583 Beretning fraStatens Husdyrbrugsforsøg

Jan Tind Sørensen, Jens Yde Blomog Vagn Østergaard

Handlingsprogram tilopdrætning af småkalve- Udvikling og analyse

Systematic management programmefor calf rearing- Development and analysis

With English summary and subtitles

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag,Rolighedsvej 26,1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1985

F O R O R D

For mange kvægbrugere er kalvedødeligheden et økonomisk betydendeproblem på grund af såvel spædekalvens værdi som dødelighedensomfang. Flere undersøgelser blandt andet ved Helårsforsøg medkvæg har vist, at der forekommer stor variation fra besætning tilbesætning og fra år til år. Dette forhold tyder på, at kvægbrugerenhar mulighed for et bedre resultat gennem en stærkere styring,blandt andet ved en mere systematisk gennemførelse af fødselsover-vågning, fodring, tilsyn med sundhed m.m.

Til støtte for en sådan systematisk gennemførelse af produktionenomkring småkalve er der derfor udviklet og afprøvet handlingspro-grammer for småkalve af de tunge malkekvægracer (RDM og SDM). For-fatternes udvikling af handlingsprogrammerne er sket med værdifuldekspertbistand fra forskellig side, herunder fra H. RefsgaardAndersen, John Foldager, John Lykkeaa og Lise Neergaard, StatensHusdyrbrugsforsøg.

Opgaven er løst i et nært samarbejde med følgende forsøgsværterunder Helårsforsøg med kvæg og gårdenes kalvepassere: Peter Huss,Aggersgaard, Peter Jørgensen, Aagaard, Preben Snedker, Raade, JesOve Hansen, Hørgaard, Tage Boysen, Gørding, Henning Jørgensen,Højvang, John Toftgaard Pedersen, Hennebjerg, Poul Sørensen,Hammel, Jens Jensen, Hønborg, Anders Andersen, Teglgaarden,Keld Mathiasen, Bjerremark, Aage Krejbjerg, Votborg, Peder Dal,Jørsbygaard, Jens Rasmussen, Gedholm.

Der bringes en tak til nævnte forsøgsværter for et godt samar-bejde og til assistenterne N.H. Thomsen, J.J. Petersen, H. Bjerre,E. Larsen, G. Grønning og H. Yde for veludført registrerings-arbejde. Specielt skal bemærkes, at Jan Tind Sørensen har udførtden altovervejende del af forsøgsti 1 synene, data-analysen og denneberetnings udarbejdelse. Manuskriptet er renskrevet af HanneArtved.

København, april 1985 A. Neimann-Sørensen

A b s t r a c t : S ø r e n s e n , J.T., Bl om » J.Y- & Ø s t e r g a a r d , V. 1985. S y s t e m a -tic m a n a g e m e n t p r o g r a m m e for calf rearing - d e v e l o p m e n t and a n a l y s i s .R e p . 583 N a t l . Inst. Anim. S e i . , C o p e n h a g e n , pp. 172. The daily rou-tine of f e e d i n g and caring of c a l v e s consist of many actions whichaffect each other m u t u a l l y and i n d i v i d u a l l y only have a limited in-f l u e n c e on the p r o d u c t i o n r e s u l t . T h e r e f o r e the h e r d s m a n rarelyhas an overall view of the c a r e . A s o l u t i o n to this problem might beto offer the h e r d s m a n an a l t e r n a t i v e m a n a g e m e n t m e t h o d w h i c h willgive a known result at a c e r t a i n e f f o r t . The o b j e c t i v e of such at o o l , called s y s t e m a t i c m a n a g e m e n t p r o g r a m m e for calf r e a r i n g , is asf o l l o w s : a) to give p r i o r i t y to each individual action in the dailyc a r e , so that the effort is used in the best p o s s i b l e way, b) tomake sure that the actions are p e r f o r m e d at the right t i m e . Them a n a g e m e n t p r o g r a m m e s , d e s i g n e d for c a l v e s of dual p u r p o s e b r e e d s ,have been o r g a n i z e d in the f o l l o w i n g 5 action p l a n s : 1) A c t i o n planfor c a l f b i r t h , 2) A c t i o n plan for c a l f f e e d i n g , 3) A c t i o n plan forc a l f d i s e a s e t h e r a p y , 4) Periodical a c t i o n s , 5) P r o c e d u r e at m o r n i n gand e v e n i n g f e e d i n g . Two m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s have been d e v e l o p e d ,a d e t a i l e d p r o g r a m m e D and a s i m p l i f i e d p r o g r a m m e F, r e q u i r i n g lesswork than D, and w e r e tested in 14 Black & W h i t e Danish Dairy andRed Danish Dairy herds (1578 c a l v e s ) . A few r e s u l t s : A s i g n i f i c a n tn e g a t i v e c o r r e l a t i o n was found b e t w e e n d e g r e e of o b s e r v a t i o n of thebirth and percent s t i l l b o r n , w h e r e birth has been d e s c r i b e d by pre-p a r t u r i e n t r e s t l e s s n e s s and calf b i r t h . In a v e r a g e of 2 e x p e r i m e n t a ly e a r s cases of vet. treated o m p h a l i t i s , d i a r r h o e a and p n e u m o n i ac o m p r i s e d a p p r o x . 2 % , 4% and 2 0 % of the c a l v e s r e s p e c t i v e l y . M o r t a l i -ty rate was 1|% in the age 2-84 d a y s . It can be c o n c l u d e d that: a)it is p o s s i b l e to m a k e h e r d s m e n f o l l o w a m a n a g e m e n t p r o g r a m m e , b)care based on a m a n a g e m e n t p r o g r a m m e gives a s a t i s f a c t o r y p r o d u c -tion r e s u l t ; thus the m o r t a l i t y rate after birth was only one thirdof the rate found in p r e v i o u s i n v e s t i g a t i o n s , and c) c h o i c e of ma-n a g e m e n t p r o g r a m m e d e p e n d s on a l t e r n a t i v e value of w o r k , e d u c a t i o nand i n t e r e s t s of the h e r d s m a n .

A d d r e s s : P.O.Box 39, D K - 8 8 3 3 Ørum S d l . , D e n m a r k .

INDHOLDSFORTEGNELSE side

SAMMENDRAG 9SUMMARY 151. INDLEDNING 25

1.1 Baggrund og mål 251.2 Handlingsprogrammets placering i produktions-

styringen 26

2. UDFORMNING AF HANDLINGSPROGRAMMERNE 282.1 Handlingsprogrammernes opbygning 282.2 Differentiering i flere handlingsprogrammer .... 292.3 Udformning af handlingsplan for kalvens fødsel.. 29

2.3.1 Før fødsel 302.3.2 Under fødsel 332.3.3 Efter fødsel 34

2.4 Udformning af handlingsplan for kalvensfodring 352.4.1 Valg af fodermidler 352.4.2 Valg af fodermængder 382.4.3 Handlingsplan for kalvens fodring 39

2.5 Handlingsplan for kalvens sygdomsbehandling .... 432.6 Periodebestemte handlinger 472.7 Arbejdsgang ved en fodring 51

3. AFPRØVNING AF HANDLINGSPROGRAMMERNE 543.1 Formål 543.2 Materiale 543.3 Metode 56

4. RESULTATER FØRSTE FORSØGSÅR 574.1 Fødslen 57

4.1.1 Materiale 574.1.2 Fødselsstedet 58

4.1.3 Fødselsforløbet 594.2 Kalvens opvækst 61

4.2.1 Materiale 614.2.2 Navledesinfektion og antistofti 1førsel .. 624.2.3 Fodring 654.2.4 Sygdomsbehandling 72

4.3 Periodebestemte handlinger 774.3.1 Materiale 774.3.2 Resultater 77

4.4 Produktionsresultatet i relation til opfyld- 1 e

ningsgraden af handlingsprogrammet 804.4.1 Materiale og metode 814.4.2 Resultater 84

5. DISKUSSION AF RESULTATERNE FØRSTE FORSØGSÅR OG PRO-GRAMÆNDRINGER FRA FØRSTE TIL ANDET FORSØGSÅR 865.1 Handlingsplan for kalvens fødsel 865.2 Handlingsplan for kalvens fodring 875.3 Handlingsplan for kalvens sygdomsbehandling 905.4 Periodebestemte handlinger 915.5 Virkningen af handlingsprogrammets opfyld-

ningsgrad på produktionsresultatet 92

6. RESULTATER ANDET FORSØGSÅR 946.1 Fødslen 94

6.1.1 Materiale 946.1.2 Fødselsstedet 94

6.1.3 Fødselsforløbet 966.2 Kalvens opvækst 98

6.2.1 Materiale 986.2.2 Navledesinfektion og antistoftilførsel ... 996.2.3 Fodring 1006.2.4 Sygdomsbehandling 111

6.3 Periodebestemte handlinger 1146.3.1 Materiale 114

6.3.2 Resultater 1146.4 Arbejdsforbrug til kalvepasning 117

6.4.1 Materiale 1176.4.2 Resultater 118

6.5 Produktionsresultatet i relation til opfyld-ningsgraden af handlingsprogrammet 121

7. DISKUSSION AF RESULTATERNE FRA ANDET FORSØGSÅR 1247.1 Handlingsplan for kalvens fødsel 1247.2 Handlingsplan for kalvens fodring 1257.3 Handlingsplan for kalvens sygdomsbehandling 1277.4 Periodebestemte handlinger 1287.5 Arbejdsforbrug 1287.6 Den samlede virkning ved anvendelse af et

handlingsprogram 129

8. DET FORENKLEDE OG DET DETALJEREDE HANDLINGSPROGRAM ... 131

Side9. LITTERATUR ... 140

APPENDIKS:

I VEJLEDNINGER UDDELT SAMMEN MED HANDLINGSPRO-GRAMMET ' , 144

la Aftentilsyn med kalvene 144Ib Fremstilling og håndtering af syrnet

råmæl k 145Ic Fodring med syrnet råmælk 146

IL SAMMENSÆTNING AF KALVEBLANDING 147

IIIa-d REGISTRERINGER FORETAGET AF KALVEPASSEREN.FØRSTE FORSØGSÅR 148

IV DET DETALJEREDE OG DET FORENKLEDE HANDLINGS-PROGRAM. ANDET FORSØGSÅR 152IVa Staldskema ID ' 152IVb Staldskema 2D 153IVc Staldskema 3D 154IVd Staldskema 4D 155IVe Staldskema 5D 156IVf Staldskema IF 157IVg Staldskema 2F 158IVh Staldskema 3F 159I Vi Staldskema 4F 160IVj Staldskema 5F 161

V STALDKORT ANVENDT I ANDET FORSØGSÅR 162Va Foderkort 162Vb Diarrékort og lungebetændelseskort .... 163

Vla-b REGISTRERINGER FORETAGET AF KALVEPASSERANDET FORSØGSÅR 164

VIIa-d BEREGNINGER OG RESULTATER VEDRØRENDE OPFYLD-NINGSGRADERNE OG PRODUKTIONSRESULTATERNE 166

SAMMENDRAG

Kap. 1 Indledning

Den daglige gennemførelse af kalvens fodring og pasning består af

mange handlinger, der påvirker hinanden i n d b y r d e s , og enkeltvis kun

har en begrænset virkning på produktionsresultatet. Kalvepasseren

har derfor sjældent et samlet overblik over pasningen, og pasnings-

kvaliteten vil desuden ofte svinge over tiden afhængig af bl.a. kal-

vepasserens arbejdsprofi 1. Det betyder, at ved problemer i kalvepro-

duktionen vil det ofte være vanskeligt for såvel kvægbruger som råd-

giver at identificere brist i den daglige pasning, der har væsent-

lig betydning for produktionen.

En løsning på problemet kunne v æ r e , at kalvepasseren tilbydes en al-

ternativ pasningsmåde, som giver et kendt resultat for en given ind-

sats. Et sådant redskab, kaldet handlingsprogram for kalveopdrætning,

har ti 1 formål :

at prioritere de enkelte handlinger i den daglige pasning, så

indsatsen anvendes bedst m u l i g t ,

at sikre gennemførelsen af handlingerne til rette tid.

På den baggrund blev iværksat et projekt, der havde til formål:

at udforme hensigtsmæssige handlingsprogrammer

at afprøve virkningen af at anvende et handlingsprogram.

Kap. 2 Udformning af handlingsprogrammerne

De gøremål, som den daglige pasning af kalve består af, kan beskri-

ves ved handlinger, der udføres på grund af en observeret situation.

De observerede situationer, som udløser en handling, og de hand-

linger, der bliver udført, afhænger af kalvepasserens vurdering.

Denne vurdering varierer fra kalvepasser til kalvepasser, afhængig

af uddannelse og erfaring, men påvirkes også af kalvepasserens aktu-

elle arbejdsprofi 1 og humør. I et handlingsprogram er der fastlagt

et givet antal observerede situationer, der udløser en handling. De

observerede situationer er beskrevet klart og en t y d i g t , således at

udførelsen af handlingen er gjort så uafhængig af kalvepasserens

vurdering som mu l i g t .

De opstillede h a n d l i n g s p r o g r a m m e r , der er udviklet for kalve af de

tunge racer, er organiseret i følgende 5 handlingsplaner:

- 10 -

Handlingsplan for kalvens fødsel

Handlingsplan for kalvens fodring

Handlingsplan for kalvens sygdomsbehandling

Periodebestemte handlinger

Arbejdsgang ved morgen- og aftenfodring.

De periodebestemte handlinger er handlinger, der udføres fælles for

alle kalve. Disse handlinger er systematiseret, ved at de skal udfø-

res med faste tidsintervaller. "Arbejdsgang ved morgen- og aftenfod-

ring" anviser en rationel arbejdsgang, og systematiserer overvåg-

ningen under fodring.

Handlingsplanerne er udformet under anvendelse af foreliggende detail-

viden, således at de samlet udgør en helhed. Under forudsætning af en

given forekomst af de observerede situationer, vil en systematisk

pasning af kalvene efter et handlingsprogram kunne udføres på en

given tid. Den tid, det tager at passe kalve efter et handlingspro-

gram, kan varieres ved at ændre på antallet af observerede situatio-

ner, der skal udløse en handling og ved at ændre på antallet og hyp-

pigheden af de periodebestemte handlinger.

Det skønnes, at kalvepassere med forskellige forudsætninger (inter-

esser, uddannelse og alternativ værdi af arbejde) vil efterspørge

handlingsprogrammer med forskellige krav til arbejdsindsats. Der er

derfor udviklet 2 handlingsprogrammer, et detaljeret program D og et

forenklet program F, aer kræver en mindre arbejdsindsats end D.

Kap. 3 Afprøvning af handlingsprogrammerne

Handlingsprogrammerne, der er udformet til kalve af de tunge racer

(0-12 uger), blev afprøvet i SDM- og RDM-malkekvægbesætninger for

derved at analysere virkningen af at anvende et handlingsprogram.

Afprøvningen blev også anvendt i udviklingen af handlingsprogrammer-

ne, idet resultaterne fra første forsøgsår blev anvendt til justering

af programmerne fra første til andet forsøgsår, og begge forsøgsårs

resultater blev anvendt til justering af de anbefalede handlingspro-

grammer præsenteret i kapitel 8.

I første forsøgsår blev de to handlingsprogrammer afprøvet i hver 6

besætninger på kalve født i perioden 1/8-82 - 31/7-83. I andet for-

søgsår blev de to justerede handlingsprogrammer afprøvet i hver 7 be-

sætninger på kalve født i perioden 1/8-83 - 31/3-84. I hvert forsøgs-

- 11 -

år v a r f o d e r m i d l e r og o p s t a l d n i n g s t a n d a r d i s e r e t . S t a l d s y s t e m e t var en

l u k k e t , i s o l e r e t s t a l d m e d s t r ø e d e e n k e l t b o k s e til k a l v e n e i n d t i l

m i n d s t 70 d a g e s a l d e r e n .

Ved a f p r ø v n i n g e n b l e v i n t r o d u k t i o n og o p f ø l g n i n g af h a n d l i n g s p r o g r a m -

m e r n e s a m t d e n n ø d v e n d i g e r e g i s t r e r i n g g e n n e m f ø r t m e d h e n b l i k p å , at

r e s u l t a t e r n e s k u l l e v æ r e r e p r o d u c e r b a r e i r å d g i v n i n g s t j e n e s t e n .

Kap. 4 og 5 Resultater første forsøgsår og diskussion

F ø r , under og indtil et døgn efter fødslen døde i gennemsnit 1 0 , 9 %

af kalvene efter kvier og 3,6% af kalvene efter køer. Mellem besæt-

ningerne var der en variation i såvel dødelighed som i overvågning

af f ø d s e l s f o r l ø b e t . Der blev fundet en signifikant negativ sammenhæng

mellem observationsgraden af f ø d s e l s f o r l ø b e t og procent d ø d f ø d t e , hvor

fødselsfor 1øbet er beskrevet ved o p b l o k n i n g s u r o og kalvens f ø d s e l .

Det vil s i g e , jo bedre opfyldning af o v e r v å g n i n g , desto flere leven-

d e f ø d t e .

N a v ledesinfektion og antistofti 1førsel blev gennemført efter planen

for henholdsvis 8 2 % og 8 4 % af kalvene. En planlagt manuel tildeling af

råmælk blev dog kun udført for 5 9 % af kalvene født i k æ l v n i n g s b o k s .

K a l v e , der blev tildelt råmælk m a n u e l t , havde bedre immunstatus end

k a l v e , der ikke fik tildelt råmælk m a n u e l t .

Anvendelsen af syrnet råmælk blev gennemført t i l f r e d s s t i l l e n d e for

8 3 % af k a l v e n e ; derimod blev den planlagte periode med m æ l k e f o d r i n g

med sødmælkserstatning (komælks-) overskredet for ca. 7 0 % af kalvene

i det detaljerede program og for ca. 6 0 % af kalvene i det forenklede

program.

De anvendte handlingsplaner for fodring m e d f ø r t e en optagelse af kal-

veblanding på ca. 0,7 kg ved 5 uger og 2,0 kg ved 10 uger i gennemsnit

for t y r e k a l v e n e . Tilvæksten blev 40 kg for tyrekalve og 36 kg for

kviekalve fra fødsel til 10 uger.

I første forsøgsår omfattede d y r l æ g e b e h a n d l e t n a v l e b e t æ n d e l s e , diarré

og luftvejsinfektioner henholdsvis 2 % , 4% og 16% af kalvene. Den lave

forekomst af d y r l æ g e b e h a n d l e d e d i a r r é t i l f æ l d e viser, at e l e k t r o l y t b e -

handling af diarré var en effektiv b e h a n d l i n g . Dødeligheden var 1,3%

i alderen 2 til 84 d a g e , hvilket viser, at den iværksatte behandling

af såvel diarré som l u f t v e j s i n f e k t i o n e r har været effektiv.

- 12 -

Den s a m l e d e v i r k n i n g af h a n d l i n g s p r o g r a m m e r n e blev a n a l y s e r e t ved at

sætte p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e r n e i f o r h o l d til o p f y l d n i n g s g r a d e n af

h a n d l i n g s p r o g r a m m e r n e for såvel den e n k e l t e kalv som k a l v e p a s s e r . For

den e n k e l t e kalv v i s t e a n a l y s e n en p o s i t i v s a m m e n h æ n g m e l l e m o p f y l d -

n i n g s g r a d og P r o d u k t i o n s r e s u l t a t ( t i l v æ k s t v æ r d i m i n u s f o d e r o m k o s t -

n i n g e r ) ved a n v e n d e l s e af det f o r e n k l e d e p r o g r a m , m e d e n s der ikke

blev f u n d e t nogen s a m m e n h æ n g ved a n v e n d e l s e af det d e t a l j e r e d e p r o -

g r a m . For den e n k e l t e k a l v e p a s s e r viste a n a l y s e n en st æ r k t p o s i t i v

s a m m e n h æ n g m e l l e m o p f y l d n i n g s g r a d og p r o d u k t i o n s r e s u l t a t pr. l e v e n d e

født kalv ved det d e t a l j e r e d e p r o g r a m . D e n n e s a m m e n h æ n g f a n d t e s d e r i -

mod ikke for det f o r e n k l e d e p r o g r a m . Det skal b e m æ r k e s , at s a m m e n h æ n -

gen m e l l e m o p f y l d n i n g s g r a d og p r o d u k t i o n s r e s u l t a t er af i k k e - e k s p e r i -

mentel k a r a k t e r , det vil s i g e , a t o p f y l d n i n g s g r a d e n ikke er v a r i e r e t

s y s t e m a t i s k . F . e k s . vil k a l v e n s e v n e til at o p t a g e kal vebl andi n.g p å -

v i r k e såvel o p f y l d n i n g s g r a d som p r o d u k t i o n s r e s u l t a t , h v o r f o r r e s u l t a -

t e r n e er v a n s k e l i g e at t o l k e .

Kap. 6 og 7 Resultater andet forsøgsår og diskussion

I forhold til første forsøgsår blev fødselsovervågningen strammet op

i begge handlingsprogrammer. En række andre ændringer medførte, at

forskellen i krav til arbejdsindsats blev øget mellem det detaljerede

og det forenklede handlingsprogram.

Dødeligheden før, under og indtil et døgn efter fødslen var i andet

forsøgsår 7,7% for kalve efter kvier og 3,3% for kalve efter køer og

således lavere end i første forsøgsår.

Navledesinfektion og råmælksfodringen blev også i andet forsøgsår

gennemført tilfredsstillende. Dog svigtede den manuelle tildeling af

råmælk til kalve født i kælvningsboks, idet den kun blev gennemført

for ca. 4 0 % af kalvene.

Anvendelsen af syrnet råmælk blev gennemført tilfredsstillende for

8 3 % af kalvene, og den planlagte mælkefodringsplan blev fulgt for

6 0 % af kalvene i det detaljerede program og ca. 9 0 % af kalvene i det

forenklede program.

Kalvenes optagelse af kalveblanding var højere end i første forsøgsår,

og tilvæksten var uændret. Det betød sammenlagt, at det totale foder-

forbrug var højere end i første forsøgsår, men da sødmælkserstatningen

(komælks-) udgjorde en mindre andel af det samlede foderforbrug i

- 13 -

a n d e t f o r s ø g s å r , f a l d t f o d e r o m k o s t n i n g e r n e i f o r h o l d til f ø r s t e f o r -s ø g s å r .

T e m p e r a t u r t a g n i n g til d i a g n o s e af l u f t v e j s i n f e k t i o n e r b l e v i k k e a n -v e n d t s o m a n b e f a l e t i h a n d l i n g s p l a n f o r s y g d o m s b e h a n d l i n g , i d e t d e rk u n v a r t e m p e r a t u r t a g n i n g i 2 7 % af d e d y r l æ g e b e h a n d l e d e t i l f æ l d e . Ens y s t e m a t i s k e f t e r b e h a n d l i n g af k a l v e n e b l e v g e n n e m f ø r t f o r 6 4 % af a l l el u f t v e j s i n f e k t i o n e r , m e n g e n n e m f ø r e l s e s p r o c e n t e n v a r i e r e d e en del m e l -l e m b e s æ t n i n g e r .

B e h a n d l i n g s p l a n e n f o r l u f t v e j s i n f e k t i o n e r v a r t i l s y n e l a d e n d e e f f e k t i v ,i d e t d e b e s æ t n i n g e r , d e r f u l g t e p l a n e n k o n s e k v e n t , i k k e m i s t e d e k a l v epå t r o d s af m a s s i v e p r o b l e m e r m e d l u f t v e j s i n f e k t i o n e r .

I a n d e t f o r s ø g s å r o m f a t t e d e d y r l æ g e b e h a n d l e t n a v l e b e t æ n d e l s e , d i a r r éog l u f t v e j s i n f e k t i o n e r h e n h o l d s v i s 1 % , 3 % og 2 5 % af k a l v e n e . D ø d e l i g -h e d e n v a r 1 , 8 % i a l d e r e n 2 - 8 4 d a g e .

L i g e s o m i f ø r s t e f o r s ø g s å r b l e v d e p e r i o d e b e s t e m t e h a n d l i n g e r u d f ø r tt i l f r e d s s t i l l e n d e i f o r h o l d til p l a n e n . R e s u l t a t e r n e v i s t e i m i d l e r t i den m i n d r e f o r s k e l m e l l e m d e t d e t a l j e r e d e og d e t f o r e n k l e d e p r o g r a m e n dø n s k e l i g t , f o r d i k a l v e p a s s e r n e i d e t f o r e n k l e d e p r o g r a m u d f ø r t e h a n d -l i n g e r n e h y p p i g e r e e n d p l a n l a g t .

A r b e j d s f o r b r u g e t er b e r e g n e t til 4,4 t i m e r i d e t d e t a l j e r e d e p r o g r a mog 3 , 6 t i m e r i d e t f o r e n k l e d e p r o g r a m i g e n n e m s n i t f o r en k a l v f r af ø d s e l til 70 d a g e e f t e r .

D e n g e n e r e l t h ø j e o p f y l d n i n g s g r a d af h a n d l i n g s p r o g r a m m e r n e i a n d e tf o r s ø g s å r m e d f ø r t e , at d e t v a r v a n s k e l i g t at r e l a t e r e o p f y l d n i n g s g r a -d e n til p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e t . Til g e n g æ l d k a n d e t o p n å e d e p r o d u k t i o n s -r e s u l t a t t a g e s s o m u d t r y k f o r d e t f o r v e n t e d e r e s u l t a t v e d a n v e n d e l s eaf h a n d l i n g s p r o g r a m m e r n e .

D e t e r i k k e m u l i g t d i r e k t e at v u r d e r e v i r k n i n g e n af at a n v e n d e eth a n d l i n g s p r o g r a m , m e n m å l t s o m d ø d e l i g h e d e f t e r f ø d s e l v a r d e o p n å e d er e s u l t a t e r v æ s e n t l i g t b e d r e e n d i t i d l i g e r e u n d e r s ø g e l s e r f o r t i l s v a -r e n d e b e s æ t n i n g s g r u p p e r . På d e n b a g g r u n d k o n k l u d e r e s , a t :

d e t er m u l i g t at få k a l v e p a s s e r e til at f ø l g e et h a n d l i n g s -p r o g r a m ,

p a s n i n g ud f r a et h a n d l i n g s p r o g r a m g i v e r et t i l f r e d s s t i l l e n d eP r o d u k t i o n s r e s u l t a t , s å l e d e s v a r d ø d e l i g h e d e n e f t e r f ø d s e l k u n c a .1/3 a f , h v a d d e r er f u n d e t i t i d l i g e r e u n d e r s ø g e l s e r ,

- 14 -

det detaljerede handlingsprogram gav et større p r o d u k t i o n s r e s u l t a tend det forenklede program, men krævede også mere introduktion ogmedførte ca. 2 0 % større a r b e j d s f o r b r u g ; valg af handlingsprogramafhænger derfor af kalvepasserens alternative værdi af ar b e j d e ,uddannelse og interesser.

Kap. 8 Det forenklede og det detaljerede handlingsprogram

I kapitel 8 præsenteres såvel et forenklet som et detaljeret hand-lingsprogram, der skal ses som resultat af det beskrevne u d v i k l i n g s -arbejde for småkalve af de tunge racer, RDM og SDM.

Disse to handlingsprogrammer kan anbefales anvendt i r å d g i v n i n g s -t j e n e s t e n . En beskrivelse af, hvordan de a n v e n d e s , er givet afSørensen (1984) i kapitel 6 i 571 . beretning fra Statens H u s d y r b r u g s -forsøg (Helårsforsøg med kvæg 1 9 8 3 - 8 4 ) .

- 15 -

SUMMARY

Chapt. 1 Introduction

The d a i l y r o u t i n e of f e e d i n g and c a r i n g of c a l v e s c o n s i s t of many ac-

t i o n s w h i c h a f f e c t each o t h e r m u t u a l l y and i n d i v i d u a l l y only have a

limited i n f l u e n c e on the p r o d u c t i o n r e s u l t . T h e r e f o r e the h e r d s m a n

r a r e l y has an overall view of the c a r e , and b e s i d e s the q u a l i t y of

the c a r e often v a r i e s f r o m t i m e to t i m e d e p e n d i n g on the w o r k p r o -

file of the h e r d s m a n . This m e a n s that in ca s e of p r o b l e m s in calf

p r o d u c t i o n it will often be d i f f i c u l t for f a r m e r as well as a d v i s e r

to i d e n t i f y d e f e c t s in the d a i l y care w h i c h is of grea t i m p o r t a n c e

to the p r o d u c t i o n .

A s o l u t i o n to thi s p r o b l e m m i g h t be to off e r the h e r d s m a n an alterna-

tive m a n a g e m e n t m e t h o d w h i c h will give a known r e s u l t at a c e r t a i n

e f f o r t . The o b j e c t i v e of such a t o o l , c a l l e d s y s t e m a t i c m a n a g e m e n t

p r o g r a m m e for c a l f r e a r i n g , is as f o l l o w s :

to give p r i o r i t y to each i n d i v i d u a l a c t i o n in the d a i l y c a r e , so

that the e f f o r t is used in the best p o s s i b l e w a y ,

to m a k e sure that t h e a c t i o n s are p e r f o r m e d at the r i g h t t i m e .

On this b a s i s a p r o j e c t was s t a r t e d w i t h the p u r p o s e

of c r e a t i n g a p p r o p r i a t e m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s

of t e s t i n g the e f f e c t of usin g a m a n a g e m e n t p r o g r a m m e .

Chapt 2. Presentation of the management programmes

The a c t i o n s c o m p r i s e d by the d a i l y care of c a l v e s can be d e s c r i b e d

by a c t i o n s c a r r i e d out based on an o b s e r v e d s i t u a t i o n . The o b s e r v e d

s i t u a t i o n s leading to an a c t i o n , and the a c t i o n s c a r r i e d o u t , d e p e n d

on the e v a l u a t i o n of the h e r d s m a n . T h i s e v a l u a t i o n v a r i e s from herds-

man to h e r d s m a n , d e p e n d i n g on e d u c a t i o n and e x p e r i e n c e , but it is

also a f f e c t e d by the actual work p r o f i l e and mood of the h e r d s m a n .

In a m a n a g e m e n t p r o g r a m m e a c e r t a i n a m o u n t of o b s e r v e d s i t u a t i o n s re-

l e a s i n g an act i o n is laid d o w n . The o b s e r v e d s i t u a t i o n s have been

d e s c r i b e d c l e a r l y and u n a m b i g u o u s l y , so that the e x e c u t i o n of the

act i o n is m a d e as i n d e p e n d e n t as p o s s i b l e of the e v a l u a t i o n of t h e

h e r d s m a n .

The m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s , d e v e l o p e d for c a l v e s of dual p u r p o s e

b r e e d s , have been o r g a n i z e d in the f o l l o w i n g 5 a c t i o n p l a n s

- 16 -

Ac t i o n plan for calf birth

A c t i o n plan for calf f e e d i n g

A c t i o n plan for calf d i s e a s e t h e r a p y

P e r i o d i c a l a c t i o n s

P r o c e d u r e at m o r n i n g and e v e n i n g f e e d i n g .

P e r i o d i c a l a c t i o n s are a c t i o n s c a r r i e d out for all c a l v e s . T h e s e a c-

tions have been s y s t e m a t i z e d to be ca r r i e d out at c e r t a i n i n t e r v a l s .

" P r o c e d u r e at m o r n i n g and e v e n i n g f e e d i n g " points out a rational pro-

c e d u r e and s y s t e m a t i z e s the w a t c h during the f e e d i n g .

The m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s have been c r e a t e d on basi s of e x i s t i n g know-

ledge from a p p l i e d s c i e n c e , so that t o t a l l y they form a u n i t y . Based

on a c e r t a i n i n c i d e n c e of o b s e r v e d s i t u a t i o n s , it will be p o s s i b l e to

carry out s y s t e m a t i c care of the c a l v e s a c c o r d i n g to a m a n a g e m e n t p r o -

g r a m m e in a given period of t i m e . The time i n v o l v e d in car i n g for the

ca l v e s a c c o r d i n g to a m a n a g e m e n t p r o g r a m m e can be varied by c h a n g i n g

the n u m b e r of o b s e r v e d s i t u a t i o n s r e l e a s i n g an a c t i o n , and by c h a n g i n g

the n u m b e r and f r e q u e n c y of per i o d i c a l a c t i o n s .

It is e s t i m a t e d that h e r d s m e n with v a r i o u s b a c k g r o u n d s ( i n t e r e s t s ,

e d u c a t i o n and a l t e r n a t i v e v a l u e of w o r k ) will look for m a n a g e m e n t p r o -

g r a m m e s with v a r y i n g r e q u i r e m e n t s for amount of w o r k . T h e r e f o r e two

m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s have been d e v e l o p e d , a d e t a i l e d p r o g r a m m e D and

a s i m p l i f i e d p r o g r a m m e F, r e q u i r i n g less work than D.

Chapt. 3 Testing of management programmes

The management programmes designed for calves of dual purpose breeds

(0-12 weeks) were tested in Black & White Danish Dairy and Red Danish

Dairy herds in order to analyse the effect of using a management pro-

gramme. The tests were also applied in the development of the manage-

ment programmes, as the results from the first experimental year were

used for adjustment of the programmes from first to second experimen-

tal year, and the results of both experimental years were used for

adjustment of the management programmes presented in chapt. 8.

In the first experimental year the two management programmes were

tested each in 6 herds on calves born from August 1st, 1982 to July

31st, 1983. In the second experimental year the two adjusted manage-

ment programmes were tested each in 7 herds on calves born from

- 17 -

August 1st, 1983 to March 31st, 1984. In each experimental year feedsand housing were standardized. The housing system was closed, insu-lated houses with bedded individual boxes for the calves at leastuntil the age of 70 days.

During the testing, the introduction and follow-up of the managementprogrammes as well as the necessary registration were prepared insuch a way that the results were reproducible by the advisory service.

Chapt. 4 and 5 Results first experimental year and discussion

Before, during and until 24 hours after birth an average of 10.9% ofthe calves by heifers and 3.6% of the calves by cows died. From herdto herd there was variation in mortality rate as well as in watch ofthe birth. A significant negative correlation was found between de-gree of observation of the birth and percent stillborn, where birthhas been described by preparturient restlessness and calf birth. I.e.the better fulfilment of the watch procedure, the more liveborncal ves .

Navel disinfection and colostrum feeding were carried out as plannedfor 8 2 % and 8 4 % of the calveS respectively. A planned manual feedingof colostrum w a s , however, only carried out for 59% of the calvesborn in calving box. Calves fed colostrum manually had a betterimmune status than calves that were not fed colostrum manually.

The use of fermented colostrum was carried out satisfactorily for 8 3 %of the calves; however, the planned period of milk feeding with milkreplacer was surpassed for app. 70% of the calves in the detailedprogramme and for app. 60% of the calves in the simplified programme.

The action plans used for feeding resulted in an intake of calf mix-ture of app. 0.7 kg at 5 weeks and 2.0 kg at 10 weeks as an averagefor bull calves. The weight gain was 40 kg for bull calves and 36 kgfor female calves from birth to 10 weeks.

In the first experimental year cases of vet. treated omphalitis,diarrhoea and pneumonia amounted to 2%, 4% and 16% of the calves re-spectively. The low incidence of vet. treated cases of diarrhoeaproves that electrolyte treatment of diarrhoea was effective. Morta-lity rate was 1.3% from 2 to 84 days which proves that the introducedtreatment of diarrhoea as well as pneumonia has been effective.

- 18 -

The total e f f e c t of the m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s w a s a n a l y s e d by c o m p a r -

ing p r o d u c t i o n r e s u l t s and d e g r e e of f u l f i l m e n t of the m a n a g e m e n t

p r o g r a m m e s for each i n d i v i d u a l c a l f as well as for the h e r d s m a n . For

the i n d i v i d u a l c a l f t h e a n a l y s i s s h o w e d a p o s i t i v e c o r r e l a t i o n b e -

t w e e n the d e g r e e of f u l f i l m e n t and t h e p r o d u c t i o n r e s u l t ( v a l u e of

w e i g h t g a i n less feed c o s t s ) w h e n u s i n g t h e s i m p l i f i e d p r o g r a m m e ,

w h e r e a s no c o r r e l a t i o n w a s f o u n d w h e n u s i n g the d e t a i l e d p r o g r a m m e .

For t h e i n d i v i d u a l h e r d s m a n t h e a n a l y s i s s h o w e d a s t r o n g l y p o s i t i v e

c o r r e l a t i o n b e t w e e n d e g r e e of f u l f i l m e n t and p r o d u c t i o n r e s u l t per

l i v e b o r n c a l f w h e n u s i n g the d e t a i l e d p r o g r a m m e . T h i s c o r r e l a t i o n w a s ,

h o w e v e r , not f o u n d for the s i m p l i f i e d p r o g r a m m e . It s h o u l d be no t e d

t h a t the c o r r e l a t i o n b e t w e e n d e g r e e of f u l f i l m e n t and the p r o d u c t i o n

r e s u l t is of n o n - e x p e r i m e n t a l n a t u r e , i.e. the d e g r e e of f u l f i l m e n t

has not been v a r i e d s y s t e m a t i c a l l y . For I n s t a n c e t h e c a l f ' s a b i l i t y

to d i g e s t c a l f c o m p o u n d will a f f e c t t h e d e g r e e of f u l f i l m e n t as well

as t h e p r o d u c t i o n r e s u l t , and t h e r e f o r e the r e s u l t s are d i f f i c u l t to

i n t e r p r e t .

Chapt. 6 and 7 Results second experimental year and discussion

In c o m p a r i s o n to the f i r s t e x p e r i m e n t a l y e a r t h e b i r t h s u r v e i l l a n c e

w a s t i g h t e n e d in both m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s . A n u m b e r of o t h e r

c h a n g e s c a u s e d t h e d i f f e r e n c e in r e q u i r e m e n t s for w o r k p e r f o r m a n c e

to be i n c r e a s e d b e t w e e n t h e d e t a i l e d and the s i m p l i f i e d m a n a g e m e n t

p r o g r a m m e .

M o r t a l i t y r a t e b e f o r e , d u r i n g and until 24 h o u r s a f t e r b i r t h w a s in

the s e c o n d e x p e r i m e n t a l y e a r 7 . 7 % for c a l v e s by h e i f e r s and 3 . 3 % for

c a l v e s by c o w s and as such l o w e r t h a n in the f i r s t e x p e r i m e n t a l y e a r .

Navel d i s i n f e c t i o n and c o l o s t r u m f e e d i n g w e r e a l s o in the s e c o n d e x -

p e r i m e n t a l y e a r p e r f o r m e d s a t i s f a c t o r i l y . H o w e v e r , t h e m a n u a l f e e d i n g

of c o l o s t r u m for c a l v e s born in c a l v i n g box f a i l e d , as this w a s o n l y

c a r r i e d out for a p p . 4 0 % of t h e c a l v e s .

The use of f e r m e n t e d c o l o s t r u m was c a r r i e d out s a t i s f a c t o r i l y for 8 3 %

of t h e c a l v e s , and the p l a n n e d m i l k f e e d i n g plan was f o l l o w e d for 6 0 %

of the c a l v e s in the d e t a i l e d p r o g r a m m e and a p p . 9 0 % of the c a l v e s in

the s i m p l i f i e d p r o g r a m m e .

C a l f i n t a k e of c a l f c o m p o u n d w a s h i g h e r t h a n in the f i r s t e x p e r i m e n t a l

y e a r , and the w e i g h t gain w a s u n c h a n g e d . T h i s m e a n t a l t o g e t h e r t h a t

- 19 -

the total feed c o n s u m p t i o n was h i g h e r than in the first e x p e r i m e n t a l

y e a r , but as milk r e p l a c e r c o n s t i t u t e d a smaller share of the total

feed c o n s u m p t i o n in the second e x p e r i m e n t a l y e a r , feed costs d e c r e a s -

ed in c o m p a r i s o n to the first e x p e r i m e n t a l year.

T e m p e r a t u r e control for d i a g n o s i s of p n e u m o n i a was not used by the

h e r d s m a n as r e c o m m e n d e d in action plan for d i s e a s e t h e r a p y , as t e m p e -

r a t u r e control was only used in 2 7 % of the v e t . t r e a t e d c a s e s . S y s t e -

matic f o l l o w - u p t h e r a p y ( p o s t - t r e a t m e n t ) of c a l v e s was c a r r i e d out

for 6 4 % of all cases of p n e u m o n i a , but the p e r c e n t a g e varied a great

deal from herd to herd.

The p n e u m o n i a t h e r a p y plan appeared to be e f f e c t i v e , as the herds

f o l l o w i n g the plan c o n s i s t e n t l y did not loose any c a l v e s in spite of

m a s s i v e p r o b l e m s with p n e u m o n i a .

In the second e x p e r i m e n t a l y e a r cases of v e t . t r e a t e d o m p h a l i t i s ,

d i a r r h o e a and p n e u m o n i a c o m p r i s e d ]%, 3% and 2 5 % of the c a l v e s respec-

t i v e l y . M o r t a l i t y rate was 1.8%.in the age 2-84 d a y s .

As in the first e x p e r i m e n t a l year the p e r i o d i c a l a c t i o n s w e r e p e r -

formed s a t i s f a c t o r i l y a c c o r d i n g to p l a n . The results s h o w e d , h o w e v e r ,

a smaller d i f f e r e n c e between the d e t a i l e d and the s i m p l i f i e d pro-

g r a m m e than p l a n n e d , b e c a u s e the h e r d s m e n in the s i m p l i f i e d p r o g r a m m e

p e r f o r m e d the actions more f r e q u e n t l y than p l a n n e d .

The work input is e s t i m a t e d at 4.4 hours in the d e t a i l e d p r o g r a m m e

and 3.6 hours in the s i m p l i f i e d p r o g r a m m e as an a v e r a g e for a c a l f

from birth to the age of 70 d a y s .

The g e n e r a l l y high d e g r e e of f u l f i l m e n t of the m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s

in the second e x p e r i m e n t a l y e a r made it d i f f i c u l t to relate the d e -

gree of f u l f i l m e n t to the p r o d u c t i o n r e s u l t . On the other hand the

p r o d u c t i o n result o b t a i n e d can be seen as an e x a m p l e of the e x p e c t e d

result w h e n using the m a n a g e m e n t p r o g r a m m e s .

It is not p o s s i b l e d i r e c t l y to e v a l u a t e the e f f e c t of using a m a n a g e -

ment p r o g r a m m e , but m e a s u r e d as m o r t a l i t y rate after birth the re-

sults achieved were c o n s i d e r a b l y better than in p r e v i o u s i n v e s t i g a -

tions for c o r r e s p o n d i n g h e r d s . On this basis it can be c o n c l u d e d

t h a t :

it is possible to make herdsmen follow a management programme,care based on a management programme gives a satisfactory produc-tion result; thus the mortality rate after birth was only onethird of the rate found in previous investigations,the detailed management programme gave a higher production resultthan the simplified programme, but also required more introductionand means an extra work input of app. 2 0 % ; choice of managementprogramme therefore depends on alternative value of work, educa-tion and interests of the herdsman.

Chapt. 8 The simplified and the detailed management programmes

In chapter 8 a simplified as well as a detailed management programmeare presented for young calves of dual purpose breeds, which shouldbe regarded as the result of the development work described. Theaction plans of the detailed management programme are presented onthe following 4 pages.

These two management programmes are recommended for use in the ad-visory service. A description of their application is given bySørensen ( 1 9 8 4 ) , chapt. 6 of 571. Report from the National Instituteof Animal Science.

- 21 -

Form ID ACTION PLAN FOR CALF BIRTHDUAL PURPOSE BREEDS

Time/period Observed situation

DETAILED PROGRAMME

Action

48 hours be-fore expectedcalving

Use of calving boxplanned?

Relaxation of sacro-sciatic ligaments

Place cow/heifer in well-beddedcalving boxAttend to calving animal every6 hours

24 hours be-fore expectedcalving

Milk fever at theprevious calving?

Give 1 port, oral calcium preparationimmediately and 1 port, at calving.

12 hours(heifers)2-6 hours(cows) be-fore calving

Preparturientrestlessness? yes.

Attend to calving animal every2 hours

Chorioallantoisburst? Cow?

Heifer?

Attend to calving animal every 2 hoursAttend to calving animal every hour

12 hrs (hei-fer) 4 hrs(cow) afterobs. prepar-turient rest-lessness

Chorioallantoisburst?

Wash hands and cow, obstetricexamination.

Torsion of the uterus? yes^ Call veterinarian.

4 hours afterchorioallan-tois

Birth has started?

Calf too big to beborn?Displacement?

Obstetric examination after washinghands and cowCall veterinarian

Correct head/legs or call veterinarian

Birth has Toes visible withoutstarted J birth for 30 minutes?

Head bent backwards?

yesObstetric examination after washinghands and cow

no Pull out calf with disinfected equip-ment (no more than two men)

yes v Correct head position or call veterinarian

Calf is born jBreathing?

Hang up calf with head down, removeliquid and stimulate breathingDisinfect navel withiodine

tincture of

i\s soon aspossible andbefore 6 hrsafter birth

Does the cowhave colostrum?

Does calfdrink/suckle?

Give the calf 2 liters of colostrum frombottle or bucket, or help the calf tosuckle, until it has been suckling for5 minutes.

Thaw 2 liters of frozen colostrum in60°C hot water bath.

Feed the calf colostrum by drenchingtube (Calf drencher)

[f calving)ox is used:5-24 hoursafterbirth

Cow rejects calf?no

Remove cow and calf from calving boximmediately.Calf is placed in box next to secondyoungest calf 24 hours after birth, andcalving box is cleaned and disinfected.

- 22 -

Form 2D ACTION PLAN FOR CALF FEEDING. DETAILED PROGRAMME.0-12 WEEKS.DUAL PURPOSE BREEDS.

Amount per feeding

Step Period Mi]k feedi ngWaterliter

Calfcomp,meas, Hay

1 0 - 2 4 hours 3 x 2 1 fresh colo-strum. As early aspossible and before 6hours after birth

2

3

4

5

6

7

8

2 - 8 days

9 - 14 days

15 - 16 days

Until concen-trates areeaten up

Until concen-trates areeaten up

Until concen-trates areeaten up

Until concen-trates areeaten up

2\ liters diluted,fer-mented colostrum

1 liter diluted, fer-mented colostrum mixedwith 1 liter milkreplacer

2 liters milk replacer

21 liters milkreplacer

1 i liters milkreplacer

1/2

1

U

3

5

7 bulls

females

1/3

2/3

2/3

1

2

3

: 4

: 3

Ad li-bitum

do.

do.

do.

do.

do.

do.

1 measure calf compound = app. 300 grammes.

Diluted, fermented colostrum = 3 parts fermented colostrum + 1 part60° hot water.

1 1 milk replacer = 120 g powder mixed into 40pC hot water for 1 liter

Step Observed situation Action

Calf licksof mi 1k

up the 1ast deciliter Sprinkle 20-30 g calfcompound into themi 1k bowl.

5-8 Concentrates bowl empty beforemorning feeding, not due to wasteof feeds

Temperature in house more than25°C

yes

Move calf one step infeed plan and onfeed card.

Give the recommendedamount of water 3times per day.

Afterstep8

Bull calves concentrates bowlempty before morning feeding

Give calf 1 meas.calf compound moreper feeding. Notequantity on feed card

Please note: Female calves must never be fed more than 3 measures calfcompound per feeding up to the age of 12 weeks.

- 23 -

Form 3D ACTION PLAN FOR TREATMENT OF DISEASES. CALVES 0-12 WEEKS.DETAILED PROGRAMME. DUAL PURPOSE BREEDS.

Observed situation Action

Each i nspecti on

Wet and swollen navel? yes

Examine navel

Call veterinarian

Each inspection

Reduced milk intake orwatery feces with abnor-mal smel1 ?

Obvious diarrhoea? (Re-duced skin elasti-city, watery,foulsmelling feces, dullappearance)

Is calf lying downafter first electro-lyte treatment or doesit still have diarrhoeaafter 2 days' electro-lyte treatment?

Feces consistency andskin elasticity backto normal ?

Observe calf hindquarters andbedding

yes Give 3 liters electrolyte mixt.* immediately. If no signs of diarr-

hoea at next feeding, feed calfnormally.

yes No milk, but 3 x 3 liters elec-* trolyte mixt, daily.

yes Cal 1 veterinarian. Decide withveterinarian upon furthertreatment.

yes Gradual change to normal feeding1st feeding 1 1 milk + 2 1 elec-

trolyte mixt.2nd feeding l£ 1 milk + 2 1 water

Change of step at the earliest2 days after start of normalf eedi ng . __^

Reduced appetite? Nasaldischarge, coughing andincreased respirationfrequency.

Temperature over 39.5°C

39.0-39.5°C

Does calf still have afever 48 hours afterthe first treatment?

Do more than 20% of thecalves in the stablecough and have nasaldischarge?

Check temperature.

yes Call veterinarian. Oral post-treatment for 3 days. Decide uponpreparation with vet. Prep, isfed in 1 liter electrolyte mixt,before milk feeding.

yes. Check temperature at next in-spection.

yes Discuss further treatment with* veterinarian.

yes Call veterinarian. All calves~ under 6 months in the stable are

to be treated with antibioticsfor 3 days. Decide prep, for oraltreatment with vet. Prep, to befed in 1 liter electrolyte mixt,before milk feeding.

Form 4D PERIODICAL ACTIONS. DETAILED PROGRAMME

Frequency

1. Inspection of climate and calf health At each feeding an

every night at 9 p

2. Bedding under all calves every day

3. Washing of milk feeding truck/buckets every day

4. Cleaning in all. boxes and removal of old

hay every 7 days

5. Start filling empty colostrum tank every 7 days

6. Washing of empty colostrum tank every 7 days

7. Washing of all drinking bowls and allreplaced bowls every 7 days

8. Soaking and washing of all concentratesbowls every fortnight

Form 5D PROCEDURE AT MORNING AND EVENING FEEDING. DETAILED PROGRAMME

1. Replace di rty bowl s

2. Electrolyte mixture* is given to calves with diarrhoea.

3. Fermented colostrum is diluted with 60°C hot water, ratio 3:1and fed (remember stirring in the t a n k ) .

4. When the calves lick up the last drop of fermented colostrum, alittle calf compound is sprinkled into the milk bowl.

5. Milk replacer is mixed with app. 40°C hot water (120 g/liter)and is fed according to feed card.

6. Water is given according to feed card.

7. Feeding of calf compound:

a. Start with the youngest calvesb. Left over calf compound from sound calves is poured into a

bucket for calves over 7 weeks. Left over calf compound fromsick calves is used for older animals or thrown away

c. Feeding according to feed card.

8. Hay is fed ad libitum

9. Surplus water is thrown away

10. Milk feeding truck/buckets are washed.

Please note - when feeding - calves not drinking the milkimmediately:

Milk bowl to be emptied and rinsed. If you suspect diarrhoea, give 3

liters electrolyte mixture immediately. If you suspect pneumonia,

check calf temperature. If temperature is over 39.5°C, call veterina-

ri an.

* Per liter water (40°C) the following is dissolved:

5 g (1 teaspoonful ) Na Cl (common salt)2.5 g (è teaspoonful) NaH C 0 3 (sodium hydrogen carbonate = sodium_. , , , bicarbonate)50 g glucose (grape sugar)

- 25 -

1. INDLEDNING

1.1 Baggrund og mål

Kalvens fødsel og opvækst til 3 måneders alderen medfører problemeri mange kvægbrug. Dette afspejles bl.a. i en høj kalvedødelighed påca. 14% af fødte kalve indtil 3 måneders alderen. Til trods for, atmængden af detailviden og antallet af tekniske muligheder for atforbedre kalveproduktionen er stærkt stigende, har kalvedødelighe-den ikke været faldende i de senere år (Anon. 1978, 1979, 1980a,1 9 8 1 ) .

Årsagen hertil kan bl.a. være, at der stilles stadig større krav tilkalvepasseren som følge af en stigende besætningsstørrelse, og denenkelte kalv dermed levnes mindre tid. Sørensen & Østergaard (1982)fandt, at kalvedødeligheden over en årrække udviste stor variationmellem besætninger selv med et ensartet produktionssystem. Dette an-tyder, at den daglige pasning har stor betydning for resultatet vedkalveopdrætni ng.

Den daglige gennemførelse af produktionen består af en lang rækkehandlinger, der påvirker hinanden indbyrdes og enkeltvis kun har enbegrænset virkning på produktionsresul tatet. Kalvepasseren har der-for sjældent et samlet overblik over den pasning, der bliver fore-taget. Pasningskvali teten vil desuden ofte svinge over tiden afhæn-gig af kalvepasserens arbejdsprofi 1 i øvrigt. Det betyder, at detofte vil være vanskeligt for såvel kvægbruger som rådgiver at iden-tificere brist i den daglige pasning, der har væsentlig betydningfor produktionen.

En god løsning på problemet kunne være, at kalvepasseren tilbydes enalternativ måde at passe kalve på, som giver et kendt resultat foren given indsats. Et sådant redskab, kaldet handlingsprogram forkalveopdrætning, har til formål:

at prioritere de enkelte handlinger i den daglige pasning, såindsatsen anvendes bedst muligt,

at sikre gennemførelsen af handlingerne til rette tid.

- 26 -

1.2 Handlingsprogrammets placering i produktionsstyringen

S t y r i n g s s y s t e m e r for en v i r k s o m h e d d e l e s o f t e i 3 n i v e a u e r , n e m l i g

det s t r a t e g i s k e , det t a k t i s k e og det o p e r a t i v e n i v e a u , som v i s t i

f i g u r 1.1 ( M e l a n d e r , 1 9 8 1 ) . O p d e l i n g e n b e s k r i v e r s t y r i n g e n s t i d s h o r i -

s o n t , i d e t s t y r i n g på det s t r a t e g i s k e n i v e a u er o p s t i l l i n g af mål og

p l a n e r på det l a n g e s i g t som f . e k s . ved b y g n i n g s i n v e s t e r i n g . S t y r i n g

på det t a k t i s k e n i v e a u er o p s t i l l i n g af mål og p l a n e r på det m e l l e m -

l a n g e s i g t ( f . e k s . p r o d u k t i o n s m å l for å r e t e l l e r k v a r t a l e t ) , m e d e n s

s t y r i n g på det o p e r a t i v e n i v e a u er " p r o c e s s t y r i n g " e l l e r s t y r i n g af

p r o d u k t i o n e n s g e n n e m f ø r e l s e på det k o r t e s i g t .

F i g u r 1.1 v i s e r , at et h a n d l i n g s p r o g r a m p l a c e r e r sig som et v æ r k t ø j

til " p r o c e s s t y r i n g " på det o p e r a t i v e n i v e a u . C h r i s t e n s e n ( 1 9 8 1 ) frem-

h æ v e r i g e n n e m g a n g af l e d e l s e og r å d g i v n i n g f o r e t a b l e r e d e k v æ g b e -

d r i f t e r , at t e k n i s k e h a n d l i n g s p r o g r a m m e r vil v æ r e v æ s e n t l i g e h j æ l p e -

m i d l e r i g e n n e m f ø r e l s e n af p r o d u k t i o n e n .

S t r a t e g i skni v e a u

/ h o v e d -mål

J,strategi -

udformni ngudvi kl i ngs-

planerprojektmål

Styt;e'niål \ TaktiskSK \ niveau

koordinerede handlingsplaner N

i salg, produktion, udvikling etc.X

Iperiodemål_

præstationsmål/regi er/programmer

i *transaktionsstyring, beholdningsstyring, etc.

Ihandl i nger/resultater

Opera-tivti i v e a u

Figur 1.1 En oversigt over de 3 styringsniveauer og indholdet af

styringsprocesserne (Melander, 1981).

- 27 -

Produktionsstyringens hovedelementer er på forenklet måde vist i

fig. 1.2. Det fremgår heraf, at styringen er en dynamisk proces,

hvor styringsparametrene mål, planer og gennemførelse af produktionen

kan justeres ved kontrol og analyse af produktionens resultater.

Mål

Justering

Analyse ogvurderi ng

Plan (Budget)

Kontrol

Produktionensgennemførelse(f.eks. ved et handlings-program)

Figur 1.2 Produktionsstyringens hovedelementer.

Som nævnt er produktionens gennemførelse vanskelig at beskrive for

kalvepasser og rådgiver, og dermed ofte vanskelig at anvende som et

styringselement.

Et handlingsprogram beskriver en pasning, hvor alle daglige gøremål

er skrevet ned og systematiseret efter entydige kriterier. Det be-

tyder, at "gennemførelse af produktionen" bliver et håndgribeligt

styringselement på linie med mål og plan, idet der kan foregå en

egentlig ændring af produktionens gennemførelse ved at ændre på det

anvendte handlingsprogram.

Det skal bemærkes, at denne beretning alene omhandler handlingspro-

grammer for kalve af de tunge racer, men principperne vil ligeledes

være aktuelle for Jersey-kalve, for hvilke der også er udarbejdet et

program til brug i rådgivningstjenesten.

- 28 -

2. UDFORMNING AF HANDLINGSPROGRAMMERNE

2.1 Handlingsprogrammernes opbygning

De g ø r e m å l , som den da g l i g e pasning af kalve består af, kan be s k r i v e s

ved h a n d l i n g e r , der udføres på grund af en ob s e r v e r e t s i t u a t i o n . Den

ob s e r v e r e d e situation kan f.ek s . være lødetegn på en k æ l v e k o , syg-

d o m s s y m p t o m e r eller s n a v s e d e d r i k k e s k å l e . Disse o b s e r v a t i o n e r ud-

løser h a n d l i n g e r som f.ek s . f ø d s e l s h j æ l p , d y r l æ g e t i l k a l d og vask af

d r i k k e s k å l e . De o b s e r v e r e d e s i t u a t i o n e r , som udløser en handli n g og

de h a n d l i n g e r , der bliver u d f ø r t , afhænger af k a l v e p a s s e r e n s v u r d e -

r i n g . Denne v u r d e r i n g v a r i e r e r fra k a l v e p a s s e r til k a l v e p a s s e r , af-

hængig af ud d a n n e l s e og e r f a r i n g , men påvir k e s også af k a l v e p a s s e -

rens aktuelle a r b e j d s p r o f i 1 og hu m ø r . I et h a n d l i n g s p r o g r a m er der

fast l a g t et givet antal o b s e r v e r e d e s i t u a t i o n e r , der udløser en

ha n d l i n g . De o b s e r v e r e d e s i t u a t i o n e r er be s k r e v e t klart og e n t y d i g t ,

således at ud f ø r e l s e n af ha n d l i n g e n er gjort så uafhængig af ka l v e -

p a s s e r e n s v u r d e r i n g som m u l i g t .

De o b s e r v e r e d e s i t u a t i o n e r med t i l h ø r e n d e h a n d l i n g e r er i et hand-

l i n g s p r o g r a m o r g a n i s e r e t i 3 h a n d l i n g s p l a n e r , n e m l i g :

H a n d l i n g s p l a n for kalv e n s fødsel

H a n d l i n g s p l a n for kalv e n s fodring

H a n d l i n g s p l a n for kalv e n s s y g d o m s b e h a n d l i n g .

O v e n n æ v n t e h a n d l i n g e r er af h æ n g i g e af den enke l t e kalvs s i t u a t i o n .

H a n d l i n g e r , som f.eks. t i l s y n , u d r e n s n i n g i bokse og andre h y g i e j n e -

h a n d l i n g e r , er i h a n d l i n g s p r o g r a m m e r n e gjort u a f h æ n g i g e af den en-

kelte kalv. Disse h a n d l i n g e r , der udfø r e s k o l l e k t i v t for alle k a l v e ,

er s y s t e m a t i s e r e t ved, at de skal u d f ø r e s med en given h y p p i g h e d og

kaldes p e r i o d e b e s t e m t e h a n d l i n g e r .

Et h a n d l i n g s p r o g r a m f a s t l æ g g e r desuden en rationel a r b e j d s g a n g ved

en f o d r i n g . I alt består et h a n d l i n g s p r o g r a m af 5 h a n d l i n g s p l a n e r ,

der s y s t e m a t i s e r e r k a l v e n s pasning fra fødsel og til 12 ugers

a l d e r e n . Hver h a n d l i n g s p l a n er ne d s k r e v e t på et st a l d s k e m a til op-

hængnin g d e r , hvor p a s n i n g e n skal u d f ø r e s .

- 29 -

2.2 Differentiering i flere handlingsprogrammer

Kalvepasning efter et handlingsprogram skulle ved konstant hyppighedaf observerede situationer give et kendt resultat for en given ar-bejdsbyrde. Arbejdsbyrden er bestemt ved:

Antal situationer, der skal udløse en handlingSandsynlighed for, at situationen opstårArbejdet ved udførelse af den enkelte handlingAntal per iodebestemte handlingerHyppigheden, som de periodebestemte handlinger skal udføres med.

Ud af alle de handlinger, der har betydning for produktionsresulta-tet, vil en del kunne erstatte hinanden helt eller delvist. Der vildesuden være en variation i den arbejdsbyrde, som handlingerne kræ-ver, og i handlingernes betydning for produktionsresultatet.

Ved en prioritering af handlinger ud fra den marginale betydning påresultatet pr. arbejdsbyrdeenhed, vil en successiv tilføjelse afhandlinger give et aftagende merudbytte pr. arbejdsbyrdeenhed. Over-blikket over handlingsprogrammet vil dale med et stigende antalhandlinger, hvilket vil øge kravet til introduktion og opfølgningaf programmet.

Det skønnes, at kalvepassere med forskellige forudsætninger (alter-nativ værdi af arbejde, uddannelse og interesser) vil efterspørgeforskellige handlingsprogrammer. Der er derfor udviklet 2 handlings-programmer, der stiller forskellige krav til arbejdsindsats:

1) Et detaljeret program (D)2) Et forenklet program ( F ) .

2.3 Udformning af handlingsplan for fødsel

En præcis udformning af handlingsplan for fødsel forudsætter etgivet kælvningssted. Det forventes, at en del besætninger ikke vilanvende samme kælvningssted til alle kælvninger. Handlingsplanen forfødsel er derfor udformet, så den dækker såvel kælvninger i bås somkælvninger i kælvningsboks.

Handlingsplan for fødsel består af handlinger før fødsel (fra 6 ugerfør fødsel til begyndende opblokningsuro), handlinger under fødsel(fra begyndende opblokningsuro til kalven er født) og handlingerefter fødsel (frem til 6 timer efter fødsel for kalve født i bås og

- 30 -

24 timer efter fødsel for kalve født i k æ l v n i n g s b o k s ) . H a n d l i n g s -

planen f o r u d s æ t t e r , at kalven indsættes i en renset og halmstrøet

e n k e l t b o k s straks efter f ø d s e l , når koen står i b å s , og efter 24

timer ved f ø d s e l , når koen er i k æ l v n i n g s b o k s .

H a n d l i n g s p l a n e n for fødsel er inddelt i en række t i d s i n t e r v a l l e r /

t i d s p u n k t e r . I hver inddeling er de r e l e v a n t e , o b s e r v e r e d e situa-

tioner og deraf f ø l g e n d e h a n d l i n g e r o p s k r e v e t . H a n d l i n g s p l a n for

fødsel er vist på s t a l d s k e m a ID for program D og på s t a l d s k e m a IF

for program F.

2.3.1 Far fødsel

I program D o m f a t t e r h a n d l i n g s p l a n for fødsel o v e r v å g n i n g af y v e r -

b e t æ n d e l s e og k æ l v n i n g s f e b e r før f ø d s e l , selv om det ikke d i r e k t e

vedrører k a l v e n .

Efter g o l d n i n g , normalt 6 uger før f o r v e n t e t k æ l v n i n g , er der r i -

siko f o r , at koen får y v e r b e t æ n d e l s e . Det anbefales d e r f o r , at

g o l d k o e n s yver o v e r v å g e s og udmalkes ved m i s t a n k e om y v e r b e t æ n d e l s e ,

Fra og med 2. kælvning kan k æ l v n i n g s f e b e r opstå hos k ø e r n e . C a . 6%

af k æ l v n i n g s f e b e r t i l f æ l d e n e opstår før og under k æ l v n i n g s f o r l ø b e t

( N i e l s e n , 1 9 5 1 , c i t . C . R a s b e c h , 1 9 7 3 ) , og da k æ l v n i n g s f e b e r med-

fører v e s v æ k k e l s e , skal der i det sidste døgn før f o r v e n t e t kælv-

ning holdes øje med selv svage tegn på k æ l v n i n g s f e b e r hos k ø e r n e :

m a t h e d , a p p e t i t l ø s h e d , m u s k e l s i t r e n m.m. Ikke alle k æ l v n i n g s f e b e r -

t i l f æ l d e i denne periode m e d f ø r e r de k l a s s i s k e symptomer med lam-

mel se.

Har koen haft kæl vni ng*sf eber ved sidste k æ l v n i n g , bør der altid

gives f o r e b y g g e n d e b e h a n d l i n g , da der kan f o r v e n t e s k æ l v n i n g s f e b e r

ved næste kælvning hos 2/3 af køerne (Hibbs & C o n r a d , 1 9 6 0 ) .

Ved planlagt a n v e n d e l s e af k æ l v n i n g s b o k s a n b e f a l e s , at k æ l v e d y r e t

indsættes i boksen 2 døgn før f o r v e n t e t k æ l v n i n g . K æ l v e d y r e t kan

da tilvænnes de nye o m g i v e l s e r før k æ l v n i n g . Ved tidlig i n d s æ t -

telse opnås også større sikkerhed f o r , at k æ l v n i n g e n sker i kælv-

ni n g s b o k s e n .

- 31 -

Staldskema ID Handlingsplan for kalvens fødsel. 1982.

Tidsrum/tidspunkt Observation Handling

6 uger - fødsel Mistanke om yver-betaendelse

Ja Udmalk-ning

Yverbe-taendel se Tilkald dyrlæge

2 dage før fødsel Koen/kvien sættes i vel strøet kælvningsboks.

1 døgn før for-ventet fødsel

Tegn på begyndende kælvnings- , Giv koen 400 ml kalcium-•r_u~... « n Ä „ vu^ A L I . M : J ««I r- 4- » i i, /- i Annfeber eller

Koen havde kælvningsfeberved sidste kælvning

chlorid-gel straks + 400 ml.ved kælvning

12 timer (kvier)

4 timer (køer)efter begyndendeopblokningsuro

Er vandkalven gået?

Børslyngning? Ja'Undersøg fødselsvej

Tilkald dyrlæge

4 timer eftervandkalv

Er fødslen igang?

Kalven for stor til fødsel?

Ret hovedeog lemmer

Ja

Kalven lejretforkert? Ja

Undersøg fødselsvej

Tilkald dyrlæge

Nejv Tilkald dyrlæge

Fødslen er igang Fremtrækning

Kalven er født Ingen vejrtrækning

Kalven lever

Ja

Ja

Slim ud af lungerne og sti•mulantiabehandling

Navledesinfektion med 5%jodspiritus

Kælvningsboksanvendt?

Inden 6 timerefter fødsel

Har koen ingenråmælk?

Ja

Nej

Nej,

- Giv kalven mindst 2 liter råmælkmed flaske/spand

- Sæt kalven i boks ved siden af næst-yngste kalv

- Giv kalven al den råmælk, den kandrikke

- Optø 2 liter frosset råmælk i 60°Cvarmt vandbad og giv kalven det.

6 timer efterfødsel

Kalven kan endnuikke stå op?

Giv kalven råmælk via sonde

6-24 timerefter fødsel

Patter kalven?

Ko afviser kalv?

Nej

Ja

Hjælp kalven til patten

Fjern ko og kalv fra kælvningsboksen

0 - 3 døgnefter fødsel

Er koen/kvien blevetantibiotikabehandletomkring kælvning?

Råmælk fra de 2 første ud-Ja malkninger efter behandl in-— * gen må ikke hældes i den

syrnede råmælk

1 døgn efterfødsel

Ko og kalv fjernes fra kælvningsboks. Kalven sættes i boks vedsiden af næstyngste kalv. Kælvningsboks renses.

- 32 -

Staldskema IF Handlingsplan for kalvens fødsel. 1982.

Tidsrum/tidspunkt | Observation Handl i ng

2 dage- før fødsel Koen/kvien sættes i velstrøet kælvningsboks

12 timer (kvier)

4 timer (køer)

efter begyndendeopblokni ngsuro

Er vandkalven gået? N e j > Undersøg fødselsvej

JaBørslyngni ng? Tilkald dyrlæge

4 timer eftervandkaiv

Er fødslen igang? y Undersøg fødselsvej

Kalven for stor tilfødsel?

Kalven lejret

Ja Tilkald dyrlæge

Fød s 1 en

Kai ven

er

er

i gang

født

forkert?

Fremtrækni ng

Nav!edesi nfekti on med

->

5%

Tilkald dyrlæge

jodspiritus

Kælvni ngsboksanvendt?

Ja

Ne:

Inden 6 timerefter fødsel

Har koen ingenråmælk?

Giv kalven mindst 2liter råmælk medf1 aske/spand

Sæt kalven i boks vedsiden af næstyngstekalv

Giv kalven al den rå-mælk, den kan drikke.

Optø 2 liter frossetråmælk i 60°C varmtvandbad og gi v kalvendet.

6 timer efterfødsel

Kalven kan endnuikke stå op?

N e jx Tilkald dyrlæge

0 - 3 døgnefterfødsel

Er koen/kvienblevet antibiotika-behandlet omkringkælvni ng?

Ja Råmælk fra de 2 førsteudmalkninger efter be-handlingen må ikke hæl-des i den syrnede råmælk

1 døgn efterfødsel

Ko og kalv fjernes fra kælvningsboks. Kalvensættes i boks ved siden af næstyngste kalv.Kælvningsboks renses.

- 33 -

2.3.2 Under fødsel

Fødslen indledes med opblokningsperioden, hvor børmunden opblødes og

åbnes, og fosterets stilling rettes op til den forestående fødsel.

Denne periode varer hos køer 3-6 timer og hos kvier 4-12 timer

(Rasbech, 1 9 7 3 ) . Undervejs i forløbet opstår opblokningsuro, det vil

sige koliklignende symptomer. De yderste fosterhinder ("vandkalven")

vil normalt briste sidst i opblokningsperioden, men bristningen

kan overses.

Såfremt fosterhinder eller fosterdele ikke er fremme i skedeåbningen

efter 4 timer (køer)eller 12 timer ( k v i e r ) , skal fødselsvejen un-

dersø g e s . Ved undersøgelse m æ r k e s , om der er fosterdele eller foster-

hinder i fødselsvejen, og om der er tegn på børslyngning. I så fald

skal dyrlæge tilkaldes.

Uddrivningsperioden varer i gennemsnit 4 timer fra tidspunktet for

vandkalvens afgang (Rasbech, 1 9 7 3 ) . Uddrivningen kan være vanskelig-

gjort eller umulig, hvis fosteret er for stort, forkert lejret eller

ved børslyngning. Såfremt fødslen ikke er i gang, 4 timer efter

"vandkalven" er bristet, undersøges fødselsvejen med henblik på at

opdage disse f e j l , der udgør ca. 8 0 % af årsagerne til fødselsvanske-

ligheder (Morton, 1 9 6 8 ) .

Kalvens størrelse skal vurderes kritisk forud for fremtrækningsfor-

søg, således at mislykkede fremtrækningsforsøg undgås. Ved lettere

grader af lejringsfejl ved ben og hoved forsøges disse udrettet. Så-

fremt dette ikke let kan lade sig gøre, tilkaldes dyrlæge.

En hyppig lejringsfejl hos kalven er tilbageslået hoved, og tegn på

dette er, at kun koderne er synlige i skedeåbningen. Før fremtræk-

ning f o r s ø g e s , skal denne fejl rettes, og eventuelt må dyrlæge til-

kaldes.

Skindød forekommer ofte hos kalve, som er baglæns født eller efter

et langvarigt fødselsforløb, hvor vejrtrækningen har været i gang,

inden kalven er født. Der vil derfor ofte være fostervand i luft-

v e j e n e , og åndedrætscenteret kan være lammet. I disse tilfælde skal

der straks gribes ind med tømning af luftvejene for slim og for-

søg på igen at få åndedrættet i gang (koldt vand på kalven, kraf-

tig massage med halm, slag på b r y s t k a s s e n ) . Såfremt åndedrættet ikke

kommer i gang efter denne behandling, og såfremt der endnu er hjerte-

- 3 4 -

s l a g , f o r e s l a s i p r o g r a m D b e h a n d l i n g m e d c e n t r a l t s t i m u l e r e n d e m e d i -x )k a m e n t e r , s o m d r y p p e s i n æ s e - e l l e r m u n d s l i m h i n d e n .

2.3.3 Efter fødsel

E f t e r et v e l o v e r s t å e t f ø d s e l s f o r løb b e s t å r de v æ s e n t l i g s t e h a n d l i n -

ger i at f o r e b y g g e i n f e k t i o n s s y g d o m m e , som kan v æ r e l i v s t r u e n d e for

den s p æ d e k a l v .

N a v l e s t e d e t er en hy p p i g i n d g a n g s p o r t for d ø d e l i g t f o r l ø b e n d e i n f e k -

t i o n e r ( N i e l s e n , 1 9 7 1 ) , og d e r f o r skal der s t r a k s e f t e r f ø d s l e n fore-

t a g e s en g r u n d i g d e s i n f e k t i o n af n a v l e s t e d e t . Der bør a n v e n d e s m i d -

l e r , som b å d e er u d t ø r r e n d e og d e s i n f i c e r e n d e {jodspiri t u s ) .

Hos kvæg kan i m m u n s t o f f e r n e ikke p a s s e r e f o s t e r h i n d e r n e u n d e r d r æ g -

t i g h e d e n . Den n y f ø d t e kalv er i m i d l e r t i d i stand til at a b s o r b e r e

i n t a k t e i m m u n g l o b u l i n e r , der o p t a g e s i b l o d s t r ø m m e n i de f ø r s t e

2 4 - 3 6 t i m e r e f t e r fødsel ( K r u s e , 1 9 6 9 ) . I p e r i o d e n fra fødsel og til

ka l v e n får t i l f ø r t i m m u n g l o b u l i n e r , er den f o r s v a r s l ø s o v e r for i n-

f e k t i o n e r . I sa m m e p e r i o d e er i n f e k t i o n s r i s i k o e n s t o r , idet c o l i b a k -

t e r i e r kan o p t a g e s på s a m m e m å d e som i m m u n g l o b u l i n e r n e og g i v e a n-

le d n i n g til b l o d f o r g i f t n i n g ( C o r l e y et a l . , 1 9 7 7 ) . E t a b l e r i n g af bak-

t e r i e k o l o n i e r i t a r m e n vil e n d v i d e r e n e d s æ t t e k a l v e n s e v n e til at

a b s o r b e r e i m m u n g l o b u l i n e r ( J a m e s & P o l a n , 1 9 7 8 ) . Det er d e r f o r v i g -

t i g t at t i l d e l e k a l v e n i m m u n g l o b u l i n e r h u r t i g s t m u l i g t e f t e r f ø d s l e n ,

L o g a n et a l . ( 1 9 7 8 ) v i s t e , at a b s o r p t i o n s h a s t i g h e d e n af i m m u n g l o b u -

l i n e r var s t ø r s t , når k a l v e n fik 2 l i t e r r å m æ l k ved f ø r s t e f o d r i n g

inden 12 t i m e r e f t e r f ø d s l e n . I et o m f a t t e n d e f o r s ø g med t i l d e l i n g

af f o r s k e l l i g m æ n g d e r å m æ l k et f o r s k e l l i g t antal t i m e r e f t e r k æ l v -

ning f a n d t S t o t t et a l . ( 1 9 7 9 b ) , at i m m u n g l o b u l i n k o n c e n t r a t i o n e n i

b l o d e t 4 8 t i m e r e f t e r fødsel var s t ø r s t ved t i l d e l i n g af 2 liter r å -

m æ l k s t r a k s e f t e r f ø d s l e n . Ved at t i l d e l e 1 lit e r i s t e d e t for 2

f a l d t i m m u n g l o b u l i n k o n c e n t r a t i o n e n til h a l v d e l e n , og i m m u n g l o b u l i n -

k o n c e n t r a t i o n e n f a l d t o g s å ved at øge p e r i o d e n fra fødsel og til

f ø r s t e t i l d e l i n g af råm æ l k (Stott et a l . , 1 9 7 9 b ) . U n d e r h e n s y n til

o v e n n æ v n t e blev det a n b e f a l e t at t i l d e l e k a l v e n 2 liter r å m æ l k inden

6 t i m e r e f t e r f ø d s l e n .

x) N i k e t a m i d - d r å b e r , 0,25 g / m l . ( r e c e p t p l i g t i g )

- 35 -

E d v a r d s ( 1 9 8 2 ) a n g i v e r , at op til 1/3 af d e f ø d t e k a l v e i k k e h a r

v æ r e t i s t a n d til at r e j s e sig i n d e n f o r de f ø r s t e 6 t i m e r e f t e r f ø d -

s e l . D e r f o r skal k a l v e n e o v e r v å g e s og e v e n t u e l t h j æ l p e s til at p a t t e

så h u r t i g t som m u l i g t , s å f r e m t de gå r i k æ l v n i n g s b o k s m e d k o e n . N y e r e

d a n s k e u n d e r s ø g e l s e r ( B l o m , 1 9 8 1 , B l o m et a l . , 1 9 8 4 ) h a r o g s å v i s t ,

at c a . 3 0 % af k a l v e n e h a v d e o p t a g e t u t i l s t r æ k k e l i g e m æ n g d e r r å m æ l k ,

s e l v ved o p h o l d h o s k o e n . D e t a n b e f a l e s d e r f o r , at a l l e k a l v e , o g s å

k a l v e i k æ l v n i n g s b o k s , g i v e s f ø r s t e p o r t i o n r å m æ l k m a n u e l t . S å f r e m t

k a l v e n er m e g e t s v a g og u d e af s t a n d til at r e j s e sig e f t e r 6 t i m e r ,

a n b e f a l e s d e t i p r o g r a m D, at r å m æ l k e n t i l d e l e s m e d en s o n d e .

H a n d l i n g s p l a n f o r f ø d s e l f o r u d s æ t t e r , at d e r er m i n d s t 2 l i t e r f r o s -

set r å m æ l k til r å d i g h e d f r a f ø r s t e u d m a l k n i n g af en æ l d r e k o . I s i t u a -

t i o n e r , h v o r k o e n i k k e h a r t i l s t r æ k k e l i g t m e d r å m æ l k til k a l v e n , a n -

b e f a l e s h e r e f t e r at o p t ø r å m æ l ksl a g e r e t i 6 0 ° C v a r m t v a n d og t i l d e l e

k a l v e n d e t . O p t ø n i n g e n b ø r i k k e s k e m e d v a r m e r e v a n d e n d 6 0 ° C , d a d e t

k a n ø d e l æ g g e i m m u n g l o b u l i n e r n e s s t r u k t u r .

2.4 Udformning af handlingsplan for kalvens fodring

Som udgangspunkt for udformningen af en handlingsplan for den dag-

lige fodring er det nødvendigt at forudsætte et givet produktions-

system bestående af fodringsfaci1 iteter, fodermidler og foderplan.

Den opstillede handlingsplan vil da kun gælde ved anvendelse af dette

system. Det er derfor vigtigt, at det forudsatte produktionssystem

er relevant for mange kvægbrug, samt at systemets opbygning er af en

generel karakter, der gør justering til andre produktionssystemer

mulig.

De forudsatte fodringsfaci1 iteter består i individuel fodring af hver

kalv i en kalveboks med mælkefodermidler, kalveblanding og vand i 2

aftagelige rustfri skåle og fodring med hø i en høhæk fælles for

2-4 kalve.

2.4.1 Valg af fodermidler

V a l g e t af f o d e r m i d l e r vil p å v i r k e p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e t . D e r skal

d e r f o r i det f ø l g e n d e g i v e s en k o r t r e d e g ø r e l s e f o r v a l g af f o d e r -

m i d l e r u n d e r h e n s y n t a g e n til k a l v e n s f y s i o l o g i s k - a n a t o m i s k e u d v i k l i n g

og f o d e r m i d l e r n e s g e n e r e l l e p r i s f o r h o l d .

- 36 -

K a l v e n fødes med 4 fuldt a n l a g t e m a v e r , men f u n g e r e r fra f ø d s l e n ikkesom d r ø v t y g g e r . Vom og n e t m a v e v o k s e r i m i d l e r t i d stærkt i k a l v e n sf ø r s t e uger s a m t i d i g med, at p a p i l l e r n e u d v i k l e r sig (Church, 1 9 8 0 ) .K a l v e n s d r ø v t y g g e r k a p a c i t e t s t i g e r d e r f o r stærkt i løbet af k a l v e n sf ø r s t e 3-4 l e v e u g e r . U d v i k l i n g e n af f o r m a v e r n e s t i m u l e r e s veds, atd r ø v t y g g e r f u n k t i o n e n u d n y t t e s , idet t i l s t e d e v æ r e l s e n af f l y g t i g ef e d t s y r e r i vommen s t i m u l e r e r u d v i k l i n g e n af v o m p a p i l l e r ( C h u r c h ,1 9 8 0 ) . Fra f ø d s l e n vil k a l v e n ved v æ s k e o p t a g e l s e a k t i v e r e nogle mu-s k u l ø s e læber i f o r m a v e r n e , der lukker en rende fra s p i s e r ø r e t ogned i l ø b e n . F u n k t i o n e n af b o l l e r e n d e n b e t y d e r , at kalven f u n g e r e rsom et e n m a v e t dyr ved v æ s k e o p t a g e l s e . D e n n e e v n e vil k a l v e n n o r m a l to p r e t h o l d e , så længe en del af h æ r i n g e n o p t a g e s i f l y d e n d e form.

I k a l v e n s f ø r s t e 3-4 l e v e u g e r er d r ø v t y g g e r k a p a c i t è t e n for lav t i l ,at kalven kan u n d v æ r e n æ r i n g i f l y d e n d e f o r m . I d e n n e p e r i o d e har 2e g e n s k a b e r ved det f l y d e n d e foder stor b e t y d n i n g for f o r d ø j e l i g -h e d e n . Det er:

- at h o v e d p a r t e n af p r o t e i n og fedt d a n n e r et fast koagel i løbenat k u l h y d r a t f r a k t i o n e n b e s t å r af l a k t o s e e l l e r m o n o s a k k a r i d e r .

K o a g e l d a n n e l s e n øger o p h o l d s t i d e n for fedt og p r o t e i n i løben(Frantzen et a l . , 1973) og giver en jævn strøm af fedt og p r o t e i n udi t y n d t a r m e n (Stobo & R o y , 1 9 7 8 ) . Den l æ n g e r e o p h o l d s t i d i løbenøger v i r k e t i d e n af p r e g a s t r i c e s t e r a s e (et f e d t s p a l t e n d e e n z y m i spytt e t ) og l ø b e p r o t e a s e r n e , så fedt og p r o t e i n er n e d b r u d t m e r e ved af-gang til t y n d t a r m e n . Den j æ v n e strøm og den h ø j e r e n e d b r y d n i n g s g r a døger v i r k n i n g e n af p r o t e a s e r og l i p a s e r i t y n d t a r m e n og f o r b e d r e rd e r f o r f o r d ø j e l i g h e d e n af fedt og p r o t e i n . D e t t e er især v i g t i g t ik a l v e n s f ø r s t e l e v e u g e r , hvor s e k r e t i o n e n og a k t i v i t e t e n af p a n k r e a s -l i p a s e r og p r o t e a s e r er lav (Jenkins et a l . , 1 9 8 0 ) .

K o a g e l d a n n e l s e n er s p e c i f i k for p r o t e i n s t o f f e t k a s e i n . Ved at ud-s k i f t e k a s e i n e t helt eller d e l v i s med andre p r o t e i n s t o f f e r , som f.e k s . s o j a p r o t e i n , vil k o a g e l d a n n e l s e n b l i v e m i n d r e fast, h v o r v e d f o r -d ø j e l i g h e d e n af fedt og p r o t e i n vil f a l d e .

I k a l v e n s f ø r s t e l e v e u g e r er e n z y m e t l a k t a s e det e n e s t e g l u k o l y t i s k eenzym af b e t y d n i n g ( T o o f a n i a n et a l . , 1 9 7 3 ) . K a l v e n kan d e r f o r kunf o r d ø j e m o n o s a k k a r i d e r og l a k t o s e .

- 37 -

Ved vurderingen af forskellige f o d e r m i d l e r med forskellig fordøjelig-hed er det ikke t i l s t r æ k k e l i g t blot at vurdere næringsværdi til til-vækst. Ufordøjet foder i tarmen kan tjene som næringssubstrat forpatogene m i k r o o r g a n i s m e r og dermed øge risikoen for diarré (Roy,1 9 7 5 ) . D i a r r é-tilfælde kan igen øge risikoen for luftvejslidelser pået senere alderstrin (Blom, 1 9 8 2 ) .

Det er derfor vigtigt, at kalven i de første 3-4 leveuger får et fly-dende m æ l k e f o d e r m i d d e l , der er baseret på kasein og laktose. Af mu-lige emner er her valgt mælk fra de første 6 udmalkninger samt enkommerciel s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g .

De første 6 udmalkninger kan normalt ikke leveres til mejeriet og harderfor en lav alternativ værdi. De første 6 udmalkningers høje ind-hold af immunglobuliner kan give en lokal beskyttelse mod infektioni tarmkanalen (Logan & Penhale, 1 9 7 1 ) . I forhold til sødmælkserstat-ning indeholder frisk mælk også nogle b a k t e r i o s t a t i s k e faktorer, derspecielt hæmmer opformering af E. Coli (Reiter, 1 9 7 8 ) . F o r d ø j e l s e s -kanalen bliver mere robust med alderen. Den disponible råmælk kanderfor med fordel prioriteres til de y n g s t e kalve, hvorfor det bli-ver nødvendigt at konservere mælken.

Her er anvendt konservering ved syrning, der er en velafprøvet me-tode (se f.eks. oversigtsartikel af Foley & O t t e r b y , 1 9 7 8 ) . Med hen-blik på at have et rationelt system til opbevaring og syrning af rå-mælken er der produceret en speciel beholder (se figur 6 . 1 ) .

Efter perioden med syrnet råmælk er valgt sødmælkserstatning medminimum 70% s k u m m e t m æ l k s p u l v e r . Et relevant alternativ hertil vilofte være syrnet skummetmælk. Prisen på de to m æ l k e f o d e r m i d l e r er tætf o r b u n d n e . Når sødmælkserstatningen er valgt, skyldes det følgendeforhold:

En stor del m æ l k e p r o d u c e n t e r har ikke mulighed for at købe syrnetskummetmælk uden tilsat valle.

Det daglige forbrug af sødmælkserstatning kan lettere varieresog dermed styres kraftigere end forbruget af syrnet skummetmælk.

Laktosen udgør en større del af næringsindholdet i syrnet skummet-mælk end i t r a d i t i o n e l l e s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g e r . Stigende laktoseind-hold øger diarré-risikoen hos kalve 0-4 uger (Slagsvold et al.,1 9 7 7 ) . Danske fodringsforsøg har dog givet udmærkede resultater ved

- 38 -

a n v e n d e l s e af syrnet s k u m m e t m æ l k fra 14 dages alderen (Lykkeaa &

I n g v a r t s e n , 1 9 8 2 ) . Syrnet s k u m m e t m æ l k egner sig ikke til kalve 0-4

u g e r , såfremt den er tilsat v a l l e , s a n d s y n l i g v i s på grund af et højt

1aktosei n d h o l d .

I 3-4 ugers alderen har s e k r e t i o n af p a n k r e a s p r o t e a s e r og - l i p a s e r

nået et b e t y d e n d e niveau (Termouth et a l . , 1 9 7 6 , G o o d e n , 1 9 7 3 ) . K a l -

ven bliver d e r f o r m i n d r e afhængig af t i l s t e d e v æ r e l s e n af kasein i

det f l y d e n d e f o d e r , og m æ l k e f o d e r m i d l er b a s e r e t på f.eks. v a l l e - og

s o j a p r o t e i n vil opnå en øget k o n k u r r e n c e e v n e i forhold til k a s e i n -

h o l d i g e m æ l k e f o d e r m i d l e r . Samtidig er k a l v e n s d r ø v t y g g e r k a p a c i t e t

stærkt s t i g e n d e . Det b e t y d e r , at også t ø r f o d e r bliver et a l t e r n a t i v

til m æ l k e f o d e r m i d l e r n e . U d s k i f t n i n g af m æ l k e f o d e r m i d l e r n e med t ø r -

foder vil med de f o r u d s a t t e f o d r i n g s f a c i 1 iteter betyde en a r b e j d s -

b e s p a r e l s e . Under de n u v æ r e n d e p r i s f o r h o l d er energi v æ s e n t l i g b i l -

ligere i k a l v e b l a n d i n g end i m æ l k e f o d e r m i d l e r . Det er derfor m u l i g t

at u d s k i f t e m æ l k e f o d e r m i d l e r n e med k a l v e b l a n d i n g , så snart t ø r f o d e r -

o p t a g e l s e n når et a c c e p t a b e l t n i v e a u .

Den a n v e n d t e k a l v e b l a n d i n g var b a s e r e t på va l s e t b y g , s o j a s k r å , hør-

f r ø k a g e r og ti l s a t 2% r o e m e l a s s e som s m a g s f o r b e d r i n g (se a p p e n d i k s

l i a ) . K a l v e b l a n d i n g e n i n d e h o l d e r pr. kg 1,0 F E , 150 gram f o r d ø j e l i g t

p r o t e i n , 8 gram kalcium og 6 gram f o s f o r og er dermed i o v e r e n s s t e m -

m e l s e med a n b e f a l e t indhold i L I K - p j e c e om k a l v e b l a n d i n g til plan

med s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g (Anon. 1 9 8 0 b ) .

2.4.2 Valg af foder-mængder

Kalvens antistofproduktion opnår først normal kapacitet ved 1-2 måne-

ders alderen (Neimann-Sørensen et al., 1 9 6 6 ) . Før den tid er kalvens

immunitet hovedsagelig bestemt af antistofti 1førslen via råmælken

(Stott et al., 1979b). Da kalvens immunstatus har betydning for sund-

heden i de første leveuger (Blom, 1 9 8 2 ) , tildeles kalven frisk rå-

mælk efter drikkelyst i de 4 første fodringer. Overskydende råmælk

fra de 4 første udmalkninger samt hele 5. og 6. udmalkning udgør

ca. 30 liter med 16% tørstof i en SDM-besætning (Lykkeaa, 1982). Den

syrnede råmælk kan ved en tildeling på 600 gram tørstof pr. dag an-

vendes i 7 dage, hvorefter der er 300 gram tilbage i 2 dage til en

overgangsperiode til sødmælkserstatning. Den syrnede råmælk fortyn-

des med 1 del 60°C vand til 3 dele syrnet råmælk. Derved opnås:

- 39 -

at kalven tildeles sit væskebehov ved mælkefodringen, der er an-givet til 6,5 liter/kg fodertørstof (Andersen & Just, 1983)

at antallet af fodervægringer nedsættes ved at hæve temperaturen(Foley & Otterby, 1978).

Sødmælkserstatningen, der afløser den syrnede råmælk, tildeltes itilsvarende mængde, 600 gram mælkepulver pr. dag, og i samme koncen-tration, nemlig 120 gram pulver pr. liter færdigblanding. I forholdtil en udfodringstemperatur på ca. 35°C vil kolde sødmælkserstat-ninger sænke enzymsekretionen i løbe og pankreas (Termouth & Roy,1978) og koagulationstiden (Lister & Emmons, 1976) og give fleredrikkevægringer (Flipot et al., 1972). Sødmælkserstatningen anbefalesderfor udrørt i 40°C varmt vand.

Foderskift øger risikoen for diarré. Derfor valgtes at lave en over-gangsperiode på 2 dage, hvor kalven fik halvt fortyndet, syrnet rå-mælk og halvt sødmælkserstatning. Forsøg har vist, at diarré-risikoenfalder med faldende mælketildeling (Jenny et al., 1978). Mælkemæng-den blev derfor i overgangsperioden på 2 dage samt de 3 første dagemed sødmælkserstatning nedsat til 80%.

Kalvene tilbydes ca. 165 gram kalveblanding daglig fra 3-11 døgn, ca.330 gram fra 12-14 døgn og 500 gram fra 15 døgn. Hø gives efter æde-lyst fra 3 døgn. Vand efter mælkefodring tilbydes fra 10-14 døgnmed 1 liter pr. dag og fra 15 døgn med 2 liter pr. dag.

2.4.3 Handlingsplan for kalvens fodring

I det foregående er der fra fødsel til en alder af 15 dage beskre-vet en given tildeling af mælkefodermidler, tørfoder og vand i rela-tion til kalvens alder. Hver periode, hvor kalven får tildelt engiven mængde af samme fodermidler, er defineret som et trin i kalvensfoderplan.

Ved tildeling af fodermidlerne efter kalvens alder er den observeredesituation alderen. Handlingen er at tildele kalven fodermidler ogfodermængder i relation til alderen. Af hensyn til overskuelighedener handlingsplanen for fodring dog ikke organiseret efter denne modelved præsentationen, men er givet form af en foderplan. Handlingspla-nen for fodring er vist på staldskema 2D for program D og på stald-skema 2F for program F.

- 40 -

Staldskema 2D Handlingsplan for kalvens opvækst (0-12 uger): Fodring

Foderplan

Trin Periode

Mængde pr. fodring

Mælkefoder VandKalve-blanding Hø

1 0 - 2 dage

2 3 - 9 dage

Frisk råmælk efterdri kkelyst

1\ liter fortyndet,syrnet råmælk

1/3 mål Efterædelyst

3

4

5

6

7

10 - 11

12 - 14

Indtilfoderetop

Indtilfoderetop

Indtilfoderetop

dage

dage

kraft-ædes

kraft-ædes

kraft-ædes

1 liter fortyndet,syrnet råmælk blandetmed 1 liter sødmælks-erstatni ng

2 liter sødmælks-erstatni ng

2\ liter sødmælks-erstatning

1| liter sødmælks-erstatni ng

1/2

1/2

1

2

5

1 .

1 .

1 .

1 .

1 .

1/3

2/3

1

2

3

mal "

mål "

mål "

mål "

mål "

1 mål kalveblanding = ca. 250 gram

Fortyndet, syrnet råmælk = 3 dele syrnet råmælk + 1 del 60°C varmtvand.

1 1. sødmæikserstatning = 120 gram pulver rørt ud i 1 1. 40°C varmtvand.

Peri ode

Efter trin 7

Handl i ng

Trin 2 Når kalven slikker den sidste mælk op, drysses20-30 g kraftfoder i mælkeskålen. Skålen skyllesfør næste fodring.

Trin 5-7 Hvis kraftfoderskålen er tom før morgenfodringenuden at det skyldes foderspild, rykker kalven ettrin i foderplan og foderkort.

Tyrekalve: Mål efter ædelyst. Antal noteres påfoderkortet.

Kviekalve: Kun 3 mål pr. fodring.

- 41 -

Staldskema 2F Foderplan for kalve i alderen 0-12 uger

Foderplan

Tri n

1

2

3

Periode

0 - 2 dage

3 - 9 dage

10 - 11 daae

Mængde

Mælkefoder

Frisk råmælk efterdrikkelyst

2\ liter fortyndet,syrnet råmælk

1 liter fortvndet.

pr.

Vand

1/2 1

fodri ng

Kalve-bi andi ng

1/3 mål

1 . 1/3 mål

Hø

Efterædelyst

1

2

5

1 .

1 .

1 .

1

2

3

mal

mål

mål

syrnet råmælk blandetmed 1 liter sødmælks-erstatning

4 1 2 - 1 4 dage 2 liter sødmælks- 1/2 1. 2/3 målerstatning

5 1 5 - 3 5 dage 1\ liter sødmælks-erstatni ng

6 3 6 - 4 9 dage H liter sødmælks-erstatning

7 5 0 - 8 4 dage

1 mål kalveblanding = ca. 250 gram.

Fortyndet, syrnet råmælk = 3 dele syrnet råmælk og 1 del 60°C varmtvand.

1 1. sødmælkserstatning = 120 gram pulver rørt ud i 1 1. 40°C varmtvand.

Trin 5-7: Æder kalven sit kraftfoder op, gives 1 mål mereDette noteres på foderkortet.

Efter trin 7: Tyrekalve gives mål efter ædelyst. Antal målnoteres på/ved foderkortet.

Kviekalve gives aldrig mere end 3 mål pr. fodring.

- 42 -

I a l d e r s p e r i o d e n 3-9 d a g e ( t r i n 2 ) b l e v der i p r o g r a m D d r y s s e t 2 0 - 3 0

g r a m k a l v e b l a n d i n g i m æ l k e s k å l e n , når k a l v e n s l i k k e d e d e n s i d s t e

m æ l k i s i g . D e r v e d s k u l l e o p t a g e l s e n af k a l v e b l a n d i n g k u n n e ø g e s s i g -

n i f i k a n t ( M o r r i l et a l . , 1981 ) .

I p r o g r a m D b l e v k a l v e n s m æ l k e t i l d e l i n g e f t e r 14 d a g e g j o r t a f h æ n g i g

af o p t a g e l s e n af k a l v e b l a n d i n g . K a l v e b l a n d i n g e n b l e v u d f o d r e t 2 g a n g e

d a g l i g m e d et m å l , der i n d e h o l d t 250 g r a m i s t r ø g m å l . M æ l k e t i l d e -

l i n g e n b l e v s æ n k e t f r a 5 til 3 l i t e r , når k a l v e n åd et mål k a l v e b l a n -

d i n g p r . f o d r i n g , og o p h ø r t e h e l t når k a l v e n åd 2 mål k a l v e b l a n d i n g

p r . f o d r i n g , s v a r e n d e til 1 0 0 0 g r a m d a g l i g . D e n o b s e r v e r e d e s i t u a t i o n

var da at v u r d e r e , om der ved m o r g e n f o d r i n g e n v a r k a l v e b l a n d i n g til

r e s t el 1 er e j .

H v e r g a n g k a l v e b l a n d i n g e n b l e v æ d t o p , b l e v t i l d e l i n g e n ø g e t m e d et

mål k a l v e b l a n d i n g p r . f o d r i n g e l l e r 5 0 0 g r a m p r . d a g . F o r s ø g h a r v i s t .

at en h ø j f o d r i n g s i n t e n s i t e t af k v i e r i 3-15 m å n e d e r har en n e g a t i v

i n d f l y d e l s e på d e n s e n e r e m æ l k e y d e l s e ( F o l d a g e r et a l . , 1 9 7 8 ) . Den

e k s a k t e a l d e r e l l e r v æ g t , h v o r f o d r i n g s i n t e n s i t e t e n s t a r t e r m e d at

p å v i r k e det m æ l k e p r o d u c e r e n d e v æ v , k e n d e s e n d n u i k k e .

U n d e r h e n s y n h e r t i l og f o r at t i l v æ n n e k v i e k a l v e n e d e n e n e r g i k o n c e n -

t r a t i o n , som de s e n e r e vil b l i v e f o d r e t efter', b l e v k v i e r n e s t i l d e -

ling af k a l v e b l a n d i n g b e g r æ n s e t til 1 5 0 0 g r a m p r . d a g .

Til s t y r i n g af en s t a b i l d a g l i g f o d r i n g b l e v f r e m s t i l l e t et f o d e r k o r t

til at h æ n g e o v e r h v e r k a l v (se f i g u r 2 . 1 ) . På f o d e r k o r t e t s t å r h v e r t

t r i n i f o d e r p l a n e n i en l o d r e t k o l o n n e , og k o r t e t er p e r f o r e r e t m e l -

lem h v e r k o l o n n e . Ved k a l v e n s p l a c e r i n g i k a l v e b o k s e n n o t e r e s m o r -

n u m m e r , f ø d s e l s d a t o og k ø n , s a m t o v e r de 3 f ø r s t e k o l o n n e r de d a t o -

e r , h v o r t r i n 1 , 2 og 3 o p h ø r e r . Når k a l v e n skal r y k k e et t r i n i f o -

d e r p l a n e n , r i v e s d e n y d e r s t e k o l o n n e a f . K a l v e n skal s å l e d e s a l t i d

f o d r e s e f t e r den y d e r s t e h ø j r e k o l o n n e . Ved t i l d e l i n g af f l e r e end 3

mål k a l v e b l a n d i n g n o t e r e s a n t a l l e t på f o d e r k o r t e t .

I p r o g r a m F er n e d t r a p n i n g e n af m æ l k e f o d e r e t b e s t e m t af k a l v e n s a l d e r ,

s å l e d e s at a l l e k a l v e n e d t r a p p e s i m æ l k e m æ n g d e , n å r de er 5 u g e r g a m -

le og o p h ø r e r m e d m æ l k 7 u g e r g a m l e . På f o d e r k o r t e t kan da ved u d f y l -

d e l s e n n o t e r e s d a t o e r f o r o p h ø r ved t r i n 5 og 6 (se f i g u r 2 . 1 ) . H a n d -

l i n g s p l a n for f o d r i n g i p r o g r a m F k r æ v e r h e r v e d i k k e så s t o r o p m æ r k -

s o m h e d m e d k a l v e b l a n d i n g s r e s t e r n e s o m i p r o g r a m D.

- 43 -

Nr. X T

f. L °i. SX

Råmælk,syrnet, I.Sødmælks-erstat n., 1.Kraftfoder,mål

Vand, 1.

i

! Pr.

s.

///

—

035

fodring: i |

\ //o\! i

i

22

i

//o\

— ;

11

i

udgave

/?/ !/

i-i

2CMICO

12

i

1982)'.i1

iii3

i

12

j

v\

013

0

utm

åmæ

lk £

risk

r

LL

Figur 2.1 Foderkort til at hænge over hver kalveboks udfyldtfor staldskema 2F. Første forsøgsår.

2.5 Handlingsplan for kalvens sygdomsbehandling

I udformningen af handlingsplan for fodring (afsnit 2 . 4 ) , de periode-bestemte handlinger (afsnit 2.6) samt behandlingen af kalven efterfødsel i handlingsplan for fødsel har hensynet til forebyggelse afsygdomsudbrud spillet en væsentlig rolle. Sygdomme vil dog aldrighelt kunne undgås. Det er derfor fundet væsentligt at udforme ensystematisk handlingsplan for behandling af de sygdomme, der opstår,og herunder opstille de observerede situationer, hvor dyrlæge børti 1 kaldes.

Handlingsplan for sygdomsbehandling tager sigte på behandling af de3 vigtigste grupper af kalvesygdomme, nemlig navlebetændelse, mave-tarm-infektioner og luftvejsinfektioner. Handlingsplanen er opdelt i3 dele, svarende til de 3 sygdomsgrupper, idet risikoperioderne i for-hold til kalvens alder er specificeret. Kalvepasseren kan da, afhæn-gig af kalvens alder, koncentrere sine observationer omkring symp-tomer på de sygdomme, der er størst risiko for.

- 4 4 -

H a n d l i n g s p l a n f o r s y g d o m s b e h a n d l i n g er i d e n t i s k i de to h a n d l i n g s p r o -g r a m m e r og v i s t på s t a l d s k e m a 3 D / F .

I d e 4 f ø r s t e l e v e d ø g n s k a l d e r i s æ r l æ g g e s m æ r k e til t e g n p å n a v l e -i n f e k t i o n e r , s o m k a n m e d f ø r e n a v l e b e t æ n d e l s e , l e d b e t æ n d e l s e og d ø d e -l i g t f o r l ø b e n d e a l m e n i n f e k t i o n e r ( c o l i b a c i l l o s e , c o l i e n t e r o t o x æ m i ) .D e r f o r skal n a v l e s t e d e t u n d e r s ø g e s , og d y r l æ g e t i l k a l d e s , h v i s n a v l e ner v å d og h æ v e t .

I d e 4 f ø r s t e l e v e u g e r , h v o r f o r d ø j e ! s e s a p p a r a t e t e n d n u i k k e er f u l d -s t æ n d i g t u d v i k l e t , er m a v e - t a r m k a n a l e n f ø l s o m o v e r f o r i n f e k t i o n e r ,d e r v i s e r s i g s o m en d i a r r é .

K a l v e d i a r r é er en t i l s t a n d , h v o r k a l v e n m i s t e r v a n d og e l e k t r o l y t t e r ,h o v e d s a g e l i g N a , H C 0 3 ° 9 K • T i l s t a n d e n k a n b l i v e d ø d e l i g , h v i s i k k ek a l v e n s v æ s k e - og e l e k t r o l y t b a l a n c e g e n o p r e t t e s . B e h a n d l i n g afd i a r r é b e s t å r d e r f o r i at t i l f ø r e k a l v e n v a n d og e l e k t r o l y t t e r i d e tr e t t e f o r h o l d . F o r s ø g h a r v i s t , at g l u k o s e og N a s t i m u l e r e r k a l v e n sv æ s k e o p t a g e l s e u n d e r d i a r r é ( F o r d t r a n et a l . , 1 9 6 8 ) . U n d e r en d i a r r ét a b e r k a l v e n s t o r e m æ n g d e r K + . PI a s t n a k o n t e n t r a t i o n e n af K + vil i m i d -l e r t i d v æ r e h ø j e r e u n d e r en d i a r r é e n d v e d en n o r m a l k a l v ( T e n n a n tet a l . , 1 9 7 2 ) . D e n ø g e d e K - k o n c e n t r a t i o n f o r m i n d s k e r h j e r t e t s m e m -b r a n p o t e n t i a l e og ø g e r r i s i k o e n f o r h j e r t e s v i g t ( L e w i s & P h i l l i p s ,1 9 7 3 ) . P å d e n b a g g r u n d a n b e f a l e s at a n v e n d e en e l e k t r o l y t b l a n d i n gm e d f ø l g e n d e s a m m e n s æ t n i n g ( j f . N e e r g a a r d , 1 9 7 5 ) :

1 l i t e r 4 0 ° C v a r m t v a n d5 0 g r a m g l u k o s e ( d r u e s u k k e r )5 g r a m N a C l ( k o g s a l t )2,5 g r a m N a H C 0 3 ( t v e k u l s u r t n a t r o n ) .

D e n o b s e r v e r e d e s i t u a t i o n v e d k a l v e d i a r r é er t y n d og s t æ r k t l u g t e n d eg ø d n i n g . En b e g y n d e n d e k a l v e d i a r r é vil o f t e k u n n e o b s e r v e r e s ved n e d -s a t d r i k k e l y s t . D e r b l i v e r d e r f o r g i v e t 3 l i t e r e l e k t r o l y t b l a n d i n gv e d b e g y n d e n d e d i a r r é og i n g e n y d e r l i g e r e b e h a n d l i n g , s å f r e m t k a l v e n st i l s t a n d i k k e f o r v æ r r e s .

V e d t y d e l i g d i a r r é f r a t a g e s k a l v e n m æ l k e n , da 1 a k t o s e f o r d ø j e l i g h e d e ner s t æ r k t n e d s a t ( H a n s e n & O t t o l e n g h i , 1 9 8 2 ) . De u f o r d ø j e d e n æ r i n g s -s t o f f e r i t a r m e n k a n t j e n e s o m n æ r i n g f o r m i k r o o r g a n i s m e r og v e d l i g e -h o l d e d i a r r e e n . I s t e d e t g i v e s k a l v e n e l e k t r o l y t b l a n d i n g e f t e r d r i k -k e l y s t .

- 45 -

Staldskema 3D/F Handlingsplan for kalvens opvækst (0-12 uger) SYGDOM

Kai vensalder Observation Handling

1-4 dage Har kalven våd oghævet navle eller1edfortykkelse .

Ja Tilkald dyrlæge

2-28 dage Nedsat drikkelyst Ja

| Begyndende diarré Ja

Tydelig diarré(Strittende hår) Ja(Uelastisk hud) '

Kalven ligger efter1. elektrolytbeh . Ja.eller stadig diarréefter 2 dages elek-trolytbeh.

Huden er elastisk igen.Gødningen har samletsig rimeligt. Ja v

Få kalven til at gøde og/ellervurder gødningen.

Giv 3 liter elektrolytblandingstraks. Hvis der ingen diarréer ved næste fodring, fodreskalven normalt.

Ingen mælk men elektrolyt-blanding efter drikkelyst.

Tilkald dyrlæge. Aftal yder-ligere behandling med dyrlæge.

Gradvis overgang til normalfodri ng.1. fodring 1 1 mælk + 2 1 elek-

tro lyt bl .2. og 3. fodring 1| 1 mælk +

vand efter drikkelyst

Trinskift tidligst 2 dage efter overgang til normalfodring

3-12 uger Nedsat ædelystNæseflåd, pusteneller hosten

Over 39,5°C

Kalven har stadigfeber 2 døgn efterførste behandling

Mere end 20% afkalvene i staldenhoster, har næse-flåd.

Ja - Tag temperatur.

Tilkald dyrlæge.Oral efterbehandling i min,3 dage. Aftal præparat meddyrlægen.

Ja, Diskutér videre behandling^ med dyrlæge.

Tilkald dyrlæge. Alle kalvei stalden behandles med anti

Ja y biotika i 3 døgn. Aftal præ-^ parat for oral behandling

med dyrlæge.

- 46 -

E l e k t r o l y t b e h a n d l i n g e n a n b e f a l e s f o r t s a t , til d i a r r e e n er o p h ø r t .

Ved l æ n g e r e v a r e n d e d i a r r e e r vil k a l v e n s v æ k k e s som f ø l g e af m a n g l e n -

de n æ r i n g s s t o f - og K - o p t a g e l s e . Y d e r l i g e r e b e h a n d l i n g vil o f t e med

f o r d e l k u n n e g ø r e s i n d i v i d u e l , a f h æ n g i g af k a l v e n s t i l s t a n d . E f t e r 2

døgn med v æ s k e - og e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g a n b e f a l e s d e r f o r , at y d e r -

l i g e r e b e h a n d l i n g a f t a l e s med d y r l æ g e n .

E f t e r et d i a r r é t i l f æ l d e , h v o r m æ l k e n har v æ r e t t a g e t fra k a l v e n i en

p e r i o d e , a n b e f a l e s en o v e r g a n g til normal m æ l k e f o d r i n g i g e n , der

s t r æ k k e r sig o v e r 3 f o d r i n g e r .

L u f t v e j s i n f e k t i o n e r o p s t å r o f t e s t fra 3 u g e r s a l d e r e n ( B l o m , 1 9 8 1 ) ,

og der skal i d e n n e p e r i o d e især l æ g g e s m æ r k e til t e g n på n æ s e f l å d ,

p u s t e n e l l e r h o s t e n . S å f r e m t d i s s e t e g n o b s e r v e r e s , skal der a l t i d

t a g e s t e m p e r a t u r . Er t e m p e r a t u r e n o v e r 3 9 , 5 ° C , skal d y r l æ g e t i l k a l d e s .

R i s i k o e n for t i l b a g e f a l d og s e n e r e d ø d s f a l d er v æ s e n t l i g t s t ø r r e ,

når b e h a n d l i n g e n i k k e u d s t r æ k k e s , til k a l v e n er h e l t s y m p t o m f r i

( B l o m , 1 9 8 1 , B l o m et a l . , 1 9 8 4 ) . Det a n b e f a l e s d e r f o r at b e h a n d l e

s y s t e m a t i s k i m i n d s t 4 d a g e . E f t e r b e h a n d l i n g e f t e r f ø r s t e d a g s d i a g -

n o s e og b e h a n d l i n g kan f o r e t a g e s med a n t i b i o t i k a b e r e g n e t til o r a l t

b r u g , g i v e t i m æ l k e l l e r vand (Blom et a l . , 1 9 8 4 ) , m e n har k a l v e n

f e b e r e f t e r 2 d a g e s b e h a n d l i n g , skal v i d e r e b e h a n d l i n g d i s k u t e r e s

med d y r l æ g e n , da det a n v e n d t e p r æ p a r a t kan v æ r e uden e f f e k t på g r u n d

af r e s i s t e n s f o r h o l d e n e i b e s æ t n i n g e n .

I de f l e s t e b e s æ t n i n g e r f o r e k o m m e r s p e c i e l t i v i n t e r m å n e d e r n e e p i d e -

m i e r af " s m i t s o m h o s t e " hos k a l v e n e . S å f r e m t der i k k e g r i b e s e f f e k -

t i v t ind ved s å d a n n e som regel h a r m l ø s e e p i d e m i e r , b l i v e r f ø l g e n o f t e

s v æ r g r a d i g e l u f t v e j s i n f e k t i o n e r hos en del af k a l v e n e . Der g r i b e s

ved s å d a n n e e p i d e m i e r b e d s t ind med b e h a n d l i n g af a l l e k a l v e , e f t e r

at d y r l æ g e n har f o r e t a g e t en u n d e r s ø g e l s e af k a l v e n e . D e n n e u n d e r s ø -

g e l s e er n ø d v e n d i g for at f a s t s l å å r s a g s f o r h o l d e n e og f o r at u d e -

l u k k e t i l s t e d e v æ r e l s e n af o n d a r t e d e a n m e l d e p l i g t i g e s y g d o m m e ( f . e k s .

I B R - i n f e k t i o n og S a l m o n e l l o s e ) .

Der f o r e t a g e s b e h a n d l i n g af a l l e k a l v e i s t a l d e n , s å f r e m t m e r e end

c a . 2 0 % af k a l v e n e har s y m p t o m e r på s y g d o m , og b e h a n d l i n g u d s t r æ k k e s

o v e r m i n d s t 3 d ø g n og med a n v e n d e l s e af o r a l e a n t i b i o t i k a .

- 47 -

2.6 Periodebestemte handlinger

Periodebestemte handlinger vedrører alle h a n d l i n g e r , der udføresfælles for alle kalve på samme tid. Disse handlinger udføres i hand-lingsprogrammet med en fast hyppighed. Derved kan kalvepasseren planlægge sit arbejde for længere tid, og kalvene vil opleve et relativtfast h y g i e j n e n i v e a u . De periodebestemte handlinger for program Dses på staldskema 4D og for program F på staldskema 4F. Staldskema-erne var udformede med 4 ugers kalender til notering af datoer forplanlagte og udførte h a n d l i n g e r .

Fodringerne kan opfattes som periodebestemte h a n d l i n g e r , der udfø-res 2 gange daglig, og hvor kalvene bliver o v e r v å g e t . Retningslinier'ne for overvågningen under fodring er beskrevet i: Arbejdsgang veden fodring (afsnit 2 . 7 ) . Fra aftenfodringen og til m o r g e n f o d r i n g e nvil der typisk være 12-16 timer. I dette tidsinterval vil sygdommekunne nå at udvikle sig ret alvorligt. Det anbefaledes derfor i pro-gram D, at kalvene tilses systematisk hver aften, således at der al-drig gik mere end 10 timer mellem o v e r v å g n i n g s p e r i o d e r n e . De anbe-falede retningslinier for overvågning ved aftentilsynet er givet iappendiks la.

Kalvens n æ r m i l j ø , herunder tilstedeværelsen af et tørt leje, har be-tydning for hyppigheden af navlebetændelse og ma v e - t a r m b e t æ n d e l s e(Blom & Th y s e n , 1 9 8 0 ) . Det anbefales d e r f o r , at alle kalve strøeshver dag i program D og hver 2. dag i program F.

Alle drikkeskåle vaskes systematisk hver u g e . D r i k k e s k å l e , der b l i -ver forurenede i ugens løb, udskiftes med r e n e , ekstra skåle.

Udrensning af alle bokse er valgt udført hver 14. dag. Behovet her-for afhænger bl.a. af boksenes størrelse og udformning. Udrensningentager ikke sigte på fl u e b e k æ m p e l s e , idet der da skulle udrenseshver uge.

Som hjælpemiddel til gennemførelse af en rationel håndtering afsyrnet råmælk blev der udviklet en beholder til syrning og opbe-varing af råmælken (se figur 2 . 2 ) .

En råmælksbeholder bliver ikke automatisk tom, idet den påfyldes ogaftappes k o n t i n u e r l i g t . Af hensyn til en tilfred s s t i l l e n d e hygiejneer det vigtigt at planlægge en systematisk vask af beholderne ved

Staldskema 4D Periodebestemte handlinger

Kort

1|1|3|4

Gård

1 1

Dag

1Md.

1Ar

1HANDLINGER PR. BESÆTNING

Planlæg de næste 4 uger:

Sæt en ring om de dage, du forventer at udføre handlingerne.

Sæt et kryds i de dage, hvor handlingerne blev udført.

28 35 42

HandlingDato

0 Aftentilsyn med kalvene

1 Rensning af alleudskiftede skåle

2 Strøning af alle kalve

3 Vask af mælkefodervogn/spande

4 Vask af alle drikkeskâle

5 Udrensning i alle bokse

6 Ophør med påfyldning afrämaelksbeholder

7 Vask af råmælksbeholder

8 Iblødsætning og rensningafallekraftfoderskåle

9 Sum

Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø

Handling Hyppighad

0. Aftentilsyn med kalvene: Hver aften1. Rensning af alle udskiftede skSle: Hverdag2. Strøning af alle kalve: Hver dag3. Vask af mælkefodervogn/spande: Hver dag4. Vask af alle drikkeskâle: Hver uge5. Udrensning i alle bokse: Hver 14. dag6. Ophør med påfyldning af råmælksbeholder: Hver 14. dag7. Vask af råmælksbeholder Når den er tom8. Iblødsætning og rensning af alle kraftfoderskåle Hver 14. dag

Ved udrensning rykkes kalvene, sS de står i aldersrækkefølge, og alletomme bokse er efter den yngste kalv.

Når råmælksbeholderen er tom, vaskes den grund igt, sa den er klar tiludskiftning.

Staldskema 4F Periodebestemte handlinger

Kort

1|1|3|4

Gård

I I

Dag

I

Md.

I

Ar

IHANDLINGER PR. BESÆTNING

Planlæg de næste 4 uger:

Sæt en ring om de dage, du forventer at udføre handlingerne.

Sæt et kryds i de dage, hvor handlingerne blev udført.

28 36 42

HandlingDato

1 Rensning af alleudskiftede skåle

2 Strøning af alle kalve

3 Vask af mælkefodervogn/spande

4 Vask af alle drikkeskåle

5 Udrensning i alle bokse

6 Ophør med påfyldning afråmælksbeholder

7 Vask af råmælksbeholder

9 Sum

Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø

Handling Hyppighed

1. Rensning af alle udskiftede skåle: Hverdag2. Strøning af'alle kalve: Hver anden dag3. Vask af mælkefodervogn/spande: Hver anden dag4. Vask af alle drikkeskåle: Hver uge5. Udrensning i alle bokse: Hver 14. dag6. Ophør med påfyldning af råmælksbeholder Hver 14. dag7. Vask af råmælksbeholder: Når den er tom

Kraftfoderskålen sættes i blød og vaskes grundigt før indsættelse afnyfødt kalv i boks.

Ved udrensning rykkes kalvene, så de står i aldersrækkefølge, og alletomme bokse er efter den yngste kalv.

Når råmælksbeholderen er tom, vaskes den grund igt, så den er klar tiludskiftning.

- 50 -

systematisk at ophøre påfyldning af en beholder og starte syrningen

i en anden beholder. Det er derfor nødvendigt at have mindst 2 rå-

mælksbeholdere. Endelig er der planlagt en systematisk iblødsætning

og rensning af alle kraftfoderskåle hver 14. dag i program D. I pro-

gram F er kun krævet, at kalven ved indsættelse får en renset kraft-

foderskål .

Figur 2.2 Beholder med tappehane til syrning

og opbevaring af råmælk.

- 51 -

2.7 Arbejdsgang ved en fodring

I handlingsplan for fodring er fodringen beskrevet for den enkelte

kalv. Derudover kan der være behov for en systematisk arbejdsgang

fælles for alle kalvene for gen n e m f ø r e l s e n af en fod r i n g . A r b e j d s -

gang ved en fodring er vist på staldskema 5D/F for begge h a n d l i n g s -

p r o g r a m m e r .

H y g i e j n e n i v e a u e t hos kalvene er fastlagt ved de pe r i o d e b e s t e m t e

handlinger (jf. afsnit 2 . 6 ) . Ved hver fodring bør det dog s i k r e s ,

at kalvenes foderskåle har en rimelig hygiejnisk standard. Det for-

udsættes d e r f o r , at der er et overskud af ekstra f o d e r s k å l e til rå-

dighed. Før hver fodring kan de gø d n i n g s f o r u r e n e d e skåle udskiftes

med rene skåle. De ekstra snavsede skåle vaskes så sammen med de

øvrige skåle i henhold til de pe r i o d e b e s t e m t e handlinger (afsnit

2 . 6 ) .

For k a l v e , der har di a r r é , er mæ l k e f o d r i n g e n erstattet med ele k t r o -

lytblanding (jf. afsnit 2 . 5 ) . Ved diarré er væskeop t a g e l s e n meget

vigtig for kalvenes h e l b r e d e l s e . Det anbefales at give kalve med

diarré e l e k t r o l y t b l a n d i n g før den egentlige f o d r i n g . Derved o p n å s ,

at overvågningen af væskeop t a g e l s e n bliver så lang som muli g .

A r b e j d s g a n g ved en fodring fastlægger en hens i g t s m æ s s i g f o d r i n g s -

r æ k k e f ø l g e . Der startes med udfodring af mælk. Derved o p n å s , at

eventuel l e d r i k k e v æ g r i n g e r kan iagttages ved udfodring af de øvrige

f o d e r m i d l e r . Dette er vigtigt for s y g d o m s o v e r v å g n i n g e n , idet nedsat

drikkelyst kan være et symptom på begyndende sygdom.

Kalvene f o r u d s æ t t e s indsat i a l d e r s r æ k k e f ø l g e . Hver udfodring star-

ter ved de yn g s t e kalve. Det gøres for at kunne overvåge de y n g s t e

kalve i længst tid. Samtidig bliver risikoen for at føre smitte fra

ældre kalve til de yngr e m i n d r e .

I det deta l j e r e d e h a n d l i n g s p r o g r a m blev kalvenes k r a f t f o d e r o p t a g e l s e

stimuleret på følgende måde: K a l v e , der gives syrnet råmælk, gives

en håndfuld kalveblanding fra kr a f t f o d e r s k å l e n over i den sidste

rest mælk (jf. afsnit 2 . 4 ) .

Efter udfodring af mælk udfodres den planlagte v a n d m æ n g d e . K a l v e p a s -

seren kan da konstatere kalvens v a n d o p t a g e l s e , inden stalden forla-

d e s . Det er nemlig v i g t i g t , at kalven har lært at drikke vand, inden

mælken tages fra kalven i henhold til hand l i n g s p l a n for fodring.

- 52 -

Staldskema 5D/F Arbejdsgang ved en fodring

1. Gødningsforurenede skåle udskiftes.

2. Elektrolytblanding blandes i 40°C varmt vand til kalve meddi arre.

3. Syrnet råmælk fortyndes med 1/4 60°C varmt vand og udfodres(husk omrøring i beholderen).

x )4. Når kalven slikker den sidste råmælk i sig, drysses lidt

kraftfoder ned i mælkeskålen.5. Sødmæl kserstatning udrøres i ca. 40°C varmt vand (120 g/liter)

og udfodres efter det, der står på foderkortet.

6. Kalvene gives vand i den mængde, der står på foderkortet.

7. Kraftfoderudfodring :

a. Levnet, pænt kraftfoder hældes tilbage i vognen

b. Kalvene får det antal mål, der står på foderkortet

c. Start ved de yngste kalve.

8. Kalve gives hø efter behov.

9. Overskydende vand hældes væk.

10. Mælkefodervogn/spande vaskes.

Bemærk under fodring:

Kalve,der ikke drikker deres mælk.

Mælkeresten hældes ud, og skålen skylles.

Mistanke om diarré? Giv straks kalven 3 liter elektrolytblanding.

Mistanke om lungebetændelse? Tag kalvens temperatur.Har kalven over 39,5°C, ringes efterdyrlægen.

x) Er udeladt i program F.

- 53 -

U d f o d r i n g e n af k a l v e b l a n d i n g s t a r t e s ved d e n y n g s t e k a l v . F ø r u d f o d -r i n g e n h æ l d e s l e v n e t , pæn k a l v e f o d r i n g , u d f o d r e t ved s i d s t e u d f o d -r i n g , t i l b a g e . V e d at v u r d e r e m æ n g d e n af f o d e r r e s t e n f å r k a l v e p a s s e -ren en g o d f o r n e m m e l s e af k a l v e n s o p t a g e l s e af k a l v e b l a n d i n g . D e t eri s æ r v i g t i g t i d e t d e t a l j e r e d e h a n d l i n g s p r o g r a m , h v o r k a l v e n n e d t r a p -p e s i m æ l k u n d e r h e n s y n til o p t a g e l s e n af k a l v e b l a n d i n g . A l l e k a l v et i l d e l e s k a l v e b l a n d i n g 2 g a n g e d a g l i g f o r at s t i m u l e r e o p t a g e l s e n .

F o r at h o l d e k a l v e b l a n d i n g e n f r i s k og t ø r a n b e f a l e s d e t , at o v e r -s k y d e n d e v a n d h æ l d e s v æ k , i n d e n s t a l d e n f o r l a d e s . I v a r m e p e r i o d e r ,h v o r k a l v e n e s v æ s k e b e h o v er h ø j e r e e n d a n v i s t i h a n d l i n g s p l a n f o rf o d r i n g , a n b e f a l e s , at k a l v e n e g i v e s v a n d en e k s t r a g a n g m i d t på d a -g e n . D e t o d a g l i g e f o d r i n g e r k a n b e t r a g t e s s o m p e r i o d e b e s t e m t e o v e r -v å g n i n g s p e r i o d e r . N e d e r s t på a r b e j d s g a n g ved f o d r i n g er d e r d e r f o ra n g i v e t n o g l e r e t n i n g s l i n i e r f o r o v e r v å g n i n g e n u n d e r f o d r i n g .

- 54 -

3. AFPRØVNING AF HANDLINGSPROGRAMMERNE

3.1 Formål med afprøvningen

Handlingsprogrammerne blev afprøvet i en række malkekvægbesætninger.

Afprøvningen tjente to formål, nemlig:

at analysere virkningen af at anvende et handlingsprogram

at justere handlingsprogrammernes udformning.

Et handlingsprogram er et systematisk pasningssystem, der skulle

give et kendt resultat for en given indsats. Handlingsprogrammernes

relevans er derfor afhængig af, om det produktionsresultat, der op-

nås ved anvendelsen af et handlingsprogram, er tilfredsstillende.

Handlingsprogrammerne er udformet under anvendelse af foreliggende

detailviden, der er fremkommet ved afgrænsede forsøg. Afprøvningen

blev derfor betragtet som en del af udviklingsarbejdet, idet resulta-

ter fra første forsøgsår blev anvendt til justering af handlingspro-

grammerne fra første til andet forsøgsår, og begge forsøgsårs resul-

tater anvendtes til udvikling af de handlingsprogrammer, der anbe-

fales i kapitel 8.

3.2 Materiale

Afprøvningen blev gennemført i besætninger under Helårsforsøg med

kvæg i 2 perioder, kaldet første og andet forsøgsår. I første forsøgs

år blev de to beskrevne handlingsprogrammer i kapitel 2 afprøvet i

hver 6 besætninger på kalve født i perioden 1/8-82 - 31/7-83.

På grundlag af resultaterne fra første forsøgsår blev handlingspro-

grammerne justeret og afprøvet i de samme 12 besætninger plus yder-

ligere 2 besætninger, i alt 14 besætninger. De to handlingsprogrammer

blev således afprøvet i andet forsøgsår i hver 7 besætninger på kalv«

født i perioden 1/8-83 - 31/3-84.

De 14 besætninger, hvoraf 13 var af SDM og 1 af RDM, havde en gennem-

snitlig besætningsstørrelse på ca. 60 køer, varierende fra 40 - 85

køer. Alle besætningerne havde køerne i bindestald og havde en slag-

tekalveproduktion baseret på eget tillæg. To besætninger indkøbte

kalve til videre fedning i et begrænset omfang. I begge besætninger

blev indkøbte kalve holdt adskilt fra produktion på eget tillæg og

- 55 -

indgik ikke i afprøvningen. Besætningerne blev fordelt på de to pro-grammer efter en vurdering af kalvepasserens arbejdsbyrde i øvrigt.I tabel 3.1 er kalvepasseren beskrevet ved "mand", "kone" og "med-hjælp". Det fremgår af tabel 3.1, at der ved afprøvningen af programD var en overvægt af "koner" i forhold til program F.

Tabel 3.1 Fordelingen af kalvepassere ved afprøvningen af

handlingsprogrammerne

/able 3. 1 ÛL^t/iLbutLon o{L head-men at the teAt of. the Ay.4temat-Lc

management p/iog.Jiamme-4. DetaL-led (D) and 4i.mp-lLf.Led

p/iog./tamme (F).

Første forsøgsår Andet forsøgsårexp. y.ea/i Sec. ex/?. y,ea/i

Program (fn.og.Jiam.me)K a l v e :

passer IHe/tdAman )

A L/iAtD

Sec.• D

Mand (Hutband)Kone (WLf.e)_Medhjælp (ha/tmhand)

En af de 12 besætninger, H 47-2, skiftede fra første til andet for-søgsår fra program D til program F. Det skyldes en ændret arbejds-belastning på grund af en besætningsudvidelse. De to nye besætningeri andet forsøgsår blev således begge placeret på program D.

Alle kalve stod i traditionelle stalde, hvor det var muligt at regu-lere luftskifte og luftfugtighed i et vist omfang.

Kalvene stod senest 24 timer efter fødslen og indtil minimum 70 dagesalderen i enkeltbokse. Enkeltboksene var halmstrøede, uden automa-tisk vanding og forsynet med aftagelige foderskåle og høhæk. Det blevsikret,at der var foderskåle og råmælksbeholdere til rådighed i detantal, som handlingsprogrammerne foreskriver.

Sødmælkserstatningen var standardiseret ved et krav om et indholdpå minimum 70% skummetmælkspulver.

Den anvendte kalveblanding blev fremstillet på 2 produktionsstederog leveret til besætningerne samtidig. Kalveblandingernes sammensæt-ning fremgår af appendiks II.

Endelig blev det krævet, at besætningerne havde minimum 20 kg hø tilrådighed pr. kalv.

- 56 -

3.3 Metode

For at fastlægge det forventede Produktionsresultat var det nødven-digt at registrere, i hvilken grad handlingsprogrammet blev fulgt:opfyldningsgraden for handlingsprogrammet.

Det var imidlertid også nødvendigt at planlægge registreringen, såden påvirkede kalvepasseren mindst muligt, således at produktionsre-sultatet skyldtes handlingsprogrammet og ikke afprøvningen af hand-1 i ngsprogrammet.

Kalvepasseren registrerede selv tidspunktet for udførelsen af en stordel af handlingerne. For handlinger omkring fødsel blev udførelsentypisk registreret ved et klokkesTæt og for handlinger vedrørende kalvens opvækst og periodebestemte handlinger ved angivelse af datoer.

Kalvepasserens registreringer blev indsamlet og vurderet af en for-søgstekniker hver uge. Forsøgsteknikeren registrerede de nødvendigeproduktionsresultater ved et ugentligt besøg. Forsøgsteknikeren havdeingen rådgivningsopgaver, der berørte kalvene, og var pålagt ikke atpåvirke kal vepasni.ngen. Forsøgsteknikerens registreringer blev des-uden gennemført så uafhængigt af kalvepasseren som muligt. Registre-ringerne er nærmere beskrevet i kapitel 4 for første forsøgsår og ikapitel 6 for andet forsøgsår.

Kalvepasseren blev introduceret i et handlingsprogram ved en timesgennemgang af alle enkelthandlinger. Det var en betingelse for for-søgets gennemførelse, at kalvepasseren var motiveret for at gennem-føre handlingsprogrammet i sin helhed. De 5 handlingsplaner blevefter introduktion ophængt i kalvestalden.

Introduktionen blev fulgt op ved 3 tilsynsbesøg i første forsøgsårog 2 tilsynsbesøg i andet forsøgsår af en agronom og 2 tilsynsbesøgi hvert af forsøgsårene af en dyrlæge. Ved ti 1synsbesøgene blev even-tuelle tvivlsspørgsmål ved udførelsen af handlingsprogrammerne dis-kuteret. Ti 1synsbesøgene indeholdt også foder- og markplanlægning forhele kvægbedriften, idet der blev lagt vægt på, at omfanget af intro-duktion og opfølgning var reproducerbar for rådgivningstjenesten.

- 57 -

4. RESULTATER FØRSTE FORSØGSÅR

4.1 Fødslen

Fødslen er defineret ved fødselssted og fødselsforløb. Som produk-tionsresultat for fødslen er valgt kalvens tilstand efter fødsel.Det er her vanskeligt at lave en objektiv graduering. Opdelingen if.eks. død før fødsel og død under fødsel hviler ofte på et subjek-tivt skøn. Der blev derfor kun valgt 2 tilstande, nemlig død ellerlevende 1 døgn efter fødsel.

4.1.1 Materiale

Opfyldelsen af handlingerne i handlingsplan for fødsel er hovedsage-ligt registreret af kalvepasseren selv på et skema, der blev udfyldtefter hver kælvning (Appendiks 111 a, H i b ) .

Opfyldelsen af handlingerne er i størst muligt omfang søgt registre-ret indirekte ved angivelse af klokkeslæt. De resterende handlingerer registreret direkte, idet kalvepasseren besvarede, om handlingenvar udført eller e j .

Registreringerne vedrørende overvågning af mastitis i goldperiodenog forebyggelse af kælvningsfeber i det detaljerede handlingsprogramgav ikke baggrund for analyse af gennemførelsen af disse handlinger.

Kælvningsforløbets resultat afhænger ikke blot af fødselshjælpens om-fang og kvalitet men også af kalvens tilstand før fødsel og omfangetaf kælvningsbesvær. Dette set i sammenhæng med det kvalitative resul-tatmål betyder, at handlingsplanen for fødsel ikke kunne vurderes påden enkelte kalv. Resultatet blev derfor vurderet ud fra besætnings-gennemsnit.

Omfanget af såvel vanskelige fødsler som dødfødsler er væsentligthøjere for kviekælvninger end for kokælvninger (Liboriussen, 1 9 8 1 ) .Analyserne er derfor opgjort særskilt på ko- og kviekælvninger.

Fødsel skortet, vist i appendiks 111 a og H i b , var udfyldt for i alt853 kalve født i perioden 178-1982 til 31/7-1983. Risikoen for død-fødte kalve er højere ved tvillingefødsler end ved enkeltfødsler.Tvillinger er derfor udeladt af analyserne. I alt blev der født 66tvillinger, hvoraf 11 var dødfødte. Det anvendte materiale bestodherefter af 787 kalve.

- 58 -

Tabel 4.1 Kælvningernes fordeling på kælvningssted.Første forsøgsår.

Table. 4. 1 Distribution of calvlng.A on place of calving,.Fl/iAt expe/ilmental y.ea/i.

H - n r .Hen.d

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

Totalt(total)

1

AntalNo.

283225

192130

342321

263618

313

. kalvs (tie^fe^A)

Kælvni ngsstedPlace of calving

Kælvn.-boksCalvingbox% p. c.

7138-

5--

414-

87533

27

!1| Bås Mark[Stall[Field[tp.c.

295384

587677

5991100

881161

62

% p. c.

_

916

372423_4-

4146

11

Øvrige

AntalNo.

495440

36 -3347

423222

444926

474

køer (COWA)

KælvningsstedPlace of

Kæl vnboks

• - ICalving.] Båsbox% p. c

8426-

11--

4547-

185912

28

[Stall. [% p.c

146582

698891

524795

803381

64

calving.|

1i Mark\Field

. |% p. c.

2917

19129

265

288

8

4.1.2 Fødselsstedet

H a n d l i n g s p l a n f o r f ø d s e l f o r u d s a t t e i k k e et s p e c i e l t f ø d s e l s s t e d

( k æ l v n i n g s s t e d ) , m e n at f ø d s e l s s t e d e t v a r p l a n l a g t f ø r f ø d s l e n .

I t a b e l 4.1 er k a l v e n e s f o r d e l i n g på f ø d s e l s s t e d e t v i s t . K u n 2 b e s æ t -

n i n g e r (H 3 1 - 2 og H 7 6 - 2 ) a n v e n d t e k æ l v n i n g s b o k s s y s t e m a t i s k . De kælv-

n i n g e r , d e r f o r e g i k i b å s e n , s k y l d t e s p l a d s m a n g e l e l l e r i k k e - f o r v e n -

t e d e k æ l v n i n g e r . H 7 2 - 2 a n v e n d t e k æ l v n i n g s b o k s s y s t e m a t i s k til a l l e

k ø e r m e d 3 e l l e r f l e r e k æ l v n i n g e r . På H 3 3 - 2 og H 7 0 - 2 a n v e n d t e s kælv-

n i n g s b o k s i n o g e n u d s t r æ k n i n g . H 3 6 - 2 og H 7 9 - 2 a n v e n d t e en s t r ø e t

s p a l t e b o k s som " k æ l v n i n g s b o k s " i p i a d s m a n g e l s i t u a t i o n e r . H 7 5 - 2 tog

k æ l v n i n g s b o k s i br u g i j a n u a r 1 9 8 3 , h v o r e f t e r d e n f o r t r i n s v i s b l e v

a n v e n d t til æ l d r e k ø e r .

De ø v r i g e b e s æ t n i n g e r h a r s y s t e m a t i s k a n v e n d t b å s e n som k æ l v n i n g s s t e d

De k æ l v n i n g e r , d e r f o r e g i k på m a r k e n , v a r h o v e d s a g e l i g t i k k e - f o r v e n -

t e d e k æ l v n i n g e r .

- 59 -

Ved anvendelse af kælvningsboks a n b e f a l e d e s , at kælvedyret indsattes

2 døgn før forventet kælvning i begge h a n d l i n g s p r o g r a m m e r . I tabel

4.2 ses fordelingen af indsættelsestidspunkt i forhold til fød s e l s -

t i d s p u n k t . Det ses, at over halvdelen af alle kælvninger skete mindre

end 12 timer efter indsættelse i kæ l v n i n g s b o k s . På H 76-2 og H 33-2

foregik indsættelse i kælvningsboks i gennemsnit mindre end 1 døgn

før kæl vni ng .

4.1.3 Fødselsforløbet

De anførte handlinger er ved de g i v n e , observerede situationer under

fødsel i næsten alle tilfælde blevet udført. Det væsentligste for den

periode er derfor at erkende situationerne ved en systematisk over-

vågning.

Fælles for begge h a n d l i n g s p r o g r a m m e r er kravet om erkendelse af op-

blo k n i n g s u r o , bristning af vandkalv og selve f ø d s l e n . Tabel 4.3 viser

overvågning af fø d s e l s f o r h o l d e t . Hos førstekalvs køer er kræv e t , at

opblokningsuroen blev erkendt mindst 3 timer før fødsel. Endvidere er

procent kalve døde inden 1 døgn efter fødsel angivet i tab e l l e n .

Selv om hovedparten af kvierne vil vise o p b l o k n i n g s u r o inden 3 timer

før kælvning, blev dette kun iagttaget hos ca. hver 4. kvie . Brist-

ningen af vandkalven blev observeret ved 6 5 % af fø d s l e r n e , og 8 5 %

af fødslerne overværet.

Hos køerne blev der observeret opblokningsuro ved 59% af fø d s l e r n e ,

ofte umiddelbart før fø d s l e n . Procent observerede vandkalve var det

samme hos køerne som hos kv i e r n e , medens der blev observeret færre

fødsler efter køer end efter kvier.

I gennemsnit døde 1 0 , 2 % af kalvene efter kvier og 3,6% af kalvene

efter køer. Mellem besætninger var der en variation i såvel dødelig-

heden som iagttagelse af o p b l o k n i n g s u r o , vandkalv og fød s e l . En sim-

pel regression mellem b e s æ t n i n g s g e n n e m s n i t t e n e for døde kalve og iagt-

tagelse af henholdsvis o p b l o k n i n g s u r o , vandkalv og fødsel er vist i

tabel 4.4. Det ses, at for såvel kvie- som ko-kælvninger var der en

negativ sammenhæng mellem procent observerede tilfælde af opbloknings-

uro og procent døde kalve. Derimod syntes der ikke at være nogen sam-

menhæng mellem observering af vandkalv og procent døde kalve.

Tabel 4.2

Table. 4.2

H-nr.Hesid

Tidsrum fra indsættelse i kælvningsboks til kælvning. Første forsøgsår.

Time fLiom pA.aci.ng. In aaJ.vi.ng. box until caJ.vi.ng.. FLn.4t experimental uea/i.

1 . kal VS Øvrige køer (Coiv4 )i Under 12[ 12-60 |0ver 601 | lUnder 12| 12-60 |0ver 60T

Antal \Below 12\ 12-60 \0ven. 60|Gns. timer | Antal | Below 12\ 12-60 \0vei 60|Gns. timerA/o. \% ( p.c. )\%(p.c. )\%( p.c. )\Ave.Ji. hA4.\ Mo. \% I p. c. )\%( p. c. )]%( p. c. )\Ave*.. h.A.4.

33-270-2

72-275-276-2

ZU1113

4b6446

cJb2731

ZU923

29 83 10

1725_-7

o,Z1417

14832

°>i5047

72588

334324

14256

Zt\729

79506

1931

525910

Totalt(total) 73 63. 23 14 18 127 50 25 25 29

Tabel 4 .3

Table 4.3

H-nr.

Overvågning af fødselsforløbet samt døde kalve før , under og indt i l 1 døgn efterfødsel. Procent. Første forsøgsår.Watching, of. bl/ith. and dead calve* befLoie, dmilng. and until 2k h.ou.n.4 af.ten. blith..fe/icent. Fln.4t experimental y,eai.

1 . ka l vs Øvr ige køerrO~pblok- T Vand- T JFrocentjn ingsuro l kalv JFødsel [dødfødte

Antal yPn-epa/it. \Cfoo/ù.oal-\ \fe/icentNo. \ie4tleA4n.\larutol4 \ßl/ith \Atlllbotin

lOpb lok- | Vand-1 JFröcentn i n g s u r o l ka l v |Fødsel | dødfødte

An ta l Pi-epaÆt. fno/iloaJ,\ \?en.cent^ti \ßl/ith \Àtlllb

33-235-2

36-247-249-2

70-272-274-275-276-279-2

283225

192130

342321

263618

2b2212

583827

264324

27861

617256

894380

829114

655661

828868

9586100

889676

887878

14,315,620,0

5,34,810,0

8,84,34,8

11,513,911,1

4y5440

363447

423222

444926

146538

. 697374

748427

616569

2/6368

945887

748418

736750

4y5970

9273100

648182

938265

K95,02,80,04,3

4,80,04,5

4,54,13,8

T o t a l t 313 28 65 85 10,9 475 59 65 75 3,6

- 61 -

Tabel 4.4 Lineær sammenhæng mellem besætningernes procent dødekalve og observerede t i l fælde af opblokningsuro, vand-kalve og fødsler. Første forsøgsår.

I able k.k L4.neaJiJteg.Jie444.0n between heJid aveJiag.e of. dead caJ.ve.yjand ab4e./ivatLoa of pjiepan.tuJi4.ent Jie4tle44ne44,ckoJilo allant o 4.4 and bi.Jith.4. Ti.Ji4t expe.si4jn.en.ta-l y.eai.

(Com4)

Regression af % døde kalvepå % kælvninger med obser-vering af: "Reg.sie.444.on of %dead calve4 on % calvi.ng4with obteJivatLon of.:

Opblokningsuro, pJiLent Jie4tle44ne44

Bristning af vandkalve, - 0,002 0,97JiuptuJie. of. ch.oJiJLoaJH.antoL<4

Fødslen,

1 . kål vs(HelfeJi4 ) ØvrigeEstimât P-værdi Estimât P-værdi

€4t4jnate f-value £4tomate f-value

- 0,18 0,050 - 0,059 0,023

0,030 0,26

- 0,28 0,081 - 0,017 0,68

4.2 Kalvens opvækst

Resultaterne vedrørende navledesinfektion, fodring og sygdomsbe-handling viser dels, i hvilket omfang kalvepasserne har fulgt hand-lingsprogrammerne, og dels den tilvækst og det foderforbrug pasningenhar resulteret i.

4.2.1 Materiale

Registreringer vedrørende navledesinfektion og tildeling af førsteråmælk blev foretaget af kalvepasseren på fødselsskemaet (se appen-diks lila, b ) . Der foreligger oplysninger om navledesinfektion for752 levendefødte kalve. Heraf var fødselstidspunktet angivet for 716kalve, der giver grundlag for angivelse af tidsrum i forhold tilfødslen (tabel 4.5 og 4.6).

Som supplement til kalvepasserens angivelse af tidspunkt for førsteråmælkstiIdeling blev der foretaget en bestemmelse af kalvens immun-status på en blodprøve udtaget i alderen 2-9 dage.

Blodprøverne blev udtaget i vacuumglas (Venoject ) og straks sendttil videre behandling. Blodprøver fra kalve efter førstegangs-kælvereblev udtaget i heparinstabi1 iserede glas, og indholdet af immunglobu-liner bestemt ved hjælp af radial immunodiffusion (Jensen, 1978).Blodprøver fra kalve efter ældre køer blev udtaget i ustabi1iseredeglas, og indholdet af immunglobuiiner blev bestemt ved hjælp af

- 62 -

glutaraldehyd-koagulationstesten (Blom, 1 9 8 2 ) .

Blodprøver til bestemmelse af immunstatus blev bestemt for 611 kalve

født i perioden 1/8-1982 til 1/4-1983. Heraf var fødselskortet ud-

fyldt korrekt for 585 kalve.

Alder ved ophør med syrnet råmaelk (trin 2 ) , nedtrapning af sødmælks-

erstatning og ophør med sødmælkserstatning blev registreret af kalve-

passeren på et kalvekort for hver kalv (appendiks I I I c ) . På kalvekor-

tet noterede kalvepasseren desuden datoer for temperaturkontrol, elek-

trolytbehandling og oral efterbehandling med antibiotika, medens dyr-

lægen noterede dyrlægebehandlinger. Kortet var korrekt udfyldt for

794 kalve.

Kalvens optagelse af kalveblanding blev registreret individuelt hver

14. dag over et døgn af forsøgsteknikeren. Registreringen blev pri-

mært anvendt til fastlægning af kalvens forbrug, men gav også mulig-

hed for at vurdere, om mælketildelingen i program D var korrekt.

Kalvens tilvækst blev fastlagt ud fra forsøgsteknikerens vejninger

ved fødsel og afgang fra enkeltboks samt hver 4. uge.

Tilvækst, foderforbrug og foderforbrug pr. kg tilvækst for kalvens

første 10 leveuger blev fastlagt for 774 kalve.

Den stimulerede optagelse af kalveblanding angivet i staldskema 2D

blev registreret af forsøgsteknikeren ved en forespørgsel af kalve-

passeren .

I alt blev omfanget af stimulation fastlagt for 262 ud af 364 kalve

i program D. Frafaldet af kalve var jævnt fordelt over de 6 besæt-

ni nger.

4.2.2 Navledesinfektion og antistoftilførsel

I handlingsplan for fødsel indgik i begge handlingsprogrammer hand-

ling: Navledesinfektion hurtigst muligt efter fødsel.

Tabel 4.5 viser procent kalve, der blev navledesinficeret og antal

timer fra fødsel til navledesinfektion. På H 36-2 og H 76-2 blev un-

der halvdelen af kalvene navledesinficeret. I de øvrige 10 besætninge

blev handlingen næsten udført konsekvent, idet andelen varierede fra

84 - 100%. I gennemsnit blev ca. 8 0 % af kalvene navledesinficeret, og

tidsrummet fra fødsel til navledesinfektion var i gennemsnit ca.

1 time.

Tabel 4.5

Table. 4.5

H-nr.

Herd no.

- 63 -

Procent kalve navledesinficeret samt tidsrum fra fødseltil navledesinfektion. Første forsøgsår.

Percent calves navel disinfected and time. from blrth tonavel dl-4lnjLec.ti.on. First experimental uear.

AntalkalveNo. ofcalves

Navledesinf.% kalve

Navel dlslnf.% calves

Timer fra fødselti 1 navledesi nf.Hrs. from blrthto navel dlslnf.

1)

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

Totalt (total)

738056

535582

636139

677746

752

998491

439190

10089100

1001993

82

111

220

120

260

1

1) Fastlagt for 716. kalve. Determined for 716 calves.

Table 4.6 Tildeling af råmælk. Første forsøgsår.

Table 4.6 Colostrum feeding,. First experimental uear.

Kalve tildelt råmælk inden 6timer efter fødsel, %Calves fed colostrum within 6

after blrth, %

Timer frafødsel til før-ste råmælk forkalve født i bås

H-nr.Herd No.

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

Totaltlo tal

AntalkalveNo. of.calve*

757552

535280

615929

677646

716

Hr-i. from blrtkto flr-it colo-strum, for calvesborn In stall

344

442

267

332

3,6

Bås

Stall

757093

778699

975759

9284100

84

Kælvnings-boks

Calving,box

6060

20

8530

835763

59

Mark1 )

Field1}

40100

3130100

25

57

1) Kun medtaget for besætninger med mindst 5 kælvninger,1) Only. Included for herds with at least 5 calvlng.s.

- 64 -

Tabel 4.7 Tilfredsstillende immunstatus» procent kalve.

i able 4.7 Acceptable Immune AtatuA, peA.ce.nt ofc calves.

Antal Tilfredsstillendekalve immunstatus, %

H-nr. No. ofc Acceptable ImmuneHeid. No. calves 4tatu/i, %

31-2 51 8233-2 63 5735-2 47 40

36-2 43 7947-2 42 9149-2 62 57

70-2 57 5672-2 56 8474-2 38 76

75-2 57 7576-2 56 7379-2 39 92;

Totalt (total) 611 71

Ifølge begge handlingsprogrammer skulle kalven tilføres mindst 2 li-

ter råmælk inden 6 timer efter fødslen. Tabel 4.6 viser procent kalve

tildelt råmælk inden 6 timer for kælvningssteder.

Det ses, at ca. 85% af kalvene født i bås fik tildelt råmælk manuelt

inden 6 timer efter fødslen, og at kalvene i gennemsnit har fået rå-

mælk 3,6 timer efter fødslen. Tildeling af råmælk manuelt inden 6

timer skete for 59% af kalvene født i kælvningsboks og 57% af kalve-

ne født på marken. Fælles for kalve født i kælvningsboks og på marken

var, at tidspunktet for deres første råmælkstiIdeling ikke var kendt,

fordi de havde mulighed for at patte koen. Der blev ikke fundet nogen

sammenhæng mellem kalvens alder ved første råmælksti1 del ing og fre-

kvensen af diarré- og 1ungebetændelsesti1fælde.

Kalvenes immunstatus blev vurderet ved en blodprøve udtaget i alderen

2-9 dage. Resultaterne for kalve med blodprøve er vist i tabel 4.7.

Tilfredsstillende immunstatus er defineret som over 1 g immunglobu-

lin pr. deciliter fuldblod. Det ses, at ca. 71% af kalvene havde op-

nået en tilfredsstillende immunstatus varierende fra 40% - 92% mellem

besætningerne. Variationen i immunstatus kunne ikke beskrives som en

funktion af råmælksmængde, tildelingstidspunkt, fødselssted, fødsels-

vægt og koens 1aktationsnummer inden for besætninger.

- 65 -

Tabel 4.8 Tilfredsstillende immunstatus i relation til fødsels-sted og råmælkstildeling, procent kalve.

Table. 4.<? Acceptable. Immune 4tatuA In relation to place of bln.thand coloAt/ium feeding., % calve.4.

AntalkalveNo. ofcalve*

Ti Ifredssti1lendeimmunstatus, %AcceptableImmune -itatu*, %

FødselsstedPlace of. blsith

Kælvningsboks uden råmælks-tildeling Calving, box. without 41 71colo4tn.urn. feeding.

Kælvningsboks med råmælks-til deling Calving, box. with. 108 81coloAt/Lum feeding.

Bås 380 67Stall

Mark 56 71Field

Alle kalve (all calve*) 585 70

I tabel 4.8 er kalvenes immunstatus sat i forhold til kalvenes fød-

selssted og råmælkstildeling. Der ses en tendens til, at kalve født

i kælvningsboks og tildelt råmælk manuelt havde en mere tilfreds-

stillende immunstatus end de øvrige kalve.

4.2.3 Fodring

Tabel 4.9 viser tildeling af syrnet råmælk og kalvenes gennemsnitlige

alder ved overgang til trin 3. Det ses, at kalvene i gennemsnit har

fået 5 liter fortyndet råmælk daglig frem til 10 dages alderen, vari-

erende fra 8 til 12 dage mellem besætningerne. Overgangen til trin 3

har varieret fra kalv til kalv afhængig af den til rådighed værende

mængde syrnet råmælk. Det fremgår af tabel 4,9, at procent kalve,

der var mindst 8 dage gamle ved overgang til trin 3, varierede be-

tydeligt mellem besætningerne.

Perioden med den syrnede råmælk blev efterfulgt af 2 dage med blan-

det, syrnet råmælk og sødmælkserstatning (trin 3 ) , 3 dage med 2 li-

ter sødmælkserstatning pr. fodring (trin 4) og derefter 2,5 liter

sødmælkserstatning pr. fodring i en varierende periode forskellig

For de to handlingsprogrammer (trin 5 ) .

- 66 -

Tabel 4.9

Table. 4. 9

H-nr.Heid

Alder ved ophør med 5 1 råmælk samt procent kalve tildelsyrnet råmælk i mindst 8 dage. Første forsøgsår.

Ag.e at Atop with 5 I coloAtn.um and pe.sice.nt calveA fedfen.m. coloAtn.um {Lo/i a min. of. 8 day.A. Fl/iAt exp. y,ean.

Antal Dage ved ophørkalve med 5 1 råmælkNo. of. Oay.'i at Atop withcalveA 5 I coloAtnum

% kalve mindst 8 dg gamleved ophør med 5 1 råmælkP.c. calveA min. 8 da.y.<i a<Atop with 5 I coloAt/ium '

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

768560

545782

706844

708147

91110

12

898

12911

969193

674799

699449

977696

Totalt(total)

794 10 83

Tabel 4.10 Tidspunkt for første elektrolytbehandling

Table k. 10 Time. fon. fln.At flald-e.lectn.oly.te. tn.eatme.nt

I mæl kefodri ngsperi oden (Within the milk feeding, pen..

H-nr.Hen.d

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

Totalt(total)

Antalkal veNo. ofcalves

768560

545782

706844708147794

Trin 2Step 2

%

0010

6010

405

4034

5

Trin 3Step 3

%

305

201630

112

2

Trin 4Step 5

%

803

1701

10411

0211

5

Første3 dg itrin 5FIn. At3 day.AAtep 5

%

2425

2600

660

4146

Restenaf

trin 5€.ndofAtep 5

%

14118

1904

1332

01011

9

Seneretaten.%

302

000

900

002

1

I alt1 otal

%

51443

69016

471618

101564

28

- 67 -

Trin 3 og trin 4 var medtaget i programmerne for at skabe et blidtfoderskifte og derved undgå diarré. I tabel 4.10 er vist en fordelingaf kalvenes trinplacering ved første e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g . Det sesaf tabel 4.10, at 2 8 % af alle kalve blev e l e k t r o l y t b e h a n d l e t fordiarré. Hos H 49-2 og H 79-2 var der flest d i a r r é - p r o b l e m e r i råmælks-perioden.H 79-2 havde problemer med konservering af den syrnede rå-mælk. Det har m e d f ø r t , at 1/3 af kalvene fik diarré i råmælksperio-den. I de øvrige 10 besætninger var der kun ganske få d i a r r é t i l f æ l d ei r å m æ l k s p e r i o d e n . Trin 3, trin 4 og de første dage af trin 5 udgørovergangen fra syrnet råmælk til sødmælkserstatning. Det ses, atb e s æ t n i n g e r n e H 31-2 og H 3 6 - 2 , der har behandlet over halvdelen afkalvene med e l e k t r o l y t b l a n d i n g , behandlede flest kalve i de første 3dage af trin 5. I alt blev 13% af kalvene behandlet mod diarre io v e r g a n g s p e r i o d e n .

I tabel 4.11 er vist kalvenes g e n n e m s n i t l i g e alder ved overgang tiltrin 6 og trin 7 for program D. Det ses, at kalvene i gennemsnit var35 dage ved nedtrapningen og 48 dage ved ophør med mælk.

I tabel 4.11 er endvidere angivet kalvenes g e n n e m s n i t l i g e alder, nårde optog henholdsvis 250 gram og 500 gram kalveblanding pr. fodring.Det ses, at kalvepasserne generelt har nedtrappet og ophørt med mæl-ken 4 henholdsvis 5 dage senere end planlagt. Det fremgår endvidereaf tabel 4.11, at kun 3 4 % blev nedtrappet, og kun 2 3 % ophørte medmælk, efter planen.

I program F skulle m æ l k e f o d r i n g e n s nedtrapning og ophør ske, når kal-vene var henholdsvis 35 og 49 dage g a m l e . Det ses i tabel 4.12, atkalvene i gennemsnit blev nedtrappet og fravænnet 3 dage senere endplanen. Som udtryk for hvor mange kalve, der fulgte planen, er angi-vet procent kalve nedtrappet i intervallet 33 - 37 dage og procentkalve fravænnet i intervallet 47 - 51 dage. Det ses, at disse pro-centtal varierer fra 30 til 8 9 % mellem b e s æ t n i n g e r n e .

Kalvene blev tildelt kalveblanding efter ædelyst udfodret 2 gangedaglig fra 3. levedøgn. I program D skulle kalvepasseren i periodenmed syrnet råmælk (trin 2) hælde en håndfuld kalveblanding i mælke-skålen, når kalven netop var færdig med at drikke mælken. O e n n e be-handling blev udført hos 7 2 % af kalvene, varierende fra 34 - 9 6 % afkalvene mellem b e s æ t n i n g e r n e .

- 68 -

Tabel 4.11

table. U. 11

H-nr.Hen.d

Alder ved optagelse af 250 g og 500 g kalveblanding pr.fodring, nedtrapning og ophør med sødmælkserstatning samprocent kalve nedtrappet og ophørt efter planen. Progra I

Age at Intake, of 250 and 500 gramme* of calf compound pe.fee.di.ng., reduction and *top with milk n.o.placen. and peJiceicalve* reduced and stopped accoJidlng to plan. fn.og.Jiam.me ,

Antalkal veNo. ofcalve*

Aldervedopt.af250 gdageDay.*at In-take of250 g

Alderv.ned-trap-ningdageDay* .atinduc-tion

Ned-trappetefterpi an

%fe/icent

Aldervedopt.af500 gdageDay.*at In-Jieduced

ace.to \take ofplan |500 g

Aldervedophørdage

Day.*atAtop

Ophørtefterpi an%

feJtceni.*toppeaacc. teplan

31-247-270-2

72-274-275-2

Totalt(total)

765770

684470

385

312932

313431

31

353832

363835

35

282452

312933

33

424141

474741

43

485045

495446

48

162231

27931

23

Tabel 4.12 Alder ved ophør med 5 og 3 liter erstatning samt procentkalve nedtrappet 5 uger og ophørt 7 uger efter fødselfor kalve i program F.

Table k. 12 Age at *top with 5 and 3 I milk JieplaceJi and percentcalve* Jieduced 5 week* and *topped 7 week* aften blJithfoJi calve* In pjiogjtamme F.

H-nr.HeJid

33-235-236-2

49-276-279-2

Totalt(total)

AntalkalveNo. ofcalve*

856054

828147

409

Ophørtrin 5,dageStop of4tep 5day.*

383936

413836

38

Ved 5uger %At 5week*

peJicent

585685

305387

58

Ophørtrin 6,dageStop of*tep 6day.*

505251

545449

52

Ved 7uger %At 7week*

percent

675962

413389

56

- 69 -

Tabel 4.13

Table. U. 13

Optagelsen af kalveblanding i 3., 4. og 5. leveuge hosstimulerede og ikke-stiraulerede kalve.

3n.ta.ke. of calf, compound In week 3, 4 and 5 aften.by, stimulated and non-stimulât ed calves.

AntalkalveNo. ofcalves

3. leveugegram/dag^3id weekg.A.ammes /day.

1) 4. leveugegram/dag7 •kth weekg.siammes/day

5. leveugegram/dag5tk weekgyiammes /day

1)

Med stimulationWith, stimulation

Uden stimulationWithout stimulation

P-værdiP-value

193

69

380

336

0,055

563

516

0,165

811

728

0,057

1) Mindste kvadraters estimater korrigeret for virkning af besæt-ning og køn.

1) Least square estimates collected by. the effect of ke/id and sex..

Optagelsen af kalveblanding hos henholdsvis stimulerede og ikke-

stimulerede kalve er vist i tabel 4.13. Under forudsætning af, at ud-

førelsen af stimulationen eller ej er tilfældigt fordelt på kalvene,

var der en tendens til en øget optagelse hos de stimulerede kalve.

Den gennemsnitlige optagelse af kalveblanding i de første 10 leve-

uger er vist i figur 4.1 og 4.2 for henholdsvis tyre- og kviekalve.

Optagelse af kalveblanding var gennemsnitligt lidt højere hos kalve

i program D end i program F indtil 8 leveuger. Forskellen mellem be-

sætningernes gennemsnitlige optagelse var relativt lille.

Det ses af figur 4.1 og 4.2, at kviernes og tyrekalvenes optagelse

af kalveblanding var næsten ens indtil 5 ugers alderen. Den lavere

optagelse hos kvierne efter 5 uger skyldes den restriktive tildeling

af kalveblanding, idet kvierne maksimalt har fået tildelt 1500 gram

dagligt. Det ses, at kviernes optagelse nærmer sig asymptotisk til

de 1500 gram daglig. Det betyder, at næsten alle kviekalve var i

stand til at æde de 1500 gram daglig ved 10 ugers alderen.

Jdviklingen i den daglige tilvækst i kalvens første 10 leveuger er

/ist i figur 4.3 for kalve, der ikke blev dyrlægebehandlet for l u f -

tvejsinfektioner. Der var ingen systematisk forskel i tilvækst mellem

Je to programmer, tilvæksten er derfor vist som gennemsnit for hen-

loldsvis tyre og kvier.

- 70 -

2000-

150G

îo-oo-

500-

Daglig optagelse afkalveblanding i gramDaily. Intake, ofcalf mlxt. ,

Aae. I n tve.e.k-4

l'o Aiderai uger

Figur 4.1 Optagelse af kalveblanding hos tyrekalve ved forskelligalder. Program D Program F -

Flg.u/ie 4. 1 Ontake. of- calf mlxtu/ie.. Bull calve.4 at dlffe/ient ag.e.

Daglig optagelse af1 500 -

1 000 -

500-

k a l v e b l å n d i n g i g r a mDally. Intake, ofcalf mixt. , a/tamme/i

3 10 Aider uger

Figur 4.2 Optagelse af kalveblanding hos kviekalve ved forskelligalder. Program D Program F

if-. 2 Jntake. of calf mlxtuie.. Female, calve.4 at different aae..

- 71 -

900-

800-

700"

600-

500-

400.

300.

200

Daglig t i l v æ k s t , gram

Oa-Lly. aai.n, g.A.amme.'i

/

/ sJ y

I /

IIIt

II

fl

/ i

/

/

Ag,e. In ive.e.k.4

1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 0 Alder i uger

Figur 4.3 Tilvækst hos tyre og kvier på forskelligt alderstrin.Første forsøgsår.

tyrekalve, kviekalve.

FLg.uA.e. 4 . 3 QaLn ofL buJ.1 and fiem.aJ.e. caJ.ve.4 at di.f.jLe./ie.nt ag.& J.e.ve.J..F e.x.pe./1-Lme.n.ta.l y.e.a->i.

bull calve.4, f-omale. calve.4.

Det ses af figur 4.3, at de to køn har samme daglige tilvækst fremtil 5 ugers alderen. Den lavere tilvækst hos kvierne efter 5 ugersalderen skyldes den restriktive tildeling af kalveblanding på maksi-malt 1500 gram pr. dag.

Efter 8 uger var kviernes daglige tilvækst konstant på ca. 650 grampr. dag. Tyrenes tilvækst var derimod stigende under hele forsøgs-perioden, og nærmede sig ved 12 ugers alderen 10,00 gram pr. dag.

Det gennemsnitlige foderforbrug i kalvenes første 10 leveuger er visti tabel 4.14 for såvel tyrekalve som kviekalve.

Variationen i forbruget af syrnet råmælk svarer til variationen ialder ved overgang til trin 3 vist i tabel 4.9. Forbruget af sødmælkserstatning, der varierer fra 16,5 kg - 23,8 kg pr. kalv, er påvirketaf periodelængden med syrnet råmælk samt nedtrapnings- og ophørs-alderen.

Forbruget af kalveblanding varierede hos tyrekalve fra 61 til 82 kgpr. kalv og var i gennemsnit 14 kg højere end hos kviekalvene.

Høforbruget blev registreret samlet for hver besætning og er i ta-bellerne fordelt mellem kønnene i forhold til foderdage, idet det erskønnet, at kviernes høforbrug var 20% højere end tyrekalvenes pågrund af mindre tildeling af kalveblanding.

Det samlede forbrug i de første 10 leveuger varierede mellem besæt-ningerne fra 102 til 127 FE for tyrekalvene og fra 87 til 112 FE forkvierne. Kviekalvenes lavere foderforbrug skyldes især et lavere for-brug af kalveblanding som følge af den restriktive tildeling.

Tilvæksten i de første 10 leveuger var i gennemsnit 40 kg hos tyre-kalvene og 36 kg hos kvierne. Foderforbruget pr. kg tilvækst udviseren forskel fra højeste til laveste på 0,7 FE/kg mellem besætnings-gennemsnittene for tyrekalvene og 0,5 FE/kg for kvierne. Foderfor-bruget pr. kg tilvækst var i gennemsnit stort set ens mellem kvierog tyre.

4.2.4 Sygdomsbehandling

Registrering af sygdomsbehandlinger begrænsede sig til 3 sygdoms-grupper, nemlig navlebetændelse, diarré og Tuftvejsinfektioner.

2% af alle kalvene blev behandlet med antibiotika for navlebetændelseBlandt kalve, der ikke var navledesinficeret, blev 3% behandlet for

- 73 -

Tabel 4.14 Foderforbrug, tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvæksti de første 10 leveuger hos tyre- og kviekalve. Førsteforsøgsår.

Table, k.lif- Feed*, g.aln and feed conversion during, aae 0-10 week* ofball arid female calve*. Fli*t experimental y.ea/1.

H-nr.HeJid

AntalkalveNo. o icalve*

TYREKALVE Ball calve*

Program

31-247-270-2

72-274-275-2

Totalt

Program

33-235-236-2

49-276-279-2

Totalt

D403337

342232

(total) 198

F303422

383629

(total) 189

Syrnetråmælkliter

Feintent.colo-*tn.umIlten.

302528

302240

29

433326

423337

36

KVIEKALVE Female calve*

Program

31-247-270-2

72-274-275-2

Totalt

Program

33-235-236-2

49-276-279-2

0

352431

322137

(total) 180:

F552529

424318

293625

292538

31

363111

422939

Komælks-erstat-ni ngkg

Mllkre-placerkg-

18,921 ,317,1

20,023,816,5

19,3

18,720,921,5

20,821,618,5

20,4

18,919,418,5

20,222,617,4

19,3

19,421 ,321,0

21,122,018,4

Kalve-bi a n -di ngkg

Calf.mixt.kg.

728080

636182

74

716980

647060

68

595760

595364

59

575162

545644

HøkgHay.

kg-

21716

222716

18

91214

8166

11

251120

273219

22

111516

10197

lait

FE1 o-talFU

119123123

113117125

120

116116127

11212010-2

115

108102106

111112110

108

102100110

10310787

Til-vækst

kgQalnkg-

453840

414142

41

383648

394035

39

403436

393938

,38

343242

323529

pr.kgtil-vækstFeedconv.FU/kg.g.aln

2,73,23,1

2,82,93,0

2,9

3,03,42,7

3,23,33,2

3,2

2,83,13,0

2,82,93,0

2,9

3,13,22,7

3,53,23,0

Totalt (total) 212 33 20,8 55 13 104 34 3,1

- 74 -

n a v l e b e t æ n d e l s e .

Behandlingen af diarré skulle ifølge h a n d l i n g s p l a n for s y g d o m s b e h a n d -ling ske ved e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g . Ved e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g i mereend 2 dage skulle der tilkaldes dyrlæge (se afsnit 2 . 5 ) .

1 tabel 4.15 er vist omfanget af d i a r r é b e h a n d l i n g e r opdelt på elek-trolytbehandling alene, e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g med tilkald af dyrlægesamt d y r l æ g e b e h a n d l i n g uden e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g .

Den manglende anvendelse af e l e k t r o l y t t e r på H 33-2 og H 47-2 skyl-des en manglende m o t i v a t i o n hos kalvepasser og dyrlæge for behandlingmed e l e k t r o l y t t e r . I de øvrige besætninger varierede procenten afe l e k t r o l y t b e h a n d l e d e kalve fra 10 - 6 9 % . F o r e k o m s t e n af d y r l æ g e b e -handledé diarreer var på 4%.

Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem immunstatus og tilfældeaf diarré. Hovedparten af diarreerne blev behandlet i 2. og 3. leve-uge. Som angivet i afsnit 4.2.3 faldt ca. halvdelen af første elek-t r o l y t b e h a n d l i n g e r i o v e r g a n g s p e r i o d e n fra syrnet råmælk til sød-m æ l k s e r s t a t n i n g . I en besætning (H 70-2) var der en del d i a r r é t i l -fælde efter m æ l k e p e r i o d e n , uden at der kunne konstateres nogen spe-cifikke årsager ved analyse af gødn,i n g s p r ø v e r .

En samlet oversigt over d y r l æ g e b e h a n d l i n g e r og dødelighed er vist itabel 4.16. Fra 2. til 8 4 . levedøgn døde 4 kalve af l u f t v e j s l i d e l s e r ,2 døde af diarré, 1 af ledbetændelse og 1 kalv af "en medfødt svag-hed", medens 3 kalves dødsårsag er ukendt. I alt døde 11 kalve sva-rende til 1,3%.

Det ses af tabel 4.17, at i alt 16% af kalvene er d y r l æ g e b e h a n d l e tfor l u f t v e j s i n f e k t i o n e r , og at 6% af kalvene er behandlet mere end1 dag. Forekomsten af l u f t v e j s i n f e k t i o n e r varierede fra 4 0 % hosH 79-2 til slet ingen hos H 7 0 - 2 . L u f t v e j s i n f e k t i o n e r skulle ifølgeh a n d l i n g s p l a n for s y g d o m s b e h a n d l i n g d y r l æ g e b e h a n d l e s , når kalvenhavde en temperatur på over 39,5°C.

Det ses af tabellen, at anvendelsen af t e m p e r a t u r t a g n i n g ved d y r l æ g e -tilkald varierede fra 0 - 9 1 % af t i l f æ l d e n e mellem b e s æ t n i n g e r n e .T e m p e r a t u r t a g n i n g blev anvendt mest i b e s æ t n i n g e r med mange d y r l æ g e -b e h a n d l i n g e r . I 5 ud af 9 besætninger har temperaturen været 39,5°Celler derover ved alle t e m p e r a t u r m å l i n g e r med d y r l æ g e t i l k a l d .

- 75 -

Tabel 4.15 Fordeling af diarrébehandlinger på elektrolyt-behandlinger og dyrlægebehandlinger.

Table. 4. 15 DL4tn.Lbuti.on of treatment* of. *coun.* on fluld-electn.oly.tetne.atmQ.n£ and antibiotic*.

H-nr.Head

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

Totalt (total)

Antalkal veNo. ofcalves

768560

545782

706844

708147

794

Elektro-lyt, %FJiuld-electn.oly.te-treatmentonly., %

461

30

63016

461518

101560

25

Elektro-lyt + dyr-lægebeh. %Fluid-electn..and antLbLot.tn.eatm. %

5213

600

120

004

2,7

Dyr-lægebeh.alene %AntLbLotLctae.atme.ntonly., %

363

000

002

000

1,3

Tabel 4.16 Procent dyrlægebehandlede og døde kalve i de første 12leveuger.

Table 4. 16 fen.ce.nt calve* g.Lven antibiotic* and pen.ce.nt dead calve*dun_lna ag.e 0-1.2 week*.

Dyrlægebehandlede tilfælde afNavlebe- Luftvejs-tændelse Diarré infekt.

H-nr.Hefid

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

Antalkal veNo. ofcalve*

768560

545782

706844

708148

Orn.ph.a-lltL* Scoun.*

fneu-monla

Dødekal ve

%Deadcalve*

817

600

122

004

291115

62117

0355

131140

Totalt (total) 794 2,0 4,0 16,0 1 ,3

Tabel 4.17 Forekomst af dyrlægebehandlede luftvejslidelser, procent tilfælde med temperatur-tagning samt anvendelsen af oral efterbehandling.

Table 4. 17 Oncldence of pneumonia, pe.sice.nt ccwe-d with. tempe/iatuJie. con.tA.oJ. and ca*e4 tvlthpoAt-treatment.

Pet. kalveAntal dyrlægebeh. for

H-nr. kalve 1uftvejsinfekt.

fct. caJ.ve.siNo. of. t/ieated

Heid caÅ.ve.4 . foi pneumonLa

Pct. kalvedyrlægebehandl,flere dage forluftvejsinfekt,fct. caJ.ve.-itreated mostethan one day.fon. pno.ujn.onLa

Pneumoni tilfældemed tem-peraturtagning% Gns. temp.fne.umbn.ia ca*e/iwith temperaturecontrol% Av. te.mp.

Pct.tilfældemed 39,5°Cog deroverfct.ca<ie<4 of39,5° and

Pct. behand-lede kalve,der er oraltefterbeh.fct. treatedcalve.*0/iaJ.J.u, po-ôt-tsieated

31-233-235-2

36-247-249-2

70-272-274-2

75-276-279-2

Totalt(total)

768560

545782

706844708148

794

291115

62117

0355

131140

16

713

648

0220

3217

6

562725

02014

_910

364085

53

39,539,640,1

.39,640,0

_40,1-

40,140,039,5

39,8

6150100

_33.100

_50. -

10010050

69

415633

674211

_630

11016

45

- 77 -

Ved hvert dyrlægebehandlet tilfælde af luftvejsinfektion skullegives oral efterbehandling i 3 dage af kalvepasseren. Det ses aftabel 4.17, at denne anvisning ikke er fulgt konsekvent, idet oralefterbehandling kun er foretaget hos 45% af de dyrlægebehandledekalve. Der fandtes ingen sammenhæng mellem immunstatus, tidspunktfor første råmælk og frekvensen af luftvejsinfektioner.

4.3 Periodebestemte handlinger

De periodebestemte handlinger, der vedrører alle kalve i alderen0-12 uger i besætningen, omfattede tilsyn, strøning, rensning ogvask af skåle samt boksrensning m.m. Hyppigheden, hvormed disse hand-linger blev udført, udtrykker, i hvilket omfang handlingsplanen hen-holdsvis for program D og F er blevet fulgt.

4.3.1 Materiale

Periodebestemte handlinger blev registreret ved udførelsesdato afkalvepasseren på staldskema 4D og 4F. Det opnåede hygiejneniveaublev vurderet for den enkelte kalv af assistenten hver uge, specifi-ceret ved leje, mælkeskål og kalveblandingsskal. Endvidere registre-rede assistenten hygiejneniveauet i enkeltbokse anvendt ved indsæt-telse af nyfødte kalve (se appendiks U l d ) .

4.3.2 Resultater

Hyppigheden af periodebestemte handlinger, der skulle udføres hverdag eller hver anden dag, er vist i tabel 4.18.

Aftentilsynet blev udført systematisk hos 5 besætninger i program D.I besætning H 70-2 blev aftentilsynet kun foretaget 40% af dagene.

Strøning blev i gennemsnit udført 97% af dagene i program D. I pro-gram F skulle der ifølge planen kun strøes hver anden dag. Dette kravblev fulgt af besætningerne H 49-2 og H 79-2, medens de øvrige besæt-ninger i program F strøede hver dag.

I besætning H 79-2 vaskèdes spande 61% af dagene, svarende til planen,idet der skulle vaskes spande hver 2. dag i program F. I de øvrigebesætninger i program F og i program D vaskedes spande hver dag somplanlagt for program D.

- 78 -

Table 4.18 Periodebestemte handlingers hyppighed, procent af dageFørste forsøgsår.

I able U.18 Frequency of "period-action* ", pancent of day*. Fl/t*texperimental yean..

H-nr.He.Jid

Program D

31-247-270-2

72-274-275-2

Gennemsnit ( av e/iage )

Plan (plan)

Program F

33-235-236-2

49-276-279-2

Gennemsnit (aven.ag.ei

Plan (plan)

Aftenti1 syn% dage

Nlg.kt-cke.ck% day.*

9710042

998682

84

100

\

-

0

Strøni ng% dage

Bedding.% day*

10098

100

1008599

97

100

10010099

5010058

85

50

Vask afspande m.m.

% dageWalking, of.bucket* etc.

% day.*

10010099

9990

100

98

100

100100100

_1 )

10061

92

50

1) Registrering mangler (no data)

Hyppigheden af de periodebestemte handlinger, der skulle udføres

hver uge eller hver anden uge, er vist i tabel 4.19.

Hyppigheden for vask af mælkeskåle varierede stærkt mellem besætnin-

gerne i program D. I besætning H 72-2 vaskedes mælkeskåle hver dag,

medens H 75-2 vaskede mælkeskåle ca. hver femte uge. Kun H 31-2 og

H 70-2 udførte handlingen efter planen i program D. I program F blev

mælkeskålene i gennemsnit vasket i 70% af ugerne, varierende fra 35

til 85% af ugerne mellem besætningerne.

Vask af kal vebl andingsskål e blev gennemført som planlagt, hver 14.

dag, i tre'besætninger,.medens de øvrige tre besætninger udførte

handlingen sjældnere end hver 4. uge (se tabel 4.19). Vask af rå-

mælksbeholdere skulle udføres 50% af ugerne. Det ses af tabel 4.20,

at handlingen i gennemsnit blev udført i 48% af ugerne i program D

- 79 -

Tabel 4.19 Periodebestemte handlingers hyppighed, procent af uger.Første forsøgsår.

Table k.19 Fn.eque.ncy. of, " pen-Lod-action*", peicent of week*. FLn/itex.pen.Lm.en.tal uean.

H-nr.Hen.d

Program D

31-247-270-2

72-274-275-2

Gennemsnit ( av e.n.ag.e. )

Plan (plan)

Program F

33-235-236-2

49-276-279-2

Gennemsnit (aven.ag.el

Plan (plan)

Vask afmælke-skåle% ugerWashingof. milkbowl*% week*

9142

140

6904321

171

100

358570

768577

71100

Vask afkalveblan-dingsskåle% ugerWalking ofcompoundbowl-6% week*

561455

04222

3250

-

--

Vask afråmælks-beholder% ugerWashing, ofcolo*tn.umtank% week*

702163

423556

48

50

785635

505063

55

50

Rens-ning% ugerCleaningthe box% week*

503585

502135

46

50

355042

504250

45

50

og i 55% af ugerne i program F, varierende fra 21 til 78% mellem be-

sætningerne. Den systematiske udrensning i alle enkeltbokse, der

skulle udføres i 50% af ugerne, blev i gennemsnit udført 46% af uger-

ne, varierende fra 21 til 85% mellem besætningerne. Der blev ikke

fundet nogen systematisk forskel i udførelseshyppigheden af de

periodebestemte handlinger mellem de to handlingsprogrammer D og F.

Besætningernes gennemsnitlige hygiejneniveau for kalvens nærmiljø er

vist i tabel 4.20. Det ses, at hygiejneniveauet specificeret ved

leje, kalveblandingsskål og mælkeskål har været tilfredsstillende i

alle besætningerne. I gennemsnit havde 99% af enkeltboksene tørt

leje, 99% ren mælkeskål, 95% ren kal vebl andingsskål, og 99% af kal-

vene blev indsat i en ren kalveboks. Der blev ikke fundet nogen syste-

matisk forskel i hygiejneniveau mellem de to handlingsprogrammer

D og F.

- 80 -

Tabel 4 .20

Table. U.20

H-nr.Hesid

Hygiejne omkring kalv, procent enkeltbokse med ettilfredsstillende niveau. Første forsøgsår.

Hy.g,i.ene, pe.ytce.nt boxe* wLth an acceptable level. FLi<itex.pe/1-ünental y.ea/i.

Kalve indsat Reni ren bås Tørt Ren mæl- kalveblan-

% leje keskål dinøsskålCalve-6 % % %placed In O/iy. Clean Clean com-clean box bed mLlk bowl pound bowl

Program 0

31-247-270-2

72-274-275-2

Gennemsnit (ave./tag.e)

Program F

33-235-236-2

49-276-279-2

Gennemsnit (aven.ag,e)

10094100

100100100

99

96100100

9499100

98

959599

1009998

98

949999

939799

97

1009599

100100100

99

99100100

9896100

99

988499

9897100

96

8210091

83100100

93

4.4 Produktionsresultatet i relation til opfyldningsgraden afhandlingsprogrammet

Et af formålene med afprøvningen af handlingsprogrammerne var at ana-

lysere virkningen på produktionsresultatet af at anvende et hand-

lingsprogram. Dette kan i princippet ske ved to metoder, nemlig

kvalitativt og kvantitativt.

En kvalitativ sammenligning ville være at planlægge et forsøg med

forskellige pasningsmåder. Specielt af interesse ville være at sammen

ligne produktionsresultatet i en forsøgsgruppe - med anvendelse af

et handlingsprogram- med produktionsresultatet i en kontrolgruppe

uden introduktion og anvendelse af et handlingsprogram.

Denne metode kræver

at pasningen gennemføres 100% efter et handlingsprogram iforsøgsgruppen,

- 81 -

at registreringen af produktionsresultatet i kontrolgruppen ikkepåvirker pasningen,

at grupperne sammensættes harmonisk uden systematiske forskellebortset fra forsøgsbehandlingen.

Disse krav blev skønnet ikke at kunne opfyldes, hvorfor denne metodeikke blev anvendt.

En kvantitativ sammenligning ville være at kræve handlingsprogrammetopfyldt i forskellige grader i nogle besætningsgrupper og herefteranalysere sammenhængen mellem produktionsresultat og stigende op-fyldningsgrad. Denne analysemetode kræver, at opfyldningsgraden kanstyres meget præcist, og dette er ikke muligt ved en afprøvning iprivate besætninger, såfremt virkningen af programmerne også skalvære reproducerbar.

Analysen af handlingsprogrammernes virkning er sket ved at se pro-duktionsresultatet som funktion af den registrerede opfyldningsgradi forsøget. I forhold til et eksperimentelt planlagt design giverdenne metode større risiko for fejltolkning, fordi opfyldningsniveau-erne vil fordele sig mindre effektivt og over et mindre område endved et planlagt forsøg, og fordi risikoen for korrelationer mellemikke-registrerede variable og opfyldningsgraden vil være større.

4.4.1 Materiale og metode

Opfyldningsgraden er beregnet for den enkelte kalv og for den enkeltekalvepasser.

Dpfyldningsgraden for den enkelte kalv vedrører opfyldningen af allelandlinger under kalvens opvækst, d.v.s. handlinger vedrørendelavledesinfektion, antistoftilførsel, fodring og sygdomsbehandling.)et var ikke muligt at kvantificere opfyldningen af handlinger ved-"ørende sygdomsbehandling tilfredsstillende, og opfyldningen af hand-linger vedrørende navledesinfektion og antistoftilførsel udviste entieget lille variation. Det blev derfor valgt at beregne en opfyld-lingsgrad, der kun indeholdt handlinger vedrørende fodring.

)enne opfyldningsgrad er sammensat af en variabel for mælketildeling>g en variabel for kalveblandingstiIdeling. Variablen for mælketil-leling er sammensat- af afvigelserne i dage mellem de planlagte og de•egistrerede aldre for ophør med syrnet råmælk, nedtrapning med

- 82 -

sødmælkserstatning og ophør med sødmælkserstatning (se appendiksV i l a ) .

I variablen for tildeling af kalveblanding indgår forekomsten aflevninger før fodring som udtryk for, om ad libitum fodring er prak-tiseret. For kvier er opfyldningsgraden endvidere sænket, såfremtde er tildelt mere end 3 mål kalveblanding ved mindst én foderregi-strering (se appendiks V i l a ) .

Ved sammensætning af variablerné for mælketildeling og kalveblan-dingstiIdeling er der lagt vægt på, at variabierne ca. gav det sammebidrag til opfyldningsgraden, og at middelværdierne for opfyldnings-graderne var ca. 50, så den summerede opfyldningsgrad af variabier-ne for mælketildeling og kalveblanding havde en middelværdi på ca.100.

Middelværdier, spredning samt indbyrdes korrelationer mellem vari-abierne for mælketildeling og kalveblandingsti1 del ing er vist iappendiks Vllb.

For den enkelte kalvepasser beregnes opfyldningsgraden som et gen-nemsnit for en gruppe af kalve. Det er derfor muligt at kvantificereopfyldningsgraden for fødselsovervågning, sygdomsbehandling oghygiejne, således at den samlede opfyldningsgrad for den enkeltekalvepasser er sammensat af 5 variable, nemlig:

FødselsovervågningMælketildelingKai vebl andingsti1 del ingSygdomsbehandlingHygiejne

Beregninger af variabierne fremgår af appendiks Vila.

Produktionsresultatet er for den enkelte kalv beregnet som forskelmellem tilvækstværdi og foderomkostninger fra fødsel til 70 dagesalderen.

Tilvækstværdien er beregnet, som det er almindeligt ved omsætningaf kalve til videre fedning, det vil sige med en højere pris for deførste 55 kg end for de kg, der ligger derover. I udfærdigelsen afhandlingsprogrammerne er der lagt vægt på, at kviernes fodertilde-ling begrænses, idet en høj tilvækst kan skade yverudviklingen.

- 83 -

Kvier, der havde en tilvækst over 750 gram daglig i perioden 7-10

uger, blev derfor fratrukket tilvæksten ud over 15,75 kg for peri-

odens 21 dage.

Foderomkostningerne er beregnet på grundlag af den enkelte kalvs

forbrug af råmælk, sødmælkserstatning, kalveblanding og hø. Priser

og beregning af tilvækstværdi fremgår af appendiks Vila.

Produktionsresultatet for den enkelte kalv skal relateres til opfyld-

ningsgraden, der kun består af handlinger vedrørende fodring. Ana-

lyserne er derfor kun foretaget for raske kalve, d.v.s. kalve, der

ikke er blevet dyrlægebehandlet under opvæksten.

For den enkelte kalvepasser er produktionsresultatet beregnet som

værdi ved 70 dage og omkostninger under opvæksten pr. født kalv, så-

ledes at forskelle i dødfødsler vil vise sig på produktionsresulta-

tet. Under omkostninger er medregnet udgifter til foder, elektrolyt-

blanding, dyrlæge og strøelse for alle foderdage fra fødsel til 70

dages alderen, d.v.s. at omkostninger afholdt på kalve, der er døde

inden 70 dage, er medregnet. Priser og beregning af kalvenes værdi

fremgår af appendiks Vila.

For den enkelte kalv blev sammenhængen mellem produktionsresultat

og opfyldningsgraden analyseret efter følgende model for hvert hand-

1 i ngsprogram:

(1 ) Y = el XI + 62X2 + e

i = produktionsresultatet

Kl = opfyldningsgraden for fodring (MK)

K2 = kalvens fødselsvægt

i = residual

31 og ß2 er regressionskoefficienter.

\nalysen er foretaget på kalve, der ikke er blevet behandlet for

luftvejslidelser. I alt 519 kalve blev anvendt i analysen. Kalvens

fødselsvægt er medtaget som kovariabel, da den forklarer en del af

variationen i produktionsresultatet.

:or hver kalvepasser blev sammenhængen analyseret efter følgende

lodel for hvert handlingsprogram:

- 84 -

Tabel 4.21 Estimater for regression af opfyldsvariablen MK på hen-holdsvis tilvækstværdi, foderomkostninger og tilvækst-værdi minus foderomkostninger (model 1).

I able k.21 Estimate* of neane44lon on the vanlable of fulfilment(MK) on aaln value, feed co4t4, and aaln value mlnu4feed co4t4, ne^pectlvely. (model 1).

Ændring i resultatmål veden stigning i opfyld-

Ä " 2 " , S M S : * . '"""• D p"»»r" Fdeanee of fulfilment T y r e K v i e r T y r e K v i e ron ne4ult ßull4 Helfen* ßull4 Helfen*Tilvækstværdi, kr.pr.10% -5,74Çaln value.,Dka. pe/i 10%

P-værdi % 2,0f-value %

Foderomkostninger,kr.pr.lO% -5,32Feed aoAt^, ûki. pen. 10%

P-værdi % 0,0P-value %

Ti 1 vækstværdi-rfoderomkostn., kr.pr.10% -1,10Çaln value -feed co4t4, Oki. pen. 10%

P-værdi % 65,9f-value %

-8,84 -1,13 2,40

0,0 72,7 11,0

-6,98 -6,03 -4,50

0,0 0,0 0,0

-1,41 4,90 7,90

49,8 7,1 0,0

(2 + e

Y = produktionsresultatet

X = opfyldningsgraden (OP)

e = residual

8 = regressionskoefficient.

4.4.2 Resultater

Regressionskoefficienterne fra model (1) vedrørende den enkelte kalv

er vist i tabel 4.21, hvoraf ses, at omkostningerne faldt med 4-6 kr,

for hver gang opfyldningsgraden steg med 10%.

For kalve i program D var der en signifikant negativ sammenhæng mel-

lem opfyldningsgraden og kalvens tilvækstværdi, medens der ikke blev

fundet nogen sammenhæng for program F. Kvierne i program F udviste

en signifikant positiv virkning af opfyldningsgraden på forskellen

mellem tilvækstværdien og foderomkostningerne, medens tyrene i pro-

gram F viste en tilsvarende ikke-signifi kant tendens. For kalve i

- 85 -

program D blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem opfyldnings-

graden og tilvækstværdien minus foderomkostningerne.

Der blev ikke fundet nogen generel sammenhæng mellem produktionsresul-

tatet og opfyidningsgraden for den enkelte kalvepasser analyseret

efter model ( 2 ) . Opfyldningsgraderne samt produktionsresultaterne for

den enkelte kalvepasser er vist i appendiks V11 c.

Ved udeladelse af handlinger vedrørende fødselsovervågning i opfyld-

ningsgraden blev der fundet en signifikant lineær sammenhæng mellem op-

fyldningsgraden og produktionsresultatet for den levendefødte kalv i

program D. Den fundne sammenhæng er vist i figur 4.4 og er estimeret

til:

11 kr. + 3,3 X (P-værdi = 0,i

Y = Forskellen mellem tilvækstværdi og omkostninger pr.levende født kalv.

X = Den summerede opfyldningsgrad for mælketildeling, kalve-bi andi ngsti Idel i ng, sygdomsbehandling og hygiejne.

Der blev ikke fundet nogen tilsvarende sammenhæng for program F.

Tilvækstværdi * omkostninger, kr.240. - QaLn value. - co^t-4, Dki.

220 -

200 .

180 -

160 -

140

120

100 -x: Oe.g./iee. of fulfilment,

Figur 4.4

FLg.u/ie.

40 50 60 70 80

x: Opfyldningsgrad, %

Sammenhæng mellem tilvækstværdi minus omkost-ninger pr. levende født kalv og opfyldningsgradfor den enkelte kalvepasser i program 0. Førsteforsøgsår.

Co/i/ielatlon be.tw&e.n g.aln value. J.&44 co^t^i pe./illveboin calf, and d&a/Lee. of. fulfLlm.e.nt fon. each.Ln.dJ.vi.duaJ. he./idsiman Ln. psiog.-q.amme. D. FLn.<ite.x.pe.A.4.me.ntal y.e.an..

- 86 -

5. DISKUSSION AF RESULTATERNE FØRSTE FORSØGSÅR OG PROGRAM-

ÆNDRINGER FRA FØRSTE TIL ANDET FORSØGSÅR

Målet med en opdeling af afprøvningen i to forsøgsperioder (forsøgs-

år) var at anvende resultaterne fra første forsøgsår til at justere

handlingsprogrammerne, der skulle bruges i andet forsøgsår. Resul-

taterne fra første forsøgsår, og handlingsprogrammerne anvendt i

andet forsøgsår, skal derfor ses i sammenhæng.

Ændringerne fra første til andet forsøgsår tog især sigte på at for-

enkle programmerne yderligere. Da det også var ønskeligt med en

større forskel mellem de to programmer i handlinger og indsats, er

det især program F, der er ændret.

Handlingsplanerne for andet forsøgsår er vist i appendiks IV.

5.1 Handlingsplan for kalvens fødsel.

K a l v e d ø d e l i g h e d e n før, under og indtil et døgn efter fødslen i før-

ste forsøgsår var på 1 0 , 9 % hos fø r s t e k a l v s køerne og 3,6% hos de

øv r i g e . Til sammenligning viste en ti d l i g e r e u n d e r s ø g e l s e på H e l å r s -

f o r s ø g s d a t a af Sørensen & Østergaard (1982) en dødelighed på 9,0%

hos f ø r s t e k a l v s køerne og 4,2% hos de øv r i g e . K a l v e d ø d e l i g h e d e n om-

kring fødsel var således ikke lavere end i ti d l i g e r e h e l å r s f o r s ø g s -

brug uden i n t r o d u k t i o n af h a n d l i n g s p r o g r a m for kalvens f ø d s e l .

D ø d e l i g h e d e n mellem b e s æ t n i n g e r udviste imidlertid en sammenhæng med

be s æ t n i n g e r n e s g e n n e m s n i t l i g e o v e r v å g n i n g s n i v e a u . T i l s y n e l a d e n d e

forekom d ø d f ø d s l e r oftere i de b e s æ t n i n g e r , hvor o p b l o k n i n g s u r o blev

erkendt de fæ r r e s t e g a n g e . L i g e l e d e s f a n d t e s en sammenhæng mellem

procent dødfødte kalve og over v æ r e d e fødsler for før s t e g a n g s k æ l v e r e .

Den m a n g l e n d e sammenhæng mellem o v e r v å g n i n g af kok æ l v n i n g e r og død-

fødsler kan s k y l d e s , at omfanget af kæ l v n i n g s b e s v æ r normalt er mindre

hos køer end hos kvi e r , og der derfor er mindre behov for f ø d s e l s -

h j æ l p .

Det relativt høje antal d ø d f ø d s l e r , den øk o n o m i s k e betydning heraf

og de fundne s a m m e n h æ n g e mellem d ø d f ø d s l e r og ov e r v å g n i n g e r gav an-

ledning t i l , at ov e r v å g n i n g e n af f ø d s e l s f o r l ø b e t blev o p p r i o r i t e r e t •

ha n d l i n g s p l a n e r n e for kalvens fødsel i andet f o r s ø g s å r .

- 87 -

Overvågningen blev konkretiseret til at foregå med bestemte tidsin-tervaller afhængig af iagttagelse af bløde bækkenbånd, opblokningsuroog bristning af vandkalv. Intervallernes længde var kortere i programD end i program F. De anvendte kritiske intervaller for handlingerunder fødselsforløbet blev bibeholdt. Fødselshjælp skulle andet for-søgsår g i v e s , hvis koderne var fremme i mere end 30 m i n u t t e r , efterat det var u n d e r s ø g t , om kalvens hovede var ti 1 bageslået.

På grund af opprioriteringen af overvågningen omkring fødsel bleven del handlinger efter fødsel forenklet eller udeladt i program F.

Ved det aktuelle hygiejneniveau syntes undladelse af navledesinfek-tion ikke at have påvirket incidencen af navlebetændelse i førsteforsøgsår. Den systematiske navledesinfektion blev derfor udeladt iprogram F i andet f o r s ø g s å r .

Tildeling af 2 liter råmælk hurtigst muligt efter fødslen er vigtig,ikke blot for kalvens overlevelseschance umiddelbart efter f ø d s l e n ,men også for kalvens forsvarsevne mod infektioner i de første 4-5uger. Kravet om tildeling af råmælk inden 6 timer efter fødslen be-t y d e r , at køer, der kælver mellem kl. 22 og 2 4 , skal malkes om nattenFor at undgå dette i program F blev kravet om første råmælksti1 de-ling i program F ændret fra senest 6 timer efter fødsel til hurtigstmuligt og inden 8 timer efter fødsel.

En periodelængde på 6-8 timer efter fødsel til første r å m æ l k s t i 1 d e -ling bør kun finde sted, når malkning af koen er meget u b e l e j l i g t ,det vil sige om natten og når:

kalven befinder sig i en ren og nystrøet k a l v e b o k s ,kalvens første råmælksti1 deling er mindst 2 liter,kalven tildeles råmælk 2 gange inden 12 timer efter fødsel.

I program D opretholdes kravet om mindst 2 liter råmælk inden 6 timerefter fødslen.

5.2 Handlingsplan for kalvens fodring.

Kalvenes immunstatus varierede en del i første forsøgsår, og kun 70procent af kalvene havde en tilfredsstillende immunstatus på trodsaf, at første råmælksti1 del ing blev tildelt efter planen (se tabel4.6). Stott et al. (1979a) viste, at kalvenes evne til at absorbereantistoffer fra råmælken i gennemsnit kun var tilstede i 24 timer

e f t e r f ø d s l e n . T i l d e l i n g e n af frisk råmælk blev d e r f o r æ n d r e t fra4 x 2 liter over 48 timer i f ø r s t e f o r s ø g s å r til 3 x 2 liter over 24t i m e r i andet f o r s ø g s å r . D e r v e d blev a n t i s t o f t i 1 del ingen i de f ø r s t e24 t i m e r f o r ø g e t . Den ø g e d e a r b e j d s b y r d e ved den e k s t r a t i l d e l i n gblev u d l i g n e t med f o r k o r t e l s e n af p e r i o d e n med f r i s k r å m æ l k , idetf o d r i n g med s y r n e t råmælk u d g ø r en a r b e j d s l e t t e l s e i f o r h o l d tilf o d r i n g med frisk r å m æ l k .

O v e r s k y d e n d e mælk fra de 6 f ø r s t e u d m a l k n i n g e r blev syrnet og a n v e n d te f t e r p e r i o d e n med frisk r å m æ l k . Det ses af tabel 4 . 1 0 , at den p l a n -lagte t i l d e l i n g af 5 1 s y r n e t r å m æ l k - f r e m til 9 d a g e s a l d e r e n hark u n n e t g e n n e m f ø r e s i de f l e s t e b e s æ t n i n g e r . K a l v e p a s s e r n e var d e s u d e ng e n e r e l t t i l f r e d s e med at a n v e n d e de s p e c i a l f r e m s t i l l e d e b e h o l d e r etil s y r n i n g af r å m æ l k e n (se f i g u r 2 . 2 ) .

Kun én b e s æ t n i n g h a v d e p r o b l e m e r med d i a r r é i p e r i o d e n med s y r n e tr å m æ l k . Å r s a g e n til d i s s e p r o b l e m e r kan s k y l d e s k v a l i t e t e n af dens y r n e d e r å m æ l k , der var s p e c i e l t d å r l i g i d e n n e b e s æ t n i n g . A n v e n d e l s eaf s y r n e t råmælk til de y n g s t e k a l v e med h e n b l i k på at b e g r æ n s e an-t a l l e t af d i a r r é t i l f æ l d e s y n t e s s å l e d e s v e l b e g r u n d e t .

P e r i o d e n med s y r n e t råmælk og s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g b l a n d e t sammen (trin3) og p e r i o d e n med 2 liter s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g pr. f o d r i n g (trin 3)blev indsat for at lette o v e r g a n g e n fra s y r n e t råmælk til s ø d m æ l k s -e r s t a t n i n g .

O v e r g a n g e n fra s y r n e t råmælk til s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g gav dog som om-talt i 4.2.3 d i a r r é - p r o b l e m e r i en del b e s æ t n i n g e r . I g e n n e m s n i t fik1 3 % af alle k a l v e d e r e s f ø r s t e e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g i de f ø r s t e 8dage e f t e r p e r i o d e n med s y r n e t råmælk (se tabel 4 . 1 1 ) . O v e r g a n g s p e -r i o d e n fra s y r n e t råmælk til s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g blev d e r f o r æ n d r e t .P e r i o d e n , hvor s y r n e t råmælk og s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g blev b l a n d e t (trin3 ) , blev u d v i d e t fra 2 til 5 d a g e , m e d e n s p e r i o d e n med 2 liter sød-m æ l k s e r s t a t n i n g blev f o r k o r t e t med 1 d ø g n . Den l æ n g e r e p e r i o d e medb l a n d e t s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g og s y r n e t r å m æ l k b e t ø d , at p e r i o d e n med 5liter f o r t y n d e t , s y r n e t råmælk (trin 2) m å t t e a f k o r t e s med 1 d ø g n .

K a i v e b l a n d i n g s t i I d e l ingen var i - f ø r s t e år t i l d e l t e f t e r æ d e l y s t ib e g g e p r o g r a m m e r . For k v i e k a l v e dog kun indtil en o p t a g e l s e på 1500 gd a g l i g . De o p n å e d e k a l v e b l a n d i n g s o p t a g e l s e r for t y r e k a l v e var i gen-n e m s n i t på ca. 1500 gram d a g l i g ved 7 u g e r s a l d e r e n og c a . 2 2 0 0 gram

- 8 9 -

d a g l i g v e d 1 0 u g e r . F o r k a l v e , d e r b l e v t i l d e l t o v e r 3 0 0 0 g r a m p r .

d a g , v a r d e r en d e l f o d e r s p i l d . F o r at f o r e n k l e t i l d e l i n g a f k a l v e -

b l a n d i n g og s æ n k e k r a v e t t i l i a g t t a g e l s e o m k r i n g k a l v e n , b l e v p r i n -

c i p p e t f o r t i l d e l i n g af k a l v e b l a n d i n g æ n d r e t i p r o g r a m F i a n d e t f o r -

s ø g s å r . Æ n d r i n g e n v a r , at t i l d e l i n g e n af k a l v e b l a n d i n g i p r o g r a m F

b l e v s t y r e t af k a l v e n s a l d e r og i k k e af k a l v e n s o p t a g e l s e . D e t b e t ø d ,

at d e t i k k e v a r n ø d v e n d i g t at s k r i v e p å f o d e r k o r t e t e f t e r i n d s æ t t e l s e

af k a l v e n .

F o r at s i k r e en h ø j o p t a g e l s e af k a l v e b l a n d i n g u d e n at ø g e a n t a l l e t

a f f o d e r t r i n b l e v k a l v e b l a n d i n g s m å l e t ø g e t f r a 2 5 0 g til 3 0 0 g, d e r

m e d d e n a n v e n d t e k a l v e b l a n d i n g s v a r e r t i l r u m i n d h o l d e t i et h a l v -

1 i t e r m å l .

K v i e r o g t y r e k a l v e b l e v h e r e f t e r f o d r e t e n s f r e m t i l 6 4 d a g e s a l d e r e n ,

h v o r e f t e r t y r e k a l v e n e b l e v t i l d e l t 6 0 0 g m e r e d a g l i g t e n d k v i e r n e .

D e t f r e m g å r af f i g u r 4 . 1 , at d e t i l d e l t e 2 4 0 0 g d a g l i g vil b e t y d e , at

h o v e d p a r t e n af t y r e k a l v e n e vil b l i v e f o d r e t ad l i b i t u m f r e m t i l 10

u g e r s a l d e r e n .

K a l v e n e s d a g l i g e t i l v æ k s t v a r t i l f r e d s s t i l l e n d e , i d e t t y r e n e n æ r m e d e

s i g 1 0 0 0 g r a m v e d 12 u g e r , og k v i e r n e s d a g l i g e t i l v æ k s t e f t e r 8 u g e r

i g e n n e m s n i t v a r 6 6 0 g r a m . T i l d e l i n g e n af s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g og k a l v e -

b l a n d i n g s y n t e s s å l e d e s at v æ r e t i l f r e d s s t i l l e n d e .

I p r o g r a m D b l e v d e r i f ø r s t e å r g e n e r e l t t i l d e l t s ø d m æ l k s e r s t a t n i n g

l æ n g e r e e n d p l a n l a g t . I a n d e t f o r s ø g s å r b l e v m å l s t ø r r e l s e n ø g e t i p r o -

g r a m D s o m i p r o g r a m F. D e r v e d b l e v d e n p l a n l a g t e m æ l k e t i l d e l i n g f o r

p r o g r a m D s v a g t f o r l æ n g e t , i d e t k a l v e n e nu s k u l l e æ d e 6 0 0 g k a l v e -

b l a n d i n g d a g l i g f o r at b l i v e n e d t r a p p e t m o d t i d l i g e r e 5 0 0 g og 1 2 0 0 g

f o r at o p h ø r e m e d m æ l k m o d t i d l i g e r e 1 0 0 0 g.

F o r k v i e r n e b l e v 3 m å l s o m m a k s i m a l ti I d e l i n g o p r e t h o l d t . K v i e r n e s

m a k s i m a l e t i l d e l i n g a f k a l v e b l a n d i n g b l e v s å l e d e s ø g e t m e d 3 0 0 g til

1 8 0 0 g d a g l i g i a n d e t f o r s ø g s å r .

Den a n v e n d t e k a l v e b l a n d i n g b l e v f o r e n k l e t t i l k u n at i n d e h o l d e v a l s e t

3yg» s o j a s k r å og m i n e r a l e r s a m t 2 p r o c e n t m e l a s s e ( t a b e l 5 . 1 ) . D e t t e

î l e v g j o r t i f o r v e n t n i n g o m , at b e t y d n i n g e n a f k a l v e b l a n d i n g e r n e s

s a m m e n s æ t n i n g på o p t a g e l s e n v a r a f m i n d r e b e t y d n i n g e n d d e n h y p p i g e

j d f o d r i n g og t i d l i g e t i l d e l i n g . D e n a n v e n d t e b l a n d i n g a d s k i l l e r s i g

ikke v æ s e n t l i g t f r a en h j e m m e b l a n d e t b l a n d i n g b e s t å e n d e af 2 5 % s o j a -

: k r å , 7 1 % v a l s e t b y g og 4 % t y p e I m i n e r a l b l a n d i n g .

- 90 -

Cet a n v e n d t e f o d e r k o r t b l e v m ø d t m e d s t o r t i l f r e d s h e d af f o r s ø g s v æ r -

t e r n e og b l e v d e r f o r kun æ n d r e t i m i n d r e o m f a n g ved at u d e l a d e t r i n 1

de r s k u l l e a f r i v e s e f t e r 1 d ø g n og t i l f ø j e et t r i n 8 (se a p p . V a ) .

Tabel 5.1 Sammensætning af kalveblanding. Andet forsøgsår.

I able. 5. 1 Com po A -it-ion of. calf compound. Second experimental yean..

Indhold pr. kg Content pan. kg.

Fodermi ddel

FeedS o j a s k r å , t o a s t e dSo yjneal

B y g , v a l s e tßa/iley., /tolledR o e m e l a s s e , MolaAAtof Aug.a/i beetAMi n e r a l b l a n d i n g

I alt (total)

%

Pet.25

7 0 ,

IA 2 ,

2 ,

100

3

0

7

FE

SFU

1 ,12

0,98

0,74

-

0,98

Ford, r ä -p ro t e i n, gDig.p/ioteln, g

388

81

58

-

155

2

0

0

250

8

Cag

Ca9

, 9

,6

,5

6

3

0

70

6

Pg

9, 4

,5

,2

2

1

20

2

Mqg

%9

, 8

,0

-

V i t a m i n i n d h o l d p r . k g : 1 4 0 0 0 i . e . A - v i t a m i n , 1 4 0 0 i . e . D o - v i t a m i n og1 5 0 0 0 ug E - v i t a m i n .Vitamin content pen. kg: 1^000 I.e. vitamin A, 1^00 I.e. vitamin Dand 15000 y.g vitamin 6.

5.3 Handlingsplan for kalvens sygdomsbehandling.

D i a r r é v a r d e n d i a g n o s e , d e r gav a n l e d n i n g til f l e s t b e h a n d l i n g e r i

f ø r s t e f o r s ø g s å r . S o m n æ v n t i k a p i t e l 4 , b l e v e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g e n

a n v e n d t i 10 ud af 12 b e s æ t n i n g e r . H e r b l e v 3 2 % af k a l v e n e e l e k t r o l y t

b e h a n d l e t i l ø b e t af de f ø r s t e 12 l e v e u g e r . E l e k t r o l y t b e h a n d l i n g m å

v u r d e r e s s om v æ r e n d e e f f e k t i v , i d e t k u n 4 % af k a l v e n e b l e v d y r l æ g e -

b e h a n d l e t f o r d i a r r é , og kun 2 k a l v e ud af 7 9 9 d ø d e af d i a r r é . B e -

h a n d l i n g s s t r a t e g i e n f o r d i a r r é b l e v d e r f o r i k k e æ n d r e t i a n d e t f o r -

s ø g s å r . D o g b l e v e l e k t r o l y t b e h a n d l i n g e n k o n k r e t i s e r e t fra " e l e k t r o l y t

b l a n d i n g e f t e r d r i k k e l y s t " til "3 x 3 l i t e r e l e k t r o l y t b l a n d i n g d a g l i g

K r i t e r i e t f o r b e h a n d l i n g af l u f t v e j s i n f e k t i o n e r v a r k a l v e n s t e m p e -

r a t u r . D e t t e er i k k e b l e v e t f u l g t k o n s e k v e n t , i d e t kun c a . h a l v d e l e n

af de b e h a n d l e d e k a l v e h a v d e f å e t m å l t t e m p e r a t u r . K r i t e r i e t m e d de

3 9 , 5 ° b l e v h e l l e r i k k e f u l g t k o n s e k v e n t , i d e t c a . 3 0 % af k a l v e n e , d e r

- 91 -

blev b e h a n d l e t , havde en temper a t u r under 3 9 , 5 ° . Det anvendte krite-

rium blev dog fortsat vurderet relevant og forblev uændret i andet

f o r s ø g s å r .

Omfanget af lu f t v e j s l i d e l s e r n e varierede meget fra besætning til be-

sætning. Det ge n n e m s n i t l i g e niveau på 1 6 % d y r l æ g e b e h a n d l e d e kalve er

dog lavere end fundet i tidligere o p g ø r e l s e r på Hel å r s f o r s ø g med kvæg

(Blom & T h y s e n , 1 9 8 0 ) .

Alle d y r l æ g e b e h a n d l e d e kalve skulle e f t e r b e h a n d l e s oralt af kalve-

passeren i 3 dage. E f t e r b e h a n d l i n g e n er ikke foregået k o n s e k v e n t ,

idet kun 4 5 % af ti l f æ l d e n e er efterbehandl e t . Måske skyldes den mang-

lende e f t e r b e h a n d l i n g , at problemet med lu f t v e j s i n f e k t i o n e r generelt

har været lille. Der er således en tendens t i l , at de b e s æ t n i n g e r ,

der havde flest tilfælde af l u f t v e j s i n f e k t i o n e r , også efterbehandl ede

m e s t . I enkelte tilfælde var det også v a n s k e l i g t at motiv e r e dyrlægen

til at levere k a l v e p a s s e r e n midler til e f t e r b e h a n d l i n g . E f t e r b e h a n d -

1 ingsstrategien blev opretholdt uændret i andet f o r s ø g s å r . Dog blev

det p r æ c i s e r e t , at oral e f t e r b e h a n d l i n g ikke skulle gives i malk men

i e l e k t r o l y t b l a n d i n g , idet enkelte a n t i b i o t i k a (f.eks. t e t r a c y c l i n e r )

bindes af mælkens c a l c i u m i n d h o l d .

Til støtte for ka l v e p a s s e r e n s s y g d o m s b e h a n d l i n g blev f r e m s t i l l e t et

"di a r r é k o r t " og et " l u n g e b e t æ n d e l s e s k o r t " (se appendiks V b ) . På diarré-

kortet stod: "Ingen m æ l k , men 3 x 3 liter e l e k t r o l y t b l a n d i n g d a g l i g "

og på l u n g e b e t æ n d e i s e s k o r t e t stod "oral e f t e r b e h a n d l i n g " . Kortene

skulle anbringes foran f o d e r k o r t e t ved sygdom, så kalv e p a s s e r e n

huskede b e h a n d l i n g e r n e ved fodri n g .

5.4 Periodebestemte handlinger

De p e r i o d e b e s t e m t e h a n d l i n g e r blev generelt udført t i l f r e d s s t i l l e n d e

i første f o r s ø g s å r . I program F blev en del hy g i e j n e h a n d l i n g e r endda

udført h y p p i g e r e end pl a n l a g t . Det opnåede h y g i e j n e n i v e a u var da også

helt t i l f r e d s s t i l l e n d e .

Ved ti 1 s y n s b e s ø g e n e blev det i a g t t a g e t , at der hurtigt blev dannet

et lag gammel råmælk på siderne af r å m æ l k s b e h o l d e r n e , fordi v æ s k e -

linien svingede op og ned. I program D blev rengøringen derfor inten-

siveret fra hver 14. dag til hver uge.

- 92 -

Udrensningen i boksene blev strammet fra hver 14. dag til hver 7. dagi program D. Derved blev opnået, at udrensningen virkede som en effektiv fluebekæmpelsesforanstaltning.

Endelig indførtes i program D en systematisk udskiftning af hø hver14. dag for at øge høoptagelsen. I program F blev kravet til strøningstrammet fra hver anden dag til hver dag. Hermed blev programmet ioverensstemmelse med de faktiske forhold i første forsøgsår, idetalle brug på nær 2 strøede systematisk hver dag. Kravet til udrens-ning blev til gengæld slækket til hver 28. dag i program F. Fællesfor begge programmer var, at den daglige rensning af udskiftede skå-le ophørte, og der blev i stedet anvendt så mange ekstra skåle, atde udskiftede kunne vaskes sammen med den ugentlige vask af alledri kkeskåle.. Arbejdsgang ved fodring blev fortsat uændret i andetforsøgsår.

5.5 Virkningen af handlingsprogrammets opfyldningsgrad på

produktionsresuitatet

I analysen af sammenhængen mellem produktionsresultatet og opfyld-ningsgraden af handlinger vedrørende fodring på den enkelte kalv blevdet fundet, at foderomkostningerne faldt med stigende opfyldnings-grad. Det skyldes især, at kalve med en lav opfyldningsgrad anvendtesødmælkserstatning længere end planlagt og derfor fik større omkost-ninger til sødmælkserstatning .

Som omtalt i afsnit 4.4 er der en risiko for fejltolkning ved den an-vendte analysemetode, f.eks. hvis opfyldningsgraden er korreleretmed ikke-registrerede variable. Dette syntes at være tilfældet forkalve i program D.

Kalvepasserne i program D var generelt forsigtige med at nedtrappe ogophøre med mælken før en vis alder. Det medførte, at kalve med storædelyst og derfor en lav alder ved optagelse af 1 mål kalveblandinggenerelt fik en lavere opfyldningsgrad end kalve med en mindre æde-lyst og derfor højere alder ved optagelse af 1 mål kalveblanding.

Tendensen til at fodre kalvene efter alder i stedet for efter foder-optagelse medførte også, at kalve med en stor foderoptagelse havdefærre foderrester end kalve med en lav foderoptagelse.

Kalve med en relativt lav foderoptagelse fik derfor en høj opfyld-ningsgrad, især i program D hvor hele fodertildelingen blev styret af

- 93 -

k a l v e n s o p t a g e l s e af k a l v e b l a n d i n g . S a m t i d i g blev der fundet en klartpositiv s a m m e n h æ n g m e l l e m f o d e r o p t a g e l s e og t i l v æ k s t . Den f u n d n e nega-tive s a m m e n h æ n g m e l l e m o p f y l d n i n g s g r a d e n og t i l v æ k s t e n syntes s å l e d e sat s k y l d e s f o r s k e l l e i k a l v e n e s f o d e r o p t a g e l s e s e v n e .

I p r o g r a m F er o p f y l d n i n g s g r a d e n m i n d r e a f h æ n g i g af f o r s k e l l e i foder-optagel sesevnen . Det m e d f ø r e r , at der ikke findes nogen negativ sam-m e n h æ n g m e l l e m t i l v æ k s t og o p f y l d n i n g s g r a d , og der d e r f o r findes enpositiv s a m m e n h æ n g m e l l e m n e t t o p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e t og o p f y l d n i n g s -g r a d e n .

Som omtalt i 5.1 blev der fundet en n e g a t i v s a m m e n h æ n g m e l l e m fødsels-o v e r v å g n i n g og d ø d f ø d s l e r m e l l e m b e s æ t n i n g e r . Det f r e m g å r d e s u d e naf f i g u r 4 . 4 , at der er fundet en p o s i t i v s a m m e n h æ n g m e l l e m o p f y l d -n i n g s g r a d e n for k a l v e n s opvækst og p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e t b e r e g n e t forden e n k e l t e k a l v e p a s s e r for p r o g r a m D.

På den b a g g r u n d syntes det o v e r r a s k e n d e , at der ikke kan f i n d e s ens a m m e n h æ n g m e l l e m den s a m l e d e o p f y l d n i n g s g r a d for fødsel og opvækstog p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e t . Det skyldes en t e n d e n s i m a t e r i a l e t t i l , atb e s æ t n i n g e r med en god f ø d s e l s o v e r v å g n i n g og et lavt antal d ø d f ø d s l e rhar en lav o p f y l d n i n g s g r a d og et relativt d å r l i g t p r o d u k t i o n s r e s u l t a tfor k a l v e n s o p v æ k s t . B e g r e b e t " k a l v e p a s s e r " for den s a m l e d e o p f y l d -n i n g s g r a d var i m a n g e t i l f æ l d e ikke k o r r e k t , idet der var tale omf o r s k e l l i g e p e r s o n e r , der u d f ø r t e h a n d l i n g e r n e for fødsel og for op-vækst inden for en b e s æ t n i n g . En samlet o p f y l d n i n g s g r a d pr. b e s æ t n i n gsyntes derfor ikke àt være r e l e v a n t i a n a l y s e n af h a n d l i n g s p r o g r a m -m e r n e s v i r k n i n g .

- 94 -

6. RESULTATER ANDET FORSØGSAR

6.1 Fødslen

F ø d s l e n e r , s o m t i d l i g e r e n æ v n t , d e f i n e r e t v e d f ø d s e l s s t e d og f ø d s e l s

f o r l ø b , og r e s u l t a t m å l e t f o r f ø d s l e n e r en l e v e n d e e l l e r d ø d f ø d t k a l v

6 . 1 . 1 M a t e r i a l e

M a t e r i a l e t stammer fra f ø d s e l s k o r t e t , som ka l v e p a s s e r e n udfylder

efter hver fødsel (se appendiks V i a , b ) . Under hensyn til æ n d r i n g e r -

ne i h a n d l i n g s p l a n e r n e for fødsel er r e g i s t r e r i n g e r n e ændret på

fø d s e l s k o r t e t .

De v æ s e n t l i g s t e æ n d r i n g e r i r e g i s t r e r i n g e r n e var:

R e g i s t r e r i n g af alle tilsyn med kæl v e d y r e t før k æ l v n i n g ,

F ø d s e l s h j æ l p skulle u d t r y k k e nødvendig hjælp i stedet for aktuelhjælp. F ø d s e l s h j æ l p e n er således udtryk for omfanget af k æ l v n i n g s -besvær i andet f o r s ø g s å r .

Der er i alt anvendt o p l y s n i n g e r fra 797 f ø d s e l s k o r t , idet f ø d s e l s -

kort for 40 tvi l l i n g e r er ud e l a d t .

6.1.2 Fødselsstedet

K æ l v n i n g e r n e s fordeling på f ø d s e l s s t e d e r ( k æ l v n i n g s s t e d e r ) er vist i

tabel 6.1. Det s e s , at H 33-2 og H 7 0 - 2 , der i første f o r s ø g s å r an-

vendte k æ l v n i n g s b o k s i væs e n t l i g t o m f a n g , i andet f o r s ø g s å r næsten

u d e l u k k e n d e anvendte båsen som k æ l v n i n g s s t e d . A n d e l e n af kælv n i n g e r

på marken var lavere end i første f o r s ø g s å r . Dette skyldes i s æ r , at

andet forsøgsår ikke indeholder s o m m e r m å n e d e r n e m a j , juni og j u l i .

De to nye brug H 48-1 og H 55-1 anvendte næsten k o n s e k v e n t båsen som

fø d s e l s s t e d .

På H 31-2 og H 76-2 foregik over halvdelen af kæ l v n i n g e r n e i kælv-

n i n g s b o k s ; i de øvrige b e s æ t n i n g e r foregik 8 4 % af k æ l v n i n g e r n e i

bås e n .

For alle b e s æ t n i n g e r med mindst 5 kæ l v n i n g e r i kæ l v n i n g s b o k s er der

i tabel 6.2 vist g e n n e m s n i t l i g p e r i o d e l æ n g d e fra ind s æ t t e l s e i kælv-

n i n g s b o k s til kæl v n i n g . Det s e s , at køer generelt blev placeret tid-

ligere i kæ l v n i n g s b o k s end kælv e k v i e r i forhold til k æ l v n i n g . H 31-2

- 95 -

Tabel 6.1 Kælvningernes fordeling på kælvningssted.Andet forsøgsår.

Tab-Le. 6. 1 DL4tA.Lbu.tL0n of. calvlng.<i on place, of calving.Second expe.siLme.ntat y.aa/i.

H-nr.He/id

31-233-235-236-2

47-248-149-255-1

70-272-274-275-2

76-279-2

Totalt(total)

AntalNo.

25402620

25151827

20262232

2517

338

1. kalvs 14 )

| Kælvningsstedj Place of calvingiKælvn.-1 boksj Calving\ box\% p.c.

882010

0000

54025

680

15

Bås MarkStall|Field%p. c.

8978870

100939481

959610075

1694

79

% p. c.

401220

_7619

0000

166

6

| Øvrige køer

1111| Antal| No.

42443435

22333422

33352747

2823

459

* (CoW4)

| KælvningsstedI PlaceKælvn.-| boks|Calving\box\% p.c.

9518029

0000

337040

680

24

of calving.11

Bås | MarkStall\Field%p.c. |

5739160

100858295

946310057

2587

69

% p.c.

09911

015185

3002

713

7

Tabel 6.2 Tidsrum fra indsættelse i kælvningsboks til kælvning.Andet forsøgsår.

fable 6.2 Time f/iom placing. Ln calving box until calving.Second experimental yean..

1. kalvs (He.lfe/1-d) | Øvrige køer (Cow*)

•l-nr.

'•/e/id

31-2Î3-256-2

'2-2'5-2'6-2

"otalt'total)

AntalNo.

21

817

46

[Under|112 t.|

|0verI 60 t.

\ße.low\-\2-6Q\Ovesi\12 k.\\%p.c. |

48

2588

55

12-60\60 h.%p. c. \%p. c.

29 24

63 1312 0

29 16

1| Gns.|ti mer\Aven..\h.0UÆ4

27

296

22

111| Antal| No.

41810

131918

109

|Under|112 t.|\ßelow\\12 h. \\%p.c. |

376330

312172

40

lOver160

12-60|Ov12-6O\6O%p.c. \%p

243820

312122

25

t.en.k.. c.

39050

38586

35

1|Gns.| ti mer\Ave/i.| h.oa/14

391011

24521432

- 96 -

indsa t t e k æ l v e d y r e t over 1 døgn før kælvning og fulgte således g e n e -

relt a n b e f a l i n g e n i h a n d l i n g s p r o g r a m m e t . H 76-2 i n d s a t t e derimod

ofte k æ l v e d y r e t nogle få timer før k æ l v n i n g .

6.1.3 Fødselsforløbet

Overvågningen af fødselsforløbet, forekomst af kælvningsbesvær samt

fødselsforløbets resultat i form af procent døde kalve er vist i

tabel 6.3 for både program D og F.

I program D blev opblokningsuro i gennemsnit iagttaget ved 69% af

kælvekvierne og ved 66% af køerne. Opblokningsuroen blev i gennem-

snit iagttaget 4,3 timer før kælvning hos kælvekvierne mod 4,1 time

før kælvning for køerne.

Kælvedyret skulle i program D tilses hver 2. time efter iagttaget

opblokningsuro. Det ses af tabel 6.3, at denne frekvens stort set

er opfyldt for alle besætningerne. Kælvekvierne blev i gennemsnit

tilset lidt hyppigere end køerne.

Med undtagelse af besætning H 55-1, hvor kun ca. halvdelen af kælve-

kviernes kælvning blev overværet, blev 8 0 % eller derover af første-

gangskæl vningerne overværet i alle besætninger. Kælvningerne efter

køer blev generelt overværet lidt sjældnere.

I program F var kravene til tilsyn før kælvning mindre end i program

D. Kælvedyret skulle således kun tilses hver 4. time efter observe-

ret opblokningsuro. Opblokningsuro blev observeret lige så ofte i

program D, men i gennemsnit lidt nærmere på kælvning hos førstegangs-

kælverne. Kælvedyret blev i gennemsnit tilset lidt sjældnere i pro-

gram F end i program D. Forskellen mellem programmerne var imidler-

tid lille, og stort set blev kælvedyret også i det forenklede pro-

gram tilset hver 2. time.

Det ses af tabel 6.3, at kalvedødeligheden var på samme niveau i de

to programmer og i gennemsnit har været 7,7% for kælvekvierne og

3,5% for køerne.

I modsætning til første forsøgsår var det ikke muligt at finde nogen

sammenhæng mellem overvågningsomfanget og procent døde kalve .på

besætni ngsni veau.

Kælvningsbesvær er kvantificeret således, at en overværet fødsel er

givet 0 point, hvis der ikke var behov for fremtrækning, 1 point

u.ci »ayii m y ai i »übel sTonøDet, Torekomst af kælvningsbesvær samt procent kalve dødefør, under og indtil 1 døgn efter fødsel i program D og F. Andet forsøgsår.

1 able 6

11

1

1

11

.3 Watching of blnth, Incidence of calving /du/ilng

1

and until 2b houn.*

kalvs| Opblokn.uro

(Helfen*)

1fnepantunlent \

| Obs.

1 %H-nr. lAntal 106-4.Hend \

Program

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Totalt(total)

Program

33-235-236-2

47-249-276-279-2

Totalt(total)

No

D251527

20262232

167

F402720

25182517

172

1 %

758748

65855972

69

705275

76675694

69

Gns.timerførfødselAven.houn*befoneblnth

5,35,05,3

2,53,93,84,4

4,3

2,74,74,7

3,46,03,15,2

3,5

I Ti 1 synIpr.Ikælvn.1 antal1 Watch.\pen1calv.| numben

1,72,02,8

1,12,62,12,2

2,1

1,00,92,1

1,92,61,91 ,1

1 ,5

Obs.føds-ler %Ob*.

aften blnth In

1|

11|Kælvn.|besvær|poi nt\Calv.

blnth* \pnobl.%

888056

95969191

86

8344100

76897294

78

|point*

1,21,40,3

1 ,41,40,91 ,11 ,1

0,61,00,9

1 ,11 ,41 ,61,3

1 ,0

11111|||0øde

1 %\0ead

1 %

4,06,77,4

10,07,79,19,4

7,8

2,50,015,0

4,011 ,120,05,9

7,6

onoblem* and pencent calve* deadpnog.nam.me*

AntalNo.

423322

33352748

240

443535

22352823

222

O and

Øvrige køerOpblokn.urofnepwie*tlt

Obs.%

Ob*.%

747064

27835977

66

647183

77496474

68

itwtlentz**n&4*

|Gns.| timerIførIfødsel\Aven.| houn*i befonej blnth

4,93,73,8

3,83,83,74,2

4,1

4,56,14,5

3,36,12,74,5

4,6

befone,h. Second expenlmentaA

(Cow*)

1 11 11 11 Til syn 1Ipr. ||kælvn.|Obslantal jføds-\Watch. |1er\pen \Ob*

%.

1calv. j blnth*\ numben j %

1,91,91,8

0,91,81 ,82,0

1,8

1,51 ,32,1

1 ,82,41 ,30,5

1 ,6

885264

58977081

74

646686

82667165

71

Kælvn.besværpoi ntCalv.pnobl.point*

0,60,30,1

0,31 ,00,50,5

0,5

0,50,70,5

0,50,91,30,4

0,8

. y.ean.

Døde%

Dead%

2,43,00,0

3,08,63,70,0

2,9

4,58,65,7

0,02,93,60,0

4,1

- 98 -

hvis der var behov for 1 person og 2 point ved flere personer eller

kejsersnit. Det gennemsnitlige omfang af kælvningsbesvær for hver

besætning er angivet i tabel 6.3. Det ses, at kælvningsbesvær fore-

kom hyppigere ved kælvekvier end ved køer.

6.2 Kalvens opvækst

U n d e r k a l v e n s o p v æ k s t i a g t t a g e s r e s u l t a t e r n e v e d r ø r e n d e n a v l e d e s i n -

f e k t i o n , f o d r i n g og s y g d o m s b e h a n d l i n g , og d i s s e v i s e r d e l s i h v i l k e t

o m f a n g k a l v e p a s s e r n e har f u l g t h a n d l i n g s p r o g r a m m e r n e og d e l s d en

h e r a f a f f ø d t e f o d e r o p t a g e l s e og t i l v æ k s t .

6.2.1 Materiale

Kaivepàsseren registrerede navledesinfektion og tildeling af første

råmælk på fødselsskemaet for andet forsøgsår (appendiks Via, b ) . Der

foreligger oplysninger om navledesinfektion og tidspunkt for første

råmælk for 393 levende fødte kalve i program D; heraf var fødsels-

tidspunktet udfyldt for 376 kalve. For program F foreligger oplys-

ninger om tidspunkt for første råmælk for 391 levende fødte kalve;

heraf var fødselstidspunktet udfyldt for 370 kalve. Registreringer

af antal råmælkstiIdelinger 1. døgn samt datoer for ophør med trin 2.

trin 5 og trin 6 blev noteret af kalvepasseren på foderkortet og

herfra registreret af assistenten. Disse oplysninger var korrekt re-

gistreret for 767 kalve.

Det individuelle forbrug af kalveblanding samt kalvens tilvækst blev

registreret som i første forsøgsår og er fastlagt for 765 kalve.

Disse kalve giver grundlag for beregning af foderforbrug og foder-

forbrug pr. kg tilvækst.

Sygdomsbehandlinger foretaget af kalvepasser blev registreret ved

dato, antal behandlinger og eventuel temperaturkontrol ved bestemmel-

se af diagnosen. Noteringen blev udført af kalvepasseren på bagsiden

af et diarrékort og et lungebetændelseskort (se appendiks V b ) .

Kalvepasserens noteringer blev indsamlet og vurderet af forsøgstek-

nikeren hver uge.

Dyrlægebehandlinger blev registreret af dyrlæge ved dato og behand-

lingens art.

- 99 -

Tabel 6.4

I able. 6

H-nr.He.n.d

Procent kalve navledesinficeret samt tidsrum fra fødseltil navledesinfektion. Andet forsøgsår.

Pe/icent calve.* navel dl-4-Lnf.ecte.d and t-Lme f/iom blsitk tonave.1 di,* Infect Ion. Second ex.pea-lme.ntal y.ea/i.

Antalkal veNo. of.calve.4

Navledesi nf.% kalve

Navel dlAlnf.% cal.ve.-4

Timer fra fødselti 1 navledesi nf.H/iA. f/iom. b-i/tthto nave.1 di.4A.nf..

31-248-155-1

70-272-274-275-2

rotalt (total)

654947

51574579

393

1008696

1009310096

96

001

1101

0

6.2.2 Navledesinfektion og antistoftilførsel

^ a v 1 e d e s i n f e k t i on s k u l l e i a n d e t år kun u d f ø r e s i p r o g r a m D. O m f a n g e t

af u d f ø r e l s e n samt g e n n e m s n i t l i g p e r i o d e f r a f ø d s e l til u d f ø r e l s e er

/ist i tabel 6.4. Det s e s , at n a v l e d e s i n f e k t i o n blev u d f ø r t f o r 9 6 %

îf k a l v e n e v a r i e r e n d e f r a 86 til 1 0 0 % m e l l e m b e s æ t n i n g e r . N a v l e d e s i n -

F e k t i o n blev i g e n n e m s n i t u d f ø r t u n d e r 1 t i m e e f t e r k a l v e n s f ø d s e l

/ a r i e r e n d e fra 0,3 t i m e til 1,2 t i m e m e l l e m b e s æ t n i n g e r n e .

\ n t i s t o f t i I f ø r s i e n i de f ø r s t e 24 l e v e t i m e r er vist i tabel 6.5 for

>åde p r o g r a m D og F. Det s e s , at k a l v e f ø d t i bås i g e n n e m s n i t b l e v

: i 1 d e l t f ø r s t e p o r t i o n r å m æ l k 3,3 t i m e r e f t e r f ø d s l e n , og at 8 9 % blev

: i 1d e 1 1 d e n f ø r s t e r å m æ l k i n d e n 6 t i m e r . K u n i én b e s æ t n i n g b l e v

inder 8 0 % af k a l v e n e g i v e t r å m æ l k e f t e r p l a n e n .

)en f ø r s t e p o r t i o n r å m æ l k er i g e n n e m s n i t b l e v e t t i l d e l t 0,2 t i m e r

;enere i p r o g r a m F end i p r o g r a m D. P r o c e n t e n af k a l v e , d er har f å e t

•åmælk i f ø l g e p l a n e n , er a l l i g e v e l lidt h ø j e r e , n e m l i g 9 2 % mod 89% i

irogram D som f ø l g e af de s l æ k k e d e k r a v om ti 1 del i n g s t i d s p u n k t i

irogram F i f o r h o l d til f ø r s t e å r . (Se a f s n i t 5 . 1 ) . F æ l l e s for b e g g e

i r o g r a m m e r v a r , at k a l v e , d er i k k e p a t t e d e k o e n , s k u l l e t i l d e l e s r å -

lælk 3 g a n g e i n d e n f or de f ø r s t e 24 l e v e t i m e r . O p f y l d e l s e n af d e n n e

landling v a r i e r e d e f r a 49 til 1 0 0 % m e l l e m b e s æ t n i n g e r n e . G e n e r e l t

iar b e s æ t n i n g e r n e i p r o g r a m D u d f ø r t h a n d l i n g e n o f t e r e end b e s æ t n i n -

e r n e i p r o g r a m F. Det var især k a l v e , der fik t i l d e l t f ø r s t e r å m æ l k

ent i f o r h o l d til f ø d s l e n , der kun blev t i l d e l t r å m æ l k 2 g a n g e i n d e n

or f ø r s t e l e v e d ø g n .

- 100 -

Tabel 6.5 Tildeling af råmælk. Andet forsøgsår.

Table. 6.5 ColoAtium feeding.. Second expe/ilmental y.ea/i.

Kalve i bås giv«

H-nr.Hen.d

Program

31-248-155-1

70-272-274-27 5-2

Totalt

Program

33-235-236-2

47-249-276-279-2

Totalt

Antalkal veNo. of.calve*

D

634244

49574277

376

F

655854

46545440

371

Timer fra fød-sel til førsteråmælk for kal-ve født i båsHn.4. f./iom bl/ithto fln.4t colo-4t/ium fon. calve.4bojtn In Atall

_1)

32

3552

3,3

5,52,33,8

4,51,95,42,1

3,5

1) Under 5 kalve i gruppen Le**

2) Inden 6 timer efter fødsel i

Råmælk i

Bås% kalveStall% calve*

.1)

9297

988267

100

89

7510097

9510060

100

92

than 5

program

.h.t. pi anKælvn.-boks% kalveCalving,box% calve*

8Dj)1)

Wl)9233

208374; J).70'3?1)

56

calve* In

D oq inden

„»råmælk 3 gangeL)\ første 24

levetimer, %Calve.4 In 4tallf.e.d colo4tn.um3 ti.m.e.4 dwilng.the {.lA.4t 2ÙhodAsi, %

.1)

9085

100738196

88

686749

681005794

74

the aioup.

8 timer efterfødsel i program F. Within 6 hou*.* af.te.si blxlth In p/Log./iamm.e Dand within 8 houA.4 af.te.zi bl/ith In piog,n.am.m.é F.

For kalve født i kælvningsboks eller på mark varierer procent kalve

givet råmælk manuelt efter planen fra 8 til 9 2 % mellem besætningerne,

H 31-2 og H 7 6 - 2 , der hovedsagelig har anvendt kælvningsboks, har

kun givet råmælk manuelt til henholdsvis 8 og 36% af kalvene.

6.2.3 Fodring

T i l d e l i n g e n a f s y r n e t r å m æ l k e r v i s t i t a b e l 6.6 v e d a n g i v e l s e af

k a l v e n e s g e n n e m s n i t l i g e a l d e r v e d o v e r g a n g t i l t r i n 3 i h a n d l i n g s -

p l a n f o r f o d r i n g . D e t s e s , a t k a l v e n e i g e n n e m s n i t b l e v t i l d e l t

- 101 -

5 liter fortyndet, syrnet råmælk indtil 9 dages alderen. Det er 1dag mindre end første forsøgsår, hvilket er i overensstemmelse meddet planlagte. Besætning H 75-2 afviger fra de øvrige ved, at der igennemsnit blev givet syrnet råmælk frem til 12 dages alderen. Detteskyldes en stor råmælksproduktion som følge af et højt ydelsesniveauog relativt mange ældre køer. Andelen af kalve, der fik fortyndet,syrnet råmælk i mindst 7 dage, varierede fra 50 til 100% mellem be-sætningerne og var i gennemsnit 83% for alle kalvene.

Overgangen fra syrnet råmælk til sødmælkserstatning blev som anførti afsnit 5.2 ændret fra første til andet forsøgsår for at sænke dennefrekvens målt som omfanget af elektrolytbehandlinger. I andet for-søgsår anvendte alle 14 besætninger elektrolytbehandlinger konsekventmod kun 10 ud af 12 besætninger i første forsøgsår (se 4 . 2 . 4 ) .

I tabel 6.7 er vist omfanget af elektrolytbehandlinger for henholds-vis første og andet forsøgsår for de 10 besætninger, der har anvendtslektrolytbehandlinger konsekvent begge år. Omfanget er angivet vedprocent kalve givet første behandling i de forskellige aldersinter-valler, som andet forsøgsårs mælkefodringsperioder dækker over. Det»es, at der i gennemsnit blev behandlet 5 procentenheder færre kalvei andet forsøgsår end i første forsøgsår. Forekomsten af diarré ijvergangsperioden (1-10 dage efter trin 2) var 3 procentenhederlavere i andet forsøgsår svarende til et fald i diarréfrekvensen på17%.

kalvenes gennemsnitlige alder ved nedtrapning og ophør med sødmælk-srstatning i program D er vist i tabel 6.8. Det ses, at kalvenesilder ved optagelse af 1 og 2 mål kalveblanding i gennemsnit varII og 42 d a g e . Det vil si g e samme a l d e r som i f ø r s t e f o r s ø g s å r (ta-•el 4 . 1 3 ) på t r o d s a f , at m å l s t ø r r e l s e n blev øget med 50 g r a m . K a l -rene på H 7 5 - 2 har o p t a g e t 1 og 2 mål k a l v e b l a n d i n g 7 d a g e s e n e r eind i f ø r s t e f o r s ø g s å r . D e t t e s k y l d e s m a n g e a l v o r l i g e p n e u m o n i t i l -ælde i andet forsøgsår (se afsnit 6.2.4).

alvenes alder ved nedtrapning var i gennemsnit 2 dage før den regi-trerede gennemsnitlige alder ved optagelse af 1 mål, og ophør sketegennemsnit 1 dag før planlagt. Dette kan dog skyldes registrerings-

sikkerhed. Kalve, der blev nedtrappet, før den registrerede opta-else er fastlagt, betragtes derfor som nedtrappet efter planen.alt blev 75% af kalvene nedtrappet efter planen, og 58% ophørte

- 102 -

Tabel 6.6 Kalvenes gennemsnitlige alder ved overgang til trin 3samt procent kalve tildelt syrnet råmælk i mindst 7 dage.

Tabte. 6.6 Averaae aae of calves when pa.4sii.ng. to sitep 3 and pe.Jice.ntcalve* {Led fermented colostrum {Lot at lea*t 7 day.4.

Pet.kalve mindst7 dage gamle ved

Antal Gns. alder véd ophør med trin 2kalve ophør med trin 2 Percent calveA at

H-nr. No. of. Aven., aae at lea*t 7 day* atHerd calve* ttop of sitep 2 Atop of, -itep 2

31-233-235-2

36-247-248-1

49-255-170-2

72-274-275-2

76-279-2

Totalt (total)

658257

544148

554551

574415

5340

767

889

778

988

77

12

98

9

918893

7654

100

916996

655096

7998

83

Tabel 6.7

I able 6.7

Sammenligning af elektrolytbehandlingsfrekvensen 2. for-søgsår med 1. forsøgsår for de 10 besætninger, deranvendte elektrolytbehandlinger begge år.

C0m.paA.L40n of frequency, of ele.ctaoly.te treatment 2ndexperimental yean, to 1 At experimental year fon. the 10h d Usilng. electrolyte treatment* both ye.an.si.

1-5 dg.eftertrin 2

Trin 2AntalkalveNo. of Step 2 itep 2calve*

1-5 daften.

6-10 dg. Restenefter aftrin 2 trin 5

6-10 d Theafter resit ofsitep 2 sitep 5

Eftertrin 5

%Aften.

I alt_ %I o tal

Første årFln,sit yean.

Andet årSecond yean.

652

562

6

4

9

8

9

7

7

7

2

2

33

28

- 103 -

Tabel 6.8 Alder ved optagelse af 300 og 600 g kalveblanding, ned-trapning og ophør med sødmæikserstatning samt procentkalve nedtrappet og ophørt efter planen. Program D. Andetforsøgsår.

Tabte. 6.8 Aae at Intake of 300 and 6OO giamme* of calf, compound,Jie.du.cti.on and *top with, milk teplacei and percent calve*reduced and stopped accon.di.ng. to plan. Tn.og.iam.me D.Second experimental y.ea/L.

H-nr.Herd

Antalkal veNo. of.calves

Alder v.opt. af300 gdageDay.*at In-take of300 g.

Alder v.nedtrap-ni ngdageDay.*at/teduc-ti-on

Ned-trappetefterplan %Te./ice.ntreducedacc. toplan

Alder v.opt. af600 gdageOau*at In-take of.600 g.

Alder v.ophørdageOau*at*top

Ophørtefterpi an %Percentstoppedacc. toplan

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Totalt(total)

654845

51574475

385

323332

29262838

31

313031

28232933

29

696590

62936283

75

424748

40343848

42

434239

40323947

41

266295

43783565

58

Tabel 6.9 Alder for nedtrapning og ophør med sødmæikserstatningsamt procent kalve nedtrappet 5 uger og ophørt 7 ugerefter fødslen for kalve i program F.

Table 6.9 Ag,e at reduction and -atop of. milk /leplace/i and percentcalve* zieduced 5 week* and stopped 7 week* afteJt birth,fox. calve* Ln programme F.

H-nr.Heid

33-235-236-2

47-249-276-279-2

Totalt(total)

Antalkal veNo. ofcalve*

82575441555340382

Alder vedtrapningAae atreduc-tion

353535

36353735

35

Kalvenedtrap-pet efterpi anCalve.*Jieducedacc. toplan

93100100

70906797

89

Alder vedophørAg,e at*top

495049

50495149

50

Kalveophørtefterpi anCalve**toppedacc. toplan

919498

66987694

89

- 104 -

med mælk efter planen. I gennemsnit ophørte kalvene i program Dmed mælkeerstatning 41 dage gamle, hvilket er 8 dage tidligere endplanlagt for program F, hvor kalvene skulle nedtrappes og ophøre medsødmælkserstatning efter alder.

Den gennemsnitlige alder ved nedtrapning og ophør med mælkeerstatningi program F fremgår af tabel 6.9. Det ses, at kalvene i gennemsnitblev nedtrappet 35 dage gamle og ophørte med mælken 50 dage gamle.Gennemsnitsalderen svarede således nøje til planen, og kalvene op-hørte i gennemsnit med mælk 2 dage tidligere end i første forsøgsår.Det fremgår af tabel 6.9, at 89% af kalvene blev nedtrappet i alders-intervallet 33-37 dage,og 89% ophørte med mælken i aldersintervallet47-51 dage.

Tyrekalvenes gennemsnitlige optagelse af kalveblanding i program D ogF fremgår af figur 6.1. I program D var denne i andet forsøgsår 1650gram ved 7 uger og 2550'gram ved 10 uger mod 1500 gram ved 7 uger og2300 gram ved 10 uger i første forsøgsår.

I program F var optagelsen af kalveblanding gennem hele opvækstenlavere end i program D. Det skyldes, at kalvene i andet forsøgsårblev tildelt kalveblanding efter alder, hvorfor kalvene i perioderikke fik kalveblanding efter ædelyst. Indtil 8 ugers alderen har kal-vene i program F imidlertid ædt mere i andet forsøgsår end i førsteforsøgsår.

Kviekalvenes gennemsnitlige optagelse af kalveblanding i program Dog F fremgår af figur 6.2. I program D blev der fodret efter ædelystindtil en optagelse på 1800 gram, medens de i program F blev fodretefter alder. Optagelsen af kalveblanding var da også højere på pro-gram D end program F indtil 8 ugers alderen, hvor begrænsningen på1800 gram fik betydning.

Udviklingen i den daglige tilvækst fra fødsel til 10 uger er vist ifigur 6.3 for tyrekalve og i figur 6.4 for kviekalve. I figurerne, erkalve» der blev behandlet for luftvejslidelser, udeladt. De behand-lede kalve havde signifikant lavere tilvækst.

Det fremgår af figur 6.3, at tyrene i gennemsnit havde en højere til-vækst i program D end i program F indtil 4 uger og efter 7 uger. Fra4-7 uger var der derimod ingen forskel mellem de to programmer.

- 105 -

2500-

2000-

1500-

1000-

500-

Kalveblandingsoptagelse g/dag

Jntake. of calf, compoundg,/iamme.4 / day.

Kalvei ugeAg.e. i

ns alderr

1 i. I 4 5 I 7 8 9 10Figur 6.1 Gennemsnitlige kalveblandingsoptagelse andet

forsøgsår hos tyrekalve.

Program D Program F

Flg,u/L& 6. /. Ave.Jiag.e. Intake, of calf compound Ae.cond

expe/LÙnentaJ. y,e.ai. Bull caJ.ve.4

fiog.ytam.me. D —•• P/ioaaamme F

- 106 -

Kaivéblandingsoptagelse g/dag

AJntake of. calf, compoundg.iamm.e.4 /'day.

200QJ

1500H

1000

Figur 6.2

t/ens alderger

Ln week*

2 3 4 5 6 7 8 9 10Gennemsnitlig kaiveblandingsoptagelse andetforsøgsår hos kviekalvene.Program D Program F

hLg.an.0. 6.2 Aveiag,e Lntake. of. calf, compound 4Q.cond

yean.. Female calve*

Û 9/iog.A.amme F

Kvierne i program D havde ligeledes indtil 4 ugers alderen en højere

tilvækst end kvierne i program F. Efter 4 uger var der ingen forske'

i tilvækst hos kvierne i de to programmer.

Den daglige tilvækst i andet forsøgsår udviste for program D samme

niveau og forløb som første forsøgsår for begge køn. I program F vai

tyrenes tilvækst efter 7 uger lavere i andet forsøgsår end i første

forsøgsår, medens kviernes tilvækst var uændret.

- 107 -

Foderforbruget i kalvens første 10 leveuger er vist i tabel 6.10 fortyre- og kviekalve. I tabellen er vist middelværdierne for besætnin-gerne samt middelværdierne for de to programmer. Forbruget af syrnetråmælk udviste ingen forskel mellem de to programmer og mellem køn-nene men varierede fra 31 til 52 kg mellem besætningerne.

I gennemsnit forbrugte kalvene i program D 5 kg sødmælkserstatningmindre end kalvene i program F som følge af de to forskellige fod-ringsstrategier. I program D varierede besætningsgennemsnittene fra11.0 til 16,1 kg, medens de i program F kun varierede mellem 18,9 og20.1 kg.

Forbruget af kalveblanding var højere i program D end i program F hosbegge køn. Det samlede foderforbrug hos tyrekalvene var i gennemsnit127 FE i program D og 118 FE i program F og for kviekalvene 113 FE iprogram D og 109 FE i program F.

Den gennemsnitlige tilvækst hos tyrekalvene var i de første 10 leve-uger 40 kg i program D og varierede fra 36 til 50 kg mellem besætnin-gerne. H 31-2 og H 75-2 havde en væsentligt lavere tilvækst i andetforsøgsår end i første forsøgsår. Dette skyldes især problemer medluftvejslidelser i andet forsøgsår, karakteriseret ved mange alvor-lige tilfælde med flere dyrlægebehandlinger (tabel 6.12).

Tilvæksten i de første 10 leveuger var for program F i gennemsnit 38kg for tyrekalvene varierende fra 32 til 43 kg mellem besætningerne.For kvierne var tilvæksten i gennemsnit 35 kg for program F og 36 kgfor program D.

Tilvækstforskellen mellem kønnene var lidt mindre i program F end iprogram D. Det skyldes, at der var en mindre forskel mellem fodringenaf de to køn i program F end i program D.

Foderforbruget pr. kg tilvækst var hos tyrekalvene i gennemsnit 3,3FE/kg i program D mod 3,2 FE/kg i program F og 3,1 FE/kg i begge pro-grammer for kviekalvene. Generelt var foderforbruget pr. kg tilvæksthøjere end i første forsøgsår. Dette skyldes især et højere niveau afluftvejslidelser i andet forsøgsår. Kalve, der blev behandlet forluftvejslidelser brugte i gennemsnit 0,3 FE mere pr. kg tilvækst endikke-behandlede kalve.

- 108 -

/900

800

70Q

600.

500

400

30Q

200

^Dagl ig t i l v æ k s t , gram

Dai-ly. g.ai.n, g.siamm.e./i

- - - - - - - -

////

/ ///

/ /

/ //

/ // /

i/i/

Ili

hli

IIII

/1/ I

/ // // t

/ 1/ i/ i

/ I/ I

/ i/ 1

11

1t

//

1 ' 2 ' 3J 4" 5

/

6 1 8 9

Ag.e. -in wee^4

TO Alder i uger

Figur 6.3 Tilvækst hos tyre på forskel l igt alderstrin.Andet forsøgsår. Program D Program F —

Fi.§.uA.e. 6.3 ÇaLn of, bu-LJ. caJ.ve.4 at dL{L{Le./io.n.£ ag.e. -le.ve.-t. Secondex.pe/iJjnen£aJ. y.ean.. fjiog.n.amme Û —.f/Log./iamm.Q. F —

- 109 -

800-9-

700-

600.

500-

400-

300"

D a g l i g t i l v æ k s t , gram

ûaÀ.J.y. g.aÀ.n, g.icunm.e.4

s// • /

"~ 7Yt /

i/

/

• /i

/ i/ i

/ if i

I /i

t

i i i ^""~T"""*"^Aae. Ln we.e.ké

10 Alder i uger

Figur 6.4 Tilvækst hos kvier på forskelligt alderstrin.Andet forsøgsår. Program D Program F

Fi.g.UJie, 6.U Çaln ofL £.e.maJ.e. ca.J.ve.4 at dLjL{.e.x.e.nt ag.& le.ve.1. Seconde.x.pe.yiÅjne.ata-L y,e.a.Ji. ?/iog,A.amme OP/iog./iamme F

- 110 -

Tabel 6.10 Foderforbrug, tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvæksti de første 10 leveuger hos tyre- og kviekalve. Andetforsøgsår.

I able. 6.10 heed*, g.aLn and feed conven.*Lon du/iLng. aae 0-10 week* ofbull and fLe.rn.alo. calve*. Second ex.pe/ii.mental y.e.a/1. p .

H-nr.He/id

Antalkal ve

No. of.calve*

Syrnetråmælkliter

h asiment.colo-•ôtsium

ILtet

TYREKALVE Bull calve.*

Program 0

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Totalt/'-to-ta^

Program F

33-235-236-2

47-249-276-279-2

Totaltltotal)

372325

28282342

206

473024

20283223

204

333631

37313050

36

333831

31364032

35

KVIEKALVE Female calve*

Program D

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Totalt(total)

Program F

33-235-236-2

47-249-276-279-2

Totalt(total)

282520

22292133

178

352730

21262117

177

333535

33303152

36

313531

32363834

33

Sødmælks-erstat-ningkg

ftllkJte-

placen.kg.

16,115,114,5

13,511 ,013,615,6

14,3

19,519,419,6

20,118,919,319,2

19,4

16,415,115,3

15,210,716,015,0

14,7

19,819,219,8

20,419,119,719,0

19,6

Kalve-bl an-cl i ngkg

CalfmLxt.kg.

909380

9310010482

87

787378

71747957

74

756971

77847770

72

706167

63636559

65

Høkg

Hay.kg

91629

111298

13

6812

67108

8

111935

13141110

15

71014

781210

10

Ialt

FETo-talFU

128133123

131132135124

127

121116122

113116125100

118

113111119

114110117111

113

" 111105113

107106111102

109

Til-vækst

kgCainkg--

394241

41385036

40

323943

41383837

38

373736

36354333

36

313538

38363632

35

pr. kgtil-vækstFE

h eedconv.FU/kg.aaLn

3,33,23,1

3,23,32,73,5

3,3

3,73,02,9O QC , O3,23,33,2

3,2

3,23,13,4

3,23,12,73,4

3,1

3,63,03,0

3,03,03,23,1

3,1

- Ill -

T a b e l 6 . 1 1

table. 6. 11

H-nr.Hend

Fordeling af diarrébehandlinger på elektrolyt-behandlinger og dyrlægebehandlinger.Dl4tn.Lbu.tLon of tn.eatme.nt4 of. Acoun* on fluLd-ele.ctn.o-iy.tetie.atm.ent and antlblotLc^.

Antalkal veNo. of

Elektro-l y tbeh . , %FluLd-e.lectn.olytetreatmentonly.,

Elektro-lyt + dyr-lægebeh. %FiuLd-elect/i.and antLbLot.treatment, %

Dyr-lægebeh.alene, %AntLbLotLctn.eatme.nlonly,

31-233-235-2

36-247-248-1

49-255-170-2

72-274-275-2

76-279-2

Totalt (total)

658259

544649

564751

574579

5440

784

372917

44927

91726

29278

1940

24,9

900

2600

000

400

00

2,8

510

000

000

000

000,5

6.2.4 Sygdomsbehandling

Behandling af diarré fremgår af tabel 6.11. Det ses, at alle besæt-

ninger anvendte elektrolytbehandling som behandlingsmiddel, og at

28,6% af kalvene blev behandlet mod diarré, varierende fra 8 til 70%

mellem besætningerne. Dyrlægebehandling af diarré uden elektrolytbe-

handling blev kun foretaget hos 3 kalve. I 82% af diarrétilfældene

var elektrolytbehandling alene tilstrækkeligt til at helbrede kalven.

H 36-2 skiller sig ud ved, at der var mange diarreer, dels at diarre-

erne typisk var alvorligere end hos de øvrige besætninger, idet 26%

af kalvene blev dyrlægebehandlet for diarré. Der var tale om en epide-

nisk form for diarré, der angreb næsten alle kalve i perioder.

Diarreerne blev diagnosticeret som kraftige virusangreb, der imidler-

tid ikke kunne specificeres nærmere i analyser af gødningsprøver.

iehandling af luftvejslidelser er vist i tabel 6.12. Det ses, at 25%

if kalve mod 16% i første forsøgsår blev dyrlægebehandlet for luft-

vejslidelser. Forekomsten af alvorligere tilfælde var 7% mod 6% i

- 112 -

Tabel 6.12 Forekomst af luftvejsinfektioner, tilfælde med

temperaturtagning og anvendelsen af efterbehandling.Andet forsøgsår.

Table 6. 12 0'nc4.de.nce. of pneumonia, cate/i of tempeiatun.e controland po4t-tn.eatme.nt. Second experimental y.ean,.

H-nr.Hesid

31-233-235-2

36-247-248-1

49-255-170-2

72-274-275-2

76-279-2

Totalt(total)

AntalkalveNo. ofcalve*

658259

544649

564751

574579

5440

784

Kalvebeh.forluftvejs-infekt.%Cal ve*treatedf. pneu-monia, %

452227

91510

3464

321339

3350

25

Kalve beh.fleregangeCalvestreatedmote thanonce, %

1804

444

900

0016

1533

7

Tilfældemed temp.-t a g n i n gCa-de-d oftemp, con-trol, %

006

00

80

32330

01774

1175

27

Gns.temp.°C

Aven..temp.

°C

-

-40,3

_

-39,2

40,239,0-

-

40,439,9

40,340,0

40,0

Over39,5

%Oven.39,5. %

-

-100

_

-25

1000

-

-

10088

100100

87

Efter-beh.tilf.

%foAt-t/ieat.caste*

%

416750

1005780

6833100

01794

10090

64,4

første forsøgsår. Specielt for besætningerne H 75-2 og H 76-2 var der

tale om en betydelig stigning i forekomst og antal tilfælde, der kræ-

vede gentagne dyrlægebehandlinger.

Beslutning om dyrlægetilkald på grundlag af temperaturtagning blev

kun anvendt i 8 besætninger, og kun 3 besætninger anvendte temperatur

tagning ved over 70% af tilfældene. I alt er der kun sket temperatur-

tagning ved 27% af tilfældene. I de tilfælde, hvor der har været

taget temperatur, havde 87% over 39,5°C.

Oral efterbehandling af dyrlægebehandlingerne er sket i 64% af til-

fældene, varierende fra 0 til 100% mellem besætningerne.

Ud over behandlingen af syge dyr er der i 6 besætninger anvendt en

profylaktisk behandling af alle kalve i 3 dage i tilfælde, hvor over

20% af kalvene led af luftvejslidelser.

- 113 -

Tabel 6.13 Procent dyrlægebehandlede og døde kalve i de første 12leveuger. Andet forsøgsår.

Tab-Le. 6. 13 Pesicent calves g.Lve.n antLbLotLcA and peicent dead caZve.4du.-n.Lng. ag.e 0-12 week** Second expeiLmentai. y.ea.A..

Dyrlægebehandlede tilfælde af

H-nr.Uen.d

31-233-235-2

36-247-248-1

49-255-170-2

72-274-275-2

76-279-2

Totalt(total)

AntalkalveNo. of.calve*

658259

544649

564751

574579

5440

784

Navle-tændelse

%Om.ph.a-J.LtL-6

%

200

092

200

000

00

0,9

Di arre%

Scoun.4%

1410

2600

000

400

00

3,3

Luftvejs-infekt.%

Pneu-moni.a

%

452227

91510

3464321339

3350

25,1

Dødekalve%

DeadcaJ.ve.-4%

002

276

400

020

60

1,8

'rocent dyrlægebehandlede kalve for navlebetændelse, diarré og luft-

/ejsinfektioner er vist i tabel 6.13 sammen med dødeligheden fra 2.

:il 84. levedøgn i de 14 besætninger.

Javlebetændelse forekom hos 7 kalve svarende til under 1% af alle

:alvene.

lun 4 besætninger havde tilkaldt dyrlæge til diarrétilfælde, og heraf

:egner H 36-2 sig for 14 ud af 26 kalve i alt. På trods af de mange

ilvorlige diarrétilfælde døde kun 1 kalv på H 36-2.

uftvejslidelserne, som var den hyppigste årsag til dyrlægebehand-

inger, udgjorde også den hyppigste dødsårsag, idet 6 af de 14 døde

alve døde som følge af luftvejsinfektioner. Den samlede dødelighed

ar på 1,8% mod 1,3% i første forsøgsår.

6.3 Periodebestemte handlinger

De periodebestemte handlinger omfattede bl.a. tilsyn, strøning, rens-ning og vask af skåle samt boksrensning. Hyppigheden, hvormed disse-handlinger blev udført, udtrykker i hvilket omfang handlingsplanenfor de to programmer blev fulgt.

6.3.1 Materiale

Periodebestemte handlinger blev registreret ved dato samt antal kal-ve, handlingen blev udført på. Registreringen, der blev udført afkalvepasseren, blev kun foretaget for handlinger, der blev udførtsjældnere end hver dag.

Assistenten foretog hver uge en vurdering af den enkelte kalvs nær-miljø, specificeret ved leje, mælkeskål og kalveblandingsskål (seappendiks V i e ) .

6.3.2 Resultater

Besætningernes gennemsnitlige udførelseshyppighed af periodebestemtehandlinger er vist i tabel 6.14. Hyppigheden er udregnet som procentuger, hvor handlingen blev udført-.

I program D skulle vask af mælkeskål udføres én gang pr. uge. Det sesaf tabel 6.14, at mælkeskålene i gennemsnit blev vasket i 8 ud af 10uger eller hver 9. dag. H 74-2 afviger mest fra gennemsnittet. Herblev kun vasket mælkeskåle ca. hver 3. uge.

Iblødsætning og vask af kalveblandingsskåle skulle udføres hver 14.dag i program D. Det ses af tabel 6.14, at denne handling genereltblev udført efter planen. Herfra afviger H 31-2, der næsten harvasket kalveblandingsskåle hver uge og H 74-2, der har udført hand-1 i ngen hver 3. uge.

Vask af råmælksbeholder skulle udføres hver uge i program D. Det sesaf tabel 6.14, at handlingen i gennemsnit blev udført ca. hver 11.dag, men i ingen besætninger vaskedes råmælksbeholderne systematiskén gang pr. uge.

Rensning af enkeltbokse skulle foretages hver uge. På H 74-2 blevkravet slækket til hver 14. dag, da boksene var væsentligt størreend hos de øvrige besætninger. Det ses, at der i 3 besætninger blev

- 115 -

Tabel 6.14

I able. 6

Periodebestemte handlingers hyppighed, procent af uger.Andet forsøgsår.

F/iequency. of " pe/tLod-actLon*", pe/icent of week*•Second experimental year.

H-nr.Head

Vask afmælke-skåle% ugerWalking,of. m-ilkbowl*% week*

9187100

821003477

Vask afkalveblan-di ngsskåle% ugerWashing, of.compoundbowl*% week*

886344

47563171

Vask afråmælks-beholder% ugerWashing, ofcolo*tn.umtank% week*

717759

53507257

Rensni ng% ugerCi.eani.ng.the box.% week*

4663100

100882857

Program D

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Gennemsnit (ave/iag.e) 82

Plan (plan) 100

57

50

63

100

55

100

Program F

33-235-236-2

17-219-276-279-2

865080

31896689

663280

29496389

496349

32635540

434954

40292923

îennemsnit (ave/iag.e) 70

Man (plan) 100

58

25

50

50

38

25

"enset efter planen, medens 3 besætninger har udrenset hver 14. dag.

Jesætning H 74-2 udrensede ca. hver 4. uge.

[ det forenklede program skulle mælkeskålene også vaskes hver uge.

)et ses, at handlingen blev udført næsten hver uge i 4 besætninger.

I besætninger udførte handlingen ca. hver 14. dag, og besætning

1 47-2 udførte handlingen ca. hver 3. uge.

iblødsætning og vask af alle kalveblandingsskale skulle udføres hver

L uge i program F. Dette krav blev fulgt af besætning H 47-2. De

»vrige besætninger udførte alle handlingen hyppigere end planlagt. I

îennemsnit blev kalveblandingsskålene vasket med samme hyppighed i

»rogram F som i program D.

- 116 -

Tabel 6.15

table. 6. 15

H-nr.Heid

Hygiejne omkring kalv, procent enkeltbokse med ettilfredsstillende niveau. Andet forsøgsår.

Hy.ai.ene, percent box.e-4 with, an acceptable level. Secondexperimental y.eai. n

Tørt Ren kalveblan-leje mælkeskål dingsskål

D/iy.bed%

887496

94988881

Cleanmilk bowl

%

9699100

10010010099

Clean com-pound bowl

%

827677

10010010097

Program 031-248-155-1

70-272-274-275-2

Gennemsnit (avesiaae) 88 99 90

Program F

33-235-236-2

47-249-276-279-2

889793

70906693

10096100

97969497

809193

74786794

Gennemsnit Iave/iaae) 85 97 82

Vask af råmælksbeholdere skulle udføres hver 14. dag. Det ses af

tabel 6.14, at denne handling blev udført efter planen hos alle be-

sætninger med undtagelse af H 47-2, der kun vaskede beholder ca. hver

3. uge.

Systematisk udrensning i alle enkeltbokse skulle udføres hver 4. uge

i program F. Det ses af tabel 6.14, at tre besætninger har opfyldt

handlingen efter planen. De øvrige besætninger har alle udført hand-

lingen ca. hver 14. dag.

Generelt blev de periodebestemte handlinger i program F udført hyp-

pigere end planlagt, hvilket har mindsket den planlagte forskel i

tidsforbrug mellem programmerne.

Besætningerne gennemsnitlige hygiejneniveau i nærmiljøet er vist i

tabel 6.15. Hygiejneniveauet er beregnet som procent enkeltbokse med

tørt leje, ren mælkeskål og ren kalveblandingsskål. Det ses af tabel

- 117 -

6.15, at 87% af de undersøgte lejer var tilfredsstillende tørre,varierende fra 66 til 98% mellem besætningerne. Mælkeskålene var til-fredsstillende rene i 98% tilfælde, medens 86% af kalveblandingsskå-lene var rene, varierende fra 67 til 100% mellem besætningerne.

Hygiejneniveauet blev i gennemsnit vurderet til at være lidt højerei program D end i program F (tabel 6.15).

6.4 Arbejdsforbrug til kalvepasning

Ved udformningen af det detaljerede og det forenklede handlingspro-gram blev der tilstræbt en forskel i arbejdsindsatsen. Det faktiskearbejdsforbrug er derfor fastlagt i de enkelte besætninger inden forhvert program.

6.4.1 Materiale

Arbejdsforbruget til fodring og strøning blev fastlagt ved stikprøverover 24 timer pr. besætning og blev specificeret ved:

Minutter anvendt til tilberedning, transport og udfodring afsyrnet råmælk, sødmælkserstatning og vand

• Minutter anvendt til tilberedning og tildeling af elektrolyt-blanding og sulfapræparater til efterbehandling

Minutter anvendt til transport, tømning af skåle og udfodring afkalveblanding

Minutter anvendt til strøning og tildeling af hø.

liddel værdierne for tidsforbruget til fodring og strøning i tabeli.16 er mindste kvadraters estimater korrigeret for forskelle i antal:alve og procent kalve tildelt mælk. Tidsforbruget til elektrolytbe-landling blev kun specificeret i 3 besætninger, hvorfor dette forbrug;il elektrolytbehandling er slået sammen med tidsforbruget til mælke-;ildeling i tabel 6.16.

arbejdsforbruget til de periodebestemte handlinger (tabel 6.17) erkke registreret, men beregnet ud fra hyppigheden for udførelsen afie periodebestemte handlinger (tabel 6.14) og følgende standardvær-i er :

Aftentilsyn: 0,2 min. pr. kalvVask af råmælksbeholder: 10 minutter pr. beholderVask af mælkeskåle: 0,5 minutter pr. skål og anvendelse af 1,2

- 118 -

Tabel 6.16

Table. 6. 16

Dagligt tidsforbrug til fodring og strøning af 18 kalve,hvoraf 12 får mælk. Andet forsøgsår.

Daily time consumption fon. feeding, and bedding of 18calves, of which. 12 a/ie given milk. Second experimentaluean..

H-nr.

Syrn. råmælk,mælkeerstatn.,elektrolyt.og vandFe/imenied coto-AtJium, mllk ie-ptacen., elect/io-•ly.te.4 and wate./i

K a l v e -b l a n d i ngCalf,compound

Hø ogstrøni ngHay. andbe.ddi.ng.

I altfodring ogstrøn i ngTotallyf.on. feeding,and bedding

Program D

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Gennemsnit (aveA.ag.el

Program F

33-235-236-2

47-249-276-279-2

Gennemsnit (aveiagei

302921

43292843

32

303433

29243640

32

61211

2216167

13

569

881110

8

583

1681111

9

555

5664

5

414935

81535561

54

404547

42385354

45

skål pr. kalv pr. uge.

Vask af kalveblandingsskale: 1 minut pr. skål

Udrensning i•enkeltbokse: hver uge: 5 min. pr. boks

hver 14. dag: 6 min. pr. boks

hver 28. dag: 8 min. pr. boks

6.4.2 Resultater

D e t d a g l i g e a r b e j d s f o r b r u g t i l f o d r i n g o g s t r ø n i n g e r v i s t i t a b e l

6 . 1 6 . B e s æ t n i n g s r e s u l t a t e r n e e r g j o r t s a m m e n l i g n e l i g e , i d e t m i d d e l -

v æ r d i e r n e e r k o r r i g e r e t t i l e n b e s æ t n i n g s s t ø r r e l s e p å 1 8 k a l v e , h v o ?

a f 1 2 f i k m æ l k .

- 119 -

Tabel 6.17 Arbejdsforbrug pr. kalv 0-10 uger til fodring og periode-bestemte handlinger 0-10 uger efter fødsel. Timer pr.kalv. Andet forsøgsår.

Table. 6. 17 Woik load pe.Æ calf. age 0-10 week* f.o/i feeding, and"period-actions" 0-10 we.e.k.4 aften, bl/itk. Hou/i/i pet calf..Second experimental y.easi.

H-nr.Hen.d

Program D

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Gennemsnit / average )

Program F

33-235-236-2

47-249-276-279-2

Gennemsnit/'a^e^ape/'

Fodring ogstrøni ngFeeding, andbedding.

2J3,02,6

4,93,53,63,6

3,3

2,52,93,2

2,92,53,43,6

3,0

Pen odebest.handl i ngeri øvrigtOtke-n."pe/ilod-actlon4"

1 ,01 ,11,3

1,31,20,81 ,1

1,1

0,70,70,8

0,50,60,60,6

0,6

I alttotal

3,04,13,9

6,24,74,64,7

4,4

3,23,64,0

3,43,14,04,2

3,6

Det ses af tabel 6.16, at der i gennemsnit blev anvendt 32 minutter

til transport, tilberedning og udfodring af mælkefodermidler og vand

Variationen mellem besætningerne skyldes forskelle som f.eks. trans-

porttid af varmt vand og faciliteter til udrøring af mælkeerstatning

Der var ingen forskel mellem de to programmer, når middelværdierne

var korrigeret til samme andel mælkefodrede kalve.

Det daglige tidsforbrug til transport, tilberedning og udfodring af

mæl kef odri ng og vand (M*.^) afhang især af antallet af mælkefodrede

kalve ( N ) . Denne sammenhæng kunne udtrykkes med ligningen:

Mtid = 16'8 min" + 1 > 2 6 m i n- / k a l v* N kalve

(r 2 = 0,55, p < 0 , 0 0 1 )

- 120 -

T r a n s p o r t , t ø m n i n g af s k å l e s a m t u d f o d r i n g af k a l v e b l a n d i n g v a r s i g -n i f i k a n t h ø j e r e i p r o g r a m D end i p r o g r a m F. T i d s f o r b r u g e t v a r i g e n -n e m s n i t 13 m i n . p r . d a g i p r o g r a m D og 8 m i n . p r . d a g i p r o g r a m F.

Den s t o r e v a r i a t i o n i t i d s f o r b r u g m e l l e m b e s æ t n i n g e r i p r o g r a m D tilk a l v e b l a n d i n g s u d f o d r i n g s k y l d e s i s æ r f o r s k e l l e i t r a n s p o r t af k a l v e -b l a n d i n g og f o r s k e l l e i ti d til f æ r d s e l m e d f o d e r v o g n e n .

I p r o g r a m F v a r v a r i a t i o n e n m e l l e m b e s æ t n i n g e r n e r e l a t i v t l i l l e e f t e rk o r r e k t i o n e n til s a m m e a n t a l k a l v e . T i d s f o r b r u g e t til u d f o d r i n g ogt r a n s p o r t af k a l v e b l a n d i n g s a m t t ø m n i n g af s k å l e , k a l d e t K * . ^ k a n ip r o g r a m F u d t r y k k e s s o m f u n k t i o n af a n t a l k a l v e (N) på f ø l g e n d e m å d e :

K t i d = 3'2 min# + ° ' 2 6 "»in./kalv - N k a l v e

( r 2 = 0 , 3 4 , p = 0 , 0 2 9 )

D e t d a g l i g e t i d s f o r b r u g til s t r ø n i n g og u d f o d r i n g af hø v a r i e r e d e ip r o g r a m D f r a 3 til 16 m i n . p r . d a g og v a r i g e n n e m s n i t 9 m i n . p r .d a g . I p r o g r a m F b l e v d e r i g e n n e m s n i t a n v e n d t 5 m i n . p r . d a g tils t r ø n i n g og u d f o d r i n g af hø v a r i e r e n d e f r a 4 til 6 m i n . m e l l e m b e s æ t -n i n g e r n e . På g r u n d af d e n l i l l e v a r i a t i o n i p r o g r a m F m e l l e m b e s æ t -n i n g e r n e f a n d t e s , at f ø l g e n d e s a m m e n h æ n g m e l l e m d a g l i g t t i d s f o r b r u gtil s t r ø n i n g og u d f o d r i n g af h ø , k a l d e t S H . . ., og an t a l k a l v e ( N )v a r r e p r æ s e n t a t i v :

S H t i d = 2'3 min" + ° ' 1 7 min-/ka1v N k a l v e

(r 2 = 0 , 3 9 , p = 0 , 0 1 7 )

T i d s f o r b r u g e t i al t til f o d r i n g og s t r ø n i n g af 18 k a l v e d a g l i g t v a r ig e n n e m s n i t 5 4 m i n . i p r o g r a m D og 4 5 m i n . i p r o g r a m F.

I t a b e l 6 . 1 7 er b e s æ t n i n g e r n e s t i d s f o r b r u g til f o d r i n g og s t r ø n i n g omr e g n e t til t i d s f o r b r u g f o r en k a l v i de f ø r s t e 10 l e v e u g e r . T i d s f o r -b r u g e t til m æ l k e f o d r i n g er k o r r i g e r e t til 7 u g e r i p r o g r a m F og tilb e s æ t n i n g e r n e s g e n n e m s n i t l i g e f r a v æ n n i n g s a l d r e i p r o g r a m D (se t a b e l6 . 8 ) . D e t s e s af t a b e l 6 . 1 7 , at de r i g e n n e m s n i t b l e v a n v e n d t 3,3 t i -m e r p r . k a l v i p r o g r a m D m o d 3 , 0 t i m e r p r . k a l v i p r o g r a m F.

T i d s f o r b r u g e t til p e r i o d e b e s t e m t e h a n d l i n g e r , d e r er v i s t i t a b e l6 . 1 7 , e r b e r e g n e t p r . k a l v , og d e t s e s , at d e r i g e n n e m s n i t b l e v a n -v e n d t 1,1 t i m e p r . k a l v i p r o g r a m D og 0,6 t i m e p r . k a l v i p r o g r a m F.

I al t b l e v t i d s f o r b r u g e t p r . k a l v i g e n n e m s n i t 4,4 t i m e r i p r o g r a m Dm o d 3,6 t i m e r i p r o g r a m F.

- 121 -

6.5 Produktionsresultater i relation til opfyldningsgraden af

handlingsprogrammet

Som det fremgår af afsnit 6.1 - 6.3,var opfyldningsgraden af de en-kelte handlinger generelt væsentligt højere i andet forsøgsår end iførste forsøgsår. Det medfører, at variationen i opfyldningsgradener væsentligt mindre end i første forsøgsår, og at niveauerne af op-fyldningsgrader er mindre jævnt fordelt over variationsområdet. Defundne sammenhænge mellem opfyldningsgrad og produktionsresultat iandet forsøgsår er derfor forbundet med en betydelig usikkerhed og erderfor vanskelige at tolke. I forhold til første forsøgsår gives derderfor kun en summarisk gennemgang af resultaterne.

Sammenhængen mellem produktionsresultatet og opfyldningsgraden forhandlinger vedrørende fodring er analyseret efter model (1) som i før-ste forsøgsår. Der er foretaget mindre ændringer i beregningen af op-fyldningsgraden som følge af ændringer i handlingsplanerne for fod-ring fra første til andet forsøgsår {se appendiks Vila).

Middelværdier, spredning og korrelationer for opfyldningsvariablernevedrørende mælke- og kalveblandingstildeling fremgår af appendiksVI Ib.

Resultaterne af analysen for den enkelte kalv er vist i tabel 6.18.Det ses heraf, at estimaterne viser en positiv sammenhæng mellem net-toproduktionsresultatet og opfyldningsgraden, mens sammenhængene ikkeer signifikant forskellige fra 0. For den enkelte kalvepasser er op-fyldningsgraden og produktionsresultatet for kalvens fødsel og op-vækst beregnet næsten som i første forsøgsår (se appendiks Vila).Del resul taterne er vist i appendiks Vild. Kalvepassernes gennemsnit-lige opfyldningsgrad, tilvækstværdi, omkostninger og tilvækstværdiminus omkostninger er vist i tabel 6.19. Det ses heraf, at kalvepas-serne i program D generelt havde en større forskel mellem tilvækst-værdi og omkostninger end kalvepasserne i program F.

Tilvækstværdien minus omkostninger skal dække forrentning af kalv ogfoder samt staldomkostninger og arbejdsaflønning. I tabel 6.19 ervist den gennemsnitlige timeaflønning til arbejde med staldomkost-ninger på 50 kr. pr. kalv, når kalv og foder er forrentet med 10%p.a. Det ses, at timeaflønningen er højere for kalvepassere i pro-gram D end for kalvepassere i program F.

- 122 -

Tabel 6.18 Estimater for regressioner af opfyldningsgraden (MK) påforskellen mellem tilvækstværdi og foderomkostninger(Model 1) samt sandsynligheder for, at estimaterne erlig 0.

/ able. 6. 18 CAtlmateA of n.ean.eAAlonA oh de.an.ee. of- fulfilment (MK)concerning, difference be.twe.e-n gain and feed COAIA IModel1) and p/iobabi-1-Lti.e.A fon. e.AtLm.ate.A equal to %e./io.

Ændr i ng i forskel 'mellem tilvækstværdiog foderomkostningerved en stigning i op-fyldningsgraden på 10%Ckang.e Ln dLf-fe/ience be- Program D Program Ftween g.aLn and fee.d coAtAat an Lnc.n.e.aAe. of de.g,/ie.e. Tyre Kvier Tyre Kvierof fulfilment of 10% ßulU Helfen BUIIA UelfeiA

Æ n d r i n g , kr.Change; ûkn.

P værdi %f value %

5,02 3,88 1,18 4,12

39,5 45,4 83,1 38,8

Der b l e v i k k e f u n d e t n o g e n s a m m e n h æ n g m e l l e m o p f y l d n i n g s g r a d e n og

p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e t f o r k a l v e p a s s e r n e v i s t i tabel 6 . 1 9 .

- 123 -

Tabel 6.19

I able 6. 19

H-nr.

Hen.d

Produktionsresultater pr. levende født kalv og pr. ar-bejdstime samt den summerede opfyldningsgrad for mælke-tildeling, kalveblandingstildeling, sygdomsbehandlingog hygiejne.

Production neAultA pen llve.bon.n calf and pen man houn.pluA the total deg.nee of fulfilment fon. rru.lk feeding.,calf mlx.t. feeding, tneatment of dlAeaAeA and huglene.

Ti 1 vækst-værdikr./kalvÇalnDkn/calf

Omkost-ni ngerkr. /kalv

Forskel Arbejde x)

kr. /kalv

Dki/calf

kr./ti meV)on.kDkn./ houn.

Opfyld-ni ngsgrad

0/

lo

Deg.. of ful-fllm. %

Program D

31-248-155-1

70-272-274-275-2

585608653

666592711578

470438428

428426432464

115170225

238166279114

112136

2518437

587768

67736977

Gns .Avenage

628 441 187 23 70

Program F

33-235-236-2

47-249-276-279-2

524617616

589603574600

466445479

440453460458

58172137

149150114142

2514

1922814

666972

59766881

Gns.Avenage

589 457 138 15 70

x) Forskel fratrukket staldomkostninger på 50 kr. pr. kalv og forrentning 10% p.a. af kalvens værdi + omkostninger.ÛLffe/ie.nce. deducted kouALng, coAtA of 50 ûkn.. pen. calf andLnteneAt of 10% p.a. of calf value +

-124 -

7. DISKUSSION AF RESULTATERNE FRA ANDET FORSØGSÅR

Virkningen af at introducere og at anvende et handlingsprogram dis-kuteres med udgangspunkt i handlingsplanerne for kål vens- fødsel, fod-ring og sygdomsbehandling samt de periodebestemte handlinger.

7.1 Handlingsplan for kalvens fødsel

Fødselsovervagningen blev ændret væsentligt fra første til andet åri handlingsprogrammerne, hvilket kan opsummeres på følgende måde:

kravene til overvågning blev konkretiseret til at foregå med be-stemte tidsintervaller i forhold til lødetegn

arbejdskravet til overvågning blev øget i begge programmer

kravene blev øget mest i program D, så der fremkom en forskel iarbejdsindsats mellem de to programmer omkring fødselsovervågning.

Det fremgår af tabel 6.12, at det gennemsnitlige antal tilsyn pr.kælvning svarede til de stillede krav med tilsyn hver 2. time efterobserveret opblokningsuro. Det lykkedes derimod ikke at opnå denplanlagte forskel mellem de to programmer, idet overvågningen i pro-gram F næsten har været lige så intensiv som i program D. I overens-stemmelse hermed er der ikke fundet nogen væsentlige forskelle ikalvedødeligheden mellem de to programmer. Dødeligheden hos kalveefter ældre køer var 4,1% i det forenklede program mod 2,9% i det de-taljerede program. Denne forskel kan bl.a. skyldes, at der i gennem-snit var mere kælvningsbesvær hos ældre køer i program F end i pro-gram D. Den gennemsnitlige kalvedødelighed omkring fødsel var 7,7%for kælvekvier mod 10,9% i første forsøgsår og 3,5% for kalve efterkøer mod 4,2% i første forsøgsår. Sammenlagt var dødeligheden altsåvæsentligt lavere i andet forsøgsår end i første forsøgsår og lavereend fundet i en tidligere undersøgelse på helårsforsøgsbrug (Sørensen& Østergaard, 1982).

I modsætning til første forsøgsår var det ikke muligt at finde nogensammenhæng mellem besætningsgennemsnittene for overvågning og død-fødsler. Set over begge år findes imidlertid samme sammenhænge som iførste forsøgsår for de 12 besætninger, der var med i begge forsøgsår

Kalvepasserne i det detaljerede program udførte lige som i første for-søgsår navledesinfektion meget konsekvent og hurtigt efter kalvens

- 125 -

fødsel. Incidensen af navlebetændelse var da også meget lav i andetforsøgsår, idet kun 2 ud af 393 kalve fik navlebetændelse i det detal-jerede program. Incidensen af navlebetændelse var imidlertid lige sålav i det forenklede program på trods af, at navledesinfektion herikke var medtaget i programmet.

Tildeling af første råmælk inden 6 timer var tilsyneladende kommet indi en bedre rutine hos kalvepasserne i det detaljerede program. Allegengangerne blandt besætningerne fra første forsøgsår havde nemligøget procentdelen af kalve, der fik råmælk inden 6 timer efter fødseli bås.

I det forenklede program var kravet til første tildeling af råmælkslækket til hurtigst muligt og senest inden 8 timer efter fødslen.Ændringen i program F syntes ikke at have ændret ti Idelingstidspunk-tet væsentligt fra første forsøgsår, idet tiden fra fødsel til til-deling af første råmælk kun var øget med 15 minutter i gennemsnit.Medens handlinger vedrørende tildeling af første råmælk for kalvefødt i bås blev opfyldt tilfredsstillende, blev manuel tildeling afførste råmælk til kalve født i kælvningsboks kun udført konsekventpå 4 ud af 8 besætninger. Den manglende gennemførelse skyldes ofte,at kalvepasseren undlod den manuelle tildeling, når han/hun havdeset kalven patte. Den manuelle tildeling skulle virke som en forsik-ring, idet overvågningen efter kælvning med ko og kalv da ikke villevære så afgørende for kalvens antistoftildeling. I nogle tilfældeville en intensiv overvågning i de første timer efter kælvning mulig-vis være lettere end den konsekvente, manuelle tildeling.

I begge programmer blev antistoftilførslen søgt forbedret ved et kravom 3 tildelinger af råmælk manuelt inden for 24 timer for kalve fødti bås. Handlingen kræver ekstra arbejde, som dog ikke behøver at fal-de uden for normal arbejdstid. Handlingen blev opfyldt næsten konse-kvent (88%) i det detaljerede program, medens handlingen i det for-enklede program blev opfyldt for 7 4 % .

7.2 Handlingsplan for kalvens fodring

Tildelingen af frisk råmælk blev forkortet med 1 døgn i andet for-søgsår i forhold til i første forsøgsår. Det betød, at den syrnederåmælk kunne strække længere, da kalven i andet levedøgn kun fik 3,75liter mælk mod 6-8 liter ved tildeling af frisk råmælk efter

d r i k k e l y s t . Æ n d r i n g e n betød o g s å , at m a l k e r og k a l v e p a s s e r blev m e r e

u a f h æ n g i g e af h i n a n d e n end t i d l i g e r e , h v i l k e t s k u l l e g i v e en a r b e j d s -

l e t t e l s e .

I en del b e s æ t n i n g e r v o l d t e æ n d r i n g e n p r o b l e m e r , idet den s y r n e d e r å -

mælk t i l d e l t e f t e r 24 t i m e r gav f l e r e d r i k k e v æ g r i n g e r end ved f ø r s t e

t i l d e l i n g e f t e r 48 t i m e r . D e t t e s k y l d e s m u l i g v i s , at f o d e r s k i f t e t

skete s a m t i d i g m e d , at k a l v e n h a v d e lært at d r i k k e s e l v . P r o b l e m e r n e

med d r i k k e v æ g r i n g e r blev m i n d r e ved at u n d g å m e g e t sur r å m æ l k og/eller

ved at i b l a n d e en s k e f u l d e l e k t r o l y t b l a n d i n g i r å m æ l k e n . G e n e r e l t gav

æ n d r i n g e n fra s y r n e t r å m æ l k e f t e r 2 døgn til e f t e r 1 døgn dog ikke

den ø n s k e d e a r b e j d s l e t t e l s e .

F r e m s t i l l i n g e n og a n v e n d e l s e n af s y r n e t r å m æ l k blev i andet f o r s ø g s å r

s t ø t t e t med en to s i d e r v e j l e d n i n g ( a p p e n d i k s I ) . K a l v e p a s s e r n e blev

g e n e r e l t m e r e o p m æ r k s o m m e på v i g t i g h e d e n af at t i l s æ t t e k æ r n e m æ l k e n ,

m e d e n s r å m æ l k e n e n d n u var varm og b e t y d n i n g e n af h y p p i g o m r ø r i n g . Den

o p s a m l e d e råmælk s t r a k t e lige som f ø r s t e år t i l , at s y r n e t r å m æ l k

k u n n e a n v e n d e s i den p l a n l a g t e p e r i o d e for o v e r 8 0 % af k a l v e n e .

D i a r r é f r e k v e n s e n i r å m æ l k s p e r i o d e n var 3 3 % l a v e r e i andet f o r s ø g s å r

end i f ø r s t e f o r s ø g s å r (tabel 6 . 7 ) . Det t y d e r p å , at k v a l i t e t e n af

den s y r n e d e råmælk g e n e r e l t var b e d r e i andet f o r s ø g s å r end i f ø r s t e

f o r s ø g s å r . Æ n d r i n g e n fra o v e r g a n g s p e r i o d e n fra s y r n e t r å m æ l k til sød-

m æ l k s e r s t a t n i n g fra f ø r s t e til andet f o r s ø g s å r gav den ø n s k e d e v i r k -

n i n g , idet a n t a l l e t af e l e k t r o l y t b e h a n d l e d e d i a r r é t i l f æ l d e f a l d t med

1 7 % i o v e r g a n g s p e r i o d e n (tabel 6 . 7 ) .

V a n d t i l d e l i n g e n blev ikke r e g i s t r e r e t . Ved ti 1 s y n s b e s ø g e n e f o r k l a r e -

de k a l v e p a s s e r n e , at der ikke var p r o b l e m e r med at v æ n n e k a l v e n e til

at i n d t a g e den p l a n l a g t e v æ s k e m æ n g d e ved de to f o d r i n g e r , og at k a l -

v e n e g e n e r e l t k u n n e d r i k k e m e r e vand end a n g i v e t i h a n d l i n g s p l a n e n

for k a l v e n s fodri ng .

O p t a g e l s e n af k a l v e b l a n d i n g var v æ s e n t l i g t h ø j e r e i andet f o r s ø g s å r

end i f ø r s t e f o r s ø g s å r . O v e r g a n g e n til den m e r e s i m p l e k a l v e b l a n d i n g

s y n t e s s å l e d e s i k k e at h a v e haft n o g e n n e g a t i v v i r k n i n g på o p t a g e l s e n

Den s t ø r r e o p t a g e l s e s k y l d e s b l . a . en s t ø r r e u d f o d r i n g på g r u n d af

det s t ø r r e " m å l " . K a l v e p a s s e r e n var g e n e r e l t m e r e v i l l i g til f o d r i n g

e f t e r æ d e l y s t i a n d e t f o r s ø g s å r end i f ø r s t e f o r s ø g s å r .

- I c I -

Den højere optagelse viste sig allerede under trin 3 og 4, idet til-

delingen på 200 g ofte var mindre end svarende til efter æ d e l y s t .

Forskellene mellem de to programmer med hensyn til fodring var væ-

sentligt større i andet år end i første år. I det detaljerede program

blev der i gennemsnit anvendt 5 kg sødmælkserstatning mindre og 15 kg

kalveblanding mere i tyrekalvens første 10 leveuger end i det for-

enklede program. Hos såvel tyrekalve som kviekalve var tilvæksten

højere i det forenklede program fra 5 til 7 uger end i det deta l j e r e -

de program. Det kunne tyde på, at den tidligere fravænning i program

D end i program F påvirkede tilvæksten. Ad libitum fodringen i pro-

gram D mod fodring efter alder i program F gav en højere kalveblan-

dingsoptagelse og en større tilvækst fra 8. til 10. leveuge. Foder-

forbruget pr. kg tilvækst er lidt højere i det detaljerede program

end i det fore n k l e d e . Det kan skyldes et foderspild i program D på

grund af de relativt store udfodringer af kalveblanding. Ad libitum

fodringen efter 8 ugers alderen vil kunne ske uden foderspild ved

flytning af kalvene til strøede fællesbokse med større krybber.

7.3 Handlingsplan for kalvens sygdomsbehandling

Den systematiske behandling af diarrétilfælde blev anvendt i alle be-

sætninger i andet forsøgsår. Elektrolytbehandlinger var i over 8 0 %

af diarrétilfældene t i l s t r æ k k e l i g t , idet der ikke blev tilkaldt dyr-

læge. Set i sammenhæng med den lave dødelighed må den anvendte diarré-

behandling anses for at være effektiv.

Den relativt høje andel kalve ( 2 5 % ) , der er blevet elektrolytbehand-

let, s k y l d e s , at selv de mindste symptomer skulle b e h a n d l e s . Behand-

lingen med den hjemmeblandede elektrolytblanding kunne gøres billigt.

Eksempelvis kostede en 3x3 liter elektrolytblanding ca. 4 kr.

En konsekvent udførelse af handlingsprogrammet ved tilfælde af luft-

vejslidelser inkluderede:

a) Temperaturtagning

3) Tilkald af dyrlæge ved temperatur over 39,5°C

: ) Oral efterbehandling af kalvene i 3 dage efter dyrlægebehand-1 i ngen.

Temperaturtagningen blev slet ikke foretaget i 6 ud af 14 besætninger.

)et m e d f ø r t e , at gennemførelsen af a) og b) generelt var utilfreds-

itillende. Den orale efterbehandling blev derimod gennemført ved ca.

- 128 -

2/3 af de dyrlægebehandlede tilfælde mod 4 5 % i første forsøgsår.

Luftvejslidelser var et væsentligt problem, idet 25% af kalvene blevdyrlægebehandlet. Den manglende gennemførelse af handlingerne ved-rørende luftvejslidelser gør det imidlertid vanskeligt at vurdere be-handlingsformens effektivitet. Kun 2 besætninger, nemlig H 75-2 ogH 79-2, har gennemført handlingerne rimeligt konsekvent. Disse to be-sætninger har ingen kalve mistet, på trods af at henholdsvis 39 og50% af kalvene er særbehandlet for luftvejslidelser.

7.4 Periodebestemte handlinger

De periodebestemte handlinger blev generelt udført sjældnere end plan-lagt i det detaljerede program og hyppigere end planlagt i det for-enklede program. Det betød, at forskellen i u d f ø r e l s e a f hygiejne-handlinger og dermed også arbejdsindsatsen mellem de to programmerblev væsentligt mindre end planlagt. Den hyppigere udførelse af hy-giejnehandlingerne i det detaljerede program viste sig som et lidtbedre hygiejneniveau ved assistentens ugentlige vurderinger. Genereltvar hygiejneniveauet tilfredsstillende højt i alle besætninger ibegge programmer.

7.5 Arbejdsforbrug

Det daglige arbejdsforbrug til fodring varierede en del fra besætningtil besætning. Besætningerne i det detaljerede program anvendtegenerelt mere tid til udfodring af kalveblanding samt til udfodringaf hø og til strøning. Den systematiske forskel ved udfodring af kal-veblanding mellem programmerne må skyldes, at der i program D blevfodret ad libitum. Det gav flere skåle, der skulle tømmes tilbage ogkrævede større udfodringer i program D end i program F.

I afsnit 6.4.2 er opsat en række ligninger for sammenhængene mellemantal kalve og arbejdsforbruget. For pVogram F, hvor variationen varmindst, kan ligningerne sammenfattes til følgende ligning:

Y = 22,3 min. + 1,26 min. X, + 0,43 min. X 2

Y = Dagligt arbejdsforbrug i minutterX, = Antal kalve der får mælkXp = Antal kalve i alt.

Arbejdsforbruget til de periodebestemte handlinger blev beregnet til

- 129 -

1,1 time pr. kalv i det detaljerede program og til 0,6 time pr. kalv

i det forenklede. Såfremt kalvepasseren havde fulgt de periodebestetn-

te handlinger 100%, ville der været blevet anvendt 1,3 time i program

D og 0,4 time i program F.

7.6 Den samlede virkning ved anvendelse af et handlingsprogram

Kalvepasseren afveg generelt meget lidt fra handlingsprogrammerne i

andet forsøgsår. Det medførte, at spredningen i opfyldningsgraden

blev for lille til, at opfyldningsgraden kunne relateres til produk-

tionsresultatet.

Den høje opfyldningsgrad betyder imidlertid, at det opnåede produk-

tionsresultat i andet forsøgsår kan tages som udtryk for det forven-

tede resultat ved anvendelse af programmerne.

Afprøvningen blev ikke planlagt til at sammenligne virkningen af at

anvende de to handlingsprogrammer. Hvilket af de to programmer, der

skal anvendes, afhænger af individuelle forhold i det enkelte kvæg-

brug som omtalt i afsnit 2.2. De beregnede aflønninger i tabel 6.20

illustrerer problemstillingen. Det ses, at timeaflønningen i program

D var 23 kr. og i program F var 15 kr. Hvis hele forskellen i afløn-

ning skyldes de 0,8 time, der blev anvendt mere i program D end i

program F, blev den marginale timeløn 61 kr.

Jnder forudsætning af, at produktionen opretholdes, vil det kun være

2n god forretning at gå fra program F til program D, hvis den alter-

native timeaflønning er under 61 kr.

/ed valg af handlingsprogram er det væsentligt at se handlingsprogram-

nerne som en helhed. Det vil f.eks. være bedre at anvende program F

;nd kun at anvende 70% af program D.

)et er ikke muligt direkte at vurdere virkningen af handlingsprogram-

n e m e i forhold til den pasning, der ville være anvendt uden intro-

iuktion af handlingsprogrammerne. For kalvedødeligheden målt som pro-

:ent døde af levendefødte er det muligt at sammenligne med tilsvaren-

le grupper af besætninger i tidligere undersøgelser. I andet forsøgs-

ir var dødeligheden 1,8% fra 2. til 84. levedøgn. Til sammenligning:andt Sørensen & Østergaard (1982) en dødelighed på 6,7% i 24 SDM-

iesætninger over en 5-årig periode, og Blom et al. (1982) fandt en

lødelighed på 5,9% fra 2. til 120. levedøgn i 6 SDM-besætninger.

- 130 -

Den fundne dødelighed ved anvendelse af handlingsprogrammerne anta-ges derfor at være væsentligt lavere end den forventede uden intro-duktion af et handlingsprogram.

Analysen af handlingsprogrammernes afprøvning giver baggrund for følgende konklusioner:

det er muligt at få kalvepassere til at følge handlingsprogram-merne,

pasning ud fra handlingsprogrammer giver et tilfredsstillendeProduktionsresultat,

valg af handlingsprogram afhænger af kalvepasserens forudsæt-ninger med hensyn til alternativ værdi af arbejde, uddannelseog interesser.

- 131 -

8. DET FORENKLEDE OG DET DETALJEREDE HANDLINGSPROGRAM

Anvendelsen af handlingsprogrammerne i rådgivningstjenesten er be-

skrevet af Sørensen (1 9 8 4 ) . I det følgende præsenteres resultatet af

de to forsøgsårs udviklingsarbejde i form af et forenklet (F) og et

detaljeret (D) handlingsprogram. I forhold til andet forsøgsår er

handlingsplanerne ændret i henhold til diskussion i kapitel 7. End-

videre er der foretaget en række sproglige ændringer i planerne.

Ved fødsel i kælvningsboks er der givet mulighed for at hjælpe kal-

ven til patten som alternativ til en manuel tildeling af første rå-

mælk, når det er kontrolleret, at koen har råmælk. Endvidere er son-

defodring af råmælk til kalve, der ikke vil drikke, indført i pro-

gram F.

Tildeling af frisk råmælk er i program F ført tilbage til samme ud-

formning som i første forsøgsår, dog såfremt kalven er tildelt rå-

mælk første gang 7-8 timer efter fødsel, gives den igen inden 12

timer efter fødsel. Vandmængderne er hævet, og tildelingen af kalve-

blanding er øget i trin 3 og trin 4 i begge programmer.

I handlingsplan for sygdomsbehandling er der i program D indført en

systematisk temperaturtagning ved legemstemperaturer på 39,0°C eller

derover.

Den periodebestemte handling vedrørende udskiftning af gammelt hø

i program D er kædet sammen med udrensningen hver 7. dag.

I arbejdsgang ved fodring er det sikret, at kaiveblandingsrester

ikke kan udgøre en kilde til smitte fra kalv til kalv.

>ummen af ændringerne forventes ikke at ændre arbejdsforbruget væ-

sentligt. En flytning af kalvene til halmstrøede fællesbokse med me-

tanisk vandtildeling ved 8 ugers alderen vil ofte give en arbejds-

»esparelse. Når blot kønnene kan holdes adskilt, vil ad libitum fod-

•ing af tyrekalvene ofte være lettere og give mindre foderspild i:ællesbokse end i enkeltbokse. I fællesbokse vil det ofte også være

'u1 igt at anvende andre fodermidler som f.eks. fodersukkerroer.

- .132 -

Staidskema 'sF

Tidspunkt/-rum

HANDLINGSPLAN FOR KALVENS FØDSEL. FORENKLET PROGRAM

Observeret s i tuat ion Handling TUNGE RACEi

2 døgn før for-ventet kælvning

Kælvningsboks planlagtanvendt?

Bækkenbåndene bløde oghævet skedeåbning?

Sæt ko/kvie i vel strøetkælveboks.

Tilse kælvedyrethver 8. time.

12 timer (kvier)2-6 timer (køer)før kælvning

Opblokningsuro? Tilse kælvedyret hver4. time

Vandkalv bristet? Tilse kælvedyret 4 timerefter, at vandkalv erbristet

12 timer (kvie)4 timer (ko)efter observeretopblokningsuro

Er vandkalven bristet?

Børslytigning?

Vask hænder og koens skedeåbning, undersøg fødselsve

Tilkald dyrlæge

4 timer eftervandkalv

Fødslen er igang?

Kalven for stor tilfødsel?

Kalven lejret forkert?

nej Vask hænder og koens skede> åbning, undersøg fødselsve

Tilkald dyrlæge

Ret hoved og lemmer ellertilkald dyrlæge.

Fødslen er igang Koder synlige uden fødseli 30 minutter?

Hoved tilbageslået?

ja Undersøg fødselsvej efter^ vask af hænder og koens

skedeåbning.

nej Træk kalven frem med desinficeret udstyr (højst2 mand).

ja Ret hovedet eller tilkald> dyrlæge.

Kalven er født Vejrtrækning? nej Hæng kalven op med hovedet^ nedad, fjern slim og sti-

muler vejrtrækning

Snarest og inden8 timer efterfødsel Har koen råmælk?

Kalven drikker/patter?

Kalven tildelt første rå-mælk senere end 6 timerefter fødsel

ja Giv kalven 2 liter råmælk^ med flaske/spand, eller

hjælp kalven til patten,indtil kalven har patteti 5 min.

Optø 2 liter frosset råmæli 60°C varmt vandbad.Giv kalven råmælk med sond

Giv kalven råmælk andengang inden 12 timer efterfødsel

Hvis kælvnings-boks anvendes:

6-24 timer efterfødsel

Ko afviser kalv?

Fjern ko og kalv fra kælv-ningsboksen straks.

Kalven sættes i boks vedsiden af næstyngste kalv 2timer efter fødsel, og kælningsboksen renses og des-inficeres.

- 133 -

Staldskema 2F HANDLINGSPLAN FOR KALVENS FODRING. FORENKLET PROGRAM.0 - 1 2 UGER. TUNGE RACER.

Mængde pr. fodring, tunge racer

Trin Periode Mælkefoder

Kalve-Vand blandi ngliter mål Hø

1 0 - 2 . dag 2 liter frisk råmælk

3. - 8. dag 1\ liter fortyndet,syrnet råmælk.

1/3 Efterædelyst

9. - 14. dag 1 1 i ter fortyndet,syrnet råmælkblandet med 1 litersødmælkserstatning

1/2 2/3 Efterædelyst

4

5

5

7

3

15.

17.

36.

50.

64.

- 16.

- 35.

- 49.

- 63.

- 84.

dag

dag

dag

dag

dag

2 liter sødmælks-erstatni ng

2\ liter sødmælks-erstatni ng

\\ liter sødmælks-erstatni ng

1

H

3

5

7

2/3

1

2

3

tyre: 4

kvier: 3

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

mål kalveblanding = ca. 300 gram

ortyndet, syrnet råmælk = 3/4 syrnet råmælk + 1/4 60°C vand.

1 sødmælkserstatning = 120 g pulver blandet op i 40°C varmt vand

il 1 liter.

- 134 -

Staldskema 3F HANDLINGSPLAN FOR SYGDOMSBEHANDLING FOR KALVE 0-12 UGEFORENKLET PROGRAM. TUNGE RACER.

Kai vensal der Observeret situation Handl i ng

1-4 Kalven bliver liggendedage ved fodring?

Kalven har våd oghævet navle eller led-fortykkelse?

Undersøg navlestedet.

Tilkald dyrlæge.

2-28 Nedsat drikkelyst?dage Tynd gødning med

unormal lugt?

Tydelig di arre.(Strit-tende hår. Uelasti skhud. Tynd, ildelugten-de gødning. Nedstemt)?

Ligger kalven efter 1.elektrolytbeh. ellerhar den stadig diarréefter 2 dages elektro-lytbehandling?

Er gødningen rimeligtsamlet igen, og erhuden i gen elastisk?

Giv 3 liter elektrolytblandingstraks. Hvis der ingen diarréer ved næste fodring, fodreskalven normalt.

Ingen mælk,men 3 x 3 literelektrolytblanding daglig.

Tilkald dyrlæge. Aftal yder-ligere behandling med dyrlæge.

Gradvis overgang til normalfodri ng.1. fodring 1 1 mælk + 2 1

elektrolytblandi ng.2. fodring 1| 1 mælk + 2 1

vand.

Trinskift tidligst 2 dageefter overgang til normalfod-ri ng.

21-84 Nedsat ædelyst? Næse-dage flåd, pusten eller

hosten?

Over 39,5°C?

Har kalven stadigover 39°C 2 døgn efterførste behandling?

Er der mere end 20% afkalvene i stal den,der hoster og harnæsef1 åd?

Tag temperatur.

Tilkald dyrlæge. Oral efter-behandling i min. 3 dage. Af-tal præparat med dyrlægen.Præparatet gives i en literelektrolytblanding før mælke-fodri ng.

Diskuter videre behandlingmed dyrlæge.

Tilkald dyrlæge. Alle kalveunder 6 mdr. i stalden be-handles med antibiotika i 3døgn. Aftal præparat for oralbehandling med dyrlæge. Præpa-ratet gives i 1 liter elektro-lytblanding før mælkefodring.

hverhverhver

hver

hverhverhver

fodri ngdaç2.

7.

14.14.28.

)dag

dag

. dag• dag

. dag

- 135 -

Staldskema 4F PERIODEBESTEMTE HANDLINGER. FORENKLET PROGRAM.Hyppi ghed

1. Tilsyn med klima og kalvens sundhed2. Strøning under alle kalve3. Vask af mælkefodervogn/spande4. Vask af alle drikkeskåle samt alle udskiftede

skåle

5. Start påfyldning af tom råmæl k'sbehol der6. Vask af råmælksbeholder7. Udrensning i alle bokse8. Iblødsætning og vask af alle skåle hver 28. dag

Staldskema 5F ARBEJDSGANG VED MORGEN- OG AFTENFODRING.FORENKLET PROGRAM.

1. Snavsede skåle udskiftes.2. Elektrolytblanding* tildeles kalve med diarré.3. Syrnet råmælk fortyndes med 60°C varmt vand i forholdet 3:1 og

udfodres (Husk omrøring i beholderen).

4. Sødmælkserstatning udrøres i ca. 40°C varmt vand (120 g/liter)og udfodres efter foderkortet.

5. Kalvene gives vand efter foderkortet.6. Kraftfoderudfodring:

a. Start ved de yngste kalve.b. Levnet, pænt kraftfoder hældes i spand til større ungdyr.c. Udfodring efter foderkortet.

7. Hø tildeles efter ædelyst.8. Overskydende vand hældes væk.9. Mælkefodervogn/spande skylles.

Bemærk under fodring kalve, der ikke straks drikker mælken:

Skålen tømmes og skylles. Ved mistanke om diarré gives straks 3 literelektrolytblanding. Ved mistanke om lungebetændelse tages kalvenstemperatur. Har kalven over 39,5°C, ringes efter dyrlægen.k I 1 liter 40°C varmt vand opløses:

5 g (1 tsk.) Na Cl (kogsalt)2,5 g (i tsk.) NaH CO3 (natriumhydrogencarbonat = tvekulsurt50 g glucose (druesukker). natron)

- 136 -

Staldskema ID HANDLINGSPLAN FOR KALVENS FØDSEL. DETALJERET PROGRAM.

TidspunktZ-rum Observeret situation HandlingTUNGE RACER,

2 døgn førforventetkælvning

Kælvningsboks planlagtanvendt? ja

Bækkenbåndene bløde,skedeåbning hævet?

Sæt ko/kvie i velstrøet kælveboks.

ja Tilse kælvedyret hver 6. time.

1 døgn før for-ventet kælvning

Kælvningsfeber vedsidste kælvning?

Giv 1 port. oral kalciumpræparatstraks og 1 port. ved kælvning.

12 timer(kvier)2-6 ti mer(køer)før kælvning

Opblokningsuro? Tilse kælvedyret hver 2. time.

Vandkalv bristet? Ko? ja

Kvie? ja

Tilse kælvedyret hver Z. time.

Tilse kælvedyret hver time.

12 timer (kvie)4 timer (ko)efter observe-ret opblok-ningsuro

Er vandkalvbristet?

Børslyngning?

nej Vask hænder og koens skedeåbning,* undersøg fødselsvej.

ja ^ Tilkald dyrlæge.

4 timer eftervandkalv

Fødslen er igang?

Kalven for stor tilfødsel?

Lejringsfejl?

Undersøg fødselsvej efter vask afhænder og koens skedeåbning.

Tilkald dyrlæge.

Ret hoved/lemmer eller tilkald dyr-læge^

Fødslen erigang

Koder synlige udenfødsel i 30 minutter?

Hoved tilbageslået?

Undersøg fødselsvej efter vask afhænder og koens skedeåbning.

Træk kalven frem med desinficeretudstyr (højst 2 mand).

Ret hovedet eller tilkald dyrlæge.

Kalven er født

Vejrtrækning?

Hæng kalven op med hovedet nedad,fjern slim og stimuler vejrtrækning

Desinficer navlen med 5% jodspiri-tus.

Snarest oginden 6 timerefter fødsel

Har koen råmælk?

Kalven drikker/patter?

nej.

Giv kalven 2 liter råmælk med fla-ske eller spand, ej 1er hjælp kalventil patten, indtil*kalven harpattet i 5 minutter.

Optø 2 liter frosset råmælk i 60°Cvarmt vandbad.

nej Giv kalven råmælk med sonde.

Hvis kælvnings-boks anvendes:

6-24 timerefter fødsel

Ko afviser kalv?Fjern ko og kalv fra kælvningsbok-sen straks.

Kalven sættes i boks ved siden afnæstyngste kalv 24 timer efter fød-sel, og kælvningsboksen renses ogdesinficeres.

- 137 -

Staldskema 2D HANDLINGSPLAN FOR KALVENS FODRING. DETALJERET PROGRAM0-12UGER. TUNGE RACER.

Mængde pr. fodring

Kalve-

Tri n

1

2

Peri ode

0 - 24

2. - 8.

ti mer

dag

Mælkefoder

3 x 2 1 frisk råmælk.Første gang inden 6timer efter fødslen.

21 liter fortyndet,syrnet råmælk

Vandliter

bl åndingmål

1/3

Hø

Efterædelyst

9. - 14. dag 1 liter fortyndet,syrnet råmælk blan-det med 1 litersødmælkserstatning

1/2 2/3 Efterædelyst

4

5

6

7

8

15. - 16. dag

Indtil kraft-foderet ædes op

Indtil kraft-foderet ædes op

Indtil kraft-foderet ædes op

Indtil kraft-foderet ædes op

2 liter sødmælks-erstatning

2\ liter sødmælks-erstatning

le li ter sødmælks-erstatni ng

1

U

3

5

7

2/3

1

2

3

tyre:4

kvi er : 3

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

1 mål kalveblanding = ca. 300 gram

Fortyndet, syrnet råmælk = 3 dele syrnet råmælk + 1 del 60°C varmtvand.

1 1 sødmælkserstatning = 120 g pulver blandet op i 40°C varmt vandtil 1 liter.

Trin Observeret situation Handling

Kalven slikker den sidste deci-1 i ter mælk op ja

Drys 20-30 gram kalve-blanding i mælkeskålen.

5-8 Kraftfoderskål tom før morgen- jafodringen, uden at det skyldesfoderspiId.

Temperatur i stalden over 25°C ja

Ryk kalven et trin ifoderplanen og på foder-kortet .

Giv den anbefalede mængdevand 3 gange daglig.

Efter Tyrekalvens kraftfoderskåltrin tom før morgenfodringen3

ja Giv kalven 1 mål kalve-~ blanding mere pr. fodring,

Noter antallet på foder-k o r t e t .

•f u"s"RT™)Cv i"e k ä T v e g i v e s aTdlr i g " o v e r 3 mal k a l v e b l a rKn~FFg™p~r~! f ô d r i n g™

- 138 -

Staldskema 3D HANDLINGSPLAN FOR SYGDOMSBEHANDLING FOR KALVE 0-12 UGERDETALJERET PROGRAM. TUNGE RACER.

Kai vensalder Observeret situation Handl i ng

1-4dage

Hvert ti 1 syn

Våd og hævet navle?

Navlestedet undersøges.

Tilkald dyrlæge.

2-28dage

Hvert ti 1 syn

Nedsat drikkelyst?Tynd gødning medunormal lugt?

Tydelig di arre?(Strittende hår. Uela-stisk hud. Tynd, ilde-lugtende gødning.Nedstemt) .

Ligger kalven efter 1.elektrolytbeh. ellerhar den stadig diarréefter 2 dages elektro-lytbehandli ng?

Er gødningen rimeligtsamlet igen, og erhuden igen elastisk?

ja

Vurder kalvens bagparti samtdens leje.

Giv 3 liter elektrolytblan-ding straks. Er der ingendiarrétegn ved næste fodring,fodres kalven normalt.

Ingen mælk men 3 x 3 literelektrolytblanding daglig.

Tilkald dyrlæge. Aftal yder-ligere behandling med dyr-1ægen.

Gradvis overgang til normalfodri ng.1 . fodri ng 1 1 mælk + 2 1

elektrolytblandi ng2. fodring li 1 mælk + 2 1

vand.

Trinskift tidligst 2 dageefter overgang til normal-fodri ng .

21-84 Nedsat ædelyst? Næse-dage flåd, pusten eller

hosten?

Over 39,5°C

39,0-39,5°C

Har kalven stadigfeber 2 døgn efterførste behandling?

Er der mere end 20% afkalvene i stalden, derhoster og har næseflåd?

Tag temperatur.

Tilkald dyrlæge. Oral efter-behandling i 3 dage. Aftalpræparat med dyrlægen. Præp.gives i 1 liter elektrolyt-blanding før mælkefodring.

Tag temperatur ved næsteti 1 syn.

Diskuter videre behandlingmed dyrlæge.

Tilkald dyrlæge. Alle kalveunder 6 mdr. i stalden be-handles med antibiotika i 3døgn. Aftal præparat for oralbehandling med dyrlæge. Præp.gives i 1 liter elektrolyt-blanding før mælkefodring.

vedsamtkl .hver

hver

hver

hver

hver

hver

hver

hver fodringhver aften

21 .00.dag

dag

7. dag

7. dag

7. dag

7. dag

14. dag

- 139 -

Staldskema 4D PERIODEBESTEMTE HANDLINGER. DETALJERET PROGRAM

Hyppighed

1. Tilsyn med klima og kalvenes sundhed

2. Strøning under alle kalve

3. Vask af mælkefodervogn/spande

4. Udrensning i alle bokse og fjernelse afgammelt hø

5. Start påfyldning af tom råmælksbeholder

6. Vask af tom råmælksbeholder

7. Vask af alle drikkeskåle og alle udskiftedeskåle

8. Iblødsætning og vask af alle kraftfoderskåle

Staldskema 5D ARBEJDSGANG VED EN MORGEN- OG AFTENFODRINGDETALJERET PROGRAM

1. Snavsede skåle udskiftes.

2. Elektrolytblanding* tildeles kalve med diarré.

3. Syrnet råmælk fortyndes med 60°C varmt vand i forholdet 3:1og udfodres (Husk omrøring i beholderen).

4. Når kalvene slikker den sidste syrnede råmælk i sig, drysseslidt kalveblanding i mælkeskålen.

5. Sødmælkserstatning udrøres i ca. 40°C varmt vand (120 g/liter)og udfodres efter foderkortet.

6. Vand tildeles efter foderkortet.

7. Kaiveblandingsudfodring:

a. Start ved de yngste kalveb. Levnet kalveblanding fra raske kalve hældes i spand til

kalve over 7 uger;levnet kalveblanding fra syge kalve anven-des til større ungdyr eller kasseres.

c. Ildfodring efter foderkortet.

8. Hø tildeles efter ædelyst.

9. Overskydende vand hældes væk.

0. Mælkefodervogn/spande vaskes.

Bemærk under fodring kalve, der ikke straks drikker mælken:

Mælkeskålen tømmes og skylles. Ved mistanke om diarré gives straks3 liter elektrolytblanding. Ved mistanke om lungebetændelse tageskalvens temperatur. Har kalven over 39,5°C, tilkaldes dyrlægen.

* Pr. liter vand (40°C) opløses:5 g (1 tsk.) Na Cl (kogsalt)

2,5 g (i tsk.) NaH COs (natriumhydrogencarbonat = tvekulsurt50 g glucose (druesukker) natron)

- 140 -

9. LITTERATUR

Andersen, P.E. & Just, A., 1983. Tabeller over foderstoffers sammen-sætning m.m. Kvæg og svin. Det kgl. danske Landhusholdnings-selskab, 102 pp.

Anonym, 1978. Årsberetning fra Veterinærdirektoratet

Anonym, 1979. Årsberetning fra Veterinærdirektoratet

Anonym, 1980a. Årsberetning fra Veterinærdirektoratet

Anonym, 1980b. Produktion af ungtyre, Landbrugets Informationskontor,19 pp.

Anonym, 1981. Årsberetning fra Veterinærdirektoratet

Bl om, J.Y., 1981. Enzootisk pneumoni hos kalve - Epidemiologi og pro-fylakse. Licentiatafhandling, København, 101 pp.

Blom, J.Y., 1982. The relationship between Serum Immunoglobul inValues and Incidence of Respiratory Disease and Enteritis inCalves. Nord. Vet. Med. 34, 276-284.

Blom, J.Y., Thysen, I., 1980. Klimaets indflydelse på kalvens sund-hed. I 502. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg (red. V.Østergaard & J. Hindhede), p. 138-153.

Blom, J.Y., Thysen, I., Østergaard, V. & Møller, F. 1984. Kalvessundhed og tilvækst i relation til staldklima, jern- og immun-status samt sygdomsbehandling. 570. Beretning fra StatensHusdyrbrugsforsøg, 108 pp.

Christensen, J., 1981. Ledelse og rådgivning for etablerede kvægbe-drifter. Jordbrugsøkonomisk Institut, Kbh. Stencil, 16 pp.

Church, D.C., 1980. Growth and development of the ruminant stomach:I: D.C. Church (editor) Physiology and nutrition of ruminants.Vol. 1, Digestive physiology, 2. ed. 34-45.

Corley, L.D., Staley, T.E., Bush, L.J. & Jones, E.W., 1977. Influ-ence of colostrum on transaspitheli al movement of Escherichiacoli 055, J. Dairy Sei. 60.9. 1416-1421.

Edwards, S.A., 1982. Factors affecting the time to first suckling indairy calves. Anim. Prod. 34, 339-346.

Flipot, P., Lalande, G. & Fahmy, M.H., 1972. Effects of temperatureof milk replacer and method of feeding on the performance ofHolstein veal calves. Can.J. Anim. Sei. 52, 654-664.

Foldager, J., Sejersen, K. & Larsen, J.B., 1978. Opdrætningsintensi-tetens indflydelse på yverets udvikling og mælkeproduktion iførste laktation. 226. medd. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp.

- 141 -

Foley, J.A. & Otterby, P.E., 1978.'Avai1abi1 i ty, Storage, Treatment,Composition and Feeding Value of Surplus Colostrum. A Review.J. Dairy Sei. 61, 1033-1060.

Fordtran, J.S., Rector Jr., F.C. & Carter, N.W., 1968. The mecha-nisms of sodium absorption in the human small intestine. I. Clin.Invest. 47, 884-900.

Frantzen, J., Toullec, R., Thivend, P. & Mathieu, C M . , 1973. Influ-ence de la coagulation des proteins sur la vidange stomacale chezle veau preruminant. Ann. Vet. Anim. Bioch. Biophys. 13, 718-721.

mi 1k-fedGöoden, J.M., 1973. The importance of lipolytic enzymes in mand ruminating calves. Aust. J. Biol. Sei. 26, 1189-1199.

Hansen, 0. & Ottolenghi, P., 1982. Rehydrering af kalve med laktose-behandlet mælk tilsat salt? Dansk Veterinær Tidsskrift 65: 24,1123-1126.

Hibbs, J.N. & Conrad, H.R., 1960. Studies on milk fever in dairy cowsEffect of three prepartal dosage levels of vitamin D on milk feverincidence. J. Dairy Sei., 43, 1124-1129.

James, R.E. & Polan, C.E., 1978. Effect of orally administered duo-denal fluid on serum proteins in neonatal calves. J. Dairy Sei.61: 10, 1444-1449.

Jenkins, K.J., Mahadevan, S. & Emmins, D.B., 1980. Susceptibility ofproteins used in calf milk replacers to hydrolysis by variousproteolytic enzymes. Can.J. Anim. Sei. 60, 907-914.

Jenny, B.F., Mills, S.E., Johnston, W.E. & O'Dell, G.D., 1978.Effect of Fluid Intake and Dry Matter Concentration on Scoursand Water Intake in Calves Fed Once Daily. J. Dairy Sei. 61,765-770.

Jensen, P.T., 1978. Quantitative studies on immunoglobuli ns, albuminand total protein in serum from young normal calves. Nord. Vet.Med., 30, 145-154.

Kruse, V. 1969. Resorption af immunoglobulin fra kolostrum hos ny-fødte kalve. Licentiatafhandling, København, 66 pp.

Lewis, L.D. & Phillips, R.W., 1973. Diarrhoea induced changes inintracel1ular and extracellular ion concentrations in neonatalcalves. Ann. Rech. Vet. 4, 99-111.

Liboriussen, T., 1981. Bestemmelse af kalvefaderens indflydelse påkælvningsforløb. 519. Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 66 pp,

Lister, E.E. & Emmens, D.B., 1976. Quality of proteins in milk re-placers for young calves. 2. effects of heat-treatment of skimmilk powder and fat levels on calf growth, feed intake and nitro-gen balance, Can.J. Anim. Sei. 56, 327.

- 142 -

Logan, E.F. & Penhale, W.J., 1971. Studies on the immunity of thecalf to col ibaci11osis III. The local protective activity ofcolostrum within the gastro-intestinal tract. Vet.Rec. 8 9 , p. 628.

Logan, E.F., McMurray, C.H., O'Neill, D.G., McParland, P.J. & McRory,F.J., 1978. Absorption of colostral immunoglobuli ns by the neona-tal calf. B. Vet. J. 134, 258-262.

Lykkeaa, J., 1982. Fermented colostrum as milk replacer for youngcalves. I: XXI International Mejerikongres Moskva 12.-16.juli 1982,

Lykkeaa, J. & Ingvardsen, K.L., 1982. Syrnet råmælk og skummetmælktil spædkalve. 4 4 8 . medd. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp.

Melander, P., 1981. Økonomi information til virksomhedsbehov. Økonomi-styrina set i 1 edelsesperspektiv. Samfunds!itt. , Kbh., 200 pp.

M o r r i l l , J.L., Dayton, A.D. & Behnke, K.C., 1981. Increasing consump-tion of dry feed by young calves. J. Dairy Sei. 6 4 , no. 11,2216-2219.

Morton, D.H. 1968. Bovine Dystocia - A Survey of 200 cases met within general practice. Vet. R e c , 530-537.

Neergaard, L., 1975. Behandling af diarré hos nyfødte kalve. Uge-skrift for Agronomer og Hortonomer 120, 534-537.

Neimann-Sørensen, A., Konggaaard, S.P. & K r u s e , V. , 1 9 6 6 . Råmælk ogdens betydning for sundhed. Landøk. Forsøgslab. Årbog, 3 4 6 - 3 5 4 .

Rasbech, N.O., 1973. Husdyrenes Reproduktion 1. Carl Fr. Mortensen,Kbh. 213 pp.

Reiter, B., 1978. Review of nonspecific antimicrobial factor in colo-strum. Ann. Rech. Vet. 9, 205.

Roy, J.H.B., 1975. Nutrition and management: Factors affecting peri-natal mortality in calves. I: J.M. Rutter ( e d i t o r ) . Perinatalill-health in calves. First seminar on pathology. Commission ofthe European Communities. 125-141.

Slagsvold, P.B., Laksvela, B., F!atlandsmo, K., Krogh, N., Ulstein,T.L., Ek, N. & Landsverk, B. 1977. Indigestion in young calves.Different lactose levels in milk diets and milk replacers. Acta.Vet. Scand. 18, 194-204.

Stobo, I.J.F. & Roy, J.H.B., 1978. The use of non-milk proteins inmilk substitutes for calves. World Anim. Rev. 2 5 , 18-24.

Stott, G.H., Marx, D.B., M e n e f e e , B.E. & N i g h t i n g a l e , G.T., 1979a.Colostral immunoglobulin transfer in calves. I: Period of absorp-tion. J. Dairy Sei. 6 2 : 1 0 , 1632-1638.

Stott, G.H., Marx, D.B., M e n e f e e , B.E. & N i g h t i n g a l e , G.T., 1979b.Colostral immunoglobulin transfer in calves III: Amount of absorp-tion. J. Dairy Sei. 6 2 : 1 2 , 1902-1907.

- 143 -

Sørensen, J.T. & Østergaard, V., 1982. Kalvedødelighedens omfang ogkarakter i større besætninger. I: Helårsforsøg med kvæg XXII (ed.V. Østergaard & J. Hindhede). 532. Beretning fra Statens Husdyr-brugsforsøg, København, 80-90.

Sørensen, J.T., 1984. Handlingsprogrammer til kalveopdrætning, me-tode og anvendelse. I Helårsforsøg med kvæg XXIV (ed. V. Øster-gaard & J. Hindhede). 571. Beretning fra Statens Husdyrbrugsfor-søg, 91-105.

Tennant, B., Harrold, D. & Reina Guerra, M., 1972. Physiologie andMetabolie Factors in the Pathogenesis of Neonatal Enteric Infec-tions in Calves. J.A.V.M.A. 161, 993-1007.

Termouth, J.H. & Roy, J.H.B., 1978. Concurrent studies of the flowof digesta of the exocrine pancreatic secretion of calves. 6.The effect of feeding warm or cold milk by bucket or teat. Br. J.Nutr., 40. 553-561.

Termouth, J.H., Roy, J.H.B. & Shotton, S.M., 1976. Concurrent studieson the flow of digesta in the duodenum and of exocrine pancreaticsecretion in calves. 4. The effect of age. Br. J. Nutr. 36,523-535.

Toofanian, F., Mill, F.W.G. & Kidder, D.E., 1973. The mucosaldisaccharidases in the small intestine of the calf. Ann. Rech.Vetér. 4, 57-59.

- 144 -

APPENDIKS I VEJLEDNINGER UDDELT SAMMEN MED HANDLINGSPROGRAMMET

la AFTENTILSYN MED KALVENE

F o r at m i n i m e r e o m k o s t n i n g e r n e v e d s y g d o m b l a n d t k a l v e n e

er d e t v i g t i g t , at s y g d o m s s y m p t o m e r o p d a g e s så t i d l i g t s o m

m u l i g t . F o r u d e n t i l s y n v ed f o d r i n g s t i d s p u n k t e r n e er d e t der-

f o r v i g t i g t at t i l s e k a l v e n e om a f t e n e n , h v i l k e t vil s i g e :

Tidligst kl. 21 0 0 og helst mellem 22 0 0 og 24 0 0.

Hver kalv i a g t t a g e s s e l v s t æ n d i g t .

Kalve 2-28 dage gamle:

B a g p a r t i , u n d e r l a g og kalven ( s t r i t t e n d e h å r ) u n d e r s ø g e s

for at o p d a g e d i a r r é t i l f æ l d e .

K a l v e 10-14 d a g e g a m l e er især en r i s i k o g r u p p e .

Kalve med d i a r r é gives 2-3 liter e l e k t r o l y t b l a n d i n g s t r a k s .

Kalve over 4 uger:

Åndedrættet og mund-næse-region iagttages.

Hvis kalven puster, hoster, har næseflåd eller virker

nedstemt, tages temperatur, som noteres på kalvekortet.

Har kalven over 39,5°C, tilkaldes dyrlæge.

Klimaet iagttages og reguleres om nødvendigt.

- 14.5 -

Ib FREMSTILLING OG HÅNDTERING AF SYRNET RÅMÆLK

Til syrnet råmælk anvendes:Overskydende mælk fra de 2 første udmalkninger.Al mælken fra 3., 4., 5. og 6. udmalkning.De efterfølgende udmalkninger, såfremt mælken endnu ikkekan leveres på mejeriet.

Til syrnet råmælk anvendes ikke:De 2 første udmalkninger efter antibiotikabehandling modmastiti s.Kasseret mælk fra køer, der er mere end 7 dage efter kælv-ning. Denne mælk kan anvendes frisk i stedet for sødmælks-erstatning.

Syrningen startes således:- Råmælken hældes i en rengjort beholder.- Der ihældes 1 liter kærnemælk,medens råmælken endnu er varm,

Der omrøres omhyggeligt.

Syrnet råmælk håndteres således:Efter hver malkning hældes den varme råmælk i den syrnederåmælk.Alle beholdere med syrnet råmælk omrøres grundigt 2 gange idøgnet.Den syrnede råmælk passer normalt sig selv.I følgende tilfælde bør der dog tilsættes J-l liter ekstrakærnemælk:a: ved iblanding af meget blodig råmælkb: ved iblanding af 3. og 4. udmalkning efter mastitis-

behandli ng.c: ved iblanding af råmælk fra køer ilagt børstave.Med faste tidsintervaller (hver uge/hver 14. dag) startessyrningen i en rengjort beholder.Når en beholder er tom, rengøres den grundigt.Syrnet råmælk opbevares bedst ved en rumtemperatur på10-20°C.

10 a

- 146 -

Ic FODRING MED SYRNET RÅMÆLK

Råmælken tages normalt fra den ælds t e b e h o l d e r .

Til nye kalve tages dog fra yn g s t e og mindst sure b e h o l d e r .

Råmælken fortyndes med 1 del 60°C varmt vand til 3 dele

råmælk.

Den fortyndede råmælk indeholder 1 2 % tørstof og er 20 - 3 0 ° C .

Den fortyndede råmælk kan klumpe eller s k i l l e , hvis der

iblandes mere vand eller varmere vand end anbe f a l e t .

Ved drikkevægring iblandes en spiseskefuld d r u e s u k k e r eller

elektrolytblandi ng.

Ibland aldrig almindeligt sukker. Det kan kalven ikke t å l e .

For besætninger af tunge racer er der normalt råmælk nok til

følgende plan:

1 døgn 3 x 2 liter frisk råmælk, første gang hurtigst

muligt efter kælvning.

2-8 døgn 1\ liter fortyndet, syrnet råmælk pr. fodring.

9-14 døgn 1 liter fortyndet, syrnet råmælk og 1 liter sød-

mælkserstatning pr. fodring.

I perioder med små mængder syrnet råmælk, f.eks. ved kvie-

kælvninger, begrænses perioden med 2\ liter pr. fodring,

medens perioden tilsvarende forlænges, når der er store

mængder råmælk til rådighed.

- 147 -

APPENDIKS II SAMMENSÆTNING AF KALVEBLANDING

Sammensætning af kalveblanding i første forsøgsår.

13,0% Sojaskrå (toasted)

19,0% Hørfrøkager

60,3% Byg, bedste danske kvalitet og val set

5,0% Melasse, roesukker

1,7% Mineralblanding type I med mikromineraler og 20 g Ca og

14 g P pr. 100 g samt 400 I.E. A-vitamin, 80 I.E. D3-vitamin

og 400 mikrogram E-vitamin pr. gram.

1,0% Foderkridt

Indhold: 100 FE pr. 100 kg. 15% fordøjeligt råprotein.

Pr. kg blanding:

8 g kalcium

6 g fosfor

2 g magnesium

7000 I.E. A-vitamin

1400 I.E. D3-vitamin

7000 mikrogram E-vitamin.

Sojaskrå, hørfrøkager, melasse og mineralblanding er pelleteret og

iblandet valset byg.

Sammensætning af kalveblanding i andet forsøgsår fremgår af tabel

5.1. B l a n d i n g e n fra det ene af de to p r o d u k t i o n s s t e d e r afveg fra

b l a n d i n g e n , idet 2% me l a s s e var iblandet sammen med 2% hv e d e k l i d .

Indholdet af valset byg var således 2 p r o c e n t e n h e d e r m i n d r e .

I andet f o r s ø g s å r var bl a n d i n g e n en sm u l d b l a n d i n g uden p e l l e t e r i n g .

APPENDIKS III REGISTRERINGER FORETAGET AF KALVEPASSEREN.

FØRSTE FORSØGSÅR.

10b

- 148 -

APPENDIKS Ilia

Kort

1 1 1Gård

1 1Mor

1 1 1

KivNr

Fds.-dato

Dg

1Md

1År

1

TdKøn

11 12 18 20

\ved tvilling

Tyr = 1Kvie = 2

Kun ét t<i hverrubri k

1. Før kælvning ^ <0 udmalket ̂ g o l dp e r iodeb. Kælvningsfeber ved sidste kælvningc. Tegn på begyndende kælvningsfeber

Ja Forebyggendebehandling

2. Kælvningssteda.

b.

Kælvningsboks:

Bås

Indsat:

Boksen

dagkl.

var: rensetstrøetren halmingen halm

c. Andet

3. Kælvningsforløb hvis observeret:

a. Opbloknings- Vandkalv Undersøguro obs.? gået inden fødselsvej

kl. 4 t(ko), 12 t(kvie) Ja NejI j • J a

Børslyngning

Nej Ja

11 12 13Fødsel igang inden 4 Undersøgtimer efter vandkalv? fødselsvej

Ja Nej Ja

15

Lejringsfejl?For stor kalv?

Nej fAndet?

17!

73—^

Tilkalddyrlæge

Ja_ Rett.ej selv

21253 3j-

2635

Fremtrækning 1 person -f kæder/reb?1 person + kæder/reb?Flere personer?Kejsersni t/parteri ng?

d. Lejring Forlæns?Baglæns?

4. Efter kælvning a. Kalvenst i ls tand

Død før fødsel?Død under fødsel?Ingen vejrtrækning?Kan ikke stå efter 6 t?

Normal?

Stimulantiabeh.4 7J->Sondefodr. m.

råmælk50( Dyrlægetilkald

b. Fødselstidspunkt? kl.

c. Navledesinfektion? dagkl.nej

H

5. Kalvens første råmælk

a. Kælvningsboks (flaske/spand)b. Kalveboksc. Råmælksbank

d. Ingen råmælk givet manueltinden for første døgn

kl. liter606366

Ja

- 149 -

APPENDIKS

Kort

1 1 1

11 Ib

Gård| |

Mor

1 1 1Nr

FdsDg1

-datoMd1

Ar1 •

/—1d 1 \v e d t v i l l i n g

Tyr = 1Kvie = 2

TI 12 18 19 20

Kun ét t a li hverr u b r i k .

Kaelvningssted a> K a 1 v n i n g s b o k s : I n d s a t : d a g

k l .Boksen var: renset

strøet

Ja

b. Bås ren halmingen halm

c. Andet

2. Kælvningsforløb hvis observeret:a. Opbloknings- Vandkalv Undersøg Børslyngning

uro obs.? gået inden fødselsvejkl. 4 t(ko), 12 t(kvie) Ja Nej Nej Ja

1 I li! Ja | 121 Nej t ni 1 15 1 \ 17

b. Fødsel igang inden Undersøg Lejringsfejl4 timer efter vand- fødselsvej For stor kalvkalv? Ja Nej Ja Nej fAndet

212533

1 1 ?Q 1 1 ,1 1

c. Fremtrækning 1 person -s- kæder/reb?1 person + kæder/reb?Flere personer?Kejsersni t/parteri ng?

d. Lejring Forlæns?Baglæns?

3. Efter kælvning a. Kalvens Død før fødsel?tilstand Død under fødsel?

Ingen vejrtrækning?Kan ikke stå efter6 timer?Normal ?

b. Fødselstidspunkt? Kl. [

c. Navledesinfektion? dagkl.nej

4. Kalvens første råmælk M i-jtnra. Kælvningsboks (flaske/spand)b. Kalveboksc. Råmælksboks

d. Ingen råmælk givet manuelt Jainden for første døgn |

>

1 »' ^

>

36373841

4243

444546

4750

52

545657

606366

67

TilkalddyrlægeJa Nej

19

232735

I 40

1 |*9

Kort

1 ih 1

Gård

JtÀz

Ko nr Fds datodg. md. år

/{/\â\?\f\li

Idkode

Køn

•Jt12 18 19

Kalvens opvckst:

Punkterne 1-8 udfyldes af kalvepasser.

Punkterne 9-13 udfyldes af dyrlzge.

Kalvens teaperatur skrives aed 1 deciaal

Ophør aed 1. Syrnet 2. 5 liter

4. Elektrolytbehandling

5. Elektrolytbehandling

6. Oral antibiotika af kalvepasser

7. Oral antibiotika af kalvepasser

8. Teaperaturtagning i øvrigt

9. Dyrlcge: beh. af coli-bacillose

10. Dyrlcge: beh. af diarre

11. Dyrlcge: beh. af luftvejsinfektioner

12. Dyrlcge: beh. af andre sygdoaae

13. Dyrlcge: beh. af andre sygdoaae

Sualinie

9

9

9

9

9

9

9

9

9

1 /

0

(od

0

0

0

0

0

0

0

0

0

1

1

2

2

3

4

5

6

V

raaslkdg. ad.

dg. ad.36

2 0 1

4 0 T e ' P

søda.dg.

erst,ad.

/$\/$dg. ad.

43

/ .Si\ ) 0

47Te ip

Søda.do.

erst ,ad.

dg.50

/

ad.

/ 0

54™ P

1

I \ U

1

1 b

3 3

« H l VJ

2 1 Z /Tsk

i • U l i

Ö

J ' I "

W

' fTemp.

3|2lemp.

/ 7Nu

éz EN L I N I E PR. KALV PR. UGE

TTygï

r 3

s

z2Z

1 <y

1111k11

7

0/2?^

é

1?

26

/

-

/

2%12ZZ

i?/23V5

30 32

%

3333

/

3S313

33:

/

?3

3

3

1

35

3//222•2.

*

Ih

3

3S

33

/

37 AO A 6 49 5J 54 55 58 63

Nye kalve i boksea. Ved indszttelse var boksen

ej renset - 1renset • ne top = 2renset og tør - 3

b. Kraftf.i den sidste rest i*lk dNej » 1Ja - 2

Hygiejnec. KraftfoderskSl

1 > Burde vire udskiftet2 - Gaaielt kraftfoder3 - RenHzlkeskal1 - B u r d e v i r e u d d c i f t e t2 , R e n « e n s t å r « e d v a n d3 - Ren

Leje1 - Tydelig vSd2 » Lidt våd3 - Tør

Foder til rådighed før fodringf. Kraftfoder

1 « Toi skal2 « Passende rest3 - Rigelige rest

g. Hø1 = Ingen hø2 - Burde vire udskiftet3 - Godt. frisk hø

- 152 -

APPENDIKS I V aStaldskema ID Handlingsplan

Tidsplan/-rum

2 døgn førforventetkælvning

1 døgn førforv. kælvn.

12 timer(kvier)2-6 timer(køer) førkælvning

12 tim.(kvie)4 tim. (ko)eft. observe-ret opblok-ningsuro4 timer eftervandkalv

Fødslen eri gang

Kalven erfødt

Hurtigst mu-ligt og inden6 timer efter•FfliHcoiTBU5C1

6 timer efterfødsel

Hvis kælvn.boks anvendes

6-24 timerefter fødsel

Observeret situation

Kælvningsboks planlagt anvendt?

Bækkenbåndene bløde, skede-åbning hævet?

Kælvningsfeber ved sidstekælvning?

Opblokningsuro:

Vandkalv gået? Ko?

Kvie?

Er vandkalv gået?

Børslyngning?

Fødslen er igang?

Kalven for stor til fødsel?

Lejringsfejl?

Koder synlige uden fødseli 30 minutter?

Hoved tilbageslået?

Vejrtrækning?

Har koen råmælk?

Kalven kan endnu ikke ståop?

Ko afviser kalv?

for

ja ̂

JJL-5,

ja >

ja >ja >

ja >

nej^

ja

nej >

ja >ja v

ja

nejv

ja >

nej^

ja ̂

ja N7

nej >

nej >

ja

nej

kalvens fødsel

Handling

Sæt ko/kvie i vel strøetkælveboksTilse kælvedyret 4 gangedagligt

Giv 1 port. oral kalciumpræp.straks og 1 port. v. kælvning

Tilse kælvedyret hver 2. time

Tilse kælvedyret hver 2. time

Tilse kælvedyret hver time

Vask hænder og koens skede-åbning, undersøg fødselsvej.

Tilkald dyrlæge

Vask hænder og koens skede-åbning, undersøg fødselsvejTilkald dyrlæge

Ret hoved/lemmer eller til-kald dyrlæge

Vask hænder og koens skede-åbning, undersøg fødselsvej.

Træk kalven frem med desinfi-ceret udstyr (højst 2 mand).

Ret hovedet eller tilkalddyrlæge

Hæng kalven op med hovedetnedad og giv den stimulantia-behandling

Desinficer navlen med 5% jod-spiritus hurtigst muligt

Giv kalven 2 liter råmælk medflaske eller spand

Optø 2 liter frosset råmælki 60°C varmt vandbad

Giv kalven råmælk med sonde

Fjern ko og kalv fra kælv-ningsboksen straks.

Kalven sættes i boks vedsiden af næstyngste kalv 24 teft. fødsel og kælvningsboksrenses.

- 153 -

APPENDIKS IVbStaldskema 2D Handlingsplan for kalvens opvækst (0-12 uger) FODRING

Mængde pr. fodring, tunge racer

Trin Periode MælkefoderVand1 iter

Kalve-blanding

mål Hø1

2

3

4

5

6

7

8

0 - 2 4 timer

2. - 8. dag

9. - 14. dag

15. - 16. dag

Indtil kraft-foderet ædes op

Indtil kraft-foderet ædes op

Indtil kraft-foderet ædes op

Indtil kraft-foderet ædes op

3 x 2 liter friskråmælk, første ganginden 6 timer efterfødslen2\ liter fortyndet,syrnet råmælk1 liter fortyndet,syrnet råmælk blandetmed 1 liter sødmælks-erstatni ng2 liter sødmælks-erstatning2\ liter sødmælks-erstatni ng

1J liter sødmælks-erstatning

1/2

1/2

1

2

4

6

1/3

1/3

1/3

1

2

3

tyre: 4kvier: 3

EfterædelystEfterædelyst

EfterædelystEfterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

1 mål kalveblanding = ca. 300 gramFortyndet, syrnet råmælk = 3/4 syrnet råmælk + 1/4 60°C varmt vand1 1 sødmælkserstatning = 120 g pulver blandet op i 40°C varmt vand.

Trin Observeret situation HandlingKalven slikker den sidstedeciliter mælk op

Drys 20-30 gram kalve-blanding i mælkeskålen

5-8 Kraftfoderskalen er tom førmorgenfodringen, uden at detskyldes foderspild.

Ryk kalven et trin ifoderplanen og påfoderkortet.

Efter Tyrekalvens kraftfoderskål ertrin tom før morgenfodringen8

Giv kalven 1 mål kalve-blanding mere pr. fod-ring. Noter antallet påfoderkortet.

Husk: Kviekalve gives aldrig over 3 mål kalveblanding pr. fodring.

- 154 -

APPENDIKS IVc

Staldskema 3D Handlingsplan for kalvens opvækst (0-12 uger): SYGDOM

Kai vensHandl i ngalder Observeret situation

1-4 dage Hvert tilsyn

Våd og hævet navle?

Navlestedet undersøges

Tilkald dyrlæge

2-28 dage Hvert tilsyn

Nedsat drikkelyst?Tynd gødning med unormallugt?

Tydelig diarré? (Strit-tende hår, Uelastisk hud.Tynd, ildelugtende gød-ning, nedstemt)

Ligger kalven efter 1.elektrolytbeh. eller harden stadig diarré efter2 dages elektrolytbeh.?

Er gødningen rimelig sam-let igen og er hudenigen elastisk?

Vurder kalvens bagpartisamt dens leje.

Giv kalven 3 liter elek-trolytblanding straks.Er der ingen diarrétegnved næste fodring, fod-res kalven normalt.

Ingen mælk men 3 x 3 1elektrolytblanding dag-lig.

Tilkald dyrlæge. Aftalyderligere behandlingmed dyrlægen.

Gradvis overgang tilnormal fodring.1. fodri ng 1 1 mælk +

2 1 elektrolytbland.2. & 3. fodring 1J 1

mælk + vand efterdri kkelyst.

Trinskift tidligst 2 dg,efter overgang til nor-mal f odri ng .

21-84 Nedsat ædelyst? Næseflåd:dage pusten eller hosten?

Over 39,5°C

Har kalven stadigfeber 2 døgn efterførste behandl i ng

Er der mere end 20% afkalvene_j stalden, derhoster og har næseflåd?

Tag temperatur

Tilkald dyrlæge. Oralefterbehandling i min.3 dage. Aftal præparatmed dyrlægen. Præparatetgi ves i en 1 i ter elek-trolytbl andi ng før mæl-kefodring.

Diskuter videre behand-1 i ng med dyrlæge.

Tilkald dyrlæge. Allekalve under 6 mdr. i'stalden behandles medantibiotika i 3 døgn.Aftal præparat for oralbehandling med dyrlæge.Præp. gi ves i en 1 i terelektrolytblanding førmælkefodri ng.

- 155 -

APPENDIKS IVdStaldskema 4D Arbejdsgang ved en morgen- og aftenfodring

1. Gødningsforurenede skåle udskiftes.

2. Elektrolytblanding* blandes i 40°C varmt vand til kalve meddi arre.

3. Syrnet råmælk fortyndes med 1/4 60°C varmt vand og udfodres(husk omrøring i beholderen).

\. Når kalvene slikker den sidste råmælk i sig, drysses lidtkraftfoder ned i mælkeskålen.

5. Sødmælkserstatning udrøres i ca. 40°C varmt vand (120 g/liter)og udfodres efter det, der står på foderkortet.

5. Kalvene gives vand i den mængde, der står på foderkortet.

1. Kraftfoderudfodring:

a. Levnet, pænt kraftfoder hældes tilbage i vognen.

b. Kalvene får det antal mål, der står på foderkortet.

c. Start ved de yngste kalve,

i. Kalve gives hø efter behov.

I. Overskydende vand hældes væk.

i. Mælkefodervogn/spande vaskes.

emærk under fodring:

alve der ikke drikker deres mælk:

Mælkeskålen tømmes og skylles. Ved mistanke om diarré givesstraks 3 liter elektrolytblanding. Ved mistanke om lungebe-tændelse tages kalvens temperatur. Har kalven over 39,5°C,ringes efter dyrlægen.

I 1 liter 40°C varmt vand opløses:5 g (1 tsk.) NaCl (kogsalt)

2,5 g (è tsk.) NaHC03 (natriumhydrogencarbonat = tvekulsur50 g glucose (druesukker) natron)

- .156 -

APPENDIKS IVe

Staldskema 5D Periodebestemte handlinger

Hyppighed

1. Tilsyn med klima og kalvenes sundhed Ved hver fodringsamt hver aften(tidligst kl.21 .00)

2. Strøning under alle kalve hver dag

3. Vask af mælkefodervogn/spande hver dag

4. Udrensning i alle bokse hver 7. dag

5. Ophør med påfyldning af råmæl ksbeholder hver 7. dag

6. Vask af råmælksbeholder hver 7. dag (nården er tom)

7. Vask af alle drikkeskåle samt alle

udskiftede skåle hver 7. dag

8. Iblødsætning og vask af alle kraftfoderskåle hver 14. dag

9. Nyt hø i alle høhække hver 14. dag

- 157 -

APPENDIKS IVf

Staldskema IF Handlingsplan for kalvens fødsel

Tidspunkt/-rum Observeret situation Handling2 døgn før for-ventet kælvning

Kælvningsboks plan-lagt anvendt?

Bækkenbåndene bløde,og hævet skedeåbning?

Sæt ko/kvie i velstrø-et kalveboks.

Tilse kælvedyret hver8. time.

12 timer(kvier)2-6 timer(køer)før kælvning

Opblokningsuro? Tilse kælvedyret hver4. time

Vandkalv gået? Tilse kælvedyret 4timer efter ca. klok-keslæt for vandkaiv.

12 timer (kvie)4 timer (ko)efter observe-ret opblok-ni ngsuro

Er vandkalven gået?

Børslyngning?

nej Vask hænder og koensskedeåbning, undersøgfødselsvej

ja x Tilkald dyrlæge

4 timer efter Fødslen er igang?vandkalv I

Kalven for stor til! fødsel?

Vask hænder og koensskedeåbning, undersøgfødselsvej

Ti 1kald dyr 1æge

Fødslen erigang

Kalven er født

Hurti gst muli gtog inden 8timer efterf «a H ç p 11 V U 3 C 1

Hvis kælvnings-)oks anvendes:

5-24 timerîfter fødsel

Kalven lejret forkert?

Koder synlige udenfødsel i 30 minutter?

Hoved ti 1bageslået?

Vejrtrækning?

Har koen råmælk?

Ko afviser kalv?

ja >

ja

nej

ja >

nej

ja

nej

ja .

nej

Ret hoved og lemmereller tilkald dyrlæge

Vask hænder og koensskedeåbning, undersøgfødselsvej

Træk kalven frem meddesinficeret udstyr(højst 2 mand)

Ret hovedet eller til-kald dyrlæge

Hæng kalven op medhovedet nedad

Giv kalven 2 1 i ter rå-mælk med flaske/spand

Optø 2 liter frossetråmælk i 60°C varmtvand.

Fjern ko og kalv frakælvningsboksen straks

Kalven sættes i boksved siden af næst-yngste kalv 24 timerefter fødsel, ogkælvningsboksen renses

- 158 -

APPENDIKS IVg

Staldskema 2F Handlingsplan for kalvens opvækst (0-12 uger): FODRING

Mængde pr. fodring, tunge racer

Trin Periode MælkefoderVandliter

Kalve-bi ånding

mål Hø

1 0 - 2 4 timer 3 x 2 liter friskråmælk, første ganginden 8 timer efterfødsl en

2

3

4

5

6

7

8

2.

9.

15.

17.

36.

50.

64.

- 8.

- 14.

- 16

- 35

- 49

- 63

- 84

dag

dag

. dag

. dag

. dag

. dag

. dag

1\ liter fortyndet,syrnet råmælk

1 liter fortyndet,syrnet råmælk blandetmed 1 liter sødmælks-erstatning

2 liter sødmælks-erstatning

2\ liter sødmælks-erstatning

\\ liter sødmælks-erstatni ng

1/2

1/2

1

2

4

6

1/3

1/3

1/3

1

2

3

tyre: 4

kvier: 3

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

Efterædelyst

1 mål kalveblanding = ca. 300 gram

Fortyndet, syrnet råmælk = 3/4 syrnet råmælk + 1/4 60°C varmt vand.

1 1 sødmælkserstatning = 120 gram pulver + 40°C vand rørt grundigtud.

- 159 -

APPENDIKS IVh

Staldskema 3F Handlingsplan for kalvens opvækst (0-12 uger): SYGDON

Kai vensal der Observeret situation Handling

1-4 dage Rejser kalven sig ikke vedfodri ng?

Har kalven våd og hævetnavle eller ledfortykkelse?

Undersøg navlestedet.

Tilkald dyrlæge.

2-28 Nedsat drikkelyst? Tynddage gødning med unormal lugt?

Tydelig diarré? (Strittendehår. Uelastisk hud. Tynd,ildelugtende gødning. Ned-stemt)

Ligger kalven efter 1. elek-trolytbeh. eller har denstadig diarré efter 2 dageselektrolytbehandling?

Er gødningen rimeligt samletigen, og er huden igenelastisk?

Giv 3 liter elektrolyt-blanding straks. Hvisder ingen diarre er vednæste fodring, fodreskalven normalt.

Ingen mælk men 3 x 3 1elektrolytblåndingdaglig.

Tilkald dyrlæge. Aftalyderligere behandlingmed dyrlæge.

Gradvis overgang tilnormal fodring.1 . fodring 1 1 mælk +

2 1 elektrolytbl.2. & 3. fodring li 1

mælk + vand efterdrikkelyst.

Trinskift tidligst 2 dgefter overgang til nor-malfodring.

3-12uger

Nedsat ædelyst? Næseflåd,pusten eller hosten

Over 39,5°C?

Har kalven stadig feber 2døgn efter første behand-1 ing?

Er der mere end 20% af kal-vene i stalden, der hosterog har næseflåd?

Tag temperatur

Tilkald dyrlæge. Oralefterbehandling i min.3 dage. Aftal præparatmed dyrlægen. Præpara-tet gives i en literelektrolytblanding førmælkefodri ng.

Diskuter videre behand-ling med dyrlæge.

Tilkald dyrlæge. Allekalve under 6 mdr. istalden behandles medantibiotika i 3 døqn.Aftal præparat for oralbeh. med dyrlæge. Præp.gives i en liter elek-trolytbl. før mælke-fodri ng .

- 160 -

APPENDIKS IViStaldskema 4F Arbejdsgang ved morgen- og aftenfodring

1. Gødningsforurenede skåle udskiftes.

2. Elektrolytblanding* blandes i 40°C varmt vand til kalvemed diarré.

3. Syrnet råmælk fortyndes med 1/4 60°C varmt vand og udfodres(husk omrøring i beholderen). 3

4. Sødmælkserstatning udrøres i ca. 40°C varmt vand (120 g/liter)og udfodres efter det, der står på foderkortet.

5. Kalvene gives vand i den mængde, der står på foderkortet.

6. Kraftfoderudfodring:

a. Levnet, pænt kraftfoder hældes tilbage i vognen.

b. Kalvene får det antal mål, der står på foderkortet.

c. Start ved de yngste kalve.

7. Kalve gives hø efter behov.

8. Overskydende vand hældes væk.

9. Mælkefodervogn/spande skylles.

Bemærk under fodring:

Kalve der ikke drikker deres mælk:

Skålen tømmes og skylles. Ved mistanke om diarré gives straks3 liter elektrolytblanding. Ved mistanke om lungebetændelsetages kalvens temperatur. Har kalven over 39,5°C, ringesefter dyrlægen.

I 1 liter 40°C varmt vand opløses:

5 g (1 tsk. ) NaCl (kogsalt)2,5 g (i tsk.) NaHC0 3 (natriumhydrogencarbonat = tvekulsurt

natron)50 g glucose (druesukker)

- 161 -

APPENDIKS IVj

Staldskema 5F Periodebestemte handlinger

Hyppighed

1. Tilsyn med klima og kalvens sundhed hver fodring

2. Strøning under alle kalve hver dag

3. Vask af mælkefodervogn/spande hver 2. dag

4. Vask af alle drikkeskåle samt alle

udskiftede skåle hver 7. dag

5. Ophør med påfyldning af råmælksbeholder hver 14. dag

6. Vask af råmælksbeholder hver 14. dag

7. Udrensning i alle bokse hver 28. dag

8. Iblødsætning og vask af alle skåle hver 28. dag

- 162 -

APPENDIKS Va

Foderkort, anvendt i andet forsøgsår.

S 2:

C4

CM

C\J

CMN

CO

>

"O0)

O)Qtf) 1

ro

HO) f!

O)

^ S 2co o»

co

CÜ 75

- 163 -

APPENDIKS Vb Diarrékort og lungebetændelseskort anvendt i andetforsøgsår.

Forside D i e

Mornr idkode observeret kl dato /

Behandlet med ki. dato / Antal

Behandlet med dato / Antal

Behandlet med dato / Antal

Behandlet med dato / Antal

Ingen mælk!Bagside

3 liter elektrolytblanding3 gange daglig

Forside LungebetændelseMornr idkode observeret kl dato /

Temp

Behandlet med

Behandlet med

Behandlet med

Behandlet med

kl. dato

dato

dato

dato

/ Temp.

/ Temp./ Temp./ Temp.

EfterbehandlesBagside

mod lungebetændelse

- 164 -

APPENDIKS V I REGISTRERINGER FORETAGET AF KALVEPASSER ANDET FORSØGSÅR

APPENDIKS V i a

Kort id Gård Mor nr F d s . - d a t otnd. ar

12

1. Før Forebyggende behandling modkælvning kælvningsfeber

U d f y l d t af ( i n . ) :

Tyr = 1Kv ie = 2 .

19 Dag og k l . a l t i d t o c i f r eKun ét c i f f e r i hver r u b r i k

Sæt x

2. Kælv- Kælvningsboksningssted

BåsMarkAndet

Indsat: DagKl.

Sæt x

3. lagt- Opblokningsuro obs. kl.tagelse Ti1syn eftfir opbl#uro kl

kælvning Vandkalv var gået/gik ved tilsyn kl,

30 32 36 38

4. Komplika- Fødselsvej undersøgt

^ Børslyngning

Sæt x

Sæt x

5 0:

5. Fødsels- Ingen hjælphjælp 1 person med kæder/reb

Flere personerKej sersnit/parteri ng

Sæt x

6. Fødsel Dyrlæge ved kælvning

Lejring

Fødselstidspunkt

ForlænsBaglæns

Sæt x

Sæt x

Kl.

5 5!.

5 6̂

5 8! 1

7. Kalvens Død før fødseltilstand Død under fødsel

Skindød (Ingen vejrtrækning)Svagt født (Kan ikke stå selv)Normal

Sæt x

Kalvensbehand-ling

Dyrlæ§e til kalv inden, 24 timer efter kælvning

Stimulanti abehandli ng

Navledesinfektion JaNej Sæt x

9. Kalvens Ej givet manueltførste Frisk med flaske/spandråmælk Sondefodring

Råmælksbank

Sæt xKl.Kl.Kl.

70717375

- 165 -

APPENDIKS VI REGISTRERINGER FORETAGET AF KALVEPASSER ANDET FORSØGSÅR.

APPENDIKS VIb

Kort

1 1

id

|

Gård

1 1

Mor-

1

-nr.

1

hdsdg.

1

. -dato|md.

1 1ar|

1dT0n

12

1. Kælvnings- Kælvningsbokssted

BåsMarkAndet

Udfyldt af ( i.n . ) :

Tyr = 1Kvie = 2

Dag og kl. altid to cifre1819 Kun ét ciffer i hver rubrik.

Indsat: DagKl.

Sæt x

6. Kalvens Død før fødseltilstand Død under fødsel

Skindød (ingen vejrtrækning)Svagt født (kan ikke stå selv)Normal

Sæt x

"PHI I

2.

3.

4.

5.

Iagt-tagelseførkælvning

Komplika-

•før

kælvning

Fødsels-h jæl p

Fødsel

Opblokningsuro obs. kl.

Tilsyn efter opbl.uro kl.

Vandkalv var gået/gik ved tilsyn kl.

Fødselsvej undersøgt

BørslyngningLejringsfejlFor stor kalv

Ingen hjælp1 person med kæder/rebFlere personerKejsersni t/parteri ng

Dyrlæge ved kælvning

Lejring

Fødselstidspunkt

1 1 i 1 1 1 1 1 130 32 34 36 38

Sæt x

Sæt x•i n

Sæt xii H

H H

.. „

Sæt x

Forlæns Sæt xBaglæns Sæt x

Kl.

28rni i i i40 42

4 7l 1

484950

51525354

5657

60616 26364

7. Kalvensbehand-ling

8. Kalvensførsteråmælk

Dyrlæge til kalv inden 24 timer efterkælvning

Ej givet manueltFrisk med flaske/spandRåmælksbank

Sæt x

Sæt xKl.

Kl.

6 5| |

70

71

75 1

- 166 -

APPENDIKS VII BEREGNINGER OG RESULTATER VEDRØRENDE OPFYLDNINGS-GRADERNE OG PRODUKTIONSRESULTATERNE

APPENDIKS Vila

Forudsætninger og beregninger vedr. opfyldningsgraderne i første ogandet forsøgsår.

Første forsøgsår

Kalv: O p f y l d n i n g s g r a d e n for handlinger vedrørende kalvens fodring er

sammensat af variable for tildeling af mælk (M) og kalveblanding ( K ) .

Variablen M for mæl k e t i l d e l i n g er defineret ved:

M = 100 - (m2 + m 3 ) 2 - m l , hvor

ml = alder 1

m2 = alder 2 - o p t . 5 Q Q og m3 = alder3 - opt.-,QQQ i program D

m2 = alder2 - 35 og m3 = alder3 - 49 i program F

alder 1 = alder i dage ved ophør med trin 2

alder 2 = alder i dage ved ophør med trin 5

alder 3 = alder i dage ved ophør med trin 6

opt.cQQ = alder i dage ved en ka l v e b l a n d i n g s o p t a g e l s e på 500 g dgl .

opt.-jQQQ = alder i dage ved en kal vebl andi ngsoptagel se på 1000 g dgl.

For værdier mindre end n u l , er m l , m2 og m3 og M sat lig nul.

Det s e s , at værdien af M falder for stigende værdier af m l , m2 og

m 3 , der udtrykker afvigelser i mæ l k e t i l d e l i n g i forhold til planen.

K v a d r e r i n g e n af (m2 + m3) b e t y d e r , at den man g l e n d e virkning af af-

vigelser på M stiger med afvi g e l s e r n e s s t ø r r e l s e . Kvadreringen giver

desuden en bedre fordeling af variationen og b e v i r k e r , at M får en

middelværdi og variation af samme størrelse som variablen K for kalve-

bi andi ngsti1 del i ng.

Variablen K for kalveblandingsti1 del ing er defineret ved:

K = Rest - Me g e t .

Kalvens tildeling af kalveblanding blev æ n d r e t , når kalven ingen

"rest" h a v d e ; det vil sige, at der vil være kalve uden " r e s t " , selv

om programmet blev fulgt 1 0 0 % . Da tildelingen af kalveblanding kun er

registreret 4-6 gange pr. kalv, kan beregning af "rest" på den enk e l -

te kalv give et forkert billede af o p f y l d n i n g s g r a d e n .

- 167 -

"Rest" er derfor beregnet som procent foderregistreringer, kalven har

deltaget i, hvor mindst 80% af tyrekalvene havde en foderrest. Den an-

vendte beregningsmåde forudsætter, at kalvepasseren på den enkelte

dag behandler alle kalve ens.

"Meget" lig 10 for kvier, der er tildelt mere end 3 mål kalveblanding

ved mindst 1 foderregistrering og 0 for øvrige kalve.

For værdier mindre end 0 er K sat lig 0.

Opfyldningsgraden for fodring: MK = M + K.

Kalvepasser: Opfyldningsgraden for den enkelte kalvepasser består af

5 variable, nemlig:

Fødselsovervågning (F)

- Mælketildeling (MT). Som ved den enkelte kalv 50% fra hvert køn.

- KaiveblandingstiIdeling (KT). Som ved den enkelte kalv 50% frahvert køn.

Sygdomsbehandling (SB)

- Hygiejne (H).

F er sammensat af 40% førstegangs kælvere og 60% øvrige.

F = opblok + fødsel .

"Opblok" lig procent kælvninger med iagttaget opblokningsuro

"Fødsel" lig procent overværede fødsler (se tabel 4.3).

SB = ELB + TT + Temp. + EFB.

ELB = 100 for systematisk elektrolytbehandling

50 for behandling, men enkelte dyrlægebehandlinger underelektrolytbehandling.

0 for manglende anvendelse af elektrolytbehandling.

TT = procent pneumoni ti 1 fæl de med temperaturtagning.

"Temp." = procent temperaturtagninger, hvor temperaturen var 39,5°C

eller derover.

EFB = procent pneumoni tilfælde, der er efterbehandlet.

TT, Temp, og EFB fremgår af tabel 4.17.

H = Mskål + Kskål + Sbeh + R.

Mskål = rengøring af mælkeskåle

Kskål = rengøring af kalveblandingsskåle

Sbeh = rengøring af beholdere til syrnet råmælk

R = udrensning i bokse

Variabierne er udregnet som 100 -

- 168 -

U = procent uger handlingen blev udført (se tabel 4.20)

P = procent uger handlingen var planlagt udført

For negative værdier er Mskål, Kskål, Sbeh og R sat lig 0.

Den samlede opfyldningsgrad for den enkelte kalvepasser (OP):

OP = F/2 + MT + KT + SB/4 + H/4 for program D og

OP = F/2 + MT + KT + SB/4 + H/3 for program F.

Kalv: Produktionsresultatet for den enkelte levendefødte kalv er be-

stemt som forskel mellem tilvækstværdi og foderomkostninger fra fød-

sel til 70 dages alderen.

Tilvækstværdien er beregnet som det er almindeligt ved omsætning af

kalve til videre fedning, det vil sige med en højere pris for de før-

ste 55 kg end for de kg, der ligger derover. Kvier, der har haft en

tilvækst over 750 gram daglig i perioden 7 til 10 uger, er fratrukket

de kg tilvækst, der ligger ud o\/er 15,75 kg.

Tilvækstværdi (TV) er opgjort som:

TV = (55-FV) x 27 kr. + ( V 1 0 _ 5 5 ) x 12 kr. - K

FV = Fødselsvægt i kg

V10 = Vægt ved 10 uger i kg.

K = (VI0-V7-15,75) x 12 kr.

K = 0 for alle tyre samt kvier ved K < 0 .

Foderomkostningerne er beregnet på grundlag af den enkelte kalvs for-

brug af råmælk, sødmælkserstatning, kalveblanding og hø. Følgende

priser er anvendt:

Syrnet råmælk 1,60 kr./liter

Sødmælkserstatning 10,00 kr./kg

Kalveblanding 2,20 kr./kg

Hø 0,70 kr./kg

Kaivepasser: For den enkelte kalvepasser er kalvens værdi ved 10

uger samt omkostningerne ved opvækst beregnet pr. født kalv. Besæt-

ningsgennemsnittene for dødfødsler er sammensat af 40% førstegangs

kælvere og 60% øvrige, medens kalvens værdi og omkostninger er sammen-

sat af 50% fra hvert køn.

Tyrekalvene er værdisat som ved omsætning til videre fedning, det vil

sige som ved beregninger for den enkelte kalv. For kviekalvene, der

10060

30

kr.kr.

kr.

pr.pr.

pr.

behandl i ngbehandl i ng

behandl i ng

- 169 -

har en højere livværdi end tyrekalvene, er værdien (V) beregnet såle-

des :

V = 1200 + V10 x 16 kr.

Udgifter til foder, elektrolytblanding, dyrlæge og strøelse er bereg-

net pr. født kalv med 50% fra hvert køn. Udgifter til fodring er be-

regnet for i alt-foderdage i de første 10 leveuger. Foderprisen er som

ved beregningerne for den enkelte kalv.

Dyrlægeudgifterne er beregnet således:

Første 20% behandlinger:

- Næste 20% behandlinger:

Behandlinger ud over 40%:

Øvrige udgifter er fastsat til:

Elektrolytbehandling: 0,44 kr. pr. liter, 8,00 kr. pr. kg glukose

- Strøelse: 0,30 kr. pr. kg.

Andet forsøgsår

P r o d u k t i o n s r e s u l taterne blev beregnet som for førs t e f o r s ø g s å r .

Ved beregning af op f y l d n i n g s g r a d e n for den enkelte kalv i program F

blev variablen for ka l v e b l a n d i n g s t i l d e l i n g (K) beregnet som:

K = Plan - M e g e t .

"Plan" lig % fo d e r t i l d e l i n g e r i perioden 19-70 d a g e , hvor kalven blev

tildelt det planlagte antal m å l . "Meget" lig 10 for hver der blev til-

delt mere end 3 mål k a l v e b l a n d i n g . For værdier mindre end 0 blev K

sat lig 0.

Op f y l d n i n g s g r a d e n for den enkelte kalv i øvrigt blev beregnet som for

første f o r s ø g s å r .

O p f y l d n i n g s g r a d e n for h y g i e j n e h a n d l i n g e r (H) for den enkelte k a l v e -

passer blev for begge p r o g r a m m e r beregnet som:

H = Mskål + Kskål + Sbeh + R.

- 170 -

APPENDIKS Vllb.

Middelværdier, spredning og indbyrdes korrelationer for opfyldsvari-ablerne MÆLK (M), KALVEBLANDING (K) og MÆLK-KALVEBLANDING (MK).Første og andet forsøgsår.

Mean valuer, de.v-Lat.Lon and coJuielatlonA foJi MOLK (M), CALF COMPOUND(K) and MOLK-CALF COMPOUND (MK). FliAt and second experimental y.e.ai.

Pro-gramfjio-g.Jiamme

KønSex

Vari- Antalabel kalveVa/L-L- No. of.able. calve*

Middel- Standardværdi spredningMean. Standardvalue deviation

Korr. Korr.med K med MCoJi/tel. Cojuiel.with K with M

Første forsøgsår (iDetaljeret(Detailed)

Tyre(bulU)

Kv ie r( helfeJiA

Forenklet/ Simplified)

Tyre(bullA)

Kv ie r(helfeJiA.

- l/LAÅ

MK

MK

MK

/MK

MK

MK

MK

i ij 1/* ii i\

t experimental y.eaJi)

125

115

132

147

5150

101

4953

102

6159

120

5354

106

463262

433160

432759

432962

0,25

0,70

0,27

0,72

0,40

0,75

0,43

0,78

0,250,87

0,270,86

0,400,91

0,430,90

Andet forsøgsår (Sacond expeJilme.nta-1. y.ea/i )

Detaljeret(Detailed)

Tyre(bulU)

Kvier

MK

MK

111

89

8880168

9077

168

281937

232222

0,22

0,68

0,17

0,76

0,220,86

0,170,77

Forenklet(Simplified) M

Tiyre K(bulUI MK

MKvier K

;MK

102

85

9184176

9388180

162532

192329

0,18

0,87

•0,09

0,76

0,180,65

•0,090,58

APPENDIKS VIIc.

Produktionsresultater pr. født kalv og opfyldningsgrader for den enkelte kalvepasser.Første forsøgsår.

of pioductLon pe.i boin calf and deaiee of fulfilment foi the Individual h&id^man.ex.peilmental y,eai.

Program D,Gns. (Av. J

Afvigelse(deviation

31-247-270-2

72-274-275-2

Program F,Gns. (Av.)

Afvi gel se(deviation

33-235-236-2

49-276-279-2

ProduktionsresultatHe^ultyi of pioductlon

Værdikr.

ValueDki.

2021

fra gennemsnitfiom ave.iag.el

-4823-18

108-38-27

1911

fra gennemsnitfiom aveiag.e )

47-126172

-3-30-58

Omkost-ni ngerkr.

Dki.

423

-1229-32

39-7-18

423

4-1622

13-13-13

Forskelkr.

Dlff.Dki.

1598

-36-614

69-31-9

1488

43-110150

-16-17-45

Total

Total

56

4-1212

-2-109

63

-17-35

2-317

OpfyldningsgradOeg.iee. of fulfilment

Fødsel

ßlith

62

-2272

15-9-3

65

-6-1714

13-4-2

Mælk

iïllk

51

16-18

5

-11-17

59

-7-317

-24-1530

Kalveblandi ng

Calfcompound

52

-10-23

-20326

61

-26-98

2-1539

Sygdom

56

9-3244

20-436

51

-181-9

5912

Hygiejne

H y.g,lene

59

26-13

5

-131

-3

80

-3011-5

12104

APPENDIKS Vild.

Produktionsresultater pr. født kalv og opfyldningsgrader for den enkelte kalvepasser.Andet forsøgsår.

Tie^ult-ô of pn.oduc.tLon. pen bonn calf and deg.nee of. fulfilment fon. the LndlvLdual hendAman.Second expenLmental y.ean..

Program D,Gns. (Av.

Afvigelse(deviation

31-248-155-1

70-272-274-275-2

Program F,Gns. (Av. )

Afvi gel se(deviation

33-235-236-2

47-249-276-279-2

ProduktionsresultatHe.Au*

Værdikr.

ValueDkn.

) 2005

fra gennemsnitfnom aven.ag.e )

39-3353

-24-30-151

1941

fra gennemsnitfnom avenaae )

24-213

-17-46-3064

LtA of pnoducllonOmkost-ni ngerkr.

CoAtADkn.

419

390-4

-15-26-2529

435

13-122

-18-91213

Forskelkr.

Dlff.Dkn..

1586

0-3349

-9-410-28

1506

111011

1-37-4251

D

Fødsel%

Blnth%

75

6-5-16

-171595

72

-12-14

6-6-67

Opf yl d m ngsgradzanee of f

Mælk

%

Mllk%

87

-1212

-610-211

91

468

-164

-156

ulfllmentKaive-blandi ng

%Calf

compound%

68

-21

-24

-1219-108

86

367

-18-1-67

Sygdom. % •

OllneAA%

52

-3024-10

-2-27737

49

-20-101

-1014620

Hygiejne%

Hy.g.lene

%

72

-14315

1010-16-6

55

-2-6-10

0859