkaal samt kunsttørret og presset Foder. (1,50 Kr.).1933. 154. — Undersøgelser vedr. Sukkerroeaffald og Sukkerroetop. (1 Kr.).

1889.1890.1892.1894.1895.

1897.

1899.1904.1909.1911.1911.1915.1917.1917.

17.20.27.29.34.

39.

45.55.65.74.76.89.95.96.

37

b) Fodermidlernes Indflydelse.1897. 37. Ber. Foderets Indflydelse paa Smørrets Kvalitet. (1892—97). (1 Kr.).tf 930. 134. — Nogle Fodermidlers Indflydelse paa Smørrets Konsistens

nt m. (1,50 Kr.).1934. 159. — Undersøgelser vedr. Fodringens Indflydelse paa Kødfarven

m. m. hos Kvæg. (1,50 Kr.).1936. 167. — Fodringens Indflydelse paa Smørrets Indhold af A. Vitamin.

(1 Kr.).

c) Foderets Mængde.1906. 60. Ber. Bestemmelse af Æggehvideminimum i Malkekøernes Foder.

(3 Kr.).1907. 63. — Bestemmelse af Æggehvideminimum i Malkekøernes Foder

(fortsat). (2 Kr.).1931. 136. — Forskellige Mængder af Foderenheder og Protein til Mælke-

produktion. (3 Kr.).

d) Fordøjelighedsforsøg.1934. 155. Ber. Fordøjelighedsforsøg med Malkekøer. I. Nogle Fodermidlers

Fordøjelighed bestemt ved Forsøg med Grupper af Malkekøer.II. Om Bestemmelse af Proteinstoffernes Fordøjelighed gen-nem Dyreforsøg og ved Hjælp af Pepsin-Saltsyre. III. OmBestemmelse af Fordøjelighed ved Edins saakaldte »Led-kropp«s Metode. (3 Kr.).

2) F o r s ø g v e d r ø r e n d e M æ l k o g M a l k n i n g .a) Enkelte Køers Mælk.

1919. 104. Ber. A. Undersøgelser af de enkelte Køers Mælk. B. Eksteriør-bedømmelsen af Malkekøerne. C. En Korrelationsformel. D.Anvisning til dennes Brug i Praksis. (1 Kr.).

1921. 107. — Enkelte Køers Mælk. A. Mælkemængde og Mælkefedme forforskellige Besætninger og Racer. B. Mælkemængde og Mælke-fedme i de 10 første Laktationsperioder. C. Korrelation mel-lem Mælkemængde og Mælkefedme. D. Mathematisk Grundlagfor Korrelationsberegningen. (2 Kr.).

b) Malkning.1910. 68. Ber. Forsøg med Malkemaskiner (Lawrence-Kennedy-Gillie). (1 Kr.).1912. 78. — Forsøg med Malkekøer: 2 eller 3 Gange Malkning daglig.

(50 Øre).1913. 81. — A. Forsøg med Malkemaskinen »Gandil-Gjetting«. B. Forsøg

med Mælkekøleren »Rimula«. (50 Øre).1915. 91. — Forsøg med Malkemaskinen »Heureka«. (50 Øre).1921. 108. — 4de Beretning om Forsøg med Malkemaskiner. (1 Kr.).1935. 160. — Maskinmalkmng sammenlignet med Haandmalkning. (1 Kr.).

3) F e d n i n g s f o r s ø g o g F o r s ø g m e d U n g k v æ g .1931. 142. Ber. Forsøg med Ungkvæg m, m. (1,50 Kr.).

38

II. Forsøg med Heste.1910. 72. Ber. Fodringsforsøg med Heste. (Udsolgt).1917. 96. — B. Flydende Melasse til Heste. A. og C. (Se I. 1. a.). (50 Øre).1931. 138. — Forsøg med Roer til Arbejdsheste. (1 Kr.).1932. 147. — I. Undersøgelser over Trækhestes Foderbehov. II. Nogle sam-

menlignende Fodringsforsøg med forskellige Kraftfodermid-ler. (1 Kr.).

1934. 158. — Undersøgelser over Trækhestenes Foderbehov. (1 Kr.).1936. 168. — Undersøgelser vedr. Fodringen af Heste paa Husmandsbrugs

III. Forsøg med Svin.1) Fodringsforsøg.

a) Sammenligning mellem forskellige Fodermidler.1887. 10. Ber. Forholdet mellem Foderværdien af skummet Mælk og Valle

samt mellem Korn, Mælk og Valle. (Udsolgt).1889. 15. — a. Sammenligning mellem Korn og Oliekager og b. mellem

Svin af forskellige Racer. (Udsolgt).1890. 19. — a. Korn, Majs og Rugklid, b. Korn, Roer og Kartofler.

c. Svin af forskellige Racer. (Udsolgt).1892. 26. — a. Korn og Hvedeklid, b. Korn, Runkelroer (og Sukkerroer)

samt kemiske Undersøgelser af de til Forsøgene benyttedeFoderstoffer. (50 Øre).

1895. 30. — a. Korn, Roer, Gulerødder (og Turnips). Korn, Oliekager ogRoer. Byg og Majs. Dansk Byg og russisk Byg. b. Slagtnings-forsøg, c. Kornforbrug til 1 Pd. Tilvækst, ved svagere ogstærkere Fodring, ved Vinter- og Sommerforsøg, d. Fodrings-forsøg med store Svin. e. Sammenligning mellem Galt ogSo. (Udsolgt).

1899. 42. — Kaalrabi og Turnips, Hvede og Byg. Forskellige Slags Me-lassefoder samt Palmekager og Majs med Hensyn til Flæ-skets Kvalitet. (Udsolgt).

b) Beretninger om de af Forsøgslaboratoriet og De samvirkende danskeAndels-Svineslagterier foranstaltede Fodringsforsøg med Svin.

1928. 128. Ber. Forsøg med Skummetmælk. (1 Kr.).1928. 129. — Forsøg med Sukkerroer og Kaalroer. (1 Kr.).1929. 132. — I. Forsøg med proteinrige Kraftfodermidler som Erstatning

for Skummetmælk. II. Forsøg med Tapiokamel + protein-rige Kraftfodermidler som Erstatning for Korn. (Udsolgt).

1931. 137. — Forsøg med Sukkerroer + Tilskud af proteinrige Kraft-fodermidler. (1 Kr.).

1931. 141. — Forsøg med Skummetmælk. (1 Kr.).1931. 143. — Forsøg med kogte Kartofler. Fejlberegning. (1 Kr.).1932. 148. — I. Forsøg med tørt og opblødt Foder til Slagterisvin. II.

Demonstrationsforsøg: A. Proteintilskud og B. Mineralstof-tilskud. III. Forsøg med Tapiokamel + Tilskud af protein-rige Kraftfodermidler. IV. Fejlberegning til Forsøg med tørtog opblødt Foder. (1 Kr.).

1933. 149. — A. Forsøg med Majsflager. Fejlberegning. B. Undersøgelservedr. nogle Fodermidlers Indflydelse paa Flæskets Kvalitet.(1 Kr.).

1935. 161. — Forsøg med Lucernemel og grøn Lucerne til Slagterisvin.Fejlberegning. (1 Kr.).

1936. 166. — I. Forsøg med Ensilage af kogte Kartofler. II. Forsøg medraa og kogte Kartofler. Fejlberegning. (1 Kr.).

39

67.75.79.80.85.87.90.93.98.

1908.1909.1911.1912.1912.1914.1914.1915.1917.1918.1922. 109.1923. 110.1923. 114.1924. 117.1926. 122.1927. 124.1928. 127.1929. 130.1930. 133.1931. 139.1932. 145.1933. 150.1934. 157.1935. 164.1936. 169.

2) S a m m e n l i g n e n d e F o r s ø g m e d S v i n aff o r s k e l l i g A f s t a m n i n g .

64. Ber. Sammenlign. Forsøg med Svin af forskellig Afstamning. (2 Kr.).1ste Beretning. Elsesminde. Rods tenseje. (1 Kr.).

Bjernedegaard. Elsesminde. Rodstenseje. (Uds.).(1,50 Kr.).(50 Øre).(50 Øre).(50 Øre).(50 Øre).(50 Øre).(50 Øre).(Udsolgt).(Udsolgt).(Udsolgt).(Udsolgt).(50 Øre).(Udsolgt).(Udsolgt).(1,50 Kr.).(1,50 Kr.).(1,50 Kr.).

2den3die4de5te6te7ende8ende9endelOendeIlte12te13de14de15de16de17de18de19de20nde21nde22nde23nde24nde

(1,50 Kr.).(1,550 Kr.).1,50 Kr.).1,50 Kr.).1,50 Kr.).

Endvidere udsendes kvartaarlige »Foreløbige Meddelelser fra Svinefor-søgsstationerne«, hvori i tabellarisk Form findes angivet de foreløbige Resul-tater af de sammenlignende Forsøg med Svin fra statsanerkendte Avlscentre.Disse foreløbige Meddelelser samt den hvert Aar udarbejdede udførlige Be-retning kan bestilles gennem Postvæsenet under Betegnelsen: » F o r e l ø b i g eM e d d e l e l s e r f r a S v i n e f o r s ø g s s t a t i o n e r n e « til en samlet Prisaf 2,50 Kr. aarlig.

3) S l a g t e r i f o r s ø g .49. Ber. Forsøg med forskellige Saltningsmaader for Flæsk. (50 Øre).1901.

1902. 51. — Fortsatte Forsøg med forskellige Saltningsmaader for Flæsk.(1 Kr.).

1911. 73. — Vandindholdet i Svinefedt fra Svineslagterierne. Grevekager-nes Fedtindhold. Afsmeltning af Sæbefedt. (50 Øre).

1912. 77. — 1) Forsendelse af Flæsk i almindelige Godsvogne. 2) Stab-lingsforsøg. 3) Saltning af fast og blødt Flæsk. (50 Øre).

1913. 82. — Vægten af Svin med tilhørende »Plucks«. (50 Øre).

IV. Forsøg med Høns m. m.1) F o d r i n g s - o g R a c e s p ø r g s m a a l .

1913. 84. Ber. Forsøg med Høns samt Temper aturmaaling i Bistader. (50 Øre).1923. 112. — I. Fodringsforsøg med Høns. II. Nogle Erfaringer fra Kon-

trolæglægningen paa Lundsgaard 1915—192]. (Udsolgt).1926. 121. — Fedningsforsøg med unge Haner. (75 Øre).1931. 135. — Forsøg med Høns. (1 Kr.).1933. 153. — Sammenligning mellem Ydelserne af to rene Hønseracer og

af disses Krydsninger. (1 Kr.).

40

2) H ø n s e h u s e , R u g e m a s k i n e r m. m.1916. 92. Ber. Arbejdsprøver med Rugemaskiner. (50 Øre).1932. 146. — Forsøg med kunstigt Lys i Hønsehuse. (1 Kr.).1935. 165. — Orienterende Undersøgelser vedrørende Fugtighed i Motor-

rugere. (1 Kr.).

B. Beretninger fra Forsøgslaboratoriets dyrefysiologiskeAfdeling.

1899. 44. Ber. Fedtdannelse i Organismen ved intensiv Fedtfodring. (50 Øre).1917. 94. — Respirationsapparatet, dets Betydning og Anvendelse ved

rationelle Forsøg over Hornkvægets Mælkeydelser. (1 Kr.).1923. 111. — Om Næringsværdien af Roer og Byg til Fedning og om

Næringsstofforholdets Betydning for Fodermidlernes Nærings-værdi. (Udsolgt).

1929. 131. — Om Grundtrækkene i Malkekvægets Ernæringslære, (1,50 Kr.).1933. 151. — Undersøgelser over Væksten hos Svin. I. Kalk- og Fosfor-

syreomsætningen hos unge voksende Svin. (2,50 Kr.).1935. 162. — Undersøgelser over Væksten hos Svin. II. Energiomsætningen

hos Svin. (3 Kr.).1935. 163. — Undersøgelser over Væksten hos Svin. III. Fortsatte Under-

søgelser over Kalk- og Fosforsyreomsætningen hos unge, vok-sende Svin. (1 Kr.).

1936. 170. — Vedlikeholdsstoffskiftet hos voksende svin. Bestemmelse afFosfat i Blodserum. (1 Kr.).

1936. 171. — Undersøgelser vedrørende Næringsværdibestemmelse i tørretLucerne. (1 Kr.).

C. Beretninger fra Forsøgslaboratoriets kemiske Afdeling.

I. Mejeriforsøg*)'1) C e n t r i f u g e r m. m.

1883. 1. Ber. a. Kraftforbrug ved Burmeister & Wains lille og de LavalsCentrifuger, b. Skumningsforsøg med de samme Centrifuger,c. Almindelige Bemærkninger om Centrifuger, d. Anvendelseaf skummet Mælk til Foder for Kalve og Svin. (Udsolgt).

1883. 2. — a. Fodring af Kalve og Grise med skummet Mælk fra Cen-trifuge og Bøtter, b. Holdbarhed af centrifugeret og ikke-centrifugeret Mælk. c. Forøgelse af centrifugeret Mælks Hold-barhed ved Opvarmning. (Udsolgt).

1885. 3. — A. Is, Bøtter og Centrifuge, Tandrup, Ravnholt, Lustrup-holm og Ladelundgaard. B. Bøtter og forskellige Slags Fade.C. Smørudbytte Morgen og Aften. (Udsolgt).

1910. 70. — Sammenlignende Forsøg med Centrifuger. (2 Kr.).

2) F l ø d e o g S m ø r .1886. 8. Ber. Afkøling af Smør. (50 Øre).1890. 18. — Nogle Undersøgelser over Flødens Syrning. (Udsolgt).1895. 32. — Syrningsforsøg. (50 Øre).

*) Ved Forsøgsmejeriets Oprettelse i 1923 overgik de egentlige Mejeriforsøg til dette.

4 1

1896. 36. Ber. Undersøgelser over Konsistensfejl hos Smørret samt overSmørrets og Mælkekuglernes Bygning. (Udsolgt).

1901. 48. — Smørudbyttet ved Fremstilling af vasket fersk Smør i Sam-menligning med aim. salt Smør samt Forsøg over, hvilkenIndflydelse Udluftningen af den søde Mælk har paa Smør-rets Finhed og Holdbarhed. (50 Øre).

1905. 57. — Udluftning af Fløde med Ulanders Mælkerenser. Disbrow-kærnen. (50 Øre).

1918. 101. — Forsøg med kombinerede Kærner. A. Kærnens Fyldnings-grad. B. Renkærningstallet. C.1). (50 Øre).

1919. 102. — Fortsatte Undersøgelser over Fremstillingen af Syrevækkere(1 Kr.).

1921. 106. — Ostesurt Smør. Den stærke Skylnings Indflydelse paa Smør-rets kemiske Sammensætning og Kvalitet. (Udsolgt).

1926. 120. — Kombinerede Kærner: Kærningstemperaturens og Flødefed-mens Indflydelse paa Renkærningen m. m. (50 Øre).

3) O s t .1886. 7. Ber. To Osteudstillingsforsøg med Ost af skummet Mælk fra Is-

og Centrifugemælkerier. (Udsolgt).1907. 61. — A. Forsøg med Ostning af pasteuriseret Mælk. B.1). (1 Kr.).1910. 69. — Forsøg med Paraffinering af Ost. (Udsolgt).1914. 86. — A. Ostning af Mælk af forskellig Fedme. B. Ostesagens Ud-

vikling i Danmark. C. Forsøg med »Universalpasteuren«. D.Tabeller over Smørudbyttet af Mælk og Fløde. (50 Øre).

1919. 103. — A. Ostning af raa, af momentant pasteuriseret og af lang-tidspasteuriseret Mælk. B. Ostens Svindforhold. C. Dobbelt-analyser. (1 Kr.).

4) P a s t e u r i s e r i n g .1891. 22. Ber. a.2) b. Pasteurisering af sød Mælk og Fløde samt An-

vendelse af god Syre som Middel til Bekæmpelse af forskel-lige Mælke- og Smørfejl, c. Holdbarhedsforsøg med pasteu-riseret Mælk. (1 Kr.).

1895. 35. — Et selvregulerende Pasteuriseringsapparat. (50 Øre).1899. 43. — Forsøg med Pasteuriseringsapparater. (1 Kr.).1900. 47. — Forsøg med Pasteuriseringsapparater (fortsat). (1 Kr.).1910. 71. — Opvarmning af sød Mælk og Fløde til 120 å 130° C. Aktie-

selskabet Titans nye Centrifuge. (50 Øre).

5) A n d r e B e r e t n i n g e r .1887. 9. Ber. Betaling af sød Mælk i Fællesmejerier efter »Forskel i pCt.

Fløde« (Differensberegning). (Udsolgt). Tillæg: Tabelværkmed Tavle. (Udsolgt).

1902. 54. — Lysanlæg i Mejerier. (1 Kr.).

II. De sammenhængende Rækker af Smørudstillinger.1893. 28. Ber. Samlet Beretning om de »sammenhængende Rækker af Smør-

udstillinger« 1889—1892. (Udsolgt).1895. 33. — Anden samlede Beretning om de »sammenhængende Ræk-

ker af Smørudstillinger«. (Udsolgt).J) Se „III. Kemiske Undersøgelser".2) Se „D. II. Bakteriologiske Spørgsmaal".

42

III. Kemiske Undersøgelser.1883. Tillæg til 1. Ber. a) Kemisk Sammensætning af nymalket Mælk og

skummet Mælk, Kærnemælk og Valle, b) Vanskelighed med atfaa Mælk. c) Mælkenæringsværdi. (Udsolgt).

1885. 4. Ber. a.2) b. Kemisk Undersøgelse af Mælken Ira Køer med Yver-tuberkulose. (Udsolgt).

1885. 6. — Foreløbige Forsøg over Fedmen af og Kontrol med den tilFællesmejerier leverede Mælk. (Udsolgt).

1895. 31. — Apparater til hurtig Fedtbestemmelse i Mælk (Babcock's,Gerber's og Lindstrøm's). (50 Øre).

1898. 40. — En kemisk Prøve til at afgøre, om Mælk eller Fløde har væretopvarmet til mindst 80° C eller ikke. (Udsolgt).

1898. 41. — Sammenlignende Undersøgelser af forskellige Apparaters An-• vendelighed til Kontrollering af Mælkens Fedme. (1 Kr.).

1900. 46. — Smørfedtets Lysbrydningsevne, Jodtal og Indhold af flygtigeSyrer. (1 Kr.).

1905. 56. — Forskellige Metoder til Fedtbestemmelse i Mælk. MælkensRenskumning ved forskellig Temperatur. (50 Øre).

1905. 58. — Den kemiske Analyse af Foderstoffer og dens Forhold tilFodringsforsøgene. (2 Kr.).

1907. 61. — A.3). B. Metoder til Fedtbestemmelse i Mælk. (1 Kr.).1907. 62. — Bestemmelse af Vandindholdet i Smør. (Udsolgt).1913. 83. — Om Kød- og Benmelfodringens Indflydelse paa Knoglesyste-

mets kemiske Beskaffenhed. (50 Øre).1918. 101. — A. og B.3). C. Den fedtfri Mælkevædskes Sammensætning.

(50 Øre).1920. 105. — Undersøgelser vedr. Høybergs Metode til Bestemmelse af Fedt

i Mælk og Fløde. (50 Øre).1923. 113. — A. Den danske Komælks gennemsnitlige Sammensætning.

B. Bestemmelse af Fedt i Mælk. C. Om Kvælstofbestemmelser.a Kr.).

1924. 115. — Ostekontrolforsøg. Bestemmelse af Fedt og Tørstof i Ost.(Udsolgt).

1924. 116. — Om Gerbers Metode til Bestemmelse af Fedt i Mælk. (Udsolgt).1925. 118. — Sammensætningen af dansk Smør og nogle Metoder til Under-

søgelse af Smørret. (50 Øre).1934. 155. — Fordøjelighedsforsøg med Malkekøer. I. (Se A. I. 1. d.). II.

Om Bestemmelse af Proteinstoffernes Fordøjelighed gennemDyreforsøg og ved Hjælp af Pepsin-Saltsyre. III. Om Bestem-melse af Fordøjelighed ved Edins saakaldte »Ledkropp«s Me-tode. (3 Kr.).

D. Andre Beretninger.I. Docent N. J. Fjord's gamle Forsøg.

Forud for 1883, da Forsøgslaboratoriet oprettedes, offentliggjorde DocentFjord i nedennævnte Aargange af Tidsskrift for Landøkonomi følgende 17Forsøgsberetninger:(1867). 1. Ber. Varmegrad i det indre af store Stykker Kød under dets

Kogning.(1868). 2. — Kogning i Hø.(1870). 3. — Kogning i Damp-Kogekedler.(1870). 4. — Kogning i store indmurede Kedler.

2) Se „D. II. Bakteriologiske Spørgsmaal".B) Se „I. Mejeriforsøg".

43

[ (1872). 5. Ber. Vanddampe som Opvarmningsmiddel i Mejerier,i (1875). 6. — Fegnmaa'eres Konstruktion og Opstilling.

(1875). 7. — Opbevaring af Is og Sne.

^' (1876). 8. — Opbevaring af Is og Sne (særlig Sneforsøg).

(1877). 9. — Forskellige Svalekurnmer. Afkølingens Hurtighed i forskel-'* l'ge Spande; de første Kærningsforsøg.• (1877). 10. — Sme;rudbytte ved forskellig Skumningstid og i forskellige

Spande samt ved forskellig Afkøling rred Is og Vand.i (1878). 11. — Opbevaring og Anvendelse af Is og Sne til Mejeribrug.t (1879). 12. — Spredte Vinterforsøg over S'rørudbytte ved Centrifuger.j, (1880). 13. — Loven for Svind i Ishuse. Teirperatu.rforandringer i Smør.i Varim i Jernbanevogne. Varme i Dampskibsrum.

(1881), 14. — Centrifugeforsøg (Lefeldt og Nielsen & Petersen). Centrifuge! — Is — Bøtter (Rosenfeldt). Kørsel, Henstand, Afkøling,

Opvarmning af den søde Mælk.(1881). 15. — Centrifuge, Is, Better og Kærning af Mælk, Centrifuger

; (Nielsen & Petersen's og de Lavals) drevne ved DampkraftI og Hestekraft. Centrifugens sidste Indhold (Nielsen & Peter-i sen's og Lefeldts). Sugning af Fløde og Mælk.i (1881). 16. — Sirørudbytte ved forskellige Mejerisystemer af Mælk fra Køer[ af forskellige Racer: A. Angelsk og jydsk Race. B. Korthornsi °S jydsk Race.[ (1882). 17. — Centrifuge, Is, Vand, Bøtter, Kærning af Mælk (Ourup-* gaard). Sammenlignende Centrifugeforsøg (Burrreister &

Wain's, Nielsen & Petersen's og de Laval's). ForskelligeForsøg med Centrifugede'e, Tilstrørrningstragt, Stigerør;Kraftmaalinger m. m. Afkølingsapparat for Fløde.

(1883). Extra. Cooley's Undervandssystem.II. Beretninger vedrørende bakteriologiske Spørgsmaal.

Forsøgslaboratoriets bakteriologiske Afdeling oprettedes 1885 paa Initiativaf Professor B. Bang. Da Serumlaboratoriet blev oprettet i 1908 overgik natur-ligt de paa Forsøgslaboratoriets bakteriologiske Afdeling behandlede Soørgs-maal til dette. Det er derfor kun i enkelte Tilfælde, at der efter 1908 erudsendt Beretninger om bakteriologiske Spørgsmaal fra Forsøgslaboratoriet.

1) Kvæg.1885. 4. Ber. a. Undersøgelser angaaende Mælk og Mejeriprodukter af

tuberkuløse Køer. b.1)- (Udsolgt).Aarsagerne til Yverbetændelse hos Kvæget. (Udsolgt),a. Smitteevnen af Mælk af tuberkuløse Køer og Varmens Ind-virkning paa Tuberkelbaciller i Mælk. b. Undersøgelser overMælkens Orrdannelse ved Yvertuberkulose. (Udsolgt).Den Koch'ske Lymfe som diagnostisk Middel over for Kvæ-gets Tuberkulose. (Udsolgt),a. Visse Mælke- og Smørfejl. b. og c.3> (1 Kr.).Fortsatte Forsøg med Tuberkulin. (Udsolgt).1) Kvægets smitsomme kroniske Tarmbetændelse. 2) Om An-vendelse af Tuberkulin af Fjerkrætuberkelbaciller som diag-notisk Middel mod Kvægets kroniske smitsomme Tarmbetæn-delse. (1 Kr.).

1918. 99. — Undersøgelser over den intrakutane Tuberkulinprøves Anven-delighed ved Tuberkulose hos Kvæget. (50 Øre).

1925. 119. — Mug paa Smør og Pakning. (50 Øre).M Se „III. Kemiske Undersøgelser".3) Se „I. Mejeriforsøg".

1889.1889.

1891.

1891.1891.1909.

14.16.

21.

22.24.66.

44

2) H e s t e .1888. 12. Ber. Undersøgelser over Aarsagen til Kværke. (Udsolgt).1897. 38. — I. Serurninjektioner som Forebyggelsesmiddel mod Lungesyge

hos Hesten. II. Oversigt over den bakteriologiske AfdelingsVirksomhed indtil Marts 1897. (Udsolgt).

3) S v i n.1892. 25. Ber. Nogle Former af Fodsyge, a. Om Endokarditis, b. Om Knude-

rosen, t&r Hudbrand og Eødsyge. (Udsolgt).1902. 52. — Om Rødsygebacillens Forekomst paa Slimhinderne hos sunde

Svin. (1 Kr.).1908. Fxtra. \ edegørelse for Forsøg vedrørende Svinets Stivsyge. (Udsolgt).1915. 88. Ber. Om Svinetuberkulosen og Muligheden for dens Bekæmpelse

ved praktiske Midler. (50 Øre).1917. 97. — Undersøgelser over raa Valle som Aarsag til Tuberkulose

blandt Svinene. (25 Øre).1927. 123. — Fortsatte Undersøgelser over Svine-Tuberkulosens Forekomst

og Kilder i 2 Slagterikredse i Aaret 1923—1924. (50 Øre).

III. Ventilationsforsøg, Hygiejne.1933. 152. Ber. Foreløbig Beretning om Undersøgelser vedrørende Stald-

ventilationsanlæg samt sammenlignende Undersøgelser afalmindeligt anvendte Skorstenshætter. (1 Kr.).

IV. Forskellige andre Forsøg m. m.1885. 5. Ber. a. Udtørring af Laboratoriet under dets Opførelse, b. Afkø-

lingsforsøg med Kød af nylig slagtede Kreaturer. (Udsolgt).1888. 11. — Undersøgelser af Hvede og Hvedemel. (Udsolgt).1891. 23. — Brødbagning af Rugmel og Hvedemel samt Blandinger af

disse. (50 k)x€).1901. 50. — Sammenlignende Forsøg med Afkøling af Jernbanevogne ved

Hjælp af Is eller Ammoniak. (50 Øre).1903. Extra. Nogle Undersøgelser over Nedarvning og Variabilitet hos

Havre. (Udsolgt).1903. 53. Ber. Kort Meddelelse om Fodringsforsøgene med Malkekøer

1900—01 samt Redegørelse for Laboratoriets Standpunkt tilforskellige omdebatterede Spørgsmaal Forsøgene vedrørende.(Udso1gt).

1905. 59. — Indberetning til Landbrugsministeriet om Laboratoriets Fod-ringsforstg med Malkekøer. (Udsolgt).

Documents

Forsøgslaboratoriet › pub › sh_beretning_171.pdf · 12915 4181 Middel af Kulstof og Energetisk Balance Vægtkorrektion efter Breirem Korrigerede Tal Samlede Varme-dan-nelse Kai