FØLGER DER EN MUNDKURV MED UNIFORMEN?...UNIFORMEN? - DEBAT PÅ DETTE ÅRS FOLKEMØDE ” Jeg bad om at få en bisidder med til samtalen med min leder, men det blev afvist. Men man

Mobbet af leder

Folkemødet på Bornholm

Får du den rigtige løn?

NYT FRA POLITIFORBUNDET

AR

KIV

FOT

O: N

ICO

LA

I PE

RJE

SI

FØLGER DER EN MUNDKURV MED

UNIFORMEN?- DEBAT PÅ DETTE ÅRS FOLKEMØDE

”Jeg bad om at få en

bisidder medtil samtalen med

min leder, men det blev afvist. Men

man skal insistere på altid at have en bisidder med til de

svære samtaler. Det er meget vigtigt at

have en anden person med, der

kender reglerne og lytter.

Politiassistent Remy Sørensen,

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

Mobbet af leder: Det var Davids kamp

mod Goliat

Kort Nyt

Folkemødet: En stram mundkurv

og manglende nærhed

Får du den rigtige løn?

Fik du læst

48

50

52

56

57

Redaktion:

Stine Svarre Gaardhøj

Karina Bjørnholdt

Indhold

”Nærheden er skåret væk, det samme er initiativ, tilgængelighed og de fleste umålbare, forebyggende og tryghedsskabendeindsatser. Politifagligheden er blevet iklædt og sløret af konsulentbriller. Mantraet er synlighed, dokumentationog responstid.Claus Oxfeldt, forbundsformand

03/JUNI 2019 DANSK POLITI 47

For fem år siden oplevede politiassistent Remy Sørensen, at en leder pludselig vendte sig mod ham og forvandlede en ellers god hverdag i beredskabet til et

mareridt. Mobning og chikane blev hverdagskost. Remy Sørensen tabte otte kilo på 14 dage og endte med at blive sygemeldt. Det er derfor en sejr, at han i dag, efter en langvarig kamp, har fået anerkendt de psykiske følger som en arbejdsskade.

TEKST STINE SVARRE GAARDHØJ

Mobbet af sin leder:

- Det var Davids kamp mod Goliat

an skal behandle

hinanden med re-

spekt og værdighed.

Sådan lyder det fra

47-årige politiassi-

stent Remy Søren-

sen fem år efter mobberiet startede.

Han har det godt i dag og arbejder ved

grænsen i Sydsjællands og Lolland-Fal-

sters Politi.

Det er ikke med ønsket om at få hævn

over sin tidligere leder, at Remy Søren-

sen har valgt at stå frem og fortælle om

sagen. Der er ingen bitterhed at spore,

men han har et håb om, at andre kan

lære noget af hans sag eller finde styrke,

hvis de står i samme situation. Det er li-

geså vigtigt at kunne bryde nogle tabuer

og tale om psykiske arbejdsskader såvel

som fysiske, mener Remy.

- Det er sværere at tale om en syge-

melding, når man ikke kan se, hvad

der er galt, fortæller Remy Sørensen.

Derfor står han frem med sin oplevelse

af hændelserne.

Som lyn fra en klar himmelAt blive mobbet af en leder er en svær

situation, da en overordnet har retten

til at lede og fordele arbejdet og dermed

er en autoritet på arbejdspladsen. Remy

Moplevede, at chikanen fra hans nye le-

der begyndte under en meget ubehage-

lig samtale en tidlig morgen.

- Det var faktisk ved dén samtale, det

hele startede, fortæller han.

Samtalen kom som et lyn fra en klar

himmel en tidlig morgen. Remy bad

om at få en bisidder med, men han fik

afslag. Lederen indledte herefter en ti-

mes lang råben af Remy. Luften var tyk

af påstande og dårlig stemning.

- Jeg var målløs og helt uforstående

over for de mange beskyldninger. Jeg

var faktisk helt rundt på gulvet og for-

virret bagefter, men allermest vred og

ked af det, fortæller Remy.

Tabte otte kilo på 14 dageEfter denne episode eskalerede trusler

og chikane mod Remy over en periode.

Det resulterede til sidst i en sygemel-

ding efter samråd med den daværende

foreningsformand.

- Jeg tabte otte kilo på 14 dage efter

den første voldsomme episode med

min leder. Det hele var utroligt ube-

hageligt, og jeg var meget i tvivl om,

hvad jeg skulle gøre. Jeg er ikke typen,

der bare melder mig syg i tide og utide.

Men det var sidste udvej, for jeg havde

det rigtig dårligt. Min leder var fuld-

stændig urimelig over for mig, fortæller

Remy.

Aldrig fået en forklaring Remy har aldrig fået en forklaring eller

en undskyldning fra sin tidligere chef

for, hvad der hændte tilbage i februar

2014. Og her fem år efter sidder han un-

drende og uforløst tilbage, for hvad var

det egentlig, der skete? Remy har altid

været glad for sit arbejde i beredskabet.

At hjælpe andre og gøre en forskel har

været hans motivation og stolthed.

Uklarheder om arbejdstidstilrette-

læggelse havde været oppe og vende

mellem lederen og Remy, men om det

var årsagen til mobningen og chikanen,

kan han kun gisne om.

- Jeg har virkelig tænkt meget over,

hvorfor han pludselig var ude efter mig.

Og jeg ved stadig ikke hvorfor. Man fø-

ler sig meget magtesløs og alene, siger

Remy Sørensen.

Skriv oplevelserne nedDet kan være svært at gå op imod mob-

ning, da det ofte er noget, der udvikler

sig over tid og opleves meget forskel-

ligt. Remy gik til sin nærmeste tillids-

repræsentant og foreningsformand og

blev opfordret til at skrive et notat over

48 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Hvad gør du, hvis du føler dig udsat for mobning eller chikane?

Forbundssekretær Flemming

Olsen giver gode råd.

• Få afdækket situationen.

Hvad oplever du og i hvilke

situationer? Hvad er du

ramt af?

• Noter ned, hvad du

oplever. Er det kontinuerlig

mobning eller chikane?

Dokumentation er

ekstremt vigtigt, da det er

svært at løfte bevisbyrden,

og oftest bygger det på

dine personlige oplevelser.

• Gå til din

tillidsrepræsentant eller

arbejdsmiljørepræsentant.

Sørg for at det bliver

skrevet ned og

dokumenteret og få en

bekræftelse på det.

• Er der vidner, der kan

bekræfte din sag, eller

måske kolleger, der

oplever det samme?

Det er vigtigt i forhold

til dokumentation og

bevisbyrde.

• Sker der ingen

forandringer, så gå til din

tillidsrepræsentant igen.

Du kan også gå til din

nærmeste leder.

• Husk, at det er

arbejdsgiveren, der har et

ansvar for, at mobning og

chikane ikke finder sted.

Alle arbejdspladser bør

have en nultolerance over

for mobning og chikane.

Det er i orden at sige fra,

hvis du er udsat for det.

alle de hændelser og episoder, hvor

han havde oplevet, at lederen havde

mobbet og chikaneret ham. Dette

notat var vigtigt, da han fik beskrevet

alle episoder præcist, som han havde

oplevet dem. Remy fandt også ud af, at

lederen havde skrevet et notat om ham

med en række påstande om samtaler,

der aldrig havde fundet sted.

- Jeg var chokeret over at opdage,

at min leder havde skrevet så mange

løgne om mig, siger Remy.

Davids kamp mod GoliatDer var en anden leder med til den før-

ste ubehagelige samtale, hvor det hele

startede. I første omgang bakkede han

Remy op og sagde, at han ikke kunne

anerkende samtalen. Desværre klappe-

de han efterfølgende i som en østers.

- Det er som Davids kamp mod Goliat

at gå op imod en leder. Det virker, som

om lederne har en slags loyalitetspagt

med hinanden, uanset hvor uanstæn-

digt de opfører sig. De kom i hvert fald

til at dække over hinanden. Det var ret

skuffende, at han ikke ville bakke mig

op, siger han.

God hjælp fra forbundetRemy har heldigvis oplevet at få god

hjælp fra både forbund, sin lokale

foreningsformand og den tilknyttede

advokat. Han lærte undervejs, at man

ikke skal give op på trods af modgang.

I første omgang blev sagen nemlig

afvist som arbejdsskadesag. Men der

blev anket, og sagen blev genoptaget.

Anden gang fik Remy medhold i, at han

er blevet mobbet og chikaneret af sin

leder. Retten har anerkendt det som en

psykisk arbejdsskade med en méngrad

på 10 procent, som ligger lige under

posttraumatisk stress. Derudover fik

han en kontant erstatning.

- Jeg havde da allerhelst været hele

dette forløb foruden. Erstatningen er et

plaster på såret. Men anerkendelsen er

en stor sejr for mig, for den viser, at det

ikke var mig, der gjorde noget forkert,

siger Remy.

Hav altid en bisidder med til svære samtalerHvis Remy skal give nogle råd til an-

dre, der oplever at blive mobbet eller

chikaneret af en chef eller kollega,

så er det altid at gå til sin nærmeste

tillidsrepræsentant og få talt om det, i

stedet for at gå med det selv. Remy slår

også på, at det er vigtigt, at de formelle

regler overholdes.

- Jeg bad om at få en bisidder med

til samtalen med min leder, men det

blev afvist. Men man skal insistere

på altid at have en bisidder med til de

svære samtaler. Det er meget vigtigt at

have en anden person med, der kender

reglerne og lytter. Efterfølgende kan

man tale om, hvad der egentlig skete

til samtalen. Det kan der nemlig være

flere udlægninger af, siger Remy og

fortsætter:

- Jeg er glad for, at der nu er sat i

punktum i sagen, så jeg kan komme

videre med mit liv.

”Jeg tabte otte kilo på 14 dage efter den første voldsomme episode med min leder. Det

hele var utroligt ubehageligt, og jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre.


KORT NYT

Sverige vil beskytte politi-, brand- og ambulancefolk bedreDen svenske regering ønsker, at der bliver slået hårdt

ned, hvis man saboterer, når politifolk, ambulancereddere,

brandfolk eller andre myndighedsudøvere rykker ud. Eksem-

pelvis ved at kaste sten efter det såkaldte ”blålyspersonale”

eller på anden måde angriber dem, mens de passer deres

arbejde. Derfor vil strafferammen blive skærpet, og i de gro-

veste tilfælde skal det kunne udløse fængsel på livstid.

Den udmelding glæder det svenske politiforbund, Polis-

förbundet, som længe har efterlyst en tydelig markering fra

samfundets side om, at det ikke vil tolerere sådanne angreb

mod myndighedspersoner, der løser vigtige opgaver for

samfundet.

Strafferammen for vold eller hån mod tjenestemand i

funktion vil også blive skærpet, men kun i de grove tilfælde.

- Men vi ønsker strafferamme skærpet generelt. Vi ved

fra vores undersøgelser, at politifolk i stigende grad føler

sig meget udsatte, og derfor er det ulykkeligt, hvis samfun-

det ikke tydeliggør, at vold eller hån mod tjenestemand i

funktion er uacceptabelt, uanset grovheden, siger Lena Nitz,

ordførende i Polisförbundet.

KILDE: POLISFORBUNDET.SE

Det sker hos naboerne

Ny medlemsfordel – onlinekurser helt gratisNu kan du tage uddannelse helt gratis, når det passer dig.

Fagbevægelsens Hovedorganisation tilbyder Politiforbun-

dets medlemmer online IT-kurser. Vil du blive bedre til IT,

kan du prøve et kursus i Excel, Word, PowerPoint, Outlook

eller IT-sikkerhed. Kurserne er baseret på tekster, små film

og øvelser, og du vælger den form, der passer til dig. Alle

kurser giver kursusbevis, som du kan føje til dit CV.

For at få adgang skal du være medlem af Politiforbundet

eller et af de 79 forbund under Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation.

Læs mere på politiforbundet.dk under ’Medlemsfordele’.

NYT FRA

Natarbejde øger risikoen for smerter i kroppenNår du kommer hjem efter en nattevagt, kan det være svært at få indhentet den søvn,

som din krop er gået glip af om natten. Et

norsk studie viser nu, at natarbejde faktisk

øger risikoen for smerter i forskellige dele af

kroppen, og at det kan hænge sammen med

for lidt søvn.

Studiet er foretaget blandt knap 700 syge-

plejersker, der arbejder i treholdsskift. De

indsamlede data viser, at sygeplejerskerne

generelt oplevede flere smerter i hovedet og

armene efter nattevagter, og når de kun sov i

kort tid efter en nattevagt, oplevede de også

flere smerter i mave, hofter, ben og fødder.

- Sandsynligvis er især den dybe søvn

vigtig, fordi for kort tid i dyb søvn både øger

kropsligt ubehag og medfører, at smertefulde

tryk på kroppen opleves mere intenst, siger

en af forskerne bag studiet, Dagfinn Matre.

Anbefalingen er derfor, at arbejdsgiveren

sørger for at lægge vagtplaner, der giver

medarbejderne tilstrækkeligt med tid til at

restituere og sove mellem nattevagterne.

KILDE: MITARBEJDSMILJO.DK

Av min arm! Nyt studie viser, at du kan få flere smerter i kroppen efter en nattevagt. Foto: Istock


KORT NYT

Slut med legater fra Betty Kallerup FondetDet er desværre ikke længere muligt for Politiforbundets med-

lemmer at søge legater fra Betty Kallerup Fondet. Det skyldes,

at der ikke er flere penge i fondet. Derfor vil det, via forslag til

vedtægtsændringer på næste kongres i 2021, blive fjernet fra

Lov om Politiforbundet.

Betty Kallerup Fondet blev oprettet den 2. august 1995 på

grundlag af arv fra Betty Ellinor Wilhelmine Kallerup. Fondet

har uddelt legater til Politiforbundets medlemmer, hvis de har

udført en særlig hensynsfuld og ansvarsbevidst indsats og har

haft behov for godtgørelse i forbindelse med enten tilskade-

komst eller sygdom eller som hel eller delvis betaling af studie-

rejser, kurser eller videreuddannelse, herunder sprogkurser.

I 2019 er der blevet uddelt legater til 41 medlemmer på enten

2.000 eller 4.000 kroner, inden man altså nåede kistebunden.

1. jun.

10.8

11

1. jul.

10.7

87

1. aug.

10.9

66

1. maj.

11.14

6

1. mar.

11.0

97

1. apr.

11.0

59

1. jan.

11.0

28

1. feb.

11.12

8

1. nov.

11.0

79

1. dec.

11.0

50

1. okt.

10.9

02

1. sep.

10.9

37

1. maj.

10.8

48

1. apr.

10.7

75

ANTALLET AF POLITIFOLK I 2018/2019Kilde: Rigspolitiet, Koncern HR

Polititjenestemænd i alt, inklusiv Grønland og Færøerne.

Det er antallet af påbud, som Arbejdstilsynet har givet til fagforeninger fra 2016

til 2018 som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Påbuddene er uddelt til fagforbundene 3F, Dansk Sygeplejeråd, HK, Prosa og

hovedorganisationen FTF, som nu en del af FH. Fire af de seks påbud handler

primært om, at ansatte bliver mobbet af kolleger eller ledere. De sidste to

handler om højt arbejdspres og stress. Tilsynet beretter blandt andet om ”grove,

nedværdigende og nedladende udsagn” rettet mod medarbejdere, at ansatte går

grædende fra møder, og at de bagtales og skældes højlydt ud foran andre.

KILDE: DR/RITZAU6Betty Kallerup Fondet er løbet tør for penge.

FOT

O: I

ST

OC

K


Politiforbundet deltog igen i år i Folkemødet på Bornholm med egne politifaglige debatter. Den ene handlede om behovet for et mere

nært politi, mens den anden problematiserede offentligt ansattes bekymring for at ytre sig kritisk om deres arbejdsforhold.

En stram mundkurv og manglende nærhed

ange politifolk,

fængselsbetjente

og andre offentligt

ansatte tør ikke

udtale sig kritisk om

deres arbejdsplads.

De frygter for repressalier fra ledel-

sen på trods af, at de har en lovfæstet

ytringsfrihed.

Det er et demokratisk problem, som

skal løses. Sådan lød det enstemmigt

fra Politiforbundet, Fængselsforbundet

og lektor i offentlig ret, Pernille Boye

Koch, da de debatterede ytringsfrihed

på Folkemødet under overskriften

”Følger der en mundkurv med unifor-

men?”.

Og ja, det gør der i høj grad, var

Mdet klare svar fra både Claus Oxfeldt,

forbundsformand i Politiforbundet, og

Bo Yde Sørensen, forbundsformand i

Fængselsforbundet.

Skjulte repressalier- I politiet har vi en fast vending, som

siges i sjov, men rummer et alvor, om at

”det ikke er karrierefremmende”, hvis

man udtaler sig kritisk om sine arbejds-

forhold. Vores medlemmer oplever helt

klart en indirekte trussel om, at det

kan få konsekvenser, hvis de ytrer sig

internt eller eksternt. Selv til deres eget

fagblad er de påpasselige med at stille

op til citat, medmindre de kan udtale sig

anonymt, og det er en meget bekymren-

de udvikling, sagde Claus Oxfeldt.

Bo Yde Sørensen kunne fortælle om

samme udvikling blandt sine medlem-

mer.

- Desværre oplever vi skjulte re-

pressalier over for dem, der udtaler

sig kritisk. De kan måske ikke få den

udstationering, de gerne ville, eller få

en aftale om deltid, hvis det er på deres

ønskeseddel. Men vi kan ikke doku-

mentere, at det er repressalier for at

have være åbenmundet. Ellers havde vi

selvfølgelig gjort noget ved det, sagde

han.

Behov for kulturændringLektor Pernille Boye Koch mente,

at der skal ske en kulturændring,

for lovgivningen omkring offentligt

- Vores medlemmer oplever helt klart en indirekte trussel om, at det kan få konsekvenser, hvis de ytrer sig internt eller eksternt. Selv til deres eget fagblad er de påpasselige med at stille op til citat, medmindre de kan udtale sig anonymt, og det er en meget bekymrende udvikling, sagde Claus Oxfeldt, da Politiforbundet og Fængselsforbundet havde inviteret til debat om ytringsfrihed på Folkemødet.

TEKST KARINA BJØRNHOLDT


ansattes ytringsfrihed er sådan set i

orden.

- Vi skal have genetableret fortællin-

gen om den gode medarbejder. At den

gode medarbejder er den engagerede

og kritiske medarbejder, som forhol-

der sig til sit arbejde. Det er herfra, at

ledelsen kan hente input om, hvordan

det forholder sig ”på gulvet” og agere

på det, hvis noget bør ændres. Intet er

nemmere som ansat end at læne sig

tilbage. Men det er også en uengageret

medarbejder, som gør sådan, sagde

Pernille Boye Koch.

Ja tak til et mere nært politiPolitiforbundet satte også fokus på,

hvordan dansk politi igen kan blive et

mere borgernært politi. Det debattere-

de forbundsformand Claus Oxfeldt med

retsordfører for SF, Karsten Hønge.

- Vi har aldrig været flere politifolk,

end vi er i dag. Alligevel har jeg næsten

ikke lavet andet de seneste dage på

Folkemødet end at sige undskyld i de

debatter, jeg har medvirket i. For ind-

brud bliver ikke opklaret, og butiks-

tyvene bliver ikke fanget. Der er ikke

noget, politifolkene hellere vil, men der

bliver prioriteret benhårdt i opgaverne,

og vi har fjernet os alt for langt fra den

borgernære kriminalitet, slog Claus

Oxfeldt fast.

Karsten Hønge var ikke afvisende

over for, at hans parti, der sandsynlig-

vis bliver en del af Socialdemokratiets

parlamentariske grundlag, vil arbejde

for flere ressourcer til politiet. Han

ønsker nemlig også et mere nært politi.

SF’eren ville dog ikke love ”at sende

flere penge” uden videre. Først skal der

ses på, om politiet løser de rette opga-

ver på rette måde.

Den holdning gik Claus Oxfeldt i

rette med.

- Vi har ikke lavet andet end at omor-

ganisere, effektivisere og opgaveglide

de seneste år. Den appelsin er altså

for længst skrællet. Løsningen er en

nettotilgang på 200-300 politifolk årligt,

førend dansk politi kan hænge sam-

men og igen have tid og mulighed for at

tage sig af det nære, sagde han.

Udover at være en stor demokratifest, er Folkemødet på Bornholm også en stor politiaktion. Politifolk fra hele landet arbejdede med at skabe tryghed og sikkerhed for de mange tusinde folkemødegæster.

Hele debatten om ytringsfrihed kan ses eller genses som ”live stream” på Politiforbundets Facebookside.


SOCIALE MEDIER


KORT NYT

Hvor går grænsen mellem politiets og kommunes opgaver? Kun omkring fem procent af

alle indbrud bliver opklaret,

og det er naturligvis ikke

tilfredsstillende for hverken

samfund, borgere eller poli-

tiet. Derfor havde Gentofte

Kommune inviteret til debat

om emnet. Gentoftes borg-

mester, Hans Toft, efterlyste

løsninger, og han fortalte,

hvordan kommunen allerede

er langt i deres planer om et

kommunalt vagtværn.

– Gentofte Kommune

har landets højeste antal af

indbrud. Den bedste løsning

ville helt klart være, at

politiet løste opgaven, men

det har de ikke ressourcer

til, hvilket vi har forståelse

for, men så må vi selv gøre

noget, for vi vil ikke finde os

i det, sagde Hans Toft.

Men løsningen er ikke,

at kommunale vagtværn

rykker ud og konfronterer

indbrudstyvene. Det slog

forbundsformand Claus

Oxfeldt fast.

- Min bekymring omkring

et kommunalt vagtværn er,

at vagterne kan komme i far-

lige situationer, hvis de står

over for desperate indbruds-

tyve. Det kan hurtigt udarte

sig, og grænsen mellem

nødværge, nødret, selvtægt

og vold er altså kompliceret,

sagde forbundsformand

Claus Oxfeldt.

Forsvarsassistance skal være en midlertidig løsningForsvarets nye opgaver med at assistere politiet ved grænserne og ved

objektbevogtning i København var også til debat på folkemødet. Der var

bred enighed i panelet om, at hjælpen til dansk politi i fredstid stadig

bør være af midlertidig karakter, indtil politiet er dimensioneret til selv

at kunne løse de ovennævnte opgaver.

- Politiet skal styrkes, gerne med 300 om året, for grænsekontrol og

objektbevogtning er grundlæggende politiopgaver, og det skal det fort-

sat være, sagde Peter Skaarup.

Claus Oxfeldt pointerede vigtigheden af at bibeholde et enhedspoliti,

så man ikke få et slags gendarmeri ind ad bagdøren, selvom samarbej-

det med Forsvaret kører upåklageligt.

- Jeg så derfor gerne, at politikadetordningen fastholdes, så andre

midlertidige løsninger ikke pludselig besluttes politisk. Kadetordnin-

gen har vist sig at være en rigtig god løsning for dansk politi, sagde han.

Paneldeltagere fra venstre: Forbundsformand Claus Oxfeldt, gruppeformand for DF, Peter Skaarup, Gentofte-borgmester Hans Toft, Hans Reimann-Carlsen fra Det Kriminalpræventive Råd og ordstyrer Peter Mogensen.

Debatten var arrangeret af Forsvarsakademiet. I panelet var forbundsformand Claus Oxfeldt, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, gruppeformand for DF, Peter Skaarup, professor Henrik Stevnsborg samt forskningsassistent Mette Volquartzen fra Københavns Universitet.


SVAR UDBEDES !

Får du den rigtige løn?Ved OK18 blev der forhandlet under stor bevågenhed, og Danmark var tæt på at blive lammet af storkonflikt. Men hvad er status et år efter? Forbundssekretær i Politiforbundet, Poul-Erik Olsen, svarer på spørgsmål om, hvordan det går med politiets løn efter en turbulent overenskomstforhandling.

OK18-lønstigningen i april 2019 var ikke så høj som forventet, hvorfor ikke?

Der var aftalt en lønstigning den 1. april 2019 på 1,3

procent, og grunden, til at lønstigningen endte på

0,95 procent, er, at den såkaldte reguleringsordning

spiste forskellen. Reguleringsordningen sikrer, at

der er en parallel lønudvikling mellem det private

og det offentlige arbejdsmarked. Og vi må konstate-

re, at den private lønudvikling ikke har været så høj

som forventet.

Politiforbundet har lovet et lønprojekt i forbin-delse med OK18, hvornår kommer det?

Vi har lavet en aftale med Rigspolitiet om et even-

tuelt nyt lønprojekt for polititjenestemændene.

Forbundet vil gerne forandre politiets lønsystem,

så det afspejler politiets nuværende situation og

udfordringer bedre. Et kommende lønprojekt skal

forhandles på plads i denne overenskomstperiode

og være klar senest ved udgangen af marts 2020. Vi

har allerede haft de indledende drøftelser med Rigs-

politiet og har aftalt en proces for forhandlingerne.

De egentlige realitetsdrøftelser starter op straks

efter sommerferien. Det er vores forventning, at vi

allerede i løbet af 2019, og senest i løbet af foråret

2020, vil kunne nå til enighed om en aftale.

Hvordan fungerer lokalløn? Hvorfor får nogle et lokalt løntillæg for en bestemt funktion, mens andre ikke gør?

Det fungerer sådan, at de lokale ledelser forhandler

med en lokal tillidsrepræsentant. Men i bund og

grund mener Politiforbundet ikke, at lokallønnen

fungerer optimalt. Det nuværende system mangler

gennemsigtighed og skaber derfor store frustratio-

ner blandt kollegerne. Det er vanskeligt for den en-

kelte at få overblik over, hvordan man kan skabe sig

en lønudvikling. En stor del af lokallønnen anvendes

til honorering af funktionsstillinger. Det medvirker

blandt andet til, at kollegerne ikke har lyst til at

skifte stilling, da man så ofte mister sit løntillæg.

Men med et nyt lønprojekt ønsker Politiforbundet et

nyt system, der i højere grad understøtter karriere-

vejsmodellen og de kompetencekrav, der knytter sig

til varetagelsen af politijobbet.

Der er mange, der spørger, hvad forbundet vil gøre ved den lønforskel, som kommer til at gælde fra 2021 for dem, der var ansat på prø-ve i oktober 2008 eller er blevet ansat senere?

I 2008 lavede Politiforbundet sammen med Rigspo-

litiet det nuværende lønsystem. Det betød blandt

andet, at alle fik bedre løn- og pensionsforhold. Men

i 2021 vil der opstå en lønforskel for dem, der er

ansat efter oktober 2008. Det er naturligvis noget,

vi i forbundet er meget opmærksomme på, og en

problematik vi vil tage med ind i forhandlingerne

med Rigspolitiet om et nyt lønsystem.

Hvad kan man bruge lønberegneren på forbundets nye hjemmeside til?

Man kan bruge lønberegneren til at kontrollere, om

man får den korrekte løn i forhold til anciennitet

og stedtillæg. Det er vigtigt at fremhæve, at den

beregner ud fra fastansættelsestidspunktet. Det

er nemlig dér, oprykning i lønsystemet begynder.

Lige nu har vi kolleger med forskellige længder på

uddannelsen, derfor er det mest smart at beregne

fra fastansættelsen.

Læs mere om løn og prøv forbundets nye lønberegner

på www.politiforbundet.dk


KORT NYT

Fik du læst

90-års jubilæum for Domstolenes Tjenestemandsforening

Selvom nogle kalder dem en ”uddøende race”,

er det stadig vigtigt at stoppe op og markere et

flot jubilæum. Det gjorde Domstolenes Tjeneste-

mandsforening i forbindelse med deres 90-års

jubilæum, som blev fejret ved foreningens gene-

ralforsamling. Alle 104 medlemmer var for første

gang inviteret med til begivenheden på Grand

Hotel i Odense den 7. og 8. maj, og 67 havde valgt

at takke ja.

Der bliver ikke ansat flere kontortjenestemænd

ved Domstolene. Det betyder, at Domstolenes

Tjenestemandsforening har en naturlig slutdato,

når den sidste går på pension. Debatten på gene-

ralforsamlingen handlede derfor helt naturligt

om, hvordan man forholder sig til fremtiden,

hvordan man fastholder fagligheden, og om at

være den lille aktør blandt de store forbund som

HK og DJØF.

- Snak sammen og brug hinanden til at tale

om de fælles udfordringer på tværs af landsdele,

sagde formand Pia Brostrøm.

Foreningen mister omkring 17 medlemmer

hvert år, som går på pension, og derfor blev der

vedtaget en ny og slankere struktur, som passer

til de ny tider. Bestyrelsen består nu kun af

formand og næstformand, og her var der genvalg

til Pia Brostrøm som formand og Ann-Marie Guld-

bæk som næstformand.

Fik du læst

Tillidsfolk gav indspark og inspiration på forbundets midtvejskonferenceOmkring 100 tillidsfolk var i maj samlet i Fredericia på Politi-

forbundets midtvejskonference. Her blev der set tilbage på de

seneste to års fagpolitiske arbejde siden kongressen i 2017. Men

ikke mindst blev kursen sat på de kommende års mærkesager i

Politiforbundet og foreningerne.

De mange forsamlede tillidsfolk arbejdede i workshops med tre

forskellige fokusområder:

• Hvordan kan der skabes bedre balance mellem arbejds-

og privatliv?

• Hvordan kommer nærheden tilbage i politiarbejdet?

• Hvordan bør politifolks fremtoning være – og har tillids-

værket en opdragende rolle i den forbindelse?

Der blev udvekslet erfaringer på tværs af kredse og arbejdsom-

råder. Der blev tænkt i udfordringer, mulige løsninger, og hvor-

dan Politiforbundet og foreningerne kan arbejde for at skabe

forbedringer for medlemmerne på de tre områder.

- Vi har fået rigtig mange gode og konstruktive input fra

vores tillidsfolk, og det er positivt at kunne konstatere, at der

lokalt er opbakning til de synspunkter, som Politiforbundet

har fremsat gennem to år. Som altid er vores tillidsfolk gået til

workshoparbejdet med stor faglighed, seriøsitet og entusiasme,

og det er vi meget taknemmelige for. Det er dem, der allerbedst

ved, hvad der rører sig blandt medlemmerne, og hvor de lokale

sko trykker. Deres input giver os et godt fundament at bygge

vores videre fagpolitiske arbejde oven på, sagde forbundsfor-

mand Claus Oxfeldt efter en veloverstået midtvejskonference.

På midtvejskonferencen arbejdede de mange fremmødte tillidsfolk i forskellige workshops, hvor de drøftede tre udvalgte fokusområder. De mange og gode input skal være med til at sætte retningen for de kommende års fagpolitiske arbejde i Politiforbundet og politiforeningerne frem mod kongressen i 2021.


Kom i kontakt med dit forbund

Politiforbundet

H. C. Andersens Boulevard 38

1553 København V

Telefon: 33 45 59 00

Mail: [email protected]

Åbningstider: 9.00-15.00

Formand:

Claus Oxfeldt

Mobil: 51 27 30 30

Næstformand:

Claus Hartmann

Mobil: 40 14 14 99

Formand for Københavns

Politiforening:

Michael Bergmann Møller

Mobil: 51 85 78 56

Formand for Vestegnens

Politiforening:

Jørgen Jensen

Mobil: 24 96 30 02

Formand for

Rigspolitiforeningen:

Jørgen Olsen

Mobil: 22 75 25 94

Formand for Nordjyllands

Politiforening:

Poul Buus

Mobil: 21 46 15 58

Formand for Midt- og

Vestjyllands Politiforening:

Henrik Skriver Jensen

Mobil: 51 79 17 81

Formand for Østjyllands

Politiforening:

Heino Kegel

Mobil: 30 45 72 26

Formand for Sydøstjyllands

Politiforening:

Carsten Weber Hansen

Mobil: 42 77 05 55

Formand for

Syd- og Sønderjyllands

Politiforening:

Ole Stenshøj

Mobil: 27 79 99 58

Formand for Fyns

Politiforening:

Per Svanegaard Nielsen

Mobil: 25 55 58 61

Formand for Nordsjællands

Politiforening:

Lars Jensen

Mobil: 42 56 42 30

Formand for Midt- og

Vestsjællands Politiforening:

Mogens Heggelund

Mobil: 25 42 63 15

Formand for Sydsjællands

og Lolland-Falsters

Politiforening:

John Hansen

Mobil: 40 58 82 27

Formand for Bornholms

Politiforening:

Michael Per Mortensen

Mobil: 53 80 05 07

Formand for

Politilederforeningen:

Michael Agerbæk

Mobil: 30 62 91 75

Formand for Domstolenes

Tjenestemandsforening:

Pia Brostrøm

Mobil: 23 74 54 06

Formand for Grønlands

Politiforening:

Jesper Fleischer

Mobil: 00299 58 69 22

Formand for Færøernes

Politiforening:

Absalon Áargarð

Mobil: 00298 28 48 82

Documents

FØLGER DER EN MUNDKURV MED UNIFORMEN?...UNIFORMEN? - DEBAT PÅ DETTE ÅRS FOLKEMØDE ” Jeg bad om at få en bisidder med til samtalen med min leder, men det blev afvist. Men man