Side 4

Hjemmeplejen i Tønder har fået ny urologileverandør

Side 5

Temadage i Glyngøre og Fredericia

Side 2

Helhedsorienteredeløsninger giver bedre resultater

Side 7Ny viden om urinvejs-infektioner

Side 7

Updates

Et magasin om mEnnEskEr, inkontinEns og sygEplEjE

Side 3

Tværfaglig indsats skaber resultater i Odsherred

Side 5Forebyggelse gennem træning og vidensdeling

Side 2

Fokus på udredning og fore-byggelse i samarbejde med kommunerne

Side 7Specialiserede inkontinensklinikker giver optimisme i København

Side 9Nu behøver jeg ikke længere at løbe hjem fra byen!

inFormation

indhold:

Juli 2013

Faglig tilgang til

inkontinens-plejen

2

Fokus på udredning og forebyggelse i samarbejde med kommunerne

Abena har i mange år været for-kæmper for en mere struktureret, praktisk og faglig tilgang til inkonti-nensplejen, som sætter forebyggelse og udredning af den inkontinente borger – snarere end produkter – i centrum. Denne tilgang understøttes nu af en række projekter på området, som i den seneste tid har dokumen-teret positive resultater, der ska-ber opmærksomhed. Det betyder, at tilgangen for alvor begynder at vinde frem, og derfor sætter denne ud-gave af Abena Information fokus på netop udredning og forebyggelse, der er centrale dele af Abenas samlede løsningsmodel på området.

Tæt samarbejdeabena har et tæt samarbejde med kommunerne omkring indsatsen på inkontinensområdet. Udgangspunktet for samarbejdet er, at kommunerne og abena i fællesskab opbygger en struk-tur, som sætter fokus på at udrede og behandle de inkontinensproblemer, bor-gerne har, samt forebygger at generne forværres eller kommer ud af kontrol. Baggrunden for at placere fokus netop her har sine rødder i undersøgelser fra sektoren, der viser, at op imod 70% af alle urininkontinente brugere kan hjæl-pes, hvis de udredes og behandles efter minimal Care-princippet. Dertil kommer, at borgerne både før og efter udredning og behandling kan hindre inkontinensproblemet i at udvikle sig

uhensigtsmæssigt med en forebyg-gende indsats – i form af fx bækken-bundstræning og ændrede toilet- og drikkevaner.abenas kontinenssygeplejersker støt-ter kommunernes løsningsstruktur gennem faglig sparring med ledelse og kontinensansvarlige, levering af fagligt/økonomisk støttemateriale samt under-visning. Dette sikrer, at personalet er rustet til de opgaver, der følger med, når man flytter fokus fra produkter og produkthåndtering og i stedet tager en faglig indfaldsvinkel, hvor formålet er at forebygge og behandle lidelsen, så inkontinensgraden sænkes eller stabi-liseres. Desuden deltager abenas kon-tinenssygeplejersker i opfølgnings- og evalueringsmøder, så målsætningen fastholdes og metoderne finjusteres, mens processen løbende udvikler sig. Borgeren i centrumabena har det overordnede mål altid at have borgeren i centrum. Det gælder både tilgangen til arbejdet på inkonti-nensområdet samt udvikling og opti-mering af produktsortimentet. og når fokus ligger på udredning, behandling og forebyggelse i inkontinensarbejdet,

bliver borgeren også automatisk det na-turlige omdrejningspunkt i hele forløbet. Hvis borgeren herudover mødes med et fagligt funderet tilbud, når de henvender sig til kommunen med deres inkontinensproblem, kan symp-tomet på en struktureret måde fore- bygges og behandles, så borgeren får kontrol over sin vandladning, forbliver aktiv, selvhjulpen og bevarer livskvaliteten.abena er desuden bevidste om den demografiske udfordring, kommunerne står over for i de kommende år. i den forbindelse er det virksomhedens bud-skab, at den faglige tilgang til inkonti-nensområdet også her skaber værdi. argumentet er, at indfaldsvinklen gør det muligt at knække kurven for netto-tilvækst af borgere, der får behov for en bevilling, udskyde debuten, udrede/be-handle de debuterende inkontinente og forebygge, at inkontinens udvikler sig til at påvirke borgerens sociale liv.

Eksempler på kommunale projekter, som arbejder målrettet med udredning, behandling og forebyggelse, omfatter bl.a. følgende:

”Bedre livskvalitet for borgere med inkontinens”fra odsherred kommune.

”Fri for bleer” fra københavns kommune.

”Forebyggelse af inkontinens” fra aabenraa kommune.

De 3 projekter er belyst i dette nummer af Abena Information.

32

Odsherred Kommune har over en årrække været vidne til en stigning i forbruget af inkontinenshjælpemidler – en tendens, der grundet kommu-nens demografiske sammensætning kun kommer til at øges i de kommen-de år. Mere end hver femte borger i Odsherred er i dag over 65 år, mens det i år 2020 vil være hver tredje bor-ger. Eftersom antallet af borgere med inkontinens stiger med alderen, re-præsenterer denne udvikling en stor udfordring og potentielt en voldsom forøgelse af udgifterne til hjælpemid-ler. Til trods for ovenstående har der tidligere ikke været sat særlig fokus på udredning og forebyggelse af in-kontinens i kommunen.

på denne baggrund startede kontinens-sygeplejerske susanne nielsen i samar-bejde med kontinensfysioterapeut lone geneser i starten af 2012 et projekt op i kommunen, der skulle rydde op i pro-cedurerne på området, skabe struktur i arbejdet med udredning og blebevillin-ger og sætte gang i en systematiseret forebyggelse af inkontinens. Efter et solidt benarbejde udmundede projektet i åbningen af en inkontinensklinik i kom-munens sundhedscenter i april 2012.inkontinensklinikken har nu været i drift i over et år, og det er tydeligt, at indsat-sen skaber resultater, der kan være med til at inspirere arbejdet på inkonti-nensområdet i resten af landet.

Før projektetinden susanne nielsen og lone gene-ser fik deres faste gang på inkontinens-klinikken, så arbejdsgangen for håndte-ring af inkontinente borgere anderledes ud i odsherred kommune. områdets læger ville typisk vurdere henvendelser om inkontinens som varige lidelser og behandle symptomerne enten med en henvisning direkte til sygehusbehand-ling og herefter videre til kommunen til genoptræning, eller med en blebe-villing, hvor sagsbehandlere uden en inkontinensfaglig uddannelse stod for udvælgelse af produkter og det prak-tiske forløb. Denne tilgang havde som konsekvens, at kun ganske få borgere blev tilstrækkeligt udredt og korrekt behandlet for underliggende lidelser, mens flere borgere end nødvendigt blev bevilliget hjælpemidler til fast brug.

En 2-delt målsætningmålsætningen med arbejdet på inkon-tinensklinikken for susanne nielsen og lone geneser har siden begyndelsen været 2-delt. Dels skulle proceduren for, hvordan henvendelser om inkon-tinens blev behandlet, struktureres, således at borgeren altid tilbydes den nødvendige udredning og korrekte be-handling. og dels skulle der arbejdes seriøst med forebyggelse, så væksten i antallet af borgere med inkontinensli-delser bremses. gennem projektet er der langsomt

opstået et paradigmeskift på området i kommunen, så ordinationen, der tidli-gere lød ”Fru jensen skal have en ble,” i dag har ændret ordlyd til ”Fru jensen skal udredes.” inkontinente borgere kan henvende sig til både lægen og di-rekte til inkontinensklinikken, hvorefter susanne nielsen varetager den faglige udredning i tæt samarbejde med lone geneser, der som specialuddannet fysioterapeut er ansvarlig for forhold omkring forebyggelse, palpation og bækkenbundstræning. teamet på in-kontinensklinikken følger så borgeren igennem behandlingsforløbet og efter-følgende evaluering i tæt samråd med borgerens læge.

Gode resultater og god modtagelseUndersøgelser viser som tidligere be-skrevet, at omkring 70% af alle inkon-tinenslidelser kan mindskes eller afhjæl-pes, hvis borgeren udredes korrekt. Dette tal har susanne nielsen og lone geneser siden projektets begyndelse brugt som et overordnet evaluerings-kriterium for deres indsats – og de har med stolthed kunnet konstatere, at deres resultat ved sidste måling havde nået 73%. Der har i alt været 105 bor-gere igennem klinikken på det første år, hvoraf de 83 er færdigbehandlede. Hos de 26 borgere er problemet mindsket, mens det hos de 34 er afhjulpet helt. af de resterende 23 færdigbehandlede borgere har nogle fået hjælpemidler,

”Bedre livskvalitet for borgere med inkontinens” – en projekt-rapport fra odsherred kommune

tværfaglig indsats skaber resultater i odsherred

mens nogle er henvist videre (fx til syge-hus), nogle har ikke oplevet nogen for-andring og nogle er udeblevet.Den nye struktur på området har sam-tidig betydet hurtigere ekspeditionstid og bedre løsninger for borgerne, færre indlæggelser på sygehus til ambulant behandling af inkontinens, besparelser på bevilling af hjælpemidler og generelt et bedre tværfagligt samarbejde i kom-munen. arbejdet med forebyggelse gi-ver herudover resultater i form af både den deciderede bækkenbundstræning og i form af åben kommunikation om udfordringerne ved inkontinens gen-nem foredrag, annoncer, undervisning og dialog med borgere og kolleger, hvil-ket bidrager til at nedbryde tabuet om-kring lidelsen.

inkontinensklinikkens arbejde er blevet modtaget utroligt positivt af både læger, borgere og de mange interessenter i de be-rørte kommunale af-delinger – og det har været nødvendigt for projektets succes, forklarer susanne nielsen: ”Det hele startede i det små som et græsrodspro-jekt, der blev drevet af interesse fra persona-let uden en egentlig be-slutning fra ledelsen om at allokere ressourcer til arbej-det. men for at projektet virkelig kunne give resultater, var det nød-vendigt at bevillige nogle arbejdstimer til formålet. Fra vores side skal der lyde stor ros til de afdelingsledere, der turde tage chancen og tro på projektet. sam-tidig har det været en fornøjelse at se, hvordan det utraditionelle samarbejde mellem borgerservice, sundhedscen-tret, hjemmeplejen, plejecentrene og de praktiserende læger har fungeret på trods af mange forskellige pengekasser og organisationskulturer. alle har ud-vist velvilje og har spædet til, hvor det var nødvendigt,” slår hun fast.

Deler ud af erfaringersusanne nielsen og lone geneser hå-ber, at de gode resultater fra odsher-red kan bidrage til at inspirere og moti-vere andre kommuner til at hoppe med på vognen. De deler med glæde ud af de erfaringer, de har gjort sig, og har al-lerede haft adskillige besøg fra interes-serede kolleger. ”Vi er rigtig glade for at se, at tilgangen langsomt spreder sig

som ringe i vandet, og vi er kun glade for at kunne medvirke til at skubbe ud-viklingen i den rigtige retning,” fortæller susanne nielsen. En af de erfaringer, de altid sørger for at videregive, er, at fokus trods kommu-nernes økonomiske udfordringer altid bør ligge på kvaliteten af plejen. ”Det er vigtigt, at mennesket er i cen-trum, og at øget livskvalitet for borger-ne er drivkraften i et projekt som dette” fortsætter hun. ”kommunale bespa-relser og effektivisering er principielt set en positiv sidegevinst. men man er samtidig nødt til at være bevidst om-kring, at kommunerne har budgetter,

som skal overholdes, og derfor er do-kumenterede besparelser en særdeles effektiv løftestang for at få projektet sat i søen,” konstaterer hun. De to inkontinenseksperter lægger vægt på, at det tværfaglige samarbej-de, hvor en kontinenssygeplejerske og en kontinensfysioterapeut arbejder tæt sammen og har samme arbejdsplads, er en af de faktorer, der har haft størst betydning for resultaterne i odsherred. ”at vi som kolleger på tværs af faggrup-per hele tiden kan sparre og have lø-bende kommunikation om hver enkelt borgers udfordringer er en enorm for-del, og vi kan ikke understrege nok, hvor effektiv den tværfaglige forebyggende indsats er,” forklarer lone geneser, der slår fast, at samarbejdet udmun-der i bedre løsninger for borgerne. ”Hvis man arbejder med inkontinens i en kommune, hvor dette tværfaglige

samarbejde ikke er etableret, kan vi kun opfordre til at opsøge en fysioterapeut i området, der har styr på palpation og træning af bækkenbunden, og få star-tet et samarbejde.”

Potentielle barrierer selvom projektet har krævet rigelige mængder engagement og påskyndelse, har det overrasket susanne nielsen og lone geneser, at de er stødt på færre barrierer end forventet. ”som sagt er projektet blevet rigtig godt modtaget her, og alle involverede har bidraget til at gøre forløbet relativt gnidningsfrit,” forklarer de, og fortsætter: ”men hvis vi skal pege på potentielle udfordrin-ger for andre kommuner, vil vi gøre opmærksom på, at ledelsen af hele se-tuppet godt kan være vanskelig, da det involverer så mange forskellige kommu-

nale instanser, der ikke nødvendigvis er vant til at arbejde sammen.”

”på trods af at dette samarbejde er et tilbud, som de praktise-rende læger og plejepersonalet simpelthen ikke kan sige nej til, er den personlige kontakt til disse interessenter desuden meget vigtig, så man sikrer, at de bliver ambassadører for

tilbuddet og bruger klinikken aktivt.” afslutter de.

Abena bakker op om udviklingen

abena leverer inkontinenshjælpemidler til kommunen, står for den inkontinens-faglige uddannelse af plejepersonalet og har desuden et tæt samarbejde med de ansatte på inkontinensklinik-ken. For virksomheden er målet at øge kvaliteten af plejen, og derfor har abena gennem hele forløbet assisteret pro-jektarbejdet med faglig sparring samt budgetter og forbrugsstatistikker, der synliggør besparelserne for kommu-nen og styrker argumentationen for kli-nikkens eksistensberettigelse. ”abena har i forbindelse med projektet frem-stået som en særdeles troværdig og seriøs samarbejdspartner. Virksom- heden sælger ikke bare bleer, de bidra-ger med værdifuldt fagligt input, som hjælper os til at øge borgernes livskvali-tet,” konstaterer susanne nielsen, som forklarer, at målet som udgangspunkt altid er at blive uafhængig af bleerne, men at der er rigtig mange scenarier – som fx ved ønsket om at undgå en risi-kabel operation – hvor hjælpemidlerne stadig er den ubetinget bedste løsning.

”Det er vigtigt, at mennesket er i

centrum, og at øget livskvalitet for borgerne

er drivkraften i et projekt som

dette”

4 5

Når man taler forebyggelse af in-kontinens, kan det argumenteres, at det mest effektive virkemiddel i reali-teten er at øge bevidstheden om, hvor-dan det enkelte menneske selv kan bidrage til at forebygge lidelsen. Der-for er vidensdeling om forebyggelse et vigtigt satsningsområde, når man søger at dæmpe tilvæksten i blebevil-linger, og vejledning på dette område har i mange år været en integreret del af Abenas kontinenskoncept.

Det kan være svært at overskue, hvor-dan man tilrettelægger indsatsen, og det kan også være udfordrende at måle, om den faktisk giver resultater, fordi disse først kan ses over tid. plejepersonalet i aabenraa kommune har imidlertid gjort sig gode erfaringer med at tilbyde inkontinensforløb til et bredt udvalg af borgere uden visitation. motivationen for at igangsætte denne satsning var hovedsageligt et ønske om at medvirke til at øge borgernes viden

om inkontinens samt at udbrede kend-skabet til individuelle handlemuligheder – herunder fx ændring af vaner, som kan bidrage til at forebygge eller lette inkontinensrelaterede gener. målgrup-pen var som udgangspunkt de borgere, der ikke allerede var identificerede som inkontinente og ikke havde kontakt med sundhedssystemet herom.

Forebyggelse gennem træning og vidensdeling”Forebyggelse af inkontinens” – en projektrapport fra aabenraa kommune

Målet med indsatsen har

siden

projektstart været:

• at tilbyde forebyggende in

kontinensundervisning

til en ny målgruppe i aab

enraa kommune.

• Atforebyggeinkontinens

påsigt.

• Atforbedreborgernesvi

denombækkenbunds-

musklernes funktioner.

• Atforbedremuskelfunkti

oneni

bækkenbunden gennem

træning.

• Atøgedenenkelteborg

erslivskvalitet.

• Atreducereantalnatlige

toiletbesøg.

• Atarbejdepåatnedbryd

etabuiseringafinkontinen

s.

aabenraa kommune har s

iden 2009 gennemført 13

forløb med 8-12 deltagere

. Et forløb består af 9 gang

e

á 1 time. Forløbet varetage

s af en fysioterapeut og en

kontinenssygeplejerske. De

ltagerne er i aldersgruppen

25-85 år, men de fleste er

45-65 år. mænd, der trad

itionelt

har været en gruppe, som

er svær at få fat på, er beg

yndt

at melde sig som interesse

nter, og der starter inden l

ænge

et forløb for mænd. Det ene

ste krav for at deltage er, a

t

man er bosiddende i aabe

nraa kommune og kan kom

me

fra liggende til stående stil

ling på egen hånd.

Projektet

Gode resultaterprojektledelsens konklusion er, at effekten af indsatsen er god. teamleder marianne Val-lentin kjer vurderer, at forløbet kan bidrage til, at 25% af deltagerne får opbygget og op-retholder inkontinensforebyggende vaner fremadrettet. ”Det er i høj grad en mental proces at opnå en varig forandring,” for-tæller marianne Vallentin kjer. ”Det vigtig-ste princip i planlægning og gennemfør-sel af indsatsen er, at der hele tiden er fokus på at motivere og styrke det enkelte menneske til at tage ansvar for sin egen forebyggelse. ni sessioner med undervis-ning har ingen effekt, hvis deltagerne ikke bliver bevidste om, hvad de selv kan og skal gøre, og hvordan de kan opretholde egenmotivationen. Det er i virkeligheden først, når man er færdig med selve kur-set, at arbejdet begynder,” forklarer hun.

5

Succeskriterierteamleder marianne Vallentin kjer giver sit bud på, hvad der skal til for at få succes med dette og lignende projekter:

Én tovholderDet er klart mest effektivt, hvis der ud-peges én overordnet tovholder til at styre projektet, fordi der ellers bruges for meget tid til kommunikation mellem forskellige ansvarlige – og det koster ekstra ressourcer.

En præcis projektbeskrivelse Før projektet igangsættes, er det vigtigt, at der foreligger en god pro-jektbeskrivelse, som beskriver målsæt- ningerne, projektets aktiviteter, budget-tet og de forskellige målepunkter for succes. Herefter skal projektbeskrivel-sen benyttes aktivt som styringsred-skab til at overholde budgettet og opnå de ønskede resultater. Beskrivelsen skal bl.a. stille følgende kritiske spørgs-mål:

- Hvad ønsker vi at opnå med aktiviteten? - Hvad skal vi gøre for at opnå dette? - Hvordan måler vi, om vi opnår de resultater, vi sigter efter?

En både kreativ og lavpraktisk kommunikationsplanDet er vigtigt at bruge netværk og nær-miljø i kommunen til at få spredt bud-skabet. i aabenraa kommune bruger man mange kanaler:

- kommunikation til læger via kommunelægen.

- Handouts på biblioteket og diverse venteværelser. - kommunens egen portal for medarbejdere. - pressemeddelelse til den lokale presse. - annonce i avisen under ”aabenraa kommune informerer”

•Vidensformidling i kombination med træningsøvelser Forebyggelse af inkontinens indebærer mere end træning af bækkenbunden. selve bækkenbundstræningen er kun en del af det, man lærer på kurset. ge-nerel viden om inkontinens giver borge-ren mulighed for at tage mere ansvar for egen situation, og dette skaber mo-tivation til at fastholde de principper, man lærer omkring individuelt drevet forebyggelse. Struktureret effektmåling

Det er vigtigt at have klare målepunkter og at følge konsekvent op på dem i for-løbet. Ellers kan man ikke retfærdiggøre opretholdelse af aktiviteten i det lange løb, og det er netop det, der er vigtigt for at kunne påvirke udviklingen i antal-let af borgere med behov for hjælp til inkontinens. i forbindelse med spørgs-målsudformning er det vigtigt at bruge variable som kursisterne let kan tage stilling til og som er lette at vurdere i praksis. i aabenraa kommune har del-tagerne udfyldt spørgeskemaer før og efter kurset samt tre måneder efter afslutning. Der måles på de samme va-riable alle tre gange, og der er fokus påat afdække konkrete spørgsmål – som fx om der er forandring i antal toiletbe-søg om natten, og hvor mange sekun- der man kan knibe i forbindelse med knibetest. Det er variable, som vi ved påvirker risikoen for at blive inkontinent.

opfølgningen efter tre måneder har vist sig at være vigtig, fordi den bevidstgør deltageren om vigtigheden af at fort-sætte forebyggelse på egen hånd efter kursets afslutning. Deltagerne føler en større forpligtelse til at gøre noget på egen hånd, fordi de ved, at der bliver fulgt op. og det tager tid at ændre va-ner.

LavtærskeltilbudDet skal være let at komme med på kurset, og man skal ikke besvare en masse spørgsmål og begrunde, hvorfor man vil med – dette har man nemlig er-faret, skræmmer nogle borgere væk. i forbindelse med aabenraa kommunes tilbud om udredning og behandling af inkontinens, som kræver visitering, til-bydes der også forebyggende aktivite-ter. men kommunen oplever, at det er vigtigt også at tilbyde en mere uformel forebyggelsesindsats, som helst skal starte før, de første symptomer mel-der sig. En sidegevinst ved indsatsens lave adgangstærskel er også, at man opsporer nogle af de borgere, som har kæmpet med problemet længe på egen hånd, og som vurderes at have behov for umiddelbar udredningsbistand. De henvises videre.

Samarbejde på tværs nogle lidelser/diagnoser er over- repræsenterede i forhold til inkontinens – fx overvægt og diabetes. Der kan opnås gode synergieffekter i at sam-arbejde på tværs af kommunens sund-hedsforebyggende arbejde, fordi man derigennem kan identificere oplagte kandidater til forløbet ved at opspore borgere i risikogruppen, før de evt. får debut eller i en tidlig fase.

Egenbetaling skaber forpligtende tilmeldingDelvis egenbetaling kan bidrage til at forpligte deltagerne til at møde op, og kan derfor være et fordelagtigt redskab til at sikre projektets succes.

6

76

I slutningen af 2011 blev der i Københavns kommune taget en poli-tisk, faglig og økonomisk beslutning om at kvalitetsudvikle indsatsen på inkontinensområdet over for hjem-meboende borgere over 65 år, der henvender sig med et inkontinenspro-blem.

rammerne for tilbuddet er to nyetable-rede, tværfaglige inkontinensklinikker, hvor fysioterapeuter og sygeplejersker i fællesskab skaber et unikt udrednings- og genoptræningsforløb for deltagerne. inkontinensklinikkerne er beliggende i sundhedshusene i Vanløse og på ama-ger.

Projekteti begyndelsen af forløbet blev der ned-sat en projektgruppe fra københavns kommunes sundheds- og omsorgsfor-valtning, bestående af: specialkonsulent/risikomanager

joan agine fra sundhedsstaben. terapifaglig konsulent Charlotte

meiner kam fra genoptræning københavn. terapifaglig konsulent marianne Brix

fra genoptræning københavn.

Fokus i formålsbeskrivelsen blev lagt på at skabe værdi for borgeren, opfylde lovkrav og effektivisere forvaltningens arbejde.

De overordnede mål omfatter: at udvikle, afprøve, organisere og op-

timere indsatsen for borgere med inkontinens. at understøtte sammenhængende

forløb for borgere med inkontinens på tværs af ældre- og sundhedsom- rådet. at sikre fælles fagligt grundlag ved

implementering. at sikre ensrettet vurdering og mål-

rettet tilbud til målgruppen for inkontinens uanset geografi. at højne fagligheden i det kommunale

tilbud til borgere med inkontinens. at sikre stærke faglige miljøer inden

for inkontinens.

Den primære konkrete målsætning for projektet er, at den enkelte borger profiterer af undervisning og genoptræ-ning af bækkenbunden, bliver helt eller delvist uafhængig af bleer som hjælpe-middel og dermed får mulighed for at føre et aktivt og socialt liv. succeskrite-riet for denne målsætning er, at mindst 50% af de borgere, der indgår i den tværfaglige vurdering, når målet.

Uddannelseprojektgruppen har i samarbejde med professionshøjskolen metropol udar-bejdet et undervisningsprogram, som omfatter anatomi, fysiologi, inkonti-nenstyper, palpation af bækkenbun-

den, genoptræning af bækkenbunden, behandling af inkontinens, udredning efter minimal Care-metoden og korrekt valg/anvendelse af inkontinensproduk-ter, så alle blev klædt på til opgaven. Desuden var både sygeplejersker og fysioterapeuter til undervisning på Hvid-ovre Hospital for at lære flowmåling og scanning af residualurin. abenas kontinenssygeplejerske støttede pro-jektet ved at varetage undervisningen omkring inkontinens, udredning efter minimal Care-metoden og korrekt pro-duktvalg og anvendelse.

PR-arbejdeinden den første klinik åbnede, gjorde projektgruppen en stor indsats for at gøre reklame for tilbuddet. Der blev afholdt borgermøder på aktivitets- og dagcentre, hvor mange viste interes-se. projektgruppen udarbejdede også en informationspjece, som blev gjort tilgængelig hos praktiserende læger, aktivitets- og dagscentre, træningscen-tre, forebyggelsescentre, hos hjemme-plejen, forebyggere og brobyggere. Der blev også gjort brug af annoncer og artikler i de lokale aviser og fagbladet kontinensnyt. kommunens hjemme-side har også information om tilbuddet. Desuden blev der gjort en særlig ind-sats for at fremme samarbejdet med de praktiserende læger i form af bl.a. informationsbreve.

specialiserede inkontinensklinikker giver optimisme i københavn

”Fri for bleer, inkontinensindsats for hjemmeboende borgere” – en projektrapport fra københavns kommune

TilbuddetDen 1. marts 2012 slog inkontinens-klinikken i sundhedshuset i Vanløse dø-rene op, og den 1. september samme år fulgte klinikken i sundhedshuset på amager. inkontinensklinikkernes tilbud omfatter følgende:

Et tværfagligt udredningsforløb efter minimal Care-metoden kombineret med blærescanning for residualurin og flowmåling vare- taget af sygeplejersken. palpation af bækkenbund/knibe-

funktion og scanning af bækken- bundsmuskulaturen, så borgeren kan se funktionen, varetaget af fysioterapeuten. En times tværfaglig undervisning

som blandt andet indeholder anatomi/fysiologi, inkontinenstyper, bækkenbundstræningens betydning og funktion samt blæretræning. Et genoptræningsforløb som kan

foregå som 12 x holdtræning, 3 x individuel træning eller selvtræning i hjemmet evt. med tekniske hjælpe- midler som fx Biofeedback eller alva vibrator. Vejledning til hjælpemidler.

gennem forløbet udfyldes tre identiske spørgeskemaer. Borgeren får det før-ste skema tilsendt og medbringer det udfyldt ved første besøg. Ved sidste be-søg har borgeren og fysioterapeuten en afsluttende samtale hvor spørgeske-maet udfyldes. tre måneder efter forlø-bet har borgeren og en sygeplejerske fra klinikken en opfølgende samtale via telefon. i den forbindelse udfyldes det sidste spørgeskema.Efter udredningsforløbet sendes en epikrise til de praktiserende læger, så de er informeret om resultaterne af undersøgelserne. Borgere der efter en faglig vurdering har behov for uddyben-de undersøgelser eller lægelig behand-ling henvises til deres læge.Denne samarbejdsform mellem inkon-tinensklinikken og de praktiserende læ-ger har vist sig at være meget frugtbar og har betydet, at de praktiserende læ-ger langsomt har fået så meget tillid til inkontinensklinikkens faglige niveau, at de er begyndt at henvise deres patien-ter direkte hertil.

Deltageretilbuddet henvender sig til mænd og kvinder over 65 år, der selv kan møde

op i en af byens 2 inkontinensklinikker, og der kognitivt kan samarbejde om, og gennemføre, tilbuddets komponenter.Borgerne kan frit henvende sig uden no-gen form for visitation eller henvisning, men kan også henvises fra egen læge, hjemmeplejer, træningscenter, fore-byggelsescentre og andre kommunale samarbejdspartnere.

Evaluering af projektetEvalueringen af projektet ligger først klar til sommer 2013, hvorfor denne artikel ikke kan løfte sløret for et gen-nemarbejdet resultat. Hos joan agine og marianne Brix er der dog optimisme at spore. Begge vurderer, at projektet er en succes, og at mange borgere kan få gavn af tilbuddet og giver udtryk for begejstring.i det større perspektiv vil denne type tilbud vinde mere og mere frem. Den demografiske udvikling betyder, at fore-byggelse, tidlig opsporing, udregning, behandling, genoptræning og rehabilite-ring i fremtiden vil blive en vigtig faktor i de kommunale sundhedstilbud. Derfor er det særligt vigtigt at tage ved lære af de mange gode erfaringer, som disse tidlige projekter stiller til rådighed.

scanning af bækkenbunds-muskulaturen, så borgeren kan se funktionen, varetaget af fysioterapeuten.

8

98

– en beretning fra københavns kommune

nu behøver jeg ikke længere at løbe hjem fra byen!

Peter er en travl og aktiv mand fra årgang 1946. Hverdagen indeholder stor mødeaktivitet, og gennem de sid-ste par år har han oplevet tiltagende problemer med at gennemføre læn-gere møder uden en lille pause, hvor han har været nødsaget til at besøge toilettet. Peter har også oplevet, at han har måttet skynde sig hjem fra indkøbsture, fordi toilettet kaldte. Om natten har han været tvunget til at stå op 3-4 gange for at lade vandet, hvilket var begyndt påvirke hans hver-dag.

peter har aldrig brugt inkontinenshjæl-pemidler og havde endnu ikke søgt læge, men han overvejede at gøre det i løbet af et halvt års tid, hvis generne ikke aftog.i august 2012 fik han, via sit engage-ment i Ældresagen, en invitation til åb-ningen af inkontinensklinikken i sund-hedshuset på amager. Under indvielsen blev der holdt et lille foredrag om klinik-kens tilbud til borgerne, og samtidig var det muligt at skrive sig op til at gøre brug af dette tilbud. Det gjorde peter.Ved første møde i inkontinensklinikken blev peter undersøgt af en sygeplejer-

ske, og efterfølgende fik han undersøgt bækkenbunden af en fysioterapeut, som også fortalte om genoptrænin-gens betydning. Herefter udførtes en scanning, som viste hvordan bækken-bunden arbejdede under træningen, så peter kunne se, at øvelserne blev lavet rigtigt.Efterfølgende deltog han i et lille kursus, hvor urinvejenes og bækkenbundens anatomi og funktion blev gennemgået sammen med den normale vandlad-ningsproces. kurset indeholdt også tips og tricks, som kan lette hverdagen for borgere med inkontinensproble-mer. især den metode, der kan tømme mænds urinrør, så efterdryp undgås, viste sig at være meget effektiv for ham.peter startede på et genoptrænings-hold og mødte til træning hver onsdag i 12 uger. på holdet deltog 4-5 mænd og et større antal kvinder. i starten havde mændene det lidt svært med bækken-bundstræningen, som de følte kun var for kvinder. men fysioterapeuten fore-slog, at de i stedet betragtede øvelser-ne som anakonda-træning, hvilket faldt i god jord hos mændene og gjorde forlø-bet nemmere at forholde sig til. Under træningen blev der lagt stor vægt på, at

et godt resultat kræver daglig træning i hverdagen og ikke kun til onsdagens træningstimer. Denne indstilling kunne peter sagtens tilslutte sig, idet han kon-kluderede, at træningen kunne udføres overalt, da ingen vil lægge mærke til, at man er i færd med at lave bækken-bundsøvelser.i februar 2013 var peters træningsfor-løb slut, men øvelserne er siden blevet en fast del af hverdagen. Han er blevet opmærksom på, at tilbuddet vil kunne hjælpe rigtig mange, og han bruger sine egne gode resultater til at motivere an-dre. i dag behøver peter ikke længere at afbryde møder eller skynde sig hjem, fordi toilettet kalder. nattesøvnen er også blevet meget bedre, da han højst skal op på toilettet én gang om natten. at blive generne kvit har betydet utroligt meget for peters hverdag, og hans råd til alle, der begynder at mærke inkonti-nensproblemer, er:

Søg hjælp hos lægen eller på

Inkontinensklinikken

– det betaler sig!

10

Den globale demografiske udvikling og efterspørgslen på fikseringsprodukter i ekstra store størrelser har gjort, at abena har udviklet tre nye produkter med særlig fokus på bariatripatienter. serien abri-Fix pants super er således udvidet med de tre nye størrelser; 3Xl, 4Xl og 5Xl.

produkterne er af den velkendte høje kvalitet, der kendetegner abena-brandede inkontinensprodukter, og byder på følgende fordele:

giver komfort, sikkerhed og værdighed. Er yderst nemme at anvende. kan vaskes og bruges igen og igen. Er designet specifikt med henblik på optimal

fiksering. passer til svært overvægtige brugere.

abri-Fix pants super i ekstra stor størrelseU

pd

ate

s

Varenr. Beskrivelse Hoftevidde

90696 abri-Fix pants super 3Xl, 110-165 cm

90697 abri-Fix pants super 4Xl 130-175 cm

90698 abri-Fix pants super 5Xl 150-185 cm

En ny generation af miljøvenlige børnebleerEfter grundige analyser af markedet og tæt dialog med institutionskunderne har abena udviklet den næste generation af miljøvenlige børnebleer, der skal erstatte den nuværende serie.

Bambo nature er udviklet til dig, der hverken går på kompromis med miljø, kvalitet eller dit barns sundhed. Bleerne er blandt verdens absolut bedste og giver optimal komfort, bevægelsesfrihed og tørhed. samtidig er serien svanemærket, FsC-mærket, dermatologisk tes-tet og deklareret i samarbejde med astma-allergi Danmark. Det garanterer, at der tages helt særlige hensyn til både miljøet og barnets sarte hud, anvendes bæredygtige råvarer og ikke tilsættes nogen form for skadelige kemikalier.Bambo-bleerne fås i 3 forskellige plusstørrelser udviklet særligt til institutioner og i yderligere 6 andre størrelser, der garanterer at sortimentet dækker alle alders-grupper, fra fødsel og indtil barnet er blefrit.

De 3 plusprodukter i serien dækker fra det mindste til det største institutionsbarn og op- fylder alle institutionens stør- relsesbehov. Det betyder, at insti- tutionernes lagre ikke fyldes op med unødvendige størrelses-varianter.

Up

da

tes

1110

Serien byder på nogle af de bedste produktegenskaber på markedet, som bl.a. omfatter: • Ekstrablødtekstilbagsideogtoplag• Perfekttilpassetpasform• Tyndere,lettereogmereåndbarmedsammehøjesugeevne• Fleksibelsidelukning• Udvendigvådindikator• Færreprintogetmererentoghvidtudseendeudenbrugaffarvestoffer• SuperabsorberendeTopDry-system,derholderbarnetshudtør.

Varenr. produkt/Farvekode størrelse (kg)

størrelse (lbs)

antal pr. pose/kolli

43100 premature 1-3 2-6 24/144310131 newborn 2-4 4-9 28/168310132 mini 3-6 7-13 30/180310133 midi 5-9 11-20 33/198310143 midi, tall pack 5-9 11-20 66/198310134 maxi 7-18 15-40 30/180310144 maxi, tall pack 7-18 15-40 60/180310135 junior 12-22 26-49 27/162310145 junior, tall pack 12-22 26-49 54/162310136 Xl 16-30 35-66 22/132310146 Xl, tall pack 16-30 35-66 44/13243108 training pants 14+ 30+ 22/13243109 training pants 18+ 39+ 20/120

310154 midi+ 6-14 13-30 60/180

310155 maxi+ 10-20 22-44 54/162310156 junior+ 15-25 33-55 44/132

Bambo Nature

INDICATORWETNESSINDICATOR

INDICATORWETNESSINDICATOR

INDICATORWETNESSINDICATOR

++

+

523 001

Up

da

tes

523 001

FLEXIBLEFLEXIBLE

abena a/s . Egelund 35 . 6200 aabenraa tlf. 74 31 17 10 . Fax 74 62 97 37 . kundeservice1@abena.dk . www.abena.dk Br

39

2/

Dk

/0

6.2

01

3/

93

31

17

/a

bena

gra

fisk