DELBETÆNKNING

VEDRØRENDE

KJOLESYNINGSLÆRERUDDANNELSEN

Afgivet af det af undervisningsministerietunder 6. januar 1967 nedsatte udvalg

BETÆNKNING NR. 529

1969

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

Kapitel I. Udvalgets kommissorium, sammensætning, møder m. v 5Kapitel II. Udvalgets overvejelser 8

De eksisterende statsstøttede uddannelser 8Uddannelsens lovgrundlag 10Udvalgets forslag i korte træk 11

Kapitel III. Udvalgets forslag til en 2-årig kjolesyningslæreruddannelse 13Den æstetiske målsætning 13Adgangsbetingelser 13Vejledende timetal for den 2-årige kjolesyningslæreruddannelse 151. år (forkursus) 16

Tilskæring 16Syning 16Pædagogik og psykologi 17Supplerende fag 18

Syteknisk prøve efter 1. år 18Optagelsesbetingelser til uddannelsens 2. år 192. år (grunduddannelsen) 19

Tilskæring 19Syning 19Pædagogik og psykologi 20Supplerende fag 22

Afsluttende prøve 23Kapitel IV. Status i udvalgsarbejdet 24

FORTEGNELSE OVER BILAG

1. Udvalgets henstilling til undervisningsministeriet om, at registrering over de eksi-sterende statsstøttede uddannelsesinstitutioner udsendes til orientering 25

2. 1. Oversigt over de skoler, der modtager statstilskud gennem undervisningsministe-riet til uddannelse af håndarbejdslærerinder 26

2. Oversigt over fagfordeling og timetal på de skoler, der modtager statstilskud gen-nem undervisningsministeriet til uddannelse af håndarbejdslærerinder 27

3. Henvendelse til udvalget fra Odense Fagskole, Husflidshøjskolen Kerteminde ogEngelsholm Håndarbejdsskole 28

4. Henvendelse til udvalget fra Hellerup Håndarbejdsskole 295. Notat vedrørende diskussionsledelse 306. Notat vedrørende instruktion 31

KAPITEL I

Udvalgets kommissorium, sammensætning, møder m. v.

Udvalget vedrørende uddannelse af håndar-bejdslærerinder (-lærere) og -instruktører i aften-og ungdomsskoler m.v. er nedsat af undervis-ningsministeriet den 6. januar 1967. Udvalgetskommissorium er følgende:

»Udvalget skal vurdere de eksisterende mu-ligheder for uddannelse af lærerinder (lærere)og instruktører i håndarbejds-, kjolesynings- ogvævefagene i aften- og ungdomsskoler, på høj-skoler, husholdningsskoler, efterskoler og ung-domsforsorgens skoler.

Det er herunder udvalgets opgave at be-handle og fremkomme med forslag angåendespørgsmålet om en tidssvarende målsætning forde nævnte fag og med henblik herpå studerebeslægtede uddannelser i Norge og Sverige samtoptage kontakt med tilgrænsende områder indenfor andre fag, herunder navnlig andre skabendefag, at udtale sig om behovet for ajndringer, ud-videlser og eventuelle nydannelser inden foruddannelsesområdet, idet der ønskes forslagom kursustilrettelæggelse, herunder optagelses-bestemmelser, fagenes indhold og omfang, me-todisk og pædagogisk træning med henblik påungdoms- og voksenundervisning, kursuslængdesamt eventuelle afsluttende prøver, og at frem-komme med forslag om, hvilke kvalifikations-krav der bør stilles til lærerkræfter ved de på-gældende uddannelsessteder.

Udvalget kan tilkalde andre sagkyndige ogforhandle med foreninger, institutioner og an-dre i det omfang, det findes ønskeligt. Under-visningsministeriet har herved bl.a. haft for øje,at det vil kunne vise sig ønskeligt for udvalgetat have kontakt til kunstindustriskolen.«

Til medlemmer af udvalget beskikkedes:

Udpeget af de skoler, der giver uddannelse pålængere kurser (Selskabet til Håndarbejdets.Fremmes skole, Hellerup Kjoleseminariumog Nykøbing Falster Sy- og Tilskærerskole):Daværende skoleleder, nu forstander Else

Margrethe Maarbjerg, Selskabet til Håndar-arbejdets Fremmes skole.

Udpeget af de skoler, der giver uddannelse påkortere kurser (Den danske Husflidshøjskole iKerteminde, Odense Fagskole og EngelsholmFolkehøjskole):Håndarbejdslærerinde Gudrun Andresen, En-gelsholm Folkehøjskole.

Udpeget af Dansk Aften- og Ungdomsskole-forening:Håndarbejdslærerinde Gerda Kurtzweil.

Udpeget af Foreningen for Højskoler og Land-brugsskoler, Foreningen af Husholdningssko-ler og Foreningen af frie Ungdoms- og Efter-skoler:Håndarbejdslærerinde Dagmar Cramer Chri-stensen.

Udpeget af socialministeriet:Daværende inspektør i direktoratet for bør-ne- og ungdomsforsorgen, nu seminariefor-stander P. Whitta-Jørgensen, Ålborg Børne-forsorgsseminarium.

Udpeget af direktoratet for erhvervsuddannel-serne:Daværende viceinspektør, nu kst. inspektørL. Richter Larsen, undervisningsministeriet.

Udpeget af direktoratet for folkeskolen og se-minarierne:Håndarbejdsinspektør Gudrun Hansen, un-dervisningsministeriet.

Udpeget af direktoratet for ungdomsundervis-ningen:Undervisningskonsulent Erika Jensen, under-visningsministeriet.

Medlemmer i øvrigt:Daværende husholdningsinspektør, nu rektorHanne Søndergård Madsen, Den SuhrskeHusmoderskoles Seminarium.Forstander Ulrika Marseen, Kunsthøjskolenpå Holbæk Slots Ladegård.Kunstvæverske Paula T rock.

Formand for udvalget:

5

Ekspeditionssekretær Jytte Kvorning, under-visningsministeriet.

Udvalgets sekretær:Sekretær Mette Bogh, undervisningsministe-riet.Kunstvæverske Paula Trock måtte på grund

af sygdom trække sig endeligt ud af arbejdet imaj måned 1968.

Udvalget har, forinden afgivelse af delbe-tænkningen om kjolesyningslæreruddannelsen,afholdt 11 plenarmøder.

Udvalget nedsatte den 18. maj 1967 en ar-bejdsgruppe til registrering af de eksisterendehåndarbejdslæreruddannelser. Arbejdsgruppenfik følgende sammensætning:

Hanne Søndergård Madsen,L. Richter Larsen,P. Whitta-Jørgensen.

Jytte Kvorning deltog i en del af arbejds-gruppens møder.

På grundlag af denne arbejdsgruppes oplæghar udvalget den 3. januar 1968 afgivet enoversigt over de håndarbejdslæreruddannelser,der for øjeblikket er under tilsyn af og mod-tager statstilskud gennem undervisningsministe-riet, med anmodning om, at disse oversigtermåtte blive bekendtgjort for det størst muligeantal personer, der har at gøre med ansættelseeller godkendelse af håndarbejdslærere indenfor aften- og ungdomsskolen (skrivelsen bringessom bilag nr. 1, oversigterne som bilag nr. 2).

Materialet er af undervisningsministeriet, di-rektoratet for ungdomsundervisningen, den 16.juli 1968 fremsendt til samtlige amtsungdoms-nævn samt til folkehøjskoler, landbrugsskoler,husholdningsskoler og efterskoler. Endvidere ermaterialet overgivet direktoratet for børne- ogungdomsforsorgen til udsendelse.

Den 8. december 1967 nedsatte udvalget enarbejdsgruppe vedrørende den fremtidige hånd-arbejdslæreruddannelse. Arbejdsgruppen, derkoncentrerede sig om kjolesyningslæreruddan-nelsen, havde følgende sammensætning:

Erika Jensen (formand),Gerda Kurtzweil,L. Richter Larsen,Else Margrethe Maarbjerg.Som sagkyndige uden for udvalget tilkaldtes:

Daværende konsulentleder, nu kursusleder ErikHansen, undervisningsministeriet.

Kursusinspektør Per Himmelstrup, undervis-ningsministeriet.Jytte Kvorning deltog i arbejdsgruppens

møder.

6

5. oktober 1968, som har relation til drøftelser-ne vedrørende behovet for uddannede hånd-arbejdslærerinder i aften- og ungdomsskolerm.v. Henvendelsen blev behandlet på udvalgets10. plenarmøde den 9. oktober 1968, hvor dervar betydelig forståelse for det rejste problemvedrørende fremtidsudsigterne for de uddanne-de håndarbejdslærere.

Det må i denne forbindelse fremhæves, atfremsendelsen af oversigtsmaterialet vedrøren-

de de bestående uddannelser var foranledigetaf et ønske om så effektivt som muligt at gøredet klart for ansættende og godkendende myn-digheder m.v., at der allerede i kraft af deeksisterende uddannelser findes kvalificeredelærerkræfter, som bør inddrages forud for endel af de for tiden benyttede lærerkræfter udenen uddannelse fra en af de statsstøttede uddan-nelsesinstitutioner.

7

KAPITEL II

Udvalgets overvejelser

De eksisterende statsstøttede uddannelser.De eksisterende statsstøttede håndarbejdslæ-

reruddannelser varierer fra en 8 + 5 månedersbroderiuddannelse på Engelsholm Folkehøj-skole til en 3 X 10 måneders broderiuddannel-se på Håndarbejdets Fremmes skole og fra en2 X 8 måneders uddannelse i kjolesyning påDen danske Husflidshøjskole i Kerteminde tilen 2 X 11 måneders uddannelse i kjolesyningpå Nykøbing F. Sy- og Tilskærerskole. Dennærmere fagfordeling og timetallet på de sko-ler, der modtager statstilskud gennem undervis-ningsministeriet til uddannelse af håndarbejds-lærere, fremgår af de oversigter, der bringessom bilag nr. 2 og er omtalt på side 6.

Disse statsstøttede skoler udgør kun et lilleantal af de institutioner, der uddanner læreretil undervisning i håndarbejde. Der findesspredt over hele landet en række private insti-tutioner, der enten ikke har søgt tilskud til de-res uddannelsesvirksomhed, eller som ikke harkvalificeret sig til at opnå statsstøtte til denneuddannelse.

I forbindelse med registrering af de eksiste-rende statsstøttede håndarbejdslæreruddannel-ser har udvalget for at danne sig et indtryk af,hvorledes beskæftigelsesmulighederne er for læ-rere fra disse, samlet følgende oplysninger omantallet af lærere, færdiguddannet i 1964-66på de 3 uddannelsessteder med den ret langeuddannelse, samt om disse læreres nuværendebeskæftigelse:

Nykøbing F. Sy- og Tilskær er skole:

1964: 3 elever færdige1 underviser inden for børne- og ungdoms-

forsorgens skoler2 underviser i aften- og ungdomsskolen

1965: 10 elever færdige2 underviser på børne- og ungdomsforsor-

gens skoler

4 underviser i aftenskolen1 underviser på en kommuneskole1 er konfektionssyerske1 er uden beskæftigelse1 ukendt beskæftigelse

1966: 27 elever færdige6 underviser inden for børne- og ungdoms-

forsorgens skoler7 underviser i aften- og ungdomsskolen1 underviser på en højskole3 underviser på en centralskole1 underviser på seminariet1 underviser på en eksternatskole1 er rejst til Israel7 ukendt beskæftigelse

Hellerup Kjoleseminarium:

1964: 21 elever færdige2 arbejder inden for børne- og ungdomsfor-

sorgens skoler7 underviser i aften- og ungdomsskolen1 underviser på en husholdningsskole1 er tilskærer på en mindre fabrik2 er direktricer i forretninger3 har været på rejse i Amerika, hvor de

har været henholdsvis designer, tilskærerog modelsyerske

1 underviser på seminariet4 ukendt beskæftigelse

1965: 22 elever færdige1 arbejder inden for børne- og ungdomsfor-

sorgens skoler4 underviser i aften- og ungdomsskolen1 demonstrerer symaskiner1 er underdirektrice i en forretning

15 ukendt beskæftigelse

1966: 19 elever færdige6 underviser i aften- og ungdomsskolen

S

1 underviser på en kommuneskole1 har privat syskole med 21 elever1 er direktrice i en forretning2 er ansat i klippeservice1 syr pelse3 er ansat i forretninger som modelsyersker3 er uden beskæftigelse (2 ønsker det ikke,

1 har ikke kunnet finde egnet beskæfti-gelse)

1 ukendt beskæftigelse

Håndarbejdets Fremmes skole:3-årig broderiuddannelse.

1964: 9 elever færdige1 er leder af Håndarbejdets Fremme i Århus1 er tekstilkonserveringsassistent ved Natio-

nalmuseet og underviser ved aftenskolen1 er håndarbejdsredaktør og underviser i

aftenskolen1 underviser på en højskole1 underviser i håndarbejde og gymnastik

i barneskolen1 er på broderiværksted1 er elev på børnehaveseminarium2 bruger ikke uddannelsen for tiden

1965: 5 elever færdige1 underviser i aften- og ungdomsskolen1 bestyrer broderiforretning1 er medhjælp ved Husfliden i Oslo1 er på broderiværksted1 bruger ikke uddannelsen for tiden

1966: 9 elever færdige1 er tekstilreparatør på Rosenborg og under-

viser i aftenskolen1 er sekretær for Kristeligt Studenter-Settle-

ments ungdomsskole og underviser i aften-skolen

1 er broderitegner hos Håndarbejdets Frem-me

2 i Israel til julen 1966, den ene nu repa-ratør på Rosenborg

1 er i broderiforretning og underviser i af-tenskolen

2 er beskæftigelsesterapeuter1 underviser på kostskole (Bagsværd)

2-årig kjolesyningsuddannelse,2. år kan følges af dameskrædderinder.

1964: 16 elever færdige1 i Finland i 2 år, underviser i aftenskolen

4 norske har fuld beskæftigelse på højskoleog husflidsskole i Norge

1 er medhjælp hos håndarbejdsinspektørenfor Københavns kommunale skolevæsenog underviser i aftenskolen

1 underviser på en husholdningsskole2 underviser på håndarbejdsskoler3 underviser i ungdoms- og aftenskolen1 er uden beskæftigelse2 ukendt beskæftigelse, den ene kom efter

uddannelsen til børne- og ungdomsforsor-gen, den anden på kjolesalon

1965: 11 elever færdige2 underviser på børne- og ungdomsforsor-

gens skoler1 underviser på en husholdningsskole1 underviser på en landboskole2 underviser i aften- og ungdomsskolen4 norske underviser på højskole og husflids-

skole i Norge1 ukendt beskæftigelse

1966: 19 elever færdige4 norske underviser på højskole og husflids-

skole i Norge2 underviser på håndarbejdsskoler5 underviser i aften- og ungdomsskolen, den

ene tillige ved fritidsklub1 arbejder i fritidsklub3 arbejder på systue (1 har egen systue, 1

er direktrice)1 supplerer uddannelsen på gymnastikhøj-

skole1 supplerer uddannelsen på musikhøjskole1 søgte intet, da hun skulle giftes og bosæt-

tes i udlandet1 ukendt beskæftigelse

Da disse lærere kun udgør en forsvindendedel af dem, der er beskæftiget ved håndarbejds-fågene inden for aften- og ungdomsskolen — tal-mæssigt det største virkefelt inden for de afkommissoriet omfattede skoleformer - har ud-valget endvidere gennem direktoratet for ung-domsundervisningens faglige medhjælper ved-rørende håndarbejdsfagene fået følgende ind-blik i aftenskolens håndarbejdslæreres uddan-nelse (oplysningerne bygger på tilsynsbesøg iårene 1954-1964 og omfatter i alt 1272 hold):

Oplysninger om uddannelse i kjolesyning:Kunsthåndværkerskolen 5 lærerinderKunstindustriskolen 3 lærerinderHåndarbejdets Fremme 24 lærerinder

9

Hellerup Kjoleseminarium 4 lærerinderNykøbing F. Sy- og Tilskærerskole 4 lærerinderHusflidshøjskolen i Kerteminde . . 10 lærerinderOdense + Sønderborg Fagskoler . . 62 lærerinderHaslev Håndarbejdsskole 23 lærerinderDiverse tilskærerskoler 155 lærerinderHåndværkerskole 2 lærerinderMargretheskolen 2 lærerinderTeknisk skole 32 lærerinderTeknologisk Institut 3 lærerinderKursus i »Hjemmets Syning« . . . . 7 lærerinderDirektricer 12 lærerinderSyersker uden pædagogiske kurser 66 lærerinderStatens kurser 38 lærerinderParagraf 46-kurser (pæd.) 220 lærerinder(Kun ét af disse - 7 eller 14 dage) 14 lærerinderAftenskolekurser (ang. som udd.) 2 lærerinderSvendebrev 10 lærerinderFaglige kurser (week-end eller

3-4 dage) 85 lærerinderIngen oplysninger om uddannelse . 82 lærerinderIngen oplysninger om pæd. kurser 107 lærerinder

Oplysninger om uddannelse i broderi:Kunstindustriskolen 6 lærerinderHåndarbejdets Fremme 26 lærerinderHusflidshøjskolen i Kerteminde . . 20 lærerinderEngelsholm Folkehøjskole 40 lærerinderHaslev Håndarbejdsskole 38 lærerinderSnoghøj Gymnastikhøjskole 12 lærerinderAskov 6 lærerinderIndehaver af broderiforretning

eller oplært samme sted 15 lærerinderKurser afholdt af Højskolernes

Håndarbejde 15 lærerinderKurser afholdt af Husflids-

højskolen 24 lærerinderBeskæftigelsesterapeut 4 lærerinderUndervist på højskole (angivet

som udd.) 2 lærerinderSeminarieuddannelse 7 lærerinderDansk Kunstflidsselskab 4 lærerinderKunstindustriskolen, Oslo 1 lærerindeKurser under 10 dage 47 lærerinderIngen oplysninger 47 lærerinderAutodidakt 8 lærerinderAftenskolen (angivet som udd.) . . 4 lærerinder

Udvalget har herigennem fået bestyrket detindtryk, at der inden for aftenskolen, hvorhåndarbejdsfågene i 1966/67 omfattede ca.375.000 timer ud af et samlet timetal på ca.1.135.000, anvendes et overvejende antal hånd-arbejdslærere uden en uddannelse fra en af de

her omhandlede uddannelsesinstitutioner. Indenfor de frie skoler - efterskoler, husholdnings-skoler og højskoler - var der i finansåret 1965/66 ifølge oplysninger indhentet af direktoratetfor ungdomsundervisningen ansat følgende an-tal håndarbejdslærere:

Efterskoler:1. Fuldt beskæftigede i hele finansåret 562. Fuldt beskæftigede i en del af finansåret . . 463. Delvis beskæftigede i hele finansåret 464. Delvis beskæftigede i en del af finansåret. 43

Antal beskæftigede håndarbejdslærerinder. . 191

Husholdningsskoler:1. Fuldt beskæftigede i hele finansåret 342. Fuldt beskæftigede i en del af finansåret .. 173. Delvis beskæftigede i hele finansåret 104. Delvis beskæftigede i en del af finansåret. 7

Antal beskæftigede håndarbejdslærerinder. . 68

Højskoler:1. Fuldt beskæftigede i hele finansåret 282. Fuldt beskæftigede i en del af finansåret .. 63. Delvis beskæftigede i hele finansåret 274. Delvis beskæftigede i en del af finansåret. 21

Antal beskæftigede håndarbejdslærerinder.. 82

Til yderligere belysning af erhvervsmulighe-derne for håndarbejdslærere har udvalget fåetoplyst, at der pr. 1. februar 1967 var ansat ialt 28 faglærere i syning inden for børne- ogungdomsforsorgens ungdomshjem for unge pi-ger.

De 28 faglærere havde følgende uddannelser:Håndarbejdets Fremme 2Hellerup Kjoleseminarium 3Nykøbing F. Sy- og Tilskærerskole 9Husflidshøjskolen i Kerteminde 2Odense og Sønderborg Fagskoler 3Aftenskolekurser o. 1 3

Svendebrev 6

28

Uddannelsens lovgrundlag.Som det fremgår af de som bilag nr. 2 bragte

oversigter over de skoler, der modtager stats-støtte gennem undervisningsministeriet til ud-dannelse af håndarbejdslærere, ydes statstil-skuddet på forskelligt grundlag.

10

Det er udvalgets opfattelse, at uddannelsernepå de relativt få statsstøttede institutioner børnærme sig hinanden, dels således at samtligelærere, der udgår herfra, har samme grundlæg-gende kundskaber som baggrund for at under-vise, dels således at vilkårene, herunder god-kendelsesbetingelser, elevtilskud og statstilskud,er fælles for samtlige uddannelsessteder.

Derimod ser man det som en berigelse, atde enkelte uddannelsesinstitutioner bevarer de-res særpræg, hvilket har givet sig udtryk i enret løs pensumangivelse i udvalgets forslag ikapitel III.

Udvalget har fra de to uddannelsesinstitutio-ner, der for øjeblikket modtager tilskud i hen-hold til lov om folkehøjskoler og landbrugs-skoler (Engelsholm Folkehøjskole og Den dan-ske Husflidshøj skole i Kerteminde) samt fraOdense Fagskole, der ikke for øjeblikket ergodkendt som læreruddannelsesinstitution, mod-taget en henstilling (der bringes som bilag nr.3) om, at første del af håndarbejdslæreruddan-nelsen fortsat må opnå tilskud i henhold tilhøjskolelovgivningen. Man har i et plenarmødedrøftet henvendelsen, men under hensyn til ud-valgets sammensætning og kommissorium harflertallet af medlemmerne ikke ment at kunnetage stilling til disse synspunkter, der i førsterække er tilskudsproblemer, ved udarbejdelseaf forslaget til en tidssvarende kjolesynings-læreruddannelse.

Udvalget skal dog henstille, at der til sin tidudarbejdes en selvstændig lov for samtlige hånd-arbejdslæreruddannelsesinstitutioner på sammemåde som for husholdningsseminarierne, lige-som man finder det naturligt, at håndarbejds-seminarierne opnår samme tilskudsmulighederm. v. som husholdningsseminarierne.

Udvalgets forslag i korte træk.

Udvalget har i sit hidtidige arbejde stiletimod en tidssvarende kjolesyningslæreruddan-nelse, der fuldt ud kan honorere kravene indenfor de i kommisssoriet omhandlede skolefor-mer, der omfatter et bredt sammensat elev-klientel. Specielt inden for fritidsundervisningenhar man haft opmærksomheden henledt på, atuddannelsen skal kvalificere såvel til undervis-ning som til instruktion af interessegrupper.Udvalget har drøftet de problemer, der for øje-blikket eksisterer inden for aften- og ungdoms-skolen, hvor det ifølge de modtagne oplysnin-ger har vist sig vanskeligt selv for en vel-

kvalificeret håndarbejdslærer at opnå tilfreds-stillende ansættelsesvilkår.

Under de bestående forhold samt under hen-syn til det stigende behov for velkvalificeredehåndarbejdslærere - ikke mindst i forbindelsemed den nye fritidslovs ikrafttræden - har manfundet det nødvendigt at holde uddannelseninden for snævre tidsmæssige rammer (2 år),og for at få mulighed for at supplere de eksi-sterende 2-årige kjolesyningslæreruddannelsermed især pædagogik og psykologi har man hæ-vet adgangskravene.

Udvalget er opmærksom på den udvikling,der især inden for de sidste år er foregåetbl. a. inden for folkeskolens og ungdomssko-lens håndarbejdsundervisning, hvilket har be-tydet, at eleverne møder med stadig større sy-tekniske forkundskaber. Man forudser, at enstor del af det foreslåede faglige, sytekniskeindhold i uddannelsens 1. år i løbet af nogleår vil kunne tages ud af uddannelsen og for-udsættes i adgangskravene.

Uddannelsesinstitutionerne må være opmærk-somme på denne udvikling, således at uddan-nelsen løbende underkastes revision, og denundervisningstid, der måtte blive ledig indenfor de sytekniske fag, anvendes til elevernesudvikling og dygtiggørelse inden for andrefelter.

Udvalgets nu fremsendte forslag er derfortænkt som en overgangsløsning, der bl. a. vedfastlæggelse af indholdet af kjolesyningslærer-uddannelsen vil kunne medvirke til at styrkede uddannede kjolesyningslæreres stilling, såvelinden for aften- og ungdomsskolen som indenfor de øvrige i kommissoriet omhandlede skole-former.

Udvalget ønsker at fremhæve nødvendighe-den af, at det bliver muligt at ansætte kjole-syningslærere på amtsbasis, således at en kjole-syningslærer kan opnå heltidsbeskæftigelse in-den for aften- og ungdomsskoleområdet.

I udvalget er man endvidere opmærksom påden nye fritidslovs muligheder for at antagemedhjælp for amtsungdomskonsulenterne medhenblik på tilsyn med bl. a. aftenskoleundervis-ningen. Det er udvalgets indtryk, at der specieltinden for håndarbejdsfagene er behov for enudvidelse af tilsynsvirksomheden, herunder denkonsulentvirksomhed, der for øjeblikket vare-tages af direktoratet for ungdomsundervisnin-gens faglige medhjælper vedrørende hånd-arbejdsfagene.

Udvalget har ved opbyggelsen af sit forslag

11

til en kjolesyningslæreruddannelse lagt vægt påat åbne mulighed for ansøgere, der ad andenvej end gennem det normale uddannelsesforløbhar erhvervet sådanne faglige kundskaber, atde vil kunne optages ved begyndelsen af 2. ud-dannelsesår. Man har derfor koncentreret depædagogisk-psykologiske emner i uddannelsens2. år, hvor man desuden foreslår en viderefø-relse af de fag, der i særlig grad sigter på atudvikle elevernes æstetiske sans og at frigøredem for tradition, øjeblikkelig mode m.v.,hvortil kommer, at undervisningsøvelserne idette sidste år antager en mere selvstændigkarakter.

Ifølge forslaget vil en kjolesyningslærer for-uden i kjolesyning og tilskæring kunne under-vise i de tilknyttede fag: farvelære, tekstillæreog elementær stilhistorie, herunder klædedrag-tens historie.

Udvalget forudser, at der, såfremt forslagetføres ud i livet, vil være uddannelsesinstitu-tioner, der ønsker at koncentrere sig om hen-holdsvis 1. eller 2. år. Man forestiller sig, atder f. eks. i provinsen vil være skoler, der øn-sker at give eleverne mulighed for at gennem-gå 1. år i deres hjemegn, medens 2. år hen-lægges til en uddannelsesinstitution, hvor mani højere grad vil være i stand til at afrundeuddannelsen. Der vil således i en årrække væreen begrænset lærerkapacitet inden for de pæ-dagogisk-psykologiske fag, ligesom adgangen til

museer og samlinger vil være lettest omkringde større byer.

I forbindelse med opbygningen af forslagettil en tidssvarende 2-årig uddannelse af kjole-syningslærere henstiller udvalget således,at der oprettes faste fuldtidsstillinger inden for

fritidsundervisningens område, f. eks. vedansættelse af håndarbejdslærere på amts-basis, og

at konsulentvirksomheden vedrørende håndar-bejdsaktiviteterne i aftenskolen m.v. udbyg-ges.

Forslaget indeholder følgende nydannelser:1. Forøget mulighed for optagelse af elever ved

begyndelsen af uddannelsens 2. år underforudsætning af, at de ad anden vej hartilegnet sig de nødvendige sytekniske fær-digheder.

2. Udbygning af det pædagogisk-psykologiskestof i uddannelsen og af elevernes selvstæn-dige arbejde, såvel i som uden for undervis-ningstiden.

3. Anvendelse af titlen »Eksamineret kjolesy-ningslærer« for alle, der har gennemgåetuddannelsen og bestået eksamen med detkrævede resultat.Endelig har man ønsket at fremhæve nød-

vendigheden af, at uddannelsen, herunder un-dervisningsplaner, timetal m. v., underkastes enløbende revision.

12

KAPITEL III

Udvalgets forslag til en 2-årig kjolesyningslæreruddannelse

Den æstetiske målsætning.

Overalt hvor mennesker beskæftiger sig medfremstilling af ting, vil man sideløbende medtekniske problemer, med kravet om kendskabtil materialets muligheder og færdighed i be-handling af værktøj møde spørgsmålet om denbedste æstetiske udformning.

Det er vigtigt, at denne udfordring tages opi uddannelsen af lærere i manuelle fag.

Derfor må man i de fag, hvor det er natur-ligt (syning, figur- og snitlære, kjoleudsmyk-ning, farve- og tekstillære, kunsthistorie) tilstrø-be, at de lærerstuderende får gunstige vilkårfor æstetiske oplevelser, der passer til deresindividualitet og udviklingstrin.

Der må lægges vægt på opøvelse af kreativeevner gennem aktiv udøvelse. I de opgaver,eleverne møder, må man søge at belyse betyd-ningen af samspillet mellem en tings funktion,materiale og teknik, mellem farvesammensæt-ninger, former og proportioner.

Man må i undervisningen være opmærksompå, at ligesom nye materialer og livet i etdynamisk samfund kan skabe grundlag for enny måde at udføre tingene på, kan der sam-tidig blive behov for et nyt formsprog.

Den æstetiske målsætning for uddannelsenmå være at vække til modtagelighed, skaberespekt for kvalitet og omhyggelig forarbejd-ning og frigøre skabende evner og fantasi påen sådan måde, at lærerne i deres fremtidigegerning vil være i stand til at inspirere oganimere deres elever til personligt udformedearbejder.

Hvis denne krævende målsætning skal nås,er det påkrævet at lade uddannelsen strækkesig over et ikke for kort forløb, hvor indtrykkan fæstnes, og eleverne kan udvikles ogsågennem den gensidige påvirkning.

Adgangsbetingelser.

a. Almene forudsætninger:9. eller 10. klasses prøve eller realeksamen.

Et højskoleophold af mindst 3 måneders varig-hed.Eleven bør ved optagelsen være fyldt 18 år.For de lidt ældre ansøgere kan der dispen-seres fra uddannelseskravene ud fra et skønover ansøgerens almene forudsætninger.

b. Faglige kvalifikationer:Følgende elementære grundregler skal være

indlært, f. eks. ved deltagelse i kurser på enhåndarbejdsskole, ved arbejde i industrien ellerpå en systue:

1. Brug af et mønster: Placering af de enkeltemønsterdele med hensyntagen til stoffetsluv- og mønsterretning og et rimeligt stof-forbrug.

2. Klipning og syning af bluse og nederdel medkorrekt valg og udførelse af de til emnernehørende syteknikker.

Følgende teknikker må være indlært:sømme

rining- mærkerining- sammenriningalmindelig sømmelukkede sømme- fransk søm- flad indersømkapsømme

sømordningertrævlekant- kastning- zig-zag- snorekastning- kantstikning- skråstrimmelsømme forneden- lige og skrå sømmesting- undersyning og staffering- heksesting

13

- rullesøm - drengekraverandre ordninger - flipkraver- flad skråbelægning påsætning- rouleaukantninger ærmer- faconbelægninger slidsordninger

pyntesyninger linning, manchet, opslagindsatte kanter isyningbieser og pyntelæg lommernonnesøm påsattunger og spidser indsat i gennemskæringfluer paspoleretsmocksyning andet

taljeordninger påsyning af bærestykkerlinning med indlæg hjørneforstærkningfaconskåren linning indfældningbæltebånd bælter og spænder

lukninger foringlynlås- almindelig 3. Rutine i anvendelse af de indlærte teknikker:- amerikansk Det skal - f. eks. gennem en udtalelse fraknaphuller en skole eller en systue - kunne dokumen-- håndsyede teres, at ansøgeren ved syning af forskellige- maskinsyede lettere kjoler m.v. har fået den fornødne- paspolerede rutine i at anvende de indlærte teknikker,rouleaustropper For ansøgere, der ikke har mulighed fortryklåse at dokumentere, at de er i besiddelse af deisyning af knapper krævede faglige kvalifikationer, etableres en

kraver optagelsesprøve på håndarbejdsseminariet.syning (med indlæg)

14

Vejledende timetal for den 2-årige kjolesyningslcereruddannelse

Antal timer: l.år 2. år1. TILSKÆRING10. Generelt 5 511. Grundformer 30 3012. Kjoler m. m 100 3513. Overtøj m. m 20141516171819. Redskabslære 2 2

2. SYNING20. Generelt 30 2021. Syteknik 125 6022. Kjolesyning m. m 483 5523. Overtøj m. m 10524. Kjoleudsmykning 302526272829. Redskabslære 10 10

3. (Reserveret til anden del af udvalgets betænkning (broderi,vævning m. v.))

313233343536373839

4. PÆDAGOGIK OG PSYKOLOGI40. Generelt 10 1041. Pædagogik 15 7042. Psykologi 20 9043. Undervisningsmetoder og -principper 10 10044. Lektionsteknik 60 15045. Audio-visuelle hjælpemidler 10 3046. Fagmetodik 18474849. Praktikanttid

5. SUPPLERENDE FAG50. Generelt 10 2051. Figur- og snitlære 20 3052. Farvelære 30 4053. Kunsthistorie (desuden ekskursioner) 20 5054. Tekstillære 30 405556575859 .

1.020 1.020

15

1. år (forkursus).

1. TILSKÆRINGUndervisningen bør omfatte såvel en teore-

tisk gennemgang som praktiske øvelser medpapirmodeller inden for konstruktion og møn-sterbrug, idet der lægges vægt på opøvning afelevernes sans for proportioner. Endvidere gen-nemgås og indøves stofberegning til de udførtepapirmodeller.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne et indgående kendskab til grundreglernefor konstruktion og mønsterbrug, således at depå egen hånd kan konstruere mønstre samtgraduere og variere standardmønstre til forskel-lige modeller af nederdele, bluser, kjoler m. v.

10. Genereltpasform og snitmønstrenes udseendemåltagning, personlig

indøvning af måltagningkontrol

11. Grundformerkonstruktion

standardstørrelserelevmålforskellige størrelser og skikkelser- nederdele- bluse- hel kjole- ærmer- kraver og revers- kimono- raglan

mønsterbrugmønsterkopieringgraduering- standardgrundforme- standardmønstre: snitmønstre og snitarkændring til forskellige skikkelser- standardgrundform- standardmønstre: snitmønstre og snitarkvariationer- indsnit- gennemskæringer- viddemodeller- modeblade- elevideer m. m.

12. Kjoler m. m.nederdele

rynkerudfaldsviddegennemskæringerlæg- almindelige læg- wienerlægbredderrundskårne- Vi sol- 1/2 sol- 1/4 sol

bluserskjorteblusebusseronneanoraklæg og bieserdrapering

kjolersammensætning af bluse og nederdelprinsessesnitempiresnitindsnit lagt i forskellige gennemskæringerkimonovariationerraglanvariationer

ærmerskj ortebluseærmelangt, glatafkortning- 3/4 ærme- kort ærme- amerikansk ærmepufærmelinning, manchet, opslag

kravertilsatterevershalsfjerne

stofberegning

19. RedskabslæreUndervisningen bør omfatte såvel forevis-

ninger af som øvelser med de inden for til-skæring almindeligt anvendte redskaber og til-rettelægges i nær tilknytning til faget. Formåletmed undervisningen er at lære eleverne de al-mindelige, tidssvarende hjælpemidlers rette an-vendelse, behandling og vedligeholdelse.

2. SYNINGDe almindeligt anvendte teknikker inden for

kjolesyning afprøves (og om fornødent ind-

16

øves), idet der lægges vægt på færdighed ogkvalitet, ligesom eleverne opøves i indbyrdesprøvning. Formålet med undervisningen er atgive eleverne kendskab til og rutine i syteknikog prøvning, således at de på egen hånd kankombinere de lærte teknikker til variationerinden for nederdele, bluser, kjoler, nattøj m. v.

20. Genereltteknikkvalitet

prøvningpresning og dekatering

21. SyteknikAfprøvning (og om fornødent indøvning) af

de under adgangsbetingelser, side 13-14 an-førte syteknikker.

22. Kjolesyning m. m.færdige arbejder

nederdelebluserkjolerforklædenattøjbørnetøjfritidstøj

I løbet af undervisningen holdes regelmæs-sige prøver, hvor der stilles eleverne sytekniske,tidsbestemte opgaver til bedømmelse af dereskvalifikationer.

29. RedskabslæreUndervisningen bør omfatte såvel forevisnin-

ger af som øvelser med de inden for syningalmindeligt anvendte redskaber og tilrettelæg-ges i nær tilknytning til faget.

Formålet med undervisningen er at lære ele-verne de almindelige, tidssvarende hjælpemid-lers rette anvendelse, behandling og vedligehol-delse.

4. PÆDAGOGIK OG PSYKOLOGIUndervisningen bør tilrettelægges som en

elementær gennemgang af de for ungdoms- ogvoksenundervisning almindeligt gældende pæ-dagogiske principper, metoder og midler.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne et indblik i undervisningssituationen in-den for de skoleformer - aften- og ungdoms-skoler, højskoler, husholdningsskoler, eftersko-ler m. v. - uddannelsen i første række sigter

2

mod, således at læreraspiranten hjælpes til atvurdere sine egne muligheder.

40. Genereltnotatteknik

papirinddelingstødvis noteringforkortelsestekniknotatrytmetilegnelse af stof

forskellige former for ungdoms- og voksenun-dervisning

aften- og ungdomsskoler m. v.højskolerefterskolerhusholdningsskolerungdomsforsorgens skoler m. v.

41. Pædagogikalmentforskellige undervisningsformer

elevcentrerede metoderlærercentrerede metoder

planlægninghistorisk gennemgang

42. Psykologimetoder og opgavermotivationlæreprocessens psykologipersonlighedens psykologioplevelse af omverdenen

43. Undervisningsmetoder og -principperelevcentrerede metoderlærercentrerede metoder

foredragdiskussionsledelseinstruktion af enkelt-person

undervisningsprincipper

44. Lektionstekniken undervisningstimes opbygning

forelæggelse af et emneaktivitetkontrolrepetition

spørgeteknikaktivisering af elever

en gruppeden enkelte elev

indlæringskontrolmundtligskriftlig

17

fagligplanlægning

langtidskorttids

kritikformerpræstation

45. Audio-visuelle hjælpemidlerindlæringstyper

auditivevisuellemotoriske

visuelle hjælpemidlertavle

retorikmundtlig fremførelsefremtræden- gestus- mimik

5. SUPPLERENDE FAG50. Generelt

Undervisningen bør tilrettelægges som en al-men orientering, eventuelt i form af foredragaf udefra kommende foredragsholdere, om em-ner inden for familiepolitik, ungdomsproble-mer, idéhistorie og inden- og udenrigspolitiskeforhold, herunder orientering om ny lovgivningm. v. på de områder, der kan være af interessefor ungdoms- og voksenundervisere.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne en orientering om aktuelle samfundspro-blemer.

51. Figur- og snitlæreUndervisningen bør omfatte en teoretisk gen-

nemgang af grundtyper med forskellige afvi-gelser (holdning, ansigtsform m. v.) samt øvel-ser i placering af gennemskæringer, indsnitm. m. I pensum bør indgå, skitsetegning i etvist omfang.

Formålet med undervisningen er at opøveeleverne i at se betydningen af rigtig linie-føring for at opnå en helhed.

52. FarvelæreUndervisningen bør tilrettelægges som en

elementær gennemgang af optisk farvelære ogfarveanvendelse.

Formålet med undervisningen er at gøre ele-verne bekendt med de grundlæggende reglerfor anvendelse af farver og farvesammensæt-ninger.

I pensum bør indgå gennemgang af:optisk farvelære

klassificering af farverbrug af farver

farveanvendelsefarvekontrasttype- og farveafstemningfarvebalance

55. KunsthistorieUndervisningen bør tilrettelægges som en ele-

mentær gennemgang af de vigtigste stilperiodermed særlig vægt på klædedragtens udvikling.

Undervisningen bør suppleres med besøg påmuseer og samlinger uden for undervisnings-tiden.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne et grundlæggende kendskab til de vigtig-ste stilperioder.

I pensum bør indgå gennemgang af:de forskellige stilperioder med særlig vægt lagtpå klædedragtens udviklingindustrialiseringproportioner, farve, stoftradition

54. TekstillæreUndervisningen bør tilrettelægges som en ele-

mentær gennemgang af de vigtigste beklæd-ningsmaterialer.

Formålet med undervisningen er at gøre ele-verne bekendt med de til fremstilling af klæderalmindeligt anvendte materialer, deres kende-tegn, egenskaber, anvendelse og behandling.

I pensum bør indgå gennemgang af:råmaterialer

naturfibrekemofibre

fremstillingspindingvæve- og strikketeknikkerefterbehandling

varekundskabvarebetegnelsemærkeordningundersøgelse

Sy teknisk prøve efter 1. år.

Uddannelsens første år (forkursus) afsluttesmed en syteknisk 10 timers prøve, hvor elever-ne på egen hånd og efter egne mål ud fra etmodebillede, en tegning eller beskrivelse skal

18

konstruere mønster samt kombinere syteknik-ker til en færdig model.

Ansøgere, der ad anden vej end gennem del-tagelse i 1. års undervisning har den sytekniskebaggrund, f. eks. ved deltagelse i kurser på enfagskole el. lign., men som savner system ideres faglige viden og den fornødne pædago-gisk-psykologiske baggrund for at undervise,kan indstille sig til denne prøve og optages iuddannelsens 2. år.

Optagelsesbetingelser til uddannelsens 2. år.

Bestået prøve, jfr. ovenfor, eller uddannelsesom dameskrædder eller tilsvarende uddannelse,som kan dokumenteres.

For dameskræddere og andre, der ikke hardeltaget i uddannelsens 1. år, gælder de sammealmene adgangsbetingelser som for elever, derpåbegynder uddannelsens forkursus. Endvidereer der for disse elever en 4 måneders prøvetid.

2. år (grunduddannelsen).

1. TILSKÆRINGUndervisningen bør tilrettelægges med vægt

på elevernes selvstændige løsning af opgaverog bør omfatte en teoretisk gennemgang afmere komplicerede kjolemodeller, samt af over-tøj og bukser.

Formålet med undervisningen er at opøveeleverne i på egen hånd at konstruere mønstresamt graduere og variere standardmønstre tilforskellige modeller af kjoler, overtøj og buk-ser.

10. Genereltpasform og snitmønstrenes udseendemåltagning, personlig

indøvning af måltagningkontrol

11. Grundformerkonstruktion

standardstørrelser, overtøjelevmål, overtøj- jakke- frakke- ærme- kraver og reversbukser- standardstørrelser- elevmål

2*

mønsterbrugviddetillæg til overtøjmønsterkopiering af overtøjgraduering af overtøjændringer af overtøj

12. Kjoler m. m.komplicerede modeller

kimonovariationerraglanvariationergennemskæringer

stofberegning

13. Overtøj m. m.forskellige modeller

kimonoraglangennemskæringer

variationer i bukserforskellige længderforskellige vidderændrede sømmegennemskæringer

stofberegning

19. RedskabslcereUndervisningen bør tilrettelægges som en re-

petition af de i uddannelsens 1. år gennem-gåede emner, idet der lægges vægt på at læreeleverne brugen af tidssvarende redskaber iundervisningen og gøre dem åbne over for ny-dannelser inden for feltet.

2. SYNINGUndervisningen bør omfatte en indøvning af

de mere komplicerede syteknikker, der anven-des inden for overtøj og bukser; der læggesstigende vægt på elevernes selvstændige løsningaf opgaver i forbindelse med kombinationer afde indlærte teknikker til færdige modeller. Un-dervisningen tilrettelægges således, at forarbej-de og prøvning i vidt omfang kan foregå påundervisningssteder medens en stor del af sy-ningen må udføres af eleverne på egen hånduden for undervisningstiden.

Formålet med undervisningen er at opøveeleverne i på egen hånd at kombinere de ind-lærte teknikker til variationer af kjoler, overtøjog bukser.

20. Genereltteknikkvalitet

19

prøvningpresning og dekatering

21. Sy teknikovertøj

indlægsmaterialerpikeringkraver og reverslistelommer- håndsyet liste- maskinsyet listeslidsoplægningfor og tittekantknaphuller- skræddersyet- konfektionssyetbesætning- kantebånd- pels m. m.

bukserbukselomme- skrå- Hgegylp med lynlåslukninglinningsordninger (kanaler)afslutning af bukseben

22. Kjoler m. m.færdige arbejder

mønster- fremstilling- afprøvningplanlægning- arbejdsgang- anvendte syteknikkerprøvningersyning og presning hjemmepræsentation

23. Overtøj m. m.færdige arbejder, overtøj og bukser

mønster- fremstilling- afprøvningplanlægning- arbejdsgang- anvendte syteknikkerprøvningernogen syning og presning på skolenpræsentation

24. KjoleudsmykningUndervisningen bør tilrettelægges som en

gennemgang af de til udsmykning af kjolerm. m. almindeligt anvendte teknikker.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne et sådant kendskab til broderiteknik o. a.,at de vil være i stand til at vejlede og instruerei udsmykning af kjoler m. m.

I pensum bør indgå gennemgang af:teknikker

broderihæklingknytning el. a.

modelvalgmodebladeelevideer

anvendelsemønsterfremstillingplaceringmaterialeforsøgudførelse

29. RedskabslæreUndervisningen bør tilrettelægges som en re-

petition af de i uddannelsens 1. år gennem-gåede emner, idet der lægges vægt på at læreeleverne brugen af tidssvarende redskaber iundervisningen og at gøre dem åbne over fornydannelser inden for feltet.

4. PÆDAGOGIK OG PSYKOLOGIUndervisningen bør tilrettelægges således, at

den nødvendige brug af de forskellige pæda-gogiske principper, metoder og midler i dendaglige undervisning bringes i nøje sammen-hæng med det sy tekniske arbejde og de dermedforbundne støttediscipliner.

Formålet med undervisningen er at dygtig-gøre eleverne til praktisk undervisningsgerninginden for aften- og ungdomsskoler m.v., høj-skoler, husholdningsskoler, efterskoler m. v.

40. Genereltnotatteknik

papirinddelingstødvis noteringforkortelsestekniknotatrytme

referatteknikrapportskrivning

læsetekniktilegnelse af stofhurtig-læsning

almen orienteringfolkeskolen

20

aften- og ungdomsskoler m. v.højskoler, husholdningsskoler og efter-skolerungdomsforsorgens skoler

41. Pædagogikalmentforskellige undervisningsformer

elevcentrerede metoderlærercentrerede metoder

planlægningaktivitetkontrolrepetitionhistorisk gennemgangforskningsarbejdeprogrammeret undervisning

42. Psykologialmentmetoder og opgavermotivationlæreprocessens psykologipersonlighedens psykologigruppepsykologiungdomspsykologioplevelse af omverdenenmålsætningsanalysementalhygiejneproblembehandlinghandicappede elever

43. Undervisningsmetoder og -principperelevcentrerede metoder

gruppearbejde- opgaver- gennemførelse- muligheder og begrænsningercase-behandling- opgaver- gennemførelse- muligheder og begrænsningersituationsspil- opgaver- gennemførelse- muligheder og begrænsninger

lærercentrerede metoderforedrag- taler- og taleteknikdiskussionsledelse- TIA-princippet (træning i arbejdsledelse)

(der henvises til bilag nr. 5)demonstration- gruppe

- enkelt-personinstruktion af enkelt-person- TIA-princippet (der henvises til bilag

nr. 6)undervisningsprincipper

element/helhedinduktiv/deduktivformel/funktionel

ledelsesformerdemokratisk ledelse- underviser-elevforholdetautokratisk ledelse- underviser-elevforholdet

44. Lektionstekniken undervisningstimes opbygning

forelæggelse af et emneaktivitetkontrolrepetition

spørgeteknikaktivisering af elever

en gruppeden enkelte elev

indlæringskontrolmundtligskriftligfaglig

planlægninglangtidskorttids

kritikformerpræstation

metodeforbedringundervisningfaglig

øvelser med efterfølgende kritikdet må sikres, at hver elev gennemgårflere øvelser inden for hver disciplin

45. Audio-visuelle hjælpemidlerindlæringstyper

auditivevisuellemotoriske

visuelle hjælpemidlertavleflipoverflonelstavleoverheadprojectorantiskopandre hjælpemidler

auditive hjælpemidlerbåndoptager

21

audio-visuel le hjælpemidlerfilm

mundtlig fremstillingstemmedannelsebrug af manuskriptfremtræden- gestus- mimik

46. Fagmetodiktilskæringsyteknikandet

49. PraktikanttidI tilknytning til kjolesyningslæreruddannelsen

bør der oprettes et antal praktikantvejleder-stillinger inden for ungdoms- og aftenskolerne,højskolerne, efterskolerne, husholdningsskoler-ne m. v. Disse praktikantvejledere bør udpegesaf undervisningsministeriet i samråd med di-rektoratet for ungdomsundervisningens fagligemedhjælper vedrørende håndarbejdsfagene, ogder bør etableres specielle årlige orienterings-kurser for vejlederne. Praktikantvejlederne børselv stå midt i den praktiske undervisnings-situation, således at kun en mindre del af deresundervisningstimer indgår i praktikantvejled-ningen.

Eleverne bør i mindst 2 X 14 dage følgepraktikantvejlederens undervisning på forskel-lige undervisningstrin. Praktikanten bør detførste år fortrinsvis overvære undervisningenog først det andet år på egen hånd tilrette-lægge og gennemføre enkeltlektioner.

Ud over den egentlige praktikanttid bør dervære lejlighed for eleverne til at følge under-visningen i flere af de skoleformer, uddannel-sen i første række sigter mod. Hen imod slut-ningen af uddannelsen bør eleverne således en-keltvis eller 2-3 sammen følge de almindeligeundervisningstimer på 2—3 skoler inden for etpar skoleformer efter elevernes frie valg. I for-bindelse hermed vil eleverne kunne optrænesi at bedømme pædagogiske former og midleri praksis samt i at iagttage enkeltreaktioner,gruppereaktioner, klasseaktivitet, interesse, dis-ciplin m. v. Efter timerne må der gives lejlig-hed til drøftelser af opståede konkrete proble-mer og situationer.

Herudover bør uddannelsesstederne søgekontakt til virksomheder inden for beklædnings-industrien, hvor eleverne kan få lejlighed til atfølge fremstillingsprocessen.

5. SUPPLERENDE FAG50. Generelt

Undervisningen bør tilrettelægges som enfortsættelse og udbygning af de i uddannelsens1. år gennemgåede emner. Formålet med un-dervisningen er at fremme elevernes interessefor det samfund, de lever i, således at de ideres undervisning vil kunne tage udgangs-punkt i den aktuelle situation.

57. Figur- og snitlæreUndervisningen bør tilrettelægges som en re-

petition af det i uddannelsens 1. år gennem-gåede, ligesom skitsetegning også i 2. år børindgå i et vist omfang. Desuden lægges vægtpå selvstændig løsning af opgaver.

Formålet er at opøve eleverne i på egenhånd at kombinere det indlærte, så at de vilvære i stand til at vejlede andre.

52. FarvelæreUndervisningen bør tilrettelægges som en

repetition og udbygning af de i uddannelsens 1.år gennemgåede emner, idet der lægges vægt påelevernes selvstændige løsning af opgaver medforslag til farvevalg.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne et sådant kendskab til farvelæren, at devil være i stand til at vejlede andre med hensyntil valg af farver og at undervise i faget farve-lære.

I pensum bør indgå:optisk farvelære

klassificering af farverbrug af farver

f arveanvendelsefarvekontrasttype- og farveafstemningfarvebalance

53. KunsthistorieUndervisningen bør tilrettelægges som en re-

petition og udbygning af gennemgangen af deforskellige stilperioder, idet der f. eks. hentesinspiration fra teaterkostumer og scenekunst.Der lægges vægt på elevernes selvstændige løs-ning af opgaver ved hjælp af opslagsbøger ogleksika.

Undervisningen bør suppleres med museums-besøg, tilrettelagt uden for undervisningstiden,eventuelt som sammenhængende ekskursioner iferier m. v.

Formålet med undervisningen er gennem engrundlæggende orientering i stilhistorien m. v.

22

at udvikle eleverne æstetisk, således at de fri-gøres fra tradition og øjeblikkelig mode i deresmodelvalg og udformning af klæder. Desudenbør man bibringe eleverne sådanne kundskaberinden for klædedragtens historie, at de kanvaretage en (elementær) undervisning på dettefelt.

I pensum bør indgå gennemgang af:de forskellige stilperioder med særlig vægt påklædedragtens udviklingindustrialiseringproportioner, stof, farvetraditioneksperimenter i forbindelse med modeinspiration fra teaterkostumer og scenekunst

54. TekstillæreUndervisningen bør tilrettelægges som en re-

petition og udbygning af de i uddannelsens 1.år gennemgåede emner.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne et sådant kendskab til tekstiler m. v., atde vil være i stand til at vejlede med hensyn tilvalg af stoffer m. v. og at undervise i fagettekstillære.

I pensum bør indgå gennemgang af:råmaterialer

naturfibrekemofibre

fremstillingspindingervæve- og strikketeknikkerefterbehandlinger

varekundskabvarebetegnelsermærkeordningerundersøgelser

Afsluttende prøve.

Uddannelsen foreslås afsluttet med en eksa-men i følgende emner:a. Lektionstilrettelægning (skriftlig)b. Gennemførelse af en lektionc. Selvstændig stillingtagen til pædagogisk-psy-

kologiske problemer (skriftlig og mundtlig)d. Prøve i tilskæring og syning (tidsbestemt)

Under medvirken af to censorer gives enkarakter i hvert af de ovennævnte fag. Karak-teren i gennemførelse af en lektion tæller dob-belt.

Ved prøven anvendes 13-skalaen, jfr. under-visningsministeriets bekendtgørelse af 4. febru-ar 1963 om karakterskala.

Bestået eksamen giver adgang til at anvendetitlen »Eksamineret kjolesyningslærer«.

23

KAPITEL IV

Status i udvalgsarbejdet

Ved afslutningen af arbejdet med den fore-slåede 2-årige kjolesyningslæreruddannelse stårdet udvalget klart, at man ikke fuldt ud haropfyldt de forpligtelser, der ligger i kommisso-riet, for så vidt angår dette felt, idet man hver-ken har beskæftiget sig med faglige og pæda-gogiske suppleringskurser, kurser til ajourfø-ring af uddannelsen eller kvalifikationskravenetil lærerkræfterne ved kjolesyningsseminarierne.

Disse problemer har man under arbejdet kunflygtigt berørt, idet man finder, at de må løsesfælles for kjolesynings- og de øvrige håndar-bejdsfag. Det er udvalgets tanke at vende til-bage til disse spørgsmål efter afslutningen af 2.del af arbejdet: Forslag til en tidssvarende ud-dannelse inden for andre håndarbejdsfag.

Specielt med hensyn til kvalifikationskravenefor lærerkræfterne ved uddannelsesinstitutio-nerne har udvalget med opmærksomhed fulgtforberedelserne til det kursus for instruktørerved pædagogiske grundkurser for lærere vedden frivillige voksenundervisning, der var plan-lagt på Danmarks Lærerhøjskole i foråret1968, men blev udskudt til januar 1969. Dettekursus er ligesom de almene voksenpædagogi-ske grundkurser fælles for lærere inden for for-

København, den 13. november 1968.

Gudrun Andresen

Dagmar Cramer Christensen

Gudrun Hansen

Erika Jensen

Gerda Kurtzwei I

Jytte Kvorning(formand)

skellige fag og er hermed i overensstemmelsemed de tanker, der har været fremme i udval-get med hensyn til en overbygning til hånd-arbejdslæreruddannelsen, specielt med henblikpå lærerkræfter til uddannelsesinstitutionerne.På udvalgets foranledning har lærere herfrasøgt optagelse på kurset, således at man vi]kunne holde sig orienteret om, i hvilket om-fang uddannelsesinstitutionerne bør ændre ogsupplere deres undervisningsplaner.

Bortset fra et enkelt udvalgsmedlem, der påegen hånd med økonomisk støtte fra undervis-ningsministeriet har foretaget en studierejse tilNorge og har orienteret udvalget om sine ind-tryk af uddannelsen af håndarbejdslærere dér,har udvalget endnu ikke fulgt kommissorietsopfordring til at studere beslægtede uddannel-ser i Norge og Sverige. Dette skyldes, at de i deøvrige nordiske lande etablerede længere hånd-arbejdslæreruddannelser hviler på helt andretraditioner og ansættelsesmuligheder efter endtuddannelse end de danske. Man har derforment at måtte udskyde rejseplanerne, til det ermuligt at vurdere udviklingen her i landet merepositivt med hensyn til ansættelsesmuligheder-ne, end det for øjeblikket er tilfældet.

L. Richter Larsen

Hanne Søndergård Madsen

Ulrika Marseen

Else Margrethe Maarbjerg

P. Whitta-Jørgensen

Mette Bogh

24

Bilag 1

Udvalget vedrørende uddannelse af håndarbejds-lærerinder (-lærere) og -instruktører i aften- og ung-domsskoler m. v. København, den 3. januar 1968.

Tilundervisningsministeriet.

Udvalget vedrørende uddannelse af håndar-bejdslærerinder (-lærere) og -instruktører i af-ten og ungdomsskoler m. v. har siden sin ned-sættelse gennemført en registrering af de hånd-arbejdslærerindeuddannelser, der for øjeblikketer under tilsyn af og modtager statstilskud gen-nem undervisningsministeriet, jfr. vedlagteoversigter over de omhandlede skoler: HellerupKjoleseminarium, Selskabet til HåndarbejdetsFremme, Nykøbing F. Sy- og Tilskærerskole,Engelsholm Folkehøjskole og Den danske Hus-flidshøjskole. Matr. nr. 45 indeholder mere al-mene oplysninger om skolerne: Lovgrundlag,adgangskrav, uddannelsens længde m. v., me-dens matr. nr. 46 indeholder en specificeretoversigt over time- og fagfordeling på skolerne.Oversigterne er udarbejdet i nært samarbejdemed skolerne og er godkendt af disse.

Det er udvalgets indtryk, at der selv blandtde personer, der ude omkring i landet antagerog godkender undervisere til håndarbejdsf ågeneinden for aften- og ungdomsskolen, herskerstor usikkerhed med hensyn til, hvad den en-kelte håndarbejdslærerindeuddannelse indehol-der, og hvilke forventninger man følgelig kanstille til indehaverens undervisningsvirksomhed.Dette er en medvirkende årsag til, at det forvelkvalificerede håndarbejdslærerinder har vistsig vanskeligt at opnå tilfredsstillende ansættel-sesvilkår, idet man i vidt omfang anvender util-strækkeligt uddannede lærerkræfter. Inden for

de øvrige i kommissoriet omhandlede skolefor-mer (højskoler, husholdningsskoler, efterskolerog ungdomsforsorgens skoler) synes man efterde for udvalget foreliggende oplysninger i høje-re grad at lægge vægt på at knytte lærerkræf-ter fra de i oversigterne nævnte uddannelses-steder til undervisningen.

Det må i denne forbindelse fremhæves, atdet i kraft af disse uddannelsessteders stærktbegrænsede kapacitet kun er et fåtal af samtligehåndarbejdslærerinder inden for de nævnteskoleformer, der har en sådan flerårig uddan-nelse.

Under henvisning til ovenstående skal manpå grundlag af en enstemmig vedtagelse på ud-valgets 7. plenarmøde den 8. december 1967henstille til undervisningsministeriet, at det ma-teriale, disse oversigter indeholder, gennemamtsungdomsnævnene gøres tilgængeligt for detstørst mulige antal af personer, der har at gøremed ansættelse eller godkendelse af håndar-bejdslærerinder især i aften- og ungdomssko-len. Udvalget mener, at man ved udskydelse afuegnede lærerinder og eventuelt samarbejdepå amtsplan kunne skabe tilfredsstillende vilkårfor en række uddannede håndarbejdslærerinderog dermed højne kvaliteten af arbejdet i disseskoleformer.

P. U. V.Jytte Kvorning

formand/ Mette Bogh

Sekretær

25

Bilag 3

Repræsentanter for de tre skoler: OdenseFagskole, Engelsholm Håndarbejdshøjskole ogHusflidshøjskolen Kerteminde har onsdag den26. juni 1968 været samlet til drøftelse af detaf: Udvalget vedrørende uddannelse af håndar-bejdslærerinder og instruktører i aften- og ung-domsskolen af fattede udkast til delbetænkningvedrørende en 2-årig kjolesyningslærerindeud-dannelse. (Matr. nr. 67).

Vi vil gerne med hensyn til den ovennævntedelbetænkning give udtryk for følgende princi-pielle synspunkter: Engelsholm Håndarbejdshøj-skole og Husflidshøjskolen Kerteminde er meddet første år af deres håndarbejdsuddannelseplaceret på højskoleloven og ønsker også frem-over at fastholde denne stilling, idet vi mener,at højskoleformen og dens målsætning er afværdi for den fremtidige uddannelse af hånd-arbejdslærerinder.

Under henvisning hertil må vi gøre opmærk-som på, at højskoleloven ikke giver mulighedfor at stille adgangsbetingelser.

Ovennævnte skoler er enige om, at hånd-arbejdsuddannelsen må gøres mere omfattendeend hidtil, og vi har med interesse drøftet ud-valgets forslag, som vi på mange områder kantiltræde.

Engelsholm Håndarbejdsskole, Odense Fag-skole og Husflidshøjskolen Kerteminde vil ger-ne også i fremtiden være med til at uddannehåndarbejdslærerinder til aftenskolearbejdet, de

frie ungdoms- og efterskoler, højskoler og for-sorgsarbejdet. Vi må derfor tilstræbe, at vorelærerinder får en alsidig faglig uddannelse så-vel som en menneskelig udvikling. Vi mener, atdet første år på vore skoler opfylder disse kravog ønsker. Vi finder det, som foreslået af ud-valget, rigtigt, at den egentlige uddannelse fin-der sted det andet år. Betingelsen for optagelseher er afhængig af lærerkollegiets mening omelevens egnethed for videreuddannelse.

For lærerinder fra de nuværende håndar-bejdsskoler og seminarier, der yderligere viluddanne sig bl. a. til instruktører og lærerinderved bestående uddannelsessteder samt ledendestillinger inden for aftenskolearbejdet, vil viforeslå oprettet en tværfaglig overbygning afhåndarbejdsuddannelsen på 6 til 10 månedersvarighed. For at blive optaget her er vi indfor-stået med, at der stilles adgangsbetingelser,samt at der afsluttes med en prøve ellereksamen.

Den samlede håndarbejdsuddannelse vil efterdette forslag strække sig over ca. 2 år.

Forholdene omkring Odense Fagskole er end-nu ikke afklarede på grund af forstanderskifte,men skolen er absolut interesseret i at bliveplaceret i den kommende uddannelse af hånd-arbejdslærerinder og er på linje med de syns-punkter, der her er givet udtryk for.

Vi ønsker gerne disse principielle bemærk-ninger medtaget i udvalgets indberetning til mi-nisteriet.

Merete JørgensenOdense Fagskole

Folmer BukhHusfildshøj skolen Kerte-minde

Gudrun og Sune AndresenEngelsholm Håndarbejds-højskole

2S

Bilag 4

HELLERUP HÅNDARBEJDSSKOLEStatsanerkendt Sy- & Tilskærerseminarium,Strandvejen 183 - 2900 Hellerup - Tlf. HE 998 Hellerup, den 5. oktober 1968.

Udvalget vedrørende uddannelseaf håndarbejdslcererinder m. m.

I referat fra udvalgets seneste møde den 30.august d. å. omtales fru Hanne Søndergårdsudtalelse om, at de eksisterende skoler ikke harkapacitet til at uddanne det antal håndarbejds-lærerinder, der klart vil blive brug for i frem-tiden, hvorfor man må se i øjnene, at nye sko-ler bør oprettes.

Dette synspunkt må vække til alvorlig efter-tanke på de tre eksisterende seminarier.

Vi har længe været urolige over den tendens,der er inden for de forskellige aftenskoler (AOF,FOF m. fl.) til at oprette egne uddannelseskur-ser og derefter altovervejende rekruttere lærer-kræfter herfra. Målet med disse kurser er atforbedre den pædagogiske og praktiske under-visning og sikre sig, at forevisningsmateriale ogundervisning er ens for alle lærerkræfter, såbl. a. vikarer straks skulle kunne træde ind ogføre undervisningen videre.

Vore afgangselever møder nu ved ansøgningom stillinger ved disse aftenskoler kravet om athave gennemgået nævnte kurser for at kommei betragtning, skønt de vitterlig langt har passe-ret disse undervisningstrin inden for pædagogikog praktik og således med lethed kunne udfyldede pågældende stillinger fuldt tilfredsstillende.

Ole Storm og Poul Christiansen har beggeved henvendelse fra vor side vist fuld forståelsefor det urimelige i dette; men i praksis mødervore elever stadig modstand, ja direkte afslagmod ansættelse. I stedet for større mulighederved udvidelse af aften- og ungdomsskolerne ind-snævres nu i foruroligende grad chanserne forde seminarieuddannede håndarbejdslærerinder,skønt vore elever har en betydelig større ogmere alsidig uddannelse bag sig.

Burde disse problemer ikke tages op til over-vejelse ved tilrettelæggelse af håndarbejdsud-dannelsen og før en eventuel udvidelse af alle-rede eksisterende uddannelsessteder? Det er etproblem, der er af vital interesse for landets treseminarier - for hvilke stillinger kan vi efter-hånden stille vore elever i udsigt?

Det kan umuligt være tanken med ydelse afstatsstøtte til landets undervisning, at enkelt-grupper skal søge at skabe sig monopoler ogpleje snævre særinteresser til skade for tilsva-rende uddannelseslinier.

Med venlig hilsen

Grethe Krenchel.

29

Bilag 5

Hvordan De forbereder Dem til at lede endiskussion.

1. Fastslå formålet

At skaffe støtte for en nødvendig handling -eller

At overveje uløste problemer - ellerAt bilægge uoverensstemmelser og nå til enig-

hed i gruppen - ellerAt skabe tankevirksomhed og forståelse

2. Undersøg emnetSkaf kendsgerninger og oplysninger om emnetOvervej mulige meningsforskelleTræk de punkter frem, hvor diskussion er nød-

vendigForbered spørgsmål

3. Tilrettelæg diskussionenFastsæt det endelige målOpstil mellemliggende målLav en tidtabel for diskussionenPlanlæg indledningen i enkelthederPlanlæg afslutningen i enkeltheder

4. Hav alting paratForbered deltagerne på diskussionenSørg for lokale, bord, stole, tavle og rigtig be-

lysningUdarbejd bilag, forbered tavlearbejde eller an-

dre nødvendige hjælpemidler

Hvordan De leder en diskussion.

1. Rids emnet klart opBegynd præcisAngiv problemet eller situationen klartLæg ud med det rigtige punkt

2. Led diskussionenTræk meninger, synspunkter og erfaringer

fremSørg for, at alle deltagerHold diskussionen til emnetBrug spørgsmålUndgå personlige konflikter og argumenter

3. Resumer diskussionenGør op, på hvilke punkter man er enige, og på

hvilke man er uenigeSøg at bestemme synspunkternes styrke - vær

på udkig efter meningsændringerKonstater mellemliggende konklusioner, man

er nået tilVær sikker på, at de forstår og accepterer

4. Få dem til at gå ind for konklusionenOpsumer, hvad der var enighed om, og opstil

konklusionerne klartSkaf enighed om en handling eller et. slut-

resultatKontroller, at alle har forstået

Lav supplerende diskussioner om nødvendigt.

30

Bilag 6

Hvordan De instruerer.

Trin 1. Forbered elevenFå eleven til at føle sig fri og utvungenForklar arbejdet og find ud af, hvad eleven

allerede kanInteresser eleven for at lære arbejdetPlacer eleven rigtigt

Trin 2. Tag det igennemBeskriv, vis og illustrer et vigtigt afsnit ad

gangenFremhæv hvert enkelt nøglepunktRepeter kort de vigtige afsnitInstruer klart, grundigt og roligt, men tag ikke

mere, end eleven kan klare

Trin 3. Lad eleven gøre detLad eleven udføre arbejdet — ret fejleneLad eleven gøre det igen og selv forklare hvert

nøglepunktOverbevis Dem om, at eleven forstår detBliv ved, til De ved, at eleven kan

Trin 4. Følg arbejdet opFå eleven til at spørgeFortæl eleven, hvor han kan få hjælpLad eleven arbejde på egen håndHyppigt tilsynGå efterhånden over til normalt tilsyn

Hvordan De gør klar til instruktion.

Del arbejdet opUdfør arbejdet selvNoter vigtige afsnitTræk nøglepunkterne frem(Sikkerheden er altid et nøglepunkt)Brug bydemåde - og så få ord som muligt i

arbej dsopdelingen

HuskeregelVigtige afsnit = hvad man gørNøglepunkter = hvordan man gør

Hav alting parat

Det rigtige materiale, værktøj, maskiner o. 1.

Tilrettelæg arbejdspladsensom De vil have, at eleven skal holde den

Hvis eleven ikke har lært det, har instruktørenlært dårligt fra sig.

31