Fokus - Skoleforeningen

FLENSBORG AVIS — Lørdag 31. august 2013 — 2Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

LEDER

Redaktionskomite:Per Gildberg

Niels Ole KroghAnders Molt Ipsen

Redaktion og layout: Daniel Dürkop

Tlf.: 0461-5047104e-mail: [email protected]

Læsning

Mange forskellige til-tag skal forbedre ele-vernes læsning på alleklassetrin.

SYDSLESVIG. En hel rækkeinitiativer i Dansk Skolefor-ening sætter lige for tidenfokus på skoleelevernes læs-ning. Skoleforeningen harfor eksempel inden sommer-ferien givet en særbevillingpå 10.000 euro til at få an-skaffet nogle flere læsekasser,som skolerne kan låne påCenter for Undervisnings-midler.

En god nyhed kom forle-den nordfra. Det danske un-dervisningsministerium harbevilliget midler til, at alleskoler i Danmark, og det in-kluderer også Sydslesvig, kanfå anskaffet et lær-at-læse-spil, som hedder »Læseguld«og er beregnet til 1. klasser-ne. Læseguld skal på en en-kel og sjov måde styrke bådeforældre, lærere og pædago-ger i at varetage den funda-mentale læsetræning på enselvværdsskabende måde.

Inde og ude- Spillet har lidt noget ma-gisk over sig. Det er rigtiggodt, fordi der er meget be-vægelse i det, og det bådekan bruges indendørs ogudendørs, siger Skoleforenin-gens danskkonsulent, TinaJoost, som er i gang med at

planlægge to pædagogiskeeftermiddage for lærere, derogså har læsning som fagligtarbejdsområde.

Det ene kursus er »AKTIVlæsning og skrivning i over-bygningen«, som finder stedi januar, og bygger på firelæsevejlederes erfaringer i etturbodanskprojekt.

Kurset har det overordne-de mål at udvikle eleverne tilaktive læsere igennem for-skellige aktiviteter som læs-ning, samtale, skrivning ogbevægelse.

Foredragsholderne på kur-set, Lisbeth Haahr Pedersenog Lene René Nielsen, harudarbejdet undervisnings-materiale, som kan lånes påCfU. De kommer denne ef-termiddag med konkrete ek-sempler på, hvordan lærernekan tilrettelægge undervis-ningen, således at eleverneudvikler et kendskab til tekst-typer, læseforståelsesstrategi-

er og en aktiv læse- og skri-veindstilling.

BevægelseDer gives eksempler på an-vendelse af materialet, op-læg til hvordan læsning ogskrivning i fagene bliver op-kvalificeret og differentieret,og på hvordan der kan arbej-des med bevægelse og ele-vernes aktive deltagelse i un-dervisningen.

Den anden pædagogiskeeftermiddag henvender sigtil lærere i de små klasser.Charlotte Grau fra BredstedDanske Skole kommer ogfortæller om undervisningenmed læsebånd, og der sespå, hvordan forældre og ele-ver involveres i læsningen.Arrangementet finder stedden 23. september.

Elevernes læsninger i Fokus

Hen imod 8000 børn og unge har taget fat på et nyt år i Skolefor-

eningens institutioner. I ledelsen er vi glade og også lidt stolte over

den konstante tilgang til vores institutioner. Den er vel også et tegn

på en accept af de samme.

Vi gør, specielt overfor forældre til nye

børn i alle vore institutioner, på forhånd

meget ud af at forklare, at vi er det dan-

ske mindretals institutioner. Vælger man

os, vælger man medlemskab i mindretal-

let for barnet og for familien. Anderledes

kan det ikke være. Vore institutioner er

ikke et alternativt tilbud for flertallets

medlemmer. De er obligatoriske institutioner for mindretallet! Kun

hvis vi selv føler og lever det, vil flertalsbefolkningen, og med den

politikere i kommuner og landdag, fatte sammenhængen. Så vil vi

måske i fremtiden undgå pinligheder som i Askfelt, hvor vore børne-

havepladser uden den forståelse blev modregnet pladser i flertallets

børnehave.

Med god hjælp fra SSW, Det danske Generalkonsulat i Flensborg, af

regeringens mindretalsrådgiver Renate Schnack og andre blev »mis-

forståelsen« i Askfelt opklaret. Men de samtaler, vi førte, viste tyde-

ligt, at der er et godt stykke vej frem til forståelsen for, at Skolefor-

eningens institutioner er overlevelsesvigtige og obligatoriske for et

mindretal, som er en naturlig og med flertallet ligestillet del af det

Slesvig-Holstenske samfund!

På basis af denne forståelse er det så, vi ønsker alle vore nye med-

lemmer velkommen hos os, velkommen til Dansk Skoleforening for

Sydslesvig og velkommen til det danske mindretal.

Vi glæder os over den tillid I viser os i og med at I »giver« os det

dyrebareste I har, nemlig Jeres barn. Vi føler i Skoleforeningen et an-

svar for alle børn i vore institutioner. Vi føler en forpligtigelse til, sam-

men med forældrene, at give barnet en så tryg, kærlig og pædago-

gisk god opvækst som mulig. Men vi forventer på samme tid et ak-

tivt engagement og en vilje til samarbejde fra barnets familie.

Den politiske ledelse i Skoleforeningen er forældrevalgt. Kun gen-

nem aktiv deltagelse af alle forældre kan forældredemokratiet behol-

de sine vigtige status, noget som for alle forældre burde være inter-

esseret i! Nok en gang: »Nye« og »gamle« ønskes velkommen til et

nyt arbejdsår i Skoleforeningen og i alle dele af mindretallet.

Askfelt - en misforståelse?

SYDSLESVIG. Feriebarn.dkselevudveksling, som skal fin-de sted i efteråret i uge 45-46, har et balance-problem.Der er cirka 35 piger ogdrenge fra årgange 99, 00,

01 i Danmark, som ønskeren udvekslingsven, og demmangler feriekontoret sydsle-vigske udvekslingselever til.Omvendt mangler der dan-ske drenge og piger til ud-

veksling med sydslesvigskedrenge og piger fra årgange-ne 02 til 05. Feriebarn.dk harnu besluttet at udskyde til-meldingsfristen til den 14.september.

Feriebarn.dk har etbalanceproblem

SYDSLESVIG. Også i år harSprogforeningen givetboggaver til en værdi af50.000 kroner til afgangse-lever i Sydslesvig. Bøgerneer både til de elever i fæl-lesskolernes 9. klasse og

10. klasse, der forlader sko-len og til afgangselevernepå de to danske gymnasi-er, Duborg-Skolen og A. P.Møller Skolen. Skolefor-eningens formand, PerGildberg, er meget glad

for, at Sprogforeningen nui flere årtier hvert år harværet villig til at give enboggave til de sydslesvig-ske elever. At læse bøger erenormt vigtigt for at udvik-le sproget, siger han.

Afgangselever får bøger fra Sprogforeningen

PER GILDBERG, formand

FOTO: TIME2LEARN


FOTOS: DANIEL DÜRKOP

FOTO: PETRA V. OETTINGEN

Medier

At arbejde med eniPad i undervisningengiver eleverne mulig-hed for at skabe etprodukt på deres heltegen måde.

FREDERIKSSTAD. På HansHelgesen-Skolen i Frederiks-stad bruger man nu iPad-mi-ni i undervisningen. Skolenhar anskaffet et klassesæt aftabletcomputerne, som kanbruges på alle klassetrin og ialle fag.

- Læringsprocessen er me-get hurtigere, siger lærerenSybilla Nitsch.

- Det er en let tilgængeligteknik, og den store forskeltil multimedial undervisningpå smartboards er, at alleelever har deres egen iPad ihånden, siger hun.

Eleverne er meget gladefor den nye undervisnings-form, som er meget mere in-teraktiv.

Hele tiden i gang- De er hele tiden i gang, ogder er en helt anden arbejds-ro i klassen. Der er totalt stil-le, fordi eleverne er så kon-

centrerede, og de fordybersig i deres projekter, sigerhun.

- Det er en fornøjelse at sedem arbejde med de forskel-lige applikationer. De kom-mer med fremragende pro-dukter. Jeg havde ikke troet,at det ville fungere så godt,siger hun.

På iPads har eleverne man-ge forskellige valgmulighe-der. De kan i høj grad selvbestemme fremgangsmå-den, når de for eksempel skallave en præsentation. Der-ved overtager de ansvar forderes egen læring. Og så erder den fordel, at også deelever, som er motorisk sva-ge, kan fremstille et megetflot produkt.

Indenfor og udenfor- Det betyder, at de får enhøjere selvværdsfornemmel-se. De producerer noget, degodt vil vise frem, siger Sy-billa Nitsch.

iPads er også meget godeundervisningsredskaber, for-di man kan koble dem sam-men med andre værktøjer,for eksempel elevernes ar-bejdsbøger.

Eleverne bruger iPads i cir-ka en fjerdel af undervisnin-gen. Det kan både være iklassen og udenfor. Det er

således oplagt at bruge ipadsi fag som natur og teknik.Eleverne kan gå ud og tagefotos eller små videoklip.

- Der er så mange mulig-heder. Både i forhold til in-ternetsøgning, produktion afklips og præsentationer, in-teraktive dagbøger, lærings-apps, bogstavlæring, mate-matik, læringsspil og sprog.Derfor kan vi godt brugeipads på alle klassetrin, sigerSybilla Nitsch.

UndervisningskulturUndervisningen med ipadshar også en stor betydningfor forholdet mellem lærereog elever.

- Eleverne ser på en somen vejleder, som en de harbrug for. Det er en helt an-den undervisningskultur, for-di de føler, at jeg virkelig kanhjælpe dem med at komme igang med noget.

iPadunderviningen påHans Helgesen-Skolen sker i

tæt samarbejde med Centerfor Undervisningsmidler iFlensborg.

Lærere fra skolen har net-op været på kursus i, hvor-dan man inddrager iPad´ensom læringsværktøj, og gørden til et centralt elementfor elevernes læring.

Vigtigt projektFor CfU er ipad-projektetmeget vigtigt. Alle konsulen-ter er involveret i det.

- CfU’s målsætning i pro-jektet er at fastholde og eva-luere erfaringer med brugenaf tablets i undervisningen,at afprøve og formidle hvor-dan iPad-mini kan anvendesi digital medieproduktioneventuelt også i forbindelsemed dataopsamling og be-handling i en læringssitua-tion og at bidrage med vi-den og rådgivning om digi-tale læremidler (apps), derpasser til iPad-mini, sigerClaus Fischer.

Eleverne er med til at bestemme

Konference

Emnerne på årets pæ-dagogiske dage gavdeltagerne mulighedfor at vende blikketindad.

JARUPLUND. I starten af bør-nehaveåret var pædagoger-ne i Skoleforening igen sam-let til de pædagogiske dage.

I år vendte pædagogerneblikket indad og diskuteredeforældreinvolvering, rund-kredse i børnehaverne og af-prøvede nye former for dans,rytme, rap og spot.

At involvere forældrene i

børnehavens hverdag kræ-ver, at pædagogerne sættersig ind i forældrenes rolle, ogforstår, hvilke behov foræl-drene har og hvordan de serpå deres børn. Mødet medforældrene skal ske i øjenhøj-de. De må ikke køres overmed faglig viden. Uden for-ståelse for forældrene er etsamarbejde ikke muligt, kompædagogerne frem til.

Nye veje- Det har været nogle megetreflekterende dage, hvor vihar fundet nye veje og andreformer for samarbejde, sigerbørnehavekonsulent Petravon Oettingen.

Mange af pædagogerneønskede for eksempel, at for-

ældrene kommer noget me-re i institutionerne for at op-leve hverdagen der. Det kanfor eksempel være igennemåbent hus arrangementer.

Også i forhold til rund-kredsen var der tid til at re-flektere og give hinaden go-de ideer.

Pædagogerne viste hinan-den rundkredsaktiviteter,sange, lege, samtaleemner,bøger, gode historier, ritua-ler. Ting, der virker godt i de-res egen rundkredse i de for-skellige børnehaver. Det vistesig, at rundkredsene er me-get forskellige fra institutiontil institution. Der blev såle-des delt viden og overvejetspørgsmål om for eksempekrundkredses størrelse, aktivi-

teter og rolle samt afprøvetnye ideer.

Stomp og hip hopMusikeren Jesper Falk varmed til de pædagogiske da-ge for at introducere StompHip Hop/ Motorik og koordi-nation.

Der blev afprøver små ryt-melege, sanglege og spilletpå stomp-trommer, det vil si-ge murbaljer i forskelligestørrelser og andet »skram-mel«.

Pædagogiske dage medmulighed for reflektion

iPad-undervisning er en helt ny undervisningsform.

Pædagogerne deltog og-så en en stop-workshop

med Jesper Falk.



FOTO: DANIEL DÜRKOP

Vandskade

Vandskade i børneha-ven har gjort det nød-vendigt, at børneha-ven fra Flensborg blevindkvarteret på Spej-dergården i Tydal.

TYDAL. Det var noget af etchok, da børnehaveleder Bo-dil Meyer i sommerferien op-dagede en stor vandskade ibørnehaven i Skovgade iFlensborg.

Tre uger havde børneha-ven været sommerlukket, ogi den tid var vandet fra etutæt vandrør sivet i gulveneog væggene i bygningen.Det stod hurtigt klart, at der

ikke kunne finde børnehave-virksomhed sted her.

Nogle år tidligere havdeSkovgades Børnehave ogsåværet udsat for en vandska-de, og dengang flyttede bør-nene ud til Spejdergården iTydal. Derfor var det nærlig-gende også denne gang atbede spejderne om hjælp,og heldigvis fik de et ja.

En fantastisk oplevelseVandskaden er uden tvivl enbelastning for Skoleforenin-gen, ikke mindst økonomisk,men for de børn, som nuhver dag køres ud til friluft-sområdet, er det en fanta-stisk oplevelse.

- Det er så flot, at vi måvære herude så længe, sigerbørnehavepædagog SolveigBendorff.

- Vi har selvfølgelig væremeget heldig med vejret, ogderfor har børnene haft nog-le fantastiske oplevelser, sigerhun.

Den årsplan, pædagoger-ne har lavet til børnehaven,er i første omgang lagt iskuffen igen. I Tydal gælder

der simpelthen andre spille-regler.

- Vi har stort set ikke lege-tøj med herud. Børnene harleget med træpinde i treuger, uden at det er blevetkedeligt for dem. Vi er fuld-stændig væk fra de rutiner, viellers har i børnehaven. Det

koster selvfølgelig også kræf-ter, vi er jo lidt som en skov-børnehave nu, og Tydal haret kæmpe stort areal. Detbetyder at vi skal have øjne-ne åbne hele tiden, og vitæller igennem mange gan-ge om dagen, siger SolveigBendorff.

- Vi har aftalt med børne-ne, hvor de må være, og deer gode til at overholde afta-len.

Tid til fordybelseHun føler, at der på Tydal ermeget mere tid til fordybelseog til at være sammen medbørnene. Der er ingen tele-fon der ringer, ingen folk derkommer ind og vil noget.

- Vi udnytter virkelig demuligheder, vi har her. Viplanlægger uge for uge, ser,hvordan vejret er, og hvemaf os pædagoger der er godtil hvad. I sidste uge spiste vifor eksempel bålmad hverdag, vi stikker fødderne iTreenen en gang imellem,har fået et snitteværksted ogundersøger insekter. Vi harnogle bolde med, men ellerslaver børnene ikke særligmeget de ting, vi plejer at la-ve i børnehaven i Flensborg.I stedet for at male eller legemed legetøj oplever vi natu-ren, siger hun.

Børnene har rigtig godt afdet, mener Solveig Bendorff.

- Vi har stort set ingenkonflikter, og støjniveauet ermeget lavt. Vi er lidt vemodi-ge, når vi tænker på, at vi jopå et eller andet tidspunktskal tilbage til Flensborg, si-ger hun.

Fra SkovgadesBørnehave tilskovbørnehave

STORE VI. Omkring 60 børnfra Skovlund Danske Børne-have og Store Vi-VanderupDanske Børnehave var i sid-ste uge samlet til »Muggi-dag« på idrætspladsen i Sto-re Vi.

Muggi kommer fra musk-ler, og dem skulle børneha-vebørnene også bruge vedde forskellige poster, hvorbåde deres motoriske evner,koncentration og samarbej-de skulle styrkes.

»Muggidag« ibørnehaven

Der er mange muligheder på Tydal. Man kan f.eks. fange og undersøge insekter eller gå ture.

Emil og Jonas har bygget en hule.

Jette klatrer op på en træstumb.

SYDSLESVIG. Skolefor-eningen vil optimere in-stitutionernes placering iden offentlige telefonbogfor at skabe et homogentudtryk og gøre det nem-mere at finde oplysnin-gerne. For tiden er derstor forskel på, hvordaninstitutionerne er placeretog navngivet, hvilket kanskabe en del forvirring forbrugerne.

Det er planlagt, at alledaginstitutioner og skolerskal forsynes med en ens-

artet tysk forklaring foraninstitutionernes officiellenavn og placeres underrubrikkerne »Allgemein-bildende Schulen« hhv.»Kindergärten und Hei-me«.

Skoleforeningens øvrigeinstitutioner og afdelingervil blive placeret i alfabe-tisk orden under overskrif-ten »Dansk Skoleforeningfor Sydslesvig e.V.«. Eks-traannoncering vil der-med fremover kunneoverflødiggøres.

Skoleforeningensinstitutioner mereensartet i telefonbogen


FOTO: PRIVAT


Børnehavelederne, skoleleder-ne og viceskolelederne i Skole-foreningen var til fælles leder-konference på Christianslyst.Her fik de smag for at mødesnoget oftere.

Konference

Første fælles lederkon-ference i Skoleforenin-gen i mange år har gi-vet ledere lyst til atmødes noget oftere.

CHRISTIANSLYST. Ledere fraSkoleforeningens børnehaverog skoler var for to uger si-den samlet til en fælles leder-konference på kursuscentretChristianslyst.

Under overskriften »tosprog fælles udfordring« dis-kuterede daginstitutionslede-re, skoleledere og viceskole-ledere, hvordan de kan hjæl-pe medarbejderne med atklare de daglige sprogligeudfordring.

Der blev også diskuteret,hvordan man leder overgan-gen fra daginstitutionen tilskole, og hvordan man kangøre denne overgang mereglidende.

Konferencen var præget af

en dynamisk dagsorden.Korte oplæg fra lektorernePeder Johannesen og HelleBjerresgaard, som gav leder-ne nogle opgaver, de så skul-le løse i grupper, enten in-denfor deres skoledistrikt el-ler børnehaver og skoler forsig.

NetværkOg der var mange deleområ-der, der var oppe og vende iløbet af de to dage. An-svarsfordelingen i samarbej-det mellem institutionerneog hjem, rammesættelse,handleplaner blev der snak-ket om.

- Det er en rigtig god ideat mødes med de andre le-dere og på tværs af institu-tionsformerne, er børneha-veleder Gitte Jessen og skole-leder Per Sørensen fra Lækenige i. Ikke mindst for atkunne danne et netværk,hvor man hører om hinan-dens institutioner og hargavn af en andens erfaringer.

Efter deltagerens mening

var det vigtigt at dele videnmed de andre ledere og fånye ideer, inspiration og ind-blik i, hvordan de andre tæn-ker. Eksperternes oplæg, isærden første dag har der væretdelte meninger om, men derlederne føler selv, at de harfået rigtig meget ud af det.

Det var dejligt, at lærereog pædagoger var sammen.Konferencen gav en størrebevidsthed om samarbejdepå tværs af institutionerneog forståelse for hinandensarbejdsindsatser. Denne dia-log må ifølge deltagerne ger-ne fordybes. Mange ledereefterlyste i deres evalueringaf lederkonferencen noglefaste møder mellem skolerog børnehaver. Både på le-delsesplan og i samarbejds-rådene.

Konkrete tiltagLederkonferencen blev brugttil dialog og uformelle sam-taler, men det er helt tyde-ligt, at intensiveringen afsamarbejdet efter lederkon-

ferencen er i fuld gang. Derblev aftalt konkrete skridt,fælles initiativer og infomø-der overfor forældrene. Der

arbejdes videre med de re-fleksioner og strategier, mankom frem til. Alle skolekredsefik på konferencen udleveret

dialogredskabet »Fælles omen god skolestart«, som defremover kan bruge somværktøj til deres samarbejde.

Ledere havde godt af at være sammen

Konferencen blev flittig brugt til at diskutere samarbejdet mellem skole og børnehaven.

FLENSBORG. Challenge-Cup var med som helt nyudfordring i årets »Dra-chenbootrennen« i Flens-borg. Der er tale om etsupplerende finaleløb forde hold, der ikke har kvali-ficeret sig til de store fina-leløb.

Og der var fuld fart overfeltet for »super pølserne«,Skoleforeningens hold -ført an af Horst Otte fraTeknisk Afdeling som hold-

kaptajn og Heike Ehlertsfra CfU ved trommen.

Der sad både elever, for-ældre, pedeller, lærere,pædagoger, forvaltnings-folk, tekniske ansatte, sty-relsesmedlemmer og direk-tionsmedlemmer med ibåden, så det var en rigtiggod blanding, som repræ-senterede Skoleforening ial sin bredde.

Flotte rød-hvide kostu-mer, et »super pølser«-lo-

go og feststemning vedholdets pagode var med tilat give stævnet et tydeligtdansk islæt og synliggøreSkoleforeningen ved detpopulære arrangementved Flensborgs havn.

Skoleforeningens sports-folk investerer ikke kunsved og kræfter i turnerin-gen, de deltog også påegen regning.

Skoleforeningen kom i en rød-hvid»dragebåd«



Strategi

Skoleforeningens styrelsehar fokus på lærings- ogundervisningsmiljø, sprog-og læseudvikling, undervis-ningsdifferentiering og in-klusion.

SYDSLESVIG. Et udvalg under Sko-leforeningens styrelse har igennemden seneste tid beskæftiget sigmed undervisningsdifferentiering.

På styrelsesmødet i august frem-lagde arbejdsgruppen et oplæg,der beskriver, hvordan Skolefor-eningen i de kommende år skal in-tensivere arbejdet med at udviklede professionelle læringsmiljøer forderved at styrke og udvikle børne-nes læring og faglighed ud fra eg-ne forudsætninger.

IndsatsområdeOverskriften for indsatsområdet er»Styrk læringsmiljøerne og løft fag-ligheden i daginstitutioner og sko-ler«. Det omfatter fire delområder:Lærings- og undervisningsmiljø,sprog- og læseudvikling, undervis-

ningsdifferentiering og inklusion.Oplægget indeholder målbeskrivel-ser og overordnet nogle beskrivel-ser af tiltag, der skal iværksættes.

Målbeskrivelserne og tiltagene erbevidst beskrevet i generelle ven-dinger, da udmøntningen skal reali-seres i dialog med institutioner ogmange forskellige aktører herunderledere, pædagogisk råd, samar-bejdsråd, elevråd, børnehave- ogskolepædagogiske råd.

Udskoling skal tages opUdvalget foreslår endvidere, at em-nerne udskoling, it i undervisnin-gen og PPR ‘s samarbejde med for-ældre, herunder børn med særligebehov, tages op på kommende sty-relsesmøder for at give styrelses-medlemmerne en grundviden omde nævnte områder. Udvalget vilefterfølgende tage specifikke pro-blemstillinger op i sin videre be-handling.

Indsatsområdet »Styrk lærings-miljøerne og løft fagligheden«etableres for at udvikle det profes-sionelle læringsmiljø for derved atstyrke og udvikle børnenes og ele-vernes læring og faglighed ud fraegne forudsætninger.

Med henblik på de fire delområ-der handler det i forhold til Læ-rings- og undervisningsmiljø om atstyrke samarbejde og dialog i insti-tutionerne, herunder samarbejdetom den pædagogiske- og fagligeudvikling i arbejdet med mål- oghandleplaner

HandleplanerPå området sprog og læseudviklinger det vigtigt, at daginstitutionernefortsætter med at øge børnenessproglige og læseforberedendekompetencer, udvikler individuellehandleplaner som opfølgning påsprogvurderinger i daginstitutioner-ne. I skolerne skal der fortsat arbej-des målrettet med elevernes sprog-og læsekompetence i alle fag

Undervisningsdifferentiering er etaf de vigtige tiltag i Skoleforenin-gen lige for tiden. I indskolingen(1. og 2. klasse) udvikles der ud fraelevernes individuelle behov og for-udsætninger forskellige læringsmil-jøer, så den fleksible indskolingsfa-ses muligheder udnyttes så opti-malt som muligt. I grund- og fæl-lesskolens 3. til 6. klasse ser ar-bejdsgruppen et vigtigt indsatsom-råde i at styrke indsatsen for under-

visningsdifferentiering ved at udvik-le lærernes faglige - og didaktiskekompetence og dermed styrke ele-vens mulighed for at nå de fagligemål ud fra egne forudsætninger.

Liniefagsuddannede lærereDe samme krav stilles til undervis-ningen i fælleskolens 7. til 10. klas-se. Det er målet, at undervisningeni alle fag foretages af lærere medlinjefagsuddannelse i faget.

I forhold til inklusion skal der ud-arbejdes en model for institutioner-ne, der på et sagligt og fagligtgrundlag muliggør inklusion.

Skoleforeningen deltager aktivt idenne proces ved, at der i medar-bejdersamtaler og på regionale le-dermøder sættes fokus på lederensrolle som pædagogisk leder i for-hold til at styrke den løbende dia-log, evaluering og opfølgning påmålfastsættelsen i institutionen, atder ved gensidig information sikreskontinuitet i overgange fra institu-tion til institution, at handleplanenfor børn og elever med adfærds-problemer integreres som et funda-ment og redskab for konfliktløs-ning. Der skal også udarbejdes enhandleplan for, hvordan sprogvejle-

dere kan understøtte sprogpæda-gogiske tiltag i daginstitutionerne.

Udvalget for sprog og læsningkonstitueres på ny og udvikler nyetiltag for området. Der iværksætteslæseskub, der nedsættes en ar-bejdsgruppe, der iværksætter initia-tiver, hvor evalueringer viser, at derer et behov.

EvalueringI forhold til Undervisningsdifferen-tiering skal der gennemføres enstatusevaluering af den fleksibleindskolingsfases implementeringved grundskolerne. Alle grundsko-ler skal have udarbejdet et konceptfor den fleksible indskolingsfase.Der oprettes kurser i undervisnings-differentiering for lærere. Dæk-ningsgraden af, i hvor mange klas-ser og fag, der undervises af linje-fagslærere, skal undersøges. Påbaggrund af resultatet udarbejdesder en handleplan i forhold til mål-sætningen.

På inklusionsområdet nedsættesder en arbejdsgruppe, der udarbej-der forslag til en model for inklu-sion.

Udvalg ser på bedre muligheder forskoler og daginstitutioner

Indflytning

Lidt over 50 unge flyt-tede dagen inden sko-lestart ind på Ung-domskollegiet i Flens-borg.

FLENSBORG. En gruppe afunge mennesker kommerslæbende med kufferter, ta-sker og poser op ad beton-trappen på ungdomskollegi-et i Flensborg.

Det er søndag, dagen in-den skolestart. De unge, somflytter ind på ungdomskolle-giet, virker udhvilede og vel-oplagte. Det har været engod sommer. De sludrer,mens de artigt stiller sig pårad og række udenfor kolle-giets opholdsstue, hvor vagt-lærerne sidder ved et bordfor at udlevere værelsesnøg-ler, husorden og tage imodpengene til kollegierådskas-sen.

Trådløs internetVagtlærer Jens Hansen ersammen med Flemming Pe-dersen veteranerne somvagtlærere. De har været påungdomskollegiet i mereend 20 år og har set mangehundrede kollegianernekomme og gå.

Jens Hansen deler nøglerud og udleverer koder til in-ternettet. Som noget nyt harkollegianerne fra i år allesammen trådløs adgang tilinternettet på deres værelse.

Sommerfugle i mavenI år bor der 55 elever påungdomskollegiet. De flesteer fra Nordfrisland, øerneSild eller Før. Der er 12 nyekollegianere. En af dem er

Celina Mommsen fra Før.Hun skal gå i 9. klasse på Du-borg-Skolen, og hun er deneneste fra sin klasse på Før,som skal bo i Flensborg.

- Jeg glæder mig, men jeghar også lidt sommerfugle imaven, fortæller hun, menshendes lille kollegieværelselangsomt fyldes med denene taske efter den anden.Hendes far, Gerhard, ser sigtvivlende omkring i det lillerum.

- Er der flere ting i bilen,spørger han, og Celina nik-ker.

- Vi skal kun lige gå et pargange mere, siger hun, ogsmiler, mens hendes farstønner.

Som på lejrskoleMens kollegianerne såledesindretter sig på værelserne,har duften af frisk bagtesmåkager og boller, bagt afkollegiets køkkenhold, til-trukket en større gruppe for-ældre som nu overlader slæ-beriet til deres unger. Deforsyner sig i stedet for medsøde sager og kaffe eller is-kold saftevand, og sludrer.

Kollegiets forstander, AllanPedersen, kommer gåendeforbi med en af de nye ele-ver, som ikke kan finde sitværelse.

- Det tager altid lidt tid, førdet hele falder på plads. Forde nye er det i starten altidlidt som at være på lejrskole,fortæller han.

- De skal lige først finde sigtilrette og lære at omgås denfrihed, de nu har fået. Det erjo en frihed under ansvar, si-ger han.

Ungdoms-kollegiet er»frihed underansvar«

Der er mange gåture frem og tilbage på indflytterdagen på Ungdomskollegiet i Flensborg.

Celina Mommsen er klar til at flytte ind.

De ældste kollegianerefår også udleveret ennøgle til hoveddøren


Konflikthåndtering

At løse op for konflik-terne i en klasse forud-sætter, at man kan gø-re problemerne synli-ge overfor eleverne.

KAPPEL. Fin Kusch er til dag-ligt lærer på Gustav Jo-hannsen-Skolen i Flensborg.Han har også en uddannelsesom deeskalationstræner.Han kan lære børn, hvordande bedst kan håndtere kon-flikter. Politibetjenten MarkusLangkämper har den sammeuddannelse. De to danner etmakkerpar, som rejser rundttil forskellige skoler for atsætte en udvikling i gang. Li-ge inden sommerferien varde på Kaj Munk-Skolen iKappel, for at håndtere enkonflikt i en sammenlæstklasse. Det var PPR (Pædago-gisk Psykologisk Rådgivning),der havde bevilliget forløbetpå 12 timer.

- Drengenes adfærd er detstore problem i klassen. Dehar meget lidt respekt forhinanden, fortæller klasselæ-reren Manja Ratai-Grumser.

Forløbet tager i første run-de to dage. Det finder sted igymnastiksalen og består afbåde rollespil og rundkreds-diskussioner.

Eskalere - deeskalere- Vi tager en samtale medklasselæreren. Ud fra den la-ver vi et program, som ermeget fleksibelt. Vi har noglelege med, der skal fremmesamarbejdet i klassen. Dethandler om at lade gruppeneskalere, deeskalere, findeløsninger og strategier, sigerFin Kusch.

- Vi er ikke terapeuter, visætter i gang, og passer på,at det hele ikke eskalerer me-re, end det skal. Vi har enbestemt spørgeteknik, så ele-verne begynder at reflektereover deres adfærd, og hvor-for de er frustrerede. De skalkunne relatere frustrationer-ne fra legene til deres daglig-dag i klassen. Eleverne skalkunne erkende deres egenrolle i klassen, siger han.

Normalt er det læreren,der skrider ind, og forsøgerat løse en konflikt i klassen.Sådan er det ikke her. Herskal de selv løse problemernemens klasselærer Manja Ra-tai-Grumsera sidder på enbænk ude i siden af gymna-stiksalen og observerer. Hunskal være med, men må ikkeblande sig. Som lærer er detsvært at udvikle strategierimod adfærd, mens man un-derviser. Nu får hun mulig-hed for at se på det udefra.

Kameljægere- Det er noget andet end,når jeg er i klassen. Konflik-terne er bygget anderledes

op, end jeg opfatter det i enundervisningssituation. Detkan godt være, at jeg ser enbestemt elev som den, derforstyrrer, men her ser jeg, atdet måske slet ikke er ved-kommende, der starter heleforstyrrelsen. Det er bare

ham, der råber højest. Klas-sen skal snakke noget mereom deres konflikter, sigerhun.

Eleverne skal i gang medet rollespil. De leger kamel-jæger. To elever går ud, deskal være jægerne. En elev

får et reb bundet til sine buk-ser, Det er kamelungen,som skal fanges af jægerne.De andre elever skal læggeen strategi for, hvordan dekan beskytte kamelungen.

Pigerne i klassen overtagerstyringen med det samme,

Eleverne diskuterer i førsteomgang i en rundkreds.Drengene blandet sig stortset ikke og virker ikke særligmed. Elevernes første strate-gi for at beskytte kamelun-gen virker slet ikke, men in-gen af de voksne griber ind.

FrustrationerSå går der fuldstændig ged iden, Markus Langkämperhenter alle eleverne tilbage irundkreds. Han er skuffet.Drengene boykotter legen.Markus Langkämper spørgereleverne, hvad der er gåetgalt. De analyserer og prøverpå ny at lægge en strategi:Eleverne kommer frem til, atder er brug for en, der lederdem. Samtidig vil pigernehave drengene bedre inddra-ger. Man kan tydeligt mærkefrustrationerne, både hosdem, der boykotter legen,og hos dem der gerne vil ha-ve den gennemført.

Der går mere end en halvtime, inden strategien be-gynder at virke. Nu er detkun en enkelt dreng som ik-ke vil være med. Til gengældprøver han ihærdigt at lokkede andre drenge væk fra le-gen igen. Til sidst bliver hanbedt om at forlade gymna-stiksalen, for at legen kan bli-ve gennemfgørt. Det bliverden med stor succes, jæger-ne får ikke fat i kamelungen.

Der er en række lærere iDansk Skoleforening, der hartaget uddannelsen som kon-flikthåndterere. Den bliverbetalt af KriminalpräventiverRat.

- Jeg håber at endnu fleretager uddannelsen. Indtil nuer der blevet uddannet om-kring 60 politifolk, socialar-bejdere og lærere, siger FinKusch.

En vigtig brikMarkus Langkämper ser detpræventive arbejde med pro-blematiske unge som en vig-tig brik. Selvom det ikke kanmåles.

- Vi har indtil nu kun fåetpositive tilbagemeldinger ef-ter, at vi har været ude påskolerne. Lærerne siger, atder er sket noget i de klasser,vi har arbejdet med. Somdem der står udenfor, ser vinogle helt andre ting endlæreren, siger han.

Flere oplysninger om kon-flikthåndtering findes påhjemmesiden www.Hastdu-stress.de

Eleverne skal gå helt hen til grænsen

Efter de forskellige spil analyserer eleverne i rundkreds, hvordan de selv har ageret.

Fin Kusch, Markus Langkämper og Manja Ratai-Grumser diskute-rer, hvordan det er gået.

I en periode lykkedes det eleverne at få hele klassen samlet, menså er der igen en der falder fra.

SLESVIG. Den 6. septem-ber får skuespillerne i Sko-leforeningens musicalpro-jekt, Pinocchio, endelig lej-lighed til at se sig selv spil-le.

Denne dag bliver alle in-volverede i projektet præ-senteret for den færdigemusical dvd, som både in-deholder en optagelse afselve musicalforestillingenog en »making off«-doku-

mentarfilm.- Det er rigtigt flot, at vi

nu kan komme til at se deto dvder. Der er jo rigtigtmange af de involverede,som slet ikke har set selveforestillingen. Samtidigglæder vi os over »makingoff«-dokumentationen,som Sascha Urban har la-vet. Han har fulgt hele mu-sicalforløbet med sit kame-ra, og optaget interviews.

Dokumentationen viserden store glæde, der harværet tilstede under pro-duktionen, siger produk-tionsleder Bjarne Stenger-Wullf.

For ham er det vigtigt, atman dokumenterer sådanet stort projekt, ikkemindst for at dokumente-re, hvad det er, man harstillet på benene overfortilskudsgiverne.

Pinocchio fåes nu på dvdFLENSBORG. I 2013 fejrerDansk Komponist Forening100 års fødselsdag. Det skergennem en række koncerterog arrangementer over helelandet, der skal vise denmangfoldighed af kunstneri-ske udtryk, som foreningenrepræsenterer, og markeredansk musik og lydkunstsom den udfolder sig i dag

I forbindelse med jubilæ-umsåret har Skoleforeningenværet så heldige at have fåettildelt to koncerter med Es-bjerg-Ensemblet.

Koncerterne vil blive af-holdt på Flensborghus d.30.oktober kl.10.00 og kl.11.15for i alt 200 3. klasse eleverfra de sydslesvigske skoler.

Endvidere har Skolefor-eningen også fået tildelt etkursus, i hvilket musiklærerneforberedes til koncerten, ogbekendtgøres med det til-hørende undervisningsmate-riale »I danske komponistersværksted«. Kurset blev af-holdt på Flensborghus i au-gust med Marie Okkels, lek-tor ved University Collage

Syd og forfatter af undervis-ningsmaterialet, som instruk-tør.

Esbjerg-Ensemblet bestårp.t. af 10 temperaments- ogudtryksfulde musikere fra he-le verden. Ensemblet er i højgrad kendt for sin stilsikrefortolkning af moderne vær-ker.

Derfor er Esbjerg Ensemb-let ofte det naturlige valg,når nulevende komponistersøger ensembler, til at urop-føre eller indspille nyskrevenmusik.

Ny nordisk musik i Sydslesvig

Vi er ikketerapeuter.Vi sætterigang ogpasser på.Fin Kusch, lærer

”



Jubilæum

Skoleforeningen øn-sker ansatte tillykke,som har været ansat i40 år.

SYDSLESVIG. En hel rækkepædagoger og lærere kunnepr. 1. august se tilbage på 40års arbejde inden for DanskSkoleforening for Sydslesvige.V.

Det er skoleinspektør Mari-ann Petersen, Sønder BrarupDanske Skole. Hun blev an-sat på Hatlund Danske Skolei 1971. I 1972 flyttede hunover til naboskolen LangballeDanske Skole og i 1974 tilChristian Paulsen-Skolen iFlensborg. I 1995 blev hunansat som lærer på SønderBrarup Danske Skole, før hunmellem 1996 og 98 rejste til

Grønland for at arbejde somlærer. I 1998 fik hun så sinnuværende ansættelse somskoleleder i Sønder Brarup.

Børnehaveleder Bodil Mey-er, Skovgades Børnehaveblev ansat som børnehaveas-sistent (sådan hed pædago-gerne dengang) i OksevejensBørnehave i 1973. I 1979skiftede hun til SkovgadesBørnehave, hvor hun så blevleder i 1982. Siden 2010 harhun samtidig med lederjob-bet i børnehaven også væretleder for Nystadens Vugge-stue.

Overlærer Heidrun Jago-mast-Abt blev i 1973 ansatpå Hiort Lorenzen-Skolen iSlesvig. Her har hun væretansat lige siden.

Overlærer Birthe Kort blevansat på Hatlund-LangballeDanske Skole i 1973. Fra1979 til 1982 var hun lærerpå Husby Danske Skole, før

hun i 1982 vendte tilbage tilHatlund-Langballe DanskeSkole, hvor hun har væretansat lige siden.

Børne og SkolefritidschefBirgit Messerschmidt har li-geledes fejret 40 år i Skole-foreningens tjeneste den 1.august. Hun startede sombørnehaveassistent i HusbyBørnehave i 1973. I 1978blev hun leder i Kappel Dan-ske Børnehave og i 1990 le-der i Hanved Danske Børne-have. Siden 1994 har hunværet ansat som Børneha-veinspektør i Skoleforenin-gens centralforvaltning iFlensborg. Fra 1999 har hunsiddet i Skoleforeningens di-rektion, siden 2006 med be-tegnelsen Børne- og Fritids-chef.

De har været ansat iSkoleforeningen i 40 år

SYDSLESVIG. 6. klassernefra alle skoler i Danmarkog Sydslesvig er igen i årvelkommen til at deltage i»Smart Parat Svar«-quiz-zen. Sidste år deltog 400klasser i konkurrencen,som har 10.000 kronersom hovedgevinst.

Ideen med quizzen er, at»Den gode læser« sættes ispil som en rollemodel, derhar slået ørene ud for denvidens- og oplevelsesrig-dom, der er i bøgernesverden. Deltagerne skalvære attraktive rollemodel-ler for deres jævnaldrende.»Det er sejt at læse, at videnoget, at være »smart« påøverste etage«!

Mange større børn for-binder læsning med enlystbetonet, god oplevelse;

andre synes, læsning er ke-deligt og pligtbetonet.Kammerater og medier ervigtige påvirkningsfaktorer,når fritidsinteresser skalvælges og dermed define-re børn og unge som per-soner.

Litteraturen er grundla-get for quizzen, såvel skøn-som faglitteratur. Dermedtages desuden andreemner, hvor man kan vise,man er ekspert. Det kanf.eks. være politik, spil ellersport. Det overordnedemål med projektet er såle-des at fremme og fasthol-de større børns læselyst iet bredt perspektiv, menogså at vise, at det er sejtat være ekspert på et om-råde.

Det er et begrænset an-

tal hold, der kan deltage,og hver klasse kan kun del-tage med et hold. Tilmel-ding sker til Gabriele Fis-cher-Kosmol på CfU([email protected]/eller 0461-5047-164).

Quizzen afvikles i tre eta-per. En lokal runde den 4.december 2013 i alle til-meldte kommuner. Vinde-re herfra kvalificerer sig tilden regionale runde. ForSydslesvigs vedkommendefinder den lokale rundested på Flensborg Biblio-tek.

Så er der regional rundeden 15. januar 2014. Vin-deren herfra kvalificerer sigtil finalen, som finder sted iOdense den 5. februar2014

Vær med i »Smart Parat Svar«-quizzen

Indskoling

De nye elever på Cor-nelius Hansen-Skolener den første årgangsom skal starte i denfleksible indskolingsfa-se.

FLENSBORG. Det var en an-spændt flok, der stod parat iCornelius Hansen-Skolensskolegård onsdag klokken tiefter sommerferien for væremed til første skoledag.

Spændingen og nervøsite-ten var tydelig at læse, ikkekun i børnenes, men også iforældrenes ansigter.

Neustadt-sangenNystaden er nok Flensborgsmest flerkultuelle bydel. Der-for var det meget passende,at skolens »lille kor« og sko-lens socialarbejder GabySteinbach hilste de nye ele-ver velkommen med Nysta-dens hymne: »Alle Farbender Welt«.

Så var det eleverne fra den

nuværende 2. klasse, somtog imod deres nye klasse-kammerater. På CorneliusHansen-Skolen og på nabo-skolen Gustav Johannsen-Skolen er man fra i år gået igang med den fleksible ind-skolingsfase, hvor de yngsteelever undervises sammen iskolen i op til tre år.

Bakke beslutningen opEfter en hjertelig velkomst frade to klasselærere og skolele-deren Knud Ramm-Mikkel-sen gik eleverne ind i deresklasse, mens forældrene blevsamlet i gymnastiksalen. Hermindede Knud Ramm Mik-kelsen dem om, at de skalhuske at bakke deres beslut-ning om at sende barnet idansk skole op.

- Vi er ikke en sprogskole,vi er skolen for det danskemindretal. Dansk er voresomgangssprog så I skal ogsåtale dansk med børnene, læ-se danske bøger og lånedansk musik og dvder. Hvisbørnene kun taler dansk i ti-merne, giver I ikke jeres børnde bedste muligheder, sagdehan.

- Vi glæder os meget tilprojektet »fleksibel indsko-lingsfase«. Vi har brugt man-ge kræfter på at forberededet, og det er godt forbe-redt, sagde han.

Startskud tilden fleksibleindskoling

1. og 2. klasse startede sam-men i den fleksible indskoling.Skolens »lille kor« sang Nysta-dens sang.

Indskoling

På Vesterland - KejtumDanske skole begyn-der indskolingen med,at børne bliver smidtud børnehaven.

Indskolingen til VesterlandKejtum Dansk Skole begyn-der i Børnehaven. Her bliverbørnene bogstaveligt taltsmidt ud af børnehaven.

Alle forældre og børn mø-der op ved børnehaven medSchultüte og familie ved bør-nehaven. Her stiller de op ikø inde bag hovedindgan-gen.

Indenfor døren står der topædagoger fra børnehaven,udenfor døren står der to re-

præsentanter for den ny ver-den.

RemseFra børnehaven var det Sabi-ne Beister og Nicole Stegel-mann, der smed de 18 før-skolebørn ud ad døren og udi den store verden.

Uden for var det skolein-spektør Lisbet MikkelsenBuhl og lederen af fritids-hjemmet, Louise Joensen, oggreb dem og bød dem vel-kommen til det nye liv.

- Ud med dig, ud med dig,nu skal du en anden vej, si-ger pædagogerne, mens desvinger børnene et par gan-ge frem og tilbage.

Lisbet og Louise greb denog sagde. Velkommen, viskal nok passe godt på dig.

- Det er en tradition, derkom tilfældigt, vi ved ikkerigtig hvornår det begyndte,

siger den konstituerede lederaf Kejtum-List danske børne-have Kaj Zilkenat.

Kørt til KejtumPå Sild går første og andenklasse i skole i Kejtum, ogtredje til ottende klasse hol-der til på Skolen i Vesterland.Da alle 18 førskolebørn varblevet smidt ud af skolen,blev de kørt i udsmykkedebusser til Kejtum. Her stodderes ny klasselærer, DorisLützen, og tog imod dem.

I hallen i Kejtum var derdækket op til kaffe og vel-komst til langt over hundre-de personer ved 17 borde.

Inden børnene tog hjem,havde de været inde i klas-sen for at have deres førstetime, hvor de blandt andetfik deres første skoleskema.

Smidt ud og budt velkommenFarvel til børnehave - hej til skolen.

Documents

Fokus - Skoleforeningen