12
Formandens navn Henrik Brandt Telefon 40757271 (brandt) 51225385 (eline) Email [email protected] Forening Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse Bro/rampe til brug for alle, der ønsker tryg adgang til Roskilde Fjord v Veddelev Havn, dvs åbent- vand-svømmere, morgenbadere, kajakroere, windsurfere, dykkere og andre vandglade mennesker. Det er træningsfællesskabet Cool Kona, der søger på vegne af de ovennævnte brugergrupper og med bl.a. Roskilde TRI som etableret klub. -Der er søgt og givet tilladelse fra grundejer: Roskilde KOmmune -Der er søgt og givet dispensation fra Kystdirektoratet -Der er søgt og tildelt 35.000 kr fra Trygfonden, hvilket er 50% af de faktiske omkostninger på estimerede 70.000 kr. Cool Kona vil påtage sig opgaven at få produceret og placeret broen samt det løbende vedligehold og betragter dette som træningsfællesskabets bidrag til den kommende bro. Vedhæftet motivation og budget, som også blev brugt til ansøgning til Trygfonden. Vedhæftet også dispensationen fra Kystdirektoratet. Yderligere praktiske informationer: Kontakt de frivillige tovholdere Eline Andersen og Jacob Bøg pva Cool Kona/Roskilde TRI: 51225385/[email protected] Hvilket beløb søger I? 35.000 kr. Beløbet er inkl. moms Ejerforhold Roskilde Kommune Upload bilag Ansoegning_samlet.pdf Side 1 af 2 Submission #84 | Roskilde Kommune 11-01-2017 http://roskilde.dk/node/2413/submission/11217

Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Formandens navn

Henrik Brandt

Telefon

40757271 (brandt) 51225385 (eline)

Email

[email protected]

Forening

Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI

Foreningens CVR nummer

32802907

Hvad søger du til?

bro/rampe til v Veddelev Havn

Beskrivelse

Bro/rampe til brug for alle, der ønsker tryg adgang til Roskilde Fjord v Veddelev Havn, dvs åbent-

vand-svømmere, morgenbadere, kajakroere, windsurfere, dykkere og andre vandglade mennesker.

Det er træningsfællesskabet Cool Kona, der søger på vegne af de ovennævnte brugergrupper og

med bl.a. Roskilde TRI som etableret klub.

-Der er søgt og givet tilladelse fra grundejer: Roskilde KOmmune

-Der er søgt og givet dispensation fra Kystdirektoratet

-Der er søgt og tildelt 35.000 kr fra Trygfonden, hvilket er 50% af de faktiske omkostninger på

estimerede 70.000 kr.

Cool Kona vil påtage sig opgaven at få produceret og placeret broen samt det løbende vedligehold

og betragter dette som træningsfællesskabets bidrag til den kommende bro.

Vedhæftet motivation og budget, som også blev brugt til ansøgning til Trygfonden. Vedhæftet

også dispensationen fra Kystdirektoratet.

Yderligere praktiske informationer: Kontakt de frivillige tovholdere Eline Andersen og Jacob Bøg

pva Cool Kona/Roskilde TRI: 51225385/[email protected]

Hvilket beløb søger I?

35.000 kr.

Beløbet er

inkl. moms

Ejerforhold

Roskilde Kommune

Upload bilag

Ansoegning_samlet.pdf

Side 1 af 2Submission #84 | Roskilde Kommune

11-01-2017http://roskilde.dk/node/2413/submission/11217

Page 2: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Side 2 af 2Submission #84 | Roskilde Kommune

11-01-2017http://roskilde.dk/node/2413/submission/11217

Page 3: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

MOTIVATION: VEDDELEV HAVN: Broen mellem mennesker og vand

Roskilde fjord har

Danmarks varmeste vand

Et meget aktivt foreningsliv, der udfolder sig i og på vandet

En lang række borgere, som bevæger sig langs vandet

Lige der, hvor mennesker og vand mødes, mangler der en god rampe/bro! Ved Veddelev Havn er der stor

aktivitet i vandet. Der er åbent vand svømmere, triatleter, badere, kajakker, sejlere, surfere og dykkere.

Forslag til rampe (bro)

Vi foreslår en rampe (bro) til Veddelev havn. Broen mellem mennesker og vand skal skabe tryghed. Derfor

ønsker vi at skabe en rampe/bro, der både giver sikker adgang til vandet ved Veddelev, og som samtidigt

(hvis teknisk og økonomisk muligt) informerer om respekt for vandet. Vi taler om:

En stål bro/rampe, hvor hvert trin er et skridt nærmere respekt for vandet. De fem første trin på

rampen skal således udstyres med de fem baderåd trykt ned i trinnet

En bro, som er udstyret med flagholdere, så brugerne skal opsætte deres beach flag på broen, når

de er i vandet og på den måde gøre de øvrige brugere opmærksom på hinanden

En bro med påtrykt strandnummer

Initiativtagere fra det lokale foreningsliv

Initiativtagerne til forslaget om den nye rampe er Roskilde Svømning og Roskilde TRI, som de seneste

sæsoner samarbejdet omkring åbent vand svømning i Roskilde Fjord. Samtræningen hedder Cool Kona.

Cool Kona har gjort en markant forskel for ikke blot Roskilde Svømning og Roskilde TRI men også for en lang

række borgere, der gerne vil lære fjorden at kende i skæringspunktet mellem himmel og hav.

Baggrund

Cool Kona er et initiativ, som både er for klubbernes eksisterende medlemmer – motionister,

supermotionister og eliteudøvere OG for ikke medlemmer, som gerne vil have en tryg intro til svømning i

åbent vand og sikkerhed.

Samtræningerne ligger fra 1. maj til slut september og trækker mellem 45 og 50 deltagere om søndagen og

omkring 20 om morgenen. Deltagerne er af begge køn og der er både børn og voksne. Hen over en sommer

er der anslået flere end 500 enkeltpersoner, der benytter sig af dette gratis tilbud om samtræning.

Læg dertil de mange badere, kajakroere, sejlere, surfere og dykkere, som også bruger rampen til vandet

ved Veddelev. Og slutteligt de endnu flere, som hen over sommeren bader, går tur og lufter deres hunde.

Rampen/broen vil her på en innovativ måde informere om aktiviteterne i og ved vandet og ikke mindst om

respekten for vand.

Page 4: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

BESKRIVELSE OG BUDGET

Rampen skal gør det muligt at passere hen over stensætningen og ned til vandet

Rampen udføres UDEN gelænder.

Materialevalg og konstruktion

Broen/rampen udføres i varm galvaniseret stål.

Bærende dele

Vanger 200mmmed godstykkelse på 10 mm

Ben ned støbes i stensætning

Selve rampen

Dæk af riste type: 33/11x30x3 (huller i rist er

33x11mm) (risten er 30 høj) (godstykkelsen er 3

mm)

Hvis muligt (teknisk&økonomisk) indarbejdes de 5

baderåd som en del af rampen.

Der er således tale om en meget slank konstruktion, som set fra siden kun fylder 20 cm) Der vi være 4 ben

som "går ned" i stensætningen hvor de ned støbes. På sidste den af rampen er der sandbund, her vil der

være 2 korte ben med "fødder" der hviler på sandet. Disse fødder vil blive dækket af sandet. Mellem

vangerne placeres riste på vinkelbeslag, det vil derfor være muligt at afmonterer ristene, hvis dette anses at

være formålstjenligt.

Det er en konstruktion, der også vil gøre det lettere for gangbesværede samt for brugere, der slæber grej i

vandet – eksempelvis windsurfere og kajakker.

Page 5: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Roskilde Kommune har som grundejer givet tilladelse til, at vi opfører ovennævnte konstruktion på

ejendommen matr.nr. 12qt Veddelev By, Himmelev.

Anlægget af rampen kræver derudover dispensation fra bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven §15 fra

strandbeskyttelseslinjen. Vi har derfor sendt ansøgning om tilladelse til projektet hos Kystdirektoratet.

Budget indhentet på baggrund af ovennævnte data og følgende skitse:

Budget til etablering

Bro: 40.000 dkk

Levering: 5.000 dkk

Montering: 10.000 dkk

Total: 55.000 dkk

Moms: 13.750 dkk

Budget: 70.000 dkk

Vi har forespurgt to steder om ca. pris, og beløbsmæssigt ligger tilbuddene i ovenstående prisleje.

Page 6: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 1

Cool Kona

Att. Jacob Bøg

Kystdirektoratet

J.nr. 16/05228-5

Ref. Hugo Jensen

10-01-2017

Dispensation til etablering af bro inden for strandbeskyttelseslinjen på

ejendommen matr. nr. 12qt, Vedddelev By, Himmelev, Fiskervejen,

Veddelev Havn, i Roskilde Kommune

Ansøgning

Du har på vegne af Cool Kona d. 29. august 2016 fremsendt ansøgning om

dispensation til etablering af bro inden for strandbeskyttelseslinjen på

ejendommen matr. nr. 12qt, Vedddelev By, Himmelev, Fiskervejen, Veddelev

Havn.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 §

65, stk. 1, jf. § 15, til etablering af bro.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter

anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet

om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan

dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre

Natur- og Miljøklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt

jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen helt op til fjorden. Anlægget

bliver placeret inden for den gamle strandbeskyttelseslinje.

Ansøger er et træningsfællesskab bestående af en række lokale klubber: Roskilde

TRI, Roskilde Svømning, Himmeløverne og Breakfast Runners. De repræsenterer

tilsammen ca. 1.325 medlemmer. Broen vil desuden være til fri benyttelse af øvrige

brugere.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016 lov om naturbeskyttelse

Page 7: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 2

Luftfotografi af en del af Veddelev Havn med matrikelgrænser vist med

henholdsvis sort og rød streg, matrikelnumre med blå tal og husnumre med blå

talt med hvid kant omkring. Den røde markering viser placeringen af

broanlægget.

Broen bliver 2 m bred og 11 m lang. Den starter med en rist ved stien med to ben,

fortsætter 6 m henover kystsikringsstene med 4 ben og afsluttes med 5 m, som går

henover småsten i vandet. Den dækker et samlet areal på 22 m2.

Skitser med størrelsesangivelser.

Page 8: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 3

Broen udføres uden gelænder. Med hensyn til materialevalg og konstruktion

udføres den i varmgalvaniseret stål. De bærende dele er vanger på 200 mm højde

og med godstykkelse på 10 mm. Selve bro-rampen laves af riste typen: 33/11 x 30 x

3 (huller i rist er 33 x 11 mm, risten er 30 mm høj, godstykkelsen er 3 mm).

Mellem vangerne placeres ristene på vinkelbeslag, det vil derfor være muligt at

afmontere ristene, hvis dette anses at være formålstjenligt.

Fotografierne viser bro-rampe typen dog vil der ikke være gelænder.

Der vil være 4 ben som "går ned" i stensætningen i op til en 1 m dybde, hvor de

støbes fast. Arbejdsprocessen er: at udtage nogle store sten, placere benene i

stendiget og herefter at genplacere stenene i takt med, at der støbes omkring

benene.

På sidste del af rampen er der sandbund, her vil der være 2 korte ben med en

samlet fod-plade, der hviler på sandet. Fod-pladen vil være 5 mm i tykkelse, 2 m

bredde og 0,5 m længde, og den vil blive dækket af ca. 20 cm sand. Pladen skal

sikre, at trykket fordeles over et større areal.

Cool Kona sikrer vedligeholdelse af broen.

Broanlægget går lidt ud over matriklen og ind i Natura 2000-området.

Ejendommen er beliggende op til Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og

Jægerspris Nordskov (habitatområde nr. 120, fuglebeskyttelsesområde nr. 105), jf.

bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Page 9: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 4

Matriklen er dækket af lokalplan nr. 281.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i

tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden

og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne

og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres

bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for

strandbeskyttelseslinjen.

Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf.

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale

interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger

en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser

for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge

bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages

en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og

Page 10: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 5

projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der

foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura

2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende

område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale

naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis

det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige

udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets

bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor

dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at

etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af

turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger,

informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen

nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Ifølge Miljø- og Energiministeriets

vejledning fra august 2000 om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone

sigtes der endvidere til bl.a. stier og mindre parkeringsarealer. Der forudsættes, at

anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Efter det oplyste, er der tale om bro, som tjener et offentligt formål til støtte for

friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet

vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med

ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet finder endvidere efter en konkret vurdering, at det omhandlede

anlæg med den tilladte placering og udformning er indpasset i området og ikke er

skæmmende for kystlandskabet, da anlægget ønskes placeret i et område, hvor der

i forvejen er en vis påvirkning af kysten i form af parkeringsplads og lystbådehavn,

samt at anlægget er af beskeden størrelse.

Kystdirektoratet giver derfor efter en samlet vurdering dispensation til den

ansøgte bro. Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke

vil få utilsigtet præcedensvirkning.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse

med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det

ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der

indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre

beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de

dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Page 11: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 6

Klagevejledning

Denne afgørelse kan man klage over til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt

bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen

udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende

hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

· adressaten for afgørelsen,

· ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

· offentlige myndigheder,

· en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker

· lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i

afgørelsen,

· landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er

beskyttelse af natur og miljø, og

· landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål

varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører

sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, som der er et linket til på forsiden af www.nmkn.dk.

Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på via

www.borger.dk eller www.virk.dk typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem

Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet,

når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 500 kr. i gebyr

at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer

uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at

blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning

til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til

Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan

imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i

naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

Hugo Jensen

+45 91 33 84 28

[email protected]

Page 12: Formandens navn Henrik Brandt · Cool Kona - træningsfællesskab m. bl.a. Roskilde TRI Foreningens CVR nummer 32802907 Hvad søger du til? bro/rampe til v Veddelev Havn Beskrivelse

Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 7

Afgørelsen er sendt til:

· Roskilde kommune, [email protected]

· Danmarks Naturfredningsforening, [email protected]

· Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email protected]

· Friluftsrådet, Kreds Roskilde v/ Tove Binzer, [email protected] / [email protected]

· Dansk Ornitologisk Forening, [email protected]

· Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email protected]

· Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email protected]

· Dansk Kano og Kajak Forbund, [email protected]

· Danmarks Jægerforbund, [email protected]