2
Anden Verdenskrig 1940-45 var Bovbjerg militært område. Det mest mar- kante levn fra den tyske besættelse er det sekskantede fundament fra en marine-radar, der stod fra 1944 til kri- gens slutning. En luftmelde-radar var i drift i 1942, men blev erstattet af en større ved Thyborøn. Derefter var der visuel luftmeldepost i fyret. Mandskab var indkvarteret i de to bunkers. Der var til nærforsvar mindre forvarsstil- linger og skyttehuller forbundet med løbegrave. Nogle løbegrave ses i terrænet langs stien til Trans Kirke. TipVognsbAnen Tipvognsbanen blev anlagt, da Vandbygningsvæse- net begyndte at bygge høfderne under Bovbjerg. Den gik helt op til Vejlby Station på Harboøre over tangen ved Ferring Sø. Her kunne man læsse materialer om fra Lemvigbanens spor til tipvognsbanen. Banen blev også brugt, når man skulle køre de tunge betonblokke fra stø- bepladsen i Ferring op på klinten, hvorfra de blev hejset ned på stranden. Det er er fin tur at gå eller cykle ad den asfalterede tipvognsbane mellem fyret og Ferring, både på den lille dæmning og i gennemskæringen. spor i LAndskAbeT Ved boVbJerg FYr FYRVEJ 27 . FERRING 7620 LEMVIG boVbJergFYr.dk Spor i landskabet Grafisk Design: Tove Lisby - Forsidefoto: Hunderup Luftfoto © Kystdirektoratet Udstilling på Minimuseet i Ferring og “Stedets fortællinger” på Bovbjerg Fyr 9 10 Høfde C Høfde D Høfde E Høfde F Høfde G Høfde H Høfde I Høfde J Høfde B Høfde A Høfde 1 Juelsgårdvej Stamphøjvej Fyrvej TrAns kirke Trappe Trappe Sti Thise ostelager Fyrvej boVbJerg FYr Trappe Transvej Ferring kirke MiniMUseUM Ferring “Tipvognsstien” “Tipvognsstien” Mollerupvej p p p p 0 200 400 m 6 4 10 3 9 9 2 1 7 5 8

Ferring Stamphøjvej landskabet - Bovbjerg Fyr Bovbjerg fyr... · 2016. 7. 8. · ved Ferring Sø. Her kunne man læsse materialer om fra Lemvigbanens spor til tipvognsbanen. Banen

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Anden Verdenskrig1940-45 var Bovbjerg militært område. Det mest mar-kante levn fra den tyske besættelse er det sekskantede fundament fra en marine-radar, der stod fra 1944 til kri-gens slutning. En luftmelde-radar var i drift i 1942, men blev erstattet af en større ved Thyborøn. Derefter var der visuel luftmeldepost i fyret. Mandskab var indkvarteret i de to bunkers. Der var til nærforsvar mindre forvarsstil-linger og skyttehuller forbundet med løbegrave. Nogle løbegrave ses i terrænet langs stien til Trans Kirke.

    TipVognsbAnenTipvognsbanen blev anlagt, da Vandbygningsvæse-net begyndte at bygge høfderne under Bovbjerg. Den gik helt op til Vejlby Station på Harboøre over tangen ved Ferring Sø. Her kunne man læsse materialer om fra Lemvigbanens spor til tipvognsbanen. Banen blev også brugt, når man skulle køre de tunge betonblokke fra stø-bepladsen i Ferring op på klinten, hvorfra de blev hejset ned på stranden. Det er er fin tur at gå eller cykle ad den asfalterede tipvognsbane mellem fyret og Ferring, både på den lille dæmning og i gennemskæringen.

    spor i LAndskAbeT Ved boVbJerg FYr

    FYRVEJ 27 . FERRING7620 LEMVIG

    boVbJergFYr.dk

    Spor i landskabet

    Gra

    fisk

    Des

    ign:

    Tov

    e Li

    sby

    - Fo

    rsid

    efot

    o: H

    unde

    rup

    Luft

    foto

    © K

    ystd

    irekt

    ora

    tet

    Udstilling på Minimuseet i Ferring og “Stedets fortællinger” på Bovbjerg Fyr

    9

    10

    Høfde C

    Høfde D

    Høfde E

    Høfde F

    Høfde G

    Høfde H

    Høfde I

    Høfde J

    Høfde B

    Høfde A

    Høfde 1

    Juelsgå

    rdvej

    Stamphøjvej

    Fyrv

    ej

    TrAns kirke

    Trappe

    Trappe

    Sti

    Thise ostelager

    Fyrvej

    boVbJerg FYr

    Trappe

    Transvej

    Ferring kirkeMiniMUseUM

    Ferring

    “Tip

    vogn

    ssti

    en”

    “Tip

    vogn

    ssti

    en”

    Mol

    leru

    pvej

    p

    p

    p

    p0 200 400 m

    6

    410

    3

    9

    9

    2

    1

    7

    58

  • HAVeT æder LAndI 1877 var der 251 meter fra fyret til skræntens kant. Siden har havet ædt omkring 120 meter. Høfderne fra Ferring til Trans er bygget 1909-1937. Arbejdet krævede dygtige ingeniører og hundredevis af omrejsende arbejdsmænd, ’børster’. Man begyndte at bygge høfder allerede i 1876; den første var Høfde 1 nord for Ferring By. Herfra blev der bygget høfder op til Thyborøn Kanal og videre til Agger. Uden høfderne ville havet have truet Bovbjerg Fyr. I Fer-ring By ligger Vandbygningsvæsenets gamle arbejdsplads.

    boVbJerg og isTiderneVed Bovbjerg har Vesterhavets angreb på landet dannet en stejl klint, hvor vi kan se de forskellige lag fra istider-ne. Faktisk udgør klinten ved Bovbjerg et snit ned gen-nem jordlagene lige præcis dér hvor isen nåede til under den sidste istid. Den nøjagtige grænse findes omtrent midt mellem Høfde I og H (se billedet). I klinten kan man se ler- og sandlag samt store sten, som er afsat under tre forskellige istider. De store sten indgår i områdets mid-delalderkirker og kan ses i både Trans og Ferring kirker.

    FYrTårn og ForLisBovbjerg Fyr blev bygget 1877. Det sender stadig sit lys ud over havet hver nat. Sammen med fyr som Hanstholm på den jyske vestkyst og Lindesnes på sydspidsen af Norge var det med til at lede søfarten sikkert gennem Skagerak. Alli-gevel forliste der mange skibe; ét af dem var Capella, hvis vrag ligger på havets bund ud for Høfde B. Hele besætnin-gen omkom. I uvejrsnætter gik der strandvagt langs kysten for at observere skibe i havsnød. Man kan følge deres sti langs kanten af klinten mellem Ferring By og fyret.

    deT FoLdede LAndskAbUnder istiderne har isen, som en bulldozer, trykket lage-ne i klinten, så de mange steder står skråt. Enkelte ste-der er lagene endda blevet foldet. Hvis man ser godt ef-ter, kan man se skrå lag i klinten lige neden for fyret. I de skrå sandlag har digesvalerne fundet et godt sted at bo. Når man kører langs vejen mellem fyret og Ferring, be-væger man sig over en række små bakker. Disse bakker er, ligesom de skrå lag i klinten, frembragt ved at isen har trykket jordlagene sammen.

    kongesTenenI 1826 besøgte kong Fre-derik den Sjette Bovbjerg. Kongen ville se på ska-derne efter en stormflod i 1825. Til minde om dagen blev der rejst en minde-støtte, først af træ, siden af sten. Den måtte flyt-tes flere gange på grund af skred. Siden 1899 har den stået her på Hesthøj foran Bovbjerg Fyr.

    CHr. bergs MindesTenPolitikeren C. Berg regnes som det danske demo-kratis fader. Mindestenen blev afsløret i 1902 med mere end 5.000 deltage-re. Det siges, at den fik sin plads, fordi den dér stod højere end Konge-stenen – folkestyret over kongemagten.

    C.F. groVes MindesTenGrove var manden bag høfdebyggeriet. Hans min-desten blev rejst i 1922 ved Høfde 1. Årstallene på de små sten er stormfloder i Nordsøen. Som leder af Fyrvæsenet fik han bygget blandt andet Bovbjerg Fyr.

    erik Heides HYrdenHyrden, der driver med sine tyrekalve, er skabt i 2006 og sat op ved fy-ret i 2008 som en depo-nering fra Ny Carlsberg-fondet. Symbolsk spiller hyrden sammen med fy-ret; begge er kræfter, der leder én på den rette vej.

    5

    31 7

    2 8

    4

    6

    Her nåede isen til

    Ler

    sand

    sand

    sand