Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Nr.22 8. juni 1998 11

Kilde: Søren Risbjerg Thomsens analyse for Ugebrevet Mandag Morgen

Ændringer i ja-andel fra 1993 til 1998, procentpoint

Landmænd Selvst. ibyer

Højerefunkt.

Laverefunkt.

Arbejdere Arb.løse Studerende Pensio-nister

-20

-10

0

10

20

30Procentpoint

Figur 1: Mens ja-siden gikmarkant frem blandt stu-derende og højere funktio-nærer, kom der langt flerenej-stemmer fra arbejdere,landmænd og pensionister.

EUROPAØget social polarisering ved EU-afstemningenAmsterdam-afstemningen forstærkede den sociale polarisering mellem de veluddannede og de dårligt uddannede - Nej-sidenvandt markant øget tilslutning blandt arbejdere, landmænd og pensionister - “Ja” gik til gengæld fr em med cirka 11procentpoint blandt de højere funktionærer og med hele 25 procentpoint blandt de studerende - Den lave valgdeltagelse gikisær ud over ja-siden - Mandag Morgen kortlægger de skjulte vælgervandringer ved folkeafstemningen d. 28. maj.

Folkeafstemningen den 28. maj var præget af et dybt socialt skel mellem ja- og nej-stemmer-ne. Mens ja-siden vandt massivt frem blandt højere funktionærer og veluddannede unge,kom der langt flere nej-stemmer fra arbejdere, landmænd og pensionister.

Det viser en analyse af folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten, som professorSøren Risbjerg Thomsen har udarbejdet for Ugebrevet Mandag Morgen. Mens resultatet forlandet som helhed lå tæt på afstemningen i 1993, skete der under overfladen store vælgersk-red i de enkelte regioner og sociale grupper:

“Nej-fremgangen var størst blandt arbejderne, der i vidt omfang stemte nej tilAmsterdam-traktaten. Men nej-andelen voksede også i en ellers EU-positiv gruppe somlandmændene. Til gengæld fik ja-siden mange ekstra stemmer blandt højere funktionærerog unge under uddannelse, hvor der er sket et markant skred i EU-positiv retning.Amsterdam-afstemningen forstærkede den sociale polarisering mellem de veluddannede ogde dårligt uddannede,” siger professor Søren Risbjerg Thomsen, Århus Universitet.

En analyse af de enkelte valgkredse, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget,peger i samme retning. Ja-siden gik markant frem i middelklasse-kredse i København ogÅrhus, hvor Socialdemokratiet og SF traditionelt står stærkt. Derimod var arbejderkredseneikke præget af det samme skred. Samtidig gik nej-siden stærkt frem på landet og i de mindrebyer - især i det ellers EU-positive Jylland.

Store sociale skred under den stabile overfladeMens de almindelige vælgeranalyser bygger på interviews med et repræsentativt udsnit afbefolkningen, er Søren Risbjerg Thomsens modeller baseret på en beregning af de faktiskevalgresultater. Beregningerne har tidligere med stor præcision forudsagt resultatet af kom-munalvalgene. Modellen, som anvendes ved folkeafstemningen, baseres på, at resultatet afafstemningen den 28.maj kreds for kreds kædes sammen med andre oplysninger om desamme områder, f.eks. resultatet af folkeafstemningen i 1993, erhvervsfordelingen m.v.Derved kortlægges ændrede stemmemønstre i forskellige sociale grupper og vælgernesvandringer mellem ja, nej og sofavælgere.Analysen dementerer klart den tolkning om “stabilitet”, der prægede de første kommentarer

Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

2 Nr.22 8. juni 1998

Nedgang i valgdeltagelsen fra 1993 til 1998 i pct

0

5

10

15

20

Landmænd Selvst. ibyer

Højerefunkt.

Laverefunkt.

Arbejdere Arb.løse Studerende Pensio-nister

Procent

Kilde: Søren Risbjerg Thomsens analyse for Ugebrevet Mandag Morgen

Figur 2: Faldet i valgdelta-gelsen var særlig storblandt arbejdere, arbejds-løse og lavere funktio-nærer. Derimod var stem-meprocenten blandt selv-stændige, landmænd oghøjere funktionærer næ-sten som i 1993.

til Amsterdam-afstemningen. Ved første øjekast ligger 28. maj-resultatet tæt på afstemnin-gen i 1993 - nej-siden voksede lidt fra 43,2 til 44,9 pct. af stemmerne. Men som det fremgåraf figur 1, dækker landsresultatet over store skred mellem forskellige sociale grupper. Deenkelte tal i model-beregningerne er behæftet med en vis usikkerhed, men med den klaretendens er der ikke tvivl om konklusionen.

Nej-siden gik markant frem blandt arbejdere, landmænd og pensionister. Blandtlandmænd er der stadig et stort ja-flertal, men nej-siden er vokset med omkring 9 pct. fra1993 til i dag. Til gengæld gik “ja” frem med cirka 11 procentpoint blandt de højere funktio-nærer og med hele 25 procentpoint blandt de studerende, hvor der tilsyneladende er sket etmarkant holdningsskift. I de øvrige grupper var resultatet stort set på linje med folkeafstem-ningen i 1993.

Søren Risbjerg Thomsen ser det nye EU-mønster som led i et bredere skifte, hvorholdningerne til de “ny-politik-emner” går på tværs af de gamle højre-venstre-skillelinjer:

“Det samme mønster præger debatten om udlændinge og lov-og-orden. Uddannelsebliver en stadig vigtigere faktor som forklaring på de politiske holdninger. De højtuddannedeindtager humanistiske og internationalt orienterede positioner, mens de lavere uddannedeer mere nationale og til tider ligefrem fremmedfjendtlige,” siger Søren Risbjerg Thomsen.

Lavere valgdeltagelse ramte ja-sidenSamtidig havde den lavere valgdeltagelse en anden og langt større betydning for Amsterdam-afstemningen, end det hidtil er blevet antaget i debatten. Knap 11 pct. færre end sidst deltogi folkeafstemningen, og det skyldtes især, at mange tidligere ja-stemmer blev hjemme. Mensja-siden afgav hele 6,8 pct. af vælgerne til sofaen, mistede “nej” kun 4 pct., viser Søren Ris-bjerg Thomsens beregninger. Når det gælder valgdeltagelsen, er disse modeller mere pålideli-ge end normale meningsmålinger, fordi mange vælgere i interview-undersøgelser ikkeindrømmer, at de ikke stemte.

Også omkring valgdeltagelsen er der en voksende social polarisering, hvor dele afbefolkningen vender ryggen til EU-projektet. Som det fremgår af figur 2, var det især arbej-dere, lavere funktionærer og arbejdsløse, der blev på sofaen den 28. maj. Derimod blevmiddelklassen - højere funktionærer, landmænd og selvstændige - kun svækket en anelse ideres i forvejen høje stemmeafgivning.

“Der skete en stigning i valgdeltagelsen fra Maastricht-afstemningen i 1992 tilEdinburgh-afstemningen i 1993, fordi mange frygtede følgerne af et nyt nej og derfor stemteja. Men de nye ja-sigere var ikke særlig overbeviste. Mange vil gerne blive i EU, men ikkeafgive mere suverænitet. Når folk befinder sig i et krydspres, er det logisk ikke at stemme,”siger lektor Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet, der i en årrække har forsket idanskernes EU-holdninger.

Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Nr.22 8. juni 1998 33

Udvalgte partier i 1993 (øverst) og 1998, pct.

12

45

19

16

7058

80

85

83

88

55

49

Dansk.Folkep.1

SF

Radikale

Kons.

Venstre

Soc.

0 20 40 60 80 100

Procent

Ja-stemmer Nej-stemmer

Kilde: Gallupundersøgelse for DR og BerlingskeTidende, maj 1998 og Jørgen Goul Andersen:“Danskere og Europa: Skillelinier, motiver ogpolitisk kultur”, 1994

Note1: Tallene dækker Fremskridtspartiet i 1993 ogDansk Folkeparti i år.

Figur 3: Der var flere ja-stemmer blandt socialde-mokrater og radikale - lidtfærre blandt VK-vælgere.Det massive nej kom dogfra SF og Dansk Folkeparti.

Borgerlig EU-skepsis prægede Dansk Folkeparti, men ikke VKMens den sociale kløft i EU-holdningerne vokser, er kønsforskellene og de politiske skelblevet mindre. Kvinderne er fortsat mere EU-skeptiske end mændene, men ikke så markantsom før. Mens ja-stemmerne blandt kvinderne fra 1993 til i år steg fra 52 til 54 pct., faldt deblandt mændene fra 62 til 58 pct., viser Gallups interviewundersøgelse på valgdagen.

Samtidig var der ved EU-afstemningenden 28.maj en voksende borgerlig EU-skepsis. Det gælder især på den yderstehøjrefløj. I 1993 var Fremskridtspartietdelt næsten midt over mellem ja og nej,men denne gang kom det mest massivenej ifølge Gallup fra Dansk Folkepartimed hele 88 pct. nej-stemmer. Se også fi-gur 3.

Derimod lykkedes det ikke for nej-siden at rykke den brede gruppe af VK-vælgere. Blandt Venstres og Konservati-ves vælgere var der omkring 5 pct. flerenej-stemmer end sidst, men de udgør kunomkring en femtedel af de to partiers væl-gere. Fire ud af fem VK-vælgere stemmerstadig ja.

For første gang siden 1972 stemteover halvdelen af de socialdemokratiskevælgere denne gang “ja”. Men med 45 pct.nej-stemmer er der fortsat en stærk social-demokratisk EU-skepsis. Trods den ihær-dige kampagne fra statsminister PoulNyrup Rasmussen nåede socialdemokra-terne tilsyneladende ikke partiets uofficiel-le mål om 60 pct. ja-stemmer. Søren Ris-bjerg Thomsens analyse tyder på, at densocialdemokratiske ja-kampagne især flyt-

tede funktionærer og unge - ikke arbejdervælgere.I det EU-splittede SF stemte 80 pct. fortsat nej. Alligevel giver tallene anledning til en

vis fortrøstning blandt SFs ja-sigere. Faktisk mobiliserede ja-mindretallet i SF flere folkesocia-listiske ja-stemmer end i 1993, hvor partiledelsen anbefalede et ja, men blev massivt under-kendt af vælgerne. Samtidig dækker tallene over store sociale og aldersmæssige skel inden forde enkelte partier:

“Umiddelbart rimer det ikke, at 80 pct. af SF-vælgerne stemte nej, men at ja-siden gikmeget stærkt frem i venstreorienterede københavnske kredse som Nørrebro, Blågård, Ve-sterbro og Christianshavn. Det tyder på, at der er en voldsom forskel mellem de unge ogveluddannede SF-vælgere og de lidt ældre i 68-generationen,” siger Hans Jørgen Nielsen.

Den progressive middelklasse rykkede mod “ja”Der var da også stor forskel på resultatet i de enkelte kredse. Generelt gik “ja” frem i Køben-havn, Århus og - knap så markant - i dele af Odense og Ålborg, hvor der tidligere var mangenej-stemmer. Derimod vandt nej frem i resten af landet - især i det ellers EU-positive Jylland.Afstemningen den 28. maj fortsatte således tendensen fra afstemningerne i 1992 og 1993, deralle har udlignet forskellene mellem nej-sigerne i Hovedstaden og ja-sigerne i Jylland.

En nøjere analyse af tallene for Københavns-området viser dog et mere sammensatmønster. Figur 4 viser de kredse, hvor der skete særlig store ændringer denne gang. Ja-siden gikmere end 4 pct. frem i en række københavnske kredse og to kredse i Århus. Fremgangen varsærlig markant i dele af Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og den indre by, der har mange yngreog veluddannede vælgere til venstre for midten.

Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

4 Nr.22 8. juni 1998

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen

Kredse med ændringer på 4 procentpoint eller mere til ja- og nej-siden

Augustenborg

Fredericia

Løgumkloster

Århus NordÅrhus Øst

Østerbro

Østbane

Christianshavn

Enghave

Vesterbro

Rådhus

Blågård

Nørrebro

Bispeeng

Bispebjerg

Ryvang

Ja op med 4 procentpoint eller mere

Nej op med 4 procentpoint eller mere

Figur 4: Ja-siden vandtisær frem i de gamle nej-højborge i København ogÅrhus. Derimod var derflere nej-stemmer i detellers EU-positive Jylland.

Derimod var der ikke de store ændringer i socialdemokratiske arbejderkredse som Sundbyog Husum. I traditionelle socialdemokratiske kredse i Københavns Amt, hvor Dansk Folke-parti fik et godt valg i marts, gik nej-siden endog lidt frem. Også de mere borgerlige kredsepå Frederiksberg og nord for København stemte stort set som sidst. En vis stigning i borger-lige nej-stemmer er tilsyneladende blevet opvejet af flere ja-stemmer til venstre for midten.

Nej-siden gik markant frem i dele af Sjælland og frem for alt i Jylland. Når nej-sidenvandt frem i socialdemokratiske arbejderkredse som Køge og Fredericia, skyldes det efteralt at dømme, at en stigende borgerlig EU-skepsis ikke er blevet opvejet af flere ja-stemmerfra de socialdemokratiske arbejdervælgere. Generelt gik nej-siden dog særlig markant frempå landet og i de mindre byer i den sydlige del af Jylland:

“Allerede ved folkeafstemningen i 1992 skete der et skred til fordel for nej i nordjyskeudkantområder, og den tendens er nu slået igennem i resten af Jylland. Landmændene er ikkeså positive som før, fordi de økonomiske fordele er mindre åbenlyse, og EU ofte forbindesmed urimelig regulering. Det præger ikke blot landmændene, men også folk med tilknytningtil landet - pensionister, skolelæreren der er gift med en landmand m.v.”

“Samtidig har modstanden mod ophævelsen af grænsekontrollen givetvis været enselvstændig faktor, der har virket særlig stærkt i den sydlige del af Jylland. I mange andreeuropæiske lande er der en provinsiel, borgerlig EU-skepsis imod det fremmede og foran-dringerne, og den er nu også kommet til Danmark.”, vurderer Hans Jørgen Nielsen.

Danmark har tidligere adskilt sig fra andre europæiske lande, fordi der var så mangenej-stemmer i Hovedstaden og blandt de veluddannede. Men tendensen fra den 28. majsættes i relief ved at kaste et blik på den franske folkeafstemning om Maastricht-traktaten i

Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Nr.22 8. juni 1998 55

1992.Den franske Maastricht-modstand mobiliserede folk fra alle partier, men havde sit

tyngdepunkt blandt kommunisterne og det nationale højre - gaullister og Le Pens nationaleFront. Derimod stod ja-siden stærkt blandt liberale borgerlige, socialister og grønne. Densnævre franske EU-afstemning viste et dybt socialt skel. Mens der lød et massivt oui frafunktionærer og folk med højere uddannelse, så sagde over 60 pct. af arbejderne og land-mændene non. “De privilegerede står over for de tilsidesatte”, konkluderede Le Monde.

Måske er Danmark ved at blive et “normalt” europæisk land.