Flyindustrien har før klaret siggennem store kriser, men denne har et særligt potentialetil at forandre luftfarten for bestandigt, siger analytikere efter at SAS og flere andre luftfartsmastodonter har varslet fyringer i titusindvis.

D e har prøvet det før, medarbejderne iSAS. Store fyringsrunder og dybe kriser.Men alt er anderledes denne gang. Al-

drig har så mange fly været parkeret i Køben-havn Lufthavn. Aldrig har lufthavnens haller,butikker og cafeer været så mennesketomme –så længe.

Og hvad værre er; billedet er stort set det sam-me i de fleste lufthavne verden over:

Alt er lukket ned i en coronakrise, der lige nuer umulig at se enden på.

I går måtte luftfartens skandinaviske kæmpeog stolthed, SAS, meddele, at det bliver nødven-digt at fyre 5.000 medarbejdere, næsten en hal-vering af medarbejderstaben, og at 1700 fyre-sedler skal deles ud i Danmark.

Det følger få dage efter, at den næststørste ak-tør i Københavns Lufthavn, Norwegian, havdebegæret sin danske virksomhed konkurs, ognæppe havde SAS meldt sin fyringsrunde udtirsdag morgen, før British Airways fulgte troptirsdag eftermiddag med meldingen om, at detbliver nødvendigt at afskedige op mod 12.000medarbejdere.

Det er en voldsom krise for flyindustrien, menluftfarten er desuden en af de absolutte vækst-motorer både i dansk og international økono-mi, fordi den hele tiden generer nye jobs om-kring sig: Mad til de rejsende, bagagehåndte-ring, restauranter, cafeer. Som sådan er derdømt krise med krise på. På globalt plan afhæn-ger mere end 65 millioner jobs af flyindustrien,og lige nu er 25 millioner af dem i fare, vurdererInternational Air Transport Association (IATA).

»Når flybranchen tjener en euro, så tjenerbrancherne omkring tre eller fire gange så me-get. Det kan betyde stærk vækst, men det er ogsåenormt sårbart. For det betyder samtidig, at nårSAS fyrer 5.000 ansatte, så kan man forvente, atop mod 20.000 omkringliggende jobs er i over-hængende fare«, siger Ian Goldin, professor iglobalisering ved Oxford University og tidligerevicepræsident i Verdensbanken.

Man kan selvfølgelig indvende, at luftfartsin-dustrien har overlevet kriser før. Både efter olie-krisen, 11.september-angrebet og finanskrisengik der relativt kort tid, før trafikken igen varstørre end nogensinde før. Men det er som om,at noget er anderledes denne gang.

Meget taler for, at denne krise har potentialetil at forandre luftfarten for altid.

»Det her er alvorligt. Vi skal vænne os til enverden med færre flyselskaber, færre flyafgange,færre ruter og ikke mindst, færre billige biletter– i hvert fald i en pæn lang årrække«, siger Mi-chael Svane, direktør for Dansk Industris Trans-portbranche, der organiserer lufthavne og luft-fartsselskaber, der omfatter mere end 500 virk-somheder med cirka 50.000 ansatte og en sam-fundsøkonomisk værdi på 30 milliarder kroner.

Selv når de øvrige lande i Skandinavien, Euro-

pa og resten af verden ophæver deres rejsere-striktioner og grænsekontroller, bliver det enøkonomisk og psykologisk udfordring igen atfå folk til at sidde tæt i flykabinerne.

»Før vi rejser, skal vi have genvundet forbru-gertilliden. Folk har opdaget, hvor sårbar maner, i forhold til, hvad der kan ske i verden. Vikommer til at vende langsomt tilbage, først åb-ner vi for flyrejser indenrigs, så udvider vi tilNorden, så det nærmeste Europa – og så førstderefter Dubai, USA og Thailand«, siger Ole Kir-chert Christensen, redaktør for branchemedietCheck-in.dk.

»Så længe der er krise og risiko for smitte, såvil folk ikke af sted. Den dag, hvor der er kontrolover pandemien, så har vi en ny situation. Menselv da er der nogle, der er blevet forskrækkede –særlig den ældre del af befolkningen«.

Dertil kommer udsigten til en længerevaren-de, verdensomspændende økonomisk krise,der med stor sandsynlighed vil få virksomhederog borgere til at skrue ned for rejseforbruget.

Aktie-analysechef i Sydbank, Jacob Pedersen,forventer kraftige prisstigninger på den kortebane.

LUFTFART

Flykrisen kulminerer ikke medmassefyringer i SAS. Luftfartenstår ved en helt ny begyndelse

708730 9101365 00018

POLITIKEN MENER

SAS-fyringerne viser, hvordyb krisen kan blive.

H alvdelen af alle ansatte iSAS. 1.700 mennesker alenei Danmark. Fyret på grund

af coronakrisen. Selv med alle hjælpepakkerne og

støtteordningerne understreger ud-meldingen fra SAS, at pandemienkommer til at koste ekstremt dyrt,og at umådelig mange danskere ri-sikerer at miste jobbet i de kom-mende uger og måneder. Og det erikke bare tal og statistik. Hver enkeltperson, der mister arbejdet, er entragedie, en fuldkommen ufor-skyldt krise, som nu rammer bådedem og deres familier.

Luftfarten er selvsagt blevet eks-tremt hårdt ramt. Med stort set allepassagerfly aflyst og uden udsigt tilfor alvor at komme i gang igen i denoverskuelige fremtid er det svært atse lyset forude. Det andet store nor-diske flyselskab, Norwegian, balan-cerer også på fallittens rand og harallerede indstillet alle flyvninger fraDanmark året ud.

Krisen i luftfartsindustrien ram-mer ikke kun flyselskaberne. Det erogså en meget alvorlig udfordringfor København. Lufthavnen er byensstørste private arbejdsplads, og Ka-strups position som regional trans-porthub er en af Danmarks styrker iat tiltrække udenlandske firmaer oginvesteringer.

NU ER coronakrisen her, og så er detafgørende at få det bedst mulige udaf den. Det kræver nytænkning, vi-sioner og politisk mod, og det er deter i den grad nu tid til at give fuldgas på den grønne omstilling.

Moderniser tognettet, invester inattog, og opgrader massivt i denkollektive transport. Opstil lade-standere til elbiler overalt i landet,og ryk videre med planerne om op-rettelse af en grøn energiø. Prøv hel-ler for meget end for lidt. Gør alt forat sikre, at København også i en ver-den med mindre flytrafik forbliveret internationalt knudepunkt.

Det vil skabe arbejde, det vil skabehåb, og det vil skabe et bedre og me-re bæredygtigt dansk samfund ogerhvervsliv på den anden side af co-ronakrisen.

Det er nu, at regeringen skal visehandlekraft, men indtil videre hardet stået sløjt til. Klimaforhandlin-gerne er udskudt til efteråret. Der erikke stillet synderlige krav til bære-dygtighed i forbindelse med hjæl-pepakkerne, og klimaminister DanJørgensen (S) har været betydeligtmere synlig på sociale medier medbilleder af bogsortering med sinnye kæreste end med nye politiskeinitiativer på Christiansborg.

Klimaministeren skal op i gear.Det er nu, skinnerne til fremtidenskal lægges. mr

En grønfremtid

Onsdag29. april 2020Årgang 136. Nr. 212Pris 35,00KundecenterPolitiken 70 15 01 012. udgavewww.politiken.dk

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

1.SEKTION Side 8

Borgmestre vil åbnegrænse mod Tyskland

1.SEKTION Side 11

Vold mod kvinder vokser – overalt

Foto

mon

tage

: Tom

as Ø

ster

gren

/ F

oto:

Jen

s D

resl

ing

/ T

hom

as B

orbe

rg

Fortsættes side 4

KULTUR Side 4

Den fysiske boghandel giver ikke op

MICHAEL OLSEN, METTE GULDAGGER, MICHAELTHYKIER OG SUNE HØJRUP BENCKE

Lyngby Hovedgade 39 - 2800 Kgs. Lyngby - Tlf. 3216 1290

Sommer-blazere

KUN TIL DAMERwww.asmus-lyngby.dk

Penny Black jakke. Blå og orange.

2.499,-

MaxMara jakke. Rød og blå.

2.399,-

Erfo jakke. Blå og gul.

1.099,-

Rofa jakke. 100% hør.

Sand, hvid, melon, gul og lyseblå.

1.199,-

Rofa jakke. 100% bomuld. Orange,

hvid, navy og gul.

1.499,-

Rofa jakke.100% hør. Lyseblå, hvid, sand og gul.

1.799,-

Sådan bliver du en VASKEÆGTE

KLIMASUPERHELT!KLIMASUPERHELT!KLIMASUPERHELT!KLIMASUPERHELT!

D et kan blive et mareridt for Kø-benhavns Lufthavn, hvis Norwe-gian og SAS skærer voldsomt ned

på trafikken samtidigt. Især hvis andreselskaber følger trop.

Det vil være et hårdt slag også mod om-

sætningen og beskæftigelsen i byens ho-teller, restauranter og hele oplevelsesin-dustrien i København, at der kommerfærre flyrejsende til byen i en længere pe-riode.

Desværre peger alt i retning af, at det er,hvad der kommer til at ske. SAS beslutte-de i går at afskedige op mod 5.000 medar-bejdere, heraf 1.700 i Danmark, for at til-passe kapaciteten til den lavere efter-spørgsel under coronakrisen. Det er nød-vendigt og uundgåeligt, hvis SAS skaloverleve krisen. Ledelsen har handlet pro-aktivt, og det skal en god ledelse gøre.

Det er mere foruroligende, at SAS’ top-chef, Rickard Gustafson, i forbindelsemed beslutningen sagde, at SAS først ven-ter, at flytrafikken kommer tilbage til ni-veauet før coronakrisen i 2022. Hvis hanfår ret, så bliver krisen mere langvarig ogdyrere end forudset af de fleste politikereog økonomer.

Mange fly bliver på jordenSAS er Københavns Lufthavns største kun-de, med en andel af trafikken på 34 pro-

cent. Norwegian er næststørste kundemed en trafikandel på 17 procent, beggetal i 2019. Efter nedlukningen er det sam-lede passagertal i lufthavnen faldet med98 procent, så det kan kun vokse.

SAS ventes at genoptage en del flyvnin-ger, så snart politikerne genåbner græn-serne i Danmark og i de lande, hvor kun-derne ønsker at lande.

Det er mere usikkert, hvad der skermed Norwegian – om selskabet overleverog i givet fald med hvilke ruter. I den red-ningsplan, som blev offentliggjort man-dag, peges på flere muligheder, men dencentrale er, at der kun flyves i Norge i re-sten af 2020, og at næsten alle fly bliver påjorden frem til april næste år.

Alle flyver mindreDet kan naturligvis gå bedre, men Norwe-gian er enig med SAS i, at aktiviteten ikkebliver normal før i 2022. Budskabet fra deto største kunder vil Københavns Luft-havn helt givet tage alvorligt.

Mulighederne for at tiltrække andreluftfartsselskaber med ny trafik er i reali-

teten nul. Tværtimod. Københavns Luft-havn må forvente, at andre af de nuvæ-rende kunder også flyver mindre undercoronakrisen.

Københavns Lufthavn har i mange årpræsteret en flot vækst, ikke mindst i an-tallet af nye direkte internationale ruter.

Nu er investerin-gerne stort set sat ibero som led i ensamlet besparelsepå omkring en mil-liard kroner, og detvil kunne mærkeshos leverandørerog byggefirmaer.Samme spareøvel-se er i gang i allevirksomheder,som er afhængigeaf aktivitetsniveau-et i lufthavnen, såden negative på-

virkning af bidraget til Københavns – ogDanmarks – vækst er større.

Samlet set er Københavns Lufthavn den

største private arbejdsplads i København.Lufthavnen har selv 2.600 ansatte, men ibutikkerne, luftfartsselskaberne og hand-lingselskaberne er der ansat yderligeremellem 22.000 og 23.000, så i alt er dertæt på at være 25.000 arbejdspladser. Kunen arbejdsplads i København er større, ogdet er Københavns Kommune.

Men langt flere arbejdspladser er truet,for trafikken i lufthavnen har som sagtstor betydning for hele oplevelsesindu-strien i København og indirekte for turis-men i hele landet, fordi byen er afsæt forbesøg andre steder i Danmark.

Krydstogtskibene har fået en særligplads i Københavns havn, og passagerer-ne bruger lufthavnen, når de skal ud oghjem, med særlig service i lufthavnen. Deter en synergi mellem havn og lufthavn,som også genererer omsætning til byenshandlende. Krydstogtskibene er lagt op,og de må regne med en længere indkø-ringsperiode, før der igen er normal drift.Det kan lufthavnen kun vente på.

Hjælpepakkerne har hjulpet Køben-havns Lufthavn, bare ikke med flere pas-

sagerer. Antallet af forretningsrejsendebestemmes af konjunkturerne, og de erikke gode.

Forslag: sæt momsen nedDe påvirker også turismen negativt. Mensom brancheorganisationen Horesta fo-reslår, så kan politikerne som langsigtetløsning vælge at gøre danske hoteller ogrestauranter mere konkurrencedygtigeved at differentiere (nedsætte) momsentil samme niveau som vore nabolande idenne sektor. Der bliver brug for arbejds-pladserne, når ledigheden for alvor be-gynder at stige til efteråret.

Bundlinjen er, at flyselskabernes kriseikke kun svækker København Lufthavn,men hele oplevelsesindustrien i byen.Der kan blive behov for at hjælpe lufthav-nen, men det vigtigste er, at SAS som stør-ste kunde overlever med den nødvendigestøtte, og at oplevelsesindustrien får bed-re vilkår for at tiltrække turister, som bru-ger lufthavnen. Det vil gavne væksten iKøbenhavn og hele Danmark. leif.b.fallesen@pol.dk

Københavns Lufthavns tostørste kunder bløder. Ogde frygter, at coronakrisenkan vare helt til 2022.

Bundlinjen: SAS-fyringer er et hårdtslag for hele Københavns økonomi

Samme spareøvelse er i gang i alle virksomheder,som er afhængige af aktivitets-niveauet i lufthavnen

ERHVERVSKOMMENTARLEIF BECK FALLESENERHVERVSKOMMENTATOR

POLITIKEN Onsdag 29. april 2020

4 tema flykrise Siden er redigeret/layoutet af:Pernille Mac Dalland/Tomas Østergren

»Det siger sig selv, at når selskaberne ik-ke kan få fyldt sæderne op. Og når der ikkeer nogle steder at flyve hen, så er der kunprisen at skrue på, også for lavprisselska-berne«, siger aktie-analysechef i Sydbank,Jacob Pedersen, der forventer kraftigeprisstigninger på den korte bane. Mendybden af den økonomiske verdenskrisekommer til at afgøre, hvor mange flysel-skaber, der overlever og hvor hurtigt, defår kræfterne tilbage.

Uanset krisens længde og omfang, måflyselskaberne for altid vinkel farvel til enstor del af deres erhvervskunder, menereksperterne.

»Med coronakrisen har virksomheder-ne for alvor fundet ud af, hvor effektivt ogbilligt det er, at holde videomøder, så dekommer ikke tilbage i flysæderne i sam-me omfang som tidligere«, siger Jacob Pe-dersen.

Og der er endnu en ubekendt, når detgælder krisen i luftfarten: Klimaet. Det erikke nok af selskaberne får styr på økono-mien. De skal også være i stand til indret-te sig efter skrappe nationale og internati-onale klimakrav de kommende år, for deter en dyr og bunden opgave, og en for-ventning hos kunderne, understreger Mi-chael Svane.

I det, der kan blive en model for andrelande, ikke mindst Danmark, har den øst-rigske regering netop krævet, at det nati-onale flyselskab Austrian Airlines skal gø-re en større indsats for grøn omstilling,hvis den skal opnå støtte fra staten.

Statslig eller lavprisHvilke flyselskaber – eller måske retterehvilke typer af flyselskaber - der kommermest forslåede gennem de svære år, erdesuden et åbent spørgsmål. Der kan bli-ve vendt op og ned på markedet.

»Hvis vi i begyndelsen vil opleve, at fly-selskaberne skal flyve med færre passage-rer, eksempelvis med blokerede midter-sæder, er det mest en trussel for lavpris-selskaberne, fordi deres forretningsmo-del bygger på høj belægning og fyldtefly«, siger Flemming Lundberg Poulsen,der driver branchesitet FinalCall.travel ogfølger luftfartsbranchen tæt:

Også han er overbevist om, at krisen vilbetyde en kraftig reduktion af flyruter ogafgange ind og ud af København. Og at ru-ter, der i forvejen var urentable nu bliverskåret helt væk.

»Eksempelvis er det nok slut med 23daglige afgange fra København til Lon-don«, siger Flemming Lundberg Poulsen.

Han mener dog stadig, at der kan værefornuft i at tilbyde billige flyrejser, når sel-

skaberne igen får lov at lade flyene lette.»Jeg ved godt, at flybranchen allerede

nu spår om højere priser, men jeg trortværtimod, vi kommer til at se knaldtil-bud og lokkepriser, for det er sådan mar-kedet fungerer. Især hos lavprisselskaber-

ne, hvis forret-ningsmodel i for-vejen er baseret pådet«, siger han:

»Måske er lav-prisselskaberneogså villige til i enperiode at tage etyderligere tab forat få gang i billet-salget og skabe enefterspørgsel. Ihvert fald til enstart. For der skalsenere også hentespenge ind, så mankan få dækket detstore tab og kunnebetale tilbage på

hjælpepakkerne«, siger han.I Sydbank forventer Jakob Pedersen et

nyt slag mellem lavprisselskaberne og destatsejede giganter og netværksselska-ber:

»Både RyanAir og EasyJet har masser afpenge i kassen, som de kan trække på i

denne svære periode. Og det er, vel atmærke, penge, de selv har tjent. De kan johåbe på, at der snart bliver fundet en co-ronakur, der kan aflive noget af frygten ogbane vejen for mere normale tilstande«,siger han og tilføjer:

»Men bliver denne besynderlige kriselangvarig, så slipper pengene op, og så ta-ber lavprisselskaberne til de statsejedekæmper, der kan blive ved med at trækkepenge ud af statskasserne«.

Og det er ikke småpenge der blivertrukket ud af statskasserne. Den franskeregering har lovet 52 milliarder kroner ilån til flykoalitionen Air France-KLM, somogså er blevet tilbud lån fra den holland-ske regering på mellem 15-30 milliarderkroner.

Det hollandske lån er dog blandt andetbundet op på betingelser om, at der ikkemå udbetales afkast til ejerne, og at de hø-jestlønnede ansatte skal gå ned i løn.

Så sent som i går kom det frem at dentyske gigant Lufthansa er tæt på at landeen statslig støttepakke af dimensioner.

Michael Svane fra DI Transport menerikke man kan afskrive lavprisselskabersom RyanAir og EasyJet, men siger:

»Jeg tror, at vi bevæger os ind i en tid,hvor den europæiske luftfartshimmeligen bliver domineret af store, ikoniske,statsejede kongeflyselskaber som Luft-

hansa, Bristish Airways og KLM; selskaber,der bliver båret gennem krisen af massivestats-støttepakker«, siger Michael Svane.

Den svenske SAS-direktør Rikard Gu-stafson lægger ikke skjul på, at der er be-hov for betydelig statslig førstehjælp, hvisSAS skal klare skærene.

»Jeg tror på, at vi kommer til at se enstærk og livskraftig luftfart igen, hvor folkhar brug for at rejse ud og opleve verden.Men det kommet til at tage tid. Vi forven-ter en markant nedgang i efterspørgslenpå flyrejser de kommende år, og derforhar vi brug for at omstille os til den nyevirkelighed,« siger han til Politiken.

Kan du forstå, at der er nogen, der mener,at I spekulerer I at få en hjælpepakke mere?

»Det har intet med det at gøre. SAS er li-gesom de fleste andre flyselskaber rundtom i verden i en situation, hvor vi kæm-per for vores eksistens og overlevelse. Iden proces har vi brug for hjælp til at ståde svære år igennem«, siger Rikard Gu-stafson, der først i 2022 forventer en øko-nomisk virkelighed, der kan sammenlig-nes med tiden, før corona ramte verden.

Travl lufthavn skaber vækstNår staterne synes villige til at gå langt forat redde de nationale flyselskaber, er detikke mindst fordi, en travl lufthavn er envækstmotor for både byer og hele lande.

Den helt store opgave for den danskeregering bliver at bevare forbindelsenmellem Danmark og resten af verden,mener professor Ian Goldin fra OxfordUniversity.

»Det ville være en økonomisk katastro-fe, hvis resten af verden skulle mellemlan-de i London eller Frankfurt, hver gang deskal handle med danskerne. Det ville gan-ske enkelt betyde, at det ville blive merebesværligt, mere tidskrævende og der-med dyrere at handle med Danmark«, si-ger han.

Derfor ligger der, ifølge professoren, enstor opgave både hos den danske og densvenske regering i at bevare forbindelser-ne til resten af Europa og resten af verden.Og især til de nye markeder i Asien, USAog Sydamerika.

»Jeg tror, vi kommer til at se en flyindu-stri, som skal bruge enorme kræfter på atomstille sig«, siger Ian Goldin.

SAS og Norwegian er ikke kun de tostørste selskaber i Skandinavien, de er og-så størst i Københavns Lufthavn. Og nårde skandinaviske kæmper får problemer,påvirker det luftfartens betjening af heledet danske samfund, erhvervsliv og bor-gere, understreger Michael Svane, dervurderer, at dansk luftfart vil være krise-ramt helt frem til 2023. Måske længere.michael.olsen@pol.dk

Flykrisen kulminerer ikke...

146 mio. passagerer fløj med Ryanair

i 2019, hvilket gør det til Europas største flyselskab

30 mio. passagerer fløj med SAS i

2019, hvilket gør flyselskabet til det 13. største i Europa

2-3 mia. kroner forventer FN’s

turismeorganisation at turismeindtægterne vil falde

på verdensplan i 2020 (svarer op til maks. 33% af den normale indtægt på 9 billioner).

12,2 mio. jobs i Europa står

luftfartsindustrien for55 %

jobs i Europa forventes atforsvinde fra luftfartsindustrien

( 6,7 mio. jobs i industrien)

60 % færre passagerer end normalt

fløj med SAS i marts 2020 (1 mio. færre end en normal marts)

55 %færre flypassagerer forventes i 2020

(ca. 0,6 mia. færre passagerer)

Kilder SAS, CAPA – Centre for Aviation, International Air Transport Association (IATA) og UNWTO (FN’s turismeorganisation)

Så stor er krisen i luftfartsbranchen

Vi skal vænneos til en verdenmed færre flyselskaber,færre flyafgange, færre ruter ogikke mindst,færre billige biletterMichael Svane,Dansk Industri

Fortsat fra forsiden