Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse · 2020. 12. 15. · VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 3 AF 31 1. INDLEDNING Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale

Danske venturefinansierede virksomheder– Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe fl ere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og fi nansierer med lån og kautioner i samar-bejde med danske fi nansieringsinstitutter.

Siden 1992 har Vækstfonden medfi nansieret over 4.500 dan-ske virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr.

De virksomheder, Vækstfonden har medfi nansieret siden 2001, og som stadig var aktive ved udgangen af 2012, havde ca. 20.000 ansatte. Heraf havde de virksomheder, vi medfi -nansierede i 2012, ca. 4.200 medarbejdere og en omsætning på knap 4 mia. kr.

Vækstfonden

VækstfondenStrandvejen 104 A

2900 HellerupTelefon + 45 35 29 86 00

[email protected]

Danske venturefinansierede virksomheder (2013)

– Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 1 AF 31

SAMMENFATNING

Vækstfonden har gennemført en analyse af danske venturefinansierede virksomhe-der med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Vi har således kunne kortlægge, hvordan de venturefinansierede virksomheder har udviklet sig i tidsperioden fra 1999 til 2010. RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER: Færre forvaltere og færre investeringer kombineret med en voksende mængde

kapital under forvaltning indikerer, at forvalterne reserverer mere kapital end tidligere til fremtidige finansieringsrunder. Tendensen er således, at færre nye virksomheder får tilført venturekapital, men at forvalterne har mulighed for at tilføre mere kapital end førhen til de virksomheder, som når igennem nåleøjet og bliver venturefinansieret.

Den typiske venturefinansierede virksomhed havde knap tre ansatte og en om-sætning på 3,4 mio. kr. på investeringstidspunktet i 2008-2010. Udviklingen er gået i retning af, at investorerne investerer i virksomhederne på tidligere stadier end førhen.

Overlevelsesraterne blandt de venturefinansierede virksomheder har været stigen-de gennem 00’erne ligesom de årlige vækstrater i omsætning, eksport og antal ansatte blandt de overlevende virksomheder. Det indikerer, at investorerne er ble-vet bedre til at screene, udvælge og udvikle perspektivrige virksomheder.

Samtidig er de danske venturefonde blevet bedre til at skabe værdi i portefølje-virksomhederne. De foreløbige tal viser dog også, at der samlet set endnu ikke er skabt et positivt afkast til investorerne.

Ca. hver tiende porteføljevirksomhed gennemgår et vækstforløb med årlige gen-nemsnitlige vækstrater på 50 pct. eller mere over fem år. 10 pct. af virksomhe-derne har således potentiale til at blive ”high-flyers” målt på omsætningsvækst. Det skal bemærkes, at vi i opgørelsen ikke fanger de succesfulde virksomheder, der bliver solgt på teknologi alene.

I 2010 var der samlet set 385 aktive venturefinansierede virksomheder med en omsætning på 20 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP, en eksport på 12 mia. kr. svarende til 2,2 pct. af den danske eksport i 2010, og med 11.000 beskæftigede svarende til 0,5 pct. af den private beskæftigelse. Virksomhedernes eksport ud-gjorde knap 60 pct. af omsætningen, hvilket bekræfter, at de venturefinansiere-de virksomheder i høj grad er baseret på forretningsmodeller, som er skalerbare også uden for landets grænser.


INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING ........................................................................................... 3

2. DET DANSKE VENTUREMARKED .................................................................. 5

2.1 MARKEDET OP GENNEM 00’ERNE ............................................................ 5

2.2 UDVIKLINGEN i VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDERS PERFORMANCE .... 8

2.3 VOKSER PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNE TILSTRÆKKELIGT? ..................... 14

3. DET SAMFUNDSØKONOMISKE AFTRYK ....................................................... 20

3.1 UDENLANDSKE STUDIER ..................................................................... 20

3.2 DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER .................................. 21

3.3 DE ANSATTES UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND ................................ 23

LITTERATURLISTE ...................................................................................... 25

APPENDIKS A - METODE .............................................................................. 26

A.1 VÆKSTFONDENS VENTUREDATABASE ................................................... 26

A.2 DANMARKS STATISTIKS FORSKNINGSSERVICE ....................................... 26

A.3 POPULATIONEN AF VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER .................... 28

APPENDIKS B ............................................................................................ 29

B.1 FORDELINGEN AF VENTURESELSKABER I DANMARK, 2012 ........................ 29

B.2 NYINVESTERINGER FORETAGET AF DANSKE & AMERIKANSKE INVESTORER . 29

B.3 BESKÆFTIGELSE OG ANTAL ÅRSVÆRK FORDELT PÅ ÅRGANGE .................. 30


1. INDLEDNING

Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise. Det stiller den danske økonomi over for en række udfordringer, som skal løses, hvis Danmark skal tilbage på vækstsporet og bevare sin økonomiske position og velstand. I den forbindelse står vækstvirksomheder højt på den politiske dagsorden, fordi dis-se virksomheder skaber et betydeligt bidrag til den danske økonomi. Forskellige un-dersøgelser har dokumenteret, at vækstvirksomheder på trods af deres begrænsede antal står for en væsentlig del af værdiskabelsen og beskæftigelsen i Danmark. Fx viser en analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2008, at vækstvirksomheder i perioden 2002 til 2005 skabte 35.000 arbejdspladser, hvilket var dobbelt så mange som de moderat voksende virksomheder. Dette til trods for at der i perioden var mere end fire gange så mange moderat voksende virksomheder i forhold til vækst-virksomheder.1 Venturefinansierede virksomheder er en lille, men væsentlig undergruppe af vækst-virksomhederne i Danmark. De er kendetegnet ved, at væksten finansieres af eks-terne investorer, som tilvejebringer både kapital og viden, erfaring og netværk samt tager et aktivt ejerskab i virksomheden. Læs mere om venturekapitalens karakteri-stika i faktaboks 1.1. Målet med denne analyse er tredelt. For det første gør vi status over det danske venturemarked i 00’erne og tegner et billede af udviklingen i antal investorer, kapital under forvaltning og investeringsaktiviteten. For det andet analyserer vi enkelte in-vesteringsårgange for at vise, hvordan fonde og porteføljeselskaber har udviklet sig op gennem 00’erne, og for at se om vi med udgangspunkt i data om porteføljesel-skabernes udvikling kan få en indikation af, om forudsætningerne for venturemodel-len holder. For det tredje opgør vi det samfundsøkonomiske aftryk, som danske ven-turefinansierede virksomheder har sat på den danske økonomi op gennem 00’erne. Her vil vi fokusere på udviklingen i porteføljeselskabernes omsætning, beskæftigelse og eksport. Rapporten er baseret på datamateriale fra to kilder. For det første anvendes data fra Vækstfondens venturedatabase, som omfatter investeringer i porteføljeselskaber fra indenlandske ventureinvestorer. Venturedatabasen benyttes til at identificere virk-somheder, der har modtaget venturefinansiering. For det andet anvendes data fra Danmarks Statistik til at opgøre aktivitetsniveauet i de venturefinansierede virksom-heder. Danmarks Statistiks registre gør det muligt at følge populationen af venture-

1 Erhvervs- og byggestyrelsen (2008): ”Iværksætterindeks 2008 – vilkår for iværksættere i Dan-mark.”


finansierede virksomheder over tid. Styrken ved denne tilgang er, at det er muligt at lave en præcis opgørelse af det direkte samfundsøkonomiske aftryk, som venturefi-nansierede virksomheder sætter på den danske økonomi. Opgørelsesmetoden fanger dog ikke de indirekte effekter som fx øget omsætning hos underleverandører og den generelle effekt af mere FoU i økonomien, som kan være betydelige. Metoden er beskrevet i flere detaljer i appendiks A. Analysemetoden bevirker, at vi med et fyldestgørende og konsistent datagrundlag kan kortlægge, hvordan de venturefinansierede virksomheder har udviklet sig over en længere tidsperiode fra 1999 til 2010.2 Vi har tidligere gennemført lignende un-dersøgelser af det danske venturemarked i 2006 og 2009, men denne analyse ad-skiller sig fra de forrige ved at være baseret på data fra Danmarks Statistik, hvilket har muliggjort mere præcise og mere omfangsrige opgørelser end tidligere. FAKTABOKS 1.1:

HVAD ER VENTUREKAPITAL? Venturekapital er en finansieringsform, som primært omfatter egenkapital til innovati-ve små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med stort vækstpotentiale. Virksomhe-derne er ofte forholdsvist nyetablerede og forretningsstrategierne er typisk forbundet med høj risiko og stor kompleksitet. Venturekapital er en form for virksomhedsfinan-siering, hvor investorerne deltager aktivt i udviklingen af virksomhedernes strategi med råd, vejledning, netværk og viden.

Venturekapital er målrettet de tidlige stadier i virksomhedernes udvikling – seed, startup og ekspansion. Kapitalen, der ligger til grund for ventureinvesteringer, tilveje-bringes typisk af institutionelle investorer såsom banker, pensions- og forsikringssel-skaber. Andre kapitalkilder udgøres af etablerede virksomheder, private individer og offentlige myndigheder. Alle typer af investorer benævnes Limited Partners (LP), mens forvalterne af kapitalen kaldes General Partners (GP).

En venturefond har typisk en levetid på 10-12 år, hvoraf de fire første år benyttes til at identificere investeringer. Herefter udvikles de eksisterende porteføljeselskaber frem til et muligt exit. For at sikre et konstant deal flow og muligheden for hele tiden at kunne foretage nye investeringer, vil forvalterne rejse en ny fond, når den tidligere fond ikke har mulighed for at foretage flere nyinvesteringer. Det betyder, at GP’ere ofte forvalter flere fonde.

2 Analyseperioden fra 1999 til 2010 er valgt, da Danmarks Statistik siden 1999 har opgjort den generelle firmastatistik på en ensartet måde, samt at de senest tilgængelige data er fra 2010.


2. DET DANSKE VENTUREMARKED

Siden det danske venturemarkeds start i midt 1980’erne og frem til i dag har marke-det gennemgået en betydelig udvikling. Fondene er i højere grad blevet tidsbegræn-sede, og investorerne er blevet mere fokuserede på udvalgte brancher. Særligt er fokus rettet mod it og life sciences. It-boblens brist i 2000 samt den finansielle krise har begge sat deres præg på udviklingen. Det er blevet sværere at skabe vækst i porteføljevirksomhederne, som derfor skal holdes længere i porteføljerne. Exitmulig-hederne og -multiplerne er generelt forringet, og det er blevet vanskeligere at rejse kapital både for ventureinvestorerne og for porteføljeselskaberne. 2.1 MARKEDET OP GENNEM 00’ERNE

Antallet af investorer på det danske marked har ændret sig markant siden 2000. Efter at have været oppe på 44 forvaltere i 2001/2002 er antallet faldet frem til i dag, hvor der kun er 21, jf. figur 2.1. Det svarer til mere end en halvering. De 21 forvaltere er en bred gruppe af aktører, der adskiller sig på, hvor tidligt de investerer, investe-ringsstrategi, geografisk fokus og ejerskabsstruktur. Se fordelingen af de forskellige forvaltere i appendiks B.

FIGUR 2.1: ANTAL FONDSFORVALTERE (GP’ERE) I DANMARK

Kilde: Vækstfonden ”Det danske marked for venturekapital 2012”. Anm.: Opgørelsen af GP’ere inkluderer ventureselskaber, regionale venturefonde, investeringssel-skaber og corporate ventureselskaber.

Det høje antal forvaltere i 2001/2002 var drevet af en stor optimisme på baggrund af høje afkast på det amerikanske venturemarked i 1999 og 2000. Positive danske exitter som fx SimCorp, Genmab og Giga i samme periode gav også indikationer på, at venturemarkedet kunne generere høje afkast i Danmark. Faldet i forvalterantallet efter 2002 kan i en vis udstrækning forklares ved efterdønningerne af it-boblens brist. Værdien af mange porteføljer blev nedskrevet samtidig med, at det blev svæ-

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012


rere at afhænde virksomhederne i den efterfølgende periode. Det betød, at mange fonde leverede dårlige resultater, og en række forvaltere var derfor ikke i stand til at rejse kapital til nye fonde. Mange LP’ere trak sig helt fra markedet, da troen på hur-tige exitter forsvandt. Derudover oplevede en række forvaltere, at deres fonde var etableret med et så smalt kapitalgrundlag, at de ikke havde mulighed for at føre deres porteføljevirksomheder helt frem til exit.

Mens antallet af forvaltere er faldet, er den samlede kapital under forvaltning steget støt gennem perioden, jf. figur 2.2. Således havde danske forvaltere i 2012 samlet set mere end 22 mia. kr. under forvaltning, hvilket svarer til en fordobling i forhold til 2000. Kombinationen af færre forvaltere og en stigende mængde kapital under forvaltning har bevirket, at den gennemsnitlige kapital under forvaltning pr. GP er steget betydeligt over perioden.

FIGUR 2.2: REJST KAPITAL OG KAPITAL UNDER FORVALTNING HOS DANSKE GP’ERE, MIA. KR.

Kilde: Vækstfonden ”Det danske marked for venturekapital 2012”. Anm.: Opgørelsen inkluderer ventureselskaber, regionale venturefonde, investeringsselskaber og corporate ventureselskaber.

Kapitalrejsningerne har bevæget sig procyklisk i forhold til de økonomiske konjunk-turer op gennem 00’erne. Specielt i 2000 og 2001 blev der rejst meget kapital, hvil-ket skyldtes en stor optimisme i markedet efter en række succesfulde danske exitter i 1999 og 2000. Samtidig var afkastene på det amerikanske venturemarked høje disse år, hvilket yderligere forstærkede troen på gunstige fremtidige afkast. Til trods for at it-boblen brast i 2000, var optimismen fortsat stor i Danmark i 2001. Således var 2001 det år, hvor der til dato er rejst mest venturekapital med knap 3,5 mia. kr., jf. figur 2.2. I årene efter 2001 forplantede effekterne af boblens brist sig i Danmark, og afkastene aftog, hvilket afspejles i nogle år med mindre kapitalrejsninger. Den

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

0

5

10

15

20

25

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Kapital under forvaltning (venstre akse) Rejst kapital (højre akse)


økonomiske opblomstring i perioden fra 2004 til 2007 gav igen spirende optimisme på markedet, hvilket også gav sig udslag i nogle år med pæne kapitalrejsninger. I 2009 blev der slet ikke rejst kapital til nye venturefonde. Det ændrede sig i 2010, hvilket i høj grad kan tilskrives Erhvervspakken, der blev vedtaget i efteråret 2009. Erhvervspakken var medvirkende til, at SEED Capital og NorthCap Partners kunne rejse fonde på samlet set mere end 900 mio. kr. i 2010 og starten af 2011. Efterføl-gende har danske pensionsselskaber via Dansk Vækstkapital foranlediget, at danske venturefonde har kunnet rejse yderligere 1,5 mia. kr. i 2011/2012.

Forvaltere af venturefonde har typisk 10-12 år til at investere kapitalen, hvilket be-tyder, at der er en tidsforskydning fra kapitalen er rejst til, at den investeres. Det betyder også, at udsvingene i investeringsvolumen er mindre end udsvingene i rejst kapital. I starten af det nye årtusinde var investeringsaktiviteten høj, og i 2001 top-pede investeringerne med 2,9 mia. kr., jf. figur 2.3. Aktiviteten dalede imidlertid kraftigt i 2002 som følge af den usikkerhed, it-boblens brist i 2000 og terrorangre-bene 11. september 2001 skabte i markedet. I perioden frem til 2008 steg investe-rings- og kapitalrejsningsaktiviteten gradvist i takt med, at de økonomiske konjunk-turer forbedredes. Investeringsaktiviteten tog et dyk efter 2008, men holdt sig i åre-ne 2009 til 2011 på et nogenlunde stabilt niveau omkring 1,6 mia. kr.

FIGUR 2.3: VENTUREINVESTERINGER, MIO. KR.

Kilde: Vækstfonden ”Det danske marked for venturekapital 2012”. Anm.: Figuren angiver det samlede investeringsomfang for danske ventureinvestorer.

Ovenstående strukturelle ændringer i markedet bevirkede en markant nedgang i antallet af nyinvesteringer op gennem 00’erne, jf. tabel 2.1. I 2001 blev der foreta-get 148 nyinvesteringer, hvilket er det hidtil højeste antal for danske ventureinvesto-rer. I årene efter 2001 faldt antallet af nyinvesteringer og nåede i 2009 det laveste

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011


niveau i perioden med 17 nyinvesteringer. I 2010 og 2011 stabiliseredes niveauet på omkring 40 nyinvesteringer. I samme periode har antallet af nyinvesteringer foreta-get af amerikanske ventureinvestorer gennemgået en lignende udvikling men med den forskel, at antallet faldt markant allerede i 2001. Sammenlignes antallet af nyin-vesteringer hos danske og amerikanske ventureinvestorer, ligger Danmark gennem hele perioden over USA, når der korrigeres for befolkningsstørrelse. Se appendiks B for en figur over udviklingen i Danmark og USA.

TABEL 2.1: ANTAL NYINVESTERINGER FORDELT PÅ BRANCHER

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Life sciences 36 57 24 28 16 12 19 14 18 7 20 20

It 89 66 23 21 28 25 24 24 11 6 7 12

Andet 13 25 12 15 13 10 13 13 16 4 11 8

I alt 138 148 59 64 57 47 56 51 45 17 38 40

Kilde: Vækstfonden ”Det danske marked for venturekapital 2012”. Anm.: Opgørelsen indeholder nyinvesteringer foretaget af danske ventureinvestorer.

I år 2000 og 2001 blev der samlet set investeret i 155 it-virksomheder, mens der kun blev investeret i 93 life science-virksomheder. Mens it-boblens brist lagde en generel dæmper på investeringslysten i årene efter 2001, steg andelen af nyinvesteringer in-den for life sciences gradvist. Således udgjorde nyinvesteringer i life science-virksomheder ca. halvdelen af alle nyinvesteringer i år 2010 og 2011.

Samlet set indikerer det færre antal forvaltere og faldet i de samlede investeringer kombineret med den voksende kapital under forvaltning, at forvalterne har reserve-ret mere kapital end tidligere til fremtidige finansieringsrunder. Tendensen er såle-des, at færre nye virksomheder får tilført venturekapital, men at forvalterne har mu-lighed for at tilføre mere kapital end tidligere til de virksomheder, som når igennem nåleøjet.

2.2 UDVIKLINGEN I VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDERS PERFORMANCE Udviklingen i antallet af nyinvesteringer i 00’erne har betydning for, hvor meget de enkelte investeringsårgange bidrager til den samlede beskæftigelse og omsætning i porteføljevirksomhederne. Således fylder årgang 2000 og 2001 meget målt på både beskæftigelse og omsætning. Læs mere om, hvor meget de enkelte investeringsår-gange har bidraget til at skabe beskæftigelse og omsætning over tid i appendiks B.

I det følgende analyseres de enkelte investeringsårganges performance over tid, når der korrigeres for antallet af virksomheder i de enkelte årgange. Investeringsårgange-ne vil være grupperet i grupper af tre årgange for at skabe mere robuste resultater, end hvis enkeltårgange var blevet analyseret.

Venturekapital er bl.a. karakteriseret ved, at den investeres i virksomheder med et stort udviklingspotentiale, som befinder sig på et forholdsvist tidligt stadie. Denne


karakteristik bekræftes i figur 2.4, hvor det fremgår, at medianvirksomhederne har en forholdsvis beskeden omsætning og antal ansatte ved første investering. Virksomhe-derne i de tidlige investeringsårgange fra 1999-2001 er kendetegnet ved både at have den højeste omsætning og flest beskæftigede på investeringstidspunktet. Gennem 00’erne falder både omsætningen og antal ansatte, og således havde den typiske ven-turefinansierede virksomhed i perioden 2008-2010 knap tre ansatte og en omsætning på 3,4 mio. kr. på investeringstidspunktet. Udviklingen indikerer, at investorerne over tid investerer i virksomhederne på et tidligere stadie.

FIGUR 2.4: ÅRSVÆRKS- OG OMSÆTNINGSMEDIANER VED FØRSTE INVESTERING

Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Overlevelsesraterne blandt de venturefinansierede virksomheder har været stigende gennem 00’erne, jf. figur 2.5. De store investeringsårgange fra 1999-2001 har haft de laveste overlevelsesrater. Således var der tre år efter investeringsåret samlet set 71 pct. af virksomhederne, der var aktive. Årgangene fra 2002-2004 har lidt højere over-levelsesrater med 81 pct., mens de seneste årgange fra 2005-2007 med 91 pct. har de højeste overlevelsesrater.

0

1

2

3

4

5

6

Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007 Årgang 2008-2010

Omsætning median (mio. kr.) Antal årsværk median


FIGUR 2.5: OVERLEVELSESRATER GRUPPERET EFTER INVESTERINGSÅRGANGE

Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Anm.: År 0 indikerer investeringsåret.

De stigende overlevelsesrater blandt porteføljevirksomhederne kan være en indikation på, at forvalterne er blevet bedre til at screene, udvælge og udvikle succesfulde virk-somheder. Det er dog ikke en indikator, der kan stå alene, da stigende overlevelsesra-ter også kan være et udtryk for andre forhold. Stigende overlevelsesrater kan fx også være et udtryk for, at entreprenørerne i perioden er blevet dygtigere til at udvikle og drive opstartsvirksomheder.

Vender vi os mod de årlige vækstrater i omsætningen blandt de overlevende virksom-heder, er disse også stigende over tid, jf. figur 2.6. Virksomhederne fra de tidlige 1999-2001 årgange har de laveste vækstrater i omsætningen med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 7 pct. Virksomhederne, der har modtaget venturefinansiering fra 2002-2004, formår at generere en gennemsnitlig omsætningsvækst på 10 pct. De seneste årgange fra 2005-2007 skiller sig positivt ud ved at levere årlige vækstrater på 20 pct. Samlet set indikerer kombinationen af stigende overlevelsesrater og om-sætningsvækstrater, at investorerne op gennem 00’erne er blevet mere succesfulde i forhold til at screene, udvælge og udvikle perspektivrige virksomheder.

65%

70%

75%

80%

85%

90%

95%

100%

105%

År 0 År 1 År 2 År 3

1999‐2001

2002‐2004

2005‐2007


FIGUR 2.6: OMSÆTNING - GNS. ÅRLIGE VÆKSTRATER TRE ÅR EFTER FØRSTE INVESTERING


En succesfuld opstartsvirksomhed er ligeledes karakteriseret ved at kunne afsætte sine produkter til de udenlandske markeder. Derfor er det interessant at se, at væksten i eksporten også har været stigende over tid, jf. figur 2.7. Fælles for alle tre grupper er, at væksten i eksporten er højere end væksten i omsætningen. Virksomhederne fra de senere årgange i 2005-2007 formår med 26 pct. at generere den højeste vækst.

FIGUR 2.7: EKSPORT - GNS. ÅRLIGE VÆKSTRATER TRE ÅR EFTER FØRSTE INVESTERING


I opstartsvirksomheder kræver vækst i omsætning og eksport typisk flere ansatte for at kunne imødekomme det højere aktivitetsniveau. Væksten i antal medarbejdere har ligesom omsætningen og eksporten også været stigende gennem 00’erne, jf. figur 2.8.

7%

10%

20%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007

Gns. årlig vækstrate fra investeringstidspunktet og tre år frem

12%

16%

26%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%




FIGUR 2.8: ÅRSVÆRK - GNS. ÅRLIGE VÆKSTRATER TRE ÅR EFTER FØRSTE INVESTERING


Sammenholder vi figur 2.6 med 2.8, fremgår det, at virksomhederne fra årgangene 2005-2007 har været i stand til at skalere omsætningen med et relativt lavere antal medarbejdere end de tidligere årgange.

Men i hvor høj grad afspejler den positive udvikling i omsætningsvæksten sig i værdi-udviklingen i de danske fondes porteføljer? Værdiudviklingen kan illustreres ved hjælp af Total Value to Paid-In (TVPI), der opgør værdien i dag i forhold til investeret kapital. Læs mere om TVPI i faktaboks 2.1.

5%

8%

10%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%




FIGUR 2.9: TVPI – DANSKE FONDE OPDELT PÅ VINTAGE ÅR

Kilde: Rapport ”Udvalget om risikovillig kapital”, juni 2010, ATP og Vækstfonden. Anm.: TVPI er opgjort pr. 31. december 2012 for fonde, som Vækstfonden er medinvestor i. For en række fonde med vintage år 1999-2001 er TVPI opgjort pr. 30. september 2009 i forbindelse med arbejdet i udvalget for risikovillig kapital. Da de sidstnævnte fonde allerede i 2009 havde exittet hovedparten af deres portefølje, vurderes det samlede TVPI alligevel at være retvisende.

De foreløbige resultater for de danske venturefonde, som er etableret i årene 99-01, 02-04 og 05-07, indikerer, at de over tid er blevet bedre til at skabe værdi, jf. figur 2.9. De foreløbige tal viser dog også, at ingen af de tre årgange samlet set endnu har været i stand til at levere et positivt afkast til LP’erne.

FAKTABOKS 2.1:

Total Value to Paid-In (TVPI) TVPI er et blandt flere mål, der benyttes til løbende at opgøre afkastet af en investe-ring i en venturefond. TVPI angiver summen af tilbageløbet/udbetalinger fra fonden til LP’erne og værdien af den resterende portefølje sat i forhold til den indbetalte kapital fra LP’erne. TVPI er dermed et udtryk for værdiskabelsen for investorerne. En TVPI under 1 betyder, at fonden på opgørelsestidspunktet ikke har skabt en værditilvækst, der modsvarer den indbetalte kapital, mens en TVPI over 1 afspejler, at fonden har skabt merværdi til investorerne.

Det faktum, at TVPI opgør værdien af en fond på et givent tidspunkt, betyder, at den bogførte værdi af virksomhederne spiller en vigtig rolle, såfremt fonden ikke er helt afviklet. Det bevirker, at TVPI typisk er meget afhængigt af, hvornår i fondens levetid opgørelsen foretages samt fondens generelle regnskabsprincipper.

Det faktum, at de danske forvaltere på aggregeret niveau endnu ikke har skabt vær-ditilvækst for sine investorer, vidner om et marked, der fortsat har sine udfordringer. Kombinationen af stigende overlevelsesrater og vækstrater i henholdsvis omsætning

0,680,74

0,94

0,00

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

0,80

0,90

1,00



og eksport er imidlertid positive indikationer på, at markedet bevæger sig i den rigti-ge retning. Vi kan ikke entydigt sige noget om de bagvedliggende årsager til den positive udvik-ling i TVPI. Én forklaring kan være, at forvalterne gennem perioden har opbygget mere erfaring og har forbedret deres netværk, screeningprocesser og evnen til at tilføre virksomhederne værdi. En anden forklaring kan være, at kvaliteten af deal flowet over perioden er forbedret, samt at entreprenørerne generelt er blevet dygti-gere til at udvikle, drive og skalere deres virksomheder. 2.3 VOKSER PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNE TILSTRÆKKELIGT?

Givet venturemarkedets struktur med tidsbegrænsede fonde, der skal give afkast til investorer inden for en bestemt tidsperiode, skal porteføljevirksomhederne kunne ska-lere forholdsvist kraftigt inden for en overskuelig årrække. Det er en væsentlig forud-sætning for venturemodellen. Derfor er det relevant at se nærmere på, hvor hurtigt de enkelte virksomheder vokser. I den forbindelse benyttes omsætningen som proxy for værdiudviklingen i virksomhederne, da omsætningen er én af nøgleparametrene, når virksomhederne skal værdisættes i forbindelse med et salg. Det er vigtigt at bemærke, at opgørelsesmetoden ikke fanger de succesfulde virksomheder, der bliver solgt på teknologi alene. Disse virksomheder er også interessante i en afkastmæssig sammen-hæng, selvom de ikke fanges i vores analyse setup.

Fokus i det følgende er på vækstrater for de enkelte virksomheder og spredningen i disse. Specielt antallet af porteføljevirksomheder med høje årlige vækstrater er inte-ressante, da det typisk er dem, der skal sikre et samlet positivt afkast til LP’erne. Læs om venturemodellen i faktaboks 2.2.

FAKTABOKS 2.2:

VENTUREMODELLEN Tidsbegrænsede venturefonde eksisterer oftest i 10-12 år. De første fire år af fondens levetid benyttes typisk til at identificere og foretage nyinvesteringer. Forvalterne tager typisk et aktivt ejerskab i virksomhederne, som skal være medvirkende til at accelere-re værdiskabelsen. Udviklingen skal ske hurtigt – enten i form af teknologiudvikling og/eller høje årlige vækstrater i omsætningen. Den hurtige værdiudvikling i virksom-hederne skal gøre dem attraktive i forhold til et industrielt salg eller en børsnotering i fondens levetid.

Ventureinvestorer søger høje afkast og er derfor også nødt til at acceptere store risici. Højt afkast kommer nemlig kun ved at investere i opstartsvirksomheder med stærkt skalerbare og beskyttede forretningsplaner, hvilket typisk omfatter investeringer i nye teknologier, produkter og markeder. Erfaringen viser, at den høje risiko indebærer, at ca. halvdelen af virksomhederne ikke overlever. Samtidig er der en række virksomhe-der, som måske overlever, men som ikke formår at vokse ekstraordinært. For at sikre


et samlet positivt afkast til LP’erne er der således store krav til værdiskabelsen i de enkelte virksomheder, som lykkes med at skabe en stor succes.

For at kunne identificere de mest succesfulde virksomheder har vi opstillet tre kriterier med henblik på at frasortere virksomheder, der aldrig når et kommercielt stadie, samt virksomheder der ikke er aktive fem år efter første investering:

I) Virksomheden skal være aktiv minimum fem år efter første investering.

II) Virksomheden skal runde 5 mio. kr. i omsætning.

III) Virksomheden skal være aktiv i minimum fem år efter, at den har passeret 5 mio. kr. i omsætning.3

Omsætningstærsklen på 5 mio. er sat ud fra en vurdering af, at det først er på det tidspunkt, at virksomheden har nået et kommercielt modningspunkt. Derudover har tærsklen på 5 mio. kr. også et praktisk formål. Fx vil en virksomhed med en omsæt-ning på 100.000 kr. i år 0 og 4,5 mio. i år 5 have meget høje årlige gennemsnitlige vækstrater i omsætningen, mens dens absolutte vækst ikke er tilstrækkelig attraktiv i et ventureperspektiv.

I det følgende ser vi kun på virksomhederne fra investeringsårgangene 1999-2001 og 2002-2004. Det skyldes, at det ikke er muligt at beregne femårige vækstrater for år-gangene 2006 og frem, da 2010 er det seneste år, som Danmarks Statistik har data-dækket på tidspunktet for opgørelsen.

For begge grupper af investeringsårgange lever over halvdelen af virksomhederne ikke op til kriterierne, jf. tabel 2.2.

3 Dette er en teknisk nødvendighed for at kunne beregne de gennemsnitlige årlige vækstrater over en femårig periode.


TABEL 2.2: VIRKSOMHEDER, DER IKKE LEVER OP TIL DE TRE KRITERIER

Total antal virk‐somheder i årgan‐gene

I: Virksomheder,der ikke er aktive fem år efter inve‐steringsåret

II: Virksomheder,der aldrig runder 5 mio. i omsætning, men stadig er aktive i minimum fem år efter investerings‐året

III: Virksomheder,der runder 5 mio. i omsætning, men som ikke efterføl‐gende er aktive i fem år

Total antal virk‐somheder, der ikke lever op til kriteri‐um I‐III.

Årgang 1999‐2001 (antal) 236 110 12 10 132

Årgang 1999‐2001 (andel) 100 % 47 % 5 % 4 % 56 %

Årgang 2002‐2004 (antal) 101 33 12 9 54

Årgang 2002‐2004 (andel) 100 % 33 % 12 % 9 % 54 %


Overlevelsesraterne er højere for virksomhederne fra investeringsårgangene 2002-2004 i forhold til de store årgange fra 1999-20014, jf. tabel 2.2. Dette er det samme billede, som vi så i afsnit 2.2, hvor det også fremgik, at overlevelsesraterne er stigen-de over tid.

Med udgangspunkt i de virksomheder, der lever op til de tre kriterier, har vi beregnet gennemsnitlige årlige vækstrater over femårige perioder. Vækstraterne fordeler sig relativt ligeligt på de respektive intervaller for de to grupper af investeringsårgange, jf. figur 2.10. Bemærk, at summen af søjlerne i figur 2.10 ikke summerer til 100 pct., da andelen af virksomheder i de enkelte intervaller er beregnet ud fra den samlede popu-lation af virksomheder i de to grupper, dvs. inklusiv de virksomheder, der ikke lever op til de tre kriterier.

4 Overlevelsesraten for årgang 1999-2001 = 100 pct. - 47 pct. = 53 pct. og for årgang 2002-2004 = 100 pct. – 33 pct. = 67 pct.


FIGUR 2.10: FEMÅRIGE GENNEMSNITLIGE OMSÆTNINGSVÆKSTRATER

Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Anm.: Vækstraterne er beregnet således, at omsætningen i året inden virksomhederne passerer 5 mio. kr. i omsætning udgør år 0. Såfremt virksomhederne allerede har en omsætning på over 5 mio. på investeringstidspunktet, vil vækstraten være beregnet fra investeringstidspunktet og fem år frem.

Årgang 2002-2004 adskiller sig positivt i forhold til årgang 1999-2001 i relation til andelen af virksomheder med årlige vækstrater på mere end 20 pct. Samlet set gen-nemgår ca. hver tiende virksomhed ud af den samlede population i de to grupper et forløb, hvor de årlige vækstrater over en periode på fem år er højere end 50 pct. år-ligt.

It- og life science-virksomhederne er bredt repræsenteret i alle vækstrateintervallerne for begge grupper af investeringsårgange, jf. 2.11. Specielt i grupperne af virksomhe-der med +50 pct. i årlige vækstrater udgør de en stor andel. Dette er imidlertid ikke overraskende set i lyset af, at det også er de brancher, hvor der er investeret mest i perioden 1999-2004. Industrivirksomhederne skiller sig negativt ud ved at udgøre en forholdsvis stor andel af virksomhederne med negative vækstrater blandt begge grup-per af investeringsårgange.

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

Negativ årligvækst

0 - 10 % 11 - 20% 21 - 50 % 51 - 100 % + 101 %

Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004


FIGUR 2.11: FEMÅRIGE GENNEMSNITLIGE OMSÆTNINGSVÆKSTRATER FORDELT PÅ BRANCHER


Virksomhederne med årlige vækstrater på +50 pct. er med stor sandsynlighed dem, som skal sikre, at forvalterne kan levere et konkurrencedygtigt afkast til sine investo-rer. Fælles for begge grupper af investeringsårgange gælder, at knap 10 pct. af virk-somhederne gennemgår et sådant forløb, hvilket i faktiske tal er henholdsvis 21 og 10 virksomheder for årgangene 1999-2001 og 2002-2004. Der er variation i, hvor stor omsætning virksomhederne med vækstrater på +50 pct. havde efter det femårige vækstforløb, jf. figur 2.12. Således havde virksomhederne fra årgangene 1999-2001 en gennemsnitlig omsætning på ca. 52 mio. kr., mens virksomhederne fra årgangene 2002-2004 i gennemsnit omsatte for ca. 43 mio. kr.

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

Negativårlig

vækst(99-01)

Negativårlig

vækst(02-04)

0-20%(99-01)

0-20%(02-04)

21-50 %(99-01)

21-50 %(02-04)

+51 %(99-01)

+51%(02-04)

Life sciences

It

Industri

Andet


FIGUR 2.12: GNS. OMSÆTNING I ÅR 5 FOR VIRKSOMHEDERNE MED ÅRLIG VÆKST PÅ +50 PCT.


De mest succesfulde virksomheder med årlige vækstrater på +100 pct. havde i begge grupper af investeringsårgange i gennemsnit en omsætning på mere end 50 mio. kr.

Samlet set viser opgørelsen således, at ca. hver tiende porteføljevirksomhed gennem-går et vækstforløb med årlige gennemsnitlige vækstrater på +50 pct. over fem år. I en afkastmæssig sammenhæng er disse virksomheder interessante, da omsætningen i nogen grad kan benyttes som proxy for værdiudviklingen i selskaberne.

0

10.000.000

20.000.000

30.000.000

40.000.000

50.000.000

60.000.000

70.000.000

+ 51 % 51 - 100 % +101 %

1999-2001 2002-2004


3. DET SAMFUNDSØKONOMISKE AFTRYK

Samfundsøkonomisk har venturemarkedet sat et vist aftryk på den danske økonomi. For at kunne sætte de danske resultater i perspektiv gennemgås indledningsvist en række internationale studier af effekterne af venturefinansierede virksomheder.

3.1 UDENLANDSKE STUDIER

Flere internationale studier har vist, at venturekapital har værdifulde effekter på både virksomheder og hele økonomier. Ifølge en undersøgelse af det amerikanske venturemarked, udarbejdet af Global Insight for National Venture Capital Association (NVCA), stod venturefinansierede virksomheder i 2010 for 11 pct. af den private beskæftigelse og 21 pct. af BNP i USA [NVCA, 2011]. I 2000 var der knap 8,7 mio. ansatte i amerikanske venturefinansierede virksomheder, hvilket steg til 12,4 mio. i 2008. Den internationale økonomiske krise bevirkede, at antallet af ansatte faldt til 11,9 mio. i 2010. En anden analyse gennemført af Global Insight i 2009 viser, at mere end 90 pct. af arbejdspladserne i de amerikanske venturefinansierede virk-somheder er skabt efter en børsintroduktion [NVCA, 2009]. Her er en vigtig pointe, at de største amerikanske venturesucceser blev børsnoterede for 20-40 år siden. En virksomhed som Intel Corporation, der i dag har mere end 100.000 ansatte, blev børsnoteret i 1970. Apple og Microsoft blev begge børsnoteret tilbage i 1980’erne. Det bekræfter, at det er en langvarig proces at skabe store virksomheder, der kan sætte et signifikant aftryk på økonomien. I Canada og Sverige er der ligeledes gennemført studier, der opgør beskæftigelsen og omsætningen i venturefinansierede virksomheder. I 2011 publicerede Swedish Venture Capital Association (SVCA) et studie, der viser, at der i 2010 var 603 aktive svenske venturefinansierede virksomheder, og at disse virksomheder beskæftigede knap 18.000 personer og omsatte for knap SEK 32 mia. [SVCA, 2011]. Det svarer til 0,7 pct. af den private beskæftigelse og 1,0 pct. af BNP. På samme måde opgjorde Canada’s Venture Capital Association (CVCA), at der i 2008 var ca. 64.000 personer beskæftiget i canadiske venturefinansierede virksomheder i Canada, og at de omsat-te for mere end CAD 18 mia. [CVCA, 2009]. Det svarer til 0,6 pct. af den private beskæftigelse og 1,1 pct. af BNP. På europæisk plan har European Private Equity & Venture Capital Association (EVCA) i 2005 gennemført et lignende studie. EVCA fandt i deres studie frem til, at europæi-ske venturefinansierede virksomheder i 2004 samlet set beskæftigede 1 mio. perso-ner, svarende til 0,8 pct. af den private beskæftigelse i EU-25 landene i 2004 [EVCA, 2005]. Endvidere viser studiet, at beskæftigelseseffekten af venturekapital i de 25 lande var på 630.000 nye job skabt af virksomheder med venturekapital i ryggen i perioden 2000-2004. De største drivkræfter bag denne stigning var virksomheder inden for bioteknologi, lægemiddeludvikling og medikoteknologi. Samlet set argu-


menterer EVCA for, at venturefinansierede virksomheder styrker den makroøkonomi-ske udvikling i Europa gennem jobskabelse. Deutsche Bank offentliggjorde i 2010 et studie, der så nærmere på sammenhængen mellem ventureinvesteringer og vækst i BNP. Analysen estimerer, at ventureinveste-ringer på 1 ‰ af BNP giver anledning til en real stigning i BNP-væksten på 0,3 pro-cent point [Deutsche Bank, 2010]. Flere studier dokumenterer, at der er en positiv sammenhæng mellem venturefinan-siering, innovation og sandsynligheden for at udtage patenter. Ved at bruge data fra det amerikanske venturemarked i perioden 1965-1992 finder Kortum & Lerner, at venturefinansiering har en positiv effekt på antal patenter, og at venturekapital er en stærkere forklarende faktor end FoU udgifter [Kortum & Lerner, 2000]. Masako & Masayuki følger op på Kortum & Lerners analyse og finder, at den positive sammen-hæng også er gældende, når nyere amerikanske data benyttes [Masako & Masayuki, 2008]. 3.2 DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER

I Danmark har opbygningen af venturemarkedet også sat et aftryk på økonomien. I det følgende vil dette aftryk blive opgjort ved at følge populationen af aktive danske venturefinansierede virksomheder over tid. I den forbindelse er det vigtigt at bemær-ke, at populationen er dynamisk, idet nye virksomheder løbende kommer til, mens andre går konkurs, bliver likvideret m.v.

Den store investeringsaktivitet i 2000 og 2001 betød, at det samlede antal aktive ven-turefinansierede virksomheder steg fra 220 i 1999 til 414 i 2001, jf. figur 3.1. Stignin-gen var specielt stor inden for it og life sciences, hvor antallet af virksomheder blev mere end fordoblet. Fra 2001 til 2003 faldt antallet af aktive it-virksomheder, mens antallet af life science-virksomheder fortsat steg. I perioden fra 2003 og frem lå antal-let af virksomheder inden for de enkelte brancher nogenlunde stabilt med undtagelse af it-virksomheder, som i perioden fra 2008 til 2010 faldt med 31 virksomheder. Sam-let set var der i 2010 385 aktive venturefinansierede virksomheder.


FIGUR 3.1: AKTIVE DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER 1999-2010


Danske venturefinansierede virksomheder har gennem 00’erne sat et betydeligt af-tryk på den danske økonomi målt på beskæftigelse, omsætning, eksport m.v., jf. figur 3.2.

FIGUR 3.2: SAMLET AKTIVITET I DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER


I perioden fra 1999 til 2001, hvor antallet af venturefinansierede virksomheder steg markant, voksede antallet af ansatte, omsætningen og eksporten i takt med tilvæk-

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Andet

Industri

It

Life sciences

Total

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Omsætning, mio. kr. (venstre akse) Antal årsværk (venstre akse)

Eksport, mio. kr. (venstre akse) Aktive venturefinansierede virksomheder (højre akse)


sten i antal virksomheder. Således beskæftigede de venturefinansierede virksomhe-der knap 14.000 årsværk og omsatte for 16,5 mia. i 2001. Perioden fra 2001 til 2008 var karakteriseret ved et forholdsvist konstant antal venturefinansierede virksomhe-der. I perioden faldt antallet af ansatte frem til 2005, hvorefter det steg igen og nå-ede sit højeste punkt i perioden i 2008 med 14.300 ansatte. Både omsætningen og eksporten voksede støt gennem hele perioden. Specielt omsætningen gennemgik en kraftig vækst og nåede et foreløbigt toppunkt med 23,5 mia. kr. i 2008. Perioden fra 2008-2010 var tydeligt påvirket af den finansielle krise, som lagde en dæmper på aktivitetsniveauet i de venturefinansierede virksomheder. Samtidig betød krisen og-så, at tilgangen af virksomheder ikke kunne opveje afgangen, hvilket bevirkede et fald i antallet af aktive virksomheder.

Antallet af beskæftigede faldt i perioden til knap 11.000 i 2010, hvilket svarer til 0,5 pct. af den private beskæftigelse. Omsætningen og eksporten tog et dyk fra 2008 til 2009, hvorefter de steg lidt igen fra 2009 til 2010 og endte på henholdsvis 20 og 12 mia. kr. Omsætningen på 20 mia. kr. svarer til 1,1 pct. af BNP i 2010, mens ekspor-ten på 12 mia. kr. svarer til 2.2 pct. af den danske eksport i 2010. Samtidig blev 2010 det år, hvor eksporten med knap 60 pct. udgjorde den største del af omsæt-ningen. Den høje eksportandel indikerer, at de venturefinansierede virksomheder i høj grad er baseret på forretningsmodeller, som er skalerbare også uden for landets grænser.

3.3 DE ANSATTES UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND

Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund giver en indikation af, hvilken type job de venturefinansierede virksomheder har skabt i perioden. Den uddannelsesmæssige baggrund fortæller samtidig også noget om forskningsintensiteten i de venturefinan-sierede virksomheder. Det er interessant, fordi studier har dokumenteret, at der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, innovation, FoU og produktivitet.5 Det er således påvist, at virksomheder med en intensiv anvendelse af arbejdskraft med en lang videregående uddannelse er mere innovative, og at virksomheder med en stærk innovationskraft har en højere produktivitet end virksomheder med en lav inno-vationskraft.

5 Se fx Junge, M. & Sørensen, A., ”Innovation og produktivitet”, CEBR (2010).


FIGUR 3.4: UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND BLANDT DE ANSATTE


Gennem 00’erne er andelen af medarbejdere med en lang videregående uddannelse i de venturefinansierede virksomheder steget markant, samtidig med at andelen med grundskolen som højest gennemførte uddannelse er faldet, jf. figur 3.4. Denne udvik-ling kan i høj grad tilskrives det skærpede investeringsfokus på it og life sciences. Spe-cielt life science-virksomheder er karakteriseret ved at være afhængige af højt specia-liseret arbejdskraft – typisk personer med en længere videregående uddannelse. Den ændrede uddannelsesmæssige sammensætning i de aktive venturefinansierede virk-somheder betyder, at porteføljen af aktive virksomheder i 2010, alt andet lige, bør være mere produktiv end porteføljen af virksomheder i starten af 00’erne.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Grundskole

Almen‐ og erhvervsgymnasialeuddannelser

Erhvervsfaglige praktik og hovedforløbsamt korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående‐ ogbacheloruddannelser

Lange videregående‐ ogforskeruddannelser

Uoplyst


LITTERATURLISTE

CVCA (2009), “Why Venture Capital is Essential to the Canadian Economy: The Impact of Venture Capital on the Canadian Economy”.

Deutsche Bank (2010), “Venture capital adds economic spice”, Deutsche Bank Re-search.

EVCA (2005), “Employment contribution of Private Equity and Venture Capital in Eu-rope”, Center for Entrepreneurial and Financial Studies (CEFS), Technische Universität München.

Junge, M. & Sørensen, A. (2010), “Innovation og produktivitet”, Centre for Econom-ics and Business Research.

Kortum, S. & Lerner, J. (2000), “Assessing the Contribution of Venture Capital to Innovation”. RAND Journal of Economics, Vol. 31, No. 4, 2000.

Masako, U. & Masayuki, H. (2008), “Venture Capital and Industrial Innovation”, Centre for Economic Policy Research, London.

NVCA (2009), “NVCA Yearbook 2009”, IHS Global Insight.

NVCA (2011), “Venture Impact: The Economic Importance of Venture Backed Compa-nies in the U.S. Economy”.

SVCA (2011), “Private Equity Performance Study 2011: A study of Swedish private equity owned portfolio companies 2007-2010”.

Udvalget for risikovillig kapital (2010): “Udvalget om risikovillig kapital”.


APPENDIKS A - METODE

Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to datakilder. Dels anvendes data fra Vækstfondens Venturedatabase – en database, som danner grundlag for Vækstfondens årlige analyse ”Det danske marked for venturekapital”, dels fra data rekvireret gennem Danmarks Statistiks forskningsservice. Venturedata-basen benyttes til at identificere, hvem der har modtaget venturefinansiering, mens data fra Danmarks Statistik benyttes til at opgøre aktivitetsniveauet i virksomheder-ne i perioden fra 1999-2010. Analyseperioden fra 1999 til 2010 er valgt, da Dan-marks Statistik siden 1999 har opgjort den generelle firmastatistik på en ensartet måde, samt at de senest tilgængelige data er fra 2010.

A.1 VÆKSTFONDENS VENTUREDATABASE

Vækstfonden har siden 2001 årligt indsamlet og opdateret en venturedatabase med danske ventureinvestorers investeringer og porteføljevirksomheder.

Ventureinvestorer omfatter i opgørelsen ventureselskaber og corporate venture capi-tal-selskaber (CVC), som har været aktive i perioden 1998-2011. CVC-selskaber indgår, såfremt de har valgt at udskille deres investeringsafdeling eller selv har til-kendegivet, at de foretager direkte CVC-investeringer.

Venturedatabasen indeholder i udgangspunktet ikke data på innovationsmiljøernes investeringer. Dog indeholder databasen data på de innovationsmiljøvirksomheder, der efterfølgende modtager venturekapital ovenpå de initiale kapitaltilførsler. Det betyder, at analysen kun tager udgangspunkt i de virksomheder, som har modtaget ventureka-pital gennem et ventureselskab eller et CVC-selskab.

A.2 DANMARKS STATISTIKS FORSKNINGSSERVICE

Gennem Danmarks Statistiks forskningsservice har vi fået adgang til en række datare-gistre via en forskeradgang. Forskeradgangen har gjort det muligt at følge de enkelte virksomheder over tid på en række parametre. Proceduren har været den, at vi har indsendt CVR-numre på de danske virksomheder, der frem til 2010 har modtaget ven-turefinansiering gennem danske venturefonde. CVR-numrene anonymiseres herefter af Danmarks Statistik, hvilket betyder, at det ikke er muligt at identificere de enkelte virksomheder. Derefter er det muligt at koble de anonymiserede CVR-numre sammen med de enkelte dataregistre.

I indeværende analyse har vi trukket data fra følgende registre hos Danmarks Stati-stik.


TABEL A.1: BENYTTEDE DATAREGISTRE HOS DANMARKS STATISTIK

Register Variabel

Den generelle firmastatistik (GF) Omsætning (GF_OMS)

Den generelle firmastatistik (GF) Antal årsværk (GF_AARSV)

Den generelle firmastatistik (GF) Eksport (GF_EKSP)

Den generelle firmastatistik (GF) Årets resultat (AARE)

Uddannelsesregistret Afsluttende uddannelseskode (AUDD)

Generelle firmastatistik Den generelle firmastatistik blev første gang udarbejdet i år 1999 og afløste den hidtidige firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker indeholder oplysninger på firmaniveau, men mens den hidtidige firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den ge-nerelle firmastatistik alle brancher og sektorer.

Formålet med den generelle firmastatistik er at give en sammenhængende og konsi-stent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. Statistikken indeholder data på reelt aktive danske virksomheder. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Dan-marks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. EU’s standarder sætter to kriterier for, hvornår en virksomhed reelt er aktiv. Enten skal der være bogført løntimer svarende til minimum et halvt årsværk, og/eller skal der være en vis indtjening. Minimums indtjeningen varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgræn-sen typisk over 500.000 kr., mens den for brancher i industri typisk ligger mellem 150.000-200.000 kr.

Uddannelsesregistret Uddannelsesregistret er en fortegnelse over alle de uddannelser, som Danmarks Statistik indsamler oplysninger om, dvs. alle offentlige uddannelser med bekendtgø-relser. Siden 2007 er indsamlingen af uddannelse udvidet med uddannelser, som ikke har en bekendtgørelse, men som er SU-berettigede, og disse uddannelser ligger derfor også i registret. Registret blev oprettet i begyndelsen af 70'erne som hjælpe-register i forbindelse med den individbaserede uddannelsesstatistik.


A.3 POPULATIONEN AF VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER

Gennem Vækstfondens venturedatabase er der identificeret 819 unikke virksomheder, der har modtaget venturefinansiering frem til og med 2010. Det er disse virksomhe-der, der udgør populationen i analysen. Hver virksomhed er via et anonymiseret CVR-nummer koblet sammen med data hos Danmarks Statistik.

Knap en fjerdedel af virksomhederne i populationen har modtaget venturefinansiering før 1999, jf. tabel A.2. Disse virksomheder, samt virksomhederne hvor vi ikke har første investeringsår, indgår kun i beregningerne af det samlede samfundsøkonomiske aftryk, mens investeringerne fra 1999-2007 danner grundlag for de øvrige beregninger i analysen.

TABEL A.2: POPULATIONEN AF VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ FØRSTE INVESTERINGSÅR

FØRSTE INVESTERINGSÅR

Ikke

oplyst Før

1999 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Total

ANTAL VIRK-SOMHEDER 28 224 56 132 113 53 39 40 28 27 46 20 3 10 819

Kilde: Vækstfondens venturedatabase.

De 819 virksomheder fordeler sig på fire brancher og en residualgruppe kaldt Andet. It udgør med 335 virksomheder den branche med flest virksomheder i populationen, jf. figur A.3.

TABEL A.3: POPULATIONEN AF VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ BRANCHE

VIRKSOMHEDSFORDELING PÅ BRANCHER

Andet Miljø & energi Industri It Life sciences Total

ANTAL VIRKSOMHE-DER 153 34 138 335 159 819

Kilde: Vækstfondens venturedatabase.

Gennem analyseperioden fra 1999-2010 har det været muligt at identificere 621 virk-somheder i Danmarks Statistiks registre gennem deres anonymiserede CVR-numre. Det svarer til, at 76 pct. af populationen er identificeret og derved indgår i analysen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der blev foretaget 224 investeringer før 1999, hvoraf en andel af disse må forventes at være gået konkurs inden 1999. Derud-over kan den manglende identifikation af de 198 virksomheder også skyldes, at virk-somhederne er faldet under de tærskler, som den generelle firmastatisk opstiller for, hvornår en virksomhed reelt er aktiv, se afsnit A.2.


APPENDIKS B

B.1 FORDELINGEN AF VENTURESELSKABER I DANMARK, 2012

FIGUR B.1: FORDELINGEN AF MANAGEMENTSELSKABER I DANMARK, 2012

Kilde: Vækstfonden ”Det danske marked for venturekapital 2012”.

B.2 NYINVESTERINGER FORETAGET AF DANSKE & AMERIKANSKE INVESTORER

FIGUR B.2: ANTAL NYINVESTERINGER KORRIGERET FOR BEFOLKNINGSSTØRRELSE

Kilde: Vækstfonden og PwC MoneyTree 2012.

19%

14%

14%

43%

10%

Regionaleventurefonde/investeringsselskaber

Nationale venturefonde

Virksomheder somventureinvestorer

Danske venturefonde – som både investerer i Danmark og udlandet

Udenlandske venturefonde –med kontor i Danmark

0

20

40

60

80

100

120

140

160

200020012002200320042005200620072008200920102011

An

tal

nyi

nve

ster

ing

er k

orri

ger

et f

or

bef

olkn

ing

sstø

rrel

se

USA

Danmark


B.3 BESKÆFTIGELSE OG ANTAL ÅRSVÆRK FORDELT PÅ ÅRGANGE

Op gennem 00’erne var der store udsving i både kapitalrejsninger og nyinvesteringer, hvilket bl.a. gav sig udslag i nogle store investeringsårgange i 2000 og 2001. I det følgende rettes fokus netop mod de enkelte investeringsårgange, og hvorledes de har klaret sig over tid.

Der er stor spredning på, hvor meget de enkelte investeringsårgange fylder målt på antal årsværk6, jf. figur B.3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af virk-somheder i de enkelte investeringsårgange skrumper ind over tid, da nogle virksom-heder forlader porteføljen som følge af konkurser, likvidationer m.v.

FIGUR B.3: ANTAL ÅRSVÆRK FORDELT PÅ ENKELTE INVESTERINGSÅRGANGE


Investeringsårgangene fra 2000 og i særdeleshed 2001 fylder meget i porteføljen målt på antal beskæftigede, jf. figur B.3. I 2001 var der knap 3.800 beskæftigede i virk-somheder, der havde modtaget venturekapital i 2000 og 2001. Investeringsårgangene efter 2001 fylder betydeligt mindre målt på antal beskæftigede, hvilket primært hæn-ger sammen med, at investeringsaktiviteten faldt markant efter 2001. Således består årgangene efter 2001 af væsentligt færre virksomheder.

Omsætningen fordelt på de respektive investeringsårgange har samme overordnede mønster som antallet af beskæftigede, jf. figur B.4. Investeringsårgang 2001 skiller sig ud målt på omsætning og var i 2009 oppe på en samlet omsætning på 3,6 mia. kr.

6 Årsværk er et udtryk for den reelle beskæftigelse i virksomhederne.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999


svarende til 19 pct. af den samlede omsætning blandt de venturefinansierede virk-somheder.

FIGUR B.4: OMSÆTNING FORDELT PÅ ENKELTE INVESTERINGSÅRGANGE, MIA. KR.


Sammenlignes antal beskæftigede og omsætning i de to store investeringsårgange, 2000 og 2001, er det bemærkelsesværdigt, at investeringsårgang 2001 fylder så me-get i forhold til årgang 2000, da antallet af virksomheder i 2000-årgangen er lidt høje-re end i 2001-årgangen.

0

2

4

6

8

10

12

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

Documents

Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse · 2020. 12. 15. · VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 3 AF 31 1. INDLEDNING Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale