Evaluering af RISC-HUMAN Ver. 2.0 Teknik & Administration Nr. 1 1998

Fordamp-ning

Drikke-vand

Bruse-bad

Mad-lavning

Grønsager

Direktekontakt

Animalskeprodukter

Overfladevand

Frugt

Amternes Videncenter for Jordforurening

Evaluering af RISC-HUMAN

i

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD........................................................................................................................... 2 1. Indledning...................................................................................................................... 3 2. Sammenfatning ............................................................................................................. 4 3. Overordnet beskrivelse af risc-human........................................................................... 8 4. Modellens beskrivelser af eksponeringsveje............................................................... 12 5. Beskrivelse af de enkelte eksponeringsveje ................................................................ 15

5.1 Hudoptag via hudkontakt med jord....................................................................... 15 5.2 Hudoptag via hudkontakt i brusebadet.................................................................. 16 5.3 Oralt indtag af drikkevand..................................................................................... 17 5.4 Oralt indtag af jord ................................................................................................ 18 5.5 Oralt indtag af planteprodukter ............................................................................. 18 5.6 Inhalation af udeluft .............................................................................................. 19 5.7 Inhalation af indeluft ............................................................................................. 20 5.8 Inhalation af dampe i brusebadet........................................................................... 21 5.9 Inhalation af partikler ............................................................................................ 21 5.10 Sammenfattende kommentarer............................................................................ 22

6. Beskrivelse af parameterværdier ................................................................................. 23 6.1 Eksponeringsparametre ......................................................................................... 23 6.2 Jordparametre........................................................................................................ 25 6.3 Stofparametre ........................................................................................................ 26

7. Referencer ................................................................................................................... 28 Bilag: Bilag 1 Ordliste/Glossary Bilag 2 Referencer Bilag 3 Eksponeringsparametre Bilag 4 Forureningsparametre

2

FORORD Der er stor interesse for at kunne vurdere hvor stor en risiko, og hvor stor en påvirkning en given forurening under en bygning udgør for bygningens be-boer eller brugere. Derfor har Amternes Videncenter for Jordforurening eva-lueret et Hollandsk program, RISC-HUMAN, som angivelig skulle kunne bregne den eksponering mennesker udsættes for når de opholder sig i byg-ninger som er placeret på forurenede grunde. VKI har for Amternes Videncenter for Jordforurening testet programmet, og konkluderer at det er et ekspertprogram som forudsætter at brugerne har et meget indgående forhåndskendskab til problemstillingerne omkring inde-klima beregninger. Samtidig konkluderes det at programmet ikke er direkte anvendelig under danske forhold. Amternes Videncenter for Jordforurening håber med denne rapport at kunne inspirere indeklimaeksperterne i amterne, kommunerne, Miljøstyrelsen og hos rådgiverne til at gå videre med en fælles beregnings model, som er til-passet danske forhold. I styregruppen for projektet har siddet: Mariam Wahid Københavns Kommune Lizzi Andersen VKI Lars Kaalund Amternes Videncenter for Jordforurening

3

1. Indledning Det hollandske Van Hall Instituut har udarbejdet et EDB-værktøj til bereg-ning af human eksponering på forurenede grunde, RISC-HUMAN. Pro-grammet er en del af et modelsystem, som instituttet har udviklet i samar-bejde med hollandske nationale og regionale myndigheder samt nogle forsk-ningsinstitutter, der beskæftiger med risikovurdering i relation til forurenet jord. Andre programmer i modelsystemet, som kaldes RISC (Risk Identifi-cation of Soil Contamination) er: RISC-TRANSPORT, et program som på basis af en ret enkel model beregner spredning af organiske forureninger i grundvandet, og RISK-URGENCY, som er et program der prioriterer foru-renede grunde baseret på oplysninger vedrørende forureningsgrad, sandsyn-lighed for spredning og berørte eksponenter. Et lignende program, SUS, ba-seret på prioriteringsprincipper fastlagt i den hollandske lovgivning er lige-ledes udarbejdet af Van Hall Instituut. RISC-HUMAN-programmet foreligger på diskette i en engelsk udgave. Am-ternes Videnscenter for Jordforurening har bedt VKI ved Lizzi Andersen om at foretage en gennemgang af programmet med henblik på at beskrive det samt vurdere dets egnethed under danske forhold. Nærværende rapport in-deholder denne gennemgang. Ved gennemgangen er der dels set på programmets overordnede funktion: !"hvilke situationer er programmet møntet på? !"hvilke typer af resultater kan det give? !"dækker programmet tilfredsstillende de situationer, det siger, at det dæk-

ker? !"hvorledes fungerer hjælpefunktionen og den generelle beskrivelse? Derudover er der set på hvilke eksponeringsveje programmet beskriver, og om de er generelt gyldige og almindeligt anvendte under danske forhold. Dernæst er de enkelte eksponeringsveje gennemgået, og der er set på bag-vedliggende modeller: svarer de til, hvad der almindeligvis anvendes i Dan-mark. Endelig er der set på, hvilke parametre, der indgår i modellen, og om de sva-rer til hvad der normalt bruges under danske forhold. De ovennævnte vurderinger tager udgangspunkt i de vejledninger, miljø-projekter og arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen, der foreligger på området, samt almindelige kendskab til praksis på området.

4

2. Sammenfatning RISC-HUMAN er et støttesystem til risikovurdering på forurenede grunde baseret på den hollandske risikovurderingsmodel CSOIL. En risikovurdering af en forurenet grund foregår i systemet ved at formulere grunden som en ”site”, hvor man vælger hvilke af følgende eksponeringsveje, der skal indgå i vurderingen af den samlede risiko: !"Hudoptag via hudkontakt med jord !"Hudoptag via hudkontakt i brusebadet !"Oralt indtag af drikkevand !"Oralt indtag af jord !"Oralt indtag af planteprodukter !"Inhalation af indeluft !"Inhalation af udeluft !"Inhalation af dampe i brusebadet !"Inhalation af partikler. Grunden kan om ønsket opdeles i flere ”subsites” med forskellige ekspone-ringsveje (typisk svarende til forskellige arealanvendelseskategorier), blot kan en ”subsite” ikke indeholde en eksponeringsvej, som ikke anvendes på hoved-”siten”. Forureningskomponenter lægges ind som enkeltkomponenter og –koncentrationer i målepunkter, ”measurements”, i en ”subsite” (eller i ”siten” som helhed). Der kan være max. 2 målepunkter pr. subsite, og hvert målepunkt kan godt indeholde flere komponenter, men kun én forureningsdybde. Af de beskrevne eksponeringsveje indgår de vandrelaterede som oftest ikke i danske risikovurderinger på en given grund, men de kan som nævnte vælges fra. De vandrelaterede eksponeringsveje går i systemet som standard ud fra, at grundvandet, der føres til grunden via vandforsyningssystemet, ikke er forurenet, men at det evt. kan blive det ved indtrængen af organiske forure-ningskomponenter igennem vandrørene (af kunststof). Der kan dog også regnes med forurenet vandforsyningsvand, hvor vandkoncentrationen så ind-læses som en målt størrelse. Den modelmæssige beskrivelse af de enkelte eksponeringsveje svarer på mange måder til, hvad der normalt anvendes ved danske risikovurderinger (naturligt nok). Der er dog enkelte større forskelle: Eksponering via spisning af planteafgrøder indgår ikke som standard i dan-ske risikovurderinger, men er dog vurderet i forbindelse med mere overord-nede scenarieberegninger. I disse beregninger har man taget udgangspunkt i optag i enkeltafgrøder, der så indgår i en forudsat kostplan, samt i en mere-

5

differentieret beregning af biokoncentrationsfaktorerne afhængigt af bl.a. den pågældende jordtype. Det inhalerede bidrag via udeluft og indeluft afviger teoretisk noget fra det i Danmark anvendte, og der synes umiddelbart at være nogle inkonsistenser i det teoretiske grundlag. Fluxen fra jordoverfladen beregnes som den mindste af følgende: !"Fluxen fra grænselaget udregnet på basis af en beregnet poreluftkoncen-

tration !"Summen af en afdampningsflux knyttet til fordampningen af porevandet

samt en flux beregnet direkte udfra jordkoncentrationen gange en diffu-sionskoefficient (hvori både indgår diffusion i luft og i vand) gange jor-dens massefylde.

Der regnes i RISC-HUMAN modellen ikke med lagdelte jorde og heller ik-ke med variation i jordtype og/eller vandindhold eller forskelle i dybden til forureningen. Endvidere indgår konvektiv strømning styret af trykforskelle ikke i beregningerne. Den beregnede indendørskoncentration udregnes som den del af indeluften, der stammer fra krybekælderen gange koncentrationen i krybekælderen (som vel i princippet godt kan udgøres af et drænlag under gulvkonstruktionen). Der skelnes mellem situationer, hvor der er et lufthulrum over jordlaget i krybekælderen, og hvor der ikke er, samt situationer hvor forureningen er beliggende ved siden af krybekælderen. Diffusionskoefficienten igennem beton beregnes analogt til diffusionskoefficienten for jord, nemlig som en funktion af porøsitet og vandindhold, hvilket er noget anderledes end det i Danmark anvendte. Der regnes heller ikke her med et konvektivt bidrag. Nogle af RISC-HUMAN-modellens teoretiske overvejelser vedrørende luft-transport synes at være meget relevante, mens andre udfra denne umiddelba-re gennemgang synes at være fejlbehæftede eller i hvert fald indbyrdes in-konsistente. Der er ikke i denne gennemgang foretaget en vurdering af, hvil-ken betydning et ændret teorigrundlag har for størrelsesordenen af det be-regnede bidrag, og som sagt heller ikke en tilbundsgående vurdering af teo-rigrundlaget i sig selv. I givet fald bør modulet under alle omstændigheder udbygges til at inddrage konvektiv transport som følge af trykforskelle. En væsentlig forskel mellem RISC-HUMAN og den danske tradition er, at der ikke som udgangspunkt differentieres mellem forskellige arealanvendel-ses-scenarier, hvor eksponeringsparametrene er fastlagt i sammenhæng med disse. Varigheden af de forskellige typer af eksponering beregnes således som standard i modellen udfra en forudsætning om at de eksponerede til-bringe al tid på ”siten”, at året består af 50 uger, hvoraf 25 er sommer og 25 er vinter, at der er 5 arbejdsdage og 2 fridage. På baggrund af den konkrete arealanvendelse kan man gå ind og ændre dette, men det kræver en del ind-sigt i modellens specifikke virkemåde for at man kan holde rede på, om man

6

nu får foretaget alle sammenhængende ændringer, der relaterer sig til en gi-ven arealanvendelse. De anvendte eksponeringsparametre er ofte på en lidt anden form, end hvad der almindeligvis anvendes i Danmark (igen spiller forskellen med ekspone-ringsdata relateret specifikt til arealanvendelseskategorierne ind). Indtaget af grøntsager er fastsat meget forskelligt (noget større i RISC-HUMAN end i danske beregninger; om dette afspejler forskelle i kostsammensætning de 2 lande i mellem vides ikke). I danske beregninger har typisk været anvendt mere specifikke data knyttet til den enkelte forureningskomponent og grønt-sagstype, og jordparametrene (f.eks. pH) har indgået mere specifikt end i RISC-HUMAN. Endelig fastsættes absorptionsraten for en komponent i Danmark ofte for-skelligt som funktion af eksponeringsvejen og forureningskomponenten, hvor den i RISC-HUMAN sættes til en fast værdi (som standard lig med 1). Man kan dog sige, at det klart er en ”worst case”-betragtning konsekvent at anvende en absorptionsrate på 1, og at vidensgrundlaget for at ændre dette kun findes for enkelte komponenter og eksponeringsveje. Resultatet af beregningerne knyttet til en bestemt grund, ”site”, fremkommer som: !"En eksponeringsmodel, som viser de valgte eksponeringsveje i forhold

til alle de mulige eksponeringsveje. !"En tabel over det humane optag fordelt på de enkelte ruter og på børn og

voksne (de beregnede optag opgøres som dagligt optag for børn, dagligt optag for voksne og endeligt som et livslangt gennemsnitligt optag pr. dag).

!"En ”risikotabel” som sammenligner den beregnede dosis med tilladelige doser.

!"En tabel over de beregnede koncentrationer i drikkevandet i sammenlig-ning med de tilladelige koncentrationer.

!"En tabel over indholdet i luften sammenlignet med tilladelige koncentra-tioner i indeluften.

!"En figur der angiver fordelingen af optag pr. rute som cirkeludsnit. !"En rapport som summerer inddata, ændrede data og beregnet optag pr.

rute. Det er dog kun de to sidstnævnte resultatoversigter, der kan udskrives, de øvrige ligger som skærmbilleder. Teksten i de udskrevne rapporter er des-værre ikke særligt læsevenlig. De beregnede bidrag og koncentrationer sammenlignes i resultatforelæggel-sen med diverse kriterier, der er indlagt i modellen, og som brugeren ikke

7

kan ændre. Disse værdier stemmer ikke nødvendigvis overens med danske kriterier og skal derfor i givet fald ændres. Programmet har en meget veludviklet hjælpefunktion, som giver: !"En introduktion til programmet i form af nogle ”øvelser”. !"En beskrivelse af programmets menuer. !"En beskrivelse af formelapparatet og parameterværdier. !"En beskrivelse af bagvedliggende begreber og viden af forskellig art. !"En ordliste. !"En referenceliste. Hjælpefunktionen fungerer således både som manual og dokumentation, og er generelt meget fyldestgørende. Det kan dog være lidt svært at finde frem til lige netop det, man gerne vil vide, da informationen er gemt i mange bag-ved hinanden liggende lag. Det kan give lidt usikkerhed, at der ikke er læst grundigt korrektur, således at der her og der mangler ord, samt at det engel-ske sprog ikke alle steder er lige korrekt, men det er selvfølgelig en skøn-hedsfejl. Det vil formentlig tage noget tid at få de første ”sites” beskrevet, og pro-grammet skal nok primært opfattes som et ”ekspertsystem”, som kræver no-gen viden om relevante eksponeringsparametre, for at man kan få det fulde udbytte af programmet. En supplerende vejledning f.eks. om sammenhæng mellem arealanvendelse, relevante eksponeringsveje samt tilhørende ekspo-neringsparametre ville være en god idé. Hvis man anvender programmet jævnligt vil det dog helt sikkert være en god hjælp til at få et overblik over størrelsen af problemet, hvilke problemstillinger der er relevante, og hvad afhjælpningsforanstaltningerne primært skal rette sig imod.

8

3. Overordnet beskrivelse af risc-human Programmet betegner sig selv som et støttesystem til risikovurdering på for-urenede grunde. Det er baseret på risikovurderingsmodellen CSOIL udviklet for National Institute of Public Health and Environmental Protection (RIVM) i Holland. Det er tanken, at programmet på basis af specifikke data for en given grund skal kunne give en første vurdering af mulige risici. Beregningerne foretages som nævnt med udgangspunkt i en specifik grund, en ”site”. Grunden kan evt. inddeles i delområder, ”subsites”, med udgangs-punkt i forskellige arealanvendelser. Modellen har på forhånd indlagt en række eksponeringsdata, der er knyttet til den enkelte eksponeringsvej. Dis-se kan ændres for en given grund, og nogle af dem kan også gøres forskelli-ge for de enkelte delområder. På baggrund af den viden, der foreligger for den betragtede grund om forureningskomponenter, koncentrationer og jord-parametre (enten angivet som gennemsnit for hele grunden eller for delom-råder på baggrund af måleresultater), og på baggrund af de valgte ekspone-ringsdata kan resulterende eksponeringer beregnes for både børn og voksne. For en specifik grund, ”site”, fastlægges et eksponeringsmønster, ”pathway plan”. Som udgangspunkt er alle eksponeringsveje medtaget, men man kan fravælge eksponeringsveje afhængigt af, om man finder dem relevante for den aktuelle grund. Udgangspunktet er endvidere, at de eksponerede perso-ner befinder sig på lokaliteten 24 timer i døgnet, hvilket er en væsentlig an-derledes forudsætning, end hvad vi normalt anvender i Danmark, hvor man på baggrund af arealanvendelseskategorier fastsætter en typisk ekspone-ringstid for henholdsvis børn og voksne. Dette kan dog ligeledes ændres en-ten på ”site”- eller ”subsite”-niveau. Hvis en første beregning, ”scenario zero”, viser at eksponeringen er for stor, og samtidigt hvilken eksponeringsvej, der udgør hovedrisikoen, kan man indføre ”afhjælpningsforanstaltninger” i form af fjernelse af én eller flere eksponeringsveje. På den måde kan man ved at opstille og udregne flere af-hjælpnings-scenarier se, om risikoen kan reduceres til en acceptabel risiko, og hvorledes dette i princippet kan gøres. Scenarier kan også bruges til at vurdere betydningen af variationerne og/eller usikkerheden på en given parameter. I programmets hjælpefunktion er indlagt et par eksempler på, hvorledes beregningerne gennemføres, og hvorledes man kan arbejde med scenarier. Programmets beslutningssystem fungerer som følger: !"Man definerer en ”site”, giver den et navn og en beskrivelse.

9

!"Man fastlægger hvilke eksponeringsveje, der skal gælde, og de gælder så for hele grunden. Indenfor delområder, ”subsites”, kan man ændre på hvilke eksponeringsveje, der medtages, men man kan ikke indlægge en eksponeringsvej i et delområde, som ikke også indgår i området som hel-hed.

!"Eksponeringsparametrene gælder for hele ”siten”. De kan dog ændres, hvis man på baggrund af den konkrete arealanvendelse finder, at de ikke er dækkende. De kan endvidere til dels ændres fra ”subsite” til ”subsite”.

!"Jordparametrene gælder for hele ”siten”, bortset fra de steder, hvor der er indlagt specifikke måleresultater, ”measurements”. De gælder så for den ”subsite”, hvor ”målepunktet” er beliggende. Hvis man ændre på jordpa-rametrene for en ”site” eller ”subsite” undervejs, vil de ikke blive ændret i ”målepunkterne”.

!"Forureningskoncentrationer indlægges som ”measurements”, og der kan indlægges to målepunkter pr. ”subsite”. For hvert målepunkt kan ind-lægges flere komponenter, men kun én forureningsdybde.

Som resultater af modelberegningerne får man: !"En eksponeringsmodel, som viser de valgte eksponeringsveje i forhold

til alle de mulige eksponeringsveje. !"En tabel over det humane optag fordelt på de enkelte ruter (og på børn

og voksne). !"En ”risikotabel” som sammenligner den beregnede dosis med tilladelige

doser. !"En tabel over de beregnede koncentrationer i drikkevandet i sammenlig-

ning med de tilladelige koncentrationer. !"En tabel over indholdet i luften sammenlignet med tilladelige koncentra-

tioner i indeluften. !"En figur der angiver fordelingen af optag pr. rute som cirkeludsnit. !"En rapport som summerer inddata, ændrede data og beregnet optag pr.

rute. De beregnede optag opgøres som dagligt optag for børn, dagligt optag for voksne og endeligt som et livslangt gennemsnitligt optag pr. dag. De første 5 ”visninger” kan kun ses som skærmbilleder, mens de sidste 2 også kan udskrives. Font-størrelsen er dog ikke særlig læsevenlig. På skærmbilledet af eksponeringsmodellen kan man klikke på de enkelte del-strenge og dermed få skærmbilleder frem, der viser flere detaljer knyttet til det enkelte element i en eksponeringsvej (f.eks. den beregnede poreluftkon-centration). Programmet har en meget veludviklet hjælpefunktion, som giver: !"En introduktion til programmet i form af nogle ”øvelser”.

10

!"En beskrivelse af programmets menuer. !"En beskrivelse af formelapparatet og parameterværdier. !"En beskrivelse af bagvedliggende begreber og viden af forskellig art. !"En ordliste (se bilag 1). !"En referenceliste (se bilag 2). Hjælpefunktionen fungerer således både som manual og dokumentation, og er generelt meget fyldestgørende. Øvelserne i introduktionen til programmet gør det let at komme i gang, blot var det på testcomputeren lidt besværligt at rulle skærmbilledet op og ned for at komme til at klikke på den knap, der skulle føre én videre i instruktionen. Programmets ”skærmbilleder” indehol-der nemlig generelt mere tekst, end hvad der kan være på en skærm. I ét til-fælde var det helt umuligt at komme videre i instruktionen af denne grund, da ”skærmbilledet” ikke kunne rulles. Man kan få adgang til hjælpefunktionens videnssystem enten direkte, eller via det der hedder kontekst sensitiv hjælp, d.v.s. at hvis man klikker på hjælpe-knappen, når man står et bestemt sted i beregningssystemet, vil hjæl-pefunktionen præsenterer hjælp, der knytter sig til det pågældende skærmbillede. I sidstnævnte tilfælde får man først et skærmbillede, hvor f.eks. den pågældende variabel er defineret, med angivelse af det anvendte symbol og den anvendte enhed. Derudover er der givet en forklaring på, hvorledes den pågældende variabel beregnes, og hvilke processer der er vigtige i den sammenhæng. Man kan klikke videre og få et nyt skærmbillede, der angiver en formel for beregning af variabelen, og man kan få at vide, hvilke variable, der indgår i beregningen og klikke videre til skærmbilleder, der definerer og forklarer dem. Man kan også klikke videre til de indgående parametre og se, hvilken værdi systemet har fastsat på forhånd for den pågældende parameter, et typisk interval for parameteren samt en litteraturreference på, hvor oplysningerne er hentet fra. I den del af hjælpefunktionen, der hedder ”Knowledge”, og som indeholder beskrivelser af bagvedliggende begreber og viden af forskellig art, indgår følgende punkter: !"En overordnet beskrivelse af modellen og de enkelte eksponeringsveje !"En fortegnelse over de anvendte eksponeringsparametre !"En fortegnelse over de anvendte jordparametre !"En beskrivelse af hvorledes en given sag beskrives på ”site”, subsite” og

”measurement” niveau !"En beskrivelse af hvorledes VOC-koncentrationen i inde- og udeluft be-

regnes udfra grundvandskoncentrationer (i stedet for udfra jordkoncen-trationer som systemet gør standard).

!"En beskrivelse af hvorledes de forskellige eksponeringsveje, der inde-holder transport i vandfasen, skal beregnes, hvis forurenet grundvand

11

anvendes direkte som drikkevand (igen en afvigelse fra standardbereg-ningerne).

!"En beskrivelse af hvorledes den diffusive transport til krybekælderen skal beregnes, såfremt forureningen er placeret ved siden af huset, eller hvis transporten foregår igennem et betonlag (do.).

!"En beskrivelse af hvorledes man beregner/vurderer en samlet belastning udfra enkeltbelastninger med enkeltkomponenter.

!"Et indeks omfattende en lang række forureningskomponenter og de til-hørende relevante fysiske, kemiske og toksikologiske parameterværdier.

Næstsidste beskrivelse indeholder en måde, hvorpå man kan slå belastninger sammen, før man sammenligner med MTR, d.v.s. det maksimale tolerable risikoniveau ( se afsnit 6.3). Der er ikke tale om vurderinger af synergieffek-ter eller lignende, men om en ren addition, som det åbenbart ifølge holland-ske regler er sædvane at foretage for en række specificerede forurenings-komponenter inden for nogle ligeledes specificerede grupper af komponen-ter (f.eks. metaller og klorerede opløsningsmidler). Det kan være lidt svært at finde frem til lige netop det i hjælpefunktionen, man gerne vil vide noget om, da informationerne er gemt i mange bagved hinanden liggende lag. Dette ændrer sig dog sikkert, hvis man anvender pro-grammet jævnligt. Det kan endvidere give lidt usikkerhed, at der ikke er læst grundigt korrektur, således at der her og der mangler ord, samt at det engel-ske sprog ikke alle steder er lige korrekt og dermed entydigt forståeligt. Det vil formentlig tage noget tid at få de første ”sites” beskrevet, og det er formentlig bedst at have nogen viden om relevante eksponeringsparametre og eksponeringsberegninger i det hele taget for at kunne få det fulde udbytte af programmet. Dette gælder f.eks. med hensyn til valg af relevante ekspo-neringsveje og –parametre i den givne sag, samt med hensyn til at anvende scenarierne til at vurdere mulige afhjælpningsforanstaltninger. Hvis man an-vender programmet jævnligt, vil det dog helt sikkert give god hjælp til at få et overblik over størrelsesordenen af problemet, hvor de relevante problem-stillinger befinder sig, og hvad afhjælpningsforanstaltningerne primært skal rette imod.

12

4. Modellens beskrivelser af eksponeringsveje I RISC-HUMAN indgår i den foreliggende version følgende eksponerings-veje: !"Direkte kontakt med jorden: hudkontakt og oralt indtag. !"Transport via jordluften til overfladen, fortynding og indtag af flygtige

komponenter !"Transport via jordvæsken til en drikkevandsforsyning og indtag med

drikkevandet !"Planteoptag fra jorden og indtag via spisning af frugt og grønt. Den anvendte eksponeringsmodel fremgår af figur 4.1, hvor felterne med kursiveret tekst angiver beregnede koncentrationer eller belastninger, som sammenlignes med diverse kriterier, felter med fed tekst angiver de ekspo-neringsveje, der p.t. indgår i modellen, og felter med almindelig stregtykkel-se angiver eksponeringsveje, der endnu ikke indgår i modellen.

Figur 4.1 Den anvendte eksponeringsmodel

Poreluft Porevand

Jordoverflade

Fortynding

Overfladevand Planter

Fisk

Grundvand

Drikkevand Drikkevand

Kvæg

Kød/mælk

Jord Luft Vand

Fisk Drikkevand PlanterKød/mælk

Jord

Fordelingmellemjordfaserne

Processer

Direkteeksponering

Indirekteeksponering

13

I modellen regnes der således på: !"Hudoptag via hudkontakt med jord !"Hudoptag via hudkontakt i brusebadet !"Oralt indtag af drikkevand !"Oralt indtag af jord !"Oralt indtag af planteprodukter !"Inhalation af indeluft !"Inhalation af udeluft !"Inhalation af dampe i brusebadet !"Inhalation af partikler. Der er overvejelser om på længere sigt at supplere modellen, således at den også kommer til at omfatte: !"Transport via jordvæsken til overfladevandsrecipienter, optag i fisk og

spisning af fisk !"Transport via jordvæsken til overfladevandsrecipienter og hudkontakt

med overfladevand. !"Transport via jordvæsken til overfladevandsrecipienter og anvendelsen

af overfladevand til drikkevand !"Transport via jordvæsken til en drikkevandsforsyning, vanding af kreatu-

rer med grundvand og spisning af kød (og drikning af mælk) fra disse kreaturer.

!"Planteoptag, fodring af kreaturer og spisning af kød (og drikning af mælk) fra disse kreaturer.

I 1995 blev der iværksat et projekt som en del af beslutningsgrundlaget for underudvalg I, ”Den fysiske verden”, under miljøministerens jordforure-ningsudvalg. Projektet skulle udarbejde en vurdering af forskellige ekspone-ringsvejes betydning for humanbelastning med forureningselementer fra jord (Miljøstyrelsen, 1995). I dette projekt er der dels opstillet en række ekspone-ringsveje, dels fastlagt nogle arealanvendelses-scenarier. De betragtede eks-poneringsveje er her: !"Hudoptag via hudkontakt med jord (støv) !"Oralt indtag af jord !"Oralt indtag af planteprodukter !"Inhalation af udeluft !"Inhalation af partikler. Miljøprojekt nr. 123, Miljøstyrelsen (1990) indeholdt ligeledes en beskrivel-se af risikovurdering på forurenede grunde, ligesom den generelle branche-vejledning (Miljøstyrelsen, 1992). Også i disse er det de ovenfor betragtede eksponeringsveje, der er de væsentlige.

14

Der er således i forhold til RISC-HUMAN ikke direkte et på de ekspone-ringsveje, der knytter sig til indtag af eller kontakt til grundvand/drikkevand, i de ovennævnte beskrivelser af risikovurdering i dansk regi. Dette er i over-ensstemmelse med, at den human eksponering til forurenende stoffer i grundvand/drikkevand som hovedregel i Danmark reguleres via bekendtgø-relsen om drikkevandskvalitet (Miljøministeriet, 1983 & 1980). De eksponeringsveje, der indgår i de overvejede udvidelse af modellen, er heller ikke nogen, der normalt indgår i danske riskovurderings-scenarier med relation til forurenet jord. I kraft af modellens fleksibilitet kan de ”overflødige” eksponeringsveje, dog fjernes i et givet scenarium eller medtages, hvis man finder det relevant, f.eks. hvis det drejer sig om en enkeltbruger-vandforsyning i form af en pri-vat boring/brønd på en forurenet grund, og hvor forureningen således kan forventes direkte at påvirke brugerne af boringen.

15

5. Beskrivelse af de enkelte eksponeringsveje I dette kapitel er den enkelte eksponeringsvej, der indgår i modellen beskre-vet og sammenlignet med hvad, der normalt anvendes under danske forhold. Fig. 5.1 illustrerer de enkelte eksponeringsveje.

Figur 5.1 Eksponeringsveje i modellen I RISC-HUMAN-beregningen af det samlede bidrag fra alle eksponeringsveje indgår dels en beregning af det gennemsnitlige daglige bidrag for henholdsvis børn og voksne pr. eksponeringsvej, dels en beregning af et livsgennemsnit pr. dag, eksponeringsvej og samlet. I danske risikovurderingsberegninger anvendes almindeligvis et gennemsnitligt dagligt bidrag, evt. beregnet på baggrund af nogle forudsætninger vedrørende minimal, gennemsnitlig og maksimal eksponering. Da tolerable indtag normalt angives pr. kg kropsvægt, indgår forudsætninger vedrørende en gennemsnitlig voksenvægt og en gennemsnitlig barnevægt i beregningerne (både i RISC-HUMAN og normalt i Danmark).

5.1 Hudoptag via hudkontakt med jord I RISC-HUMAN indgår både hudkontakt udendørs og indendørs (via kon-takt med suspenderede partikler i indeluften). Det daglige optag, henholds-vis inde og ude, udregnes på basis af det eksponerede hudareal, jordmæng-den pr. enhed hudareal, gennemsnitlig varighed pr. dag af eksponeringen

������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

Fordamp-ning

Drikke-vand

Bruse-bad

Mad-lavning

Grønsager

Direktekontakt

Animalske produkter

Overfladevand

Frugt

16

samt for den indendørs eksponering: andelen af jord i de suspenderede par-tikler. Summen heraf ganges med en matrix factor (som er en fast værdi, der skal angive forureningens ”binding” til jorden), den dermale absorptionsrate (der ligeledes er sat til en fast værdi) og forureningskoncentrationen i jorden. Der er fastsat forskellige værdier for børn og voksne m.h.t. hudareal og eks-poneringstid. I Danmark ses der almindeligvis kun på hudkontakt i forbindelse med areal-anvendelses-scenarier, der omfatter udendørsaktiviteter, og der fastsættes en fast jordmængde pr. dag (opdelt på børn og voksne). I realiteten regner RISC-HUMAN også med en fast gennemsnitlig jordmængde pr. dag, da der er indsat standardværdier i systemet (som dog kan ændres). I Danmark diffe-rentierer man mellem de forskellige arealanvendelser (f.eks. mellem sports-anlæg, prydhaver og børneinstitutioner), hvor både mængden pr. dag og an-tallet af dage, eksponeringen foregår, varieres. Man opererer tillige ofte også med differentiering af absorptionsraten mellem forskellige forureningskom-ponenter, se også kapitel 6.

5.2 Hudoptag via hudkontakt i brusebadet Dette er en eksponeringsvej, som normalt ikke indregnes i danske risikovur-deringer. I systemet opfattes denne eksponeringsvej som det, der kaldes en indirekte eksponering. I modellen opfattes det som en eksponering, der kan finde sted, såfremt organiske forureningskomponenter trænger igennem vandledninger af kunststof og dermed opløses i drikkevandet i vandforsyningsledningerne, der fører til huset. Hvorledes denne del af beregningen foregår, er beskrevet i afsnit 5.3. I beregningen af eksponeringen indgår udover drikkevandskon-centrationen (som døgngennemsnit): den dermale absorptionsrate (som be-regnes som en funktion af forureningskomponentens oktanol-vand-forhold og molekylvægt og kun udregnes for organiske forureningskomponenter), mængden af stof der fordamper (som fratrækkes den totale mængde), det eksponerede hudareal (som af en eller anden grund ganges med en faktor), varigheden af brusebadet og den absorberede fraktion (som er sat til 1). Den mængde stof, der fordamper, udregnes som en funktion af den pågæl-dende forureningskomponents Henry’s lov konstant, massetransportkoeffi-cienterne for henholdsvis væske- og gasfasen (som igen er en funktion af molekylvægten), en fastsat vanddråbe-radius og en fastsat faldtid for en vanddråbe i brusebadet.

17

5.3 Oralt indtag af drikkevand Dette er ligeledes en eksponeringsvej, der normalt ikke indgår i danske risi-kovurderinger, da det bortset fra i specielle tilfælde forudsættes, at ekspone-ringen via drikkevand er acceptabel, såfremt drikkevandskvalitetskravene overholdes i det anvendte grundvand. I RISC-HUMAN’s beregning af denne eksponering indgår: drikkevands-koncentrationen og den absorberede fraktion (som også her er sat til 1). Som for dermalt optag via brusevand beregnes vandkoncentrationen i det vand, der kommer ud af hanen på basis af en forudsætning om, at vandværksvan-det er uforurenet, og at forurening alene kan forekomme via indtrængning af (organiske) forureningskomponenter gennem vandrør af kunststof. Bereg-ningen er baseret på dels en beregning af porevandskoncentrationen, en permeabilitetskoefficient for rørmaterialet, radius og godstykkelse af røret, vandets opholdstid i røret (som standard er sat til 1/3 døgn), den længde af røret der er udsat for gennemtrængning og det daglige vandforbrug i den på-gældende husholdning. Porevandskoncentrationen afhænger selvfølgelig af opløseligheden og mo-lekylvægten samt af jordens volumenvægt, den volumenfraktion som vandet udgør, og den massefraktion som vandet udgør. Sidstnævnte beregnes for-skelligt afhængigt af, om det drejer sig om metaller, uorganiske stoffer eller organiske stoffer. For metaller beregnes massefraktionen udfra porevandets volumenfraktion, jordens volumenvægt og metallets fordelingskoefficient (som er givet som en standardværdi for en række metaller i stofoversigten i hjælpefunktionen; der tages altså ikke hensyn til ”site”specifikke forhold), for uorganiske komponenter (f.eks. klorid) sættes massefraktionen til 1, og for organiske komponenter (som er det relevante for denne eksponeringsvej) beregnes massefraktionen ved hjælp af en fasefordelingsberegning i henhold til fugacitetsprincippet (således som det også er almindeligt i Danmark). Der opereres i beregningerne både med dissocierede (læs sure) og neutrale orga-niske forureningskomponenter, hvor fasefordelingskoefficienten for de først-nævnte tager højde for dissocieringsgraden. Såfremt forurenet grundvand anvendes direkte som drikkevand, anvendes i stedet en målt koncentration i grundvandet i de forskellige beregninger, hvori drikkevand indgår. Hjælpefunktionen indeholder et bestemt afsnit (under ”Knowledge”), hvor det er beskrevet, hvorledes beregningerne, hvori der indgår vandhanevand, skal foretages, såfremt grundvandet er forurenet. Den værdi, der indgår i resulatat-tabellerne til sammenligning med drikke-vandskvalitetskravet, er altså enten en værdi beregnet udfra en forudsætning om indtrængning af organiske forureninger i vandrørene eller en målt værdi. Hvordan man holder styr på det i praksis, eller hvad man gør, når forurenet

18

grundvand bruges direkte, samtidigt med at der er indtrængning af kompo-nenter via vandrørene, er ikke ganske klart.

5.4 Oralt indtag af jord Optaget via oralt indtag af jord beregnes i RISC-HUMAN udfra et gennem-snitligt dagligt jordindtag for henholdsvis voksne og børn samt en forudsat absorberet fraktion, som i modellen er sat til 1 (værdien kan ændres). I Danmark opereres som for hudkontakt ofte med varierende indtag (for bå-de børn og voksne) afhængigt af den specifikke arealanvendelse, hvor både mængden pr. dag (når indtaget foregår) og antallet af dage, personen ekspo-neres, kan variere.

5.5 Oralt indtag af planteprodukter I RISC-HUMAN beregnes optaget via indtag af planteprodukter som sum-men af indtaget via hjemmedyrkede bladgrønsager (som f.eks. salat) og ind-taget af hjemmedyrkede rodfrugter (som f.eks. gulerødder) ganget med den andel af det samlede konsum, som de hjemmedyrkede produkter udgør (mo-dellens standardværdi er 10 %) og ganget en absorberet fraktion, der igen er sat til 1. Indtaget via de to typer grøntsager beregnes som en daglig forudsat mængde gange en koncentration. Beregningen af koncentrationen i bladgrøntsagerne differentieres afhængigt af, om det drejer sig om metaller, uorganiske forureningskomponenter eller organiske forureningskomponenter. For metaller beregnes koncentrationen udover ud fra tørstofprocenten i bladene udfra en biokoncentrationsfaktor for det pågældende metal og et bidrag fra depositionen af forurenede partik-ler på bladoverfladerne. Hvis man ikke kender en relevant biokoncentrationsfaktor, er der givet en formel til beregning heraf ud fra en distributionskoefficient. Der er tillige angivet en formel (og nogle standardværdier for de indgående parametre) for beregning af depositionsbidraget. For uorganiske forureningskomponenter i øvrigt beregnes koncentrationen udfra porevandskoncentrationen (se afsnit 5.3) og et depositionsbidrag. For organiske forureningskomponenter er der givet en formel for beregning af en biokoncentrationsfaktor (baseret på ok-tanol-vand-forholdet), som anvendes ved udregningen af det bidrag, der kommer direkte fra jorden, hvortil lægges et bidrag fra partikeldepositionen på bladene. Bidraget fra rodfrugterne svarer til bidraget fra bladgrøntsagerne, blot uden depositionsbidraget. Beregningen af biokoncentrationsfaktoren er den sam-

19

me i bladgrøntsager og rodfrugter for metallerne, hvorimod dette ikke er til-fældet for de organiske forureninger. I Danmark indregnes eksponering via spisning af planteafgrøder normalt ik-ke som standard i en risikovurdering. Almindeligvis vil der blive foretaget en farlighedsvurdering m.h.t. om de pågældende forureningskomponenter i de foreliggende koncentrationer kan være toksiske for den relevante plante-vækst, eller måske om de pågældende forureningskomponenter specielt vil opkoncentreres i de relevante planter. Det er kun sjældent, der foretages en egentlig eksponeringsvurdering. I (Miljøstyrelsen, 1995) er der foretaget be-regninger af en sådan eksponeringsvurdering i nogle scenarieberegninger anvendt i forbindelse med vurdering af mulige jordkvalitetskrav. Her har man i stedet for at fastsætte standardværdier for indtag af bladgrøntsager og rodfrugter anvendt en kostmodel for indtag af forskellige enkeltafgrøder i 2 scenarier: børneinstitutioner og nyttehaver. Man har så set på optaget i de betragtede enkeltafgrøder udfra dels målte data, dels beregnede data. De modeller der her er anvendt til beregning af biokoncentrationsfaktorer ind-drager udover oktanol-vand-forholdet tillige diverse jordparametre: pH, kat-ionbytningsevnen, indholdet af organisk stof m.m. En anvendelse af RISC-HUMAN inklusive denne eksponeringsvej vil såle-des kræve en stillingtagen til forskellige dele af beregningsapparatet samt de anvendte forudsætninger. Endelig vil det være hensigtsmæssigt at definere nogle standardværdier, der relaterer sig til nogle relevante arealanvendelses-scenarier.

5.6 Inhalation af udeluft I RISC-HUMAN beregnes eksponeringen til flygtige stoffer, der afdamper fra forurenet jord udendørs, ved hjælp den daglige gennemsnitlige (på årsba-sis) varighed af eksponeringen til denne afdampning, koncentrationen i ude-luften, den absorberede fraktion (sat til 1) og den daglige inhalerede luft-mængde (en fast standardværdi). Den daglige gennemsnitlige eksponering beregnes ud fra det daglige antal eksponeringstimer gange det ugentlige an-tal eksponeringsdage gange det årlige antal eksponeringsuger divideret med 350, men fordelt på sommer og vinter og arbejdstid og fritid. Koncentrationen i udeluften beregnes som den totale flux fra jordoverfladen divideret med fortyndingen, som er den gennemsnitlige vindhastighed i re-spirationshøjden gange den vertikale dispersionskoefficient divideret med diameteren af det forurenede areal. Både vindhastigheden og dispersionsko-efficienten beregnes ved hjælp af formler, hvor overflade-ruhed og friktions-hastigheden indgår.

20

Den totale flux fra jordoverfladen beregnes som den mindste af følgende 2 størrelser: !"Fluxen fra grænselaget beregnet ud fra en beregnet koncentration i pore-

luften !"Summen af en afdampningsflux knyttet til fordampningen af porevandet

samt en flux beregnet direkte udfra jordkoncentrationen gange en diffu-sionskoefficient (hvori både indgår diffusion i luft og i vand) gange jor-dens massefylde.

Det anføres, at afdampningen fra grænselaget vil være begrænsende for den samlede afdampning. Der regnes i RISC-HUMAN modellen ikke med lagdelte jorde eller variation i jordtype eller vandindhold. Konvektiv strømning styret af trykforskelle indgår ikke i beregningen. Denne beregningsmåde er noget anderledes end den normalt i Danmark an-vendte, hvor der beregnes en stationær eller dynamisk flux ud fra en pore-luftskoncentration udregnet ud fra fasefordelingen, og der derefter regnes på diffusion i poreluften som en funktion af jordtype, vandindhold, dybde til forureningen m.m. Konvektiv transport styret af trykforskelle inddrages al-mindeligvis kun i forbindelse med beregning af indeluft-koncentrationer (el-ler på gasproducerende lossepladser). Det er ikke muligt indenfor dette projekts rammer at gå i detaljer med for-skellen i det teoretiske grundlag, samt hvilken forskel de to metoder giver m.h.t. det beregnede bidrags størrelse under forskellige relevante scenarier (f.eks. forskel i jordtype, vandindhold o.s.v.). Umiddelbart synes nogle af betragtningsvinklerne dog som værende yderst relevante, mens den teoreti-ske beskrivelse af nogle andre synes enten fejlbehæftet eller i hvert fald uden indre konsistens i betragtningsmåden.

5.7 Inhalation af indeluft Også ved beregningen af dette bidrag indgår den daglige gennemsnitlige eksponering, koncentrationen i luften (indendørs), den adsorberede fraktion (sat til 1) samt den inhalerede luftmængde. Af en eller grund, som ikke fremgår klart af forklaringerne, sættes indendørskoncentrationen aldrig lave-re end den udendørskoncentration, der beregnes ved vurderingen af ekspo-neringen af børn til forurening i udeluft. Hvis den beregnede indendørskon-centration er større, anvendes den i den videre vurdering. Dette hænger mu-ligvis sammen med hollandske normer for denne type betragtninger, men det fremgår som sagt ikke. Den beregnede indendørskoncentration udregnes som den del af indeluften, der stammer fra krybekælderen gange koncentra-tionen i krybekælderen (som vel i princippet godt kan udgøres af et drænlag under gulvkonstruktionen). Der skelnes mellem situationer, hvor der er et lufthulrum over jordlaget i krybekælderen, og hvor der ikke er. Beregningen

21

af fluxen ind i krybekælderen foregår analogt til beregningen af fluxen til udeluften. Diffusionskoefficienten igennem beton beregnes analogt til diffusionskoef-ficienten for jord, nemlig ved hjælp af Millington-Quirk’s formel, hvor an-delen af fast fase (altså betonen) sættes til 98%. Også her afviger RISC-HUMAN’s formelapparat en del fra det danske, dels ved beregningen af sel-ve fluxen (se under afsnit 5.6), dels ved beregningen af diffusionskoefficien-ten igennem beton og endelig ved ikke at inddrage konvektiv transport.

5.8 Inhalation af dampe i brusebadet Inhalation af dampe i brusebadet er ikke en eksponeringsvej, der normalt inddrages i danske risikovurderinger. Beregningen i RISC-HUMAN tager udgangspunkt i en beregnet luftkoncen-tration i baderummet, i den inhalerede luftmængde (en fast standardværdi) og den gennemsnitlige tid anvendt til brusning samt efterfølgende aftørring m.m. (der er indsat standardværdier i programmet). Koncentrationen i bade-rumsluften beregnes udfra koncentrationen i det vand, der kommer ud af ha-nen (se afsnit 5.3), den fordampede andel, det anvendte vandvolumen samt rumfanget af badeværelset (der er indsat standardværdier for de to sidste størrelser). Den fordampede andel beregnes udfra Henry’s lov konstanten for den pågældende forureningskomponent ved badevandstemperaturen, masse-transportkoefficienterne for væske- og gasfasen og forudsatte værdier vedrø-rende radius af en vanddråbe samt faldhastigheden for vanddråben.

5.9 Inhalation af partikler Ved beregningen af dette eksponeringsbidrag inddrager RISC-HUMAN for-udsatte værdier vedrørende den totale mængde af suspenderede partikler henholdsvis inde og ude, den andel af partiklerne der udgøres af jord hen-holdsvis inde og ude, samt den gennemsnitlige eksponeringstid fordelt på vinter og sommer, arbejde og fritid samt søvn. Dette ganges med det inhale-rede luftvolumen, den andel af partiklerne der tilbageholdes i lungerne (standardværdi er 75 %), den absorberede fraktion (sat til 1) samt den oprin-delige jordkoncentration. I Danmark relateres som regel både partikelmængde, indåndet luftmængde og eksponeringstid til den pågældende arealanvendelse for henholdsvis børn og voksne. Dette er selvfølgelig principielt også muligt ved anvendelse af RISC-HUMAN-modellen, men vil kræve en ændring af de på forhånd ind-læste standardværdier. Som tidligere nævnt skelnes der normalt også mel-lem absorptionen ved de forskellige eksponeringsveje og ved de forskellige

22

metaller. Dette synes ikke umiddelbart muligt i RISC-HUMAN, hvor para-meteren overalt har den samme betegnelse (og størrelse).

5.10 Sammenfattende kommentarer En væsentlig forskel mellem RISC-HUMAN og de risikovurderinger, der traditionelt har været udført i Danmark, er, at eksponering via vand normalt kun inddrages i form af eksponering via indtrængen af organiske forurenin-ger igennem vandledningerne. Disse moduler kan i sig selv være relevante (eller hvis man ikke synes det, kan de vælges fra), og kan principielt også bruges til at vurdere konsekvensen af et oprensningskriterium til grundvand anvendt til vandforsyning i et givet område, hvor så i stedet den faktiske grundvandskoncentration indsættes. Eksponering via spisning af planteafgrøder indgår ikke som standard i dan-ske risikovurderinger, men er dog vurderet i forbindelse med mere overord-nede scenarieberegninger. Den i denne sammenhæng anvendte fremgangs-måde tager i modsætning til RISC-HUMAN udgangspunkt i optag i enkelt-afgrøder, der så indgår i en forudsat kostplan, samt i en mere differentieret beregning af biokoncentrationsfaktorerne afhængigt af bl.a. den pågældende jordtype og den pågældende plantetype. Hvilken betydning det størrelsesor-densmæssigt vil have for det beregnede ekponeringsbidrag, er det ikke umiddelbart muligt at vurdere, idet det vil kræve en nærmere gennemreg-ning af en række relevante alternativer. Beregningen af det inhalerede bidrag via luft er noget anderledes end det danske, og som tidligere nævnt er det ikke muligt som et led i denne for-holdsvis overordnede gennemgang at foretage en dybere vurdering af for-skellen i det teoretiske grundlag og størrelserne af de resulterende bidrag under forskellige forhold. Umiddelbart synes nogle af de teoretiske overve-jelser at være relevante, mens andre ikke synes helt korrkte. Endvidere bør modulet i givet fald udbygges til at inddrage konvektiv transport som følge af trykforskelle. Til forskel fra den danske tradition differentieres der ikke direkte mellem forskellige arealanvendelses-scenarier, men dette er selvfølgelig muligt ved at variere standardværdierne efter behov. Det ville i givet fald nok være hen-sigtsmæssigt med en medfølgende vejledning i, hvornår hvilke standardvær-dier bør anvendes.

23

6. Beskrivelse af parameterværdier I RISC-HUMAN indgår der på forhånd en række standardværdier for hen-holdsvis de anvendte eksponeringsparametre og jordparametre samt for en række forureningskomponenter. Nogle af disse kan ændres efter behov. For at dette i praksis kan foretages, vil det være hensigtsmæssigt med en tilhø-rende vejledning til programmet (også udover hvad der ligger i hjælpefunk-tionen), om hvornår hvilke værdier er relevante (typisk ved hvilke arealan-vendelser). Der er til en række af parametrene knyttet skærmbilleder, der angiver relevante intervaller for den pågældende parameter (dog uden at knytte dette sammen med arealanvendelsen), og som tillige angiver referen-cer til den anvendte litteratur. I det følgende er der set på nogle af de mere bredt anvendte standardværdier i de 3 hovedkategorier i programmet, og hvorledes de svarer til værdier nor-malt anvendt i Danmark.

6.1 Eksponeringsparametre En oversigt over de anvendte eksponeringsparametre på ”site” niveau samt de parametre, der kan differentieres på ”subsite”-niveau, er givet i hjælpe-funktionens ”Knowledge”-del. De engelske parameterlister er vedlagt i bilag 3 til denne rapport, tillige med et eksempel på den bagvedliggende beskri-velse af en parameter. I tabel 6.1 er givet en oversigt over de i modellen fastsatte standardværdier for henholdsvis børn og voksne, det i hjælpefunktionen angivne typiske in-terval samt danske værdier refereret i henholdsvis ”Risikovurdering af foru-renede grunde, Miljøprojekt nr. 123, Miljøstyrelsen (1990)” og ” Humantok-sikologiske vurderinger i forbindelse med depotindsatsen, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 16/1996, Miljøstyrelsen (1996)”. Varigheden af de forskellige typer af eksponering beregnes i modellen udfra en forudsætning om, at de eksponerede tilbringe al tid på ”siten”, at året be-står af 50 uger, hvoraf 25 er sommer, og 25 er vinter, at der er 5 arbejdsdage og 2 fridage. På baggrund af den konkrete arealanvendelse kan man så gå ind og ændre på dette. Og man kan via beskrivelsen af tidsfordelingen på de enkelte eksponeringsveje se, hvilken betydning det så har på den gennem-snitlige eksponeringstid. I modellen er forudsat følgende: !"eksponering via inhalering (af luft og partikler) foregår hele tiden !"den tid huden eksponeres er kortere for indendørs ophold end (eller lig

med) for udendørs ophold

24

!"eksponering via huden foregår ikke hele tiden (f.eks. ikke om natten, når man sover)

!"den daglige varighed af eksponering via inhalering (taget som gennem-snit over året) er lig med den daglige varighed af hudeksponeringen plus den daglige søvnperiode.

Det er således muligt at ændre den forudsatte eksponeringstid, men det kræ-ver en del indsigt i modellens specifikke virkemåde for at man kan holde re-de på, om man nu får foretaget alle sammenhængende ændringer, der relate-rer sig til en given arealanvendelse. Tabel 6.1 Anvendte eksponeringsparametre, tallene i parentes gælder for børn RISC-HUMAN

standardværdi interval MST, 1990 MST,1996 *

Eksponeret hu-dareal, inde

0,09 m2 (0,05 m2)

0-2 m2 (0-1,5 m2)

0,2-0,5 m2

-

Eksponeret hu-dareal, ude

0,17 m2 (0,28 m2)

0-2 m2 (0-1,5 m)

-

Jordmængde på huden, inde

0,56 g/m2 (do.)

0-5 g/m2

(do.) gns. 0,1 g/d (gns. 1 g/d)

0,1-10 gns. g/d ** (gns. 1 g/d)

Jordmængde på huden, ude

3,75 g/m2 (5,1 g m2)

0-100 g/m2 (do.)

Dermal absorp-tionsrate

0,005 h-1 (0,01 h-1)

0,0005-0,1 h-1 (do.)

- -

Eksponeret hu-dareal ved bru-sebad

1,8 m2 (0,95 m2)

0-3 m2 (do.)

-

-

Dagligt indtag af bladgrøntsager

158 g/d (76 g/d)

0-2 kg/d (do.)

- 16-64, gns. 32 g/d*** (5-20, gns. 10 g/d)

Dagligt indtag af rodfrugter

137 g/d (75 g/d)

0-2 kg/d (do.)

- 18-70, gns. 35 g/d*** (12-48, gns. 24 g/d)

Inhaleret luftvo-lumen

19,9 m3/d (7,7 m37d)

1-40 m3/d (do.)

20 m3/d (10 m3/d)

2-13 m3/d (6,2-8,5 m3/d)

Respirationshøj-de

1,5 m (1,0 m)

1-2 m (0,5-1,5 m)

- 1,5 (0,3)

Dagligt jordind-tag

0,05 g/d (0,15 g/d)

0-0,5 g/d (0-0,2 g/d)

0,025 g/d (0,2 g/d)

0,013-0,025 g/d (0,1-0,2 g/d)

Dagligt drikke-vandsindtag

2 l/d (1 l/d)

0-5 l/d (do.)

2 l/d (1 l/d)

-

Eksponeringstid

64 år (6 år)

0-110 år (0-15 år)

- angives i dage/år afh. af arealanvendelsen

25

Kropsvægt

70 kg (15 kg)

31-200 kg (1-30 kg)

70 kg (10 kg)

Matrix faktor 0,15 0-1 - - Absorberet frak-tion

1 0-1 1 afhænger af eksp.vej og komponent

Fraktion tilba-geholdt i lun-gerne

0,75 0-1 - -

Varighed af bru-sebad

0,25 h 0-24 h - -

Varighed af af-tørring og på-klædning

0,25 h 0-24 h - -

* afhænger af arealanvendelsen, eksponeringstiden pr. dag afhænger af eksponeringsvej og den skønnede opholdstid på den givne type areal

** angives som jordmængde pr. eksponeringsdag, der skelnes ikke mellem inde og ude eller mellem sommer og vinter

*** hertil kommer frugt og bær, samme størrelsesorden for voksne og ca. 50 % mere for børn. Opgørelsen af indtagne mængder er baseret på en specifik kostmodel, som kan ta-ge hensyn til planternes forskellige biokoncentrationsfaktorer

Det ses af tabellen, at en af de allervæsentligste forskelle er den vægt, der herhjemme lægges på forskellene mellem arealanvendelserne. En anden væ-sentlig forskel er muligheden for at specificere absorptionsraten afhængigt af eksponeringsvej og forureningskomponent. Man kan dog sige, at det klart er en ”worst case” betragtning konsekvent at anvende en absorptionsrate på 1, og at vidensgrundlaget for at ændre dette kun findes for enkelte komponen-ter og eksponeringsveje.

6.2 Jordparametre I beregningerne indgår en række parametre til beskrivelse af jordmatricen. I tabel 6.2 er de anført med standardværdi og angivet interval samt tilsvarende værdier hyppigt anvendt i Danmark. Det skal bemærkes, at alle de anvendte standardværdier kan ændres i systemet.

26

Tabel 6.2 Anvendte jordparametre RISC-HUMAN

standardværdi interval Typisk dansk bereg-ningsværdi

Volumenvægt 1,5 0,5-3 1,6 Vandindhold 0,2* 0-1 0,2 Luftindhold 0,2* 0-1 0,15 Organisk indhold 10 % 0,01-100 % 0,2 % Temperatur 10 ºC 0-50 ºC 10 ºC pH 6 3-9 indgår normalt kun i

beregningerne af planteoptag

Gns. dybde til foru-reningen

1,25 m

0,01-100 m

2 m

* svarer i alt til en porøsitet på 0,4. Som det ses, er der ikke de store forskelle mellem RISC-HUMAN’s stan-dardværdi og typisk anvendte danske standardværdier, bortset hvad angår indholdet af organisk stof, som er væsentligt højere end de værdier, der nor-malt indsættes i danske beregninger for jorde, som ikke er topjorde. Det skal bemærkes, at der i danske risikovurderinger ofte anvendes lokalitetsspecifik-ke parametre målt på stedet.

6.3 Stofparametre Der er til RISC-HUMAN systemet knytte en database over en lang række almindeligt forekommende forureningsparametre. Indeks over denne data-base samt et eksempel på et datablad er angivet i bilag 4 for et metal og en organisk forureningskomponent. For den enkelte forureningskomponent er angivet følgende data: !"Formel !"Former hvorunder stoffet almindeligvis forekommer i jord !"Baggrundsbelastning (angivet i mg/kg/d) !"Biokoncentrationsfaktorer for henholdsvis blade og rødder !"Damptryk !"Distributionskoefficient, jord – vand !"Distributionskoefficient, luft – vand !"Molekylvægt !"Gennemtrængningskoefficient (ved gennemtrængning af kunststof-

vandrør) !"Karakterisering !"Opløselighed i vand !"Dissocieringskonstant

27

!"Vejledende drikkevandskvalitetskrav !"MTR, d.v.s. Maximum Tolerable Risk level, angives for stoffer med en

tærskelværdi som ADI-værdien, altså tilladeligt dagligt indtag, og for cancerogene stoffer som den værdi, der giver en livstidsrisiko på 10-4

!"TCA, Tolerable Concentration in Air, den koncentration der kan inhale-res gennem et helt liv uden at forvolde skade.

samt en kvalitativ beskrivelse af: !"Adsorption !"Flygtighed !"Bionedbrydelighed !"Adsorption på grøntsager !"Gennemtrængning af kunststofrør !"Optag !"Toksicitet Det er lidt uklart om nogle af disse værdier kan ændres for en specifik grund. Tilsyneladende kan de anførte grænseværdier, som de beregnede koncentrationer eller belastninger sammenlignes med, ikke ændres af bruge-ren. Dette betyder, at disse værdier, hvis systemet skal bruges i Danmark, skal gennemgås og i givet fald ændres på forhånd af programmøren.

28

7. Referencer !"Goldborough, D. G. (1997): RISC, Computer Models for Risk Asses-

sment of Soil Contaminated Sites, i: Risikovurdering af forurenede grunde, ATV-Komiteen vedrørende grundvandsforurening, Schæffer-gården, onsdag den 14. maj 1997.

!"Miljøministeriet (1983): Bekendtgørelse nr. 468 af 16. september 1983 om vankvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

!"Miljøministeriet (1980): Bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

!"Miljøstyrelsen (1996): Humantoksikologiske vurderinger i forbindelse med depo tindsatden, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 16/1996.

!"Miljøstyrelsen (1992): Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1992. Generel branchevejledning for forurenede grunde.

!"Miljøstyrelsen (1990): Risikovurdering af forurenede grunde, Miljøpro-jekt nr. 123.

!"RISC-HUMAN, Version 2.0, Van Hall Instituut, Gronningen, 1994-1995.