FORÅR 2017 | DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S · PDF fileneske og hver handling tæller. ... Administrator Stefan Søndergård en strømbespa-relse på omkring 40%. NORDENs IT-systemer

FORÅR 2017 | DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S

KUNDERNES NPP

TEMA: For at tiltrække, servicere og fastholde

kunderne er det Norient Product Pools ambition at sætte sig i kundens sted.

Side 8

NORDEN og NPP vil bidrage til en mere effektiv verdenshandel

NORDENs havnekaptajner udfylder en nøglerolle

NORDENs flåde sejler markant længere på literen

Side 12

Side 16

Side 22

Dampskibsselskabet NORDEN A/SStrandvejen 522900 HellerupDanmarkTelefon: 3315 0451www.ds-norden.com

Ansvarshavende redaktørJan Rindbo, adm. direktør

RedaktørNicolai Bro Jöhncke, Head of Corporate Communications & CSRE-mail: [email protected]

Layout og grafisk produktionIn-Mind Design

ForsidenDet er kunderne først, og det er kunderne sidst for Norient Product Pool (NPP). Produkt-poolen, der med en flåde på 88 skibe er en af verdens største, ser det som sin fornemste opgave at være kundernes NPP. ”Det er vores adgangsbillet til markedet og kunderne – ja, det er hele vores eksistensberettigelse,” siger adm. direktør Søren Huscher.

5. april 2017 kl. 15.00GeneralforsamlingRadisson Blu Scandinavia HotelAmager Boulevard 702300 København

12. april – 3. maj 2017Silent period frem til offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal 2017

3. maj 2017Offentliggørelse af regnskabet for 1. kvartal 2017

4. – 6. maj 2017Roadshows i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal 2017.

kalender

Indhold

Side 4

Leder:Hele værdikæden er vores arbejdsområde

Side 5

NORDENs Facebook – højdepunkter

Side 6

NORDEN kloden rundt

TEMA PRODUKTTANK Side 8

Kundernes NPPFor at tiltrække, servicere og fastholde kunderne er det NPPs ambition at sætte sig i kundens sted – altid at se tingene fra kun-dens side og med kundens øjne.

Side 12

NORDEN og NPP vil bidrage til en mere effektiv verdenshandel

Side 13

8 nye grabber i USA

Side 12

Side 13

TEMA Side 8

“As custodians of smarter global trade,

we are conscious, soulful people uniting a world,

where every person and action matters”

2 | NORDEN NEWS / FORÅR 2017

Side 14NORDEN er største tørlastrederi gennem Panamakanalen

Side 16

NORDENs havnekaptajner udfylder en nøglerolle

Side 19

Spareprojekt på sporet

Side 20

Farvel til NORDENs bestyrelse efter 28 år

Side 22

NORDENs flåde sejler markant længere på literen

Side 24

Skibets katapultsæde

Side 25

NORDEN kloden rundt

Side 26

NORDEN kort fortalt: Et aktivt NORDEN i udfordrende markeder

Side 27

NORDENs flåde

Side 28

Orients Fonds donationer i 2016: Fra søret til syge mennesker

Side 28

Side 14

Side 22

Side 20

Side 24

Side 16

NORDEN NEWS / FORÅR 2017 | 3

Hele værdikæden er vores arbejdsområdeNORDEN er mere end bare en transportvirksomhed, der

fragter tørlast og raffinerede olieprodukter fra havn A til havn B. Vi kan og vil noget mere. Derfor føler vi os forpligtede til at bidrage til løsningen af samtlige logistiske udfordringer i forbindelse med vores kunders behov for transport af korn, kul, træpiller, fyringsolie, benzin, dieselolie osv. Derfor er vores fokus på verdenshandelen og ikke kun på shipping.

Formålet med vores daglige indsats er nu for-muleret i vores Corporate Soul Purpose.

Det er så at sige en formålsparagraf, der med få ord fortæller, at vi i NORDEN – og i Norient Product Pool (NPP) – vil bidrage til en mere effektiv og bæredygtig verdenshandel og der-med til øget global velstand. Vores Corporate Soul Purpose siger også, at vi med omtanke og bevidsthed vil forene en verden, hvor hvert men-neske og hver handling tæller.

I dette nummer af NORDEN NEWS er der flere eksempler på, hvordan vi omsætter de fine ord til praktisk handling.

I NPP, der har den kommercielle drift af vores produkttankskibe, bruger man hver dag kræfterne på at se alt med kundens øjne, og de øjne har ikke kun fokus på havntilhavntransport. Kunderne er selvfølgelig optaget af den helhed, som selve transporten indgår i, og til

den helhed hører i høj grad også omkostningsoptimering. Det prøver NPP dagligt at hjælpe kunden med – også selv om indsatsen ikke har indflydelse på NPPs egen bundlinje – i hvert fald ikke på kort sigt. Men givetvis på langt sigt, fordi tilfredse kunder er det, NPP lever af.

Også NORDENs havnekaptajner har en nøglerol-le, når det handler om at bidrage til en mere effektiv verdenshandel, som både NORDEN selv og kunderne nyder økonomisk godt af.

NORDENs 10 havnekaptajner med sammen-lagt mere end 250 års maritim erfaring og pla-ceret operationelt strategiske steder i verden får hvert år tusindvis af lastninger og losninger

til at glide meget lettere, fordi de kender de lokale forhold, og fordi de er til stede, hvor ud-fordringerne opstår. Men havnekaptajnerne gør mere end det. De rådgiver også kunder, når de har særlige logistiske udfordringer generelt – f.eks. relateret til nye laste og lossefaciliteter eller ændring af eksisterende terminaler.

Et tredje eksempel på NORDENs og NPPs bidrag til en mere effektiv og bæredygtig verdenshan-

del leveres af det team, der dagligt holder øje med, at NORDENs flåde af egne og indbefragtede skibe sejler så brændstofeffektivt som muligt. Det sparer os – og dermed indirekte også vores kunder – for millioner af dollars hvert år, og det betyder mindre udslip af CO2.

For at skabe resultater i en verden, der er mere om-skiftelig end nogensinde før, er det nødvendigt, at vi er knivskarpe på, hvad der er formålet med vores indsats, og at vi ser vores rolle som shippingfolk i et langt bredere perspektiv end det traditionelle. Hele værdikæden er vores arbejdsområde.

Med venlig hilsen

Jan Rindbo, adm. direktør

“For at skabe resultater i en verden, der er mere omskiftelig end nogensinde før, er det nødvendigt, at vi

er knivskarpe på, hvad der er formålet med vores indsats”

NORDEN LEDER


NORDENs Facebook – højdepunkter

Et NORDEN-skib kom forbiDet sker ikke ofte, at et NORDENskib har en dansk havn som destination, så da Supra-maxskibet NORD MANATEE i januar kom til Aarhus for at losse sojamel, benyttede adskil-lige medarbejdere på NORDENs hovedkontor i Hellerup anledningen til at besøge skibet og kaptajn Rogelio P. Gelbolingo og hans besæt-ning. De besøgende, anført af adm. direktør Jan Rindbo, fik både rundvisning og noget at spise under besøget.

Vil du også følge os på Facebook?Facebook/dampskibsselskabetNORDEN

Pludselig lå der et skib i baghavenSelvfølgelig lå Panamaxskibet NORDKAP tilbørligt fortøjet ved kajen, og naturligvis var der passende mængder vand under kølen, da det store tørlastskib oppe i iskolde Port Alfred i Canada lossede bauxit til fremstilling af aluminium. Men det lykkedes i januar for Senior Operations Manager Janus Haahr fra NORDENs hovedkontor i Hellerup med sin billedvinkel at få skibet til at se ud, som om det lå i en baghave et eller andet sted.

En arbejdsplads fyldt med motiverNORDENs flåde af tørlastskibe og produkttank-skibe sejler over hele verden, og alle steder møder skibene motiver, som besætningerne er gode til at fange med deres kameraer, og som ofte ender på NORDENs hovedkontor. Her bliver de brugt i mange sammenhænge – f.eks. på Facebook, på LinkedIn, i NORDEN NEWS og i NORDENs årsrapporter, som det var tilfældet med kaptajn Jørn Hovmand Larsens billede af Panamaxskibet NORD NEPTUNE på vej gennem morgentågen på San Joaquin River i Californien.

NORDKAP kalder Svanen og ThyraKaptajn Jan Richardt på Panamaxskibet NORD-KAP bidrog til den søde julestemning om bord på det danske søværns 2 sejlskibe Svanen og Thyra, da de mellem jul og nytår mødtes alle 3 ude på Atlanten. Sejlskibene var i gang med at krydse det store hav med de tidligere Dansk Vestindiske Øer som destination. NORDKAP kaldte sejlskibene op, og bagefter fyldte NOR-DENskibets besætning 2 små containere med slik til sejlskibsbesætningerne, der var på vej mod Caribien for at fejre 100 året i år for Dan-marks salg af de 3 små øer til USA. Kaptajn Jan Richardt: ”Hvem har ikke brug for lidt guf til at tilfredsstille den søde tand midt ude på Atlanten?”


NORDEN kloden rundt

NORDENs Santiagokontor har besøgt Colombia for at møde kunder, mæglere og agenter. Første stop var hovedstaden Bogota, hvor

General Manager Michael Warming og Chartering Manager Morten Vesth mødte bl.a. Seaboard, der er en af NORDENs kernekunder. Be-søget i Bogota inkluderede også Deep Blue Agencys præsentation af det colombianske import/eksportmarked. Næste stop på turen var Bar-ranquilla, hvor NORDEN under besøget havde to skibe i operation på forskellige terminaler langs Rio Magdalenafloden. Tredje og sidste stop

var Colombias næststørste by Medellin, hvor det blev til et møde med en anden af NORDENs kernekunder i Sydamerika, nemlig Contegral, som er en af Colombias største producenter af dyrefoder. Mødet med Contegral inkluderede en rundvisning på deres faciliteter i Medellin. ”Vores kunder værdsatte tilsyneladende vores besøg, som gav os en endnu bedre forståelse af det colombianske marked,” siger General Manager Michael Warming.

Svovl i skibsbrændstof er en af kilderne til sur regn, som skader såvel vandmiljøet

som f.eks. skovene.

Besøg hos kernekunder i Colombia

Fra 2020 må brændstoffet til skibe højst indeholde 0,5% svovl mod nu 3,5%, har

FNs søfartsorganisation IMO bestemt. Det skærpede miljøkrav gælder for hele kloden minus de såkaldte Emission Control Areas el-ler ECAområder – dvs. Østersøen, Kattegat, Nordsøen, Den Engelske Kanal og det 200 meter brede bælte langs USAs og Canadas kyster. Her er svovlreglerne endnu strengere, idet IMO siden 2015 i disse farvande alene til-lader brug af brændstof med 0,1% svovl. Da brændstof med lavt svovlindhold er markant dyrere end brændstof med et højere svov-lindhold, er risikoen for snyd til stede. For at

fremme håndhævelsen af de nye svovlregler har NORDEN tilsluttet sig organisationen Tri-dent Alliance, der tæller en lang række rederier som medlemmer, og som arbejder for at få håndhævet de nye svovlregler. ”NORDEN går ind for lige konkurrencevilkår gennem en kon-sekvent håndhævelse af svovlreglerne, og med medlemskabet af Trident Alliance vil NORDEN støtte dette,” siger Head of Group Communi-cations & CSR, Director Nicolai Bro Jöhncke.

NORDEN til kamp mod svovlsyndere

Seaboard i Colombia er en virksom-hed, der har specialiseret sig i handel med korn, olieholdige frø og ingredi-enser til mel og til dyrefoder. Virksom-heden henter sine råvarer over hele verden og afsætter sine produkter til kunder i hele regionen.

Fra Santiago-kontorets besøg i Barranquilla, Colombia. Fra venstre er det General Manager Michael Warming, NORDEN, Commercial

Director Pablo Cuevas, Deep Blue Agency, Chartering Manager Morten Vesth, NORDEN, og Broker Ximena Orostegui, APS Colombia.

OV E R SE AS A N D T R A DI NG GROU P


NORDEN støtter kampen mod plastikforurening

Gennem Orients Fond støtter NORDEN den internationale organisation Plastic Chan-

ge, der med base i Danmark forsøger at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet i det hele taget. Græsrodsorganisatio-nen arbejder med dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastik-forurening over for befolkningen, industrien og politikerne.

Forureningen med plastik er så udbredt og alvorlig, at et stort antal af verdens økosyste-mer i dag lider under den. Selv på bunden af de dybeste have findes der plastikaffald, og det er der også i de fleste havfugle, fisk, skal-dyr og plankton. Plastic Change forudser, at mængden af plastik i verdenshavne vil være fordoblet om 10 år, og hvis vi lader stå til, over-stiger plastikmængden i 2050 vægtmæssigt mængden af fisk. Det er denne kurve Plastic Change vil knække.

”Som en del af den maritime branche har vi førstehåndskendskab til plastikkrisen i ver-denshavene – det er jo her, NORDENs og NPPs skibe sejler hver eneste dag. Med udgangs-punkt i FNs regelsæt MARPOL og vores egne procedurer for bortskaffelse af affald og for andre udledninger til søs, arbejder NORDEN aktivt for at holde verdenshavene rene og for at minimere vores påvirkning på det maritime miljø så meget som muligt,” siger CSR & Com-pliance Manager Camilla Marie Thiele.

NORDENs nye IT-set-up giver ifølge IT Systems Administrator Stefan Søndergård en strømbespa-relse på omkring 40%.

NORDENs IT-systemer 50% hurtigere

Alle NORDENs servere og datalagringssy-stemer er blevet sammenlagt i samme

servere – det kaldes hyperkonvergens, der netop går ud på at sammenlægge software-definerede funktioner og drage fordele af det. Sammenlægningen har forbedret hastigheden for flere af NORDENs forretningskritiske ITsy-stemer med over 50%. Resultatet betyder mindre ventetid for brugerne og dermed øget effektivitet. ”Det simplificerede setup betyder også, at vi i ITafdelingen kan bruge mere tid på at være i kontakt med vores brugere og skabe værdi for dem ved at løse de udfordrin-ger, de sidder med i deres hverdag, fremfor at sidde nede i datacentret og vedligeholde en masse komplekst udstyr,” siger den ansvarlige for projektet, IT Systems Administrator Stefan Søndergård.

Første indiske kadetter NORDEN har ansat sine første indiske ka-

detter – i alt 4 – der vil supplere de sam-menlagt 65 filippinske og danske kadetter, der i NORDENregi er i gang med at uddanne sig til officerer på broen eller i maskinrummet. ”Det har længe været et ønske fra især vores indiske officerer, at vi skulle lancere et kadetprogram i

Indien. Programmet vil styrke vores mulighe-der for at rekruttere velkvalificerede indiske officerer,” siger Torben Lykkegaard Pedersen, Head of Marine HR. Kadetuddannelsen, der er en blanding af praktik til søs og teoretisk uddannelse til lands, varer 34 år.

Kadet Ajay Sharma, skibsføreruddannelsen, (til venstre) og Rahul Ranjan, maskinmesteruddannelsen, om bord på deres fælles arbejdsplads, JAMES COOK.

Plastikaffald skyllet op på stranden på Bermuda. Foto: Lisbeth Engbo.


Kundernes NPPFor at tiltrække, servicere og fastholde sine kunder er det NPPs ambition at sætte sig i kundens sted – altid at se tingene fra kundens side og med kundens øjne.

Det er kunderne først, og det er kunder-ne sidst for Norient Product Pool (NPP).

Produkttankpoolen, der med en flåde på 88 skibe er en af verdens største, ser det som sin fornemste opgave at være kundernes NPP.

”Det er vores adgangsbillet til markedet og kunderne – ja, det er hele vores eksistensbe-rettigelse,” siger adm. direktør Søren Huscher, der har stået i spidsen for produkttankpoolen lige siden etableringen 1. januar 2005.

For at tiltrække, servicere og fastholde sine kunder er det NPPs ambition ikke kun at va-retage sine egne forretningsmæssige interes-ser, men samtidig at sætte sig i kundens sted – altid at se tingene fra kundens side og med kundens øjne.

”Det gælder generelt, men det gælder ikke mindst, når noget er ved at gå galt. NPP skal altid være en del af løsningen fremfor at med-

sto mere varetager vi også vores egne. I hvert fald på langt sigt,” siger Søren Huscher.

Betydelige besparelserAdm. direktør Søren Huscher fortæller, at NPP ofte kommer med forslag til kunderne, der uden at påvirke den altafgørende sikkerhed, FNs strenge regler om udledning af diverse væsker osv. kan medføre betydelige besparel-ser for dem.

Det kan handle om at sende reservedele til ski-bene på tidspunkter, så antallet af dage, hvor skibene ikke kan sejle – er såkaldt off hire – be-grænses. Det kan også handle om at foreslå, at et skib sejler med en anden hastighed end den aftalte. Drejer det sig om et skib, NPP har ude på timecharter til f.eks. et af de store oliesel-skaber, har farten og dermed brændstofforbru-get ingen økonomisk betydning for NPP. Men det kan skabe værdi for kunden, såfremt han følger NPPs forslag om at sejle langsommere.

“NPP skal altid være en del af løsningen fremfor at medvirke til at gøre

problemet større”Adm. direktør Søren Huscher, NPP

virke til at gøre problemet større. I sådanne situationer handler det virkelig om for os at levere i henhold til vore værdier om fleksibilitet og pålidelighed. Det er også her, vores Corpo-rate Soul Purpose (se side 12) om at bidrage til en mere effektiv og bæredygtig verdenshandel og dermed øget global velstand i særlig grad kommer i spil. I øvrigt – jo mere vi varetager kundernes forretningsmæssige interesser, de-

NPPs 10 største spotkunder i 2016

TEMA PRODUKTTANK


NPP slår konkurrenterne

Handysize:

USD 962

MR:

USD 1.130Gennemsnitlig merindsejling

20112016 (spot) pr. skib pr. dag i forhold til de 3 NPPkonkurrenter,

der klarer sig bedst.

Handysize-skibet NORD BELL losser i København.

TEMAPRODUKTTANK


Adm. direktør Søren Huscher, NPP (til venstre) er parat til at møde nye pooldeltagere i øjenhøjde.

NPP er en del af kundens omdømme”Sikkerheden kommer altid i første række, li-gesom det er altafgørende for vores kunder, at deres last kommer frem på det aftalte og dermed forventede tidspunkt. NPP vil altid være en del af vores kunders omdømme, og NPP ønsker, at vores kunder skal have gode erfaringer med at bruge os til at sejle deres la-ster. Til det hører også, at vi konstant gør, hvad vi kan for at optimere rejserne – f.eks. ved at komme med forslag til, hvordan de kan spare penge. Også selv om vi har aftalt i lastkontrak-ten at gøre tingene på en anden måde. Men en bedre løsning – en billigere løsning – bør altid erstatte en dårligere og dyrere løsning. Det er det, vi kalder personlig involvering, kundefokus og god service,” siger Søren Huscher.

Hardware kontra softwareHvor vanskeligt er det for NPP at differen-tiere sig servicemæssigt fra konkurrenterne – alle rederier har jo stort set de samme skibe?”Det er korrekt – vi har alle den samme hard-ware. Derfor er det på softwaren – på men-neskene – vi kan skille os ud fra de andre. Vi kan stræbe efter at være bedre til at involvere os personligt, hvilket gerne skulle komme til udtryk ved, at vi konstant demonstrerer en ægte interesse i og evne til at sætte os i kun-dernes sted, så vi bidrager mest muligt til at løse kundernes udfordringer før, under og efter en rejse,” siger Søren Huscher.

God kommunikationNår du ser tilbage på 2016, hvad har så været NPPs største servicemæssige tiltag, som har haft gennemslagskraft over for kunderne?”Større bevidsthed om, hvad god kommuni-kation kan gøre, og større fokus på at lære af både de andre deltagere i poolen og af konkur-renterne – ikke mindst hvad øget fleksibilitet angår.”

Det er i øjenhøjde og med respekt, at NPP forsøger at møde en ny pooldeltager –

som amerikanske Diamond S, der har valgt at lade NPP overtage den kommercielle og ope-rationelle drift af 16 af deres produkttankskibe.

”Det betyder, at vi stiller hele NPPs kommer-cielle og operationelle ekspertise til rådighed for dem, så vi uanset markedsforhold kan ska-be de bedst opnåelige resultater for pooldelta-gerne og for NPP. Men det betyder også, at vi vil udfordre nye pooldeltageres operationelle procedurer og politikker, hvor det er relevant – også for at forbedre resultatet og dermed forretningen,” siger NPPs adm. direktør Søren Huscher.

NPP møder nye pooldeltagere i øjenhøjde

Havnekald i 2016 (spot)

Lastning: 1.364Losning: 1.686

Han lover, at såvel Diamond S som eventuelle fremtidige pooldeltagere fra NPPs side kan for-vente en professionel og dedikeret præstation af høj kvalitet.

”Vi foregiver ikke, at vi ved alt. Men vi vil gøre alt for at lære nyt og for at blive bedre – dag for dag. Vi lever efter princippet om evig læ-ring. Det er muligt, at vores krav til nye skibe i poolen kan synes meget strenge. Men kravene har kun et eneste formål, og det er at give vo-res kunder det bedste produkt og den bedste service,” siger Søren Huscher.

Han siger, at de 16 MRskibe fra Diamond S er en gevinst for NPP, idet produkttankpoolen med en samlet MRflåde på nu 51 skibe kan tilbyde sine kunder en langt større fleksibilitet.

TEMA PRODUKTTANK


Antal skibe ved årets udgang Antal spotkontrakter Fragtede mængder i tons (spot)

NPP er et joint venture i vækst

Norient Product Pool er et joint venture, der ejes ligeligt af NORDEN og cypriotiske

Interorient Navigation Company (INC).

Ved udgangen af 2016 bestod NPPs flåde af 88 skibe – 51 MRskibe, der kan laste indtil 45.00055.000 tons, og 37 Handysizeskibe med en lastekapacitet på optil 36.00041.000 tons, idet NPP tager laster ned til 25.000 tons.

37 skibe kommer fra NORDEN, 35 fra INC og 16 – alle MRskibe – kommer fra den amerikanske pooldeltager Diamond S.

Dette rederi har sin flåde af produkttankskibe i kommerciel og operationel drift i flere rede-rier, men har siden 2015 lagt et stigende antal skibe ind i NPP.

NPPs spotlaster 2016 fordelt på lasttyper

Gasolie/Diesel

Benzin

Fuelolie

Nafta

Flybrændstof

Andet

36%

22%

17%

8%6%

11%

0

20

40

60

80

100

Antal skibe

2005

2007

2009

2011

2013

2014

2015

2006

2008

2010

2012

2016

0

300

600

900

1.200

1.500

Spotkontrakter

2005

2007

2009

2011

2013

2014

2015

2006

2008

2010

2012

2016

0

8.000

16.000

24.000

32.000

40.000

Fragtede mængder (spot), i 1.000 tons

2005

2007

2009

2011

2013

2014

2015

2006

2008

2010

2012

2016

NPP opererer i overvejende grad i spot-mar-kedet – dvs. dagtildagmarkedet.

I 2016 fragtede NPPflåden fordelt på 1.333 spotkontrakter i alt 34,3 mio. tons raffinerede olieprodukter – anført af gasolie/diesel, ben-zin, fuelolie, nafta og flybrændstof.

Det var omtrent samme mængde som året før. Men godset blev sejlet på 190 flere kontrakter i 2016 sammenlignet med 2015, og det totale antal havnekald (både lastning og losning) steg fra 2.578 i 2015 til 3.050 i 2016.

NPP er med sine 88 skibe blandt verdens stør-ste produkttankpools.

NPP er med sine 88 skibe blandt verdens største produkttankpools.

Siden NPP blev oprettet i 2005, er det gået fremad med antallet af både skibe, spotkontrakter og fragtede mængder.

TEMAPRODUKTTANK


“As custodians of smarter global trade, we are conscious, soulful people uniting a world,

where every person and action matters”Corporate Soul Purpose

NORDEN og NPP vil bidrage til en mere effektiv verdenshandelNORDENs og NPPs Corporate Soul Purpose – det fælles formål – er kommet til verden efter lange og grundige overvejelser.

Lederne og medarbejderne i NORDEN og Norient Product Pool (NPP) ved, hvorfor

de går på arbejde dag efter dag – hvad der er formålet med deres indsats, uanset hvor i virksomhederne de har deres plads. De vil bidrage til en mere effektiv og bæredygtig ver-denshandel og dermed øget global velstand.

Med omtanke og bevidsthed vil de samtidig forene en verden, hvor hvert menneske og hver handling tæller.

NORDENs og NPPs Corporate Soul Purpose – det fælles formål – er kommet til verden efter lange og grundige overvejelser og erstatter den 12 år gamle vision med tilhørende mission.

”For at skabe resultater i en verden, der er mere omskiftelig end nogensinde før, er det nødvendigt, at vi er knivskarpe på, hvad der er formålet med vores daglige indsats. Det sammenfattes med få ord i vores Corporate Soul Purpose. Det er også nødvendigt, at po-tentialet i hver eneste medarbejder forløses og kommer i spil fuldt ud,” siger NORDENs adm. direktør Jan Rindbo.

Han påpeger, at det er et bevidst valg, at Cor-porate Soul Purpose taler om verdenshande-len (global trade) og ikke kun om shipping.

Fokus på hele værdikæden ”Vores primære værktøj er skibe og dermed shipping. Men for at give vores kunder den bedst mulige service er vi nødt til at forstå og bidrage til løsningen af samtlige logistiske ud-fordringer i forbindelse med transporten af en last korn, kul, træpiller, fyringsolie, benzin eller dieselolie – ikke bare fra havn A til havn B,

Dette program skal styrke lederskabet i Re-deriet og gøre lederne bedre til at frigøre potentialet i dem selv og i de medarbejdere, der rapporterer til dem. Med udgangspunkt i Corporate Soul Purpose er fokus rettet mod at skabe tillid, at dele viden, at uddelegere opga-ver og at udbrede beslutningskraften til flere ledere og medarbejdere.

men i hele værdikæden. Derfor er vores fokus på verdenshandelen og ikke kun på shipping,” siger Jan Rindbo.

Corporate Soul Purpose – støttet af NORDENs og NPPs 4 værdier fleksibilitet, pålidelighed, empati og ambition – er formuleret i forbin-delse med NORDENs og NPPs arbejde med ledelsesprogrammet Soulship.

NORDENs og NPPs ledere og medarbejdere ved, hvad der er formålet med deres arbejde.


8 nye grabber i USASkal støtte NORDENs forretning på østkysten, og når NORDEN ikke selv skal bruge grabberne, lejes de ud til andre laste- og losseoperationer i havne langs kysten.

NORDENs tørlastkontor i Annapolis i USA har anskaffet 8 nye mobile grabber – 2

sæt – med det formål at støtte forretningen på østkysten. Hver af grabberne kan i en en-kelt mundfuld tage 12 kubikmeter, og når de ikke skal bruges ved lastning eller losning af NORDENs egne skibe, lejes de ud til andre laste og losseoperationer i havne langs kysten.

Grabberne er placeret i Albany – staten New Yorks hovedstad – og i Fairless Hills i Penn-sylvania.

”Dermed er de bedst muligt placeret, når de skal afdække hele den nordlige del af østky-sten. Vi har aftaler med lokale transportsel-skaber, så vi hurtigt kan flytte grabberne op og ned langs østkysten, alt efter hvor der er brug for dem,” siger Director Adam Nielsen, chef for NORDENkontoret i USA.

Skal sikre back-upDe nye mobile grabber skal ses som et supple-ment til skibenes egne grabber.

Mere konkurrencedygtigeGrabberne giver samtidig NORDEN stor fleksi-bilitet med hensyn til at bruge skibe, der ikke allerede har grabber om bord.

”Grabberne gør os mere konkurrencedygtige overfor kunden,” siger Adam Nielsen.

Når grabberne lejes ud til 3. part, stiller NORDEN sin ekspertise til rådighed i form af en supervisor, der vil være til stede under hele operationen. NORDENs havnekaptajn Jacob Angelbo Christensen har ansvaret for grabber-ne, og om nødvendigt rykker han selv ud til havnene for at sikre, at alt går, som det skal.

Grabberne er af fabrikatet SMAG og frem-stillet hos den tyske virksomhed Salzgitter Maschinenbau Group, der er kendt for sin høje kvalitet.

Yderligere specifikationer:http://www.dsnorden.com/drycargo/grabs/

”Først og fremmest skal de 2 nye sæt grabber sikre, at vi altid har backup, hvis det skulle være nødvendigt. Når vi har laste eller losse-operationer, hvor der er særlige krav til ope-rationen, vil vi altid have et sæt stående parat. Det gælder også, hvis skibets egne grabber ikke skulle leve op til den påkrævede standard, el-ler hvis der pludselig skulle opstå mekaniske problemer med en af grabberne om bord på skibet. Det gør, at vi kan garantere kunden en høj kvalitet. Vi kan også reagere hurtigt, hvis der sker uforudsete ting under operationen,” siger Adam Nielsen.

“Grabberne gør os mere konkurrencedygtige

overfor kunden”Director Adam Nielsen,

chef for NORDENs tørlastkontor i USA

Hver af de 8 nye grabber kan løfte 12 kubikmeter ad gangen.


Intet tørlastrederi i verden benytter oftere end NORDEN Panamakanalen – den 77 km

lange stikvej mellem Atlanterhavet og Stille-havet, som reducerer en skibsrejse mellem New York på USAs østkyst og San Francisco på vestkysten fra 12.150 sømil til 5.130 sømil. Så mange sømil kan der nemlig spares ved at droppe ruten syd om Kap Horn og Sydamerika.

De rederier, der har flere gennemsejlinger end NORDEN, er alle containerrederier.

NORDEN er største tørlastrederi gennem PanamakanalenDen 77 km lange stikvej mellem Atlanterhavet og Stillehavet sparer skibene for tusindvis af sømils sejlads.

Med udvidelsen af Panamakanalen er det mu-ligt for langt større skibe at passere. NORDEN har endnu ikke anmodet om at måtte passere den udvidede kanal, som primært består af nye sluseanlæg ved den nordlige ind- og udsejling på Atlanterhavssiden og den sydlige ind og udsejling på Stillehavssiden. Men det er sket et par gange, at Panamakanalen på eget initiativ har dirigeret tørlastskibe fra NORDEN gennem de nye sluseanlæg.

“Vi vurderer løbende, om det er hensigtsmæssigt at bruge Panamakanalen”

Jens Malund Jensen, operationschef i Tørlastafdelingen

9 år – og så var stikvejens kapacitet fordoblet

anlæggelse af Panamakanalen at skulle foreta-ge yderligere ekstremt dyre udgravninger for at få hul igennem hele vejen mellem Atlanter-havet og Stillehavet.

Før det statslige selskab bag kanalen – Canal de Panama – i 2006 satte udvidelsesprojektet i gang, blev der brugt 6 år på research, som omfattede flere end 100 studier angående økonomien i projektet, efterspørgslen, miljøpå-virkningen og andre tekniske og ingeniørmæs-sige aspekter. På baggrund af resultaterne af denne research blev projektet som det sidste og afgørende led i forberedelserne godkendt ved en folkeafstemning.

højst 12 meter. Skibe med disse specifikationer kaldes derfor Panamaxskibe, og de var indtil åbningen af de nye sluser de største skibe, der kunne passere Panamakanalen.

De nye sluser har så store dimensioner, at de har plads til passage af skibe, som er indtil 366 meter lange, 49 meter brede, og som stikker indtil 15 meter.

Skibene skal løftes 26 meterSlusernes opgave er at løfte skibene op, så de kommer på niveau med den opstemme-de Gatunsø på strækningen mellem slusean-læggene. Med opstemningen af Gatunsøen – vandspejlet er cirka 26 meter over oceanerne – undgik man ved den i forvejen komplicerede

Det kom til at tage 9 år inklusiv 2 års for-sinkelse, og det kostede USD 5,25 mia. at

udvide Panamakanalen.

Udvidelsen er kanalens største konstruktions-arbejde siden anlæggelsen i årene 18811914, og den betyder ikke alene, at trafikken gennem kanalen kan fordobles, så ventetiden på pas-sage mindskes. Nok så væsentligt er det, at de gamle sluser i begge ender af kanalen er blevet suppleret med nye sluser. Disse sluser er både længere, dybere og bredere end de gamle sluseanlæg.

De gamle sluser, som fortsat vil være i brug, tillader passage af skibe, der er indtil 294 me-ter lange og 32 meter brede, og som stikker


Vandforbruget reduceret markantIkke mindst for at skåne miljøet er hvert af de nye sluseanlæg forsynet med hver 9 kæmpe-mæssige bassiner, og vandet fra disse bassiner bruges, når sluseanlæggene skal fyldes med vand for at løfte et skib. Etableringen af bassi-nerne betyder, at 60% af den anvendte vand-mængde kan genbruges, og at de nye sluser bruger 7% mindre vand for at løfte et skib end de gamle sluseanlæg.

Også efter indvielsen er der lodstvang ved pas-sage af Panamakanalen. Og mens lodser alle andre steder i verden alene er rådgivere for kaptajnen, overtager Panamakanalens lodser kommandoen over skibene, når de stiger om bord. Den 810 timer lange passage af kanalen

Endnu et NORDEN-skib under passage af Panamakanalen – Supramax-skibet NORD NEPTUNE.

Udvidelsen i tal

Udgravninger:

74.000.000 m3

Cementforbrug:

1.600.000 tons

Stålforstærkninger:

290.000 tons

Konstruktionstid:

9 år

Pris:

USD 5,25 mia.

er ganske enkelt for kompliceret til, at myndig-hederne i Panama vil overlade navigationen til fremmede.

13.114 passager i 2016I 2016 var der ifølge Canal de Panama 13.114 passager af kanalen. Det giver i gennemsnit 36 passager om dagen.

Panamakanalen fik i alt USD 1,9 mia. i afgifter – eller i gennemsnit USD 150.000 pr. skib, der så til gengæld sparede såvel tid som brændstof på at skyde en for de flestes vedkommende betragtelig genvej.

Vurderer løbende behovet”Vi vurderer løbende, om det er hensigtsmæs-sigt at bruge Panamakanalen – herunder den udvidede,” siger operationschefen i Tørlastaf-delingen, Jens Malund Jensen.

Der er 2 forklaringer på, at NORDEN indtil nu ikke har fundet det relevant at benytte den udvidede kanal. For det første kan de skibs-størrelser, NORDEN primært opererer i Tørlast – Panamax, Supramax og Handysize, godt gå gennem de oprindelige sluser. For det andet vil der være nogle tekniske meromkostninger ved at forberede skibe til de nye sluser – f.eks. skal fortøjningssystemet om bord på skibene opgraderes.

Havnekapaciteten er afgørendeJens Malund Jensen påpeger, at det ikke kun er størrelsen på Panamakanalens sluser, der er styrende for hvilken skibstype, der anvendes.

”Det afgørende er kapaciteten i laste- og los-sehavnene. Det nytter jo ikke eksempelvis at sende Post-Panamax-skibe gennem Panama-kanalen, hvis den havn, man kalder, maksi-malt kan tage mod Panamax-skibe, siger Jens Malund Jensen.


NORDENs havnekaptajner har en nøglerolleFor NORDEN handler det ikke kun om at flytte gods fra A til B, men om at bidrage til hele værdikæden.

NORDEN har en bred tilgang til kundeser-vice, som rækker ud over at transportere

gods fra A til B. NORDEN er også involveret i optimering af den lokale logistik og infrastruk-tur og er dermed med til at mindske trans-portomkostningerne for både kunderne og det lokale samfund.

Denne tilgang til kundeservice flugter med NORDENs mål om at bidrage til en mere ef-fektiv og bæredygtig verdenshandel og der-med øget global velstand. I den forbindelse er det afgørende, at NORDEN har kontorer og ansatte verden over og dermed er i stand til at

“Kunderne bruger os som en lokal ekspert, der gør deres hverdag lettere”

Havnekaptajn Søren Retz Johansson, Singapore

Claus B. Jensen – en af NORDENs 3 havnekaptajner i USA.

kombinere et stort kundekendskab med lokal tilstedeværelse og lokal ekspertise.

En nøglerolle spilles af havnekaptajnerne på NORDENs udekontorer, som med deres lokal-kendskab og relationer til NORDENs kunder og forretningspartnere i øvrigt, til de lokale myn-digheder, til havneagenter, til havnearbejdere osv. formår i samarbejde med operatørerne til lands og skibets kaptajn at koordinere et havnekald hele vejen igennem. Og det gør de, uanset om det drejer sig om rensning af lastrum, om dokumenter, om defekt laste- og losseudstyr, om forkerte havnebookinger, om

kulturelle forskelle og barrierer eller om noget helt andet og helt uforudset.

Det signalerer respekt”Når NORDEN engagerer en havnekaptajn i en given havneoperation, signalerer det respekt for den transportopgave, kunden har betroet os, og det understreger vores seriøsitet med hensyn til at løse opgaven på en optimal og professionel måde. En havnekaptajns fysiske tilstedeværelse giver de bedste forudsætnin-ger for, at der omgående kan blive taget vare på eventuelle problemer, som måtte opstå un-


10 havne-kaptajnerNORDEN har i alt 9 fastansatte hav-nekaptajner: 3 i USA (Jan Andersen, Jacob Angelbo Christensen og Claus B. Jensen), 1 i Singapore (Søren Retz Jo-hansson), 1 i Afrika (Samuel Quansah), 2 i Kina (Radmund Lu og Eko Zheng), 1 i Indien (Bhaswar Purkayastha) og 1 i Norge, Svalbard (Lars Lundegaard). Dertil kommer havnekaptajn Jim Jara, Filippinerne.

der en havneoperation til stor fordel for alle parter,” siger havnekaptajn Claus B. Jensen.

Han er en af NORDENs 3 havnekaptajner i USA, og det er hans erfaring, at fejltagelser og/eller misforståelser i forbindelse med planlægnin-gen af en havneoperation meget vel kan føre til et anseligt tidstab og store ekstraomkostninger for alle parter. Derfor sigter han altid mod at involvere sig så tidligt som muligt i planlæg-ningsforløbet.

Optimering af logistikkenHavnekaptajnerne skal ikke alene beskytte NORDENs interesse i et optimalt havnekald.

”De skal også varetage afskiberens, modtage-rens og terminalernes interesser, sådan at de har mulighed for at optimere deres logistik, efter at skibet er ankommet og i forbindelse med leveringen af lasten til en slutkunde inde i landet,” siger chefen for tørlastoperationen på NORDENs kontor i Singapore, Senior Ope-rations Manager Stephan Korsgaard.

Chefen for tørlastoperationen på NORDENs kontor i Annapolis, USA, Senior Operations Manager Ivan Santos, mener, at det simpelt hen giver tryghed hos NORDENs kunder, når de ved, at der er en havnekaptajn fysisk om bord på et skib, som er ved at laste eller losse for dem. Det gør det også, selv om havnekap

“Kunderne bruger os som en lokal ekspert,

der gør deres hverdag lettere”

Havnekaptajn Søren Retz Johansson, Singapore.

tajnen kun følger operationen på distancen via telefon/SMS/mail.

Bruges som lokal ekspert”Kunderne bruger os som en lokal ekspert, der gør deres hverdag lettere. Mange af vores kunder har ingen shippingerfaring, og laste- og losseoperationerne er en ukendt verden for dem. Når NORDEN kommer med denne ekstra service i form af havnekaptajner, mod-tages det meget positivt. Det skyldes, at vi ofte løser problemerne, inden de eskalerer, som det ofte sker i mange udviklingslande. Der kan være langt fra Hellerup eller Singapore til den virkelige verden i f.eks. Filippinerne,” siger hav-nekaptajn Søren Retz Johansson, Singapore.

Ivan Santos, mener, at havnekaptajnernes vær-di er direkte forbundet med deres erfaring til

søs og deres forståelse af, hvad der sker om bord på et skib – dvs. fra bådsmanden til kap-tajnen, og deres forståelse af, hvordan man optimerer anvendelsen af skibet. Og her hand-ler det ikke kun om at vide, hvordan man øger lastindtaget og dermed indtægterne. Havne-kaptajnen skal også vide, hvordan man sikrer et glat samarbejde om bord.

250 års maritim erfaringNORDENs havnekaptajner repræsenterer til-sammen mere end 250 års maritim erfaring.

”Dertil kommer, at havnekaptajner kan gebær-de sig blandt mennesker med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Vi kan også tænke ud af boksen, og det øger fleksibiliteten,” siger havnekaptajn Claus B. Jensen.

Særlige logistiske projekterIvan Santos påpeger, at NORDENs havnekaptaj-ner ikke kun bruges ved lastninger og losninger.

“Vi stiller også havnekaptajner til rådighed for nøglekunder, når de har særlige logistiske pro-jekter, hvor en havnekaptajn kan være nyttig. Det kan være rådgivning angående nye laste og lossefaciliteter eller ændring af eksisteren-de terminaler. Hvis de har brug for hjælp til løsning af særligt udfordrende maritime ope-rationer, kan en havnekaptajn også stille op,” siger opera tionschefen i Annapolis.

Søren Retz Johansson – NORDENs havnekaptajn i Singapore.


NORDENs havnekaptajn i Filippinerne er en central person i forbindelse med især NORDENs kulkontrakt med GNPower, NORDENs hidtil største lastkontrakt.

I 2016 indgik NORDEN sin hidtil største last-kontrakt, som betyder, at NORDEN i løbet af

de næste 10 år skal sejle sammenlagt 2024 mio. tons kul fra indonesiske miner til et nyt og moderne kraftværk i Filippinerne – ejet og dre-vet af det filippinske energiselskab GNPower Mariveles Coal Plant Ltd. Co. (kaldet GNPow-er). Kullet leveres af skiftende skibe, men uan-set skib er det altid NORDENs havnekaptajn Jim Jara, som tager imod og koordinerer losningen.

”NORDEN havnekaptajn giver GNPower en rigtig god service. Han bidrager til værdiska-belsen hos GNPower med sin store erfaring. Hans viden og færdigheder sikrer, at skibene lægger til kaj og fra kaj på en sikker og effektiv

måde. Han forsyner os også med nødvendig viden, hvilket især er vigtigt, når vejret er hårdt og havet uroligt,” siger Materials Handling Ma-nager Almer Domingo, GNPower.

Det er altid havnekaptajn Jim Jara, der tager imod

“NORDENs havnekaptajn giver GNPower en rigtig god service”Materials Handling Manager Almer C. Domingo, GNPower

NORDENs havnekaptajn i Filippinerne Jim Jara sikrer effektive og smidige operationer.

Han tilføjer, at havnekaptajn Jim Jara samtidig fungerer som et kommunikationsmæssigt bin-deled mellem GNPower og NORDEN.

Åbner dørene for mere forretningDet var havnekaptajn Søren Retz Johansson i Singapore, som fandt og ansatte filippineren Jim Jara til at tage sig af NORDENs GNPow-eroperationer. Før den store 10 års kontrakt sejlede NORDEN kul til kraftværket for en in-donesisk kulproducent.

”Jeg rejste til Filippinerne i 2014 og fandt ud af, at der var et meget stort behov for klare instruktioner til kaptajner, lodser, slæbebåde, agenter, stevedorer mv. Jeg lavede skrædder-syede fortøjningsinstruktioner mv. og ansatte Jim Jara, som nu er NORDENs havnekaptajn på stedet. Han sikrer ”nattero” under losningen, og i monsunsæsonen fra juli til december er hans tilstedeværelse, viden og erfaring særlig værdifuld. Han og jeg har en daglig dialog,” siger Søren Retz Johansson.

Han og Jim Jari løser også opgaver for NORDEN andre steder i Filippinerne.

”F.eks. gennemfører vi kurser i sikkerhed og optimering i forbindelse med losning af kul, ligesom vi optimerer løsninger i relation til an-dre kraftværker. Det skaber goodwill og er med til åbne dørene for mere forretning til NORDEN i Filippinerne, hvilket den store 10 års kontrakt med GNPower er et godt eksempel på,” siger Søren Retz Johansson.


Reduktionafhavneafgifterviakontrakter ellerrabatprogrammer

Internmonitoreringafstatuspåskrogogpropeller Énleverandørafprøverpåskibsbrændstof –bunkerolie

Nytrejsebureau

Nykontraktomleveranceaffortøjningstovværk Samlingafservicepånavigationsudstyr hosenleverandør

Nyserviceaftaleforforskelligeskibskontrolsystemer Udbudafforanstaltningertilpiratbekæmpelse –bevæbnedevagterogrisikovurdering

Eksempler på besparelser

Spareprojekt på sporetFra 2018 skal skibenes årlige drifts-omkostninger og de rejseafhængige omkostninger reduceres med USD 20 mio.

I efteråret 2015 satte NORDEN og Norient Product Pool (NPP) sig det mål at reducere

skibenes årlige driftsomkostninger og rejseaf-hængige omkostninger såsom havneudgifter, lods og slæbebådsudgifter mv. med USD 20 mio. Den årlige besparelse skal være en realitet fra 2018, og indtil nu er der fundet besparelser, der på årsbasis beløber sig til USD 15 mio.

I begyndelsen af projektet, der går under nav-net Project Cost Drive, var der i både NORDEN og NPP nogle lavthængende frugter, der var lige til at plukke. Men samlet set har det været et langt og sejt træk at finde besparelser, fordi NORDEN og NPP altid har været omkostnings-bevidste og ikke ødsler med pengene.

”Det har været svært, og det bliver kun svæ-rere,” siger Head of Vessel Finance & Perfor-mance, Lars Warberg Sørensen, der er tovhol-der på projektet – bistået af kolleger fra både NORDEN og NPP.

”Nogle besparelser er nemmere at finde end andre. Besparelser i Tørlastafdelingen er ikke noget nyt, og det har altid været kutyme at forhandle med specielt agenter og slæbebåds-operatører. Men Project Cost Drive har tvunget

”For at komme i mål med projektet er det nød-vendigt med yderligere nytænkning og endnu bedre udnyttelse af systemer og data. Alle skal bidrage til projektet, både på kontorerne og på skibene. At optimere omkostningerne skal være en del af den måde, vi alle tænker på, og så skal vi huske os selv på, at det ikke altid handler om at genopfinde den dybe tallerken. En gang i mellem er det nok at vende tilbage til gamle dyder og metoder,” siger Lars Warberg Sørensen.

os til at udvide horisonten gevaldigt og til at finde besparelser på en meget bredere fla-de,” siger Senior Optimisations Manager Jonas Warming, Tørlastafdelingen.

I NPP siger Optimisation Manager Louise M. Hall: ”Vi er ikke den eneste virksomhed i ship-ping, der prøver at reducere omkostningerne. Så det er en vigtig forudsætning for at opnå besparelser, at vi er i stand til at nå frem til en winwin aftale med vores leverandører.”

Når spareprojektet er nået så langt, skyldes det også et godt teamwork kombineret med et stærkt fokus på projektet og systematisk opfølgning fra ledelsens side.


Farvel til NORDENs bestyrelse efter 28 årErling Højsgaard har været med på hele rejsen fra dengang, NORDEN var et rederi med beskedne aktiviteter, til nu da NORDEN er et af verdens store rederier.

Der sker et markant skift i NORDENs besty-relse, når selskabet holder sin ordinære

generalforsamling onsdag 5. april. På grund af aldersgrænsen for bestyrelsesmedlemmer – den siger 72 år – forlader Erling Højsgaard bestyrelsen. Her har han sat sine fingeraftryk siden 1989, de seneste 2 år som næstformand.

Med så mange år i bestyrelsen har Erling Højs-gaard fra første parket fulgt NORDENs bemær-kelsesværdige vækst, som han selv har været medvirkende til, idet han som bestyrelsesmed-lem var en af arkitekterne på NORDENs ambi-tiøse vækststrategi fra slutningen af 1980’erne.

Hans farvel til bestyrelsen giver ham anledning til at se tilbage på dengang, han blev valgt ind i NORDENs bestyrelse, hvor han i mange år var det eneste generalforsamlingsvalgte medlem med en shippingbaggrund.

Også i slutningen af 1980’erne var NORDEN et højt respekteret rederi. Men aktiviteten var begrænset, idet flåden alene bestod af et par

Det var Steen Krabbes plan at supplere ejer-skab af tørlastskibe med operatørvirksomhed. Steen Krabbe og Erling Højsgaard havde lavet forretninger sammen, da Steen Krabbe var chef for Maersk Broker, og han mente, at Erling Højsgaard kunne bidrage til gennemførelsen af denne plan som bestyrelsesmedlem. Det til-sluttede bestyrelsen og hovedaktionæren sig.

”Jeg fandt ideen interessant og takkede ja. Det var spændende og lidt udfordrende at sætte sig ind i den på det tidspunkt meget kompli-cerede selskabsstruktur bestående af 3 børs-noterede selskaber – Orient, Motortramp og NORDEN – med hver deres regnskaber og sam-tidig forsøge at bidrage positivt til opbyggel-sen af den nye forretningsmodel, som i øvrigt ganske hurtigt kom til også at omfatte ejerskab og drift af produkttankskibe i eget regi,” siger Erling Højsgaard.

Hvad er NORDEN for et rederi nu her i 2017, når du forlader bestyrelsen?”NORDEN er et super rederi. Velkonsolideret og dynamisk med flere hundrede dygtige og

ældre japanskbyggede tørlastskibe og 4 nye danskbyggede produkttankskibe.

Slut med stilstandMen der blev lagt op til en dramatisk ændring af mange års stilstand, da Niels Thorsen i 1987 blev bestyrelsesformand, og da Steen Krabbe i 1988 blev ny administrerende direktør.

“NORDEN har de bedste muligheder for fortsat at udvikle sig og klare de udfordringer, som fremtiden byder på”

Erling Højsgaard, afgående næstformand for NORDENs bestyrelse

Erling Højsgaard – medlem af NORDENs bestyrelse 1989-2017 – begyndte sin karriere i shipping i 1961. Hans første arbejdspladser var skibsmæglerfirmaer-ne C.K. Hansen og Bidsted & Co. Senere arbejdede han i rederiet H. Bang & Co. og i Armada Gruppen. Derefter etablerede han sit eget rederi Interbulk.


Dybt kendskab til branchen”Det har været en stor støtte at have Erling med, da han har sin uddannelse og sit fulde arbejdsliv inden for shipping og dermed et dybt kendskab til branchen, ligesom han også har den lange, historiske vinkel med. Han har gennem årene arbejdet virkelig hårdt for at be-vare NORDEN og for at opretholde muligheden for, at NORDEN kunne forblive dansk. Han er præget af en meget positiv tilgang til tingene, en ægte og alvorlig interesse for mennesker og deres omgivelser, et festligt humør, en evne til at skrive og fremføre sange, kort sagt til at få omgivelserne til at føle sig vel. Og det uden at gå på kompromis med det seriøse.”

Alison Riegels, medlem af NORDENs bestyrelse som repræsentant for

hovedaktionæren Motortramp 1985-2016 (næstformand 1985-2013).

Kæmpeindsats i bestyrelsen”Erling har ydet en kæmpe indsats i besty-relsen. Han har bidraget til et fantastisk godt samarbejde. Hans sans for humor er udtalt. Han går ikke efter personen, men efter bolden og sagen. Han ved meget, og for ham er det det faktuelle, der tæller. Han har været den eneste i bestyrelsen med en klassisk shipping baggrund, og den har han brugt godt, og den har gjort, at man ikke har kunnet løbe om hjørner med ham, når det handler om indsigt i shipping. Han er rigtig godt klædt på. Han har en stor viden og interesse for detaljerne, men han har også flair for strategier. Han er parat til at løbe risici.”

Mogens Hugo, formand for NORDENs bestyrelse 1995-2015.

Indsigt, vid og humor”Erling har ydet en formidabel indsats i be-styrelsen igennem mange år. Og på mange fronter. Erling har med indsigt, vid og humor deltaget særdeles aktivt i bestyrelsesarbejdet – ofte med et udfordrende spørgsmål til ledelsen serveret med et smil eller en god bemærkning og altid med blik for både det overordnede og detaljen. Så Erling har været en meget vig-tig brik i NORDENs udvikling gennem mange år – ikke bare forretningsmæssigt, men også med hensyn til værdier, integritet, principper og meget andet. Der ville have været flere omgange i ham, hvis ikke der havde været en aldersgrænse. Vi vil savne ham.”

Klaus Nyborg, medlem af NORDENs bestyrelse siden 2012,

fra 2015 som formand.

“All the best of luck – and keep smiling”

Erling Højsgaard, afgående næstformand for NORDENs bestyrelse

dedikerede medarbejdere fordelt over flere verdensdele både på land og til søs og en daglig ledelse, som fint lever op til den vision for rederiet, som bestyrelse og direktion for-mulerede i slutningen af 1980’erne. Desværre opererer NORDEN i et forfærdelig dårligt mar-ked, ligesom Rederiet er hæmmet af relativt få, men relativt belastende tidligere flådedis-positioner.”

NORDEN har klaret sig rigtig pæntHvordan har NORDEN klaret sig i forhold til sammenlignelige rederier?”Fremfor benchmarking er det vigtigere at fo-kusere på, at virksomheden drives med størst mulig effektivitet og med et rimeligt omkost-ningsniveau, som står i det rigtige forhold til ønsket om at give medarbejderne løn- og ar-bejdsvilkår, som fremmer arbejdsglæden og optimerer bundlinjen. Men når det er sagt, tror jeg da, at NORDEN har klaret sig rigtig pænt sammenlignet med andre rederier.”

Ydmyg stræben efter det optimaleHvad/hvem er især årsag til den markante vækst, som NORDEN har været igennem?”Den virksomhedskultur, som Steen Krabbe stod for godt støttet af næstformand Alison Riegels, bestyrelsesformand Niels Thorsen og afløseren Mogens Hugo, og som stadig er

fremherskende i NORDEN, har dannet et godt grundlag. Det er en kultur, som handler om ydmyg stræben efter det optimale, træk på samme hammel og en venlig og humoristisk adfærd. Derudover er NORDENs udvikling hjulpet godt på vej af et utal af individuelle præstationer på alle niveauer. Nå ja, så hjalp det store markedsopsving i de første år af vort årtusinde jo også lidt,” siger Erling Højsgaard med et smil.

Hvilke udfordringer står NORDEN altid over for?”Udover de udfordringer, som enhver virk-somhed står over for, kan udfordringen for NORDEN vel defineres som evnen til at aflæse udviklingen i verdensøkonomien før alle an-dre, evnen til at sikre en stærk likviditet og en rimelig indtjening i et fuldstændig åbent og ofte vildt fluktuerende marked og evnen til

at forudsige konsekvenserne af internationa-le politiske beslutninger – alt sammen parret med modet til at manøvrere derefter.”

Reddet fra overtagelsesforsøgHvad har du glædet dig mest over i de år, du har arbejdet i NORDENs bestyrelse?”Det er vanskeligt at udpege noget frem for andet, men det glædede mig meget, da det lykkedes at indgå de første aftaler om langtid-sindbefragtning af nybyggede tørlastskibe fra Japan med købsoptioner, og da det lykkedes at modstå de for mig at se truende overtagel-sesforsøg, som rederiet Torm under det davæ-rende græske ejerskab forsøgte i begyndelsen af dette årtusinde.”

Hvor er NORDEN om 10 år?”Vi bør erkende, at vi ikke kan spå. Men jeg er i hvert fald overbevist om, at NORDEN har de bedste muligheder for fortsat at udvikle sig og klare de udfordringer, som fremtiden byder på. Efter min mening har NORDEN en fremragende organisation, et godt kundefokus, en visionær ledelse, en god likviditet, en god position i markedet og en god virksomhedskul-tur. Så min afskedssalut til NORDEN skal lyde: All the best of luck – and keep smiling,” siger Erling Højsgaard.


NORDENs flåde sejler markant længere på literenNORDEN etablerede 1. januar 2013 en særlig afdeling med den opgave at øge flådens brændstofeffektivitet, og det har haft stor effekt.

Den første betingelse for at opnå besparelser på brændstofforbruget er, at Fuel Efficien-cyteamet får et korrekt billede af skibets nu-værende effektivitet – altså før man eventuelt foretager sig noget. Det er ikke en enkel opgave at bestemme et skibs effektivitet, fordi skibe opererer under forhold, som hele tiden skif-

ter – dvs. fart, dybgang og vejrforhold, der alt sammen påvirker skibenes forbrug væsentligt.

”Måske netop derfor er der noget at opnå og en mulighed for at få en forretningsmæssig fordel,” siger Head of Fuel Efficiency, Peter Sinding.

Deling og anvendelse af dataDen næste betingelse for at opnå besparelser er, at de indsamlede data også bliver brugt af befragterne og operatørerne i NORDEN og Norient Product Pool (NPP), der har den kom-mercielle og operationelle drift af NORDENs produkttankskibe, og af kollegerne i Teknisk Afdeling og i Asset Management, idet den sidstnævnte afdeling køber og indbefragter skibe til NORDEN.

Undervejs har der været masser af møder og masser af diskussioner om hvilke data, der er

Brændstofudgiften udgjorde omkring 60% af rejseomkostningerne, da NORDEN i

2012 besluttede at etablere en særlig afdeling med den opgave at øge skibenes brændstofef-fektivitet og dermed bidrage til økonomisk optimering af skibenes rejser – uanset om de foregår med egne skibe, med langtidsindbe-fragtede skibe eller med skibe, der kun ind-befragtes for en kortere periode til en enkelt eller nogle få rejser.

Siden er oliepriserne faldet markant, således at brændstof i dag udgør cirka 45% af rejse-

“Vi er alle blevet gode til at arbejde mod det fælles

mål: Så brændstofeffektive rejser som muligt”

Peter Sinding, Head of Fuel Efficiency

Alle skal arbejde mod samme mål

Systematisk propellerpolering er med til at øge brændstofeffektiviteten.


Sådan opnås besparelserne• Bedre maling af skibene• Systematisk propellerpolering• Rensning af skrog• Mere fokus på bunkersnyd

Kommende tiltagForbedringer af brændstofeffektiviteten indtil nu er primært opnået gennem øget skrog og propellereffektivitet. Fremadrettet er der især 2 områder, hvor NORDEN forventer store be-sparelser:

• Bedre redskaber til valg af skibe til korttidsindbefragtning

• Reduktion af brug af hjælpemotor til søs og i havn

NORDENs Tørlastforretning har besluttet at øge sin operatøraktivitet, hvor laster kombine-res med ledige skibe i markedet for en enkelt eller få rejser. Derfor er det vigtigt at vælge brændstofeffektive skibe også til korttidsind-befragtning.

relevante for at gøre arbejdet med at reducere brændstofforbruget så effektivt som muligt.

”Endelig – og måske vigtigst af alt – forud-sætter vores arbejde i Fuel Efficiency, at alle i NORDEN og NPP deltager aktivt i arbejdet og undlader at suboptimere på deres eget område. Det duer ikke, at man i Teknisk Af-deling køber bundmaling af lav kvalitet for at minimere de umiddelbare driftsomkostninger, hvis skibet så glider dårligere gennem vandet og øger brændstofforbruget. Det kan heller ikke nytte noget, at en befragter eller operatør

undlader at rense skroget eller polere propel-leren på netop hans rejse. Det øger måske indtægten på lige netop denne rejse, men så bliver den næste rejse dyrere, fordi den kræver mere brændstof. Heldigvis er det mit indtryk, at vi alle er blevet gode til at arbejde mod det fælles mål: Så brændstofeffektive rejser som muligt,” siger Peter Sinding.

Har sit eget trafiklysFor at måle data, dele data og få taget action på data, der kræver handling, har Fuel Efficien-cy lavet et setup, der består af 3 elementer:

• Et såkaldt propulsion modul, der gør det muligt konstant at måle skibenes effektivi-tet

• Et trafiklys med grønt, gult og rødt lys, der distribuerer data og udpeger, hvor indsats er påkrævet

• 7 månedlige møder mellem Fuel Efficiency, befragtnings og operationsafdelingerne i NORDEN/NPP og Teknisk Afdeling

omkostningerne. Alligevel er der fortsat store penge at spare ved primært at sikre, at pro-pellerne er poleret, at skibenes sider er fri for tilgroninger, og at skibene sejler med den optimale fart.

Dertil kommer, at NORDEN har som sit over-ordnede formål at bidrage til en mere effektiv og bæredygtig verdenshandel og dermed øget global velstand.

Samlet besparelse: USD 24,9 mio.NORDENs særlige team for brændstofeffektivi-tet – Fuel Efficiency – kom til verden 1. januar 2013. Det første år blev brugt på at etablere en overvågning af alle skibe – læs beskrivelse af overvågningssystemet i særskilt artikel – og resultatet er bemærkelsesværdigt. De ejede og indbefragtede tørlastskibe og produkttank-skibe i NORDENs flåde har sammenlagt i løbet af årene 2014, 2015 og 2016 reduceret deres udgift til brændstof med USD 24,9 mio. – og det har de gjort udelukkende ved at udnytte brændstoffet mere effektivt.

Såfremt det nuværende effektivitetsniveau fortsætter uændret, vil den samlede årlige

besparelse på brændstofkontoen i år og de kommende år ligge på USD 16,5 mio. – en re-duktion af omkostningerne, der slår direkte i gennem på bundlinjen.

Egne skibe mest effektivePeter Sinding, der er leder af fuel efficien-cyteamet, oplyser, at den største besparelse er opnået på NORDENs egne skibe. De var ved udgangen af 2016 10% mere effektive end 3 år tidligere. For de langtidsindbefragtede skibes vedkommende var effektiviteten øget med 5,4%, mens de korttidsindbefragtede skibe havde øget deres udnyttelse af brændstoffet med 1,3%.

Ved udgangen af 2016 var der 236 tørlastskibe og produkttankskibe i NORDENs flåde – 37,5 ejede, 66,5 langtidsindbefragtede og 132 kort-tidsindbefragtede.

”Den store forskel på brændstofeffektiviteten skyldes, at jo mere råderet vi har over et skib – og ejer vi det, har vi jo den fulde råderet over det – des mere indflydelse har vi også på, hvor effektivt skibet drives. Det gælder især, når vi taler om tekniske tiltag som maling af skibene, polering af propelleren og rensning af skibets skrog. Planlagte tiltag vurderes altid i forhold til den forventede brændstofpris, så vi ved, at de giver økonomisk mening,” siger Peter Sinding.

Han påpeger, at den øgede brændstofeffekti-vitet oven i købet er opnået i en årrække, hvor NORDENs flåde i gennemsnit er blevet ældre. Som udgangspunkt bliver skibe mere tørstige med alderen, og det kræver en større indsats at gøre noget ved dette.

“Planlagte tiltag vurderes altid i forhold til den

forventede brændstofpris, så vi ved, at de giver økonomisk mening”

Peter Sinding, Head of Fuel Efficiency


Skibets katapultsæde

2 afgørende fordeleFritfaldsbåden har 2 afgørende fordele:

• Fritfaldsbåden falder frit ned i vandet – i modsætning til den traditionelle rednings-båd, der fires ned og derfor undervejs til vandoverfladen kan blive kastet ind mod skibssiden med det resultat, at besætnings-medlemmerne kvæstes. Der kan også ske det med den traditionelle redningsbåd, at den løsnes fra wirerne for tidligt, så den falder det sidste stykke. Det kan ligeledes medføre kvæstelserne, fordi besætnings-medlemmerne ikke ligesom i en fritfalds-båd er spændt fast.

Hvis et skib skal evakueres, sker det med den såkaldte fritfaldsbåd, der sender besætningen ned ad en sliske – ned i vandet, væk fra skibet og i størst mulig sikkerhed.

Det sikreste opholdssted for besætningen er altid skibet selv – også selv om det er

kommet i vanskeligheder. Men er situationen blevet så alvorlig, at skibet ser ud til at ville synke, skal besætningen evakueres, og det sker i dag med den såkaldte fritfaldsbåd. Den er fastgjort på en sliske agterst på skibet – altid klar til at glide i vandet.

Fritfaldsbåden – skibenes svar på jagerflys ka-tapultsæder – er et lukket fartøj eller en kapsel, der typisk har plads til 25 personer.

“De ombordværende vil helt sikkert opleve en hård landing på vandet efter et fald på 10,

15 eller 20 meter – afhængigt af, om skibet har last om bord eller sejler i ballast og derfor ligger højere i søen. Men fritfaldsbåden giver dem større muligheder for at overleve en eva-kuering – og for at overleve evakueringen uden alvorlige kvæstelser – end de konventionelle redningsbåde,” siger Senior Newbuilding Ma-nager Alex Hjortnæs.

Risiciene ved evakuering er reduceret markant med introduktionen af fritfaldsbåden, der si-den 2006 har været obligatoriske på alle ny-byggede tørlastskibe, men som NORDEN også har installeret på sin flåde af produkttankskibe.

Fritfaldsbåden – skibets katapultsæde – er den orangefarvede kapsel bagest på skibet, som altid er klar til at glide ned i vandet og bringe besætningen i sikkerhed.


Byg fra Australien til Kina

Supramaxskibet GOLDEN LIBRA – indbe-fragtet af NORDEN – har været i Melbour-

ne i Australien for at laste 50.000 tons byg til fødevaresektoren i Kina. NORDENs Melbour-ne-kontor besøgte skibet under lastningen, og inviterede repræsentanter for kunden – Emerald Grain – om bord på det nybyggede skib.

”Det var skibets jomfrurejse, så vi kunne vise vores kunde, hvordan et spritnyt skib ser ud. Vi var også nede i et af lastrummene, hvor

der var en god lejlighed til at fortælle om de udfordringer, som besætningerne har, når de skal leve op til de meget strikse australske krav til rengøring af lastrum,” siger General Mana-ger Christian Hornum fra NORDENs kontor i Melbourne.

Terminalen ejes af Emerald Grain, og under en efterfølgende rundtur på terminalen kunne Emerald Grain kvittere ved at fortælle om de udfordringer, som de arbejder med især i år, da Australien har den bedste kornhøst i mange år.

Mennesker – her NORDENs australske stab og gæsterne fra Emerald Grain – fylder ikke meget i bunden af et af de 5 kæmpemæssige lastrum på et Supramax-skib.

Altid på tjeklistenFritfaldsbåden er altid på tjeklisten, når NORDENs 2 roving safety officers besø-ger NORDENs skibe for at sikre sig, at besætningen forstår at bruge skibenes redningsudstyr.

”1 gang om måneden skal alle besæt-ningsmedlemmer om bord i fritfaldsbå-den, så de ved, hvordan de skal klare en evakuering, og 1 gang i kvartalet skal båden ved hjælp af den fastmonterede kran ved båden sænkes i vandet, så man kan teste motoren og propellen og – for produkttankskibenes vedkommende – sprinkleranlægget på taget af fritfalds-båden,” fortæller Roving Safety Officer Jørn Andresen.

• Fritfaldsbåden rammer vandet med en så-dan hastighed og på en sådan måde, at der skabes såkaldt kinetisk energi – bevægel-sesenergi – der får båden til for egen kraft og uden motorens hjælp at bevæge sig væk fra moderskibet, så kollisioner undgås, og så besætningen hurtigst muligt bringes i størst mulig sikkerhed.

Det er ikke business class“Det er alene sikkerhed og overlevelse, det handler om i en sådan situation. Uanset hvad undgår de ombordværende næppe nogle knubs, og det ville være en overdrivelse at sige, at der er business class-komfort i en frit-faldsbåd. Men der er vand og nødrationer, og båden er udstyret med en dieselmotor, så der er mulighed for at sejle og navigere. Båden har selvfølgelig også en radiosender, der fortæller redningsfartøjerne, hvor præcist den befinder sig. Derfor er overlevelsesmulighederne gode,” siger Alex Hjortnæs.

NORDEN kloden rundt


NORDENs justerede årsresultat for 2016 – dvs. et årsresultat justeret for køb og

salg af skibe – endte på USD 35 mio. mod USD 263 mio. i 2015. Selv om resultatet er på linje med de senest udmeldte forventnin-ger, og NORDEN havde en indsejling i Tørlast og Tank, der lå henholdsvis 19% og 7% over markedet, dokumenterer resultatet, at 2016 var et udfordrende år.

Det justerede årsresultat blev for Tørlast USD 52 mio. (2015: USD 364 mio.) og for Tank USD 17 mio. (2015: USD 101 mio.).

Resultatet blev skabt i 2 markeder i meget for-skellige bevægelser. Fra et historisk lavpunkt i februar gik det gradvist fremad i tørlast, mens markedet i NORDENs andet store forretnings-område, produkttank, begyndte året med gode rater, der faldt betydeligt i takt med, at stadig flere nye produkttankskibe blev leveret, og væksten i efterspørgslen aftog.

”Markederne udviklede sig i 2016 overordnet set som forventet, og NORDEN positionerede sig med en række tiltag til dem også på lang sigt. Vi har fokuseret og optimeret flåden, øget operatøraktiviteten i Tørlast og reduceret de årlige omkostninger på flådedriften med USD 15 mio. Det har ikke kunnet forhindre et under-skud i 2016, men er med til at skabe grundlaget for, at midtpunktet for vores forventninger til

2017 indikerer overskud,” siger adm. direktør Jan Rindbo.

Med 31 aftaler har NORDEN f.eks. udskudt le-veringerne af egne og langtidsindbefragtede skibe og konverteret 1 langtidsindbefragtet Capesizeskib til 3 Supramaxskibe, ligesom det er aftalt at forudbetale noget af hyren på dele af den indbefragtede flåde mod at få re-duktion af hyren.

Flådeoptimeringen er sket samtidig med, at NORDEN med en række andre tiltag i 2016 styrkede sin position:

• Nettoforpligtelserne blev reduceret med USD 369 mio. eller 37%

• 4 mangeårige lastkontrakter – heraf den volumenmæssigt største i Rederiets histo-rie – blev indgået, hvorved NORDEN tilføje-de i alt over 30 mio. tons last til lastbogen

• De årlige driftsomkostninger og rejseaf-hængige udgifter til egne og indbefragtede skibe er blevet reduceret med USD 15 mio.

• Operatøraktiviteten i Tørlast blev øget

• Eksponeringen til et stadigt svagere tank-marked blev reduceret, så NORDEN går ind i 2017 med færre åbne dage end ved indgangen til 2016

Tørlast slog markedet med:

19%

Tank slog markedet med:

7%

Justeret 2016resultat:

USD -35 mio.

Et aktivt NORDEN i udfordrende markeder

”I 2017 fokuserer vi i Tørlast på at drage fordel af et forventet bedre marked og styrke opera-tøraktiviteten, mens vi i Tank har fokus på at positionere os mod mulige markedsforbedrin-ger efter 2017,” siger Jan Rindbo.

Trods udfordringerne er NORDENs finansiel-le position fortsat solid med USD 264 mio. i likvider og værdipapirer og USD 250 mio. i uudnyttede kreditfaciliteter.

Det justerede 2017-resultat forventes at lande et sted mellem USD 20 mio. og USD 40 mio.


NORDEN KORT FORTALT

http://www.ds-norden.com/investor/

PanamaxAntal skibe i alt 85

Egne skibe 4

Indbefragtede skibe 81

Længde 215-230 meter

Bredde 32 meter

Lastkapacitet (dødvægt) 70.00085.000 tons

Laster Jernmalm, kul, korn, bauxit, cement og slagger

Kunder Stålværker, mineselskaber, kraftværker, cement producenter, kornhandlere og handelshuse

Gennemsnitsalder for egne skibe 10,4 år

Total antal Panamax-skibe i verdensflåden 2.027

Gennemsnitsalder for Panamax i verdensflåden 8,9 år

SupramaxAntal skibe i alt 74

Egne skibe 6



Bredde 32 meter


Laster Kul, korn, cement, sukker, gødning og træpiller

Kunder Mineselskaber, energiselskaber, kornhandlere, handelshuse, cement-,

sukker-, gødnings- og træpilleproducenter


Total antal Supramax-skibe i verdensflåden 3.426

Gennemsnitsalder for Supramax i verdensflåden 8,2 år

MRAntal skibe i alt 22

Egne skibe 9

Indbefragtede skibe med købsoption 13

Længde 180185 meter

Bredde 32 meter

Lastkapacitet (dødvægt) 45.000-50.000 tons

Laster Raffinerede olieprodukter som fuelolie, gasolie, benzin, nafta og flybrændstof

Kunder Store olieselskaber og oliehandlere


Total antal MR-skibe i verdensflåden 1.342

Gennemsnitsalder for MR i verdensflåden 8,8 år

HandysizeAntal skibe i alt 15

Egne skibe 11


Længde 175185 meter

Bredde 27-31 meter


Laster Raffinerede olieprodukter som fuelolie, gasolie, benzin, nafta og flybrændstof

Kunder Store olieselskaber og oliehandlere


Total antal Handysize-skibe i verdensflåden 566

Gennemsnitsalder for Handysize i verdensflåden 12,3 år

NORDENs flåde:

236 skibe

199 tørlastskibe og 37 tankskibe

CapesizeAntal skibe i alt 1

Egne skibe 0


Længde 290 meter

Bredde 45 meter


Laster Jernmalm og kul

Kunder Stålværker, mineselskaber og kraftværker

Gennemsnitsalder for egne skibe –

Total antal Capesize-skibe i verdensflåden 1.530

Gennemsnitsalder for Capesize i verdensflåden 7,7 år

Post-PanamaxAntal skibe i alt 4

Egne skibe 0



Bredde 43 meter


Laster Jernmalm og kul

Kunder Stålværker, mineselskaber og kraftværker

Gennemsnitsalder for egne skibe – år

Total antal Post-Panamax-skibe i verdensflåden 543

Gennemsnitsalder for Post-Panamax i verdensflåden 6,6 år

HandysizeAntal skibe i alt 36

Egne skibe 8



Bredde 27-30 meter


Laster Kul, korn, cement, sukker, gødning og træpiller

Kunder Mineselskaber, energiselskaber, kornhandlere, handelshuse, cement-,

sukker-, gødnings- og træpilleproducenter

Gennemsnitsalder for egne skibe 5 år

Total antal Handysize-skibe i verdensflåden 2.669

Gennemsnitsalder for Handysize i verdensflåden 9,5 år

NORDENs flådeTørlast

Tank

Noter: Alle data er pr. 31. december 2016. Kilde til verdensflådedata/tørlast: Clarksons. Kilde til verdensflådedata/tank: SSY

Egne skibe i ordre:

10Tørlast: 10 skibe

Panamax: 1 skib, Supramax: 9 skibe

Tank: 0 skibe

Indbefragtede skibe i ordre:

15Tørlast: 9 skibe

Panamax: 1 skib, Supramax: 8 skibe

Tank: 6 skibeLR1: 2 skibe, MR: 4 skibe


Der er langt fra forskning i søret på Køben-havns Universitet til behandling af alvor-

ligt syge mennesker på et hospitalsskib langs den afrikanske vestkyst. Men begge dele blev i 2016 støttet af Orients Fond. Det juridiske fakultet på Københavns Universitet har fået 5 mio. kr. over 5 år til søretsforskning, mens hospitalsskibet Mercy Ships også sidste år fik en økonomisk håndsrækning på 500.000 kr.

Renovering af Skoleskibet Georg Stage: 10 mio. kr. (2016-2018)Den danske tre-mastede fuldrigger fra 1934 gennemfører hvert år et større togt, hvor unge mennesker får erfaringer med et liv til søs og uddannes til Det Blå Danmark. Renoveringen varer 3 år.

Orients Fond har baggrund i rederiet Orient, som i 1994 fusionerede med NORDEN. Fon-den støtter primært 2 ting: Søfartsrelaterede formål som uddannelse, formidling, forskning og initiativer, der fremmer NORDENs aktivite-ter, og alment velgørende og alment nyttige formål.

”I de senere år har fonden foretaget uddelin-ger på 2050 mio. kr. pr. år. Hovedparten af pengene går til søfartsrelaterede formål, men

Fra søret til syge menneskerOrients Fond støtter bredt og dybt

typisk uddeler vi årligt også 57 mio. kr. til al-ment velgørende og alment nyttige formål,” fortæller fondens daglige leder, forretningsfø-rer Dan Pode Poulsen.

Orients Fond får sine indtægter gennem ak-tiebesiddelse – primært ved at eje 2/3 dele af Motortramp, der med en ejerandel i NORDEN på 28,08% er NORDENs hovedaktionær. Dvs. at Orients Fond kanaliserer en del af NORDENs overskud tilbage til samfundet.

Plastic Change Project: 300.000 kr.Plastic Change arbejder for reduktion af pla-stikforurening i verdenshavene. Orients Fond har givet støtte til et forskningsprojekt i Stil-lehavet.

Julemærkehjemmene: 1,8 mio. kr. (2012-2017)Julemærkehjemmene i Danmark tilbyder op-hold for børn og unge, som har problemer med vægt og lavt selvværd. Ori-ents Fond har gjort det muligt for hjemmene at forøge den årlige åbningstid med 7 uger.

Red Barnet, EU-skoleprojekt i Somalia: 1 mio. kr. (2016-2019)EU har engageret sig i et omfattende projekt til genopbygning af 45.000 skoleelevers under-visning på 240 skoler i Somalia. Projektet skal for 10 % vedkommende finansieres af private midler.

Sømandsstiftelsen Bombebøssen: 1 mio. kr.Sømandsstiftelsen Bombebøssen i København er en selvejende institution, som tilbyder bil-lige boliger til tidligere søfolk. Orients Fond støtter renoveringen af tag og facader.

Copenhagen Business School, Maritime CBS: 5 mio. kr. (2015-2020)CBS Maritime tilbyder uddannelser inden for shippingøkonomi med et netværk til lignende uddannelsesinstitutioner i resten af verden. Orients Fond støtter forskningsaktiviteter og formidlingsaktiviteter i forbindelse med CBSs aktiviteter på dette område.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU Maritime: 20 mio. kr. (2014-2019)DTU Maritime blev etableret i 2014 som et tværfagligt center til koordinering af undervis-ning og forskning i maritime emner.

NORDEN ORIENTS FOND

Documents

FORÅR 2017 | DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S · PDF fileneske og hver handling tæller. ... Administrator Stefan Søndergård en strømbespa-relse på omkring 40%. NORDENs IT-systemer