10
EN DEL AF HOLDET BLIV SAMARBEJDSPARTNER MED ELITE VOLLEY AARHUS

EVA - En del af holdet

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Sponsormateriale, der giver et hurtigt indblik EVAs formål, værdier og ambitioner samt præsenterer mulighederne for samarbejdsaftaler med sponsorer.

Citation preview

Page 1: EVA - En del af holdet

EN DEL AF HOLDETBLIV SAMARBEJDSPARTNER MED ELITE VOLLEY AARHUS

Page 2: EVA - En del af holdet

VELKOMMEN TIL HOLDET!Vi er Elite Volley Aarhus - en eliteklub bestående af Jyllands eneste damehold i Danmarks bedste række, Volleyligaen. Elite Volley Aarhus Dame Liga er et ungt og viljestærkt hold fyldt med ambitiøse spillere, der alle har drømmen om at skabe et godt fundament for et elitemiljø i Aarhus – nu og i fremtiden.

Elite Volley Aarhus blev oprindeligt grundlagt som Aarhus Volleyball i 2011 som en samlet overbygning på Skovbakken Volleyball, IF Lyseng Volleyball og ASV Volleyball for både kvinder og mænd. For at støtte op om klubbens elite ambitioner, har vi fra sæson 15/16 skiftet navn til Elite Volley Aarhus. Samtidig har vi valgt udelukkende at fokusere på kvindesiden, da Dame Liga holdet gennem årene har vist størst udviklingspotentiale og popularitet hos spillere såvel som tilskuere.

Som samarbejdspartner med Elite Volley Aarhus bliver du og din virksomhed en del af holdet. I Elite Volley Aarhus fokuserer vi meget på at skabe et godt og tæt forhold til vores samarbejdspartnere. Vi arbejder derfor altid med at skabe løsninger og aftaler, der skaber værdi for begge parter. I sammenligning med andre elitesportsgrene så opererer Elite Volley Aarhus med et moderat driftsbudget – uden at slække på promoveringen af din virksomhed. Volleyligaen dækkes af lokale og nationale medier, herunder KanalSport som sender udvalgte kampe live. Samtidig er Elite Volley Aarhus yderst aktive online og på sociale medier, hvilket giver din virksomhed muligheden for at komme længere ud end de fysiske rammer for sportshallen.

Vi henvender os til dig fordi vi ser en værdi for din virksomhed i at promovere din virksomheds navn og logo i forbindelse med afvikling af vores volleyballkampe og gennem vores andre kommunikationskanaler. Værdien ligger i høj grad i logo promovering til billige penge, der både direkte og indirekte kan kobles sammen med en større kundekreds i form af volleyballklubben, spillerne og tilskuerne - men det giver også din virksomhed mulighed for at skabe et image med associationer til det unge, ambitiøse og udviklende miljø, som Elite Volley Aarhus Volleyball byder på.

Vi håber, at du har lyst til at være en del af holdet!Med venlig hilsen

John Rask Nielsen Sponsorsansvarlig

Elite Volley Aarhus Liga Damer Tlf. 20 10 23 54

Page 3: EVA - En del af holdet
Page 4: EVA - En del af holdet

MÅLSÆTNINGERVORES FORMÅL

Elite Volley Aarhus består af en gruppe dedikerede spillere, der alle balancerer en travl hverdag med studier og arbejde for at skabe plads til en fuldt pakket volleykalender på landets højeste niveau. Motivationsfaktoren er derfor en stor kærlighed til spillet og ønsket om at udvikle sig som spiller og som hold.

Vores hovedformål er derfor at skabe et vedvarende elitemiljø for volleyball i Aarhus med de perfekte rammer for nuværende såvel som fremtidige spillere. Hermed ønsker vi også at skabe mere opmærksomhed omkring Elite Volley Aarhus som en fast del af byens elitesportshold samt promovere sportsgrenen i hele Danmark i tæt samarbejde med lokale interessenter.

VORES MÅLSÆTNINGER

Elite Volley Aarhus bliver en fast del af top fire i dansk volleyball med synlige resultater i pokal- samt mesterskabsfinaler.

Elite Volley Aarhus skaber unikke tilskueroplevelser igennem tæt interaktion mellem spillere og publikum, medier og presse.

Alle væsentlige organisatoriske poster inden for Elite Volley Aarhus er besat af personer, som har stor indsigt i både lokal- national- og international volleyball – faktorer der er afgørende for, at klubben er gearet til, at klare forestående udfordringer inden for elitesporten.

Vi har et trygt elitemiljø, hvor de fysiske, psykiske samt sociale behov tilgodeses, så spillere, talenter samt klub kontinuerligt optimerer træningsbetingelserne og træningsniveauet, samt videreuddanner trænere og andet staff. I samarbejde med Elitesports Akademiet Aarhus tilbyder Elite Volley Aarhus optimale muligheder for at kombinere uddannelse og elitesport.

Den optimale samarbejdsstruktur omkring Elite Volley Aarhus betyder, at samarbejdsklubberne løbende kan udklække nye talenter, som kan begå sig på højt niveau i dansk og international volleyball, herunder naturligvis også de danske landshold.

Page 5: EVA - En del af holdet

Elite Volley Aarhus har i dag 5 A-landsholdspillere

samt 2 U-landsholdsspillere. Derudover modtog spiller

Ci Eshel titlen som Årets Spiller i 2014.

Page 6: EVA - En del af holdet

VÆRDIERET HOLD MED SOCIALT ANSVAR

Foruden vores sportslige ambitioner, er vi hos Elite Volley Aarhus også meget opmærksom på det sociale og personudviklende aspekt af elitesport. Sammenholdet mellem spillerne er stærkt både på og uden for banen, og de er en fast del af foreningslivet, som er med til at få klubben til at køre rundt. Vores spillere er ambassadører for Elite Volley Aarhus, og de er samtidigt også rollemodeller for de yngre generationer af volleyballspillere.

Vi mener dog også, at vores ansvar som elitesportsudøvere og rollemodeller rækker ud over klubbens grænser. Derfor har vi fra sæsonen 15/16 startet et samarbejde med organisationen Global Dignity omkring deres projekt, Global Dignity Girls, som sætter fokus på at give unge teenagepiger et værdighedsboost og troen på, at de kan nå deres personlige potentiale. Det er en vigtig sag, som også er aktuel i vores hverdag, når vi arbejder med unge potentielle spillere. I vores samarbejde omkring Global Dignity Girls vil vi derfor hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring unge pigers selvværd og værdighed, ligesom vores spillere vil hjælpe til som rollemodeller og talspersoner for sagen.

Som samarbejdspartner vil din virksomhed også blive en naturlig del af vores socialt ansvarlige profil, som vil kunne give dig en attraktiv positionering ift. konkurrenter.

Page 7: EVA - En del af holdet

FORDELELOKAL GENKENDELIGHED

Hos Elite Volley Aarhus sætter vi det lokale tilknytningsforhold og genkendelighed i højsædet. Som samarbejdspartner vil du og din virksomhed opnå en unik lokal eksponering gennem vores hjemmekampe, som i sæsonen 14/15 nåede Volleyligaens højeste gennemsnitstal på antal tilskuere.

Elite Volley Aarhus er placeret centralt med hjemmebane i den Gamle Stadionhal i Aarhus, der af mange beskrives som den bedste volleyballarena i landet. Hallen har plads til 300 tilskuere placeret tæt på banen, hvilket skaber en unik oplevelse og en ekstrem lydkulisse. Elite Volley Aarhus har indgået forhåndsaftaler med Atletion om afvikling af kampe i større haller, når tilskuerantallet viser sig at overstige 300 per kamp.

#DINVIRKSOMHEDHoldets mange kampe i København og Odense vil dog også sikre din virksomhed national promovering. Gennem vores aktive brug af sociale medier vil vi kunne give din virksomhed en langt bredere eksponering, som rækker langt ud over hallens og holdets grænser. Samtidig er brugen af sociale medier og links til din online verden med til at give din virksomhed en ny platform for at skabe kontakt til potentielle kunder og andre interessenter.

DINE MULIGHEDERDin virksomheds muligheder for intens markedsføring i samarbejde med Elite Volley Aarhus Liga Damer tager afsæt i de følgende ”pakker” – disse kan naturligvis kombineres efter virksomhedens behov. Vi er åbne for dialog og kombinerer gerne de forskellige markedsføringsmuligheder, på såvel indhold som pris. I forbindelse med alle hjemmebane kampe vil der blive afhold VIP arrangementer, hvor man bl.a. kommer tæt på spillerne trænerne, og får indsigt i dagens taktik.

Alle priser i medfølgende materiale er ex. fremstilling af materiale til markedsføringen så som layout, opsætning af annoncer og tekst samt produktion af banner.

Page 8: EVA - En del af holdet

SPONSORMULIGHEDER

HOVEDSPONSOR : KR. 70.000,-

• Tryk på forside af spillertrøje • Tryk på træningsdragtens ryg • Tryk på opvarmningstrøje ryg • Bandereklamer på begge langsider • Logo på forside af kampprogram medangivelse af Hovedsponsor-status • 1/1 side annonce i kamprogrammet• 40 VIP Voucher – (Entré billet + VIP arrangement før dagens hjemmebanekamp).• 50 fribilletter pr. kamp • Mulighed for uddeling af salgsmateriale til publikum • Mulighed for opsætning af markedsførings stand ifm. hjemmekampene • Logo på foreningens hjemmeside med link til egen hjemmeside

GULDSPONSOR: 40.000,-

• Tryk på forside af shorts/tights • Tryk på opvarmningstrøje højre ærme • Bandereklamere på begge langsider • Logo på forside af kampprogram medangivelse af Guldsponsor-status • 1/1 side annonce i kamprogrammet • 30 VIP Voucher – (Entré billet + VIP arrangement før dagens hjemmebanekamp).• 30 fribilletter pr. kamp •Mulighedforatbrugespillerneifirmaetsmarkedsføring–billedmaterialesamtpersonligtfremmøde–detteskaldogaftalesspecifiktmedklubben vedr. tidspunkt og omfang. • Mulighed for uddeling af salgsmateriale til publikum • Mulighed for opsætning af markedsførings stand i f m hjemmekampene • Logo på foreningens hjemmeside med link til egen hjemmeside

SØLVSPONSOR: 20.000,-

• Tryk på opvarmningstrøje venstre ærme • Bandereklamere på en langside • Logo på forside af kampprogram medangivelse af sølvsponsor-status • 3/4 side annonce i kamprogrammet • 10 VIP Voucher – (Entré billet + VIP arrangement før dagens hjemmebanekamp).• 15 fribilletter pr. kamp • Mulighed for uddeling af salgsmateriale til publikum • Mulighed for opsætning af markedsførings stand i f m hjemmekampene • Logo på foreningens hjemmeside med link til egen hjemmeside

FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

Page 9: EVA - En del af holdet

SPONSORMULIGHEDER

BRONZESPONSOR: KR. 10.000,-

• Tryk på opvarmningstrøje nederste del af ryggen. • Bandereklamere på begge langsider • Logo på forside af kampprogram medangivelse af bronzesponsor-status • 1/2 side annonce i kamprogrammet • Mulighed for tilkøb af VIP Voucher á 250,- kr. – (Entré billet + VIP arrangement før dagens hjemmebanekamp).• 10 fribilletter pr. kamp • Mulighed for uddeling af salgsmateriale til publikum • Logo på foreningens hjemmeside med link til egen hjemmeside

SPILLERSPONSOR: KR. 5.000,-

• Logo på udvalgt spiller trøje under rygnummer • Logo i kamprogrammet med angivelse af spillersponsorat • Mulighed for tilkøb af VIP Voucher á 250,- kr. – (Entré billet + VIP arrangement før dagens hjemmebanekamp).• 2 fribilletter pr. kamp • Logo på foreningens hjemmeside med link til egen hjemmeside

EVA-PARTNER: 2.500,-

• Logo i kamprogrammet • 2 fribilletter pr. kamp • Logo på foreningens hjemmeside med link til egen hjemmeside

EVA-STØTTER: 1.000,-

• 2 fribilletter pr. kamp • Logo på foreningens hjemmeside med link til egen hjemmeside

Page 10: EVA - En del af holdet

VI GLÆDER OS TIL AT ARBEJDE SAMMEN OG GØRE DIN VIRKSOMHED TIL EN DEL AF HOLDET.

PÅ GENSYN I HALLEN